Skip to main content

Full text of "Danske i Amerika"

See other formats 


f^^wT^ 

COEMUGlfT  DEPOSir. 


A' 


-%''^^ 


>v/"-^ -^^i-^  v^*v^  ^\"'-^r  n//\  / v< 


\, 


■jrr 


r 


^■la 


'^yh'^^r  ^^- 


'"    ^if  •*■■■    ^ 


'M^}^'^^    -H.^ 


?^^'^"    JA-J^ji/Wv    •^■■Ttr>-^^"^. -T^M&TVX 


DANSKE  I  AMERIKA 


EXTERED  ACCORDIXG  TO  ACT  OF  COXGRESS,  IX  THE  YEAR  1907,  BV 

C.  RASMUSSEN  PUBLISHINQ  CO., 

IX   THE   OFFICE    OF    THE   LIBRARIAX  OF  COXGRESS  AT  WASHINGTON,   D.  C. 


Danske  i  Amerika 


MINNEAPOLIS    OG    CHICAGO 

C.   Rasmussen   P  u  b  l  i  s  h  i  n  g   Company 
1908 


''^ort  vi  stav Jied  fra  Fædres   Land 

og  spredtes  for  alle    Vinde; 
danske  Hjærter  endnu  dog  kan 

en    Vej  til  hverandre  finde.'' 

F.  L.  Grundtvig. 


©CI.Å256174 


DEN  ÆLDRE  TID 


'^avhhmvm  fini^r  Hf  j  til  Kmtvxktx. 


Af  Prof.   P.    S,    VIG. 


ET  er  en  bekendt  Sag,  at  Nordboerne  i  sin  Tid  har  gjort  deres  Ind%delse 
gældende  i  næsten  alle  Europas  Lande  og  har  sat  deres  Mærker  i  den 
Folkeblanding,  som  udgør  det  nuværende  Europas  Befolkning.  Deres 
Spor  findes  i  Italien,  Spanien,  Frankrig,  England,  Rusland  osv. 

Derfor    sagde  man  ogsaa    i    gamle    Dage  om  Norden,    at    det   var 
^Tolkekuben  og  Kæmpebalgen". 

Vi  skal  ikke  her  komme  ind  paa  en  nærmere  Undersøgelse  af  Nordboernes  Van- 
dringer og  Kampe  i  Europa  men  kun  sige,  at  naar  Talen  er  om  de  tre  nordiske 
Stammer,  drog  Svenskerne  vel  nærmest  mod  Øst,  Danskerne  mod  Syd  og  Vest  og 
Nordmændene  mod  Nord  og  Vest,  og  i  disse  Retninger  vil  man  finde  deres  Spor  til 
denne  Dag.  Dog  ønsker  jeg  straks  her  at  gøre  den  Bemærkning,  at  naar  man  i  den 
nyere  Tid  uden  videre  har  villet  gøre  alle  "Nordboer"  til  Nordmænd  fra  Norge,  saa  er 
det  sikkert  en  Overdrivelse,  som  ikke  finder  Medhold  i  Virkeligheden  men  er  derimod 
en  moderne  Opfindelse,  som  maa  skrives  paa  de  nyere  Nordmænds  Regning.  Som 
Støtte  for  min  Paastand  skal  jeg  kun  henvise  til  den  Kendsgerning,  at  Nordboerne,  som 
i  sin  Tid  var  Herrer  over  en  ikke  lille  Del  af  det  nuværende  Irland,  kaldes  under  ét  for 
"Danske",  om  det  end  synes,  at  de  aller  fleste  af  dem  var  fra  Norge.  Og  alle  Islæn- 
dere sagde  selv,  at  de  talte  "den  danske  Tunge". 

Men  vist  er  det  tillige,  ?iX.  Nor-dboerne  var  de  første,  som  f midt  Vej  til  Amerika, 
hvor  de  i  nyere  Tid  er  stævnet  hen  i  saa  store  Skarer.  Denne  Rejse  fandt  dog  ikke 
Sted  direkte  fra  Norge,  men  af  nordiske  Udflyttere  fra  Øer  i  Atlanterhavet  mellem 
Europa  og  Amerika. 

Fra  gammel  Tid  var  Færøerne,  Shetlands-  og  Orknøerne  samt  Hebriderne  befol- 
ket af  Nordmænd.  Og  det  er  bekendt,  at  Nordmænd  ca.  Aar  860  efter  Kristi  Fodsel 
fandt  den  0  i  Atlanterhavet,  som  nu  kaldes  Island,  og  at  de  der  grundlagde  et  af  de  m_ær- 
keligste  Samfund,  som  nogensinde  har  eksisteret.  Landet  blev  befolket  af  LTdvandrere 
fra   Norge,    som   fandt   Hjemmet  for  trangt,   siden  Harald  Haarfager  med  Magt  havde 


10  DANSKE   I   AMERIKA 


gjort  sig  til  Enekonge  i  Norge.  Det  var  ogsaa  en  Nordmand,  Erik  den  Rode,  —  som  vai 
kommen  fra  Jæderen  i  Norge  til  Island,  hvorfra  han  i  Aaret  982  blev  for\nst  for  et 
Drab,  — der  sejlede  mod  Nordvest  og  fandt  det  Land,  som  nu  er  kendt  under  Navnet 
Gro7ila7id.  Han  vidste  om  det  at  sige,  idet  en  Mand  ved  Navn  Gunbjorn  havde  fortalt 
om  nogle  Øer,  han  havde  set  i  den  Retning.  Men  Erik  den  Rode  var  den  forste  Nord- 
mand, som  tog  Bolig  i  Grønland.  Han  kaldte  Landet  saaledes,  fordi  han  mente,  at  saa 
smukt  et  Navn  vilde  lokke  mange  dertil.  —  Der  kom  ogsaa  mange  Nybyggere  til  Lan- 
det fra  Island.  Men  Erik  den  Røde  vår  den  ypperste  af  dem  alle.  Han  boede  paa 
G-iarden  Brattelid  Yeå.  en  Fjord,  som  var  nævnt  efter  ham  selv,  og  hed  Eriksfjorden. 
Med  sin  Hustru  havde  han  fire  Born,  tre  Sonner:  Leif,  Thorvald  og  Thorstein,  samt  en 
Datter  Frøjdis.      Den  for  os  mærkeligste  af  disse  Born  er  Leif  Er'ikson. 

Aar  1000  e.  Kr.  sejlede  Leif  ud  fra  Eriksfjorden  og  kom  til  et  Land,  som  han 
kaldte  Helleland  (^:  Klippeland),  det  nuværende  Labrador.  Videre  naaede  de  et  Land, 
som  de  kaldte  Markland  (^:  Skovland),  det  nuværende  Nova  Scotia.  Det  forekom  dog 
Leif  og  hans  Mænd,  at  ingen  af  de  nævnte  Lande  var  vasrd  at  leve  i,  og  de  sejlededer- 
for  mod  Syd.  Efter  to  Dages  Sejlads  kom  de  til  en  0,  som  man  mener  er  det  nuværende 
Nantucket  paa  New-Englands  Kyst.  Derfra  kom  de  til  et  Næs,  som  laa  lige  overfor  Øen, 
og  ad  en  Flod,  som  der  løb  ud  i  Havet,  sejlede  de  ind  i  en  So,  hvor  de  kastede  Anker. 
De  syntes  saa  godt  om  dette  Land,  at  de  besluttede  sig  til  at  overvintre  der  og  gav  sig 
derfor  til  at  opføre  Huse.  Blandt  Leifs  Mænd  var  der  en  Tysker,  som  hed  Tyrker,  som 
han  havde  meget  kær.  En  Dag,  da  en  Del  af  Mændene  var  ude  at  se  sig  om  i  Landet, 
blev  Tyrker  borte,  og  da  man  næste  Dag  fandt  ham,  talte  han,  som  om  han  var  forstyr- 
Tet  i  Hovedet.  Leif  fandt  endelig  ud  af  ham,  at  han  havde  fundet  Vinranker  cg  Druer, 
og  det  var  dem,  som  havde  gjort  ham  forstyrret.  Denne  Begivenhed  voldte,  at  Leif 
kaldte  Landet  for  Vinlarid.  Man  mener,  at  det  er  Landet  omkring  den  nuværende 
Massachusetts  Bugt  og  altsaa  ikke  saa  langt  fra  det  Sted,  hvor  noget  over  600  Aar  senere 
■en  anden  Koloni  af  nordiske  Nybyggere  skulde  nedsætte  sig. 

Da  Leif  Eriksen  kom  tilbage  til  Grønland  og  meldte  cm  Landet,  han  havde  fun- 
det, kaldte  man  ham  Leif  den  Lykkelige.  Stedet,  hvor  han  havde  oven'intret,  kaldte 
man  Leifs  boder.  Hans  Broder,  Thor^-ald  Eriksen,  drog  næste  Aar  ud  fra  Grønland, 
fandt  Leifsboder,  overvintrede  der,  og  næste  Foraar  undersøgte  han  nærmere  Landet, 
som  han  syntes  saare  vel  om.  Han  blev  der  endnu  en  Vinter,  og  næste  Sommer  sejlede 
han  atter  langs  med  Landet.  Han  blev  overfalden  af  en  saa  stærk  Storm,  at  Kølen  stod- 
tes af  hans  Skib.  Stedet,  hvor  det  skete,  kaldte  han  Kolences,  hvilket  man  mener  er  det 
nuværende  Cape  Cod.  Her  traf  de  for  forste  Gang  paa  Mennesker  med  Skindbaade. 
Ni  Mænd  blev  set,  otte  af  dem  dræbtes,  men  den  niende  sejlede  bort  med  sin  Baad. 
Snart  kom  en  Mængde  Skindbaade  mod  Thor\^ald  og  hans  Mænd.  Thor\-ald  blev  i  Sla- 
get, som  paafulgte,  saaret  af  en  Pil  og  døde.  Inden  han  dode,  befalede  han  sine  Mænd 
at  rejse  to  Kors  paa  hans  Grav;  thi  han  var  kristen.  Kristendommen  var  nemlig  kom- 
men til  Grønland  med  Leif  Erikson,  som  havde  antaget  den  ved  et  Besøg  hos  Kong 
Olav  Trygveson  i  Norge.  Stedet,  hvor  Thorvald  Erikson  blev  begravet,  kaldte  man 
Kcrsriæs. 

Senere  kom  ogsaa  den  tredie  af  Erik  den  Rodes  Sønner,  Thorstein,  i  Tanker  om, 
at  han  vilde  rejse  til  Vinland  før  at  se  Landet  og  hente  sin  Broder  Thorv'alds  Lig.  Men 
han  naaede  aldrig  dertil.  Andre  Nordboer  kom  imidlertid  senere  fra  Grønland  til  Vin- 
land, og  man  kan  med  saa  nogenlunde  Vished  sige,  at  der  ikke  blot  kom  Nordmænd  fra 
Grønland  i  Besog  til  Vinland,  men  at  der  i  længere  Tid  var  e7i  nordisk  Koloni  i  Vinland. 
Man  véd   nemlig  om  den  første  Biskop  i  Grønland,  en  Mand  ved  Navn  Erik  Gnupsøn, 


NORDBOERNE   FINDER   VEJ   TIL   AMERIKA  11 

som  blev  udnævnt  i  Aaret  1112,  at  han  i  Aaret  1121  drog  til  Vinland  for  at  gæste  de  der 
boende  kristne.      Men  fra  denne  Færd  skal  han  ikke  være  kopimen  tilbage. 

Oven  anførte  er  nok  til  at  bevise,  at  hvad  vi  mi  sædva7ilig  forstaar  ved  Amerika, 
er  fra  forst  affundet  af  Nordboer  fra  Gro7ila?id.  Men  snart  tabte  Forbindelsen  mellem 
Vinland,  Grønland  og  Island  sig,  saavidt  man  nu  kan  skønne  paa  Grund  af  den  forfær- 
delige Farsot,  som  i  Midten  af  det  14de  Aarhundrede  gik  over  Europa,  og  som  er  almin- 
delig kendt  under  Navnet  "Den  sorte  Død".  De  nordiske  Nybyggere  i  Grønland  er 
bleven  udryddet  af  Eskimoerne  eller  "Skrællingerne",  som  de  kaldes  i  de  gamle  island- 
ske Sagaer.  Denne  Udryddelse  fandt  dog  først  Sted  efter  at  Forbindelsen  med  Island  — 
og  dermed  Europa  —  var  nær  ved  at  tabe  sig.  Vi  véd,  at  de  nordiske  Indbyggere  i 
Grønland  sendte  Bøn  paa  Bon  til  Rom  om,  at  Paven  vilde  sende  dem  en  Biskop.  Fra 
1112  til  1409  havde  Kirken  i  Grønland  regulære  Bisper  i  Rækkefølge.  Den  sidste  Bi- 
skop udnævntes  af  Paven  i  1492,  samme  Aar  som  Amerika  opdagedes  af  Columbus;  men 
han  naaede  aldrig  til  Gronland.  Og  fra  Aar  1500 — 1520  er  den  nordiske  Koloni  i 
Grønland  en  Saga  blot.  Da  Grønland  genopdagedes  i  Slutningen  af  det  16de  og  Begyn- 
delsen af  det  17de  Aarhundrede,  fandt  man  ingen  Nordboer  der,  kun  en  Mængde  Spor 
af  deres  Huse,  Kirker  og  Klostre,  men  den  indfødte  Befolkning  var  udelukkende  Eski- 
moer, som  Tilfældet  er  endnu. 

I  nyere  Tid  har  Erik  den  Rødes  Sønner  opnaaet  en  Berømmelse,  som  de  vist 
lidet  drømte  om,  da  de  levede.  Fra  den  ene  Side  har  man  fremhævet  Leif  Erikson  som 
den  egenlige  Opdager  af  Amerika  og  navnlig  lagt  Vægt  paa,  at  han  var  norsk.  Som 
bekendt  er  der  rejst  en  Statue  af  Leif  Erikson  i  Boston,  og  vistnok  med  rette.  Derimod 
maa  det  betragtes  som  en  uberettiget  Slutning,  at  Christopher  Columbus  ikke  egenlig 
tilkommer  Æren  for  Amerikas  Opdagelse,  fordi  Leif  Erikson  og  hans  Landsmænd  var 
her  ca.  fem  hundrede  Aar  forud. 

Fra  katolsk  Side  har  man  i  tiyere  Tid  fremhævet  Erik  den  Rødes  Sønner,  fordi 
de  var  Katoliker,  og  saaledes  skulde  Æren  for  Amerikas  Opdagelse  ved  dem  egenlig  til- 
komme den  katolske  Kirke!  Saaledes  siger  den  katolske  Kirkehistoriker,  Thomas 
O'Gorman,  at  Biskop  Erik  Gnupsøn  muligvis  døde  som  Martyr  i  Vinland. 

Imidlertid  tilkommer  Æren  for  Opdagelsen  af,  at  Leif  Erikson  har  opdaget 
Amerika,  en  dansk' Mand,  og  det  skal  lige  nævnes  i  denne  Sammenhæng. 

Vi  sigter  hermed  til  den  berømte  danske  Oldgransker,  Carl  Christian  Rafn,  som 
var  født  paa  Brahesborg  paa  Fyn  den  16de  Januar  1795  og  døde  som  Professor  i  Kø- 
benhavn den  20de  Oktober  1864.  I  1837  udgav  han  sit  berømte  Pragtværk  "Antiqui- 
tates  Americanae",  hvori  alle  de  gamle  Efterretninger  om  Nordboernes  Rejser  til  Amerika 
var  samJet  og  ledsagedes  med  indledende  Undersøgelser  og  Anmærkninger,  som  forkla- 
rede de  vanskeligste  Steder.  Dette  monumentale  Værk,  der  vakte  en  uhyre  Opsigt  over- 
alt i  Verden  og  ikke  mindst  i  Amerika,  er  Kilden  hvoraf  alle  maa  øse,  som  vil  vide  Be- 
sked om  Nordboernes  Rejser  til  Amerika.  Ved  det  Lys,  som  den  flittige  og  dygtige 
Rafn  har  tændt,  maa  de  andre  se  i  denne  Sag. 

Det  vilde  føre  os  for  langt  her  at  komme  ind  paa,  hvilken  uhyre  Bevægelse  Rafn 
fremkaldte  her  i  Amerika  med  nævnte  Værk.  Men  den  Kendsgerning  staar  fast,  at  har 
den  norske  Leif  Erikson  opdaget  Amerika,  saa  har  den  danske  C.  C.  Rafn  opdaget  Leif 
Erikson. 

(KILDER:  F.  W.  Horn:  "Nordboernes  Rejse  til  Amerika",  1881.  O'Gorman: 
The  Roman  Catholic  Church  in  LT.  S.    New  York  1895.) 


iattfiki^  ©piiagprf  af  Autrrika. 

Af  Prof,    P.    S.    VIG. 


AN  der  ogsaa  siges  at  have  været  danske  Opdagere  af  Amerika,  vil  maaske 
mange  sporge!  Vi  har  i  det  foregaaende  vist,  at  Nordboerne  var  de  forste 
Europæere,  som  vi  véd  af,  der  satte  deres  Fod  paa  Amerikas  Jord.  Men 
det  er  ogsaa  vist,  at  denne  deres  Opdagelse  paa  Grund  af  Tidernes 
Ugunst  glemtes,  eller  i  al  Fald  at  Forbindelsen  mellem  Norden  og 
Amerika  tabtes.  Der  kan  derfor  alligevel  med  rette  være  Tale  om,  at  Genuenseren 
Christopher  Columbus  har  opdaget  Amerika.  Men  dermed  er  ingenlunde  sagt,  at  han 
har  været  ene  om  det.  Historien  ved  at  m.elde  om  mange  dygtige"  Mænd,  som  har 
gjort  sig  fortjent  af  deres  Samtid  og  Eftertid  ved  deres  Opdagelser,  om  ikke  af  Amerika, 
saa  i  Amerika.  Det  kan  ogsaa  vises,  at  danske  Mænd  har  havt  deres  Del  i  dette  Ar- 
bejde, og  at  de  med  rette  bor  nævnes  blandt  Amerikas  Opdagere  Det  er  mit  Haab, 
at  de  følgende  Blade  vil  godtgøre  denne  Paastand. 

a.    Daimiarks  Sogen  om  Groiilaiid. 

Grønland  horer  som  bekendt  til  Amerika,  geografisk  talt.  Og  det  ^'ar  over 
Grønland  at  Nordboerne  i  sin  Tid  kom  til  Mnland,  saaiedes  som  tidligere  fortalt.  ]Men 
i  det  15de  i\arhundrede  var  al  Forbindelse  mellem  Grønland  og  Europa  ophort.  —  Det 
maa  dog  ingenlunde  forstaaes  saaiedes,  at  man  i  Norden  havde  glemt  at  der  var  et  Grøn- 
land, og  i  hvilken  Retning  omtrent  det  laa;  kun  kendte  man  hverken  den  rette  Vej 
dertil,  eller  hvorledes  Forholdene  var  der.  Det  man  ikke  kender,  er  man  ofte  tilbøjelig 
til  at  danne  sig  de  underligste  Forestillinger  om;  og  Tankerne  om  det  ukendte  Grønland 
dannede  i  saa  Henseende  ingen  Undtagelse,  ^slan  var  tem.melig  vis  paa,  at  man  i  Grøn- 
land vilde  finde  rigere  Guldgruber  end  hidtil  var  fundet  noget  andet  Sted.  Tanken 
om  at  linde  Guld  var  det,  som  fik  Norges  sidste  katolske  Ærkebisp,  Erik  Valkendorf,  til 
at  foreslaa  Kong  Christian  H,  at  han  vilde  genopdage  Grønland  im.od  at  han  fik  alt,  hvad 
Landet  kunde  indbringe  de  første  ti  A_ar.  Han  indsamlede  alle  de  Erindringer,  han 
kunde  finde  om  det  tabte  Land,  som  i  sin  Tid  havde  hort  under  Ærkebispestolen  i 
Trondhjem,    og   forhørte   sig  hos    Skippere    og  handlende  om  Kursen,  han  skulde  tage. 

~12- 


DANSKE   OPDAGERE   AF   AMERIKA  13 

Han  kom  imidlertid  ikke  til  Grønland,  men  derimod  som  fordreven  Mand  til  Rom,  hvor 
han  døde  i  usle  Omstændigheder. 

Da  den  norske  Præst  Absalon  Pedersson  Beyer  (dod  1574)  udgav  sin  ''Noriges 
Beskrivelse"  (1570),  kom  han  til  at  aflægge  et  A^idnesbyrd  om.,  hvilke  underlige  Drømme 
man  dengang  havde  om  det  forsvundne  Land.  Han  siger:  ''Grønland  er  et  rigt  Land 
paa  Midtvarer,  hvide  Bjørne,  Zobel  og  Maar;  der  er  Marmorstene,  Kr^^stal,  Fiske,  Vad- 
mel, Smør,  store  Skove,  Hjorte  og  Rensdyr."  Man  var  forvnsset  om,  at  store  Skarer  af 
for\'ildede  Heste,  Køer,  Faar  og  Geder  strejfede  omkring  paa  Engene  ved  den  ødelagte 
Vesterbygd.      Man  fortalte,  at  i  Grønland  voksede  den  bedste  Hvede  osv. 

Der  kan  ikke  være  Tvivl  om,  at  i  disse  Fantasier  er  Minder  om  ''Vinland  hin 
gode",  som  Leif  Erikson  i  sin  Tid  havde  fundet  fra  Grønland  af.  Man  var  endvidere 
vis  paa,  at  der  endnu  fandtes  nordiske  Indbyggere  paa  Grønland.  Der  fortaltes,  at  en 
Biskop  fra  Island,  Øgmundr,  da  han  blev  forslaaet  af  Stormen,  to  Gange  havde  været  tæt 
inde  under  Grønlands  Kyst  og  den  ene  Gang  endog  saa  nær,  at  han  tydelig  kunde  se 
Folkene  staa  inde  paa  Land  ved  deres  Faarestier  med  deres  Faar  og  Lam!  Og  en  Is- 
lænder kaldte  man  Jon  Grønlænder,  fordi  han  tre  Gange  var  dreven  op  til  Grønland,  ja 
engang  havde  kastet  Anker  ved  en  0,  hvor  han  havde  set  en  nylig  dod  Mand  ligge  paa 
Jorden,  og  han  var  vis  paa,  at  en  Mængde  Øer  deroppe  var  beboet. 

Den  danske  Regering  betragtede  det  forsvundne  Gronland  som  en  Del  af  det 
dansk-norske  Rige,  og  den  var  ikke  lidet  bange  for,  at  fremmede  skulde  finde  Landet  og 
tilegne  sig  det  m.ed  dets  rige  Skatte!  Og  denne  Skræk  blev  ikke  mindre,  da  man  hørte, 
at  den  bekendte  engelske  opdagelsesrejsende  Martin  Frobisher,  idet  han  sogte  om  en 
Nordvestpassage  til  Indien,  havde  fundet  cg  betraadt  Grønlands  Jord  (1576 — 78).  —  Den 
danske  Konge,  Frederik  II,  kunde  ikke  taale  den  Tanke,  at  fremmede  saaledes  skulde 
komme  i  Besiddelse  af  en  Del  af  det  danske  Rige.  Lige  siden  sin  Regerings  Tiltrædelse 
var  der  hans  stadige  Tanke  at  kom.me  i  Besiddelse  af  Grønland.  Men  forst  skulde  det 
jo  findes!  Og  han  gjorde  hvad  han  kunde  for  at  faa  det  fundet,  gjorde  det  saa  meget 
desto  mere  som  han  var  overbevist  om,  at  der  endnu  levede  en  Mængde  Nordboer  i 
Gronland,  som  ikke  kendte  den  sande  Kristendom  men  endnu  var  hildet  i  Pavedom.- 
mets  Vildfarelser. 

Og  nu  kommer  vi  til  en  Række  heltemodige  Forsøg  fra  dansk  Side  paa  at  hnde 
og  reformere  det  forsvundne  Grønland. 

I  Aaret  1568  sejlede  ChrrAian  Aalborg  fra  Danmark  paa  Skibet  ''Uroxen"  for 
at  finde  Grønland.  Han  havde  med  sig  en  Proklamation  fra  Kongen  til  dennes  Lnder- 
saatter  i  Grønland,  som  var  affattet  paa  et  underligt  Blandingssprøg,  dels  Dansk,  dels 
Islandsk,  som  man  mente  omtrent  vilde  svare  tii  det  Sprog,  der  nu  taltes  i  Grønland! 
Men  den  gøde  "Uroxe"  kom  aldrig  Gronland  saa  nær,  at  Kaptajn  Aalborg  kunde  aflevere 
den  kongelige  Proklamation  til  rette  vedkommende.  Denne  Ekspedition  var  altsaa  tid- 
ligere end  Frøbishers  Landstigning  paa  Gronland.  Da  man  horte  om  denne,  kom  der 
ny  Fart  i  Tingene  i  Danmark,  især  da  man  erfarede,  at  Frobisher  var  afgaaet  m.ed 
femten  Skibe  for  at  tage  nogle  Guldminer  i  Besiddelse  og  anlægge  Kolonier. 

I  1579  fik  Kong  Frederik  II  en  ny  Ekspedition  i  Stand  og  fik  denne  Gang  en 
Mand  til  Fører,  som  lovede  et  godt  Udfald.  Det  var  Englænderen  Jakob  Alday,  "en 
god  ertaren  Sømand  og  Astronomus'',  somi  vistnok  tidligere  havde  været  med  paa  Frø- 
bishers Togt.  Den  1ste  Juni  afsejlede  han  fra  København  med  to  smaa  Skibe.  Efter 
uhyre  Anstrængelser  og  Fare  for  af  knuses  af  Isbjærge  naaede  Alday  den  25de  i\ugust 
1579  saa  vidt,  at  han  fik  Grønland  i  Sigte.  Ixlen  det  var  ham  umuligt  for  Drivis  at 
komme  til  Landet.     En  Storm  skilte  hans  Skibe,  og  selv  kom  han  i  en  ynkelig  Forfatning 


14  DANSKE   I   AMERIKA 


ned  til  Shetlandsøerne.  Da  han  kom  til  København  med  Beretningen  cm  Udfaldet  af 
sit  Togt,  var  han  og  Kongen  enige  om,  at  der  skulde  prøves  igen.  Alt  forberedtes  til  et 
nyt  Togt,  som  dog  aldrig  kom  i  Stand,  da  Kongens  Skibe  fik  travlt  med  at  passe  paa 
Svenskerne. 

Den  næste,  der  i  Frederik  II's  Dage  forsøgte  at  naa  til  Grønland  og  tage  denne 
Del  af  det  dansk-norske  Rige  i  Besiddelse  for  dens  retmæssige  Ejermand,  var  den  baade 
berømte  og  berygtede  Søulk  fra  Færøerne,  Mogeiis  Heineson,  der  engang,  da  det  kneb  for 
ham  for  Alvor,  hvad  det  da  gjorde  saa  tidt,  tilbod  Kongen,  at  han  paa  egen  Regning  og 
Risiko  vilde  gaa  til  Grønland.  Det,  Mogens  egenlig  vilde,  var  at  beholde  den  for  ham 
saa  indbringende  Handel  paa  Færøerne,  som  han  havde  havt  i  flere  Aar,  og  i  Virkelig- 
heden været  Øernes  Konge.  Men  han  havde  drevet  det  for  vidt  baade  med  Udyesnin- 
ger.  Sørøveri  og  andre  endnu  værre  Ting,  saa  Handelen  skulde  han  miste,  maaske  Liver 
med.  Da  var  det,  han  gjorde  Kongen  sit  ædelmodige  Tilbud  om  at  finde  Grenland  — 
og  med  én  Gang  havde  han  klaret  alle  de  farlige  Skær,  som  truede  med  at  knuse  hans 
Skude.  Kongen  tog  med  Glæde  imod  Tilbudet.  Og  var  der  nogen,  som  var  kendt  med 
det  nordlige  Atlanterhav,  saa  var  det  netop  Mogens,  som  havde  tumlet  sig  derude, 
saa  der  endnu  gaar  Ry  deraf.  Det  at  gøre  en  saa  vanskelig  Rejse  uden  Bekostning 
for  Kongen  var  kun  Smaating  for  Mogens.  Han  lod  blot  Færingerne  og  sine  Handels- 
kompagnoner  i  Bergen  punge  ud,  idet  han  lod  dem  forstaa,  at  han  handlede  ifølge  kon- 
gelig Ordre.  I  1581  satte  Mogens  ud  for  at  finde  Grønland.  Han  drog  norden  om 
Island  og  styrede  saa  mod  Vest.  Men  derved  kom  han  netop  ind  i  den  Retning,  fra 
hvilken  Grønland  er  mest  utilgængelig  paa  Grund  af  den  kolde  Polarstrom  og  Mængden 
af  Drivis.  Han  mødte  uhyre  Vanskeligheder,  men  han  gik  paa  med  den  Dristighed,  som 
var  ham  i  Kødet  baaren.  Han  kom  ogsaa  saa  langt,  at  han  virkelig  saa  et  Fjæld  i  Grøn- 
land, som  han  mente  var  det  gamle  Hvidsærk,  og  satte  paa  med  dobbelt  Iver  i  den 
Tanke,  at  nu  var  han  Maalet  nær.  Men  Drivisen  blev  værre,  Fjældet  tabtes  af  Sigte,  og 
det  saa  mørkt  ud.  Han  gik  i  en  ny  Retning  men  mødte  en  saa  stærk  Strøm,  at  han  ikke 
kunde  komme  videre.  Han  var  ganske  vis  paa,  at  der  paa  Havbunden  var  store  Magnet- 
stene, som  trak  Skibet  til  sig.  Taage  og  Storm  kom  til,  og  endelig  maatte  Mogens,  som  saa 
mange  andre,  vende  om  med  uforrettet  Sag.  —  Siden  fortsatte  han  med  Handel,  Sørøveri 
osv.,  til  han  den  18de  Januar  1589  blev  halshugget  i  Kobenhavn;  men  efter  sin  Død  fik 
han  Æresoprejsning,  blev  hæderlig  begravet,  og  hans  Mindesten  staar  nu  paa  Jægerspris 
blandt  andre  berømte  danske  Mænds,  medens  paa  hans  lille  Fødeø  hans  Minde  lever  fra 
Slægt  til  Slægt.  —  Hans  Gronlandstur  var  den  sidste  i  Frederik  II's  Tid. 

Det  kunde  ikke  være  andet,  end  at  den  dygtige  Kong  Christian  I\^  vilde  soge 
gennemført,  hvad  hans  Fader  ikke  havde  naaet.  Det  var  Kongen  om  at  gøre  at  dele 
Æren  og  Fordelen  med  Englænderne,  som  i  disse  Aar  gjorde  den  ene  Opdagelse  efter 
den  anden  og  haabede  at  finde  Søvejen  til  Indien  ved  at  sejle  nord  om  Amerika.  Kon- 
gen vilde  først  og  fremmest  finde  Grønland.  Som  Følge  deraf  fik  han,  der,  som  vi  véd, 
stod  i  nær  Forbindelse  med  England,  fat  i  flere  erfame  skotske  og  engelske  Sømænd,  som 
gik  i  hans  Tjeneste.  Blandt  disse  maa  vi  her  især  nævne  den  skotske  Adelsmand  John 
Cunningham,  eller,  som  han  kaldtes  i  Danmark,  Hans  Køning,  James  Hall  fra  York- 
shire og  fl. 

John  Cunningham  sejlede  i  1605  fra  København  med  tre  Skibe,  "Trøst",  'Tøven" 
og  '*  Katten",  for  at  finde  Grønland.  James  Hall,  der  sikkert  var  bekendt  med  John 
Davis'  Rejser,  var  med  som  Lods.  Den  danske  Adelsmand,  Godske  Lindejiov,  var 
ogsaa  med.  Men  Cunningham  var  den  egenlige  Fører.  Lindenov,  som  havde  lovet  at 
blive  hos  Cunningham,  skiltes  fra  ham  den  Ilte  Juni,  fandt  en  Havn  paa  Sydvestkysten 


DANSKE   OPDAGERE   AF   AMERIKA  15 

af  Grønland  og  var  allerede  den  28de  Juli  tilbage  i  København.  Cunningham  kom 
ogsaa  i  Land  paa  Grønland  og  opholdt  sig  paa  Landets  Vestkyst  omtrent  en  Maaned, 
hvor  han  fik  kortlagt  en  Del  af  Landet  op  til  den  69de  Breddegrad.  Da  hans  Folk  gjorde 
Mytteri,  maatte  han  sætte  Kursen  hjemad.  Han  tog  nogle  af  de  indfødte  med  sig  samt 
en  Del  eskimoiske  Varer  og  et  Mineral,  som  man  ansaa  for  Sølverts. 

Men  at  Grønland  blev  fundet  i  Aaret  1605  skyldes  sikkert  mere  end  nogen  anden 
den  dygtige  og  erfarne  James  Hall,  der  i  Stedet  for  at  gaa  nord  om  Island  styrede  op 
gennem  Davisstrædet.  Grønlands  Genfindeise  vakte  store  Forv^entninger  i  Danmark; 
og  allerede  i  1606  udrustedes  en  ny  Ekspedition,  denne  Gang  med  Godske  Lindeno\r 
som  Forer,  men  baade  Cunningham  og  Hall  var  med,  den  sidste  atter  som  Lods.  Denne 
Gang  bestod  Ekspeditionen  af  fem  Skibe.  Man  var  forsynet  med  allehaande  Sager,  som 
skulde  sælges  til  de  indfødte  osv.  Man  naaede  atter  Grønland,  tog  flere  af  de  ind- 
fødte med  sig  hjem,  ligeledes  mere  af  nævnte  Mineral.  Men  man  saa  snart,  at  de  store 
Forventninger  og  det  virkelige  Udbytte  svarede  ikke  til  hinanden. 

En  ny  Ekspedition  udsendtes  i  1607,  men  med  samme  Udfald.  Man  fandt  intet 
Spor  af  de  gamle  Nordboer,  intet  Guld.  Og  nu  indstillede  Regeringen  sine  Undersøgel- 
ser angaaende  Grønland.  De  stakkels  indfødte,  som  var  komriien  til  Danmark,  gik  og 
græd  som  Børn  og  længtes  efter  deres  isbundne  Hjem,  vilde  ikke  spise  den  Mad,  man 
bød  dem  og  forsøgte  at  flygte.     De  fleste  af  dem  døde  af  Græmmelse. 

Den  dygtige  James  Hall  kunde  imidlertid  ikke  saaledes  opgive  Grønland.  Han 
drog  til  England  og  fik  engelske  Handelsmænd  til  i  1612  at  udruste  en  ny  Ekspedition 
til  Grønland  med  ham  som  Chef.  Han  naaede  ogsaa  Grønland,  men  blev  livsfarlig 
saaret  af  en  Eskimo  og  døde  den  23de  Juli  1612. 

Fra  Frederik  IH's  Tid  skal  vi  her  nævne  en  Ekspedition  til  Grønland,  som  ud- 
rustedes af  et  privat  Kompagni  i  København.  Man  var  kommen  til  Grønlands  Vest- 
kyst; men  man  vidste,  at  de  gamle  Nordboer  havde  boet  i  Østerbygden,  og  den,  mente 
man,  maatte  selvfølgelig  være  at  søge  paa  Grønlands  Østkyst,  medens  nyere  Opdagelser 
har  vist,  at  den  netop  fandtes  paa  Vestkysten.  Generaltoldforvalter  Henrik  Muller  i 
København  stillede  sig  da  i  Spidsen  for  at  udsende  en  Ekspedition  for  at  finde  den  gamle 
Østerbygd.  Fører  blev  Daniel  U.  Danell  (eller  de  Nell),  vistnok  en  Hollæhder,  som  af- 
sendtes med  to  Skibe,  St.  Peder  og  St.  Jakob,  i  1652.  Han  tog  den  gamle  Vej  norden 
om  Island  men  kunde  ikke  komme  i  Land  paa  Østkysten,  saalidt  som  nogen  før  ham. 
Han  landede  derimod  paa  Vestkysten,  omtrent  hvor  Cunningham  havde  været  i  1605. 
Samme  Udfald  havde  et  nyt  Forsøg  i  1653.  Endnu  engang  afsejlede  han  i  1654,  laa 
i  tre  Uger  ved  Grønland,  og  saa  i  Davisstrædet  ^'en  Havfrue  med  udslagen  Haar  og 
meget  dejlig".  Men  ellers  havde  hans  Færd  samme  Resultat  som  alle  tidligere.  —  Et 
Togt  til  Grønland  under  Christian  V  havde  samme  Udfald  som  alle  de  øvrige. 

Det  blev  først  til  Alvor  med  Grønlands  Opdagelse  og  Civilisation,- da  den  be- 
kendte Præst  og  Missionær,  Hans  Poulse?i  Egede  (født  1686,  død  1758),  af  Kærlighed 
til  sine  formentlige  Landsmænd  i  Grønland  opgav  sit  Præstekald  i  Norge  og  efter  megen 
Spot  og  mange  Besværligheder  naaede  Grønland  i  1721  og  begyndte  sin  Mission  blandt 
de  stakkels  Eskimoer.  Hans  Arbejde  for  at  hjælpe  dette  lavtstaaende  Folk,  baade  aande- 
ligt  og  timeligt,  staar  uden  ret  mange  Sidestykker  i  Missionens  Historie.  En  nærmere 
Udvikling  heraf  hører  imidlertid  næppe  hjemme  her. 

(KILDER:  A.  G.  ^«^^/^^^/;.vChristehgBiographi  (Artiklen  Egede).  T.  Lund: 
Mogens  Heineson.  H.  D,  Lind:  Christian  d.  4de  og  hans  Mænd  paa  Bremerholm. 
Dansk  biografisk  Leksikon:  Artiklerne:  Godske  Lindenov,  John  Cunningham,  James 
Hall  og  Daniel  Danell.) 


16  DANSKE   I   AMERIKA 


b.    Jens  Eriksen  3Iuiik  og  hans  Ainerikafærd  i  1010—20. 
"Nj -Danmark"  i  Amerika. 

Den  danske  Konge  Christian  IV  har  ikke  alene  Æren  af  Grønlands  Genopda- 
gelse og  Grundlæggelsen  af  den  danske  Koloni  Trankebar  i  Ostindien  ved  Ove  Gjedde 
{1620).  Men  han  har  ogsaa  Æren  af  at  have  kappedes  med  andre  Nationer,  og  da 
navnlig  Englænderne,  om  at  finde  en  Sovej  til  Indien  norden  om  Amerika,  hvilket  man 
dengang  mente  skulde  være  en  baade  lettere  og  kortere  Vej  end  den  syd  om  Afrika.  Især 
siden  Grønlands  Genopdagelse  i  1605  fulgte  den  aarvaagne  Konge  med  Skinsyge  Eng- 
lændernes Togter  og  Opdagelser  i  det  fjerne  Nordvesten.  Henr\"  Hudson  havde  i  1610 
opdaget  den  store  Bugt,  som  endnu  bærer  hans  Navn,  og  fundet  sin  Dod  blandt  de  ind- 
fødte i  disse  kolde  Egne.  Og  Englænderne  havde  tillige  fortsat  Opdagelserne  langs 
Orønlands  Vestkyst.  William  Baffin  (død  1622),  som  opdagede  den  store  Bugt  der  er 
nævnt  efter  ham,  havde  vel  i  1616  paastaaet,  at  det  var  umuligt,  som  Hudson  havde 
ment,  at  finde  en  isfri  Vej  til  Kina  cg  Indien  norden  om  Amerika;  men  hans  Opdagelser 
var  endnu  ikke  enten  almindelig  godkendt  eller  kendt  i  Danmark,  da  Christian  IV  i  1619 
besluttede  sig  til  at  udsende  en  Ekspedition  for  at  finde  den  saakaldte  "Nordvestpassage" 
og  mulig  naa  Indien,  som  en  anden  dansk  Ekspedition  under  Ove  Gjedde  var  gaaet 
til  ad  Vejen  syd  om  Afrika.  Til  Forer  for  Nordvest-Ekspeditionen  valgtes  Jens  Munk, 
som  vi  nu  vil  gore  os  nærmere  bekendt  med,  inden  vi  følger  ham  paa  hans  skæbnesvangre 
Rejse  til  Amerika. 

Je7is  Eriksen  Munk,  som  ikke  horer  til  de  danske  Adelsslægter  af  samme  Navn, 
var  født  den  3dje  Juni  (eller  Juli)  1579  paa  Gaarden  Barbo  ved  Arendal  i  det  sydlige 
Norge,  men  af  danske  Forældre.  Hans  Fader,  Erik  Nielson  Munk,  stammede  fra  Hal- 
land; hans  Moder,  der  hed  Anna  Bartholomæidatter,  \2ii  enten  fra  Kolding  eller  Hel- 
singør. Hans  Fader  var  en  brutal  Herre  og  Blodsuger,  der  havde  forstaaet  at  vinde 
Kong  Frederik  II's  Gunst,  hvilket  han  benyttede  til  at  berige  sig  selv  paa  den  skamme- 
ligst© Maade  i  Norge,  hvor  han  sad  inde  med  fiere  kongelige  Len.  Han  endte  sit  onde 
Liv  i  Statsfængslet  paa  Dragsholm  omkring  ved  1586,  da  hans  Son,  Jens,  var  s\^'  Aar 
gammel.  Alt  hans  Gods  blev  konfiskeret,  og  hans  Enke  med  to  Sønner,  Jens  og  Niels, 
stod  saa  omtrent  paa  bar  Bakke.  Da  Jens  Munk  var  ni  Aar  gammel,  sendtes  han  til  sin 
Faders  Slægtninge  i  Danmark.  En  Tante  var  gift  med  Borgermester  Frederik  Christen- 
sen i  Aalborg,  og  hos  dem  fik  nu  Jens  sit  Hjem.  TDa  han  ^-ar  tolv  Aar  gammel,  drog 
han  til  Norge  og  tog  Hyre  hos  en  Skipper,  der  foer  paa  England  og  Portugal.  I  sidst 
nævnte  Land  tog  Jens  Munk  Tjeneste  hos  en  Købmand,  Duart  Duez  i  Oporto,  for  at 
lære  det  portugisiske  Sprog.  Da  han  havde  været  der  et  Aar,  raadede  hans  Principal 
ham  til  at  rejse  til  Bahia  i  Brasilien  til  en  Broder  af  ham,  Miguel  Duez,  for  at  uddannes 
videre.  Jens  Munk  gik  ind  paa  dette  Forslag,  tog  Hyre  hos  en  hollandsk  Skipper, 
AUert  Jansen,  som  Kahytsdreng,  og  nu  gik  Rejsen  mod  det  fjeme  Vest.  Da  de  naaede 
Bahia  fik  han  at  vide,  at  Miguel  Duez  var  rejst  til  Europa,  hvorfor  han  blev  i  Kaptajn 
Jansens  Tjeneste.  Men  ud  for  Brasiliens  Kyst  blev  deres  Skib  tillige  med  tolv  andre  an- 
grebet af  franske  Fribyttere;  Jansens  Skib  kom  i  Brand,  og  Jens  Munk  med  seks  andre 
af  Besætningen  svømmede  omkring  paa  Vragstumper,  til  Kampen  var  endt.  Sørøverne 
satte  dem  da  i  Land  paa  den  brasilianske  Kyst,  hvor  de  saa  maatte  sørge  for  sig  selv. 
Efter  mange  GenvordigJieder  naaede  Jens  Munk  til  Bahia,  hvor  han  i  elleve  Maaneder 
var  Skomagerdreng;  i  seks  Maaneder  arbejdede  han  hos  en  Portrætm.aler,  indtil  Miguel 
Duez  kom  tilbage  fra  sin  Rejse  i  Europa,  da  han  kom  i  Tjeneste  hos  denne,  altsaa  ved 
Handelen.      Efter  at   have   været  i  Bahia  i  omtrent  seks  Aar  kom  han  derfra  paa  næsten 


DANSKE   OPDAGERE   AF   AMERIKA  17 


li^-e  saa  æventyrlig  en  Maade,  som  han  var  kommen  dertil.  Der  kom  nemlig  to  holland- 
ske Købmandsskibe  for  at  drive  Handel  i  Bahia  uden  at  være  forsynet  med  Pas  fra  den 
spanske  Konge,  hvorfor  man  besluttede  sig  til  at  konfiskere  dem.  Der  laa  allerede  syv 
Skibe  færdig  til  at  overfalde  dem,  da  Jens  Munk  efter-  sin  Principals  Raad  svømmede 
ud,  dækket  af  Nattens  Mørke,  og  advarede  Hollænderne,  der  straks  kappede  Anker  og 
stod  til  Søs  og  saaledes  undslap  Fælden.  Jens  Munk,  som  efter  denne  Bedrift  ikke 
turde  komme  tilbage  til  Bahia,  drog  med  til  Amsterdam,  hvor  han  for  sin  udviste  Tjene- 
ste ^'blev  vel  opklædt  og  beskjænket",  som  han  siger,  og  fik  Tilbud  om  Ansættelse  i  ved- 
kommende Selskabs  Tjeneste,  hvilket  han  dog  afslog  og  drog  til  København. 

Ved  sin  Hjemkomst  var  Jens  Munk  omkring  de  20  Aar  og  havde  efter  sin  Alder 
prøvet  ikke  saa  lidt.  Han  fik  Ansættelse  hos  x\delsmanden  Henrik  Ramel  (død  1610), 
for  hvem  han  gjorde  flere  Handelsrejser  baade  paa  Spanien  og  Østersøen.  I  1606  fik 
han  sit  eget  Skib  at  fore,  og  fra  nu  af  .gik  hans  Rejser  til  Rusland,  nord  om  Norge,  en 
Forberedelse  til  hans  senere  store  Rejse  mod  Nordvest.  I  1610  kom  Munk  i  Kongens 
Tjeneste  og  skulde  gaa  mod  Nordost  saa  langt  han  kunde  komme,  undersøge  Landets 
Beskaffenhed,  indtage  Ladning  og  give  Beretning  til  Kongen  ved  sin  Hjemkomst.  Man 
kender  ikke  Udfaldet  af  denne  Rejse;  men  i  1611 — 13  tjente  Munk  med  Ære  i  den  saa- 
kaldte  Kalmarkrig,  var  i  1613  med  den  danske  Gesandt,  Jakob  Ulfeldt,  i  Spanien  som 
Tolk,  gjorde  i  1614  en  Rejse  til  Arkangelsk,  var  siden  paa  Jagt  efter  Sørøvere  i  Nord- 
søen og  var  i  1616  en  Rejse  i  Spanien  for  i  Biscaya  at  hyre  Sømænd  til  at  gaa  paa  Hval- 
fangst for  et  Selskab  i  København,  af  hvilket  Jens  Munk  var  Medlem.  I  1618  var  det 
bestemt  at  han  skulde  gaa  med  Ove  Gjedde  til  Indien,  men  Kongen  fritog  ham  for 
denne  Tjeneste. 

I  l6lQ  blev  han  derimod  af  Kongen  udnævnt  til  Fører  for  en  Ekspedition,  der 
havde  til  Hensigt  at  finde  Nordvestpassagen  til  Indien.  Der  siges  at  Jens  Munk  selv 
havde  foreslaaet  Kongen  en  saadan  Ekspedition;  og  at  Kongen  tog  imod  dette  Forslag 
med  Glæde,  véd  vi  allerede  nok  til  at  kunne  forstaa.  Mærkeligt  nok  fortælles  der,  at 
Jens  Munks  Fader  engang  skal  have  tilbudt  Frederik  II  at  ville  sejle  ud  og  opsøge 
Grønland,  uden  at  dette  dog  blev  til  noget.  Derimod  blev  det  til  noget  med  Jens  Munks 
Togt.  Der  er  ingen  Tvivl  om,  at  man  i  Danmark  var  kendt  med  Hudsons  Rejser  og 
deres  Udbytte.  Desuden  fik  Jens  Munk  med  sig  en  engelsk  Styrmand,  William  Gor- 
don, som  havde  været  med  Baffin  paa  dennes  Opdagelsesrejser,  ligesom  han  var  personlig 
kendt  med  flere  af  de  engelske  Polarforskere.  Man  gik  ud  fra,  at  ved  at  gaa  gennem 
Hudsonbugten  vilde  man  naa  til  det  meget  omtalte  Anianstræde,  som  man  mente  skilte 
Amerika  fra  Asien,  og  som  man  søgte  ikke  højt  oppe  mod  Nord,  hvor  senere  Bering 
fandt  det  efter  ham  nævnte  Stræde,  men  endog  saa  langt  syd  som  ved  Lawrenceflodens 
Munding  og  senere  paa  Højde  med  Hudsonbugten,  dog  saaledes  at  man  da  skulde  sejle 
mod  Syd  og  Vest  fer  at  naa  til  Kina  og  Indien,  hvilket  Jens  Munk  ogsaa  gjorde. 

Ekspeditionen  bestød  af  to  mindre  Skibe  af  Flaaden,  nemlig  " Enhjornmge7i'\  som 
Munk  førte,  samt  Jagten  '' Lamprene7i'\  ført  af  Jens  Henriksen.  Begge  Skibe  havde 
tilsammen  en  Besætning  af  65  Mand.  Dcji  g  de  Maj  i6iQ  lagde  Jens  Munk  ud  i 
Øresund  for  at  tiltræde  Rejsen.  Kongen  indførte  den  Dag  i  sin  Dagbog  følgende  Notits: 
"Sejlede  "Enhjørningen"  og  "Lamprenen"  paa  den  Sejlads  norden  om.  Den  Almæg- 
tigste give  det  til  Lykke."  Munk  blev  opholdt  af  Modvind  til  16de  Maj,  da  han  stod 
Sundet  ud.*  Den  18de  Maj  sprang  en  af  hans  Folk  overbord,  og  inden  han  kom  til 
Norge  sprang  et  af  Skibene  læk,  saa  han  maatte  lægge  sig  ind  i  Karsund  for  at  repa- 
rere; derfra  begyndte  saa  den  30te  Maj  Rejsen  mod  Vest,  forbi  Shetlandsøerne  og  Fær- 
øerne.    Den   30te  Juni  saa  de   Kap   Farv^el  i   Grønland,  om  hvilket  Jens  Munk  siger: 

Danske  i  Amerika — I — 1.  - 


18 


DANSKE   LAMERIKA 


^'Uden  Tvivl  den,  som  gav  den  Sted  samme  Navn,  agtede  ikke  mere  derhen  at  komme." 
Fra  Sydspidsen  af  Grønland  gik  han  tvers  over  Davisstrædet,  hvor  han  mødte  en  Masse 
Is,  gik  ind  i  Frobisher  Bay,  som  han  kaldte  Isf jordene,  og  sejlede  syd  om  Resolution 
Island,  hvis  Sydspids  han  nævnte  efter  sig  selv,  ''Munkenæs",  nu  Cape  Best. 

Derfra  gik  Munk  ind  i  Hudsonstrædet,  som  han  gav  Navnet  Christianssund 
(Fretrum  Christian)  efter  sin  Konge.  Rejsen  gik  nu  mod  Vest  til  de  nuværende  Øer 
Salvage  Islands.  Den  18de  Juli  traf  Munk  sammen  med  nogle  Eskimoer,  De  blev 
meget  bedrøvet,  da  Munk  tog  deres  Vaaben,  som  de  havde  lagt  fra  sig  bag  nogle  Sten, 
i  sine  Hænder  for  at  bese  dem,  men  dobbelt  glad  da  han  lagde  dem  fra  sig  igen  og  for- 
ærede dem  nogle  Knive,  Spejle  osv.  Han  fortæller,  at  en  af  hans  Folk,  som  var  meget 
mørk  i  Ansigtet  og  havde  sort  Haar,  tog  de  indfødte  alle  i  Favn,  vistnok  i  den  Forme- 
ning at  han  var  en  af  deres  Landsmænd.  Munk  ventede  i  nogle  Dage  paa,  at  de  ind- 
fødte skulde  komme  igen,  men  forgæves.  Han  gav  Stedet  Navnet  Rensund  og  opsatte 
en  Stang  med  Christian  IV's  Vaaben  paa.      Men  ingen  kan  nu  med  Bestemthed  sige. 


Gammelt  Ko^t  over  Jens  Munks  Indsejling  i  Hudsonbugten  I  1619. ■ 


hvor  Rensund  er.  Fra  Salvage  Island  lod  Munk  sig  forlede  af  sin  "engelske  Styrmand", 
som  han  kalder  ham,  nemlig  William  Gordon,  til  at  gaa  mod  Syd  og  kom  derved  ned 
i  nuværende  Ungava  Bay,  hvor  han  gav  flere  Pladser  Navn.  Derfra  gik  de  igen  mod 
Nordvest  og  kom  atter  ind  i  Hudsonstrædet.  De  nuværende  Nottingham  Island  og 
Salisbury  Island  kaldte  Munk  Søstrene.  De  kom  forbi  Diggis  Islands,  Mansfield  Island, 
og  var  nu  inde  i  Hudsonbugten,  som  han  kaldte  Christianshav  (Mare  Christian).  Han 
satte  nu  sin  Kurs  sydvest  og  kom  den  7de  September  til  en  Flodmunding,  hvor  han  lagde 
Skibene  ind.  Efter  afholdt  Skibsraad  og  efterat  nogle  Undersøgelser  af  Omegnen  var  fore 
taget,   blev  det  besluttet  at  gaa  i  Vinterhavn,  da  Kulden  gjorde  det  umuligt  at  blive  ved 


*)  Kortet  ses  fra  Nord  til  Syd,  altsaa  modsat  Nutidens  Kort.  Fra  Kap  Farvel,  Grønlands  Sydspids, 
ses  "Enhjørningen"  og  "Lamprenen"  at  stævne  over  mod  det  nuværende  Labradors  Kyst;  der- 
næst finder  vi  dem  i  Frobisher  Bay.  Videre  gaar  Vejen  syd  om  "Munkenæs"  og  ind  i  "Fretrum 
Christian"  (Hudsonstrædet).  Vi  ser  Rensund,  Christian  .IV's  Navnetræk  og  "Søstrene"  afbildet 
paa  Kortet.  Endnu  længere  mod  Vest  finder  vi  Skibene  inde  i  "Mare  Christian"  (selve  Hudson 
bugten),  og  til  sidst  nede  ved  Jens  Munks  "Winterhaven"  (ved  Churchillflodens  Munding).  Se 
iøvrigt  Teksten. 


DANSKE  OPDAGERE  AF  AMERIKA 


19 


længer.  Denne  Plads  kaldte  han  Jens  Munks  Vinterhavn,  eller  Jens  Munks  Bay. 
Hans  ubestemte  Angivelser,  der  vistnok  er  forsætlige,  har  bevirket,  at  man  har  havt 
vanskeligt  ved  at  finde  Pladsen,  hvor  han  overvintrede.  Men  alle  er  nu  enige  om,  at 
han  har  overvintret  i  Churchillflodens  Munding  mellem  den  58de  og  59de  nordlige 
Breddegrad.  —  Han  kom  altsaa  ikke  i  Havn  i  det  solrige  Indien  men  derimod  til  et 
Land,  hvor  kun  Isbjørne,  Ulve,  Ræve  og  Eskimoer  kan  friste  Livet  om  Vinteren. 

Jens  Munk  var  i  nævnte  Flodmunding  fra  7de  September  1619  til  16de  Juli 
1620.  Men  Tiden  mellem  disse  to  Datoer  var  for  ham  og  hans  Folk  en  saa  forfærdelig 
Lidelsens  Periode,  at  det  næsten  er  ubeskriveligt.  Til  Nytaar  1620  gik  det  endda  nogen- 
lunde, saalænge  Folkene  kunde  færdes  i  frisk  Luft  og  skyde  Vildt.  Men  da  Sne  og 
Storm  tog  saaledes  til,  at  det  var  dem  umuligt  at  færdes  ude,  blev  det  for  Alvor  galt. 


Gammelt  Kort  over  Jens  Munks  Vinterhavn  i  "Nova  Dania". 


De  var  daarligt  forsynet  med  Klæder,  idet  de  ikke  havde  Pelsværk;  og  Skier  havde  de 
heller  ikke,  hvorfor  det  var  dem  umuligt  at  færdes  i  den  dybe  Sne.  Og  da  de  var  hen- 
vist til  at  ligge  stille  i  den  grufulde  Kulde  og  tilmed  leve  af  den  salte  Skibskost,  blev  de 
et  let  Bytte  for  den  skrækkelige  Sygdom,  som  er  kendt  under  Navn  af  Skørbug.  Men 
til  Nytaar  gik  det  som  sagt  nogenledes.  Jens  Munk  og  hans  Folk  gjorde  Udflugter  i 
Omegnen,  saa  godt  det  lod  sig  gøre,  og  søgte  navnlig  at  finde  ud,  om  Landet  var  befol- 
ket. Han  fandt  Spor  af,  at  der  havde  været  Folk  paa  Egnen,  men  selv  saa  han  ingen. 
Han  fortæller,  at  han  ikke  langt  fra  sin  Vinterhavn  "fandt  et  Billede  paa  en  Sten  afmalet 
med  Kul,  dets  Facon  var  ligesom  en  halv  Djævel,  hvorfor  jeg  kaldte  samme  Hug  (Pynt) 
Djævels  Hug".  Og  i  Skoven  fandt  han  flere  Steder  store  Hobe  af  Spaaner,  som  syntes 
at  være  afhugget  med  krumme  Jern.  Men  af  hvad  han  saa  var  han  paa  det  rene  med, 
at  Folket  var  Hedninger;  og  siger  han:  "dersom  det  saa  er,  da  var  at  ønske,  at  de  arme 


20  DANSKE   I   AMERIKA 


forblindede  Hedninger  kunde  komme  til  den  rette  og  kristelige  Troes  Bekjendelse."  An- 
gaaende  deres  Levemaade  sluttede  han,  at  de  mest  levede  af  halvraat  Kød. 

Men  ombord  paa  ^'Enhjørningen"  iagttog  man  de  kirkelige  Festdage.  I  sin  Be- 
retning omtaler  Jens  Munk  saaledes,  at  de  fejrede  Mortensdag  med  Ryper,  som  Folkene 
havde  skudt,  i  Stedet  for  med  Gaasesteg,  som  de  var  vant  til  i  Danmark.  Til  14de 
November  bemærker  Jens  Munk:  "Om  Natten  kom  der  en  stor  sort  Hund  til  Skibet  paa 
Isen.  Da  blev  en  af  Folket,  som  gik  paa  Vagt,  ham  vaer,  og  vidste  ikke  andet,  end  at 
det  var  en  sort  Ræv,  hvorfor  han  straks  skød  ham  og  kom  saa  med  ham  slæbendes  ind 
udi  Kahytten  med  stor  Glæde,  menendes  han  havde  en  stor  Bytte  bekommet.  Men  om 
Morgenen,  da  vi  saa  os  for,  var  det  en  stor  Hund,  og  udentvivl  var  han  afrettet  til  Dyr  at 
fange;  thi  han  havde  været  bunden  om  Næsen  med  småle  Liner,  saa  Haarene  vare  der 
afgangne,  og  var  han  kløftet  udi  det  højre  Øre,  og  kanske  hans  Ejermand  havde  ikke  ret 
gjerne  mist  ham.  Jeg  havde  og  gjerne  selv  set,  at  jeg  kunde  faaet  ham  levendes  fat;  da 
vilde  jeg  straks  have  gjort  en  Løbekræmmer  af  ham,  og  ladet  ham  gaa  hjem  igjen,  did 
han  var  kommen  fra,  med  Kramvare." 

Den  10de  December  observerede  Jens  Munk  en  Maaneformørkelse,  som  han 
beskriver. 

Om  Julefesten  paa  Skibet  siger  han:  "Den  hellige  Juledag  celebrerede  og  høj- 
tideligen  holdt  vi  samtlig  (som  kristeligt  er),  holdt  Prædiken  og  Messe,  og  efter  Prædiken 
ofrede  vi  Præsten  efter  gammel  Vis,  hver  efter  sin  Formue;  endog  at  Pengene  ikke  vare 
mange  iblandt  Folket,  saa  gave  de  dog  hvad  de  havde.  En  Part  gav  hvide  Ræveskind, 
saa  at  Præsten  fik  til  at  fodre  en  Kjortel  med;  men  ham  blev  der  efter  ikke  langt  Liv 
fristet,  at  han  den  kunde  slide." 

Fra  Nytaar  1620  blev  Livet  i  "Nova  Dania"  eller  "Ny  Danmark",  som  Jens 
Munk  kaldte  det  Land,  han  var  kommen  til,  at  ligne  ved  Livet  i  et  Hospital,  hvor  Kap- 
tajnen var  en  af  de  dygtigste  Sygepassere.  Med  hver  Dag  blev  det  værre,  og  da  Jens 
Munk  greb  til  at  uddele  stadig  større  Rationer  af  Brændevin  blandt  Besætningen,  hjalp 
det  kun  til  at  gøre  dem  mere  syge.  Paa  Universitetsbiblioteket  i  København  findes 
endnu  hans  egenhændige  Beskrivelse  af  hans  Rejse,  og  ud  for  hver  Dag  har  Munk  an- 
givet Antallet  af  de  døde.  Den  25de  Februar  1620  var  der  dod  22,  1ste  Marts  24, 
1ste  April  34,  10de  April  41,  28de  April  50,  19de  Maj  57,  og  4de  Juni  var  de  dødes 
Antal  steget  til  61.  Af  de  fire  levende  døde  endnu  Sejllæggeren  hen  i  Juni  Maaned,  saa 
Jens  Munk  stod  nu  selvtredie  tilbage  i  et  fremmed,  isbundet  Land,  saa  udmattet  paa 
Sjæl  og  Legeme  at  han  hverken  kunde  staa  eller  gaa.  Efter  den  16de  Maj  blev  de  døde 
liggende  ubegravet,  da  de  efterlevende  ikke  havde  Kræfter  til  at  skaffe  dem  bort. 

Den  4de  Juni  troede  Jens  Munk,  som  laa  syg  og  hjælpelos  i  sin  Køje,  at  hans 
Dage  var  talte.  Han  nedskrev  da  sit  Testamente  og  dernæst  følgende  Brev,  som  vist 
fortjener  at  anføres:  "Efterdi  at  jeg  nu  ikke  længer  haver  Forhaabning  at  kunne  leve  i 
denne  Verden,  da  beder  jeg  for  Guds  Skyld,  om  nogle  kristne  Mennesker  hænder  hid  at 
komme,  at  de  mit  arme  Legeme,  med  de  andre  deres,  som  herhos  findes,  udi  Jorden 
ville  lade  begrave,  tagendes  Løn  derfor  af  Gud  i  Himlen.  Og  at  denne  min  Relation 
(Beretning)  maatte  blive  min  naadigste  Herre  og  Konning  tilstillet.  Thi  hvert  Ord, 
som  her  udi  findes,  er  altsammen  sandfærdigt.  Paa  det  min  fattige  Hustru  og  Børn 
maatte  nyde  min  store  Besværlighed  og  ynkelig  Afgang  noget  god  af.  Hermed  al  Ver- 
den gode  Nat,  og  min  Sjæl  udi  Guds  Haand  etc.  Jens  Munk." 

Men  den  8de  Juni  væltede  han  sig  med  sine  sidste  Kræfter  ud  af  sin  Køje,  hvor 
han  ikke  mere  kunde  være  for  Stank  af  de  døde,  krøb  omkring  paa  Dækket  som  han 
bedst  kunde  og  opdagede  da,  at  to  af  Besætningen   var  krøben  i   Land,   medens  hver  af 


DANSKE   OPDAGERE   AF   AMERIKA  21 

Parterne  troede,  at  de  var  de  sidstlevende.  Omsider  kom  ogsaa  Jens  Munk  i  Land  til 
dem.  De  boede  nu  under  en  Busk,  krøb  omkring,  hvor  de  kunde  finde  noget  Grønt, 
som  de  sugede  Saften  af,  og  dette  tillige  med  Varmen  gjorde  at  de  kom  til  at  føle  noget 
bedre.  Siden  fangede  de  nogle  Fisk,  som  de  kogte  og  spiste  Suppen  af;  thi  Kødet  kunde 
de  ikke  tygge,  da  Tænderne  var  løse  i  Munden  som  en  Følge  af  Skørbugen.  Omsider 
fik  de  Lamprenen",  som  var  trukket  op  paa  Land,  sat  i  Vandet,  hvilket  først  lod  sig 
gøre  efterat  de  havde  udlosset  den.  Siden  maatte  de  fra  "Enhjørningen"  hente  Levneds- 
midler og  hvad  andet  de  trængte  til  til  Rejsen,  som  de  nu  vilde  begive  sig  paa  hjemad. 
Jens  Munk  fortæller:  "Den  16de  Juli,  som  indfaldt  paa  en  Søndag,  om  Eftermiddagen, 
da  ginge  vi  udi  Guds  Navn  til  Sejls  derfra.  Paa  hvilken  Tid  det  var  der  udi  Landet  saa 
varmt  som  det  kunde  være  udi  Danmark,  og  Multebærene  stode  da  knoppede.  Og  var 
der  saa  fuldt  med  Myg,  at  man  ikke  kunde  bare  sig,  naar  det  var  stille  Vejr,  og  var  der 
megen  Regn  denne  Tid  om  Aaret  dagligen.  Og  der  jeg  rejste  derfra,  borede  jeg  to  eller 
tre  Huller  paa  Enhjørningen",  at  det  Vand,  som  var  i  Skibet,  med  en  halv  Ebbe  maatte 
blive,  paa  det  at  Skibet  altid  kunde  blive  fast  siddendes,  i  hvad  Is  der  komme  kunde." 

Inden  vi  følger  Munk  og  hans  to  Mænd  paa  Vejen  hjemad,  vil  vi  dvæle  lidt  hos 
de  døde,  som  nu  blev  tilbage  i  "Nova  Dania". 

Af  disse  maa  først  mærkes  Skibspræsten,  Rasmus  Jensen  Aarhus.  Vi  har  hørt 
om  hans  Juleoffer.  Om  ham  siger  Munk  i  sin  Beretning:  "Den  10de  Januar  (1620) 
ginge  Præsten,  Hr.  Rasmus  Jensen,  og  Bartskjæren  (o:  Skibslægen)  M.  Casper  Casper- 
sen til  Sengs,  efterat  de  nogen  Tid  lang  havde  gaaet  helt  syge."  23de  Januar:  Samme 
Dag  var  det  smukt  Vejr  og  dejlig  Solskin,  da  sad  Præsten  over  Ende  i  sin  Køje,  og  for 
Folket  gjorde  Prædiken,  hvilken  Prædiken  og  var  den  sidste,  han  gjorde  her  i  Verden," 
20de  Februar:  "Om  Aftenen  døde  Præsten,  fornævnte  Hr.  Rasmus  Jensen,  som 
da  havde  gaaet  og  ligget  syg  i  lang  Tid."*) 

"lOde  April  døde  ærhg  og  velbyrdig  Mand  (o:  Adelsmand),  Mouril-z  Stygge,  min 
Liutnant,  som  havde  længe  ligget  syg.  Og  tog  jeg  af  mine  egne  Ligklæder  og  svøbte 
hans  Lig  udi  det  bedste  jeg  kunde,  og  var  det  med  stor  Nød  at  jeg  kunde  faa  en  Ligkiste 
gjort  til  ham." 

Endnu  skal  blot  nævnes  de  Navne,  Jens  Munk  anfører  i  sin  Beretning,  da  de 
formentlig  fortjener  det.  Saavidt  kan  skønnes,  er  de  som  følger,  efterhaanden  som  de 
døde:  Bartskær  David  Velske,  Styrmand  Hans  Brock,  Baadsmændene  Jens  Helsing, 
Laurids  Bergen,  Rasmus  Kjøbenhavn,  Drengen  Claus,  Jens  Borringholm,  Hans  Skude- 
næs,  Oluf  Boye,  Anders  Pøcker,  Bartskær  Casper  Caspersen,  Poul  Pettersen,  Skipper 
Jan  Olufsen,  Ismael  Abrahamsen,  Christian  Gregersen,  Tømmermand  Svend  Arvidsen, 
2den  Styrmand  Johan  Petersen,  Erik  Munk  (en  Brodersøn  af  Jens  Munk),  Iver  Alsing, 
Christopher  Opsloe,  Rasmus  Clemmensen,  Højbaadsmand  Laurits  Hansen,  1ste  Styr- 
mand William  Gordon,  Anders  Sodens,  »Anders  Oroust,  Jens  Bødker,  Hans  Bendtsen, 
Oluf  Andersen,  Peder  Amundsen,  Oluf  Søndmør,  Halvor  Brønnie,  Morten  Nielsen, 
Thor  Thønsberg,  Anders  og  Morten  Marstrand,  John  Vv^atson  (en  engelsk  Styrmand), 
Tømmermand  Jens  Jørgensen,  Svend  Marstrand.  Alle  de  nævnte  naaede  Jens  Munk 
at  faa  begravet.  Af  dem,  som  ikke  blev  begravet,  nævner  han  kun  følgende  ved  Navn: 
Skipper  Jens  Henriksen,  Erik  Hansen  Li,  Tømmermand  Peder  Nyborg,  Knud  Lauritzen 
Skudenæs  og  Jørgen  Kokkedreng.  Disse  er  sikkert  nogle  af  de  første  Skandinaver,  som 
har  fundet  deres  Grav  i  Amerika  efter  dets  Opdagelse  af  Columbus  i  1492. 

Jens   Munks  Sejlads  fra   Ch^rchillflodens  Munding  i  Hudsonbugten  til  Bergen  i 


=)     Der  er   ingen  TtIyI  om,  at  Rasmus  Jensen  Aarhus  er  den  første  lutherske  Præst  i   Amerika. 


22  DANSKE   I    AMERIKA 


Norge  varede  fra  16de  Juli  til  21de  September.  Ogsaa  over  denne  mærkelige  Rejse 
førte  han  Dagbog.  Han  maatte  kæmpe  sig  frem  mod  Is  og  Storni  og  Hav,  saa  man 
maa  undres  over,  at  han  nogensinde  slap  levende  derfra,  især  naar  man  mindes  den  Vin- 
ter, han  og  hans  Folk  havde  havt.  Undertiden  maatte  han  lade  Skibet  drive  uden  Sejl, 
at  han  og  hans  to  Medhjælpere  kunde  faa  nogen  Hvile.  Den  21de  September  kom  han 
ind  i  en  ham  ukendt  Fjord  i  Norge.  Med  sin  Bøsse  maatte  han  true  en  Bonde  til  at 
hjælpe  sig  en  Varptrosse  i  Land.  Da  han  fik  fast  Land  under  sine  Fødder,  siger  han: 
"Der  jeg  nu  havde  Skibet  udi  god  Salve,  og  var  udi  kristen  Land  igjen  kommen,  da 
græde  vi  arme  Mennesker  af  stor  Glæde  og  takkede  Gud  han  os  naadeligen  havde  den 
Lvkke  beskæret." 

Vi  kan  iøvrigt  ikke  slutte  Beretningen  om  denne  Del  af  Jens  Munlcs  Færd 
bedre  end  med  følgende  Ord  af  en  nyere  dansk  Forfatter:  "Munk  kæmpede  dog  til  det 
sidste,  og  omskabtes  fra  Chef  til  Sygeplejer,  men  holdtes  formodenlig  oppe  netop  ved 
denne  stadige  og  anstrængte  Virksomhed.  Hans  Bog  er  ikke  fuld  af  Klager.  Men 
medens  hans  stoiske  Udholdenhed  sammen  med  den  døende  Besætning,  som  han  selv 
dødssyg  ofrede  sine  sidste  Kræfter,  staar  som  et  smukt  Vidnesbyrd  om  et  mandigt  og 
ædelt  Sind,  maa  hans  Sejlads  med  Lamprenen"  fra  Hudsonbugten  til  Norge  med  kun 
to  Mands  Besætning,  der  lige  var  sluppen  ud  af  Dødens  Favntag,  aftvinge  os  Beundring, 
og  da  Jagten  den  21de  September  1620  strog  indenskærs  i  Omegnen  af  Bergen,  havde 
han  udført  en  Sømandsdaad,  der  vel  fortjener  at  mindes." 

Jens  Munk  kom  forst  til  Kobenhavn  i  December  Maaned  1620,  idet  han  blev 
opholdt  i  Norge  i  nogen  Tid. 

Den  rastløse  Christian  IV  tog  vel  imod  ham;  men  han  iik  ikke  Lov  at  være 
længe  i  Ro.  Han  havde  taget  et  nyt  Land  i  Besiddelse  i  Kongens  Navn,  et  Land  ikke 
øde  som  Grønland,  men  fuldt  af  herlige  Skove,  Pelsdyr,  nyttige  Metaller  osv.  Muligvis 
kunde  der  ogsaa  gro  Korn.  Kongen  havde  isinde  at  drage  sig  denne  Opdagelse  til 
Nytte.  Desuden  var  det  jo  endnu  ikke  umuligt  at  linde  Nordvestpassagen  til  Indien. 
Og  hertil  kom,  at  et  af  Kongens  Skibe  var  efterladt  i  "Nova  Dania".  Det  skulde  hen- 
tes. Nok  er  det:  Jens  Munk  iik  i  Foraaret  1621  Ordre  til  at  forberede  sig  til  at  gaa  ud 
paa  en  ny  Ekspedition  til  Nova  Dania.  Det  var  aabenbart  Hensigten,  at  der  nu  skulde 
anlægges  en  dansk  Koloni  ved  Hudsonbugten.  Og  Jens  Munk  traf  sine  Forberedelser. 
Man  har  endnu  hans  Fortegnelse  over,  hvad  der  absolut  skulde  til  til  en  saadan  Rejse. 
Det  skal  vi  imidlertid  ikke  her  komme  nærmere  ind  paa,  saa  meget  mindre  som  den  paa- 
tænkte Ekspedition  aldrig  kom  til  Udførelse,  hvilket  vistnok  har  sin  Grund  i  Jens  Munks 
nedbrudte  Helbred.  Han  blev  dog  siden  brugt  flittigt  i  sin  Konges  Tjeneste  til  sin  Dod 
den  3die  Juni  1628.  Der  er  imidlertid  et  Sagn  der  fortæller,  at  han  skal  være  falden  i 
Kongens  Unaade,  saa  denne  endog  skal  have  stødt  ham  for  Brv^stet  med  sin  Stok,  saa 
Jens  Munk  gik  hjem  i  Forbitrelse  herover,  gilf  til  Sengs  og  døde  af  Sult  og  Græmmelse. 
Men  dette  Sagn  skal  være  uden  nogen  somhelst  Hjemmel. 

Men  hvad  blev  der  af  "Nova  Dania"  og  af  "Enhjørningen",  som  Jens  Munk 
havde  efterladt  i  sin  Vinterhavn? 

Først  48  Aar  efter  Jens  Munks  Rejse  til  Amerika,  nemlig  i  1668,  blev  "Nova 
Dania"  koloniseret,  idet  det  bekendte  H udson  Bay  Company  tog  Landet  i  Besiddelse  og 
anlagde  en  Række  Forter  ved  de  sydvestlige  Flodmundinger.  Siden  kom  disse  Egne  en 
Tid  i  Frankrigs  Besiddelse. 

Fra  Franskmændene  véd  vi  bestemt,  at  Jens  Munk  overvintrede  i  Churchill- 
flodens Munding.  En  af  dem  fortæller  følgende  om  deDanskes  Ovenintring  der:  "I 
Vinterens  Løb  omkom  alle  deDanske  af  Kulde  og  Svgdom,  og  deres  Skib  drev  bort  med 


DANSKE   OFDAGERE   AF   AMERIKA  23 

Isgangen  om  Foraaret.  Da  de  indfødte  om  Sommeren  kom  til  Stedet,  blev  de  højst  for- 
bauset  over  at  se  saa  mange  Lig  af  en  dem.  ukendt  Menneskerace.  Efter  at  have  over- 
vundet deres  Frygt  bemægtigede  de  sig  det  for  dem  overordenlig  rige  Bytte,  som  fandtes 
i  de  efterladte  Sager.  Blandt  disse  var  uheldigvis  ogsaa  et  Kvantum  Krudt,  som  an- 
tændtes, hvorved  mange  dræbtes,  og  Huset,  som  indeholdt  de  efterladte  Genstande,  op- 
brændte. Herved  rilintetgjordes  det  meste  af  Byttet,  dog  blev  en  Mængde  Jernsager, 
deriblandt  en  8-pundig  Kanon,  tilbage-,  og  de  forskellige  vilde  Stammer,  selv  de  i  tem- 
melig lang  Frastand  boende,  forsynede  sig  længe  med  Jern  herfra."  Franskmanden  har 
aabenbart  i  disse  Ord  gengivet  de  vildes  Beretning  om  Sagen.  De  franske,  som  holdt 
Landet  til' 1714,  kaldte  Floden,  som  nu  hedder  Churchill  River,  for  Reviére  danoise, 
eller  "den  danske  Flod". 

Da  Englænderne  kom  i  Besiddelse  af  Landet  igen,  fandt  de  i  nævnte  Flodmun- 
ding en  Metalkanon  med  Christian  IV's  Navnetræk;  og  siden  blev  der  fundet  flere  af 
samme  Slags.  Og  derfor  gik  Navnet  "The  Danish  River"  langt  ind  i  det  18de  Aarhun- 
drede  Side  om  Side  med  Navnet  Churchill  River,  men  det  findes  nu  kun  i  Bøger. 

Men  vor  Landsmand  fortjener  at  nævnes  som  en  af  Nordvestpassagens  Pionerer. 
Hans  Togt  kan  godt  taale  Sammenligning  med  hans  store  samtidiges,  og  hvad  angaar 
hans  Personlighed,  da  kunde  man  vist  passende  anvende  Blichers  bekendte  Ord  paa  ham: 

Den  Skude  blev  ført  af  en  Somajid  god, 
af  dem,  der  ej  pleje  at  ryste; 
thi  forst  sig  beviser  det  danske  Mod, 
naar  Dode?i  begynder  at  kryste.'^ 

"Nova  Dania"  ved  Hudsonbugten  blev  altsaa  en  Kirkegaard,  medens  "New 
England"  i  Amerika,  som  anlagdes  et  halvt  Aar  senere,  blev  Stammen  til  en  af  Verdens 
mægtigste  Republikker.  Men  hvad  Mod  og  Udholdenhed  angaar,  taaler  Jens  Munk 
meget  vel  at  stilles  sammen  med  de  fremmeligste  i  nævnte  engelske  Koloni.  Dog  er 
det  undertiden  tungt  at  høre  til  et  lille  Folk.  Navnene  paa  Jens  Munks  samtidige, 
Hudson,  Baftin  osv.,  er  bevaret  i  de  Egne,  de  undersøgte,  og  deres  Bedrifter  holdes  i 
Ære.      Men  Jens  Munks  Daad  er  forlængst  glemt,  og  intet  Sted  har  Navn  efter  ham! 

Nogle  Aar  før  Jens  Munk  plantede  det  danske  Flag  paa  "Ny  Danmark"s  sne- 
dækte og  isbundne  Strande,  blev  der  langt  længere  mod  Syd  sat  et  andet  Minde  om 
Danmark,  idet  den  bekendte  engelske  Kaptajn  John  Sm.ith,  der  spillede  saa  stor  en  Rolle 
i  den  første  engelske  Koloni  i  Amerika,  Jamestown  i  Virginia,  besejlede  og  kortlagde  en 
stor  Del  af  det  nuværende  Ny-England  og  kaldte  et  af  Næssene  der  Cape  Ajin  til  Ære 
for  Englands  daværende  Dronning  Anna  af  Danmark. 

Dronning  Annas  Broder  Christian  IV  gæstede  to  Gange  sin  Søster  i  England, 
nemlig  i  1606  og  1614.  Han  kom  derved  i  Forbindelse  med  den  vidtberejste  Sømand 
Sir  Walter  Raleigh,  som  stod  højt  i  Dronningens  Gunst.  Det  er  da  rimeligt,  at  Kon- 
gens Samtaler  med  denne  mærkelige  Mand  ikke  var  uden  Indflydelse  paa  hans  Planer 
om  at  udvide  Danmarks  Handelsforbindelser  snart  sagt  over  den  hele  Verden,  saaledes 
som  de  senere  gav  sig  Udslag  i  Jens  Munks  Rejse  til  Amerika,  Ove  Gjeddes  Rejse  til 
Indien  i  1618  og  Srifteisen  af  det  vestindiske  Handelskompagni  i  1620  osv. 

(KILDER:  Jens  Munks"  Navigatio  Septe7itrionalis''  MÅgwet  af  P.  Lauridsen,  Ko- 
benhavn 1883.  H.  D.  Lind:  Christian  den  4de  og  hans  Mænd  paa  Bremerholm. 
Agnes  Strickla-nd:   Queens  of  England,  Vol.  7.    Philadelphia  1844.) 


24  DANSKE   I   AMERIKA 


C.    Vitus  Jonassen  Bering-,  Beringstrædet 
og  russisk  Nordamerika. 

"Klondike''''  er  et  Navn,  som  i  de  sidste  Aar  har  faaet  en  meget  stor  Betydning  og 
Berømmelse  over  den  hele  Verden;  og  Pladsen  er  bleven  et  Valfartssted,  om  ikke  for 
fromme  Pilgrimme  saa  for  Æventyrere  og  Guldsogere  fra  alle  Lande  og  af  alle  Nationer, 
deriblandt  ikke  faa  Danske.  Men  hvor  findes  Klondike,  dette  ny  Eldorado,  denne 
Bjærgstrøm,  som  har  samlet  saa  store  Hære  ved  sine  Bredder?  Geograflen  vil  oplyse  os 
om,  at  denne  Bæk  løber  ud  i  den  store  Flod  Yukon,  og  at  Yukon  er  den  største  Flod  i 
Alaska,  som  nu  er  et  Territorium  under  Nordamerikas  Forenede  Stater.  Ganske  vist: 
Klondike  findes  ikke  indenfor  Alaskas  Grænser  men  derimod  i  britisk  Nordamerika. 
Men  indtil  1867  udgjorde  Alaska  russisk  Nordamerika,  som  forst  toges  i  Besiddelse  af 
den  russiske  Regering  i  1783.  Ved  Traktat  af  30te  Marts  1867  overdroges  Alaska  med 
et  Landomraade  af  580,000  Kvadratmile  af  den  russiske  Regering  til  de  Forenede  Stater 
for  en  Købesum  af  7,200,000  Dollars.  —  Saa  meget  véd  enhver,  som  kender  lidt  til 
Amerikas  Historie.  Derimod  er  det  maaske  mindre  kendt,  at  Ruslands  Fordring  paa 
Alaska  som  russisk  Territorium  grunder  sig  paa  eji  dmisk  M.ands  Opdagelser,  idet  en 
Dansk  var  den  første,  som  nogensinde  fandt  og  undersøgte  disse  nordlige  Egne.  At  han 
stod  i  russisk  Tjeneste,  da  han  gjorde  sin  Opdagelse,  er  Grunden  til  at  Rusland  siden 
betragtede  det  Land,  han  havde  fundet,  som  sit. 

Det  er  ogsaa  bekendt,  at  da  Columbus  landede  i  Amerika,  mente  han,  at  han  var 
kommen  til  Indien,  altsaa  til  Asien.  Navnet  V^estindien  minder  derom  endnu  den  Dag 
i  Dag.  Siden  fandt  m_an  vel  ud,  at  denne  Tanke  ikke  holdt  Stik.  Men  saa  mente  man, 
at  der  kunde  ikke  være  ret  langt  fra  Amerika  til  Indien  og  navnlig  da  ikke  fra  Nord- 
amerika til  Indien.  Vi  har  hort,  hvorledes  Jens  Munk  var  ude  for  at  søge  efter  en  Nord- 
vestpassage til  det  rige  Indien  men  fandt  i  Stedet  derfor  en  Kirkegaard  for  det  meste  af 
sin  Besætning  og  det  ene  af  sine  Skibe  i  '^Nøva  Dania"  ved  Churchillflodens  Munding. 
Man  havde  dunkle  Anelser  om,  at  Amerika  ikke  var  landfast  med  Asien,  og  at  der  fand- 
tes et  Vand  mellem  disse  to  Verdensdele;  men  hvorledes  det  i  Virkeligheden  hang  sam- 
men, erfarede  man  ikke  før  236  Aar  efter,  at  Columbus  fandt  Land  i  Amerika.  Den 
som  har  Æren  af  først  at  have  besejlet  det  smalle  Vand,  som  skiller  Asien  fra  Amerika, 
er  den  samme  danske  Mand,  som  forst  fandt  russisk  Nordamerika.  Denne  mærkelige 
Dansker  fortjener  vistnok  at  blive  lidt  mere  kendt,  end  han  hidindtil  har  været  blandt 
sine  Landsmænd  i  Almindelighed,  og  da  ikke  mindst  i  Amerika.  Hans  Navn  er  Vitus 
Jonasseyi  Ber'ing. 

Berings  Fødeby  var  den  lille  jyske  Købstad  Horsens,  som  har  fostret  ikke  saa  faa 
Mænd,  der  har  gjort  deres  Fædreland  Ære  baade  hjemme  og  ude.  Den  bekendte  dan- 
ske Statsm-inister  Ove  Høegh  Guldberg  (f.  1731,  dod  1808),  var  en  Møllersøn  fra  Hor- 
sens. Den  bekendte  Poul  Vendelbo,  adlet  Lovenørn,  bekendt  som  russisk  Officer,  dansk 
Admiral  og  Diplomat  osv.,  var  Søn  af  en  Haandværker  og  Bedemand  i  Horsens.  En 
af  de  mest  bekendte  latinske  Digtere  i  Danmark  i  det  17de  Aarhundrede  hed  Vitus  Pe- 
dersen Bering  og  var  født  i  Viborg  i  1618.  Han  endte  som  Assessor  i  Højesteret  og 
kongelig  dansk  Historieskriver  og  dode  i  1675.  En  Broder  af  denne  berømte  Mand  hed 
Peder  Pedersen  Bering  og  var  Præst  og  Provst  i  Østersnede  ved  Horsens,  hvor  han  dode. 
En  af  Provst  Berings  seks  Døtre  blev  gift  med  en  Enkemand,  Jonas  Svendsen,  som  var 
Visitererer"  i  Horsens.  Ved  ham  blev  hun  Moder  t'1  mindst  to  Sonner,  af  hvilke  den 
ene  blev  opnævnt  efter  hendes  ovennævnte  berømte  Farbroder  og  Kaldet  Vitus  Jonassen. 
Han  blev  døbt  i  Horsens  den  12te  August  1681.    Senere  gik  det  ham,  som  den  bekendte 


DANSKE   OPDAGERE   AF   AMERIKA  25 

Statsminister  Hoegh-Guldberg,  at  han  tog  Navn  efter  sin  mødrene  Slægt  og  kaldte  sig 
Bering,  hvilket  forresten  var  Tilfældet  med  flere  af  hans  Fætre,  som  blev  Præster  i 
Danmark.  Hans  Fader  var  en  af  de  ledende  Mænd  i  Horsens,  var  i  mange  Aar  Kirke- 
værge ved  Sognekirken  men  vistnok  langtfra  nogen  formuende  Mand.  Hans  Børn  af 
første  Ægteskab  voldte  ham  Sorg;  en  Søn  maatte  han  saaledes  sende  til  Ostindien,  næppe 
for  hans  Dyders  Skyld. 

Fra  sin  Ungdom  af  havde  Vitus  Jonassen  Lyst  til  Søen.  Han  skal  i  sin  tidligste 
Ungdom  have  været  med  paa  Rejser  baade  til  Ostindien  og  Amerika.  Fra  Ostindien 
kom.  han  i  1703  tilbage  til  Amsterdam,  hvor  han  gjorde  Bekendtskab  med  en  Nordmand, 
hvilket  skulde  faa  stor  Indflydelse  paa  hele  hans  senere  Liv.  Manden  hed  Cornelius 
Cruys  (vistnok  Kruse)  og  var  født  i  Stavanger  i  1657.  Gennem  Bekendtskab  med  Czar 
Peter  den  Store  i  Rusland  var  han  kommen  i  dennes  Tjeneste  som  Vice-Admiral.  Han 
døde  i  Rusland  i  1727.  Cruys  var  netop  nu  i  Holland  for  at  hyre  dansk-norske  Sømænd 
til  den  russiske  Marine,  idet  Czar  Peter  satte  mere  Pris  paa  saadanne  end  paa  HoUæn- 
deme,  efterat  han  ved  sit  Ophold  i  Holland  havde  lært  dem  at  kende.  Cruys  fik  Bering 
med  sig  til  Rusland,  hvor  han  straks  fik  Ansættelse  som  Underiøjtnant  i  Flaaden.  I  St, 
Petersborg  var  der  dengang  og  senere  en  hel  Koloni  af  danske  og  norske  Sømænd,  som 
samlede  sig  om  Cruys,  og  til  hvis  nærmeste  Omgangskreds  ogsaa  den  unge  Bering  i  læn- 
gere Tid  kom  til  at  hore.  Vi  kan  ikke  her  i  det  enkelte  fortælle  om  Berings  Arbejde  i 
russisk  Tjeneste.  Han  deltog  i  Ruslands  Krige  mod  Tyrkerne  og  Svenskerne  og  viste 
sig  som  en  modig  og  dygtig  Somand,  -hvem  man  betroede  tidt  meget  vanskelige  Hverv, 
som  han  udførte  tilfredsstillende.  Som  Følge  heraf  forfremmedes  han  til  Løjtnant  (1707), 
Kaptajnløjtnant  (1710),  Kaptajn  af  4de  Klasse  (1715),  af  3die  Klasse  (1717),  og  i  1720 
til  Kaptajn  af  2den  Klasse.  Men  i  1724  forlangte  han  sin  Afsked  af  Tjenesten,  fordi 
han  mente  sig  tilsidesat,  idet  han  ikke  var  bleven  Kaptajn  af  1ste  Klasse.  Han  fik  sin 
Afsked  og  trak  sig  tilbage  til  sit  Hjem  i  Viborg  i  Finland,  hvor.  han  havde  en  Ejendom 
og  gærne  opholdt  sig,  da  det  var  en  skandinavisk  By.  Men  da  det  kom  til  Czar  Peters 
Kundskab,  at  Bering  havde  faaet  sin  Afsked,  beordrede  han,  at  Bering  skulde  indtræde  i 
Flaaden  som  Kaptajn  af  1ste  Rang.  —  Og  ikke  blot  dette;  men  i  samme  Aar  (1724)  ud- 
nævnte han  Bering  til  Chef  for  ''den  første  kamtschadalske  Ekspedition",  som  havde  til 
Formaal  at  udfinde,  om  Asien  og  xA.merika  var  landfast  med  hinanden. 

Den  Instruks,  som  gaves  Bering  for  denne  vigtige  Rejse,  er  skreven  af  selve  Czar 
Peter  5  Uger  før  hans  Død  og  lyder  paa,  at  Bering:  "I.  Paa  Kamtschatka  eller  paa  et 
andet  Sted  skulde  bygge  en  eller  to  Baade  m.ed  Dæk.  II.  Med  disse  Skibe  sejle  langs 
Kysten,  der  løber  mod  Nord,  og  sandsynligvis,  da  man  ikke  kender  Kystens  Ende,  er 
dette  Land  Amerika.  IIL  Og  derfor  skal  man  spørge,  hvor  Kysten  løber  sammen  med 
Amerika,  og  gaa  til  en  eller  anden  europæisk  Nybygd,  og  naar  man  ser  europæiske  Skibe, 
skal  man  spørge  om  hvad  Kysten  kaldes,  og  opskrive  det,  selv  lande  paa  Kysten,  ind- 
hente sande  Efterretninger  og,  efter  at  have  bragt  det  paa  et  Kort,  vende  tilbage."  —  Saa 
underlig  denne  Instruks  end  lyder,  betegner  den  et  absolut  nyt  Skridt  til  Kendskab  om 
Forholdet  mellem  Asien  og  x-\merika.  Hidtil  havde  man  arbejdet  sig  træt  paa  at  finde 
en  Nordvest-  eller  Nordostpassage  til  Indien  ved  at  sejle  nord  om  Amerika  eller  Europa. 
Czar  Peter  vil,  at  det  bestemt  skal  findes  ud,  om  der  er  et  Stræde  mellem  Asien  og 
Amerika;  thi  uden  det  er  det  jo  meningsløst  at  tale  om  en  Passage.  Asiens  Østkyst  var 
dengang  kun  kendt  op  til  Øen  Jesso  og  Am.erikas  Vestkyst  kun  til  Kap  Blanco.  Hvad 
der  laa  nord  derfor,  skulde  Bering  blive  den  første  til  at  finde  ud.  Paa  Kortene  angaves 
et  "Anianstræde"  mellem.  Asien  og  Amærika;  men  ingen  vidste  noget  bestemt  om  det. 
Man   antog,   at  det  var  fundet  af  en  Spanier,  Cortereal,  i  Aaret  1500,  som  havde  nævnt 


26  DANSKE  I  AMERIKA 


.det  efter  tre  Brødre,  som  var  med  ham.  Vi  har  hørt,  hvorledes  Jens  Munk  søgte  det  i 
Hudsonbugten  i  1619.  Nogle  har  ment,  at  Cortereals  Anianstræde  er  det  samme  som 
det  nuværende  Puget  Sound,  medens  andre  mener,  at  det  er  det  nuværende  Beringstræde. 
—  Vi  skal  nu  følge  med  Bering  paa  hans  Ekspedition  og  se,  hvorledes  han  udførte  den. 

I  Begyndelsen  af  1725  gik  den  ud  fra  St.  Petersborg  med  Bering  som  Chef  og 
hans  Landsmand  Morten  Pedersen  Spangsherg  (eller  Spangberg)  som  næstkommanderende 
samt  en  Del  russiske  Officerer.  Det  var  en  lang  og  næsten  ufremkommelig  Vej  fra  St. 
Petersborg  til  det  fjerne  Kamtschatka.  Efter  noget  over  3  Aars  haardt  Slid,  Møje  og 
Lidelser  var  Bering  endelig  kommen  saa  vidt,  at  han  fik  sit  Skib,  'Gabriel",  af  Stabelen 
i  det  øde  Land.  Tømmeret  var  slæbt  paa  Hundeslæder  til  Havnen,  h^or  det  blev  byg- 
get. Tjæren  havde  man  selv  maattet  koge,  men  Takkelagen,  Kættinger  og  Ankere  havde 
man  maattet  slæbe  med  sig  Tusinder  af  Mile!  Og  ligeledes  en  hel  Del  af  Provianten. 
Men  den  9de  Juli  1728  stod  endelig  "Gabriel"  ud  af  Havnen.  Og  nu  gik  i  Overens- 
stemmelse med  den  givne  Instruks  Rejsen  mod  Nord  langs  den  ukendte  Kyst,  som  ingen 
vidste  noget  bestemt  om.  Den  2dén  August  var  man  naaet  til  62°,  50"  nordlig  Bredde, 
og  den  8de  August  noget  over  64*"  nord.  Den  Ilte  August  saa  de  St.  Lawrence  Øen; 
og  nu  var  "Gabriel"  altsaa  inde  i  Strædet  mellem  Asien  og  Amerika.  Den  14de  August 
var  man  naaet  til  66°,  41"  nordlig  Bredde,  og  man  saa  bag  sig  høje  Bjærge.  Man  saa 
nemlig  det  Forbjærg,  som  nu  er  kendt  under  Navnet  Østkap.  Da  Bering  naaede  til 
67°,  18"  nordlig  Bredde,  ansaa  han  det  for  sin  Pligt  ifølge  Ordre,  der  var  ham  givet,  at 
vende  om,  "fornemmelig  fordi  han  ikke  længer  saa,  at  Kysterne  blev  ved  paa  samme 
Maade  at  løbe  mod  Nord". 

Paa  Tilbagevejen  saa  Bering  paa  venstre  Haand  en  0,  som  han  efter  Dagens 
Helgen  kaldte  Diomede  Øen.  Der  findes  som  bekendt  to  Øer  af  dette  Navn  i  Bering- 
strædet, og  Grænsen  mellem  Rusland  og  Amerika  gaar  nu  midt  imellem  disse  Øer.  Det 
er  den  vestligste  af  disse  Øer,  Bering  har  set.  Den  anden  saa  han  ikke,  og  paa  Grund 
af  Taage  saa  han  heller  ikke  Amerikas  Fastland,  saaledes  som  det  f.  Eks.  var  Tilfældet 
med  den  berømte  engelske  Opdager,  James  Cook,  da  denne  sejlede  i  Beringstrædet. 
Men  da  Bering  vendte  om,  var  han  vis  paa,  at  han  havde  omsejlet  Asiens  nordostlige 
Hjørne  og  altsaa  fundet  en  Nordostpassage  til  Indien.  Dette  er  udtalt  i  en  Meddelelse, 
som  enten  stammer  fra  ham  selv  eller  en  af  hans  nærmeste  Omgivelser,  og  som  offen- 
liggjordes  i  Københavns  "Nye  Tidende"  i  1730,  hvor  det  hedder:  "Bering  har  befundet, 
at  der  virkelig  befindes  en  Nordost-Passage,  saa  at  ud  af  Lena-Floden,  saafremt  man  ej 
maatte  blive  hindret  af  Isen  i  Norden,  kan  man  komme  til  Skibs  til  Kamtschatka  og 
derfra  til  Japan,  China  og  Øst-Indien."  —  Bering  sejlede  tilbage  til  Kamtschatka,  hvor 
han  overvintrede,  og  foretog  den  næste  Sommer  flere  Rejser  langs  med  Østasiens  Kyster, 
som  han  kortlagde.  Den  1ste  Marts  1730  kom  han  tilbage  til  St.  Petersborg  og  aflagde 
Beretning  om  sin  Færd.  Men  skont  han  havde  kortlagt  de  Kyster,  han  havde  besejlet 
osv.,  saa  var  de  lærde  i  St.  Petersborg,  som  aldrig  havde  set  det  østlige  Asien,  alligevel 
meget  klogere  end  han;  og  da  hans  Beretninger  ikke  stemte  med  det  Fantasikort,  man 
havde  tegnet  af  det  østlige  Asien,  var  man  helt  paa  det  rene  med,  at  han  aldrig  havde 
været  ved  den  nordøstligste  Pynt  af  Asien.  Og  ikke  blot  mens  han  levede,  fik  han  at 
kæmpe  mod  disse  de  lærdes  Fordomme;  men  længe  efter  hans  Død  forklejnede  de  hans 
Ære  som  Opdager,  indtil  Englænderen  Cook  praktisk  beviste,  at  den  ædruelige  Bering 
havde  Ret  paa  alle  Punkter. 

Men  foreløbig  havde  de  lærdes  Paastande  m.od  Bering  den  Virkning,  at  han  i 
April  1730,  kun  to  Maaneder  efter  sin  Hjemkomst,  indleverede  to  Forslag  til  den  rus- 
siske Regering,  som  gik  ud  paa,  i    Korthed  sagt,  Sibiriens  Civilisering,  Kortlægning  af 


DANSKE   OPDAGERE   AF   AMERIKA  27 

Amerikas  Vestkyst  og  Indledelse  af  Handelsforbindelser  med  dette  Land,  ligeledes  Kort- 
lægning af  Japan  med  Handelsformaal  for  Øje,  og  endelig  Omsejling  og  Kortlægning 
af  Sibiriens  Kyst  mod  Ishavet  mellem  Floderne  Obj  og  Lena.  Derv^ed,  mente  Bering, 
vilde  man  faa  fuld  Klarhed  over  Forholdet  mellem  Land  og  Vand  i  de  hidtil  ukendte 
nordlige  Egne  og  fuld  Klarhed  over,  hvem  der  havde  Ret  i  den  Sag,  om  hvilken  der  var 
Strid  mellem  ham  og  de  stuelærde. 

Den  russiske  Regering  gik  med  Iver  ind  paa  Berings  Plan.  Men  lidet  anede  det 
ham  vel,  at  han  skulde  blive  udset  til  at  fore  alle  disse  kæmpemæssige  Planer  igennem 
eller  da  være  Hovedmanden  for  det  hele,  noget,  som  enhver  anden  end  en  russisk  Re- 
gering maatte  kunne  indse  vilde  overstige  Enkeltmands  Kræfter.  Men  hertil  kom  en 
hel  Mængde  andre  Sager,  som  han  skulde  se  gennemført,  f.  Eks.  forsyne  hin  By  med 
flere  Indbyggere,  indfore  Kvægavl  paa  den  russiske  Stillehavskyst,  anlægge  Navigations- 
skoler, Skibsværfter  i  Okotsic,  Jernværker  her  og  andre  Værker  der  osv.  osv. 

Kort  sagt:  han  blev  saaledes  overlæsset  med  Opgaver,  at  man  maa  undres  over, 
at  der  overhovedet  kom  noget  ud  af  det  hele.  At  dette  alligevel  skete,  skyldes  fremfor 
noget-  andet  Berings  sejge  jyske  Udholdenhed,  som  ikke  gav  op  selv  under  de  mest  for- 
tvivlede Omstændigheder  og  de  haardeste,  m.est  nærgaaende  Krænkelser  næsten  af  enhver 
Art.  Det  er  dog  ikke  Opgaven  her  at  folge  disse  kæmpemæssige  Foretagender  i  det  en- 
kelte. I  Begyndelsen  af  1733  brød  den  samlede  Ekspedition  op  fra  St.  Petersborg  og 
talte  ialt  570  Mand.  Arbejdet  fordeltes  siden  saaledes,  at  Danskeren  Peder  Lassemkis 
stilledes  i  Spidsen  for  Ishavsekspeditionen,  hvor  han  fandt  sin  Død.  Danskeren  Spangs- 
berg  sattes  i  Spidsen  for  Ekspeditionen  til  Japan,  medens  Bering  selv  skulde  lede  Ekspe- 
ditionen til  Amerika.  Men  han  fik  for  Alvor  at  føle,  hvad  det  vilde  sige  at  staa  i  Spid- 
sen for  en  Ekspedition,  som  selv  skulde  bringe  sine  Hjælpemidler  tilveje  i  et  vildt  Land 
og  blandt  en  Befolkning,  der  mildest  talt  var  barbarisk.  I  flere  Aar  maatte  han  kæmpe 
en  fortvivlet  Kamp  med  Myndighederne  i  Sibirien,  der  brød  sig  lige  saa  meget  om  Re 
geringsbefalingerne  fra  St.  Petersborg  som  om  saa  meget  Papir!  Man  sendte  Klage  paa 
Klage  over  ham  til  Regeringen,  han  blev  truet  med  at  miste  sin  Løn,  ja  endog  med  Tor- 
tur. Men  Bering  var  ikke  Jyde  for  ingenting:  han  blev  ved!  Spangsberg  naaede  J 
1738 — 40  at  besejle  og  kortlægge  en  Del  af  Japan  samt  Kurilerne  og  har  indlagt  sig  store 
Fortjenester  af  disse  Egnes  Geografi.  Denne  vor  dygtige  Landsmand,  som  besad  ikke 
saa  lidt  af,  hvad  Bering  manglede,  nemlig  diktatorisk  Ivlyndighed  og  en  ubøjelig  Viljes- 
kraft,  var  den  eneste  Dansker,  som  kom  levende  tilbage  fra  sine  Ekspeditioner.  Han 
overlevede  Bering  i  mange  Aar  og  døde  1761. 

Spangsberg  var  kommen  tilbage  fra  sine  Ekspeditioner  til  Japan  —  han  foretog 
lalt  tre  — ,  inden  Bering  i  Juni  1741  efter  8  Aars  utrolig  Møje  kunde  begive  sig  ud  for 
at  finde  og  kortlægge  Amerikas  Vestkyst.  Han  sejlede  ud  med  to  smaa  Skibe,  St.  Peter" 
og  "St.  Paul",  der  kun  var  udrustet  med  5/^  Maaneds  Proviant,  hvilken  tilmed  var  daar- 
lig.  Efter  afholdt  Bøn  drog  Skibene  afsted,  og  store  Forhaabninger  vinkede  paa  Frem- 
tidens Himmel.  Men  ogsaa  paa  denne  Rejse  skulde  de  lærdes  Meninger  bringe  en 
skæbnesvanger  Forsinkelse.  Man  gik  ud  fra  Avatschabay  paa  Kamtschatka.  Og  nu 
mente  Bering,  at  man  skulde  gaa  i  Kompasretningen  Øst  til  Nord  for  at  komme  til 
Amerika,  hvilket  naturligvis  var  rigtigt.  Men  de  lærde  var  nu  helt  vis  paa,  at  man  skulde 
gaa  mod  Sydost.  Saa  vilde  man  komme  til  Gamaland,  som  ikke  kunde  være  ret  langt 
borte  —  og  saa  var  man  ved  Maalet!  Bering  var  ifølge  sin  Instruks  henvist  til  at  raad- 
føre  sig  med  sine  underordnede  og  ikke  tage  nogen  Beslutning  uden  deres  Tilstemning. 
Altsaa  maatte  han  gaa  baade  mod  Sydost  og  mod  sin  egen  Overbevisning.  De  spildte  en 
Snes  kostbare   Dage   med  at    finde   ud,   at  Gamalandet  kun  eksisterede  i  de  lærdes  Ind- 


28  DANSKE   I    AMERIKA 


bildning.  Den  20de  Juni  skilte  en  Storm  og  Tykning  Skibene  ad.  Endnu  en  Gang  lod 
Bering  sig  forlede  til  at  gaa  mod  Sydost  — men  fandt  intet  Gamaland.  Bering  var  allerede 
dengang  saa  syg  af  Skørbug,  at  han  stadig  maatte  holde  sig  i  sin  Kahyt.  Endelig  enedes 
de  om  at  styre  mod  Nord,  og  den  16de  Juli  paa  58",  14"  nordlig  Bredde  saa  de  Land 
mod  Nord  og  navnlig  et  højt  Bjærg,  som  kunde  ses  mange  Mil  ud  i  Søen.  Med  andre 
Ord,  de  saa  den  store  Vulkan,  St.  Elias,  som  har  en  Højde  af  18,000  Fod.  Saaledes  var 
det  lykkedes  Bering  at  opdage  Nordamerika  mod  Øst.  Den  20de  Juli  ankrede  de  op 
ved  en  0,  som  de  efter  Dagens  Helgen  kaldte  Eliasøen.  Den  er  nu  kendt  under  Nav- 
net Kayes  Island.  Han  opholdt  sig  kun  kort  ved  denne  0  men  styrede  mod  Sydvest 
langs  med  Landet  til  54",  49"  nordlig  Bredde,  altsaa  saa  langt  mod  Syd  som  nu  Terri- 
toriet Alaska  gaar. 

Saa  langt  var  man  naaet  den  31te  Juli.  Man  vendte  nu  og  sejlede  mod  Nordvest 
og  naaede  den  7de  August  til  Semidi  Islands;  men  nu  rasede  Storm  udenbords  og  Syg- 
dom indenbords  i  en  saadan  Grad,  at  man  i  et  Skibsraad  besluttede  at  afbryde  Kortlæg- 
ningen af  Amerika  og  sejle  mod  Kam.tschatka,  hvortil  man  havde  mindst  1600  Mil.  De 
arbejdede  sig  frem  til  27de  August  men  maatte  saa  atter  styre  mod  Land  for  at  indtage 
Vand.  De  kom  ind  under  nogle  Øer,  som  fik  Navnet  Shumaginoerne  efter  en  Sø- 
mand, som  døde  der.  Bering  blev  stadig  mere  syg,  og  som  Følge  deraf  gik  intet  ombord, 
som  det  skulde.  Da  de  atter  begav  sig  paa  Hjemvejen,  fik  de  en  saa  voldsom  Storm,  at 
gamle  Sømænd,  som  havde  sejlet  i  50  Aar,  ikke  havde  set  Mage.  Til  deres  Forfærdelse 
saa  de  den  23de  September  atter  Land  mod  Nord.  Det  var  en  0  i  den  aleutiske 
Øgruppe.  De  mente  dog,  at  de  endnu  var  inde  under  Amerikas  Fastland.  Den  vold- 
somme Storm,  der  undertiden  voksede  til  Orkan,  stadig  fra  Vest,  hindrede  dem  i  at 
finde  ud,  hvor  de  var.  Halvdelen  af  Folkene  var  syge.  Mere  end  én  Gang  raadslog 
man  om  at  søge  Vinterhavn  i  Amerika,  thi  man  var  nu  inde  i  Oktober  Maaned.  Bering 
modsatte  sig  dog  dette  men  raadede  Besætningen  til  at  samle  en  Offergave  til  Kirken  — 
Russerne  til  Kirken  i  Petropavlovsk,  som  han  havde  faaet  bygget,  Lutheranerne  til  Kir- 
ken i  Viborg,  hvortil  han  selv  hørte.  Og  saa  sejlede  man  videre,  stadig  med  daarligt  Vejr, 
flere  og  flere  Dødsfald  og  mørkere  Udsigter,  jo  længer  man  kom  ind  i  Oktober  Maaned. 
Skibsbrodet  slap  op,  og  af  Vand  var  der  heller  ikke  meget  tilbage,  daarligt  som  det  var. 
Af  og  til  saa  de  en  af  de  aleutiske  Øer,  som  de  snart  var  nord,  snart  syd  for.  Deres  Sejl 
og  Takkelage  var  odelagt,  og  de,  som  skulde  staa  tilrors,  maatte  ledes  derhen  af  deres 
dødssyge  Kammerater. 

Den  4de  November  saa  de  Land  i  Vest,  og  den  syge  Besætning  kravlede  op  paa 
Dækket,  saa  mange  som  kunde;  selv  den  dødssyge  Bering  følte  sig  oplivet.  Alle  var 
enige  om,  at  de  nu  var  ved  Indsejlingen  til  Avatschabay,  deres  Bestemmelsessted,  hvor  de 
skulde  finde  Bod  fof  alle  Savn.  De  var  i  Nærheden  af  den  nuværende  Copper  Island, 
som  ligger  øst  for  den  sørgelig  bekendte  Beringso.  —  Inden  Aften  fandt  de  ud,  at  de 
havde  taget  fejl,  om  de  end  stadig  mente,  at  de  var  nær  Hjemmet.  Den  5te  November 
samledes  alle  ombord,  som  kunde  krybe,  til  en  sidste  Raadslagning:  skulde  man  lægge  til 
Land  eller  sejle  videre?  Officererne  holdt  paa  det  første,  men  Bering  var  inde  for,  at 
man  skulde  vove  det  yderste  for  at  naa  Avatscha.  Da  han  heri  blev  overstemt,  var  hans 
Dødsdom  skreven.  Man  lod  Skibet  drive  mod  Land  paa  den  skovløse,  mennesketomme 
0,  hvor  Bering  skulde  finde  sin  Grav.  Man  fandt  her  en  overmaade  rig  Dyreverden, 
som  endnu  aldrig  noget  Menneske  havde  forstyrret,  navnlig  af  Havpattedyr,  deriblandt 
Søodderen,  Søløven,  Søbjørnen  og  den  nu  helt  forsvundne  Søko,  som  har  faaet  Navnet 
Stellers  Søko,  efter  Naturforskeren,  Tyskeren  Steller,  som  var  ombord  paa  "St.  Peter". 
Denne  rige  Dyreverden,   som  ikke  kendte  til  at  være  bange  for  Mennesket,  tjente  de 


DANSKE  OPDAGERE  AF   AMERIKA  29 

skibbrudne  til  Føde;  og  uden  den  vilde  heller  ingen  af  dem  have  overlevet  Vinteren 
1741 — 42.  Da  man  fandt  ud,  at  Øen  var  mennesketom,  gravede  man  sig  ind  i  Sand- 
hankerne  for  at  finde  Vinterbolig.  Navnlig  var  Steller  utrættelig  i  at  faa  saadanne  Bo- 
liger i  Stand  til  sig  og  sine  syge  Kammerater,  der  var  saa  syge  af  Skørbug,  at  flere  døde, 
:saa  snart  de  kom  i  Land.  Man  havde  Møje  med  at  holde  Rævene  borte  fra  de  dødes 
Legemer,  ja  selv  de  syge  angreb  de.  Den  10de  November  blev  Bering  baaren  i  Land 
og  fik  sit  Hjem,  det  sidste  paa  Jorden,  i  en  Sandhule  ved  Siden  af  Stellers.  Han  var 
dødssyg  men  oprømt  og  tilfreds.  Og  snart  var  hele  '  St.  Peter"s  Besætning  bosat  i  fem 
Huler  i  Bakken  ved  den  ode  Strand. 

I  en  af  disse  laa  den  nu  60  Aar  gamle  Bering,  som  allerede  var  syg,  inden  han 
forlod  Sibirien;  og  de  udstandne  Bekymringer,  Ærgrelser  og  Genvordigheder  havde  ned- 
brudt hans  Mod,  saa  han,  da  han  blev  angreben  af  Skørbug,  kun  havde  liden  Modstands- 
evne mod  denne  forfærdelige  Sygdom.  Hans  svære  Legemsbygning  gjorde  ham  util- 
bøjelig til  Bevægelse,  hvilket  gjorde  det  endnu  værre.  Og  nu  laa  han  der  i  den  uhygge- 
lige Hule,  uden  Lægemidler,  uden  Varme,  fuld  af  Bekymring  for  sit  Mandskabs  Frem- 
tid, og  pintes  langsomt  tildøde.  En  af  hans  Ledsagere  har  sagt:  Ja,  han  blev  saa  at 
sige  levende  begravet;  thi  da  Sandet  stadig  rullede  ned  over  ham  fra  Hulens  Sider  og  dæk- 
kede hans  Fødder,  vilde  han  til  sidst  ikke  have  det  fjernet,  eftersom  det  dog  forskaffede 
ham  lidt  af  den  Varme,  han  ellers  savnede.  Og  saaledes  hobedes  Sandet  op  paa  ham  til 
midt  paa  Underlivet,  saa  hans  Rejsefæller  efter  hans  Dod  maatte  grave  ham  ud  for  at 
kunne  stede  ham  ordenlig  tiljorde."  Har  døde  den  8de  December  1741  (gammel  Stil) 
eller  den  20de  December,  ifølge  vor  Tidsregning,  af  Betændelse  i  Underlivet. 

Steller,  som  var  hos  ham  til  det  sidste,  siger  om  hans  Død:  Lige  saa  bedrøvelig 
som  hans  Død  maa  forekomme  hans  Venner,  lige  saa  beundringsværdig  var  den  Frejdig- 
hed og  de  alvorlige  Forberedelser,  hvormed  han  gik  Døden  imøde.  Han  takkede  Gud, 
fordi  han  lige  fra  Ungdommen  af  havde  staaet  ham  bi  og  ladet  hans  Gerning  lykkes,  paa 
alle  Maader  søgte  han  at  opmuntre  sine  Ulykkesfæller  til  Haab  og  Virksomhed,  til  Tro 
paa  Forsynet  og  Fremtiden,  og  uagtet  han  selv  var  overbevist  om  at  være  henslængt  paa 
et  ukendt  Lands  Kyster,  vilde  han  dog  ikke  gærrie  nedslaa  de  andres  Mod  ved  at  udtale 
sig  bestemt  derom." 

Den  9de  December  (O:  21de)  blev  han  begravet  i  Nærheden  af  Hulen,  hvor  han 
døde.  Da  de  overlevende  næste  Foraar  forlod  Øen,  plantede  de  et  Trækors  paa  hans 
Grav,  ogsaa  til  Tegn  paa  at  Øen  var  russisk  Ejendom.  I  1822  blev  dette  Trækors  om- 
byttet med  en  Mindesten.  Senere  rejstes  der  ham  en  Mindesten  i  Guvernørens  Have 
(den  gamle  Kirkegaard)  i  Petropavlovsk. 


Idet  vi  til  Slutning  skal  forsøge  at  danne  os  et  Billede  af  denne  vor  Landsmands 
Karakter  og  Fortjenester,  maa  vi  begynde  med  at  sige,  at  begge  har  været  Genstand  for 
de  mest  modstridende  Opfattelser. 

Man  har  beskyldt  Bering  for  Selvraadighed,  Ødselhed,  Pragtsyge,  Underslæb  og 
andre  lignende  Ting;  at  han  var  af  en  svag  og  blød  Karakter,  alt  for  forsigtig  og  ubestemt 
og  ikke  istand  til  at  lede  store  Foretagender.  —  Den  førnævnte  Steller  siger  om  ham: 
''Bering  var  en  retskaffen  og  from  kristen;  hans  Optræden  var  ædel,  venlig  og  stille,  og 
han  var  gennemgaaende  afholdt  af  hele  Kommandoet,  saavel  høje  som  lave.  Enhver 
billigtænkende  maa  selv  indrømme,  at  han  altid  tilstræbte  at  udføre  det  ham  betroede 
Hverv  med  al  Kraft  og  Evne,  om  han  end  selv  tilstod  og  ofte  beklagede,  at  hans  Kræf- 
ter ikke  længer  forslog  overfor  en  saa  vanskelig  Ekspedition  ....    Som  bekendt  var  han 


30  DANSKE   I    AMERIKA 


ikke  født  til  raske  Beslutninger  og  hurtige  Foretagender;  men  ses  hen  til  hans  Pligttroskab, 
hans  frejdige  Udholdenhed  og  omsigtsfulde  Overvejelser  bliver  det  et  Spørgsmaal,  om 
en  anden,  udstyret  med  mere  Ild  og  Hede,  saa  godt  vilde  have  kunnet  overvinde  Ekspe- 
ditionens utallige  Besværligheder  og  Hindringer  uden  fuldstændig  at  ødelægge  hine  fjerne 
Egne;  thi  selv  en  Chef  som  han  var,  fjern  fra  al  Egennytte,  formaaede  næppe  nok  i  dette 
Punkt  at  holde  sine  underordnede  tilstrækkeligt  i  Tømme.  Den  eneste  Skyld,  der  kan 
tillægges  den  vakre  Mand,  bestaar  i,  at  han  ved  sin  alt  for  milde  Kommando  skadede  lige 
saa  meget  som  hans  underordnede  ved  deres  alt  for  fyrige  og  ofte  ubesindige  Fremfærd." — 
Den  store  Naturforsker  Baer  (død  1876)  siger  om  Bering:  "Det  forekommer  mig,  at 
Bering  overalt  har  handlet  med  den  størst  mulige  Omsigt  og  Energi  men  tillige  med 
den  største  Skaansel.  Det  hele  Foretag^ende  var  saa  monstrøs  stort  anlagt,  at  det  under 
mange  andre  Chefer  vilde  være  gaaet  resultatløst  tilgrunde." 

Der  er  ingen  Tvivl  om,  at  Bering  har  været  af  en  ualmindelig  ædel  og  human 
Karakter,  kundskabsrig,  besindig  og  dygtig,  begejstret  for  sit  Kald.  Men  der  synes  hel- 
ler ikke  at  være  Tvivl  om,  at  han,  som  Danskerne  i  Almindelighed,  har  været  noget  for 
blød  af  sig.  Men  med  alt  staar  hans  Navn  med  rette  indskrevet  blandt  Verdens  store 
Opdagere,  blandt  hvilke  han  indtager  en  fremragende  Plads;  og  de  af  dem,  der  havde  de 
bedste  Forudsætninger  for  at  kunne  dømme  derom,  har  villig  indrømmet  ham  en  saa- 
dan  Plads. 

En  af  hans  Landsmænd,  der  har  bestræbt  sig  mest  for  at  fremdrage  hans  ædle 
Skikkelse  for  Nutiden,  neden  anførte  P.  Lauridsen,  siger  om  Berings  Fortjenester:  "Han 
reves  bort  midt  i  sin  Gerning.  Ved  hans  Liitiativ  var  et  stort  Fastland  blevet  videnska- 
beligt undersøgt,  en  uhyre  arktisk  Kystlinie,  større  end  nogen  anden  paa  Kloden,  bleven 
kortlagt,  en  ny  Vej  til  den  vestlige  Verden  funden,  og  Banen  brudt  for  russisk  Kolonisa- 
tion hinsides  det  stille  Hav,  ligesom  hidtil  ukendte  Rigdomskilder,  et  sibirisk  Eldorado, 
aabnedes  paa  de  aleutiske  Øer  for  Pelsjægeren  og  Lykkeridderen.  Russiske  Forfattere 
har  sammenlignet  Bering  med  Columbus  og  Cook,  og  han  var  unægtelig  for  sit  Adoptiv- 
Fædreland,  hvad  disse  Mænd  var  for  Spanien  og  England:  en  stor  Opdager,  en  hærdet, 
udholdende  og  ærlig  Pioner  for  menneskelig  Vidskab,  Kultur  og  Handel." 

Vitus  Bering,  eller,  som  han  kaldtes  paa  russisk:  Ivan  Ivanovitsch  Bering,  var  gift 
med  en  russisk  Kvinde,  Anna  Matjevna,  som  var  meget  yngre  end  han.  Med  hende 
havde  han  følgende  Born:  Timofei  Bering,  der  var  Collegieassessor  i  St.  Petersborg, 
Johan  B.,  der  var  Secondmajor  ved  Karabinregimentet,  Anton  B.,  Kaptajn  ved  Muske- 
tererne, samt  en  Datter,  som  blev  gift  med  en  Baron  Korff,  som  var  Overpolitimester  i 
St.  Petersborg.      Hans  Slægt  skal  nu  være  uddød  paa  Mandssiden. 

I  Ove  Mallings  bekendte  Danmarkshistorie  findes  Vitus  Bering  omtalt  under 
Rubrikken  "Goddædighed"  saaledes:  "Det  var  kort  forend  han  fik  Befaling  til  den  sidste 
Rejse,  at  Bering  betænkte  de  fattige  i  Horsens  og  udstedte  i  St.  Petersborg  sit  Gavebrev, 
hvorved  han  gjorde  dem  til  Arvinger  paa  hans  Vegne  i  hans  Forældres  Bo.  Han  havde 
været  borte  fra  denne  sin  Fødeby  i  henved  30  Aar.  Imidlertid  gik  den  ham  dog  ikke 
af  Minde.  Den  havde  næsten  glemt  ham,  men'  han  vidste  paa  en  værdig  Maade  at 
bringe  sit  Navn  igen  i  Erindring." 

Vor  store  Landsmands  Navn  har  sine  Mindesmærker  i  Beringsbugten,  Berings- 
havet,  Beringstrædet  og  Beringsøen  i  det  stille  Hav.  Om  det  nogensinde  skal  staa  paa 
en  Mindestøtte,  som  Landsmænd  i  Amerika  har  rejst  ham,  er  et  Fremtidsspørgsmaal. 
Men  rejses  den,  kunde  en  Del  af  Indskriften  paa  en  saadan  Støtte  vel  lyde  som  saa: 


DANSKE   OPDAGERE   AF   AMERIKA 


?I 


VITUS  JONASSEN  BERING, 

født  i  Horsens  i  1681 

død  som  russisk  Kommandør  paa  Beringsøen 

i  Stillehavet  den  20de  December  1741 

En  Adelsmand  i  Menneskehedens  Tjeneste  til  det  sidste. 

(KILDER:  P.  Lauridseji:  Vitus  J.  Bering  og  de  russiske  Opdagelsesrejser  fra 
1725 — 43.  København  1885.  Ove  Malling:  Store  og  gode  Handlinger.  København 
1810.      O.  Fabricius:  Horsens  Købstads  Historie.     Odense  1879.) 


BERIXGS-MINDESTENEN  I  PETROPAVLOVSK 


lattak  Sn&mrkmng  paa  lEitglanb  ng  Amerika. 


Af  Prof.    P.    S.     VIG. 


ET  er  en  unægtelig  Kendsgerning,  at  den  Nation,  som  har  havt  størst  Ind- 
flydelse paa  Verden  i  nyere  Tid,  er  den  engelske.  Der  kan  strides  om, 
om  denne  Indflydelse  har  været  god  eller  slet  eller  en  Blanding  af  begge 
Dele;  men  nægtes  kan  det  ikke,  at  den  engelske  Indflydelse  har  været  og 
er  mægtig  overalt  i  Verden.  Især  er  dette  da  Tilfældet  her  i  Amerika, 
hvor  Englænderne  forlængst  har  sat  baade  Spanierne  og  Franskmændene 
til  Dørs,  saa  det  kun  er  i  enkelte  Bynavne  at  der  nu  findes  Spor  af,  at  de  nogensinde  har 
været  her,  medens  man  overalt  og  i  alle  Forhold  mærker  den  engelske  Indflydelse.  Det 
er  de  borgerlige  og  politiske  Forhold  i  England,  som  er  Forbillederne  for  de  amerikan- 
ske. Det  er  især  de  engelske  Sekter,  som  i  Amerika  er  vokset  op  til  mægtige  Kirkesam- 
fund. Og  det  er  den  engelske  Foretagsomheds-Aand  og  Frihedsdrift,  som  det  mere  end 
noget  andet  skyldes,  at  Amerika  i  Dag  uden  Modsigelso  er  et  af  de  mærkeligste  og 
mægtigste  Lande  paa  Jorden. 

Men  som  bekendt  er  den  engelske  Nation  en  Sammenblanding  af  mange  forskel- 
lige Bestanddele.  Derom  vidner  Historien,  derom  vidner  det  engelske  Sprog,  der  jo 
indeholder  noget  af  næsten  alle  Sprog  paa  Jorden,  og  derom  vidner  de  engelske  Sted-  og 
Personnavne,  der  efter  deres  Oprindelse  viser  til  mange  forskellige  Sider.  I  sin  Tid  har 
England  været  Skuepladsen  for  en  lignende  Sprog-  og  Folkeblanding  som  den,  der  nu 
foregaar  her  i  Amerika,  om  end  naturligvis  under  ganske  andre  Forhold. 

Saaledes  skriver  den  ærværdige  Beda  (død  735)  i  sin  Kirkehistorie:  ''Ligesom 
den  guddommelige  Lov  er  skreven  i  fem  Bøger,  saaledes  har  Øen  nu  for  Tiden  fem 
Folketunger,  som  hver  for  sig  fordyber  sig  i  og  bekender  den  ene  og  samme  allerhøjeste 
Sandheds  og  sande  Højheds  Vidskab,  nemlig  Anglernes,  Briternes,  Scoternes,  Pierernes 
og  Latinernes;  dog  er  Latinen,  paa  Grund  af  Skrifternes  Læsning,  bleven  fælles  for  alle 
de  andre."      (Beda  —  ved  Kragballe,  Side  7.) 

Saaledes  var  Tilstanden  i  Begyndelsen  af  det  8de  Aarhundrede.  Men  de  oprinde- 
lige Indbyggere  i  det  nuværende  England  var  Briterne,  der  skal  være  kommen  dertil  fra 
Frankrig.  For  at  faa  Hjælp  mod  deres  urolige  Naboer,  Picterne  og  Scorerne,  indkaldte 
Briterne  Romerne,    som  saa  gjorde  sig  til   Herrer  i  Landet.      Men  efterhaanden  som 


DANSK   INDVIRKNING   PAA   ENGLAND   OG   AMERIKA  33 

Roms  Magt  svækkedes  paa  andre  Hold,  maatte  det  trække  sine  Hære  bort  fra  Britannien, 
og  ved  Aar  449  maatte  Briterne  se  sig  om  efter  Hjælp  fra  andre  Sider;  i  nævnte  Aar 
kom  Angler,  Sakser  og  Jyder  dertil  for  at  hjælpe  Briterne  mod  deres  Fjender,  men  i 
Virkeligheden  gjorde  de  sig  selv  til  Herrer  i  Landet,  drev  Piererne  og  Sæterne  tilbage 
til  deres  Bjærge  og  stiftede  i  England  det  saakaldte  Syv-Rige  eller  Heptarki.  Disse  Folk, 
som  er  kendt  under  Navnet  Angelsakser,  kom  fra  det  sydlige  Jylland  og  det  nordlige 
Tyskland,  saaledes  som  ogsaa  deres  Navn  vidner  om.  Førnævnte  Beda  siger:  "Fra  Jy- 
derne nedstammer  Folkene  i  Kent  og  paa  Øen  Wight  og  dem,  som  den  Dag  i  Dag  kal- 
des Jyder  i  den  Del  af  Westsex,  som  ligger  lige  overfor  Øen  Wight."   (A.  Skr.  Side  26.) 

De  angelsaksiske  Riger  i  England  blev  i  Aaret  827  samJet  under  ét.  Men 
Angelsakserne  maatte  sande  det  gamle  Ord,  som  siger:  "Frænde  er  Frænde  værst";  thi 
de  maatte  i  lang  Tid  føre  en  tidt  haabløs  Kamp  med  Danskerne  om  Herredømmet  i 
England.  De  danske  Vikinger  angreb  især  den  Del  af  England,  som  ligger  lige  overfor 
J^dland.  De  lagde  deres  Skuder  i  den  store  Bugt  "The  V/ash"  paa  Østsiden  af  Eng- 
land samt  længere  nord  i  Humberflodens  Munding,  og  trængte  derfra  røvende  og  plyn- 
drende ind  i  Landet.  Angelsakserne,  som  havde  kunnet  magte  Picterne  og  Scorerne, 
var  ude  af  Stand  til  at  holde  sig  Danskerne  fra  Livet.  De  søgte  saa  at  købe  sig  dem  fra 
Livet  ved  at  give  dem  Lov  til  at  nedsætte  sig  i  en  bestemt  Del  af  Landet  og  ved  en  be- 
stemt aarlig  Afgift,  som  kaldtes  "  D  arie  gæld' \  En  stor  Del  af  Danmarks  Historie  i  den 
tidligere  Middelalder  skulde  fortælles,  hvis  man  skulde  gøre  rede  for  disse  Kampe  i  det 
enkelte.      Her  maa  det  være  nok  at  gore  opmærksom  paa  enkelte  Ting. 

Ved  Aar  1000,  altsaa  ved  samme  Aar  som  Erik  den  Rødes  Søn  kom  til  Vinland  i 
det  fjerne  Vesten,  udgjorde  det  saakaldte  'Watlingastreet",  som  gik  fra  Byen  Chester  i 
det  nordøstlige  Wales  til  Themsens  Munding  i  det  sydøstlige  England,  Grænsen  mellem 
Angelsakserne  og  Danskerne.  Alt  d^t,  som  ka  nord  for  denne  Grænse,  regnedes  til 
" Da7ielage7i"  eller  de  Danskes  Lov,  medens  Angelsakserne  raadede  m.od  Syd.  Endnu 
minder  Watlingstreet  i  den  store  Stad  London  om  de  Dage,  da  Danskerne  var  Herrer  i 
det  nordøstlige  England.  De  levede  der  under  deres  egne  Herrer  og  under  deres  egne 
Love.  Knudepunktet  i  Danelagen  var  mellem  The  Wash  og  Humberfloden,  hvor  de 
sad  inde  med  de  saakaldte  fem  Borge,  nemlig  Stamford,  Leicester,  Derby,  Nottingham 
og  Lincoln.  Ogsaa  længere  nord  paa,  i  Northumberland,  havde  Danskerne  et  mægtigt 
Rige  i  og  omkring  den  gamle  By,  nu  Ærkebispesæde,  York.  Denne  Byes  nuværende 
Navn  er  en  forkortet  Form  af  det  nordiske  Jorvik.  De  Danske  har  saaledes  fra  først  af 
givet  det  Navn,  som  nu  bæres  af  den  største  By  i  x-\merika,  nemlig  New  York,  eller,  som 
de  vilde  sige:  Ny-Jorvik.  Danskernes  Herredømme  i  England  var  dog  ingenlunde  ind- 
skrænket til  Danelagen;  thi  fra  Aar  1017  til  1042  herskede  danske  Konger  over  hele 
England,  og  England  var  i  Virkeligheden  et  Lydrige  under  Danmark.  —  Det  kan  dog 
ikke  her  være  Stedet  at  vise,  at  denne  inderlige  Forbindelse  med  England  havde  stor  Ind- 
flydelse paa  Forholdene  i  Danmark,  baade  i  kirkelig  Henseende  og  paa  andre  Omraader. 
Det  er  derimod  Opgaven  at  vise,  at  Danmark  gennem  sine  Udvandrere  har  havt  indgri- 
be-nde  hidvirkning  paa  Damielsen  af  det  e?igelske  Folk  og  den  engelske  Folkekarakter. 

Først  skal  da  nævnes,  at  indtil  denne  Dag  er  der  tydelige  Spor  af  de  Danskes 
Færd  i  England.  Gaar  vi  saaledes  til  Stednavnene  i  den  nordøstlige  Del  af  Landet,  saa 
viser  det  sig,  at  en  stor  Del  af  disse  er  af  dansk  Oprindelse.  Der  findes  saaledes  i  Eng- 
land ikke  mindre  end  604  Stednavne,  som  ender  paa  "by"  eller  "bie"  eller  bee",  deraf 
i  Lincolnshire,  det  egenlige  Danmark  i  England,  ikke  mindre  end  212,  og  i  Yorkshire 
167.  Men  "by"  er  en  saa  absolut  dansk  Endelse,  siger  de  kyndige,  at  den  foruden  i 
England  (og  Amerika)  kun  findes  i  rent  danske  Egne.      Man  kan  derfor  være  vis  paa,  at 

Danske  i  Amerika — I — 1. 


34  DANSKE   I    AMERIKA 


hvor  man  møder  Endelsen  "by"  enten  i  Sted-  eller  Personnavne,  har  man  Navne  af 
dansk  Oprindelse  for  sig,  enten  det  saa  er  Shelby,  Grimsby  eller  Frisbee,  Wetherbee, 
Thingby  e.   1. 

Det  har  ogsaa  sin  store  Interesse  at  se,  hvor  mange  engelske  Personnavne  der 
ender  paa  "by",  og  det  ikke  mindst  mellem  de  mere  bekendte  Mænd  og  Slægter,  f.  Eks. 
Ashby  (paa  Dansk  Askeby  eller  rettere  Askby  —  af  Asketræet),  Bisby,  Canby,  Colby., 
Crombie,  Crossby,  Dalby,  Danby,  Derby,  Digby,  Farnaby,  Forby,  Frisbie,  Granby, 
Highbie,  Kilby,  Kirby,  Kirkbye,  Maltby,  Manby,  Moseby,  Nevvby,  Ogilby,  Ponsonby, 
Rugby,  Sandby,  Scoresby,  Shelby,  Sowerby,  Thoresby,  Waldby,  Welsby,  Whitby;  osv., 
osv.  Man  kan  være  ganske  vis  paa,  at  hvor  man  møder  disse  Navne,  har  man  med  op- 
rindelige danske  Slægter  at  gøre. 

En  anden  oprindelig  dansk  Endelse,  som  findes  284  Gange  i  engelske  Stednavne, 
er  thorpe",  hvilket  betyder  en  Samling  af  Huse,  som  er  skilt  fra  en  Hovedgaard,  en 
Landsby.  Samme  Endelse  findes  ikke  sjældent  i  engelske  Person-  og  Familienavne.  Saa- 
ledes  er  der  flere  engelske  lærde,  baade  fra  ældre  og  nyere  Tid,  med  Navneendelsea 
"thorpe".  Grundlæggeren  af  Staten  Georgia,  James  Oglethorpe  (1698 — 1785),  havde 
ogsaa  dansk  Blod   i  sine  Aarer.      Ligeledes  Botanikeren  John  Sibthorp  (1753 — 96).  — 

Tved"  er  en  anden  Endelse,  som  ofte  møder  én  i  engelske  Navne.  Den  er  bestemt 
dansk  og  betyder  en  Skov.  Paa  engelsk  er  det  omdannet  til  "twaithe".  Ligeledes  er  alle 
engelske  Navne  paa  Vith"  af  dansk  Oprindelse.  "V^ed"  betyder  ogsaa  en  Skov.  Det 
vilde  føre  os  alt  for  langt,  om  vi  her  skulde  opregne  i  det  enkelte  alle  oprindelige  danske 
Navne.  Derfor  endnu  kun  dette,  at  ogsaa  Endelserne  "toft",  "beck",  "ness"  (et  Næs), 
"ey"  (en  0),  "dale",  "force"  og  "fele"  er  danske.  De  findes  især  i  det  nordlige  Eng- 
land og  vidner  ved  deres  Mængde  om  Danskernes  Magt  og  Indflydelse  i  Landet. 

I  det  sydlige  England  derimod  møder  man  angelsaksiske  Endelser  som  ton"  (en 
By),  "ham"  (Hjem),  "bury"  eller  "borough"  (en  Borg)  og  "ford"  eller  "forth"  (en 
Færge).  Altsaa  er  Navne  som  Waltham,  Danbury,  Waterford,  Herforth  osv.  af  angel- 
saksisk Oprindelse.  Men  Navne  som  Askwith,  Langdale,  Postlethwait,  Brackentwaite, 
Langtoft,  Beck,  Wilberforce,  Holmes,  Dugard,  Fulbeck,  Hulme,  Olmstead  osv.  er  af 
dansk  Oprindelse. 

Angaaende   Personnavne  bemærkes,    at  alle  Navne   med    Endelsen    "son"    eller 

sen"  oprindelig  alle  er  nordiske.  Den  bekendte  danske  Arkæolog  J.  J.  A.  Worsaae 
siger,  at  denne  Endelse  "ingensinde  forekommer  i  saksiske  Navne". 

Et  andet  Vidnesbyrd  om  Danskernes  Indflydelse  i  England  er  Talesproget  i  den 
nordøstlige  Del  af  Landet,  der  navnlig  for  Landbefolkningens  vedkommende  er  saa  op- 
blandet med  dansk,  at  man  ikke  kan  undgaa  at  lægge  Mærke  dertil.    Der  siger  man  ikke 

parents"  men  ''forelders",  ikke  "seek"  men  " late''  (lede),  ikke  "pour"  men  "helle''' 
(hælde  i),  ikke  "cut"  men  "to  dip'".  Man  siger  ikke  "church  people"  men  "kirkfolk" , 
ikke    'cemetery"  men  " kirkgarth" .    Man  bruger  "rock"  (Spinderok),  " spoele"  (Spole)  og 

garriwindle" .      Man  bruger  ikke  "table-cloth"  men  " hord-claitl" ,  sidder  ikke  paa  et 

seat"  men  paa  en  " bink" .  Man  siger  " thack"  (Tag),  " reek"  (Røg),  " ga7'th"  (Gaard), 
"lathe"  (Lade),  " boose"  (Baas),  " iniddiiig"  (Mødding),  " big"  (Byg),  " lijig"  (Lyng) 
osv.  osv.  som  i  Danmark.  Og  uden  stor  Vanskelighed  skal  en  Vestjyde  og  en  Bonde 
fra  Lincolnshire  kunne  forstaa  hinanden. 

Fremdeles  kan  nævnes,  at  der  er  levnet  en  Mængde  gamle  Mønter,  som  er  præ- 
get af  de  danske  Konger  i  Danelagen,  ligeledes  en  Mængde  Vaaben,  —  at  denne  Del 
af  England  er  Hjemstedet  for  en  Mængde  Kæmpeviser  i  Lighed  med  de  danske,  samt  at 
Sagnene  om  Danskernes  Tapperhed  og  voldsomme   Bedrifter  lever  fra  Slægt  til  Slægt. 


DANSK   INDVIRKNING   PAA   ENGLAND    OG   AMERIKA  35 

Historien  véd  at  melde,  at  flere  danske  Mænd  har  siddet  paa  Ærkebispestolene  baade  i 
Jorvik  (York)  og  Canterburj^,  at  Danske  har  været  Biskopper  og  Klosterforstandere  flere 
Steder  i  England,  at  flere  af  de  Danske  i  England  er  gaaet  tilbage  til  Danmark  som  Mis- 
sionærer blandt  deres  hedenske  Landsmænd,  osv. 

Men,  kunde  nogen  indvende,  alt  dette  viser  dog  kun,  at  Danskerne  i  sin  Tid  har 
havt  Magt  og  Indflydelse  i  England;  men  den  Tid  er  længst  forsvunden,  og  Danskernes 
Indflydelse  med  den. 

Det  sidste  kan  dog  langtfra  indrømmes. 

Det  engelske  Folk  har  i  nyere  Tid  udmærket  sig  paa  Søen,  baade  som  Handels- 
mænd, Opdagere  og  Krigere.  Men  netop  denne  Dygtighed  fyldes  den  danske  og  i  det 
hele  den  nordiske  Indvandring  til  England  før  og  efter  Aar  1000  og  denne  Indvandrings 
Blanding  med  den  oprindelige  Befolkning.  Det  er  nemlig  en  Kendsgerning,  at  hverken 
de  gamje  Briter,  Romerne  eller  Angelsakserne  udmærkede  sig  som  Søfolk.  Derimod  er 
baade  Danske  og  Norske  fra  gammel  Tid  bekendt  som  dygtige  Søfarere  og  Skibsbyg- 
gere. De  er  de  første,  som  har  tømret  Skibe,  der  kunde  taale  Verdenshavets  Storme.  De 
var  de  første,  som  fandt  Vej  til  det  fjerne  Vesten,  Island,  Grønland  og  Vinland  det  gode. 
Og  meget  tidlig  har  Danskerne  udmærket  sig  som  Købmænd  og  Mellemhandlere  mel- 
lem Bretland  og  det  rige  Indien  og  i  det  hele  Landene  i  det  fjerne  Østen.  Det  skal 
f.  Eks.  kunne  bevises,  at  Sølv  og  Guld  fra  Arabien  er  kommen  til  Bretland  over  Lille- 
asien, Rusland  og  derfra  i  danske  Skibe  over  Østersøen  og  Vesterhavet,  længe  før  Europa 
kendte  noget  Hanseforbund  eller  vidste  om  Søvejen  til  Indien  syd  om  Afrika.  Og  indtil 
denne  Dag  er  det  saaledes  i  England,  at  kun  paa  de  Kyster,  hvor  der  bor  Folk  af  nordisk 
Oprindelse,  drives  der  Fiskeri  som  er  værd  at  tale  om.  Det  nordiske  Blod  fornægter  sig 
aldrig:  det  har  altid  Lyst  til  Søen! 

Men,  kunde  nogen  sige,  Grunden  til  det  engelske  Folks  Dygtighed  stammer  fra 
Normannerne,  som  gjorde  sig  til  Herrer  i  Landet  i  Aaret  1066  efter  det  store  Slag  ved 
Hastings!  Hertil  er  at  svare,  at  ogsaa  Normannerne  var  kommen  fra  Danmark  og  Norge. 
Der  kom  de  fra  til  Frankrig;  og  som  en  Blanding  af  nordisk  og  fransk  kom  de  til  Eng- 
land, hvor  de  teede  sig  som  haarde  Herrer,  der  imidlertid  mødte  den  kraftigste  Modstand 
netop  i  det  nordøstlige  England,  det  gamle  Danelagen.  Da  de  normanniske  Herrer  vilde 
gøre  sig  til  Selvejere  af  hele  Landet  og  betragtede  de  tidligere  Indbyggere  som  deres  un- 
dergivne og  Fæstere,  ja  egenlig  som  deres  Trælle,  —  hvilket  lykkedes  dem  kun  alt  for 
vel  blandt  Angelsakserne,  —  saa  svarede  Folket  i  Danelagen  dem:  Vi  er  født  fri  og  op- 
draget som  frie  Mænd;  en  herskesyg,  stolt  Høvding  vil  vi  ikke  taale;  thi  vi  har  lært  af 
vore  Fædre  at  leve  som  frie  Mænd  eller  dø."  Og  dette  Svar  stod  de  ved,  saa  selv  engel- 
ske Forfattere,  der  ellers  ikke  levner  Danskerne  megen  Ære,  nødes  til  at  indrømm.e,  at  de 
i  England  bosatte  Danske  skyldes  det  mere  end  nogen  anden,  at  Landet  har  en  selvstæn- 
dig Bondestand,  som  altid  danner  en  af  de  bedste  Garantier  for  Bevarelsen  af  et  Lands 
Frihed.  De  gamle  danske  Egne  i  England  faar  den  Ros,  at  Befolkningen  der  har  altid 
udmærket  sig  ved  en  levende  Friheds-  og  Uafhængighedsfølelse  og  en  levende  Sans  for 
offenlige  Anliggender.  Her  skal  lige  mindes  om  to  Mænd,  hvis  Navne  vidner  om,  at 
der  var  nordisk  Blod  i  deres  Aarer,  og  som  mere  end  de  fleste  har  udmærket  sig  som  Fri- 
hedens Talsmænd.  Den  ene  er  Thomas  Clarkson  (1760 — 1846),  som  var  født  i  Wisbeck 
i  Cambridgeshire.  Han  gjorde  det  til  sit  Livs  Opgave  at  bekæmpe  Slavehandelen,  lige 
siden  han  som  Student  ved  Universitetet  i  Cambridge  havde  vundet  en  Pris  ved  Besva- 
relsen af  Opgaven:  "Er  det  ret  at  gøre  andre  Mennesker  til  Slaver  imod  deres  Vilje?" 
Han  havde  den  Glæde,  at  det  engelske  Parlament  i  1807  vedtog  en  Lov,  som  forbod 
Slavehandelen.      Den  anden  Mand  som  her  skal  nævnes,   er   V/illiam  Wilberforce,  som 


36  DANSKE    1    AMERIKA 


var  født  i  Yorkshire  i  1759  og  døde  i  1833.  Han  var  den  ivrigste  Talsmand  i  det  engel- 
ske Parlament  for  Slaveriets  Afskaffelse. 

Det  bør  dog  vist  ogsaa  nævnes,  at  en  af  Englands  største  Søhelte,  Horatio  Nelson 
(født  1758,  død  1805)  var  en  Præstesøn  fra  Thorpe  i  Norfolk  og  ganske  bestemt  havde 
dansk  Blod  i  sine  Aarer.  Det  var  som  bekendt  ham,  der  deltog  i  Slaget  paa  Køben- 
havns Red  den  2den  April  1801  og  gik  som  Sejrherre  ud  af  Kampen,  hvilket  til  syvende 
og  sidst  vistnok  mere  skyldtes  hans  diplomatiske  Snille  og  Kronprins  Frederiks  God- 
troenhed end  noget  andet.  Men  Nelson  sagde  som  bekendt,  at  af  de  105  Træfninger, 
han  havde  deltaget  i,  havde  ingen  været  saa  haardnakket   og  frygtelig  som  denne. 

Af  oprindelig  danske  Institutioner,  som  har  faaet  varig  Hævd  overalt,  hvor  det 
engelske  Folk  raader,  skal  her  nævnes  Nævningeretten,  Edsvorneretten,  eller  som  den  nu 
kaldes:  Jury'en.  Den  er  hverken  af  angelsaksisk  eller  normannisk  men  af  dansk  Oprin- 
delse; og  fra  Danelagen,  som  havde  sine  egne  Love,  er  Juryen  trængt  igennem  til  det 
øvrige  England,  efterat  Normannerne  var  bleven  Landets  Herrer.  Denne  sidste  Paa- 
stand, der  som  saa  meget  andet  angaaende  dansk  Indvirkning  paa  England  skyldes 
Worsaae,  bør  dog  vistnok  fremsættes  med  et  "formodenlig"  underforstaaet. 

Derimod  er  det  ingen  Formodning,  at  Englands  Deltagelse  i  Amerikas  Opdagelse. 
Bebfggelse  og  Udvikling  er  et  Udslag  af  den  gamle  nordiske  Vikingeaa?id  og  Kraft.  Det 
var  Nordboer,  som  først  fandt  Amerika,  og  det  var  deres  nære  Stammefrænder,  som  i 
det  17de  Aarhundredes  Begyndelse  kom  til  Amerika  og  lagde  Grunden  til  en  af  Verdens 
mægtigste  Nationer. 


Dermed  er  vi  kommen  til  de  saakaldte  Pilgrimsfædre,  som  jo  har  været  Genstand 
for  saa  megen  Omtale  baade  rosende  og  dadlende,  baade  mens  de  levede  og  efter  deres 
Død.  Her  skal  deres  Historie  dog  ikke  genfortælles  men  kun  gøres  opmærksom  paa, 
at  de  baade  ved  deres  Navne  og  ved  de  Steder,  hvorfra  de  kom,  selv  bærer  Vidne  om,  at 
de  havde  nordisk  (dansk)  Blod  i  deres  Aarer,  om  ikke  alle,  saa  dog  ikke  faa  af  dem.  At 
dette  ikke  er  en  helt  uberettiget  Paastand,  turde  fremgaa  af  følgende.  For  det  første  kom 
de  netop  fra  de  Egne  i  England,  hvor  Danskerne  især  havde  gjort  sig  gældende  og  sat  de- 
res Præg  paa  hele  Befolkningen.  Pilgrimsfædrene,  som  kom  til  New  England  i  1620,  ud- 
gjorde som  bekendt  kun  en  mindre  Halvdel  af  en  engelsk  Dissentermenighed,  som 
dengang  opholdt  sig  i  Leyden  i  Holland.  Til  Holland  var  denne  Menighed  udvandret 
eller  flygtet,  fordi  Lovene  i  England  ikke  tillod  dem  at  dyrke  Gud,  som  de  mente  det  var 
deres  Ret  og  Pligt.  Men  oprindelig  havde  Menigheden  hjemme  i  Landdistrikterne  i 
Nottinghamshire,  Lincolnshire  og  Yorkshire,  altsaa  de  Egne  der  engang  næsten  ude- 
lukkende var  danske.  En  af  Menighedens  faste  Støtter  var  Postmesteren  i  Scrooby, 
William  Brewster,  der  siden  i  flere  Aar  var  Leder  for  den  Del  af  Menigheden,  som  drog 
til  Amerika.     Men  Scrooby  er  et  dansk  Navn. 

Dernæst  skal  gøres  opmærksom  paa,  at  en  Mængde  af  de  mest  ledende  Mænd 
blandt  disse  Separatister  havde  nordiske  Navne,  ligesom  de  havde  hjemme  i  de  gamle 
danske  Egne  i  England.  Robert  Brown  var  fra  Tolethorpe  i  Rutlandshire,  Robert  Har- 
rison  fra  Norfolk,  Francis  Johnson  var  født  i  Yorkshire,  og  den  bekendte  Præst  John  Ro- 
binson, som  betjente  Menigheden  i  Leyden  da  Pilgrimsfædrene  drog  til  Amerika,  var 
fra  samme  Egn.  Men  derom  kan  der  ikke  være  Tvivl,  at  baade  Harrison  (Haraldson), 
Johnson  og  Robinson  nedstammer  fra  Danske;  derom  vidner  deres  Navne. — Og  som  det 
er  med  dem,  er  det  med  en  Mængde  Familier  i  New  England,  at  de  har  Navne  af  dansk 
Oprindelse.    Her  skal  som  Eksempel  nævnes  Winslow  og  Winthrop,  Familienavne,  der 


DANSK   INDVIRKNING   PAA   ENGLAND   OG   AMERIKA  37 


er  meget  udbredt  i  New  England.  Ligeledes  Familien  Lothrop,  der  stammer  fra  Byen 
Lowthorpe  i  Yorkshire  og  kom  til  Amerika  i  1643.  Dens  Navn  er  bestemt  dansk,  hvil- 
ket hver  den  vil  vide,  som  kender  den  danske  Form  af  Navnet,  nemlig  Lautrup.  Der 
er  heller  ingen  Tvivl  om,  at  Navne  som  Holmes  og  Emerson  er  af  nordisk  Oprindelse. 
—  Men  nok  herom. 

Lige  saa  lidt  som  der  kan  være  Tvivl  om,  at  England  har  sat  sit  uudslettelige 
Præg  paa  Amerika,  saaledes  at  det  er  et  engelsk  Land,  lige  saa  lidt  kan  der  være  nogen 
Tvivl  om,  at  Danskerne  har  havt  umaadelig  Indflydelse  paa  Dannelsen  af  det  engelske 
Folk  —  og  dermed  paa  Amerika.  Der  fortælles  om  en  engelsk  Stormand,  at  naar  han 
mødte  en  Dansk,  betragtede  han  ham  som  en  Landsmand,  der  havde  glemt  sit  Sprog, 
Forholdet  burde  snarere  vendes  om_,  saa  det  kom  til  at  hedde,  at  Englænderne  er  Danske, 
der  har  glemt  ikke  blot  meget  af  deres  Sprog,  men  ogsaa  hvor  de  stammer  fra,  og  hvad 
de  skylder  det  danske  Blod,  der  rinder  i  deres  Aarer. 

Og  naar  det  her  i  Amerika  anses  for  en  særdeles  Ære  at  kunne  regne  sin  Æt  til- 
bage til  Pilgrimsfædrene,  synes  det  næsten  som  om  man  her  er  for  kortsynet,  — den  maa 
søges  meget  længer  tilbage,  nemlig  blandt  de  Danske,  som  i  sin  Tid  var  Herrer  over 
hele  England,  og  som  har  sat  deres  Præg  paa  hele  det  engelske  Folk.  Helt  glemt  er  dette 
dog  ikke  heller  her  i  Landet.  Saaledes  siger  en  fremstaaende  Mand  i  Wisconsin,  som 
bærer  Navnet  Herrick,  at  han  er  af  dansk  Oprindelse,  og  at  hans  Navn  oprindelig  er 
Erik,  saaledes  som  det  endnu  findes  blandt  de  nordiske  Stammer.  Englænderen  vil  som 
bekendt  gærne  sætte  et  H  foran  Ord  som  begynder  med  en  Vokal,  og  udelade  H  hvor 
det  staar  i  Begyndelsen  af  et  Ord.  Derfor  siger  han  ikke  "elevator"  men  "hellevator\ 
Og  han  siger  ikke  "horse"  men  "orse\ 


Denne  Udvikling  skal  slutte  med  følgende  Ord  af  en  nyere,  nu  afdød  dansk  Hi- 
storiker, Sønderjyden  A.  D.  Jorgensen.  I  sin  Bog:  "40  Fortællinger  af  Danmarks  Histo- 
rie" siger  han  Side  32:  Vikingetogene,  med  hvad  dertil  sluttede  sig,  er  derfor  et  af  de 
stolteste  Minder  i  Nordens  Historie.  Ikke  blot  fordi  disse  svagt  befolkede  Egne  for- 
maaede  i  flere  Slægtaldre  at  sætte  hele  Europa  i  Skræk  og  tilføje  dets  Hære  utallige  Ne- 
derlag, men  især  fordi  de  bærer  Vidne  om  en  Dygtighed  og  Ihærdighed,  som  vil  vække 
alle  Tiders  Beundring.  Vore  Fædre  kunde  ikke  blot  som  saa  mange  andre  krigerske 
Stammer  overvinde  de  indfødte,  men  de  forstod  tillige  at  indrette  sig  i  de  fremmede 
Lande,  gribe  Herredømmet  over  dem  og  tiltvinge  sig  baade  Agtelse  og  Hengivenhed. 
Vel  laa  mangfoldige  nedbrændte  Byer  og  Klostre,  dræbte  Mænd  og  Kvinder,  hærjede 
Stæder  og  Borge  som  Spor  paa  deres  Veje;  men  hvor  de  havde  fæstet  varigt  Bo,  der  kend- 
tes det  snart  paa  Landenes  Trivsel,  paa  et  forøget  Handelsrøre,  et  almindeligt  Opsving  i 
Lovgivning  og  Sæder,  ja  i  alle  Aandens  Idrætter:  det  kirkelige  Liv,  Digtningen  og  Viden- 
skabeligheden. Og  at  dette  ikke  blot  skyldtes  Samlivet  med  de  fremmede  og  Sammen- 
smeltningen af  de  forskellige  Folkebegavelser,  det  ses  bedst  af  hvad  der  fandt  Sted  paa 
Island,  hvor  den  nordiske  Folkelighed  stod  ene  og  dog  naaede  saa  høj  en  Udvikling. 

"Hele  denne  Bevægelse  er  enestaaende  i  Verdenshistorien  og  et  uforgængeligt 
Mindaom  den  nordiske  Aands  Styrke  og  Rigdom.  Selv  om  vi  intet  andet  havde  at  vise 
tilbage  til  i  vor  Fortid  end  dette,  vilde  ingen  kunne  nægte  vort  Folk  en  fremragende  Plads 
mellem  de  Nationer,  der  har  givet  Verdenshistorien  sit  Præg."  *) 

Som  et  Vidnesbyrd  fra  nyere  Tid  om,   at  baade  England  i  Europa  og  England  i 


*)  Som  Hovedkilde  til  denne  Afhandling  henvises  til  J.  J.  A.  Worsaae's  smukke  Skrift:    "Minder  om 
de  Danske  og  Nordmændene  i  England,  Skotland  og  Irland".     København  1851. 


38  DANSKE   I   AMERIKA 


Amerika  staar  i  Gæld  til  Danmark,  skal  her  anføres  følgende  Udtalelse  af  den  bekendte 
Missionshistoriker  August  Charles  Thomson  (f.  1812): 

"Danmark,  skønt  saa  lille  hvad  Landomraade  angaar,  er  fremragende  i  fire  Ting. 
Dets  Folk  siges  at  være  bedre  forsynet  med  Bibler  end  noget  andet  Lands;  dets  Regering 
var  den  første  i  Europa,  der  sørgede  for  hele  Folkets  Oplysning,  og  anvender  den  Dag  i 
Dag  mere  pey-  capita  til  dette  Formaal  end  nogen  anden  Nation  i  den  gamle  Verden;  den 
var  den  første  til  at  forbyde  Slavehandelen,  og  den  forste  paa  Europas  Fastland  i  det  18de 
Aarhundrede  til  at  sende  Missionærer  til  Hedningerne 

"Med  rette  drages  vor  Opmærksomhed  af  Slægtshensyn  til  dette  lille  Kongerige; 
thi  med  lige  saa  stor  Ret,  som  det  kan  siges  at  England  er  vort  Moderland,  kan  det  siges, 
at  Danmark  er  Englands  Moderland.  Fra  Danmark  kom  Sproget,  Navnet  og  det  erob- 
rende Folk,  Anglerne,  med  hvilket — i  det  5te  Aarhundrede  e.  Kr.  —  det  engelske  Folks 
Historie  begynder,  det  engelske  Folks  til  Forskel  fra  de  tidligere  Briters.  Med  de  tapre 
Angler,  et  Navn  der  endnu  findes  i  det  lille  Hertugdomme  Holstein,  var  tidlig  forenet  et 
nærboende  Folk  af  samme  Race  og  Sprog,  Sakserne,  og  fra  dem  opstod  Betegnelsen 
Angelsakser. 

"I  hint  ældgamle  "homestead",  hint  England,  ældre  end  Gammel-England,  lin- 
des den  gamle  historiske  Kilde  til  det  Blod,  som  nu  ruller  i  vore  Aarer.  Den  nuværende 
angelsaksiske  Foretagsomhed,  baade  i  Søfart  og  Mission,  havde  sit  tilsvarende  i  hin 
Periode,  da  Nordboerne  var  en  Rædsel  i  næsten  alle  Europas  Lande,  da  de  skabte  sig  et 
Hjem  i  Frankrig,  plyndrede  Paris  og  gav  Normandiet  Navn  og  sejlede  opad  Guadalqui- 
vir  for  at  maale  deres  Tapperhed  med  Maurernes  i  Spanien,  belejrede  Sevilla,  grundede  ec 
Kongerige  i  Neapel  og  hjalp  til  ved  Indtagelsen  af  Sidon."^') 


*)  Se  A.  C,  Thomsox:     -'Protestant  Missions"  New  Yoik   1903.     Pag.  148- 


(^tm  fork)  i  htt  17.  09  la.  Aarl|undr?if. 

Af  Prof.   P.    S.    VIG. 


OR  at  kunne  forstaa,  at  der  kunde  findes  Danske  i  den  fjerne  hollandske 
Koloni,  som  nu  er  kendt  under  Navnet  New  York,  maa  man  huske  paa 
den  inderlige  Forbindelse,  der  fra  ældgammel  Tid  har  været  mellem  Dan- 
mark og  det  Folk,  hvis  Hjem  er  det  flade  Land,  ved  Kunst  og  Flid  frataget 
det  vrede  Vesterhav,  men  som  fra  meget  tidlig  Tid  har  forstaaet  at  gøre  sig 
gældende  i  den  store  Verden  baade  i  Øst  og  Vest,  nemlig  Hollænderne.  Sproget  i  Hol- 
land er  det  samme  som  i  en  Del  af  det  gamle  danske  Rige,  nemlig  Frisisk  og  Nedertysk; 
og  i  det  danske  Sprog,  navnlig  Sømandssproget,  minder  endnu  ikke  faa  Udtryk  om  den 
livlige  Forbindelse  mellem  de  to  Lande,  som  ikke  blev  mindre  i  Kong  Christian  H's 
Dage,  da  m.ange  Hollændere  bosatte  sig  i  Danmark  og  ikke  faa  Danske  i  Holland.  Hol- 
land var  i  det  16de  og  17de  Aarhundrede  Danmarks  store  Studemarked  og  det  Land, 
hvor  en  Mængde  religiøse  Flygtninge  fra  Danm.ark  tyede  hen  for  at  finde  et  Fristed  under 
den  liberale  hollandske  Regering.  Men  navnlig  fra  Begyndelsen  af  det  17de  Aarhun- 
drede, da  Holland  svang  sig  op  til  Europas  største  Sø-  og  Handelsmagt,  tog  en  Mængde 
danske  og  norske  Sømænd  Tjeneste  paa  hollandske  Skibe,  paa  hvilke  de  kom  til  Verdens 
fjerneste  Lande,  ligesomi  flere  hollandske  Kolonier  med  egne  Menigheder  og  Præster 
dannedes  i  Danmark,  saaledes  f.  Eks.  i  Frederiksstad,  Helsingør,  men  da  navnlig  paa 
Amager.  Danske  og  norske  Søhelte  fik  deres  Uddannelse  i  Holland,  f.  Eks.  Cort  Ade- 
laer  og  Niels  Juel,  medens  hollandske  Kunstnere  og  lærde  færdedes  i  Danmark  som 
hjemme. 

I  Holland,  som  i  det  17de  og  I8de  Aarhundrede  var  "de  Danskes  Amerika'',  var 
bosat  saa  mange  Danske,  at  f.  Eks."  flere  lutherske  Menigheder  i  Amsterdam,  der  havde 
mange  Danske  blandt  sine  Medlemmer,  fik  Understøttelse  af  den  danske  Regering  til  at 


40  DANSKE   I   AMERIKA 


bygge  nye  Kirker,  saaledes  i  1633  500  Gylden  og  i  1634  300  Daler.  Ogsaa  i  Le,v- 
den  fandtes  en  dansk  Menighed/)  I  sit  mærkelige  Skrift  fra  1740:  ''Gesta  et  Vestigia 
Danorum  extra  Daniam"  i^'-  Bedrifter  og  Spor  af  Danske  udenfor  Danmark),  2det  Bind 
Side  430,  siger  Biskop  E.  L.  Pontoppidan  efter  en  hollandsk  Forfatter  om  Danskerne  i 
Amsterdam:  "I  indeværende  Aar  (1663)  har  de  Danske,  som  holde  sig  til  den  augs- 
burgske  Confession,  indrettet  og  indviet  et  Pakhus,  som  tilhorer  Hr.  Johann  Rambau,  til 
deres  Gudstjeneste,  og  der  plejer  deres  Præst,  Hr.  Christian  Pedersen  Abel  fra  Aalborg  i 
Jylland,  hver  Søndag  at  prædike  i  det  danske  Sprog."  Nævnte  Abel,  som  andre  siger  var 
fra  Nibe,  og  som  bl.  a.  har  udgivet  en  dansk  Salmebog  (trykt  i  Amsterdam  1667),  gik 
siden  over  til  den  reformerte  Kirke. ^) 

Angaaende  Antallet  af  Danske  og  Norske  i  Holland  i  det  18de  Aarhundrede  kan 
her  anføres  følgende  af  Biskop  Pontoppidan:  ''Ikke  desto  mindre  tilstaar  jeg,  at  Landet 
snart  har  samlet  Folk  igjen,  baade  hos  Eder  og  hos  os,  endskjondt  det  og  maa  synes  lettere 
hos  Eder,  da  der  ikke  udgaar  aarlig  nær  saa  mange  svenske,  som  danske  Undersaatter  i 
fremmede  Lande,  især  Søfolk,  af  hvilke  Norge,  Jylland  og  Holsten  give  aarlig  en  Sværm 
af  mange  Tusinde  af  sig,  som  tildels  komme  hjem  igjen,  enten  hver  Vinter,  eller,  efter 
lange  Rejser,  hvert  tredie  eller  flere  Aar,  og  omsider  i  Alderdommen  blive  hjemme  for  at 
fortære  deres  Fortjeneste;  men  en  god  Del  drukne  eller  do  andensteds,  især  i  Holland, 
hvor  den  allerstørste  Del  af  Søfolket  ere  kongelige  danske  Undersaatter;  thi  ved  Mikkels- 
dags Tid,  naar  de  ostindiske,  vestindiske,  grønlandske  og  andre  Flaader  samtlige  ere  hjem- 
komne, kan  man,  efter  sikker  Beregning,  tælle  i  Amsterdam  alene  8  til  9,000  danske, 
norske  og  holstenske  Matroser.  At  jeg  ikke  skal  tale  om  Mængden  af  danske,  især  jydske 
Piger,  som  tjene  i  Amsterdam,  for  at  faa  100  Gylden  aarlig  i  Løn.  Heraf  sees,  at  Nor- 
den endnu  i  vore  Dage,  ikke  mindre  end  fordum,  er  vaghia  gentium  (o:  Folkebalgen), 
skjønt  Udvandringerne  nu  ikke  ske  i  samlede  Hobe,  og  derfor  mere  uformærkt,  saa  og 
uden  Naboernes  Skade."  ^)  —  Pontoppidan  kan  tale  af  Erfaring,  da  han  i  sine  unge  Dage 
gjorde  en  Rejse  til  Holland. 

Der  siges,  at  noget  af  det  første  de  Danske  og  Norske  gjorde,  naar  de  kom  til 
Holland,  var  at  forandre  deres  Navne  og  hjemlige  Skikke,  da  de  holdt  det  foriint  at  være 
Hollændere."  O 

Det  anførte,  som  kun  er  en  lille  Del  af  de  Vidnesbyrd,  som  kunde  anføres  om 
den  store  danske  Udvandring  til  Holland  i  det  17de  og  18de  Aarhundrede,  ger  det  sand- 
synligt, at  der  var  Danske  med,  da  Henry  Hudson  /  l6lO  sejlede  opad  den  Flod,  som 
endnu  bærer  hans  Navn,  i  det  hollandsk-ostindiske  Kompagnis  Tjeneste,  samt  i  1623, 
da  Hollænderne  lagde  Grunden  til  Ny-Amsterdam,  det  nuværende  New  York,  saavel 
som  til  de  øvrige  hollandske  Kolonier  i  Ny  Nederland,  nu  Staten  New  York.  Ny  Neder- 
land var  i  Hollændernes  Besiddelse  til  1664,  da  Sir  Richard  Nicolls  fratog  dem  Kolonien, 
som  nu  blev  engelsk.  Det  hed  sig,  at  i  1664  var  Befolkningen  i  Kolonien  meget  blan- 
det, idet  der  taltes  ikke  mindre  end  18  Sprog."*)  —  Vi  skal  nu  anføre  Beviser  for  Rimelig- 
heden af  den  Antagelse,  at  vort  Modersmaal  var  et  af  disse  atten. 

I  en  Beretning,  som  Guvernør  Andros  i  1678  gav  om  New  York,  hedder  det: 
"Vore  Købmænd  er  ikke  mange,  men  tæller  sammen  med  Indbyggerne  og  'Planters" 
hen  ved  2,000  vaabenføre  Mænd,  gamle  Indbyggere  paa  Stedet  eller  fra  England,  undta- 
gen i  og  nær  New  York,  hvor  de  er  at  hollandsk  Byrd    og    nogle  faa  af  alle  Natio- 


1)  Se  Moltesen:  Frederik  Brekling,  Side  69.  —  2)  Se  Worm:  Lexikon  over  Lærde  Mænd  I,  Side  8. 
og  Moltesen  a.  Skr.  Side  74  flg. —  3)  Se  Menoza  (Horten  1881).  Side  748.  —  4)  Moltesen; 
A.  Skr.  Side  168,  Note  28. —  5)  Se  J.  F.  Jameson:  Dictionary  of  U.  S.  History  (Boston  1898), 
Page  450. 


DANSKE    BLANDT   HOLLÆNDERNE   I   NY    AMSTERDAM 


41 


ner."*)     Vi  skal  nu  se,  om  vi  kan  finde  Navnene  paa  "nogle  faa"  Danske  i  Provinsen 
Nevi^  York. 

I  det  af  O'Callaghan  anførte  Skrift  findes  en  Række  Navnelister,  og  af  disses 
Navne  kan  følgende  anføres:  I  en  Liste  over  "Male  Inhabitants  of  Ulster  County 
1689"  (Pag.  272—282,  1ste  Bind):  Albart  Johnson,  V.  Steenwicke,  Jost  Jansin  (Just 
Jensen),  Hendrick  Traphager,  Johannes  Trophager,  Powlas  Powlas,  Powlas  Powlason,  jr., 
Petter  Pettersin,  Jacob  Brown  Alis  ye  Noorman,  Warnar  Hornebeck  (Verner  Hornbæk). 
I  "New  York  Army  List,  1700"  (anf.  Skr.  1ste  Bind,  Pag.  357—364),  nævnes  Joris 
Hansen,  Captain,  Symon  Hansen  Lieutenant,  Nice  Tennisse  (3:  Nis  Tønnesen)  L't.  I 
"List  of  Inhabitants  in  the  County  of  Orange  1702"  (Pag.  366 — 7)  findes:  John,  Her- 
man og  Gert   Hendricksen   (alle  ugifte),    Coenrat   Hansen  og   "Leuntje  His  Wiffe,    I 


PORT      NY    AMSTERDAM    I    1615 


Chiid".  I  "A  List  of  the  Inhabitants  and  Slaves  in  the  County  of  Duchess,  1714" 
(Pag.  386)  nævnes:  Jacob  Plowgh,  Mellen  og  Jeury  Springsteen.  I  "A  List  of  the 
Freeholders  of  the  City  and  County  of  Albany,  1720"  (Pag.  370—73)  nævnes:  Peter 
Gramoe  (Gramø),  Danl  Flantsburg  (Daniel  Flensborg),  Wm.  Grewsbeck,  Johannis 
Hansen,  Wm.  Jacobsen,  Hendrick  Hansen.  I  "Coxhacky  and  Cats  Kiis"  boer  Gerrit 
van  berghen,  Marthe  van  berghen,  Leonard  Brunk  og  Peter  Brunk  osv.  osv.  —  Om 
"van  Berghen"  ved  vi,  at  det  stammer  fra  Norge;  Brunkerne  derimod  stammer  fra  Dit- 
marsken (se  nedenfor). 

I  "Census  of  the  City  of  New  York,  1703"  (anf.  Skr.  1ste  Bind,  Pag.  611  flg.), 
nævnes:  Andrew  Gravenrod  med  Hystru,  5  Børn  og  2  Negre,  Johannes  Johnson,  An- 
dreas Breestad,  Jan  Karelse,   Hans  Kierstede,   Rinear  Risoe  (Regner  Risø)  osv. —  I  en 

*)    Se  O'Callaghan:     Documentary  History  of  New  York  (Albany  1S49.  Vol.  1,  Pag.  91). 


42  DANSKE   I   AMERIKA 


Liste  fra  Long-Island  fra  1687  (anf.  Skr.  Pag.  659  flg.)  nævnes:  Simon  Hanssen,  48 
yeare,  Christian  Snediker,  "Off  Breucklijn",  Hendrick  Claasen,  Jacob  hanssen  bergen, 
Machiel  hanssen,  joost  ffranssen  33  jeare,  hans  Janssen  47  jeare  osv.  osv.  Disse  Navne, 
som  kunde  mangfoldig  forøges  fra  de  forhaanden  værende  gamle  Lister,  synes  bestemt  at 
vidne  om,  at  der  var  nogle  faa"  ogsaa  af  Danske  i  Byen  og  Kolonien  New  York.  Thi 
vel  kan  Navne  bedrage;  men  her  findes  Navne  med  saa  bestemt  nordisk  Klang  og  Op- 
rindelse, at  man  ikke  kan  tage  fejl  deraf.  Der  er  saaledes  ingen  Tvivl  om,  at  Navne  som 
Gravenrod,  Kjerstede,  Flantsburgh,  Grewsbeck  osv.  er  danske.  Desværre  er  det  i  de 
aller  fleste  Tilfælde  kun  Navne  vi  finder,  uden  at  vide  noget  om  de  Mænd  som  bar 
dem.  —  For  ikke  at  henholde  os  til  Gætninger  og  for  at  vise,  at  der  fandtes  Danske  ogsaa 
i  Ny  Amsterdam,  kan  vi  citere  følgende:  I  den  senere  Tid  er  det  blevet  fremdraget,  at 
den  Del  af  New  York  som  hedder  Borough  of  Bronx,  har  tilhørt  en  Dansk.  En  Dansk, 
rigtignok  fra  Ditmarsken,  Kaptajn  Joachim  Pietersen  Knyter  (senere  Keyser),  kom  o^'er 
og  fik  saa  senere  sin  Ven  til  at  følge  efter,  Jonas  Bronck,  der  ankom  til  New  Amsterdam 
i  Juli  1639.  Han  købte  500  Acres  mellem  Harlem  River  og  Bronx  River  af  Indianer- 
høvdingerne Ranaque  og  Tae  Kannick.  Hans  Familie  skal  have  boet  baade  i  Sverrig 
og  København.  Han  maa  have  været  en  godt  uddannet  Mand;  thi  han  havde  en  Del 
Bøger  paa  Dansk  og  Latin.  Han  blev  gift  med  Antonia  Slagboom,  med  hvem  han  fik 
Sønnen  Pieter.  Huset,  han  byggede  paa  sit  Land,  kaldte  han  Emaus;  og  han  nævnes 
som  en  from  Lutheraner.  Da  han  dode,  var  det  imidlertid  foruden  Kaptajn  Joachim 
Pietersen  Keyser,  som  han  ogsaa  kaldes,  den  reformerte  Præst  Everardus  Bogard us,  som 
ordnede  hans  Affærer.  Enken  giftede  sig  igen  med  Sherif  Arendt  Corlear  fra  Renselaer- 
wick  og  flyttede  til  Albany.  —  (Efter  historiske  Artikler  af  Mrs.  Annie  Arnoux  Haxtun 
i  ''The  Mail  &  Express",  New  York,  i  Febr.  og  Marts  1898.)^') 

I  en  Indberetning  af  Guvernor  Dongan  (vistnok  en  Irlænder),  dateret  22de  Febr. 
1687,  hedder  det  om  de  kirkelige  Forhold  i  Provinsen  og  Byen  New  York:  "Every 
Town  ought  to  have  a  Minister.  New  York  has  first  a  Chaplain,  belonging  to  the  Fort, 
of  the  Church  of  England;  Secondl}^,  a  Dutch  Calvinist,  thirdly  a  French  Calvinist, 
fourthly  a  Dutch  Lutheran.  —  Here  bee  not  many  cf  the  Church  of  England;  few 
Roman  Catolicks;  abundance  of  Quakers  preachers,  men  and  women  especially;  Singing 
Quakers,  Ranting  Quakers;  Sabbatharians;  Antisabbatharians;  Some  Anabaptists;  some 
Independents;  some  Jews;  in  short  of  all  sorts  of  opinions  there  are  some,  and  the  most 
part  of  none  at  all.  The  Great  Church  which  serves  both  the  English  and  the  Dutch 
is  within  the  Fort  which  is  found  to  bee  very  inconvenient,  therefore  I  desire  that  there 
may  bee  an  order  for  their  building  on  other  ground  already  being  layd  out  for  that 
purpose,  and  they  wanting  not  money  in  Store  wherewith  all  to  build  it.  The  most 
prevailing  opinion  is  that  of  the  Dutch  Calvinists."  ^'"'0  —  Den  af  de  i  denne  kuriose  Ind- 
beretning nævnte  Menigheder,  som  har  storst  Interesse  for  os,  er  "The  Dutch  Lutheran", 
som  fra  først  af  har  havt  Danske  blandt  sine  Medlemmer.  En  saadan  var  sikkert  den 
ovennævnte  Jonas  Bronck. 

De  hollandske  Lutheraneres  Historie  i  New  York  var  fra  først  af  en  Lidelses- 
historie, som  vi  dog  ikke  her  kan  indlade  os  nærmere  paa.  Med  Englændernes  Erobring 
af  Byen  fik  Lutheranerne  Lov  til  at  have  deres  Præster  i  Fred,  og  de  fik  Lov  at  bygge 
deres  egen  Kirke.  Men  Menigheden  var  fattig;  det  kneb  med  at  faa  Præster  til  at  komme 
over  fra  Holland,  og  det  kneb  ikke  mindre  med  at  lønne  dem,  man  fik  andetsteds  fra. 
Da  Salmedigteren,  den  fortræffelige  Justus  Falckner,  som  havde  betjent  Menigheden  fra 


-)    Si  R.  AxDER'BMS  ARTIKEL  i  "Teologisk  Tidsskrift",  Decorah,  1899,   Side  2S. 
**)    O'Callaghax;   At:f.  Skr.  1ste  Bind,  Side  186. 


DANSKE   BLANDT   HOLLÆNDERNE   I   NY   AMSTERDAM  43 

l703,  døde  i  1723,  saa  det  for  Alvor  sort  ud  for  Menigheden  paa  Manhattan;  den  havde 
ingen  Præst,  ingen  Udsigt  til  at  kunne  faa  nogen,  og  heller  ingen  Udsigt  til  at  kunne 
lønne  én,  om  han  kunde  faaes. 

I  hine  for  Menigheden  saa  mørke  Dage  fremtraadte  da  et  af  dens  Medlemmer 
ved  Navn  Johannes  Sybrand  —  vistnok  fra  SlesvigO  —  og  gjorde  Menigheden  det  glim- 
rende Tilbud,  at  han  for  egen  Regning  vilde  rejse  til  Europa  og  finde  en  Præst,  bekoste 
dennes  Rejse  til  Amerika,  og  desuden  hos  Troesfællerne  i  Europa  samle  en  Kollekt  til 
Hjælp  for  Menigheden.  Transportomkostningerne  for  Præstens  Gods  og  Erstatning  for 
mulige  Udlæg  i  England  skulde  Menigheden  afholde.  Menigheden  gik  med  Glæde 
ind  paa  dette  Tilbud  og  udstedte  den  22de  December  1723  tvende  Fuldmagter  til 
'Medbroderen  Joh.  Sybrand"  dl  at  kalde  en  Præst  og  samle  Hjælp  til  Menigheden. 
Tillige  medgav  man  ham  et  Bonskrift,  i  hvilket  Menighedens  Nød  "for  saa  vidt  som 
den  kunde  skildres  med  Pennen"  lagdes  Brødrene  hinsides  Havet  paa  Hjærte. 

Sybrand  havde  Held  med  sin  Rejse.  Konsistoriet  i  Amsterdam  skaffede  Menig- 
heden en  Præst  i  den  udmærkede  Wilh.  Christoph.  Berckenmeyer  fra  Hamburg,  —  og 
Raadsherrerne  i  Hamburg,  Hertugen  i  Holsten  samt  Kongen  af  Danmark  gav  Sybrand 
Lov  til  at  rejse  rundt  i  deres  Lande  og  indsamle  Bidrag  til  Hjælp  for  Menigheden  i  New 
York.  Da  saa  Pastor  Berckenmeyer  ankom  til  New  York  den  22de  September  1725, 
blev  der  Glæde  i  den  fattige  Menighed,  og  man  udstedte  en  Takskrivelse  til  det  ærvær- 
dige Konsistorium  i  Amsterdam. 

Derimod  havde  Menigheden  mindre  Grund  til  at  være  tilfreds  med  "Medbrode- 
ren Joh.  Sybrand";  thi  vel  havde  han  samlet  rige  Gaver  til  Menigheden  i  Hamburg, 
Lybæk,  Kiel,  København  og  Amsterdam;  men  han  havde  kun  faa  af  Pengene  med  sig, 
hans  Regnskaber  kunde  ingen  blive  klog  paa,  —  og  det  værste  var,  at  han  nu  paastod,  at 
Menigheden  skulde  afholde  alle  Omkostninger  baade  ved  hans  og  Præstens  Rejse,  hvil- 
ket langt  vilde  overstige  den  Sum,  som  Sybrand  havde  indsat  hos  Laasbye  og  Nieuwgaard 
i  Amsterdam.  Ja,  Sybrands  Beregning  gik  ud  paa,  at  Menigheden  blev  ham  600  Gyl- 
den skyldig,  og  da  den  ikke  vilde  gaa  ind  herpaa,  gav  han  ondt  af  sig,  saa  man  saa  sig 
nødt  til  at  bede  Konsistoriet  i  Amsterdam  domme  i  Sagen.  —  Denne  skal  vi  ikke  her  for- 
følge videre.  Men  det  er  vel  en  rimelig  Slutning,  at  Sybrand  har  henvendt  sig  om  Hjælp 
til  den  fattige  Menighed  paa  de  Steder,  hvorfra  dennes  Medlemm.er  stammede.  Blandt 
disse  var,  som  vi  ser,  baade  Holsten  og  Danmark.^')  —  Senere  henvendte  Menigheden 
sig  til  de  lutherske  IMenigheder  i  London  om  Hjælp  til  at  bygge  Kirke,  deriblandt  ogsaa 
til  den  danske  Menighed  (stiftet  1690),  hvis  Historieskriver  siger  herom:  Videre  til  at 
vise  den  Lutherske  Lærdoms  Udbredelse,  maa  her  meldes,  at  i  dette  Consistorio  blev  et 
Brev  oplæst  'van  de  Kerken  Raad  tot  New  York  of  Manhattan',  dateret  29  Oct,  1725, 
begierendes  Hjælp  af  alle  Lutherske  Kirker  i, London  til  en  Luthersk  Kirkes  Opbyg- 
gelse sammesteds  i  America.  Consistoriet  besluttede,  at  denne  Sag  skulde  befordres  af 
E.  Nicholas,  J.  Collett,  J.  Wærn,  H.  Pohlmian,  H.  Gronberg,  Søren  Poulsen."^)  Om- 
talte Kirke,  som  var  den  tredie,  Menigheden  ejede,  blev  fuldført  i  1729. 

Lidt  længer  fremme  i  det  18de  Aarhundrede  havde  den  hollandske  Menighed 
blandt  sine  Medlemmer  en  dansk  Mand,  som  vi  her  skal  dvæle  noget  nærmere  ved, 
nemlig  Joachim  Melchior  Magens.  Denne  af  den  lutherske  Kirke  baade  i  AmeriKa  og 
dansk  Vestindien  højt  fortjente  Mand  var  født  paa  St.  Thomas  den  4de  Marts  1715  som 


1)  Vel  snarere  fra  Ditmarsken,  hvor  Navnet  Siebrand  er  gammelt.  Se  Personalhist.  Tidsskr. 
Række  3,  Bind  3,  Side  180.  —  2)  Se  A.  L.  Græbnbr:  Geschichte  der  Itith.  Kirche  in  America. 
I,  Side  165  flg.  —  3)  Se  Wolff:  Saml.  til  Hist.  af  den  danske  og  norske  Kirke  i  London  (Køben- 
havn 1802)  Side  252. 


44 


DANSKE   I   AMERIKA 


Søn  af  Jacob  Magens  (f.  4de  Maj  1682  i  Helsingør)  og  Anna  Maria  van  Beverhaudt, 
Enke  efter  Guvernør  Joachim  Melchior  von  Holten,  hvis  Navn  altsaa  gik  i  Arv  til  denne 
hendes  Søn  af  andet  Ægteskab.  Magens  kom  til  København,  hvor  han  en  Tid  stude- 
rede Jura  ved  Universitetet,  men  allerede  1745  ansattes  han  som  Skifteforvalter  paa  St. 
Thomas,  og  hans  Virksomhed  tilhører  fra  nu  af  dansk  Vestindien  og  Amerika.  Magens 
var  3  Gange  gift.  Hans  to  sidste  Hustruer  var  fra  Amerika.  Maaske  af  den  Grund  tog 
Magens  med  Familie  fra  1749  Ophold  i  Amerika  og  købte  sig  en  Ejendom  i  Flushing 
paa  Long  Island,  hvor  han  opholdt  sig  i  ca.  10  Aar,  og  hvor  flere  af  hans  Børn  er  født. — 
Lige  fra  sin  Ankomst  til  Amerika  var  Magens  Medlem  af  den  hollandske  Menighed  og 
til  en  Tid  tillige  af  dens  Kirkeraad.  Der  var  dengang  ikke  saa  lidt  Strid  i  Menigheden, 
og  for  at  faa  denne  bilagt  sørgede  Magens  for  at  faa  den  bekendte  Pastor  H.  M.  Miihlen- 


PARTI  AF  BYEN  NEW  YORK  I  3  768 


berg  fra  Pennsylvania  hidkaldt,  at  den  kunde  bilægges;  og  i  1750  kom  Miihlenberg  til 
New  York,  hvor  han  i  et  Par  Aar  var  Menighedens  Præst.  Han  besøgte  ofte  Magens  i 
dennes  Hjem  paa  Long  Island  og  havde  mange  Samtaler  med  denne  højt  oplyste  Mand, 
som  han  omtaler  meget  rosende. 

Men  særlig  maa  vi  her  nævne,  at  Magens,  mens  han  boede  paa  Long  Island, 
oversatte  en  dansk  Bog  paa  Engelsk,  et  af  de  foj-ste  storre  lutherske  Skrifter,  som  er  trykt 
her  i  Landet,  nemlig:  "The  Articles  of  the  Faith  of  the  Holy  Evangelical  Church,  ac- 
cording  to  the  Word  of  God  and  the  Augsbury  Confession.  Set  forth  in  Forty  Sermones. 
By  Magister  Petrus  Sachariae  Nakskow,  Præpositus  and  Minister  of  the  Gospel  in  Jut- 
land  in  Denmark.  Translated  from  the  original  into  English  by  Joachim  Melchior  Ma- 
gens. New  York;  printed  and  sold  by  J.  Parker  and  W.  Weyman,  at  the  new  Printing 
Office  in  Beaver  Str.  Also  to  be  sold  by  Godfried  Muller,  Reader  in  the  Lutheran 
Church,  and  Mr.  Schleydorn  in  Philadelphia.  MDCCLIV."  Fortalen  er  dateret  Flush- 
ing 31te  Januar  1754.  —  Det,  der  tilskyndede  M.  til  at  oversætte  dette  414  Sider  store 


DANSKE   BLANDT  HOLLÆNDERNE   I   NY   AMSTERDAM  45 

Skrift,  var  Sorgen  over  at  se,  at  Ungdommen  forlod  den  lutherske  Kirke  og  gik  over  til 
de  engelsktalende  Kirker. 

Magens'  Virksomhed  i  Vestindien  skal  vi  ikke  her  dvæle  udførligere  ved  men  kun 
nævne,  at  han  ogsaa  der  var  utrættelig  virksom  for  den  lutherske  Kirke  og  oversatte  Bi- 
belen paa  Kreolsk,  af  hvilket  Arbejde  dog  kun  det  ny  Testamente  udkom  i  1781.  — 
Magens  gjorde  en  Rejse  til  Danmark  i  1782  og  døde  den  18de  August  1783.^)  Hans 
Slægt  blomstrer  endnu,  ogsaa  her  i  Amerika.")  Gennem  sin  Halvsøster  Jacoha  Holteri 
(1702 — 51),  der  er  Stammoder  til  Castenschiold'erne  i  Danmark,  er  Magens  i  Slægt 
med  den  danske  Adel. 

Magens  kom  fra  Vestindien  til  New  York,  og  han  var  sikkert  ikke  den  eneste 
Landsmand,  der  ad  den  Vej  kom  til  Amerika  eller  New  York.  I  det  hele  var  der  en 
temmelig  livlig  Handelsforbindelse  mellem  dansk  Vestindien  og  Amerika,  baade  i  Kolo- 
nitiden (og  ganske  særlig  under  Revolutionskrigen)  saavel  som  siden  efter.  Det  var  saa- 
ledes  ikke  usædvanligt,  at  Planterne  i  dansk  Vestindien  sendte  deres  Børn  paa  Skole  i 
Amerika,  saaledes  f.  Eks.  i  Philadelphia.  Om  denne  By  siger  H.  West  i  sin  "Bidrag  til 
en  Beskrivelse  af  St.  Croix"  —  Side  35  (København  1793):  "Det  sidste  Sted  er  allerede 
meget  berømt  for  sine  private  boardings  schools"  eller  Kostskoler  for  hvert  Kjøn;  og 
som  Videnskabelighed  og  Frihed  charakteriserer  Amerika,  saa  virke  de  ogsaa  kraftigt  til 
disse  Institutioners  Fremgang." —  Ligeledes  siger  han  (Side  34):  "Af  de  Indfødde,  som 
nu  ere  Beboere  af  Landet,  enten  som  Plantere  eller  Kjøbmænd,  —  have  nogle  modtaget 
deres  Opdragelse  i  England,  andre  i  Holland,  andre  i  Luttich,  andre  i  Amerika,  og  færre 
i  Danmark,  efter  den  Forbindelse,  som  deres  Fædre  i  Besynderlighed  have  havt  med  et 
af  disse  Steder." 

Af  enkelte  Danske,  som  kom  til  New  York  fra  dansk  Vestindien,  kan  her  nævnes 
Lars  N annestad,  som  havde  været  Embedsmand  (Postmester,  saa  vidt  vides)  i  Vest- 
indien, og  som  døde  i  New  York  den  24de  Juli  1807  og  ligger  begravet  paa  Trinity 
Kirkegaard.  —  I  Nannestads  Dødsaar  kom  en  anden  dansk  Mand  med  Familie  til  New 
York,  nemlig  Adjutant  hos  den  danske  Guvernør  Benzon  paa  St.  Croix,  Hr.  Kapt,  Carl 
Heinrich  von  Holten.  Herom  fortæller  sidstnævntes  Søn:  Da  Øerne  i  1807  blev 
okkuperede  af  Englænderne,  maatte  min  Fader  tillige  med  de  øvrige  Embedsmænd  for- 
trække. Engelske  Krydsere  nødte  mine  Forældre  til  at  lade  sig  landsætte  i  Amerika, 
hvor  de  efter  en  lang  og  meget  besværlig  Rejse  kom  til  New  York.  Her  forbleve  de  i 
to  Aar.  I  den  Tid  kom  min  Fader  ofte  i  Besøg  hos  den  amerikanske  Krøsus,  Jacob 
Astor.  Han  gjorde  her  Bekjendtskab  med  Robert  Fulton  og  sejlede  med  Verdens  første 
Dampskib  "Clermont"  fra  New  York  fire  Mil  op  ad  Floden  til  St.  Albani."^)  —  En  ander 
dansk  Mand,  Peder  Christian  Dons  (død  1829  som  Medlem  af  Raadet  paa  St.  Thomas), 
kom  i  1808  fra  dansk  Vestindien  til  Boston,  hvor  han  opholdt  sig  til  1809.  Hans  Son, 
Lægen  Peter  Lotharius  Dons,  født  paa  St.  Croix  i  1803,  gik  fra  1814  til  1817  i  Skole  i 
Clairmont  Seminary,  Philadelphia.  Døde  som  Læge  paa  St.  Thomas,  Vestindien,  i 
1839.0 —  Ogsaa  ovennævnte  Bentzon  (født  1777,  død  1827),  som  i  1816  blev  General- 
guvernør over  de  dansk-vestindiske  Øer,  opholdt,  sig  i  1801  og  senere  i  1807  i  Nord- 
Amerika.  ) 


1)  Om  Magens  se  R,  Andersen:  Kirkehistorie,  Side  412—17.  Jfr.  Worm:  Lexikon  over  Lærde 
Mænd.  Bind  II,  Side  110.  —  2)  Ifølge  Københavns  Vejviser  fandtes  i  Aaret  1900  fire  Personer  af 
Navnet  Magens  i  denne  By.  —  3)  C  F.  von  Holtens  Erindringer,  Side  5—6.  —  4)  Erslew:  For- 
fatterleksikon I,  344.  —  5)  Sammesteds,  I,  104—05. 


ianskf  t  IBrjøiirFktrkpu  i  Noriiammka  fra  174Z 

Af  Pr:f.    P.    S.    VIG. 


^y^VAWJ^k^EDENS  man  vel  med  Vished  véd,  at  de  forste  Danske,  som  kom  her  til 
V^a\I/aIc  Amerika,  kom  fra  Holland —  og  i  hollandsk  Tjeneste  —  men  hemdover 
5^o>lz4l^  kun  véd  meget  lidt  om  disse  Landsmænd,  saa  er  —  og  heldigvis  —  det 
modsatte  Tilfældet,  hvad  angaar  en  stor  Del  af  de  af  vore  Landsmænd, 
der  kom  har  til  Landet  som  Medlemmer  af  den  saakaldte  Brodrekirke 
eller,  som  den  kaldes  her  i  Landet,  " Moraviaji  Church'\  Takket  være  dette  lille  Kirke- 
samfunds Omhu  for  sine  Medlemmer  og  for  disses  Minde,  findes  der  i  Brødrekirkens 
Arkiver  baade  i  Europa  og  xALmerika  Efterretninger  om  en  Mængde  Danske,  som  var 
Medlemmer  af  dette  Samfund,  der  fra  ca.  1730  fik  stor  Indflydels'e  i  Danmark,  især  i  Be- 
gyndelsen af  Christian  VI's  Regering. 

Fra  1733  har  Brødrekirken  sine  Missioner  i  de  danske  Bilande  Grønland  og 
dansk  Vestindien.  Og  en  stor  Del  af  de  Præster  og  Lægfolk  i  Danmark,  som  var  bleven 
grebet  af  den  inderlige  Tro  og  Kærlighed,  som  udmærkede  Brødrekirken,  forlod  deres 
Fædreland  og  drog  til  det  lille  Herrjihiit  i  Sachsen,  Samfundets  Arnested.  For  at  skaffe 
Plads  for  saadanne  Brodre  og  Søstre  —  Herrnhut  var  kun  ganske  lille  —  søgte  man  at 
danne  Kolonier,  først  i  Europa  og  /  I73S  i  Amerika.  Af  disse  Kolonier  vil  der  i  det 
følgende  blive  nævnt  "  Pilgen'uh"  (i  Holsten),  "  Herrnhaag''  (i  Wetterau  i  Tyskland) 
og  ''Herrendyk"  (i  Holland).  I  Europa  vilde  det  ikke  lykkes  med  disse  Kolonier,  som 
bestod  af  Medlemmer  af  Menigheden,  der  levede  og  arbejdede  sammen  som  Medlem- 
mer af  én  stor  Familie.  Det  første  Forsøg  i  Amerika  (i  Georgia  1735)  slog  ogsaa  fejl. 
Derimod  havde  Brødrekirken  siden  1741  i  '' Bethlehern',  Northampton  County,  Penn- 
sylvania, en  blomstrende  Koloni,  der  udbredte  sig,  mod  Nord  til  Nazareth,  mod  Syd  til 
Emaus  o.  fl.  St.  En  anden  ligeledes  stor  og  blomstrende  Koloni  havde  Kirken  siden 
1752  i  North  Carolina  i  det  saakaldte  Wachau  (engelsk  V/achovia),  med  Byerne  Salem, 
Bethabara,  Friedla?td  osv. 

Det  er  med  en  Del  af  de  danskfødte  Medlemmer  i  disse  Kolonier,  som  fra  Be- 
gyndelsen af  var  tyske,  vi  i  det  følgende  skal  stifte  nærmere  Bekendtskab.     Inden  vi  gaar 


DANSKE   I    BRØDREKIRKEN    I    NORDAMERIKA 


47 


over  hertil,  skal  dog  gøres  opmærksom  pan,  at  ligesom  Greve  ZinxeTidorf  u\eie  end  nogen 
anden  Mand  er  den  det  skjaldes,  at  Brødrekirken  fra  Begyndelsen  fik  saa  stor  en  Udbre- 
delse —  ogsaa  i  vort  Fædreland,  —  saaledes  er  han  ogsaa  den  første,  der  har  givet  Stødet 
til  at  Danske  udvandrede  til  Amerika  i  ikke  saa  lidet  et  Antal.  Denne  Mand,  der  var  født 
Aar  1700  og  døde  1760,  fortjener  derfor  at  blive  nævnt  i  et  Værk,  der  jo  særlig  har  med 
Danske  i  Amerika  at  gøre,  selv  om  han  var  tysk  og  førte  vore  Landsmænd  ind  i  et 
tysk  Kirkesamfund  og  i  det  tyske  Sprog,  paa  hvilket  Efterretningerne  om  dem  er  kom- 
men til  os. 

Den  forste  Dansker,  som  vi  véd  kom  til  Amerika  som  Medlem  af  Brødrekirken, 
var  Christian  Werner,  der  var  født  i  København  af  mennonitiske  Forældre  i  1696  og  var 
Baandvæver  af  Profession.   Han  kom  til  Bethlehem  /  174.2,  da  der  kun  fandtes  et  enkelt 


FØRSTE    HUS   I   BETHLEHEM 


Hus  paa  Stedet,  og  var  en  af  de  57  Personer,  som  i  nævnte  Aar  kom  til  den  ny  Koloni  i 
Urskoven.  Werner,  der  ved  sin  Ankomst  var  ugift,  blev  i  1745  gift  med  Marie  Brand- 
ner  fra  Salzburg  i  Tyskland,  der  ogsaa  kom  til  Bethlehem  i  1742  og  blev  Forstanderinde 
for  de  ugifte  Kvinder.  Werner  blev  i  Begyndelsen  Sygepasser  og  gjorde  siden  Farm- 
arbejde.  I  nogen  Tid  besørgede  han  Posten  til  og  fra  Philadelphia  og  gjorde  Tjeneste 
som  Politi.  Han  opnaaede  en  Alder  af  87  Aar  og  døde  i  1783,  altsaa  i  det  Aar,  da  Ame- 
rika blev  en  selvstændig  Nation.  Hans  Hustru  døde  i  1760.  De  havde  mindst  3  Børn, 
af  hvilke  en  Søn  døde  som  Barn,  medens  2  Døtre,  der  var  Tvillinger,  levede  længe.  Den 
ene,  Maria,  døde  i  1812,  den  anden,  Anna  Werner,  i  1822.  De  var  født  i  Nazareth, 
Pa.,  den  30te  Oktober  1748.     De  var  begge  ugifte.*) 

I  1743  kom  atter  et  stort  Selskab  af  Immigranter  til  Bethlehem,  nemlig  105  Per- 
soner, deriblandt  39  Ægtepar,  af  hvilke  de  24  havde  Bryllup  paa  den  samme  Dag,  den 
27de  Maj  1743,  en  Begivenhed,  der  længe  mindedes  under  Navnet  "Det  store  Bryllup" 


*)    Se  "The  Old  Moravian  Cemetery",    Side  124.,   151   og  182- 


48  DANSKE   I    AMERIKA 


og  fejredes  hvert  Aar  med  et  Kæriighedsmaaltid.  En  af  dem,  der  hin  Da^  holdt  Bryl- 
lup, var  Joha/i  Henrik  Moller,  født  paa  Fyn  i  1710;  han  blev  vakt  ved  Brødrekirkens 
Virksomhed  i  1735  og  sluttede  sig  til  Menigheden  i  Pilgerruh  i  Holsten.  Hans  Hustru 
var  Maria  Rosina  Ditrich  fra  Schlesien.  Ankommen  til  Amerika  kom  Møller  til  at 
arbejde  paa  en  Mølle,  som  Brødrekolonien  havde  forpagtet.  Senere  blev  han  Lærer  ved 
Skolen,  og  som  Prædikant  virkede  han  i  Heidelberg,  Lynn  og  Oley  i  Pennsylvania.  I 
1758  blev  han  ordineret  til  Diakon  og  brugtes  som  Regnskabsfører  (iinancial  manager) 
for  Pigeskolen  i  Bethlehem,  Han  døde  i  1760,  hans  Hustru  derimod  forst  i  1808,  ålt- 
saa  var  hun  Enke  i  48  Aar.^)  Rimeligvis  er  J.  H.  Møller  fra  Vester-Hæsinge  paa  Fyn, 
og  i  saa  Tilfælde  vistnok  en  Søn  af  den  herrnhutiske  Degn,  Peter  Moller,  som  holdt  For- 
samlinger baade  i  sit  eget  og  i  andres  Huse.^) 

Samme  Aar  (1743)  og  i  samme  Selskab  som  Møller  ankom  Mathias  Reiitze  og 
Hustru  Magdalene  til  Bethlehem.  Reutze,  der  synes  at  have  været  en  studeret  Mand, 
gik  siden  som  Missionær  til  Berbice  i  Sydamerika,  hvorfra  han  i  1748  bragte  en  Dreng  af 
Arawack-Indianerne  til  Bethlehem.  Drengen,  der  her  døbtes  med  Navnet  Christian 
Renatus,  kom  Aaret  efter  til  Europa.  Reutze  har  en  Tid  været  Prædikant  i  Pennsyl- 
vania; men  hans  og  Hustrus  senere  Skæbne  kender  jeg  ikke. 

I  samme  Selskab  som  de  nævnte  kom  en  ugift  teologisk  Student  Conrad  Har- 
ding  fra  Tønder.  Han  var  af  fornem  Stand  og  havde  en  god  Uddannelse,  men  gik  fra 
Forstanden  og  voldte  de  gode  Brødre,  der  skulde  tage  Vare  paa  ham,  mange  Bryderier. 
I  sin  Vildelse  talte  han  om,  at  han  skulde  til  Philadelphia  til  Synodemøde  osv.  I  et 
ubevogtet  Øjeblik  lob  han  fra  sine  Vogtere,  kom  ned  til  Lehigh  Floden,  fik  fat  paa  en 
Baad  for  at  sætte  over  til  den  anden  Side  men  druknede  under  Forsøget  herpaa,  den 
29de  Marts  1746.') 

/  174-^  ankom  et  Par  Ægtefolk  til  Amerika,  som  har  indlagt  sig  ikke  liden  For- 
tjeneste af  Kirkens  Mission  i  Danmark,  nemlig  Vitus  og  Aiaria  Handj'up,  han  fra 
Norge,  hun  dansk.  De  syntes  imidlertid  ikke  om  Nj^byggerlivet  i  Bethlehem  og  rejste 
i  1748  tilbage  til  Europa  i  Følge  med  den  bekendte  Biskop  Spangenberg,  misfornøjede 
med  Amerika  som  saa  mange,  mange  efter  dem. 

/  1750  ankom  et  Selskab  paa  81  Personer  til  Bethlehem  fra  Europa.  I  dette  Sel- 
skab fandtes  følgende  Danske,  som  vi  véd  noget  om:  Ch.ristoffer  Mathiasen-,  omtales 
ikke  senere,  men  var  vistnok  en  Broder  til  Nikolaus  Mathiasen,  som  var  med  i  samme 
Selskab.  Nikolaus  M.  var  fodt  i  København  i  1723  og  var  Bogbinder  af  Profession. 
Som  ugift  fik  han  sit  Hjem  i  de  ugifte  Brodres  Hus  i  Bethlehem,  hvor  siden  ikke  saa  faa 
af  hans  Landsmænd  ogsaa  fandt  deres  Hjem.  Han  døde  i  Bethlehem  i  1798.  Formo- 
denlig er  begge  de  nævnte  Mænd  i  Slægt  med  Johamies  Mathiese?!^  som  var  født  i  Hel- 
singør i  1738  og  virkede  som  Missionær  i  Brødrekirkens  Tjeneste  i  dansk  Vestindien  fra 
1776  til  1783.     Han  døde  i  1810.') 

Blandt  dem,  der  ankom  til  Bethlehem  i  1750  var  ogsaa  Hans  Peter seji,  som  var 
født  i  Hendrup  (vistnok  Stenderup)  i  Holsten  (j:  Slesvig)  den  25de  Oktober  1725  og 
døde  ugift  i  Bethabara  i  North  Carolina  den  6te  November  1763.  Petersen  var  Skræd- 
der af  Haandværk.  Efterat  han  i  nogen  Tid  havde  holdt  Skole  i  Bethlehem,  Pa.,  blev 
han  i  1753  udset  til  at  være  en  af  de  tolv,  som  under  Ledelse  af  Spangenberg  gik  til 
North  Carolina  for  at  grundlægge  en  ny  Brødrekoloni  der.  Under  Skovarbejdet  paa 
-denne  nye  Plads  blev  Petersen  ramt  af  et  faldende  Træ  og  af  sine  Kammerater  baaret 


1)  Se  "Olb  Moravian  Cembtery",  Side  123  og  189.  —  2)  Se  Nygaard:  Kristenliv  i  Danmark, 
Side  39.  —  3)  "Moravian  Cemetery",  Side  118.  —  4)  Se  Løgstrup:  Missionshaandbog,  Side 
339   og  261. 


DANSKE   I    BRØDREKIRKEN    I   NORDAMERIKA 


49 


hjem  som  død,  men  kom  sig  alligevel  og  var  en  af  de  faa,  som  overlevede  en  skrækkelig 
Tyfusepidemi,  som  ramte  Kolonien  i  1759.  —  Paul  Jensen  Scherbeck,  født  i  Slesvig  i 
1726,  døde  ugift  i  Bethlehem  i  1758. 

/  I7SI  kom  en  dansk  Mand  til  Bethlehem,  som  fik  stor  Betydning  for  den  unge 
Koloni  og  bidrog  sit  til  at  gøre  den  berømt  viden  om,  nemlig  Nørrejyden 

Mollebygger  Hans  Christian  Christensen, 

som  har  Æren  af  at  have  anlagt  det  første  Vandværk  i  Pennsylvania.  Bethlehems  Vand- 
forsyning var  hidtil  foregaaet  paa  den  Maade,  at  man  bar  Vand  i  Spande  fra  Lehigh 
Floden  op  ad  Bakken,  hvor  Bysn  laa,  —  naturligvis  et  meget  besværligt  Arbejde,  især  da 


BETHLEHEM   I   1755 


Befolkningen  voksede.  Man  drev  en  Olie-  og  Barkmølle  ved  Vandkraft,  og  Christensen 
var  paa  det  rene  med,  at  det  store  Drivhjul  kunde  udføre  endnu  mere  Arbejde.  Det  var 
let  nok  at  konstruere  et  Vandtaarn  med  en  eller  flere  Beholdere  oppe  paa  Bakken;  at 
danne  Ledninger,  som  førte  Vandet  fra  Floden  til  Beholderen,  v?.r  mere  vanskeligt,  og 
da  især  at  finde  det  rette  Materiale  at  danne  dem  af.  Men  vanskeligst  var  det  at  kon- 
struere en  Pumpe.  Christensen  diskuterede  Sagen  med  Johan  Bøhner,  en  Missionær  fra 
Vestindien,  som  dengang  (1754)  opholdt  sig  i  Bethlehem.  Bohner  var  en  begavet  Mand, 
og  han  lavede  en  Model  af  den  paatænkte  Pumpe  og  dennes  Forbindelser,  og  Christen- 
sen gav  sig  i  Lag  med  Udførelsen.  -.  Omhyggelig  udsøgte  Hemlock-Stammer  flaadedes 
nedad  Lehigh  Floden  fra  Gnadenhiitten  i  Marts  1754;  af  dem  skulde  Vandledningerne 
dannes.      Medens  Christensen  arbejdede  paa  sin  Pumpe,  opfortes  en  Bygning  nær  ved 

Danske  i  Amerika — I — 1.  •*  -^ 


50  DANSKE   I    AMERIKA 


Oliemøllen,  hvorfra  Vandkraften  skulde  hentes  til  hans  første  Forsøg;  c^  allerede  om 
Aftenen  den  21de  Juni  beviste  han  praktisk,  at  han  var  istand  til  at  presse  Vandet  lige 
saa  højt  som  Husene  omkring  "Squaren"  i  Byen  ovenfor,  til  ikke  liden  Glæde  og  For- 
undring for  alle.  Maskineriet  gjordes  nu  i  Stand,  et  særskilt  Vandhjul  byggedes,  Vand- 
ledningerne lagdes,  Vandtaarnet  blev  færdigt,  og  en  stor  Vandbeholder  byggedes.  Den 
27de  Maj  1755  pressedes  Vandet  med  Held  op  i  Taarnet,  og  den  27de  Juni  fyldtes  Be- 
holderen paa  Byens  Square. 

Intet  i  Bethlehem  vakte  saaledes  de  besøgendes  Interesse  som  dette  Vandværk. 
Endnu  for  Værket  var  fuldført,  omtales  Planen  i  Beskrivelser  af  Pladsen  som  en  af  dens 
største  Mærkværdigheder.  Den  første  Omtale  af  den  Slags  paa  Tryk  er  vistnok  den, 
som  skyldes  den  svenske  Provst  Israel  Acrelius  i  hans  The  History  of  the  Swedish 
Churches  of  former  New  Sweden  and  Discription  of  the  adjacent  Regions"  (1758). 
Provsten  besøgte  Bethlehem  i  Juni  1754  i  Selskab  med  Pastor  Peter  Brunnholtz,  Pastor 
Erik  Unander  og  Mr.  Sleydorn,  netop  to  Dage  før  det  første  heldige  Forsøg,  da  Vandet 
pressedes  saa  højt  som  Husene.  Provsten  omtaler  dette  Projekt,  paa  hvilket  Brodrene 
arbejdede  med  megen  Flid.  "Det,"  siger  han.  Vil  blive  en  meget  nyttig  Indretning  for 
Klosteret,  for  indtil  nu  har  en  Mand  havt  travlt  fra  Morgen  til  Aften  med  at  bære  Van- 
det op  ad  Bakken  til  Husene."^') 

Hans*  C.  Christensen  kom  siden  til  Salem  i  North  Carolina,  men  hans  senere 
Skæbne  er  mig  ubekendt.*''0 


/  1753  ankom  et  meget  stort  Selskab  fra  Europa  til  Bethlehem  under  Ledelse  af 
Peter  Bøhler,  deriblandt  af  Danske  Jakob  Friis,  Jakob  Jurgensen,  Pastor  Otto  Christian 
Krogstrup,  Pastor  Jørgen  Sølle,  Student  Christian  Vedsted  og  Peter  Vorbasse, 
samt  Nordmanden,  I^ægen  Hans  INlartin  Kalberlahn.  —  Om  de  fleste  af  disse  Lands- 
mænd kan  jeg  efter  deres  selvskrevne  Autobiogralier,  som  findes  i  Brødrekirkens  Arkiver 
i  Bethlehem,  Lititz,  Emaus  o.  a.  St.,  give  folgende  Oplysninger: 

1.    Jakob  Friis'  Leynetsl<>l). 

Jeg  er  fodt  den  4de  Maj  1708  paa  Fyn  i  Danmark"  —  saaledes  begynder 
Jakob  Friis'  Optegnelser,  der  her  skal  gengives  i  et  kortere  L^ddrag.^''"'')  Da  han  var 
i  sit  ottende  Aar,  gjorde  en  Drøm,  han  havde,  meget  Indtryk  paa  ham.  Efterat  han  havde 
gennemgaaet  Latinskolen  i  Odense,  kom  han  til  Universitetet  i  København  og  boede  hos 
sin  Broder,  indtil  Regensen  ved  den  store  Ildebrand  (i  1728)  lagdes  i  Aske.  Friis  kom 
da  i  Huset  hos  Hofbageren,  hvis  Børn  han  underliste.  I  dette  rige  Hus  gik  Friis  tilbage 
i  aandelig  Henseende,  men  blev  alligevel  af  Frygt  for  Fortabelsen  holdt  tilbage  fra  megen 
Ugudelighed  og  fattede  mange  gode  Forsætter  om  at  blive  anderledes.  Da  hans  Arbejde 
i  dette  Hus  var  forbi,  fik  han  Tilbud  om  at  blive  Medhjælper  hos  Provst  Andreas  Wei- 
demann i  Skjebjerg  i  Norge,  hvilket  Tilbud  han,  skønt  han  ikke  havde  Lyst  til  præstelig 
Virksomhed,  alligevel  tog  imod  og  drog  til  Norge  i  1730. 

Her  blev  han  i  fem  Aar  og  nød  meget  godt  hos  Provst  Weidemann;  men  det 
var  med  Angst  og  Bæven  han  hver  Gang  besteg  Prædikestolen.     Man  tilbød  ham  nu  en 


*)    Se  Lkykrixg:     History  of  Bethlehem,  Pag.  288—90. 
**)    Se  Clewell:     History  of  Wachovia,  Pag.  56. 
*•**)    Jakob  Friis'  Selvbiografi  vil  in  extenso  blive  vedføjet  Slutningen   af  dette   Afsnit  om  Danske  i 
Brødremenigheden. 


DANSKE   I   BRODREKIRKEN    I   NORDAMERIKA 


51 


Sorenskriverplads,  men  dan  afslog  han,  da  han  ansaa  sig  for  uskikket  dertil.  Provsten  til- 
bød ham  nu  at  afholde  Om_kostningerne  ved  hans  Ophold  ved  Universitetet  for  at  fuld- 
ende sine  Studier.  I  1735  drog  Friis  da  tilbage  til  København,  studerede  ivrig  Teologi 
og  hebraisk  og  blev  en  ivrig  Tilhører  af  Præsten  Ewald  ved  Vajsenhuset,  hvis  Prædikener 
gjorde  stærkt  Indtryk  paa  ham.  Blandt  Ewalds  Tilhørere  var  ogsaa  en  norsk  Præst, 
Mathias  Poulsen,  med  hvem  han  stiftede  Bekendtskab;  da  denne  blev  Præst  i  Harrislev 
i  Jylland,  lod  Friis  sig  overtale  til  at  drage  med  ham  og  være  hans  Medhjælper,  og  i 
Slutningen  af  1736  rejste  han  til  Jylland,  blev  Lærer  for  Poulsens  Børn  og  læste  ivrigt  i 
Skriften.  Omsider  kom  han  til  Klarhed  i  sit  Troesforhold  og  blev  usigelig  glad.  Han 
søgte  at  indvirke  paa  andre;  og  der  blev  en  ikke  ringe  Bevægelse  i  Sognene.  Man  be- 
gyndte at  holde  Forsamlinger  i  Husene,  hvilket  mødte  ikke  liden  Modstand. 


il  i  1 


i%fiSII   i 


BRØDREMENIGHEDENS    KIRKE   I    BETHLEHEM 


I  Foraaret  1737  var  Friis  i  tre  Maaneder  i  København  med  en  ung  Mand,  han 
havde  forberedt  til  Studentereksamen,  og  blev  her  bekendt  med  mange  opvakte;  og  da  han 
var  ved  at  rejse  tilbage  til  Jylland,  blev  han  gennem  en  Skomager  Hagen  bekendt  med 
Herrnhut.  Han  opsøgte  Brødremenighedens  Forstander,  Prætorius,  i  København  og 
havde  flere  Samtaler  med  denne.  Og  da  han  kom  tilbage  til  Harrislev,  kom  han  i  For- 
bindelse med  flere  herrnhutisksindede  Præster,  navnlig  Otto  Krogstrup  og  Andreas 
Langgaard  samt  A.  P.  Thrane,  som  havde  været  Lærer  ved  Latinskolen  i  Aalborg.  De 
opvakte  forbandt  sig  nøje  med  hverandre,  skrev  til  Herrnhut  om  at  faa  Besøg  af  en  Bro- 
der derfra,  og  Georg  Waiblinger  blev  dem  sendt  og  blev  hos  dem  i  fjorten  Dage  samt 
sørgede  for,  at  den  tidligere  nævnte  Handrup  med  Hustru  blev  sendt  til  Egnen;  de  vakte 
dog  ved  deres  Fremgangsmaade  megen  Modstand. 

Kort  efter  Pastor  Poulsens  Død  besluttede  Friis  sig,  trods  flere  fristonde  Tilbud 
fra  Slægt  og  Venner  om  Ansættelse,  til  at  pejse  til  København,  hvor  han  blev  optaget  i 
Brødrenes  Samfund;  og  i  Maj  1748  drog  han,  i  Følge  med  Jens  Haven  og  en  Hr.  Pahle, 
til  Herrnhut,  hvor  han  optoges  i  Menigheden.  Efter  et  kort  Ophold  her  kom  han  til 
Marienborn,  hvor  han  blev  brugt  som  Skriver  og  Sygepasser.     I  1749  kaldtes  han  til 


52  DANSKE   I    AMERIKA 


Seminariet  i  Barby,  hvor  han  arbejdede  som  Kirke-  og  Hustjener.  Til  en  Tid  var  han  Kok, 
samtidig  med  at  han  underviste  Studenterne  i  hebraisk.  I  1753  fik  han  af  Menighedens 
Styrelse  Paalæg  om  at  rejse  med  til  Amerika.  Over  Zeist  og  London,  hvor  de  traf  Greve 
Zinzendorf,  gik  Rejsen  til  Amerika.  Den  tog  tretten  Uger,  og  de  sidste  seks  Uger  kneb 
det  svært  med  Provianten.  Den  14de  September  1753  naaede  Rejseselskabet  omsider 
Bethlehem;  og  ved  et  Møde  i  Heidelberg,  Pa.,  blev  Friis  den  4de  November  samme  Aar 
ordineret  til  Diakon  i  Brødrekirken,  arbejdede  som  saadan  en  Tid  i  Christiansbrunn,  Pa., 
og  blev  saa  sendt  til  North  Carolina,  hvorfra  han  kaldtes  tilbage  til  Christiansbrunn  i 
1755,  hvor  han  saa  forblev  til  1761  og  prædikede  paa  ikke  faa  Steder  i  Omegnen  med 
godt  Resultat.  I  Bethlehem  tilbragte  Friis  nu  tre  Aar  med  at  holde  Skole  og  prædike, 
men  blev  saa  sendt  til  Philadelphia  for  at  betjene  Menigheden  dér.  Friis  prædikede 
baade  paa  tysk  og  engelsk  og  vedblev  dermed  i  de  tretten  Aar,  han  var  i  Philadelphia. 
I  Maj  1777  blev  han  kaldt  tilbage  til  Bethlehem  og  blev  Lærer  i  Drengeskolen,  og 
denne  Gerning  fortsatte  han  til  sin  Død,  den  28de  August  1793,  i  den  høje  Alder  af  85 
Aar,  3  Mdr.,  3  Uger  og  3  Dage.  —  Ved  sin  Grav  fik  han  det  Vidnesbyrd,  at  han  havde 
været  en  ydmyg,  arbejdsom  og  sandhedskærlig  Mand,  der  ikke  skyede  nogen  Møje  for 
at  komme  de  aandelig  og  legemlig  betrængte  til  Hjælp.  Friis  besad  en  ualmindelig 
stærk  Legemskonstitution  og  Aandslivlighed,  som  han  bevarede  til  sin  høje  Alderdom. 
Han  var  alle  sine  Dage  ugift  og  var  i  mange  Aar  den  ældste  Broder  i  sit  Kor. 

Hertil  føjer  vi  efter  en  anden  Kilde,  at  mens  Friis  opholdt  sig  i  North  Carolina 
førte  han  de  ugifte  Brødres  Dagbog,  og  roses  for  den  Dygtighed  hvormed  han  gjorde 
det,  idet  hans  omstændelige  Optegnelser  er  en  vigtig  Kilde  til  Koloniens  tidligste 
Historie.') 

Under  Revolutionskrigen,  da  den  amerikanske  Armé  havde  et  meget  stort  Laza- 
ret i  Bethlehem,  var  Friis  utrættelig  i  at  besøge  de  syge,  saarede  og  døende  Soldater  ved 
Nat  som  ved  Dag.^)  Som  et  Bevis  paa  hans  Prædikens  Inderlighed  kan  anføres,  at  en 
79-aarig  Englænder,  Rich.  Lee,  blev  saa  bevæget  ved  at  høre  Friis  prædike,  at  han  bad 
om  Optagelse  i  Brødremenigheden,  flyttede  til  Bethlehem  for  der  at  leve  sine  sidste 
Dage,  og  var  der  til  sin  Død  i  1797,  da  han  var  94  Aar  gammel.^)  —  Jakob  Friis 
ligger  begravet  paa  den  gamle  Brødrekirkegaard  ved  Bethlehem  i  Sektion  A,  2den 
Række,  No.  41. 

Endnu  skal  bemærkes,  at  Jakob  Friis  ikke  maa  forveksles  med  Frieserne  i  North 
Carolina.  De  skriver  deres  Navn  Fries.  Mulig  stammer  de  fra  Danmark,  men  derom 
véd  jeg  ingen  paalidelig  Besked.  Der  vrimler  med  Fries'er  dernede,  Oberster,  Fabrikan- 
ter osv.     I  Virginia  findes  et  Fries  Postoffice.O 


2.    Otto  Christian  Krogstrups  Leviietslob. 

Oversat  efter  hans5  Autobiografi  i  Arkivet  i  Bethlehem,  Pa. 

Han  er  født  den  18de  August  1714  i  Brahetrolleborg  paa  Fyn,  Søn  af  Herreds- 
skriver  i  Salling  Herred  Niels  Krogstrup  og  Hustru  Gertrud  Winther.  Som  Dreng  gik 
han  i  Faaborg  Latinskole  og  kom  derfra  til  Københavns  Universitet.  Ved  at  høre  Pastor 
Ewald  i  Vajsenhuset  blev  han  religiøst  vakt  og  sluttede  sig  til  Pietisterne.  Da  han  var 
færdig  med  sine  Studier  og  kom  hjem,  tilbød  en  Greve,  som  havde  holdt  ham  over  Daa- 


1)  Se  Clewell:  Hist.  of  Wachovia,  Pag.  28.  —  2)  Se  Levering:  anf.  Skr.,  Pag.  476.  — 
3)  Transactions  op  Moravian  Historical  Society,  Vol.  Y,  3;  Pag.  142.  —  4)  Se  Clkwell's 
anf.  Skr..   Pag.  275. 


DANSKE   I   BRØDREKIRKEN   I   NORDAMERIKA 


53 


ben  og  hvis  Navn  han  bar,  ham  at  være  Lærer  for  sine  Sønner,  saa  vilde  Greven 
sørge  for  ham.  Men  Krogs*:rups  Fader  afslog  det,  og  den  unge  Krogstrup  drog  nu  til 
sin  Broder,  Herløv  Frederik,  som  var  Præst  i  Haslund  og  Ølst  ved  Randers  og  hjalp 
denne  i  Præstegerningen  i  nogle  Aar.  Den  omtalte  Greve  ønskede  nu  Krogstrup  til  sin 
Kapellan,  men^denne  turde  ikke  modtage  Kaldet.  Derimod  tog  han  imod  Kald  som  resi- 
derende Kapellan  i  Klim-Thorup  og  Vust  i  Hanherred,  hvor  Mag.  A.  C.  Langgaard 
var  Sognepræst,  og  blev  ordineret  den  15de  Marts  1741  af  Biskop  Broder  Brorson  i 
Aalborg. 

I  dette  Embede  blev  han  i  syv  Aar  og  vakte  den  voldsomste  Bevægelse  paa 
Egnen,  navnlig  efterat  han  var  bleven  kendt  med  Herrnhuterne,  dels  ved  disses  Ud- 
sendinge, dels  ved  Besøg  hos  herrnhutisksindede  Præster  i  Slesvig.  Han  blev  en  ivrig 
Tilhænger  af  deres  Lære  og  mente,  at  den  sande  Kirke  kun  var  at  finde  i  Herrnhut 
Derfor  ønskede  han  af  ganske  Hjærte  at  forlade 
sit  Embede  i  den  danske  Statskirke  og  rejse  til 
den  lille  Menighed  i  Tyskland.  Men  paa  sine 
Venners  Raad-  blev  han  i  sit  Embede,  vandt 
mange  Tilhængere  i  sine  Sogne  men  ogsaa 
mange  Modstandere.  Disse  angreb  ham  navn- 
lig fordi  han  ikke  i  Skriftemaalet  vilde  tilsige 
dem  Syndernes  Forladelse  i  Overensstemmelse 
med  den  danske  Kirkes  Ritual.  Folkene  for- 
søgte at  tvinge  ham  dertil,  men  det  lod  sig  ikke 
gøre.  De  anklagede  ham  da  for  Kongen,  der 
befalede  Biskoppen  at  undersøge  Sagen,  som 
efter  mange  og  lange  Forhandlinger  endte  med, 
at  Krogstrup  fik  Befaling  til  at  søge  sin  Afsked, 
Dette  gjorde  han  og  saa  nu  den  Bøn,  han  saa 
længe  havde  bedt,  opfyldt,  saa  han  kunde  rejse 
til  Herrnhut,  hvor  han  ankom  i  Januar  Maa- 
ned  1748. 

Han  opholdt  sig  nu  i  forskeUige  Herrn- 
hutermenigheder  i  Tyskland,  indtil  han  i  1753 
kom  til  Amerika.  Her  arbejdede  han  i  Menig- 
hedens Tjeneste  som  Præst  paa  forskellige  Steder  i  Pennsylvania.  Han  har  saaledes 
været  Præst  baade  i  Philadelphia,  Lititz,  Graceham,  York,  og  længst  i  Lancaster,-  hvor 
han  var  to  Gange,  sidste  Gang  i  elleve  Aar.  I  de  sidste  Aar  af  sit  Liv,  da  han  var  meget 
svagelig,  opholdt  Krogstrup  sig  i  Bethlehem,  hvor  han  fandt  Pleje  hos  sin  Landsmand, 
Just  Jensen.  Her  døde  han  den  10de  Oktober  1785  og  ligger  begravet  paa  Brødre- 
menighedens  gamle  Kirkegaard  i  Bethlehem  i  Sektion  A,  3die  Række,  Grav  No.  6. 

Den  20de  April  1757  blev  Krogstrup  gift  med  Anna  Burnet,  som  døde  i  Lan- 
caster den  5te  Oktober  1783.  I  dette  Ægteskab  fødtes  to  Døtre,  af  hvilke  den  ældste, 
Anna,  var  født  i  Philadelphia  i  1758.  Hun  blev  i  1789  gift  med  Samuel  Steip  og  ved 
ham  Moder  til  Datteren  Anna  Joajina  Steip  (f.  1791),  der  døde  som  ugift  i  Bethle- 
hem i  1878.    Anna  Krogstrup  døde  i  1820. 

Den  yngste  af  Krogstrups  Døtre,  Elisabeth,  var  født  i  Lititz,  Pa.,  i  1763  og  var 
Lærerinde  ved  Pigeskolen  i  Bethlehem  til  1803,  da  hun  blev  gift  med  en  Enkemand, 
John  Schropp,  der  døde  i  1805.  I  dette  Ægteskab  blev  hun  Moder  til  Sonnen  JoJin 
Schropp,  født  den  8de  September   1805,   noget  over  to  Maaneder  efter  Faderens  Død. 


JOHN   SCHROPP,  Jr. 


54  DANSKE  I   AMERIKA 


Elisabeth  Krogstrup  døde  i  1819.  Hendes  Son,  John  Schropp,  blev  i  1828  gift  med 
Mary  Cornelia  Goundie,  som  fødte  ham  tre  Sønner  og  to  Dotre.  Elisabeth  Krogstrups 
Mand,  John  Schropp  Sr.,  var  en  i  Brødremenigheden  i  sin  Tid  meget  betydelig  Mand. 
Han  var  Menighedens  Forstander  og  som  saadan  med  ved  alle  betydelige  Foretagen- 
der. Han  var  saaledes  i  1793  med  til  at  danne  det  forste  Kulkompagni  i  Pennsylvania. 
Gennem  sine  fem  ovennævnte  Borneborn  er  Elisabeth  Krogstrup  Stammoder  til  en  tal- 
rig Efterslægt  i  Amerika. 


3.    Pastor  Jilrgeii  Solies  Leviietslob. 

Efter  hans  Selvbiografi  i  Arkivet  i  Lititz,  Pa. 

Han  fodtes  den  6te  November  1709  paa  Ærø,  vistnok  en  Sønnesøn  af  Peder  Niel- 
sen Sølle,  der  døde  som  Sognepræst  i  Ærøskøbing  i  1693.  Han  gik  i  Odense  Skole, 
hvor  han  ofte  var  meget  bekymret  for  sin  Sjæl,  noget  han  allerede  havde  været  i  sin 
Barndom,  og  havde  ikke  faa  betydningsfulde  Drømme.  I  1741  blev  han  ordineret  af 
Biskop  H.  A.  Brorson  og  fik  Ansættelse  som  Kapellan  i  Ribe  hos  Præsten  Mag.  L.  J. 
Fog  ved  Kathrinekirken,  og  var  her  til  Fogs  Død  i  1747.  I  disse  Aar  blev  han  kendt 
med  Brodrekirken,  med  hvis  Medlemmer  i  Byen  og  dens  Omegn  han  stod  i  den  livligste 
Forbindelse.  Da  hans  Sognepræst  var  død,  ønskede  han  at  rejse  til  Herrnhut,  men  Bro- 
drene i  Kobenhavn  raadede  ham  til  at  blive  i  sit  Embede.  Alligevel  drog  han  i  1748  til 
Herrnhaag  og  i  1749  til  Marienborn,  hvor  han  optoges  i  Brødremenigheden  og  følte  sig 
nu  over  al  Maade  lykkelig. 

I  tre  Aar  opholdt  han  sig  i  Barby,  indtil  han  i  1753  hk  Kald  at  gaa  til  Amerika. 
Han  arbejdede  nu  som  Prædikant  paa  forskellige  Steder  i  Pennsylvania  til  1760,  da  han 
drog  til  New  England.  I  1762  kom  han  til  Rhode  Island  og  derfra  til  Broadbay  i 
Maine,  hvorfra  han  i  1770  med  otte  tyske  Familier  rejste  til  Brødrekolonien  Wachau  i 
det  fjerne  North  Carolina.  Disse  otte  Familier  hørte  til  et  større  Selskab  af  Protestanter 
fra  Pfaltz  og^Vurttemberg,  som  i  1738 — 39  landede  i  Broadbay,  hvor  de  grundede  Byen 
Waldsboro,  nævnt  efter  den  oprindelige  Ejer  af  Landet.  Disse  Pfaltzere,  som  i  Tysk- 
land tilhørte  den  lutherske  Kirke,  levede  i  lang  Tid  i  deres  amerikanske  Koloni  uden  at 
nogen  Præst  besøgte  dem,  for  Jørgen  Sølle  i  1762  fandt  Vej  til  dem  og  besøgte  dem  fra 
Tid  til  anden.  De  sluttede  sig  nu  til  Brodrekirken,  byggede  en  Kirke  og  kaldte  Sølle 
til  deres  Præst;  men  da  der  lagdes  dem  Hindringer  i  \^ejen  for  Udøvelsen  af  deres  reli- 
giøse Frihed,  og  Ejendomsretten  til  deres  Land  gjordes  dem  stridig,  foreslog  Solle  dem 
at  udvandre  til  North  Carolina,  hvilket  de  gik  ind  paa.  Paa  Kysten  af  North  Carolina 
led  de  Skibbrud,  men  naaede  omsider  over  Wilmington  til  Wachau,  fattige,  forkomne  og 
mange  af  dem  syge.  Det  var  i  1769,  at  denne  forste  Flok  fra  AValdsboro  ankom  til 
Wachau;  den  bestod  af  seks  Familier.  I  1770  kom  Solle  med  otte  Familier,  som 
allerede  nævnt. 

Da  man  ikke  havde  Plads  til  saa  mange  Nykommere  i  Salem,  besluttede  de  an- 
komne at  bryde  nyt  Land  og  grundede  Kolonien  Friedland,  som  blomstrer  indtil  denne 
Dag.  Allerede  i  1771  havde  de  ni  Huse  færdige,  og  i  1772  lagde  de  Grundstenen  til 
deres  Kirke,  som  indviedes  i  1775,  i  hvilket  Aar  Tyge  Nissen  blev  deres  Præst.  Han  var 
født  i  Gestrop  i  Holsten  (o:  Slesvig)  den  14de  Marts  1732.  Han  døde  i  Salem,  N.  C, 
den  20de  Februar  1789.  Om  han  var  gift,  er  mig  ubekendt.  Men  der  findes  Perso- 
ner af  Navnet  Nissen  i  Salem  og  Omegn  indtil  denne  Dag.  Johanne  Elisabeth  Nis- 
sen var  Lærerinde  ved  den  store  Pigeskole  i  Salem  i  1808 — 11,  da  hun  blev  gift  med 


DANSKE    I    BRODREKIRKEN   I   NORDAMERIKA 


55 


INIr.  Fries.      En  af  de  største  Forretninger  i  Winston-Salem,  X.  C,  er  "The  Spach  and 
Nissen  Wagon  Wqrks".''') 

Dermed  vender  vi  tilbage  til  Jørgen  Sølle,  som  følte  sig  overmaade  vel,  da  han  atter 
var  kommen  til  en  Brodremenighed.  Han  var  utrættelig  virksom  med  at  forkynde  Ordet, 
dels  paa  tysk,  dels  paa  engelsk  i  og  udenfor  Brødrekolonien.  Hans  Missionsrejser  strakte 
sig  over  en  stor  Del  af  North  Carolina  og  ind  i  Virginia.  Og  med  denne  travle  Virk- 
somhed blev  den  gamle  Ungkarl  ved  lige  til  sin  Død,  som  fandt  Sted  i  Salem,  N.  C, 
den  4de  Maj  1773.  Hans  Navn  holdes  endnu  i  ærefuld  Ihukommelse  af  det  Samfund, 
som  han   saa   trofast  tjente   gennem  mere  end  25  Aar.     Særlig  roses  han  som  den,  der 


KIRKEN   I    SALEM 

havde  Øjet  aabent  for  Vigtigheden  af  at  samle  Folk  i  ordnede  Menigheder,  og  ikke,  som 
i  Europa,  drive  Mission  og  saa  lade  dem,  man  iik  Indflydelse  paa,  søge  hen  hvor  de 
vilde."''''') 

4.    Clirlstian  Vedsted. 


Denne  Mand  var  fodt  i  Ribe  i  1720,  var  Student  fra  Danmark  og  "hørte  dl  en 
Gruppe  af  Studenter,  som  sluttede  sig  til  Brødrekirken  i  Aarene  1745 — 53",  som  det 
hedder  i  Brødrekirkens  Beretninger.  Han  er  vistnok  vunden  for  Herrnhunsmen  af  Jør- 
gen Sølle,  i  hvis  Selskab  han  havde  været  som  Student  i  Barby  og  paa  Rejsen  til  Ame- 
rika i  1753.      Vedsted  blev  sammen   med  Jo?-gen  iGeoi'g)  Christtaji  Fabricius  sendt  til 


*)    Se  Clkwell:     History  of  Wachovia,   Pag.  7G,  276,  340  og  347. 
**)    Clewell:     A-jif.  Skr.,  Side  204.      Jfr.  min  Ar-^tikiel  i  Kirkehistoriske  Samlinger,  5te  Række, 
2det  Bind,  Side    570. 


56  DANSKE   I   AMERIKA 


Missionsstationen  Gnadenhiitten  nord  for  Bethlehem  for  at  stadere  Indianernes  Sprog 
med  det  Maal  for  Øje  at  blive  Missionær  iblandt  disse.  Denne  St^ation  blev  den  24de 
November  1755  overfaldet  af  de  vilde  Indianere,  som  Englænderne  havde  ophidset  mod 
Missionærerne,  og  af  femten  Personer,  som  dengang  opholdt  sig  paa  Stationen,  blev  de 
elleve  myrdet,  medens  de  fire  paa  underlig  Vis  undkom.  Blandt  de  myrdede  var  den 
unge  Fabricius.  Vedsted  var  rejst  tilbage  til  Bethlehem,  før  Overfaldet  fandt  Sted. 
Dette  grusomme  Overfald  gjorde  et  voldsomt  Indtryk  paa  den  lille  Koloni  af  Brødre,  ikke 
mindst  paa  Vedsted,  hvis  Kammerat,  Fabricius,  var  blandt  de  myrdede,  og  hvis  mis- 
handlede, forkullede  Lig  man  fandt  ved  Hjælp  af  hans  trofaste  Hund',  som  ikke  vilde 
vige  fra  det.  Vedsted  skrev  over  de  myrdede  Missionærer  en  latinsk  Klagesang,  der 
endnu  gemmes  i  Arkivet  i  Bethlehem.  Vedsted  blev  nu  i  Bethlehem,  hvor  han  dels 
holdt  Skole  og  dels  gjorde  Tjeneste  som  Sekretær  for  Byens  Styrelse.  Han  døde  alle- 
rede i  1757. 

5.    Peter  Vorbasse. 

Denne  Mand,  hvis  Navn  sikkert  stammer  fra  Vorbasse  Sogn,  Slaugs  Herred,  Ribe 
Amt,  er  efter  hans  egen  Beretning  født  den  18de  Maj  1722  i  Jylland,  i  Koldinghus  Amt. 
Hans  Overgang  til  Brodrekirken  er  vistnok  ogsaa  en  Frugt  af  Jørgen  Solles  Virksomhed 
i  Ribe  og  Omegn.  Præsten  M.  L.  Bakke  i  Kolding  (1746 — 67)  var  ligeledes  en  Ven  af 
Herrnhuterne.*)  Nok  er  det,  Peter  Vorbasse  udvandrede  til  Menigheden  i  Tyskland  og 
kom  derfra  i  1753  til  Amerika.  Efter  sin  Ankomst  til  Bethlehem  blev  han  udset  til  at 
gøre  Tjeneste  ved  Møllen  og  Farmen  ved  Missionsstationen  Gnadenhiitten  (se  foran). 

Her  var  han,  dengang  Indianerne  hin  blodige  24de  November  1755  overfaldt 
Missionsstationen,  myrdede  dens  Beboere,  der  sad  ved  deres  Aftensmaaltid,  og  saa  satte 
Ild  paa  det  hele.  Peter  Vorbasse  undgik  at  blive  myrdet,  fordi  han  var  syg  og  som  saa- 
dan  opholdt  sig  i  en  anden  Bygning  paa  Stationen,  hvorfra  han  en  Stund  var  Vidne  til  det 
grusomme  Myrderi  af  værgeløse  Kvinder  og  Born.  Indianerne  havde  sat  en  Vagtpost 
ved  Døren  til  Huset,  hvor  Vorbasse  befandt  sig;  men  medens  han  var  optaget  af  de  andre 
Indianeres  Myrderi,  benyttede  Vorbasse  et  ubevogtet  Øjeblik  til  at  springe  ud  af  Vinduet 
og  langs  med  MahoningCreek  at  flygte  til  Bethlehem,  langtfra  nogen  let  Sag,  da  han  var 
meget  syg  og  Vejen  lang.  Imidlertid  naaede  han  Bethlehem  Kl.  7  den  næste  Mor- 
gen som  den  første  af  de  undkomne.  Efterremingen  om  Myrderiet  i  Gnadenhiitten  var 
dog  kommen  forud  for  ham. 

Vorbasse  blev  nu  i  Bethlehem  i  en  Del  Aar,  for  det  første  som  Hjælpevært  i 
Brødrekirkens  Hotel,  der  var  opfort  i  1745  og  bar  det  stolte  Navn  "The  Crown  Inn", 
vistnok  et  af  de  ældste  Hoteller  i  Amerika.  I  1760  blev  Vorbasse,  vistnok  ved  Lodkast- 
ning, som  dengang  var  almindelig  i  Herrnhuternes  Samfund,  valgt  til  første  Vært  i  det 
nye  Hotel  'The  Sun  Inn",  som  blev  færdigbygget  samme  Aar;  og  i  1762 — 65  assiste- 
rede han  sin  Afløser,  Jasper  Payne.  I  1765 — 67  bestyrede  han  Brødrenes  Kornmølle  i 
Bethlehem. 

I  April  1769  blev  Vorbasse  udset  til  at  gaa  til  New  Jersey,  hvor  Brødrekirken 
var  bleven  opfordret  til  at  anlægge  en  Koloni,  for  at  have  Opsigt  med  Opførelsen  af  det 
første  Hus.  I  denne  Koloni,  som  fra  først  af  kaldtes  "Greenland"  og  siden  "Hope",  var 
den  bekendte  danske  Møllebygger  fra  Bethlehem,  H.  C.  Christensen,  ogsaa  for  en  Tid 
i  Arbejde,  nemlig  ved  Opførelsen  af  en  Mølle,  som  tiltrak  sig  mange  berømte  rejsendes 
Opmærksomhed,   saaledes  blandt  andre    den   bekendte  franske   General   La    Fayette's. 


*)    Se  L,ujcdby:     Herrnhutismen  i  Danmark,  Side  101. 


DANSKE   I   BRØDREKIRKEN   I   NORDAMERIKA  57 


Denne  berømte  Mølle  drev  Vorbasse  en  Tid.  I  1771  drog  han  tilbage  til  Pennsylvania, 
hvor  han  var  med  til  at  bygge  det  første  Hns  i  den  By,  som  nu  bærer  Navnet  Nazareth, 
Og  her  blev  han  til  sin  Død  den  Ilte  September  1806,  da  han  altsaa  var  84  Aar  gam- 
mel og  havde  levet  i  Amerika  i  53  Aar. 

Den  Ilte  Juli  1758  blev  Peter  Vorbasse  gift  med  Anna  Marie  Schemel,  som 
døde  den  24de  April  1778  i  Nazareth.  Med  hende  havde  han  to  Sønner,  Josef  og  Peter. 
Gennem  Josef  Vorbasse  er  Slægten  forplantet  i  Amerika  indtil  denne  Dag.  Desværre  ser 
jeg  mig  her  kun  istand  til  at  nævne  Navnene  paa  de  forskellige  Led  i  Slægten:^) 

Josef  Warbasse  ægtede  Phehe  Hull.  Deres  Sønner  var:  1)  John  Schemlin 
Warbasse,  som  ægtede  Martha  Marie  Armstrong.  Han  døde  i  Lafayette,  New  Jersey, 
og  hans  Hustru  i  Newton,  N.  J.  De  havde  Sønnen  Thomas  Armstrong  Warbasse,  som. 
ægtede  Sara  Maria  Lewis.  T.  A.  Warbasse  døde  i  California  og  ligger  begravet  i 
Oakland;  hans  Hustru  døde  i  Mason  City,  Iowa.  Deres  Sønner  er  Edward  Warbasse, 
der  lever  i  Fort  Scott,  Kansas,  og  John  Lewis  Warbasse,  der  er  Juveler  og  Uhrmager  i 
Denison,  Crawford  Co.,  Iowa,  Veteran  fra  Borgerkrigen  og  en  vel  anset  Mand. 
2)  Broder  til  John  Schemlin  W.  var  James  Ry  er  son  Warbasse,  der  ægtede  Anria  Tuttle, 
og  levede  i  Sussex  County,  New  Jersey.  Deres  Søn  var  Joseph  Warbasse,  som  ægtede 
Delphine  Northrup.  En  Søn  af  sidstnævnte  er  Dr.  James  P.  Warbasse  i  Brooklyn, 
N.  Y.  Denne  Mand  er,  som  nævnt.  Slægtens  Historieskriver.  Hans  to  Brødre,  Charles 
og  Herbert  Warbasse,  er  Sagførere."^"^)  —  Endnu  skal  bemærkes,  at  Slægtens  Navn  i  tyske 
Kilder  skrives    Worbass".     Selv  skriver  den  sig  "  Warbasse''. 


I  Aaret  1754  ankom  et  Selskab  af  56  ugifte  Mænd  til  Bethlehem  under  Ledelse 

af  Gottlieb  Petzold,  deriblandt  følgende  Danske:    Jens  Colkier,  Detlef  Delfs,  Lawrence 

Nielsen,  Hans  Petersen  og  Niels  Mors.     Af  disse  har  vi  kun  nærmere  Oplysninger  om: 

'  Detlef  Delfs,  der  var  født  i  Holsten  i  1723  og  døde  ugift  i  Bethlehem  i  1795, 

hvor  han  havde  været  Skomager  og  Sygevogter. 

Niels  Mors,  født  1727  paa  Øen  Mors,  —  "nær  Jylland  i  Danmark",  som  det 
hedder  i  Brødremenighedens  Efterretninger,  —  arbejdede  paa  de  ugifte  Brødres  Farm  i 
Bethlehem,  hvor  han  døde  i  1777.  Tiden  for  hans  Ankomst  er  dog  ikke  angivet,  saa 
han  muhgvis  er  kommen  senere  end  1754. 

En  anden  Mand,  der  ogsaa  skal  nævnes  i  denne  Forbindelse,  er  Heinrich  Wilh. 
Schemes,  født  i  Urholdsen  (?)  i  1726  og  Søn  af  en  OfEcer.  For  at  undgaa  militær  Tje- 
neste i  Danmark  gik  han  til  St.  Croix  i  Vestindien,  hvor  han  blev  Mesterknægt  i^'-  Sla- 
vedriver) paa  en  Plantage.  Her  blev  han  kendt  med  Brødrekirkens  Missionær  Fred. 
Martin,  der  fik  stærk  Indflydelse  paa  ham.  Schemes  kom  første  Gang  til  Bethlehem  i 
1752,  men  gik  siden  til  Surinam  og  Jamaica,  hvor  han  hjalp  til  ved  Missionens  verdslige 
Gøremaal.     I  1775  kom  han  atter  til  Bethlehem,  hvor  han  døde  i  1777. 


/  Aaret  1761  i  Oktober  ankom  til  Bethlehem,  under  Ledelse  af  Nathanael  Sei- 
del,  en  meget  stor  Flok  Immigranter,  deriblandt  ikke  mindre  end  ni  ordinerede  Mænd. 


*)    Dr.  aiED.  jAiiES  Peter  Warbasse  i  Brooklyn,  New  York,  agter   at  udgive  en  "History  of  the 
Warbasse    Family    in    America",      i    hvilken    man    vil   kunne    finde    nærmere  Oplysninger    om 
Slægten  W. 
**)    Efterretningerne  om  P.  Vorbasse  og  hans  Efterslægt  skyldes  Breve  fra  Biskop  Levering  i  Beth- 
lehem, Pa.,  J.  L.  Warbasse  i  Denison,  la.,  samt  Dr.  James  P.  Warbasse  i  Brooklyn,  N.  Y. 


58  DANSKE   I    AMERIKA 


Rejsen  fra  Spithead  til  Sandy  Hook  varede  fra  4de  August  til  18de  Oktober.      Af  Dan- 
ske, som  var  med  paa  denne  lange  Rejse,   har  y\   udførlige   Efterretninger  om  følgende: 

1.    3Iagister  Anders  Christensen  Langgaard. 

(Hans  Autobiografi  findes  i  Aikivet  i  Emaus,  Pa.) 

A.  C.  Langgaard  var  født  den  10de  Marts  1712  paa  Hanstholmen  i  Jylland.  Hans 
Fader  saavel  som  hans  Forfædre  havde  alle  været  Sofolk.  Af  sine  Forældre  blev  han 
-opdraget  til  et  ordenligt  og  ærbart  Levnet,  men  han  havde,  siger  han,  'baade  paa  Land 
og  Sø  Lejlighed  til  at  se  det  naturlige  Menneskes  afskyeligste  Ondskab,  hvilken  jeg  dog 
altid  afskyede,  fordi  jeg  havde  en  bedre  Erkendelse." —  Han  ansaaes  derfor  for  et  mon- 
sterværdigt ungt  Menneske,  som  var  vel  lidt  af  alle.  Da  han  i  1721  for  forste  Gang 
gik  med  sin  Faders  Skib  til  Norge  for  at  vænnes  til  Søen,  havde  han  nær  sat  Livet  til, 
og  i  1723  var  han  atter  i  Livsfare  paa  Nordsøen.  Da  han  var  12  Aar  gammel,  havde 
han  et  mærkeligt  Drømmesyn  og  spurgte  sin  Moder,  hvad  hun  mente  om  det.  Hun 
svarede:  'Jeg  forstaar  det  ikke.  Vær  kun  rolig,  den  kære  Gud  elsker  dig,  du  vil 
blive  et  lykkeligt  Barn."  I  1728  var  han  atter  i  Livsfare  paa  Nordsoen  og  kom  derved 
i  stor  Forlegenhed  med  sig  selv.  Skibsfolkene  mente,  at  den  kære  Gud  vilde  be^  are 
dem  for  min  Skyld,  og  jeg  tæskte,  at  de  for  min  Skyld  maatte  gaa  under,"  siger  han.  I 
sit  14de  Aar  begyndte  han  med  Alvor  at  læse  i  Bibelen  og  kom  derved  til  at  se  flere 
Ting  i  et  andet  Lys.  Han  afskrev  en  Del  Bibelsprog,  som  han  havde  hos  sig  baade 
Dag  og  Nat,  for  at  han  altid  kunde  have  Guds  Vilje  for  Oje;  men  Uroen  i  hans  Sjæl 
blev  ved.  Han  klagede  sin  Nød  for  sin  Moder,  hvis  kæreste  Barn  han  var,  men  hun 
forstod  ham  ikke. 

Saaledes  blev  det  ved  til  1729,  da  han  følte  det  som  sin  Pligt  at  arbejde  for  at 
omvende  andre,  og  begyndte  ved  Tale  cg  Breve  at  formane  sine  Slægtninge.  For  at 
kunne  naa  hvad  han  attraaede,  mente  han,  at  h.in  maatte  studere,  men  da  han  allerede 
var  ældre  og  ikke  syntes  om  den  lange  Skolegang,  besluttede  hans  Fader  i  1730  at  sende 
ham  til  Undervisning  hos  Præsten  Thomas  Praemi  Hjardemaal.  —  Ved  Læsningen  af 
en  Bog  af  den  engelske  Puritanerpræst  Daniel  Dyke,  som  var  oversat  paa  dansk,  blev 
Langgaard  i  1731  saa  mægtigt  greben,  at  det  havde  styrkende  Indflydelse  ogsaa  paa  hans 
Studier,  som  han  drev  med  en  saadan  Flid,  at  han  allerede  i  1732  bestod  sin  forste  aka- 
demiske Eksamen  med  et  saadant  Udfald,  at  det  vakte  manges  Forundring,  da  man  ikke 
vidste  noget  Eksempel  paa,  at  nogen  i  saa  kort  Tid  havde  drevet  det  saa  vidt. 

Han  flk  nu  Lov  til  at  prædike,  men  var  ellers  Huslærer  for  Pastor  Praems  to 
Sønner  til  1734,  og  studerede  paa  samme  Tid  med  Iver  hebraisk  cg  Teologi.  I  1734 
tog  han  sin  2den  Eksamen,  og  fjorten  Maaneder  efter  indstillede  han  sig  til  teologisk 
Embedseksamen,  som  han  den  21de  Marts  1735  bestod  med  forste  Karakter. 

Biskop  Thestrup  i  Aalborg  ønskede  den  begavede  unge  Kandidat  til  Rektor  for 
Latinskolen  i  Nykøbing  paa  Mors  og  opfordrede  ham  derfcr  gennem  sin  Son,  Prof.  jur. 
Christian  Thestrup,  til  at  tage  Magistergraden,  hvilket  han  ogsaa  gjorde  den  20de  Au- 
gust 1735.  Han  havde  nu  opfyldt  Betingelserne  for  at  kunne  blive  Rektor.  Imidlertid 
døde  Biskop  Thestrup  ved  samme  Tid;  men  hans  Efterfølger,  Biskcp  Momme,  ud- 
nævnte Langgaard  til  Rektor  i  Nykøbing  i  1735.  Paa  Rejsen  fra  Aalborg  til  Nykøbing 
kom  Langgaard  i  den  største  Livsfare.  Han  skulde  nemlig  køre  en  god  Times  Tid  over 
Isen,  men  det  satte  ind  med  Taage,  saa  Kusken  i  Stedet  for  at  køre  mod  Land  korte  ud 
mod  den  aabne  Fjord,  til  Isen  brast  og  Hestene  faldt  igennem,  saa  de  kun  slap  derfra  og 
fik  dem  op  igen  med  yderste  Nød. 


DANSKE    I    BRODREKIRKEN    I    NORDAMERIKA  59* 

I  Nykøbing  blev  han  ved  en  evangelisk  Præst  kendt  med  Speners  og  Franckes 
Skrifter,  og  han  sluttede  sig  sammen  med  flere  ligesindede,  ikke  uden  Haan  og  Forføl- 
gelse fra  Modstanderes  Side.  Gennem  Biskop  Brorson  i  iValborg  iik  Langgaard  i  1738 
den  første  paalidelige  Beretning  om  Brødremenigheden,  som  han  syntes  særdeles  godt 
om.  —  I  1739  blev  Langgaard  af  Kong  Christian  VI  kaldet  til  Sognepræst  for  Klim., 
Thorup  og  Vust  i  Hanherred.  I  1740  blev  han  ægteviet  til  Afuia  Maria  Jesperseji, 
en  Præstedatter  fra  Tømmerby. 

Der  begyndte  at  komme  Røre  i  Langgaards  Menigheder,  og  dette  blev  ikke  min- 
dre, da  han  i  1741  fik  den  nidkære  Otto  Krogstrup  til  sin  Kapellan.  Krogstrup  paavir- 
kede Langgaard  i  herrnhutisk  Retning.  Det  gik  saa  vidt,  at  han  ved  Auktion  bortsolgte 
alle  sine  Bøger  undtagen  Bibelen.  Der  blev  nu  den  voldsoiiiste  Bevægelse  paa  Egnen, 
som  alt  tidligere  nævnt.  At  komme  nærmere  ind  herpaa,  er  imidlertid  ikke  her  Stedet. 
Kun  skal  vi  nævne,  at  i  April  1748  tog  Langgaard  sin  Afsked  for,  siger  han  selv,  "at  give 
Gud  Æren  og  frelse  mig  og  mine."  I  1749  forlod  han  Danmark  og  ankom  26de  Sep- 
tember s.  A.  med  Hustru,  to  Børn,  en  Tjenestekarl  og  to  Tjenestepiger  til  det  lille 
Herrnhut.  At  han  førte  saa  mange  Folk  med  sig  tyder  paa,  at  han  har  havt  nogen  For- 
mue. Sammen  med  sin  Familie  optoges  han  nu  i  Brødremenigheden,  hvor  han  fik  Em- 
bede som  Sygetrøster. 

1  1752  var  Langgaard  en  kort  Tid  i  Gnadenberg,  og  i  1753  kom  han  med  sin 
Familie  til  Niesky.  Her  døde  hans  Hustru  den  8de  Oktober  1755.  I  det  lykkelige 
Ægteskab,  som  derved  afsluttedes,  blev  født  tre  Børn,  af  hvilke  to  Døtre  overlevede 
Moderen.  De  kom  siden  til  Christiansfeldt  i  Sønderjylland,  hvor  den  ene  blev  gift. 
Efter  sin  Hustrus  Død  kom  Langgaard  til  Enkemændenes  Hus  i  Herrnhut,  hvor  han 
forblev,  indtil  han  i  1761  kom  til  Amerika. 

Straks  efter  sin  Ankomst  her  blev  han  ansat  som  Præst  i  Hebron  (nu  Lebanoii)^  Pa. 
I  Februar  1763  blev  han  i  Bethlehem  gift  med  en  Hollænderinde  fra  Gravenhaag,  Eli- 
s:ibeth  Sommers  (født  1729),  der  efter  sin  Faders  Død  var  kommen  til  Amerika  med  sin 
Tvioder.  I  dette  Ægteskab  fødtes  tre  Døtre,  af  hvilke  den  ene  overlevede  Faderen.  I 
1766  kom  Langgaard  til  Lancaster,  Pa.,  hvor  han  var  Præst  i  7/2  Aar.  Derfra  kom  han  i 
1773  til  Emaus,  hvor  han  forblev  til  sin  Død  den  21de  Marts  1777.  Han  tog  før  sin 
Død  den  kærligste  Afsked  med  sin  lille  Datter  og  med  sin  Hustru,  med  hvem  han 
havde  levet  saare  lykkeligt.  Langgaard  var  meget  afholdt  i  Brødrekirken  for  sin  hj ærte- 
li-e Forkyndelse,  sin  inderlige  Omhu  for  dem,  der  var  ham  betroet,  samt  for  sin  kriste- 
\\Z^  Færd  i  det  hele. 

Pastor  S.  H.  Gapp,  nu  Præst  i  Emaus,  som  har  forskaffet  mig  en  Kopi  af  Lang- 
gaards Biografi,  hvoraf  oven  anførte  er  et  kort  Uddrag,  skrev  til  mig:  Magister  Lang- 
gaard blev  begravet  Palmesøndag,  den  23de  Marts  1777.  Biskop  Ettwein  fra  Bethle- 
hem holdt  Talen  over  ham.  Beretningen  siger,  at  en  stor  Mængde  Mennesker  fra  nær 
og  fjern  var  tilstede  ved  Begravelsen.  Langgaards  Grav  indtager  en  fremtrædende  Plads 
paa  den  gamle  Brødrekirkegaard  i  Emaus.  De  der  kender  hans  Livshistorie,  dvæler  i 
Ærbødighed  ved  det  Sted,  der  gemmer  hans  Støv.  Følgende  Indskrift  findes  paa  hans 
Grav: 

ANDREAS  LANGGAARD, 

børn  Mart.  lOth  1712  in  North  Jutland, 

dep.  Mart.  21st  1777. 

Hans  Enke  drog  efter  hans  Død  til  Bethlehem,  hvor  hun  døde  i  1785.  —  Lang- 
araards  eneste  efterlevende  Datter  af  andet  Ægteskab,  Susa^ma  Elisabeth  L.,   var  Lærer- 


60 


DANSKE   I    AMERIKA 


inde  ved  Pigeskolen  i  Bethlehem,  til  hun  i  1792  blev  gift  med  Pastor  Samuel  Kramsch, 
Søn  af  en  luthersk  P'ræst  i  Schlesien,  hvor  han  var  født  i  1758  og  kom  i  1783  til 
Amerika.  Kramsch  blev  først  Lærer  ved  Drengeskolen  i  Bethlehem,  siden  i  Nazareth. 
I  1792  blev  han  kaldet  til  Præst  i  Hope,  N.  C,  og  i  1802  kaldtes  han  til  den  første 
Forstander  for  Brødremenighedens  Pigehøjskole  i  Salem,  N.  C.  Hans  Hustru,  der  roses 
som  en  saare  begavet  Kvinde,  der  selv  var  vel  kendt  med  Skolearbejde,  var  ham  heri  en 
ypperlig  Medhjælp.  Særlig  interesserede  de  sig  begge  meget  for  Botanik,  som  de  ogsaa 
søgte  at  give  de  unge  Piger  Interesse  for.  Kramsch  resignerede  som  Forstander  i  1806 
og  genoptog  sin  Præstegerning  i  Hope.      Her  fristede  han  den  tunge  Skæbne,  at  han  til- 


SALEM    PIGEHOJSIvOLE 


sidst  blev  ganske  blind,  saa  han  i  1819  maatte  nedlægge  sin  Præstegerning  og  bosatte  sig 
i  Salem,  N.  C,  hvor  han  dode  i  1824.  Han  ligger  begravet  paa  Salem  Kirkegaard.  I 
sit  Ægteskab  med  Susanna  Elisabeth  Langgaard  havde  han  to  Dotrc,  af  hvilke  den  æld- 
ste, Charlotte  Louisa  Kramsch,  var  Lærerinde  ved  Akademiet  i  Salem  fra  1814  dl  1837. 
Hun  blev  gift  med  Judge  Blickensderfer  i  Ohio.  —  Vistnok  en  Datter  af  hende,  Ellen 
Blickensderfer,  var  Lærerinde  ved  samme  Akademi  i  1852 — 55.  Hun  blev  gift  med 
Mr.  Starbuck.  Den  yngste  af  Samuel  Kramsch's  Dotre,  hvis  Navn  er  mig  ubekendt, 
var  ogsaa  en  Tid  Lærerinde  ved  Akademiet  i  Salem  og  blev  siden  gift  med  Pastor 
Charles  Anthony  van  Vleck,  en  i  den  amerikanske  Brodrekirke  meget  prominent  Mand, 
der  har  været  Præst  i  Salem,  N.  C,  og  Professor  i  Nazareth  og  Bethlehem,  Pa.^) 


O    Oplysninger  om  Mag.  Langgaards  Efterslægt  findes  i  Clewell's  axf.  Skrift,  Side  317  flg.  og 
Side  347. 


DANSKE   I    BRODREKIRKEN    I   NORDAMERIKA  61 


Det  vil  saaledes  ses,  at  baade  Mag.  Langgaard  og  hans  Kapellan,  Otto  Krog- 
strup endte  deres  Liv  i  Amerika,  og  at  deres  Slægt  her  i  Landet  forplantedes  kun  paa 
Spindesiden. 

2.    John  Arboe. 

(Hans  Selvbiografi  findes  i  Arkivet  i  Bethlehem.) 

The  eminently  capable  John  Arboe,"  som  Biskop  Levering  kalder  ham,  er  født 
i  Sørup  i  Angel  den  6te  Juli  1713.  Da  han  var  seks  Aar  gammel,  fik  han  de  sorte  Kop- 
per, der  tilredte  ham  saa  ilde,  at  han  blev  udygtig  til  alt  strængt  Arbejde.  Han  blev  der- 
for bestemt  til  Bogen,  og  allerede  da  han  var  15  Aar  gammel  blev  han  Hjælpelærer  ved 
den  Skole,  hvori  han  selv  havde  gaaet,  og  18  Aar  gammel  blev  han  Enelærer  i  en 
Landsbj'skole,  hvorfra  han  i  1737  blev  kaldet  til  Andenlærer  ved  den  tyske  Skrive-  og 
Regneskole  i  Flensborg.  I  1738  kom  en  Del  Studenter  fra  Slesvig  hjem  fra  Universi- 
tetet i  Jena;  disse,  sammen  med  en  af  Byens  Præster,  begyndte  at  holde  Opbyggelses- 
timer, ved  hvilke  mange  Mennesker  blev  opvakte.  I  Begyndelsen  gik  Arboe  ikke  med 
til  disse  Møder;  men  i  1739  blev  han  ved  en  Drøm  ledet  dertil.  Ved  samme  Tid  kom 
han  til  at  tale  med  Folk,  som  kendte  Brødremenigheden  og  havde  besøgt  Brødrekolonien 
Pilgerruh  i  Holsten.  Ligeledes  fik  han  flere  af  dette  Samfunds  Skrifter  sX  læse,  og  nu  • 
begyndte  han  at  prædike  for  Børnene  i  Skolen.  Som  Følge  deraf  blev  han  anklaget  for 
Konsistoriet  og  Magistraten,  ligesom  nogle  af  Byens  Præster  ivrede  mod  saadanne,  som 
havde  den  ny  Tro"  —  og  da  ikke  mindst  mod  Arboe.  —  Men  da  flere  af  Præsterne  stod 
paa  Arboe's  Side,  hvilket  ogsaa  var  Tilfældet  med  den  første  Borgmester,  opnaaede  Kla- 
gerne ikke  deres  Hensigt. 

Arboe's  Fader,  der  maatte  lide  meget  for  hans  Skyld,  erklærede,  at  han  ikke  mere 
vilde  anse  ham  for  sin  Søn.  Arboe  havde  stor  Lyst  til  at  gaa  til  Hermhut,  og  denne  Lyst 
forstærkedes  ved  Samtaler  med  Folk,  som  standsede  i  Flensborg  paa  Rejsen  fra  Herrn- 
hut  til  København.  Efter  megen  Vaklen  frem  og  tilbage  slog  han  op  i  sin  Bibel,  og  da 
hans  Øje  faldt  paa  Ezekiel  12,  2 — 4,  var  hans. endelige  Beslutning  fattet.  Han  sogte  nu 
om  Afsked  fra  sit  Embede,  hvilken  han  efter  mange  Vanskeligheder  ogsaa  fik  i  Begyn- 
delsen af  1742.  De  vakte  Præster  i  Byen  søgte  at  holde  ham  tilbage,  tilbød  ham  Plads 
i  deres  Hus,  vilde  skaffe  ham  en  bedre  Lærerplads  osv.  —  men  intet  hjalp:  Arboe  vilde 
til  Hermhut.  Da  han  var  færdig  til  Afrejsen,  blev  "Broder  Carl  Friederich",  der  var  paa 
Rejse  fra  Kobenhavn  til  Herrnhut,  af  Soldater  taget  til  Fange  udenfor  Flensborg.  Arboe, 
som  gjorde  alt,  hvad  han  kunde  for  at  faa  Carl  Friederich  fri,  maatte  af  den  Grund  op- 
sætte sin  Rejse,  saa  han  først  den  Ilte  September  1742  kunde  forlade  Flensborg,  og 
naaede  den  24de  s.  M.  til  Herrnhut.  Her,  hvor  han  i  saa  lang  Tid  havde  ønsket  at 
komme,  følte  han  sig  i  Begyndelsen  meget  ilde  tilmode,  hvilket  imidlertid  ved  Brødrenes 
kærlige  Omgang  snart  blev  anderledes. 

Fra  sin  Ankomst  til  Herrnhut,  indtil  han  i  1760  fik  Kald  fra  Menigheden  at  gaa 
til  Amerika,  gjorde  Arboe  Tjeneste  paa  flere  Steder  som  Lærer,  Sekretær  hos  Greve  Zin- 
zendorf.  Registrator,  osv.  Inden  Afrejsen  til  Amerika  blev  han,  den  16de  Februar  Lbl, 
ordineret  til  Diakon  i  Brødrekirken.  I  Bethlehem  blev  Arboe  Forstander  for  de  ugifte 
Brødre  og  som  saadan  tillige  Medlem  af  Opsynskollegiet.  I  1768  sogte  og  fik  han  Bor- 
gerret! Pennsylvania.  Han  døde  i  Bethlehem  den  Ilte  December  1772  som  ugift  Bro- 
der. Han  har  efterladt  sig  et  godt  Navn  i  Brødrekirken,  som  han  tjente  med  stor  Dyg- 
tighed. Arkivaren  i  Bethlehem,  Hr.  Robert  Rau,  som  har  skaffet  mig  en  Afskrift  af 
Arboe's  Biografi,  oplyser,  at  denne  var  halt  og  af  et  meget  heftigt  Gemyt. 


62  DANSKE   I    AMERIKA 


Arboe  ligger  begravet  paa  den  gamle  Brødrekirkegaard  i  Bethlehem,  Sektion  A, 
7de  Række,  Grav  No.  1.  I  samme  Sektion  og  Række  hndes  foruden  ham  følgende 
Danske:     Conrad  Harding,    Peter  Petersen,    Martin  Christensen  og  Christian  Vedsted.') 


3.    Amadeus  Paulinus  Thrane. 

Denne  Mand  har  ikke  efterladt  sig  nogen  Selvbiografi.  Det  ''Nachruf",  som 
blev*  forfattet  i  Anledning  af  hans  Død,  giver  følgende  Oplysninger  om  hans  Levnet: 
'Vor  kjære,  salige  Broder  blev  født  i  Aalborg  i  Jylland  den  21de  December  1718,  hvor 
h?.n  i  Aaret  1740  tillige  med  flere  Studiosis  blev  opvakt  og  kom  i  Forbindelse  med  de 
opvakte  Præster  paa  hin  Egn,  hvorved  den  kjære  Frelser  bragte  ham  til  Menigheden  i 
Wetterau  i  1743.  Han  blev  den  21de  Juni  1744  i  Herrnhaag  optaget  i  Menigheden, 
og  i  1745  gik  han  sammen  med  Menigheden  til  den  hellige  Nadvere.  Den  15de  Sep- 
tember 1748  blev  han  i  Herrnhaag  antaget  til  Akoluth  (o:  Medhjælper).  Han  tjente 
med  stor  Troskab  og  Naade  Børnene  i  Skolen,  baade  som  Opsynsmand  og  Lærer, 
indtil  han  den  6te  November  1749  drog  med  de  første  Seminarister  til  Barby.  I 
1750  kom  han  som  Chorhjælper  til  de  ugifte  Brødres  Chor  i  Herrnhaag,  og  blev  der,  til 
de  sidste  Brødre  forlod  Stedet.  I  1752  kom  han  søm  Chorhjælper  til  Gnadenfrey,  h\or 
han  tillige  hjalp  Præsterne  ved  Menighedens  Betjening,  og  nød  i  otte  Aar  baade  sit  Chors 
og  Menighedens  Kjærlighed.  Den  17de  December  1753  blev  han  i  Gnadenfrey  ordi- 
neret til  Diakon,  og  3die  Juli  1758  til  Presbyter.  Paa  sin  Aarsdag,  den  21de  December 
1760,  iik  han  Kald  til  at  gaa  med  Broder  Nath.  Seidel  og  hans  Selskab  til  Pennsylvania 
og  tjene  som  Præst  i  Bethlehem."  —  Saa  langt  hint  ''Nachruf". 

I  en  anden  Kilde  meddeles,  at  A.  P.  Thrane,  som  tog  Eksamen  fra  Aalborg 
Skole  i  1737,  var  Hører  og  Kantor  i  Aalborg  Skole  fra  1738  til  1748.')  Det  sidste  Aars- 
tal  maa,  saavidt  "Nachruf's  Opgivelse  er  rigtig,  være  en  Trykfejl  for  1743.  —  En  Maa- 
ned  efter  sin  Ankomst  til  Bethlehem  blev  Thrane  gift  med  Præsteenken  Ajifia  Maria 
Ben-zieji.  Hun,  der  var  født  i  1724,  var  en  Datter  af  Jacob  og  Anna  Neisser,  som  var 
med  til  at  grundlægge  Herrnhut,  og  havde  været  gift  siden  1744  med  Pastor  C.  T. 
Benzien,  med  hvem  hun  i  1754  kom  til  Amerika.  Hun  fødte  Thrane  en  Datter,  Ama- 
dea  Paulina  Thrane,  der  blev  født  i  Bethlehem  i  1763  og  døde  i  1772.  Thrane  virkede 
som  Præst  i  Bethlehem  til  sin  Død  den  19de  April  1776  og  var  ualmindelig  elsket  af 
Menigheden  for  sit  hjærtelige  Væsen,  sin  Dygtighed  som  Taler  og  Sanger  og  Iver  for 
Menighedens  Vel.  Biskop  Levering  omtaler  ham  som  "the  gifted,  eloquent  and  greatly 
beloved  preacher  and  associate  pastor".^)  Aug.  Schultze  siger  om  Thrane:  ''From 
that  3^ear  on  until  his  death,  he  was  the  eloquent  pastor  øf  .the  Bethlehem  Moravian 
congregation,  laboring  with  much  success  and  acceptance  among  old  and  young. 
He  was  also  a  member  of  the  Provincial  Board  and  much  interested  in  the  Indian 
mission."") 

Thranes  Hustru  overlevede  ham  til  1783.  —  Hans  Stedsøn,  Christia?i  Ludvig 
Be7izien  (død  1811),  var  en  af  Brødrekirkens  dygtigste  Præster. 

Thrane  var  af  Kirkens  Bestyrelse  udset  til  at  skulle  gøre  en  Visitationsrejse  til 
dansk  Vestindien,  men  han  døde  inden  denne  Rejse  kom  i  Stand.) 


1)  Se  Aug.  Schultze:  The  Old  Moravian  Cemetery,  Pag.  117—19.  —  2)  Se  Huxdrup:  Biogra- 
fiske Notitser  om  Aalborg  Skole,  2det  Hefte,  Side  16.  —  3)  History  6f  Bethlehem,  Pag.  -Hi. — 
4)  The  Old  Moravian  Cemetbry,  Pag.  120.  —  5)  Se  Lawaetz:  Brødrekirkens  Mission  i  Dansk 
Vestindien,  Side  68. 


DANSKE   I    BRODREKIRKEN    I   IICRDAMERIKA 


63 


4.    Mathias  Tommerup. 

Han  var  født  i  Holstebro  i  Jylland,  —  hvilket  Aar  kan  jeg  ikke  oplyse.  Han 
var  i  Danmark  oplært  som.  Klokkestøber  og  Gørtler.  Ved  sin  Ankomst  til  Bethlehem 
fik  han,  der  var  ugift,  sin  Bolig  i  de  ugifte  Brødres  Hus,  i  hvis  Kælder  han  anlagde  et 
Klokkestøberi.  Fra  dette  Værksted  udgik  flere  Klokker,  af  hvilke  enkelte  er  bevaret  til 
denne  Dag,  og  som  tillige  har  bevaret  deres  Mesters  Navn  fra  Forglemmelse.  Vistnok 
det  første  Arbejde,  som  udgik  fra  nævnte  Væ'rksted,  var  en  Klokke  til  de  ugifte  Brødres 
Hus,  der  gjorde  Tjeneste  som  Bede-  og  Madklokke.  Det  bestemte  Aar  for  denne 
Klokkes  Støbning  kan  ikke  angives.  Men  kort  efter,  nemlig  den  5te  April  1762,  var  han 
færdig  med  en  større  Klokke  til  Bethabara,  Brødrekirkens  Koloni  i  North  Carolina. 
Derefter  blev  Enkernes  Hus   i   Bethlehem  forsynet  med   en  lignende   Klokke   som  de 


BELC   HOUSE 


Ugifte  Brødres.  Den  29de  Juli  1768  støbte  han  en  Klokke  paa  236  Pund  til  Court- 
huset  i  Easton,  Pa.  Aaret  efter,  i  1769,  blev  han  færdig  med  en  Klokke,  som  først  synes 
at  have  været  brugt  i  Zionskirken  i  Allentown,  Pa.,  men  siden  i  mange  Aar  blev  brugt 
ved  Akademiet  i  Allentown.  Denne  Klokke,  der  bærer  Indskriften:  "Matt.  Tommerup, 
Bethlehem,  fuer  Leon.  Harbatel  n.  Salome  Berlin,  1769"  —  visnok  Givernes  Navne  — 
ejes  nu  af  Mr.  Joseph  Ruhe  i  Allentown,  som  købte  det  gamle  Akademies  Bygninger. 
Den  26de  Juli  1776  blev  Tommerup  færdig  med  den  Klokke,  der  menes  at 
være  den  sidste  som  er  udgaaet  fra  hans  Værksted.  Det  var  en  Omstøbning  af  en  min- 
dre Klokke  fra  1746,  som  voldte  ham  meget  Hovedbrud.  Efter  to  mislykkede  Forsog 
paa  at  sammensmelte  det  gamle  og  ny  Metal  Ij^kkedes  det  ham  tredie  Gang,  idet  han 
tilføjede  en  Del  Sølv.  Klokken  fremkom  nu  baade  fornyet  og  forstørret;  den  gamle 
vejede  nemlig  kun  116  Pund,  den  ny  derimod  228.  Denne  smukke  Klokke  hænger 
endnu  i  det  saakaldte  Bell  HrAise  paa  Church  Street  i  Bethlehem.      En  Række  af  Kvin- 


64  DANSKE   I   AMERIKA 


der  har  besørget  dens  Ringning  gennem  de  seks  Slægtled,  for  h\'ilke  dens  Toner,  der 
endnu  er  klare  og  smukke,  har  lydt.  Den  fortæller  endnu  Børnene,  naar  det  er  Tid  at 
gaa.til  Skole,  og  Organisten,  naar  Musikken  skal  begynde  i  'Kapellet,  ved  hvilket  den 
hænger.  I  næsten  hundrede  Aar  (1776 — 1871)  blev  den  brugt  som  "Quarter  Bell",  hvis 
'Toner  Kl.  11.45  fortalte  Arbejderne,  at  Middagsmaden  snart  var  færdig.  Denne  histo- 
riske Klokke,  der  altsaa  er  født  i  samme  Stat,  samme  Aar  og  samme  Maaned  som  de 
amerikanske  Koloniers  Uafhængighedserklæring  (1776)  er  den  mest  bekendte  af  den  — 
iøvrigt  barnløse  —  Mathias  Tommerups  "Børn",  et  af  de  mange  Vidnesbyrd  om  dansk 
Dygtighed  i  Amerika. 

Den  20de  September  1777  —  det  var  i  Revolutionskrigens-  urolige  Dage  — 
rømte  de  ugifte  Brødre  i  Bethlehem  deres  Hus,  og  en  Del  af  dem  drog  til  Brødrehuset  i 
Christiansbrunn,  Pa.  Blandt  disse  sidste  var  ogsaa  Mathias  Tommerup.  Og  her  døde 
han  som  ugift  Broder  den  22de  Februar  1778.  Grunden  til  at  Brødrene  forlod  deres 
Hus  var,  at  Kongressen  bestemte,  at  Hærens  Lazaret  skulde  vær  i  Bethlehem,  der  nu 
fyldtes  af  syge,  saarede  og  døende  Soldater. 

Saa  vidt  mig  bekendt  er  Klokkestøberiet  i  Kælderen  under  de  ugifte  Brødres  Hus 
i  Bethlehem  ikke  nogensinde  bleven  taget  i  Brug  efter  Tommerups  Død.') 


Fra  1761,  da  det  før  omtalte  store  Selskab  ankom,  hengik  temmelig  lang  Tid, 
før  der  kom  Danske  til  Bethlehem,  og  fra  nu  af  aftager  Indvandringen  fra  Europa 
kendeligt.  ^  Man  mærker,  at  den  første  stærke  Begejstring  for  Brodrekirken  er  ved 
at  tabe  sig. 

I  Aaret  ij8o  ankom  Jeppe  Niehefi,  der  var  født  i  Holsten  (o:  Slesvig)  25de  Ja- 
nuar 1726.     Han  drog  til  Salem,  N.  C,  hvor  han  døde  kort  efter  sin  Ankomst.~) 

/  jy86  ankom  til  Bethlehem  George  Ånder soji  Ising  (^:  Jørgen  Andersen  Ei- 
sing),  født  i  Frørup,  Slesvig,  i  1759.  Han  købte  en  Farm  i  Nærheden  af  Bethlehem, 
giftede  sig  med  Eva  Maria  Luc  kenbach  (født  1765,  død  1796)  og  døde  i  1831.^) 

Foruden  disse,  hvis  Ankomsttid  kendes,  kan  nævnes  følgende  Danske,  som  levede 
—  og  døde  —  i  Brødrekolonien  i  North  Carolina: 

Niels  Petersen,  som  i  1766  var  med  til  at  anlægge  Byen  Salem  i  North  Carolina. 
Han  førte  Dagbogen  og  hjalp  til  ved  Gudstjenesten. 

Jens  Schmidt,  født  paa  Sjælland  25de  Juli  1731,  var  ligeledes  med  ved  Grund- 
læggelsen af  Salem  i  1766,  og  dode  den  12te  Marts  1781.0  Muligvis  er  det  den  samme 
"Schmidt,  som  i  1759  fik  Lot  No.  23  i  Bethania,  N.  C.  —  Blandt  de  tolv,  som  i  Efteraaret 
1753  udsendtes  fra  Bethlehem  for  at  grundlægge  en  Koloni  i  North  Carolina,  nævnes 
"  Henrich  Feldhausen,  born  in  Holstein,  age  38  years,  a  Carpenter."") 

Blandt  Nykommerne  til  Bethabara,  N.  C,  nævnes  Mr,  and  Mrs.  Jonas  Nilson 
iÅ  1758).*')  Denne  Jonas  Nielsen  og  hans  Hustru  Margaret  kom  til  Bethlehem  i  1742.') 
Han  blev  siden  gift  med  Anna  Rosina  Tannenberger,  som  havde  været  gift  to  Gange 
iørf)  Maaske  er  Mary  Nielsen  fra  Nazareth,  født  1747,  død  1752,  en  Datter  af 
Jonas  Nielsen.^) 


1)  Se  HisTORY  OF  Bethlbhem,  Pag.  463,  Noten.  —  2)  Oplysning  af  Biskop  Rondthaler  i  Salem, 
N.  C.  —  3)  En  Datter  af  Jørgen  Eising,  Maria  Christine,  f.  1806,  var  gift  med  Henry  Goundie  og 
døde  i  1831.  —  4)  Oplysning  af  Biskop  Rondthai-ER,  jfr.  Clewell:  anf.  Skr.,  Side  88.—  o)  Cle- 
WELL,  Side  14. —  6)  Samme,  Side  57.-7)  Se  Leterikg:  Hist.  of  Bethlehem.  Side  167.  — 
8)  Samme,  Side  123.  —  9)  Se  Schultze:  anf.  Skrift  155. 


DANSKE    I   BRØDREKIRKEN    I   NORDAMERIKA  65 

Som  vi  har  set  i  det  foregaaende,  var  det  ikke  faa  Mænd  og  Kvinder,  der  i  Aare- 
nes  Løb  kom  fra  Europa  til  Amerika  som  Medlemmer  af  Brødremenigheden.  For  at 
kunne  befordre  disse  mange,  som  man  ikke  havde  Plads  til  i  Menighederne  i  Europa, 
havde  Samfundet  lige  siden  1743  sine  egne  Transportskibe,  som  betjentes  af  Mandskab, 
der  dels  var  Medlemmer  af  Brødrekirken,  dels  af  saadanne  som  uden  at  være  Medlem- 
mer var  Samfundet  hengivne.  Det  første  af  disse  Skibe  hed  " Little  Strenghf  og  var 
købt  i  England.  Det  førtes  af  Kaptajn  Garrison,  som  paa  Brødremenighedens  Vegne 
havde  købt  det.  Det  gjorde  sin  første  Rejse  i  1743.  Blandt  dets  Besætning  dengang 
fandtes  Ole  Bugge  og  John  Nelson,  vistnok  begge  to  Skandinaver.  "Little  Strenght" 
hlev  den  1ste  Maj  1744  taget  af  en  spansk  Kaper.  Det  blev  straks  besluttet  at  bygge 
et  nyt  Skib.  Dette,  som  fik  Navnet  " Irene'\  blev  bygget  af  John  van  Deventer  paa 
Staten  Island,  N.  Y.  "Irene"  —  som  fra  1748  da  det  var  færdigt,  til  1757  da  det  blev 
taget  af  en  fransk  Kaper,  gjorde  fjorten  Rejser  over  Atlanterhavet —  har  særlig  Interesse 
for  os  Danske  derved,  at  en  stor  Del  af  dets  Besætning  var  dansk,  ligesom  ikke  faa  af  dets 
Passagerer.  Da  det  den  4de  September  1748,  efterat  der  var  holdt  et  Kærlighedsmaal- 
tid  ombord,  gik  ud  paa  sin  første  Rejse  fra  New  York,  var  Christian  Jakobse?i  forste 
Styrmand,  Andreas  Schout  og  Martin  Christensen  Matroser.  Senere  var  der  flere  Dan- 
ske, der  gjorde  Tjeneste  paa  "Irene".      Om  disse  danske  Sømænd  kan  oplyses  følgende: 


1.    Christian  Jakobsen. 

Om  denne  Mand,  af  hvem  der  af  Grunde,  som  nedenfor  skal  anføres,  desværre 
ikke  eksisterer  nogen  Selvbiografi,  har  Biskop  Levering  oplyst,  at  han  var  født  i  Dan- 
mark i  1726.  Han  opholdt  sig  i  1748,  da  han  blev  Styrmand  paa  "Irene",  vistnok  mest 
i  Holland,  hvorfra  han  i  1745  kom  med  Kaptajn  Garrison  til  New  York.  Han  foer  med 
"Irene"  som  Styrmand  til  1755,  da  han  afløste  Nicolas  Garrison  som  Skibets  Kaptajn. 
Da  "Irene"  den  30te  November  1757  udfor  Kap  Breton  blev  taget  af  en  fransk  Kaper, 
kom  Jakobsen  tillige  med  Resten  af  Skibets  Besætning  en  Tid  i  Fangenskab  i  Louisburg. 
Men  den  15de  September  1759  naaede  Jakobsen  tilbage  til  New  York  rned  Skibet 
" Concord'\  som  han  førte  til  Kirkens  nye  Skib  ''The  Hope''  blev  færdig  i  1760.  Dette 
Skib,  der  var  bygget  i  New  Haven  under  Jakobsens  Opsyn  og  for  en  stor  Del  for  hans 
egne  Penge,  forte  han,  til  han  i  1766  trak  sig  tilbage  fra  Sømandslivet  og  bosatte  sig  paa 
sin  Ejendom  nær  Byen  Port  Richmond  paa  Staten  Island.  Det  var  paa  Hope"s  første 
Rejse  fra  Europa  i  1761,  at  Mag.  Langgaard,  John  Arboe,  A.  P.  Thrane  og  Mathias 
Tommerup  var  med  til  Amerika  (se  foran).  Paa  en  af  sine  Rejser  førte  Jakobsen  med  sig 
fra  London  den  første  Dampsprøjte,  der  kom  til  Bethlehem  i  1763,  og  som  nu  gemmes 
i  Missionsmusæet  i  Bethlehem. 

I  den  gamle  Kirkebog  i  Brødremenigheden  i  New  Dorp,  Staten  Island,  findes 
følgende  Optegnelser:  "Den  4de  Marts  1766  blev  Christian  Jakobsen  og  Anna  van 
Deventer,  efter  tre  Gange  forudgaaet  Tillysning,  forenede  i  Ægteskab  i  den  treenige 
Guds  Navn  af  Pastor  H.  Gambold  i  seks  Vidners  Nærværelse."  Altsaa  har  Jakobsen, 
samtidig  med  at  han  indtraadte  i  Ægteskab,  trukket  sig  tilbage  fra  Søen.  —  Den  ISde 
Januar  1782  blev  Chr.  Jakobsen  dødelig  saaret  af  en  engelsk  Soldat,  der  var  brudt  ind  i 
hans  Hus  for  at  stjæle,  og  som  J.  overraskede.  Han  døde  kort  efter  af  sine  Saar  og  lig- 
ger begravet  i  van  Deventernes  Gravsted  paa  Staten  Island.     Samme  Nat,  Jakobsen  blev 

Danske  i  Amerika — I— 1. 


66  DANSKE   I    AMERIKA 


skudt,  skete  der  Indbrud  i  Brødremenighedens  Præstebolig,  og  dens  Papirer  blev  stjaalne, 
hvilket  er  Grunden  til,  at  nøjagtige  Oplysninger  om  Jakobsens  Fodested  osv.  nu  savnes. 
Kaptajn  Jakobsen —  'the  able  and  experienced  seaman"  kalder  Biskop  Levering  ham  — 
var  en  i  Brødrekirken  meget  anset  Mand,  hvis  Navn  man  atter  og  atter  møder  i 
dens  Skrifter. 

Vistnok  en  Datter  af  J.,  Catharine  Jakobsen,  der  var  født  paa  Staten  Island  i 
1767,  blev  i  1790  gift  med  den  i  Brødrekirken  saa  bekendte  Dr.  Eberha^-d  Freytag,  der 
var  født  i  Halberstadt,  havde  studeret  Medicin  i  Barby  og  Halle,  og  Kom  til  Amerika  i 
1789.  Han  kom  til  Bethlehem  i  1790  og  praktiserede  der  som  Læge  i  56  Aar  til  sin 
Død  i  1846.  Catharine  Jakobsen,  der  døde  i  1795,  fødte  ham  to  Aar  forinden  en  Son, 
Clifistian  Daniel  Freytag,  der  altsaa  bar  hendes  Faders  Navn.  Denne  Søn,  der  var 
Købmand  i  Philadelphia  og  døde  i  1864,  ligger  ligesom  sin  Fader  og  Moder  begravet  i 
Bethlehem. O 

2.    Andreas  Sclioiit. 

Efter  hans  Autobiografi  i  Arkivet  i  Bethlehem. 

Denne  interessante  Personlighed,  hvis  Navn  i  tyske  Kilder  skrives  noget  forskel- 
lig, snart  Schout,  snart  Schaut,  og  en  enkelt  Gang  "Schaus"  (mon  hans  danske  Navn 
ikke  var  Skov  eller  Skaft?)  vil  vi  her  lade  selv  fortælle  om  sit  Livs  Hændelser:^) 

Jeg  er  fodt  12te  Maj  1700  i  København,  opdraget  i  den  lutherske  Religion,  og 
af  mine  Forældre  flittig  holdt  til  Gudsfrygt.  Særlig  prisede  min  Moder,  der  var  en  from 
Kvinde,  den  kære  Gud  for  mig,  hvilket  heller  ikke  blev  uden  Velsignelse  for  mitHjærte. 
Da  Pesten  rasede  i  København,^)  blev  jeg  sat  i  Lære  hos  en  Købmand,  men  mit  flygtige 
Væsen  og  store  Lyst  til  at  se  fremmede  Lande  lod  mig  ikke  længe  have  Ro  i  denne  Stil- 
ling. Jeg  besluttede  at  gaa  til  Søs,  og  avancerede  i  kort  Tid  til  Kaptajn,  men  gik  tillige 
i  Kompagni  med  min  Broder  som  Købmand.  I  Aaret  1728  gjorde  jeg  en  Rejse  til  Am- 
sterdam for  at  bane  mig  Vejen  til  lange  Rejser.  Min  Moder,  der  fik  Underretning 
herom,  søgte  ved  min  Tilbagekomst  paa  alle  mulige  Maader  at  afholde  mig  derfra,  men 
forgæves.  I  Aaret  1731  ophævede  jeg  Kompagniskabet  med  min  Broder,  gik  atter  til 
Holland  og  tænkte:  "Nu  er  jeg  en  fri  Mand!"  Jeg  kom  straks  i  et  Selskab,  der  i  kort 
Tid  gjorde  mig  saa  fattig,  at  jeg  saa  mig  nødt  til  at  tage  Tjeneste  som  Matros  paa  et 
hollandsk  Krigsskib.  Hollænderne  var  paa  den  Tid  indviklet  i  Krig,  og  mit  Skib  var 
bestemt  til  at  krydse  mod  Fjenden.  Vi  kom  i  Kamp  med  et  fjendtligt  Skib,  som  vi 
borede  i  Sænk.  Under  Kampen  lovede  jeg  den  kære  Gud  aldrig  mere  at  give  mig  paa 
en  saa  farlig  Rejse.  Men  jeg  var  næppe  kommen  i  Land,  før  jeg  havde  glemt  Faren;  og 
faa  Maaneder  efter  gik  jeg  som  Officer  med  et  andet  Krigsskib,  der  var  udkommanderet 
til  Middelhavet.'')  Paa  denne  Rejse  besøgte  vi  forskellige  Søhavne,  saasom  Gibraltar, 
Cadix,  Genua,  Lissabon,  Algier  osv.,  hvor  jeg  overalt  kun  saa  og  hørte  Ting,  som  stri- 
der mod  Menneskeligheden. 

Ak,"  tænkte  jeg,  "var  jeg  dog  bleven  hjemme." 

"Paa  en  Sørejse  i  1736 — 37  stiftede  jeg  Bekendtskab  med  den  bekendte  Kong 
Theodor,  i  hvis  Tjeneste  jeg  traadte  i  1738,  og  fik  Ansættelse  først  som  Overstyrmand, 
siden  som  Kaptajn  paa  et  Skib  paa  40  Kanoner,  der  var  bestemt  til  Korsika  med  Am- 


1)  Se  "HisTORY  OP  Bethlehem",  Sider  tinder  Christian  Jacobsen.  "Morayiax  Cemetery",  Pag. 
187,  250  og  260.  Desuden  er  brugt  skriftlige  Oplysninger  fra  Rt.  Rey.  J.  M.  Leyering  og 
Pastor  W.  H.  Oerter  i  Ne-w  Dorp,  Staten  Island.  —  2)  Se  min  Artikel  om  Schout  i  "Perso- 
NALHISTORISK  TIDSSKRIFT",  5te  Række,  3die  Bind,  Side  173  flg.  —  3)  o:  i  1711.  —  4)  HoKand 
havde  ved  de  Tider  Krig  med  Alarokko. 


DANSKE   I    BRODREKIRKEN    I   NORDAMERIKA  67 

m unition  og  siden  førtes  mod  Genueserne.  Det  hele  Foretagende  lob  af  uden  Frugt,  og 
jeg  kom  tilbage  til  Holland  med  et  uroligt  Hjærte,  overbevist  om  Nødvendigheden  af  at 
omvende  mig.*)  Men  disse  Tanker  slog  jeg  snart  af  Hovedet  og  gik  i  1740  med  en 
hollandsk  Eskadre  paa  fire  Krigsskibe  for  at  møde  en  ostindisk  Handelsflaade  og  hjælpe 
den  hjem. 

"Paa  denne  Ekspedition  rørte  den  forbarrnende  Frelser  mit  Hjærte,  saa  jeg  ansaa 
og  følte  mig  som  et  fortabt  Menneske  og  af  Angst  og  Uro  ofte  tænkte  paa  at  berøve 
mig  selv  Livet. 

Denne  Angst  og  Uro  blev  ved  hele  Sommeren  og  Efteraaret  indtil  jeg  den  18de 
December  i  nævnte  Aar  om  Natten  følte  en  saadan  guddommelig  Trøst  i  mit  Hjærte,  at 
jeg  blev  som  født  paany,  og  mine  Kammerater  undrede  sig  over  mit  glade  Væsen. 

I  1741  kom  jeg  tilbage  til  Amsterdam,  og  da  man  der  just  hvervede  Styrmænd 
for  den  russiske  Flaade,  tog  jeg  Tjeneste  paa  to  Aar  som  Overstyrmand  og  kom  samme 
Aar  i  Oktober  til  Rusland.  Otte  Dage  derefter  blev  mit  Skib  udkommanderet  mod 
Svenskerne,  og  vi  tog  to  smukke  Fartøjer,  hvortil  jeg  bidrog  det  meste,  hvilket  blev  An- 
ledning til,  at  jeg  om  Foraaret  1742  fik  Tjeneste  som  Overstyrmand  paa  Admiralskibet. 
Flaaden  blev  om  Vinteren  liggende  i  Reval,  hvor  jeg  blev  anvist  Kvarter  hos  en  Købmand 
ved  Navn  Carl  Dehn.  Da  jeg  traadte  ind  i  Stuen  spurgte  jeg  dem,  —  uden  at  vide  at 
der  boede  (Troes-) Søskende  —  om  de  gærne  vilde  optage  arme  Syndere  iblandt  sig.  De 
forbausedes,  og  en  af  dem  gav  mig  det  Svar:  'For  arme  Syndere  er  Frelseren  død." 
Hvilken  Kærlighedslue  der  opstod  i  mit  Hjærte  mod  disse  Søskende,  og  hvilken  Glæde 
jeg  følte  ved  at  træffe  Guds  Børn  i  en  saa  stor  Stad,  kan  jeg  ikke  beskrive.  Man  førte 
mig  derefter  sammen  med  de  ugifte  Brødre  Rubusch,  Benzien  og  Saalwåchter,  der  tog 
sig  hjærteligt  af  mig. 

I  Reval  indtraadte  jeg  i  1744  i  Ægteskab  med  Søster  Elisabeth  Jungblut,  der 
efter  sin  Nedkomst  elleve  Maaneder  senere  blev  hentet  hjem  af  sin  evige  Mand,  og  min 
lille  nyfødte  Datter  fulgte  snart  efter  hende. 

"I  Maj  1746  fik  jeg  ganske  uventet  min  Afsked.  Straks  aabenbarede  jeg  for 
Br.  Johann  Nitschmann,  der  opholdt  sig  incognito  i  Reval,  mit  Forsæt,  at  jeg  vilde  gaa 
til  Menigheden  (o:  i  Herrnhut),  hvortil  han  gav  mig  sin  Velsignelse,  og  jeg  tiltraadte 
da  min  Rejse  over  Amsterdam  til  Herrnhaag,  hvor  jeg  ankom  i  September  i  sidst- 
nævnte Aar,  til  min  store  Glæde." 

Saa  langt  gaar  Schouts  egne  Optegnelser.  Efterfølgende  Oversigt  over  hans 
senere  Liv  er  vedføjet  hans  Biografi  og  blev  vistnok  oplæstved  hans  Begravelse  i  Bethle- 
hem  i  1763: 

"I  Herrnhaag  havde  man  Betænkelighed  ved  at  holde  ham  dengang,  hvorfor  Br. 
Garrison  tog  ham  med  sig  som  Styrmand  til  Grønland;  og  da  han  samme  Aar  returne- 
rede til  Herrnhaag,  blev  vor  salige  Broder  optaget  i  Menigheden.  I  Maj  1748  kom  han 
for  første  Gang  sammen  med  So-Menigheden,  som  kom  her  til  Amerika  fra  Europa,  til 
den  hellige  Nadvere.  Fra  den  Tid  gjorde  han  sammen  med  Br.  Garrison  forskellige 
Rejser  paa  "Irene"  og  viste  altid  stor  Omhyggelighed  og  Troskab  i  sin  Tjeneste,  indtil 
han  i  1754  bad  om  Tilladelse  til  at  gaa  til  Bethlehem,  hvilken  han  ogsaa  fik.  Dog  gik 
han  endnu  i  1757  for  sidste  Gang  med  "Irene"  fra  New  York,  da  det  undervejs  blev 
opsnappet  af  Franskmændene,  og  han  samt  Br.  Jakobsen,  Schmaling  og  flere  blev  ført  til 


*)  "Kong  Theodor"  er  den  tyske  Æventyrer,  Baron  Theodor  Neiihof,  som  Korsikanerne  i  1735  ud- 
raabte  til  Konge  under  Navn  Theodor  I.  Schout  har  altsaa  været  i  dennes  Tjeneste  i  hans  sidste 
Regeringsaar,  idet  Theodor  I  i  1738  maatte  flygte  fra  Øen.  Theodor  døde  i  Fattigdom  i  England 
i  1746.     Hans  Gravskrift  er:  "Lykken  gav  ham  et  Kongerige,  men  nægtede  ham  en  Brødskorpe." 


68  DANSKE   I    AMERIKA 


Louisburg,  hvor  han  maatte  udstaa  meget,  indtil  denne  By  blev  indtaget  af  Englænderne, 
da  han,  efter  et  Fangenskab  paa  ni  Maaneder,  igen  blev  sat  paa  fri  Fod.  I  September 
1758  kom  han,  helt  uventet  men  til  alle  Søskendes  store  Glæde,  igen  til  Bethlehem. 
Anno  1759  gjorde  han  en  Rejse  til  Wachau  i  North  Carolina,  kom  Aaret  derpaa  til- 
bage med  Br.  Josef  (^'  Biskop  Spangenberg)  og  gjorde  samme  Rejse  endnu  engang,  nem- 
lig i  1762,  da  han  ledsagede  Graffs  og  deres  Selskab,  der  gik  til  Sos  dertil.  Han  kom 
tilbage  i  Oktober  samme  Aar,  men  faldt  snart  efter  i  en  heftig  Sygdom,  af  hvilken  han 
vel  kom  sig  men  kunde  ikke  komme  til  Kræfter  igen.  Dog  besørgede  han  endnu  som 
forhen  det  ham  paalagte  Embede  som  Fremdendiener"  (o:  Cicerone)  og  "Platzmajor" 
(Opsynsmand)  med  største  Troskab  og  respekteret  ikke  blot  af  sine  Søskende  men  ogsaa 
af  fremmede,  som  meget  beklage  hans  Bortgang.  Frelseren  og  Menigheden  var  han 
særlig  hengiven.  Den  2den  November  1763  lagde  han  sig  syg  til  Sengs  i  den  visse  For- 
ventning snart  at  blive  hentet  hjem,  og  udtalte  til  enhver,  der  besøgte  ham,  dette  salige 
Haab,  hvilket  ogsaa  gik  i  Opfyldelse  den  7de  November  Kl.  5  om  Eftermiddagen,  i 
hans  Alders  64de  Aar." 

Schout  ligger  begravet  paa  den  gamle  Brødrekirkegaard  ved  Bethlehem  i  Sek- 
tion A,  1ste  Række,  Grav  No.  10.  Ved  hans  Side  (i  No.  9)  ligger  Samuel  Johannes 
fra  Ceylon  i  Ostindien,  scm  var  den  første  der  blev  vunden  ved  Brødremenighedens 
Mission  paa  denne  O,  og  døde  i  Bethlehem  i  1763.''') 

Som  nævnt  i  hans  Personalia  var  Schout  i  Bethlehem  i  1754.  Fra  dette  Ophold 
fortælles  følgende  Begivenhed:  Byens  vise  Fædre  havde  bestemt,  at  der  skulde  bygges 
en  Baad,  som  kunde  fore  Koloniens  Produkter  ad  Flodvejen  til  Philadelphia  og  bringe 
saadanne  Varer  med  tilbage,  som  man  trængte  til.  Vejen  over  Land  var  nemlig  baade 
lang  og  besværlig  og  til  Tider  næsten  ufremkommelig.  Schout  og  en  anden  Sømand  fra 
"Irene"  ved  Navn  Peter  Brink  blev  udset  til  at  undersoge  Flodløbet  til  Philadelphia. 
Deres  Rapport  maa  have  været  favorabel.  Der  blev  nemlig  bygget  en  Fladbaad,  som 
Schout  og  Brink  tilriggede.  Da  denne  den  27de  September  løb  af  Stabelen,  fik  den 
Navnet  ''De7i  lille  Irene'^  og  der  holdtes  stor  Fest  i  Byen  i  den  Anledning.  Børnene 
blev  fri  fra  Skolen  og  alle  var  festklædte.  Baaden  lob  nogle  Smaature  op  og  ned  ad  Flo- 
den med  Byens  Honoratiores  og  alt  gik  saa  helt  udmærket.  Den  6te  November  sejlede 
"Den  lille  Irene"  til  Philadelphia  med  en  Ladning  Olie.  A.  Schout  var  Kaptajn.  Den 
16de  s.  M.  kom  Kaptajn  og  Mandskab  tilbage  til  Bethlehem  —  minus  Baaden.  Den 
var  ikke  kuldsejlet,  men  den  var  for  bred  til  at  kunne  føres  mod  Strømmen  op  til  Bethle- 
hem og  derfor  ladt  tilbage  i  Philadelphia  for  at  sælges.  Og  saaledes  endte  "Den  lille 
Irene"s  korte  Historie,  der  paa  sin  Maade  var  nok  saa  lærerig.^''')  Dens  nu  erfarne  Of- 
ficerer raadede  Fædrene  til  at  købe  en  fladere  Baad,  som  de  vidste  var  for  Salg.  De  lige- 
ledes erfarne  Byfædre  besluttede  at  leje  først  og  siden  købe.  —  Biskop  Levering  kal- 
der Schout  "one  of  the  most  useful  and  interesting  men  in  this  service,  3:  som 
Sømand.^^'^*) 

I  den  danske  Oversættelse  af  Cranz's  "Brødrehistorie"^  Side  577  flg.,  hedder  det 
om  Schouts  Fangenskab  efter  "lrene"s  Forlis  og  de  andre  Fangers  Udveksling:  "Den 
gamle  Broder  Schout,  en  af  mange  Rejser  forfaren  Styrmand,  blev  alene  tilbage  i  Louis- 
burg  for  hans  Svagheds  Skyld  og  nød  hos  nogle  Indvaanere  megen  Kærlighed  og  Ven- 
skab. Men  da  den  engelske  Flaade  belejrede  denne  Fæstning  blev  han  igen  sat  i 
Arrest,  og  til  mere  Sikkerhed  ført  af  et  Fængsel  i  et  andet,  hvor  han  formedelst  bestandig 


*)    Se  Schultzk:     Moravian  Cemetery,  Pag.  100. 
**)    HisTORY  OF  Bethlehem,  Pag.  287  flg. 
***)    Sammesteds,  Side  279. 


DANSKE   I    BRØDREKIRKEN    I   NORDAMERIKA  69 

Kanonering  var  i  stor  Livsfare.     Da  Fæstningen  var  bleven  indtaget  blev  han  sat  paa 
fri  Fod,  og  han  vendte  tilbage  til  Bethlehem." 

Endnu  kan  tilføjes,  at  Schouts  Afløser  som  "Fremdendiener"  eller  "visitors' 
guide"  i  Bethlehem  blev  hans  fordums  Kaptajn  Nicolas  Garrison  (1701 — 1781). 

3.    Just  Jensen. 

Just  Jensen  eller  Jost  Jmisen,  som  han  kaldes  i  tyske  og  amerikanske  Kilder,  er 
en  ikke  mindre  interessant  Personlighed.  I  hans  Testimonium",  som  gemmes  i  Arki- 
vet i  Bethlehem,  fortælles  følgende  om  hans  Livsførelse: 

'  Han  er  født  den  9de  Juni  1719  i  Kirkesognet  Kliim  i  Aalborg  Stift  i  Nørrejyl- 
land.    I  hans  spæde  Aar  tog  en  Moster  af  ham  og  hendes  Mand,  der  ikke  selv  havde 
Børn,  ham  til  sig,   opdrog  ham  i  Gudsfrygt  og  holdt  ham  flittig  til  Skole.     Da  han  blev 
ældre  kom  han  til  Sos,  og  siden  gik  han  gærne  hvert  Aar  som  Superkargo  for  sig  selv  og 
sine  Slægtninge  med  Skibe  til  Norge.      Om  Vinteren  plejede  han  at  holde  Skole.     Ved 
den  safige  Broder  Langgaards  Vidnesbyrd  —  denne  var  Præst  i  Sognet  —  blev  han  opvakt 
og  sluttede  sig  paa  det  nøjeste  sammen  med  denne  Broder  og  den  salige  Br.  Krogstrup. 
Da  der  kom  en  svær  Forfølgelse  over  Br.  Langgaard  og  Krogstrup,  blev  han  ogsaa  ind- 
viklet deri,   da  han  altid   aabent  tog  deres  Parti.      I  en  Tid  af  to  Aar  blev  han  af  den 
Grund  forfulgt  og  ofte  draget  for  Retten.      Da  denne  Forfølgelsestid  blev  ham  for  lang, 
kom  det  ham  engang  underen  Prædiken  for,  at  han  skulde  forfatte  et  Bønskrift  til  Kongen. 
Han  gik  straks  ud  af  Kirken  og  skrev  det  og  fik  tolv  andre  Beboere  i  Sognet  til  at  under- 
skrive det.      Han  viste  dette  Bonskrift  til  Brødrene  Langgaard  og  Krogstrup,   og  da  den 
førstnævnte  gærne  vilde,  at  nogle  Ord  i  det  skulde  forandres,  saa  holdt  den  sidste  bestemt 
paa,  at  hvert  Ord  skulde  forblive  som  det  var,   og  sagde:     "Det  er  ikke  Just,   der  har 
gjort  dette  Bønskrift,  men  den  kære  Frelser  vil  have  det  saaledes."     Br.   Jansen   over- 
gav sit   Bønskrift  til   Biskoppen,    om  hvem  det  var  bekendt,  at  han  stod  i  Naade  hos 
Kongen,   og  det  blev   meget  naadigt  optaget.      Men  Dommerne  paa  Egnen,  der  havde 
sat  Forfølgelsen  i  Gang,  blev  meget  vrede  da  de  hørte,  at  der  var  indgivet  et  Bonskrift. 
Endelig  kom  en  kongelig  Fiskal  og  undersøgte  Sagen,  hvorved  Broder  Jansen  blev  frikendt. 
Men  Brødrene  Langgaard  og  Krogstrup  forlod  Landet  og  drog  til  Menigheden  (o:  Herrn- 
hut).     Br.  Jansen  blev  ved  at  holde  Skole  i  Sognene  om  Vinteren,   indtil  der  ved  konge- 
hg  Forordning  blev  oprettet  en  ordenlig  Skole  paa  Egnen.     Biskoppen  vilde  gærne  an- 
sætte Jansen  ved  denne  Skole,   men  denne  kunde  ikke  beslutte  sig  til  at  tage  derimod. 
Under  hans  Tjeneste  i   Skolen  har  Frelseren  —  det  bevidnede  han  ofte  —  vist  ham 
megen  Naade,   og  han  havde  ofte  Lejlighed  til  at  være  bekymrede  Sjæle  til  Velsignelse; 
og  hans   daværende  hjærtelige   Forbindelse  med   Brødrene  Jens  Haven,    Peter  Haven, 
Niel  Søe  og  flere  har  han  ofte  med  Glæde  erindret  sig.*) 

"I  Aaret  1751  eller  1752  kom  han  til  Brødremenigheden  i  Holland  og  boede  i  de 
ugifte  Brødres  Hus  i  Zeyst,  indtil  han  blev  kaldet  til  at  tjene  som  Matros  paa  Irene", 
og  i  de  følgende  Aar  har  han  tjent  under  Kaptajnerne  Garrison  og  Jakobsen  paa  dette 
som  paa  andre  Skibe,  —  saaledes  som  det  er  vore  Søskende  her  vel  bekendt —  indtil  han 
fik  fast  Ophold  i  Bethlehem.  Her  tjente  han  i  nogle  Aar  som  Medhjælper  i  Gæstgiver- 
gaarden.     Den  19de  November  ægtede  han  sin  nuværende  Enke  og  overtog  selv  Gæst- 


■)  Jens  Haven,  bekeodt  som  utrættelig  Missionær  blandt  Eskimoerne  i  Labrador,  var  en  af 
Langgaards  Konfirmander,  født  i  Vust  23de  Juni  1724,  død  i  Hcrrnhut  i  1796,  efter  at  have 
været  blind  i  6  Aar.  —  Hans  Broder  Peter  Haven,  født  1720,  var  Missionær  i  Grønland  1758 
—1762.  —  røe  er  ukendt. 


70 


DANSKE   I    AMERIKA 


giveriet,  som  han  betjente  med  Flid  og  Troskab. —  Hans  Ægteskab  var  velsignet  med 
fire  Børn,  to  Sønner  cg  to  Døtre,  af  hvilke  en  Datter  endnu  er  hos  os,  hvis  Bevarelse  i 
Menigheden  laa  ham  meget  paa  Hjærte,   hvilket  han  ofte  bevidnede,   særlig  i  sine  sidste 


"THE    SUN    INN",   bygget  1758 
1763—1816 
1816—1851 

Dage.  —  Han  var  af  Naturen  hidsig  og  opfarende  men  kom  snart  til  Besindelse,  og  det 
var  hans  hjærtelige  Attraa  at  leve  Frelseren  og  Menigheden  til  Ære  og  ikke  til  Skam." — 
Hermed  har  vi  saa  hørt  Brødrenes  Beretning  om  Just  Jensen. 

Dst  var  i  en  saare  bevæget  og  for  Brødrekirken  meget  vanskelig  Tid,   da  Jensen 
var   Krovært  eller  Gæstgiver  i   "Solkroen"   {The   Sun   Inn)    i  Bethlehem.       Krigsluen 


i 


DANSKE   I   BRØDREKIRKEN   I  NORDAMERIKA  71 

brændte  højt  i  de  amerikanske  Kolonier  i  disse  Aar  (1771 — 1781),  og  Brødrekirken,  som 
aniaa  det  for  stridende  mod  Evangeliet  at  aflægge  Ed  og  føre  Krig,  var  mistænkt  for  at 
spille  under  Dække  med  Englænderne  —  ganske  vist  med  urette.  Men  en  ugrundet 
Mistanke  er  i  saadanne  Tider  tidt  ikke  den  mindst  farlige  at  leve  under.  Brødrekirken 
maatte  betale  ublu  Skatter  og  blev  fortrædiget  paa  alle  Maader. —  En  af  de  Mænd,  som 
bidrog  til,  trods  al  Mistarike,  at  skaffe  Bethlehem  et  godt  Navn  som  et  Sted,  hvor  rej- 
sende og  besøgende  kunde  være  visse  paa  at  finde  god  Bespisning,  hyggelige  Værelser, 
en  god  og  ren  Seng  samt  venlig  Behandling,  var  Just  Jensen.  Jost's  i  Bethlehem"  var 
et  Opholdssted,  som  i  de  Dage  var  kendt  viden  om,  ikke  blot  i  Pennsylvania  men  i 
Amerika  i  det  hele.  Man  maa  nemlig  huske  paa,  at  Philadelphia  dengang  var  at  anse 
for  Hovedstaden  i  Amerika —  Byen  hvor  den  første  Kongres  var  samlet,  hvor  Uafhængig- 
hedserklæringen blev  vedtaget  osv.  osv.,  og  at  Bethlehem  laa  paa  Ruten  til  Philadelphia, 
saa  en  Mængde  rejsende  kom  der  igennem  paa  Rejsen  til  og  fra  Philadelphia.  Men 
Jost"  var  rede  til  at  tage  imod  dem.  En  enkelt  forvænt  Gæst  kunde  vel  tale  om,  at 
Middagsmaden  han  fik  i  "Solkroen"  var  "bad";  men  saa  var  til  Gengæld  Aftensmaden 
"pretty  good".  Vinen  og  Punschen  var  ogsaa  "good",  men  Øllet  var  indifferent".  Men 
selv  ikke  en  dygtig  Kromand  kan  være  alle  tilpas! 

Meget  ofte  havde  Just  Jensen  højfornemme  Gæster  under  sit  Tag.  Saaledes  for 
Eks.  i  Januar  1779  de  ved  Saratoga  fangne  tyske  Officerer,  som  tjente  i  den  engelske 
Armé:  General  F.  A.  Riedesel,  hans  Hustru  og  tre  Børn,  og  noget  senere  en  Mængde 
Officerer  af  Riedesels  Korps,  deriblandt  en  Hr.  Ranzau.  En  af  Officererne  fandt  sin 
Hustru  i  en  af  de  unge  i  Bethlehem.  Af  fornemme  Amerikanere,  som  opholdt  sig  i 
"Solkroen"  i  Jensens  Tid,  skal  nævnes  Joseph  Reed,  Præsident  for  Philadelphia  Konven- 
tionen i  1775,  John  Bayard,  Konventionens  Ordstyrer,  David  Rittenhouse,  den  bekendte 
Astronom,  Statskasserer  for  Pennsylvania  o.  fl.  —  I  Juni  Maaned  1779  havde  Bethlehem 
Besøg  af  Lady  Martha  Washington,  ledsaget  af  over  tyve  amerikanske  Officerer.  Hun 
var  paa  Rejse  til  sit  Hjem  i  Virginia,  efterat  hun  i  flere  Maaneder  havde  opholdt  sig  hos 
sin  Mand  i  Lejren  i  Sommerset  County,  Pa.  Rimeligvis  har  Jensen  havt  Æren  af  at 
opvarte  denne  høje  Dame  det  Døgn,  hun  opholdt  sig  i  Byen.  Biskop  Ettwein  prædi- 
kede for  hende  paa  engelsk,  og  til  hendes  Ære  opvartede  Koret  og  Musikkorpset  med 
deres  bedste  Sang  og  Musik.     Hun   forlod    Bethlehem  vel  fornøjet  med  sit  Besøg.') 

Nogle  Aar  tidligere,  nemlig  i  1774,  havde  Jensen  Æren  af  at  opvarte  den  danske 

Generalguvernør  paa  St.  Croix,  Greve  Ulrich  Wilh.  Roepstorff  (1730 — 1821),  der  paa 
sin  Hjemrejse  til  Danmark  fra  Vestindien  besøgte  Bethlehem  og  siden  i  England  flere  af 
Brødremenighedens  Knudepunkter.  Greven  var  en  varm  Ven  af  Brødrene,^)  som  han 
var  vel  kendt  med  fra  deres  Mission  i  dansk  Vestindien. 

Under  Krigen  sank  de  amerikanske  Penge  overordenlig  i  Værdi  og  alle  Levnets- 
midler  steg  i  en  saadan  Grad,  at  man  forbausedes  ved  at  høre,  at  f.  Eks.  i  1779  betalte 
man  i  Bethlehem  125  Pund  Sterling')  for  26  Gallon  Altervin,  100  Pund  Mel  kostede 
20  Dollars,  og  i  amerikanske  Penge  forlangte  man  60  Pd.  Strl.  for  100  Pund  Mel,  og  20 
Pd.  Sterling  for  en  Gallon  Vin,  17  Pd.  Sterling  for  et  Pd.  The  og  80—90  Pd.  Sterling 
for  en  Bushel  Salt.')  Det  kan  derfor  ikke  undre  os,  at  Just  Jensens  Regninger  til 
sine  Gæster  under  saadanne  Forhold  maatte  løbe  højt  op,  og  at  Folk,  som  ikke  kunde 
eller  vilde  sætte  sig  ind  i  Forholdene,  klagede  over  at  de  var  for  høje.  Saaledes  maatte 
General  Riedesel  i  1780  betale  Jensen  $32,000  i  amerikanske  Penge  for  sit  Ophold  i 
"Solkroen",  hvor  han  havde  været  i  6  Uger  med  16  Personer  og  20  Heste.     General- 


1)    HisTORY  OF  Bkthlbhem,  Side  494  flg.  —2)  Sammesteds,  Side  433.  —  3)   1  Pd.  Sterling— $4.85. 
—  4)  HiSTORY  OF  Bethlehbm,  Sidc  4,94. 


72  DANSKE   I    AMERIKA 


inde  R.  klagede  ogsaa  bitterlig  over  den  i  hendes  Øjne  ublu  Pris.  Men,  som  sagt,  Lev- 
netsmidler  var  dyre,  og  de  amerikanske  Penge  daarlige  dengang.  I  Virkeligheden  var 
Priserne  efter  Forholdene  meget  moderate.  —  Vi  maa  visnok  give  Biskop  Levering  Ret, 
naar  han  siger:^'9  'Det  maa  forbause  os,  at  Jost  Jansen,  Værten  i  Bethlehem,  var  istand 
til  at  holde  Hotellet  gaaende  paa  den  Maade,  som  det  almindelig  beskrives  af  Gæsterne, 
og  saa  ofte  beværte  højtstaaende  Personer  paa  standsmæssig  Maade,  naar  man  ser  hen 
til,  hvor  vanskeligt  det  var  at  faa  fat  i  de  Ting,  han  skulde  bruge,  og  de  høje  Priser, 
der  maatte  betales."  —  Men  J.  J.  havde  ikke  sejlet  den  hoje  Sø  i  saa  mange  Aar  for 
ingenting! 

Men  mere  glad  end  ved  nogen  af  de  nævnte  hoje  Gæster  har  J.  J.  sikkert 
været  ved,  at  han,  efterat  han  i  Sommeren  1781  var  fritaget  for  at  være  Krovært,  kunde 
modtage  sin  gamle  Præst  og  Ven  fra  Vust,  Otto  Krogstrup,  i  sit  Hus  og  pleje  ham  i  hans 

Svaghed  "for  gammel  Kærligheds  og  Bekendtskabs  Skyld",   som  det  hedder . — 

J.  J.  var  ikke  nogen  ung  Mand,  da  han  blev  fritaget  for  sit  Arbejde  som  Vært  (62  Aar). 
Han  levede  endnu  i  ni  Aar,  døde  i  Bethlehem  i  1790  og  ligger  begravet  paa  Brødre- 
kirkegaarden  dér,  i  Nærheden  af  Pastor  Krogstrup,  i  Sektion  A,  3die  Række,  Grav  No.  25. 

Hans  Hustrus  Navn  var  Maria  Fischer.  Hun  er  formodenlig  en  Datter  af  TJio- 
mas  Fischer,  en  Hattemager  fra  Neustadt  i  Bayern,  som  kom  til  Bethlehem  i  1743  med 
sin  Hustru  Agyies,  og  døde  i  1784.  Naar  det  hedder,  at  J.  J.  havde  fire  Bom  med  sin 
Hustru,  da  passer  det  ikke  med  andre  Beretninger.  Af  Listen  over  dem,  der  er  begravet 
paa  Brødrekirkegaarden  i  Bethlehem,  ses,  at  i  1772  døde  en  to  Aar  gammel  Son,  Mathias 
Just  Jansen,  og  i  1777  en  tre  Aar  gammel  Søn,  Just  Jansen;  i  1769  døde  en  to  Aar 
gammel  Datter,  M.  Justina  Jansen,  og  i  1781  atter  en  to  Aar  gi.  Datter,  Elisabeth 
Jansen.  Dersom  der  altsaa  var  en  Datter,  som  overlevede  Just  Jansen,  maa  han  i  det 
mindste  have  havt  fem  Børn.     Om  hans  efterlevende  Datter  er  mig  intet  bekendt. 


Foruden  disse  mere  bekendte  Mænd  kan  endnu  nævnes  følgende  Danske,  som 
gjorde  Tjeneste  paa  Brødrekirkens  Skibe: 

Marti?!  Christensen,  født  i  Jylland  i  1719,  optoges  i  Brødremenigheden  i  Herrn- 
haag  i  1746,  tjente  som  Sømand  paa  Skibe,  der  gik  til  Grønland  og  Amerika,  og  døde  i 
Bethlehem  i  1751.  Formodenlig  er  han  en  af  de  mange  fra  Hanherred,  som  sluttede  sig 
til  Brødrekirken,  paavirket  af  Langgaard  og  Krogstrup. 

Hans  Nielsen  var  Matros  paa  ''Irene",  da  det  blev  taget  i  1757,  og  døde  i  fransk 
Fangenskab  i  Louisburg. 

En  Nordmand,  Peter  Petersen,  født  1728,  sluttede  sig  til  Menigheden  i  London, 
var  Matros  paa  Irene  og  døde  i  Bethlehem  i  1750. 

En  anden  Person,  der  ogsaa  hed  Peter  Petersen,  véd  vi  kun  dette  om,  at  han  var 
gift  med  Sarah  Robbins,  født  i  Philadelphia  i  1708.  Han  rejste  med  hende  til  New 
York,  hvor  han  forlod  hende  i  1770.  Hun  døde  i  1777  og  ligger  begravet  i  Bethle- 
hem.**) —  En  Slægtning  af  denne  Peter  Petersen  er  muligvis  Gerhardine  Petersen,  der 
var  født  paa  Long  Island,  N.  Y.,  i  1733  og  i  1774  blev  gift  med  Præsten  Daniel  Syd- 
rich.  Efter  hans  Død  blev  hun  Diakonisse  i  Enkernes  Kor  i  Bethlehem,  hvor  hun  døde 
i  1812.  —  Gertrude  Petersen  var  ogsaa  født  paa  Long  Island,  N.  Y.,   i  1720,  og  døde  i 


*)   HiiTORY  OF  Bethlehem,  Side  494. 
**)    Se  MoRAViAN  Cemetery,  Side  167. 


DANSKE   I    BRØDREKIRKEN   I   NORDAMERIKA  73 

Bethlehem  i  1803.  Hun,  der  i  1746  ægtede  Georg  Schneider  i  Bethlehem,  er  altsaa  en 
ældre  Søster  til  Gerhardine  Petersen,  og  muligvis  er  de  begge  Søstre  af  Peter  Petersen^ 
som  forlod  sin  Hustru. 


iattakø  MréhnmlBBwaf^ret  09  htvtB  Eft^rkommør^  t  Amerika. 

1.  Nikolaiis  Hejirik  Eberhard,  der  var  født  i  Kobenhavn  i  1723,  kom  i  1751,  den 
10de  December,  i  Folge  med  Biskop  Spangenberg  til  Bethlehem,  hvor  han  en  Tid  blev 
Forstander  for  de  ugifte  Brødre.  Den  19de  Januar  1754  blev  han  i  Bethlehem  af  Biskop 
Matthæus  Gottf.  Hehl  ordineret  til  Præst  for  Brodremenigheden  i  Oldmans  Creek  i 
New  Jersey,  hvor  han  blev  til  1769,  da  han  kom  til  Pachgatgock  i  Connecticut.^)  Paa 
dette  Sted  drev  Brødrekirken  Mission  blandt  Indianerne.  En  Tid  skal  E.  have  været 
Opsynsmand  ved  Brødrestiftelsen  i  Lititz,  Pa.  Pastor  A.  Beck  i  Lititz  har  meddelt  mig, 
at  E.  kom  til  Lititz  i  1759  med  det  første  Selskab  af  ugifte  Brødre  og  havde  Opsigt 
med  Opførelsen  af  Brodrehuset  der,  hvorhos  han  var  Menighedens  Tilsynsmand. 
Eberhard  giftede  sig  i  1764;  men  dermed  forsvinder  hans  Spor.  Kun  skal  her  gores 
opmærksom  paa,  at  i  Brødre  koloni  en  i  North  Carolina  nævnes  flere  Personer  af  Navnet 
Eberhard.  Saaledes  var  en  Miss  Caroline  Eberhard  Lærerinde  ved  Akademiet  i  Salem  i 
Aarene  1820-28,  siden  gift  med  Francis  Eder,  Missionær  blandt  Indianerne  af  Cherokee 
Stammen  i  1828-29.0  Miss  Mary  Everhardt  var  Lærerinde  ved  Akademiet  i  1867-70. 
Mr.  Lewis  B.  Eberhard  deltog  i  Borgerkrigen  paa  Sydstaternes  Side.)  Det  ser  derfor 
ud  til,  at  N.  H.  Eberhards  Efterslægt  er  at  søge  i  North  Carolina. O 

2.  Hen7'ik  Heller^  født  i  Ørslev  paa  Sjælland  i  1734,  var  Sejlmager  af  Profes- 
sion; blev  optaget  i  Brødremenigheden  i  Herrnhut  og  i  1773  ansat  som  Hjælpemissionær 
paa  Jamaica,  hvor  han  var  til  1781,  da  han  vendte  tilbage  til  Europa.  I  1787  blev  han 
sendt  til  St.  Thomas,  Vestindien,  som  Opsynsmand  paa  Missionens  Plantage.  Paa 
Grund  af  nedbrudt  Helbred  kom  han  i  1795  til  Bethlehem,  hvor  han  blev  Kok  i  de 
ugifte  Brødres  Hus,  og  her  døde  han  i  1799.  Mandens  Navn  skrives  i  amerikanske 
Kilder    'Hellert".     Navnets  danske  Form  er  brugt  her.)      Henrik  Heller  var  ugift. 

3.  Christimi  Frederik  Berg,  født  i  Jylland  i  1774,  sluttede  sig  til  Brødremenig- 
heden, blev  i  1802  udsendt  som  Missionær  til  Surinam  i  Sydamerika,  hvor  han  var  til 
1808.  I  sidstnævnte  Aar  blev  han  gift  med  en  engelsk  Dame,  Hanna  Tempest,  der  var 
født  i  Wyk,  Yorkshire,  i  1773.  I  1809  blev  Berg  og  hans  Hustru  udsendt  til  Missio- 
nen i  Vestindien  og  arbejdede  der,  paa  Antigua,  St.  Kitts  og  Barbados,  til  1825.  Berg 
fik  nu  Orlov  og  rejste  med  Hustru  og  Børn  til  Bethlehem  for  at  hvile  sig.  To  Uger 
efter  sin  Ankomst  her  dode  han  (1825),  og  ligger  begravet  paa  den  gamle  Brødrekirke- 
gaard.O  Med  sin  Hustru,  der  overlevede  ham  i  næsten  40  Aar,  i  hvilke  hun  levede  i 
Bethlehem  som  Enke  og  dode  i  1864,  havde  han  to  Sønner,  Josef  og  Charles  Berg,  af 
hvilke  den  første  særlig  interesserer  os  her. 

Josef  Frederik  Berg  Y2iX  født  paa  Antigua,  Vestindien,  i  1817;  uddannet  til  Præst, 
forlod  han  Brødrekirken  og  sluttede  sig  til  den  tysk-reformerte  Kirke  i  Amerika,  i  hvil- 
ket Samfund  han  blev  en  meget  fremragende  Mand.      Han  var  saaledes  i  længere  Tid 


1)  Meddelt  mig  af  Prof.  Hamilton  i  Bethlehem.  —  2)  Se  Clewell:  anf.  Skr.,  Side  200.—  3)  Samme- 
steds, Side  238  og  246.—  4)  I  "The  Old  Moravian  Cemetery",  Side  14-22,  nævnes  en  Enke  S. 
Eberhardt,  født  van  Yleck,  som  i  177G  blev  gift  med  Indianermissionær  B.  A.  Grube.  Muligvis 
var  denne  Kvinde  Enke  efter  N.  H.  Eberhard,  der  i  saa  Tilfælde  er  død  i  eller  før  1776.  —  5)  Mo- 
ravian Cemetery,  Side  139.  —  6)  Axf.  Skr.,  Side  129. 


74  DANSKE    I    AMERIKA 

Professor  ved  Seminariet  i  Mercersbur*^,  Pa.  og  siden  Præst  ved  den  forste  reformerte 
Kirke  i  Philadelphia.  Han  var  Dr.  theol.  og  en  Stridsteolog,  der  holdt  vaagent  Øje  med 
alt,  hvad  han  betragtede  som  'nye  Retninger"  baade  inden  for  sit  eget  Samfund  saavel 
som  udenfor.  Navnlig  var  han  en  skarp  og  dygtig  Modstander  af  den  romersk-katolske 
Kirke,  mod  hvilken  ikke  faa  af  hans  mange  Skrifter  er  rettet.  Saaledes  ''Lectures  on 
Romanism"  (1850),  "Oral  Controversy  with  a  Catholic  Priest"  (1843),  "Mysteries  of 
the  Inquisition"  (1846),  "Reply  to  Archbishop  Hughes  on  the  Doctrines  of  the  Pro- 
testants" (1850),  "Church  and  State,  or  Rome's  Influence  upon  the  Civil  and  Religious 
Institutions  of  our  Country"  (1851).  Desuden  skrev  han  "Papal  Rome",  "Voice  from 
Rome",  "Pope  and  Presbyterians"  (1844),  "Robe  of  Treves",  "Theology  of  Dens" 
(1840).  —  Men  indenfor  sit  e^et  Samfund  var  Dr.  Berg  en  bestemt  Modstander  af  den 
Retning,  som  er  bekendt  i  Amerikas  K-rkehistorie  under  Navnet  "The  Mercersburg 
Theology",  med  Mænd  som  den  senere  saa  bekendte  Kirkehistoriker,  Dr.  Philip  Schaf?^, 
Dr.  Nevin  og  Rauch  som  Ledere.  Da  Dr.  SchafF  i  1844  udgav  sin  Bog  "The  Principle 
of  Protestantism",  vaktes  der  en  voldsom  Bevægelse  indenfor  den  tysk-reformerte  Kirke, 
og  Dr.  Berg  bl.  a.  paastod,  at  nævnte  Skrift  indeholdt  Paastande,  som  stred  mod  Kirkens 
Lære.  Han  opfordrede  Synoden  til  ved  sit  næste  Mode  at  prove  de  nye  Lærdomme.  Og 
ved  Synodens  Møde  i  York,  Pa.,  i  Oktober  1845,  blev  de  nye  Lærdomme,  som  mange 
kaldte  dem,  diskuteret  i  hele  fire  Dage.  Denne  Diskussion  er  i  Amerika  kendt  under 
Navnet  Dr.  Schaffs  trial  for  Heresy".  Men  Synoden  gav  den  anklagede  Ret  i  alle  de 
Punkter,  som  var  fremført  imod  ham,  "Var  det  gaaet  anderledes,"  sagde  Dr.  Schaff, 
"vilde  jeg  straks  være  vendt  tilbage  til  Berlin."  —  Men  dermed  var  Striden  om  "The 
Mercersburg  Theology"  kun  begyndt,  og  det  varede  længe  inden  den  kom  til  Ende.^') 

Dr.  Berg  døde  i  Princeton,  N.  J.,  20de  Juli  1871.  Han  var  gift  med  en  Datter 
af  den  tysk-reformerte  Præst,  Thomas  Pomp,  der  ogsaa  var  af  gammel  herrnhutisk 
Slægt.'^''0  Om  Dr.  Berg  har  havt  Forbindelse  med  sin  Faders  Fodeland  og  forstod  det 
■danske  Sprog,  er  mig  ubekendt,  men  det  er  vel  kun  lidet  rimeligt,  da  han  allerede  i 
Drengeaarene  mistede  sin  Fader. 

4.  Thomas  Langballe,  fodt  i  Thisted  4de  Januar  1762,  blev  i  1787  af  Brødre- 
kirken  sendt  som  Missionær  til  Surinam  i  Sydamerika,  hvor  han  arbejdede  i  mere  end 
33  Aar.  Han  havde  lært  Uhrmagerhaandværket,  og  det  var  hans  Hensigt  at  have  dre- 
Tet  sit  Haandværk  og  derved  været  Missionen  til  Hjælp,  men  han  blev  snart  brugt  som 
Prædikant.  Langballe  var  flere  Gange  paa  Besog  i  Bethlehem,  Pa.,  saaledes  i  1805,  da 
han  blev  gift  dér  med  sin  anden  Hustru,  —  den  forste,  Maria  Ester  Wade,  Enke  efter 
Missionær  Oertel,  var  død  i  1802.  Hans  anden  Hustru  hed  Hannah  Warner  og  var 
født  i  1771  i  Gnadenhiitten,  Pa.  Hun  døde  allerede  i  1806  og  snart  efter  hendes  lille 
Datter.  I  1807  blev  L.  gift  med  Gertrud  Maria  Lorenzen  fra  Christiansfeldt.  Denne 
hans  tredie  Hustru  døde  i  1818.  I  1821  var  L.  atter  paa  Besøg  i  Bethlehem,  og  nu  var 
lian  kommen  for  at  blive  i  Amerika.  Han  blev  Menighedshjælper  i  Lititz,  Pa.,  i  1821, 
valgt  dertil  ved  Lodtrækning.  Han  betjente  dette  Embede  til  1824,  da  han  drog  til 
Bethlehem  med  sin  fjerde  Hustru,  LIaria  Salome  Meinung,  som  han  blev  gift  med  den 
7de  Marts  1822.  —  Langballe  dode  i  Bethlehem  den  13de  Februar  1826  og  ligger  begra- 
vet paa  den  gamle  Brødrekirkegaard  dér.  Langballe,  hvis  Fader  døde  som  Præst  i 
Vester- Vandet  ved  Thisted  i  1773,  roses  som  en  dygtig  Missionær  og  saare  samvittig- 
hedsfuld og  hæderlig  Mand.  Han  døde  uden  at  efterlade  sig  Børn.  Hans  Enke,  som 
var  født  i  1779  i  Salem,  N.  C,   var  den  første  kvindelige  Lærerinde  ved   Akademiet  i 


')    Se  Di'BBS:  History  of  the  German  Reformcd  Church,  Side  375. 
•=)    fe  He   rixgshow:  Dictionary  af  American  Biography,  fide  106. 


DANSKE   I   BRØDREKIRKEN    I   NORDAMERIKA 


75 


Saiem  fra  1804  til  1807.  Efter  Langballes  Død  blev  hun  gift  med  J.  C.  Ebbeke  i 
Schoneck,  Pa.  Ogsaa  ham  overlevede  hun  og  blev  nu  Forstanderinde  for  Enkernes  Hus 
i  Bethlehem^  hvor  hun  døde  i  1862.^) 

5.      Sarah  Moller,   født  i   Frørup  i  Nordslesvig  i  1761,   blev  i  1794  gift  med 
Georg  Zorn,  der  udsendtes  som  Missionær  til  St.  Croix  i  1795,  men  døde  1ste  Januar 
1807.     I  dette  Ægteskab  blev  Sarah  Møller  Moder  til  Jakob  Zorn,  der  fik  sin  Uddan 
nelse  paa  Brødrekirkens  teologiske  Seminarium  i  "Nazareth  Hall",  hvor  bl.  a.  den  neden- 
for nævnte  J.  C.  Jakobsen  var  hans  Lærer.) 

Jakob  Zorn  blev  siden  en  megst  berømt  Missionær  paa  Jamaica,  men  døde  alle- 
rede i  Maj  1843,  y2  Aar  for  sin  Moder,  og  efterlod  sig  tre  Børn.^)  Af  disse  skal  her 
nævnes  en  Søn,  Joseph  Theophilus  Zorn,  født  i  Fairfield,  Jamaica,  i  1841.  Han  gik  i 
Skole  i  Nazareth,  Pa.,  og  fik  sin  teologiske  Uddannelse  i  Bsthlehem,   hvorfra  han  gik  til 


ENKERNES  HUS  I  BETHLEHEM. 


Jamaica  som  Missionær.  Herfra  kaldtes  han  i  1877  til  Forstander  for  det  store  kvinde- 
lige Akademi  i  Salem,  N.  C.  Med  ham  som  Forstander  begyndte  en  ny  Tid  for  nævnte 
Akademi,  sorn  han  omdannede  til  en  Skole,  svarende  til  Nutidens  Fordringer.  Zorn 
resignerede  fra  denne  Post  i  1884,  var  en  Tid  Medforstander  for  Skolen  i  Nazareth, 
kom  siden  til  en  Skole  i  Saratoga,  New  York,  forlod  Brodrekirken,  lod  sig  ordinere  i  den 
episkopale  Kirke,  og  levede  i  1902  som  Episkopalpræst  i  Ticonderoga,  New  York.O  — 
Efter  Georg  Zorns  Død  giftede  Sara  Møller  sig  i  1809  med  Joha7i  Kitmmer,  Smed  og 
Missionær  paa  St.  Croix.  Ogsaa  ham  overlevede  hun  og  sad  efter  hans  Død  (i  1813) 
Enke  i  30  Aar,  i  hvilken  Tid  hun  levede  i  Bethlehem  og  var  Forstanderinde  for  Dia- 
konisserne.    Hun  døde  i  Bethlehem  i  1843,  82  Aar  gammel.  ) 

1)  Se  Vahl:  Missionstidsskrift  1893,  Side  163  flg.  Old  Moravi.vn  Cbmktbry,  Side  127  og  213.— 
2)  Se  HisTORY  OF  Bbthlkhbm,  Side  593.  —  3)  Jakob  Zorn  var  gift  med  Carolinb  Renato  Sib- 
WBRS,  født  1807,  der  døde  i  Bethlehem,  Pa.,  i  1862.  Hun  var  en  Datter  af  Henrik  Siewers,  Mi- 
sionær  paa  St.  Thomas,  Vestindien.  Han  døde  i  1825  i  Nazareth,  Pa.  —  4)  Se  Clkwell:  Anf. 
8kr.,  Side  331—32.  —  5)  Ol©  Morayian  Cbmetery,  Side  178. 


76  DANSKE   I   AMERIKA 


6.  Karste7i  Peterseji  siges  at  være  født  i  "Wiehburg  ved  Flensborg"  i  1796,  )  men 
dette  Aarstal  maa  være  urigtigt,  —  hvordan  det  saa  forholder  sig  med  Wiehburg"  — 
thi  Manden  siges  at  have  missioneret  blandt  Indianerne  i  Nordamerika  fra  1807  til  1814; 
altsaa  skulde  han  være  bleven  Missionær  da  han  var  elleve  Aar!  Vist  er  imidlertid,  at 
K.  P.  i  1807  blev  Missionær  blandt  Creek-Indianerne  i  Oochgelogy  ved  Flint  River, 
Gordon  County,  Georgia,^  sammen  med  Christian  Burghardt  og  J.  F.  Holland.  I  en 
anden  Kilde  hedder  det,  at  denne  Mission  havde  særlig  store  Hindringer  at  kæmpe  med. 
Det  hedder  i  Missionens  Dagbog,  at  Petersen  og  Burghardt  ikke  aabenlyst  turde  give  sig 
selv  ud  for  Missionærer.  Derfor  nedsatte  de  sig  som  almindelige  N\byggere  og  gjorde 
sig  Venner  med  Indianerne,  der  kom  og  besøgte  dem,  naar  de  arbejdede  i  deres  Værk- 
sted eller  i  Haven.  Af  og  til  holdt  de  religiøse  Møder,  hvor  Indianere  var  tilstede. 
Efter  en  Tid  blev  Missionærerne  syge  af  Feber  og  laa  til  Sangs  i  flere  Uger.  De  hivde 
en  trofast  Ven  i  Indianeragenten,  Col.  Hawkins,  der  skaffede  dem  et  Hjem  og  til  Tider 
ogsaa  Fødemidler,  hvilke  deres  Sygdom  hindrede  dam  i  salv  at  skaffe.  Da  led  saa  for- 
færdeligt, at  Lægen  fra  Brodrekolonien  i  Salem,  Dr.  Shuman,  maatte  rejse  til  deres  Sta- 
tion og  blive  der  en  Tid  for  at  tilse  dem.  Trods  al  denne  Anstrængelse  og  Lidelse 
maatte  Missionærerne  forlade  deres  Station,  da  der  var  udbrudt  Strid  mellem  Indianerne 
og  de  hvide  Baboere,  og  dermed  opgive  Missionen.)  —  Hvad  der  siden  blev  af  Petersen, 
er  mig  ikke  bekendt.  Jeg  antager,  at  han  er  den  C.  Peterson,  som  var  gift  m.ed  Agnes 
Susanne  Praezel,  Lærerinde  ved  Akademiet  i  Salem  1805 — 16.  Hun,  der  tilhørte  e:i  i 
North  Carolina  meget  anset  Herrnhuterfamilie,  er  formodenlig  den  samme  som  Susan 
E.  Peterson,  der  i  1822  var  med  til  at  danne  "Salem  Female  Missionary  Society",  der 
havde  til  Opgp.ve  at  missionere  blandt  Negrene  —  et  Selskab,  der  bestaar  indtil  denne 
Dag.O  Muligvis  er  Theresa  Petersoii,  Lærerinde  ved  samme  Akademi  1838 — 59,  Hen- 
rietta Peterson,  Lærerinde  1842 — 43,  samt  Maria  Peterson,  Lærerinde  1857 — 59,  Døtre 
af  Karsten  Petersen  og  xA-gnes  Susanne  Praezel.  —  Henrietta  P.  blev  gift  med  en  Mr. 
Frebele,  og  Maria  P.  med  Mr.  Transon.  En  yngre  Henrietta  Peterson  var  Lærerinde 
ved  Akademiet  1891—93.') 

I  en  Liste  over  Mænd  fra  Salem,  Winston  og  Omegn,  der  gjorde  Tjeneste  som 
Soldater  i  Borgerkrigen  (1861 — 65),  nævnes  William  Peterson  og  Edward  Peterson. 
Edward  P.  var  gift  med  Martha  Vogler,  Lærerinde  ved  Salem  Akademi  1866 — 67.*^^) 
Der  er  for  mig  ingen  Tvivl  om,  at  alle  disse  Peterson'er  er  Efterkommere  af  Karsten  P. 

I  Emaus,  Pa.,  ligger  begravet  —  paa  samme  Kirkegaard  som  Mag.  A.  Lang- 
gaard —  Joha7ines  G.  H'åyer,  født  1782  i  Wannerup"  (o:  Vamdrup).  H.  var  Missio- 
nær i  dansk  Vestindien  1811 — 20.  (Se  Lawaetz:  "Brødrekirkens  Mission  i  dansk  Vest- 
indien", Side  129.) 

®a  iianBkf|3(ist^  Utskø^ip^r  t  Srdir^ktrkptt  t  Amerika  * 
t  b^t  19b^  Aart|uitbiTb^. 

L    John  Christian  Jacobson. 

En  af  de  Præster  i  Danmark  i  det  18de  Aarhundrede,  som  stillede  sig  særlig  ven- 
ligt til  Herrnhutismen,  var  Mag.  Rudolph  Simonsen  von  der  Heide  i  Nyborg  (1758 — 
1785),   der  var  gift  med  en  Datter  af  Præsten  Preben  Schiøtt  i  København,  der  var  en 

1)  Se  Løgstrup:  Missionshaaadbog,  Side  340.  —  2)  Hamtlton:  History  ofMoravians,  Side  482. — 
3)  Clewell:  History  of  Wachovia,  Side  201 — 02.  —  4)  Sammesteds,  Side  207  og  347.  —  5)  Sam- 
mesteds, Side  347  flg.  —  6)  Clewell:  anf.  Skr.,  Side  248. 


DANSKE   I   BRØDREKIRKEN   I   NORDAMERIKA 


77 


erklæret  Ven  af  Brødremenigheden.  Blandt  de  mange,  som  Mag.  Heide  ved  sin  For- 
kyndelse fik  stærk  Indflydelse  paa,  var  Skomagersvend  Jens  Jakobsen  fra  Køge,  om  hvem 
det  hedder:  'Allerede  i  de  yngre  Aar  blev  han  i  Nyborg  vakt  ved  Pastor  Heide."  Jens 
Jakobsen  blev  siden  en  utrættelig  Arbejder  i  Brødremenighedens  Tjeneste  i  Dan- 
mark, hvor  han  i  flere  Aar  havde  sit  Hjem  i  Skjerji,  hvor  han  var  Societetsforstander, 
og  hvorfra  han  besøgte  de  vakte  Kredse  over  det  meste  af  Jylland,  og  gav  Indberetning 
om  sine  Rejser,  der  er  bevaret  indtil  denne  Dag.  Jakobsen  boede  fra  1795  i  Skjern 
i  mange  Aar,  hvor  mange  kan  jeg  ikke  oplyse.*)  Det  er  med  en  Søn  af  denne 
Mand  vi  her  skal  beskæftige  os.  Angaaende  denne  Søns  Levnet  maa  vi  henholde  os  til 
amerikanske  Kilder: 

''John   Christian  Jakobsen  er  født  i  1795  i  Burkal  ved  Tønder,  Hertugdømmet 
Slesvig,  i  Danmark.     Hans  Fader,   der  var  Arbejder  i  Diaspora'ens  Tjeneste,   flyttede 
snart  efter  Sønnens  Fødsel  til  Landsbyen  Skjern,   paa  Vestkysten  af  Jylland,   hvor  Dren- 
gen henlevede  de  første  seks  Aar  af  sit  Liv. 
Han  blev  da  (o:  i  1801)  sat  i  (Brødre-)  Kirkens 
Kostskole  i  Christiansfeldt,  og  efter  seks  Aars 
Forløb  i^'.  i  1807)  overført  til  den  højere  Skole 
i  Niesky.  Da  han  havde  fuldendt  sit  teologiske 
Studium  blev  hele  hans  fremtidige    Løbebane 
forandret  ved  et  Kald  at  gaa  til  Amerika,  der 
for  ham  var  en   stor    Overraskelse.     I    Aaret 
1816  kom  han  til  Nazareth  Hall,  hvor  han  som 
Lærer  i^'-  i  Latinskolen)  og  Professor  (o:  ved 
Ået  teologiske  Seminarium)   tilbragte  de  næste 
ti  Aar  af  sit  Liv 

"I  1826  blev  han  gift  med  LisettaSchnall; 
og  mod  Slutningen  af  sidstnævnte  Aar  drog  de 
som  Præstefolk  til  Menigheden  i  Bethania, 
North  Carolina.  —  I  1834  overtog  Jakobsen 
<jerningen  som  Forstander  for  Akademiet  i  Sa- 
lem, en  Stilling,  der  særlig  passede  sig  for  hans 
Dygtighed  og  Skoleuddannelse.  De  ti  Aar,  han 
tilbragte  her,  udmærkede  sig  ved  Skolens  til- 
fredsstillende Fremgang. —  I  1844  blev  han  kaldet  til  Professor  ved  Nazareth  Hall,  Pa. — 
I  1849  blev  Jakobsen  kaldet  til  Bethlehem  som  Medlem  af  "The  Provincial  Elder's 
Conference",  hvis  Præsident  han  var  i  hele  atten  Aar.  I  den  Tid  var  hans  Historie  saa 
at  sige  Brødrekirkens  Historie.  Hans  Taalmodighed  i  Raadslagning,  hans  Udholdenhed 
paa  lange  Rejser  og  hans  systematiske  Arbejdsxmaade  gjorde  ham  særlig  skikket  og 
dygtig  til  sit  høje  Embede. 

''/  l8s4  blev  han  i  Lititz,  Pa.,  ordineret  til  Biskop  i  Brødrekirken.  I  1867  trak 
han  sig  paa  Grund  af  sin  høje  Alder  tilbage  fra  aktivt  Arbejde  i  Kirken,  som  han  havde 
tjent  i  næsten  51  Aar.  —  De  sidste  tre  Aar  af  hans  Liv  var  særlig  skønne  ved  deres  Ro 
og  Stilhed.  Det  var  Pilgrimmens  stille,  frimodige  Dvælen  her,  med  Øjet  vendt  mod  den 
Strand,  der  skimtedes  paa  den  anden  Side.  Hans  Kræfter  tog  af,  og  i  1870,  paa  Taksi- 
gelsesdagen  om  Eftermiddagen,  fik  han  Bud  at  komme  hjem,  i  en  Alder  af  75  Aar."  "^'^7 


*)  Om  J.  Jakobsen  se  KiRKEHiSTOBiSKB  Samlikgkr,  5te  Række,  1ste  Bind,    Side  287 -flg. 
Kristenliv  i  Danmark,  eide  65,  og  Lundby:  Herrnhutismen  i  Danmark,  Side  165  flg. 
**)    Skildring  af  Miss  E.  Lehmax  i  Clewell:     History  of  Wachovia.  Side  322— 24. 


78  DANSKE   I    AMERIKA 


Lige  fra  hans  Ankomst  til  Amerika,  den  18de  August  1816,  mærkes  det,  at  John 
Christian  Jacobson  —  som  Amerikanerne  kalder  ham  —  er  en  Mand  af  forste  Rang 
indenfor  Bjødrekirken,  enten  man  tager  ham  som  Præst,  Professor,  Formand,  Forstander, 
Biskop  eller  Menneske.  Her  er  ikke  Stedet  til  at  gaa  nærmere  ind  paa  en  Paavisning 
heraf  —  derfor  kun  enkelte  Fakta.  Da  han  saaledes  i  1834  bbv  Forstander  for  det 
kvindelige  Akademi  i  Salem,  havde  dette  næsten  ingen  Elever.  Det  første  Aar  drev  Ja- 
kobsen Skolens  Elevantal  op  til  77,  og  det  andet  Aar  til  137.  Og  i  1838  havde  Skolen 
195  Elever,  som  fik  Kosten  paa  Skolen,  og  19  Lærere.  Men  nu  kom  man  i  den  stør- 
ste Knibe  med  at  skaffe  Rum  til  de  mange  Mennesker,  og  det  ene  nye  Hus  efter  det 
andet  maatte  opføres.  Blandt  de  mange  nye  Huse,  som  opførtes  i  Jakobsens  Tid,  var 
ogsaa  en  Bolig  for  Forstanderen.  I  dette  Murstenshus  lever  nu  en  Datter  af  J.  C.  Ja- 
kobsen, som  er  gift  med  Biskop  Edw.  Rondthaler  i  Salem.') 

Da  Brødrekirken  i  Amerika  fra  1849  kommer  ind  paa  et  nyt  Styresæt,  —  dens 
Styrelse  havde  hidtil  været  valgt  af  den  saakaldte  "Unitets -Ældste -Konference"  i 
Europa  —  vælger  man  Jakobsen  til  Medlem  af  den  ny  Styrelse,  og  denne  vælger  ham 
til  sin  Præsident.  Jakobsen  havde  nemlig  i  1848  været  Delegat  fra  Brodrekirken  i  Ame- 
rika til  Generalsynoden,  som  i  Maj  Maaned  i  hint  urolige  Aar  holdles  i  Herrnhut,  og 
hvor  Amerikanernes  Fordring  paa  Selvstændighed  anerkendtes,  )  rigtignok  endnu  kun 
delvist.  Men  det,  man  attraaede,  naaedes  endelig  i  1857,  fra  hvilket  Aar  den  amerikan- 
ske Brødrekirke  er  et  selvstændigt  Samfund. 

Som  nævnt  blev  J.  C.  Jakobsen  i  1826  gift  med  Anna  L.  Schnall.  Hendes  Bedstefa- 
der Michael  Schnall,  en  Strømpevæver  fra  Spejer,  havde  været  Soldat  i  den  franske  Armé, 
hvor  han  af  sine  Kammerater  havde  hørt  om  Herrnhut;  han  kom  til  Amerika  i  1741  og 
døde  i  1762.  Hans  Søn  John  Schnall  var  Missionær  i  Fairfield,  Canada.  Han  var  gift 
med  Margaret  Hasting  fra  Irland  (1763 — 1848).  I  New  Fairfield,  Canada,  blev  deres 
Datter  Anna  Lisetta  født  i  1806.  Hun  var  altsaa  20  Aar,  da  hun  blev  gift  med  J.  C. 
Jakobsen,  som  hun  overlevede  i  tretten  Aar,  og  døde  i  1883.  Hun  ligger,  ligesom  sin 
Mand,  begravet  i  Bethlehem,  Pa.  —  Biskop  Jakobsen  havde  med  denne  sin  Hustru  seks 
Børn.  Af  disse  kan  mærkes:  en  Søn,  Engene  Alexander,  der  døde  i  1853,  nitten  Aar 
gammel.  Han  var  Krøbling.  Edward  Hastings  Jacobson,  født  31te  Marts  1831  i  Be- 
thania,  N.  C.  Han  gik  i  Skole  i  Nazareth  Hall  med  det  Formaal  at  blive  Præst,  men 
valgte  i  1849  at  studere  Medicin  og  graduerede  fra  Jefferson  Medical  College,  Phila- 
delphia, i  1857.  Han  var  derefter  Læge  flere  Steder,  sidst  i  Bethlehem,  fra  1867  til  sin 
Død  den  6te  Juli  1896.  Han  var  to  Gange  gift  og  efterlod  sig  af  forste  Ægteskab  to 
Sønner.) 

Vistnok  ogsaa  en  Son  af  Biskop  Jakobsen,  William  A.  Jacobson,  findes  nævnt  i 
mine  Kilder  i  Anledning  af  hans  Hustrues,  Jane  Mathilda,  f.  Greider's  Død  i  1866.  Hun 
havde  været  gift  med  ham  siden  1853.') 

En  fjerde  Søn  er  sikkert  Professor  H.  A.  Jacobson,  der  nævnes  af  Biskop  Leve- 
ring som      one  of  the   most  proficient  organists  of  Bethlehem".") 

At  Bispinde  Rondthaler  i  Salem  er  en  Datter  af  Biskop  J.  C.  Jakobsen  er  alle- 
rede nævnt. 

Og  hermed  ender  saa  de  sparsomme  Efterretninger,  jeg  har  kunnet  finde  om  den 
danske  Skomagersvends  Søn,  som  blev  Biskop  i  Amerika,  ligesom  hans  Fader  jo  i  sin 
Tid  og  paa  sin  Maade  var  det  i  Danmark. 


1)  Se  Clewell:  anf.  Skr.,  Side  322.  —  2)  Se  Hamilton:  anf,  Skr.,  Side  490.  —  3)  Se  Transac- 
Tiojts  OF  The  Moravian  Historical  Society,  Vol.  5,  Part  3,  Side  95.  —  4)  Moraviax  Cemetery^ 
Si3e  204.  —  5)  History  of  Bethlehem,  Side  764. 


DANSKE   I    BRØDREKIRKEN    I   NORDAMERIKA 


79 


2.    Georg  Frederik  Bahnson. 

G.  F.  Bahnson  er  født  i  Christiansfeldt  16de  Decbr.  1805.  Om  hans  Uddan- 
nelse og  Ankomst  til  Amerika  kan  jeg  intet  oplyse.  Men  i  1834  afløste  han  J.  C.  Ja- 
kobsen som  Prædikant  for  Menigheden  i  Beth::nia,  N.  C.  Her  var  han  til  1838,  da  han 
blev  kald2t  til  Professor  ved  det  teologiske  Seminarium  i  Bethlehem,  Pa.  —  Inden  Bahn- 
son forlod  North  Carolina,  maa  han  have  fundet  sin  Hustru  Louisa  Belo,  der  i  mange 
Aar  var  Lærerinde  ved  Akademiet  i  Salem —  der  siges  fra  1837  til  1863.  Mulig  er  hua 
dog  hans  anden  Hustru.  I  hvert  Fald  ses,  at  en  dødfødt  Son  af  G.  F.  Bahnson  blev  be- 
gravet i  Bethlehem  i  1839,*)  ligesom  det  ogsaa  er  vist,  at  Louisa  Belo  'blev  hans 
Hustru.  Som  Professor  i  Bethlehem  gjorde  han  tillige  Tjeneste  "som  Hjælpepræst  i 
Menigheden.     I  denne  sidste  Tjeneste  var  han  fra  Maj  1838  til  Oktober  1839. *'^~) 

I  1842,  da  man  i  Bethlehem  fej- 
rede Byens  Hundredaarsfest,  blev  Bahn- 
son, der  da  opholdt  sig  i  Lancaster,  Pa., 
ordineret  til  Presbyter  i  Brødrekirken  til- 
lige med  tre  andre.  Ved  nævnte  Fest  var 
han  udset  til  at  holde  Festprædiken  paa 
tysk.  Det  var  Søndagen  den  26de  Juni. 
samme  Dag  som  han  blev  ordineret  ti' 
Presbyter.  —  I  1848  var  Bahnson  Dele- 
gat fra  den  nordlige  Afdeling  af  Brødre- 
kirken i  Amerika  ved  den  vigtige  Synode, 
som  i  nævnte  Aar  holdtes  i  det  gamle 
Herrnhut,  og  som  ovenfor  er  omtalt.  Det 
var  ved  samme  Synode,  at  J.  C.  Jakobsen 
var  Delegat.  Hjemkommen  fra  denne 
Synode  blev  Bahnson  atter  Præst  i  Syden, 
denne  Gang  i  Salem,  N.  C,  hvor  han  var 
Menighedens  Præst  fra  1849  til  1859, 
og  igen  fra  1863  til  1869,  da  han  døde. 
Samme  Aar  (1849)  blev  han  valgt  til 
Medlem  af  "The  Provincial  Elder's  Con- 
ference",  hvis  Præsident  han  var  fra  1858 
til  1869.     I  Aaret  1858  besøgte  Bahnson 

Indianerterritoriet  og  inspicerede  Brødremenighedens   Mission  blandt  Cherokee-India- 
nerne  —  et  Arbejde,  som  fire  Aar  tidligere  (1854)  havde  kostet  Biskop  J.  G.  Hermann 

Livet.***) 

/  i86o  blev  Bahnson  ordineret  til  Biskop  i  Brødrekirkens  sydlige  Afdeling  og 
var  i  dette  som  i  alle  sine  Embeder  en  særdeles  dygtig  Mand,  hvis  Indflydelse  var  ken- 
delig i  alle  Grene  af  Kirkens  Arbejde. 

Snart  efter  hans  Ordination  til  Biskop  udbrød  den  blodige  Borgerkrig,  som  han 
paa  sin  Maade  fik  ikke  saa  lidt  med  at  gøre.  —  Den  21de  Maj  1861  traadte  Staten 
North  Carolina  ud  af  Unionen.  De  unge  Mænd,  ogsaa  indenfor  den  gamle  Brodrekoloni 
i  Salem  og  Omegn,  beredte  sig  til  at  tage  Del  i  den  blodige  Broderkrig.  I  Juni  1861 
forlod  ikke  mindre  end  tre  Kompagnier  Soldater  Salem  for  at  slutte  sig  til  Oprorsarméen 


*)    MoRAYiAN  Cbmbtkry,  Side  130. 
**)    Se  Lkverixg:  anf.  Skr.,  Side  676, 
***)    Se  Hamiltox:     History  of  Moravians,  Side  500. 


80  DANSKE   I   AMERIKA 


i  Virginia.  Inden  de  drog  afsted  fra  Salem  Square,  holdt  Biskop  Bahnson  og  en  Meto- 
<listpræst  hver  en  kort  Tale  til  Soldaterne,  og  Bahnson  sluttede  med  en  inderlig  Bøn. 
Dette  fandt  Sted  den  17de  Juni  1861,  da  de  to  første  Kompagnier  drog  afsted.  Otte 
Dage  senere,  da  3die  Kompagni  af  frivillige  fra  Forsyth  County,  N.  C,  var  færdig  til 
at  afmarchere,  holdt  Biskop  Bahnson  Gudstjeneste  i  Lejren.  Soldaterne  af  dette  Kom- 
pagni var  næsten  alle  fra  Brødremenighederne  i  Salem  og  Omegn.  To  af  Biskop  Bahn- 
sons  Sonner  var  med  i  denne  blodige  Krig.  —  I  Salem  Menighed  samledes  man  daglig 
til  Bon  for  Venner  og  Slægtninge,  som  var  med  i  det  blodige  Stævne.  Snart  kom  Efter- 
retninger om  faldne  og  saarede.  Nogle  af  de  faldne  blev  sendt  hjem  for  at  begraves. 
I  Menighedens  Dagbog  læses  under  22de  December  1862:  1  Dag  blev  Løjtnant 
Jacob  Sheppard  begravet.  Han  blev  dræbt  i  Slaget  ved  Fredericksburg.  Biskop  Bahn- 
son holdt  Ligtalen."  —  I  det  hele  var  der  under  Krigen  en  saa  forfærdelig  Tid  i  Syden, 
at  det  trodser  al  Beskrivelse;  og  ikke  mindre  forfærdelig  blev  det  efter  Krigen,  da  mange 
vendte  hjem,  lemlæstede  for  Livet  —  og  tidt  til  et  ødelagt  Hjem.  Den  ene  af  Bahn- 
sons  Sonner,  C.  F.  Bahnson,  slap  uskadt  hjem.  Den  anden,  senere  Dr.  H.  T.  Bahnson, 
blev  saaret  og  fangen.  Denne  sidste  har  siden  i  et  Foredrag,  han  holdt  paa  Salem 
Female  Academy",  skildret  sit  Soldaterliv  saaledes: 

Vi  blev  fri  paa  vort  Æresord  i  Farmville,  og  derfra  tiggede  vi  os  frem.  Under- 
tiden bodes  vi  velkommen,  men  ofte  joges  vi  ud,  og  gik  langsomt,  paa  Grund  af  vor 
Afkræftelse,  til  Clover  Station,  hvor  vi  fandt  et  Jernbanetog,  der  tog  os  til  Danville. 
Her  bemægtigede  vi  os  et  Grustog  og  kjørte  paa  en  "flat-car"  til  en  brændt  Bro  ti  Mil 
fra  Greensboro.  Jeg  gik  videre  og  naaede  hjem  anden  Dagen  derefter.  Man  havde 
sørget  over  mig  som  dod,  da  nogle  af  mine  Kammerater  efter  Beskrivelsen  af  Be- 
gravelsen af  en  ung  Mand,  der  lignede  mig,  havde  antaget  ham  for  mig  og  indskrevet  mit 
Navn  paa  et  Bræt  og  sat  det  paa  Graven.  Man  kan  forestille  sig,  med  hvilken  Glæde 
jeg  blev  hilst  velkommen  hjem.  Jeg  havde  i  de  tre  L'ger,  siden  jeg  forlod  Petersburg, 
tabt  38  Pund  i  Vægt  og  var  saa  udmagret  og  pjaltet,  at  min  Fader  i  Begyndelsen  ikke 
kendte  mig.  Da  jeg  kom  af  med  det  snavsede  Undertøj,  som  jeg  havde  baaret  Nat  og 
Dag  i  samfulde  syv  LTger,  fik  et  varmt  Bad,  fik  rene  Klæder  paa,  igen  sad  paa  en  Stol  og 
kunde  spise  med  en  Gaffel,  drikke  Vand  af  et  Glas,  tage  Del  i  Husandagten  og  sove  i  en 
Seng  —  da  var  den  herlige  Krigs  Trv-lleri  og  Illusioner,  dens  Pomp  og  Pragt  forsvunden 
for  bestandig.  —  Jeg  er  visselig  ikke  skabt  til  Soldat. 

Det  er  ikke  min  Hensigt  at  tvivle  om  de  gamle  Soldaters  Sanddruhed  eller  mis- 
unde dem  deres  Fornøjelse,  der  kan  tale  og  skrive  begejstret  om  Patriotismens  Pligter 
og  Krigens  Herlighed.  Men  jeg  maa  tillade  mig  at  udtale  den  egoistiske  Beklagelse,  at 
det,  da  Tiden  var,  lykkedes  dem  saa  fuldstændig  at  skjule  deres  virkelige  Følelser.  Der- 
som en  eneste  af  de  mange  Tusinder,  jeg  saa,  i  det  hele  var  saa  glad  og  tilfreds,  saa  lyk- 
kedes det  ham  ikke  i  mindste  Maade  at  vise  det.  Jeg  véd,  at  hvis  jeg  havde  været  halvt 
saa  bange  som  alle  omkring  mig  saa  ud  til  at  være,  saa  vilde  det  have  været  mig  umuligt 
at  gaa  til  et  eneste  Slag.  For  mit  eget  vedkommende  har  jeg  kun  faa  glædelige  Erin- 
dringer fra  Krigen.  Det  er  kun  vemodige,  mørke  og  gyselige  Minder,  jeg  har  fra  den 
Tid  om  Venner  og  Kammerater,  som  hastede  frem  mod  en  for  tidlig  Død  af  Sygdom 
og  Saar,  som  et  Bytte  for  Himlens  Fugle  og  Markens  vilde  Dyr,  og  som,  naar  det  gik 
bedst,  i  Hast  og  uden  nogen  Ceremoni  sænkedes  ned  i  et  Hul,  og  som,  om  de  endnu  er 
i  Live,  er  lemlæstede  og  forkrøblede,  ødelagte  hvad  Helbred  og  Nytte  angaar.  Jeg  min- 
des Savn  og  Lidelser  fra  Udmattelse  og  Sult,  Hede  og  Kulde,  L^ renhed  og  Nogenhed  i 
de  uhyggelige  Lejre,  paa  de  trættende  Marcher,  i  de  skaanselslose  Kampe,  de  væmme- 
lige Hospitaler  og  i  det  ubarmhjærtige  Fængsel  —  de  ode  Marker,  plyndrede  og  brændte 


DANSKE   I    BRØDREKIRKEN    I   NORDAMERIKA  81 

Huse  og  Byer,  krænkede  Gravsteder,  skændede  Helligdomme  og  vanhelligede  Hellig- 
dage, osv.  osv."''0 

Naar  man  læser  om  Brødremenighedens  unge  Mænd  som  Deltagere  i  Borgerkri- 
gen mærker  man,  at  der  er  sket  stor  Forandring  siden  Revolutionens  Dage,  da  ingen  af 
dens  Medlemmer  vilde  bære  Vaaben  eller  aflægge  Ed. 

Biskop  Bahnson,  hvis  første  Embedstid  som  Biskop  faldt  i  Borgerkrigens  urolige 
Dage,  døde  i  Salem,  N.  C,  den  Ilte  September  1869.  Om  hans  Børn  kan  foruden  de 
to  ovennævnte  Sønner  nævnes,  at  to  af  hans  Dotre  har  været  Lærerinder  ved  Akademiet 
i  Salem,  nemlig  Carrie  B.  fra  1870  til  1876,  da  hun  blev  gift  rned  Mr.  Norwood,  og 
Li%%ie  B.  fra  1871  til  1876,  gift  med  Mr.  G.  Pond.  En  Sønnesøn  af  Biskoppen,  Geo?-g 
Fr.  Bahnson,  Jr.,  var  i  1903  Præst  for  Brødremenigheden  i  Schoneck,  Pa.' 


Der  er  for  mig  ingen  Tvivl  om,  at  Biskop  Bahnson  tilhører  den  i  Sønderjylland 
vidt  forgrenede  Slægt  af  samme  Navn.  Man  kender  saaledes  en  Gren  af  Slægten  i 
Aabenraa,  som  i  mange  Aar  har  været  Farvere  og  Raadmænd  i  Byen.  Men  det  er  et 
mærkeligt  Faktum,  at  da  Brødrekirken  i  Amerika  siden  1848  kom  ind  paa  en  hel  ny 
Bane,  indtog  J.  C.  Jakobsen  en  af  de  mest  frem_trædende  Stillinger  i  dens  nordlige,  og  G. 
F.  Bahnson  i  dens  sydlige  Afdeling. 


Fra  Grønland,  hvor  Brødremenigheden  begyndte  sin  Mission  blandt  Eskimoerne 
i  1733,  lededes  Tanken  hen  paa  Nordamerika,  som  de  mente  var  Eskimoernes  oprinde- 
lige Hjem.  Særlig  tænkte  Brødrene  paa  at  komme  til  Terra  Labrador  for  at  missionere 
blandt  de  derboende  Eskimoer.  En  hollandsk  Hvalfanger,  J.  Erhardt,  som  en  Tid 
havde  opholdt  sig  blandt  Brodrene  i  Grønland  og  undret  sig  over,  hvad  han  dér  blev 
Vidne  til,  fik  nogle  Brødre  til  at  udruste  et  Skib,  hvormed  han  tillige  med  fire  Brodre 
drog  til  Labrador  i  1752  for  at  anlægge  en  Handels-  og  Missionsstation.  Erhardt  tillige 
med  fem  andre  af  Besætningen  lod  sig  af  Eskim.oerne  lokke  til  at  gaa  i  Land  ubevæb- 
nede, og  de  faldt  alle  for  Eskimoernes  Pile.  Dermed  var  det  første  Missionsforsøg  i 
dette  vilde,  isbundne  Land  til  Ende.  —  Der  var  imidlertid  en  Mand,  som  tidlig  og  silde 
gennem  mange  Aar  tænkte  paa  at  gaa  som  Missionær  til  de  vilde  Eskimoer.  Denne 
Landsmand,  som  har  faaet  Hædersnavnet  ''Eskimoernes  Apostel",  skal  vi  her  stifte  nær- 
mere Bekendtskab  med. 

Jens  Haven. 

Jens  Haven  var  født  den  23de  Juni  1724  i  \^ust  i  Hanherred  og  var  Søn  af  en 
Gaardmand.  Allerede  som  Dreng  udmærkede  han  sig  i  Skolen  ved  sit  gode  Nemme. 
Magister  A.  C.  Langgaard,  som  er  nævnt  foran,  blev  Præst  i  Sognet  i  1739,  og  hos  ham 
gik  Jens  Haven  til  Konfirmationsfoiberedelse.  Han  var  ikke  tilfreds  med  Drengens 
selvglade  Væsen  og  sagde  engang  til  ham:  "I  Hovedet  har  Du  nok,  Jens,  men  det  er 
ogsaa  alt  det.  Du  har."  Disse  Ord -gjorde  et  vist  Indtryk  paa  Drengen,  der  dog  ikke 
kunde  finde  sig  i  den  stærke  pietistiske  Bevægelse,  der  bredte  sig  i  Sognet;   ja,  han  skal 

*)    Se  Clewell:    History  of  Wachovia,  Side  238-49. 

Danske  i  Amerika — I — 1.  ^ 


82  DANSKE   I    AMERIKA 


eadog  have  tænkt  paa  at  skyde  Pastor  Langgaard.  Men  da  Jens  en  Dag  gik  lijem  fra 
Marken  under  et  heftigt  Uvejr,  og  Lynet  slog  ned  lige  ved  Siden  af  ham  uden  at  gore 
ham  nogen  Skade,  kom  han  paa  andre  Tanker.  Fra  den  Stund  af  var  han  helt  forandret. 
Da  han  kort  efter  kom  til  København  for  at  lære  Snedkerhaandværket,  holdt  hun  sig  til 
de  vakte  i  Hovedstaden,  og  da  han  i  1748  havde  udlært,  drog  han  til  Herrnhut  for  at  soge 
Optagelse  i  Brødremenigheden.  Her  traf  han  sammen  med  sin  gamle  Sognepræst,  Mag. 
Langgaard,  der  netop  i  samme  Aar  havde  nedlagt  sit  Embede  og  var  rejst  til  Herrnhut 
med  sin  Familie. 

Under  sit  Ophold  i  Herrnhut  følte  Jens  Haven  det  som  sit  Kald  at  gaa  ud  som 
Missionær;  og  da  han  i  1752  horte,  at  Eskimoerne  i  Labrador  havde  myrdet  de  udsendte 
seks  Mænd,  tænkte  han  meget  paa  at  rejse  ud  som  Missionær  blandt  dette  vilde  Folk 
for  paa  den  Maade  at  hævne  sine  myrdede  Troesfæller.  En  Landsmand,  Jeppe  Nielsen, 
der  ogsaa  opholdt  sig  i  Herrnhut,  lovede  at  folge  med  ham  paa  den  vanskelige  Rejse.  Men 
der  fandtes  ingen  Udvej  til  at  virkeliggøre  denne  Plan.  I  1758  blev  Jens  Haven  sendt 
som  Missionær  til  Lichtenfels  i  Grønland.  Men  under  sit  Arbejde  dér  tænkte  han  be- 
standig paa  Labrador.  I  1763  var  han  i  Herrnhut  paa  Besøg;  og  det  blev  ved  Lodkast- 
ning afgjort,  at  han  ikke  skulde  gaa  tilbage  til  Grønland.  Da  kom  Tanken  om  Labra- 
dor endnu  stærkere  frem  hos  ham. 

I  Februar  1764  rejste  han  endelig  med  Menighedens  Velsignelse  til  New  Found- 
land,  hvor  han  havde  Anbefaling  til  Kommandanten  i  St.  Johns.  Fra  sidstnævnte  Sted 
naaede  han  i  September  1764  paa  en  irsk  Fiskerbaad  til  Labrador.  Hans  første  Mode 
med  Eskimoerne  syntes  at  varsle  godt,  og  med  Løfte  om  snart  at  komme  igen  rejste  han 
tilbage  til  New  Foundland  og  derfra  til  England.  Et  engelsk  Handelsselskab  ventede 
sig  store  Fordele  for  Handel  og  Fiskeri  af  den  paatænkte  Mission  i  Labrador,  hvorfor 
det  opmuntrede  Haven  til  ved  Brodremenighedens  Hjælp  at  faa  Missionsarbejdet  dér 
organiseret;  og  i  1765  afsendtes  der  en  Fregat  til  Labrador,  som  foruden  Jens  Haven 
medførte  to  Tyskere  samt  den  danske  Præst  Cln:  L.  Di-achardt  som  Missionærer  blandt 
Eskimoerne.  Først  efter  mange  vanskelige  L'nderhandlinger  og  flere  Rejser  til  Europa 
lykkedes  det  Haven  at  faa  Missionen  rigtig  igang  og  skaffe  den  fornøden  Støtte.  Saa 
længe  hans  legemlige  Kræfter  slog  til,  holdt  han  trofast  ud  paa  den  vanskelige  Post,  og 
Eskimoerne  lærte  efterhaanden  at  sætte  mere  Pris  paa  "Jensingoak"  (o:  lille  Jens),  som 
de  kaldte  ham.  I  1784  var  hans  Helbred  saa  nedbrudt,  at  han  maatte  søge  Hvile  i 
Herrnhut.      Her  levede  han  endnu  i  tolv  Aar,  de  sidste  seks  som  helt  blind. 

Jens  Haven  dode  i  Herrnhut  den  16de  April  1796.  Han  var  gift  med  en  engelsk 
Kvinde.  Han  fik  folgende  Eftermæle  af  sin  Kirke:  "Hvad  denne  Guds  Tjener  har  lidt 
i"  gentagne  Farer  paa  Soen,  i  Hunger,  Torst  og  Kulde,  samt  ved  den  forfærdelige  L" ren- 
hed i  Eskimoernes  Boliger,  det  er  saa  grufuldt,  at  man  forbauses  over  hvad  et  Menneske 
kan  gennemgaa  fra  Vuggen  til  Graven,  og  hans  Redning  ud  af  yderste  Livsfare  var  ofte 
underfuld.  Mærkeligt  var,  at  han  plejede  i  en  angstfuld  Foleise  at  have  et  Forbud 
paa  de  store  Farer,  der  skulde  mode  ham."*) 

Hans  Broder,  Peder  Haveii  (født  1720),  var  Missionær  i  Grønland  fra  1758  til 
1762.  —  En  Haven  har  arbejdet  som  Missionær  blandt  Indianerne  i  Canada  og  de  For- 
enede Stater  i  Begyndelsen  af  det  19de  Aarhundrede.  Om  han  er  Søn  af  en  af  disse 
Brødre  eller  paa  anden  Maade  i  Slægt  med  dem,  er  mig  ubekendt.**) 

Foruden  Jens  Haven,  som  er  den  egenlige  Grundlægger  af  Missionen  i  Labrador, 


=)    Se  Dansk  biogr.  Leksikon,  7de  Bind,  Side  167.     C.  H.  Kalckar:    "Den  evangeliske  Mission", 

1ste  Eind,  Side  14.4. 
')    Se  Hamilton:     "History  of  Moravians",  Side  482. 


DANSKE    I    ERODREKIRKEN    I    NORDAMERIKA  83 

har  ti  andre  Danske  arbejdet  som  Missionærer  i  Brødrekirkens  Tjeneste  i  denne  i  høj 
Grad  vanskelige  Mission.      Blandt  disse  kan  nævnes: 

Christen  Lauritzen  Drachardt,  en  Købmandssøn  fra  Skelskør,  født  1709.  Han 
blev  af  den  danske  Regering  i  1739  udsendt  som  Missionær  til  Grønland,  hvor  han  gik 
over  til  Herrnhuterne  og  rejste  til  Herrnhut,  hvor  han  i  fjorten  Aar  ernærede  sig  som 
Maler.  I  1765  fulgte  han,  som  nævnt,  med  Jens  Haven  til  Labrador.  Han  vendte  dog 
snart  tilbage  til  Europa.  Men  fra  1771  til  sin  Dod  i  1778  levede  han  blandt  Eskimoerne 
i  Labrador,  der  længe  mindedes  ham  som  "den  lille  Præst",  der  saa  ivrigt  havde  prædi- 
ket Evangeliet  for  dem.      (Se  Dansk  biografisk  Leksikon  under  "Drachardt".)     - 

Christoffer  Brasen,  født  i  Ribe  i  1738,  var  uddannet  til  Læge,  arbejdede  som 
Missionær  i  Labrador  fra  1771  til  1774,  da  han  druknede. 

Stefan  Jensen,  født  i  København  i  1724;  Missionær  i  Labrador  fra  1771  til  sin 
Død  i  1800. 

Georg  Schmidtmann,  født  i  Eistrup  paa  Als  i  1748,  var  Missionær  i  Labrador  fra 
1781  til  1824. 

Fr.  Jensen  Muller,  født  i  Tønder  Amt  1762,  Missionær  i  Labrador  fra  1794 
til  1829.*) 


Inden  vi  forlader  Beretningen  om  de  mange  danskfødte  Mænd,  der  til  de  for- 
skellige Tider  indtog  nok  saa  betydningsfulde  Stillinger  i  Brødrekirken  her  i  Landet,  maa 
den  Bemærkning  gøres,  at  deres  Virksomhed  i  den  ældre  Tid  mest  foregik  paa  det  tyske, 
og  i  nyere  Tid  mest  paa  det  engelske  Sprog.  Det  er  først  i  det  19de  Aarhundrede,  at 
Brødrekirken  har  havt  Virksomhed  paa  dansk  i  Amerika,  navnlig  med  Præsten  H.  Grøn- 
feldt  i  Green  Bay,  ^Vis.  Alligevel  er  det  med  rette,  at  den  store  Række  af  Mænd,  som 
virkede  blandt  Tyskere  og  Amerikanere  her  i  Landet,  nævnes  som  Danske,  fordi  de  har 
gjort  vor  nu  saa  lille  Nation  Ære  i  deres  Tid  og  paa  dires  Maade.  Der  er  ikke,  mig 
bekendt,  nogen  eneste  danskfødt  Mand  i  Brødrekirken  i  Amerika,  son  har  b:\igt  Skam 
enten  over  den  Nation  han  ved  ,sin  Fødsel  tilhørte,  eller  den  Kirke  han  af  Overbevis- 
ning havde  sluttet  sig  til. 

Uden  Tvivl  vil  der  i  Brødrekirkens  saa  rige  Arkiver  i  Amerika  kunne  findes  Op- 
lysning om  ikke  faa  andre  Landsmænd,  der  i  sin  Tid  har  levet  og  virket  i  dens  Tjeneste 
her  i  Landet.  Det  havde  været  meget  at  ønske,  om  de  danske  Foreninger  herovre  havde 
bevaret  Efterretninger  om  deres  Medlemmer,  saaledes  som  det  har  været  Tilfældet  med 
Brødrekirken.  Danskernes  Historie  i  Amerika  vilde  da  have  set  anderledes  ud,  og  ikke 
som  nu,  for  den  ældre  Tids  Vedkommende,  bestaa  i  en  Række  tidt  rent  tilfældige  No- 
titser i  Bøger  og  Blade,  ikke  at  tale  om  det,  der  allerede  er  gaaet  uigenkaldelig  tabt. 

Endnu  engang  skal  anføres  de  Kilder,  hvoraf  det  anførte  er  øst,  og  som  der  atter 
og  atter  er  refereret  til  i  det  foregaaende: 

1.  Biskop  J.  M.  Levering:  "A  History  of  Bethlehem,  Pennsylvania,  1741 — 
1893",  Bethlehem,  Pa.  Times  Publishing  Company,  1902.  En  Bog  paa  809  Sider, 
der  indeholder  en  Mængde  Notitser  om  Danske  i  Brødrekirken. 

2.  J.  H.  Clewell:  "History  of  Wachovia  in  North  Carolina",  New  York. 
Doubleday,  Page  &  Co.,  1902. 

3.  Augustus  Schult%e,  D.  D.\     "The  Old  Moravian  Cemetery  of  Bethlehem, 


•=)    Se  Løgstrup:    Nordisk    Missionshaandbog,    Side   261    og  338  flg.,    hvor  alle  de  danske  Missio- 
nærer i  Brødremenighedens  Tjeneste  opregnes. 


84  DANSKE    I    AMERIKA 


Pa.,  1742 — 1897"  i  "Transactions  of  the  Moravian  Historical  Society",  Vol.  V,  Part  III, 
Pages  99 — 267,  Bethlehem  1897.      En  Guldgrube  af  personalhistoriske  Oplysninger. 

4.  J.  Taylor-Hamiltrj7i:  "A  History  of  the  Moravian  Church  in  the  U.  S.  of 
America",  i  "The  American  Church  History  Series",  Vol.  8,  Pages  426 — 508. 

5.  P.  S.  Vig:  Artikler  i  "Kirkehistoriske  Samlinger",  5te  Række,  2clet  Bind, 
Side  190—98,  332—62  og  561—87,  København,  1904—05.  I  disse  Artikler  er  Auto- 
biografier af  ikke  faa  Danske  meddelt  fuldstændige. 


Som  et  Eksempel  paa  de  Selvbiografier,  hvorefter  der  foran  er  fortalt  om  en  Del 
af  de  Danske  i  Brødrekirken,  hidsættes  her 

Jakob  Friis'  Levnotslob. 

(De:i  tvske  Original  findes  i  Bethlehem,  Pa.) 

"Jeg  er  fodt  den  4de  Maj  1708  paa  Fyn  i  Danmark.  Mine  Forældre  var  vel- 
menende Folk  og  sogte  at  opdrage  deres  Born  til  Gudsfrygt.  Da  jeg  var  i  mit  ottende 
Aar,  gjorde  en  Drøm,  i  hvilken  jeg  troede  at  se  de  fordømte  i  Helvede,  et  stærkt  Indtryk 
paa  mig,  og  jeg  blev  derved  afholdt  fra  meget  ondt.  Efterat  jeg  havde  fuldendt  mine 
Skolestudier  i  Odense,  begav  jeg  mig  i  mit  tyvende  Aar  til  Universitetet  i  København. 
Jeg  havde  ikke  megen  Iver  eller  Tilbøjelighed  til  at  studere,  om  det  end  ikke  manglede 
mig  paa  Naturgaver. 

Jeg  boede  hos  min  Broder  paa  Regensen,  indtil  ved  den  store  Ildebrand  (Anno 
1728)  ogsaa  denne  Bygning  lagdes  i  Aske.  Derefter  kom  jeg  til  at  bo  hos  Hofbageren 
og  blev  tillige  Informator  for  hans  Børn.  Opholdet  i  dette  Hus,  hvor  jeg,  hvad  det  ydre 
angaar,  havde  alt  i  Overflod,  var  mig  meget  skadeligt;  dog  holdt  Frygten  for  Helvede 
mig  borte  fra  mangen  Ugudelighed.  Da  jeg  engang  i  denn.e  Tid  gik  til  Alters  over- 
faldt der  mig,  idet  jeg  traadte  hen  til  Alteret,  en  saa  stor  Samvittighedsangst,  at  jeg  var 
nær  ved  at  falde  i  Afmagt  og  kunde  kun  sukke  til  Gud,  at  hans  Hævn  ikke  maatte  slaa 
m-ig  ihjel,  med  det  Løfte,  at  jeg  ikke  mere  i  en  saadan  Tilstand  skulde  nærme  mig  til 
Herrens  Bord.  Skønt  dette  Tilfælde  gjorde  et  saadant  Indtryk  paa  mig,  at  jeg  fattede 
mange  gode  Forsætter  om  at  ændre  mit  Levnet,  saa  kom  det  dog  ikke  til  nogen  sand 
Omvendelse.      Jeg  vogtede  mig  vel  for  Laster,  men  blev  i  Grunden  den  samme. 

Da  min  Tid  i  dette  Hus  var  omme,  og  jeg  efter  et  Fjerdingaars  Tid  var  kom- 
men i  Gæld,  blev  der  mig  tilbudt  en  fordelagtig  Plads  hos  en  meget  velhavende  Præst 
ved  Navn  Andreas  Weidemann  i  Skjebjerg,  Christiania  Stift,  Norge,  som  Informator  for 
hans  Børn  og  Hjælper  i  Prædike-Embedet  (han  havde  tre  Sogne).  Saa  meget  det  var 
min  Tilbøjelighed  imod  at  begive  mig  i  gejstligt  Embede,  fordi  jeg  i  alle  Henseender 
fandt  mig  selv  uskikket  dertil,  saa' besluttede  jeg  mig  dog  endelig  dertil  for  at  have  et 
ærligt  Udkomme,  og  rejste  til  Norge  i  1730.  Da  jeg  den  8de  Søndag  efter  Trinitatis 
skulde  prædike  første  Gang,  var  jeg  meget  forlegen  og  kunde  paa  Grund  af  Angst  næppe 
bestige  Prædikestolen.  Det  faldt  i  min  Lod  at  prædike  hver  14de  Dag,  og  jeg  gjorde 
det  hver  Gang  med  megen  Angst;  thi  jo  mere  jeg  læste  og  betragtede  Guds  Ord,  desto 
mere  overbevistes  jeg  om,  at  jeg  ikke  havde  nogen  sand  Grund  i  Hjærtet,  hvilket  gjorde 
mig  det  tungt  at  prædike.  Dog  hjalp  Gud  mig,  saa  jeg  fandt  meget  Bifald,  hvorved  jeg 
ofte  tænkte:  Ak,  I  gode  Folk,  I  véd  ikke,  hvor  armt  det  ser  ud  hos  mig  i  Hjærtegrunden. 
løvrigt  nød  jeg  i  dette  Hus  megen  Agtelse  og  blev  alt  betroet. 


DANSKE   I   BRØDREKIRKEN   I   NORDAMERIKA  85 


Efterat  jeg  saaledes  havde  tilbragt  fem  Aar,  blev  der  tilbudt  mig  en  Sorenskri- 
verplads ("eine  Richterstelle");  men  da  jeg  ikke  ansaa  mig  for  egnet  til  en  saadan,  saa 
overtalte  Præsten  mig  til  helt  at  ofre  mig  for  Præsteembedet,  og  han  tilbod  mig  at  rejse 
til  Universitetet  paa  hans  Bekostning  for  at  opnaa  de  dertil  nødvendige  Kundskaber,  og 
saa  atter  vende  tilbage  til  ham.  Jeg  rejste  altsaa  i  Slutningen  af  Aaret  til  København  og 
lagde  mig  ivrigt  efter  at  studere  Teologi  og  særlig  det  hebraiske  Sprog.  Efter  et  halvt 
Aar  gik  jeg  for  at  høre  H'r.  Ewald  (som  man  kaldte  en  Pietist)  i  Vajsenhuskirken;  og  da 
jeg  skammede  mig  ved  at  gøre  det  aabenlyst,  gik  jeg  ind  gennem  en  Bagdør,  og  bad  Gud 
at  bevare  mig  for  pietistiske  Vildfarelser.  Men  ved  denne  Prædiken  blev  min  Sjæle- 
tilstand mig  ganske  klar  og  opvakt,  og  jeg  indsaa,  hvad  det  kommer  an  paa  for  at  være 
en  sand  kristen.  Jeg  besøgte  nu  hans  Prædikener  aabenlyst  og  flittig,  baade  For-  og 
Eftermiddag  og  overtænkte  nøje,  hvad  jeg  hørte.  Blandt  hans  stadige  Tilhørere  var, 
blandt  andre,  en  Præst  fra  Norge  ved  Navn  Mathias  Poulsen,  en  lærd  og  retskaffen 
Mand,  med  hvem  jeg  gjorde  Bekendtskab. 

Denne  Poulsen  fik  en  Tid  efter  Kald  som  Præst  i  Harrislev,  Aarhus  Stift,  Jyl- 
land, og  han  anmodede  nu  mig  om  at  rejse  med  sig  for  at  øve  Herrens  Gerning  i  Fæl- 
lesskab med  ham,  hvortil  jeg  ogsaa  omsider  besluttede  mig.  Jeg  meldte  til  Hr.  Weide- 
mann i  Norge,  at  jeg  ikke  kom  tilbage  til  ham,  hvilket  gjorde  ham  ondt.  Dog  vedblev 
han  ae  være  min  Ven  og  at  korrespondere  med  mig  til  sin  Død.  Jeg  rejste  da  i  Slutningen 
af  1736  til  Harrislev,  Jylland,  betjente  sammen  med  Hr.  Poulsen  de  to  Kirkesogne  og 
informerede  hans  to  Børn  samt  et  andet  ungt  Menneske. 

Jeg  gjorde  intet  uden  læse  i  Bibelen,  skønt  jeg  ikke  kunde  tro,  hvad  jeg  læste. 
Da  jeg  engang  læste  Jesajas  Kap.  53  og  derefter  Rom.  4,  blev  det  mig  klart,  at  al  min 
Nød  og  al  min  Elendighed  havde  sin  Grund  deri,  at  jeg  ikke  troede,  at  Gud  var  i  Sand- 
hed bleven  Menneske  og  var  død  paa  Korset  for  mig  saavel  som*for  den  hele  Verden. 
Hvorledes  jeg  skulde  komme  til  denne  Tro,  var  mig  en  Hemmelighed.  Min  Angst  og 
Nød  blev  daglig  større;  jeg  blev  svag  paa  Legeme  og  Sind  og  gik  omkring  som  en 
Skygge.  Da  jeg  engang  stod  i  Haven,  tænkte  jeg  med  dybeste  Angst  og  Vemod:  Ak, 
det  kommer  jeg  aldrig  til  at  tro,  at  Jesus  er  død  paa  Korset  for  mig."  Da  foer  mig  paa 
én  Gang  en  saadan  Straale  fra  Jesus  ind  i  mit  trøstesløse  og  fortvivlede  Hjærte,  at  det  til 
min  dybeste  Ydmygelse  blev  mig  soleklart,  at  Han  var  min  Frelser  og  jeg  Hans  forløste 
Synder.  Jeg  opsøgte  en  Krog,  hvor  jeg  lagde  mig  paa  mit  Ansigt  for  Ham,  takkede 
Ham  med  Beskæmmelses-  og  Glædestaarer  og  ønskede,  at  alle  Mennesker  maatte  erfare 
en  saadan  Naade. 

Nu  var  jeg  ubeskrivelig  glad,  levede  helt  op  igen  og  glædede  det  hele  Hus.  Jeg 
blev  vel  siden  fra  Tid  til  anden  betænkelig  over  mig  selv  og  kom  i  stor  Nød,  naar  jeg 
ikke  bestandig  nød  den  himmelske  Vederkvægelse  i  min  Sjæl.  Den  trofaste  og  barm- 
hjærtige  Frelser  beviste  paa  mig,  hvor  gærne  Han  gør  den  salig  af  Naade,  som  er  fortabt 
i  sig  selv,  og  Han  har  ofte  oplivet  og  trøstet  mit  vantro  og  bange  Hjærte.  Jeg  vovede 
mig  igen,  skont  med  Bæven,  paa  Prædikestolen,  hvorved  jeg  kun  brød  mig  lidet  om, 
hvad  jeg  skulde  prædike,  kun  at  Han,  min  Frelser,  var  mig  følelig  nær;  thi  det  var  min 
eneste  Kraft!  Hvad  jeg  da  prædikede,  kom  fra  hele  mit  Hjærte,  uden  Menneskefr3'gt. 
Den  kære  Frelser  lod  heller  ikke  min  Stræben:  at  lovprise  for  andre  Jesu  Kær- 
lighed til  Syndere,  som  jeg  havde  erfaret,  være  uden  synlig  Velsignelse.  I  vore  Kirke- 
sogne blev  der  en  stor  Bevægelse,  og  ved  min  første  Konfirmation  af  et  Antal  Born,  som 
jeg  havde  forberedt  til  den  hellige  Nadvere,  blev  der  en  overordenlig  Bevægelse.  Og 
Bevægelsen  blandt  Børnene  og  de  unge  Folk  gav  os  Anledning  til,  foruden  den 
offenligo  Prædiken  og  Katekisation  i   Kirken,   ogsaa  at  holde  Forsamlinger  i    Husene. 


86  DANSKE   I    AMERIKA 


Det  vakte  ogsaa  meget  Fjendskab,  særlig  blandt  Præsterne.  —  Aar  1737  i  Foraaret 
bragte  jeg  det  unge  Menneske,  jeg  havde  undervist,  til  Universitetet  i  Kobenhavn  og 
blev  et  Fjerdingaar  i  denne  By,  i  hvilken  Tid  jeg  blev  bekendt  m^d  mange  opvakte  at 
hojere  og  ringere  Stand;  men  om  Brødremenigheden  erfoer  jeg  intet  indtil  kort  for  min 
Tilbagerejse  til  Jjdland,  da  en  Skomager  Hagen,  der  var  Separatist,  fortalte  mig  om 
Herrnhut.  Og  da  jeg  erfoer,  at  der  ogsaa  i  Kobenhavn  levede  Folk,  som  holdt  sig  til 
dem,  blandt  hvilke  Broder  Prætorius  blev  nævnt,  opsøgte  jeg  ham  straks,  fandt  hos  ham 
flsre  Brødre,  og  havde  en  velsignet  Samtale  med  ham. 

Efter  min  Tilbagekomst  til  Harrislev  i  Jylland  fojede  det  sig  saa,  at  vi  blev  be- 
kendt med  den  kære  gamle  Provst  Wedel  i  Værum,  der  i  den  salige  Prof.  Franckes  Tid 
havde  studeret  i  Halle.  Vi  forbandt  os  i  Kærlighed  med  ham,  og  han  lod  mig  prædike 
i  sin  Kirke.  Gennem  denne  kære  Mand  kom  vi  endvidere  i  Bekendtskab  med  Otfj 
Krogstrup,  Præst  i  Klim,  og  Andreas  Langgaard,  Sognepræst  sammesteds,  saavel  som 
med  den  tidligere  Kantor  og  Horer  ved  Skolen  i  Aalborg,  Amadeus  Paulinus  Thrane, 
der  dengang  var  i  Haslum  som  Præstens  Medhjælper.  Vi  sluttede  en  Pagt  med  hver- 
andre at  drive  paa  og  udbrede  Evangeliet,  hvor  vi  kunde  finde  Indgang,  til  hvilket  Sam- 
fund der  i  Tidens  Lob  sluttede  sig  endnu  seks  andre  Præster.  De  opvaktes  Antal  i  Om- 
egnen tiltog  bestandig,  og  Broder  Thrane  og  jeg  besøgte  dem  flittig.  Selv  fra  bortliggende 
Steder  kom  Folk  for  at  se  og  høre  os,  hvilket  gav  Anledning  til,  at  vi  blev  bekendt  med 
Broder  Kastrup,  Præst  i  Stepping  i  Holsten,  og  besøgte  ham  til  vor  Opbyggelse. 

Vi  lagde  nu  Vind  paa  en  fælles  nærmere  Sammenslutning  af  de  opvakte,  i  hvilken 
Hensigt  vi  henvendte  os  skriftlig  til  Menigheden  i  Herrnhut,  h\orpaa  den  salige  Broder 
Georg  ^Vaiblinger  blev  sendt  til  os  paa  Besog.  Han  var  hos  os  i  fjorten  Dage  til  stor 
Velsignelse  og  lovede  at  fremføre  for  Menigheden  vor  Bon,  at  et  Par  Soskende  maatte 
tage  Bolig  iblandt  os.  Derpaa  blev  Søskendeparret  Handrup  sendt  til  os,  hvilke  vi  mod- 
tog med  Glæde,  De  blev  hos  os  i  to  Aar;  men  da  de  altfor  meget  sogte  at  indrette  alt 
paa  menighedsmæssig  Maade,  vakte  Sagen  megen  Opsigt,  uden  at  der  kom  meget  reelt 
ud  af  den.  Efterat  de  var  kaldt  bort,  besøgte  Broder  Grassmann  fra  Stepping  os,  hvis 
Ophold  iblandt  os  var  til  stor  Velsignelse.  Og  da  Br.  Poulsen  laa  dodelig  syg,  beredte 
han  ham  til  Døden.  Poulsen  døde  salig  i  Troen  paa  Frelseren,  ligesom  hans  Kone  otte 
Dage  efter  ham.  —  Jeg  opholdt  mig  derefter  i  nogle  Maaneder  hos  Provst  Wedel,  som 
gærne  vilde  have  beholdt  mig  hos  sig  for  bestandig.  Ligeledes  skrev  min  kødelige  Bro- 
der, der  var  Præst  i  Norge,  at  jeg  skulde  komme  til  ham,  og  saaledes  havde  jeg  endnu 
flere  Tilbud.  Men  da  jeg  følte  Drift  i  mit  Hjærte  til  at  gaa  til  Kobenhavn  for  at  blive 
nærmere  kendt  med  Brødrene  dér,  hvorom  jeg  ogsaa  talte  med  Br.  Grassmann,  som  be- 
søgte mig,  saa  afslog  jeg  ethvert  andet  Tilbud,  og  rejste  i  1747  til  København,  hvor  jeg 
snart  blev  bekendt  med  den  kære  Br.  Gregor,  til  hvem  jeg  fattede  en  hj ærtelig  Fortro- 
lighed og  havde  en  udforlig  Samtale  med  ham.  Jeg  blev  snart  optaget  i  Brødrenes  Sam- 
fund og  havde  i  '^/i  Aar  et  saligt  og  glædeligt  Liv  iblandt  dem. 

Men  nu  iik  jeg  Opfordring  og  Attraa  at  gaa  til  Herrnhut,  og  rejste  dertil  i  Maj 
1748  sammen  med  Br.  Pahle  og  Jens  Haven.  Vi  ankom  til  Herrnhut  den  2den  Juni, 
som  var  forste  Pinsedag.  Men  J2g  blev  anvist  at  gaa  videre  til  Herrnhaag.  Her  blev 
jeg  den  28de  Juni  optaget  i  Menigheden,  og  næstfølgende  18de  November  naaede  jeg 
for  første  Gang  til  Nydelsen  af  den  hellige  Nadver.  Dagens  "Lcosung"  hed:  "Du  har 
holdt,  hvad  Du  har  talt.  Med  Din  Mund  har  Du  talt  det,  og  med  Din  Haand  har  Du 
opfyldt  det,  som  det  ses  paa  denne  Dag." 

Zur  Lampe,   die  da  brennt, 
Vermache  ich  me'in  Herxd^ 


DANSKE   I   BRØDREKIRKEN    I   NORDAMERIKA  87 


Efter  et  kort  Ophold  dér  dro^  J2g  til  Marienborn,  hvor  jeg  blev  brugt  til  Skrive- 
rier. Tillige  havde  jeg  i  nogen  Tid  den  Opgave  at  betjene  den  kære  gamle  Br.  Sicke- 
feld  i  hans  Svaghed,  hvilket  var  mig  kært  og  betydningsfuldt.  —  Angaaende  mit  Ophold 
i  Wetterau  skal  jeg  kun  bemærke,  at  mange  Omstændigheder,  som  havde  kunnet  bringe 
mig  i  Forvirring,  kun  tjente  til  og  drev  mig  til  at  holde  mig  desto  nærmere  til  den  kære 
Frelser,  der  ogsaa  saligt  har  hjulpet  mig  gennem  alt.  Da  Seminariet  i  Barby  blev  be- 
gyndt i  1749,  fik  ogsaa  jeg  et  Kald  dertil  og  ankom  dér  sammen  med  flere  andre  den 
7de  September.  Her  paalagdes  mig  foruden  Sal-  og  Kirketjenerembedet  ogsaa  Hustje- 
nergerningen;  og  da  vor  Kok  var  syg  over  %  Aar,  maatte  jeg  paa  Seminaristernes  An- 
modning ogsaa  besørge  Kokkenet,  indtil  Br.  Pahle  overtog  samme.  Senere  besøgte  jeg 
til  min  Fornøjelse  Kollegierne  og  gav  de  unge  Seminarister,  som  kom  fra  Pædagogiet, 
Undervisning  i  dat  hebraiske  Sprog. 


^k^'^- 


BRØUREMENIGUEDENS    KIRKE    I    BETHABARA 

I  Aaret  1753  blev  det  paalagt  mig  sammen  med  andre  at  gaa  til  Amerika.  Det 
gik  mig  nær  at  skulle  forlade  mit  kære  Barby.  I  Zeist  sluttede  flere  sig  til  vort  Selskab. 
I  London  nød  vi  under  et  fjorten  Dages  Ophold  meget  saligt  og  talte  hver  for  sig  med 
den  salige  Greve  Xt7i%e7idorf,  hvilket  blev  mig  til  særlig  Velsignelse  og  stor  Opmuntring. 
Vort  Rejseselskab  bestod  af  tre  Par  Ægtefolk  og  22  ugifte  Brødre,  under  Anførsel  af  den 
kære  Broder  Konigsdorfer.  Vi  var  paa  Søen  i  tretten  Uger,  og  de  sidste  seks  Uger  var 
paa  Grund  af  Mangel  paa  Proviant  ikke  lidet  besværligs.  Den  14de  September  s.  A. 
ankom  vi  til  Bethlehem,  og  jeg  rejste  snart  efter  til  Christiansbrunn.  Den  4de  Novem- 
ber blev  jeg  paa  Synoden  i  Heidelberg  ordineret  til  Diakon  i  Brødrekirken.  I  de  første 
Maaneder  af  Aaret  1754  besørgede  jeg  i  Br.  Gottlob  Hofmanns  Fraværelse  —  han  gjorde 
et  Besøg  paa  Landet  —  Korhjælperembedet  i  Christiansbrunn,  indtil  Tiden  nærmede 
sig,  da  jeg  ifølge  min  første  Bestemmelse  skulde  rejse  til  North  Carolina.  Efterat  jeg 
den  25de  Marts  1754  havde  faaet  min  Instruktion  og  Affærdigelse,  blev  jeg  i  en  særlig 
Forsamling  indviet  til  mit  fremtidige  Embede  som  Arbejder  blandt  de  ugifte  Brodre  i 
Carolina  og  tiltraadte  den  følgende  Dag  min  Rejse  i  Selskab  med  Br.  Lischer.  —  Efter 


DANSKE   I   AMERIKA 


min  Ankomst  til  Bethabara  returnerede  Br.  Bernh.  Adam  Grube,  som  i  Oktober  forrige 
Aar  sammen  med  Nath.  Seidel  og  Gotl.  Konigsdorfer  havde  fort  det  forste  Selskab  af 
Brødre  hertil,  til  Bethlehem.  I  Slutningen  af  November  1755  kom  Br.  Chr.  Heinr. 
Rauch  og  Br.  Gotl.  Hofmann  med  syv  Par  gifte  Søskende  og  otte  ugifte  Brødre  til  os  i 
Bethabara,  og  jeg  erholdt  min  Tilbagekaldelse.  Det  gjorde  mig  meget  ondt  saa  snart 
at  skulle  forlade  denne  for  mig  saa  besynderlige  patriarkalske  Husholdnings-  og  Leve- 
maade,.  hvorved-  jeg  trods  al  ydre  Armod  og  mange  Besværligheder  havde  følt  mig  saa 
særlig  fornøjet  og  salig,  og  jeg  vilde  gærne  have  overtaget  den  ringeste  Tjeneste  blandt 
mine  Brødre,  blot  jeg  maatte  være  bleven  der.  Efter  en  lykkelig  Rejse  kom  jeg  den 
6te  December  s.  A.  til  Bethlehem,  hvorpaa  jeg  den  12te  December  drog  til  Chri- 
stiansbrunn  for  at  blive  dér  som  Kor-Arbejder  blandt  de  ugifte  Brodre  og  Besørger  af 
Husforsamlingerne.  Tillige  betjente  jeg  en  Tid  lang  vore  Søskende  i  Gnadenthal  med 
Forelæsning  af  Menigheds-Efterretninger. 

Efter  Opfordring  af  Franz  Clevel  i  Plainfield  ved  Nazareth  holdt  jeg  den  første 
Prædiken  i  hans  Hus  og  vedblev  dermed  hver  fjortende  Dag,  ligesom  siden  Br.  Sydrich 
og  andre;  dette  var  Begyndelsen  til  Menigheden  i  Schoneck.  Da  jeg  efter  nogle  Aar 
begyndte  at  blive  meget  sygelig,  bad  jeg  om  at  blive  aflost  i  Christiansbrunn,  men  maatte 
vente  til  November  1761,  da  jeg  blev  afløst  af  Br.  Jeremias  Dencke,  og  det  blev  mig 
overdraget  sammen  med  Br.  Samuel  Herr  at  besøge  vore  Søskende,  bekendte  og  Venner 
paa  Landet.  Dette  Besøg,  som  Frelseren  meget  naadig  vedkendte  sig,  og  som  for  mig 
var  gavnligt  og  velsignet  baade  paa  Sjæl  og  Legeme,  tog  fem  Maaneder.  Vi  opsøgte  de 
frafaldne  eller  dem,  der  var  i  betænkelige  Omstændigheder,  og  gjorde  Bekendtskab  med 
mange  Folk  og  af  det  mest  forskellige  Sindelag.  Den  30te  Marts  1762  kom  jeg  sund 
og  glad  tilbage  til  Bethlehem,  fuld  af  Lov  og  Tak  til  den  kære  Frelser  for  den  saa  rige- 
lig nydte  Naade  og  Velsignelse.  I  Lititz  havde  jeg  besogt  en  trofast  \^en,  Gottlieb 
Bezold,  der  laa  dødelig  syg.  Kort  efter  Besøget,  der  var  os  til  gensidig  Glæde,  døde 
han  salig. 

Her  i  Bethlehem  blev  jeg  i  næsten  tre  Aar  og  blev  brugt  til  Tjeneste  i  Menig- 
heden og  mit  Kor,  hvor  det  tiltrængtes.  Jeg  hjalp  ogsaa  til  med  at  holde  Skole  i  den 
daværende  Anstalt  for  Smaadrenge,  og  i  Vintermaanederne  for  Drengene  og  de  unge 
Mænd.  Ligeledes  vikarierede  jeg  i  Landmenighederne  under  Arbejdernes  Fraværelse. 
Sidst  i  September  blev  jeg  kaldet  til  sammen  med  vore  Søskende  Utley  at  gaa  til  Phila- 
delphia for  i  Georg  Neissers  og  Hustrus  Sted  at  betjene  den  derværende  Menighed.  Da 
Utley  og  Hustru  siden  blev  kaldet  til  Wachau,  kom  Broder  og  Søster  Beck  i  deres 
Sted,  og  da  jeg  nu  ikke  blot  skulde  holde  Forsamlinger  i  det  tyske,  men  ogsaa  i  det  en- 
gelske Sprog,  kom  jeg  i  en  ikke  ringe  Forlegenhed,  da  jeg  ikke  var  det  engelske  Sprog 
mægtig  og  allerede  var  i  mit  59de  Aar.  Ved  den  kære  Frelsers  Hjælp  og  mine  Søsken- 
des trofaste  Understøttelse  bragte  jeg  det  saa  vidt,  at  jeg  kunde  gøre  mig  forstaaelig  i  det 
engelske  Sprog,  og  kom  fra  enhver  Forsamling  beskæmmet  over  den  kære  Frelsers  naa- 
dige  Bistand.  Becks  blev  afløst  af  Ungers,  og  disse  atter  af  Sydrichs.  I  Maj  1777  iik 
jeg  min  Tilbagekaldelse  fra  Philadelphia,  efterat  jeg  med  Glæde  havde  betjent  denne 
kære  Menighed  i  tretten  Aar  og  den  bevist  mig  megen  Kærlighed.  Den  8de  Maj 
ankom  jeg  til  Bethlehem,  hvor  jeg  arbejder  i  Drengeskolen." 


<i^=:^^^p^=f==^ 


iansk?  (iffirprpr  t  hm  nmmkuuBkt 
E^uolutionøkng. 


Af  Prof.  P,  S.   VIG. 


>^^f^^nDI  Engelland  er  man  meget  bekymret  derover,  at  Indvaanerne  udi  det  En- 
/fillnl        gelske  nordlige   America  ey  vil  imodtage  den  Thée,  som  det  ostindiske 
^^^t^^     Compagnie  fra  London  har  sendt  derhen  udi  5   Skibe  og  skal  bestaa  af 
2200  Kister,  eftersom  Indbyggerne  overalt  har  foreenet  sig,  at  ansee  den 
for  Fiende  af  America,  som  tager  imod  det  ringeste  deraf,  saalænge  Regier- 
ingen ey  vil  lade  den  derpaa  lagte  Afgift  af  3  pens  per  '^  fare . 

Bostonerne  have  og,  da  3de  der  med  Thée  ankomne  Skibe,  efter  deres  Be- 
giering  ey  dermed  straxen  igien  vilde  gaae  tilbage  til  Engelland,  sammenrottet  sig  og 
inden  4re  Timers  forlob  udkastet  hvad  i  Ladningen  fandtes  af  Thée,  som  var  342 
Kister,  i  Søen." 

(Uddrag  af  et  gammelt  Brev  fra  1774,  trykt  i  "Museum"  1890,  Side  319.) 

Den  Begivenhed,  som  der  hentydes  til  i  dette  gamle  Brev,  var  et  af  de  store  Skridt 
hen  imod  en  af  de  mærkeligste  Kampe,  Verden  nogensinde  har  set:  de  amerikanske  Ko- 
loniers Kamp  for  deres  politiske  Uafhængighed  af  det  stolte,  mægtige  England. 

Under  denne  Krig  drev  Danmark  en  saa  blomstrende  Handel  som  vel  nogen- 
sinde, idet  vort  Fædreland  havde  sluttet  et  Neutralitetsforbund  med  Sverrig  og  Rusland, 
som  de  øvrige  Magter  maatte  respektere,  skønt  England  altid  havde  et  ondt  Øje  til  dette 
Forbund;  og  Danmarks  Deltagelse  deri  blev  senere  en  af  Hovedaarsagerne  til  dets  Yd- 
mygelse i  Begyndelsen  af  det  19de  Aarhundrede.  '  Frit  Skib  gør  frit  Gods"  var  Løsenet. 
Men  Englænderne  paastaar,  og  maaske  ikke  med  urette,  at  det  neutrale  danske  Flag 
blev  misbrugt  baade  af  Danske  og  navnlig  Hollænderne  til  at  skaffe  deres  Modpart  i 
Striden,  Kolonierne  i  Amerika,  Tilførsel  baade  af  Vaaben  ogTroviant.  Det  hollandsk- 
ostindiske Kompagni  havde  sine  Agenter  baade  i  København  og  Altona,  blandt  hvilke 
Englænderne  især  med  Harme  nævner  Frederic  de  Corminck  (f.  1740,  d.  1811),  som, 
paastaar  de,  tjente  sin  uhyre  Formue  som  Smugler  for  Hoilændern^.*)     Og  den  danske 


*)   Se  John  brown:  Original  Memoirs  of  the  Sovereigns  of  Sweden     and    Denmark,  London  1S95 
Pa<:e  211  flg. 

—  S9  - 


90  DANSKE   I   AMERIKA 


Regering  beskyldes  for  at  have  taget  mod  Stikpenge  for  at  se  gennem  Fingre  med  denne 
Handel.  —  Saa  meget  er  vist,  at  Danmarlis  Handel  blomstrede  under  Krigen,  og  da  den 
endte  (i  1783),  sloges  de  store  Handelshuse  i  Kobenhavn  med  Rædsel,  saa  Regeringen 
truede  Banken  til  at  forstrække  dem  med  store  Laan.  ) 

Hvordan  det  nu  end  forholder  sig  med  denne  Danmarks  indirekte  Deltagelse  i 
den  store  Frihedskrig  —  Danmark  stillede  sig  fra  Ban-ndelsen  af  venligt  mod  Amerika. 
Herom  er  følgende  Ord,  som  Danmarks  Udenrigsminister,  A.  P.  Bernstorff,  i  1783  skrev 
til  sin  Ven,  Greve  E.  F.  Walterstorff,  som  dengang  var  paa  en  Rejse  til  Frankrig,  et 
A^idnesbyrd:  "Jeg  kan  ikke  undlade  at  anbefale  Dem  at  bestræbe  Dem  for,  mens  De 
opholder  Dem  i  Paris,  saavidt  muligt  at  vinde  Hr.  Franklins  Agtelse  og  Tillid.  Vi  ere 
overbeviste  om,  at  det  vil  være  til  de  tvende  Landes  gjensidige  Bedste,  saa  snart  som  mu- 
ligt at  slutte  gjensidige  Venskabs-  og  Handelsforbund.  Intet  skulde  glæde  mig  mere  end 
at  erfare  gjennem  Deres  Breve,  at  De  har  funden  Hr.  Franklin  at  være  af  samme  Me- 
ning." O  —  Greve  W.  kunde  berette  hjem,  at  Franklin  netop  var  af  samme  Mening. 

Vi  skal  nu  gøre  Bekendtskab  med  nogle  af  Danmarks  Sonner,  som  tog  direkte  Del 
i  den  Frihedskamp  som  gjorde,  at  de  Forenede  Stater  i  Nordamerika  kunde  slutte  \'en- 
skabs-  og  Handelsforbund  med  andre  Lande.  Det  er  bekendt,  at  Frankrig  i  1778  sendte 
en  Flaade  til  Amerika  for  at  beskytte  Kolonisterne  mod  England.  Paa  denne  Flaade, 
der  førtes  af  Greve  C.  H.  T.  d'Estaing,  var  ikke  saa  faa  unge  danske  Officerer,  af  hvilke 
de  fleste  siden  har  indskrevet  deres  Navne  med  Ære  i  deres  Fædrelands  Annaler.  I  Juni 
Maaned  1778  drog  folgende  unge  Mænd  til  Frankrig  og  tog  Tjeneste  til  Orlogs:  Kap- 
tajnløjtnanterne y.  Bille,  Ernst  Vilh.  Stibchlt  (f.  1741,  d.  1796)  og  Fcf^h,  samt  Premier- 
løjtnanterne Georg  A.  Koefod  (f.  1753,  d.  1808),  Christiayi  Hauch  (f.  1752,  d.  1782), 
Paul  Lovc7iørn  (f.  1751,  d.  1826),  Johaiines  C.  Ki'ieger  (f.  1756,  d.  1824),  horens  Hen- 
rik Fisker  (f.  1753,  d.l819)  samt  Barn  Frederik  Knuth  (f.  1760,  d.  1818). —  Her  er  ikke 
Stedet  til  i  det  enkelte  at  gore  Rede  for  disse  Landsmænds  Deltagelse  i  Krigen  mod  Eng- 
land. Kun  skal  nævnes,  at  da  Greve  d'Estaing  i  1779  forsøgte  at  indtage  Byen  Savan- 
nah  i  Georgia,  deltog  Fisker  i  dette  mislykkede  Forsøg,  efter  hvilket  Greven  drog  tilbage 
til  Frankrig.  Senere  gjorde  Fisker  Tjeneste  under  forskellige  Chefer,  saaledes  under  den 
dygtige  Greve  de  Grasse,  under  hvem  han  i  1781  tog  Del  i  Belejringen  og  Indtagelsen 
af  Byen  Yorktown,  som  holdtes  besat  af  den  brittiske  General  Cornwallis.  Han  paatog 
sig  at  gore  Tjeneste  som  Ingeniorofficer  under  Byens  Belejring,  da  man  savnede  saa- 
danne,  og  virkede  saaledes  direkte  med  til  Byens  Indtagelse,  hvor^-ed  der  gjordes  over 
5,000  Fanger.  —  I  d'Estaings  Flaade  gjorde,  foruden  Fisker,  ogsaa  Koefod,  Fogh  og 
Hauch  Tjeneste.  Fogh  dode  siden  paa  Hjemrejsen  til  Europa,  og  Hauch  fandt  Doden 
paa  de  Grasses  Flagskib  ved  Matrosernes  L  forsigtighed.  ) 

Vi  skal  nu  se,  at  ogsaa  paa  Englændernes  Side  var  der  danske  Officerer  med,  og- 
saa ved  Yorktowns  Belejring  og  Overgivelse. 

Den  engelske  Regering  havde  i  1776  ved  Traktater  med  endel  Smaafyrster  i 
Tyskland  skaffet  sig  endel  Lejetropper  til  Krigen  i  Amerika,  ialt  henved  en  30,000 
Mand.  Af  disse,  som  i  Amerikas  Historie  er  kendt  under  Navnet  ''The  Hessians'',  var 
17,000  Mand  fra  Hessen-Kassel.  Blandt  dette  Lejekorps'  Officerer  var  Kaptajn  Johann 
Ezvald,  som  var  født  i  Kassel  den  30te  Marts  1744.^)  Som  ung  Mand  mistede  han  i  en 
Duel   med  en  af  sine   gode  Venner  sit  venstre  Øje:  men  under  Sygdommen,  som  dette 


1)  Se  Barfod.  Fortæninger  II,  Side  305.  —  2)  Se  W.  E.  CrRTis:  "The  United  States  and  Foreign 
Powers,  1892,  Page  233.  —  3)  Se  C.  With:  Lorens  H.  Fiskers  Liv  og  Levnet.  København  1S90. 
Side  7 — 11.  Persoxalhistoriske  samlixger  I,  Side  1-4.  —  4)  En  Landsmand  af  Johann  Ewald, 
Carl  F.  H.  Laxgk  (1760— 1  S30),  var  i  1776 — 83  med  som  Frikorporal  i  den  amerikanske  Friheds- 
krig  og  blev  senere  dansk  OiScer.     Se  Daxsk  biogr.  leksikon,  10  Bd.,  Side  14. 


DANSKE   OFFICERER   I   REVOLUTIONSKRIGEN  91 

medførte,  studerede  han  ivrigt  Krigskunsten,  og  som  Kaptajn  for  et  Jægerkorps  fik  han 
i  Amerika  mere  end  én  Gang  Lejlighed  til  at  vise,  at  han  var  en  baade  tapper  og  dygtig 
Fører.  Kaptajn  Ewald  var  en  af  de  5,000  Fanger,  som  ved  Yorktowns  Overgivelse 
faldt  i  Amerikanernes  Hænder,  blev  kort  før  Fredsslutningen  i  1783  udvekslet,  og  vendte 
i  1784  tilbage  til  Tyskland  for  i  1788  at  gaa  i  dansk  Tjeneste,  hvor  han  forblev  til  sin 
Død  i  1813.  Hans  Lobebane  i  Danmark  var  nok  saa  glimrende  men  vedkommer  os 
ikke  her.^)  —  Hans  Søn,  Carl  Ewald,  født  i  Kassel  1789,  dod  i  København  1866,  har  i 
*'Magazin  for  militair  Videnskabelighed"  4de  Aarg.,  Side  583 — 891,  skrevet  "Brudstykke 
af  den  nord-amerikanske  Revolutionskrig". "O —  En  Sønnesøn  af  Johann  Ewald  er  den  be- 
kendte Forfatter  H.  F.  Ewald  (f.  1821),  der  har  fundet  mange  Læsere  ogsaa  blandt 
Danske  i  Amerika.  —  Dennes  Søn,  Carl  Ewald  (f,  1856),  er  ligeledes  kendt  som 
Forfatter. 

Foruden  Johann  Ewald,  som  forst  efter  Krigen  i  Amerika  blev  dansk  Officer, 
vides  en  dansk  Mand  at  have  gjort  Tjeneste  ved  de  hessiske  Lejetropper  i  Amerika,  nem- 
lig Adolph  Neiiherg  v:7i  Leth,  fodt  17de  December  1749,  Son  af  Generalløjtnant  Ma- 
thias Leth  og  Cathrine  Hedwig  Brockenhus  Løwenhjelm  til  Vejrupgaard  og  Sanderum- 
gaard  paa  Fyn.  Om  A.  N.  von  Leth  siger  Gjessing  paa  sin  Stamtavle  over  Familien 
Leth:  L.  var  Capitain  i  Hessisk  Tjeneste,  hvor  han  med  deres  Troupper  gjorde  Cam- 
.pagner  i  Nord-America  indtil  Fredsslutningen,  da  han  igjen  gik  i  dansk  Tjeneste."^) 

Endvidere  maa  foruden  de  nævnte  Landofficerer  mærkes  folgende  Danske,  som 
gjorde  Tjeneste  i  den  franske  Hærstyrke,  som  under  den  franske  General,  Greve  Rocham- 
beau,  i  1780  sendtes  til  x^merika: 

Christopher  Lonborg,  i.  15de  Februar  1753  i  København,  d.  1827.  Deltog  fra 
August  1779  til  1781  i  Kampagnen  i  Nordam.erika  som  Kaptajn  a  la  suite  ved  det  fran- 
ske Infanteriregiment  royal  deux  pontes  under  General  Rochambeau.^)  —  Greve  F.  X. 
J.  Da?i7ieskjold-Lowe?idal,  f.  1742,  d.  1808,  tog  som  Brigader  i  fransk  Tjeneste  Deli  den 
amerikanske  Frihedskrig.') 


Vi  har  nu  set  danske  Mænd  baade  i  fransk  og  hessisk  Tjeneste  deltage  i  Friheds- 
krigen  i  Amerika.  Ogsaa  fra  dansk  Vestindien  var  der  danske  Mænd,  som  fandt  Vej  til 
Amerika  og  stillede  sig  paa  Amerikas  Side  i  den  blodige  Kamp.  En  saadan  var  Hans 
Christian  Fibiger,  der  tilhører  en  Gren  af  Fibiger-Familien,  som  nu  er  uddød  i  Danmark, 
men  hvis  adopterede  Stamme  blomster  i  Amerika  indtil  denne  Dag.  Stamfaderen  til 
nævnte  Gren  er  Jørgen  Fibiger,  som  var  Stadsmusikant  i  Nyborg,  hvor  han  begravedes 
paa  Frue  Kirkegaard  den  8de  Maj  1689.  Hans  Bestalling,  dat.  2den  Oktober  1665,  er 
endnu  bevaret.  Hans  Søn,  Mathias  Jørgensen  Fibiger,  født  1675,  døde  i  Nyborg  den 
14de  Marts  1741,  hvor  han  havde  været  Bogbinder,  Gæstgiver,  Kirkeværge,  Raadmand, 
Vejer  og  Maaler.  En  af  hans  otte  Børn  var  Jørgen  Mathiasen  Fibiger,  født  i  Nyborg  i 
1705,  døbt  5te  November.  I  1741  blev  han  Organist  i  Odense,  siden  Skolelærer  i 
XJbberud,  i  1749  Organist  i  Faaborg,  og  døde  som  Degn  i  Hillerslev  paa  Fyn  den  30te 
August  1776.  Han  blev  i  1743  gift  med  Sophia  Dorthea  Pedersdatter  Østrup,  som  døde 
1ste  Januar  1781.  Deres  Søn  var  Hans  Christian  Fibiger,  født  i  Faaborg  den  19de  Ok- 
tober 1749.') 


1)  Se  Dansk  biogr.  lbksikon,  4  Bd.  Side  626 — 28.  —  2)  Erslev:  Dansk  Forfatterleksikon,  1  Bd. 
Side  394.  —  3)  Gjessing:  Jubel-Lærere,  IIIi.  Side  376,  Stamtavlen.  —  4)  Erslet:  Forfatterleksi- 
kon, 2  Bd.  Side  192.  —  5)  Dansk  biogr.  leksikon,  10  Bd.  Side  595.  —  6)  Den  sædvanlige  An- 
givelse, at  han  var  født  i  1746,  er  urigtig. 


92  DANSKE   I    AMERIKA 


En  af  hans  Farbrødre,  Henrik  Jakob  Fibiger,  fodt  i  Nyborg  19de  Marts  1726, 
drog  i  1749  til  St.  Croix  i  Vestindien  og  blev  under  27de  November  udnævnt  til  Told- 
og  Pakhusforvalter  i  Frederikssted  paa  St.  Croix.  Til  denne  Farbroder  i  Vestindien 
rejste  H.  C.  Fibiger  som  ungt  iVIenneske;''")  den  bestemte  Tid  kan  ikke  angives.  Man 
véd  heller  ikke,  hvilket  Aar  han  kom  her  ti'  Landet;  men  den  19de  Maj  1775  blev  han 
udnævnt  til  Adjutant  ved  Colonel  Garrish's  Massachusetts  Regiment  og  tjente  som  Bri- 
gademajor under  General  Arnold  under  Kampagnen  i  Canada.  Den  31te  December 
1775  toges  han  til  Fange  i  Quebec,  og  udveksledes  i  November  1776.  Den  13de  No- 
vember 1776  udnævntes  han  til  Oberstløjtnant  ved  Ilte  Virginia  Regiment,  26de  Sep- 
tember 1776  blev  han  Oberst  ved  2det  Virginia  Regiment,  og  den  1ste  Januar  1783  tog 
han  sin  Afsked.      Under  30te  September  1783  tillagdes  ham  Titel  af  Brigadegeneral. 

"  Old  DenmarV ,  som  han  kaldtes  i  Arméen,  var  med  i  Slaget  ved  Bunker  Hill 
(17de  Juni  1775),  førte  Kommandoen  under  General  Wayne  ved  Indtagelsen  af  Stony 
Point  (16de  Juli  1779),  deltog  i  Slaget  ved  Brandywine  (Ilte  September  1777)  og  var 
med  Arméen  under  Washington  ved  Valley  Forge  (Vinteren  1777 — 78).  Han  sendtes 
til  Cumberland  Court  House,  Va.,  for  at  rekruttere  og  opholdt  sig  der  i  nogen  Tid,  for 
han  forenede  sig  med  Washingtons  Armé  ved  Yorktown. 

Vi  skal  her  gengive  et  karakteristisk  Brev,'''''")  som  Oberst  Fibiger  efter  Slaget  ved 
Stony  Point  sendte  sin  Hustru: 

My  dear  girl:  I  have  just  borrowed  pen,  ink  and  paper  to  inform  you  that 
yesterday  we  marched  from  Fort  Montgomery,  and  at  12  o'clock  last  night  we 
stormed  this  confounded  place,  and,  with  the  loss  of  about  14  killed  and  fort}^  or 
fifty  wounded,  we  carried  it.  I  can  give  you  no  particulars  as  yet.  A  musquet-ball 
scraped  my  nose.  No  other  damage  to  ''Old  Denmark"!  God  bless  you.  Fare- 
well.  Febiger." 

Efter  Krigen  tog  Fibiger,  der,  skont  han  havde  Titel  af  Brigadegeneral  dog  holdt 
mest  af  at  kaldes  "Colonel",  Ophold  i  Philadelphia. 

I  1777  havde  han,  altsaa  midt  under  Krigen,  i  Philadelphia  ægtet  Miss  Elisabeth 
Carson,  en  skotsk  Dame  som  var  fodt  19de  Februar  1754,  Soster  til  Dr.  John  Carson, 
en  dengang  meget  bekendt  Læge,  Kandidat  fra  LTniversitetet  i  Edinburgh.  Deres  Ægte- 
skab var  barnløst;  men  under  24de  November  1794  adopterede  de  en  Son  af  Dr.  John 
Carson,  hvis  Dobenavn:  Christian  Febiger  Carson  nu  ændredes  til  Christian  Carson  Fe- 
biger; og  han  er  Stamfader  til  Febigerne  i  Amerika,  som  nu  lever.      Han  døde  1829. 

Oberst  Fibiger  sad  inde  med  en  betydelig  Formue,  valgtes  til  Statskasserer  for 
Pennsylvania,  i  hvilket  Embede  han  døde  den  20dé  September  1796  i  Philadelphia, 
Hans  Enke  overlevede  ham  til  5Le  Januar  1817.  Deres  Formue  gik  i  Xvs^  til  oven- 
nævnte Adoptivsøn.  • —  Endnu  bør  tilføjes,  at  Oberst  Fibigers  Boger,  Sølvtøj,  Papirer  osv. 
ejes  af  Slægtens  nuværende  Overhoved  i  Amerika,  Christian  Carson  Febiger  i  Philadel- 
phia, Medlem  af  Firmaet  Lea  Brothers  &  Company,  Publishers,  en  Gentleman,  der  har 
den  største  Interesse  i  alt  angaaende  den  gamle  "Colonel",  hvis  Navn  han  jo  bærer. 

Idet  vi  nu  følger  den  adopterede  Familie  nedad  i  Tiden,  bemærker  vi,  at  den, 
ligesom  den  gamle  Oberst,  altid  skriver  sit  Navn  Febiger  (ikke  Fibiger),  —  formentlig 
har  »han  paa  den  Maade  villet  sikre  den  danske  Udtale  af  Navnet.      Hans  Adoptivsøn, 


*)  Inden  han  forlod  Danmark,  havde  han  bestaaet  Studentereksamen. 
**)   FRA  DET  OKiGiNAT^E  MANUSKRIPT,  i  Besiddelse  af  Col.  Geo.  L.  Febiger,  U.  S.  A  ,  New  York  Citj'.  . — 
Scribner:  U    S.  tlistor^v.     Vol.  III,  Page  617,  Note. 


DANSKE   OFFICERER    I   REVOLUTIONSKRIGEN  93 

Chr.  C.  F.,  ægtede  Miss  Hannah  Lea  fra  Philadelphia.  De  havde  4  Børn,  nemlig  Dat- 
teren Elisabeth  og  Sønnerne  Christian,  John  Carson  og  George  fcea  Febiger. 

Christian  Febiger  giftede  sig  med  INliss  Sarah  Ferris  af  Wilmington,  Del.  Deres 
Søn  er  Slægtens  ovennævnte  Overhoved,  Christian  Carson  Febiger  i  Philadelphia.  Chri- 
stian Febiger  var  Oberstløjtnant  ved  5te  Delaware  Infanteriregiment  under  Borgerkrigen, 
i  hvilken  ogsaa  begge  hans  Brødre  deltog.  —  Af  disse  nævner  vi  først  yohn  Carsofi  Febi- 
ger, der  fødtes  i  Philadelphia  den  14de  Februar  1821  og  døde  i  Eastøn,  Md.,  den  9de 
Oktober  1898  efter  en  lang  og  glimrende  Tjeneste  i  U.  S.  Navy,  i  hvilken  han  blev 
Midshipman  den  4de  September  1838  og  Rear-Admiral  den  4de  Februar  1882.  En  af 
hans  Sønner,  ^John  Carson  Febiger  Jr.,  er  Købmand  i  New  Orleans.  Dennes  eneste  Søn, 
George  Lea  Febiger,  Løjtnant  ved  33  Regiment,  U.  S.  Volunteers,  blev  dræbt  paa  Philip- 
pinerne. —  Den  tredie  Broder,  George  Lea  Febiger,  født  i  Philadelphia  den  8de  Decem- 
ber 1822,  død  den  22de  Januar  1891  i  New  Haven,  Conn.,  deltog  ligeledes  i  Borger- 
krigen fra  1861  til  1865,  da  han  forfremmedes  til  Oberstløjtnant  "for  faithful  and  merit- 
orious  service  during  the  war".  Da  han  den  8de  December  1886  tog  sin  Afsked  fra 
Arméen,  var  han  "Assistant  Paymaster  General".  —  Hans  Søn,  Lea  Febiger,  født  i  Cin- 
cinnati, O.,  4de  Januar  1858,  er  nu  Major  i  U.  S.  Army,  og  gjorde  som  saadan  Tjeneste 
paa  Philippinerne  til  1902. 

Det  vil  af  det  anførte  ses,  at  det  er  ikke  blot  den  gamle  Obersts  Navn,  der  er 
gaaet  i  Arv  til  Slægten  her  i  Amerika,  men  ogsaa  hans  Lyst  i:il  Krigerstanden;  og  Navnet 
Febiger  har  været  hæderlig  repræsenteret  i  de  fleste  og  vigtigste  af  Amerikas  Krige. 

(KILDER:  Personalhist.  Tidsskr.  1  Række,  5te  og  6:e  Bind,  2  Række,  2det  Bind, 
og  4  Række,  6te  Bind,  Side  175.  Personalhist.  Sa?nL  I.  Side  194  flg.  Charles  ALorris: 
Men  of  the  Century.  Philadelphia  1896,  Page  257.  Oplysninger  fra  U.  S.  War  Depait- 
ment  samt  Breve  fra  Mr.  Christian  C.  Febiger  og  Major  Lea  Febiger.) 


®n  ianakf  i  ^lutningpn  af  hit  IB.  Knrlfvmhvthi^ 

Af  Prof.    P.    S.    VIG. 


LANDT  de  Danske,  der  levede  her  i  Landet  under  og  efter  Revolutions- 
krigen, er  der  to  som  her  skal  omtales.  Den  ene  er  Præsten  Joha?i  Chri- 
stian Leps,  og  den  anden  Kunstmaleren  Christimi  Guldager,  Den  sidste 
især  var  en  meget  betydelig  Mand. 

Johan  Christian  Leps. 

Denne  Mand,  der  var  født  i  Danmark,  havde  studeret  Jura  ved  Universitetet  i 
Halle,  været  i  Soldatertjeneste  samt  i  længere  Tid  været  Huslærer  i  dansk  Vestindien, 
før  han  i  ca.  1770  kom  til  Amerika.  Her  fik  han  Undervisning  i  Teologi  af  den  be- 
kendte Pastor  Johan  Christopher  Kunze,  dengang  i  Philadelphia.  Kunze,  der  var  en 
Svigersøn  af  den  bekendte  Præst  H.  M.  Muhlenberg,  fik  dannet  en  Forening  i  Philadel- 
phia med  det  Formaal  at  hjælpe  unge  Mennesker  til  at  studere  Teologi,  da  Kirken 
trængte  til  Præster;  og  i  1773  begyndte  han  sammen  med  de  andre  lutherske  Præster  i 
Byen  en  Skole  for  Uddannelse  af  Præster.  Til  Lærer  i  de  forberedende  Fag  ved  denne 
Skole  anbefalede  Kunze  J.  C.  Leps,  og  nævnte  Selskab,  som  bestod  af  24  Medlemmer, 
der  hver  gav  et  Bidrag  af  10  Pund  Sterling,  gik  ind  paa  at  antage  Leps,  der  skulde  have 
52  Pund  Sterling  samt  frit  Logi  og  Brænde  i  aarlig  Løn.  For  denne  Løn  skulde  han 
undervise  i  de  forberedende  Fag:  Latin,  Tysk  osv. 

Skolen  begyndte  sin  Virksomhed  den  15de  Februar  1773  med  fem  Elever,  af 
hvilke  kun  én  betalte  for  sin  Undervisning,  medens  de  andre  var  Sønner  af  Foreningens 
Medlemmer.  Den  gamle  Muhlenberg  var  tilstede  ved  Skolens  Begyndelse.  Der  blev 
sunget  en  Salme,  holdt  Bøn,  hvorefter  Kunze  holdt  en  kort  Tale  og  begyndte  da  med  at 
eksaminere  i  Dogmatik.     J.  C.  Leps  holdt  dernæst  en  glimrende  Tale  paa  tysk,  som 

siden  blev  indført  i  Protokollen,  og  tog  saa  fat  paa  at  undervise  i  Latin Senere  blev 

der  oprettet  et  Lotteri  til  Fordel  for  Skolen,  men  Tiderne  var  dengang  for  urolige,  og. 
trods  alle  Anstrængelser  standsede  Skolen  allerede  i  1776.  .  .  .Leps  der,  som  sagt,  selv  fik- 


TO   DANSKE    I   SLUTNINGEN    AF   DET   18.    AARHUNDREDE  95 

Undervisning  af  Kunze,  hos  hvem  han  boede  og  fik  sin  Kost,  blev  allerede  i  1774  under 
Miihlenbergs  Medvirkning  ansat  som  Præst  i  den  hollandske  Menighed  i  Loonenburg, 
N.  Y.  Som  den,  der  i  lang  Tid  havde  opholdt  sig  i  Vestindien,  var  han  naturlig- 
vis det  hollandske  Sprog  mægtig.  Men  i  1782  trak  han  sig  tilbage  fra  Præstegerningen 
og  levede  paa  et  lille  Stykke  Land  i  Nærheden  af  Macungie,  Pa.  —  Og  det  er  det  sidste, 
vi  véd  om  denne  Landsmand,  der  altsaa  har  nydt  den  Ære  at  være  Lærer  ved  det  første 
lutherske  Seminarium  i  Amerika}^ 

Endnu  skal  bemærkes,  at  Leps  kun  er  en  af  de  ganske  sikkert  mange,  som  fra  de 
danske  Øer  i  Vestindien  kom  til  Amerika  over  Philadelphia.  Forbindelsen  mellem  disse 
Steder  var  nemlig  saa  levende,  at  ovennævnte  Kunze  siger,  at  man  i  Philadelphia  hver 
Dag  kunde  finde  Skibe,  som  gik  til  Vestindien.^ 


Christian  Guldager.^) 

(1739— 1S23.) 
Den  første  danske   Kunstntr  i  Amerika. 

Landsbyen  og  Sognet  Guldager  i  Skadst  Herred,  mellem  Esbjerg  og  Varde,  har 
givet  Navn  til  ikke  saa  faa  bekendte  Mænd  i  Danmark,  særlig  da  i  den  ældre  Tid.  I  den 
ældre  danske  Præstestand  er  Navnet  Guldager  repræsenteret  ved  ikke  saa  faa  Navne, 
hvoriblandt  Magister  Christian  Jenseri  Guldager  (født  1549,  død  1611),  der  var  kongelig 
Konfessionarius  og  øverste  Hofpræst  hos  Kong  Christian  IV  fra  1602  til  1607,  gift  med 
Birgitte  Lauritsdatter,  Enke  efter  den  berømte  Teolog,  Dr.  Niels  Hemmingsen.  —  Chri- 
stian J.  Guldager,  der  opnaaede  en  saa  høj  Stilling  som  kun  grumme  faa  af  sine  samti- 
dige, levede  sine  sidste  Aar  i  Roskilde,  hvor  han  havde  et  Kanonikat.  —  En  Præst  ved 
Na-"^-^  Hans  Guldager^)  er  bekendt  ved  et  Skrift  om  Jødernes  Omvendelse,  hvori  han  ud 
fra  Profeten  Daniel  og  Johannes'  Aabenbaring  søger  at  vise,  at  Pavens  Fald,  Tyrkens 
Undergang  og  Jødernes  Omvendelse  skulde  finde  Sted  i  1733.  Dette  Skrift  udkom  vel 
aldrig  i  Trykken  men  blev  meget  udbredt  i  Afskrifter  i  den  første  Fjerdedel  af  det  18de 
Aarhundrede.^)  * 

Navnet  Guldager  har  ikke  faa  Repræsentanter  i  Danmark  indtil  denne  Dag.*') — 
Men  ogsaa  her  i  Amerika  findes  ikke  saa  faa  Personer  af  dette  Navn.  Det  er  med  Stam- 
faderen til  disse  sidste  vi  her  skal  stifte  et  noget  nærmere  Bekendtskab;  at  vi  er  istand 
hertil,  skyldes  hans  nu  gamle  Sønnedatters  trofaste  Bevarelse  af  sin  danske  Bedstefa- 
ders Minde. 

Christian  Guldager  er  født  i  København  i  Danmark  ca.  1759.  Han  tilhørte  en 
bekendt,  dannet,  fin  og  rig  Familie.  Sir  Edmond  Buentzens  Hustru  var  Søster  til  Chri- 
stian Guldagers  Moder.O  Chr.  Guldager  mistede  sine  Forældre  mens  han  var  Barn, 
og  hans  Onkel,  Guldager,  der  tog  sig  af  hans  Opdragelse,  sparede  hverken  Møje  eller 
Penge  for  paa  bedste  Maade  at  uddanne  sin  Brodersøn  til  den  Stilling,   han  i  Fremtiden 


1)  Se  A.  L.  Græbner:  Geschichte  der  luth.  Kirche  in  Amerika,  I.  Side  505  flg.,  og  Mann:  Life  and 
Times  of  H.W.  Miihlenberg,  Side44.0.— 2)  Se  Græbner:  arf.Skr.,  Side 505.  —  3)  Efterretningerne  om 
Chr.  Guldager  skyldes  hans  Sønnedatter,  Mrs  Joseph  Irwin  Beaumont  i  St.  Paul,  Minn.,  der  nu 
lever  som  Enke.  Disse  Efterretninger  er  med  største  Interesse  for  Sagen  skaffet  tilveje  af  den 
danske  Vicekonsul  i  St.  Paul,  Dr.  John <:.  Nelson.  -  4)  I  Wiberg:  Præstehistorie,  II,  Side  576, 
kaldes  han  Guldberg.  —  5)  Se  N.  M.  Petersen:  Den  danske  Litteraturs  Historie  IV,  Side  171. — 
6)  Ifølge  Københavns  Vejviser  (1900)  fandtes  der  seks  næringsdrivende  der  i  Byen  af  dette 
Navn.  —7)  Jeg  har  bibeholdt  Mrs.  Beaumonts  Stavning  af  Navnet,  som  jeg  antager  raaa  være 
Buntzen  eller  Bentzon.    Jeg  kender  ingen  saa  gammel  Edmund  Buntzen  eller  Bentzon. 


96  DANSKE   I   AMERIKA 


skulde  indtage  i  Verden.  Den  unge  Guldager  var  særlig  begavet  til  at  tegne  og  male. 
Da  han  var  sytten  Aar  gammel,  fik  han  det  københavnske  Kunstakademies  Fortjenst- 
medalje, som  selve  Kongens  Broder  overrakte  ham  med  egen  Haand.^')  Denne  Medalje 
gav  ham  Ret  til  at  rejse  i  Udlandet  i  tre  Aar  paa  Regeringens  Bekostning  for  at  uddanne 
sig  videre  i  sin  Kunst,  noget  den  unge  Guldager  naturligvis  ikke  var  sen  til  at  be- 
nytte sig  af. 

Paavirket  af  sin  Onkel  besluttede  han  at  rejse  til  Amerika,  følgende  en  alminde- 
lig Indbydelse  som  Benjamin  Franklin  havde  udstedt  til  Europas  Kunstnere  og  Haand- 
værkere  om  at  komme  til  Amerika,  efter  at  Revolutionen  var  endt. 

Christian  Guldager  landede  /  Boston,  hvor  han  nedsatte  sig  og  aabnede  et  Atelier 
med  Udstilling,  bestaaende  af  hans  egne  og  andre  Malerier,  som  de,  der  ønskede  det, 
kunde  besøge  uden  Vederlag.  Kunsten,  saaveL  som  saa  meget  andet,  var  dengang  endnu 
i  sin  Barndom  i  Amerika;  og  der  er  ingen  Tvivl  om,  at  Guldagers  Kunstnerværksted  og 
Malerisamling  spillede  en  betydelig  Rolle  og  nod  stor  Anseelse  i  den  offenlige  Mening. 

Efter  amerikansk  Tankegang  kunde  der  ikke  times  en  Kunstner  større  Ære  end 
at  blive  opfordret  af  selve  General  Washington  til  at  male  hans  Portræt.  Denne  store 
Ære  blev  Guldager  til  Del;  og  det  hændte  paa  følgende  Maade: 

Guvernør  John  Hancocks  Hustru,  sammen,  med  andre  Damer  i  Boston,  havde 
offenlig  opfordret  Washington  til  at  lade  sit  Portræt 'tage  der  i  Byen.  Men\Vashingtons 
Embedsforretninger  gjorde  det  umuligt  for  ham  at  blive  længe  nok  i  Boston  til,  at  det 
kunde  ske.  Men  paa  hans  Opfordring  fulgte  Guldager  med  ham  til  Portsmouth,  N.  H., 
hvor  Billedet  blev  færdigt  efter  at  Washington  havde  siddet  to  Gange  for  Kunstneren. 
Guldagers  Billede  af  Washington  har  altid  været  anset  for  et  udmærket  Maleri  og  var 
paa  den  Tid  det  eneste  ordenlige  Portræt  af  Landets  Fader.  Bostonianerne  saavel  som 
fremmede  kom  i  tusindvis  til  Guldagers  Atelier  for  at  se  dette  Billede.  Guldager  for- 
arbejdede Buster  og  Medaljer  efter  dette  Billede  i  stor  Mængde,  efter  Bestilling  naturlig- 
vis, hvilket  viser  Interessen  og  Beundringen  for  dette  hans  Arbejde.  Dette  Bill'^'^e  af 
Washington  stammer  fra  den  Tid,  da  han  stod  højest  i  sine  Landsmænds  Bevidsthed,  og 
er  uden  Tvivl  det  ældste  Billede  af  ham  af  nogen  Værdi,  som  nu  findes.  —  Dette  Maleri 
ejes  nu  af  Belknap  Familien  i  New  York,  der,  saa  vidt  vides,  vil  testamentere  det  til 
Boston  Musæum. 

Et  andet  af  Guldagers  Arbejder  er  hans  Fremstilling  af  " De7i  amerikajiske  Oj-n'\ 
der  var  saa  aandfuldt  og  smukt,  at  det  skafi^ede  ham  blandt  de  andre  Kunstnere  Navnet 
"The  father  of  the  EagW'.     Som  bekendt  er  Ørnen  Amerikas  nationale  Fugl. 

Guldager  var  en  saadan  Mester  i  sm  Kunst,  at  hvis  han  nogensinde  har  håvt  en 
Ligemand  her  i  Landet  i  Portrætur  —  hvad  Lighed  og  Udforelse  angaar,  har  han  aldrig 
havt  nogen  Overmand! 

Guldager  var  en  Mand  med  den  fineste  Dannelse,  talte  med  Lethed  flere  mo- 
derne Sprog,  og  var  en  Pryd  i  det  mest  dannede  Selskab,  i  hvilket  han  fra  sin  Ungdom 
var  vant  til  at  bevæge  sig. 

Den  9de  Maj  1786  blev  han  i  Newburyport,  Mass.,  ægteviet  til  Mary  Sehnan, 
en  ung  Enke,  der  var  født  i  Boston  i  1760.     Vielsen  udfortes  af  Pastor  John  Murr3\''"'0 

Guldager  vedblev  at  virke  i  Boston  til  ca.  1796,  da  han  blev  meget  stærkt  opfor- 
dret til  at  flytte   til  Philadelphia,   dengang  Unionens  egenlige   Hovedstad.      Paa  Vejen  • 


*)  Her  er  ment  Arveprins  Frederik,  Halvbroder  til  Kong  Christian  VII  og  Fader  til  Kong  Chri- 
stian VIII. 

**)  Præstens  Navn  maa  være  John  Murray;  han  tilhørte  den  presbyterianske  Kirke.  Se  Thomsonv 
"Presbyterian  Churches  in  U.  S.",  Sid^  48—49. 


i 


TO   DANSKE    I   SLUTNINGEN   AF   DET   18.   AARHUNDREDE 


97 


til  dette  sit  nye  Hjem  opholdt  han  sig  dog  en  kortere  Tid  i  New  York,  hvor  han  i 
det  første  Nummer  af  Bladet  "The  Commercial  Advertizer'  for  Mandag  Aften  den 
2den  Oktober  1797  lod  indrykke  følgende  Avertissement,  som  her  er  gengivet  i  Original 
og  Oversættelse: 


"C.  GULLAGER, 

PORTRÆT-   og  TEATERMALER, 
No.  58  Maiden  Lane,  New  York, 

anbefaler  sig  med 

Portrætter,  fuld  Størrelse  eller  Bryst- 
billede i  alle  Størrelser; 

Dekorationer  til  offenfige  og  pri- 
vate Bygninger; 
Titelkobbere  og  Vignetter  til 

historiske  Værker,  Allegorier  og  Sym- 
boler; 

Malerier  paa  Silke  for  Krigsfaner 

eller  andre  Prydelser. 

Mr.  GULLAGER  har  til  Hensigt 
at  oprette  et  regulært  Maler -Akademi, 
hvis  han  er  heldig  nok  til  at  vinde  dan- 
nede Personers  Bifald  og  Søgning.  Ud- 
dannet fra  sin  Ungdom  paa  Akademiet  i 
København  smigrer  han  sig  med  den 
Tanke,  at  han  er  i  Besiddelse  af  tilstræk- 
kelig Dygtighed  til  at  forestaa  et  saadant 
Akademi. 

NB.     Han  ønsker,  at  saadanne,  som 
maatte  ville  beære  ham  med  deres  Nær- 
værelse, vil  komme  til  hans  Bolig  fra  10 
Dersom    hans    Dygtighed    og   Betingelser 
og  Punktlighed  udføre  deres  Bestillinger." 


C.  GuUager^ 

PORTRAIT  ard  THEaTrICAL  PAINTKR. 
No  58  Maiden-lane,  New-York. 

PoRTRAiTS,  from  whole  Lengths  to  Bufts,  or  any 

fcale; 
Dbcorations  for  Public  and  Private  Buildings; 
Frontispibcbs  or  Vignbts,    for   Publications 

on  Hiftory,  Allef  ory  or  Sentiment; 
Paint  IN  G  s    on    Silks,    for    Military  Standards 

or  other  ornamental  purpofes. 
Mf.  GULLAGER  contemplates  the  eftabUrii- 
ment  of  a  regular  DRAWING  ACADEMY,  fhould  he 
be  fortunate  in  meeting  the  good  opinion  and 
patronage  of  men  of  tafte.  Educated  from  his  youth 
at  the  academy  in  Copenhagen,  he  flatters  himfelf 
he  pofleffes  requifite  talents  for  fuch  an  academy. 

N.  B.  He  requefts  thofe  who  may  honor  him  with 
their  prefence  to  call  at  his  room  from  10  to  12  a.m. 
and  from  3  to  5  p.  m.  Should  his  talents  and  terms 
meet  their  approbation,  he  will  with  pleafure  and 
punctuality  attend  profeflional  orders. 

october  2.  1  w 

til  12  Formiddag  og  fra  3  til  5  Eftermiddag, 
vinder  deres   Bifald,    skal  han  med    Glæde 


Imidlertid  blev  det  kun  en  meget  kort  Tid,  at  Guldager  kom  til  at  opholde  sig  i 
New  York,  idet  hans  Studio  brændte  under  en  større  Ildebrand,  der  fandt  Sted  under 
hans  Ophold  der  i  Byen,  hvorefter  han  rejste  videre  til  Philadelphia.  Hans  Hustru  for- 
talte siden,  at  naar  han  i  det  hele  standsede  i  New  York,  var  det  fordi  man  mente,  at  han 
derved  kunde  opnaa  Forbindelser,  som  kunde  blive  af  Betydning  for  ham.  Philadelphia 
tilbød  ham  dog  saa  store  Fordele,  at  han  aldrig  fortrød  at  være  kommen  dertil.  —  Han 
døde  der  i  1823,  i  sit  64de  Aar,  og  blev  begravet  paa  den  gamle  Arch  Street  Kirkegaard. 
Denne  er  senere  bleven  nedlagt,  og  den  Guldager'ske  Familie-Begravelse  overført  til 
"Mont  Moriah"  Kirkegaarden.  —  Hans  Hustru  døde  i  samme  By  i  1835,  75  Aar  gi. 

Et  Billede  (Maleri)  af  Chr.  Guldager  og  Hustru  "Polly  Selman",  malet  af  ham 
selv  i  1790,  ejes  nu  af  hans  Sønnedatter,  Mrs.  De  Lancey  Cleveland  i  New  York  City. 

I  sit  Ægteskab  med  Polly  Selman  havde  Chr.  Guldager  følgende  ni  Børn: 

1.    Caroline  Guldager,  der  blev  gift  med  Jacob  Adams  i  Philadelphia,  med  hvem 

Danske  i  Amerika — I — 1.  7 


98  DANSKE   I    AMERIKA 


hun  havde  to  Sønner  og  en  Datter,  der  nu  alle  er  døde.  Det  eneste  Medlem  af  denne 
Gren  af  Slægten,  der  nu  er  i  Live,  er  en  Datterdatter,  Laura  Ball  Guldager,  der 
ægtede  sin  Fætter  (se  nedenfor). 

2.  Williajn  Guldager;  blev  gift  med  Miss  Bella  Kitchen  fra  Philadelphia. 
Havde  fire  Døtre  og  to  Sønner,  af  hvilke  nu  to  Døtre  og  en  Søn  er  i  Live: 

a)  Caroline  E.  Guldager,  nu  Mrs.  Joseph  Irwin  Beaumont  i  St.  Paul,  Minn. 
Hendes  Søn  Irwin  J.  Beaumont  er  Real  Estate  Dealer  i  St.  Paul.  Datteren  Caroline 
Mary  Beaumont  har  litterær  Forbindelse  med  "The  Saint  Paul  Press",  b)  Frances  Mary 
Guldager,  nu  Mrs.  De  Lancey  Cleveland  i  New  York  City.  Hendes  Mand  er  Brøker 
i  Wall  Street.  Tre  Sønner  og  tre  Døtre.  Af  Sønnerne  er  de  to  i  Forretning  i  New  York 
og  en  i  Chicago,  c)  Frederic  Will.  Guldager  lever  som  Rigmand  i  de  sydvestlige  Sta- 
ter i  Nordamerika. 

3.  Christian  Guldager  Jr.,  blev  gift  med  Miss  Eliza  van  Deusen  fra  Philadel- 
phia. De  og  deres  fem  Børn,  fire  Sønner  og  en  Datter,  er  alle  døde,  med  Undtagelse  af 
den  ene  Søn,  William  Guldager,  der  er  Mægler  i  No.  235  BourseBuilding,  Philadelphia, 
Pa.  Han  har  to  Døtre  og  en  Søn,  der  ogsaa  er  i  Forretning.  —  En  Dattersøn  af  Chr. 
Guldager  Jr.,  Søn  af  hans  Datter  Mrs.  Warren  Pereas  i  Boston,  er  ogsaa  i  Live. 

4.  Mary  Guldag-er,  døde  ugift  i  Philadelphia,  Pa.,  82  Aar  gammel. 

5.  Andrew  Guldager,  døde  ung  og  ugift. 

6.  Charles  Guldager,  ligeledes  ugift. 

7.  Henry  Guldagei ;  blev  gift  med  Mary  Dunbar  Wright  i  Flushing,  Long 
Island.  De  havde  fire  Sønner,  af  hvilke  kun  én  lever:  Louis  Guldager,  der  er  gift  med 
Laura  Ball  Adams  (se  foran)  og  lever  paa  Staten  Island,  New  York.  En  Søn  af  disse 
lever  i  New  York.  —  En  anden  Sønnesøn  af  Henry  Guldager,  Mr.  Brooks  Guldager, 
lever  ligeledes  i  New  York  City. 

8.  Benja'rnin  Guldager;  døde  da  han  var  fjorten  Aar  gammel. 

9.  Eli%a  Guldager;  døde  ligeledes  som  ung  og  ugift. 

Foruden  de  anførte  Personer  nævner  Mrs.  Beaumont  en  Phillip  Guldager,  som 
efterlod  sig  to  Sønner.  Denne  Mand,  hvis  Forbindelse  med  Slægten  jeg  efter  de  fore- 
liggende Optegnelser  ikke  kan  finde,   er  formodenlig  en   Sønnesøn  af  Chr.  Guldager  Sr. 


Det  vil  saaledes  ses,  at  Christian  Guldager  er  ikke  blot  "Father  of  the  Eagle", 
men  at  han  har  efterladt  sig  en  talrig  og  blomstrende  Efterslægt  her  i  Landet. 

Hans  Sønnedatter,  Mrs.  Joseph  I.  Beaumont,  afslutter  sine  Optegnelser  med 
følgende  Ord: 

"Det  er  mig  en  Glæde  at  være  istand  til  at  sende  disse  Efterretninger  til 
Danmark  som  en  ringe  Tribut  til  en  af  dets  udmærkede  Sønners  Minde,  en  Mand^ 
der  har  efterladt  et  uudsletteligt  Indtryk  paa  Republikken  Amerikas  Kunst  i  de  tid- 
ligste Dage.  —  Der  er  adskillige  af  Guldagers  Malerier,  som  ejes  af  Folk  i  Phila- 
delphia.  Der  kunde  i  Virkeligheden  findes  mange  af  disse,  dersom  det  var  nødvendigt. 

"De  faa  Medlemmer  af  Familien,  der  er  tilbage,  har  det  Haab,  at  det  maa 
lykkes  at  samle  i  det  mindste  nogle  faa  af  Christian  Guldagers  Arbejder,  saa  at 
Efterslægten  kan  se,  hvad  de  har  Grund  til  at  være  stolt  af  hos  deres  Stamfader, 
den  første  Portrætmaler  i  disse  tidlige  Dage." 


TO   DANSKE    I   SLUTNINGEN    AF   DET   18.   AARHUNDREDE 


99 


Man  kan  kun  ønske,  at  dette  Familien  Guldagers  Haab  paa  en  Vis  eller  anden 
maatte  gaa  i  Opfyldelse,  at  der  kunde  blive  end  yderligere  Lejlighed  til  at  udvikle  det 
Bekendtskab,  vi  gennem  ovenstaaende  Skildring,  historisk  set,  har  stiftet  med  en  af  vore 
udmærkede  ældre  Landsmænd  her  i  vort  Adoptivland  —  en  af  det  danske  Kunstakademies 
tidligste  Elever  her  i  det  fjerne  Vesten,  den  forste  danske  Kmisnier  i  Amerika,  hvem  vi 
skylder  det  første  ordenlige  Billede  af  Landets  Fader  og  den  udmærkede  Fremstilling  af 
den  unge  Nations  nationale  Symbol:  Ørnen. 


^maatræk  fra  forakplltg?  ®ibfr  ng  ^tpiør. 

Af  Prof.    P.   S.    VIG. 


1.    Den  fiirste  Dansker  i  Amerika. 

A  den  spanske  Æventyrridder  Fernando  Cortez  med  sine  500  Spaniere  havde 
gjort  Ende  paa  Aztekernes  mærkelige  Rige  i  Mexico  i  Aaret  1519,  —  alt- 
saa  to  Aar  efter  den  lutherske  Reformations  Begyndelse,  —  forsøgte  han, 
der  selv  var  ivrig  Katolik,  ved  Hjælp  af  sine  medbragte  spanske  Præster 
at  drive  Mission  blandt  de  undertvungne  Meksikanere.  Der  fortælles,  at 
Cortes  selv  vilde  overtale  Kejseren,  Montezuma,  til  at  blive  Katolik  men  fik  til  Svar: 
"Eders  Gud  er  vist  en  stor  og  god  Gud,  men  mine  Guder  er  nok  for  mig;  lad  os  ikke 
tale  mere  derom."  Cortez  var  mere  heldig,  naar  han  missionerede  med  Sværdet.  De 
egenlige  Missionærer  i  Mexico  blev  Munkene,  som  fulgte  med  de  blodtørstige  Guld- 
søgere, og  som  søgte  i  nogen  Maade  at  værge  de  stakkels  Meksikanere  mod  hines  Vold. 
De  første  Munke,  som  kom  til  Mexico,  var  Franciskanere  fra  Gent,  Kejser  Karl  V's 
Fødeby.  En  af  disse  berettede  i  1529,  at  han  havde  indlemmet  200,000  Sjæle  i  Kristi 
Kirke.  I  1526  kom  Dominikaner-  og  i  1532  Augustinermunke  som  Missionærer  til 
Mexico.  Blandt  disse  sidste  nævner  katolske  Missionsberetninger  en  ''Jakob  fra  Da7i- 
mark,  en  Ætling  af  den  danske  Kongestamme,  som  er  bleven  den  fædrene  Kirke  tro." 

Detme  "'Jakob  fra  Da?i?nark'' —  som  altsaa  hørte  til  samme  Munkeorden  som 
den  store  Reformator,  Morten  Luther,  —  er  ga?iske  sikker-t  deji  første  Dansker  i  Amerika, 
enten  saa  Jakob  var  hans  Døbenavn  eller  Munkenavn  eller  maaske  begge  Dele,  og  hvor- 
ledes det  saa  end  hænger  sammen  med  hans  kongelige  Afstamning.^) 

Forresten  er  Jakob  ikke  den  eneste  Katolik  af  nordisk  Afstamning,  som  har  op- 
holdt sig  i  Mexico.  En  Mathias  Olseji  Bagger,  født  i  Kristianssand,  blev  som  Student 
i  København  paavirket  af  jesuittiske  Præster  af  det  franske  Gesandtskab  (i  1701  eller 
der  omkring),  gik  over  til  Katolicismen  og  flakkede  fra  den  Tid  viden  om  i  Verden.  En 
Tid  var  han  saaledes  Student  ved  Jesuitterkollegiet  i  Strasburg,  siden  ansat  ved  det  kon- 
gelige Bibliotek  i  Madrid,  hvorfra  han  kom  til  Mexico  og  opholdt  sig  der  i  3  Aar,  kom 
saa  til  London,  hvor  han  udtraadte  af  den  katolske  Kirke,  kom  til  Paris  og  fik  Ansættelse 


*)    Se  KalckAr:  "Den  kristelige  Mission  blandt  Hedningerne"  I,  Side  154  Noten  —  efter  Katolikken 
P.  Wittmann. 

—100— 


SMAATRÆK   FRA   FORSKELLIGE  TIDER   OG   STEDER  101 


scm  Tolk  ved  det  kongelige  Bibliotek  dersteds,  flygtede  saa  derfra  til  Italien  og  opholdt 
sig  en  Tid  i  Danmark,  hvor  den  lærde  Historiker  Hans  Gram  brugte  ham  til  at  oversætte 
Knytlinga  Saga  paa  Latin.  I  1744  var  Bagger  atter  i  London,  hvorfra  han  forgæves 
søgte  om  Ansættelse  ved  det  kgl.  Bibliotek  i  København  —  og  forsvinder  dermed  af 
Historien.''^) 

2.    Dansk  Kvæg  indfores  i  Amerika  (1630). 

I  en  Indberetning  til  det  danske  Udenrigsministerium,  Marts  1883,  siden  udgivet 
i  Bogform  med  Titel:  Det  store  Vesten"  (Side  48),  siger  den  daværende  Ministerresi- 
dent i  Washington,  Kammerherre  Bille:  "Den  tamme  Okse  fandtes  ikk:e  oprindelig  i 
Amerika;  den  første  Ko  kom  til  Landet  samtidig  med  Pilgrimsfædrene,  og  omtre7it  1630 
indfortes  fra  Danmark  til  New  Hampshire  med  stort  Besvær  et  Antal  Kreaturer,  fra 
hvilke  omtrent  hele  Ny-Englands  Kvægbesætning  nedstammer."  —  Ministerresidenten 
angiver  ingen  Kilde  for  denne  frappante  Meddelelse,  der  altsaa  giver  os  Ret  til  at  slutte, 
at  der  ruller  dansk  Blod  i  vore  Køers  og  Oksers  Aarer,  da  hine  gamle  danske  "Emigran- 
ter" jo  har  efterladt  sig  en  talrig  Efterslægt! 

3.    Amerikansk  Beretning  om  dansk  Hekseri. 

Det  er  bekendt,  at  ogsaa  Amerika  har  havt  —  og  har  vel  endnu  —  sit  Hekseri  og 
sine  Hekseforfølgelser.  Historien  véd  at  berette,  at  i  Aarene  1684 — 93  blev  mere  end 
hundrede  Personer  overbevist  om  Hekseri  for  Domstolene  —  og  ikke  faa  af  dem  blev 
hængt.^^)  En  af  de  lærde  Mænd,  som  var  fuldt  overbevist  om  Hekseriets  Virkelighed 
og  gjorde  alt,  hvad  der  stod  i  hans  Magt  for  at  modarbejde  det,  var  Increase  Mather 
(1635 — 1723),  der  i  mange  Aar  var  Puritanerpræst  i  Boston  og  endte  som  Præsident  for 
Harvard  College.  Han  bekæmpede  Hekseriet  baade  med  Mund  og  Pen.  Et  af  hans 
Skrifter  i  den  Retning  er  "An  Essay  for  the  Recording  of  Illustrious  Providences"  (Bos- 
ton 1684  —  ny  Udgave  London  1890).  Denne  362  Sider  store  Bog  er  tilvisse  "remark- 
able" baade  med  Hensyn  til  Indhold  og  den  Indsigt  i  Tidsalderens  og  Forfatterens  Tan- 
kegang, som  den  aabner  os  Adgang  til.  Men  navnlig  vidner  den  om  Forfatterens  store 
Belæsthed . 

Bl?ndt  den  Mængde  lærde,  hvis  Meninger  citeres,  findes  af  Danske  bl.  a.  Thomas 
BarthoU7i  (død  1680),  men  ganske  særlig  den  lærde  Teolog  Niels  Hemmingsen  (død 
1600).  I  Bogens  8de  Kapitel,  hvor  det  fastslaaes,  "at  det  ikke  er  tilladt  at  gøre  Brug  af 
Urter  og  Planter,  Ord  eller  Tegn  for  at  fordrive  onde  Aander"  osv.,  siger  Mather:  Og 
skønt  jeg  behandler  en  alvorlig  Sag,  og  min  Hensigt  med  at  skrive  disse  Ting  er,  at  jeg 
maatte  vidne  mod  Overtroen,  som  Folk  paa  visse  Steder  i  dette  oplyste  Land  er  funden 
skyldig  i,  og  —  dersom  Gud  vil  velsigne,  hvad.  her  er  talt  til  Menneskenes  Samvittig- 
hed —  at  slige  Onder  ikke  mere  skal  høres  iblandt  os  —  saa  anser  jeg  det  dog  ikke  for 
urigtigt  her  at  anføre  nogle  morsomme  Linier,  som  jeg  har  fundet  hos  Hemmingsen  i 
hans  Afhandling  "De  superstitione  magica",  da  det  netop  passer  her,  hvor  jeg  søger  at 
vise,  hvilken  Lyst  de  onde  Aander  har  til  at  faa  Menneskene  til  at  gøre  Brug  af  overtroi- 
ske Midler  for  at  genvinde  deres  Legemers  Helbred.  Den  nævnte  lærde  Forfatter  (O:  H.) 
fortæller,  at  da  han  engang  underviste  sine  Disciple  i  Logik,  citerede  han  et  Par  V^ers  be- 
staaende  af  9  meningsløse  Ord,  fecana,  cajeti,  daphenes  osv.  —  og  tilføjede  spøgende,  at 
disse  Vers  kunde  kurere  Feber,  dersom  man  hver  Dag  gav  den  syge  et  Stykke  Brød,  hvor- 


^ )    Dansk  biogr.  lkksikon,  1.  Bind,  Side  427 — 28. 
**)    DiCTiONARY  OF  u   S.  HiSTORY  —  by  Jameson  —  Page  772. 


102  DANSKE   I    AMERIKA 


paa  et  af  de  nævnte  Ord  var  skrevet.  En  enfoldig  Fyr,  som  var  tilstede,  troede  at  H. 
mente,  hvad  han  sagde,  alvorligt,  og  da  han  havde  en  Tjener,  der  ikke  længe  efter  blev 
syg,  gav  han  denne  den  første  Dag  et  Stykke  Brød,  hvorpaa  der  var  skrevet  fecana,  og 
saaledes  i  6  Dage,  indtil  han  kom  til  Ordet  gebali,  da  Tjeneren  pludselig  blev  rask.  An- 
dre, som  havde  set  nævnte  Formels  Virkning,  gjorde  lignende  Brug  af  den,  og  mange 
blev  paa  den  Maade  kureret  for  Feber.  I  samme  Kapitel,  Side  908,  fortæller  Hem- 
mingsen om  en  slyngelagtig  lærd,  at  en  vis  Dame,  der  led  meget  af  daarlige  Øjne,  hen- 
vendte sig  til  denne  om  Hjælp  og  lovede  ham  en  god  Belønning,  om  han  kunde  kurere 
hende.  Skønt  Manden  var  ukyndig  i  Lægekunsten,  lovede  han,  af  Lyst  til  Pengene,  at 
han  nok  skulde  kurere  hende,  tog  derfor  et  Stykke  Papir  og  skrev  følgende  afskyelige 
Ord,  som  han  selv  fandt  paa  i  det  samme:  "Diabolus  tibi  ernat  oculos,  et  foramina  ster- 
coribus  impleat."^)  Han  svøbte  Papiret  ind  i  et  Klæde,  som  han  bød  den  syge  bære  om 
Halsen,  hvilket  hun  ogsaa  gjorde  —  og  hendes  Øjne  kom  sig!  Efter  to  Aars  Forløb  fik 
Damen,  da  hun  ønskede  at  vide,  hvad  der  stod  paa  Papiret,  en  til  at  læse  hende  Ordenes 
Betydning.  Da  hun  hørte  denne,  blev  hun  højlig  forbitret  over  denne  Fornærmelse,  ka- 
stede Papiret  bort  —  og  straks  Hk  hun  igen  daarlige  Øjne."")  Videre  fortæller  Mather: 
Paa  nogle  Steder  i  Danmark  er  det  en  almindelig  og  ond  Praksis  at  købe  Vind,  naar  man 
gaar  til  Søs."'^)  Meningen  er  naturligvis:  af  Heksene! 

En  Søn  af  Increase  Mather,  den  lærde  Cotton  Mather  (død  1728),  fortæller  i  sin 
Bog  "Wonders  of  The  Invisible  World''  (Boston  1693  —  ny  Udgave  London  1862), 
at  ved  en  Hekseproces,  vistnok  i  London,  var  der  "en  meget  lærd  Person,  Dr.  Brown, 
tilstede,  hvis  Mening  var,  at  disse  Personer  var  forhekset".  Han  tilføjede,  at  i  Danmark 
havde  man  nylig  gjort  en  stor  Opdagelse  af  Hekse,  som  plagede  Folk  paa  samme  Maade, 
ved  at  bringe  Knappenaale  og  Søm  ind  i  dem. O  Der  var  desværre  saa  mange  Hekse- 
opdagelser i  Danmark,  saa  det  ikke  er  let  at  vide,  hvilken  af  disse  der  i  Dr.  Browns  Be- 
retning sigtes  til. 

4.    "Inhospitable  Denmark." 

Den  mærkelige  amerikanske  rejsende  y^/;;/  Ledyard  (født  i  Connecticut  i  1751, 
død  i  Cairo  i  Ægypten  i  1789),  som  var  med  Kaptajn  Cook  paa  dennes  Verdensomsej- 
ling, fattede  den  Beslutning  at  gennemrejse  hele  det  nordlige  Europa  til  Fods,  hvad  han 
ikke  alene  fik  udført  men  naaede  endog  saa  langt  som  til  Beringstrædet  og  Hudsonbugten. 
Han  vandrede  helt  ene  og  uden  Vaaben.  Dernæst  besluttede  han  at  gennemrejse  Afrika^ 
men  fandt  sin  Død  i  Cairo.  Ledyard,  der  roses  som  en  ualmindelig  god  Iagttager  og 
dygtig  Skribent,  siger  etsteds:  "Jeg  har  altid  lagt  Mærke  til,  at  i  alle  Lande  er  Kvinderne 
høflige  og  imødekommende,  milde  og  humane;  at  de  har  Tilbøjelighed  til  at  være  muntre 
og  glade,  frygtsomme  og  beskedne;  at  de  ikke  som  Mændene  nole  med  at  udføre  en  ædel 
Handling.  Ikke  stolte,  anmassende  eller  hovmodige,  men  høflige  og  selskabelige,  i  Al- 
mindelighed lettere  til  at  fare  vild  end  Manden  men  i  Almindelighed  ogsaa  mere  dydige 
og  mere  godgørende  end  han.  Jeg  har  endnu  aldrig  henvendt  mig  til  en  Kvinde,  civili- 
seret eller  uciviliseret,  paa  en  høflig  og  venlig  Maade,  uden  at  jeg  har  faaet  et  høfligt  og 
venligt  Svar.  Med  Mænd  har  det  modsatte  ofte  været  Tilfældet.  Da  jeg  vandrede  over 
det  ugæstmilde  Danmarks  nøgne  Sletter,  gennem  det  ærlige  Sverrig  og  frosne  Lapland, 
det  raa  og  grove  Finland,  det  samvittighedsløse  Rusland  og  over  de  vandrende  Tartarers 
vide  Sletter,   og  var  hungrig,  tørstig,  kold,  vaad  eller  syg,  har  Kvinderne  altid  og  uden 


1)    "Djævelen  rive  dine    Øjne   ud   og  fylde    Hullerne  med   Snavs!"   —  2)   Anf.  Skrift,  Pag.  196  flg, 
3)   Smstds.  —  Side  90.   —  4)  Anf.  Skr.  Eide  117. 


SMAATRÆK   FRA    FORSKELLIGE  TIDER  OG   STEDER  103 

Undtagelse  været  venlige  imod  mig.  Og  føj  til  denne  Dyd,  der  med  rette  fortjener  Nav- 
net Velgørenhed,  at  det  de  gjorde,  blev  udført  paa  en  saa  fri  og  venlig  Maade,  at  jeg, 
naar  jeg  var  tørstig,  tog  min  Drik,  og  hungrig  den  groveste  Kost  —  med  dobbelt  Vel- 
behag."*) 

For  os  Danske  er  der  noget  underligt  i  at  høre  Tale  om  '  the  barren  plains  of 
inhospitable  Denmark"  —  især  fra  en  Mand,  som  var  en  god  Iagttager  og  en  god  Skri- 
bent.     Men:   "det  sete  afhænger  af  Øjnene,  der  ser!" 

5.    En  dansk  Tobaksfabrikant  i  Pennsylvania. 

I  Dreslette  Sogn  ved  Faaborg  paa  Fyn,  hvor  Amerikas  rigeste  Dansker,  Peter 
Larsen,  var  født,  levede  i  det  18de  Aarhundrede  en  Bonde,  Hans  Mortensen  (?),  som 
havde  to  Sønner,  Morten  Ha7ise?i  og  Jørgen  Hansen,  af  hvilke  Morten  var  den  ældre  og 
derfor  udset  til  at  være  sin  Faders  Efterfølger  som  Gaardmand  i  Dreslette.  Men  Mor- 
ten havde  andre  Tanker.  Fra  gammel  Tid  var  der  en  temmelig  livlig  Forbindelse  mel- 
lem Dreslette  og  Kristiansfeld,  Brødremenighedens  Koloni  i  Sønderjylland;  og  Mortens 
Hu  stod  til  at  gaa  til  denne  Koloni,  hvorfor  han  sagde  til  sin  Broder  Jørgen:  'Du  maa 
faa  Gaarden,  hvis  du  vil  blive  hjemme  hos  de  gamle,  saa  rejser  jeg  til  Menigheden." 
Og  saaledes  gik  det. 

Fra  Kristiansfeld  kom  Morten  Hansen  siden  til  Amerika,  hvor  han  fik  sit  Hjem 
i  Lititz,  Pa.  Her  levede  han  af  at  avle  Tobak,  som  han  med  sin  Hest  kørte  til  Phila- 
delphia og  solgte.  Han  levede  hele  sit  Liv  som  ugift  og  havde  sit  Hjem  hos  en  tysk  Fa- 
milie, som  fik  en  Del  af  Arven  efter  ham.  —  Til  sin  Slægt  i  Dreslette  skrev  han  én  Gang 
om  Aaret;  hans  Breve  naaede  dem  over  Kristiansfeld.  Et  Brev  til  Amerika  siges  den- 
gang at  have  kostet  5  Rigsdaler  i  Porto.  Hans  Breve  var  korte  og  indeholdt  flere  frem- 
mede Udtryk.     De  gemtes  i  en  Malkebøtte  paa  Loftet. 

Broderen,  Jørgen  Hansen,  blev  hjemme  i  Dreslette  og  blev  Fader  til  flere  Børn, 
af  hvilke  den  ældste  Søn  var  nævnt  efter  Farbroderen  i  Amerika,  og  sædvanlig  gik  i  Fa- 
milien under  Navnet  "Morten  Amerika".  Da  dennes  Farbroder,  Morten  Hansen,  døde, 
arvede  hans  Slægtninge  paa  Fyn  2000  Rigsdaler  efter  ham. 

Disse  faa  Meddelelser  om  den  gamle  fynske  Ungkarl  i  Lititz  skyldes  en  Datter 
af  hans  Brodersøn,  Morten  Jørgensen  i  Dreslette,  Mrs.  Hans  Christensen  i  Spencer, 
Iowa.      Følgende  Supplement  skylder  jeg  Pastor  A.  R.  Beck  i  Lititz,  Pa.: 

"Broder  Martin  Hansens  Beskæftigelse  var  Fabrikation  af  Snustobak,  særlig  dette, 
men  muligvis  ogsaa  Tobak  i  andre  Former.  Snustobakken  peddlede"  han  med  Hest 
^g  Vogn  næsten  over  hele  Staten.     Og  her  har  De  dens  Anbefaling: 

True   Cephalick   Snuff. 

"We,  the  subscribers,  do  hereby  testify  that  we  have  made  use  of  Mr.  Martin 
Hansen's  Aromatic  Snuff,  prepared  by  him  alone,  and  have  found  the  same  to  be  an 
excellent  remedy  for  the  headache  and  every  description  of  cold  in  the  head.  It 
ha«  likewise  been  tried  with  good  effect  as  a  remedy  for  the  toothache. 

Lititz,  July  lOth  1820. 

Signed  (by  23  prominent  villagers). 

Personlig  har  jeg  en  dunkel  Erindring  om  Broder  Hansen,  særlig  om  hans  Dod 
og  den  offenlige  Auktion  over  hans  Ejendele."**) 

*)    Se  John  hayward:    The  New-England  Gazetteer,  Concord,  N.  H.  1839,  under  "Ledyard". 
**)    I  Brev  fra  A.  R.  Beck  af  16de  Marts  1903. 


104  DANSKE  I   AMERIKA 


Inskriptionen  paa   Martin   Hansens  Grav,  No.  490  paa  Kirkegaarden  i  Lititz,  er 
mig  ligeledes  tilsendt  af  Pastor  A.  R.  Beck.     Den  lyder  som  følger: 

Sacred    to   the   memory   of 

MARTIN  HANSEN 

bom  Oct.  22nd  1763  in  the  Parish  of  Dreslette 

Island  of  Fionia,  Denmark 

departed  April  5,  1837, 

aged  73  years,  5  mos.  14  days. 

To  me  to  live  is  Christ,  to  die  is  gain. 

Phil.  1,  21. 


6.    Ætlinge  af  gammel  dansk  Adel  i  Amerika. 

Det  anses  i  Amerika  som  en  særegen  Ære  at  nedstamme  fra  Pilgrimsfædrene,  som 
landede  ved  Plymouth  i  1620.  Endnu  bedre  er  det,  om  man  kan  forfølge  sin  Slægt  ned 
til  "The  Roll  of  Battleabbey"  i  1066,  da  Vilhelm  Erobrer,  Hertug  af  Normandiet,  efter 
Slaget  ved  Hastings  blev  Englands  Herre  og  lod  optage  en  Fortegnelse  over  de  tapre 
Mænd,  som  deltog  i  dette  Slag,  hvilken  Fortegnelse  han  lod  ophænge  i  et  Kloster,  som 
byggedes  til  Minde  om  hint  mindeværdige  Slag.  Ikke  faa  Familier  i  Amerika  mener  at 
kunne  føre  deres  Slægttavle  saa  langt  tilbage.  Følgende  Beretning  vil  vise,  at  der  ogsaa 
findes  Slægter  her  i  Landet,  som  gor  Fordring  paa  at  stamme  fra  gammel  dansk  Adel, 
nemlig  fra  Slægten  Grubbe,  som  i  over  200  Aar  ejede  Herresædet  Lystrup,  Fakse  Her- 
red, Præstø  Amt  paa  Sjælland.  Denne  Slægt,  som  nu  ikke  mere  blomstrer  i  Danmark, 
menes  efter  dansk  Regning  kun  at  have  Ætlinge  i  Tyskland.^)  Imidlertid  findes  der 
her  i  Amerika  Folk  som  paastaar,  at  de  horer  til  samme  Slægt  som  Ejler  Grubbe  (død 
1585)  og  den  berygtede  Maria  Grubbe  (død  1718),  hvis  bevægede  Liv  ikke  mindre  end 
to  danske  Digtere,  nemlig  St.  St.  Blicher  og  J.  P.  Jacobsen  har  behandlet.  I  England, 
siger  de  amerikanske  Grubber,  er  Familien  Grubbe  kendt  siden  Aar  1300.  Den  deler 
sig  i  tre  Grene,  hvoraf  en  lever  i  Suffolk,  en  i  Wiltshire  og  en  i  Irland. 

Familien  i  Amerika  stammer  fra  Wiltshire.  Grundlæggeren  af  denne  Gren  kom 
fra  Danmark  til  England  i  1430,  da  han  paa  Grund  af  politiske  Forhold  maatte  forlade 
sit  Fædreland.  Paa  Eastwell  House  i  Wiltshire  findes  et  fuldstændigt  Slægtregister  over 
Grubberne.  Familien,  hvis  oprindelige  Navn  var  "Grubbe",  har  i  Tidernes  Løb  foran- 
dret dette  til  " GrubF\  Henr>^  Grubbe,  der  som  sine  Forfædre  var  Herremand  og  Gods- 
ejer i  Wiltshire,  var  Medlem  af  det  engelske  Parlament  i  1571.  Hans  Sønnesøn,  John 
Grubbe  (f.  1610),  var  en  ivrig  Tilhænger  af  det  stuart'ske  Kongehus  og  Bispekirken. 
Dennes  Sønnesøn  John  Grubb  (f.  1652)  var  i  1676  med  til,  sammen  med  William  Penn 
og  150  andre,  at  underskrive  en  Plan  for  Styrelsen  af  West  Jersey,  det  senere  Pennsyl- 
vania. Selv  udvandrede  John  Grubb  til  Amerika  i  1677.  Som  saa  mange  andre  Herre- 
mænd i  England  havde  han  lidt  store  Tab  under  Borgerkrigen,  og  det  var  vel  af  dea 
Grund  han  forlod  England.  Han  nedsatte  sig  i  Delaware  paa  det  Sted,  som  efter  ham 
fik  Navnet  "Grubb's  Landing",  hvor  han  anlagde  et  Gar\^eri  og  var  en  af  de  første  Læ- 
derfabrikanter i  Provinsen,  i  hvis  lovgivende  Forsamling  han  flere  Gange  havde  Sæde. 
Paa  sine   gamle  Dage  flyttede  John  Grubb  til  Marcus  Hook  i  Pennsylvania,  hvor  haa 


*)  Se  Dansk  Adels  Aarbog  under  "Grubbe". 


SMAATRÆK   FRA   FORSKELLIGE  TIDER   OG  STEDER  105 

døde  1  1708.  Den  yngste  af  hans  Sønner,  Peter  Grubb,  var  en  af  de  første  Jernfabrikan- 
ter i  Pennsylvania,  idet  han  opdagede  og  udnyttede  de  store  Jernminer  ved  Lebanon. 
Hans  Søn,  som  ogsaa  hed  Peter  Grubb,  udmærkede  sig  i  Revolutionskrigen  som  Oberst 
for  8de  Bataljon  af  de  kondnentale  Tropper.  Hans  Søn  var  Edw.  B.  Grubb,  død  1867; 
og  dennes  Søn  igen  er  Edward  Burd  Grubb,  født  i  Burlington,  N.  J.,  den  13de  Novem- 
ber 1841,  senere  Brigadegeneral  og  i  en  Aarrække  de  For.  Staters  Gesandt  til  Spanien^ 
Hans  Biografi  vil  blive  meddelt  særskilt  paa  et  andet  Sted  i  dette  Værk. 

7.    Paul  Jones  og  den  danske  Gronlandsfarer. 

Præsten  Hans  Jørgen  Adolphsen  Jtsger,  f.  Ilte  November  1741  i  Bjergsted  Præ- 
stegaard  ved  Sorø  og  død  som  Sognepræst  i  Damsholte  paa  Møen  i  1794,  var  fra  1768  til 
1782  Missionær  i  Godthaab  paa  Grønland.  Der  er  i  hans  Familie  en  Tradition  om,*) 
at  da  han  rejste  til  Grønland,  blev  Skibet  anholdt  af  den  bekendte  amerikanske  Søhane 
Paul  Jones.  Men  da  Skibet  saa  hejste  det  danske  Flag,  behandlede  Jones  dem  med  al 
Høflighed  og  lod  dem  sejle,  hvorhen  de  vilde. —  Da  Jæger  drog  til  Grønland  i  1768  og 
kom  hjem  i  1782,  er  jeg  tilbøjelig  til  at  sætte  Sammenstødet  med  Paul  Jones  til  Jægers 
Hjemkomst  fra  Grønland. 

8.    ^^Bloody  Run". 

I  Palo  Alto  County,  la.,  findes  en  Bæk,  der  løber  ud  i  Des  Moines  River,  og  som 
gaar  under  Navnet  Bloody  Run,  hvilket  Navn  den  skal  have  faaet  paa  følgende  Maader 
I  Nærheden  af  denne  Bæk  levede  for  mange  Aar  siden  en  dansk  Mand  med  Hustru  og; 
Børn  blandt  Indianerne,  som  dengang  var  i  Majoritet  i  den  Del  af  Iowa.  Danskerens 
nærmeste  Handelsplads  var  Des  Moines,  som  han  undertiden  besøgte,  efterladende  sin 
Familie  blandt  Indianerne.  Da  han  engang  kom  hjem  fra  Rejsen  til  Des  Moines,  fandt 
han  sit  Hus  ødelagt  og  sin  Familie  skalperet.  Manden  var  saa  vel  kendt  med  de  forskel- 
lige Indianerstammers  Maade  at  skalpere  paa,  at  han  straks  kunde  se  hvilken  Stamme 
her  havde  været.  Han  var  vis  paa,  at  de  nok  vilde  komme  igen,  hvorfor  han  med  sin, 
ladte  Bøsse  lagde  sig  i  Nærheden  af  Stalden  og  ventede.  Ganske  rigtig:  Indianerne  kom, 
2 — 3  Mænd  og  en  Flok  af  Kvinder  og  Børn,  Danskeren  skød  Mændene  og  dræbte  der- 
paa  baade  Kvinderne  og  Børnene.  Da  han  derpaa  havde  begravet  sin  myrdede  Familie, 
tog  han  sine  Heste,  og  hvad  han  ellers  kunde,  med  sig  tilbage  til  Des  Moines,  hvor  han 
aflagde  Beretning  om  det  skete.  —  Men  efter  det  Blod,  som  ved  denne  Lejlighed  flød  ud 
i  nævnte  Bæk,  fik  den  Navnet  "Bloody  Run",  et  Navn   som  hænger  ved  den  endnu.**)' 


9.    En  dansk  Afholdsmand  i  Wisconsin. 

("Brændevinspræsten.") 

Der  kunde  skrives  en  hel  Bog  om  de  Danske,  der  i  tidligere  Dage  virkede  i  Wis- 
consin, ridt  i  Stillinger  som  kun  lidet  passede  med  deres  Fortid  og  Dannelse,  i  hvert 
Fald  efter  europæisk  Tankegang.  En  af  disse  vore  Landsmænd  skal  her  lidt  nærmere 
omtales. 

Nikolaj  Henrik  Jørgensen  var  en  Møllersøn  fra  Kolding  og  født  dér  den  7de  Ja- 
nuar 1808.   Han  blev  Student  i  1828  og  i  1836  teologisk  Kandidat.   Som  Kandidat  bier 


*)    Efter  Meddelelse  gennem  Jægers  Søsterdattersøn,  H.  J.  B.  Christensen,  Hartland.  Wis. 
**)    Efter  nu  afdøde  Pastor  Klemen  Jensens  Meddelelse. 


106  DANSKE   I   AMERIKA 


han  greben  af  den  Bevægelse  mod  berusende  Drikke,  som  fra  Amerika  havde  forplantet 
sig  til  Europa  og  i  Danmark  gav  sig  Udslag  i  Stiftelsen  af  "Maadeholdsforeningen"  (ca. 
1840),  hvis  Medstifter  og  ivrige  Talsmand  var  den  københavnske  Præst  C.  H.  Visby 
(død  1871),  og  af  "Totalafholdenhedsselskabet  for  Danmark"  (1843)  med  Lærer  O.  Sy- 
versen som  Leder.  Jørgensen  sluttede  sig  til  Maadeholdsforeningen,  med  hvis  Under- 
:støttelse  han  i  1846  rejste  rundt  paa  Sjælland  og  talte  for  Afholdenhed  fra  Brændevins- 
drik.  I  Flinchs  Almanak  (vistnok  fra  1847)  findes  der  et  Stykke  om  Jørgensen  med 
Overskrift  Brændevinspræsten",  og  et  foregivet  Billede  af  ham  ses  paa  Væggen  i  en  Kro- 
stue, hvor  Gæsterne  slaaes. 

Maadeholdsbevægelsen  drog  Jørgensen  til  Amerika,  hvor  han  ankom  i  Maj  1847 
og  opholdt  sig  i  nogle  Maaneder  i  Hartland,  Wis.  Senere  tog  han  Land  i  den  nordlige 
Del  af  Fond  du  Lac  County,  hvor  han  holdt  Butik;  og  et  Postkontor,  Eldorado,  i  Town 
of  Rosendale  oprettedes  med  ham  som  første  Postmester.  Desuden  blev  han  valgt  til 
Justice  of  the  peace.  Men  paa  Grund  af  Gæld  maatte  han  overlade  sin  Ejendom  til 
sine  Kreditorer.  Han  drog  saa  til  Milwaukee,  hvor  han  ikke  havde  nogen  bestemt  Stil- 
ling. —  Omtrent  tre  Aar  efter  sit  Komme  til  Amerika  blev  Jørgensen  gift  med  Sarah 
Woods,'^^)  en  Dame  af  irsk  Herkomst,  der  var  Spiritualist  (vistnok  Spiritist),  "et  i  Amerika 
vidt  udbredt  Religionsparti,  hvis  Opgave  er  Kirkelighedens  Nedbrydelse  og  Kristelighe- 
dens Opbyggelse".**)  Jørgensen  sluttede  sig  til  samme  Religionsparti  som  sin  Hustru. 
Derved  vandt  han  sig  mange  Venner,  ved  hvis  Hjælp  han  i  ca.  1856  blev  valgt  ti-l  Regi- 
ster of  Deeds  i  Fond  du  Lac  County.  —  Inden  han  forlod  Danmark,  havde  han  i  1846 
oversat  fra  Tysk  og  udgivet  to  mindre  Skrifter,  "Huuskorset"  (90  Sider)  og  "Patrioten" 
(144  Sider).  —  Jørgensens  senere  Skæbne  er  mig  ikke  bekendt. 

(KILDER:  Erslev:  a?if.  Skr.  og  Meddelelser  fra  H.  J.  B.  Christejisen,  Hart- 
land,  Wis.) 

10.    Dannebrog  paa  Lake  Michigan. 

Blandt  de  tidligste  Danske  i  Milwaukee  var  Brødrene  Hochherz  fra  Odense,  som 
havde  Skrædderforretning  paa  Clinton  Street  i  1847.  De  stammede  fra  Tyskland,  an- 
saaes  ofte  for  Tyskere,  men  var  i  Virkeligheden  gode  danske  Mænd.  De  var  gift  med 
norske  Kvinder.  De  tjente  gode  Penge  og  ejede  siden  deres  eget  Skib,  som  foer  paa 
Lake  Michigan  under  Dannebrog,  som  Skibets  Ejere  selv  havde  syet.^''"^) 

11.    En  Gave  fra  Wisconsin  til  Kong  Frederik  VII. 

Den  bekendte  svenske  Forfatterinde  Frederikke  Bremer,  som  rejste  rundt  i  Ame- 
rika i  1850 — 51,  fortæller  i  sin  Beskrivelse  af  denne  Rejse  (dansk  Overs.  II  Del,  Side 
202):  I  Watertown  gjorde  jeg  Bekendtskab  med  nogle  Danske,  som  er  bosat  der,  og 
tilbragte  en  behagelig  Aften  hos  en  af  dem,  der  nylig  var  bleven  gift  med  en  net,  ung 
norsk  Pige.  De  havde  det  godt  og  tjente  mange  Penge  ved  Handel."  — Af  Danske,  som 
var  bosat  i  Watertown,  Wis.  i  1850,  kan  foruden  L.  J.  Fribert  nævnes  en  Hr.  Kjær  fra 
Jylland,  som  der  drev  Handel  sammen  med  en  Landsmand,  Hr.  Hassenfeldt.  De  havde 
Åen  største  Købmandsforretning  i  Byen.  Kjær  døde,  som  saa  mange  andre  Skandinaver 
i  Amerika,  af  Kolera  i  1850  tillige  med  sin  Husholderske,  en  Kvinde  fra  Lolland  ved 
Navn  Halkjær.      Hassenfeldt  giftede  sig  med  en  norsk  Dame.     Han  gjorde  en  Rejse  til 


*)  Deres  ^^gteskab  var  barnløst  (Meddelelse  af  Wm.  Søtcft  i  Neenah,  Wis). 
**)   ERSLEy:   Forfatterleksikon,  1ste  Supplementbind,  Side  995. 
.*»*)  Meddelt  afH.  J.  B.  Christensen,  Hartland,  Wis. 


SMAATRÆK    FRA    FORSKELLIGE   TIDER   OG   STEDER  107 

Danmark,  men  kom  tilbage  til  Watertown  og  var  ved  Handelen  til  sin  Død.  Hassenfeldt 
var  Medejer  af  en  Molle  i  W.;  og  der  fortælles,  at  da  han  rejste  til  Danmark,  lod  han 
lave  to  Tønder  ("barreis")  af  Mahognitræ,  fyldte  dem  med  det  bedste  Mel  og  tog  dem 
med  sig  til  Danmark  som  en  Foræring  til  Kong  Frederik  VII.^) 

12.    En  Metoclistprædikants  Besog  i  et  dansk  Settlement. 

Den  ekscentriske  svenske  Metodistmissionær,  A.  Cedarholm,  fortæller  i  sin  "Auto- 
biografi" følgende: 

"Min  Rejse  til  Manitowoc  gik  over  Land.  I  Juli  Maaned  kom  jeg  til  et  dansk 
Settlement,  hvor  Folkene  var  ved  at  høste  Hvede.  Jeg  ønskede  at  holde  et  Møde  men 
fandt  snart  ud,  at  de  brød  sig  ikke  om  den  Slags  Ting.  Ellers  var  de  meget  gode  Folk, 
Hovedmanden  lagde  sin  Le,  fulgte  mig  til  sit  Hus  og  viste  mig  al  sin  Ejendom.  Han 
tog  tre  Spilledaaser  frem  for  at  underholde  mig  og  tog  ligeledes  sin  Violin  ned,  idet  han 
bemærkede:  Du  maa  føle  dig  ene  her;  jeg  vil  spille  for  dig."  Jeg  takkede  ham  og 
sagde,  jeg  brød  mig  ikke  om  den  Slags  Musik.  Snart  kom  hans  Hustru  ind.  Hun  havde 
tilberedt  et  herligt  Maaltid,  som  jeg  lod  vederfares  fuld  Retfærdighed.  Jeg  forsøgte  at 
føre  Religionen  paa  Bane,  men  forgæves.  Efter  Aftensmaaltidet  førte  de  mig  ind  i  Stor- 
stuen, gav  mig  et  Par  Slippers  og  vilde  have  trukket  mine  Støvler  af,  om  jeg  havde  tilladt 
det,  forlod  mig  og  ønskede  mig  god  rolig  Nat.  Næste  Morgen  mødte  jeg  den  samme 
Høflighed,  men  maatte  gaa  fra  dem  uden  at  have  faaet  mit  Ærinde  udført.  Det  sidste 
Venskabstegn  jeg  jfik,  var  en  smuk  Buket  af  Husmoderen."^) 

13.    Trofast  Venskab. 

Skønt  efterfølgende  Stykke  Historie  kun  indirekte  angaar  Danskerne  i  Amerika, 
fortjener  det  dog  formentlig  at  medtages  i  denne  Forbindelse,  ligesom  det  sikkert  med 
rette  fremtræder  under  anførte  Overskrift. 

Nicolaj  Christian  Nisse7i  var  født  i  København  den  25de  Januar  1772  og  siges  at 
være  Søn  af  Kaptajn  ved  Prins  Frederiks  Regiment,  C.  C.  Nissen  og  dennes  Hustru  Ju- 
stine  Barbara,  f.  Hansen,  men  skal  i  Virkeligheden  være  en  Søn  af  den  bekendte  Stats- 
minister, Greve  Joh.  Fr.  Struensee,  og  en  af  dennes  Elskerinder,  Frøken  Fabricius.^)  Nis- 
sen skal  have  havt  stor  Lighed  med  den  ulykkelige  Struensee  i  Udseende  og  Lyst  til  Vel- 
levnet. Han  havde  faaet  en  kommerciel  Uddannelse  ved  et  5-aarigt  Ophold  i  Kina, 
ligesom  han  var  juridisk  Kandidat  fra  1792.  I  1799  blev  Nissen  udnævnt  til  dansk  Kon- 
sul i  Tripolis,  hvor  han  forblev  til  1806.  Hjemkommen  fra  denne  Post  blev  han  ansat 
som  tredie  Direktør  i  Bank-  og  Vekselkontoret  i  København,  men  var  i  1816  atter  i  Tri- 
polis, hvor  han  afsluttede  Fredstraktat  med  Bej'en.  Nissen  døde  15de  December  1833 
som  Medlem  af  den  afrikanske  Konsulatsdirektion,-  efterladende  sig  en  Formue  paa 
60,000  Rigsdaler.  Han  var  alle  sine  Dage  ugift.*)  Det  var  mens  Nissen  opholdt  sig 
som  Konsul  i  Tripolis  paa  Afrikas  Nordkyst,  at  han  sluttede  det  Venskab,  som  særlig 
interesserer  os  her. 

I  Lighed  med  flere  europæiske  Regeringer  var  man  i  Amerika  gaaet  ind  paa  aar- 
ligt  at  betale  en  Sum  Penge  til  Sørøverstaterne  paa  Afrikas  Nordkyst,  Marokko,  Algier  og 
Tripolis,  imod  at  disse  saa  skulde  lade  amerikanske  Købmandsskibe  sejle  i  Fred.      Men 


1)  Christensens    Meddelelse.  —  2)   Autobiography,  Page    12—13.  —  3)   Museum  1889,  Side    75. 
4)  Dansk  biogr.  leksikon,  i  2te  Bind,   Side  299. 


108  DANSKE   I   AMERIKA 


det  var  saa  som  saa  med  Freden.  Naar  Lejlighed  gaves,  tog  Sørøverne  Skibene  og  solgte 
deres  Besætninger  som  Slaver.  Og  i  Amerika  var  man  træt  af  idelig  at  skulle  betale  disse 
Stikpenge.  —  Det  gik  saa  vidt,  at  Bej'en  i  Tripolis  erklærede  de  Forenede  Stater  Krig, 
fordi  han  ikke  havde  faaet  saa  mange  Stikpenge  som  Dej 'en  i  Algier.  En  amerikansk 
Flaade  paa  syv  Skibe  afsendtes  da  i  1803  under  Commodore  Edward  Preble  til  Middel- 
havet med  Ordre  at  tage  alt,  de  kunde  overkomme  af  Skibe  og  Folk,  som  tilhørte  Bej'en 
i  Tripolis.  I  nævnte  Flaade  fandtes  Fregatten  "Philadelphia"  paa  44  Kanoner.  Dens 
Fører  var  Kaptajn  William  Bainbridge  (1774 — 1833),  som  flere  Gange  tidligere  havde 
været  i  Middelhavet,  bl.  a.  ogsaa  engang  med  den  amerikanske  Tribut  til  Dej'en  i  Algier. 
Fregatten  '^Philadelphia"  løb,  idet  den  forfulgte  en  tripolitansk  Brig,  paa  en  Klippe  ved 
Indsejlingen  til  Tripolis  Havn,  Skibet  blev  taget,  og  dets  Officerer  og  Mandskab  gjort 
til  Fanger. 

Det  var  under  dette  Fangenskab  paa  henimod  to  Aar,  at  den  danske  Konsul  Nis- 
sen og  den  amerikanske  Søofficer  Wm.  Bainbridge  sluttede  et  Venskab,  der  varede  til 
deres  Død.  Den  1ste  November  1803  kom  Konsul  Nissen  i  Følge  med  den  tripolitan- 
ske  Statsminister  til  de  amerikanske  Søofficerers  Fængsel.  Han  tolkede  sin  dj^be  Med- 
følelse med  deres  Skæbne;  og  straks  ved  dette  Møde  fik  Kaptajn  Bainbridge  det  bedste 
Indtryk  af  ham.  Ved  Nissens  Hjælp  fik  B.  sine  Breve  sendt  afsted,  der  iblandt  en  Beret- 
ning til  Commodore  Preble.  Nissen  forsynede  de  fangne  Amerikanere  med  Sengetøj  og 
Husholdningsgenstande  samt  berettede,  at  de  menige  Sømænd  havde  nok  saa  god  en  Lej- 
lighed. Om  Tripolitanerne  udtalte  Nissen,  at  skønt  Folket  levede  af  Sørøveri  og  havde 
liden  eller  ingen  lovlig  Handel,  havde  dog  de  styrende  ved  Omgang  med  kristne  og  civili- 
serede Nationer  aflagt  mange  af  deres  barbariske  Sæder,  og  navnlig  omtalte  han  Stats- 
ministeren som  en  Mand,  man  fuldt  ud  kunde  stole  paa.  —  Da  Fangenskabet  havde 
varet  nogle  'Dage,  kom  Nissen  igen  til  Fængslet  og  havde  et  fuldt  bepakket  Æsel  med 
sig,  hvis  Oppakning  viste  sig  at  bestaa  af  de  fangne  Officerers  Boger  og  Ejendele,  som 
Nissen  havde  købt  ved  Auktionen  over  Byttet  fra  '  Philadelphia",  og  som  han  nu  bragte 
de  fangne  Ejere.  Disse  hilste  ham  med  Jubel  og  nødte  ham  til  mod  hans  Vilje  at  mod- 
tage Godtgørelse  for  sit  Udlæg.  .  Nissen  lod  Bainbridge  vide,  at  dennes  Korrespondance 
med  sin  Chef  vilde  blive  gennemset  af  den  tripolitanske  Minister,  og  lærte  ham  at  tilbe- 
rede en  Skrivevædske,  hvis  Skrift  var  usynlig  indtil  den  udsattes  for  Heden;  og  ved  Hjælp 
af  denne  Vædske  var  Kaptajn  Bainbridge  gennem  Nissen  og  den  danske  Konsul  paa 
Malta  istand  til  at  staa  i  stadig  Brevveksling  med  sin  Chef,  idet  Nissen  sendte  Brevene 
til  Konsulen  paa  Malta  og  denne  besørgede  dem  i  den  amerikanske  Kommandørs  Hæn- 
der. Det  var  ad  den  Vej,  at  Bainbridge  fik  Commodore  Preble  til  at  sende  en  Afdeling 
af  sine  Mænd  ind  i  Tripolis'  Havn  ved  Nattetid  og  stikke  Ild  paa  det  erobrede  " Phila- 
delphia'\  som  nu  brugtes  til  at  forsvare  Byen  og  Havnen  mod  Amerikanerne.  Denne 
Heltedaad  udførtes  under  Anførsel  af  den  tapre  Løjtnant  Decatur  den  15de  Februar 
1804.  Denne  Begivenhed,  der  er  saa  vel  kendt  i  Amerikas  Historie,  har  saaledes  Dan- 
mark sin  betydningsfulde  Del  i. 

Morgenen  efter  Philadelphia"s  Brand  besøgte  Nissen  sine  fangne  Venner  og 
spaaede  dem,  at  deres  Fangenskab  vilde  blive  endnu  haardere;  Bej'en  vilde  nemlig  paa 
denne  usle  Maade  tage  Hævn  for  sit  Tab.  Hans  Forudsigelse  viste  sig  at  være  rigtig. 
Men  ogsaa  til  det  haardere  Fængsel  vidste  han  at  skaffe  sig  Adgang  og  sætte  dem  i  For- 
bindelse med  den  amerikanske  Flaade.  Og  da  Commodore  Preble  siden  bombarderede 
Tripolis,  var  Nissen  den  eneste  af  de  fremmede  Konsuler,  som  forblev  i  Byen,  rigrignok 
med  Fare  for  sit  Liv.  Ligeledes  var  Nissen  en  dygtig  Mægler,  da  der  endelig  blev  For- 
handling mellem  Bej'en  og  Chefen  for  den  amerikanske  Flaade  om  Vilkaarene  for  de 


SMAATRÆK   FRA   FORSKELLIGE   TIDER  OG   STEDER  109 

fangne  Officerers  Udløsning.  Det  var  ogsaa  ham,  der  bragte  Traktaten  med  Bej'ens 
Underskrift  ombord  paa  det  amerikanske  Flagskib. 

Det  var  med  inderlig  Taknemlighed,  at  Kaptajn  Bainbridge  og  hans  Stab  tog 
Afsked  med  deres  trofaste  danske  Ven  i  Tripolis.  Og  da  de  kom  tilbage  til  Amerika  og 
havde  aflagt  Beretning,  vedtog  den  amerikanske  Kongres  offenligt  at  bevidne  den  danske 
Konsul  Nissen  sin  Taknemlighed  for  hans  højsindede  og  ædle  Handlinger  imod  de 
fangne  amerikanske  Officerer  i  Tripolis.  —  Paa  Hjemrejsen  til  Amerika  havde  Kaptajn 
Bainbridge  hos  en  Guldsmed  i  London  bestilt  en  Urne  af  Sølv,  som  skulde  sendes  til 
deres  ædle  danske  Ven  som  en  Erindringsgave. 

Men  endnu  len  Gang  skulde  Nissen  og  Bainbridge  mødes  under  nok  saa  mærke- 
lige Omstændigheder. 

Bainbridge  blev  efter  Udløsningen  af  sit  Fangenskab  stillet  for  en  Krigsret  i  An- 
ledning af  Affæren  med  "Philadelphia",  men  frikendt  med  Ære.  I  1808  udnævntes  han 
til  den  Post,  som  var  bleven  ledig  ved  hans  tidligere  Chef,  Commodore  Prebles  Død,  og 
lian  gjorde  nu  i  nogen  Tid  Tjeneste  som  Commodore.  —  Men  da  han  var  i  Pengefor- 
legenhed og  hans  Løn  i  Flaaden  kun  lille,  tog  han  Tjeneste  som  Fører  af  et  Handels- 
skib, der  skulde  gaa  til  St.  Petersborg  i  Rusland.  Der  var  dengang  Krig  mellem  Dan- 
mark og  England;  og  da  Bainbridge  med  sit  Skib  nærmede  sig  Indsejlingen  til  Østersøen, 
blev  han,  uagtet  han  hejste  det  amerikanske  Flag,  taget  for  en  Engelskmand  og  hans 
Skib  beslaglagt  og  ført  til  København,  hvor  han  nu  saa  et  nyt  Fangenskab  stirre  sig 
imøde.  Men  han  havde  næppe  kastet  Anker,  før  en  lille  Baad  nærmede  sig  hans  Skib, 
og  hvem  skulde  stige  ud  af  den  uden  hans  gamle  Ven,  Konsul  Nissen  fra  Tripolis!  Mø- 
det mellem  de  to  Venner  var  af  hjærteligste  Art.  Nissen  havde  netop  hørt  Bainbridge's 
Navn  af  nogle,  som  havde  været  med,  da  hans  Skib  blev  taget  —  og  straks  ilede  han  sin 
gamle  Ven  til  Hjælp.  Det  varede  ikke  længe,  inden  Nissen  kunde  sende  sin  Ven  og 
dennes  Skib  bort  fra  København  frank  og  fri,  og  Bainbridge  fortsatte  uhindret  sin  Rejse 
til  St.  Petersborg.  Kort  før  dette  sidste  Møde  mellem  de  to  Venner  havde  Nissen  fra 
Guldsmeden"  i  London  modtaget  Umen,  der  paa  Grund  af  Krigsurolighedeme  havde 
været  saa  længe  undervejs,  før  den  naaede  København. 

Men  Venskabet  mellem  den  danske  Konsul  og  den  amerikanske  Søkaptajn  blev 
bevaret  i  trofast  Ihukommelse  af  Bainbridge's  Slægt  her  i  Landet,  hvorom  neden  anførte 
Skrift,  hvis  Forfatter  er  en  Slægtning  af  Bainbridge,  er  et  smukt  Vidnesbyrd. 

(KILDER:  James  Barnes:  "Commodore  Bainbridge."  New  York  1897,  Page 
111  flg.) 

14.    "Denmark  Yesey"  (1767-1822). 

Manden,  som  bar  dette  Navn,  var  ganske  vist  ingen  Dansker  men  har  alligevel, 
hvad  Navnet  angaar,  en  vis  Forbindelse  med  Danmark.  Denmark  Vesey  var  en  Neger- 
slave, som  købte  sin  Frihed  i  Aaret  1800  og  levede  i  Charleston,  S.  C.  Selv  havde  han 
tjent  sin  Frihed,  —  en  for  en  Slave  baade  lang  og  vanskelig  Vej  —  men  han  baade  paa- 
stod  og  lærte,  at  Slaver  havde  Ret  til  at  tage  deres  Frihed  med  Magt,  og  han  gjorde  Al- 
vor af  denne  sin  Lære,  idet  han  organiserede  en  almindelig  Slaveopstand  omkring 
Charleston.  Der  var  adskillige  tusinde  Slaver  i  Sammensværgelsen,  som  kom  for  Dagen 
i  1822,  da  man  gjorde  det  første  Forsøg  paa  Opstand;  men  dette  blev  hurtigt  dæmpet, 
og  de  Forenede  Staters  Tropper  hindrede  nye  Forsøg.  Lederne  i  Sammensværgelsen 
blev  hængt,   altsaa  ogsaa  Denmark  Vesey.*)  —  Men  Sagen,  som  Vesey  døde  for,  døde 


*)    Se  Jameson:     Dictionary  U.  S.  History,  Side  679. 


110  DANSKE   I    AMERIKA 


ikke  med  ham;  og  hans  sorte  Brødre  glemte  ham  ikke.  Da  saaledes  den  berømte  Ne- 
ger, Taler  og  Skribent  Frederick  Douglass  (død  1895)  i  1863  udstedte  et  Opraab  til 
Negrene  om  at  gaa  ind  som  Soldater  i  Unionshæren,  skrev  han  blandt  andet:  "Re- 
member  Denmark  Vesey  of  Charleston;  remember  Nathanael  Turner  of  Southampton 
.(Hovedmanden  for  en  Negeropstand  i  Virginia  i  1831/"'') 

Jeg  antager,  at  Vesey  oprindelig  var  Slave  i  dansk  Vestindien,  og  at  han  derfra 
er  kommen  til  Amerika,  samt  at  han  derfra  har  sit  Navn.  Der  maa  sikkert  sættes  et 
Spørgsmaalstegn  ved  hans  Fødselsaar  1767  —  en  Negerslave  vidste  ikke,  hvor  gammel 
han  var,  og  skulde  helst  være  i  Uvidenhed  herom  saa  vel  som  om  saa  meget  andet.  Men 
ellers  er  Denmark  Vesey  saa  langt  fra  at  være  den  eneste  Negerslave,  der  er  kommen  fra 
Vestindien  til  Amerika.  For  saa  vidt  kan  den  korte  Beretning  om  ham  minde  om  de 
danske  Immigranter,  som  kom  til  Amerika  imod  deres  Vilje.  Og  den  Slags  findes  nok 
indtil  denne  Dag. 


15.    Pfaltzeriie  i  Amerika  —  og  den  danske  Prins  Jorgen. 

Det'er  interessant  at  lægge  Mærke  til,  hvorledes  en  i  sig  selv  nok  saa  almindelig 
og  for  mange  ligegyldig  Ting  ofte  kan  blive  Aarsag  til  det,  som  faar  den  største  Betyd- 
ning, og  hvorledes  det  ene  Led  kædes  ind  i  det  andet  i  en  lang  Aarsagsrække.  Et  Eksem- 
pel herpaa  —  som  for  saa  vidt  angaar  Danskernes  Historie  i  Amerika,  som  denne  jo  maa 
handle  om  dansk  Indflydelse  her  i  Landet  —  skal  her  kortelig  gives. 

Den  20de  September  1671  holdt  den21-aarige  danske  Prinsesse  Vilhelmine  Erjie- 
sti7ie  (f.  20.  Juni  1650)  i  Heidelberg  Bryllup  med  Kurprins  (siden  Kurfyrste)  Carl  af 
Pfaltz.  Ægteskabet  var,  som  saa  mange  baade  for  og  siden,  mindre  lykkeligt;  og  det 
var  barnløst.  Kurfyrst  Carl  dode  i  1685  som  den  sidste  Mand  af  sin  Slægt,  til  Ulykke 
for  det  skønne  Pfaltz,  der  nu  fik  med  den  grusomme  Kong  Ludvig  XIV  af  Frankrig  at 
gøre.  En  Broder  af  denne  Jesuitven,  Filip,  Hertug  af  Orleans,  var  nemlig  gift  med 
Charlotte  Elisabeth  af  Pfaltz,  en  Soster  til  Kurfyrst  Carl;  og  paa  denne  sin  Svigerindes 
Vegne  gjorde  nu  Ludvig  XIV  Fordring  paa  en  Del  af  Pfaltz  som  Arveland.  Da  denne 
hans  Fordring  modte  Modstand,  udbrod  den  forfærdelige  Arvefølgekrig,  som  Følge  af 
= hvilken  Pfaltz  kom  til  at  ligne  et  ode  Land,  fra  hvilket  Befolkningen  i  tusindvis  flyg- 
tede til  de  omliggende  Lande.  Freden  i  Ryswick  (1697)  gav  kun  det  stakkels  Land  et 
lidet  Pusterum;  thi  i  1701  udbrod  den  spanske  Arvefølgekrig  —  og  atter  maatte  det 
skønne  Pfaltz  lide.  Til  Krigens  Rædsler,  som  Landet  led  under,  kom,  at  Høsten  i  flere 
Aar  slog  fejl,  og  Vintrene  var  strænge.  Navnlig  i  1708 — 09  var  Vinteren  saa  kold,  at  — 
saaledes  lyder  den  gamle  Beretning  —  "Fuglene  frøs  i  Luften,  og  de  vilde  Dyr  i  Sko- 
ven." "Da  saa  Folk  hverandre  i  Ansigtet,"  —  siger  en  gammel  Skribent  —  og  sagde: 
Lader  os  gaa  til  Amerika;  og  gaa  vi  saa  til  Grunde,  ja,  saa  gaa  vi  til  Grunde."^^) 

Da  England  i  den  spanske  Arvefølgekrig  stod  imod  Frankrig,  var  det  naturligt, 
at  Protestanterne  fra  Pfaltz  søgte  til  England,  og  det  saa  meget  mere  som  det  pfaltziske 
Kurfyrstehus  og  det  engelske  Kongehus  var  nær  i  Slægt  med  hinanden.  Nok  er  det: 
Pfaltzerne  tyede  til  England  i  saa  store  Skarer  —  i  et  enkelt  Aar  kom  der  fra  10,000  til 
20,000  —  at  ikke  blot  den  katolske  Kurfyrste  i  Pfaltz  havde  Udsigt  til  at  komme  til  at 
herske  over  et  øde  Land,  men  ogsaa  at  man  i  England,  hvor  man  i  Greenwich  havde 
indrettet  en  stor  Lejr  til  dem,  for  Alvor  spurgte  sig  selv,  hvad  man  skulde  gøre  ved  den 


*)   Se  Life  and  Times  of  Fred.  Douglass,  Side  416. 
**)    Se  DUBBS:  History  ofthe  German  Reformed  Church,  Xew  York  1895,  Pag.  237—38. 


SMAATRÆK    FRA   FORSKELLIGE   TIDER   OG   STEDER.  111 

Mængde  Flygtninge,   der  var  kommen  med  den  Forventning,  at  den  engelske  Regering 
vilde  sørge  for,  at  de  kunde  komme  til  Amerika. 

Den  Mand,  der  mere  end  nogen  anden  talte  Pfaltzernes  Sag  i  England,  var  An- 
t07i  Wilhelm  B'ohme.  Og  med  ham  kommer  vi  til  Danmarks  Forbindelse  med  Pfaltzerne 
fra  en  anden  Side.  A.  W.  Bohme  havde  nemlig  været  Hofprædikant  for  den  danske 
Prins  Jørgen,  der  var  gift  med  Dronning  Anna,  som  dengang  herskede  over  England — 
og  Amerika.  Prins  Jørgen  {Georg)  var  født  paa  Københavns  Slot  den  21de  April  1653 
og  var  en  Søn  af  den  danske  Konge  Frederik  III  og  Dronning  Sophie  Amalie.  Hans 
Liv  kan  vi  ikke  her  komme  ind  paa  en  nærmere  Skildring  af  men  kun  bemærke,  at  han 
den  27de  Juli  1683  i  St.  James'  Paladset  i  London  blev  gift  med  sin  Slægtning  Prinsesse 
Anna,  Datter  af  Prins  Jørgens  Næstsøskendbarn,  Hertug  Jakob  af  York,  den  Mand  efter 
hvem  Byen  og  Staten  New  York  har  Navn!  Disse  Slægtninge,  som  saaledes  blev  Mand 
og  Hustru,  havde  vel  næppe  set  hinanden  før  og  kunde  vist  kun  med  Besvær  tale 
sammen;  de  levede  imidlertid  sammen  i  et  inderligt  og' trofast  Ægteskab,  skønt  det  faldt 
i  en  af  de  mest  urolige  Tider,  der  nogensinde  har  været  i  England.  Prins  Jørgen  elskede 
sin  Hustru  og  fandt  en  Genkærlighed,  der  viste  sig  i  trofast  Udholdenhed  til  hans  sidste 
skrøbelige  Dage;  og  da  Dronning  Anna  efter  hans  Død  (i  1708)  opfordredes  til  at 
indtræde  i  et  nyt  Ægteskab,  for  at  sikre  England  en  Tronarvnng,  vilde  hun  paa  ingen. 
Maade  høre  Tale  herom. 

Men  over  Kærligheden  til  sin  Hustru  glemte  Prins  Jørgen  ikke  Kærligheden  til 
den  Kirke,  hvori  han  var  døbt  og  opdraget.  Da  der  i  sin  Tid  var  Tale  om,  at  han  kunde 
blive  Konge  i  Polen,  hvis  han  vilde  lade  den  lutherske  Religion  fare  og  gaa  over  til  den 
katolske  Kirke,  svarede  han  nej.  Og  da  han  kom  til  det  reformerte  England,  holdt  han 
trofast  fast  ved  den  lutherske  Kirke,  og  det  skønt  hans  Hustru  tilhørte  den  biskoppelige 
Church  of  England,  og  hans  Svigerfader  var  Katolik.  I  Ægteskabskontrakten  mellem 
ham  og  Prinsesse  Anna  var  det  stipuleret,  at  Prins  Jørgen  skulde  have  sit  eget  Kapel 
med  luthersk  Gudstjeneste  og  egne  Præster.  Og  det  fik  han  i  det  saakaldte  St.  James' 
Kapel,  ogsaa  kendt  under  Navnet  "det  tyske  Hofkapel".  Prins  Jørgen  grundede  et 
Fond,  hvoraf  Præsterne  og  Kirkebetjentene  skulde  lønnes. 

Af  Præsterne  ved  dette  Kapel  i  Prins  Jørgens  Tid  interesserer  ovennævnte  A.  W. 
Bohme  os  mest.  Han  var  født  den  1ste  Juni  1673  i  Oestorf  i  Grevskabet  Pyrmont  i 
Tyskland,  hvor  hans  Fader  Anton  B.  var  Præst  og  tilhørte  den  pietistiske  Retning.  Den 
unge  Bohme  fik  sin  Uddannelse  ved  Universitetet  i  Halle,  hvorfra  han  i  1701  kom  til 
London,  hvor  han  skulde  holde  Skole.  Paa  Rejsen  til  England  traf  han  i  Rotterdam 
sammen  med  Prins  Jørgens  Sekretær,  H.  W.  Ludolph,  hvem  Prinsen  havde  overdraget 
at  finde  en  skikket  Mand  til  at  afløse  Hofpræsten  J.  J.  Mecke,  der  var  gammel  og  træt 
af  sin  Tjeneste.  Dette  Møde  skulde  faa  stor  Betydning  for  A.  W.  Bohme  og  gav  An- 
ledning til,  at  han  blev  ansat  som  Prædikant  ved  St.  James  Kapel,  foreløbig  som  Med- 
hjælper hos  Dr.  Mecke.  Bohme  holdt  sin  første  Prædiken  for  Prins  Jørgen  paa  Sønda- 
gen Cantate  1705.  —  Prins  Jørgen  døde  i  London  den  28de  Oktober  (gi.  Stil)  1708  og 
ligger  begravet  i  Westminster  Abbediet  ved  Siden  af  sin  Hustru. 

Den  21de  November  1708  holdt  A.  W.  Bohme  i  St.  James'  Kapel  Mindepræ- 
diken over  hamj  hvori  han  bl.  a.  roser  den  afdøde  for  hans  prunkløse  Gavmildhed.  Han 
havde  en  gavmild  Haand,  der  forstod  at  skjule  sig,  og  som  nu,  da  han  er  borte,  vil  savnes 
af  mange."  Denne  "gavmilde  Haand"  \il  vi  siden  høre  et  Vidnesbyrd  om  ogsaa  heri 
Amerika.  —  Men  først  maa  vi  omtale,  at  A.  W.  Bohme,  som  var  meget  afholdt  baade  af 
Prins  Jørgen  og  Dronning  Anna,  blev  i  sin  Tjeneste  som  Præst  ved  St.  James'  Kapel 
ogsaa  efter  Prins  Jørgens  Død^   ja  til  sin  Død  den  23de  Maj  1722.      Han  har  gjort  sigr 


112  DANSKE   I   AMERIKA 


fortjent  ved  at  oversætte  en  hel  Række  Skrifter  fra  tysk  til  det  engelske  Sprog.  For  os 
Danske  har  det  særlig  Interesse,  at  han  oversatte  Beretningerne  om  den  af  den  danske 
Konge  Frederik  IV  ved  Ziegenbalg  begyndte  mærkelige  Mission  blandt  Tamuleme  i 
Trankebar  under  Titel:  '  Propagation  of  the  Gospel  in  the  Kast,  being  an  Account  of 
Xwo  Danish  Missionaries,  lately  sent  to  the  Kast  Indies  for  the  Con  version  of  the 
Heathens  in  Malebar",  London  1709,  1711  og  1718.  Dette  Skrift  har  havt  stor  Ind- 
flydelse baade  i  England  og  Amerika.  Det  var  Læsningen  af  dette  Skrift,  som  først 
vakte  Missionstanken  i  den  senere  saa  bekendte  Joh?i  Wesleys  Sjæl.  Engang  da  hans 
Fader  var  bortrejst  til  en  Konference,  fik  Moderen,  Susanna  Wesley,  fat  i  nævnte  Skrift 
og  læste  det  højt  for  sine  Børn  og  Tjenestefolk.  Og  hvad  han  dér  hørte,  kunde  den 
lille  John  W.  aldrig  glemme. 

Men  ogsaa  her  i  Amerika  vakte  nævnte  Skrift  Opmærksomhed.  Den  paa  et  an- 
^et  Sted  i  dette  Værk  nævnte  Puritanerpræst  Cotton  Mather  i  Boston  indledede  som 
Følge  af  det  Kendskab,  han  derigennem  havde  faaet  til  Missionen  i  Trankebar,  en  latinsk 
Korrespondance  med  Ziegenbalg.  Og  Mather  indsamlede  blandt  de  unge  Mænd  i 
Boston  en  Pengesum,  som  han  sendte  Z.  til  Hjælp  for  de  Skoler  for  fattige  Børn,  som 
denne  havde  oprettet  i  Trankebar.  I  en  Prædiken,  som  Mather  udgav  i  1721  under 
Titel:  'The  Joyful  Sound  Reaching  to  Both  Indies",  siger  han:  ''Medens  vi  saaledes 
bede  til  vor  Frelser,  vil  vi  erindre  vore  kære  Brødre  i  den  danske  Mission  paa  den  fjerne 
Malebarkyst,  om  hvis  elskelige  Foretagender  Efterretningerne  har  været  som  kølende 
Vande  for  vore  tørstige  Sjæle."  Nævnte  Prædiken  blev  holdt  for  Selskabet  for  Evangeliets 
Udbredelse  blandt  Indianerne  i  Amerika.^')  —  Og  dermed  vender  vi  tilbage  til  Pfaltzerne, 
der  som  alt  nævnt  havde  en  formaaende  Talsmand  i  A.  W.  Bohme.  I  en  gammel  Be- 
retning hedder  det  om  ham:  "Ved  sin  meget  formaaende  Forbøn  sørgede  han  for  de  stak- 
kels Pfaltzeres  legemlige  og  aandelige  Fornødenheder,  som  dengang  kom  til  England  for 
at  gaa  som  Kolonister  til  Pennsylvanien  og  Carolina,  og  hvis  Antal  beløb  sig  til  mange 
tusinde."  —  Pfaltzerne  kom  her  til  Amerika  i  saa  store  Skarer,  at  "Palatine"  og  "Emi- 
grant" i  lang  Tid  var  enstydig.  En  Mand,  der  kom  fra  Holsten  til  Amerika,  betegnes 
saaledes  som    'A  Palatine  from  Holstein".''^*) 

Blandt  de  pfaltziske  Protestanter,  der  dels  var  lutherske,  dels  reformerte,  har  føl- 
gende lille  Exulantmenighed  særlig  Interesse  for  os  Danske.  I  Aaret  1707  forlod  den 
lutherske  Præst  Josua  Kocherthal  (d.  1719),  der  var  Præst  i  Landau  i  Pfaltz,  sit  Sogn 
tillige  med  61  af  sine  Sognebørn,  uden  at  de  vidste  noget  bestemt  om,  hvor  de  skulde 
hen.  De  engelske  i  Frankfurt  a.  M.  betalte  Rejsen  for  disse  Flygtninge  til  England, 
hvor  de  fik  en  god  Modtagelse  af  Dronning  Anna,  der  først  tænkte  paa  at  sende  den  lille 
Menighed  og  dens  Præst  til  Jamaica  eller  Antiqua  i  W.  I.,  men  omsider  besluttede  sig 
til  at  sende  dem  til  New  York,  hvor  hun  gav  dem  Land,  deraf  500  Acres  til  en  Kirke, 
samt  forsynede  dem  med  Redskaber  til  deres  Arbejde  i  den  ny  Verden.  De  landede  i 
New  York  den  31te  December  1708,  den  første  lutherske  Menighed,  som  kom  til  Amerika. 
Denne  Menigheds  Historie,  der  ogsaa  i  Amerika  blev  en  Lidelseshistorie,  vedkommer 
os  ikke  her.  Men  ogsaa  i  Forbindelse  med  den  møder  vi  Prins  Jørgens  "gavmilde 
Haand".  Pastor  Kocherthal  fortæller  følgende:  "Paa  min.  Pastor  Kocherthals  under- 
danigste Ansøgning  hos  Hds.  kongelige  Majestæt  Dronning  Anna  og  hos  Hs.  kongelige 
Højhed  Prins  Georg  blev  skænket  os  en  Klokke  til  Brug  ved  vor  Gudstjeneste,  som 
vejede  1  Centner  og  13  Pund."***)      Man  kan  forstaa,  at  Prins  Jørgen  særlig  interesse- 


*)   Se  A.  C.  Thomson:  Protestant  Missions,  Side  173  og  304. 
**)    Se  A.  L.  Græbner:  Geschichte  d.  luth.  Kirche  in  Amerika,  St.  Louis  1892,  Side  100. 
»•*)    Se  Græbner:  Anf.  Skr,,  Side  101. 


SMAATRÆK   FRA   FORSKELLIGE  TIDER   OG   STEDER  113 

rede  sig  for  sine  lidende  Troesfæller,  der  jo  tilmed  kom  fra  et  Land,  hvis  Enkekurfyrst- 
inde  var  hans  egen  Søster,  Vilhelmine  Ernestine. 

Pastor  Kocherthals  Efterfølger  som  Præst  blandt  Pfaitzerne  i  New  York  var  Ju- 
stus  Falckne?\  den  forste  lutherske  Præst,  som  blev  ordineret  i  Amerika.  Han,  der  døde 
i  Newburgh,  N.  Y.,  i  1723,  er  Forfatter  til  den  blandt  Danske  saa  bekendte  Salme: 
^'Op,  I  Kristne,  ruster  Eder",  som  er  oversat  paa  dansk  af  Biskop  H.  A.  Brorson, 

Endnu  skal  nævnes,  at  A.  W.  Bohmes  Efterfølger  som  Præst  ved  det  af  Prins 
Jørgen  funderede  St.  James  Kapel  i  London  blev  den  i  Amerikas  Kirkehistorie  tidt 
nævnte  og  af  Missionen  her  i  Landet  højt  fortjente  Fr.  M.  Ziegenhagen  (død  1777)- 
Han  var  tillige  en  varm  Ven  af  den  danske  Mission  i  Trankebar,  til  hvilken  han  testa- 
menterede største  Delen  af  sin  Formue. 


Som  Kilder  til  dette  Stykke  henvises  til  mine  Artikler  'Prins  Jørgen  af  Danmark" 
i  ''Kirkehistoriske  Samlinger",  5te  Række,  2det  Bind,  Side  744 — 68,  og  "Ziegenbalgs 
Udsendelse  til  Hedningerne"  smstds.,  3die  Bind,  Side  78 — 97,  hvor  Bevisstederne  for 
alle  Enkeltheder  er  anført,  hvilket  her  vilde  blive  alt  for  vidtløftigt  at  citere. 


Danske  i  Amerika — I — 1 


Af  Prof.  P.  S.    VIG. 


Enga7ig  du  Herre  var  i  hele  Norden, 
bod  over  England  —  nu  du  kaldes  svag, 
et  lille  Land,  og  dog  saa  vidt  om  Jorden 
end  hores  Danskens  Sang  og  Mejselslag.'' 

{H.  C.  ANDEkSES.) 

MfiJf/^NDEN  vi  følger  de  danske  Udvandrere  til  Amerika  i  det  19de  Aarhundrede 
^^^(S  paa  deres  Vej  og  i  deres  Virksomhed,  for  saa  vidt  disse  er  os  bekendt,  er  det 
^'^^^  bedst,  at  vi  fæster  vor  Opmærksomhed  paa  enkelte  store  Tanker,  som  forst 
^  ~  fik  synlig  Form  i  vort  lille  Fædreland  i  dette  mærkelige  og  bevægede  Aar- 
hundrede—  det  19de—,  og  som  derfra  fandt  Vej  til  Jordens  fjerneste  Lande, 
hvor  de  er  i  Arbejde  og  har  affødt  stor  og  mangeartet  Virksomhed  indtil  nu,  og  det  ikke 
mindst  i  Amerika.  Det  er  bedst,  siger  jeg,  at  vi  først  følger  disse  store  Tanker  paa  deres 
Veje  her  i  Amerika,  fordi  de  giver  Bevis,  om  ikke  for  at  "der  er  Kræfter  i  det  danske 
Brød",  saa  dog  i  den  Gren  af  den  gotisk-germaniske  Folkestamme,  som  vi  tilhører,  og  for 
at  de  har  havt  deres  Bidrag  at  give  til  den  nyere  Civilisation  og  Kultur,  som  i  Amerika 
har  sat  en  af  sine  stolteste  Frugter.  Og  saa  kunde  de  maaske  ogsaa  levere  noget  af  et 
Bevis  for,  at  den  der  skammer  sig  ved  at  være  dansk  er  skjddig  at  fortælle  os,  hvad  han 
da  sætter  en  Ære  i ! 

Her  er  ikke  Stedet  til  en  udførlig  Paavisning  af  ovennævnte.  Men  en  Beretning 
om  '  Danske  i  Amerika"  vilde  være  ufuldstændig  uden  en  kort  Omtale  af  de  danske 
Mænd   der,    uden  selv  at  have  været  i  Amerika,  har  havt  stor  Indflydelse  her  i  Landet. 

I.    Hans  Christian  Orsted  (1777 — 1851). 

Elekti  oA^ragnetismens  Opdager. 

Det  er  vel  kun  de  færreste  af  dem,  der  lever  i  Elektricitetens  Tidsalder  og  gor 
Brug  af  denne  underlige  og  mægtige  Naturkraft  under  denne  eller  hin  Form,  der  tænker 

—  114  — 


DANSK   INDFLYDELSE   I   AMERIKA   I   DET   19.   AARHUNDREDE  115 


paa,  at  det  skyldes  en  dansk  Mand,  at  denne  Kraft  er  bleven  kendt,  saa  den  nu  kan 
bruges,  ja  er  bleven  en  uundværlig  Tjener  i  Samfundslivet,  som  vi  kender  det  —  og  dog 
er  det  saaledes ! 

H.  C.  Ørsted  var  en  Apotekersøn  fra  Rudkøbing  paa  Langeland,  hvor  han  fødtes 
den  14de  August  1777.  Sin  første  Skolegang  fik  han  paa  sin  Faders  Apotek.  I  1797 
tog  han,  der  da  var  Student,  farmaceutisk  Eksamen  og  blev  da  Adjunkt  ved  Universitetets 
medicinske  Fakultet.  I  1806  blev  han  Professor  i  Fysik  ved  Universitetet  og  blev  i  dette 
Embede  til  sin  Død.  Vedrørende  det,  som  her  særlig  angaar  os  hos  denne  i  saa  mange 
Henseender  udmærkede  Landsmand,  skal  vi  lade  en  anden  faa  Ordet: 

"Hans  mange  betydningsfulde  Opdagelser  i  Videnskaben  kan  vi  ikke  opregne, 
vi  skal  kun  nævne  hans  Forsøg  over  Klangfigurerne  samt  over  Vandets  og  Luftens  Sam- 
mentrykning. Men  det  var  den  2ide  Juli  1820,  at  han  fuldendte  Opdagelsen  af  Elek- 
tricitetens magnetiske  Virkning;  det  var  i  dette  Aar  —  som  en  tysk  lærd  sagde  —  at  det 
lykkedes  ham  ved  et  af  de  Aandsf und,  som  næppe 
hvert  Tusindaar  falder  i  et  Menneskes  Lod,  at 
faa  sit  og  sit  Fædrelands  Navn  til  at  klinge  med 
Berømmelse  over  hele  den  videnskabelige  Ver- 
den. Magnetismen  var  ved  denne  hans  Opda- 
gelse godkendt,  ikke  som  Særegenhed  i  Naturen, 
men  som  almindelig  Naturkraft,  der  giver  sig  til- 
kende i  mange  Retninger.  Straks  ilede  han  med  at 
kundgøre  sin  Opdagelse  ved  et  kort  latinsk  Pro- 
gram, som  han  samme  Postdag  sendte  til  alle 
Europas  videnskabelige  Hovedstæder,  og  den 
største  Belønning,  en  Opdager  kan  nyde,  blev 
ham  i  fuldt  Maal  tildel;  ikke  den,  mener  vi,  at 
han  modtog  Medlemsbreve  fra  Alverdens  lærde 
Selskaber,  modtog  den  copleyske  Medalje  fra  det 

londonske  Videnskabsselskab  og  det  franske  Instituts  store  Guldmedalje  til  over  tusind 
Rigsdaler,  modtog  ogsaa  Titler  og  Ordener  herhjemme  og  fra  alle  mulige  fremmede  Re- 
geringer; men  han  saa  straks  sin  Opdagelse  gjort  til  Genstand  for  den  flittigste  Gransk- 
ning, saa  den  mangfoldig  udvidet  og  frugtbargjort,  saa,  at  den  blev  Grundlag  for  en  Ho- 
vedafdeling i  den  nyere  Fysik,  blev  den  frugtbare  Moder  til  en  Mængde  nye  Opdagel- 
ser, der  i  mange  Maader  har  omformet  Livet  i  hele  den  beboede  Verden.  Med  denne 
og  mange  flere  Opdagelser  vil  Ørsteds  Navn  gaa  til  de  fjerneste  Tider,  som  det  for  længe 
siden  gik  til  de  fjerneste  Folk,  hvis  Afstand  han,  saa  at  sige,  ophævede,  idet  den  elektro- 
magnetiske Telegraf  er  en  Datter  af  hans  store  Opdagelse,  uden  hvilken  den  aldrig  havde 
kunnet  tænkes.      Han,  eller  i  det  mindste  Datteren  af  hans  Opdagelse,  spændte 


'  over  Jordens  Bringe 
et  Net  af  Strænge  mellem  Nord  og  Syd; 
i  dem  der  sitrer  Toner,  som  ej  klinge, 
i  dem,  der  taler  Tunger  uden  Lyd,""'^) 


Et  af  de  mange  Selskaber,   som  Ørsted  blev  Medlem  af,   var  Videnskabernes  Sel- 
skab,  Washington,  D.   C.  il 8 45). 


")    Se  Barfod:  Danmarkshistorie,  II  Bind,  Side  434—35. 


116      .  •  DANSKE    I    AMERIKA 

Den,  som  har  Fortjenesten  af  at  have  gjort  Ørsted  og  hans  Opdagelse  bekendt  i 
Amerika,  er  Joseph  Henry.  Denne  Videnskabsmand  er  født  i  Albany,  New  York,  den 
17de  December  1797  og  døde  i  Washington,  D.  C,  den  13de  Marts  1878.  Det  der 
gav  ham  Interesse  for  Ørsted,  var  Opdagelsen  af  1820.  Henry  var  selv  meget  optaget 
af  Studier  i  samme  Retning,  og  har  vistnok  paa  sit  Besøg  i  Europa  i  1837  været  i  Kø- 
benhavn hos  Ørsted. 

Da  den  bekendte  svenske  Forfatterinde  Frederikke  Bremer  tænkte  paa  at  rejse  til 
Amerika,  spurgte  hun  Ørsted:  "Finder  De  det  saa  besynderligt  og  ufornuftigt,  at  jeg 
ønsker  at  se  Amerika?"  Han  svarede:  "Nej!  Det  er  en  stor  og  mærkværdig  Dannelse 
af  den  menneskelige  Aand,  som  maa  være  yderst  interessant  at  betragte  i  Nærheden." — 
Da  hun  var  her  i  Landet  (1849 — 51),  sljrev  hun  et  langt  Brev  til  Ørsted,  dateret  "Paa 
Kysten  af  New  Jersey,  Amerika,  dén  10de  August  1850,"  hvori  hun  bl.  a.  siger:  "Denne 
Bog  (o:  "Aanden  i  Naturen"),  som  jeg  har  faaet  at  laane  af  den  danske  chargé  d'affaires 
i  Philadelphia,  Bille,  var  mig  saa  meget  mere  kærkommen,  som  jeg  nylig  havde  overladt 
det  lille  Skrift  "Om  Fornuftens  Enhed  osv.",  De  forærede  mig  i  København,  til  Profes- 
sor Henry  i  Washington,  en  elskværdig  og  udmærket  Videnskabsmand,  der  ønskede  at 
lade  det  oversætte,  da  han  af  mig  var  bleven  gjort  bekendt  med  dets  Indhold.  —  Jeg 
har  ofte  hørt  Deres  Navn  blive  nævnt  med  Udmærkelse  i  den  ny  Verden.  Professor 
Henry  var  den  første,  der  her  offenliggjorde  Deres  videnskabelige  Arbejder;  og  det  vilde 
glæde  Dem  at  se,  med  hvilken  Iver  og  Dygtighed  ethvert  naturvidenskabeligt  Fund  her 
anvendes  til  almen  Nytte.  Deres  Opdagelse  af  den  elektro-magnetiske  Kraft,  der  har 
ledet  til  Opfindelsen  af  elektro-magnetiske  Telegrafer,  er  vist  ikke  nogetsteds  benyttet 
ivrigere  end  her.  Der  er  anbragt  elektriske  Telegrafer  overalt  langs  Jernbanerne,  fra  Stad 
til  Stad,  og  fra  Stat  til  Stat;  Personer  i  New  York  og  New  Orleans  taler  sammen,  opgører 
Handelsaffærer  og  indgaarÆgteskabsforbindelser  ved  Hjælp  af  Telegrafen,  og  hver  Dag 
forsøges  der  nye  Anvendelser  af  de  Kræfter,  hvis  Forhold  De  har  anvist."  —  Hun  om- 
taler dernæst  sit  Besøg  i  U.  S.  Patent  Office  og  Smithsonian  Institute  i  Washington  og 
siger  om  det  sidste:  ^Professor  Henry,  der  er  Institutets  Sekretær,  glæder  sig  til  at 
kunne  sende  Dem  de  første  trykte  Beretninger  om  denne  vigtige  Anstalt,  og  jeg  glæder 
mig  til  at  blive  Overbringeren  deraf."''')  —  Om  det  lykkedes  Prof.  Henry  af  faa  Ørsteds 
Afhandling:  "Kundskabsevnens  Verdens-Enhed  i  det  hele  Verdensalt"  (1846)  oversat  paa 
engelsk,  og  om  Froken  Bremer  overbragte  Ørsted  den  første  Rapport  fra  "The  Smithsonian 
Institute",  véd  jeg  ikke. 

Ørsted  døde  den  9de  Marts  1851. 


II.    Bertel  Thorvaldsen  (1770—1844). 

" Ha7i  risted''  store  Ru7ier: 
en  evig  Marmorskrift — 
og  Templer  og  Paiilu7ier 
bær   Spor  af  hmis  Bedrift."" 

{H.  P.  HOLST,  183S.) 

Disse  store  Runer,  denne  evige  Marmorskrift  af  vor  store  Landsmand  kan  ogsaa 
læses  her  i  det  fjerne  Vesterland,  og  det  baade  i  Templer  og  Pauluner,  baade  katolske 
og  protestantiske — noget,  som  dog  ikke  her  skal  nærmere  paavises. —  Men  vist  er  det,  at 


')    Se  Frederikke  Bremer:     "Den  ny  Verden"   (dansk  Overs.)   II,  Side  122  flg. 


DANSK   INDFLYDELSE   I   AMERIKA   I   DET   19.   AARHUNDREDE 


117 


denne  fattige  islandske  Billedskærers  Søn  —  som  var  født  i  København  den  19de  No- 
vember 1770  og  døde  i  det  kongelige  Teater  den  24de  Marts  1844  —  talte  et  Sprog,  som 
Alverden  forstaar,  i  hvert  Fald  noget  af,  og  har  efterladt  sig  en  Arv,  der  ikke  blot  har  gjort 
hans  lille  Fædreland  rigt  men  den  hele  civiliserede  Verden  rigere. 

Her  skal  i  saa  Henseende  kun  nævnes  enkelte  Punkter,  som  særlig  angaar  Ame- 
rika. Det  er  bekendt,  at  Thorvaldsen  den  længste  Tid  af  sit  Liv  opholdt  sig  i  Rom  i 
Italien,  og  at  han  her  blev  saaledes  overlæsset  med  Bestillinger  paa  Kunstværker,  næsten 
fra  alle  Verdens  Lande,  at  en  stor  Del  af  disse  aldrig  kom  længer  end  paa  Papiret,  skønt 
vel  faa  Kunstnere  har  udrettet  saa  meget  som  han  —  og  gjort  det  saa  godt.  Men  ogsaa 
de  ufuldførte  Bestillinger,  som  indløb  til  ham,  har  deres  Interesse.  Et  Par  af  dem  skal 
nævnes  her. 

I  Thorvaldsens  Levnet  af  J.  M.  Thiele,  2den  Del,  Side  48 — 49,   læses  følgende 
fra   Aaret   1805:      "En   anden  Bestilling  paa  et  kolossalt  Arbejde  moJte  vor  Kunstner 
under  hans  Ophold  i  denne  Sommer  paa  Montenero.    Det  var  paa  et  Monument  for  de 
nordamerikanske  Stater,    fremstillende   Friheden, 
som  skulde  opstilles  i  Staden  Washington.     Præ- 
sidenten, Jefferson,  havde  overdraget  Konsulen  i 
Livorno,    Mr.  Appleton,   at  gøre  de  nødvendige 
Skridt  hos   en  af  Roms  første  Billedhuggere,  og 
Sagen   synes  af  ham   at  være  betroet  en  Signor 
Filippo   Mazzai    i    Pisa,    som   efter    forgæves  at 
have  søgt  Thorvaldsen  i  Rom  traf  ham  i  Florents, 
og   der   aabnede   Underhandlingerne,    der  senere 
fortsattes  skriftligt." 

At  Thorvaldsen  har  syslet  med  Tanken 
om  denne  Statue  kan  ses  deraf,  at  der  blandt  hans 
Tegninger  findes  et  Udkast  dertil,  og  at  han  for- 
handlede med  en  Marmorhandler  om  en  Blok 
paa  11  Palmers  Højde  samt  erklærede,  at  han 
ikke  kunde  udføre    det    paatænkte    Arbejde    for 

mindre  end  5,000  Scudi.      Om  Præsident  Jeffer-  ?  ^'     ^  ..^y  ::V'.jy:v 

son,    efter    modtagen    Indberetning,    har    fundet 

denne  Pris  for  høj,   véd  man  ikke.      Men  Statuen  blev  aldrig  udført  af  Thorvaldsen- 
Men  allerede  i  1806  kom  der  en  ny  Bestilling  til  Thorvaldsen  paa  et  Monument 
til  Amerika,  og  denne  Gang  kom  den  gennem  den  danske  Gesandt  i  Italien,  Baron  Schu- 

bart,  der  under  14de  Februar  1806   skriver  til  Thorvaldsen:        Idag maa  jeg  tale 

med  Dem  om  en  Sag,  som  nok  vil  interessere  Dem,  da  det  gjælder  om  et  meget  smukt 
Arbejde  af  Deres  Mesterhaand,  og  som  ikke  er  ubetydeligt  Jeg  ved  ikke  om  De  erin- 
drer Dem  en  Engelsk  Præst,  kaldet  Hr.  Haal  (!),  som  De  saa  i  Montenero  forrige  Aar. 
Denne  brave  Mand,  som  elsker  og  dyrker  Kunster,  er  en  indfød  Amerikaner,  og  forret- 
ter alle  denne  Verdensdels  Comissioner.  Han  har  nu  faaet  den,  at  lade  forfærdige  et 
Æremonument  i  henseende  til  den  Seyer,  Amerikanerne  vandt  over  den  fæle  Tripolita- 
ner,  som  blev  tvungen  til  Fred.  Det  skulde  egentlig  ogsaa  være  til  at  forevige  deres 
Minde,  som  omkom  i  dette  Slag.  Man  ønsker  følgelig  en  Gruppe  af  nogle  Personer, 
og  den  skulde  være  af  en  halv  Mands  Højde.  .  .  .Ventelig  maatte  det  siddende,  skjøn- 
somme  Amerika  forestilles,  nogle  Krigs-  og  Sø-Attributer,  en  lænket  Mohr  og  Slaver, 
samt  en  amerikansk  Sø-Officer.  Men  intet  vil  blive  Deres  Genie  foreskrevet.  .  .  .Dette 
Stykke,   som  nok  skal  staa  paa  Søe-Akademiets  Sal,   eller  i  en  Kirke,   behover  ikke  at 


118  DANSKE   I    AMERIKA 


være  meget  stort.  De  Sø-Officerer,  som  have  været  nærværende  ved  Slaget,  have  gjort 
en  Subscription  af  1,800  til  2,000  Scudi.  Nu  véd  jeg  ikke,  om  denne  Pris  kan  være  til- 
strækkelig. Jeg  mener  Ja,  da  det  ikke  gjælder  om  en  eneste  Marmorblok,  men  flere, 
som  kunne  sammenstilles.  Haal  (!)  ønsker  et  Udkast  over  Deres  Idéer,  og  De  kan  hen- 
vende Dem  til  vor  gode  Landsmand  Lundb3'e,  som  var  i  Nærheden,  hvor  denne  Tildra- 
gelse begav  sig,  og  som  nøjagtig  kan  give  Dem  Efterretning  om  alt,  hvad  der  foregik. 
Hr.  Haal  (!)  ønsker  to  Ting,  hvoraf  den  ene  interesserer  mig  saa  meget,  at  jeg  indstæn- 
dig beder  om  at  opfylde  dette  Ønske,  nemlig  at  De  modelerer  denne  Gruppe  paa  Mon- 
tenero,  for  at  han  kan  glæde  sig  ved  at  se  Deres  Skabning.  Jeg  og  min  Kone  bede, 
ikke  at  afslaa  dette  Forslag.  Den  anden  Ting  er,  at  han  gjerne  vilde,  at  den  gamle 
Wulffsen  vandt  noget  ved  denne  Lejlighed,  og  han  ønsker  derfor,  at  han  maatte  have 
Comissionen  med  Marmorblokkene,  hvis  Størrelse  De  ville  angive;  men  bedst  var  det 
nok,  at  De  gav  ham  nogle  Procent  og  selv  rejste  til  Carara  for  at  udsøge  Blokkene.  Om 
hastig  Svar  beder  jeg  med  en  Skizze  over  Gruppen,  hvis  De  kan  modtage  dette  Arbejde. 
Penge  kan  De  faa  i  Forvejen,  saa  mange.  De  ønsker "O 

Saa  langt  Baron  Schubart.  —  Her  er  altsaa  Tale  om  et  Mindesmærke  over  det 
Slag  ved  Tripolis,  som  er  omtalt  paa  et  andet  Sted  i  dette  Værk,  hvor  der  er  berettet  om 
den  amerikanske  Kaptajn  Bainbridge  og  den  danske  Konsul  Nissen,  saa  vi  skal  ikke  her 
komme  nærmere  ind  derpaa  men  kun  bemærke,  at  Kaptajn  Bainbridge  var  en  af  de 
Officerer,  som  har  havt  Del  i  den  af  Baron  Schubart  omtalte  Subskription.  Den  i  Bre- 
vet omtalte  "gode  Landsmand  Lundbye",  er  Henrik  Wilh.  Limdbye,  fodt  paa  Lolland 
i  1772,  som  i  1804  blev  Konsulatssekretær  i  Tunis,  og  siden  blev  chargé  d  affaires  dér  fra 
1807  til  1812.  Han  dode  1830  i  København.')  WulfTsen  var  dansk  Konsul  i  Li- 
vorno.     Mr.  Haal  (3:  Hall)  er  mig  ubekendt. 

Men  heller  ikke  denne  Bestilling  fra  Amerika  blev  nogensinde  udført  af  Thor- 
valdsen. Man  mener,  at  han  ikke  syntes  om  Opgaven,  hvorfor  han  lod  Brevet  ube- 
svaret, og  siden,  da  Schubart  mindede  ham  derom,  undskyldte  han  sig  med,  at  det  var 
bortkommet! 

Der  var  fremdeles  Uheld  med  Thorvaldsens  Arbejder  for  Amerika.  —  Saaledes 
udførte  han  i  1816  paa  Bestilling  af  en  Amerikaner,  Mr.  Diwet,  sin  "Hebe"  i  Marmor. 
Men  paa  Grund  af  okonomjske  Forhold  blev  Bestillingen  taget  tilbage  —  og  Statuen  gik 
til  England.  Og  da  sam.me  Mr.  Diwet  i  1817  bestilte  et  Eksemplar  af  Thorvaldsens 
berømte  Statue  "Hyrdedrengen"  i  Marmor  for  at  tage  den  med  sig  til  Amerika,  dode 
Mr.  Diwet,  for  Statuen  blev  færdig,  saa  heller  ikke  den  kom  til  Amerika.')  Men 
ogsaa  de  ikke  udførte  Bestillinger  aflægger  deres  Vidnesbyrd  om  den  store  Kunstners 
Navnkundighed.  Her  skal  lige  nævnes,  at  J.  M.  Thieles  Værk:  "Den  danske  Billed- 
hugger Bertel  Thorvaldsen  og  hans  Værker",  I — IV  Bind  med  363  Kobbere,  København 
1831 — 50,  er  ud'vom:n3L  i  engelsk  Oversættelse  hsr  i  Landet,  oversat  af  Paul  Chr. 
Sinding  i  Forening  med  åm  danske  Billedhugger  J.  G.  Unnever.^)  Men  da  dette  Ar- 
bejde er  mig  ubekendt,  kan  jeg  ikke  udtale  mig  om  det. 

Derimod  skal  jeg  gøre  opmærksom  paa,  at  Bertel  Thorvaldsen  staar  i  Forbindelse 
med  Amerika  paa  en  anden,  nok  saa  interessant  Maade.  Han  nedstammer  nemlig  fra 
den  første  indfødte  hvide  Amerikaner.  Denne  Person  hed  Snorj'e  Thorfiiinsrm,  var  Son  af 
Thoi'fi?!  Karise fne  og  Gudrid  og  var  født  i  Vinland  i  Foraaret  1008.  Denne  Snorre  efter- 
lod sig  en  talrig  Efterslægt;  og  den  bekendte  danske  Oldforsker,  C.  C.  Rafn,  havde  i  sit 
store  Værk  "Antiquitates  Americanae"  (1837)  vedføjet  en  Del  Slægtregistre,   hvoraf  det 


1)    Se  Thiele:    anf.   Skr.,  Bind  II,  Side  52—53.  —  2)     Erslew:    Forfatterleksikon  II,  Side  17-4.  — 
3)   Se  Thiele:  anf.  Skrift  II,   Side  290  og  830.  —  -i)    Meddelelse  af  Pastor  R.  Andersen. 


DANSK    INDFLYDELSE   I   AMERIKA   I   DET   19.   AARHUNDREDE  119 

fremgaar,  at -Bertel  Thorvaldsen  paa  fædrene  Side  nedstammer  i  lige  Linie  fra  hin  første 
hvide  Amerikaner.  Som  Følge  heraf  nød  Thorvaldsen  den  Ære  at  blive  udnævnt  til 
Æresmedlem  af  Rhode  Islands  historiske  Selskab.  Denne  Udnævnelse  ventede  ham  i 
København,  da  han  i  1839  kom  tilbage  fra  Rom.  Herom  hedder  det  i  hans  Levnetsbe- 
skrivelse  af  J.  M.  Thiele  (4de  Bind,  Side  17 — 18):  "Næsten  alle  Københavns  Dag- 
blade bragte  den  hjem.komne  Kunstner  Hilsener  i  Digt  og  Prosa,  og  paa  hans  Bord  op- 
dyngedes Vers,  Ansøgninger  og  Breve.  Deriblandt  laa  der  et,  som  var  kommet  langvejs 
fra  og  allerede  i  nogen  Tid  havde  afventet  hans  Ankomst  paa  Charlottenborg;  det  var  fra 
Nordamerika  og  sendtes  ham  fra  Sekretæren  ved  det  historiske  Selskab  paa  Rhode  Island, 
Mr.  Thomas  H.  Webb.  Ved, dette  Brev,  dateret  Providence,  R,  I.,  30te  Januar  1838, 
underrettedes  han  om,  at  det  lærde  Selskab  under  24de  s.  M.  havde  optaget  ham  som 
Æresmedlem.     Vi  bor  ikke  forbigaa  nærmere  at  meddele  dette  Brevs  Indhold. 

"Det  synes  underligt,"  hedder  det  i  Skrivelsen,  "at  et  lokalt  historisk  Selskab  i  et 
saa  afsides  Land  som  Rhode  Island,  optager  en  Mand,  der  kun  er  det  bekendt  ved  sit 
store  Ry,  men  Grunden  til  denne  Optagelse  er  af  en  ganske  særegen  Beskaffenhed. 

"Det  kongelige  nordiske  Oldskriftselskab  i  København  har,  som  bekendt,  med 
stor  Flid  bestræbt  sig  for  at  oplyse  Amerikas  ældre  Historie,  og  Resultatet  af  disse  Be- 
stræbelser, som  er  udgivet  i  1837,  har  afgivet  Motivet  til  den  store  Kunstners  Optagelse 
i  det  historiske  Selskab  paa  Rhode  Island.  Det  er  nemlig  iblandt  andre  tilstrækkelig  be- 
viste Kendsgerningerlagt  for  Dagen,  at  disse  Egne  her  (Rhode  Island)  i  Aaret  1007  er 
bleven  besøgt  af  et  Tog  fra  Island  under  Anførsel  af  Thorfin  Karlsefne,  som  bosatte  sig 
en  Vinter  ved  Mount  Hope,  hvor  hans  Hustru  Gudrid  næste  Foraar  bragte  en  Søn  til 
Verden,  som  fik  Na\net  Snomi.  Af  en  det  nævnte  Værk  vedføjet  genealogisk  Tavle 
over  denne  Snomis  Efterkommere  erfares  det,  at  Bertel  Thorvaldsen  nedstammer  i  lige 
Linie  fra  ham^,  og  af  den  Grund  maa  den  store  Kunstner  anses  at  repræsentere  den 
første  Amerikaner  af  europæisk  Slægt  ("by  which  it  will  be  seen,  that  the  present 
lineal  descendent  and  representative  of  Snomi  Thorfinnson,  the  first  native  American  of 
European  descent,  is  Bertel  Thorvaldsen")". 

Og  det  var  der  jo  nok  saa  god  "Mening  i,  at  Amerikanerne  vilde  have  deres 
Landsmands  Efterkommer  til  Medlem  af  deres  historiske  Selskab! 


III.    Rasmus  Christian  Rask  (1787—1832). 

''  Vidt  han  vandred'  selv  paa  Jorden, 

ledte  om  sin  Ligemand, 

gik  til  Hekla  hojt  mod  Norden, 

Ganges  ned  i  Sonderstra?id; 

fandt  dog  ingen  stort  at  regjie, 

selv  et  Særsyn  allevegne,'' 

KGRVNDTVIG.^ 

Denne  enestaaende  Sprogbegavelse  fødtes  i  et  fattigt  Husmandshjem  i  Brænde- 
kilde  paa  Fyn  den  22de  November  1787  og  opnaaede  en  Alder  af  kun  45  Aar,  idet  han 
døde  af  Tæring  den  14de  November  1832,  efter  at  han  i  lang  Tid  havde  været  sygelig. 
Men  i  sit  korte  Liv  har  han  indskrevet  sit  Navn  saaledes  i  Videnskabens  Historie,  at  det 
altid  vil  lyse  som  en  Stjerne  af  første  Rang. 

Rasmus  Chr.  i^^^j/é  var  hjemmevant  i  næsten  alle  Sprog,  i  Øst  og  Vest,  i  Syd  og  Nord. 


120 


DANSKE   I   AMERIKA 


Hans  gode  Ven  og  Landsmand,  N.  M.  Petersen,  regner,  at  han  kendte  ikke  mindre  end 
55  Sprog.  Men  kærest  af  dem  alle  var  ham  det  gammelnordiske,  hvorfra  han  gik  ud, 
og  til  hvilket  han  altid  vendte  tilbage.  Det  er  mærkeligt,  at  han,  der  kendte  saa  mang- 
foldige Tungemaal,  elskede  sit  Fædreland  som  vel  faa  har  gjort  det.  Bekendt  er  hans 
Ord,  da  han  afslog  en  Professorpost  i  Edinburgh,  som  var  ham  tilbudt:  "Sit  Fædre- 
land skylder  man  alt,  hvad  man  kan  udrette."  Og  dog  var  det  saare  langt  fra,  at  hans 
Fædreland,  mens  han  levede,  var  særlig  rundhaandet  mod  ham.  Grunden  til,  at  den 
Berømmelse,  der  egenlig  tilkommer  ham,  er  bleven  andre,  og  navnlig  tyske  lærde,  til 
Del,  er  den,  at  han  næsten  altid  skrev  sine  lærde  Afhandlinger  paa  —  det  lidet  kendte 
danske  Sprog ! 

Men,  naar  vi  særlig  nævner  Rask  her,  da  er  det  fordi  han  har  skabt  den  nordiske 
Sprogvidenskab  og  grundlagt  Studiet  af  oldnordisk,  ligesom  han  har  faaet  stor  Indfly- 
delse paa  Studiet  af  angelsaksisk.  Uden  Rasks  Arbejde  vilde  Kundskaben  om  Nor- 
dens Fortid  have  været  meget  indskrænket.  Og 
han,  som  har  flyttet  saa  mange  Grænser,  aabnet 
saa  mange  Udsigter,  har  ogsaa  været  med  til  at 
vise  Amerikanerne  et  saare  vigtigt  Stykke  af  deres 
Fortids  Historie.  Hele  den  vældige  Diskussion 
om  Amerikas  tidligst  kendte  historiske  Fortid  har 
Rask  dannet  Noglen  til.  Derfor  har  han  Krav 
paa  at  nævnes  blandt  Danske  i  Amerika,  skønt 
han,  mens  han  levede,  aldrig  naaede  længere  end 
til  Island,  som  jo  var  de  gamle  Nordboers  Bro  til 
Amerika. 

Rasks  Bog:  "Vejledning  til  det  islandske  eller 
gamle  nordiske  Sprog"  (1811),  samt  de  senere  Ud- 
gaver af  samme  fra  1818  og  1832  er  lagt  til  Grund 
for  et  Skrift,  som  har  faaet  stor  Betydning  for  Stu- 
diet af  oldnordisk  i  Amerika,  nemlig:  "A  com- 
pendious  Grammar  of  the  Old-Northern  or  Ice- 
landic  language,  compiled  and  translated  from  the  Grammars  of  Rask,  by  G.  P.  Marsh, 
Burlington,  Vermont,  1838".      Herom  mere  nedenfor. 


IV.    Carl  Christian  Rafn  (1775—1864)  og  de  amerikanske 
Medlemmer  af  ''Nordisk  Oldskriftselskab". 


Som  saa  mange  af  Danmarks  store  Mænd  i  det  19de  Aarhundrede  var  Carl  Chri- 
stiaji  Raf?i  en  Fynbo,  født  paa  Brahesborg  den  16de  Januar  1795  og  Son  af  en  Forpag- 
ter. Han  var  skrøbelig  af  Legeme  men  besad  en  jernfast  Vilje,  ved  hvilken  han  over- 
vandt de  største  Hindringer.  Han  blev  Student  i  1814,  tog  anden  Eksamen  1815  og  i 
1816  juridisk  Embedseksamen  efter  kun  et  Aars  Studium !  Han  sjmtes  ikke  om  den 
juridiske  Bane  og  tog  derfor  Officerseksamen  i  1817  —  med  Udmærkelse!  —  Fra  sin 
Barndom  droges  han  mod  Nordens  Fortid,  og  det  var  som  Oldtidsforsker  han  indskrev 
sit  Navn  i  Videnskabens  Historie,  saa  det  aldrig  vil  blegne.  Som  ung  Officer  syslede 
han  bestandig  med  de  islandske  Oldskrifter,  i  hvilke  han  var  hjemme  som  faa.  —  Rafn 
skylder  vi  Oprettelsen  af  det  7iordiske  Oldskriftsehkab  af  28de  Januar  1825,  hvis  virk- 
somste Medlem  han  var  til  sin  Død  i  1864,  den  20de  Okt.,  og  hvis  første  Formand  blev 


DANSK   INDFLYDELSE    I  AMERIKA    I   DET   19.    AARHUNDREDE  121 

R.  Kr.  Rask,  der  ogsaa  redigerede  Selskabets  første  Tidsskrift  "Hermod",  som  imidlerdd 
ophørte  allerede  i  1827  og  afløstes  af  "Tidsskrift  for  nordisk  Oldkyndighed"  (1826-29), 
"Nordisk  Tidsskrift  for  Oldkyndighed"  (1832-36)  og  "Annaler  for  nordisk  Oldkyndig- 
hed og  Historie"  (1836-64)  samt  "Antiquarisk  Tidsskrift"  (1843-64).  Ved  alle  de 
nævnte  Tidsskrifter  var  Rafn  Redaktør  og  den  virksomste  og  dygtigste  Medarbejder. 

For  at  give  Læserne  en  Forestilling  om  det  Arbejde,  denne  spinkle  Mand  kunde 
overkomme,  skal  her  anføres  følgende  af  hans  Biografi: 

"Han  varetog  sine  Forretninger  for  den  Arnæ-Magnæanske  Commission  paa  Uni- 
versitetsbibliotheket;  han  var  selvskreven  Medlem  af  den  i  Selskabet  kort  efter  dets  Stif- 
telse oprettede  "Oldskrift-Afdeling";  han  afskrev  selv  Membranerne,  oversatte  fra  Grund- 
sproget, læste  Correcturerne,  confererede  Haandskrifterne,  forhandlede  med  Bogtrykkerne 
og  Bogbinderne,  besørgede  Forsendelserne,  forfattede  Selskabets  Rapporter,  Oversigter 
og  Medlemslister,  for  ikke  at  nævne  de  utallige  archæologiske  og  anriquariske  Medde- 
lelser; han  redigerede  Selskabets  Tidsskrifter,  ligesom  alt,  som  trj/ktes,  gik  igjennem  hans 
Hænder;  han  bestred  selv  med  egen  Pen  hele  den  uhyre  Correspondance  og  holdt  Sel- 
skabets hele  Finantsvæsen  i  sin  Haand.  For  at  sikre  Selskabets  Existents  for  kommende 
Tider,  foranledigede  han  en  Fundats  for  dets  Pengemidler  oprettet,  med  kongelig  Stad- 
fæstelse af  31te  December  1834,  ifølge  hvilken  dets  Kapitaler,  som  under  Rafns  Besty- 
relse fra  nogle  Hundrede  Rigsdaler  vare  voksede  op  til  næsten  en  Tønde  Guld,  ikke 
kunde  adsplittes.  Det  var  især  Selskabets  combinatoriske  Indretning,  som  voldte,  at 
.Correspondancen  antog  næsten  gigantiske  Dimensioner,  idet  Rafn  derved  erholdt  Fore- 
spørgsler om  mange  aldeles  uvedkommende  eller  i  det  mindste  fjerntliggende  Sager,  thi 
han  gjaldt  som  et  Orakel  for  hele  Norden;  saaledes  maatte  han  give  Alexander  Hum- 
boldt  Underretning  om  Kartoflernes  Dyrkelse  paa  Island,  med' Amerikanerne  brevvexlede 
han  om  Mineralier,  og  med  utallige  Folk  af  andre  Nationer  om  den  nyere  nordiske  Lite- 
ratur  og  Polirik;  i  private  Forhold  henvendte  man  sig  til  ham,  dels  for  at  faa  Anbefalings- 
breve,  dels  i  andre  Tilfælde,  og  han  var  altid  rede  dl  at  hjælpe.  Det  mærkeligste  her- 
ved var,  at  Rafn  i  al  denne  Masse  af  Forretnmger,  som  vilde  have  gjort  sædvanlige  Men- 
nesker aldeles  confuse,  conciperede  mange  af  sine  Breve  to  og  tre  Gange  og  renskrev  dem. 
selv  siden  til  Opbevaring  —  nogle  lod  han  dog  oversætte  ved  andre  efter  hans  egen  Con- 
cept  —  og  dog  saa  det  ud  som  havde  han  altid  god  Tid;  hans  Energi  og  utrættelige  Flid, 
hans  rette  Benyttelse  af  Tid  og  Sted,  hans  urokkelige  Pflegma  og  den  stoiske  Ro,  hvor- 
med han  arbejdede  og  virkede,  alt  dette  satte  ham  i  Stand  til  at  udføre  det  store  Hverv, 
som  han  havde  paataget  sig.  Hans  Kontor  var  som  et  Udenrigsministerium,  hvor  Breve 
og  Pakker  gik  ud  og  ind  ril  og  fra  alle  Verdens  Steder  og  Lande,  og  dog  var  der  altid 
roligt  og  srille,  aldrig  nogen  Trængsel  og  Menneskestimmel.  Man  véd  ikke,  hvad  man 
skal  mest  beundre:  dette  Institut,  som  omspandt  hele  Jordkloden  med  Nornens  Guld- 
traad,  eller  Stifteren,  som  drejede  Nornens  Tén."  *) 

Ved  sit  Studium  af  de  oldnordiske  Sagaer  fattede  Rafn  den  Tanke  at  samle  de 
Efterretninger,  som  findes  i  Sagaerne  om  de  forskellige  Lande,  men  spredt  omkring  hist 
og  her,  til  en  Enhed  og  paa  den  Maade  oplyse,  hvad  man  i  Norden  vidste  om  disse 
Lande.  Særlig  var  det  Landene  udenfor  Norden,  med  hvilke  de  gamle  Nordboer  var 
kommen  i  Berøring,  som  Rafn  i  den  Henseende  havde  for  Øje,  Det  var  ham  ikke 
nok,  at  Oldskriftselskabet  havde  udgivet  Sagaerne,  saa  enhver,  som  vilde,  kunde  læse  de 
nævnte  spredte  Beretninger;  thi  han  gik —  og  det  med  rette  —  ud  fra,  at  netop  ved  deres 
Spredthed  undgik  de  de  fleste  Læseres  Opmærksomhed  og  var  i  Virkeligheden  ukendt, 


^)    Se  B.  Grøndal:  Breve  fra  og  til  C.  C.  Rafn,  Side  19—21. 


122 


DANSKE   I    AMERIKA 


ikke  blot  udenfor  men  ogsaa  i  selve  Norden.  Det  er  ved  sine  Skrifter  af  den  Art,  at 
Rafn  særlig  er  bleven  beromt;  og  ved  dem  hjalp  han  mange  til  at  se  Lys,  hvor  der  tid- 
ligere kun  var  Øde  og  Mørke. 

Det  første  af  den  Slags  Arbejder  var  '' Fæj-eyinga  Saga\  som  han  udgav  i  1832. 
Vi  forbigaar  dette  interessante  Skrift  for  at  gaa  til  det  næste  af  samme  Art,  som  han  ud- 
gav i  1837,  det  berømte  Skrift  " Aiitiqtiitates  Americanae'".  I  mere  end  10  Aar  havde 
Rafn  været  sysselsat  med  den  Tanke,  som  i  nævnte  Skrift  traadte  frem  i  Virkeligheden 
som  moden  Frugt  af  fineste  Art.  Allerede  i  1827  brevvekslede  han  derom  med  sin 
Ven,  den  islandske  Filolog  Svejnbjørn  Egilsson  (død  1852),  hvem  han  fik  til  at  oversætte 
hele  Værket  paa  Latin,  saa  det  kunde  blive  tilgængeligt  for  et  større  Publikum.  Ligele- 
des korresponderede  Rafn  inden  Værkets  Udgivelse  med  mange  Amerikanere,  blandt 
hvilke  vi  her  især  maa  nævne  Mr.  Thomas  Webb,  Sekretær  for  det  historiske  Selskab  i 
Providence,  Rhode  Island,  som  skaffede  Rafn  en  Mængde  Oplysninger  fra  det  Land, 
som  i  Sagaerne   kaldes  Vinland,   og  sendte  ham  Afbildninger  af  den  med  Inskriptioner 

bedækkede   Assonett    Klippe  eller  Dighton  Rock 
i  Massachusetts. 

Vi  vender  os  nu  til  selve  Skriftet,  hvis  fulde 
Titel  er:  Antiquitates  Americanae  sive  Scriptores 
Septentrionales  rerum  Ante- Columbianarum  in 
America.  Samling  af  de  i  Nordens  Oldskrifter 
indeholdte  Efterretninger  om  de'  gamle  Nordboers 
Opdagelsesrejser  til  Amerika  fra  det  10de  til  det 
14de  Aarhundrede,  Hafniæ  1837.*'  Bogen  udgør 
65  Ark  i  Imperial  Quart,  552  Sider  med  atten 
graverede  Tavler,  nemlig  otte  med  Facsimiler  af 
de  vigtigste  til  Grund  lagde  Membran  Codices, 
seks  med  Afbildninger  af  Oldtidsmindesmærker, 
samt  fire  Kort.  Bogen  indeholder  følgende  Afsnit: 
I.  Indledning  med  Undersøgelse  af  de  vig- 
tigste Amerikas  forcolumbiske  Historie  omhand- 
lende Oldskrifters  Alder  og  Forfattelse. 

II.  Erik  den  Rodes  Saga  eller  de  historiske  Fortællinger  om  Erik  den  Rode  og 
Grønlænderne. 

III.  Thortin  Karlsefnes  og  Snorre  Thorbrandsons  Saga,  samt  nogle  l'illæg 
af  Landnama,  Snorre  Sturlasons  Norges  Konge -Sagaer,  Olaf  Trygvasons  Saga  og 
Eyrbyggja. 

IV.  Om  Islands  første  Opdagelse  af  de  saakaldte  Papæ. 

V.      Om  Grønlands  første  Bebyggelse  og  dets  Beboelse  af  Skrælinger. 
W.      Om  Are  Maarssøns   Sejlads  til    Hvitramannaland  eller   Island  it  mikla  og 
Ophold  i  dette  Land. 

VII.      Om  Bjørn  Asbrandsson,  kaldet  Breivikingakappi. 
VIII.      Om  Gudlejf  Gudlaugssøn. 
IX.      Uddrag  af   Islændernes  Annaler,   navnligen  øm   den  grønlandske  Biskop 
Eriks  Rejse  til  Vinland  i  Aaret    1121,   de  islandske   Præster,    Brødrene  Adalbrand,   og 
Thor\'ald  Helges  Sønners  Rejse  i  1285,  samt  en  Rejse  til  Markland  i  Aaret  1347. 

X.  Om  Grønlændernes  Ophold  i  de  nordligere  Egne,  Grejpar  og  Kroksfjar- 
darheidi. 

XI.  Uddrag  af  Islændernes  gamle  geographiske  Skrifter:    a)  et  kortfattet  Ledtog 


DANSK   INDFLYDELSE   I    AMERIKA   I   DET    19.    AARHUNDREDE  123 

af  Jordbeskrivelsen  fra  det  12te  eller  13de  Aarhundrede  (tillige  fuldstændigt  i  Facsimile), 
hvori    Hovedlandene  i   Amerika  nævnes;     b)   Fragment  af  en    udførligere    Geographi; 
c)  Gripla;  d)  Grønlands  gamle  Chorographi;  e)  Ivar  Baardssons  Beskrivelse  af  Grønland. 
XII.      Et  færøisk  Kvad,  hvori  Vinland  omtales. 

XIII.  Adam  af  Bremens  Beretning  om  Vinland. 

XIV.  Beskrivelse  af  Oldtidsmindesmærker  i  Massachusetts  og  Rhode  Island. 
XV.      Beskrivelse  af  nøgle  Oldtidsmindesmærker  i  Grønland. 

XVI.  Geographiske  Undersøgelser:  a)  Bemærkninger  om  Island  og  Grønland, 
dette  Lands  Østerbygd  og  Vesterbygd  samt  Nørdrsetur;  b)  om  Opdagelser  i  Amerikas 
Polaregne;  c)  Opdagelsen  af  Amerikas  østlige  Kystlande,  Helluland,  Markland  og  Vin- 
land; d)  Opdagelsen  af  sydligere  Lande;  e)  om  Beliggenheden  af  det  af  Adalbrand  og 
Thorvald  opdagede  Land;  f)  om  fortsat  Samkvem  med  de  amerikanske  Lande  i  de 
efter  deres  Opdagelser  følgende  Aarhundreder.  Endvidere  indeholder  Værket  en  krono- 
logisk Oversigt,  et  historisk  Navneregister,  et  geografisk  Register,  et  Sagregister  samt 
genealogiske  Tabeller,  fremstillende  Amerikas  tidligste  Opdageres  Slægtregister. 

Det  kan  med  Sikkerhed  siges,  at  intet  i  Danmark  udgivet  Værk  har  vakt  saa  stor 
Opsigt  som  dette  vor  store  Landsmands  mest  berømte  Arbejde;  det  vakte  Opsigt  over 
saa  at  sige  den  hele  Verden,  og  det  fremkaldte  en  vældig  Litteratur,  som  er  bleven  fortsat 
indtil  denne  Dag.  Man  har  sammenlignet  Fremkomsten  af  "Antiquitates  Americanae" 
med  Udgivelsen  af  Dantes  'guddommelige  Komedie";  thi  ligesom  dette  Værk  i  det 
14de  Aarhundrede  bevirkede,  at  der  oprettedes  særegne  Professorater  ved  Universiteterne 
for  dets  Fortolkning,  saaledes  bevirkede  Rafns  Værk,  at  der  her  i  Amerika  paa  mangfol- 
dige Steder  holdtes  Forelæsninger  over  de  deri  indeholdte  Æmner,  en  Mængde  Anmel- 
delser af  det  fremkom,  ligeledes  Uddrag,  en  hel  Del  Amerikanere  lærte  at  læse  Dansk, 
og  den  i  Forvejen  med  Arbejde  overlæssede  Rafn  modtog  en  saadan  Mængde  Breve,  at 
hans  Biograf  siger,  at  alene  Brevene  han  modtog  i  Anledning  af  A.  A.  vilde,  om  de 
tryktes,  fylde  30 — 40  Ark,  altsaa  mere  end  halv  saa  stor  en  Bog  som  selve  det  Værk,  der 
havde  fremkaldt  dem.  —  Men  navnlig  har  dette  monumentale  Værk  bidraget  til  at  vække 
ny  Interesse  før  Nørden  overalt,  ligesøm  det  gav  Anledning  til  at  en  Mængde  amerikan- 
ske Oldsager  fandt  Vej  til  Danmark.  Rafn  fik  i  København  oprettet  et  særeget  Mu- 
sæum  for  Opbevarelsen  af  disse  Oldsager,  som  iik  Navnet  "det  amerikanske  Kabinet", 
og  søm  Kong  Christian  VIII  kaldte  "det  amerikanske  Musæum".  Dette  Kabinet  satte 
Rafn  overmaade  stør  Pris  paa  og  betragtede  det  søm  et  Bindeled  mellem  den  gamle  og 
den  ny  Verden.  Senere  blev  det  forøget  med  Oldsager  fra  de  forskelligste  Lande  øg  er 
nu  kendt  under  Navnet  "etnografisk  Musæum".  —  Men  navnlig  skal  her  nævnes,  at  ved 
lovformeligt  Skøde,  udstedt  den  23de  Juni  1861,  og  ved  Gavebrev  af  19de  Januar  1861 
skænkede  Niels  Arntzen,  Borger  i  Byen  Fall  River,  Mass.,  den  paa  hans  derværende 
Ejendom  beliggende,  foran  omtalteAssonett-Klippe  eller  Dightøn  Rock,  ogsaa  kaldet 
*'lnscription  Rock"  —  tillige  med  det  omliggende  Stykke  Land  —  til  Rafn,  der  overlod 
denne  Gave  til  Nordisk  Oldskriftselskab,  søm  traf  Foranstaltninger  til  Klippens  Fred- 
ning og  Bevaring. ^0  Denne  Gave  er  et  nok  saa  mærkeligt  Lydtryk  for  den  Opmærksom- 
hed, som  Rafns  Skrift  vakte  her  i  Landet,  selv  om  det  maaske  er  mere  end  tvivlsomt,  om 
^'Dightøn  Rock"  har  nøgen  somhelst  Forbindelse  med  de  gamle  Nordboers  Ophold  i 
Vinland  det  gøde,  hvilket  vi  ikke  skal  komme  nærmere  ind  paa  at  udrede.  Kun  skal  vi 
lige  nævne,  at  mere  end  én  Indianerhøvding  har  erklæret,  at  det  der  findes  indridset  paa 
Stenen  er  Fremstillingen  af  en  heldig  Jagt,  som  Indianerne  har  foretaget  og  paa  denne 
Maade  foreviget. 

*;    s  c  Gkøxdal:     Anf.  Skr.  Side  30. 


124  DANSKE   I    AMERIKA 


Men  selv  om  saa  skulde  være,  er  den  alligevel  nu  et  mærkeligt  Minde  om  Nord- 
boernes Indflydelse  i  Amerika,  og  som  et  saadant  fortjener  Klippen  en  Plads  i  Beretningen 
om  Danske  i  Amerika.  Om  den  Niels  Arntzen,  som  tilskødede  Rafn  den  mærkelige 
Klippe,  selv  var  dansk  —  hvad  hans  Na^'n  nok  kunde  tyde  paa  — ,  er  jeg  ude  af  Stand 
til  at  kunne  sige. 

Som  et  Vidnesbyrd  om,  hvilken  Opmærksomhed  "Antiquitates  Americanae" 
vakte  overalt  i  Verden,  skal  her  nævnes,  at  Rafns  historiske  Fremstilling  af  Amerikas 
Opdagelse  af  Nordboerne  i  det  10de  Aarhundrede,  som  var  trykt  paa  engelsk  foran  i 
hans  store  Værk,  blev  optrykt  i  ''The  Journal  of  the  Royal  Geographical  Society"  i  Len- 
don og  udkom  paa  dansk  i  "Annaler  for  nordisk  Oldkyndighed"  1840 — 41.  Denne  Be- 
retning udkom  endvidere  som  særskilt  Skrift  i  New  York  1838  med  Titel:  ''America 
discovered  in  the  lOth  Century".  Ligeledes  udkom  den  paa  fransk  (Paris  1838),  paa 
tysk  (Stralsund  1838),  paa  hollandsk  (Leeuwarden  1838),  paa  polsk  (Krakov  1838), 
bøhmisk  (Prag  1839),  spansk  (Caracas  1839  og  Madrid  (1840),  portugisisk  (Rio  de 
Janeiro  1840),  italiensk  (Pisa  1839)  og  magyarisk  (Pest  1842). 

Her  i  Amerika  vrimlede  det  med  Anmeldelser  af  \^ærket  lige  fra  Rhode  Island 
til  Louisville  i  Kentucky  i  Blade  og  Tidsskrifter. 

I  1837  og  følgende  Aar  holdtes  der  flere  Steder  her  i  Amerika  Forelæsninger 
over  Værkets  Indhold.  Som  den  første  af  disse  Foredragsholdere  skal  vi  her  nævne 
Edward  Everett  (født  Ilte  April  1794,  død  15de  Januar  1865  i  Boston),  bekendt  som 
Taler  og  Statsmand,  Guvernør  i  Massachusetts,  Præsident  for  Harvard  College,  Stats- 
sekretær, Gesandt  i  England  og  Forfatter.  I  December  1845  holdt  han  i  Boston  "a 
Lecture,  delivered  as  introductory  to  Massachusetts  Historical  Society's  course",  hvori 
han  udførlig  gennemgik  og  kritiserede  Værkets  Indhold,  ligesom  han  leverede  en  udfor- 
lig Anmeldelse  af  det  i  "North-American  Review"'  i  1838. 

I  Washington  D.  C,  New  York  og  flere  Steder  holdt  "Senatspastor"  John  Davis 
Foredrag  over  "The  Discovery  of  the  Northmen",  som  han  siden  udgav  i  Trykken. 
Fjortende  Oplag  af  denne  Bog  udkom  i  1846  i  Troy,  N.  Y. 

George  Folsom  (fodt  1802,  død  1869  i  Rom),  bekendt  som  historisk  Forfatter, 
holdt  ligeledes  Foredrag  over  Rafns  Værk  i  New  York.  —  Det  er  tidligere  (foran  Side 
120)  nævnt,  at  George  P.  Marsh  i  Burlington,  V^t.,  i  1838  udgav  sin  "Grammar  of  the 
Icelandic  language"  til  Hjælp  for  Amerikanere,  som  vilde  studere  islandsk. 

Ligeledes  gav  '  Antiquitates  Americanae"  Anledning  til,  at  en  Række  selvstæn- 
dige Skrifter  over  det  deri  behandlede  Æmne  fremkom  i  de  forskellige  Lande,  saaledes 
ogsaa  her  i  Amerika.  Af  saadanne  Skrifter  skal  her  nævnes  det  af  Josua  Toiilmin  Smith: 
"The  Northmen  in  New  England,  or  America  in  the  lOth  Century"  (Boston  1839), 
og  af  samme  Forfatter:  "The  Discovery  of  America  by  the  Northmen  in  the  lOth 
Century"  (London  1839).  Og  fra  nyere  Tid:  B.  F.  De  Costa:  "The  Pre-Colum- 
bian  Discovery  of  America  by  the  Northmen,  illustrated  by  translations  of  the  Ice- 
landic Sagas"  —  Albany,  N.  Y.,  1868  —  en  Oversættelse  af  Rafns  "Antiquitates 
Americanae". 

I  denne  Sammenhæng  kan  tillige  nævnes,  at  Hejiry  Wheato?2,  der  var  født  27de 
November  1785  i  Providence,  R.  L,  og  døde  i  Dorchester,  Mass.,  den  Ilte  Marts  1848, 
som  var  de  Forenede  Staters  chargé  d'affaires  i  Danmark  fra  1827 — 35  og  som  er  sær 
lig  kendt  for  sit  Værk  "Elements  of  International  Law",  ogsaa  har  skrevet  en  Historv 
of  the  Northmen",  vistnok  under  Indflydelse  af  C.  C.  Rafn.  Jeg  er  tilbøjelig  til  at  mene, 
at  det  er  igennem  Mr.  Wheaton,  at  Rafn  fra  først  af  kom  i  Forbindelse  med  Amerika- 
nerne og  særlig  m.ed  de  historiske  Selskaber  i  New  England,   uden  at  jeg  dog  kan  levere 


DANSK   INDFLYDELSE    I  AMERIKA   I   DET   19.    AARHUNDREDE  125 

haandgribeligt  Bevis  derfor  *)  —  "Elements  of  International  Law"  vakte  ogsaa  Opmærk- 
somhed i  Danmark  og  blev  anmeldt  i  "Maanedsskrift  for  Literatur",  18de  Bind,  Side 
491 — 521,  af  U.  N.  Fugl,''''^)  Prokurator  paa  St.  Thomas,  Vestindien. 

Angaaende  Rafns  Brevveksling  med  amerikanske  lærde  faar  man  en  Forestilling 
ved  at  læse  de  Breve,  der  anføres  af  B.  Grondal:  "Breve  fra  og  til  Carl  Christian 
Rafn  med  en  Biographi",  Kobenhavn  1869.  Der  findes  Breve  fra  Thos.  H.  Webb, 
Digteren  H.  W.  Lojigfellow,  Historikeren  George  Bmicroft,  Statssekretær  for  Rhode 
Island,  /.  R.  Bartlett,  Sam  Webbei',  Charles  Hammond,  Boston,  E.  Swift,  Lægen  Bc7i- 
net  Doivler  samt  Juristen  George  P.  Marsh.  Flere  af  disse  Breve  findes  trykt  i  "An- 
tiquitates  Americanae".  Af  de  af  B.  Grøndal  anførte  indtager  Brevene  fra  Thos.  H. 
Webb  42  Sider  i  Oktav.  Det  forste  Brev  er  af  22de  September  1830  som  Svar  paa  et 
Brev  fra  Rafn  af  15de  Juni  og  giver  en  indgaaende  Beskrivelse  af  "Dighton  Rock",  af 
hvilken  han  sendte  flere  Tegninger  til  Rafn.  Den  første  Tegning  er  af  Præsten  Cotton 
Mather  fra  1712.  Dernæst  nævner  Webb  flere  lignende  Stene  paa  forskellige  Steder  i 
Amerika.  Til  sidst  meddeler  Webb,  at  Rhode  Islands  historiske  Selskab  har  valgt 
Rafn  til  Æresmedlem. 

I  et  Brev  af  30te  December  1837  kan  Webb  melde,  at  han  med  særdeles  Glæde 
har  modtaget  et  Eksemplar  af  "Antiquitates  Americanae",  samt  at  Bogen  har  vakt  bety- 
delig Opmærksomhed  i  Amerika  baade  blandt  de  lærde  og  i  Pressen.  —  Han  henstiller 
til  Rafn,  om  han  ikke  vilde  foreslaa  Guvernør  Edward  Everett,  dennes  Broder  Hon. 
Alexander  H.  Everett  i  Roxbury,  Mass.,  samt  Hon.  Albe7-t  Gallatiii  i  New  York  til 
Medlemmer  af  nordisk  Oldskriftselskab  —  et  Forslag,  der  naturligvis  blev  taget  til 
Følge.  Af  disse  havde  Alexander  H.  Everett,  der  en  Tid  var  de  Forenede  Staters  Ge- 
sandt i  Spanien,  syslet  en  Del  med  Nordmændenes  Opdagelse  af  Amerika,  og  Albert 
Gallatin  (1761 — 1849),  den  bekendte  Statsmand,  der  var  indvandret  fra  Genf  til  Ame- 
rika, havde  givet  sig  meget  af  med  Studiet  af  de  amerikanske  Indianeres  Sprog.  I  Slut- 
ningen af  Brevet  siger  W^ebb,  at  han  meget  skulde  ønske,  om  Rafn  kunde  udtænke  en 
Plan,  der  gjorde  det  muligt,  at  de  kunde  hore  oftere  fra  hinanden  end  nu,  da  det  omtrent 
tog  et  Aar,  før  et  Brev  fra  Amerika  kunde  naa  Europa  og  Svaret  komme  til  Ame- 
rika fra  Europa!  Han  foreslaar  Rafn  at  sende  sine  Breve  over  Havre  eller  Liverpool, 
fra  hvilke  Steder  der  gik  Skibe  til  Amerika  hver  fjortende  Dag.  Pakkerne  derimod 
maatte  man  vedblive  at  sende  med  Handelsskibe,  der  sejlede  mellem  Amerika  og  det 
nordlige  Europa.  De  ovrige  Breve  er  fulde  af  Besvarelser  af  Spørgsm.aal  angaaende 
Steder  og  Naturforhold  i  New  England,  som  Rafn  havde  henvendt  til  det  Selskab, 
for  hvilket  Webb  var  Sekretær.  —  I  et  Brev  fra  Rafn  til  Webb  af  15de  September  1838 
ses,  at  det  nordiske  Oldskriftselskab  havde  sendt  en  Del  Boger  til  Rhode  Islands  histo- 
riske Selskab,  deriblandt  Bays  dansk-engelske  Ordbog  og  Rasks  danske  Grammatik. 
Ligeledes  var  der  sendt  et  Diploma  til  Professor  Elton  som  Medlem  af  nordisk  Old- 
skriftselskab. —  Endelig   nævner   Rafn,   at  det  vilde    glæde  ham    særdeles    at   faa  en 

Del  indianske  Oldsager  til  Musæet  i  Kobenhavn. 

I  et  Brev  fra  Rafn  til  Digteren  Longfellow  af  26de  November  1835  udtaler 
han  sin  Glæde  over,  at  det  nordiske  Oldskriftselskab  har  den  Ære  at  tælle  Digteren 
blandt  sine  Medlemmer  —  og  sporger,  hvad  man  véd  om  de  Indianere,  som  tidligere 
beboede  Massachusetts,  Rhode  Island  og  Connecticut,  om  der  findes  nogen  af  dem,  der 
endiju  har  bevaret  deres  oprindelige  Sprog.?  Dernæst  ønsker  Rafn  at  faa  Anvisning  paa 
Hjælpemidler  til  at  studere  Indianernes  Sprog.     Han  kender  kun  Roger  William.s  "Key 


*)    Se  Jameson:     Dictionary  of  U.  S.  History  under  "Wheaton". 
"*)    Se  Erslew:     Forfatterleksikon  I,  Side  473. 


126  DANSKE   I   AMERIKA 


to  the  Indian  language"  og  den  indeholder  kun  nogle  faa  Samtaler  og  Navnene  paa  de 
mest  dagligdags  Ting.  Særlig  ønsker  han  at  vide,  om  der  findes  en  Bog,  der  kan  for- 
klare Betydningen  af  de  indianske  Stednavne  i  New  England  og  andre  Stater  i  Amerika, 
og  hvis  ikke,  om  Longfellow  da  kan  skaffe  ham  Underretning  derom  fra  en  eller  anden, 
som  er  inde  i  Indianernes  Sprog.  Rafn  sender  en  Liste  med  saadanne  Navne  til  Long- 
fellow, som  dengang  var  paa  Rejse  i  Europa,  og  spørger,  om  man  turde  vente  sig  den 
Glæde  at  se  ham  i  København  igen,  inden  han  rejste  tilbage  til  Amerika. 

Longfellow  svarede  Rafn  i  et  Brev,  dateret  Heidelberg  den  23de  December  1835, 
hvori  han  meddeler,  at  han  paa  Grund  af  sin  Hustrus  Sygdom  er  bleven  opholdt  to 
Maaneder  i  Holland,  hvorfor  han  forst  saa  sent  havde  modtaget  Rafns  Brev.  Han  takker 
særdeles  for,  at  han  er  bleven  Medlem  af  nordisk  Oldskriftselskab  og  siger:  "I  shall 
do  all  in  my  power  to  make  the  literature  of  the  North  better  known  to  my  countrymen 
on  the  other  side  of  the  Atlantic."  Angaaende  Sporgsmaalet  om  Indianerne  og  deres 
Sprog  henviser  Longfellow  til  John  Sargent,  som  fulgte  med  Indianerne  som  Tolk,  da 
de  udvandrede  fra  Stockbridge,  Mass.,  til  Oneida,  N.  Y.,  og  derfra  senere  til  Green 
Bay  i  det  nordvestlige  Territorium.  Gennem  Mr.  John  Pickering  i  Boston  vil  han 
ellers  kunne  faa  al  mulig  Underretning  om  Indianernes  Sprog  cg  Historie,  ligesom  han 
ogsaa  kan  give  Oplysning  om  John  Sargent.  Ligeledes  henviser  Longfellow  til  Hon. 
Lewis  Cass,  Secretary  of  War  i  Washington,  som  en  Mand,  der  er  vel  kendt  med  In- 
dianerne. Longfellow  oplyser,  at  der  i  Georgia  udkom  et  Blad  paa  Cherokee-Indianer- 
nes  Sprog,  "The  Cherokee  Phoenix",  udgivet  af  Præsten  Boudinot.  —  Sluttelig  beder 
Longfellow  Rafn  om  at  bringe  Finn  Magnusson  hans  Hilsen. 

I  et  Brev,  dateret  Cambridge,  Mass.,  den  23de  rVpril  1S37,  siger  Longfellow,  at 
da  han  netop  har  Lejlighed  til  at  sende  Brev  direkte  til  Kobenhavn,  kan  han  ikke  lade 
den  gaa  uden  at  sende  Rafn  et  Par  Ord  og  melde  sin  lykkelige  Hjemkomst  fra  Europa 
og  bede  ham  om  at  sige,  hvad  Longfellow  kan  tjene  ham  med.  Han  sender  atter  Hil- 
sen til  F.  Magnusson  og  siger,  at  han  med  det  samme  skriver  til  Bølling. 

Jeg  kan  ikke  oplyse,  om  Rafn  efter  Longfellows  Anvisning  har  korresponderet 
med  John  Pickering  (1777 — 1846)  angaaende  Betydningen  af  Indianernes  Stednavne. 
Pickering  er  bekendt  som  Forfatter,  bl.  a.  af  "Remarks  on  the  Indian  languages  of  North 
America".  —  John  Sargent,  som  Longfellow  ogsaa  gav  Rafn  Anvisning  paa,  maa,  saa 
vidt  jeg  kan  se,  være  John  Sergeant,  Jr.,  Son  af  John  Sergeant,  Sr.,  den  første  Missionær 
blandt  Indianerne  i  Stockbridge,  Mass.  (død  1749).  Den  3^ngre  John  S.  havde  som 
Dreng  lært  Mohegan-Sproget  og  blev  Missionær  blandt  Indianerne  i  ti  Aar,  til  han  i 
1785  drog  med  dem  til  Oneida-Indianerne  i  Nevv^  York.  Her  byggede  de  en  By,  som 
de  kaldte  New  Stockbridge.  I  1818  og  1822  delte  disse  Indianere  sig  i  to  Dele  og  drog 
til  Indiana  og  Wisconsin,  Men  John  Sergeant,  der  var  gammel,  kunde  ikke  folge  med 
nogen  af  Parterne,  og  døde,  77  Aar  gammel,  i  1824. ''O  —  Altsaa  tog  Longfellov\'  fejl, 
naar  han  mente  at  John  S.  endnu  var  i  Live  i  1833 ! 

Derimod  kan  jeg  oplyse,  at  Longfellow  gjorde  Alvor  af  sit  Lofte  om  at  gøre  sine 
Landsmænd'bekendt  med  den  nordiske  Litteratur.  Han  forstod  det  danske  Sprog  og 
har  oversat  ikke  faa  danske  Digte  paa  engelsk,  herunder  Nationalsangen:  "Kong  Kri- 
stian stod  ved  højen  Mast".  —  Se  iovrigt  nærmere  hans  samlede  Digte. 


Historikeren  George  Bancrcft  (1800 — 1891),    der  ogsaa  var  Medlem   af   nordisk 
Oldskriftselskab,  havde  i  1818  gjort  en  Rejse  til  Europa,  studeret  i  Gottingen  og  Berlin, 


')    Se  Thomsen;    Protestant  Missions,  Pag.  10-^ 


DANSK    INDFLYDELSE   I   AMERIKA   I   DET   19.    AARHUNDREDE  127 

samt  rejst  betydeligt.  I  et  Brev  til  Rafn,  dateret  Springfield,  Mass.,  27de  December 
1836  —  altsaa  før  '  Antiquitates  Americanae"  udkom  —  skriver  han  som  følger:  "Alle 
de  Æmner,  som  Selskabet  har  sin  Opmærksomhed  henvendt  paa,  er  for  mig  af  stor  Inter- 
esse; men  den  Del  deraf,  som  har  Hensyn  til  Amerika,  venter  jeg  med  Længsel  og  skal 
læse  med  Omhu.  Det  er  et  Æmne  af  stor  Betydning  og  er,  fra  hvilket  Synspunkt  det 
end  betragtes,  værdig  til  Undersøgelse  og  et  Æmne  af  særlig  Interesse,  saa  meget  mere, 
som  det  beviser,  at  en  Race  dristige  Æventyrere  har  Æren  af  virkelig  at  have  opdaget 
den  ny  Verden.  —  Jeg  er  kendt  med  Torfæus'  Arbejde;  jeg  har  læst  den  latinske 
Oversættelse  af  Heimskringia  og  ved  Hjælp  af  Ordbøger  undersøgt  Originalen.  Men 
Resultatet  af  en  omhyggelig  Overvejelse  af  disse  Arbejder  blev,  at  Beretningerne  var  for 
utydelige  til,  at  man  ved  dem  alene  turde  vove  med  Bestemthed  at  sige,  hvor  det  Land 
laa  som  Islænderne  udvandrede  til.  Men  jeg  vil  paany  undersøge  Sagen,  saa  snart  jeg 
faar  Deres  Bog,  og  jeg  skal  være  glad  ved  at  finde,  at  den  er  istand  til  at  fordrive  de 
Tvivl,  jeg  hidtil  har  havt.  —  Det  skal  være  mig  den  største  Fornøjelse  at  gøre  alt,  der 
staar  i  min  Magt  for  at  gøre  mine  Landsmænd  bekendt  med  Resultatet  af  Deres  Under- 
søgelser, og  det  endnu  mere,   hvis  jeg  paa  den  Maade  kan  i  nogen  Grad  faa  et  historisk 

Forbund  i  Stand  mellem  Amerika  og  Danmark." 

Der  er  ingen  Tvivl  om,  at  der  ved  Rafns  berømte  Væik  i  nogen  Grad  kom  et 
historisk  Forbund  i  Stand  mellem  Danmark  og  Amerika.  Hvorledes  Bancroft  stillede  sig 
til  Rafns  Undersøgelser,  er  mig  ikke  nærmere  bekendt.  Dog  var  han  vist  ikke  bleven 
fri  for  alle  sine  nævnte  Tvivl.  —  I  sit  Brev  siger  han  til  sidst,  at  han  med  det  første  vil 
sende  Selskabet  et  Bind  af  en  Amerikas  Historie,  som  dengang  var  under  Pressen. 
Det  kan  imidlertid  ikke  have  været  et  Bind  af  hans  bekendte  ''History  of  the  United 
States";  thi  første  Bind  deraf  udkom  først  i  1844,  og  det  kunde  jo  altsaa  ikke  være  under 
Pressen  i  1836. 

Bancrofts  "History"  blev  oversat  paa  dansk  af  Christian  Nicolay  Wulff  (f.  1810), 
Kaptajn  i  den  danske  Flaade,  og  udkom  i  København  1853 — 55  under  Titel:  De 
Forenede  Staters  Historie,  fra  Opdagelsen  af  det  amerikanske  Fastland",  af  George  Ban- 
croft.    I — III:   Koloniernes  Historie.     IV — VI:  Den  amerikanske  Revolution. 

Oversætteren  —  der  som  hele  sin  Slægt  var  en  god  Ven  af  H.  C.  Andersen  — 
led  af  Brystsyge  og  fik  Permission  for  at  gøre  en  Rejse  til  Vestindien,  men  døde  paa 
Rejsen  i  Beaufoit,  South  Carolina,  den  7de  Juni  1856  - —  ugift.''^) 

I  et  Brev  til  Rafn  fra  forannævnte  John  Davis,  dateret  Worcester,  Mass., 
U.  S.  A.,  25de  Marts  1839,  hedder  det:  ''Den  store  Lærdom  og  omhyggelige  Gransk- 
ning, som  Deres  Efterretninger  udviser,  maa  enhver  paaskønne,  da  de  indeholder  den 
bedste  Forsikring  om,  at  vi  skal  opnaa  større  Kendskab  til  de  nordiske  Folks  Sæder, 
Lærdom  og  Tilstande  ■ —  dette  gamle  Folk,  hvis  Efterkommere  har  befolket  saa  stor  en 
Del  af  Jordens  Overflade.  Paa  denne  Side  af  Atlanterhavet  betragter  vi  disse  Arbejder 
med  dyb  Interesse,  da  de  tjener  til  at  afgøre  det  store  Spørgsmaal:  Hvor  vore  Stamfædre 
kom  fra.?  —  Vi  har  Indskrifter,  som  endnu  ingen  har  tydet,  men  som  mange  antager  at 
være  nordiske  Runer;  og  om  saa  er  Tilfældet,  beviser  de  vor  oprindelige  Befolknings 
Afstamning  samt  Virkeligheden  af  de  tidlige  Rejser  hertil  Landet.  Af  den  Grund  har 
vi  læst  de  nordiske  Oldforskeres  Skrifter  med  den  største  Interesse,  og  det  er  vort  høje- 
ste Ønske,  at  deres  Undersøgelser  fortsættes  med  Omhu.  De  gamle  Stenredskaber, 
som  findes  beskreven  i  eders  sidste  Rapport,  synes  bestemt  at  ligne  Indianernes  Redska- 
ber, som  findes  i  Jorden  overalt  her  i  Landet  og  var  i  Brug,  indtil  de  afløstes  af  Jernet, 
der  indførtes   fra  Europa.  —  Farmeren  oppløjer  tidt  Pilespidser,  Økser  osv.  lavet  af  en 

*)    Erslew:     Forfatterleksikon,  III,  Supplementbind,  Side  689. 


128  DANSKE   I    AMERIKA 


eller  anden  haard  Stenart,  passende  til  Hensigten,  saavel  som  Piber  og  Skaaler  osv.  lavet 
af  blødere  Sten.      Disse  Ting  findes  ofte  begravet  sammen  med  de  døde 

Resultatet  af  Deres  Undersøgelser  har  givet  vore  Oldforskere  nyt  Mod,  og  jeg 
imødeser  Udviklingen  heraf  med  megen  Interesse." 

Naar  John  Davis  (B.  Grøndals  anf.  Skrift,  Side  48)  kaldes  ''Senatspastor",  «ia 
maa  dette  være  en  Misforstaaelse.  Her  kan  nemlig  kun  være  Tale  om  John  Davis, 
født  i  Northborough,  Mass.,  den  13de  Januar  1787,  Graduent  fra  Yale  College  i  1812. 
Han  var  ikke  Præst,  men  Jurist,  og  fik  Sagførerbevilling  i  1815.  Davis  var  Medlem  af 
de  Forenede  Staters  Pvepræsentanthus  fra  1825  til  1833.  I  1833—34  og  1841—42  var 
han  Guvernør  i  Massachusetts.  Og  fra  1835 — 41  og  1845 — 53  var  han  Medlem  af  U.  S. 
Senat,  hvor  han  bestandig  var  Medlem  af  vigtige  Komitéer  og  øvede  stor  Indflydelse. 
Han  modsatte  sig  den  meksikanske  Krig  og  Slaveriets  Udbredelse.  Paa  Grund  af  sine 
mange  udmærkede  Egenskaber  fik  han  Navnet  Honest  John  Davis".  Han  døde  meget 
pludselig  i  Worcester,  Mass.,  den  19de  April  1854.^0  —  John  Davis  var  altsaa  ogsaa 
Medlem  af  nordisk  Oldskriftselskab.  - 


Blandt  de  Mænd  her  i  Amerika,  som  forsynede  Rafn  med  Oldsager  til  det 
"amerikanske  Kabinet"  kan  her  nævnes: 

Edward  Swift.  I  et  Brev  til  Rafn,  dateret  Easton,  Pa.,  17de  December  1842, 
melder  S.,  at  han  den  forudgaaende  22de  November  har  afsendt  en  Kasse  til  Rafn  med 
indianske  Oldsager,  deriblandt  8 — 900  Stykker,  som  var  funden  paa  samme  Plads,  fem 
Mil  nedenfor  Easton.  Af  Brevet  fremgaar,  at  Rafn  har  sendt  nordiske  Oldsager  i  Bytte 
til  Swift.  Ligeledes  ses,  at  Swift  har  været  Medlem  af  nordisk  Oldskriftselskab.  Des- 
værre ser  jeg  mig  ikke  istand  til  at  give  nærmere  Oplysninger  om  Edw.  S. 

Et  andet  agtet  Medlem  af  nordisk  Oldskriftselskab  og  med  hvem  Rafn  stod  i 
Brevveksling  angaaende  sin  etnologiske  Samling,  var  Johi  Russell  Bartlett,  født  i  Provi- 
dence,  R.  I.,  den  23de  Oktober  1805,  død  sammesteds  den  28de  Maj  1886.  B.  var  i 
sin  Tid  Statssekretær  for  Rhode  Island  og  er  en  bekendt  historisk  og  etnologisk  Forfat- 
ter. Bl.  a.  har  han  udgivet  The  Letters  of  Roger  Williams",  "Progress  of  Ethnology" 
osv.  Som  Medlem  af  "The  Mexican  Boundary  Commission"  tilskrev  Bartlett  Rafn  et 
interessant  Brev,  dateret  Camp  at  Mines  near  the  Rio  Gila,  New  Mexico,  den  1ste  August 
1851,  som  er  Svar  paa  et  Brev  fra  Rafn  fra  2den  Oktober  1850,  der  naaede  Bartlett  i 
Juni  1851!  —  I  sit  Brev  giver  B.  en  interessant  Skildring  af  de  tørre  Egne,  hvor  han 
dengang  opholdt  sig,  af  Apache-Indianerne  og  deres  Levevis,  Sprog  og  Sæder.  —  Han 
er  nu  paa  Rejse  til  Stillehavskysten  og  lover  ved  Lejlighed  at  sende  Rafn  Oldsager 
derfra.  'Da  eders  ærede  Selskab  er  det  første  i  Europa,  der  har  gjort  mig  den  Ære  at 
tælle  mig  blandt  dets  Medlemmer,  skal  det  ogsaa  være  det  forste,  der  fra  disse  ukendte 
Egne  skal  modtage  Beviser  paa  min  Interesse  i  dets  Velfærd"  —  skriver  han. 

Medens  E.  Swift  sendte  Rafn  Oldsager  fra  Pennsylvania  og  New  Jersey,  J.  R. 
Bartlett  fra  New  Mexico  og  California,  var  der  en  anden  Mand,  som  sendte  ham  lignende 
Ting  fra  New  Hampshire  og  Connecticut,  nemlig  Samuel  Webber,  født  15de  September 
1795  i  Cambridge,  Mass.,  hvor  hans  Fader  af  samme  Navn  var  Professor  i  Matematik. 
S.  Webber  studerede  Medicin  og  praktiserede  som  Læge  i  Charlestown,  N.  H.,  til  sin 
Død,  5te  Decbr.  1880.  Han  er  Forfatter  af  "Zogan,  an  Indian  tale  in  verse".  —  I  et 
Brev  til  Rafn,  dateret  Charlestown,  N.  H.,   30te  Marts  1846,   giver  han  Besked  om  en 


i=)    Se  Lanman:     Dictionary  of  U.  S.  Congress,  Pag.   107. 


DANSK   INDFLYDELSE   I    AMERIKA   I   DET   19.    AARHUNDREDE  129 

Del  indianske  Oldsager,  som  han  sender  nordisk  Oldskriftselskab.  Han  fortæller  der- 
næst om,  hvorledes  han  i  sin  Barndom  i  Massachusetts  har  set  en  Mængde  af  den  Slags 
Ting,  som  nu  bliver  mer  og  mer  sjældne.  —  Dernæst  udtaler  han  sin  Forundring  over, 
at  der  —  da  der  jo  i  sin  Tid  er  kommen  saa  forholdsvis  mange  Europæere  til  Amerika 
for  det  opdagedes  af  Columbus —  kun  findes  saa  faa  Spor  deraf  blandt  Indianerne,  i  deres 
Udseende,  Sæder  og  Redskaber,  da  det  jo  ikke  kan  være  andet,  end  at  en  Del  af  Euro- 
pæerne har  blandet  sig  med  den  indfødte  Befolkning.  Men  alle  Indianere  ligner  hver- 
andre. Dog  skal  der  have  været  en  Stamme  af  Indianere,  nu  næsten  uddød,  Manda- 
nerne, der  boede  paa  Bredderne  af  Missouri,  adskillige  hundrede  Mil  ovenfor  hvor  den 
flyder  ud  i  Mississippi,  som  var  mere  lys  af  Udseende  end  de  andre  Indianere  og 
ligeledes  mere  civiliseret.  Dog,  mener  Webber,  selv  om  en  Del  mere  civiliserede 
Europæere  har  blandet  sig  med  Indianerne,  kan  man  ikke  deraf  med  rette  vente,  at  det 
skal  have  forandret  Stammens  Udseende  eller  Levevis.  Meget  ofte  gaar  det  saa,  at  de 
faa  civiliserede,  der  kommer  ind  blandt  vilde,  selv  bliver  vilde;  og  hvad  Udseende  an- 
gaar,  gaar  det  ofte  saa,  at  dette  kun  meget  langsomt  og  umærkeligt  forandres.  Som 
Eksempel  herpaa  fortæller  W.,  at  der  blandt  hans  Kammerater  paa  Universitetet  for 
ca.  30  Aar  siden  var  en  Efterkommer  af  den  fra  Virginias  Historie  saa  bekendte  Poca- 
hontas,  der  giftede  sig  med  en  Englænder  Rolfe.  Skønt  ingen  senere  Blanding  méd 
Indianerne  havde  fundet  Sted,  var  nævnte  unge  Mand,  hvad  baade  Udseende,  Træk  og 
Sind  angik,  saa  meget  af  en  Indianer,  at  man  snarere  skulde  tro,  at  han  nedstammede 
fra  dem  i  3die  Led  i  Stedet  for  i  8de  eller  9de.  —  Pvlan  har  derfor,  mener  W.,  ingen  Ret 
til  at  mene,  at  der  i  den  oprindelige  Befolkning  i  Amerika  maatte  lindes  Spor  i  de  nævnte 
Henseender  af  de  for-columbiske  indvandrede  Europæere. 

Charles  Hammond  fra  Boston,  om  hvem  jeg  savner  nærmere  Oplysninger,  var  en 
af  dem,  der  forsynede  Rafn  med  Oldsager  fra  New  England.  —  Hammond,  der  ogsaa 
var  Medlem  af  nordisk  Oldskriftselskab  i  København,  skriver  til  Rafn  under  15de  Juni 
1843  og  fortæller  ham  om  en  Del  Metalsager,  som  er  funden  sammen  med  et  Skelet 
af  en  Indianer,  og  gør  dernæst  rede  for  en  Del  Sager,  som  han  har  sendt  til  Selskabet 
med  Skib  til  Gøteborg.  I  et  Brev  af  18de  December  takker  Rafn  ham  for  disse,  og 
særlig  for  nogle  Vaser  og  ganske  særlig  for  nogle  store  Mortere  med  tilhørende  Stødere. 
Derimod  mener  Rafn,  efter  Hammonds  Beskrivelse  deraf,  med  Bestemthed  at  kunne 
sige,  at  de  omtalte  Metalsager  er  fra  nyere  Tid.  Ligeledes  er  et  Stenhoved,  som  Ham- 
mond har  sendt,  ikke  indiansk  Kunstværk,  men  en  naturlig  Formation,  som  man  er 
kommen  en  Smule  til  Hjælp,  saa  det  ligner  et  Hoved  med  Mund  og  Øjne,  og  vil  blive 
sendt  tilbage,  da  det  ikke  er  de  50  Pund  Sterling  værd,  som  Hammond  paa  Oldskrift- 
selskabets  Vegne  har«  betalt  Ejermanden  for  det.  I  Brev  fra  Hammond  af  31te  Marts 
1846  ses,  at  ''the  head"  kom  i  god  Behold  tilbage  til  Amerika. 

RAFNS  BREVVEKSLING  MED  BENNET  BOWLER. 

Angaaende  Bennet  Dowler  kan  jeg  kun  give  følgende  magre  Oplysninger.  Han 
er  født  den  16de  April  1797  i  Moundsville,  Ohio.  Han  studerede  Medicin  og  var  Læge 
i  New  Orleans,  hvor  han  i  1854  begyndte  at  udgive  "Medical  &  Surgical  Journal".  Han 
er  bekendt  for  sine  Eksperimenter  med  det  menneskelige  Legeme  lige  efter  Dødens 
Indtræden,  for  hvilke  han  gjorde  offenlig  rede  i  en  Række  Afhandlinger  i  1843 — 44. 

Til  denne  Mand,  som  var  Medlem  af  nordisk  Oldskriftselskab,  har  Rafn  skrevet 
en  Del  Breve,  af  hvilke  fire  er  aftrykt  i  B.  Grøndals  tidt  anførte  Skrift  (Side  273 — 280). 
Da  disse  Breve  indeholder  saa  mange  interessante  Oplysninger,  som  bedst  kan  meddeles 

Uauske  i  Amerika — I — 1.  O 


130  DANSKE   I   AMERIKA 


paa  denne  Maade,   har  jeg  her  ment  at  burde  give  disse  Breve  i  dansk  Oversættelse  Me 
er  skreven  paa  engelsk),  særlig  det  1ste  og  3die: 

"København  2den  Januar  1854. 
Min  Herre! 

Vi  har  lidt  et  stort  og  pinligt  Tab  ved  Oberst  Bliss'  Dod.  Denne  værdige  Mand 
var  med  stor  Iver  begyndt  Studiet  af  vore  nordiske  Sprog  og  at  henlede  sine  Landsmænds 
Opmærksomhed  paa  vore  Oldsager.  Mod  Slutningen  af  Aaret  1852  modtog  jeg  en 
meget  værdifuld  Gave  fra  ham,  for  en  Del  bestaaende  af  udmærkede  Boger  som  er 
sjældne  her  i  Landet,  til  vort  Bibliotek,  og  dels  af  Afstøbninger  af  for-columbiske  Old- 
sager til  "det  amerikanske  Kabinet  for  Oldsager-",  som  her  er  oprettet. 

Afstøbningerne  af  meksikanske  Oldsager  og  Prøverne  af  Pilespidser  fra  Georgia, 
Alabama,  Louisiana,  Mississippi,  Arkansas,  Texas  og  Mexico,  er  skænket  til  Selskabet 
af  Deres  Landsmand,  Hr.  B.  M.  Norman,  Forfatter  af  adskillige  meget  værdifulde  Vær- 
ker, som  kaster  Lys  over  Amierikas  gamle  Etnografi. 

Denne  Samling  er  nu  flyttet  til  et  mere  rummeligt  Opbevaringssted,  hvor  adskil- 
lige Værelser  er  bestemt  for  den.  Dette  giver  mig  Anledning  til  at  vedføje  en  kort  Be- 
retning om  dette  Kabinets  historiske  Oprindelse. 

I  Tiaaret  1832 — 1841  fik  det  nordiske  Oldskriftselskab  adskillige  Embedsmænd' 
i  Grønland,  som  stillede  sig  venligt  til  saadant  Arbejde,  til,  paa  Selskabets  Bekostning,  at 
foretage  antikvariske  Rejser  og  Undersøgelser  ved  Grønlands  vigtigste  Fjorde,  som  i 
gamle  Tider  har  været  beboet  af  Nordmænd  fra  Europa.  —  Jeg  sorgede  paa  Selskabets 
Vegne  for  at  faa  Graveredskaber  sendt  til  Grenland.  Der  hyredes  Arbejdere,  for  en 
Del  Eskimoer —  og  Føde  og  andre  Nødvendighedsartikler  sørgede  vi  for,  saa  de  nævnte 
Undersøgelser  kunde  foregaa,  hvis  historiske  Resultater  siden  meddeltes  Offenligheden  i 
Værket:      "Grønlands  historiske  Mindesmærker" 

Ved  LTdgravningen  af  Lagmandens  Bolig  paa  Brattahlid  samt  af  Kirken  samme- 
steds og  af  Bisperesidensen  forGardar  Stift  med  Domkirken  og  Kapellet  paa  Forbjærget 
Herjulfsnæs  —  som  er  af  saa  stor  Betydning  for  den  gamJe  Geografi  —  blev  adskillige 
Oldsager  bragt  for  Lyset,  der,  naar  man  tager  i  Betragtning  Landet,  hvor  de  fandtes,  — 
en  Del  af  Amerika  —  er  historisk  interessante  i  meget  høj  Grad. 

Dette  fik  Selskabets  Styrelse  til  at  tænke  paa  at  oprette  et  Kabinet  for  am.erikan- 
ske  Oldsager;  og  denne  Plan  blev  i  1841  forelagt  Kongen. 

Undertegnede,  som  er  Selskabets  Sekretær,  meddelte  denne  Plan  til  adskillige  af 
Medlemmerne  i  Nordamerika,  saavel  som  i  Vestindien  og  Sydamerika,  der  med  Lyst  og 
Iver  hjalp  til  at  Planen  kunde  virkeliggøres.  Selskabets  Styrelse  henvendte  sig  da,  2den 
November  1843,  med  et  Forslag  til  Kong  Christian  VIII,  hvilket  Forslag  bifaldtes  af 
Selskabet  til  01dsa<;ers  Opbevaring,  ved  en  Rapport  dateret  28de  November. 

Hs.  kgl.  Højhed  Kronprinsen,  vor  nuværende  Konge,  som  dengang  var  Selska- 
bets Formand,  sendte  begge  førnævnte  Dokumenter  til  Kongen,  ledsaget  af  et  Anbefa- 
iingsbrev,  dateret  Odense  3die  December  1843,  hvorpaa  Hs.  Majestæt  Kongen  ved  Re- 
solution af  26de  Marts  1844  bestemte  Oprettelsen  af  "Museum  Americanum"  —  saa- 
ledes  lyder  Navnet  paa  den  kgl.  Resoiuticn. 

Et  Opbevaringssted  for  dette  Kabinet  blev  givet  i  umiddelbar  Forbindelse  m.ed 
Musæet  for  nordiske  Oldsager,  og  en  særlig  Fortegnelse  over  den  oprindelige  Samling 
samt  dens  sukcessive  Forøgelse  blev  foretaget.  En  Beretning  blev  ofFenliggjort  i  Selska- 
bets Organ  "Antiquarisk  Tidsskrift"  øg  i  "Memoires  des  Antiquaires  du  Nord". 

Hovedhensigten  med  Oprettelsen  af  et  saadant   Kabinet  eller  Musæum  her  i 


DANSK   INDFLYDELSE    I    AMERIKA    I   DET    19.    AARHUNDREDE  131 

Danmark  var  at  fremstille  for  Publikum  paa  en  levende  Maade  den  interessante  verdens- 
historiske Kendsgerning,  at  xA^merika  blev  opdaget  af  vore  nordiske  Forfædre  fem  hun- 
drede Aar  før  Columbus,  og  at  et  Land  i  i^merika,  som  i  Aarhundreder  har  tilhørt  og 
endnu  tilhører  Danmark,  allerede  dengang  var  fuldstændig  befolket  og  udgjorde  siden 
1124  et  særligt  Bispedømme  i  henimod  300  Aar, 

Det  vilde  uden  Tvivl  være  interessant  for  mange  at  vide,  hvad  De,  en  indfødt 
Amerikaner  og  udmærket  lærd  og  Videnskabsmand,  tænker  om  en  særlig  amerikansk 
Samling  her  i  Danmark "  CC.   Rafn. 

Inden  vi  meddeler  det  næste  Brev  skal  vi  bemærke,  at  den  Hr.  Norman,  der 
nævnes  af  Rafn  som  den,  der  har  skaffet  Oldsager  fra  Sydstaterne,  er  Benjamin  Moore 
Norman,  født  22de  December  1809  i  Hudson,  N.  Y.  Han  var  Forfatter  og  Bog- 
handler i  New  Orleans,  La.      Han  døde  i  Summit,  Miss.,  1ste  Februar  1860. 


I  Rafns  2det  Brev,  der  er  udateret,  skriver  han: 

'  Jeg  har  rigtig  modtaget  Deres  ærede  Skrivelse  af  1ste  Januar.  Jeg  er  glad  ved 
at  høre,  at  mine  Undersøgelser  angaaende  Amerikas  for-columbiske  Historie  har  vundet 
Deres  Bifald,  samt  at  De  har  havt  den  Godhed  at  omtale  nordisk  Oldskriftselskabs 
Sf'lling  og  litterære  Betydning.  Dsts  Organisation  ligner  i  meget  det  asiatiske  og  geo- 
grafiske Selskab  i  Paris  og  London,  og  en  Institution  med  saa  omfattende  historiske, 
etnografiske  og  linguistiske  Formaal  burde  i  Sandhed  ikke  begrænses  enten  i  sin  Organi- 
sation eller  Foretagender,  hverken  af  nationale,  religiøse  eller  politiske  Hensyn. 

Naar  jeg  tænker  paa  Udstrækningen  af  vort  Formaal  og  vore  forholdsvis  ringe 
Midler,  der  ofte  har  hindret  mig  i  at  udføre,  hvad  jeg  attraaede,  har  jeg  tidt  ikke  været 
langt  fra  at  fortvivle;  men  saa  folte  jeg  mig  styrket  og  opmuntret  ved  Samarbejde  cg 
Sympati  for  mine  Arbejder  af  Mænd  som  Rask,  Brønsted,  Finn  Magnusen  og  Svejn- 
bjørn  Egilssort,  Berzelius  og  Geijer,  Navarrete  cg  Alexander  Humboldt,  Jakob  Aal  samt 
Knud  Christie.  Det  er  heller  ingen  ringe  Tilfredsstillelse  for  o's,  at  vort  Institut  har 
været  saa  heldig  at  finde  ihærdige  Medarbejdere  og  adskillige  nye  Venner  i  Amerika. 

Igaar  blev  jeg  behagelig  overrasket  ved   at  modtage  "Lectures  on   the 

English  Language"  by  George  P.  Marsh.  En  af  mine  Medarbejdere,  Hr.  Edwin  M. 
Thorsen,  som  er  en  ivrig  Filolog,  var  netop  i  Besøg  hos  mig  da  Bogen  kom;  han  tog 
den  med  sig  for  at  læse  den  og  anm.elde  den  i  etTidsskrift.'-O  —  Med  ikke  ringere  Glæde 
modtog  jeg  ogsaa  ved  samme  Lejlighed  "Wolf  of  the  Knoll"  og  andre  Digte  af  Mrs. 
Marsh.  Hendes  Oversættelse  af  Tegners  "Aksel"  er  særlig  vellykket,  og  hendes  storre 
Digt,  for  hvilket  Scenen  er  Amrum,  en  af  Øerne  paa  Vestkysten  af  Hertugdømmet  Sles- 
vig, læses  her  med  den  største  Interesse. 

Onkel  Adam  (Dr.  Wetterbergh),  som  i  Gaar  bragte  mig  alle  sine  interessante 
Skrifter  til  Selskabets  Bogsamling,  blev  særlig  glad  ved  at  se  dette  Værk  af  den  begavede 
amerikanske  Forfatter.  Han  er  selv  en  af  Sverrigs  mest  populære  Forfattere,  og  flere  af 
hans  Arbejder  var  efter  min  Mening  værd  at  oversætte  paa  engelsk,  særlig  i  Amerika, 
der  udmærker  sig  ved  sine  varme  Sympatier  for  vort  skandinaviske  Norden. 

Deres  trofaste  C.   C.  Rafn.'" 

*)  Det  er  mig  ikke  bekendt,  at  der  fiodes  nogen  saadan  Anmeldelse  af  Thorsou.  Derimod  har  han 
oversat  paa  dansk  en  Tale  af  Emerson  (København  1856)  og  H.  W.  Longfellows  Prosaværkcr  i 
to  Bind  (København  1856—57).  Ligeledes  Emersons:  "Menneskehedens  Repræsentanter"  —  syv 
Forelæsninger  (1857).     Se  Erslew:  Forfatterleksikon  III,  Supplementbind,  Side  418. 


132  DANSKE   I    AMERIKA 


Rafns  3die  Brev  er  ligeledes  udateret.  Det  lyder  saaledes: 
Det  Sprog,  som  taltes  af  Asadyrkerne  i  deres  Hjem  i  Østen  og  af  dem  bragtes 
til  Europa,  bredte  sig  over  det  nordlige  Tyskland  (Saxland),  Danmark,  Sverrig,  Norge, 
en  Del  af  England  og  Skotland.  Ved  Udvandrerne  fra  disse  Lande  blev  det  overført  til 
Island,  hvor  Nordens  blomstrende  Litteratur  blev  dannet  og  udviklet.  Dette  Sprog 
kaldtes  fra  de  ældste  Tider  ned  til  Slutningen  af  det  14de  Aarhundrede  i  alle  nordiske 
Lande  den  danske  Tunge  (donsk  tunga).  Endog  i  Normandiet  kaldtes  det  med  samme 
Navn  (lingua  Dacisca  or  Danica),  og  Saxo  kalder  Væringerne  i  den  græske  Kejsers  Liv- 
vagt —  et  Korps,  som  ogsaa  fik  Tilførsel  fra  England  —  dansktalende  Mænd  (Danicæ 
vocis  homines). —  Ifølge  Eddas  Rigmaal,  var  Rig,  Stamfaderen  for  Nordboerne  —  eller 
de  kongelige  Slægter  —  den  første  som  kaldtes  Konge  paa  dansk.  Den  danske  Tunge 
føres  saaledes  tilbage  til  Asernes  Udvandring  til  Norden.  En  Mængde  Steder  i  de  old- 
nordiske eller  islandske  Skrifter  bærer  Vidnesbyrd  om  dette  Sprogs  vide  Udbredelse  og 
dets  almindelige  Benævnelse.  Adskillige  saadanne  forekommer  i  den  islandske  Lovbog 
Grågås  (fra  1118)  og  Jd7isbbk  (1280).  Ingen  kunde  faa  Sæde  i  en  Nævningeret  (Jurv) 
paa  Island,  medmindre  han  havde  talt  dansk  i  sin  Barndom  eller  været  tre  Aar  i  Landet. 
Den  islandske  Præst  (en  Munk  fra  Norge)  Eystejn  Asgrimson,  som  i  1360  skrev  sit 
smukke  Digt  Lilja,  siger  deri:  "Mænd  i  fordums  Tid,  som  forstod  de  gamle  og  vise 
Lærdomme  i  de  hedenske  Bøger,  priste  deres  Konger  i  Sange,  som  er  underligt  digtede 
paa  det  danske  Sprog  (med  danskri  tiingu);  mere  end  nogen  af  dem  er  jeg  skyldig  at  gen- 
gælde Himlens  almægtige  Konge  for  hans  Naade  med  mig,  ved  at  s^'nge  af  mit  Hjærte 
et  Digt  med  kærlige  Ord  i  det  samme  Sprog,  mit  Modersmaal." 

I  en  senere  Tid  blev  det  samme  Sprog  ogsaa  kaldet  nordisk  Maal  (norront 
mål).  Norræna  betyder  Nordenvinden,  og  norrænn  betyder  endnu  nordlig  i  Folkespro- 
get i  Norge. 

I  Stedet  for  dette  bruger  vi  nu  Udtrykket  oldnordisk,  hvorved  vi  mindes  om  Bru- 
gen af  det  samme  Sprog  over  hele.  Norden.  Det  Almuesprog,  som  tales  paa  Ørknøerne, 
ligt  Færøsproget  og  Almuesproget  i  visse  Egne  af  Norge,  blev  i  Skotland  kaldt  Korse. 
Men  denne  Betegnelse  kan  ikke  anvendes  paa  selve  det  gamle  Sprog,  det  Tungemaal, 
paa  hvilket  Rune-Indskrifterne,  som  findes  over  hele  Norden,  er  affattet,  samt  Littera- 
turen, som  er  skreven  og  opbevares  paa  Island. 

I  de  senere  Aar  er  der  nogle  Skribenter,  der  har  dannet  den  underlige  Betegnelse 
Norsemen,  som  er  i  højeste  Grad  fejlagtig,  naar  den  anvendes  paa  Norden  i  det  hele. 
Til  at  betegne  det  har  vi,  og  bor  vi  vissehg  beholde  Benævnelsen  Nordmænd  (North- 
men),  der  betj^der  det  samme  som  det  latinske  Nortmanni,   Mænd  fra  hele  Norden. 

De  indskrænkende  Betegnelser  dansk  og  norsk,  er,  naar  de  bruges  om  det  fælles 
gamle  Sprog  for  hele  Norden,  forvirrende,  og  de  er  tillige  uretfærdige  mod  de  andre  nor- 
diske Stammer,  England  indbefattet,  som  paa  den  Maade  taber  deres  Ret  til  det  gamle 
nordiske  Sprog  og  den  Litteratur,  som  findes  derpaa.  Saa  langt  tilbage  som  sidste  Aar- 
hundredes  Begyndelse  viste  Paul  Vidolin,  at  de  ældste  Betegnelser  var  donsk  tunga" 
og  "norront  mål".  Senere  har  den  store  Sproggransker  Rask  og  Tyskeren  Jakob  Grimm 
brugt  den  mere  omfattende  Betegnelse  oldnordisk,  og  den  har  fundet  endnu  videre  L"d- 
bredelse  ved  at  bruges  af  det  nordiske  Oldskriftselskab  i  dets  Ordboger  og  andre 
Arbejder.  C.   C.  Rafiir 

B.  Grøndal  meddeler  intet  Brev  fra  Bennet  Dowler  til  Rafn,  men  derimod  (Side 
280 — 84)  følgende  Artikel  af  ham,  som  er  taget  fra  "The  New  Orleans  Daily  Delta" 
for  12te  Februar  1854. 


DANSK   INDFLYDELSE    I    AMERIKA   I    DET    19.    AARHUNDREDE  133 

"Mr.  Juda  Toaro,  som  døde  for  nogle  Dage  siden,  og  hvis  store  Formue  og 
udmærkede  Gavmjldhed  har  faa  Sidestykker  i  Menneskehedens  Historie  i  noget  Land 
eller  Tid,  har  ifølge  sit  Testamentes  21de  Artikel  testamenteret  og  skænket  til  Byen 
Newport  i  Staten  Rhode  Island  en  Sum  af  10,000  Dollars  paa  den  Betingelse,  at  nævnte 
Sum  anvendes  til  at  købe  og  forbedre  den  Ejendom  i  nævnte  By,  der  er  kendt  under 
Navnet  "The  Old  Mill",  der  skal  bruges  som  en  offenlig  Park  eller  Spadsereplads. 
Den  store  historiske  Interesse,  som  knytter  sig  til  dette  Bygningsminde,  skyldes  særlig 
Mr.  Charles  C.  Rafn,  Sekretær  for  det  nordiske  Oldskriftselskab  i  København.  —  Sidste 
Sommer  sendte  den  lærde  og  meget  savnede  Oberst  Bliss  af  de  Forenede  Staters  Armé, 
kort  før  han  døde  af  den  gule  Feber,  nævnte  Selskabs  omfangsrige  Skrifter,  der  indehol- 
der dokumentære  og  traditionelle  Vidnesbyrd,  med  Afbildninger,  som  illustrerer  den 
gamle  Stenmølles  Historie,  Brug  og  Udseende,  —  som  Mr.  Touro  ønsker  at  bevare  fra 
Ødelæggelse. 

Mr.  Rafn  og  hans  udmærkede  Medarbejdere  i  Selskabet  vil  sikkerlig  glæde  sig 
ved  at  høre,  at  Mr.  Touro  har  testamenteret  ti  Tusind  Dollars  til  Bevarelsen  af  den 
gamle  Mølle,  som  den  kaldes,  skønt  den  rimeligvis  er  et  for-columbisk  Daabskapel,  idet 
den  svarer  til  lignende  Bygninger  i  Nordeuropa —  og  er  bygget  af  Nordmænd  i  hvad  de 
kuldte  Vinland,  det  skandinaviske  Navn  paa  Massachusetts  og  Rhode  Island  for  mere 
end  syv  Aarhundreder  tilbage. 

Det  kan  ikke  siges,  at  Mr.  Rafn  og  hans  Medarbejdere  har,  i  deres  historiske 
Slutninger,  lagt  for  stor  Vægt  paa  de  monumentale  Vidnesbyrd  for  at  fastslaa  deres  vig- 
tige Paastand,  som  de  saa  uventet  har  fremsat  og  tillige  saa  klart,  med  Hensyn  til  for- 
columbiske  Begivenheder  og  Handlinger  af  den  kaukasiske  Race  i  Nordamerika 

.  .  .  .Som  Svar  paa  Mr.  Rafns  Spørgsmaal^'O:  '  Hvad  mener  De  om  en  særlig 
amerikansk  Samling  her  i  Danmark?"  maa  man  sige,  at  den  amerikanske  Student,  som 
ikke  er  gaaet  aldeles  op  i  Sukkerhandelen  og  Bomulds-dito,  maa,  da  han  ikke  finder  en 
saadan  Institution  her  i  Amerika,  rejse  over  henved  26  Længdegrader  for  at  gøre  Brug 
af  det  Materiale,  der  er  nødvendig  til  at  illustrere  hans  egen  umiddelbare  Nabolags  Ar- 
kæologi, Historie  og  Etnologi!  —  Det  maa  være  mig  tilladt  at  tilføje  i  denne  Forbin- 
delse, at  Mr.  Rafn,  Nordens  store  Sprogkender,  siger  i  et  nylig  modtaget  Brev,  at  af- 
døde Oberst  Bliss  havde  med  stor  Energi  begyndt  Studiet  af  vore  nordiske  Sprog". ^'^) 
Uden  at  gøre  Fordring  paa  at  være  Videnskabsmand,  hvad  Sprog  angaar,  kan  jeg  be- 
vidne, hvad  jeg  selv  oplevede  ikke  længe  for  Oberstens  for  tidlige  Død,  hvilket  vil  be- 
vise den  lærde  Officers  Færdighed  i  det  danske  Sprog,  og  snarere  overgaar,  hvad  Mr. 
Rafn  siger  til  hans  Ros  i  saa  Henseende:  Da  jeg  leverede  Oberst  Bliss  et  længere  ufor- 
seglet Brev  i  det  danske  Sprog,  hvilket  Sekretæren  havde  lagt  ind  i  et  Brev  til  mig,  og 
som  angik  Selskabets  videnskabelige  Affærer,  læste  Obersten  samme  og  oversatte  det  for 
mig  paa  engelsk  med  saadan  Lethed  og  Hurtighed,  som  om  Meddelelsen  havde  været 
skrevet  paa  hans  Modersmaal,  idet  han  kun  standsede  ved  et  enkelt  Ord,  og  gav  der- 
næst en  kritisk  i\nalyse  af  alle  de  engelske  Ord,  som  i  Betydning  kom  det  danske  Ord 
nærmest,  og  sluttede  med  at  sige,  at  vort  Sprog,  saa  rigt  som  det  er,  ikke  har  noget  til- 
svarende uden  ved  Omskrivning.  "The  word  package,  parcel,  bundle,  remittanee,  said 
he,  do  not  import  what  the  Danish  word  expresses;  we  have  no  good  word  for  it  in 
English,  and  the  only  rendering  of  it  is  this:  the  pretty  or  good  sending  of.".  .  .  .'•"'"''^) 
Saa  langt  B.  Dowlers  Artikel. — Vi  maa  her  gøre  den  Bemærkning,  at  nyere  Under- 
søgelser har  gjort  det  formodede  Daabskapel  i  Newport,  R.  I.,  om  ikke  til  Vind,  saa  dog 


')    Se  Side  131.  —  *-)   Se  Side  130.  —  ***)   Er  her  ment  det  danske  "Sending"? 


134  DANSKE   I   AMERIKA 


til  en  Vindmølle!  Denne  skal  være  bygget  i  sidste  Del  af  17de  Aarhundrede,  og  der 
hentydes  til  den  i  Guvernør  Arnolds  Testamente  som  "my  stonebuilt  windmill".  — 
Den,  som  har  Fortjenesten  at  have  vist  dette  med  Bestemthed,  er  John  G.  Palfrey 
(1796 — 1881)  i  hans  ^'History  of  New  England''.  —  Men  det  er  jo  kun  den  gamle 
Historie:     Begejstring  gør  seende,  men  den  som  ser,  vil  undertiden  se  for  meget/) 

Angaaende  Oberst  Bliss,  som  var  Medlem  af  nordisk  Oldskriftselskab  og  forstod 
det  danske  Sprog,  og  hvem  Rafn  skrev  til  paa  dansk,  ser  jeg  mig  desværre  ikke  istand  til 
at  give  nærmere  Oplysninger.  Muligvis  er  han  den  samme  som  Major  Bliss,  der  under 
General  Z.  Taylor  gjorde  Tjeneste  i  den  meksikanske  Krig  som  Assistant  Adjutant 
General  og  som  Generalen  i  sin  Rapport  om  Slaget  ved  Buena  Vista  roser  for  Iver  i 
Tjenesten.^)  I  saa  Tilfælde  var  hans  Navn  W.  W.  S.  Bliss."')  At  slutte  fra  Rafns  Brev 
og  Bennet  Dowlers  anførte  Ord  maa  Oberst  Bliss  være  dod  af  den  gule  Feber  i  Somme- 
ren 1853.  I  et  Brev  til  Geo.  P.  Marsh  af  24de  Januar  1852  skriver  Rafn.-  "Colonel 
Bliss  har  begyndt  at  lægge  sig  efter  dansk.  Vi  har  den  Behagelighed,  at  han  ligesom 
De  er  indtraadt  blandt  vort  Selskabs  stiftende  Medlemmer."^) 

William  Wallace  Smith  Bliss  var  født  5te  August  1815  i  Whitehall,  N.  Y.  Han 
graduerede  fra  West-  Point  i  1833  med  Second  Lieutenants  Rang.  Han  gjorde  Tjeneste 
i  Krigen  mod  Cherokee-Indianerne  som  Second  Lieutenant  og  forfremmedes  i  1836  til 
First  Lieutenant.  Fra  1834 — 40  var  han  assisterende  Professor  i  Matematik  ved  West 
Point  og  gjorde  Tjeneste  i  Krigen  i  Florida.  I  1839  blev  han  assisterende  General  Adju- 
tant, og  i  1840  blev  han  Stabsofficer  hos  den  kommanderende  General.  Han  gjorde 
Tjeneste  i  den  meksikanske  Krig  og  blev  Col.  Lieutenant  i  1849.  I  1848  gav  Dartmouth 
College  ham  A.  M.  Graden,  og  i  1849  fik  han  af  Staten  New  York  en  Guldmedalje 
som  Paaskønnelse  af  hans  Tjeneste  i  Krigen  mod  Mexico.  I  1851  blev  han  Medlem 
af  nordisk  Oldskriftselskab.  Fra  4de  Marts  1849  til  9de  Juli  1851  var  han  Privatsekre- 
tær hos  Præsident  Taylor,  med  hvis  yngste  Datter,  Elisabeth,  han  siden  blev  gift.  I  tre 
Aar  for  sin  Dod  var  han  stationeret  i  New  Orleans  som  General  Adjutant  of  the  West- 
ern Division.   Han  døde  5te  August  1853.   (Se  Lamb's  Dictionary  of  U.  S.  Biography.) 

GEORGE  PERKINS  MARSH. 

Denne  i  saa  mange  Henseender  udmærkede  Mand  fortjener  med  rette  at  nævnes 
blandt  Danske  i  Amerika.  Jeg  beklager  kun,  at  jeg  ikke  har  kunnet  skaite  tilveje  den 
Biografi  af  ham,  som  hans  begavede  Hustru  skrev,  og  skal  saa  meddele,  hvad  jeg  iovrigt 
véd  om  ham 

George  P.  Marsh  blev  født  i  Woodstock,  Vr.,  den  15de  Marts  1801  og  fik  sin 
forberedende  Uddannelse  ved  Dartmouth  College,  hvorfra  han  graduerede  i  1820.  Se- 
nere flyttede  han  til  Burlington,  Vt.,  begyndte  sit  Lovstudium  og  fandt  sit  Hjem  paa 
dette  Sted.  Da  han  var  bleven  Sagfører,  fik  han  meget  at  bestille  og  gav  sig  meget  af 
med  Politik.  I  1835  blev  han  Medlem  af  sin  Stats  lovgivende  Forsamling,  og  i  1842 
fik  han  Sæde  i  de  Forenede  Staters  Repræsentanthus,  hvilket  han  beholdt  indtil  1849, 
da  han  af  Præsident  Z.  Taylor  udnævntes  til  residerende  Gesand  i  Tyrkiet.  Paa  denne 
Post  gjorde  han  god  Tjeneste  fer  den  borgerlige  og  religiøse  Tolerance,  som  han  udvir- 
kede i  det  tyrkiske  Rige.  Marsh  var  Gesandt  i  Tyrkiet  til  1853.  I  1852  sendtes  han 
af  sin  Regering  i  særlig  Mission  til  Grækenland. 

Marsh  er  bekendt  som  Forfatter  og  lærd.     Han  har  særlig  havt  sin  Opmærksom- 


1)    Se  SCRiBXER.    Hi^tory  of  U.  R,,    Vol.  I,    Pag.  59 — 60.    —    2)   Se  Mansfield:    The  Mexican  War, 
Pag.  142.  —  3)  Smstds..  Side  260.  —  4)  Grøndal:  Rafns  Breve,  Side  304. 


DANSK   INDFLYDELSE   I   AMERIKA   I   DET   19.    AARHUNDREDE  135 

hed  henvendt  paa  de  nordeuropæiske  Sprog  og  den  nordiske  Litteratur,  og  hans  Sympati 
synes  at  være  med  Goterne,  hvis  Nærværelse  han  finder  Spor  af  i  alt  stort  og  ædelt  hos 
dem,  som  grundede  Ny-England.  I  et  Værk  med  Titel:  "The  Goths  in  New  Eng- 
land", har  han  vist  Modsætningen  mellem  den  gotiske  og  romerske  Karakter,  hvilken 
Modsætning  han  anser  som  det  store  Stridspunkt  i  Samfundet  indtil  nu.  Han  er  ogsaa 
Forfatter  af  en  Grammatik  i  det  oldnordiske  eller  islandske  Sprog  og  af  forskellige  histo- 
riske og  litterære  Afhandlinger,  hvori  han  behandler  Goterne  og  deres  Forbindelse  med 
Amerika.  Han  er  ligeledes  Forfatter  af  et  interessant  Værk  om  Kamelen  og  af  et  Værk 
om  det  engelske  Sprog,  som  er  meget  anset;  og  hans  trykte  offenlige  Taler  og  Foredrag 
er  meget  talrige.  Foruden  de  alt  nævnte  Værker  er  Marsh  tillige  Forfatter  af  "The 
Earth  as  modified  by  Human  Action"  samt  af  "Medieval  and  Modern  Saints  and 
Miracles".  Hans  Bibliothek  siges  at  være  et  af  de  fineste,  som  findes  i  Landet,  og  er 
uden  Sammenligning  det  rigeste  med  Hensyn  til  skandinavisk  Litteratur. 

Efter  sin  Hjemkomst  fra  Tyrkiet  gjorde  Marsh  Tjeneste  som  Railroad  Commis- 
sioner  for  Staten  Vermont.  I  1861  udnævntes  han  af  Præsident  Lincoln  til  Gesandt  i 
Kongeriget  Sardinien;*)  samme  Aar  fremstod  det  samlede  Kongerige  Italien,  og  Marsh 
var  da  de  Forenede  Staters  Gesandt  i  dette  Land  fra  1861  til  1882.  Han  døde  i  Rom 
den  24de  Juli  1882.  —  Hans  Hustru,  Caroline,  fodtCrajie,  er  født  i  Berkeley,  Mass.,  den 
1ste  December  1816.  Hun  er  bl.  a.  Forfatterinde  af  "The  Hallig  or  the  Sheepfold  in  the 
Waters",  from  the  German  of  Biernatzki,^*)  '  Wolf  of  the  KnoU  and  other  Poems"  og 
"Life  of  George  P.  Marsh".  —  Vi  skal  nu  høre  lidt  nærmere  om  George  P.  Marsh' 
Forbindelse  med  Rafn  og  gennem  denne  med  nordisk  Oldskriftselskab. 

I  det  af  B.  Grøndal  udgivne  Udtog  af  Breve  fra  og  til  C.  C.  Rafn  findes  kun  tre 
Breve  fra  Marsh  til  Rafn:  et  fra  1833  paa  engelsk,  et  fra  1851  og  et  fra  1864,  begge  de 
sidste  paa  dansk.  Dem  skal  jeg  her  gengive  i  deres  Helhed.  Der  findes  to  Breve  fra 
Rafn  til  Marsh:  et  fra  1834  paa  engelsk,  og  et  fra  1852  paa  dansk,  af  hvilke  Brudstyk- 
ker meddeles  her.  Disse  Breve  fortæller  deres  egen  interessante  Historie  for  enhver,  der 
har  Øren  til  at  høre.      Marsh'  Breve  meddeles  i  de  Sprog,  han  selv  har  brugt. 


"Burlington,  State  of  Vermont,  United  States  of  North  America, 

Oct.  21,   1833. 


Sir: 


In  the  study  of  the  legal  profession,  I  have,  in  common  with  every  student  of  the 
English  law,  often  had  occasion  to  trace  the  legal  principles  to  a  northern  original.  From 
this  and  other  circumstances,  I  early  became  strongly  interested  in  the  history  and  char- 
acter of  the  Scandinavian  people,  and  determined,  some  years  since,  to  become  acquainted 
with  the  languages  and  literature  of  Northern  Europe. 

I  found  an  almost  insuperable  obstacle  to  the  prosecution  of  this  undertaking,  in 
the  difficulty  of  obtaining  books,  or  even  information  what  works  to  procure. 

No  books  in  the  Icelandic,  Danish  and  Swedish  languages  are  to  be  found  in  any 
of  our  bookstores,  nor  have  I  ever  met  with  any  tolerably  complete  account  of  the 
literature  of  either  of  those  countries. 

As  I  could  find  no  bookseller,  who  had  a  correspondent  at  Copenhagen  or  Stock- 
holm, I  have  been  obliged  to  procure  my  books  through  Germany. 


*)    Se  Lanman:    Dictionary  of  U.  S.  Congress,  1864,  Pag.  242. 
**)   Joh.  Chr.  Biernatzki,  f.  1795  i  Elmshorn,  var  Præst  paa  Nordstrand.     Titelen  paa  hans  Roman 
er.  "Die  HalHg  oder  die  Schiflfbriichigen  auf  dem  Bilande  in  der  Nordsee"   (1826). 


136  DANSKE   I   AMERIKA 


My  principal  want  at  present  is  the  means  of  learnin^  more  of  Northern  literary 
kistory^  and  criticism,  in  order  to  guide  me  in  future  purchases,  and  I  therefore  take  the 
Hberty  to  request  you  (if  it  is  not  to  great  a  favor  for  an  unknown  foreigner  to  ask)  to 
have  the  goodness  to  forward  me  a  Hst  of  the  titles  of  a  few  of  the  last  works  upon  the 
literary  history,  bibliography,  and  criticism  of  the  three  Northern  languages. 

I  should  be  pleased  also  to  learn  the  titles  of  the  published  Acts  of  Literary 
Societies,  having  the  history  and  literature  of  the  North  for  their  object,  and  of  the  best 
Periodicals  published  during  the  present  century,  or  now  publishing,  in  Denmark  or 
Sweden,  which  are  devoted  to  the  same  purpose. 

It  would  increase  my  obligation  to  you,  if  you  will  take  the  trouble  to  state  theex- 
tent  and  probable  price  of  each  work,  and  whether  they  can  be  procured  at  Copenhagen. 

I  fear,  Sir,  the  liberty  I  am  taking  may  appear  unauthorized,  but  the  zeal  you 
have  manifested  in  diffusing  a  taste  for  the  study  of  the  ancient  literature  and  history 
of  the  North,  in  your  own  country,  has  led  me  to  hope  that  you  will  excuse  an  obscure 
stranger  for  desiring  you  to  render  him  some  assistance,  in  promoting  the  same  object, 
in  a  land  where  Scandinavian  literature  is  wholly  unknown.  If  it  is  in  my  power  to  give 
you  any  information  upon  any  subject  in  which  you  are  interested,  connected  with 
American  History  or  Literature,  or  in  any  other  manner  to  repay  the  obligation  under 
which  I  am  laying  myself,  I  shall  at  all  times  be  happy  to  do  so. 

I  am.  Sir,  with  great  respect, 

Your  humble  servant 

George  P.  Marsh." 

I  et  Brev  til  Marsh,  dateret  København  den  29de  November  1852,  siger  Rafn 
(hans  Ord  her  oversat  paa  dansk):  "Deres  Brev  af  7de  Oktober,  som  naaede  mig 
den  20de  d.  M.,  var  en  af  de  behageligste  Meddelelser,  som  jeg  i  lang  Tid  har  modta- 
get. Den  levende  Interesse,  som  De  tydelig  nok  lægger  for  Dagen  for  den  oldnordiske 
Arkæologi,  og  de  velvalgte  Midler,  De  har  valgt  for  at  skaffe  den  Udbredelse,  giver  Ret 
til  at  haabe  det  bedste  Udfald  af  Deres  Arbejde." —  Rafn  fortæller  dernæst,  at  den  old- 
nordiske Litteratur  har  ikke  den  Agtelse  i  Europa,  som.  med  rette  tilkommer  den.  Der- 
imod har  Selskabets  Arbejde  for  dens  Udbredelse  vakt  den  livligste  Interesse  paa  Island, 
saa  at  der  f.  Eks.  ikke  var  mindre  end  1,000  Subskribenter  paa  Olav  Trygvesons  Saga, 
deriblandt  800  Bønder,  Haandværkere,  Sømænd  og  Tjenestefolk!  —  Angaaende  "An- 
tiquitates  Americanae"  siger  han,  at  Tanken  om  dette  Arbejdes  Udgivelse  langtfra  er 
opgivet,  men  kun  paa  Grund  af  utilstrækkelige  Midler  for  nærværende  udsat.  'Jeg  kan 
kun  give  mit  fulde  Bifald  til  Deres  Tanke  om  at  udgive  en  kortfattet  islandsk  Sprog- 
lære paa  engelsk  og  er  af  den  Mening,  at  De  ikke  kunde  vælge  noget  bedre  Grundlag 
for  dette  Værk  end  Rasks  "Kortfattet  Vejledning".  Samme  Dag,  som  jeg  modtog  Efter- 
retningen om  Deres  Plan,  sendte  jeg  Dem  et  Eksemplar  af  nævnte  Bog,  via  Helsingør, 
som  De  forlangte,  og  adresseret  til  Mr.  Ritchie,  dansk  Konsul  i  Boston.  Jeg  har  siden 
henvendt  mig  til  Mr.  Macdougal,  et  Medlem  af  vort  Selskab,  om  hans  Hjælp  med  at 
give  Eksempler  paa  engelsk,  i  Stedet  for  de  danske,  som  findes  hos  Rask,  for  at  lette 
Dem  Tilegnelsen  af  den  islandske  Udtale.  Hans  Meddelelser  findes  hoslagt  tillige  med 
nogle  af  mine  Bemærkninger,  som  jeg  har  tilføjet,  idet  jeg  tænkte,  de  kunde  komme 
Dem  til  Nytte  under  Arbejdet."' 

Rafn  takker  til  Slutning  Marsh  for  Oversendelsen  af  en  Ringbrynje,  som  var 
funden  i  Vermont,  og  ønsker,  at  han  fremdeles  vil  interessere  sig  for  Selskabet  ved  at 
sende  arkæologiske  Meddelelser. 


DANSK   INDFLYDELSE    I  AMERIKA   I   DET   19.    A ÅRHUNDREDE  137 

G.  P.  Marsh'  2det  Brev: 

"Constantinopel,  den  5te  December  1851. 

Gode  og  iænge  forsømte  Ven! 

Ved  m.in  Tilbagekomst  til  Cairo  i  Maj,  fra  Overægypten  og  Nubien,  hvor  jeg 
havde  tilbragt  flere  Maaneder,  modtog  jeg  Deres  venlige  og  velkomne  Brev  af  31te 
December  1850;  men  da  jeg  strax  derefter  tiltraadte  en  anden  lang  Reise  til  Arabien  og 
Palæstina,  havde  jeg  dengang  ikke  Tid  til  at  svare  derpaa.  De  vil  vist  undskylde  mine 
mange  Bommerter  i  Dansken,  hvis  jeg  nu  vover  at  tiltale  Dem  paa  Deres  Modersmaal, 
især  da  jeg  nu  i  nogle  Aar  ikke  har  havt  nogen  Lejlighed  til  at  øve  mig  i  dette  mig  saa 
kjære  Sprog,  thi  i  vore  Dage  hores  kun  meget  sjældent  Væringernes  Tungemaal  i  den 
gamle  Miklagaard.  Saa  vidt  jeg  véd,  er  der  her  i  Constantinopel  kun  en  eneste  Mand 
(Herr  Dr.  Peters,  en  Slesviger,  Broder  til  den  berømte  Astronom  og  Afrikanske  Reisende 
af  dette  Navn,  og  selv  en  meget  duelig  Mathematiker  og  Astronom),  som  kan  udtrykke 
sig  i  Danskri  tungu,  og  da  han  taler  Engelsk  meget  bedre  end  jeg  Dansk,  saa  samtale 
vi  stedse  paa  forrige  Sprog.  Vi  havde  en  meget  fornøielig  og  lærerig  Reise  i  Ægypten, 
Nubien,  den  Arabiske  Ørken  og  den  sydlige  Palæstina,  men  ved  Søen  af  Galilee  (!)  bleve 
vi,  min  Kone  og  jeg  samt  flere  Tjenere,  angrebne  af  Feberen,  og  da  vi  i  mange  Dage 
ikke  kunde  faa  nogen  Læge,  saa  vare  vi  alle  snart  bragte  til  Gravens  Bred.  Men  ved 
Hjælp  af  gode  Venner  og  Læger,  som  endelig  kom  til  vor  Redning,  kom  vi  i  Løbet  af 
nogle  Uger  saa  meget  til  Kræfter,  at  vi  kunde  fortsætte  Reisen  paa  korte  Dagsreiser,  og 
saa  ved  Begyndelsen  af  September  ankom  vi  lykkelig  til  Constantinopel.  Men  min 
stakkels  Kone,  som,  endskjøndt  hun  nu  i  mange  Aar  ikke  har  kunnet  staae  paa  Fød- 
derne, endsige  gaae,  havde  gjort  ikke  alene  den  behagelige  Fart  paa  Nilen  indtil  den 
anden  Cataract,  men  ogsaa  den  farlige  og  besværlige  Reise  gjennem  Arabia  Petræa  og 
havde  endogsaa  havt  Modet  til  at  lade  sig  bære  paa  Skuldrene  af  Soldaterne  til  Toppen 
af  Bjerget  Horeb,  var  saa  aldeles  udmattet  af  Reisens  Besværligheder,  at  strax  efter  vor 
Hjemkomst  sank  hun  i  et  Tilbagefald  af  samme  farlige  Sygdom^,  og  jeg  vovede  i  lang 
Tid  ikke  at  nære  noget  Haab  om  hendes  Helbredelse.  Men  hun  er  nu,  Gud  ske  Lov, 
nogenlunde  kommen  til  Kræfter,  og  vi  begynde  allerede  at  drømme  om  nye  Udflugter 
til  Ørkenen.  —  Vi  besøgte  Bjerget  Sinai,  Akaba,  den  forunderlige  udhugne  Klippeby  i 
Petra,  den  døde  Sø  (!),  Jerusalem  og  næsten  alle  de  andre  saakaldte  hellige  Steder,  men 
vor  Sygdom  hindrede  os  i  at  fortsætte  Reisen  indtil  Damaskus  og  Baalbek,  som  vi  havde 
foresat  os,  og  nu  haabe  vi  at  gjøre  i  Løbet  af  Vinteren  en  Reise  gjennem  det  nordlige 
Syrien,  og  hvis  (!)  muligt  at  trænge  ind  til  Tadmor  i  Ørkenen,  og  maaske  endog  til 
Mesopotamien. 

Det  glæder  mig  af  Deres  Breve,  at  den  ulykkelige  Krig,  hvori  Deres  Fædreland 
er  indviklet,  ikke  har  kunnet  standse  aldeles  Deres  og  Deres  Venners  Bestræbelser  for  at 
oplyse  Skandinaviens  herlige  gamle  Literatur  og  Historie,  og  jeg  haaber,  at  Freden  snart 
vil  komme  at  oplive  igjen  en  almindelig  Deltagelse  i  disse  interessante  Forskninger. 

Hvis  jeg  kan  gjøre  Dem  nogen  Tjeneste  i  Constantinopel,  saa  vær  forsikkret,  min 
gode  Ven,  at  jeg  skal  være  stedse  beredvillig  dertil,  og  i  Fremtiden  lover  jeg  ikke  at 
være  saa  forsømmelig  i  at  besvare  Deres  Breve.  —  Jeg  skal  snart  skrive  til  min  unge 
Landsmand  Fisk  og  min  gode  Ven,  Herr  Capt.  Schadtler. 

Lad  mig  høre  fra  Dem  snart  og  ofte  og  imidlertid  er  jeg  med  inderligste  Venskab 

Deres  hengivne 

G  CO.  P.  Marsh    ' 


138  DANSKE   I    AMERIKA 


Den  i  Brevet  omtalte  Dr.  Peters  er  Christia?i  Heiyiricli  Friederich  Peters,  født 
19de  September  1813  i  Koldenbiittel  i  Slesvig,  hvor  hans  Fader  (Heinrich  P.)  var  Præst. 
I  1832  blev  han  Student  fra  Flensborg  Latinskole,  og  tilbragte  Resten  af  sit  Liv  i  Ud- 
landet. Han  studerede  i  Berlin,  hvor  han  i  1836  blev  Doktor  i  Filosofi,  og  efter  at 
han  forgæves  havde  søgt  om  Ansættelse  som  Astronom  i  Danmark,  studerede  han  videre 
i  Gottingen  og  tog  i  1838  til  Sicilien  og  Neapel,  hvor  han  blev  Astronom  ved  Gradmaa- 
lingen.  Efter  at  have  deltaget  i  den  sicilianske  Opstand  i  1848 — 49  maatte  han  flygte, 
og  tog  derpaa  til  Tyrkiet  for  dér  at  skabe  sig  en  Stilling  som  Astronom,  men  havnede  saa 
efter  Krimkrigens  Beg\mdelse  1854  i  Nordamerika,  hvor  han  fra  1858  til  1890  var  Pro- 
fessor og  Direktør  for  Observatoriet  i  Clinton,  N.  Y.  Den  19de  Juli  1890  om  Morge- 
nen fandtes  han  død  af  et  Hjærteslag  paa  Vejen  fra  Observatoriet  til  sin  Bolig.  Som 
Frugter  af  hans  Virksomhed  kan  nævnes  Opdagelsen  af  48  Smaaplaneter  og  to  Kome- 
ter, Udgivelsen  af  Stjernekort  over  Dyrekredsen,  kritiske  Arbejder  over  ældre  og  nyere 
Stjernefortegnelser.  I  1874  ledede  han  en  Ekspedition  til  Ny-Zealand  til  Iagttagelse 
af  Venuspassagen. ^) 

Det  er  vist  ikke  for  dristig  en  Slutning,  at  Dr.  Peters  Bekendtskab  med  Geo.  P. 
Marsh  i  Konstantinopel  staar  i  en  vis  Forbindelse  med  hans  senere  Ansættelse  som  Astro- 
nom her  i  Landet. 

Hans  ogsaa  i  Brevet  omtalte  Broder,  ^Vilh.  Karl  Hartwig  Peters,  døde  som  Pro- 
fessor i  Zoologi  i  Berlin  i  1883. 


I  sit  Svar  paa  dette  Brev,  dateret  København  den  24de  Januar  1852,    siger  Rafn: 
"Dyrebare  Ven! 

Oberst  Bliss,  med  hvem  jeg  har  den  Behagelighed  at  være  paa  vort  Selskabs 
Vegne  traadt  i  Forbindelse,  tilskrev  mig  fra  East  Pasqcagoula  i  Nærheden  af  New  Or- 
leans et  Brev  af  21de  September  f.  A.,  hvori  han  ytrer  sig  saaledes:  "I  am  pained  to 
learn  from  the  journals  this  morning  that  Mr.  Marsh  and  his  vvife  were  at  the  last  ad- 
vices  lying  dangerously  ill  at  Safed  in  Palastine.  His  numerous  friends  will  look  with 
great  anxiety  for  further  news  from  them."  Denne  Efterretning  voldte  ogsaa  mig 
megen  Bekymring  og  Ængstelse;  og  jeg  blev  særdeles  behagelig  overrasket  ved  om 
Morgenen  den  13de  ds.  at  modtage  Deres  gode  Brev  af  5te  December,  hvoraf  jeg  ser, 
at  De  og  Deres  kære  Frue  er  efter  Sygdomme  og  Strabadser  igen  i  godt  Velgaaende. 
Gud  skænke  Dem  begge  Sundhed  og  Kraft  fremdeles ! 

Over  Dansken  i  Deres  Brev  maa  enhver  Dansk,  som  læser  det,  glæde  sig.  Deri 
er  Ord  og  Vendinger  helt  igennem,  som  om  De  havde  talt  Sproget  længe,  og  det  skal 
ikke  være  let  at  finde  Bommerter  deri.  Det  eneste,  som  stødte  mig  ved  Brevets  Gen- 
nemlæsning var  "den  sydlige  Palæstina";  og  det  er  dog  en  aabenbar  L'skik  af  mine 
Landsmænd  at  gøre  Palæstina  til  Intetkøn  og  en  endnu  større  at  stille  Byers  og  Stæders 
Navne  i  samme  Kategori  og  sige  det  gamle  Roskilde,  det  skønne  Vejle 

Fra  Daniel  W.  Fisk,  nu  i  Upsala,  havde  jeg  for  nogle  Dage  siden  et  langt  Brev. 
Han  agter  til  Foraaret  at  rejse  herfra  til  Island,  saa  han  kan  vel  med  Tiden  blive  en  Pro- 
fessor i  de  skandinaviske  Sprog.  Det  hed  for  nogen  Tid  siden,  at  Jenny  Lind  havde 
lagt  Grundvolden  til  et  Professorat  i  disse  Sprog  i  Columbus,  Ohio,  men  der  hører  vel 
meget  til  Oprettelsen  af  en  saadan  Plads ^        - 


*)    Dansk  biogr.  Leksikon,   13de  Bind,  Side  13. 


DANSK    INDFLYDELSE   I   AMERIKA   I   DET    19.    AARHUNDREDE  139 

Den  her  i  Brevet  nævnte  D.  W.  Fisk  maa  vistnok  være  den  samme  som  Da- 
nitl  W.  Fiske,  der,  saa  vidt  vides,  blev  Professor  i  de  skandinaviske  Sprog  ved  Cornell 
University,  New  York.  —  Rafns  Formodning  gik  altsaa  i  Opfyldelse. 


G.  P.  Marsh'  3die  Brev  til  Rafn  er  fra  hans  italienske  Tid: 

"Turin,  den  1ste  Januar  1864. 
Højstærede  og  gode  Ven! 

Hjemkommen  for  nogle  Dage  siden  fra  en  Reise  af  flere  Uger  i  det  sydøstlige 
Frankrige,  fandt  jeg  Deres  venlige  og  velkomne  Brev  af  29de  September,  og  glæder  miig 
hjertelig  at  høre  nok  engang  fra  Dem.  Jeg  har  rigtig  erholdt  Slutningsheftet  af  Svejn- 
bjørn  Egilscns  Lexicon  poeticum  antiquæ  linguæ  Septentrionalis,  som  De  har  havt  den 
Godhed  at  sende  mig,  og  besidder  nu  det  hele  Værk.  Det  er  et  fortræffeligt  Arbeide  og 
har  allerede  været  mig  til  stor  Nytte.  Vel  have  andre  nødvendige  Forretninger  og  mange 
dybe  Sorger  nu  i  fiere  Aar  næsten  opslugt  min  hele  Tid,  og  tildels  berøvet  mig  Lyst  til 
at  fortsætte  mine  Yndlingsstudier,  men  jeg  har  aldrig  aldeles  opgivet  min  Kjærlighed  til 
den  Nordiske  Literatur.  Fra  Tid  til  anden  har  jeg  ladet  komme  ved  Boghandlere  nogle 
af  de  nyeste  Frembringelser  af  den  skandinaviske  Presse,  og  bladet,  snarere  end  læst, 
lidt  deri;  men,  som  De  vel  bemærker  af  mine  mange  Sprogfejl,  min  gamle  Færdighed  i 
at  skrive  Dansk  er  for  en  stor  Del  gaaet  tabt.  Jeg  har  nu  ikke  meget  at  bestille  og  haa- 
ber  i  Lobet  af  Vinteren  at  vinde  tilbage  noget  af  min  fordums  Fortrolighed  med  Sproget 
og  dets  Literatur,  især  da  jeg  nu  har  i  Baron  Rosenkrantz,  dansk  Minister  i  Turin,  en 
Ven  med  hvem  jeg  kan  nu  og  da  vexle  et  Par  danske  Ord. 

Jeg  udgav  i  1862  i  London  og  New  York  en  anden  Række  af  Forelæsninger 
over  Historien  af  det  engelske  Sprog  og  den  engelske  Literatur  indtil  Shakespeare's  Tid, 
som  har  havt  temmelig  godt  Udfald  i  begge  Lande.  I  samme  Aar  lod  jeg  udkomme  i 
New  York  en  Bearbejdelse  af  det  føiste  Bind  af  Wedgwood's  Dictionary  of  English 
Etymology,  med  en  Hob  Bemærkelser  over  den  historisk  beviste  Afledning  af  omtrent 
300  engelske  Ord.  Oplysningerne  dertil  har  jeg  for  den  største  Del  hentet  fra  Old- 
nordisk, gammel  Hollandsk  og  gammel  Catalansk;  Kilder  alle  tre,  som  hidtil  ikke  ere 
blevne  meget  benyttede  i  Studium  af  den  engelske  Mythologi.  Siden  har  jeg  skrevet  et 
Værk  af  betydeligt  Omfang  over  Indflydelsen,  som  Mennesket  har  udøvet  paa  Formerne 
af  Jordens  uorganiske  Overflade  og  paa  Mængden  af  Fordelingen  af  de  organiske  Væ- 
sener som  beboe  den.  Da  Stereotyperne  til  dette  Værk  allerede  ere  færdige,  saa  vil  det 
udkomme  inden  en  Maaned,  og  saasnart  jeg  erholder  det  fra  i\merika,  vil  jeg  sende 
Dem  Exemplarer  af  denne  Bog,  saavelsom  af  de  to  andre. 

Min  Kone  takker  Dem  hjertelig  for  Deres  venlige  Ord  om  hendes  lille  Bog,  og 

føler  sig  meget  smigret  ved  Deres  gunstige  Mening 

Deres  hengi\ne 

Geo.  P.  Marsh.'' 


Den  af  Marsh  omtalte  danske  Minister  er  Baron  Iver  Holger  Rosenkrantz 
(1813 — 73),  der  var  chargé  d'atfaires  og  Ministerresident  i  Italien  fra  1863  til  1866  og 
er  Fader  til  Forfatteren  P.  A.  V.  Rosenkrantz. 


140  DANSKE   I   AMERIKA 


Jeg  antager,   at  de  af   Marsh   anførte   Breve  er   nok  til  at  retfærdiggøre,   at  han 
nævnes  med  blandt  Danske  i  Amerika. 


Endnu  bor  nævnes,  at  C.  C.  Rafn  var  Medlem  af  ikke  mindre  end  elleve  lærde 
Selskaber  her  i  Landet.  Det  første,  som  udnævnte  ham  til  Æresmedlem  var  "Xew 
Hampshire  Historical  Society"  (lOde  December  1828)  og  det  sidste  var  "New  England 
Historic-Genealogicai  Society",  Boston  (iste  xA.ugust  1860). 

Inden  jeg  afslutter  denne  i  hoj  Grad  ufuldkomne  Fremstilling  af  det  nordiske 
Oldskriftselskabs  i^'  C.  C.  Rafns)  Indflydelse  her  i  'Landet,  maa  jeg  nævne,  at  jeg  er  vel 
kendt  med,  at  man  i  nyere  Tid  har  villet  finde  mange  Fejl  baade  ved  ham  og  hans  Ar- 
bejde, baade  som  Oldgransker  og  Forfatter.  Men  den,  der  udretter  meget,  giver  dem, 
der  vil  finde  Fejl,  noget  at  bestille.  —  Det  maa  være  mig  tilladt  her  i  Korthed  at  vise, 
hvori  Storheden  af  Rafns  Arbejde  efter  min  Mening  bestaar: 

1.  Ved  sit  monumentale,  tidtnævnte  Værk  af  1837  har  denne  vor  Landsmand 
slaaet  til  Lyd  for  de  nordiske  Folkestammers  Enhed  og  Betydning  i  Verden,  og  det  paa 
en  Maade,  saa  det  gav  Genlyd  overalt  paa  Jorden,  hvor  der  endnu  var  nordisk  Blod  i 
Aarerne  —  og  det  var  ingen  Fejl.  Der  er  i  vore  Dage  saa  megen  Tale  om  at  "bygge 
Bro".  Rafn  var  en  Brobygger  i  stor  Stil,  og  de,  der  vil  bygge  Bro,  skulde  lære  af  ham, 
at  det,  der  bygget  Bro  mellem  Folkestammer  af  samme  Rod,  er  ikke  Dollars  og  Skue- 
spil, ikke  sekterisk  Danskhed  eller  eksklusiv  Norskhed,  men  store,  bærende  Livstanker, 
som  hjælper  andre  til  at  tænke. 

2.  Han  har,  mere  end  nogen  anden  Nordbo  i  nyere  Tid,  vakt  de  splittede  nor- 
diske Stammers  pnhedsfølelse  i  Modsætning  til  Romeraandens  Indflydelse,  der  paa  ny 
truer  med  at  ødelægge  Verden  —  og  ikke  mindst  Amerika,  saa  Befolkningen  bestaar  af 
Pengefyrster  paa  den  ene  og  Pøbel  paa  den  anden  Side,  og  derimellem  Lovtrækkere  og 
Skuespillere. 

3.  Det  skyldes  Rafns  Virksomhed,  at  der  her  i  Landet  fremkom  en  Litteratur 
af  nordisk  Art,  som  er  bleven  fortsat  indtil  i  Dag,  og  at  der  oprettedes  Lærestole  for  de 
skandinaviske  Sprog,  som  det  er  at  haabe  maa  blive  endnu' flere. 

4.  Det  er  Rafn,  der  har  givet  i\merikanerne  Sans  for  Opbevaringen  af  dette 
store  Lands  Fortidslevninger.  Det  amerikanske  Kabinet"  i  Kobenhavn  har  faaet  en 
Mængde  Soskende  i  Amerika,  saa  man  nu  ikke  kan  komme  til  en  By  af  nogen  Betyd- 
ning uden  at  finde  større  eller  mindre  etnografiske  Samlinger.  Og  det  kan  da, heller  ikke 
være  nogen  Fejl ! 


V.    Hans  Cliristiaii  Aiulersen  (1805— 1875). 

Man  gaar  forst  saa  gfuelig  meget  ondt  igenjiem  — 
og  saa  bliver  ?nan  beromt.''         {h.  c.  andersen.) 

Der  var  mange  forskellige  Meninger  om  Hans  Cl^ristian  Afiderseji,  om  hans  Per- 
son, hans  Digtning,  dens  Værd  og  Betydning,  mens  han  selv  levede  og,  kan  man  sige, 
vaandede  sig  derunder!  Nogle  mente,  at  han  var  en  Svane,  medens  andre  bestemt  holdt 
paa,  at  han  kun  var  den  grimme  Ælling,  der  skulde  nakkes  —  og  som  det  var,  mens 
han  levede,  er  det  nu  og  vil  vel  altid  vedblive  at  være.  Men  derom  kan  vel  de,  der  ellers 
er  mest  uenige  om  ham,   enes,    at  denne  fattige  Skomagerson  fra  Odense  er  den  af  de 


DANSK   INDFLYDELSE  I   AMERIKA   I   DET   19.    AARHUNDREDE  141 


nyere  danske  Forfattere,  som  er  bleven  mest  og  videst  bekendt  i  den  store  Verden  uden- 
for Danmark,  er  bleven  læst  og  læses  paa  Jordens  mest  forskellige  Sprog.  Ikke  saaJedes 
at  forstaa,  at  man  har  læst  eller  læser  Andersens  samlede  Værker  i  de  femten  Bind,  som 
de  udgør  paa  dansk.  Nej,  men  der  er  noget  af  det,  han  har  skrevet  paa  dansk,  som 
ikke  blot  er  dansk  men  af  den  Art,  at  den  hele  Verden  har  vedkendt  sig  det  og  vil  altid 
kendes  ved  det.  Og  det  er  hans  "Æventyr",  baade  hans  Livs  Æventyr,  hans  andre 
Æventyr  og  alt  det  i  hans  mange  Skrifter,  som  er  beslægtet  med  dem.  Dér  er  han 
hjemm.e  som  ingen  anden,  dér  taler  han,  saa  al  Verden  forstaar  ham  og  aldrig  bliver 
træt  af  at  læse  ham  —  og  lære  af  ham.  Kan  man  betegne  det  klassiske  som  det 
gamle,  der  bestandig  er  ungt,  saa  horer  Andersens  Skrifter  af  ovenfor  betegnede  Art 
til  det  klassiske. 

Det  var  i  1835,   at  Andersen  udgav  det  første  Bind  af  sine  ÆventjT.     Og  deres 
Vandring  Verden  rundt  er  et  Æventyr,   som  han  vel  mindst  drømte  om,    da  han  udgav 
sin  lille  Bog.      Kun  enkelte  Antydninger  af  denne 
Vandring  for  Amerikas  Vedkommende  kan  vi  her 
indlade  os  paa. 

Andersens    Skrifter    kom    lil    Amerika    fra 
England. 

Det  første  af  hans  Skrifter,  som  blev  oversat 
paa  engelsk,  er  "Improvisatoren"  (1840),  der  over- 
sattes af  Mrs.  Mary  Howitt,  under  Titel:  "The 
Improvisatore,  or  Life  in  Italy"  (1845).  I  1846 
udkom  hans  Æventyr  paa  engelsk,  oversat  af  C. 
Beckwith-Lohmeyer  (der  kaldte  sig  Charles  Boner), 
under  Titel:  "Danish  Fairy  legends  and  tales.  By  "^i- 
Hans  Christian  Andersen"  (London  1846).  Og  v 
saaledes  flere  af  hans  Skrifter,   som   ikke  her  skal  >  >^' 

opregnes.^)  —  I  et  Brev  fra  1846  siger  H.  C.  An-  -    -  —     --   - 

dersen:       Ogsaa  i  England  gaar  mine  Skrifter  vidt 

omkring;  jeg  forstaar  det  ikkei  Det  er  tidt  for  mig,  som  drømte  jeg.  Var  min  Barndom 
mørk,  nu  kommer  der  Solskin  i  rig  Fylde!     Gud  være  takket  og  lovet!') 

I  et  andet  Brev  fra  samme  Aar  siger  han:  "Et  maa  jeg  dog  tilføje  her  i  Brevet, 
ét,  som  har  overrasket  og  glædet  mig:  Jeg  traf  i  Marseille  Ole  Buli,  der  kom  fra  Ame- 
rika og  blev  her  i  Frankrig  modtagen  med  Serenader.  Han  fortalte  mig,  at  de  engelske 
Oversættelser  af  mine  Romaner  var  i  Amerika  eftertrykte  og  i  Godtkøbs-Udgaver  i 
tusindvis  udbredte,  og  at  mit  Navn  der  var  hædret  og  kendt.  Det  havde  jeg  endnu  ikke 
troet,  at  mine  Skrifter  skulde  flyve  til  den  ny  Verden!  Ja,  jeg  er  et  Lykkens  Barn;  men 
jeg  skønner  paa  det."  ^) 

Da  H.  C'.  Andersen  i  1847  var  i  London,  skrev  han  til  sin  gode  Veninde,  Froken 
Henriette  Wulff:  "I  Nordamerika  gaar  mine  Bøger  mærkeligt  af."  ^)  —  Under  sit  Op- 
hold i  London  var  H.  C.  Andersen  indbudt  til  Middagsselskab  hos  sin  Oversætterinde, 
Mrs.  Mar}^  Howitt,  gift  med  William  Howitt.  Dette  mærkelige  Ægtepar  var  af  Kvæ- 
keræt  og  bestemte  Modstandere  af  Slaveriet.  I  deres  Hus  traf  Andersen  sammen  med 
den  siden  saa  bekendte  fordums  Negerslave  fra  Amerika,  Frederick  Douglass.  I  sin  Bio- 
grafi siger  denne:      "Whilst  stopping  here,    I   met  the  Swedish  poet  and  author,  Hans 

1)  Se  Erslew:  Forfatterleksikon,  1ste  Supplementbind,  Side  1 9—28.  '  —  2)  Se  Bille  og  Bøgh: 
Breve  fra  H.  C.  Andersen,  2det  Bind,  Side  135.  —  3)  Smstds..  Side  155.  —  43  Breve  fra  H. 
C.  Andersen,  2det  Bind,  Side  173. 


142  DANSKE   I    AMERIKA 


Christian  Andersen.  He,  like  myself,  was  a  guest,  spending  a  few  days.  I  savv  but  little 
of  him,  though  under  the  same  roof.  He  was  singular  in  his  appearance,  and  equally 
singular  in  his  silence.  His  mind  seemed  to  me  all  the  while  turned  inwardly.  He 
walked  about  the  beautiful  garden  as  one  might  in  a  dream.  The  Howitts  had  trans- 
lated  his  works  into  English,  and  could  of  course  address  him  in  his  own  language. 
Possibly  his  bad  English,  and  my  destitution  of  Svvedish,  may  account  for  the  faet  of 
our  mutual  silence,   and  yet  I  observ^ed  he  was  much  the  same  towards  every  one."^) 

I  et  Brev  fra  1850  til  Storhertug  Carl  Alexander  af  Weimar  siger  H.  C.  A.: 
"Frederikke  Bremer,  der  ogsaa  er  i  Nordamerika  og  bliver  der  til  \'aaren,  har  skrevet 
baade  til  Ørsted  og  mig.  Mine  Boger,  fortæller  hun,  er  meget  læste  og  afholdte  i  Nord- 
amerika; jeg  skal  have  mange  Venner  dér,  men  jeg  faar  dem  aldrig  at  se,  det  store 
Vand  er  mig  en  Skræk;  jeg  lider  saa  meget  ved  dets  Livlighed,  og  dog  elsker  jeg  det — 
det  vil  sige:  naar  jeg  staar  paa  det  tørre,  paa  fast  Grund.  Min  Rejselængsel  gaar  ikke 
mod  Vesten "  ) 

I  et  Brev  til  H.  C.  Ørsted  af  10de  August  siger  Frederikke  Bremer:  "Jeg  ved- 
lægger nogle  Linier  til  H.  C.  Andersen.  HansÆventyr  er  læste  og  yndede  her  baade  af 
store  og  smaa.  "Kommer  han  ikke  hertil:"  sporger  man  mig.  Jeg  svarer:  "Der  er  for 
meget  Vand  imellem  Danmark  og  Amerika!  —  siger  han."  "Og  for  megen  Ild  her  i 
Landet,"  tilføjer  jeg  ved  mig  selv.  Andersen  kunde  risikere  at  fortæres  deraf.  Men 
kunde  han  gaa  Vand-  og  Ildprøven  igennem,  saa  vilde  han  vist  takke  Gud  for  at  faa  det 
store  Vesten  og  dets  Folk  at  se."  ) 

Til  Henriette  Wulfr,  som  var  paa  Rejse  i  dansk  Vestindien  og  Nordamerika, 
skriver  Andersen  (1851):  "De  skriver:  "Det  er  saa  let  at  gøre  Rejsen  til  Amerika;  et 
Dampskib  med  alle  Bekvemmeligheder  fører  Dem  over  Havet,  og  i  Amerika  vil  De 
blive  modtagen  og  linde  et  Hjem  hos  mange,  mange;  med  Jenny  Lind  kan  De  rejse 
omkring,  osv."  Ja,  det  er  dejligt  nok;  men  det  er  for  mig  kun  en  smuk  Fantasi.  Véd 
De,  hvorledes  De  skulde  bedaare  mig,  bedre  faa  mig  bragt  paa  Rejsetanker.'  Det  er 
ved,  at  De  skriver:  "Saa  meget  koster  det  med  Dampskib  fra  Europa  til  Amerika,  saa 
dyrt  er  det  for  Døgnet  i  de  gode  Hoteller  derovre,  saa  dyr  Vejlængden  paa  Jernbanen." — 
Jeg  \ilde  da  maaske  gøre  Beregninger,  se,  hvad  en  saadan  Rejse  kunde  koste,  vide,  om 
jeg  havde  Raad  dertil,  se,  om  L'dgift  og  Udbytte  balancerede,  og  saa  bestemme  mig. 
Jeg  har  Angst  for  den  store  Sørejse;  thi  jeg  lider  derved;  men  sligt  kunde  jeg  overvinde 
og  udholde.  Ja,  jeg  kom  bestemt  til  Amerika,  naar  derovre  en  rig  Mand  eller  Kone 
gav  mig,   ved  sit  Testamente,   Midler  dertil;   maaske  kommer  der  en  saadan  Person,  og 

saa  kommer  jeg! Vil  De  hilse  mine  \^enner  og  Veninder  i  Amerika.     Jeg  haaber, 

at  De  derfra  har  skaffet  mig,  som  jeg  bad  Dem  om  før  Afrejsen,  en  Godtkobsudgave 
af  et  Par  eller  en  af  mine  Bøger;  der  skal  være  L^dgaver  af  f.  Eks.  "O.  T."  og  "Spille- 
manden" til  to  Shillings;  har  De  glemt  det,  da  husk  det  endnu,  medens  De  boer  paa 
Hjørnet  af  den  anden  Verden."  O 

Det  blev  imidlertid  ikke  til  noget  med  x-\ndersens  Rejse  til  den  ny  Verden. 
Der  indtraf  flere  Ting,  som  aldeles  betog  harn  Lysten  til  at  tage  mod  de  glimrende  Til- 
bud, som  kom  til  ham  herfra.  Hans  gode  Ven,  Christian  Wulff,  Broder  til  Henriette 
Wulff,  døde  i  Beaufort,  South  Carolina,  den  7de  Juni  1856,  og  nævnte  Søster,  som 
var  med  ham,  stod  ene  ved  hans  Grav.  Det  var  et  haardt  Stød  for  Andersen.  Men  der 
kom  et  endnu  haardere.  —  Gennem  Fru  Howitt,  som  oversatte  H.  C.  Andersens  Skrif- 


1)  Life  and  Times  of  Pred.  DorGLASs,  Pag.  298 — 99.  —  2)  Brete  fra  H.  C.  Andersen,  2det 
Bind,  Side  259—60.  —  3)  Den  nye  Verden,  2den  Del,  Side  142.  —  4)  Breve,  2den  Del,  Side 
271  fie. 


DANSK   INDFLYDELSE   I   AMERIKA   I   DET   19.   AARHUNDREDE         143 

ter  paa  engelsk,  var  Frederikke  Bremer  bleven  paavirket,  saa  hun  fik  Lyst  til  at  se  Ame- 
rika. Her  blev  hun  særlig  godt  kendt  med  Kvækerne,  Ægteparret  Markus  og  Rebekka 
Spring  i  New  York,  i  hvis  Hus  hun  længe  opholdt  sig.  Gennem  Frøken  Bremer  blev 
tidtnævnte  Henriette  Wulff  kendt  med  Springs,  og  i  1858  besluttede  hun  sig  efter 
Indbydelse  at  besøge  Springs  i  Amerika.  Hun  var  med  Dampskibet  "Austria",  som 
brændte  op  paa  Havet,  inden  det  naaede  Amerika.')  Af  dets  500  Passagerer  blev  kun 
68  reddet.  Blandt  de  omkomne  var  Frøken  Wulff,  der  fra  sin  tidligste  Ungdom  havde 
været  H.  C.  Andersens  'søsterlige  Veninde".  Hendes  Død  rystede  ham  dybt,  og  i  sine 
Breve  kommer  han  atter  og  atter  tilbage  dertil. 

Frøken  Wulff  kom  altsaa  ikke  denne  Gang  til  Amerika,  hvor  hendes  Hensigt 
havde  været  at  besøge  sin  Broders  Grav  i  Beaufort,  S.  C.  Derimod  kom  det  mærkelige 
Ægtepar  fra  New  York,  som  hun  vilde  have  besøgt,  siden  paa  Besøg  baade  i  Sverrig  og 
Danmark.  Ogsaa  H.  C.  Andersen  blev  kendt  med  Markus  og  Rebekka  Spring.  —  I  et 
Brev  til  Ingemann  (fra  1860)  siger  han:  'Igaar  fik  jeg  fra  Springs  i  Amerika  et  interes- 
sant Brev,  mest  om  den  ædle  Brown,  der  i  sin  Iver  for  de  sortes  Frihed  blev  henrettet; 
De  har  nok  læst  i  Avisen  om  ham.  Fru  Spring  fortæller,  at  da  han  førtes  til  Retterste- 
det, vilde  han  ikke  ledsages  af  nogen  Præst,  der  havde  holdt  paa  Slaveriet,  men  ønskede, 
at  en  sort  Moder  med  sine  Børn  fulgte  ham;  en  saadan  trængte  sig  ogsaa  frem  mellem 
Soldaterne,  velsignede  ham,  og  han  løftede  et  af  hendes  sorte  Børn  op  cg  kyssede  det. 
Min  lille  Historie  "Ved  det  yderste  Hav"  læste  han  i  sit  Fængsel,  fortæller  Fru  Spring, 
der  med  sin  Mand  besøgte  ham." '') 

Den  Brown,  som  Andersen  i  Brevet  refererer  til,  er  John  Brown,  som  den  16de 
Oktober  1859  indtog  Arsenalet  i  Harpers  Ferry,  Va.,  men  blev  fanget  og  henrettet  den 
2den  December  1859  —  en  Begivenhed,  som  bidrog  sit  til  at  den  forfærdelige  Borgerkrig 
brød  ud.  At  Markus  Spring  og  Hustru  besøgte  ham  har  sin  Grund  i,  at  de,  som  alle 
Kvækere,  var  afgjorte  Fjender  af  Slaveriet.  —  Det  var  saaledes  baade  sørgeligt  og  glæ- 
deligt nyt,  H.  C.  i\ndersen  fik  fra  den  ny  Verden.  Naar  han  paa  sine  Rejser  rundt  om- 
kring i  Europa,  særlig  i  Syden,  traf  Amerikanere,  som  indbød  ham  til  at  besøge  Ame- 
rika, glemte  han  ikke  i  Breve  til  sine  Venner  i  Danmark  at  omtale  det.  ^Jeg  kommer 
naturligvis  ikke,"  skriver  han,  "men  det  er  dog  en  Opmærksomhed."  Og  den  Slags 
satte  han,  som  bekendt,  m.egen  Pris  paa,  som  vel  de  fleste  gør.  Men  Forskellen  mellem 
H.  C.  Andersen  og  "de  fleste"  er,  at  han  ikke  undlod  at  omtale  det.  'Jeg,  den  oversete 
hjemme,  den  man  traadte  paa  og  vist  endnu  gærne  træder  paa,  jeg  er  den,  Vorherre  lader 
bære,  ved  Bogskrift,  Navnet  "Danmark  og  dansk"  saa  vidt  cm  i  Verden.  Jeg  bliver 
ganske  blød  om  Hjærtet  ved  at  tænke  derpaa,"  siger  han.  )  —  Da  Andersen  i  1866  var 
i  Paris,  fik  han  en  Flilsen  fra  Amerika,  som  han  satte  megen  Pris  paa.  Over  Wien  sendte 
daværende  Kejser  Maximiiian  af  Mexico  ham  Kornmandør-Ordenen  af  Notre  Dame  de 
"Goudaloupe",  ledsaget  af  en  Skrivelse,  der  fortalte,  at  nævnte  Orden  tildeltes  ham  som 
Anerkendelse  af  hans  digteriske  Fortjenester.  Den  ulykkelige  Kejser  havde  som  ung 
Prins  hos  sin  Moder  i  Wien  hørt  Andersen  læse  nogle  af  sine  Æventyr,  og  ihukom  ham 
nu  paa  denne  Maade.^) 

I  1869 — 70  udkom  H.  C.  Andersens  samlede  Skrifter  hos  Hurd  &  Houghton  i 
New  York.  Til  denne  Udgave  skrev  Andersen  en  Fortsættelse  af  sit  Livs  Historie  fra 
1855—67,  der  siden  ogsaa  udkom  paa  dansk  i  hans  "Samlede  Skrifter".  —  Firmaet  Hurd 

1)  Hua  havde  tidligere,  efter  sin  Broders  Død  (1S56),  opholdt  sig  hos  disse  kærlige  Mennesker  i 
Eaglewood  ved  New  York.  Se  H.  C.  Axdebsex:  Mit  Livs  Æventyr,  1855—67,  Side  28.  — 
2)  Brevs  fr.v  H.  C.  Axdersex,  2det  Bind,  Side  417—18.  —  3)  Breve,  2den  Del,  Side  o4S  (1SG6). 
—  4)  H.  C.  Andersex:     Mit  Livs  .eventyr,  1835-67,  Side  138. 


144  DANSKE   I    AMERIKA 


&  Houghton  blev  i  1878  efterfulgt  af  Houghton,  Osgood  &  Co.  og  i  1880  af  Hough- 
ton,  Miflin  &  Co.  —  Firmaets  Hovedforretning  har  altid  været  i  Boston.  Udgaven  af 
Andersens  Skrifter  er  i  ti  Bind,  men  omfatter  kun  en  Del  af  Forfatterens  mange  Skrifter. 
Foruden  den  samlede  Udgave  findes  en  hel  Del  Særudgaver  af  de  forskellige  Skrifter, 
saaledes  f.  Eks.  i  Serien  "Cambridge  Classics",  "The  Improvisatore",  og  i  Serien 
"Riverside  Literature",  Hans  Anderson  Stories"  osv.  Hvilket  beviser,  at  "Hans  An- 
derson" hører  til  de  Forfattere,  som  stadig  læses  i  Amerika. 

I  et  Brev  fra  1871  siger  H:  C.  A.:  "Forleden  fik  jeg  et  venligt  Brev  fra  den 
danske  Konsul  i  de  amerikanske  Veststater,  en  Hr.  Rambusch,  hvem  jeg  ikke  personlig 
kender;  han  skriver,  at  Aviserne  derovre  melder  min  Ankomst,  og  beder  mig  dog  endelig 
at  komme  til  Veststaterne,  hvor  jeg  skal  have  saa  mange  Venner,  og  at  jeg  da  endelig 
maa  bo  hos  ham.  Jeg  kommer  naturligvis  ikke!  Var  jeg  tredive  Aar  yngre,  saa  rejste 
jeg  maaske,  uagtet  jeg  skal  over  det  umaadelige  Hav,  der  har  slugt  flere  af  mine  \^en- 
ner."^)  Den  24de  November  1871  skriver  A.  til  en  af  sine  Veninder:  "I  disse  Dage 
fik  jeg  Brev  fra  Amerika.  Min  Forlægger  tilbyder  mig  fri  Rejse  og  frit  Ophold,  naar 
jeg  vil  aflægge  et  Besøg,  helst  ikke  ringere  end  paa  seks  a  otte  Maaneder,  men  jeg  kom- 
mer ikke,  thi  Sørejsen  er  for  lang."^) 

Den  gode  Andersen  havde  sin  Nod  med  Haandskriftsamlere  og  Reportere,  ikke 
mindst  med  de  amerikanske  Afarter  af  Racen.  —  En  af  disse,  som  har  besøgt  ham  i 
København,  fortæller,  at  Andersen  læste  om  Napoleons  sidste  øjeblikke  paa  Chislehurst, 
at  han  fortalte,  han  havde  været  sammen  med  Napoleon  og  hans  Moder  i  Schweiz,  set 
Zaren  lege  med  sine  Born  osv.  Alt  dette  stod  at  læse  i  "Chicago  Times"  og  optoges 
derfra  i  "Dagbladet"  i  København,  rigtignok  i  Anekdoterubrikken.  —  En  anden  Gang 
læste  han  om  sig  selv  i  et  amerikansk  Maanedskrift,  at  han  i  Kobenhavn  altid  gik  under 
Navnet  "lille  Hans",  der  naar  han  gik  paa  Gaden  efterfulgtes  af  en  hel  Skare  Born,  der 
vilde  han  skulde  fortælle  dem  etÆventyr,  hvilket  saa  "lille  Hans"  ogsaa  gjorde,  idet  han 
med  Børnene  søgte  ind  i  en  Port!  Da  Andersen  saa  henvendte  sig  til  Maanedskriftets 
Udgiver  med  Beklagelse  over,  at  saadant  var  optaget,  fik  han  af  denne  den  Oplysning, 
at  Meddelelsen  skyldtes  en  af  Andersens  egne  Landsmænd!  —  Angaaende  den  første 
"And"  spurgte  den  nervøse  Andersen  sin  gode  Ven,  C.  St.  A.  Bille  "om  han  skulde  lade 
den  flyve",  eller  om  Bille  vilde  "give  den  et  Skud  i  Maven".")  Samme  "And"  voldte  An- 
dersen megen  Kvide.  'Jeg  kan  ikke  tænke  paa  hans  Løgne,  Ord  til  andet,  uden  at  det 
koger  i  mig,  og  jeg  føler  mig  aldeles  syg;  thi  jeg  er  magtesløs  overfor  Løgnen  og  har 
ingen  at  kunne  kræve  Oprejsning  af"  —  skriver  han  til  sin  Ven,  Jonas  Collin  (1873).  O 

Det  blev  ikke  sidste  Gang,  at  H.  C.  A.  maatte  henvende  sig  til  sin  Ven  C.  St.  A. 
Bille  angaaende  slige  "Ænder".  I  1874  var  det  rent  galt  med  dsn  Slags  Fugle.  Til  en 
ungarsk  Digter,  der  besøgte  ham,  havde  Andersen  udtalt,  at  han  aldrig  fra  Tyskland 
havde  modtaget  en  Skilling  i  Honorar  for  sine  Skrifter,  medens  han  nylig  fra  Amerika 
havde  modtaget  800  Rigsdaler  —  saaledes  lød  det.  Men  Sandheden  var  den,  at  Ander- 
sen fra  Tyskland  havde  faaet  800  Rigsdaler  og  en  lille  Sum  fra  Amerika.  —  Nu  be- 
gyndte "Ænderne"  at  flyve.  I  Danmark  læste  man,  at  Andersen  fra  Amerika  havde 
faaet  8,000  Rigsdaler  og  sendte  ham  Lykønskninger  i  den  Anledning.  Men  i  Amerika 
lød  det,  at  han  aldrig  havde  faaet  en  Dollar  for  sine  Skrifter!  I  et  amerikansk  Blad  stod 
et  Stykke  med  Overskrift  "The  Children's  Debt"  med  Opfordring  til  at  sende  Andersen 
en  Nødskilling  til  hans  Alderdom.  Et  Barn  fra  New  York  sendte  Andersen  dette  Udklip 
tillige  med  en  Dollar!  —  I  sin  Kvide  henvendte  Andersen  sig  til  Bille  om  Raad.^)    Bille 


1)    Breve,  2den  Del,  Side  637.  —  2)  Smstds  ,  Side  648.  —  3)  Smstds.,  Side  673— 7-i.  —  4)    Brevs. 
Side  675.  —  5)  Smstds.,  Side  699  flg. 


DANSK    INDFLYDELSE   I    AMERIKA   I   DET    19.    AARHUNDREDE  145 

raadede  ham  til  ikke  at  svare  eller  gøre  noget,  før  man  saa,  hvad  den  i  og  for  sig  smukke 
Idé  udviklede  sig  til.  —  Imidlertid:  der  vedblev  at  komme  Bidrag  til  Andersen  efter 
nævnte  Opfordring.  Flere  saadanne  sendtes  ham  af  Mr.  Gibson  Peacock,  Editor  af  "The 
Evening  Tribune",  Philadelphia.  —  Til  denne  skrev  da  H.  C.  Andersen  følgende  smukke 
og  værdige  Brev: 

"Ærede   Herre! 

De  vil  modtage  min  hjærtelige  Tak  for  Deres  venlige  Skrivelse  og  med  samme 
Sindelag  høre,  hvad  jeg  har  at  sige.  —  Amerikanske  Blade  har  taget  Anledning  af  min 
nylig  overstaaede  Sygdom  til  at  omtale  de  ydre  Vilkaar,  hvorunder  jeg  lever,  og  til  at 
foreholde  ældre  og  yngre  en  Gæld",  hvori  de,  efter  det  smigrende  Udtryk,  staar  til  mig 
som  Forfatter  af  Æventyr  og  Historier".  Det  siges  fremdeles,  at  en  almindelig  Sub- 
skription er  begyndt  paa  flere  Steder  i  Unionen;  De,  min  ukendte  Ven,  har  allerede  sendt 
mig  nogle  indkomne  Bidrag.  —  Den  Tanke,  hvorfra  denne  Bevægelse  har  sit  Udspring, 
rører  mig  dybt.  Det  har  altid  været  min  Glæde  og  Lykke,  at  mine  Fortællinger  har 
fundet  Læsere  saa  langt  udenfor  mit  lille  Fædrelands  og  mit  lidet  udbredte  Sprogs  Græn- 
ser, at  de  har  vundet  Udbredelse  over  hele  Verden,  og  jeg  kan  ikke  for  nogen  af  Forsy- 
nets Gerninger  imod  mig  være  mere  taknemmelig  end  for  den,  at  det  har  været  mig 
forundt  at  indvirke  paa  saa  utallige  Barnesjæle  og  i  saa  uendelig  mange,  barnlige  Hjær- 
ter  nedlægge,  haaber  jeg,  noget  ædelt  og  godt.  Det  bevæger  mig  dybt,  og  jeg  paaskøn- 
ner inderligt,  at  der  udtaler  sig  en  Følelse  af  Hengivenhed  og  Taknemlighed  mod 
mig;  jeg  paaskønner  det  dobbelt,  idet  den  søger  mig  efter  et  svært  Sygeleje  og  under 
formentlig  trykkende  Vilkaar.  En  Kærlighedsgave,  bragt  mig  under  saadanne  Omstæn- 
digheder, kan  jeg  ikke  støde  fra  mig.  Stor  eller  liden  bærer  den  et  Præg,  som  maa  gøre 
mig  den  dyrebar.     Dybt  bevæget  sender  jeg  de  smaa  min  Hilsen  og  Tak. 

Men  jeg  skylder  baade  mig  selv  og  det  Folk,  jeg  tilhører,  at  opklare  en  mulig 
Misforstaaelse.  Jeg  er  efter  min  Sygdom  endnu  svag  og  fylder  allerede  snart  mit  halv- 
fjerdsindstyvende Aar;  men  jeg  er  ikke  i  Trang.  Mit  Fædreland  er  ikke  et  af  dem.,  som 
lader  sine  Digtere  lide  Nød.  Uden  at  være  i  Statens  Tjeneste  oppebærer  jeg  dog  af 
denne  aarligt  en  for  vore  Forhold  hæderlig  Løn.  Min  Forfattervirksomhed  yder  mig  en 
Indtægt;  og  skønt  det  er  Sandhed,  at  jeg  saa  godt  som  intet  har  modtaget  i  Honorar  for 
de  mangfoldige  Oversættelser  af  mine  Arbejder  paa  fremmede  Sprog,  saa  har  jeg  dog 
stundom  modtaget  et  Vederlag,  saaledes  fra  Amerika  for  den  saakaldte  Author's  Edi- 
tion". Mine  deltagende  Venner  maa  derfor  ikke  tænke  paa  mig  som  en  stakkels  gam- 
mel, forladt  Digter,  der  lever  i  Sorg  for  det  daglige  Brød  og  ikke  kan  pleje  det  syge  Le- 
geme. Gud  har  ogsaa  i  denne  Henseende  været  god  imod  mig:  kærlige  Venner  omgiver 
mig.  Uendelig  megen  Glæde,  om  ikke  Formue,  er  bleven  mig  til  Del,  og  ikke  aller 
mindst  er  den,  at  jeg  oplever,  at  i  det  store  Amerika  mange  kærlige  Børn  slaar  deres 
Sparebøsser  itu  for  at  dele  med  deres  gamle  Digter,  de  tror  er  højst  trængende. 

Det  hele  er  mig  et  Æventyr-Blad  i  min  Livshistorie;  men  det  maa  jeg  fremhæve, 
at  jeg  ikke  kan  modtage  nogen  Gave,  der  sendes  mig  fra  enkelt.  Hvor  velment  det  end 
er,  faar  den  dog  et  Præg,  som  hverken  kan  stemme  med  Giverens  Ønske  eller  med  min 
Værdighed.  Hvad  der  vilde  komme  til  mig  som  en  Hæder  og  et  Vidnesbyrd  om  Hen- 
givenhed, naar  det  bragtes  fra  den  amerikanske  Ungdom  som  et  hele,  det  bliver  en  pinlig 
Velgerning,  naar  det  stykkes  ud  i  Gaver  fra  enkelte  Personer,  og  dér,  hvor  jeg  vilde  føle 
Stolthed  og  Taknemlighed,  udsættes  jeg  for  at  føle  en  Ydmygelse. 

Jeg  beder  Dem,  min  Herre,   som  allerede  har  vist  mig  Velvilje  og  Deltagelse,  at 

Danske  i  Amerika — I — 1,  10 


146  DANSKE   I   AMERIKA 


bringe  denne  min  Udtalelse  til  Deres  Læseres  Kundskab,  og  jeg  haaber,  at  Deres  ærede 
Kolleger  rundt  om  i  det  store  Land  vil  forunde  den  Offenlighed. 

Jeg  forbliver  Deres  hengivne,  ærbødige 

H.   C.  A?idersen^) 
København  den  30te  August  1874." 

I  et  Brev  fra  Grevinde  Friis  fra  samme  Aar  iik  Andersen  en  anden  Meddelelse, 
som,  siger  han,  "bragte  Taarer  i  mine  Øjne".  Grevindens  Sosterson,  der  havde  været 
Kaptajn  i  den  franske  Armé,  havde  i  et  Par  Aars  Tid  le\'et  som  Jæger  i  Amerika.  Paa 
en  af  sine  Jagtture  fandt  han  i  en  øde  Skovstrækning  et  Hus,  og  i  dette  kun  en  eneste 
Bog:  Andersens  Æventyr!  ) 

I  1874  fik  Andersen  ligeledes,  gennem  den  amerikanske  Minister  i  København, 
Rev.  M.  J.  Cramer,  et  Brev  fra  en  amerikansk  Dame,  der  fortæller,  hvorledes  hele 
hendes  Børneflok  arbejder  for  at  tjene  Penge  til  Andersen.  Ligeledes  fik  han  Brev  fra 
General  C.  T.  Christejiseii,  der  melder,  at  det  er  ganske  rorende  at  se,  hvor  afholdt  An- 
dersen er  i  Amerika;  at  Meningen  med  Indsamlingen  til  Anderse^  var  at  skaffe  ham 
f.  Eks.  en  Ekvipage;  at  han  var  mere  yndet  end  nogen  anden  Digter  i  Indlandet  og 
Udlandet,  og  dersom  han  vilde  komme  til  Amerikas  Hundredaarsfest  i  1876,  vilde 
han  faa  en  Modtagelse  storre  end  nogen  Monark.  "Ja,  det  er  Ordene!  Man  kunde 
jo  næsten  blive  stolt,  naar  man  ikke  vidste,  hvor  lidt  Alverdens  Ros  vil  sige,  naar  man 
gaar  og  hiver  op  i  sit  halvfjerdsindstyvende  Aar,"  siger  Andersen.  ) 

Indsamlingen  i  Amerika  blev,  efterat  Andersens  Skrivelse,  at  han  ikke  led  Nød, 
blev  offenliggjort,  anvendt  til  at  købe  ham  et  kostbart  illustreret  Værk  "Picturesque 
America",  som  det  var  ham  en  stor  Glæde  at  modtage.  Dette  Værk  kom  ham  i  Hænde 
paa  hans  70-aarige  Fødselsdag,  den  2den  April  1875.  Og  i  et  Brev  til  Redaktøren  af 
'New  York  Tribune"  udtalte  Andersen  sin  Glæde  og  Tak  for  den  smukke  Gave,  der 
skal  og  vil  blive  opbevaret  efter  mig  som  et  Minde  om  den  amerikanske  Ungdoms 
Kærlighed  til  sin  gamle  Historiefortæller." O  I  samme  Brev  omtaler  han,  hvor  herligt 
det  vilde  have  været,  om  han  kunde  have  været  med  ved  den  store  Fest,  som  Amerika 
det  følgende  Aar  skulde  holde.  Men  Alder  og  Svagelighed  gjorde  ham  det  umuligt.  — 
Dette  Brev  af  17de  April  1875  er  saa  H.  C.  Andersens  sidste  Ord  til  Amerika.  Da 
Hundredaarsdagen  for  Amerikas  Uafhængighed  oprandt,  var  H.  C.  Andersen  ikke  mere 
i  denne  Verden.      Han  dode  den  4de  August  1875. 

En  af  de  amerikanske  Digtere,  som  satte  overmaade  hoj  Pris  paa  H.  C.  Ander- 
sen, var  H,  W.  Longfclkxv.  Af  H.  C.  Andersens  Breve  ses,  at  Longfellow  sendte  ham 
sin  "Evangeline".  —  Da  Robert  Watt  i  1872  besøgte  Longfellow  i  dennes  Hjem  i 
Cambridge,  Mass.,  sagde  L.  til  ham  om  Andersen:  "Bed  ham  fra  mig  om  at  komme 
herover,  vi  maa  rigtig  tales  ved  engang,  og"  —  tilføjede  han  smilende  —  "dersom  han 
vil  forberede  sig  paa  at  læse  et  Par  af  sine  Æventyr  op  paa  sin  Rejse  omkring  i  Staterne, 
kan  han  jo  komme  hjem  som  Millionær  —  det  har  han  vel  ikke  noget  imod."  O  —  I 
Longfellows  Hus  traf  \Vatt  sammen  med  "H.  C.  Andersens  Oversætter,  den  begavede 
unge  Litterat  A.  E.  Scudder,  der  har  lært  sig  dansk  paa  sit  Værelse  i  Cambridge."*^) 
"A.  E.  Scudder"  er  en  Tryk-  eller  Skrivefejl  for  Horace  E.  Scudder  (f.  16.  Okt.  1838), 
bekendt  som  Historiker,  Litterat  og  (siden  1890)  som  Udgiver  af   "Atlantic  Monthly". 

Endnu  skal  nævnes,  at  England  (og  Amerika)  har  Æren  af  at  have  frembragt 
den  eneste  fuldstændige  Biografi  af  Hans  Chr.  Andersen.     Jeg  sigter  hermed  til  det  ud- 


1)    Brevb,  2den  Del,  Side  709—11.  —  2)   Smstds.,  Side  708.  —  3)   Smstds.,  Side  714.  —  -4)  Smstds.. 
Side  725—27.  —  5)   Watt;   "Hinsides  Atlanterhavet",  II,  Side  315.—  6)   Do.,  Side  319. 


I 


DANSK   INDFLYDELSE    I  AMERIKA   I   DET   19.   AARHUNDREDE  147 

mærkede  Arbejde:  "Hans  Christian  Andersen.  A  Biography,  by  R.  Nisbet  Bain,  New 
York  (Dodd,  Mead  and  Company)  and  London  (Lawrence  and  Bullen)  1895."  468 
Sider  med  Billeder.  I  Indledningen  siger  Forfatteren:  "A  Life  of  Hans  Christian  An- 
dersen will,  I  venture  to  think,  not  be  unwelcome  in  England.  He  is  the  one  foreign 
author  whom  we  can  never  regard  as  an  alien;  whom,  from  long  familiarity  and  associa- 
tion we  have  come  to  look  upon  as  one  of  ourselves.  His  stories  have  been  the  delight 
of  our  children  for  three  generations,  and  their  popularity  among  us  increases  rather  than 
deminishes  as  time  goes  on;  scarcely  a  year  passes  without  bringing  with  it  a  new  edition 
or  translation  of  the  incomparable  Fairy  Tales'."  —  Og  Forfatteren  slutter  sit  smukke 
Værk  med  at  sige:  "But  there  is  one  man  who  has  made  Denmark  famous  throughout 
the  length  and  breadthof  the  round  world,  and  that  man  is  Hans  Christian  Andersen, 
the  son  of  the  poor  cobbler  of  Odense." 

Det  er  en  stor  Glæde  for  hver  dansk  Mand  at  læse  en  Bog  som  Bains,   der  viser 
en  Forstaaelse  af  vor  store  Landsmand,   som   maa  forbause  en  at  linde  hos  en  fremmed. 


ianøke  t  Ammka  IBnn— lB4a 

Af  Prof.   P.   S.    VIG. 


I.    Sn&kbmnQ. 

^  ER  gik  i  gamle  Dage  i  Europa  —  og  da  ogsaa  i  Danmark  —  Sagn  om  et 
Land,  som  man  kaldte  Abroshos  eller  Abrochos,  som  skulde  have  ligget 
etsteds  ude  i  Atlanterhavet,  men  omtales  i  1708  som  et  "Land,  der  er 
nedsunket".  Det  mærkelige  ved  hint  Land  var,  at  en  uhyre  rig  Skat 
skulde  være  forlist  dér  for  Spanierne  —  en  Skat,  der  i  det  mindste  skulde 
have  en  Værdi  af  3 — 4  Millioner  Dollars.  I\Lin  havde  stadigt  Haab  om  at  kunne  finde 
og  hæve  denne  rige  Skat,  et  Haab,  som  ogsaa  levede  i  vort  Fædreland.  Da  saaledes  det 
vestindiske  Kompagni  i  Kobenhavn  i  1687  holdt  sin  Guvernør,  Adolf  Esmit,  arresteret 
for  mange  og  slemme  Ting,  han  var  beskyldt  for,  opnaaede  denne  den  16de  September 
1687  ufortjent  sin  Frigivelse  ved  at  indgaa  en  Kontrakt  med  Kompagniet  om,  at  han  til 
dets  Gavn  vilde  oplede  og  hæve  "den  Andel  Solv,  Guld  og  Perler  o.  desL,  som  1642  er 
bleven  paa  Abrochos  i  America".  Esmit  paastod  nemlig  at  have  faaet  nøjagtig  Besked 
om  alt  desangaaende.  Han  gjorde  dog  nok  ikke  Alvor  af  at  indfri  sit  Løfte,  i  hvert  Fald 
ikke  til  Kompagniets  Fordel.'^)  Men  den  gode  Esmit  var  nok  ikke  den  eneste,  som 
drømte  om  at  kunne  finde  og  hæve  Skatte  i  Amerika,  der  meget  mere  stod  for  mange  af 
vore  Landsmænd  som  et  saadant  Abroshos  eller  Abrochos,  hvor  der  var  uhyre  Rigdomme 
at  komme  i  Besiddelse  af.  Og  det  var  vel  en  af  Grundene  til,  at  saa  mange  af  dem 
kom  herover. 

Nogle  af  disse  m.ange  skal  vi  nu  høre  noget  nærmere  om.  Inden  vi  gør  det,  er 
det  dog  vist  bedst,  at  vi  ser  os  en  Smule  om,  baade  i  Landet  de  forlod,  og  i  Landet 
de  kom  til. 

Vi  taler  om  Danmark  som  vort  Fædreland,  og  med  rette,  og  dog  er  der  meget 
stor  Forskel  paa,  hvad  man  forstaar  ved  Danmark.  Taler  man  saaledes  med  Lands- 
mænd,  som   kom  her  til   Landet  før  1848,    finder  man  snart  ud,   at  det  Danmark,   de 


^)    Se  Pkrsoxalhist.  Tidsskrift,  1ste  Række,  1ste  Bind,  Side  113. 

—  14.8  — 


DANSKE   I   AMERIKA    1800—1840  149 

udvandrede  fra,  og  saa  det  Danmark,  som  vi,  der  er  født  og  udvandret  langt  senere,  har 
kendt,  er  to  meget  forskellige  Ting,  ja,  saa  forskellige,  at  man  næppe  skulde  tro,  det  dog 
var  det  samme  Land,  det  samme  Folk.  Og  Forskellen  bliver  end  større,  naar  vi 
i  Tanken  gaar  tilbage  til  det  Danmark,  der  eksisterede  i  det  Herrens  Aar  1800.  Vi  kan 
læse  om  det,  kan  mene,  at  vi  véd  meget  om  det,  og  dog  —  om  vi  kunde  se  det  vilde  vi 
næppe  tro,  at  det  var  vort  skønne  Fædreland,  og  vilde  vel  tænke,  at  det  var  umuligt  at 
leve  under  Vilkaarene,  som  de  var  dengang,  og  det  i  næsten  alle  Henseender. 

Det  er  bekendt,  at  siden  Enevældens  Indførelse  i  Danmark  i  1660  er  Landet 
blevet  mindre  og  mindre.  Der  ligger  200  Aar  mellem  Tabet  af  Skaane,  Halland  og 
Blekinge  (i  1663)  og  Slesvigs  Tab  i  1864,  og  i  disse  to  Aarhundréder  har  Danmark  væ- 
ret uden  politisk  Betydning  i  Europa.  —  Men  navnlig  har  det  19de  Aarhundrede  beklip- 
pet det  danske  Rige,  saa  det  næppe  er  til  at  kende  igen.  Man  tale  saa  om  Fremgang 
paa  andre  Maader  saa  sandt  man  kan  og  saa  længe  man  vil:  Danm^ark  er  blevet  m.indre  og 
mindre!  —  Poetisk  set  kan  man  nok  sige,  at  det  Aarhundrede,  der  blev  skudt  ind  ved 
Slaget  paa  Reden  Skærtorsdag  den  2den  April  1801,  var  stort  og  rigt.  Det  var  desværre 
ogsaaa  rigt  og  stort  paa  Tab.  I  1807  tabtes  den  danske  Flaade,  Landets  naturlige  Værn. 
Vore  stolte  Svaner  sejlede  til  England,  og  mange  af  vore  gode  Sømxænd  maatte  gaa  i  en- 
gelsk Fangenskab.  Blandt  de  dansk-norske  Sømænd,  som  fra  1807  til  1814  var  i  engelsk 
Fangenskab,  var  Lars  Larsen  fra  Stavajiger,  som  var  Lederen  af  det  lille  Selskab  af 
Nordmænd,  som  kom  til  Amerika  i  1825  i  Sluppen  "  Restauratujnen'  ^"''^ —  Da  Flaaden 
var  borte,  behandledes  Danmark  i  Europas  Politik  som  værgeløs  Mand,  og  i  1814  kom 
Norges  Adskillelse  fra  Danmark  og  samtidig  Statsbankerotten.  Det  saa  ud  til,  at  Dan- 
mark mere  end  nogensinde  før  var  kommen  til  Undergangens  Rand.  Det  skal  lige  næv- 
nes, at  vi  her  i  Amerika  blandt  Danskerne  finder  ikke  faa  Ætlinge  af  Folk  fra  Norge, 
som  "i  1814  udvandrede  til  Danmark  og  vilde  høre  til  det  danske  Rige,  trods  alle 
Wiener-Kongresser.^^) 

Naar  vi  her  nævner  denne  mærkelige  Skiftekommission,  bør  det  ikke  forglemmes 
at  omtale,  at  det  skyldes  en  \"estindianers  —  altsaa  en  Amerikaners  —  Snildhed,  at  Fær- 
øerne, Island  og  Grønland  vedblev  at  tilhore  Danmark,  skont  de  fra  gammel  Tid  af 
har  tilhørt  Riget  Norge.  Den  IMand,  vi  her  sigter  til,  er  Gre^je  Edmwid  Bourhe,  som 
blev  født  paa  St.  Thomas  i  Vestindien  den  2den  Novemxber  1761.  Hans  Fader,  Theo- 
bald Bourke,  var  kommen  fra  Irland  m.en  fik  dansk  Indfødsret  i  1779.  Sønnen,  der 
arvede  en  betydelig  Formue  efter  sin  Fader,  har  spillet  en  nok  saa  stor  Rolle  som  dansk 
Diplomat.  Allerede  som  ung  Mand  blev  han  i  1789  chargé  d'affaires  i  Polen  og  i 
1790 — 92  var  han  Gesandt  sammesteds.  Kong  Stanislaus  syntes  saa  vel  om  Bourke,  at 
han  udnævnte  ham  til  Ridder  af  den  hvide  Ørn.  I  1792  sendtes  han  som  Gesandt  til 
Neapel,  i  1797  til  Stockholm,  og  i  1801  til  Spanien.  Som  Paaskønnelse  af  hans  Virk- 
somhed udnævnte  den  danske  Regering  ham  i  1793  til  Kammerherre,  og  i  1811  blev 
han  Storkors  af  Dannebrog.  Senere  blev  han  Gesandt  i  England  og  i  1820  i  Frankrig. 
I  1814  blev  Bourke  Gehejmekonferensraad  cg  i  1819  Lensgreve.  Han  døde  iAug.  1821. 
Bourke  havde  ypperlige  Aandsevner,  var  aandrig  og  interessant  i  Samtale,  havde  en  hn 
Iagttagelsesevne  og  megen  Menneskekundskab,  var  af  ædel  Karakter  og  elskværdig  i 
Omgang.  Han  følte  sig  bedst  hjemme  i  Sydeuropa  og  var  gift  med  en  Neapolitaner- 
inde.  Bourkes  Navn  er  knyttet  til  den  i  vort  Fædrelands  Historie  saa  sørgelige  Kieler- 
fred   af  14de  Januar   1814.      Lander  Forhandlingerne,    som   gik  forud   for  denne,   viste 

*)    Se  R.  B.  AsDERSOx:    Norwegian  Emigration,  Pag.  45  flg. 
**)    Eksempelvis  skal  nævnes  Pastorinde  A.  L.  J.  Søholm  i  Royal,  la.,  hvis  Bedstefader,  Fogtman,  ud- 
vandrede fra  Norge  til  Slesvig  i  3  814. 


150  •  DANSKE   I   AMERIKA 


Bourke  Dygtighed  og  Bestemthed,  og  det  lykkedes  ham  under  den  fortvivlede  Stilling  at 
opnaa  saa  taalelige  Vilkaar,  som*  det  vel  var  muligt,  saaledes  f.  Eks.  at  en  Del  af  den 
norsk-danske  Statsgæld  overførtes  paa  Norge,  og  at  Færøerne,  Island  og  Grønland  blev 
ved  vort  Fædreland.  Med  Hensyn  til  dette  sidste  Punkt  havde  han  unægtelig  en  god 
Støtte  deri,  at  den  svenske  Underhandler  ingen  Anelse  havde  om,  at  disse  Lande  i  gamle 
Dage  havde  hørt  til  Norge. ''O  —  Det  var  ikke  saa  daarlig  gjort  af  ''en  Irishman",  og  af 
den  Grund  fortjener  han  at  nævnes  her!  . 

Med  Statsbankerotten  fulgte  en  saadan  Elendighed  i  alle  Forhold,  at  det  vel 
aldrig  har  set  mørkere  ud  i  vort  Fædreland  end  i  Aarene  1814 — 26:  Factigdom  og  For- 
kuelse over  alt!  Hertil  kom,  at  Folket  var  opdraget  til  at  se  hen  til  den  enevældige 
Konge  som  Landets  Fader  og  var  selv  umyndigt  i  alle  Forhold. 

Man  kunde  have  ventet,  at  der  under  saa  elendige  Forhold  i  Hjemmet  vilde 
have  fundet  en  stor  Udvandring  Sted,  f.  Eks.  til  Amerika.  Men  hvem  i  Danmark 
kendte  noget  til  Amerika  dengang?  Kun  Embedsstanden  og  Somandsstanden,  den  før- 
ste af  Bøger,  mange  af  den  sidste  af  personlig  Erfaring.  Men  for  Folket  i  det  store  og 
hele  var  Amerika  lige  saa  ukendt  som  Manden  i  Maanen.  Dog  maa  bemærkes,  at  gen- 
nem Brødrekirken,  som  siden  1770  havde  sin  egen  Koloni  indenfor  Danmarks  Grænser, 
i  Christiansfeldt  i  Sønderjylland,  og  som  derfra  sendte  sine  Emissærer  rundt  til  de  smaa 
vakte  Kredse  i  Danmark,  bredte  der  sig  noget  Kendskab  til  Amerika,  i  hvert  Fald  i  de 
nævnte  Kredse.  Hvad  man  nu  forstaar  ved  den  Stormagt,  som  benævnes  "Pressen", 
var  ukendt  dengang,  og  Folkeoplysningen  i  det  hele  stod  meget  lavt.  —  I  1792  udsatte 
Københavns  Universitet  et  historisk  Prisspørgsmaal:  "Hvad  har  Amerikas  Opdagelse 
havt  for  en  Indflydelse  paa  Menneskeheden  i  Europa?",  som  besvaredes  af  den  senere 
Præst  A.  P.  Meden  (1831)  saaledes,  at  han  vandt  Prisen.  Jeg  kender  ikke  Medens  Be- 
svarelse, men  jeg  vover  sikkert  ikke  ret  meget  ved  at  paastaa,  at  bortset  fra  Tobak  og 
Kartofler  har  Amerikas  Opdagelse  ikke  havt  ret  stor  bevidst  Indflydelse  paa  det  danske 
Folk  som  Helhed  før  det  Tidsrums  Vedkommende,  som  her  er  Tale  om. 

De  Kræfter,  som  siden  vakte  det  danske  Folk  —  som  Folk  —  af  Enevældens 
lange  Dvale,  var  endnu  kun  slumrende.  Man  kendte  dengang  ikke  til  Politik  i  Dan- 
mark men  kun  til  kongelige  Forordninger,  hvorefter  alle  vedkommende  sig  underdanigst 
havde  at  rette.  Den  religiøse  Vækkelse,  som  siden  fik  saa  stærk  Indflydelse,  ogsaa  paa 
Udvandringen  til  Amerika,  var  endnu  ikke  bleven  en  Magt  i  Befolkningen.  —  Af  de 
anførte  og  flere  Grunde  kunde  man  ikke  vente  nogen  stor  Udvandring  til  Amerika.  Der 
var  ingen  Presse,  ingen  Guldfeber,  ingen  Mormoner,  ingen  Venner  i  Amerika,  som 
kunde  skrive  hjem.  Der  var  saa  langt,  langt  til  Amerika,  og  saa  ringe  Forbindelse  med 
dette  Land,  at  kun  faa  vovede  sig  ud  paa  den  lange  Rejse.  Der  er  kun,  saavidt  jeg  for- 
staar, fire  Slags  Mennesker,  som  man  kunde  vente  at  finde  som  Emigranter  fra-  Dan- 
mark til  Amerika  i  de  Dage,  nemlig  Søfolk,  Haandværkere,  enkelte  Læger  og  lærde  og 
saa —  Æventyrere;  og  de  faa  Efterretninger  om  danske  Udvandrere  fra  1800  til  1840, 
som  er  mig  bekendt,  tror  jeg  vil  vise,  at  det  er  den  Slags  Mennesker,  man  møder  her  ovre. 

Vilde  det  falde  vanskeligt  at  tro,  at  Danmark  i  1800 — 1840  og  saa  Danmark  nu 
er  det  samme  Land,  saa  kunde  det  være,  at  der  maaske  var  lige  saa  stor  Vanskelighed 
ved  at  tro,  at  Amerika  dengang  og  Amerika  nu  er  det  samme.  Er  vort  Fædreland  i  det 
19de  Aarhundrede  blevet  mindre  og  mindre,  saa  er  det  gaaet  Amerikas  Forenede  Stater 
lige  modsat:  dette  Land  er  i  mere  end  én  Henseende  blevet  større  og  større. 

At  komme  ind  paa  en  nærmere  Paavisning  heraf  behøves  ikke.  Kun  skal  det 
bemærkes,  at  Amerika  dengang  kun  var  en  Brøkdel  af,   hvad  det  er  nu.     Nordstaterne 

*)    Se  Dansk  biogr.  Leksikox,  2det  Bind,  Side  552—53. 


DANSKE   I   AMERIKA    1800—1840  151 

dengang  var  væsenlig  de  tidligere  engelske  og  hollandske  Kolonier,  medens  det  vi  nu  for- 
staar  ved  Nordvesten  og  Vesten  i  1800  var  i  Frankrigs,  Spaniens  og  Mexicos  Eje  og  for 
en  stor  Del  henlaa  som  en  ubeboet  Ørken.  I  Syden  herskede  Slaveriet  og  bredte  sig 
mer  og  mer.  —  Hvad  det  her  er  af  Betydning  at  fastslaa,  er,  at  Da?iskemes  Amerika  i 
nævnte  Tidsrum  ikke  er  Landet,  men  Byerne,  og  navnlig  de  store  Byer  —  og  saa  de  store 
Jagtdistrikter.  Det  er  der,  vi  vil  finde  Danskerne  i  Amerika  i  1 8 00 — 1 8 40.  Der  fin- 
des, mig  bekendt,  ikke  noget,  der  ligner  et  Settlement  af  Danske  paa  Landet  i  nogen 
Stat  i  de  Dage.  Med  andre  Ord  vil  det  sige,  at  Danskerne,  som  kom  til  Amerika  i 
hine  Dage,  forlængst  er  gaaet  op  i  den  engelsktalende  Befolkning,  og  deres  Efterkom- 
mere kender  ikke  mere  sig  selv  som  Danske.  For  saa  vidt  kan  man  sige,  at  der  er  noget 
meget  sørgeligt  i  at  dvæle  ved  denne  Del  af  vort  Folks  Historie  i  Amerika,  om  man  for- 
resten har  Ret  til  at  benævne  nogle  spredte  Efterretninger  med  saa  stort  et  Navn.  Nu 
vel:  det  sørgelige  hører  med  til  al  sand  Historie  og  har  sin  Interesse.  Men  er  der  egen- 
lig ikke  noget  sørgeligt  ved  al  Udvandring?  —  Dog,  jeg  skal  ikke  optage  Pladsen  med 
enten  sørgelige  eller  glædelige  Betragtninger,  men  trøster  mig  med,  at  al  sand  Efterret- 
ning om  Fortiden  har  sin  utvivlsomme  Værdi  ogsaa  for  den  store  Historie  —  Beretnin- 
ningen  om  Menneskeslægtens  Færd  paa  Jorden  for  at  løse  sin  Opgave:  at  underlægge 
sig  den. 

Spørger  vi  Statistikken,  hvor  mange  Danske  der  var  i  de  Forenede  Stater  ved  Aar 
18.00,  faar  vi  intet  Svar.  Forst  fra  Aaret  1820  har  de  Forenede  Stater  nogen  Statistik 
med  He7isyn  til  Immigranternes  Antal.  Man  regner,  at  fra  Slutningen  af  Revolutions- 
krigen  til  1820  kom  der  i  det  hele  250,000  Immigranter  til  Amerika  —  det  vil  sige  af 
alle  fremmede  Nationer.  I  1820  kom  der  20  Danske,  Passagerer  og  Immigranter  til 
Amerika,  i  1821  kom  der  12,  og  i  1830  fandtes  der  189  Danske  i  Landet,  som  var  ind- 
vandret siden  1820.  I  1840  fandtes  der  1,252  Danske,  ankommen  til  Landet  siden  1820. 
Hvor  mange  af  disse,  der  havde  bosat  sig  i  Landet  eller  forladt  det  igen,  véd  man  ikke. 
I  Tidsrummet  1820  til  1840  var  1836  det  Aar,  da  der  kom  flest  Danske  til  Amerika, 
nemlig  416.*)  Af  disse  har  vi  kun  Efterretninger  —  og  det  endda  kun  sparsomme  — 
om  ganske  faa,  enten  fra  Danmark  eller  fra  Amerika.  Om  nogle  véd  vi,  at  de  udvan- 
drede fra  Danmark  til  Amerika,  men  savner  Efterretning  om  hvor  de  saa  blev  af  —  om 
andre  véd  vi,  at  de  er  kommen  fra  Danmark,  uden  at  vi  med  Bestemthed  kan  opgive  deres 
Fødested.  Dersom  nogen  skulde  mene,  at  der  i  det  følgende  er  taget  for  mange  Navne 
med  —  eller  at  der  maaske  savnes  altfor  mange —  skal  jeg  dertil  kun  sige,  at  jeg  skulde 
ønske,  at  jeg  kunde  have  nævnt  endnu  mange  flere. 


II.    Battmttrks  ^jøUttskø  3Tarb!nJi?lfi^  m?&  Amerika  IBøn— lH4n, 

Inden  vi  nævner  de  faa  Danske  i  Amerika  fra  1800  til  1840,  som  vi  véd  noget 
om,   er  det  bedst  at  vi  gør  os  en  Smule  bekendt  med  de  to  La?ides  politiske  Forbijidelse. 

Paa  et  andet  Sted  i  dette  Værk  er  nævnt,  at  Greve  A.  P.  Bernstorff  anbefalede 
sin  Ven  E.  F.  Walterstorff,  medens  denne  var  i  Frankrig,  at  sætte  sig  i  Forbindelse  med 
de  Forenede  Staters  Sendemand  dér,  den  bekendte  Benjamin  Franklin,  for  at  der  mulig 
kunde  sluttes  Handels-  og  Venskabsforbindelse  mellem  de  to  Lande.**)  Greve  Wal- 
terstorff havde  flere  Samtaler  med  B^enjamin  Franklin,   og  de  enedes  om  en  Venskabs- 

*)    Se  o.  N.  Nelson:    Hlstory  of  the  Scandinavians  I,  Side  24,3  flg 
♦*)    Se  Afsnittet  "Danske  Officerer  i  den  amerikanske  Revolutionskrig". 


152  DANSKE    I    AMERIKA 


og  Handelstraktat,  som  de  ansaa  ønskelig  for  begge  Lande.  Den  amerikanske  Kongres 
underrettedes  om  disse  Forhandlinger  og  blev  bedt  om  at  give  Franklin  den  nødvendige 
M5^ndighed  med  Hensyn  til  at  slutte  Traktaten,  der  skulde  være  af  lignende  Art  som 
den,  Amerika  det  foregaaende  Aar  havde  sluttet  med  Nederlandene.  Men  da  kom  der 
en  Kurre  paa  Traaden  som  forstyrrede  det  hele.  Presset  dertil  af  England  havde  Dan- 
mark ved  Norges  Kyst  taget  tre  amerikanske  Skibe.  Da  Kongressen  fik  Underretning 
herom,  af  brod  den  Forhandlingerne,  og  den  paatænkte  Traktat  kom  ikke  i  Stand. 

De  napoleonske  Krige,  som  voldte  Danmark  saa  mange  og  store  Ulykker,  førte 
til  en  ny  Kollision  mod  Amerika.  Under  Krigen  med  England  tog  Danmark,  i  Aarene 
1809  og  1810,  ikke  mindre  end  160  amerikanske  Skibe,  af  hvilke  ikke  faa  blev  konfiske- 
ret, idet  man  gik  ud  fra,  at  det  i  Virkeligheden  var  engelske  Skibe,  der  sejlede  under 
falsk  Flag.  —  Amerika  vilde  naturligvis  ikke  godvillig  finde  sig  heri,  men  gjorde  Indsi- 
gelse og  fordrede  Skadeserstatning.  George  W.  Eiving  sendtes  i  1811  fra  Amerika  som 
særlig  diplomatisk  Repræsentant  til  Danmark,  og  det  Ij'kkedes  ham  at  faa  den  danske 
Regering  til  at  gaa  ind  paa  at  betale  Amerika  en  Skadeserstatning  paa  1,750,000  Dol- 
lars—  en  meget  stor  Sum,  naar  der  tages  Hensyn  til  Danmarks  elendige  financielle  Stil- 
ling. Fra  amerikansk  Side  har  man  derfor  bestandig  siden  betragtet  denne  Afgørelse  som 
et  diplomatisk  Mesterstykke. 

Amerika  havde  nu  faaet  Blod  paa  Tanden  og  satte  sig  i  Bevægelse  for  at  faa  den 
saakaldte  Sundtold  ophævet.  Det  er  bekendt,  at  Danmark  fra  gammel  Tid  har  afkræ- 
vet alle  Skibe,  som  passerede  Øresund,  en  Afgift,  og  at  denne  "Told"  i  sin  Tid  udgjorde 
en  af  Statens  betydeligste  Indtægter.  En  af  Grundene  til  at  Danmark  i  sin  Tid  mistede 
Skaane,  Halland  og  Blekinge  var,  at  Holland  ikke  vilde,  at  den  samme  Magt  sad  inde 
med  begge  Øresundets  Kyster,  saa  den  kunde  spærre  Østersøen.  Fra  gammel  Tid  fandt 
de  søfarende  Magter  sig  i  at  betale  Sundtolden,  hvis  Størrelse  nærmere  bestemtes  ved 
Traktaten  i  Christianopel  1645,  revideret  i  1701.  Det  var  med  Modvilje,  at  Amerika 
betalte  denne  Afgift,  idet  man  mente,  at  den  var  altfor  uforholdsmæssig  stor  til,  hvad 
Danmark  paastod,  at  holde  Fyr,  Bøjer  og  Lodsvæsenet  i  Stand.  Særlig  var  den  vel 
Amerika  forhadt,  fordi  den  var  en  Lensrettighed,  af  hvilken  de  danske  Konger  fik  den 
ikke  mindste  Del  af  deres  Indtægter.  Og  i  Aaret  1830  f.  Eks.  betalte  alene  ameri- 
kanske Skibe  ikke  mindre  end  100,000  Dollars  i  Sundtold.  I  Handelstraktaten  mellem 
Danmark  og  Amerika  af  1826  bestemtes,  at  amerikanske  Skibe,  som  passerede  Øresund, 
ikke  skulde  betale  højere  Afgift  end  andre  Magters  Skibe. 

Hermed  havde  altsaa  Amerika  anerkendt  Danmarks  Ret  til  at  opkræve  Sundtold, 
og  denne  Synsmaade  var  raadende  i  Amerika  til  1843.  I  sidstnævnte  Aar  siger  Abel  P. 
Upshur,  som  dengang  var  Secretary  of  the  Navy,  i  en  Rapport  til  Præsident  Tyler: 
"Indtil  denne  Dag  vedbliver  Danmark,  uden  Lov  og  Ret,  at  opkræve  en  i  høj  Grad 
underlig  Told  af  alt  Gods,  som  passerer  gennem  Øresund.  Danmark  kan  ikke  gore 
Fordring  paa  denne  Afgift  i  Medfor  af  nogen  Grundsætning,  som  finder  Medhold  enten 
i  Naturen  eller  den  almindelige  Folkeret,  eller  af  anden  Grund  end  en  forældet  Sædvane. 
For  de  Forenede  Stater  er  Tiden  kommen  til,  at  de  passende  bør  tage  afgørende  Skridt 
til  at  befri  deres  Handel  paa  Østersoen  fra  dette  Tryk." 

Fra  nu  af  søgte  Amerika  stadig  at  blive  fri  for  at  betale  Sundtold.  I  1845  tilbød 
de  Forenede  Stater  Danmark  250,000  Dollars,  imod  at  de  amerikanske  Skibe  bestandig 
skulde  være  fri  for  denne  Afgift.  Nævnte  Sum  skulde  ikke  betragtes  som  Betaling  af 
nogen  Fordring,  men  som  en  Godtgørelse  for  Vedligeholdelse  af  Bøjer  og  Fyr.  Mr. 
Wilbain  W,  Irvin  af  Ohio  var  dengang  de  Forenede  Staters  chargé  d'affaires  i  Dan- 
mark.    Til  en  Begyndelse  syntes  den  danske  Regering  godt  om  dette  amerikanske  For- 


DANSKE   I   AMERIKA    1800—1840  153 

slag,  men  Krigen  med  Slesvig-Holsten  brød  ud  og  gjorde  Ende   paa   de  begyndte   For- 
handlinger. 

Ved  Frederik  VII's  Tronbestigelse  var  Robert  P.  Flenniken  de  Forenede  Staters 
chargé  d'affaires  i  Danmark.  I  November  1848  erklærede  denne  overfor  den  danske 
Udenrigsminister,  Greve  A.  V.  Moltke,  at  hans  Regering  havde  til  Hensigt  at  befri  de 
Forenede  Staters  Handel  for  denne  "besværlige  og  kedelige"  Afgift.  —  Ak  blev  dog 
endnu  ved  det  gamle.  Men  i  December  1853  udtalte  den  daværende  amerikanske 
Gesandt  i  Danmark,  Henry  Bedmger,  sig  paa  lignende  Vis  som  Flenniken  overfor 
Udenrigsminister  Bluhme,  der  svarede  ham,  at  den  danske  Regering  havde  til  Hensigt 
at  indlede  Underhandlinger  med  alle  interesserede  Nationer  om  Sundtoldens  Ophævelse. 
Bedinger  erklærede,  at  de  Forenede  Stater  ikke  kunde  tilbyde  Danmark  noget  Vederlag 
for  Toldens  Ophævelse.  I  sit  Budskab  til  Kongressen  af  4de  December  1854  søgte 
Præsident  Franklin  Pierce  om  Bemyndigelse  til  at  opsige  Handelstraktaten  af  26de 
April  1826,  i  hvis  5te  Artikel  det  bestemtes,  at  de  Forenede  Stater  ikke  skulde  betale 
højere  Sund-  og  Bælttold  end  de  mest  begunstigede  Nationer.  Og  den  14de  April  1855 
underrettede  Bedinger  Udenrigsminister  Scheele  om.,  at  de  Forenede  Stater  et  A^ar  fra 
nævnte  Dato  vilde  betragte  Traktaten  af  1826  som  bortfalden,  og  at  de  derfor  ikke  mere 
vilde  betale  Sundtold.  Scheele  lod  ham  i  en  Svarnote  vide,  at  Handelstraktatens  Ophæ- 
velse i  og  for  sig  ikke  havde  noget  med  Sundtoldens  Ophævelse  at  gøre,  da  denne  sidstes 
Tilblivelse  jo  laa  forud  for  Handelstraktaten. 

At  komme  nærmere  ind  paa  de  mange  og  lange  Forhandlinger,  som  endelig  førte 
til  Sundtoldens  Ophævelse,  er  her  ikke  Stedet  til.  Kun  skal  vi  sige,  at  fra  iste  April 
1857  gik  Danmark  mod  en  Erstatning  af  37  Millioner  Kroner  ind  paa  at  ophæve  Sund- 
tolden. De  Forenede  Stater  deltog  ikke  i  den  Konference,  som  gik  forud  for  denne  Af- 
gørelse. Men  ved  Traktat  af  Ilte  April  1857  gik  den  amerikanske  Union  ind  paa,  som 
sin  Del  af  Erstatningen,  at  udrede  til  Danmark  en  Sum  af  717,829  Rigsdaler  —  eller  hen- 
ved 400,000  Dollars.  Og  saaledes  blev  de  amerikanske  Skibe  fri  for  denne  'besværlige 
og  kedelige"  Afgift.  —  Henry  Bedinger,  som  var  medvirkende  ved  denne  Afgørelse  —  han 
var  Gesandt  i  Danmark  1853 — 58  —  vendte  tilbage  til  Amerika  i  Efteraaret  1858. 
Nogle  faa  Uger  efter  hans  Hjemkomst  indbød  hans  Medborgere  af  alle  Partier  ham  til 
et  Æresmaaltid  som  Paaskønnelse  af  den  udmærkede  Tjeneste,  han  ved  sit  Arbejde  i 
Danmark  havde  gjort  sit  Fædreland.  Kort  efter,  nemlig  den  26de  November  1858,  døde 
han  af  Lungebetændelse  i  Shepherdstown,  Va. 

Som  Kilder  til  dette  Stykke  henvises  til  følgende  Skrifter:  W.  E.  Curtiss:  The 
United  States  and  Foreign  Powers,  Pag.  233-36.  —  A.  Thorsoe:  Kong  Frederik  VII's 
Regering,  2det  Bind,  Side  561-65.  —  Charles  Lajiman:  Dictionary  of  U.  S.  Congress, 
Artiklen  "Bedinger". 


Maaske  kunde  det  interessere  en  eller  anden  at  læse  følgende  gamle  Beretning 
om  et  Par  amerikanske  Skibe,  som  gik  gennem  Øresund.  I  Lars  Hess  Bings  "Physisk 
og  Oekonomisk  Beskrivelse  over  Øen  Lesøe"  (København  1802),  Side  111-12,  fortæl- 
les følgende: 

"Natten  til  den  31te  Julii  (o:  1799)  kom  paa  Grund  østen  under  Øen,  2  Ame- 
ricanske  Fregatskibe  nemlig  Desbatch,  fort  af  Capit.  Jacob  Benner  paa  Reise  fra  Cron- 
stad  i  Rusland,  bestemt  til  hans  Hiem  Philadelphia,  og  Penneloppi  fort  af  Capit.  James 
Feldt,  paa  Reise  fra  Cronstad,  bestemt  til  hans  Hiem  Newyork.  Deres  Ladninger  be- 
stod af  Hør,    Hamp,   Jern,   Bram-  og  Mersseilsdug,   Sæbe  og  Tougværk  m.  v.      Efterat 


154  DANSKE   I   AMERIKA 


den  betydeligste  Deel  af  Ladningen  blev  bjerget  fra  Skibene  og  bragt  i  Land,  tildeels 
havarerede,  bleve  Skibene  fladt  og  kom  af  Grund,  hvilket  indfaldende  Stormveir  og  høi 
Søe  anledigede.  Af  ilandbragte  Hør  og  Hamp  blev  her  bortsolgt  de  ^3  Dele  med  382 
Skpd.  8  Lispd.  Den  tredie  Deel  bekom  Biergerne,  ligeledes  bekom  de  ys  Part  af  55 
Skpd.  Sæbe,  Resten  blev  her  solgt.  Videre  bekom  Biergerne  j-s  Part  af  80  Skpd.  Toag- 
værk,  samt  /^  Part  af  den  biergede  Seildug.  For  at  bierge  Skibene  af  Grund,  bekom 
Biergerne  desuden  i  Penge  2000  Rdlr.  Hele  Værdien  af  de  ilandbragte  Vahre  beløb  sig 
til  33207  Rdlr.  24  Skill. 

Capitainerne,  efterat  have  faaet  deres  Skibe  i  fladt  Vand,  seilede  med  samme  til 
Gothenborg  for  at  repareres  og  sendte  derfra  hertil  2  smaae  Jagte,  som  modtoge  hvad 
her  var  liggende  af  de  /^  Deele,  der  ei  blev  solgt.  Fornævnte  Fregatskibe  vare  med  en 
heel  samlet  Flaade  under  Convoj.  Convojskibet  stødte  først  tilligemed  .et  af  CofFardie- 
skibene,  men  disse  to  hialp  sig  selv  ud.  Paa  følgende  Morgen  tællede  man  ialt  17  en- 
gelske Skibe,  der  krydsede  længe  frem  og  tilbage  og  holdt  nær  under  Land  i  nogle  Ti- 
mer, for  at  vente  efter  Bsnner  og  Feldt,  men  da  deres  Skibe  bleve  fast  staaende,  gik  de 
andre  under  Seil  til  Nordsøen.     Vinden  var  NV." 

En  anden  saare  mærkelig  amerikansk  Sejler,  eller  hvad  man  skal  kalde  den,  kom 
gennem  Øresund  i  1819 — 20.  Som  bekendt  gjorde  det  første  Dampskib  Rejsen  over 
Atlanterhavet  i  1819.  Dette  Skibs  Navn  var  "Savannah".  Om  det  var  dette  eller  et 
andet  Dampskib,  som  omkring  1820  kom  fra  Amerika  til  København,  husker  jeg  ikke. 
Men  i  Rapport  fra  Smithsonian  Institute  i  Washington,  hvor  vedkommende  Dampskibs 
*'Log  book"  er  offenliggjort,  kan  fmdes  nærmere  Oplysninger  herom.  Men  regulær 
Dampskibsfart  over  Atlanterhavet  tog  forst  sin  Begyndelse  i  1838,  altsaa  først  mod  Slut- 
ningen af  det  Tidsrum,  vi  her  har  med  at  gøre.*) 


III.    lEftørr^lutngør  nm  Sanakø  f|^r  lB4n. 

Her  skal  nu  fortælles  om  Danske,  som  kom  til  Amerika  i  Tiden  fra  1800  til  Ud- 
gangen af  1840.  Dog  er  det  ikke  muligt  at  holde  sig  helt  indenfor  den  dermed  givne 
Begrænsning.  Der  vil  f.  Eks.  blive  nævnt  en  Mand,  som  kom  her  til  Landet  i  1797  og 
døde  1840;  han  hører  helt  det  nævnte  Tidsrum  til.  Der  vil  blive  fortalt  om  en  Del, 
som  er  født  her  i  Landet  kort  for  1800,  og  om  andre,  som  er  fodt  efter  1840.  Disse 
sidste  maa  jo  nævnes  sammen  med  deres  Forældre;  men  baade  disse  indfødte  og  de  i 
Tidsrummets  Slutning  indvandrede  hører  enten  helt  eller  væsenligt  den  efterfølgende 
Tid  til.  Mange  af  de  gamle  levede  det  meste  af  Aarhundredet  ud,  enkelte  ind  i  det 
20de  Aarhundrede.  En,  som  kom  i  1840,  lever  endnu  (1908).  Endelig  nævnes  nogle, 
hvis  Ankomsttid  ikke  bestemt  vides;  mulig  en  og  anden  af  dem  først  er  kommen  efter 
1840.  Alt  dette  vil  jo  fremgaa  af  det  efterfølgende,  men  forudskikkes  dog  her  som  For- 
klaring til  Overskriften. 

1.    Danske  Somænd. 

Blandt  de  første  Settlere  i  North  Sterling,  Cayuga  County,  New  York,  nævnes 
foruden  Franskmanden  Peter  Dumas  en  Kaptajn  Andrew  Rasmussen,  som  i  Aaret  1805 
settlede  paa  Lot  No.  1.  Han  var  med  i  Krigen  mod  England  i  1812,  da  han  fandt  sin 
Død  paa  et  amerikansk  Skib  paa  Ontario-Søen.**)     Jeg  antager,  at  vi  her  har  med  en 


*)    Se  Jameson:     Dictionary  of  U.  S.  History,  Side  633. 
**)    S.*  J.  H    French:    Gazetteer  of  the  State  of  New  York  (1860^,  Side  205. 


DANSKE   I   AMERIKA   1800—1840  155 

dansk  Mand  at  gøre,  som  altsaa  har  ladet  sit  Liv  for  al  forsvare  sit  Adoptivland  —  noget, 
som  siden  saa  mange  af  hans  Landsmænd  har  gjort.  —  Stamfaderen  til  den  bekendte 
Slægt  Colson  i  Amerika  var  en  dansk  Søkaptajn,  hvis  oprindelige  Navn  var  Carlsen. 
Men  naar  denne  Carlsen  kom  her  til  Landet,  kan  jeg  desværre  ikke  oplyse/) 

Hvad  hed  han?  Nu  afdøde  J.  C.  Hansen,  Købmand  i  Racine,  Wis.,  har  for- 
talt mig,  at  da  han  i  1877  kom  her  til  Landet,  til  Charleston,  S.  C,  traf  han  der  i  Byen 
tre  Danske,  nemlig  en  Skomager,  dennes  Kone  samt  en  Sømand.  Da  Hansen  kom  til 
en  mindre  By  nord  for  Charleston  og  søgte  Arbejde,  .spurgte  han,  om  der  fandtes  Dan- 
ske i  Byen.  Man  viste  ham  hen  til  et  Kontor  i  Byen,  hvor  han  vilde  finde  en  af  sine 
Landsmænd.  Da  han  kom  til  det  ham  anviste  Hus,  mødte  en  Neger  ham  ved  Døren, 
og  da  Hansen  af  denne  var  ført  ind  til  Husets  Herre,  fandt  han  for  sig  en  gammel,  graa- 
haaret  Mand,  som  han  bad  om  at  hjælpe  sig  til  Arbejde.  Paa  denne  sin  Bøn  fik  han 
paa  godt  dansk  følgende  Svar:  "Da  jeg  kom  her  til  Landet  for  50  Aar  siden,  tog  jeg 
Arbejde  hos  en  Farmer  paa  Landet  for  10  Dollars  om  Maaneden;  gaa  du  ud  og  gør  det 
samme."  Og  dermed  var  Audiensen  forbi!  —  Hansen  glemte  at  forhøre  sig  baade  om 
den  graahaarede  Landsmands  Navn  og  Forretning  —  og  maaske  har  Historien  ikke 
lidt  noget  stort  Tab  derved.  Men  vedkommende  gamle  Dansker  skulde  altsaa  —  hvis 
hans  egen  Opgivelse  var  rigtig  —  være  kommen  til  Amerika  i  182'/. 

I  Pensacola,  Florida,  levede  i  Slutningen  af  Halvfemserne  en  gammel  dansk 
Mand,  hvis  danske  Navn  var  Harttng,  men  som  lod  sig  kalde  W.  McKenxie-Oerting. 
Han  havde  dengang  været  i  Amerika  i  75  Aar,  men  var  rask  og  rørig  og  talte  sit  Mo- 
dersmaal.  Denne  gamle  Landsmand  skulde  altsaa  være  kommen  her  til  Landet  i  1823 
— 24,  og  var  altsaa  enten  en  af  de  seks  Danske  som  kom  til  Amerika  i  1823,  eller  af  de 
elleve  som  kom  i  1824.^)  Han  var  i  sin  Tid  dansk  Vicekonsul.  Han  var  Oversætter 
fra  dansk  til  engelsk  og  skal  bl.  a.  have  oversat  og  udgivet  J.  C.  Gersons:  Bruden  (  The 
Bride").') 

I  Aaret  1900  levede  der  en  meget  rig  Mand  i  Nærheden  af  Port  Arthur,  Texas, 
som  var  født  i  Nærheden  af  Ringkøbing,  Jylland,  og  hvis  Navn  var  Sørensen,  men  som 
nu  gik  under  Navnet  Lee.  I  1828  kom  han  som  Skibsdreng  til  Galveston,  hvor  han 
fandt  Anledning  til  at  rømme  fra  det  Skib,  han  var  med.  Siden  levede  han  et  meget 
æventyrligt  Liv  som  Ranchman  og  Kvæghandler  m.  v.  Da  min  Hjemmelsmand  traf 
ham  i  1900  var  han  en  Mand  langt  op  i  Firserne,  gift  med  en  temmelig  ung  Kvinde. 
Den  gamle  talte  engelsk,  men  forstod  dansk.  Paa  Spørgsmaalet  om  han  holdt  Forbindelsen 
med  sin  Slægt  i  Danmark  vedlige,  svarede  han,  at  han  vekslede  Breve  med  en  dér  le- 
vende Søster.  Men  da  han  til  Vidnesbyrd  herom  søgte  blandt  sine  Papirer  for  at  finde 
sin  Søsters  sidste  Brev,  viste  dette  sig  at  være  24  Aar  gammelt.  Forbindelsen  har  altsaa 
ikke  været  af  de  mest  livlige!  Den  gamle  Sørensen  har  ejet  den  Grund,  hvorpaa  Byen 
Port  Arthur  er  anlagt.  I  ham  har  vi  altsaa  fundet  en  af  de  50  Danske,  som  ifølge  Sta- 
tistikken kom  til  Amerika  i  1828  —  eller  rettere:  vi  har  fundet  en  Landsmand,  som  vist- 
nok ikke  er  talt  med  i  Statistikken.*) 


1)  Oplysning  af  Mr.  Berthelsen  i  Fremont,  Nebr.  —  2)  Oplysning  af  Pastor  P,  NiBlsbn,  Chi- 
cago. —  3)Efter  Oplysninger  af  R.  Andersen.  —  4)  Oplysningerne  om  Sørensen  skyldes  Hr. 
Sophus  F.  Neble  i  Omaha. 


156  DANSKE   I   AMERIKA 


KAPTAJN  GEORGE  PETERSEN 

er  et  Navn,  man  atter  og  atter  møder,  naar  man  taler  med  (^amle  Landsmænd,  særlig  i 
Chicago  og  Omaha;  og  af  alle  som  har  kendt  Manden,  der  bar  dette  Navn,  i  hans 
Velmagtsdage,  har  jeg  hørt  ham  omtalt  med  Agtelse  som  en,  der  altid  havde  et  op- 
muntrende Ord  til  den,  der  led  Modgang,  og  en  hjælpende  Haand  til  den  trængende. 

George  Petersen  var  født  paa  Als  i  Aaret  1800  og  foer  til  Søs  fra  sin  Ungdom  af. 
Som  Sømand  kom  han  til  New  York  i  1830  og  sejlede  herfra  i  en  Del  Aar.  Derfra  kom 
han  til  Chicago,  da  der  endnu  kun  fandtes  faa  Huse  i  Byen.  Sine  sammensparede  Penge 
satte  han  i  et  Skib,  paa  hvilket  han  blev  Kaptajn,  og  sejlede  nu  i  en  Række  af  Aar  paa 
de  store  Søer.  Paa  sit  Skib  førte  han  den  første  Ladning  Jernbanemateriale  til  Chicago. 
Blandt  de  Passagerer,  han  førte  fra  BufTalo  til  Chicago,  var  en  Mængde  Mormoner, 
blandt  hvilke  der  var  en  ung  Kvinde  fra  England,  som  blev  Petersens  Hustru;  men  deres 
Ægteskab  var  ikke  lykkeligt  og  opløstes  paa  Grund  af  Englænderindens  Utroskab.  Frug- 
ten af  dette  Ægteskab  var  en  Søn,  hvis  Skæbr^e  jeg  ikke  kender. 

En  Tid  lang  var  Petersen  i  Kompagni  med  A.  J.  Miller  i  Chicago,  som  anlagde 
den  første  Sodavandsfabrik  der  i  Byen.  Petersen  kom  ofte  i  Millers  Hus  og  omtales  af 
dennes  Børn  under  Navnet  '^The  old  Whale".  Senere  gik  Petersen  i  Kompagni  med 
Geo.  P.  Hanse7i^^)  om  en  Grocery-Forretning.  Baade  Petersen  og  Geo.  P.  Hansen  var 
ivrige  Republikanere.  Da  Petersen  stemte  første  Gang,  kastede  han  sin  Stemme  for 
Benjamin  Harrison  til  Præsident  i  1840  og^vedblev  lige  til  det  sidste  at  stemme  med 
det  republikanske  Parti. 

I  1868  kom  George  Petersen  fra  Chicago  til  Qmaha.  Her  byggede  han  St. 
Nicholas  Hotel  paa  10de  Street  mellem  Douglas  og  Farnam  Street;  han  drev  dog  ikke 
selv  Hotelforretning  men  lejede  det  ud.  Uheldigvis  nedbrændte  Hotellet  efter  et  Par 
Aars  Forløb,  til  betydeligt  Tab  for  den  gamle  Kaptajn,  da  han  kun  havde  lavt  assureret. 
Han  lod  nu  opføre  en  to  Etages  Bygning  med  Butik  paa  Douglas  St.,  mellem  Ilte  og 
12te  St.,  som  han  lejede  ud  i  en  Række  af  Aar,  indtil  han  selv  tog  Stue-Etagen  i  Brug, 
medens  han  lejede  Resten  ud.  Her  indrettede  Petersen  et  lille  Værtshus,  som  han 
kaldte  "The  Captain's  Cab";  han  havde  ganske  vist  ingen  Bevilling  til  at  drive  et  saa- 
dant,  men  Myndighederne  lukkede  Øjnene,  da  Petersen  var  en  gammel  Mand. 

I  denne  hans  lille  Forretning  fik  han  Besøg  af  mange  Landsmænd,  særlig  af  de 
ældre  i  Omaha.  De  holdt  af  at  faa  en  Passiar  med  den  gamle  Kaptajn,  der  havde  en 
udmærket  Hukommelse  og  kunde  fortælle  om  mange  interessante  Ting,  som  han  1  sit 
lange  Liv  havde  oplevet.  Og  den  gamle  Søulk  var  en  udmærket  Fortæller.  —  Omsider 
maatte  han  flytte  ud  af  sin  Kahyt,  som  han  saa  atter  lejede  ud  og  flyttede  selv  "upstairs". 
Efterhaanden  som  Alder  og  Sygelighed  tog  til,  gik  det  tilbage  med  den  gamle,  og  til  sidst 
havde  han  kun  hvad  gode  Venner  vilde  give  ham.  Den  danske  Forening  i  Omaha,  af 
hvilken  Petersen  var  gammelt  Medlem,  gav  ham  i  flere  Aar  en  lille  maanedlig  Under- 
støttelse, ligesom  flere  af  hans  gamle  Venner  —  ogsaa  i  Chicago  —  rakte  ham  en  hjæl- 
pende Haand.  Blandt  disse  sidste  skal  her  nævnes  nu  afdøde  Georg  Olsen,  som  gav 
Petersen  det  Vidnesbyrd:  "Han  var  en  Hædersmand!"  En  dansk  Pige  blev  trofast  hos 
den  gamle  til  det  sidste;  hun  ansaa  det  for  sin  Livsopgave  at  pleje  ham. 

Petersen  døde  i  Omaha  den  23de  Juli  1901,  91  Aar  gammel.  Den  danske 
Forening  besørgede  hans  Jordefærd.  —  Hans  Valgsprog  var:  "No  Cross  —  no  Crown", 
hvilket  han  lod  indramme  og  ophænge  over  sin  Seng.*^) 


')  Jfr.  senere  Oplysninger  om  denne. 

')    Oplysningerne  om  P.  skylder    jeg    d'Hrr.  Georg  Olsen    i    Chicago,  Sophvs  F.  Neble  i  Omaha 
og  J.   H.  Platz  i  Blair,  Nebr. 


DANSKE   I   AMERIKA    1800—1840  157 

KAPTAJN  JOHN  H.  SMITH. 

Sammen  med  George  Petersen  kan  passende  nævnes  en  anden  gammel  dansk 
Sømand,  der  ligeledes  i  mange  Aar  sejlede  paa  Michigansøen.  Kaptajn  John  H. 
Smith  —  eller  som  hans  sædvanlige  Navn  var  blandt  Sømænd:  "Kaptajn  Harry" —  var 
født  i  Danmark  i  1810  og  Søn  af  en  Sømand.  Som  13  Aars  Dreng  gik  han  til  Søs  med 
sin  Fader,  men  deserterede  og  fik  Plads  paa  et  engelsk  Skib,  der  foer  paa  Indien  og 
Kina.  Smith  var  med  til  at  smugle  Opium  til  Xina  og  var  mere  end  én  Gang  ved  at 
miste  Livet  ved  denne  farlige  Forretning,  noget  som  han  ofte  siden  omtalte.  Dernæst 
gjorde  han  Tjeneste  paa  et  Slaveskib,  som  bragte  sin  levende  Fragt  til  New  Orleans  — 
atter  en  vovelig  Haandtering,  da  Slavehandelen  jo  var  forbudt.  Engang  blev  Skibet, 
Smith  foer  med,  forfulgt  af  et  engelsk  Krigsskib  fra  Afrikas  Kyst  opad  en  af  Floderne, 
hvor  hele  Skibets  Besætning,  med  Undtagelse  af  Smith  og  en  Dreng,  døde  af  Feber. 

I  1836  blev  Smith  antaget  til  Tjeneste  i  de  Forenede  Staters  Marine,  hvor  han 
gjorde  Tjeneste  under  ''Thé  Seminole  War"  i  Florida  (1835 — 42).  I  1853  indtraadte 
Smith  i  Ægteskab  og  fik  sit  Hjem  i  Grand  Haven,  Mich,  fra  hvilken  By  han  sejlede 
i  henved  40  Aar.  Paa  sine  gamle  Dage  gjorde  han  Tjeneste  som  Fyrmester  og 
indehavde  denne  Stilling  til  sin  Død,  den  27de  Januar  1894.  Han  vedblev  at  være  Sø- 
mand til  det  sidste.  —  Lidt  før  sin  Død  sagde  han:  "Mit  Tov  giver  efter,  jeg  kan  ikke 
holde  ud  ret  meget  længer."  —  I  sit  Ægteskab  var  Smith  Fader  til  seks  Børn,  af  hvilke 
de  fire  overlevede  ham.*) 

Af  andre  Danske,  som  nævnes  at  være  kommen  til  Amerika  før  1840,  skal  her 
anføres  følgende:  Petej'  Bonnesen,  som  var  gammel  Sømand,  og  som  drev  et  "Boarding- 
hus"  i  New  York,  havde  i  1851  været  der  i  Byen  i  19  Aar.  Altsaa  kom  han  til  Ame- 
rika i  1832.  —  I  18 sy  kom  en  Mand  ved  Navn  Kikpus  med  Hustru  fra  København  til 
New  York;  han  var  en  Tysker,  men  havde  været  i  Danmark  i  20  Aar.  Hans  Hustru 
var  dansk.  En  senere  ankommen  Søster  til  Mrs.  Kikpus  blev  gift  med  en  af  Brødrene 
Dankel. 

PIONEREN  JOHN  SMITH. 

I  Aaret  1836  var  der  en  dansk  Mand,  der  slog  sig  ned  som  Jæger  ved  St.  Croix 
Flodens  Bredder  i  Wisconsin.  Det  var  ikke  alene  den  første  danske,  men  overhovedet 
en  af  de  første  Pionerer  paa  denne  Egn:  Joh7i  Sjnith,  der  var  født  i  København  i  Aaret 
1804;  han  levede  til  den  22de  September  1907  og  opnaaede  altsaa  en  Alder  af  103  Aar. 
I  sin  Ungdom  havde  han  været  Sømand  og  faret  paa  mange  fremmede  Lande  baade  i 
Øst  og  Vest,  saaledes  bl.  a.  Kina,  Japan  og  Sydamerika.  Smith  slog  sig  ned  i  Nærhe- 
den af  St.  Croix  Floden,  der  hvor  nu  Byen  Hudson  ligger,  dengang  et  fuldstændigt  Vild- 
nis, hvor  kun  en  eneste  hvid  Mand,  saa  vidt  man  véd,  havde  været  tidligere  end  han, 
nemlig  en  Hollænder  ved  Navn  Otto  Nietge,  der  i  sin  Tid  var  kendt  under  Navnet  "the 
German  hunter";  han  er  død  for  mange,  mange  Aar  siden.  John  Smith  opholdt  sig  som 
Jæger  og  "Trapper"  paa  denne  Egn  fra  1836  til  1846.  I  sidstnævnte  Aar  drog  han  til 
Illinois,  hvor  han  i  1850  blev  gift  med  Betsy  Irene  Elle f sen,  efter  Navnet  at  dømme  vist- 
nok en  norsk  Kvinde.  Aaret  efter  sit  Bryllup,  altsaa  i  1851,  vendte  Smith  med  sin  Hu- 
stru tilbage  til  sit  gamle  Hjem  i  Wisconsin  og  fæstede  Bo  i  den  lille  By  Cylon  i  St. 
Croix  County,  op  imod  Grænsen  af  Polk  County.  Og  paa  denne  Plads  vedblev  de 
at  have  deres  Hjem,  til  de  døde.  ^  Mrs.  Smith  døde  i  1871,  og  Smith,  som  allerede 
nævnt,  i  1907. 


*)    Se  "Detroit  Tribune"  for  1ste  Februar  1S94. 


158  DANSKE   I    AMERIKA 


John  Smith  var  uden  al  Tvivl  den  første  hvide  Settler  i  St.  Croix  County,  der, 
da  han  kom  der,  var  en  eneste  stor  Urskov,  kun  beboet  af  Indianere  o^  vilde  Dyr.  Han 
kom  her  tolv  Aar  før  Wisconsin  (i  1848)  blev  indlemmet  som  Stat  i  Unionen;  samme 
Aar  —  1836  —  som  Smith  kom  som  Jæger  til  Wisconsin,  blev  det  et  særskilt  Territo- 
rium sammen  med  det  nuværende  Iowa,  Minnesota  og  en  Del  af  Dakotaerne.  Da  han 
fik  sit  Hjem  i  Cylon  var  der  mellem  denne  Plads  og  det  nuværende  Hudson  i  mange 
Aar  kun  to  Settlere  —  der  var  altsaa  godt  Albuerum  og  langt  til  nærmeste  Nabo! 

Det  siger  sig  selv,  at  det  var  et  anstrængende  Liv,  vor  gamle  Landsmand  med 
sin  Familie  førte  ude  paa  Civilisationens  Ydergrænser.  Men  det  kom  ham  tilgode,  at 
han  i  sine  unge  Dage  havde  været  Sømand  og  lært  at  finde  sig  til  rette  under  vanskelige 
Forhold,  og  Livet  ude  i  den  fri  Natur  som  Jæger  og  'Trapper"  gav  ham  en  Jernkonstitu- 
tion, der  holdt  sig  hele  hans  lange  Levetid  igennem.  Fra  Vugge  til  Grav  var  han  ikke 
syg  en  eneste  Dag,  og  de  almindelige  Daarligheder,  som  Slægten  er  hjemfalden  til, 
kendte  han  kun  af  Navn.  —  De  gamle  Settlere  der  paa  Egnen  roser  den  gamle  Smith 
for  hans  Hjælpsomhed  og  Imødekommenhed,  som  mange  af  dem  har  nydt  godt  af.  I 
Slagtetiden  om  Efteraaret  glemte  han  aldrig  at  sende  sine  fattige  Naboer  solide  Stykker 
Kød;  og  naar  han  med  sit  sikre  Skud  havde  nedlagt  et  Dyr,  kunde  hans  Naboer  altid 
gøre  Regning  paa  at  faa  et  Stykke  Dyresteg.  Han  var  i  det  hele  en  Mand,  hvis  Haand 
var  aaben  for  den  trængende,  og  aldrig  gik  nogen  sulten  fra  hans  Dor.  —  I  sine 
yngre  Dage  var  han  paa  flere  Maader  en  ledende  Mand  i  Kommunens  Affærer  og  stod  i 
Spidsen  for  mange  religiøse  og  velgørende  Arbejder.  Han  havde  tilhørt  Metodistkirken 
siden  1851.  —  En  Plejesøn  af  ham,  John  Smith  Jr.,  var  for  nogle  Aar  siden  Kasserer 
i  St.  Croix  County.''0 

PETER  GILSEY/^-^) 

I  Aaret  1836  landede  i  New  York  en  ung  dansk  Mand,  hvis  rette  Navn  i  Dan- 
mark vistnok  var  Gildsig,  men  som  herovre  lod  sig  kalde  Gilsey.  Han  var  født  i  Hobro 
i  Aaret  1811.  Til  at  begynde  med  iik  den  unge  Peter  fra  Hobro  Arbejde  herovre  ved 
en  Pianofabrik  i  New  York;  men  han  var  sparsommelig  og  hk  snart  lagt  saa  mange 
Penge  tilside,  at  han  kunde  begynde  Forretning  paa  egen  Haand.  Han  satte  sine  Penge 
i  Tobak  idet  han  kjøbte  en  Smaahandlers  Beholdning  og  begyndte  nu  en  lille  Tobaks- 
forretning '  on  the  Bowery",  ogsaa  kendt  under  Navnet  "det  tyske  Broadway",  der 
endnu  ved  sit  Navn  (Løvhytte)  minder  om  den  Tid,  da  den  hollandske  Guvernør,  der 
her  havde  sin  Bolig,  trak  sig  tilbage  fra  sine  Forretninger  for  at  leve  i  landlig  Stilhed 
fjernt  fra  Byens  Larm  i  ''The  Great  Bouwerie".''^'^^)  Peter  Gilsey  kom  imidlertid  her 
for  at  drive  Forretning,  og  han  havde  saadant  Held  med  sig  heri,  at  han  efter  nogen  Tids 
Forløb  kunde  flytte  til  Hjørnet  af  Broadway  og  Cortland  Street.  Her  gik  Forretningen 
endnu  mere  glimrende,  saa  Tobakshandleren  saa  sig  istand  til  at  sætte  en  Del  Penge  i 
Real  Estate,  paa  hvilket  han  tjente  saaledes,  at  han  blev  en  hovedrig  Mand.  —  Af  hans 
Ejendomme  i  Byen  New  York  kan  nævnes  de  tre  Hoteller:  St.  George  Hotel,  The  Gilsey 
House  og  Coleman  House,  Fifth  Avenue  Theatre  og  en  stor  Bygning  paa  Hjørnet  af 
Broadway  og  Cortland  Street.  —  Gilsey  døde  i  Aaret  1873. 


*)    Se  "Ugebladet"  for  17de  Oktober  1907. 

**)  Red.  Akm.:  Saavel  Peter  Gilsey  som  Pbter  Andreas  Mosbøll  nævnes  kortelig  tinder  dette 
Afsnit  som  bekendte  danske  Immigranter  i  det  her  behandlede  Tidsrum  1800— 40 ;  men  deres 
egenlige  Livsskildring  vil  findes  tinder  et  senere  Afsnit  om  den  ældre  Indvandring  til  New 
York,  fremstillet  ved  Pastor  E.  Andersen. 

***)    Se  Scribner:     XJ.  S.  History,  Yol.  II,   Pag.  342. 


DANSKE   I   AMERIKA   1800—1840  159 

PETER  ANDREAS  MOSBØLIf") 

er  Navnet  paa  en  Mand,  som  endnu  vil  mindes  med  Kærlighed  af  mange  Danske,  der 
har  opholdt  sig  i  den  store  By  New  York.  Han  var  født  ca.  1804  i  Moesbøl,  Skærbæk 
Sogn  i  Nordslesvig  og  tjente  som  ung  Karl  en  Tid  hos  Gaardejer  Niels  Bæk  i  Hjem- 
sted, Skærbæk  Sogn,  med  hvem  han  sluttede  et  Venskab,  der  varede  Livet  ud,  og  stod  i 
temmelig  stadig  Brevveksling  med.  Niels  Bæk  var  en  af  de  mange  trofaste  Bønder  i 
Nordslesvig,  og  mer  end  én  dansk  Karl  har  han  sendt  herfra  og  til  sin  Ven  i  New  York, 
for  at  de  kunde  undgaa  tysk  Militærtjeneste. 

P.  A.  Mosbøll  foer  senere  i  mange  Aar  til  Søs,  og  som  Sømand  kom  han  i  1836 
til  New  York,  hvor  han  siden  havde  fast  Bopæl  til  sin  Død;  dog  foretog  han  nogle 
Gange  en  Rejse  hjem  til  Fædrelandet.  I  mange  Aar  havde  han  paa  Cherry  Street  en 
"Sailors  clothing  store",  der  blev  et  søgt  Sted  for  mange  Danske,  især  Søfolk,  hvem  Mos- 
bøll hjalp  til  rette  paa  bedste  Maade.  Han  har  ogsaa  her  taget  imod  flere  bekendte  Dan- 
ske, hvis  Navne  senere  vil  fremkomme  i  dette  Værk.  Skønt  ikke  selv  nogen  rig  Mand, 
havde  han  mange  Venner,  hvis  Hjælp  han  ikke  søgte  forgæves,  naar  det  gjaldt  en  Lands- 
mand, som  trængte.  Hans  lille  Hjem  har  været  Skuepladsen  for  mangen  ædel  Daad,^ 
som  han,  der  øvede  den,  ikke  har  optegnet,  men  som  af  mange  mindes  med  Tak. 

En  af  de  unge  Mænd,  som  førnævnte  Niels  Bæk  i  Hjemsted,  Skærbæk  Sogn, 
sendte  til  Mosbøll  i  New  York,  Mr.  Marcus  Bæk  i  Blair,  Nebr.,  har  fortalt  mig,  at  da 
han  i  1866  kom  til  Mosbøll,  havde  denne  endnu  sin  Handel  paa  Cherry  Street.  Mos- 
bøll skaffede  sin  unge  Landsmand  (f.  1847)  Ophold  hos  Hans  Skov,  en  Præstesøn  fra 
Danmark,  som  dengang  havde  "Boardinghus"  paa  Battery  Place,  hvor  han  traf  sammen 
med  flere  Danske,  som  havde  været  Soldater  i  Borgerkrigen.  Siden  skaffede  Mosbøll 
ham  og  en  anden  Sønderjyde,  Andreas  Andersen,  som  var  i  Slægt  med  M.,  Arbejde  \ 
Syosset,  hvor  han  arbejdede  i  henved  ti  Maaneder.  Om  Søndagen  besøgte  han  Mosbøll 
i  New  York  og  maatte  da  gøre  denne  rede  for  sin  Fortjeneste  og  give  ham  sine  Penge 
til  Opbevaring.  Den  unge  Nykommer  følte  sig  ofte  noget  ene  i  de  store  og  fremmede 
Forhold,  og  for  at  oplive  ham  tog  da  Mosbøll  undertiden  sin  Violin  ned  af  Væggen  og 
spillede  lidt  for  ham.      Han  var,  siger  Bæk,  en  udmærket  Violinspiller. 

Saavidt  jeg  véd  har  Mosbøll  havt  nogen  Forbindelse  med  Brødrekirken,  men 
herom  kan  jeg  ikke  give  nærmere  Oplysninger. 

P.  A.  Mosbøll  døde  i  Brooklyn,  N.  Y.,  i  Februar  1881.  Han  Hustru,  med  hvem 
han  levede  et  langt,  men  barnløst  Ægteskab,  overlevede  ham  til  1899. 

KAPTAJN  CHRISTOPHER  JOHNSON 

Den7ie  vor  Landsrnatid.  var  e?i  af  de  første  Settlere  i  det  senere  saa  beromte  Chi- 
cago, som  da  han  kom  dér  i  1838,  ikke  engang  var  en  Skygge  af,  hvad  det  senere  er 
vokset  op  til  —  en  af  Verdens  Kæmpebyer.  I  den  engelske  Beretning  om  Christopher 
Johnsons  Levnet,  som  her  er  fulgt,  siges,  at  han  var  født  i  Nærheden  af  København  den 
3die  Oktober  1819.  Hans  Forældre  var  født  paa  samme  Egn.  Faderen  mistede  Livet 
ved  et  Ulykkestilfælde,  da  Christopher  kun  var  ét  Aar  gammel,  og  den  lille  Fyr  blev  saa 
sat  i  Pleje  hos  en  Bonde  paa  Øen  Als.  Jeg  slutter  heraf,  at  Chr.  Johnson  er  født  paa 
Als,  som  ganske  vist,  maalt  med  amerikanske  Øjne,  nok  kan  siges  at  være  i  Nærheden 
af  København,  selv  om  den  efter  dansk  Tankegang  ikke  just  ligger  lige  udenfor  denne 
By.  —  Fra  Barndommen  af  havde  Drengen  en  uimodstaaelig  Lyst  til  Søen,  en  Lyst  som 


')    Om  P.  A    Mosbøll  jfr.  iøvrigt  nærmere  efterfølgende  Afsnit  red  P.  Andersen. 


160  DANSKE  I   AMERIKA 


har  drevet  saa  mange  af  hans  Landsmænd  til  Verdens  fjerneste  Lande.  Som  fjortenaars 
Dreng,  ahsaa  efter  sin  Konfirmation,  tog  han  i  Sønderborg  Hyre  paa  et  Sejlskib,  med 
hvilket  han  i  Løbet  af  2 — 3  Aar  sejlede  næsten  Jordkloden  rundt.  —  1  Vinteren  183J 
kom  han  til  New  Orleans,  og  da  han  havde  hørt  om  de  store  Fordele,  som  i  Amerika 
tilbød  sig  for  en  stræbsom  og  arbejdsom  ung  Mand,  uanset  om  han  tilhørte  denne  eller 
hin  Nation,  ønskede  han  nu  at  finde  ud,  om  det  \irkelig  forholdt  sig  saaledes,  hvorfor 
han  forlod  sit  Skib  og  tog  Vejen  til  det  indre  af  Landet.  Langt  om  længe  kom  han  til 
St.  Louis,  derfra  til  Peoria,  III.,  hvorfra  han  paa  en  hyret  Vogn  naaede  Chicago. 

Chicago  var  dengang  en  skiden  lille  Landsby  ved  Chicagoflodens  Munding.  Her 
fandt  Johnson  Arbejde  i  nogen  Tid  hos  et  Landmaalerselskab,  men  det  varede  dog  ikke 
længe  før  han  tog  Hyre  som  Matros  paa  et  Skib,  der  sejlede  paa  de  store  Soer.  En 
Sømands  Liv  er  uroligt,  «nten  han  saa  sejler  paa  fersk  eller  salt  Vand,  og  Johnsons  Liv 
som  Matros  paa  de  store  Søer  dannede  ingen  Undtagelse  herfra.  Da  han  saaledes  sej- 
lede med  Skibet  "Maria  Hilliard",  led  han  Skibbrud,  og  lignende  Uheld  indtraf  flere 
Gange.  Men  i  det  store  og  hele  havde  han  Lykken  med  sig,  og  da  han  i  nogle  .Aar 
havde  gjort  Tjeneste  som  almindelig  Matros,  saa  han  sig  istand  til  at  købe  en  mindre 
Skonnert,  "Helena",  hvis  Kaptajn  han  nu  blev.  Men  ogsaa  som  Skibsfører  havde 
han  sine  Uheld.  Da  han  saaledes  i  1849  kom  med  en  Ladning  Mursten  fra  Little 
Fort  i  Nærheden  af  Kenosha,  Wis.,  og  skulde  til  Chicago,  sprang  "Helena"  læk  paa 
Rejsen,  men  ved  forenede  Kræfter  af  Kaptajn  og  Mandskab  lykkedes  det  dog  at  holde 
hende  flydende,  til  de  kom  ind  i  Chicagofloden  —  saa  gik  baade  Skib  og  Ladning  til 
Bunds  i  Nærheden  af  nuværende  Rush  Street  Broen!  Johnson  fik  Skibet  hævet  igen 
og  sejlede  med  det  endnu  i  nogle  Aar;  men  i  Aaret  1853  besluttede  han  at  opgive  Sø- 
mandslivet, hvorfor  han  solgte  sit  Skib. 

Som  Sømand  paa  de  store  Søer  havde  Johnson  faaet  temmelig  god  Indsigt  i 
Tømmerforretningen,  og  den  gik  han  nu  ind  i  og  forblev  i  den,  indtil  den  store  Brand  i 
1871,  i  hvilken  han  som  saa  mangfoldige  andre  mistede  næsten  alt  hvad  han  havde  lagt 
til  Side  ved  sin  Handel.  Men  en  Lykke  i  Ulykken  var  det,  at  hans  Hjem,  som  den- 
gang var  paa  Chicago  Vestside,  blev  sparet.  Desuden  ejede  han  en  Farm  i  Lamont, 
hvor  han  flyttede  sin  Familie  til  for  en  Tid.  Et  smukt  nyt  Hus,  som  han  havde  opfort 
paa  sin  Farm,  nedbrændte  et  Par  Aar  efter  den  store  Brand,  men  han  lod  et  nyt  opføre. 
—  De  næste  tolv  Aar  efter  Branden  levede  hans  Familie  paa  Farmen  i  Lamont.  John- 
son beholdt  hvad  Ejendom  han  havde  havt  i  Chicago  før  Branden  og  føjede  nyt  til,  og  i 
1883  flyttede  han  med  sin  Familie  tilbage  til  Chicago,  hvor  der  var  større  Virkeplads  for 
ham  selv  og  bedre  Fremtidsudsigter  for  hans  Born.  Hans  Ejendomme  voksede,  saa  han 
havde  fuldt  op  at  gøre  med  at  bestyre  dem,  hvorfor  han  heller  ikke  begyndte  nogen  ny 
Forretning.  Johnson  levede  dengang  bestandig  paa  Nordsiden,  hvor  han  var  almindelig 
kendt  og  afholdt.  —  Han  byggede  sit  første  Hjem  paa  Hjørnet  af  Ohio  og  Market 
Streets  —  en  Plads,  som  han  ansaa  for  den  smukkeste  i  hele  Byen;  derimod  syntes  han 
aldrig  om  Sydsiden,  der  var  ham  for  lav  og  mudret.  En  Tid  tænkte  han  paa  at  købe 
den  Grund,  paa  hvilken  "The  Briggs  House"  nu  staar,  men  efter  lang  Betænkning  op- 
gav han  det,  vis  paa  at  Grunden  var  for  lav.  Den  gamle  Sømand  vilde  have  fast  Bund 
under  Fødderne,  naar  han  endelig  var  kommen  i  Land! 

Den  9de  December  1849  blev  Kaptajn  Johnson  i  Naperville,  Du  Page  Count\', 
111.,  gift  med  en  dansk  Dame,  Miss  Emily  Raymrmd.  Hun,  der  var  en  Datter  af  John 
Raymond  og  Hustru  Louise,  var  født  i  København  den  1ste  September  1833.  Da  hun 
var  10  Aar  gammel,  kom  hun  med  sin  Fader,  der  var  Skibstømrer,  til  Amerika,  altsaa  i 
1843.      Han  arbejdede  ved  sit  Haandværk  her  i  Landet  og  fandt  sin  Død  ved  et  Ulyk- 


DANSKE   I   AMERIKA    1800—1840 


161 


^;?r 


kestilfælde  den  Ilte  August  1853,  da  han  blev  klemt  ihjel  mellem  to  Skibe.  Han  var 
dengang  en  Mand  paa  45  Aar.  —  Hans  20-aarige  Datter,  som  blev  gift  med  Christopher 
Johnson,  blev  i  dette  Ægteskab  Moder  til  tretten  Børn,  af  hvilke  syv  levede  ved  deres 
Faders  Død  den  28de  September  1895. 

I  Politik  var  Kaptajn  Johnson  en  varm  Ven  af  det  republikanske  Parti,  for  hvis 
Kandidater  han  altid  kastede  sin  Stemme.  Men  da  han  ikke  var  af  den  Slags  Naturer, 
der  søger  at  trænge  sig  frem  i  Forgrunden,  kom  han  aldrig  til  at  indtage  nogen  særlig 
fremtrædende  Stilling  i  saa  Henseende. 

I  Borgerkrigens  første  Aar  var  Johnson  Kollektør  paa  Nordsiden,  men  med  sit 
beskedne,  stilfærdige  Væsen  følte  han  sig  ikke  hjemme  som  Embedsmand.  —  I  religiøs 
Henseende  bekendte  han  sig  til  den  lutherske  Kirkes  Lære.  Siden  Ilte  Juni  1859  var 
han  Medlem  af  Frimurerlogen.*)  - —  Fra  anden  Kilde  véd' jeg,  at  Kapt.  Johnson  var  en 
ægte  dansk  Mand,  jævn  og  ligefrem.  Han 
var  i  mange  Aar  "Lumber  Inspector"  i  Chi- 
cago og  var  meget  velhavende.**) 

Hans  efterlevende  Børn  var  Døtrene 
Maria  Louise,  gift  med  A.  Nelson  i  Chicago, 
Lena  Amalia,  gift  med  John  S.  Lee  i  Le- 
mont,  og  Evelyn,  gift  med  D.  T.  Eiston  i 
Chicago,  samt  Sønnerne  Henry  W,  Johnson  i 
Socorro,  New  Mexico,  Benjamin  Franklin 
Johnson  i  Pomeroy,  Wash.,  og  Charles  C. 
Johnson  samt  George  W.  Johnson  i  Chicago. 

Og  hermed  ender  de  sparsornme  Ef- 
terretninger om  denne  gamle  Alsinger,  der  alt- 
saa  ligesom  sin  Landsmand  George  Petersen 
har  taget  mangen  en  Tørn  med  den  lunefulde 
Lake  Michigan. 


KAPTAJN    CHRISTOPHER  JOHNSON 
1819—1895 


Peter  F.  A/Ien,^^'^'^)  der  ved  sin  Død  i 
1908  benævnedes  —  og  vistnok  med  rette  — 
Chicagos  ældste  Dansker,  var  født  i  Aaret 
1820  i  København,  hvor  Faderen  var  For- 
pagter af  Store  Vibenshus.  Da  han  var  14  Aar 
gammel  gik  han  til  Søs  med  et  af  de  store  Handelsskibe,  der  dengang  gik  paa  Helaars- 
togter  til  Vestindien  for  at  ombytte  danske  Varer  med  oversøiske  Produkter. 

Senere  gik  han  i  amerikansk  Kystfart  og  siges  saa  at  være  kommen  til  Chicago 
samme  Aar  denne  inkorporeredes  som  By  (1837).  I  hvert  Fald  finder  vi  ham  i  Begyn- 
delsen af  40'erne  med  Skibe  paa  de  store  Søer,  hvor  han  hurtigt  steg  til  Styrmand.  Han 
gjorde  sig  i  disse  Tider  særlig  bemærket  ved  engang  i  en  forrygende  Storm  at  løbe  med 
en  Skonnert  ned  gennem  det  dengang  saa  yderst  vanskelige  og  farlige  Farvand,  der  nu  er 
''Zoo"-Kanalen  ved  Sault  Ste.  Marie —  en  Bedrift  der  gjorde,  at  han  hurtig  avancerede 
til  Kaptajn.  Han  viste  sig  saaledes  som  en  dygtig  Sømand  og  paastaaes  at  have  været 
den  dengang  i  Alder  yngste  Kaptajn  paa  Lake  Michigan,  hvorfor  han  kaldtes  "the  boy 
Captain". —  Senere  kom  Allen  i  Dampskibsfart  paa  Mississippifloden,  var  den  første  der 


*)   Jfr.  "Album  of  Genealogy  and  Biography,  Cook  County,  111  ",  Chicaffo  1899,  Pag.  93—94. 
**)    Oplysning  af  Geo.  Olsen,  Chicago. 
***)   Oplysningerne  om  P.  F.  Allen  skyldes  Prof.  Th.   Ellbkrg,  Chicago. 

Danske  i  Amerika — I — 1.  11 


162  DANSKE   I   AMERIKA 


førte  et  Skib  saa  langt  op  som  til  Minneapolis,  Minn.,  og  fik  i  Præmie  herfor  Byggelod- 
der  i  denne  By. 

I  1847  blev  han  gift  første  Gang  og  bosatte  sig  i  Chicago,  men  vedblev  dog 
endnu  selv  i  nogen  Tid  at  føre  Skib,  ligesom  han  var  Medejer  af  flere  saadanne.  Da 
han  senere  hørte  op  med  at  sejle,  blev  han  Agent  for  nogle  Sømfabrikker  i  New  York, 
hvorved  han  tjente  godt;  men  efter  Branden  i  1871  oprettede  Fabrikkerne  selv  Filialer  i 
Chicago,  hvorved  Allens  Forretning  gik  i  Stykker.  Han  forsøgte  sig  saa  som  Spekulant 
i  Byggegrunde,  ejede  saaledes  en  Overgang  det  Hus  paa  Siate  Street,  hvor  Konsul 
Dreier  i  sin  Tid  havde  Apotek,  og  hvor  nu  en  mægtig  "skyscraper"  knejser —  men  den 
Virksomhed  passede  han  ikke  for,  han  hørte  hjemme  paa  Søen,  ikke  paa  Landjorden,  og 
det  gik  mer  og  mer  tilbage  for  ham.  I  1903  kom  Peter  F.  Allen  saa  ind  paa  det  dan- 
ske Alderdomshjem  i  Norwood  Park,  111,,  hvor  kærlige  Hænder  beredte  ham  en  hygge- 
lig Livsaften.  Han  var  gift  anden  Gang,  men  hans  Hustru  boede  paa  et  amerikansk 
Alderdomshjem;  i  1904  fejrede  de  deres  Guldbryllup. 

Peter  F.  Allen  døde  i  Juni  1908  og  ligger  begravet  paa  Union  Ridge  Kirkegaard 
i  Chicago.  Han  faar  det  Eftermæle,  at  han  var  en  brav  og  hæderlig  Mand  helt  igen- 
nem og  havde  mange  Interesser.  Især  i  sine  yngre  Dage  tog  han  ivrig  Del  i  Forhol- 
dene i  Chicagos  danske  Koloni. 


Blandt  de  første  Settlere,  som  tog  Land  i  det  nuværende  Neenah,  Wis.,  i  1843, 
nævnes  '' Mr.  Johnson,  a  Dane'\  Hans  ''claim"  udgjorde  en  Del  af  det  Land,  hvor- 
paa  Neenah  er  bygget.  Johnson  var  Postforer  mellem  Fond  du  Lac,  som  dengang  an- 
saaes  for  Civilisationens  Nordpol  i  Wisconsin,  og  Wrightstovvn,  mellem  Neenah  og 
Green  Bay.  Hvor  længe  Johnson  dengang  havde  været  i  Wisconsin  er  mig  ikke  be- 
kendt. Derimod  véd  jeg,  at  ha7i  vai'  de?t  anden  hvide  Mand,  der  døde  i  Neenah. 
Stephen  Hartwell  var  den  første.  De  døde  begge  i  September  Maaned  1846  af  Feber, 
vistnok  paa  Grund  af  Mangel  paa  tilbørlig  Pleje.  Hartwell  og  Johnson  ligger  begge 
begravet  paa  den  Ejendom,  der  nu  kendes  under  Navnet  ''The  Neff  Farm"  i  Neenah. 
Mr.  Doty  og  G.  P.  Vinmg  besørgede  Begravelsesceremonierne;  Doty  holdt  Talen  over 
dem,  hvori  han  paa  veltalende  Vis  omtalte  de  to  Mænd,  der  havde  sat  deres  Liv  til 
under  Forsøget  paa  at  skabe  sig  et  Hjem  i  Urskoven.  James  Duane  Doty  (f.  1799), 
som  holdt  Ligtalen  over  Mr.  Johnson,  var  Guvernør  i  Wisconsin  1841 — 44.  Han  blev 
i  1864  Guvernør  i  Utah  og  døde  i  Salt  Lake  City  i  1865.  Johnsons  "claim"  ejedes  siden 
af  en  Mr.  Brein."^) 

Da  det  Selskab  af  norske  Immigranter,  som  er  kendt  under  Navnet  "Luraas  Sel- 
skabet", kom  til  Amerika  i  1839,  havde  de  en  Dansker,  Jensen,  til  Tolk  for  sig.  Denne 
Mand  druknede  i  Milwaukee,  Selskabets  Bestemmelsessted  i  Amerika,  idet  Vinden  kæn- 
trede den  lille  Baad,  hvori  han  roede.^*)  Hvor  denne  Jensen  er  stødt  til  nævnte  Selskab, 
kan  jeg  ikke  oplyse.     Jeg  antager,   at  han  blev  hyret  af  dem  i  Boston,  hvor  de  landede. 

Idet  jeg  slutter  disse  faa  Meddelelser  om  danske  Sømænd  i  Amerika,  kan  jeg, 
næst  efter  at  beklage  at  jeg  ikke  kan  meddele  flere,  ikke  undlade  at  gore  opmærksom 
paa,  at  de,  hver  paa  sin  Maade  og  hver  paa  sit  Sted,  har  gjort  det  lille  Land  Ære  som 
var  deres  Fædreland. 


*)    Se  HiSTORY  OF  Neenah,  by  G.  A.  Cunningham  (187S),  Page  32  og  56—57. 
O    Se  R.  B.  Anderson:    Norv^egian  Emigration,  Pag.  313. 


DANSKE   I   AMERIKA   1800—1840  163 

2.    Danske  Kunstnere,  Haandværkere,  handlende  og  lærde 
i  Amerika  fur  1840. 

Vi  skal  nu  her  gøre  Bekendtskab  med  nogle  andre  af  vore  Landsmænd,  der  lige- 
ledes kom  til  Amerika  i  den  første  Del  af  det  svundne  Aarhundrede,  men  ikke  som  de 
alt  nævnte  kom  hertil  som  Sømænd  og  ikke  her  i  Landet  har  havt  deres  Virksomhed 
som  saadanne.  Desværre  er  det  kun  faa  af  vore  Landsmænd  under  denne  Rubrik,  som 
det  er  lykkedes  mig  at  finde  Efterretninger  om. 

Olaus  Peder  Gram  var  født  i  København  den  9de  Marts  1779  og  var  Søn  af  en 
Guldsmed.  Som  ung  lærte  han  Billedskæreriet,  men  da  han  ikke  kunde  fortjene  sit  Ud- 
komme derved,  gik  han  til  Søs,  gjorde  Tjeneste  paa  Skibe,  som  foer  paa  Kina,  og  drev 
det  til  at  blive  Styrmand.  Men  Lysten  til  Billedskæreriet  fulgte  ham  bestandig,  og  han 
opgav  derfor  Sømandslivet  og  søgte  udenlands  for  at  finde  Arbejde  ved  det,  hans  Hu 
stod  til.  Han  opholdt  sig  saaledes  en  Tid  i  Wien  og  kom  siden  til  London,  hvor  han 
fik  Arbejde.  Derfra  drog  han  i  1807  til  Paris  og  derfra  til  Italien,  hvor  han  opholdt  sig 
i  Milano  og  arbejdede  til  1811.  Sidstnævnte  Aar  drog  han  atter  til  Paris  og  kom  derfra 
i  1813  tilbage  til  Danmark.  Her  betraadte  han  den  vanskelige  Forfatterbane,  hvilket 
gav  Anledning  til,  at  han  siden  kom  til  Amerika. 

I  1813  udgav  han  nemlig  i  København  et  Skrift:  "Noget  om  Moden,  Kunsten, 
Architekturen,  især  med  Hensyn  til  Christiansborg  Slot".  Dette  Skrift  ses  at  have  op- 
levet to  Oplag  i  samme  Aar.  Men  paa  en  eller  anden  Maade,  som  er  mig  ukendt,  maa 
den  gode  Gram  heri  have  udtalt  andre  Meninger  om  ''Moden,  Kunsten  og  Architektu- 
ren" end  den  dengang  almægtige  Overbygningsinspektør  C.  F.Hansen  syntes  om  —  nok 
er  det:  Gram  udgav  et  nyt  lille  Skrift  med  Titel:  "Min  Hjemkomst  eller  Tildragelsen 
med  Etatsraad  og  Overbygningsinspecteur  Hansen"  (København  1813),  for  hvilket 
nævnte  Hansen  anlagde  Sag  mod  Forfatteren;  og  ved  Højesteretsdom  af  28de  April 
1814  blev  Gram  dømt  til  at  bøde  500  Rigsdaler  i  Sølv  til  Københavns  Fattigvæsen. 

Saa  rejste  Gram  til  Amerika;  om  det  var  før  eller  efter  han  betalte  nævnte  Mulkt, 
kan  jeg  ikke  sige,  og  hvor  han  blev  af  i  Amerika  er  mig  heller  ikke  bekendt.^0  Mulig  er 
den  Hans  Benjamin  Gram,  Gom  siden  udførlig  skal  omtales,  i  Slægt  med  ham,  maaske 
hans  Brodersøn. 

Poul  August  Plum,  født  i  København  den  13de  Maj  1815  og  Søn  af  Lysestøber, 
Kaptajn  Hans  Jakob  Plum,  gik  paa  Kunstakademiet  i  København  og  begyndte  allerede 
i  1834  at  udstille  sine  Malerier.  Et  Par  af  hans  Ungdomsarbejder,  nemlig  "Et  Heste- 
marked"  (1839)  og  "Afsked  fra  Mesteren"  (1844)  blev  købt  til  den  kongelige  Maleri- 
samling. I  Tiden  mellem  disse  to  Arbejder,  altsaa  mellem  1839  og  1844,  siges  Plum 
at  have  opholdt  sig  i  Amerika.  Men  ifølge  Kong  Christian  VHI's  Ønske  kom  han 
med  Gaiathea"  paa  dens  Jordomsejling  (1845 — 47).  Hans  Kunst  siges  efter  den  Tid 
at  have  faaet  et  noget  for  fremmed  Snit,  til  at  han  ret  kunde  finde  Anklang  i  de  her- 
skende Kredse  i  Danmark.  Han  døde  i  Fredensborg  i  1876.**)  —  I  denne  Forbindelse 
kan  bringes  den  Oplysning,  at  en  gammel  Landsmand,  der  ogsaa  var  med  paa  "Gaia- 
thea" paa  dennes  Verdensomsejling,  som  Matros,  lever  endnu  (1908)  i  Elk  Horn,  la. 
Denne  gamle,  hvis  Navn  er  Søren  Tovel,  er  tillige  Veteran  fraTreaarskrigen  og  henimod 
de  90  Aar  gammel.     For  nogle  Aar^siden  kunde  han  endnu  med  Liv  og  Lyst  fortælle 

*)    Se  Erslew:  Forfatterleksikon,  1ste  Bind  Side  504—05. 
**)    Se  Dansk  biografisk  leksikon,  13de  Bind,  Side  184—85. 


164  DANSKE   I    AMERIKA 


om  denne  mærkelige  Fart  omkring  Jorden,  om  sine  Officerer  og  andre  Skibskammerater. 
Som  bekendt  blev  "Gaiathea"  ført  af  Steen  Andersen  Bille,  der  siden  har  udgivet  en  1^- 
skrivelse  af  Rejsen.  "Han  var  en  haard  Hund,"  siger  den  gamle  Søren  Tovel,  og  un- 
dertiden var  han  nok  ved  at  være  for  haard.  —  Dog,  nok  herom,  da  vi  jo  skal  blive 
paa  den  Side  af  Jorden,  hvor  Amerika  ligger!    • 

Carl  Aiicb-eas  Rames^v2J  født  i  København  den  18de  April  1809  og  Søn  af  en 
Blikkenslager,  Ferdinand  Rames,  der  tillige  var  Major  i  Borgervæbningen.  Den  ældre 
Rames  vilde  absolut,  at  Sønnen  skulde  lære  hans  Haandværk,  hvilket  denne  kun  havde 
liden  Lyst  til.  Det  var  ogsaa  Meningen,  at  den  unge  Rames  skulde  nojes  med  den 
Skolegang  han  kunde  faa  paa  Værkstedet;  men  da  Drengen  var  11  Aar  gammel  forlangte 
han  at  komme  i  Skole.  Da  han  havde  gjort  sit  Svendestykke  som  Blikkenslager  rejste 
han  udenlands  og  det  saa  langt,  at  han  blandt  andre  Steder  opholdt  sig  flere  Aar  i 
Mexico.  Da  han  kom  hjem  derfra  medbragte  han  tre  Sømmaskiner,  og  i  1839  fik  han 
fem  Aars  Eneret  til  at  forfærdige  Søm  paa  dem.  I  1840  gik  Rames  i  Kompagni  med 
det  store  mekaniske  Snille,  Bøssemager  Joh.  Fr.  Hansen  (død  1873),  og  nu  kom  der 
Fart  i  Sømfabrikationen.  For  at  skaffe  godt  Jern  anlagde  man  et  Jernvalseværk  i  Karls- 
krona i  Sverrig  og  forsøgte  at  anlægge  Filialer  i  Nordtyskland,  uden  at  man  dog  havde 
Held  dermed.  Rames  var  stærkt  inde  for  at  faa  en  nordisk  Industriudstilling  afholdt  i 
København,  hvorfor  han  i  1865  blev  valgt  til  Formand  for  Industriforeningen,  men  han 
maatte  i  1868  trække  sig  tilbage  fra  denne  Post  paa  Cjrund  af  daarligt  Helbred.  Inden 
den  nordiske  Industriudstilling,  som  han  havde  arbejdet  saa  stærkt  for,  kom  i  Stand  i 
1872,  havde  Rames  i  nogle  Aar  hvilet  i  sin  Grav.  Han  døde  i  København  den  17de 
November  1869.''0 

LAURITZ    BRANDT. 

En  anden  Landsmand,  som  ogsaa  fra  sin  Ungdom  var  oplært  i  at  bruge  Hamme- 
ren, og  som  ikke  blot  besøgte  Amerika  men  var  bosat  her  i  Landet  i  mange  Aar,  var 
Lauritz,  Brandt,  som  var  født  i  Svendborg  den  6te  September  1807  men  siden  flyttede 
med  sme  Forældre  til  Faaborg,  hvor  Faderen  var  Klejnsmed.  Denne  oplærte  Sønnen  i 
sit  Haandværk.  Da  den  unge  Brandt  var  bleven  Svend,  rejste  han  i  1827  til  Køben- 
havn, som  han  efter  to  Aar  Forløb  forlod  for  med  Randselen  paa  Ryggen  som  farende 
Svend  at  se  sig  viden  om  i  Verden.  Først  drog  han  tilSt.  Petersborg  i  Rusland,  hvor 
han  blev  et  Par  Aar,  og  siden  til  Østerrig  og  Tyskland,  i  hvis  betydeligste  Byer  han 
arbejdede  ved  sit  Haandværk,  saaledes  i  Prag,  Wien,  Munchen,  Kolln,  Berlin  m.  fl. 
Han  opgav  dog  efterhaanden  Smedeprofessionen  for  at  give  sig  af  med  Udførelsen  af  alle 
Slags  mekaniske  Arbejder,  endog  matematiske  Instrumenter. 

Som  vidt  berejst  og  faglært  Mand  kom  Brandt  i  1840  til  Amerika,  hvor  han  iik  Ar- 
bejde hos  det  bekendte  Firma  for  Skriftstøbning  David  Bruce  Jun.  ^  Co.  Her  kommer 
der  saa  Strid  mellem  danske  og  amerikanske  Kilder.  I  Amerika  paastaar  man,  at  George 
Bruce,  født  i  Skotland  (Edinburgh)  den  5te  Juli  1781  —  og  død  i  New  York  de.n  6te 
Juli  1866  —  sammen  med  sin  Brodersøn,  David  Bruce  Jun.,  har  opfundet  den  eneste 
type-casting  machine",  som  har  staaet  Tidens  Prøve  og  frembragt  mange  nye,  smukke 
Slags  Typer.**)  Derimod  siger  den  danske  Kilde,  at  Brandt  ikke  havde  arbejdet  ret 
længe  hos  nævnte  Firma,  før  han  fremstillede  en  praktisk  Skriftstøbemaskine.***)     Om 


*)    c.  Nyrop  i  Dansk  biogr.  Leksikon,  13de  Bind,  Side  377. 
**)    Se  Hall:   Americas  SuccessfuU  Men  of  Affairs,  Vol.  I,  Pag.  119. 
***)   Se  Dansk  biogr.  Leksikon,  3die  Bind,  Side  9 — 10. 


DANSKE   I   AMERIKA    1800—1840  165 

det  saa  er  Brandt  der  har  opfundet  Maskinen,  og  Brucerne  som  har  faaet  Æren  for  det 
her  i  Amerika,  eller  det  er  Brucerne,  hvis  Opfindelse  Brandt  har  tilegnet  sig,  véd  jeg 
ikke.  Men  vist  er  det,  at  Brandt  efter  nogle  Aars  Forlob  drog  til  Europa  med  Opfin- 
delsen, hvor  Maskinen  hurtig  slog  igennem,  men  ikke  altid  under  Brandts  Navn.  I  1846 
fik  Brandt  fem  Aars  Eneret  paa  Maskinen  i  Danmark.  —  Han  rnaa  dog  have  syntes  godt 
om  Amerika,  thi  i  1848  vendte  han  tilbage  til  New  York,  hvor  han  nedsatte  sig  som 
Mekaniker.  Og  i  denne  Stilling  blev  han  til  1859,  da  han  overlod  sit  Værksted  i  New 
York  til  en  dansk  Mand,  der  havde  været  i  Huset  hos  hans  Forældre  i  Faaborg.  Denne 
hans  Afløser  hed  N.  Erlandsen.  Brandt  blev  alligevel  boende  i  New  York,  med  Und- 
tagelse af  et  Par  Rejser  til  Europa,  til  1881.  I  sidstnævnte  Aar  tog  han  Bolig  i  Køben- 
havn, hvor  han  døde  den  28de  Juni  1890,  altsaa  næsten  83  Aar  gammel.^) 

Skulde  det  være  Tilfældet  at  Skriftstøbemaskinen  i  Virkeligheden  er  Brandts  Op- 
findelse, medens  Brucerne  har  tilegnet  sig  den,  hvad  jeg  ikke  kan  dømme  om,  saa  er  det 
ikke  den  eneste  danske  Opfindelse,  som  en  Amerikaner  har  tilegnet  sig  og  taget  Æren  — 
og  Fordelen  —  af.     Det  samme  skal  saaledes  være  Tilfældet  med  Revolveren. 

L.  Brandt  blev  i  1839  i  Misbachi  Bayern  gift  med  Anna  Kerrn  (f.  1806),  der 
under  et  Besøg  i  København  med  sin  Mand  i  1869  blev  syg  og  indlagdes  paa  Diakonisse- 
stiftelsen, hvor  hun  døde  den  25de  Februar  1870.') 

En  Mand,  der  har  prøvet  mange  Ting  og  været  paa  mange  forskellige  Steder, 
deriblandt  ogsaa  i  Amerika,  er  Friedrich  Groening,  der  var  født  i  Tyskland,  men  blev 
Grosserer  i  København,  dernæst  Fabriklærer  paa  det  kongelige  Opfostringshus,  var  saa 
paa  Rejser  i  Tyskland  og  England  og  kom  atter  til  København,  hvor  han  anlagde  en 
Straahattefabrik  og  et  Lysestøberi.  I  1810  blev  han  Dannebrogsmand  og  senere  Ejer 
af  det  forrige  kongelige  Brændevinsbrænderi  i  København  samt  Destillatør.  Dernæst 
nedsatte  han  sig  som  Destillator  i  New  York,  men  døde  i  Februar  1842  i  København. 
Groening  var  gift  med  Gertrud  Wiens,  der  døde  i  1822.  Han  optraadte  som  For- 
fatter baade  paa  dansk  og  tysk.  En  Søn  af  ham,  Carl  Fr.  Groening,  studerede  Medicin, 
men  døde  som  ung  Mand  i  København  i  1822.') 

GEORG  JOHAN  BERNHARD  CARSTENSEN. 

"Carstensen"  er  den  frisiske  og  nedertyske  Form  af  Navnet  "Christensen".  1 
Sønderjylland  og  det  sydlige  Nørrejylland  udtales  "Carsten"  af  Almuen  "Kæst'en". 
Man  kan  derfor  være  vis  paa,  at  hvor  man  rnøder  Navnet  Carstensen  har  man  med  op- 
rindelig frisiske  Slægter  at  gøre.  Fra  ældgammel  Tid,  efter  amerikansk  Regning,  findes 
Folk  af  Navnet  Carstensen  i  det  nuværende  New  York,  dengang  Ny-Nederland.  Der 
nævnes  saaledes  en  Claes  Carstensen,  som  i  Aaret  1646  indtraadte  i  Ægteskab  i  Ny- 
Amsterdam  og  som  siges  at  være  kommen  fra  Norge,  hvorfor  han  blev  kaldet  "the 
Noorman".0  Enten  Claes  Carstensen  kom  fra  Norge  eller  Island  til  Ny-Amsterdam 
gør  intet  til  Sagen:  hans  Navn  beviser,  at  han  hørte  til  en  oprindelig  frisisk  eller  sønder- 
jydsk  Slægt.  Selv  om  Navnet  Carstensen  findes  i  Norge  kan  det  imidlertid  paavises,  at 
de,  som  bærer  det,  oprindelig  er  indvandret  fra  Sønderjylland.  En  Datter  af  Guvernør 
Johan  Lorentz  paa  St.  Thomas  i  dansk  Vestindien  var  gift  med  en  Jørgen  Carstensen, 
som  efter  Lorentz'  Død  den  10de  Juni  1702  ved  Testament  fik  en  Trediedel  af  Arven 
efter  Svigerfaderen  tillagt;  men  to  Brødre  af  Jørgen  C,  Jakob  og  Henrik  Carstensen, 
begge  velstaaende  Købmænd  i  Trondhjem  i  Norge,  nedlagde —  af  hvilken  Grund  vides 

1)    Biografisk  Leksikon,  19de  Bind,  Side  433.-2)  Do.,  3die  Bind,  Side  10.  —  3)  Erslbw:   For 
fatterleksikon,  I,  Side  505 — 06.  —  4)   R,  B    Anderson:    Norwegian  Emigration,   Pag.  23. 


166  DANSKE    I    AMERIKA 


iøvrigt  ikke  —  Indsigelse  imod  denne  Ordning,  idet  ogsaa  de  mente  sig  berettiget  til  en 
Del  af  Arven,  og  det  lykkedes  dem  da  ogsaa  at  faa  tilsammen  1,000  Rigsdaler  af  Johan 
Lorentz'  Bo.  Hvad  der  særlig  interesserer  os  ved  dette  er  dog,  at  saavel  Jørgen  Car- 
stensen som  hans  Brødre  var  fra  Flensborg.  Angaaende  denne  Sag,  som  ikke  her  kan 
forfølges  videre,  henvises  iøvrigt  til  Personalhistorisk  Tidsskrift,  2den  Række,  3die  Bind, 
Side  129  flg.  og  4de  Bind  Side  101  flg.,  hvor  det  vises,  at  de  norske  Carstensen'er  stam- 
mer fra  Adelby  Sogn  ved  Flensborg.  Nævnte  Jørgen  Carstensen  er  Stamfader  til  den 
danske  Adelsslægt  Castenskjold. 

Den  Slægt  Carstensen,  hvortil  den  i  Overskriften  nævnte  Mand  hører,  stammer 
fra  Øen  Pelvvorm.  Hieronymus  Carstensen  (død  1774)  rik  den  30te  December  1746 
Privilegium  paa  at  være  Apoteker  i  Ribe.  Hieronymus  C.  var  forst  gift  med  en  Dat- 
ter af  Provst  Klemens  Fog  i  Hvidding,  og  ved  hende  Fader  til  følgende  Børn:  1)  Otto 
Riise  Carstensen  (født  1756),  der  var  Hofpræst  paa  Augustenborg.  2)  Berent  Hierony- 
mus Carstensen  (født  1754,  død  1813),  der  blev  Student  og  Degn  i  Igen  paa  Als.  En 
Søn  af  denne  sidste,  Nikolaj  Anker  Carstensen  (f.  1794,  død  1867)  blev  Indsidder  i 
Igen.  En  anden  Søn  af  Degnen  i  Igen,  Peter  Otto  Benjamin  Carstensen  (født  1796, 
død  1835),  blev  Konsul  i  Algier  og  var  gift  med  en  Datter  af  Beyen  af  Oran,  men  døde 
uden  at  efterlade  sig  Born.  En  tredie  Son  af  Degnen  i  Igen  var  Johan  Arnold  Hierony- 
mus Carsteiisen,  født  i  Guderup  paa  Als  derf  6te  August  1783  og  død  i  København  den 
14de  Marts  1853.  Denne  sidste,  der  var  Konferens-  og  Geheimelegationsraad,  Ridder 
af  Dbg.  p.  p.,  var  i  sin  Tid  Konsul  flere  Steder,  bl.  a.  i  Algier,  Marokko  osv.  Han  var 
gift  med  Anna  Magdalene  Ulrich,  der  var  født  i  Re\al  den  14de  Marts  1794  og  døde  i 
København  i  1865.  Hendes  Fader,  der  var  Generalkonsul  i  Algier,  var  født  i  Køben- 
havn; hendes  Moder  derimod,  Gertrud  Kaas,  var  født  paa  St.  Thomas,  Vestindien. 

Den  ældste  af  Konsul  J.  A.  H.  Carstensens  og  Anna  Magdalene  Ulrichs  mange 
Børn^')  var  Georg  Johan  Bernhard  Carstensen,  der  fødtes  i  Algier  den  31te  August 
1812,  altsaa  da  hans  Moder  var  18  Aar  gammel.  Hans  Fader  var  Konsul  af  Navn, 
men  i  Virkeligheden  Gesandt  i  Soroverstaterne  og  en  Mand  der  var  meget  anset;  hans 
Hjem  var  rigt  og  elegant,  og  som  den  ældste  Søn  var  den  unge  Georg  for  en  Prins  at 
regne  og  blev  den  selvskrevne  Leder  for  sine  mange  Søskende,  rigt  begavet  af  Naturen 
som  han  var.  Og  han  voksede  op  i  et  Land,  rigt  paa  Solskin  og  Skønhed  af  en  egen 
Art.  I  1815  blev  hans  Fader  Konsul  i  Tripolis  og  i  1822  Generalkonsul  i  Algier. 
Georg  kom  som  ung  med  sine  Forældre  til  København,  hvor  han  blev  Discipel  i  Efter- 
slægtselskabets'Skole,  og  i  1830 — 31  var  han  Discipel  paa  Herlufsholm  lærde  Skole, 
hvorfra  han  i  1831  blev  Student.  Som  Discipel  paa  Herlufsholm  redigerede  han  Disciple- 
nes Skoleblad,  og  fra  den  Tid  havde  han  Skrivelyst.  Student  blev  han,  filosofisk  Kandi- 
dat ogsaa,  men  længere  naaede  han  ikke  frem  paa  den  lærde  Bane.  Han  skulde  være 
Jurist    men  havde  mere  Lyst  til  at  blive  Skuespiller  osv. 

Imidlertid  blev  Georg  Carstensen  Underofficer  ved  Kongelys  Livkorps  og  fik  i 
1835  sin  Afsked  derfra  som  Secondløjtnant.  Saa  rejste  den  unge  Løjtnant  til  sin  Fader 
i  Marokko,  hvor  han  kom  ganske  uventet.  Han  vilde  nu  ind  i  Fremmedlegionen.  Men 
en  teologisk  Kandidat,  Hans  Høyer, ^^)  som  dengang  (1835 — 40)  var  Huslærer  hos 
Georg  Carstensens  Fader, ^*^)  mente  at  Georgs  Nær\^ærelse  i  Hjemmet  ikke  havde 
den  bedste  Indflydelse  paa  de  yngre  Søskende,  hvorfor  han  ønskede  ham  fjernet  derfra. 
Faderen  overlod  ham  da  en  Sum  Penge,   og  med  den  satte  Georg  C.  Kursen  først  mod 

*)    Der  var  nok  12  i  alt. 

**)    Hans  Høyer  husker  jeg  saa  vel  fra  rain  Ungdom  som  Ejer  af  Kongsbjerggaard  i  Andst  Sogn  ved 
Kolding,  og  som  en  stadig  Modstander  af  den  bekendte  Folketingsmand  Christen  Berg. 
***)    Se  Wibergs  Præstehistorie,  2det  Bind,  Side  433. 


DANSKE   I    AMERIKA   1800 — 1840 


167 


Paris  og  siden  til  Amerika,  hvor  han  opholdt  sig  i  Aarene  1837 — 38.  Han  tog  Ophold 
i  Philadelphia,  hvor  han  —  der  i  Danmark  havde  udgivet  ikke  saa  faa  Skrifter,  dog  uden 
at  bruge  sit  eget  Navn  —  forsøgte  sig  som  Bladudgiver,  idet  han  her  begyndte  at  ud- 
give et  Blad  baade  paa  engelsk  og  fransk,  hvis  engelske  Titel  var  "The  Parlour  Review" 
—  og  den  franske  'La  Revue  des  Salons".  Disse  Blade  kastede  dog  vist  ikke  særlig 
meget  af  sig,  og  inden  ret  længe  drog  Udgiveren  til  England,  Frankrig,  Spanien  og  Por- 
tugal; i  1840 — 41  var  han  saaledes  i  Paris,  hvor  han  igen  forsøgte  sig  som  Bladudgiver. 
I  1841  kom  han  atter  tilbage  til  København. 

Den  7de  April  1842  iik  G.  Carstensen  udelukkende  Privilegium  paa  i  fem  Aar, 
fra  1ste  Juli  1843  at  regne,  i  København  eller  en  Del  af  dens  Forstæder  at  anlægge  et 
saakaldet  Tivoli  under  Navn  af  "Københavns  Tivoli  og  VauxhaV.  Inden  Carstensen 
fik  dette  Privilegium,  hvis  Udførelse  skulde  komme  til  at  spille  saa  stor  en  Rolle  i  det 
nyere  Danmark,  og  ikke  mindst  i  København, 
havde  han  gjort  tre  Ting  ,som  var  nødvendig 
baade  for  at  faa  Privilegiet  og  for  at  kunne  be- 
nytte det  med  Held.  Han  havde  set  sig  om  i 
Verden  og,  vel  ikke  mindst  i  Amerika,  lært  den 
Kunst  at  avertere;  han  havde  arrangeret  For- 
lystelser i  Danmarks  Hovedstad,  saa  hans  bitre- 
ste Modstandere  maatte  indrømme,  at  det  var  i 
hvert  Fald  noget,  han  forstod.  Og  Carstensen 
gik  endelig  til  selve  Majestæten  og  forsikrede 
Christian  VIII,  at  al  den  fæle  politiske  Rum- 
mel, der  gjorde  Hans  Majestæt  nervøs  og  bort- 
jog hans  kongelige  Ro,  vilde  lyde  svagt  *og 
dæmpet,  naar  Folk  blot  fik  noget  andet  at 
tænke  paa.  'Naar  Folk  keder  sig,  politiserer 
de,"  ræsonnerede  Carstensen.  Christian  VIII 
troede  paa  Ræsonnementets  Rigtighed  —  og 
saa  fik  Carstensen  Privilegium  paa  at  an- 
lægge Tivoli.*) 

At  komme  nærmere  ind  paa  det  væl- 
dige Arbejde  med  at  faa  tegnet  Aktier,  opføre 
Bygninger  osv.,  saa  de  forbausede  Københavnere  allerede  den  15de  August  1843  kunde 
indbydes  til  den  første  Aften  i  Aladdinshaven,  trods  alle  Skuldertræk,  alle  Gloser,  al 
Spot  fra  Modstanderne,  er  her  dog  ikke  Stedet  til.  —  Carstensen  fik  Tivoli  igang 
og  tjente  Penge  paa  Foretagendet;  men  efter  1848  var  hans  Rolle  udspillet.  Da  Krigen 
brød  ud  gik  han  med  som  Løjtnant,  og  kom  siden  til  Vestindien  som  Løjtnant  og  Adju- 
tant  hos  Guvernøren.  Men  allerede  9de  November  1852  fik  han  paa  Grund  af  Svage- 
lighed sin  Afsked  fra  Krigstjenesten  i  Naade  og  med  Kaptajns  Rang. 
^  Mens  han  var  i  Vestindien  udførte  han  sammen  med  en  Arkitekt  Konkurrence- 

iegningerne  til  en  Udstillingsbygning  i  New  York.  Han  vandt  Prisen,  drog  til  New 
York  og  opførte  Bygningen;  men  paa  Grund  af  en  Pengekrise  fik  han  ikke  alle  sine 
Penge.  Carstensen  opholdt  sig  i  New  York  fra  1852  til  1856.  I  sidstnævnte  Aar  drog 
han  atter  til  København;  hans  Helbred  var  nu  nedbrudt,  men  hans  Energi  usvækket. 
Han  fik  Aktier  tegnet  til  at  anlægge  et  nyt  Forlystelsessted,  "Alhambra",  der  skulde 


GEORG   CARSTENSEN 
Grundlæggeren  af  "Tivoli"  i  København 


*)    Se  GuTHMANN  &  Melbye;     "Tivoli",  Side  10. 


168  DANSKE   I   AMERIKA 


være  en  Konkurrent  til  Tivoli.  Men  inden  denne  Lysthave  blev  færdig,  døde  Carsten- 
sen den  4de  Januar  1858  i  København.  Da  Tivoli  i  1868  holdt  sit  25  Aars  Jubilæum, 
afsløredes  den  i  Haven  for  Carstensen  rejste  Buste  under  store  Højtideligheder.  — 
Endnu  skal  nævnes,  at  Anlæggelsen  af  Kasino  (1847),  der  blev  omdannet  fra  Vinterha\e 
til  det  første  Privatteater  i  København,  ogsaa  skyldes  Georg  Carstensen. 

En  sand  Karakteristik  af  Carstensen  er  vistnok  udtalt  i  følgende  Ord:  "Han 
havde  Æventyrerens  kække  Foretagelsesaand  og  Sangvinskhed,  den  alsidige  Begavelse, 
der  aldrig  lader  sin  Ejermand  falde  til  Ro  men  tvinger  ham  fra  et  Foretagende  til  et 
andet,  den  T^usindkunstnerevne,  der  frister  til  at  prøve  alt,  baade  det  hvortil  Evnerne 
strækker   og  det  hvor  de  glipper."     (Se  "Tivoli"  Side  7.) 

Carstensen  var  to  Gange  gift,  første  Gang  med  Fanny  E.  Webb  (f.  1824,  dod  i 
København  29de  December  1846),  anden  Gang  med  Mary  Ann  Sempill  (eller  Semple), 
født  paa  St.  Thomas  22de  Oktbr.  1829.    Med  sin  sidste  Hustru  havde  han  to  Sønner:''') 

1)  Gustav  Arnøld  Carstensen,  født  15de  Juni  1851,  der  er  Præst  ved  den 
episkopale  Kirke  "Christ  Church",  New  York  City.  Den  17de  Januar  1877  blev  han 
gift  med  Mary  Rutherford  Thomas  (f.  1852),  med  hvem  han  har  to  Børn,  en  Datter  og 
en  Søn.     Denne  sidste  omkom  ved  en  Jernbaneulykke  i  Albany,  N.  Y.,  i  1906. 

2)  John  van  Vlierden  Caistensen,  født  12te  August  1857,  altsaa  syv  Maaneder 
efter  sin  Faders  Død.  Han  er  Direktør  og  Comptroller  for  "New  York  Central  & 
Hudson  River  Railroad  Company".  Gift  siden  6te  August  1877  med  Adele  Thatcher 
Robin  (f.  1859).     De  lever  i  New  York  og  har  et  eneste  Barn,  en  Datter. 

Af  Georg  Carstensens  mange  Søskende  var  Søsteren  Emilie  gift  med  General- 
konsul i  Marokko,  M.  P.  Marcussen  (død  1870).  Deres  Søn  er  Forfatteren  Ulrik  Poul 
Marcussen.  —  Broderen  Edward  J.  A.  Carstensen  (født  1815,  død  1898)  var  Guvernør 
i  Guinea.  —  En  anden  Broder,  Adolph  Henry  Carstensen,  født  17de  December  1820, 
død  8de  Oktober  1877,  var  Dr.  med.,  Løjtnant  og  Læge  i  Zakatekas  i  Mexico.  En 
Datter  af  denne,  Emilia  Jesus  de  Villegas  y  Carstensen  (f.  1858)  er  gift  med  Antonio 
de  Armida  og  lever  i  Mexico.  —  En  tredie  Broder,  Richard  P.  Carstensen  (1822-1901) 
var  Kaptajn  og  Dige-Inspektør  i  Hertugdømmet  Slesvig.  Denne  Broder  efterlod  sig  syv 
Børn,  af  hvilke  en  Søn,  Gustav  Hugh  Carstensen  (f.  1855)  er  Superintendent  af  Vic- 
toria Gardens  ved  Bombay,  Indien.  —  Søsteren  Annetta  var  gift  med  Sir  John  Hoy 
Drummond  Hay  i  Tanger,  Marokko.  —  Den  fjerde  Broder  er  Kontreadmiral  William 
August  Carstensen  (f.  1828),  bekendt  som  Forfatter,  og  kongevalgt  Landstingsmand  — 
Den  femte  Broder,  Frederic  Eugene  Mylford  Carstensen  (f.  1830)  er  Premierløjtnant  i 
den  engelske  Hær,  engelsk  Konsul  i  Mogador  og  gift  med  en  engelsk  Dame,  Helen 
Thurnbull. 

Det  vil  saaledes  ses,  at  den  gamle  Degns  Efterkommere  fra  Igen  paa  Als  er 
spredt  viden  om  i  Verden  indtil  denne  Dag. 

Af  Georg  Carstensens  Skrifter,  udgivne  her  i  Landet,  kan  nævnes:  "An  illustrated 
description  of  the  New  York  Chrystal  Palace",  by  G.  Carstensen  and  Chat.  Gilde- 
meister,  New  York  1854,  with  6  piates.  Dernæst  har  han  skrevet  en  Sang  til  den  skan- 
dinaviske Fest  i  New  York  den  18de  August  1853. 

(KILDER:  Erslew:  Forfatterleksikon,  1ste  Bind,  Side  211-1%.  og  1ste  Supple- 
mentbind, Side  296-97.  Guthijiann  og  Melbye:  "Tivoli",  Københava  (ingen  Aars- 
angivelse).  —  Hauch-F ausboll:  Personalhistoriske  Samlinger,  Slægthaandbogen,  Side 
92-96.  - —  Dansk  biografisk  Leksikon,  3die  Bind.) 

*)    Se  nærmere  om  disse  senere  Afsnit  ved  R.  Andersen. 


DANSKE   I   AMERIKA   1800 — 1840 


169 


PETER  LASSEN. 


De  vigtigste  biografiske  Efterretninger,  som  er  os  overleveret  om  denne  vor  mær- 
kelige Landsmand,  findes  i  følgende  Artikel  af  " Hutchmgs  Califorma  Maga%ine''  for 
Februar  1859,  som  her  skal  meddeles  in  extenso  i  dansk  Oversættelse  : 

"Hvem  har  ikke  hørt  om  Peter  Lassen,  gamle  Peter  Lassen,  som  han  ofte  famili- 
ært kaldes? 

"Han  er  en  af  vore  ældste  Pionerer,  efter  hvem  saa  mange  Steder  har  Navn,  som 
f.  Eks.  "Lassen's  Butte",  et  berømt  Landmærke  ved  Indgangen  til  Sacramentodalen, 
hvorfra  Hoved-  og  Sydgrenene  af  Feathsr  River  faar  deres  Tilløb.  Saa  er  der  Lassen's 
Pass"  i  Sierra-Bjærgene  paa  41°  50"  nordlig  Bredde,  og  "Lassen's  Big  Meadows"  ved 
Feather  Rivers  øvre  Løb  —  samt  andre  Pladser  med  lignende  Navne  ved  Humboldt- 
floden.  Ja,  hver  eneste  snedækt  Top,  hver  eneste  Dal  og  Pas  i  Sierra-Bjærgene  er  lige 
saa  vel  kendt  af  denne  gamle  Pioner,  som  den  dunkle  Top  af  Monte  Diable  er  for  Be- 
boerne af  San  Francisca. — Efter  denne  korte  Ind- 
ledning skal  vi  nu  her  give  en  Biografi  af  Manden. 

''Peter  Lassen  er  født  i  København,  Dan- 
mark, den  7de  August  1800,  og  er  følgelig  nu  i 
sit  59de  Aar.  Som  ung  Knægt  blev  han  sat  i 
Smedelære  i  sin  Fødeby.  Da  han  var  21  Aar 
gammel  gjorde  han  sit  Mesterstykke.  Landets 
Skik  kræver,  at  før  en  ung  Mand  kan  begynde 
Forretning  paa  egen  Haand  skal  han  være  istand 
til  at  lave  et  eller  andet  Stykke,  som  henhører  til 
hans  Haandværk,  og  som  er  vanskeligt  at  gøre,  og 
ellers  faar  han  ikke  den  nødvendige  Bevilling  fra 
Regeringen.  Naar  har  han  opnaaet  denne  kan 
han  begynde  Forretning  hvor  han  vil  i  Landet. 

"I  sit  29de  Aar  udvandrede  han  fra  Dan- 
mark til  de  Forenede  Stater  og  kom  samme  Aar 
til  Boston.  Efter  nogle  Maaneders  Ophold  i 
Byerne  i  Østen,  hvor  han  arbejdede  i  sit  Haand- 
værk, drog  han  mod  Vest  og  tog  Bopæl  i  Katesville,  Charlton  Co.,  Mo.,  hvor  han  ar- 
bejdede i  ni  Aar  som  Smed  og  Farmer.  —  I  1838  dannede  han  et  Militærkompagni  paa 
75  Mand  for  at  gøre  Soldatertjeneste  i  sin  Adoptivstat. 

"I  Foraaret  1839  forlod  han  Katesville  i  Selskab  med  12  andre,  af  hvilke  to  var 
Kvinder  (Missionærers  Hustruer),  for  at  gaa  over  Klippebjærgene  til  Oregon.  Dette 
Selskab  traf  sammen  med  en  Del  Folk,  som  tilhørte  The  American  Fur  Company. 
Det  blev  nu  et  Selskab  paa  27  Personer    der  rejste  sammen. 

Efter  de  sædvanlige  Uheld  og  Besværligheder  som  følger  med  et  saadant  Fore- 
tagende—  der  fandtes  ikke  Veje,  og  Kompasset  var  deres  eneste  Vejleder,  — -naaede  de 
i  Oktober  samme  Aar  til  The  Dalles,  Ore.,  efter  at  have  ladet  de  to  Kvinder  tilbage  i 
Fort  Hall.  Fra  The  Dalles  drog  ^e  ned  ad  Columbiafloden  til  Fort  Vancouver,  den- 
gang en  Post  som  tilhørte  Hudson  Bay  Company,  men  nu  tilhørende  de  Forenede  Stater, 
og  derfra  op  ad  Willamettefloden  til  nogle  faa  Mil  oven  for  Camponit,  nu  Oregon  City. 
Men  da  Selskabet,  der  nu  var  svundet  ind  til  syv  Mænd,  ikke  her  kunde  finde  en  Plads 
de  syntes  om,  beredte  de  sig  til,  efter  at  have  overvintret,  at  drage  til  California.  —  Da 
man  ikke  kunde  finde  nok  til  at  danne  et  Selskab  for  gennem  Bjærgene  at  naa  did,    var 


PETER  LASSEN 
1800— 1S59. 


170  DANSKE   I   AMERIKA 


man  saa  heldig  at  finde  et  Skib,     Lospanna",    der  havde  bragt  en  Ladning  af  Maskineri 
og  andet  til  Missionærerne  i  Oregon  og  nu  var  færdig  til  at  gaa  til  San  Francisco. 

"Ombord  i  dette  Fartøj  truedes  de  to  Gange  med  at  lide  Skibbrud,  inden  de  var 
vel  kommen  bort  fra  Oregon :  en  Gang  ved  Tongue  Point  og  en  anden  Gang  paa  en 
lav  Klippe  i  Columbiaflodens  Munding.  Da  de  havde  tilbragt  flere  Uger  saaledes 
naaede  de  omsider  i  Sikkerhed  Fort  Ross,  dengang  en  russisk  Handelsstation  med  ca. 
300  Sjæle,  hvorfra  de  fik  Lods  til  Bodega,  hvor  de  landede.  Efter  et  kort  Ophold,  un- 
der hvilket  de  havde  adskillige  Vanskeligheder  med  General  Vallejo  og  andre  Spaniere, 
satte  de  ud  for  Kaptajn  Sutters  Camp  ved  Mundingen  af  American  River,  siden  kendt 
som  Sutter's  Fort,  hvor  de  opholdt  sig  ca.  to  Uger  og  drog  saa  til  Yerba  Buena,  nu  San 
Francisco.  Kort  efter  drog  Peter  Lassen  til  San  Jose  for  Vinteren  og  tog  Arbejde  ved 
sit  Haandværk. 

"1  Foraaret  1841  købte  han  12 — 1500  Acres  Land  i  Nærheden  af  Santa  Cruz, 
hvor  han  byggede  en  Savmølle,  som  var  den  første  der  blev  bygget,  og  arbejdede  med 
Held  i  Staten.  En  Savmølle  var  tidligere  begyndt  og  tildels  bygget  ved  Fort  Ross,  men 
skylledes  væk  og  blev  ikke  siden  opbygget.  Efter  at  Lassen  paa  sin  Mølle  havde  skaaret 
fra  40  til  50,000  Fod  Tømmer,  solgte  han  sin  Mølle  og  Ranch  til  Kaptajn  Graham,  som 
bor  der  endnu,  og  fik  som  Betaling  100  Muldyr,  med  hvilke  han  havde  isinde  at  vende 
tilbage  til  de  Forenede  Stater.  Men  da  han  ikke  var  istand  til  at  finde  et  Rejseselskab 
blev  Tanken  opgivet.  I  Efteraaret  1842  drog  han  med  sine  Muldyr  op  i  Sacramento- 
dalen og  slog  sig  ned  med  dem  i  Nærheden  af  Kaptajn  Sutter.  Ved  denne 'Tid  skæn- 
kede General  Michel  Lorena  Lassen  et  Stykke  Land  ved  Deer  Creek,  som  denne  tidli- 
gere havde  udset  sig,  og  derhen  flyttede  han  i  Efteraaret  1843  med  kun  en  eneste  hvid 
Mand  i  Selskab.  Denne  blev  imidlertid  efter  et  Par  Maaneders  Forløb  ked  af  det  en- 
somme Liv  og  forlod  ham.  Men  skont  Lassen  saaledes  var  ene  og  omgivet  af  mange 
hundrede  Indianere  levede  han  i  fuldkommen  Sikkerhed.  Engang  saa  han  for  næsten 
syv  Maanederikke  en  hvid  Mand.  Da  han  gjorde  Smedearbejde  for  Kaptajn  Sutter  og 
iik  Kreaturer  som  Betaling  blev  han  snart  Ejer  af  2 — 300  Stykker;  men  aldrig  i  al  den 
Tid  han  levede  ved  Deer  Creek  tog  Indianerne  et  enesta  Dyr  fra  ham.  Alt  Arbejdet 
med  at  bygge  hans  Huse  og  dyrke  hans  Farm  udførtes  af  Indianerne. 

I  Efteraaret  1844  indtraf  følgende  Omstændighed,  som  bør  ihukommes  i  Statens 
Historie.  Nogle  hvide  Mænd  opholdt  sig  i  Nærheden  af  Lassens  Hjem  for  at  fange 
Bævere,  I  deres  Selskab  var  en  Halvindianer  fra  Oregon  ved  Navn  Baptiste  Chereux. 
Denne  fandt,  mens  han  med  Selskabet  opholdt  sig  ved  Clear  Creek,  et  Stykke  Guld  som 
vejede  /4  Unze.  Men  da  han  antog  det  for  et  Stykke  Messing,  lagde  han  det  i  sin 
Haglpung  uden  at  drømme  om,  at  det  var  Guld.  Efter  at  der  var  fundet  Guld  ved 
Coloma,  kom  nævnte  Mand  tilbage  til  samme  Sted  ved  Clear  Creek  og. fandt  et  meget 
rigt  Leje. 

"Det  følgende  Foraar  opholdt  Oberst  Fremont  sig  med  50  Mand  paa  Lassens 
Plads  og  nød  hans  Hjems  Gjæstfrihed  i  tre  Uger.  Angaaende  den  udførlige  Beretning 
herom  maa  vi  henvise  Læseren  til  Fremonts  Journal.  —  I  April  Maaned  1846,  henved 
8  Dage  efter  at  Fremont  havde  forladt  Lassen  for  at  gaa  til  The  Dalles,  Ore.,  ankom  Mr. 
Gillespie  med  Depecher  til  Fremont  fra  de  Forenede  Staters  Regering.  Peter  Lassen 
med  tre  andre  drog  da,  efter  at  have  forsynet  sig  med  Kod  til  Rejsen,  efter  Fremont  og 
afleverede  Depecherne  i  god  Behold.  Paa  Hjemrejsen  blev  Lassen  og  hans  Rejsefæller 
ved  Klamathsøen  angreben  af  Indianerne  af  denne  Stamme  om  Natten,  efter  at  de  om 
Dagen  var  bleven  sat  over  Søen  i  Indianernes  Kanoer.      Men  den  ene  af  Lassens  Kam- 


DANSKE   I   AMERIKA    1800—1840  171 

merater,  som  var  reden  et  Stykke  forud  for  de  andre,  havde  fundet  Obersr  Fremont  og 
vendte  nu  i  rette  Tid  tilbage  med  Undsætning  til  sine  truede  Kammerater. 

''I  Krigen  med  Mexico  tog  Lassen  virksom  og  levende  Del.  Da  den  var  endt,, 
og  Freden  proklameret,  drog  han  til  sit  Hjem,  hvor  Opdagelsen  af  Guldet  havde  fun- 
det Sted. 

"Uheldigvis  tog  den  gamle  Peter  ved  denne  Tid  en  Partner,  som  ifølge  Lassens 
Beretning  maa  have  været  en  stor  Kæltring,  der  ved  snedige  Sagføreres  Hjælp  skaffede 
ham  af  med  hans  surt  fortjente  Ejendom.  Efter  flere  Aars  Proces  og  deraf  følgende 
Ubehageligheder  tabte  Lassen  sit  Hus,  Land  og  hvert  eneste  Stykke  Kvæg  han  havde, 
saa  han  nu  paa  sine  gamle  Dage  lever  i  Fattigdom  og  en  Bjærgboers  Ensomhed.  Han 
lever  nu  i  Honey  Lake  Valley. 

"Et  helt  Bind  kunde  fyldes  med  Beretninger  fra  hans  begivenhedsrige  Liv  og 
Anekdoter  om  alle  de  Farer,  han  med  Nød  og  næppe  er  undsluppen;  vi  beklager  kun,  at 
vor  begrænsede  Plads  har  nødt  os  til  at  give  et  saa  kort  Uddrag  af  hans  Historie,  som  vi 
dog  haaber  vil  findes  baade  interessant  og  belærende ." 

Saa  langt  Beretningen  fra  1859.  Samme  Aarblev  Peter  Lassen  snigmyrdet  i  sit 
Hus  —  skudt  !  Indianerne  fik  Skylden,  men  vistnok  med  urette.  Snarere  var  det  lov- 
løse hvide,  der  paa  denne  Maade  skaffede  sig  af  med  en  Mand,  som  altid  var  rede  til  at 
staa  op  for  Lov  og  Orden. 

Peter  Lassens  Lig  blev  under  store  Æresbevisninger  ført  til  "Lassen's  Ranch", 
livor  nu  en  Granitsøjle  staar  over  hans  Grav  som  Vidne  om  den  Anseelse,  han  nød  blandt 
.sine  Medborgere.  En  endnu  større  Ære  viste  Staten  California  Mindet  om  denne  vor 
Landsmand,  idet  Lassen  County  den  1ste  April  1864  organiseredes  ved  Lov  og  fik  sit 
Nav7i — som  det  hedder  i  den  officielle  Beretning — '"tnhonor  of  Peter  Lasseri,  one  of  Cali- 
fornia s  oldest  ajid  mast  respected  piofieers,  and  the  one  who  made  the  first  permanent  and 
£ontinuous  settlement  withi?i  its  horders.'* 

SLÆGTEN  IVERSON  I  GEORGIA. 

Det  har  desværre  ikke  været  mig  muligt  at  udfinde, 
naar  denne  danske  Slægt  kom  til  Amerika,  og  jeg  kan  kun 
nævne  dens  Efterkommere  —  eller  da  de  af  disse,  som  har 
gjort  sig  særlig  bekendt  i  deres  Virksomhed  udad.  **) 

Alfred  Lverson,  Senior,  blev  født  den  3die  December 
1798  i  Burke  County,  Georgia,  fik  en  klassisk  Uddannelse  og 
graduerede  fra  Princeton  College  (N.  J.)  i  1820,  hvorefter 
han  gav  sig  til  at  studera  Jura,  bestod  sin  Eksamen  og  be- 
gyndte Virksomhed  som  Sagfører  i  Columbus,  Ga.  Han 
ALFRED  Lverson  *)  ^^^^    ^^^g^  ^i^  Medlem  af  State  House  of    Representatives, 

hvilket  han  var  i  tre  Aar,  og  siden  til  Stats-Senator  for  et  Aar. 
I  syv  Aar  var  han  Dommer  i  Statens  Højesteret,  og  i  1844  var  han  Presidential  Elector 
paa  Polks  og  Dallas's  "Ticket".  Han  valgtes  til  den  44de  Kongres  som  Medlem  fra 
Georgia,  Demokrat,  fra  6te  Dec.  1847  til  3die  Marts  1849.  Siden  valgtes  han  til  U.  S. 
Senator  fra  Georgia  fra  3die   December  1855  til  28de  Januar  1861,   da  han  forlod  Se- 


U.  s.  Senator 


*)  From  The  Nationai,  Cyclopedia  op  American  Biograpecy,  James  T.  White,  New  York. 
**)  Beviset  for,  at  Iverson-Slægten  oprindelig  var  dansk,  findes  i  et  Værk  som  hedder:  "Biographical 
Souvenirs  op  Florida  and  Georgia." 


172  DANSKE   I   AMERIKA 


natet.  —  Saa  hedder  det  videre  i  den  officielle  Beretning,  at  han  var  en  ivrig  Talsmand 
for  Secession,  tjente  i  Oprørshæren  soni  Oberst  for  et  Regiment  fra  Georgia,  og  blev  i 
November  1862  udnævnt  til  Brigadegeneral.  Han  døde  i  Macon,  Ga.,  den  5te  Marts 
1874.^')  Men  som  vi  straks  skal  se,  er  denne  officielle  Beretning  om  den  sidste  Del  af 
Iversons   Liv  aldeles  fejlagtig. 

Fra  en  anden  Kilde  skal  her  anføres,  at  Iverson  som  Senator  i  lang  Tid  var 
Chairman  of  the  Committee  on  Claims  og  Medlem  af  the  Committee  on  Military 
Affairs  etc.  '^*) 

Senator  Iverson  var  gift  med  Caroline  Goode  Holt.  Af  deres  Børn  skal  her 
nævnes : 

Alfred  Iverso7i,  Junioj\  født  i  Clinton,  Ga.,  den  14de  Februar  1829.  Han  til- 
bragte en  stor  Del  af  sin  Barndom  i  Washington  og  Columbus,  Ga. ;  som  ganske  ung 
kom  han  paa  Militærakademiet  i  Tuskeego,  Ala.,  og  var  der,  da  Krigen  med  Mexico 
udbrød  (1846).  Skønt  han  kun  var  17  Aar  gammel,  maatte  hans  Fader  give  efter  for 
hans  brændende  Begæring  om  at  gaa  med  i  Krigen.  Efter  dennes  Ophør  studerede 
han  en  Tid  Jura  under  sin  Fader  i  Columbus,  Ga.,  men  da  han  ikke  folte  sig 
kaldet  til  Jurist,  gav  han  sig  til  at  arbejde  som  Jernbane-Entrepenør,  og  var  som 
saadan  med  ved  Anlægget  af  flere  Jernbaner  i  Georgia.  I  Aaret  1856  gjorde  han  Tje- 
neste i  Kansas  som  Løjtnant,  og  kort  efter  blev  han  gift  med  Miss  Hutchins  fra  Gwin- 
nett  County,  Ga.  Da  Georgia  den  19de  Januar  1861  traadte  ud  af  Federal-Unionen, 
tilbød  Iverson,  der  da  var  Løjtnant  i  U.  S.  Army,  de  konfedererede  Stater  sin  Tjeneste, 
forfremmedes  til  Kaptajn,  senere  til  Oberst,  og  gjorde  som  saadan  Tjeneste  ved  20de 
North-Carolina  Regiment.  I  1862  blev  Iverson  udnævnt  til  Brigadegeneral.  Han  blev 
saaret  i  Syvdagesslaget  ved  Mechanicsville,    men  stillede  sig  snart  efter  til  Tjeneste  igen. 

Efter  Krigens  Slutning  nedsatte  han  sig  i  Macon,  Ga.,  hvor  han  var  i  Forret- 
ning til  1877,  da  han  drog  til  Orange  County,  Fla.,  hvor  han  købte  en  Farm  og  gav  sig 
■af  med  Frugtavl  (x\ppelsiner).  Efter  sin  første  Hustrus  Død  blev  Iverson  i  1878  gift 
med  Miss  Adela  Brenham.     I  1898  levede  Iverson  i  Osceola,  Fla.'^'"''*) 

Det  vil  saaledes  ses,  at  den  Alfred  Iverson,  som  var  Brigadegeneral  i  den  kon- 
federerede Hær,  ikke  var  Senator  Iverson,  men  derimod  hans  Søn.  Mærkeligt  nok 
møder  man  denne  Forveksling  atter  og  atter,  endog  i  et  saa  fremragende  Værk  som 
Jameson's  "Dictionary  of  United  States  History  1492-1898",  Side  331  —  et  Vidnes- 
byrd blandt  mange  om,  hvor  daarligt  man  i  det  amerikanske  Norden  véd  Besked  om  de 
fremtrædende  Mænd  i  "Secessia." 

Slægten  Bmig  i  Neiv  England.  Justitsraad,  Amtsforvalter  over  Odense,  Dalum 
og  Rugaards  Amter  paa  Fyn,  Jakob  Bang,  en  Broder  til  Biskop  N.  F.  S.  Grundtvigs 
Moder,  havde  med  sin  første  Hustru,  Regine  Maria  Hagendahl,  foruden  andre  Børn  en 
Søn,  Niels  Chrhtiaji  Bang.  Denne,  som  var  født  i  1764,  foer  i  mange  Aar  forst  som 
Styrmand,  senere  som  Kaptajn  paa  Kina,  men  kom  ca.  IJQJ  til  Nordamerika  og  blev 
Borger  i  Boston.  Her  blev  han  gift,  men  hans  Hustrus  Navn  kendes  ikke.  Niels  C. 
Bang,  der  altsaa  var  en  Fætter  til  Biskop  Grundtvig,  blev  begravet  i  Cambridge,  Mass., 
i  1840.      Hans  fem  Børn  var: 

1.  Jacob  Niels  Bang,  f.  12te  Oktober  1799 ;  var  gift  og  levede  i  Boston.  Den- 
nes Børn  igen  var  Jacob,  Georg  og  Lise  Ann  Bang. 


*)  Se  PooRE's:  "Political Register  and  Congressional  Directory,  1776-1878.' 
**)    Se  Lanman:  Dictionary  of  tlie  U.  S,  Congress,  Pag.  199. 

*^**)    Se  CONFKDKRATK  MiLITARY  HlSTORY,  Yol.  VI,  Pag.  424  fig. 


DANSKE   I   AMERIKA  1800—1840  173 

2.  Abigael  Bang,  f.    16de  Februar  1804 ;   levede  i  Cambridge,  Mass.,  hvor  hun 
(siden  1840)  var  gift  med  Skibskaptajn  Forber,  med  hvem  hun  havde  flere  Børn. 

3.  Charlotte  Bang,  f.  15de  Marts  1806;  var  gift  med  en  Mr.  Bryant  i  New  York, 
med  hvem  hun  havde  to  Døtre. 

4.  William  Henrik  Bang,  i.  2den  Marts  1808;    levede  som  Maskinist  i  Connec- 
ticut, hvor  han  var  gift  og  havde  to  Børn,  Datteren  Harriet  og  Sønnen  Henry  Bang. 

5.  Juliane  Bang,   f.    16de  Februar  1810;  var  gift  med  en    Bygmester  Bennet  i 
Cambridge,  Mass.,  med  hvem  hun  havde  to  Sønner.  ^) 

Jeg  antager,  at  den  Skibskaptajn  Forher,  der  er  nævnt  ovenfor  som  gift  med 
Abigael  Bang,  er  den  samme  som  Robert  Berinet  Forbes,  der  var  født  i  Massachusetts  i 
1804.  Denne  Mand  var  først  Skibskaptajn  og  siden  Købmand  i  Boston  og  en  bekendt 
Forfatter.^) 

CHRISTIAN  FREDERIK  CRUsk. 

Denne  indenfor  den  episkopale  Kirke  i  Amerika  betydelige  Prælat,  af  dansk 
Herkomst,  fødtes  i  Philadelphia  den  27de  Juni  1794  og  døde  i  New  York  i  1864. 
.Hans  fuldstændige  Biografi  vil  findes  andetsteds  i  dette  Værk.^) 

ANDERS  R.  RUDE. 

Denne  Mand,  hvis  Navn  i  engelske  Kilder  skrives  AntonK.  Rude,  siges  at  være 
født  i  København  den  5te  (eller  25de)  Oktober  1813.  Han  var  Kunstgartnerelev  fra 
den  kongelige  Have  ved  Rosenborg  Slot  og  kom  i  20  Aars  Alderen  til  Boston  for  at 
.studere  den  amerikanske  Flora.  Han  gik  siden  til  Kongregationalisternes  teologiske 
Seminarium  i  Andover,  Mass.,  og  derfra  til  Gettysburg,  Pa.,  hvorfra  han  blev  teologisk 
Kandidat*). 

GEORGE  P.  HANSEN, 

hv^is  danske  Navn  formodenlig  var  Jørgen  Peter  Hansen,  blev  født  i  Odense  paa  Fyn, 
antagelig  i  de  første  Aar  af  det  19de  Aarhundrede.  Han  havde  i  Danmark  staaet  i 
Malerlære  og  tillige  været  Typograf.  I  en  forholdsvis  ung  Alder  maa  han  være  kommen 
til  Amerika.  Han  havde  i  tre  Aar  gjort  Tjeneste  paa  et  amerikansk  Orlogsskib,  inden 
han  i  183Q  kom  til  Chicago,  hvor  han  —  med  en  kort  Afbrydelse  som  senere  skal  næv- 
nes —  siden  havde  sit  Hjem  til  sin  Død.  En  af  Geo.  P.  Hansens  Brødre  var  i  1848 
Kusk  i  New  York,  og  han  bidrog'  sit  til,  at  de  Langelændere,  som  i  1848  landede  i 
New  York,  senere  drog  til  Wisconsin  ).  Disse  fandt  vistnok  denne  Hansen  efter  Op- 
lysning af  en  hans  Søstre,  som  levede  i  Odense. 

I  Chicago  prøvede  Geo.  P.  Hansen  mange  Ting,  Han  var  saaledes  en  Tid 
Fotograf,  i  1855  havde  han  en  Cigarbutik,  og  en  Tid  drev  han  en  Groceryforretning 
sammen  med  den  foran  nævnte  Kaptajn  Geo.  Petersen.  Hansen  var  en  begavet  og  in- 
telligent Mand,  der  ved  Selvstudium  havde  tilegnet  sig  gode  Kundskaber;  men  som 
Autodidakt  kunde  han  være  meget  ensidig  i  sine  Paastande.  Han  var  en  meget  ivrig 
Politiker  og  tilhørte  det  republikanske  Parti  med  Liv  og  Sjæl.  Han  roste  sig  af,  at  han 
havde  organiseret  dette  Parti  i  Chicago,  hvortil  Paul  Christian  Sinding  da  han  hørte  det. 


1)  Se  Hundrup:  Stamtavle  over  Familien  Bang,  Pag.  68.  —  2)  Se  nærmere  om  ham  i  Herringshaw's 
American  Biography,  Pag.  371.  —  3)  Jfr.  senere  Afsnit  ved  R.  Andersen.  —  4>)  Rudes  Billede  og 
nærmere  Biografi  vil  blive  bragt  under  et  senere  Afsnit  ved  R.  Andersen.  ' —  5)  Meddelelse  af  Fr. 
R.  Hjorth  i  Hartford,  Mich. 


174 


DANSKE   I    AMERIKA 


'/■y- 


bemærkede:  "Hvorledes  kan  Vand  gøre  saa- 
danne  storeTing?" — Hansen  holdt,  som  sagt, 
ivrig  fast  ved  sin  Overbevisning.  Der  fortæl- 
les, at  han  engang  i  en  politisk  Debat  med 
John  Wentworth,  "Long  John"  som  han 
sædvanlig  kaldtes  —  han  var  seks  Fod  og  seks 
Tommer  høj  —  blev  saa  ivrig,  at  han  slog  til 
denne  med  Næverne,  skønt  Hansen,  der  var 
en  lille  Mand,  kun  var  som  en  Dværg  imod 
den  lange  Kæmpe.  Men  "Long  John"  tog 
ogsaa  dette  Argument  "in  good  parts." 

Hansen  indehavde  flere  Embeder  i 
Chicago,  var  saaledes  i  1855  County  Agent, 
senere  City  Coroner.  Under  Lincolns  Ad- 
ministration blev  Hansen  udnævnt  til  ameri- 
kajisk  Konsul  i  ^^A/V/^^r  og  fik  saaledes  Anled- 
ning til  efter  mange  Aars  Forlob  at  gense  sit 
gamle  Fædreland,  som  han  altid  elskede.  Da 
han  som  Konsul  havde  ikke  saa  lidt  Tid  til  sin 
Raadighed,  benyttede  han  denne  til  litterært 
Arbejde.  Han  oversatte  bl.  a.  flere  islandske 
Sagaer  paa  engelsk,  men  kun  en  enkelt  udkom 
i  Trykken,  da  han  manglede  Midler  til  at  ud- 
give flere. 
Hansen  har  organiseret  deii  forste  skmidinaviske  Forening  i  Chicago.      Saavidt  min 

Hjemmelsmand  vidste    var  det  i  1842,   da  man  kun  regnede  tolv  Skandinaver  i  den  By, 

som  nu  er  en  af  de  største  skandinaviske  Byer  i 


GEO.  P.  HANSEN 


Udlandet.  Foreningen  fik,  som  saa  mange 
førstefødte,  ikke  noget  langt  Liv;  men  derfor 
kunde  Meningen  med  den  jo  være  lige  god. 

Geo.  P.  Hansen  var  i  mange  Aar  dansk 
Vice-Konsul  i  Chicago  og  afløstes  i  dette  Em- 
bede af  Dr,  N.  P.  Pedersen  (Pearson). 

Geo.  P.  Hansen  roses  af  alle,  der  har 
kendt  ham,  som  en  ualmindelig  velvillig  Mand, 
altid  ærlig  og  redelig  —  men  han  blev  heller 
aldrig  nogen  rig  Mand.  Paa  den  anden  Side 
skal  Hansen  ogsaa  have  været  en  baade  myn- 
dig og  navnlig  meget  selvbevidst  Mand.  Han 
var  en  stor  Bogelsker  og  besad  et  righoldigt 
Bibliotek;  hos  hans  nu  ligeledes  afdøde  Ven, 
Geo.  Olsen  i  Chicago,  har  jeg  set  et  Eksemplar 
af  Ingemanns  Romaner,  som  Hansen  havde 
foræret  ham.*) 

Geo.   P.   Hansen  døde  i  Chicago  tidlig 


'~% 


^)  Efterretningerne   om    Ged.   P.   Hansen  skylder  jeg 
Mr.  og  Mrs.  Geo.  Olsen  i  Chicago. 


MRS.  GEO.  P.  HANSEN 


DANSKE   I    AMERIKA   1800—1840  175 

i  '80erne,  uden  at  efterlade  sig  Formue  eller  Børn. — Hans  Hustru,  der  lige  som  han  var 
fra  Fyn,  var  en  elskværdig  Kvinde,  retskaffen,  venlig  og  gæstfri.  I  mange  Aar  led  hun 
af  en  Benskade  der  —  efter  Ægteparrets  Tilbagekomst  til  Chicago  fra  Helsingør  — 
i  Tidernes  Løb  forværredes  i  den  Grad,  at  hun  maatte  bruge  Krykker  en  Del  af  sine 
sidste  Leveaar.  Efter  sin  Mands  Død  blev  hun  ved  gode  Venners  Bistand  hjulpet  ind 
paa  "American  Old  People's  Home"  i  Chicago,  hvor  hun  overlevede  ham  nogle  faa 
Aar.*) 

HENRY  FRELLSEN^"^) 

Om  denne  betydelige  Dansk-Amerikaner  skrev  et  af  de  store  Dagblade  i  New 
Orleans  i  Anledning  af  hans  Død  —  i  September  1884:  "Henry  Frellsen  var  i  Sandhed 
en  mærkelig  Mand,  hvis  Livshistorie  er  af  langt  større  Interesse  end  mange  andres,  hvis 
Gerninger  er  gjort  bekendt  for  Efterslægten  af  deres  Biografer.  Der  var  i  hans  Løbe- 
bane saa  meget  der  var  overraskende,  saa  meget  godt  og  eksemplarisk,  at  det  fortjener 
at  mindes  og  som  bevirker,  at  man  med  Sorg  tænker  paa   at  den  nu  er  afsluttet." 

Henry  Frellsen  var  født  i  Flensborg  den  1ste  April  1800.  Hans  Fødested  var  af 
stor  historisk  Interesse,  idet  det  ofte  havde  gjort  Tjeneste  ved  Byens  Forsvar — et  af  de 
Steder  som  berømte  Malere  har  gjort  udødelige  med  deres  Farver  og  berømte  Digtere 
med  deres  Penne.  Hans  Forældre  var  formuende  og  højt  ansete,  men  døde  begge  før 
han  "var  syv  Aar  gammel.  Slægtninge  tog  sig  dia  af  den  forældreløse  Dreng  og  sørgede 
for  hans  Opdragelse  og  Undervisning  under  dygtige  Læreres  Vejledning.  Som  ungt 
Menneske  studerede  han  ved  det  berømte  Universitet  i  Heidelberg. 

Med  en  udmærket  Uddannelse  og  en  stor  Formue,  som  hans  Fader  havde  efter- 
ladt ham,  traadte  den  unge  Frellsen  i  1820  ind  i  Myndighedsalderen  med  dennes  Plig- 
ter, Omskiftelser  og  Nydelser;  han  var  af  et  let  bevægeligt,  begejstret  Naturel  og  bragte 
med  sig  som  en  god  Ballast  et  modigt  Sind  og  en  kraftig  Sundhed. 

Paa  denne  Tid  herskede  der  baade  i  Europa  og  Amerika  stor  Ophidselse  i  An- 
ledning af  de  Efterretninger,  man  fik  fra  Tyrkiet  og  Grækenland  om  den  Undertryk- 
kelse og  Grusomhed,  med  hvilken  Islam  foer  frem  mod  den  kristne  Verden  dernede. 
Den  store  engelske  Digter,  Lord  Byron,  havde  ved  sine  indtrængende  Ord  i  nævnte  An- 
ledning vakt  almindelig  Bevægelse,  særlig  blandt  den  universitetsdannede  Ungdom  i 
Europa,  og  vakt  de  europæiske  Magters  Sympati  for  Ofrene  for  den  muhamedanske 
Grusomhed.  "The  Phil-Hellenic  Association  of  London"  sendte  gennem  sine  Filialer 
paa  Fastlandet  sine  Opraab  til  Europas  unge  Mænd  om  at  gribe  til  Vaaben  for  Græken- 
lands Befrielse.  Blandt  de  første  som  fulgte  dette  Opraab  var  den  unge,  muntre  og 
fintdannede  Dansker,  Henry  Frellsen. 

Da  Lord  Byron,  efter  den  stærkeste  Opfordring  fra  den  tapre  Høvding  Marco 
Botzaris,  i  1823  indskibede  sig  i  Livorno  for  at  gaa  til  Grækenland,  bestemte  den  unge 
Frellsen,  som  mente  at  der  her  frembød  sig  en  glimrende  Løbebane  for  ham,  sig  til  at 
følge  med  Lord  Byrons  Ekspedition.  Med  en  Energi,  der  var  ham  i  Kødet  baaren,  gav 
han  sig  nu  hen  til  nævnte  Tanke,  købte,  udrustede  og  monterede  for  egen  Regning  en 
Kanonbaad,  hvis  Fører  han  selv  var,  og  sejlede  nu  til  Middelhavet  for  at  slutte  sig  til 
den  berømte  Digter.  —  Lord  Byfons  ulykkelige  og  pludselige  Død  —  i  Messalonghi 


*)  Mrs.   Geo.   Olssn  har  velvilligst  stillet  de  her  gengivne  Billeder  af  Geo.  P.  Hansen  og  Hustru  til 

Disposition  for  Reproduktion  i  dette  Værk. 
**)  Oplysningerne  om   denne  vor  berømte  x>andsmand  skyldes   dels  Dokumenter  i  Hr.   C,  Rasmussens 
Eie,  dels  hans  Dattersøn,  Mr.  H.  G.  Morgan,  Jr.,   Medlem  af  Sagførerfirmaet   Morgan  &  Milner  i 
New  Orleans,    La.,   som   med   stor   Beredvillighed  har  givet  dette  Bidrag  til  sin  berømte  Bedste- 
faders Mindekrans. 


176  DANSKE   I    AMERIKA 


1824  —  var  et  tungt  Slag  for  Grækenland.  Men  Fréllsen  fortsatte  med  sit  lille  Krigs- 
skib at  yde  Grækenland  værdifulde  Tjenester  og  oplevede  at  se  den  Sag,  han  kæmpede 
for,  kronet  med  Sejr. 

Blandt  Frellsens  efterladte  Papirer  og  historiske  Dokumenter  findes  de  herligste 
Vidnesbyrd  fra  Lord  Cochrane,  Sir  Edward  Barringtpn,  Frank  Abney  Hastings  og  andre 
berømte  Søhelte. 

Efter  Krigens  Slutning  rejste  Fréllsen  en  Del,  sejlede  saaledes  bl.  a.  sammen 
med  engelske  Officerer  op  ad  Nilen.  Siden  opholdt  han  sig  en  Tid. i  Paris.  Hjemvendt 
til  sit  Fædreland  indtraadte  han  den  26de  Maj  1829  i  Ægteskab  med  Carol'me  Frede- 
rikke Gorrisseii  fra  Flensborg.  Han  købte  nu  Herregaarden  Løvenborg  ved  Grenaa,  hvor 
han  levede  nogle  Aar  med  sin  unge  Hustru.''^) 

Fréllsen  følte  sig  imidlertid  ikke  vel  som  Herremand  i  Jylland;  det  tilfredsstillede 
ikke  hans  livlige  Aand  og  Lyst  til  Æventyr.  Disse  fik  ny  Næring  ved  hans  Læsning  af 
den  amerikanske  Forfatter  Fenimore  Coopers  Bøger.  De  interessante  Skildringer  her  af 
det  æventyrlige  Liv  i  Amerika  tiltalte  Fréllsen  i  den  Grad,  at  han  besluttede  at  gøre  en 
Rejse  til  Amerika.  Han  syntes  saa  godt  om  det  ny  Land,  at  han  rejste  tilbage  til  Dan- 
mark, solgte  sin  Herregaard  for  30,000  Daler,  og  rejste,  nu  med  Hustru  og  Børn,  til 
Amerika.  Det  var,  hedder  det,  en  Del  Aar  før  der  gik  Dampskibe  paa  Atlanterhavet 
mellem  Europa  og  Amerika  —  altsaa  før  1838.'''''')  Fréllsen  nedsatte  sig  med  sin  Fa- 
milie /  det  nordlige  Louisiana,  hvor  han  drev  en  blomstrende  Forretning  og  viste  sig  som 
en  meget  nyttig  Borger.  Han  lagde  Planen  til  Byen  ''  Copenhageji''  (i  Caldwell  County, 
La.),  som  han  opkaldte  efter  sit  Fædrelands  Hovedstad.  —  Kort  efter  sin  Ankomst  til 
Louisiana  mistede  han  sin  Hustru,  med  hvem  han  havde  fire  Børn,  Døtrene  Marie 
Frederikke,  Helene  Emilie  og  Sophie  Caroline,  samt  Sønnen  Carl  Henrik.  Disse  Børn 
var  alle  født  i  Danmark.  I  1839  indtraadte  Fréllsen  i  Ægteskab  med  Jane  Larche,  en 
Dame  fra  Louisiana. 

Fréllsen  var  ualmindelig  heldig  som  Købmand,  og  da  han  havde  samlet  sig  en 
betydelig  Formue  flyttede  han  til  Neiv  Orleans. — En  Del  Aar  før  Borgerkrigens  Udbrud 
gik  Fréllsen  i  Kompagni  med  den  rige  Sukkerplanter  John  A.  Stephensen.  I  denne 
Virksomhed  var  han  ualmindelig  heldig,  idet  nævnte  Firma  stoJ  i  Spidsen  som  den  stør- 
ste Kommissionsforretning  i  Bomuld  af  den  gamle  Skole  i  'New  Orleans.  Ved  Borger- 
krigens Udbrud  opløstes  Firmaet. — Paa  denne  Tid  var  Fréllsen  ikke  længer  nogen  ung 
Mand.  Hele  hans  Sympati  var  med  Sydstaterne;  dog  tog  han  ikke  aktiv  Del  i  Krigen, 
idet  hans  Stilling  som  dansk  Konsul  paalagde  ham  stræng  Neutralitet. 

Da  Fréllsen  ved  Borgerkrigens  LTdbrud  trak  sig  tilbage  fra  aktiv  Forretning,  delte 
han  sin  Tid  mellem  sit  Hjem  i  New  Orleans  og  sin  store  Sukkerplantage,  "Fairview 
Plantation"  i  St.  Charles  Parish,  ca.  20  Mil  ovenfor  New  Orleans,  ved  Mississippi- 
flodens Bred.***)  Imidlertid  lod  han  sig  ved  Krigens  Ophør  af  sine  Venner  overtale  til 
at  træde  ind  som  kontrollerende  Aktieholder  og  Bestyrer  af  den  største  en  gros  Forretning 
i  Medicin  i  Syden,  som  dengang  gik  under  Navnet  Wheelock,  Finly  &  Co.  I  denne  For- 
retning, der  var  sygnet  hen  under  Krigen,  pustede  Fréllsen  nyt  Liv  og  vedblev  som 
Medlem  af  Firmaet  i  adskillige  Aar,  indtil  han  endelig  udførte  sin  Beslutning:  at  trække 
sig  fuldstændig  tilbage   fra  al  aktiv  Forretning.     Idet  han   trak  den  største  Del    af   sin 


*)       oplysningerne  om  Frellsens  Besiddelse  og  Salg  af  Løvenborg  skyldes  Vinhandler  F.  L.  M.  Fkbll- 

SEN  i  Esbjerg, 
";*)      Oplyst  af  Hr.  F.  L.  M.  F^kllsen  i  Esbjerg. 
^**)    Dette  smukke  Landsted  ejes  nu  af  Frellsens  Dattersøn,  Mr.  H.   G.  Morgan,  Jr.,   som  har  levet   der 

siden  1884. 


DANSKE   I    AMERIKA    1800—1840 


177 


Kapital  ud  af  nævnte  en  gros  Forretning,   brugte  han  sin  Tid   til   at   besørge  sine  pri- 
vate Affærer  og  have  Opsigt  med  sin  store  Plantage. 

Frellsens  Hovedfornøjelser  i  Livet  var  Ridning  og  Besøg  i  Operahuset.  Han 
var  en  fint  uddannet  og  dristig  Rytter.  Hans  Kærlighed  til  Operaen  og  til  Musik  i 
det  hele  gjorde,  at  han  blev  en  Mæcen  for  denne  Kunst,  og  hans  rige  Midler  stod  altid 
til  Tjeneste  for  at  fremme  et  Foretagende,  hvori  New  Orleans  altid  har  sat  den  højeste 
Ære ;  denne  Storstads  musikelskende  Publikum  staar  utvivlsomt  i  stor  Gæld  til  Kon- 
sul Frellsen  for  hans  personlige  og  financielle  Hjælp  til  Musikkens  Fremme.  Da  saa- 
ledes  —  for  blot  at  nævne  et  Eksempel  —  det  franske  Operahus  i  Byen  i  de  haarde  Ti- 
der efter  Borgerkrigen  saa  sig  nødt  til  at  lukke  sine  Døre  for  en  Saéson,  tilbød  Frellsen 
at  indskyde  20,000  Dollars  for  at  den  kommende  Sæson  kunde  blive  en  Sukces,  hvilket 
den,  paa  Grund  af  hans  betimelige  Hjælp,  blev  i  rigt  Maal. 

Næsten  hvert  Aar  gjorde  Frellsen  en  Rejse  til  Europa,  udvidede  paa  den  Maade 
sin  Erfaring,  samt  forøgede  den  Samling  af 
Kunstværker    som  han  elskede  at  være  om- 
givet af. 

Frellsen  var  en  fin  og  dannet  Mand, 
der  besad  grundig  Lærdom,  navnlig  i  sprog- 
lig Henseende.  Han  var  godt  hjemme  i 
Latin  og  Græsk.  Hans  Dannelse,  mang- 
foldige Livserfaringer  og  mange  Rejser 
gjorde  ham  til  en  Mand,  hvis  Selskab  var 
meget  søgt  og  med  hvem  det  varen  Nydelse 
at  samtale. 

Vi  skal  endnu  engang  citere  fra  oven- 
nævnte Beretning  i  Anledning  af  hans  Død : 

"Hans  Skaber  havde  udrustet  ham 
med  de  Egenskaber,  som  fører  til  Sukces  i 
enhver  Livsstilling.  Hans  høje  Dannelse  og 
hjærtelige  Nydelse  af  et  dannet  Livs  Glæ- 
der var  herskende  Træk  særlig  i  de  senere 
Aar  af  den  gamle  Veterans  lange  Liv.  Han 
satte  høj  Pris  paa  huslig  Lykke,  og  om- 
givet af  sine  mange  Efterkommere  tilbragte 

han  de  sidste  Aar  af  sit  Liv  i  den  Tilfredshed,  som  er  hver  dens  Løn,  der  ikke  har  for- 
sømt under  deres  Livsløb  at  udvikle  en  stærk  Vilje,  ubestikkelig  Redelighed  og  et  ufor- 
færdet Mod." 

Henry  Frellsen  var  kgl.  dansk  Konsul  fra  8de  April  1853  til  i4.de  Novbr.  1 874, 
altsaa  i  alle  de  Aar  han  til  Stadighed  boede  i  New  Orleans.  Ved  sin  Død  efterlod  han 
en  betydelig  Formue  og  mange  Efterkommere. 

Han  døde  i  New  Orleans  den  ijde  September  1884.      Hans   jordiske  Levninger 
hviler  i  Frellsen-Familiens   Marmorkapel  paa  en  af  New  Orleans'  smukke  Kirkegaarde. 
I  sit  Ægteskab  med  Jane  Larche  havde  han  seks  Børn  :  Heriry  William,  Laura, 
Alice,  Joseph  W alker,  Alfred  o^^  Louise  Frellsen. 

Det  er  en  Søn  af  hans  ældste  Datter,  Laura,  Mr.  He?iry  Gibbes  Morgan,  Jr., 
i  New  Orleans,  hvem  disse  Efterretninger  skyldes.  Mr.  Morgan,  der  er  særlig  interes- 
seret i  alt  som  angaar  hans  Bedstefader,   skriver  til  mig  under  10de  August  1908  :   "Det 

Danske  i  Amerika — I— 1.  12 


HENRY  FRBLLSEN 
New  Orleans,  La. 


178  DANSKE   I    AMERIKA 


er'  mig  en  stor  Fornøjelse  at  lade  Dem  vide,  at  jeg  er  et  Barnebarn  af  den  udmærkede 
Mand  De  søger  Oplysning  om,  afdøde  Mr.  Henry  Frellsen.  Jeg  har  levet  paa  denne 
hans  gamle  Louisiana  Plantage  siden  hans  Død  i  1884.  Jeg  —  der  var  hans  Yndlings- 
Barnebarn  —  er  i  Besiddelse  af  den  største  Del  af  hans  private  Papirer,  Dokumenter 
osv.,  der  er  af  saa  stor  Værdi  ved  Udforskningen  af  hans  mærkværdige  Løbebane.*)" 


Det  danske  Flag  som  vajede  over  Henry  Frellsens  Bolig,  mens  han  var  dansk 
Konsul,  har  Mr.  H.  G.  Morgan  tilstillet  Louisianas  historiske  Selskab  og  det  findes 
udstillet  i  Statsmusæet  i  New  Orleans.  —  Sammen  med  nævnte  Flag  findes  følgende 
Artikel,  som  Mr.  H.  G.  Morgan  har  sendt  mig  et  Aftryk  af,  og  som  jeg  her  skal 
gengive  i  Oversættelse,  da  den  er  af  ikke  ringe  historisk  Værdi  og  formentlig  vil  være  af 
Interesse  ogsaa  for  dette  Værks  Læsere  : 

"Uddrag  af  et  Brev  fra  General  Adam  Badeau  til  de  Forenede  Staters  Præsident, 
offenliggjort  efter  Krigen,  fortæller  om  en  Begivenhed  under  Butlers  Regime  i  New 
Orleans,  nemlig  Tilfangetagelsen  af  tre  flygtede  Damer  paa  Henry  Frellsens  Plantage. 

"Jeg  fik  Tilladelse  til  at  tage  en  Kavalleri-Officer  og  8-10  Mand  med  mig  som 
Eskorte,  og  inden  mange  Minutter  red  vi  "up  the  Coast'*  ad  den  smalle  Vej  indenfor 
Dæmningen.  Efter  at  have  passeret  Unionens  Linie,  4-5  Mil  nord  for  Carrollton, 
var  vi  inde  paa  de  konfedereredes  Enemærker,  eller  rettere  sagt,  vi  var  inde  paa  et  neu- 
tralt eller  omdisputeret  Omraade.  Det  antoges  ikke,  at  der  var  nogen  større  fjendtlig 
Styrke  i  Nærheden,  men  vel  Strejfpartier,  mindre  Afdelinger  af  Kavalleri  —  som  vor 
egen.  Men  vi  vidste  naturligvis  ikke,  hvor  mange  Fjender  vi  kunde  støde  paa.  Da  vi 
havde  redet  en  10-15  Mil,  saa  jeg  i  det  i]erne  éiet  d^jiske  F/ag  \2i]e  over  en  F\3.nters 
Bolig  til  højre  for  Vejen.  Jeg  havde  en  Anelse  om,  at  vi  her  skulde  finde  vort  Bytte. 
Jeg  havde  mødt  den  danske  Konsul,  Mr.  Henry  Frellsen,  i  New  Orleans.  Han  var 
gift  med  en  Dame  fra  Sydstaterne,  og  af  nogle  Ord,  som  en  af  de  flygtede  Damer  havde 
ladet  falde  til  mig,  forstod  jeg,  at  de  var  Veninder  eller  Slægtninge  af  denne  Dame, 
Danskerens  Hustru,  og  jeg  tog  den  Beslutning  at  undersøge  Huset.  Mer  end  én  Gang 
havde  Konsulen  bedt  mig  besøge  sig  paa  sin  Plantage,  men  jeg  havde  aldrig  fulgt  Ind- 
bydelsen. Jeg  tænkte  kun  lidt  paa,  at  jeg  skulde  komme  til  at  aflægge  ham  Besøg  un- 
der saadanne  Omstændigheder. 

"Da  jeg  saa  det  danske  Flag  blev  jeg  lidt  forlegen.  Der  havde  været  mange 
Disputer  mellem  Butler  og  de  fremmede  Konsuler  i  New  Orleans,  og  jeg  vidste,  at 
Mr.  Steward  med  Flid  søgte  at  undgaa  Forviklinger  af  den  Art;  han  støttede  ikke  altid 
Butlers  Prætensioner. 

"Jeg  g^v  Befaling  til  Kavalleri-Officeren,  Kaptajn  Joe  Ramsay,  at  postere  sine 
Mænd  omkring  Huset,  at  ingen  kunde  flygte  derfra,  steg  derpaa  af  min  Hest  og  gik  op 
til  Indgangsdøren. 

"Huset  laa  et  Stykke  tilbage  fra  Vejen,  langt  fra  de  andre  Bygninger,  uden  Træer 
i  Nærheden,  saa  det  var  let  at  omringe.  Det  var  stort,  men  lavt,  med  en  stor  Sal  i 
Midten  der  strakte  sig  gennem  hele  dets  Længde,  saaledes  som  paa  de  fleste  Plantager, 
at  man  kunde  fange  hvert  Vindpust  i  dette  næsten  tropiske  Klima.  Salen,  der  var  vid 
og  rummelig,  gjorde  Tjeneste  som  Spisestue. 


*)  At  j  eg  kom  i  Forbindelse  med  Mr.  H.  G.  Morgan  og  derved  i  Besiddelse  af  en  væsenllg  Del  af  de  hef 
gengivne  Oplysninger  om  Konsul  Frellsen,  skylder  jeg  Hr.  Bibliotekar  J.  Christian  Bay  i  Chicago 
stor  Tak  for. 


DANSKE   I    AMERIKA    1800—1840  179 


"Jeg  bankede  paa,  og  Konsulen  i  egen  Person  aabnede  Døren.  Bag  ham  stod 
det  dækkede  Bord,  —  og  dér,  sammen  med  Familiens  Damer,  sad  mine  tre  Flygtninge 
—  ved  deres  Middagsmaaltid  !" 

"Flaget,  der  er  refereret  til  i  denne  Skitse,  sammen  med  et  Fotografi,  der 
viser  et  Hjørne  af  den  rummelige  Spisesal  paa  "Fairview"  —  Henry  Frellsens  Hjem, 
opført  i  Begyndelsen  af  det  19de  Aarhundrede  — ,  hvor  Flaget  har  hængt  i  mange  Aar, 
er  laant  til  Louisiana  historiske  Selskab  til  Opbevaring  og  Henvisning  af  en  Dattersøn 
af  Henry  Frellsen,  Mr.  H.  G.  Morgan,  Jr.,  den  nuværende  Ejer  af  det  gamle  Plantage- 
hjem." 

Slægten  Frellsen  stammer  fra  Aabenraa  i  Sønderjylland,  hvor  dens  Medlemmer 
var  bekendte  Søfolk,  Skibsredere,  Søkaptajner  osv.  Den  findes  nu  udbredt  baadei  Dan- 
mark, Norge,  Island  og  Amerika.  Som  Kuriosum  kan  anføres,  at  da  Konsul  Frellsens 
Død  omtaltes  i  danske  Blade,  var  der  henimod  200  Personer  som  meldte  sig  til  det 
danske  Udenrigsministerium  som  Arvinger  til  den  Millionform.ue,  som  den  formentlig 
barnløse  Konsul  havde  efterladt  sig.  De  modtog  imidlertid  den  nedslaaende  Oplys- 
ning, at  der  i  Amerika  alt  var  disponeret  over  Arven  —  altsaa,  at  Konsulen  ikke  døde 
barnløs.''^)  Her  i  Landet  findes  Medlemmer  af  baade  den  norske  og  danske  Gren  af 
Slægten  henholdsvis  i  Milwaukee,  Wis.,  Chicago  og  St.  Charles,  111.,  samt  i  New 
Orleans,  La. 

Endnu  bemærkes,   at  Konsulens  Navn   ogsaa  skrives  Henry  A.  Frellsen. 

Billedet,  som  ledsager  denne  Artikel,  blev  taget  henved  et  Aar  før  Konsulens 
Død. 

Charles  Bolajid  var  født  i  København  den  5te  December  1820  {t)  og  Søn  af 
Oberstløjtnant  A.  C.  F.  B.  Boland  og  Caroline  C.  H.  van  Helsdingen.  Hjemmet  var 
tysk,  hvad  Sprog  angaar,  men  Faderen,  der  var  født  i  Rendsborg,  var  en  ægte  dansk- 
sindet Mand.  Den  unge  Boland,  der  paa  Moders  Side  var  i  Slægt  med  Hambro-  og 
Le-Maire  Husene,  var  i  Danmark  oplært  til  Handelen.  Som  ganske  ung  kom  han  til 
Amerika,  før  eller  omkring  ved  1840.  Han  gik  med  i  Krigen  mod  Mexico  (1846-48) 
og  gjorde  Tjeneste  som  Underofficer  —  han  hørte  jo  til  en  Militærslægt.  To  af  hans 
Brødre  gjorde  Tjeneste  som  Officerer  i  Krigen  mod  Tyskland  i  1864,  og  faldt  begge. 

Efter  at  Krigen  mod  Mexico  var  ophørt,  kom  ^oX^xnÅ  til  Hartland.  WaukesJia 
County,  Wisconsin,  hvor  C.  L.  Christensen  i  1847  havde  nedsat  sig.  Med  ham  gjorde 
Boland  Bekendtskab  og  blev  i  1850  gift  med  Fru  Christensens  Søster,  Jorine  Halvor- 
dine  Biering.  Dette  Ægteskab  var  barnløst  og  endte  med  Hustruens  Død,  den  Ilte  Ok- 
tobet  1855,  i  Hartland.  —  Efter  hendes  Død  drog  Charles  Boland  ///  Kansas  som  Pio- 
ner. Han  slog  sig  ned  i  Coal  Creek,  Allen  County  i  det  sydøstlige  Kansas,  hvor  han  var 
den  første  Settler,  ligesom  han  vistnok  var  en  af  de  første  Danske,  som  kom  til  "the  Sun- 
flower  State."  Han  stod  i  Brevveksling  med  sin  Svoger  Christensen  i  Hartland,  saa 
længe  denne  levede.  I  Kansas  giftede  Boland  sig  for  anden  Gang  og  havde  flere  Børn. 
Han  var  en  anset  Mand  paa  sin  Egn,  var  saaledes  Justice  of  the  Peace  i  Humboldt 
City,  Allen  Co.  i  18  Aar. — Og  hermed  ender  de  sparsomme  Efterretninger  jeg  har  kun- 
net finde  om  denne  Landsmand,  hvis  Slægt  formodenlig  endnu  blomstrer  i  Allen  Co., 
Kansas."^*) 


*)    oplysning:  at  Vinhandler  Frellsen  i  Esbjerg. 
**)    Meddelt  mig  af  H.  J.  B.  Christensen  i  Hartland,  Wi 


180 


DANSKE   I    AMERIKA 


EDMUND  BELFOUR,  D.  D. 

Denne  i  den  engelsk-lutherske  Kirke  her  i  Landet  saa  bekendte  Mand  er  født 
den  9de  August  1833  paa  Gaarden  Simonsborg  i  Alsted  Sogn,  nær  Sorø,"^)  og  kom  i  syv 
Aars  Alderen  med  sin  Moder  og  seks  Søskende  her  til  Landet  i  1840  med  Sejlskibet 

"Isabella",  som  gjorde  Rejsen 
over  Atlanterhavet  i  ni  Uger. 
Faderen,  George  Archibald  B., 
var  kommen  til  Amerika  Aaret 
forud,  og  de  slog  sig  ned  i  New 
York.  Da  Familien  var  stor, 
maatte  Børnene  hjælpe  til  som 
de  kunde  bedst.  Den  yngste 
Son  begyndte  at  arbejde,  da  han 
var  otte  Aar  gammel,  for  at  yde 
sit  Bidrag  til  Familiens  Under- 
hold. Han  havde  Lyst  til  at 
blive  Maskinist;  men  Præsten, 
som  konfirmerede  ham,  opfor- 
drede ham  til  at  studere,  saa 
han  kunde  blive  Præst.  Ved 
Anspændelse  af  sin  yderste  Flid 
lykkedes  det  ham  i  ni  Maaneder 
at  drive  det  saa  vidt,  at  han 
kunde  bestaa  den  Eksamen,  som 
krævedes  for  at  komme  ind  paa 
et  College  i  New  York.  Fra 
dette  tog  han  Eksamen  i  1854 
og  fik  Præmie  for  sin  Dygtighed 
i  Etik  og  Veltalenhed. 

I  Efteraaret  1854  gik  han 
til  det  lutherske  teologiske  Se- 
minarium i  Gettysburg,  Pa.,  og 
var  der  i  tre  Aar.  Siden  sin 
Ordination  i  1857  har  han  været 
i  elleve  Aar  i  Schoharie  og  Cen- 
tral Bridge,  N.  Y.,  i  Easton, 
Pa,,  i  seks  Aar,  indtil  han  i  1874 
af  sit  Kirkesamfund,  General 
Council,  blev  opfordret  til  at 
gaa  til  Chicago  og  stifte  engelsk- 
lutherske Menigheder.  I  de 
seks  Aar  han  var  her,  lykkedes 
det    ham    at  oparbejde    to  saa- 


EDMUND  BEIvFOUR,  D.  D. 


*)  Meddelelse  ved  Pastor  R.  Andersen  med  følgende  nærmere  Tilføjelse  :  Belfourblev  døbt  i  Kirken  den 
10de  Oktober  1833.  Forældrene  var :  Fhv.  Løjtnant  i  Artilleriet,  den  Gang  Arvefæster  af  Gaarden 
Simonsborg,  George  Archibald  Belfour  og  Hustru  Jensine  Bolette  Kornbeck.  Paa  fædrene  Side 
stammer  Belfour  fra  England.  —  B.  har  selv  troet  han  var  født  ved  København;  og  hans  Moder  har 
fortalt  ham,  at  de  i  sin  Tid  boede  i  denne  By  in  Jenfor  Voldene. 


DANSKE   I   AMERIKA  ,1800—1840  181 

danne  Menigheder,  én  paa  Nordsiden,  Trinity  Church,  og  Wicker  Park  Church  paa 
Vestsiden.  Men  da  Klimaet  i  Chicago  ikke  var  heldigt  for  hans  Sundhed,  tog  han  i 
1880  imod  Kald  fra  den  første  engelsk-lutherske  Menighed  i  P'ittshurg,  Pa.^  hvor  han 
har  været  Præst  siden,  og  hvor  han  lever  endnu  (1909).  I  hans  Embedstid  dér  har 
Menigheden  opført  sin  prægtige  ny  Kirke. 

Dr.  Belfour  er  en  meget  anset  Præst  og  Forfatter,  der  har  arbejdet  trofast  i  sin 
Kirkes  Tjeneste.  Han  elsker  sit  Fædreland  og  Modersmaal,  skønt  hans  Uddannelse 
og  Virksomhed  har  været  paa  engelsk.  —  Af  hans  Skrifter  skal  her  særlig  nævnes  hans 
Oversættelse  af  Pontoppidans  Forklaring  til  engelsk,  en  Bog  der  har  faaet  en  meget 
stor  Udbredelse  og  oplevet  mange  Oplag.^) 

NIELS  CHRISTIAN  BOYE. 

Denne  gamle  Dansk- Amerikaner  fødtes  paa  Lolland  ca.  1786.  Han  havde  faaet 
en  god  Uddannelse  i  Danmark,  hvor  han  var  Gaardejer,  Købmand  og  Møller,  men  var 
en  af  de  mange,  der  ved  Statsbankerotten  mistede  n-æsten  alt  hvad  de  ejede.  En  af 
hans  Brødre  kom  her  til  Amerika  ca.  1825  og  havde  været  med  til  at  opmaale  Staten 
Virginia,  men  var  død  og  havde  efterladt  sig  en  Del  Arvegods.  For  at  komma  i  Be- 
siddelse heraf  udvandre(>e  Niels  Christian  Boye  i  1827  til  Amerika.  Det  lykkedes  ham 
dog  ikke  at  hæve  nævnte  Arv;  men  alligevel  blev  han  her  i  Landet  med  sin  Familie  og 
havde  i  syv  Aar  en  lille  Handel  i  Philadelphia.  I  Aaret  1837  drog  han  til  Muscatine 
County,  la.,  og  er,  synes  det,  den  forste  Skandinav  dej  noge?isinde  kom  til  denne  Del  af 
Amerika.  Efter  at  have  været  i  Muscatine  County  hen  ved  et  Aars  Tid  drog  han  til 
Linn  County,  og  i  1842  drog  han  til  Iowa  City  i  Johnson  County,  hvor  han  begyndte 
en  Købmandshandel.  Da  han  i  1849  var  i  St.  Louis  for  at  købe  Varer  til  sin  Forret- 
ning blev  han  syg  af  Kolera  og  døde,  som  saa  mange  andre  Skandinaver  i  Amerika,  af 
denne  forfærdelige  Farsot. 

N.  C.  Boye,  hvis  Hustrus  Navn  jeg  ikke  har  kunnet  udfinde,  havde  ialt  tretten 
Børn,  der  /ed  hans  Afrejse  fra  Danmark  skiltes  for  aldrig  at  samles  mere  her  paa  Jord. 
Af  Børnene  her  i  Amerika  skal  en  Søn  være  bleven  en  fremragende  Handelsmand  i  New 
Orleans,  og  indtil  for  faa  Aar  siden  levede  en  ugift  Søn  og  ligeledes  ugift  Datter  i  Iowa 
City,  la.  I  "History  of  Johnson  County,  Iowa"  (Iowa  City  1883),  Side  435,  i  Beret- 
ningen om  den  store  Ildebrand  som  hjemsøgte  Byen  den  Ilte  Oktober  1864,  siges: 
'The  brick  building  owned  in  part  by  Mr.  Zimmerman,  and  partly  by  Chas.  Boye,  Esq., 
offered  for  a  time  some  resistance  to  the  flames,  but  the  wooden  sheds  in  the  rearhaving 
caught,  the  whole  building  was  speedily  destroyed."  —  I  "Iowa  Historical  Record" 
for  Januar  1900,  Pag.  22,  siges,  at  den  Arv,  som  N.  C.  Boyes  Broder  efterlod  sig  ved 
sin  Død,  var  et  større  Stykke  Land,  som  Boye  uden  Held  prøvede  paa  at  faa  fat  i.  — ■ 
Endvidere  siges,  at  N.  C.  Boyes  Hustru  og  Børn  efter  hans  Død  ikke  holdt  Forbindel- 
sen vedlige  med  deres  Slægt  i  Danmark,  og  at  N.  C.  Boyes  Komme  til  Iowa  derfor 
ikke  førte  til  nogen  dansk  Indvandring  i  Staten.  —  Gennem  disse  korte  Notitser  har  vi 
altsaa  fundet  Navnet  paa  en  af  N.  C.  Boyes  Sønner  i  Amerika.  Saa  vidt  jeg  véd  var 
Charles  Boye  Typograf. 

Da  N.  C.  Boye  i  1827  med  Hustru  og  øvrige  Børn  forlod  sit  Fædreland  efter- 
lod han  en  fire  Aar  gammel  Søn,  Claudius  Julius  Boye.  Hvis  denne  Dreng  var  kommet 
med  den  øvrige  Familie  til  Amerika,  er  det  naturligvis  ikke  godt  at  vide  hvad  hans 


O    Se  Jenssox:  American  Lutheran  Biographies,  Pag.  76. 


182  DANSKE   I    AMERIKA 


Skæbne  herovre  var  bleven;  som  det  var,  voksede  den  lille  Claudius  op  til  at  blive  en 
Mand,  hvis  Navn  nævnes  med  stor  Ære  i  den  medicinske  Verden  hjemme,  og  som  ogsaa 
er  kendt  viden  om  —  saaledes  vil  alle  ældre  Danske  fra  Vejle-Egnen  mindes  ham  under 
Navnet  Dr.  Boye  fra  Havyhus'\  Uden  at  komme  nærmere  ind  paa  hans  Livshisto- 
rie, som  ikke  direkte  vedkommer  os  her,  skal  blot  kortelig  bemærkes,  at  han  var  den 
Dr.  Boye,  som  efter  i  Mismod  at  have  opgivet  en  ret  udførlig  Lægepraksis  og  købt 
Gaarden  Havyhus"  ved  Jellinge  for  at  leve  som  Landmand  Resten  af  sine  Dage,  ved 
et  rent  Tilfælde  kom  i  1867  til  at  udfore  en  Operation  i  kvindelige  Sygdomme  —  den 
første  Operation  i  sin  Slags  i  Danmark  —  som  med  ét  Slag  skaffede  ham  et  berømt 
Navn  i  den  danske  Lægeverden  og  gjorde,  at  han  som  Specialist  paa  dette  Felt  atter 
optog  en  vidtstrakt  Praksis  og  kom  til  at  nyde  en  Anseelse  som  faa  Læger  i  Danmark 
paa  den  Tid.  Ved  Universitetets  400  Aars  Jubilæum  i  1879  blev  han  saaledes  ud- 
nævnt til  Æresdoktor  i  Medicin.  —  Dr.  Boye  døde  af  en  Hjærtesygdom  i  Aarup  paa 
Fyn  den  5te  August  1879.  I  1880  sattes  paa  hans  Grav  paa  Jellinge  KirkegaaVd  et 
smukt  Mindesmærke,     rejst  af  syge  og  sunde  nær  og  fjern".''') 

Endnu  skal  bemærkes,  at  forudsat  at  N.  C.  Boye  er  fodt  paa  Lolland  og  hans 
Fødselsaar  angives  til  ca.  1786  (altsaa  ubestemt),  er  der  en  vis  Mulighed  for  at  hans 
Forældre  er  følgende  Personer: 

Christen  Boye,  født  omtrent  1766,  Kobmand  i  Sakskøbing,  hvor  han  døde  den 
Ilte  September  1794.  Han  blev  den  Ilte  September  1789  med  kongelig  Bevilling  gift 
i  Ebeltoft  med  Heinina  Christiane  Sturup,  født  1767,  der  efter  Boyes  Død  blev  gift 
med  Købmand  Bærent  Hendrich  Kunchel.''"'")  —  I  saa  Tilfælde  maa  N.  C.  Boyes  Fød- 
selsaar være  ca.  1790,  og  han  hørte  da  paa  Moders  Side  —  hun  var  den  tolvte  af  seksten 
Søskende  —  til  en  i  Danmark,  Norge,  Vestindien  og  Sydamerika  vidt  forgrenet  Slægt. 
Dog,  jeg  tør  ikke  paastaa,  at  denne  Slutning  er  rigtig. 

C.  Ha7isen,  der  var  født  i  Odense,  hvor  han  i  sin  Tid  var  Vognfabrikant,  ud- 
vandrede i  Perioden  1830 — 40  til  Amerika  og  bosatte  sig  i  Catskill  i  New  York,  hvor 
han  ernærede  sig  som  Maler.  Herfra  sendte  han  flere  Breve  til  Hempels  "Bidrag  til 
Tidshistorien"  —  et  Blad  som  udkom  i  Odense  —  hvor  de  publiceredes  i  1835  under 
Titel  "Udtog  af  Breve  fra  en  i  Nordamerika  bosat  Landsmand".  "Kjøbenhavnsposten" 
offenliggjorde  atter  Udtog  af  Hempels  Publikation.''"^''"'") 

EDWARD  BECK. 

Forud  for  en  til  den  her  omhandlede  Periode  —  1800  til  1840  —  afpasset  Lev- 
netsbeskrivelse  af  denne  vor  Landsmand  i  Amerika,  maa  vi  fremsætte  nogle  korte  No- 
titser om  en  anden  fra  dette  Tidsrum  bekendt  Dansk-Amerikaner,  med  hvis  Enke  Beck 
siden  blev  gift. 

Rudolph  Gothard  Sigvart  Braem  tilhorer  en  oprindelig  hollandsk  Slægt,  der  fra 
Hamburg  kom  til  Danmark  i  Christian  I\^'s  Dage  med  Johan  Braejii  (fodt  i  Hamburg 
den  30te  August  1595,  død  1ste  Januar  1646),  der  i  sin  Tid  var  Nordens  største  Han- 
dBlsmand.  R.  G.  S.  Braem  var  en  Brodersøns  Sonnesøn  af  denne  berømte  Mand  og  født 
paa  Nordruplund  paa  Sjælland  den  23de  December  1801  som  Søn  af  Oberst  Martin 
Braem  og  Hustru  Charlotte  Amalie  Schinkel.  Rudolph  Braem  var  oplært  til  Handelen 
og  kom   i  sin  Ungdom  til  Nezv  York,  hvor  han  blev  Købmand,  og  hvor  han  den  15de 


*)    Se  Dansk  Biogr.  Leksikon,  2det  Bind,  Side  570 — 71. 
**)    Personalhist.  Samungkr,  i.  Side  363. 
**-)    Erslev;     Forfatterleks.  I,  Side  56G. 


DANSKE   I    AMERIKA   1800—1840  183 

Juni  1835  blev  gift  med  Charljtte  Elisabeth  McCarthy  Hossack,  der  var  født  2den 
Marts  1808  i  New  York  og  Datter  af  Købmand  Wm.  Hossack.  Deres  Ægteskab 
skulde  ikke  blive  langt  —  allerede  15de  Oktober  1838  døde  R.  Braem  i  New  York. 

Han  efterlod  sig  to  Sønner,  af  hvilke  den  yngste,  Frederik  August  Braem,  døde  i 
sit  20de  Aar  i  Palermo  i  Italien,  den  10  Januar  1857.  Den  ældste  Søn,  Henri  Monod 
Braem,  fødtes  i  New  York  den  19de  April  1836;  han  opholdt  sig  flere  Aar  i  Danmark 
og  andre  Lande  i  Europa,  i  1864  indtraadte  han  som  Kompagnon  i  Stedfaderens  Forret- 
ning i  New  York,  og  i  1873  udnævntes  han  til  dansk  Konsul  i  New  York.  Braem  døde 
i  Wien  i  Østerrig  i  1900.*)  —  Med  den  Bemærkning,  at  det  er  nok  saa  interessant,  at 
denne  oprindelig  hollandske  Families  Efterkommere  fandt  Vej  til  den  oprindelig  hol- 
landske Koloni  i  Amerika,  vender  vi  os  saa  til  Konsul  Braems  Stedfader. 

Edvard  Beck  blev  født  i  København  den  4de  Maj  1812  som  Søn  af  Grosserer 
Jørgen  Peter  Beck  (død  1846)  og  Hustru  Ellen  Sophia  Magdalene,  f.  Meyer.  Efter  at 
have  taget  Studentereksamen  studerede  han  paa  et  Handelsakademi  i  Lybæk  og  besøgte 
derefter  forskellige  Skoler  i  Tyskland.  /  1838  var  han  i  New  York  og  var  ansat  som 
korresponderende  Sekretær  for  Firmaet  Goodhue  &  Co.,  men  i  1841  begyndte  han  selv 
Forretning  i  New  York  under  Firmanavnet  Ed.  Beck&Co.,  der  dog  i  1844  forandredes 
til  Ed.  Beck  &  Kunhardt.  —  I  1846  blev  Beck  gift  med  Fru  Braem  og  altsaa  Stedfader 
til  hendes  to  ovenfor  nævnte  Sønner. 

I  1848  udnævntes  Beck  til  dansk  Konsul  i  New  York.  —  Under  en  Rejse  i 
Europa  døde  han  i  Stuttgart  (i  Tyskland)  i  Juli  1873;  hans  Lig  førtes  til  Amerika  og  bi- 
sattes i  det  af  ham  indrettede  Kapel  paa  Kirkegaarden  i  Poughkeepsie,  N.  Y.*^'') 

FREDERIK  MICHAEL  LIEBMANN. 

Denne  mærkelige  Mand  var  en  Købmandssøn  fra  Helsingør,  hvor  han  var  født 
den  10de  Oktober  1813.  Hans  Moder,  Anna,  f.  Reemcke,  var  Datter  af  en  Plantage- 
ejer paa  St.  Thomas.  Fra  sin  Ungdom  af  havde  Liebmann  Lyst  til  Botanikken  og  blev 
som  Student  den  gamle  Professor  Hornemanns  Yndlingselev.  Allerede  i  1827  blev 
Liebmann  Docent  ved  Veterinærskolen,  og  i  1838  Docent  ved  Universitetet.  Men 
hans  Hu  stod  til  at  gøre  en  stor  videnskabelig  Rejse  til  Mexico,  og  dertil  forberedte  han 
sig.  Han  vilde,  at  "intet  skulde  være  ham  fremmed  og  intet  overraske  ham",  naar  han 
kom  dertil.  I  November  1840  tiltraadte  han  Rejsen,  der  varede  i  henved  tre  Aar. 
Hvad  den  kostede  lagde  han  dels  ud  af  sine  egne  Midler,  og  dels  fik  han  Understøt- 
telse af  Kongen,  Finanskassen  og  Universitetet.  I  Begyndelsen  havde  han  en  tysk  Gart- 
ner, Rathsack,  der  skulde  samle  Frø  og  levende  Planter  til  den  botaniske  Have  i  Køben- 
havn, til  sin  Ledsager.  Sammen  med  denne  landede  Liebmann  den  7de  Februar  1841  i 
Vera  Cruz.  Herfra  drog  han,  i  Selskab  med  en  russisk  Naturforsker,  Karwinsky,  mod 
TSFord  langs  Kysten,  først  til  Colipa,  derfra  gennem  Urskovsegne  til  Popantla,  det  nord- 
ligste Punkt  han  naaede.  Herfra  gik  Rejsen  mod  Syd  til  Haziendaen  Mirador  paa  Øst- 
siden af  Vulkanen  Orizaba,  hvis  Ejer,  Sartorius,  der  har  skrevet  et  Værk  om  Mexico, 
ydede  ham  et  gæstfrit  Opholdssted,  fra  hvilket  han  gjorde  Rejser  i  alle  Retninger.  I 
Sept3mber  besteg  Liebmann  Orizaba  og  sammen  med  bl.  a.  en  belgisk  Naturforsker 
Ghisebrecht  boede  han  et  Par  Uger  i  en  elendig  Hytte  i  10,000  Fods  Hojde  og  gjorde 
Ekskursioner  herfra  op  til  Sneregionen  saa  vel  som  henad  Siderne  og  ned  i  Kløfterne. 
En  anden  Rejse  fra   Mirador  i  Slutningen  af  1841  gik  mod  Vest  over  Bjærgene  ind  paa 


*)    Om  Konsul  Braem  se  nærmere  New  York-Koloniens  Historie. 
'*)    EdT.  Beck  og  Hustrus  Liv  vil  blive  indgaaende  behandlet  i  senere  Afsnit. 


184  DANSKE   I   AMERIKA 


Højsletterne.  I  Marts  1842  rejste  Rathsack,  med  hvem  Liebmann  var  misfornøjet,  hjem 
til  Danmark  —  Karwinsky  havde  han  alt  tidligere  skilt  sig  fra  —  o^  førte  med  sig 
store  Samlinger  af  Frø,  levende  Planter  samt  Herbarier.  I  de  første  ti  INlaaneder  havde 
Liebmann  samlet  over  50,000  Planter  i  vistnok  2,700  Arter  foruden  en  Mængde  zoolo- 
giske Genstande  m.  m.  Den  næste  store  Rejse  fra  Mirador  varede  fra  April  1842  til 
Januar  1843  og  gik  mod  Syd  til  det  stille  Hav,  langs  hvis  Kyst  han  rejste  sydpaa  gen- 
nem en  lang  Strækning.  Paa  denne  Rejse  besteg  han  bl.  a.  det  12,000  Fod  høje  Bjærg 
Sempooltepec. 

Efter  denne  Rejse  ilede  Liebmann  mod  Danmark,  hvor  en  Mængde  Opgaver 
ventede  ham.  Men  han  døde  allerede  den  29de  Oktober  1856.  —  Sin  mærkelige 
Rejse  har  han  beskrevet  i  Schows  "Dansk  Ugeskrift",  2den  Række,  1ste,  2det  og  3die 
Bind.'^O  Atter  og  atter  kommer  han  baade  i  videnskabelige  og  populære  Skrifter  ind 
paa  denne  sin  Rejse. 

I  denne  Forbindelse  maa  det  være  mig  tilladt  at  nævne  en  anden  Landsmand  fra 
en  langt  senere  Tid,  som  ogsaa  var  Botaniker  og  som  tillige  rejste  i  Mexico,  men  rig- 
tignok ikke  for  særlig  at  studere  Botanik.  Da  den  ulykkelige  osterrigske  Ærkehertug 
Ferdinand  Maximilian  i  1864  ved  Frankrigs  Hjælp  blev  udraabt  til  Kejser  i  Mexico, 
blev  der  dannet  et  østerrigsk-meksikansk  Korps  af  frivillige,  der  skulde  gore  Tjeneste  i 
Mexico  under  nævnte  Kejser.  En  af  Officererne  i  dette  Korps  var  en  dansk  Mand, 
Baron  He'nirich  F.  A.  vm  Eggers  (født  1844  i  Slesvig),  Student  fra  Odense  Skole.  Eg- 
gers  gjorde  Tjeneste  i  Krigen  1864  som  Officersaspirant  og  gik  efter  Krigens  Slutning 
til  Østerrig,  hvor  han  lod  sig  hverve  til  ovennævnte  Korps.  Han  ankom  til  Mexico  i 
April  1865,  blev  taget  til  Fange  ved  Oajaka  i  Oktober  1866  men  kort  efter  frigiven, 
hvorefter  han  berejste  den  sydlige  Del  af  Mexico  indtil  Slutningen  af  Aaret  1867.  Om 
sit  Ophold  i  Mexico  har  han  udgivet  en  Bog:  "Erindringer  fra  Mexico"  (1869),  først 
skrevet  som  en  Afhandling  i  "Fra  alle  Lande"  (1867). —  Efter  sin  Hjemkomst  blev  han 
Officer  i  den  danske  Hær,  men  gik  siden  over  til  den  vestindiske  Hærstyrke  (fra  1869). 
Han  er  gift  med  en  Dame  fra  St.  Croix. 

Baron  Eggers  er  ellers  særlig  bekendt  som  Botaniker.  I  "Bulletin  of  the  Na- 
tional Museum  of  the  Smithsonian  Institute"  for  1879  har  han  skrevet  en  længere  Af- 
handling:   "The  Flora  of  St.  Croix  and  the  Virgin  Islands".**) 


EN  FORHENVÆRENDE  RASPHUSFANGE. 

Den  bekendte  Præst  og  Frimurer  i  København,  C.  H.  Visby  (1801—71),  der 
særlig  har  gjort  sig  fortjent  som  Fængselspræst,  udgav  i  1867  i  København  en  nok  saa 
mærkelig  Bog,  betitlet:  "Fald  og  Frelse,  eller  fem  og  tyxe  Aar  som  kagstrøgen  Rasp- 
husfange  i  Danmark,  og  fem  og  tyve  Aar  som  ærlig,  fri  og  lykkelig  Borger  i  Nord- 
America,  egenhændige  Optegnelser  af  en  endnu  levende,  udgiven  med  Indledning  af 
hans  forhenværende  Sjælesørger,  C.  H.  Visbj^"  —  Vedkommende,  som  i  denne  Bog  har 
skrevet  sin  Selvbiografi,  vilde  have  offenliggjort  denne  under  sit  virkelige  Navn,  hvilket 
Visby  fraraadede.  Den  forhenværende  Fange,  der  kaldes  Johannes  Georg,  var  født  i 
Vordingborg  den  31te  Marts  1797,  blev  benaadet  og  landede  i  Boston  den  19de  Juli 
1840.      Han  kom  til  Bath  i  Maine,   hvor  han  efterhaanden  svang  sig  op  og  blev  en  vel- 


*)  Se  Erslew:    Forfatterleks.  og  Daksk  Biogr.  Lbks.  under  "Liebmann. 
**)    Dansk  biogr.  Lkks.,  4de  Bind. 


DANSKE   I   AMERIKA    1800—1840  185 

staaende  Garver.  Han  har  afsluttet  sin  Biografi  den  31te  Marts  1866,  da  han  fyldte  sit 
69de  Aar/) 

Denne  baade  kendte  og  ukendte  Mand  er  altsaa  en  af  de  mange,  som  kom  til 
Amerika  efter  et  forspildt  Liv  i  Danmark,  og  som  har  givet  sit  Bidrag  til  den  i  Danmark 
endnu  meget  almindelige  Mening,  at  de  som  rejser  til  Amerika  har  der  paa  en  eller 
anden  Maade  været  noget  ivejen  med  derhjemme —  at  de  altsaa  drog  til  Amerika 
ikke  just  for  deres  Dyders  Skyld  !  Nævnte  Bog  har  vistnok  bidraget  sit  til  at  befæste 
den  ogsaa  i  Danmark  meget  almindelige  Tyrkertro,  at  Amerika  saaledes  skulde  være  et^ 
udmærket  Forbedringshus  for  havarerede  Eksistenser  af  de  mest  brogede  Farver,  og  hvor 
de  kunde  opnaa  at  blive  ærlige,  fri  og  lykkelige  Borgere ! 

America  is  a  great  country,  indeed  ! 

Af  Danske  i  Amerika,  som  maa  henregnes  under  Perioden  1800-1840  kan  end- 
nu anføres  følgende  :  ' 

Der  nævnes  to  Brødre  Hammerich  som  Skibsbyggere  i  Boston,  Mass.,  nemlig 
Otto    Hermari   Hammerich^   f.    1819,    nu   dod.       Han  var  gift  og  efterlod  sig  to  Barn. 

Hans  Broder  Joh.  Theodor  Hammerich,  født  1822,  døde  som  Skibsbygger  i 
Boston  i  1853.  En  Datter  af  denne,  Anna  Hammerich  (født  1851)  er  Musiklærerinde 
i  Roxbury,  Mass.  —  De  er  af  samme  Slægt  som  Kirkehistorikeren,  Professor  Fr.- 
Hammerich.^) 

En  Slægtning  af  en  anden  bekendt  københavnsk  Professor,  H.  N.  Clausen,  levede 
ogsaa  her  i  Landet,  nemlig  Hans  Henrik  Nikolaj  Clause?i,  født  i  Horsens,  hvor  hans 
Fader  var  Købmand,  26de  December  1816.  Han  siges  at  have  været  "Farmer  og 
Haandværker  i  Wisconsin  i  Amerika. "O 

T^  V:' .  ■ 

Blandt  New  Yorks  Sagførere  indtog  en  Dansker,  der  hed  Stallknecht,  i  sin  Tiden 
anset  Plads.  Han  kom  som  Skibsdreng  ril  Boston,  hvor  han  blev  og  tog  Tjeneste.  Det 
lykkedes  ham  at  komme  ind  som  Student  paa  Universitetet  i  Cambridge.^  Ad  under- 
lige Veje  siges  der,  bl.  a.  ved  udstrakte  Rejser  i  Europa,  havnede  han  til  sidst  som  Ad- 
vokat i  New  York.O 

Frederik  Daniel  B'ugel,  f.  1815,  døde  1880  som  Købmand  i  New  .York.  Ea: 
Søn  af  ham,  Daniel  Washington  B'ugel,  f.  1850,  er  Købmand  i  H udson,  New  York.^) 

Hother  Hage,  Ingeniør  og  Ejer  af  "Clearfield"  i  Pennsylvania,  f.  1800,  døde  i 
Clearfield,  Pa.,  i  1872.  Han  blev  i  1849  gift  med  en  Amerikanerinde,  Mary  Ann 
Kendig.  —  Af  samme  Slægt  er  Brødrene  Joh.  D.  og  Daniel  S.  Hage  i  New  York,  som 
driver  Købmandsforretning  under  Navnet  J.  D.  Hage  &  Co.  Alle  de  her  nævnte  er  af 
den  i  Danmark,  navnlig  paa  Møen,  saa  bekendte  Slægt  Hage.'") 

Nicolaj  Christian  Dalhojf,  f.  1798,  døde  ca.  1838  som  Snedker  i  Philadelphia^ 
Han  var  gift  med  Evaline  Wimmersdorff  og  efterlod  sig  tre  Børn.  Han  var  Farbroder 
til  Pastor  Dalhoff  ved  Diakonissestiftelsen  i  København.') 


1)  Se  Erslew  :  Forfatterleks.  3die  Supplementbind,  Side  64-5.  R.  Andersens  Oplysainger  i  "Dan- 
skeren", Juli  1899.  — 2)  Se  Slægthaandbogen,  Side  320-21.  —  3)  Stamtavle  oybr  Familebts: 
Clausen,  Side  8.  —  4)  R.  Watt:  Hinsides  Atlanterhavet,  II,  Side  150.  —  5)  Se  Slægthaand- 
BOGEN,  S.  65.  —  6)  Do.,  Side  303  og  30G.  —  7)  Se  Barfod  :  Den  falsterske  Gejstlighed,  II,  Side  28S. 


186  DANSKE   I    AMERIKA 


EN  AMERIKAFÆRD  I  1838  OG  DENS  FATALITETER  *) 

'' Saa  lad  mig  io  jeg  beder!) 

helst  reise  til  America,  Hr.  Peder! 

Jeg  altid  længtes  efter 

at  se  det  Land,  som  har  saa  store  Kræfter, 

det  Land,  hvor  man  paa  Friheds  Jordbund  triner, 

og  alt  udrette  kaii  med  Dampmaskiner. 

Kort  for  jeg  dode,  havde  jeg  isijide 

tilsidst  mig  at  frbinde 

med  Stolemager  Dessaii  for  at  drage 

med  ham  derheii ;  dog  blev  jeg  holdt  tilbage 

fra  dette  Vovestykke, 

og  sagtens  til  mi?i  Lykke. 

Me7i  71  u  —  //;/  Reisen  ?nig  bestandig  frister  — 

nu,  da  jeg  ingen  Grund  har  til  at  frygte 

for  Skibets  Læk  og  Plyndring  af  Carlister, 

7iu  var  det  godt,  o?n  Stedet  jeg  besogte. 

(\f  J.  L.  Heiberg:s  "Ea  Sjæl  efter  Døden". 
1ste  Akt.) 

I  disse  Ord  (fra  1841)  af  den  beromte  Digter  og  Satiriker  er  der  hentydet  til  en 
Begivenhed,  som  baade  i  sig  selv  er  mærkelig  og  navnlig  af  Interesse  for  os  Danske  som 
har  vort  Hjem  i  Amerika.  Her  er  nemlig  ikke,  som  i  en  anden  berømt  dansk  Satire, 
Tale  om  en  Rejse  fra  ^'Kallundborg  til  Aars",  men  derimod  om  en  Rejse  fra  Aars  til 
Matagora  i  det  fjærne  Florida,''"'')  og  den  var  jo  rigtignok  betydelig  længere.  Den  paa- 
tænkte Rejse  er  af  Interesse  i  den  danske  Emigrationshistorie,  ikke  mindst  af  den  Grund 
at  den  skulde  foretages  af  et  Aktieselskab,  — noget  lignende  som  med  "Sluppefolket"  fra 
Norge  i  1825.     Men  herom  nærmere  i  det  følgende. 

Blandt  de  gode  Borgere  og  næringsdrivende  /  Aarhus  i  Trediverne  var  en  Stole- 
Tjiager  Dessau,  som  ejede  Hus  og  drev  Forretning  paa  Mejlgaden.  Hans  Navn  vidner 
om  tysk  Oprindelse,  og  muligvis  havde  han  S3t  sig  ikke  saa  lidt  om  i  Verden  og  hørt 
Tale  om  mange  Ting.  Nok  er  det:  han  havde  Lyst  til  at  komme  til  Amerika,  og  han 
gjorde  sig  til  Talsmand  for  den  Tanke,  at  et  Selskab  af  Mænd  skulde  slaa  sig  sammen 
og  forsøge  deres  Lykke  i  den  ny  Verden.  Denne  Tanke  fandt  Ørenlyd  hos  ikke  faa  i 
Aarhus  og  Omegn,  og  navnlig  var  der  en  Postfuldmægtig  Lversen,  som  blev  meget  inter- 
esseret i  den  paatænkte  Rejse.  Han  og  Stolemager  Dessau  blev  Lederne  i  Foretagen- 
det. For  ikke  længe  siden  var  der  begyndt  en  nogenlunde  regelmæssig  Forbindelse  mel- 
lem Hamburg — Bremen  og  Amerika.  Men  at  rejse  til  Amerika  ad  den  Vej  var  dyrt;  i 
hvert  Fald  mente  Postfuldmægtig  Iversen,  at  det  lod  sig  gøre  at  komme  til  Amerika  paa 
en  billigere  Maade.  Det  hed  sig,  at  Stolemager  Dessau  i  1838  byttede  sit  Hus  paa 
Mejlgaden  i  Aarhus  bort  for  en  Skonnert,  der  bar  det  tyske  Navn  "Die  Elbe"" ,  men  sej- 
lede under  dansk  Flag  og  førtes  3.i  en  Kaptajn  Moller,  en  dansk  Mand.  Rejseselskabet, 
som  bestod  af  48  eller  49  Personer,  Kvinder  og  Børn  medregnede,  maatte  vel  saa  betale 

*)    Kilderne  til  denne,  desværre  mangelfulde  Beretning,  er  en  Artikel  af  Hr.  Alfred  Ipsen  i  "Museum" 
12te  Hefte  1893,  og  en  Artikel  1  "Demokraten"  (Aarhus)  No.  3  75,  1908. 
**)    Saaledes  hedder  det  i  den  danske  Beretning.     Mi  j  bekendt  findes  der  ikke  noget  Matagora  1  Flo- 
rida;  jeg  antager  derfor,   at  der  menes  Matagorda  i  Texas  som  Rejsens  Maal.     "Florida"  var 
nemlig  i  sin  Tid  et  vidt  og  ikke  saa  lidt  taaget  Begreb. 


DANSKE   I   AMERIKA    1800—1840  187 

deres  Aktier  til  Dessau;  det  hed  sig  nemlig,  at  det  hele  skulde  være  et  A?idelsfo7-etage?ide. 
Iversen,  som  jo  var  vant  til  at  ordne  Postgangen,  skulde  sørge  for  Skibets  Proviantering 
og  den  Slags  Ting. 

Men  det  tog  temmelig  længe,  inden  "Die  Elbe",  der  nok  var  baade  gammel  og 
skrøbelig,  var  istand  til  at  tage  imod  Passagererne.  Det  var  allerede  langt  ud  paa  Efter- 
aaret  og  langt  fra  den  heldigste  Tid  for  et  gammelt  Sejlskib  at  vove  sig  ud  paa  det 
stormfulde  Atlanterhav.  Men  endelig  var  Skibet  da  færdig :  Iversen  erklærede  den 
baade  for  fuldtud  sødygtig  og  tilstrækkelig  provianteret,  ogSelskabet  gik  ombord,  stolende 
paa  sin  Fører.  De  som  mente  at  have  Forstand  paa  de  Dele  paastod  rigtignok,  at  den 
gamle  Skonnert  saa  langtfra  paalidelig  ud,  og  at  Provianteringen,  der  kun  var  beregnet 
for  en  normal  Rejse,  var  utilstrækkelig.  Et  Blad,  vistnok  "Aarhus  Stiftstidende",  lod 
falde  en  Bemærkning  om,  at  i  Hamburg  og  Bremen  blev  alle  Udvandrerskibe  under- 
kastet sagkyndigt  Eftersyn  og  Provianten  efterset  før  de  fik  Lov  at  tage  Passagerer  ind, 
medens  man  i  Danmark  lod  Folk  drage  ud  med  en  affældig  Skude  og  en  Proviantering, 
som  en  ukyndig  Mand  havde  besørget.  Men,  som  sagt:  Die  Elbe"  hejste  Flag  til  Af- 
gang, og  Rejseselskabet  viftede  sit  Farvel  til  de  danske  Strande. 

Imidlertid  sprang  Skuden  læk  i  Kattegat,  saa  den  maatte  ty  ind  til  Frederikshavn 
for  at  faa  Skaden  udbedret.  Allerede  nu  havde  en  Del  af  Rejseselskabet  tabt  Troen 
baade  til  Føreren  og  Skuden  og  talte  om  at  vende  om.  Men  Iversens  Mod  lækkede 
ikke:  Skuden  skulde  nok  bære  dem  over  Verdenshavet,  sagde  han,  og  de  modløse  maatte 
stikke  Piben  ind,  især  da  de  havde  sat  alt,  hvad  de  ejede  og  havde,  i  Skibet  og  altsaa 
enten  maatte  miste  det  eller  gaa  med.  — Flertallet  stod  nemlig  med  Iversen. 

"Die  Elbe"  stak  i  Søen  igen  og  stod  nu  lykkelig  og  vel  Skagen  ud.  Man  klarede 
Åen  stormfulde  Nordsø,  kom  gennem  Kanalen  og  ud  i  den  spanske  Sø.  Men  om  hvor- 
ledes det  her  gik  vil  vi  lade  den  standhaftige  Iversen  selv  fortælle.  I  et  Brev  dateret 
Bayonne  den  21de  December  1838  og  trykt  i  "Aarhus  Stiftstidende"  for  5te  Januar  1839 
fortæller  han: 

"I  den  spanske  Sø  maatte  vi  i  flere  Nætter  og  Dage  udholde  svære  Storme;  vi  fik 
mange  Bræksøer,  som  fyldte  Sengene  med  Vand.  Paa  Højden  af  Finisterre  mærkede  vi, 
at  Skibet  var  læk.  Der  blev  holdt  Skibsraad.  Mandskabet  erklærede  det  raadeligst  at 
søge  Havn  det  snareste  muligt.  Passagererne  forlangte  at  komme  ind  til  Bordeaux,  men 
jeg  (Iversen)  paastod,  at  Rejsen  skulde  fortsættes.  Man  tvang  os  til  at  søge  den  nær- 
meste Havn,  som  var  Corunna;  men  paa  Vejen  dertil  blev  Vinden  kontrair,  og  vi  drev 
ind  i  den  biscaiske  Havbugt.  Vi  satte  Lodsflag  til  og  styrede  ad  Bilbao;  men  der  kom 
ingen  Lods.  Vinden  blev  attet  ugunstig,  og  nu  søgte  vi  at  naa  Bayonne;  Men  Vinden 
gik  atter  om  og  vi  drev  tilbage.  En  halv  Mil  fra  Land,  udenfor  Bormeo,  saa  vi  nogle 
Baade  og  glædede  os  til  deres  Komme,  da  vi  holdt  dem  for  Lodser.  Men  det  var  tre 
karlistiske  Kanonbaade  med  fem  Svingbasser  eller  Smaakanoner.  Disse  Baade  vare  fyldte 
med  karlistiske  Soldater,  der  saa  ud  som  Djævle,  nogle  med  bare  Ben,  andre  uden  Ho- 
vedbedækning, lasede  og  af  smudsigt  Udseende.  En  Del  af  den  ene  Baads  Besætning 
kom  ombord  og  visiterede  rundt  omkring  i  Skibet.  Alt,  hvad  der  behagede  dem,  toge 
de  og  kastede  ned  i'Baadene:  Sko,  Støvler,  Strømper,  kort  sagt  alle  Klædningsstykker, 
Sabler,  Geværer  etc.  De  gjorde  os  den  Ære  uden  Tilladelse  at  forsyne  sig  efter  Behag. 
Da  de  ikke  kunde  læse  vore  Skibspapirer,  tvang  de  med  dragne  Sabler  Kapitajnen  til  at 
følge  med  sig  i  Land  og  tage  hele  Pakken  med  Papirerne  med  dertil. 

Mod  Aften,  da  Kapitajnen  ikke  kom  igjen,  forlangte  Passagererne,  at  Styrmanden 
skulde  føre  dem  til  Bayonne.  Jeg  modsatte  mig  dette  og  paastod,  at  Skibet  skulde  af- 
vente Kapitajnen  eller  ogsaa  gaa  til  Bilbao,  som  var  den  nærmeste  Havn.      Men  Passa- 


188  DANSKE   I    AMERIKA 


gererne,  som  var  bange  for  Karlisterne,  tvang  Styrmanden  til  at  gaa  til  Bayonne.  Vi 
vare  nærved  denne  Havn,  men  drev  atter  tilbage  til  Bilbaobugten,  hvor  jeg  vilde,  at  \  i 
skulde  lande;  men  Passagererne  satte  sig  vedvarende  derimod  af  Frj^gt  for  Karlisterne.'") 
—  Endelig  blev  Vinden  efter  en  otte  Dages  Sejlads  frem  og  tilbage  saaledes,  at  vi  atter 
kom  Bayonne  paa  fem  Mil  nær,  da  ^i  fik  Besøg  af  en  armeret  Baad.  Nii  troede  Passa- 
gerne, at  det  var  ude  med  os,  og  der  var  en  Jammer  ombord  uden  lige;  men  vi  slap 
denne  Gang  med  Skrækken,  efterdi  vi  kun  blev  prajede.  Vi  forklarede  dem,  saa  godt  vi 
kunde,  hvorfra  vi  vare,  hvorhen  vi  agtede  os,  o.  s.  v.,  hvorpaa  de  forlode  os  uden  Molest; 
men  det  var  ogsaa  Kristinere,  Dronningens  Tropper.  Nogle  T^imer  derefter  fik  vi  Lods 
fra  St.  Luce,  der  for  80  Francs  lodsede  os  ned  til  Bayonne.  Der  kom  et  Par  andre  Lods- 
baade  til,  som  kostede  ligesaa  meget. 

Nogle  Dage  efter  kom  Kapitajn  Møller  til  os  igjen.  Han  havde  sogt  om  os  ■ 
Bilbao,  hvor  han  troede  at  have  fundet  Skibet.  Vi  ligge  nu  her  i  Bayonnes  Havn,  men 
have  endnu  ikke  faaet  Skibet  efterset.  Saavidt  vi  kan  skjonne,  er  Lækken  ikke  betyde- 
hg."  —  Saa  langt  den  standhaftige  Iversen. 

Aarhusbladet  tilføjer:  "Gid  vi  snart  maa  erfare,  at  vore  Landsmænd  have  ind- 
skibet sig  igjen  og  fortsat  deres  Rejse  til  den  Verdensdel,  som  deres  Attraa  stunder  til, 
og  at  de  dér  maa  finde  den  Lykke,  som  de  her  ikke  troede  at  kunne  opnaa." 

Iversens  Formodning  slog  ikke  til:  den  Læk,  Skibet  havde  faaet,  lod  sig  ikke  ud- 
bedre i  en  Hast.  Rejseselskabet  maatte  saa  se  at  slide  Tiden  i  Bayonne,  som  de  kunde 
bedst.  Af  et  Brev  fra  Iversen  til  "Aarhus  Stiftstidende"  af  30te  Januar  1839  ses,  at 
Rejsen  nu  er  ganske  opgivet,  og  at  alle  Passagererne  med  Undtagelse  af  Iversen  og  hans 
Familie  har  forladt  Skibet  og  taget  Ophold  i  Bayonne.  Dessau  har  etableret  sig  i  et 
Kvarter  af  Byen,  kaldet  St.  Esprit,  og  største  Delen  af  de  øvrige  Passagerer  har  ligeledes 
etableret  sig  eller  ogsaa  foreløbig  lejet  sig  Logis  der  i  Staden. 

Af  et  Brev  fra  Dessau,  som  nævnes  i  "Aarhus  Stiftstidende"  for  5te  Februar 
1839,  ses,  at  Grunden  til  at  Passagererne  forlod  Skibet  var,  at  de  var  bleven  uenige  med 
Iversen.  Brevet  skildrer  den  store  Nod  blandt  de  danske  Emigranter.  De  af  dem,  der 
havde  Penge,  har  allerede  taget  Vejen  til  Amerika.  De,  som  ingen  Penge  har,  har  den 
største  Nød  med  at  slaa  sig  igennem,  da  alt  er  forfærdeligt  dyrt.  Brevet  omtaler,  at  den 
danske  Konsul,  Wilhelm  Ide,  har  ydet  dem  virksom  Bistand,  ligesom  ogsaa  en  der- 
boende Købmand  har  taget  sig  af  dem  og  ladet  indsamle  Penge  til  dem  blandt  Byens 
reformerte  Befolkning.  Men  overfor  den  store  Nød  er  Enkeltmands  Hjælp  kun  som  en 
Draabe  i  Havet,  og  Dessau  slutter  med  en  Anmodning  om,  at  Venner  og  bekendte  i 
Aarhus  vil  komme  dem  til  Hjælp. 

En  anden  Beretning  siger,  at  det  lille  Udvandrerselskab  blev  i  Bayonne  \  interen 
over,  men  den  7de  April  gik  det  ombord  i  et  andet  Skib  for  at  gaa  til  Amerika.  Men 
først  2den  Juni  landede  de  i  New  Orleans  —  altsaa  tog  Rejsen  dem  56  Dage.  —  Om 
de  saa  efter  den  oprindelige  Bestemmelse  fortsatte  Rejsen  til  Matagorda,  Texas,  mel- 
des der  intet  om. 

Imidlertid  maa  det  sagte  ikke  førstaaes  som  om  det  hele  Selskab,  der  i  sin  Tid 
forlod  Aarhus,  nu  i  samlet  Flok  rejste  til  Amerika  i  Foraaret  1839.  Det  er  allerede 
nævnt,  at  en  Del  af  dem,  nemlig  de  der  havde  Penge,  rejstj  til  Amerika  kort  efter  An- 
komsten til  Bayonne.     Og  den  mundtlige  Tradition  vil  vide,  at  Stolemager  Dessau,  den. 


■)  "Karlisterne"  er  Tilhængere  af  Don  Carlos,  en  Broder  til  Kong  Ferdinand  VII,  mod  hvem  han 
gjorde  Oprør,  fordi  han  var  udelukket  fra  Tron^olgen.  "Kristinere"  er  Tilhængere  af  Ferdinand 
A^T's  Dronning,  Marie  Christine,  der  efter  Kong  Ferdinands  Død  (1S37)  fortsatte  Krigen  mod 
Don  Carlos. 


DANSKE   I    AMERIKA   1800—1840  189 

egenlige  Ophavsmand  tit  Rejsefærden,  aldrig  kom  til  Amerilca.  Han  skal  være  kom- 
men til  Hamburg,  hvor  han  blev  myrdet  af  en,  'der  ikke  vilde  ham  vel",  hedder  det. 
Muligvis  har  det  været  hans  Tanke  at  rejse  til  Amerika  over  Hamburg.  Dog,  herom 
véd  vi  intet  bestemt. 

Kom  Postfuldmægtig  Iversen  til  Amerika?  Man  véd  det  ikke.  Der  var  godt 
Tømmer  i  den  Mand,  forekommer  det  mig,  ikke  saa  lidt  af  det  der  udkræves  af  en 
Fører:  det  Mod  der  ikke  svigter  i  Farens  Stund,  og  en  Overbevisning  der  tør  staa  ene 
under  de  mest  fortvivlede  Omstændigheder.  Hans  Brev  bærer  efter  min  Mening  Vid- 
nesbyrd om,  at  han  var  en  Mand  der,  om  han  havde  lidt  mindre  Stædighed,  vilde  have 
kunnet  udføre  store  Ting  —  som  han  jo  da  for  Resten  gjorde,  selv  med  sin  Stædighed. 

Hvad  blev  der  mon  af  "Die  Elbe"?  Formodenlig  blev  den  solgt,  muligvis  byttet 
bort  mod  fri  Rejse  til  Amerika  for  dens  Ejere. 

Dens  Fører,  Kaptajn  Moller,  havde  én  Gang  tidligere  været  i  spanske  Sørøveres 
Klør  og  klaret  sig  stolt.  Da  han  i  Aaret  1823  var  paa  Hjemrejsen  til  Danmark  med  en 
Ladning  Vm  fra  Bordeaux  blev  han  nemlig  angreben  af  en  spansk  Kaper,  som  satte  tre 
Mand  ombord  der  skulde  fore  Skibet  til  en  spansk  Havn.  Det  lykkedes  imidlertid 
Kaptajn  Møller  og  hans  Folk  at  overmande  og  binde  Røverne  og  føre  dem  med  til 
København. 

Og  hermed  er  saa  desværre  de  Efterretninger  til  Ende,  som  jeg  har  kunnet  finde 
om  denne  mærkelige  Amerikafærd  i  1838 — 39.  Statistikken  siger,  at  der  i  1839  indvan- 
drede 56  Danske  til  Amerika.  Vi  har  nu  havt  Lejlighed  til  at  høre  noget  om  en  ikke 
saa  lille  Del  af  disse  vore  Landsmænd,  hvis  Spor  her  i  Landet  jeg  ikke  har  kunnet  finde. 

I  Erslews  Forfatterleksikon  (I,  291)  fortælles,  at  S.  Sørensen,  som  var  Skolelærer 
'{  Skjoldelev  i  Aarhus  Stift,  i  1837  udvandrede  til  Amerika.  Muligvis  har  han  været 
med  i  Dessaus  og  Iversens  Selskab. 

Efterskrift.  Da  jeg  var  færdig  med  ovenstaaende,  blev  jeg  opmærksom  paa  en 
Afhandling  i  ''Dansk  Mamiedsskrift'"  1865,  1ste  Bind,  Side  127-158,  af  L.  Sodermann: 
"Udvandringerne  fra  Europa  i  det  19de  Aarhundrede",  hvor  der  i  en  Note  under  Teks- 
ten (Side  148)  fortælles,  at  Udvandrerselskabet  fra  Aarhus  var  under  Ledelse  af  Stole- 
magermester Dessau  og  Brændevinsbrænder  Iversen,  og  at  Bestemmelsesstedet  var  Mate- 
mores^^)  i  Mexico.  Deltagernes  Antal  var,  siges  der,  omtrent  60  Personer,  hvoriblandt 
syv  Familier  og  seksten  enkelte  Personer,  væsenligst  Haandværkere  og  Landmænd, 
hjemmehørende  i  Aarhus  og  dens  nærmeste  Omegn.  "Skibet  strandede  i  den  spanske 
Sø,  og  Passagererne,  dsr  for  Størstedelen  vare  blottede  for  alle  Midler  til  at  fortsætte 
Rejsen,  bleve  for  offentlig  Regning  hjemsendte  til  Danmark  med  Undtagelse  af  nogle 
faa,  der  fandt  Lejlighed  til  med  andre  Skibe  at  fuldfore  Udvandringen."  Som  man  ser, 
er  her  Forskel  fra  de  andre  Beretninger  baade  paa  Rejsens  Maal,  de  rejsendes  Antal 
samt  Rejsens  endelige  Udfald.  Jeg  er  mest  tilbøjelig  til  at  antage,  at  den  sidste  Beret- 
ning er  den  rigtigste.  Men  forresten  er  der  ikke  saa  uhyre  langt  fra  Matagorda  i 
Texas  til  Matamoras  i  Mexico. 

Men  angaaende  den  mislykkede  Amerikarejse  udspandt  der  sig  en  Korrespon- 
dance mellem  det  danske  Kancelli  og  General-Toldkammer-  og  Kommercekollegiet. 
Under  17de  Oktober  1839  erklæredes  det  fra  den  ene  Side  "unødvendigt  at  træffe  almin- 
delige Foranstaltninger  med  Hensyn  til  Udvandrerskibes  Udrustning  eller  Proviantering, 
da  slige  Expeditioner  her  i  Riget  vist  ere  sjældne  og  den  ommeldte  Aarhusiske  Expe- 
dition  snarere  vil  afskrække  fra  Emigrationer  i  Masse  end  opmuntre  dertil." 


*)   Skal  være  Matamoras  ved  Rio  Grande-Floden,  10  Mil  fra  Flodens  Munding,  nu  en  By  paa  12,00O 
Indbyggere. 


190  DANSKE   I    AMERIKA 


Kancelliet  opfordrer  dog  Øvrighederne  til  ar  have  Øje  med  Udrustningen  af  saa- 
danne  Ekspeditioner  og  til  at  advare  og  vejlede  de  paagældende  til  at  sikre  sig  imod  de 
Ulæmper,  som  Skibets  maadelige  Beskaffenhed,  Mangel  paa  behorig  Proviantering,  dets 
Overfyldning  med  Passagerer  m.  v.  kunde  paafore  dem,  h\orhos  vedkommende  Øvrig- 
hed^ saafremt  den  mærkede  at  nogen  Ekspedition  af  denne  Slags  ikke  desto  mindre  ioie- 
gik  paa  en  Maade,  der  ikke  gav  Passagererne  fornoden  Sikkerhed  i  foranforte  Henseen- 
der, "vilde  have  at  gjøre  en  fuldstændig  Indberetning  herom  til  General-Toldkammeret 
eller  til  Kancelliet,  for  at  Sagen  nærmere  kunde  overvejes." 

Regeringen  vilde  dog  ikke  have  flere  Eksperimenter  af  den  Slags  som  "Die  Elbe." 
Det  er  mig  ikke  bekendt,  at  der  i  Danmark  dannedes  flere  lignende  "Aktieselska- 
ber" som  det  i  Aarhus.      Men  i  de  70  Aar,   som  er  forloben  siden  hin  skrøbelige  Skade 
stod  ud  fra  Aarhus,  kom  i  hundredtusindvis  af  Danske  til  Amerika  alligevel. 


3.    Danske  Læger  i  Amerika  for  1S40. 

HANS  B.   GRAM  {1786-1840)-') 

Homøopatiens  Grundlægj^er  i  Amerika 

Ha7is  Gram,  der  var  Son  af  en  rig  Søkaptajn,  var  fodt  i  Danmark,  men  kom  i 
sin  Ungdom  til  dansk  Vestindien,  hvor  han  var  Sekretær  hos  Guvernoren  paa  St.  Croix, 
I  1782-83  gjorde  han  en  Rejse  til  Nordamerika  og  opholdt  sig  bl.  a.  en  Tid  i  Boston, 

Mass.  Her  blev  han  kendt  med  og  indtaget  i  en  Åliss  Burdick,  hvis  Fader  var  Hotel- 
vært i  Byen.  Tilbøjeligheden  var  gensidig,  og  den  unge  Pige  rakte  den  danske  rejsende 
sin  Haand  til  Ægteskab,  stærkt  imod  hendes  Faders  Vilje.  Denne  var  saa  meget  imod 
Forbindelsen,  at  han  gjorde  sin  Datter  arvelos.  Imidlertid  fortrod  han  denne  sin  Be- 
slutning, da  han  laa  paa  sit  Dødsleje,  og  testamenterede  nu  hele  sin  Ejendom  til  sin 
Datter  og  Svigersøn.  —  Efter  sit  Giftermaal  med  Miss  Burdick  nedsatte  Hans  Gram  sig 
/  Boston ;  men  der  findes  kun  sparsomme  Efterretninger  om  ham.  For  en  Tid  skal  han 
have  levet  i  Cambridge,  Mass.,  som  Organist,  siden  —  formodenlig  efter  Svigerfaderens 
Død  —  boede  han  med  sin  Familie  paa  Common  Street  i  Boston,  og  her  dode  han 
ganske  pludselig  i  1803.  Han  havde  fra  Danmark  faaet  Efterretning  om  sin  Faders 
Død  og  havde  besluttet  sig  til  at  gaa  til  sit  Fædreland  for  at  hæve  sin  Fædrenearv; 
Dagen  for  hans  Afrejse  var  bestemt  —  men  Natten  forud  blev  han  pludselig  meget 
syg  og  døde  efter  faa  Timers  Forløb.  Hans  Enke  overlevede  ham  kun  i  to  Aar  og  dode 
i  1805. 

I  deres  Ægteskab  havde  de  to  Sønner,  af  hvilke  vi  her  særlig  skal  dvæle 
ved  den  ene. 

Ha7is  Benjamin  Gram'^^^)  —  eller,  som  hans  Navn  skrives  her  i  Amerika  — - 
Hans  Bnrch  Gram^  —  er  født  i  Boston  i  1786.  I  1806,  altsaa  efter  sine  Forældres 
Død,  rejste  han  til  København  for  at  gøre  Fordring  paa  Arven  efter  sin  Bedstefader, 
hvilket  ogsaa  tildels  lykkedes  ham,  idet  han  fandt  Slægtninge  og  Venner,  der  var  villige 
til. at  hjælpe  ham.     Professor  Fenger'''**),  Kongens  Livlæge,  siges  at  have  været  Grams 

*)  Min  Kilde  til  denne  Biografi  er  Wm.  H,  King:  History  of  Homkopathy  (New  York  og  Chicago 
1905)  Vol.  1,  Page  60  flg. 
**)  Saaledes  skrives  hans  Navn  i  danske  Kilder.  Se  Selmer  :  "Den  danske  Lægestand",  Side  79,  og- 
Smith  og  Bladt:  "Den  danske  Lægestand"  (1872),  Side  30. 
***)  Her  maa  være  ment  Christian  Fenger  (1773-1845).  I  ISIO  blev  Fenger  Professor  ved  Akade- 
miet og  kongelig  Livkirurg.  (Dansk  Biografiik:  Leksikon,  5te  Bind  112-113).  Hvorledes  Fen- 
ger var  beslægtet  med  Gram  ved  jegiøvrigt  ikke.     Hans  Onkel  kunde  han  ikke  være. 


DANSKE   I   AMERIKA    1800—1840  191 

Onkel,  og  sorgede  for  at  denne  fik  en  udmærket  Uddannelse.  Gram  studerede  ved  det 
kongelige  anatomiske  og  kirurgiske  Akademi,  og  Dr.  Fenger  hjalp  ham  til  alle  de  For- 
dele i  hans  Læge-Uddannelse,  som  det  nordlige  Europa  kunde  yde.  Efter  at  have 
været  i  København  et  Aar  blev  Gram  Hjælpelæge  ved  Militærhospitalet,  efter  at  hart 
havde  bestaaet  en  svær  Eksamen  i  Latin,  Græsk,  Filosofi,  Anatomi  og  Kirurgi."^)  Haa 
var  Læge  ved  nævnte  Hospital  de  sidste  syv  Aar  af  de  napoleonske  Krige,  og  boede 
dér  det  meste  af  Tiden.  I  1814  resignerede  han  fra  denne  Stilling,  da  han  havde  naaet 
at  blive  Læge  og  vundet  Fortjenstmedaillen  ved  det  kongelige  Akademi  med  Graden  C. 
M.  L.,  den  højeste  af  de  tre  Grader.  —  Han  praktiserede  fra  nu  af  som  Læge  i  Køben- 
havn og  med  saa  stort  Held,  at  han,  da  han  var  40  Aar  gammel,  ikke  alene  havde  nok 
til  sig  selv  men  ogsaa  kunde  hjælpe  sin  Familie  i  Amerika. 

I  1823 — 24  blev  Gram  bekendt  med  Tyskeren  Hahnemanns  Lægeprincipper. 
Efter  at  have  anstillet  en  grundig  Prøve  med  demi,  først  paa  sig  selv  og  siden  i  sin  store 
Praksis,  blev  han  forvisset  om  deres  Sandhed  og  saaledes  en  af  Hahnemanns  første  Di- 
sciple i  Danmark.^^) — Gram  længtes  nu  efter  at  se  sine  Slægtninge!  Amerika  og  beslut- 
tede sig  omsider  til  at  rejse  tilbage  til  dette  sit  Fødeland.  I  1825  forlod  han  Kobenhavri 
og  drog  til  Stockholm,  hvorfra  han  sejlede  til  Amerika  med  Skibet  William  Penn'\ 
Kaptajn  Wm.  Thompson,  der  først  anlob  Øen  Mt.  Desert,  Maine,  hvor  Gram. 
en  Tid  var  Gæst  hos  Dr.  Kendall  Kittredge,  den  første  Læge  paa  Øen.  Men  sidea 
sejlede  han  videre  med  Kaptajn  Thompson  til  New  York,  hvor  hans  Broder  Niels  B^ 
Gram  var  i  Forretning,  og  ankom  her  i  1825. 

Ved  at  gaa  i  Kaution  for  sin  Broder  mistede  Gram  hele  sin  sammensparede  For- 
mue og  maatte  nu  igen  give  sig  til  at  praktisere  som  Læge. 

Man  mener,  at  Gram  rejste  tilbage  til  Amerika,  ikke  med  den  Tanke  her  at  fort- 
sætte sin  Lægevirksomhed  men  derimod  vistnok  fordi  han  mente,    at  det  vilde  være  let- 
tere her  at  kunne  vinde  Tilhængere  for  Homøopatien  end  i  Danmark.  Imidlertid  maatte 
han  nu  selv  praktisere,  samtidig  med  at  han,   som  vi  skal  se,   søgte  at  vinde  Tilhængere 
for  de  Hahnemann'ske  Principper.  Gram  var  en  vel  uddannet  Mand  og  havde  i  Europa 
havt  Lejlighed  til  at  omgaaes  med  mange  udmærkede  Personligheder.     Men  da  han  til- 
lige var  en  meget  beskeden  Mand,   varede  det  en  Tid,   inden  han  blev  kendt  med  sine 
Kolleger  i  Byen.     En  af  Grams  senere  Disciple,   Dr.  John  F.  Gray,   har  sagt  om  ham: 
Han  var  altfor  beskeden  og  tilbageholden  i  Omgang  med  sine  Medmennesker,  hvilket 
dog  ikke  havde  sin  Grund  i,   at  han  var  tvivlraadig  eller  bange;  thi  der  var  ingen  Læge, 
der  bedre  end  han  forstod  at  bestemme,   naar  og  hvorledes  en  Operation  skulde  udføres, 
og  der  var  kun  faa  der  kunde  operere  med  hans  Dygtighed  og  Behændighed.     Men. 
naar  han  talte  med  en  anden  Læge,    foretrak  han  at  hore  dennes  Mening  i  Stedet  for  at 
fremkomme  med  sin.     Det  var  hans  Regel:  aldrig  at  udtale  sin  Mening  om  videnskabe- 
lige Spørgsmaal  inden  den  blev  æsket,   og  da  omstændelig."  —  Dog  var  Gram  baade 
villig  og  dygtig  til  at  undervise,  rigtignok  mere  mundtligt   end  skriftligt.      Da   det  var 
hans  Hensigt  at  gøre  Homøopatien  bekendt  i  xA.merika,  oversatte  han,  faa  Maaneder  efter 
sin  Ankomst  til  New  York,    Hahnemanns   "Geist  der  homoopatischen  Heilslehre",  — 
en  lille  Pamflet.     Gram  dedicerede  sin  Oversættelse  til  Dr.  David  Hosack,  Præsident 
for     The  New  York  College  of  Physicians  and   Surgeons"  og   Professor  i   medicinsk 


*)   Her  maa  være  en  Fejltagelse.    Hans  b7  Gram  tog  kirurgisk  Eksamen  i  1816  og  blev  da  Amanuen- 
sis hos  Dr.  C.  Fenger  (Smith  og  Bladt:  anf.  Skr.  Side  30). 
**)    Homøopatiens  første  Konvertit  og  Talsmand  i  Danmark  var  Lægen  Haxs  C.  Lund  (dod  184,6), 
der  i  1822  udgav:   "Den  homøopatiske  Helbredelses-Læres  Aand  efter  Dr,  S.  Hahnemann".     (Ers- 
lev:   Forfatterleks,,  II,  Pag.  16-i). 


192  DANSKE   I   AMERIKA 


TTeori  og  Praksis  ved  denne  Anstalt.  Grams  Ov^ersættelse  var  trykt  i  Form  af  et  Brev 
til  Dr.  Hosack,  og  uddeltes  gratis  blandt  Lægerne  og  særlig  blandt  Studenterne  ved  de 
xnedicinske  Skoler. 

Men  da  Gram  i  mange  Aar  havde  været  borte  fra  Amerika  var  hans  engelsk 
jnindre  godt.  Hans  20-aarige  Ophold  i  Danmark  medførte,  at  Sproget  i  hans  Oversæt- 
telse var  en  underlig  Blanding  af  dansk,  tysk  og  engelsk,  saa  det  var  meget  vanskeligt  at 
-læse.  Dr.  Gray  siger  at  han  tvivler  om,  at  den  lille  Pamflet  blev  læst  af  nogen  af  de 
mange,  den  blev  sendt  til.  Saaledes  erklærede  Dr.  Hosack,  at  han  aldrig  havde 
læst  den. 

Gram  følte  sig  overordenlig  skuffet  ved  at  se,  at  den  Sandhed,  han  selv  omfattede 
med  saa  stor  Varme,  fandt  saa  kold  en  Modtagelse,  og  han  optraadte  aldrig  siden  som 
Skribent.  Man  kender  eller  véd  ikke  om  noget  skriftligt  fra  hans  Haand  uden  nogle 
JVIanuskripter,  som  han  forærede  til  nedennævnte  Folger  —  og  som  denne  tabte. 

Me7i  Grams  Pamflet  har  Ære?i  af  at  være  det  første  Forsag  paa  at  slaa  til  Lyd 
for  Homoopatie?!  i  A?7ierika.  Saa  vidt  man  véd  findes  der  nu  kun  et  eneste  Eksemplar 
jaf  dette  lille  Skrift.  Det  blev  skænket  af  Mrs.  Wilsey  til  Dr.  Henry  M.  Smith,  og  af 
denne  til  New  York  Library. 

Gram  havde  saaledes  ikke  Held  med  sig  i  Forsøget  paa  at  naa  sine  Kolleger 
:ad  skriftlig  Vej.  Alligevel  naaede  han  inden  længe  at  komme  i  Forbindelse  med  flere 
af  dem,  nemlig  gennem  Frimurerlogen.  Gram  var  en  begejstret  Frimurer;  og  i  Frimu- 
xerlogens  Lokaler  sluttede  han  et  varmt  Venskab  med  flere  indflydelsesrige  Personer. 
Det  var  saaledes  ad  den  Vej  han  lærte  baade  Folger  og  Wilsey  at  kende.  Gram  var 
Mester  i  Jerusalem  Charter  No.  8,  hvori  Folger  optoges  ved  et  ekstra  Møde  den  26de 
IVIaj  1826.  Efter  Mødet  introducerede  Gram  sig  selv  til  Folger,  og  saaledes  stiftedes  et 
IBekendtskab,  der  fik  stor  Betydning  for  dem  begge. 

Kohert  B.  Folger  (f.  1803)  var  siden  1824  praktiserende  Læge  i  New  York.  En 
Tid  efter  at  han  havde  modt  Gram  gjorde  han  Nar  af  Homøopatien  med  de  smaa 
Dosis.  Men  da  Gram  i  1826  med  Held  havde  behandlet  flere  Patienter,  der  af  Folger 
^ar  opgivet  som  haabløse,  fik  denne  andre  Tanker.  Med  Gram  som  Lærer  studerede 
lian  tysk,  og  med  Gram  som  Manuduktør  studerede  han  Hahnemanns  Skrifter  og  blev 
saa  interesseret,  at  han  i  1827  begyndte  at  praktisere  Homøopati,  rigtignok  saaledes,  at 
Gram  maatte  folge  rned  til  Patienterne.  —  Allerede  i  1828  maatte  Folger  paa  Grund  af 
svækket  Helbred  forlade  New  York  og  gaa  til  Syden  —  og  fra  nu  af  prakriserede  han 
ikke  mere  som  Læge.  Det  var  Bestemmelsen,  at  Gram  skulde  have  fulgt  efter  Folger 
til  Syden,  hvor  denne  havde  Forretning  i  Charlotte,  North  Carolina;  men  da  Folger 
liavde  Uheld  med  sin  Forretning  blev  det  opgivet.  I  1835  kom  Folger  derimod  nlbage 
:til  New  York,  hvor  han  begyndte  Forretning. 

Samme  Aar  som  Gram  havde  den  Glæde  at  se  sin  første  Elev  i  Amerika  prak- 
tisere Homøopaden,  blev  han  foreslaaet  som  Medlem  af  ''The  New  York  Medical  and 
Philosophical  Society"  og  optaget  i  Juni  1828.  Ved  Selskabets  næste  Møde  efter  hans 
Optagelse  valgtes  Gram  til  dets  korresponderende  Sekretær,  og  i  Juli  1830  valgtes 
lian  til  Præsident.  Som  Medlem  af  Selskabet  har  han  den  Fortjeneste  at  have  faaet 
Begyndelsen  gjort  ril  Indsamling  af  Materiale  til  en  Syge-  og  Helbredelses-Staristik.  I 
September  1826  blev  Gram  gennem  Folger  bekendt  med  Ferdinand  Little  Wilsey, 
Købmand  i  New  York  og  fremtrædende  Frimurer,  Formand  for  en  Loge.  Wilsey  tyede 
til  Gram  for  af  ham  at  faa  Vejledning  angaaende  nogle  Punkter  i  Mureriet,  hvilket  han 
lik.  Men  dermed  indlededes  et  Venskab,  som  vedvarede  til  Grams  tidlige  Død.  Gram 
-var   fra  nu  af  en  stadig  Gæst  i  Wilseys   Hus,   hvor  flere  nye  Venskaber  sluttedes. — 


DANSKE   I    AMERIKA    1800 — 1840 


193 


AVilsey  led  af  Dyspepsia,  og  da  hans  Læge,  Dr.  John  F.  Gray,  ikke  kunde  hjælpe  ham, 
hk  han  omsider  dennes  Tilladelse  til  at  søge  Raad  hos  Gram.  Ogsaa  her  var  Gram 
heldig.     Der  paastaas,  at  F.  L.  Wilsey  er  den  første  homøopatiske  Patient  i  Amerika. 

Denne  Helbredelse  gjorde  et  saa  stærkt  Indtryk  paa  Wilsey,  at  han  saa  smaat 
begyndte  selv  at  studere  Homøopati,  ja  endog  at  praktisere  den  i  det  mindre.  Hans  Ven 
og  Læge,  Gram,  blev  nu  tillige  hans  Lærer.  Panikken  i  1837  nødte  Wilsey  til,  som 
saa  mange  andre,  at  standse  sin  Forretning;  men  alt  hvad  han  ejede  gik  i  Løbet.  Hans 
Venner  kom  ham  nu  til  Hjælp  og  skaffede  ham  ea  Ansættelse  ved  Toldvæsenet;  ogsaa  i 
denne  Stilling  studerede  han  under  Gram  og  praktiserede  Homøopatien.  Efter  Grams 
Dod  fik  han  —  i  1844  —  Diploma  som  Læge  og  praktiserede  som  saadan  næsten  lige 
til  sin  Død,  Ilte  Maj  1860.  Efter  at  være  bleven  bekendt  med  Gram  ønskede  han  at 
ogsaa  hans  Læge,  John  F.  Gray,  skulde  gøre  denne  hans  ny  Vens  Bekendtskab  ;  men 
Gray,  der  ansaa  Gram  for  en  Kvaksalver,  undslog  sig.  Men  i  1827  mødtes  de  to  til- 
fældig i  Wilseys  Butik  og  lærte  saaledes  alligevel 
hinanden  at  kende.  Grams  Personlighed  gjorde 
et  stærkt  Indtryk  paa  Gray,  der  diskuterede  den 
ry  Teori  med  ham.  Gray  har  siden  selv  sagt,  at 
det  kun  var  meget  ugærne,  at  han  gav  sit  Sam- 
tykke til,  at  Wilsey  søgte  Raad  hos  Gram  for  sin 
Dyspepsia;  men  da  Wilsey  meget  imod  Grays 
Forventning  kom  sig,  besluttede  denne  for  Alvor 
at  prøve  Hahnemanns  Teorier.  Den  beskedne, 
men  udmærket  dygtige  Gram  gjorde  det  lettere 
for  ham  at  slutte  sig  til  den  ny  Lære  ;  dog  vilde 
h^n,  inden  han  antog  den,  sætte  den  paa  den 
alvorligste  Prøve.  Han  valgte  derfor  tre  vanske- 
hge  Tilfælde,  som  han  søgte  Grams  Raad  om ; 
denne  gav  ham  derpaa  sine  Anvisninger  —  og 
Udfaldet  var  langt  over  Grays  Forventning.  Og- 
saa denne  udmærkede  Mand  blev  saaledes  vundet 
for  Homøopatien  gennem  Gram. 

Frimurerlogen  og  den  personlige  Forbin- 
delse havde  altsaa  vist  sig  at  være  den  bedste  Vej 
til  at  skaffe  Homøopatien  Indgang  i  Amerika  — 
i  al  Fald  en  bedre  Vej  end  gennem  Litteraturen  !  — 

ISIen  havde  Gram  saaledes  Glæde  af  sin  Virksomhed  som  Læge  fristede  han  paa  den 
anden  Side  den  store  Sorg,  at  hans  eneste  Broder,  Niels  B.  Gram,  gik  fallit,  blev  sinds- 
syg og  døde  i  1839.  Vi  har  jo  allerede  hørt,  at  Gram  for  denne  sin  Broders  Skyld 
tabte  den  Formus,  han  havde  bragt  med  sig  fra  Danmark.  Han  tog  sig  nu  sin  Broders 
A'anvid   og  Død  saa  nær,   at  han  i  Maj  1839  fik  et  apoplektisk  Anfald,   hvoraf  han  kun 


HANS  B.  GKAXl'') 


*)  Red.  anm.:  Prof.  P.  S.  Vig  oplyser,  at  det  eneste  Portræt,  der  eksisterer  af  Gram,  er  en  af  Ur  Curtis 
udført  Blyantstegning,  der  skal  ligne  ham  fortræffeligt.  Reproduktioner  af  denne  Tegning  findes 
i  "Journal  of  Homeopathiks"  fra  Slutningen  af '90erne,  i  King's  :  "History  of  Homeopathy", 
1ste  Bd.,  Side  46,  og  nu  her  i  "Danske  I  Amerika".  Først  efter  vidtstrakte  Efterforskninger  er 
det  lykkedes  ogsaa  for  dette  Yærk  —  hvor  det  ikke  mindst  turde  have  sin  Interesse  —  at  bevare 
for  Efterverdenen  vor  her  omhandlede  berømte  Landsmands  saa  karakteristiske  Træk.  At 
"Danske  i  Amerika"  ser  sig  istand  til  at  bringe  dette  Billede,  gengivet  efter  vanskeligt  tilgænge- 
lige medicinske  Værker,  skyldes  i  første  Række  d'Hrr.  Dr.  John  C.  Nelson,  kgl.  dansk  Vicekonsul 
i  St.  Paul,  Minn.,  Dr.  Alexander  McDonald,  sammesteds,  og  Dr.  J.  B.  S.  King,  Chicago,  111. 
Danske  i  Amerika — I— 1.  3  3 


194  DANSKE    I   AMERIKA 


tildels  og  for  en  Tid  kom  sig.  Han  døde  i  New  York  de?i  1 3de  Februar  1840,  S4 
Aar  gammel. 

Hans  Venner  vaagede  over  og  plejede  ham  —  der  for  mange  af  dem  havde 
været  som  en  Fader  —  med  rørende  Omhu  til  det  sidste.  Navnlig  var  dette  Tilfældet 
med  Dr.  Curtis,  der  elskede  Gram  som  en  Son  sin  Fader. 

Gram  tilhørte  Swedenborgianernes  Samfund,  "det  ny  Jerusalems  Kirke",  og  roses 
som  en  Mand  af  saa  rent  og  kærligt  Sind,  som  man  kun  sjælden  moder  hos  nogen. 
Han  var  meget  godgørende  og  har  i  det  skjulte,  baade  blandt  sine  Patienter  og  andre, 
øvet  meget  godt. 

Hans  jordiske  Levninger  stededes  til  Hvile  paa  St.  Marks  Kirkegaard  i  New 
York.  Men  den  4de  September  1862  lod  hans  Ven  og  Discipel,  John  F.  Gray,  hans 
Kiste  flytte  til  sin  egen  Gravlod  paa  Greenwood  Cemetery  i  Brooklyn,  hvor  der  er  rejst 
en  Gravsten  over  ham. 

Gram  var  fem  Fod  ti  Tommer  hoj  og  har,  efter  hans  Billede  at  domme,  været 
en  ualmindelig  smuk  Mand.  Hans  ædle  Sind,  beskedne  Væsen  og  fine  Dannelse  gjorde 
ham  til  en  Personlighed,  hvis  \'enskab  man  satte  Pris  paa,  og  hvis  Paavirkning  man  ikke 
let  unddrog  sig.  Derom  er  der  kun  én  Mening  blandt  dem,  som  har  kendt  ham  :  Hans 
Burch  Gram  var  en  Mand,  hvis  Lige  ikke  let  findes.^) 

Som  Eksempel  paa  Grams  personlige  Mod  og  Ner\'estyrke  skal  her  til  Slut  be- 
rettes en  lille  Episode,  som  fortælles  af  en  Dr.  Moffat  i  New  York,  der  havde  den  af 
Grams  egen  Mund. 

Medens  Gram  levede  i  København,  som  Læge  ved  Militærakademiet,  fremvistes 
der  engang  et  Menageri  af  vilde  Dyr,  hvoriblandt  en  voksen  Love.  Dyrvogteren,  der 
ved  den  paagældende  Lejlighed  var  beruset,  gik  ind  i  Lovens  Bur,  hvilket  opirrede 
denne,  saa  den  angreb  Manden  og  til  sidst  slap  ud  af  Buret.  Gram  stod,  mens  dette 
foregik,  og  talte  med  en  Ven  og  samtidig  pillede  han  Kærnen  ud  af  en  Nød  med  sin 
Kniv.  Pludselig  bliver  der  den  voldsomste  Raaben  og  Skrigen,  mens  Folk  flygter  til 
alle  Sider.  Da  Gram  ser  sig  om  bliver  han  Løven  vaer,  der  nu  er  ganske  tæt  ved  ham. 
Alle  flygtede,  men  han  bliver  staaende  med  Blikket  stift  fæstet  paa  Dyret,  der  kommer 
ham  saa  nær,  at  han  kan  mærke  dets  varme  Aande.  Gram  var  bestemt  paa  at  stode  sin 
Haand,  der  endnu  omsluttede  Kniven,  ned  i  Lovens  Gab  —  den  eneste  mulige  Red- 
ning mente  han,  da  der  ikke  kunde  være  Tale  om  at  flygte  uden  at  blive  dræbt.  Løven 
lægger  sig  ned  og  gør  sig  rede  til  Spring,  og  Gram  foler  atter  dens  varme  Aande,  men 
staar  urokkelig  fast.  IMens  han  stod  i  denne  Stilling  kom  Dvnogterne  med  Stænger  og 
Kæder  og  fik  Loven  uskadeliggjort.  Men  da  Faren  var  forbi  besvimede  Gram,  og  det 
varede  flere  Maaneder  inden  han  forvandt  Virkningerne  af  dette  ubehagelige  Møde. 

Foruden  Gram  skal  her  fra  Tiden  omkring  1840  endnu  mærkes  følgende  danske 
Læger  i  Amerika  : 

Carl  Joh.  Fred.  Ruge,  født  13de  April  1801  i  Heide  i  Ditmarsken,  stude- 
rede Medicin  i  Gøttingen  og  Berlin,  var  Dr.  med.  fra  Kiel  og  praktiserende  Læge  i 
Odense  og  paa  Taasinge  1827—39.  I  sidstnævnte  Aar  drog  han  til  New  Washington, 
Mo.,  og  flyttede  senere  til  Dutzon  i  samme  Stat.**)  Ruge  var  gift  med  en  dansk  Dame, 
Krag,  fra  Odense;  men  hans  Virksomhed  i  Missouri  faldt  vist  mest  blandt  Tyske. 


*)    Foruden  den  S.  190  citerede  Kilde  findes  Oplysninger  om  Gram  i  "Thb  Medical  Visitor",  Juni 
18S7,  i    Bradford:  "History    of  Homeopathy",    og  (Tistnok)  i  Amexke  :   "History   of  Homeo- 
pattiy."     Meddelelse  ved  Dr.  J.B.  S.  King. 
**)    Smith  OG  Bladt:  "Den  danske  Lægestand".  Side  80. 


DANSKE   I   AMERIKA    1800 — 1840  195 

Herman  Fred.  Borghoff,  født  i  København  1810,  Kandidat  1833,  praktis'^rede 
som  Læge  i  Slesvig,  men  drog  siden  til  Amerika  —  det  var  før  1843J)  Ogsaa  han  var 
Dr.  med.  fra  Kiel. 

Fra  en  noget  senere  Tid  kan  nævnes : 

Adolf  Vilh.  Chr.  Callisen,  født  i  Kobenhavn  1819,  der  før  1850  drog  til  Nevi^ 
York  som  Læge  og  senere  blev  Bankier  sammesteds. O 

Carl  Emil  Holm,  født  i  Helsingør  1812,  medicinsk  Kandidat  1837,  opholdt  sig 
i  ti  Aar  (1842-52)  som  Læge  i  Mexico,  kom  derfra  til  Danmark,  hvor  han  blev  Over- 
læge ved  Hæren,  men  drog  siden  til  St.  Croix,  hvor  han  var  Garnisonslæge  fra  1856  til 
1870^  da  han  tog  sin  Afsked,  men  praktiserede  alligevel  som  Læge  i  Frederikssted.') 

En  dansk  Mand,  Dr.  Todson,  som  i  1843  levede  i  Washington,  D.  C,  som 
"retired  Physician",  var  dengang  en  gammel  Mand ;  og  han  og  en  Cigarmager  Seehati- 
sen  siges  at  have  været  de  eneste  dalevende  Danske,  som  fandtes  i  Byen. O  I  Forteg- 
nelsen over  Medicinere  i  Danmark  findes  imidlertid  ingen  Todson,  og  han  har  saaledes 
i  al  Fald  næppe  havt  Eksamen  hjemmefra. 

I  sin  Bog  Stadier  paa  Livets  Vej"  (2den  Del  S.  33)  siger  Mogens  A.  Sommer, 
at  da  han  i  1862  var  i  Pittsburg,  Pa.,  ''traf  jeg  en  gemytlig  gammel  dansk  Doktor  Brand- 
strup,  som  havde  været  i  Amerika  siden  1831,  en  berømt  svensk  Doktor  Dick,  og  lige- 
ledes en  god  Bekendt  fra  Hamburg,  Doktor  Hoffmann."  Saa  vidt  vides  kender  man  i 
Danmark  ingen  Doktor  Brandstrup  fra  den  Tid.  Derimod  véd  man  om  en  dansk  me- 
dicinsk Kandidat,  Claus  Emil  Hofman,  der  var  født  paa  Fyn  i  1812,  Kandidat  1838,  og 
som  døde  paa  Overrejsen  til  Amerika  i  1840.  Om  hans  Rejse  gjaldt  dansk  Vestindien 
eller  de  Forenede  Stater  véd  jeg  ikke.") 


To  betydelige  Dansk-Amerikanere  fra  Tidsrummet  1800-40. 

CHARLES  WM.    WULFF  BORUP. 

Den  første   skandinaviske  Konsul  og  første  Bankier  i  Minnesota. 

Denne  mærkelige  Landsmand,  hvis  danske  Navn  var  Carl  Vilhelm  Wulff,  var 
født  i  København  den  10de  December  1806.  Da  hans  Moder  som  Enke  blev  gift  med 
en  Borup,  antog  hendes  Søn  sin  Stedfaders  Navn,  hvilket  han  til  sin  Død  bar  med  Ære. 
Han  fik  en  udmærket  Uddannelse,  studerede  saaledes  Medicin  og  siges  ogsaa  at  have 
taget  Eksamen  som  Læge.  Det  har  dog  næppe  været  i  Danmark,  thi,  mig  bekendt, 
findes  der  ikke  nogen  dansk  medicinsk  Kandidat  fra  den  Tid  ved  Navn  Wulff  eller  Borup. 

I  sin  tidlige  Ungdom  kom  Borup  fra  Danmark  til  Vestindien;  men  da  han  ikke 
godt  kunde  taale  det  varme  Klima  dér,  gjorde  han  en  Rejse  til  New  York  for  sit  Hel- 
breds Skyld.  Da  han  havde  været  i  New  York  et  Aar,  saa  vidt  vides  hos  den  bekendte 
J.  J.  Astor,  syntes  han  saa  godt  om  Amerika,  at  han  besluttede  sig  til  at  forblive  her  i 
Landet.     Det  var  i  Aaret  1827,    at  han  kom   til  New  York;   men  han  følte  Lyst  til  at 


1)  Se  H.  Selmitr:  "Den  danske  Lægestand",  Side  4.  —  2)  Smith  og  Bladt:  "Den  danske  Læge- 
stand", Side  15.  — 3)  Do.,  Side40.  — 4)  Oplysning  ved  Sagfører  Will.  A.  Mynster,  Council  Bluffs, 
la.  —  5)  H.  Selmer  :  "Den  danske  Lægestand",  Side  SI. 


196 


DANSKE    I    AMERIKA 


gaa  længere  vest,  og  i  Aaret  1829  ankom  han  til  Mackinac,  Mich.,  forsynet  med  Anbe- 
falingsskrivelse til  Hovedagenten  for  det  amerikanske  Pelsværkskompagni  sammesteds, 
Robert  Stewart,  og  i  samme  Aar  fik  han  Ansættelse  som  Skriver  eller  Fuldmægtig  ved 
Kompagniets  saakaldte  Nordlige  Ekvipering",  der  omfattede  Handelsdistriktet  mellem 
Superior  Søen  og  Mississippifloden,  lige  op  til  den  brittiske  Grænse.  Senere  fik  Borup 
Overopsynet  med  Handelen  ved  Rainy  Lake  og  andre  Pladser.  Paa  Grund  af  sin  Dyg- 
tighed som  Handelsmand  avancerede  han  stadig,  indtil  han  blev  Hovedagent  for  det 
amerikanske    Pelsværkskompagni    ved    Superior  Soen.  —  Han  havde  som   saadan  fra 


r 


CHARLES  WILLIAM   BORUP 


182Q-4.8  sit  Hjem  i  La  Pointe,  Wis.,  og  er  saaledes  sikkert  den  første  danske  Mand  der 
har  havt  sit  Hjem  i  Wisconsin.  Det  var  under  sit  Ophold  i  La  Pointe,  at  han  indtraadte 
i  Ægteskab  med  en  Kvinde,  hvis  Fader  var  fransk,  medens  hendes  Moder  var  en  India- 
nerinde. 

I  det  for  hans  Fædreland  saa  vanskelige  Aar  —  1848  —  rejste  Borup  til  St.  Paul, 
Minn.,  hvor  han  gik  i  Forretning  med  P.  Chontian  .5c  Co.,  en  Forbindelse  der  varede 
til  1855. 


DANSKE   I   AMERIKA    1800—1840  197 

I  1853  grundede  Borup  sammen  med  sin  Svoger,  Charles  H.  Oakes,  en  Bank- 
forretning i  det  daværende  Territorium  Minnesota.  Dejine  Mimiesotas  første  Bank 
havde  sit  Lokale  i  den  nuværende  "Prince  Block"  i  St.  Paul.  I  en  vis  Forstand  stod 
Bankvæsenet  dengang  langt  tilbage  for  Nutidens,  navnlig  hvad  Raadighed  over  Penge- 
midler angaar;  som  Eksempel  herpaa  kan  anføres,  at  Minnesotas  første  Bank  engang 
fattedes  Penge  til  at  betale  en  Check  paa  130  Dollars.  Men  i  andre  Henseender  var 
det  at  ønske,  at  alle  senere  Banker  i  Minnesota  havde  lignet  den  første,  nemlig  i  ubetin- 
get Ærlighed  i  Brugen  af  andres  Midler. 

Inden  længe  vandt  Borup  Anseelse  som  den  bedste  Finansmand  i  Territoriet,  og 
han  vilde  —  siger  de  der  kendte  ham  bedst —  have  indtaget  en  høj  Rang  som  Bankier, 
om  han  havde  levet  nu.  Da  "Ohio  Livsassurance-  og  Kreditkompagni"  gik  fallit,  og 
Bankfirmaet  Borup  &  Oakes  som  Følge  af  de  derved  lidte  Tab  saa  sig  nødt  til  —  mid- 
lertidigt —  at  standse  sine  Udbetalinger,  viste  Firmaets  Dygtighed  og  Ærlighed  sig 
netop  i  det  klareste  Lys,  thi  ikke  blot  sikrede  det  alle  Indskydere  i  Banken  mod  Tab, 
men  betalte  til  sidst  enhver  sit. 

Borup  var  ikke  blot  en  ualmindelig  dygtig  Forretningsmand,  men  en  Personlig- 
hed som  var  afholdt  for  sin  retskafne  Karakter,  sit  trofaste  Venskab,  sin  Godgørenhed 
mod  fattige  og  nødlidende.  I  sit  Hjem  var  han  elsket  og  æret  af  Hustru  og  Børn,  og 
gæstfri  mod  alle.  Som  alvorlig  kristen  gjorde  han  sit  til,  at  Livet  i  det  dengang  unge 
St.  Paul  holdtes  indenfor  Lovens  og  Ærbarhedens  Skranker.  —  Borup  skildres  som  en 
undersætsig,  stærkbygget  Mand  medblaa  Øjne  og  lyst  Haar,  hurtig  i  Tale  og  Bevægel- 
ser, rask  til  at  fatte  en  Beslutning,  viljekraftig  og  handledygtig  til  at  udføre  den  ! 

Den  bekendte  svenske  Forfatterinde  Frederikke  Bremer,  som  i  1850  besøgte  St. 
Paul  paa  sin  Rejse  i  Nordvesten,  omtaler  sikkert  Borup  (hvis  Navn  hun  dog  ikke  næv- 
ner) i  følgende  Ord  :  "Jeg  har  gjort  Bekjendtskab  med  en  her  bosat  dansk  Handlende, 
der  ved  nogle  Aars  Skindhandel  med  Indianerne  er  bleven  en  rig  Mand  og  for  Øjeblik- 
ket bygger  sig  et  stort,  smukt  Landsted  et  Stykke  Vej  udenfor  Staden.  Hans  Kone  er 
Datteren  af  en  Indianerindeog  en  hvid  Mand,  har  indianske,  mørke  Øjne  og  Ansigtstræk, 
men  forøvrigt  et  complet  ladylike  Væsen.  Jeg  lovede  den  venlige  Dansker  at  besøge 
hans  gamle  Moder,  naar  jeg  paa  min  Hjemrejse  kommer  til  Kjøbenhavn".^) 

Charles  W.  Bo7'up  var  den  forste  skandinaviske  Konsul  i  Minnesota. 

Som  Eksempel  paa  hans  Interesse  for  Kirken  kan  nævnes,  at  han  i  1853  skæn- 
kede en  Byggelod  til  svenske  Metodister  paa  den  Betingelse,  at  de  paa  den  skulde  opføre 
en  skandinavisk  Kirke. *'^) 

Borup  døde  i  St.  Paul  den  7de  Juli  1859  af  en  Hjærtesygdom.  Han  efterlod  sig 
følgende  ni  Børn : 

Theodor  C.  Borup,  f.  10de  Maj  1833,. d.  i  St.  Paul  April  1904.  Han  var  i 
mange  Aar  en  Indian  Post  Tråder,  Fort  Cutler,  Mont.,  senere  blev  han  Kompagnon  i 
Firmaet  Finch,  Van  Slyke  &  Co,  i  St.  Paul,  det  største   Manufakturhus  i  Vesten. 

Elisabeth  Sophie,  f.  8de  Februar  1835.  Gift  anden  Gang  med  General  Simp- 
sen.     Hun  har  endnu  en  Residens  i  St.  Paul. 

Virginia,  f.  15de  Februar  1839,  d.  12te  Marts  1883.  Hun  var  gift  med  Richard 
Gordon,  der  var  Grundlægger  af  Firmaet  Gordon  &  Ferguson  i  St.  Paul,  den  stør- 
ste Forretning  i  Verden  i  Fabrikation  af  Pelsværk.     Det  fortælles   som   Kuriosum,    at 


■ )    Frederikke  Bremer  :  "Den  nye  Verden",  2aen  Del,  Side  246-4: 
*)    Borup  mei  Familie  tilhørte  den  engelsk-episkopale  Kirke, 


193  DANSKE   I    AMERIKA 


Gordon  selv  i  sin  Tid  begyndte  at  arbejde  for  gamle  Borup  for  den  svimlende  Løn 
af  seks  Dollars  om  Maaneden,  og  dette  vedblev  han  med  i  to  Aar,  hvorefter — antagelig — 
Lønnen  er  stegen. 

Gustav  J.  Borup,  i.  2den  Januar  1841,  d.  i  St.  Paul  15de  Oktober  1897.  Han 
var  Line  Agent  for  ''Erie  Dispatch."  Hans  Enke  lever  endnu  i  St.  Paul,  723  Port- 
land Avenue/'') 

Marion  C,  f.  1844.  Hun  lever  endnu  (1909),  var  tidligere  gift  med  Kaptajn 
i  den  amerikanske  Flaade  Charles  T.  Hutchins. 

Julie  B.,  gift  med  Kaptajn  af  Hæren  Hartly. 

Marcus  M.,  f.  1849,  d.  1881. 

Henry  Dana,  f.  1854.  Han  var  i  en  Aarrække  de  For.  Staters  Regerings  Mili- 
tærattaché i  Frankrig. 

Harald  H.,  f.  1856.      Han  er  Indianer-Tolk. 

Det  er  Borups  oven  anførte  ældste  Son,  Th.  C.  Borup,  som.  beskrives  af  RoWert 
Watt  i  hans  Bog  "Hinsides  Havet",  L,  Side  263,  hvor  han  fortæller!  "Min  Opmærk- 
somhed henledtes  paa  en  af  de  smukkeste  Villaer  i  St.  Paul,  som  har  tilhørt  en  afdød 
Dansk,  Dr.  Borup,  en  af  de  ældste  Kolonister  i  Minnesota,  der  tidlig  kom  hertil  og 
tjente  en  Formue  ved  den  udstrakte  Pelshandel,  som  drives  her.  Han  levede  sig  aldeles 
ind  i  Forholdene,  som  de  udviklede  sig  blandt  de  første  Indvandrere  der  var  i  god  For- 
ståaelse  med  Indianerne,  ægtede  en  halvblods  Indianerinde  af  Chippevva-Stammen,  og 
døde  for  faa  Aar  siden,  almindelig  æret  og  afholdt  af  alle.  —  Med  hans  Son,  en  kvik  ol^ 
elskværdig  ung  Mand,  der  allerede  sidder  i  en  betydelig  Forretning  i  St.  Paul,  havde  jeg 
et  Par  Dage  forud  gjort  Bekjendtskab.  Han  talte  om  Danmark,  som  han  aldrig  havde 
set,  om  sine  Slægtninge  dér,  og  ytrede  stor  Lyst  til  engang  at  se  det  Land,  som  hans 
Fader  saa  ofte  havde  fortalt  ham  om.  Der  var  i  hele  hans  Udseende  noget,  der  min- 
dede om  en  kraftig  Nordbo,  samtidig  med  at  man  i  den  østerlandske  Tone,  der  var  ud- 
bredt over  ham,  kom  til  at  tænke  paa  de  store  Chippewa  Høvdinger,  der  maaske  engang 
netop  havde  oprejst  deres  Tepees  paa  Stedet,  hvor  nu  hans  solide  og  rigt  udstyrede 
Varehus  stod." 


Som  en  ret  karakteristisk  Tilføjelse  til  ovenstaaende  Biografi  af  Charles  W. 
Borup   tjener  følgende  lille  "Rejseminde'''  (ved  C.  Rasmussen,  Minneapolis,  Minn.): 

"I  Sommeren  l88l  bar  et  Ekstratræn  et  større  Selskab  af  skandinaviske  Journa- 
lister og  Avisrepræsentanter  op  gennem  Red  River  Dalen  til  Provinsen  Manitoba  i 
Canada.  Muntre  og  livlige  som  en  Flok  Skoledrenge  ved  Feriens  Begyndelse  var  vi 
alle  enige  om  at  bringe  saa  meget  som  muligt  ud  af  Turen  og  benj^tte  Øjeblikkets  sta- 
dig vekslende  Program  paa  bedste  Maade.    Vi  rejste  jo,  og  vor  Opgave  var  at  se  og  hore. 

Lange  Referater  om  denne  interessante  Rejse  stod  dengang  i  næsten  alle  skan- 
dinavisk-amerikanske  Blade,  og  hvad  jeg  her  har  at  meddele  er  kun  et  lille  Minde,  som 
jeg  ønsker  at  drage  frem  fra  Forglemmelsen — en  lille  Blomst  paa  en  Landsmands  Grav. 

Vi  havde  forladt  "Fergus"  og  foer  nu  med  Dampens  Hurtighed  op  imod  Mid- 
natsolens Land,  det  fjerne  Nordvesten ;  faa  Timers  Rejse  vilde  bringe  os  over  "Græn- 
sen",  ud  af  de  For.  Stater  og  ind  i  de   engelske  Besiddelser.     Under  Sang  og  munter 


^)  Red.  Axii  :  Det  skyldes  denne  Charles  W.  Borups  Svigerdatter,  at  "Daxske  i  Amerika"  kan 
bringe  omstaaende  smukke  Reproduktion  af  et  Kobberstik  af  B.;  ligeledes  de  her  givne  Oplysnin- 
ger om  B.s  Børn.  Konsul,  Dr.  John  C.  Nklsox  i  St.  Paul  har  med  aldrig  svigtende  Interesse  for 
Værket  arbejdet  ihærdigt  paa  at  bringe  Redaktionen  i  Forbindelse  med  B.s  efterladte  Familie. 


DANSKE   I   AMERIKA    1800 — 1840  199 

Skæmt  blev  vi  stadig  baaren  fremad  og  fremad,  og  var  allerede  adskillige  Mil  inde  i  den 
bekendte  Red  River  Dal.  Toget  sagtnede  og  nærmede  sig  en  Station;  da  lød  det  fra  Kon- 
duktøren: ''Borup!''  Som  et  Ekko  gav  det  Genklang  i  mit  indre.  "Borup,  Borup'\ 
det  lød  saa  hjemligt,  og  bragte  Tankerne  paa  en  Hurtigrejse  over  Havet  hjem  til  Fædre- 
landet, det  kære  gamle  Danmark.  Saa  satte  jeg  mig  straks  i  Bevægelse  for  at  søge  Op- 
lysning om,  hvor  Navnet  stammede  fra,  men  desværre  var  Hjælpekilderne  kun  ringe ; 
én  omtalte,  at  denne  Station  var  opkaldt  efter  en  fremragende  Jernbanemand,  en  anden 
havde  hørt,  at  en  af  de  første  hvide  Mænd,  som  færdedes  paa  disse  Kanter,  hed  "Borup". 
Det  var  jo  allerede  noget ;  jeg  fornyede  mine  Efterforskninger,  og  disse  kronedes  omsider 
med  Held,  da  jeg  en  Dag  i  St.  Paul  fandt  et  Nummer  af  "Pioneer  and  Democrat"  af 
8de  Juli  l8sg  med  følgende  hæderlige  Omtale  af  Minnesotas  forste  Dansker: 

"Gaarsdagens  Morgenaviser   meddelte  den   sørgelige  Efterretning,   at  Dr.  Char- 
les Th.  Borup,   her  af  Byen,  er  afgaaet  ved  Døden Dr.  Borup  var  uden 

Tvivl  den  dygtigste  Finansmand  i  hele  Minnesota,  og  hans  Bortgang  i  nærværende  usikre 
Tider  vil  være  saa  meget  des  haardere  et  Slag  for  os  alle  her  i  Staten ;  thi  til  hans  Om- 
domme satte  vi  alle  stor  Tillid.  Han  var  en  Ven  af  de  fattige.  Naar  han  gav,  gav  han 
med  rund  Haand,  men  gjorde  intet  Væsen  deraf.  Som  Borger  var  han  hævet  over 
al  Dadel ;  og  han  var  Republikaner  og  Frihedsven  med  Liv  og  Sjæl.  De  "gamle 
Nybyggere"  har  i  Dr.  Borup  tabt  en  af  deres  egen  Flok  —  en,  hvis  tomme  Sæde  ikke  let 
vil  fyldesx  For  hans  egen  talrige  Familie  er  hans  Død  saa  stort  et  Tab,  at  ingen  Sym- 
pati fra  andre  Sider  kan  bringe  dem  nogen  Trøst ;  men  han,  der  mildner  Vinden  for  det 
klippede  Lam,  vil  ogsaa  vide  at  mildne  Sorgen  for  den  dybt  nedbøjede  Familie."  *) 


HANS  MARTIN  BOYE, 

Hans  Martin  Boye  fødtes  i  København  den  6te  December  1812  som  Søn  af 
Marx  Boye,  der  var  født  i  Holsten,  men  Ejer  af  Løveapoteket  i  København,  og  Hustru 
Susanna  Dorthea,  f.  Christensen.  I  1831  blev  den  unge  Boye  Student  fra  Borgerdyds- 
skolen paa  Christianshavn  og  tog  det  følgende  Aar  den  filologisk-filosofiske  Eksamen 
med  Udmærkelse.  Han  studerede  nu  Medicin,  men  opgav  dette  Studium  og  gik  til 
den  polytekniske  Læreanstalt,  hvor  han  tog  Eksamen  i  1836.  Samme  Efteraar  drog 
han  udenlands,  dvs.  til  Amerika,  hvor  han  i  Philadelphia  studerede  Kemi  under  Profes- 
sor Robert  Hare  i  Vinteren  1837-38. 

Boye  fik  saa  Ansættelse  som  assisterende  Geolog  og  Kemiker  ved  den  geologiske 
Undersøgelse  af  Pennsylvania,  som  foretoges  paa  Statens  Bekostning.  Dette  Arbejde 
var  han  ved  i  fem  Aar.  Den  17de  Januar  1840  blev  han  Medlem  af  "The  American 
Philosophical  Society."  I  1843  tog  han  den  medicinske  Doktorgrad  ved  Pennsylvania- 
Universitetet  og  modtog  samme  Aar  Æresgraden  A.  M.  fra  samme  Anstalt.  I  1845  fik 
Boye  Ansættelse  som  Professor  i  Kemi  og  Fysik  ved  Højskolen  i  Philadelphia,  hvilken 
Stilling  han  beklædte  indtil  1859.  —  I  1845  indtraadte  Boye  i  Ægteskab  med  Miss 
Helen  A.  Jones  (død  18de  April  1895).  I  Sommeren  1853  besøgte  han  Danmark.  — 
Han  har  paa  engelsk  offenliggjort  en  Række  Afhandlinger  i  forskellige  lærde  Tidsskrif- 
ter her  i  Landet,  omhandlende  kemiske  og  geologiske  Æmner.  *''') 


')  Redaktiomsanmærkning:  Senere  Undersøgelser  af  Prof.  Vig  om  Borup  godtgør,  at  hans  Faders 
Navn  var  Marcus  Wulff.  Hans  Hustrus  Navn  var  Elisabeth  Beauliau  ;  de  blev  gift  i  La 
Pointe,  Wis  ,  den  17de  Juli  1832. 

^)    Erslbw  :  Forfatterleks.,  IsteSupplementb.,  Side  217-18. 


200 


DANSKE   I    AMERIKA 


Som  Kemiker  vandt  Dr.  Boye  et  anset  Navn  og  er  særlig  bleven  bekendt  ved  to 
Opdagelser :  Rensning  af  Æter  og  Rafinering  af  Bomuldsfrø-Olie,  der  har  havt  stor  Be- 
tydning i  Industrien.  —  Han  varen  vidt  berejst  Mand,  der  bl.  a.  tilbragte  sin  86deSom- 
mer  i  Honolulu  paa  Hawaii-Øerne.'^O 

Dr.  Boye  havde  i  sit  Ægteskab  med  Helen  Jones  tre  Børn  :  en  Søn,  Marx,  der 
døde  i  1868,  samt  Døtrene  Miss  S.  Dora  Boye  og  Mrs.  Louis  de  Schweinitz.'^'^) 


HANS  MARIIN  BO\  h 

Sin  høje  Alderdom  tilbragte  Dr.  Boye  i  den  lille  By  Coopersburg  i  Pennsylva- 
nia, hvor  han  nød  den  største  Højagtelse  blandt  sine  Medborgere.  Her  døde  han  den 
5te  Marts  1909.  Dr.  Bo5^e  blev  saaledes  lidt  over  96  Aar  gammel  og  var  sikkert  en  af 
de  i  Alder  ældste  —  maaske  den  ældste  — :  blandt  Danske  i  Amerika,  ligesom  han  uden- 
for al  Tvivl  /  Antal  af  Aaj'  he?'ovre  —  over  y2  —  var  den  ældste  Dansk- Amerikaner 
ved  sin  Død. 


*)    Se  "Daxsk- Amerikaneren",  New  York,   for  6te  Maj  1908. 
**)    Meddelelse  ved  Miss  S.  Dora  Boye. 


iauBkp  i  Ammka  1B41— IBm 

Af  Prof.    P.    S.    Vig. 


DETTE  for  vort  lille  Fædreland  saa  betydningsfulde  Tidsrum,  da  saa 
mange  Kræfter  vaktes  til  Live,  var  der  kun  forholdsvis  faa  Danske,  som  ud- 
vandrede til  Amerika.  De  Forenede  Staters  Statistik,  som  dog  vistnok  er 
langt  fra  at  være  paalidelig,  siger,  at  der  i  Tiaaret  1841-50  kun  ankom  ialt 
539  Danske  til  Amerika,  medens  Antallet  i  Tiaaret  1831-40  beløb  sig  til 
1063,  altsaa  omtrent  det  dobbelte.  Til  Sammenligning  kan  anføres,  at  der  i  Tiaaret 
1841-50  ankom  13,903  Norske  og  14,442  Svenske  til  Amerika.  Det  højeste  Antal  af 
Danske  for  et  enkelt  Aars  Vedkommende  i  nævnteTidsrum  ankom  i  1848,  nemlig  210. 
I  1849,  (det  Aar  da  Grundloven  blev  givet),  kom  der  kun  otte  Danske  til  Amerika.*) 
Men  selv  om  Antallet  af  Danske,  som  kom  her  til  Landet  i  nævnte  Tidsrum,  kun  var 
forholdsvis  lille,  er  Tidsrummet  alligevel  mærkeligt  i  den  danske  Emigrations- 
historie,  og  det  paa  flere  Maader.  Det  er  i  Aarene  1841—50,  at  den  første  Udvandring 
af  den  danske  Landbefolkning  finder  Sted,  medens  Udvandringen  fra  Danmark  før  den 
Tid,  saa  vidt  vi  kan  skønne,  mest  fandt  Sted  fra  Byerne.  Denne  betydningsfulde  For- 
andring i  den  danske  Udvandring  hænger  naturlig  sammen  med  den  Vækkelse,  der  i 
nævnte  Tidsrum  gik  hen  over  den  danske  Bondestand  og  som  skyldes  den  religiøse  Be- 
vægelse, der  stammer  fra  den  ældre  Pietisme,  ikke  lidet  paavirket  af  Herrnhutismen, 
Det  var  Lægprædikanterne ,  som  mere  end  noget  andet  vakte  den  danske  Bonde  op  af 
den  lange  Dvale,  han  var  sunken  hen  i  siden  Adelsvælden  og  under  Enevældens  Tid  i 
Danmark.  Det  var  religiøse  Lægprædikanter,  som  blev  de  første  Bondepolitikere  i 
Danmark,  ligesom  de  var  nogle  af  de  første  som  slog  til  Lyd  for  Udvandring  til  Ame- 
rika. Det  samme  er  Tilfældet,  saa  vidt  jeg  véd,  baade  for  Norges  og  Sverrigs  Vedkom- 
mende. Men  vist  er  det,  at  for  den  danske  Udvandrings  Vedkommende  spiller  åQ.VL 
religiøse  Lægmandsbevægelse  og  den  fra  denne  udsprungne  politiske  og  sociale  Bevæ- 
gelse i  den  danske  Bondestand  en  meget  stor  Rolle,  og  den  maa  derfor  ikke  overses, 
naar  der  er  Tale  om  Danske  i  Amerika.  —  Jeg  skal,  for  ikke  at  blive  for  vidtløftig,  kuix- 


*)     Se  Nblson  :  History  of  the  Scandinavians  in  U.  S.,  I,  Pag.  253. 

—  201  — 


202  DANSKE   I   AMERIKA 


nævne  følgende  Kendsgerninger :  Det  er  gennem  det  vakte  Lægfolk,  at  Baptismen  vinder 
Indgang  i  Danmark  (c.  1840),  og  det  er  atter  gennem  Baptismen  og  de  af  den  stiftede 
Menigheder  i  København  og  Aalborg,  at  Mormonismen  vinder  Indgang  i  Danmark 
(1850).  Og  ingen  kan  nægte,  at  Mormonismen  spiller  en  betydelig  Rolle  i  den  danske 
Udvandring,  ja  i  Udvandringen  fra  hele  Norden.  Man  regner  saaledes,  at  der  fra  1851 
til  1860  udvandrede  3,749  Danske  til  Amerika  —  et  Antal  der  er  alt  for  lavt,  som  vi 
siden  skal  se.  I  samme  Tidsrum  udvandrede  fra  Danmark  2,606  Mormoner,  af  hvilke 
maaske  en  Del  var  Svenske  og  nogle  Norske,  men  største  Delen  Danske."^')  Det 
kan  derfor  uden  Overdrivelse  siges,  at  den  overvejende  Del  af  den  danske  Udvandring 
1851-1860  var  Mormoner. 

Men  ikke  blot  paa  de7i  Maade  har  den  religiøse  Lægmandsbevægelse  i  Danmark 
havt  stor  Betydning  for  Udvandringen  til  Amerika.  Det  var  mere  end  nogen  anden  en 
Lægprædikant,  Skolelærer  Rasinus  Soreiiseji,  der  med  Mund  og  Pen  arbejdede  for  Ud- 
vandring til  Amerika;  og  det  var  ham  der  gav  Anledning  til,  at  det  første  Selskab  af 
danske  Bønder  og  Bønderkarle  /  1848  rejste  til  Amerika  for  der  at  stifte  et  nyt  Dan- 
mark. Først  i  1852  kom  Rasmus  Sørensen  selv  til  Amerika.  —  Ligeledes  bemærker  vi, 
at  den  første  danske  Præst,  som  i  nyere  Tid  kom  til  Amerika,  C.  L.  Clausen,  er  frem- 
gaaet  af  den  religiøse  Lægmandsbevægelse  i  vort  Fædreland,  som  vi  siden  skal  se. 

Men  ogsaa  i  flere  andre  Henseender  er  det  Tidsrum,  vi  her  dvæler  ved,  mærke- 
iligt.      Her  kan  saaledes  særlig  gøres  opmærksom  paa  følgende  Punkter  : 

1)  De  første  Danske  vindes  for  Mormonismen  i  Amerika  (1842). 

2)  Den  første  danske  Præst  kommer  til  Amerika  (1843). 

3)  De  første  danske  Foreninger  stiftes  i  Amerika  (1842-1844). 

4)  De  første  danske  Landsettlementer  dannes  i  Amerika  (1845,   1847  og  1848). 

5)  Den  dansk-norske  Metodisme  grundlægges  i  Amerika  (1844). 

6)  Det  første  danske  Skrift  om  Amerika  udkommer  (1847). 

7)  Der  første  danske  Blad  udgives  i  Amerika  (1847). 

8)  De  første  danske  Guldgravere  kommer  til  Amerika  (1849). 

Og  saaledes  kunde  vistnok  endnu  flere  Punkter  fremhæves.  Men  det  allerede 
nævnte  er  nok  til  at  vise  Betydningen  af  det  Tidsrum  i  den  danske  Udvandringshistorie, 
som  vi  nu  skal  stifte  nærmere  Bekendtskab  med,  idet  vi  standser  ved  nogle  af  de  Per- 
soner, som  landede  i  Amerika  og  dér  lik  deres  Livsgerning,  eller  som  gik  tilbage  til 
dieies  Fædreland  og  virkede  dér. 


1.    De  forste  danske  3Iornioner. 

Skønt  jeg  forstaar  at  Mormonerne  selv  vil  skrive  deres  Historie  som  Del  af  dette 
Værk,  maa  det  alligevel  være  mig  tilladt  efter  deres  egne  Kilder  at  fortælle,  hvad  jeg 
kar  fundet  om  de  første  Danske  som  blev  Mormoner.  Det  er  med  Mormonismen 
som  med  Metodismen  :  den  er  kommen  til  Danmark  med  danske  Søfolk,  som  blev  vun- 
den for  den  i  Amerika. 

Den  første  Dansker,  som  bekendte  sig  til  den  ny  Lære,  hed  Ptier  Clemmeyisen 
og  boede  i  Boston,  Mass.      Hvornaar  han  blev    Mormon  kan  jeg  ikke  oplyse,    men  det 


*)     Se  "MORGBNSTjÆRNBN"    IsteAargang,    Side   15   (Salt  Lakc    City  1882).      I  en  anden  Liste  (3die 
Aarg.,  Side  350)  ses,  at  der  i  Aarene  1852 — 60  aleue  fra  Danmark  udvandrede  2,141  Mormoner. 


DANSKE   I    AMERIKA    1841 — 1850  203 

var  før  1842 ;  thi  i  dette  Aar  aabenbarede  han  den  mormonske  Sandhed  for  H.  C.  Han- 
sen, som  vi  siden  skal  høre  nærmere  om.  Det  varede  dog  ikke  længe,  inden  Peter  Clem- 
mensen lod  den  ny  Tro  fare.  I  Oktober  Maaned  1844  begav  han  sig  med  ti  andre 
Mormoner  paa  Vej  fra  Boston  til  Nauvoo,  111.  Men  inden  Rejsen  kom  til  Ende  var 
P.  Clemmensen  ikke  længer  Mormon.  Hvad  der  siden  blev  af  ham,  oplyser  deres  Kil- 
der ikke.  *) 

Hans  Christimi  Hansen  er  født  i  Nyboder  i  København  den  23de  November 
1806  og  var,  som  sine  Forfædre,  Sømand  fra  sin  Ungdom.  Han  havde  i  mange  Aar 
gjort  Tjeneste  som  Sømand  paa  amerikanske  Skibe  samt  havde  en  Tid  tilhørt  Baptister- 
nes Samfund,  inden  han  i  1842  i  Boston  hørte  af  Peter  Clemmensen,  "at  Gud  havde  op- 
rejst en  Profet  til  at  paabegynde  Tidernes  Fyldes  Husholdning,  og  Aanden  vidnede  for 
mig  i  samme  Øjeblik,  at  det  var  Sandhed"  —  siger  han.  Fra  Boston  rejste  Hansen  til 
Liverpool  i  England,  hvor  han  blev  døbt  af  Ældste  Nickerson.  Han  tog  nu  Hyre  med 
et  Skib,  der  skulde  til  Stettin,  i  det  Haab  at  han  undervejs  kunde  træffe  sin  Broder  i 
København  og  aabenbare  ham  den  ny  Sandhed.  Han  maatte  dog  nøjes  med  at  skrive 
til  Broderen,  da  Skibet  slet  ikke  anløb  København.  Fra  Stettin  drog  Hansen  tilbage 
til  Boston  og  besluttede  nu  at  gaa  til  Nauvoo  for  at  blive  kendt  med  "Profeten".  Han 
tog  Hyre  med  et  Skib  til  New  Orleanf,  hvorfra  han  med  Dampbaad  gik  til  St.  Louis, 
hvor  han  traf  et  Skib  med  Mormoner,  som  skulde  til  Nauvoo.  Hansen  var  særdeles 
velkommen  paa  denne  Plads  og  blev  nu  sat  i  Arbejde  med  at  hente  Træ  til  "Templet". 
Under  dette  Arbejde  fik  han  i  1844  den  Aabenbarelse,  at  han  skulde  skynde  sig  til 
Boston,  hvilket  han  saa  gjorde  og  traf  der  sin  Broder,  som  han  døbte  og  indførte  blandt 
de  andre  "hellige".  Da  han  kom  tilbage  til  Nauvoo,  var  Joseph  Smith  og  hans  Broder 
Hyrum  myrdet.  Hansen  saa  dem  ligge  i  deres  Blod,  og,  siger  han :  "Jeg  er  det  eneste 
danske  Medlem  af  Kirken,  der  har  set  Profeten  Joseph  Smith  og  hans  Broder  Hyrum.*''') 
Hansen  var  i  1847  med  paa  Rejsen  fra  Nauvoo  til  den  store  Saltsødal  i  Utah.  I  1863 
udsendtes  han  af  "Kirken"  som  Missionær  til  Skandinavien,  ,hvor  han  arbejdede  i  ca. 
syv  Maaneder.  —  Han  døde  i  Salina,  Sevier  County,  Utah,  den  10de  Oktober  1890. 

En  af  de  Danske,  der  har  været  mest  nyttig  i  Mormonismens  Tjeneste  som 
Oversætter,  Raadgiver,  Immigrantleder,  Faarehyrde  osv.  er  ganske  sikkert  Peter  O. 
Hansen,  der  er  født  i  Nyboder  den  Ilte  Juni  1818  og  Broder  til  H.  C.  Hansen.  Fade- 
ren, Ole  Peder  Hansen,  var  en  stræng  Mand,  der  ikke  taalte  nogen  Modsigelse,  og  af 
den  Grund  fik  Sønnen  ikke  Lov  til  at  gaa  med  Skibe  paa  Langfart,  men  maatte  nøjes 
med  at  gøre  mindre  Rejser.  Hans  Broders  Brev  om  den  ny  Religionsstifter  i  Amerika 
gjorde  et  dybt  Indtryk  paa  ham,  og  da  han  nu  var  myndig  besluttede  han  sig  til  at  rejse 
til  Amerika,  hvor  han  ankom  til  Boston  i  1843.  Først  i  Marts  1844  kom  hans  Broder 
fra  Nauvoo  til  Boston,  hvor  han,  den  7de  Marts,  døbte  P.  O.  Hansen  og  rejste  saa  til- 
bage til  Illinois,  medens  P.  O.  forblev  i  Boston  til  Oktober  Maaned,  da  ogsaa  han  drog 
afsted  for  at  naa  Mormoncentret  i  Nauvoo.  Da  han  naaede  hertil  i  Maj  1845  ønskede 
Præsident  Brigham  Young,  at  han  skulde  oversætte  Mormons  Bog  paa  dansk ;  han  gav 
sig  straks  i  Lag  hermed  og  arbejdede  med  dette  i  henved  et  halvt  Aar. 

Hansen  var  blandt  de  første,  som  naaede  Saltsødalen.  Han  fortæller,  at  i  den 
første  Tid  derude  smagte  en  Bid  Ulvekød  godt,  og  i  Pløjetiden  spiste  han  sig  flere  Gange 
mæt  paa  vilde  Stedmoderblomster.  Men  saa  var  der  en  stille,  sagte  Røst,  som  fortalte 
ham,  at  det  var  Tid  for  ham  at  rejse-til  Danmark  og  forkynde  Evangeliet.     Han  fortalte 


^     Se  ''MoRGENSTjÆRNEH"  18S4,  Side  331—32 
'^)     "Morgensijærnen"  1883,  Side  9. 


204  DANSKE   I   AMERIKA 


det  til  Mr.  Kimball,  og  denne  sagde  det  til  Brigham  Young,  og  ved  en  Konference  i 
Oktober  1849  blev  Hansen  kaldet  og  sendt  som  Missionær  til  Danmark.  Sammen  med 
Erastus  Snow  rejste  han  fra  Utah  til  Pottawatamie  og  St.  Louis  og  derfra  til  England. 
Fra  Liverpool  sendtes  Hansen  en  Tur  til  Skotland,  hvor  Brodrene  gav  ham  Klæder  og 
Rejsepenge.  Han  siger:  'jeg  ønsker,  at  mine  Landsmænd  skulle  vide,  at  den  brittiske 
Mission  har  været  en  god  Fostermoder  til  den  skandinaviske."  Den  Ilte  Maj  1850 
naaede  Hansen  København,  hv^or  han,  medens  han  ventede  paa  de  øvrige  Missionærer, 
fik  Anledning  til  at  se  sin  Stedm3der  —  Faderen,  vidste  han,  nyttede  det  ikke  at  komme 
til.  Ligeledes  gjorde  Hansen  i  København  Bekendtskab  med  en  Del  Baptister.  Den 
14de  Juni  1850  ankom  Apostelen  Erastus  Snow  og  Ældste  John  E.  Forsgren  (svensk) 
samt  Geo.  P.  Dykes  til  København. 

Og  dermed  begynder  saa  Mormrmmissioyien  i  Danmark,  som  vi  dog  ikke  her 
skal  komme  nærmere  ind  paa  men  kun  bemærke,  at  allerede  den  12te  August  1850  fandt 
den  første  Daab  Sted,  ved  hvilken  femten  Personer  ^otte  Mænd  og  syv  Kvinder)  op- 
toges i  Mormonsamfundet.  Alle  disse  havde  tidligere  været  Baptister.  Den  forste 
af  den  lutherske  Kirke,  som  blev  døbt  til  Mormon  i  Danmark,  var  Knud  H.  Bruun 
(17de  August  1850). 

Som  det  var  blandt  Baptisterne  i  København  at  Mormonismen  fik  sin  Første- 
grøde, saaledes  ogsaa  i  Aalborg.  Her  døbtes  den  27de  Oktober  1850  otte  Personer, 
tidligere  Medlemmer  af  Baptistsamfundet. 

P.  O.  Hansen  fik  nu  travlt  med  at  oversætte  Mormonskrifter  paa  dansk.  Saa- 
ledes, allerede  i  1850,  oversatte  han  'En  Sandheds  Rost.  Til  de  oprigtige  af  Hjertet" 
—  af  Erastus  Snow.  Efter  Brigham  Youngs  Raad  var  Hansen  bleven  gift,  og  hans 
Hustru  anbefalede  som  Bogtrykker  for  Samfundet  E.  F.  Bording,  der  til  sin  Død  den 
3die  April  1884  vedblev  at  være  Mormonernes  Bogtrykker  i  Danmark.  Af  danske  Skrif- 
ter var  der  fra  September  1850  til  Juni  1881  fra  Bordings  Trykkeri  udgaaet  1,840,750 
Eksemplarer,  og  af  svenske  for  samme  Tidsrum  275,600  Eksemplarer.^^  —  Inden  sit 
Giftermaal  havde  H.  gjort  en  Rejse  til  Fredericia,  hvor  han  døbte  den  første  Mormon, 
Mureren  Ebbe  Jessen,  "som  nu  arbejder  paa  Templet  her  i  Manti"  (1884).  —  Det, 
Hansen  havde  oversat  af  Mormons  Bog  i  Nauvoo  —  og  det  var  det  meste  af  Bogen  — , 
havde  han  bragt  med  sig  til  København.  Han  og  Snow  gav  sig  nu  i  Lag  med  at  rette  og 
forbedre  Oversættelsen,  og  allerede  i  1851  udkom  den  danske  Oversættelse  i  Køben- 
havn. Og  fra  1ste  Oktober  1851  udkom  i  København:  "Skandinaviens  Stjerne  — 
Organ  for  de  sidste  Dages  Hellige."  Ogsaa  ved  dette  Blad  var  Hansen  en  ihærdig  Ar- 
bejder; men  ogsaa  i  andre  Henseender  gjorde  man  Brug  af  den  trofaste  Sømand.  I 
Forklædning  rejste  han  saaledes  til  Aalborg,  hvor  Mormonerne  blev  voldsomt  forfulgte, 
for  at  styrke  Menigheden ;  og  flere  Gange  drog  han  med  dem,  der  vilde  udvandre  til 
Amerika,  saa  langt  som  til  Liverpool  —  saaledes  i  1852,  da  hans  Hustru  og  Søn  var  med  i 
Rejseselskabet.  Drengen  var  dengang  kun  fem  Maaneder,  og  først  da  han  var  tre  Aar 
gammel  saa  Faderen  ham  igen  i  Utah.  I  1853  døde  P.  O.  Hansens  Fader  af  Kolera 
i  København.  "Han  gik  bort  med  Had  i  sit  Hjerte  mod  mig  og  min  Mission"  — 
siger  H.  Samme  Aar  maatte  Hansen  som  Raadgiver  følge  Willard  Snow  til  England. 
Snow  blev  sindsforvirret  paa  Rejsen,   døde  og  blev  begravet  i  Nordsøen.**) 

Erastus  Snow  havde  lært  det  danske  Sprog,  men  da  han  forlod  København  i  1852, 
maatte  P.  O.  Hansen  være  Tolk  for  de  nye  Forstandere.    I  Efteraaret  1854  forlod  Han- 


*)     "MORGENSTJÆRNBN"  1884,  Side  104. 

**)     Erslew  (Forfatterleks.,  3die  Supplementbd.)  forveksler  de  to  Brødre  Snove  og  siger,    at   det   rar 
Erastus  Snow,  der  døde  paa  Overrejsen  til  Hull. 


DANSKE   I   AMERIKA    1841—1850  205 

sen  Danmark  som  Leder  for  et  Selskab  af  Mormoner,  der  skulde  til  Amerika  og 
naaede  over  Liverpool,  New  Orleans  og  St.  Louis  omsider  til  det  ny  Zion,  hvor  han 
traf  sin  Hustru  og  Søn.  Det  næste  Aar  var  H.  Faarehyrde  for  Præsident  Kimball.  — 
Senere  var  H.  to  Gange  i  Danmark  og  gjorde  Tjeneste  som  Forstander,  Oversætter  osv. 
Efter  Brigham  Youngs  Raad  tog  han  efter  1877  Bolig  i  Manti,  Sanpete  Co.,  Utah,  hvor 
han  døde  den  9de  August  1895.  (Se  Hansens  Autobiografi  i  "Morgenstjærnen",  3die 
Aargang  Side  330  flg.). 

P.  O.  Hansen  har,  som  han  var  en  af  de  første,  tillige  været  en  af  de  nyttigste 
Arbejdere  af  Danske  indenfor  Mormonsamfundet,  som  vi  ellers  ikke  her  skal  indlade  os 
videre  med. 


2.    Claus  Lauritsen  Clausen. 

Den  som  har  syslet  noget  med  den  danske  Udvandring  til  Amerika  i  det  19de 
Aarhundrede,  særlig  siden  1840,  kan  ikke  have  undgaaet  at  lægge' Mærke  til  en  Kends- 
gerning, som  atter  og  atter  møder  én  :  at  de  mindre  danske  Øer  har  givet  et  forholdsvis 
meget  stort  Tilskud  til  nævnte  Udvandring.  Dette  hænger  naturligt  sammen  med, 
at  disse  Øer  er  meget  tæt  befolket,  og  vel  ikke  mindst  dermed,  at  deres  Beboere  fra 
Barndommen  af  er  fortrolig  med  Havet,  som  saa  mange  af  dem  siden  har  pløjet  —  og 
det  til  Jordens  fjerneste  Lande. 

Saaledes  har  Øen  Als  baade  før,  men  særlig  siden  1864,  sendt  mangfoldige  af  sine 
Børn  til  Amerika.  Vi  har  allerede  set,  at  to  af  de  første  Danske  som  kom  til  Chicago, 
nemlig  George  Petersen  og  Christopher  Johnson,  var  Alsinger.  Og  Alsingerne  i  Ame- 
rika kan  tælles  i  tusindvis,  ikke  mindst  paa  Paci  fikkys  ten,  men  findes  forresten  overalt 
og  i  alle  Stillinger  her  i  Landet. 

Øen  Langeland  har  ligeledes  givet  et  stort  Tilskud  til  Udvandringen  til  Amerika, 
og  hvad  Antal  angaar  kan  Langelænderne  fuldtud  staa  Maal  med  Alsingerne  i  Amerika. 
Det  er  Langelændere,  som  har  Æren  af  at  have  grundet  om  ikke  den  første,  saa  dog  en 
af  de  største  Nybygder  i  Amerika,  Ny  Danmark  i  Wisconsin.  Det  er  fra  denne  Koloni, 
at  Adventismen  har  faaet  en  af  sine  ivrigste  Talsmænd  blandt  Danske  baade  i  Amerika 
og  Danmark,  nemlig  i  Joha?i  Gotlieb  Mathiasen,  eller,  som  hans  Navn  skrives  ameri- 
kaniseret, John  G.  Matteson,  der  kom  til  Amerika  i  1851  og  døde  i  1896  i  Santa 
Monica,  Cai.*) 

Blandt  Danmarks  mindre  Øer,  som  har  sendt  mange  af  sine  Børn  til  Amerika, 
kan  endvidere  nævnes  Møen.  Ganske  vist  er  Møenboerne  noget  senere  i  Amerika  end 
baade  Alsinger  og  Langelændere,  men  fra  ca.  1860  har  Møenboer  grundet  ikke  faa  Ny- 
bygder  i  Amerika,  f.  Eks.  Waupaca,  Wis.,  Carlston,  Minn.,  Elk  Horn,  la.,  Luck,  Wis., 
osv.  Og  som  det  er  med  Møen  er  det  med  Bornholm.  Blandt  Guldgraverne  fra 
1849  var  ikke  faa  Bornholmere,  og  denne  Øes  Børn  har  grundet  en  Del  mindre  Set- 
tlementer i  Mellemstaterne  i  Amerika. 

Ærøboer  og  Graaspurve  kan  man  finde  overalt",  sagde  en  Ærøbo  engang  til 
mig.  Det  er  ikke  blot  sandt  for  Danmarks  Vedkommende,  hvor  x-^røboerne  er  bekendt 
som  dygtige  Teglbrændere  og  som  saadanne  hvert  Foraar  spredes  ud  over  Landet  — 
eller  gjorde  det  da  i  ældre  Dage;  og 'som  Skippere  findes  Ærøboerne  overalt  i  de  danske 


'■)    Om  J.  G.   Matteson  se  nærmere  Afsnittet   om  Danske  Blandt  Adventisterne  i  Amerika,  Fag. 
252-5-i. 


206  DANSKE   I   AMERIKA 


Farvande.  Men  ogsaa  for  den  store  Verdens  Vedkommende  maa  det  siges,  at  Ærøboer 
findes  overalt,  lige  fra  Island  til  Japan  og  Kina  som  Søfolk,  Købmænd  samt  i  andre 
Stillinger.  Ikke  mindst  for  Amerikas  Vedkommende  er  det  sandt,  at  man  kan  finde 
Ærøboer  overalt  —  fra  Nev^^  York  til  Stillehavskysten,  i  By  og  paa  Land. 

Og  naar  den  lutherske,  særl  g  den  7io?'sk-lutherske  Kirkes  Historie  i  Amerika  en- 
gang skal  skrives,  er  der  en  Ærøbo  der  —  hvorledes  man  end  iøvrigt  tænker  om  ham 
—  altid  vil  faa  en  fremtrædende  Plads  i  denne  som  en  af  Banebryderne,  selv  om  han 
maaske  nu  for  Tiden  er  sat  ikke  saa  lidt  i  Skygge,  maaske  endog  ikke  mindst  af  dem, 
der  har  mest  at  takke  ham  for  —  noget  som  synes  at  være  bleven  de  fleste  Banebryde- 
res Lod!  Efter  min  Mening  er  samme  Ærøbo  en  af  Mærkes?nændene  i  de7i  danske  Ud- 
vandrings Historie  og  fortjener  ogsaa  af  den  Grund  en  fremtrædende  Plads  i  samme. 


Claus  Lawitse?!  Clausen^^  er  født  den  3.  November  1820  i  Borgnæs,  Tranderup 
Sogn  paa  Ærø,  og  er  en  Søn  af  Erik  Clausen  og  Karen  Pedersen.  Faderen,  en  Son  af 
Claus  Kærmark,  var  født  i  1796  i  Leby  Kobbel,  Bregninge  Sogn,  og  blev,  da  hans 
Moder  døde  tidlig  og  Faderen  giftede  sig  igen,  antaget  i  Barns  Sted  af  en  barnløs 
Moster  i  Østerbregninge,  som  var  gift  med  en  Gaardmand  dér.  Moderen,  Karen,  var 
født  paa  Kongenshøjgaard  i  Rise  Sogn  paa  Ærø.  Ogsaa  hun  mistede  tidlig  sin  Moder 
og  blev,  ligesom  Erik  Clausen,  antaget  i  Barns  Sted  af  en  Faster,  der  var  gift  med  Hans 
Madsen  i  Borgnæs  i  Tranderup  Sogn.  Karen  Pedersen  horte  til  en  livlig,  opvakt  Slægt, 
der  paa  Moders  Side  var  meget  musikalsk  og  paa  Faders  Side  har  udmærket  sig  ved  en 
stærkt  udviklet  Kunstsans.  Hendes  Farfader  skal  saaledes  i  1773  have  forarbejdet  det 
Snitværk,  der  indrammer  Altertavlen  i  Rise  Kirke.  —  Erik  Clausen  derimod  hørte  til 
en  mere  tungfærdig  Slægt,  over  hvilken  der  til  Tider  kan  komme  "noget  sært",  som 
Ærøboerne  siger. 

Erik  Clausen  og  Karen  Pedersen  blev,  selv  efter  Ærøbo-Tankegang,  ualminde- 
lig tidlig  gift,  idet  han  nemlig  kun  var  atten  og  hun  sytten  Aar,  da  deres  første  Søn 
blev  født.  Denne  lik  Navnet  Hans  Madsen  efter  Karens  Plejefader.  De  unge  Ægte- 
folk blev  i  lang  Tid  boende  hver  hos  sine  Plejeforældre;  og  i  Karens  Hjem  i  Borg- 
næs er  deres  tre  ældste  Børn,  Hans  Madsen,  Marie  og  Claus  født.  Først  i  1823  kobte 
Erik  Clausen  en  Husmandslod  i  "Lokken"  øst  for  Bregninge.  Senere  købte  han  Breg- 
ninge Kro,  og  da  hans  Plejeforældre  dode  arvede  han  deres  Gaard.  —  Da  Erik  Clau- 
sen og  hans  Hustru  i  1823  flyttede  til  Bregninge,  blev  deres  ældste  Son  i  Borgnæs,  og 
da  Enken  dér  døde  1834,  overtog  han  Gaarden  i  en  Alder  af  20  Aar.  Hans  Madsen 
Clausen  anlagde  et  Teglværk  ved  Gaarden,  og  dette  Teglværk  har  indtil  for  faa  Aar 
siden  været  drevet  af  hans  Son,  Kammerraad  Laurits  Pedersen  Clausen,  en  af  Æros 
dygtigste  og  mest  oplyste  Mænd,  der  i  mange  Aar  var  Medlem  af  Svendborg  Amts- 
raad,  og  som  endnu  (1909)  er  og  i  ca.  40  Aar  har  været  Medlem  af  Skolekommissionen 
for  Ærø  Herred. 

Foruden  de  alt  nævnte  havde  Erik  Kromand  og  Karen  Krokone  endnu  tre 
Børn:  Peter,  Mikkel  og  Maren. 

Claus  Lauritsen  gik  i  Skole  i  Bregninge,  og  hvad  at  lære  angik  var  han  altid  den 
første  i  Skolen;  men  han  var  legemlig  svag  og  led  jævnlig  af  Krampeanfald.      I   Hjem- 


i=)  Ikke  Claus  Laurids  Clausen,  som  Navnet  ofte  skrives  i  Amerika.  Oplysningerne  om  Clausens 
Slægt  og  Ungdom  skyldes  Meddelelser  af  Redaktør  L.  Vesten  i  "Kirkehistoriske  Samlinger",  5. 
Række,  1ste  Bind,  S-de  283-87. 


DANSKE    I    AMERIKA    1841 — 1850  20/ 


met  var  det  ofte  tungt  og  trist  baade  for  Moderen  og  Børnene ;  Erik  Clausen  var  en  af 
Brystsyge  tidlig  dødsmærket  Mand,  og  Bevidstheden  herom  gjorde  ham  vanskelig  og 
uomgængelig. 

I  1834  blev  Claus  konfirmeret  af  Pastor  Ottesen,  en  Nordmand,  som  i  nogle  Aar 
havde  været  residerende  Kapellan  i  Tønsberg.  Efter  sin  Konfirmation  kom  han  til  sin 
ældre  Broder,  Hans  Madsen,  der  nu  overtog  Gaarden  i  Borgnæs,  som  Hyrdedreng. 
Men  Faderen  vilde,  at  den  begavede  Dreng  skulde  være  Jurist,  skønt  denne  selv  havde 
mest  Lyst  til  Søen,  og  vistnok  i  1835  blev  han  da  anbragt  som  Medhjælper  hos 
Godsforvalteren  paa  Lundegaards  Stiftelse  i  Nøri-e-Broby  paa  Fyn.  Denne  havde  in- 
gen Børn,  og  Drengen  blev  derfor  optaget  som  Led  af  Familien  og  fulgte  med  dem, 
naar  de  drog  rundt  i  Egnen  paa  Besøg  hos  deres  Standsfæller. 

Ved  saadanne  Lejligheder  hørte  Kortspil  og  Drik  til  Dagens  Orden,  og  den  unge 
Claus  tog  sin  Del  heri ;  men  Kortspillet  gik  ham  imod,  og  han  tabte  flere  Penge  end  han 
var  istand  til  at  betale.  Dette  var  et  haardt  Stød  for  hans  Ærekærhed,  og  han  var  i  den 
største  Vaande ;  skrive  hjem  til  sin  strænge  Fader  turde  han  ikke,  og  Broderen  i  Borgnæs 
havde  nok  i  sit.  I  denne  Dilemma  betroede  han  sig  til  en  ung  Mand,  der  var  Land- 
væsenselev paa  Lundegaards  Hovedgaard;  han  hed  Martin  Bonnesen  og  var  fra  Trande- 
rup  paa  Ærø,  altsaa  paa  en  Maade  hans  Byesbarn.  Martin  B.  var  aandelig  vakt  under 
Paavirkning  af  Peder  Larsen  Skræppenborg,  der  dengang  boede  i  Nabosognet  Tomme- 
rup. I  den  Sindsstemning,  som  beherskede  Claus  Lauritsen,  var  han  let  tilgængelig  for 
Martin  Bonnesens  Paavirkning  og  det  saa  meget  mere,  som  denne  ved  egen  eller  Skræp- 
penborgs Hjælp  bragte  ham  ud  af  Spillegælden.  —  Denne  Begivenhed  gjorde  et  stærkt 
Indtryk  paa  den  unge  Clausen.  Der  fortælles,  at  han  dengang  havde  Syner,  som  for- 
færdede ham.  Saaledes  forekom,  det  ham,  at  der  en  Nat  hele  Tiden  var  en  stor,  sort 
Hund  i  Kammeret  hos  ham.  Det  maa  have  været  paa  denne  Tid,  at  han — rimeligvis 
gennem  Martin  Bonnesen  —  kom  i  Forbindelse  med  P.  L.  Skræppenborg. 

Imidlertid  blev  det  ham  nu  uudholdeligt  at  være  paa  Lundegaard.  Han  opgav 
derfor  sin  Plads,  dermed  den  Stilling  som  Jurist,  hvortil  Faderen  havde  bestemt  ham,  og 
gik  —  da  han  ikke  turde  komme  hjem  —  til  Søs,  som  han  jo  alt  fra  Barndommea 
havde  tænkt  paa.  Han  duede  imidlertid  ikke  til  Sømand;  de  gamle  Krampeanfald  fra 
Drengeaarene  kom  igen,  og  i  Drammen  i  Norge  blev  han  bragt  syg  i  Land.  Her  tog 
Haugianerne  sig  af  ham,  og  fra  nu  af  sluttede  Clausen  sig  afgjort  til  de  vakte  For- 
samlingsfolk. 

Dette  Clausens  første  Ophold  i  Norge  fandt,  saa  vidt  man  kan  se.  Sted  /  183I; 
og  samme  Aar  har  han  vistnok  deltaget  i  de  Forsamlinger,  som  Peder  L.  Skræppen- 
borg holdt  paa  Ærø,  og  som  fortsattes  af  Seminarist  Karl  Møller  fra  Skaarup.*)  Senere 
opholdt  Clausen  sig  for  en  Tid  som  Huslærer  i  nævnte  Peder  Larsens  Hjem.  —  Da 
Clausen  manglede  de  nødvendige  Midler  til  at  studere  for,  kom  Præsten  i  Bregninge, 
Provst  H.  C.  Christensen  (død  1864),  ham  til  Hjælp,  henledte  hans  Opmærksomhed 
paa  Hedningemissionen  og  gav  ham  Undervisning,  for  at  han  med  Tiden  kunde  blive 
Missionær  blandt  Hedningerne.  Efter  et  Aars  Forløb  maatte  Clausen  dog  holde  op 
med  denne  Skolegang  og  tage  Plads  som  Huslærer  og  samtidig  selv  fortsætte  sine  be- 
gyndte Studier.     Saaledes  hengik  to  Aar. 

Det  er  i  denne  Tid  (1839-40),  at  Clausen  skal  have  været  i  Peder  Larsen. 
Skræppenborgs  Hus,  hvorfra  han  siden  kom  til  Langeland  som  Huslærer.  Der  var  liv- 
lig Forbindelse  mellem  de  vakte  paa  Fyn  og  Langeland,  og  den  blev  ikke  mindre,  da. 


*)    Se  L:  Schrøder  :  O.  P.  H.  Larsen,  Side  104. 


'208  DANSKE   I   AMERIKA 


Vækkelsen  paa  Langeland  truedes  med  at  opsluges  af  Baptismen.  Som  bekendt  blev 
der  i  1839  i  Simmerbølle  paa  Langeland  dannet  en  Baptistmenighed  —  det  samme 
Sogn,  hvori  Clausen  siden  opholdt  sig,  og  hvorfra  han  fik  sin  Hustru.  Det  kan  joikke 
fejle,  at  han  er  bleven  kendt  med  den  baptistiske  Tankegang  paa  nært  Hold,  og  det  gik 
ham  som  saa  mange  vakte  :  han  faldt  i  Tvivl  om  Gyldigheden  af  den  Daab,  han  som 
Barn  var  døbt  med,  og  stod  lige  paa  Nippet  til  at  lade  sig  omdøbe.  Men  i  denne  An- 
fægtelse kom  troende  Venner  fra  Fyn  ham  til  Hjælp,  saa  han  blev  bevaret  fra  Gendøbe- 
riet.  —  Saaledes  fortaltes  der  i  vakte  Kredse  i  Danmark.''')  I  Pastor  J.  W.  Chr.  Die- 
trichsons  Skrift:  "Rejse  blandt  norske  Emigranter"  (1846),  fortælles  dette  noget 
anderledes  :  "Fra  sin  tidligste  Ungdom  blev  han  vel  vakt  til  Erkjendelse  af  Kristendom- 
mens Sandheder,  men  omtumledes  i  nogle  Aar  af  flere  dels  pietistiske,  dels  gjendøberske 
Vildfarelser,  indtil  Gud  i  sin  Naade  lidt  efter  lidt  førte  ham  til  et  fast  kirkeligt  Stade, 
hvortil  hans  Bekjendtskab  med  adskillige  kristelige  Præster  i  Sjælland,  navnlig  P.  A. 
Fenger,  F.  Boisen  og  især  Grundtvig  og  denne  sidstes  Skrifter,  meget  bidrog."  "^'^9  — 
Dietrichson  fortsætter:  "I  lang  Tid  havde  en  inderlig  Længsel  rørt  sig  hos  ham  efter  at 
blive  et  Redskab  i  Herrens  Haand  til  at  forkynde  Livets  Ord  for  sine  Medmennesker; 
denne  Længsel  fik  ny  Næring  og  udvikledes  end  mere,  da  han  horte  om  Pastor  Schreu- 
ders  kristelige  Beslutning  at  gaa  som  Missionær  til  Hedningerne;  han  rejste  derfor  til 
Christiania  og  samtalte  med  Schreuder  om  at  følge  ham.  Men  gjennem  de  mange  Hin- 
dringer, som  herimod  opstillede  sig,  troede  han  at  se  et  Vink  fra  Herren,  at  han  ej  skulde 
føres  ad  den  Vej." 

Som  vi  alt  har  hørt  var  det  først  Provst  H.  C.  Christensen  paa  Ærø,  som  hen- 
ledede Clausens  Tanker  paa  Missionen  blandt  Hedningerne. 

Det  var  i  Somm-eren  1S41,  at  Clausen  første  Gang  rejste  til  Kristiania,  hvor  han 
blev  kendt  med  Præsterne  W.  A.  Wexels,ViOYS\.  Hauge,  en  Son  af  Hans  Nielsen  Hauge, 
samt  Købmand  Tollef  Olsen  Bache  i  Drammen.  Bekendtskabet  med  denne  sidste 
skulde  faa  stor  Betydning  for  Clausens  hele  senere  Liv.  —  Pastor  ^V.  A.  Wexels  var 
Medlem  af  en  Komité,  som  var  nedsat  med  det  Formaal  at  udsende  cand.  theol.  H.  P. 
S.  Schreuder  som  Missionær  til  Hedningerne.  I  1842  fik  Clausen  Brev  fra  sine  Venner 
i  Norge,  at  Schreuder,  som  man  havde  bestemt  at  udsende  til  Sydafrika,  ønskede  en 
Medhjælper,  og  denne  Plads  blev  nu  Clausen  tilbudt,  og  han  rejste  da  atter  til  Norge 
for  at  forhandle  med  sine  Venner  om  denne  Sag.  Meningen  var,  at  Clausen  skulde  virke 
som  uordineret  Medhjælper  ved  Missionen  —  noget  han  havde  store  Betænkeligheder 
ved  at  gaa  ind  paa.  Der  blev  saa  givet  ham  Haab  om,  at  han  muligvis  kunde  blive  or- 
dineret i  København.  Medens  Forhandlingerne  herom  stod  paa  fik  Clausen  et  Brev  fra 
Norge,  som  ledede  hans  Tanker  i  en  hel  anden  Retning,  og  som  førte  til,  at  samme  Aar 
{1843)^  som.  Schreuder  forlod  Norge  for  at  gaa  til  Zululandet  i  Afrika  som  Missionær, 
drog  hans  paatænkte  Medhjælper  til  Wisconsin  sotn  Skolelærer  blandt  Schreuders  udvan- 
drede  Landsmænd.  ^^^^'^)  For  bedre  at  kunne  forstaa  denne  mærkelige  Vending  i  Sagerne 
maa  vi  gøre  en  Rejse  til  Amerika. 


I   xA-aret  1839  udvandrede  Johamies  Johaiinesen  og  Soren  Bache  fra  Drammen  til 
Amerika  i  Følge  rned  den  bekendte  norske  Lægprædikant  Elling  Ejelsen,  der  først  havde 


*)    Oplysning  ved  Pastor  J.  Pedersen  i  Ethan,  S.  D. 
"**)    Se  "Festskrift  TIL  DEN  NORSKE  Synodes  Jubilæum"  (Decorah  1903),  Sid?  IS,  hvor  Dietricksons 
Skrift  citeres. 
***)    Se  R.  Andersen:  Emigrantmissionen,  Side  72. 


DANSKE   I    AMERIKA    1841—1850  209 

været  en  Tur  i  København  i  Haab  om  at  faa  sin  derboende  Landsmand,  Ritbinder 
Enoch  Svee,  med  sig.  Dette  lykkedes  imidlertid  ikke,  da  Svee  havde  fa»ttet  anden  Be- 
stemmelse.''^) —  Efter  en  besværlig  Overrejse  og  et  Besøg  i  et  norsk  Settlement 
ved  Fox  River,  111.,  kom  Johannesen  og  Bache  i  1840  til  Racine  Comity,  Wiscrmshi,  til 
den  Plads  som  siden  er  bleven  almindelig  kendt  blandt  Skandinaver  i  Amerika  under 
Navnet  Muskego,  skøndt  dette  Navn  oprindelig  brugtes  om  et  andet  norsk  Settlement 
længere  mod  Nord  i  samme  Stat.  Bache  og  Johannesen  kom  til  Amerika  for  at  søge  et 
Hjem,  ikke  blot  for  sig  selv,  men  for  flere  andre  fra  Drammen  og  Omegn,  som  tænkte 
paa  at  udvandre  —  det  vil  altsaa  sige,  de  nævnte  to  Mænd  kom  som  Udsendinge  fra 
en  haugiansk  Kreds  i  Drammen  og  Omegn.  Muskego  tiltalte  dem;  de  valgte  selv 
deres  Hjem  dér  og  sendte  Efterretning  Oxm  Pladsen  til  deres  Venner  i  Norge,  af  hvilke 
en  Mængde  ogsaa  ankom  i  Efteraaret  1840.  Af  disse  skal  vi  her  kun  nævne  Eve7i  H. 
Heg,  fordi  hans  Hjem  —  han  var  en  velstaaende  og  meget  foretagsom.  Mand  —  siden 
blev  Samlingspladsen  for  en  stor  Mængde  af  de  norske  Indvandrere,  ligesom  det  ogsaa 
var  dér,  at  den  norsk-lutherske  Kirke  i  Amerika  tog  sin  Begyndelse.  —  Tidt  nævnte 
Søren  Bache,  der  maa  betragtes  som  en  af  Grundlæggerne  af  det  norske  Settlement  i 
Muskego,  var  en  Son  af  ovennævnte  Tollef  O.  Bache  i  Drammen. 

De  norske  Nybyggere  i  Muskego  stod  i  stadig  Brevveksling  med  deres  Venner  i 
Norge,  som  fulgte  deres  Færd  med  levende  Interesse.  Navnlig  var  det  Købmand  Bache 
(der  var  en  fremragende  Haugianer)  meget  om  at  gøre,  at  de  kunde  faa  en  Skolelærer  til 
Amerika,  saa  deres  Børn  ikke  skulde  gro  op  i  Uvidenhed  om  den  kristne  Religion  og  det 
norske  Sprog.  Idet  han  søgte  om  en  saadan  Mand  faldt  hans  Tanker  paa  den  unge 
Clausen,  som  han  havde  lært  at  kende  i  1841 ;  og  da  denne  i  1842  igen  var  i  Norge,  hen- 
vendte Bache  sig  til  ham  med  Anmodning  om  at  rejse  til  Amerika  og  virke  som  Lærer 
blandt  de  norske  Nybyggere  i  Wisconsin,  noget  —  mente  Bache  —  der  burde  ligge  ham 
nærmere  end  at  gaa  ud  til  Hedningerne.  ''Denne  Opfordring"  —  siger  Dietrichson  — 
'troede  han  (Clausen)  af  flere  Grunde  at  burde  følge"  —  vel  ikke  mindst  fordi  det  var 
et  Kald,  der  kom  til  ham  uden  at  han  enten  havde  søgt  eller  ventet  det.  Nok  er  det : 
Clauseji  fulgte  Kaldet  til  Amer'ika. 

Paa  Langeland  var  Clausen  bleven  forlovet  med  Martha  F.  Rasmussen  fra  Rif- 
bjerg i  Simmerbølle  Sogn,  Hun,  der  var  født  i  1815  og  altsaa  nogle  Aar  ældre  end  C, 
er  Forfatterinde  tilden  nu  saa  bekendte  Afskedssang :  ''Saa  vil  vi  Jiu  sige  hverandre  Far- 
veV\  der  vistnok  stammer  fra  de  Dage,  hun  beredte  sig  til  at  rejse  til  det  fjerne  Vesten. 
Med  denne  sin  Forlovede  holdt  Clausen  nu  Bryllup  —  og  saa  gik  Rejsen  vestover.  Til 
Afskeden  med  det  unge  Par  skrev  den  blinde  Jens  Sørensen  Dyrholm,  der  en  kort  Tid 
havde  tilhørt  Baptistmenigheden  paa  Langeland,  men  nu  atter  havde  fundet  Vej  tilbage 
til  den  lutherske  Kirke,  en  meget  bevæget  Afskedssang  paa  hele  ti  Vers,  hvori  han  ønsker 
dem  Guds  rige  Velsignelse  og  trøster  dem  med  det  store    Gensynsmøde  : 

Vi  ses  igen,  naar  Kristus  kommer 
i  Skyen  med  sin  Engletrop, 
vi  ses  igeji,  naar  Livets  Sommer 
i  Himmerige  ret  gaar  op! 
Ja,  hos  Guds  Folk  i  Sabbatsglæde 
vi  ses  igejt,  om  ikke  føt! 
Kom  Brødre,  Søstre!      Vi  vil  træde 
hen  med  vor  Røn  for  Himlens  Dor/'^'^) 


'" !  Se  EysTKxsEx  os  Brohaugh  :  •'Elling  Ejelsens  Liv  og  Yirksomiied",  Side  58, 
')  Se  R.  Andersen  :  Emigrantmissionen,  Side  73-74. 

Danske  i  Amerika — I — 1. 


210  DANSKE   I   AMERIKA 


Paa  Rejsen  over  Atlanterhavet  forte  Clausen  en  Dagbog,  der  nu  ejes  af  Pastor  R. 
Andersen  i  Brooklyn,  N.  Y.  Han  og  Hustru  ankom  til  ^lws\ie^o  de?!  8de  August  1843, 
hvor  deres  Komme  naturligvis  var  bebudet  gennem  Breve  fra  Norge. 

Nu  skulde  Clausen  altsaa  tage  fat  paa  sit  ny  Arbejde.  Herom  vil  vi  lade  Die- 
trichson  fortælle : 

"Da  han  (Clausen)  saaledes  kom  til  den  norske  Koloni  i  Muskego,  blev  det  ham 
snart  klart,  at  det  vilde  blive  en  forfejlet  Virksomhed  og  en  bagvendt  Fremgangsmaade 
at  virke  som  Skolelærer  under  Forhold,  der  i  kirkelig  Henseende  var  saa  forvirrede  som 
blandt  de  norske  Emigranter;  thi  han  indsaa  snart,  at  Almueskolen,  hvori  han  agtede  at 
virke,  ingen  fast  Holdning  har  eller  kan  have,  naar  den  ikke  har  Kirken,  til  hvilken  den 
kan  støtte  sig,  under  hvis  Authoritet  og  i  hvis  Interesse  den  kan  virke.  Han  indskræn- 
kede sig  dog  foreløbig  til,  at  han  om  Helligdagene  oplæste  Prædikener  af  forskjellige 
Postiller  for  den  Kreds,  som  i  dette  Øjemed  samlede  sig  om  ham.  Trangen  til  at  faa 
en  Præst  udviklede  sig  nu  klarere,  især  hos  enkelte  af  dette  Settlements  Ledere.  Da 
disse  ikke  troede,  at  der  var  Haab  om  at  faa  nogen  gejstlig  fra  Norge,  samtalede  de  m.ed 
flere  af  de  øvrige  Nybyggere  herom  og  henvendte  sig  derpaa  til  Clausen  med  et  skrift- 
ligt Kald  til  ham  om  at  blive  denne  Kolonis  Præst.''')  Clausen,  der  havde  et  klart  Øje 
for,  at  han,  selv  om  han  var  paa  denne  Maade  ordentlig  kaldet,  dog  aldrig  turde  paatage 
sig  det  hellige  Præsteembede,  med  mindre  han  gjennem  Kirkens  ordentlige  Indvielse  til 
Præsteembedet  havde  faaet  af  Kirkens  Herre  Magt  og  Myndighed  til  at  være  Hus- 
holder over  Guds  Huses  gode  Ting,  forestillede  Nybyggerne,  at  han  kun  da  kunde 
modtage  deres  Kald,  naar  han  kunde  blive  prøvet  og,  om  befunden  dygtig,  ordentlig  ind- 
viet af  en  rettelig  kaldet  og  ordentlig  indviet  Præst  i  den  lutherske  Kirke.  Kolonien 
henvendte  sig  da  til  en  af  de  tyske  Præster  dér,  som  formedelst  Unionsprincippet  i  den 
preusiske  Kirke  var  emigreret,  nemlig  Pastor  L.  F.  E.  Krause^  Præst  for  en  saakaldet 
gammel-luthersk  Menighed  i  Washington  County,  ikke  langt  fra  Milwaukee.  Uagtet 
Clausen  ikke  egentlig  havde  studeret,  ansaa  Krause  under  nærværende  Omstændigheder 
det  dog  for  Pligt  at  efterkomme  denne  Opfordring  fra  sine  norske  Troesbrødre,  han  eks- 
aminerede derfor  Clausen  og  befandt,  efter  sit  skriftlige  Vidnesbyrd  om  ham,  grundig 
Indsigt  i  Guds  Ord  og  gode,  især  kirkehistoriske  Kundskaber  hos  ham,  og  indviede  ham 
derpaa  dc7i  i8de  Octobcr  1S43  (i  Milwaukee),  overensstemmende  med  den  norske  Kir- 
kes rituelle  Bestemmelser  for  Præstevielse,  og  forpligtede  ham  ved  vor  Kirkes 
Præsteed."**) 

Den  Ordination  som  saaledes  hin  Dag  fandt  Sted  i  den  lille  By  i  Wisconsin  — 
Milwaukee  var  dengang  kun  ganske  lille,  og  næppe  dromte  nogen  dengang  om  dens 
nuværende  Størrelse  —  har  faaet  stor  Betydning  i  den  norsk-danske  lutherske  Kirke  i 
Amerika,  hvorfor  jeg  her  skal  dvæle  lidt  nærmere  ved  den.  Enhver,  som  vil  tænke  sig 
lidt  om,  maa  beundre  den  aandelige  Sundhed,  som  den  kun  23  Aar  gamle  Clausen  læg- 
ger for  Dagen  i  de  Betingelser  han  stiller  for  at  kunne  tage  mod  det  Kald  til  Præst, 
som  de  norske  Nybyggere  havde  henvendt  til  ham  —  og  det  ikke  mindst,  naar  der  tages 
Hensyn  til  de  Omstændigheder,  hvori  han  var  stillet.  Det  var  nemlig  væsenlig  Hau- 
gianere,  som  udgjorde  den  kristelig  interesserede  Del  af  Settlementet  i  Muskego.  Even 
Heg,  som  var  den  mest  formaaende  Mand  iblandt  de  norske  Nybyggere,  var  selv  Læg- 
prædikant*''^*); og  den  langt  ældre  Elling  Ejelsen  var  stadig  paa  Færde  i  Muskego  med  at 


*)     Kaldet  er  udstedt  den  13de  September  1S43  og  underskrevet  af  69  norske  Mænd  i  Muskego.      Se 

R.  B.  Anderson:  "The  Norxvegian  Emigration'', S.  4-18. 
**)    Se  Synodens  Festskrift,  Side  19-20  (Citat  af  D.'s  Skrift). 
***)     Smstds.,  Side  17. 


DANSKE   I   AMERIKA   1841 — 1850 


211 


holde  Forsamlinger  og  prædike.  —  Dernæst  er  det  værd  at  lægge  Mærke  til,  at  ved 
Clausens  Ordination  i  1843  mødes  den  fra  Schlesien  for  sin  lutherske  Troskabs  Skyld 
exi  lerede  lutherske  Kirke  med  den  norsk-lutherske  Kirkes  udvandrede  Børn  og  rækker 
disse  Haanden  til  at  faa  den  kirkelige  Orden  oprettet  iblandt  sig  i  Overensstemmelse 
med  den  lutherske  Kirkes  Lære  og  Praksis. 

Clausens  Ordination  er,  om  end  ikke  den  første,  saa  dog  den  mærkeligste  i  de?i 
7io?-ske  Kirke  i  Amerika.  Den  er  ikke  den  forste;  thi  Elling  Ejelsen  blev  ordineret  af  en 
engelsk-luthersk  Præst,    F.    A.    Hoftman,    den  3die  Oktober  1843  i  Chicago,    111.^0  — 


CLAUS  LAURITSEN  CLAUSEN. 


altsaa  15  Dage  før  Clausen  ;  og  det  er  vel  en  rimelig  Slutning,  at  Talen  om  Clausens 
Ordination  har  fremskyndet  Ejelsens,  der  ellers  kun  synes  at  stemme  lidet  med  denne 
Mands  Tankegang.  Men  Clausens  Ordination  er  den  mærkeligste;  thi  Clausen  og\kke 
Ejelsen  fik  den  storste  Indflydelse  paa  den  norsk-danske  Kirkes  Grundlæggelse  i  Amerika. 
—  Og  for  den  danske  Mission  i  Amerika  har  Clausens  Ordination  særlig  Interesse  der- 
ved, at  han  —  som  Følge  af  et  Løfte,  han  ved  et  Besøg  i  Danmark  havde  givet  Pastor 
Joh.  Clausen,  dengang  i  Ryslinge  paa  Fyn  - —  den  I  yde  November  I  Sy  I  i  St.  Ansgar, 
Iowa,    ordinerede    til    Præst  A.    S.  ^Nielsen,   det   danske    Udvalgs   første  Udsending  til 


*)     Sc  EjsTEXSEX  OG  BxoHiUGH  :  "Elling  Ejelsens  Liv  og  Virksomhed",  Side  204. 


212  DANSKE   I    AMERIKA 


Missionen  blandt  Danske  i  Amoritca.''')  O;^  Pastor  A.  S.  Nielsen  h:ir  siden  ordineret  de 
fleste  af  de  Mænd  "Udvalget'"  udsendte  til  Ameriica,  deriblandt  ham  som  skriver  dette. 
Det  er  saaledes  væsenli^  fra  de  fra  Schlesien  for  deres  Bekendelses  Skyld  udvandrede 
Lutheranere,  at  "Den  danske  Kirke  i  Amerika"  maa  hidlede  sin  Ordination.^^^) 

Efter  sin  Ordination  fungerede  Clausen  som  Præst  blandt  Nybyggi^rne  i  Muske^o. 
Menighedens  Ministerialbog  er  begyndt  den  21de  Oktober  1843.''"'"'') 

Hans  fjrste  Kirke  var  Even  Hegs  Lade,  hvor  Nybyggerne  samledes  til  Guds- 
tjeneste ;  men  desuden  prædikede  han  omkring  i  Musene  og  i  de  smaa  Skolehuse,  som 
fandtes  i  Nybygden.  I  Vinteren  1843-44  forberedte  han  12-13  unge  Mennesker  til 
Konfirmation,  og  2den  Søndag  efter  Paaske  1844  blev  de  konfirmeret  i  Even  Hegs  Lade 
—  uden  al  Tvivl  de?!  forste  Koiifir?natio7i  blandt  Norske  i  AmerikaA) 

Men  den  unge  Præst  havde  meget  andet  at  bestille  end  at  prædike  og  læse  med 
Konfirmanter.  •  Nybygden  hjemsøgtes  af  Sygdom,  og  Koldfeber  og  Galdefeber  grasse- 
rede i  Efteraaret  1843  saa  stærkt  i  Muskego,  at  kun  et  eneste  Hus  i  Nybygden  slap  fri 
derfor,  og  næsten  hver  Dag  dode  nogen.  Til  den  ovrige  Elendighed  kom  Fattig- 
dom, som  ikke  blev  mindre  ved,  at  de  i  nævnte  Efteraarfra  Norge  ankomne  Immigranter, 
som  ikke  havde  Midler  til  at  komme  længere,  blev  liggende  i  Muskego,  det  nærmeste 
norske  Settlement  ved  Milwaukee,  hvor  de  var  landet.  Fattigdom  tog  til  sidst  saaledes 
Overhaand,  at  Clausen  maatte  ty  til  Amerikanerne  i  Omegnen  om  Hjælp. ft) 

Til  Bedømmelse  af  Clausens  Anseelse  blandt  de  norske  Nybyggerei  Muskego 
kan  her  anføres  følgende  Ord  af  Nordmanden  J.  R.  Reiersen,  som.  i  1843  besøgte  de 
norske  Settlementer  i  Amerika.  Han  siger  saaledes  om  Muskego:  ''Nybygden  har  or- 
ganiseret sig  som  en  Menighed  og  valgt  en  dansk  Seminarist,  Clausen,  der  er  ordineret  af 
en  luthersk  Præst,  til  deres  Sjælesorger.  Han  er  en  meget  dygtig  og  vel  uddannet  ung 
Mand,  der  i  kort  Tid  har  vundet  hele  Nybygdens  Agtelse  og  Tillid."  tt"0 

Vi  har  set,  at  Clausen  jo  egenlig  kom  til  Muskego  for  at  være  Skolelærer.  Han 
fik  andet  at  bestille;  men  derfor  blev  Skolegerningen  dog  ikke  forsømt.  Om  Clausens 
Hustru  hedder  det,  at  hun  efter  sin  Mands  Ordination  underviste  Menighedens  Bom 
uden  Vederlag. +)  Den  trofaste  Kvinde  stod  saaledes  Side  om  Side  med  sin  Mand  idet 
trange  Arbejde  i  den  lille  norske  Nybygd. 


*)    Se  R.  AxDERSEN :  Emigrantmissionen,  Side   77,    og  dette  Værk  vinder  Afsnittet  "Dex  Danske  Ev  • 

LuTH.  Kirke  i  Amerika.".  Side  32. 
**)  Da  der  om  disse  Forhold  har  hersket  ilike  saa  lidt  Forvirring,  der  endog  har  fundet  Vej  til  et  saa 
berømt  Værk  som  "Kirkeleksikon  for  Nokden",  hvor  det  (1ste  Bd.,  Side  599)  siges,  at  Clau- 
sen i  1843  blev  Præst  i  "den  norske  Synode"  (!),  og  (3die  Bd.,  Side  370):  "han  havde  sin  Indvielse 
fra  den  norsk-lutherske  Kirke  i  Amerika"  (I),  skal  her  fremsættes  følgende  yderligere  Oplysninger: 
Kand.  L.  F.  E.  Krause  blev  den  19de  Febr.  1833  af 400  Sjæle,  tilhørende  forskellige  lutherske  Me- 
nigheder i  Schlesien,  kaldet  til  at  -være  deres  Præst.  Paa  de  forfulgte  Lutheraneres  Synode  i 
Breslau  blev  besluttet,  at  Kandidaterne  Krause  og  Geszner  skulde  ordineres,  og  efter  Paaske 
1835  bleT  de  ordineret  i  Lobau  i  Sachsen  af  Professor  Scheibel,  i  Overværelse  af  Professor  Guericke 
og  andre  Vidner.  Fra  den  Tid  af  blev  Krause  forfulgt  med  Boder,  Fængsel  osv.  til  1840,  da  ha:i 
drog  til  Amerika  som  Præst  blandt  sine  udvandrede  Troesfæller.  (Se  Wangemann  :  "Sleben  Blicher 
preuszischen  Kirchengeschichte",  3dieBd.,  Pag.  100,  127,  13S-39og  369-70).  —  I  "Nordisk  Kirke- 
tidende" 1839,  Side  59,  siger  Lindberg  :  "Krause  blev  fængslet  i  Pindsen  1835  i  Militsch.  Der 
sad  han  til  1836,  da  han  blev  forvist  til  Erfurt." 

Naar  man  har  sagt,  at  Clausen  blev  ordineret  af  Pastor  Krause  af  den  tyske  Buffalo-Synode, 
da  passer   det  ikke,    thi  Buffalo-Synoden  blev  først  stiftet  i  1845,   medens  Clausen,  ordineredes  i 
1843.       Krause   var  med  til  Buffalo-Synodens  Stiftelse,  men  drog  siden  til  Australien,  hvor  han 
var  Præst  for  indvandrede  tyske  Lutheranere,  og  døde  der  i  en  meget  høj  Alder. 
**')    Se  R.  B.  Anderson  :  Norwegian  Emigration,  Pag.  297. 

f )     Se  O.  J.  Hatlestad  :  Den  norske  Augustana  Synode,  Side  32. 
■j-j-)    Synodens  Festskrift,  Side  15. 

fff)    R.  B.  Anderson:  Anf,  Skr,,  Side  299  (Citat  af  Reiersens  "Vejviseren.,") 
i)     Smstds.,  Side  298. 


DANSKE   I    AMERIKA   1841—1850 


21; 


I  Efteraaret  1843  enedes  man  i  Muskego  om,  at  en  Kirke  burde  bygges. 
Even  Heg  skænkede  en  Byggegrund  paa  den  saakaldte  "Indianer  Haug"  — sagtens  en 
Begravelsesplads  fra  Indianernes  Tid.  Kirken,  hvortil  Pastor  Clausen  var  med  til  at 
hugge  Tøm-mer  i  Skoven,  og  hvortil  Købmand  T.  O.  Bache  i  Drammen,  hvis  Søn  30 
var  Medlem  af  Menigheden,  skænkede  400  Dollars,  paabegyndtes  i  Foraaret  1844,  toges 
i  Brug  af  Menigheden  i  Efteraaret  samme  Aar,  men  blev  forst  indviet  den  13de  Marts 
1845,  ved  hvilken  Lejlighed  Pastor  Krause  fra  Milwaukee  var  tilstede.''')  —  Den  gamle 
Muskego-Kirke  afløstes  i  1871  af  en  ny  og  større  Kirke.  Men  den  ærværdige  Kirke- 
bygning —  den  første  norsk-lutherske  Kirke  i  Amerika,  hvis  første  Præst  var  den  danske 
Kromandssøn  fra  Ærø  —  kom  til  at  lide  en  bedre  Skæbne  end  at  lægges  øde  af  Tidens 
Tand.  I  1894  satte  den  daværende  Formand  for  den  forenede  norsk-lutherske  Kirke  i 
Amerika,  Pastor  G.  Hoyme,  og  Præst  ved  den  norske  Bethlehems  Kirke  i  Minneapolis, 
Minn.,    Pastor  Gerhard    Rasmussen,    sig  i    Bevægelse  for  at  bevare  det  i  kirkelig  Hen- 


DEN  GAMLE  MUSKEGO-KIRKE  FRA  1844. 

seende  saa  interessante  historiske  Mindesmærke  for  den  forenede  norske  Kirke,  Der 
blev  truffet  et  tilfredsstillende  Arrangement  med  Menigheden  i  Muskego,  og  i  1904 
blev  Kirkebygningen  fra  1844  flyttet  til  den  Grund  i  St.  Anthony  Park  mellem  Minne- 
apolis og  St.  Paul,  der  ejes  af  den  for.  norske  Kirke,  og  hvor  ogsaa  dennes  store  og  pragt- 
fulde Seminar  er  beliggende.  Den  oprindelige  Træbygning  er  omgivet  af  Ydervægge 
for  at  beskytte  den  mod  Forfald  ;  men  Kirkens  indre  er  ganske  uforandret,  og  den  be- 
søgende, der  kommer  dér,  vil  se  dette  indre  nøjagtig  som  i  hine  Dage,  da  de  første  nor- 
ske Pionerer  til  Muskego  med  deres  Præst  Claus  Lauritsen  Clausen  i  Spidsen  første 
Gang  forrettede  deres  Gudstjeneste  her  —  i  1844.  Saaledes  vil  den  staa  til  sene  Tider! 
Clausens  Virksomhed  som -Præst  indskrænkede  sig  ikke  til  Nybyggerne  i  Mu- 
skego.    Aljeredc   i    November     1843,    altsaa    en   Maaned    efter    sin    Ordination,    op- 


•)    R.  B.  Anderson:  Norwegian  Emigration,  Side  426. 


214  DANSKE   I    AMERIKA 


lyste  han  ved  et  Møde  Meni<^heden  om,  at  han  ansaa  det  for  sin  Pligt  at  efterkomme  de 
Indbydelser,  han  havde  faaet  fra  norske  Nybyg<^ere  længere  mod  Vest,  at  komme  og 
prædike  for  dem,  "da  han  var  den  eneste  Præst  blandt  Norske  i  Amerika."')  Clausen 
efterkom  disse  Indbydelser  og  var  stadig  paa  Færde  hjemme  som  ude. 

Som  vi  alt  har  set  var  Clausen  dog  ikke  den  eneste  Præst  blandt  de  Norske,  da 
Elling  Ejelsen  jo  endog  var  ordineret  før  ham.  Men  Clausen  var  temmelig  sikkert 
utilbøjelig  til  at  anse  Ejelsen  for  nogen  ret  Præst.  Til  at  begynde  med  holdt  Clausen 
og  Ejelsen  Møder  sammen  i  Even  Hegs  Lade,  men  det  varede  ikke  længe  inden  de 
stødte  sammen.  I  R.  13.  Andersons  tidt  anførte  Skrift :  "First  Chapter  of  Norwegian 
Emigration,"  Side  420-22,  fortælles  saaledes,  )  at  Grunden  til  den  første  Strid  mellem 
Clausen  og  Ejelsen  —  hvad  Kapiteloverskriften  endog  kalder  "den  foiste  Kontrovers 
mellem  de  norske  Lutheranere  i  Amerika"  —  var  en  Begivenhed  med  en  lille  fem  Aars 
Pige,  der  af  sine  Forældre  (det  var  en  norsk  Familie  fra  Stavanger,  bosat  i  Jefferson 
Prairie)  paa  deres  Dødsleje  var  bleven  overgivet  i  Ejelsens  Varetægt.  Denne  anbragte 
atter  Barnet  hos  en  irsk-katolsk  Familie  i  Yorkville,  Racine  Co. ;  men  paa  Venners  Fore- 
stilling om  det  forfærdelige  i,  at  det  var  liommet  til  Katolikker,  ønskede  han  det  tilbage 
igen,  og  da  man  nu  ikke  vilde  udlevere  ham  den  lille  Pige  godvilligt,  bortforte  han 
hende  med  List  og  bra;;te  hende  tilbage  til  Jefferson  Prairie.  Clausen  fik  fat  i  denne 
Sag  —  det  var  i  Efteraaret  1843  —  og  opsatte  mod  Ejelsen  en  Klage,  som  blev  offenlig 
oplæst  ved  et  Mode  i  Even  Hegs  Lade,  og  i  hvilken  han  beskyldte  Elling  for  at  have 
stjaalet  Barnet  fra  den  katolske  Familie.  Folgen  heraf  var  en  Splittelse  i  Menigheden. 
Elling  gik  bort,  og  nogle  faa,  hvoriblandt  G.  Tollefsons  Forældre,  gik  med  ham,  og  fra 
den  Tid  holdt  Elling  Moder  for  sig  selv  og  blev  aldrig  siden  forenet  med  Clrusen. 

Fra  Elling  Ejelsen  og  dennes  Venner  lød  det  nu  om  Clausen:  Han  er  en 
Grundtvigianer ! 

Denne  Anklage  gentages  af  Ejelsens  Biografer,  der  siger  :')  "I  Lære  og  Praksis 
viste  Dietrichson  og  Clausen  sig  at  ^'ære  enige,  og  det  var  naturligt,  at  disse  Grundt- 
vigianere, med  sine  fra  den  lutherske  Kirke  afvigende  Meninger,  og  den  ved  sin  Børne- 
lærdom fasthængende  Ejelsen,  der  ogsaa  havde  sine  Egenheder,  ikke  kunde  arbejde 
sammen ;  og  her  begyndte  det  sørgelige  Skisma,  der  har  vist  sig  saa  skæbnesvangert  for 
vor  norsk-lutherske  Kirke  i  Amerika." 

Hvis  R.  B.  Anderson  og  hans  Hjemmelsmand  har  Ret,  var  Skismaet  mellem 
Clausen  og  Ejelsen  allerede  sket  /  1843,  altsaa  Aaret  for  Dietrichson  kom  til  Amerika, 
og  tilmed  af  en  hel  anden  Grund  end  Clausens  Grundtvigianisme. 

Et  Aar  efter  sin  Ankomst  til  Muskego,  nemlig  i  August  1844,  fik  Pastor  Clau- 
sen Besøg  af  tidt  nævnte  J.  W.  Chr.  Dietrichson.  Denne,  der  var  teologisk  Kandidat 
fra  Kristiania  Universitet  og  ordineret  af  Biskop  Sørensen  dersteds,  kom  til  Amerika 
særlig  efter  gentagen  Opfordring  fra  en  norsk  Farver  P.  Sørensen  i  Kristiania.  Sørensen 
blev  ikke  træt  af  at  opfordre  D.  til  at  rejse  over  til  sine  i  religiøs  Henseende  saa  be- 
trængte Landsmænd  i  Amerika,  ja  gav,  endskønt  han  ingenlunde  var  nogen  formuende 
Mand,  Tilbud  om  at  ville  afholde  Udgifterne  ved  Rejsen,  saa  Dietrichson  mente,  han 
burde  gaa.O  Det  var  at  ønske,  at  man  i  Danmark  havde  vist  en  lignende  Interesse  for 
de  til  Amerika  udvandrede  Landsmænd,  som  vi  nu  har  set  Eksempler  paa  i  Norge  baade 


1)  R.  B.  Anderson:  Norwegian  Emigration",  Side  297.  —  2)  Aleddelelscr  ved  Gunnuf  Tollefsox,  en 
Haugianer  fra  Bygland  i  Sætersdalen,  der  i  18-i3  kom  Tier  til  Landet  og  drog  direkte  til  Aluskego. 
T.  og  Clauseu  arbejdede  her  sammsn  med  at  fælde  Træer  til  Muskego  Kirken,  idet  de  huggede  Ids 
paa  disse  hver  fra  sin  Side.  "Dette  viser,  hvad  Stof  vore  tidligste  Præster  var  af",  siger  R.  B.  A.  — 
3)  FjSTENSKN  OG  Brohåugh  :  "Elling  Ejelsens  Liv  og  Virksomhed",  Side  66.  —  4)  Synodens  Fest- 
skrift, Side  21. 


DANSKE   I   AMERIKA    1841—1850  215 

4 

i  Købmand  Tollef  O.  Bache  og  Farver  Sørensen  —  meget  vilde  da  sikkert  nu  have 
været  anderledes. 

Pastor  Dietrichson,  hvis  Rejse  vi  iøvrigt  ikke  her  skal  komme  nærmere  ind  paa, 
Opholdt  sig  en  Tid  i  Muskego  hos  Pastor  Clausen,  hvem  han  i  alle  Maader  anerkendte 
som  en  rettelig  ordineret  Præst.  ''Hos  denne  hyggelige  Familie,  der  viste  mig  den 
inderligste  Venlighed  og  Gjæstfrihed,  tog  jeg  for  det  første  min  Bolig,"  siger  D.  Han, 
der  var  ca.  fem  Aar  ældre  end  Clausen  og  en  ivrig  Discipel  af  W.  A.  Wexels  og  gennem 
denne  af  Grundtvig,  bliver  fra  norsk  Side  her  i  Landet  beskyldt  for  at  have  paavirket 
Clausen  i  grundtvigsk  Retning.  Dette  vil  vi  her  lade  staa  hen.  Clausens  Lærer  i  Dan- 
mark, Provst  H.  C.  Christensen  i  Bregninge,  var,  saavidt  mig  bekendt,  en  Tilhænger  af 
Grundtvigs  Anskuelse,  ligesom  jo  Grundtvig  og  da  især  Jakob  Chr.  Lindberg  blev  set 
op  til  af  de"  vakte  i  Danmark  i  de  Dage  som  deres  Ven  og  Talsmand.  —  Ejelsens  Ven- 
ner siger,  at  mens  Clausen  var  i  Muskego  lagde  man  Mærke  til,  at  han  med  særlig 
Styrke  fremhævede  Daabspagten.^)  Selv  siger  Clausen  :^)  "Jeg  havde  medbragt  fra  mit 
Fædreland  noget  af  den  saakaldte  Grundtvigske  Anskuelse  angaaende  Daabsbekjendel- 
sens  Inspiration."  —  Hvad  han  mødte  hos  Dietrichson  var  altsaa  kun  Stadfæstelse  og 
Opfriskning  af  hvad  han  fra  Danmark  var  vel  kendt  med.  Pastor  A.  S.  Nielsen,  som 
jeg  i  sin  Tid  talte  med  om  den  Sag,  mente,  at  Pastor  Clausen  nærmest  var  —  eller 
havde  været  —  hvad  han  (Nielsen)  vilde  kalde  en  Vækkelsens  Grundtvigianer."  —  Vi 
skal  siden  komme  nærmere  tilbage  til  denne  Sag. 

Inden  vi  med  Clausen  forlader  Muskego,  hans  første  Virkeplads  i  Amerika,  skal 
jeg  endnu  gengive  følgende  Vidnesbyrd  fra  en  af  hans  Landsmænd,  L.  J.  Frihe?-t^)  som 
i  1845  besøgte  Wisconsin,  og  da  blandt  andre  Steder  ogsaa  var  i  Muskego.  I  sin  Bog, 
"Haandbog  for  Emigranter  til  Amerikas  Vest"  (Kristiania  1847),  siger  Fribert  (S.  14-15): 

"Et  af  de  ældste  Settlementer,  nemlig  det  i  Muskego,  fik  allerede  i  1843  en  dansk 
Mand,  Hr.  Claus  Lauritz  Clausen,  født  paa  Øen  Ærø,  ordineret  til  sin  Præst  og  Sjæle- 
sørger. Neppe  kunde  der  have  været  truffet  et  heldigere  Valg  end  af  denne  med  et  fromt 
Hjerte,  udholdende  Vilje  og  et  mer  end  almindeligt  Taler-Talent  begavede  Mand,  hvis 
elskværdige  Egenskaber  ikke  alene  have  forskaffet  ham  hans  Menigheders  Hengivenhed 
og  Kjærlighed,  men  maa  vinde  enhvers  Hjerte,  som  kommer  i  Berøring  med  ham. 
Da  der  ved  hans  Ansættelse  ikke  fandtes  nogen  anden  skandinavisk  Præst,  hverken  i 
Wisconsin  eller  Illinois,  udstrakte  han  sin  Virksomhed  til  begge  Stater,  over  en  Stræk- 
ning af  henved  400  Mil  i  Længden,  og  besøgte  ikke  alene  Settlementerne  paa  Landet, 
men  prædikede  ogsaa  i  Byerne  Milwaukee  og  Chicago.^)  Ved  Menighedens  Arbejde 
samt  ved  en  betydelig  Understøttelse  fra  Drammen  i  Norge,  nærmest  tilvejebragt  af 
Søren  Bache  under  et  Besøg  i  Fædrelandet,  blev  en  stor  og  rummelig  Kirke  opført  paa 
en  til  Even  Hegs  Jord  hørende  meget  hoj  Bakke,  omtrent  midt  i  Muskego  Settlement, 
og  indviet  i  Marts  1845,  ligesom  en  Jordlod  af  40  Acres  afsattes  til  Brug  for  Præsten, 
'ivis  Gaard  ligger  ved  Foden  af  Bakken.  I  Efteraaret  1844  fik  Pastor  Clausenen  Med- 
hjælper til  sit  besværlige  Kald,  da  Pastor  Dietrichson  ankom  til  Amerika  fra  Norge  for 
<x  virke  som  Missionær.  De  norske  Bønder  synes  overmaade  meget  om  Clausen,  og 
!;omme  langsvejs  fra  at  høre  ham  prædike,  og  P^orfatteren  har  paa  sin  Rejse  sidste  Efter- 
r.ar  mødt  mange  Norske  om  Lørdag  Middag  paa  Henvejen  til  Kirken  og  om  Mandag 
Eftermiddag  paa  Tilbagevejen,  saa  at  de  ikke  have  skyet  at  anvende  henved  3  Dage 
paa  deres  Kirkegang  " 


1)  Se  Hatlestad:  Den  norske  Augustana  Synode,  Side  34.  —  2)  Se  Clausen  .  Gjenmæle  (Chicago 
1869)  Side  13,  Noten.  —  3)  Om  denne  se  nærmere  i  det  følgend  j  under  dette  Afsnit.  —  4)  Paa  be^ge 
disse  Steder  stiftede  Clausen  Menigheder  (se  Synodens  Festskrift,  Side  35). 


216  DANSKE   I    AMERIKA 


Saa  langt  Fribert.  Hvad  hans  netop  anførte  Bemærkning  om  "sidste  Efteraar" 
angaar,  skal  jeg  kun  bemærke,  at  det  maa  være  Efteraaret  1845;  thi  i  Efteraaret  1846 
var  Pastor  Clausen  ikke  mere  i  Muskego.  Angaaende  Clausens  ualmindelige  Veltalen- 
hed har  jeg  hørt  flere  Vidnesbyrd.  Hans  Prædikener  havde,  siger  en  af  hans  Lands- 
mænd/) en  gennemtrængende  Kraft  ved  sig,  som  man  sjælden  finder  Mage  til.  Selv 
Synodens  Festskrift,  som  ellers  ikke  har  særlig  meget  at  sige  til  Clausens  Fordel,  næv- 
ner, at  han  var  "en  begavet  Prædikant"  (Side  35). 


Blandt  de  mange  Pladser,  som  Clausen  besøgte  fra  Muskego,  var  Rock  Prairie  i 
Rock  County,  50-60  Mil  sydvest  for  Muskego.  Her  prædikede  han  første  Gang  den 
8de  Februar  1844.  Folkene  vilde  da  straks  kalde  ham  til  deres  Præst,  hvilket  han  af- 
slog; men  da  det  viste  sig  ugørligt  at  faa  Præst  fra  Norge,  som  han  havde  raadet  dem 
til,  tog  han  den  9de  Marts  1846  mod  Kaldet,  dog  paa  den  Betingelse  ae  han  forst  flyttede 
dertil  den  31te  Juli  s.  A.  Ogsaa  i  denne  Menighed,  som  var  organiseret  af  Dietrichson 
11844,  fik  Clausen  opført  en  Kirke,  som  toges  i  Brug  i  Efteraaret  1847.  Men  det  var 
ogsaa  her,  i  "Luther  Valley",  som  Pladsen  og  Menigheden  kaldes,  at  Clausen  fristede 
det  tunge  Tab  at  miste  sin  Hustru,  der  døde  den  15de  November  1846.  Det  hedder 
herom:  "Ved  Siden  af  Nybyggerlivets  Besværligheder  havde  Clausen  ogsaa  her  den  Sorg 
at  miste  sin  Ungdoms  Brud  og  et  af  sine  Børn. "O  Clausens  Hustru  faar  af  R.  B.  Ander- 
son"^) det  Vidnesbyrd,  at  hun  var  "en  meget  intelligent  og  ædel  Kvinde."  Hun  efterlod 
sig  en  Søn,  MartiJi  Frederik  Clausen. 

Det  var  ogsaa  medens  Clausen  var  Præst  i  Luther  Valley,  at  han  sammen  med 
J.W.  C.  Dietrichson  og  Pastor  H.  A.  Stub,  hvilken  sidste  kom  til  Amerika  i  1848,  ud- 
stedte Indbydelse  til  et  Fællesmøde  for  de  norske  Præster  og  Menigheder  i  Amerika. 
Heromskriver  Dietrichson  i  "Theologisk  Tidsskrift  for  den  norske  Kirke"  (1851) :  "\'i 
følte  Mangelen  af  organisk  Forbindelse.  Da  vi  efter  Pastor  Stubs  Ankomst  til  Menig- 
heden i  Muskego,  Clausens  første  Menighed,  blev  tre  Præster  herovre,  besluttede  vi  i 
1849  at  arbejde  paa  at  faa  et  Kirkemode  istand  for  at  afhjælpe  nogenlunde  denne  Man- 
gel. I  den  Hensigt  lod  jeg  derfor  i  Forening  med  Stub  og  Clausen  en  Opfordring  ud- 
gaa  til  de  forskjellige  Menigheder  om  at  udvælge  Repræsentanter  til  et  kirkeligt  Mode, 
som  var  foreslaaet  at  skulle  afholdes  St.  Hansdag  1849  paa  Koshkonong."0  —  Det  paa- 
tænkte Mode  blev  dog  ikke  til  noget;  thi  Clausen  kunde  ikke  komme  med  paa  Grund 
af  sin  Hustrus  Sygdom,  og  Stub  var  ligeledes  syg.  Dietrichson  oplæste  alligevel  for  de 
mødte  Repræsentanter  sit  "Forslag  til  Kirken",  og  det  vedtoges,  at  disse  Forslag  skulde 
fremlægges  som  forberedende  til  et  almindeligt  Kirkemode.')  Inden  et  saadant  kom 
istand  forlod  Dietrichson  imidlertid  i\merika  (i  1850)  og  kom  ikke  mere  herover. 

Men  Pastor  ^4.  C.  Prens,  der  afløste  D.  som  Præst  paa  Koshkonong,  optog  det 
begyndte  Arbejde,  og  i  Slutningen  af  1850  udgik  en  ny  Opfordring  til  Menighederne  om 
at  sende  Repræsentanter  til  et  Kirkem.øde,  som  saa  blev  afholdt  i  Pastor  Clausens  Me- 
nighed paa  Rock  Prairie  den  4de  Januar  1851  og  følgende  Dage.  Her  mødte  de  tre 
Præster  :  Stub,  Preus  og  Clausen,  samt  30  Repræsentanter  fra  Menighederne,  og  man 
enedes  om  at  slutte  sig  sammen  som  "Den  7iorsk-eva?igelisk  lutherske  Kirke  i  Amerika", 
valgte  C.  L.  Clausen  til  "Superintendent",   og  vedtog  (10de  Januar)  Forslag  til  Grund- 


1)  Pastor  H.  N.  Thorup  i  Luck,  Wis.  —  2)  Synodens  Festskrift,  Side  35.  —  3)  Norwegian  Emigra- 
TTON,  Pag.  298.  —  4)  o:  i  Dåne  County,  Wis.  —  5)Hatlestad:  Den  norske  Augustana  Synode, 
Side  182. 


DANSKE    I    AMERIKA    1841—1850  217 

lov,  hvori  §  2  lyder  saaledes  :  "Kirkens  Lære  er  den,  som  er  aabenbaret  gjennem  Guds 
hellige  Ord  i  vor  Daabspagt,  samt  i  det  gamle  og  ny  Testamentes  kanoniske  Skrifter, 
fortolkede  i  Overensstemmelse  med  den  norske  Kirkes  symbolske  Bøger  eller  Bekjendel- 
sesskrifter,  hvilke  er  1)  den  apostoliske  Bekjendelse,  2)  den  nikænske  Bekjendelse,  3) 
den  athanasianske  Bekjendelse,  4)  den  uforandrede  augsbargske  Konfessions  Artikler, 
som  overleveredes  Kejser  Karl  V  i  Augsburg  1530,  5)  Luthers  liden  eller  mindre  Kate- 
kismus." §  2  hørte  til  dem,  "som  stedse  skal  forblive  uforandrede  og  uigjenkaldelige."') 
Paragrafen  fik  imidlertid  et  meget  kort  Liv  —  men  en  meget  lang  Historie,  der  maaske 
ikke  er  afsluttet  endnu.  At  komme  nærmere  ind  paa  denne  er  her  dog  ikke  Stedet.  Kun 
mærker  vi  os,  at  da  det  næste  Kirkemøde  holdtes  (i  Muskego  1852),  var  der  ankommet 
tre  nye  Præster  fra  Norge:  H.  A.  Preus,  senere  bekendt  som  den  norske  Synodes  mange- 
aarige  Formand  (død  2den  Juli  1894),  G.  F.  Dietrichson  og  N.  Brandt.  Af  Hensyn  til 
disse  enedes  man  om  at  betragte  den  vedtagne  Grundlov"  som  et  Forslag.  Som  Følge 
heraf  opløstes  Synoden  og  Superintendenten  aftraadte.  H.  A.  Preus  foreslog,  at  Ordene 
i  anførte  §  2  :  "i  vor  Daabspagt,  samt"  —  skulde  udgaa,  og  dette  Forslag  vedtoges  den 
4de  Februar  uden  Debat.  Men  Pastor  Clausen  stemte  imod  den  ændrede  Paragraf. 
"Han  stemte  imod  den,  fordi  han  fandt  sin  Anskuelse  udtalt  i  Paragrafen,  som  den  op- 
rindelig lød"  —  hedder  det.^)  A.  C.  Preus  valgtes  nu  til  Synodens  Formand ;  og  ved 
næste  Møde  (i  Koshkonong  Febr. '53)  blev  man  endelig  færdig  med  Vedtagelsen  af  hele 
Forfatningen.  hnidlerttd  regjier  den  norske  Sy?iode  forst  si?i  Stiftelse  fra  Oktober  l8s3, 
da  den  i  Februar  s.  A.  fra  al  Grundtvigianisme  rensede  Forfatning  var  antaget  af  Menig- 
hederne, som  nu  sendte  deres  Repræsentanter  til  Fællesmøde.  Den  regner  saa  alle  de 
foregaaende  Møder  som  forberedende.  —  Hvis  denne  Regning  er  rigtig,  har  Clausen 
aldrig,  som  det  almindelig  antages,  været  Formand  for  den  norske  Synode. 

Men  her  kommer  vi  endnu  engang  til  anførte  §  2's  lange  Historie.  Elling  Ejel- 
sens  Venner  samt  andre  Protestanter  i  Amerika  paastaar  nemlig,  at  den  norske  Synode  er 
ældre  end  den  selv  vil  være  ved,  og  at  det  kun  er  for  at  slippe  fra  sin  Grundtvigianisme, 
at  den  først  regner  sin  Fødselsdag  til  3die  Oktober  1853,  medens  den  i  Virkeligheden 
stammer  fra  1851,  og  at  Paragrafen  fra  hint  Aar  indeholder  dens  Fædres  virkelige  Tro 
og  Lære.  Angaaende  denne  Sag  er  der  skrevet  flere  Bøger,  som  man  ikke  kan  læse 
uden  at  blive  mindet  om  det  gamle  Ord  :  "Gud  fri  os  fra  Normannernes  Rasen  !"  — 
Hvis  Protestanterne  har  Ret  i  denne  Sag,  hvilket  jeg  ikke  er  utilbøjelig  til  at 
antage,  saa  var  Pastor  Clausen  den  norske  Synodes  første  Formand.  Den  megen  Tale 
om  "forberedende"  Møder  og  "ændrede"  Paragrafer  er  efter  min  Mening  kun  Udflug- 
ter og  i  Virkeligheden  det  samme  som  at  indrømme,  at  Grundtvigianismen  har  "for- 
beredt" den  norske  Synode  !  —  Men  nok  herom. 

For  imidlertid  ikke  at  tillægge  PastorClausen  mere  Ære  end  der  tilkommer  ham, 
maa  vi  endnu  tilføje,  at  ikke  han  men  Pastor  J.  W.  C.  Dietrichson  anses  for  den  be- 
rømte §  2's  Forfatter.'^) 

Vi  har  set  Claus  L.  Clausens  Forbindelse  med  de  fra  Schlesien  udvan- 
drede lutherske  Præster.  Her  kan  tilføjes,  at  indirekte  var  han  Skyld  i,  at  den  norske 
Synode  kom  i  Forbindelse  med  de  fra  Sachsen  udvandrede  Præster,  som  dannede  deii 
bekendte  "Missouri-Synode"  (1847).  Ved  nemlig  paa  Mødet  i  Koshkonong  i  Februar 
1853  at  foreslaa,*)  at  der  fra  Synoden  skulde  udvælges  to  Delegerede,  der  skulde  bivaane 
den  næste  Generalsynode  for  Ohio  og  gøre  sig  bekendt  med  Universitetet  og  det  teolo- 


Syxodens  Festskrift,  Side  47-48.  —  2)  Fes -skrift,  Side  50-53.  —  3)  Hatlestad  :    Den  norske 
Augustana  Synode,  S.  182  flg.  —  4)  Festskrift,  Side  56. 


218  DANSKE   I    AMERIKA 


giske  Seminarium  i  Columbus,  viste  Clausen,  at  han  allerede  da  havde  et  klart  Blik 
for,  at  fremtidig' Præsteuddannelse  var  nødvendig  ogsaa  her  i  Landet.  Clausens  For- 
slag togesikke  den  Gang  til  Følge,  men  allerede  to  Aar  efter  valgtes  der  to  Delegerede  i 
samme  Mission,  og  disse  fandt,  at  det  var  ønskeligt  at  faa  oprettet  en  skandinavisk  Pro- 
fessorpost i  Forbindelse  med  Missouri-Sjmodens  Seminar  i  St.  Louis  i  nævnte  Stat.  Og 
hermed  er  den  inderlige  Forbindelse  mellem  da  to  Samfund  indledet,  der  vedvarer  indtil 
denne  Dag.^) 


Clausen  var  i  de  første  Aar,  han  opholdt  sig  i  Amerika,  ikke  stærk  af  Melbred. 
Han  havde  saaledes  flere  Blodspytninger,  vistnok  en  Følge  af  Overanstrængelse  og  det 
haarde  Nybyggerliv  i  det  hele.  "Plaget  af  Blodstyrtning  saa  han  sig  i  1851  nødt  til  at 
nedlægge  sit  Embede  og  sit  kirkelige  Arbejde",  hedder  det  i  tidt  nævnte  Festskrift,  Side 
35.  Kun  lejlighedsvis  betjente  han  nu  en  af  sine  tidligere  Menigheder.  Men  trods  sit 
daarlige  Helbred  laa  Clausen  ikke  paa  den  lade  Side. 

Han  har  i  det  hele  været  e7i  Begynidelsemes  Ma?id  blandt  'norske  Luther-anere 
i  Amerika,  og  derom  kan  man  sige,  samler  hans  Liv^shistorie  sig,  set  fra  dens  smukkeste 
Side.  Vi  har  alt  set  flere  Eksempler  herpaa  og  skal  se  endnu  flere.  /  Marts  jSsi  ud~ 
kom  for  første  Gang  et  Kirkeblad^  som  er  blevet  fortsat  indtil  denne  Dag  og  har  havt  sin 
store  Betydning  i  den  norske  Kirkes  Udvikling  i  Amerika.  Bladets  Navn  \'2ir" Maaneds- 
tidende  for  den  ?iorsk-evangelisk  lutherske  Kirke  i  Amerika'',  redigeret  og  udgivet  af 
Præsterne  A.  C.  Preus,  C.  L.  Clausen  og  H.  A.  Stub.  Bladets  nuværende  Navn  er 
"Evangelisk-luthersk  Kirketidende",  den  norske  Synodes  kirkelige  Organ.  Bladet  ud- 
kom fra  først  af  i  Racine,  Wis.  og  tryktes  af  K7iud  Langeland,  hvem  Clausen  overtalte 
til  at  flytte  sit  Trykkeri  til  Janesville,  Wis.,  hvor  Clausen  dengang  havde  sit  Hjem; 
denne  Flytning  fandt  Sted  i  1852.  I  samme  Aar  sluttede  de  norske  Præster  sig  sarr.i- 
men  til  den  skandinaviske  Presseforening,  der  nu  afkøbte  Langeland  Trykkeriet,  udgav 
"Maanedstidende",  og  begyndte  tillige  en  Avis,  som  de  kaldte ''^w/^r^«/^«,"'''"^)  for  hvil- 
ket Blad  Clausen  var  Redaktør  —  et  Arbejde,  som  han  dog  snart  blev  ked  af,  og  fik  til 
Afløser  sin  Landsmand  C.  M.  Riise,  der  siden  blev  Major  ved  15de  Regiment,  Wis- 
consin frivillige,  under  den  amerikanske  Borgerkrig. 

Men  ''Emigranten"  lever  ogsaa  indtil  denne  Dag.  Dens  Navn  har  vekslet  i  Ti- 
dernes Løb;  en  Tid  hed  den  saaledes  'Tædrelandet  og  Emigranten",  og  nu  "Minne- 
polis  Tidende." 

For  mulig  at  genvinde  sit  Helbred  besluttede  Clausen  sig  til  at  forlade  Wiscon- 
sin og  drage  længere  mod  Vest,  Men  inden  vi  med  ham  forlader  Wisconsin,  hvor  han 
levede  og  virkede  de  første  8-9  Aar  af  sit  Liv  i  Amerika,  skal  vi  høre  hvad  nysnævnte 
Knud  Langeland  har  at  sige  om  ham  r^^*)  "Han  kom  herover  om.  Høsten  1843,  var  en 
elskværdig,  begavet  og  gudfrygtig  Præst,  og  samlede  snart  de  spredte  Nybyggere  i  Mu- 
skego  og  Yorkville  om  sig  til  norsk-lutherske  Menigheder.  Han  blev  imidlertid  ikke 
ret  længe  i  Muskego,  men  flyttede  til  Luther  Valley  paa  Rock  Prairie,  og  afløstes  i  Mu- 
skego  af  Pastor  H.  A.  Stub.  Saavidt  erindres,  var  Pastor  Clausen  Norsksynodens  første 
Præsident,   og  da  han  snart  blev  det  engelske  Sprog  mægtig,    var  han  de  tidligst  efter- 


•■  j    J  A   Ottrsen  :  Kort  Uddrag  af  den  norske  Synodes  Historie,  1S93,  Side  19. 

')  "Emigranten"  var  en  af  de  første,  men  dog  ikke  den  første  norske  Avis  her  i  Landet.  Det  ældste 
norske  Blad  i  Amerika  hed  "Nordlyset",  der  begyndte  at  udkomme  i  184.7  og  udgaves  af  Heg  og 
Reymert  i  Norway,  Racine  Co.,  Wis.     I  1849  blev  Bladet  omdøbt  "Demokraten." 

")    K.  Langeland:  "Nordmændene  i  Amerika",  (Chicago  1889),  Side  45-4-6. 


DANSKE   I   AMERIKA  1841—1850  219 


kommende  norske  Præster  til  stor  Tjeneste,  og  det  er  ikke  for  meget  at  sige,  at  han  var 
deres  højre  Haand  ved  Arbejdet  med  at  organisere  norske  Menigheder  blandt  de  spredte 
Nybyggere.  Det  maa  vel  siges,  at  det  senere  gik  ham,  som  det  gaar  de  fleste  Bane- 
brydere, der  af  Hjertet  opofrer  sig  for  sin  Gjerning,  hans  Tjenester  glemtes  hurtigt  og 
fuldstændigt  af  de  Mænd,  som  havde  mest  at  takke  ham  for."  —  Den,  som  ønsker  at  se 
en  Stadfæstelse  af  Knud  Langelands  sidst  anførte  Ord,  henvises  til  Synodens  "Fest- 
skrift", hvor  han  vil  finde  den  i  rigt  Maal. 

Den  tidligere  omtalte  Frk.  Frederikke  Bremer,  der  i  1850  berejste  Wisconsin  og 
bl.  a.  ogsaa  var  i  Koshkonong,  hvor  hun  besøgte  Fru  Preus,  siger  i  sin  Rejsebeskrivelse: 
"Man  anslaar  Antallet  af  de  i  Wisconsin  nu  bosatte  norske  Indvandrere  til  30  a  40,000, 
men  bestemt  vides  det  ikke,  thi  der  ankommer  hvert  Aar  flere,  der  ofte  bosætter  sig  i 
hidtil  ubeboede  Egne.  De  kalde  Kolonien  et  "Settlament"  efter  den  engelske  Benæv- 
nelse "settlement."  Jeg  havde  hørt  Tale  om  et  saadant  ved  Navn  "Luthers  Dal",  der 
ligger  nærmere  ved  Grændsen  af  Illinois,  og  som  skal  blomstre  stærkt  under  Vejlednin- 
gen af  en  god  og  virksom  Præst  ved  Navn  Hr.  Clausen.  En  Del  af  disse  Nordmænd 
omtales  som  vanskelige  at  vænne  til  kirkelig  og  borgerlig  Orden.''^) 

Lidt  senere  siger  hun  om  Minnesota,  hvor  man  dengang  kunde  købe  "Govern- 
ment-Land"  for  1)4  Dollar  pr.  Acre:  "Jeg  har  hort  fortælle,  at  den  norske  Præst  i 
Luthers  Dal,  Clausen,  agter  sig  hertil  med  en  Del  Nordmænd  for  at  grundlægge  et 
"Settlament".  **) 

Sammenhængen  med  det.  Frøken  Bremer  antyder,  er  følgende  :  Mens  Clausen 
var  Præst  paa  Rock  Prairie  kom  der  aarlig  Tusinder  af  Norske  dertil  i  den  Forventning, 
at  de  skulde  finde  frit  Land,  hvilket  dog  forlængst  var  optaget ;  og  da  Folkene  var  fat- 
tige kom  de  —  foruden  at  blive  skuffet  i  deres  Forventninger  —  i  stor  Nød.  Det  gjorde 
Clausen  overordenlig  ondt  aarlig  at  maatte  være  Vidne  til  denne  Elendighed,  og  han 
besluttede  sig  derfor  til  at  gøre  en  Rejse  til  det  vestlige  og  nordlige  Wisconsin  for  om 
muligt  der  at  finde  Land.  I  1849  foretog  han  en  saadan  Rejse  og  fandt  udmærket  ]^and 
i  Pierce  og  St.  Croix  Counties,  hvor  der  straks  blev  et  meget  stort  Settlement.  Men  da 
det  paa  Grund  af  den  stærke  Indvandring  ikke  forslog,  gjorde  Clausen  i  1851  en  Rejse 
til  Iowa,  som  dengang  var  i  Opgang.  Paa  denne  Rejse  holdt  han  paa  Washington  Prai- 
rie den  første  Gudstjeneste,  som  er  holdt  af  en  dansk  Præst  i  Iowa. 

Men  Clausen  fik  ikke  det  Udbytte  ud  af  sin  Rejse,  han  havde  ventet;  og  i  1852 
satte  han  derfor  atter  ud,  denne  Gang  i  Følge  med  Guldbrand  G.  Myhra  fra  Nume- 
dalen,  og  rejste  gennem  det  nordlige  Iowa  og  sydlige  Dlinnesota  helt  op  til  St.  Paul. 
Paa  Hjemvejen  kom  de  gennem  Freeborn  County,  Minn.,  og  derfra  til  det  herlige 
Landskab  i  det  nordlige  Iowa  omkring  det  nuværende  St.  Ansgar.  De  rejsende  betoges 
af  Landskabets  Skønhed  og  bestemte  sig  til  at  gøre  det  til  deres  Hjem  for  Fremtiden. 
Clausen  tog  et  '  Claim"  ved  Cedar-Floden,  hvor  nu  St.  Ansgar  ligger,  og  udsaa  tillige 
Land  til  nogle  af  sine  Venner  paa  Rock  Prairie  ;  derpaa  tog  d3  Vejen  hjemad,  vel  for- 
nøjet med  deres  Opdagelsesrejse.  Endnu  skal  bemærkes,  at  paa  Grund  af  den  Mængde 
"deer",  de  traf  paa,  gav  Clausen  en  Bæk  Navnet  "Deer  Creek",  som  den  bærer  indtil  nu. 

Da  Clausen  kom  hjem  gav  han  i  ''  Emig7'ante?i"  e7i  Skildring  af  sin  Pejse,  som 
vakte  uhyre  Opsigt  og  gav  Stødet  til  den  store  norske  Indvandring  til  Iowa.  Be- 
retningen er  for  lang  til  at  optages  her;  men  dens  Betydning  faar  man  en  Forestilling 
om  naar  man  hører,   at  det  særlig  er  den  det  skyldes,  at  der  nu  i  det  nordlige  Iowa  og 


')    Frederikke  Bremer:  "Den  nye  Verden"  (dansk  Overs.),  2den  Del,  Side  206-07. 
=)    Sstds,  Side  246. 


220  DANSKE   I   AMERIKA 


sydlige  Minnesota,  i  Countierne  Mitchell,  Mower,  Worth,  Winnebago,  Freeborn,  Fa: 
bault  og  Waseca  findes  en  norsk  Befolkning  paa  mindst  40,000  Mennesker —  et  af, 
største  7io?'ske  Settlementer  i  Amerika.  Af  Byerne  i  denne  store  norske  Nybygd  kan  næv- 
nes Albert  Lea,  Lake  Mills,  Northwood,  Lyle,  St.  Ansgar,  Blooming  Prairie,  NewRich- 
land,  Bricelyn  og  Forest  City.  —  I  September  1852  gjorde  Clausen  atter  en  Rejse  til 
Cedar  River  i  Følge  med  de  Mænd  han  havde  udset  Land  til ;  de  opholdt  sig  paa  dette 
Sted  i  henved  seks  Uger,  fik  deres  Huse  opført,  og  rejste  saa  atter  tilbage  til  Rock 
Prairie.  I  den  paafølgende  Vinter  blev  der  i  Luther  Valley  mange  og  lange  Forhand- 
linger om,  hvem  der  skulde  og  kunde  rejse  ud  til  det  paradisiske  Landskab  ved  Cedar 
Floden  —  en  Rejse  paa  henved  300  Mil.  Efter  at  Clausen  havde  lovet  at  rejse  med 
og  være  deres  Præst,  blev  omsider  40  Mænd  med  deres  Familier  enige  om  at  begive  sig 
paa  Vej  dertil. 

For  at  spare  Penge  kobte  og  betalte  Clausen  paa  Kompagniets  Vegne 
i  Madison,  Wis.  ikke  mindre  end  50  Vogne  til  48  Dollars  pr.  Stk.  —  et  Udlæg,  som 
han,  efter  hvad  der  siges,  aldrig  fik  fuld  Erstatning  for.  Midt  i  Maj  Maaned  1853 
satte  det  lange  Vogntog  sig  i  Bevægelse  fra  Rock  Prairie  —  det  største  Følge  af  norske 
Landsøgere,  som  paa  én  Gang  havde  begivet  sig  paa  Vej  sammen  for  at  finde  nyt  Land. 
Alle  Vognene  var  forspændt  med  Okser  med  Undtagelse  af  én,  der  tilhørte  Pastor  Clau- 
sen, og  som  blev  trukket  af  Heste.  Man  forte  omtrent  300  Stykker  Kvæg  med  sig, 
men  ikke  et  Svin.  Pastor  Clausen  var  ved  Embedsforretninger  hindret  i  at  starte  ud  med 
Vogntoget,  men  kom  nogle  Dage  senere.  Dette  Foraar  var  meget  regnfuldt  i  Iowa  ; 
alle  de  smaa  Bække  i  den  nordøstlige  Del  af  Staten  var  svulmet  op  til  store  Floder,  og 
meget  af  det  lavere  Land  stod  under  Vand,  saa  Vogntoget  maatte  ofte  standse  for  at 
bygge  Broer.  Paa  Grund  af  disse  hyppige  Ophold  drog  tre  Mænd  et  Stykke  forud  for 
Toget  for  at  undersøge  Forholdene;  da  de  kom  tilbage  tog  de  deres  Vogne  ud  af  Toget, 
idet  de  erklærede,  at  de  ikke  vilde  længere  mod  Vest :  Landet  var  for  vaadt !  IMedde- 
lelsen  herom  vakte  stor  Uro  i  Lejren,  indtil  de  besindige  Mænd,  som  havde  været  med 
Clausen,  forklarede,  at  de  havde  set  Landet  i  en  ganske  anden  Tilstand,  og  at  de  nuvæ- 
rende Forhold  kun  skyldtes  en  ualmindelig  Nedbor.  Men  de  tre  "Protestanter"  blev 
ved  deres ;  og  sammen  med  nogle  andre  misfornøjede  drog  de  til  Spring  Grove  og  ud- 
søgte sig  dér  det  hojest  liggende  Land  de  kunde  finde.  —  Resten  af  Følget  blev  ved 
Færgestedet  ved  McGregor  delt  i  to  Dele,  af  hvilke  den  sidste  ikke  kom  til  Cedar  River 
før  to  til  tre  Dage  efter  de  andre;  og  en  Del  af  de  først  ankomne  tilegnede  sig  da  uden 
videre  de  Landstykker,  soin  nogle  af  de  Mænd,  der  havde  været  med  Clausen, 'havde 
udset  sig  og  endog  bygget  Huse  paa,  og  vilde  paa  ingen  Maade  slippe  dem  igen.  Pa- 
stor Clausen  søgte  at  mægle  Fred  mellem  de  stridende  Parter  og  vadede  i  den  Hensigt 
mangen  Gang  over  Csdar  Floden  —  men  der  var  intet  Udkomme!  Som  man  kan 
tænke  sig,  voldte  dette  Bitterhed  og  Ufred  i  Settlementet  i  lange  Tider. 

-Clausen  havde  ikke  blot  udsøgt  Landet,  men  han  sørgede  for  at  faa  det  opmaalt, 
og  fik  tillige  oprettet  et  Postkontor,  som  han  kaldte  St.  Ansgar  til  Minde  om  Nordens 
Apostel.  Ligeledes  opførte  han  paa  sin  Ejendom  ved  Cedar  Floden  en  Sav-  og  Korn- 
mølle, hvor  Folk,  som  kunde  afse  nogle  Dage  dertil,  fik  Arbejde  for  en  Dollar  om  Dagen. 
Hans  Heste  og  Vogn  var  stadig  paa  Farten  for  at  bringe  Proviant  til  Nybyggerne,  og 
denne  blev  solgt  til  laveste  Pris.  I  1854  begyndte  Clausen  sammen  med  Jørgen  Solner, 
en  Student  fra  Kristiania,  en  Landhandel  i  St.  Ansgar,  som  han  imidlertid  tabte  mange 
Penge  paa,  da  han  nemlig  ikke  kunde  bringe  over  sit  Hjærte  at  sige  nej,  naar  nye  Sett- 
lere  kom  til  ham  og  klagede  deres  Nod  ;  han  lod  dem  saa  faa  Varer,  men  fik  sjælden 
Betaling  herfor.     Ogsaa   med  Mollen  havde  han  en  Del  Vanskeligheder;   Dæmningen. 


DANSKE    I   AMERIKA   1841—1850  221 

som  først  var  lagt,  flød  nemlig  bort,  og  nogle  Amerikanere,  som  senere  kom  til  Pladsen, 
prøvede  alle  mulige  Kunstgreb  for  at  faa  Møllen  paa  egne  Hænder.  —  Hvert  Aar  kom 
der  flere  Nybyggere,  hvoraf  en  Del  bosatte  sig  i  Omegnen,  m.edens  andre  drog  længere 
mod  Vest  og  Nord. 

C.  L.  Clauseti  var  den  store  Ny  bygds  Leder  baade  i  aandelig  og  verdslig  Hen- 
seende.  Han  var  baade  Præst,  Læge,  Lærer,  Sagfører  og  Forretningsmand.  Min  Hjem- 
melsmand siger:  "Den  første  Mand,  som  den  livslystne  Ungdom,  fuld  af  Planer  og 
Driftighed,  raadførte  sig  med,  var  Pastor  Clausen  ;  og  den  første  Mand,  som  den  ud- 
tærede Olding,  skiælvende  paa  sin  Sotteseng,  kaldte  paa,  var  ogsaa  Pastor  Clausen.  Han 
fandt  Tid  til  at  begynde  nyttige  Forretninger  hjemme,  og  han  fandt  Tid  til  at  rejse  langt 
ud  over  Vidderne  med  det  trøstende  Evangelium  til  de  enslige  Nybyggerhytter  og  stif- 
tede Menigheder  paa  fjerne  Steder.  Han  var  Countiets  første  Kommissær,  County 
Dommer  og   en   af  Statens  Skolekommissærer.      .[    1856  blev  han  ogsaa  Skandinaviens 

første   Repræsentant  i  Statens  Legislatur Væsentlig  paa  Grund  af  hans  fornuftige 

grundlæggende  Arbejde  og  kloge  Ledelse  gik  Settlementet  fremad  m.ed  forbausende 
raske  Skridt.  Skjøndt  beliggende  m.ere  end  et  hundrede  Mil  fra  nærmeste  Markeds- 
plads gik  det  dog  saa  hurtigt  fremad  i  Velstand,  at  det  nu  staar  i  fremste  Række  blandt 
norske  Settlementer. 

Og  ligesom  det  har  gaaet  meget  hurtig  fremad  i  Velstand,  har  det  ogsaa  vokset 
sig  overmaade  stort  i  Omkreds.  Da  Pastor  Clausen  først  saa  Cedar  Rivers  fagre  Egne, 
ubetraadte  af  hvide  Mænds  Fodder,  skrev  han,  at  der  vilde  blive  Anledning  til  et  norsk 
Settlement  30  Mil  langs  Elven,  og  han  var  en  sand  Profet,  thi  Settlementet  strækker  sig 
nu  32  Mil  langs  Cedar  River.  Men  det  er  ikke  alt.  Mod  Vest  og  Nordvest  strækker 
det  sig  ikke  mindre  end  75  Mil.  Ved  Pastor  Clausens  Forsorg  og  tidsmæssige  Ledelse 
var  det,  at  dette  prægtige  Landom.raade,  som  nu  ernærer  over  40,000  norske  Folk,  kom 
i  Nordmænds  Hænder.     Af  disse  boer  noget  over  3,000  i  Mitchell  County. 

Hvorlænge  vil  det  blive,  førend  det  norske  Folk  vil  ære  denne  store  Høvding  ved 
at  rejse  ham  et  Mindesmærke  i  St.  Ansgar?" ''O 

Hertil  kan  føjes,  at  Clausen  var  Medlem  af  Staten  Iowas  Emigrationskomité;  og 
i  1867  blev  han  af  Iowas  Guvernør  valgt  til  denne  Stats  Repræsentant  ved  Verdens- 
udstillingen i  Paris.  —  I  St.  Ansgar  genvandt  Clausen  sin  Sundhed,  skønt  m^an,  efier 
hans  store  og  mangeartede  Virksomhed  her  at  dømme,  snarest  skulde  have  ventet  det 
modsatte.  I  1857  gjorde  han  en  Rejse  til  Norge  og  har  sikkert  med  det  samme  be- 
.søgt  Danmark. 

Medens  Clausen  levede  i  St.  Ansgar  nedlagde  han  for  en  Tid  sin  præstelige  Virk- 
^omlied ;  men  i  1861  optog  han  den  igen  og  søgte  om  Genoptagelse  som.  Præst  i  Syno- 
den. Herom  findes  følgende  Meddelelse,  som  formentlig  fortjener  at  anføres  :  Pastor 
C.  L.  Clausen  begjærede  igjenat  optages  i  Synoden.  Han  bekjendte,  at  det  havde  været 
Synd  af  ham,  at  han  for  nogle  Aar  siden  havde  nedlagt  sit  Præsteembede.  Tillige  maatte 
han  bekjende,  at  han  gjennem,  indre  Kampe  og  ved  sine  Medbrødres  Hjælp,  men  frem 
for  alt  ved  Guds  Naade,  havde  lært  at  indse,  at  den  saakaldte  "kirkelige  Anskuelse", 
han  før  havde  havt,  og  som  betragter  de  tre  apostoliske  Troesartikler  som  inspireret 
Gudsord  ved  Siden  af  Skriften,  var  falsk  og  en  farlig  Vildfarelse,  som  han  maatte  for- 
kaste og  fordømme  baade  hos  sig  selv  og  andre,  skjøndt  han  troede,  at  der  ogsaa  blandt 
dem,  som  vare  hildede   i   denne  Vildfarelse,   kunde  være  oprigtige  Kristne.      Men  han 


^)    Se  Hjalmar  R.  Holands  udmærkede  Artikel:  "PastorClausens  store  Koloni",  i  "Decorah-Posten" 
No.  45  og  47,  1908. 


222  DANSKE   I    AMERIKA 


ansaa  sin  egen  Vildfarelse  i  dette  Stykke  for  en  stor  Synd,  som  han  hjertelig  angrede  og 
bad  Gad  og  Mennesker  tilgive  ham.  Efter  denne  Bekjendelse  optoges  Pastor  C.  L. 
Clausen  igjen  i  Synoden,  idet  denne  bevidnede  sin  Glæde  og  sin  Tak  til  Gud,  der  atter 
har  fort  denne  vor  kjære  Broder  tilbage  til  vort  Samfund."^") 

Ret  længe  efter  hans  Optagelse  i  Synoden  (1861)  skulde  det  dog  ikke  vare,  for 
der  igen  kom  en  Afbrydelse  i  Clausens  præstelige  Virksomhed  i  St.  Ansgar.  Hermed 
sigtes  til  hans  Overtagelse  af  Hvervet  som  Feltpræst  ved  15de  Regiment,  Wisconsin 
frivillige.  At  komme  nærmere  ind  herpaa  vilde  dog  her  fore  for  langt.  Kun  skal  be- 
mærkes, at  han  var  den  eneste  af  da  norske  Præster,  som  fulgte  med  sine  Landsmænd  og 
Troesfæller  til  det  blodige  Stævne,  hvor  Broder  stod  mod  Broder,  og  dette  har  sikkert 
havt  en  Indflydelse  paa  hans  senere  Liv  —  og  ikke  mindst  paå  hans  Strid  med  den  nor- 
ske Synode  — ,  som  efter  min  Mening  ikke  er  bleven  nok  paaagtet.  Dernæst  skal  næv- 
nes, at  den,  som  det  særlig  skyldes,  at  Clausen  kom  med  som  Feltpræst,  var  en  af  de 
unge  fra  hans  første  Menighed  i  Muskego,  ja  maaske  en  af  hans  Konhrmanter,  Hans 
Christian  Heg  (Søn  af  Even  H.),  som  fandt  Heltedøden  i  det  blodige  Slag  ved  Chicka- 
mauga,  Tennessee,  20de  September  1863.  —  Clausens  Bestalling  er  af  Ilte  December 
1861,  og  han  tiltraadte  sin  Tjeneste  13de  Februar  1862.  Men  allerede  26de  Novem- 
ber s.  A.  maatte  han  resignere,  idet  hans  Helbred  i  den  korte  Tid,  som  ligger  mellem 
nævnte  Datoer,  led  et  Knæk,  som  han  aldrig  helt  forvandt.  Mens  han  laa  med  sit  Re- 
giment paa  Øen  No.  10  i  Mississippi-Floden  sprang  der  uforvarende  en  Bombe  lige  i 
hans  Nærhed;  herover  fik  han  en  Nerverystelse,  der  med  kortere  og  længere  Mellem- 
rum vedblev  at  besvære  ham  hele  hans  senere  Liv.^"'0 

Clausen  var  dog  ikke  færdig  med  sin  Kamp  mod  Slaveriet,  fordi  han  var  færdig 
med  Krigen.  Tvertimod  :  Striden  om  Slaveriet  fortsattes  i  Kirken,  særlig  i  den  norske 
Kirke  i  Amerika,  længe  efter  at  den  var  endt  der,  hvor  den  kostede  Liv  og  Blod.  —  At 
fortælle  nærmere  om  denne  Strid  og  Clausens  Deltagelse  i  den  er  ikke  vor  Hensigt. 
Den  der  ønsker  at  læse  om  hans  formentlige  Nederlag  i  denne  ublodige  Kamp  kan 
iinde  Oplysning  derom  i  Synodens  tidt nævnte  "Festskrift",  hvor  Clausens  Billede  glim- 
rer ved  sin  Fraværelse  —  saavel  som  alle  andre  Danskes  — ,  men  hvor  hans  "Svingnin- 
ger'' saa  til  Gengæld  desto  trofastere  er  protokolleret.  —  Og  den  der  ønsker  at  se  Clau- 
sens Side  af  denne  lidet  opbyggelige  Sag  henvises  til  hans  Bog  "Gjenmæle"  (Chicago 
1869).  —  Foranlediget  af  nævnte  Strid  udtraadte  Clausen  i  1863  af  den  norske  Synode. 
Menigheden  i  St.  Ansgar  fulgte  sin  Præst. 


Clausens    Virksomhed   for   dans\   l^ission    i  S^merika. 

Det  er  tidligere  nævnt,  at  Clausen  en  Tid  var  Huslærer  paa  Langeland,  hvorfra 
han  jo  lik  sin  forste  Hustru.  Fra  paalidelig  Kilde  véd  jeg,  at  Clausens  og  hans  Hustrus 
Breve  til  Slægt  og  Venner  i  Hjemmet  har  været  medvirkende  til,  at  e?i  Koloni  af  Lange- 
lændere i  1848  drog  til  Amerika,  hvor  de  grundede  den  danske  Nybygd  Ny-Dantnark  i 
Brown  County  i  \Visconsin.  Fra  samme  Kilde  véd  jeg,  at  Clausen  og  Langelænderne 
i  Ny-Danmark  havde  Forbindelse  med  hinanden  her  i  Amerika.  Som  Eksempel  her- 
paa skal  nævnes,  at  det  skyldes  Pastor  Clausen,  at  Kobmand  P.  A.  Hjorth,  en  Skole- 
lærerson  fra  Hou  paa  Langeland,  drog  fra  Ny  Danmark  til  St.  Ansgar,   Iowa,   hvor  han 


*)    Synodens   Festskrift,  Side  Si.  " 

**)    Angaaende  Clausens  Virksomhed  som  Feltpræst  se  O.  A.  Bcslett:   "Femtende  Wisconsin. 


DANSKE   I    AMERIKA    1841—1850  223 

i  mange  Aar  drev  en  betydelig  Forretning,  der  senere  fortsattes  af  hans  Svigersøn,  Nord- 
manden O.  Donhowe,  som  for  en  Del  Aar  siden  var  Borgmester  i  St.  Ansgar.  P.  A. 
Hjorth  var  en  Svoger  til  Niels  H.  Gotfredsen  i  Ny-Danmark.  Der  findes  ligeledes  fra 
ældre  Tid  en  lille  Koloni  af  Langelændere  i  Mitchell  Co.,  Iowa,  vistnok  en  Frugt  af 
Clausens  Virksomhed.  —  Derimod  er  det  mig  ikke  bekendt,  at  Clausen  har  paavirket 
Ærøboer  til  at  udvandre  til  Amerika.  Udvandringen  fra  Ærø  her  til  Landet  er  betydelig 
yngre  end  den  fra  Langeland. 

Det  er  tidligere  nævnt,  at  Pastor  Clausen  i  1867  af  Iowas  Guvernør  udnævntes 
til  denne  Stats  Repræsentant  ved  Verdensudstillingen  i  Paris.  Paa  denne  Rejse  til 
Europa  kom  Clausen  ogsaa  til  Norge,  h/or  han  i  Kristiania  havde  en  længere  Konference 
med  Professor  Gisle  Johnsen  og  Formand  Preus  af  den  norske  Synode  angaaende  Slaveri- 
spørgsmaalet. 

Paa  samme  Rejse  besøgte  Clausen  sit  Fædreland,  hvor  han  med  Varme  talte  for 
Missionen  blandt  de  til  Amerika  udvandrede  Danske,  der  —  med  faa  Undtagelser  — 
hidtil  væsenlig  havde  været  Sekterne  og  særlig  Baptisterne  overladt.  Det  var  ved  Møder 
paa  Fyn,  at  Clausen  særlig  talte  Missionens  Sag  —  og  hans  Ord  fandt  Genklang  i 
mange  Hjærter.  Ved  denne  Lejlighed  kom  han  særlig  i  Forbindelse  med  nu  afdøde 
Pastor  Johannes  Clausen  i  Ryslinge  (senere  i  Vonsild  ved  Kolding)  —  en  af  de  Mænd 
som  det  skyldes,  at  der  omsider  sendtes  Missionærer  til  Amerika.  Efter  at  være  kom- 
men tilbage  hertil  skrev  Clausen  fra  St.  Ansgar  til  Pastor  Clausen  i  Ryslinge,  hvem 
han  gav  værdifulde  Oplysninger  om  de  Danske  i  Amerika.  Som  en  Frugt  af  C.  L. 
Clausens  Taler  og  Breve  om  de  Danskes  Stilling  i  Amerika  i  kirkelig  Henseende  maa 
man  betragte  "Kirkelig  Forening  for  Fyens  Stift",  som  dannedes  ved  et  Møde  i  Rys- 
linge i  Efteraaret  1868,  og  som  satte  Missionen  blandt  de  Danske  i  Amerika  blandt  sine 
Formaal.  Ved  et  Møde  som  denne  Forening  holdt  i  Odense  i  Oktober  Maaned  1869 
dannedes  "Udvalget  for  at  fremme  Evangeliets  Forkyndelse  blandt  Danske  i  Nord- 
Amerika";  det  kom  til  at  bestaa  af  Præsterne  Joh.  Møller,  Joh.  Clausen,  Dr.  L.  Hel- 
veg, G.  Strøm  samt  Kammerraad  Plesner.  "Udvalget",  som  det  sædvanlig  kaldtes,  er 
saaledes  at  betragte  som  et  Barnebarn  af  Pastor  C.  L.  Clausens  Virke  i  Danmark  for 
Missionen  blandt  de  udvandrede  Danske  i  Amerika. 

Nævnte  Udvalg  udsendte  i  Foraaret  1871  tre  Mænd  til  Amerika,  nemlig  Pastor 
A.  C,  L.  Grove-Rasmusse?!,  der  skulde  gøre  en  Rundrejse  for  at  undersøge  Forholdene 
blandt  Danske  og  Udsigten  for  Dannelsen  af  Menigheder,  samt  Indremissionær  A.  S. 
Nielsen  og  Missionselev  R.  Andersen  som  Arbejdere  paa  Missionsmarken  i  Amerika. 
Paa  sin  noget  hurtige  Rundrejse  i  Amerika  kom  Pastor  Grove-Rasmussen  ogsaa  til  St. 
Ansgar  og  besøgte  Pastor  Clausen,  hos  hvem  han  fik  den  hjærteligste  Modtagelse 
samt  Oplysning  om  saadanne  Steder,  hvor  danske  Menigheder,  der  betjentes  af  norske 
Præster,  kunde  antages  at  ville  tage  imod  danske  Præster  udsendte  af  "Udvalget"  — 
f.  Eks.  Neenah,  Wis.,  og  Sheffield,  111.  Clausen  sagde  bestandig,  naar  Talen  var  om 
at  sende  danske  Præster  til  Amerika:  "Send  dem  blot  herover,  her  er  Plads  nok." 
Selv  rejste  han  med  Pastor  Grove-Rasmussen  til  Cedar  Falls,  la.,  hvor  han  havde  stiftet 
en  dansk  Menighed.  Her  traf  de  sammen  med  A.  S.  Nielsen,  som  fra  Chici^go  vr.r 
rejst  til  Peder  Nikolajsen  i  Luzerne,  Benton  Co.,  la.,  og  derfra  til  Cedar  Falls,  hver 
han  forblev  en  Tid  og  blev  Pastor  Clausens  Afløser  som  Præst  for  Menigheden.  —  Vi 
har  alt  tidligere  næviit,  hvorledes  Clausen  opfyldte  sit  Løfte  til  Præsterne  paa  Fyn  og 
ordinerede  A.  S.  Nielsen  til  Præst  i  St.^  Ansgar  den  17de  November  1871.  Her  skal  til- 
føjes, at  den  dansk-norske  Konference",  hvis  Formand  Pastor  Clausen  dengang  var, 
vedtog  paa  sit  næste  Aarsmøde,  at  der  ikke  i  Fremtiden  maatte  foretages  saadanne  Ordi- 


224  DANSKE    I    AMERIKA 


nationer  af  Mænd,  som  ikke  vilde  slutte  si^  til  Samfundet.'^  Men  da  var  A,  S.  Niel- 
sen jo  allerede  forlængst  ordineret. 

Clauseji  har  saaledes  sm  Fortjejieste  af  Missio7ien  blandt  Dajiske  i  Amerika.  Det 
havde  vel  nok  været  hans  Tanke,  at  de  danske  Præster,  som  kom  hero\er,  skulde  have 
sluttet  sig  til  det  Samfund,  hvori  han  selv  stod  og  hvis  Formand  han  var,  nemlig  "Kon- 
ferencen." Dette  skete  som  bekendt  ikke,  vel  nok  af  den  Grund  at  de  fleste  af  dem 
var  Grundtvigianere,  og  det  meget  mere  end  Clausen  selv  nogensinde  havde  været  det. 
Pastor  Grove-Rasmussen,  der  jo  saa  at  sige  var  Forløberen  for  den  danske  Kirke  i  Ame- 
rika, siger:  'Den  dansk-norske  Konferens,  hvis  Formand  Clausen  er,  vil  sikkert  stille 
sig  i  venligt  Forhold  til  de  danske  Præster,  som  forhaabentlig  ville  komme,  men  ganske 
slutte  sig  til  den,  vil  næppe  lade  sig  gjore,  da  den  forste  Artikel  i  Konferencens  Lære- 
begreb lyder  paa,  at  "Bibelen  er  den  eneste  Kilde  for  kristeligTro,  LivogLære."  Men 
denne  Artikel  kan  næppe  nogen  Præst  af  den  danske  Folkekirke  underskrive  med  Sand- 
hed, efter  det  Lys,  som  er  opgaaet  iblandt  os  over  Forholdet  mellem  Ord  og  Skrift.  At 
faa  denne  Artikel  forandret,  vil  vanskelig  lade  sig  gjore;  thi  netop  det  Lys,  som  bræn- 
der i  vor  Kirke,  skærer  slemt  i  mange,  baade  danske  og  norske  Kristnes  Øjne,  ogsaa  i 
Amerika."^*) 

Der  blev  ingen  Forbindelse  mellem  Udvalgets  Udsendinge  og  Konferencen. 
Siden  var  der  dog  en  Del  unge  danske  Mænd,  som  studerede  ved  Konferencens  Præste- 
skole,  forst  i  Marshall,  Dåne  Co.,  Wis.,  siden  i  Minneapolis,  Minn.  Disse  blev  siden 
Præster  i  Konferencen,  af  hvilken  de  dog  i  1884  af  nationale  Grunde  udtraadte  og  dan- 
nede "Det  dansk-evangelisk  lutherske  Kirkesamfund."  Om  Clausen  direkte  har  med- 
virket til  at  nævnte  unge  Mænd  kom  til  Konferencens  Skole,  er  mig  ikke  bekendt,  men 
jeg  antager  det  ikke. 

Heller  ikke  personlig  havde  Pastor  Clausen  nogen  Forbindelse  med  "den  danske 
Kirke"  i  Amerika,  der  dannedes  af  Udvalgets  Præster.  Hele  hans  Virksomhed  havde 
jo  været  blandt  de  Norske,  og  selv  var  han  kommen  bort  fra  Grundtvigianismen,  som 
han  i  sin  Ungdom  heldede  til,  saaledes  som  vi  tidligere  har  set. 


rencen  for  den  norsk-danske  evangelisk-lutherske  Kirke  i  Amerika"  (1870)  samt  hans 
Virksomhed  i  dette  nystiftede  Samfund  baade  indad  og  udad,  dets  Strid  med  den  norske 
Synode,  den  indbyrdes  Strid  mellem  ''den  gamle"  og  "den  ny"  Retning  osv.,  vilde  ikke 
kunne  lade  sig  gøre  uden  at  fortælle  det  meste  af  den  norske  Kirkes  Historie  siden  1870; 
og  da  den  kan  læses  andre  Steder  forbigaar  vi  den  her.  Pastor  Clausen  blev,  som  sagt, 
Konferencens  første  Formand.  Kun  skal  vi  bemærke,  at  Clausen  var  Medlem  af  den 
Tremandskomité,  som  Konferencen  nedsatte  for  at  finde  en  passende  Plads  for  Samfun- 
dets Præsteskole.  De  andre  Medlemmer  af  Komiteen  var  Pastor  O.  Paulsen  og  Prof. 
A.  Wenaas.  De  enedes  om  at  foreslaa  Minneapolis,  Minn.,  og  Forslaget  antoges  af 
Konferencen  i  1871.  Det  er  derfor  med  rette,  at  Pastor  Clausens  Billede  findes  i  Au- 
ditoriet paa  Augsburg  Seminarium  i  Minneapolis,  Minn. 

Men  allerede  i  1873  nødsagedes  Clausen  paa  Grund  af  daarligt  Helbred  til  at 
nedlægge  sit  Embede  som  Præst  i  St.  Ansgar.  Af  samme  Grund  havde  han  som  Kon- 
ferencens Formand  maattet  overlade  det  meste  Arbejde  til  Viceformanden,  Pastor  J. 
Olsen,  der  afløste  ham  som  Formand  for  Konferencen  i  1872  og  som  Præst  i  St,  Ans- 
gar i  1873. 


*)    Oplysning  af  Pastor  A.  S.  Niklskn. 
**)    Se  GROYE-RASMUSSEn :  "En  Rejse  i  Amerika"  i  Nordisk  Maanedsskrift,  1871,  2.  Bd.,  Side  2  71-72. 


DANSKE   I   AMERIKA    1841—1850  225 


C    L.    Clausen   i  Virginia   og  ^hi1adel;^hia. 

Da  Pastor  Clausen  i  1853  forlod  Wisconsin  og  drog  til  Iowa,  var  det  for  om 
muligt  at  genvinde  sit  Helbred,  og  dette  lykkedes  ham;  men  siden  han  i  1862  fik  den 
omtalte  Nerverystelse,  havde  hans  Helbred  været  daarligt.  Da  han  i  1873  forlod  Iowa, 
drog  han  til  Virginia,  hvis  Klima,  mente  han,  vilde  være  bedre  for  hans  Helbred  end 
Iowas  med  dettes  pludselige  Forandringer.  Desværre  blev  Clausen  med  det  samme 
indviklet  i  en  Landspekulation,  som  skulde  blive  til  Skade  baade  for  ham  selv  og  mange 
af  hans  Landsmænd,  som  han  ved  sin  Indflydelse  drog  med  sig  til  det  solrige  Syden.  I 
Spidsen  for  omtalte  Spekulation  stod  Winsløw-Brødrene  i  Chicago,  med  hvilke  Mænd 
Pastor  Clausen  tidligere  havde  staaet  i  endog  meget  venskabelig  Forbindelse.  I  sin 
Strid  med  den  norske  Synode  angaaende  Slaveriet  fik  Clausen  Hjælp  af  Wilh.  Winsløw, 
der  i  Bladet  "Skandinaven"  drog  til  Felts  mod  Synodens  Præster  paa  enMaade,  der  vid- 
ner om  baade  Begavelse  og  Dygtighed.  I  sit  Skrift  /'Gjenmæie"  anfører  Clausen  et 
temmelig  udførligt  Uddrag  af  Winsløws  Artikel,  hvis  Forfatter  han  benævner  ''min  Ven 
Wilh.  Winsløw."  Denne  skal  efter  Sigende  have  været  teologisk  Kandidat  fra  Dan- 
mark (?).  Broderen,  Ferdinand  S.  Winsløw,  havde  i  sin  Tid  en  Bank  i  Chicago,  men 
denne  gik  fallit  efter  den  store  Brand.  En  af  Clausens  Sønner  arbejdede  i  sin  Tid  i 
Winsløws  Bank. 

Efter  Falliten  i  Chicago  fik  Brødrene  Winsløw  i  Kommission  at  sælge  en  Del 
Land  i  Virginia,  som  tilhørte  nogle  tidligere  Slaveejere,  der  efter  Krigens  Ophør  og 
Slavernes  Frigivelse  ikke  kunde  gøre  noget  med  det.  Paa  disse  udpinte  Slaveplantager 
i  det  solrige  Virginia  skulde  der  nu  forsøges  anlagt  en  dansk  Koloni,  og  dertil  skulde 
Pastor  Clausen  bruges  som  —  Trækplaster.  Og  han  blev  altsaa  den  uskyldige  Aarsag 
i,  at  ikke  faa  Danske  baade  fra  Iowa  og  Wisconsin  gjorde  en  Rejse  til  Virginia,  der  for 
manges  Vedkommende  kostede  alt  hvad  de  ejede,  idet  Landet,  de  købte,  viste  sig  at  være 
udpint  cg  fuldstændig  værdiløst,  og  de  Fabriksanlæg,  som  man  pralede  med  i  Avertisse- 
menterne for  Kolonien,  gik  op  i  Røg.  Mange  kom  dertil  direkte  fra  Danmark  og 
var  nær  ved  at  sulte  ihjel,  men  var  ude  af  Stand  til  at  komme  derfra  da  de  havde  sat  alle 
deres  Penge  i  Land.  —  Det  kunde  naturligvis  ikke  undgaaes,  at  mange,  som  i  Tiltro  til 
Pastor  Clausen  var  kommen  til  Kolonien  og  saa  sig  bedragen,  fyldtes  med  Bitterhed  mod 
ham,  der  dog  ganske  vist  var  uden  direkte  Skyld  i,  at  Landet  og  Pladsens  Herlighed  i 
det  hele  var  bleven  udraabt  som  noget  nær  mageløs.  Man  fandt  nemlig  siden  ud, 
at  andre  havde  skrevet  Breve  i  Clausens  Navn  for  at  lokke  hans  Venner  derned,  især 
saadanne  som  man  vidste  havde  Penge. 

Selv  spandt  Clausen  ikke  Silke  i  Virginia  :  De  Penge,  hans  Landsmænd  tabte,  gik 
ikke  i  hans  Lomme.  Med  sin  anden  Hustru,  Fru  Birgitte  I.  Pedersen,  en  norsk  Enke, 
havde  han  tilgiftet  sig  en  ikke  ubetydelig  Formue;  denne  satte  han  nu  i  Land,  som  viste 
sig  at  være  værdiløs,  og  af  Græmmelse  herover  led  hans  Hustrus  Helbred  et  Knæk,  som 
hun  aldrig  forvandt.  —  Og  saaledes  endte  det  ny  Danmark,  der  skulde  have  vokset  sig 
frem  paa  de  gamle  Slaveplantager  i  North  Neck  i  Virginia.*) 

Et  Gode  bragte  dog  Virginia  Pastor  Clausen ;  hans  Helbred  blev  betydeligt  bedre, 
saa  han  atter  kunde  tage  fat  paa  gejstlig  Virksomhed.  I  1875  blev  han  kaldet  til  Præst 
for  en  skandinavisk  luthersk  Menighed  i  Philadelphia,  Pa.  En  af  "  Udvalgets"  Udsen- 
dinge,  Pastor  A.  L.  J.  Søholm,  dengang  Præst  i  Perth  Amboy,  N.  J.,  kom  til  Philadel- 


')     Oplysninger  om  Clausens  Forbindelse  med  dette  Foretagende  skylder  jeg  Fr.  E.  Hjorth  i  Hart- 
ford, Mich.,  der  selv  var  med  der  og  tabte  betydeligt  derved. 
Danske  i  Amerika — I— 1.  15 


226  DANSKE   I   AMERIKA 


phia  netop  samme  Dag  som  Clausen,  endog  ifølge  Opfordring  fra  Danskerne  i  Byen , 
men  han  maatte  nøjes  med  den  Underretning,  at  Clausen  var  kaldet  til  Præst  for  Menig- 
heden —  og  saa  rejse  hjem  igen!  Clausen  virkede  som  Præst  i  Philadelphia  til  1878, 
da  han  tog  mod  Kald  fra  Menigheder  i  Minnesota,  som  han  i  sin  Tid  selv  havde  stiftet, 
og  han  rejste  nu  efter  fem  Aars  Forløb  tilbage  til  Vesten  med  nogenlunde  restitueret 
Helbred.  De  omtalte  Menigheder  var  Austin,  Red  Oak  og  Blooming  Prairie ;  han  kom 
saaledes  tilbage  til  den  Egn,  han  i  sin  Tid  havde  udset  til  en  norsk  Koloni,  og  til  en 
Virksomhed  i  en  Vennekreds  der  satte  Pris  paa  sin  gamle  Præst,  og  han  tog  nu  igen,  saa 
vidt  hans  Kræfter  tillod  det.  Del  i  Samfundets  Anliggender.  Ret  længe  varede  det  dog 
ikke  før  hans  gamle  Sygdom,  apoplektiske  Anfald,  kom  igen,  saa  han  var  ude  af  Stand 
til  at  udføre  sin  Præstegerning  og  maatte  derfor  holde  Kapellan. 

En  Del  af  hans  Venner  dannede  i  1884  en  Komité  for  at  indsamle  Bidrag  til  et 
"Fond,  som  en  Understøttelse  og  Hædersgave  til  Pastor  Clausen."  Hvormeget  der  paa 
den  Maade  blev  indsamlet  til  den  gamle,  s\ækkede  Pioner  er  mig  ikke  bekendt.  Men 
da  hans  Hustru  var  død,  nedlagde  han  i  l8Ss  sit  Embede  som  Præst  i  Austin,  altsaa 
efter  at  han  havde  været  Præst  i  Amerika  i  42  Aar. 

Den  gamle  Clausen  boede  nu  hos  sin  Søn  i  Austin.  Hans  Venner  sørgede  for, 
at  han  fik  Pension  af  de  For.  Stater,  i  hvis  Tjeneste  han  jo  havde  faaet  den  Svaghed, 
som  til  sidst  gjorde  ham  det  umuligt  at  arbejde  i  Kirkens  Tjeneste ;  "Unde  Sam"  plejer 
jo  ikke  at  lade  dem  lide  Nød,  der  har  tjent  ham  i  Krigen.  Clausen  fik  i  Begyndelsen 
24  og  senere  72  Dollars  omMaaneden  i  Pension  og  kunde  altsaa  for  saa  vidt  tilbringe  en 
sorgfri  Alderdom.  Men  han  led  meget  af  Sygdom  og  var  i  de  sidste  otte  Aar  af  sit  Liv 
lam  i  den  højre  Haand. 

Som  Invalid  i  Austin  oplevede  Pastor  Clausen  i  1890  Stiftelsen  af  "Den  forenede 
norske  evangelisk-lutherske  Kirke  i  Amerika"  ved  Foreningsmødet  i  Minneapolis  i  Ju.  i 
Maaned.  Til  dette,  hvori  han  selv  paa  Grund  af  sit  daarlige  Helbred  var  forhindret  i 
at  deltage,  skrev  han  et  Brev,  som  oplæstes  ved  Modet  og  siden  optoges  i  Beretningen 
om  samme.  I  dette  Brev  hedder  det  bl.  a.  :  'Min  Alder  er  jo  nu  meget  fremskreden,  og 
paa  Grund  af  min  Legemssvaghed  maa  jeg  helst  betragte  mit  Livs  Dagværk  afslut- 
tet. Mit  Ønske  er  nu  kun  at  skilles  herfra  i  Fred  med  Gud  og  med  alle  Mennesker, 
især  alle  mine  Embedsbrødre,  som  paa  en  eller  anden  Maade  maa  have  følt  sig  krænket 
eller  forurettet  af  mig." 

I  Vinteren  1892  gjorde  den  gamle  Mand  en  Rejse  til  det  fjerne  Vesten,  til  en 
Søn  som  var  bosat  i  Poulsbo,  Washington.  Dette  skulde  blive  hans  sidste  Rejse.  Me- 
dens han  opholdt  sig  hos  denne  Søn  blev  han  syg  og  dode  den  20de  Febr.  i8q2.  Hans 
Lig  førtes  tilbage  til  Austin,  Minn.,  hvor  det  stedtes  til  Hvile.  —  Og  hermed  maa  vi  saa 
slutte  de  sparsomme  og  spredte  Efterretninger  om  denne  mærkelige  Landsmand  i 
Amerika.  En  Mand,  der  har  levet  et  saa  langt  og  virksomt  Liv  som  Clausen,  fik —  det 
kunde  ikke  være  anderledes  —  baade  mange  Modstandere  og  mange  Venner.  Derfor  er 
Dommen  over  hans  Person  og  Virksomhed  meget  forskellig.  Vi  skal  til  Slutning  lade 
en  bekendt  Mand,  som  har  kendt  Clausen  gennem  mange  Aar,  udtale  hvad  han  fandt 
i  ham :  "Rev.  C.  L.  Clausen  was  for  m.any  years  a  warm  personal  friend  of  mine,  and 
I  learned  to  admire  his  personal  magnetism,  his  keen  intelligence,  his  vast  amount  of 
knowledge  and  his  large  heart."*) 


*)    R.  B.  Anderson:  N^rwe^iia  Emigration,  Pag.  420. 


DANSKE   I   AMERIKA   1841—1850  227 


3.    Christian  B.  AVillerup. 

Den  første  lutherske  Præst  i  nyere  Tid  blandt  Norske  i  Amerika  var,  som  vi  i 
det  foregaaende  har  set,  dansk  af  Fødsel  og  Opdragelse.  Det  samme  er  Tilfældet  med 
Grundlæggeren  af  den  dansk-norske  Metodisme  i  Amerika,  Christian  B.  Willerup. 
Foran  Side  202  er  nævnt  en  Række  af  Tilfælde,  som  særlig  karakteriserer  vore  Lands- 
mænds Virke  her  i  Landet  i  Tidsrummet  1841-50,  og  herunder,  under  Punkt  5,  Grund- 
læggelsen af  den  dansk-norske  Metodisme  i  Amerika ;  efter  rigtig  kronologisk  Orden 
burde  Chr.  B.  Willerups  Levnet  derfor  ogsaa  optegnes  her.  Naar  imidlertid  kun  Hoved- 
trækkene af  hans  Liv  her  fremsættes  har  det  sin  Grund  i,  at  hans  Virke  og  Betydning 
for  Metodismen  i  Amerika  er  udførligt  fremstillet  under  Afsnittet :  "De  danske  Meto- 
dister i  Amerika'',  hvortil  derfor  henvises  alt  nærmere  vedrørende. 

Chr.  B.  Willerup  fødtes  i  København  den  6te  Oktober  1815.  Som  ganske  ungt 
Menneske  udvandrede  han  her  til  Landet  og  bosatte  sig  i  Savannah,  Georgia,  hvor  han 
—  vistnok  omkring  Aar  1844  —  blev  greben  af  en  Metodists  Prædikener,  hvorefter  han 
sluttede  sig  til  Metodistkirken.  I  1846  blev  han  selv  optaget  som  Prædikant  i  den  ame- 
rikanske Metodistkonference;  og  da  man  saa  ønskede,  at  han  skulde  optage  en  Ger- 
ning blandt  danske  og  norske  Nykommere,  fulgte  han  Kaldet  og  drog  til  Cam- 
bridge, Dåne  Co.,  W^isconsin,  hvor  han  udøvede  en  stor  Virksomhed.  V^illerup  er  den, 
der  har  Æren  af  at  have  bygget  den  første  skandinaviske  Metodistkirke  i  Verden,  nemlig 
Kirken  i  Cambridge,  som  blev  indviet  den  21de  Juli  1852  —  først  i  1866  byggedes 
Metodistkirken  i  København. 

Det  skal  lige  her  nævnes,  at  blandt  de  Børn,  som  W.  døbte  i  Cambridge,  var 
ogsaa  den  senere  saa  bekendte  Prof.  Rasm.  B.  Anderson  og  dennes  Søskende.  Da  A. 
var  de  For.  Staters  Ministerresident  i  Danmark  besøgte  han  —  i  1885  —  Willerup  i 
København  kort  før  dennes  Død.'^) 

Fra  Cambridge  udstrakte  Willerup  sin  Virksomhed  til  flere  andre  Steder  i  Om- 
egnen, og  alle  Vegne  havde  hans  Arbejde  Fremgang.  I  1855  modtog  han  Kald  fra 
Norge,  hvor  han  i  to  Aar  opholdt  sig  i  Frederikshald ;  derefter  blev  han  kaldet  til  sit 
Fædreland,  i  hvis  Hovedstad  han  den  9de  December  1858  stiftede  den  første  Metodist- 
menighed i  Danmark,  der  som  nævnt  i  1866  fik  sin  egen  Kirke  —  den  smukke- 
sce  og  prægtigste  Kirkebygning  som  Metodisterne  ejer  i  de  nordiske  Lande.  Her  vir- 
kede W.  saa  i  en  Aarrække;  senere  blev  han  af  Missionsselskabet  kaldt  tilbage  til 
Amerika  og  var  i  nogen  Tid  ansat  i  Evanston,  Illinois,  men  rejste  saa  tilbage  til  Fredriks- 
hald,  hvor  han  virkede  i  to  Aar,  indtil  han  paa  Grund  af  tiltagende  Svagelighed  blev 
nødt  til  at  tage  sin  Afsked,  efter  et  langt  og  trofast  Arbejde  i  Metodistkirkens  Tjeneste. 
Sine  sidste  Aar  henlevede  Willerup  i  København,  hvor  han  døde  den  19de  Maj  1886. 


4.    Christen  Linde. 

I  Afsnittet  om  "Danske  i  Amerika  1800-40"  fortælles  om  Konsul  Charles  W. 
Borup,  at  han  i  Aaret  1829  ankom  til  Mackinac  i  Staten  Michigan  og  senere  til  La 
Pointe  i  Wisconsin,  hvor  han  havde  sit  Hjem  fra  1829-48.  Der  siges  om  Borup, "^'"0 
at  han  sikkert   var  den  første  danske  Mand,   der  har  havt  sit  Hjem  i  Wisconsin.     Han 


*)    R.  B.  Anderson  :  Norwegian  Emigration,  Side  165, 
**)    Se  ovenfor  Side  196. 


228 


DANSKE   I   AMERIKA 


siges  endvidere  at  have  taget  medicinsk  Embedseksamen,  men  har  dog  ganske  sikkert 
ikke  praktiseret  som  Læge  her  i  Landet.  Her  skal  vi  nu  høre  om  en  af  de  —  næstefter 
Borup  ^)  —  ældste  danske  Indvandrere  til  Wisconsin,  der  tillige  var  den  paa  disse  Egne 
første  videnskabeligt  uddannede  og  praktiserende  Læge :  Christe7i  L'iJide. 

Hans  fulde  Navn  var  Christen  (ikke,  som  han  sædvanlig  kaldes,  Christian)  Lem- 
vig Poul  Løvenørn  Linde-Friedenreich ,  og  han  var  en  Søn  af  Hofjægermester,  Kammer- 
junker, Premierløjtnant  og  Overførster  Hans  Peter  Linde-Friedenreich  (død  1835)  og 
Sophia  Charlotte  Mylius.  Det  var  denne  hans  Fader,  som  fik  Slægtsnavnet  forandret 
fra  Linde  til  Linde-Friedenreich  (i  1810),  Slægten  stammer  fra  den  rige  Købmand  i 
Holstebro  Christen  Linde  (død  1706),  der  i  1704  blev  optaget  i  den  danske  Adels- 
stand. Det  var  altsaa  denne  Stamfaders  Navn,  som  den  senere  Læge  i  Oshkosh,  Wis., 
bar.  Det  hed  sig,  at  den  gamle  Christen  Linde  oprindelig  var  Bissekræmmer,  men  siden 
blev  Købmand  og  saa  rig,  at  han  kom  til  at  eje  tolv  Herregaarde. 

Men  denne  Rigdom  er  forlængst  ude 
af  Slægtens  Eje.  Sagnet  vil  vide,  at  da 
Christen  Linde  strejfede  rundt  som  Kræm- 
mer, fandt  han  engang  i  en  Gaard  en  massiv 
Metaldøbefont  i  Brug  som  Svinetrug ;  hans 
kyndige  Blik  opdagede  snart,  at  "Truget", 
der  var  Strandingsgods,  var  af  Guld,  og 
for  en  Ubetydelighed  tilkøbte  han  sig  det  af 
Ejermanden  —  derved  skulde  Grunden  være 
lagt  til  hans  senere  saa  store  Rigdom."^)  — 
\  i  vender  nu  tilbage  til  den  gamle  Bisse- 
kræmmers Sønnesøn,  ved  hvem  der  jo  her 
særlig  skal  dvæles. 

Christen  Linde  blev  født  paa  Fami- 
liegodset paa  Sjælland  nær  København  den 
19de  Februar  1817.  Det  hedder  om  ham, 
at  han  i  1837  udgik  som  medicinsk  Kandi- 
dat fra  Københavns  Universitet;  men  jeg 
har  dog  forgæves  søgt  hans  Navn  blandt  de 
medicinske  Kandidater  fra  Universitetet  i 
1837  eller  noget  andet  Aar.^)  Dermed  er 
dog  ikke  sagt,  at  han  ikke  har  studeret  Medicin  i  Danmark;  thi  derom  er  vist  ingen 
Tvivl,  ligesom  hans  eminente  Dygtighed  som  Læge  herovre  var  almindelig  anerkendt. 
I  de  Tider,  da  Linde  studerede  i  København,  var  det  at  de  politiske  Frihedskrav  be- 
gyndte at  komme  til  Orde  i  Danmarks  Hovedstad,  og  navnlig  blev  den  studerende  Ung- 
dom disses  Talsmænd.  Frihedsbegejstret,  som  han  var,  deltog  Linde  med  Iver  i  den 
politiske  Agitation ;  men  til  sidst,  siges  det,  blev  han  utilfreds  med  de  langsomme  Frem- 
skridt derhjemme  og  forlod  Landet.^) 

Det  var  /  1842,  at  han  kom  til  Amerika ;  og  i  Nærheden  af  Oshkosh,  Wis., 
købte  han  sig  Land,  hvor  det  var  hans  Hensigt  at  bygge  sig  et  Herresæde  og  indrette  et 
Jagtrevier  —  han  var  nemlig  en  ivrig  Jæger.    Hans  Jagtudflugter  bragte  ham  snart  i  Be- 


CHRISTEN   LINDE 


1)  Og  den  ovenfor  S.  157-58  omtalte  gamle  Pioner  John  Smith,  der  i  1836  kom  til  St.  Croix  Co.  1 
Wisconsin.  —  2)  Dansk  Biogr.  Lbks.,  10de  Bd.,  Side  308.  —  3)  Listen  over  eksaminerede  Læger 
findes  i  Smith  og  Bladts  :  Den  danske  Lægestand  (4-de  Udg.),  S  182.  —  -i)  Som  en  anden  Aarsag 
til  Lindes  Bortrejse  fra  Danmark  nævnes  en  Duel;  der  er  dog  ingen  rimelig  Grund  til  at  antage  dette. 


DANSKE   I   AMERIKA   1841—1850  229 

røring  med  Indianerne,  og  blandt  disse  opnaaede  han  hurtig  Berømmelse  baade  som 
Jæger  og  Læge.  Han  var  en  stærk,  kraftig  Mand,  og  dette  i  P'orbindelse  med  hans 
blonde  Ydre  gav  Anledning  til  det  Navn,  hvorunder  han  var  bedst  kendt  blandt  India- 
nerne: Muckwa  eller  "Hvide  Bjørn." 

I  dette  Tidsrum  af  sit  Liv  oplevede  han  en  Mængde  Æventyr ;  og  i  sine  ældre 
Dage  elskede  han  at  fortælle  sine  Venner  om  de  mange  romantiske,  tragiske  og  komiske 
Episoder,  han  havde  mødt  ude  blandt  de  indfødte.  Indianernes  Opfattelse  af  Læge- 
kunsten er  ikke  altid  i  Harmoni  med  den  nyere  Videnskab,  og  de  betragter  den  med 
ikke  ringe  Mistillid ;  det  fik  Linde  ved  forskellige  Lejligheder  at  føle,  selv  om  den 
røde  Mand  i  det  hele  nærede  den  største  Tillid  til  ham  personlig.  Engang  udbrød  en 
Koppeepidemi  ved  nedre  Fox  River,  og  Dr.  Linde  drog  ud  for  at  vakcinere  de  indfødte, 
ledsaget  af  John  L.  Williams,  der  er  bleven  berømt  som  Sønnen  af  den  sidste  Dauphin 
af  Frankrig.  Indianerne  var  bange  for  Vakcinationen  og  vilde  ikke  uden  videre  under- 
kaste sig  den;  men  hvis  Dr.  Lindes  Ledsager  først  vilde  lade  sig  vakcinere,  vilde  de 
følge  hans  Eksempel.  Saaledes  blev  det.  Men  det  er  ikke  vanskeligt  at  forestille  sig, 
i  hvilken  Tilstand  Williams'  Arme  var  efter  en  flere  Dages  Vakcinationsrejse  blandt  de 
forskellige  Stammer. 

Efterhaanden  som  Nybyggere  .flyttede  til  Egnen  i  større  Antal  blev  der  videre 
Brug  for  Dr.  Lindes  Lægekunst ;  men  det  var  kun  modstræbende,  at  han  tog  Afsked 
med  Skovene  og  Floderne  for  at  tage  Ophold  i  mere  civiliserede  Egne.  Efter  i  nogle 
Aar  at  have  praktiseret  i  Green  Bay  og  Fond  du  Lac  nedsatte  han  sig  endelig  i  Osh- 
kosh  og  blev  saaledes  den  første  videnskabeligt  uddannede  Kirurg  i  denne  Del  af  Wis- 
consin. Der  var  stor  Trang  til  en  saadan  Mand,  og  han  fik  et  stort  Virkefelt  med 
mange  vanskelige  Operationer  at  udføre ;  men  det  at  hans  Arbejde  blev  udført  fjernt 
fra  Kulturcentrerne  var  ikke  til  Hinder  for,  at  han  i  sit  Kald  stod  fuldt  ud  paa  Højde 
med  sin  Tid.  Hans  høje  personlige  Æresfølelse  gav  sig  altid  Udslag  i  hans 
Livskald,  og  han  opnaaede  stor  Anseelse,  ogsaa  blandt  sine  Kolleger.  Han  var  Med- 
lem af  saa  vel  Stats-  som  National-Lægeforeninger,  var  Præsident  for  Winnebago  County 
Lægeforening,  Vicepræsident  for  Stats-Associationen  og  Delegat  til  National-Associatio- 
nens  Konventioner.  Foruden  at  passe  sin  store  Praksis  var  han  en  frugtbar  Forfatter  og 
skrev  mange  lærde  Afhandlinger  til  Lægernes  Fagskrifter  om  kirurgiske  Spørgsmaal. 
Han  har  tillige  ydet  et  meget  betydningsfuldt  Bidrag  til  den  praktiske  Kirurgi  ved  at 
anvise  Brugen  af  Dyresener  som  Hjælpemiddel  ved  Kirurgien;  han  var  den  første  som 
opdagede  disse  Seners  Anvendelighed  ved  Saarbehandling,  og  han  har  derved  indlagt  sig 
den  største  Fortjeneste. 

Dr.  Linde  var  en  overordenlig  jævn  og  ligefrem  Mand,  der  tog  paa  sine  Opgaver 
med  bare  Hænder.  Der  var  ingen  Personsanseelse  overfor  hans  Patienter,  og  hans 
uslebne  sproglige  Vendinger  gik  altid  lige  til  Bunds  i  Sagen.  Der  fortælles  saaledes,  at 
en  Farmer  engang  kom  til  ham  for  at  blive  behandlet  og  begyndte  at  gøre  Undskyldnin- 
ger  for  ikke  at  være  paaklædt  som  det  sømmede  sig,  naar  man  skulde  lade  sig  undersøge 
af  en  Læge.  "Hvad  Pokker  tror  De  jeg  bryder  mig  om  Klæderne,"  svarede  Dr.  Linde, 
alt  hvad  jeg  bryder  mig  om  er  at  se  pa.i  Deres  gamle  Krop." 

Dr.  Linde  var  ikke  blot  en  dygtig  Læge,  men  tillige  en  lærd  Klassiker  og  en 
ualmindelig  dygtig  Sprogmand.  Han  var  saaledes  istand  til  at  føre  Samtaler  i  syv  Sprog, 
hvad  der  ofte  kom  ham  tilgode  i  Udøv^elsen  af  hans  Lægevirksomhed.*) 

*)  Da  det  engang  blev  nævnt  hvilken  udmærket  og  dygtig  Mand  Dr.  Linde  var,  og  som  Bevis  derfor 
anført  hans  Evne  til  at  føre  Samtaler  i  syv  Sprog,  sagde  en  af  de  tilstedeværende :  "Jeg  ved  dog 
noget  om  Dr.  Linde,  der  er  endnu  større."     '"Hvad  er  det?"     "Han  kan  ogsaa  tie  i  syv  Sprog!" 


230  DANSKE   I   AMERIKA 


I  sine  sidste  Leveaar  var  Dr.  Linde  associeret  med  Dr.  William  A.  Gordon, 
Superintendent  for  Statshospitalet  for  sindssyge  i  denne  Del  af  Staten.  Linde  døde 
i  Oshkosh  den  24de  November  1887  af  Lungerørsbetændelse.  Til  det  sidste  stu- 
derede han  med  største  Sindsro  Sygdomssymptomerne,  og  hans  sidste  Ord  var:  "Hvor 
det  er  skønt  at  dø  !" 

Dr.  Linde  var  tre  Gange  gift:  første  Gang,  i  1843,  med  Miss  Sarah  Dickinson, 
en  Datter  af  Clark  Dickinson;  anden  Gang,  i  1852,  med  Miss  Sarah  Davis,  en  Niece 
af  Guvernør  Doty,^)  og  tredie  Gang,  i  1852,  med  Mrs.  Hulda  Henning  Volner.  Den 
eneste  Søn  af  første  Ægteskab  var  Dr.  Fred.  Linde,  der  var  associeret  med  sin  Fader  i 
Lægepraksis  indtil  1880,  da  han  kom  ulykkeligt  af  Dage,  kun  31  Aar  gammel.  Den 
unge  Læge  havde  allerede  da  erhvervet  sig  en  meget  anset  Plads  i  Lægevidenskaben, 
ligesom  han  personlig  var  ualmindelig  afholdt.  Denne  Dr.  Lindes  Søn  har  atter  efter- 
ladt sig  flere  Børn.")  —  En  anden  af  Dr.  Lindes  Sønner,  af  tredie  Ægteskab,  Christian 
Paul  Linde-Friedcrireich  (født  1862),  var  Mine-Ingeniør  i  Ophir,  California,  og  levede 
der  i  1904,  var  da  gift  og  havde  en  Søn.  —  To  Døtre  af  Dr.  Linde  er  endnu  (i  1909)  i 
Live,  nemlig  Mrs.  E.   C.  Bowen  og  Mrs.  Franklin  Bowen  i  Oshkosh,  Wisconsin. 

Desuden  findes  der  heri  Landet  ikke  faa  Personer  af  en  anden  Gren  af  samme 
Slægt,  der  fører  Navnet  Linde.  Saaledes  'Alfred  Linde  (f.  1871),  i  Wisconsin ;  Etnil 
A.  A.  Liiide  (f.  1845),  en  Landmand  her  i  Landet.  Christian  Fred.  Linde  (f.  1840)  dod, 
i  De  Pere;  en  Datter  af  denne,  Jutta  Ma7ia  (f.  1873),  var  i  1904  Lærerinde  i  West  De 
Fere  i  Wisconsin.'^) 


5.    Charles  Ltiveiiskjold. 

Colonel  Charles  Levenskjold^)  fødtes  i  København  den  3die  Februar  1822  som 
yngste  Søn  af  Baron  Fredrick  Stephanus  Lovenskjold  og  Charlotte  Elizabeth  de  Tuxen. 
I  1842  drog  han  som  20-aarig  Yngling  til  Amerika,  og  hans  \^ej  forte  ham  til  New  Or- 
leans, Louisiana.  Da  han  i  sine  Udviklingsaar  havde  faaet  en  overordenlig  god  og  om- 
hyggelig Opdragelse  og  bl.  a.  besad  udmærkede  Sprogkundskaber,  navnlig  i  engelsk,  var 
det  ham  en  let  Sag  efter  sin  Ankomst  her  til  Landet  at  sætte  sig  ind  i  og  optage  dettes 
Sæder  og  Skikke ;  og  som  Følge  af  sine  i  mange  Henseender  fremragende  Evner  kom 
han  hurtigt  paa  en  fremskudt  Plads  og  kom  til  at  tage  ledende  Del  i  alle  Bestræbelser, 
der  gik  ud  paa  at  højne  det  moralske  og  sociale  Niveau  i  de  Kommuniteter,  hvor  han 
levede,  samt  fremme  disses  Forretningsinteresser. 

Medens  Løvenskjold  var  i  New  Orleans  indehavde  han  betroede  Stillinger  og 
førte  an  paa  flere  offenlige  Omraader.  Saaledes  stod  han  i  Forbindelse  med  Halv- 
maanestadens  'the  true  Delta"  og  skrev  ofte  opsigtsvækkende  Artikler  i  Byens  Blade. 
Dog  hvad  der  navnlig  og  fremfor  alt  andet  bidrog  til  at  gøre  ham  kendt  for  Offenlig- 
heden  var  hans  Bestræbelser  for  at  fri  fra  Slaveri  en  hvid  Pige,  der  den  8de  December 
1849  blev  udbudt  til  Salg  paa  Slavemarkedet  i  New  Orleans.  Det  lykkedes  ham  da 
ogsaa  at  skaffe  Pigen  sin  Frihed,  da  han  for  Retten  saa  sig  istand  til  at  oplyse,  at  hendes 
Forældre  begge  var  hvide  og  af  irsk  Afstamning. 


1)  Om  denne  se  foran  S.  162.  —  2)  Se  Danmarks  Adels  Aarbog,  1904,  S.  253.  —  3)  Smstds  ,  S. 
251-53.  —  4)  Efterretningerne  om  Løvenskjold  er  indhentet  Ted  dette  Værks  Udgiver,  C.  Ras- 
mussen, der  under  en  Rejse  i  Syden  personlig  traf  sammen  med  en  Spn  af  L.,  P.  G.  Lovenskjold,  i 
Corpus  Christi,  Texas. 


DANSKE  I   AMERIKA   1841—1850 


231 


I  New  Orleans  ægtede  Løvenskjold  Miss  Sophia  I.  Clark,  der  nedstammede  fra 
en  af  de  mest  velhavende  og  ældste  Pionerfamilier  i  Halvmaanestaden. 

I  1855  flyttede  han  til  Byen  Corpus  Christi,  Texas,  hvor  han  boede  indtil  sin 
Død  i  1875.  For  en  kortere  Tidsperiode  efter  sin  Ankomst  dertil  ledede  han  en  Ud- 
dannelsesskole  for  unge  Mænd;  men  da  Borgerkrigen  brød  ud  i  1861  stillede  han  sig  i 
de  konfedereredes  Rækker  og  blev  for  Distriktet  udnævnt  til  "Provo-Marshal"  med 
Rang  af  Oberst,  hvilken  Stilling  han  indehavde  indtil  Afgørelsen  i  1865. 

DeAar,  der  nu  fulgte  efter,  var  i  mange  Henseender  for  ham  som  saa  mange  an- 
dre i  Syden  rige  paa  Skuffelser  og  Ydmygelser.  De,  der  havde  fulgt  de  konfedereredes 
Flag  og  under  Krigen  indtaget  civile  eller  militære  Stillinger,  blev  nu  paa  mange  Maader 
lagt  Hindringer  ivejen  i  Udøvelse  af  deres  Borgerrettigheder  under  det  Paaskud,  at  de 
stod  ivejen  for  Rekonstruktionsarbejdet.  Under  denne  Periode  maatte  Løvenskjold, 
som  saa  mange  af  sine  Kammerater,  finde  sig  i  at  staa  ledig  som  blot  Tilskuer  og 
ofte  skubbet  til  Side,  indtil  lidt  efter  lidt  denne  Krigsaandens  Følge  tabte  sig  og  de  atter 
kunde  indtræde  i  deres  Rettigheder  som  Borgere  i  Unionen.  Det  var  under  "Carpet 
bag"  Regimet,  hvor  Folkets  Ret  i  mange  Henseender  blev  traadt  under  Fødder,  dets 
Tillid  misbrugt  og  Korruption  sad  til  Højbords. 
Men  undet  alt  dette  og  med  Ufortrødenhed  og 
aldrig  svigtende  Mod  fortsatte  Løvenskjold  sin 
Virksomhed  som  Sagfører  (Attorney-at-Law),  som 
han  udøvede  indtil  sin  Død,  anerkendt  i  dette  sit 
Livsvirke  som  faa  andre.  Hans  Kendskab  til 
Jurisprudensens  Historie  og  tilgrundliggende  Prin- 
cipper satte  ham  istand  til  at  have  et  klart  og  for- 
staaende  Syn  paa  Lovens  Anvendelse  i  det  prak- 
tiske Liv,  og  dette  i  Forbindelse  med  hans  ud- 
mærkede Karakteregenskaber  vandt  ham  talrige 
Venner,  ligesom  hans  Tjeneste  søgtes  i  alle  Kom- 
munens vigtigste  Processer  og  Anliggender. 
Saaledes  vedblev  han  at  nyde  sine  Medborgeres 
Agtelse  og  Tillid  til  det  sidste. 

I  1873  valgtes  han  til  Medlem  af  By- 
raadet  og  gjorde  en  lang  og  besværlig  Rejse  til 
Hovedstaden,  medens  Legislaturen  var  samlet, 
hvor  han  for  Byen  Corpus  Christi  erholdt  et  City 
Charter,  der  gav  dens  Embedsmænd  en  meget  udvidet  Myndighed  og  skaffede  Byen  de 
samme  Rettigheder  og  Privilegier  som  selve  New  York  City.  Saaledes  medvirkede  han 
til  at  Byens  Porte  aabnedes  paa  vid  Gab  for  Verdenshandelen,  hvilket  staar  rekorderet 
i  Corpus  Christi's  Annaler  den  Dag  i  Dag.  Og  saaledes  bidrog  han  med  altid  foretag- 
som Aand  og  med  sit  rige  Snille  til  at  læge  de  Saar,  som  Krigen  havde  slaaet,  og  bygge 
op  igen  hvor  bygges  kunde,  indtil  han  omsider  bares  til  sin  sidste  Hvile  efter  en  lang  og 
resultatrig  Arbejdsdag."^) 

Sammen  med  foran  nævnte  Henry  Frellsen  var  Løvenskjold  en  af  Sydstaternes 
første  danske  Pionerer  og  en  Mand,  som  Moderlandet  kan  være  baade  bekendt  og  stolt 
af  i  det  fremmede. 


CHARLES  LØVENSKJOLD 


')    Noter  om   Løvensklold  skal  være  at  finde  i 
Western  Texas",  Pag.  624,-25. 


'Memoriai^  and  Gbnbalogical  Rkcords  of  South 


232  DANSKE   I   AMERIKA 


6.    Laurits  Jakob  Fribert. 

Denne  vor  Landsmand,  hvis  Navn  særlig  maa  bevares  som  den,  der  udgav  det 
første  danske  Skrift  om  Amerika,  fødtes  paa  Anneberggaard  i  Ods  Herred  paa  Sjælland 
den  18de  Juli  1808,  som  Søn  af  Kaptajn  og  Proprietær  Lorenz  Fribert  og  Hustru  Ul- 
rikke Eleonora  Svane  Trojel.  Fribert  blev  Student  i  1825  og  tog  juridisk  Embedseksa- 
men med  første  Karakter  1829.  ]  1831  blev  han  Kancellist  ved  Universitetsdirektio- 
nens  Sekretariat  og  i  1837  Kasserer  ved  det  almindelige  Skolefond.  I  1840  tog  han  sin 
Afsked  som  Kancellist  og  udnævntes  til  Kancelliraad.  I  1842  fik  han  Privilegium  til 
at  udgive  Bladet  "Dagen  '  og  til  Anlæggelse  af  et  Bogtrykkeri.  "Dagen"  udkom  under 
Fribert  til  16de  Juni  1843.  Der  er  noget  af  en  Historie  om,  at  dette  Blad  særlig  favori- 
seredes af  Kong  Christian  VIII,  der,  da  det  kneb  med  Penge  til  at  holde  det  gaaende, 
raadede  Redaktøren  til  at  tage  Penge  dertil,  hvor  han  kunde  faa  fat  paa  dem,  og  at  denne 
da,  idet  han  stolede  paa  det  kongelige  Ord,  tog  dette  noget  for  bogstaveligt.  Vist  er  det 
imidlertid,  at  L.  J.  Fribert  under  25de  Marts  1843  i  Naade  og  med  Vartpenge  blev  ent- 
lediget  som  Kasserer  ved  Skolefondet,  og  at  han  /  Jtmi  1843  forlod  Danmark  og  drog 
til  Amerika."^) 

Her  saa  han  sig  vel  om,  særlig  i  Wisconsin,  hvis  danske  og  norske  Settlementer 
han  besøgte.  Men  Maalet  for  hans  Rejse  var  særlig  Nya  Upsala  ved  Pine  Lake  i 
Waukesha  County,  en  svensk  Koloni,  som  var  begyndt  af  den  svenske  Student  Gustaf 
Unonius  og  hans  Selskab  i  1841.  Unonius  begyndte  som  Farmer  ved  Pine  Lake,  stu- 
derede siden  ved  en  episkopal  Skole  i  Nashotah,  Wis.,  og  blev  Præst  i  nævnte  Kirke  i 
en  Menighed  af  svenske  og  norske  Nybyggere,  som  han  stiftede  ved  Pine  Lake.  Til 
denne  Nybygd  kom,  som  sagt.  Fribert,  der  købte  en  halv  Sektion  Land  paa  Vestsiden  af 
Pine  Lake,  hvor  han  byggede  et  Hus  samt  fik  ryddet  og  plojet  henved  100  Acres  Land. 
Men  det  gik  ham  som  Unonius  :  han  var  ikke  vant  til  at  være  Landbruger,  og  da  navn- 
lig ikke  i  Wisconsins  Urskove.  Han  solgte  derfor  sit  Land  og  drog  til  Byen  Water- 
town,  hvor  han  lev-ede  til  sin  Død.  Her  blev  han  Medlem  af  Sagførerfirmaet  Billing- 
hurst,  Lewis  &  Co.     Og  i  denne  Stilling  døde  han  den  27de  December  1863. 

Fribert  var  en  begavet  og  dygtig  Mand,  behagelig  i  Omgang  og  afholdt  af  alle, 
med  hvem  han  kom  i  Berøring.  Som  Nybygger  ved  Pine  Lake  havde  han  sluttet  sig 
til  den  biskoppelige  Kirke,  af  hvilken  har  var  Medlem  til  sin  Dod,  og  hans  Slægt,  Børn 
og  Børnebørn,  der  nu  alle  lever  i  Danmark,  tilhører  samme  Kirke.  Efter  sin  Mands 
Død  drog  hans  Enke  til  Danmark  med  sine  Børn,  meget  imod  disses  Vilje,  da  de  endnu 
betragter  Amerika  som  deres  Fædreland,  taler  det  engelske  Sprog  og  glæder  sig  ved  alt, 
der. minder  om  Amerika,  hvor  de  fandt  deres  første  Venner,  med  h^em  de  har  vedlige- 
holdt Forbindelsen  gennem  de  mange  Aar.  Og  endnu  taler  de  om  Watertown  i  det 
skønne  Wisconsin  som  deres  Hjem.  En  Søn,  Frederik  Louis  Trojel  Fribert,  er  Orga- 
nist ved  Helligkorskirken  i  Kobenhavn  og  Lærer  ved  Blindeinstitutet ;  en  Datter,  Laura 
Fribert,  lever  ligeledes  i  København.  En  Halvbroder  til  L.  J.  Fribert,  Lore?rz  Fribert 
Trojel,  havde  ogsaa  juridisk  Uddannelse,  opholdt  sig  en  Tid  i  Watertown,  men  flyttede 
siden  til  Juneau,  Wis.,  hvor  han  havde  Sagførerforretning.  Han  giftede  sig  med  en  tysk 
Dame  og  døde  ca.  1885.''^"^)     Saa  vidt  jeg  véd  lod  Trojel  sig  i  Amerika  kalde  Fribert. 

L.  J.  Fribert  fortjener  særlig  at  nævnes  som  den,  der  har  skrevet  det  forste  dan- 
ske Skrift  om  Amerika  og  derved  bidraget  meget  til  at  fremme  Udvandringen  fra  Dan- 


*)    Erslew:  Forfatterleks.,  1ste  Supplementbd.,  Side  511-12. 
**)    Efter  Meddelelse  af  Frøken  Laura  Fribert  i  København. 


DANSKE   I.  AMERIKA    1841—1850  233 


mark  hertil,  særlig  ved  de  Udtog  af  hans  Skrift,  som  den  bekendte  Skolelærer  Ras- 
mus Sørensen  udgav  i  Trykken.  Friberts  Bog,  der  nu  er  en  litterær  Sjældenhed,  har 
følgende  Titel : 

"Haandhog  for  Emigranter  til  S^merikas    Vest, 

med  Anvisning  for  Overrejsen  samt  Beskrivelse  af  Livet  og  A.gerdyrkningsmaaden, 
nærmest  i  Viskonsin." 

Den  udkom  i  Kristiania  i  1847  og  er  paa  100  Sider  i  liden  Oktav.  —  Dette  lille  Skrift, 
der  er  vel  og  forstandig  skrevet,  fortjente  at  optrykkes  paa  ny  som  et  Mindeskrift  i  den 
danske  Udvandrings  Historie. 

I  denne  Haandbog  "  giver  Fribert  omhyggelige  og  letfattelige  Oplysninger  for 
Udvandrere,  ligesom  han  aldrig  glemmer  at  omtale  de  Landsmænd,  der  lever  i  Amerika, 
og  som  han  har  mødt  paa  sine  Rejser.  Vi  har  i  det  foregaaende  set  et  Eksempel  herpaa 
i  hans  sympatetiske  Omtale  af  Pastor  Clausen ;  her  skal  endvidere  anføres  følgende  Ud- 
drag af  Bogen  : 

"Ved  Pine  Lake  kjøbte  Menigheden  i  1843  af  Svejno  Halvorsen  Lia  fra  Bo 
Herred  en  i  Midten  af  Settlementet  smukt  beliggende  Høj  af  en  Agers  Størrelse,  som 
endnu  samme  Vinter  blev  røddet  og  forsynet  med  et  passende  Hegn,  samt  derefter  af 
Biskoppen  indviet  til  Kirkegaard.  Næste  Vinter  begyndtes  Opførelsen  af  en  Kirke, 
som  nu  tør  antages  at  være  fuldendt  sidste  Vinter.  Alterklæde,  Præstekaabe,  Kalk  og 
Disk  (af  Sølv)  skjænkedes  til  denne  Kirke  af  en  Dame  i  en  af  de  østlige  Stater,  som 
nedstammede  fra  de  Svenske,  der  for  noget  over  200  Aar  siden  nedsatte  sig  paa  det  Sted, 
hvor  den  store  By  Philadelphia  nu  ligger,  og  hvor  de  endnu  have  3  svenske  Kirker,  hvis 
Sognepræst,  Rector  John  Curlis  Clay,  selv  nedstammer  fra  svenske  Forfædre,  men 
forretter  Tjenesten  paa  Engelsk,  da  saa  godt  som  ingen  af  Menighederne  længer  forstaar 
Svensk"  (Side  16-17). 

Fribert  er  en  begejstret  Talsmand  for  'Viskonsin"  som  det  Sted,  hvor  Nybyg- 
gerne bør  gaa,  og  ikke  til  Texas,  hvor  den  gule  Feber  og  Slangerne  grasserer,  heller  ikke 
til  Iowa,  der  mangler  Skov,  er  paa  mange  Steder  usund,  og  hvor  der  kun  findes  faa 
Nordboer  (Side  11).  Illinois  er  temmelig  varm  for  Nordboer,  ligeledes  usund  og  skov- 
løs. I  Viskonsin"  derimod  findes  Nordboer  over  hele  Staten,  i  Rock  Prairie,  Muskego, 
Pine  Lake,  Ashippun.  "Af  Danske  findes  et  Settlement  i  Yorkville  og  Caledonia  i  Rå- 
erne County,  hvor  Dhr.  Lutken,  Mourier  og  Portrætmaler  Lund  bo,  desuden  findes  der 
enkelte  Danske  paa  forskjellige  Steder,  ligesom  der  findes  nogle  af  alle  3  Nationer  i 
Byerne  ved  Søkysten"  (Side  13)  .*) 

Om  de  af  Fribert  nævnte  Danske  i  Racine  County  kan  oplyses  følgende  : 

Peter  C.   Lytken  —  eller  som  Navnet  skrives  her  i  Landet,  Peter  C.  Lutkin  — ■ 

har  i   Halds   "Tidsskrift  for  Landøkonomie "   (ny  Række)  skrevet  en  længere  Artikel : 
Noticer  vedkommende   Agerdyrkningsvæsenet  og  Landboforholdene  i  Territoriet  Vis- 

connsin  i  Nord-Amerika."  —  Lytken  var  Medlem  af  IVnconsins  Legislatur  i  1857  — 

den  jørste  Dansker  som   har  nydt  denne   Ære.**)      Hans  Søn  er  Musikeren  Peter  V. 

Lutkin  (født  1858),  som  er  omtalt  andetsteds  i  dette  Værk.***) 

Peter  Johan  Mourier  er  født  den  6te  Maj  1812  paa  Herregaarden  Hindemae, 

der  ejedes  af  hans  Fader,  og  døde  som  Landmand  i  Racine,  Wis.,  den  3die  Marts  1853. 

')  Meningener  naturligvis:  i  Byerne  ved  Michigansøen. 
**)  Se  Ersl^w  :  Forfatterleks.,  under  "Lytken",  og  "Blue  Book  of  Wisconsin." 
***)  Se  Afsnittet  Dakskb  Musikkre  og  Dansk  Musik  i  Amerika,  Side  19. 


1234  DANSKE   I   AMERIKA 


7.    Harro  Paul  Harring. 

Blandt  dem,  som  har  været  med  til  at  smykke  den  skandmaviske  Forejiing  aj 
1844's  Lokaler  i  New  York  med  Malerier,  er  ogsaa  det  urolige  Hoved,  hvis  Navn 
staar  over  disse  Linier. 

Harro  Paul  Harring  var  en  Gaardmandssøn  fra  Hatsted  Sogn,  Husum  Amt  i 
Slesvig,  hvor  han  fødtes  i  1798.  Som  ganske  ungt  Menneske  blev  han  ansat  ved  Told- 
væsenet, men  i  1818  blev  han  indskrevet  paa  Kunstakademiet  i  Køl  enhavn  for  at  ud- 
dannes til  Maler.  I  1819  rejste  han  til  Dresden  i  samme  Hensigt  og  i  1820  til  Wien 
og  Wiirzburg,  hvorfra  han  kom  tilbage  til  Danmark.  Men  da  den  græske  Frihedskrig 
udbrød  i  1821  følte  Harring  en  uimodstaaelig  Drift  til  at  være  med  i  den  €ft3r  hans 
Mening  hellige  Kamp.  Men  det  gik  med  Harring  som  med  saa  mange  andre  Fil- 
hellenere :  Virkeligheden  svarede  ikke  til  de  store  Forventninger.  Han  forlod  derfor 
Grækenland  og  drog  til  Rom,  hvor  han  boede  et  Aar,  derfra  til  Wien,  Schweiz,  Mun- 
hen,  Prag,  og  virkede  som  Kunstner  og  Digter.  I  1828  møder  vi  den  urolige  Træk- 
fugl i  Warschau  i  Polen  —  som  Kornet  i  et  russisk  Lansenerregiment.  Da  Julirevolu- 
tionen i  1830  væltede  sine  Bølger  ud  over  Europa  drog  Harring  til  Tyskland,  opholdt 
sig  i  Brunsvig  og  Sachsen,  hvorfra  han  forvistes  som  demokratisk  Agitator,  kom  dernæst 
til  Straszburg,  hvor  han  en  Tid  udgav  et  Blad,  men  maatte  saa  flygte  til  Frankrig,  hvor 
han  var  i  1834.  Derfra  kom  han  til  Schweiz,  hvor  han  blev  arresteret,  blev  atter  fri- 
givet, men  senere  udvist  og  drog  saa  til  London.  Her  levede  han  en  Tid  stille;  men 
efter  at  være  saaret  i  en  Duel  drog  han  til  Øen  Helgoland.  Her  kom  han  i  Strid  med 
Guvernøren,  der  lod  ham  transportere  bort  fra  Øen  paa  et  Orlogsskib.  I  1838  dukker 
han  op  paa  Øen  Jersey  i  den  engelske  Kanal,  i  1839  er  han  igen  paa  Helgoland,  i 
Frankrig  og  England,  hvorfra  han  drog  til  Brasilien. 

/  1843  drog  han  fra  Rio  Janeiro  til  de  Forenede  Stater,  hvor  han  levede  i  fem 
Aar  som  Skribent  og  Maler.  Men  da  Revolutionsaaret  1848  kom,  blev  det  ham  for 
stille  i  Amerika,  han  drog  atter  til  Europa  og  opholdt  sig  en  Tid  i  Hamburg  og  Rends- 
burg, hvor  han  udgav  Bladet  "Das  Volk".  Da  han  i  1849  blev  udvist  fra  Hamburg, 
gjorde  han  en  Tur  til  Norge,  hvor  hans  modrene  Slægt  stammede  fra.  Heller  ikke  her 
kunde  han  være  rolig,  men  udgav  et  politisk  Ugeblad  'Tolkets  Røst"  samt  et  Skuespil 
"Testamentet  fra  Amerika",  hvori  han  drog  stærkt  til  Felts  mod  den  bestaaende  Rege- 
ringsform, som  han  erklærede  for  uforenelig  m.ed  Menneskets  Ret  og  Værdighed.  Ifølge 
en  kgl.  Resolution  (1850)  blev  Harring  af  den  Grund  fængslet  og  sendt  som  Arrestant 
til  København.  —  Denne  Handling  fremkaldte  en  Demonstration  mod  den  norske  Re- 
gering, hvori  de  senere  saa  bekendte  norske  Digtere  Henrik  Ibsen,  Bj.  Bjørnson  og  A. 
O.  Vinje  tog  Del." 

Fra  København  blev  Harring  i  et  engelsk  Fartøj  sendt  til  Hull,  hvor  han  udstedte 
en  "Protest  and  Report"  i  Anledning  af  den  Medfart  han  havde  faaet.  Fra  Hull  drog 
han  til  London,  hvor  det  kneb  saa  haardt  for  ham,  at  han  maatte  tigge  i  Aviserne  for 
'kke  at  dø  af  Salt. 

Da  han  i  1854  viste  sig  i  Hamburg  blev  han  straks  arresteret,  men  ved  den  ame- 
rikanske Konsuls  Mellemkomst  lykkedes  det  ham  at  slippe  bort  og  rejse  til  Rio  Janeiro. 
Herfra  vendte  han  i  1856  atter  tilbage  til  England.  Fra  Øen  Jersey  sendte  han  en  An- 
søgning til  den  danske  Regering  om  Tilladelse  til  at  opholde  sig  i  sit  Fædreland,  om.  det 
saa  skulde  være  i  Statsfængslet.  Denne  hans  Ansøgning  blev  bevilget,  men  da  det  kom 
til  Stykket,  syntes  han  ikke  om  at  benytte  sig  af  Tilladelsen. 


DANSKE   I   AMERIKA    1841 — 1850  235 

Han  levede  i  meget  fattige  Kaar,  snart  i  London,  snart  paa  Jersey.  Til  sidst  blev 
han  vanvittig,  mente  sig  forfulgt  af  franske  og  russiske  Agenter  og  henvendte  sig  til  Øv- 
righeden om  Attest  for  god  Opførsel.  Den  21de  Maj  1870  fandtes  han  død  paa  Gul- 
vet i  sit  Værelse ;  han  havde  forgivet  sig  selv  ved  Fosfor,  som  han  havde  skrabet  af 
Svovlstikker. 

Saaledes  endte  et  meget  uroligt  og  fantastisk  Liv^). 

8.    Hans  Peter  Christian  Hansen. 

Denne  urolige  Æventyrer  er  født  i  København  i  Oktober  1817  som  Søn  af  en 
Instrumentmager.  Efter  at  have  faaet  en  videnskabelig  Opdragelse  forlod  han  i  1836 
Danmark  og  fik  Plads  som  Kontorist  i  et  af  de  største  Handelshuse  i  Kristiania.  Men 
da  han  ikke  syntes  om  Handelen,  vendte  han  samme  Aar  tilbage  til  København,  hvor 
han  i  tre  Aar  tilbragte  sin  Tid  med  at  studere  Æstetik.  I  1840  fik  han  Ansættelse  ved 
"Dagen",  men  allerede  i  1841  afløstes  han  som  Redaktør  af  L.  J.  Fribert.  Efter  at 
have  arbejdet  i  nogle  Maaneder  ved  "Dansk  Ugeskrift  for  alle  Stænder"  lagde  han  sig 
igen  efter  Skønlitteraturen.  Under  Forfatternavnet  "Christian  Comet"  optraadte  han 
med  flere  Skrifter  baade  i  Danmark  og  Norge,  som  han  igen  besøgte  i  1842,  og  blev  der 
nu  i  flere  Aar.  Men  /  i8^6  drog  han  til  Amerika  efter  at  have  besøgt  de  fleste  Lande  i 
Europa.  Her  i  Landet  blev  han  i  syv  Aar,  som  han  tilbragte  dels  med  litterære  Sysler, 
dels  med  Dagdriveri.  Særlig  skal  her  nævnes,  at  han  i  1847  i  New  York  udgav  et  Uge- 
blad "Skandinavia"  paa  dansk  og  svensk,  der,  som  saa  mange  andre  Blade  baade  før  og 
siden,  "standsede  af  Mangel  paa  Abonnenter." 

I  1852  drog  Hansen  tilbage  til  Danmark,  hvor  han  under  Navnet  Axel  Felix  ud- 
gav :  "Langt  fra  Danmark.  Skizzer  og  Scener  fra  de  forenede  Stater  i  Nordamerica", 
1-3  Del,  København  1852-55.  Dette  Skrift,  som  blev  læst  af  ikke  faa  af  dem,  der 
siden  selv  kom  til  Amerika,  omtales  af  disse  som  nok  saa  godt.  Efter  sin  Hjemkomst 
fra  Amerika  kom  Hansen  en  Tid  i  Grevinde  Danners  Tjeneste,  men  blev  siden  denne 
Dame  saa  fjendsk,  at  han  skrev  en  Bog  om  hende,  hvis  Udgivelse  dog  blev  forhindret 
derved,  at  Grevinden  af  købte  ham  Manuskriptet.  Og  nu  gik  Hansens  Vej  atter  ud  i 
den  vide  Verden,  bl.  a.  tilbage  til  Amerika.  Paa  Hjemrejsen  herfra  døde  han  i  stor 
Nød  paa  et  Hospital  i  Briissel  i  1865.  En  Pengesum  hans  Venner  i  Danmark  havde 
samlet  til  ham  kom  for  sent  til  at  naa  ham  i  Live.^*) 

En  Skildring  af  "Christian  Comet"s  Liv  i  New  York  findes  i  Robert  Watts 
"Hinsides  Atlanterhavet",  2den  Del,  Side  144-46. 

Efter  egen  Opgivelse  var  Hansen  ved  sin  Død  "Vicepræsident  i  den  skajidma- 
viske  Forening  i  New  York'" ,  i  hvert  Fald  stod  det  paa  hans  Visitkort.  Samme  Fore- 
ning, hvis  Historie  vi  iøvrigt  ikke  her  skal  komme  ind  paa,  .blev  stiftet  i  1844,  Dens 
første  Præsident  var  Jens  Petersen,  Pianofabrikant;  Hans  Jesper  Hansen  (der  vil  blive 
nærmere  omtalt  paa  andet  Sted  i  dette  Værk)  var  ligeledes  i  flere  Aar  dens  Præsident. 
'Scandinavian  Society"  er  en  af  de  ældste  danske  Foreninger  i  Amerika  efter  ny  Regning. 
Den  har  været  Samlingsplads  for  en  Mængde  Danske  og  Norske  i  Amerikas  Kejserstad. 

9.    Adolph  Ludvig  Koppen. 

Adolph  Ludvig  Koppen  er  født  i  København  den  14de  Februar  1804,  man  siger 
paa  en  Slædetur.      I  sin  Ungdom  var  han  Skriver  paa  Toldkammeret,   siden   Lærer  ved 

*)  Dansk  Biogr.  Leks.,  7de  Bd.,  S.  101  flg. 
**;   Do.,  6te  Bd.,  Side  G33-34. 


236  DANSKE   I    AMERIKA 


Borgerdydsskolen  paa  Christianshavn,  hvorfra  han  drog  til  Munchen  i  Bayern  og  levede 
af  at  give  Undervisning.  I  1834  gjorde  han  en  Rejse  til  Grækenland,  hvor  han  af  Kong 
Otto  blev  ansat  som  Lærer  ved  det  militære  Akademi,  først  paa  Ægina,  siden  i  Piræus. 
Men  da  Folket  under  Urolighederne  i  1843  forlangte  alle  tyske  Embedsmænds  Afsæt- 
telse, mistede  ogsaa  Koppen  sin  Post.  Efter  en  Rejse  i  Syrien  og  Palæstina  drog  han 
til  København.  Da  der  her  ikke  aabnede  sig  nogen  Vej  for  ham,  tog  han  imod  Indby- 
delse af  det  historiske  Selskab  i  Philadelphia  om  at  holde  Forelæsninger  i  nævnte  By  om 
det  gamle  og  ny  Athen  og  Attica,  og  drog  i  Begyndelsen  af  1846  til  Amerika.  Samme 
Forelæsninger  holdt  han  siden  baade  i  Boston,  Washington  og  andre  Steder,  under 
lærde  Selskabers  Auspicier.  Ligeledes  holdt  han  Forelæsninger  over  Middelalderens 
Historie  og  udgav  i  1854  i  New  York  Værket:  ''The  World  in  the  Middle  Ages,  an 
historical  G^ography",  i  to  Bind  med  Atlas.     Det  siges  at  være  et  dygtigt  Arbejde. 

Koppen  var  ansat  som  Lærer  i  Historie  og  tysk  Litteratur  ved  Franklin  and 
Marshall  College  i  J>ancaster,  Pa.,  til  1863.  I  sidstnævnte  Aar,  da  den  danske  Prins 
Vilhelm  blev  kaldet  til  den  græske  Trone,  som  han  besteg  under  Navnet  Georg  I,  blev 
Køppen  ansat  som  Kongens  Lærer  i  Græsk,  samtidig  blev  han  Privatsekretær  hos  Grev 
Sponneck,  siden  hos  Kong  Georg.  Til  sidst  blev  han  Kongens  Bibliotekar  og  døde  i 
Athen  i  1873. 

Sin  Ansættelse  som  Kong  Georgs  Lærer  skylder  Køppen  sikkert  ikke  blot  sin 
tidligere  Ansættelse  i  Grækenland,  men  vist  nak  saa  meget,  at  han,  saa  at  sige,  var  Svo- 
ger til  Danmarks  daværende  Konge,  Frederik  VII.  Denne  Konges  Hustru,  den  be- 
kendte Grevinde  Danner,  havde  nemlig  Fader  tilfælles  med  A.  L.  Køppen,  idet  hun 
var  et  uægte  Barn  af  Mægler  G.  L.  Køppen.^0  Denne  sin  Halvsøster  kan  han  vistnok: 
takke  for  sin  Ansættelse  hos  Kong  Georg.  —  Det  er  vistnok  A.  L.  Køppen,  som  om- 
tales af  Forfatterinden  Frederikke  Bremer  saaledes  :  "En  lille,  munter  Professor  K.  .  . ., 
der  er  dansk  af  Fødsel  og  ægte  dansk  i  Naivitet  og  Snaksomhed,  har  flere  Gange  besøgt 
og  moret  os.  Han  har  slaaet  sig  sammen  med  en  polsk  Professor,  der  er  lige  saa  stor  og 
rolig,  som  Dansken  er  lille  og  munter.  De  er  stadig  sammen,  disputere  og  perorere, 
idet  hver  synger  sin  Vise  paa  en  saa  morsom,  contrasterende  Maade,  at  Maria  Lowell 
og  jeg  forleden  Aften  paa  engang  brast  i  Latter  ved  at  hore  paa  dem."^*)  —  Køppen 
opholdt  sig  dengang  i  Cambridge,  Mass. 

Endnu  bor  tilføjes,  at  Køppen  her  i  Amerika  oversatte  Fr.  Schierns  "Norman- 
nerne i  Italien"  paa  engelsk  i  "The  American  Journal",  June — Septbr.  1848. ^^''O 

10.    Mynster  Familien  i  Council  Bluifs,  la. 

Christoffer'  Overgaard  Mo7ister  var  født  i  Jylland  i  1796,  men  kom  til  Køben- 
havn, hvor  han  blev  "Silkekræmmer"  paa  Østergade.  Han  drev  Forretning  i  det  store — 
med  Sverrig,  Rusland,  ja  Kina,  men  var  uheldig,  saa  han  gik  fallit.  Da  han  ikke  saa 
nogen  Udvej  til  atter  at  komme  i  Vej  i  Danmark,  besluttede  han  sig  til  at  forsøge  sin 
Lykke  i  Amerika,  og  /"  1846  rejste  han  med  sin  Familie,  Hustru  og  to  Børn,  samt  sin 
Fætter,  Thomas  Mønster,  med  Sejlskib  til  Alexandria,  Virginia.  Herfra  drog  han  samme 
Aar  til  Washington,  D.  C,  hvor  han  blev  i  fire  Aar  og  drev  en  Slags  Lotteriforretning- 
Han  rejste  nemlig  rundt  i  Landet  og  opkøbte  Antikviteter,  som "  han  saa  bortloddede. 
Blandt  Sager,  han  paa  denne  Maade  afsatte,   nævnes  en  Sabel,  som  havde  tilhørt  Gene- 


*)    Se  General  Holtens  Erindringer,  Side  166. 
**)    "Den  nyb  Verden"  I,  Side  205. 
***)    Se  Erslew:    Forfatterleks.,   2det  Supplementbd.,  Side  130. 


DANSKE   I   AMERIKA    1841—1850 


237 


c.    o.    MØNSTER 


Tal  Jackson,  samt  en  anden  Genstand  —  min  Hjemmelsmand  huskede   ikke  hvilken  — 
,der  havde  tilhørt  Hertugen  af  Wellington. 

Paa  sine  Rejser  for  at  finde  Antikvite- 
ter kom  Mønster  bl.  a.  ogsaa  til  St.  Louis, 
Mo.  Her  hørte  han  Tale  om  Kanesville  —  det 
nuværende  Council  Bluffs  —  i  Iowa,  som  en 
udmærket  Handelsplads.  Kanesville  var  den- 
gang en  Mormonby  og  den  sidste  Forsy- 
ningsstation  for  Immigranter  til  Utah  (Mor- 
moner) og  California  (Guldgravere).  Det 
var  jo  dengang,  at  Mormon-  og  Guldfeberen 
rasede  særlig  stærkt.  Mønster  hørte  saa  me- 
gen fordelagtig  Tale  om  denne  By,  at  han 
købte  en  Del  Gods  og  rejste  dertil  for  at  for- 
søge, om  Virkeligheden  svarede  til  Rygtet. 
Det  var  i  Aaret  1850.  Da  han  naaede  Ka- 
nesville, naturligvis  pr.  Baad,  var  Immigratio- 
nen imidlertid  forbi  for  det  Aars  Vedkom- 
mende; men  saa  byttede  han  sit  medbragte 
Gods  bort  til  de  paa  Pladsen  bosatte  Mormo- 
ner for  Land.'  Han  fik  til  sidst  saa  mange 
"Claims",  at  Mormonerne  havde  ham  mis- 
tænkt for  at  være  en  Regeringsagent  der  var  sendt  for  at  købe  dem  ud.  —  Da  Mønster 
havde  afsat  sine  Varer  rejste  han  tilbage  til  Washington,  D.  C,  for  at  hente  sin  Fa- 
milie til  Fremtidshjemmet  i  det  vestlige  Iowa. 
Vejen  fra  Washington  gik  til  Louisville,  Ky., 
hvor  Familien  stoppede  over  for  Vinteren. 
Ogsaa  her  holdt  Mønster  Bortlodninger.  Fra 
Louisville  gik  Rejsen  til  St.  Louis,  hvor  han 
købte  en  ny  Forsyning  af  Varer;  og  med  disse 
og  sin  Familie  ankom  han  saa  omsider  til  Ka- 
nesville i  1851  og  begyndte  Forretning  paa 
Hjørnet  af  nuværende  Madison  og  Pierce 
Streets. —  Forretningen  blomstrede  heri  alle 
Maader;  men  ret  længe  skulde  den  forhenvæ- 
rende Silke  kræmmer  i  København  ikke  være 
Købmand  i  Kanesville,  thi  alierede  i  Juni  1852 
døde  han  af  asiatisk  Kolera,  56  Aar  gammel. 
Det  Land,  han  ved  sit  første  Besøg  i  Kanes- 
ville var  kommen  i  Besiddelse  af,  var  der  an- 
dre der  efter  hans  Død  tilegnede  sig  —  paa 
uretfærdig  Vis. 

Men  Mønsters  unge  Enke,  hvis  Pige- 
navn var  Marie  Jensen  (hun  var  født  i  1822, 
og  altsaa  ved   sin   Mands   Død  30  A^r  gi.), 

varen  Kvinde  med  Vilje  og  Dygtighed  som  faa.  Hun  fortsatte  den  Forretning,  hendes 
Mand  havde  begyndt  —  om  hun,  som  jeg  har  hørt  sige,  gjorde  det  iført  Mandsklæder, 
lader  vi  staa  hen  — ,  hun  købte  Land  for  de  Penge,  hun  kunde  lægge  til  Side,  og  da  hun, 


M\Rir    M()\STER 


238 


DANSKE   I   AMERIKA 


den  13de  Maj  1893,  døde  i  Council  Bluffs  som  en  gammel  og  ualmindelig  svær  Kvinde, 
var  hendes  efterladte  Ejendom  mindst  200,000  Dollars  værd  —  efter  Sønnens  Taksa- 
tion. Hun  saa  den  lille  "trading-post"  Kanesville  blomstre  op  tilden  store  og  smukke  By 
Council  Bluffs,  og  hun  oplevede  at  se  sin  Steddatter  Sine  Mønster  (C.  O.  Mønster 
havde  været  gift  tidligere)  gift  med  Mr.  Franklin  Ishenwood,  en  af  de  tolv  Chief-Engi- 
neers  i  U.  S.  Navy,  og  sin  eneste  Søn  W.  A.  Mønster  som  en  anset  Sagfører  i  den  By, 
som  hun  i  1851  førte  ham  til,  da  han  var  otte  Aar  gammel.  Til  det  sidste  talte  hun  sit 
københavnske  Maal  med  Søn  og  Børnebørn  saa  rent,  som  havde  hun  aldrig  i  sine  Dage 
talt  andet.  —  Inden  vi  gaar  videre  skal  endnu  bemærkes,  at  Familien,  for  at  undgaa  at 
blive  kaldt  "Monster"  her  i  Landet,  forandrede  sit  Navn  til  " Myjister'. 

William  Alexander  Mynster  er  født  i  København  den  13de  Oktober  1843  og, 
siger  han,  døbt  i  Frue  Kirke.  Efter  Faderens  Død  sendte  hans  Moder  ham  til  Skole  i 
Grant  County,  Wisconsin.     Derfra  kom  han  til  Universitetet  i   St.  Louis,    hvorfra  han 

graduerede  i  1861.  I  to  Aar  derefter  stude- 
rede han  under  en  Sagfører  i  Council  Bluffs, 
hvorfra  han  tog  til  Albany,  N.  Y.,  og  gradue- 
rede fra  Lovskolen  dér  i  1864.  Derefter  var 
han  i  to  Aar  i  Toronto,  Canada,  ved  det  store 
Sagførerfirma  Pattison,  Harrison  &  Pattison. 
Siden  har  han  bestandig  praktiseret  som  Sag- 
forer  i  Council  Bluffs,  været  County-Attorney, 
President  of  City  Council,  samt  indehavt  flere 
andre  Embeder,  ''Lawyer  Mynster"  er  en 
Kæmpeskikkelse,  sine  seks  Fod  høj.  Han  er 
nu  gift  tredie  Gang;  hans  unge  Hustru  er  af 
schweizisk  Slægt,  men  fodt  her  i  Landet.  Med 
sin  første  Hustru  havde  han  tre  Sønner  og  en 
Datter.  Mynster  kan  tale  dansk,  men  taler 
naturligvis  bedst  engelsk  —  det  Sprog,  hvori 
han  har  faaet  sin  Uddannelse  og  brugt  i  sin 
store  Praksis  gennem  saa  mange  Aar.  Han  er 
glad  og  stolt  af  sin  danske  Byrd  og  interesserer 
sig  levende  for  sit  gamle  Fædreland.  Han 
mindes  endnu,  at  han  som  lille  Dreng  i  Wash- 
ington, D.  C,  saa  den  gamle  Dansker,  Dr.  Todson,  der  kurerede  ham  for  en  Hoftesyg- 
dom. Ligeledes  mindes  han  en  dansk  Cigarmager,  Seehauseji^'^)  som  foruden  den 
gamle  Doktor  var  den  eneste  Dansker  i  Byen.  Han  husker  ogsaa,  hvorledes  han  og 
hans  Forældre  i  St.  Louis,  blev  bekendt  med  en  Dansker,  Louis,  der  havde  Hattemager- 
forretning paa  North  Third  Street,  som  dengang  var  Byens  Hovedgade.  —  Da  han  som 
ung  Sagfører  opholdt  sig  i  Toronto  stiftede  han  Bekendtskab  med  den  ekscentriske  Patil 
C.  Sinding,  der  rejste  rundt  og  solgte  sin  Bog  "History  of  Scandinavia".  Mynster  for- 
tæller, at  Sinding  slog  til  Negeropvarterne,  hvis  de  ikke  gjorde  bestemt,  hvad  han  befa- 
lede dem.     "Men"  —  siger  Mynster  —  "han  var  en  god  og  dygtig  Mand  !" 

C.  O.  Mønsters  Fætter,  Thomas  Mønster,  som  drog  med  ham  til  Amerika,  gik 
med  1  den  meksikanske  Krig,  opholdt  sig  siden  en  Del  Aar  i  Mexico,  hvor  han  foran- 
dredede  —  eller  forspanskede  —  sit  Navn  til  Monsterey.  Han  levede  siden  i  mange 
Aar  i  Chicago. 


Wm.    A.   MYNSrER 


*)    Om  Todson  og  Seehausen  se  ogsaa  foran  S.  195. 


DANSKE   I   AMERIKA   1841 — 1850  239 

C.  O.  Monster  med  Familie  var  de  første  Danske  i  det  vestlige  Iowa.  Efter- 
haanden  var  der  en  Del  Danske  blandt  Mormonerne,  som  blev  trætte  af  den  lange 
Rejse  paa  Vejen  til  det  ny  Zion,  nogle  tillige  af  Mormonismen,  og  som  nedsatte  sig  i  Ka- 
nesville;  og  Byen  Council  Bluffs  har  i  mange  Aar  havt  en  forholdsvis  stor  dansk  Be- 
folkning, ligesom  Pottawatamie  County,^'^)  det  største  i  Iowa,  har  den  største  danske  Be- 
folkning af  alle  Iowas  Counties.  I  det  hele  rummer  Missouri-Dalen,  hvori  Council 
Bluffs  ligger,  en  meget  stor  dansk  Befolkning.  Dersom  man  startede  ud  fra  Des  Moines, 
Iowa,  med  f.  Eks.  Kenmare,  Nord  Dakota  som  Maal,  vilde  man  uden  Vanskelighed 
hver  Nat  kunne  logere  hos  danske  Farmere,  og  det  enten  man  tog  Vejen  vest  eller  øst 
for  Missouri-Floden.  —  Overalt  i  de  til  Missouri-Dalen  grænsende  Counties  i  Iowa 
og  Nebraska  vil  man  finde  Danske,  eller  deres  Børn,  der  forlod  Danmark  som  Mormo- 
ner, men  som  paa  den  lange  og  beværlige  Vej  over  Prærien  mistede  baade  Tillid  og  Tro. 
Fra  Iowa  City  til  Council  Bluffs  kunde  man  endnu  for  faa  Aar  siden  se  Spor  af  "Mor- 
mon-tracks"  —  den  Vej,  som  mangen  stakkels  Landsmand  i  hine  Dage  er  gaaet,  træk- 
kende sin  tunge  Haandkærre  efter  sig.**) 


11.    Danske  i  CMcago  1841—50. 

Den  større  danske  Indvandring  til  Chicago  tog  først  sin  Begyndelse  efter  Tre- 
aarskrigen,  fra  hvilken  Tid  den  er  bleven  fortsat  indtil  nu.  I  det  Tidsrum,  vi  her  hsr 
for  os,  var  der  kun  faa  Danske  der  kom  til  den  hvide  By".  Om  nogle  af  disse  skal  vi 
nu  høre  nærmere  efter  de  Beretninger,  deres  Slægt  og  Bekendte  har  givet  om  dem. 

Andrew  Jackson  Miller'^'^^^^  (vistnok  et  Pseudonym)  blev  født  paa  en  Herregaard 
i  Jylland,  tog  i  sin  Ungdom  Studentereksamen  og  begyndte  paa  det  teologiske  Studiuro, 
men  opgav  dette  for  sammen  med  en  anden  Student  at  udgive  'Aftenbladet",  som  senere 
gik  over  til  J.  P.  M.  Grune.  Men  hans  Liv  i  Danmark  til  1842,  da  han  med  sin  Hu- 
stru og  yngre  Børn  (de  ældre  Børn  blev  hos  Familien  i  Danmark)  udvandrede  til  Arae- 
rika, er  mig  ikke  nærm.ere  bekendt.  Da  Miller  /  1842  kom  til  Chicago  fandtes  der^ 
paastod  han,  kun  tolv  Skandinaver  i  Byen.  Her,  hvor  han  forblev  i  18  Aar,  forsøgte  han 
sig  i  mange  Ting,  bl.  a.  begyndte  han  en  Barberstue,  og  han  og  Hustru  hjalp  hinanden 
med  at  lave  Parfume  og  fin  Sæbe.  For  at  skaffe  sig  Kunder  fik  Miller  en  svensk  Ba- 
ron, der  opholdt  sig  i  Byen,  til  at  komme  og  lade  sig  barbere  én  Gang  hver  Dag.  Hans 
Forretning  kastede  dog  ikke  stort  af  sig,  da,  som  han  selv  sagde,  hans  Kunder  sjælden 
eller  aldrig  kom  til  ham  mere  end  én  Gang.     Miller  blev  aldrig  nogen  dygtig  Barber! 

Han  gav  sig  saa  til  at  lave,  hvad  man  kaldte  "small  Beer"  —  en  Drik  der  ikke 
skulde  være  berusende;  og  nu  havde  han  bedre  Held  med  sig.  Eftersom  Forretnin- 
gen udvidedes  byggede  Miller  den  ene  "shanty"  efter  den  anden,  saa  der  til  sidst  bie^'' 
en  hel  Masse  Smaahuse,  der  var  almindelig  kendt  i  Byen  under  Navnet  " Miller  s 
Town\  Denne  danske  By  i  Chicago  i  og  omkring  1850  laa,  hvor  nu  det  store  Motel 
Sherman  House''  staar,  paa  Hjørnet  af  Clark  og  Randolph  Streets.  Naar  en  Mand 
spurgte  om,  hvor  han  skulde  gaa  hen  for  at  finde  denne  eller  hin  Gade,  fik  han  til  Svar: 
Gaa  saa  og  saa  langt  fra  "Miller's  Town",  saa  kommer  Dutilden" — saa  almindelig  var 
denne  Plads  kendt.  Forretningen  i  "Miller's  Town"  gik  strygende.  Men  saa  en  skønne 
Dag  fandt  man  Byens  Mayor  tillige  m^d  flere  højtstaaende  Personer  trækkende  om  med 

*)    Council  Bluffs  er  Countysædet  i  Pottawatamie  County. 
**)    Efterretningerne  om  Mynster-Familien  skyldes  Sagfører  Wm.  A.  Mynster,  Council  Bluffs,  la, 
***)    Oplysningerne  om  ham  skyldes  hans  Datter,  Mrs.  Geo.  Olsen  i  Chicago. 


240 


DANSKE   I   AMERIKA 


nogle  vældige  "Bjørne",  som  de  paastod  de 
havde  hentet  i  ''Miller's  Town"  og  Millers 
"Small  Beer"  !  —  Saa  gik  Miller  i  Kompagni 
med  Kaptajn  Geo.  Petersen  om  en  ''Grocery"- 
forretning.  Senere  oprettede  han  en  Sodavands- 
fabrik for  "Fountain  Soda"  —  den  forste  i  sin 
Slags  i  Chicago  —  med  tilhorende  Sirups- 
fabrik^)  ;  denne  hans  Forretning  laa  paa  Hjør- 
net af  Lake  og  Carpenter  Streets.  Den  første 
"Soda-Fountain"  i  Chicago  fandtes  i  Sweets 
Apotek  paa  Hjørnet  af  Rocker  og  Indiana 
Streets,  nu  Center  og  Grand  Avenues. 

Det  var  i  denne  Millers  Sodavands- 
fabrik at  den  senere  saa  bekendte  Ko7isul  E. 
Dreier,  som  kom  til  Chicago  i  1854,  hk  sin 
første  Ansættelse  i  Amerika.  —  I  1856  udvi- 
dede Miller  sin  Forretning  til  at  omfatte  De- 
stillation af  fine  Likører,  Nektar  o.  s.  v.,  o.  s.  v. 

Med    sine    tjente    Penge  havde   Miller 

spekuleret  ikke  saa  lidt  i  Landejendom.     Men 

saa  kom  den  store  Pengekrise  i  1857,  og  Miller 

tabte  næsten  alt  hvad  han  ejede.    Han  begyndte 
A.J.MILLER  T  -1       1         I  TIC  'r> 

nu  en  Likorbutik  paa  Lake  btreet  og  tog  (jeoi'g 

Olsen,  der  i  1859  var  bleven  gift  med  hans  yngste  Datter,  Emily,  i  Kompagni  med  sig. 
Men  Forretningen  gik  ikke  godt,  og  nu  blev  Miller  træt  af  Chicago  og  besluttede  at 
rejse  til  Syden.  I  Maj  1860  landede  han  med  sin  Datter  og  Svigersøn,  Georg  Olsen, 
i  Memphis,  Tennessee.  Her  anlagde  de  en  Sodavandsfabrik  der  gik  særdeles  udmærket 
indtil  Abraham  Lincoln  blev  valgt  til  Præsi- 
dent; thi  da  standsede  næsten  al  Forretning, 
idet  en  Mængde  Folk  flyttede  bort  fra  Byen. 
Georg  Olsen  og  Hustru  med  et  lille  Barn  rejste 
tilbage  til  Chicago,  hvor  de  ankom  d.  10de  Maj 
1861  —  den  Dag  da  Staten  Tennessee  traadte 
ud- af  Unionen.  Men  Miller  med  Hustru  og 
øvrige  Børn  blev  i  Memphis,  hvor  han  døde 
den  2den  September  1864.  Hans  Hustru  og 
Børn  rejste  saa  til  Chicago,  hvor  hun  døde  den 
7de  Januar  1866. 

A.  J.   Miller  efterlod  sig  fem  Børn,  tre 
Sønner  og  to  Døtre : 

Caroline   (f.  1834)   blev  gift  med  H.  P. 
Hansen  i  Chicago.      Hun  døde  i  1899. 

Emily    (f.    1837),    kom    til    Chicago    i 
1857,  nu  Enke  efter  Geo.  Olsen. 


*)  Tedrørende   disse  Forhold   se  ogsaa  foran   S.  156 
under  Omtalen  af  Kaptajn  Gborgk  Petbrsek. 


MAriA  MILLER 


DANSKE   I   AMERIKA   1841—1850  241 


John  B.  Miller  (f.  1838).  Om  ham  findes  Beretning  i  nedenstaaende  Brev. 
Efter  den  dér  skildrede  Tid  prøvede  han  mange  Ting,  saaledes  drev  han  en  Tid  Forret- 
ning med  ''Binder's  Twine"  i  Chicago;  hans  Hjem  var  i  Elmhurst,  lUinois,  hvor  han 
døde  den  8de  December  1908.  Han  var  en  Mand  med  litterære  Interesser,  oversatte 
saaledes  en  Del  islandske  Sagaer  til  engelsk,  og  fra  svensk  har  han  oversat  Frithiofs 
Saga".     Han  var  gift  med  en  Amerikanerinde,  Miss  Borchart,  fra  Manitowoc,  Wis. 

Charles  Miller  (f.  1841).  Han  havde  en  "Notion  Store"  i  Chicago,  var  gift 
med  en  norsk  Dame,  og  døde  i  1899. 

HeTiry  F.  Miller  (f.  1849),  lever  (i  1909)  i  River  Forest,  III.  Han  har  i  omtrent 
20  Aar  været  ansat  i  Foreign  Departm.  i  Illinois  Trust  &  Savings  Bank.  Han  er  gift 
med  Frøken  Grund  fra  Tromsø  i  Norge. 


Om  Millers  Virksomhed  og  Vilkaar  i  Memphis,  Tenn.,  er  bevaret  et  Brev, 
som  han  i  1862  skrev  dernede  fra  til  sin  gamle  Ven  i  Chicago,  Kaptajn  P.  F.  Allefi;^) 
det  skal  her  optages  in  extenso,  ikke  mindst  af  den  Grund  at  det  giver  et  nok  saa  inter- 
essant Tidsbillede.^) 


Memphis,  Tenn.,  den  26de  Juni  1862. 
P.  F.  Allen,  Esq. 

Min  kære  Allen! 

Dit  meget  velkomne  og  venlige  Brev  af  16de  ds.  modtog  jeg  i  Aftes;  og  skønt 
du  kun  siger  lidt  om  Familien,  kan  vi  dog  skimte  saa  meget,  at  alle  har  det  godt,  og  jeg 
haaber  at  du  har  havt  det  godt,  mens  vi  stakkels  Djævle  paa  denne  Breddegrad  har  ud- 
sonet vore  Synder  i  Skærsilden.^)  Men,  kære  Ven,  uagtet  vi  har  gennemgaaet  en  bræn- 
dende Ildprøve,  er  vi  dog  kommen  ud  af  den  saa  blanke  som  det  pure  Guld  —  jeg 
mener  fra  den  elendige  Institution,  som  Jeff  Dave  præsiderer  over. 

Vi  er  alle  ved  godt  Helbred  efter  Operationen;  thi  vore  Fordøjelsesorganer  har 
1  de  sidste  Maaneder  ikke  været  overlæsset,  uagtet  vi  kunde  erholde  Kalkuner  for  4  a  5 
Dollars  pr.  Stk.,  Kyllinger  for  1  Dollar  pr.  Stk.,  Smør  til  75  Cents  pr.  Pund  og  Æg  til 
60  Cents  pr.  Dusin.  Æggene  smagte,  naar  vi  kunde  faa  dem,  udmærket  til  den 
Pris,  men  Smørret,  som  laves  her,  ligner  meget  Fedt  —  og  jeg  kan  ikke  fordrage  Fedt! 
Fjerkræet  i  det  hele  havde  Tæring  —  som  der  blev  sagt  —  af  Mangel  paa  noget  at  for- 
tære! Men  saa  har  —  til  en  Forandring  —  min  Hustru  gjort  nye  Opdagelser  i  Koge- 
kunsten, f.  Eks.  at  der  af  Kalkunben  —  det  vil  sige:  af  Kalkuner,  der  var  næsten  halv- 
døde af  Sult  —  kan  laves  en  udmærket  Suppe  (jeg  foreslog  at  forbedre  den  ved  at  tilføje 
et  lille  Stykke  Kød  af  en  Mule,  men  Forslaget  blev  forkastet);  at  ^'sweet  potatoes"  brin- 
ger gamle  Java  til  at  rødme  ved  at  frembringe  en  saa  dejlig  Kop  Kaffe —  eller  rettere 
Kartoffelvand,  at  jeg  virkelig  er  imod  at  indføre  den  ægte  Vare  igen.  Og  jeg  tør  godt 
sige,  at  du  ikke  har  noget  Begreb  om  hvor  fin  en  Ret  Hestefoder,  det  vil  sige  Majs, 
er  naar  den  bliver  kogt  til  Grød  og  spist  med  ^^ Kridtvand"  eller  "dobe".*)  Dertil 
havde  vi  —  jeg  mener  i  mit  Hjem  —  Whiskey  nok,  skønt  vi  ikke  brugte  noget  af  den 
selv;  thi  jeg  solgte  det  meste  af  dentil  12  Dollars  pr.  Gallon  efter  at  have  fortyndet  den 

1)  Om  denne  se  foran,  Side  161—62.  2)  Brevet  er  skrevet  paa  engelsk-,  men  oversat  af  Mrs.  Geo, 
Olsen,  med  Anmærkninger  af  P,  S.  Vig.  3)  Hermed  hentydes  til  Slaget,  som  endte  med,  at  Mem- 
phis den  6te  Juni  1862  overgav  sig  til  Unionens  Tropper.     4)  Tynd  Mælk. 

Danske  i  Amerika— I — 1.  16 


242  DANSKE   I   AMERIKA 


en  Del  med  ypperligt  Vand  —  for  at  virke  til  Maadeholdssagens  Fremme!  Men  ser 
du,  Folk  tog  det  ikke  saa  nøje  med  deres  Pengeaffærer,  de  havde  en  hel  Del  af  saakaldte 
^'Confederate  Money"  og  brugte  dem  med  rund  Haand  —  af  Frygt  for  at  de  skulde 
smelte,  antager  jeg,  og  nogle  af  dem  var  lige  saa  glade  ved  at  drikke  min  Whiskey  som 
jeg  ved  at  sælge  den  —  kun  Skade,  at  jeg  havde  saa  forholdsvis  lidt  af  den.  Vi  var 
rigtignok  i  en  slem  Klemme  i  Fjor,  da  ^'the  damned  Yankees"'^)  fik  i  Hovedet,  at  de 
ikke  vilde  lade  os  være  i  Fred.  Vor  Forretning  gik  istaa  —  af  Mangel  paa  Materiale; 
John  og  Charles  blev  tagen  til  Soldater  i  Tennessee's  Armé  for  12  Maaneder,  og  snart 
efter  blev  de,  uden  at  deres  Samtykke  blev  indhentet,  indlemmet  i  de  store  ^'konfedere- 
rede  Staters"  A.rmé  for  at  kæmpe  for  Friheden  og  mod  —  jeg  véd  ikke  hvad!'^*) 

Da  de  12  Maaneder  var  ude,  kom  John  hjem  paa  Permission  paa  Grund  af  Syg- 
dom, og  da  ^'the  d Yankees"  kom,  blev  han  tagen  til  Fange  og  frigjort  paa  mindre 

end  en  halv  Time.  Min  stakkels  Charles  er  endnu  i  Kløerne  paa  de  store  "Frihedens 
Forkæmpere"  —  den  eneste  Omstændighed,  der  formorkede  "The  old  Grid-Iron's" 
glædelige  Ankomst.  Hvor  han  er  véd  vi  ikke,  men  formoder  han  er  i  Vicksburg,  og 
at  han  tillige  med  Resten  af  sit  Kompagni  —  der  var  henved  20  Individer  tilbage,  da  vi 
sidst  hørte  fra  ham  —  vil  blive  tagen  til  Fange  af  "the  d Yankees". 

Da  vor  Forretning  som  sagt  standsede,  prøvede  jeg  paa  at  lave  en  delikat  Vare, 
"Champagne-Pop";  men  dette  Stof  vilde  ikke  rigtig  flaske  sig  i  dette  varme  Klima, 
enten  gærede  det  for  meget  eller  slet  ikke,  saa  denne  Udvej  var  spærret.  Efter  meget 
Hovedbrud,  og  da  der  var  stærk  Ebbe  i  Kassen,  startede  jeg  en  Tællelysfabrik  i  Kom- 
pagni med  en  Englænder,  som  havde  100  Dollars  og  lige  saa  megen  Forstand  paa  Sagen 
som  jeg,  det  vil  sige:  aldeles  ingen!  Ikke  desto  mindre  var  vi  raske  paa  det  begge  to;  thi 
ved  Juletid  fik  vi  Held  til  at  lave  den  største  Masse  Lys,  som  Verden  nogensinde  har 
set.  Vor  "store  Regering"  paaskønnede  vort  "sydlige  Geni"  og  vilde  med  Glæde  have 
givet  os  en  stor  Kontrakt.  Men  vi  var  uafhængige  og  alt  for  store  paa  det —  som  store 
Genier  i  Almindelighed  er!  Gengældelsens  Straf  ramte  os  imidlertid;  thi  Regeringen 
kom  først  paa  Markedet  og  opkøbte  al  Talg  for  egen  Regning,  saa  vi  inden  længe  var 
minus  Talg  til  vor  Forretning,  og  det  geniale  Firma  Miller  &  Binus  paa  ny  henvist  til 
at  udfinde  en  ny  Næringsvej.  Vi  startede  saa  en  Eddikefabrik  og  agtede  at  bruge  Me- 
lasses og  Sukker,  da  vi  ikke  kunde  faa  Whiskey,  som  vilde  have  været  det  bedste.  Vi 
kunde  heller  ikke  faa  nogen  Efterretning  om,  hvorledes  vi  skulde  bære  os  ad,  saa  vor 
Eddike  opnaaede  ikke  saa  stor  Berømmelse  som  vore  Lys.  Vi  tog  da  den  Beslutning 
at  lave  Spiritus  af  vore  søde  Sager  først.  Vi  tog  en  gam^mel  Kobberkedel,  lavede  den 
om  til  en  Dampkedel,  som  vi  satte  i  Forbindelse  med  en  stor  Beholder  ved  Hjælp  af 
Slangen  og  Kappen  af  mit  gamle  Destillerkar,  og  den  20de  Maj  i  Fjor  frembragte  vi 
en  Vare  i  Rom,  hvis  Lugt  alene  var  nok  til  at  faa  en  gammel  Drikkebroders  Tænder  til 
at  løbe  i  Vand.  Efter  at  vi  selv  havde  baade  lugtet  og  smagt  paa  den,  fandt  vi  det  vilde 
være  Synd  at  spolere  den  ved  at  lave  Eddike  af  den,  og  da  vore  Kunder  var  af  samme 
Mening,  besluttede  vi  at  lade  godt  være  godt  og  føjede  dem  i  at  sælge  den  for  4 — 5 
Dollars  pr.  Gallon,  og  det  har  vi  gjort  lige  siden.  Men  vor  Forretning  er  paa  saa  lille 
en  Skala,  at  vi  kun  kan  producere  20  Gallons  pr.  Døgn,  og  da  vi  ikke  véd  hvor  længe 
det  kan  vare  ved,  er  vi  bange  for  at  udvide  den  for  Øjeblikket. 

Dog  er  det  vor  Hensigt  at  begynde  med  et  rigtigt  Destilleri  og  en  gros  Likør- 
Forretning,  saa  snart  "the  d Yankees"  faar  Sagerne  i  Orden,  og  et  regulært  Penge- 
system genoprettes.      Min   Kompagnon,    Mr.  Binus,   og  jeg   passer  godt  sammen;    thi 


♦)    Sydens  sædvanlige  Betegnelse  for  Unionens  Tropper. 
**)    Tennessee  gik  ud  af  Unionen  den  8de  Juni  1861. 


DANSKE   I   AMERIKA  1841—1850  243 


ingen  af  os  gør  Fordring  paa  at  kende  ret  meget  til  Forretning  i  Almindelighed  eller 
nogen  enkelt  i  Særdeleshed.  Men  vi  er  kommen  til  det  Resultat,  at  vi  to  i  Forening 
udgør  ét  stort  Geni;  han  er  meget  aktiv  —  og  jeg  meget  doven.  Jeg  faar  naturligvis 
mine  regulære  Skænd  af  Mama  og  bærer  dem  filosofisk  som  en  velopdragen  Ægtemand 
bør  at  gøre.  Jeg  staar  meget  tidlig  op,  tager  en  Køretur  med  Mama,  undertiden  med 
Caroline  —  og  bliver  fed  igen  under  min  kære  Hustrus  ilde  Behandling. 

John  kom  hjem  med  et  Brev  fra  Emilie,  ogsaa  dateret  den  16de,  som  melder,  at 
jeg  er  bleven  Bedstefader  for  anden  Gang.  Nu,  ved  den  Sag  er  vel  intet  at  gøre!  Jeg 
mærker  at  jeg  bliver  gammel,  men  jeg  er  bestemt  paa  at  blive  ved  at  være  munter,  jeg 
tror  at  det  er  et  Universalmiddel  mod  al  Sygdom,  og  tager  jeg  fejl  heri,  vil  jeg  alligevel 
blive  i  min  Fejltagelse.     Jeg  vil  tage  mig  et  Glas,   naar  jeg  finder  en  livlig  Fyr  som  vil 

hjælpe  mig,   og  jeg  bryder  mig  ikke  om  enten  han  er  en  d Yankee  eller  en  Sydens 

Kavaler,  hvis  Stamfader,  for  alt  jeg  véd,  maaske  blev  solgt  for  et  Pund  Tobak.  Jeg 
vilde  være  fuldt  ud  tilfreds  i  det  solrige  Syden,  hvis  jeg  blot  havde  nogle  af  mine  gamle 
Venner  her,  f.  Eks.  dig,  George  Wright,  vor  fede  Ven  Dreier,  den  livlige  Konsul  for  det 
lille  Kongerige  Danmark,  ikke  at  forglemme  hans  hyggelige  Amalie,  gamle  Pickwick 
eller  Tempest,  den  gamle  Hvalfisk*)  og  maaske  nogle  faa  andre.  Men  da  vi  ikke  kan 
faa  alt  det  gode,  maa  vi  finde  os  i  at  gøre  det  bedste  vi  kan.  Mrs.  Miller,  Caroline, 
John  og  Henry  sender  de  bedste  Hilsener  og  Ønsker  til  dig  og  Familie  samt  de  øvrige 
Venner,  om  du  møder  dem. 

Altid  din 

A.  J.  Miller. 


Om  Millers  senere  Virksomhed  i  Memphis  gives  der  Besked  i  følgende  Udklip 
af  en  Avis  der  i  Byen  fra  Sommeren  1864: 


"GRAND  PICNIC— A  LARGE  NUMBER  OF  OFFICE-RS  PRESENT— 
A  PLEASANT  OCCASION 
We  were  present  day  before  yesterday  at  one  of  these  social  re-unions,  which 
turn  our  thoughts  for  the  moment,  from  the  sad  events  of  the  day  to  the  time  when 
peace  and  plenty  reigned  in  the  land;  we  allude  to  a  grand  picnic  given  by  our  v^orthy 
Citizens  Messrs.  Miller  &  Hitzfeld,  at  their  new  residence  on  Poplar  street,  between  the 
cavalry  and  infantry  pickets.  The  occasion,  we  shall  always  remember,  as  being  one 
of  unusual  brilliancy.  We  met  the  loyal  and  the  true;  the  most  substantial  citizens 
were  there,  as  well  as  our  principal  military  officers,  all  joining  with  each  other  to  do 
honor  to  our  hosts.  Nothing  occurred  to  mar  the  general  good  will  and  happy  feeling 
that  were  in  the  hearts  of  all,  but  everything  tended  to  add  harmony  to  the  scene.  A-t 
eleven  o'clock  the  hour  of  feasting  had  arrived,  and  what  a  repast?  Everything  that  the 
most  delicate  and  refined  taste  could  possiblyhope  andwish  for;  it  exceeded  all  anticipa- 
tion. The  wines,  that  were  handed  around  in  extravagant  profusion,  were  of  the  most 
superb  quality.  The  arrival  of  Major  General  Washburne  and  his  full  staff,  was  the 
signal  for  a  general  onslaught  upon  the  burdened  tables.  After  luxuriating  in  the  "good 
things  of  this  life",  we  heard  the  soft  notes  of  music  fill   the  air,   and   saw  bright  eyes 


Kapteja  George  Petersen.  Om  han  er  den  samme  som  "Tempest"  kan  ikke  ses.  George  Wright 
er  formodenlig  den  samme  som  George  S.Wright,  der  kom  til  Chicago  før  1840  og  levede  endnu 
i  1879.     Se  "Receptign  of  the  Settlers  of  Chicago  prior  to  184,0,  by  the  Calumet  Club",  Page  21. 


244  DANSKE   1   AMERIKA 


glance  at  the  music's  call,  and  soon  all  were  in  rapid  circalar  motion.  At  this  stage  of 
the  proceedings,  it  was  announced  that  Major  General  Daniel  E.  Sickles  and  Staff  with 
ladies  had  arrived.  He  was  individually  introduced  by  Brig.  General  Chetlain,  to  the 
entire  party,  after  which  he  joined  in  the  festivities  and  interchanged  views  fully  and 
freely  with  the  guests  upon  the  events  of  the  day.  The  hero  of  Gettysburg  received 
the  honor  due  a  distinguished  soldier  and  chieftain  from  the  citizens  especially.  He  was 
requested  to  address  the  assemblage  there  or  at  any  other  place  he  might  designate,  but 
he  declined,  giving  as  reason,  that  his  time  was  so  limited  that  he  could  not  remain  long- 
er in  the  city.  We  long  for  another  such  occasion  as  this,  for  there  is  nothing  that  tends 
to  reunite  the  people  so  much  as  these  social  gatherings,  and  their  frequent  continuance 
would  be  productive  of  the  most  benificial  results  to  our  distracted  country.  Our  citizens 
will  not  soon  forget  the  hospitality  of  Messrs.  Miller  &  Hitzfeld;  the  have  added  new 
luster  to  their  already  acknowledged  liberality." 


Blandt  Danskerne  i  Chicago  i  Tidsrummet  1841-50  maa  ogsaa  nævnes  Rasmus 
Buck^"^")  Snedkermester  fra  Rudkøbing  paa  Langeland,  en  Mand  vi  siden  vil  komme  til 
at  nævne.  Vel  var  han,  der  kom  til  Amerika  i  1845,  ikke  bosat  i  Chicago  men  i  Mc 
Henry  County,  lll.,  en  30 — 40  Mil  nord  for  Chicago;  men  han  var  vel  kendt  og  kom 
ofte  sammen  med  Danskerne  derinde,  ligesom  disse  kom  i  Besog'i  hans  Hjem,  hvorikke 
mindre  end  to  af  dem  hentede  deres  Hustruer,  nemlig  Brødrene  Bay.  Forresten  var  der 
nok  flere  Danske  i  McHenry  County,  hvor  R.  Buck  levede.  Buck  omtales  af  alle,  der 
har  kendt  ham,  som  en  elskværdig  Personlighed  og  en  ærlig  og  paalidelig  Mand.  Han 
var  Farmer  og  bragte  sine  Produkter  til  Chicago. 

En  Søster  til  Rasmus  Buck  var  gift  med  Skipper  Bejidixenl^^^^^)  fra  Rudkøbing, 
der  i  tidlige  Dage  havde  et  bekendt  Boarding  House  paa  Hjørnet  af  Illinois  og  Indiana 
Streets  i  Chicago.  En  af  Bendixens  Døtre  blev  gift  med  en  af  Frisch-Brødrene,  som 
ogsaa  hører  til  de  ældre  Danske  i  Chicago.  En  af  disse  Brødre  havde  Grocery-Forret- 
ning  i  Byen,  men  om  det  var  med  ham  eller  Broderen,  at  Bendixens  Datter  var  gift,  véd 
jeg  ikke.     Den  ene  af  Frfsch-Brødrene  rejste  siden  til  California,  hvor  han  døde. 


12.    Danske  Guldgravere  i  California. *'^'^) 

Det  gik  som  en  Løbeild  over  hele  den  civiliserede  Verden,  at  der  i  1847  var  fun- 
den Guld  paa  Johan  August  Sutters  Ejendom  i  California  i  Nærheden  af  det  nuværende 
Sacramento.  Folk  fra  alle  Lande  grebes  af  Guldfeberen  med  Drømme  om  den  Rigdom 
og  Herlighed,  der  ventede  den  heldige  Finder  i  det  fjerne  Vesten,  og  store  Skarer  —  og- 
saa fra  vort  lille  Fædreland  —  strømmede  ud  i  Ørkenen,  hvor  vel  nok  en  Del  fandt 
Guld,  men  ogsaa  mange  en  tidlig  Grav,  ligesom  ikke  faa  satte  deres  Helbred  og  Førlig- 
hed til,  stadfæstende  den  gamle  Sandhed:  Man  kan  ogsaa  kobe  Guld  for  dyrt!  Men 
endnu  lever  der  i  de  forskellige  danske  Settlementer  i  Amerika  ikke  saa  faa  Landsmænd, 


*)  Oplysningerpe  om  liam  skyldes  Fru  Geo.  Olsen,  Chicago,  Fred.  Hjorth  i  Michigan,  og  afdøde 
Peder  Bra  aiholm  i  Council  BluflFs,  la. 

'^*)  Alon  han  ikke  er  i  Slægt  med  Bendixen  i  Pocahontas  County,  Icwa,  hvor  der  siden  1850 — 60 
findes  et  lille  dansk  Settlement,  blandt  hvis  ældste  Beboere  Bendixen  var?  (Oplysning  af  afdøde 
Pastor  Klemen  Jensen  iWillow  Creek,  Iowa). 

**)  Som  Kilde  til  disse  Meddelelser  skal  særlig  nævnes:  Peter  Justeskx:  "En  dansk  Mands  Hæn- 
delser i  Californiea"  —  København  1863,  og  B.  Holck:  'Hinsides  Verdenshavet"  • — København 
1879,  samt  mundtlige  Oplysninger  fra  forskellige. 


DANSKE   I   AMERIKA    1841—1850  245 

der  kom  til  Amerika  som  "Guldgravere",  og  vist  er  det,  at  den  danske  Udvandring  til 
Stillehavskysten  for  en  stor  Del  direkte  eller  indirekte  skyldes  Haabet  om  at  finde  'Met 
gule  Metal". 

Det  vil  derfor  have  sin  Berettigelse,  at  en  Skildring  af  Guldgravernes  Kaar  finder 
en  Plads  i  de  Danskes  Historie  i  Amerika.  Saa  vidt  de  Efterretninger,  jeg  har  kunnet 
overkomme,  gaar,  har  Sømænd  været  de  første  danske  Guldgravere,  hvilket  jo  ogsaa  er 
naturligt  nok,  da  Sømanden  er  hjemmevant  i  alle  Forhold  og  ikke  bange  for  at  vove 
sig  ud  paa  Æventyr  og  de  Farer,  som  disse  ofte  fører  med  sig.  Saa  vidt  jeg  véd  er  det 
ogsaa  væsenlig  Sømænd,  hvem  de  Skildringer  af  Guldgraverlivet,  der  er  udkommen  paa 
dansk,  skyldes. 

To  danske  Sømænd,  Peter  Justesen  fra  København  og  Henriksen  fra  Bornholm, 
havde  sejlet  med  amerikanske  Skibe  fra  New  York  og  Boston  og  sammensparet  sig  ca. 
400  Dollars  hver,  da  de  /  l84.g  i  Boston  kom  overens  om  at  gaa  med  i  et  Aktieselskab, 
der  vilde  købe  et  Skib  og  med  dette  gaa  fra  Boston  til  California  for  at  grave  Guld. 
Hver  af  Selskabets  Medlemmer  skulde  indskyde  200  Dollars  og  for  denne  Sum  have 
fri  Passage  og  sin  Andel  i  den  Pris,  som  Skibet  kunde  indbringe  ved  at  sælges  i  San 
Francisco.  Den  12te  November  1849  forlod  Skibet  Boston  med  50  Passagerer  og 
naaede  San  Francisco  i  god  Behold  efter  en  Sejlads  paa  144  Dage.  Her  blev  Skibet 
solgt,  og  vore  to  Danske  forsynede  sig  hos  deres  Landsmand,  Hr.  Peterse?i  fra  Helsingør 
—  som  var  kommen  til  San  Francisco  med  Skibet  "Johannes  Hage"  fra  København  og 
nu  drev  Købmandshandel  —  med  Proviant  for  to  Maaneder,  og  nu  gik  Rejsen  til  Stock- 
ton,  dengang  kun  en  lille  Bræddeby,  og  derfra  op  i  Minerne  for  at  søge  Lykken.  Fra 
Stockton  til  Minerne  førtes  Godset  med  Oksevogne  for  en  Pris  af  7  Cents  pr.  Pund. 
Guldgraverne  maatte  gøre  Rejsen  til  Fods,  vel  forsynet  med  Rifler,  Revolvere,  Knive 
osv.  Rejsen  gik  nu  med  Færge  over  Stanislausfloden,  hvor  man  paa  Færgestedet  kunde 
faa  Mad  til  en  Dollar  pr.  Maaltid  og  for  en  halv  Dollar  et  Glas  Vin  eller  Brændevin. 
Men  Senge  fandtes  ikke;  den,  der  ønskede  Søvn,  maatte  tage  denne  paa  den  bare  Jord. 
Efter  fire  Dages  Rejse  paa  denne  Maade  naaede  vore  Landsmænd  til  Senora,  deres  Be- 
stemmelsessted, den  1ste  Juni  1850.  Her  opslog  de  paa  Siden  af  et  stejlt  Bjærg  under 
et  stort  Træ  deres  Telt,  som  de  havde  fundet  Tid  til  at  sy  paa  Rejsen.  Senora  var 
dengang  en  Bræddeby  med  henved  200  Indbyggere,  mest  handlende,  Haandværkere, 
Spillere  osv.  Spillehusene  havde  dengang  deres  Guldalder  i  California,  og  enhver 
Mineby  havde  sin  rigelige  Forsyning  af  den  Slags  Anstalter,  hvor  Tusinder  af  Dollars 
ofte  skiftede  Hænder  paa  kort  Tid,  og  den,  der  havde  arbejdet  i  Minerne  i  Aarevis,  tabte 
ofte  paa  mindre  end  en  Time  hele  sin  Fortjeneste  paa  en  af  disse  Helvedesanstalter. 

Den  2den  Juni  1850  begyndte  Danskerne  deres  Arbejde  i  Minerne — Klokken 
fem  om  Morgenen.  Nu  gik  det  løs  med  det  for  dem  uvante  Arbejde  at  grave  og  vaske. 
Den  første  Dag  fik  de  Guldstøv  til  Værdi  af  en  og  en  halv  Dollar.  Men  om  Natten 
drømte  de  om  Guld  i  store  Klumper,  uden  at  dog  nogen  af  disse  Drømme  gik  i  Opfyl- 
delse. Dog  var  de  jævnt  heldige.  Paa  særlig  heldige  Dage  bryggede  de  gærne  et  Glas 
Punch,  naar  de  kom  hjem  til  deres  Telt  om  Aftenen.  Kosten  var  dyr;  Oksesteg  kostede 
saaledes  75  Cents  pr.  Pund.  Men  da  Arbejdet  var  strængt,  maatte  der  stærk  Kost  til. 
Arbejdsdagen  varede  fra  fem  Morgen  til  otte  Aften  med  en  Times  Hvil  om  Middagen 
i  den  varmeste  Tid.  Sukker  kostede  60  Cents,  Flæsk  55  Cents,  Kartofler  45  Cents  — 
pr.  Pund!  100  Pund  Mel  kostede  25 — 30  Dollars!  Saa  selv  om  Fortjenesten  den  ene 
Dag  med  den  anden  kunde  være  fem  til  seks  Dollars,  saa  gik  der  ikke  saa  lidt  med  til 
Føden,  og  naar  man  dertil  regner,  at  de  maatte  staa  i  Vand  fra  Morgen  til  Aften  under 
Solens  brændende  Straaler  samt  være  udsat  for  Tyve  og  Røvere  osv.,   saa  var  Indsatsen 


246  DANSKE   I   AMERIKA 


nok  endda  betydelig  større  end  Vindingen,   der  var  afhængig  af  Aarernes  Spring  og  andre 
Luner. 

Ikke  sjælden  maatte  der  flyttes  til  et  nyt  Sted,  naar  Udbyttet  paa  det  gamle  blev 
for  magert.  Man  maatte  da  nøje  se  sig  for,  hvilke  Naboer  man  fik.  Saaledes  flyttede 
vore  bekendte  fra  Senora  til  Campo  Secco,  hvor  de  traf  sammen  med  tre  Nord- 
mænd, hvis  Selskab  var  dem  meget  kærkomment.  Men  hen  i  Juni  begyndtedetat  knibe 
svært  med  at  faa  Vand  til  Udvaskningen.  Mange  maatte  da  ligge  stille  i  tre  til  fire 
Maaneder,  til  der  igen  kom  Vand,  eller  ogsaa  leje  Heste  og  Vogn  til  at  køre  den  opgra- 
vede Jord  ned  til  nærmeste  Flod  til  Udvaskning,  hvilket  kostede  elleve  Dollars  om 
Dagen!  —  Der  var  baade  Tyve  og  Snigmordere  i  Minedistrikterne;  og  det  var  ikke  ufar- 
ligt at  blive  anset  for  en  Mand,  der  havde  havt  Held  med  sig.  Der  blev  dog  gjort  kort 
Proces  med  Tyvene,  om  de  fangedes:  En  Løkke  om  Halsen,  Rebet  om  Grenen  paa 
det  nærmeste  Træ,  fem  Minutter  til  Bøn  —  og  saa  i  Vejret!  Navnlig  den,  som  havde 
sit  Telt  og  sin  Arbejdsplads  længere  borte  fra  andre,  var  udsat  for  Snigmordere.  Som 
Regel  bir  nemlig  Guldgraveren  alt  det  indvundne  Guld  hos  sig,  saa  den,  som  vilde 
have  Guldet,  maatte  først  tage  hans  Liv.  Og  saadant  skete  mere  end  én  Gang  derude 
i  Guldlandet. 

Men  selv  om  man  undgik  baade  Tyve  og  Snigmordere  samt  den  forfærdelige 
Diarrhoe,  som  var  en  Følge  af  bestandig  at  gaa  i  vaadt  Tøj  og  drikke  koldt  Vand,  naar 
man  var  varm  —  i  Længden  kunde  dog  kun  faa  udholde  det  haarde,  opslidende  Arbejde  i 
Minerne.  Vore  danske  bekendte,  der  stadig  havde  havt  jævn  god  Fortjeneste,  blev  da 
ogsaa  enige  om  at  slutte,  da  de  havde  været  der  i  to  Aar.  Inden  Afrejsen  maatte  der 
syes  Læderpunge  til  Guldet,  som  de  bar  dels  paa  Brystet,  dels  om  Livet.  Efter  et  lille 
Afskedsgilde  gik  saa  Rejsen  over  Stockton  til  San  Francisco,  hvor  der,  siden  de  var  der 
sidst,  var  sket  store  Forandringer  og  det  paa  alle  Maader.  Navnlig  var  det  en  ikke  liden 
Forandring,  at  man  nu  kunde  se  Kvinder  færdes  paa  Byens  Gader.  Fra  San  Francisco 
gik  Rejsen  over  Nicaragua,  det  vil  sige:  med  Dampskib  til  Chagres,  derfra  dels  pr. 
Muldyr,  dels  med  Damper  til  Greytown  —  og  derfra  til  New  York,  stadig  med  Fare 
for  at  miste,  hvad  der  var  fortjent.  I  New  York  ventede  nye  Farer,  indtil  Danskerne 
tyede  hen  til  deres  Landsmand,  Bornholmeren  Limd  i  Pick  Slip,  medens  en  Svensker, 
som  havde  været  i  Følge  med  dem,  blev  plyndret  for  ca.  1,600  Dollars,  saa  de  kun  med 
Møje  fik  ham  og  Resten  af  hans  Guld  reddet.  Fra  New  York  gik  Rejsen  til  Liverpool, 
hvor  det  igen  kneb  ikke  saa  lidt,  saa  snart  det  opdagedes,  at  man  havde  Guldgravere  for 
sig.  Men  ogsaa  her  fandt  de  Ly  hos  en  Landsmand,  Kaptajn  Gram  fra  Kallundborg, 
der  anviste  dem  Regnard  Westenholz  i  London  som  den,  der  kunde  hjælpe  dem  at  faa 
deres  Guld  vekslet,  hvilket  ogsaa  skete,  saa  de  uden  fiere  Vederværdigheder  naaede  til 
"Kongens  København"  —  to  Maaneder  og  11  Dage  efter  at  de  havde  forladt  Minerne. 

Siden  nedskrev  Koffardikaptajn  Peter  Justesen  sine  Erindringer  om  Farten  til  og 
fra  California,  hvilket  skete  en  Dag,  da  han  laa  for  Vindstille,  "for  at  undgaa  den  ved 
slige  Lejligheder  dræbende  Kedsommelighed",  som  han  siger  i  Fortalen  til  sin  kostelige 
lille  Bog,  som  danner  Grundlaget  for  ovenstaaende  Fremstilling. 


Jeg  kan  endnu  meddele  nogle  Efterretninger  om  følgende  danske  Guldgravere: 

Clemen  Clemmensen  fra  Aakirkeby  paa  Bornholm  var  Sømand  og  havde  som  saa- 
dan  faret  bl.  a.  paa  Ostindien.  Herfra  tog  han  Hyre  til  California  for  at  gaa  til  Guld- 
minerne, men  døde  i  San  Francisco  i  1851,  inden  han  naaede  at  grave  Guld. 


1 


DANSKE   I    AMERIKA    1841—1850  247 

Hans  yngre  Broder,  Ha7is  Clemmensen,  født  i  Aakirkeby  i  1824,  havde  lært  Uhr- 
magerprofessionen.  Paavirket  af  sin  Broder  udvandrede  han  i  1853  til  Amerika  i  den 
Hensigt  at  gaa  til  Guldminerne.  Han  naaede  imidlertid  kun  til  New  York,  hvor  han  i 
ti  Aar  arbejdede  paa  Singers  Symaskinefabrik  og  satte  sig  grundig  ind  i  alle  Fabrikatio- 
nens Grene  i  den  Hensigt  selv  at  blive  Fabrikarft.  Hans  Clemmensen  var  amerikansk 
Borger;  men  ved  den  amerikanske  Borgerkrigs  Udbrud  drog  han  til  Montreal  i  Canada, 
hvor  han  i  1862-63  arbejdede  ved  Symaskinefabrikationen.  I  1863  drog  han  tilbage  til 
Danmark,  blev  gift  og  rejste  igen  til  New  York.  Hans  Hustru  blev  der  imidlertid  kun 
i  nogle  Maaneder  før  hun  rejste  hjem,  og  i  1864  fulgte  Hans  Clemmensen  hende.  Han 
nedsatte  sig  nu  i  Rønne  som  den  første  Symaskinefabrikant  paa  Bornholm.  Han  for- 
færdigede kun  15 — 20  Maskiner  om  Aaret.  Hans  Clemmensen  døde  i  1892  eller  1893. 
En  Søn  af  ham  blev  Amtstuefuldmægtig. 

Af  bornholmske  Guldgravere  som  naaede  baade  California  og  Minerne  kan  her 
nævnes  et  Selskab  paa  otte  Mand,  nogle  gifte,  andre  ugifte,  som  i  1850  forlod  Bornholm 
og  rejste  til  Californias  Guldminer.  Af  de  otte  kender  jeg  Navnene  paa  Peder  Munk, 
Peder  Kjoller,  Laurids  West  samt  en  Jensen  og  en  Hanseri.  De  arbejdede  i  Guld- 
minerne i  henved  tre  Aar,  da  Laurids  West  fik  sin  ene  Fod  knust.  Hvor  meget  Guld 
Ottemandskompagniet  ved  den  Tid  havde  fundet,  vides  ikke.  Derimod  er  det  vist,  at 
fra  nu  af  var  det  ene  af  Kompagniets  Medlemmer  uskikket  til  at  søge  Guld :  —  han 
maatte  nemlig  søge  Læge.  Men  en  saadan  var  nok  ikke  at  finde  nærmere  end  i  San 
Francisco.  Det  bornholmske  Kompagni  ejede  fire  Okser,  og  paa  et  Tæppe  udspændt 
mellem  disse  førtes  Laurids  West  til  en  Læge  i  ''Frisco",  som  satte  Foden  af.  Laurids 
West  ønskede  nu  at  komme  hjem  til  Klippeøen,  og  hans  brave  Kammerater  slog  Følge 
med  ham.  De  fire  Okser  og  de  otte  Kammerater  naaede  omsider  til  Omaha  ved  Mis- 
sourifloden. Ved  den  Tid  var  der  nok  gaaet  Koldbrand  i  det  fodløse  Ben,  og  en  ny 
Amputation  maatte  til.  Man  kan  kun  undres  over,  at  baade  han  med  det  ene  og  de 
andre  med  deres  to  Ben  ikke  satte  Livet  til  ved  den  lange,  lange  Rejse  over  Bjærg  og 
Dal  fra  San  Francisco  til  Omaha.  Fra  Omaha  til  Chicago  gik  Rejsen  til  Vogns  — den 
hurtigste  Togforbindelse  i  de  Dage.  Da  de  naaede  Chicago  blev  Laurids  Wests  syge 
Ben  end  yderligere  forkortet  til  over  Knæet.  Men  fra  Chicago  til  Bornholm  gik  Rejsen 
med  Jernbane  og  Dampskib;  og  da  de  naaede  Bornholm  fik  L.  Wests  Ben  en  Forlæn- 
gelse—  af  Kork!  Han  blev  siden  gift  og  blev  Værtshusholder  i  Rønne,  hvor  han  levede 
til  sin.  Død,  ca.  1890.  Det  forekommer  mig,  at  dette  bornholmske  Guldgraverkompagni 
er  et  af  de  solideste,  jeg  har  fundet  Efterretninger  om,  og  dets  lange,  æventyrlige  og 
farefulde  Rejse  fra  Guldlandet  til  Klippeøen  er  et  af  de  smukkeste  Træk  i  den  danske 
Emigrationshistorie  i  Amerika. 

Peder  Munk,  et  af  Kompagniets  Medlemmer,  var  født  ca.  1820  og  gift,  da  han 
første  Gang  rejste  til  California.  Efter  at  have  ledsaget  L.  West  til  Bornholm  blev 
Munk  hjemme  i  nogle  Aar;  men  Lysten  til  California  sad  ham  i  Kroppen,  hvorimod 
hans  Hustru  vilde  blive  hiemme  paa  Bornholm.  Ca.  1860  satte  P.  Munk  atter  ud, 
denne  Gang  i  Følge  med  Peder  Jørgensen  fra  Aakirkeby,  og  kom  til  California,  hvor 
han  var  Farmer  en  Del  Aar.  Saa  rejste  han  hjem  og  besøgte  sin  Familie.  Hans  Hustru 
vilde  fremdeles  blive  hjemme,  og  nu  blev  Munk  nok  hos  hende  til  sin  Død  ca.  1890. 
Munk  var  en  kristen  og  døde  som  saadan.  Hans  Sønner,  Hans  og  Georg,  drog  til 
California  og  drev  deres  Faders  Farmr   Om  de  lever  der  endnu  og  hvor,  véd  jeg  ikke."^) 


.   *)    Efterret ijingerne   om   de  bornholmske  Guldgravere  skyldes   afdøde  Pastor  N.  Klemen  Jensbn  i 
Willow  Creek,  Iowa. 


248  DANSKE   I    AMERIKA 


Jakob  Hansen  fra  Fyn  —  Faaborg  Egnen  —  rejste  til  California  for  at  grave 
Guld  i  1852.  Han  var  hjemme  paa  Besøg  i  1871-72,  var  gift  og  havde  seks  Døtre; 
hos  en  af  disse,  der  var  bosat  i  California,  døde  han.^O 

Peder  Pedersen  fra  Sjælland,  Farmer  i  Pottawatamié  County,  Iowa,  nord  for 
Council  Bluffs,  har  ligeledes  været  Guldgraver  i  California.  Pedersen,  der,  om  han 
endnu  (1909)  lever,  er  en  gammel  og  meget  rig  Mand  kendt  under  Navnet  "rige  Peder- 
sen", har  været  i  Pottawatamié  County  siden  før  1867,  hvor  de  fleste  ældre  danske  Sett- 
lere  har  arbejdet  for  ham. 

Rasmus  Brogaard  fra  Fyn,  en  af  de  ældste  Settlere  i  Staplehurst,  Seward  County, 
Nebraska,  har  ligeledes  været  Guldgraver  i  California.  Før  han  kom  til  Seward  County 
var  han  bosat  i  Nebraska  City,  Nebraska.  En  af  hans  Sønner  er  Farmer  i  Staplehurst, 
Nebraska. 

John  Hansen  fra  Stavreby  i  Jungshoved  Sogn  paa  Sjælland  kom  ca.  1850  som 
Sømand  til  California  og  gav  sig  til  at  grave  Guld;  han  havde  Held  med  sig,  saa  han  kom 
til  at  eje  nogle  tusinde  Dollars.  Han  skrev  hjem  til  sine  Slægtninge:  ^'California  er  en 
god  Plads,  hvor  der  er  Penge  at  tjene,  mest  i  Minerne  —  her  er  nok  til  alle."  Hansen 
blev  gift  med  en  norsk  Kvinde,  med  hvem  han  fik  mange  Børn.  Han  kom  senere  til 
Rice  County,  Minn.,  hvor  han  farmede.''^''') 

Ditlev  Nikolaj  Hostrup,  født  15de  September  1838  i  Brøns,  Slesvig,  rejste  i  1856 
til  California,  hvor  han  opholdt  sig,  mest  i  Minerne,  til  1865.  Sammen  med  en  Tysker, 
med  hvem  han  havde  arbejdet  i  Minerne,  rejste  Hostrup  saa  til  Iowa  City,  Iowa,  hvor 
de  købte  en  Farm.  Tyskeren  hed  Jes  Hansen  og  levede  siden  i  Atlantic,  la.  De  ar- 
bejdede sammen  paa  Farmen  i  to  Aar,  da  Hostrup  købte  Hansen  ud.  Hostrup  blev  den 
7de  December  1869  i  Iowa  City  ægteviet  til  Anna  Margrethe  Pedersen  fra  Halk  i  Sles- 
vig. Hendes  Svoger,  Jens  Svendsen,  der  kom  med  hende  til  Amerika,  rejste  til  Hyders- 
ville,  Humboldt  County,  California.  Hostrup  blev  i  Iowa  City  til  1874,  da  han  solgte 
sin  Farm  og  rejste  til  Atlantic,  Cass  County,  Iowa,  hvor  en  Fætter,  Jorgen  P.  Nissen, 
levede.  Men  allerede  i  1875  drog  han  derfra  til  Fredsville,  Grundy  County,  Iowa,  og 
købte  Farm  i  det  store  danske  Settlement.  Hostrup,  der  i  sin  Tid  var  en  velstaaende 
Mand,  tabte  mange  Penge  i  en  Landspekulation  i  Chicago.  Her  døde  han  den  15de  Au- 
gust 1895  af  Nervegigt.  Hans  Søn,  Wilbur  N.  Hostrop,  født  den  2den  November  1870 
i  Iowa  City,  er  Vicepræs.i  Cedar  Falls  National  Bank.  Hostrups  Enke  lever  i  Cedar 
Falls,  Iowa.***) 

Og  saaledes  kunde  der  endnu  nævnes  en  hel  Del  Landsmænd,  som  har  prøvet 
deres  Lykke  i  Californias  Guldagre,  men  da  jeg  kun  kender  Navnene  paa  enkelte  af 
dem,  skal  jeg  ikke  her  optage  mere  Plads  dermed. 


Om  de  Personer,  som  nu  skal  nævnes,  ogsaa  var  Guldgravere,  véd  jeg  ikke;  men 
i  hvert  Fald  har  de  opholdt  sig  i  California  og  desuden  i  den  første  Guldgravertid: 


*)    Meddelt  af  hans  Brodersøn,  Pastor  Erik  Hansen  i  Beresford,  South  Dakota. 
**)    Meddelt  af  Pastor  H.  Hanskn,  Kenmare,  North  Dakota. 
***)    Meddelt  af  Mrs.  Hostrop. 


DANSKE   I   AMERIKA   1841 — 1850 


249 


Albei-t  Conrad  Lund,  født  den  20de  August  1809  i  Nykøbing  paa  Falster,  hvor 
hans  Fader,  J.  F.  Lund,  var  Overlærer  ved  Latinskolen,  blev  Student  i  1829,  studerede 
derpaa  Medicin  og  Kirurgi,  rejste  saa  til  New  York,  hvor  han  en  Tid  var  Apoteker, 
siden  Bogholder  og  Regnskabsfører.  I  1849  rejste  han  til  San  Francisco.*)  Lund,  der 
maa  være  rejst  til  Amerika  ca.  1840,  har  oversat  en  Del  Romaner  fra  fransk. 

Andreas  Heinrich  Peter  Georg  Petersen,  født  i  Sandby  paa  Lolland  den  24de 
April  1813,  Søn  af  Provst  J.  Petersen,  blev  Student  1831  og  i  1838  polyteknisk  Kandi- 
dat. Han  var  Bestyrer  af  flere  Teglværker  i  Danmark,  men  rejste  siden  —  vistnok  efter 
1848  —  til  Amerika.  I  Slutningen  af  Aaret  1850  var  han  i  San  Francisco,  hvorfra  han 
skrev  Artikler  til  "Berlingske  Tidende".''^''') 


*)    Erslew:  Forfatterleks.,  Supplemertbd.  II,  Side  247. 
**)    Do.  DOo,  Side  €4-1. 


lEftørrrtnwQpr  om  nøgl?  af  ht  førøt?  ianak? 


Af  Prof.    P.    S.    VIG. 


EN  der  er  noget  kendt  blandt  Danske  i  Amerika  vil  vide,  at  Wisco7isi?2  hit/ ti/ 
/a7igt  hid  i  Tredseryie  i  det  igde  Aar/iundrede  var  Daiiskeriies  Stat  i 
Ainerika  fremfor  nogen  anden  Stat  i  Uniojien,  særlig  hvad  LandbefA/ining 
angaar.  Endnu  staar  Wisconsin  som  Nr.  3  blandt  Unionens  Stater  hvad 
Antallet  af  Danskere  angaar,  idet  kun  Iowa  (17,102)  og  Minnesota  (16,- 
299)  har  flere  Danske  end  ^Visconsin  (16,171).  Men  regnes  Danskerne  i  Storbyerne 
i  Minnesota:  Minneapolis  (1,473  Danske)  og  St.  Paul  (1,206  Danske)  fra,"^)  saa  finder 
man,  at  hvad  Landbefolkning  af  Danske  angaar,  staar  Wisconsin  i  Virkeligheden  som 
Nr.  2  blandt  Unionens  Stater.  Men  hertil  kommer,  at  ikke  faa  af  de  tidligste  Danske 
i  Nordvesten  baade  i  By  og  paa  Land  i  ikke  faa  Aar  har  opholdt  sig  i  Wisconsin,  for  de 
drog  andre  Steder  hen.  Mange  af  de  ældre  Danske  i  Chicago  har  levet  i  Wisconsin,  for 
de  kom  til  den  hvide  By.  De  første  Danske  i  Cedar  Falls,  Iowa,  kom  dertil  fra  Wis- 
consin (i  1867);  det  samme  er  Tilfældet  med  de  tidligste  Danske  i  Shelby  County,  la., 
St.  Paul,  Minn.,  o.  fl.  St.  I  1870  stod  Wisconsin  som  Nr.  1  blandt  de  Forenede  Stater 
i  Antallet  af  Danske,  ligeledes  i  1880.     I  1890  var  den  gaaet  ned  til  at  være  Nr.  4. 

Wisco7isi7i  har  de  tidligste  danske  Nybj^gder  i  Amerika  indenfor  sit  Omraade,  de 
tidligste  danske  Menigheder,  de  forste  danske  Blade  efter  ny  Regning  (Waupaca  1859, 
og  ^'Fremad"  i  Milwaukee  1868),  den  første  danske  Rigsdagsmand  næst  efter  Cl.  L. 
Clausen  {P.  C.  Lytken  fra  Racine  County,  1857).  Det  første  danske  Landkompagni 
blev  dannet  i  Wisconsin  i  1868-70  og  inkorporeret  under  Navnet  "Det  danske  Land- 
og  Hjemsted  Kompagni"  med  Lars  HanJiibal  af  Nashotah  som  Præsident  og  C.  H. 
J,  Møller  af  Milwaukee,  Redaktør  af  "Fremad",  som  Sekretær."^^')  En  stor  Flok  af  unge 
Danske  fra  Racine,  Waukesha,  Winnebago  og  Brown  Counties  var   med  i  den   blodige 


*)    ESB,  Anm.:  Prof.  Vigs  her  anførte  Tal  er  taget  fra  den  sidste  Gensås  i  1900.     Det  maa  derfor  erin- 
dres, at  det  danske  Befolkningsantal  —  i  1909  —  i  alle  de  anføite  Tilfælde  vil  vare  steget  ganske 
betydeligt. 
**)    Se  nærmere  under  Afsnittet  om  Kolonierne:  Dannebrog,  Nebraska. 

—  250  — 


EFTERRETNINGER  OM  DANSKE  NYBYGGERE  I  WISCONSIN  251 

Borgerkrig  som  Officerer,  Underofficerer  og  menige,   og  ikke   faa  af  dem  fandt  Helte- 
døden  paa  Slagmarken.      Og  saaledes  kunde  der  nævnes  en  Mængde  Ting. 

Men  her  skulde  nu  søges  udfunden  Grunden  til,  at  saa  mange  Danske  og  fra  saa 
tidlig  Tid  fandt  Vej  til  Wisconsin,  og  ganske  særlig  det  sidste;  thi  naar  Begyndelsen  først 
er  gjort,  følger  der  altid  flere  efter.  Og  Begyndelsen  blev,  som  det  vil  fremgaa  af  det 
følgende,  gjort  /  '40erne,  særlig  i  1847-48.  Nu  maa  der  først  lægges  vel  Mærke  til,  at 
dengang  laa  den  store  Prærie  i  de  nordvestlige  Stater  hen  som  en  frygtelig,  endeløs  Øde- 
mark, medens  Wisconsin  laa  nærmere  for  Haanden.  Det  er  først  hen  i  '50erne,  at 
Prærierne  i  Iowa  og  Minnesota  settles.  Dernæst  maa  der  tages  Hensyn  til  den  norske 
Indvandring  til  Wisconsin  og  Efterretningerne  om  denne  Stat  gennem  Bøger,  Blade  og 
Breve,  som  ogsaa  blev  godt  kendte  i  Danmark.  Endelig  Beretningerne  fra  selve  de  første 
Danske  i  Wisconsin.  Vi  skal  nu  her  kortelig  dvæle  ved  hver  af  de  nævnte  Omstændig- 
heder og  nævne  de  Skrifter,  som  her  særlig  kommer  i  Betragtning. 

1.  Johan  Reinert  Reiersen  (f.  4de  April  1810  i  vestre  Moland,  Norge,  d.  i 
Prærieville,  Texas,  6te  September  1864),  udgav  efter  en  Rejse  til  Amerika  i  1843  — 
paa  hvilken  han  besøgte  Illinois,  Wisconsin  og  Texas  —  sit  berømte  Skrift:  ''Vejviser 
for  norske  Emigranter  til  De  forenede  nordamerikanske  Stater  og  Texas.  Udarbejdet 
efter  egne  Iagttagelser".     Christiania  1844.     XXX  Sider  og  166  Sider  i  Oktav. 

Inden  vi  kommer  til  dette  Skrifts  Indflydelse  i  Danmark,  maa  jeg  gøre  opmærk- 
som paa,  at  Reiersen  var  vel  kendt  i  København,  hvor  han  levede  som  Sproglærer  og 
Oversætter  fra  1832  til  1837,  og  hvorfra  han  havde  sin  Hustru,  Henriette  Chrisdane 
Waldt,  som  han  ægtede  i  1836.  Da  han  i  1845  med  sine  Forældre  og  Søskende,  Hustru 
og  Børn  drog  til  Texas,  var  der  ogsaa  nogle  Danske  med  i  Rejsefølget.  Blandt  disse 
kan  nævnes  J.  S.  Smith,  som  "faldt  i  hans  Klør".  I  et  Brev  til  "Berlingske  Tidende" 
(1860)  har  Smith  givet  en  kun  lidet  smigrende  Fremsdlling  af  Reiersens  Kolonisations- 
foretagende;  han  siger:  "Med  List  og  med  Løfter  samt  under  Venskabs  Maske  rilranede 
han  sig  enhver  Skilling,  jeg  og  mange  andre  havde,  og  da  han  havde  fralokket  os  alt 
hvad  vi  ejede,  løb  han  bort.  Denne  Mand  skrev  store  Bøger  om  sin  Kolonis  Herlighed 
og  fik  derved  flere  hundrede  til  at  rejse  dl  Amerika.  Enden  blev,  at  da  Sommerens 
Varme  kom,  og  de  alle  begyndte  at  bortrydde  Træer  og  opdyrke  Jorden,  da  kom  ogsaa 
Klimatfeberen,  der  bortrykkede  mange,  og  følgelig  rejste  de  fleste  dlbage."^)  —  I  1846 
kom  C.  Lindberg  med  Familie  dl  Brownsboro,  Texas.  Han  siges  at  have  været  "en 
Broder  til  Danmarks  bekjendte  Biskop  Lindberg". O  Meningen  maa  vel  være,  at  her 
er  Tale  om  en  Broder  dl  Mag.  Jak.  Chr.  Lindberg,  som  ikke  var  Biskop. 

2.  Pastor  CL  L.  Clausen  og  Hustru  skrev  efter  deres  Ankomst  til  Muskego, 
Wis.,  hyppigt  Breve  dl  deres  Slægt  og  Venner  i  Danmark.  Disse  Breve  vakte,  navnlig 
paa  Langeland,  Interesse  for  Amerika  (^:  Wisconsin).^)  Desuden  skrev  Pastor-  Clausen 
i  1846  i  V.  Blochs:  Christeligt  Folkeblad,  1ste  Aargang  Nr.  36,  et  Brev  fra  Wis- 
consin, og  i  "Fyens  Sdftsavis"  1847,  Nr.  266-67,  "Beretning  om  de  norske  Nybyggeres 
Tilstand  i  Wisconsin".'') 

3.  L.  J.  Fribert:  'Haandbog  for  Emigranter  til  Amerikas  Vest  med  Anvisning 
for  Overrejsen  samt  Beskrivelse  af  Livet  og  Agerdyrkningsmaaden  i  Viskonsin"  (Christi- 
ania 1847).     100  Sider  i  Oktav.') 

4.  Martin  Fr.  Sorenseii,   Søn^af  Rasm.  Sørensen  (se  efterfølgende),  udvandrede 


1)  Se  Halvorsen:  Norsk  Forfatterleks.,  4de  Bind,  Side  526.  —  2)  Se  Johan  Schrøder:  "Skandina- 
verne i  de  Forenede  Stater  og  Canada"  (I^a  Crosse  1867),  Side  285.-3)  Oplysning  af  Fr. 
Hjorth.  —  4)  Brslew:  Forfatterleks.,   1ste  Supplementbd.  Side  319.  —  5)  Se  foran,  S.  232—33. 


252  DANSKE   I    AMERIKA 


til  Amerika  i  1844  og  kom  i  1846  paa  Præsteseminariet  i  Nashotah,  Wisconsin.  Herfra 
skrev  han  Breve  til  sin  Fader  i  København  om  Tilstanden  i  Amerika. 

5.  Rasmus  Sore7ise7i  er  den,  der  særlig  har  Fortjenesten  af  at  have  gjort  de 
nævnte  Skrifter  bekendt  i  Danmark  blandt  Bønder  og  Haandværkere.  Herom  siger 
Sørensen  i  sit  "Levnetsløb"  (Side  298-99):  "Fra  Foraaret  1847,  da  han  dels  ved  hans 
Søns  Breve  fra  Amerika,  dels  ved  Læsning  af  Friberts  Bog  om  Tilstanden  i  Wisconsin 
havde  fattet  den  Beslutning  at  udvandre  til  Amerika,  skrev  han  tre  smaa  Hefter  til  Be- 
skrivelse for  den  danske  Landalmue  om  Tilstanden  for  Nybyggere  i  Wisconsin,  og  om 
Gavnligheden  af  en  Udvandring  for  Almuefolk  ogsaa  herfra  didover."  —  Senere  vil  vi 
finde  Vidnesbyrd  nok  om,  at  disse  Sørensens  Smaaskrifter  sammen  med  hans  mundtl  ge 
Foredrag  baade  i  København  og  paa  Landet  i  Danmark  har  havt  deres  store  Betydning 
for  den  danske  Udvandring. 

Oven  anførte,  som  for  en  Del  findes  omtalt  paa  andre  Steder  i  dette  Værk,  har 
jeg  ment  at  burde  nævne  her  samlet  paa  et  Sted  som  Svar  paa  det  Sporgsmaal :  hvorfor 
saa  mange  Danske  kom  til  Wisconsin  i  tidligere  Dage.  I  hvert  Fald  er  det  den  For- 
klaring jeg  ser  mig  istand  til  at  give,  og  jeg  mener  den  er  saa  nogenlunde  rigtig. 


1.    Danske  i  Hartlaiid,  Waukesha  Co..  for  1850. 

CHRISTENSEN  FAMILIEN.'') 

Christimi  Ludvig  Christensen  er,  ifølge  Indskriften  paa  hans  Ligsten  paa  Kirke- 
gaarden  i  Hartland,  født  den  14de  Februar  1803  og  død  i  Hariland  den  13de  December 
1879.  Hans  Fødested  var  Pederstrup  paa  Lolland.  Som  ung  Mand  blev  han  gift  med 
Elisabeth  Maria  Sophia  Bicring  (f.  1802,  d.  17de  Aug.  1889  i  Hartland),  Datter  af 
Kaptajn  og  Postmester  i  Nysted  paa  Lolland,  Hans  Jørgen  Biering,  der  var  en  Søn  af 
den  bekendte  Magister  Clir.  H.  Biering,  Sognepræst  i  Aastrup  paa  Falster  —  navnkun- 
dig i  hine  Tider  som  en  dygtig  Landmand.  I  sine  "Store  og  gode  Handlinger"  (S.  407) 
siger  Malling  om  ham:  "Præsten  i  Aastrup  paa  Falster,  Magister  Christian  Henrik 
Biering,  har  i  seks  Aar  vist  megen  Iver  i  at  komme  ud  af  Fællesskab  og  faa  sine  Jorder, 
som  paa  mere  end  90  Steder  vare  adspredte,  samlede  omkring  sin  Præstegaaid.  Des- 
uden har  denne  Mand  foretaget  mange  Forbedringer  paa  sine  Jorder  ved  at  grøfte  og 
plante,  at  oprydde  Sten  og  sætte  Stengjærder,  at  anlægge  Frugt-,  Kjøkken-  og  Blomster- 
haver. Han  har  ogsaa  indfort  Humle-  og  Kartoffeldyrkning  i  sin  Egn,  har  uddelt 
Humleplanter  uden  Betaling  til  hans  Sognefolk,  ogopbygt  en  forfalden  Præscegaard  af  ny 
m.  V."  Men  samme  Magister  Biering  er  ellers  nok  saa  bekendt  for  sine  Folkeviser  og 
ikke  mindst  for  sine  sarkastiske  Prædikener,  blandt  hvilke  den  saakaldte  'Møller-Prædi- 
ken" særlig  er  bleven  berømt.  Men  at  komme  ind  paa  dennes  Historie  er  her  dog  ikke 
Steder.      Mag.  Biering  havde  i  sine  to  xTgteskaber  femten  Børn;  han  døde  i  1804. 

Var  Mag.  Biering  en  dygtig  Landmand,   saa  kunde   denne  Berømmelse  ikke  til- 
komme den  Mand-,   som   blev  gift  med  hans  ovennævnte  Sønnedatter.      Han  blev  Kro- 
mand  og  Postekspeditør  i  Stokkemarke  paa  Lolland,   men  havde  alle  sme  Dage  mestj 
Lyst  til  at  læse  og  studere.     Det  gik  derfor  ikke,  som  det  skulde,  og  da  Familien  voks-j 
ede,  voksede  Gælden  paa  samme  Tid.      /  1846  besluttede  Christensen  derfor  at  forsøgt 


oplysningerne  om  Christensen  Familien  skyldes  afdøde  H.  J.  B.  Christensen  i  Hartland,  Assessor j 
H.  H.  Clausen  i  Neenah,  Wis.,  Inskriptioner  paa  Kirkegaarden  i  Hartland  samt  -andre  Kilder, 
som  skal  anføres  ved  paagældende  Steder. 


EFTERRETNINGER  OiVt  DANSKE  NYBYGGERE  I  WISCONSIN  253 

sin  Lykke  i  Amerika.  Han  efterlod  sin  Hustru  og  seks  Børn  i  Danmark  og  landede  i 
New  Orleans,  ligesom  ikke  faa  af  hans  Landsmænd  baade  før  og  siden.  Fra  New 
Orleans  rejste  Christensen  nord  paa  og  kom  gennem  Iowa  til  Wisconsin,  hvor  han  ven- 
tede at  træffe  Fribert,  med  hvem  han  var  bekendt  fra  Danmark  —  jeg  antager  gennem 
""Dagen",  som  Fribert  jo,  som  tidligere  nævnt,  redigerede.  Christensen  traf  Fribert 
i  Pifie  Lake,  Wis.,  hvor  han  saa  købte  Land  og  besluttede  sig  til  at  blive. 

I  1847  blev  der  oprettet  et  Posthus  med  Navnet  Hartla?id.  Da  Christensen 
havde  fundet  den  Plads,  han  vilde  leve  paa,  skrev  han  hjem  efter  sin  Familie,  og  i  1847 
kom  hans  Hustru  og  Børn  fra  Danmark.  De  naaede  omsider  til  Milwaukee,  hvor 
Christensen  efter  Aftale  skulde  møde  dem;  men  der  var  ingen  Christensen.  De  forsøgte 
saa  at  leje  Vogn  til  Hartland;  men  ingen  i  Milwaukee  vidste  hvor  Hartland  var,  der- 
imod kendte  man  nok  D ellafield,  Navnet  paa  det  Town,  hvor  Christensen  havde  købt 
Land.  Man  hyrede  saa  en  Vogn  til  Dellaiield.  Men  lige  da  man  var  færdig  kom 
Christensen  med  sine  Okser,  som  han  havde  drevet  de  25  Mil  fra  Hartland  til  Mil- 
waukee. Der  fortælles,  at  den  lollandske  Krokone  forfærdedes,  da  hun  saa  sin  Mands 
amerikanske  Køretøj  med  det  hornede  Forspand.  Hun  havde  vist  allerede  nok  af  Ame- 
rika! Men  der  var  mere  i  vente.  Det  er  vist  nok  gaaet  hende  som  en  ældre  fynsk 
Kvinde,  der  engang  fortalte  mig  om  sit  Indtryk  af  Nybyggerlivet  i  Amerika,  som  hun  kom 
til  fra  et  smukt  og  godt  Hjem  i  Danmark:  "Jeg  sagde  ofte  til  mig  selv:  Du  drømmer; 
du  er  ikke  i  Amerika,  om  et  Øjeblik  vaagner  du,  og  saa  er  du  i  Danmark.  Men"  — 
føjede  hun  til  —  "jeg  var  nok  i  Amerika  alligevel,  jeg  drømte  kun  om  Danmark!" 

Christensens  Hustru  og  Børn  naaede,  som  vi  har  hørt,  til  Amerika.  Men  der 
Tar  flere  af  hans  Slægtninge  paa  Lolland  —  ialt  fem  Familier  — ,  som  var  færdige  til  at 
lejse.  Kasserne,  som  Tøjet  skulde  pakkes  i,  var  lavet,  osv.;  men  man  skulde  høre  fra 
Christensen  først,  og  det  trak  ud.  Omsider  kom  der  Brev,  men  saa  kom  Treaars- 
krigen,  og  Rejsen  blev  udsat.'^) 

Christensen  var  nu  Farmer  i  Skoven;  det  gik  saa  som  saa.  Nogle  vil  sige,  at 
det  gik  tilbage  for  ham,  idet  han  begyndte  med  360  Acres  Land  og  havde  kun  120,  da 
han  døde,  hvilket  jo  imidlertid  ikke  behøver  at  være  noget  Bevis  paa  Tilbagegang. 

Men  ogsaa  her  i  Amerika  havde  Christensen  Lyst  til  at  læse  og  studere.  Han 
havde  et  stort  Bibliotek,  læste  uafladelig,  og  hans  efterladte  Bøger  —  danske,  tyske  og 
engelske  —  vidner  om,  at  han  har  læst  med  Kritik  og  Eftertanke,  idet  de  er  fulde  af 
Anmærkninger.  Han  var  en  mangesidig  dannet  og  ægte  dansk  Mand,  der  med  Kærlig- 
hed hang  ved  sit  gamle  Fædreland,  efter  hvilket  han  tidt  følte  en  næsten  overvældende 
Længsel,  selv  om  han  nok  kunde  sige:  'Amerika  er  ligegodt  det  bedste  Land  paa  Jor- 
den, har  de  bedste  Love,  de  bedste  Indretninger."  Han  var  en  meget  selvstændig  Mand, 
der  havde  sin  egen  Mening  om  mange  Ting.  Der  paastaas  saaledes,  at  han  under  Bor- 
gerkrigen sympatiserede  med  Sydstaterne,  ja  endog,  at  han  lod  sine  Sønner  rejse  til  Dan- 
mark, for  at  de  ikke  skulde  blive  Soldater  i  Unionshæren.  —  Han  mente,  at  den  Tid 
vilde  komme  her  i  Landet,  da  der  ikke  vilde  findes  ret  mange  Smaafarmere,  men  der- 
imod store  Farme,  hvis  Ejere  havde  en  Masse  Lejlændinge  til  at  udføre  Arbejdet  for 
sig,  ligeledes  at  der  ikke  vilde  blive  mange  smaa  Købmænd,  men  enkelte  store,  som 
havde  hele  Handelen. 

Sine  Børn,  der  alle  var  født  i  Danmark,  oplærte  han  paa  dansk,  og  Slægten  er  saa 
dansk  som  faa  i  Amerika. 

I  flere  Stykker  var  Christensen  noget  af  en  Særling.  Han  vilde  saaledes  f.  Eks. 
aldrig  lade  sig  fotografere,    da   han  mente    det  vilde  blive   hans  Død  —  en  Tanke,    som 


)    Oplysning  af  Assessor  H.  H.  Clausex,  Neenah,  Christensens  Søstersøn. 


254 


DANSKE   I    AMERIKA 


det    forresten    ikke    er  saa  sjælden   at  møde   hos  gamle  Folk.    Af  nævnte  Cirund  nndes 
der  kun  en  Dødsmaske  af  ham,  som  hans  Enke  lod  tage. 

Christensen  var  meget  gæstfri  og  mange  bekendte  Danske  har  været  hos  ham 
i  Besøg.  Vi  kan  som  Eksempler  herpaa  nævne  Rasmus  Sørensen,  som  meget  ofte  var 
i  Hartland,  især  i  hans  første  Tid  i  Amerika.  V.  Topsoe,  der  var  herovre  i  1871,  kom 
ogsaa  til  Hartland,  og  meget  i  hans  Beskrivelse  herfra  tyder  paa,  at  han  har  besøgt 
Christensen.*)  Samme  Aar  var  Pastor  Grove-Rasmussen  i  Amerika,  og  hans  Beskri- 
velse af  sit  Besøg  i  Hartland  viser  tydelig  nok,  at  ogsaa  han  var  Christensens  Gæst,*"^) 
hvad  jeg  da  ogsaa  véd  fra  anden  Kilde. 

I  religiøs  Henseende  var  C.  L.  Chri- 
stensen nærmest  hvad  man  kalder  Fritæn- 
ker. Han  blev  derfor  ogsaa  begravet  uden 
kirkelig  Betjening.  En  dansk  Aandsfrænde 
kastede  Jord  paa  ham.  En  Englænder,  Dr. 
Rice,  talte  ved  hans  Kiste;  ogsaa  han  var 
en  Aandsfrænde  af  C.  —  Christensens  Ord 
til  Pastor  Grove-Rasmussen  tyder  dog  paa, 
at  han  i  mange  Maader  havde  Respekt  for 
oprigtig  Kristendom. 

I  lang  Tid  omgikkes  Christensen  med 
Tanken  om  at  udgive  et  Blad,  der  skulde 
være  Forbindelsesled  mellem  Danske  i 
Amerika,  gi\e  Oplysninger  om  de  bedste 
Pladser  for  Danske  at  nedsætte  sig,  osv. 
Han  vilde  at  hans  Søn,  nedennævnte  Hans 
Jørgen  Biering,  skulde  gaa  i  Kompagni 
med  ham  i  dette  Foretagende,  men  dode, 
inden  han  fik  det  sat  i  Værk. 

Christensen  var  aldrig  Medlem  af 
nogen  Forening.  Da  han  heller  ikke  var 
Medlem  af  den  danske  Menighed,  findes 
hans  Grav  ikke  paa  dennes,  men  paa  den 
engelske  Kirkegaard  i  Hartland. 

Foruden  Hans  J.  Biering  efterlod 
C.  sig  fire  Sønner  og  en  Datter.  Den  ældste 
Son  dode  i  1890;  en  anden  Søn  er  den  (i 
1909)  73-aarige  Niels  Peter  Biering  C.  i 
Rio,  Florida,  en  tredie  Søn  er  den  69-aarige 
Georg  Waldemar  Biering  C,  der  som  en 
Eremit  lever  i  Skovene  ved  Nashotah;  en  fjerde  Søn  var  Christian  H.  Biering  C.  (om 
denne  se  nærmere  i  det  følgende).  —  Datteren  er  Eline  Biering  C,  Waukesha,  Wis. 

Den  næstældste  Søn,  Hans  Jorgen  Biering  Christensen,  født  den  31te  Ok- 
tober 1835  i  Stokkemarke  Kro  paa  Lolland,  kom  i  1847  som  12  Aars  Dreng  med  sin 
Moder  og  Søskende  til  Amerika,  hvor  han  i  1863  blev  gift  med  Frederikke  AIo?-- 
tensen  Spilmand,  der  døde  i  Hjemmet  i  Nashotah  d.  5te  August  1909.  Christensen 
var  senere  to  Gange  i  Danmark,  første  Gang  i  1863  lige  efter  sit  Bryllup,  anden  Gang 


HA.NS  JØRGEN  BIERINO  CHRISTENSEN 
d.  i  Nashotah,  Wis.,  Ilte  Maj  1909 


*)     Se  "Fra  Amerika",  Side  29S  flg. 
**)     Nordisk  Maanedsskrift  1871,  2  Bind,  Side  265  flg. 


EFTERRETNINGER  OM  DANSKE  NYBYGGERE  I  WISCONSIN  255 

i  1866,  og  begge  Gange  førte  han  en  Del  Immigranter  tilbage  med  sig  her  til  Landet; 
men  ellers  levede  han  hele  sit  Liv  paa  sin  Farm  ved  Pine  Lake  nær  Nashotah.  Han 
var  en  velstaaende  og,  ligesom  Faderen,  en  meget  belæst  Mand,  ægte  dansk  i  Sind  og 
Tale.     Han  døde  der  den  Ilte  Maj  1909. 

Alle  Christensens  Børn  taler  saa  rent  og  smukt  dansk  og  er  saa  vel  bevandret  i 
den  danske  Litteratur,  som  om  de  alle  deres  Dage  havde  levet  i  Danmark.  De  er  døbte 
i  den  lutherske,  men  konfirmerede  i  den  episkopale  Kirke  i  Nashotah,  hvilken  Kirke 
den  ældste  Datter,  Mrs.  W.  K.  Witlesen,  født  i  København  den  18de  Juni  1864,  tilhø- 
rer. En  anden  Datter  af  C.  er  Miss  Betsie  Christensen,  og  en  tredie  Datter  Miss 
Tina  Christensen  i  Nashotah. 

Foruden  de  nævnte  Medlemmer  af  Familien  Christensen  kan  endnu  nævnes  C» 
L.  Christensens  to  Svogre,  gifte  med  hans  Kones  Søstre :  Charles  Baland  og  Jochum 
Techau,  der  var  født  i  Lybæk,  Tyskland,  men  arbejdede  som  Entrepenør  i  Danmark, 
indtil  han  i  1847  kom  til  Amerika  sammen  med  Christensen  Familien.  Han  havde  en 
Farm  i  Nærheden  af  Nashotah.  Da  hans  Hustru,  Nielsine  Pauline  Biering,  døde  i 
1866,  rejste  Techau  til  Missouri,  hvor  han  døde. 


ANDRE  DANSKE  I  H ARTLAND  FØR  1850, 

Ib  Henni7igsen^)  fødtes  i  Tirsted  paa  Lolland  den  8.  April  1823  og  lærte  Sko- 
magerprofessionen hjemme.  Han  rejste  fra  Hamburg  til  Amerika  i  1848,  'p^^.  den 
Dag  da  Krigen  blev  erklæret  mellem  Danmark  og  Tyskland"  —  plejede  han  at  sige, 
altsaa  en  Dag  i  Marts  Maaned.  Sammen  med  en  ung  Pige  fra  Danmark,  Maria  Peter- 
sen, ankom  han  til  Milwaukee  i  Wisconsin,  efter  sigende  med  tilsammen  kun  50  Cents 
i  Lommen,  og  her  fandt  de  foreløbig  begge  Beskæftigelse.  Aaret  efter  foreneds  Ib 
Henningsen  og  Maria  Petersen  deres  Skæbne  for  Livet  og  drog  ud  til  Hartland, 
hvor  han  delvis  arbejdede  ved  sin  Profession,  men  ogsaa  tog  Land.  Men  det  gik  nok 
ikke  saa  godt  med  at  farme  her;  thi,  som  Henningsen  plejede  at  sige,  "det  eneste,  man 
kunde  faa  Penge  for  dér,  var  Træ-Aske,  som  man  kunde  sælge  til  Sæbesyderierne"  — • 
vel  sagtens  i  Milwaukee! 

Saa  kørte  Henningsen  —  der  herovre  kaldte  sig  Henningson  —  træt  i  Hartland, 
solgte  ud  og  drog  i  1855,  sammen  med  en  anden  Mand,  til  Fods  den  lange  Vej  mod 
Nordvest  op  til  Adams  County,  hvor  han  slog  sig  ned  i  Strongs  Prairie,  nær  det  nuvæ- 
rende Arkdale.  Her  tog  han  Land  efter  "Preemption"  Loven  og  havde  her  bedre  Held 
med  sig  som  Farmer,  saa  han  til  sidst  havde  sin  Farm  betalt,  havde  to  gode  Spand  Heste 
og  100  Dollars  i  Lommen.  Saa  fik  han,  sammen  med  en  Del  andre,  den  Idé,  at  noget 
af  det,  som  det  fremfor  alt  andet  kunde  betale  sig  at  lægge  Vind  paa,  var  —  Humleavl, 
som  han  vel  var  kendt  med  hjemme  fra.  Nok  er  det,  Henningson  købte  Humlerødder 
til  fem  Dollars  pr.  Bushel,  og  nu  skulde  den  skære!  Det  første  Aar  avlede  han  for  sin 
Del  32  Pund,  og  for  dem  fik  han  32  Dollars.  Han  gik  paa  med  fornyet  Mod.  Men 
nu  skulde  det  gaa  i  det  store,  ikke  blot  med  Produceringen,  men  det,  man  avlede,  skulde 
sendes  til  England!  Og  det  blev  sendt  —  og  solgt.  Men  Fragten  til  England  kostede 
de  gode  Forsendere  300  Dollars  ud  af  deres  egne  Lommer  —  foruden  —  Humlen!  Saa 
var  de  færdig  med  den  Fornøjelse.  Men  med  det  samme  var  Henningson  færdig  med 
Farm,  Heste  og  de  100  Dollars! 


*)    oplysningerne  om  denne  skyldes  dels  hans  Svigersøn,  O.  R.  Olson  i  Arkdale,  Wis.,  dels  Hans  Lar- 
sen i  Luck,  Wis.,  en  af  de  gamle  danske  Settlere  i  Blg  Fiats. 


256 


DANSKE   I   AMERIKA 


IB  HENNINGSON 


Med  den  i  Strongs  Prairie  dyrt  købte 
Erfaring  kom  Henningson  i  1871  til  Big  Fiats, 
ogsaa  i  Adams  County,  hvor  han  i  1873  sam- 
men med  en  Del  Landsmænd  fra  Lolland  samt 
nogle  Sjællændere  tog  fat  i  den  fattige,  san- 
dede Jord,  om  hvilken  jeg  har  hørt  en  Mand 
sige,  at  den  første  Mand,  som  kom  der,  skulde 
været  hængt,  saa  han  ikke  skulde  have  forført  de 
andre  til  at  komme  der.  Danskerne  i  Big  Fiats 
har  imidlertid  klaret  sig  nok  saa  godt,  siden  de 
tog  sig  for  at  lægge  Vind  paa  Kartoffelavl.  Og 
den,  der  har  smagt  Kartofler  som  er  avlet 
i  Big  Fiats,  vil  vist  fælde  en  mildere  Dom  om 
den  første  Dansker,  som  kom  der.  Ib  Henning- 
son  var  med  blandt  de  første  Danske  i  "Lol- 
land". Man  maa  nemlig  vide,  at  Big  Fiats  deles 
i  "Lolland"  og  "Sjælland"  indtil  denne  Dag. 
Ib  Henningson  levede  der  i  Big  Fiats 
til  sin  Død,  den  26de  Januar  1896.  Hans  Hu- 
stru Maria  overlevede  ham  i  to  Aar;  hun  døde 
den  27de  Juli  1898,  og  de  ligger  begge  begravet 
paa  Kirkegaarden  i  Big  Fiats.  Der  var  seks  Børn  i  deres  Ægteskab,  og  de  overlevedes 
af  fire  af  disse,  tre  Piger  og  en  Søn,  nemlig:  Dofthy,  nu  Mrs.  Jas.  Larson,  Arkdale, 
Wis.,  Maria^  nu  Mrs.  Jas.  Rasmussen,  Sunset,  Washington,  Carolina,  nu  Mrs.  O.  R. 
Olson,  Arkdale,  ^yis.,  og  Sønnen  Peter  Heniiingson,  der  endnu  bor  paa  Farmen  i  Big  Fiats. 

Foruden  Ib  Henningson  maa  af  andre  Danske  i  Hartland  før  1850  endnu  nævnes: 

Skrædder  Rasmus  Christeriseji  fra  Ny- 
sted, der  kom  til  Hartland  i  1847  og  fik  en 
Farm  ved  Pine  Lake.  —  Ligeledes  Bødker 
Hajis  Adamsen  og  dennes  Hustru  Bodil.  De 
havde  en  Farm  og  var  velstaaende,  men  barn- 
løse. Hun  gav  200  Dollars  til  et  Taarn  og  en 
Klokke  til  den  danske  Kirke,  mod  at  Menig- 
heden skulde  holde  hendes  Grav  i  Orden. 

Anders  Madsen,  levede  og  døde  som 
ugift.  —  E7'nst  Pedersen,  gift  med  Louise  Red- 
delien,  var  i  Hartland,  rejste  siden  til  California, 
købte  dernæst  Farm  i  Dodge  Co.,  Wis.,  men 
drog  derfra  til  Illinois.  —  Ch'isten  Nielsen, 
drog  fra  Hartland  til  Manitovoc,  Wis.,  hvor 
han  døde.  —  Christen  Christensen  fra  Vendsys- 
sel, der  siden  drog  til  Bloomington,  111.,  hvor 
han  giftede  sig  med  en  Amerikanerinde. 

Jakob  Mortensen  Moller,  fra  Stubbe- 
købing paa  Falster,  der  købte  Farm  af  Christen- 
sen i  Hartland,  drog  siden  til  Watertown,  Wis., 
og  endelig  til  California,    hvor  han  døde.  — 


MARIA  HENNINGSON 


EFTERRETNINGER  OM  DANSKE  NYBYGGERE  I  WISCONSIN  257 

Hans  Søn,   Hans  Jakob  Moller,  var  i  1900  Agent  for  Chicago  &  Northwestern   R.  R. 
i  Fort  Howard,  Brown  Co.,  Wis. 

Rebslagersvend  Carl  Hansen  fra  Rødby  paa  Lolland,  sædvanlig  kaldet  Karl 
Dansker".  Hansen  byggede  paa  Toppen  af  den  saakaldte  "Government-Hill",  hvor  en 
Mængde  besøgende  kom  op  for  at  nyde  Udsigten  over  den  smukke  Omegn,  et  Udkigs- 
taarn,  fra  hvilket  man  kunde  se  mindst  32  Indsøer  i  Omegnen.  Men  for  at  komme  op 
i  Hansens  Taarn  maatte  man  erlægge  en  Adgangspris  af  25  Cents.  Dette  'Karl  Dan- 
sker"s  Taarn  blev  vidt  og  bredt  bekendt.  Den  gamle  Christensen  talte  nok  noget  om 
Monopolers  Skadelighed,  men  Folk  vil  nu  engang  se  sig  om,  lad  dem  saa  ogsaa  betale 
for  det!  Forresten  var  Hansen,  der  giftede  sig  med  en  norsk  Kvinde,  nok  selv  en  Mand 
der  havde  Lyst  til  at  se  sig  om;  man  paastaar  nemlig,  at  han  kiggede  Stjerner". — 
Nævnte  Taarn  omtales  ogsaa  af  V.  Topsøe  i  "Fra  Amerika",  Side  302. 

Som  Slut  paa  disse  spredte  Oplysninger  om  Danske  i  Hartland  før  1850  maa  det 
være  mig  tilladt  at  bemærke,  at  naar  de  For.  Staters  Statistik  opgiver,  at  der  i  1847 
kun  ankom  13  —  tretten  —  Danske  her  til  Landet,  saa  har  vi  allerede  nu  set  nok  til  at 
vide,  at  dette  bevislig  er  inkorrekt.  Der  kom  i  nævnte  Aar  mere  end  tretten  Danske  til 
Hartland  alene. 


2.    Danske  i  Xy  Danmark,  Brown  Co.,  for  1850. 

Samtidig  med  at  den  ny  Tid,  i  det  for  vort  Fædreland  saa  betydningsfulde  Aar 
1848,  brød  frem  i  Danmark,  drog  —  som  vi  nedenfor  skal  se  —  det  første  store  Selskab 
af  Danske  til  Amerika  for  dér  at  bryde  sig  en  ny  Bane.  "Grunden  til  denne  vor  Ud- 
vandring", siger  Fr.  R.  Hjorth,  en  af  de  endnu  levende  Mænd  af  hint  Selskab,  "var 
Idéen  og  Haabet  om  et  bedre  Fremtids-Udkomme,  da  der  i  Amerika  var  et  videre  Felt 
for  Arbejde  og  Udvidelse".^)  Altsaa  samtidig  med  at  den  danske  Ungdom  i  Hjem- 
landet maatte  kæmpe  en  blodig  Kamp  for  gamle  Danmarks  Bevarelse,  var  der  en  Del 
unge  danske  Mænd  og  Kvinder,  der  i  Amerika  indlod  sig  i  en  aarelang  og  sejg  Kamp 
med  Urskoven  i  Wisconsin  for  at  fravriste  den  et  Fremtidens  Hjem  og  Brød  til  sig 
og  sine  —  paa  sin  Vis  en  Kamp  for  Fædrelandets  Udvidelse,  som  Kampen  derhjemme 
var  for  Fædrelandets  Bevarelse. 

Der  er  noget  underligt  ved  at  tale  med  gamle  Danske  i  Amerika,  der  kun  paa 
anden  Haand  kender  det  Danmark,  der  kom  frem  efter  1848-49-50.  Det  Danmark, 
som  de  dengang  kendte,  eksisterer  ikke  mere,  og  det  Danmark,  der  er  nu,  kender  de  som 
sagt  kun  paa  anden  Haand,  selv  om  de  har  set  det  —  som  nogle  af  dem  har  —  med 
egne  Øjne. 

Jeg  gaar  ud  fra,  at  disse  første  Rydningsmænd  med  deres  Dyder  og  Lyder  for- 
tjener en  Plads  i  de  Efterretninger  om  Danske  i  Amerika,  som  det  er  dette  Værks  Hen- 
sigt at  bringe.  Jeg  skal  derfor  i  det  følgende  meddele  de  faa  Efterretninger  om  nogle  af 
dem,  som  jeg  har  kunnet  efterspore,  og  det  saa  meget  mere,  som  disse  vore  Landsmænd 
staar  som  Avantgarden  for  en  talrig  og  dygtig  Hær,  der  her  i  Landet  har  været  med  til 
ikke  blot  at  opdage,   men  oprydde  og  danne  et  nyt  Amerika.     Og  det  Bytte,   som   blev 


')  I  Brev  Ira  Hjorth  af  25.  November  1899,  i  hvUket  han  tilføjer,  at  Tanken  om  Udvandring  bier 
bestyrket  af  Breve  og  Beretninger  fra  en  Snedkermester  Buck  fra  Rudkøbing  paa  Langeland  (se 
om  denne  foran,  Side  24,4). 

Danske  i  Amerika— I— 1.  17 


258  DANSKE   I    AMERIKA 


vunden  i  den  lange  og  tunge  Kamp,  er  saa  stort  og  rigt,  at  vi  lever  af  det  den  Dag  i 
Dag,  mens  vi  kæmper  med  i  den  Kamp,  som  nu  ligger  for,  og  som  vil  vare  mens 
Verden  staar. 

Men  —  det  kan  ikke  noksom  fremhæves,  hvis  ikke  ellers  den  danske  Udvatidrings 
Historie  til  Amerika  skal  falde  i  Stumper  og  Stykker:  at  fra  1 8 40,  og  særlig  fra  1 8 48, 
kommer  vi  ind  i  en  ny  Livsperiode,  ikke  blot  hvad  det  lille  Danmark  angaar,  men  ogsaa 
hvad  den  danske  Udvandring  til  Amerika  angaar  —  saaledes  som  det  i  Indledningen  til 
Tiaaret  1841-50,  om  end  meget  mangelfuldt,  er  forsøgt  paavist.''^)  Ogsaa  af  den  Grund 
fortjener  Danskerne  i  Amerika  fra  1848  en  særlig  Omtale.  Denne,  mangelfuld  som 
den  er,  skal  vi  nu  forsøge  her  at  give. 


FREDERIK  RASMUSSEN  HJORTH. 

Denne  vor  gamle  begavede  Landsmand,  der  endnu  (i  Sommeren  1909)  i  en  Alder 
af  over  83  Aar  lever  i  Hartford,  Van  Buren  County,  Michigan,  hvor  han  i  samme 
County  er  Ejer  af  og  endnu  selv  dyrker  nogle  smaa  Frugtfarme,  er  født  den  25de  Januar 
1826  i  Hou  .  Skole  paa  Langeland  og  er  ældste  Søn  af  Skolelærer  Rasmus  Larsen 
Hjorth,  en  Bondesøn  fra  Harrendrup  paa  Fyn  (født  1798),  Seminarist  fra  Skaarup  Semi- 
narium, dimitteret  6te  September  1819  med  Karakteren  "Meget  godt"  —  og  Hustru 
Marie  Iversen  fra  Brændeskov  ved  Faaborg  (f.  Ilte  August  1800).  Inden  Rasmus  L. 
Hjorth  fik  Ansættelse  som  Skolelærer  i  Hou  (i  1823),  havde  han  en  Tid  været  Huslærer 
paa  Fyn.  Efter  at  have  faaet  dette  Kald  holdt  han  Bryllup  med  sin  forlovede  i  Steen- 
strup  Præstegaard  paa  Fyn  i  Foraaret  1823.      Han  var  en  ualmindelig  haandsnild  Mand 

—  noget,  der  siden-  gik  i  Arv  til  hans  ældste  Son,  —  var  saaledes  Bogbinder,  lavede 
Globus,  Papirsæsker,  m.  m.  Han  hørte  til  de  vaagne  Medlemmer  af  den  Stand,  der  har 
bidraget  saa  meget  til  at  vække  den  danske  Landbefolkning,  var  saaledes  Formand  for 
Assurance- Foreningen  paa  Langeland,  hvis  Love  han  skrev,  osv.  Han  var  nøje  kendt 
med  sin  Standsfælle,  den  urolige  og  virksomme  Rasmus  Sørensen,  der  paa  sine  mange 
Rejser  ofte  aflagde  ham  Besøg  i  Hou  Skole.  Dog  var  Hjorth  ikke  sjælden  af  en  Me- 
ning, der  var  Sørensens  stik  modsat.  Hjorth  var,  ligesom  Sørensen,  begejstret  for  Ame- 
rika; og  efter  at  have  været  Skolelærer  i  Hou  i  næsten  30  Aar  —  fra  14de  Januar  1823 

—  søgte  og  fik  han  i  1851  sin  Afsked  fra  dette  Kald  for  at  rejse  til  det  store  Frihedens 
Land  paa  den  anden  Side  Atlanterhavet,  hvor  hans  ældste  Søn  og  eneste  Datter  havde 
havt  deres  Hjem  siden  1848.  Sammen  med  sin  Hustru  og  yngste  Søn  samt  et  Selskab 
af  andre  Langelændere  begav  han  sig  paa  Vej  —  men  han  skulde  aldrig  naa  at  faa  Ame- 
rika at  se;  fem  Dage  før  Skibet  ankom  til  New  York  lukkede  han  sine  Øjne  for  sidste 
Gang  —  og  fandt  sin  Grav  paa  Quarantine-Island  ved  Indsejlingen  til  New  York. 

Frederik  Hjorth  iik  af  sin  Fader  en  ualmindelig  god  Undervisning;  og  efter  at  han 
i  1840  var  bleven  konfirmeret  af  Pastor  Fritz  Wilhjelm,  blev  han  i  et  Par  Aar  sin  Faders 
Hjælpelærer  i  Hou  Skole.  Han  havde  Lyst  til  at  studere,  men  derom  vilde  Faderen 
ikke  høre  Tale.  Den  gamle  ønskede,  at  han  skulde  være  Skibsbygger,  og  satte  ham 
derfor  i  Lære  hos  en  Skibsbygger  i  Lohals;  men  da  det  snart  efter  gik  til  agters  med 
Skibsfarten  blev  det  bestemt,  at  han  skulde  i  Drejerlære.  Allerede  som  Dreng  havde 
Fr.  Hjorth  øvet  sig  i  at  dreje,  blandt  andet  drejet  Stemmekugler,  som  brugtes  i  Assu- 
rance-Foreningen, hvis  Formand  hans  Fader  var,  og  han  kom  nu  i  Lære  hos  Drejerme- 
ster A.  Clausen  i  Nakskov  paa  Lolland.     En  Slægtning  af  hans  Moder,  en  Bagermester 

*)     Se  foran  Side  201-02. 


EFTERRETNINGER  OM  DANSKE  NYBYGGERE  I  WISCONSIN  ^59 

Madsen,  var  nemlig  bosat  i  Nakskov,  og  i  hans  Hjem  havde  Hjorth  sit  Tilhold 
under  sin  Læretid.  Denne  varede  to  Aar,  men  allerede  fra  forst  af  fik  Hjorth  halv 
Svendeløn  og  kunde  snart  forestaa  Værkstedet,  naar  Mester  var  fraværende.  Allerede 
som  Dreng  havde  Hjorth  lært  at  dreje  Fløjter  og  Klarinetter,  hvilket  Clausen  ikke  for- 
stod;  derimod  kunde  denne  spille  baade  paa  Fløjte  og  Violin,   hvad  Hjorth  ikke  kunde. 

I  Foraaret  1847  gjorde  Fr.  Hjorth  sit  Svendestykke  og  rejste  nu  til  København 
for  at  uddanne  sig  videre  i  sit  Haandværk.  Her  traf  han  Rasmus  Sørensen,  hvis  Begej- 
string for  Amerika  —  hvortil  hans  Søn,  Martin  Fr.  Sørensen,  var  rejst  i  1844 —  dengang 
havde  naaet  Kogepunktet,  og  han  talte  indtrængende  med  den  unge  Hjorth  om  at  gaa 
til  Wisconsin,  hvor  Martin  Sørensen  nu  opholdt  sig.  —  Sørensen  var  imidlertid  ikke  den 
eneste,  der  i  hine  Tider  henledte  Opmærksomheden  paa  Amerika.  CL.  Clausen  havde 
i  "Fyens  Stiftstidende"*)  skrevet  en  "Beretning  om  de  norske  Nybyggeres  Tilstand  i 
Wisconsin"  (1847),  som  blev  ivrigt  læst  paa  Langeland,  hvor  Clausen  jo  var  vel  kendt- 
Den  foran  nævnte  Snedkermester  Rasmus  Buck**)  fra  Rudkøbing  var  i  1844-45  rejst 
til  Amerika  og  opholdt  sig  en  Tid  i  Ohio,  men  kom  siden  til  McHenry  County,  Illinois, 
hvor  han  købte  Land  og  farmede.  Ogsaa  han  skrev  Breve  hjem  om  Forholdene 
i  Amerika. 

Det  ene  med  det  andet  gjorde,  at  et  Selskab  af  henved  SO  Personer,  dels  fra 
hangelajid,  dels  fra  Sjælland  og  andre  Steder,  besluttede  sig  til  at  udvandre,  deriblandt 
tre  Familier,  Resten  ugifte,  mest  Karle.  Rejsen  skulde  gaa  fra  Hamburg  i  Marts  1848. 
Det  var  Meningen,  at  Rasmus  Sørensen  skulde  været  med,  men  han  kunde  ikke  faa  sine 
Pengesager  i  saadan  Stand,  at  han  kunde  rejse  med  sin  store  Familie,  derimod  kom 
en  Søn  af  ham  med  i  Rejseselskabet.  Dette  mødtes  i  Hamburg,  og  Rejsen  til  Amerika 
skulde  foregaa  med  et  af  Slomans  Sejlskibe.  Imidlertid  blev  der  kun  Plads  til  25  af  det 
danske  Selskab  paa  dette  Skib,  som  afsejlede  deji  2ode  Marts  1848.  De  andre  25 
maatte  vente  til  et  andet  Skib  blev  færdig  til  at  gaa,  deriblandt  Fr.  R.  Hjorth.  De  kom 
med  Skonnertbriggen  " Persever ance""  fra  Stockton,  England,  der  forlod  Hamburg  den 
Ilte  April  1848  og  ankom  til  New  York  den  28de  Maj^  medens  det  andet  Skib  fra 
Hamburg  først  naaede  New  York  en  Uge  senere. 

Naar  jeg  har  spurgt  Fr.  Hjorth  om  Navnene  paa  de  Personer,  som  udgjorde 
Selskabet,  siger  han,  at  det  mest  er  dem  paa  det  andet  Skib,  han  kan  huske,  og  end  ikke 
alle  af  disse.  Af  Lister  han  har  givet  mig  —  i  Brev  af  29de  Januar  1900  og  i  et  Om- 
rids af  sit  Levnet  fra  Januar  1908  —  finder  jeg  nævnt  følgende  Personer,  der  efter  min 
Opsummering  naar  de  25,  og  vistnok  derover.  Jeg  anfører  dem  her,  da  de  formentlig 
fortjener  at  bevares  for  Fremtidens  Skyld. 

Jens  Andersen,  Hustru,  to  Sønner  og  en  Datter,   fra  Sjælland 5 

Niels  Hansen  Gotfredsen  og  Hustru  Laurentine,  f.  Hjorth,  fra  Hou  paa  Langeland.  .  .2 

Skrædder  Jensen  med  Hustru  og  nogle  Smaabørn 5 

Denne  Familie  var  fra  Sjælland  og  besvogret  med  den  næste  Familie. 

Hans  Hansen,  Hustru  og  nogle  Børn 5 

Ungkarl  Frederik  Lærke^  fra  Sjælland 1 

—  {?)        Ertman,  fra  Sjælland 1 

—  Hans  Henrik   (f) 1 

—  Frederik  Daniel  Christensen,    fra  Sjælland 1 


*)    Det  var  i  "Fyens  Stifts  Avis"  Nr.  266-67  for  1847.     Se  Erslbw:  Forfatterleks.  SupplementbJ.  I, 

Side  319. 
")    Buck  var  Svigerfader  til  Købmand,  senere  Bankier,  Geo.  P.  Bay  i  Chicago. 


260  DANSKE   I   AMERIKA 


Ungkarl  Christian  Ibsen,   fra  Langeland 1 

—  Frederik  Rasmus se?i  Hjorth,   fra   Langeland 1 

—  Peder  Rasmussen,   fra  Lolland 1 

Pigen  Anna  Marie  Olsdatter,   fra  Langeland 1 

Hun  var  forlovet  med  Fr.  R.  Hjorth. 
En  ung  Pige,  hvis  Navn  ikke  er  opgivet 1 

Rejsen  over  Havet  benyttede  Fr.  Hjorth  til  at  sætte  sig  ind  i  det  engelske  Sprog, 
som  han  lærte  saa  meget  af,  at  han,  da  han  kom  til  Amerika,  kunde  klare  sig  saa  nogen- 
lunde. N.  H.  Gotfredsen  og  Jens  Andersen  —  der  havde  været  Schåfer  paa  Lerchenborg 
paa  Sjælland  — ,  som  var  de  største  Kapitalister  i  Selskabet  og  som  derfor  blev  set  op 
til  som  Førere  af  de  andre,  fandt  under  samme  Rejse  ud,  at  de  havde  saa  forskellige 
Meninger  om  de  fleste  Ting,  at  det  ikke  vilde  være  heldigt  for  nogen  af  Parterne,  om 
de  blev  nære  Naboer. 

I  New  York  traf  det  danske  Selskab  en  Landsmand,  Hansen,  der  var  ansat  ved 
Befordringsvæsenet  til  Vesten.  Hansen,  der  var  fra  Odense  paa  Fyn  —  og  Broder  til  Geo. 
P.  Hansen  i  Chicago'^O  —  havde  Langelænderne  Breve  og  Hilsener  med  til  fra  hans 
Moder  og  to  Søstre  paa  Fyn.  Og  han  var  dem  behjælpelig  med  at  iinde  Vej  til  Wis- 
consin, deres  Rejses  Maal.  De  kom  med  Dampskib  fra  New  York  til  Albany  og  Troy, 
derfra  med  Kanalbaad  — -  ad  Eriekanalen  —  til  Buffalo,  (363  Mil),  og  fra  Buffalo  med 
Propeller  til  Milwaukee  i  Wisconsin.  Paa  denne  sidste  Rejse  traf  de  atter  en  Lands- 
mand, Andreas  Frederiksen  fra  Sjælland,  som  var  kommen  til  Amerika  i  Efteraaret 
1847  og  nu  arbejdede  paa  Propelleren.  Frederiksen,  der  siden  levede  mange  Aar 
i  Neenah,  Wis.,  hvor  hans  Søn  endnu  boer,  var  en  vel  oplyst  ung  Mand  hjemme  fra. 
Han  boede  siden  i  nogle  Aar,  inden  han  kom  til  Neenah,  blandt  Langelænderne  i  Ny 
Danmark.  Da  Selskabet  ankom  til  Milwaukee  traf  de  ogsaa  dér  Landsmænd,  nemlig 
Portrætmaler  Lund  og  Gravør  P.  L.  Mossin,  begge  fra  København,  og  ligeledes  en 
Langelænder,  Rasmus  Ditlev  Rasmussen^^'^)  fra  Stoense,  med  Hustru,  to  Sønner  og  to 
Døtre,  der  ligeledes  var  kommen  til  Amerika  i  Efteraaret  1847.  Hos  denne  Familie 
levede  en  ung  norsk  Sømand,  Peter  Petersen,  der  siden  slog  Følge  med  Danskerne 
til  Ny  Danmark. 

Det  nys  ankomne  danske  Selskab  delte  sig  i  Milwaukee  i  tre  Dele,  medens 
en  Del  af  de  unge  Karle,  der  var  med  i  Toget,  tog  Arbejde  som  Sømænd. 
Skrædder  Jensen  og  hans  Svoger  Hans  Hansen  med  deres  Familier  tog  til  Racine.  Jens 
Andersen  med  Familie  samt  nogle  af  hans  Venner  tog  Vejen  til  Fond  du  Lac  og  derfra 
til  Egnen  vest  for  Neenah,  hvor  de  købte  Land  og  bosatte  sig  som  Grundstammen  til 
det  betydelige  danske  Settlement  omkring  og  i  Byen  Neenah.  Niels  Hansen  Gotfredsen 
derimod,  som  altid  havde  sin  egen  Mening  om  Tingene  —  og  den  skulde  gærne  føres 
igennem,  om  det  saa  kostede  nok  saa  meget  —  han  skulde  ud  for  at  opsøge  Regerings- 
land.  Paa  Rejsen  fra  Hamburg  til  Milwaukee  havde  Danskerne  fulgtes  med  to  norske 
Brødre  Andersen  fra  Kristiania,  hvoraf  den  ene  havde  sin  Hustru,  den  anden  en  Datter 
med  sig.  Den  yngste  af  Andersen  Brødrene  tog  nu  med  N.  H.  Gotfredsen  og  før  om- 
talte P.  Petersen,  der  var  Selskabets  Tolk,  ud  for  at  finde  Regeringsland.  Med  en  Fi- 
skerbaad  kom  de  til  Two  Rivers  i  Manitowoc  County,  og  derfra  gik  Rejsen  til  Fods 
til  den  sydøstlige  Del  af  Brown  County,  16 — 18  Mil  syd  for  Green  Bay.  Her  fandt 
de  baade  Land,  Vand,  Skov  og —  Mosquitos,  saa  det  forslog  noget.   Efter  at  Gotfredsen, 


•)    Se  foran,  Side  173. 
**>    Han  kaldte  sig  her  i  Landet  altid  Bdward  Rasmussen. 


I 


EFTERRETNINGER  OM  DANSKE  NYBYGGERE  I  WISCONSIN  261 

Andersen  og  P.  Petersen  havde  sikret  sig  Land,  rejste  de  tilbage  til  Milwaukee  for  at 
hente  deres  Familier.  —  Endnu  bør  tilføjes,  at  den  som  førte  Landsøgerne  til  det  senere 
Ny  Danmark  var  en  Amerikaner  ved  Navn  Cooper.  Ham  traf  de  i  Mishicott  (Stedets 
nuværende  Navn),  hvor  han  netop  havde  solgt  sin  Farm  og  købt  sig  160  Acres  Rege- 
ringsland,  hvor  nu  Cooperstown  ligger.  Han  tog  dem  med  sig  til  den  nævnte  Plads  og 
anviste  dem  Land  i  Town  22,  Range  22  —  det  yiuværende  Town  of  Denmark. 

Medens  de  tre  nævnte  Mænd  var  paa  deres  Undersøgelsesrejse,  der  tog  et  Par 
Ugers  Tid,  blev  Resten  af  Gotfredsen-Selskabet  i  Milwaukee.  Den  ældre  af  Andersen- 
Brødrene,*)  der  var  Snedker,  fandt  Arbejde  ved  sit  Haandværk,  og  Fr.  R.  Hjorth  lige- 
ledes ved  sit.  Han  arbejdede  for  en  engelsk  Drejermester,  Reynolds,  fra  London,  og 
han  syntes  saa  vel  om  det,  at  han  vilde  være  bleven  der  og  ikke  med  op  i  Urskoven. 
Mr.  Reynolds  gjorde  alt  for  at  holde  Hjorth  tilbage,  og  tilbød  ham,  om  han  endelig 
vilde  have  Land,  at  sælge  ham  80  Acres,  som  han  (Reynolds)  ejede,  og  som  laa  midt  i 
det  nuværende  Milwaukee,  for  500  Dollars,  Halvdelen  kontant  og  den  anden  Halvdel 
i  Arbejde.  Hverken  Drejermesteren  eller  hans  Svend  havde  dengang  nogen  Anelse  om, 
at  dette  Landstykke  i  Løbet  af  20 — 30  Aar  skulde  blive  værd  Hundrede  Tusinder  af 
Dollars.  Fr.  Hjorths  Rejsefæller  holdt  dog  paa,  at  han  burde  slaa  Følge  med  dem  til 
Vejs  Ende.  Den  der  lagde  det  tungeste  Lod  i  Vægtskaalen  var  nok  hans  Hjærtesøster 
Laurentine,  som  absolut  vilde  have  Broderen  med.  Han  lod  saa  Mr.  Reynolds  beholde 
sine  80  Acres  Land  —  og  bestemte  sig  til  at  rejse  med  op  i  Skoven. 

Inden  Selskabet  begav  sig  paa  Vej  til  Fremtidshjemmet  deroppe,  købte  de  hver 
en  Ko  af  en  Drift,  der  var  ført  fra  Ohio  til  IMilwaukee  og  dér  udbødes  til  Salg  —  der 
var  nemlig  ingen  Køer  at  faa  paa  de  Egne,  hvor  de  agtede  sig  hen.  Det  blev  saa 
bestemt,  at  Fr.  Hjorth  og  den  ældre  af  Andersen-Brødrene  skulde  drive  den  lille  Flok 
af  Køer  og  Kalve  de  120  Mil  fra  Milwaukee  op  gennem  Skovene.  Der  var  ialt 
tre  Køer  med  Kalve.  Resten  af  Selskabet  skulde  gaa  Søvejen  fra  Milwaukee  til  Two 
Rivers  og  derfra  over  Land  til  Town  22,  Range  22.  Elleve  Aar  tidligere  var  der  hugget 
\  ej  op  gennem  Skoven  fra  FortDearborn  ved  Chicago  til  Fort  Howard  ved  Green  Ba}^, 
ad  hvilken  Militæret  i  Vintertiden  kunde  køre  deres  Sager.  Men  alt  det  nedhuggede 
Tømmer  og  Kvas  laa  langs  Vejen,  saa  Vandet  ikke  kunde  komme  bort.  Her  var  altsaa 
Mosqui toernes  forjættede  Land,  og  man  maa  undre  sig  over,  at  disse  Røvere  ikke  aad 
baade  de  seks  Kreaturer  og  disses  Vogtere.  Imidlertid  landede  de  i  Cooperstown  om- 
trent samtidig  med  den  Del  af  Selskabet,  som  forlod  Milwaukee  ad  Søvejen.  Coopers- 
town havde  dengang  fire  Settlere :  EII3',  King  og  Liane,  der  var  Franskmænd,  samt 
Amerikaneren  Allen  A.  Cooper,  som  havde  faaet  oprettet  et  Postkontor  paa  Stedet  med 
Forbindelse  med  Green  Bay,  Two  Rivers  og  Manitowoc  og  Post  én  Gang  om  Ugen 
—  med  ridende  eller  gaaende  Postfører  — ,  hvis  Vejr  og  \'ej  ikke  var  altfor  slemme.  — 
De  Danske  havde  købt  Land  i  Nabotownet  til  Cooperstown,  to  Mil  fra  denne  Plads. 
Det  store  L  andnam  saa  saaledes  ud: 

Niels  H.  Gotfredsen 160  Acres 

Andersen-Brødrene .    80    — 

Peter  Petersen 40     — 

Frederik  R.  Hjorth 160     — 

Rasmus   D.    Rasmussen,  r 40     — 

Denne  sidste  var  endnu  i  Milwaukee,  men  kom  snart  efter  til  Nv  Danmark. 


)     Han  hed  Ivar  Andersen. 


262  DANSKE   I    AiMERIKA 


Saaledes  begyndte  i  Juni  Maaned  1848  det  ny  Datimark  i  Wisconsins  Skove  med 
Yé,  Section  Land,  hvoraf  de  120  Acres  ejedes  af  Norske.  Et  af  de  nyttigste  Medlemmer 
af  den  lille  ny  Koloni  var  Peter  Petersen,  der  ikke  blot  kunde  styre  en  Baad  paa  Søen, 
men  ogsaa  svinge  en  Økse  i  Skoven,  og  det  maatteNykommerne  naturligvis  straks  ifærd 
med.  Han  blev  imidlertid  kun  nogle  Aar  i  Ny  Danmark,  saa  flyttede  han  til  Eagle 
Harbor  ved  Bugten  nord  for  Green  Bay,  hvor  han  startede  et  norsk  Settlement.  Det 
første  Hus,  som  byggedes  i  Ny  Danmark,  var  et  Loghus  til  N.  H.  Gotfredsen,  derefter 
opførtes  lignende  Huse  for  Andersens,  Rasmussens  og  P.  Petersen. 

Det  vilde   imidlertid  føre  os  for  langt  her  at  komme  nærmere  ind  paa  Ny  Dan- 
marks Historie,   da  det  jo  nærmest  er  en  enkelt  Mand,   hvis  Liv  og  Færd  i  Amerika  vi 
her  skal  følge.     Derfor  endnu  kun  dette.     Som  ung  Mand  tog  Fr.  Hjorth  sammen  med 
sine  Landsmænd  Del   i  det  haarde  Nybyggerliv,  hvor  ikke  mindst  de  næsten  ufremkom- 
melige Veje  var  en  overordenlig  Hindring,  især  da  der  var  langt  til  nærmeste  By.    Hjorth 
skriver  herom :  "Broer  var  der  naturligvis  ingen   af  over  Vandløbene,   hvoraf  der  i   den 
Tid  var  mange,    og  Fugtigheden  var   overalt  i  Skovene  meget  stor,  saa  at  Vejen  —  som 
vi  kaldte  den  —  var  i  en  yderst  bedrøvelig  opløst  Tilstand  fra  den  Tid,  det  tøede  op  om 
Foraaret  og  til  det  frøs  op  om  Vinteren.      Men  denne  megen  Fugtighed  og  Søle  var  ret 
et  Paradis   for  Mosquitos  og  Insecter,   hvor  de  ret  kunde  udvikle  sig.     Naar  man  saa 
skulde  paa  Vejen  eller  i    det  hele  taget  udrette  noget  udenfor,   hvor  man   ikke  var  ind- 
hyllet i  Røg  og  Damp,   saa   havde  man  disse  ublu  Gjæster  som  en  staaende  Plage  at 
fægtes  med,"     Som  et  Eksempel  paa  Vejens  Ufremkommelighed   fortæller  Hjorth  føl- 
gende.    Det  første  Læs  Korn,    som  nogensinde  blev  kort  til  Mølle  fra  Ny  Danmark, 
var  en  Smule  Rug   som  Hjorth   havde  avlet  — ialt  8  Bushels.     Hjorth  og  en.  af  hans 
Naboer,    Frederik  Lærke,   skulde  saa  afsted    til  Møllen.     De  spændte  fire   Okser  for 
Lærkes  Vogn  og  satte  afsted   til  en   lille  Mølle,   "Ellis'  Mølle",  som  laa  lige  udenfor 
Green  Bay.     Den  første  Dag  naaede  de  efter  mange  Besværligheder  med  trætte  Okser 
og  hæse  Halse  ialt  —  otte  Mil!     Saa  maatte  de  overnatte.     Næste  Dags  Aften  naaede 
de   Møllen —  atter  otte   Mil!     Og   paa  samme  Vis   gik  det  hjemad  —  otte  Mil   om 
Dagen!    Om  Vinteren  kunde  et  Par  Okser  gaa  til  Green  Bay  og  hjem  igen  paa  én  Dag. 
I  1850  giftede  Hjorth  sig  med  sin  Forlovede,   Anna  Mai'ie  Olsdatter.      Hun, 
der  var  Datter  af  Ole  Hansen,  var  født  i  1824  og  kom,   som  vi  har  set,    sammen  med 
Hjorth  og  det   øvrige  Selskab   til  Amerika  i  1848.     De  blev  viet  af  en  presbyteriansk 
Præst,  Porter,  i  Green  Bay,  hos  hvem,  saa  vidt  jeg  forstaar,  Anna  Marie  havde  arbejdet. 
Foruden  at  passe  sin  Farm  arbejdede  Hjorth  ved  sit  Haandværk.      Han  anlagde 
et  Drejeri,  som  dreves  ved  Vandkraft,  og  fandt  altid  god  Afsætning  for  sine  Sager  i  Green 
Bay,   Manitovoc   osv.     Handelen  var  dog  næsten  udelukkende  Tuskhandel :  Varer  for 
Varer.     Siden  anlagde  han  i  Townet  den  første  "Feed  mill",   der  tillige  arbejdede  som 
"Plaining  and  Shingle  mill".     Da  hans  Mølleværk  gik  for  Ovenfaldsvande,  voldte  det 
ham  meget  Arbejde  om  Vinteren  at  holde  Isen  borte.    Mindst  to  Timer  hver  Dag  i  Vin- 
tertiden maatte  han  ligge  paa  sine  Knæ  og  hugge  Isen  bort,  hvorved  han  paadrog  sig  Gigt. 
Efter  at  Town  of  Denmark  var  bleven  organiseret  var  Hjorth  bleven  valgt  som 
Town  Clerk.     Tillige  var  han  nok  Deputy  for  en  Del  af  de  andre  Embedsmænd. 

I  1851  gensaa  Fr.  Hjorth  New  York.  Han  var  efter  Løfte  rejst  derned  for  at 
tage  imod  sine  Forældre  og  yngste  Broder  samt  sine  Svigerforældre,  der  skulde  komme 
fra  Danmark  sammen  med  et  større  Selskab  fra  Langeland.  Som  vi  alt  véd  var  Hjorths 
Fader  død  paa  Atlanterhavet,  fem  Dage  før  Skibet  naaede  New  York.  "Det  var  den 
første  virkelig  store  Sorg  i  mit  Liv,"  siger  Hjorth,  der  elskede  og  højagtede  sin  Fader, 
som  han  inderlig  havde  glædet  sig  til  at  byde  velkommen  i  sit  lille  Hjem  i  den  ny  Verden. 


EFTERRETNINGER  OM  DANSKE  NYBYGGERE  I  WISCONSIN 


263 


Sammen  med  sin  Moder,  Broder  og  Svigerforældre  samt  to  andre  Familier  fra 
Langeland,  nemlig  Smed  Niels  C.  Hansen  og  Christen  Olsen,  "den  gamle  Møller"  fra 
Milltown,  Wis.,  vendte  Hjorth  saa  atter  tilbage  til  Ny  Danmark.  Rejsen  gik  godt  og 
let  nok  til  Manitowoc,  først  med  Jernbane  til  Buffalo  og  derfra  med  Dampskib.  Men 
kun  for  30  Dollars,  paa  tre  Læs  og  i  to  Dage  lykkedes  det  at  naa  de  22  Mil  gennem 
Skoven  til  Ny  Danmark,  og  saa  maatte  Mændene  endda  gøre  Turen  til  Fods!  Men 
des  større  var  Glæden,  da  man  efter  al  overstanden  Møje  omsider  naaede  frem. 

Efter  en  Læges  Raad  gjorde  Hjorth  en  Rejse  til  Danmark  i  1860  —  den  første 
Nybygger  fra  "det  ny  Danmark"  som  gensaa  sit  gamle  Fædreland.  Han  havde  Bud  og 
Hilsen  fra  Ny  Danmark  til  Beboernes  Slægtninge  paa  Langeland,  Fyn,  Sjælland  og 
i  Jylland.  Han  opholdt  sig  hjemme  fra  Maj  til  September  og  blev  helbredet  for  sin 
Gigt;  vendte  saa  tilbage  til  Amerika  for  at  fortsætte  sit  Arbejde  i  Ny  Danmark. 
Men  i  1862  kom  Gigten  igen.  Da  vilde  hans  Hustru,  at  de  skulde  sælge  deres  Ejendom 
og  hele  Familien  rejse  til  Danmark,  hvilket 
skete.  Under  dette  si't  andet  Ophold  hjemme 
blev  Hjorth  af  Lærer  Leonhardt  (dengang 
i  Faaborg)  opfordret  til  at  skrive  noget  i  de 
danske  Blade  om  Forholdene  i  Amerika,  hvil- 
ket han  ogsaa  gjorde.  Følgen  var,  at  han  fik 
en  Masse  Breve  (hans  Hustru  sagde:  400)  fra 
Folk,  som  ønskede  at  rejse  til  Amerika.  Som 
Fører  for  hen  ved  300  Immigranter  kom  Hjorth 
i  1863  atter  tilbage  til  Amerika.  Imod  en  Godt- 
gørelse af  to  Dollars  pr.  Mand  sørgede  han  for, 
at  alle  disse  Nykommere  kom  til  deres  respek- 
tive Bestemmelsessteder  i  Staterne  New  York, 
Pennsylvania,  Michigan,  Indiana,  Illinois,  Iowa, 
Nebraska,  Minnesota  —  og  nogle  faa  til  Wis- 
consin. 

Det  første  Aarstid  efter  sin  Tilbage- 
komst arbejdede  Hjorth  i  en  Butik  i  Manito- 
woc, Wis.  Men  i  1864  købte  han  40  Acres 
Land  i  Ny  Danmark,  anlagde  en  Drejermølle, 
der  først  dreves  ved  Vand,  siden  ved  Dampkraft, 
og  drev  nu  sit  gamle  Haandværk  mere  ihærdigt  end  nogensinde, 
bejde  gjorde,  at  han  kom  i  Forbindelse  med  det  endnu  i  vore  Dage  saa  betydelige  Goodrich 
Company  i  Chicago,  som  dengang  byggede  flere  Dampbaade  til  at  gaa  i  Fart  paa  Lake 
Michigan.  Dette  Kompagnis  Skibsbyggeri  var  i  Manitowoc,  Wis,,  hvor  ogsaa  Skibs- 
bygmesteren for  Kompagniet,  en  Mr.  Rand,  opholdt  sig.  Hjorth  fik  en  Masse  Drejer- 
arbejde  for  nævnte  Kompagni.  Ligeledes  fabrikerede  han  en  Mængde  "Handspikes" 
for  de  store  Tømmerkompagnier  i  Wisconsin  og  Michigan  —  og  tjente  betydelige 
Penge.  Hjorths  Forbindelse  med  Goodrich  Company  vedvarede  i  mange  Aar.  Da 
jeg  i  Aaret  1900  besøgte  den  gamle  Hjorth  i  hans  Hjem  ved  Toquin,  Mich.,  skrev  han 
til  mig  inden  jeg  kom:  "Hvis  De  kommer  til  at  gaa  med  Baaden  "Kalamazoo",  saa  vil 
De  der  se  en"  Del  af  mit  Arbejd,  nemlig  alt  det  drejede  Arbejd  ved  Trapperne,  eller 
i  det  hele  alt  det  drejede  Arbejd  ombord.  Baaden  blev  fornyet  for  to  Aar  siden  i  South 
Haven." 

Hjorth  levede  nu  i  Ny  Danmark  til  1873,  da  han,  som  saa  mange  andre  Danske, 


FR.   R.  HJORTH 


Hans  udmærkede  Ar- 


264 


DANSKE   I   AMERIKA 


lod  sig  friste  til  at  rejse  til  den  af  Brødrene  Winsløw  sammen  med  Pastor  C.  L.  Clausen 
startede  danske  Koloni  i  North  Neck  ved  Rappahannoc-Flodens  Munding  i  Virginia. 
Hjorth  siger,  at  straks  da  han  kom  saa  han,  at  han  var  ført  bag  Lyset,  idet  Farmen,  som 
Clausen  havde  købt  til  ham,  var  aldeles  værdiløs.  Efter  at  have  været  der  i  otte  Dage 
rejste  Hjorth  tilbage  igen;  men  Rejsen,  Landet  osv.  kostede  ham  henved  2,800  Dollars, 
saa  den  Rejse  var  dyr  nok. 

Efter  denne  mislykkede  Ekspedition  købte  Hjorth  saa  Land  i  Ledgeville,  ti  Mil 
syd  for  Green  Bay,  Wis.  Her  byggede  han  Savmølle  og  Drejerværksted,  som  han  drev 
sammen  med  sine  Sønner,  saa  længe  der  var  Tømmer  at  faa  dér  paa  Egnen.  Ledgeville 
ligger  paa  Milwaukee-Banen  mellem  Milwaukee  og  Green  Bay.  Hjorth  udnævntes 
i  1874  til  Stedets  første  Postmester,  hvilket  Embede  han  beklædte  til  1ste  Januar  1895, 
hvilket  Aar  han  forlod  Ledgeville. 

Efter  sin  første  Hustrus  Død  i  Oktober  1890  rejste  Hjorth  i  Maj  1891  ledsaget 
af  sin  Datter  Caroline  Cathinka  en  Tur  til  Danmark  —  det  var  altsaa  for  tredie  Gang 

..  i    hans    Liv.      Paa   denne    Tur 

I  !      gjorde  han  en  Afstikker  til  Bel- 

i      gien  i  Anledning  af  en  Arvesag 
\  —  en  Historie,  som  paa  sin  Vis 

er  saa  interessant,  at  der  her  skal 
meddeles  følgende  herom.^'O 

I  sidste  Halvdel  af  det 
18de  Aarhundrede  levede  der 
paa  Langeland  en  Sømand,  Ib 
Nielsen,  der  for  at  undgaa  Kon- 
gens Tjeneste  rømte  til  Holland, 
hvor  han  antog  Navnet  William 
Hansen  og  tog  Hyre  paa  et  Skib, 
der  foer  paa  Ostindien.  Efter 
nogle  Aars  Sejlads  i  Indien  avan- 
cerede han  og  kom  til  sidst  selv 
til  at  eje  Skibet.  Da  han  senere 
gjorde  en  Rejse  til  Holland,  skrev 
han  til  sin  Broder,  Villads  Nielsen  paa  Langeland,  og  bad  denne  møde  sig  i  Hamburg 
paa  en  bestemt  Dag  og  paa  et  bestemt,  nærmere  angivet  Sted,  da  han  (Ib  Nielsen)  kun 
kunde  være  borte  en  kort  Tid.  Broderen  begav  sig  paa  Rejsen,  men  blev  opholdt,  saa 
han  kom  til  Hamburg  en  Dag  senere  end  Ib  Nielsen  havde  bestemt.  Han  fandt  da  ud, 
at  Ib  Nielsen  havde  været  der  til  den  af  ham  fastsatte  Tid,  men  allerede  var  rejst  igen. 
Siden  hørtes  der  ikke  fra  ham,  for  en  Del  Aar  efter  den  Efterretning  kom  til  Postmester 
Stork  i  Rudkøbing,  at  en  Kaptajn  og  Skibsejer  William  Hansen  var  falden  i  et  Slag  mod 
de  vilde  paa  en  0  i  Ostindien  og  havde  efterladt  sig  en  stor  Formue  —  samt  med  Fore- 
spørgsel til  Postmesteren  angaaende  William  Hansens  Arvinger  i  Danmark,  som  skulde 
bo  i  Nærheden  af  Rudkøbing.  Denne  Forespørgsel  og  Efterretning  kom  fra  Mecheln 
i  Belgien  (dengang  i  Holland),  hvor  Skibet  havde  hjemme  (det  var  kommen  tilbage  til 
Antwerpen).  Den  gode  Postmester  Stork  fandt  de  paagældende  Arvinger  og  tilbød  dem, 
at  han  mod  en  vis  Godtgørelse  vilde  skrive  for  dem  og  skaffe  dem  Arven.  Bønderne 
syntes  imidlertid,  at  den  forlangte  Godtgørelse  var  for  høj — hele  Sagen  trak  i  Langdrag, 
og  den  blev  til  sidst  til  slet  ingen  Ting. 


FR.  R.  HJORTHS  VAANINGSHUS  I  LEUGEVILLE.  WIS. 


*)    Efter  skriftlige  og  mundtlige  Meddelelser  af  Pr.  Hjorth. 


EFTERRETNINGER  OM  DANSKE  NYBYGGERE  I  WISCONSIN  265 

Men  nævnte  Ib  Nielsen  (William  Hansen)  var  fra  Østrehuse  ved  Hou  paæ 
Langeland  og  Farbroder  til  Fr.  Hjorths  Kones  Moder.  Ved  Hjælp  af  sin  Hustrus  gode 
Hukommelse  fik  Hjorth  udarbejdet  et  Stamtræ,  som  viste  Slægtsforbindelsen  med  tidt- 
nævnte  Ib  Nielsen.  Og  paa  sin  omtalte  Tur  til  Danmark  gjorde  Hjorth  en  Afstikker 
til  Antwerpen  og  senere  til  Mecheln  i  Haab  om  at  kunne  faa  Fingre  i  den  store  Arv  — 
men  han  kunde  intet  udrette,  skønt  han  var  forsynet  med  alle  mulige  nødvendige  Papirer 
her  fra  Amerika.  Arven  var  hjemfalden  til  Staten,  saa  der  var  intet  levnet  til  de  danske 
Arvinger. 

Under  sit  Ophold  i  Danmark  besøgte  Hjorth  Slægtninge  viden  om  —  paa 
Langeland,  Lolland,  Fyn  og  Sjælland,  deriblandt  i  Korsør  en  Sønnesøn  af  hans  Mor- 
broder, Rasmus  Iversen,  der  da  var  Overlærer  ved  Byens  Skole.  I  September  1891  var 
han  atter  tilbage  i  Ledgeville. 

Selv  i  sin  nu  fremrykkede  Alder  kunde  Fr.  Hjorth  dog  ikke  holde  sig  i  Ro,  men 
dreves  af  sin  rastløse  Natur  ud  paa  nye  Farter.  I  Vinteren  1893-94  opholdt  han  sig: 
i  Florida;  i  Sommeren  '94  var  han  atter  hjemme  i  Wisconsin.  Men"  —  som  han  selv 
fortæller  herom*)  —  "da  jeg  ikke  var  kommen  ganske  paa  det  rene  med,  hvorvidt  det 
igrunden  var  bedre,  og  ønskeligt,  for  Nordboere  at  rejse  fra  Nordens  barske  Vintre  til 
Sydens  tørre  hede  Sommere,  saa  rejste  jeg  en  Tur  derned  igen  (^*  til  Florida)  næste 
Vinter  1894  og  -95.  Den  Vinter  traf  det  sig  at  der  ogsaa  var  Vinter  i  Syden.  Vi  havde 
Natten  til  den  9de  Feb.  1895  14  Grader  Farenheit  —  oven  for  Zero  —  saa  det  dræbte 
alle  Orange  Træer  i  Staten  Florida,  samt  blev  alle  Træers  og  Planters  Blade  afsvedne 
der  hvor  ellers  Alt  er  '  Evergreen"  i  Planteverdenen.  Paa  samme  Tur  var  jeg  et  lidet 
Smut  ovre  i  Texas,  helt  til  San  Antonia,  hvor  jeg  opholdt  mig  et  Par  Uger.  Det  var 
i  Januar  1895.  Det  var  mildt,  ja  varmt;  men  der  var  ikke  et  grønt  Græsstraa  at  finde, 
ikke  et  Blad  paa  noget  Træ  eller  Busk.  Det  var  ikke  af  Kulden,  men  af  Tørringen. 
De  havde  ikke  faaet  Regn  paa  6  Maaneder.  I  Louisiana,  Mississippi  og  Alabama  var 
det  naturligvis  bedre  —  det  var  ikke  tørt.  Jeg  kom  til  den  Slutning:  The  farther  you 
go  south,  the  worse  you  are  ofiF." 

I  Sommeren  1895  delte  Hjorth  sin  Ejendom  med  sine  Børn,  saaledes  at  hver  fik 
sin  Part.  Derpaa  drog  han  til  Toquin,  Van  Buren  Co.,  Mich.,  hvor  han  købte  en  lille 
Frugtfarm,  og  her  blev  han  gift  anden  Gang  med  en  amerikansk  Kvinde,  Mattie  Burrell, 
Enke  efter  en  Mr.  Mohan  i  Burlington,  la.  Hun  var  meget  svagelig  og  døde  den  14de 
Oktober  1902.  løvrigt  havde  Hjorth  Held  med  sin  Frugtfarm,  han  købte  efterhaanden 
et  Par  Stykker  til  og  dyrker  navnlig  Ferskener  paa  disse. 

Fr.  Hjorth  er  udenfor  al  Tvivl  en  af  vore  ældste  nulevende  Dansk-Amerikanere 
i  Antal  af  Aar  herovre,  idet  han  nu  (i  1909)  har  været  her  i  Landet  /  over  6l  Aar.  Jeg 
tror  derfor  det  tør  have  sin  Interesse  at  runde  hans  her  givne  Levnetsskildring  af  med 
Slutningslinierne  i  det  foran  citerede  Brev,  som  er  adresseret  til  Redaktionen  af  dette 
Værk.      Han  skriver  her: 

Idet  jeg  fremdeles  lever  og  efter  Alderen  er  saa  taalelig  rask  og  rørig.  Og  i  3 
Aar  fra  Oct.  1902  til  Oct.  1905  havde  stridt  med  at  være  ene,  saa  blev  jeg  ked  af  dette 
og  dristed  mig  til  at  givte  mig  en  tredie  Gang.  Dette  Skete  den  16de  October  1905. 
Min  nuværende  Hustru  er  af  norsk  Byrd,  men  har  været  her  i  Amerika  siden  hun  var 
5  Aar  gammel,  og  nu  er  hun  44.  Jeg^  driver  fremdeles  paa  Frugt  Avl  og  navnlig  med 
Peaches;  men  vi  havde  her  en  Kuldebølge  som  gik  over  Mich.  den  10de  October  1906, 
som  dræbte  næsten  alle  Peachtræer  her  i  Egnen —  jeg  mistede  1400  her  paa  min  Toquin. 

*)    I  Brev  af  12te  Marts  1909. 


266 


DANSKE   I    AMERIKA 


Farm,  og  1000  Træer  paa  en  20  Acre  Farm  jeg  har  ved  South  Haven.  Jeg  har  kun 
200  Træer  tilbage  af  de  gamle  som  modstod  Frosten,  og  som  for  Øjeblikket  ser  lovende 
ud  med  Frugt  for  iaar.  Jeg  planter  fremdeles  paa  ny  unge  Træer,  saa  der  bliver  noget 
til  de  Efterlevende,  naar  jeg  er  gaaet  bort. 

Med  venlig   Hilsen  og   med   Ønsket  om    en  heldig  og   fordelagtig  Udgang    af 
Værket  "Danske  i  Amerika"  er  jeg  Deres  hengivne 

F.  R.  Hjorth. 

Hartford,  Mich.,  d.  12  Marts  1909." 


Fr.  Hjorths  ældste  Søn  af  første  Ægteskab  døde  i  1887.  Den  næstældste  Søn, 
Orla  William  Hjorth,  lever  fremdeles  i  Ledgeville  paa  det  gamle  Homestead  og  er  gift 
med  sin  ældste  Broders  Enke.  Den  yngste  Søn,  Ludvig  Christian  Hjorth,  er  Civilinge- 
niør i  Bellingham,  Wash.     Han  er  Graduent  fra  Lawrence  University,  Appleton,  Wis. 

En  Datter  af  Hjorth,  Caroline  Cathinka,  der 
ligeledes  er  Graduent  fra  Lawrence  Uni- 
versity, er  gift  med  Mr.  Mads  J.  Madsen  og 
lever  i  Silverton,  Ore. 

Om  Fr.  R.  Hjorths  Moder,  der  altsaa 
kom  til  Amerika  som  Enke  i  1851,  kan  endnu 
oplyses,  at  hun  levede  i  10  Aar  hos  sine  Børn 
i  Amerika  og  døde  i  sin  Svigersøn,  N.  H.  Got- 
fredsens  Hus  i  Ny  Danmark  ved  Nytaarstid 
1861. 

Fr.  Hjorths  10  Aar  yngre  Broder,  Peter 
Arnold  Hjorth,  som  kom  her  til  Landet  med 
sin  Moder  da  han  var  15  Aar  gammel,  er  tid- 
ligere omtalt  som  Købmand  i  St.  Ansgar,  la."^,) 
Før  han  kom  dér  havde  han  været  i  Hjul- 
mandslære  i  Green  Bay,  siden  kom  han  til 
Manitowoc,  hvor  han  gik  i  Kompagni  med 
Andreas  Hansen  —  ogsaa  en  Langelænder. 
P.  A.  Hjorth  kunde  ikke  udholde  Arbejdet  der, 
hvorfor  han  i  1862  trak  sig  ud  af  Kompagniet 
og  havnede,  efter  at  have  prøvet  sig  frem  flere 
Steder,  til  sidst  som  Købmand  i  St.  Ansgar.   Han  lever  der  endnu  og  er  gift  anden  Gang. 


PETER  A.  HJORTH 


Fr.  R.  Hjorth  er  en  mærkelig  livlig,  opvakt  og  begavet  gammel  Mand.  Drejer- 
arbejde,  som  han  viste  mig  da  jeg  besøgte  ham  i  1900,  vidnede  om,  at  han  er  en  Kunst- 
ner i  sit  Fag.  Han  er  en  fin  og  dannet  Mand,  har  Indsigt  i  mxange  Ting,  har  læst 
meget  og  tænkt  mere  i  sine  Dage.  Det  var  en  Fornøjelse  at  være  sammen  med  ham 
og  samtale  med  ham.  Men  der  var,  selv  i  hans  høje  Alder,  noget  rastløst  over  ham, 
hvorom  ogsaa  denne  ufuldkomne  Skildring  af  hans  Liv  bærer  Vidne.  Han  er  en  ægte 
dansk  Mand,  der  taler  og  skriver  sit  Modersmaal  korrekt  og  godt  trods  det,  at  han  har 
levet  61  Aar  i  Amerika.  Der  er  et  særlig  kønt  Forhold  mellem  ham  og  hans  Børn. 
*'Vi  har  altid  været  som  ét",  siger  han. 


*)    Se  foran  Side  222—23 


EFTERRETNINGER  OM  DANSKE  NYBYGGERE  I  WISCONSIN  267 


Hjorth  holder  trofast  fast  ved  den  lutherske  Kirke,  og  med  inderlig  Sorg  om- 
talte han  den  sørgelige  Forvirring,  som  fremkom  i  Ny  Danmark  som  Følge  af  Herrn- 
hutters,  Baptisters  og  Adventisters  Indtrængen  i  Kolonien. 

Han  tænker  meget  om  Amerika  paa  en  Maade,  men  paa  en  anden  Maade  ikke. 
Ogsaa  i  saa  Henseende  har  han  bevaret  sin  danske  Tankegang. 

Overhovedet  er  det  mærkeligt  saa  danske  de  gamle  Danske  i  Amerika  er,  og 
det  er  ogsaa  mærkeligt  saa  lidet  danske  de  nyere  Danske  i  Amerika  er.  Jeg  har  mer 
end  én  Gang  staaet  undrende  overfor  denne  Kendsgerning,  der  har  mødt  mig  atter 
og  atter. 

NIELS  HANSEN  GOTFREDSEN  OG  HUSTRU. 

N  H.  Gotfredsen  var  født  den  2den  Marts  1814  i  Stoense  paa  Langeland  paa 
en  Gaard,  som  kaldtes  "Skiften".  Der  var  iire  Børn  i  Familien  paa  "Skiften",  to  Piger 
og  to  Drenge.  Niels'  Broder  Gotfred  og  den  ene  af  Søstrene  arvede  Gaarden  i  Dan- 
mark og  delte  den  mellem  sig,  medens  N.  H.  Gotfredsen,  der  arvede  en  efter  de  Tider 
betydelig  Sum  i  kontante  Penge,  kom  til  det  ny  Danmark  i  Amerika  i  1848.  Inden  han 
forlod  Danmark  var  han  bleven  gift  med  sin  forlovede,  Laurentine  Hjorth,  eneste  Datter 
af  Skolelærer  Rasmus  Larsen  Hjorth  i  Hou  paa  Langeland  og,  som  vi  har  hørt,  Søster 
til  foran  omtalte  Fr.  Hjorth.  Laurentine  Gotfredsen  var  10  Aar  yngre  end  sin  Mand, 
idet  hun  var  født  den  8de  Marts  1824. 

N.  H.  Gotfredsen  var  strid  og  haard  af  Sind,  men  af  Naturen  en  ualmindelig 
stærk  og  kraftig  Mand,  "særlig"  —  siger  min  Hjemmelsmand  —  "bygget  til  at  være 
Banebryder  i  dette  Vildnis".  Nogen  videre  Uddannelse  og  Skolekundskab  havde  han 
ikke  og  kunde,  hvad  det  angaar,  langtfra  maale  sig  med  sine  Landsmænd  i  Ny  Danmark, 
der  næsten  alle  var  enten  Sømænd  eller  Haandværkere.  Derimod  kunde  han  mer  end 
maale  sig  med  dem,  naar  det  kom  an  paa  at  rydde  op  i  Skoven  og  taale  Savn  og  Møje. 
Og  medens  de  fleste  af  de  først  ankomne  snart  forlod  Skoven  og  tyede  til  blidere  Egne, 
blev  Gotfredsen,  hvor  han  var,  og  klarede  sig  bedre  og  bedre  som  Tiden  gik.  Han  var 
fra  først  af  og  vedblev  at  være  den  mest  velstaaende  Mand  i  Nybygden,  der  baade  kunde 
give  sine  fattigere  Landsmænd  Arbejde  og  ogsaa  laane  dem  Penge.  Men  han  siges  at 
have  været  en  stræng  Herre  baade  som  Arbejds-  og  Laangiver.  Derimod  var  han  over- 
for alle,  der  ikke  var  afhængige  af  ham,  altid  høflig  og  tjenstvillig.  Han  søgte  aldrig  at 
gøre  sig  selv  bemærket,  og  Titlen  "Kongen  i  Ny  Danmark"  var  han  ikke  berettiget  til; 
den  brugtes  ogsaa  kun  sjælden  og  mest  kun  af  dem,  der  havde  et  Horn  i  Siden  paa 
ham.      I  de  sidste  20  Aar,  han  levede,  hørtes  den  næsten  ikke. 

Gotfredsen  var  ingen  religiøs  Natur.  Vel  blev  han  døbt  til  Baptist,  men  det 
skete,  som  han  i  Fortrolighed  sagde  til  sine  Venner,  "for  den  kære  Husfreds  Skyld". 
Han  gik  gærne  af  Vejen,  naar  der  skulde  være  Forsamling.  Skulde  det  være  i  hans  eget 
Hus,  skulde  han  absolut  ud  at  se  til  en  syg  Hest  eller  Ko  —  han  var  nemlig  ogsaa  Om- 
egnens Dyrlæge.  Folk  sagde,  at  han  skulde  ud  at  tjene  Penge  —  han  doktorerede  nem- 
lig ikke  gratis! 

Gotfredsen  indehavde  forskellige  Embeder  i  Townet,  var  saaledes  Treasurer, 
Assessor  og  Chairman.  Men  han  var  aldrig  nogen  Embedsjæger.  "Det  var" —  siger 
H.  P.  Andersen,  der  var  nøje  kendt  med  ham  —  "med  Gotfredsen  som  med  Kornet  paa 
Marken:  en  stadig  Udvikling  til  det  bliver  modent  —  og  saa  Høsten.  Alle  de  haarde 
Kanter  slebes  af,  og  alt  var  til  sidst  Venlighed,  Kærlighed  og  en  Tilfredshed,  som  af- 
spejledes i  hans  Ansigtstræk.      Hans  Død  var  en  Opfyldelse  af  hans  Ønske:  at  slippe 


268 


DANSKE    I   AMERIKA 


N.  H.  GOTFREDSEN 


for  et  Sygeleje.  Et  lille  Udbrud,  et  Fald  paa 
Sengen  —  og  N.  H.  Gotfredsen  var  gaaet  ind 
til  den  evige  Hvile."  Han  døde  den  22de  Fe- 
bruar 1894  i  en  Alder  af  næsten  80  Aar. 

Gotfredsen  rejste  ikke  meget.  Dog  véd 
jeg,  at  han  engang  gjorde  den  lange  Rejse  til 
Shelby  Co.,  Iowa,  hvor  ikke  saa  faa  af  de  tid- 
ligste Settlere  i  Ny  Danmark  havde  nedsat  sig. 
N.  H.  Gotfredsens  Hustru  var  en  hel 
Modsætning  til  ham.  Han  var  stor  og  svær- 
lemmet, hun  derimod  en  spinkel,  fintbygget 
Kvinde,  snarere  under  end  over  Middelhøjde. 
Hun  var  en  i  høj  Grad  dannet  Kvinde  med 
stærkt  religiøst  Anlæg.  I  sit  Hjem,  hvor  hun 
var  eneste  Datter,  havde  hun  lært  Hushold- 
ning, desuden  paa  Stensgaard  paa  Langeland. 
Det  var  i  Sandhed  en  svær  Forandring  for  den 
fine,  spinkle  Kvinde  at  blive  omplantet  fra  et 
godt  og  dannet  Hjem  til  en  Ørken  og  til  det 
strænge,  tunge  Nybyggerliv  som  det  de  levede  i 

de  første  Aar,    uden  Naboer,  Venner   og    bekendte  —  med  Undtagelse  af  den  Broder, 

hun  fra  sin  Ungdom  var  som  én  Sjæl  med:   Fr.  R.  Hjorth. 

Laurentine  Gotfredsen  blev  en  af  de  første  Medlemmer  af  Baptistmenigheden 

i  Ny  Danmark,   hvis  Oprettelse  skyldtes  Lars  Jørgensen  med  Tilnavnet  Hauge,    senere 

Missionær  blandt  Indianerne.     Han  begyndte  sin  \^irksomhed  i  Ny  Danmark  i  1858. 

I  Aaret  1859  blev  følgende  døbte  til  Baptister:   Mrs.  Gotfredsen,  Johan  Gotlieb  Ma- 
thiesen, senere  bekendt  som  Adventistprædikant, 

(tre  Brødre)   samt  de  tvende  sidstes  Hustruer 

og  Julius  Jakobsen  og  Hustru  —  ialt  ni  Perso- 
ner.    Af  disse  var  Mrs.   Gotfredsen   og   Jvlrs. 

Jakobsen  særlig  gode  Veninder  og  tillige  ivrige 

Missionærer  for  Baptismen.  —  Mrs.  Gotfredsen 

blev  senere  Adventist.     Men  altid  var  hun  tro 

i  at  besøge  syge  og  nødlidende  og  i  det  hele  en 

inderlig  deltagende  Kvinde,   stille   og  bramfri. 

Hun  døde  i  Ny  Danmark  den  12te  April  1898. 
I   sit  Ægteskab    med   Gotfredsen   blev 

hun  Moder  til   elleve  Børn,   otte  Døtre  og  tre 

Sønner.  Af  Døtrene  er  tre  dode,  to  lever  ugifte, 

to  som  Enker  og  en  gift.     En  af  disse  Døtre  er 

Mrs.    Mi7inie    L.   MorrisrÆ    i    College  View, 

Nebraska,  en  anden  Mrs.  W.  J.  Covey  i  Pasa- 
dena, California.  Den  ældste  Søn  Hilbert  Got- 

fredson,  der  for  nogle  Aar  siden  levede  i  Elk 

Horn,   Iowa,   som  Farmer  og  Kvægopdrætter, 

bor  nu  i  eller  nær  College  View,  Nebraska ;  en 

anden  Søn  er  Be7jj.  Gotfredson,    hvis  Firma  er 

"Dealers  and  Commission,  Salesmen  of  Horses", 


Cellius,  Anthon  og  Chr.  Christiansen 


LAURENTINE  GOTFREDSEN 


EFTERRETNINGER  OM  DANSKE  NYBYGGERE  I  WISCONSIN 


269 


i  Detroit,  Mich.;  den  tredie  Søn  ^i  Lawrence  Gotfredsoji,  der  har  en  stor  "Hardware  and 
Farm  Machinery"  Fabrik  paa  Main  &  Jefferson  Streets  i  Green  Bay,  Wisconsin.*) 

Hele  Gotfredsen  Familien   er  tabt  for  det  danske  Sprog,   der  hverken   tales   af 
Børn  eller  Børnebørn;  og  alle  har  de  forladt  den  lutherske  Kirke. 


RASMUSSEN  FAMILIEN. 

Rasmus  Ditlev  Rasmussen,  den  tredie  danske  Settler  som  kom  til  Ny  Danmark 
1  1848,  var  født  den  10de  Juni  1801  paa  Nybøllegaard  paa  Fyn.  Han  var  Møllebygger 
af  Profession.  I  sin  Ungdom  opholdt  han  sig  paa  Langeland,  hvor  han  ægtede  en  Pige 
fra  Stoense;  han  bosatte  sig  først  i  Rudkø- 
bing og  senere  paa  Lolland,  hvorfra  han  ud- 
vandrede den  27de  August  1847  og  kom  til 
Milwaukee  i  Wisconsin  en  af  de  sidste  Dage 
i  Oktober  samme  Aar.  Her  fik  han  det  føl- 
gende Aar  Lejlighed  til  at  forny  Bekendt- 
skabet med  N.  H.  Gotfredsen,  som  tidligere 
.omtalt,  tog  Land  sammen  med  denne  og  de 
tidligere  nævnte  oppe  i  Ny  Danmark,  men 
kom  dog  først  derop  hen  paa  Efteraaret;  de 
flyttede  ind  i  deres  Hus  i  Ny  Danmark 
Lille-Juleaftens  Dag  i  1848.  Edward  Ras- 
mussen —  sora  han  kaldte  sig  her  i  Landet 
—  var  en  af  de  vistnok  yderst  faa  Danske, 
der  kastede  sin  Stemme  ved  den  første 
"State  Election"  i  Wisconsin  i  Foraaret  1848. 

Edward  Rasmussen  levede  i  Ny  Dan- 
mark til  Foraaret  1868,  da  han  solgte  ud  og 
rejste  til  Fort  Howard  (i  samme  County), 
hvor  han  døde  den  10de  Februar  1883.  Ef- 
ter hans  Død  flyttede  hans  Hustru  tilbage 
til  Sønnen  Fritz  Wilhelm  i  Ny  Danmark, 
hvor  hun  døde  den  10de  April  1891. 

Deres  ældste  Søn,  Frit'z.  Wilhelm 
Rasmussen,  der  fødtes  i  Rudkøbing  paa  Langeland  den  5te  Maj  1833,  kom  i  Efteraaret 
1848  som  15  Aars  Knøs  med  sine  Forældre  til  Ny  Danmark  og  har  levet  der  siden  da. 
Da  han  kom  til  Amerika  i  1847  —  et  Aar  før  Fr.  R.  Hjorth  —  maa  han  (sammen  med 
sin  nedennævnte  Broder)  i  Antal  af  Aar  herovre  sikkert  være  en  af  de  ældste  nulevende 
Dansk-Amerikanere,  og  er  i  al  Fald  den  ældste  Settler  i  Ny  Danmark.  I  sine  unge 
Dage  sejlede  han  om  Sommeren  paa  Søerne  som  "Cook-Sailor  and  Mate",  og  arbejdede 
om  Vinteren  i  Tømmerlejrene  ude  i  de  store  Skove;  i  Efteraaret  1854  var  han  som 
Tømrer  med  til  Anlæggelsen  af  den  første  Skibskanal  ved  Soo  St.  Marie.  I  1854  tog 
han  Land  efter  "Preemption"  Loven,  og  det  følgende  Aar  begyndte  han  at  dyrke  sin 
Jord  —  først  med  Øksen,  som  enhver  maatte  gøre  i  de  Dage  —  og  er  vedblevet  dermed 
siden  da.  Han  siger  selv  at  være  den  eneste  Indehaver  af  ^'U.  S.  Patents"  for  sit  Land 
i  Ny  Danmark. 


RASMUS  DITLEV  RASMUSSEN  OG  HUSTRU 
I  1878,  han  77,  hun  70  Aar  gammel. 


")    Efterretningerne   om    Gotfredsen  Familien  navnlig  ved  Fr.  R.  Hjorth   og  Hans   P.  Axdbrsen, 
Fontenay  P.  O.,  Wis.,  samt  ved  Korrespondance  med  de  efterlevende  Børn.  • 


270 


DANSKE   I   AMERIKA 


FRITZ  WILHELM  RASMUSSEN 
I  63  Aars  Alderen. 


I  1855,   i  en  Alder  af  kun  22  Aar,   blev  han  val^^t  til  Townets  første  Chairman 
og  har  siden  da  indehavt  talrige  andre  kommunale  Tillidshverv;  saaledes  blev  han  i  1857 

valgt  til  Justice  of  the  Peace  —  et  Embede 
han  (sin  Soldatertid  fraregnet)  har  beklædt  siden 
da  og  har  endnu  ^den  Dag  i  Dag.  I  Oktober 
1864  gik  han  med  i  Krigen  og  tjente  i  Kom- 
pagni G.,  14.  Reg.  Wis.  Vol.  Infantry,  til  Ok- 
tober 1865,  var  bl.  a.  med  ved  Belejringen  af 
Fort  Spanish  i  Alabama  —  "and  did  'smell 
powder'  for  some  tvvelve  days",  som  han  selv 
fortæller.  I  1875  var  han  Sjælen  i  Oprettelsen 
af  "New  Denmark  Farmer's  Mutual  Home 
Fire  Ins.  Co.",  var  Præsident  for  dette  i  de 
første  fem  Aar  og  i  Direktionen  for  adskillige 
Aar  efter. 

Han  blev  den  Ilte  Juni  1857  gift  med 
Sidsel  Hajiseii,  en  Datter  af  Ny  Danmarks 
første  Smed,  Niels  Chr.  H.,  som  kom  dertil 
i  Juli  1851.  Hans  Hustru  dode  21  Aar  senere 
og  efterlod  ham  som  Enkemand  med  syv  Børn. 
F.  W.  Rasmussen  anses  for  Townets 
bedst  uddannede  Mand  i  litterær  Henseende. 
Og  han  var  Settlementets  "Skriver"  fra  de  tid- 
ligste Tider:  Skulde  der  skrives  en  Ansøgning  om  et  Embede,  en  Pension  eller  Ign.,  en 
Appel  osv.  indsendes — altid  skulde  Rasmussen  skrive  den!  Hans  Sprogfærdighed  og 
Ordrigdom  har  gjort  ham  bekendt  i  vide  Kredse. 
Han  er  desuden  bekendt  som  Settlementets  Hi- 
storieskri\er. 

Jens  Jesse?!  Ras?nusse?i,  den  anden  af 
Edward  Rasmussens  Sonner,  fodtes  den  29de 
September  1835  i  Stoense  paa  Langeland.  Hans 
Historie  fra  Barndomsaarene  er  meget  lig  Bro- 
derens; i  1855  tog  han  Land,  ligeledes  efter 
Treemption"  Loven,  og  begyndte  at  dyrke 
det  Aaret  efter.  Men  i  1868  solgte  han  ud 
og  flyttede  til  Town  Ashwanbanon  nær  Fort 
Howard,  hvor  han  købte  en  "private  claim"  paa 
400  Acres. 

Ogsaa  J.  J.  Rasmussen  har  indehavt 
mange  offenlige  Tillidshverv,  saaledes  var  han 
Chairman  samt  Justice  of  the  Peace  saa  vel  i 
Ny  Danmark  som  i  Ashwanbanon,  og  lige- 
ledes i  en  Aarrække  Chairman  for  Brown 
County  Board.  I  1881  og  1883  var  han  Med- 
lem af  Staten  Wisconsins  Legislatur. 

J.  J.    Rasmussen    blev    gift    den    2den 
Oktober  1857.     Hans  Hustru  døde  i  1873  og  efterlod  ham  ni  Børn.     I   1884  blev 
han  gift  anden  Gang.     Han   lever  fremdeles  (i  1909)  paa  sin  Farm  nær  Green  Bay. 


J.  J.  RASMUSSEN 
I  46  Aars  Alderen. 


EFTERRETNINGER  OM  DANSKE  NYBYGGERE  I  WISCONSIN 


271, 


HANS  PETERSEN  OG  HUSTRU. 


Hans  Petersen  var  født  i  Antrup  i  Jylland  den  15de  August  1818.  Den  9de  Ma] 
1849  holdt  han  Bryllup  med  Ulricha  Schultz,  f.  19de  Marts  1823,  og  14  Dage  efter 
Brylluppet  rejste  han  tillige  med  sin  Svoger  Julius  Jakobsen,  der  samtidig  var  blevea. 
gift  med  hans  Søster,  til  Amerika  for  om  muligt  der  at  finde  et  Hjem  for  sig  og  sine.. 
De  unge  Hustruer  skulde  imidlertid  blive  i  Danmark  til  Hjemmet  i  Amerika  var  fundet. 
Hans  Petersen  og  Jakobsen  landede  i  Ny  Danmark  /  184Q,  og  tre  Aar  efter  kom  de. 
unge  Husmødre  tillige  med  en  Broder  til  Ulricha  P.,  Peter  Schultz,  og  deres  gamle 
Moder,  der  døde  i  Ny  Danmark  i  1879  i  den  hoje  Alder  af  94  Aar.  I  samme  Rejse- 
selskab var  en  Søster  til  Hans  Petersen,  der  senere  ægtede  Peter  Tonnesen,  med  hvem 
hun  drog  til  Iowa  i  1867.  Om  denne  Rejsefærd  i  1852  og  de  følgende  Tider  i  N7 
Danmark  har  en  af  Familiens  genlevende  Medlemmer  givet  fclgende  jævne,  men  talende 
Beskrivelse : 

"Hans  Petersen  rejste  til  Amerika  (i 
1849)  straks  efter  sit  Bryllup,  hvorimod  hans 
Hustru  blev  tilbage,  da  hendes  gamle  Moder 
ikke  vilde  rejse  for  Krigen  var  slut,  saa  hun 
kunde  faa  sin  Søn  Peter  Schultz,  som  var  i  Kri- 
gen, med.  Tre  Aar  efter  rejste  de  saa  alle  til 
Amerika;  ja,  det  var  en  lang  og  besværlig  Rejse 
dengang,  og  det  tog  flere  Maaneder  til  Rejsen. 
De  kom  over  med  et  Sejlskib,  og  de  sejlede 
med  en  Kanalbaad  (?)  til  Green  Bay;  her  var 
der  ingen  Bro  over  Riveren,  saa  de  maatte  sejles 
over.  Saa  fik  de  John  Platten  til  at  køre  dem 
til  Ny  Danmark  med  et  Par  Okser,  men  Vejene 
var  jo  næsten  ufremkommelige;  det  var  jo  bare 
vild  Skov  hele  Vejen  med  store  Bakker  og  dybe 
Dale,  og  ingen  Broer.  Da  de  var  komne  Halv- 
vejen var  Okserne  trætte,  saa  maatte  de  stoppe 
over  om  Natten  hos  Plattens  Broder,  som  saa 
kørte  dem  Resten  af  Vejen  næste  Dag. 

"Ny  Danmark  bestod  jo  dengang  af  nogle  faa  Nybyggere,  som  havde  slaaet  sig 
ned  derude  i  den  vilde  Skov,  hvor  Hans  Petersen  ogsaa  havde  købt  sig  et  Stykke  Land 
og  bygget  sig  en  lille  "shanty",  hvor  de  maatte  leve  til  hans  Svoger  Peter  Schultz  fik 
bygget  dem  et  lille  Log-Hus;  men  det  var  jo  ikke  saa  let  —  Penge  havde  de  ikke  stort 
af,  og  alting  var  saa  forfærdelig  dyrt,  og  Daglønnen  saa  lille,  ja  undertiden  saa  lav  som 
25  Cents  om  Dagen,  saa  de  maatte  arbejde  haardt  baade  tidlig  og  silde  og  være  meget 
sparsomme.  De  maatte  selv  lave  deres  Vogne  og  Slæder  og  Land-Apparater  og  Værktøj 
og  Senge  og  Stole  og  Borde,  og  før  de  fik  lavet  en  Vogn  maatte  han  (Hans  Petersen) 
lede  en  af  sine  Okser  til  De  Pere,  som  var  en  16  Mil  borte,  for  at  lægge  en  Sæk  Mel 
paa  dens  Ryg  og  lidt  andet  Grocery. 

"Ja,  de  havde  nok  mange  mørke  og  tunge  Dage  mellem  hver  lille  Glimt  af  Sol— 
skin.  Den  Vej  kæmpede  de  sig  igennem  og  opdrog  seks  Børn  (to  døde  i  en  spæd  Alder), 
som  endnu  lever.  Det  varede  jo  mange  Aar  før  de  blev  saa  mange,  at  de  fik  bygget  sig 
en  luthersk  Kirke;   og  før  den  Tid  har  mangen  luthersk  Præst  gaaet  den  lange  Vej   til 


HANS  PETERSEN 


272 


DANSKE   I   AMERIKA 


Fods  og  været  baade  træt  og  tilsmudset,  og  saa  stoppet  Natten  over  hos  Hans  Petersens 
eller  nogen  ^.f  de  andre  og  saa  holdf  Gudstjeneste  i  deres  Huse." 


Hans  Petersen  havde  altsaa  faaet  bygget  sig  en  lille  '^shanty",  inden  Familien 
kom;  men  navnlig  ved  Hjælp  af  Svogeren  Peter  Schultz,  der  havde  lært  Snedkerprofes- 
sionen i  Danmark,  fik  han  nu  opført  en  rigtig  "Log-Cabin"  —  det  første  ordenlige  Hus 
i  Ny  Danmark;  dette  —  der  vil  ses  paa  omstaaende  Illustration  —  stod  endnu  i  Aaret 
1900  og  er  det  ældste  i  Settlementet,  om  det  end  ikke  var  det  første.  Det  er  bygget  i  gam- 
mel dansk  Stil,  ikke  meget  højt,  men  rummeligt,  med  to  Soveværelser  ovenpaa  og  fire 
store  Rum  nedenunder,  hvoraf  det  ene  var  den  efter  ældre  dansk  Tankegang  uundvær- 
lige Storstue,  der,  da  Husets  Ejer  spillede \^iolin,  ikke  saa  sjælden  blev  brugt  til  en 
Svingom.  Hans  Petersen  kunde  ryge  sin  Pibe,  synge  og  spille  Violin  paa  én  Gang, 
og  dertil  var  han  god  til  at  fortælle  Historier,  saa  han  stod  i  høj  Gunst  hos  Settlementets 

Ungdom,  ved  hvis  Danseselskaber  han  gærne 
fungerede  som  Musikant. 

Hans  Petersens  Hjem  var  mange  Immi- 
granters første  Opholdssted  i  Ny  Danmark, 
hvor  de  altid  mødte  baade  Venlighed  og  Gæst- 
frihed. Han  og  Christen  Olsen  ("den  gamle 
Møller"  fra  Milltown)  var  nærmeste  Naboer, 
men  skønt  der  kun  var  20  Rods  mellem  deres 
Huse,  kunde  de  dog  gaa  vild  om  Aftenen,  naar 
de  vilde  besøge  hinanden.  Hans  Petersen 
maatte  saa  hugge  Grene  af  Træerne,  saa  de 
kunde  se  hinandens  Lys  og  saaledes  have  en 
Ledestjerne  paa  deres  Færd. 

Hans  Petersen  døde  i  Hjemmet  i  Ny 
Danmark  den  23de  Juli  1876,  58  Aar  gammel. 
Siden  hen,  da  L'lricha  Petersen  følte  sig  for 
s\agelig  til  at  bo  alene  i  det  gamle  Hjem  i  Ny 
Danmark,  flyttede  hun  til  sin  ældste  Datter 
i  Green  Bay,  hvor  hun  levede  i  elleve  Aar,  og 
døde  dér  i  Aaret  1907  i  en  Alder  af  84  Aar. 
Den  gamle  elskelige  Kvinde  var  særlig  glad 
ved  at  dvæle  ved  Minderne  om  de  første  Tider  i  Ny  Danmark,  der  vel  var  haarde  og 
■tunge,  men  ogsaa  havde  deres  særegne  Glæder,  som  f.  Eks.  da  hun  og  hendes  Mand 
blev  saa  velstaaende,  at  de  kunde  købe  det  første  Spand  Okser  og  faa  ryddet  saa  stort  et 
Stykke  Land,  at  de  kunde  avle  Føden  til  dem  selv.  I  den  første  Tid  maatte  nemlig 
Hans  Petersen  —  som  de  fleste  andre  Mænd  —  slæbe  Mel  og  Flæsk  osv.  paa  Ryggen 
fra  Green  Bay  til  Hjemmet  i  Skoven.  Ulricha  Petersen  var  Ny  Danmarks  første  Jorde- 
moder —  en  Forretning,  som  hun  udførte  til  alle  Parters  Tilfredshed,  skønt  hun  aldrig 
havde  faaet  nogen  særlig  Uddannelse  dertil. 

Peter  Schultz  købte  ogsaa  Land  i  Ny  Danmark,  fik  ryddet  en  Del  af  Jorden  og 
tømret  sig  et  Hus,  men  efter  nogle  Aars  Forløb  tog  han  til  Green  Bay,  hvor  han  atter 
byggede  sig  et  godt  og  rummeligt  Hus.  Han  vedblev  at  arbejde  i  sin  Profession,  og 
.døde  der  i  1901.  Han  var  bleven  gift  med  en  ældre  Pige  fra  Ny  Danmark,  Marie 
Hansen,  som  endnu  (i  1909)  lever  i  Gre  en  Bay.  Hans  Petersens  anden  Svoger,  Julius 
Jakobsen,   rejste  efter  en  Del  Aars  Forløb    til  Iowa.     En  anden  af  P.s  Søstre  blev  gift 


ULRICHA  PETERSEN 


EFTERRETNINGER  OM  DANSKE  NYBYGGERE  I  WISCONSIN 


273 


med  A?itho7i  Christefisen,  blev  sammen  med  ham  Baptist  og  rejste  i  1867  til  Iowa. 
Hans  Petersen  selv  var  en  af  de  faa  Jyder  i  Ny  Danmark  der  ikke  blev  Baptist,  men 
holdt  fast  ved  sin  lutherske  Tro  til  sin  Død. 

De  fleste  af  Jyderne,  som  begyndte  i  Ny  Danmark,  endte  gærne  i  Shelby  County, 
la.,  hvor  de  blev  Medlemmer  af  den  store  danske  Baptistmenighed  i  Cuppy's  Grove, 
10  Mil  vest  for  Elk  Horn.  , 

Som  omtalt  havde  Hans  og  Ulricha  Petersen  i  deres  Ægteskab  otte  Børn,  hvoraf 
de  seks  endnu  lever.     Disse  er:'"') 

Stijie,  født  1ste  Juni  1854,  gift  med  Købmand  Hans  Jensen  i  Green  Bay,  Wis. 
Peter  H.  Peterseji,  født  1ste  Februar  1857,  gift  med  Marie  Hansen,  lever  paa  en  Farm 
i  Pittsfield,  Shawano  Co.,  Wis.  Hmine,  født  1ste  November  1858,  gift  med  Ole  Chri- 
stensen, Green  Bay,  Wis.  LiJie,  født  4de  April  1861,  gift  med  Hans  Lausten,  lever 
paa  en  Farm  i  Pittsfield,  Shawano  Co.,  Wis=  Kattie,  født  7de  Februar  1865,  gift  med 
Peter  Hanson,  Dania,  Dade  Co.,  Fla.  Minnie,  født  Ilte  August  1867,  gift  med  Geo. 
Ormsby,  North  Fond  du  Lac,  Wis. 


I i8so  kom  en  Mand, 
Daniel  Lærke,  til  Ny  Dan- 
mark med  Hustru  og  fem 
voksne  Børn.  Han  havde  væ- 
Tet  Skolelærer  paa  Sjælland 
og  var  derfor  kun  lidet  skik- 
ket til  at  binde  an  med  Stor- 
skoven .  Efter  nogle  Aars  For- 
løb forlod  hele  Familien  Ny 
Danmark  og  bosatte  sig  ved 
"Neenah,  Wis.  Det  var  en  Søn 
af  Daniel  Lærke,  vi  mødte 
som  Medlem  af  Selskabet  fra 
1848:  Frederik  Lærke.^^'^) 


DBT  GAMLE  HUS  I  NY  DANMARK 

Det  første  større  Im- 
TTiigrantselskab    kom  først  til  Ny  Danmark  efter  Treaarskrigens  Slutning  i  Danmark, 
nemlig  /  iSsi-     Nogle  af  dette  Selskab  skal  vi  siden  stifte  nærmere  Bekendtskab  med. 


3.    Danske  i  Neenah  for  1850. '"^^O 


Jens  Andersen  var,   sagde  han  selv,    "født  paa  Fyn,   opdraget  i  Jylland  og  gift  cg 
bosat  paa  Sjælland",    inden  han  i  Aaret   1848  kom   til  Amerika  paa   Skonnertbriggen 
Perseverance"   fra  Stocktoa  i  England,    saaledes  som   vi  alt  tidligere  har  hørt.     Vi  har 
ligeledes  omtalt,  hvorledes  han  og  N.  H.  Gotfredsen  enedes  om  ikke  just  at  blive  nær- 
meste Naboer  i  Amerika,  hvorfor  ogsaa  deres  Veje  skiltes  i  Milwaukee. 

*)     Aleddelt  af  Mrs.  Hanne  Christensen,  Green  Bay,  Wis. 
**)    Se  foran  Side  259. 
***)    Disse  faa  Meddelelser  skyldes  H.  P   Christensen  o.sr  J^ørkn  Pedersen,  Luck,  Wis.,  samt  H.  J   B. 
Christensen,  Hartland,  Wis.,  og  Wm.  Søtoft,  Neenah,  Wis. 
Danske  i  Amerika— I— 1.  IS 


274 


DANSKE   I    AMERIKA 


Jens  Andersen  var  født  ca.  1806.  Han  havde  været  Schåfer  paa  Grevskabet 
Lerchenborg  paa  Sjælland  og  tjent  sig  en  Del  Penge,  inden  han  med  Hustru  og  tre  Børn 
begav  sig  paa  Rejsen  til  Amerika.  Fra  Milwaukee  drog  han  til  Hartland,  Wis.,  og  be- 
søgte dér  C.  L.  Christensen;  men  Egnen  her  maa  ikke  have  tiltalt  ham.  I  hvert  Fald 
drog  han  længere  nord  paa,  hvor  han  købte  Land  /  Town  of  Clayton,  vest  for  Neenah, 
Jens  Andersen  var  venlig  af  Væsen,  men  stiv  og  opfarende,  vilde  gærne  raade, 
men  ogsaa  nok  hjælpe  dem,  som  vilde  bøje  sig  for  ham.  Han  besøgte  Danmark  i  1864 
og  opholdt  sig  dér  i  nogle  Maaneder.  Efter  at  have  overdraget  Farmen  i  Winchester 
—  et  norsk  Settlement  ca.  10  Mil  fra  Neenah  — til  sin  Søn  flyttede  han  ind  til  Neenah, 

og  her  døde  han  i  1866  af  Kolera. 

Hans  Søn,  Anders  Andersen,  der 
fik  Faderens  Farm,  var  gift  med  en  norsk 
Kvinde.  Han  forsøgte  sig  som  "Lawyer", 
men  var  nok  mindre  heldig  i  sine  Bestræ- 
belser i  den  Retning,  var  nok  i  det  hele 
en  noget  underlig  Person.  Alle  de  ældre 
Danske  i  Neenah  kendte  ''Lawyer  .An- 
dersen". 

Den  yngste  Søn,  Carl  Andersen, 
der  studerede  Teologi,  blev  Præst  i  den 
engelske  Generalsynode  og  var  i  sin  Tid 
Præst  i  Rockford,  111.  Han  var  gift  med 
en  amerikansk  Dame.  Da  han  var  sin 
Moders  kæreste  Søn,  skulde  hun  efter  sin 
Mands  Død  —  mente  hun  —  have  sit 
Hjem  hos  ham  og  flyttede  ogsaa  til  ham 
i  Illinois.  Men  det  blev  for  drøjt  for  den 
gamle  danske  Kone  i  det  amerikanske  Hus, 
hvorfor  hun  uden  videre  rejste  tilbage  til 
Neenah,  hvor  hun  levede  Resten  af  sine 
Dage. 

Jens  Andersens  Datter    blev  gift 

med   Frederik  Lærke,    der   jo  ogsaa  var 

Passager  paa  "Perseverance"  i  1848.  Han 

fik   sine  Forældres  Farm  i  Nærheden  af 

Neenah. 

JENS  ANDERSEN  OG  HUSTRU 

Christian  Jensen  fra  Stoense  paa 
Langeland  var  en  af  det  Selskab  paa  50,  som  forlod  Danmark  i  1848.  Ogsaa  han  fik 
Farm  i  Nærheden  af  Winchester  vest  for  Neenah.  Han  var  gift  med  en  Kvinde,  der 
var  en  Del  Aar  ældre  end  han;  deres  Ægteskab  var  barnløst.  —  Christian  Jensen  vil 
mindes  af  mange  fattige  Landsmænd  som  en  meget  godgørende  Mand,  hvem  det  f.  Eks. 
ikke  kostede  nogen  Anstrængelse  at  ofre  et  halvt  Svin  til  den  der  trængte.  En  Broder- 
datter af  Chr.  Jensen,  som  kom  herover  for  at  være  hos  de  gamle,  blev  siden  gift  og  fik 
Jensens  Farm,  og  det  var  da  Meningen,  at  denne  skulde  være  hos  de  unge  Folk.  Men. 
Sorg  og  Græmmelse  over  en  tidligere  begaaet  Forvildelse  gjorde  den  gamle  Mand  sinds- 
svag, saa  han  maatte  føres  til  Sindssygeanstalten  i  Oshkosh,  hvor  han  døde  i  1897. 


I 


EFTERRETNINGER  OM  DANSKE  NYBYGGERE  I  WISCONSIN 


275 


Hans  Madsen  fra  Øster-Ullerslev  paa  Lolland  kom  sammen  med  sin  Søster 
Bodil  og  en  anden  Pige,  Anna  Rasmussen,  til  Neenah  i  1849.  De  var  først  i  Hartland 
hos  C.  L.  Christensen.  Anna  Rasmussen  blev  snart  efter  gift  med  en  Skotlænder,  Mr. 
Law,  der  boede  i  Nærheden  af  Neenah. 

Bødker  Frederik  Hansen  fra  Holbæk  kom  ligeledes  til  Neenah  i  1849,  ■ 

Peder  Rasmussen  fra  Lolland  var  ligeledes  Passager  paa  "Perseverance"  fra  Ham- 
burg i  1848.  Der  fortælles,  at  da  Selskabet  kom  til  New  York  lagde  Peder  R.  Mærke 
til,  at  Drengene  paa  Gaden  legede  med  Guldstykker  —  noget,  mente  han,  der  vidnede 
om,  at  man  nu  var  kommen  til  det  forjættede  Land.  Til  en  Dreng,  der  legede  med, 
hvad  P.  R.  ansaa  for  et  20  Dollars  Guldstykke,  gjorde  han  ved  Tegn  Tilbud  om  at 
ville  bytte  med  ham  og  give  ham  et  10  Dollars  Stykke  i  Stedet.  Hertil  var  Drengen 
straks  villig  og  Byttet  fandt  Sted.  Da  Rejsen 
saa  fortsattes  op  ad  Eriekanalen  til  Buffalo, 
standsedes  der  undertiden,  saa  Passagererne 
kunde  gaa  i  Land  til  Farmerne  i  Nærheden  og 
proviantere.  Paa  en  saadan  Tur  gav  Peder 
Rasmussen  saa  en  Farmer  sit  i  New  York  til- 
byttede Guldstykke,  fik  sin  Proviant  og  Penge 
tilbage  —  og  alt  var  godt  og  vel.  Men  lige 
idet  Baaden  skulde  gaa  igen,  kom  en  Mand 
springende  og  raabte,  at  en  af  Passagererne 
havde  givet  ham  falske  Penge  —  og  vor  gode 
Peder  Rasmussen  viste  sig  at  være  Synderen  ! 
Da  han  saa  vilde  stikke  sit  20  Dollars  Stykke 
i  Pungen  igen,  snappede  Jens  Andersen  det  fra 
ham  og  smed  det  ud  i  Kanalen  med  de  Ord: 

Vil  du  være  i  mit  Selskab,  maa  du  ikke  have 
faUke  Penge.  Jeg  vil  ikke  arresteres  for  din 
Skyld!"  Og  saaledes  kom  Peder  Rasmussen 
til  den  Erkendelse,   at  han  vel  var  kommen  til 

det  forjættede  Land",  men  tillige,  at  han 
kunde  skrive  10  Dollars  paa  den  Erfarings  Konto. 

De  første  tre  Aar  var  Peder  Rasmussen  i  Racine,  kom  saa  til  Neenah,  hvor  han 
i  de  første  Aar  havde  god  Indtægt  ved  Kalkbrænding;  tillige  farmede  han  i  Winchester. 
Rasmussen  blev  efterhaanden  en  velstaaende  Mand  men  fortrød  alligevel,  at  han  var 
kommen  til  Amerika.  Han  havde  to  Sønner,  som  lever  endnu:  John  Rasmussen^  som 
er  Farmer  nær  Neenah,  og  Peter  Rasmussen,  som  er  Farmer  i  Waupaca  County,  Wis. 
En  Datter  af  R.  blev  gift  med  en  norsk  Mand,  Christensen,  som  var  Invalid  fra  Borger- 
krigen. 


PEDER  RASMUSSEN 


Atter  her  maa  vi  gøre  opmærksom  paa,  at  naar  de  For.  Staters  Statistik  kun  sætter 
de  danske  Immigranters  Antal  for  -184Q  til  otte  Personer,  er  det  ganske  sikkert  for 
lavt.  Vi  har  allerede  nævnt  følgende  Danske  fra  1849:  Hans  Petersen  og  Julius  Ja- 
cobsen (Ny  Danmark),  Hans  og  Bodil  Madsen,  Anna  Rasmussen  og  Frederik  Hansen 
(Neenah),  ialt  seks  Personer.  Dertil  kommer  nogle  fra  Hartland.  Mærkeligt  skulde 
det  dog  være,  om  alle  Danske  fra  det  Aar  gik  til  Wisconsin. 


276 


DANSKE   I   AMERIKA 


4.    Danske  i  3Iilwaukee  f()r  1850. 

PETER  HIORT  LORENZENS  BØRN  OG  EFTERKOMMERE 

I  MILWAUKEES) 


Denne  gamle  og  mærkelige  sønderjydske  Slægt  kan  man  forfølge  tilbage  til  1543, 
da  dens  Stamfader,  Peter  Petersen,  var  bosat  i  Rinkenæs  ved  Graasten.  Som  dens  Stam- 
fader efter  nyere  Regning  sættes  Nis  Lore7i%e7i  til  Hesselgaard  i  Rinkenæs  (dod  1795). 
Dennes  Sønnesøn  var  den  bekendte  sønderjydske  Patriot,  Peter  Hiort  Loren-zejt,  (død 
17de  Marts  1845),   der,   skønt  hans  Opdragelse  og  Uddannelse  var  tysk,   alligevel  som 

Medlem  af  Stænderforsamlingen  i  Slesvig  talte 
dansk,  og  "vedblev  at  tale  dansk",  som  det  hed 
i  Stændertidende,  og  som  der  siden  kom  til  at 
staa  paa  det  Mindebæger,  som  hans  Venner 
overrakte  ham  paa  Skamlingsbanken  i  1844. 
P.  H.  Lorenzen  er  en  af  de  smukkeste  og  æd- 
leste Skikkelser  i  den  nyere  danske  Historie,  og 
hans  Navn  vil  ikke  glemmes,  saa  længe  der  er 
et  Danmark  til.  —  En  anden  Efterkommer  af 
Nis  Lorenzen  til  Hesselgaard,  Hans  Vilhelm 
Ahlmann  (f.  1817)  tog  ivrig  Del  i  den  slesvig- 
holstenske  Bevægelse  i  1848.  Han  var  Docent 
i  Statsvidenskab  ved  Universitetet  i  Kiel. 

Ikke  saa  helt  faa  af  Nis  Lorenzens  Ef- 
terkommere fandt  \^ej  til  Amerika.  Om  disse, 
der  skønt  tysktalende,  trofast  har  bevaret  Min- 
det om  deres  danske  Afstamning,  skal  her  gives 
nogle  Oplysninger. 
I     -  -         -  -.,     ^.kH'^  ^'      ^^^'^   Frederik   Kristiaji    Lorewzen, 

F  ^^^fe^^v^^SiilWWiPW      ældste  Søn  af  Peter  Hiort  L.,   født  29de  Ok- 

tober 1819  i  Haderslev,  hvor  han  siden  blev 
Kobmand.  /  1846,  altsaa  Aaret  efter  sin  Fa- 
ders Død,  udvandrede  han  til  Amerika  og  bo- 
satte sig  i  Milwaukee,  Wis.,  hvor  han  drev 
Købmandshandel.  I  1857  blev  han  Borger  i 
de  For.  Stater.  Fra  August  1861  til  April  1866  deltog  han  som  frivillig  i  Borgerkrigen 
og  fik  Afsked  som  Premierløjtnant.  Lorenzen  døde  i  Milwaukee  den  23de  Februar 
1896.  I  1850  blev  han  gift  med  Elise  Antonie  Alexandrine  Sagolla**),  født  i  Berlin, 
med  hvem  han  havde  sj'v  Børn,  af  hvilke  Datteren  Klara  Charlotte  blev  gift  med  Frede- 
rik Leymann  i  Milwaukee,  og  Sønnen  Thomas  Hiort  Gotfred  Lore7i%e?i  (f.  1854)  blev 
Købmand,  ligeledes  i  Milwaukee. 

2.  Thomas  Lore7yze?i,  født  i  Haderslev  den  9de  Februar  1821,  udvandrede 
i  Maj  1846  til  Amerika,  hvor  han  nedsatte  sig  i  Milwaukee.  Her  var  han  i  nogle  Aar 
Forpagter  af  "The  Old  Milwaukee  Garden";  senere  havde  han  Ansættelse  i  City  Trea- 
sjrer's  Office  i  Mitchell  Bank.    Ved  Borgerkrigens  Udbrud  meldte  han  sig  som  frivillig 


KARL  FREDERIK  KRISTIAN  LORENZEN 


*)     Kilder  til  Oplysning  om  denne  Slægt:  H.  R.  Hiort-Lorenzkn :  "Nis  Lorenzens  samlede  Descen- 

oens"  (Haderslev  1876).     "Personalhistoriskb  Samlinger",  Slægthaandbogen  Side  363  flg. 
**)     Htm  lever  endnu  (1909),  86  Aar  gammel,  i  Milwaukee. 


EFTERRETNINGER  OM  DANSKE  NYBYGGERE  I  WISCONSIN 


277 


og  indrulleredes  som  Sergent  i  34th  Regiment  Wisconsin  Infantry.  Det  var  den  15de 
November  1862.  Han  blev  syg,  og  allerede  den  10de  April  1863  døde  han  i  Fort  Hal- 
leck  i  Nærheden  af  Columbus,  Kentucky. 

Den  6te  November  1850  var  han  bleven  gift  med  Klara  Adelheid  Adolfine 
Sagolla,  en  Søster  til  hans  Broder  Karls  Hustru.  Mrs.  Lorenzen,  der  var  født  i  Berlin 
den  15de  Maj  1827,  døde  i  Milwaukee  den  23de  Juli  1909,  noget  over  82  Aar  gammel, 
efter  at  have  været  Enke  i  46  Aar.  Hun  kom  til  Milwaukee  i  1848  efter  at  have  gjort 
Rejsen  fra  Buffalo  til  Milwaukee  til  Vands;  der  gik  nemlig  ingen  Jernbane  til  Mil- 
waukee dengang.  Under  Borgerkrigen,  som  kostede  hendes  Mand  Livet,  tog  Mrs.  Lo- 
renzen ivrig  Del  i  Kvindernes  Arbejde  for  Soldaternes  Vel  og  virkede,  hvad  hun  kunde, 
for  at  skaffe  dem  Føde  og  Klæder.  —  I  20  Aar,  fra  1880  til  1900,  havde  Mrs.  Loren- 
zen "Boardinghouse"  og  Restaurant  paa  EastWater  Street  i  Milwaukee,  nord  for  Pabst 
Theater,  og  talte  blandt  sine  Gæster  mange  af  Byens  fornemme  Borgere. 

I  sit  Ægteskab  med  Thomas  Lorenzen 
blev  hun  Moder  til  fem  Børn,  der  alle  over- 
levede hende.  Den  ældste  Søn,  Karl  Hiort 
Loren%e7i  (f.  1851)  er  Købmand  i  Milwaukee; 
den  yngste  Søn,  Peter  Vilhelm  Hiort  Lorenzeti 
(f.  1857)  er  Cigarmager;  Døtrene  Ida  Auguste 
(f.  1853),  Charlotte  Elise  (f.  1855)  og  Susanne 
Rosa  (f.  1861)  er  gift  henholdsvis  med  Michal 
Ostermann,  Emil  Neuweiler  og  Johan  Schaefer. 
Den  gamle  Mrs.  Lorenzen  døde  i  sin  yngste 
Datters  Hjem. 

Her  i  Landet  er  denne  Del  af  Nis  Lo- 
renzens Slægt  som  sagt  nærmest  at  regne  for 
tysk.  Men  den  har  trofast  bevaret  baade  Min- 
det om  sin  danske  Afstamning  og  sit  danske 
Navn.  Jeg  skal  saaledes  nævne,  at  en  Sønnesøn 
af  Thomas  Lorenzen  i  Milwaukee  og  Søn  af 
Peter  Vilh.  Hiort  L.  hedder  Arthur  Peter  Hiort 
Lorenzen  (f.  1884). 


T-,  ,  ,  ^      ,  ,  ,  THOMAS  LORENZEN 

roruden  de  nævnte  nndes  nogle  andre 
af  Nis  Lorenzens  Efterkommere  i  Amerika.     Af  disse  skal  her  nævnes  følgende:  • 

Hans  Sønnesøns  Datterdatter   Ottilie  Marie  Johanne  Rosenkran%   (f.  1848),    der 
i  1870  i  Omaha,  Nebr.,  indtraadte  i  Ægteskab  med  Sodavandsfabrikant  Adolf  Egge. 

Nis  Lorenzens  Sønnesøns  Dattersøn  Benvenuto  Christiano  Alberto  Jensen  (f.  1828), 
levede  i  1876  i  New  York,  hvor  han  var  Gartner. 


I  Danmark  er  Slægtens  Navn  Hiort- Lorenzen,  cg  dens  mest  bekendte  Mand 
er  Hans  Rudolf  Hiort-Lorenzen,  yngste  Søn  af  Peter  Hiorl:  L.,  født  i  Haderslev  i  1832. 
Han  er  Jurist,  blev  i  1859  Borgmester  i  Ekernførde,  i  1860  Herredsfoged  i  Sattrup, 
hvorfra  han  fordreves  af  Tyskerne  j  1864.  Fra  1868  til  1877  redigerede  han  i  Haderslev 
Bladet  Dannevirke".  Efter  sin  Udvisning  fra  Sønderjylland  var  han  Redaktør  af  "Na- 
tionaltidende" i  København  og  vedblev  dermed  til  1893.  Hiort-Lorenzen  er  en  dygtig 
Personalhistoriker  og  har  bl.  a.  udarbejdet  sin  Slægts  Stamtavle. 


278  DANSKE   I   AMERIKA 


ANDRE  DANSKE  I  MILWAUKEE  FØR  1850.') 

Peter  Seahurg,  hvis  danske  Navn  var  Carl  Birch,  levede  i  Milwaukee  /  1846  og 
var  Maler.  Senere  flyttede  han  til  Watertown,  Wis.,  hvor  han  var  Notarius  publicus. 
Seaburg  var  gift  med  en  tysk  Dame;  han  døde  allerede ca.  1860.  Andre  jeg  har  talt  med 
mente,  at  hans  danske  Navn  var  Pontoppidan,  og  at  han  kom  til  Amerika,  fordi  han 
paa  en  eller  anden  Maade  var  kommen  i  Kollision  med  Loven  hjemme.  Rimeligvis 
var  dog  nævnte  Pontoppidan  en  anden;  thi  Frøken  Fribert,  der  som  Barn  selv  har  levet 
i  Watertown,  paastod,  at  Seaburgs  danske  Navn  var  Birch.  Muligvis  er  Manden  derfor 
den  samme  som  Carl  Christia7i  Birch,  )  og  da  født  i  Haagerup  Præstegaard  ved  Brahe- 
trolleborg paa  Fyn  den  18de  Februar  1795,  og  i  1813  dimitteret  til  Universitetet  af  sin 
Farbroder,  Biskop  Andreas  Birch,  dengang  i  Aarhus.  I  1819  tog  C.  C.  Birch  latinsk- 
juridisk Embedseksamen  med  bedste  Karakter,  blev  derefter  Auditør  i  Armeen  og  Fuld- 
mægtig under  Direktionen  for  Statsgælden  og  den  synkende  Fond,  siden  Underbogholder 
sammesteds,  karakteriseret  Overauditør  og  Auditør  ved  Kongens  Livkorps,  samt  Sekre- 
tær ved  det  kirurgiske  Akademi.  Birch  forlod  Danmark  i  1836;  i  1843  opholdt  han 
sig  i  New  York,  og  i  1851  levede  han  i  Watertown,  Wis.  Han  var  gift  med  Maria 
Sophia  Kyhl,  der  døde  4de  April  1833.  Senere  blev  han  altsaa  gift  her  i  Landet.  — 
Grunden  til  at  Birch  forlod  Danmark  omtales  ikke. 

P.  L.  Mossin  var  Gravør  fra  København,  og  Swedenborgianer  siges  der.  Ogsaa 
han  levede  i  Milwaukee  i  1846.  Rasmus  Sørensen  omtaler  ham  i  sit  "Første  Brev", 
1853,  Side  66,  som  "min  gode  Ven,  den  danske  Gravør  Mossin  i  Milwaukie."  Mossin 
var  svagelig  og  døde  tidlig.  Han  var  gift  med  en  Miss  Bang  fra  Racine  County,  med 
hvem  han  havde  en  Datter  og  en  Søn.  Mossin  havde  en  Broder,  som  var  Major  ved 
Artilleriet  i  Danmark,  Christian  Peter  Mossin.  Hvis  denne  Oplysning  er  rigtig,  som 
jeg  antager,  var  Mossin  rimeligvis  født  paa  Bornholm  og  Søn  af  Fyrværker  Jens  Pedersen 
og  Hustru  Birthe  Nielsdailier.'^) 

I  1846  og  Aarene  der  omkring  levede  i  Milwaukee  en  Frederik  Schumacher,  der 
gik  for  at  være  tysk,  men  i  Virkeligheden  var  dansk.  Han  gik  siden  med  i  den  ameri- 
kanske Borgerkrig  og  faldt  som  Major  i  Slaget  ved  Murfreesboro.  —  Foran  under  "Smaa- 
træk"  (Side  106)  er  nævnt  Brødrene  Hochherz  som  bosiddende  i  Milwaukee,  samt  end- 
videre Rasmus  Ditlev  Rasmussen.  Men  ellers  var  denne  By  mere  et  Landingssted  end 
Opholdssted  for  norske  og  danske  Immigranter,  særlig  i  Aarene  1835-50.  Den  har  al- 
drig rummet  nogen  stor  dansk  Befolkning.  Rasmus  Sørensen,  hvis  Tal  gærne  er  lidt 
store,  siger:)  "Vi  landede  i  Milwaukee,  en  Handelsstad,  der  allerede  nu  i  sin  Drenge- 
alder, 15  Aar  gammel,  har  24,000  Indbyggere,  af  hvilke  8,000  er  Tyskere,  2,000  Norske 
og  5  Danske." 

Fribert  siger  i  sin  Bog  (Side  39)  '•  "I  Milwaukee  bor  ...  en  Dansk  ved  Navn 
Jensen  —  hans  Hus  ligger  ved  den  mellemste  Bro  over  Elven  — ,  som  holder  Høkerbod 
og  er  retsindig."  Meningen  hermed  er  jo,  at  Landsmænd,  der  kommer  til  Milwaukee, 
uden  Frygt  kan  henvende  sig  til  denne  Landsmand.  Denne  Jensen,  som  havde  været 
Sømand  og  var  gift  med  en  tysk  Kvinde,  omtaltes  af  en  gammel  Nordmand,  der  har 
været  i  Milwaukee  siden  1848,  og  som  jeg  mødte  paa  Atlanterhavet  i  Sommeren  1900, 
som   "saa   god   en  Mand,    som  kan  gaa  i  et  Par  Sko".       Samme   Nordmand    (Samuel 


1)  Efterretninger  om  disse  skyldes  H.  J.B.  Christbnsen,  Hartland,  Wis.,  H.  P.  Christensbx,  Luck, 
Wis.,  Wm.Søtoft,  Neenah,  og  Frøken  Fribert,  København.  —  2)  At  det  maavære  samme  Person 
ses  afERSLBW:  Forfatterleks.  I,  Side  135,  sammenlignet  med  sammes  1ste  Supplementbd.  Side 
152.  —  3)  Se  Erslew:  2det  Supplementbd  ,  Side  416.  —  4)  "Første  Brev"  (1853),  Side  65. 


EFTERRETNINGER  OM  DANSKE  NYBYGGERE  I  WISCONSIN 


279 


Gabrielsen  fra  Gimmestad  ved  Farsund)  fortalte  mig,  at  P.  L.  Mossin  i  sin  Tid  havde 
været  velstaaende,  men  tabte  Penge  i  Real  Estate.  Mossin  havde,  mente  han,  ingen 
Børn,  og  levede  til  1884  eller  1885. 

5.    Gottfredsen  Brodrene  i  Kenosha."^) 


Jak§b  Godt/red  Godtfredsen  var  født  i  Ribe  i  Jylland  den  3die  Januar  1821  som 
ældste  Søn   af  Skomager  Godtfredsen  og   Hustru  Karen  Maria  Christiansdatter.     Hun 

—  der  stammede  fra  Randersegnen  —  havde  tjent  som  Kokkepige  i  København  hos 
den  bekendte  Videnskabsmand  H.  C.  Ørsted,  og  det  var,  mens  hun  var  i  dennes  Tjeneste, 
at  hun  blev  kendt  med  Godtfredsen,  der  arbejdede  i  København  som  Skomagersvend, 
men  ellers  hørte  hjemme  i  Ribe.  Da  Jakob  var  konfirmeret  kom  han  til  Haderslev, 
hvor  han  kom  i  1  obaksspinderlære  hos  Tobaks- 
spinder  Lorenzen.  Efter  nogle  Aars  Forløb 
gik  denne  imidlertid  fallit,  dog  saaledes,  at  han 
nok  fik  stukket  en  Del  Penge  til  Side,  og  disse 
betroede  han  til  den  unge,  men  paalidelige 
Godtfredsen,  som  han  fik  overtalt  til  at  rejse 
med  sig  til  Amerika.  Det  var  i  1845.  Rejsen 
til  Amerika  tog  ikke  mindre  end  tre  Maaneder. 
De  kom  i  den  forfærdeligste  Nød,  og  mistviv- 
lede om  nogensinde  at  se  Land  igen.  Der  for- 
tælles, at  da  Nøden  var  størst  bad  Godtfredsen 
til  Gud  og  lovede,  at  om  han  vilde  hjælpe  ham 
til  Land  vilde  han  tjene  Herren  alle  sine  Dage. 

De  havnede  saa  i  Milwaukee,  hvor  Lo- 
renzen købte  Land,  medens  Godtfredsen  gav  sig 
til  at  "peddle"  og  gjorde  glimrende  Fremgang 
med  sin  Forretning.  Der  var  Handelsblod  i 
Slægten;  Faderen  i  Ribe  drev  nok  ogsaa  Han- 
del.    Paa  sine  Handelsrejser  kom  Godtfredsen 

—  vistnok  i  April  1846  —  ogsaa  til  Southport, 
det  nuværende  Kenosha.  Her  syntes  han  saa 
godt  om  at  være,  at  han  besluttede  sig  til  at  slaa  sig  ned  dér  og  for  de  Penge,  han  alt 
havde  tjent,  begynde  en  Forretning.  Der  var  dengang  delte  Meninger  om,  hvilken  By 
der  vilde  blive  den  største  med  Tiden,  enten  Chicago,  Southport  eller  Milwaukee  — 
men  Godtfredsen  maa  formodenlig  have  stolet  mest  paa  Southports  Fremtid. 

Til  at  begynde  med  gav  G.  sig  vistnok  af  med  at  brygge  Eddike,  som  han  pr. 
Vogn  førte  til  Chicago  og  tuskede  væk  mod  andre  Købmandsvarer,  og  som  han  saa  ad 
samme  Vej  førte  tilbage  til  Kenosha.  Derefter  gik  han  i  Kompagni  med  en  vis  John 
Ericksen  om  en  "General  Store"  samt  Cigar- og  Tobaksforretning,  der  snart  beskæftigede 
seks  Mand  foruden  Ejerne.  Firmaet  købte  nu  en  kvart  Sektion  Skovland  paa  Kyst- 
strækningen seks  Mil  nord  for  Byen  og  begyndte  her  et  Teglværk;  for  at  forsyne  baade 
dette  og  Byen  med  Brændsel  blev  Skoven  ryddet,  og  af  en  Del  af  Tømmeret  byggedes 
der  en  Skonnert,  der  kom  til  at  føre  Navnet    Lady  Anne",  og  som  siges  at  være  det  første 


JAKOB  GODTFRED  GOTTFREDSEN 


*)  Efterretningerne  om  disse  skyldes  nu  afdøde  R.  O  Gottfredsen  samt  Dr.  P.  Jørgensen  i  Kenosha, 
Wis.  —  Se  Ogsaa:  "Portrait  anb  Biographical  Album"  afRasine  &  Kenosha  Counties.  Publ. 
1892  by  T.ake  City  Publ.  Co.,  Chicago. 


280  DANSKE   I   AMERIKA 


Skib,  der  er  gaaet  ind  i  Southports  Havn.  Saa  vel  denne  Skonnert  som  Landet  og  Tegl- 
værket blev  senere  solgt,  og  i  1851  købte  G.  sin  Kompagnon  ud  og  blev  Eneejer  af 
Tobaksforretningen  i  Byen. 

En  skønne  Dag  fik  Godtfredsen  — eller  Gottfredsen,  som  han  stavede  sit  Navn 
herovre  —  Besøg  af  sin  gamle  Mester  fra  Haderslev  og  Rejsefælle  til  Amerika  :  Hr. 
Lorenzen.  Denne  ejede  nu  et  Skib,  der  sejlede  med  Tømmer  paa  Lake  Michigan. 
Med  dette  stoppede  han  op  ved  Southport  for  at  hilse  paa  sin  gamle  Svend  —  og  Kas- 
serer! Han  og  Gottfredsen  slog  nu  en  Tuskhandel  af,  saa  G.  fik  Tømmer  for  Flæsk 
og  anden  Proviant,  som  Lorenzen  trængte  til. 

Gottfredsen  vedblev  med  sin  Cigarforretning  indtil  1863,  men  havde  i  Mellem- 
tiden ikke  faa  andre  Jern  i  Ilden,  og  viste  sig  i  det  hele  som  en  Forretningsmand  af  før- 
ste Klasse.  Saaledes  drev  han  en  Melmolle  indtil  1856,  saa  var  han  i  et  Par  Aarfinan- 
cielt  interesseret  i  "The  old  Kenosha  Malt  House",  indtil  han  i  1858  startede  sit  eget 
Bryggeri  og  drev  en  gros  Forretning  med  Øl  og  anden  Spirituosa.  I  1877  blev  hans  æld- 
ste Søn  optaget  i  Firmaet,  der  da  kom  til  at  hedde  "J.  G.  Gottfredsen  &  Son",  og  noget 
senere  trak  den  ældre  Gottfredsen  sig  tilbage  fra  Forretningen  som  en  meget  velstaaende 
Mand  —  han  skal  ved  sin  Død  have  efterladt  sig  henimod  90,000  Dollars. 

Gottfredsen  var  en  Mand  af  religiøs  Karakter.  Han  var  med  til  at  stifte  den 
danske  lutherske  Kirke  i  Kenosha,  som  han  siden  stadig  tilhørte,  han  gik  hyppigt  i 
Kirke  og  til  Alters  og  læste  meget  i  sin  danske  Bibel.  Ligeledes  deltog  han  i  Grund- 
læggelsen af  en  tysk  luthersk  Menighed  i  Kenosha.  Han  var  ligeledes  Medlem  af 
"Det  danske  Brodersamfund."  Han  døde  i  Kenosha  i  Juli  1888  som  en  af  Byens  æld- 
ste Settlere  og  som  en  af  alle  sine  Medborgere  agtet  og  respekteret  Mand. 

I  1856  var  Gottfredsen  bleven  gift  med  Maihilda  Vollmer,  en  Kvinde  af  t\sk 
Herkomst,  født  i  New  York  1837.  Med  hende  havde  han  tre  Børn.  Den  næstældste 
Søn  døde  som  Barn,  den  ældste  Søn  er  Frederick  Jacob  Gottfredsen,  født  den  12.  April 
1857,  der  nu  er  Agent  for  Pabst  Brewing  Co.  i  Kenosha.  En  Datter,  Carrie  M.,  blev 
gift  med  en  Tysker,  Herman  C.  Schultz,  men  senere  skilt  fra  denne  og  gift  med  en 
Mr.  Wilson. 

Ingen  af  Gottfredsens  Børn  har  noget  med  det  danske  at  gøre,  og  det  meste  af 
hans  efterladte  Formue  skal  nok  være  spredt  for  alle  \"inde. 

Rasmus  Ørsted  Godtfredsen  iøÅtes'i  Ribe  den  17.  Januar  1828.  Navnet  "Ørsted** 
havde  han  efter  sin  iModers  fordums  Principal  H.  C.  Ørsted.  I  14  Aars  Alderen  kom 
han  i  Uhrmagerlære  i  Haderslev,  senere  kom  han  til  København,  og  arbejdede  end- 
videre i  kort  Tid  i  Hamburg,  men  indskibede  sig  saa  i  Begyndelsen  af  1850  til  Ame- 
rika som  Passager  ombord  i  Barken  "North  America"  og  landede  28  Dage  efter  Afrej- 
sen fra  Hamburg  i  New  York. 

Et  Par  Maaneder  arbejdede  Godtfredsen  —  eller  Gottfredsen  —  i  sit  Fag  i  Al- 
bany, N.  Y.,  men  satte  saa  Kursen  vestover  og  kom  i  Midten  af  April  1850  til  sin  Bro- 
der i  Southport  (Kenosha),  Wis.  Han  havde  ført  sit  Uhrm.agerværktøj  med  sig  fra 
Danmark,  og  gav  sig  nu  straks  til  at  arbejde  i  sit  Fag,  hvad  han  vedblev  med  siden. 
Til  at  begynde  med  arbejdede  han  for  en  Mr.  Buch,  men  allerede  i  1851  købte  han  ved 
sin  Broders  Hjælp  sin  Principals  Lager  for  400  Dollars  og  blev  senere  Eneejer  af  For- 
retningen. Der  fortælles,  at  han  netop  havde  købt  sin  Broder  ud,  da  der  skete  Ind- 
brud i  Forretningen  og  blev  stjaalet  af  Lageret  for  et  Bsløb  af  $400  —  en  hel  Formue  i 
de  Dage  for  Gottfredsen.  Men  en  Forretningsforbindelse,  der  hørte  om  hans  Uheld, 
sendte  ham  øjeblikkelig  Varer  til  en  Værdi  af  900  Dollars,  og  i  Løbet  af  kort  Tid  havde 
G. s  Uheld  forvandlet  sig  til  rivende  SukCes. 


EFTERRETNINGER  OM  DANSKE  NYBYGGERE  I  WISCONSIN 


281 


Altsaa  :  Ogsaa  i  Rasmus  Ørsted  Gottfredsen  var  der  Handelsblod  !  For  sine 
opsparede  Penge  købte  han  Hvede  af  Farmerne  og  solgte  den  siden  til  den  dobbeice 
Pris;  det  var  i  Krimkrigens  Tid.  Saaledes  tjente  han  Penge  til  at  bygge  sit  første  Hus 
for.  Efterhaanden  blev  G.  en  meget  velstaaende  Mand,  han  ejede  en  stor  Juvelerr 
Forretning  paa  Byens  Hovedgade  —  den  største  Forretning  af  sin  Slags  i  Byen  — ,  des- 
uden ejede  han  flere  Huse  rundt  omkring. 

Han  og  Broderen,  Jakob  G.,  sendte  aarlig  ca.  150  Dollars  hjem  til  de  gamle 
Forældre  i  Ribe,  saa  længe  disse  levede.  Jakob  gjorde  engang  en  Rejse  hjem  til  Føde- 
byen for  at  besøge  Forældrene,  men  Rasmus  Ørsted  saa  aldrig  Danmark  igen. 

Mens  han  levede  som  Ungkarl  i  Southport,  kom  det  Rygte  til  Byen,  at  der  var 
ankommen  en  ung  dansk  Pige  til  Racine,  og  det  blev  besluttet,  at  han  skulde  rejse  der- 
op for  om  mulig  at  gøre  sin  Lykke.  "Men  inden  jeg  kom  var  der  en  Norsker,  der 
havde  taget  hende",  sagde  den  gamle  Gottfredsen 

I  1856  blev  han  gift  med  en  Dame  fra 
Canada,  Henrietta  Victoria  Fry.  "Hun  var 
opkaldt  efter  Dronning  Victoria",  glemte  han 
ikke  at  tilføje,  og  var  nok  saa  god  en  Kvinde, 
som  Solen  har  skinnet  paa,  mente  han.  Hun 
døde  allerede  i  1861  efter  at  have  skænket 
sin  Mand  en  Søn  og  en  Datter.  I  det  føl- 
gende Aar  indgik  G.  paa  ny  Ægteskab  med 
Josephine  G.  Terbuse  fra  Ohio. 

Hans  Søn,  Ørsted  Rasmus  Gottfredseri 
(f.  1857),  fortsætter  Faderens  Forretning 
sammen  med  sin  Svoger  Robert  Nickel,  der 
er  gift  med  Alke  Bolette  G.  (f.  1859).  Der  er 
fem  Børnebørn  af  den  gamle  Rasmus  G. 

Gottfredsen  var  med  til  at  stifte  den 
danske  Menighed  i  Kenosha,  da,  som  han 
sagde,  "Danskerne  jo  hjemme  fra  er  et  religi- 
øst Folk."  Han  og  Broderen  gav  hver  100 
Dollars  til  en  dansk  Kirke;  og  Rasmus 
Gottfredsen  skaffede  Menigheden  i  Kenosha 
et  Sæt  Altertøj,  som  i  sin  Tid  havde  tilhørt  en  hollandsk  reformert  Menighed  i  New 
York,  der  var  bleven  opløst.  Rasmus  G.  trak  sig  imidlertid  ud  af  den  danske  Menig- 
hed i  Anledning  af  noget  Jord,  som  Menigheden  ejede,  om  hvis  Salg  eller  Ikke-Salgder 
blev  Uenighed. 

R.  Ørsted  Gottfredsen  saa  vel  som  hans  Broder  var  ihærdige,  stræbsomme  Jyder, 
der  passede  deres  Forretning  og  deres  Penge.  I  den  sidste  Tid  var  Rasmus  G.  under- 
tiden lidt  underlig  af  sig,  saa  hans  Tale  ofte  løb  løbsk.  Men  trods  dette  var  han  en 
munter,  tilfreds  og  smuk  gammel  Mand,  der  med  Glæde  talte  om  svundne  Dage,  som 
gemte  hans  bedste  Minder.  Navnlig  talte  han  med  Ærbødighed  om  sine  Fcsrældre, 
især  sin  Moder,  og  sin  saa  tidlig  afdøde  første  Hustru.  —  Endnu  skal  her  citeres  føl- 
gende Linier  om  ham  fra  foran  anf^arte  Værk :  "In  politics  he  was  Republican  and  be- 
longed  to  Kenosha  lodge  No.  47  of  the  Masons,  and  was  also  an  Odd  Fellow.  He 
gave  his  warm  support  to  all  enterprises  calculated  to  prove  of  public  benefit  and  was 
numbered  among  the  substantial  citizens  of  Kenosha." 

Rasmus  Ørsted   Gottfredsen   døde  i  Kenosha  den  18de  August  1900,  kort  efter 


RASMUS  0.  gottfrp:dsen 


282  DANSKE   I   AMERIKA 


at  jeg  havde  besøgt  og  talt  med  ham.  —    Heller  ikke  hans  Slægt  har  noget  med  det 
danske  at  gøre. 

I  Nærheden  af  Ribe  i  Danmark  bor  endnu  (i  1909)  en  Broder  til  de  her  omtalte 
Gottfredsen  Brødre,  nemlig  Christian  Godtfredsen,  der  siges  at  være  "Landmand  og 
Kapitalist.*) 

Om  Gottfredsen  Brødrene  samlede  sig  efterhaanden  en  hel  lille  Koloni  af  Jyder 
i  og  omkring  Kenosha,  af  hvilke  nogle  kom  til  Amerika  ved  Jakob  Gottfredsens  Hjælp. 
Af  denne  Kolonis  ældste  Medlemmer  kan  nævnes  : 

Brødrene  Mads  Anton  Møller,  ^""^^  der  er  Uhrmager,  og  Beck  Moller y  der  havde 
Groceryforretning.  Den  første  af  disse  kom  til  Amerika  i  1853.  —  Lindkvist,  åqxXqyqt  i 
Nærheden  af  Kenosha.  —  Jakob  Alstedt,  den  første  Dansker  der  holdt  Bryllup  i  Ke- 
nosha Co.;  han  ejer  en  Mølle  ved  Truesdell,  Wis.  En  Broder  af  ham  lever  i  Milwau- 
kee. —  Ole  Mikkelsen  fra  Ribe  hører  ligeledes  til  de  ældre  Settlere  i  Kenosha  Co. 
Han  kom  til  Amerika  med  Jakob  Gottfredsen,  da  denne  havde  været  paa  Besøg  i  Dan- 
mark. Ole  M.  lever  som  velstaaende  gammel  Ungkarl  paa  Landet  i  Nærheden  af  Ke- 
nosha. En  Broder  af  ham  lever  i  Nærheden  af  Calhoun,  Nebraska ;  en  Søster  er  gift 
med  Fritz  Frantzen,  en  af  de  gamle  Settlere  i  Chicago.  —  Hans  Paulsen,  Smed  i  Ke- 
nosha, hører  ligeledes  til  de  gamle  danske  Settlere. 

Noget  senere  kom  Hansen  Familien  til  Kenosha  fra  Esbjergegnen  i  Danmark. 


)  Efter  Opgivelse  af  Fr.  J.  Gottfredsen,  Kenosha,  Wis. 
')  Se  om  denne  nærmere  1  det  følgende. 


Sanakf  t  Amrrika  1B51 — fill- 


Af  Prof.    P.   S.    VIG. 


I' ANMARK  efter  1850  og  Danmark /ør  1850  er  vel  nok  det  samme  Land, 
det  samme  Folk,  og  dog  maa  man  sige :  hvor  forskelligt,  hvor  forandret ! 
Hvad  Kong  Frederik  III  i  1660  fratog  den  danske  Adel,  det  skæn- 
kede og  gengav  Kong  Frederik  VII  det  danske  Folk:  Frihed  og  Sæde  i 
Kongens  Raad.     Og  det  betyder  en  mægtig  Forandring!     I  Treaarskrigen 
kæmpede  dette  danske  Folk  ikke  blot  for  det  gamle  danske  Riges  udelte  Bevarelse,  men 
det  tilkæmpede  sig  tillige  Tro  til  sig  selv  og  viste  sig  den  Gave  værdig,   som  den  sidste 
danske  Enevoldskonge  lagde  i  sit  Folks  Haand. 

Med  Troen  paa  og  til  sig  selv  følger  desværre  ofte  ogsaa  Overmod,  og  det  Slags 
Mod  mangler  det  heller  ikke  paa  i  Danmark  efter  Treaarskrigen,  heller  ikke  i  dansk 
Politik,  baade  inden-  og  udenrigs.  Og  i  de  Aar  vi  her  har  for  os,  forberedes  den  sørge- 
lige Kendsgerning,  at  Frederik  VII  blev  ikke  blot  den  sidste  Enevoldskonge  og  den 
første  konstitutionelle  Monark  i  Danmark,  men  tillige  den  sidste  Konge  i  det  udelte 
danske  Rige. 

Men  Tiden  1851-60  var  alligevel  i  næsten  alle  Henseender  en  Opgangstid  i 
Danmark.  I  materiel  og  økonomisk  Henseende  var  der  Fremgang  saa  at  sige  i  alle 
Retninger.  Fra  1850  til  1860  voksede  Rigets  Indbyggerantal  fra  1,400,000  til  henved 
1,700,000  Mennesker,  forholdsvis  den  største  Tilvækst  som  Danmark  nogensinde  har 
havt.  Den  danske  Bonde  var  vaagnet  af  sin  lange  Dvale ;  det  kendtes  paa  Landbruget, 
der  gik  stærkt  og  hurtigt  fremad.  Høsten  blev  Aar  for  Aar  større  og  mere  værdifuld,  og 
Landejendomme  steg  stærkt  i  Pris.  Der  kom  fornyet  Liv  i  Handelen,  saa  f.  Eks.  Dan- 
marks Omsætning  med  Udlandet  i  Tiaaret  1851-60  næsten  fordoblede  sig.  Og  som 
<let  var  med  Handelen  var  det  med  Industrien  og  Kunsten  i  alle  dens  Grene,  samt  i 
^lidenskabelig  og  kirkelig  Henseende.  Særlig  mærkes  Forskellen  fra  tidligere  Dage  der- 
paa,  at  Interessen  for  Kunst,  Videnskab  osv.  ikke  nu  mere  er  indskrænket  til  de  højere 
Klasser,  "de  dannede",  men  breder  sig  i  Folket  som  Helhed.  Alt  i  alt  var  tidt  nævnte 
Tidsrum  et  af  de  lykkeligste  og  livligste,  som  kendes  i  det  danske  Folks  Historie. 

Paa   Forhaand   skulde  man  derfor  ikke  vente,  at  der  i  dette  Tidsrum  foregik  nc- 

—  2S3  — 


284  DANSKE   I   AMERIKA 


gen  større  Udvandring  fra  Danmark  til  Amerika  —  for  hvem  tænker  paa  at  vandre  ud 
fra  Hjemmet  i  Opgangstider?  Imidlertid  viser  Virkeligheden  os  noget  helt  andet 
og  uventet. 

De  Forenede  Staters  Statistik,  som  ingenlunde  sætter  Tallet  for  højt,  siger,  at 
dér  /  Ttaaret  1851-60  er  indvandret  3,74Q  fra  Dajimark  til  Amerika^  medens  der  fra 
1820  til  1850  kun  kom  ialt  1,791  Danske  her  til  Landet,  altsaa  ikke  halvt  saa  mange 
som  i  1851-60.  Der  er  altsaa  for  Danmarks  Vedkommende  ogsaa  Opgang  i  Udvan- 
dringen i  sidstnævnte  Tidsrum,  selv  om  den  kun  er  forholdsvis  ringe  sammenlignet  med 
den  norske  og  svenske,  der  i  samme  Tidsrum  beløb  sig  til  20,931  fra  begge  Lande,  og^ 
kun  lille,  naar  den  sammenlignes  med  Tidsrummet  1861-68,  da  9,362  Danske  udvan- 
drede her  til  Landet. 

For  at  kunne  forstaa,  at  den  danske  Udvandring  til  Amerika  i  1851-60  er  saa 
forholdsvis  stor  som  den  er,  maa  man  imidlertid  tage  flere  Forhold  i  Betragtning. 

Blandt  de  Faktorer,  som  bevirkede  Udvandring  fra  Danmark  i  nævnte  Tidsrum, 
maa  særlig  nævnes  den  mormonske  Propaganda,  der,  som  tidligere  nævnt,  begyndte  i 
1850.  Den  var  jo  udgaaet  fra  Amerika,  og  dens  Maal  var  Amerika,  der  for  mange  af 
vore  Landsmænd  kom  til  at  staa  som  det  forjættede  Land,  hvor  den  sande  Kirke  og  den 
sande  Guds  Stad  var  at  finde.  Og  mange  af  dem  tog  Pilgrimsstaven  i  Haand  for  at 
drage  didud. 

Spørger  man  nu  :  hvor  mange  danske  Mormoner  kom  der  til  Amerika  i  1851-60? 
kan  man  ikke  af  de  af  Mormonerne  opgivne  Tal  faa  noget  bestemt  Svar  herpaa,  idet 
Angivelserne  varierer  ikke  saa  lidt.*)  Men  langt  fra  Sandheden  kommer  man  næppe 
ved  at  sige,  at  der  fra  1851  til  1860  udvandrede  henved  2,500  danske  Mormoner  til 
Amerika  (^^  Utah).  Trækker  man  disse  fra  de  3,749,  som  U.  S.  Census  opgiver,  fin- 
der man,  at  der  foruden  Mormonerne  kom  12-1300  Danske  til  Amerika  i  1851-60. 
Dette  Antal,  der  er  ikke  saa  lidt  større  end  det  fra  1841-50  (539  Personer),  er  dog  vist 
ikke  større  end  man  kunde  vente,  naar  Hensyn  tages  til  Guldfeberen  og  til,  at  de  Dan- 
ske, der  allerede  var  i  Amerika,  stod  i  stadig  Brevveksling  med  Slægt  og  Venner  i  Dan- 
mark. Breve  fra  Amerika  har  været  en  betydelig  Faktor  i  den  danske  som  i  den  nor- 
ske og  svenske  Udvandring,  og  det  vilde  i  det  hele  være  at  ønske,  at  en  Samling  af  saa- 
danne  Breve  kunde  skaffes  tilvejeog  —  ommuligt  — komme  for  Lyset.  De  fleste  af  dem 
var  maaske  baade  korte  og  simple,  men  de  har  havt  en  meget  stor  Betydning  i  vort 
Folks  Udvandring  til  Amerika. 

Foruden  de  paapegede  Faktorer :  Mormonismen,  Guldfeberen  og  Amerika-Bre- 
vene, maa  endnu  nævnes,  at  den  omtalte  store  Fremgang  i  Danmark  fra  1851-60  mer 
end  nogen  anden  kom  den  danske  Bonde  tilgode,  og  kun  mere  indirekte  Arbejds-  og 
Haandværksstanden,  saa  vel  som  i  det  hele  Smaakaarsfolk.  Arbejdslønnen  gik  ikke  op 
i  Forhold  til  Arbejdets  Udbytte.  Det  var  derfor  særlig  blandt  Smaakaars-  og  Arbejds- 
folk, at  Udvandringen  til  Amerika  fandt  Sted. —  Ikke  saa  helt  faa  Danske,  som  i  1848- 
50  havde  været  med  til  at  kæmpe  for  Danmarks  Ære  og  Ret,  tog  Vejen  til  Amerika 
efter  Krigen,  idet  de  fandt  Bondens  Trøje  for  trang  og  Lønnen  for  hans  Arbejde  for 
lille.  Mange  af  disse  gamle  Krigere  kom  til  at  kæmpe  en  lang  og  sejg  Kamp  med  Ur- 
skoven i  Amerika,  særlig  i  Michigan  og  Wisconsin,  for  at  fravriste  den  et  Hjem  til  sig 
og  sine.  Ikke  saa  helt  faa  af  dem  stillede  sig,  da  den  amerikanske  Borgerkrig  udbrød, 
til  Nordstaternes  Tjeneste  og  fandt  Døden  paa  den  blodige  Slagmark  i  Kampen  for  de- 


*)  Angaaende  denne  Sag,  hvis  Udredning  1  Enkeltheder  her  vilde  føre  for  vidt,   henvises  til  Mormon- 
tidsskriftet   "Morgenstjernen"    1882   (Side   15),   1884   (Side  371),  samt  1882  (Side  180),  1883 
(  ?iide  53,  53,  69)  og  18  S4  (Side  1,  20,  52,  53,  66,  81  og  86). 


DANSKE  i  Amerika  1851 — 1860  285 

res  Adoptivland.  Og  —  det  skal  lige  nævnes  —  i  det  mindste  to  af  de  Mænd,  som 
havde  Sæde  i  den  grundlovgivende  Rigsdag  i  1849,  saa  vel  som  senere  i  Folketinget, 
fandt  Vej  til  Amerika,  hvor  den  ene  af  dem  fandt  sin  Grav,  medens  den  anden  døde 
paa  en  Rejse  i  Danmark.  Jeg  sigter  hermed  til  Rasmus  Sarensen,  som  senere  vil  blive 
udførligt  omtalt,  og  Lars  Hanseji.  Om  denne  gamle  Hædersmand  skal  her  kortelig 
anføres  :  Han  var  født  ved  Storehedinge  paa  Sjælland  i  Aaret  1800,  var  Medlem  af  den 
grundlovgivende  Rigsforsaxnling  i  1849  og  havde  siden  Sæde  i  Folketinget  til  1870,  da 
han  med  sin  Søn,  Chr.  P.  Larsen,  rejste  til  Amerika  og  fandt  et  Hjem  i  Osakis,  Dou- 
glas Co.,  Minn.  Her  fik  han  sin  egen  Farm,  blev  amerikansk  Borger  og  følte  sig  nok 
saa  vel  hjemme  i  sit  Adoptivland,  skønt  han,  som  naturligt  var,  levede  med  sin  Tanke 
i  Danmark,  i  hvis  offenlige  Liv  han  havde  taget  saa  levende  Del  gennem  mange  Aar. 
Særlig  græmmede  han  sig  over  Grundlovens  Ændring  i  1866.  Den  gamle  Lars  Hansen 
xiøde  i  1895,  94  Aar  og  4  Maaneder  gammel,  og  ligger  begravet  i  Osakis.^) 


Vender  vi  nu  Blikket  mod  Amerika,  saa  var  Tiden  1851-60  dér  en  Bryd- 
ningstid i  mere  end  én  Henseende.  Paa  Overfladen  saa  det  ud  som  om  Pro-  og  Anti- 
Slaverispørgsmaalet  var  det  alt  dominerende.  Men  dybere  set  var  det  i  Virkeligheden 
det  Spørgsmaal,  som  stod  paa  Dagsordenen :  Om  Amerikas  forenede  Stater  skulde  være 
et  fiit  Land  mer  end  af  Navn;  om  det  amerikanske  Folk  var  andet  og  mere  end  Syd- 
staternes Aristokrati;  om  der  i  Amerika  skulde  blive  Plads  for  den  vældigste  Folkeblan- 
ding Verden  endnu  har  set  —  eller  om  Landet  skulde  skrues  tilbage  til  Oldtidens  og 
Middelalderens  Forhold,  med  faa  og  mægtige  Herrer  og  mange,  uoplyste  og  umyndige 
Slaver.      "That  was  the  question  !" 

Det  er  bekendt,  at  Aristokraterne  i  Sydstaterne  saa  skævt  til  Indvandringen  fra 
"Europa,  i  hvilken  de  med  rette  saa  en  af  de  største  Farer  for  Slaveriets  Fremtid,  og  der- 
for søgte  de  paa  alle  Maader  at  lægge  denne  Indvandring  Hindringer  ivejen,  uden  at  det 
dog  lykkedes  dem  at  standse  den.  Mange  af  Indvandrerne  fra  1851-60  var  siden  med 
Vaaben  i  Haand  med  til  at  afgøre  Spørgsmaalet  om  Slaveriets  Fremtid  i  Amerika,  der- 
iblandt ikke  faa  af  vore  Landsmænd. 

'Amerika"  betød  i  Tiaaret  1851-60  for  Danskernes  Vedkommende  særlig  Wis- 
consin, Illinois,  Michigan,  Iowa  og  Minnesota.,  At  Utah  og  California  i  nævnte  Tids- 
rum var  Maalet  for  mange  Danskes  Rejse  havde  sine  særegne  Giunde,  henholdsvis 
Mormonismen  og  det  gule  Metal.  —  \J.  S.  Census  siger,  at  der  i  1850  var  1,838  Dan- 
ske i  Amerika,  deraf  de  fleste  (429)  i  New  York,  288  i  Louisiana,  181  i  Massachusetts 
og  146  i  Wisconsin.  I  California  var  der  92,  i  Utah  2,  i  Illinois  93  og  i  Iowa  19  Dan- 
ske.''""*)  I  1860  var  der  —  siger  U.  S.  Census  —  9,962  Danske  her  i  Landet,  deraf  de  fle- 
ste, forholdsvis,  i  Utah,  nemlig  1,824,  1,328  i  California,  1,196  i  New  York  og  1,150  i 
Wisconsin.  Dernæst  kommer  Illinois  med  712,  Iowa  med  661,  Missouri  med  464, 
Michigan  med  192  og  Nebraska  med  150  Danske.**"^)  Ved  at  sammenligne  oven  an- 
førte Tal  vil  man  se,  at  Mormonismen  og  Guldet  har  havt  den  største  Tiltrækning  paa 
de  danske  Udvandrere. 

For  at  kunne  forstaa  den  store  Forøgelse  af  Danske  i.  Eks.  i  Iowa  og  Missouri  i 
1851-60   maa  man  huske,   at  ved  Treaarskrigens  Slutning,  da  Danskerne  blev  Herre  i 


*)  Meddelt  mig  af  lians  Søn,  Chr,  P   Larsen,  nu  i  Luck,  Wis. 
*')  O.  N.Nblæon:  History  of  Scandinavians  i,  Page  256. 
^**)  Do.,  anf,  Skr.  I,  Pag.  257. 


286  DANSKE   I   AMERIKA 


deres  eget  Hus,  var  der  en  Mængde  Hjemmetyskere  som  tog  Staven  i  Haand  og  drog 
til  Amerika  og  nedsatte  sig  i  Illinois,  Iowa  og  Missouri.  Det  er  saaledes  en  Kends- 
gerning, at  Byen  Davenport  i  Iowa  og  i  det  hele  de  større  Flodbyer  i  det  østlige  Iowa 
rummer  en  Mængde  danskfødte,  men  tysksindede  og  tysktalende  Personer  blandt  deres 
ældre  Indbyggere,  ligesom  en  Del  af  Chicagos  Tyskere  er  danskfødte. 

Dernæst  maa  man  for  det  vestlige  Iowas  og  østlige  Nebraskas  Vedkommende 
erindre,  at  ikke  faa  af  dem,  der  forlod  Danmark  som  Mormoner,  blev  trætte  af  Mormo- 
nismen eller  den  lange  Vej  —  en  Del  af  begge  Dele  —  og  slog  sig  ned  enten  som  Mor- 
moner eller  Apostater  i  Pottawatamie  County,  Iowa  (i  Egnen  omkring  Council  Bluffs), 
eller  i  Douglas,  Washington  og  Dodge  Counties,  Nebraska.  De  aller  fleste  af  de  ældste 
Danske  i  denne  Del  af  Missouri-Dalen  havde  havt  Forbindelse  med  Mormonismen  — 
nærmere  eller  fjernere  —  inden  de  forlod  Danmark;  det  er  saaledes  en  Kendsgerning, 
at  de  fleste  af  de  tidligste  Danske  baade  i  Omaha  og  Fremont  —  og  disse  Byers  Omegn 
i  Nebraska  —  var  eller  havde  været  Mormoner.  "De  vilde  rigtignok  ikke  være  ved 
det",  fortalte  en  gammel  Landsmand  i  Omaha  mig,  *'men  man  vidste  det  jo  nok  allige- 
vel." Der  kunde  nævnes  ikke  saa  faa,  endog  senere  berømte  danske  Navne  som  Be- 
viser paa  ovennævnte,  om  saa  skulde  være.  —  Vi  har  ovenfor  set,  baade  at  der  udvan- 
drede ca.  2,500  Mormoner  fra  Danmark  i  1851-60,  samt  at  der  i  1860  var  1,824  Dan- 
ske i  Utah.     De  naaede  altsaa  ikke  alle  deres  Bestemmelse  fra  Danmark. 


Angaaende  Nydannelser   blandt  Danske  i   Amerika  i  Tidsrummet  1851-60  véd 
jeg  kun  at  nævne  følgende  : 

1)  De  forste  dajiske  Baptistrneji'igheder  dannes  i  Rac'tne  {1856)  og  Brown  (1859) 
Counties,  Wis.     Se  herom  "Danske  i  Amerika"  II,  Side  186. 

2)  Det  første  danske  Tidsskrift  udkommer  i  Amerika,   nemlig  Rasmus  Sørensens 
'' Organ  for  Religion,  Landoekonomi  og  Politik''.     Et  Maanedsskrift,  1-5  Hefte, 

1859-60.     Hvor  dette  Maanedsskrift  blev  trykt   kan  jeg  ikke  oplyse. 

3)  De  første  Danske  faar  Seede  i  amerikanske  Staters  lovgivende  Forsamlinger, 
nemlig  Pastor  C.  L.  Clausen  i  Iowa  (1856)  og  Peder  C.  Lytken  i  Wisconsia 
(1857). 

4)  Danske  ansættes  som  Professorer  ved  lærde  Anstalter  i  Amerika,  med  A.  L. 
Køppen^)  som  Professor  i  Historie  og  tysk  Litteratur  ved  Franklin  og  Mar- 
shall  College  i  Lancaster,  Pennsylvania  —  efter  1854  — ;  Christian  H.  F. 
Peters^)  bliver  i  1858  ansat  som  Professor  og  Direktør  for  Observatoriet  i 
Clinton,  N.  Y.;  Hans  Martin  Boye^)  var  indtil  1859  Professor  i  Kemi  og 
Fysik  ved  Højskolen  i  Philadelphia;  Poul  Christian  Sinding  (f.  1812)  var 
efter  1855  i  nogle  Aar  Professor  i  skandinavisk  Sprog  og  Litteratur  ved  Uni- 
versitetet i  New  York.*)  Og  saaledes  kunde  der  sikkert  nævnes  ikke  faa 
Landsmænd  i  lærde  Stillinger,  som  jeg  ikke  har  rede  paa. 

5)  Af  Skrifter  af  danske  Forfattere  her  i  Landet  fra  dette  Tidsrum  skal  jeg: 
gøre  opmærksom  paa  følgende : 

A.  L.  Køppen :  "The  World  in  the  Middle  Ages,  an  historical  Geo- 
graphy"  —  to  Bind  med  Kort  (se  foran  Side  236).  Dette  Skrift  udkom  i 
New  York  i  1854. 


1)    Se  foran  Side  236.  —  2)  Se  foran  Side   138.  —  3)  Se  foran  Side  199.  —  4)  Se  Erslews  Forfatter- 
leks.  under  Sinding. 


DANSKE   I   AMERIKA    1851—1860  287 


G.  J.  B.  Carstensen :  "An  illustrated  description  of  the  New  York  Chrystal 
Palace,    by  G.   Carstensen  and   Charles   Gildemeister"  —  New  York 
1854.     Om  Forfatteren  se  foran  Side  165  flg. 
Poul  Christian   Sinding:  "History  of  Scandinavia.     From  the  early  times  of 
the  Northmen  and  Vikings  to  the  present  day."    New  York  1859.    Om 
Forfatteren  se  i  det  følgende. 
Disse  er  de   vigtigste  Skrifter  fra  hin  Tid,    som  jeg  véd  om  at  sige.      Rasmus 
Sørensens  Smaaskrifter  om  Forholdene  i  Amerika  vil  findes  nævnt  i  det  følgende,  saa  de 
skal  ikke  opregnes  her.  ^ 

Og  hermed  er  saa  givet  en  saadan  Oversigt  over  den  vigtige  Periode  i  den  dan- 
ske Udvandrings  Historie,  som  ligger  mellem  Treaarskrigen  i  Danmark  og  Borger- 
krigen her  i  Landet,  saaledes  som  jeg  kan  give  den.  Med  Treaarskrigen  brød  en  ny 
Tid  frem  i  Danmark,  og  med  Borgei krigen  begyndte  en  ny  og  stor  Tid  i  Amerika. 


Idet  vi  nu  gaar  over  til  at  stifte  Bekendtskab  med  en  Del  af  de  Danske,  som  kom 
her  til  Landet  i  1851-60,  antager  jeg  det  vil  være  bedst  at  følge  den  Orden,  at  vi  først 
besøger  de  ældre  Settlementer  og  gør  os  bekendt  med  nogle  af  Nykommerne  dér,  inden 
vi  begiver  os  ud  paa  nye  Egne. 

iaufik?  i  Ng  Sanmarfe,  Mia.,  rftrr  lB5fl.*) 

Da  der  i  Tiaaret  1851-60  ankom  40-50  Danske,  nogle  af  dem  med  Familie,  til 
Ny  Danmark,  vilde  det  tage  altfor  megen  Plads,  om  alle  disse  skulde  omtales  udførligt. 
Jeg  skal  derfor  i  det  følgende  kun  nævne  vedkommendes  Navne,  og  kun  dvæle  ved  saa- 
danne,  som  paa  en  eller  anden  Maade  har  gjort  sig  særlig  bemærket  i  Nybygdens  Hi- 
storie eller  paa  anden  Vis. 

1851. 

/  l8si  ankom  et  Selskab  af  Langelændere  til  Ny  Danmark  under  Ledsagelse  af 
Frederik  R.  Hjorth,  som  var  gaaet  til  New  York  i  det  Haab  at  møde  sin  Fader,  Moder 
og  yngste  Broder  (Faderen  var,  som  tidligere  nævnt,  død  paa  Atlanterhavet).  Foruden 
Skolelærer  Rasmus  L.  Hjorths  Enke  og  hendes  Søn,  Peder  Arnold  Hjorth,  kom  føl- 
gende Personer  til  Ny  Danmark : 

1.  Christen  Olsen,  Hustru  og  Søn.  Christen  Olsen  var  født  i  Svalebølle,  Snøde 
Sogn  paa  Langeland,  den  5te  Juli  1817,  og  døde  i  Milltown,  Polk  Co.,  Wis.,  den  30te 
Marts  1906.**)  Hans  Hustru,  Dorthea  Marie,  var  født  i  Bødstrup  paa  Langeland, 
den  2den  December  1822,  døde  ved  Beresford,  Syd  Dakota,  den  3die  Juli  1907,  be- 
gravet hos  sin  Mand  i  Milltown,  Wis.  Deres  ældste  Søn,  Otto  Olsen,  var  født  paa 
Langeland  15de  August  1848,  døde  i  Milltown,  Wis.,  25de  April  1902.  —  Christen 
Olsen,  der  er  nævnt  flere  Gange  tidligere  i  dette  Værk  som   "den  gamle  Møller  i  Mill- 


Efterretningerne  om  disse  skyldes  i  alt  væsenligt  min  flinke  Landsmand  H.  P.  Andbrsbn,  Ne-w  Den- 
mark, Wis.  —  En  Række  Noter  om  Ny  Danmark  Koloniens  Historie  i  Tidsrummet  1851-60  er 
ligeledes  Tclvilligst  stillet  til  Disposition  for  Værkets  Redaktion  af  Fr  Wm.  Rasmussen,  New  Den- 
mark, Wis. 

Om  Chr,  Olsen  se  ogsaa  senere  i  dette  Værk  tinder  Koloniafsnittet:  Dansk3rnb  i  Polk  Co.,  Wis.» 
hvor  hans  Portræt  vil  findes. 


288 


DANSKE   I   AMERIKA 


town",  købte  Land  i  Section  27,  gik  siden  i  Kompagni  med  N.  C.  Hansen  og  opførte 
en  Melmølle  ved  en  lille  Bæk  i  Cooperstown,  Brown  Co.,  Wis.  (i  1856-57),  men  alle- 
rede Aaret  efter  trak  Olsen  sig  ud  og  gik  tilbage  til  sin  Farm.  Her  byggede  han  i 
1866-67  en  Vindmolle,  som  han  kun  fik  liden  Glæde  af.  Den  havde  nemlig  to  slemme 
Fejl  :  man  kunde  kun  vanskelig  faa  den  i  Gang,  og  kom  den  saa  endelig  i  Gang  løb  den 
løbsk  og  var  næppe  til  at  standse.  —  Christen  Olsen  havde  en  smuk  Sangstemme  og  var 
Menighedens  Kirkesanger,  mens  han  var  i  Ny  Danmark.  —  Tre  Børn  overlevede  ham: 
ei  Datter,  Mrs.  Johnson  i  J^incoln  Co.,  S.  Dak.;  Sophus  Olsen,  sammesteds,  samt  den- 
nes Tvillingbroder,  Oluf  H.  Olsen,  der  bor  i  Paynesville,  Minn.,  og  er  gift  med  Au- 
gusta Elvina  Rasmussen,  en  Datter  af  Fr.  Wm.  R.  i  Ny  Danmark. 

2.  Henry  Sch7-it%meier  fra  Lolland, 
med  Kone  og  to  Børn.  Han  blev  ikke  ret 
længe  i  Ny  Danmark,  idet  han  rejste  derfra 
i  1860,  formodenlig  til  Neenah,  Wis.  En 
Peter  L.  Scr-itsmier  lod  sig  i  1861  i  Neenah 
hverve  som  Soldat  i  Company  C,  3rd  Regi- 
ment, Wisconsin  Volunteers.  Schritzmeier 
blev  saaret  ved  Chancellorville  og  fik  sin 
Afsked  den  1ste  Juli  1864.*) 

3.  Fiederik  Daniel  Christensen.  Han 
blev  gift  med  en  norsk  Kvinde,  gik  over  til 
Adventisterne  og  drog  til  Iowa.  En  af  hans 
Døtre,  gift  med  Peter  H.  Andersen,  lever  i 
Nærheden  af  Elk  Horn,  Iowa. 

4.  Niels  Christian  Hansen  var  født 
paa  Brahetrolleborg  paa  Fyn  den  16de  De- 
cember 1809.  Fra  1834  til  1851  levede 
han  og  arbejdede  som  Smed  ved  Stensgaard 
paa  Langeland.  Niels  C.  Hansen,  hvis 
Hustru  ligeledes  var  fra  Fyn,  var  den  første 
Smed  i  Ny-Danmark.  Han  gik  i  Kompagni 
med  Frederik  R.  Hjorth  om  en  Sav-  og 
"Shingle"-Mølle,  og  da  Hjorth  i  1861  rejste 
til  Danmark,  købte  Hansen  ham  ud,  byg- 
gede Møllen  om  og  drev  en  betydelig  For- 
retning til  1872,  da  han  solgte  ud  og  rej- 
ste til  Canton,  Lincoln  Co.,  S.  Dak.  Vi 
har  tidligere  omtalt,   at   Hansen  ogsaa  var  i 

Kompagni  med  Chr.  Olsen  om  en  Melmølle.  Denne  solgte  Hansen  til  en  Tysker. 
—  Paa  sine  gamle  Dage  kom  N.  C.  Hansen  til  Polk  Co.,  Wis.  Her  døde  hans  Hu- 
stru den  1ste  Marts  1894,  82  Aar  gammel.  Hansen  døde  den  31te  JuH  1900,  90  Aar 
gammel.  Hans  Datter  Sidsel  blev  gift  med  Fr.  Wm.  Rasmussen  i  Ny  Danmark.**) 
Hans  Søn  Jens  Hansen  lever  i  Volga,  Polk  Co.,  Wis. 

5.  Ole  Hansen,  kaldet  Tornemose,  var  Kleinsmed  fra  Danmark,  Svigerfader  til 
Fred.  R.  Hjorth,  hos  hvem  han  og  Hustru  levede  til  deres  Død.  Den  gamle  Kleinsmed 
taalte  ikke  ret  godt  Arbejdet  med  at  rydde  Skov  i  Amerika. 


NLBLS  CHR.   HANSEN  OG  HUSTRU 


*)     SeCUNNiNGHAM:  Historyof  Neenah,  k'ag.  121  og  128. 
"■*)     Tfr.  foran  Side  270. 


DANSKE   I   AMERIKA   1851 — 1860  289 

1852. 

/  i8s2  fik  Nybygden  en  værdifuld  Forøgelse,  især  i  den  førstnævnte  af  efter- 
følgende Personer : 

1.  Casper  Hansen,  var  født  i  Herresløv  paa  Sjælland  den  15de  Juli  1817,  korn 
til  Wisconsin  i  Aaret  1847  og  til  Ny  Danmark  i  1852.  Den  22de  Juni  1853  blev  han 
gift  med  Maren  Jensen  fra  Fyn,  Søster  til  N.  C.  Hansens  Hustru,  der  var  kommen  her 
i  1851;  hun  døde  den  24de  April  1900  i  en  Alder  af  85  Aar.  Casper  Hansen,  der  døde 
^den  5te  Februar  1896,  faar  det  skønne  Vidnesbyrd  af  min  Hjemmelsmand:  "Ingen  en- 
kelt Person  har  gjort  saa  meget  for  Townets  Udvikling  som  netop  han.  Han  var  med 
til  at  døje  de  første  Aars  Savn,  Møje  og  Besværlighed,  og  tog  ivrig  Del  i  alle  politiske, 
sociale  og  religiøse  Foretagender.  Han  var  i  Besiddelse  af  en  ualmindelig  Hukommelse, 
som  Bevis  hvorpaa  kan  anføres,  at  han  paa  sit  Dødsleje  kunde  fremsige  lange  Salmer 
udenad,  som  han  havde  lært  da  han  gik  til  Konfirmationsforberedelse.  Han  havde  i 
sin  Tid  beklædt  mange  Townembeder,  og  var  Diakon  i  den  lutherske  Menighed  fra 
dennes  Stiftelse  i  1866  til  sin  Død  i  1896.  Han  sov  ind  i  den  faste  Forvisning,  at  han 
gik  ind  til  den  evige  Fred." 

Casper  Hansen  havde  to  Børn.  En  Datter,  Hanne,  blev  gift,  men  døde  i  første 
Barselseng;  hendes  Søn,  Tony  Hansen,  er  gift  og  lever  i  Ishpeming,  Mich.  En  Søn  af 
Casper  H.,  John  J.  Hansen,  lever  i  Ny  Danmark  og  er  en  meget  velstaaende,  begavet 
og  indflydelsesrig  Mand.  Han  er  gift  med  en  Datter  af  Nordmanden  Arve  Arvesen 
og  Hustru  Mariane,  f.  Andersen,  fra  Svalebølle  paa  Langeland,  og  har  med  hende  en 
talrig  Børneflok. 

2-4.  Andj'eas  Nielsen,  Peter  Fredericksen  og  Jens  Jensen.  De  to  førstnævnte, 
der  begge  var  fra  Sjælland,  flyttede  dog  fra  Ny  Danmark  efter  nogle  faa  Aars  Forløb, 
Peter  F.  i  1859  og  Andreas  N.  i  1862.  —  Jens  Jensen  blev  i  1859  gift  med  en  Enke, 
Søster  til  fornævnte  Rasmus  Ditlev  (Edward)  Rasmussens  Hustru,  fra  Stoense  paa  Lan- 
geland, som  gik  under  Navnet  Maria  Skræppens.  Hun  døde  den  7de  Marts  1892.  Jens 
Jensen  kaldte  man  "jens  Jyde",  men  han  paastod  selv  at  han  var  fra  Slesvig,  og  kunde 
bande  paa  at  han  ingen  Jyde  var,  skønt  ea  Nordmand,  Christen  Andersen,  paastod  : 
"Du  er  en  Jyde,  dit  Maal  røber  dig  !"  Jens  Jensen  døde  den  27de  September  1896  i 
en  Alder  af  87  Aar. 

5.  Rasmus  Christoffer  Johansen,  fra  Enebølle  paa  Langeland.  Han  havde 
været  Sømand  og  faret  paa  Middelhavet,  og  var  en  rigtig  Søulk  der  kunde  "spinde  en 
Ende",  saa  det  forslog  noget,  hvorfor  han  ogsaa  var  vidt  og  bredt  bekendt  under  Nav- 
net "Pete  Sailor".  Han  havde  en  smuk  Sangstemme  og  en  Røst  som  kunde  høres 
milevidt,  men  han  besad  ogsaa  en  hvas  Tunge,  som  skaanede  ingen,  og  han  var  derfor 
frygtet  af  alle  som  en  Mand,  det  ikke  var  godt  at  være  Uven  med.  —  "Rasmus  Sejler", 
som  Danskerne  kaldte  ham,  blev  gift  med  en  norsk  Kvinde,  som  døde  i  1870  i  en  Alder 
af  kun  23  Aar.  Efter  hendes  Død  levede  han  som  Eremit  og  døde  den  24de  Septem- 
ber 1893,  70  Aar  gammel. 

En  Broder  til  "Rasmus  Sejler",  Hendrick  N.  Mogensen,  kom  i  1857,  og  Aaret 
-efter  deres  Moder  samt  en  Svoger  med  Familie.     (Se  nærmere  nedenfor). 

Rasmus  C.  Johansen  havde  tjent  til  Orlogs  i  Aarene  1848—51  og  gjorde  saaledes 
Tjeneste  under  den  første  slesvigske  Krig.  Ogsaa  herovre  var  han  med  i  Krigen,  idet 
han  blev  "drafted"  i  Oktober  1864  og  stod  sin  Tørn  med  "Sherman  to  the  Sea".*) 


*■)     Oplysning  ved  Fr.  Wm.  Rasmussen. 

Danske  i   ALmerika— I — 1.  19 


290  DANSKE    1   AMERIKA 


6.  Endnu  maa  nævnes  A7iders  Larsen,  der  fra  Sjælland  kom  til  Ny  Danmark  i 
1852.  Han  flyttede  derfra  i  1859  efter  at  have  solgt  ud  til  sin  Svigersøn,  Christen 
Jensen.') 

1854. 

/  i8s4  kom  følgende  Personer  til  Nybygden : 

1.  Anders  Pedersen,  "Squire  Petersen"  (kendt  i  Ny  Danmark  som  Andreur 
Peterse?i)^  var  født  i  Veileby  paa  Lolland  den  18de  September  1822.  Han  kom  i  For- 
aaret  1847  til  Milwaukee,  Wis.,  og  i  1848  med  "Møllers  Kompagni"  til  Hartland  i 
Waukesha  Co.  Han  var  Maler  af  Profession;  men  da  der  intet  videre  Arbejde  var  at 
faa  de  nævnte  Steder  drog  han  sydpaa,  helt  ned  til  New  Orleans  i  Louisiana,  men  kom 
dog  snart  nordover  igen  og  slog  sig  nu  ned  i  Racine,  Wis.,  hvor  han  blev  indtil  Foraaret 
1854,  da  han  kom  til  Ny  Danmark.  Han  havde  saaledes  faaet  Lejlighed  til  at  sætte 
sig  godt  ind  i  det  engelske  Sprog,  og  dette  skulde  komme  ham  meget  til  Nytte  paa  denne 
ny  Plads. 

Han  blev  nemlig  Ny  Dajimarks  forste  " school  teacher\  ligesom  han  i  mange 
Aar  var  Town  Clerk,  Justice  of  the  Peace  og  tillige  noget  af  en  Sagfører.  Naar  der  var 
Sager  for  Retten,  hvilket  ikke  var  saa  sjældent  i  Aarene  1870-80,  var  Anders  Pedersen 
rigtig  i  sit  Es.  Desuden  havde  han  en  Del  Øvelse  i  Musik,  saa  han  gav  Undervisning 
i  Violin,  Fløjte-  og  Klarinetspil,  og  musicerede  i  de  tidligste  Aar  ved  festlige  Lejlig- 
heder. Derfor  kaldte  man  ham  "Stadsmusikanten".  — Anders  Pedersen  var  lille  af 
Vækst  og  uanselig  i  sin  Fremtræden;  gik  saaledes  altid  i  Klæder  af  hjemmelavet  Tøj. 

Han  blev  gift  den  22de  Oktober  1853  til  Olava  Nielsen,  fra  Gudbrandsdalen  i 
Norge.^)      Hun  siges  at  have  været  en  udmærket  Væverske. 

I  1892  solgte  Anders  Pedersen  sin  Ejendom  i  Ny  Danmark  og  flyttede  til  Green 
Bay,  hvor  han  købte  Grund  og  Hus;  men  han  skal  snart  have  fortrudt  denne  Forandring 
og  længtes  stedse  tilbage  til  Ny  Danmark.  Han  døde  i  Green  Bay  den  14de  Juni  1894, 
men  ligger  begravet  i  Ny  Danmark. 

En  af  Anders  Pedersens  Døtre  (han  havde  fem)  er  gift  med  Christian  Nielsen  i 
Maple  Valley,  Oconto  Co.,  Wis.  En  anden  Datter,  gift  med  en  Tysker,  lever  i  Apple- 
ton, Wis.      En  lever  i  Detroit,  Mich.,  og  to  er  døde. 

2.  Jens  Koefod  Jensen,  født  12te  Juli  1824  paa  Bornholm,  Sømand  hjemmefra, 
kom  ligeledes  til  Ny  Danmark  i  1854.  Han  havde  det  Uheld  at  hugge  sig  i  den  ene 
Fod,  og  døde  som  Følge  af  sit  Saar  den  10de  Maj  1856.  Han  var  forlovet  med  Rasm. 
D.  Rasmussens  Datter,  som  siden  blev  gift  med  nedennævnte  Cillius  Christiansen. 

3.  Peder  Nielseri  fra  Stoense  paa  Langeland,  ogsaa  kaldet  "Peer  Kræmmer". 
Han  døde  den  16de  Oktober  1865  som  Soldat  ved  Fort  Rice,  Dakota. 

4-5.  Brødrene  A?ithon  og  Cillius  Christiansen  fra  Dals  i  Jylland.  Anthon  C. 
blev  gift  i  1855;  han  flyttede  ,i  1867  til  Iowa.  Han  var  ogsaa  med  i  Krigen  paa  Sher- 
mans  Togt.  Cillius  C.  blev  i  1857  gift  med  Rasm.  D.  Rasmussens  Datter;  de  flyttede 
i  1868  til  1  own  Ashwanbanon  og  i  1880  til  Shelby  Co.,  Iowa,  hvor  Hustruen  døde 
i  1889.     Senere  drog  Cillius  C.  til  Danmark  og  bosatte  sig  i  Aarhus.') 

6.  Jens  Tomiese?!,  kom  fra  Jylland  til  Ny  Danmark  i  1854,  blev  gift  i  1855, 
flyttede  i  1867  til  Iowa,  senere  til  Syd  Dakota  og  atter  senere  til  Staten  Washington.*) 

7.  Lars  Andersen,  fra  Fyn,  kom  direkte  fra  Kringerup  paa  Sjælland  til  Ny 
Danmark  i  1854.     Han  var  en  fattig  Mand  med  fire  smaa  Børn-,    hans  Hustru  var  dod 


1),  2),  3),  4)  Oplysninger  ved  FR.  Wm    Rasmussen. 


DANSKE   I    AMERIKA    1851—1860  291 

paa  Rejsen  over.  Han  tog  et  Landstykke  paa  80  Acres,  hvad  han  vel  nok  kunde  over- 
komme, da  det  ikke  kostede  mere  end  50  Cents  pr.  Acre  dengang.  —  Han  døde  den 
21de  Marts  1872.') 

1855. 

/  1855  var  der  et  Selskab  paa  22  Personer,  som  forlod  Langeland  og  landede  i 
Milwaukee  den  4de  Juli.^)     I  Selskabet  var  der  19  Langelændere.    De  22  var  følgende: 

1-2.  En  Skolelærer,  Agerholm,  fra  Jylland,  der  rejste  sammen  med  en  Skole- 
lærersøn, ligeledes  fra  Jylland,  som  skulde  til  Waupaca,  Wis.  Agerholm  blev  Skole- 
lærer blandt  de  Norske. 

3.     H.  P.  Christenseji  —  nu  i  Luck,  Wis. 

4-8.  Skrædder  Hans  Christian  Mathiasen  fra  Rudkøbing,  Hustru,  to  Døtre  og 
Sønnen  Johan  Gottlieb.  Den  ældste  Datter,  Mathilda,  blev  gift  med  (?)  Lærke.  Den 
anden  Datter  Lotte  blev  gift  med  H.  P.  Houer,  en  dansk  talende  Tysker.  (Maaske  var  der 
endnu  to  Døtre,  Grete  og  Inger).  Johan  Gottlieb  Mathiasen  havde  havt  Ansættelse  paa 
Postkontoret  i  Rudkøbing.  Den,  der  særlig  fik  Indflydelse  paa  ham  her  i  Amerika,  var 
Mrs.  N.  H.  Gotfredsen. 

9-16.  Snedker  Larsen,  Hustru  og  seks  Børn,  ligeledes  fra  Langeland,  drog  fra 
Milwaukee  til  Manitowoc,  Wis. 

17.  Anders  Smed,  ogsaa  Langelænder,  drog  ligeledes  til  Manitowoc. 

18.  En  Karl  fra  Fuglebølle  paa  Langeland. 

19.  Christian  Jacobsen  fra  Stoense,  drog  til  Racine,  Wis. 

20.  Anders  Nielsen  Holme  fra  Langeland. 

21.  Mareri  Kirstine  Christensen,  Holmes  forlovede.  Søster  til  H.  P.  Christen- 
sen. De  blev  ægteviet  af  Pastor  J.  A.  Ottesen,  norsk-luthersk  Præst,  som  kom  til 
Ny  Danmark  fire  Gange  om  Aaret  —  gik  derud  til  Fods  de  22  Mil  fra  Manitowoc,  Wis.! 

22.  Mariane  Andersen  fra  Svalebølle  paa  Langeland. 

Da  Danskerne  kom  til  Milwaukee,  Wis.,  den  4de  Juli  1855,  fik  de  Besøg  af 
Mossin)  og  Hustru,  som  tilbød  at  hjælpe  deres  Landsmænd,  og  som  skaffede  dem  Logi 
hos  en  gammel  Nordmand  i  Byen.  Det  var  ligeledes  Mossin,  som  fik  Snedker  Larsen 
med  Familie  til  Manitowoc. 

Ti  af  Langelænderne  drog  til  Ny  Danmark  —  med  Skib  til  Manitowoc  og  der- 
fra 22  Mil  til  Fods.  De  blev  indkvarteret  hos  Smeden  Niels  Chr.  Hansen,  og  kom 
derfra  til  N.  H.  Gotfredsens,  hvorfra  de  spredtes  til  alle  Sider.  Der  fandtes  dengang 
ikke  en  Hest  i  Ny  Danmark.  Kreaturerne  maatte  om  Vinteren  leve  af  Straa  og  Grene 
af  unge  Træer,  som  man  huggede  ned  til  dem. 

De  ti  af  Selskabet,  der  kom  til  Ny  Danmark,  var  følgende : 

1—2.  Anders  Nielsen  Holme  og  forlovede,  Maren  Kirstine  Christensen.  De 
blev  gift  i  1857.  Holme  fik  ryddet  en  Plads  og  bygget  sig  et  smukt  Hjem  i  Skoven  og 
tog  ivrig  Del  i  de  kirkelige  Forhold  i  Kolonien;  men  i  1882  forlod  han  Pladsen  og  drog 
til  Polk  County,  Wis.,  og  snart  derefter  hjem  til  Danmark,  hvor  han  bosatte  sig  i  Svend- 
borg.     Flan  døde  dér  i  1898. 

3.  Karl  Theodor  Hansen,  en  ung  Karl,  gik  med  i  Borgerkrigen.  Han  blev 
saaret  under  Slaget  ved  Atlanta,  Georgia,  den  20de  Juli  1864,  og  døde  paa  Hospitalet  i 
Jeffersonville,  Indiana,  den  31te  August  1864.0  Han  var  en  Stedsøn  af  nedennævnte 
Mads  C.  Rasmussen,  der  kom  i  1857. 

Ij    Oplysnin;^  vtd    Fr.  Wm    Rasmussen.  —  2)  Oplysningerne  om    dette  Selskab  skyldes  H   P.  Chri. 
STENSSN,  Luck,  Wis.  —  3j  Se  nærmere  om  denne  foran  S.  278.  —  4)  Oplysning  ved  Fr.  Wm.  Rasmussex. 


292  DANSKE   I    AMERIKA 


4.  Mariane  Anderse7i,  fra  Svalebølle,  arbejdede  hos  en  Familie  i  Green  Bay, 
til  han  i  1858  blev  gift  med  Nordmanden  Arve  Arvesen,  der  var  kommen  til  Ny  Dan- 
mark i  1853  sammen  med  sine  Forældre  og  Søskende.  Arvesen,  der  var  født  i  Skien  i 
1835,  har  altid  sluttet  sig  til  Danskerne  baade  i  social  og  kirkelig  Henseende;  han  har 
ogsaa  været  betroet  mange  offenlige  Tillidshverv  i  Townet.  Ægteparret  Arvesens  Dat- 
ter blev  gift  med  ovennævnte  John  J.  Hansen.  Sønnen  John  Arvesen  har  Forældrenes 
Farm  i  Ny  Danmark. 

5-9.  Skrædder  Hans  Christian  Mathiesen,  Hustru,  Søn  og  to  Døtre  fra  Rud- 
købing. Sonnen  er  den  senere  saa  bekendte  Adventistprædikant  Johan  Gottlieb  Mathi- 
asen eller  —  som  han  kaldte  sig  —  Matteson^^)  Den  ældre  Mathiasen  blev  træt  af  at 
rydde  Skov  og  flyttede  fra  Ny  Danmark.      Han  døde  af  Solstik  i  1862. 

10.  Hans  Peder  Christensen''^'^)  er  fodt  den  4de  Juli  1833  i  Stoense  paa  Lange- 
land, Søn  af  Peder  Christensen,  der  druknede  i  1840  tillige  med  to  Sonner  ved  Furø 
paa  Vejen  hjem  fra  Svendborg,  hvor  han  havde  gjort  Indkob  til  en  Datters  Begravelse. 
H.  P.  Christensen  lærte  Hjulmagerprofessionen  hos  sin  Svoger  Rasmus  Andersen  i 
Stoense,  Fader  til  H.  P.  Andersen  i  Ny  Danmark.  Rejsen  til  Amerika  i  1855  gik  med 
Sejlskib  fra  Hamburg.  De  22,  som  var  med  Skibet,  skulde  være  fulgt  med  Anders 
Frederiksen,  som  havde  været  en  Tur  i  Danmark;  men  ham  mødte  de  forst  i  Manito- 
woc,  Wis.  Christensen  blev  kun  kort  Tid  i  Ny  Danmark,  og  rejste  til  Green  Bay, 
hvor  han  fik  Arbejde  som  Hjulmand.  Her  var  han  i  tre  Aar,  prøvede  saa  Farmarbejde 
hos  Amerikanere  et  Par  Somre,  kom  atter  til  Green  Bay  og  derfra  til  Neenah,  hvor 
han  arbejdede  ved  sin  Profession  til  1863,  da  han  lod  sig  hverve  til  Soldat  ved  1ste  Re- 
giment, Wisconsin  Volunteers,  Kaptajn  Sheldon.  —  Sammen  med  sin  Kammerat  Kiels 
Monsted  ix2i  Ebeltoftegnen  tjente  Christensen  Krigen  ud,  blev  oversat  til  21de  Wiscon- 
sin Regiment  og  endelig  til  3die  Wisconsin,  Christensen  var  med  i  Slaget  ved  Chatta- 
nooga,  Tennessee.  Han  blev  afmønstret  og  kom  hjem  til  Neenah  i  August  1865.  Her 
blev  han  gift  med  Enken  Jakobine  Jakobsen  (norsk),  hvis  første  Mand  faldt  i  Krigen. 
Kun  én  Son  af  dette  Ægteskab  lever,  nemlig  Købmand  Otto  Christensen  i  Tråde  Lake, 
Wis.      H.  P.  Christensen  lever  siden  1873  i  Polk  County,  ^Vis. 

11.  Foruden  ovennævnte  ti  af  Langelænder-Selskabet  i  1855  kom  i  samme  Aar 
Andreas  Fredericksen  til  Ny  Danmark.  Han  havde  købt  Land  dér  allerede  i  1850, 
men  bosatte  sig  først  i  1855;  ti  Aar  senere  flyttede  han  derfra  til  Neenah.'''^"'"^'^) 

1856. 

/  l8s6  kom  følgende  Danske  til  Ny  Danmark  : 

1.  Christen  Christiansen,  ^xv  Broder  til  forannævnte  Anthon  og  Cillius  Christian- 
sen.     I  1865  flyttede  han  fra  Ny  Danmark  til  Iowa. 

2-3.  Brodrene  Niels  Frederik  og  Georg  Mogland  (Navnet  var  Møgelegaard  fra 
Danmark,  men  det  kunde  de  ikke  faa  nogen  engelsk  Tunge  til  at  udtale).  De  var  fra 
Kallundborg  paa  Sjælland.  I  1856  kobte  de  en  mindre  Farm  i  Ny  Danmark,  som  de  dog 
først  tog  i  Besiddelse  Aaret  efter,  da  den  tredie  Broder,  Peter  M.,  kom  over  med  Mo- 
deren og  en  30-aarig  Soster,  som  havde  været  Sproglærerinde  og  Selskabsdame  hjemme, 
og  som  ogsaa  hk  Kondition  som  saadan  i  Manitowoc,  Wis.,  for  en  Del  Aar.  Frederik 
var  af  Profession  Farver,  og  Peter  Møbelsnedker,    medens  Georg  ikke  havde  noget  sær- 


*)    Se   nærmere  om  ham  "Danske  i  Amerika"  II,   under  Afsnittet:  Danske  Blandt  Advbxtisterke  i 

Amerika,  Side  252  flg. 
**)  Jfr.  Koloniafsnittet:  Danskerne  i  Polk  County,  Wis. 
**•')   Oplysning  ved  Fr.  Wm.  Rasmussen. 


J 


DANSKE   I    AMERIKA    1851—1860 


293 


ligt  Haandværk.  —  I  1860  flyttede  Familien  til  Town  Franklin,  Kewaunee  County, 
Wis. ;  Georg  drog  senere  til  Manitowoc,  hvor  han  døde.  Frederik  M.  blev  i  1866  gift 
første  Gang  med  Marcus  Pedersens  Enke;  hun 
døde  i  1874.  I  1877  giftede  han  sig  anden 
Gang,  men  blev  snart  efter  atter  Enkemand. 
I  1887  solgte  han  sin  Ejendom  og  flyttede  til- 
bage til  Ny  Danmark,  hvor  han  levede  halv- 
vejs som  Eremit  til  sin  Død,  den  16de  Juli 
1903.  Han  var  Soldat  under  Treaarskrigen 
i  Danmark,  og  var  med  Sherman  "marching 
through  Georgia."  —  Peter  M.  blev  gift  med 
en  Enke  fra  Lolland  i  1866;  ogsaa  han  flyttede 
tilbage  til  Ny  Danmark  i  1887,  hvor  hans  for- 
ste  Hustru  døde  i  1892.  Han  blev  gift  anden 
Gang,  atter  med  en  Enke  fra  Lolland,  i  1894; 
hun  døde  den  9de  Maj  1907,  og  16  Dage  efter 
fulgte  han  hende  i  Graven.  Ogsaa  Peter  M. 
var  med  i  Borgerkrigen.  —  Brødrerie  Mogland 
faar  det  Eftermæle,  at  de  var  fredelige  og  ret- 
skafne Mænd."^)  —.*k^^>^a. ;...,- - 

MAREN  RASMUSSEN 


1857. 

/  i8sy  kom  to  smaa  Selskaber  af 
Langelændere  til  Ny  Danmark  —  det 
ene  i  Juni,  det  andet  i  Juli  Maaned. 

1.  Mads  C.  Rasmussen,  født  13de 
Marts  1820  i  Fæbæk  paa  Langeland, 
kom  i  Juli  Maaned  med  Hustru  Maren, 
f.  Jessen,  og  to  Børn.  Hans  Stedsøn 
Karl  Theodor  Hansen  var  kom.men  til 
Kolonien  to  Aar  tidligere;  han  gik  med  i 
Borgerkrigen,  blev  saaret  og  døde  kort 
efter,  som  før  nævnt. 

Mads  Rasmussen  har  altid  været  en 
velstaaende  Mand,  der  ligesom  N.  H. 
Gotfredsen  havde  Penge  at  begynde  med, 
og  som  denne  havde  godt  Held  med  sig, 
og  et  udmærket  Helbred.  Han  døde  i 
Ny  Danmark  den  4de  Januar  1902. 
Hans  Hustru  (f.  16de  December  1811), 
døde  i  Ny  Danm.ark  den  Ilte  Juni  1894; 
hun  var  en  saare  elskelig  Kvinde,  der  var 
afholdt  af  alle.  Deres  Søn,  Rasmus 
Jesse?!  Rasmus se7i  (f.  1852),  har  Foræl- 
drenes  Farm.      Datteren,   Boline,  er  gift 


MADS  C    RASMUSSEN 
merl  Børn:  Rasmus  J.  Rasmussen  og  Boline  Larsen. 


*)  Enkelthederne  om  Brødrene  Mogland  ved  Fr.  Wm.  Rasmussen. 


*l 


294 


DANSKP:   i    AMERIKA 


med  N.  P.  Larseji,  en  af  Ny  Danmarks  mest  begavede  Mænd,  en  Søstersøn  af  Anders 
Pedersen.  Mrs.  Larsen  har  taget  Arv  efter  sin  Moder  h\ad  Gæstfrihed  og  V'ennesæl- 
hed  angaar.  "Ingen  kender  Ny  Danmark  uden  de  absolut  maa  kende  Mrs.  Larsens 
gæstfri  Hjem",  siger  min  Hjemmelsmand, 

2.  Hans  Mikkelsen,  fra  Humble  paa  Langeland.  Han  rejste  senere  bort  fra 
Ny  Danmark. 

3.  Christen  Jensen,  ligeledes  fra  Humble.  Han  blev  gift  i  1859,  flyttede 
senere  til  Jefferson  Co.,  Wis.    Ogsaahan  siges  at  have  været  med  i  Krigen  som  Soldat.  ) 

4.  Ras?nus  Madsen,  født  15de  Januar  1830,  ligeledes  fra  Humbl- .  Han  var 
Tømmermand,  og  det  var  ogsaa  hans  ovennævnte  Sognebarn  Christen  Jensen,  der  senere 
blev  Adventist  og  rejste  bort  fra  Ny  Danmark.  Aaret  efter  deres  Ankomst  byggede 
disse  to  i  Forening  et  nyt  Stuehus  for  N. 
H.  Gotfredsen.  Dette  Hus,  der  var  paa 
to  Etager  med  Altan,  var  i  mange  Aar  det 
smukkpste  Hus  i  Ny  Danmark,  rødmalet 
med  hvidmalede  Vinduer. 

Rasmus  Madsen,  der  var  en  sær- 
deles duelig  Mand  i  sit  Fag'  har  ligeledes 
bygget  den  forste  Kirke  i  Ny  Danmark. 
Med  sin  Hustru  Stine  Margrethe  Jensen, 
der  som  ung  Pige  kom  til  Ny  Danmark 
i  1857  (de  blev  gift  i  1860),  havde  han 
otte  Børn.  Rasmus  Madsen  —  der  \  ar 
med  som  frivillig  i  Borgerkrigen  —  dode 
den  3die  November  1908  paa  sin  oprin- 
delige Ejendom,  der  nu  indehaves  af  Svi- 
gersønnen Hans  Hansen,  hos  hvem  den 
gamle  Mrs.  Madsen  er  paa  Aftægt. 

5.  Anders  Andersen,  født  1828  i 
Vallekilde  Sogn  paa  Sjælland,  kom  lige- 
ledes i  1857.  Han  blev  gift  i  1861  og 
havde  i  sit  Ægteskab  to  Børn.  De  levede 
paa  deres  oprindelige  Ejendom  indtil 
1905,  da  de  flyttede  til  Seattle,  Washing- 
ton. Anders  A.  mønstrede  for  atgaamed 
i  Krigen,  men  kom  nok,  efter  hvad  der  paastaaes,  aldrig  afsted. "^) 

6.  Johaiines  Johannesen  fra  Kobenhavn;  var  Rebslager  af  Haandværk.  Han 
blev  gift  i  1860;  hans  Hustru  døde  i  1875.     Han  selv  døde  den  16de  Juni  1897.^) 

7.  Rasmus  Nielsen.  Han  var  født  paa  Taasinge  i  1818  og  døde  1893  i  Ny 
Danmark.     Sønnen  Mo7is  Nielse7i  har  Faderens  Farm. 

8.  I  Efteraaret  1857  kom  en  Broder  til  foran  nævnte  "Rasmus  Sejler"  ved  Navn 
Hendiick  Nielsen  Mogense?i.  Faderen  til  disse  Brødre  var  Johannes  Mogensen,  der 
levede  i  Enebølle  paa  Langeland.  I  Foraaret  1858  kom  deres  Moder  og  en  Svoger 
Niels  Rasmussen  med  Familie,  samt  endnu  en  Broder,  Johajines  Pedersen  (denne  siges  i 
1869  at  have  forladt  Ny  Danmark  og  bosat  sig  i  Green  Bay).  Hendrick  Mogensen  (der 
gik  under  Navnet  '  Henrik  Sejler",  fordi  han  var  Sømand  hjemme  fra  som  sine  Brødre), 


RASMUS   MADSEN  OG  HUSTRU 


1).  2),  3)    Oplysninger  ved  Fr    Wm    Rasmussen. 


DANSKE   I   AMERTKA    1851—1860 


;95 


N.  P.  NIELSEN 


slog  sig  dog  ikke  straks  til  Ro  i  Ny  Danmark,  idet  han  sejlede  om  Sommeren  og  ryd- 
dede Skov  om  Vinteren.  I  1864  blev  han  gift  med  N.  P.  Larsens  Søster,  med  hvem 
han  havde  9  Børn.  Hans  Søn  William  har  nu  den  oprindelige  Ejendom.  —  Hendrick 
Mogensen  og  Hustru  lever  endnu  (i  1909)  i  Ny  Danmark. 

9-10.  I  1857  kom  ogsaa  Brødrene  Niels 
Peder  Nielse?i  og  Rasmus  Nielsen.  Niels 
Peder  N.  var  født  i  Snøde  paa  Langeland  i 
1831.  Han  var  gift  tre  Gange:  1ste  Gang  i 
1861  med  Enken  efter  Jens  Andersen  (hun 
døde  i  1882);  2den  Gang  med  Enken  efter 
Rasmus  Jensen  (hun  døde  i  1892);  3die  Gang 
i  1900  med  Enken  efter  Anders  Pedersen  (hun 
døde  i  1901).  Niels  Peder  Nielsen  lever  end- 
nu (i  1909)  i  Ny  Danmark  som  en  velhavende 
Mand.    Han  er  Svigerfader  til  H.  P.Andersen. 

Broderen  Rasmus  Nielsen  (født  1838), 
kom  samtidig  med  Niels  Peder  N.,  men  var 
Sømand  indtil  1865,  da  han  købte  Farmen  af 
Anthon  Christiansen,  der  drog  til  Iowa.  Han 
blev  i  1867  gift  med  en  Datter  af  Rasmus 
Andersen,  kort  efter  dennes  Ankomst  til  Kolo- 
nien, og  blev  altsaa  Svoger  til  H.  P.  Andersen. 
Han  blev  ogsaa  en  velstaaende  Mand,  der  døde 
den  9de  Marts  1898  i  Ny  Danmark  i  en  Alder 
af  60  Aar. 

11.      Som   før  nævnt  kom  i    1857   tillige  P^^^r  Æf^^/<?;^?^/ til  Ny  Danmark:  med 
Moder  02  Søster. 

1858. 

1 1858  kom  følgende  Danske  til  Nybygden: 
1.  Marcus  Pedersen  med  Familie  fra 
Nebbelunde  paa  Lolland,  en  Svoger  til  Anders 
Pedersen.  Han  blev  udtaget  til  Soldat  den  4de 
Oktober  1864,  kom  tilbage  efter  Marchen  med 
Sherman  en  af  de  første  Dage  af  Juli  1865,  syg 
og  udmarvet,  og  døde  den  23de  Juli  1865. 
Han  havde  i  sit  Ægteskab  iire  Børn,  hvoraf  tre 
Sønner  lever  i  Ny  Danmark,  medens  en  Datter 
er  i  Colorado.  Marcus  Pedersens  Enke  blev 
senere  gift  med  Niels  Frederik  Mogland,  som 
foran  nævnt. 

2-3.  Jens  Andersen,  en  Broder  til  foran- 
nævnte Anders  Andersen,  der  kom  Aaret  forud, 
samt  disse  Brødres  Svoger  Hans  Christensen. 
Denne  sidste,  der  var  fra  Brejninge  paa  Sjælland, 
lod  sig  i  1862  hverve  til  Soldat  og  faldt  i  1864 
RASMUS  NIELSEN  paa  Ærens  Mark,  efterladende  sig  Hustru  og 

tre  Børn,  af  hvilke  den  ældste  Søn,  Peder  Chr.  Christensen,  endnu  lever  i  Ny  Danmark, 

medens  de  to  andre  bor  i  Marinette,  Wis,  som  gifte. 


296  DANSKE   I    AMERIKA 


Jens  Andersen,  der  var  fra  Vallekilde  paa  Sjælland,  døde  allerede  den  9de 
Marts  1860.     Enken  giftede  sig  med  Niels  P.  Nielsen  (se  foran). 

4.      I  1858  kom  ogsaa  foran  nævnte  Niels  Rasmussen  med  Familie. 

18  5  9. 

/  iSsQ  fandt  der  en  stor  Indvandring  Sted  af  Lollændere  til  Ny  Danmark,  for^ 
anlediget  af  Anders  Pedersens  Breve  til  Hjemmet  om  al  den  Herlighed,  som  fandtes  i 
det  ny  Danmark.  At  han  var  ''Justice  of  the  Peace"  blev  nok  paa  Lolland  forstaaet  som 
"Justitsraad"  osv.  Nok  er  det:  i  1859  ankom  to  Selskaber  af  Lollændere  til  Nybyg- 
den, mest  Slægtninge  —  nærmere  og  fjernere  —  af  "Squire  Petersen."  Samlingsnavnet 
for  denne  store  Familie,  der  udgør  en  ikke  ringe  Del  af  Ny  Danmarks  Befolkning,  er 
''Kuske familien'  —  et  Navn,  der  ogsaa  er  indvandret  fra  Lolland. 

1.  Ole  Pedersen,  en  Broder  til  Anders  Pedersen,  født  i  1834  i  Tirsted  paa  Lol- 
land. Han  har  indehavt  ikke  faa  Embeder  i  Townet  og  været  gift  to  Gange,  og  har  syv 
Børn  af  første  Ægteskab  og  seks  af  andet.     Han  lever  endnu  i  Ny  Danmark. 

2.  Ch-isten  Pedersen,  en  anden  Broder  til  Anders  Pedersen,  blev  gift  med  en 
norsk  Kvinde,  var  ogsaa  med  i  Borgerkrigen,  hvorfra  han  vendte  hjem,  men  døde  nogle 
faa  Aar  efter. 

3.  Peter  Dideriksen,  fra  Tirsted,  med  Hustru  og  tre  voksne  Stedbørn  :  Peter, 
Lindhardt  og  Maria  Hendricksen.  Peter  Dideriksen  var  en  af  den  Tids  mest  dannede 
Mænd.  Efter  sin  første  Hustrus  Død  i  1865  blev  han  i  1866  gift  med  A7tna  Jessen,. 
en  Søster  til  Mads  C.  Rasmussens  Hustru;  hun  kaldtes  af  alle  "Moster  Anna".  Han 
døde  allerede  i  1869,  og  hun  i  1896.     Der  var  to  Døtre  af  dette  Ægteskab. 

Om  Stedbørnene  skal  her  nævnes:  Peter  Hendricksen  blev  gift  og  bosatte  sig  i 
Ny  Danmark,  hvor  han  døde  den  19de  Januar  1903.  Han  havde  syv  Børn.  Den  æld- 
ste Datter  lever  paa  Farmen;  de  tre  Sønner,  John,  Benjamin  og  Lauritx  H.  driver  For- 
retning i  Ny  Danmark.  —  Lindhardt  Hendricksen  giftede  sig  i  1872,  han  og  hans  Hu- 
stru bor  endnu  paa  en  lille  Farm  i  Ny  Danmark.  — Marie  H.  blev  gift  med  D.  Smith, 
en  Amerikaner,  Trælasthandler,  i  Two  Rivers,  Wis. 

4-5.  Brødrene  Hans  Jergensen  Hein  og  Jacob  J.  Hein,  med  Moder  og  to  Sø- 
stre, kom  ligeledes  fra  Lolland  i  1859.  Hans  J.  Hein  var  en  ualmindelig  kraftig  Ar- 
bejder, men  blev  senere  sindssyg  og  døde  som  saadan  i  1892,  efterladende  Hustru  og 
otte  Børn.  —  Broderen  Jakob  Hein  rejste  senere  til  Iowa.  En  tredie  Broder.  Nieis  J. 
Hein,  var  tidligere  i  Ny  Danmark,  men  forsvandt  i  1867  uden  at  nogen  véd,  hvad  der 
blev  af  ham.  —  En  Søster  blev  gift  med  en  norsk  Præst,  Georg  Olsen. 

6.  Johan  Hartman,  med  Familie.  Han  var  med  i  Borgerkrigen,  rejste  siden 
til  Kansas,  hvor  han  døde. 

7-8.  Brødrene  Rasmus  og  Niels  P.  Pedersen.  De  deltog  begge  i  Borgerkrig^en, 
Niels  P.  Pedersen  blev  saaret  ved  Vicksburg,  men  kom  sig  og  var  med  til  Krigens  Slut- 
ning. Han  var  siden  kendt  under  Navnet  "Kaptajnen",  fordi  han  fungerede  som  saa- 
dan ved  "The  New  Denmark  Home  Guard"  —  et  Korps  som  organiseredes  i  1876.  — 
Rasmus  Pedersen  var  Smed  af  Profession  og  arbejdede  efter  Krigen  som  saadan  i  Ny 
Danmark. 

9.  I  1859  ankom  endvidere  Knud  Jensen  fra  Stoense  paa  Langeland,  en  Broder 
til  Rasm.  Ditlev  Rasmussens  Hustru.  Han  var  ogsaa  Soldat  i  Unionsarmeen,  fra  Fe- 
bruar 1865  til  Juli  1866.  Han  døde  i  1878,  efterladende  sig  tre  Sønner.  Den  ældste 
af  disse  er  død;  den  næstældste  lever  endnu  i  Ny  Danmark,    medens  den  yngste  i  1906 


DANSKE   I   AMERIKA  1851—1860  297 

flyttede  til  Nord  Dakota.  —  /  1860  kom  Christian  Nielsen,  Svoger  til  Anders  Pedersen, 
til  Ny  Danmark,  og  i  1861  en  anden  Svoger,  Lars  Pedersen,  Fader  til  N.  P.  Larsen ;  og 
op  gennem  '60erne  fortsættes  Indvandringen  fra  Lolland  og  Langeland  til  Ny  Danmark. 
At  gøre  rede  for  denne  Indvandring  ligger  udenfor  vor  Opgave  her.  —  Men  af 
det  alt  anførte  vil  ses,  at  denne  Nybygd  fik  en  betydelig  Tilvækst  fra  1851  til  1860.  At 
Ny  Danmark  følte  sig  som  en  Del  af  Amerika  viste  det  ved  at  sende  et  saa  forholdsvis 
m.eget  betydeligt  Antal  af  sine  unge  Mænd  med  i  den  blodige  Borgerkrig.  Enkelte 
af  disse  fandt  deres  Død  paa  Slagmarken,  medens  de  fleste  af  dem  kom  hjem,  nogle 
saarede,  andre  syge  —  alle  med  Mærker  af  det  haarde  Liv  i  Felten.*) 


iattak^  i  N^^nalj,  Utø.,  tiXtx  IBSH/*) 


Valdemar  Søtoft  —  paa  engelsk  William  Seatoft  — er  født  20de  Mai  1828  i  Vor- 
dingborg som  Søn  af  Kaptajn  Henrik  KjerumgaarJ  Søtoft  og  Hustru  Christiane,  født 
Rantzau.  Faderen  havde  et  Bageri  for  Militæret  og  en  Landejendom  ved  Vordingborg. 
Der  var  tre  Børn  i  Familien,  af  hvilke  en  Søn  og  en  Datter  blev  gift  i  Danmark. 

Det  kan  her  bemærkes,  at  en  Farbroder  til  Valdemar  Søtoft  var  den  danske  Dig- 
ter og  Præst,  Nicolai  Bierfreund  Søtoft,  der  fødtes  i  Assens  i  1790  og  døde  som  Sogne- 
præst i  Øster-Egidsborg  i  1844.  Han  debuterede  i  1815  med  en  Samling  romantiske 
Digte,  men  det  var  dog  navnlig  som  dramatisk  Forfatter  han  gjorde  sig  bekendt.  Søtoft 
stod  helt  og  holdent  paa  Adam  Oehlenschlågers  Side  i  den  berømte  litterære  Fejde  i 
Begyndelsen  af  forrige  Aarhundrede,  og  i  sit  mest  interessante  Arbejde,  den  litteratur- 
historiske Satire:  ''Aandernes  Maskerade.  Vinternatsdrøm",  drager  han  skarpt  til  Felts 
mod  alle  Digterkongens  Modstandere.  —  Det  er  iøvrigt  S.,  der  har  Fortjenesten  af  at 
have  hjulpet  den  senere  saa  bekendte  Biskop  og  Statsmand  D.  G.  Monrad  til  at  studere. 

Valdemar  Søtoft  gik  i  Vordingborg  Latinskole  under  Suhr  og  Lange,  men  tog 
ikke  Afgangseksamen  som  Student.  Han  deltog  i  Krigen  1851  som  menig  ved  Artille- 
riet. Efter  sin  Hjemkomst  blev  han  Forvalter  paa  en  Herregaard  hos  Hofman-Bang, 
senere  hos  Hr.  Gundorph  paa  Duemosegaard  ved  Frederiksborg.  Men  da  han  ikke 
kunde  se  nogen  Fremtid  for  sig  i  Danmark,  besluttede  han  i  1854  at  forsøge  sin  Lykke 
i  Amerika. 

Han  kom  med  Sejlskibet  "Ashburton"  fra  Liverpool  til  New  York,  hvor  han 
landede  Nytaarsdag  1855.  Paa  samme  Skib  var  der  to  Jyder,  som  han  fulgtes  med  tit 
Milwaukee  i  Wisconsin.  Søtoft  havde  Anbefalingsbreve  med  til  en  Del  Mænd  i  New 
York,  men  gjorde  ingen  Brug  af  dem.  Fra  New  York  tog  han  saa  med  Jernbane  til 
Chicago;  længere  end  hertil  gik  Banen  ikke  i  de  Dage.  Med  en  Tysker  fra  Green 
Bay,  Wis.,  som  var  i  Chicago  med  Salt  og  skulde  have  Kolonialvarer  med  tilbage,  fik 
Søtoft  nu  Lov  at  køre  i  Slæde  til  Milwaukee;  de  standsede  undervejs  for  at  faa  Middag 
i  Racine,  hvor  der  boede  en  dansk  Jøde,  Hardenheim,  som  Søtoft  kendte  fra  Duemose- 
gaard, men  han  kom  ikke  ind  til  ham  denne  Gang,  og  Rejsen  fortsattes  til  Milwaukee. 
Her  traf  Søtoft  en  Nordmand,  Rejnersen,  som  overtalte  ham  til  at  blive  i  Byen  indtil 
Foraaret  for  at  gaa  i  Skole.  Da  Foraajet  saa  kom,  fik  Søtoft  Ansættelse  som  "Drygoods 
Clerk"  hos  Jøderne  Dyke  &  Hofman,   hvor  han  blev  et  Aars  Tid.     Hardenheim  i   Ra- 

*)  Se  nærmere  den  Liste,   der  nedenfor  vil  blive  bragt  over  unge  danske  Mænd  i  Amerika  i  Tiden  før 

1860,  om  hvem  vi  hører,  at  de  var  med  i  Krigen. 
**)  Efterfølgende  Skildringer  bygget  paa  mundtlige  Meddelelser  fra  Wm.  Sbatoft  i  Neenah,  Wis. 


298 


DANSKE    I    AMERIKA 


cine  havde  imidlertid  fundet  ud,  at  Søtoft  var  i  Milwaukee,  og  opfordrede  ham  nu  til  at 
komme  til  Racine  og  tage  Plads  hos  ham,  idet  han  bød  ham  højere  Løn,  og  hos  ham 
var  Søtoft  nu  Clerk  i  7-8  Maaneder.  Her  blev  han  kendt  med  en  Hr.  Møller,  som 
vilde  have  havt  ham  til  Kompagnon  i  en  Grocery-Forretning ;  men  Møller  gik  uheldig- 
vis —  eller  (for  Søtoft)  heldigvis  —  fallit,  inden  Sagen  gik  i  Orden. 

I  Efteraaret  1856  kom  Søtoft  til  Neejiah,  hvor  han  siden  har  levet,  med  Und- 
tagelse af  nogle  faa  Maaneder  i  1862,  da  han  var  paa  Besøg  i  Danmark.  Sammen  med 
ovennævnte  Møller  begyndte  han  nu  en  Groceryforretning  i  Neenah,  men  allerede  efter 
et  Aars  Forløb  fik  han  en  ny  Kompagnon  i  Hans  Christian  Rønne,  en  Søn  af  Slotsgart- 
ner  Rønne  i  Frederiksborg,  som  var  kommen  til  Neenah  fra  California.  Dette  Kom- 
pagniskab varede  i  to  Aar,  til  Rønne  efter  sin  Hustrues  Død  drog  til  Danmark.  Saa  gik 
Søtoft  i  Kompagni  med  en  Welshman  ved  Navn  Lloyd,  som  han  imidlertid  købte  ud, 
og  drev  saa  Forretningen  ene  til  1862,  da  han  som  sagt  tog  en  Tur  til  Danmark. 

Siden  har  Søtoft  levet  i  Neenah,  dels  i 
Forretning,  dels  uden  saadan,  som  en  meget 
velstaaende  Ungkarl.  En  Tid  saa  det  ud 
til,  at  han  skulde  lide  et  betydeligt  Tab 
ved  Eftervirkningerne  fra  et  af  de  ovennævnte 
Kompagniforhold,  idet  Kreditorerne  fra  dette 
paastod,  at  Søtoft  maatte  være  medansvarlig  for 
vedkommende  Kompagnons  Gæld,  da  Kom- 
pagniskabet aldrig  var  bleven  lovlig  ophævet; 
men  Sagen  drev  vist  over  igen. 

Valdemar  Søtoft,  der  er  ikke  saa  lidt 
af  en  Kyniker,  har  sine  egne  Meninger  om 
mange  Ting.  Blandt  andet  er  han  ikke  nogen 
Beundrer  af  Amerika,  og  har,  siger  han,  aldrig 
været  det.  Der  er  dog  næppe  nogen  Tvivl 
om,  at  der  under  den  ru  Skal  skjuler  sig  en 
sund  og  god  Kærne  hos  vor  gamle,  ensomme 
Landsmand  i  Neenah.  Og  det  er  kommet 
mig  for  Øre,  at  den,  som  er  i  Nød,  kan  finde 
Hjælp  hos  ham,  der  ellers  siger,  at  han  ikke 
I   Valdemar  Søtofts  Butik  i  Neenah  har  en  Mængde 


VALDEMAR  SO  TOFT 


bryder  sig  om  noget  Menneske. 

unge  Danske  ladet  sig  hverve  til  Soldater  i  Borgerkrigen. 


SauBk^  t  ?4ctrtlattJi.  Mta.,  Fft^r  1B50. 


SPILMAND  FAMILIEN. 


Spibnand  Familien  i  H a rtlan d  stzmmer  fra  Stokkemarke  paa  Lolland,  hvor  Fade- 
ren, Morten  Nielsen  Spilmand,  døde  ca.  1865.  Af  hans  fem  Børn  kom  følgende  fire 
her  til  Landet: 

Niels  Mortensen  Spilmand,  født  i  Stokkemarke  i  1835,  kom  til  Amerika  i  1857 
for  at  træffe  C.  L.  Christensen  i  Hartland.  Allerede  Aaret  efter  rejste  han  dog  til  Cali- 
fornia for  at  grave  Guld  og  var  der  i  tre  Aar,  men  vendte  saa  atter  tilbage  til  Danmark, 
Længselen  efter  Amerika  blev  ham  dog  forstærk,  saa  han  blev  kun  nogle  faa  Maaneder 


DANSKE   I   AMERIKA    1851—1860 


299 


hjemme;  og  i  Selskab  med  en  større  Flok  af  unge  Lollændere  —  hvor  iblandt  hans  ne- 
dennævnte Broder  Hans  Jakob  —  kom  han  tilbage  til  Hartland  i  1861.  Efter  at  have 
tjent  en  Sum  Penge  købte  Niels  Spilmand  en  Farm,  og  indgik  i  1864  Ægteskab  med 
en  svensk  Kvinde,  Hilda  Peterson,  med  hvem 
han  havde  syv  Børn.  —  Guldfeberen  sad  ham 
dog  endnu  i  Blodet,  saa  i  1866  maatte  han 
atter  en  Tur  vestover,  denne  Gang  til  Mon- 
tana,  paa  Jagt  efter  det  gule  Metal,  men  kom 
dog  allerede  efter  ca.  1/^  Aars  Tid  atter  til- 
bage til  Hartland,  saa  han  har  vel  næppe  fun- 
<Iet  saa  meget  af,  hvad  han  søgte.  —  I  1870 
tog  han  sin  Familie  paa  en  Tur  med  hjem  til 
Danmark  og  Sverrig,  og  atter  i  1894  var  han 
en  Tur  hjemme  i  Danmark.  Efter  den  Tid 
flyttede  Niels  M.  Spilmand  til  Florida,  hvor 
han  dyrkede  Appelsiner  og  Ananas.  I  1906 
blev  ham  ramt  af  et  apoplektisk  Tilfælde,  og 
døde  nogle  faa  Maaneder  senere,  den  10de  No- 
vember, paa  sin  Farm  ved  Hartland,  Wis.,  i  en 
Alder  af  71  Aar.^) 

Niels  M.  Spilmand  indehavde  flere  offen- 
lige  Tillidshverv,  saaledes  var  han  Justice  of  the 
Peace  og  Supervisor  for  Town  of  Delafield, 
Waukesha  Co. 

Hans  yngre  Broder,   Hajis  Jakob  Morten- 
-sen   Spilmand,  født  i  Stokkemarke  paa  Lolland  i  1839,    kom,  som  vi  ovenfor  har  set,   til 
Amerika  i  1861,   og   var   med   sin   Broder  paa  hans  Tur  til   Montana.     I  1877  købte 

han  en  Farm  ved  Pewaukee  Lake  i  Wau- 
kesha Co.,  og  gjorde  kort  efter  en  Tur  hjem  til 
Lolland,  hvorfra  han  i  1878  vendte  tilbage  med 
en  Skare  Slægtninge.  — Hans  Jakob  S.  var  ikke 
saa  lidt  af  en  Musiker  og  organiserede  saaledes 
saa  vel  et  Blæse- som  Strygeorkester!  Hartland. 
—  Han  levede  under  sit  Ophold  i  Amerika 
i  ugift  Stand  og  kunde  derfor  til  Tider  forlade 
sin  Farm  for  at  tage  Akkordarbejde  rundt 
omkring.  —  Saa  vidt  vides  solgte  han  i  1888 
sin  Ejendom  i  Hartland  og  rejste  med  sin  gamle 
Moder  tilbage  til  Danmark,  og  slog  sig  ned  i 
København,  hvor  han  lever  endnu  (i  1909)  i  en 
Alder  af  70  Aar.  —  I  1893  besøgte  han  Ver- 
densudstillingen i  Chicago. 

Frederikke  Mortejisen  Spilmand,  født  i 
Stokkemarke  paa  Lolland,  som  antagelig  kom 
til  Hartland  sammen  med  sine  Brødre  i  1861, 
blev  i   1863  gift  dér  med  Hans  Jørgen  Biering 


NIELS    M.    SPILMAND 


HANS  J.  SPILMAND 


*)    Oplysningerne  om  Brødrene  Spilmand  navnlig  ved  Niels  Mortensen  Spilmands  Enke,  Mrs.  Hilda 
Spillmax,  Hartland.  V^'is. 


300 


DANSKE   I   AMERIKA 


Christensen,  næstældste  Søn  af  Grundlæggeren  af  Familien  C.  i  Amerika,  den  gamle  C, 
L.  Christensen,  der  kom  i  1847.  Hun  døde  dér  den  5te  August  1909,  f^a  Maaneder 
efter  sin  Mand.*) 

Anna  Chj'istine  Spilmand,  født  i  Stokkemarke  paa  Lolland,  blev  i  1862  gift 
hjemme  i  Danmark  med  P^/^r  Caspersen  frsi  Thurø.  De  kom  i  1878  til  Hartland,  Wis., 
hvor  de  slog  sig  ned  og  levede  dér  siden.  Her  døde  Caspersen  den  21de  Februar  1904; 
hans  Enke  lever  der  endnu  (i  1909).  Der  var  i  deres  Ægteskab  ialt  ni  Børn,  hvoraf 
fire  Sønner. og  tre  Døtre  lever  endnu  :  Morten  C,  i  Wauwatosa,  Milwaukee  Co.,  Wis. 
Gertrude,  som  blev  gift  med  Søren  Nelson  i  North  Lake,  Waukesha  Co.,  Wis. 
Minnie,  gift  med  Geo,  Badger  i  Milwaukee;  Hilda,  gift  med  Armin  J.  Reddelien  i 
Minneapolis;  Charles  C,  i  Wauwatosa;  Arthur  C,  i  Minneapolis,  og  Thorvald  C, 
som  bor  hjemme  hos  Moderen. 


DET  GAMLE  CHRISTENSEN'SKE  HOMESTEAD  1  XASHOTAH,    WIS. 

I  denne  Forbindelse  skal  gøres  følgende  Bemærkninger  om  Christensen  Fami- 
lien i  Hartland,  som  ikke  fandt  sin  Plads  foran  Side  252-255,  hvor  de  rettelig  maa  siges 
at  høre  hjemme. 

Den  gamle  Christian  Ludvig  Christensen,  der  kom  hertil'  i  1847  og  var  Grund- 
læggeren af  den  nu  vidt  forgrenede  Familie  her  i  Landet,  ved  Ægteskab  forbundet  med 
flere  af  de  andre  danske  Pionerfamilier  i  Wisconsin,  saasom  Spilmand  Familien  og  den 
nedenfor  nævnte  Reddelien  Familien,  byggede  sig  ved  sin  Ankomst  til  Hartland  (eller 
Nashotah)  en  'Xog  Cabin",  hvor  han  levede  og  døde,  ligesom  Huset  har  været  i  Fami- 
liens  Eje  ned  gennem  forrige  Aarhundrede,  indtil  det  for  faa  Aar  siden  nedbrændte. 
Ovenstaaende  Reproduktion  af  dette  Hus  (hvoraf  Billedet  er  taget  i  1897)  er  altsaa  af 
overordenlig  Interesse,  idet  den  gengiver  det  maaske  nu  ældst  paaviselige  Hjem  for  en 
af  vore  danske  Pionerfamilier  til  Wisconsin  ved  Midten  af  forrige  Aarhundrede. 

C.  L.  Christensen  efterlod  sig  fem  Sønner,  af  hvilke  de  fire  er  nærmere  omtalt 
foran  Side   254.      Den   femte   Søn,    Christian  H.    Biering  C,   var  født  i  Danmark  dea 


*)  Se  foran  Side  254. 


DANSKE   I   AMERIKA    1851—1860 


301 


19de  Oktober  1840,  og  kom  altsaa  med  Moderen  og  de  ældre  Søskende  til  Hartland 
i  1848.  I  1870  blev  han  gift  med  Miss  Anna  Maria  Fish.  I  1880  drog  han  til  Min- 
nesota for  at  farme  dér,  men  vendte  tilbage  i  1890  og  boede  paa  det  gamle  Home- 
stead''"")  indtil  1903,  da  han  flyttede  til  Rio  i  Florida  og  drev  Frugtavl.  I  Sommeren 
1908  var  han  paa  Besøg  i  Wisconsin,  og  døde  pludselig  den  5te  Juni  i  sin  Fætter,  City 
Assessor  H.  H.  Clausens  Hjem  i  Neenah,  Wis. 

I  hans  Ægteskab  fødtes  der  ham  tre  Sønner  og  en  Datter:  Geo.  H.  Christenseji^ 
■f.  1873,  Fotograf,  døde  som  ugift  i  Jonesboro,  Arkansas;  Dr.  Johi  Wm.  Christensen, 
i.  1874,  graduerede  i  1902,  praktiserer  i  Kendall,  Wis.,  gift  med  Miss  Lolo  Moughmer; 
Chas.  E.  Christensen,  f.  1876,  ugift,  er  Præsident  for  Rio  Fish  Co.,  Rio,  Florida; 
Kathritie,  gift  med  en  Mr*  Glass  i  1907;  Ada,  gift  med  en  Mr.  Christiansen  i  1907. 

ANDRE  DANSKE  I  HARTLAND  1851—60. 

Otto  C.  Mønsted^^'^^^)  var  født  i  Randers,  Danmark,  i  1822  og  døde  i  Hartland, 
Wis.  (hvor  han  ligger  begravet)  i  1895.  I  Aaret  1851  købte  han  en  Farm  ved  Beavef 
Lake,  Wis.,  60  Acres  for  600  Dollars,  som 
han  beboede  indtil  han  i  Aaret  1892  solgte 
<den  for  18,000  Dollars.  Samme  Aar  købte 
han  en  Farm  nær  North  Lake,  Wis.,  hvor 
hans  Enke,  som  er  født  paa  Lolland,  samt 
;hans  Datter  Margrethe  bor.  Foruden  denne 
Datter  havde  han  to  Sønner:  Otto  og  Johan- 
nes; førstnævnte  har  en  Farm  i  Arkansas, 
sidstnævnte  er  praktiserende  Læge  i  Alderley, 
Wisconsin. 

Yderst  interessant  var  det  at  høre  Mønsted 
tale  om  de  første  Aar,  han  boede  paa  Far- 
men som  Ungkarl.  Efter  at  have  bygget  sig 
et  Blokhus  begyndte  han  at  rydde  Skoven,  som 
indtog  det  største  Areal  af  Farmen,  indtil  han 
havde  40  Acres  af  Agerland.  Det  var  i  de 
Dage  ikke  let  at  sælge  Afgrøden,  da  det  nær- 
meste Marked  var  Milwaukee,  som  laa  25 
Mil  fra  Farmen.  I  vore  Dage  kan  man  ikke 
gøre  sig  noget  Begreb  om,  hvor  besværligt  det 
dengang  var  at  tilbagelægge  en  saadan  Strækning  med  et  Spand  Okser,  som  paa  den  Tid 
saa  at  sige  var  det  eneste  Befordringsmiddel.  Landeveje  fandtes  ikke,  og  han  maatte 
gennem  Skovene  søge  Vejen,  som  kun  var  angivet  ved  Mærker  indhugget  i  Træerne. 
En  saadan  Rejse  varede  altid  fem  Dage :  to  Dage  frem  og  to  Dage  tilbage  med  én  Dags 
Ophold  i  Milwaukee. 

J  hine  Dage  var  Tyve  et  ukendt  Begreb  —  i  al  Fald  i  Mønsteds  Nabolag. 
Blokhuset  blev  aldrig  lukket,  og  Mønsted  lod  ofte  sin  Tegnebog  fuld  af  Penge  blive 
liggende  paa  Bordet  i  Stuen,  naar  han  rejste  bort. 


OTTO  c.  MØNSTED 


*)  Originalbilledet  tilhører   Dr.  John  Wm.  Christensen  i  Kendall,    Wis.,  som  velvilligst  li  ar  stillet 
det  til  Disposition  for  dette  Værk.    Han  bemærker  iøvrigt,  at  der  maaske  har  været  en  lille  "shan- 
ty"   paa  Stedet,     inden   hans   Bedstefader     ankom   dertil,    men     at   denne   saa   har    ombygget 
.  det.  —  Det  lille  Sommerkøkken  blev  først  tilbygget  senere. 
**)    Meddele)serne  om  denne  skyldes  hans  Fætter,  Hr.  A.  Mønsted  i  Milwaukee,  Wis. 


302  DANSKE   I   AMERIKA 


Brødrene  Morten  og  Peder  Rasmusse?i  Skafte  fra  Stillinge,  Halsted  Sogn  paa 
Lolland.  Morten  S.  blev  gift  med  Gabriela  Gassman,  en  Datter  af  Nordmanden  Hans 
Gassman.  Han  gik  med  i  Borgerkrigen  og  avancerede  til  Løjtnant.  —  Broderen,  Peder 
Rasmussen  S.,  drog  senere  til  Iowa.  Han  forandrede  sit  Navn  Rasmussen  til  "Rus- 
sell", som  hans  Efterkommere  bærer  efter  ham. 

Ole  Hansen,  født  19de  April  1822,  døde  6te  April  1884  i  Hartland.  Han  var 
fra  Nordlunde  paa  Lolland  og  kom  til  Amerika  i  1855  med  Hustru  og  tre  Børn.  De 
landede  i  Charleston,  South  Carolina,  hvor  de  opholdt  sig  i  ni  Maaneder.  Her  døde 
hans  Hustru  af  den  gule  Feber,  og  Børnene  blev  skilt  fra  hverandre.  En  Datter,  Han- 
nah (f.  ca.  1844),  er  gift  med  Vilhelm  Schwanders  i  Charleston,  S.  C. ;  de  har  fire  Børn, 
En  Søn,  Hans  Hansen  (f.  ca.  1850),  lever  i  Augusta,  Georgia;  han  er  gift  og  har  et 
Barn.  En  anden  Søn,  Christian  Hansen  (f.  1846),  kom  i  1856  med  sin  Fader  fra 
Charleston  til  Hartland,  hvor  han  siden  har  levet.  Han  er  gift  med  en  tysk  Dame;  af 
16  Børn  lever  11. 

Ole  Hansen,  sædvanlig  kaldet  Boesen,  drev  en  Tid  Købmandshandel  i  Hartland. 
Han  var  en  Aandsfrænde   af  den  gamle  C.  L.  Christensen  og  talte  ved  dennes  Grav.'') 
Hans  Broder,  Hans  Hansen,  kom  til  Hartland  i  1855;  er  senere  død. 

RED  DE  LI  EN  FAMILIEN:'''') 

Familierne  Spilmand,  Mønsted,  Skafte  og  Boesen  udgjorde  den  vigtigste  For- 
øgelse af  Settlementet  i  Hartland-Nashotah  mellem  1851-60.  Imidlertid  vil  det 
dog  være  rigtigst  at  regne  den  her  omhandlede  Familie  og  enkelte  andre  Danske  med 
til  Hartland-Nashotah  Settlementet,  skønt  de  havde  deres  Hjem  længere  mod  Nord 
og  \'est. 

Reddelien  Familien  stammer  fra  Lybæk,  hvor  dens  Stamfader  i  nyere  Tid  var 
Grosserer  og  Borgermester  Johan  David  Reddelien.  Denne,  der  levede  endnu  i  1821, 
havde  syv  Sønner,  af  hvilke  de  seks  gik  den  studerende  \^ej,  hvorimod  den  ene,  Johan 
Bernhard  Reddelien,  absolut  vilde  være  Landmand.  Han,  der  var  født  i  Lybæk  i  1793, 
var  med  i  Krigen  1813-15  paa  tysk  Side;  dernæst  kom  han  paa  en  Gaard  i  Meck- 
lenburg  som  Forvalter.  I  1821  drog  han  til  Jylland  og  købte  en  stor  Gaard  i  Vissing 
ved  Aarhus.  Her  blev  han  i  1822  gift  med  Anna  Elisabeth  Jensdatter  fra  V^issing- 
Østergaard ;  hun  var  dengang  17  Aar  gammel  (født  1805V  \'ed  Gaarden  i  \'issing 
blev  Reddelien  kun  til  1824;  han  fik  saa  en  mindre  Ejendom  i  Galthen,  hvor  han  blev 
til  1855,  da  han  og  Hustru  drog  til  Amerika  til  deres  Søn  Jens.  —  Af  deres  otte  Børn 
var  de  tre:  Maria,  Vilhelmine  og  Knud  opdraget  hos  Familien  i  Lybæk,  medens  de  fem 
blev  hos  Forældrene  i  Jylland. 

Vi  skal  nu  stifte  nærmere  Bekendtskab  med  den  Son  i  Amerika,  til  hvem  de 
gamle  Reddeliens  rejste  i  1855. 

Jens  Reddelien,  den  fjerde  ældste  af  Børnene,  er  født  i  Galthen  den  30te  August 
1832  og  blev  opdraget  som  almindelig  Bondekarl.  Han  og  en  af  hans  bekendte,  Kjærs- 
gaard, blev  enige  om  at  rejse  til  Australien  for  at  prøve  Lykken,  og  begav  sig  i  den  Hen- 
sigt til  England;  det  var  i  1853.  I  England  skulde  Jens  Reddelien  besøge  en  Onkel^ 
Herman  R.,  der  var  Grosserer  i  Manchester;  denne  raadede  imidlertid  de  unge  Mænd  til 
at  gaa  til  Amerika  i  Stedet  for  til   Australien,  og  Jens   R.  fulgte  dette   Raad.     Den  iste 


*)     Se  foran  Side  254. 
'*)     Oplysningerne  om  denne  skyldes  Hr.  Jexs  Reddkliex,  Xortb  Lake,  Waukesha  Co..  Wip. 


DANSKE   I   AMERIKA    1851—1860 


303 


Juli  1853  kom  han  til  New  York.  Her  fik  han  straks  Arbejde  og  blev  i  Staten  New 
York  i  to  Aar.  I  denne  Tid  traf  han  ingen  Danske,  men  hørte,  at  der  var  mange  af  dem  i 
Wisconsin;  han  besluttede  da  at  rejse  dertil  og  landede  i  1855  i  Nashotah,  Waukesha  Co. 
Her  blev  han  kendt  med  C.  L.  Christensen,  senere  med  Rasmus  Sørensen,  der  dengang 
levede  i  Ashippun,  Dodge  Co.,  paa  en  lille  Farm,  der  tilhørte  hans  Søn,  Martin.  Hans 
Gassman  levede  ligeledes  i  Ashippun,  og  for  ham  arbejdede  Jens  Reddelien  en  Tid. 
Imidlertid  havde  han  købt  Land,  og  7de  September  1855  havde  han  et  Hus  i  Stand,  saa 
han  var  rede  til  at  tage  imod  sine  Forældre  og  Søskende,  som  kom  samme  Efteraar.  Han 
levede  nu  i  mange  Aar  sammen  med  sine  gamle  Forældre  paa  sin  Farm.  Den  gamle 
Reddelien,  der  havde  en  god  Uddannelse,  calte  dansk,  tysk  og  fransk  med  Færdighed, 
og  var  en  i  det  hele  vel  belæst  Mand, 
levede  til  14de  November  1880.  Hans 
Hustru  overlevede. ham  til  1892.  —  Alle 
deres  Børn  samledes  i  Amerika;  de  sidste 
kom  her  i  1857. 

Jens  Reddelien  er  en  meget  velstaa- 
ende,  dannet  og  ægte  dansk  Mand.  Han 
lever  endnu  (i  1909)  i  sit  77de  Aar  paa 
Farmen  i  North  Lake  hos  Sønnen  Carl. 
sammen  med  sin  Hustru.  Vinteren  til- 
bringer det  gamle  Ægtepar  gærne  hos 
Datteren  i  California,  og  om  Sommeren 
besøger  de  de  andre  Børn  i  Wisconsin  og 
Minnesota. 

Slægten  Reddelien  er  uddød  paa 
Mandssiden  baade  i  Tyskland  og  Eng- 
land —  de  døde  alle  1  en  ung  Alder  — ; 
men  den  blomstrer  derimod  i  Amerika. 
Af  Johan  Bernhard  Reddeliens  Børn  er 
saaledes  i  1909  følgende  i  Live  her  i  Lan- 
det: 

Knud  Reddelien,  gift  med  en  norsk 
Kvinde,  Farmer  i  Woodlawn,  Jefferson 
Co.,  Illinois.     De  har  ingen  Børn. 

Louise,  gift  med  Ernst  Pedersen,^)  i 
Woodlawn,  111.;  han  døde  her  1  1899. 
Der  var  10  Børn  i  dette  Ægteskab. 

Vilhelmine,  gift  med  Andreas  Madsen  (død  I88I),  Merton,  Wis."^"^)  Hun  var 
i  sin  Tid  uddannet  til  Diakonisse  og  Sygeplejerske  under  den  bekendte  Ludvig  Harms  i 
Hermansburg,  sammen  med  en  Søster,  Maria,  som  var  gift  med  Peder  Rasmussen  i 
Hartland.^**) 

Jens  Reddelien,  blev  i  1869  gift  med  Amalia  Engelman  fra  A.ltenburg  i  Tysk- 
land. De  har  fem  Børn:  Herman  Reddelien,  (f.  1871),  gift  med  en  tysk  Kvinde,  lever 
paa  sin   Farm   ved  Oconomowoc,   Wis.  —  Armin  J.  Reddelien  (f.    1872),  Bogholder, 


JENS  REDDELieN 
Billede  taget  i    1907 


*')  Ernst  Pedersen  havde  været  i  California,  opholdt  si^  siden  i  Dod^e  Co.,  Wis.,  før  han  kom  til  Illi- 
nois. 
**)  Bt  Billede  af  Bedstemoderen,  den  gamle  Fru  Borgmesterinde  i  Lybæk,  ejes  af  Mrs.  Madsen. 
***)  Oplysning  af  nu  afdøde  Past.  H.  N.  Thorup  i  Tvuck,  Wis. 


304 


DANSKE   I    AMERIKA 


ved  Brooks  Elevator  Co.  i  Minneapolis,  Minn.  (gift  med  ovennævnte  Hilda  Caspersen). 
—  Carl  Reddelien,  (f.  1874),  gift  med  Alma  Beck,  lever  paa  Forældrenes  Farm.  — 
Clara  Leomra  (f.  1876)  er  gift  med  Anders  Stockholm  i  Oakland,  Cai.  —  Helem  (f. 
1879),  Graduent  fra  Universitetet  i  Wisconsin,  er  gift  med  Arthur  Christman  i  Meno- 
monee  Falls,  Wis. 

LARS  HANNIBAL.'') 

Denne  gamle  Landsmand  i  Amerika,  født  den  3die  Juli  1822  i  Fuglse  paa  Lol- 
land, var  Søn  af  Hannibal  Larsen.  Lars  H.  blev  gift  med  Maria  Pedersdatter,  født  1820, 
og  var  Husmand  paa  Lolland.''^)     En  Fætter  af  hans  Hustru,  Lars  Olsen,  rejste  i  1855 

^i'    Wisconsin  og  tog  Land  i  Nærheden  af 

Pine  Lake.  I  Maj  Maaned  1856  rejste 
ogsaa  Lars  Hannibal  her  til  Landet,  købte 
noget  Skovland  to  Mil  nord  for  Pine  Lake 
House,  nu  Nashotah,  blev  Nabo  til  før- 
nævnte Lars  Olsen,  og  farmede  nu  til  Bor- 
gerkrigens Udbrud.  Hans  Hustru  døde  i 
Nashotah  i  Foraaret  1859. 

I  1861  lod  Hannibal  sig  hverve  lil  Sol- 
dat i  Company  B,  15th  Regiment,  Wiscon- 
sin \'olunteers.'  Han  blev  indskreven  som 
Sergent  og  havde  Lejlighed  til  at  blive  Løjt- 
nant; men  da  denne  Forfremmelse  var  af- 
hængig af  en  vis  Sum  i  Stikpenge  til  en 
højerestaaende  Officer,  viste  Hannibal  den 
fra  sig  med  Foragt,  og  en  anden  opnaaede 
Forfremmelsen.  Efter  Krigen  korn  Hanni- 
bal tilbage  til  sin  Farm  ved  Nashotah. 

I  1864  indgik  han  nyt  Ægteskab  med 
Kartni  Hanse?i,  Enke  efter  Tømrer  Rasmus 
Hansen  fra  Lolland,  der,  saa  vidt  jeg  véd, 
faldt  som  Soldat  i  Borgerkrigen.  Forinden 
havde  Hannibal  gjort  en  Rejse  til  Danmark. 
Han  levede  nu  i  Pine  Lake  til  1871,  da  han 
var  med  at  udvælge  Land  til  og  siden  at 
grundlægge  Nybygdefi  Dajinehrog  i  Howard 
mtale  heraf  hører  hjemme  andet  Sted  i  dette  V^ærk. 
Inden  Hannibal  drog  til  Nebraska  var  hans  gamle  Fader,  der  levede  mange  Aar  her  i 
Landet  og  var  amerikansk  Borger,  død  —  i  1868. 

Lars  Hannibal  dode  i  Davenport,  Iowa,  27de  December  1882  og  ligger  begravet 
paa  Kirkegaarden  i  Dannebrog,  Nebr.  Kort  før  sin  Død  sagde  han  til  sin  ældste  Son: 
''Der  er  megen  Falskhed  og  L"retfærdighed  i  Politikken.  Jeg  kunde  let  være  bleven 
Løjtnant  i  Krigen,  og  maaske  avanceret  videre,  dersom  jeg  vilde  have  fulgt  Skik:  men, 
"Bribery"  er  baade  uærlig  og  ulovlig,  og  jeg  har  glædet  mig  mange  Gange  over,  at  jeg 
ikke    gjorde    mig    skyldig   deri.       Hellere  blive   i   en  ringere   Stilling  og  blive  de  ædle 


1 

i 

-^  ■  å 
Mk     il 

il 

1   -  : 

u 

LARS  HANNIBAL 

Som  Sergent  i   Borgerkrigen 

County,  Nebraska.      Den  nærmere  O 


•*)  Disse  Oplosninger  skyldes  hans  Son,  P.  M.  Hannibal,  Dannebrog,  Xebr. 
**)   Hannibal  var  med  i  Treaarskrigen  i  Danmark  som  Soldat. 


DANSKE   I   AMERIKA    1851 — 60  305 

Grundsætninger  tro,  som  vi  har  arvet  fra  vore  Forfædre  i  Danmark.  At  holde  Ord, 
være  tro  og  ærlig  er  en  dyrebar  Skat,  værdig  at  gaa  i  Arv  til  vore  Efterkommere.  Bevar 
den  ægte,  det  er  en  større  Lykke  end  Rang  og  Rigdom." 

Af  Hannibals  første  Ægteskab,  hvori  der  fødtes  10-11  Børn,  lever  følgende  tre: 

Hanna,  født  1846,  gift  med  Jens  Vilhelmsen  i  St.  Paul,  Nebr. 

Peter  M.  Hannibal  (f.  1849),  en  vel  uddannet  Mand,  der  paa  Grund  af  Tung- 
hørighed maatte  opgive  en  Lærergerning  og  ernære  sig  som  Bogagent.  Han  er  en 
ivrig  Afholdsmand  og  Forfatter  til  flere  Smaaskrifter.  Han  er  gift  og  bor  i  Dannebrog, 
Nebraska. 

Rasmus  Hannibal  (født  1850),  har  været  County  Dommer  i  Howard  Co.  i  syv 
Terminer,  Statssenator  i  én  Termin  og  Stats  Olie-Inspektør  i  flere  Aar.  Han  har  nu 
Sagførerforretning  i  Omaha,  Nebr. 

En  tredie  Søn  af  Lars  H.,  Frederik  Hannibal,  var  Bremser  ved  Jernbanen,  men 
blev  borte,  ingen  véd  hvorledes. 

Inden  vi  forlader  Hartland-Egnen  maa  endnu  omtales : 

Knud  Peder  Knudsen  fra  Vesterborg  paa  Lolland,  som  i  '50erne  kom  til  Hart- 
land  og  fik  Arbejde  hos  C.  L.  Christensens  Nabo,  en  gammel  Englænder  ved  Navn 
Merritt.  K.  P.  Knudsen  havde  noget  af  en  poetisk  Aare;han  digtede  saaledes  en  Vise 
om  sin  Rejse  til  Amerika  samt  om  Opholdet  og  Arbejdet  her  i  Landet.  Denne  Vise"'0 
kom  hjem  til  Lolland,  hvor  den  i  '60erne  var  hel  populær.  Den  har,  mente  H.  J.  B. 
Christensen,  bidraget  sit  til  at  drage  unge  Lolliker  til  Amerika.  Knudsen  rejste  siden 
til  Blue  Earth  County,  Minn.,  hvor  han  fik  en  Farm. 

I  1853  eller  54  kom  en  Kalovius  Knudsen  og  Hustru  til  Hartland,  rejste  efter  et 
Aars  Tid  til  Watertown  og  bosatte  sig  senere  i  Portland  nord  for  Watertown.  Sammen 
med  dem  kom  nogle  unge  Mænd,  blandt  hvilke  ntlx  Mads  Jensen  Madsen  fraTybrind  paa 
Fyn.  Madsen  var  i  nogle  Aar  hos  Knudsens,  rejste  saa  til  La  Crosse,  Wis.,  hvor  han 
havde  Lejestald.  Han  blev  gift  med  en  Amerikanerinde  og  døde  som  en  velstaaende 
Mand  ca.  1874. 

SattBk?  i  IHtlmautø,  Mis.,  ftor  1050. 

Det  er  allerede  omtalt,  at  Rasmus  Sørensen  i  1852  kun  regnede  feju  Danske  i 
Milwaukee.  Denne  Angivelse  er  dog  maaske  lidt  for  løs,  men  vist  er  det,  at  den  By, 
som  "Schlitz'  01"  har  gjort  berømt,  aldrig  har  havt  mange  Danske  blandt  sine  Beboere. 
Men  Sørensen  har  bl.  a.  sikkert  ikke  talt  Brødrene  Hochhertz,  som  er  nævnt  foran,  med 
blandt  Milwaukees  Danske ;  de  bar  jo  ogsaa  et  tysk  Navn.  Den  samme  Bemærkning 
gælder  Frederik  Schumacher.^^) 

C.  A.  Molbach,  født  i  Randers  i  1825,  kom  i  1854  til  Milwaukee  fra  Danmark. 
Han  var  Sømand  og  sejlede  i' mange  Aar  paa  Søerne  som  Kaptajn  og  var  selv  Ejer  af 
dere  Skibe.  I  sin  Tid  blev  han  af  State  Board  of  Immigration  udnævnt  til  Immigra- 
/ions-Agent.  For  en  Del  Aar  siden  kom  Molbach  slemt  til  Skade  ved  en  Sporvogns- 
ulykke,  og  har  i  mange  Aar  havt  det  smaat.      Han  levede  som  Invalid  i  1901.**"'') 


')    Det  er  ikke  lykkedes  mig-  at  opspore  Knudsens  Vise. 
*)    Se  om  disse  Forhold  nærmere  foran,  Side  278. 
')     Skriftlig-e  Oplysninger  fra  Kaptajn  Molbach. 

DANSKE  I  A?IERIKA— I— 1 


306 


DANSKE   I   AMERIKA 


®fl  iattak^  i  JitørøttBm  lB51-fia. 


JENS  P.  HANSEN,   ROSHOLT,  PORTAGE  COUNTY.^) 


Je7is  P.  Hmisen  iBlak)  fødtes  i  Danmark  i  1818,  fik  en  god  Opdragelse,  var 
med  i  Treaarskrigen  1848-50,  under  hvilken  han  blev  saaret  i  det  venstre  Ben.  Han 
var  fra  Lolland,  hvor  han  under  eller  før  Krigen  var  bleven  gift  med  Maren  Katrme 
Petersen,  ligeledes  født  i  1818.  Hansen  beskttede  sig  til  at  forsøge  Lykken  i  den  ny 
Verden;  og  /'  lSs7  sejlede  han  med  sin  Familie  fra  Hamburg  ombord  paa  et  tysk  Sejl- 
skib, der  var  7  Uger  undervejs,  inden  det  løb  ind  i  New  Yorks  Havn.  Tilstanden  om- 
bord paa  dette  Skib  skal  have  været  langtfra  hyggelig.  Efter  hvad  Sønnen,  nedennævnte 
Jens  P.  Hansen  (der  var  med  ombord  som  7  Aars  Dreng)  oplyser,  skulde  de  fattige 
Immigranter  have  havt  Kosten  ombord  og  havde  derfor  ikke  selv  forsynet  sig  videre  med 

Levnetsmidler;  men  vel  undervejs  blev  tilstræk- 
kelig Kost  dem  ligefrem  nægtet,  de  fik  kun 
nogle  haarde,  næsten  uspiselige  Beskøjter  udle- 
veret, og  maatte  klare  sig  med  disse  som  d- 
kunde  bedst.  Det  berettes  da  ogsaa,  at  ikke 
mindre  end  S3'v  Mennesker  bogstavelig  døde  af 
Sult  paa  Turen  over;  da  Skibet  kom  i  Havn 
fik  Autoriteterne  nys  om  Sagen,  og  Kaptajn  og 
Styrmand  blev  arresteret,  medens  man  skynd- 
somst fik  bragt  Proviant  ombord  til  de  stakkels 
udhungrede  Passagerer. 

Efter  denne  uhyggelige  Begyndelse  paa 
Amerikafærden  gik  Familien  Hansen  i  Land  i 
den  ny  Verden  og  naaede  pr.  Bane  og  Baad 
over  Detroit,  Chicago,  Milwaukee  og  Osh- 
kosh,  Wis.,  omsider  Gill's  Landing  i  Wau- 
paca  County,  hvor  Jens  P.  Hansen  foreløbig 
efterlod  Familien,  medens  han  til  Fods  drog 
den  lange  Vej  op  til  Scandinavia  i  samme 
County,  hvor  der  levede  nogle  danske  Fami- 
het,  som  han  kendte  hjemmefra,  og  hvor  han 
købte  40  Acres  Land  for  300  Dollars,  og  hentede  saa  Familien  derop.  Han  byggede 
en  *'Log  Cabin",  hvor  de  boede  indtil  Foraaret  1863,  da  han  solgte  sin  Ejendom  der 
paa  Stedet  og  købte  120  Acres  uopdyrket  Land  i  Sektion  21,  Alban  Township,  Por- 
tage Co.;  inden  et  Hus  kunde  bygges,  maatte  Familien  bo  i  en  gammel  "Log  Shanty", 
der  tilhørte  en  Tysker  dér  paa  Egnen,  og  de  lærte  saaledes  paa  forskellig  Vis  alle  Be- 
sværlighederne og  Savnene  ved  det  tidlige  Pionerliv  at  kende. 

I  Oktober  1864  gik  Jens  P.  Hansen  med  i  Krigen  som  Soldat  (som  Substitut 
foren  Ole  A.  Moe),  i  Company  I,  Seventh  Wis.,  V.  L;  han  var  med  i  Grants  Armé  og 
deltog  i  de  sidste  Slag  i  Krigen.      I  Juli  1865  fik  han  sin  Afsked  og  vendte  hjem  til  Fa- 


J.  P.  HANSEN  JR. 


^)    Oplj^sningerne  om  denne  Familie  ved  Brev  fra  JENS  P.   HANSEN   Jr.   samt  efter  Værket: 
BlOGRAPHICAL  RECORD  OF  THE  UPPER  WISCONSIN.     J.  H.  Beers  &  Co.,  Chicag^o.  1895. 


DANSKE   I    AMERIKA    1851—60 


307 


milien.  - —  Han  afgik  ved  Døden  i  sin  Søns  Hjem  den  17de  Februar  1890;  hans  Hustru 
var  død  seks  Aar  forinden.*) 

Hans  Søn,  Je7is  P.  Hansen,  der  endnu  (i  1909)  lever  i  Rosholt,  Alban  Town- 
ship,  Portage  Co.,  fødtes  paa  Lolland  den  24de  Juni  1850  og  kom  herover  med  sine 
Forældre  i  1857.  I  Alban  Township,  hvortil  de  flyttede  i  1863,  var  der  ikke  mange 
hvide  Familier  dengang,  men  derimod  fuldt  op  af  Indianere  —  der  boede  saaledes  en 
Stamme  paa  500  ved  en  Sø  ikke  en  Mil  fra  deres  Hus;  og.den  13  Aars  Dreng  kom  meget 
sammen  med  Stammens  Indianerknøse,  legede  med  og  slog  ogsaa  af  og  til  en  lille  Tusk- 
handel af  med  disse.  Efter  sit  Ægteskab  i  1871  nedsatte  han  sig  i  Sektion  21  i  nævnte 
Township,  hvor  han  dels  købte  og  dels  arvede  Land  efter  Forældrene. 

Jens  P.  Hansen  blev  den  9de  August  1871  gift  med  Ellen  Katrine  Petersen,  Enke 
efter  Rasmus  Petersen.  Hun  var  født  i  Danmark  i  1838  som  Datter  af  Jens  Rasmus- 
sen og  Hustru  Ane  Marie,  og  kom  hertil  Landet  i  1869  sammen  med  sine  Forældre. 
Med  sin  første  Mand  havde  hun  tre  Børn, 
hvoraf  en  Datter  blev  gift  med  Pastor  A.  C. 
Weisman  af  Harian,  Iowa ;  der  er  ogsaa  flere 
Børn  i  hendes  andet  Ægteskab. 

Jens  P.  Hansen  er  en  anset  Borger  i  Al- 
ban Township  og  Byen  Rosholt,  hvor  han  har 
været  Postmester,  og  hvor  han  ejer  en  "General 
Store."  Han  er  bleven  hædret  med  mange 
offenlige  Tillidshverv,  har  saaledes  været  Ju- 
stice  of  the  Peace,  Township  Treasurer  og 
Assessor  samt  Township  Clerk  i  en  lang  Aar- 
række;  i  15  Aar  var  han  tillige  Clerk  for  Skole- 
distriktet. Han  og  Hustru  er  Medlemmer  af 
den  danske  lutherske  Kirke  i  Alban  Township, 
for  hvilken  han  har  været  Sekretær  i  10  Aar. 
Jens  P.  Hansen  er  endnu  i  sit  60de  Aar  en  smuk 
og  statelig  Mand,  sine  6  Fod  høj  og  en  kraftig 
Skikkelse  i  Forhold  hertil.  Han  er  en  stor  El- 
sker af  Musik  og  dertil  selv  en  dygtig  Musiker, 
idet  han  behandler  baade  Orgel  og  Violin  med 
lige  Færdighed. 


i>u\u»  ii.j\njN  MILLER 
I  48  Aars  Alderen 


M.  A.  MØLLER,  KENOSHA,    WIS. 

Mads  Anton  Moller^"^),  født  i  Ribe  i  Jylland  den  14de  Maj  1839,  udvandrede 
til  Amerika  i  Foraaret  l8sQ.  Han  kom  til  New  York  med  det  amerikanske  Sejlskib 
Schipper  Knap",  der  var  50  Dage  undervejs;  i  de  Tider  gik  det  jo  ikke  slet  saa  hurtigt 
som  nuomstunder,  hvor  Turen  over  Atlanten  kan  gøres  paa  snart  sagt  fire  Dage.  Møller 
drog  direkte  til  Kenosha  og  fik  her  Arbejde  hos  foran  nævnte  Rasmus  O.  Gottfredsen 
som   Uhrmager.      Han   arbejdede  her  et  Aarstid,   var  saa  i  New  York  en  kortere  Tid, 


*)  Efter  ovennævnte  Værk  opg-ives,  fofuden  Sønnen  Jens  P.,  følgende  Børn  af  dette  Æg-tepar: 
Annie,  g-ift  med  Hans  J.  Frederickson,  HANS  J.  HANSEN  og-  SiMON  (?)  LENA  NIELSINE,  gift 
med  Rasmus  Jørgensen,  alle  af  Alban  Township,  samt  Ellen  Christina,  gift  med  Lar^ 
P.  Christianson  af  Ogdensburg-,  Wis. 

**)    Se  ogsaa  om  denne  foran  Side  282. 


308  DANSKE   I   AMERIKA 


men  kom  atter  tilbage  til  Gottfredsen,  for  hvem  han  arbejdede,  indtil  han  begyndte  sin 
egen  Forretning  paa  Main  Str.,  som  han  drev  til  1864,  da  han  atter  drog  til  New  York 
og  arbejdede  for  Tobias  Lyon,  lige  overfor  City  Hall.  I  1865  gjorde  Møller  en  Svip 
til  Danmark,  vendte  atter  tilbage  til  Lyon  i  Neu^  York,  men  drog  snart  efter  til  en  On- 
kel, Ramsirig  Tønder  i  Nashville,  Tenn.,*)  hvor  han  blev  indtil  Maj  1866,  men  rettede 
saa  atter  sine  Skridt  mod  Kenosha  og  begyndte  sin  gamle  Forretning  paa  Main  Str., 
som  han  fortsatte  indtil  den  brændte  i  1899.  Han  fortsatte  saa  Forretningen  i  dens  nu- 
værende Plads  paa  367  Pearl  Str.  —  Det  gik  ham  som  Rasmus  Gottfredsen  :  Han  blev 
et  Par  Gange  i  Aarenes  Løb  bestjaalet  af  sit  Lager  for  ret  betydelige  Summer,  uden  at 
dette  dog  gjorde  noget  videre  Skaar  i  Forretningens  Trivsel. 

Siden  sit  første  Besøg  i  Danmark  i  1865  har  Møller  —  eller  Miller,  som  han 
kalder  sig  —  været  flere  Gange  hjemme  paa  Besøg  i  Fædrenebyen,  den  gamle  Konge- 
stad ved  Ribe  Aa,  og  i  1877  vandt  han  sig  her  en  Brud  i  Marie  Hauschild,  f.  1858, 
hvis  Fader  var  en  kødelig  Fætter  til  Miller.     Der  er  ingen  Børn  af  dette  Ægteskab. 

Da  Miller  første  Gang  kom  til  Kenosha,  i  1859,  fandtes  der  af  Danske  kun 
Gottfredsen  Brødrene  og  saa  den  tidligere  nævnte  Ole  Mikkelse?i  fra  Ribe,  der  lever  end- 
nu paa  sin  Farm  7  Mil  fra  Byen.  Mikkelsen,  der  aldrig  har  været  gift,  er  nu  74  Aar 
gammel.  —  Fra  1863-66  kom  der  Danske  til  Kenosha  i  større  Mængder,  der  iblandt 
Nis  Lauridsen  fra  Ribe,  som  var  med  i  Borgerkrigen,  blev  taget  til  Fange,  men  senere 
kom  tilbage  til  Kenosha,  hvor  han  døde. 

Miller  har  rundt  om  hos  Farmerne  ved  Kenosha  skaffet  Arbejde  til  en  Mængde 
Landsmænd,  der  blev  scndt  til  ham  fra  Racine,  Milwaukee  og  Michigan. 

Hans  Alstedt,  en  Broder  til  foran  nævnte  Jacob  Alstedt  i  Pleasant  Prairie  (Sta- 
tion Truesdell),  er  i  Kompagni  med  en  anden  Mand  i  en  Juvelerforretning  i  Milwau- 
kee —  den  største  dér  i  Byen.  Hans  Alstedt  arbejdede  i  Slutningen  af  '60erne  for  Ras- 
mus Gottfredsen  i  Kenosha. 

* 

Idet  vi  hermed  forlader  Wisconsin  for  dette  Tidsrums  Vedkommende  forbigaar 
vi  Omtalen  af  de  Danske,  som  baade  før  og  efter  1850  nedsatte  sig  i  Racine,  samt  de 
der  kom  til  Pine  River,  Dåne  County  o.  a.  Steder,  idet  Beretningerne  herom  vil  frem- 
komme under  vedkommende  Koloniers  Historie.  En  Del  af  disse  Danske  vil  vi  forre- 
sten møde,  naar  vi  kommer  til  Rasmus  Sørensen. 


ianfik?  i  (Eljtretøo  lB51-fin. 

De  Forenede  Staters  Census  siger,  at  der  /  1850  var  qj  Danske  i  Staten  Illi- 
nois^ og  i  I S  60  var  deres  Antal  steget  til  712,  altsaa  en  Forøgelse  af  noget  over  600 
for  det  Tidsrums  Vedkommende,  som  vi  her  har  med  at  gøre.  Der  er  ingen  Tvivl  om, 
at  der  blandt  disse  var  en  Del  Hjemmetyskere,  som  kom  til  Amerika  efter  Treaars- 
krigens  Slutning.  Flere  saadanne  blev  siden  betydelige  Forretningsmænd  i  Chicago. 
Muligvis  var  der  ogsaa  en  Del  Mormoner,  som  tog  Udgangsbillet,  f.  Eks.  i  Chicago. 
Ligeledes  var  der  en  Del  Søfolk  og  Arbejdere,  der  kun  foreløbig  opholdt  sig  i  Illinois, 
indende  drog  længere  mod  Vest.  Det  er  imidlertid  kun  en  forsvindende  Del  af  de  600,  vi 
kender  no^et  til.     Vi  kender  allerede  en  lille  dansk  Koloni  i  Chicago,  en  lignende  i  Mc 


Denne  var  kommen  her  til  Landet  i  1830.     Han  bor  nu  i  Troy,  N.  Y, 


DANSKE   I   AMERIKA    1851—1860  309 

Henry  County,  111.,  hvor  Rasmus  Buck  havde  sit  Hjem.  I  '50erne  kom  der  en  Del 
Danske,  særlig  Sønderjyder,  til  Livingstone  County,  hvor  der  siden  i  Dwight  blev  en  be- 
tydelig dansk  Koloni.  Ved  samme  Tid  kom  en  Del  Danske  til  Bureau  County,  Mo- 
line  og  andre  Steder  i  det  vestlige  Illinois.  Det  var  fra  Moline  og  Omegn,  at  de  første 
Danske  i  1868-69  kom  til  Elk  Horn,  Shelby  Co.,  Iowa,  og  grundlagde  den  store  danske 
Nybygd  dér.  Dog  er  det  først  efter  1860,  at  den  store  Indvandring  til  Illinois  fra  Dan- 
mark begynder;  /  1870  var  der  3,71 1  Danske  i  Staten.^) 

Vi  skål  nu  nævne  nogle  af  de  600,  særlig  da  saadanne,  som  slog  sig  ned  i  Chicago. 

BRØDRENE  BAY  FRA    VIBORG.') 

Georg  P.  Bay  var  født  i  Viborg  i  Jylland  og  var  hjemme  i  Danmark  uddannet 
som  Drejer.  Han  kom  til  Chicago  i  Begyndelsen  af  Halvtredserne  sammen  med  en 
yngre  Broder,  som  var  Maler,  og  begge  fik  de  Arbejde  paa  Byens  daværende  største 
Vognfabrik.  Broderen,  hvis  Navn  er  mig  ubekendt,  er  død  for  en  Del  Aar  siden.  Geo. 
P.  Bay  blev  gift  med  en  Datter  af  tidligere  omtalte  Rasmus  Buck^)  i  McHenry  Co. 
Kort  efter  sit  Bryllup  blev  Bay  ansat  som  Bestyrer  for  et  Epidemihus  (Koppehospi tal), 
som  var  beliggende  hvor  nu  den  bekendte  Lincoln  Park  findes  —  der  var  dengang  en 
Kirkegaard.  Senere  gik  han  i  Grocery-Forretning,  var  særdeles  heldig  i  denne  Virk- 
somhed og  kom  i  Besiddelse  af  en  Del  Ejendom.  I  1865-66  opførte  Bay  et  Hus^  som 
var  det  smukkeste  i  den  Del  af  Byen.  Tegningen  til  dette  Hus  var  udført  af  Arkitekt 
Soren  Peter  Hammerich  (f.  1817,  en  Fætter  til  Prof.  Fr.  Hammerich),  som  dengang  op- 
holdt sig  i  Chicago,  efter  at  han  i  flere  Aar  havde  været  Bygmester  i  Hamburg,  hvor 
han  blev  gift  med  en  tysk  Dame.  Hammerich,  der  var  agtet  af  alle  Danske  som 
kendte  ham,  fik  Arbejde  for  Chicagos  daværende  største  Bygmester,  Walbaum,  der 
havde  en  stor  Kontrakt  ved  Mississippifloden  —  vistnok  St.  Louis  Broen.  Her  blev 
H.  ansat  som  Direktør,  og  døde. 

Geo  P.  Bay  havde  sin  Grocery-Forretning  paa  Hubbard  Street.  Blandt  dem, 
som  her  arbejdede  for  ham,  kan  nævnes  en  Leisner  fra  Odense.  Denne,  der  blev  gift 
med  en  Datter  af  Rasmus  Buck  —  hvorved  han  altsaa  blev  Svoger  til  Bay  —  drev  i 
mange  Aar  Handel  i  Crystal  Lake,  111.  En  tredie  Datter  af  Buck  blev  vist  gift  med 
Bays  Broder,  Maleren. 

Blandt  Bays  "Clerks"  var  nok  ogsaa  en  af  Frisch  Brødrene  fra  Jylland,  som  lige- 
ledes kom  til  Chicago  i  Halvtredserne.  Det  var  Brødrene  Emil  og  Ditløv  Frisch.^) 
Emil  Frisch  var  gift  med  en  Datter  af  Skipper  Bendixen  fra  Rudkøbing,  en  Svoger  til 
Rasmus  Buck;  han  blev  siden  selv  Grocerymand  paa  Milwaukee  Avenue  og  havde  senere 
en  "Notion  Store"  paa  Jefferson  Avenue.  Efter  Hustruens  Død  styrede  hans  eneste 
Datter  Huset  for  ham.  —  Ditløv  Frisch  drog  siden  til  California,  hvor  han  døde.  Hans 
Enke  var  i  flere  Aar  en  af  Beboerne  paa  det  danske  Alderdomshjem  i  Chicago  og  døde 
dér  i  en  høj  Alder.O  En  Søn  af  .dem  var  i  flere  Aar  Apoteker  i  Chicago;  en  Datter, 
Ella,  blev  gift. 

Geo.  P.  Bay  var  en  af  de  tidligste  Medlemmer  af  Foreningen  "Dania"  i  Chi- 
cago.    Han  gik  siden  sammen  med  nedennævnte  Andrew  Petersen  i  Bankforretning. 


1)  Nelson:  HiSTORY  OF  SCANDINAVIANS  I,  Page  236-57.  —  2)  Oplysning-erne  om  disse  skyldes  af- 
døde GEO  Olsen  i  Chicago.  —  3)  Se  om  denne  foran  Side  2i4  og-  259  samt  Noten  S.  257.  —  4)  Se  og- 
saa om  disse  foran  S.  244,  hvor  Teksten  maa  sammenholdes  med  de  senere  indhentede,  her 
meddelte  Oplysninger.  —  5)  Meddelt  af  Mrs.  Geo.  OlsEN,  Chicago. 


310 


DANSKE    I   AMERIKA 


BRØDRENE  PETERSEN  FRA  KOLDING. 


Niels  Peter  Petersen  var  født  i  Kolding  i  Jylland,  hvor  hans  Fader  var  Vogn- 
mand, den  28de  November  1824,  blev  Student  fra  Byens  Latinskole  i  1844  og  stude- 
rede derpaa  Medicin.  I  1849  blev  han  ansat  som  Underlæge  ved  Hæren  og  tog  i 
1853  Lægeeksamen  med  1ste  Karakter. '^)  /  1854.  udvandrede  han  til  Amerika  sam- 
men med  P.  E.  Dreier  og  nedsatte  sig  som  Læge  i  Chicago  —  vistnok  den  forste  danske 
Læge  i  denne  By.  Da  Borgerkrigen  brod  ud  i  1861  gik  Dr.  Petersen  med  og  blev  an- 
sat som  Overlæge  ved  General  Hurlberts  Brigade.  Efter  Krigen  fortsatte  han  sin  Læ- 
gepraksis i  Chicago.  —  Han  var  med  til  at  stifte  Foreningen  "Dania",  hvis  første  Præ- 
sident han  var.  Ligeledes  var  han  dansk  Vicekonsul  for  1867,.  da  han  blev  afløst 
af  Dreier. 

Petersen,  der  var  en  dygtig  Læge  og  anset  Mand,  blev  gift  med  en  Amerikaner- 
inde;    fra  den  Tid  trak  han  sig  tilbage  fra  Danskerne,    forandrede  sit  Navn  til    Pearson 

osv.  Dette  Ægteskab  blev  imidlertid  oplost, 
og  Petersen  blev  siden  gift  med  en  Pige  fra 
Kolding. 

Dr.  Petersen  omtales  med  Agtelse  af  alle 
de  gamle  danske  Settlere  i  Chicago,  jeg  er 
kommen  i  Berøring  med.  Han  døde  i  Chi- 
cago saa  vidt  vides  i  1896.  Petersen  havde 
fem  Børn,  tre  af  første  og  to  af  sidste  Ægteskab. 
Børnene  af  første  Ægteskab  bærer  Navnet 
Pearson,  de  af  sidste  Navnet  Peterson.  En  Son 
Harold  B.  Pearson  er  Sagfører;  tre  andre  Børn 
af  P.  var  Niiia  M.  Pearson,  James  A.  Peterson 
og  Mrs.  Josephine  Keywood. 

Andrew  Petersen,   Broder  til  Niels    Petei 
P.,  kom  ogsaa  til  Amerika  i  '50erne,  og  var  heri 
vistnok  før  sin  Broder.      Han  var  i  længere  Ti( 
i    Watertown,    Wis.,    men  kom  siden  til  Chi- 
cago, hvor  han  gik  i  Forretning  og   drev  det  tiF 
at  blive  en  meget  velstaaende  Mand.    I  Begyn- 
delsen af  '70erne  grundede  han  under  sit  eget  Navn  en  Bank  paa  So.  Clark  Str.  i  Chi- 
cago; senere  gik  han  i  Kompagni  med  foran  nævnte  Geo.  P.  Bay,   og  Banken  iik  Navn; 
af  Petersen  &  Bay.     Dette  forandredes  senere  til  Western  State  Bank,   og  i  Nutiden  erj 
Banken  kendt  under  Navnet  Western  Trust  &  Savings  Bank.     Den  er  fra  en  lille  Be- 
gyndelse vokset  op  til  at  blive  en  af  Millionbyen   Chicagos  mest  betydelige  Bankfor- 
retninger. 

Konsul  Petersen  kom  udenfor  sin  Forretningssfære  ikke  meget  sammen  med  sine' 
Landsmænd  i  Chicago,  men  levede  stille  og  tilbagetrukkent  i  Byens  elegante  Union  i 
League  Club.  —  Han  var  anset  som  en  meget  dygtig  Forretningsmand,  og  selv  under] 
Chicagos  værste  Bankkriser  var  man  aldrig  i  Tvivl  om  hans  Banks  Soliditet,  idet  denjj 
ansaaes  for  absolut  grundmuret. 


ANDREW  PETERSEN 


')    Smidt  et  Bladt  :  Den  danske  Læ£estand,  S.  73. 


DANSKE   I    AVIERIKA    1851 — 1860 


311 


Konsul  Petersen  døde  i  Chicago  den  19de  Juni  1899,  efterladende  sig  en  For- 
mue paa  ca.  150,000  Dollars.      Han  havde  været  gift,  men  døde  barnløs. 

KONSUL  P.  E.  DREIER.') 

Peter  Emil  Dreier  var  født  i  København  den  26de  December  1832,  Son  af  Over- 
retsassessor,  Dr.  juris  W.  H.  Dreier  og  Hustru  Vilhelmine  E.  Klein.  Paa  fædrene  Side 
havde  alle  D. s  Ahner  været  Jurister,  paa  mødrene  Side  Købmænd,  nedstammende  fråden 
Peter  Klein  der  var  Borgmester  i  København  i  1660,  og  som  saadan  underskrev  Suve- 
rænitets-Akten. Emil  Dreier  var  den  yngste  af  tre  Sønner,  af  hvilke  den  ældste  var 
Frederik  Dreier,  en  bekendt  social-økonomisk  Forfatter  og  ateistisk  Propagandist  —  i 
visse  Henseender  en  Forløber  for  Darwin.  Fr.  Dreier  blev,  da  han  var  oppe  til  medi- 
cinsk Embedseksamen,  ramt  af  et  apoplektisk  Tilfælde  og  døde  kort  efter,  kun  26  Aar 
gammel. 

Emil  Dreier  gik  i  Metropolitanskolen  i 
København,  men  opgav  Studeringerne  og  blev 
Discipel  paa  Frederiksberg  Apotek  i  1848.  I 
1851  tog  han  Medhjælpereksamen,  blev  to  Aar 
efter  Kandidat  og  ansat  som  Apoteker  paa  Ma- 
rine-Hospitalet, hvor  han  virkede  under  den 
voldsomme  Kolera-Epidemi,  der  i  1853  rasede 
i  København,  og  under  hvilken  Marine-Hospi- 
talet var  det  første,  der  blev  brugt  som  Kolera- 
lasaret.^) 

I  Aaret  1854  udvandrede  Emil  Dreier 
til  Amerika  sammen  med  Broderens  Ungdoms- 
ven, Dr.  N.  P.  Petersen,  efter  først  sammen 
med  denne  at  have  tilbragt  to  Maaneder  i  Paris 
og  London.  De  kom  direkte  til  Chicago,  der 
dengang  kun  havde  ca.  60,000  Indbyggere,  og 
her  kom  Dreier  allerførst  til  at  arbejde  for  A.  J. 
Miller  f)  kort  efter  grundede  han  et  Apotek  — 
vistnok  det   første  danske  Apotek  i  Chicago  —  ^-  ^-  I>REIER 

og  dette  ledede  han  til  1889,  da  han  overlod  det  til  sin  Søn  Otto.  Dreiers  Apotek  paa 
Milwaukee  Avenue  var  et  Samlingssted  for  mange  Danske  af  den  mere  prominente 
Klasse. 

I  1867  afløste  Drejer  N.  P.  Petersen  som  dansk  Vicekonsul  for  Staten  Illinois  (i 
1882  blev  han  virkelig  Konsul  for  Illinois  og  en  lang  Række  af  vestlige  Stater),  og  blev 
i  det  hele  en  fremtrædende  Skikkelse  i  det  danske  Foreningsliv  i  Chicago  —  en  Mand 
med  mange  Interesser,  der  vistnok  i  flere  Henseender  havde  arvet  sin  ovennævnte 
Broders  Anskuelser.  Han  var,  især  i  sine  sidste  Aar,  en  ualmindelig  før  Mand,  der  kun 
med  Besvær  kunde  bevæge  sig.  Han  var  kendt  med  et  meget  stort  Antal  af  Danske  i 
Amerika  af  alle  Klasser,  hvilket  hans  Stilling  som  Apoteker,  Konsul  og  Forenin-smand 
gav  rig  Anledning  til;  ligeledes  var  han  selv  en  af  dem,  der  hørte  med  til  Danskernes 
Historie  i  Amerika,  i  hvert  Fald  i  visse  Retninger.  "Konsul  Dreiers  Scrapbook",  som 
jeg  har  hørt  omtalt   af  mange  som  en  uundværlig  Kilde  til  Efterretninger  om  Danske  i 


1)    Familienavnet  er  Dreiee,  ikke  Drejer  eUer  Dreyer. 
3)    Se  foran  Side  240. 


2)    Chicago-Postex  26cle  Oktober  1S02. 


312 


DANSKE   I   AMERIKA 


Amerika,  kender  jeg  desværre  kun  af  Navn.  Den  skal  være  gaaet  i  Arv  til  hans 
Børn. 

Dreier  blev  i  1867  gift  med  Miss  Augusta  Fischer,  med  hvem  han  fik  en  Søn 
og  fire  Døtre.  Sønnen  er  Otto  Dreier,  der  som  nævnt  overtog  Apoteket  efter  Faderen, 
og  som  ogsaa  i  nogle  Aar  var  dansk  Vicekonsul  under  denne;  han  har  nu  en  politisk 
Stilling  under  City  Administrationen  i  Chicago.  En  Datter  blev  gift  med  Mr.  Wins- 
low,  en  Søn  af  Bankieren;  en  anden  Datter  med  Hr.  Anker-Heegaard  i  København  og 
en  tredie  med  Sagfører  Robert  Redfield  i  Chicago.  En  fjerde  Datter  døde  i  1891  af 
Tyfus.  —  Mrs.  Dreier  fik  sit  Hjem  hos  Datteren  Bertha  (Mis.  Robert  Redfield).  — 
En  Brodersøn  af  Konsul  Dreier  er  den  bekendte  Forretningsmand  Carl  Dreier  i 
New  York. 

Om  Konsul  Dreier  skal  her  iøvrigt  kun  anføres  følgende  efter  hans  Nekrolog  i 
Chicago-Posten  for  26de  Oktober  1892  : 

"Som  et  Bevis  paa,  hvor  dansk  Dreier  er  vedbleven  at  være,  kan  det  Faktum 
tjene,  at  hans  Hustru,  der  er  født  i  Tyskland  og  som  Barn  kom  til  Amerika,  taler  dansk 
saa  flydende  som  en  indfødt  og  er  hjemme  i  den  danske  Litteratur  som  kun  faa  Damer. 
Dreier  tog  da  heller  ikke  i  Betænkning  for  nogle  Aar  siden  ved  en  Fest  i  ''Dania"  at 
erklære,  at  en  af  de  mange  Fejltagelser,  som  han  i  sit  Liv  havde  gjort,  var  den,  at  han 
havde  fulgt  den  almindelige  Skik  at  lade  sig  naturalisere  her,  da  han  dog  med  sine 
Sympatier  altid  var  og  vilde  vedblive  at  føle  sig  som  Dansk. 

Uagtet  Dreier  ikke  har  taget  megen  virksom  Del  i  amerikansk  Politik,  har  han 
dog  været  hædret  med  adskillige  offenlige  Tillidshverv.  Saaledes  var  han  i  fire  Aar 
Medlem  af  Board  of  Education,  og  lige  saa  længe  Park  Commissioner.  Som  praktisk 
Politiker  vilde  Dreier  dog  næppe  have  passet,  dertil  var  han  altfor  selvstændig  og  respek- 
tabel, og  det  endog  til  en  Grad,  som  af  den  store  Mængde  ansaaes  for  aristokratisk. 
Særlig  populær  har  Dreier  aldrig  været  og  heller  aldrig  tragtet  efter  at  blive;  thi  han  var 
en  Mand,  for  hvem  Dollaren  ikke  var  alt,  og  som  havde  Mod  og  Selvstændighed  nok 
til  at  være  sig  selv  og  leve  sit  eget  Liv,  saaledes  som  han  saa  det,  til  Trods  for 
Massen. 

Dreier  har  altid  havt  en  levende  Interesse  for  Naturvidenskab  og  Naturhistorie^ 
og  i  den  sidste  Snes  Aar  ganske  særlig  for  Ornitologien;  han  ejede  et  udmærket  Biblio- 
tek og  en  smuk  Samling  levende  Fugle,  og  selv  hjemme  anerkendtes  hans  Dygtighed 
som  fuglekyndig.  Saaledes  blev  Dreier  i  Aaret  1883  kaldet  hjem  for  at  være  Prisdom- 
mer ved  den  store  internationale  Fugleudstilling  i  Kobenhavn. 

I  1882  udnævntes  Dreier  til  Ridder  af  Dannebrog." 

Konsul  Dreier  døde  den  21de  Oktober  1892  ombord  paa  den  gamle  Thingvalla- 
damper  'Hekla",  der  laa  i  Karantæne  ved  Liberty  Island  udenfor  New  Yorks  Havn,  og 
efter  at  have  tilbragt  Sommeren  i  Danmark  med  sin  Hustru  og  en  Datter.  Under  hele 
Rejsen  havde  han  befundet  sig  vel;  den  nævnte  Dags  Morgen  opholdt  han  sig  paa  Dæk- 
ket sammen  med  sine  nævnte  paarørende,  til  hvem  han  netop  havde  udtalt  sin  Glæde 
over  atter  at  være  naaet  tilbage  til  Amerika,  da  han  pludselig  faldt  bag  over  i  Stolen  og 
var  død  med  det  samme. 


JØRGEN  OLSEN  FRA  JETSMARK. 


Denne  gamle,  interessante  Landsmand,  hvem  jeg  har  havt  den  Glæde  at  møde 
personlig,  og  som  baade  mundtlig  og  ved  Breve  har  givet  mig  mange  og  værdifulde 
Oplysninger  om  Landsmænd  paa  de  forskellige  Steder  i  Amerika,  ønsker  jeg  at  give  en 


DANSKE   I    AMERIKA   1851—60  313 

mere  udførlig  Skildring  af,  saaledes,  at  jeg  i  det  følgende  lader  ham  selv  fortælle  om  sine 
Oplevelser,  navnlig  i  Tiden  for  Borgerkrigen  —  altsaa  det  Tidsrum,  som  vi  her  særlig 
har  med  at  gøre. 

George  Uorgen)  Olse?!  var  født  den  25de  Februar  1825  i  Kaarsby,  Jetsmark  Sogn 
i  Vendsyssel  og  Søn  af  en  Husmand.  Som  Dreng  maatte  han  om  Sommeren  tjene  som 
Hyrdedreng  hos  Bønderne.  I  denne  Egenskab  var  han  i  Aaby  Kro  i  fire  Aar  før  sin 
Konfirmation.  Hans  Forældre  var  fattige  og  han  fik  kun  en  daarlig  Skoleundervisning  : 
"kun  Religion,  Læsning,  Regning  og  Skrivning;  jeg  saa  ikke  et  Atlas,  før  jeg  var  20 
Aar  gammel."  Hans  Lærer  var  Haverslev,  hvis  Søn  blev  Rigsdagsmand.  Den  gamle 
Olsen  huskede  endnu,  hvorledes  Degnen  —  da  den  fattige  Dreng  ved  sin  Udgang  af 
Skolen  ikke,  som  mere  velstaaende  Folks  Børn,  gav  en  Skilling  —  sagde  til  ham  : 
"Jørgen,  glem  ikke  at  den,  som  undervises  i  Ordet,  skal  dele  alt  godt  med  den  som  un- 
derviser ham."  —  Efter  sin  Konfirmation  havde  Jørgen  Olsen  Lyst  til  at  lære  et  Haand- 
værk,  men  Faderen  vilde,  at  hans  begavede  Søn  skulde  studere.  Imidlertid  kom  han  i 
Snedkerlære  i  Aalborg  og  derfra  som  Svend  til  København.  Det  var  i  den  bevægede 
Tid  omkring  1848,  da  der  var  Brydning  alle  Vegne.  Olsen  blev  Medlem  af  'Haand- 
værkerforeningen",  hvor  han  fik  Lej  lighed  til  at  høre  en  Del  af  de  ledende  Mænd  i  Dan- 
mark i  de  Dage.  Blandt  andre,  som  talte  i  nævnte  Forening,  mindedes  Olsen  særlig 
Skolelærer  Rasmus  Sørensen,  som  han  ligeledes  hørte  i  Kasino  i  1848.  Da  Krigen 
saa  brød  ud  maatte  Olsen  møde  til  Session;  men  en  Brokskade  fritog  ham  fra  Mili- 
tærtjeneste i  Danmark  saa  vel  som  senere  i  Amerika  ved  Borgerkrigens  Udbrud. 

Mens  han  levede  som  Haandværker  i  København  læste  han  H.  P.  C.  Hansens 
Bog  "Langt  fra  Danmark",  Skildringer  af  Livet  i  Amerika,  og  hans  Tanker  droges  tilden 
ny  Verden  hinsides  Atlanterhavet.  Han  og  en  af  hans  Kammerater,  Knud  Hansen,  der 
ligeledes  var  Snedker,  blev  saa  enige  med  hinanden  om  at  rejse  til  Amerika.  Knud 
Hansen  var  Fætter  til  Friedel  (som  senere  skal  omtales)  og  paavirkedes  af  denne,  saa 
han  gik  ud  som  Arbejder  paa  et  Bryggeri,  Friedel  ejede,  og  som  Hansen,  da  Frie- 
del  senere  løb  bort,  blev  Ejer  af.  Knud  Hansen  kom  aldrig  til  Amerika  men  svang 
sig  op  til  en  meget  rig  Mand  i  København,  hvor  han  døde  i  1893. 

Men  J.  Olsen  holdt  fast  ved  sin  Beslutning  om  at  rejse  til  Amerika  og  landede 
/  1854  i  Boston.  Her  traf  han  Viggo  Hammer,  en  Broder  til  Købmand  og  Konsul 
Emil  Hammer  i  Bradford,  Mass.  Viggo  H.  var  gift  med  en  Søster  til  H.  P.  Hansen, 
med  hvem  Olsen  var  kendt  fra  København,  og  som  senere  i  Amerika  blev  hans  Svoger, 
idet  han  i  Chicago  ægtede  Caroline  Miller,  en  Datter  af  A.  J.  Miller.  —  Viggo  Ham- 
mer laante  Olsen  Penge  til  at  købe  Værktøj  for,  og'han  fik  saa  Arbejde  paa  en  Piano- 
fortefabrik i  Boston.  Viggo  H.  havde  iøvrigt  Patent  paa  en  Skomagerlæst,  som  han 
tjente  Penge  paa.  Senere  rejste  han  til  Danmark  og  nedsatte  sig  paa  Christianshavn, 
hvor  han  drev  Tømmerforretning,  senere  i  Forening  med  en  Søn.  Hammers  Hustru 
havde  som  ung  Pige  været  i  Huset  hos  Konsul  Edw.  Beck  i  Poughkeepsie,   New  York, 

Jørgen  Olsen  blev  kun  i  Boston  en  kort  Tid.  Han  rejste  saa  til  New  York  for 
derfra  at  gaa  til  Chicago.  I  New  York  blev  Olsen  kendt  med  en  Dansker,  Drejer- 
mester Hansen,  en  Ven  af  tidt  nævnte  Rasmus  Buck  i  McHenry  County,  111.  Hansen, 
der  i  1855  arbejdede  paa  en  Fabrik  i  Brooklyn,  var  bekendt  for  sin  Tjenstvillighed  mod 
danske  Nykommere,  og  Jørgen  Olsen  omtaler  ham  med  Højagtelse.  Hansen  var  i  New 
York  og  Brooklyn  kendt  under  Navnet  '' Ohio-Hansen'\  til  Forskel  fra  "Olie-Hansen" 
(Hans  Jesper  Hansen),  som  dengang  ogsaa  levede  i  New  York.  "Ohio-Hansen"  var 
tidligere  meget  religiøs  og  sluttede  sig  til  et  Selskab  af  Metodister,  som  stiftede  en  Ko- 
loni i  Ohio,   hvor  han  levede  i   henved  10  Aar;   men  da  han  her  mistede  alt,  hvad  han 


314 


DANSKE   I   AMERIKA 


ejede,  tabte  han  al  sin  Tillid  til  Metodismen  i  Almindelighed  og  til  det  nævnte  Sel- 
skab i  Særdeleshed.  Da  Hansen  allerede  i  1855  bar  Navnet  "Ohio-Hansen"  antager 
jeg,  at  hans  10  Aar  i  Ohio  ligger  forud  for  dette  Aar,  og  altsaa  maa  han  have  været  her 
i  Landet  allerede  i  '40erne.  —  Hansen  gav  Jørgen  Olsen  Anbefalingsbrev  med  til  sin 
Ven  Rasmus  Buck  i  Illinois,  og  Olsen  sendte  ham  dette  Brev  men  fik  dog  ikke  Anled- 
ning til  at  besøge  ham.  Derimod  blev  han  i  Chicago  og  arbejdede  ved  sit  Haandværk. 
Fra  denne  By  gjorde  han  snart  en  Rejse  til  Wisconsin,  hvor  han  i  Dåne  County  traf  en 
dansk.  Farmer,  Nielsen  fra  Sjælland,  hvem  han  besøgte. 

I  Madison  traf  han  sammen  med  to  danske  Tømrere,  Frederiksen  og  Sorejisen, 
der  var  Svogre,  gift  med  Københavnerinder.  De  to  Svogre  havde  bygget  sig  hver  et  lille 
Hus,  men  Pengene  slog  ikke  til,  saa  Taget  blev  ikke  helt  færdigt.  Som  Følge  heraf 
maatte  Kvinderne  i  Regnvejr  sidde  i  Sengen  m.ed  Paraply  over  Hovedet.  "Aa  Gud, 
Hr.    Olsen,   De    maa  da  endelig  ikke  skrive  dette  til  vore  Slægtninge  i  København,  for 

saa  bliver  de  fortvivlede!"  Olsen  laante  sine 
Landsmænd  Penge,  saa  Kvinderne  for  Frem- 
tiden kunde  færdes  i  deres  Huse  uden  Para- 
ply. —  Nævnte  Svogre  svang  sig  siden  op  til 
velstaaende  Mænd.  De  byggede  i  Forening 
den  store  Sindssygeanstalt  i  Elgin,  111.,  paa  hvil- 
ken de  menes  at  have  tjent  40,000  Dollars. 
Frederiksen  blev  i  Madison,  hvor  han  havde  en 
Fabrik,  Sørensen  rejste  derimod  til  La  Crosse, 
^Vis.  —  Efter  33  Aars  Forløb  mødtes  Olsen 
med  de  to  Svogre  ved  en  ''Old  Settlers'  Re- 
union" i  Madison  (1888). 

Vi  vender  saa  tilbage  til  Chicago,  hvor 
Olsen  drev  sit  Haandværk  med  vekslende  Held. 
Her  blev  han  kendt  med  A.  J.  Miller,  hvis 
Datter,  Emilie,  i  1859  blev  hans  Hustru. 

Med  denne  sin  Svigerfader  rejste  Olsen  i 
1860  til  Memphis,  Tenn.,  hvor  de  i  Forening 
anlagde  en  Sodavandsfabrik.  Det  er  tidligere 
omtalt,*)  at  nævnte  Fabrik  standsede,  da  Lin- 
coln blev  valgt  til  Præsident  og  Folk  flygtede  bort  fra  Byen.  Ogsaa  Olsen  maatte 
flygte,  da  han  truedes  med  at  blive  tagen  til  Soldat.  I  Hast  pakkede  han  sammen,  hvad 
han  kunde,  og  gik  ombord  paa  et  Dampskib  for  at  naa  Chicago.  Da  han  naaede  St. 
Louis  var  hans  Penge  sluppen  op  —  hans  Hat  blev  stjaalen,  da  han  forlod  Skibet. 
Imidlertid  traf  han  her  en  Boyeseji  fra  Slesvig,  Forstkandidat  hjemmefra  men  nu  Værts- 
husholder, som  laante  ham  Penge,  saa  han  kunde  naa  Chicago  med  Hustru  og  ældste 
Barn,  der  var  født  i  Memphis. 

Inden  vi  igen  gaar  til  Chicago  med  Olsen,  vil  vi  gøre  en  Tur  med  ham  i  Syden 
og  besøge  de  Landsmænd,  han  dér  traf  sammen  med. 

I  Memphis,  Tenn.,  levede  i  1860  en  dansk  Mand,  Boyesen,  som  var  Møbel- 
handler. En  anden  Dansker,  Holst,  var  Begravelsesbesørger.  Men  ellers  var  det  her, 
at  Olsen  stiftede  Bekendtskab  med  Friedel —  en  Æventyrer,  der  begyndte  sin  Karriere 
som  Glarmester  paa  Horsensegnen  og  endte  som  Udvandringsagent.      Mellem  disse  to 


GEORGE  OESEN 


Se  foran  Side  240. 


DANSKE   I   AMERIKA    1851 — 1860  315 

Endestationer  ligger  en  nok  saa  broget  Løbebane  som  Bryggeriejer  i  Valby  ved  Køben- 
havn i  Kompagni  med  Greve  Råben,  der  bryggede  det  første  Bajerskøl  i  Danmark,  Gif- 
termaal  med  en  Bondepige  i  Valby,  og  senere  Flugt  med  en  Majorinde  og  60,000  Daler 
til  Amerika,  hvor  de  mange  Tusinder  sank  i  en  Landspekulation  i  Virginia.  Friedel 
drog  saa  til  New  Orleans,  derfra  til  Memphis,  hvor  han  i  1860  havde  en  Brændehandel 
og  havde  det  smaat.  Han  ejede  dengang  noget  Land  i  Arkansas.  Fra  Memphis  kom 
Friedel  til  Kentucky,  hvor  han  under  Borgerkrigen  var  Proviantforvalter.  Ved  Krigens 
Slutning  drog  han  til  Danmark,  hvor  han  døde. 

Da  Olsen  i  1861  kom  tilbage  til  Chicago  fra  Memphis,  var  det  ham  ikke  mu- 
ligt at  finde  Arbejde;  al  Forretning  var  som  lammet.  For  en  Englænder  byggede  han 
en  Veranda;  da  Manden  betalte  ham,  sagde  han:  "Brug  Pengene  straks;  det  er  ikke 
godt  at  vide,  hvor  længe  de  er  gode."  I  tre  Maaneder  fik  Olsen  Arbejde  paa  Galena 
Shops  som  Maler;  i  den  Tid  maatte  han  slaas  med  Feberen,  som  han  havde  bragt  med 
sig  fra  Syden,  og  var  mere  død  end  levende  og  nær  ved  at  fortvivle.  En  Dag  i  denne 
sørgelige  Tid  mødte  han  den  gamle  Kaptajn  George  Peterseji^)  paa  Gaden,  hvem  han 
bad  om  at  maatte  komme  med  ombord  og  faa  noget  at  bestille.  "Du  duer  ikke  til  at 
komme  til  Søs,  du  Landkrabbe,"  sagde  Petersen,  "men  jeg  vil  give  dig  50  Dollars  til 
bedre  Tider."  Petersen  gik  dog  ind  paa  at  tage  Olsen  med  ombord,  men  det  blev  alli- 
gevel ikke  til  noget  den  Gang,  idet  en  anden  Landsmand,  Mølle?',  skaffede  Olsen  Ar- 
bejde paa  en  Plads,  hvor  der  lavedes  Telte  til  Soldaterne;  her  forblev  han  saa  indtil  der 
kom  bedre  Tider.  —  Efter  Krigen  svang  Olsen  sig  op  og  blev  en  af  de  mest  bekendte 
Bygmestre  i  Chicago  i  sin  Tid.  En  hel  Del  Mænd,  som  siden  indtog  en  fremtrædende 
Plads  i  den  danske  Koloni  i  Chicago,  har  arbejdet  for  George  Olsen,  saaledes  f.  Eks. 
Fr.  Frantzen^  Vald.  Lund  o.  fl.  I  de  senere  Aar  var  han  i  Kompagni  med  sin  Søn, 
Viggo  F.  Olsen. 

Olsen  har  taget  fremtrædende  Del  i  skandinavisk  og  dansk  Foreningsliv  i  Chi- 
cago. Da  jeg  bad  ham  om  Oplysninger  angaaende  de  ældste  Foreninger  blandt  Skan- 
dinaver i  denne  By,  skrev  han  (i  Februar  1901): 

Af  skandinaviske  Selskaber  i  Chicago  har  der  været  mange,  og  saavidt  jeg 
husker,  var  Geo.  P.  Hansen^^^^)  den,  som  oprettede  det  første.  Det  var  i  Begyndelsen  af 
Halvtredserne,  men  Foreningen  bestod  ikke  længe.  Den  næste  skandinaviske  Forening 
oprettedes  /  iSsTi  den  bestod  væsentlig  af  Nordmænd,  kun  én  Svensker  og  én  Dansker 
—  myself  —  som  to  Gange  valgtes  til  Præsident  Foreningens  Love  blev  udarbejdet 
af  en  Komitte  paa  3,  hvoraf  min  Ringhed  var  én,  en  Svensker,  Hussander,  og  en  Nord- 
mand, Otto  Synestvedt,  de  andre.  Den  bestod  kun  nogle  faa  Aar,  jeg  var  ikke  med  til 
Begravelsen,  og  kjender  ikke,  hvad  der  blev  af  Arkiverne.  —  Samtidig  oprettedes  af  de 
ældste  norske  Settlere  en  " Skandinavisk  Debat-Klub'\  af  hvilke  (^:  af  hvis  Medlemmer) 
to  var  svenske  og  tre  danske;  jeg  selv  én  af  dem.  Med  det  engelske  Sprog  gik  det 
vistnok  ganske  morderligt  til,  skjøndt  Selskabet  indbefattede  en  Advokat,  en  Doktor,  en 
Præst  og  en  Politiker  —  Ivar  Larsen,  Fader  til  Fremont  Lawson,  Publisher  af  Chicago 
Daily  News"  og  "The  Record".  —  Den  næste  og  sidste  af  de  gamle  skandinaviske 
Foreninger  var  den  af  1865,  som  væsentlig  oprettedes  af  Ferd.  Winsløw,  —  var  paa  en 
Maade  lidt  højtonet.  I  Ulichs  Block,  Clark  Street,  nær  Broen  havde  vi  dejlige  Loka- 
ler, der  daglig  stod  aabne,  med  "Bar"  og  Restauration  osv.     Da  Winsløw  gik  af  Pinden, 


*)  Ora.denne  se  foran  Side  156. 
**')  Om  denne  se  foran  Side  173—74. 


316 


DANSKE   I   AMERIKA 


gik  den  ogsaa. — I  Halvfjerdserne  begyndte  de  selvstændige  nationale  Poreninger  at  dukke 
op,  hvoraf  Danskerne  nu  har  nogle  og  tredive." 

I  Geo.  Olsens  gæstfri  Hjem  har  mange  Landsmænd  fundet  en  hjærtelig  Mod- 
tagelse. Blandt  dem,  som  har  været  der,  nævnte  Olsen  med  Deltagelse  Poul  C.  Sin- 
ding, som  ogsaa  var  i  Chicago,  og  som  dér  arbejdede  paa  sin  Bog  ''History  of  Scand- 
inavia." 

I  1894  gjorde  Olsen  og  Hustru  en  Rejse  til  Europa,  særlig  Danmark,  hvis 
Fremskridt  og  Udvikling  paa  én  Gang  forbausede  og  glædede  den  gamle  Vendelbo,  der 
havde  været  borte  fra  sit  Fædreland  i  40  Aar.  Han  besøgte  ved  den  Lejlighed  sin 
Broder  i  Jetsmark.  "Danmark  er  en  Have",  udbrød  han  Gang  paa  Gang,  naar  denne 
Rejse  kom  paa  Tale. 

Olsen  var  en  ægte  dansk  Mand  med  levende  Interesse  og  Deltagelse  for  alt 
dansk.      Kun  paa  ét  Punkt  kunde  han  ikke  finde  Fremskridt  i  Danmark  —  og  det  var  i 

Litteraturen,  særlig  den  poetiske.  Han  forstod 
ikke  og  interesserede  sig  ikke  for  de  nyere 
Digtere. 

George  Olsen  døde  i  Chicago  den  13de 
Januar  1906.  Han  havde  i-  sit  Ægteskab  ti 
Børn,  hvoraf  de  fem  døde  før  ham.  To 
Sønner  og  tre  Døtre  overlever  ham;  disse  er: 
1.  ^;/«^,  gift  med  Nordmanden  H.  T.  Grund 
ansat  ved  Marshall  Field  i  Chicago.  2.  Viggo 
Ohen,  den  ældste  Son,  Kontraktør  (i  mange 
Aar,  som  foran  nævnt,  i  Kompagni  med  Fade- 
ren); han  er  gift  med  en  norsk  Dame  og  har  to 
Bom,  Sonnen  Fremojit  Olsen,  Clerk  ved  Board 
of  Education  i  Chicago,  og  en  Datter,  Harriet. 
3.  Dagmar,  gift  med  Nordmanden  C.  E.  Faye, 
i  Assuranceforretning.  4.  Florence,  gift  med 
en  afdød  Søsters  Mand,  Danskeren  James  B, 
Thorsen,  i  Assuranceforretning;  der  er  en  Søn 
af  første  Ægteskab,  Mitchel  Thorsen,  og  seks 
Børn  af  andet.  5.  Edwin  Olsen,  Manager 
ved  "Chicago  Fair",  gift  med  en  tysk  Dame. 
Den  gamle  Mrs.  E.  Olsen  lever  hos  sin  ældste  Datter,  Mrs.  Grund  i  Rogers 
Park,  hvor  hun,  som  hun  selv  skriver,  'har  et  yndigt  Hjem  og  tilbringer  min  Tid  med 
Oversættelse  af  Litteratur  fra  "The  New  Revelation"  til  det  danske  Sprog  —  "The 
Bahai  Revelation." 


E]>nLIE  OLSEX 


Af  Danskerne  i  Chicago  fra  '50erne  skal  endnu  nævnes  Kaptajn  Engehtedt,  der 
var  i  Chicago  før  Borgerkrigen,  i  hvilken  han  gjorde  Tjeneste  som  Kaptajn.  Han  var 
efter  Krigen  ansat  ved  Toldvæsenet  og  boede  i  Chicago,  var  gift  med  en  Amerikaner- 
inde. Engelstedt  døde  ca.  1888.*)  Det  er  formodenlig  ham,  der  i  norske  Kilder 
nævnes  Emanuel  Engelstad.  Han  var  Premierløjtnant  ved  15de  Wisconsin  en  kort 
Tid.*"^)     I  1861  var  han  35  Aar  gammel  og  gift. 


*)  Meddelt  r.f  Fr.  FRANTZEN  i  Chicag-o» 
**)  BUSLETT:  15de  Wisconsin,  Side  3i0. 


DANSKE   I   AMERIKA    1851 — 1850  317 

Sanøk^  t  (åviBtonuht  Qløuntg,  MwBunrl,  tftu  IB5UJ^) 

Staten  Missouri  har  aldrig  talt  mange  Danske  blandt  sin  Befolkning.  De  fleste 
af  vore  Landsmænd  dér  findes  i  Storbyerne  St.  Louis  og  Kansas  City.  De  Forenede 
Staters  Census  siger,  at  der  /'  j8^o  fandtes  SS  Danske  i  Staten  Missouri ;  /  iS6o  var 
der  464.     Kun  om  ganske  faa  af  disse  Landsmænd  véd  vi  her  nogen  Besked. 

Siden  iS^J  har  der  i  Gasconade  County,  Mo.,  vest  for  St.  Louis,  været  et  lille 
dansk  Settlement.  I  nævnte  Aar  var  der  tre  Familier  fra  Slesvig,  som  nedsatte  sig  her, 
nemlig  Iver  Pederseyi  Skovby,  hans  Broder  Hans  Pedersen  Skovby  og  Nis  Pedersen,  en 
Svoger  til  Skovby  Brødrene.  De  kom  fra  Bevtoft  i  Haderslev  Amt  i  Nordslesvig.  I 
1899  var  Skovby  Brødrenes  Enker  endnu  i  Live,  den  ene  af  dem  i  en  Alder  af  87  Aar. 

1 1858  kom  Chj'istian  Jessen  fra  Kastrup  ved  Gram  med  Hustru  og  syv  Børn 
til  Gasconade  County,  og  den  lille  danske  Nybygd  udgjorde  nu  fire  Famiilier.  /  18 SQ 
kom  Christian  P.  Andersen,  der  var  udvandret  til  Pennsylvania  i  1857,  ligeledes  til 
Gasconade  Co,,  og  Aaret  efter  C.  Benneisen.  I  '60erne  fik  det  lille  danske  Settlement 
ligeledes  nogen  Forøgelse  ved  Indvandring  fra  Slesvig.  Blandt  dem  som  kom  efter 
1860  kan  nævnes  Peter  H.  Risbol  fra  Bevtoft  samt  P.  Mikkelsen  fra  Østerlinnet  ved 
Gram  med  sin  store  Familie.  /  i8qq,  da  de  fleste  af  de  først  ankomne  var  døde,  ud- 
gjorde det  danske  Settlement  i  Red  Bird^  Gasconade  Co.,  IQ  Familier,  alle  i  gode  Om- 
stændigheder og  nogle  af  dem  meget  velstaaende.  En  stor  Del  af  de  gamle  Pionerers 
Børn  er  ved  Giftermaal  osv.  spredt  ud  over  de  forskellige  Stater  i  Amerika. 

Førnævnte  Christian  Jessen  fra  Kastrup  var  Tømrer  af  Profession.  Af  hans  syv 
Børn,  tre  Sønner  og  fire  Dørre,  blev  den  ældste  Datter  (f.  1838)  gift  med  Christian  P. 
Andersen,  en  anden  af  hans  Døtre  med  P.  I.  Skovby,  der  i  1899  var  Farmer  og  Post- 
mester i  Grouse  Dale,  Mo.  En  tredie  Datter  blev  i  1867  gift  med  J.  H.  Majland, 
Købmand  og  dansk  Vicekonsul  i  Kansas  City,  Kansas.  Den  yngste  af  Chr.  Jessens 
Døtre  blev  gift  med  P.  Jacobsen,  Formand  i  et  af  Jernbanernes  Reparationsværksteder 
i  Kansas  City,  Kans.  To  af  Christian  Jessens  Sønner  var  med  i  Borgerkrigen  paa 
Nordstaternes  Side. 

CHRISTIAN  P.  ANDERSEN 

Denne  hæderlige  gamle  Landsmand,  Veteran  fra  Treaarskrigen  hjemme  og  Bor- 
gerkrigen herovre,  som  endnu  (i  iQOg)  lever  som  den  ældste  Daiisker  i  Settleme7itet  i 
Red  Bird,  har  paa  min  Opfordring  givet  mig  følgende  Omrids  af  sit  Levnet  —  "my 
up's  and  down's",  som  han  siger  1  —  han  skriver  nemlig  altid  engelsk. 

Han  er  født  den  27de  April  1833  i  Østerlinnet  ved  Gram  i  Slesvig.  Da  hans 
Forældre  var  fattige  kunde  de  ikke  give  ham  anden  Uddannelse  end  den,  der  kunde 
faaes  i  Almueskolen;  og  saa  snart  han  var  istand  dertil  maatte  han  ud  at  tjene  for  sit 
Brød,  hvorved  han  ogsaa  tjente  store  Summer,  nemlig  (i  amerikanske  Penge)  fra  1%  til 
6  Dollars  for  at  vogte  Kvæg  i  de  seks  Sommermaaneder  1  I  1849  gik  han  med  som 
Soldat  og  var  med  i  Felttogene  i  1849  og  1850,  hvorfor  han  ogsaa  er  en  af  de  danske  Ve- 
teraner i  Amerika,  der  oppebærer  Hædersgaven  fra  den  danske  Stat  for  Deltagelse  i 
denne  Krig,  ligesom  han  bærer  Hæderstegnet  fra  samme.  Han  var  med  i  Istedslaget 
og  ved  Mysunde  samt  i  en  Mængde  mindre  Træfninger,  hvor  ofte  den  største  Tapper- 
hed udvises,  skønt  saadanne  ikke  finder  den  Omtale,  som  bliver  de  store  Slag  til  Del. 

I  1851  —  i  Februar  Maaned  —  kom  han  hjem  fra  Armeen  og  iik  Tjeneste  hos 


*)  Disse  Efterretning-er  skyldes  Jiistice  C.  P  ANDERSEN  i  Red  Bird,  Gasconade  Co.,  >ro. 


318 


DANSKE   I    AMERIKA 


i 


en  Bonde  for  en  Løn  af  21  Dollars  om  Aaret,  saa  der  var  ikke  stor  Fare  for  at  hans  For- 
mue skulde  blive  ham  for  stor.  Endelig  havde  han  sammensparet  saa  mange  Penge,  at 
han  kunde  kobe  en  Billet  til  Amerika.  Den  15de  September  l^s?  landede  han  i  Castle 
Garden  i  New  York.  Det  var  under  den  store  Pengekrise,  men  Andersen  var  nu  i 
Amerika  —  og  det  var  Hovedsagen!  Efter  nogen  Tids  Ophold  i  de  østlige  Stater, 
navnlig  Pennsylvania,  kom  Andersen  i  1859  til  Gasconade  County,  til  sine  Landsmænd' 
som  før  nævnt,  og  var  her  til  Borgerkrigen  brød  ud.  I  de  Dage  var  der  den  voldsomste 
Bevægelse,  navnlig  i  Missouri,  hvor  de  ømmeste  Familiebaand  brødes,  og  hvor  Brødre 
ofte  gik  med  hver  paa  sin  Side  i  den  bitre  og  blodige  Kamp.  Det  var  umuligt  for  no- 
gen at  blive  i  Ro  ved  sit  hjemlige  Arbejde.  Den  1ste  Februar  1862  lod  Andersen  sig 
indrullere  som  Sergent  i  6te  Regiment,  Missouri  Volunteers,  som  dengang  organisere- 
des i  Rollo,  Mo.  Han  skulde  gøre  Tje- 
neste i  tre  Aar,  eller  til  Krigens  Slutning. 
Og  disse  tre  Aar  var,  siger  han,  fulde  af 
Begivenheder  som  faar  Blodet  i  de  unges 
Aarer  til  at  rulle  hurtigere,  naar  man  for- 
tæller dem  herom,  —  hele  Tiden  fuld  af 
Kampe,  undertiden  mellem  faa,  under- 
tiden mellem  Tusinder,  lige  fra  Patrouille- 
Fægtninger  til  Belejringen  og  Indtagel- 
sen af  Vicksburg,  Port  H udson  og  Mans- 
iield,  Louisiana.  I  sidstnævnte  Kamp 
havde  Andersen  Kommandoen  over  en 
Artilleriafdeling  med  to  Kanoner  —  de 
eneste,  som  reddedes  i  hint  for  Nordsta- 
terne uheldige  Slag. 

I  1865  blev  Andersen  afmønstret 
med  Ære  og  kom  i  Slutningen  af  Fe- 
bruar Maaned  til  Red  Bird,  hvor  han 
den  8de  Marts  købte  en  Farm.  Den 
10de  Marts  1865  holdt  han  Bryllup  med 
Christian  Jessens  ældste  Datter,  og  har 
..,,     .    ,  _  .  hele   Tiden    siden    boet    paa    sin   Farm, 

hvor  hans  syv  Børn  er  født.  "Jeg  har 
aldrig  havt  Held  med  at  samle  Rigdom,"  skriver  han,  "men  baade  jeg  og  min  Fa- 
milie har  havt  vort  gode  Udkomme."  —  I  1899  havde  han  i  12  Aar  været  Justice  of 
the  Peace  and  Notary  Public,  men  han  mente  snart  at  være  gammel  nok  til  at  blive  af- 
løst. —  Af  hans  syv  Børn  var  i  1899  de  fem  i  Missouri,  én  i  Kansas  City  og  én  Post- 
mester i  Prosser,  Yakima  Co.,  Washington. 

I  et  senere  Brev  fortalte  den  gamle,  at  han  blev  saaret  i  sit  ene  Ben  i  Istedslaget. 
Ligeledes  blev  han  ved  Siercy  Landing,  Arkansas,  saaret  i  venstre  Haand,  og  i  1862  fik 
han  ved  Duvals  Bluff,  Arkansas,  to  Ribben  brækket  samt  nogle  andre  indre  Beskadi- 
gelser. I  1864  i  Louisiana  havde  han  nær  mistet  Synet.  "Men  jeg  er  her  dog  endnu," 
siger  han.  —  Den  gamle,  der  er  ikke  saa  lidt  af  en  Politiker,  skrev  til  mig:  "Det  fore- 
kommer mig  ofte,  at  Danmarks  milde  Regering  under  Frederik  VII  vilde  være  langt  at 
foretrække  for  Pengestyret  i  de  Forenede  Stater  under  Wm.  McKinley  &  Co."  —  Den 
gamle  Justice  har  rejst  meget  i  Amerika.  Han  har  fundet  nogle  af  sine  Barndomsven- 
ner i  Dannebrog,  Nebr.,  og  han  har  truffet  Danske  i   Louisiana,  Arkansas,    Mississippi, 


^£ 


DANSKE   I    AMERIKA    1851—1860  319 

Kansas,  Missouri,  Iowa,  Nebraska,  Wisconsin,  Minnesota,  Dakota,  Montana  og  Wash- 
ington. ''Det  er  med  dem,  som  med  Irlænderne:  de  er  repræsenteret  overalt."  —  Men 
den  gamle  Justice  synes  dog  bedst  om  Missouri,  hvor  han  har  levet  saa  længe,  og  hvor- 
fra han  venter  "The  summons  to  join  my  old  comrades  from  Isted  in  Slesvig,  and  Vicks- 
burg  here."  —  I  Slutningen  af  sit  sidste  Brev  til  mig  (af  8de  April  1901)  siger  han:  "Vi 
behøver  ikke  at  skamme  os  over  vor  Nationalitet,  vort  Folk  'generally  gets  there'  eller 
med  andre  Ofd:  gør  det  godt  og  vinder  almindelig  Agtelse  baade  som  Borgere  og 
Soldater." 

Christian  P.  Andersen  var  ikke  den  eneste  fra  Gasconade  Co.,  der  deltog  i  Borger- 
krigen paa  Nordstaternes  Side.  Paa  Forespørgsel  har  han  til  mig  opgivet  følgende  af 
hans  danske  Kammerater  derfra: 

Lo7iis  Bj-andt  ix2i  Bevtoft,  der  gik  med  som  Sergent,  var  i  1899  Kaptajn  i  U.  S. 
Army.  Af  menige  Soldater  var  følgende  med  :  Christian  Mikkelsen  (død),  Peter  Jessen 
(død),  Christian  Jessen,  Jes  Skovby,  Peter  Skovby,  Jes  Toft  fra  Hoist  i  Nordslesvig  og 
Andreas  Asmussen. 

Altsaa  Q  unge  danske  Mæ?id  fra  denne  Ny  bygd  i  Missouri,  der  var  med  i 
Krigen. 

Nuøb  ianøk^  t  g'^bøtat^rtt?  f^r  IBM. 

FAMILIEN  MONEFELT  I  CHARLESTON,    SOUTH  CAROLINA, 

Da  Forfatterinden  Frederikke  Bremer  rejste  her  i  Amerika  i  1849-51  opholdt 
hun  sig  i  længere  Tid  i  Charleston,  S.  C,  i  Mr.  Wm.  Howlands  rige  og  elegante  Hjem. 
En  af  Frøken  Bremers  bedste  Venner  i  Amerika  blev  Mrs.  Howland,  om  hvem  hun 
skriver  i  et  af  sine  Breve : 

"Jeg  syntes  straks  om  hende,  og  min  korte  Samtale  med  hende  var  tilstrækkelig  til 
at  bekræfte  det  første  Indtryk.  Hun  er  en  af  de  fornuftig  gode  Kvinder  paa  Jorden  og 
har  en  lille  Svaghed  for  literære  Gaver  og  literære  Folk,  som  jeg  for  min  Del  finder  ret 
elskværdig.  Hun  er  paa  min  Alder*)  og  kunde  for  sit  Udseendes  Skyld  gjerne  være  en 
Svensker.  De  blaa  Øjne,  det  runde,  friske  Ansigt,  den  fyldige  Figur,  det  tillidsfulde  og 
godmodige  i  Tale  og  Væsen  ligner  saa  aldeles  vore  svenske  Koner.  Hun  er  ogsaa  af 
skandinavisk  Herkomst;  hendes  Fader  var  dansk  og  hed  Monefelt."**) 

Et  andet  Sted  siger  Frederikke  Bremer:  "Mrs.  Howland  havde  sendt  sin  Broder, 
en  smuk,  midaldrende  Herre,  ned  til  Havnen  for  at  afhente  mig  til  hendes  Hjem."***) 

"Mr.  Monefelt,   Mrs.  Howlands  Broder er  en  daglig  Gjæst  om  Aftenerne  og  en 

aandrig  og  veltalende  Mand." 

Dette  er  saa  alt,  hvad  her  kan  oplyses  om  den  danske  Familie  Monefelt  i  Ame- 
rika før  1860. 

BRØDRENE  HOLST  I  SAVANNAH,   GEORGIA. 

Professor  Christen  Mortensen  Møller  Holst,  født  i  Ribe  28de  November  1750, 
en  Bagersøn  fra  Ribe,  var  Sognepræst  ved  St.  Mortens  Kirke  i  Randers  fra  1797  til  sin 
Død  den  7de  August  1803.    Han  var  i  sin  Tid  Professor  i  Sorø  og  er  bekendt  som  For- 


*)  Frk.  Bremer  var  født  17de  Aug-ust  1801. 
**)  Frederikke  Bremer:  Den  ny  Verden  i,  Side  407. 
***)  Do..  Do.,  Side  402. 


320 


DANSKE    I    AMERIKA 


fatter.  Med  sin  Hustru,  Sophie  Amalie  Marie  Trojel,  en  Præstedatter  fra  Vissenbjerg 
paa  Fyn,  havde  han  fire  Børn,  hvoraf  de  tre  var  Sønner,  som  blev  Præster.  Den  ene  af 
disse,  Peter  Nikolaj  Møller  Holst  (f.  1784),  var  i  sin  Tid  Lærer  for  Kronprinsen,  den 
senere  Kong  Frederik  VH.     I  1819  blev  Holst  Præst  i  Elmelunde  paa  Møen,    hvilket 

Embede  han  søgte  Afsked  fra  i  1861.  Pastor 
Holst  døde  i  København  den  22de  December 
1872,  Med  sin  Hustru,  Anna  Helene  Nico- 
line Tønder-Lund,  havde  han  tolv  Børn,  syv 
Sønner  og  fem  Døtre."^)  Af  hans  Sønner  kom 
to  til  Amerika. 

Den  ældste  af  disse,  Christen  Moller 
Holst,  kom  til  Amerika  omkring  1850.  Der 
var  dengang  ikke  mange  Landsmænd  eller 
Nordboer  i  det  hele  i  New  York,  men  en  Del 
af  de,  der  var  der,  sluttede  sig  nær  til  hveran- 
dre; og  Holst  stiftede  saaledes  Bekendtskab  med 
Chr.  T.  Christensen,  den  senere  saa  bekendte 
General  Christensen,  som  blev  hans  Ven  for 
Livstid.  Da  Holst  snart  efter  flyttede  til  Sa- 
vannah,  lykkedes  det  ham  at  faa  Christensen, 
der  hidtil  ikke  havde  fundet  passende  Beskæf- 
tigelse, ind  i  sin  Plads.  Efter  at  Holst  havde 
opholdt  sig  i  Savannah  i  nogle  Aar,  blev  han 
Medlem  af  den  største  Skibsmæglerforretning  i 
Byen.  Firmaet  Brigham,  Holst  &  Co.  var  vel  kendt  i  Handelsverdenen.  Holst  blev 
udnævnt  til  dansk  og  svensk  Vicekonsul  og  var  det  til  sin  Død  i  1897.  Han  efterlod 
en  Søn  og  to  Døtre,  af  hvilke  Sønnen  og  en  gift 
Datter  bor  i  Savannah. 

Johan  Bernt  Holst,  en  yngre  Broder, 
kom  til  Savannah  i  1858,  og  med  Undtagelse 
af  4}^  Aar,  da  han  gjorde  Tjeneste  som  Under- 
officer i  Borgerkrigen,  har  han  hele  l'iden  ind- 
til nu  boet  i  Savannah  og  Columbus,  Georgia, 
og  været  i  Mæglerforretning.  Hans  Forret- 
ning, J.  B.  Holst  Company,  er  vel  kendt  i 
Bomuldsverdenen  for  de  sidste  30  Aar. 

J.  B.  Holst  har  indehavt  mange  Æres- 
stillinger  i  Georgia,  saasom  Præsident  for  Sa- 
vannah Bomuldsbørs,  Direktør  for  to  Jern- 
baner, Bomuldsspinderiet  og  Nationalbanken  i 
Columbus.  For  nogle  Aar  siden  trak  han  sig 
tilbage  fra  Forretningslivet  og  tilbringer  sin  Tid 
om  Sommeren  i  Danmark,  om  Vinteren  i  Sa- 
vannah. J.  B.  Holst  er  dansk  Vicekonsul  for 
Georgia.*''') 

J.  B.  HOLST 


C.  M.  HOLST 


^*)  Se  WIBERG:  Dansk  Præstehistorie,  under  "Randers"  og"  •'Elmelunde." 

**)  Meddelelserne  om  Brødrene  Holst  skyldes  Konsul  J.  B.  HOLST  i  Savannah.  Ga. 


DANSKE   I   AMERIKA   1851—1860 


321 


JENS  SØRENSEN  TRUELSTRUP. 

Jens  Sørensen  er  født  i  November  1812  i  Truelstrup,  Anlum  Sogn  ved  Holstebro. 
Fra  sin  Soldatertid  bar  han  Navnet  Truelstrup.  Han  var  med  i  Treaarskrigen  i  Dan- 
mark, men  i  1852  udvandrede  han  sammen  med  en  Karl  fra  samme  Egn  ved  Navn 
Nielsen  til  Amerika.  En  Broder  til  Jens  Sørensen  var  tidligere  rejst  hertil,  og  for  om 
muligt  at  finde  denne  kom  J.  Sørensen  herover.  Han  og  Nielsen  kom  //'/  Kentucky, 
hvor  Sørensen  fik  Arbejde  hos  en  Slaveejer,  og  arbejdede  sammen  med  Negrene  i  tre 
Aar.  Han  spurgte  og  søgte  om  sin  Broder,  men  fandt  ham  ikke,  og  har  aldrig  siden 
kunnet  finde  ham.  Jens  Truelstrup  syntes  godt  om  Landet,  Klimaet  og  Arbejdet  i 
Kentucky,  men  paa  ingen  Maade  om  Negerslaveriet.  Efter  tre  Aars  Forløb  forlod  han 
Kentucky  og  kom  til  den  lille  By  St.  Peter  i 
Minnesota,  hvor  han  købte  Land  og  blev  gift 
med  en  svensk  Kvinde,  Johanna  Holmberg. 
Det  var  i  Indianerkrigens  Tid  i  Minnesota,  at 
Jens  Truelstrup  levede  i  St.  Peter.  Man  fik 
alle  Kvinder  og  Børn  anbragt  i  en  Murstens- 
bygning, og  i  seks  Uger  maatte  de  blive  her, 
medens  Mændene  skiftedes  til  at  holde  Vagt 
Nat  og  Dag.  Her  døde  Jens  Truelstrups 
første  Barn,  en  Søn.  Nielsen,  med  hvem  Jens 
Truelstrup  fulgtes  til  Amerika,  kom  ogsaa 
senere  til  St.  Peter  og  blev  ligeledes  gift  med  en 
svensk  Kvinde. 

I  1865  solgte  Jens  Truelstrup  sin  Farm 
ved  St.  Peter  og  rejste  til  Stearns  County,  Min- 
nesota, hvor  han  tog  Homestead  og  levede  til 
sin  Død.  Hans  Farm  var  i  Nærheden  af  den 
nuværende  By  Belgrade. 

Jens  Truelstrup,  som  havde  været  med 
til  at  kæmpe  for  sit  gamle  Fædreland,  var  en 
ægte  dansk  Mand,  der  alle  sine  Dage  beholdt 
sine  Fordomme  mod  Tyskerne.  Han  var  nok 
ikke  saa  videre  glad  ved,  at  en  af  hans  egne 
Søstre  blev  gift  med  en  Tysker,  Hertz.  En 
Søn  af  denne  hans  Søster,  Henrik  Hertz,  var  i 
1873  i  Galena,    111.,  hvorfra  han  brevvekslede 

med  sin  Onkel  i  Minnesota,  der  dog  siden  tabte  ham  af  Syne.  En  Broder,  Georg 
Hertz,  kom  ligeledes  til  Amerika.  En  Brodersøn  af  Jens  Truelstrup,  L.  B.  Kjær, 
lever  i  Omaha,  Nebr.*) 

PEDER  NIELSEN^"^) 


JENS  SØRENSEN  TRUEESTKUP 


Denne  Landsmand  i  Amerika  har  ført  et  saa  afvekslende,   omflakkende  og  æven- 
tyrligt  Liv,  at  det  her  fortjener  en  nærmere  Omtale. 


*)    Oplysning-erne  om  Jens  Truelstrup  sks'lde?*  hans  Datter,  Mrs.  Mikkelsen,  nu  i  Milltown, 

Wisconsin. 
-)    Efter  mundtligre  Meddelelser  af  P.  NIELSEN,  Harian.  la. 

Danske  i  Amerika— i— 1  21 


322  DANSKE   I   AMERIKA 


Peder  Nielsen  fødtes  den  24de  August  1835  i  Mejlby,  Linstrup  Sogn,  i  Nord- 
slesvig. Som  ganske  ung  kom  han  til  Søs,  sejlede  først  fra  Danmark,  men  snart  kom 
han  til  Altona  i  Tyskland  og  foer  herfra  i  to  Aar  paa  Hvalfangst.  Med  Skibet ''Apollo", 
som  førtes  af  en  Skipper  Paulsen  fra  Føhr,  gjorde  Peder  Nielsen  sin  første  Tur  til  Grøn- 
land —  en  Rejse,  som  nok  ogsaa  nær  var  bleven  hans  sidste,  idet  der  nemlig  rejste  sig 
en  voldsom  Storm,  mens  de  laa  i  Isen  under  Grønland,  og  ikke  mindre  end  10  Skibe  fra 
Flensborg  gik  under.  Skønt  '\A.pollo"  selv  var  en  gammel  skrøbelig  Skude  klarede  den 
sig  dog  under  Stormen,  men  den  gamle  Skipper  Paulsen  havde  da  ogsaa  21  Aars  Erfa- 
ring i  Sejladsen  under  de  grønlandske  Breddegrader.  —  Siden  gik  Peder  Nielsen  med 
Skibet  ''Johannes"  i  Fragtfart  paa  England;  og  da  han  var  21  Aar  gammel,  altsaa  / 
1856,  tog  han  Hyre  fra  Bremerhafen  til  New  Orleans.  Paa  denne  Rejse,  som  varede 
54  Dage,  var  Peder  N.  saa  syg,  at  man  ventede  hans  Død  hvert  Øjeblik,  og  den  Sæk,  i 
hvilken  han  skulde  sænkes  i  Havet,  var  fiks  og  færdig  til  at  tages  i  Brug  —  men  der 
blev  dog  intet  af  Begravelsen  den  Gang.  Da  de  var  kommen  ind  til  New  Orleans,  de- 
serterede han  fra  Skuden  og  blev  i  Byen  tillige  med  en  Halvbroder,  Je7is  Chr.  Holm^ 
som  var  hyret  med  samme  Skib.  Holm  havde  været  i  New  Orleans  før,  saa  han  kunde 
vise  Vej. 

Fra  New  Orleans  drog  Brødrene  til  Alabama,  hvorfra  Peder  Nielsen  i  en  Del 
Aar  foer  med  en  Skonnert.  Men  saa  slog  han  og  Broderen  sig  sammen  og  byggede  selv 
en  Skonnert,  hvilket  tog  dem  to  Aar;  de  byggede  den  ved  Fish  River  paa  en  Tømmer- 
plads, som  tilhørte  en  gammel  Franskmand.  Der  var  nemlig  før  1860  svært  gode 
Penge  at  tjene  med  Fragtskibe,  der  sejlede  med  Tømmer  f.  Eks.  paa  New  Orleans  og 
bragte  Proviant  med  tilbage.  Men  omtrent  ved  den  Tid  da  Nielsen  Brødrene  havde 
naaetat  faa  deres  Skonnert  færdig,  brød  Borgerkrigen  ud,  med  den  kom  der  Standsning  i 
det  hele,  og  Oprorsregeringen  lagde  Beslag  paa  alle  Skibe.  Nielsen  Brødrene  borede 
deres  Skonnert  i  Sænk,  men  Regeringen  fandt  Stedet  og  tog  den  atter  op.  Dens  Ejere 
fik  30  Dollars  om  Maaneden  i  ''Rebel-Money"  for  den.  De  blev  budt  8,000  Dollars 
for  den  én  Gang  for  alle,  men  vilde  ikke  lade  den  gaa.  Brødrene  blev  i  Alabama,  men 
stod  Fare  for  at  blive  tvungne  til  Militærtjeneste  i  Oprørshæren,  hvorfor  de  besluttede 
sig  til,  skønt  det  var  forbunden  med  Livsfare,  at  "rende  Blokaden"  for  at  komme  til 
New  Orleans.  De  var  fem  Mand,  der  om  Natten  vovede  sig  ud  i  en  lille  Baad;  og 
de  slap  lykkelig  igennem,  skønt  de  maatte  passere  to  Forter.  De  var  imidlertid  nær 
kuldsejlet,  da  det  var  mørk  Nat;  paa  denne  farlige  Fart  mistede  Peder  Nielsen  sin  Dag- 
bog, som  han  ofte  siden  har  savnet. 

Inden  de  drog  til  New  Orleans  traf  de  en  Nordmand,  som  vilde  have  havt  dem 
med  sig  til  Valparaiso  i  Chile,  men  det  afslog  de.  I  New  Orleans  fik  Peder  Nielsen 
først  Arbejde  paa  en  lille  Bugserdamper;  saa  kom  han  til  Texas  og  arbejdede  paa  en 
Savmølle,  som  ejedes  af  Regeringen.  Her  blev  han  syg  og  var  syg  et  helt  Aar.  Han 
kom  først  paa  et  Hospital  i  New  Orleans,  hvor  han  blev  saa  længe  han  havde  Penge; 
saa  kom  han  paa  det  offenlige  Hospital,  hvor  han  var  i  fem  Maaneder  uden  at  blive 
bedre.  Hans  Broder  tog  ham  saa  ud  herfra  og  fik  ham  under  Behandhng  af  en  tysk 
Jordemoder,  der  siges  at  have  kureret  ham  med  —  tre  Piller! 

Derefter  drog  Peder  Nielsen  til  Macoupin  County,  Illinois,  hvor  han  i  7-8  Aar 
tjente  hos  Farmere  —  gamle  Settlere  fra  Kentucky,  der  var  kommen  her,  da  der  var 
40-50  Mil  til  nærmeste  Naboer.  Herfra  tog  han  i  1870  hjem  til  Sønderjylland,  hvor  han 
blev  gift  med  Anna  Damm.  Han  blev  nu  hjemme  i  1/^  Aar,  men  saa  gik  Turen  atter 
til  Amerika,  hvor  han  slog  sig  ned  i  Rock  Island  Co.,  111.,  hvor  han  dels  arbejdede  for 
andre,  dels  for  sig  selv  paa  en  lejet  Farm.      Herfra  kom  han  i    1874   til  Shelby  Coimty, 


DANSKE   I   AMERIKA    1851—60  323 

/(jic^j,  hvor  han  siden  har  levet  paa  sin  store,  smakke  Farm  i  Jackson  Township  —  Fader 
til  en  talrig  Familie  af  Børn  og  Børnebørn. 

Da  Borger  krigen  var  forbi,  drog  han  en  Vinter  ned  til  sin  Broder,  der  blev  i  Sy- 
den for  at  se,  om  de  enten  kunde  faa  deres  Skib  igen  eller  nog^n  Erstatning  for  det. 
Men  de  erfarede  snart,  at  Skibet  var  brændt  paa  en  Tur,  hvor  det  gik  med  en  Ladning 
Bomuld  —  og  Regeringen,  som  tog  det,  eksisterede  jo  ikke  mere.  Alt  de  fik  ud  af  de- 
res smukke  Skonnert  var  13  Dollars,  som  en  Tysker  de  kendte,  betalte  dem  for  et  An- 
ker han  havde  taget ! 

Mens  Peder  Nielsen  gik  i  Fragtfart  i  de  sydlige  Farvande,  var  han  ofte  Vidne  til 
Slaveriets  Afskyeligheder.  Hver  Morgen  naar  de  sejlede  ned  ad  Floden  kunde  de 
høre  Negrenes  Jamren,  naar  disse  blev  pisket.  Han  har  set,  hvorledes  de  sorte  Stakler 
maatte  lægge  sig  paa  Maven  og  række  Fødderne  op  for  at  blive  pisket  paa  Fodsaalerne, 
hvorefter  de  lige  fuldt  skulde  gøre  deres  Arbejde.  En  Mand  der  ejede  20-25  Blod- 
hunde fik  en  Løn  af  1,500  Dollars  om  Aaret  for  at  indfange  bortløbne  Negre.  Ligeledes 
har  Peder  Nielsen  været  ombord  paa  Slaveskibe,  der  var  fulde  af  store,  svære  Jernkæder, 
hvori  Negrene  blev  lænket;  og  han  har  været  Øjenvidne  til,  hvorledes  Negre  er  bleven 
solgt  væk  fra  Hustru  og  Børn.  —  I  Alabama  kendte  Nielsen  en  Mand  ved  Navn  Grej- 
sen —  saa  vidt  jeg  forstod  Nielsen  var  han  dansk  — ,  der  var  Slaveejer  og  havde  en  Flok 
paa  flere  hundrede  Negre. 

Siden  sit  Besøg  i  Syden  efter  Krigen  har  Peder  Nielsen  aldrig  hørt  fra  eller  om 
sin  Broder,  Jens  Chr.  Holm,  der  var  bleven  gift  med  en  Kvinde  fra  Altona. 


SattBk?  t  iiirljtøan  ^ftn  IB5U. 

De  Forenede  Staters  Statistik  siger,  at  der  /'  iS^o  var  ij  Danske  i  Michigan,  og 
/'  i86o  var  deres  Tal  i  Staten  "steget  til  IQ2/^)  Danskerne  fir  1850  var  ganske 
sikkert  —  de  fleste  af  dem  —  Søfolk,  som  har  opholdt  sig  i  Detroit  og  i  Byerne  ved 
Lake  Michigan.  —  Det  første  større  Land-Settlement  i  Michigan  dannedes  i  Halvtred- 
serne af  Sjællændere  fra  Sæby  og  Hallenslev  Sogne  i  Holbæk  Amt,  altsaa  fra  Egnen 
ved  Tiis  Sø.     Deres  Hjem  i  Michigan  blev  særlig  Gowen  i  Montcahn  Couniy, 

En  af  de  første  Danske  i  dette  nu  meget  store  danske  Settlement,  August  Ras- 
mussen, har  skrevet  en  Del  om  Pionerlivet  i  dette  ny  Danmark,  baade  paa  dansk 
og  engelsk.  Efter  min  Mening  er  hans  lille  Bog  "Pioneer  Life  in  the  Big  Dåne  Settle- 
ment, Montcalm  Co.,  Mich.  1856-92",  (1902),  langt  bedre  end  hans  danske  Bog  "Pio- 
neerlivet  i  det  store  danske  Settlement,  Montcalm  Co.,  Mich."  (1904),  skønt  denne  sid- 
ste (80  Sider)  er  en  Del  større  end  den  første  (24  Sider.)  I  den  danske  Bog  læser  han 
nemlig  de  danske  Herremænd  og  Præster  Teksten  og  det  i  en  Udstrækning,  som  synes 
at  have  kun  lidet  med  Livet  i  en  dansk  Nybygd  i  Amerika  at  gøre.  Men  trods  dette 
maa  man  være  den  gamle  Landsmand  taknemlig  for  hans  ypperlige  Skildringer  af  Ny- 
byggerlivet  i  Amerika  i  Halvtredserne.  Det  var  at  ønske,  at  der  var  flere  saadanne 
Skildringer  af  vore  Landsmænds  Kamp  for  at  skabe  sig  et  Hjem  i  den  ny  Verden.  — 
Efter  Aug.  Rasmussen,  til  hvis  foran  nævnte  Skrifter  jeg  iøvrigt  skal  henvise  Læserne, 
hidsættes  her  følgende  om  nogle  af  de  første  Danske  i  Gowen  og  Omegn. 

Den  første  Dansker  som  kom  til  Gowen-Egnen  var  Christian  Jensen,  fodt  i 
Hallebyore,  Sæby  Sogn  paa  Sjælland  ca.  1824  og  Son  af  Jens  Nielsen.     Han  havde  kun 


*)  NELSOX:  Hi^tory  of  Scandinavians,  Pag-e  256— 57. 


324  DANSKE   1    AMERIKA 


faaet  en  ringe  Skoleuddannelse;  men  ''han  var  snild,  modig  og  altid  munter"  —  siger 
hans  Skolekammerat,  Aug.  Rasmussen.  Christian  Jensen  var  med  som  Soldat  i  1848-50 
i  Treaarskrigen  hjemme.  Som  saadan  deltog  han  blandt  andet  i  Fredericia  Slaget  den  6te 
Juli  1849,  hvor  den  tapre  General  Rye  faldt.  Christian  Jensen  kom  hjem  fra  Krigen 
uden  saa  meget  som  en  Skramme,  hvilket  fik  ham  til  at  tro,  at  han  var  skudfri  —  en 
Fejltagelse,  som  vi  siden  skal  se  !  Han  vilde  nu  ikke  længer  nøjes  med  den  usle  Kost  og 
Løn,  som  Herremændene  bød  deres  F'olk,  hvorfor  han  gik  til  Søs;  han  blev  Sømand  paa 
franske  Skibe,  og  herved  sparede  han  saa  mange  Penge  sammen,  at  han  /'  1853  kunde 
rejse  til  Amerika.  Herfra  skrev  han  hjem  til  sin  Broder,  Rasmus  Jensen,  i  Hallebyore, 
om  Tilstanden  i  den  ny  Verden ;  hans  Breve  var  ikke  meget  lange,  men  desto  tydeligere. 
I  et  af  dem  skrev  han  :  "Her  er  umaadelige  Sletter  og  Skovland  til  at  købe  for  næsten 
ingenting.  Amerikanerne  er  ærlige  Folk,  Landet  styres  af  en  Præsident,  som  vælges 
for  fire  Aar.  Her  er  god  Retspleje  og  smukke  Piger,  og  jeg  vil  gifte  mig  med  en  af  dem." 
Han  gjorde,  som  han  skrev,  og  giftede  sig  med  en  Amerikanerinde,  der  allerede  kunde 
tale  lidt  dansk  da  de  første  af  Christian  Jensens  Landsmænd  kom  til  hans  Hjem  i 
Gowen.  —  Da  Borgerkrigen  brød  ud,  forlod  Christian  Jensen  Hustru  og  fire  Børn,  og 
gik  med  i  Krigen,  ventende  at  komme  uskadt  tilbage,  som  i  Danmark.  Det  gik  imidlertid 
helt  anderledes :  i  det  første  Slag,  han  deltog  i,  blev  han  ramt  af  en  Kugle  i  Hovedet  og 
faldt  død  til  Jorden  —  hans  Støv  hviler  i  en  ukendt  Grav  i  Syden.  I  1904  var  hans 
Hustru  og  et  af  Børnene  døde;  tre  Børn  levede  i  Michigan.  —  Vi  skal  nu  se  Virkningen 
af  Christian  Jensens  Breve  til  Broderen. 

En  af  dem,  som  læste  disse  Breve,  var  August  Rasmussen,  hans  Skolekammerat, 
født  den  1ste  August  1829  i  Buerup,  Sæby  Sogn  paa  Sjælland,  og  konfirmeret  af  Pastor 
F,  H.  Palludan.  Efter  sin  Konfirmation  kom  han  til  Brejningegaarden  som  Gaardsdreng. 
Her  var  han  i  tre  og  et  halvt  Aar,  og  tjente  i  den  Tid  45  Dollars  —  og  dertil  Herre- 
gaardskost.  Da  han  ikke  vilde  røgte  Kvæg  om  Søndagen,  maatte  han  danse  for  Herre- 
mandens Spanskrør.  Da  han  forlod  denne  Tjeneste  fik  han  følgende  Skudsmaal :  "August 
Rasmussen  har  tjent  mig  fra  1ste  Maj  1843  til  1ste  November  1847  med  Flid  og  Troskab. 
Brejningegaarden,  1ste  November  1847.  Wilhelm  Bogøe."  Endnu  en  Del  Aar  holdt 
Rasmussen  ud  som  Tjenestekarl  i  Danmark  —  var  i  Militærtjeneste  o.  s.  v.  Da  Chr. 
Jensens  førnævnte  Brev  ankom,  der  fortalte  om  det  billige  Land  og  de  smukke  Piger  i 
Amerika,  brød  Rasmussen  sig  ikke  om  de  sidste — han  havde  fundet  den,  han  ønskede  til 
Livsledsagerinde;  men  han  tænkte  meget  paa  at  faa  fat  i  det  billige  Land  samt  hvorledes 
han  skulde  faa  A-ne  Fredeiikseri  —  saaledes  hed  hun  —  overtalt  til  at  rejse  med  til 
Amerika.  I  1855  besluttede  de  at  holde  Bryllup  og  saa  rejse  mod  den  Kant,  hvor  Solen 
gaar  ned.     August  Rasmussen,  som  dengang  havde  Akkordarbejde,  sang  ofte : 

''  Ven7ier,  meget  langt  herfra, 
over  sølvblaa  Vande, 
hæver  sig  Amerika, 
bag  de  gyldne  Strande. 

Der  var  nu  sammensparet  saa  mange  Penge,  at  de  kunde  betale  Rejsen  til  Amerika 
og  endda  have  lidt  til  overs,  naar  de  naaede  Chr.  Jensen  i  Michigan,  om  alt  gik  vel.  Den 
25de  April  1856  holdt  August  Rasmussen  og  Ane  Frederiksen  Bryllup,  og  Søren  Peder- 
sen og  hans  Hustru,  Svigerforældre  til  August  Rasmussens  Broder,  Sølvbryllup.  Vielsen 
holdtes  af  Past.  J.  E.  Lind,  senere  Biskop  i  Aalborg,  men  dengang  Sognepræst  i  Sæby  og 
Hallenslev.  Denne  Mand  mindes  af  den  gamle  Dansker  i  Amerika  med  særlig  Kærlighed, 


...aJ 


DANSKE  I   AMERIKA  1851—60 


325 


ligesom  den  Tale  Præsten  holdt  paa  hans  Bryllupsdag  er  ham  uforglemmelig.  Angaa- 
ende  denne  henvises  til  Rasmussens  Bog  (den  danske  Udgave).  Den  10de  Maj  1856 
sagdes  det  sidste  Farvel  til  "Hjemmet,  Venner  og  Slægtninge.  Fra  mange  lød  det  til  de 
bortrejsende:  "Hvis  det  gaar  jer  vel,  kommer  vi  snart  bagefter." 

Den  13de  Maj  forlod  de  Hamburg,  og  den  16denaaede  de  over  Hull  til  Liver- 
pool i  England.  6  Dage  efter  gik  Skibet  herfra,  den  17de  Juli  naaede  de  New  York 
og  den  24de  Juli  Kalamazoo  i  Michigan,  som  dengang  var  den  nærmeste  Jernbane- 
station til  Greenville.  Med  Postvogn  gik  Rejsen  hertil,  og  den  26de  Juli  1856  ankom 
de  omsider  til  Rejsens  Endemaal:  Chr.  Jensens  Hjem  (i  det  senere  Gowen).  Jensen 
selv  var  ude  i  Skoven  at  plukke  Bær,  hans  Hustru  ifærd  med  at  lave  Aftensmad,  da  de 
fremmede  kom  ;  da  C.  J.  saa  kom  hjem 
blev  han  selvfølgelig  meget  overrasket  og 
vel  ogsaa  meget  glad  ved  at  se  sit  Sogne- 
barn fra  det  gamle  Land  og  hans  Hustru. 
Rasmussen  skriver  herom:  ''Aldrig  før 
havde  han  set  min  Hustru,  og  det  var  seks 
Aar  siden,  at  jeg  og  ham  saa  hinanden 
sidst.  Han  blev  saa  hvid  i  sit  Ansigt 
som  en  kalket  Væg.  Da  jeg  opdagede 
hans  Sindsbevægelse,  prøvede  jeg  at  op- 
live ham  med  den  glade  Tidende,  at  til 
næste  Aar  vilde  han  faa  hans  gamle  Fader 
og  Broders  Familie  tillige  med  mange  an- 
dre Venner  og  Bekendte  at  se.  Og  for 
os  mente  dette  at  begynde  Pionerlivet, 
købe  Land  og  bygge  Huse  osv.,  saa  vi 
kunde  tage  imod  dem." 

Foruden  Chr.  Jensen  var  der  en 
anden  Dansker,  John  Peter  son,  dér  paa 
Stedet;  han  arbejdede  paa  en  Savmølle, 
hvor  nu  Govv^en  Station  ligger.  Da  han 
hørte  om  sine  Landsmænds  Ankomst 
kom  han  den  følgende  Søndag  den  1ste 
August  over  til  Chr.  Jensens  Hus  for  at 
hilse  paa  dem  ;  det  var  Aug.  Rasmussens 
Fødselsdag,  som  saa  blev  fejret  i  Fælles- 
skab af  de  fire  første  Danske  i  Montcalm 
County. 

Den  følgende  Dag  købte  Rasmussen  og  Chr.  Jensen  hver  80  Acres  Land  til  to 
Dollars  pr.  Acre  af  Trælastkompagniet,  og  atter  Dagen  efter  skrev  Rasmussen  til  sin 
Broder  Christian  i  Danmark  om  sin  Rejse  og  første  Indtryk  af  Amerika,  samt  raadede 
sin  Broder  og  bekendte  til  at  komme  herover  —  han  skulde  tage  vel  mod  dem  alle. 
Derefter  fik  Rasmussen  travlt  med  Høstarbejde,  Indretning  af  sit  Hjem  og  Rydning  af 
Skoven,  saa  han  kunde  bygge  sig  selv  et  Hus.  Han  fik  ryddet  saa  meget  af  Jorden,  at 
h:in  kunde  saa  to  Bushels  Hvede  paa  sit  Land.  Til  Jul  fik  han  Brev  fra  sin  Broder,  at 
til  næste  Sommer  maatte  de  vente  otte  Familier  og  nogle  unge  Karle  fra  Danmark. 
Der  blev  nu  Travlhed  med  at  faa  et  Blokhus  færdig,  hvilket  lykkedes  til  den  10de  Juni 
1857.  —  De  to  Bushels  Hvede  gav  26  af  sig,  til  største  Forundring  for  alle,  som  saa  det. 


AUGUST  RASMUSSEN 

48  Aar  efter  Pionerlivets  Beg-yndelse  i 

Gowen,  Mich. 


326 


DANSKE   I    AMERIKA 


Den  10de  August  i8s7  holdt  en  Mængde' danske  Nykommere  deres  Indtog  i 
Settlementet,  saa  Danskernes  Antal  nu  steg  fra  4  til  op  mod  de  40.  Blandt  de  an- 
komne var  Jens  Niehe7i,  Christian  Jensens  Fader,  og  Aug.  Rasmussens  Moder  samt 
hans  Broder  Christian  Rasmussen  med  Hustru.  Aug.  R.  laante  Chr.  Jensens  Okser 
og. kørte  med  10  Bushels  Hvede  til  Mølle  i  Greenville,  for  at  der  kunde  blive  Brød  nok 
til  de  mange  Munde.  Inden  laenge  var  alle  Nykommerne  sysselsat :  de  som  havde 
Penge  kobie  Land,  de  andre  kom  i  Arbejde  enten  paa  Savmolle  eller  paa  Farm. 

Og  saaledes  begyndte  den  store  Nybygd  i  Montcalm  County,  Mich.,  —  en  af 
de  største  danske  i  Aiiierika.  At  komme  nærmere  ind  paa  Enkelthederne  ved  Nybyg- 
gerlivet  i  denne  Koloni  behoves  ikke  her,  da  den  som  ønsker  at  stifte  nærmere  Bekendt- 
skab hermed  kan  gore  det  i  Aug.  Rasmussens  egne  Skrifter,  som  burde  finde  en  vid 
Udbredelse  blandt  hans  Landsmænd  i  Amerika.  Af  hans  Skildring  skal  derfor  her  kun 
anføres  nogle  Bemærkninger  om  Forandringen  i  Tidens  Løb  fra  1856  til  1902,  hvorom 
han  skriver : 

''De. som  enten  er  komne  her  som  smaa  Bom  eller  født  her  igennem  disse  Aar 
kan  ej  begribe,    hvilken   stor   Forandring  der  er  sket  en  10  a  12  Mil  af  Greenville,  og 

hvor  den  danske  Koloni  nu  er.  Paa  Aaen  (Fiat- 
river)  var  7  Savmøller,  fra  Greenville  til   Langston 

Aaen  var  den  Gang  næsten  fuld  af  Tømmer 

og  Tommerflaader  færdig  til  Afsejling.  Hvor  der  ej 
var  Strøm,  kunde  man  staa  og  fiske  i  5  F'od  dybt 
\'and.  Fra  Greenville  til  Kindallville  og  fra  Stanton 
lil  Lincoln  Lake  var  en  Kæmpe- Fyrreskov.  Hvor 
\  ort  Sogns  Begravelsesplads  nu  er,  var  en  lille  Korn- 
mark  Hvor  den  store  Congregational  Kirke  nu 

itaar,  var  der  den  Gang  en  lille  Kirke.  Den  lille 
Melmolle  vest  for  Middletons  Mølle  var  den  eneste 
af  det  Slags  i  Greenville.  Penge  kunde  ej  faaes  for 
Hvede  nærmere  ved  os  end  i  Grand  Rapids  eller  i 
lonia.  Greenville  var  den  Gang  en  lille  Plads  lig 
Langston.  Sammenligner  man  dette  kan  man  sige  : 
Greenville  har  gjort  store  og  hurtige  Fremskridt. 
Naar  man  tænker,  hvad  Greenville  var  1856,  og  hvad  det  er  nu  i  1904,  saa  er  det  un- 
derligt for  ens  Øjne De   Mænd,    som   har  forestaaet  Ledelsen  i  Greenville,  har 

været  i  Besiddelse  af  en  udmærket  Dømmekraft  og  god  Forstand,  og  Landmændene 
rundtomkring  har  ejet  den  samme  Kapital.  Og  de  har  hjælpedes  ad  i  at  bygge  Byen 
op  i  en  mærkværdig  Grad,  siden  jeg  først  satte  min  Fod  i  den  1856." 

I  1860  blev  der  i  Kolonien  bygget  et  Blokskolehus.  Vi  valgte  et  Skolefor- 
standerskab og  lejede  en  Skolelærerinde,  og  Børnene  begyndte  at  gaa  i  Skole.  Men  Jom- 
fru Haskell  kunde  ej  forstaa  Dansk,  og  Børnene  kunde  ej  forstaa  Engelsk.  Bornene 
gik  i  Skole  med  Træsko  paa  Fødderne,  og  der  blev  Støj.  Bicycler  og  Guldbriller  var 
ej  i  Mode  for  Børn  den  Gang.  Vejen  var  for  snæver  for  det.  Tiden  var  for  kostbar, 
der  forlangtes  Tænkning  og  Lærdom.  Og  ved  Tænkning  kom  snart  det  engelske 
Sprog."  —  Det  gamle  Skolehus  stod  endnu  i  1904. 

Aug.  Rasmussen  har  været  gift  to  Gange.  Sin  første  Hustru,  der  sammen 
med  ham  kom  til  Montcalm  County  i  1856,  giver  han  selv  følgende  Eftermæle:  "Ane 
Rasmussen  var  en  Kvinde,  der  ej  var  bange  for  at  pleje  de  Forældreløse  og  give  N.v- 
ankommere    Husly  for  nogle  Dage.      Mange  er  de,    hun  har  bagt  Brød  til,  de  første  ti 


AXE    RASMUSSEN 


DANSKE   I    AMERIKA    1851—1860 


327 


Aar,  vi  var  her  i  Pionerdagene.  Det  ny  Klima,  overanstrængende  Arbejde  og  Tabet  af 
hendes  kære  Børn  brækkede  hendes  Helbred.  24  Aar  af  disse  prøvende  Ting  endte 
hendes  Dage.  Hun  døde  i  fuld  Fortrøstning  til  sin  Freher  og  hviler  ved  sine  to  smaa 
paa  den  Plet,  hvor  hun  plantede  den  første  Rosenbusk  paa  vor  nu  saa  smukke  Begra- 
velsesplads." —  I  1880  blev  R.  gift  med  Minde  Marie  Sand,  en  Enke,  norsk  af  Fødsel. 

Endnu  skal  bemærkes,  at  ogsaa  fra  denne  Nybygd  var  der  flere  unge  Danske,  som 
gik  med  i  Borgerkrigen.  Der  var  ialt  seks,  hvoraf  de  to  gik  til  Kavaleriet,  Resten  til 
Infanteriet.  Det  er  alt  nævnt,  at  Chr.  Jensen  fandt  sin  Død  paa  Slagmarken.  Peter 
Gusman  (Gooseman  kalder  R.  ham)  blev  tagen  til  Fange  og  tilbragte  seks  Maaneder  i 
det  berygtede  Andersonville  Fængsel,  hvorefter  det  lykkedes  ham  at  undslippe. 

Den  25de  Februar  1904  var  der  endnu  15  i  Live  af  Pionererne  fra  1857.  — 
Gamle  August  Rasmussen  selv  bor  (i  1909)  i  Gowen,  hvor  han  for  ikke  ret  længe 
siden  er  flyttet  til  fra  Farmen,  en  Mil  nord  for  Gowen.  Den  gamle  Mand  er  nu  i  sit 
80de  Aar  daarlig  tilbens,  men  Hoved  og  Hænder  er  i  god  Stand  og  han  fører  stadigvæk 
Pennen  godt.      I  religiøs  Henseende  er  Aug.  Rasmussen  en  af  7de  Dags  Adventisterne. 

PEDER    NIKOLAJ  SEN. 

Denne  viljestærke  og  i  flere  Hen- 
seender mærkelige  Mand  blev  født  den 
5te  Februar  1812  i  Gladsakse  ved  Kø- 
benhavn, Søn  af  Arbejdsmand  Nikolaj 
Pedersen  og  Hustru  Ingeborg.  Hans 
Moder  tilhørte  en  meget  dygtig  Væver- 
familie og  drev  selv  dette  Haandværk. 
Der  var  tre  Drenge  i  Familien  :  Morten, 
der  døde  som  Skomager  i  København 
ca.  1885,  Lars,  der  døde  som  Snedker 
sammesteds  i  1852,  og  saa  Peder,  der  fra 
Dreng  havde  Lyst  til  at  blive  Landmand; 
men  da  han  i  sin  Barndom  iik  en  Skade  i  sit 
ene  Ben,  der  siden  var  noget  kortere  end  det  andet,  blev  det  bestemt,  at  han  skulde  være 
Skrædder,  og  han  blev  i  den  Hensigt  sat  i  Lære  i  København.  Efter  at  have  udlært  og 
arbejdet  nogen  Tid  som  Svend  nedsatte  han  sig  som  Mester.  Den  20de  Juli  1837  blev 
han  i  København  gift  med  Hansine  Pauline  Maria  Dethmer  (f.  1307),  Enke  efter  Georg 
Martin  Engholm  (død  1833).  Af  hendes  seks  Børn  af  første  Ægteskab  levede  to :  Søn- 
nen Georg  Martin  Engholm,  der  døde  i  1869  som  Grosserer  i  København,  og  en  Datter 
Christine  (f.  1829),  der  for  en  Del  Aar  siden  levede  i  Marion,  Iowa,  som  Enke  efter  en 
Hr.  Bære7itxen.  —  I  sit  lange  Ægteskab  med  Nikolajsen  blev  Pauline  Dethmer  Moder 
til  syv  Børn,  af  hvilke  dog  kun  to  Døtre  naaede  den  voksne  Alder. 

Som  Skræddermester  i  København  kom  Peder  Nikolajsen  tidlig  i  Forbindelse  med 
den  store  Vækkelse,  som  var  udgaaet  fra  Grundtvig  og  dennes  Meningsfæller.  Blandt 
disse  sluttede  han  sig  især  til  Sønderjyden,  Claus  Chr.  Harmsen,  der  havde  studeret 
i  Kiel,  kom  derfra  til  København,  hvor  han  blev  stærkt  greben  af  den  Vækkelse  som 
skyldtes  Grundtvig  og  Jakob  Christian  Lindberg.  Harmsen  er  bekendt  som  en  meget 
ivrig  og  rigoristisk  Personlighed,  der  ofte  førte  Ordet  i  de  Forsamlinger,  som  Jakob 
Chr.  Lindberg  holdt  i  sit  Hjem  paa  Christianshavn.    Siden  holdt  Harmsen  selv  Forsam- 


DET  GAMLE  SKOLEHUS  VED  GOWEA^ 

Opført  1860. 


328  DANSKE    1    AMERIKA 


linger,  hvor  han  navnlig  talte  for  Udtrædelse  af  Folkekirken  af  de  vakte.  '^Gaa  ud"  — 
sagde  han  —  "fra  de  ugudelige!  Herren  elsker  de  rene!"  Harmsen  blev  stævnet,  fordi 
han  holdt  og  deltog  i  Forsamlinger,  men  svarede  Politidirektøren,  for  hvem  han  mødte 
til  Forhør :  "Vi  skal  adlyde  Gud  mere  end  Menneskene,  det  er  Herrens  Bud.  De  raader 
kun  med  Sværdet  og  Øksen;  lad  dem  brugeden,  hvis  det  saa  er  Herrens  Vilje  !"  —  Harm- 
sen  virkede  for  en  ren  Kirke  med  rene  Sakramenter  og  gik  i  det  hele  —  sygelig  som 
han  var  —  videre  og  videre  i  sit  Sværmeri.  Han  døde  som  ung  Mand  i  1840.  Med  sit 
overspændte  Alvor  havde  han  havt  Indflydelse  paa  mange  Mennesker,  deriblandt  navnlig 
paa  Peder  Nikolajsen,  der  ofte  talte  i  Harmsens  Forsamlinger  og  stadig  bevarede  denne 
i  den  kærligste  Ihukommelse.  Blandt  den  gamle  Nikolajsens  efterladte  Papirer  fandtes 
saaledes  en  Afskrift  af  Harmsens  Sange,  som  han  satte  overmaade  stor  Pris  paa.  Saa  vidt 
jeg  husker  har  Nikolajsen  i  sin  Tid  offenliggjort  flere  af  disse  Sange  i  "Kirkelig  Samler," 
Organ  for  "Den  danske  Kirke"  i  Amerika.  —  Der  var  aabenbart  Aandsslægtskab  mellem 
disse  to  Mænd;  der  er  meget  i  Nikolajsens  Liv  der  vidner  om,  at  ogsaa  han  havde  en 
god  Del  af  en  Rigorist  i  sig. 

P.  Nikolajsen  havde  Held  med  sig  i  sit  Virke  som  Skræddermester  i  København, 
Navnlig  i  Krigsaarene  1848-50  havde  han  meget  at  bestille,  saa  han  til  sine  Tider 
havde  14-15  Mand  paa  Værkstedet  til  at  hjælpe  sig  med  at  sy  Mundering  til  Soldaterne, 
Men  det  var  imod  sin  Vilje,  at  han  var  bleven  Skrædder;  Haandværkerlivet  smagte 
ham  ikke,  og  Lysten  til  at  blive  Landmand  og  komme  i  en  uafhængig  Stilling  var  frem- 
deles levende  hos  ham.  I  Danmark  —  mente  han  —  kunde  dette  ikke  lade  sig  gøre; 
og  saa  vendte  hans  Tanke  sig  til  Amerika,  som  han  i  flere  Aar  havde  set  hen  til  som 
Fremtidens  —  ogsaa  hans  Fremtids  —  Land.  Ogsaa  ved  at  høre  Rasmu-s  Sørensen,  som 
dengang  levede  i  København  og  ivrigt  virkede  for  Udvandring  til  Amerika,  blev  Tan- 
ken om  at  udvandre  dertil  modnet  hos  P.  Nikolajsen. 

Alligevel  tog  det  nogen  Tid,  inden  Planen  kom  til  Udførelse;  thi  først  d.  28de 
August  1851  forlod  han  med  Hustru  og  deres  to  Døtre  København  og  tog  Vejen  til 
Hamburg  for  dér  at  finde  Skibslejlighed  til  Amerika.  Det  var  ikke  let  for  Nikolajsen  at 
tage  Afsked  med  Venner  og  Troesfæller  i  København  og  med  det  Fædreland,  som  han 
elskede  og  hængte  ved  alle  sine  Dage,  selv  om  han  havde  et  skarpt  Øje  for  de  Fejl 
og  Brøst,  som  dér  fandtes.  Idet  han  paa  sine  gamle  Dage  taler  om  Grundene  til  sin  Ud- 
vandring til  Amerika,  siger  han  —  og  man  mærker  Bitterheden  i  hans  Ord  :  "Selv  det 
forhadte  Laugsvæsen,  Korporationsvæsenet,  Embedsstanden,  Aristokratiskhed  (!),  Værne- 
pligten, ja  hele  det  afskyelige  Kastevæsen  baade  i  By  og  Land  har  bidraget  til  Ud- 
vandring; thi  hvad  Krænkelse  det  er  for  en  tænkende  Sjæl  at  blive  agtet  som  umyndig, 
fordi  han  ikke  ejer  Gaard  og  Grund,  som  Forskjellen  er  mellem  Gaardmænd  og  Husfolk 
og  Indsiddere,  og  i  Byerne  at  det  var  en  Forbrydelse  at  tage  Arbejde  paa  egen  Regning 
til  Erhverv  for  sig  og  sine,  saalænge  ikke  et  blodsugende  Svendestykke  var  gjort  og  an- 
taget, og  atter  saa  et  kostbart  Mesterstykke  var  gjort  og  antaget,  og  atter  saa  et  kostbart 
Borgerbrev  var  anskaffet.*) 

"Dernæst  at  træde  ind  i  Borgermilitsen,  og  selv  anskaffe  Uniform,  Sabel  og  Læder- 
tøj,  selvom  man  forud  har  tjent  i  den  staaende  Hær.  Ethvert  af  disse  Trin  har  jeg  gjen- 
nemgaaet,  og  sætter  derfor  høj  Pris  paa  det  adopterede  Land ;  men  en  Skat  har  jeg  mod- 
taget i  Fædrelandet,  som  al  Amerikas  Frihed,  Rettighed  og  Guld  ikke  kan  opveje,  og 
det  er  den  rene,  uforfalskede  kristne  Tro  og  Haab,  af  troende  Fædre  ognidkjære  Herrens 
Tjenere,   og  det  i  en  Stats nu  kaldet  Folke-Kirke ;   men    ak,    hvor   faa    paaskjønner 


*)  Bitterheden  har  ladet  den  gramle  Brevskriver  gleninie  Følg-esætningfen. 


DANSKE   I   AMERIKA    1851—1860  329 

denne  Skat!     Guldet  er  Magneten,   og  den  suger  Livskraften,  saa  Sjælene  bliver  som  til 
en  Benrad."*) 

Men  vi  vil  nu  følge  med  P.  Nikolajsen  og  Familie  paa  deres  Rejse  til  Amerika^ 

De  maatte  vente  8  Dage  i  Hamburg  inden  de  kunde  faa  Skibslejlighed  hertil 
Landet.  Utrættelig  virksom,  som  Nikolajsen  altid  var,  brugte  han  denne  Tid  til  at 
sætte  sig  nøjere  ind  i  det  tyske  Sprog  og  undervise  sine  Børn  om  det  meget  ny  og  frem- 
mede, som  mødte  dem  i  den  store  tyske  Stad.  Da  de  endelig  kom  ombord  fik  de  en 
lang  og  temmelig  besværlig  Rejse,  saa  de  først  naaede  til  New  York  d.  2Qde  Oktober 
1851. 

Efter  Ankomsten  gik  P.  Nikolajsen  i  Land  for  at  finde  Plads  til  sig  og  Familie, 
hvilket  ogsaa  lykkedes  ham;  men  paa  Tilbagevejen  til  Skibet  havde  han  nær  sat  Livet 
til,  thi  Baaden,  han  var  i,  var  bleven  overfyldt  og  truede  med  at  synke.  Han  slap  dog  med 
Skrækken,  naaede  Skibet  og  fik  sin  Familie  og  Sager  bragt  i  Land.  Peder  Nikolajsen 
siger  i  foranførte  Brev  :  *Vi  kjendte  ikke  et  Menneske,  da  vi  kom  til  New  York  i  1851. 
Fra  en  Familie  i  Nyboder  var  os  medgivet  et  Brev  til  en  Sømand  med  en  fejl  Adresse, 
hvilken  vi  først  fandt  senere  ved  et  Tilfælde;  men  Styrmanden,  som  vi  sejlede  med  paa 
Dampskibet  fra  Kjøbenhavn  til  Kiel,  medgav  os  et  Brev  til  sin  Broder,  en  Cartman  i 
New  York.  Ved  ham  blev  vi  ført  i  Boardinghouse  hos  en  Dansker,  Peter  Bonnesen.'^^) 
Han  havde  været  her  i  19  Aar  og  var  nok  Sømand.  Ved  ham  blev  vi  ført  til  en  Dansker, 
som  havde  en  lille  "Sailurs  Clothing  Store",  hvor  jeg  fik  en  Begyndelse  til  Erhverv/* 
Denne  Mand  V2ii  Peter  Andreas  Mosbøll,  som  vi  tidligere  har  hørt  omtalt.***)  Hos  ham 
tjente  P.  N.  sine  første  Penge  i  Amerika,  og  ved  hans  Hjælp  fik  han  lejet  Hus  til  Hustru 
og  Børn. 

Peder  Nikolajsen  fortæller,  at  da  han  kom  til  New  York  i  1851  var  der  kun  ét 
Sted  i  Byen,  hvor  der  holdtes  skandinavisk  Prædiken,  nemlig  paa  det  saakaldte  Bethelskib, 
hvor  svenske  Metodister  talte.  Her  blev  flere  Danske  vunden  for  Metodismen.  Peder 
Nikolajsens  Datter  har  fortalt  mig,  at  hun  godt  kan  huske,  at  hun  flere  Gange  var  med 
sin  Fader  til  Møde  paa  Bethelskibet.  Ellers  gik  han  i  den  første  Tid  til  Kirke  paa 
Houston  Street,  hos  en  Pastor  Bigler  af  Brødremenigheden;  men  det  faldt  ham  vanske- 
ligt at  forstaa  Sproget.  P.  A.  MosbøU  fik  ham  da  med  til  St.  James  engelsk-lutherske 
Kirke  paa  Mulberry  Street,  hvor  en  Pastor  Schock  prædikede.  I  Begyndelsen  hjalp 
MosbøU  ham  til  rette,  saa  han  fattede  Meningen  af  hvad  der  blev  prædiket.  Han  søgte 
nu  at  faa  Danske,  Norske  og  Svenske  med  sig  til  St.  James  Kirke,  men  da  de  fleste  af 
dem  ikke  forstod  Sproget,  samlede  Nikolajsen  dem  i  sit  Hus  efter  Prædiken  og  talte  til 
dem  paa  dansk.  Da  det  holdt  haardt  ogsaa  for  P.Nikolajsens  Hustru  at  fatte  det  engel- 
ske, bar  de  sig  saaledes  ad,  at  ved  Aftenandagten  læste  han  først  et  Stykke  af  det  ny 
Testamente  paa  engelsk,  og  bagefter  læste  hans  Hustru  det  samme  Stykke  paa  dansk  — 
og  paa  den  Maade  gik  det  fremad  med  Forstaaelsen.  Han  og  Familie  tillige  med  deres 
Ven  Ole  Dankel  sluttede  sig  til  St.  James  Menighed  som  Medlemmer,  og  dér  sendte 
han  sine  Smaapiger  i  Søndagsskole. 

Efter  en  Tids  Forløb  havde  Nikolajsen  tjent  saa  meget,  at  han  kunde  begynde 
en  lignende  Forretning  som  den  hans  Ven  P.  A.  MosbøU  drev.  Han  plejede  da  at 
samle  de  skandinaviske  Søfolk  i  sit  eget  Hus,  hvor  han  hver  Søndag  Eftermiddag  holdt 
Forsamling  med  Sang  og  Tale.  —  Den  lille  Forretning  gik  nok  saa  godt.  Nikolajsen. 
kunde  have  havt  et  godt  Udkomme  for  sig  og  sin  Familie,  og  han  havde  fundet  ikke 


*)  P.  Nicolajsens  Brev  af  6te  Augrust  1876  i  R.  Andersen:  "Emlgrrantmissionen"'.  Side  102. 
**)  Om  denne  se  foran  S.  157. 
**)  Foran  S.  159. 


33^  DANSKE   I   AMERIKA 


faa  Venner  blandt  Landsmænd  i  New  York;  men  han  følte  sig  dog  ikke  tilfreds  i  den 
store  By,  han  længtes  efter  Landet,  som  han  havde  elsket  fra  sin  Ungdom  af !'  Desuden 
var  det  ikke  altid  let  at  være  Handelsmand  i  New  York  og  samtidig  en  ærlig  Mand  ! 
Alligevel  var  Peder  Nikolajsen  vel  bleven  hvor  han  var,  hvis  han  ikke  var  kommen 
i  Forbindelse   med  Lujidberg-Brodrene ,  om  hvem  vi  her  skal  høre  nærmere. 

En  ung  Mand,  Gustav  Adolf  Liindberg^'^'')  vistnok  fra  Sorøegnen,  havde  i  sin  Tid 
været  med  i  de  gudelige  Forsamlinger  i  København,  hvor  han  kom  til  Troen  paa  sin 
Frelser.  Ved  en  Samtale  med  ham  derhjemme  kom  Peder  Nikolajsens  Hustru  til  Klar- 
hed i  sit  Troesforhold,  saa  hun  altid  siden  mindedes  den  unge  Mand  med  Kærlighed. 
Men  pludselig  blev  han  borte,  ingen  vidste  hvor  han  var  bleven  af.  Lundberg  var  i  1835 
gaaet  til  Vestindien,  hvorfra  han  i  1838  kom  til  Pennsylvania,  hvor  han  lod  sig  hverve  til 
Soldat  og  formodenlig  var  med  i  Krigen  mod  Mexico  i  1846.  Medens  han  var  i  de 
For.  Staters  Tjeneste  fik  han  ved  en  Eksplosion  sit  ene  Øje  beskadiget,  hvorfor  han  fik 
en  aarlig  Pension.  Han  levede  nu  i  Virginia  og  var  gift  med  en  Amerikanerinde.  At 
Peder  Nikolajsen  nu  her  i  New  York  blev  vidende  om,  hvor  G.  A.  Lundberg  var,  gik 
saaledes  til. 

En  Dag  stod  Nikolajsen!  sin  Butik  og  fortalte  sin  Hustru  om  en  frygtelig  Ulykke, 
han  lige  havde  læst  om  i  et  af  Byens  Blade :  Et  Emigrantskib  var  stødt  sammen  med  et 
andet  Fartøj  og  blevet  saa  beskadiget,  at  det  sank,  og  en  Del  af  Passagererne  druknede. 
Medens  Nikolajsens  Hustru  paa  dansk  udtaler  sin  Beklagelse  over  den  sørgelige 
Hændelse,  kommer  der  pludselig  en  Mand  ind  ad  Døren,  som  stod  aaben,  og  udbrød  paa 
dansk:  "Aa,  Gud  ske  Lov,  at  jeg  fandt  Dem  !"  Da  Nikolajsen  forbauset  spurgte  Man- 
den, hvem  han  var,  fik  han  til  Svar :  ''Jeg  er  en  af  dem,  som  var  med  paa  det  forliste 
Skib."  Ved  at  tales  nærmere  ved  med  ham  fandt  Nikolajsen  ud,  at  Manden  hed  Vilhelm 
Lundberg  og  var  en  Broder  til  Gustav  Adolf  L.  i  Virginia.  Han  og  Familien  var  paa 
Vej  til  denne;  men  nu  stod  han  dér  med  Hustru  og  syv  Børn;  de  havde  mistet  alt,  hvad 
de  ejede,  og  var  halvdøde  af  Sult  i  den  store  fremmede  By.  Der  var  to  andre  danske 
Familier,  som  havde  været  med  samme  Skib,  af  hvilke  den  ene  havde  mistet  alle  sine 
Børn.  Der  var  ialt  14  Personer,  men  saa  forkomne,  at  Lundberg  var  den  eneste  som 
kunde  gaa,  og  han  var  da  gaaet  ud  for  at  finde  Hjælp  —  og  fandt  saaledes  P.  Nikolajsen. 
—  Denne  fik  nu  de  mange  forkomne  Stakler  samlet  hjemme  i  sit  Hus,  og  sørgede  for 
dem,  saa  godt  han  kunde ;  men  som  en  Følge  af  Sult  og  Nød  fik  disse  stakkels  Folk 
Dysenteri,  og  flere  af  dem  døde,  deriblandt  Vilh.  Lundbergs  Hustru,  saa  denne  maatte 
rejse  med  syv  moderløse  Børn  til  sin  Broder  i  Virginia,  hvor  to  af  dem  snart  efter  døde. 
Gennem  Broderen  fik  G.  A.  Lundberg  nu  Efterretning  om  Peder  Nikolajsen  og  herved 
kom  en  Forbindelse  i  Stand,  som  skulde  faa  stor  Betydning  for  dem  begge.         • 

Som  Invalid  havde  G.  A.  Lundberg  Ret  til  at  faa  160  Acres  Land  af  de  For. 
Staters  Regering  som  Homestead.  Det  hed  sig,  at  han  ved  Hjælp  af  et  Landkort  havde 
udtaget  sig  saadant  Land,  vistnok  i  Virginia;  men  da  han  kom  dertil  var  det  kun  et 
Morads,  hvorfor  han  nægtede  at  modtage  det.  —  I  de  Dage,  først  i  Halvtred- 
serne, var  Iowa,  der  i  1846  var  bleven  en  Stat  i  Unionen,  paa  alles  Læber  som  et  Sted, 
hvor  Nybyggere  kunde  vente  sig  de  største  Fordele,  og  en  Mængde  Mennesker  strøm- 
mede dertil.  Ogsaa  G.  A.  Lundberg  fik  Iowa-Feber.  Han  fik  paany  fat  i  et  Landkort, 
og  ved  Hjælp  heraf  valgte  han  160  Acres  Land  i  Benton  Coujity,  Iowa,  i  Nærheden  af 
Byen  Luzerne  (som  dog  ikke  eksisterede  den  Gang).  Det  var  Bestemmelsen,  at  hans 
Broder  Vilhelm  skulde  drage  med  ham  derud,   og  gennem  Breve  paavirkede  nu    disse 


")  I  R.  Andersen  :  "Emigrantraissionen"  Side  101  staar  "Lindberg;",  hvilket  er  en  Trykfejl. 


DANSKE   I   AMERIKA  1851—1860  33i 


Brødre  P.  Nikolajsen  i  New  York  og  vilde,  han  skulde  slaa  Følge  med  dem.  Og  da 
denne,  som  vi  véd,  altid  havde  ønsket  at  komme  paa  Landet,  besluttede  han  sig  til  at 
rejse  med  til  Iowa.  Han  ophævede  sin  lille  Forretning  i  New  York,  solgte  hvad  han 
kunde,  og  Resten  —  bl.  a.  færdigsyede  Herreklæder  for  ca.  100  Dollars  —  tog  han  med 
sig  paa  Rejsen  mod  Vest. 

Det  var  den  6te  Juli  1854,  at  han  sammen  med  Lundberg  Brødrene  forlod  New 
York  og  satte  Kursen  mod  det  ny  Hjem  i  Iowa.  Men  gennem  mange  Aar  holdt 
Nikolajsen  Forbindelsen  vedlige  med  sine  Venner  i  New  York,    særlig  Pastor  Schock, 

men  fremfor  alle  med  P.  A.  Mosbøll,   hans  første  Ven  i  den  ny  Verden.    Den  lille 

Karavane  bestod  af  16  Personer,  store  og  smaa,  nemlig:  Gustav  Adolf  Lundberg,  Hustru 
og  fem  Børn,  Vilhelm  Lundberg  og  fire  Børn,  P.  Nikolajsen,  Hustru  og  to  Døtre. 
Familien  Nikolajsen  fulgtes  med  Lundberg  Brødrene  til  Chicago;  her  gjordes  holdt 
for  at  Nikolajsen  kunde  besøge  en  dansk  Familie,  Frederiksen,  som  han  havde  lært  at 
kende  medens  han  boede  i  New  York.  Vilhelm  Lundberg  blev  ogsaa  i  Chicago,  medens 
G.  A.  Lundberg  fortsatte  Rejsen  til  Benton  County,  Iowa.  Frederiksens  laa  paa  Rejse 
til  Wisconsin  og  forsøgte  nu  at  overtale  Nikolajsens  til  at  slaa  Følge  med  dem  dertil  og 
lade  Iowa  fare.  Til  sidst  blev  Afgørelsen  om,  hvor  de  skulde  rejse  hen,  overladt  til  Niko- 
lajsens yngste  Datter,  Lmidine ;  og  Barnet  der  havde  hørt  saa  megen  Tale  om  Iowa, 
udbrød  :  "Vi  vil  til  Iowa,  til  Iowa  !"     Og  derved  blev  det. 

Fra  Chicago  kørte  de  med  Banen  til  Rock  Island,  hvorfra  de  med  Baad  tog  over 
Mississippi  til  Davenport  i  Iowa.  Her  lejede  Nikolajsen  Hus  til  sin  Familie,  og  da 
dette  var  besørget  begav  han  sig  med  sin  ældste  Datter,  Claudia,  som  dengang  var  13 
Aar  gammel,  paa  Vej  for  at  se  paa  Landet  i  Benton  County  og  om  muligt  faa  et  Hjem 
i  Stand  dér  til  sin  Familie  før  Vinteren  kom.  Fra  Davenport  til  Luzerne  i  Benton  County 
er  mindst  100  M)l,  og  denne  Vej  skulde  de  to  rejse  med  Apostlenes  Heste,  i  den  varmeste 
Sommertid  og  over  Prærien,  hvor  der  hverken  var  Vej  eller  Sti,  men  derimod  Græs  saa 
højt,  at  de  var  nødt  til  at  fare  saa  sagte.  Deres  eneste  Ledestjerne  var  Sporene  af  en 
Vogn,  som  kort  forud  var  gaaet  den  samme  Vej.  Det  med  Vejen  var  endda  ikke  det 
værste,  men  den  lille  Claudia  var  nær  ved  at  tørste  ihjel  paa  den  varme  Sommerdag,  da 
de  gik  den  halve  Dag  uden  at  finde  Vand.  Da  Nøden  var  paa  det  højeste  bad  Fader 
og  Barn  til  Gud,  som  ogsaa  hørte  deres  Bøn ;  thi  nu  fandt  de  en  halv  Vandmelon,  som 
Folkene  i  Vognen,  hvis  Spor  de  fulgte,  havde  kastet  ud.  Af  den  spiste  Pigen  et  Stykke 
og  kom  nu  til  sig  selv  igen.  Fra  Gustav  A.  Lundberg  havde  de  faaet  den  Instruks,  at 
de  skulde  spørge  efter  en  Amerikaner  ved  Navn  Lee,  som  havde  sin  Nybyggerhytte  i 
Nærheden  af  hvor  Lundberg  havde  taget  Land.  Men  det  lakkede  mod  Aften,  og  endnu 
havde  de  trætte  Vandrere  ikke  set  mindste  Spor  af  Nybyggerhytte.  Imidlertid  fortsatte 
de  deres  Gang;  de  turde  ikke  lægge  sig  til  at  sove  i  det  høje  Græs  af  Frygt  for  Klapper- 
slanger, som  Iowas  Prærier  i  deres  Naturtilstand  var  særdeles  rige  paa.  Det  blev  mørkt 
og  trak  op  til  Tordenvejr,  og  inden  ret  længe  skyllede  Regnen  ned  med  en  Voldsomhed, 
som  kun  den  kan  have  nogen  Forestilling  om,  der  har  været  ude  i  en  Iowa  Tordenbyge'. 
Omsider  saa  de  trætte  Vandrere,  der  nu  var  vaade  til  Skindet,  et  Lys  som  skinnede  ud 
over  den  øde  Prærie;  de  rettede  deres  Skridt  mod  dette  —  og  fandt  til  deres  Glæde  netop 
Lee's  Nybyggerhytte.  Manden  laa  syg  og  Konen  sad  og  vaagede  over  ham  —  Grunden 
til  at  Lyset  brændte  saa  sent  og  til,  at  Nikolajsen  og  den  lille  Pige  ikke  kom  til  at  stampe 
omkring  paa  Prærien  den  hele  Nat. 

De  fremmede  blev  modtagen  med  den  Gæstfrihed,  som  var  en  selvfølgelig  Sag 
i  Nybyggernes  Hytter,  fik  Mad  og  Drikke,  deres  Klæder  hængte  til  Tørring,  kom  i  Seng 
og  sov  snart  de  retfærdiges  Søvn  ovenpaa  den  lange  og  strænge  Dagsrejse  over  Prærien. 


332  DANSKE   I   AMERIKA 


Næste  Morgen  fik  de  af  Familien  Lee  Underretning  om,  hvor  de  skulde  finde  Lund- 
bergs Land,  som  laa  tre  Mil  fra  Lee's  Hytte;  Lundberg  med  Familie  levede  igen  en 
Mil  længere  borte.  Nikolajsen  og  Claudia  gik  nu  videre  i  det  tunge  Græs  for  at 
finde  Lundbergs  Land,  og  medens  de  gaar  finder  Claudia  en  i  Jorden  nedgravet  Pæl  med 
Lundbergs  Navn  paa  og  kalder  paa  sin  Fader :  ''Her  er  det !  Her  er  det !"  Vi  kan  tilføje, 
at  netop  hvor  hin  Pæl  stod,  fik  Nikolajsen  senere  sit  Hjem,  men  —  som  vi  senere  skal 
se  —  hans  Datter,  som  fandt  Pælen,  kom  aldrig  med  til  dette  Hjem.  Nikolajsen  fandt 
nu  uden  Vanskelighed  Lundberg,  af  hvem  han  købte  40  Acres  Land,  men  Prisen,  som 
de  enedes  om  ved  Købet,  vilde  Lundberg  siden  ikke  nøjes  med,  og  det  sved  ikke  saalidt 
til  Nikolajsen.  —  Nu  fik  han  travlt  med  at  faa  rejst  et  lille  Skur  paa  sit  Land,  og  da 
det  var  gjort,  rejste  han  med  sin  Datter  tilbage  til  Davenport  —  med  samme  Befordring 
som  paa  Udrejsen. 

I  Davenport  købte  Nikolajsen  Hest  og  Vogn,  hvormed  han  saa  tog  tilbage  til 
Benton  County,  gravede  Kælder  m.  v.  og  foretog  i  det  hele  saadanne  Forberedelser,  som 
var  absolut  nødvendige,  før  han  kunde  tage  sin  Familie  derud.  Medens  han  havde  travlt 
med  disseTingude  i  Ødemarken,  følte  han  en  underlig  Uro  og  Længsel  efter  sin  Familie 
i  Davenport  og  kunde  ikke  finde  Ro,  før  han  begav  sig  paa  Hjemvejen.  I  Hjemmet* 
Davenport  saa  det  kun  sørgeligt  ud  ;  thi  straks  efter  at  Faderen  var  rejst  fik  Claudia  de 
sorte  Kopper  og  blev  meget  syg.  Moderen  og  den  mindre  Søster  var  ene  med  hende  i 
den  fremmede  By,  hvor  der  ikke  fandtes  en  eneste  Landsmand,  i  hvert  Fald  ikke  det  de 
vidste  af.  Pigen  var  syg  i  14  Dage  og  blev  stadig  daarligere.  Hun  vilde  gærne  dø, 
sagde  hun,  men  ønskede  først  at  se  sin  Fader  og  kysse  ham  Farvel.  Den  syge  Claudia, 
Moderen  og  den  lille  Søster  bad  til  den  Gud,  som  magter  alt,  at  deres  Fader  maatte 
komme  hjem  til  dem.  De  kunde  nemlig  ikke  skrive  til  ham,  da  der  ingen  Postforbin- 
delse var  med  Benton  County,  hvor  han  opholdt  sig.  Nicolajsen  naaede  hjem  Dagen  før 
Claudia  døde.  Hendes  Forældre  spurgte  hende,  om  hun  vilde  blive  hos  dem,  men  hua 
svarede :  "Hold  mig  ikke  tilbage  fra  det  gode,  som  venter  mig  hos  Jesus !"  —  Saa  lagde 
hun  sit  Hoved  til  rette  paa  Puden  og  drog  sit  sidsie  Suk. 

Saa  snart  det  rygtedes  i  Byen  at  hun  var  død,  gjorde  Folk  Fordring  paa  at  hun 
skulde  begraves  straks,  da  hun  var  død  af  en  smitsom  Syge.  Hendes  Fader  maatte  derfor 
lægge  hende  i  Kiste,  læsse  denne  paa  Vognen  og  køre  denne  til  Kirkegaarden  med  det 
samme.  Hans  Hustru  og  yngste  Datter  var  med,  og  det  var  hele  Claudias  Ligfølge. 
Den  lille  Pige  lagde  sit  Hoved  paa  den  døde  Søsters  Kiste,  fik  ogsaa  de  sorte  Kopper, 
og  var  meget  syg  i  7  Uger;  hun  kom  sig  dog,  men  bærer  endnu  Mærker  af  den  Sygdom, 
som  lagde  hendes  eneste  Søster  i  Graven.  I  Davenport  opholdt  Nikolajsen  med  Familie 
sig  fra  Juli  1854  til  den  21de  Februar  1855,  da  de  satte  ud  for  at  bosætte  sig  i  det  ny 
Hjem  i  Benton  County.  Man  havde  i  hint  Aar  ualmindelig  smukt  Vejr  i  Februar  Maaned 
—  et  Tegn  paa,  at  Vinteren  vil  blive  lang.  Folk  i  Davenport  raadede  Nikolajsen  til  at 
rejse,  mens  Vejret  var  godt,  da  han  ellers  udsatte  sig  for  at  komme  til  at  vente  til  langt 
ud  paa  Foraaret;  thi  det  gode  Vejr  vilde  ikke  blive  ved.  Han  kunde  dog  maaske  naa 
sit  Bestemmelsessted  —  mente  man  —  mens  det  varede.  Han  fulgte  det  givne  Raad,  lejede 
Vogn  fra  Davenport  til  Benton  County  for  30  Dollars  samt  forpligtede  sig  til  at  skaffe 
Husly  baade  til  Kusk  og  Heste,  naar  man  naaede  Bestemmelsesstedet.  Vognen  læssedes 
saa  med  alt  hvad  de  ejede,  og  i  det  mest  straalende  Solskinsvejr  gav  de  sig  paa  Vej  mod 
Fremtidshjemmet.  Men  Vejret  i  Iowa  er  lunefuldt  I  Den  følgende  Dag  fik  man  Storm 
og  en  saa  bidende  Kulde,  at  da  de  naaede  Stedet  hvor  de  vilde  overnatte,  maatte  Niko- 
lajsen bære  sin  Hustru  og  lille  Datter  ned  fra  Vognen;  de  var  begge  saa  forfrosne,  at  de 


DANSKE  I  AMERIKA   1851—1860  333 


liverken  kunde  gaa  eller  staa.  Omsider  naaede  de  til  Cedar  Rapids.  Her  tog  Vilhelm 
Lundberg  imod  dem. 

Denne  beklagelsesværdige  Mand,  som  vi  forlod  i  Chicago  paa  Vejen  til  Iowa, 
var  siden  kommen  derfra  til  Nikolajsens  i  Davenport  med  de  to  sidste  af  sin  store  Børne- 
flok.    Herfra  var  han  saa  taget  til  Cedar  Rapids  —  paa  Vejen  til  sin  Broder  i  Benton 

Co. ;  og  her    døde    hans    lille    Søn,  saa    han    nu   kun    havde  ét  Barn   (en  Datter) 

tilbage  af  den  store  Børneflok,  med  hvilken  han  sammen  med  sin  Hustru  for  godt  et 
Aarstid  siden  var  kommen  fra  Danmark.  Han  tog,  som  sagt,  nu  imod  Nikolajsens  i 
Cedar  Rapids,  hvor  han  blev  da  de  rejste  videre.  Da  de  efter  en  Nats  Ophold  her 
kørte  videre,  havde  det  frosset  saa  haardt,  at  Isen  paa  Cedar  Floden  kunde  bære  Heste 
og  Vogn.  Den  fjerde  Dag  efter  de  forlod  Davenport  ankom  de  til  deres  Bestemmel- 
sessted i  Benton  County  —  Klokken  2  om  Natten.  Men  nu  gjaldt  det  om  at  finde  G. 
A.  Lundberg.  Denne  havde  bygget  et  Bræddeskur  paa  sit  Land,  og  dette  Skur  var  for- 
synet med  en  Dør,  men  der  var  hverken  Skorsten  eller  Vinduer.  En  lille  Lem  øverst 
paa  den  ene  Ende  af  Skuret  gjorde  Tjeneste  baade  som  Skorsten  og  Vindue.  Det  var 
ved  hint  Skur,  at  Rejseselskabet  fra  Davenport  gjorde  Holdt  hin  kolde  Vinternat,  den 
25de  Februar  1855.  De  fandt  en  Seng,  Kakkelovn  osv.  derinde,  men  ingen  Menne- 
sker. Man  læssede  noget  Sengetøj  af  Vognen,  og  nu  gik  Nikolajsens  Hustru  og  HUe 
Datter  til  Sengs  i  den  ensomme  Hytte,  medens  han  og  Hyrekusken  fra  Davenport 
kørte  videre  for  at  finde  Lundberg,  som  med  sin  Familie  havde  faaet  Vinterkvarter  paa 
en  Farm,  der  tilhørte  en  Pebersvend  fra  Tennessee.  Denne  var  rejst  til  sit  Hjem  i  Sy- 
den om  Vinteren,  men  vilde  komme  tilbage  til  sit  Homestead  om  Foraaret.  Nikolajsen 
og  hans  Kusk  fandt  omsider  denne  Plads,  hvor  der  saa  blev  Rum  til  dem  og  Hestene. 

Til  en  Begyndelse  levede  Nikolajsens  i  Lundbergs  Hytte  og  Lundbergs  i  Peber- 
svendens Lejlighed.  Men  saa  en  skjønne  Dag  landede  Pebersvenden  igen  i  Iowa,  og 
nu  maatte  de  to  danske  Familier  leve  sammen  i  den  usle  Hytte,  hvor  der  knap  var 
saa  megen  Plads,  at  de  10  Perroner  kunde  staa  oprejst  ved  Siden  af  hverandre.  Niko- 
lajsen arbejdede  imidlertid  hver  Dag  paa  sin  Kælder  og  fik  omsider  denne  saa  vidt  fær- 
dig, at  han  og  Familien  kunde  leve  i  den.  Den  var  Familiens  Bolig  om  Sommeren  og 
den  følgende  Vinter.  —  Og  nu  sad  den  københavnske  Skrædderfamilie  ude  paa  den  vilde 
Prærie  i  et  Jordhul.  Nikolajsens  Datter  har  fortalt  mig,  at  Familiens  Seng  var  slaaet 
sammen  af  grønne  Træstumper,  og  det  øvrige  Møblement  stod  i  Forhold  hertil,  hvad 
Elegance  angaar.  Den  nærmeste  By,  hvor  de  kunde  faa  Mel  og  andre  Nødvendigheds- 
artikler, var  Iowa  City  i  Johnson  County;  men  til  denne  By  var  der  47  Mil ! 

Landet  skulde  nu  brækkes  op;  men  Hesten,  som  Nikolajsen  i  dette  Øjemed 
havde  bragt  med  fra  Davenport  —  og  betalt  i  dyre  Domme  —  var  halt,  og  Foder  til 
den  var  dyrt.  Manden,  som  skulde  bruge  Hesten,  var  tra  sin  Ungdom,  vant  til  at  bruge 
sin  Naal  og  ikke  Plov  og  Hakke,  Skovl  og  Spade  —  og  det  saa  næsten  fortvivlet  ud ! 
Men  Peder  Nikolajsen  besad  en  ualmindelig  stærk  Viljeskraft  og  et  uforfærdet  Mod,  der 
sammen  med  hans  stærke  kristne  l'ro  holdt  ham  oppe  under  de  mest  fortvivlede  Om- 
stændigheder. Han  tog  fat!  Den  første  Acre  Land  gravede  han  med  sin  Spade,  og  siden 
gjoide  han  Byttearbejde  med  Folk  paa  Egnen:  han  syede  for  dem  og  de  brækkede  Land 
op  for  ham,  men  mere  end  én  Gang  bedrog  de  ham  ogsaa.  Undertiden  maatte  han  for 
at  faa  rede  Penge  tage  til  en  af  de  nærmeste  Byer  for  en  Tid  og  arbejde  ved  sit  Haand- 
værk.  Efter  et  Aars  Forløb  fik  han  bygget  et  lille  Hus  med  klinede  Vægge  og  Straa- 
tag,  som  han  havde  set  dem  hjemme  paa  Sjælland  — ,  og  det  blev  saa  Kælderens  Aflø- 
ser som  Beboelseslejlighed,  indtil  ogsaa  det  fandt  en  bedre  Afløser.  Omsider  naaede  den 
ihærdige  Nikolajsen  at  faa  sine  40  Acres  under  Plov;  hans  Datter  maatte  hjælpe  ham 


334 


DANSKE   I   AMERIKA 


med  de  sidste  20.    Siden  købte  han  40  Acres  til,  og  endnu  senere  10  til,  saa  han  til  sidst 
havde  en  Farm  paa  90  Acres  og  det  af  udmærket  Jord. 

Saaledes  naaede  Peder  Nikolajsen  hvad  han  fra  sin  Ungdom  havde  drømt  om  og 
gennem  saa  mange  Aar  og  store  Genvordigheder  havde  stræbt  efter:  at  faa  sit  eget  Hjem 
paa  Landet.  Nogen  dygtig  Landmand  blev  han  aldrig.  Men  der  er  vist  alligevel  ikke 
mange,  der  kan  gøre  ham  det  efter,  som  han  naaede  —  de  al  ler  fleste  var  ganske  sikkert 
løbet  fra  det  paa  mindre  end  Halvvejen.  Men  han  viste,  at  hvor  der  er  en  Vilje,  der 
bliver  ogsaa  en  Vej,  selv  om  Kræfterne  ikke  er  af  de  største. 

T'eder  cN^kola.jsens  'Virksomhed  som  cMissionær, 

Vi  har  allerede  hørt,  at  Peder  Nikolajsen,  mens  han  boede  i  ^tw  York,  holdt 
Forsamlinger    i    sit   Hus  og  søgte  at  drage  sine  Landsmænd  med  sig  til  den  lutherske 

Kirke.  Efterat  han  var  kommen  til  Ben- 
ton County,  iik  han  Besøg  af  en  engelsk- 
luthersk Præst  fra  Iowa  City.  Det  var 
Pastor  H.  F.  Ealy]  en  af  de  forste  en- 
gelsk-lutherske Præster  i  Iowa.  Han 
stiftede  den  første  engelsk-lutherske  Me- 
nighed i  Iowa  City  i  1855  og  gjorde  flere 
Rejser  i  den  unge  Stat  for  at  opsøge  sine 
spredte  Troesfæller.  Det  var  paa  et  saa- 
dant  Besøg  at  han  kom  til  Nikolajsen, 
som  han  opfordrede  til  at  forkynde  Ordet 
for  nogle  norske  Familier,  som  var  bo- 
satte dels  i  Iowa  County,  6  Mil  fra  Byen 
Marengo,  og  dels  i  Norway,  Benton 
County,  ikke  langt  fra  Byen  Cedar  Ra- 
pids; og  Nikolajsen  fulgte  denne  Opfor- 
dring. I  1857  skulde  de  engelsk-luther- 
ske Præster  have  Fællesmøde  i  Lyons  ved 
Mississippi-Floden,  og  Ealy  opfordrede 
Nikolajsen  til  at  folge  med  til  dette,  hvilket 
han  ogsaa  gjorde,  og  under  dette  gav 
Præsterne  ham  saa,  efter  at  have  eksami- 
neret ham,  offenlig  Tilladelse  (License) 
til  at  forkynde  Ordet  og  forvalte  Sakra- 
menterne. Der  var  110  Mil  fra  Nikolajsens  Hjem  til  Lyons,  men  han  og  Pastor  Ealy 
gjorde  Rejsen  baade  frem  og  tilbage  til  Fods  I 

Nikolajsen  betjente  nu  de  ovennævnte  Norske,  som  boede  ca.  15  Mil  fra  hans 
Hjem,  som  Præst  i  noget  over  fire  Aar.  Han  gik  den  lange  Vej  frem  og  tilbage  paa  sin 
Fod.  Men  det  tog  mere  Tid  end  han  vel  kunde  afse;  og  da  Folkene  var  meget  fattige, 
kunde  de  ikke  give  ham  ret  meget  i  Lon.  Hans  Præsteion  for  noget  over  fire  Aar  be- 
løb sig  til  13/^  Dollars,  altsaa  3  Dollars  om  Aaret !  Imidlertid  holdt  han  ud  til  han 
fik  en  norsk  Præst  fra  Story  County  til  at  løse  sig  af.  Siden  1861  havde  Nikolajsen 
ikke  nogen  fast  præstelig  Virksomhed.  Men  han  holdt  stadig  Møder  i  sit  Hjem  i  Lu- 
zerne  om  Søndagen  for  de  af  hans  Landsmænd,  som  havde  Lyst  til  at  samles  om  Ordet. 
Det  blev  dog  aldrig  nogen  stor  Flok;  thi  dels  blev  Danskerne  i  Benton  County  aldrig 
mange,  og  dels  blev  de  langtfra  alle  ved  den  lutherske  Kirke. 


PEDER  NIKOLAJ  SEX  OG  HUSTRU. 


DANSKE   I   AMERIKA    1851—60  335 

Nikolajsen  var  med  til  at  stifte  en  tysk  luthersk  Menighed  i  Byen  Luzerne,  og 
i  denne  Menighed  stod  han  siden  som  Medlem;  dér  gik  han  til  Alters,  dér  blev  hans 
Datter  konfirmeret  og  ægteviet,  og  paa  dens  Kirkegaard  er  hans  og  Hustrues  Støv  stedt 
til  Hvile. 

Men  selv  var  han  Præst  for  næsten  alle  Skandinaver  i  Omegnen,  døbte  deres 
Børn,  underviste  og  konfirmerede  de  unge,  uddelte  Nadveren  og  forrettede  Jordspaaka- 
stelse  ved  Begravelser.     Derimod,  siger  hans  Datter,   har  han  aldrig  ægteviet  nogen. 

Nikolajsen  førte  hele  Tiden  en  meget  udstrakt  Brevveksling  med  sine  Venner  i 
Danmark  og  særlig  med  flere  bekendte  Mænd  af  den  grundtvigske  Retning.  Han  veks- 
lede saaledes  stadig  Breve  med  Jakob  Christian  Lindberg,  saalænge  denne  levede,  senere 
hgeledes  med  Dr.  Ludvig  Helveg  i  Odense.  Det  var  som  en  Følge  af  denne  Brev- 
veksling med  Dr.  Helveg,  at  A.  S.  Niehe7i,  "Udvalgets"  første  Udsending  til  Amerika 
i  1871  kom  til  P.  Nikolajsen  i  Luzerne.  Og  i  det  hele  har  sikkert  nok  Nikolajsens 
Breve  bidraget  deres  til,  at  Sansen  for  Mission  blandt  Danske  i  Amerika  blev  vakt  i 
Danmark.  —  Gennem  Pastor  Ealy  var  Nikolajsen  bleven  bekendt  med  dét  engelsk- 
lutherske Kirkesamfund  '  General  Synod."  Han  var  en  stadig  Holder  af  Kirkebladet 
"Lutheran  and  Missionary",  i  hvilket  han  fra  Tid  til  anden  skrev  Artikler. 

En  af  de  engelsk-lutherske  Præster  som  Nikolajsen  særlig  interesserede  sig  for, 
og  med  hvem  han  ogsaa  vekslede  Breve,  var  den  bekendte  Dr.  /.  A.  Seiss  i  Philadel- 
phia. I  1859  udgav  Dr.  Seiss  et  Skrift:  'Baptist  System  Examined."  Dette  Skrift  syn- 
tes Nikolajsen  saa  særdeles  vel  om,  fordi  Barnedaaben  deri  paa  mesterlig  Vis  var  hævdet 
og  forsvaret.  Travlt  som  han  havde  med  at  farme  og  prædike,  tog  han  sig  for  at  over- 
sætte dette  Skrift  paa  dansk.  For  at  kunne  sætte  sig  rigtig  ind  i  Betydningen  af  de  i 
hint  Skrift  anførte  græske  Citater  gav  han  sig  til  at  studere  græsk,  og  hans  Datter  véd  at 
fortælle  om,  med  hvilken  Iver  hendes  Fader  arbejdede  baade  med  det  fremmede  Sprog 
og  sin  Oversættelse  af  Dr.  Seiss'  Bog.  Omsider  fik  han  sin  Oversættelse  færdig,  men 
naaede  aldrig  at  faa  den  udgivet.  Den  blev  —  tillige  med  saa  meget  andet  —  et  Rov 
for  Luerne,  da  Nikolajsens  Hus  brændte  den  20de  Januar  1875. 

Nikolajsen  stod  ligeledes  i  stadig  Brevveksling  med  den  bekendte  Ras/nus  Sø- 
rensen, som  han  især  bebrejdede,  at  han  var  gledet  væk  fra  Grundtvigs  Lære.  Over- 
hovedet, siger  hans  Datter,  var  Nikolajsen  meget  stræng  mod  alle,  som  ikke  stod  be- 
stemt fast  paa  Troens  Grund,  saaledes  som  han  opfattede  denne.  Herover  blev  flere  af 
hans  Landsmænd  i  Benton  County  fortrydelige  paa  ham,  idet  de  var  inde  paa  den  i 
Amerika  saa  almindelige  Unionisme  og  vilde,  at  enhver  som  tilbød  sig  skulde  have  Lov 
til  at  prædike.  Nikolajsen  havde  flere  Sammenstød  med  omrejsende  Prædikanter,  som. 
kom  til  Egnen  hvor  han  boede,  saaledes  f.  Eks.  med  den  bekendte  danske  Frimissionær 
N.  P.  Lang  —  en  Mand,  der  har  besøgt  næsten  alle  danske  Settlementer  i  Amerika.  Li- 
geledes havde  han  et  skarpt  Sammenstød  med  Mogens  A.  Sommer.  —  Nikolajsen  vilde 
altid  høre  vedkommendes  Bekendelse,  inden  han  indlod  sig  med  ham,  og  var  den  ikke 
rigtig  var  der  til  vedkommende  i  en  god  Mening.  —  Ogsaa  med  ororojsende  amerikan- 
ske Prædikanter  tog  han  en  Tørn  ved  Lejlighed. 

Med  A.  S.  Nielsen,  der  som  alt .  nævnt  besøgte  Nikolajsen  i  1871,  iik  denne 
ligeledes  et  varmt  Sammenstød.  Nielsen  havde  nemlig  under  Fremsigelsen  af  Troes- 
bekendelsen  sagt  "nedfaren  til  Dødsriget",  hvorimod  Nikolajsen  bestemt  holdt  paa  "ned- 
faren til  Helvede",  —  og  herfra  veg  han  ikke  !  Han  og  Nielsen  kunde  heller  ikke  paa 
nogen  Maade  stemme  overens  angaaende  det  engelske  Sprog,  idet  Nielsen  vilde  at  alt 
skulde  være  dansk,  hvorimod  Nikolajsen  holdt  paa,  at  Ungdommen  skulde  lære  en- 
gelsk, og  at  der  skulde  prædikes   for  den  paa  det  engelske  Sprog,   at  den  kunde  bevares 


336 


DANSKE   I   AMERIKA 


for  og  i  den  lutherske  Kirke.     "Vi  bør  lære  det  Lands  Sprog,    hvis  Brød  vi  æder"  — 
sagde  han  altid.     Senere  kom  han  og  Nielsen  hinanden  nærmere  i  dette  Spørgsmaal! 

Af  "Udvalgets"  Udsendinge  stod  Nikolajsen  i  stadig  Brevveksling  med  Præsterne 
R.  Andersen  og  J.  Pedersen.  I  det  hele  stod  han  i  venlig  Forbindelse  med  "Den  dan- 
;ske  Kirke",  skrev  flere  Artikler  i  'Kirkelig  Samler"  og  var  med  ved  dette  Samfunds 
Aarsmøde  i  Cedar  Falls  i  1880.  Herom  berettes  i  "Kirkelig  Samler"  (1880,  Nr.  19): 
*'Nikolajsen  var  kørt  paa  Vogn  60  Mile  for  at  være  sammen  med  os,  og  som  blev  hilset 
med  Glæde  af  os  allesammen." 

Familie  forhold,  sidste  ^a.ge  og  T>6d, 

Af  sine  syv  Børn,  tre  Sønner  og  fire  Døtre,  fik  Nikolajsen  kun  Lov  til  at  be- 
holde den  »yngste,  Petra  Hansine  Lundine,  født  i  København  den  22de  Februar  1847, 
som  altsaa  kun  var  en  ganske  lille  Pige,  da  hun  kom  til  Amerika  i  1851.     Lundine  (det 

-var  hendes  Navn    i    Hjemmet)    har    aldrig  

gaaet  i  anden  Børneskole  end  i  Hjemmet, 
hvor  Fader  og  Moder  var  hendes  Lærere. 
Som  voksen  Pige  gik  hun  et  halvt  Aar 
paa  Fairfield  Højskole,  Jefferson  County, 
Iowa.  Den  1ste  Januar  1868  blev  hun 
gift  med  R.asmus  Olsen,  født  i  1841  i  Fræn- 
derup  paa  Møen.  Han  var  kommen  til 
Canada  i  1865,  derfra  til  Sheffield,  111., 
hvor  han  var  et  Aar,  da  en  dansk  Smed 
fik  ham  til  at  rejse  med  til  Benton  Co., 
la.;  og  her  var  han  Søndagen  efter  sin 
Ankomst  med  til  Forsamling  i  Nikolaj- 
sens Hus.  Han  købte  en  Farm  ved  Siden 
af  sin  Svigerfader. 

Rasmus  Olsen  døde  af  Tyfus  d.  14de 
Oktober  1882  fra  Enke  og  syv  Børn.  Nogle 
Aar  efter  hans  Død  solgte  Enken  Farmen 
ved  Luzerne  og  rejste  til  Cedar  Falls  med 
sine  Børn. 

Peder  Nikolajsen  mistede  sin  trofaste 
Hustru  den  21de  Februar  1891.  Hun  var  blind  de  sidste  7  Aar  hun  levede,  og  des- 
uden ude  af  Stand  til  at  gaa,  siden  hun  ved  et  Fald  ned  ad  Kældertrappen  havde  bræk- 
ket sit  ene  Ben,  hvilken  Ulykke  mærkede  hende  for  Livet.  Men  ogsaa  hun  var  ual- 
mindelig virksom  til  det  sidste;  hun  sad  altid  i  sin  Stol  og  strikkede  —  hendes  Datter 
mener,  at  hun  har  strikket  300  Par  Strømper. 

Peder  Nikolajsen  døde  den  2Sde  April  i8q3;  de  sidste  tre  Maaneder  af  sit  Liv 
opholdt  han  sig  hos  sin  Datter  i  Cedar  Falls.  Han  var  aandsfrisk  lige  til  det  sidste,  men 
legemligt  følte  han  Alderens  Tryk.  "Livskraften  svinder",  sagde  han  ofte  —  men 
utrættelig  virksom  var  han  hele  Tiden.  '  Det  er  Synd  at  lade  Tiden  gaa  uden  at  gøre 
noget,"  hørte  man  ham  ofte  sige.  Han  var  syg,  da  han  kom  til  Cedar  Falls,  men  blev 
snart  noget  bedre;  dog  blev  han  daarligere,  naar  Vejret  blev  taaget.  Han  læste  meget  i 
den  sidste  Tid  han  levede.  Dagen  før  han  døde  sad  han  i  sin  Seng,  glemte  ligesom  alt 
omkring  sig,  prædikede  —  uden  at  mærke  sin  Datter,  som  kom  og  stod  hos  ham.  "Og 
saa  korsfæstede  de  Herlighedens  Herre,   forhærdede   deres  Hjærter"  —  gentog  han  flere 


LUXDIXE  XIKOLAJSEX 


DANSKE   I   AMERIKA  1851—1860  337 

Gange,  foldede  saa  sine  Hænder,  bekendte  Troen  og  bad  Fadervor,  men  vaagnede  først 
da.  en  Mand  gik  forbi  Vinduet.  "Jeg  var  borte  og  talte  med  min  Gud"  —  sagde  han 
saa  til  sin  Datter.  —  De  vaagede  hos  ham  den  sidste  Nat ;  henimod  Morgenstunden 
var  han  kold.  "Læs  Guds  Ord  for  mig!  Send  efter  Børnene!  Hvor  er  Adiel?"  — 
sagde  han.  Adiel  er  hans  Datters  næstældste  Søn.  Da  Drengen  kom,  lagde  den  gamle 
Bedstefader  Armen  om  hans  Hals  :  "Tak  for  den  Tid,  du  har  hjulpet  mig,  du  er  en  god 
Dreng",  sagde  han.  Hans  Datter  læste  nu  for  ham  af  Skriften.  "Hvor  Djævelen  dog 
kan  friste  lige  til  det  sidste"  —  sagde  han  til  hende.  "Hvad  er  det,  Fader?  Er  det  Troen 
det  kniber  med?",  sagde  Datteren.  "Nej,  jeg  tør  dø  paa  Troen;  men  Djævelen  vil  vise 
mig,  at  jeg  er  uværdig.  Men  Jesus  er  jo  død  for  de  uværdige.  Læs  nogle  af  Guds 
Forjættelser  for  mig !"  Han  vilde  have  sagt  mere,  men  kunde  ikke  —  Døden  var  kom- 
men !  —  Hans  Lig  blev  ført  til  Luzerne,  hvor  Pastor  Studt  talte  ved  hans  Kiste  og 
forrettede  ved  Graven. 

Med  Peder  Nikolajsens  Død  afsluttedes  ikke  blot  et  langt,  men  rigt  og  utrættelig 
virksomt  Liv.  Og  naar  jeg  har  dvælet  saa  længe  ved  ham  har  det  sin  Grund  deri,  at 
jeg  mener  man  af  hans  Liv  og  Kamp  kan  faa  en  Forestilling  om,  hvad  Stof  vore  gamle 
Pionerer  var  af,  som  vovede  sig  ud  i  Ødemarken,  i  Skov  og  paa  Prærie  og  kæmpede  sig 
frem  med  ringe  Midler,  men  stærke  Viljer.  Saadanne  Mænd  fortjener  at  mindes  af  de 
kommende  Slægter ! 

Om  Lundberg  Brødrene  er  at  berette,  at  Vilhelm  L.,  som  vi  sidst  mødte  i  Cedar 
Rapids,  kom  der  fra  til  Iowa  City  og  gjorde  god  Fremgang,  saa  han  ejede  sit  eget  Hus 
i  Byen.  Han  blev  gift  med  en  svensk  Kvinde,  som  var  ham  utro.  Han  tog  da  sin  Dat- 
ter af  første  Ægteskab  og  gik  bort  fra  Hustru,  Hus  og  det  hele.  "Jeg  kan  ikke  holde 
det  ud  længer",  sagde  han,  da  han  kom  til  Peder  Nikolajsens  i  Luzerne.  Herfra  rejste 
han  til  St.  Louis;  men  siden  har  ingen  hørt  fra  ham.  Man  mener,  han  gik  med  i  Bor- 
gerkrigen og  fandt  dér  sin  Død. 

Gustav  Adolf  L.  levede  paa  sin  Farm  i  Benton  County  til  sin  Død  i  1865.  Hans 
amerikanske  Hustru  lærte  at  tale  dansk  af  Nikolajsens.  Deres  fem  Børn  lever  alle  i 
Iowa. 

Før  1865  var  der  foruden  Peder  Nikolajsen  og  G.  A.  Lundberg  kun  én  dansk 
Familie  i  Benton  County,  Iowa,  nemlig  Niels  Peder  Pedersen  fra  Hals  i  Vendsyssel,  født 
•der  i  1818.  Pedersen,  der  var  Skibstømrer,  opholdt  sig  i  New  York  og  kom  i  Huset 
hos  Ole  Dankel,  hvor  et  Brev  fra  Peder  Nikolajsen  blev  læst.  Da  han  hørte  dette 
Brev  besluttede  han  sig  til  at  rejse  til  Benton  Co.,  hvor  han  ankom  med  Hustru  og  Dat- 
ter den  1ste  Maj  1857.*)  —  Pedersen  var  gift  med  en  tysk  Kvinde,  men  ogsaa  hun 
lærte  at  tale  dansk.  Pedersen  levede  endnu  i  1901  i  Luzerne,  Iowa.  —  De  næste 
Danske,  der  kom  til  Benton  Co.,  kom  der  først  i  1865. 

Ovenstaaende  Oplysninger  skyldes  Mrs.  Lundine  Peterson  i  Cedar  Falls,  Iowa, 
den  gamle  P.  Nikolajsens  Datter.**)  Den  ualmindelig  aandslivlige  Kvinde,  der  taler 
dansk  som  om  hun  aldrig  havde  været  udenfor  København,  vaager  med  Omhu  over  sin 
Faders  Minde. 

RASMUS  SØRENSEN  OG  HANS  EFTERKOMMERE. 

Denne  mærkelige,  i  højeste  Grad  selvbevidste  Mand  blev  født  i  Jelling  ved  Vejle 
den  8de  Marts  1799  som  Søn  af  Gaardejer  Søren  Henriksen  og  Hustru  Karen  Jensdatter, 

*)     Se  R.  Andersen:  Emigrantmissionen,  Side  103. 
**)     Hun  er  altsaa  bleven  gift  anden  Gang. 

Danske  i  Amerika— I— 1.  22 


338  DANSKE    I    AMERIKA 


Hans  fulde  Navn  \2iX  Rasmus  Moller  Serense?!  og  han  var  opkaldt  efter  daværende  Sogne- 
præst i  Jelling,  senere  Biskop  over  Lolland  og  Falsters  Stift,  Magister  Rasmus  Moller. 
Han  skrev  dog  altid  sit  Navn  Rasmus  Sørensen.  Sit  bevægede  Levnetsløb  i  Danmark 
til  14de  Januar  1848  —  som  Seminarist  (uddannet  under  Biskop  P.  O.  Boisen  paaVester- 
borg  Seminarium  paa  Lolland),  Skolelærer,  Lægprædikant,  Forfatter  og  politisk  Agitator 
osv.  —  har  han  selv  beskrevet  i  det  mærkelige  Skrift :  ''Mit  Levnetsløb  og  dets  levende 
Berorelse  med  Almueskolens  Historie  i  iiidevcerejide  Aarhundredes  forste  Halvdel.^*  K jo- 
benhavn.  Forfatterens  Forlag,  302  Sider  i  Oktav.  Dette  Skrift  er  tilegnet  "Danmarks 
Skolelærere,  med  hvem  jeg  henved  30  Aar  delte  Stilling  og  Vilkaar,  Knaphed  og  Sorger, 

Virksomhed  og  Glæde,"  og  hankalder  det  gentagende  "dette  mit  sidste  Skrift i  mit 

kære  Fædre-  og  Fødeland." 

Et  kort  Omrids  af  hans  bevægede  Liv  i  Danmark,  for  han  (i  1852)  udvandrede 
til  Amerika,  vil  her  være  paa  sin  Plads. 

Som  ganske  ung  Mand  blev  Rasmus  Sørensen  Hjælpelærer  hos  den  gamle  Degn, 
Thorbrj^gger''')  i  Jelling.  Derfra  kom  han  paa  Seminariet  i  Vesterborg,  hvorfra  han  i  1818 
blev  Seminarist  med  bedste  Karakter.  Saa  blev  han  Lærer  i  Aarhus,  hvorfra  han  i  1821 
kom  til  Brandstrup  paa  Lolland  og  var  der,  til  han  i  1827  blev  opfordret  til  at  søge  Em- 
bede paa  Holsteinborg  Gods  paa  Sjælland  af  selve  Greve  F.  A.  Holstein.  Her,  i  Venslov, 
var  Sørensen  til  han  i  1844  nedlagde  sit  Embede  og  flyttede  til  København  med  sin 
Familie.  Et  Par  af  hans  Venner  "udenfor  Bondestanden"  understøttede  ham  nu  i  nogle 
Aar,  i  hvilke  han  rejste  rundt  i  Danmarks  forskellige  Egne  og  virkede  for  Fæstevæsenets 
Afskaffelse,  Tiendens  Afløsning,  almindelig  Værnepligt  osv. 

Fra  tidligere  Tid  var  R.  Sørensen  bleven  vel  kendt  med  de  opvakte  danske  Bøn- 
der i  Danmark,  idet  han  som  Lægprædikant  havde  taget  livlig  Del  i  de  gudelige  Forsam- 
linger, som  han  i  et  Skrift  tog  i  Forsvar.  Ligeledes  havde  han  i  1842  begyndt  Udgivelsen 
af  Bladet  '' Ahnueve7men\  der  siden  gik  over  til  den  bekendte  J.  A.  Hansen.  Sørensen 
vakte  stort  Røre  blandt  de  danske  Bønder,  som  indgav  Andragender  til  Stænderforsam- 
lingerne i  Viborg  og  Roskilde  angaaende  de  ovenfor  nævnte  Ting,  Sørensen  arbejdede 
ivrigt  paa  at  danne  et  Aktieselskab  for  Udstykning  af  Herregaarde,  idet  han  paa  den  Maade 
haabede  at  kunne  blive  istand  til  at  oprette  en  Skole  for  voksne  Bønderkarle,  hvilket  han 
i  mange  Aar  havde  havt  Lyst  til.  Men  det  blev  ikke  til  noget  med  denne  Plan;  han 
mødte  Modstand  selv  fra  dem,  som  han  havde  gjort  Regning  paa  Støtte  fra.  Derimod 
lykkedes  det  ham  at  faa  oprettet  en  Brandassurance-Forening  i  Holbæk  Amt.  —  Tillige 
virkede  han,  der  altid  var  en  utrættelig  Arbejder,  for  Oprettelsen  af  "Haandværkerdan- 
nelsesforeningen"  i  København,  hvor  han  i  1846-47  ofte  holdt  Foredrag  og  blev  hørt  af 
mange.  Ogsaa  paa  andre  Omraader  var  Rasmus  Sørensen  virksom  —  og  fik  sine  Ube- 
hageligheder derfor.  For  et  Skrift  mod  Rationalisten,  Pastor  H.  Bastholm  i  Slagelse  : 
"Vor  christne  Troes  Forsvar  imod  Pastor  Bastholms  Angreb"  (1833),  blev  han  saaledes 
sat  under  Censur,  saa  selv  hans  Levnetsløb  er  forsynet  med  Paaskriften  :  '' Maa  trykkes. 
C.  Reierscn.^^  For  sin  Deltagelse  i  gudelige  Forsamlinger  blev  han  mulkteret,  ligeledes 
for  en  Strid  med  Greve  Holstein  og  andre. 

Det  ene  med  det  andet  gjorde,  at  Rasmus  Sørensen  blev  træt  af  Livet  i  Danmark. 
Hans  ældste  Søn,  Martin  Sørensen,  var  allerede  i  1844  udvandret  til  Amerika;  og  dennes 
Breve  til  Faderen  om  Livet  og  Tilstanden  paa  den  anden  Side  Atlanterhavet  bidrog  til 
at  drage  Sørensens  Tanker  derhen  som  hans  Hjem  i  Fremtiden.    Herom  siger  han  selv  : 


*)  Det  var  liatii,  oiu  hvem  Ribe  Biskop  saofde  :    "Han  katekiserer   som   et  Faar     —    men    han 
synger  som  en  Eng-el!"' 


DANSKE   I   AMERIKA    1851 — 1860  339 

*'Fra  Foraaret  1847,  da  han  dels  ved  hans  Søns  Breve  fra  Amerika,  dels  ved  Læsning  af 
Friberts  Bog  om  Tilstanden  i  Wisconsin  havde  fattet  den  Beslutning  at  udvandre  til 
Amerika,  skrev  han  tre  smaa  Hefter  til  Beskrivelse  for  den  danske  Landalmue  om  Til- 
standen for  Nybyggere  i  Wisconsin,  og  om  Gavnligheden  af  en  Udvandring  for  xAlmue- 
folk  ogsaa  herfra  did  over."*)  Titlen  paa  det  ene  af  Rasmus  Sørensens  Smaaskrifter 
var  :  "Om  de  udvandrede  Nordmands  Tilstand  i  Nordamerika,  og  hvorfor  det  vilde  være- 
gavnligt,  om  en  Del  danske  Bonder  og  Haandværkere  udvandrede  ligeledes  og  bosatte  sig 
sammesteds.'"  Kjøbenhavn  1847.^''0  Samme  Aar  skrev  han  i  " Kjøbenhavnsposteji'* 
Nr.  293  en  Artikel:  "Om  den  gode  Overensstemmelse  mellem  de  Uddrag,  Skolelærer  R. 
Serensen  har  meddelt  af  Frihei'ts  Bog  om  Amerika,  navnlig  om  de  norske  Nybyggeres  Til- 
stand i  Wisconsin,  og  den  Beretnijig,  Hr.  Claus  Clausen,  Præst  for  nogle  af  de  norske 
Settlementer  sammesteds,  for  nylig  har  meddelt  i  Fy  ens  Stiftstidende."  —  For  at  kunne 
forstaa  at  Rasmus  Sørensen  saaledes  offenliggjorde  Uddrag  af  L.  J.  Friberts  Bog,  maa 
man  huske,  at  denne  udkom  i  Kristiania. 

Disse  Sørensens  Smaaskrifter  blev  læst  af  mange,  hvis  Opmærksomhed  ved  dem 
henledtes  paa  Amerika.  Da  han  i  Januar  1848  afsluttede  sit  Levnetsløb  var  det  hans 
faste  Forsæt  selv  at  rejse  til  Amerika,  hvor  dengang  flere  af  hans  Børn  var  —  som  vi 
siden  skal  se.  Sørensen  siger:  'Hidtil  led  hverken  han  eller  deres  Moder  og  de  nogen 
Mangel  paa  det  Fornødne  til  Livets  gode  Ophold,  og  han  med  hende  og  dem  frygter  ej 
heller  for  nogen  Mangel  for  Fremtiden.  For  de  Byrder  og  Besværligheder,  der  end  bie 
paa  ham  og  dem  i  Amerika,  frygte  han  og  de  ej  heller,  ja  frygte  end  ikke  selv  for  Død 
og  Undergang ;  thi  de  vide,  at  deres  Frelser,  paa  hvem  de  tro,  lever  og  er  oven  over  baade 
Død  og  Undergang,  Hans  '  sidste  og  eneste  Bøn  til  hans  Venner  blandt  hans  danske 
Landsmænd,"  som  han  lod  trykke  i  Bladene,  har  endnu  kun  bragt  ham  Deltagelse  til 
hans  forestaaende  Rejseudgifter  fra  nogle  faa  af  hans  Venner.  Han  agter,  om  Gud  vil, 
at  afrejse  med  det  første  Skib,  der  fra  Hamborg  afsejler  til  New  York  efter  Marts  Maa- 
neds  Begyndelse  næstkommende.  De,  der  efter  hans  Afrejse  skulde  have  noget  at  sende 
ham,  enten  for  Bøger  eller  andet,  ville  godhedsfuldt  sende  dette  til  hans  Kone,  der  bliver 
boende  i  Borgergaden  Nr.  150  i  Kjøbenhavn,  indtil  han  i  Amerika  har  forskaffet  sig 
Raad  og  Formue  til  at  kunne  bekoste  hende  med  Børnene  over  til  sig."*"^"^) 

Det  gik  imidlertid  ikke,  som  Sørensen  havde  tænkt  sig,  thi  den  20de  Januar  1848 
døde  Kong  Christian  VIII,  og  da  begyndte  de  voldsomme  Bevægelser,  der  hidtil  nok 
havde  gæret  i  det  danske  Rige,  men  var  bleven  holdt  nede,  at  faa  mere  Luft.  Den  ny 
Tid  i  Danmark  var  i  Frembrud,  og  Rasmus  Sørensen,  som  paa  sin  Maade  mere  end 
nogen  anden  havde  været  med  til  at  arbejde  for  det  ny,  fik  andet  at  bestille  end  at  rejse 
til  Amerika.  Han  tog  Del  i  den  store  Bevægelse  i  København  i  Marts  1848  —  sa^tledes 
i  det  store  Kasinomøde  den  Ilte  Marts,  hvor  2,300  Borgere  var  tilstede,  og  hvor  H.  N. 
Clausen,  Orla  Lehmann,  Krieger,  M.  A.  Goldsmidt  og  Rasmus  Sørensen  førte  Ordet. 
R.  Sørensen  advarede  mod  over  Nationaliteten  at  glemme  Menneskerettighederne  — 
han  var  aldrig  nogen  Ven  af  den  stærke  Fremhævelse  af  Nationaliteten! 

Det  saa  nu  ud  til,  at  Rasmus  Sørensen  skulde  naa  hvad  han  saa  længe  havde 
attraaet:  at  oprette  en  Skole  for  voksne  Bønderkarle.  Frederik  VII  gav  ham  Penge  til 
at  begynde  den  første  Højskole  nord  for  Kongeaaen,  nemlig  i  Uldum  ved  Vejle  —  i  1848, 
hvor  han  nu  flyttede  hen  med  sin  Familie.  I  1849  var  Sørensen  med  til  at  stifte  det  saa- 
kaldte  " Folkevennerselskab"   (i    Modsætning  til  "Bondevennernes  Selskab"  af  1846).      I 


*)     R.  SØRENSEN:  "Mit  Levnetsløb",  Side  2i»S— 99. 
O     Erslew:  "Forfatterleks."  III,  Side  290. 
')    Mit  Levnetsløb,  Side  299—300. 


340  DANSKE   I  AMERIKA 


samme  Aar  stillede  han  sig  som  Rigsdagsmand,  blev  valgt  til  Folketinget  i  Hjørring 
Amts  2den  Valgkreds  (Sæby)  og  var  Medlem  af  de  tre  første  lovgivende  Rigsdage. 
Skolen  i  Uldum  begyndte  i  Efteraaret  1848  med  en  halv  Snes  unge  Karle;  men  paa 
Grund  af  Krigen,  som  gav  de  unge  andet  at  tænke  paa,  fik  den  ingen  Fremgang,  og  i 
Efteraaret  1850  flyttede  Sørensen  med  sin  Famrilie  fra  Uldum  til  København.  Med  hans 
"Folkevennerselskab"  gik  det  heller  ikke,  som  han  havde  ventet  —  og  nu  tog  han 
atter  Bestemmelse  om  at  rejse  til  Amerika,  og  denne  Gang  blev  det  Alvor. 

Kong  Frederik  VII  gav  sit  Bidrag  til  Rejseudgifterne,  saa  Sørensen  med  Hustru 
og  iire  Døtre  kunde  rejse  paa  1ste  Kahyt  fra  Hamburg  til  New  York.  —  Sørensen  siger 
herom:  "Thi  jeg  valgte  nu  første  Kahyt,  da  jeg,  ved  en  Gave  til  Understøttelse  saavel 
fra  hans  Majestæt,  Kongen  af  Danmark,  som  fra  en  Del  af  mine  Venner  i  det  danske 
Folkething  og  blandt  det  danske  Folk,  var  sat  i  Stand  til  netop  at  kunne  gøre  dette  Valg, 
til  desto  større  Bekvemmelighed  og  desbedre  Pleje  for  min  Kone  cg  mine  Dottre  paa 
Overrejsen"."^')  —  Et  andet  Sted  siger  han  :  ''Den  Forfatning,  i  hvilken  jeg  da  kom  her- 
fra, kjendte  mine  daværende  Medrepræsentanter  for  det  danske  Folk  i  Rigsdagen  meget 
godt;  thi  det  var  just  dem,  der  ved  min  Afrejse  ofrede  af  deres  egne  Lommer  til  min 
Kones  og  Smaadøttres  anstændige  Overførelse  til  Amerika  med  mig  just  de  manglende 
Penge,  som  dertil  behøvedes.**)  —  Det  var  naturligvis  meget  smukt  af  den  danske 
Konge  og  de  danske  Rigsdagsmænd  at  give  Rasmus  Sørensen  en  Rejseskilling.  Men 
der  er  noget  uværdigt  i  at  tænke  paa,  at  en  saa  begavet,  utrættelig  virksom  og  uegen- 
nyttig Arbejder  som  han  kun  paa  den  Maade  kunde  rejse  fra  sit  Fædreland.  Af  sin  og 
Families  Rejse  fra  København  til  Wisconsin  har  Rasmus  Sørensen  givet  en  livlig  Skil- 
dring i  sit  Skrift  ''Første  Brev  til  jnijie  Veiuier  og  Landsmænd  i  Danmark,  indeholdende 
en  Beskrivelse  af  miii  Udvandringsrejse  til  Amerika  og  mine  der  gjorte  første  Erfaringer. 
Af  Rasmus  Sørensen  —  Kjøbenhavn  1853."     (70  Sider  i  Oktav). 

Med  Postdampskibet  "Slesvig'  forlod  han  med  Hustru  og  hre  Døtre  København 
den  12te  April  1852  om  Eftermiddagen  Kl.  2.  Foruden  Sørensens  var  der  ombord  paa 
Skibet  følgende  Danske,  som  agtede  sig  til  Amerika  : 

Glasmaler  Vinkel-Horn  og  Hustru,  fra  Kobenhavn.  Yiiøk.Qn  Hinchelde\\  ligeledes 
fra  København.  P.  Petersen,  N.  Petersen  og  P.  Alfast,  Bønderkarle  fra  Sjælland.  M. 
Nielsen  Grejs,  Fabriksarbejder  fra  Grejsmolle  ved  Vejle.  Handelsbetjent  Chr.  Bache, 
fra  Aarhus.      Peder  Mark^  en  Bondekarl  fra  Bislev  ved  Nibe. 

Syd  for  Femern  havde  'Slesvig"  et  alvorligt  Sammenstød  med  en  dansk  Skonnert, 
der  sank  inden  en  halv  Time;  Mandskabet  blev  dog  reddet  ombord  paa  Dampskibet. 
Paa  Grund  heraf  kom  "Slesvig"  fire  Timer  for  sent  til  Kiel.  Fra  Kiel  til  Hamburg  gik 
Rejsen  med  Jernbane.  Denne  Rejse  giver  Sørensen  Anledning  til  at  erindre  om,  hvad 
han  udførligt  havde  udtalt  i  den  danske  Rigsdag,  at  Jernbaner  aldrig  vilde  kunne  betale 
sig  i  Danmark,  "der  ikke  er  skabt  for  Jærnbaner,  men  for  Sejlads,  og  altsaa  kun  som  en 
naragtig  Abe  af  Vanskabning  kan  bygge  sig  Jærnbaner  til  Lyst  og  aldrig  til  Nytte."  — 
Som  Forholdene  siden  har  udviklet  sig,  er  denne  Sørensens  Mening  paa  det  grundigste 
bleven  gendreven. 

Til  Oplysning  angaaende  Billetpriserne  dengang  hidsættes  følgende.  Fra  Ham- 
burg til  New  York  kostede  Mellemdæksplads  for  en  voksen  Person  58  Rigsdaler  og  4 
Mark  (117  Kroner  og  33  Øre!^;  paa  2den  Kahyt  for  en  voksen  Person  76  Rigsdaler,  og 
paa  1ste  Kahyt  106  Rigsdaler,  4  Mark.  For  Børn  var  det  indtil  en  Fjerdedel  billigere. 
Man  gjorde  Regning  paa,  at  Overfarten  vilde  vare  6 — 8  Uger. 

*)     R  SØRENSEN:  Første  Brev,  Side  17. 
**i    Se:  "Hvad  Siger  Nu  Rasmus  Sørensen,"  Side  ii. 


DANSKE   I   AMERIKA  1851—60  341 

Den  15de  April  (1852)  kom  Sørensen  med  Familie  og  de  øvrige  danske  Emigranter 
ombord  paa  den  tremastede  Bark  "  WashingtG7i'\  tilhørende  Robert  Sloman  i  Hamburg. 
Samme  Dag  afgik  et  andet  Skib  med  Emigranter  til  New  Orleans,  og  et  Par  Dage  senere 
skulde  et  tredie  Skib  af  samme  Selskab  afgaa  med  Emigranter  til  New  York.  I  Ham- 
burg var  det  danske  Selskab  blevet  forøget  med  endnu  tre  Personer,  nemlig  Sadelmager- 
svendene Jeyisen  og  Birch  fra  København  og  en  Tømmersvend,  Lund  fra  Haderslev- 
egnen. Der  var  ialt  199  Emigranter  paa  "Washington"  og  en  Besætning  af  15  Mand, 
ialt  214  Personer.  Skibet  var  forsynet  med  Vand  og  Proviant  for  13  Uger.  Da  man 
sejlede  ned  ad  Elben  fra  Hamburg  blev  det  Vinter  med  Sne  og  klingende  Frost,  og  da 
man  kom  ud  i  Nordsøen  indfandt  den  ubehagelige  Søsyge  sig,  der  navnlig  hjemsøgte 
Sørensens  Hustru  under  hele  Rejsen,  hver  Gang  Vejret  var  uroligt.  Datteren  Trine 
(15  Aar  gi.)  var  ogsaa  meget  søsyg,  hvorimod  Mine  (21  Aar)  slap  lettere,  og  de  to  yng- 
ste, Sorine  (11  Aar)  og  Agathe  (5  Aar)  gik  aldeles  fri. 

Naar  Vejret  var  godt,  kom  Violinerne  og  Harmonikaerne  frem,  og  Folkesangene 
lød  paa  de  forskellige  Tungemaal.  Sørensen  kunde  ikke  fordrage  at  høre  de  danske  Pas- 
sagerer synge  Krigsviser,  som  hans  egne  Døtre  lystigt  istemmede.  Han  forsøgte  paa 
tysk  at  tale  til  Emigranterne  om  Nationalhadets  Skændighed,  som  den  letsindige  Ungdom 
overalt  annamm^ede  som  et  Evangelium,  hvorimod  Folkeslagene  skulde  lære  at  tragte 
efter  Fordragelighed  og  indbyrdes  Kærlighed.  Heri  fik  han  Hjælp  af  en  ung  Smed  fra 
Holsten,  der  havde  været  med  i  den  sidste  Krig  mellem  Danmark  og  Tyskland,  og 
som  nu  rejste  til  Amerika  for  at  undgaa  at  komme   med   i  en   saadan  Krig  oftere. 

I  den  engelske  Kanal,  kom  en  engelsk  Fisker  til  dem  og  fik  Brændevin  for  Fisk. 
Hans  Kammerat,  som  sad  i  den  lille  Baad  nedenfor,  vilde  række  op  og  tage  Brændevins- 
flasken, men  faldt  i  det  samme  baglæns  ud  af  Baaden  og  druknede,  hvilket  gav  Sørensen, 
der  var  stræng  Afholdsmand,  Anledning  til  at  anstille,  en  Betragtning  om  de  fine  og 
grove  Drankere.  —  Den  25de  April  var  de  forbi  Landsend,  og  nu  gik  Rejsen  ud  paa 
det  stormfulde,  vældige  Atlanterhav,  hvor  Søsygen  tog  til.  Da  den  var  overstaaet  begyndte 
man  at  høre  Klage  over  Kosten.  Sørensen  vilde  gærne  have  mæglet  mellem  de  stridende 
Parter,  men  Sproget  hindrede  ham  deri,  og  han  følte  sig  ilde  til  Mode.  ''Min  Beslut- 
ning at  udvandre  trængte  her  bebrejdende  ind  paa  mig  som.  den  største  Daarlighed  jeg  i 
mit  Liv  havde  begaaet;  jeg  maatte  sige  til  mig  selv  :  Du  er  nu  til  Ingenting,  til  ingen 
Nytte  mere  i  Verden  !  Du  kan  lettelig  lære  Engelsk,  som  Du  kan  Tysk,  til  fornøden 
udvortes  Omgængelse,  til  saa  megen  Brug,  at  Amerikanerne  snart  ville  sige  dertil  "very 
well",  ligesom  Tyskerne  siger  dertil  ''sehr  gut"  —  men  det  er  og  bliver  saa  godt  som 
Intet  til  Udtryk  af  hvad  Du  i  dit  Modersmaal  er  bevandret  i  at  udtrykke  !"*) 

Rejsen  blev  lang  og  trættende,  da  de  bestandig  havde  Modvind  og  i  mange  Dage 
saa  de  ikke  et  Sejl.  De7i  2Qde  Maj  saa  de  første  Gang  Land  i  Amerika;  de  var  da  tæt 
inde  under  Kysten  af  Nova  Scotia,  som  de  hilste  med  jublende  Sang,  skønt  det  var  saa 
koldt,  at  Emigranterne  stod  paa  Dækket  med  Vintertøj  og  Vanter  paa.  Men  de  maatte 
atter  langt  fra  Land  og  kæmpe  med  Kulde,  Blæst  og  Taage,  før  de  naaede  Maalet.  Den 
8de  Juni  fik  de  Lods  ombord  —  og  nu  gik  det  stærkt  fremad  mod  Havn.  Emigrant- 
erne fik  travlt  med  at  se  paa  alt  det  ny  og  fremmede,  der  traadte  dem  i  Møde  ved  Ind- 
sejlingen til  New  York.  "Peter  Mark  fra  Bislev  i  Jj-lland,  der  en  Stund  havde  staaet  i  sine 
stille  Betragtninger  og  set  sig  omkring  paa  Bugtens  Landkyster,  kom  derpaa,  idet  han 
tørrede  sig  om  sin  Mund  med  sin  Baghaand,  og  smilte,  hen  til  mig  og  udbrød  :  ''Hor 
Sørensen  !  jeg  tror  nu  jeg  bliver  i  Amerika  alligevel,   jeg  lovede  min  Moder  at   komme 


Første  Brev,  Side  36—37. 


342  DANSKE   I   AMERIKA 


hjemigjen,  naar  jeg  fik  tjent  gode  Penge  og  var  fri  for  Soldat;  thi  se  hvor  det  Korn  groer 
der,  og  lige  saadan  med  de  Urter,  hvad  de  hedde,  det  maa  være  Jord,  der  er  værd  at 
pløje  i"/)  —  Skibet  ''Washington"  ankom  til  New  York  den  lode  Juni  1852  om 
Formiddagen  Kl.  9,  "lige  otte  Ugersdagen  efter  dets  Afrejse  fra  Hamborg".^) 

Rasmus  Sørensen  med  Familie  standsede  nu  nogle  Dage  i  New  York  og  besøgte 
nogle  af  sine  og  sin  Søn,  Martin  Sørensens  Venner  dér,  saaledes  Peder  Nikolajsen  i  Nr.  9 
Birmingham  Street,  hos  hvem  Sørensens  Hustru  og  Døtre  blev  indlogeret,  medens  Søren- 
sen selv  fik  Plads  hos  P.  A.  Mosbøll  i  Cherry  Street  Nr.  130.  Herom  fortæller  Sørensen  : 
"Den  nævnte  Nikolajsen,  der  først  for  ^  Aar  siden  var  kommen  hertil  fra  Kjøbenhavn, 
hvor  han  var  min  gode  Ven,  modtog  mig  nu  her,  ikke  alene  som  god  Ven,  men  som  en 
saa  glad  Ven,  ved  at  se  mig  her  hos  sig  i  Birmingham  Street  Nr.  9,  at  baade  han  og  hans 
Kone  vidste  aldrig  hvormeget  godt  de  vilde  gjøre  os  i  det  lille  Rum,  hvor  de  boede,  og 
hvor  de  tillige  gjorde  Plads  baade  god  og  stor  nok  til  Nattelogi  for  min  Kone  og  mine 
Døttre,  medens  han  derimod  skaffede  mig  Plads  hos  sin  Ven,  Klædehandler  Mosbøll  i 
Cherry  Street  Nr.  130,  der  ogsaa  er  en  dansk  Mand,  der  saaledes  med  Venskab  for  mig 
paa  anden  Haand  virkelig  modtog  mig,  som  om  jeg  var  hans  egen  Bfoder,  og  tillige 
skaffede  han  de  øvrige  medfølgende  Danske  et  godt  og  billigt  Logis  hos  en  god  ameri- 
kansk Vært,  hvor  de  havde  en  fuldstændig  og  dejlig  Kost  samt  prægtig  Sengeleje,  hver 
for  sig  for  /^  Dollar  pr.  Person  i  hvert  Døgn".^) 

Nikolajsen  tog  Sørensen  med  ud  i  Byen  og  viste  ham  det  mest  seværdige  samt 
førte  ham  til  sine  danske  Venner.  Blandt  disse  nævner  Sørensen  "min  Ven,  den  danske 
Tegnelærer  Knudseii'.^)  Ligeledes  gjorde  han  Bekendtskab  med  en  pur  ung  dansk 
Mand,  Dangel,  en  af  Mosbølls  Venner  o.  fl.  a.'^)  —  Sørensen  fortæller  bl.  andet:  "Paa 
Nikolajsens  lille  ringe  Skrædderbord  saa  vi  Brugen  af  den  ny  amerikanske  uhyre  dyre 
Symaskine,  der  her,  ved  at  sy  en  Søm  paa  et  Klædningsstykke  lige  saa  rask  omtrent  som 
man  trækker  en  Streg  med  et  Stykke  Kridt,  forfærdige  f.  Eks  8  a  10  a  12  a  15  Par  Ben- 
klæder daglig."^')  Rasm.  Sørensen  var  med  til  Møde  paa  det  tidligere  omtalte  "Bethel- 
skib",  hvor  Immigranterne  blev  forsynet  med  Bibler  og  ny  Testamenter. 

Lørdag  Aften,  den  12te  Juni,  rejste  Sørensen  og  Selskab  med  New  York  &  Erie 
Banen  fra  New  York  mod  Vest.  Prisen  fra  New  York  til  Milwaukee,  Wis.,  var  for 
en  voksen  Person  7  Dollars  og  for  et  Barn  3/^,  —  en  fabelagtig  billig  Pris.  En  svensk 
Købmand,  Kindberg,  en  god  Ven  af  Martin  Sørensen,  hjalp  dem  til  rette  med  Køb  af 
Billetter,  —  og  nu  gik  Rejsen  med  Dampskib  til  Erie-Banegaarden,  som  de  naaede  efter 
3  Timers  Sejlads,  derfra  med  Jernbane  til  Dunkirk  ved  Eriesøen,  derfra  med  Dampskib 
til  Detroit  i  Michigan,  og  herfra  med  Jernbane  til  Chicago.  En  6 — 7  Timers  Fart  med 
Dampskib  bragte  dem  til  Milwaukee  —  "Milwaukie,"  som  R.  Sørensen  kalder  Byen.  De 
Immigranter  som  havde  rejst  paa  Mellemdæk  fra  Hamburg  til  New  York  regnede  ud, 
at  Rejsen  for  hver  af  dem  fra  København  til  Milwaukee  havde  kostet  lige  108  Rigs- 
daler, og  Rasmus  Sørensen  selv  havde  givet  alle  de  Penge  ud,  som  han  havde  havt  med 
sig  fra  København.  —  Rejseselskabet  skiltes  nu  ad,  idet  P.  Petersen,  P.  Alfast  og  M. 
Nielsen  Grejs  drog  tilbage  til  Chicago  for  at  finde  Jernbanearbejde  til  en  Dollar  om 
Dagen  paa  egen  Kost,  N.  Petersen  fik  Arbejde  hos  en  Farmer  i  Nærheden  af  Milwaukee 
til  6  Dollars  om  Maaneden,  Peder  Mark  fik  Arbejde  hos  en  anden  Farmer  til  8  Dollars 
om  Maaneden  og   Ch.  Bache  fik  Arbejde  i   en  Butik  i  Hartland,  Wis.,   hvor  Rasmus 


1)  FØRSTE  Brev,  Side  47,  —  2)  Sammesteds.  Side  47,  —  3)  Sammesteds.  Side  52.  —  4)  Om  Knud- 
sen skal  der  senere  blive  Tale.  —  5)  "Dang-el"  er  den  samme  som  CORXELIUS  DAXKEL.  som 
kom  til  Amerika  i  1842  eller  43  med  Mosbøll,  der  havde  været  hjemme  paa  Besøg-.  —  6)  ForstE 
Brev,  Side  52. 


DANSKE   I    AMERIKA    1851—1860  343 

Sørensens  yngste  Søn  var.  Gravør  Mossin  i  Milwaukee  underrettede  Sørensen  om,  at 
hans  Søns  Bolig  i  Ashippun  stod  rede  til  at  modtage  ham  med  Familie.  En  Køretur  paa 
ca.  30  Mil  mod  Nordvest  bragte  nu  Sørensens  til  Ashippun  Town,  og  da  de  kom  ind  i 
det  lille,  hyggelige  Hus,  som  deres  Børns  kærlige  Hænder  paa  det  bedste  havde  møble- 
ret og  indrettet  for  dem,  "saa  græd  deres  Moder  af  lutter  Glæde  derover,  og  deres  Fader 
var  ikke  langt  fra  det  samme"  —  siger  Sørensen.*) 

I  Town  of  Ashippun,  Washington  Co.,  Wis.,  havde  Sønnen  Martin  Sørensen, 
der  var  ordineret  til  Præst  i  den  episkopale  Kirke,  en  norsk  Menighed  paa  ca.  60  Fami- 
lier, der  havde  sin  egen  lille  Trækirke,  som  laa  lige  ved  Siden  af  det  Hus  Rasmus  Sø- 
rensen kom  til  at  bo  i.  /  denne  norske  Menighed  blev  Rasmus  Sørensen  Jiu,  hvad  Epi- 
skopalerne kalder  '' lay-reader,''  eller  som  han  selv  siger  "holdt  Gudstjeneste  for  de  Æl- 
dre om  Formiddagen,  og  Læsning  og  Cathechi'sation  med  Ungdommen  i  deres  Chri- 
stendom om  Eftermiddagen  i  Kirken."**)  Hans  Søn,  som  nu  var  bosat  i  Mayville, 
kom  derimod  og  forrettede  Daab  og  Altergang,  Brudevielse  og  øvrige  kirkelige  Hand- 
linger. Det  var  Martin  Sørensens  Hensigt,  at  hans  Fader  om  Vinteren  skulde  holde 
Skole  paa  engelsk  i  Commonskolen  i  Townet.  "Men  det  er  det  fremmede  Sprog  jeg 
er  bange  for"  —  siger  R.  Sørensen.  Imidlertid  vilde  han  gaa  i  Skole  hos  sin  Søn  for  at 
se,  om  han  saa  kunde  blive  uddannet  til  Skolemester  i  Amerika. 

Rasmus  Sørensens  første  Indtryk  af  Amerika  var  godt  i  alle  Maader.  Sit  "Før- 
ste Brev''  har  han  afsluttet  i  "Ashippun  T.  Tolands  Prairie  P.  O.,  Washington  County, 
Wisconsin,  U.  S.  North  America,  den  30te  Juli  1852."  I  1855  udkom  ''Andet  Brev 
til  mine  Venner  og  Bekj endte  i  Danmark,  indeholdende  en  Beskrivelse  af  Forfatningen, 
Tilstanden  og  Næringsvejene  i  Wisconsin  i  Nordamerika,  besørget  udgivet  af  P.  H. 
Leonhard.  Faaborg  1855  (22  Sider  i  8^'°-)"  I  dette  lille  Skrift,  der  i  det  hele  er  en 
varm  Anbefaling  for  Wisconsin,  fortæller  R.  Sørensen  om  en  Rejse  han  har  gjort  til 
Danskerne  i  Brown  County,  Wis.  (Ny  Danmark).  Han  fortæller,  at  der  deng^ang  fand- 
tes ca.  30  danske  Familier,  og  siger  om  disse:  "Disse  Danske  have  alle  udvandret  fra 
Danmark,  hvor  de  vare  af  den  uformuende  Arbejdsklasse  paa  Landet,  ifølge  den  Oplys- 
ning om  Wisconsin,  de  have  erholdt  af  mine  tilforn  i  Trykken  meddelte  Smaaskrifter 
om  Tilstanden  her,  før  jeg  selv  udvandrede  fra  Danmark"  (Side  7).  Af  andre  Egne  af 
Wisconsin,  hvor  der  fandtes  Danske  nævner  han  Omegnen  af  Racine,  "og  ligeledes  i 
Nærheden  af  Winnebago  Søens  venstre  Bredder,  foruden  to  andre  danske  Familier, 
som  bo  her  i  samme  Town  (Sogn)  som  jeg"  (Side  8).  Han  fortæller  dernæst  om  sin 
Erfaring  som  Farmer  i  Ashippun,  hvor  han  endnu  boede  paa  sin  Søns  Farm,  og  den  gik 
da  ud  paa,  at  det  bedre  kunde  betale  sig  at  brække  Skovland  op  —  end  Prairie.  Slutte- 
lig anbefaler  han  alle  som  vil  udvandre,  at  rejse  med  Slomans  Skibe  fra  Hamburg. 

Rasmus  Sørensen  var  ogsaa  her  i  Amerika  utrættelig  virksom.  Ikke  blot  fulgte 
han  godt  med  Udviklingen  i  Danmark,  skrev  Breve  til  sine  Venner  dér  og  modtog  Breve 
fra  dem,  udgav  Smaabøger  om  Tilstanden  i  Amerika  osv.;  men  han  var  atter  og  atter  paa 
Rejse  her  i  Landet.  V.  C.  S.  Topsøe  fortæller  i  sin  Bog  "Fra  Amerika"  følgende  an- 
gaaende  denne  Sag :  "Det  var  her  (o:  i  Waupaca),  at  den  fra  "Bondeopvækkelsen"  be- 
kendte Skolelærer  Rasmus  Sørensen  bosatte  sig.  Hans  Minde  holdes  endnu  i  Ære  der- 
ovre. Ligesom  han  her  hjemme  rastløs  vandrede  om  fra  Sted  til  Sted,  hvor  han  troede, 
der  var  noget  at  udrette,  saaledes  har  Forf.  ogsaa  der  hørt  Tale  om  hans  travle  Færden, 
og  Rasmus  Sørensens  'lange  Ben",  som  min  Hjemmelsmand  udtrykte  sig,  have  til- 
bagelagt   utrolige    Vejlængder  i   Wisconsin,   da  det  endnu  næsten  kun  var  en  ukjendt 

*)    Forstebrev,  Side 67. 
*^)    Sammesteds,  Side  68. 


344  DANSKE   I    AMERIKA 


Skovørken."*)  I  Bladet  "Emigranten"  skrev  Sørensen  en  Række  polemiske  Artikler 
mod  de  norske  Præster,  der  arbejdede  ivrigt  for  Oprettelsen  af  norske  Menighedsskoler. 
Selv  udgav  han  et  Maanedsskrift  "Organ  for  Religion,  Landøkonomie  og  Politik" 
(1859-60),  men  heraf  udkom  dog  kun  5  Hefter. 

/  l86l  gjorde  Rasmus  Sørensen  en  Rejse  til  Danmark;  hans  Hustru  var  død  i 
Waupaca,  og  han  havde  nu  Lyst  til  at  se  sit  Fædreland,  sin  Datter  og  Svigersøn  i  Køben- 
havn samt  sine  ikke  saa  faa  gamle  Venner  hjemme.  I  København  holdt  han  Foredrag 
om  Amerika  og  navnlig  om  Grundene  til  Borgerkrigen.  Sit  Foredrag  udgav  han  i  Tryk- 
ken under  Titlen:  ''Hvad  siger  Rasmus  Sørensen  nu,  efter  hans  tiaarige  Ophold  i  de 
nordamerikanske  Forenede  Stater,  om  Forfatningen  og  Tilstanden  sammesteds,  navnlig  om 
den  nuværende  Krig  derovre  m.  ?«."  København  1861  (32  Sider  8"^'^')  —  Foruden  i 
København  talte  Rasm.  Sørensen  flere  Steder  rundt  om  i  Landet  om  Amerika,  og  da  han 
forlod  Danmark  havde  han  et  Rejsefølge  af  150  Personer  med  sig  til  Amerika.  De 
unge  Mænd  fik  Arbejde  i  Byerne,  medens  de  fleste  gifte  Folk  kom  med  Sørensen  til 
Waupaca.**)  Aaret  efter  rejste  Rasmus  Sørensen  igen  til  Danmark,  holdt  atter  Fore- 
drag om  Amerika  flere  Steder,  udgav  atter  et  lille  Skrift:  "Er  det  Klogskab  eller  Galskab 
af  Folk  i  Danmark  at  udvandre  til  Amerika?  Besvaret  tillige  med  en  BeretJiijig  om  hans 
sidste  Rejse  til  Amerika,  med  et  Følgeskab  af  I  SO  danske  Udvandrere.'^  København 
1862  (16  Sider).  Denne  Gang  havde  Sørensen  et  endnu  større  Følge  med  sig  til  Amerika 
end  første  Gang. 

Paa  et  af  disse  Besøg  i  Danmark  talte  Rasmus  Sørensen  paa  Uldum  Højskole 
om  Amerika.  Forud  for  dette  Møde  var  han  i  Besøg  i  Holtum,  Grejs  Sogn,  hos  Claus 
Pedersen,  som  kørte  for  ham  til  Uldum.  Da  Sørensen  i  sit  Foredrag  fortalte  om,  hvor- 
ledes man  i  Wisconsin  saaede  Sæd  mellem  de  store  Træstubbe  og  avlede  store  Afgrøder 
paa  saadanne  Marker,  lo  Eleverne  ad  ham  —  de  mente  naturligvis,  at  saadant  umuligt 
kunde  lade  sig  gøre.  Da  Sørensen  saa  dette  blev  han  for  Alvor  vred  og  talte  ikke  saa 
lidt  om  Grønskollinger,  der  aldrig  havde  været  uden  for  det  Sogn,  hvor  de  var  født,  og. 
bedømte  den  hele  Verden  derefter.***) 

De  første  Immigranter,  som  Rasmus  Sørensen  førte  til  Amerika,  kom,  hvad  de 
gifte  Folk  angaar,  til  Waupaca,  Wis.  Onde  Tunger  vilde  paastaa,  at  Sørensen  førte 
Danskerne  dertil  for  at  faa  sin  Søn  valgt  til  County  Clerk.  —  Men  da  Borgerkrigen 
blev  ved  at  vare  Aar  efter  Aar,  søgte  Sørensen  at  føre  sine  Landsmænd  til  Canada. 

I  1863  udgav  han  i  København  et  lille  Skrift:  "  Er  det  for  Tiden  nu  bedre  for  da?i- 
ske  Udvandrere  at  soge  Arbejdsfortjejieste  og  Jordkjob  i  Canada,  ejid  i  Wisconsin  eller  i 
nogen  anden  af  de  vestlige  Fristater  i  Nord  Amerika?  besvaret  af  Rasmus  Sørensen.""  — 
Det  stillede  Spørgsmaal  besvarer  han  med  ja.  Grundene,  hvorfor  han  nu  raader  sine 
Landsmænd  til  at  rejse  til  Canada,  er  især  disse:  at  mange  Ny  kommere  i  Amerika  af 
deres  Landsmænd  lokkes  til  at  lade  sig  hverve  som  Soldat;  at  Skatter  og  Afgifter  stiger, 
og  at  der  er  Usikkerhed  i  Pengeverdenen,  idet  en  Masse  Papirspenge  er  udstedt,  som  er 
langt  under  den  Værdi,  de  udgives  for.  I  Canada  derimod  er  der  Fred,  god  Jord  og 
god  Fortjeneste  og  i  de  sidste  Aar  er  ikke  faa  Norske  og  Svenske  indvandrede  til  denne 
engelske  Provins. 

I  dette  lille,  kun  16  Sider  store  Skrift  gør  Sørensen  opmærksom  paa,  at  det  er 
ikke  det,  der  er  sagt  og  skrevet  om  Amerika  i  Bøger  og  Blade,  der  særlig  har  paavirket 
Folk  fra  Danmark  til  at  gaa  til  Amerika,  men  derimod  Breve  til  ligestillede,  som  tidligere 


')    Anf.  Skr.,  2den  udgrave,  Side  292. 

')    Se  MARTIN  F.  SØRENSENS  OPLYSNINGER  i  R.  Andersens:  "Emigrantniissionen,"  Side  1(X5. 

')    Meddelt  niigr  af  den  g-amle  CLAUS  PEDERSEN  i  Luck,  Wis. 


DANSKE   I    AMERIKA   1851—60 


345 


t 

J 

t^V"^«'  3^ 

K;j.- 

^^K 

...j^^feLL.^.,.-                --^^^m 

.^gSK^^^^^^^f<~  .|^^^^^^^B 

^99HH^^^^>^^^^^^^'^-'~'-^^^^T^^^^^^iH^HSwB^^^Rl 

'^^  '^''"    ^S 

!^B 

^ 

^m 

346  DANSKE   I   AMERIKA 


var  udvandret  og  kunde  fortælle  om  hvorledes  de  nu  havde  det  i  den  ny  V^erden.  Naar 
saadanne  simple  Breve  kom  hjem  til  Slægtninge  og  bekendte,  gik  det,  som  Sørensen 
skriver : 

'Ja"  —  sige  disse  —  "heraf  se  vi  det :  ere  de  og  de,  som  for  kort  siden  udvan- 
drede til  Amerika  og  hvem  vi  godtkjendte,  ikke  druknede  i  Havet,  ikke  plyndrede,  skudte 
eller  hængte  i  Landet,  og  de  ikke  heller  have  brændt  sig  eller  kuldfrossen  sig  paa  Amerika, 
hvi  skulde  vi  da  blive  det,  om  vi  fulgte  efter  dem  ?  Og  har  de,  som  de  selv  skrive,  al  le- 
jrede gjort  en  god  Arbejdsbegyndelse  derovre  med  Fortjeneste  nok  til  selvstændig  Ernæ- 
ring, til  Ejendom  og  Jord  nok,  til  Fremgang  og  Velstand  nok  at  erhverve  sig  og  opnaa, 
uden  at  plages  af  de  mange  andre  paalagte  Byrder,  som  vi  her  lide  under,  hvi  skulde  vi, 
der  er  i  samme  Stilling  som  de  var  her,  ikke  saa  kunde  gjøre  det  samme  og  opnaa  det 
samme  Gode,  som  de,  hvis  vi  kom  derover?  Her  havde  de  Trang  og  Gjæld  nok,  og 
især  var  her  for  deres  baade  store  og  smaa  Børn,  slet  ingen  Udsigt  at  komme  enten  til  Hytte 
eller  Hus,  til  liden  eller  til  større  Plet  af  Jord,  til  ringe  eller  til  bedre  Selvernæring  paa 
Landet  eller  i  Staden  —  men  saa  gik  de  til  Amerika.  Vi  har  omtrent  de  samme  Vil- 
kaar,  som  de  havde  hér,  og  hvad  de  havde  at  bringe  med  sig  herfra  at  begynde  med  i 
Amerika,  af  Arbejdskræfter  og  Dygtighed  og  lidt  til,  det  kunde  vi  ogsaa  bringe  med  os 
herfraderoverog  vel  lidt  mere  til,  end  de  —  og  saa  vil  vi  nu  ikke  snakke  længere  derom, 
men  handle  og  gaa".     Og  saa  gik  de  ogsaa  til  Amerika.*)" 

Sørensen  tilføjer:  "I  slige  Udbrydeher  ligger  hele  den  practiske  Udvandrifigs- 
Philosophie''''-'^'^) 

Til  Slutning  oplyser  Sørensen  de  mange,  der  har  forespurgt  sig  hos  ham,  at  han 
ikke  nu,  som  to  Gange  tidligere,  vil  gaa  med  til  Amerika,  men  blive  i  Danmark  en  Tid 
lang.     Derimod  vil  han  give  alle,  som  ønsket  der,  Vejledning  angaaende  Rejsen. 

Om  Rasmus  Sørensen  senere  kom  til  Amerika,  véd  jeg  ikke.  I  1863 — 64  var 
han  i  Danmark  og  udgav  flere  Smaaskrifter,  der  iblandt:  " Gru7idtvigia7iismens  Kirke- 
begreb, pillet  af  Professor  Claiiseii,  prikket  af  Biskop  Martejisen,  hugget  og  stukket  af 
Skolelærer  Rasmus  Sørensen.'''  (1863).  —  I  1864  udgav  han  det  lille  Skrift:  ''Hvad 
bør  det  Folket  i  Danmark  at  tæ?ike  og  gjore  i  denne  ulykkelige  Krigstid  f^  —  I  Maj  1864 
udgav  han  :  ^' Et  Andragende  (c:  Fredsadresse)  ///  H.  M.  Konge-n  fra  Menigfolket^  con- 
ciperet,  besorget,  trykt  og  udbredt  afR.  Sørensen.'^  Dette  Skrift  blev  beslaglagt  af  Køben- 
.havns  Politi  —  af  hvilken  Grund  véd  jeg  ikke.''"^''') 

Rasmus  Sørensen  døde  i  København  den  23de  Maj  1865. 


Rasmus  Sørensen  blev  den  25de  Oktober  1822  i  Brandstrup  paa  Lolland  gift 
med  Caroline  Christine  Joh?isen,  som  den  foregaaende  18de  Oktober  havde  fyldt  sit  16de 
Aar.  Hun  var  en  Datter  af  Pakhusforvalter  Johnsen  i  København.  'Det  er  et  inderligt 
godt  og  dejligt  Pigebarn,  som  Sørensen  der  har  udkaaret  sig',  sagde  hans  Venner,  'men 
hvorledes  det  kan  stemme  med  hans  Philosophie,  at  forlove  sig  med  et  Barn,  kan  vi  dog 
ikke  ret  forstaa;'  men  Sørensen  forstod,  at  hans  Hjerte  fuldelig  elskede  dette  Pigebarn, 
og  at  hun  fuldelig  elskede  ham  igjen  —  og  anden  Philosophie  brugte  han  ikke  i  denne 
Sag  —  og  hverken  han  eller  hun  har  noget  eneste  Øjeblik  i  deres  hele  efterfølgende  Samliv 


*)    Anførte  Skrift,  Side  2, 
'*)     Anf.  Skr..  Side  3. 

■")     Ang-aaende  R.  Sørensens  mangre  Skrifter  henvises  til  Erslews  Forfatterleky..  III  Bind.  Side 
287,  og-  3die  Supplenientbd.,  340. 


DANSKE   I   AMERIKA  1851—60  347 

fundet  andet  end  at  det  saaledes  skulde  være,  og  aldrig  følt  eller  kjendt  til  andet  end  fuld 
Harmoni  i  deres  Etlivs  Fremgang  under  Byrder  som  Glæder."^) 

Caroline  Sørensen  døde  i  Waupaca,  Wis.,  den  20.  Marts  1861  efter  en  langvarig 
Sygdom.^)      Saavidt  man  kan  skønne,  har  hun  været  en  ikke  saa  lidt  tungsindig  Kvinde. 

I  dette  Ægteskab  blev  født  12  Børn,  af  hvilke  —  vistnok  —  de  fire  var  døde, 
inden  Forældrene  forlod  Danmark;  fire  af  Børnene  var  rejst  til  Amerika  før  Forældrene 
og  —  som  vi  alt  har  set  —  fire  Døtre  kom  med  dem  hertil  i  1852.  —  Her  skal  nu 
meddeles  nogle  Efterretninger  om  disse  mange  Søskende. 

1.  Martin  Frederik  Sørensen,  den  ældste  Søn,  var  født  i  Brandstrup  paa  Lolland 
den  14de  September  1823  og  nævnt,  siger  hans  Fader,  efter  Luther  og  Grundtvig.  Da 
Sørensen  hørte  den  nyfødte  Dreng  græde,  udbrød  han  :  'Han  skal  være  Præst !"  —  og 
Præst  blev  han,  om  end  vel  paa  anden  Maade  end  Faderen  dengang  tænkte.  Martin 
Sørensen  blev  forberedt  til  Studentereksamen  af  Præsterne  Hahn  i  Hyllested  og  C.  Thor- 
kilsen i  Sørbymagle  samt  af  Brødrene  Ploug  i  København.  Han  tog  Studentereksamen 
i  1843,  men  havde  ikke  egenlig  Lyst  til  at  studere  videre,  hvorimod  han  tænkte  meget 
paa  at  gaa  til  Amerika  og  tjene  sit  Brød  i  en  praktisk  Levevej.  Han  gik  i  nogen  Tid 
paa  et  Handelsinstitut  i  København,  og  tog  saa  i  Efteraaret  1844  med  et  amerikansk 
Skib  fra  København  til  New  York.  Han  var  forlovet  med  en  ung  Pige,  som  døde  et 
Aarstid  efter  hans  Afrejse. 

Det  var  Martin  Fr.  Sørensens  Mening  at  søge  Ansættelse  ved  Handelen,  men  da 
han  ikke  kunde  opnaa  en  passende  Plads  gik  han  i  Lære  hos  en  Dampbaadssnedker  i 
New  York,  hvor  han  blev  i  henved  to  Aar.  Imidlertid  blev  han  tilskyndet  til  at  studere 
Teologi  i  den  episkopale  Kirke,  og  kom  paa  det  teologiske  Seminarium  /  Nashotah, 
Wis.  —  altsaa  i  ca.  1846  —  ikke  langt  fra  det  senere  danske  Settlement  i  Hartland. 
Han  blev  saa  ordineret  til  Præst  ca.  1849,  vistnok  af  Biskop  Jackson  Kemper  —  den 
samme  som  i  1845  ordinerede  Svenskeren  Unonius.  Samme  Aar  blev  han  gift  med 
Caroline  Gasman,  en  Datter  af  den  norske  Stortingsmand  Hans  Gasman  fra  Telemarken, 
som  var  kommen  til  Amerika  i  1843  og  havde  bosat  sig  i  det  svenske  Settlement  ved 
Pine  Lake,  Wis.,  som  var  grundet  af  Unonius  i  1841.  Hans  Gasman  med  Familie 
sluttede  sig  til  den  episkopale  Kirke.^) 

Da  Faderen  Rasmus  Sørensen  kom  til  Amerika,  boede  Martin  S.  i  Mayville, 
som  vi  alt  har  hørt.  Han  prædikede  ogsaa  for  Skandinaverne  i  Pine  Lake  og  var  en  Tid 
Lærer  ved  Seminariet  i  Nashotah.  I  1861  var  han  Præst  for  den  episkopale  Menighed 
Waupaca,  Wis.,  hvor  han  fik  en  Kirke  bygget.  Han  blev  tillige  valgt  til  County  Clerk 
for  Waupaca  County  (1861).  Da  saa  mange  Danske  kom  til  Pladsen  med  hans  Fader, 
fik  han  Biskop  Kempers  Tilladelse  til  at  prædike  for  dem  og  forvalte  Sakramenterne  efter 
den  lutherske  Alterbog,  ligesom  de  brugte  den  danske  Salmebog  ved  Gudstjenesten.  Her- 
med vedblev  han  i  flere  Aar,  indtil  den  norske  Præst  i  Scandinavia  fik  en  Del  af  Dan- 
skerne vendt  fra  ham,  fordi  han  tilhørte  den  episkopale  Kirke.O 

Martin  Sørensen  blev  i  Waupaca  til  1869,  da  han  blev  Præst  i  Sycamore,  III. 
Her  døde  hans  Hustru  i  September  1871,  og  kort  efter  drog  han  til  Colorado.  Han  var 
imidlertid  bleven  gift  anden  Gang;  hans  anden  Hustru,  der  var  Enke,  da  han  ægtede 
hende,  døde  i  Colorado.  Han  blev  saa  gift  3die  Gang,  og  kom  som  episkopal  Præst 
til  Council  Bluffs,  Iowa.     Den  22.  November  1889  endte  han  her  selv  sit  Liv,   ved   at 


1)  "Nit  Levxetsløb",  Side  196.  —  2)  Andet  Brev.  Side  13.  —  3)  R.  B.  Axderson:  Nor\N-eg7_an 
Emigration,  pasre  358.  —  4)  R.  AXDERSEX:  "Emigrantmiysionen"  Side  105,  —  et  Brev  fra  Mar. 
tin  r.  Sørensen,  da  i  Carson  Cits',  Colorado  (1876). 


348  DANSKE   I   AMERIKA 


aabne  en  Aare  og  bløde  sig  til  døde.     Han  havde  først  ordnet  alle  sine  Sager,  og  gik  saa 
ud  i  et  Udhus,  hvor  han  først  blev  funden,  da  Døden  var  indtraadt.O 

Hans  Søn,  Alfred  Rasmus  Sørensen,  f.  31te  Januar  1850  i  Nashotah,  Wis.,  lever 
i  Omaha,  Neb.,  hvor  han  udgiver  og  redigerer  Ugebladet  ''The  Examiner".  Alfred 
Sørensen  fører  en  fin  og  stilfuld  Pen;  han  har  udgivet  "A  History  of  Omaha".  —  Hans 
to  Brødre,  John  Gasman  Sorensen  (født  1858)  og  Rober-t  Ralston  Sorensefi  (født  1866) 
er  i  Ulykkesforsikrings-Forretning  i  Davenport,  Iowa.  Ingen  af  dem  kan  tale  det 
danske  Sprog. 

2.  Carl  Jakob  Sørensen,  født  26.  Januar  1827  i  Brandstrup  paa  Lolland,  kom  til 
Amerika  i  1848,  til  sin  Broder  Martin  i  Wisconsin,  hvor  han  fik  Arbejde  som  Tømrer. 
Som  saadan  arbejdede  han  ogsaa  i  St.  Paul,  Minn.  Da  hans  Forældre  kom  til  Amerika 
i  1852  levede  han  i  Minnesota,  og  var  da  nylig  bleven  gift  med  en  ung  norsk  Pige.  For 
en  Tid  var  han  Gartner  i  St.  Paul;  1861  var  han  Farmer  i  Minnesota,  vistnok  i  Carver 
County,  hvor  han  var  Medlem  af  en  svensk-luthersk  Menighed. O  Senere  skal  han 
have  ført  en  noget  omflakkende  Tilværelse,  baade  i  Minnesota  og  Wisconsin,  som  Agent 
og  saa  videre. 

3.  Hanne  Sørensen,  født  4de  December  1828  i  Vensløv  paa  Sjælland,  kom  til 
Amerika  i  1850  sammen  med  sin  yngste  Broder.  Da  hendes  Forældre  kom  til  Wis- 
consin i  1852,  var  hun  nylig  bleven  gift  med  en  ung  Nordmand  ved  Navn  Gasman,  der 
var  Farmer  og  Savmøller  i  Nærheden  af  Pine  Lake.'^)  Denne  Gasman  kom  siden  til 
Wanpaca,  Wis.,  hvor  han  var  i  Mølleforretning  sammen  med  en  Franskmand. 

4.  Mine  Sørensen,  født  20de  April  1831,  kom  med  sine  Forældre  til  Amerika  i 
1852.  I  sit  Skrift  ''Hvad  siger  nu  Rasmus  Sørensen.''"  fortæller  denne  følgende  :  "Aaret 
efter  vor  Ankomst  til  Wisconsin  kom  min  næstældste  Datters  Kjæreste  her  fra  Kjøben- 
havn  over  til  Wisconsin  og  giftede  sig  med  hende,  og  Dagen  derpaa  tiltraadte  sin  Til- 
bagerejse hjem  med  hende  her  til  Kjøbenhavn,  hvor  han  nu  er  Inspektør  ved  Frederiks 
Hospital,  men  dengang  var  Kontorist  under  Quæsturen  ved  Universitetet.  Gud  véd,  han 
fortjente  hende  dyrt  i  hans  daværende  Fattigdom,  ikke  alene  formedelst  den  kostbare 
Rejse  til  Amerika  og  Tilbagerejse  for  ham,  men  ogsaa  formedelst  den  Modstand,  han 
fandt  i  mig,  der  slet  ikke  tilforn  kjendte  ham  her  fra  Byen,  og  vilde  absolut  have  havt 
hende  og  ham  til  at  blive  i  Amerika."  —  Da  nævnte  Skrift  er  fra  1861,  maa  den  unge 
Mand,  som  saaledes  i  1853  kom  til  Wisconsin  og  hentede  sin  forlovede  hjem  som  Brud, 
være  Chr.  P.  M.  Leerbeck,  som  1861  var  Inspektør  ved  Frederiks  Hospital.  Det  var 
for  at  besøge  disse  sine  Børn,  at  Rasmus  Sørensen  i  1861  rejste  til  Danmark,  og  det  var 
i  deres  Hus  han  døde  i  1865. 

5.  Adolp  Sørensen,  født  26de  Marts  1833,  kom  til  Amerika  1850  sammen  med 
sin  Søster  Hanne.  Da  hans  Forældre  kom  her  til  Landet,  var  han  Handelsbetjent  i 
Hartford,  Wis.,  og  forlovet  med  en  17  aarig  Pige  af  fransk  Herkomst.  Her  blev  han  i 
seks  Aar.  I  1861  var  han  Købmand  i  Scandinavia,  Wis.,  nærved  Waupaca,  "i  hvilken 
By  (3-  Scandinavia)  han  for  5  Aar  siden  selv  anlagde  et  Landtown,  hvor  der  er  omtrent 
300  norske  Settlere."**)  Under  Borgerkrigen  gjorde  Adolp  Sørensen  fra  Waupaca  Co., 
Wis.,  Tjeneste  som  Kaptajn  ved  Company  D.  47th  Regiment.'')  Han  døde  ca.  1867  — 
for  sin  egen  Haand.  Han  var  to  Gange  gift  og  efterlod  sig  fire  Døtre,  af  hvilke  en  levede 
i  Helena,  Montana,  og  en,  Mrs,  Jackson,  i  Seattle,  W^ashington. 

6.  Ti-ine  Sørensen,  født  25de  Juni  1837  i  Vensløv  paa  Sjælland,  kom  til  Amerika 


1)  Oplysning-  af  Hr.  A.  SoRENSEN  i  Omaha,  Nebr.  —  2)  Se  XORELIUS:  "De  svenska  Forsamlin- 
g^ernas  Historia  i  Amerika"  I,  Side  703-05.  3)  "FoRSTE  Brev",  Side  67.  —4)  'HvAD  SiGEK 
Xu RASMUS  SoRENSEN.  Side  11.  —  5)  NELSON:  History  of  The  Scandinavians  II,  Page  121. 


DANSKE   I   AMERIKA   1851—1860  349 


i  1852  med  sine  Forældre.  I  1861  siger  hendes  Fader:  "Min  tredie  Datter  er  derefter 
for  to  Aar  siden  bleven  gift  med  en  Amerikaner,  der  er  Prokurator  og  Commissionsagent 
i  Weyauwega  By,  Waupaca  Co."  —  Det  var  altsaa  i  1859,  at  Trine  Sørensen  blev  gift 
med  John  Fordyce  i  Weyauwega,  Wis.  De  har  to  Sønner,  John  og  Willie,  samt  en 
Datter   der  er  gift  med  en  Mr.  Bostedo  i  Chicago. 

7.  Sø7'ine  Sørensen,  f.  den  8de  April  1841  i  Vensløv,  kom  til  Amerika  i  1852: 
*'Den  4de,  der  blev  Skolelærerinde  fra  hendes  15de  Aar  af,  er  nu  Medlærerinde  i  et  Semi- 
narium for  Uddannelse  af  kvindelige  Lærere,  hvor  hun  for  1/^  Aar  siden  selv  var 
Elev."*)  Sørine  Sørensen  blev  gift  med  en  Mr.  Henry  Denny  i  St.  Paul,  Minn., 
med  hvem  hun  havde  flere  Døtre.  Hun  lever  endnu  (i  1909)  og  bor  som  Enke  i  St. 
Paul,  Minn. 

8.  Agathe  Sørensen,  født  den  6te  Januar  1847,  var  efter  sin  Moders  Død  i 
1861  i  sin  Søsters  Hus  i  Weyauwega,  Wis.  Hun  blev  siden  gift  med  en  Læge  ved 
Navn  Cash;  efter  Mandens  Død  levede  hun  vistnok  i  Los  Angeles,  California. 

Og  hermed  ender  de  spredte  Efterretninger  om  Rasmus  Sørensen  og  hans  Efter- 
kommere i  Amerika,  som  det  har  været  mig  muligt  at  skaffe  tilveje. 


Det  er  et  underligt,  uroligt  Indtryk,  man  faar,  naar  man  læser  Rasmus  Sørensens 
Levnet.  Der  er  noget  af  det  hvileløse  over  ham.  Med  al  sin  Begavelse,  som  er  ube- 
stridelig, naaede  han  kun  saa  lidt  af  det,  han  vilde.  Men  der  er  ingen  Tvivl  om,  at 
han  egenlig  er  den,  der  har  vakt  særlig  den  danske  Husmandsstand  og  Arbejdsstand 
paa  Landet  til  Bevidsthed  om  Amerika  og  de  Muligheder,  som  her  bødes  den,  der  ikke 
var  bange  for  at  tage  fat.  Som  Følge  heraf  og  af  sit  eget  Ophold  herovre  fortjener  han 
en  betydelig  Plads  i  de  Efterretninger,  som  dette  Værk  bringer. 


latiskr  SCunfilnrri?  i  Antmka  (Ifi51-B0), 


1.  Johaiin  Hermann  Carmiencke^^^^)  V2ii  født  i  Hannover,  Tyskland,  9de  Nov. 
1810  og  Søn  af  en  fattig  Arbejdsmand.  Som  ung  kom  han  i  Malerlære  hos  en  ældre 
Broder  i  Hamburg.  Herfra  gik  han  til  Dresden  for  at  uddanne  sig  til  Landskabsmaler 
under  Nordmanden  J.  C.  Dahl.  Vistnok  efter  dennes  Raad  tog  Carmiencke  i  1834  til 
København  for  at  studere  ved  det  derværende  Kunstakademi.  Allerede  i  1835  udstil- 
lede han  to  Malerier,  hvoraf  det  ene  ''Et  Skovparti"  blev  købt  til  den  kongelige  Maleri- 
samling; og  samme  Aar  gjorde  han  sine  første  Forsøg  som  Raderer.  I  1837  var  han 
paa  Besøg  i  Tyskland,  men  kom  tilbage  til  Danmark,  hvor  han  ægtede  Vilhelmine  Caro- 
line Klein  (død  1882).  Efter  at  have  faaet  dansk  Indfødsret  fik  han  i  1845  og  1846 
Rejseunderstøttelse  af  Kunstakademiet  og  opholdt  sig  to  Aar  i  Italien.  I  1847  vendte 
han  tilbage  til  Danmark,  men  følte  sig  under  Krigsaarene  ikke  ret  tilpas  i  sit  ny  Fædre- 
land, og  udvandrede  derfor  /  1S51  med  Familie  til  New  York,  hvor  han  blev  Medstif- 
ter af  Kunstakademiet  i  Brooklyn. 

J.  H.  Carmienckes  Anseelse  i  Danmark  var  saa  stor,    at  ikke  mindre  end  seks  af 


')    "Hvad  Siger  Nu  Rasmus  Sørexsex,"  Sidellflg-. 
')    Daxsk  Biograf  Leks.  III  Bd...  Side  384-85. 


350  DANSKE   I   AMERIKA 


hans  Malerier  blev  købt  til  den  kongelige  Malerisamling.  I  Amerika  skulde  hans  Ry 
imidlertid  blive  langt  større.  Carmiencke  arbejdede  med  stor  Lethed  og  frembragte  en 
stor  Masse  Arbejder —  længst  vil  han  mindes  med  sine  Raderinger,  der  udmærker  sig 
ved  Lethed  og  Frihed  i  Behandlingen.  En  Del  af  disse  er  udgivet  af  det  danske  Kunst- 
akademi. Her  fra  Amerika  faar  Carmiencke  det  Skudsmaal,  at  han  var  en  meget  flittig 
Kunstner,  hvis  Malerier  er  en  tro  Fremstilling  af  Naturen.  Han  var  en  udmærket  Læ- 
rer, et  af  de  tidligste  og  virksomste  Medlemmer  af  "The  Brooklyn  Academy  of  Design.' 
Han  var  ligeledes  Medlem  af  "The  Artists'  Fund  Society  of  New  York."  —  Han  døde 
i  Brooklyn  den  15de  Juni  1867.*) 

2.  Carl  W.  Knudsen  fødtes  i  København  1818  og  uddannedes  ved  Kunstakade- 
miet dér.  Han  var  i  1843  med  til  at  danne  "Totalafholdenhedsselskabet  for  Danmark," 
hvis  første  Formand  han  blev.  "Hr.  Designatør  Carl  W.  Knudsen"  forlod  Danmark 
omkring  1847  og  opholdt  sig  i  nogle  Aar  i  England;  /  iSs2  udvandrede  han  til  Ame- 
rika, hvor  han  oprettede  en  Tegneskole,  i  hvilken  han  gav  Undervisning.  Han  blev 
snart  berømt  for  sin  Dygtighed  som  Lærer  og  for  sin  originale  Undervisningsmetode.  I 
1864  indtraadte  han  i  Ægteskab  med  Mary  Ruggles  Green,  en  meget  kundskabsrig  og 
gudfrygtig  Dame.  De  var  velstaaende  Folk,  som  forstod  at  gøre  godt  med  deres  Mid- 
ler og  brugte  en  stor  Del  af  disse  paa  en  beskeden  og  bramfri  Maade  i  Guds  og  Menne- 
skehedens Tjeneste.  Professor  Knudsen  besøgte  Danmark  i  1880  og  holdt  ved  den 
Lejlighed  en  Tale  paa  den  evangeliske  Afholdsforenings  Møder  i  Kobenhavn. 

Knudsen  døde  den  26de  Februar  1894  og  hans  ædle  Hustru  fulgte  ham  tyve 
Dage  senere  i  Døden.**)  —  Det  er  tidligere  meddelt,  at  Rasmus  Sørensen  ved  sin  An- 
komst til  Amerika  mødte  "sin  Ven,  den  danske  Tegnelærer  Knudsen." 

3.  Carl  Christian  Otto  fødtes  10de  December  1817  i  Køge,  hvor  hans  Fader 
var  Malermester.  Den  senere  saa  bekendte  Præst  i  Stege  paa  Møen,  dengang  Kateket 
i  Køge,  F.  E.  Boisen,  forberedte  Otto  til  Studentereksamen,  som  han  bestod  i  1836. 
Han  gik  nu  til  Universitetet  i  Kiel,  men  hans  Studeringer  her  fik  en  brat  Ende  ved  en 
Duel,  han  havde  med  en  tysk  Student,  i  hvilken  denne  saaredes,  og  Otto  maatte  flygte. 
Under  det  paatagne  Navn  Reventloiv  søgte  han  et  Tilflugtssted,  først  i  England,  senere 
i  Schweiz  og  Tyskland,  stadig  forfulgt  af  de  danske  Gesandter.  —  I  1844  holdt  han  i  de 
større  tyske  Universitetssteder  Foredrag  over  Hukommelseskunsten  (Mnemoteknikken), 
over  hvilken  han  i  1843  i  Stuttgart,  under  Navnet  Carl  Otto  Revejitlovo,  udgav  et  Skrift 
*'Lehrbuch  der  Mnemotechnik."  —  I  1844  fik  han  Tilladelse  til  at  nedsætte  sig  i  Dan- 
mark. Ogsaa  her  holdt  han  Foredrag  over  Hukommelseskunsten  —  ligesom  senere  i 
Norge  og  Sverrig.     I  1848  optraadte  han  i  Tyskland  som  rød  Demokrat. 

I  i8s3  udvandrede  Otto  til  Amerika.  Sin  første  Tid  her  tilbragte  han  som 
Lærer  i  New  York,  men  drog  senere  til  Syracuse  og  Albany,  N.  Y.  I  Syracuse  udgav 
han  i  1855  et  Ugeblad  "Organ  der  radikalen  Demokratie",  og  i  Albany  i  1855-56  lige- 
ledes et  Ugeblad  "Deutsche  Freie  Blåtter".  —  Senere  havnede  han  i  Tj^skland,  hvor 
han  døde  den  19de  April  1873  i  Kempten  i  Bajern.  Han  har  udgivet  flere  Skrifter  om 
Mnemoteknik  paa  Tysk.***) 

4.  Ole  Peter  Hansen  Balling  fødtes  i  Kristiania  den  23de  April  1823  som  Søn 
af  en  Skomager.  Efter  Faderens  Død  i  1831  blev  Moderen  gift  med  Skomager  Jorgen 
Balling,  hvis  Navn  Stedsønnen  antog  under  Treaarskrigen  i  Danmark.  Den  unge  Han- 
sen   kom  i   1838   i   Malerlære  i  Kristiania,    blev  Svend  i  1841  og  søgte  nu  Uddannelse 


*)    HERRINGSHAW:  "Encyclopedia  of  American  Biography,'' Pag^e  IW. 
**)    Efter  Pastor  C.  F.  Eltzholtz'  Meddelelser  i  "Dansk  Afholdskalender",  1904. 
***)    ERSLEW:  Forfatterleks.,  2det  Supplementbd.,  Side  6044)5,  o£-  Dansk  Biograf.  Leivs. 


DANSKE   I   AMERIKA  1851—1860  351 

som  Portræt  mal  er,  først  i  Berlin  og  fra  1847  ved  Kunstakademiet  i  København.  Da 
Krigen  udbrød  i  1848  gik  han  med  som  frivillig,  blev  Sekondløjtnant  og  i  1849  Premier- 
løjtnant. Da  han  som  Officer  havde  faaet  dansk  Indfødsret,  levede  han  i  København  i 
flere  Aar  som  Maler  og  udstillede  fra  1852  flere  Malerier.  Han  blev  især  bekendt  ved 
et  Portræt  af  Oberstløjtnant  Helgesen  og  "En  Kavallerifægtning  ved  Rendsborg."  Han 
blev  i  1852  gift  med  Maria  Rant%au,  der  døde  allerede  i  1854. 

/  1856  udvandrede  Hansen  Balling  til  Amerika,  var  med  i  Borgerkrigen  som 
Officer  paa  Nordstaternes  Side  og  gik  af  som  Oberstløjtnant  i  1863.  Hans  mest  be- 
kendte Billede  i  Amerika  er  et  af  General  Grant  og  hans  Generaler  til  Hest.  1 1875-79 
var  han  i  Norge,  hvor  han  malede  de  fire  Konger  af  Huset  Bernadotte,  samt  en  Del  Sø- 
officerer. I  1879-82  var  han  igen  i  New  York  og  Mexico,  hvor  han  levede  i  nogle 
Aar;  senere  drog  han  atter  tilbage  til  København  og  Norge.  Han  blev  i  1859  i  New 
York  gift  med  en  tysk  Dame,  Christine  Tjundorpl^^^) 

5.  Carl  Heinrich  Griese  blev  født  i  Holsten  ca.  1820,  kom  som  ung  Mand  til 
Danmark,  hvor  han  i  København  studerede  Bygningskunsten  og  blev  Arkitekt.  Han 
arbejdede  i  sin  Tid  som  Mursvend  i  Stubbekøbing  paa  Falster,  hvor  han  blev  kendt 
med  Maria  Hansen  fra  Møen,  der  senere  blev  hans  Hustru.  C.  H.  Griese  rejste  til 
Amerika  /  1 8 48  og  kom  til  Cleveland,  Ohio,  hvor  han  var  i  otte  Aar,  til  han  i  1856 
rejste  til  Danmark  og  holdt  Bryllup  med  Maria  Hansen,  som  han  saa  førte  med  til  sit 
Hjem  i  Cleveland,  der  tillige  blev  hans  gamle  Forældres  Hjem  til  deres  Død.  I  Hjem- 
met taltes  altid  tysk,  men  Griese  forstod  og  talte  godt  dansk.  Han  var  en  meget  frem- 
ragende Bygmester,  der  flere  Gange  har  faaet  Præmie  for  sine  Arbejder,  saaledes  f.  Eks. 
ved  Verdensudstillingen  i  Philadelphia  1876  for  et  Skolehus  i  Cleveland.  Særlig  har 
han  og  hans  Sønner,  David  o^  Gotlieb  Griese,  opført  en  Mængde  kostbare  Kirkebyg- 
ninger i  Amerika.  C.  H.  Griese  var  en  meget  streng  Lutheraner  og  tilhørte  Missouri- 
Synoden.  En  af  hans  Sønner,  Johannes  G?'iese,  blev  luthersk  Præst,  og  en  af  Døtrene 
blev  gift  med  en  tysk  luthersk  Præst  i  Plymouth,  Wis.,  hvor  den  gamle  Bygmester  og^ 
hans  Hustru  opholdt  sig  paa  deres  gamle  Dage.  De  havde  ialt  ni  Børn.  En  Datter^ 
Mathilde,  blev  gift  med  en  tysk  Ølbrygger  i  Cleveland.  En  Søn  studerede  Medicin  og 
opholdt  sig  en  Tid  i  Berlin  for  at  søge  videre  Uddannelse.  En  Broder  til  Mrs.  Griese, 
Jørgen  Rasmussen  fra  Damsholte  paa  Møen  kom  til  Cleveland  i  1866,  men  rejste  siden 
til  Ottertail  County,  Minnesota.**) 


Som  Afslutning  paa  disse  korte  Meddelelser  om  danske  Kunstnere  i  Amerika  fra 
'50erne  skal  anføres  følgende  efter  "  Ugebladet'',  Minneapolis,  Minn.,  i  April  Maaned 
1908:  En  Livsskæbne.  I  Følge  en  Meddelelse  til  Danmark  fra  New  York  er  en 
dansk  Kunstmaler,  Anthon  Lewenberg,  afgaaet  ved  Døden  i  Brooklyn.  Hans  Skæbne 
har  været  trist,  som  saa  mange  af  dem  (!)  der  rejser  ud  efter  Guldet  og  de  grønne 
Skove.  Som  Elev  paa  Kunstakademiet  viste  han  gode  Evner,  fik  Akademiets  store 
Guldmedaille  og  deltog  som  Frivillig  i  Treaarskrigen.  /  l8si  udvandrede  han  til 
New  York,  hvor  han  en  Tid  ernærede  sig  som  Musiklærer,  senere  som  Bankassistent  og 
endelig  som  Telegrafist.  Og  det  gik  ned  ad  med  ham.  Whisky'en  var  for  stærk.  Nu 
er  han  død  paa  et  af  Verdensstadens  Hospitaler.     Han  blev  80  Aar  gammel." 


*^    Dansk  Biograf.  Leks.,  7de  Bd.,  Side  67. 
**)    Disse  Meddelelser  skyldes  Hr.  JENS  NIELSEN  i  Elk  Horn,  en  Sosterson  til  Nrs.  Griese. 


352  DANSKE   I    AMERIKA 


Sanskp  B-krtotttpr  t  Antpnka  (1B51-Bn,) 

1.  Paul  Christian  Shiding)  fødtes  den  20de  Januar  1812  i  Hylstrup,  Alsted 
Sogn  ved  Sorø  som  Søn  af  Skolelærer  Gudmund  Hegelund  Sinding  (død  1857)  og  Hu- 
stru Johanne  Frederikke  Lovise  Thornam.  Efter  sin  Konfirmation  kom  han  i  Hør- 
heglerlære  i  København,  men  maatte  paa  Grund  af  Sygdom  opgive  denne  Bestilling 
efter  kort  Tids  Forløb  og  blev  saa  Gartnerelev  i  Sorø,  hvor  han  var  i  4}^  Aar,  og  fik  i 
sin  Fritid  Undervisning  i  Latin  af  nogle  af  Akademiets  Elever.  I  1831  kom  han  ind 
paa  Randers  Latinskole,  hvorfra  han  i  1835  blev  Student  med  1ste  Karakter,  hvilket 
han  ogsaa  opnaaede  ved  2den  Eksamen  i  1836.  I  1841  blev  han  teologisk  Kandidat 
med  1ste  Karakter,  gjorde  en  Rejse  til  Tyskland,  hvor  han  hørte  Forelæsninger  i  Heidel- 
berg og  opholdt  sig  derefter  i  København,  til  han  i  1848  blev  ansat  som  Kateket  og 
Førstelærer  ved  Borgerskolen  i  Nysted.  I  1853  blev  det  ham  befalet  at  søge  sin  Afsked, 
som  han  fik  den  19de  Oktober  s.  Aar.^)  —  I  1848  var  han  bleven  gift  med  Agathe 
Frederikke  Vilhelmine  Theil,  (født  1819),  med  hvem  han  havde  tre  Sønner.") 

/  1855  forlod  Sinding  Danmark  og  rejste  til  Amerika,  hvorimod  hans  Hustru  og 
Børn  blev  hjemme.  Sinding  kom  til  New  York,  hvor  han  i  1855  og  det  følgende  Aar 
forsøgte  at  samle  de  derværende  Skandinaver  og  navnlig  Danskerne  til  en  Menighed,  men 
uden  Held. O  For  en  Tid  havde  Sinding  Ansættelse  som  Professor  i  de  skandinaviske 
Sprog  og  skandinavisk  Litteratur  ved  Universitetet  i  New  York  City.  I  1859  udgav 
han  " History  of  Scandinavia  from  the  early  times  of  the  Northmen  a?id  Vikings  to  the 
present  day''  —  med  Portræt  af  Dronning  Margrethe  og  et  Kort  over  de  skandinaviske 
Lande.  Den  første  Udgave  var  paa  429  Sider,  men  siden  blev  Bogen  noget  større  og 
oplevede  mange  Oplag.  —  Sinding  rejste  nemlig  nu  omkring  baade  i  de  For.  Stater  og 
Canada  og  solgte  sin  Bog,  der  er  et  nok  saa  godt  Arbejde,  hvis  Forfatter  med  Varme 
omtaler  de  nordiske  Stammer  og  deres  Betydning  i  Verden.  Egenlig  er  Bogen  dog 
mere  en  Danmarks- end  en  Nordens-Historie.  —  Foruden  denne  Bog  har  Sinding  oversat 
J.  C.  Hauchs  "Robert  Fulton"  paa  engelsk,  ligesom  han  sammen  med  den  danske 
Kunstner  Unnever  har  oversat  J.  M.  Thieles  Bog  om  Thorvaldsens  Værker.^)  Ligeledes 
har  han  ved  en  Del  Artikler  i  amerikanske  Blade  henledet  Opmærksomheden  paa  Dan- 
mark og  danske  Arbejder,  saaledes  f.  Eks.:  ''Om  H.  C,  Ørsteds  Fortjeneste  af  den 
elektriske  Telegraf"  i  New  York  Tribune  1859. 

I  Efteraaret  1865  var  Sinding  paa  Besøg  i  Danmark,  men  kom  atter  til  Amerika 
og  fortsatte  sin  omflakkende  Virksomhed.  Denne  endte  i  December  1887,  da  han  fandtes 
død  i  sin  Seng  paa  Merchants  Hotel  i  Cortland  Street,  New  York.  I  Sengen  hos  ham 
laaH.  C.  Andersens  Æventyr,  men  han  ejede  ikke  en  Cent.  General  C.  T.  Christensen 
iik  ham  begravet  paa  den  lutherske  Kirkegaard.^) 

2.  Adalbert Heinrich,  Greve  Baudissin,  blev  født  paa  Hovedgaard  i  Jylland  25de 
Januar  1820,  blev  uddannet  til  Bjærgbrugskandidat  i  Freiburg  i  Sachsen  og  fik  Ansættelse 
i  Østerrig.  I  1848  gik  han  med  som  frivillig  i  den  slesvig-holstenske  Oprørshær, 
medens  hans  ældre  Broder  var  med  som  Officer  paa  dansk  Side  og  blev  haardt  saaret  ved 
Dybbøl  i  1849.     Denne  Broder  hed  Ulrik  Baudissin.  —    Efter  Krigen  drog  Baudissin, 


Om  denne  se  iovrig-t  nærmere  i  nærværende  Værks  2det  Bd.  under  Afsnittet  om  DANSK- AMERI- 
KANSK Litteratur.  —  2)  Grunden  hvorfor  han  blev  nodt  til  at  sog-e  sin  Afsked,  sag-des  at 
være,  at  han  truedes  med  en  Justitssag,  fordi  han  havde  tileg-net  sig-  nogret  Brænde,  som  Deg- 
nen paastod  at  være  sit.  —  3)  Se  Erslew:  Forfatte rleks.,  3die  Supplementbd.,  S.  187,  samt 
Wiberg:  Præstehistorie  II,  Side  493.  —  4)  R.  ANDERSEN:  Emig-rantmissionen,  Side  75.  —  5)  Se 
ovenfor  Side  118.  —  6)  Oplysning:  af  Pastor  R.  Andersen  i  "DANSKEREN"  Juli  1899. 


J 


DANSKE   I   AMERIKA    1851—1860  353 

der  ikke  kunde  være  i  Slesvig,  til  Amerika  i  i8s2,  hvor  han  var  Farmer  og  Redaktør. 
Da  den  amerikanske  Borgerkrig  udbrød  drog  han  til  Europa  og  bosatte  sig  i  Altona,  hvor 
hanernærede  sig  som  Forfatter.  Efter  Krigen  i  1864  blev  han  udnævnt  til  Digeinspektør 
paa  Vesterhavsøerne.  Han  var  med  i  den  fransk-tyske  Krig  som  Korrespondent  for  flere 
tyske  Blade.  Han  blev  syg  i  Metz  og  døde  paa  Hjemrejsen  herfra  iWiesbaden  i  1871. 
Af  hans  ikke  faa  Skrifter,  alle  paa  tysk,  skal  vi  her  særlig  nævne  hans  Skildringer  af 
Livet  i  Amerika  i  Bogen  "Zustånde  in  Amerika  —  illustrirt  von  Graf  A.  Baudissin"  — 
Altona,  New  York  und  St.  Louis  —  1862.  Denne  Bog  vidner  om  en  kyndig  og  vittig 
Pen,  der  ikke  levner  de  amerikanske  Tilstande  ret  megen  Ære,  men  sætter  dem  derimod 
saaledes  i  Gabestokken,  som  vel  kun  en  tysk  Aristokrat  kunde  gøre  det.  —  Vil  man 
mene,  at  der  er  kun  lidet  dansk  ved  denne  Skribent,  saa  indrømmes  dette  meget  villigt. 
Men  han  stod  som  Repræsentant  foren  stor  Skare  danskfødte,  men  tysksindede,  begavede 
unge  Mænd,  som  kom  til  Amerika  efter  den  første  slesvigske  Krig,  hvis  Efterslægt  lever 
her  i  Landet.^)  —  De  der  maatte  ønske  at  stifte  Bekendtskab  med  en  Del  af  disse 
Slesvig-Holstenere,  skal  jeg  nærmere  henvise  til  Jozeph.  Eiboeck's  Skrift :  "Die  Deut- 
schen  von  Iowa  und  deren  Errungenschaften",  Des  Moines,  Iowa,  1900  —  og  de  vil  finde, 
hvad  de  søger,  i  rigtMaal,  og  da  navnlig  stifte  Bekendtskab  med  den  begavede  Sagfører- 
slægt Claussen,  af  hvilke  den  ældre,  Hans  Reimar  Claussen,  der  var  gift  med  Anna 
Rahbeck,  en  Broderdatter  af  Digteren  Knud  Lyne  Rahbeck,  kom  til  Davenport,  Iowa, 
i  1851^)' sammen  med  sin  Søn,  Ernst  Claussen,  der  ligesom  sin  Fader  var  Sagfører  og 
var  Medlem  af  Iowas  lovgivende  Forsamling.  Dennes  Søn,  Alfred  Claussen,  er  ligeledes 
Sagfører  i  Davenport,  Iowa. 

3.  Gustavus  Hinrkhs^  født  i  1836  i  Lunden  i  Holsten,  er  en  Skribent  som  Dan- 
mark ligeledes  har  nogen  Del  i,  hvorfor  han  ogsaa  i  amerikanske  Skrifter  betegnes  som 
"A  Danish  Educator."  Hinrichs  er  nemlig  Graduent  fra  den  polytekniske  Læreanstalt 
i  København.  Han  kom  til  Amerika  /'  i86i,  og  var  Lærer  ved  Højskolen  i  Davenport, 
Iowa,  til  Efteraaret  1862.  I  nævnte  Aar  blev  han  Professor  i  de  moderne  Sprog  ved 
Statsuniversitetet  i  Iowa,  og  i  1863  blev  han  Professor  i  Fysik  og  Kemi  og  var  det  i 
mange  Aar.  Professor  Hinrichs  er  Forfatter  af  en  hel  Mængde  fysiske  og  kemiske  Skrif- 
ter, alle  paa  engelsk.  Ligeledes  har  han  gjort  sig  bekendt  ved  siden  1875  at  udgive 
'Weather  Reports".^) 


Til  de  danske  Skribenter  i  Amerika  i  nævnte  Tidsrum  maa  ogsaa  henregnes  Steen 
Andersen  Bille,  dansk  Ministerresident  og  Generalkonsul  i  de  Forenede  Stater  fra  1830 
til  1854.  Bille,  der  med  Unionsregeringens  Samtykke  boede  i  Philadelphia,  søgte  under 
Treaarskrigen  at  sætte  Amerikanerne  ind  i  det  vanskelige  Forhold  mellem  Danmark  og 
Slesvig-Holsten,  og  ved  Oversættelsen  af  et  Skrift  af  Slesvigeren  Clausen  Wedel  paa 
engelsk  beviste  han  den  danske  Regerings  Ret  til  at  betragte  Slesvig  som  en  Del  af  det 
danske  Rige.  Dette  Billes  Arbejde  fortjener  den  største  Paaskønnelse,  ikke  mindst  fordi 
Stemningen  mod  Danmark  var  særdeles  bitter  her  i  Landet  dengang  paa  Grund  af  den 
af  Amerikanerne  særlig  forhadte  Øresundstold.  —  Bille,  som  var  bleven  afløst  som 
Ministerresident  i  1854  af  sin  Søn,  Torben  Bille,  blev  i  Amerika  til  1857,  da  han  drog 
til  Bryssel,  hvor  han  døde  i  1860.0    ^ 


1)     Se  DANSK  BlOGR.  LEKS.,  I  Bind,  Side  593.  —  2)  Banlyst  fra  Slesvig:  af  den  danske  Regrering:. 
.     3)  HISTORY  OF  JOHNSON  COUNTY  (1883)  pag-e  770.   -  4)  DANSK  BlOG.  LEKS.  II  Bind.  Side  252-53. 

Danske  i  Amerika— I— 1  23 


354  DANSKE   I    AMERIKA 


SJtllc^jj:  Sansk?  (QSxtntx  nø  g>ølbatfr  t  Snrg^rkrtø^n. 

Indvandrede   Danske  eller  Efterkommere  af  saadanne. 

Da  der  i  den  foran  givne,  sammenhængende  Fremstilling  af  vort  Folks  Historie  i 
Amerika  fra  1619  og  ned  til  1860  —  saaledes  som  den  af  Forfatteren,  Prof.  P.  S.  V^ig  er 
lagt  til  Rette  for  dette  Værk,  er  nævnt  en  Række  af  danske  Mænd  som  Deltagere  i 
"The  Civil  War",  den  blodige  Borgerkrig  her  i  Landet  fra  1861  til  1865,  maa  det  an- 
tages at  have  en  vis  Interesse  og  maaske  at  kunne  bidrage  til  at  lette  Fremtidens  Histo- 
rieforskning paa  dette  Omraade,  naar  der  her  —  samlet  paa  et  Sted  —  gives  en  Rekapi- 
tulation af  de  i  det  foregaaende  bragte  Opl.vsninger  herom.  Det  maa  imidlertid  ved 
Gennemgangen  af  eller  ved  Brugen  af  nedenstaaende  Liste  holdes  vel  for  Øje,  at  den 
selvfølgelig  ikke  paa  nogen  Maade  prætenderer  at  være  udtommende,  for  saa  vidt  an- 
gaar  vore  Landsmænds  Deltagelse  i  nævnte  Krig,  idet  det  uden  for  al  Tvivl  kun  er  en  — 
maaske  endog  ringe — Brøkdel  af  dem,  som  de  foran  anstillede  Undersøgelser  har  kunnet 
bringe  Oplysning  om,  som  indrullerede  enten  i  Unionshæren  eller  de  konfedereredes 
Armé  i  Tiden  1861-65.  Fremtidige  historiske  Efterforskninger  paa  dette  Omraade  vil 
have  rig  Anledning  til  at  gaa  tilbage  til  de  rette  Kilder  og  vil  uden  Tvivl  kunne  skatte 
tilveje  et  betydeligt  Materiale  om,  hvem  af  vore  Landsmænd  der  var  med  i  den  lange 
og  haardnakkede  Kamp  —  hvem  der  sammen  med  de  andre  Tusinder  hviler  i  Nordens 
og  Sydens  Krigergrave,  eller  hvem  der  fandt  Vejen  hjem  igen,  til  Optagelse  af  Fredens 
Sysler.  Det  er  da  kun  at  onske,  at  saadanne  indgaaende  Undersøgelser  paa  dette  Om- 
raade for  eller  senere  maa  blive  anstillet;  de  vil  være  af  stor  Interesse  for  vort  Folks 
Historie  i  Amerika  ! 

Hvor  i  det  følgende  ingen  nærmere  Angivelse  linder  Sted,  er  det  paa  L^nionens 
Side,  at  vedkommende  har  deltaget  i  Krigen. 

Side  79-81.  C.  F.  Bahnson  og  Dr.  H,  T.  Baluison,  Sønner  af  Biskop  i  Brødre- 
kirken i  Amerika,  Geo.  Fr.  Bahnson,  født  i  Christiansfeldt  i  1805. 

Biskop  Bahnson  var  paa  Borgerkrigens  Tid  Præst  for  Brodremenigheden  i  Salem, 
North  Carolina.  Denne  Stat  traadte  ud  af  L'niønen  den  21de  Maj  '61  og  sluttede  sig 
til  "De  konfedererede  Stater  af  Amerika"  (Sydstaterne).  Fra  Salem  drog  i  Juni  '61  tre 
Kompagnier  Soldater  afsted  for  at  slutte  sig  til  Oprørsarmeen  i  Virginia;  om  de  unge 
Bahnsons  var  med  allerede  fra  den  Tid  af,  er  ikke  oplyst. 

Om  C.  F.  Bahnson  hedder  det.  at  "han  slap  uskadt  hjem."  Dr.  H.  T.  Bahnson 
blev  saaret  og  fangen,  men  senere  frigiven — "fri  paa  sit  Æresord  i  Farmville",  og  maatte 
tigge  sig  hjem.  Han  giver  en  drastisk  Beskrivelse  af  Krigens  Rædsler,  og  siger  om  sig 
selv,  at  han  var  "visselig  ikke  skabt  til  Soldat." 

Side  93.      Familien  Febigej . 

Grundlæggeren  af  denne  danske  Familie  i  Amerika  var  Hans  Christian  Fibiger, 
f.  i  Faaborg  den  19de  Oktober  1749;  han  var  Oberst  under  den  nordamerikanske  Uaf- 
hængighedskrig, kendt  i  Armeen  under  Navnet  "Old  Denmark."  Herovre  skrev  han 
sit  Navn  Tebiger",  der  gik  i  kr\  til  hans  Adoptivsøn.  Dennes  tre  Sønner  var:  Chri- 
stian  Febigej\  Oberstløjtnant  ved  5te  Delaware  Infanteriregiment  under  Borgerkrigen; 
Joh?!  Carso7i  Febiger,  død  den  9de  Oktober  1898  som  Rear-Admiral  i  U.  S.  Navy,  i 
hvilken  han  indtraadte  som  Midshipman  den  4de  September  1838  (har  saaledes  sikkert 
været  i  aktiv  Tjeneste  under  Krigen);  George  Lea  Febiger,    forfremmedes  i  Krigens  sid- 


DANSKE  I   BORGERKRIGEN  355 


ste  Aar    til    Oberstløjtnant   ''for  faithful   and   meritorious  service  during  the  war";  var 
"Assistant  Paymaster  General",  da  han  tog  sin  Afsked  den  8de  December  1886. 

Side  104-05.      Familie?!  Griibb. 

Brigadegeneral  Edivafd  Burd  Grubb,  en  Sønnesøns  Sønnesøn  af  Familiens 
Grundlægger  i  Amerika  (John  Grubb,  i  1677),  f.  i  Burlington,  N.  J.,  13de  November 
1841,  traadte  20  Aar  gammel  ved  Krigens  Udbrud  ind  i  Armeen  som  "Second  Lieute- 
nant",  udnævntes  den  4de  Marts  '65  til  'Brevet  Brigadier-General  of  Volunteers"  for 
udvist  Tjeneste  foran  Petersburg.  Ved  Chancellorville  udmærkede  han  sig  særlig. 
(Nærmere  Biografi  i  dette  Værks  andet  Bind). 

Side  171-72.      Familien  Iver  son. 

Dansk  Slægt  i  Amerika,  dog  endnu  uvist,  hvem  der  grundede  den  her  i  Lander, 
Brigadegeneral  Alfred  Iverson  Jr.,  f.  i  Clinton,  Georgia,  den  14de  Februar  1829,  ved 
Krigens  Udbrud  Løjnant  i  U.  S.  Army,  tilbød  de  konfedererede  Stater  sin  Tjeneste, 
gjorde  Tjeneste  ved  20de  North  Carolina  Regiment,  udnævnt  til  Brigadegeneral  i  '62, 
blev  saaret  i  Syvdagesslaget  ved  Mechanicsville. 

Side  218.  C.  M.  Riise,  f.  i  København  i  1824,  Veteran  fra  Treaarskrigen  i 
Danmark,  kom  til  Amerika  i  1853,  Major  ved  "I5th  Wisconsin"  under  Krigen  (Bio- 
grafi i  andet  Bd.). 

Side  222.  Pastor  C.  L.  Clausen,  f.  3die  November  1820  i  Borgnæs,  Tranderup 
Sogn  paa  Ærø,  kom  til  Amerika  i  1843,  Feltpræst  ved  "15th  Wisconsin"  fra  Februar 
til  November  '62. 

Side  230-31.  Oberst  Charles  Løveyiskjold,  f.  i  København  den  3die  Februar 
1822,  kom  til  Amerika  i  1842,  ved  Krigens  Udbrud  i  Corpus  Christi,  Texas,  stillede 
sig  i  de  konfedereredes  Rækker,  var  "Provo-Marshal"  for  sit  Distrikt  medRang  af  Oberst. 

Side  242.      Familien  Miller. 

John  B,  Miller  og  Charles  Miller,  (Sønner  af  A.  J.  Miller,  f.  i  Jylland,  kom  til 
Amerika  i  1842)  blev  i  '61  "tagen  til  Soldater  i  Tennessee's  Armé  for  12  Maaneder,  og 
snart  efter  blev  de,  uden  at  deres  Samtykke  blev  indhentet,  indlemmet  i  de  store  'kon- 
federerede Staters'  Armé " 

Danske  fra  Kolonien  Ny  Danmark,  Brown  County,  Wisconsin. 

Ved  Fr,  \VX.  RASXUSSEX. 

(I  denne  Liste  fra  Ny  Danmark  er  enkelte  nævnt,  som  ikke  findes  omhandlet  i 
det  foregaaende,  men  som  her  er  taget  med  for  Oversigtens  Skyld.) 

A.    FRIVILLIGE: 

1.  Mads  Anderseji,  Søn  af  Lars  Andersen,  19  Aar,  1862.     Tjente  3  Aar. 

2.  Hans  Christensen,  fra  Brejninge  paa  Sjælland.   1862.   Faldt  1864.    (S.  295). 
j.      Karl  Theodor  Hansen,   fra  Langeland.      17de  Nov.  '63.     Saaret  under  Be- 
lejringen af  Atlanta,  Georgia,  20.  Juli  '64,  d.  31.  Aug.  s.  A.  (S.  291). 

4.  Chi'isten  Pedersen,  fra  Lolland  (Broder  til  Andrew  Pedersen),  Comp.  H.  12. 
Reg.  Wis.,  saaret  ved  Atlanta,  Ga.,  22.  Juli  '64,  afmønstret  '65,  døde  nogle  faa  Aar 
efter  i  Ny  Danmark.     (S.  296). 


356  DANSKE   I   AMERIKA 


5.  Rasmus  Jejisen,  26.  Nov.  '61  i  Co.  G.  17th  Reg.  Wis.,  deserterede  19.  Jan. 
*'63,   hvervet  igen  30.  Dec'   63    i  Mississippi   Cavalry   (eller  Mounted  Inf.).   afmønstret 

7.   Aug.   '65.      I   sidstnævnte  Kommando  blev  han  haardt  saaret  i  den  ene  Hæl,   og  var 
plaget  af  dette  Saar  til  sin  Dødsdag.     Døde  nær  Yankton,  S.  Dak.,  27.  Marts  '92. 

6.  August  Maximilian  Hauer  (Søn  af  Hans  Peter  Hauer  fra  Haderslev),  21. 
Dec.  '62  i  Comp.  I.  27th  Reg.  Wis.,  blev  snart  efter  udnævnt  til  ''Orderly  Sergeant", 
og  kort  før  Afmønstring,  i  Juni  '65,  til  "First  Lieutenant."  Lever  endnu  tæt  ved  Mel- 
rose, Jackson  Co.,  Wis. 

7.  Johaji  Adolph  Hauer  (Broder  til  ovennævnte),  lob  fra  Hjemmet  og  lod  sig 
hverve  i  9th  Wis.     Døde  i  Felten  15.  Febr.  '62. 

8.  K7iud  Je?ise?i,  fra  Langeland,  27.  Febr.  '65  i  Comp.  F  50th  Reg.  Wis., 
gjorde  Tjeneste  til  Juli  '65,  døde  i  Ny  Danmark  1878.     (S.  296). 

Q.  Rasmus  Madsen,  fra  Langeland,  27.  Febr.  '65  i  Comp.  F,  50th  Reg.  Wis., 
naaede  dog  ikke  at  komme  til  Fronten.   (S.  294). 

10.  Christe?!  Jejisen,  fra  Langeland,  (vistnok)  50th  Reg.  Wis.  (S.  294). 

11.  Niels  Peter  Pedersen,  fra  Lolland,  18.  Okt.  '62  i  Comp.  K.  33rd  Reg. 
Wis.,  haardt  saaret  under  Belejringen  af  Vicksburg,  Miss.,  2.  Juni  '63,  afmønstret  9. 
Aug.  '65.     Død  2.  Dec.  1900  i  Ny  Danmark.     (S.  296). 

12.  Rasmus  Pedersen  (Broder  til  N.  P.  Pedersen),  18.  Okt.  '62  i  Comp.  K. 
33.  Reg.  Wis.     Død  i  Ny  Danmark  16.  Maj  1900.     (S.  296). 

13.  Jacob  Petersen,  fra  Lolland,  29.  Sept.  '64  i  Comp.  I.  5th  Wis.,  blev  haardt 
saaret  i  Træfningen  ved  Sailor  Creek,  Virginia,  i  April  1865,  afmønstret  i  Milwaukee 
21.  Juli  s.  A.,  kom  saa  til  Ny  Danmark,  hvor  han  levede  i  Oktober  1909. 

Peder  Nielsen,  Cillius  Christiansen  (se  om  disse  S.  290)  og  Anders  Andersen 
(Side  294),  lod  sig  hverve  27.  Febr.  '65,   men   ingen  af  dem  kom  til  Fronten. 

B.     "DRAFTED  " 

/.  Peter  Mogland  (Møgelegaard),  fra  Kallundborg,  24.  Nov.  '62  i  Comp  K. 
34th  Reg.  Wis.,  afmønstret  8.  Sept.  '63.  Død  i  Ny  Danmark  25.  Maj  1907.  (S. 
292-93). 

2.  Marcus  Pedersen,  fra  Nebbelunde  paa  Lolland,  4.  Okt.  '64  i  Comp.  H.  17. 
Wis.,  med  Sherman,  kom  syg  hjem  i  Juli  '65  og  døde  d.  23.  Juli.      (S.  295). 

3.  Rasmus  Christoffer  Johansen,  "Rasmus  Sejler",  fra  Enebølle  paa  Langeland, 
4.  Okt.  '64  i  Comp.  H.  17rh  Wis.,  med  Sherman,  kom  hjem  i  Juli  '65,  døde  i  Ny 
Danmark  24.  Sept.  '93.     (S.  289). 

4.  Anthon  Christiansen,  fra  Dals  i  Jylland,  4.  Okt.  '64  i  Comp.  H.  17th 
Wis.,  med  Sherman,  kom  hjem  i  Juli  '65,  døde  nogle  Aar  senere  i  Iowa  (S.  290). 

5.  Johan  Frederick  Heijirick  Ha?-tma7i,  fra  Mecklenburg  (H-  var  altsaa  Tysker 
af  Fødsel,  men  "mest  levet  paa  Lolland,  Danmark,  hvor  han  i  Tiden  drev  med  Tegl- 
værk og  en  Bondegaard,  gift  med  en  danskfødt  Kvinde,  Maren  Kirstine  Sørensen",  saa 
han  er  vel  bleven  regnet  fuldstændig  som  dansk  i  Kolonien),  4.  Okt.  '64  i  Comp.  D., 
17th  Reg.,  kom  hjem  i  Juli  '65,  død  i  Kansas  27.  Febr.  1878.    (S.  296). 

6.  Niels  Frederik  Mogland  (Møgelegaard),  fra  Kallundborg,  3.  Okt.  '64  i 
Comp.  E.  3rd  Wis,,  gjorde  Tjeneste  til  18.  Juli  '65,  Død  i  Ny  Danmark  16.  Juli 
1903,  og  efter  udtrykkelig  Forlangende  begravet  klædt  i  sin  Uniform  af  "the  Grand 
Army  of  the  Republic."  (S.  292-93). 

7.  Jens  Hansen,  1862,  gjorde  Tjeneste  i  ni  Maaneder.  Lever  endnu  i  Nær- 
heden af  Appleton,  Wis. 


DANSKE   I   BORGERKRIGEN  357 

8.  Frits  Wilhelm  Rasmussen  fra  Rudkøbing  paa  Langeland,  5.  Okt.  '64  i  Co. 
G.  14th  Reg.  Wis.,  med  ved  Belejringen  af  Fort  Spanish  i  Alabama,  "var  med  som  Be- 
sæming  af  "The  Rebel  Capital  City",  og  hvor  marscheredes  ind  efter  skingrende  Mu- 
sik, spillende  "Yankee  Doodle";  men  saaes  næsten  ikke  en  hvid  Person,  derimod  til- 
jublet af  de  sorte  —  mange,  som  kunde  kaldes  hvide  —  især  Fruentimmer."  Var 
"Company  Clerk"  de  sidste  6  Maaneder  af  sin  Tjeneste;  afmønstret  5te  Okt.  '65  i 
Mobile,    Ala.,    lever  endnu  i  Ny  Danmark  (i  November  1909)   som  Koloniens  ældste 

Settler.    (Side  269-70). 

>f 

Side  276-77.  Familie?i  Lo7-e7i%e7i.  Karl  Fr.  Kr.  Loreyi'zeji  (fra  Haderslev), 
Milwaukee,  Wis.,  frivillig  fra  Aug.  '61  til  April  '66,  fik  sin  Afsked  som  Premierløjt- 
nant. —  Broderen  Thomas  horejixeji,  ligeledes  af  Milwaukee,  meldte  sig  ogsaa  som 
frivillig  og  indrulleredes  15de  Nov.  '62  som  Sergent  i  34th  Reg.  Wis.,  blev  syg  og  døde 
10de  April  '63  i  Fort  Halleck  i  Nærheden  af  Columbus,  Kentucky. 

Side  278.  Frederik  Schumacher,  Milwaukee,  Wis.,  faldt  som  Major  i  Slaget 
ved  Murfreesboro  en  af  de  første  Dage  i  Januar  '63. 

Side  288.  Henry  Schrit%meier  —  Scritsmier  kalder  Rullen  ham  —  (fra  Lol- 
land), Neenah,  Wis.,  lod  sig  i  1861  hverve  i  Comp.  C.  3rd  Reg.  Wis.,  blev  saaret 
\'ed  Chancellorvnlle,  Va.,  3die  Marts  '63,  fik  sin  Afsked  i  Juli  '64. 

Side  292.  Hans  Peder  Christensen  (fra  Stoense  paa  Langeland),  Neenah,  Wis., 
lod  sig  i  1863  hverve  ved  1ste  Reg.  Wis.,  var  med  i  Slaget  ved  Chattanooga,  Tenn., 
blev  oversat  først  til  21st  Wis.,  siden  til  3rd  Wis.,  blev  afmønstret  og  kom  hjem  til 
Neenah  i  August  1865.     Lever  endnu  (i  1909)  i  Polk  Co.,  Wis. 

Side  304.  Lars  Hannibal  (fra  Fuglse  paa  Lolland),  Nashotah,  Wis.,  hvervet 
1861  i  Comp.  B.  15th  Reg.,  W^is.,  blev  indskreven  som  Sergent  og  havde  havt  Lejlig- 
hed til  at  blive  Løjtnant,  hvis  han  havde  villet  betale  Stikpenge.  Døde  i  Davenport, 
la.,  den  27de  December  1882. 

Side  306-07.  Jens  P.  Hansen,  Sr.  (fra  Lolland),  kom  til  Amerika  i  1857,  boede 
i  '64  i  Alban  Township,  Portage  Co.,  Wis.  Indrulleredes  i  Oktober  '64  i  Comp.  I. 
7th  Wis.  som  Substitut,  var  med  i  Grants  Armé  og  deltog  i  de  sidste  Slag  i  Krigen.  Fik 
sin  Afsked  i  Juli  '65  og  vendte  hjem;  døde  sammesteds  den  17de  Februar  1890. 

Side  308.  Nis  Lamidsen  (fra  Ribe),  kom  til  Kenosha,  Wis.,  i  Tiden  1863-66, 
blev  taget  til  Fange  under  Krigen,  kom  senere  tilbage  til  Kenosha,  hvor  han  døde. 

Side  310.  Dr.  Niels  Peter  Petersen  (PearsG7i),  fra  Kolding,  kom  til  Chicago 
1854,  var  med  fra  Krigens  Udbrud  og  blev  ansat  som  Overlæge  ved  General  Hurlberts 
Brigade.     Død  i  Chicago  1896. 

Side  316.  Kaptajn  Fngelstedt,  Chicago,  var  en  kort  Tid  under  Krigen  Premier- 
løjtnant ved  15th  Wis.,  forfremmet  til  Kaptajn.  (Vistnok  den  samme,  som  i  norske 
Kilder  er  anført  under  Navnet  Emanuel  Engelstad).     Dode  ca.  1888. 


358  DANSKE   I    AMERIKA 


Side  317-20.  Danske /;y7  Red  Bird,  Gascoriade  Cou7ity,  Missowi:  Christian  P. 
Ande7'sen  (fra  Østerlinnet  ved  Gram  i  Slesvig),  Veteran  fra  Treaarskrigen  hjemme,  1ste 
Februar  '62  indrulleret  som  Sergent  i  6th  Reg.  Missouri  og  gjorde  Tjeneste  i  3  Aar, 
var  bl.  a.  med  i  Slagene  ved  Vicksburg,  Port  Hudson,  Mansfield,  Louisiana,  ved  Siercy 
Landing  og  Duvalls  Bluff,  Arkansas.  —  Louis  Brandt  (fra  Bevtoft,  Slesvig),  gik  med 
som  Sergent,  var  i  1899  Kaptajn  i  U.  S.  Army.  Menige:  Christiaji  Mikkelsen,  Peter 
Jessen,  Christian  Jessen,  Jes  Skovby,  Peter  Skovby,  Jes.  Toft  (fra  Hoist  i  Nordslesvig), 
og  Andreas  Asmussen. 

Side  320.  Johan  Berjit  Holst  (fra  Møen),  kom  til  Savannah,  Georgia,  i  1858, 
gjorde  Tjeneste  i  4/^  Aar  under  Krigen  som  Underofficer.  Nuværende  dansk  Vice- 
konsul for  Georgia. 

Side  324-327.  Fra  Gowen,  Montcalm  County,  Michigan,  var  der  seks  unge 
Danske  med  i  Krigen,  hvoraf  to  gik  til  Kavaleriet,  Resten  til  Infanteriet.  Der  nævnes 
to:  Christian  Jensen  (fra  Hallebyøre,  Sæby  Sogn  paa  Sjælland),  Veteran  fra  Treaarskri- 
gen,  kom  til  Gowen  i  1853  som  den  første  danske  Nybygger  dér,  gik  med  fra  Krigens 
Begyndelse,  faldt  i  det  første  Slag  han  deltog  i,  hviler  i  en  ukendt  Grav  i  Syden. —  Peter 
Gusman,  blev  under  Krigen  tagen  til  Fange  og  tilbragte  seks  Maaneder  i  Andersonville 
Fængslet,  hvorfra  det  dog  omsider  lykkedes  ham  at  undslippe. 

Side  337.  Vilhelm  Lundberg  (vistnok  fra  Sorø-Egnen),  kom  til  Amerika  i  Be- 
gyndelsen af  '50erne,  menes  at  være  gaaet  med  i  Krigen  og  at  være  falden  i  denne. 

Side  348.  Adolph  Sorensen  (Søn  af  den  bekendte  Skolelærer  Rasmus  Sørensen), 
kom  til  Amerika  i  1850,  gjorde  under  Krigen  Tjeneste  fra  Waupaca  County  som  Kap- 
tajn ved  Comp.  D.  47th  Reg.  Wis.     Dod  vistnok  1867. 

Side  350-51.  Ole  Peter  Hansen  Balling  (f.  i  Kristiania,  men  var  Premierløjt- 
nant i  den  danske  Hær  under  Treaarskrigen  og  lik  dansk  Indfødsret),  kom  i  1856  til 
Amerika,  var  med  i  Borgerkrigen  som  Officer  paa  Nordstaternes  Side,  gik  af  med  Oberst- 
løjtnants Karakter  i  1863. 

Endvidere  er  foran,  Side  292,  nævnt  en  Niels  Monsted  (fra  Ebeltoftegnen),  der 
gik  i  Krigen  sammen  med  sin  Kammerat  H.  P.  Christensen. 

Fra  Kolonien  Hartland,  Waukesha  Co.,  Wis.,  er  foran  Side  302  nævnt  Mo7-ten 
Skafte  (fra  Stillinge,  Halsted  Sogn  paa  Lolland),  kom  over  i  Perioden  1851-60.  Han 
gik  med  i  Krigen  og  avancerede  til  Løjtnant.  —  Endvidere  skal  her  anføres  følgende 
Danske  fra  samme  Koloni,  ikke  nævnt  i  det  foregaaende,  som  efter  afdøde  H.  J.  B. 
Christensens  Opgivende  skal  have  været  med  i  Krigen: 

Jacob  Lærke,  kom  hjem  siden  død.  —  Rasmus  Hansen,  død.  —  Carl  August 
Clausen,  en  Fætter  til  Brødrene  Skafte,  gjorde  Tjeneste  ved  2det  Wisconsin,  siden 
Freight  Agent  i  Minneapolis,  Minn.  —  Pede?  Nielsen  Lykkehus,  med  i  Treaarskrigen  i 
Danmark,  var  Soldat  i  et  Regiment  fra  Illinois.  Blev  skudt  i  Tennessee.  Var  Ung- 
karl og  Soldat  med  Liv  og  Sjæl.  —  Rasmus  Kali  og  Christen  Sorensen,  senere  bosat  i 
Nebraska.  —  Desuden  var  der  nogle  Fyenboer,  som  var  med  i  Krigen  og  som  efter  dens 
Slutning  drog  til  Blue  Earth  County,  Minn. 


lanakp  t  JnJitianJirwgftt  til  N^m  fork  09 

Mfh  øærltgt  ^ms^n  ttl  ktrkFlt^r  3av\}siik. 

Af  R.  ANDERSEN. 


len  f^tJ&U  iln&uanbnttø.*) 


INDLEDNING. 


NDERSØGES  den  alier  første  Indvandringshistorie  til  New  Amsterdam 
(det  nuværende  New  York)  og  de  gamle  retslige  Dokumenter,  er  det  helt 
forbausende,  saa  mange  dansk-nordiske  Navne  og  saa  mange  der  ender 
paa  "sen",  som  man  dér  finder.  Man  skulde  tro  man  var  i  en  god  gam- 
mel By  i  Danmark  og  ikke  i  Amerika.  Hollandske  Navne  har  ofte  En- 
delser paa  "sen",  saa  det  er  ikke  noget  afgørende  Bevis;  dog  siger  det  en 
Del  naar  man  erindrer,  hvor  mange  Danske  der  havde  nedsat  sig  i  Holland  og  ligeledes 
Hollændere  i  Danmark.**)  Man  kan  ogsaa  finde  Navne  med  det  hollandske  "van" 
føjet  til  et  godt  hollandsk  Tilnavn  og  opdage,  at  det  er  en  Dansk,  som  bærer  det  hol- 
landske Navn.  Alt  viser  Vekselvirkningen  mellem  Danmark  og  Holland;  og  paa  Hol- 
lændernes første  Rejser  til  Amerika  var  der  ogsaa  Danske  med. 

Holland  havde  i  det  16de-17de  Aarhundrede  betydelige  Besiddelser  og  Forbin- 
delser i  Ostindien  og  søgte  paa  alle  Maader  at  trænge  Portugiserne  bort  fra  de  indiske 
Farvande.  Paa  det  hollandsk-ostindiske  Kompagnis  Skibe  var  der  saaledes  allerede  paa 
deres  første  Rejser  danske  Sømænd.  Amerika  blev  antaget  for  Indiens  vestlige  Del  — 
deraf  kom  Navnet  Vestindien  og  "det  vestindiske  Kompagni",   og  saa  tænkte  man  sig 


Denne  Afhandling-  maa  kun  betrag-tes  som  et  Forarbejde,   da  af  Hensyn  til  Pladsen  i  nærvæ- 
rende Værk  flere  Ting-  maa  udelades  og:  forkortes,  saaledes  navnlig  Slægtregistre  og-  andet 
væsenlig  henhørende  under  Genealogi. 
Se  foran  Side  39-40. 

—  359  — 


360  DANSKE   I   AMERIKA 


Muligheden  af  at  finde  en  nordligere  Vej  til  Indien,  hvorfor  der  blev  udrustet  flere  Eks- 
peditioner for  at  finde  en  saadan  Søvej  dertil  og  for  at  foretage  Opdagelser. 

I  London  varder  "agtbare  Købmandsfolk",  der  støttede  deres  Landsmand,  Kap- 
tajn Henry  Hudson,  til  at  foretage  en  saadan  Ekspedition.  Om  Morgenen  den  1ste 
Maj  1607  knælede  han  i  den  gamle  St.  Ethelburge  Kirke  i  Bishopsgate  i  London  for  at 
modtage  Nadveren  før  sin  Afrejse.  Denne  Ekspedition  fik  dog  ikke  det  ønskede  Ud- 
fald; men  en  af  ham  senere  foretagen  skulde  faa  Verdensbetydning.  Han  gik  nemlig  i 
hollandsk  Tjeneste,  og  som  Kaptajn  Hendrick  Hudson  fik  han  Kommandoen  over  Ski- 
bet ^' Haalvemaan'  (Halvmaanen).  Den  25de  Marts  1609  sejlede  han  fra  Amsterdam, 
og  den  1 2te  September  i6oQ  om  Aftenen  kastede  han  Anker  ved  Sandy  Hook;  han  fort- 
satte senere  helt  op  ad  Floden  og  saa  Egnen  i  hele  Eftersommerens  Pragt.  Efter  Prins 
Maurice  kaldte  han  Floden  for  Mauritius  Floden;  den  fik  dog  senere  Navn  efter  sin 
Opdager  og  hedder  nu  Hudsonfloden,  ligesom  ogsaa  Hudsonbugten,  som  han  var  den 
første  Europæer  til  at  udforske,  bærer  Navn  efter  ham.  —  De  Indianere,  som  Hudson 
traf  paa  ved  Mauritius  Flodens  Munding,  kaldte  den  0  hvorpaa  det  senere  New  Am- 
sterdam (New  York)  blev  bygget  for  "Menatan";  dette  blev  senere  t\\" Manhatta?i'' og 
betyder  en  0. 

Om  der  var  Danske  med  paa  denne  første  Opdagelsesrejse  til  New  York  kan 
endnu  ikke  bestemt  siges. 

/  i6ll  kom  Kaptajn  Hendrick  Ch?'istiansen^)  (skrives  almindeligt  Christiaensen) 
med  sit  Skib,  som  hørte  hjemme  i  Holland,  fra  Vestindien  til  det  nuværende  New  York. 
Landskabet  tiltalte  ham,  men  hans  Skib  var  lastet,  saa  han  maatte  vende  om  og  gaa  til- 
bage til  Holland.  Han  søgte  senere  at  komme  tilbage  til  Amerika,  hvor  han  antog  der 
vilde  være  godt  med  Pelsværk;  han  fik  sig  en  Kompagnon  i  Adrian  Block,  og  i  1613 
gik  det  atter  vestover.  De  sejlede  op  ad  Mauritius  Floden  og  handlede  med  India- 
nerne, og  med  godt  Udbytte  og  ledsaget  af  to  Indianerhøvdinge,  der  senere  er  kendt  under 
Navnene  Orson  og  Valentine,  sejlede  de  atter  tilbage  til  Holland.  For  at  vække  In- 
teresse for  Amerika  rejste  Block  nu  omkring  og  viste  Indianerne  frem.  Med  Skibene 
"Fortune"  og  "Tiger",  førte  af  Christiansen  og  Block,  blev  der  senere  udført  en  anden 
Rejse.  lait  gjorde  Christiansen  ti  Rejser  paa  Hudsonfloden  og  kom  helt  op  til  det  nu- 
værende Albany,  hvor  han  omkring  1613-14  anlagde  Fort  Nassau;  fra  Skibene  blev 
Kanoner  bragt  i  Land  og  anbragt  paa  Fortet.  Her  blev  Christiansen  dræbt  i  1614  — 
man  antager  af  Indianeren  Orson.  Fortet  blev  siden  ødelagt,  men  atter  anlagt  under 
Navn  af  Fort  Orange  —  det  senere  Albany. 

Foruden  "Fortune"  og  "Tiger"  blev  der  udrustet  Skibene  "Little  Fox"  og 
"Nightingale"  samt  endnu  et  tredie.  Med  "Tiger"  havde  Block  senere  det  Uheld,  at 
Skibet  brændte  for  ham  ikke  saa  langt  fra  det  nuværende  Battery  Place  i  New  York,  saa 
der  var  ikke  andet  for  ham  at  gøre  end  at  forblive  der  med  sine  Folk;  og  omtrent  ved 
det  nuværende  No.  39  Broadway  byggede  han  fire  smaa  Blokhuse  —  det  var  Begyfidel- 
sen  til  New  Amsterdam! 

Nu  var  der  altsaa  en  fast  Handelsplads  ved  Hudsonfloden.  Den  kom  til  at 
hedde  Ny-Nederland,  og  fra  nu  af  møder  man  stadig  Navne,  som  tyder  paa  dansk-norsk 
Oprindelse.  Da  der  i  1617  i  Holland  udkom  et  Forbud  mod  at  tage  fremmede  Søfolk 
i  Tjeneste  paa  hollandske  Skibe,  blev  de  danske  Søfolk  dog  undtaget  fra  dette,  og 
der  kom  flere  i  hollandsk  Tjeneste,  ligesom  der  kom  mange  Hollændere  i  dansk 
Tjeneste. 

*i  Christiansen  var  temmelig  sikkert  dansk,  men  nojagftigt  Bevis  derpaa  har  jeg  dog-  ikke  endnn- 


DANSKE   I    INDVANDRINGEN   TIL   NEW    YORK  361 


Den  17de  Marts  1616  blev  der  dannet  et  ostindisk  Kompagni  paa  Antvortskov; 
og  da  en  hollandsk  Købmand  Marcclis  Boshouwers,  som  i  Indien  var  bleven  Prins  af 
Migome  og  Admiral,  i  Efteraaret  1617  kom  til  Danmark,  blev  der  udrustet  en  ostindisk 
Flaade:  Først  "Øresund"  under  Hollænderen  Roelant  Crape  i  1618,  og  tre  Maaneder 
efter,  den  r4de  November  1618,  "Elefanten",  "David"  og  "Christian"  under  Admiral 
Ove  Gjedde.  Danmark  fik  Trankebar  i  Indien  og  anlagde  her  Dansborg;  Skibspræsten 
Peder  Sørensen  blev  den  første  Præst  paa  denne  Fæstning  og  døde  i  Indien. 

Danmarks  Opmærksomhed  blev  nu  rettet  mod  Amerika.  Christian  IV  udru- 
stede —  som  tidligere  meddelt  i  dette  Værk  —  i  Aaret  1619  Skibene  "Enhjørningen" 
og  "Lamprenen"  under  Kaptajn  Jens  Eriksen  Munk;  han  tog  'Nova  Dania"  (Ny- 
Danmark)  ved  Hudsonbugten  i  Besiddelse  for  den  danske  Krone.    . 

I  1621  var  der  nogle  Æventyrere,  som  satte  Sejl  fra  Holland  mod  Ny-Neder- 
land, og  blandt  dem  var  Pastor  Petrus  Planeius  fra  Amsterdam.  Han  havde  længe  for- 
ud interesseret  sig  for  Opdagelsesrejser  og  tegnet  Kort,  som  bl.  a.  havde  været  til  Vej- 
ledning for  selve  Henry  Hudson,  og  nu  gjorde  han  selv  Rejsen  med  —  vistnok  som  den 
første  Præst,  der  drog  til  Ny  Amsterdam.    Tolv  Maaneder  efter  kom  Skibet  tilbage. 

Hidtil  havde  det  kun  været  Mænd,  der  drog  ud;  nu  kom  der  tillige  Familier 
og  Kvinder. 

En  af  disse  Familier  maa  her  særlig  fremhæves,  nemlig  Familien  Rapelje.  Jorn 
Jansen  de  Rapalle  eller  Rapelje  —  skrives  for  det  meste  uden  "de"  —  boede  paa  Staten 
Island,  men  flyttede  senere  til  Waalebought,  Long  Island  (nu  Brooklyn);  dér  fødte  hans 
Hustru  ham  den  6te  eller  g  de  Juni  1 625  én  Datter  —  deri  første  hvide  Pige  som  et  ble- 
ven født  i  New  Amsterdam  (der  paastaaes  nu,  at  en  Kvinde  tidligere  havde  født  et 
Drengebarn).     Den  lille  Pige  fik  Navnet  Sarah  de  Rapelje. 

I  Aaret  1626  kom  New  Amsterdams  første  Guvernør,  Peter  Minuit,  til  Byen ; 
det  var  ham,  der  købte  Manhattan  af  Indianerne.  Der  kom  ikke  straks  Præst  til  den 
nystiftede  Koloni,  men  med  Guvernøren  kom  der  to  "Krankenbesoeckers"  og  "Zie- 
gentroosters",  nemlig  Sebastian  Jansen  Krol  (Crol)  og  Jan  Huyk,  der  skulde  fungere,, 
til  der  kom  Præst,  og  være  Medhjælpere  og  Skolelærere.  —  Pastor  eller  —  som  Hol- 
lænderne sagde —  Dominie  Jonas  Michaelius  kom  1627  og  holdt,  mærkeligt  nok,  den 
første  Altergang  paa  fransk  for  50.  Menigheden  talte  da  270  Sjæle.  I  1633  kom  Do- 
minie Evardus  Bogardus  og  "Krankenbesoeckers"  Adam  Roelandsen.  .  Siden  1626 
havde  Kirkelokalet  været  over  Hestemøllen;  nu  byggede  de  en  Kirke  lig  en  Lade. 

I  Aaret  1630  kom  til  New  Amsterdam  en  Mand  ved  Navn  Wolfert  Gerretsen 
Van  Couwenhowen  fra  Amersfort  ved  Utrech,  hvor  der  skal  være  en  By  ved  Navn  Cou- 
wenhowen.  Af  hans  Familievaaben  at  dømme  skulde  man  tro,  at  han  stammede  fra 
Danmark;  af  de  tre,  som  Familien  har,  er  det  ene  med  et  Kors,  der  minder  om  Danne- 
brog; i  det  ene  Felt  er  der  tre  Hoveder,  vistnok  af  Løver,  Efterkommerne  af  denne 
Slægt  blev  i  hvert  Fald  gift  ind  i  Familier,  der  stammede  fra  Norge.  Nu  skrives  Nav- 
vet  almindeligt  Kouwerhaven  eller  Conover.  Van  Couwenhowen  —  det  skulde  vel  ikke 
være  ''van  Kjøbenhavn'?  —  Grundlæggeren  af  Slægten  i  Amerika  døde  ved  Aar 
1680.*) 


*)  Efter  at  have  skrevet  om  de  første  Danske  i  Indvandring-en  til  New  York,  og-  medtaget  en 
Del  Norske,  hvilket  af  Hensyn  til  Pladsen  i  nærværende  Værk  tildels  er  bleven  udeladt  eller 
forkortet,  er  jeg  bleven  opmærksom  paa  Artiklen:  "Nordmænd  i  Nieuer-Nederland  i  "SymrA", 
5te  Bd.,  2det  Hefte,  1909,  Decorah,  la.  Jeg  har  nu  læst  Torstein  Jahr's  fortræffelige  Afhandling-, 
og  skal  kun  bemærke,   at  det  er  for  en  Del,  hvad  jeg  har  nævnt  i  det  udeladte,   men  ikke  altid 


362 


DANSKE   I   AMERIKA 


DANSKE   I  INDVANDRINGEN   TIL  NEW  YORK 


363 


MJ^ 


I  den  Indvandring,  som  hidtil  er  behandlet,  kan  dér  med  Sikkerhed  siges  at  have 
været  baade  Danske  og  Norske;  men  hvem  de  var,  kan  ikke  bestemt  paapeges.  Med 
Aar  1633  kender  man  imidlertid  bestemt  en  Nordmand,  som  har  bevaret  sit  Navn  til 
Nutiden  i  talrigt  forgrenede  Efterkommere,  nemlig  Ha-ns  Hansen  van  Bergen.  Denne 
Mand,  der  var  fra  Bergen  i  Norge,  kom  som  Skibstømrer  til  Holland  og  i  1633  til  New 
Amsterdam,  hvor  han  nu  stadig  kendes  som  Hans  Hansen  van  Bergen,  skønt  hans 
Navn  iøvrigt  skrives  noget  forskelligt.  Han  blev  i  1639  gift  med  den  da  Haarige  Sarah 
de  Rapelje,  hvis  Fader  maaske  stammede  længere  nord  fra  end  Holland.*) 

Vi  kan  saaledes  nu  bestemt  paapege,  at  den  første  Nordmand,  som  man  med  Sik- 
kerhed véd  indvandrede  til  New  Amsterdam,  blev  gift  med  den  første  hvide  Pige,  som 
var  født  her.  —  Det  var  en  meget  ung  Brud,  han  der  vandt  sig,  men  der  har  vel  næppe 
været  saa  mange  at  vælge  imellem.  Hans  Svigerfader,  som  vist  har  været  Sømand, 
havde  en  norsk  Ven,  Jan  Direksen,  som  var  Sømand.  Denne  var  i  Besiddelse  af  bety- 
delige Landstrækninger  paa  Long  Island,  som  Hans  fik  en  Del  af  i  Medgift.  Foruden 
sit  ei^et  Land  dyrkede  han  ogsaa  Tobak  (paa  Andries  Huddes  Land). 

Hans  Hansen  van  Bergen  blev  Medlem  af  den 
hollandsk  reformerte  Kirke,  i  hvilken  han  flere 
Gange  nævnes  som  Fadder.  Da  der  blev  Menig- 
hed og  Kirke  paa  Long  Island  (i  Brooklyn)  blev 
han  Medlem  af  denne,  og  dér  var  tillige  Sviger- 
faderen Medlem  (den  25de  December  1662). 

Med  Politiet  fik  Hans  ogsaa  noget  at  gøre. 
Der  var  en  Tyv,  som  stjal  to  Kanoner,  og  Hans 
hjalp  ham  med  at  bære  dem  bort,  i  hvilken  Anled- 
ning han  maatte  i  Retten,  hvor  han  nægtede  at  vide 
noget  om,  at  de  var  stjaalne.  Da  han  aldrig  havde 
været  straffet  før,  slap  han  fri  —  dog  maatte  han 
først  ''bede  Gud  og  Øvrigheden  om  Forladelse." 

Hans  og  Sarah  blev  Stamforældre  til  en  talrig 
Efterslægt,  som  vi  finder  paa  Long  Island,  langs 
Hudsonfloden  forbi  Albany,  og  andre  Steder.  I 
New  Jersey  antager  nogle,  flere  benægter  det,  at 
iJergen  County  bærer  Navn  efter  Hans  Bergen;  og  hvor  Hans  i  sin  Tid  dyrkede  To- 
b^k^e^dermij  Brooklyn  en  Gade,    der  bærer  Navnet  Bergen  Street.     Flere  af  Slægtens 

irdTtV^'ndlnnrl'!;.  ^^\  T""  T^  ^"""^  "^'''^  Undersogfelser  viser,  at  vist  mindst  Halvdelen  af  de 
æiQ^te  Lndx  andiere  til  Xew  Amsterdam  var  Danske.  Norske  og-  Svenske. 

Lourrnsn!"^!^,  <t7^T  ^^^^/^'°™"^^^de  tiUader  je^  mi^  at  have  en  anden  Mening.    Det  er  Lauren. 
^f>^^f^^^n  Van  (oppcnh  :gn,,  skrives  Ogrsaa  i  "Symra" :   Lour^ns  Laur.m^  Noormau  Van  Coppcnha.en  Ofi"  Lau- 

^7  t  fTJ'S^H  :  ^"'  t^-f'r'  ^"'°^^^'  "^^  ^^'"  ^'^^^^  --^--  --  Xordn.and.  ikke  dansk,  o^  var 
^^^^:::^:^  formoaemi.^  opholdt  si^  i  K5benha vn.     Hans  Tilnavn  var  .'e^ikke 
o^  Wolfer^  Gerrettn\        n^      Antagelse,  o^  je^  haaber  senere  Underso^elser  vil  vise.  at  han 
K  vv  oirert  Ueiretsen  \  an  Couwenhowen  er  DANSKE  Fra  KoBEXHAvx 

lianhl^vimoiZT^''^'^  ^"""^  Coppenlwen   var  36  Aar,  da  han  i  Aaret  1631  kom  til  Albany. 

-Svn!r  ^'    ^        "'™^'  °^  ^'^'  ^^  ^^^^  Rensselaer  en  sort  Hat  med  Solvsnor.  Han  var  ^ift 

Norske    Sansl-rors  ^^'Y '''"""   ^^  ^"'"''  ''"'  '"^  ^larstrand.      De  har  v^ret    anfort  fom 

varfraMars4aL      n^.^^^^^^  Jeg- tror  snarere,  med  "Symra".  at  de 

"^  ^iars.rand.    De  ejede  det  Land.  som  Trinity  Kirke  i  New  York  fik. 

TTof^'åT^^^^^^Z^'^^S^^^^^  Side  22.  si^er 

i  en  Zfettiaiitle^oT  pTt"  "^  ""'^T'"  ""^^'""^  ''''''''''  '''  ^^-^^erdam.  nu  New  Yol^k. 
Sa^  me^en  Onn^^^^^  Pastor  Rasmus  Andersen  i  Brooklyn.  New  York.  har  ska^nket  den 

saa  tidhf  son.  i«  7     w  ""^  Paastaar.  at  han  kan  finde  Spor  af  Skandinaver  i  New  York 

^en  Manhattan  U617Ti7r'-^'  adskillige  Danske  (mere  sandsynlig  Norske)  var  bosatte  paa 
artan  1 1(,17.    1 1701.  sig-er  han.  blev  der  bygrset  en  Stenkirke  paa  Hj.  af  Broadway  og- 


VAN    COL'WENHOWENS    YAABEX 

Kopieret  paa  Lenox  Librarv  af 

Arkitekt  Carl  Nielsen.  " 


364  DANSKE   I   AMERIKA 

Efterkommere   tog   i  sin  Tid   Del  i  de  kirkelige  Stridigheder  i  den  hollandsk  reformerte 
Menighed  i  Jamaica,  Fiatbush,  Long  Island.^) 

SLÆGTEN  BRONCK. 

I  Aaret  1639,  véd  man  ganske  bestemt,  kom  der  Danske  til  New  Amsterdam, 
hvoraf  i  det  mindste  Navnet  paa  én  vil  blive  bevaret  til  sene  Slægter  —  en  Mand,  som 
helt  igennem  var  en  Ære  for  det  Folk,  hvorfra  han  udgik,  og  for  sit  ny  Hjem.  Af  disse 
Danske  skal  her  nævnes  følgende: 

Kaptain  Jochiem  Pieterseri  Knyter,  hvis  Navn  ogsaa  skrives  Joakim  Petersen 
Kayser  —  "en  dansk  Mand  fra  Ditmarsken  i  Holsten",  siger  den  gamle  Beretning  om 
ham.  Han  havde  været  dansk  Kaptajn  under  Kong  Christian  IV  og  førte  Skib  paa  Osi- 
indien  i  det  ostindiske  Kompagnis  Tjeneste,  En  af  Broncks  Efterkommere  siger,  at 
han  kom  "fra  dansk  Holsten",  altsaa  fra  Slesvig.  Han  kom  til  Holland,  hvor  han  havde 
sin  bedste  Ven,  Jonas  Bronck.  De  to  Venner  fulgtes  ad  til  Amerika  i  1639.  Knyter 
fik  Land  op  til  Harlemfloden  og  var  en  anset  og  virksom  Mand  i  New  Amsterdam. 

Seigiior  Jonas  Bronck. 

/  Danmark  har  der  efter  Reformationen  været  flere  Pr^rster  af  Navnet  Brune  k. 
Det  skrives  baade  Brunck  og  Brynck  fra  de  samme  Personer,  ligesom  det  forekommer 
som  Bronck.     Vi  har  saaledes: 

L      Pastor  Thomas  Brunck,  15 —  (?),  Storvorde,  Viborg'Stift. 

2.  Pastor  Peder  Brunck,  1532-47,  Karleby,  Falster. 

3.  Pastor  Niels  Brunck,  1549,  Nørre  Ørslev. 

4.  Provst  Laurits  Mikkelsen  Brunck,  1549-91,  Stubbekøbing,  Falster. 

5.  Pastor  Morten  Brunck,  1604-24,  Aaker,  Bornholm. 

6.  Pastor  Hans  Brunckel,  1775 —  (r),  Brøndby. 


Rector  .Street,  hvor  der  blev  holdt  Gudstjeneste  i  det  danske  Sprofi-,  indtil  Ejendommen  Mev 
solg-t  til  Trinity  Kirke,  hvis  nvi  værende  Kirkeg-aard  optagrer  Pladsen,  hvor  den  forste  Bygning' 
stod.  Han  tilfojer,  at  han  har  undersogt  de  forste  Vejvisere  udgivet  i  New  York.  som  utvivl- 
somt viser  Navne  af  dansk  Oprindelse.  Jeg  har  taget  mig  den  Frihed  at  formode,  at  disse 
Folk  var  Norske  og-  ikke  Danske,  og:  Grunden  til  min  Antagelse  er.  at  jeg  har  modt  Efterkom- 
mere eller  korresponderet  med  dem,  og  at  de  har  grjort  Fordring  paa  at  være  af  norsk  Her- 
komst. Et  meget  stort  Antal  horer  til  "Berg-en''-FarGilien,  og-  deres  Familiehistorie  blev 
udgivet  for  nogle  Aar  siden." 

Fra  denne  påaviser  Prof.  R.  B.  Anderson,  at  Stamfaderen  Hans  Hansen  Bergen  kom  fra 
Bergen  i  Norge,  og  kom  fra  Holland  til  New  Amsterdam  i  lf).33,  samt  at  hans  Navn  fremkom- 
mer i  forskelhge  Former.  Ligeledes,  at  Claes  Carstensen,  som  i  1646  g-iftede  sig  i  New  Amster- 
dam, var  fra  Norge. 

Hertil  maa  jeg-  bemærke,  at  i  de  Dag-e,  da  Danmark  og  Norge  var  forenet,  blev  der  ikke 
g-jort  Forskel  paa  Danske  og  Norske :  saa  selv  om  det  var,  som  R.  B.  Anderson  formoder,  hav- 
de man  alligevel  Lov  til  at  sige  Danske.  Jeg-  skal  imidlertid  paavise,  at  der  var  Danske  fra  Dan- 
mark i  New  Amsterdam,  og  samtidig  vise  at  der  var  Norske  fra  Norge.  Angaaende  Hans  Hansen  van 
Bergen  og  Claes  Carstensen  m.  f\.  ved  jeg  meget  vel,  at  de  kom  fra  Norge,  dog-  kom  Carsten- 
sen FamiUen  forst  fra  Danmark  til  Norge.  (RED.  Axx. :  Om  denne  Claes  Carstensen  se  iov- 
rigi  ogsaa  foran  S.  165). 

At  Danskerne  byggrede  Kirke  i  New  York  i  17(M  har  jeg  aldrig  sagrt,  men  kun,  at  der  kom. 
Pengebidrag  fra  Danmark  og- St.  Thomas.  Ej  heller  har  jeg  paastaaet.  at  der  blev  prædiket 
paa  dansk,  men  kun  sag-t.  at  en  dansk  Undersaat,  M.  C.  Knoll,  var  hollandsk  Præst  ved  Kirken,  og- 
for  ham  en  svensk  Præst,  Rudman.  Jeg  har  fremsat  den  Formodning,  at  der  blev  prædiket 
paa  et  af  Sprogene,  men  ikke  talt  om  regelmæssig  Gudstjeneste.  Kirken  stod  ikke.  hvor  der 
nu  er  Kirkeg-aard  —  vel  nok  paa  samme  Side,   men  Gaden  —  Rector  Street  —  var  imellem. 

*)  En  Efterkommer  af  Hans  Bergen,  Tenxis  G.  BERGEX.  dod  i  Brooklyn.  N.  Y.,  d.  2den  April  1881. 
74  Aar  gammel,  har  udgivet  et  Slægtregister  over  Familien  med  Forgreninger:  "The  Bergen 
Family  or  the  Descendants  of  Hans  Hansen  Bergen''  —  en  Bog"  paa  658  Sider,  hvortil  henvises. 


DANSKE   I   INDVANDRINGEN  TIL  NEW  YORK  365 

Efter  1624  gaar  Navnet  over  i:  Brunckertsen,  Brunckard.  Ligeledes  findes 
Navnet  Brunckhorst,  Bronckhorst  baade  i  Danmark  og  Holland. 

Efter  1624  finder  man  ikke  mere  Navnet:  Brynck,  Brunck,  Bronck  blandt  Dan- 
marks Præster.  Derimod  finder  man  nu  Slægten  Bri?ick.  Provst,  Mag.  Iver  Diderik- 
sen Brinck,  f.  14de  November  1655,  d.  1728,  var  Præst  ved  den  første  danske  Kirke  i 
London,  Forfatter  af  Salmen:  'Op  sødeste  Sang."  —  Det  er  formodet,  at  Bronck-Brinck 
skulde  være  af  samme  Slægt. 

Kun  14  Aar  efter,  at  Pastor  Morten  Brunck  døde  paa  Bornholm  —  i  1624  — , 
landede  Jonas  Bronck  i  New  Amsterdam  —  i  1639.  Hans  Navn  skrives  almindeligt 
Bronck,  dog  forekommer  det  ogsaa  som  Brunck  og  senere  som  Bronx  i  Navnet  Bronx 
Park,  Borough  of  Bronx.      Hans  Efterkommere  skriver  stadig  Bronck. 

Jonas  Bronck  var  fra  København/^)  En  af  Familien  skal  have  boet  i  Sver- 
rig.  Man  tør  gaa  ud  fra,  at  han  har  været  Student,  thi  han  var  helt  igennem  en  alsidig, 
dannet  Mand,  vel  hjemme  i  Teologi,  Jura  og  Medicin,  og  en  alvorlig  Kristen.  Fra 
København  drog  han  til  Amsterdam,  hvor  han  kom  i  vidtstrakte  Handelsforbindelser  og 
tjente  en  Del ;  her  blev  han  gift  med  A?itonia  Slagboom,  en  Datter  af  Juriaen  Slagboom. 

I  Amsterdam  traf  Bronck  Andries  Hudde  (nævnt  foran),  som  var  kommen  hjem 
fra  New  Amsterdam  1638-39,  og  som  nu  henledte  hans  Opmærksomhed  paa  Landet  op 
mod  Harlemfloden.  Da  Hudde  manglede  Penge  til  at  komme  tilbage  til  New  Amster- 
dam, laante  Broncks  ham  200  Carolus  Guilders  paa  den  Betingelse,  at  de  skulde 
tilbagebetales  derovre,  idet  Broncks  selv  og  hans  gode  Ven  Pietersen  Knyter  nu  ogsaa 
havde  bestemt  sig  til  at  prøve  Lykken  i  den  ny  Verden.  Med  Jonas  Broncks  eget,  pri- 
vat udrustede  Skib  ''Fire  ofTroy""  C  Trojas  Brand"),  vel  bemandet  (der  nævnes  med 
Folk  fra  Ditmarsken-Holsten),  samt  med  Kvæg  og  Kostbarheder  ombord  for  det  ny 
Hjem,  sejlede  de  ud  fra  Hoorn  i  Holland  oplandede  i  New  Amsterdam  i  Juli  163Q. 

Pietersen  Knyter  købte  Land  i  Harlem  op  til  Floden.  Bronck  købte  Landet 
paa  den  anden  Side,  op  til  Bronx  River,  af  Indianerhøvdingerne  Ranaque  (Ranachqua) 
og  Tae  Kannick  (Tackamuch),  en  Strækning  paa  500  Acres  mellem  ''Great  Kiil" 
(Harlem  River)  og  "Ahquahung"  (Bronx  River)  —  hele  det  nuværende  smukke,  roman- 
tiske Bronx.  Her  byggede  Jonas  Bronck  sig  et  Hus  —  den  første  hvide  Mand,  der 
bosatte  sig  her.  Det  blev  et  solidt  Stenhus,  og  ogsaa  i  aandelig  Henseende  skulde  det 
komme  til  at  staa  paa  fast  Grund,  derfor  kaldte  han  det  " Emaus'\  Tillige  byggede 
han  en  Lade  og  et  Tobakshus.  Noget  af  Landet  lejede  han  dog  straks  ud  igen,  saa- 
ledes  21de  Juli  1639  en  Del  til  Peter  Andriesen  og  Lourentz  Daylig,  og  15de  August 
1639  noget  paa  seks  Aar  til  Brødrene  Cornelius  Jacobsen  Stille  eller  Stoll  og  Jan  Jacob- 
sen, som  tillige  skulde  have  to  Heste  og  en  Ko  til  Landets  Dyrkning. 

Den  daværende  Guvernør  af  New  York,  William  Kieft,  havde  paa  den  Tid  en 
hel  Del  Stridigheder  med  Wiskquaskeek  Indianerne.  Der  blev  dog  omsider  sluttet 
Fred,  og  den  28de  Marts  1642  blev  der  i  den  Anledning  holdt  et  Møde  i  "Emaus" 
(det  antages  Huset  stod,  hvor  nu  Harlem  River  Banen  af  New  York,  New  Haven  og 
Hartford  Linien  har  Station  ved  Southern  Boulevard  og  Willis  Ave.).  Her  mødtes  de 
med  to  Høvdinger,  af  hvem  Broncks  havde  købt  Land,  samt  flere  Indianere,  Jonas  Bronck, 
-Cornelius  Van  Tienhowen,  en  Skriver,  en  Oflicer  Hendrick  van  Dyck  samt  Dominie 
E.  Bogardus.      Heri  " Emaus'^  blev  Freden  underskreven. 

'The  Title   Guarantee  and  Trust  Company,"  New  York,  har  til  1909  udgivet 


*)    Familien  Bronck  stammer  altsaa  ikke  fra  Ditmarsken,  og- naar  dette  er  antydet  foran  i  dette 
Værk  —  jfr.  Siderne  41-42  —  beror  det  paa  en  Misforstaaelse. 


366 


DANSKE   I    AMERIKA 


DANSKE   I   INDVANDRINGEN  TIL  NEW  YORK  367 

en  Kalender  med  det  historiske  Billede :  "Freden  underskrives."  Det  hedder  herom: 
"Signing  of  Treatj'-  with  the  Wiskquaskeek  Indians  in  1642  at  the  House  of  Jonas 
Brenck,  for  whom  Bronx  River  and  Borough  were  named.  From  the  Historical  Paint- 
ing  by  John  Ward  Dunsmore.      Owned  by  Title  Guarantee  and  Trust  Company." 

Paa  dette  overordenlig  interessante  Billede,  som  omstaaende  vil  ses,  fremviser 
Husets  Indre  en  Del  af  de  Genstande,  som  man  véd  Bronck  efterlod;  saaledes  ser  man 
hans  Boghylde.  Bronck  selv  omtales  her  saaledes:  "Jonas  Bronck  is  the  scholarly  Dåne 
who  is  standing  watching  the  signature."  Han  ses  paa  Billedet  at  støtte  sig  til  Bordet. 
Van  Tienhovven  sidder  og  peger  paa  Dokumentet,  ligeledes  sidder  Skriveren.  Bag 
Bronck  staar  "Dominie"  og  Van  Dyck;  flere  andre  ses  i  Baggrunden.  Ved  Bordet 
staar  de  to  Indianerhøvdinge,  den  ene  med  Pen  i  Haand;  og  bagved  sidder  endnu  tre 
Indianere. 

Det  skulde  dog  ikke  vare  længe,  at  Jonas  Bronck  kom  til  at  bo  her  i  "Emaus." 
Han  døde  nemlig  allerede  /  1643  —  man  antager,  at  han  blev  dræbt  af  Indianerne. 

Vennen  Petersen  Kny  ter  og  den  reformerte  Dominie  Evardus  Bogard  us  hjalp 
Enken  med  at  ordne  alt  med  Hensyn  til  Hus,  Land  og  andre  Ejendele,  og  man  vil  se, 
at  de  maa  Rave  været  velhavende  Folk.  Der  var  40  Bøger,  11  Billeder,  5  Bøsser  med 
Sølvmunding  og  andre  Vaaben,  mange  Sølvbægre,  Sølvskeer  m.  m.  Det  mærkeligste 
er  dog  Fortegnelsen  over  Bøgerne,  skreven  paa  hollandsk,  men  som  i  engelsk  Oversæt- 
telse findes  i  "Col.  Documentary  History",  Pag.  42-43,  og  'Ecclesiastical  Record",, 
State  of  New  York,  Vol.  I,  Pag.  168.     Den  lyder  saaledes: 

'7643,    May  6tk, 

Inventory  of  the  -persona)  §ro'^erty  of  the    VC^i'dow  Bronck  of  Emaus. 

Among  the  many  items  enumerated  the  following  books  are  mentioned  :  One 
Bible,  folio,  Calorus  Institutes,  folio,  BuUengeri  (Opera),  SchultetusDominicalla  (Med- 
ical),  Moleneri  Praxis,  quarto  (Moral  and  Practical  Discourses),  one  German  Bible, 
quarto,  Mirror  of  Sea  (Seespiegel),  folio,  one  Luthers  Psalter,  Seedam,  folio,  History  of 
Reformation,  Danish  Chronicle,  quarto,  Danish  Lawbook,  quarto,  Luthers  Complete 
Catekismus,  The  Praise  of  Christ,  quarto,  The  four  Ends  of  Death,  Petri  Aplani,  Dafiish 
Childsbook,  Forty  Pictures  of  Death  bySymon  Golaert,  Biblical  Stories,  Danish  Caiender, 
Eighteen  Dutch  and  Danish  Pamphle;:s,  Seventeen  Books  in  Manuscript,  Elevea 
Pictures,  large,  small. 

This  Inventory  was  made  in  the  presence  of  Rev.  Evardus  Bogardus." 

Om  den  førstnævnte  Bibel  var  dansk  siges  ikke;  man  véd,  at  han  havde  en  dansk 
Bibel,  som  han  holdt  meget  af.  De  øvrige  danske  Bøger,  han  besad,  er  i  ovenstaaende 
Liste  fremhævet.  Jonas  Bronck  er  sikkert  den  første  Mand,  der  til  Amerika  har  med- 
bragt et  Bibliotek,  i  hvilket  der  var  danske  Bøger  —  og  disse  er  tillige  et  Bevis  paa,  at 
han  var  dansk.  17  Bøger  i  Manuskript  viser,  at  han  var  en  Mand  der  elskede  Bøger  og 
sad  inde  med  litterære  Interesser.  Han  bliver  kaldt  for  "en  dansk  Lutheran"  og  "the 
devious  Lutheran",  der  elskede  sin  Bibel. 

Denne  vor  fromme  Landsmands  Navn  vil  for  stedse  leve  i  New  York  i  Bronx' 
dejlige  Park  med  de  romantiske  Omgivelser.  Her  boede  Digteren  Rodman  Drake, 
som  har  skrevet  Digtet  om  Bronx'  Skønhed.  En  af  Jonas  Broncks  Efterkommere  paa 
mødrene  Side,  Dr.  C.  Alex  Rhodes  i  New  York,  som  i  Slutningen  af  1908  sendte  mig 
nogle   Optegnelser   om  sin  Stamfader,  skriver :   "His  name  still  survives  in  the  Bronx 


368 


DANSKE   I    AMERIKA 


reins,  Bronx  Park  and  Borough  of  the  Bronx,  thoagh  I  doubt  one  out  of  ten  thousand 
know  the  origin."  —  Men  hvor  mange  Danske,  der  gæster  den  smukke  Park,  véd,  at  en 
god  kristen  dansk  Mand  har  ejet  baade  den  og  en  større  Part  af  New  York,  nemlig 
Borough  of  Bronx?     Hans  Minde  fortjener  at  drages  frem  og  hædres  af  os  Danske  ! 

Der  er  nu  ikke  meget  tilbage  af  Jonas  Broncks  Ejendele  —  nogle  Sølvfingerbøl; 
paa  det  ene  af  disse  er  Broncks  Vaaben  indgraveret.  Det  er  en  gammel  Tradition  i 
Familien,  at  det  var  hans  eget  fuldtberettigede  Vaabenskjold  —  et  Vaaben  kendt  i  New 
Amsterdam  før  New  Nederlands  Forhold  var  ordnet.  Familien  bærer  endnu  Vaabnet 
og  hævder  at  gøre  dette  med  fuld  Ret.  Det  er  ligeledes  en  Familietradition,  at  Jonas 
Broncks  Vaaben  ligger  til  Grund  for  New  Yorks  Statsvaabeji  —  og  sikkert  med  god 
Grund.      Et  Sølvfingerbøl  bevares  i  Van  Cortlandt  House  i  Van  Cortlandt  Park. 

Jonas  Broncks  Vaaben  hidsættes  her 
efter  en  af  hans  Efterkommere  i  ottende  Led  i 
lige  Linie,  Pastorinde  Adelaide  Ely  Bronk 
Lampmans  Vaaben. 

^- 

Jonas  Bronck  efterlod  sig  Enke  og  en 
Søn,  Pieter  (Peter). 

Den  rige  Enke,  Antonia  Slagboom- 
Bronck  skulde  dog  ikke  ret  længe  forblive  ugift. 
I  et  Brev  til  Peter  van  Rensselaer  skriver  Fæt- 
teren Arendt  va7i  Cz/r/^r  saaledes: 

''Manhattan,  16.  Juni  1643. 

Jeg  er  forlovet  med  Enken  efter  Broncks. 
Jeg  beder  Gud  velsigne  mit  Forehavende,  vel- 
signe og  føre  det  saaledes,  at  det  bliver  ham  til 
Ære  og  til  vor  evige  Frelse.     Amen  !" 

En  god  Bøn  at  begynde  sit  Ægteskab 
med!  Og  det  viser,  at  han,  som  Bronck,  var 
en  god  og  gudfrygtig  Mand. 

Kort  efter  sit  Ægteskab  med  Jonas 
Broncks  Enke  gjorde  Arendt  van  Curler  en 
Rejse  til  Holland.    Efter  at  være  hjemkommen 

derfra,  fik  de  deres  Affærer  i  New  York  saaledes  ordnet,  at  de  kunde  flytte  op  til  Al- 
bany, hvor  han  blev  Sheriff  for  Rensselaer  County.  Hans  Navn  skrives  baade  Arendt 
Corleart  og  van  Curler,  ogsaa  van  l^ensselaer,  van  Renselaerwyck  eller  -wick.  Han 
nævnes  som  en  meget  virksom  Mand.  Der  er  et  gammelt  Billede:  'En  Afsked  i  Hjem- 
met med  Kvinderne,  før  der  dr^iges  i  Krigen",  som  man  mener  skal  forestille  hans  Af- 
sked —  han  maatte  nemlig  ud  i  Træfninger  med  Indianerne.  Der  var  ikke  saa  faa  døbte 
Indianere,  der  hørte  til  den  reformerte  Kirke;  de  blev  efterstræbte,  og  nogle  taget  til 
Fange  —  dem  søgte  van  Curler  atter  at  faa  sat  i  Frihed. 

Om  de  kirkelige  Forhold  i  hine  Tider  i  det  gamle  Albany  skal  her  kortelig 
anføres: 

Kilian  van  Rensselaer,  Grundlæggeren  af  Kolonien  i  Albany  (han  havde  af  Indi- 
anerne købt  en  Trakt  paa  over  700,000  Acres  Land,  beliggende  i  de  nuværende  Albany, 
Rensselaer  og  Columbia  Counties),  kaldte  den  hollandske  Præst  Johannes  Megapolen- 
sis,  der  forblev  dér  fra  1642-48.      I  1652  fik  Menigheden  sin  anden  Præst  fra  Holland, 


JOXAS  BRONCKS  VAABEN 


DANSKE   I  INDVANDRINGEN  TIL  NEW  YORK 


369 


Pastor  Gideon  Schaats,  der  virkede  her  til  1683.  Ved  hans  Bestræbelser  blev  der  fire 
Aar  efter  hans  Ankomst  —  ved  den  "intersection"  af  hvad  der  nu  er  State  Street  med 
Broadway  —  bygget  en  solid  Stenkirke,  hvis  Grundsten  blev  nedlagt  af  en  af  Byens 
Magistrater,  Rutger  Jacobsen,  hvis  Hustru  var  dansk  og  hed:  Tryntje  Jansen  van 
Breestede.  —  En  Hendrick  Hansen  lagde  senere  Sag  an  mod  Kirken,  idet  han  paastod, 
at  den  var  bygget  paa  en  Del  af  hans  Land.  —  Da  Menigheden  havde  faaet  sin  Præst 
fra  Holland,  vilde  den  ogsaa  have  en  Prædikestol  derfra,  og  saa  fik  de  da  i  1656  en  smuk 
høj  Prædikestol,  der  var  forfærdiget  hjemme  i  "det  gamle  Land." 

Under  disse  Omgivelser  voksede  Peter  Bronck,  Sønnen  af  den  første  med  Sikker- 
hed kendte  danske  Indvandrer  til  de  Forenede  Stater*)  op  til  Mand. 

Peter  Jonassen  Bronck. 


Der  er  fremsat  den  Formod- 
ning, at  Antonia  Slagboom  var 
Jonas  Broncks  anden  Hustru,  og 
at  Peter  (Pieter)  var  en  Søn  af 
hans  første  Ægteskab,  men  no- 
get bestemt  vides  dog  ikke 
herom. 

Peter  Bronck  kom  med  til 
Albany  og  opdroges  hos  Sted- 
faderen, Arendt  van  Curler. 
Sammen  med  denne  og  en  Mar- 
tin Ganitsen  drev  han  senere  en 
Del  Landforretning.  I  Albany 
byggede  han  Hus  lige  ved  den 
nuværende  Albany  Daglinies 
Dok;  her  var  en  Tid  et  Bryg- 
geri. I  1662  flyttede  han  fra 
Albany  til  Coxsackie  i  Catskill. 
Der  købte  han  —  ligesom  sin 
Fader  —  ærligt  Land  af  India- 
nerne, og  fik  lovligt  Skøde  der- 
paa  af  Øvrigheden.  Det  var  et 
meget  stort  Landomraade  paa  flere  tusinde  Acres.  —  Hele  dette  Landomraade  er  kendt 
som  ''Peter  Broncks  Land''  eller  ''Peter  Broncks  Patent.''  Paa  dette  byggede  Peter 
Bronck  et  solidt  Stenhus  og  en  Mølle.  Dette  Plus  staar  endnu  og  har  Uge  sideti  hans 
Tid  været  beboet  af  Efterkomjjiere  i  Uge  Linie.  Det  er  det  ældste  Hus  i  hele  Omegnen, 
og  dennes  største  Seværdighed.  Her  er  ogsaa  den  gamle  Familiebegravelsesplads  paa 
Landet. 

Peter  Bronck  var  gift   med  Hillatje  Tyssnick.      Han  havde  to  Sønner,  Peter  og 
Jan  Bronck. 


DEN  GAMLE  HOLLANDSKE  KIRKE  PAA 
STATE  STREET  I  ALBANY 


')  Foran  under  "SMAATRÆK,"  Side  100,  er  nævnt  Jakob  fra  Danmark,  som  i  Begryndelsen  af  det 
16de  Aarhundrede  som  Augustinermunk  rejste  til  Mexico.  Hertil  kan  (efter  Appleton's  Bio- 
grafiske Leks.)  fojes:  Christian  Jacobsen,  f.  1528  i  Kobenhavn,  hvor  han  studerede  Teologri. 
Han  rejste  til  Sydamerika,  hvortil  en  Broder  alt  forud  var  rejst.  Her  blev  han  Katolik  og-, 
dode  1596  i  Lima,  Peru. 
DANSKE  I  Amerika— I— 1  24 


370  DANSKE   I    AMERIKA 


Jan  Petersen  Bronck. 

Jan  {John)  Bronck,  som  arvede  Faderens  Landejendom,  fik  Patentet  paa  Lan- 
det stadfæstet  af  Dronning  Anna.  Dette  Patent,  der  er  skrevet  paa  Faareskind,  er  end- 
nu i  Slægtens  Eje,  i  foran  nævnte  Dr.  C.  A.  Rhodes  Besiddelse,  og  hænger  i  en  smuk 
Ramme  i  hans  Kontor.  Det  er  saa  godt  bevaret,  at  det  ser  ud,  som  om  det  for  ikke 
længe  siden  var  bleven  udfærdiget,  ligesom  Skriften  er  meget  smuk  og  tydelig.  Det 
begynder  saaledes  : 

"Anna,  af  Guds  Naade  Dronning  til  England,  Frankrig  og  Irland,  sender  Hilsen 
til  vor  elskede  Undersaat  John  Bronck",  som  har  søgt  om  at  faa  Skødet  paa  sit  Land 
stadfæstet  gennem:  "Our  Right  Trusty  and  Wellbeloved  Cousin  Edward,  Vice  Count 
Cornbury  Captain,  General  and  Governor  in  Chief  of  øur  Province  øf  New  York  and 
Territorieo  thereon  Depending  in  America." 

Han  faar  alt  Landet  omkring  et  navngivet  Bjærg  mod  Øst,  Vest  øg  Nord  samt 
mød  Syd  til  Catskill  Creek  —  fuld  Ejendomsret  over  det  hele  samt  med  Jagt  øg  Fiskeri- 
ret. Dog,  skulde  der  i  Bjærgene  findes  Guld-  eller  Sølvminer,  blev  Retten  til  disse 
forbeholdt.  Han  skulde  forbedre  Landet,  øg  til  Tøldhuset  i  New  York  skulde  aarlig 
indbetales  "Two  Shilling  Current"  før  "Den  velsignede  Marias  Bebudelsesfest",  almin- 
delig kaldet  Vor  Frue  Dag  (Lady  Day).  Patentet  er  udstedt  i  "Our  Ført  New  York 
the  Twentyeth  Day  of  July.  In  the  Fourth  Year  of  øur  Reign.  Anna  L.  Diu  1705. 
By  order  of  his  Excellency.     Will  Anderson  D. 

[SEAL].  Sec'er}^ 

pendat." 

Jan  Bronck  forbedrede  Ejendommen  og  Huset.  Han  var  Løjtnant  1709, 
Fredsdommer  før  Albany  County  1728,  og  han  faar  den  Ros,  at  han  gjorde  meget  for 
at  forbedre  Vejene.  —  I  1734  solgte  han  sin  Ejendom  i  Catskill  til  Casparus  Bronck. 

Jan  Bronck  var  gift  med  Comartje  Leendersen  Conyn  øg  efterlod  sig  seks  Søn- 
ner og  to  Døtre.  Sønnen  Leendert  eller  Leonard  arvede  Landejendommen.  Disse  otte 
Børn  blev  bosat  omkring  i  New  York  Stat  og  har  talrige  Efterkommere. 

En  anden  af  Jan  B.s  Sønner,  Casparus  Bronck,  var  gift  med  Catherine  van  Ber- 
gen, en  Efterkommer  af  Hans  Hansen  van  Bergen.  De  havde  en  Datter  Matje,  der 
blev  gift  med  John  Andrias  Witbeck,  øg  gennem  Familierne  Witbeck,  Schunneman  og 
Rhodes  føres  den  gamle  Jonas  Bronck'ske  Slægt  i  fem  Led  i  lige  Linie  og  i  fire  Led  i 
Sidelinien  ned  til  den  foran  nævnte  Dr.  Charles  Alexander  Rhodes  i  New  York. 

Vi  vil  nu  for  Tydeligheds  Skyld  følge  den  lige  Linie  af  Slægten  Bronck  endnu 
engang  fra  Begyndelsen  øg  ned  gennem  Tiderne  indtil  vore  Dage. 

1.  Jonas  Bronck. 

2.  Peter  Bronck. 

3.  Jan  {Johii)  Brojick. 

4.  Leendert  ^Leonard)  Janssen  Bronck.  Han  var  gift  med  Anna  De  van  Laer. 
I  1718  var  han  Løjtnant  under  Oberst  Peter  van  Schyler. 

5.  John  Leonard  Leendersen  Bronck,  gift  med  Elise  van  Buren.  I  1770  blev 
han  Kaptajn  under  Lieutenant  Governor  Cadwallaor  Colden  og  blev  siden  forfremmet 
til  Major  for  Ilte  Regiment,  stadfæstet  20de  Oktober  1775  af  Provincial  Congress. 
Han  faar  det  Eftermæle :  "Han  var  i  hele  sit  Liv  en  fremragende  Mand,  og  ved  hans 
Død  mistede  Albany  en  af  sine  bedste  Borgere."  —  Lander  en  Del  af  Uafhængigheds- 
krigen laa  der  Tropper  paa  hans  Land,  og  den  gamle  Mølle,  som  hans  Oldefader,  Peter 
Bronck,  byggede,   malte  alt  Melet  til  dem.      (Denne  gamle  Mølle  er  nu  forsvunden). 


DANSKE   I   INDVANDRINGEN  TIL  NEW  YORK  371 

6.  Lermmd  Bronck,  født  i  1752.  V^ed  New  Yorks  Stats  Konvention  blev  han 
udnævnt  til  Primær-Løjtnant  og  fik  Stadfæstelse  af  Guvernør  George  Clinton  i  1778. 
Han  blev  Major  1793  og  Oberstløjtnant  i  1796.  I  1786-89  og  i  1792  repræsenterede 
han  sit  Land  i  Assembly.  1796  blev  han  de  Forenede  Staters  Senator  fra  New  York. 
29de  Marts  1800  blev  han  første  Dommer  i  "The  Court  of  Common  Pleas",  en  Stil- 
ling han  holdt  i  flere  Aar.  Under  alt  var  han  en  agtet  og  anset  Mand  og  bekendt  som 
en  stor  Fædrelandsven 

Leonard  Bronck  var  gift  med  Tryntje  van  den  Burgh.  De  havde  to  Sønner  og 
en  Datter-. 

7.  Pasto?'  Robert  Bronck  fødtes  paa  det  gamle  Landsted  i  Coxackie  den  30te 
Juni  1789.  Efter  at  have  gennemgaaet  et  College  til  1810  kom  han  paa  den  refor- 
merte Præsteskole  New  Brunswick  Seminary  i  New  Jersey.  1813  tog  han  Afgangs- 
eksamen og  blev  ordineret  til  Præst.  Han  betjente  Menigheden  i  Washington  og  Baght 
fra  1813-23  (Washington),  Water  Vliet  eller  West  Troy  i  21  Aar,  dog  kun  fra  1823-34 
for  den  ene  Menighed. 

Han  havde  fra  ung  faaet  en  udmærket  Uddannelse  og  besad  ualmindelig  mange 
Kundskaber  og  en  sund  Dømmekraft,  logisk  og  sikker  i  alt,  og  i  Besiddelse  af  en  aldeles 
torbausende  Hukommelse.  En  ualmindelig  god  Prædikant  uden  netop  at  være  veltalende? 
helt  igennem  ærlig  og  samvittighedsfuld.  Han  troede  Kristendommen  havde  sit  Sæde 
i  Hjærtet;  derfor  gjaldt  det  om  at  tale  til  Hjærtet,  ramme  Hjærtet,  finde  Vej  til 
Hjærtet;  thi  blev  der  lagt  Vægt  paa  Hjærtets  Renhed,  da  vilde  der  følge  et  helligt  Liv. 
Han  holdt  paa  ren  Lære  som  Grundvold  for  sand  Moral  og  et  moralsk  Liv.  Han  for- 
dybede sig  meget  i  Studiet  af  de  gamle  Skribenter,  og  hans  Prædikener  var  baaren  af 
Alvor.  De,  som  oftest  hørte  ham,  holdt  mest  af  ham.  Han  var  frisindet  i  al  sin  Færd, 
men  veg  aldrig  tilbage  fra  at  straffe  Synden,  hvor  den  saa  fandtes. 

Robert  Broncks  Hustru,  Cathrine  van  den  Berg,  var  Datter  af  Johan  R.  van 
den  Berg. 

Pastor  Robert  Bronck  døde  den  16de  Januar  1837  og  ligger  begravet  paa  Fami- 
liens Begravelsesplads.  Ha?i  var  den  forste  reformerte  Præst  af  dansk  Herkomst  ordine- 
ret i  Amerika,  den  fjerde  eller  femte  Præst  af  dansk  Herkomst  ordineret  her,  Paa  Be- 
gravelsespladsen er  der  et  Gravsted,  hvorpaa  der  staar: 

"Til  Minde  om  Leonard  Bronck,'^')  som  døde  den  22de  April  1828,  76  Aar. 
John  11,  25.  Jeg  er  Opstandelsen  og  Livet,  hvo  som  tror  paa  mig,  om  han  end  døer, 
skal  han  dog  leve." 

Pastor  Robert  Bronck  havde  to  Døtre,  hvoraf  den  ene  var  gift  første  Gang  med 
Abraham  Salisbury  af  Catskill,  anden  Gang  med  Pastor  Richard  Ludlow  Schoomaker, 
der  var  Præst  ved  forskellige  hollandsk-reformerte  og  presbyterianske  Kirker,  saaledes 
bl.  a.  St.  Augustine,  Florida,  og  senere  Fængselspræst  for  Sing  Sing  Tugthus  i  New 
York  (1871-76).     Han  døde  i  Juni  1882. 

Vi  følger  nu  den  Bronck'ske  Linie  videre  fra  (6)  Leonard  Bronck: 

7.  Elise  Bronck,  Datter  af  Leonard  Bronck,  var  gift  med  Pastor  Jacob  Sickles 
M.  1845).  Deres  Datter  var  Anne  Sickles,  der  blev  gift  med  Pastor  Mathias  Lusk,  af 
Hollandsk  Reformerte  Kirke  (d.  1883). 

Saa  endvidere: 

7.  Leonard  Bronck,  (Broder  til  Pastor  Robert  og  Elise  Bronck),  gift  med 
Maria  Elv. 


*)    Pastor  Robert  Broncks  Fader. 


372 


DANSKE   I   AMERIKA 


8.  Adelaide  Ely  Bronck.  Hun  var  den  sidste  af  Familie 7i  Bronck,  som  blev  født 
i  det  gamle  Hus  i  Coxackie.  Efter  hendes  Fødsel  købte  Leonard  Bronck  af  sin  Sviger- 
fader et  Hus,  som  laa  paa  Bakken  mod  Floden,  og  der  flyttede  de  ind;  men  det  gamle 
Hus  staar  endnu.  Der  staar  paa  det:  J.  B.  J.  B.  L.  B.  C.  B.  1772  (Jan,  Jonas, 
Leonard,  Casparus). 

Adelaide  Ely  Bronck  blev  5te  December  1871  gift  med  Pastor  Lewis  Lampman. 
Han  er  opvokset  i  den  hollandsk  reformerte  Kirke  i  Coxackie,  blev  Kandidat  for  Union 
Presbyterian  Seminar  i  New  York,  havde  før  Eksamen  Kald  fra  den  presbyterianske 
Kirke  i  Jamaica,  Long  Island.  Der  var  han  over  atten  Aar.  Fik  saa  Kald  fra  en  pres- 
byteriansk  Kirke  i  Newark,  New  Jersey,  og  var  der  i  atten  Aar.  I  1896  tog  han 
sin  Afsked. 

I    niende    Led    er   deres   Børn:    Leonard   Bronck   Lampman   og   Marie   Bronck 


!f1 


^r^^m- 


DET  GAMLE  BROXCK'SKE  HUS  I  COXSACIvIE  I  CATSKILL.  X.  Y. 
Byg-g-et  af  Peter  Bronck  i  '60eme  af  det  17de  Aarhundrede. 

Lampman.  De  ejer  det  gamle  Hjem  med  en  Del  af  Landet.  Deres  Moder  er  død, 
men  der  boer  nu  deres  Fader,  Pastor  Lewis  Lampman,  paa  det  historiske  Sted  med  de 
mange  Minder  fra  de  svundne  Dage  lige  fra  den  Tid  Danskeren  Jonas  Bronck  kom  sej- 
lende til  New  Amsterdam  paa  sit  eget  Skib  "Fire  of  Troy"  i  1639. 

Pastor  L.  Lampman  skrev  til  mig  fra  det  gamle  Hus  i  Coxsackie  5te  Novem- 
ber 1908:  "Netop  nu  i  denne  Tid  er  jeg  ifærd  med  at  reparere  Huset,  som  Peter  Bronck 
hyggede  for  mere  end  240  Aar  sideii.      Det  kaji  staa  endnu  i  200  Aar." 

Saaledes  har  den  fromme  danske  Mand  Efterkommere  ned  til  vore  Dage.  Som 
Stamfaderen  elskede  sin  Bibel,  saaledes  er  det  værdt  at  mærke,  at  blandt  hans  Efter- 
kommere er  der  Præster  og  Præstehustruer,  og  Familien  er  knyttet  til  andre  Præste- 
slægter. Paa  ham  bliver  Ordet  fra  den  hellige  Skrift  stadfæstet:  '*Den  Retfærdiges  Ihu- 
kommelse er  til  Velsignelse." 

Pastor  Lampman  skylder  jeg  Tak  for  mange  Oplysninger  om  den  Bronck'ske 
Slægt. 


I 


DANSKE   I   INDVANDRINGEN   TIL  NEW    YORK  373 

FAMILIEN  JENSEN  FRA  BREDSTED. 

(FAMILIEN  VAN  BREESTEDE). 

Naar  denne  Familie  kom  til  Ny  Amsterdam  er  der  endnu  ikke  nøjagtige  Data 
for,  men  det  maa  have  været  mellem  1638-41 . 

Familien  bestod  af  Jens  Jensen  fra  Bredsted  i  Jylland,  hans  Hustru  Engelje 
Janse,  en  Søn  og  tre  Døtre.  Naar  Jens  Jensen  (Jans  Jansen)  er  død,  vides  ikke  med 
Sikkerhed;  men  det  maa  have  været  kort  efter  Familiens  Ankomst  hertil,  thi  allerede  den 
1ste  September  1641  blev  i  New  Amsterdam  hans  Enke  gift  anden  Gang,  med  Egbert 
Woutersen,  som  ejede  Land  i  New  Amsterdam.      Han  døde  i  1681. 

Jens  Jensen  og  Hustrus  fire  Børn  var : 

/.  Jan  Jansefi  van  Breestede,  gift  i  New  Amsterdam  den  1ste  November  1647 
med  Marintje  Lucas. 

2.  Datteren  Elsie,  som  var  gift  tre  Gange,  første  Gang  i  1643  med  Andrian 
Petersen  van  Alcmaer,  med  hvem  hun  havde  følgende  Børn :  a.  Jannetje  (er  formentlig 
død  som  Barn),  b.  Lytje,  gift  med  Jacob  Abrahamse  (Abrahamsen)  Santfort,  c.  Lysbeth, 
gift  med  Adrian  Jansen. 

Naar  van  Alcmaer  døde  er  ikke  nævnt,  ej  heller  Tiden  for  hans  Enkes  andet 
Ægteskab.  Men  det  vides,  at  Elsie  van  Alcmaer  (altsaa  født  Jensen),  blev  gift  anden 
Gajig  med  Hendrik  Jochumsen  Schoonmaker^  med  hvem  hun  rejste  til  Albany.  Han 
var  kommen  som  Militær  fra  Hamburg,  var  en  velstaaende  Mand,  der  endog  kunde 
laane  Guvernør  Peter  Styvesant  Penge.  Under  Krigen  i  1659  deltog  han  i  Slaget  ved 
Kingston,  og  døde  i  1682. 

Schoonmaker  og  Hustru  Elsie  havde  følgende  Børn  : 

a.  L.  Jochum  Schoonmaker,  antagelig  født  i  Albany.  Som  fire  Aars  Barn  blev 
han  taget  til  Fange  af  Indianerne  under  Indianerkrigen.  I  1703  fik  han  Ejendomsretten 
paa  sit  Land  stadfæstet  af  Dronning  Anna.  Hans  Søn  igen  var  Kaptajn  Frederik  Schoon- 
maker, en  fremragende  Patriot  under  Uafhængighedskrigen.  En  Efterkommer  er  John 
D.  Schoonmaker,  Kingston,  N.  Y.  —  b.  Hendrich  Schoonmaker,  gift  i  1688  med  Ger- 
truy  de  Witt.  Han  døde  1712.  De  har  talrige  Efterkommere  i  Ulster  Co.  under  Navnet 
de  Witt.  —  c.  En  Datter,  Engeltje,  opkaldt  efter  Bedstemoderen  fra  Bredsted.  —  d-f. 
Egbert,  Volckert  og  Hilletje  Schoonmaker. 

Elsie  Schoonmaker,  f.  Jensen,  blev  gift  sdie  Gang,  den  26de  September  1684  med 
Enkemand  Cornelis  Barentsen  Sleecht^  hvis  Navn  ogsaa  skrives  Børensen  eller  van  der 
Wyck.  (Hendes  Søn  af  andet  Ægteskab,  L.  Jochum  Schoonmaker,  var  5  Aar  forinden 
bleven  gift  med  Sleechts  Datter  Petronella,  saa  det  blev  dobbelt  Familieskab).  Sleecht 
var  kommen  i  1655.  —  Han  og  Hustru  boede  i  Ulster  Co.  ved  New  Paltz.  —  Deres 
Testamente  er  protokolleret  med  Fortegnelse  over,  hvad  de  forskellige  Arvingeriden  store 
Familie  skal  have  efter  dem.  Der  er  nævnt  en  Kiste  til  at  gemme  Lintøj  i,  som  skal 
gaa  i  Arv;  den  er  opført  som  :  "Kase  gamacht  door  Jan  Jansen"  —  formodenlig  et 
Stykke  Kunstværk  efter  Bedstefaderen  fra  Bredsted. 

3.  Datteren  Tryritje  blev  gift  den  3die  Juni  1646  i  New  Amsterdam  med  Rutger 
Jacobsen  fra  Rensselaerwyck,  og  drog  med  ham  til  Albany.  Som  Magistrat  nedlagde 
Jacobsen  Grundstenen  ril  den  hollandsk-reformerte  Kirke  i  Albany.*)  Som  Enke  boede 
Tryntje  Jacobsen  hos  sin  Søn  Teunis  Jacobsen,  og  i  hans  Hus  døde  hun  1711.  —  Der 
er  Efterkommere  i  Familien  under  Navnet  Rutsen. 


Se  ovenfor  under  Peter  Broncks. 


374  DANSKE   I    AMERIKA 


4.  Datteren  Dorothea.  Hun  blev  gift  i  New  Amsterdam  den  19de  April  1650 
med  Volkert  Jansen  Douw.  Han  var  i  1638  kommen  til  Beaverwvck  og  levede  dér  til 
1686.  Han  havde  et  Bryggeri  i  Albany.  Deres  Hus  var  paa  Hjørnet  af  State  Street 
og  Broadway. 

*  Uden  iøvrigt  nærmere  at  følge  Familien  van  Breestedes  Forgreninger  til  Nutiden 

skal  her  blot  nævnes,  at  den  endnu  har  talrige  Efterkommere  i  Ulster  Co.,  New  York, 
og  at  flere  af  disse  Efterkommere  er  gift  ind  i  de  bekendte  Familier  Hasbrouck  og  Elting 
i  Ulster  County,  ogsaa  ind  i  den  danske  Familie  Bronck. 

Van  Breestede  Familien  er  de  første  Danske,  om  hvem  der  er  funden  Opteg- 
nelser om  deres  Vielser  i  New  Amsterdam.  Ved  at  undersøge  de  gamle  Dokumenter 
nøjere  kan  der  sikkert  findes  andre  Oplysninger,  thi  det  er  helt  forbausende,  h\'ad  der 
ved  grundigt  Studium  kan  drages  frem  om  Danske  i  den  første  Indvandring.  Indtil  der 
mulig  findes  andre,  som  er  før,  maa  van  Breestede  nævnes  som  de  første  Danske,  der 
holdt  Bryllup  i  New  Amsterdam,  og  i  følgende  Rækkefølge  : 

Deii  forste  danske  Enke  : 

Egeltje  Jansen  van  Breestede  den  1ste  September  1641    med  Egbert  \Voutersen. 

Den  forste  danske  Pige  : 

Elsie  Jansen  van  Breestede  i  1643  med  Andrian  Petersen  van  Alcmaer. 

Den  anden  daiiske  Pige : 

Tryntje  Jansen  van  Breestede  den  3die  Juni  1646  med  Rutger  Jacobsen. 

Den  forste  danske  Ungkarl: 

Jan  Jansen  van  Breestede  den  1ste  November  1647  med  Marintje  Lucas. 

De7i  tredie  danske  Pige : 

Dorothea  Jansen  van  Breestede  den  19de  April  1650  med  Volkert  Jansen  Douw. 

Lad  saa  tillige  her  anføres  : 

Jacob  Bruyn  kom  1660  fra  Norge.  Hans  Søn  Jacobus  Bruyn  blev  1680  gift 
med  Tryntje  van  Breestede  Schoonmaker.  Han  døde  21de  November  1744  og  hun 
27de  Maj  1763.  Fra  denne  norsk-danske  Familie  nedstammer  Oberst  Jacobus  Severyn 
Bruyn.*) 

Peter  Cornelisen  kom  fra  Holsten  i  Februar  1659  med  Skibet  "Faith".  Ligeledes 
fra  den  Tid  :  Dirk  Hansen  Skepmoes. 

I  Krigen  1659  finder  vi  foruden  Hendrick  Jochumsen  Schoonmaker  en  anden 
Officer,  Christian  Niessen.  Jacob  Andresen  ogAuriaen  van  derSluys  samt  Peter  Dierck- 
sen,  Jan  Boersen  og  Jan  Jansen  kom  over  1658.  Herman  Schuneman,  født  i  Hamburg, 
kom  fra  Holsten  til  London,  derfra  til  New  York  1680. 

Teunis  Dirksen  van  Vechten,  Søn  af  Dirk  van  Vechten,  ogsaa  kaldet  Poentie, 
kom  over  i  1683  i  Skibet  ''Arms  of  Norway".  Han  kom  med  Hustru,  to  Børn  og  to 
Tjenestefolk.  De  boede  i  Greenwich  og  levede  til  Aar  1700.  Dirk  Tennissen  van 
Vechten  blev  gift  med  Jannetje  Michielsen  Vrelant,  Datter  af  Michiel  Jansen.  Myndert 
Fredericksen  van  Yveren  kom  1668.  —  Hertil  hører  ogsaa  :  Albert  Jansen  van  Steen- 
wyck,  RoelofF  Hendricksen,  Jan  Willumsen  Hoochterburgh. 

Kilder:  Flere  Historier  over  Ulster  og  Green  Counties,  N.  Y.,  dog  især:  Ulster 
County  Wills,  og  ''The  History  of  Ulster  Co.,  N.  Y.",  af  Alphonse  T.  Clearwater, 
L.  L.  D. 


')     Af  denne  findes  et  sfodt  Billede  i  Alfonse  T.  Clearwaters :  "The  History  of  Ulster  Co.'*,  pagre  124. 


DANSKE   I    INDVANDRINGEN    TIL   NEW  YORK  375 

PASTOR  LAURITZ  ANDERSEN  RHODESIUS. 

En  dansk  Præst  ordineret  for  Amerika. 

Pastor  Rasmus  Jensen  {Aarhus)^''")  er  aldeles  sikkert  den  forste  danske  Præst  i 
Amerika,  og  tilmed  den  forste  lutherske  Præst.  Han  døde,  som  tidligere  meddelt,  i 
Nova  Dania  ved  Hudsonbugten  den  20de  Februar  1620.  I  Listen  over  Skibspræster 
staar  han  som  ordineret  for  den  ostindiske  Flaade  (ad  naves  ost-india),  hvad  der  er  rig- 
tigt nok,  thi  Formaalet  med  Rejsen  var  at  finde  en  nordligere  Vej  til  Ostindien. 

Den  nævnte  Liste  nævner  ogsaa  en  Præst  ordineret  for  Amerika,  og  den  anden 
danske  Præst  i  Amerika  bliver  da  Pastor  LauritT.  Andersen  Rhodesius. 

Han  blev  ordineret  til  Præst  for  de  tobaksdyrkende  Øer  i  Amerika  (ad  insulam 
Tobagensen  in  America)  i  Aaret  1656.  Hvilke  tobaksdyrkende  Øer  det  var  siges  dog 
ikke.  Det  maa  sikkert  være  Pastor,  Magister  Lars  eller  Lauritz  Larseji  Rhode,  thi  om 
ham  véd  man,  at  han  havde  været  Skibspræst,  thi  da  han  søgte  om  at  blive  Hjælpepræst 
ved  tysk  Kirke  i  Helsingør,  vilde  Præsten  dér.  Magister  J.  V.  Steman  være  ene,  og  kal- 
der ham:  "Hr.  Laars  Rhode,  gewesnerSciffsprediger  auff  einem  Churlåndischen  Schiffe." 

Han  var. —  efter  Past.  Vibergs  "Almindelig  dansk  Præstehistorie"  og  "Kirkehisto- 


I  sit  foran  omtalte  Værk:  "The  first  Chapter  of  Norweg-ian  Itnmisrration  1821—40",  Side  21,  næv- 
ner Prof.  R.  B.  Anderson  Jens  Munks  Rejse  til  Nova  Dania  1620,  og-  saa  skriver  han: 

"Paa  den  Ekspedition  var  den  dansk  lutherske  Præst,  Rasmus  Jenseu  Aarhus  med,  og: 
min  Ven,  Pastor  Adolph  Bredesen  i  Stoughton,  AVis.,  har  henledet  Opmærksomheden  paa 
den  Kendsgerning:,  at  han  var  den  forste  Præst  af  den  lutherske  Kirke  i  den  ny  Verden." 
Saa  citeres  en  Del  af  Pastor  Bredesens  Tale  den  10de  Okt.  1894  (paa  engrelsk)  ved  Festen  paa 
East  Koshkonong,  Wis. :  "Minde  fra  Jubelfesterne  paa  Koshkonongr."  Trykt  i  Decorah,  la.,  1904. 

Hertil  skal  jeg  tillade  mig  kortelig-  at  bemærke: 

Da  jeg-  udgav  "Den  ev.-luth.  Kirkes  Historie  i  Amerika  1620— 1820"  forskaffede  Provst  J. 
Vahl  mig  "Jens  MunlvS  'Xavigatio  -Septentrionalis'  ",  udg-ivet  af  Prof.  P.  Lauridsen  paa  det 
Gyldendalske  Forlag  1883.  Efter  den  skrev  jeg- og  hævdede,  at  Rasmus  Jensen  var  den  forste 
Præst  af  den  lutherske  Kirke  i  Amerika.  Bogen  udkom  fra  Decorah  1889.  Pastor  J.  C.  Jensen 
(Roseland)  oversatte  det  og- anforte  Kilde  i  sin  Bog:  "American  Lutheran  Biographies",  1890; 
men  kun  Pastor  Bredesen  syntes  at  lægge  Mærke  dertil  og-  nævnte  det  i  sin  Tale,  uden  dog  at 
anfore  Kilden.  Jeg-  fremhævede  flere  Gange,  at  Rasmus  Jensen  var  den  forste  lutherske 
Præst,  men  man  syntes  at  nære  stærk  Tvivl  om  Paalidehgheden  heraf.  Den  30te— 31te  Oktober 
1895  havde  "The  Luther  Leag-ue"  Mode  i  Pittsburgh,  Pa.,  hvor  jeg  fortalte  om  Rasmus  Jensen. 
Pastor  Kildahl  refererede  det  paa  engelsk.  "The  Lutheran  Church  Messeng-er"  optog  det  i 
sit  Februarnummer  1896,  hvorfra  det  blev  oversat  og  fandt  sin  Vej  til  "Kirkelig  Samler", 
"Kirkebladet"  og  "Lutheraneren",  paa  svensk  i  "Aug-ustana",  foruden  flere  andre  Blade. 
"Kors  og  Stjærne"  Xo.  4  for  April  1896  meddelte  det  som  en  stor  opdaget  Xyhed,  og-  endda  med 
fejl  Dato.  Ingen  syntes  at  vide,  at  jeg- havde  drag-et  det  frem  og  at  jeg  var  den  forste  paa 
denne  Side  Havet  til  at  hævde  det.  Saa  skrev  jeg  en  længere  Artikel  med  Billeder  til  "The 
Lutheran  Church  Review",  Januar  1898  (paa  eng-elsk),  og-  en  endnu  længere  med  fire  Billeder 
til  "Theologrisk  Tidsskrift",  Decorah,  1ste  Hefte,  Januar  1899.  Endelig  meddelte  jeg  det  korte- 
lig i  "Julegranen"  for  1907.  Pastor,  Dr.  Schmauk  benyttede  det  og  de  af  mig-  meddelte  Billeder 
i  sin  udmærkede  Bog-  "The  Lutheran  Church  in  Pennsylvania,  1903.  "The  Lutheran  Cjxlope- 
dia",  udg-ivet  af  Dr.  Jacobs  og  Dr.  Haas,  har  ligeledes  optag^et  det  om  Rasmus  Jensen,  og-  jeg- 
er Prof.,  Dr.  John  O.  Evjen,  nu  ved  Augrsburg  Seminary,  Minneapolis,  Minn.,  meget  taknem- 
lig for  at  have  paatalt  i  "The  Lutheran  Observer"  for  27de  December  1907  og- ved  flere  andre 
Lejhgheder,  at  det  er  aller  forst  fremdraget  af  mig,  og-  at  mine  Artikler  burde  have  været 
nævnt.  Xærværende  Værk  har  foran.  Side  16-21,  noget  udforhg-ere,  end  hvad  jeg-  tidlig-ere  har 
fremdrag:et.  Andet  fra  min  Artikel  i  "Theolog-isk  Tidsskrift"  er  citeret  som  fra  mig  ;  men  at 
jeg  forst  har  meddelt  om  Jens  Munk  og-  Rasmus  Jensen  nævnes  ikke.  I  en  Anmærkning-  staar 
Side  21:  "Der  er  ingen  Tvivl  om,  at  Rasmus  Jensen  Aarhus  er  den  forste  lutherske  Præst  i 
Amerika  ;  men  det  forekommer  mig-,  at  der  dog  burde  have  været  nævnt,  at  i  Amerika  er  jeg- 
den, som  opdagrede  og-  behandlede  det.  Xu  ved  saa  at  sigre  alle  Besked  herom.  Det  findes 
baade  i  eng-elske  og  andre  Skrifter,  men  ingen  synes  at  vide  hvorfra  det  er  —  der  er  saa  mangre, 
der  nu  har  opdag-et  det !    Selv  de,  der  eng-ang  smilte  ad  denne  Opdagelse,  hævder  den  nu. 

Endnu  skal  her  nævnes,  at  i  Danmark  —  hvor  hvad  jeg  i  Amerika  har  fremdraget,  næppe 
er  meget  kendt  —  har  Joh.  Knudsen  ved  "Udvalgret  for  Folkeoplysningens  Fremme"  i  1902 
udgivet:  "Den  danske  Ishavsfarer  Jens  Munk."  Med  ni  Kort  og-  Billeder  i  Teksten.  Paa 
denne  fyldige  Bog-  vil  jegr  gærne  her  henlede  Opmærksomheden. 


376  DANSKE   I   AMERIKA 


riske  Samlinger"  —  født  i  Helsingør,  Søn  af  Raadmand  dersteds,  Laur.  Christensen  Rhode 
(Laurentius  Christiani  Rhodius),  en  bekendt  Mand  og  Oversætter  af  gudelige  Skrifter. 
Sønnen  blev  Student  fra  Helsingør  1651  og  var  (efter  Vibergs  Præstehistorie,  3die  Bd.) 
" Skibspræst  eller  Præst  i  Vestindien  i  1656'';  om  han  gik  paa  et  kurlandsk  Skib  siges 
ikke.  Listen  over  Skibspræster  kalder  ham  Andersen,  hvad  formodenlig  skal  være  Lar- 
sen (da  Faderens  Fornavn  jo  var  Lars).  Hjemkommen  blev  han  Kapellan  paa  Frede- 
riksborg, saa  Præst  for  Vestenskov  og  Kappel,  Lolland.  Han  tog  Magistergraden  1680 
og  blev  senere  Provst.  —  Han  var  tre  Gange  gift. 

Hed  han  Andersen,  maa  hans  Navn  blive  Lauritz  Larsen  (Andersen)  Rhodius 
(Rhode). 

Usandsynligt  er  det  ikke,  at  han  har  gæstet  New  Amsterdam  —  eller  skulde 
han  maaske  længere  mod  Syd,  til  Virginia  eller  andre  Steder,  hvor  der  blev  dyrket  Tobak, 
eller  helt  til  Vestindien.?     Det  maa  staa  hen  i  det  uvisse  ! 

FAMILIEN  VAX  BUSKERK. 

Saa  vender  vi  tilbage  til  New  Amsterdam,  til  en  i  Midten  af  det  17de  Aarhun- 
drede  hertil  indvandret  dansk  Mand,  som  vi  véd  en  Del  om,  og  som  vi  kan  følge  ned 
gennem  Tiderne. 

Lourens  Andriessen  van  Boskerk. 

Fra  Danmark  —  Slesvig-Holsten  —  kom  ved  den  nævnte  Tid  en  ung  Mand  til 
Holland.  Alt  tyder  paa  han  var  godt  uddannet.  Han  hed  Lourens  Andresen.  Fra 
Holland  kom  han  /  1655  til  New  Amsterdam.  Hans  Navn  nævnes  offenlig  første  Gang 
29de  Juni  1656,  da  han  købte  en  Byggeplads  paa  Broadstreet  —  af  Claas  Carstensen 
Norman;  —  og  nu  kender  vi  ham  som  Lorens  Andriessen  van  Boskerk.  Navnet  skrives 
ogsaa  van  Buskerk,  eller  mere  tysk  Bushkirke  —  det  er  fra  Kirken  i  Buskenene. 

Den  12te  September  1658  blev  han  gift  med  Christian  Barentsens  Enke  Januntje 
Jans,  med  hvem  han  fik  "fire  Sønner",  og  den  gamle  engelske  Beretning  siger  tillige: 
"1400  Florens  (Gulden)  heavy  money,  tenWampun  beads  for  one  stiver".  Han  etable- 
rede sig  som  Klædehandler  i  New  York  samt  købte  en  Del  Land,  saaledes  store  Stræk- 
ninger ved  New  Hackensack,  New  Jersey,  ikke  langt  fra  det  nuværende  Hackensack 
Court  House,  ligeledes  i  Minkakew,  det  nuværende  Greenville,  N.  J.  Den  20de  Novem- 
ber 1665  aflagde  han  Troskabsed  til  den  engelske  Konge.  Den  første  Retshandling  i 
Bet'gen  County  blev  holdt  i  hans  Hus  i  1668.  Han  blev  Medlem  af  Byraadet  1677 
og  genvalgt  1680,  og  Formand  for  Byraadet  den  31te  August  1682.  I  1688  boede  han 
paa  sin  Ejendom  i  Hackensack.  Under  Hollænderne  havde  Lutheranerne  ikke  fri  Reli- 
gionsøvelse,  men  fik  det  straks  under  engelsk  Herredømme,  og  van  Boskerk  var  med  til 
at  virke  for,  at  Lutheranerne  fik  Præst  fra  Holland,  ligesom  de  fleste  af  hans  Efterkom- 
mere var  meget  fremragende  i  den  lutherske  Menighed;  dog  sluttede  ogsaa  nogle  af  dem 
sig  til  den  reformerte  Kirke. 

Baade  Lorens  van  Boskerk  og  Hustru  døde  i  1694.  Han  havde  Sønnerne : 
Andries,  Laurens,  Pieter  og  Thomas  van  Buskerk. 

I  Revolutionskrigen  var  der  Efterkommere  af  ham  baade  i  den  amerikanske  og 
den  britiske  Hær  som  Officerer  og  Læger.  Løjtnant  Abraham  van  Boskerk  af  New 
Jersey  Volunteers  maatte  efter  Krigen  rejse  til  Nova  Scotia,  hvor  han  blev  Borgmester 
i  Shelburn. 


.^. 


DANSKE   I   INDVANDRINGEN  TIL  NEW  YORK  377 

Lorens  A.  van  Boskerks  Navnetræk  er  bevaret  indtil  vore  Dage  og  skal  her 
gengives. 

L.  A.  VAX  BOSKERKS  XAVXETRÆK 

Laurens  van  Buskerk. 

Denne  der  var  Søn  af  ovennævnte  L.  Andriessen  van  Boskerk,  varen  meget  frem- 
ragende Mand,  som  Fredsdommer  og  Kaptajn.  Han  gav  betydelige  Bidrag  til  Opfø- 
elsen  af  den  lutherske  Kirke  i  New  York.  Faderen  var  Lutheran  fra  Danmark,  og  efter 
al  Rimelighed  (baade  efter  Navn  og  første  Ægteskab  at  slutte)  har  Moderen  været  baade 
danskog  luthersk,  dasaa  mange  Efterkommere  forblev  trofaste  mod  den  lutherske  Kirke. 
Laurens  van  Buskerk  var  en  god  Menighedsstøtte  baade  i  New  York  og  i  Hackensack. 

Pastor  Jacob  van  Buskerk. 

Den  første  Præst  af  dansk  Herkomst  ordineret  i  Amerika,   12te  Oktober  1763. 

Jacob  van  Buskerk,  Søn  af  Laurens  van  Buskerk  og  Sønnesøn  af  Lourens  An- 
driessen van  Boskerk,  fødtes  paa  sin  Faders  Ejendom  i  New  Jersey  i  1739.  Fra  Barns- 
ben af  havde  han  Lyst  og  Anlæg  for  Studeringerne  og  ønskede  som  Præst  at  komme  i 
Herrens  Tjeneste.  I  attenaars  Alderen  kom  han  til  New  York  for  at  studere  under  den 
lutherske  Pastor  J.  A.  Weygand.  Ved  Kirken  havde  en  dansk  Undersaat  været  Præst, 
M.  C.  Knoll;  og  da  den  unge  Mand,  hvis  Bedstefader  var  dansk,  kom  til  New  York, 
var  der  en  meget  fremragende  Mand,  som  var  med  i  Kirkestyrelsen,  Major  J.  M. 
Magens,  som  var  kommen  dertil  fra  St.  Thomas,  og  som  nu  boede  i  Flushing  paa  Long. 
Island.  Da  han  i  fire  Aar  havde  studeret  under  Pastor  Weygand,  kom  han  til  Penn- 
sylvania for  at  studere  videre  under  den  svenske  Præst,  Dr.  C.  M.  Wrangel  og  den 
tyske  Pastor  Dr.  H.  M.  Muhlenberg  (Den  lutherske  Kirkes  Patriark).  I  1761  be- 
gyndte han  at  virke  som  Kandidat  i  Synodens  Tjeneste,  og  i  1762  blev  han  uordinerer 
Kateket  og  Medhjælper  i  New  Hannover.  Han  bliver  rost  for  stor  Dygtighed  i  at  ka- 
tekisere med  Børnene,  og  i  det  hele  forstod  han  at  vinde  baade  unge  og  ældre. 

Nu  nærmede  sig  den  vigtige  Stund,  da  han  højtidelig  skulde  indvies  som  Præst. 
Muhlenberg  skriver,  at  i  September  1763  kom  Fredsdommer  L.  v^an  Buskerk  fra  Hack- 
ensack dertil  og  meldte  sig  til  Altergang.  L.  van  Buskerk  var  med  Muhlenberg  om- 
kring; de  var  hos  Provst  Wrangel  og  den  engelsk-episkopale  Præst  Duchee.  Den  3die 
Oktober  kom  Wrangel  til  New  Providence  for  sammen  med  Muhlenberg  at  eksami- 
nere Kateket  J.  van  Buskerk.  Alt  faldt  tilfredsstillende  ud,  og  Muhlenberg  skriver,  at 
Ordinationen  skulde  holdes  Onsdag  i  Augustuskirken  i  Providence.  Det  blev  dog  ^ 
Stedet  for  i  van  Buskerks  Kirke  i  New  Hannover. 

Til  Ordinationen  kom  Provst  Wrangel,  en  svensk  Missionspræst  Heggeblat,  de 
tyske  Præster  Muhlenberg  og  J.  N.  Kurtz.  Trods  megen  stærk  Regn  var  Kirken  næ- 
sten overfyldt.  Der  blev  begyndt  med  Salmen:  "Kommt  laszt  euch  den  Herren  leh- 
ren"  etc.  Derefter  prædikede  Dr.  Wrangel  over  Joh.  21,15:  "Fød  mine  Lam."  Efter 
Prædikenen  traadte  Provst  Wrangel  som  Ordinator  for  Alteret.       Kateket  van  Baskerk 


378  DANSKE   I   AMERIKA 


knælede,  og  de  andre  Præster  slog  Kreds  om  ham.  Dr.  Wrangel  mindede  om,  hvor- 
ledes Kateketen,  som  havde  virket  iblandt  dem,  nu  under  Haandspaalæggelse  skulde 
indvies  til  det  hellige  Embede,  og  derpaa  under  Haandspaalæggelse  ordinerede  han  van 
Buskerk  til  Diakon,  og  de  andre  Præster  traadte  til  med  Haandspaalæggelse.  Præsterne 
medgav  ham  hver  et  Bibelsprog,  og  Menigheden  sang  det  sidste  Vers  af  Salmen:  "Nunt 
freunt  euch  lieben  Christen  gemein." 

Om  Eftermiddagen  Kl.  3  spiste  Præster  og  Kirkestyrelsen  i  Skolehuset,  og  da 
det  regnede  meget  stærkt,  blev  Præsterne  Natten  over  i  Skolen.  Næste  Dag  gik  Rej- 
sen til  New  Providence. 

Dejt  1 2te  Oktober  1 76 3  i  New  Hajinover  Kirke  i  Penjisylvajiia  blev  den  forste 
Præst  i  Amerika  af  dansk  Herkomst  ordineret  af  eii  svensk  Provst  under  Medvirkning  af 
en  svejisk  og  to  tyske  Præster. 

Efter  Ordinationen  rejste  han  hjem  og  besøgte  sin  Familie.  Efter  Ordinationen 
var  der  Møde  19de  Oktober  1763  i  Si.  Michaels  Kirke  i  Philadelphia;  dér  mødte  de 
svenske,  tyske  og  engelske  Episkopalpræster  Duchee,  Peters,  English,  Whitefæld  og  tre 
Presbyterianpræster. 

Pastor  van  Buskerk  var  Præst  i  New  Hannover  til  1765,  blev  saa  Præst  i  Ger- 
mantown,  Philadelphia;  i  1769  i  Macungy  og  virkede  der  til  1786.  Som  Søn  af  en  rig 
Fader  købte  han  betydelig  Landejendom  i  Nærheden  af  Macungy  Kirke,  og  dér  hen- 
levede han  sine  sidste  Dage,  almindelig  agtet.  Med  Vidnesbyrd  som  trofast  Præst  døde 
han  i  Aaret  1800.  —  Han  blev  Fader  til  tolv  Børn. 

En  Del  af  Ejendommen  tilhører  nu  Familien  Singmaster,  som  stammer  fra  en  af 
hans  Døtre.  Pastor,  Professor  Dr.  J.  A.  Singmaster,  som  har  været  Præst  for  St, 
Mathews  engelsk-lutherske  Kirke,  Brooklyn,  New  York,  nu  Forstander  for  den  luther- 
ske Præsteskole  Gettysburg  Seminar,  Gettysburg,  Penn  ,  nedstammer  fra  en  af  hans 
Døtre. 

Vender  vi  nu  fra  Familien  van  Buskerk  i  Pennsylvania  tilbage  i  Tiden  og  til  Fa- 
milien i  New  Jersey  og  New  York,  saa  finder  vi: 

Cojiielius  van  Buskerk,  i  hvis  Lade  den  lutherske  Pastor  J.  Falckner  døbte  de 
første  Børn  i  Hackensack  22de  Februar  1704. 

Åndries  van  Buskerk,  1716,  Medlem  af  "Board  of  Freeholders"  i  Bergen  Co. 

Thomas  van  Buskerk,  Fredsdommer. 

Abraham  van  Buskerk,  som  en  varm  Ven  af  de  engelske. 

Dokiox  Ab salo7i  van  Buskerk,  som  stod  lige  saa  ivrigt  paa  amerikansk  Frihedsside. 

Endelig  af  samme  Familie  en  ung  Mand,  opnævnt  efter  Stamfaderen,  som  for- 
beredte sig  til  luthersk  Præst,  nemlig: 

Cand.  theoL  Lorenz  van  Buskerk. 

Han  var  født  1774  i  eller  ved  New  York,  ualmindelig  begavet  og  med  inderlig 
Lyst  til  Præstegerningen.  Dr.  Muhlenbergs  Svigersøn,  Pastor,  Dr.  J.  C.  Kunze,  var 
da  Præst  i  New  York  samt  Professor  ved  Columbia  Universitet.  Under  ham  studerede 
van  Buskerk  og  forberedte  sig  til  Præsteembedet.  Der  blev  stadig  større  og  større  Krav 
paa  engelsk  Prædiken,  saa  i  1794  maatte  Kunze  antage  en  engelsk  Hjælpepræst  i  G. 
Strebæck.  L.  van  Buskerk,  som  var  opvokset  i  Menigheden  og  talte  engelsk  fra  Barn  af 
blev  der  knyttet   store  Forhaabninger  til,   da  han  allerede  var  bekendt  som  en  begavet 


1 


DANSKE  I  INDVANDRINGEN  TIL  NEW  YORK  379 

ung  Prædikant;  men  da  han  stod  ved  sine  Længslers  Maal  og  havde  afsluttet  sine  Stu- 
dier og  haabede  paa  Ordination,  kaMtes  han  bort  den  21de  April  1797,  23  Aar  gammel. 
Til  Minde  om  ham  udgav  Ivunze  ''Six  Sermons  Preached  by  the  late  Mr.  Laurence 
van  Buskerk,  B.  A.,  Candidate  for  the  holy  ministry,  New  York.  Printed  and  sold  by 
T.  Kirk,  112  Chatham  1797."  I  et  Forord,  dateret  10de  November  1797,  viser  Dr. 
Kunze,  at  den  lutherske  og  episkopale  Kirke  stod  hinanden  saa  nær,  at  der  burde  være 
Samarbejde  mellem  dem.  Han  havde  ligeledes  ved  Synodemødet  i  September  1797  i 
Rhinebeck  faaet  vedtaget,  at  hvor  der  var  en  episkopal  Kirke  maatte  der  ikke  stiftes  en- 
gelsk-luthersk Menighed.  Det  blev  der  vel  i  New  York,  den  16de  Juli  1797:  ''Zions 
evangelisk-lutherske  Menighed";  men  største  Delen  af  den  dannede  1805  ''St.  Stephans 
episkopale  Menighed",  og  1805  gik  den  Del,  som  var  bleven  tilbage,  ind  i  Episkopal- 
kirken.  —  L.  van  Buskerks  Prædikener  og  Forordet  var  med  til  at  forberede  det. 

Saa  til  Slutning  skal  nævnes  : 

Pastor  Peter  V.  van  Buskerk,  født  den  2den  Marts  1845  i  Bayonne,  N.  J., 
Præst  fra  1859,  nu  Præst  siden  1887  i  Gravesend,  Brooklyn,  New  York,  for  den  gamle 
hollandske  reformerte  Kirke,  der  regner  sig  for  en  Del  af  Long  Island  Menighed  fra 
1655;  men  alt  er  nu  fuldstændig  engelsk. 

SEJLSKIBET   'DEN  BROGEDE  KO/' 

Første  Udvandrerskib  fra  Danmark  i  1663 

Naar  åQ\.  første  Udvandrerskib  sejlede  fra  Danmark  turde  maaske  være  vanskehgt 
at  slaa  fast  med  uigendrivelige  Beviser;  men  indtil  det  med  historiske  Fakta  bevises,  at 
der  tidligere  end  1663  har  været  et  Skib  som  er  gaaet  fra  Danmark  med  Udvandrere, 
vover  jeg  at  paastaa,  at  det  Skib,  der  her  skal  fortælles  om,  var  det  første.  Det  gik  ikke, 
som  senere  Udvandrerskibe,  fra  Axels  Stad  "København",  og  det  var  ikke  en  direkte 
dansk  Linie. 

/  April  1663  laa  et  lille  Sejlskib  i  Nips  Aa  ved  Ribe,  og  det  hed  :'  'T.'  Bonte 
Kg,''  —  et  hollandsk  Navn  for  "Den  brogede  Ko"  (the  spotted  cow).  Det  skulde  tage 
Passagerer  for  New  Amsterdam  i  New  Nederland,  og  det  fik  ikke  saa  faa  med,  der  blev 
ialt  89  Passagerer,  Mænd,  Kvinder  og  Børn."  Saa  skulde  ''den  brogede  Ko"  forsøge 
at  svømme  ud  af  Nips  Aa  og  over  Atlanterhavet.  Koen  er  just  ikke  den  bedste  Svøm- 
mer, og  Skibet  var  næppe  den  bedste  Sejler,  saa  det  var  et  helt  æventyrligt  Foretagende, 
og  dets  Passagerer  har  sikkert  døjet  en  Del  paa  Rejsen  over  Havet.  Derom  tier  imid- 
lertid den  gamle  Beretning,  kun  meldes  der,  at  de  omsider  kom  over.  De  bosatte  sig  i 
New  Amsterdam,  en  Del  paa  Jersey  Siden  ved  det  nuværende  Bayonne,  i  Bergen  og 
H udson  Counties.  I  H udson  County's  Historie  siges  der,  at  det  er  bebygget  af  "Ne- 
derlænder, Danske,  Norske  og  Svenske"  og  " a?itageli^  flest  af  Danske'',  pg  det  nævnes, 
at  1660  købte  Douwe  Hermansen  og  Christian  Petersen  Land  i  Bergen  County.  Der 
var  alt  flere  i  Egnen  der  omkring,  og  lige  overfor  paa  Staten  Island,  og  atter  ved  det  nu- 
værende Elizabethport  paa  Vejen  mod  Perth  Amboy,  hvor  der  nu  er  saa  mange  Dan- 
ske. I  den  Egn  bosatte  sig  en  Del  af  Immigranterne  fra  "Den  brogede  Ko."  Den 
gjorde  forøvrigt  mindst  et  Par  andre  Rejser. 

FAMILIEN  THOMASSEN  FRA  RIBE. 

Blandt  de  89  Passagerer  paa  "Den  brogede  Ko"  var  der  en  ung  Karl,  som  her- 
ovre fik  et  hollandsk  Navn  og  har  talrige  Efterkommere,  nemlig  : 


380  DANSKE   I   AMERIKA 


Juriaen  Tomassen  van  Ripen. 

Denne  unge  Mand  var  fra  vor  gode  gamle  danske  Kongestad  Ribe,  og  efter  al 
Sandsynlighed  hed  han  der  Joi-gen  Thomassen;  men  i  de  Dage  var  hollandsk  fint  (se  saa- 
ledes  Familien  Jensen  fra  Bredsted),  saa  da  han  godt  og  vel  var  landet  her  i  Amerika  og 
havde  slaaet  sig  ned  ved  Bayonne  i  New  Jersey,  blev  Navnet  lavet  om  paa  hollandsk, 
saa  vi  nu  kender  ham  som.  Juria7i  Tomassen  van  Rifen  • —  det  skal  altsaa  være:  Jør- 
gen Thomassen  fra  Ribe. 

Omtrent  fire  Aar  efter  sin  Ankomst  hertil  fik  han  en  Brud  med  et  fint  hollandsk 
Navn,  idet  han  den  25de  Maj  1667  holdt  Bryllup  med  Tryntje  Hermans.  Da  hun  op- 
rindelig hed  Hermansen,  skal  det  slet  ikke  undre,  om  hun  var  en  god  dansk  Bondepige. 
De  fik:  otte  Børn,  nemlig:  Tomas,  Gerrit,  Aelje,  Chrystyntje,  Maritje,  Harman  (død 
som  Barn),  Jan  o^  Harman. 

Jurian  lomassen  van  Ripen  blev  en  velhavende  Mand  med  ret  betydelige 
Landejendomme.  Han  døde  den  12te  September  1695.  Fra  ham  nedstammer  en  tal- 
rig Slægt  lige  til  vore  Dage  under  Navnet  ''van  Ripen  \  ''van  Riper\  "van  Reipen", 
"van  Reypen",  "van  Reyper".  Nogle  af  Slægterne  med  de  sidste  Navne  paastaardog, 
de  stammer  fra  Holland.  Nogle  er  kendt  efter  Stamfaderens  Fornavn  og  hedder  '^Jii- 
rianse''  eller  Joriansen,  senere  forandret  til  Jcreanse,  det  er  altsaa  Jorgensen.  En  anden 
Slægtsgren  har  faaet  Navnet  Anryansen.  Familien  van  Ripen  er  ligeledes  ved  Gifter- 
maal  beslægtet  med  F'amilien  van  Buskerk.  Ligeledes  er  der  gensidig  fiere  Ægteskaber 
mellem  Familien  van  Ripen  og  den  store  Familie  van  Winkle.  —  Nogle  Efterkommere 
i  Slægten  skal  nu  her  nævnes. 

Løjtnant,  Fredsdommer  Daniel  van  Ripen  blev  født  den  26de  Juni  1736. 

Ved  Frihedskrigens  Udbrud  i  Aaret  1773  var  van  Ripen  Smed  ved  Bayonne,  N. 
J.,  men  da  han  var  en  ivrig  Ven  af  den  amerikanske  Sag,  forlod  han  Hammer  og  Ambolt 
og  blev  Løjtnant  i  General  Washingtons  Hær.  Han  blev  en  Gang  taget  til  Fange  af 
en  van  Worst  (formodenlig  af  fransk  Herkomst)  og  lukket  inde  i  et  gammelt  Sukkerhus 
samt  derfra  fort  til  Hoboken  for  at  stilles  for  en  Krigsret.  William  Bayard  af  Hoboken 
var  tilstede.  Han  blev  fremstillet  uden  Frakke  og  Vaaben,  og  van  Worst  spurgte: 
"Hvor  er  Frakken  og  Oprorsvaabnene  ?"  Han  lik  det  raske  Svar:  "Vaaben  og  Klæder 
gør  ikke  Manden."  Da  saa  Spørgsmaalet  lod:  "Hvad  gør  da  Manden.''"  lagde  van  Ri- 
pen Haand  paa  Hjærtet  og  sagde:  ''Dette  her,  miji  Herre!'''  Bayard  vilde  havt  ham 
domt,  men  den  britiske  Officer  syntes  saa  godt  om  det  raske,  mandige  Svar,  at  han 
sagde:  "Det  var  et  Svar,  som  jeg  vilde  give,  selv  om  jeg  blev  fanget  ti  Gange.  Den 
Mand  bør  have  sin  Frihed"  —  og  van  Ripen  var  fri! 

Efter  Krigen  blev  Daniel  van  Ripen  Dommer  for  Bergen  County,  og  hans  Navn 
findes  ved  fiere  Retshandlinger  og  \^ed  Salg.  Han  har  sikkert  været  en  Mand  med 
Hjærte  paa  rette  Sted.  Hans  Hustru  døde  den  1ste  Juni  1811;  selv  døde  han  den  23de 
Juli  1818. 

Endnu  skal  nævnes:  Reelitje  van  Ripen,  født  den  27de  December  1797,  blev 
20de  November  1814  gift  med  Johan  van  Buskerk.  —  Helene  van  Ripen,  født  den  21de 
September  1799,  blev  den  20de  Maj  1820  gift  med  Peter  van  Winkle.  —  Abraham 
van  Ripen,  blev  13de  December  1827  gift  med  R.  van  Winkle.  —  Gåret  D.  van  Ripen 
var  1856  og  1861-68  Borgmester  i  Hudson  City.  —  Studiosus  theol.  Garrabrant  van 
Ripen  f.  1807,  var  en  lovende  Student  ved  den  reformerte  Præsteskole  i  New  Bruns- 
wick, N.  J.,  men  døde  i  1828  i  den  unge  Alder  af  21  Aar. 


DANSKE  I  INDVANDRINGEN  TIL  NEW  YORK 


381 


I  Jersey  City,  N.  J.,  hvor  Van  Ripen  ejede  Landet,  er  nu  Van  Ripen  Avenue, 
I  1902  blev  der  solgt  en  Byggelod  paa  Hjørnet  af  Summit  og  Van  Ripen  Ave.,  den  var 
€n  Del  af  den  udstykkede  Ejendom,  som  i  henved  300  Aar  havde  tilhørt  Slægten  Van 
Ripen.     Den  blev  solgt  efter  afdøde  Garret  D.  van  Ripen. 

Der  er  temmelig  nøj- 
agtige Optegnelser  om  Fød- 
sels- og  Daabsdage  i  van  Ri- 
pens  Familie.  Der  var  en 
ret  god  luthersk  Virksomhed 
i  Nevi^  Jersey  og  ud  til  Hack- 
ensack,  men  den  reformerte 
Kirke  havde  den  største  Ind- 
flydelse, og  den  første  Kirke 
bygget  i  Bergen  County  var 
den  hollandsk-reformerte  Kir- 
ke, til  hvis  Opførelse  der  blev 
ført  Sten  fra  Holland.  Over 
Døren  stod  der: 


'  Kerk  gebouvet  in 
1 68  O, 

Her  Bouvt  in  Het  Yaer 
1773.'' 

Det    var  i   disse  Om- 
givelser, at  van  Ripen  og  van 

Buskerks  Familier  boede,    og  en   Del   af  dem  søgte  til  Kirken.     Det  vil  derfor  kunne 
have  sin  Interesse   at  se  Billeder  af  Kirken  fra  1680  og  den  ombyggede  fra  1773,  som 

derfor  her  skal  gengives. 


KIRKEN  I  BERGEN  COUNTY  FRA  1773 
Kopieret  paa  Eenox   Library  af  Arkitekt  Carl  Nielsen 


Efter  med  Kendsgerninger  at  have  bevist, 
at  der  var  Danske  og  Norske  i  den  aller  første 
Indvandring  til  New  Amsterdam  og  New  Ne- 
derland, gaar  vi  nu  atter  tilbage  i  Tiden  for  at 
nævne  nogle  Navne. 

Den  katolske  Præst,  Fader  Jagues,  siger, 
at  i  1643-45  taltes  der  18  Sprog  og  Dialekter  i 
New  Amsterdam.  Han  nævner  Fransk,  Spansk, 
Indianere,  tre  Negere,  nævner  Dirck  Normand 
og  Jan  Svensker,  og  saa  siger  han,  at  der  er 
Danske.  1653  finder  vi  Gjest  Jansen  fra  Ol- 
denburg, ved  at  gennemgaa  en  Navneliste 
samt  Liste  over  Menighedsmedlemmer  1657 
findes  ikke  mindre  end  109,  hvis  Navne  ender 
paa  ''  sen\  hvoraf  nogle  bo'r  ved  "Bredeway" 
(Broadway);  der  er  blandt  andre:  Lourence 
Cornelissen  van   Hel,  Johan  Petersen  van  Bruggh,    Peter  Cornelissen  van  Ween,   Peter 


KIRKEN  I  BERGEN  COUNTY  FRA  1«80 
Kopieret  i  Lenox   Library  af  Arkitekt  Nielsen 


382  DANSKE   I    AMERIKA 


Jacobsen,  Buys,  Johan  Rutgersen,  Peter  Jansen,  Arent  Isaksen,  Frederik  Flipsen,  Cor- 
nelius Jansen,  Evert  Dirksen,  Thomas  Petersen,  Henry  Hermansen,  William  Jansen, 
Cornelius  Jonsen  Cloppe,  Michal  Jansen,  Claus  Carstensen,  Jacob  Clasen,  Arent  Lour- 
sen,  Trine  Hendriksen,  Michael  Poulsen,  Jan  Hendriksen,  Abraham  Jacobsen,  Luke 
E.  Eldersen,  Laurens  Andriersen  fra  Sverrig,  Thomas  Sandersen  og  mange  flere.  —  Skal 
vi  saa  medtage  fra  Long  Island,  langs  Hudson  og  i  New  Jersey,  da  vil  vi  finde  over  200 
Navne.  Gaar  vi  lidt  længere  frem  i  Tiden  har  vi:  Simon  Simonsen,  Jan  Simonsen, 
Maria  E.  Simonsen,  Claes  Bærensen,  Derck  Volkersen  de  Norman,  m.  fl.'^) 

En  tidlig  meget  bekendt  Læge  i  Isew  Amsterdam  var  Dr.  Hans  Kierstede  ^som 
kom  fra  Magdeburg),  og  senere  finder  vi  Dr.  Thomas  Frederik  de  Knyper  fra  Olden- 
burg, og  der  nævnes:  Sevren  Lorens  fra  dansk  Holsten,  Dirk  Sycan  fra  dansk  Holsten 
Jacob  Eldersen  Brower  fra  dansk  Holsten,  Chr^stianse,  dansk,  Christian  Petersen,  Barent 
Christiansen  Cooper,  dansk  fra  Oldenburg. 

Gerbrand  Claesen  kom  fra  V'estindien  og  blev  den  25de  August  1674  gift  med 
Maritje,  Datter  af  Claes  Petersen.  Han  opforte  sig  saaledes,  at  han  paa  godt  dansk 
blev  dømt  til  at  ride  Træhesten  og  bæres  gennem  Byen.  Saa  nævnes  Jan  Evertsen, 
Egbert  Woutersen,  Claas  Tennissen  (skal  nok  være  Tonnesen).  —  Den  saa  bekendte 
Familie  Schyler  hed  fra  Begyndelsen  Petersen  eller  Pietersen  van  Schyler. 

Til  flere  af  de  gamle  Indvandrere  knytter  der  sig  Segl  og  Vaabenskjolde.  Der 
var  vist  Adelsmænd  blandt  dem,  og  der  har  været  Adel  i  flere  af  de  haardfore  Indvan- 
drere. Nogle  har  uden  videre  selv  lavet  sig  Vaabenskjolde  i  dtn  ny  Verden,  og  andre 
er  fremkommet  senere  i  Familien. 

For  at  lette  den  historiske  Oversigt  over  Forholdene  i  Almindelighed  i  hine  Ti- 
ders Indvandring  til  New  Netherland,  skal  her  fremsættes  følgende  almindelige  Be- 
mærkninger. 

Ovenfor  har  vi  hort  om,  hvorledes -rl^;7^«  B/ocÅ:  i  Tiden  kort  efter  1611,  da  hans 
Skib  "Tiger"  var  brændt  for  ham  omtrent  udenfor  det  nuværende  Battery  Place  i  New 
York,  byggede  fire  smaa  Blokhuse  inde  paa  Kysten,  og  at  dette  blev  Begyndelsen  til 
New  Amsterdam,  det  nuværende  New  York.  Der  var  altsaa  nu  en  fast  Handelsplads 
her,  og  i  de  nærmest  følgende  Aar  begyndte  de  hollandske  Handelsfyrster  at  sende  Skibe 
herover  for  at  drive  Tuskhandel  med  Indianerne.  I  1623  blev  New  Netherland  en 
Provins  af  Holland;  dets  Segl  blev  et  Skjold  med  en  Bæver  og  Ordene:  "Sigillum  Novi 
Belgii."  Den  19de  December  1625  blev  PeUr  Ålinuit  udnævnt  til  den  første  Guver- 
nør for  New  Netherland  og  ankom  4de  Maj  1626.  Det  foran  gengivne  karakteristiske 
Billede  viser  os  efter  Kunstnerens  Fantasi,  hvorledes  Kobet  af  Manhattan  Island  for  en 
Pris  af  60  Gulden,  eller  ca.  25  Dollars,  da  gik  for  sig  —  det  var  en  god  Handel  for 
Indianerne  dengang! 

Guvernor  Wousfe?'  van  Tzviller  kom  i  1633.  Han  var  ved  Giftermaal  i  Slægt 
med  Kiilian  van  )lensselaer.  —  Lander  Conielius  Jacobieii  Mey  blev  der  bygget  en  Del. 
Han  rejste  derefter  til  South  River  eller  Delaware  Floden  og  anlagde  Fort  Nassau.  — 
Guvernør  Peter  Stuyvesa?it  kom  i  1647  og  var  til  1664.  Han  var  en  stræng  Herre, 
som  kun  taalte  den  reformerte  Kirke  i  Kolonien.  Han  havde  Træben,  der  var  pyntet 
med  Solvringe.  Han  gik  under  Navnet  af  ''Gamle  Solvben"'  (Old  Silver  Leg).  1 16?0 
begyndte  han  Strid  med  Englænderne,  og  siden  med  Svenskerne  ved  Delaware.  Den 
svenske    Guvernor    J.   C.    Rising  indtog   Fort   Casimir  Trefoldigheds  Søndag  1654  og 


')    Efterkoiiinicre  af  Familien  Devanter  har  meddelt  Frii  Metthea  K.  Meithiasen.   Keyport.  X.  J.. 
at  de  antag-er  de  stammede  fra  en  Andresen  fra  Danmark. 


DANSKE   I    INDVANDRINGEN   TIL   NEW    YORK  383 

kaldte  det  Trefoldigheds  Fort;  men  allerede  den  16de  November  samme  Aar  kom 
Stuyvesant  tilbage  med  syv  Skibe,  generobrede  Fortet  samt  indtog  hele  Ny  Sverrig,  og 
en  Del  Svenske  blev  ført  til  New  Amsterdam. 

Men  Hollændernes  Herredømme  over  New  Netherland  og  New  Amsterdam 
skulde  i  det  hele  ikke  blive  langt.  Da  Kong  Carl  II  i  Aaret  1649  besteg  den  engelske 
Trone,  gav  han  1664  sin  Broder,  Hertug  Jacob  af  York,  New  Amsterdam,  lander  Anfør- 
sel af  Oberst  Richard  Nichollsblev  fire  Skibe  sendt  over,  og  den  31te  August  blev  New 
Amsterdam  indtagen.  Den  8de  September  1664  maatte  den  hollandske  Besætning  ind- 
skibe sig  for  Holland.      Nu  blev  Byens  Navn  Nevj  York. 

I  Juli  1673  blev  Byen  atter  indtagen  af  en  hollandsk  Flaade  og  kaldet  New 
Oranien;  men  10de  November  1674  kom  den  ved  Fredsslutningen  atter  under  engelsk 
Herredømme  og  forblev  saaledes  indtil  Uafhængighedskrigen.  Alle  fik  nu  Reli- 
gionsfrihed. 

Det  følgende  falder  nærmest  under  engelsk  Herredomme. 

Det  lutherske  Konsistorium  i  Amsterdam  fik  Indflydelse  paa  den  første  lutherske 
Kirke  i  Amerika.  Men  det  reformerte  Konsistorium  satte  sit  Præg  ikke  alene  paa  Be- 
gyndelsen men  paa  hele  den  kirkelige  Udvikling,  som  har  holdt  sig  lige  til  Nutiden. 
Der  er  et  stort  kraftigt  reformert  Kirkesamfund,  som  til  de  senere  Tider  har  ført  Nav- 
net "Dutch  Reformed  ChuYch";  nu  har  man  begyndt  at  stryge  hollandsk  ("Dutch"),  da 
alt  nu  er  fuldstændig  engelsk. 

Ligeledes  har  den  hollandske  Indvandring,  stærkt  blandet  med  Danske,  Norske 
og  Svenske,  sat  sit  dybe  Mærke  paa  hele  Udviklingen  og  været  med  til  at  danne  en 
Sagnkreds  langs  den  skønne  Hudsonflod  og  i  de  romantiske  Bjærge.  Endog  en  saadan 
Ting  som  Helgenen  '^St.  Claus^'s  Betydning  ved  Juletid  stammer  fra  Hollænderne. 
Allerede  dengang  bad  Børnene: 

Sande  Claus  good  heylig  man. 
Trek  uw  heste  Tabeart  aen 
Reis  dåer  mee  na  Amsterdam 
Van  Amsterdam  na  Spanje. 
Dåer  Appelen  van  Orange 
Dåer  Appelen  va?i  Granaten 
Die  rollen  door  de  Straten. 

Sanct  Nicholaas  my  goden  vriend 
I  heb  U  allentty  gediend 
Welt  U  my  in  wat  geven 
Da7i  dien  ik  U  al  myn  lev  en.'' 

Hans  og  Hendrik  forekommer  ofte  i  Forbindelse  med  en  skøn  Cathrina.  Hans 
Hansen  og  Cathrina  van  Voorman  havde  været  i  Albany  og  var  bleven  viet;  men  paa 
Tilbagerejsen,  ikke  langt  fra  Fishkill,  blev  de  begge  dræbt  af  Indianerne  ved  Duyvel's 
Dans  Kammer.  Bedre  gik  det  den  unge  Bondekarl  Hendrik,  som  var  forelsket  i  en 
skøn  Cathrina,  i  hvem  den  unge  Dominie  ogsaa  var  forelsket.  En  Vinteraften  var  de 
ude  at  løbe  paa  Isen  ved  Storm  King,  da  den  brast,  og  de  faldt  begge  i  Vandet.  Det 
kunde  have  set  galt  ud,  havde  ikke  Hendrik  været  i  Nærheden  og  faaet  dem  reddet  op 
paa  den  lille  0  PoUipel's  Island;  og  da  Præsten  saa  Hendriks  og  Cathrinas  Kærlighed, 
viede  han  dem  straks  med  det  samme  under  den  klare  Stjernehimmel,  rystende  af  Kulde. 


384  DANSKE   I   AMERIKA 


—  Helt  langt  ind  i  den  tyske  Indvandring  møder  vi  Hans  Hansen,  som  i  Albany  hand- 
lede med  Bæverskind.  Til  ham  kom  en  Indianerhøvding  og  vilde  sælge  Skind  en  Søn- 
dag. Hans  bød  fire  Shilling  for  Pundet,  men  sagde  det  var  Søndag,  han  skulde  hen  for 
at  høre  gode  Ting.  Indianeren  gik  med  i  Kirken,  men  da  han  ikke  forstod  Manden  i 
den  sorte  Dragt,  der  saa  vredt  til  ham  og  Hans,  saa  gik  han  ud  og  satte  sig  til  Slutnin- 
gen. Da  han  saa  bagefter  spurgte,  om  han  ikke  kunde  faa  mere  for  sine  Skind,  bød 
Hans  og  alle  de  andre  ham  kun  3  Shl.  6  Pence,  saa  Indianeren  var  saa  sikker  paa,  de  var 
kommen  sammen  for  at  sætte  Prisen  ned  paa  hans  Bæverskind. 

Digteren  WashingWi  Irving  har  i  sin  Digtning  fortalt  om  den  enfoldige 
Skolelærer  Ichabo  Crane  og  Cathrina  van  Tassel  fra  Sleepy  Hollow.  Ichabo  boede 
hos  Hans  van  Rippen  og  laante  hans  Hest,  da  han  skulde  paa  Frieri,  som  endte  med  et 
ulykkeligt  Ridt.  Dobbs  Ferr>'  ikke  langt  derfra  skal  have  sit  Navn,  antages  det,  fra 
en  Svensker. 

Bronck  er  dog  den,  hvis  Navn  har  sat  de  dybeste  Mærker,  saa  et  Borough  i  New 
York  City  bærer  hans  Navn,  en  La7idstræk7iing  ved  Hudson  og  Statens  Vaaben.  Naar 
en  Efterkommer  af  Juriaen  Thomassen  van  Ripen  er  gaaet  ind  i  W.  Irvings  Digtning, 
og  naar  man  véd,  at  Familierne  Van  Ripen  og  van  Winkle  er  ved  Giftermaal  beslægtet, 
da  ligger  Tanken  nær,  at  Forfatteren  om  Sagnhelten  Rip  van  Winkle,  som  i  tyve  Aar 
sov  i  Catskill  Bjærgene,  vaagnede  og  fandt  alt  forandret,  har  hentet  noget  af  Sagnet  fra 
Danmark.  Den  gamle  van  Ripen  fra  Ribe  kan  have  fortalt  sine  Børn  og  andre  om 
gamle  Holger  Danske,  til  han  selv  i  Sagnet  fra  de  to  Familier  har  givet  StofFet  til  en 
Rip  van  Winkle. 

Saa  meget  er  vist:  Danskerne  har  va-ret  med  fra  fo?-ste  Indvandring  og  bidraget 
til  gennem  Hollænderne,  at  sætte  sit  Præg  paa  ?neget  i  New  York  Stat. 


Kilder:  Mrs.  M.  J.  Lamb:  History  of  the  City  of  New  York,  Memorial  Hist- 
ory  of  New  York;  Documentary  History  of  New  York;  Winfield  History  of  Hudson, 
N.  J.  Historiske  Artikler  af  Mrs.  Annie  A.  Haxtum.  Bolton:  History  of  Westchester 
County,  History  of  Green  County,  Ecclesiastical  Record,  Hans  Hansen  van  Bergen  and 
Descendants,  Manual  of  the  Reformed  Church  in  America,  forskellige  Aargange.  For- 
skellige Historier  over  New  York  City,  Stat,  Countier  samt  genealogiske  Skrifter  paa 
Lennox  og  General  Seminars  (episkopal)  historiske  Bibliotheker,  Hallesche  Nactrichten, 
I-II.  R.  Andersen:  Den  ev.-luth.  Kirkes  Historie  i  Amerika.  Rev.  Dr.  E.  T.  Rogers 
Historical  Discourse  of  the  Reformed  Prot.  Dutch  Church  of  Albany,  Past.  Dr.  T.  De 
Witt :  A  Discourse  delivered  in  the  North  Reformed  Dutch  Church.  Flere  Historier 
af  Ulster,  Green  Co.,  N.  Y.,  især  Ulster  County  Wills,  The  History  of  Ulster  Co., 
nedskreven  af  A.  T.  Clearwater.     The  Hudson  River  by  Daylight.      Udgave  fra  1878. 

Særlig  maa  anføres  Breve  fra  Dr.  C.  A.  Rhodes,  New  York,  Pastor  L.  Lamp- 
man,  Coxackie,  ogsaa  Professor  Dr.  J.  O.  Evjen,  Augsburg  Seminar5%  Minneapolis, 
Minn.,  samt  en  Del  spredte  Træk  fra  forskellige  Sider.  Generalkonsul  L.  O.  G. 
Amundsen  var  blandt  de  første  til  at  henlede  Opmærksomheden  paa  Broncks. 


DANSKE   I   INDVANDRINGEN   TIL  NEW  YORK  385 


Korte  Træk  fra  et  kirkehistorisk  Arbejde  om  Kirken  i  Vestindien. 

Danmark  begyndte  igen  at  have  Opmærksomheden  henvendt  paa  Kolonier  i 
Amerika,  dog  nærmest  Vestindien.  Begyndelsen  til  en  saadan  Koloni  blev  gjort  i  Aaret 
i66s-     Derom  hedder  det: 

"Aar  1665  den  8de  Juni  undertegnede  i  København  Hr.  Kjeld  Jensen  Slagelse 
og  den  ærlige,  agtbare  og  mandhaftige  Erik  Smed  (Sundt)  i  Jesu  Navn  en  Kontrakt, 
efter  hvilken  han  skulde  tjene  de  Kolonister,  som  Erik  var  i  Begreb  med  at  afsejle  med  til 
Øen  St.  Thomas.  Han  skulde  være  deres  Præst,  holde  Højmesse,  Aftensang  og  Fre- 
dagsgudstjeneste  osv.  for  dem,  og  derfor  have  en  Præstekjole  af  Stof  og  en  Samarie  af 
Tefskafte  med  videre  hans  Ordinations  Bekostning  og  aarlig  80  Rigsdaler  in  specie, 
Kost  og  Seng  og  anden  Nødtørftighed,  og  imedens  skulde  Erik  oprydde  til  ham  og  Ef- 
termænd en  god  forsvarlig  præstelig  Residens  med  behørige  Huse,  Vaaninger  og  Plan- 
tage og  desuden  give  ham  og  personlige  Efterkommere  en  god  fri  Ejendomsplantage, 
som  Kjeld  selv  skulde  beplante.  Enhver  i  Menigheden,  dog  ikke  af  Kompagniets 
Folk,  skulde  tiende  10  Skaalpund  Sukker  aarlig,' samt  betale  ham  for  hvad  særlig  Tje- 
neste for  dem,  han  kaldtes  til." 

Dette  Dokument  aahner  den  dansk-vestindiske  Koloni  og  Kirkes  Historie.  Pastor 
Kjeld  Jensen  Slagelse  er  den  tredie  danske  Pnest  i  Rækken,  som  ordineres  for  Amerika. 

Erik  Smeds  Koloni  naaede  St.  Thomas,  men  blev  ynkelig  medtaget  af  Englæn- 
derne, og  om  dens  Endeligt  vides  intet.     Erik  var  død  allerede  før  16de  Juni  1666. 

Da  et  nyt  Handelskompagni  var  bleven  dannet  i  København  fulgte  atter  Pastor 
Kjeld  Jensen  Slagelse  med  den  ny  Koloni  som  Præst.  Kolonisterne  landede  efter  syv 
Maaneders  Rejse  den  23de  Maj  1672,  men  Kjeld  døde  allerede  før  14.  Juni.  Man 
skyndte  sig  hjemme  med  at  bøde  for  Tabet,  og  allerede  den  9de  Oktober  afsejlede  Pa- 
stor Jørgen  Jensen  Morsing,  men  han  døde  den  26de  April  1673.  De  fleste  af  de  med- 
rejsende kom  vel  sunde  i  Land,  men  døde  snart  efter,  saa  der  kun  var  28  Danske  i 
Live,  voksne  og  Børn.  Af  fremmede  var  der  31  Mænd,  12  Kvinder,  27  Børn  og  55 
Slaver.  Præst  fik  Kolonien  ikke  før  den  7de  Juni  1674;  da  ankom  Pastor  Theodor 
Christensen  Rusbergh,  —  men  i  Begyndelsen  af  1678  løb  han  sin  Vej  uden  at  det  kunde 
siges  at  være  noget  stort  Tab  for  Kolonien. 

Den  28de  August  j68o  kom  der  atter  Præst:  Pastor  Albert  Bastian  Pedersen 
Calundborg. 

Den  danske  Kirkes  Historie  i  Vestindien  skal  ikke  her  skrives,  kun  enkelte  Træk 
nævnes. 

Pastor  Mathias  Aalholm,  født  14de  Maj  1741  i  Arendal,  blev  27de  December 
17^5  udnævnt  til  Præst  for  St.  Thomas  og  ordineret  18de  April  1766,  og  i  Vigersted 
blev  han  22de  April  1766  gift  med  Frøken  Marie  Elisabeth  Rørdam.  De  rejste  derefter 
til  Vestindien,  hvor  han  døde  16de  December  1768.  Enken  kom  tilbage  til  Vigerslev 
i  September  1769,  men  rejste  igen  til  St.  Thomas  1773,  hvor  Broderen  C.  B.  Rordam 
var  bleven  hendes  Mands  Efterfølger  i  Embedet.  Hun  blev  der  ikke  længe;  hun  døde 
25de  September  1775  i  Danmark.  Der  er  i  Familien  et  Oliemaleri  af  hende  og  hendes 
Mand. 

Pastor  Christian  Bolle  Rørdam,  født  22de  Marts  1743  i  Vigersted.  3die  Maj 
1769  prædikede  han  til  Demis  i  Frue  Kirke  i  København  og  fik  Laudabilis.  5te  Maj 
iik  han  Kaldsbrev  som  Præst  for  St.  Thomas  og  St.  Jan  og  blev   samme  Dag  ordineret 

Dasske  i  Amerika  I— 1  25 


386  DANSKE   I   AMERIKA 


tillige  med  fem  andre  Kandidater  af  Biskop  Ludvig  Harboe.  Da  han  ventede  paa  Skib 
blev  han  imidlertid  forlovet  med  Frøken  Marie  Elisabeth  Schat,  som  var  Lærerinde  for 
hans  Søsterdøtre  i  Vigersted.  Brylluppet  stod  15de  September  1769  hos  hans  Forældre 
i  Vigersted  Præstegaard.  Den  17de  Oktober  samme  Aar  gik  det  unge  Par  ombord  paa 
Fregatskibet  "Johannes."  3die  Søndag  i  Advent  ijég  blev  han  indsat  i  Kirken  paa  St. 
Thomas  af  Pastor  Schow  fra  St.  Croix.  Den  4de  Maj  1776  forlod  de  igen  St.  Thomas 
med  to  smaa  Sønner  og  kom  27de  Juni  til  København.  Han  blev  Præst  i  Norge,  og 
12te  Januar  1793  Provst  for  Hardanger  Provsti.  Hans  Ønske  var  at  blive  Præst  i  Dan- 
mark; men  det  naaede  han  ikke.  Han  døde  21de  Oktober  1802  i  en  Alder  af  59  Aar, 
deraf  Præst  i  33  Aar. 

Pastor,  siden  Provst  J.  A.  Heibe7-g,  den  første  teologiske  Kandidat  fra  Køben- 
havns Universitet,  som  blev  Præst  i  den  danske  Kirke  i  Amerika,  ved  Trinitatis  Kirke  i 
Chicago,  er  paa  mødrene  Side  en  Rørdam  af  samme  Familie.  Han,  som  var  en  af  Bane- 
bryderne i  den  danske  Kirke  i  Amerika,  tilhørte  en  Slægt,  som  havde  krydset  Havet  til 
Amerika  i  Herrens  Tjeneste.  Ligeledes  er  Pastor  H.  C.  Rordam,  som  senere  blev 
Præst  ved  Trinitatis  Kirke  i  Chicago,  af  samme  Familie. 

Den  danske  Kirkes  Virksomhed  blandt  Danske  og  den  farvede  Befolkning  er 
fortsat  til  vore  Dage,  og  de  senere  Aars  Virksomhed  bebuder  en  velsignelsesrig  Tid  for 
Menighederne  i  Vestindien.  —  Mellem  Vestindien  og  særlig  New  York,  Philadelphia 
og  Boston  har  der  været  en  Del  Forbindelser. 


Pastor  John  P.  Knox,  Præst  ved  den  hollandsk  reformerte  Kirke  paa  St.  Thomas, 
har  i  sin  udmærkede  Bog:  ''  A  Historical  Account  of  St.  Thomas,  W.  /. "  givet  en  Liste 
over  de  danske  Præster  dér.  Listen  er  bleven  rettet  og  udfyldt  af  Pastor  E.  V.  Lose. 
Det  lykkedes  mig  at  faa  den  rettet  og  udfyldt,  og  den  er  vist  den  mest  fuldstændige,  som 
nu  findes.  I  det  følgende  skal  vi  anføre  nogle  Enkeltheder,  som  fortjener  at  bevares 
for  dette  Værk  i  denne  Forbindelse. 

ST.   THOMAS. 

Pastor  Kjeld  Jenseji  Slagelse,  den  tredie  danske  Præst,  som  ordineredes  for  Ame- 
rika,  og  den  første  danske  Præst  for  dansk  Vestindien,    Præst  for  St.  Thomas  1665-72. 

Pastor  Chr.  Fischer,  1711-14,  døbte  i  1713  den  første  Negerslave  paa  St.  Thomas. 
Det  var  23  Aar  før  Brødrekirken  begyndte  sin  velsignelsesrige  Virksomhed  i  dansk  Vest- 
indien. 

Y^iStox  Rudolph  Btirrejmaus  F7'ick  {i 746-54)  lagde  den  1ste  Februar  1753  Grund- 
stenen til  den  ny  danske  Kirke  paa  St.  Thomas.  Gudstjenesterne  var  i  længere  Tid 
holdt  i  et  Værelse  i  Fortet. 

Underen  længere  Vakance  i  Slutningen  af '30erne  i  det  18de  Aarhundrede  tænkte 
Guvernementet  paa  at  kalde  Præst  fra  Amerika,  da  det  var  bleven  bekendt,  at  en  dansk 
Undersaat  var  Præst  i  New  York.  Kald  blev  udstedt  til  Pastor  Michael  Christian 
Knoll,  født  i  Rendsborg.  Kandidat  fra  Kiel,  Præst  ved  den  hollandsk-tj'ske  Menighed  i 
New  York.  Den  30te  Juni  1739  meldte  Kirkeraadet,  at  Kaldsbrevet  ikke  var  afsendt, 
da  der  gik  Rygte  om,  at  Knoll  drak.  Der  blev  søgt  om  nærmere  Oplysning,  og  Kaldet 
blev  aldrig  afsendt. 

Den  22de  Februar  1757  udkom  der  en  kongelig  Resolution  om  den  vestindiske 
Missions  Oprettelse  for  Negerslaverne.     Missionen  blev  lagt  under  Missionskollegiet 


DANSKE  I  INDVANDRINGEN  TIL  NEW  YORK  387 

og  skulde  være  uafhængig  af  den  danske  Kirke.  Der  blev  udnævntlO  Missionærer  — 
alle  teologiske  Kandidater  og  Studenter.  De  fik  Titel  af  Overkateketer  og  Underkate- 
keter, De  skulde  prædike  og  undervise  Negerne  paa  Plantagerne  paa  kreolsk  og  dansk. 
Ingen  af  dem  var  ordineret,  da  de  danske  Præster  skulde  udføre  de  kirkelige  Handlinger. 
Den  10de  Juli  1757  landede  de  10  (rettere  9)  Missionærer  paa  St.  Croix. 

Kandidat  Johan  Christia?i  Leps,  Lærer  paa  St.  Thomas,  rejste  til  Philadelphia 
den  Ilte  Juli  1774,  blev  eksamineret  af  tyske  og  svenske  Præster  og  ordineret  den  20de 
Juli  1774  i  Philadelphia  som  Præst  i  Pennsylvania  Synoden. 

I  lySg  lagdes  Grundstenen  til  en  ny  Kirke  paa  St.  Thomas. 

Efter  I7Q5  udnævntes  der  ikke  mere  egen  Præst  for  Negermenigheden.  Præsten 
fik  Titel  af  Præst  og  Missionær  og  Præst  for  den  hvide  og  kulørte  Menighed,  med  fæl- 
les Kirke,  men  med  hver  sin  Gudstjeneste. 

Af  danske  Præster  paa  St,  Thomas  /  det  igde  Aarhundrede  kan  m.ærkes  Ludvig 
Armand  Immanel  Septimeny  du  Plessis  de  Richelieu  i  1858  (Fader  til  den  bekendte 
Admiral  Richelieu  i  Danmark),  samt  Emil  Valdemar  Lose  fra  1871  til  1881.  Dansk 
Vestindien  er  nu  (1909)  eget  Provsti  under  Provst  L.  J.  A.  Petersen  paa  St.  Thomas. 
I  1827  og  senere  i  December  1870  blev  ny  Kirker  indviet  paa  Øen. 

ST.   CROIX. 

CHRISTIANSSTED. 

Den  6te  September  1734  vajede  Dannebrog  første  Gang  paa  Øen  St.  Croix.  Den 
købtes  15de  Juni  1733  under  Kong  Christian  den  VI  af  Frankrig.  St.  Croix  blev 
knyttet  til  St.  Thomas;  som  Menighed  kom  den  under  St.  Thomas  og  San  Jan.  Pastor 
Jacob  Hoffmann  synes  at  være  kaldet  til  St.  Croix,  thi  17de  August  1734  er  det  paalagt 
ham  at  bede  for  det  danske  Anlæg  paa  Øen.  Om  han  imidlertid  er  bleven  sendt  først 
til  Øen,  staar  endnu  uvist.  Bortset  fra  ham  var  den  første  danske  Præst  paa  Øen  Gun- 
der  Thomsen  Syndermarin,  fra  1735-36. 

Christianssted  fik  Kirke  1753-  Den  blev  indviet  af  Pastor  R.  B.  Frick  fra  St. 
Thomas  og  fik  Navnet :  "Den  Herre  Zebaoths  Kirke."  Den  var  87x29  Fod.  I  1760 
fik  den  Døbefont,  Glasruder  i  1782  og  Taarn  i  1786.     Den  blev  brugt  til  1834. 

I  Juni  1771  ordineredes  Missionskateket  Je/?^;;  Christoffer  Kingo  til  Missions- 
præst  for  Negerne  i  Den  Herre  Zebaoths  Kirke  i  Christianssted,  af  Pastor  S.  Egerod, 
assisteret  af  Pastor  C.  B.  Rørdam  fra  St.  Thomas.  Det  var  den  første  Ordination,  der 
fandt  Sted  i  selve  Vestindien,  og  den  første  Præst  for  Negermenigheden.  Præsten  skulde 
bruge  ringere  Ornat  og  ikke  bære  hvid  Messehagl  med  den  røde  Kappe." 

FREDERIKSSTED. 

Frederikssted  blev  oprettet  som  Annex  til  Christianssted.  Den  første  Præst  her 
var  Kateket  Kother  August  Sabine  Hdnschel  i  1843.  Den  1ste  April  1858  fik  Frede- 
rikssted selvstændig  Præsteembede  og  Menighed.  I  vore  Dage  er  der  Planer  om  at  op- 
føre endnu  en  Kirke  midt  paa  Øen. 

Udsendt  af  Kirkestyrelsen  i  Danmark  visiterede  paa  Biskop  Dr.  Skat  Rørdams 
Vegne  i  1904  Pastor  Henrik  Hoffmeyer  Vestindien.  Det  bragte  Kirke  og  Missionen 
et  glædeligt  Opsving  og  førte  til  Oprettelse  af  et  Provsti  samt  af  et  Udvalg  for  den  vest- 
indiske Kirkesag.  Endvidere  Udsendelse  af  endnu  en  Præst  og  Udsendelse  af  Diako- 
nisser og  Sygeplejersker,  der  iblandt  Frøken  Anna  Lose,   som  var  født  derovre  Datter  af 


388  DANSKE   I   AMERIKA 


Pastor  E.  V.  Lose  paa  St.  Thomas.     Desværre  har  hun  paa  Grund  af  Sygdom   maattet 
forlade  sin  Virksomhed  dér  og  rejse  til  Amerika. 


Kilder:  Et  Manuskript  af  Pastor  E.  V.  Lose  til  den  vestindiske  Kirkes  Historie. 
Sammes  udgivne  Missionshistorie.  En  Samling  af  Artikler  og  Breve  fra  Pastor  Lose  og 
andre  vestindiske  Præster.  Pastor  John  P.  Knox:  ''A  Historical  Account  of  St.  Tho- 
mas, W,  L"  —  Pastor,  Dr.  Holger  F.  Rørdam  :  "En  gammel  Præsteslægts  Historie, 
Kirkehistoriske  Samlinger,  3die  Række,  andet  Bind  samt  Særtryk."  —  H.  Hoffmeyer: 
'Vor  Kirke  i  Vestindien.     Gejstlig  Stat  med  flere." 

S^tt  lutljFrfikF  Kirk?  t  N? m  f  nrk  øg  f  I|tlab?l|iljta. 

Under  Hollænderne  havde  Lutheranerne  i  New  York  ikke  fri  Religionsøvelse, 
kun  den  reformerte  Bekendelse  var  tilladt.  Alligevel  dannede  de  Menighed  og  skrev  til 
Holland  efter  en  Præst.  Den  6te  Januar  1657  landede  i  Skibet  "Møllen"  den  lutherske 
Pastor  Johan  Erwest  Goetevi^ater  (Gotwater)  •  men  han  fik  ikke  Lov  at  prædike,  og 
16de  Oktober  1657  blev  han  forvist  Landet  og  sendt  til  Holland. 

Da  Englænderne  var  kommen  til  Regeringen  gav  Lord  Lovelace  den  13de  Ok- 
tober 1669  Lutheranerne  fri  Religionsøvelse.  Nu  søgte  de  atter  at  faa  Præst.  Familien  van 
Busker k  tog  virksom  Del  deri.  I  Februar  1669  fik  Menigheden  Dominie  Magister  oT^ro^ 
Fabricius  ordineret  i  Amsterdam.  Desværre  fik  han  en  Del  Stridigheder,  og  han  beskyldtes 
for  at  have  slukket  Sorgen  i  Flasken;  24de  Februar  1674  klagede  hans  Hustru  Annetje 
Cornelissen  over  ham.  Om  hun  var  af  dansk  Herkomst  er  endnu  uvist.  Senere  blev 
han  afsat  af  Øvrigheden,  dog  med  Tilladelse  til  at  holde  Afskedsprædiken,  og  indsatte 
sin  Efterfølger  i  1674.  Senere  fik  han  Kald  fra  Svenskerne  og  en  Del  Hollændere  i 
Wicacoa  (Philadelphia).  Med  sin  Hustru,  som  han  siges  at  være  gift  med  i  New  York 
—  hans  første  maa  være  død  —  en  Enke  Maretje  van  Bergh,  rejste  han  til  Philadelphia 
og  holdt  Tiltrædelsesprædiken  Trinitatis  Søndag  1677.  Her  virkede  han  i  14  Aar,  de 
sidste  9  blind.  Der  høres  nu  kun  godt  om  ham,  han  nævnes  med  Agtelse.  Han  døde 
1692. 

Her  skal  lige  nævnes,  at  den  13de  Februar  1694  sejlede  fra  London  med  Skibet: 
"Sarah  Maria"  et  Selskab  af  Mystikkere,  pietistiske  Teosofer,  deriblandt  flere  teologiske 
Kandidater.  De  vilde  i  Pennsylvania  danne  en  hellig  Menigiied  :  "Kvinden  i  Ørkenen." 
En  af  de  mærkeligste  var  Magister  Heinrich  Bernhart  Køster,  født  1662  i  Blumenberg, 
Westphalen.  Han  bidrog  — ■  mærkelig  nok  —  til  Dannelsen  af  en  episkopal,  en  luthersk 
og  en  Kvækermenighed  i  Philadelphia.  Han  er  bekendt  for  sin  forbausende  Lærdom, 
var  hjemme  i  Hebraisk,  Græsk,  Latin,  1  ysk,  Fransk,  Slavonisk,  Engelsk,  Hollandsk, 
Svensk  og  Dansk.  Vendt  hjem  fra  Amerika  var  han  syv  Aar  i  Danmark  hos  Baron  von 
Schack,  dels  i  København  dels  paa  Swanholm  og  en  Tid  i  Stockholm.  Han  døde  i 
Hannover  1749,  87  Aar  gammel.  —  I  dette  Selskab  var  en  Tid  Brødrene,  de  teologiske 
Kandidater  Daniel  og  Justus  Falckner. 

I  New  York  blev  Pastor  Bernard  Antony  Arensius  (Arent)  Præst.  Han  virkede 
en  Aarrække.  Efter  hans  Død  var  Menigheden  en  Tid  uden  Præst.  I  1701  blev  den 
svenske  Pastor  Anders  Rudman  fra  Philadelphia  deres  Præst.  Han  prædikede  paa  engelsk ; 
men  da  der  i  Menigheden  var  Folk,  baade  af  dansk  og  svensk  Herkomst,  har  han  vist 
ogsaa  prædiket  paa  sit  Modersmaal.  Pastor  Rudman  virkede  for  at  Menigheden  kunde 
faa  en  Præst,    som  kunde  baade  hollandsk  og  tysk,   og  han  bevægede  Kandidat  Justus 


DANSKE   I   INDVANDRINGEN  TIL  NEW  YORK  389 

Falckner  til  at  modtage  Kaldet.     Saa  tog  han  tilbage  til  Pennsylvania.     Han  døde  som 
Præst  for  den  engelsk-episkopale  Kirke  i  Oxford,  Penn. 

Pastor  Justus  Falckner  er  født  den  22de  November  1672  i  Longen- Remsdorf, 
hvor  hans  Fader  var  luthersk  Præst.  Han  studerede  flere  Steder,  ogsaa  i  Halle.  Som 
Student  i  Halle  skrev  han  Salmen,  hvorved  hans  Navn  vil  være  kendt  og  kært  overalt  i 
Guds  Menighed: 

""Auf^  ihr  Christen,  Christi  Glieder'^  C  Op,  I  kristne,  ruster  eder '^ . 

Den  blev  udgivet  af  Franke  i :  "Geistliches  Gesang  Buch  1697"  og  senere  i 
forskellige  Salmebøger  og  i  mange  Oversættelser.  —  Som  Kandidat  opholdt  Falckner 
sig  en  Del  i  Slesvig  og  Holsten. 

Der  fortælles,  at  Biskop  H.  A.  Brorson,  da  han  var  Præst  i  Tønder,  sad  en  Dag 
ved  Vinduet.  En  Soldat  gik  forbi  paa  Gaden  og  sang  en  lystig  Vise.  Brorson  kaldte 
ham  ind  og  spurgte :  "Vil  du  ikke  nok  synge  den  Vise,  du  sang  ude  paa  Gaden  endnu 
en  Gang  for  mig?"  Det  vilde  han  nødig.  ''J^g  kan  nok  tænke",  sagde  Brorson,  ''hvad 
der  er  i  Vejen.  Ordene  er  sagtens  ikke  saa  kønne  som  Melodien,  men  har  du  kunnet 
synge  dem  for  Vor  Herre,  saa  maa  du  sagtens  kunne  synge  dem  for  mig."  Soldaten  sang, 
og  Brorson  sagde  :  ''Det  var,  som  jeg  nok  tænkte,  ikke  gode  Ord;  men  kom  til  mig  i 
Morgen  Aften,  saa  skal  du  faa  andre  Ord  til  din  Melodi."  Da  Soldaten  kom,  fik  han 
Justus  Falckners  Salme  i  dansk  Oversættelse  til  Melodien.  Siden  er  Salmen  :  "Op  I 
Kristne,  ruster  eder",  bleven  en  overordenlig  skattet  og  kendt  Salme  i  Danmark  og 
Amerikas  danske  Kirker. 

1 1700  kom  Falckner  til  Pennsylvania  til  Teosoferne  og  var  med  i  Landforretning. 
Til  Superintendenten  for  Slesvig  skrev  han  om  den  daarlige  aandelige  Tilstand  blandt 
Tyskerne. 

Onsdag  den  24de  November  1703  blev  Justus  Falckner  i  den  svenske  Gloria  Dei 
Kirke  i  Philadelphia  ordineret  af  A.  Rudmen  som  Suffragan  eller  Vice  Biskop,  assisteret 
af  de  svenske  Præster  E.  Bjørk  og  A.  Sandel.  Det  nævnes  som  deri  første  lutherske 
Ordination  i  Amerika.  Dog  siges  der  nu,  at  den  svenske  Pastor  L.  Lock  tidligere  har 
ordineret  en  hollandsk  Kandidat  Abelius  Zeitskorn. 

Falckner  drog  til  New  York.  Han  var  en  af  de  mest  elskelige,  mest  nidkære 
lutherske  Præster  i  den  amerikanske  Kirke.  Noget  af  det  første  han  foretog  sig,  var  at 
afholde  en  Gudstjeneste  i  Van  Buskerks  Lade,  hvor  han  døbte  nogle  af  Familiens  Børn. 
Søndag  den  26de  Maj  1717  blev  han  af  den  episkopale  Pastor  William  Vesey  viet  til 
Frøken  Gerritge  Hardik  fra  Albany.  De  havde  tre  Børn.  Han  virkede  meget  for  at 
faa  bygget  en  solid  Stenkirke  i  New  York,  hvortil  han  fik  indsamlet  Penge,  blandt  andre 
Steder  paa  St.  Thomas,  og,  som  det  synes,  ogsaa  fra  Slesvig.  Han  virkede  til  1723.  Den 
sidste  bekendte  kirkelige  Handling  af  ham  er  en  Daab  indført  i  Kirkebogen,  som  han 
holdt  med  stor  Omhu,  4de  September  1723.  Derefter  er  man  —  endnu  —  fuldstændig 
uvidende  om,  hvor  og  naar  han  døde  eller  blev  begravet.  Det  eneste  om  ham  er,  hvad 
Pastor  M.  C.  KnoU  har  skrevet  i  Kirkebogen  i  Newburgh :  "Pastor  Justus  Falckner  er 
død  Anno  1723."  —  Ingen  véd  hans  Grav  indtil  denne  Dag. 

Den  efter  Datidens  Forhold  smukke  og  solide  Stenkirke,  som  Falckner  fik  bygget 
i  New  York,  laa  paa  Hjørnet  af  Rector  Street  og  Broadway.  "Trinity  episkopale  Kirke" 
laa  paa  næste  Hjørne.  Justus  Falckner  oplevede  dog  ikke  at  indvie  den.  Den  blev  ind- 
viet den  29de  Juni  1729  af  hans  Broder,  Pastor  Daniel  Falckner  og  Pastor  W.  C.  Ber- 
kenmeyer.     Til  dens  Opførelse  var  der  ogsaa  bidraget  med  danske  Penge. 

Dronning  Anna,  gift  med  den  danske  Prins  Georg  (Jørgen),  gav  store  Landstræk- 


390 


DANSKE   I    AMERIKA 


ninger  til  tyske  og  engelske  Menigheder  langs  Hudsonfloden.  Der  er  endnu  bevaret 
Altersæt,  Døbefonte  med  mere,  skænket  af  Dronning  Anna  og  Prins  George.  Præsterne 
ved  Prins  George  tyske  Kapel  St.  James,  tog  ledende  Del  i  den  tyske  Indvandring.  Der 
kom  en  Del  Pfaltzere  med  deres  Præst,  J.  von  Kocherthal,  i  1709.  Han  og  Falckner 
virkede  trofast  sammen.  Kocherthal  døde  den  27de  December  1719.  Efter  Falckner 
iik  Kirken  i  New  York  Pastor  W.  C.  Berkenmeyer  i  1725.  Han  flyttede  senere  fra  New 
York  til  West  Camp  og  døde  1751.  Han  sørgede  for  at  faa  endnu  en  Præst,  og  det 
blev^w  darisk  Vndersaat,  Pastor  M.  C.  Knoll,  som  blev  Præst  ved  Kirken  i  New  York. 


On  this  Glebe  Site  was 
erected  aboutl730  the  Luth- 
eran  Church  of  the  Palastine 
Parish  qf  Quassick. 

Rev.  Michael  Christian' 
Knoll,  Pastor.  FromJulyl9*j 
1747. 

The  Rev.  HezekiahWat- 
kins  of  the  Church  of  Eng- 
land. Held  Service  for  aboul 
Twenty  five  Years. 

Erected  byQuassickChap- 
ter  Daughters  of  the  Americai 
Revolution. 

1899." 


Pastor  Michael  Chr.  Knoll. 


V2iStox  Michael  Christian  Knoll  ev  født  den  27de  August  1696  i  Rendsborg.    Hanl 
studerede  i  Kiel,  hvorfra  han  blev  Kandidat.     Var  derefter  Huslærer  hos  Herskaber 
Danmark,  og  derefter  Huslærer  i  Sverrig,  hvorfra  han   kom  til  Hamburg.     Af  Pastor] 
Wolf  i  Hamburg  blev  han  anbefalet  til  det  lutherske  Konsistorium  i  London  som  Præst 
i  New  York,  den  29de  Juni  1732.     Ankommen  til  London  holdt  han  Gæst-  og  Prøve- 
prædiken 8de  Søndag  efter  Trinitatis.     Den  13de  August,   10de  Søndag  efter  Trinitatis, 
blev  han  af  den  tyske  Præst  Gerdes,  assisteret  af  Pastor  Søren  Poulsen  ved  den   danske; 
Kirke  i  London,  ordineret  til  Præst  for  New  York  og  Hackensack.    Knoll  begyndte  sin 


DANSKE  I  INDVANDRINGEN  TIL  NEW  YORK 


391 


udstrakte  Virksomhed  fra  New  York,  Hackensack  og  helt  op  ad  Hudson  til  Newburgh, 
som  han  betjente  fra  1732  til  1749,  med  at  tage  dertil  tre  Gange  om  Aaret,  hvorfor  han 
skulde  have  60  Skæpper  Hvede.  Desværre  fik  han  en  Del  Forviklinger  i  New  York, 
og  om  han  end  var  en  god  Prædikant,  siges  der  dog :  "han  stod  ikke  højt  som  Mand  og 
Præst."  Paa  St.  Thomas  tænkte  man  at  kalde  ham  som  Præst,  men  Kaldet  blev  ikke 
afsendt,  da  der  blev  sagt  han  drak.*)  1750  flyttede  han  fra  New  York  og  boede  en  Tid 
i  Weapon  Creek,  Dutchess  County.  I  Newburgh,  eller,  som  det  da  hed,  Quassaick,  var 
der  en  lille  Trækirke.  Ogsaa  der  kom  Forviklinger.  Den  engelsk-episkopale  Menighed 
gjorde  ogsaa  Fordring  paa  Landet,  og  den  fik  Ret  af  Øvrigheden;  og  Kirken  blev  lukket 
for  Knoll,  og  den  engelske  Pastor  Hezekiah  Watkins  blev  Kirkens  Præst.  Senere  gik 
Kirke  og  Land  over  til  Presbyteri anerne,  og  der  staar  nu  en  smuk  Stenkirke.  Pastor 
Knoll  blev  ved  at  virke  som  Præst  blandt  de  spredte  tyske  Menighedskredse.  Der  fin- 
des Daabshandlinger  af  ham  saa  sent  som  1774.  —  Han  havde  sine  Skrøbeligheder,  men 
vedblev  dog  at  virke  i  Kirkens  Tjeneste. 

Pastor  Knoll  var  gift,  men  hans  Hustrus  Navn,  eller  naar  de  døde,  synes  man 
endnu  ikke  at  kende. 

I  Newburgh,  ude  ved  den  skønne  Hudsonflod,  hvor  Pastor  Knolls  lille  Trækirke 
stod,  er  der  en  Kampestensblok  paa  Kirkegaarden  ved  den  presbyterianske  Kirke.  Den 
er  om  Sommeren  dækket  med  grønne  Ranker.  Der  er  i  den  indsat  en  Malmplade  med 
den  paa  forrige  Side  anførte  Indskrift. 

Kom  Pastor  Knoll  fra  Holsten,  saa  var  den  næste  danske  Undersaat,  som  vi  véd 
blev  Præst  i  Amerika,  fra  Slesvig  og  dansk. 


Pastor  Peter  Brunholtz. 

Pastor  Peter  Brunholt%  er 
født  i  Nybøl  ved  Dybbøl,  Slesvig. 
Han  var  Kandidat  fra  Halle.  Han 
blev  kaldet  til  Hjælpepræst  hos  den 
bekendte  Pastor,  Dr.  H.  M.  Muh- 
lenberg,  den  lutherske  Kirkes  Pa- 
triark i  Pennsylvania.  Han  blev 
ordineret  Søndag  den  12te  April 
1744  i  Wernigerode  af  Superinten- 
dent Lau,  assisteret  af  Præsterne 
Walliser,  Hildebrand  og  Hermes. 
Den  16de  Januar  1745  kom  han  til 
Philadelphia,  og  Søndagen  efter 
indsat  af  Muhlenberg.  Han  var  en  from  og  dygtig  Præst,  men  af  et  svageligt  Helbred 
saa  hans  Virksomhed  blev  nærmest  i  Philadelphia  og  Germantown  som  Præst  ved  St. 
Michaels  Kirke,  der  blev  indviet  14de  August  1748.  Han  kom  noget  sammen  med  de 
svenske  Præster.  Han  døde  17de  Juli  1758.  Der  var  15  Præster  og  Professorer  af  for- 
skellige Samfund  tilstede  ved  hans  Begravelse. 

Pastor  Brunholtz  var  aldrig  gift.    Det  lidet,  han  ejede  ved  sin  Død,  blev  givet  til 
de  fattige.*"^) 

Pastor  Brunholtz  søgte  at  faa  sin  gode  Ven,  Pastor  Thomsen  i  Tønning  i  Slesvig, 


ST.  MICHAELS  TYSK-LUTHERSKE  KIRKE 

PHILADEIvPHIA,  PENNSYLVANIA. 

Indviet  14de  Aug-ust  1748. 

(Opfort  under  Pastor  Brunholtz'  Virksomhed) 


*)     Se  herom  foran  Side  386. 

")     Der  er  af  mig-  en  f yldig-ere  Levnetsbeskrivelse  om  Pastor  Brunholtz  i  min ; 
lutherske  Kirkes  Historie  i  Amerika",  Side  202—215,  hvortil  henvises. 


"Den  evangelisk 


392  DANSKE   I   AMERIKA 


til  at  komme  til  Pennsylvania  som  Præst  i  1747.  Denne  kunde  dog  ikke  løsrive  sig  fra 
sin  Virksomhed ;  men  han  fulgte  Missionen  med  Kærlighed  og  indsamlede  Penge  til  den 
i  Slesvig. 

Kilder:  De  nævnte  Skrifter  af  Dr.  Sackse  ogDr.  Schmuek.  R.Andersen:  Kirke- 
historie. A.  L.  Græbner:  Geschichte  der  Lutherischen  Kirche  in  Amerika,  Hallesche 
Nachrichten,  I  og  II  Bd.  Historie  over  Green,  Ulster  og  Dutchess  Counties,  New 
York.  Min  Artikel  i  "Kirkelig  Samler",  No.  2,  1904:  En  200  Aars  Ordinationsfest. 
Provst  Joh.  Hansen:  H.  A.  Brorsons  Levnet. 

GRONLAXD. 

Da  Pastor  Vig  i  "Danske  i  Brødrekirken"  har  nævnt  de  Danske,  som  har  virket 
i  Labrador,  maa  den  danske  Kirkes  Mission  i  Grønland  ogsaa  nævnes;  thi  Grønland 
hører  med  til  Amerika. 

Ved  Aar  982  blev  Grønland  opdaget,  og  nu  er  det  fastslaaet,  at  ved  Aar  1000 
opdagede  Leif  Erikson  Amerika  og  kaldte  det  Vinland,  nu  New  England.  Det  er  lige- 
ledes gjort  gældende,  at  Bertel  Thorvaldsen  nedstammede  fra  en  af  de  Kvinder,  som  var 
i  Vinland.  1121  indviede  Erkebiskop  Adsar  i  Lund  Erik  Upsi  til  Biskop  for  Grønland 
og  Vinland.  Fra  Grønland  kom  han  paa  Visitation  til  Vinland.  Med  1347  skrives  Grøn- 
land, Vinland  og  Amerika  i  Glemmebogen. 

Da  Amerika  var  genopdaget  huskede  Danmark  ogsaa  paa  Grønland.  Pastor 
Hans  Jensen  blev  1568  kaldt  til  Præst  paa  Skibet  "Uroksen",  som  skulde  gaa  til  Grøn- 
land. —  Pastor  Christen  Nielsen  var  fra  1578 — 1580  Skibspræst  paa  Jacob  Aldays  Eks- 
pedition til  Grønland.  Han  holdt  Dagbog  paa  Rejsen.  Der  blev  indkøbt  Kalk  og 
Disk  for  Altergang  før  Afrejsen.*) 

1605 — 7  blev  Grønland  taget  i  Besiddelse  for  den  danske  Krone.  Saa  har  vi 
Pastor  Rasmus  Jeiiseji  Aarhus,  med  Munks  Ekspedition  til  Nova  Dania  1619 — 20. 

Den  apostoliske  Mand,  Pastor  Hans  Poulsen  Egede  (født  31te  Januar  1686  paa 
Gaarden  Harstad  i  Nordlandene  af  en  gammel  dansk  Præsteslægt),  nedlagde  sit  Embede 
i  Norge,  og  med  sin  ligesindede  Hustru  Gertrud  Nielsdatter  Rask  sejlede  han  den  3die 
Maj  1721  paa  Skibet  "Haabet"  til  Grønland  og  begyndte  dér  Missionen  i  Jesu  Navn 
og  virkede  med  stor  Nidkærhed  og  til  megen  Velsignelse.  Hans  Hustru  døde  i  Grøn- 
land. Han  selv  døde  2den  November  1758.  Missionen  er  fortsat  til  vore  Dage  med 
danske  Præster,  og  nu  begynder  der  tillige  at  blive  en  indfødt  Præstestand.  Der  er  16 
danske  Præster  i  Grønland  og  tre  indfødte  Eskimo-Præster. 

Grønland  er  et  eget  Provsti  under  Provst  Christian  Wilhelm  Schultz-Lorentzen 
i  Godthaab.  Pastor  Carl  Ferdinand  Wagner  i  Julianehaab  er  Broder  til  Pastor  Eilif 
Theodor  Wagner  ved  Grand  View  College,  Des  Moines,  Iowa,  af  den  danske  Kirke  i 
Amerika. 

Grundlæggeren  af  den  amerikanske  Gren  af  Familien  Wagner,  Pastor  Tobias 
Wagner,  der  i  1742  modtog  Kald  ved  den  af  General  S.  Waldo  anlagde  Koloni  Wald©- 
boro  vedBrodd  og  Muscongus  River  i  Massachusetts  og  Maine,  førte  en  Del  Kolonister 
dertil  samme  Aar,  men  allerede  Aaret  efter  forlod  han  Kolonien  og  blev  Præst  i  Penn- 
sylvania. Waldoboro  var  længe  uden  Præst,  indtil  den  danske  Pastor  Jorgen  Solle  af 
Brødrekirken  kom  til  at  betjene  dem  i  1762.  De  fik  bygget  Kirke;  i  1769  rejste  Pastor 
Sølle  med  en  Del  af  Menigheden  og  grundlagde  Kolonien  Friedland  i  North  Carolina. 

Pastor,  Professor,  Dr.  Ernest  Hazelius,   som  kom  fra  Brødrekirken,  og  som  var 


Kirkehistoriske  Samlinger.  5.  Række  II  Bind,  Side  139—141. 


DANSKE   I   INDVANDRINGEN  TIL  NEW  YORK  393 


Professor  ved  det  lutherske  Præsteseminar  i  Lexington,  South  Carolina,  anfører  i  sin  Kirke- 
historie Pastor  Sølle  som  "deres  fromme  Præst"  og  som  luthersk  Præst,  og  han  er  saa- 
ledes  gaaet  ind  i  den  lutherske  Kirkehistorie.  Fra  Danmark  tilhørte  han  jo  først  den 
lutherske  Kirke  (se  Hazelius'  Kirkehistorie,  Side  71).  Saaledes  har  jeg  ham  i  min 
Kirkehistorie  under  Navn  af  Silly  (Cilley),  som  Hazeliu«  skriver  Navnet.  Se  ellers  om 
ham  i  dette  Værk  Side  54. 

FA3IILIEX  3rAGENS. 

Statshauptmand  og  Major  Jochum  (Joachim)  Melchior  Magens,  som  fra  1749 
og  ca.  10  Aar  derefter  boede  i  New  York,  er  der  alt  meddelt  om  foran  Side  43-45, 
hvortil  derfor  henvises.  Kun  skal  der  tilføjes,  at  trods  det,  at  Præsten  ved  den  hollandsk- 
lutherske Kirke  i  New  York  var  dansk,  saa  vel  som  Magens,  var  der  ikke  særlig  Venskab 
mellem  dem:  Han  virkede  for,  at  Past.  J.  A.  Weygand  blev  Præst  ved  Trinity  lutherske 
Kirke  paa  Broadway  i  New  York.  Magens'  Hustru  var  i  Slægt  med  Pastor  Barclay  ved 
Trinity  episkopale  Kirke  paa  Broadway,  og  Magens  og  Barclay  var  rigtig  gode  Venner. 

Pastor  Vig  har  efter  min  Kirkehistorie  givet  Titlen  paa  de  40  Prædikener,  som 
Magens  oversatte  fra  dansk  og  udgav  paa  engelsk  —  den  første  i  Amerika  fra  dansk  til 
engelsk  udkomne  Bog.  Af  denne  sjældne  Bog  har  Gettysburgs  lutherske  Seminar  et 
Eksemplar,  hvorfra  Titelbladet  omstaaende  er  gengivet. 

Den  engelske  Fortale  lyder  saaledes  : 

"To  the  Honoiij-able 

Ve  s  t  ry 

ofthe 

Evangelkal  Church 

ui 

The  City  ofNe-iu  York. 

Reverend  Fathers,  and  Brothers  in  Christ: 

It  is  now  going  on  five  Years  since  I  arriv'd  here  from  the  West  India,  in  ordér, 
if  I  should  like  the  Place,  to  settle  here,  or  else  remove  to  Copenhagen,  where  I  have 
had  my  Education,  in  the  Royal  University;  though  born  in  the  Island  of  St.  Thomas, 
under  Subjection  of  his  most  Sovereign  Majesty  the  King  of  Denmark.  But  I  can  not 
express  how  I  was  griew'd  in  my  Mind,  when,  upon  Inquire  after  the  State  of  Our 
Holy  Evangelical  Church  and  Brethren,  I  mostly  met  w^ith  a  general  Contempt  and 
Disrecommendation,  partly  occasion'd  by  the  bad  and  immoral  Lives  of  so  well  Preach- 
ers  as  some  of  their  Hearers;  partly  by  the  great  Prejudice  that  prevailed  among  the 
other  Congregations  concerning  Our  Holy  Doctrine:  And  therefore  I  resolv'd  to  trans- 
late  the  Forty  Sermons,  of  the  Worthy  Magister  Petrus  Zachariå  Nakskow,  upon  the 
Articles  of  our  Faith,  in  order  to  have  them  printed;  First,  for  the  better  Conviction  of 
all  who  are  unacquainted  with  the  Purity  of  our  Holy  Doctrine;  and  Secondly,  For  the 
Edification  of  them  that  are  desirous  to  be  instructed  in  the  true  Wa^  toSalvation.  And 
since  the  Honourable  Vestry  have  chosen  me  to  be  an  Elder  of  our  Church  in  the  City 
of  New  York,  I  thought  it  proper  to  dedicate  this,  my  well-meaning  Labour,    to  them. 


394 


DANSKE    I    AMERIKA 


I   shall  alvvays  endeavour  to  help  the  promoting  of  this  our  sound  Doctrine,   and 
remain  with  due  Regard, 

Reverend  Fathers  and  Brethren, 

Your  most  Obedient 
Flushing,  Jan.  31,  1754."  J.   M.   MAGENS. 


The. 


<i 


F^RTY   SERMONS. 


:d-^^::P^^^\ 


Petrus  Sacbari^  Nak/kaw, 

M^-Vilcrof  thf  Gpfpcl  \njutiandy  m  Denm 
.Tranfiated  from  <;he  .Origtf|^  into  En^Hh,    ' 

By    Jochum'  Melchic^^Sfegen^ 


N  E  W'T  o  R  K: 

?#-«■?  1  y^slo  to  W    S<i!d  hv  GnnFRiitT>  M^'iauE 


Det  af  Magens  oversatte  creolske  Ny  Testamente  blev  trykt  i  København.  Hos 
pamilien  Hicks  fandtes  et  Eksemplar,  som  er  bleven  mig  foræret  af  Dr.  H.  G.  Lillien- 
schiold,  og  hvoraf  Titelbladet  omstaaende  er  gengivet. 

Hos  samme  Familie  beror  en  stor  haandskreven  Stamtavle,  samt  en  Stamtavle 
over  den  amerikanske  Gren.  Den  viser,  at  Familien  er  vidt  forgrenet  lige  til  vore  Dage, 
og  at  der  i  Slægten  har  været  fremragende  Mænd. 

Navnet   Magens  skal  være  kommet   fra  Carolus  Magnus,  død  1556.     Slægten 


.Jtil 


DANSKE   I   INDVANDRINGEN  TIL  NEW  YORK 


395 


stammer  ellers  fra  Bremen  og  kom  tidlig  til  Helsingør  i  Danmark,  hvor  vi  finder  Køb- 
mand Jurgen  Magens,  der  døde  den  15de  September  1657.  En  Sønnesøn  af  denne, 
Jacob  Magens,  født  i  Helsingør,  kom  i  1711  til  St.  Jan,  dansk  Vestindien,  som  Kaptajn 
og  Plantør,  og  døde  her  i  1731.  Hans  Hustru  var  Anna  Maria  van  Beverhout,  der  var 
Enke  efter  Guvernør  Joachim  Melchior  7on  Holten  i  Vestindien;  hun  blev  gift  med 
Magens  i  1711. 

Deres  Søn  var  den  her  omhandlede  Joachim  (Jochum)  Melchior  Magens,  f.  4de 
Marts  1715  paa  St.  Thomas.  I  1731  var  han  i  København  for  at  studere  Jura,  1733 
Fændrik  i  Krigen  mod  Negerrepublikken  paa  St.  Jan,  1745  Skifteforvalter  paa  St.  Tho- 


PIE   NYWE 

TESTAMENT 

VAN  ONS  HEER 

JESUS 
CHRISTUS 

KA  SET    OVER 

IN  DIE  CREOLS  TAEL 

EN 
KA  GIEV   NA  DIE    LIGT 

TOT    DIENST     VAN 

Die  DEEN  MISSION 

IN 

AMERICA. 
DIE  TWEEDE  EDITION 


Gedrykt  TN  Copenhagen  t8iS. 

Bie  Die  Ekfgekamen  ym<  SCHUUZ 


mas;  boede  en  Tid  i  Flushing  paa  Long  Island,  New  York,  1760  Landfoged,  Bor- 
gerraadsmedlem.  Overretssagfører,  Statshauptmand  for  St.  Jan,  1777  Præses  for  Borger- 
raadet.  1782-83  i  Danmark.  Død  18de  August  1783  (om  i  København  eller  paa  St. 
Thomas  vides  ikke)  med  Titel:  Major  og  Statshauptmand.  I  New  York  oversatte  han 
de  40  Prædikener  af  Provst  Sacharias  Nakskow,  som  foran  omtalt.  Revisor  og  Over- 
sætter af  det  ny  Testamente  og  Luthers  Katekismus  paa  Kreolsk,  paa  Opfordring  fra 
Missionskollegiet  i  København. 

Magens  var  gift  tre  Gange.  En  Søn  af  andet  Ægteskab,  Johannes  Magens,  der 
rejste  til  Danmark,  har  endnu  Efterkommere  her  i  Landet,  gift  ind  i  Familien  Hicks  fra 
Boston,  hvoraf  nogle  bor  i  Brooklyn,  New  York.  Thomas  Magens,  ældste  Søn  af  tredie 
Ægteskab,   født  4de  Maj  1750  i  Flushing,   N.  Y.,  døde  1819  i  New  Castle,  Delaware. 


396  DANSKE   I   AMERIKA 


En  Søn  af  ham  var  en  fremragende  Læge,  og  der  er  en  vidt  forgrenet  Slægt  med  dyg- 
tige Mænd  i  Philadelphia  og  New  Castle  med  Navnet  Magens  og  andre  Navne  af 
Slægten  til  Nutiden.  —  Elixabeth  Magens,  Datter  af  tredie  Ægteskab,  f.  1765  paa  St. 
Thomas,  blev  gift  med  FVantz  Heinrich  Kreutzfeldt  fra  København  og  døde  den  24de 
Maj  1795  i  Philadelphia.  —  Claudius  Magetis,  ogsaa  af  tredie  Ægteskab.  Fra  ham 
stammede  Marie  Elizabeth  Aarøe,  som  døde  den  18de  Februar  1853  i  Philadelphia.  — 
En  Efterkommer  af  Joachim  Magens  var  Eduard  Wilhelm  Magetis,  f.  i  1814  paa  Ma- 
rienhøj  paa  St.  Croix.  Han  var  Kadet  i  København,  men  kom  senere  tilbage  til  St. 
Thomas,  hvor  han  drev  Købmandshandel,  og  kom  i  1850  til  Amerika,  hvor  han  døde 
den  27de  Maj  1885  i  Brooklyn  i  ugift  Stand.  Han  blev  begravet  af  mig  paa  Familie- 
Gravstedet  paa  Greenwood  Kirkegaarden  i  Brooklyn,  New  York. 

Pastor  Johan  Christian  Leps/^) 

I  Menighederne  mellem  New  York  og  Albany  og  videre  ind  i  Landet  var  der  ikke 
faa  af  dansk  Herkomst,  saaledes  finder  vi  i  Kirkestyrelsen  i  Loonenburg  i  1703  Andreas 
van  Buskerk,  Laurence  van  Buskerk  og  Jan  Hendricksen  Bruyen,  som  paa  fædrene  Side 
stammede  fra  Norge  og  paa  mødrene  Side  fra  Danmark.  Der  blev  bygget  Kirke  ved 
1724  og  Seglet  med  Billedet  af  Kirken  skal  være  fra  1733. 

Som  hørende  under  New  York  og  Albany  blev  Menigheden  betjent  til  1774  af 
den  danske  Undersaat  Pastor  M.  C.  Knoll,  og  fik  efter  ham  Pastor  J.  C.  Leps  fra  Dan- 
mark. 

Han  var  født  i  Danmark;  men  hvor  er  endnu  ikke  oplyst,  kun  siges  der,  at  han 
hk  en  god  Opdragelse  og  Skolegang,  saa  han  som  Student  kunde  gaa  til  Universitetet  i 
Halle.  Der  studerede  han  Jura  og  Filosofi.  Et  Collegiehefte  fra  Halle  er  havnet  ved 
Pennsylvania  College,  Gettysburg,  Pennsylvania.  Det  har  tilhørt  Leps ;  men  den,  som 
har  skrevet  det,  hed  Petersen,  som  ligeledes  var  i  Halle.  Det  er  ca.  200  Sider  i  godt 
Skindbind,  paa  Latin  og  tysk.  Titelbladet  er  skrevet  af  Leps;  ligeledes  er  der  en  Del 
Randbemærkninger  af  ham.  Ved  Slutningen  er  der  kirkehistoriske  Data,  fra  det  1ste  og 
2det  Aarhundrede,  som  Leps  sandsynligvis  har  skreven,  da  han  senere  studerede  Teologi 
hos  Pastor  Kunze.  Registeret  til  ''Hallischen  Nachrichten"  kalder  iøvrigt  Leps  forCan- 
didatus  theologiae,  saa  han  maa  ogsaa  have  studeret  Teologi  i  Halle,  dog  næppe  taget 
Eksamen.      Han  havde  en  grundig  Uddannelse  og  var  en  lærd  og  klog  Mand. 

Efter  at  have  været  Soldat  var  han  en  Tid  Lærer  i  dansk  Vestindien,  og  i  1772 
rejste  han  til  Philadelphia.  Der  var  i  den  Tid  en  temmelig  livlig  Forbindelse  mellem  dansk 
Vestindien  og  Philadelphia.  Ligeledes  var  det  ikke  helt  sjældent,  at  der  fra  Tyskland 
ankom  Studenter,  som  skyldte  for  deres  Overrejse  og  maatte  købes  fri.  Pastor  Dr.  H. 
M.  Muhlenbergs  Svigersøn,  J.  C.  Kunze,  var  dengang  Præst  i  Philadelphia,  og  tænkte 
en  Del  paa  at  faa  oprettet  en  Latinskole.  En  Dag  gik  han  og  tænkte  :  'Taar  jeg  engang 
20  Pd.,  som  jeg  kan  undvære,  og  der  saa  kommer  en  Student,  da  skal  jeg  købe  ham  fri, 
lade  ham  faa  min  øverste  Stue  og  dér  begynde  en  lille  Latinskole."  Dagen  efter  kom  helt 
uventet  Kand.  J.  C.  Leps  fra  V^estindien,  fremlagde  sine  Papirer  og  Beviser  fra  Halle, 
og  fortalte,   at  han  i  længere  Tid  havde  givet  Undervisning  paa  alle  tre  danske  Øer,  St. 


*)  I  Frederik  Poulseks  :  Historiske  og-  kulturhistoriske  Efterretning-er  om  Sanisde,  1902,  næv- 
nes: Birkedoniiner  Hans  Christian  Lips  1756— 1777.  Boede  og:  dode  i  Tanderup.  Dygtig  Land- 
mand. Ivips  og  Leps  er  utvivlsomt  samme  Xavn  og-  Slægrt.  Pastor  Cornelius  Olufsen  Lip  eller 
Lips  var  1655  i  Rjnkeby  paa  Fyen. 


DANSKE   I   INDVANDRINGEN   TIL  NEW  YORK 


397 


Thomas,  St.  Croix  og  St.  Jan.  Han  havde  selv  betalt  sin  Rejse,  og  havde  tilstrækkelig 
Penge  til  at  leve  for  et  Par  Maaneder.  Det  var  som  et  Vink  fra  Herren.  Kunze  talte 
med  Lepsom  Latinskolen,  og  Leps  viste  sig  at  være  meget  glad  over  at  kunne  være  med 
til  at  oprette  en  saadan  Skole.  Pastor  Miihlenberg  syntes  ogsaa  godt  om  Planen,  og  der 
blev  dannet :  "Die  Gesellschaft  zur  Befordrung  des  Christenthums  und  aller  nutzlichen 
Erkenntnisz  unter  den  Teutschen  in  Amerika."  Leps  skulde  have  i  Løn :  "fri  Stue,  frit 
Brænde  og  52  Pund  (Sterling)";  og  den  15de  Februar  1773  blev  Skolen  aabnet,  og  man 


^^^ 


TITELBLADET  AF  LEPS'  COLLEGIEHEFTE 


sang:  "Trange  Welt  mit  deinen  Wissen."  Pastor  Kunze  holdt  Bøn,  og  Leps  holdt  en 
velformet  Tale  paa  Tysk  og  Latin.  Den  yngre  Pastor  Muhlenberg  talte  ligeledes.  Nu 
var  Skolen  altsaa  i  Gang.  Ved  Begyndelsen  af  den  fø?  ste  lutherske  Præsteskole  i  Amerika 
har  en  dansk  Mand  saaledes  været  med.  Leps  var  ikke  alene  Lærer,  men  selv  Student, 
<la  han  ønskede  at  blive  Præst,  hvorfor  Pastor  Kunze  læste  Teologi  med  ham. 

Fra  den  lutherske  Menighed  i  Loonenburg,   nu  Athens,  Green  Co.,  New  York, 


398  DANSKE   I   AMERIKA 


kom  der  Henvendelse  til  Pastor,  Dr.  Muhlenberg  om  der  kunde  faaes  en  Præst  dertil, 
som  kunde  prædike  paa  hollandsk.  Derpaa  svarede  Muhlenberg  med  at  sporge,  om  han 
skulde  skrive  for  dem  til  Europa  om  at  faa  Præst,  eller  om  de  vilde  have  Kand.  Leps 
fra  Danmark,  som  fra  Vestindien  havde  Kendskab  til  det  hollandske  Sprog.  Da  Brevet 
var  modtaget,  blev  der  straks  sendt  Mænd  fra  Menigheden  til  Pennsylvania  for  at  faa  Leps 
med  til  Loonenburg,  saa  de  kunde  lære  ham  at  kende.  Leps  fulgte  med,  og  kom  tilbage 
med  Kaldsbrev.  Den  Ilte  Juli  blev  Leps  eksamineret  af  en  Komité  af  de  tyske  Præster 
Muhlenberg,  Kunze  og  Helmuth,  og  af  de  svenske  Præster. 

Den  20de  Juli  1774  var  en  Højtidsdag  for  Leps,  idet  han  da  i  Philadelphia  blev 
ordineret  til  det  hellige  Embede  af  Pastor  Dr.  Muhlenberg,  under  Medvirkning  af  tyske 
og  svenske  Præster.  Ved  den  danske  Kandidats  Ordination  deltog  mindst  én  Præst  fra 
Broderlandet.  Leps'  Ordinationsbrev  er  paa  Latin  og  bevidner,  at  Dominie  Joannes 
Christianus  Lepsius  er  oraineret  Præst,  og  har  aflagt  Lofte  paa  alle  de  lutherske  Beken- 
delsesskrifter.    Det  har  folgende  Underskrift: 

H.  Muhlenberg  P.  Schmid  P.  Lund 

Min.  evang-.  Gerni.  p.  T.  Pråses.  Eccles  Swec. 

John  Christopher  Kunze  Frilerie  Muhlenberg 

Eccles  rhilad.  Pastor.  Eccles  Ebor. 

Henry  Muhlenberg  (Son)"' 

Det  af  Leps  aflagde  Lofte  lod  saaledes  : 

"Det  bevidnes  for  alle,  hvem  det  maaue  angaa,  at  jeg  undertegnede  har  modtaget 
og  antaget  Kald  for  den  hollandsk  (Low  Dutch)  lutherske  Menighed  i  og  omkring 
J^oonenburg,  i  Hans  Majestæts  Provins  New  York,  for  at  blive  deres  ordinerede  Præst, 
og  at  Styrelsen  (Vestry)  for  nævnte  Menighed  har  henvendt  sig  til  det  forenede  velær- 
værdige Konsistorium  for  de  tyske  (Dutch-hollandske)  og  svenske  lutherske  Kirker  i 
Pennsylvania  og  nærliggende  Provinser  under  Hans  brittiske  Majestæt,  om  at  eksaminere 
og  ordinere  mig,  undertegnede,  til  det  præstelige  Embede,  og  er  jeg  i  Overensstemmelse 
dermed  bleven  ordenlig  eksamineret  paa  den  syvende  Dag  i  Juli,  AnnoDomini  1774,  og 
ordineret  paa  den  20de  Dag  i  Juli  e.  a.  (ejusdem  anni),  af  en  Komité  af  det  nævnte  vel- 
ærværdige lutherske  Ministerium  paa  følgende  Betingelser,  der  lyder  saaledes  :• 

Jeg  undertegnede  forpligter  og  binder  mig  herved  højtidelig: 

1.  at  lære,  prædike  og  katekisere  indenfor  mine  mig  betroede  Menigheder  den 
sande  frelsende  protestantiske  evangeliske  Lære,  som  indeholdes  i  den  hellige  Bibel,  det 
gamle  og  ny  Testamente,  og  forvalte  de  to  hellige  Sakramenter,  nemlig  Daaben  og  Her- 
rens Nadver,  og  saaledes  bygge  paa  de  hellige  Apostles  og  Profeters  Grundvold,  i 
hvilke  Kristus  Jesus,  Verdens  Frelser,  selv  er  Hovedhjørnestenen,  samt  i  Overensstem- 
melse med  den  uforandrede  Augsburgske  Konfession  og  den  evangelisk-lutherske  Kir- 
kes symbolske  Bøger. 

2.  at  hædre  og  agte  nævnte  Lære  ved  et  gudeligt,  fromt,  pligtopfyldende  og 
eksemplarisk  Liv  og  i  Samtaler,  som  en  tro  Præst  bør  gøre  det. 

3.  at  udfore  den  højtidelige  (divine)  Gudstjenestes  Handlinger  i  Overensstem- 
melse med  Liturgien  og  Regler  antagne  i  vor  lutherske  Kirke  til  Andagt  og  Opbyggelse. 

4.  at  være  Medlem  af  og  opføre  mig  vel  i  det  nævnte  forenede  velærværdige 
Ministerium,  og  deltage  i  dets  aarlige  Synode  og  Konventer,  saafremt  Liv  og  Helbred 
tillader  det. 


-^ 


DANSKE  I  INDVANDRINGEN  TIL  NEW  YORK  399 

5.  at  føre  en  Protokol  (Dagbog,  Diary),  og  deri  indfore  de  vigtige  og  nødven- 
dige Handlinger,  som  hører  til  Embedet,  og  holde  den  i  saadan  Orden,  at  den  kan,  om 
forlanges,  blive  fremvist  ved  det  nævnte  velærværdige  Ministeriums  aarligeSynodemøde. 

6.  at  jeg  skal  være  henfalden  til  en  almindelig  Censur,  Kendelse  og  Dom  fra 
nævnte  forenede,  velærværdige  Ministerium,  dersom.jeg  skulde  —  hvad  Gud  forbyde  — 
vige  fra  den  nævnte  sunde  Lære  og  give  Forargelse  i  Liv  eller  Tale. 

Paa  de  ovennævnte  Artikler  og  Betingelser,  og  for  disse  Vidner  forpligter  og  bin- 
der jeg-  mig  herved  paa  det  højtideligste.  Og  i  Tilfælde  jeg  nogensinde  herefter  skulde 
undlade,  bryde  eller  overtræde  de  nævnte  Artikler  og  Betingelser,  og  blive  funden  skyl- 
dig, da  skal  nævnte  forenede  lutherske  Ministerium  have  Ret  ti]  for  Gud  og  deres  Sam- 
vittigheds Skyld  samt  være  bundet  til  at  erklære  den  Indvielse,  jeg  har  modtaget  paa 
den  20de  Dag  i  Juli  1774  til  mit  præstelige  Embede,  for  Nul  og  tabt,  og  uden  Betyd- 
ning, og  jeg  uværdig  til  at  udføre  nogen  Embedshandling. 

Saa  hjælpe  mig  Gud  Almægtige! 

Bevidnet  under  min  Haand  og  Segl  i  Philadelphia  den  20de  Dag  i  Juli  i  det 
fjortende  Aar  af  hans  Majestæts  Regering,  Anno  Domini  Et  Tusinde  syv  Hundrede  og 
fire  og  halvfjerds. 

Johan  Christian  Leps. 

[SEGL]. 
Underskreven,  forsynet  med  Segl  og  overleveret  i  Nærværelse  af 

John  Gertley 
Jacob  Frank 
Peter  Muhlenberg." 

Ved  Leps'  Ordination  og  Løfte  ser  man,  at  baade  Faderen,  Dr.  Muhlenberg,  og 
hans  tre  Sønner  —  ogsaa  Soldaterpræsten  P.  Muhlenberg  —  var  med. 

Pastor  Leps  rejste  som  ordineret  Præst  til  sin  Menighed,  som  vilde  give  ham: 
"frit  Hus,  Brænde,  Frugthave,  Græsmark,  94  Pund  (Sterling)  og  Biindtægter,  og  frit 
Brug  af  et  Bibliotek  med  teologiske  Værker  fra  forrige  Aarhundrede."  I  Begyndelsen, 
til  han  fik  mere  Øvelse  i  hollandsk,  maatte  han  prædike  paa  tysk. 

Nogen  Tid  efter  holdt  Leps  Bryllup  med  en  meget  fattig,  men  til  Husholdnin- 
gen dygtig  tysk  Pige  fra  Menigheden  i  Philadelphia,  og  førte  hende  som  sin  Hustru  til 
Præstehuset  i  Loonenburg. 

I  denne  By  afløste  den  danske  Pastor  Leps  en  anden  dansk  Undersaat  Pastor  M. 
C.  Knoll,  som  havde  betjent  Menigheden  til  1774,  og  dér  virkede  han  til  megen  Vel- 
signelse. 

Blandt  sine  Konfirmander  havde  han  flere,  som  var  af  dansk  Herkomst,  baade  af 
Familien  van  Buskerk  og  Familien  Bronck.  Ved  Biblioteket  i  Gettysburg  College 
i  Pennsylvariia  er  der  bevaret  4  Bøger  i  det  hollandske  Sprog,  som  han  har  benyttet  i 
Loonenburg.  Den  ene  er:  "Die  kleine  Catechismus  van  Dr.  Martinus  Lutherus.  Met 
Getuigenissen  des  Geestws  Gods  mit  de  Heilige  Schriftuur."  Den  er  fra  Amsterdam 
1727,  paa  79  trykte  Sider,  med  410  Spørgsmaal  og  med  indbundne  hvide  Blade,  som  er 
beskrevne,  dog  ikke  med  Leps'  Haandskrift,  men  med  samme  Haandskrift  som  findes 
i  de  andre  Bøger,  som  har  tilhørt  Leps. 

Pastor  Leps  længtes  imidlertid  efter  at  komme  nærmere  til  Præsterne  i  Penn- 
sylvania, og  da  han  havde  været  i  Loonenburg  til  op  mod  1782,  rejste  han  til  Pennsyl- 
vania og  bosatte  sig  paa  en  lille  Landejendom  ved  Macungie,  Lehigh  County,  men  blev 


400 


DANSKE    I    AMERIKA 


ikke  længe  efter  Præst  for  Menigheden  i  Allentown;  han  var  med  ved  Synodemødet  i 
York,  Pennsylvania,  i  1783,  og  bliver  dér  anført  som  Repræsentant  for  Northampton. 
Efter  nogle  Aars  Virksomhed  i  Allentown  blev  Leps  Præst  i  Virginia.  Dér  var  tidli- 
gere Feltpræst  Christian  Streit  Præst  for  Menigheder  i  Winchester,  som  forud  havde 
været  betjent  af  Past.  Peter  Muhlenberg  indtil  Krigen,  i  hvilken  han  blev  General.  Præ- 
sterne C.  Streit  og  J.  C.  Leps  fik  her  en  ung  Mand,  William  Carpenter,  som  de  for- 
beredte til  Præstegerningen,  og  som  blev  Kateket  under  Streit.  Leps  var  saaledes  med 
til  ikke  alene  at  aabne  en  Skole,  men  tillige,  som  Præst  at  forberede  til  Embedet.  I 
1787  vilde  Leps  gærne  tilbage  tU  Pennsylvania  som  Præst.  Derefter  findes  hans  Navn 
ikke  mere  i  Listen  over  Pennsylvania  Synodens  Præster ;  hans  Virksomhed  blev  nu  i 
Virginia.''^ 


Kilder:  Nachrichten  von  den  vereinigten    Deutschen  Ev.-Luth.  Gemeinden  in 


Nord  America,   I   &   II  Bind. 


^^^5iii:5> 


ENESTE    BILLEDE    AF    LEPS' 
KIRKE  I LOONENBURG 

Kopieret  paa  Lenox  Library  af 
Arkitekt  Cail  Nielsen. 


''The  Lutheran  Church  Review",  10.  Bd.  Samt  en 
Del  Oplysninger  fra  Professor,  Dr.  J.  O.  Evjen,  som 
særlig  har  Fortjenesten  af  at  have  fundet  Leps'  Bøger  i 
Gettysburgs  Bibliotek.  Dér  har  han  ligeledes  fundet  et 
gammelt  slidt  Eksemplar  af  N.  Henningsens  latinske 
Postille,  trykt  i  Wittenberg  1665.  Tyske  Præster  i 
Amerika  har  ejet  den.  Nogle  Steder  staar:  A.  S.  og  J. 
F.  W.  Maaske  er  A.  S-  den  svenske  Præst  Sandel,  som 
har  ejet  den.  Ligeledes  har  Biblioteket:  Simon  Pouli : 
Auslegung  der  Episteln,  Magdeburg,  1573.  I  den  er 
skreven  paa  dansk: 


/  Herrens  in  av  en  P)  u.  .  .  . 

Guds  Ords  Tjenere  til  Beste 

og  Willsiorg  forærede  min 

gode  we7i7i  Jacob  Per  s  sen  fi  mig 

denne  Bog  vil  jeg  venligst  tegne  Aa  l6oo. 


Omtrent  fra  Leps'  Tid  kan  nævnes  en  anden  dansk  Mand,  som  kom  til  Amerika 
paa  en  Slags  Studierejse.  Det  var:  Professor  Olaus  Ja?isen,^^'^^)  født  1714  i  Christianssted 
paa  St.  Croix.  Han  blev  af  den  danske  Regering  sendt  til  Amerika  i  videnskabeligt 
Øjemed  og  berejste  Amerikas  Kyst  fra  Florida  til  Boston  i  1772.  Han  døde  i  Køben- 
havn i  1778. 

Brigadegeneral  H.  C.  Fibiger. 


Omtrent  Aaret  efter  Leps'  Ordination  finder  vi  en  anden  dansk  Mand,  som  og- 
saa  var  kommen  fra  dansk  Vestindien,  nemlig  Hans  Christian  Fibiger,  der  den  I9de 
Maj  1775  blev  udnævnt  til  Adjutant  under  Oberst  Garrish.  Han  gik  ud  af  Hæren 
som  Brigadegeneral  i  1783  og  er  kendt  under  Navnet  "  Old  Deiunark.''^"^''^'^^) 


")    Leps'  Biografi  i  min:  DEN  Ev.  LUTH.  KIRKES  HISTORIE,   Side  323,   og-  dette  Værks  Side  ^  maa 
rettes  efter  denne  Biografi. 
**)    Appletons  Biografiske  Leksilvon. 
**")    Se  foran  Side  91  flg. 


DANSKE   I    INDVANDRINGEN   TIL   NEW    YORK  401 

Pastor,  Dr.  Solomon  Halling. 

Medens  den  danske  Oberst  Fibiger  førte  Sværdet  og  slog  Saar  i  Krigen,  var  der 
en  dansk  Feltlæge,  som  fulgte  med  Hæren,  Dr.  Solomon  Halli?ig,  som  søgte  at  læge 
Saarene.  Han  gik  ud  som  Overlæge.  Halling  blev  i  1792  ordineret  Præst  af  Biskop 
Madison  for  Virginia.  Han  døde  1813,  som  Sydstaternes  mest  fremragende  Episko- 
palpræst.*) 

Hardenberg,  Kosenkrant%  og  Hornbeck  er  i  Danmark  kendte  Navne,  og  vi  finder 
de  samme  Navne  i  Amerika,  samt  en  forgrenet  Familie  Gaasbeck.  Familien  Haiden- 
bergh  nævnes  1740  fra  Maaren  ved  Utrecht,  Nederlandene;  og  i  Amerika  møder  vi  Sir 
Joha?ines  Hardenbergh,  adlet  af  Dronning  Anna.  Sir  Johannes  havde  flere  Tillids* 
poster  i  Ulster  County. 

Hans  Søn  var  Pastor  Jacob  Rutsen  Hardenberg,  f.  1736  i  Rosendale,  N.  Y.  Da 
han  havde  endt  sine  Studier  under  Pastor  John  Frelinghuysen,  døde  denne  kort  efter,  og 
den  22  Aars  Kandidat  blev  ordineret  til  hans  Eftermand  i  Embedet  1758  i  Raritan,  N. 
J.,  og  gift  med  Enken,  der  var  11  Aar  ældre  end  han.  Hendes  Pigenavn  var  Dinah 
Van  Berg,  født  1725  i  Amsterdam.  Han  døde  den  30te  Oktober  1790,  og  Enken  over- 
levede ham  i  17  Aar. 

Saa  har  vi  Pastor  C.  Hardenberg,  Præst  i  1802,  død  1821  som  Præst  i  Green- 
wich, N.  Y.;  Pastor  James  B.  Hardejiberg,  f.  den  28de  Juni  1800  i  Ulster  Co.,  død 
20de  Januar  1870  —  hollandsk-reformerte  Præster. 

Pastor  A.  Rosenkjantz,  Kandidat  fra  Tyskland,  fra  1750  til  1765  Præst  baade 
for  reformerte  og  lutherske  Menigheder  i  New  York  Stat.  Hans  Hustru  Anna  Her- 
kimer  var  Søster  til  General  Nikolas  Herkimer. 

Pastor  Elijah  Rosenkrant%  (skrives  ogsaa  Rosegrant),  blev  reformert  Præst  1794 
og  senere  Læge. 

En  Mand,  der  kan  nævnes  i  denne  Forbindelse,  er  Pastor  John  P.  Knox,  født 
den  28de  Juli  1811,  som  efter  et  Studium  ved  de  reformerte  Skoler  i  Amerika  i  1838 
blev  Præst  i  Nassau,  og  atter  kom  til  Amerika  som  Præst  i  Utica,  men  fra  1847-54  var 
Præst  ved  den  hollandsk-reformerte  Kirke  paa  St.  Thomas.  Han  døde  den  2den  Juni 
1882.  Han  har  særlig  gjort  sig  bekendt  ved  sin  udmærkede  Bog:  '' A  Historical  Account 
of  St.  Thomas,  W.  /.",  hvori  tillige  er  en  Del  om  St.  Croix  og  St.  Jan,  og  som  udviser 
godt  Kendskab  til  danske  Forhold,  især  de  kirkelige,  paa  disse  danske  Øer.  Den  udkom 
hos  C.  Scribner  i  New  York,  1852. 

At  der  har  været  livlig  Forbindelse  mellem  dansk  Vestindien  og  New  York 
kan  ogsaa  det  tjene  som  Bevis,  at  i  Memorial  House,  New  Paltz,  Ulster  County,  New 
York,  hænger  der  er  et  godt  Billede  af  ''St.  l'homas,  dansk  Vestindien"  med  'Trench- 
man's  Hill",  hvor  den  gamle  Huguenot  Kirke  var.  Billedet  er  foræret  til  det  lille 
Musæum  i  det  gamle  Stenhus  af  Anton  Du  Bois. 

Ved  Slutningen  af  det  18de  og  Begyndelsen  af  det  19de  Aarhundrede  kom  der 
en  Del  danske  Sømænd  og  Skibe  til  Amerika,  især  New  York,  Philadelphia  og  Boston. 
Blandt  disse  Sømænd  kan  nævnes  den  bekendte  Drakenberg  og  en  senere  bekendt  Ko- 
benhavner-Original:   "Gammelt  og  2^yt",   cand.   theol.  J.  P.  Tønder,   som  sejlede  paa 


*)    En  udforlig-  Biografi  af  Pastor,  Dr.  S.  Halling  vil  folge  i  et  senere  Afsnit  under  Danske  i  Epi- 
skopalkirken, 
DANSKE  I  AXERIKA  I— 1  2Q 


402  DANSKE   I    AMERIKA 


Amerika  som  almindelig  Matros.  —  Ligeledes  kom  der  en  dansk  Styrmand  Ohsen. 
Han  sejlede  fra  New  York  som  Styrmand  paa  et  Skib,  der  gik  til  Ostindien,  men  det 
forliste  og  han  fandt  sin  Grav  i  Bølgerne.  Hans  unge  Enke  sad  da  i  New  York  med 
en  lille  Søn  ved  Brystet.  Den  lille  Dreng  blev  senere  Fader  til  en  fremragende  Præst 
og  Professor  i  den  episkopale  Kirke:  W.  W.  Olsson.''"^) 

Med  1800  fik  Danmark  en  Ministerresident  og  Generalkonsul  i  Amerika,  Peder 
Blicher  Olsen,  som  boede  i  Philadelphia.  Da  han  afgik  1803  blev  han  afløst  af  Konsul 
P.  Pedersen,  som  ligeledes  boede  i  Philadelphia.  Han  var  en  god  Ven  af  Biskop  White. 
—  Fra  St.  Thomas  kom  Lars  Nannestad,  som  døde  24de  Juli  1807  i  New  York  og; 
blev  begravet  paa  Trinity  Kirkegaard. '''^^) 

^  Pastor  Herman  Haj  iinga. 

Kom  Nannestad  fra  St.  Thomas  for  at  dø  i  New  York,  saa  kom  der  i  1821  til 
New  York  en  ung  Mand,  H.  Hayunga  fra  St.  Thomas,  for  at  faa  en  Livsgerning  i  en 
trofast  Præstevirksomhed. 

Hayunga  tilhører  en  fransk  Hu'guenot-Familie  og  maatte  som  saa  mange  andre 
forlade  sit  Fædreland.  Vi  finder  saaledes  Herman  Hayunfra  i  Norden,  Ost  Friesland. 
Herman  Hayunga  blev  den  2den  Marts  1762  i  Marienhaven  ved  Norden  viet  i  en  tysk 
reformert  Kirke  til  en  dansk  Pige  Henriette  Jensen.  Hendes  Forældre  boede  i  Marien- 
haven, og  det  antages,  at  hun  var  født  der.     Navnet  blev  ogsaa  skrevet  for  Jansen. 

Deres  Søn  var  Købmand  Bernhard  eller  Bernhardus  Hayunga.  Han  rejste  til 
St.  Thomas  og  drev  Købmandsforretning.  Der  fandt  han  sig  en  dansk  Hustru:  Maria 
Råven  Hagen.  Forretningen  medførte,  at  de  en  Tid  maatte  rejse  til  Friesland  og  boede 
i  Norden,  hvor  de  havde  Familie.  Deres  Søn  igen  var:  Pastor  Herman  Hayunga,  født 
den  30te  September  1799  paa  St.  Thomas.  Forældrenes  Ønske  var,  at  Herman  kunde 
blive  en  Herrens  Tjener,  og  da  han  var  godt  seks  Aar  blev  han  sendt  til  Europa  til  sin 
Slægt  for  at  gaa  i  Skole.  Den  lille  Herman  var  hos  Familien  i  Danmark,  Holland  og 
Tyskland,  og  hans  Uddannelse,  til  han  havde  fyldt  sit  19de  Aar,  faldt  i  alle  tre  Lande. 
I  1818  rejste  han  tilbage  til  St.  Thomas  og  var  dér,  til  han  i  1821  rejste  til  New  York 
for  at  studere  Teologi  ved  Hartwick  Seminar  —  det  første  lutherske  Præsteseminar  i 
Amerika,  aabnet  15de  September  1815  i  New  York  Stat.  —  For  tillige  at  blive  mere 
fuldkommen  i  det  engelske  Sprog,  modtog  han  Ansættelse  som  Hjælpelærer  ved  Semi- 
nariet, som  han  var  ved  i  to  Aar.  I  September  1826  iik  han  Kald  fra  VVilliamsburg  i 
Canada.  Han  fik  License  fra  New  York  Ministerium,  og  blev  Aaret  efter,  å^n 
1ste  Oktober  1827,  ordineret  til  Præst  i  Albany,  N.  Y.  De  tyske  Menigheder  var 
ved  at  miste  deres  Sprog  og  at  slutte  sig  til  den  episkopale  Kirke;  men  ved  Pastor 
Hayungas  Kaldelse  blev  de  ved  New  York  Ministerium.  De  første  Aar  prædikede 
han  paa  tysk;  men  siden  blev  bans  Virksomhed  næsten  udelukkende  i  det  engelske 
Sprog.  Den  19de  Februar  1833  holdt  han  Bryllup  med  Frøken  Elisabeth  Barkley. 
Hun  var  født  den  24de  September  1811  i  VV^illiamsburg.  —  Hayunga  var  en  nidkær 
og  dygtig  Præst,  der  udfoldede  en  stor  Missionsvirksomhed  i  Canada,  og  han  vedblev  at 
virke  dér,  til  Herren  kaldte  ham  derfra.  Han  fik  en  trofast  Medhjælper  i  Pastor  Wil- 
liam Scharts,  der  tillige  blev  hans  Svigersøn. 


')    Se  næi-uiere  Afsnittet  om  DANSKE  I  EPlSKOrALKTRKEX. 

■)    Om  Nannestad,   med  Billede  af  hans  Gravsten  samt  Inskriptionen,    vil  meddeles  i  et  senere 
Afsnit.       . 


DANSKE   I   INDVANDRINGEN  TIL  NEW  YORK  403 

Efter  en  tro  Virksomhed  døde  Hayunga  fredelig  den  24de  Februar  1872  i  Wil- 
liamsburg,  Dundee  County,  Ontario,  Canada.  Han  efterlod  Enke  og  fem  Børn,  to 
Sønner  og  tre  Døtre. 

Fru  Elisabeth  Hayunga  overlevede  ham  i  mange  Aar.  Det  sidste  Aar  kunde 
hun  ikke  godt  komme  i  Kirke,  hvorfor  Præsten  ofte  maatte  komme  i  hendes  Hjem  og 
meddele  hende  Nadveren.  Hun  fulgte  med  i  de  kirkelige  Begivenheder,  og  i  30  Aar 
holdt  og  læste  hun  Bladet  "The  Lutheran."  Hun  boede  i  sin  Datter,  Fru  T.  B.  Car- 
mans  Hjem,  hvor  hun  døde  den  4de  Maj  1894,  93  Aar  gammel. 

De  to  Sønner  var  B.  H.  Hayunga  af  Morrisburg,  og  Dr.  George  A.  Hayunga  i 
New  York.  En  Sønnesøn  er  Dr.  G.  E.  Hayunga,  som  foruden  at  have  Apotek  i  Nr. 
504  Canal  Street  i  New  York,  tillige  er  en  dygtig  Læge.  I  "The  Society  of  the  Luth- 
eran Hospital"  er  han  Præsident,  ligesom  han  er  med  i  Kirkestyrelsen  af  Holy  Trinity 
engelsk-luth.  Kirke,  N.  Y.^''^) 


Pastor  Christian  Frederik  Berg,^'^)  født  i  Jylland  i  1774,  udsendt  af  Brødrekir- 
ken i  1802  til  Surinam.  Gift  med  Hanna  Tempest.  Han  døde  i  Bethlehem,  Pennsyl- 
vania, i  1825.  Hans  Hustru  døde  1864.  Deres  Søn  var  Pastor  Josef  Frederik  Berg, 
født  3die  Juni  1812  paa  Grace  Hill,  St.  Antiqua,  Vestindien.  Studerede  ved  Brødre- 
kirkens  Læreanstalt  i  Fulnic,  England,  var  i  England  fra  1816  til  1825.  Kom  saa  til 
Skolen  i  Nazareth,  Penn.,  og  blev  i  kun  17  Aars  Alderen  Lærer  i  Kemi.  Fra  1829  til 
1831  studerede  han  Teologi,  lik  License,  og  blev  derefter  ordineret  til  tysk  reformert 
Præst  i  Philadelphia  (Race  Street),  1837-52,  modtog  Kald  fra  den  hollandske-refor- 
merte  Kirke  (Dutch  Reformed),  og  varderes  Præst  fra  1852  til  1861.  Blev  Professor  ved 
Dutch  Reformed  Seminar  i  New  Brunswick,  New  Jersey,  først  i  forskellige  videnskabe- 
lige Fag,  siden  i  Teologi  fra  1861  til  1871.  Han  var  tillige  fra  1862  til  1867  Professor 
ved  Rutgers  College. 

Han  døde  den  20de  Juli  1871  i  New  Brunswick,  N.  J.,  som  Professor  ved  Se- 
minariet.^''''^^)      Han  udgav  over  50  større  og  mindre  Værker  og  Smaaskrifter. 

Hans  Søn  var  Pastor  Herman  Casparius  Berg,  født  den  5te  Oktober  1845  i  Phi- 
ladelphia, Student  ved  Rutgers  College  1866,  1869  ved  New  Brunswick  Seminar  og  fik 
derefter  License.  Studerede  derefter  i  Basel  fra  1869-70,  samt  gjorde  evangelisk  Tjeneste 
ved  Missionshuset  i  Basel.  1870-71  Student  i  Tubingen.  Kom  tilbage  til  Amerika  og 
blev  Præst  for' Dutch  Reformed  Kirke  i  Rochy  Hill,  N.  J.,  fra  1872  til  1878.  Der- 
efter Præst  i  College  Point  paa  Long  Island  fra  1878-88,  saa  Præst  i  Brooklyn  fra 
1888-95.     Siden  1895  er  han  hollandsk-reformert  Præst  i  Ellensville,  N.  Y. 

Hans  Søn  er  Pastor  Dr.  Joseph  Frederik  Berg,  f.  28.  Juli  1871  i  Tubingen,  Stu- 
dent ved  Rutger  College  1892,  Kandidat  fra  New  Brunswick  Seminar^  1895.  Fra  1895 
til  1902  Præst  i  Montgomery,  N.  Y.  Siden  1902  Præst  ved  den  gamle  Dutch  Re- 
formed Kirke  i  Port  Richmond,  paa  Staten  Island.  I  1895  fik  han  den  filosofiske  Dok- 
torgrad fra  Columbia,  N.  Y.,  og  blev  Doktor  i  Teologi  1908  fra  Rutger  College.  Han 
ejer  en  gammel  engelsk  Bog,  som  har  tilhørt  hans  Oldefader,  Pastor  C.  F.  Berg.  —  Ser 


*)     Kilder:  T?.  Andersen:   Den  ev.-lnth.  Kirkes  Historie  i  Amerika,  Side  490.     "Tiie  Lutheran".  26de 
>Iaj   1904:.     Meddelelser  fra  Fnx  Emma   Hayunga  Carman.     Optegnelser  i  Familie-Bibelen  og- 
andre  Dokumenter  IDr.  G.  E.  Hayunga's  Besiddelse,  som  venligst  er  overladt  mig  tilEftersyn. 
'*)    Red.  AXX.  ;  Om  Familien  Berg  se  ogsaa  foran  S.  7.3—74. 
**')    I  dette  Værk,  Side  74,  staar  fejlagtig- Princeton.  X.  J. 


404  DANSKE   I   AMERIKA 


man    paa    Gravstenene  paa   Kirkegaarden   ved   hans  gamle  ærværdige  Kirke,    da  finder 
man  flere  Navne,  som  kan  tyde  paa  dansk  Herkomst. 

Den  gamle  danske  Brødrekirkes  Præst  C.  F.  Berg  har  saaledes  ned  til  vore  Dage 
Efterkommere,  som  har  været  og  er  fremragende  lærde  Præster  i  den  hollandsk-refor- 
merte Kirke.  En  Mand  af  dansk  Herkomst  er  saaledes  for  Tiden  Præst  ved  en  Kirke  og 
Menighed,  i  hvis  Grundlæggelse  der  har  været  Medlemmer,  som  stammede  fra 
Danmark.*) 

Peter  Vorbasse. 

Paa  Side  56-57  er  der  allerede  givet  en  god  Levnetsbeskrivelse  af  P.  Vorbasse; 
men  da  hans  Ungdom  i  Danmark  i  denne  kun  flygtigt  er  blevet  behandlet,  skal  den  her 
nærmere  omtales. 

Da  P.  Vorbasses  Søn,  Joseph  Vorbasse,  var  over  70  Aar  gammel,  oversatte  han 
fra  tysk  til  engelsk  sin  Faders  selvskrevne  Levnetslob,  samt  Breve  og  andre  Papirer  som 
nu  ejes  af  Doktor  J.  P.  Warbasse,  en  af  Efterkommerne,  der  ligeledes  er  i  Besiddelse  af 
Levnetsskildringen  fra  Brødrekirkens  Arkiv;  dette  er  imidlertid  meget  kortfattet  og  inde- 
holder ikke  noget  væsenlig  nyt.  Sønnens  Oversættelse  er,  saa  langt  den  gaar,  mere  fyl- 
dig, hvorfor  denne  meddeles.  Da  den  paa  flere  Steder  er  noget  uforstaaelig,  er  den  dan- 
ske Oversættelse  ikke  overalt  bogstavelig;  men  trods  Udeladelsen  af  de  uklare  Punkter 
er  den,  hvad  Meningen  angaar,  dog  aldeles  rigtig.  P.  Vorbasse  navngiver  ikke  de  Adels- 
mænd, han  var  hos;  men  da  han  var  saa  meget  optaget  med  at  blive  en  fri  Mand,  saa  er 
Meningen  nok  den,  at  han  som  Soldat  var  hos  dem  og  Oflicererne,  og  at  han  vilde  være 
fri  for  Militærtjenesten. 

Sønnen  Joseph  Vorbasses  Oversættelse  meddeles  herved: 
Oversættelse   af   min   Faders   Levnetslob,   saaledes   som    han  med  egen  Haand 
nedskrev  det  paa  tysk. 

'  Han,  min  Fader,  skriver  saaledes  i  følgende  Ord: 

'Jeg  blev  fodt  den  10de  Maj  1722  i  Jylland  eller  Danmark,  i  Kolding.  Mine 
Forældre  var  fromme,  gudfrygtige  Folk  som  søgte  at  opdrage  mig  i  Gudsfrygt  ved  For- 
maning og  Bon  og  med  Sang.  Derved  blev  jeg  en  Del  bedrøvet  og  det  alvorlige  Sporgs- 
maal  kom  frem,  hvorledes  jeg  skulde  blive  lykkelig;  men  hvorledes  jeg  skulde  faa  Lyk- 
ken her  i  Livet  var  fremmed  for  mig.  Jeg  bad  til  den  gode  Gud,  om  jeg  dog  maatte 
dø  lykkelig  og  ikke  blive  fortabt,  som  jeg  var  bange  for,  og  jeg  gjorde  mange  Lofter. 
A.  D.  1738  satte  mine  Forældre  mig  i  Tjeneste  kos  en  Sagfører  i  Kolding.  Her  fik  jeg 
først  at  høre  om  opvakte  Folk,  og  jeg  fik  stor  Lyst  til  at  blive  kjendt  med  dem;  men  jeg 
kunde  ikke  finde  Lejlighed  dertil.  1738  blev  jeg  konfirmeret  af  den  lutherske  Præst  og 
jeg  blev  taget  til  det  hellige  Sakramente.  Ved  den  Tid  blev  jeg  især  meget  bedrøvet, 
og  der  lagde  sig  en  bange  Frygt  over  mig  ved  Tanken:  om  jeg  kunde  holde  det  Løfte, 
jeg  havde  aflagt  for  Præsten.  Jeg  vilde  saa  gjerne  forlade  Verden  med  dens  syndige 
Lyst,  og  vende  Ryg  til  alt,  og  det  var  som  jeg  derved  fik  en  forunderlig  Fred  i  mit  syn- 
dige Hjerte.  1740  rejste  jeg  til  en  By  som  hed  Haderslev,  i  Tjeneste  hos  en  Adels- 
mand. Her  holdt  jeg  op  med  at  gaa  til  Alters,  hvorfor  Præsten  kaldte  mig  til  sig  og 
gav  mig  en  alvorlig  Tiltale  og  sagde,  jeg  skulde  gaa  til  det  hellige  Sakrament.  Saa  gik 
jeg  til  Alters,  men  blev  mere  mørk^  kold  og  syndfuld,  og  min  fortabte  Tilstand  blev 
mere  klar  for  mig.  —  Her  blev  jeg  kjendt  med  de  Forenede  Brødre  og  saakaldte  Mari- 
ske   Erodre    (Moravian),   og  de  raadede  mig  til  at  tage  til  Steppinge,  en  Landsby  ikke 


")    Efter  Dutch  Refornied  Annual,  og  Meddelelser  fra  Pastor.  Dr.  J.  F.  Berg-. 


DANSKE  I  INDVANDRINGEN  TIL  NEW  YORK  405 

langt  derfra.  Jeg  tog  dertil,  og  fik  Tjeneste  hos  en  Bonde  for  et  Aar.  Her  bar  Brø- 
drene særlig  Omsorg  for  mig;  men  min  Vantro,  min  egen  Gjerning  og  mit  naturlige  Jeg 
var  til  Hinder  for  mig,  saa  jeg  kunde  ikke  helt  overgive  mig  til  Jesus  Kristus  vor  kjære 
Frelser  som  en  fortabt,  hjælpeløs,  fordømt  Synder.  For  at  faa  mig  derfra  og  tilbage  fik 
min  ældste  Broder  Commandanten  i  Kjøbenhavn  til  at  udstede  en  Arrestordre  paa  mig. 
Min  Broder  var  i  Tjenesten  og  havde  Befaling  til  at  bringe  mig  til  Kjøbenhavn,  da  jeg 
som  Dragon  skulde  gaa  i  Krigen  mod  Sverrig.  Men  det  forandrede  sig,  der  blev  Fred, 
og  j^g  fik  Ordre  til  at  gaa  til  Jylland  som  Tjener  hos  en  Adelsmand  paa  hans  Gods. 
Jeg  kom  dertil  som  Tjener,  og  jeg  sank  dybere  i  Verden  og  i  Synd,  og  jeg  var  fuld  af 
Uro  og  jeg  kunde  ikke  finde  Hvile  for  det  urolige  Hjerte  og  dets  Fristelser.  Der  blev 
søgt  at  faa  mig  i  Tjeneste  hos  en  anden  A*delsmand,  og  jeg  havde  Lyst  dertil;  men  Or- 
det lød  til  mig,  jeg  vilde  gaa  tabt  i  Kampen.  Da  aabnede  jeg  det  Nye  Testamente  un- 
der Bøn,  at  Herren  vilde  vejlede  mig  ved  hvad  mit  Øje  først  faldt  paa,  og  jeg  slog  op 
ved  Ebr.  11,26,  hvor  der  staar,  at  Moses  valgte  heller  at  lide  Ondt  med  Guds  Folk  end 
have  Syndens  timelige  Nydelse,  agtende  Kristi  Forsmædelse  for  større  Rigdom  end 
Ægyptens  Liggendefæ;  thi  han  saa  hen  til  Belønningen.  Det  slog  mig  i  mit  inderste 
Hjerte,  og  jeg  valgte  med  Moses :  Jeg  forlod  min  Tjeneste,  mit  Land  og  tog  tilbage  til 
Stéppinge  i  Holsten,  og  tog  atter  Tjeneste  hos  en  Bonde.  —  Nu  saa  jeg  igjen  og  følte 
min  faldne  Natur  mere  klart  og  det  tyngede  mig,  saa  jeg  sank  dybere  og  dybere.  Der 
var  ingen  Frelse  for  mig,  jeg  maatte  gaa  fortabt.  Jeg  følte  Fordømmelsen.  —  Men  i 
denne  Tilstand  tilgav  min  kjære  Frelser  mig  al  min  Synd,  og  jeg  følte  mig  besprængt 
med  Blod  paa  mit  stakkels  Hjerte,  saa  det  brændte,  og  jeg  smeltede  som  Vox,  og  jeg  fik 
Fred  i  mit  Hjerte."  —  Det  er  Ordene,  som  Fader  udtrykte  sig  med.  —  ^'Det  varede  i 
2  Uger;  mit  stakkels  Hjerte  brændte  af  Kjærlighed  til  min  kjære  Frelser.  Dag  og  Nat 
fuld  af  Kjærlighed  og  Lovprisning  til  ham,  min  naadige  Gjenløser.  Nu  følte  jeg  en 
underlig  Dragen  og  Længsel  efter  at  komme  til  de  måriske  eller  Forenede  Brødre. 
Brødrene  raadede  mig  til  at  opsætte  det,  indtil  det  var  endnu  bedre  overvejet  og  fordi  i 
min  Stilling  var  det  imod  Loven  at  forlade  mit  Land  paa  den  Tid,  da  ingen  enkelt  Per- 
son havde  Lov  til  at  forlade  Kongeriget,  uden  at  stille  Sikkerhed  for,  at  han  vilde  vende 
tilbage.  I  et  kongeligt  Monarkie  er  Undersaatterne  Kongens  Ejendom,  og  jeg  var  ikke 
fri.  Brødrene  raadede  mig  til  at  slutte  mig  til  Brødrene  i  Kongeriget,  og  jeg  skulde 
søge  at  faa  fuld  Besked  for,  det  var  Herrens  Villie,  at  jeg  skulde  gaa. 

"Hernhutterne  er  meget  faste  i  deres  Antagelse  og  Tro  at  den  kjære  Frelser  di- 
rekte vaager  over  dem  og  vejleder  dem,  ogsaa  dermed,  hvem  der  skal  være  Medlem  af 
Menigheden.  Min  Sag  blev  derfor  frembaaren,  og  der  blev  kastet  Lod  for  mig,  at 
Jesus  der  igjennem  vilde  aabenbare  sin  Villie.  Det  faldt  ud  som  hans  Villie,  og  der 
blev  sagt  at  jeg  fik  min  Frihed  og  Tilladelse  til  at  forlade  mit  Fædreland  for  et  Aar 
imod,  at  jeg  stillede  Sikkerhed  for  at  jeg  vilde  komme  tilbage.  Men  hvor  lykkeligt 
følte  jeg  mig  i  min  stakkels  Sjæl,  nu  jeg  havde  J/Ov  til  at  gaa  til  Hernhut  og  være 
iblandt  dem.  Dette  forunderlige  fattige  Folk,  som  dér  var  samlet  for  at  prise  og  synge 
Synderes  Gjenløsning  ved  vor  kjære  Frelsers  Blod.  O,  hvilken  Kjærlighed,  hvor  den 
smeltede  mig,  hvor  jeg  elskede  dem,  og  dog  selv  var  jeg  en  stakkels  Slave  under  min 
Konge.  Det  optog  meget  min  Tanke,  hvorledes,  naar  Aaret  var  udløbet,  jeg  skulde 
faa  min  fulde  Frihed.  Jeg  havde  ikke  lært  meget  under  Naaden,  nu  var  jeg  nødsaget 
til  at  gaa  tilbage  til  jeg  fik  min  fulde  Frihed,  saa  jeg  derefter  kunde  blive  helt  optaget  i 
Samfundet.  Jeg  kom  tilbage,  og  jeg  syntes  mere  at  forstaa  min  kjære  Frelsers  Forsyn. 
Ofte  bad  jeg  til  ham  om  at  blive  fri,  selv  om  det  blev  ved  at  brække  en  Arm  eller  et 
Ben,  saa  jeg  blev  udygtig  til  Tjenesten  under  Adelsmanden,    saa  jeg  kunde  forlade  mit 


406  DANSKE   I    AMERIKA 


Fædreland.  —  Tilsidst  magede  min  naadige  Frelser  det  saaledes,  jeg  blev  fri,  jeg 
kunde  komme  til  Brødrene.  —  Tilligemed  flere  unge  Mænd  blev  vi  bestemte  til  at  gaa 
til  et  fjernt  Land;  jeg  gik  ombord  sammen  med  mange  Brødre  for  at  rejse  til  Nord- 
Amerika  for  at  grundlægge  en  Kirke  i  Ørkenen  i  Pennsylvanien  —  Bethlehem  var 
Bestemmelsen." 

"Her  er  min  Faders  Optegnelser  tabt,  tillige  med  en  Del  andre  Papirer;  men  fra 
Broder  Jacob  van  Vlech,  som  var  Evangeliets  Tjener,  véd  jeg  følgende: 

"Vor  kjære  Broder  Peter  Vorbasse  kom  til  Bethlehem  og  arbejdede  i  mange  Aar 
som  Tømrer,  o.  s.  v.,  o.  s.  v." 

Disse  Optegnelser  skal  ikke  følges  videre;  det  er,  i  Korthed,  hvad  der  er  med- 
delt Side  56-57,  kun  bør  nævnes,  at  han  arbejdede  i  15  Aar  uden  Betaling,  og  endelig 
dette: 

"Vor  kjære  Broder  havde  nu  besluttet  at  indtræde  i  Ægtestanden,  hvilket  Ønske 
blev  antaget,  og  ved  Bøn  og  Lodkastning  bekræftet  at  være  med  vor  kjære  Frelsers 
Villie.  Han  var  da  42  Aar  gammel,  og  den  kjære  elskede,  som  Loddet  faldt  paa,  var 
af  samme  Alder.  Hun  hed  Anna  Marie  Schemel,  og  var  kommen  fra  Europa  ud  af 
Verden,  da  hun  var  ung,  her  hos  Brødremenigheden  at  søge  Frelse  for  sin  Sjæl,  o.  s.  v." 

Paa  hendes  Gravsten  staar : 

'' Amia  Marta 
Worbass 
bom  iQth  Ja?i.  1722 

hl  Vaybringe?i 

Wurttemberg,    Germany 

departed 

24.  April  I7q8.'' 

Peter  Vorbasse  døde  den  Ilte  September,  1866. 

Endelig   bør  saa  ogsaa  meddeles  et  Brev,    skrevet  i  April  1795,  da  Vorbasse  var 
73  Aar  og  som  Sønnen,  Joseph  Vorbasse,  i  1822  oversatte  fra  tysk  til  engelsk. 
Oversættelsen  lyder  saaledes : 

"Newton,  10.  Februar  1828. 
Oversættelse  af  et  Brev  fra  min  Fader  Peter  Vorbasse,  dateret: 

Nazareth,   13.  April  1795. 

Fra  det  Tydske. 

Min  Kjære  Søn  Joseph! 

Med  den  sikkre  Lejlighed  vil  jeg  huske  paa  min  Kjærlighed  til  Dig,  og  min 
Hengivenhed  ogsaa  for  Din  Hustru  og  Dine  Børn,  og  da  jeg  kun  har  hørt  saa  lidt  fra 
Dig  og  Din  Familie,  saa  vilde  jeg  gjerne  vide  hvorledes  I  alle  har  det.  Der  er  jo  gaaet 
Aar  siden  vi  modtog  et  Brev  fra  Dig,  og  da  hørte  vi  I  alle  havde  det  godt,  og  at  Din 
Broder  Peter  var  gaaet  til  Soldaterne  i  de  vestlige  Egne.  Vi  har  ikke  set  ham;  men  vi 
har  hørt,  at  han  er  rejst  til  Virginia.  Hele  mit  Hjerte  vilde  blive  fuldt  af  Glæde,  hvis 
jeg  kan  høre.  Du  hjertelig  vandrede  med  Jesus  Kristus  vor  kjære  Frelser  og  i  Samfund 
med  ham.  Det  vil  være  en  kostelig  Skat  for  Dig  og  Din  Familie,  og  uden  det  er  alt 
andet  vi  besidder  paa  Jorden  intet  værd.  At  have  et  af  ham  fornyet  Hjerte,  er  det  dyre- 
bareste, og  have  den  fulde  Fred  med  Gud  er  bedre  end  alle  Ting  i  Verden.  —  Maaske 


DANSKE  I  INDVANDRINGEN  TIL  NEW  YORK  407 

ønsker  Du  at  vide  hvorledes  vi  har  det;  vi  er  begge  svagelige,  men  ikke  sengeliggende 
og  syge.  Vor  kjære  Frelser  er  meget  god  imod  os  begge.  Han  styrker  min  rystende 
Haand,  saa  jeg  kan  nedskrive,  hvad  jeg  mener  til  Dig,  bare  Du  kan  læse  det.  —  Her- 
med sender  jeg  Dig  en  lille  Salmebog,  som  jeg  haaber  maa  være  velkommen  hos  Dig. 
Jeg  og  Din  Moder  tænker  ofte  paa  Dig  for  vor  kjære  Frelser  bedende,  at  I,  vore  stak- 
kels kjære  Børn,  maa  gjennem  hans  Naade  blive  hans  Lemmer,  som  saa  pinefuldt  døde, 
og  led  Døden  for  os  Alle.  Endnu  en  Gang,  Lev  vel  i  Ham.  Vi  sender  mange  Hilse- 
ner ogsaa  til  Din  Hustru  og  Børn.  Modtag  dette  i  Kjærlighed  fra  Dine  fattige  For- 
ældre. Peter  V o?' bas  se.'' 

Doktor  James  P.  Warbasse  i  Brooklyn,  N.  Y.,  skriver  Slægtens  Historie,  i  hvil- 
ken der  har  været  mange  dygtige  og  fremragende  Mænd.  Han  har  én  indtil  de  mindste 
Enkeltheder  stor  Sarnling,  hvorfra  der  kan  skrives  talrige  Bogsider  og  som,  naar  den  en- 
gang udkommer,  vil  udgøre  en  betydelig  Bog.  Han  ejer  en  stor  Sjældenhed,  vist  nok  dec 
eneste  Eksemplar  af  en  trykt  politisk  Tale,  som  Joseph  Vorbasse  har  holdt  i  New  Jersey; 
denne  havde  Smedeforretning  i  Newton,  N.  J.,  og  tog  megen  Del  i  det  politiske  Liv. — 
Det  er  hos  Dr.  Warbasse,  der  venligst  overlod  mig  alt  til  Afbenyttelse,  jeg  har  gjort 
mine  Optegnelser  og  taget  mine  Afskrifter.  Han  er  en  fremragende  Læge  og  Viden- 
skabsmand, i  medicinsk  Henseende;  hans  smukke  Hjem  og  Kontor  findes  i  Nr.  384-86 
Washington  Ave.,  Brooklyn,  N.  Y.,  og  i  hans  Have,  ud  imod  Gaden,  findes  et  præg- 
tigt Bøgetræ. 

Doktor  Charles  Frederick  Harmon  Willgohs. 

Doktor  Willgohs  regner  sine  Stamfædre  fra  de  gamle  Danske,  som  drog  over  og 
plyndrede  paa  Englands  Kyst  og  indtog  Landet.  En  af  disse  af  dette  Navn  byggede, 
som  saa  mange  andre,  sin  Rede  paa  Britlands  Kyst,  for  senere  atter  at  flyve  hen  paa  an- 
dre Steder.  Saaledes  kom  én  af  Willgohs-Familien  til  Tyskland,  hvor  han  i  30  Aars 
Krigen  blev  Officer  paa  Protestanternes  Side.  Han  kom  uskadt  ud  af  Krigen  og  døde 
da  han  var  over  120  Aar  gammel.  Dr.  Willgohs  havde  fire  Stamfædre  som  døde  i 
Alderen  mellem  104  til  120  Aar,  og  nedstammer  saaledes  fra  en  gammel,  kraftig  Slægt. 
Hans  Fader,  D?:  Charles  Willgohs,  var  tysk  Militærlæge,  men  kom  til  Danmark  og 
blev  gift  med  en  dansk  Dame,  Hedevig  Birge.  Han  var  som  Aristokrat  en  varm  Ven 
af  Monarkiet  og  Kongen;  hans  Hustru  var  derimod  en  Del  demokratisk,  og  af  et  mildt 
og  kærligt  Sindelag.  Dr.  Willgohs  blev  dræbt  i  Tjenesten,  da  han  var  til  Hest  og  i 
Uniform,  i  sit  84de  Aar  —  om  det  var  ved  et  Ulykkestilfælde,  eller  i  hvilken  Tjeneste 
og  hvornaar,  er  der  lidt  Uvished  om. 

Charles  Frederick  Harmon  Willgohs  blev  født  den  20de  November  1803  i  Len- 
sau,  en  Landsby  i  Slesvig,  hvor  han  blev  døbt  og  konfirmeret.  Han  arvede  en  Del  af 
Faderens  Kraft,  men  Moderens  milde  Sind  og  Tænkemaade  satte  det  dybeste  Præg  paa 
ham  og  paa  Grund  deraf  paadrog  han  sig  adskillige  Gange  sin  strænge  Faders  Vrede  og 
Straf.  Han  fik  imidlertid  en  god  Opdragelse  og  en  grundig  Undervisning,  mest  ved 
private  Lærere;  en  Tid  gik  han  dog  i  Skole,  sammen  med  den  senere  saa  bekendte 
preussiske  Feltherre  von  Molkte.  Han  blev  senere  indskrevet  som  Student  ved  Uni- 
versitetet i  Kiel,  hvor  han  vilde  uddanne  sig  til  Læge,  ligesom  Faderen.  For  videre  at 
udvide  sine  medicinske  Kundskaber  rejste  han  til  Rostock,  hvor  han  tog  Eksamen  som 
Mediciner  og  Saarlæge.  I  21  Aars  Alderen  fik  den  unge  Læge  Ansættelse  paa  et  Sejl- 
skib, der  skulde  ud  paa  en  Nordpolsfærd.  Ved  sin  Tilbagekomst  blev  han  meget  opta- 
get af  Frihedskampen  i   Polen,   og  var  under  denne  en  afgjort  Modstander  af  Rusland. 


408 


DANSKE   I   AMERIKA 


I  1830  drog  den  27  Aar  gamle  Læge  til  Polen,  hvor  han  tilbød  sin  frivillige  Tjeneste 
som  Saarlæge  i  de  polske  Rækker  under  Frihedskampen,  uden  Løn.  Skjønt  han  bar 
Læge-Uniform  blev  han  fire  Gange  saaret  i  Slaget  ved  Ostrolénka,  den  26de  Maj  1831, 
hvor  Russerne  sejrede  over  Polakkerne,  senere  af  et  Sabelhug,  som  en  af  Kosakkerne 
rettede  mod  hans  Hoved;  men  ved  dette  greb  Lægen  sin  Pistol  og  skød  Kosakken  død 
paa  Pletten,  kastede  Instrumenter  og  Bandage  til  Side  og  styrtede  sig,  blødende  som  han 
var,  tillige  med  sin  Tjener  midt  ind  i  Kampen  og  kæmpede  til  Slagets  Ende. 

En  Tid  efter  han  var  udskrevet  af  den  polske  Hær  rettede  han  sine  Tanker  mud 
Amerika.     Her  landede  han   1835  og  rejste  videre  til  Schenectady,  N.  Y.,   for  at  prak- 
tisere som  Læge;  thi  skjønt  han  slet  ikke  kunde  tale  engelsk  var  det  dog  hans  Bestem- 
melse  at   bryde  sig  en  Bane  som  saadan, 
hvilket  imidlertid  havde  sine  store  Van- 
\  I    skeligheder.       Fra  Schenectady    tog  han 

til  New  Jersey,  men  i  1837  var  han  naaet 
til  Cleveland,  Ohio.  Derfra  gik  han  til 
Fods  i  forskellige  Retninger  gennem  de 
tætte  Skove,  og  landede  endelig  i  Toledo, 
Ohio.  I  denne  nu  saa  store  og  blomst- 
rende By  fandt  han  dengang  kun  et  tomt 
i  V.I  jH^HHI  og  aabent  Skur,  der  var  delt  i  to  Afdelin- 

ger; i  den  forreste  af  disse  anrettede  han 
sit  Leje  for  Natten  og  lagde  sig,  sulten  og 
træt  som  han  var,  til  Hvile,  medens  Ul- 
vene trindt  omkring  hylede  deres  uhar- 
moniske Aftensang.  Næste  Morgen  bar 
Kursen  til  Maumee,  hvor  han  endelig 
fandt  en  Nybyggers  lille  Loghus,  en  ven- 
lig Modtagelse  og  noget  at  spise.  Han 
slog  sig  nu  for  en  Tid  til  Ro  i  Wayne  og 
Summit  Counties,  og  fra  1840  blev  han 
boende  dér.  Han  opholdt  sig  i  60  Aar  i 
Doylestown,  Ohio,  hvor  han  blev  en  an- 
set Læge  og  almindelig  afholdt,  ikke 
alene  som  saadan,  men  ogsaa  paa  Grund 
af  sit  gode  Hjertelag  og  Velgørenhed. 
Han  var  to  Gange  gift,  men  om  hans 
første  Hustru  savnes  al  Efterretning;  hun  var  Moder  til  tre  Børn.  Hans  anden  Hustru,. 
hvis  Navn  var  Catharine  Schoudle,  blev  født  den  Ilte  November  1836  i  Nevaw,  Ohio. 
Hun  fødte  ham  ni  Børn,  to  Sønner  og  syv  Døtre.  Dr.  Willgohs  var  et  fremragende 
Medlem  af  Zions  ev.-luth.  Kirke  i  Doylestown.  De  sidste  Aar  levede  han  hos  en 
Datter  i  Akron,  Ohio,  men  blev  ved  at  staa  som  Medlem  af  Kirken  i  Doylestown. 
Han  havde  et  ualmindelig  godt  Helbred  lige  til  sin  Død,  og  foretog  daglig  Fodture  paa 
flere  Mil  indtil  han  var  100  Aar  gammel.  Paa  hans  100  Aars  Fødselsdag,  den  20de 
November  1903,  blev  der  holdt  en  stor  Fest  for  ham  i  Grand  Army  Hall  paa  Hjørnet 
af  South  Howard  og  Cherry  Streets  i  Akron,  Ohio,  hvor  hans  mange  Venner,  i  Fore- 
ning med  hans  Børn  og  Børnebørn,  vilde  glæde  den  gode  gamle  Doktor  og  hjælpe  ham 
til  at  slutte  sine  100  Aar,  og  til  en  god  Begyndelse  af  det  næste;  der  var  Sang,  Musik  og 
Taler,  med  mange  Lykønskninger,  indtil  den  smukke  Fest  sluttedes  ved  at  Pastor  Tho- 


,v  c 


803 


KM.)    BiRTHDAY 


^y 


903 


DANSKE   I   INDVANDRINGEN  TIL  NEW  YORK  409^ 


mas  .Dague  fra  Doylestown  lyste  sin  Velsignelse  over  den  gamle.  I  det  lille  Festpro- 
gram, hvorpaa  fandtes  Fødselsdagsbarnets  Billede,  hedder  det: 

"Dersom  nogen  nu  tænker  han  er  for  gammel  til  at  vedblive  med  at  praktisere 
Medicin  og  være  Saarlæge  saa  aflæg  ham,  hvis  du  er  syg  eller  har  en  brækket  Næse, 
bare  et  Besøg  i  Nr.  429  West  l^hornton  Street  og  du  vil  finde,  at  hans  Haand  endnu  er 
fast  og  rolig,  hans  Diagnose  rigtig  og  hans  Piller  fulde  af  Virkning." 

Den  faste  Haand  skulde  dog  snart  blive  rystende  og  synke  ved  Døden.  En  Uge 
før  sin  Død  tildrog  han  sig  en  Forkølelse,  der  gik  over  til  Lungebetændelse,  og  hans 
Endeligt  indfandt  sig,  fuld  af  Fred,  den  26de  August  1904,  da  han  havde  opnaaet  en 
Alder  af  100  Aar,  9  Maaneder  og  6  Dage.  Hans  Begravelse  foregik  i  Doylestown 
Søndag  den  28de  August  1904,  under  ualmindelig  stor  Deltagelse,  ved  hvilken  Lejlig- 
hed hans  gamle  Præst,  Pastor  W.  H.  Brown,  holdt  Ligtalen.  Han  stededes  til  Hvile 
paa  den  smukke  Green  Hill  Kirkegaard  ved  Doylestown. 

Hans  67  Aar  gamle  Hustru  døde  Aaret  forud,  den  24de  November  1903,  fire 
Dage  efter  den  smukke  100  Aars  Fest.  Syv  Børn,  to  Sønner  og  fem  Døtre,  overlever 
ham;  Sønnernes  Navne  er:  Charles  Willgohs,  Warwick,  Ohio,  og  Henry  Willgohs, 
Canal  Fulton,  Ohio;  blandt  Døtrene  kan  nævnes:  Mrs.  Belle  Dickeson,  Barberton, 
Ohio;  Mrs.  C.  Leiby,  Akron,  Ohio,  og  Mrs.  Sophia  Parson,  Cleveland,  Ohio.*) 

Pastor,  Dr.  Anders  Rudolph  Rude/^'') 

Pastor,  Dr.  Anders  Rudolph  Rude  er,  i  Følge  sine  egne  Nedtegnelser  i  Familie- 
bibelen, født  i  København  den  25de  Oktober  1812.  Angaaende  Forældrenes  Navne 
skriver  Dr.  Rudes  Søn:  "Jeg  tror  Bedstefaders  Navn  var  Carl,  Bedstemoder  hed  Ceci- 
lia. Fader  havde  to  Brødre,  Carl  og  Ludvig.  Bedstefader  var  "  Collector  of  the  reve-- 
nu e  for  the  Church  in  Copenhagen.''  Paa  mit  Spørgsmaal  om  det  var  Klokker  eWex  Ro- 
demester mente  Sønnen,  at  det  var  det  sidste  Bedstefaderen  var  og,  at  han  tidligere  havde 
været  Gartner  i   Kongens  Have;  han  staar  ogsaa  omtalt  som  Handelsmand. 

Anders  voksede  op  i  et  godt  Hjem,  og  der  blev  draget  omhyggelig  Omsorg  for 
hans  gode  Opdragelse  og  Uddannelse.  At  han  altid  bevarede  Mindet  om  sin  Moder  i 
kærlig  Erindring,  derom  skriver  Pastor,  Dr.  E.  T.  Horn: 

"Til  sin  Moder  bevarede  han  den  ømmeste  og  mest  hengivne  Kærlighed.  Han 
fortalte  mig  om  Kirken,  i  hvilken  han  var  konfirmeret,  og  om  Sagn,  der  var  knyttet  til 
andre  Kirker  i  hans  Fødeby.  Han  fik  en  god  Uddannelse  i  en  god  Skole  og  en  agtet 
Ansættelse  ved  den  kongelige  Have,  under  Kongen  af  Danmarks  Hovedgartner.  Han 
var  en  god  Botanikker  og  til  sin  Død  en  stor  Blomsterven.  Han  sagde  ofte,  at  dersom 
han  havde  vidst,  hvad  han  siden  lærte  vilde  han  aldrig  være  kommen  til  Amerika.  Hans 
første  Hjem  var  i  Boston,  hvor  han  fik  Ansættelse  i  et  Frøudsalg.  Principalen  var  me- 
get stolt  af  ham  og  tog  ham  om  Sommeren  med  ud  paa  Landet  for  at  indsamle  Frø^ 
medens  han  om  Vinteren  var  beskæftiget  i  Butikken  i  Byen." 

Ikke  alene  havde  han  faaet  en  god  Uddannelse  i   Botanik,   men  han   var  ogsaa 


*)  Kilder:  Souvenir  til  100  Aars  Fodselsdagren.  —  "The  Lutheran",  maanedlig:  Udgrave,  den  8de 
September  1904.  —  Skriftlig:e  Meddelelser  fra  Datteren,  Mrs.  S.  Parson,  g-ift  med  Thomas  C, 
Parson,  Cleveland,  Ohio.  —  Pastor  J.  Ash,  Doylestown,  og-  Pastor  W.  C.  B.  Harris,  Ohio. 

**)  Paa  Side  173  i  dette  Værk  staar,  at  Rudes  Navn  i  engelske  Kilder  skrives  ANTON  R.  Rude, 
hvilket  er  en  Fejltagelse.  Navnet  Anton  har  jeg  aldrig-  set  for  det,  formodenlig-  ved  en  Tryk- 
fejl, kom  ind  i  Pastor  J.  C.  Jensens  (Roseland):  "American  Lutheran  Biographies",  Side  637. 
Siden  den  Tid  har  Pastor  Vig-,  naar  han  har  skrevet  om  ham,  kaldt  ham  ANTON.  I  eng-elske- 
Kilder  kaldes  han,  som  han  altid  selv  skrev:  ANDERS,  eller  ANDREW  R.  RUDE. 


410  DANSKE   I    AMERIKA 


bleven  grundig  underrettet  i  videnskabelig  og  klassisk  Henseende.  Det  var  som  Kunst- 
gartner-Elev i  den  kongelige  Have  ved  Rosenborg  Slot  han  fik  Lyst  til  at  rejse  til  Ame- 
rika, for  at  studere  den  amerikanske  Flora. 

Rude  mente  han  tilhørte  Familien  Rud,  og  i  Danmark  skrev  han  derfor  sit 
Navn  saaledes,  men  derimod  ikke  i  Amerika.  Det  Pas  han  fik  før  Afrejsen  lyder 
saaledes : 

''  POLITIE-DIRECTEUREN 

i  deji  Ko7igelige  Residents-Stad  Kiobenhavn  gior  vitterlig,  at  Gai-tner  Anders  Rudolph 
Rud  23  Aar  gammel,  født  i  Kiobenhavn,  taler  dansk,  m.  m.,  er  midel  af  Vext  og 
ligesaa  af  Bygning,  har  blondt  Haar^  blaa  Øine,  agter  nu  at  reise  herfra  Staden  til- 
søes  til  Boston. 

Min   tienstUge   Begiering  er  til  alle  og  enhver,  som  bemeldte  A.  R.  Rud 
maatte  forekomme,  at  de  hatn  paa  denne  Reise  ubehi^idret  vilde  lade  passere. 

Her  er  nigen  Smitsot. 

Kiobenhavns  Politiekammer  den  28.  September  1836,  Kl.  i  Eftermiddag. 
Betalt  I  R' daler  Sølv. 

D.  L.    OSTEN, 

Comt. 

[segl].  /  BACH, 

Fin. 

N.    B.      Dette   Pas  gielder  al  lene  for   oven  meldte  Reise,    og  ikke  til  flere 
eller  andre  Reiser,  samt  her  i  Staderi  blot  trende  Gange  24  Timer. 

(Underskrift)       A.   R.  Rud." 

Den  31te  Oktober  1836  landede  den  23  Aar  unge  Kunstgartner  i  Amerika  og  fik 
sit  første  Hjem  dels  i  Boston  og  dels  i  Brighton,  Mass.  Her  var  det  ikke  alene  Blom- 
sterne som  optog  hans  Sind,  men  han  blev  med  stærk  Længsel  draget  efter  at  tjene  Her- 
ten som  Præst  i  hans  Menighed,  og  hans  puritanske  Omgivelser  og  Forbindelser  i  Bo- 
ston fik  ham  til  at  søge  Optagelse  ved  Congregationalisternes  teologiske  Seminarium  i 
Andover,  Mass. 

Paa  Forespørgsel  hos  Seminariets  Principal,  Prof.  Alfred  E.  Stearns,  skriver  han 
den  1ste  Maj  1909:  "Jeg  har  omhyggelig  efterset  vore  Protokoller  angaaende  Anders 
R.  Rude,  om  hvem  De  spørger;  vore  Data  om  denne  Mand  er  meget  faa.  Han  ind- 
traadte  paa  Philips  Academy  (Andover)  den  12te  December  1838  og  forblev  dér  for  en 
Del  af  to  Skoleaar.  Han  kom  fra  København,  Danmark,  og  hans  amerikanske  Hjem 
var  Brighton,  Mass.     Han  var  25  Aar." 

Hans  Moder  havde  bedet  ham  om  at  blive  hos  Vorherre,  og  ved  den  lutherske 
Kirke,  og  den  teologiske  Student  søgte  derfor  Oplysninger  om  den  lutherske  Kirke  i 
Amerika  og  dens  Præsteskole.  Han  fandt  saa  Optagelse  ved  den  lutherske  Præsteskole 
1  Gettiesburgh,  Pennsylvania;  det  maa  have  været  ved  Seminariets  Begyndelse  i  Efter- 
aaret  1839,  eller  1840.  Der  nævnes  underdden  at  han  tog  Eksamen  i  1840,  hvilket 
næppe  er  rigrig,  men  derimod  nok,  hvad  der  ogsaa  almindelig  skrives,  at  han  blev  teo- 
logisk Kandidat  fra  Seminariet  i  Getriesburgh  1841.  Ved  dette  Seminarium  omtales  og 
roses  han  som  en  flitrig  og  dygrig  Student,  en  trofast  Ven,  alvorlig,  bramfri  og  ligefrem  i 
hele  sit  Væsen  og  Omgang,  og  blev  allerede  dengang  anset  som  meget  lærd.  I  sprog- 
hg  Henseende  var  han,  foruden  i  sit  Modersmaal,  godt  hjemme  i  fransk,  tysk  og  en- 
gelsk.    Han  prædikede  en  Del  paa  tysk,  men  hans  største  Virksomhed  blev  som  engelsk 


DANSKE  I  INDVANDRINGEN  TIL  NEW  YORK 


411 


luthersk  Præst.  Det  var  dengang  almindelig  Skik,  eller  rettere  Uskik,  i  den  lutherske 
Kirke,  at  en  Kandidat  fik  "License"  og  uden  Ordination  blev  ansat  som  Præst  i  en  Me- 
nighed, med  Ret  til  at  udføre  kirkelige  Handlinger;  efter  en  saadan  ukirkelig  Prøvcvirk- 
somhed  fulgte  saa  Ordinationen. 

I  1842  fik  Kandidat  Rude  "License"  og  drog  til  Virginia,  for  som  "Licensen- 
Præst  at  optage  et  Missions  virke.  Det  var  en  gammel  historisk,  samt  romantisk 
Egn  og  Kreds  Rude  kom  til.  I  Koloniernes  Dage  var  den  episkopale  Kirke  Stats- 
kirke dér;  men  da  der  indvandrede  en  Del  Tyske  blev  den  lutherske  Menighed  ordnet 
som  et  Led  af  den  svenske  Kirke  ved  Delaware,  hvor  Svenskerne  havde  Biskop  og  Pa- 
triarken Muhlenbergs  Søn,  Peter  Muhlenberg,  som  blev  deres  Præst  efter  han  havde 
været  i  England  og  modtaget  sin  Ordination.  Som  Anerkendelse  forærede  Kongen  og 
Dronningen  af  Sverrig  dem  i  1767  en  Døbefont,  som  tillige  med  det  gamle  Altersæt  og 
Alterklæde,  med  Navn  og  Aarstallet  1767  indbroderet  paa  tysk,  er  bevaret  til  Nutiden. 
I  Krigen  blev  P.  Muhlenberg  Officer,  lagde 
Præstekjolen  til  Side  og  tog  den  siden  aldrig 
paa.  En  dansk  Mand,  Pastor  Johan  Chri- 
stian Leps,  som  kom  dertil  1785-86,  havde 
virket  dér  som  Præst.  Nu  kom  en  anden 
dansk  Mand  dertil  for  at  optage  Virksomhe- 
den, der  nu  nærmest  udøvedes  i  det  engelske 
Sprog. 

Som     "License"-Præst    fik    Rude    sit 
Borgerbrev,  der  lyder  saaledes: 

*THÉ  STATE  OF  VIRGINIA]  -        ... 
SEGENANDOAH  COUNTY  (  ^"  ^^^ ' 

This  shall  certify  to  all  whom  it  may 
concern,  that  at  a  Court,  continued  and  held 
for  the  County  of  Shenandoah  on  the  9th  day 
of  August  in  the  year  one  thousand  eight 
hundred  and  forty  two,  REV.  ANDERS 
RUDOLPH  RUDE  produced  credentials 
of  his  ordination  and  also  of  his  being  in  reg- 
ular  commission  with  the  Evangelical  Luth- 
eran  Church,  took  the  oath  of  allegiance  to  this  Commonwealth,  and  entered  into  bond, 
as  required  by  an  aet,  reducing  into  one  the  several  acts  to  regulate  the  solemnization  of 
marriages,  prohibiting  such  as  are  incestuous^  or  otherwise  unlavvful;  to  prevenc  forcible 
and  stolen  marriages;  and  for  punishment  of  the  crime  of  bigamy;  and  that  he  is  thereby 
authorized  to  celebrate  the  rites  of  matrimony  agreeable  to  the  forms  and  customs  of  the 
said  Church,  between  any  persons  to  him  regularly  applying  therefore,  within  this  Stat-e. 

Given  under  my  hånd  and  seal  the  day  and  year  above  written. 

D.    HlCKLEY. 

Teste, 

C.  Williams,  Clerk."*) 

Virginia-Synodens    Møde  skulde    i   1843    holdes   hos    "License"-Præst    Rude  i 
vVoodstock,   Shenandoah   County,   og  ved  dette  blev  han  ordineret  som  Præst  i  nævnte 


PASTOK,  DR.  A.  R.  RUDE 


•)    Dette  kan  være  et  Bevis  paa  hvorledes  et  "License"  bekræftes  ved  Rekord.    E.  Ejlersen's  "Li- 
cense" er  nok  paa  lig-nende  Maade  bleven  til  Ordinations-Bevis. 


412  DANSKE   I    AMERIKA 


Synode.  Ordinationen  blev  udført  ved  Lys  om  Aftenen  i  Kirken,  der  i  hine  Tider  maa 
have  været  oplyst  med  Talglys.  —  I  Virginia-Synodens  Aarsberetning  hedder  det: 

"Mødet  holdtes  i  Woodstock,  Shenandoah  County,  Virginia,  fra  6te  Maj  til  Ilte 
Maj  1843,  i  Rudes  Menighed.  Tilstede  var  otte  Præster,  syv  "License"-Præster  og  ti 
Lægmænd  som  Delegater.  Den  7de  Maj  blev  det  besluttet  at  ordinere  "License"- 
Præst  Rude,  tillige  med  andre.  Ordinationen  fandt  Sted  Dagen  efter,  den  8de  Maj,  i 
Rudes  Kirke."  —  Derom  hedder  det:  "Ved  Lys  (candle  light)  prædikede  J.  R.  Keiser 
for  en  stor  og  opmærksom  Tilhørerkreds  ud  fra  2.  Cor.  III,  1-3:  Begynde  vi  atter  at 
prise  os  selv.f*  eller  behøve  vi,  som  nogle,  Anbefalingsbreve  til  eder,  eller  Anbefalings- 
breve  fra  eder.?  I  ere  vort  Brev  indskrevet  i  vore  Hjerter,  som  kendes  og  hilses  af  alle 
Mennesker,  idet  I  aabenbart  ses  at  være  Kristi  Brev,  besørget  af  os,  skrevet,  ikke  med 
Blæk,  men  med  den  levende  Guds  Aand,  ikke  i  Stentavler  men  i  Hjertets  Kødtavler." — 
Denne  Prædiken  var  udmærket  afpasset  efter  den  hellige  Handling.  —  "Derefter  traadte 
Kandidaterne:  Baker,  Rude,  Shepperson  og  Baughman  i  Følge  Ministeriums  Beslutning 
hen  til  Alteret  for  at  modtage  Ordination.  Pastor  J.  P.  Cline  overdroges  dette  Embede 
(delivered  the  charge).  Præsidenten  forelagde  dem  Spørgsmaalene  og  derefter  knælede 
Kandidaterne  og  blev  højtidelig  ordineret  til  Forsoningens  Tjeneste  (Ministry  of  Recon- 
ciliation)  under  Præsternes  (the  Presbytery)  Haandspaalæggelse.  Pastor  J.  B.  Davis 
sluttede  derefter  den  hellige,  højtidelige  og  gribende  Handling  ved  at  henvende  sig  i  Bøn 
til  Naadens  Trone." 

Formanden  (Præsidenten)  var  Pastor  D.  Eichelberger  fra  Winchester,  Virginia. 
Pastor  J.  P.  Cline  var  raadgi vende  Medlem  ved  Synodemødet,  hvortil  han  var  kommen 
som  Delegat  fra  Maryland-Synoden.  Pastor  J.  R.  Keiser  var  fra  Winchester,  Va.,  og 
Pastor  J.  B.  Davis  fra  Newtown,  Va,  Højtidelig  og  gribende  har  Ordinationen  sik- 
kert været  i  den  fyldte  og  halvmørke,  med  Lys  oplyste  Kirke,  med  sit  svage  Skin  ud  i 
Aftenvindens  milde  Maj,  i  Virginias  blomsterrige  og  historiske  Omgivelser. 

Pastor  Rude  ordineredes  altsaa  den  8de  Maj  1843.  Hans  Ordinationsbrev  er 
skrevet  paa  Pergament  og  lyder  saaledes: 

''ORDIXATION. 

To  All  to  zvhom  the  se  presents  s  ha! I  come. 
Be  it  known,  that  the  Keverend  • 

ANDERS  R.  RUDE, 

cailed  to  the  office  o f  Pastor  of  the  Ev.  Luth.  Church  in  Shenandoah  County,  Va.r 
has  been  received  as  a  Memher  by  the  Eva?igelical  Lutheran  Ministerium  of  Vir- 
ginia, and  set  apart  and  ordained  as  a  Minister  of  the  Gospel  of  our  Lord  and 
Saviour  Jesus  Ch?'ist  by  the  imposition  of  hånds  and  the  customary  solemnities,  in 
Woodstock  071  the  Ninth  day  of  May  in  the  year  of  our  Lord  one  thonsand  eight 
hundred  arid  forty-three. 

Li    Witness  luhereof    we  have  herewito  subscribed  our  ?iames,   and  affixed 
the  Seal  of  the  Ministerium. 

D.  EICHELBERGER 

President  of  the  Ev.  Luth.  Mtmsienum  of  Virfrinia^ 

DAVID  J.  BITTLE, 

Secreiary." 


DANSKE   I   INDVANDRINGEN  TIL  NEW  YORK 


413 


Det  næste  Synodemøde  blev  holdt  i  Winchester,  Va.,  fra  Ilte  til  16de  Maj 
1844.  I  dette  deltog  Rude  som  ordineret  Præst,  men  var  flyttet  og  kom  som  Præst  fra 
Mount  Jackson,  Shenandoah  County,  Va.;  dér  blev  han  en  lang  Aarrække  og  virkede 
som  en  trofast  Præst  til  megen  Velsignelse. 

Lige  efter  Synodemødet  holdt  han  Bryllup  med  Enkefru  Elisabeth  Steinbergen^ 
Enke  efter  Wm.  Steinbergen,  Jr.\  hun  var  en  Datter  af  HughCaperton  fra  Union, 
Monroe  County,  Va.  De  viedes  den  21  de  Maj  184.4.,  Hun  havde  tre  Døtre  af  første 
Ægteskab.  Rude  blev  ved  dette  Ægteskab  en  ret  velhavende  Mand,  idet  hans  Hustru 
ejede  et  smukt  Hjem  og  en  god  Plantage,  som  saa  fik  Navnet  "Rude's  Hill."  Han 
drev  sin  Ejendom  som  en  dygtig  Gartner  og  som  en  Mønsterfarm.  Som  en  velstaaende 
Mand  kunde  han  nu,  uafhængig  af  sin  Præsteløn,  der  var  lille  nok,  følge  sin  Lyst  og 
fortsætte  sine  videnskabelige  og  botaniske  Studier.  De  levede  et  lykkeligt  Familieliv  og 
iik  to  Sønner:  Hugh  Caperton  Rude,  født  24de  Juli  1846  og  døde  den  28de  Februar 
1847,  samt  William  Steinbergen  Rude. 

Saaledes  levede  og  virkede  Rude  i  en 
lang  Aarrække  et  lykkeligt  og  virksomt  Liv  i 
de  samme  Menigheder.  Saa  kom  Krigen  for 
Negernes  Frigivelse  —  Skampletten  maatte 
tages  bort  fra  Amerikas  frie  Forfatning;  den 
bragte  Ødelæggelse  og  Ruin  over  mangt  et 
sydligt  Hjem  og  ødelagde  Rudes.  Sønnen 
William  gik  i  Skole  paa  Virginias  Militær- 
Akademi,  men  forlod  i  det  andet  Krigsaar 
dette  og  traadte  ind  i  Konfederations-Hæren; 
under  Kampen  blev  han  en  Gang  saaret  og  en 
Gang  taget  til  Fange.  Rudes  Hill  havde  ikke 
alene  Indkvartering  af  Konfederationshæren, 
men  da  Nordstaterne  blev  Sejerherrer  kom  og- 
saa  deres  Soldater,  og  meget  Hærværk  fandt 
Sted.  Rudes  Hustru  og  ældste  Datter  døde, 
efter  Soldaternes  um.enneskelige  Behandling. 

I  1890  søgte  jeg  hos  Pastor,  Dr.  E.  T. 
Horn  i  Charleston,  South  Carolina,  en  Del 
Oplysninger  om  Rude;  han  lod  Spørgsmaalene  gaa  videre  til  Pastor  G.  T.  Berg  i  Co- 
lumbia,  S.  C,  som  atter  spurgte  Pastor  W.  S.  Bowman  i  Savannah,  Georgia;  denne 
skrev  i  sit  Svar  til  Pastor  Berg:  "died  from  the  inhumanity  of  the  enemy."  Pastor  Berg 
sendte  mig  Brevet  og  skrev:  "Jeg  har  ofte  hørt  dem,  men  aldrig  forklaret,  og  har  Umen- 
neskeligheden altid  været  skjult  med  et  Slør,  hvem  vil  da  løfte  dette!    Jeg  vil  det  ikke!" 

Sløret  skal  heller  ikke  her  løftes,  kun  dette:  Da  jeg  var  Præst  i  Waupaca,  Wis., 
fortalte  en  Mand  af  Menigheden  at  han,  tillige  med  andre  Danske,  som  Soldat  havde 
været  i  Syden  og  dér —  jeg  husker  ikke  hvor  —  var  kommen  ind  paa  en  Plantage  med  et 
smukt  Hus,  som  bar  Præg  af  tidligere  Ødelæggelse.  Slaverne  og  alle  andre  var  borte, 
og  i  Huset  fandt  de  kun  en  Mand  med  et  langt  graat,  næsten  hvidt  Skæg.  Flere  Ting 
i  Huset  bar  dansk  Præg  og  Mærke,,  saa  han  var  overbevist  om  at  Manden  var  dansk. 
Soldaterne  tiltalte  ham,  men  han  svarede  ikke  et  Ord.  Ved  nærmere  Undersøgelse 
viste  det  sig,  at  Huset  var  aldeles  blottet  for  Levnetsmidler.  Da  Soldaten  tiltalte  ham 
paa  dansk  saa  den  gamle  Mand  forundret  paa  ham,   men  sagde  ikke  et  Ord,    og  da  de 


FRU  ELIZABETH  RUDE 


414  DANSKE   I    AMERIKA 


endelig  forlod  ham  gav  de  ham,  baade  paa  dansk  og  engelsk,  nogle  Afskedsord,  som  ikk? 
var  af  de  mest  venlige. 

Senere  har  jeg  ofte  tænkt:  "Kunde  denne  gamle  Mand  have  været  Past.  Rude?" 

Pastor  Rude  mistede  alt  og  var  en  ruineret,  nedbøjet  og  ensom  Mand;  men  hans 
Kraft  var  ikke  brudt.  Han  rejste  sig  endnu  engang  til  at  leve  et  langt  og  virksomt 
Liv  i  Herrens  Tjeneste.  I  1863  drog  han  længere  mod  Syd  og  blev  Præst  ved  Ebene- 
zer lutherske  Kirke  i  Columbia,  South  Carolina. 

Borgerkrigen  delte  ogsaa  den  lutherske  Kirke,  som  allerede  var  splittet  i  flere 
Synoder.  I  1862  udtraadte  Syd-  og  Nord  Carolina,  Virginia-  og  Sydvest- Virginia  Sy- 
noderne af  General-Synoden,  og  den  20de  Maj  1863  dannede  de  i  Concord,  Nord  Ca- 
rolina, "Den  sydlige  General-Synode"  (South  General  Synod).  Rude  blev  overført  fra 
Virginia-Synoden  til  Syd  Carolina-Synoden. 

Ved  1867  udkom  fra  Staunton,  Va.,  Bladet:  "Lutheran  Visitor",  nærmest  et  Or- 
gan for  Sydstaternes  lutherske  Kirke.  I  1868  blev  Pastor  Rude  Bladets  Redaktor  og 
1869  blev  det  flyttet  til  Columbia,  S.  C,  og  udkom  da  under  Navnet:  "The  Lutheran 
&  Visitor."  1873  bar  Bladet  kun  Titlen:  "The  Lutheran  Visitor";  det  udkommer 
endnu  fra  Columbia  som  "The  Lutheran  Church  Visitor."  Den  8de  Maj  1874  fra- 
traadte  Rude  Bladet  som  Redaktør,  og  havde  da  med  stor  Dygtighed  ledet  samme  fra 
1868  til  1874. 

I  1871  oprettede  "Den  sydlige  General  Synode"  et  eget  Præsteseminarium  i  Co- 
lumbia og  Rude  blev  valgt  til  dets  første  Professor.  Den  danske  Mand  Rude  har  saa- 
ledes  været  med  til  at  oprette  den  første  engelsk-lutherske  Præsteskole  i  Sydstaterne,  o^ 
var  dens  første  Professor. 

I  1873  blev  Præsteskolen  flyttet  til  Salem,  Virginia.  Man  ønskede  da,  at  Rude 
dér  skulde  være  Professor,  men  han  afslug  Tilbudet. 

Roanoke  College  i  Salem,  Virginia,  gav  Rude  den  teologiske  Doktorgrad. 

Det  var  saaledes  en  betydelig  Virksomhed  Rude  udfoldede  i  Columbia  fra  1863 
til  1874,  baade  som  Præst,  Redaktor  og  Professor,  der  kom  til  at  sætte  dybe  Spor  i  den 
lutherske  Kirke.  I  denne  ha\de  der,  navnlig  i  General-Synoden,  indtrængt  sig  en  re- 
formert, ukirkelig  Aandsretning,  som.  dog  sporedes  mest  i  Nordstaterne.  Rude  stod  som 
en  varm  og  ivrig  Forkæm.oer  for  Udøvelsen  af  den  lutherske  Lære  og  Praksis,  og  den 
sydlige  Kirke  skylder  ham  meget  i  saa  Henseende.  Af  Modstanderne  blev  d^rsagf; 
"han  hed  Rude  og  han  var  rud'\  og  der  kan  have  været  noget  af  dette  i  hans  Væsen  og 
Optræden;  men  det  var  en  ærlig  Kamp  for  hvad  han  troede  var  Sandhed  og  Ret.  Fra 
Danmark  elskede  han  den  danske  Liturgis  og  Gudstjenestes  Ordning,  og  han  kæmpede 
for  Indførelsen  af  en  fast  luthersk  Liturgi.  Det  var  den  gamle  Liturgi  fra  Pennsyl- 
vania-Synoden han  brugte  til  Grundlag,  stottet  af  sit  Kendskab  til  den  danske  Kirkes. 
Det  skyldes  saaledes  væsenlig  ham,  at  "Den  sydlige  General  Synode"  fik  sin  Liuirgi 
(Book  of  Worship).  Han  var  almindelig  anset  som  den  mest  lærde  Mand  i  Sydens 
lutherske  Kirke  og  det  beklagedes,  at  han  ikke  efterlod  sig  skriftlige  Arbejder;  hvad  han 
har  skrevet  indskrænkede  sig  til  Blade  og  Tidsskrifter,  samt  sine  dygtige  Redaktions- 
artikler  i  "The  Lutheran  Visitor." 

Rudes  Helbred  var  en  Tid  mindre  godt,  og  i  Foraaret  1874  nedlagde  han  baade 
Præsteembedet  og  Redaktionen.  Hans  Søn,  W.  S.  Rude,  var  bosat  i  Georgetown. 
Williamson  Co.,  Texas,  til  hvem  han  rejste.  Den  næstældste  af  hans  Steddøtre  var 
bleven  gift  med  en  Læge  i  West  Virginia,  og  hos  hende  tog  den  yngste  Steddatter  sit 
Ophold.  Hos  Sønnen  i  Texas  blev  hans  Helbred  bedre,  og  da  hans  gamle  Menighed 
i  Columbia  kaldte  paa  ham   drog  han  tilbage  dertil,  blev  dens  Præsti  1877  og  betjente 


DANSKE  I  INDVANDRINGEN  TIL  NEW  YORK  415 

den  til  1883.  Han  var  almindelig  elsket  og  agtet  af  sin  Menighed,  og  Studenterne,  som 
han  kom  til  at  forberede,  saa  op  til  ham.  Pastor  W.  S.  Bowman,  som  Rude  havde 
kendt  som  Dreng  fra  Virginia  og  som  studerede  under  ham,  omtaler  ham  med  stor 
Kærlighed.  Ved  Synodemøder  vakte  Rude  stor  Opmærksomhed  ved  sin  bestemte  Op- 
træden og  parlamentariske  Orden,  men  især  ved  sin  Veltalenhed,  og  i  sine  Prædikener 
rev  han  altid  Tilhørerne  med  sig.  Alder  og  Svaghed  tog  imidlertid  paa  ham  i  de  sid- 
ste Aar. 

Pastor,  Dr.  E.  T.  Horn  kom  en'Del  sammen  med  Rude  det  sidste  Aarstid,  og^ 
han  bad  ham  nedskrive  sit  Levnetsløb.  Dertil  svarede  han  humoristisk,  men  fuld  af 
Alvor:  "Jeg  kunde  ikke  fortælle  andet  end  hvad  der  var  sandt,  og  Sandheden  vilde  jeg 
ikke  holde  af  at  fortælle."  —  Han  skrev  altsaa  ikke  sin  Livshistorie;  dette  overlod  han 
til  andre.  Han  vidste  og  sagde,  at  der  i  hans  Liv  var  meget  han  ønskede  skjult  og  at 
han  havde  begaaet  mangt  et  Fejlgreb.  I  den  kirkelige  Kamp  kunde  han  have  optraadt 
med  mere  Mildhed,  været  mindre  personlig  i  sine  Udtalelser;  thi  derved  havde  han  ved 
Lejlighed  fjernet  mangen  en  Broder  fra  sig.  Han  havde  havt  sin  Tvivl,  sine  Kampe 
og  Anfægtelser,  og  havde  ofte  været  fristet  af  Verden;  men  han  havde  søgt  at  tage  Kam- 
pen op  mod  Tvivlen,  Verden  og  sig  selv  og  troede,  at  han  havde  lært  lidt  af  at  over- 
vinde sig  selv.  Det  havde  ikke  været  saa  let  at  sige:  ikke  min  Vilje,  men  Din,  og  mene 
dette.  Lian  mente  engang  dette  og  saa  var  det  som  Lyset  blev  slukt  og  det  blev  sort 
for  hans  Øjne  —  han  følte,  han  kunde  slet  intet.  Herren  havde  ogsaa  hjulpet  ham  over 
Sorgen  i  de  svundne  Dage  og  han  stolede  paa  Jesu  Forsoning. 

Ved  Samtaler  fik  Pastor  Horn  dog  mangt  et  Træk  fra  Rudes  Levnet;  thi  paa  sine 
gamle  Dage  holdt  han  af  at  fremdrage  sine  Barndomsminder  fra  Danmark  og  den  sid- 
ste Vinter,  de  kom  sammen,  var  han  glad  ved  at  fortælle  om  disse.  Han  fortalte  saa- 
ledes  med  en  vis  Stolthed  at  der  var  et  Sagn  i  Familien  om,  at  de  var  i  Slægt  med  Hel- 
ten Rud  og  saa  fortalte  han  om  Otto  Ruds  Bedrifter,  samt  om  mange  andre  danske 
Heltesagn.  "Da"  —  siger  Horn  —  "lyste  hans  Øjne  med  en  Glans  som  kun  et 
slcandinavisk  Øje  kan  lyse;  saa  tog  han  Piben  ud  af  Munden  og  sagde:  Naa,  hvad  siger 
du  til  dette,  min  Herre  (Sir).?  Og  han  gentog  Ordet  "Sir"  indtil  han  fik  Svar  paa  sit 
Spørgsmaal." 

Som  han  havde  været  fuld  af  Vid  og  en  Del  humoristisk,  rede  til  at  fortælle  Hi- 
storier, saaledes  bevarede  han  sit  gode  Humør  under  de  hvide  Haar.  Han  læste  altid, 
sagde  han,  de  nyeste  Bøger  for  at  holde  sig  selv  ung.  Ungdommen  fulgte  ham  med 
Kærlighed  til  det  sidste,  og  hvor  han  kom  paa  Besøg  lagde  han  altid  Vægt  paa  den 
titvungne  Glæde;  han  kunde  dog  ogsaa  indlægge  et  Alvorsord,  der  i  meget  lignede  de 
Ord,  som  Luther  udtalte  i  sine  Bordtaler.  Han  var  helt  igennem  en  viljestærk  og  karak- 
terfast Mand,  der  havde  sine  Kanter  og  kunde  støde  an,  men  tillige  en  ydmyg,  alvorlig 
Kristen. 

I  1883  tog  han  sin  Afsked  som  Præst  i  Columbia.  Da  Kræfterne  svigtede  ham 
holdt  Menigheden  paa  ham,  men  han  vilde  ikke  blive;  han  vilde  skynde  sig  med  at 
komme  til  Georgetown  i  Texas  for,  som  han  sagde,  at  dø  i  sin  Søns  Hjem.  Dertil  rej- 
ste han  saa  og  døde  i  Sønnens  Hjem  i  Georgetov/n  den  21de  Maj  1883,  i  en  Alder  af 
70  Aar,  6  Maaneder  og  26  Dage.  Sønnen  skrev:  "Han  døde  i  stor  Fred,  og  hans  Tio 
holdt  ham  oppe  til  det  sidste." 

I  The  Luiheran  Visitor"  af  31te  Maj  1883  findes  et  smukt  Mindeord,  hvori 
der  lægges  Vægt  paa  Rudes  Kærlighed  til  den  Kirke  han  tilhørte,  samt  Renheden  og 
Lykken  i  hans  barnlige  Tro  paa  Forsoningen,  og  det  slutter  saaledes  : 

Vi  føler  at  et  Medlem  af  vor  Familie  er  gaaet  bort.      En  af  vore  bedste  og  kæ- 


416  DANSKE   I    AMERIKA 


Teste  Venner  er  flyttet  fra  os,  og  vort  Tab  kan  ikke  erstattes.     Ja,  en  Høvding  er  falden. 
Gud  give  hans  Kappe  maa  falde  paa  os,  der  er  tilbage." 

I  samme  Blad  gav  Pastor,   Dr.  E.  T.  Horn  den  7de  Juni  1883  en  længere  Skii- 
^iring  af  den  afdøde. 


Pastor  C.  L.  Clausen  nævnes  i  Almindelighed  som  den  første  danske  Mand  i 
Aarhundredet,  som  blev  ordineret  i  Amerika,  og  han  er  den  første  som  blev  ordineret 
for  en  skandiJiavisk  (norsk)  Menighed  og  Virksomhed;  men  han  er  ikke  den  første  dan- 
ske Mand,  der  blev  ordineret  luthersk  Præst  i  Amerika.  Vil  man  ikke  tage  Pastor 
Herman  Hayunga  med,  som  kom  fra  Vestindien,  saa  er  Pastor  Rude  den  første. 

Pastor  A.  R.  Rude  blev  ordineret  den  8de  Maj  1843  til  engelsk  Præst. 

Pastor  C.  L.  Clausen  blev  ordineret  den  18de  Oktober  1843  til  norsk  Præst. 

Man  har  villet  hævde,  at  Nordmanden  E.  Ejelsen  var  ordineret  før  Clausen,  den 
3die  Oktober  1843;  men  alle  troværdige  Vidnesbyrd,  ogsaa  Clausens,  gaar  ud  paa  det 
modsatte  og  at  det  endog  var  henved  et  Aar  efter  at  Ejelsen  blev  ''License"-Præst,  me- 
dens man  nærer  stærk  Tvivl  om  at  han  nogensinde  blev  ordineret.  Det  saakaldte  Or- 
dinationsbevis  er  ført  paa  Rekord  længe  efter,  og  hvorledes  det  forholder  sig  dermed  kan 
der  være  delte  Meninger  om. 

Om  Rude  og  Clausen  kendte  hinanden  og  vidste  at  de  var  Landsmænd,  eller 
stod  i  noget  Samkvem,  er  mig  ubekendt.  Clausen  var  Feltpræst  i  Nordstaternes  Hær, 
Rude  tilhørte  Sydstaterne;  i  Slavestriden  havde  hver  sit  Syn. 


Kilder:  Foruden  ''Lutheran  Visitor",  en  lang  Brevveksling  med  Præsterne  Horn, 
Bowman,  Berg,  Prof.  Stearns  (som  er  nævnt  i  Livsskildringen);  tillige  maa  senere  næ;  nes 
Prof.  Evjen  og  Rudes  Søn,  William  Steinbergen  Rude. 


II 

Dansk-Amerikanernes  Liv  og  Virksom 
hed  paa  forskellige  Omraader 


DANSKE  MUSIKERE 

L  AMERIKA 


lanskf  iiusikfr?  og  Sanøk  Mnsik  x  Ammka. 

Ve^  CARL  BUSCH. 


RODS  den  umaadelige  Forskel  i  Størrelse  mellem  Danmark  og  de  For. 
Stater  er  det  dog  en  Kendsgerning,  at  vort  lille  Fædreland  har  bidraget 
med  et  endog  ret  betydeligt  Antal  af  fremragende  Kunstnere  til  Musik  kern 
Udvikling  herovre  i  dette  mægtige  Land.  Af  disse  Kunstnere  har  flere 
opnaaet  national  Berømmelse;  andre  fandt  Vej  til  de  større  Orkestre  og 
bidrog  der,  skønt  altsaa  mere  i  Baggrunden,  ikke  desto  mindre  paa  en  virksom  Maade 
til  at  fremme  Musikken,  som  Kunst  betragtet.  Dette  maa  jo  ogsaa  siges  at  være  af  ikke 
ringe  Betydning  i  et  Land  som  Nordamerika,  hvor  Staterne  ikke  paa  nogen  Maade  under= 
støtter  eller  saa  meget  som  opmuntrer  Kunst.  Selv  vore  Multi-Millionærer,  som  jo 
giver  saa  umaadelige  Summer  til  Universiteter  og  Kirker,  har,  paa  faa  Undtagelser  nær, 
hverken  Sans  eller  Øre  for  Musik. 

Med  Hensyn  til  Fædrelandssangen,  som  den  er  bragt  med  herover,  er  det  min 
Erfaring,  at  den  dyrkes  overalt  hvor  der  er  Danske.  Ganske  vist  kan  saadanne  Sang- 
præstationer  vel  næppe  betragtes  som  sande  Kunstydelser,  snarere  som  en  behagelig  Tids- 
fordriv en  Gang  ugenlig;  men  de  danske  Sangforeninger  har  ikke  desto  mindre  stor  Be- 
tydning, idet  de  hjælper  til  at  knytte  Danske  sammen  og  at  vedligeholde  Kærligheden 
til  det  gamle  Land. 

Hvad  angaar  Opførelsen  af  danske  Komponisters  Værker  i  Amerika,  indtager 
disse  ingenlunde  en  tilsidesat  Stilling.  Det  er  dog  først  i  de  sidste  tredive  Aar,  at  Lej- 
ligheden til  herovre  at  gengive  saadanne  Værker  er  kommen,  gennem  Stiftelsen  af  utal- 
lige Orkester-,  og  Sangforeninger  lige  fra  Atlanterhavet  til  det  stille  Hav. 

Forrest  i  Rækken  af  vore  Komponister  i  saa  Henseende  kommer  selvfølgelig  vor 
afdøde  store  Mester  Niels  W.  Gade  med  sine  Symfonier,  Kantater  og  Kammermusik- 
værker. Hvor  ofte  har  jeg  ikke  i  Musikbladene  læst  om  Opførelsen  af  Ouverturerne  til 
Ossian",  Hamlet"  og  "I  Højlandene"!  Eller  Kantaterne  "Elverskud",  "Kaianus" 
og  Korsfarerne",  i  Særdeleshed  "Elverskud",  som  til  Dato  maa  have  oplevet  langt  over 
et  hundrede  Opførelser.  Og  ikke  mindre  Gades  F-Dur  Trio  for  Piano,  Violin  og  Vio- 
loncel, samt  D-Moli  Sonaten  for  Piano  og  Violin.     Men  dette  er  jo  alt  saa  naturligt, 


8  DANSKE  I  AMERIKA 


naar  man  erindrer  sig  Gades  smukke  Melodi,  hans  fuldendte  Form  og  mesterlige  Ud- 
arbejdelse. 

Det  har  ofte  undret  mig,  at  vi  aldrig  hører  J.  P,  E,  Hartmanns  Musik  herovre; 
men  Hartmann  var  jo  i  Ordets  sande  Betydning  en  dansk  Komponist,  og  som  saadan 
naaede  hans  Musik  kun  i  meget  begrænset  Form  udenfor  Fædrelandet.  Hovedgrunden  er 
dog  vistnok  den,  at  saa  mange  af  Hartmanns  Orkester-  og  Korkompositioner  er  forbleven 
i  Manuskript.  Det  samme  er  ogsaa  Tilfældet  med  Fr.  Kuhlau.  Jeg  er  maaske  den 
eneste  Dirigent  i  Amerika,  der  har  opført  hans  skønne  "Elverhøj "-Ouverture;  og  hvor 
lang  Tid  gik  der  iKke,  før  den  kunde  blive  kopieret  fra  det  kgl.  Teaters  Arkiv! 

En  anden  dansk  Komponist,  hvis  Orkesterværker  har  vundet  megen  Anerken- 
delse i  Amerika,  er  Emil  Hartmann,  en  Søn  af  ovennævnte  H.  Grunden  til  dette  er  at 
søge  i,  at  Hartmann  ved  mange  Lejligheder  er  optraadt  i  Udlandet  som  Dirigent  af  sine 
egne  Kompositioner  og  allerede  tidlig  fandt  bekendte  Forlæggere  for  sine  Arbejder.  Emil 
Hartmanns  Ouverture  til  "Hærmændene  paa  Helgeland"  er  vel  det  Værk,  man  hører 
mest  her  i  Staterne,  og  det  er  vel  ogsaa  hans  bedste.  De  to  skandinaviske  Suiter,  hans 
"Dyveke"-Suite  og  Udtog  af  Operaen  Riibezaal"  er  ogsaa  opført  nu  og  da.  —  Mange 
af  Asger  Hammerichs  Kor-  og  Orkesterkompositioner  (omtalt  under  denne  Kunstners 
Navn  nedenfor)  er  opført  i  de  større  amerikanske  Byer. 

Imellem  de  yngre  danske  Komponister  har  jeg  ofte  set  August  Ejuid's  Navn  paa 
Musikprogrammer,  sædvanlig  Forspil,  Ouverturer  eller  Udtog  af  hans  mest  bekendte 
Operaer,  ogsaa  hans  Violin  Koncert;  og  for  to  Aar  siden  opførte  Frederick  Stock,  "Chi- 
cago Orchestra"s  Dirigent,  en  ny  Symfoni  af  den  danske  Komponist  Carl  Nielse?i. 

Selvfølgelig  hører  man  ogsaa  undertiden  i  populære  Koncerter  "Gamle  Lumbye'' s 
"Drømmebilleder"  og  "Champagne-Galop",  saavel  som  lettere  Arbejder  af  Georg  Lum- 
bye,  Carl  Lumbye  og  Balduui  Dahl. 


Det  har  vist  sig  at  være  et  særdeles  vanskeligt  Foretagende  at  samle  Oplysninger 
om  de  forskellige  danske  Musikere,  som  fra  Tid  til  anden  har  levet  og  virket  her  i  Sta- 
terne. Adskillige  har  ikke  besvaret  Forespørgsler,  andre  været  bortrejst,  og  nogle  enkelte 
afgaaet  ved  Døden.  Ved  Siden  heraf  maa  det  ogsaa  bemærkes,  at  mine  Undersøgelser 
ikke  gaar  saa  grumme  langt  tilbage  i  Tiden;  men  man  kan  jo  da  ogsaa  med  Sandhed 
sige,  at  Musikken  i  Amerika  for  halvtresindstyve  Aar  siden  endnu  var  i  sin  Barndom. 


Kansas  City,  Mo.,  i  November  IQOJ. 


DANSKE   MUSIKERE  OG   DANSK   MUSIK   I   AMERIKA 


IJiggO  Andersen,  berømt  Fløjtevirtuos  (Broder  til    den  lige  saa  berømte   Fløjte- 
virtuos  Joachim  Andersen,    nu  Dirigent  af  Palækoncerterne  i   København,  og  i 
Tivolis  Koncertsal),  født  i  København  den  21de  April  1852.       Modtog   sin   Uddan- 
nelse af  Faderen,  ogsaa  en  bekendt  Fløjtenist. 

Efter  i  mange  Aar  at  have  virket  som 
Solo-Fløjtenist  i  det  kgl.  Kapel  og  foretaget 
mange  Kunstrejser  opgav  Andersen  sin  Stil- 
ling i  Kapellet  og  rejste  til  Amerika.  Hans 
Ry  gik  forud  for  ham,  og  den  bekendte  Diri- 
gent Gilmore  engagerede  ham  øjeblikkelig. 

En  skøn  Dag  blev  Theodore  Thomas' 
Solo-Fløjtenist  syg,  og  Andersen  blev  i  sidste 
Øjeblik  anmodet  om  at  tage  hans  Plads. 
Thomas  var  en  erfaren  Mand  med  hurtig 
Dømmekraft;  han  saa  straks,  hvilken  første 
Rangs  Kunstner  Andersen  var,  og  knyttede 
ham  paa  Stedet  til  sit  Orkester.  Han 
fulgte  Thomas  til  Chicago  og  virkede  der, 
æret  og  anset,  indtil  sin  Død  den  27de  Ja- 
nuar 1895. 

Frederick  A.  Stock,  Theodore  Tho- 
mas' Efterfølger,  og  den  nuværende  Dirigent 
af  ''Thomas  Orchestra",  skriver  i  Brev  til 
Carl  Busch  angaaende  Andersen:  Han  var 
en  stor  Kunstner  og  tog  sin  Plads  mellem 
de  aller  første  paa  sit  Instrument;  hans  Tek- 
nik var  vidunderlig,  og  hans  Tone  var  henrivende  smuk.  Theodore  Thomas  sagd  J 
ofte,  at  der  var  ikke  i  hele  Verden  en  Fløjtevirtuos  som  Viggo  Andersen." 


/|fttto  Bendix,  født  1850  i  København.  Ni  Aar  gammel  begyndte  Bendix  sine  Kla- 
verstudier hos  Anton  Ree  og  Niels  W.  Gade.  Senere  sendte  Faderen  ham  til 
Berlin,  hvor  han  forblev  i  to  Aar,  studerende  hos  Kullak.  I  Berlin  gav  Bendix  adskil- 
lige Koncerter  og  rejste  derfra  til  Weimar  til  Mesteren  Franz  Liszt.  Fde  3  Sæsoner, 
Bendix  opholdt  sig  i  Weimar,  gav  han  mange  Klaverkoncerter  og  havde  Hertugen  af 
Weimars  Protektion.  Ved  sin  Tilbagekomst  til  København  blev  Bendix  ansat  som  Ho- 
vedlærer i  Klaverspil  ved  Musikkonservatoriet  og  blev  i  denne  Egenskab  engageret  til  at 
undervise  Prinsesserne  Alexandra  og  Dagmar.  Ved  Siden  af  Klaverspillet  havde  Bendix 
ogsaa  studeret  Obo  og  fik  ogsaa  Ansættelse  i  det  kgl.  Kapel. 

Bendix  virkede  i  alt  13  Aar  i  København.  I*  1880  rejste  han  til  Amerika  og  gav 
sin  første  Koncert  i  Boston.  Her  vakte  hans  glimrende  Klaverspil  stor  Opsigt,  og  han 
blev  engageret  som  Hovedlærer  i  "New  England  Conservatory  of  Music".  I  denne 
Stilling  forblev  Bendix  i  10  Aar.  Han  foretog  mange  Kunstrejser  i  de  østlige  Stater  og 
optraadte  ogsaa  ved  en  af  Boston  Symfonikoncerterne 

Efter  at  have  taget  sin  Afsked  ved  Konservatoriet  rejste  Bendix  til  San  Fransisco 
Her  grundlagde  han  under  Navnet:  " Californ'ta  Cojisei'vatory  o f  Music''''  en  stoi  Musik- 
skole,  som  voksede  og  blomstrede  under  hans  Direktion,  indtil  Døden  —  pludselig  og 
uventet  —  bortrev  ham  den  1ste  Marts  1904. 


10 


DANSKE   I   AMERIKA 


Bendix  har  komponeret  og  udgivet  adskillige  smukke  Klaverstykker;   men  det  er 
som  Virtuos  og  Lærer,  at  han  har  sat  sig  et  varigt  Mindesmærke. 


JV  glies  Bodlioldt,  Pianistinde,  født  den 
18de  Marts  1894  i  Waterloo,  Iowa, 
af  danske  Forældre.  Otte  Aar  gammel  be- 
gyndte hun  at  studere  Klaverspil,  forst  hos 
Mrs.  R.  Corson  og  senere  hos  Mrs.  Julia 
Plumb.  I  Lobet  af  de  næste  fire  Aar  op- 
naaede  den  unge  Miss  ved  Flid  og  Talent 
en  betydelig  Dygtighed  og  optraadte  ved  for- 
skellige Koncerter  i  Staten  Iowa.  Den  6te  No- 
vember 1907 — altsaa  kun  tretten  Aar  gammel 
—  gjorde  Agnes  Bodholdt  sin  professionelle 
Debut  under  de  mest  loventle  Forhold. 

Programmet  for  denne  Koncert  bestod 
af  Beethovens  Sonate,  opus  26,  kortere  Kom- 
positioner af  Schubert,  Schumann  og  Cho- 
pin, samt  Kullaks  Oktav  Etude  og  Men- 
delsschn's  Rondo  Capricioso. 

Om  denne  Koncert  skriver  Redaktøren 
af  "The  Western  Musical  Herald"  bl.-a.: 
Miss  Bodholdt  udviste  et  sjældent  pianistisk 
Talent.  Hun  er  i  Besiddelse  af  en  paalidelig 
Hukommelse  og  sidder  ved  Siden  heraf  inde 
med  et  ægte  musikalsk  Temperament,  som 
alt  lover  grumm.e  meget  for  Fremtiden." 


jQenry  Bramsen,  Violoncellist,  Søn  af  Dr.  Al- 

»  fred  Bramsen  i  København,  og  født  sammesteds 
i  Aaret  1875.  Allerede  som  Barn  udviste  Bramsen 
et  saa  betydeligt  Talent  for  Violoncellen,  at  han  otte 
Aar  gammel  optraadte  som  Solist  og  spillede  for  Kong 
Christian  og  Dronning  Louise. 

Da  han  var  fjorten  Aar  gammel,  sendte  Fade- 
ren ham  til  Julius  Klengel,  den  berømte  Leipzig 
Violoncelvirtuos,  hvor  han  studerede  de  næste  to  Aar. 
Paa  et  Besøg  hjemme  spillede  Bramsen  atter  ved 
Hoffet,  og  til  Erindring  herom  og  i, Anerkendelse  af 
hans  usædvanlige  Begavelse  gav  Kong  Christian  ham 
en  Brystnaal,  besat  med  Diamanter  i  Form  af  Bog- 
staverne *  C"  og  "L".  Bramsen,  hvem  Faderen 
imidlertid  havde  skænket  en  værdifuld  Amati  Vio- 
loncel, begyndte  nu  en  lang  Tourné,  i  hvilken  han 
optraadte  ved  de  fleste  europæiske  Hoffer  og  vandt  Anerkendelse  som  en  af  Nutidens 
bedste  Violoncellister.  —  I  Aaret  1905  rejste  Bramsen  til  Amerika  og  blev  engageret 
som  Solo  Violoncellist  i  Pittsburg  (Pa.)  Symfoni  Orkester. 


(H 


DANSKE   MUSIKERE   OG   DANSK   MUSIK   I    AMERIKA  11 

arl      Busch.  En  ny  og  ejendommelig  Stemme  i   Musikkens  Verden    har 

^        ^  rf"^!^      .^  lydt  ud  fra  Vest,  og  i  sit  Budskab  bærer  denne  Stemme  Fri- 

Howard  E.  Huselton,  •'  .... 

Musik-Redaktør:  hed,  en  rig  Sjæls  Begejstring  og  den  indre  Styrke  og  Kraft,  der 

'The  Kansas  City  Star'.  ^^  ^^^  ^^^^  karakteristisk  for  de  umaadelige  Strækninger  vest 

for  Missfssippi-Floden.     Denne  Mand  er  Carl  Busch,  dansk 
af  Fødsel,  naturaliseret  Amerikaner  og  i  en  lang  Aarrække  Borger  i  Kansas  City. 

Carl  Busch  kom  til  Kansas  City  i  1887,  i  det  sidste  Aar  af  Byens  historiske 
"Boom";  og  han  har,  .med  Undtagelse  af  en  tilfældig  Sæson  i  Udlandet,  boet  der  siden 
da.  Vesten  har  hædret  ham,  men  det  er  i  Østen  og  ganske  særligt  i  Europas  Storbyer, 
hvor  Musikken  har  en  høj  Alder,  at  Mr.  Busch  er  værdsat  højest.  Hans  Arbejder,  af 
forskellig  Art,  er  verdenskendte,  og  hvor  de  har  været  hørt,  har  de  efterladt  Indtrykket  af 
en  sjælden  Begavelse,  der  aabenbart  var  bestemt  for  endnu  større  Ting. 

Carl  Busch  blev  født  den  29de  Marts  1862  i  Bjerre  paa  den  jyske  Halvø,  Dan- 
mark. Som  Dreng  fik  han  Undervisning  i  Fløjte-  og  Pianomusik,  og  i  Alderen  mellem 
14  og  18  Aar  havde  han  Ansættelse  i  forskellige  Regeringskontorer.  Efter  at  have  be- 
staaet  Examen  Artium,  der  giver  Adgang  til  Københavns  Universitet,  begyndte  han  at 
studere  Jura.  Men  Juraen  faldt  ikke  i  hans  Smag;  og  som  Løn  for  hans  alvorlige  An- 
modninger om  at  faa  Lov  til  at  studere  Musik  som  sin  fremtidige  Levevej  blev  Tilladel- 
sen hertil  givet  ham.  Han  blev  Elev  af  Olavsen,  Medlem  af  det  kgl.  Kapel,  i  Violin- 
spil, af  Adam  Kruegel  i  Harmonilære  og  af  Siegfred  Langgaard  i  Piano.  Halvandet  Aar 
senere  kom  han  ind  paa  Musikkonservatoriet  som  Elev  af  L.  W.  Tofte  i  Violin,  Bonde- 
sen i  Piano  og  Emil  Hartmann  og  Niels  W.  Gade  i  Teori.  Han  studerede  ved  Kon- 
servatoriet i  3  Aar,  de  to  sidste  Aar  med  Stipendium,  og  paa  samme  Tid  spillede  han 
under  Niels  W.  Gades  Taktstok  i  Musikforeningen,  under  Johan  Svendsen  i  det  phil- 
harmoniske Selskab  og  Balduin  Dahl  i  det  store  Orkester  i  Tivolis  Koncertsal. 

I  1886  følte  Busch  sig  draget  til  Briissel,  hvor  han  fik  et  Stipendium  i  det  konge- 
lige Musikakademi.  Men  Briissel  var  ham  ikke  nok.  Han  drog  til  Paris,  hvor  han  op- 
holdt sig  et  Aar  og  spillede  og  studerede  under  Benjamin  Godard.  Han  var  Medlem  af 
Orkestre,  der  lededes  af  Anton  Rubinstein,  Camille  Saint  Saens  og  Charles  Gounod,  og 
han  deltog  i  den  første  Opførelse  af  Gounod's  Oratorium  "Mors  e  Vita"  i  Palais  de 
Trocadero.  København  kaldte  atter  Busch  tilbage,  og  medens  han  opholdt  sig  der,  mod- 
tog han  Indbydelse  af  Thyge  Søegaard,  daværende  dansk  Vicekonsul  i  Kansas  City  (nu 
i  New  Orleans,  La.),  om  at  organisere  en  Strygekvartet  og  søge  Berømmelse  og  maaske 
Rigdom  i  den  nye  Verden.     Det  var  i  Aaret  1887. 

Carl  Busch  blev  straks  en  fremragende  og  virksom  Faktor  i  det  musikalske 
Liv  i  Kansas  City  og  har  siden  da  mere  end  nogen  anden  Musiker  virket  til  at 
give  Byen  Anseelse  for  selvstændigt  og  grundigt  Musikarbejde.  Han  organiserede 
Kmisas  City  Orchestral  Society  og  var  dets  Dirigent  i  fem  Aar.  Efter  en  kort  Standsning 
blev  Orchestral  Society  afløst  af  Philharmojiic  Orchestra,  der  gav  Kansas  City  en  i 
mange  Aar  vedligeholdt  Række  af  populære  Sønda^skoncerter.  I  disse  Koncertserier 
gengav  Busch  en  Mængde  skandinaviske  Toneværker,  saaledes  af  Niels  W.  Gade,  Emil 
Hartmann  og  Edvard  Grieg.  Flere  store  Maj-Musikfester  i  Kansas  City's  store  Kon- 
vention-Hall, i  hvilke  Chicago  Orchestra  deltog  som  besøgende  Organisation,  blev  ledet 
af  Busch.  Han  ledede  Oratorie  Society's  Foretagender  i  dets  bedste  Dage,  og  han  var 
Musikdirektør  i  "Church  of  this  World"  i  over  ti  Aar.  Hans  Assistance  og 
Opmuntring  har  været  eftersøgt  til  Koncerter  af  alle  Slags  i  Kansas  City  og  viden  om, 
altid  for  at  opnaa  det  bedste  af  Musik. 

Men  Komposition  har  altid  været  og  vil  altid  blive  Carl  Busch's  Hovedfortjene- 


12 


DANSKE   I   AMERIKA 


ste.  Den  første  betydelige  Anerkendelse  han  opnaaede  her  i  Amerika  kom  fra  afdøde 
Theodore  Thomas,  da  dennes  Chicago  Orchestra  under  Komponistens  egen  Ledelse 
spillede  Busch's  første  Orkestersuite,  et  landligt  Drømmebillede.  Han  har  som  Gæst 
dirigeret  Seidl  Orchestra  i  Carnegie  Hall,  New  York  City,  Symfoniorkestrene  i  Cin- 
cinnati og  Chicago,  og  Orkestret  ved  Verdensudstilfmgen  i  St.  Louis.  I  Udlandet  har 
han  som  Gæst  dirigeret  Boneran  i  Leipzig,  ^  Royal  Belvidere  i  Dresden,  og  i  Tivoli  i 
København. 


Hans  prisbelønnede  Kompositioner  omfatter  folgende:  "  Cluysaor',  Mandskor, 
Arion  Society,  Brooklyn,  N.  Y.,  $50;  "Whe7i  the  Heart  Is  You7ig\  blandet  Kor, 
Madrigal  Society,  Chicago,  $25;  ''O^Ie  to  Brecki?iridge'\  Mandskor,  Crescendo  Club, 
Lexington,  Ky.,  Guldmedalje;  "  Quivifa',  Kantate,  Festkor,  Topeka,  Kansas,  $250; 
"The  Fotir  Winds",  Kantate,  Strawbridge  5c  Clothiers  Chorus,  Philadelphia,  Pa.,  $500; 
'' Alexa?ide7's  Feast",  Kantate,  Pittsburgh,  Pa.,  Male  Chorus,  $100. 

The  Oliver  Ditson  Company  af  Boston  har  udgivet  ca.  70  Musikværker  af  Carl 
Busch,  hvilket  er  det  bedste  Vidnesbyrd  om  den  Sukces,  denne  Mand  fra  Vesten  har 
opnaaet.   Blandt  disse  70  Partiturer  er  der  korte  Korstykker  for  Mands-,  Kvinde-  og  blån- 


DANSKE   MUSIKERE  OG   DANSK   MUSIK    I   AMERIKA  13 

dede  Stemmer,  en  Mængde  Sange,  blandt  dem  6,  fremtrædende  og  ejendommelige,  kom- 
poneret til  indiansk  Tekst  efter  "Hiawatha"  af  Longfeilow,  og  et  stort  Antal  Kompositio- 
ner for  Violin  og  Violoncel,  fremmest  blandt  disse  en  "Indiansk  Legende"  —  et  Værk, 
der  i  sin  vilde  Skønhed  gør  et  dybt  Indtryk,  og  som  de  bedste  Violinister  i  vor  Tid  nu 
har  paa  deres  Repertoire.      Endvidere  følgende  Kantater: 

''The  League  of  the  Alps'' ,  skreven  for  fire  Solostemmer,  blandet  Kor  og 
Orkester  og  sungen  ved  en  af  Maj-Festerne  i  Kansas  City. 

"King  Olaf,  skreven  for  tre  Solostemmer,  blandet  Kor  og  Orkester,  og 
sungen  af  Apollo  Club,  Chicago,  Philharmonic  Choral  Society,  Kansas  City,  Fest- 
koret, Columbia,  Mo.,  Reading  Chorus,  Reading,  Pa.,  og  paa  Verdensudstillingen 
i  St.  Louis. 

''Paul  Revere' s  Ride'" ,  skreven  for  Baryton  eller  Contralto,  Solo,  blandet 
Kor  og  Orkester,  og  sungen  af  Choral  Society  i  New  Orleans,  La.,  Arlington 
Chorus,  Kansas  City,  Philharmonic  Choral  Society,  Kansas  City,  og  Festl^ret, 
Bangor,   Me. 

Breitkopf  &  Hartel,  de  berømte  Udgivere  i  Leipzig,  har  forlagt  flere  af  Carl 
Busch's  Værker,  blandt  dem  en  Orkester- Prolog,  "The  Passing  of  Arthur",  en  Elegie 
for  Strygeinstrumenter,  og  et  fint  Arrangement  af  "Old  Folks  at  Home",  ligeledes  for 
Strengeinstrumenter.  Alle  tre  Værker  er  blevet  spillet  rundt  om  i  Europa.  Det  sidst- 
nævnte Stykke  har  opnaaet  en  forbausende  Sukces.  Paa  Fjerde  Juli-Dagen  eller  ved 
hvilken  somhelst  Lejlighed,  naar  amerikansk  Patriotisme  giver  sig  et  Udslag  i  Udlan- 
det, slaar  det  aldrig  fejl  at  dette  Nummer  findes  paa  Orkes :erprogrammet. 

For  en  Del  Aar  siden  blev  Busch  under  et  Ophold  i  Europa  betragtet  som  en 
Apostel  for  den  saakaldte  'Neger-Musik",  paa  hvilken  den  off enlige  Opmærksomhed 
først  blev  henledet  af  Dr.  Anton  Dvorak.  Mr.  Busch's  Rhapsodi,  der  er  bygget  paa 
Sange,  som  synges  af  Negrene,  tiltrak  sig  megen  Opmærksomhed.  Det  Aar  der  endte 
i  September  1907,  fandt  atter  Mr.  Busch  i  Europa,  og  denne  Gang  præsenterede  han  en 
Del  Indianer-Musik,  omfattende  de  for  nævnte  6  Sange,  og  en  Orkestersuite  i  5  Afdelin- 
ger. Indianer-Musik  viste  sig  at  være  en  udpræget  Nyhed  for  Udlæniingerne,  et  Tema 
med  en  ganske  ny  Stemme.  Englebert  Humperdinck,  en  Ven  af  Richard  Wagner  i 
Baireuth,  Lærer  for  Wagners  Søn  Siegfried  og  Komponist  af  Æventyr-Operaen  "Han- 
sel  &  Gretel",  fandt  særlig  Behag  i  Indianer-Suiten  og  opmuntrede  Busch  til  at  arbejde 
videre  paa  dette  nye  Felt. 

Personlig  kan  Carl  Busch  glæde  sig  ved  en  vid  Popularitet.  Hans  Venner  vil 
altid  blive  hans  Venner.  Under  sine  Besøg  i  Udlandet  har  han  stiftet  fortroligt  Venskab 
med  Mestrene  og  Solisterne  i  vor  Tids  Musikverden.  Den  Sympati,  han  vinder,  naar 
dog  ogsaa  udenfor  Tonernes  Verden,  og  han  har  vundet  sin  Hjembyes  Fortrolighed, 
Agtelse  og  Beundring.  Hans  Yndlings-Adspredelser  er  Udskæring  i  Træ,  hvori  han  er 
en  Mester,  Samling  af  gamle  Musikinstrumenter  og  Læsning  af  Longfellows  Digte. 
Hans  Forkærlighed  for  Longfeilow  vises  ved,  at  han  mange  Gange  har  taget  dennes 
Vers  som  Tema  for  sine  musikalske  -Kompositioner. 

I  1889  ægtede  Carl  Busch  Miss  Sallie  Smith  af  Fayette,  Mo.,  en  Dame  der 
havde  opnaaet  Udmærkelse  ved  Leipzig  Konservatoriet,  stiftet  af  Felix  Mendelssohn. 
Fru  Busch  har  ligesom  sin  Ægtefælle  vundet  sig  en  øverste  Plads  blandt  Musikerne  i 
Kansas  City.     De  har  ingen  Børn. 


14 


DANSKE    I    AMERIKA 


3Cmil  Christiani,  født  6te  Oktober  1851  i  Bjerregrav  ved  Randers,  Søn  af  Præsten 
Carl  Emil  Anton  Christiani  (født  1817,  død  1901)  i  Nysted  paa  Lolland,  og  Hustru 
Anna  Jacobine  Foss,  er  Professor,  Komponist,  Kapelmester,  Organist  ved  Our  Fathers 
Church  i  Washington,  D.  C,  og  Dirigent  i  "Germania  Manner-Chor".  Hans  første  Hu- 
stru var  Nikoline  Dorothea  Louise  Suhr  (født  1854,  død  1895);  den  20de  Mai  1895  blev 
han  anden  Gang  gift  med  forhenværende  Koncertsangerinde  Wilhelmine  Sterzel  (født 
1871).  Han  har  af  første  Ægteskab  7  Børn,  3  Sønner  og  4  Døtre.  —  Sønnen  Emil 
Carelino  Christiani  (f.  1877)  er  Violinist  i  København.  En  anden  Søn,  Fritz  Anton 
Christiani  (f.  24de  Juni  1882)  er  Violinist  i  Washington,  D.  C. 


^Jernhård  Courlilnder,  Baltimore,  Md.,  Musiker,  fodt  2den  Januar  1815  i  Køben- 
havn, Søn  af  Købmand  Martin  Sigismund  Wolff  Courlander  og  Caroline  Henriette,- 
f.  Wallach;  undervistes  af  Conrad  Luders,  spillede  i  det  kgl.  Teater,  rejste  udenlands 
med  offenlig  Understøttelse,  udnævtes  1842  til  kgl.  Kammermusikus.  Han  rejste  i  1846 
til  Amerika,  giftede  sig  og  levede  i  1890  i  Baltimore  som  Klaverlærer.  Nogle  Salon- 
kompositioner for  Pianoforte  er  udkommen  i  København  og  i  Baltimore. 


^__,„,,,_,.,,.^_^,.,___.^j,,,,_^  4r*"^^  Elina,   Pianist  og  Komponist,   født 

den  30te  Juni  1877  i  København.  Stu- 
derede Musik  (saavidt  som  det  har  været 
muligt  at  erfare)  hos  Komponisten  August 
Enna  og  Pianisten  Louis  Zwicky. 

Kort  efter  sin  L^ddannelse  kom  Enna 
til  Amerika  og  bosatte  sig  i  Des  Moines, 
Iowa,  hvor  han  stiftede  en  Musikskole  under 
Navnet  "The  Enna  Conservatory  of  Music". 
Her  forblev  han  i  otte  Aar  og  virkede  baade 
som  Lærer  og  Solist.  I  den  sidstnævnte 
Egenskab  har  Enna  optraadt  i  næsten  alle 
Byerne  i  Staten  Iowa  og  har  vakt  almindelig 
Anerkendelse  baade  som  Pianist  og  ved  sine 
Foredrag  paa  Musikhistoriens  Omraade. 

Paa  Grund  af  nedbrudt  Helbred  opgav 
Enna  i  Vinteren  1906 — 07  sin  Musikskole 
i  Des  Moines  og  rejste  vest.  Efter  at  have 
koncerteret  i  Staterne  Washington,  Oregon 
og  California,  slog  Enna  sig  ned  i  Portland, 
hvor  han  (i  1907)  har  givet  flere  Koncerter, 
deriblandt  en   '  Edward   Grieg  Memorial   Concert". 

Som  Komponist  har  Enna  ogsaa  udfoldet  en  frugtbar  Virksomhed.  Hans  Kom- 
positioner, hvilke  omfatter  Kammermusik  (en  Klaver-Sonate,  en  Klaver-Trio,'  etc), 
Klaverstykker  og  Sange  er  saavidt  vides  ikke  udgivet. 


/gade  Kvartetten.     En  Strygekvartet,    stiftet  i  København  1887  med  det  Formaal 
at  give  Koncerter  i  de  vestlige  Stater  i  Amerika,   og  sammensat  af  følgende  Musi- 
kere:     Daniel  Hayineman,   Violin;  Valdemar  Papejihrock,  Violin;    Carl  Busch,  Bratsch; 


DANSKE   MUSIKERE   OG   DANSK   MUSIK   I   AMERIKA 


15 


Henry  Mathiasseii,  Violoncel.  Denne  Kvartet,  som  bosatte  sig  i  Kansas  City,  var 
meget  kortlivet,  men  havde  dog  sin  Betydning,  idet  Medlemmerne  hver  paa  sin  Maade 
bidrog  deres  til  at  fremme  Musikken  i  Vesten. 

De  tre  førstnævnte  Medlemmer  af  Kvartetten  er  omtalt  i  en  særskilt  Rubrik. — 
Violoncellisten  Henry  Mathiassen  er  nu  bosat  i  Kansas  City  som  Forretningsmand,  men 
dyrker  stadig  Musikken  ved  Siden  af. 


9k  Sger  Hammerich,  Komponist  og  Dirigent,  født  i  København  den  8de  April 
1843.  Faderen,  som  var  Professor  i  Teologi,  modsatte  sig  i  Begyndelsen  Sønnens 
Ønske  om  at  følge  Musikkens  Løbebane;  og  som  Følge  heraf  studerede  han  indtil  sit 
femtende  Aar  aldeles  paa  egen  Haand.  Derefter  kom  han  under  Niels  W.  Gade  og 
Matthison-Hansen  og  forblev  ved  disse  Mestre  indtil  1862,  da  han  rejste  til  Berlin  og 
studerede  Klaverspil  under  Hans  von  Bulow.  I  1864  gik  Turen  til  Paris,  hvor  Ham- 
merich mødte  Berlioz,  i  hvis  Selskab  han  se- 
nere rejste  til  Wien.  Hammerichs  store  Be- 
gavelse for  Instrumentation  havde  uden  Tvivl 
meget  at  gøre  med  det  Venskab,  der  knytte- 
des mellem  de  to  Kunstnere. 

Som  Medlem  af  Musikkomiteen  paa 
Verdensudstillingen  i  Paris  modtog  Ham- 
merich Guldmedaljen  for  sin  storslaaede 
Komposition  "Hymn  de  la  Paix"  (Freds- 
hymnen).  Hans  to  Operaer  "Tovelille"  og 
Hjalmar  og  Ingeborg"  er  bleven  opført 
baade  i  København  og  Paris.  Paa  den  ita- 
lienske Operas  Omraade  har  Hammerich 
ogsaa  været  virksom;  herom  vidner  Operaen 
'La  vendetta",  som  er  opført  i  Milano,  Ita- 
lien. I  1871  blev  Hammerich  udnævnt  til 
Direktør  for  Musikkonservatoriet  i  Peabody 
Institutet  i  Baltimore,  Md.,  og  til  Dirigent 
for  Peabody  Symfoniorkester. 

Af  Hammerichs  mange  og  værdi- 
fulde Kompositioner  bør  fremhæves:  "Der 
Wanderer"  (1872),   Festkantate  til  Erindring 

om   den  nye  svenske  Konstitution  (1866),    en   "Oper   ohne  Worte"    (1883),  Kantate 
Christliche  Trilogie"  (en  Pendant  til  Trilogie  judaique,  opført  i  Paris),   fem  Symfonier 
(1880 — 91),   fem  nordiske  Suiter  for  Orkester,  adskillige  Korværker,  Violin-  og  Violon- 
cel-Kompositioner samt  mange  Sange. 

I  de  mange  Aar  Hammerich  har  virket  i  Baltimore,  fik  han  vel  mere  end  nogen 
anden  Kunstner  Lejlighed  til  i  Musikkens  Tjeneste  at  udrette  noget  for  andre,  idet 
under  hans  Virksomhed  som  Direktør  for  den  store  Musikskole  og  som  Orkesterdirigent 
Tusinder  af  musikstuderende  jo  er  kommen  under  hans  Indflydelse. 

I  Aaret  1890  hædrede  Kong  Christian  den  store  Kunstner  med  Ridderkorset.  I 
de  sidste  faa  Aar  har  Hammerich  levet  i  Stilhed  i  København;  men  vi  Danske  her  i 
Amerika  har  Lov  at  haabe,  at  Rejselysten  atter  maa  overtage  ham,  og  at  det  igen  maa 
blive  os  forundt  at  se  og  høre  Asger  Hammerich  og  hans  Kunst. 


16 


DANSKE   I    AMERIKA 


l^aiiiel  Haiiiiemann,  Violinist  og  kgl. 

Kapelmusikus,  født  i  Kobenhavn  og 
uddannet  paa  Københavns  Musikkonserva- 
torium i  Violinspil  under  Professor  Tofte. 
Allerede  som  Elev  paa  Konservatoriet  kon- 
kurrerede Hannemann  til  en  Stilling  som 
Bratchist  i  det  kgl.  Kapel,  og  han  sejrede 
over  alle  sine  medkonkurrerende. 

I  Aaret  1887  indtraadte  han  som  Vio- 
linist i  Gade  Kvartetten  og  rejste  til  Kansas 
City.  Efter  et  Aars  Tids  Ophold  her,  i  hvil- 
ket han  optraadte  med  megen  Lykke  som 
Solist,  rejste  Hannemann  til  Boston  og  iik 
Ansættelse  som  Primo -Violinist  i  Boston 
Symfoniorkester,  hvor  han  i  fire  Sæsoner 
spillede  under  Dirigenterne  Gericke  og 
Nikish.  Efter  dette  Engagement  rejste 
Hannemann  tilbage  til  København,  hvor 
han  kort  efter  dode. 


JV  nton  Hegner,  Violoncellist  og  Komponist,  født  i  København  den  2den  Marts 
1861  og  uddannet  paa  Musikkonservatoriet  i  Violoncelspil  under  kgl.  Kapelmusi- 
kus Riidinger.  Allerede  14  Aar  gammel 
optraadte  Hegner  offenlig  i  København 
med  stort  Bifald  og  foretog  kort  efter  en 
Rejse  til  England,  hvor  han  bl.  a.  op- 
traadte ved  Hoffet  i  Buckingham  Palace, 
akkompagneret  af  Prinsesse  Victoria.  Se- 
nere spillede  Hegner  ogsaa  paa  Slottet 
Bernstorff  ved  København  for  Kejserinde 
Alexandra  og  Kong  Christian.  Hegner 
rejste  nu  til  Berlin,  hvor  de  talrige  Til- 
hørere ved  den  første  Koncert  beundrede 
lians  smukke  Tone,  elegante  Bueføring  og 
store  tekniske  Færdighed.  Efter  i  nogle 
Aar  at  have  koncerteret  i  Europa  blev 
Hegner  engageret  af  Walter  Damrosch 
som  Solo-Cellist  i  New  York  Symfoni- 
orkester og  som  Medlem  af  Brodsky 
Strygekvartetten.  Her  tildrog  sig  da  en 
Begivenhed,  som  med  ét  gjorde  vor 
Landsmand  bekendt  over  hele  Amerika. 
Orkesterforeningen  i  New  York 
vilde  nemlig  ikke  tillade  sine  Medlem- 
mer  at  spille   med    Hegner    førend    han 

havde  været  bosat  seks  Maaneder  i  New  York.     Den  første  Koncert  skulde  finde  Sted  i 
Carnegie  Hall;  6,000  Mennesker  havde  købt  Billet,  og  Orkestret — 100  Mand  stærkt  — 


DANSKE   MUSIKERE   OG   DANSK   MUSIK   I   AMERIKA 


17 


sad  paa  Scenen.  Damrosch  kom  ind  og  gav  Signalet.  Han  løftede  sin  Taktstok  og 
angav  de  første  Takter —  men  ikke  en  Bue  rørte  sig!  Ikke  en  Tone  kom  fra  de  mange 
Blæseinstrumenter!  Dødsstilhed  herskede!  Da  vendte  Damrosch  sig  til  Publikum  og 
sagde:  *'Mine  Musikere  afslaar  at  spille  med  mJn  udenlandske  Solo-Gellist.  De  kan  faa 
Deres  Penge  tilbage  ved  Billetkontoret." 

Resultatet  heraf  var  en  umaadelig  Begejstring  og  Reklame  for  Hegner.  Engage- 
menterne ligefrem  regnede  ned  over  vor  Landsmand.  Som  Solist  alene  kunde  Orkestret 
imidlertid  ikke  nægte  at  spille  med  Hegner,  og  denne  optraadte  med  samme  fem  Gange 
i  en  Uge.  Kort  sagt:  vor  Landsmand  samlede  sig  i  kort  Tid  en  efter  danske  Forhold 
betydelig  Formue. 

Siden  den  Tid  har  Hegner  rejst  Staterne  igennem  paa  kryds  og  tvers  som  Solist; 
hans  sidste  Engagement  var  med  Adelina  Patti  i  hendes  saakaldte  "Farvel  Tourné",  i 
hvilken  man  med  Sandhed  kan  sige,  at  Hegner  var  det  eneste  kunstneriske  Lyspunkt. 

Det  er  imidlertid  ikke  alene  som  Violoncelvirtuos,  at  Hegner  har  skabt  sig  et 
Navn.  Som  Komponist  —  i  Særdeleshed  for  sit  Instrument  —  har  han  udvist  en  sjæl- 
den Flid  og  Begavelse.  Herom  vidner  den  lange  Liste  af  Værker  udgiven  hos  Breitkopf 
og  Hårtel  i  Leipzig.  De  vigtigste  Kompositioner  er  2  Koncerter  (op.  11  og  op.  23)  for 
Violoncel  med  Orkester,  4  Strygekvartetter,  1  Klaver  Trio,  Solos  for  Violoncel  og  for 
Violin  saavel  som  en  Mængde  smukke  Sange. 

Hegner  lever  for  Tiden  i  New  York;  men  den  utrættelige  Kunstner  er  stadig  paa 
Kunstrejse  enten  her  eller  i  Europa.  For  nogle  Aar  siden,  i  Anerkendelse  af  hans  store 
Dygtighed,  blev  Hegner  dekoreret  med  Ridderkorset  af  afdøde  Kong  Christian  IX. 


^riidrene  Helleberg.  —  Johannes 

Helleberg,  Fagot;  Thomas  Helleberg, 
Trompet;  Andreas  Helleberg,  Valdhorn; 
August  Helleberg,  Tuba  og  Kontrabas. 
Alle  født  i  Danmark 

Som  Orkesterspillere  indtager  disse 
fire  Brødre  meget  fremragende  Stillinger. 

Johannes,  Fagotvirtuos  (født  i  Aal- 
borg 1858),  fik  sin  musikalske  Uddan- 
nelse i  Kristiania.  Han  har  været  ansat 
i  Theodore  Thomas'  Orkester  i  Chicago, 
Philadelphia  Symfoniorkester,  Metropo- 
litan Opera  i  New  York  og  New  York 
Symfoniorkester.  Siden  1901  har  denne 
aldeles  fortrinlige  Kunstner  været  ansat  i 
Boston  Symfoniorkester  og  ogsaa  som 
Medlem  af  den  berømte  Longy  Club 
(Blæseinstrumenter)  i  Boston.  —  Det  er 
denne  af  de  fire  Brødre,  som  ses  paa  hos- 
staaende  Billede. 

Thomas,  fortrinlig  Trompetist,  vir- 
ker for  Tiden  (1907)  i  New  York. 

Andreas,  som  tidligere  var  Med- 
lem af  det  kgl.   Kapel  hjemme,   har  fra 

Danske  i  Amerika — I — 2. 


DANSKE   I    AMERIi; 


Tid  til  anden  havt  Ansættslso  i  de  største  Orkesterforeninfrer  herovre  o'j^  opholder  si^  for 
Tiden  (1907)  i  New  York. 

August,  i  mange  Aar  Tubablæser  og  forste  Kontrabassist  i  Theodore  Tho- 
mas' Orkester  i  Chicago,  er  nu  ansat  i  lignende  Stillinger  ved  ''Metropolitiin  Opera" 
i   New  York. 


JVugUSt  Hyllested,  Pianist  og  Komponist,  var  fodt  den  17de  Juni  1858  i  Stock- 
holm, Sverrig,  af  danske  Forældre,  og  begyndte  sin  musikalske  Uddannelse  fem 
Aar  gammel  under  Holger  Dahl  i  København.  Elleve  Aar  gammel  foretog  han  en 
Koncerttur  i  Danmark,  Norge  og  Sverrig,  og  blev  derefter  optaget  som  Elev  ved  Musik- 
konservatoriet i  København,  studerende  Klaver  under  Edmund  Neupert,  Komposition 
under  Gade,  Kontrapunkt  under  "Gamle  Hartmann",  Orgel  under  Carl  Attrup  og  Vio- 
lin under  Tofte.  I  1875  foretog  Hyllested  sin  anden  skandinaviske  Tourné,  og  blev  i 
1876  udnævnt  til  Organist  ved  Domkirken  i  Nykøbing  paa  Falster.  I  1879  rejste  den 
allerede  nu  betydelige  Kunstner  til  Berlin  og  studerede  her  Klaver  under  Kullak  og 
Komposition  under  Fr.  Kiel,  og  det  følgende  Aar  gik  Rejsen  til  Franz  Liszt  i  Weimar. 
I  Aarene  1883 — 84  koncerterede  Hyllested  med  stor  Lykke  i  England  og  Irland. 

I  1885  rejste  Kunstneren  til  Amerika  og  gav  sin  første  Koncert  i  Steinway  Hall 
i  New  York.  Herpaa  fulgte  et  Engagement  i  de  østlige  Stater  og  i  Canada.  Saa  be- 
gejstret var  man  over  Hyllesteds  Klaverspil,  at  man  knyttede  ham  til  Chicago  Musical 
College,  hvor  han  i  seks  Aar  var  Hovedlærer  i  Klaverspil.  De  paafølgende  fire  Aar  tog 
han  en  lignende  Stilling  ved  ''The  Gottschalk  Lyric  School".  Fra  1894 — -97  koncerte- 
rede Hyllested  igen  i  de  nordiske  Riger,  Tyskland,  Frankrig  og  England.  I  London  op- 
traadte  han  ogsaa  som  Komponist-Dirigent  med  sin  symfoniske  Digtning  "Elizabeth"  for 
Orkester  og  Dobbeltkor.  I  1897  kom  Hyllested  atter  tilbage  til  Chicago.  —  Hyllested 
var  Hofpianist  hos  afdøde  Dronning  Louise  af  Danmark  og  har  modtaget  utallige  Æres- 
tegn ved  europæiske  Hoffer. 

Imellem  Hyllesteds  mange  Kompositioner,  hvilke  for  det  meste  er  for  Klaver, 
bør  fremhæves:  Mazurka,  Albumblad,  skandinaviske  Danse,  Faust  Fantasi,  skotsk  Fan- 
tasi, Grand  Polonaise,  Impromptu,  Balletsuite,  romantisk  Suite,  Valse  sentimentale  og 
Arrangementer  af  berømte  Sange.  Alle  disse  Kompositioner  er  forlagt.  Imellem  Hylle- 
steds Manuskripter  findes  ogsaa  Variations  serieuses,  en  Sonate,  Klaver  Trio,  Musikken 
til  "Die  Rheinnixe",  March  triumphale,  etc. 

Efter  Forlydende  er  Hyllested  nu  bosat  i  Glasgow  i  Skotland. 


/JTaroline  Lehlliann,  født  i  København  6te  April  1828,  blev  kort  efter  sin  Konfir- 
mation ansat  som  Koristinde  ved  det  kgl.  Teater,  undervistes  i  Sang  af  C.  Helsted, 
og  debuterede  3die  Januar  1848  som  Benjamin  i  '  Josef  og  hans  Brodre  i  Ægypten".  I 
Aarene  derefter  sang  hun  med  stor  Bravur  Romeos  Parti  i  '  Fomitierne  Mentechi  og 
Capuletti"  og  senere  Agathe  i  "jægerbruden",  Anna  i  "Den  hvide  Dame",  Clara  i 
"Ludlams  Hule"  m.  fl.  Da  hun  ikke  kunde  opnaa  fast  Ansættelse  ved  Teatret,  og  da 
de  Kaar,  dette  bød  hende,  var  yderst  ringe,  rejste  hun  i  Sommeren  1852  til  Udlandet. 

Efter  at  have  givet  Koncerter  i  Hamburg  og  Leipzig  tog  hun  til  Amerika,  hvor 
hun  med  sin  udmærket  uddannede  Mezzo-Sopran,  sin  mageløse  Trille  og  sin  Stemmes 
sympatetiske  Klang  henrev  alle;  og  hun  var  vistnok  forbleven  her  i  Landet,  hvis  hun  havde 
kunnet  taale  Klimaet.     Nu  rejste  hun  i  1855  til  Amsterdam,   paa  hvis  Operascene  hun 


DANSKE    MUSIKERE   OG   DANSK   MUSIK    I    AMERIKA  19 

gjorde  stormende  Lykke,  bl.  a.  som  Donna  Anna  i  Don  Juan"  og  Fides  i  '  Profeten". 
Det  følgende  Aar  var  hun  som  Gæst  engageret  til  den  kgl.  Opera  i  Berlin,  hvor  hun 
særlig  behagede  som  "Norma"  og  som  Valentine  i  "H ugenotterne";  derefter  sang  hun 
paa  de  fleste  Scener  i  Tyskland,  medvirkende  ved  Gewandhaus-Koncerterne  i  Leipzig, 
besøgte  Stockholm  og  Kristiania,  optraadte  1858  i  København  paa  Vesterbros  Teater  og 
Folketeatret,  hvor  Robertis  tyske  Operaselskab  gav  Forestillinger,  og  sang  i  Foraaret 
1860  som  Gæst  Romeos  og  Normas  Roller  paa  det  kgl.  Teater.  Efter  at  have  trukket 
sig  tilbage  fra  Scenen  og  Koncerttribunen  dode  hun   i  København   15de  Oktober  1879. 


eter  Christian  Llltkill.  Pianist,  Organist,  Komponist  og  Dirigent,  født  den  27de 
Marts  1858  i  Thompsonville,  Wis.,  en  lille  Landsby  nær  ved  Racine.  Forældrene 
var  begge  Danske  (fra  Kolding)  og  kom  til  Amerika  i  1844.  Nogle  Aar  senere  flyttede 
de  til  Chicago,  og  Lutkins  musikalske  Løbebane  begyndte,  da  han  var  9  Aar  gammel, 
som  "Altø"  i  St.  Peter  og  St.  Pauls  Kirke- 
kør.  Da  han  var  12  Aar  gammel,  spillede 
han,  uden  at  have  modtaget  nogen  Lunder- 
visning,  Orgel  til  den  daglige  Gudstjeneste, 
og  et  Aar  senere  assisterede  han  ogsaa  ved 
Søndagsgudstjenesten.  Femten  Aar  gi.  blev 
Lutkin  fast  ansat  som  Organist  og  studerede 
i  Mellemtiden  Orgel  under  Clarence  Eddv, 
Teori  under  Gleason  og  Pi:;no  under  Regina 
Watson.  I  Aaret  1881  rejste  han  til  Berlin, 
hvor  han  forst  studerede  under  Raif,  Haupt 
og  Bargiel,  øg  blev  senere  optaget  i  Høj- 
skolen for  Musik.  Herfra  gik  Rejsen  til 
Lechetitzky  i  Wien  og  et  Aar  senere  til 
Moszkowsky  i  Paris. 

Efter  fuldendte  Studier  vendte  Lut- 
kin tilbage  til  Chicago  som  Organist  i  St. 
James  episkopale  Kirke.  Kort  efter  blev 
han  ogsaa  ansat  som  Lærer  ved  Musiksko- 
len i  Forbindelse  med  ''Northwestern  Uni- 
versity"  i  Evanston,  111.  Skolen  talte  den  Gang  kun  89  Elever;  men  Lutkin  blev  hur- 
tigt den  ledende  Mand,  og  ved  sin  Energi  og  Dygtighed  arbejdede  han  den  i  Løbet  af 
nøgle  faa  Aar  op,  saa  den  nu  tæller  øver  500  Elever. 

Lutkin  stiftede  ogsaa  "Evanston  Musical  Club"  —  et  blandet  Kor  — ,  hvilken 
han  nu  har  dirigeret  i  10  Aar.  En  lignende  Klub,  "The  Ravenswood  Club",  er  ogsaa 
under  hans  Direktion.  Hvilke  Resultater  Lutkin  har  opnaaet  som  Dirigent  kan  hurtigst 
ses,  naar  m.an  erindrer  sig,  at  disse  to  Sangforeninger  under  hans  Ledelse  vandt  $4,500 
i  Præmier  paa  Verdensudstillingen  i  St.  Louis. 

Søm  Kirkekomponist  har  Lutkin  ogsaa  udfoldet  en  smuk  Virksomhed,  og  mange 
af  hans  Kompositioner  er  forlagt  hos  Novello  Se  Co.  i  London  og  benyttede  i  mange 
engelske  og  amerikanske  Kirker. 

I  Aaret  1901  modtog  Peter  Lutkin  Doktorgraden  i  Musik  fra  Syracuse  L^niversi- 
tet.  Han  er  tillige  en  af  Stifterne  af  "The  American  Guild  øf  Organists"  øg  Vicepræsi- 
dent af     Chicago  Manuscript  Society". 


20 


DANSKE   I    AMERIKA 


IQouis  Meier,  Violinist  og  Orkesterdiri- 
gent, fodt  den  5te  Juli  1862  i  Koben- 
havn, studerede  Violinspil  under  kgl.  Kapel- 
musikus Chr.  Schørring.  18  Aar  gammel 
iik  Meier  Ansættelse  ved  Militærmusikken 
(Andet  Feltartilleri)  og  forblev  der  seks  Aar. 
Paa  samme  Tid  spillede  Meier  ogsaa  i  Mu- 
sikforeningen under  Gade  og  i  det  philhar- 
moniske Orkester  under  Svendsen. 

I  24  Aars  Alderen  rejste  Meier  til  Am.e- 
rika  og  bosatte  sig  i  Boston,  Mass.  Efter  et 
Ophold  af  to  Aar  her  som  Dirigent  af  for- 
skellige Teaterorkestre  fik  Meier  Ansættelse 
ved  "Chas.  David's  Dramatic  Co."  som  Di- 
rigent og  berejste  Amerika  for  to  Sæsoner. 
Han  kom  til  Pittsburgh,  Pa.,  som  Dirigent 
ved  "The  Alvin  Theatre".  Efter  et  2  Aars 
Engagement  rejste  Meier  tilbage  til  Boston 
og  fik  Ansættelse  som  Dirigent  ved  Columbia 

Teatret.     Herfra  gik  Turen   til  Schiller  Teatret  i  Chicago.     Efter  en  Sæson  her  blev 

Meier  Dirigent  for  et  rejsende  Koncertselskab.     Denne  Tur  bragte  ham   til  Oklahoma 

City,  hvor  han  bosatte  sig. 

Rejselysten  synesnu  at  have  forladt  vor  ellers  saa  rastløse  Landsmand,  for  han  har 

nu  virket  som  Lærer  og  Dirigent  i  denne  By  i  de  sidste  ti  Aar,  agtet  og  afholdt  paa  Grund 

af  sin  Elskværdighed  og  Dygtighed. 


4prnest  Nordin,  Violinist  og  Orkester- 
dirigent, født  1869  i  København.  Stu- 
derede Violin  ved  kgl.  Kapelmusikus  F.  Hil- 
mer.  Piano  ved  Professor  Hornemann  og 
Musikteori  ved  Organist  Rasmussen.  Efter 
at  have  været  ansat  som  Violinist  ved  Kasino 
i  København  for  to  Sæsoner,  rejste  Nordin 
til  Amerika  og  ankom  21  Aar  gammel  til 
Omaha,  Nebraska. 

Her  har  Nordin  paa  sin  ægte  dansk 
beskedne  Maade  arbejdet  i  tolv  Aar  som 
Violinlærer  og  Orkesterdirigent.  Om  Som- 
meren ser  man  ham  saaledes  her  i  stram 
Uniform  svinge  Taktstokken  over  et  40 
Mand  stærkt  Militærorkester. 

Nordin  er  en  Pioner  paa  Musikkens 
Omraade,  og  som  saadan  er  han  stadig  ifærd 
med  at  bygge  sig  selv  et  Monument;  for 
hans  Indflydelse  vil  række  langt,  og  hans 
Navn  vil  alle  Tider  være  knyttet  til  Musik- 
livet i  Omaha. 


DANSKE   MUSIKERE   OG    DANSK    MUSIK    I   AMERIK. 


21 


lllllius  Osiier,  Pianist  og  Komponist, 
'^  født  i  København  den  10de  November 
1865,  viste  i  sin  tidligste  Alder  betydelige 
musikalske  Anlæg,  og  modtog  sin  første 
Uddannelse  i  Piano  og  Harmoni  af  G.  A. 
Lembke,  Syngemester  ved  det  kgl.  Teater. 
De  betydelige  Fremskridt,  han  heropnaaede, 
gjorde,  at  han  snart  kunde  træde  frem  for 
Offenligheden.  Efter  at  have  gennemgaaet 
Københavns  Konservatorium  modtog  Osiier 
foruden  Statsunderstøttelse  ogsaa  forskellige 
Kunstnerlegater,  bl.  a.  det  Eberschiitzske 
Legat  for  Kunst  og  Videnskab,  som  satte 
ham  istand  til  at  foretage  Studierejser  i  Ud- 
landet og  komme  i  Berøring  med  de  store 
Mestre. 

Af  Julius  Osiiers  mange  Kompositio- 
ner bør  særlig  fremhæves  en  Klaversonate, 
som  Edvard  Grieg  beundrende  omtaler  i  en 
Skrivelse  til  Komponisten,  mange  Sange,  Kla- 
verkompositioner, Orkesterværker,  en  Koleratur- Vals  samt  Balletten  '  Perkeo",  som  op- 
førtes paa  det  kgl.  Teater  i  København  den  1ste  November  1903  og  gjorde  stor  Lykke 
paa  Grund  af  dens  melodiske  Indhold  og  dramatiske  Form.  Endvidere  Lejlighedsmusik- 
ken  til  den  afdøde  Konges  og  Dronnings  Guldbryllup,  og  en  pompøs  Fakkeldans  til  den 
nuværende  Konges  og  Dronnings  Sølvbryllup,  begge  opført  i  Tivoli. 

I  Sommeren  1896  rejste  Julius  Osiier  til  Amerika  og  bosatte  sig   i  Kansas  City, 
Mo.,  hvor  han  for  Tiden  virker  som  Klaver-  og  Harmonilærer. 


Waldemar  Papenbrock,  Violinist,  født 

den  10de  Februar  1865  i  Flensborg, 
Sønderjylland,  af  danske  Forældre.  Allerede 
som  ganske  ungt  Menneske  kom  Papenbrock 
til  København  og  begyndte  under  Violinisten 
og  Komponisten  Frederick  Ramsøe  sin  musi- 
kalske Uddannelse,  som  senere  fortsattes  un- 
der kgl.  Kapelmusikus,  Professor  Tofte.  I 
Sæsonerne  1885 — 86  rejste  Papenbrock  paa 
Tourné  i  Sverrig  og  Finiand  som  Solo-Vio- 
linist og  Orkesterdirigent  og  vakte  megen 
Opsigt  ved  sit  smukke  Violinspil. 

I  Aaret  1887  sluttede  han  sig  til  den 
saakaldte  Gade  Kvartet,  rejste  til  Amerika 
og  bosatte  sig  i  Kansas  City,  Mo.  Her  vir- 
kede han  paa  den  fortræffeligste  Maade  i  iire 
Aar  baade  som  Solist,  Dirigent  og  Lærer,  og 
rejste  derefter  til  Pittsburg,  Pa.,  hvor  han 
siden  har  opholdt   sig.      I    Pittsburg   gjorde 


22 


DANSKE   I    AMERIKA 


Papenbrock  sig  hurtigt  bemærket  som  en  af  Byens  alier  forste  ^'^ioiinister.  Han  har  givet 
utallige  Koncerter,  dels  alene  og  dels  i  Forbindelse  med  de  aller  storste  Kunstnere  (Leo- 
pold Godowsky  o.  fl.),  cg  ved  Siden  heraf  underviser  han  en  stor  \^iolinklasse. 

For  ds  sidste  ti  Aar  har  Papenbrock  været  knyttet  til  det  berømte  Pittsburg  Sym- 
foniorkester som  Primo-Violinist. 


3IarinilS  Paulsen,  Violinist,  Komponist  og  Dirigent,  fodt  i  September  1877  i 
Aalborg,  hvor  Faderen  var  Instrumentmager.  I  1882  rejste  Familien  til  Ame- 
rika, og  i  syv  Aars  Alderen  begyndte  Sonnen  at  studere  Musik.  Kun  22  Aar  gammel  gra- 
duerede Paulsen  fra  Chicago  Musical  Col- 
lege og  blev  som  Elev  af  Bernhard  Liste- 
man tilkendt  Musikskolens  Guldmedalje 
for  sit  fortræffelige  Violinspil.  Aaret  efter 
modtog  han  ogsaa  Skolens  INL  B.  Grad. 
Det  er  dog  ikke  alene  som  Violmist,  at 
Paulsen  har  skabt  sig  et  godt  Navn  og  en 
god  Stilling,  for  ogsaa  hans  Studier  paa 
Musikteoriens  og  Kompositionens  Om- 
raade  har  været  dybe  og  indgaaende; 
herom  vidner  en  Række  Kompositioner 
for  Violin  og  Klaver  samt  en  Mængde 
Sange. 

Som  Kordirigent  er  Marinus  Paul- 
sen meget  sogt  mellem  Danske  i  Chi- 
cago. I  de  sidste  Aar  har  han  saaledes 
været  Dirigent  for  ikke  mindre  end  tre 
danske  Foreninger,  nemlig  Damesang- 
foreningen 'Illinois",  "Hartmann  Lyric 
Society"  og  Sangforeningen  Magneten". 
For  et  Aars  Tid  siden  rejste  han  med  sin 
Hustru  Fru  Inger  Paulsen,  en  fortræffelig 
Pianistinde,  til  København  for  at  studere 
videre  under  Anton  Svendsen,  Danmarks 
storste  Kunstner  paa  Violinspillets  Om- 
raade.  Forinden  Afrejsen  arrangerede  de 
ovennævnte  Sangforeninger  en  Festlighed 
for  Paulsen  og  Hustru,  og  ved  denne  Lejlighed  overrakte  "Magneten"  Paulsen  en 
elegant  forarbejdet  Lyre  i  Guld.' 

Fra  Danmark  er  denne  sjældent  begavede  og  flittige  Kunstner  senere  atter  vendt 
tilbage  rig  paa  Erfaring  og  med  et  L^dbytte,  som  sikkert  vil  komme  de  danske  Sangfore- 
ninger i  Chicago  tilgode  og  lofte  dem  op  til  et  virkelig  kunstnerisk  Standpunkt. 


||ans  Petersen,  Violinist,   fodt  den  14de  Juli  1876  i  Horsens,   kom  i  en  Alder  af 

»      fire  Aar  til  Amerika  med  Forældrene,  som  bosatte  sig  i  Kansas  City,  Kansas.     Da 

Petersen  var  fjorten  Aar  gammel,  begyndte  han  at  studere  Violin  hos  Carl  Busch.    Efter 


DANSKE   MUSIKERE  OG   DANSK   MUSIK   I    AMERIKA 


23 


tre  Aars  Forlob  rejste  han  til  Leipzig,  blev 
optaget  som  Elev  i  det  kgl.  Musikkonser- 
vatorium og  studerede  fra  1894  til  1897 
under  Hans  Sitt  (Violin),  Gustav  Schreck 
(Harmoni)  og  A.  Reckendorff  (Klaver). 
Efter  at  have  bestaaet  en  udmærket  Eks- 
amen rejste  Petersen  tilbage  og  nedsatte  sig 
som.  Lærer  :  begge  'Kansas  City''  Byerne. 
Her  har  han  da  ogsaa  vundet  m.egen  Aner- 
kendelse og  fast  '/od  som-  Solist  og  Orke- 
sterspiller, i  den  sidstnævnte  Kapacitet 
har  Petersen  virket  som  Primo-V^iolinisti 
Sym.fonicrkestret  og  det  philharmoniske 
Orkester  og  som_  Koncertmester  i  Or- 
kestret i  "The  Church  of  this  World". 

Petersen  er  en  af  disse  beskedne, 
hæderlige  og  paa  samme  Tid  dygtige  Per- 
sonligheder, som.  man  saa  ofte  træffer  mel- 
lemi  Danske,  og  det  er  derfor  intet  Under 
at  han  især  som^  Lærer  er  meget  søgt  og 
har  havt  Lejlighed  ti:  at  udfolde  en  stor 
Virksomhed. 


/•Øtto   Schmidt,  Violinist,   født  i  Kobenhavn  den  26de  April   1866,   blev  uddannet 
som  Violinist  under  Professor  L.  W.  Toftes  Ledelse.     Ved  sin  sjældne  Dygtighed 

som  Violinist  og  Bratchist  iik  Schmidt  allerede  som  ganske  ungt  Menneske  Ansættelse  i 

det    kgl.   Kapel    og    i  Tivolis    Symfoni- 
orkester. 

I  Aaret  1889  rejste  Schmidt  til  de 
Forenede  Stater  og  fik  Ansættelse  som 
Koncertmester  i  Hooleys  Teater  i  Chi- 
cago. Herfra  avancerede  han  til  Primo- 
Violinist  i  Thomas  Orkestret  og  blev 
samtidig  hermed  engageret  som  Violin- 
lærer  ved  Chicago  Musical  College  og 
som  Bratchist  i  den  bekendte  Jacobsons 
Strygekvartet. 

Denne  Virksomhed  opgav  Schmidt 
i  Aaret  1898  og  rejste  tilbage  til  Køben- 
havn. De  Forenede  Stater  udøvede  imid- 
lertid saa  stærk  en  Tiltrækningskraft,  at 
Otto  Schmidt  efter  et  Ophold  af  to  Aar  i 
Kobenhavn  atter  rejste  til  Chicago,  hvor 
han  nu  virker  som  Repetitor  i  Grand 
Opera  House. 

Baade  som  \^iolinist  og  som  Læ- 
rer har  Otto  Schmidt  vundet  høj  Aner- 
kendelse i   Chicago. 


24 


DANSKE   I   AMERIKA 


JCrnst    Schonheinz,   Oboist    (saa  vidt 

vides   født  i  eller  i  Nærheden   af  Aar- 
hus) og  Elev   af  Københavns   Musikkonser- 
vatorium  og   Professor  Schieman  i  det  kgl. 
Kapel.      Efter  et  Par  Aars  Ansættelse  i  Ti- 
"^fi  volis   Symfoniorkester    under  Balduin   Dahl 

"/  kom    Schønheinz    som    ungt  Menneske   til 

Amerika  og  fik  straks  Ansættelse  som  første 
Obcist  i  "Marine  Band"  i  Washington,  D.  C. 
Kort  herefter  blev  han  ansat  som  Oboist 
og  Engelsk-Hornblæser  i  Theodore  Tho- 
mas' Orkester  i  Chicago,  hvor  han  forblev 
indtil  efter  Verdensudstillingen  i  1893.  Her- 
fra rejste  Schonheinz  tilbage  til  New  York 
og  fik  Ansættelse  ved  "Sousa's  Band".  Me- 
dens han  var  paa  Rejse  med  dette  Musik- 
korps blev  han  alvorlig  syg  og  maatte  opgive 
sin  Stilling  ved  dette.  Han  rejste  tilbage  til 
Chicago  og  dode  den  12te  August  1895  i 
sin  Ven,  den  danske  Violinist  Otto  Schmidts  Hjem.  —  Ernst  Schonheinz  var  i  Besiddelse 
af  en  veludviklet  Teknik  og  en  overmaade  smuk  Tone  paa  sit  Instrument,  et  af  de  aller 
vanskeligste  i  Orkesterfamilien. 


m  ^■■ 


< 


/JThristiail  3Iarius  Selling,  Violinist,  Dirigent  og  Komponist,  født  i  Randers  den 
9de  Maj  1858.  Den  forste  Musikundervisning  iik  Selling  af  Faderen,  og  senere 
studerede  han  Klaver  og  Violin  hos  Griebel.  I  1873  indtraadte  Selling  i  Hæren  (9de 
Bataillon  i  Aalborg)  og  studerede  her  vi- 
dere under  Christopher  Munster.  Senere 
forflyttedes  han  til  Dragonerne  i  Randers. 
I  1880  gik  Selling  atter  tilbage  til  Infante- 
riet (8de  Regiment  i  Aarhus)  og  virkede 
her  som  Solo-Basunist  i  Blæsemusikken 
og  som  Koncertmester  i  Teatret.  I  Aar- 
hus studerede  vor  flittige  Landsmand  vi- 
dere under  Organisten  Allen;  og  det  var 
her  at  han  modtog  Hæderstegnet  for  sin 
Dygtighed  og  Pligtopfyldelse  i  Hærens 
Tjeneste. 

Som  saa  mange  andre  dygtige  Mu- 
sikere fandt  Selling  dog  i  Længden 
Avancementsforholdene  for  langsomme 
i  Danmark;  og  da  han  i  1889  modtog 
Indbydelse  til  at  komme  til  xAmerika,  be- 
tænkte han  sig  ikke  længe.  Ankommen 
til  St.  Paul,  Minnesota,  fik  vor  energiske 
Landsmand  straks  Ansættelse  som  Diri- 
gent  i  Grand  Opera   House,    en  Stilling 


DANSKE   MUSIKERE   OG    DANSK   MUSIK   I    AMERIKA 


25 


som  han  beklædte  i  femten  Aar.  Samtidig  hermed  bitv^  SeUing  ogsaa  ansat  som  Diri- 
gent for  "Minnesota  State  Band",  som  under  hans  rutinerede  Ledelse  hurtigt  vandt 
Anseelse  som  et  af  Amerikas  bedste  Militærorkestre.  Ved  Siden  heraf  gav  Seliing  ogsaa 
tConcerter  med  stort  Strygeorkester  og  vandt  stor  Popularitet  ved  den  smukke  Udførelse 
Dg  de  velvalgte  Programmer.  For  tre  Aar  siden  aabnede  der  sig  for  Seliing  Udsigter  til  en 
ECarriére  i  New  York,  og  som  man  kan  tænke  sig  var  Fristelsen  for  stor  til  at  staa  imod. 
i\nkommen  til  New  York  blev  han  øjeblikkelig  ansat  som  Dirigent  ved  "Weber's  The- 
atre", og  modtog  senere  Ansættelse  som  Violinist  i  den  store  Manhattan  Opera. 

Som  Arrangør  for  Orkester-  og  Militærmusik  har  Seliing  skabt  sig  et  Navn  som 
en  af  de  aller  bedste  i  Amerika. 

Sellings  Løbebane  og  hele  Virksomhed,  saavel  som  hans  personlige  Egenskaber, 
minder  meget  om  Danskeren  Nordin  i  Omaha.  Man  finder  her  den  samme  Beskeden- 
hed og  Dygtighed!  den  samme  Finfølelse  og  Oprigtighed!  Alt  i  alt  en  Mand  og  Musi- 
ker med  Hjærtet  paa  rette  Sted. 


9l  xel  Skovgaard,  Violinist,    er  født  i  København  og  uddannet  under  Professor  L. 

W.  Tofte.  Allerede  ni  Aar  gammel  havde  han  bragt  det  saa  vidt,  at  han  kunde 
foretage  en  skandinavisk  Koncerttourné.  I  tyve  Aars  Alderen  blev  han  sendt  til  Berlin 
og  studerede  her  i  tre  Aar  paa  den  kgl.  Højskole  under  Professorerne  Joseph  Joachim  og 
Wirth.  I  Højskolen  virkede  Skovgaard  ogsaa  som  Koncertmester  i  Skolens  Orkester; 
og  efter  at  have  forladt  denne  Skole  stu- 
derede han  endnu  en  Tid  hos  Halir  og  — '«^«::- 
Sevcik. 

Efter  at  have  foretaget  en  Koncert- 
rejse i  Europa  kom  Skovgaard  i  1903  til 
Amerika.  Her  har  han  givet  en  Mængde 
Koncerter  og  vakt  megen  Opsigt  ved  sit 
kunstneriske  Violinspil.  I  Minneapolis 
slog  vor  Landsmand  sig  ned  for  et  Aars 
Tid  og  bidrog  meget  til  at  fremme  Mu- 
siklivet i  denne  By,  ligesom  han  ogsaa 
her  kom  i  Forbindelse  med  sine  der- 
boende Landsmænd  ved  en  i  danske 
Kredse  arrangeret  Koncert  i  Januar  1905, 
hvor  han  gjorde  stor  Lykke  og- blev  over 
ordenlig  velvillig  omtalt  i  den  lokale 
danske  Presse.  Ogsaa  det  følgende  Ud- 
drag af  Nordlyset",  New  York,  for  den 
24de  December  1903  er  af  Interesse,  idet 
det  viser  hvilken  Opmærksomhed  og  In- 
teresse Skovgaards  Violinspil  har  vakt  her- 
ovre —  i  Særdeleshed  mellem  de  Danske  — :  "Skovgaard  Koncerten  iaftes  var  en  af  de 
største  Sukcesser,  vi  har  overværet.  Det  er  umuligt  at  tænke  sig  mere  fuldendt  Violin- 
spil, saa  vel  hvad  den  dybe  musikalske  Følelse  som  hvad  den  tekniske  Udførelse  an- 
gaar  i  de  forskellige  af  Hr.  Skovgaards  Kompositioner.  Med  stadig  stigende  Beundring 
lyttede  Tilhørerne  til  denne  Tonéleg." 

Senere  har  Skovgaard  foretaget  vidtstrakte  Koncertrejser  her  i  Landet,  og  er  ifølge 
"Musical  Courier"  for  Tiden  (1907 — 08)  paa  en  længere  Tourné  i  Mellemstaterne. 


26 


pANSKE   I   AMERIKA 


7Cnimauuel  Wad,  Pianist,  er  født 
1862  i  Korsør.  Efter  at  have  stu- 
deret ved  Universitetet  i  København 
blev  han  optaget  som  Elev  ved  Musik- 
konservatoriet og  nød  Undervisning  af 
Gade,  Hartmann,  Winding  og  Tofte. 
Her  gjorde  han  sig  hurtig  bemærket  ved 
sit  ganske  sjældne  Talent  for  Klaver- 
spil. Efter  et  tre  Aars  Kursus  rejste 
Wad  til  Wien  og  studerede  en  Tid  lang 
under  Leschetizky.  Efter  sin  Tilbage- 
komst til  Kobenhavn  spillede  Wad  Pa- 
derewski's  Klaverkoncert  med  det  kgl. 
Kapel  under  Johan  Svendsen,  en  usæd- 
vanlig Ære  for  den  unge  Kunstner. 

I  Aaret  1892  rejste  Wad  til  Ame- 
rika og  blev  knyttet  til  det  bekendte  Pea- 
body  Konservatorium  i  Baltimore,  hvor 
han  har  fundet  Lejlighed  til  som  Solist 
og  Lærer  at  udfolde  en  rig  og  frugtbrin- 
gende Virksomhed. 

Emmanuel  Wad,  som  i  "  senere 
Tid  med  stort  Held  har  optraadt  som 
Solist  ved  Berlins  philharmoniske  Orke- 
ster, Leipzigs  philharmoniske  Orkester  og  i  London,  virker  fremdeles  i  Peabody  Institut 
og  maa  betragtes  som  en  af  Amerikas  aller  bedste  Klaverspillere. 


/Éeorge  Werreiiratll,  Tenorsanger.  Fa- 
deren var  tysk  og  Moderen  norsk,  men 
Werrenrath  var  født  og  opdraget  i  Koben- 
havn. Kun  faa  Sangere  har  havt  et  saa  inter- 
essant og  kunstnerisk  Liv  som  Werrenrath. 
Hans  musikalske  Løbebane  begyndte  i  Ham- 
burg, hvor  han  modtog  største  Delen  af  sin 
musikalske  Uddannelse.  Efter  at  have  kon- 
certeret og  sunget  i  Opera,  knyttedes  han  for 
tre  Aar  til  Operaen  i  Wiesbaden  og  op- 
traadte  med  Held  i  "Faust",  "Lohengrin", 
"Tryllefløjten",  "Stradella",  "Martha",  etc. 
Paa  et  Besøg  i  Hamburg  mødte  Werrenrath 
Adelina  Patti,  og  efter  hendes  Raad  rejste  han 
til  Paris  for  at  uddanne  sig  videre.  Herfra  gik 
Turen  til  London,  hvor  han  traf  Charles 
Gounod;  et  varmt  Venskab  opstod  her  mel- 
lem dem,  og  de  foretog  en  Kunstrejse  sam- 
men. Herefter  rejste  han  til  Italien  for  at 
studere  ved  "gamle"  Lamperti.  —  I  1876  drog  den  rastløse  Kunstner  til  Amerika,   hvor 


DANSKE   MUSIKERE   OG   DANSK   MUSIK    I    AMERIKA 


27 


han  ojeblikkelig  engageredes  for  Koncerter  under  Theodore  Thomas  og  kort  efter  for 
Opera.  Det  var  i  Særdeleshed  i  'Xohengrin",  at  AVerrenrath  gjorde  sig  bekendt  som  en 
Sanger  og  Skuespiller  af  aller  forste  Rang.  I  Brooklyn,  hvor  Werrenrath  bosatte  sig, 
gav  han  straks  fem  Sangkoncerter,  der  viste  hans  store  Begavelse  paa  det  lyriske  Sang- 
omraade.  I  Oratorio  gjorde  han  lige  saa  stor  Lykke;  i  "Skabelsen",  Messias",  Sam- 
son", etc.      For  syv  Aar  var  Werrenrath  Tenor-Solist  i  Plymouth  Church  (Beechers). 

Skønt  Werrenrath  levede  sig  saa  ganske  ind  i  de  amerikanske  Forhold,  glemte 
han  dog  aldrig  det  lille  Land  oppe  ved  Nordsoen.  Herom  vidner  hans  mange  Besøg 
hjemme.  Et  Par  Dage  for  jeg  rejste  til  Amerika  (1887),  besogte  jeg  AVerrenrath,  som 
da  var  paa  Besog  hjemme,  og  vel  erindrer  jeg  mig  den  Hjærtelighed,  med  hvilken  han 
modtog  mig,  og  de  mange  faderlige  Raad  han  gav  mig. 

George  Werrenrath  dode  den  3die  Juni  1898  og  blev  begravet  fra  Hjemmet,  375 
State  Street,  Brooklyn,  under  stor  Deltagelse  fra  den  amerikanske  Kunstverden. 

John  Volk,  den  bekendte  afdode  Redaktør  af  Nordlyset"  og  en  god  Ven  af 
Werrenrath,  har  bl.  a.  træffende  sagt  om  denne:  "Vi  Danske  har  tabt  en  god  og  hæder- 
lig Ven,  og  der  vil  blive  Sorg  imellem  os,  ikke  blot  her,  men  i  lige  saa  stort  Maal 
hjemme,  naar  Budskabet  naaer  dertil.    Han  var  en  Ære  for  det  Land,  der  gav  ham  Liv." 


JJeiiiald  Werrenrath,  Søn  af  den 

danske  Sanger  George  Werrenrath, 
født  den  7de  August  1883  i  Brooklyn, 
N.  Y.  I  Besiddelse  af  en  medfødt  rig 
musikalsk  Begavelse  og  en  sjælden  smuk 
Barytonstemme  begyndte  Werrenrath 
tidligt  sine  musikalske  Studier;  og  efter  i 
Aaret  1905  at  have  bestaaet  Afgangs- 
eksamen ved  New  York  L'ni\'ersitet, 
ofrede  han  sig  helt  for  Musikken.  Det 
lyder  næsten  utroligt,  men  Faktum  er, 
at  i  Løbet  af  to  Aar  herefter  arbejdede 
Werrenrath  sig  op  til  en  saa  fremragende 
Koncert-  og  Oratorio-Sanger,  at  han  har 
fundet  Engagement  ved  de  aller  betyde- 
ligste Musikforeninger  og  Musikfester. 
Medens  jeg  skriver  dette,  har  jeg  mod- 
taget Efterretning  om  den  sjældne  Lykke 
Werrenrath  har  gjort  ved  Musikfesten  i 
AVorcester,  Mass.  (1907),  hvor  han  sang 
Hans  Sachs'  Monolog  fra  Wagners 
"Mestersangerne".  Werrenrath  er  endnu 
kun  kendt  i  de  østlige  Stater,  men  for  en 

saa  begavet  Sanger  staar  alle   musikalske  Døre  aabne,    og   uden  Tvivl 
Vesten  faa  Lejlighed  til  at  høre  vor  allerede  nu  berømte  Landsmand. 


il  man  ogsaa  i 


'3|ohail   Haae  Zinck.  Tenorsanger,    født  i   Kobenhavn.      Moderen  og  Faderen  var 

for  mange  Aar  ansatte  som  Solosangere  ved  det  kgl.  Teater,    medens  Bedstefaderen 

og  Oldefaderen  i  sin  Tid  var  Dirigenter  sammesteds.      Johan  Haae  Zinck  maa  saaledes 


28 


DANSKE    I    AMERIKA 


siges  at  være  kommen  til  sin  musikalske  Be- 
gavelse paa  en  hojst  naturlig  Maade. —  Efter 
at  ha^■e  faaet  sin  sjælden  smukke  Stemme 
uddannet  under  Professor  \  iggo  Bielefeldt 
rejste  Zinck  i  1889  til  Amerika,  hvor  han 
virkede  som  Solosanger  og  Lærer  i  Kansas 
City,  Mo.  Senere  rejste  han  i  samme  Egen- 
skab til  Pueblo,  Colo.,  og  Los  Angeles,  Cai. 
I  1898  vendte  Zinck  atter  tilbage  til  Koben- 
havn og  studerede  for  to  Sæsoner  hos  Leo- 
pold Rosenfeldt.  Han  blev  derefter  enga- 
geret ved  Folke-Operaen,  og  i  Lobet  af  to 
Aar  optraadte  han  med  meget  Held  som 
Don  Jose  i  "Carmen",  Max  i  '  Freichiitz", 
Manrico  i  "Il  Trovatore"  og  Turrido  i 
"Cavalleria  Rusticana".  Efter  dette  Engage- 
ment optraadte  Zinck  ved  en  af  Palækon- 
certerne i  Kobenhavn  og  foretog  en  vellyk- 
ket Kunstrejse  gennem  Sjælland,  Fyn  og 
Jylland.  Amerika  lokkede  imidlertid  stadig 
den  unge  Kunstner,  og  det  endte  med, 
at  Zinck  bosatte  sig  i  Los  Angeles,  hvor 
han  har  levet  de  sidste  seks  Aar.  —  Zinck  raader  over  en  hoj  og  robust  men  paa  samme 
Tid  sympatetisk  Stemme,  forenet  med  et  betydeligt  dramatisk  Temperan:ent,  h\'Ikec 
han  benytter  med  kunstnerisk  Smag. 


DEN   DANSKE  KIRKE 

I  AMERIKA 


SAMFUNDETS   ÆLDSTE    KIRKE 
Manistee,  Mich.,  1868 


Sf n  hanskf ,  fuang? Itøk-lutbprak?  Kxtk^  i  Ammka 

fra  lan— 1301. 

En  Skitse  af  PEDER  KJØLHEDE, 


ENNE    Kirkes  Særpræg  og    Ejendommelighed    kan    vistnok    udtrykkes 
Salmens  Ord: 


''Vort  Løsen  er  vor  Tro  og  Daab, 
den  er  vort  Samfunds  Kæde, 

deraf  udspringer  alt  vort  Haab, 
oprinder  al  vor  Glæde; 

og  Ordet  af  vor  Herres  Mund, 
det  er  vor  Ki?  kes  Klippegrund, 

og  det  er  Aandens  Bolig. 

Alt  hvad  saa  Herrens  Meriighed 
end  sukker  for  af  Aanden, 

naar  Tro  og  Daab  vi  holder  ved, 
oprinder  efterhaandeji; 

thi  endnu  er  Guds  Aa?id  saa  rig, 
saa  mægtig  og  miskundelig, 

som  første  Pinsedagen. ' ' 

{GRVNDTVIG.') 


*'Gaa  ud  og  gører  alle  Folkene  til  mine  Disciple  ved  at  døbe  dem  til  Faderens  og 
Sønnens  og  den  Helligaands  Navn !"  Saaledes  lød  Jesu  Afskedsbefaling  til  hans  Sende- 
bud (Apostle).     Og  de  adlød  hans  Ord,  gik  ud,  iført  "Kraften  fra  det  høje",  og  under- 


32  DANSKE   I    AMERIKA 


lagde  ham  Verden.  Og  saaledes  kom  Daab  og  Kristendom  til  vort  Fædreland  for  mere 
end  tusind  Aar  siden. 

Det  var  en  ringe  Begyndelse,  da  de  11  Apostle  gik  ud  paa  dette  Sejrstog  fra  et 
Bjærg  etsteds  i  Galilæa,  fattige  og  ulærde  Mænd  som  de  var.  Men  Herren  var  med 
dem  som  han  lovede,  og  Toget  lykkedes  trods  Verdens  Had  og  Modstand. 

Det  saa  ogsaa  smaat  og  ringe  ud,  da  Ansgar  med  sin  Ven  A.utbert  i  826  kom 
med  Daab  og  Kristendom  til  Danmark  for  at  underlægge  Herren  det  danske  Folk.  Og 
da  Autbert  døde  to  Aar  efter,  saa  det  endnu  ringere  ud.  Alligevel  blev  ikke  blot  Dan- 
mark men  ogsaa  det  meste  af  Norden  lagt  under  Herren  ved  Ansgar,  hvorfor  han  ogsaa 
er  kaldt  ''Nordens  Apostel". 


Den  13de  Juni  1871  landede  tre  danske  Mænd  i  New  York.  Der  var  paa  den 
Tid,  ifølge  Folketælling,  35,000  indvandrede  Danske  i  de  Forenede  Stater  i  Nordame- 
lika.  Disse  Tusinder  var  dengang  uden  Guds  Ords  Forkyndelse  og  Sakramenterne:- 
Forvaltning  fra  Moderkirken.  Der  havde  derfor  sidst  i  Tredserne  fra  disse  Udvandrere 
lydt  Raab  hjem  om  Hjælp.  Dette  førte  i  Oktober  1869  i  Odense  til  Dannelse  af  ''  Ud- 
valget for  at  fremme  Evangeliets  Forkyndelse  blandt  Danske  i  Amerika^ \  Udvalgei 
bestod  af  følgende  Mænd:  Pastor,  Dr.  L.  Helveg,  Odense,  Pastor  Joh.  Møller,  Odense, 
Pastor  Joh.  Clause?!,  Ryslinge,  Pastor  G.  Strom,  Marslev,  og  Kamynerraad  Pie  sner, 
Hellerup. 

Dette  Udvalg  udsendte  omtalte  tre  Mænd.  Disse  var:  Pastor  Grove-Rasmus- 
sen,  Lægprædikant  A.  S.  Nielsen  og  Missionselev  R,  Andersen.  De  fulgtes  ad  til  Chi- 
cago; men  dér  skiltes  saa  deres  Veje.  Grove-Rasmussen  rejste  gennem  Wisconsin  og 
Iowa  og  ud  saa  langt  som  til  Grand  Island  i  Nebraska.  Derude  i  "det  vilde  Vest"  blev 
han  greben  af  Hjemve,  og  han  vendte  tilbage  gennem  de  samme  Stater  til  Danmark 
Hjemkommen  gav  han  i  "Nordisk  Maanedsskrift"  en  længere  Meddelelse  om  sin  Rejse. 

R.  Andersen  blev  syg  og  maatte  indlægges  paa  et  Hospital  i  Chicago.  Nielsen 
rejste  over  Luzerne  til  Cedar  Falls  i  Iowa.  Her  var  en  dansk  Menighed,  der  nu  og  da 
fik  Betjening  af  en  dansk  Præst,  C.  L.  Clausen,  fra  St.  Ansgar  i  Iowa..  C.  L.  Clausen 
Var  kommen  til  Amerika  i  1843  og  havde  faast  en  ledende  Stilling  blandt  Norskerne. 
Han  var  Formand  i  den  norsk-danske  Konference  i  1871. —  Nævnte  Menighed  i  Cedai 
Falls  kaldte  Nielsen  til  sin  Præst  10de  Juli  1871  med  Pastor  Clausens  Billigelse.  Den 
i7de  November  s.  A.  meddelte  Clausen  Nielsen  Ordination.  Men  straks  efter  Kaldel- 
sen rejste  ogsaa  Nielsen  tilbage  til  Danmark,  dog  ikke  for  at  blive  dér  men  for  at  hente 
-sin  Familie.  Der  blev  altsaa  foreløbig  kun  R.  Andersen  tilbage  af  de  tre,  og  da  han 
blev  rask,  tog  han  paa  Konferencens  Præsteskole  i  Marshall,  Wis. 

Denne  Begyndelse  til  at  samle  de  Danske  i  Amerika  pm  Herrens  Naademidler 
syntes  derfor  ikke  blot  liden  og  ringe,  men  det  saa  næsten  ud  til,  som  den  helt  skulde 
være  slaaet  fejl. 

Imidlertid  stod  der,  uden  Udvalgets  Medvirkning,  to  andre  unge  Mænd  paa 
Arbejdsmarken,  som  skulde  faa  stor  Indflydelse  paa  at  samle  og  opbygge  'Den  danske 
Kirke  i  Amerika".  Den  ene  var  Pastor  N.  Thomsen,  som  i  nogle  Aar  havde  været 
Missionær  i  Indien,  hvorfra  han  var  rejst  til  Amerika  og  havde  i  Foraaret  1871  modta- 
get Kald  til  Indianapolis,  Ind.,  og  han  er  saaledes  Nr.  1  blandt  den  danske  Kirkes  Præ- 
ster i  Amerika.  Den  anden  var  Missionær  A  Dan,  som  kom  fra  Jerusalem,  hvor  han 
i  November  1870  havde  modtaget  Kald  til  Racine,  Wis.     Dan  kom  nogle  faa  Dage  for 


DEN    DANSKE,    EV.-LUTH.    KIRKE   1   AMERIKA  33 


Nielsen,  Udvalgets  Udsending,  til  Amerika.  Dan  blev  ordineret  i  Racine  den  6te  Juli 
1871  af  den  norske  Pastor  MuUer-Eggen,  Viceformand  i  Konferencen.  Dan  bliver  saa- 
ledes  No.  2  og  A.  S.  Nielsen  No.  3  i  Præsterækken. 

Disse  tre  meget  dygtige,  nidkære  og  begavede  Mænd,  dette  Kløverblad  i  "Den 
danske  Kirke",  vidste  først  ikke  noget  af  hverandre  at  sige.  Men  de  skulde  inden  ret 
længe  finde  hverandre  og  samtidig  til  deres  store  Glæde  se,  at  de  udmærket  kunde 
arbejde  sammen. 

Det  første  Mode  mellem  dem  fandt  Sted  den  26de  Juni  1872  i  Waupaca  i  Wis- 
consin, hvor  førnævnte  R.  Andersen  den  Dag  blev  ordineret  af  Pastor  A.  S.  Nielsen  til 
Præst  for  Menigheden  dersteds,  hvortil  han  havde  modtaget  Kald  i  Julen  forud. 

Af  disse  fire,  Den  danske  Kirkes  Pionerer,  lever  de  tre  endnu  (1907).  Thomsen 
døde  i  Gowen,  Michigan,  i  1892.  For  nogle  faa  Aar  siden  nedlagde  Nielsen  Hyrdesta- 
ven efter  en  lang  og  velsignet  Arbejdsdag.  Nielsen  fik  straks  af  sine  unge  Medarbejdere 
Hædersnavnet  "gamle  Nielsen",  hvilket  Navn  han  med  Hæder  nu  har  baaret  i  35  Aar. 
Dan  og  Andersen  staar  endnu  i  Rækkerne  i  deres,  som  det  synes,  fulde  Kraft. 

Tre  Maaneder  efter  dette  første  Møde  mellem  danske  Præster  i  Amerika  samle- 
des de  tre  af  dem,  sammen  med  nogle  Lægmænd,  til  et  Mede  i  Neejiah,  Wis.,  den  gde 
September  l8y2.  Det  blev  et  meget  betydningsfuldt  Møde;  thi  under  dette  vandt  Den 
danske  Kirke  i  Amerika  Skikkelse  og  Form  under  Navnet:  ''Kirkelig  Missionsforening''\ 
ligesom  Bladet  ''Kirkelig  Samler"  med  det  samme  fødtes  til  Verden.  Dette  Tvillingpar 
har  siden  i  gode  som  i  onde  Dage  vandret  sammen. 

Det  var  en  modig  og  en  god  Handling,  disse  Mænd  (nu  for  35  Aar  siden)  øvede, 
hvori  Dan,  der  baade  blev  Samfundets  Formand  og  Bladets  Redaktør,  vistnok  var  Sjæ- 
len. Men  lad  os  se  den  Anbefalingsskrivelse,  som  de  gav  Tvillingparret  med  paa  Vejen, 
Den  lyder  i  Udtog  saaledes: 

"Kirkelig  Missions  for ening''\  ...er  grundet  paa  den  hellige  almindelige  Kir- 
kes Daabspagt  og  hellige  Skrift  som  Guds  Ord  til  Menigheden,  og  vil  staa  i  fuld 
Overensstemmelse  med  vor  danske  luth.  Moderkirkes  Bekendelsesskrifter.  Dens 
Formaal  vil  være  at  samle  vore  Landsmænd,  som  savner  men  ønsker  Guds  Ords 
Forkyndelse  iblandt  sig,  til  Menigheder  og  skaffe  dem  aandelig  Betjening  med  Ordet 
og  Sakramenterne.  Hos  dem,  som  sover  i  Synden,  vil  Missionen  søge  ved  en 
levende  Forkyndelse  af  Evangeliet  at  vække  Livet  og  Sansen  for  Guds  Rige  samt 
efter  den  Naade,  vor  Herre  giver,  af  al  Magt  modarbejde  Vantroens,  Sekters  og 
Sværmeres  Opkomst  og  Indflydelse,  og  om  muligt  bringe  de  forvildede  tilbage  til 
Faderhuset,  hvorfra  de  er  udgangne 

To  Gange  o?n  ^-^ré"/ afholdes  paa  forskellige  Steder  i  Landet  større  Missions- 
møder, hvor  da  altid  en  eller  flere  af  Missionens  Præster  ville  prædike.  Det  ene  aj 
disse  Moder  er  Aarsmode,  hvor  Styrelsen  samles  med  Missionens  Udsendinge,  og 
Regnskaberne  efterses 

Det  er  vor  Hensigt  at  sætte  os  i  den  inderligste  Forbindelse  med  Menighe- 
den i  vort  kære  Fædreland  og  gøre,  hvad  vi  formaar,  for  at  faa  troende  Mænd  seiidt 
herover  som  Præster  iblandt  vore  Landsmænd. 

Endvidere  ønsker  vi  at  udgive  et  Blad.  .  .  .hvis  nærmeste  og  særlige  Maal 
vil  blive  kristelig  og  folkelig  Oplys7ii?ig  og  Opbyggelse  paa  Troens  Grujid 

Foreningen  vil  ved  Guds  Naade  kun  bestaa  af  Medlemmer,  der  bygger 
deres  Tro  paa  Kirkens  Grundvold,  som  er  Klippen  Kristus,  søgende  Livet  i  hans 
Indstiftelser  og  Lyset  i  det  profetiske  og  apostoliske  Ord,  som  i  den  hellige  Skrift  er 

Danske  i  Amerika — I — 2.  3 


34  DANSKE   I    AMERIKA 


os  overleveret Vort  Blad  skal  ikke  være  Organ  for  noget  særligt  Parti  inden- 
for Kirken,  og  endnu  mindre  en  Tumleplads  for  de  forskellige  Partiers  stridslystne 
Aander,  der  'over  Tvistighederne  om  den  falskelig  saakaldte  Kundskab  tager  Fejl 
angaaende  Troen";  men  vi  ville  helt  og  holde?it  tilhore  deji  gamle  lutherske  Kirkeaf- 
deling og  trøstig  følge  den  Oplysning,  som  vor  Herre  gav  Morten  Luther  Naade  til 
at  vise  sin  Kirke,  og  som  hans  levende  Efterfølgere  ogsaa  i  vort  Fædrelands  Menig- 
hed bærer  frem  i  Aand  og  Sandhed,  ikke  som  deres  eget  men  som  den  Aands,  der 
tager  af  vor  Herres  Jesu  Liv  og  Lys,  og  ved  det  udødelige  Sandheds  Ord  levende 
opholder  det  i  Daaben  genfødte  Gudsfolk  i  det  evige  Liv. 

Og  hermed  anbefaler  vi  vor  Gerning  til  vor  Guds  Naade  og  Styrelse  og  til 
Menighedens  Kærlighed  og  Forbønner.  Vor  Herre  holde  os  paa  det  jævne  og  i 
det  rette  Spor. 

Styrelsen  for    'Kirkelig  Missionsforening",  den  1ste  Oktober  1872. 

N,  Thomsen,  Præst  i  Indianapolis,  Ind.;  R.  Andersen,  Præst  i  Waupaca, 
Wis.;  Adam  Dan,  Præsti  Racine,  Wis.;  R.  Radick,  Kredsformand  i  Neenah,  Wis.; 
M.  Poulsen,  Neenah,  Wis.;  A.  J.  Poulsen,  Racine,  Wis. 

Disse  seks  Mænd  er  altsaa  Den  danske  Kirkes  Fædre,  alle,  paa  én  nær,  boende  i 
Wisconsin. 

Men  hvorfor  var  A.  S.  Nielsen  ikke  med  iblandt  dem?  Som  Udvalgets  Udsen- 
ding skulde  man  synes,  at  han  maatte  være  selvskreven  som  Førstemand. 

Dertil  er  at  sige,  at  Pastor  Nielsen  aldrig  var  nogen  varm  Ven  af  Organisation,  og 
desuden  havde  han  Forfald.  Dagen  før  Modet  i  Neenah,  nemlig  den  8de  September, 
ordinerede  han  Sønderjyden,  Lærer  A.  L.  Jensen  Soholm,  i  Cedar  Falls.  Søholm  er  saa- 
ledes  Nr.  5  i  Præsterækken.  Han  havde  været  Skolelærer  hjemme  i  seks  x\ar,  rejste  saa 
herover,  anbefalet  men  ikke  udsendt  af  Udvalget,  og  blev  derpaa  kaldet  af  den  danske 
Menighed  i  Perth  Ambo^^,  N.  J.,  som  bad  Nielsen  om  at  ordinere  ham. 

De  to  Præster  Nielsen  og  Soholm  var  saaledes  ikke  med  ved  det  grundlæggende 
Møde  i  Neenah;  men  ikke  destomindre  tog  de  villig  deres  Del  af  Arbejdet  for  at  samle 
vort  adspredte  Folk  ind  under  Kirken.  Og  der  var  Fart  i  Arbejdet  over  hele  LinienI 
Nielsen  udstrakte  sin  Virksomhed  op  i  Minnesota  til  Sleepy  Eye  og  Owatonna,  Dan 
over  hele  Wisconsin  og  over  i  Michigan,  Søholm  i  Staterne  New  Jersey  og  New  York 
osv.  Ikke  nok  dermed;  men  i  1873  antog  man  endog  tre  Lægmænd  som  Lægprædikan- 
ter. Den  første  af  disse  var  Jejis  Jensen  (endnu  levende  og  boende  ved  den  danske 
Kirke  i  Oak  Hill,  Iowa).  Jensen  fik  Virkefelt  i  Chicago,  særlig  i  Trinitatis  Menig- 
hed, som  nylig  var  organiseret.  Men  snart  efter  flyttede  han  op  i  Wisconsin.  Den  anden 
var  A  Frederik  Andei'sen,  som  blev  ansat  i  Omaha.  Han  synes  at  have  været  meget 
virksom.  Han  naaede  ud  til  Dannebrog  og  til  Frederickburg.  Han  maatte  kæmpe  med 
en  Hr.  Lang,  som  dengang  og  længe  efter  huserede  i  Nebraska.  Den  tredie,  Jens  Ras- 
mussen, blev  anvist  New  Lisbon  og  Omegn  i  Wisconsin  som  Arbejdsmark. 

Disse  Arbejdere,  fem  Præster  og  tre  Lægmænd,  mødte  alle  Vegne  bitter  Mod- 
stand, Forfølgelse  og  Forkætring,  ikke  blot  fra  den  vantro  Verden  men  især  fra  de  norske 
Præster  i  Synoden  og  Konferencen,  der  uden  Forskel  kaldte  dem  alle  Grundtvigianere, 
der  var  ét  med  'falske  og  sjælefordærvende  Lærere".  I  Racine  kom  det  endog  til  Pro- 
ces om  Kirkeejendommen,  hvor  man  gjorde  alt  for  at  bevise,  at  Pastor  Dan  var  en  Kæt- 
ter, og  følgelig  burde  han  og  de,  han  betjente,  miste  Kirkeejendommen.  De  hk  dog 
Lov  ?\.  beholde  det. 

Men  trods  al   Modstand  og  Forfølgelse  fra  Norskerne  udbredte  det  unge  Sam, 


DEN    DANSKE,    EV.-LUTH.    KIRKE   I    AMERIKA  35 

fund  sig  stærkt,  hvad  tildels  skyldes  den  store  Støtte,  det  fik  fra  Moderkirken,  hvis  gode 
og  lydige  Barn  det  gærne  vilde  være.  I  Juli  1873  ankom  Pastor  I.  A.  Heiberg,  udsendt 
af  Udvalget,  forsynet  med  en  Del  Salmebøger  cg  med  enTæreskilling  for  den  første  Tid. 
Heiberg  var  teologisk  Kandidat  fra  Københavns  Universitet  og  ordineret  af  Biskop  Mar- 
tensen. Han  blev  Præst  for  Trinitatis  Menighed  i  Chicago  og  var  det  i  seks  Aar,  til 
han  rejste  hjem  i  1879. 

Samme  Efteraar  udsendte  Udvalget  nok  en  universitetsuddannet  Mand,  nemlig 
Pastor  H.  Rosenstand,  til  Manistee  og  Muskegon  i  Michigan.  Det  var  et  Par  dygtige 
og  energiske  Mænd;  og  det  varede  derfor  heller  ikke  længe,  før  den  egenlige  Ledelse  af 
Samfundet  faldt  i  Heibergs  Hænder. 

Samfundets  forste  Aarsmode  holdtes  i  Waupaca,  Wis.,  den  13de  og  14de  Okto- 
ber 1873.  Ved  dette  Mode  blev  Styrelsen  øget  m^ed  to  Mænd,  nemlig  Pastor  Heiberg, 
Chicago,  og  J.  C.  Poulsen,  Luck,  Wis.  Saa  nu  talte  Styrelsen  otte  Mænd.  Desuden 
havde  Samfundet  eller  Missionen  følgende  Kredsformænd:  Chr.  Sorensen,  Neenah, 
Wis.,  Jens  Rasmussen,  (den  før  nævnte  Lægprædikant,  nu)  Necedah,  Wis.,  Jens  Jensen, 
(før  Chicago,  nu)  Manitowoc,  Wis.,  A.  Fr.  Andersen,  Omaha,  Nebr.,  H.  C.  Errebo^ 
Denmark,  Kans.,  G.  G'ohtz^  Muskegon,  Mich.,  G.  P.  Sorense-n,  Pine  River,  Wis.,  S. 
Sorensen,  Spring  Lake,  Mich. 

Disse  Kredsformænds  Opgave  var  nærmest  at  være  Agenter  for  "Kirkelig  Sam- 
ler", ligesom  de  i  det  hele  skulde  være  Ordførere  for  Missionen  i  deres  Kreds.  Men 
desuden  giver  de  os  nu  (1907)  et  Indblik  i  Missionens  Udbredelse  i  1873.  Dens  Ho- 
vedsæde var  endnu  i  Wisconsin;  men  den  er  naaet  ned  til  mJdt  i  Kansas,  ud  i  Nebraska, 
op  i  det  vestre  Hjørne  af  Wisconsin  og  over  i  Michigan.  I  Michigan  —  i  Manistee  — 
var  der  alt  den  Gang  sat  en  lille  dansk  Børneskole  igang,  som  vistnok  var  de?i  forste  i 
vort  Samfund.  Den  lededes  af  en  Kvinde,  Mrs.  J.  Norgaard. —  Denne  vor  Missions- 
tid  er  at  ligne  ved  Foraarstiden,  da  der  er  Liv  og  Grøde,  Vækst  og  Udfoldelse  alle  Vegne. 
Den  lille  Begyndelse  i  1871  havde  i  de  første  to  Aar  havt  en  i  Sandhed  god  og  velsignet 
Fremgang.     Den  lille  Spire  var  ved  at  vokse  sig  til  et  Træ  med  mange  Grene. 

I  Juni  1874  kom  der  atter  to  Mænd  fra  Danmark,  udsendt  af  Udvalget.  Det 
var  Nordmanden  Olav  Kirke berg  og  Sjællænderen  Jens  Pedersen.  De  var  uddannet  paa 
Askov  Højskole,  hvor  der  var  oprettet  en  Skole  for  Uddannelse  af  Præster  til  den  dansk- 
amerikanske Mission.  Den  25de  Juni  blev  Kirkeberg  og  Pedersen  ordineret  i  Trinitatis 
Kirke  i  Chicago  af  Pastor  Søholm,  Kirkeberg  til  Indianapolis,  hvorfra  N.  Thomsen  var 
flyttet  til  Neenah,  og  Pedersen  til  Luck,  Wis.  Ved  den  Lejlighed  var  alle  Samfundets 
Præster  paa  A.  S.  Nielsen  nær  samlet  i  Chicago.  To  Dage  efter,  hvor  de  samme  Præ- 
ster var  samlet  ved  et  Møde  i  Racine,  forandrede  man  Navnet:  "KIRKELIG  MISSIONS- 
FORENING" til:  "Den  DANSKE,  EV.-LUTH.  KiRKE  I  AMERIKA",  hvilket  Navn 
Samfundet  siden  har  baaret,  men  som  oftest  afkortet  til*  "Den  dajiske  Kirke  i  Amerika''. 

Ved  det  samme  Møde  i  Racine  kaldte  man  Pastor  N.  Thomsen  "til  at  arbejde 
som  den  danske  Kirkes  Missionær  og  Rejsepræst  i  Amerika".  Under  Thomsens  Kalds- 
brev eller  "Vidnesbyrd",  som  det  kaldtes,  satte  alle  Præster  (otte  i  Tal,  foruden  Thom- 
sen) deres  Navne.  Thomsen  blev  saaledes  Samfundets  baade  første  og  sidste  "Rejse- 
præst".  Der  var  ofte  senere  Tale  om  at  ansætte  en  Rejsepræst,  men  det  blev  aldrig 
til  mere  end  Tale  derom.  Seks  Aar  efter  blev  der  ganske  vist  ordineret  en  Mand  (Chr. 
Sv.  Nørgaard)  til  Samfundets  Rejsepræst;  men  han  kom  aldrig  til  at  gøre  en  eneste  Rejse 
i  Egenskab  .af  "Rejsepræst". 

Det  ses  da,  at  ved  Thomsens  Kaldelse  til  Rejsepræst  den  27de  Juni  1874  er  alle 
danske  Præster,   Udvalgets  Udsendinge  og  de  af  dette  ikke  udsendte,  traadt  sammen  og 


36  DANSKE   1    AMERIKA 


kalder  sig:  De?i  danske,  evangelisk-luthe?  ske  Kirkes  Præster'.  Med  det  samme  foran- 
dres Kirkelig  bamler  '  s:  ''Udgivet  af '  Kirkelig  Missioyisforeiiing' ''  til:  "Udgivet  af  dc7i 
danske  Kirke  i  Amerika''.  (Se  "K.  S."  for  Juni  og  Juli  1874).  —  Man  har  i  sin  Tid 
været  i  Tvivl  om,  hvor  langt  tilbage  vort  Samfund  har  baaret  Navnet:  "Den  danske, 
ev.-luth.  Kirke  i  Amerika".      Det  har  baaret  det  siden  den  2yde  Juni  1874. 

Det  andet  Aarsmode  holdtes  i  Neenah,  Wis.,  den  21de  Oktober  1874.  Ved 
dette  indgav  Pastor  Dan  Begæring  om  at  maatte  blive  fritaget  saa  vel  for  Redaktor- 
som  Formandsposten,  og  overhovedet  al  Deltagelse  i  Missionsudvalgets  Anliggender, 
som  ogsaa  til  sidst  blev  bevilget."  Til  .Redaktør  blev  Pastor  N.  Thomsen  valgt,  og  Pa- 
stor Heiberg  til  Formand.  Fra  nu  af  bliver  Heiberg  den  ledende  Mand  i  Samfundet. 
Og  han  var  en  god  Leder,  dertil  agtet  og  afholdt  af  alle  i  Samfundet.  Dan  fratraadte 
stralis  Formandsstillingen,  men  blev  ved  at  redigere  "K.  S."  til  Nytaar  1875-  Han  havde 
været  meget  virksom  baade  som  Formand  og  som  Redaktor.  Mange  er  de  Menigheder 
og  Kirker,  til  hvis  Dannelse  og  Opførelse  han  gav  Stødet.  I  Anledning  af  Pastor  Dans 
Fratrædelse  kommer  for  første  Gang  M.  Rasmussen  i  Chicago  offenlig  frem  med  en  Tak 
i  K.  S."  til  Dan  for  den  Iver  og  Nidkærhed,  hvoimed  han  har  arbejdet  for  vor  Her- 
res Sag  i  de  ham  betroede  Embeder."  Snart  efter  blev  M.  Rasmussen  Medlem  i  Sty- 
relsen og  var  det,  med  smaa  Afbrydelser,  i  mere  end  25  Aar. 

Først  i  Januar  1875  gav  Dan  i  "K.  S."  en  Oversigt  over  "Den  danske  Kirke  i 
Amerika",  hvorfra  her  fremsættes  følgende:  "Vor  Herre  har  været  god  ved  os.  For  fire 
Aar  siden  var  der  kun  to  Præster  (N.  Thomsen  og  A.  Dan)  og  lo  Menigheder,  som  ved- 
kendte sig  vor  danske  Moderkirke;  paa  mange  Steder  sukkede  vore  Landsmænd  i  Løn 
efter  at  høre  det  glade  Budskab   i  den  Aand  og  paa  den  Tunge,   som  de  havde  lært  at 

elske  i  det  gamle  kære  Fædreland Nu  samles  Landsmænd  paa  over  tyve  Steder  i 

dette  store,  paa  timelige  Gaver  saa  rige  Land,  om  Guds  levende  Ord  paa  den  danske 
Tunge;  og  i  Stedet  for  to  arbejder  nu  ni  som  Ordets  Tjenere  i  Menigheden.  Den 
levende  Lovsang,  der  har  faaet  Lyd  paa  Folkets  Læber  der  hjemme  mellem  Bælter  og 
Sunde,  har  ogsaa  begyndt  at  tone  hjærteligt  her  i  Vesterlide,  og  Danmarks  Folkeaand 
svæver  ogsaa  f  jærnt  i  Vest  over  sine  Børns  Isse;  Baandet  er  ej  brustent  og  skal  ej  briste, 
som  binder  os  til  "Danmark,  vor  Moder";  ogsaa  her  skal  kendes  Folkevilje  og  Folke- 
kræfter, ogsaa  her  skal  Folkehjærtets  Ager  bære  gyldneste  Grøde  —  vor  Herre  give 
Væksten!  Hvad  der  er  sket  er  'underligt  for  vore  Øjne"  og  er  hans  gode,  velsignede 
Gerning,  hvorfor  vi  takker  og  lovsynger  hans  Kærlighed  og  Ejegodhed." 

Ved  Nytaar  1872  talte  den  danske  Kirke  i  Amerika  tre  Menigheder  og  tre  Præ- 
ster; to  Aar  efter  tolv  Menigheder  og  seks  Præster,  og  ved  Nytaar  1875  26  Menigheder 
foruden  nogle  mindre  Prædikepladser  og  ni  Præster.  Samfundet  talte  da  ca.  1,100  bi- 
dragsydende Medlemmer;  Antal  af  Mennesker  ca.  3,000.  Der  var  da  elleve  Kirker  og 
én  under  Bygning. 

Samtidig  afgav  Kirkeageren  sin  Førstegrøde  i  Skikkelse  af  Præsteemner,  idet  Jens 
Danielsen,  der  i  nogle  Aar  havde  studeret  ved  Synodens  Skoler  i  Decorah  og  St.  Louis, 
nu  studerede  hos  Pastor  Heiberg  i  Chicago,  Jens  Jensen  iMylund)  hos  Dan  i  Racine, 
og  Lars  Hansen  hos  Rosenstand  i  Manistee.  Desuden  var  S.  H.  Madsen,  som  havde 
været  og  virket  her  forud  for  1871,  nu  hjemme  og  studerede  paa  Hammerum  Højskole 
ved  Herning  under  Ledelse  af  Pastor  Tesch  i  Gjellerup.  De  blev  alle  fire  Præster  i  den 
danske  Kirke,  men  først  noget  senere. 

I  Maj  1875  kom  der  atter  et  Par  Mænd  fra  Danmark,  udsendt  af  Udvalget. 
Det  var  J.  P.  Lilleso  og  H.  J.  Pedersen,  der  var  uddannet  paa  Ryslinge  Højskole  under 
Pastor  Joh.  Clausens  Ledelse.      Den  23de  Maj  s.  A.  blev  Lillesø  ordineret  i    Manistee 


DEN   DANSKE,    EV.-LUTH.    KIRKE   I    AMERIKA  37 

af  Pastor  R.  Andersen  til  Muskegon.  Da  Pedersen  var  meget  ung,  var  det  Udvalgets 
Bestemmelse,  at  han  foreløbig  skulde  gaa  Rosenstand  tilhaande  i  Manistee  og  hjælpe  ham 
i  hans  udstrakte  Gerning.  Dette  varede  dog  ikke  længe.  Da  Pedersen  var  en  ildfuld 
og  dygtig  Prædikant,  mente  Rosenstand,  at  han  ogsaa  burde  ordineres.  Dette  skete 
ogsaa,  idet  Pastor  Dan  ordinerede  ham  den  20de  Oktober  1875  i  Greenville  til  Præst  for 
Gowen  Kredsen. 

Men  tre  Dage  forud,  den  17de  Oktober,  blev  L.  M.  Gyde  sen  ordineret  i  Perth 
Amboy  af  Pastor  Søholm  til  Præst  for  Portland,  Maine.  Gydesen  havde  ligesom  Sø- 
holm været  Skolelærer  hjemme  i  nogle  Aar,  men  antaget,  anbefalet  og  udsendt  af  Ud- 
valget til  Portland,  Me. 

I  Slutningen  af  Aaret  1875  havde  den  danske  Kirke  altsaa  tolv  Præster,  mens 
dens  Menigheder  og  Prædikepladser  var  forøget  til  over  40  i  Tal.  Der  var  Grøde  og 
Vækst  til  alle  Sider. 

I  1876  havde  Kirken  Tilgang  af  tre  nye  Arbejdere.  I  Juli  kom  Pastor  Jak, 
Holm,  som  havde  været  Kapellan  i  Vemmeløv  paa  Sjælland  i  seks  Aar,  og  blev  den  23de 
Juli  indsat  af  Pastor  Heiberg  til  Præst  i  St.  Stefans  Menighed  paa  Chicagos  Sydside. 

Omtrent  samtidig  med  Holm  kom  den  før  nævnte  S.  H.  Madsen,  der  sammen 
med  —  den  ogsaa  før  nævnte  —  Jens  Danielsen  blev  ordineret  af  Pastor  A.  S.  Nielsen 
den  26de  Juli  s.  A.  i  Indianapolis,  Madsen  til  Præst  dersteds,  hvorfra  Kirkeberg  var 
flyttet  til  Elk  Horn,  og  Danielsen  til  Præst  i  Carlston  og  Albert  Lea,  Minn.  Efter  fem 
Aars  god  Tjeneste  rejste  Holm  tilbage  til  Danmark,  hvor  han  endnu  lever  og  virker  som 
vor  Missions  varme  Ven.  Madsen  staar  (1907)  endnu  i  Samfundets  Tjeneste  i  Mand- 
dommens fulde.  Kraft,  mens  Danielsen  af  Aarsmødet  i  1880  blev  udstødt  af  Samfundet. 
Ved  Nytaar  1877  blev  N.  Thomsen  afløst  af  Holm  som  Redaktør  for  ''Kirkelig 
Samler",  og  som  denne  holdt  i  fire  Aar,  til  han  Nytaar  1881  blev  afløst  af  Kirkeberg. 

I  1877  øgedes  Præsternes  Tal  med  to  Mænd.  I  Foraaret  kom  F.  M.  Kristen- 
sen. Ogsaa  han  havde  været  Lærer  hjemme  i  Danmark,  derefter  uddannet  sig  videre 
paa  Askov,  hvorfra  han  var  prøvet  og  udsendt  af  Udvalget.  Paa  Kald  fra  Manistee, 
hvorfra  Rosenstand  var  flyttet  til  Dwight,  blev  Kristensen  ordineret  af  Pastor  A.  S.  Niel- 
sen i  St.  Johannes  Kirke  i  Clinton,  Iowa,  den  3die  Juni. 

Den  16de  September  s.  A.  blev  den  før  nævnte  Lars  Hansen  ordineret  af  Pastor 
A.  S.  Nielsen  i  Cedar  Falls  til  Præst  i  Sleepy  Eye,  Minn. 

Hidtil  var  der  kun  sendt  Mænd  herover  for  at  øve  en  Præstegerning;  men  i  For- 
aaret 1877  kom  der  fra  Danmark  tillige  en  Mand,  som  udelukkende  vilde  arbejde  i 
Borneskolens  Tjeneste.  Det  var  Rasmus  Nielsen,  som  blev  Børneskolelærer  i  Racine, 
hvilket  han  saa  var  i  fire  Aar,  til  han  i  1880  rejste  hjem  og  fortsatte  sin  Uddannelse,  til 
Præst,  paa  Askov  Højskole. 

Børneskolen  i  Racine  var  åo-n  forste  '^ Hverdags'"  Borneskole  indenfor  den  danske 
Kirke  i  Amerika.  Lidt  tidligere,  men  samme  Aar,  udkom  det  første  Nummer  af  "Dansk 
Børneblad",  udgivet  af  Den  danske,  ev.-luth.  Kirke  i  Amerika,  ledet  af  Pastor  A.  Dan. 
Bladet  maatte  kæmpe  med  trange  Kaar,  og  efter  fire  Aars  Forlob  maatte  det  gaa  ind. 
Under  Aarsmødet  i  1881  paatog  Præsterne  J.  Jensen  og  H.  J.  Pedersen  sig  at  ville  ud- 
give et  Børneblad  for  egen  Regning.  Det  kom  til  at  hedde  "Børnevennen";  men  det 
gik  snart  over  til  at  blive  Sønderjyden  Martin  Holst's  Ejendom.  Af  ham  er  "Børne- 
vennen" udgivet  og  redigeret  siden. 

Det  var  i  1877,  at  Interessen  ret  vaagnede  og  kom  til  Orde  i  Tale  og  Skrift  for 
Søndags-,  Børne-  og  Højskole.     Og  det  skulde  komme  til  at  bære  Frugt. 


38 


DANSKE   I   AMERIKA 


®r«pp^-ltlbb?  af  10  Præøtfr  t  "iftt  bansk?  Ktrkr"  løri-BØ. 


1.  A.  S.  Nielsen.  2.  Olav  Kirkeberg,  3.  Jakob  Holm.  4.  H.  Rosenstand. 

5.  N.  Thomsen.  6.  Adam  Dan.  7.  I.  A,  Heiberg.  8.  H.  J.  Pedersen. 

9.  J.Jensen  (Mylund).  10.  R.  Andersen.  11.  L.  Hansen.  12.  F.  M.  Kristensen. 

13.  A.  L.J.  Søholm.  14..  P.  Kjølhede.  15.  A.  P.W.  Becker.  16.  S.H.Madsen. 


DEN    DANSKE,    EV.-LUTH.    KIRKE   I    AMERIKA  39 

Aaret  l8y8  er  et  Mærkeaar  og  et  Vendepunkt  i  den  danske  Kirkes  Historie. 

Hidtil  var  Kirken  styret  og  ledet  af  en  Styrelse  paa  otte  Mand,  tre  Præster  og  fem 
Lægmænd.  Denne  Styrelse  afgjorde  alle  Sager  baade  paa  'Aarsmøderne"  og  mellem  disse 
uden  en  eneste  Linie  skreven  Lov.  Der  lød  vel  ingen  egenlig  Klage  over  denne  Le- 
delse; men  alligevel  opstod  der  ved  Nytaarstid  1878  stærke  Krav  om  en  anden  og  bedre 
Ordning  af  Samfundets  Anliggender.  Dette  Krav  blev  fremsat  af  Præsten  (N.  Thom- 
sen) og  Menigheden  i  Neenah  i  "K.  S."  for  1878,  Side  49  og  flg.  Først  mindes  der  om., 
"hvorledes  Gud  vor  Frelser  i  de  senere  Aar  har  velsignet  den  danske  Kirke  i  Amerika, 
er  kendt  af  alle  dem,  der  elsker  og  tilhører  den.  Han  har  ladet  Menigheden  vokse  og 
udbrede  sig  og  sendt  den  Hyrder,  som  med  Troskab  og  Taalmodighed  ville  vogte  hans 
Hjord.  Og  medens  der  i  Efteraaret  1871  ikke  var  mere  end  tre  Præster  og  tre  Menighe- 
heder,  saa  tæller  den  danske  Kirke  i  Amerika  nu  17  Præster  og  over  60  Menigheder,  saa  at 
vi  ikke  noksom  kunne  takke  vor  Herre  for  den  Fremgang,  der  er  sket.  Men  paa  samme 
Tid,  som  vi  med  Tak  erkender  dette,  kunne  vi  ikke  andet  end  føle,  at  vi,  efterhaanden 
som  Kirkens  Udvikling  skrider  frem  og  Arbejdet  øges,  højlig  trænger  til  en  fastere  Ord- 
ning inden  Menigheden  (o:  Samfundet),  saa  at  vi  des  bedre  Haand  i  Haand  kunne  ar- 
bejde for  Gudsrigets  Fremgang  og  Sjælenes  Frelse " 

Disse  Krav  om  en  fastere  Ordning"  fremsættes  dernæst  under  "Den  danske 
Kirkes  Ordning  og  Arbejdets  Deling.^'     Disse  Krav  gaar  ud  paa  følgende: 

1.  En  fælles  Kirkelov  eller  Forfatning,  gældende  for  Kirken  i  sin  Helhed  og  for 
liver  enkelt  Menighedskreds  i  Særdeleshed.  Denne  Forfatning  eller  Kirkelov  skal  nær- 
mere 'bestemme  Hensigten  med  Kirkens  Ordning  og  Maaden,  hvorpaa  den  som  Sam- 
fund vil  virke."  Denne  Kirkelov  skal  ikke  være  Udtryk  for  Enkeltmands  Villen,  "men 
den  bør  udarbejdes,  drøftes  og  antages  ved  et  Kirke  mode.''''  Man  indbyder  derfor  til  et 
Kirkemøde  i  Neenah  i  Forsommeren.  Det  er  ikke  til  et  Missionsmøde  eller  til  et  Præ- 
stekonvent, man  indbyder,  'men  til  et  Kirkemode,  ved  hvilket  man  haaber,  samtlige  dansk- 
lutherske  Præster  her  ovre  saa  vidt  mulig  ville  være  tilstede,  og  til  hvilket  man  beder,  at 
samtlige  Menigheder  hver  især  ville  sende  Delegat,  der  i  Forening  med  Præsten,  som 
den  Menigheds  Repræsentanter,  kunne  i  Fællesskab  med  de  øvrige  Præster  og  Lægfolk, 
som  kommer  til  Mødet,  forhandle  den  dansk-am.  Kirkes  Tarv." 

2.  Dernæst  foreslaar  man  en  Biskop.  "Kirken  i  sin  Helhed,"  siges  der,  "har 
jo  aldeles  ingen  kirkelig  Øvrighed,  vi  lever  som  i  Dommernes  Dage,  enhver  er  sin  egen 
Øvrighed  og  gør,  hvad  han  vil,  og  dette  er  ikke,  som  det  bør  være.  Ja,  hvorfor  skulde 
Kirken  ikke  i  Lighed  med  Moderkirken  have  sin  egen  Biskop,  under  hvis  Vejledning  og 
Tilsyn  den  kunde  staa?"  Med  mange  Ord  søges  det  godtgjort,  at  Kirken  absolut  burde 
have  en  Biskop. 

3.  Endvidere  foreslaaes  oprettet  en  Præ ste skole  og  en  Evangelistskole. 

4.  Sluttelig  foreslaaes,  at  Mødet  nedsætter  følgende  Komitéer: 

a)  En  Komité  for  Præste-  og  Evangelistskolen; 

b)  En  Eksamens-  og  Ordinations-Komité; 

c)  En  Missions-Komité,  og  endelig 

d)  En  Blad-Komité. 

Det  var  mange  Krav  og  Opgaver,  man  stillede  tiF  det  kommende  Aarsmøde, 
hvilket  man  med  det  samme  indbød  til  med  bl.  a.  følgende  Ord: 

Menigheden  i  Neenah  'indbyder  hele  den  danske  Kirke  til  et  Kirkemøde  her  i 
Neenah,  Wis.,  i  Forsommeren  1878,  og  at  dette  Møde  varer  saa  mange  Dage,  som  er 
nødvendige  til  grundig  Drøftelse  af  den  foreliggende  Sag  og  andre  Kirken  vedkommende 
og  lige  saa  nødvendige  Genstande,   ligesom  Menigheden  ogsaa  da  giver  Tilsagn  om   at 


40 


DANSKE    I    AMERIKA 


ville  sorge  for  frit  Ophold  for  Præster  O'^  Delegater  samt  for  saa  mange  andre,  som  det 
kan  overkomme." 

Det  første  store  Aarsmodes  Vært  tager  et  Forbehold,  idet  den  tænker  sig  Mulighe- 
den af,  at  der  kunde  komme  saa  man^^e  Gæster,  at  det  oversteg  dens  Evner  at  beværte 
dem  frit.  Derfor  vil  den  ikke  love  mere  end  den  ''kan  overkomme".  Dette  er  vel  be- 
tænkt og  krænker  aldeles  ikke  Gæstfrihedens  Lov,  naar  det  som  her  siges  forud. 

I  Henhold  til  denne  Indbydelse  fra  Præst  og  Menighed  i  Xeenah  om  at  holde  et 
Kirkemode  dersteds,  kundgjorda  Formanden,  Pastor  Heibarg,  at  der  vilde  blive  afholdt 
et  Kh-/:emode  af  den  danske  Kirkes  Præster  og  Menighedernes  Udsendinge  i  Xeenah  Ons- 
dagen den  22de  Maj  og  følgende  Dage. 

Disse  Krav  og  Forslag  fra  Neenah,  især  Kravet  om  en  Biskop,  blev  for  Modet 
kritiseret  af  Rosenstand,  J.  Pedersen  og  Holm  i  "K.  S."  ^Se  "K.  S."  for  1878,  Side 
87  og  flg.  og  Side  103  flg.) 

Men  for  dette  første  storre,  almindelige  Kirkemode  traadte  sammen,  gav  Pastor 
Heiberg  i  "K.  S."  for  1ste  April  en  samlet  Oversigt  over  Arbejdsmarken,  som  viser,  at 
Missionen  da  var  naaet  til  68  Steder.      Disse  var: 


1.  Chicago  Vestside Hl. 

2.  Lake  Forest 

3.  Chicago  Sydside 

4.  South  Chicago 

5.  Piano " 

6.  New  Freeland 

7.  Sycamore 

8.  Malta '' 

9.  Town  of  Alto 

10.  Dwight •' 

11.  Rankin 

12.  Indianapolis Ind. 

13.  Racine ^Vis. 

14.  Kenosha 

15.  Neenah 

16.  Oconto 

17.  Marinette 

18.  Oshkosh •' 

19.  Maple  Valley " 

20.  New  Denmark 

21.  Fort  Howard 

22.  Ledgeville 

23.  Waupaca 

24.  Pine  River. '' 

25.  Nev/  London 

26.  Nasonville 

27.  Necedah 

28.  Big  Flatts " 

29.  Roche  a  Cri " 

30.  Orange 

31.  Tomah 


32.  Sparta \\'is. 

33.  Bangor 

34.  Levviston 

35.  ^Vest  Denmark  (Luck).  .  . 

36.  Clinton Iowa 

37.  Sabula 

38.  Grand  Mound 

39.  Rock  Falls '* 

40.  Cedar  Falls " 

41.  Fairheld   ^Fredsville) " 

42.  AVaterloo 

43.  Elk  Horn " 

44.  Bowmans  Grove 

45.  Fairview 

46.  Copy  Grove '• 

47.  Carlston Minn. 

48.  Albert  Lea 

49.  TownofBath '" 

50.  Town  cf  Summit. 

51.  Sleepy  Eve 

52.  Manistee Mich, 

53.  Muskegon 

54.  Holton 

55.  Big  Rapids 

56.  Grand   Rapids 

57.  Nunica 

58.  Gowen 

59.  Trufant . 

60.  Coral " 

61.  Greenville 

62.  Perth  Ambov N.  T. 


DEN   DANSKE,    EV.-LUTH.   KIRKE   1  AMERIKA  41 

63.  Oxford N.  J.  66.     Crawford N.  J. 

64.  Plainfield "  67.     Lansingburgh N.Y. 

65.  Dover "  68.     Fulton 


Disse  68  Menigheder  og  Prædikepladser  havde  tilsammen  ca.  1,934  bidragydende 
Medlemmer  og  5,174  Antal  Mennesker,  og  de' betjentes  af  17  Præster.  Man  ser  at 
Missionen  endnu  har  sit  Hovedvirkefelt  omkring  Michigansøen,  særlig  i  Wisconsin,  der 
tæller  over  dobbelt  saa  mange  Virkepladser  som  nogen  anden  Stat.  Men  Illinois,  Iowa 
og  Michigan  er  kommen  godt  med  og  staar  omtrent  lige  i  Antal.  Sært  nok,  at  Portland 
i  Maine  og  New  York  ikke  nævnes,  da  der  ogsaa  var  virket  paa  disse  to  Steder;  Portland 
havde  endog  havt  Præst  paa  Stedet.  Men  Gydesen  var  der  kun  en  kort  Tid  og  flyttede 
saa  til  Clinton  i  Iowa. 

Det  er  lidt  vemodigt,  at  "Den  danske  Kirke"  i  Aarenes  Løb  har  tabt  i  Wiscon- 
sin, "Den  danske  Kirke"s  Vugge,  til  Fordel  for  "Den  forenede  Kirke".  Gamle  gode 
Navne  som  Luck,  Waupaca,  Neenah,  Oconto  og  Kenosha  m.  fl.  slettedes  af  "Den 
danske  Kirke"s  Navneliste  i  1894.  —  Men  endnu  er  vi  jo  ikke  naaet  længer  end  tii 
Aaret  1878! 

Onsdag  Morgen  den  22de  Maj  s.  A.  samledes  i  vor  Frelsers  Kirke  i  Neenah 
femten  af  Samfundets  Præster  (alle  paa  Kirkeberg  og  L.  Hansen  nær)  og  femten  Dele- 
gater. Mødet,  der  aabnedes  med  Sang  og  Bøn  og  et  Velkommen  af  Pastor  Thomsen, 
organiserede  sig  med  A.  S.  Nielsen  som  Ordstyrer  og  Jak.  Holm  som  Hjælpeordstyrer, 
Heiberg  som  Sekretær  og  Dan  som  Hjælpesekretær.  Nielsen  overgav  snart  Ordstyrer- 
posten til  Holm,  til  hvilken  Post  denne  blev  genvalgt  ogsaa  de  to  næstfølgende  Aar. 

Mødet  vedtog  først  følgende  Dagsorden: 

I.      Kirkens  Sa/nfundsordning. 
II.     Arbejdets  Delmg.      a)   Missionsvirksomheden    udadtil.      b)   Redaktionen  af 
K.  S."  og  Børneblad. 

III.  Skolesagen  (Højskole,  Præste-  og  Evangelistskole). 

IV.  Missionskasse7i,  Regnskab  for  '  K.  S."  og  Borneb/ad. 
V.      Optagelse  i  Menighederne. 

Under  Punkt  I  stødte  man  straks  sammen  om  '  Biskoppen",  og  han  fik  en  saadan 
Medfart,  at  han  blev  '  skrinlagt"  for  tyve  Aar.  En  medvirkende  Aarsag  hertil  var  Ud- 
valgets Holdning,  som  det  gav  Ord  i  en  Skrivelse  til  Mødet:  "  Udvalgets  Betænkning 
med  Hensyn  til  en  Kirkeordjiing,"  som  findes  i  "K.  S.",  1878,  Side  179.  —  Af  Pastor 
A.  S.  Nielsens  Indlæg  i  denne  Forhandling  om  Bisp  og  Kirkeordning  hidsættes  følgende: 
.  .  .  T  Danmark  lærte  vi  at  kalde  Jesus  Herre,  og  da  der  lød  et  Suk  herovre  fra, 
som  gav  Genlyd  i  Menighedens  Hjærte  derhjemme,  var  det  saa  maaske  en  Biskops  For- 
tjeneste, at  vi  kom  herover  som  Sendebud  i  Kristi  Sted?  Nej !  det  var  den  levende  Me- 
nighed, som  sendte  os,  fordi  Aanden  havde  kaldt  paa  os.  Vi  Børn  af  den  danske  Moder- 
kirke skal  derfor  vogte  os  for  alle  stive  Former,  vi  skal  stille  tro  paa  Ordet  af  Jesu 
Mund,  det  være  vor  Biskop,  intet  andet  kan  bringe  Fred  og  Forlig  imellem  os.  For 
nærværende  bryder  jeg  mig  ikke  om  nogen  anden  Biskop  end  Gud  Helligaand  i  Troens 
Ord;  en  kirkelig  Myndighed,  samlet  og  fremstillet  i  en  menneskelig  Person,  behøver  jeg 
ikke.  Hvad  jeg  bryder  mig  om,  det  er  at  komme  sammen  ved  Møder  i  Menigheden, 
tale  frit  ud  af  Hjærtens  Grund  og  synge  med  hverandre,  thi  det  har  jeg  følt,  at  det  er, 
hvad  vi  trænger  til,  og  vederkvæger  os  baade  til  vort  eget  Livs  Behov  og  til  vor  lille 
Gerning,  hver  i  sin  Kreds  og  paa  sit  Sted. 

Vil  jeg  da  ingen  Biskop  have?     Jo,   men  ikke  for  nærværende.      Naar  Tidens 


42  DANSKE   I   AMERIKA 


Fylde  kommer;  thi  der  vil  komme  tunge  Dage  for  Guds  Menighed,  hvor  det  gaar  paa 
Livet  løs  for  at  bevare  Troen,  hvor  Kampen  ogsaa  mod  Kristenlivets  ydre  Fjender  er 
5taaende  den  ganske  Dag.  Denne  Kamp  er  vel  altid  tilstede,  men  den  skifter  Karakter 
efter  Tidernes  Kaar.  Nu  gør  man  kun  lidt  Nar  ad  os  og  spotter  os  lidt,  fordi  vi  vil  høre 
til  de  hellige;  men  de  Dage  vil  komme,  som  minder  om  Havets  Brusen,  hvor  Folk  og 
Konger  rejser  sig  for  at  lægge  Raad  op  mod  Herrens  Salvede,  ja  disse  Dage  er  alt  i 
stærkt  Frembrud,  thi  vi  skønner  af  Tidernes  Tegn,  at  det  "Syndens  Menneske"  er  nær, 
som  vil  myrde  Gudslivet,  og  da  vil  Livet  føle  Trang  til  saadanne  Mærkesmænd,  og  vi 
vil  atter  af  Guds  Naade  faa  Martyrbisper  som  i  den  apostoliske  Tid,  der  vil  gaa  i  Spidsen 
for  Hjorden,  rede  og  villige  til  at  sætte  deres  Liv  til  for  den.  Det  er  mit  Hjærteord  i 
denne  Sag." 

Saa  langt  Nielsen.  Da  Pastor  Nielsen  paa  dette  Tidspunkt  vel  var  den  eneste, 
som  der  kunde  være  Tale  om  at  udvælge  til  Biskop,  maa  hans  Ord  ogsaa  af  den  Grund 
have  havt  stor  Betydning  for  Sagens  Afgørelse. 

Da  Bispetanken  var  lagt  hen,  blev  en  Kirkeforfatning  Brændpunktet.  Herom 
udtalte  Pastor  Heiberg  sig  først,  og  hans  Ord  lød  saaledes:  "Naar  jeg  skal  udtale  mig  i 
denne  Sag,  vil  jeg  navnlig  betone,  at  vi  maa  begynde  med  Begyndelsen,  det  er:  at 
gaa  tilbage  til  Pastor  Thomsens  Udtalelser  igaar  om  Kirkens  SammensluiJiijig  og  ydre 
Ordning.  Det  er  Vejen  at  begynde  med  at  afgive  en  aaben  Fælleserklæring  om,  hvad  vi 
alt  forlængst  stiltiejide  har  anerkendt,  nemlig  at  vi  kalder  os  med  det  Navn:  '' Den  dan- 
ske, ev.-luth.  Kirke  i  Amerika'',  idet  vi  danske  Præster  og  Menigheder  erkender  og  ud- 
taler, at  vi  staar  og  bygger  paa  Guds  Menigheds  gamle  Fælle sgrund:  Troen  og  D aaben, 
som  hele  Kirkens  Fælleseje,  og  at  vi  tillige  anerkender  den  danske  Kirkes,  vor  Moderkir- 
kes Bekendelsesskrifter,  nemlig  den  augsburgske  Konfession  og  Luthers  lille*  Katekisme, 
og  at  vi  endelig  ogsaa  anerkender  Moderkirkens  Ordning.  Naar  dette  er  bleven  udtalt 
og  vedtaget,  saa  kunne  vi  begynde  at  forhandle;  men  det  kunne  vi  ikke,  før  vi  har  faaet 
det  ordenlig  udtalt.  Der  er  udtalt,  at  man  synes  vi  er  et  Samfund;  men  vi  staar  her  over- 
for den  rent  praktiske  Side  af  Sagen.  Jeg  har  jo  saa  tidt  faaet  Skyld  for  at  være  for  pral:- 
tisk  —  jeg  er  det  maaske  ogsaa  og  vil  ogsaa  være  det  her;  jeg  fremsætter  derfor,  hvad 
jeg  nys  udtalte,  som  et  Forslag,  jeg  beder  stemt  om.,  thi  ellers  kunne  vi  blive  ved  at  tale 
uden  Resultat;  men  har  vi  vedtaget  dette,  saa  kunne  vi  vælge  Øvrighed,  Embedsmænd, 
Trustees,  eller  hvad  man  vil  kalde  dem  —  til  dette  kan  baade  Menigheden  i  Chicago  og 
jeg  være  med.  Ligesom  Kirkeraadet  har  alle  den  enkelte  Menigheds  praktiske  Sager  i 
sin  Haand,  saaledes  er  disse  Trustees  for  hele  Samfundet,  det  trænger  virkelig  til  et  saa- 
dant  Kirkeraad;  dette  vil  jo  saa  blive  det  næste  Forslag " 

Rosenstand  og  Holm  var  ikke  enige  med  Heiberg  og  imødegik  ham.  Den  sidste 
sagde:  "at  han  havde  arbejdet  i  vort  Samfunds  Tjeneste  under  den  Forudsætning,  at  vi 
baade  hemmeligt  og  aabenbart,  for  Venner  som  for  Fjender,  virkelig  var,  hvad  vi  kaldte 
os  som  Samfund."  Men  Heiberg  svarede  bl.  "a.:  "Der  er  ofte  rettet  stærke  Angreb 
mod  det  stakkels  Navn  "Den  danske  Kirke"  baade  fra  Venners  og  Fjenders  Side, 
—  med  hvad  Ret  véd  jeg  ikke.  Forudsætningerne  er  der,  de  har  været  stiltiende  aner- 
kendt hidtil,  men  det  er  aldrig  bleven  offenlig  vedtaget;  men  denne  Udtalelse  maa  frem, 
den  maa  ud;  denne  stiltiende  Forudsætning  maa  erklæres,  lige  saa  vel  som  Hjærtets  stille 
Tro  og  Haab  maa  bekendes  i  Livet,  og  den  maa  erklæres  ikke  blot  for  vor  egen  Skyld, 
men  ogsaa  for  de  udenforstaaendes  og  Fjenders  Skyld.  Det  er  bestemt  ikke  "Krebse- 
gang"; men  her  ligger  en  stor  Fare  for,  at  vi  bliver  fuldstændig  formløse  i  alle  vore  For- 
handlinger. Trods  al  Tale  om  "Livets  Orden"  bliver  det  saa  kun  en  menneskelig 
Uorden,  og  dette  fører  ikke  til  noget  Resultat.  ..."     Og  da  Heiberg  bestemt  fastholdt 


DEN    DANSKE,    EV.-LUTH.    KIRKE   I    AMERIKA  43 

sit  Forslag,  blev  Enden  paa  Sagen  den,  at  Mødet  enstemmigt  \edtog,  at  Samfundet  frem- 
deles skulde  bære  Navnet:        Deji  danske,  evangelisk-liitherske  Kirke  i  Amerika  '' 

Derpaa  tog  man  saa  fat  paa  Kirkens  Ordning,  3."  Forfatning,  men  kom  ikke  læn- 
ger dermed  end  til  at  faa  vedtaget  én  Paragraf,  der  kun  var  eri  videre  Udformning  af, 
hvad  der  alt  var  vedtaget,  nemlig: 

"§  1.  De  paa  Kirkemødet  i  Neenah  forsamlede  Præster  og  Menigheds-Ud- 
sendinge erklærer  sig  at  være  "Den  danske,  ev.-luth.  Kirke  i  Amerika",  som  vil  staa 
paa  Moderkirkens  Troesgrund  og  beslutter  som  Samfund  at  bære  dette  Navn  over- 
for Staten." 

Da  nu  dette  første  Forsøg  paa  Lovgivning  i  "Den  danske  Kirke  i  Amerika" 
ikke  ret  vilde  gaa,  besluttede  man  "at  henstille  et  Udkast  til  en  Kirkeordning  til  de 
lokale  Menigheders  og  til  det  fynske  Udvalgs  Betænkning  indtil  næste  Kirkemøde," 
ved  hvilket  man  saa  haabede  at  skulle  faa  bedre  Lykke  til  Lovgivningsarbejdet. 

Dette  Lovforslag  til  en  Samfundsforfatning,  som  var  formet  af  en  dertil  nedsat 
Komité,  indeholdt  kun  seks  Paragrafer,  som  jo  ikke  ret  vel  for  nærværende  kunde  gælde 
for  Lov,  da  de  ikke  var  ophøjet  dertil.  Det  var  en  lidt  vanskelig  Situation  at  finde  ud 
af.  Mødet  havde  vedtaget,  at  man  baade  indad-  og  udadtil  vilde  staa  sammen  i  Samfun- 
det under  det  gamle  Navn.  Og  Mødet  havde  ogsaa  godkendt  de  tidligere  Valg  af  "K. 
S. "s  og  Børnebladets  Redaktører,  Holm  og  Dan.  Men  en  Samfunds-Formand?  Hidtil 
havde  Heiberg  egenlig  kun  været  Præsternes  Formand  og  som  saadan  valgt  af  disse.  Men 
nu  skulde  han  jo  være  hele  Samfundets  Formand  og  vælges  af  Menighedens  Delegater 
saavel  som  af  Præsterne.  Hidtil  havde  man  i  god  Forstand  levet  under  et  Hieraki,  men 
nu  skulde  det  jo  ombyttes  med  Demokrati.  Hvordan  skulde  man  dog  kunne  finde  ud 
af  dette?  Hvordan  skulde  man  kunne  vælge  en  Styrelse  uden  Lov  og  Regler  for,  hvordan 
denne  Styrelse  skulde  sammensættes,  og  hvad  den  skulde  styre  efter?  Det  vilde  jo  om- 
trent være  som  at  styre  et  Skib  uden  Ror  og  Kompas. 

I  denne  vanskelige  Stilling  øjnede  Pastor  Holm  Lys  forude  og  styrede  derefter, 
idet  han  udtalte:  '  Alle  gode  Gange  er  tre:  Menigheden  (3;  Aarsmødet)  har  godkendt 
Navnet,  Menigheden  har  godkendt  Redaktørerne,  vil  den  nu  ogsaa  godkende,  hvad  vi 
Præster  indbyrdes  har  overdraget  til  Pastor  Heiberg?^' 

Heiberg  oplyste:  Blot  selve  Arbejdet —  intet  a?idet!  —  ingen  Myndighed  — 
skrive  Breve,  samle  Penge,  holde  Regnskab,  det  ei  alt!''  Dette  lettede.  Man  vilde  nok 
have  en  Styrelse  til  at  udføre  Arbejdet;  men  hvor  stor  en  Myndighed,  der  saa  skulde  til- 
lægges den  derud  over,  derom  kunde  man  ikke  enes.  Om  dette  Punkt  var  det,  man  sad 
fast.  Men  da  man  nu  hører,  at  Heiberg  vilde  gøre  Arbejdet  uden  nogen  medgiven  Myn- 
dighed ud  derover,  og  man  tillige  kendte  hans  store  praktiske  Dygtighed,  ja,  saa  var  Pa- 
stor Thomsen  ikke  sen  til  at  foreslaa: 

"Vedtager  Kirkemødet  at  anerkende  og  godkende  det  Arbejde,  som  Pastor  Hei- 
berg hidtil  har  havt  i  Kirkens  Tjeneste,  og  beder  ham  varetage  det  til  næste  Aarsmøde?" 
Det  vilde  jo  være  den  aller  nemmeste  Maade  at  faa  Sagen  klaret  paa,  baade  for 
Fortid  og  Fremtid  at  vedtage  dette  Forslag.  Og  det  blev  vedtaget,  og  dermed  var  man 
saa  over  det  sværeste  for  denne  Gang.  Skuden  (Kirkeskibet)  var  klar  til  at  sejle,  og  man 
følte  sig  tryg  ved  at  vide,  at  Heibergs  Haand  laa  paa  Roret. 

Endnu  en  Sag  fra  dette  første  store  almindelige  Kirkemøde  (Aarsmøde)  skal  om- 
tales, og  det  er  Skolesagen  (derunder  indbefattet  Højskole,  Præste-  og  Evangelistskole). 
Blandt  andre  havde  især  Holm  og  Rosenstand  været  Højskolens  varme  Talsmænd.  For- 
handlingen kom  ogsaa  mest  til  at  dreje  sig  om  den.  Resultatet  deraf  var  følgende  For- 
slag af  Holm: 


44  DANSKE   I   AMERIKA 


Kirkemødet  anbefaler  02  vedkender  sig  det  nodvendige  og  betimelige  i,  at  en 
nordisk  Folkehøjskole  i  Eik  Horn  bliver  oprettet  saa  snart  som  muligt,  baade  til  Opli- 
velse og  til  Oplysning  for  vor  Ungdom  og  som  Indgang  til  Præste-  og  Evangelistskole, 
og  vi  lover  at  understøtte  denne  Sag  efter  bedste  Evne  ved  frivillige  Bidrag.  Og  det  fore- 
slaaes,  at  Skolen  betragtes  som  Kirkens  Fælleseje,  hvoraf  altsaa  følger,  at  Kirken  ved  fri- 
villige Bidrag  søger  at  indsamle  det  nødvendige  til  dens  Opførelse." 

Dette  vedtoges  med  den  Ændring,  at  Menighederne  skulde  ved  Afstemning  inden 
15de  Juli  afgøre,  om  Skolen  skulde  være  Samfundets  Ejendom,  eller  den  skulde  være 
Pastor  Kirkebergs  private  Ejendom.  For  det  første  afgaves  der  10  Stemmer,  for  det 
sidste  11  Stemmer.  Kirkeberg  byggede  da  Højskolen  samme  Sommer  i  Elk  Horn  med 
Støtte  af  Bidrag  fra  mange. 

Skolen  aabnedes  den  1ste  November,  og  blandt  dens  første  Hold  Elever  var  K, 
C.  Bodholdt  o^  H.  C.  Strandskov^  som  i  Aar  (1907)  har  holdt  25  Aars  Præstejubilæum. 
2den  Lærer  paa  Skolen  blev  Kr.  Østergaard,  der  i  September  blev  sendt  over  fra  Askov. 

To  Aar  senere,  da  Kirkeberg  flyttede  fra  Elk  Horn  til  Racine,  afhændede  han 
Skolen  til  Samfundet  ved  dets  Aarsmøde  i  Cedar  Falls.  Samfundet  drev  nu  Skolen  i  ti 
Aar  indtil  1890,  da  det  solgte  den  til  Pastor  Kr.  Anker,  der  de  sidste  otte  Aar  havde  ledet 
Skolen,  for  1500  Dollars,  3C0  Dollars  mere  end  det  gav  for  Præsteskolen  i  West  Den- 
mark Aaret  forud. 

Søndagen  under  Aarsmødet,  den  26de  Maj  1878,  blev  Jens  Jensen  (Mylund)  ordi- 
neret af  Pastor  A.  S.  Nielsen.     Han  døde  i  Minneapolis  i  1906. 

Midt  under  Mødet  kom  der  en  ny  Arbejder  fra  Danmark.  Det  var  A.  P.  W. 
Becker,  uddannet  paa  Askov  og  udsendt  af  Udvalget.  Men  da  der  ikke  forelaa  noget 
bestemt  Kald  til  ham,  blev  han  først  ordineret  den  25de  August  1878  i  Cedar  Falls  af 
Pastor  A.  S.  Nielsen  paa  Kald  fra  Portland  i  Maine. 

Med  Becker  var  Præsternes  Tal  steget  til  nitten.  Hidtil  var  det  stadig  øget;  men 
nu  indtraadte  der  ikke  blot  en  Standsning  deri,  idet  ingen  nye  Arbejdere  kom  til  i  de  to 
nærmest  følgende  Aar;  men  hvad  værre  var,  Tallet  sank  endog  i  de  to  Aar  ned  til  seksten. 

I  samme  Maaned,  som  Pastor  Becker  blev  ordineret,  rejste  Pastor  Rosenstand 
hjem  til  Danmark,  blev  Præst  i  Eltang  ved  Kolding  og  virkede  der  i  mange  Aar.  Nu 
(1907)  er  han  i  Frederikssund  paa  Sjælland.  I  1901  udgav  Rosenstand  en  Bog  "Fra  de 
store  Søers  Land",  hvori  han  fortæller  fornøjeligt  om  sine  Oplevelser  i  Amerika.  Om 
sin  Kaldelse  til  og  Modtagelse  i  Manistee  skriver  Rosenstand  blandt  andet  følgende: 

'Ved  en  formel  Fejltagelse  fra  Kultusminister  Halls  Side  fik  jeg  kongeligt  Kalds- 
brev som  Præst  i  Manistee.  Det  lod  paa,  at  jeg  blev  kaldet  til  at  være  Præst  for  "vor 
dansk-lutherske  Menighed  i  Manistee  i  Michigan".  Da  jeg  kom  til  Stedet,  var  der  imid- 
lertid ingen  Menighed.  Der  havde  været  noget,  der  kaldte  sig  en  saadan,  men  det  hørte 
den  forbigangne  Tid  til.  Det  var  ikke  nogen  stor  Skuffelse  for  mig;  jeg  havde  ikke  saa 
høje  Forestillinger  om,  hvad  der  kunde  ventes.  Der  var  derimod  et  meget  virksomt  Gen- 
døberi  under  Ledelse  af  en  norsk  Baptistpræst. 

Der  var  dog  en  Rest  af  den  saakaldte  Menighed,  dens  Formand,  gamle  Camillo, 
som  han  almindelig  kaldtes;  han  havde  holdt  sig  som  den  sidste  paa  Skansen,  men  han 
havde  ogsaa  været  Underofficer  i  Vestindien  og  ansaa  det  for  sin  Pligt  at  beholde  Kom- 
mandoen, efterat  hele  Bataillonen  var  faldet  fra. 

Den  første  Dag  efter  min  Ankomst  mødte  han  med  stram  og  stiv  Holdning,  ikke 
for  at  byde  mig  velkommen —  det  var  der  ingen,  der  gjorde  —  men  for  at  afgive  og  modtage 
Rapport.  Rapporten  indeholdt  blandt  andet  en  Advarsel  mod  at  bruge  Præstekjole,  det 
kunde  irritere  Fjenden;  dernæst  vilde  han  have  at  vide,  hvor  ofte  jeg  agtede  at  holde 


DEN   DANSKE,    EV.-LUTH.    KIRKE   I   AMERIKA  45 

Gudstjeneste  for  den  Menighed,  som  kun  var  til  i  Haabet.  Da  jeg  svarede,  at  jeg  vidste 
det  ikke,  og  jeg  vilde  i  intet  Tilfælde  bindes  af.  nogen  Bestemmelse  i  den  Retning,  trak 
han  betænkelig  paa  Skuldrene,  som  han  vilde  sige:  —  "De  er  ikke  Manden,  der  tager 
Fæstningen." 

Der  var  Gudstjeneste  samme  Dags  Aften.  Da  jeg  mødte,  stod  han  ved  Døren 
med  Uhret  i  Haanden,  og  idet  han  rakte  det  frem,  sagde  han:  "Jeg  vil  gøre  Dem  op- 
mærksom paa,  Hr.  Pastor,  at  Klokken  er  fem  Minuter  over  syv."  Jeg  svarede,  at  det 
kom  vist  af,  at  Klokken  var  fem  Minuter  mere  i  Michigan  end  i  Wisconsin,  hvorfra  jeg 
var  kommen  samme  Dag. 

Gamle  Camillo  og  jeg  blev  iøvrigt  siden  gode  Venner.  Den  militære  Holdning 
beholdt  han.  Mig  behandlede  han  altid  siden  som  sin  Kaptajn.  Det  var  kun  til  at  be- 
gynde med,  at  han  havde  ombyttet  Rollerne." 

Saa  langt  Rosenstand.  Denne  Prøve  paa  hans  Modtagelse  i  Manistee  er  ikke 
e^nestaaende;  mange  andre  har  oplevet  noget  lignende  paa  andre  Steder,  om  end  ikke 
mange  har  kunnet  tage  det  med  det  Humor,  som  Rosenstand  tog  det. 

Forst  i  Juni  1879  rejste  Pastor  Heiberg  hjem;  og  Aaret  efter  blev  Pastor  J.  Da- 
nielsen udelukket  af  Samfundet. 


Midt  i  disse  to  Aar,  da  Præsternes  Tal  fra  nitten  gik  ned  til  seksten,  holdtes  det 
andet  Aarsmøde  i  Racine,  Wis.,  fra  den  23de  April  iSyg.  Bestemmelsen  var  at  have 
holdt  det  i  Maj,  men  for  Heibergs  Skyld  blev  det  holdt  i  April,  for  at  han  kunde  faa 
Lejlighed  til  at  overvære  det  for  sin  Hjemrejse. 

Af  stemmeberettigede  Deltagere  i  dette  De7i  danske  Kirkes  zdei  Aarsmode  var 
der  kun  fjorten  Præster  og  ni  Delegater.  Disse  forelaa  der  en  Opgave  fra  forrige  Aars- 
møde, nemlig  Forslag  til  en  Samfundsforfatning.  Men  dette  Forslag  havde  i  Aarets  Løb 
faaet  en  Medbejler,  som  kaldtes  Oconto  Forstag,  da  det  ved  et  Møde  i  Oconto  var 
fremlagt  af  Præsterne  A.  L.  J.  Søholm,  N.  Thomsen,  Adam  Dan  og  J.  Jensen,  og  havde 
følgende  Indhold:  "Vi  ønsker  herved  for  det  kommende  Kirkemøde  at  tilkendegive,  at 
vi  ikke  kunne  tilstemme  noget  Udkast  til  en  Kirkeordning,  der  gaar  i  Retning  af  Opret- 
telse af  Kirkeraad  og  Embedsmænd  med  kirkelig  Myndighed,  men  anser  tre  Mænd,  der 
kun  skulle  varetage  KirkesamJundets  Forretningssager  med  Ansvarlighed  for  Samfundet, 
for  tilstrækkeligt  og  for  Øjeblikket  det  eneste  tilraadelige. 

Endvidere  ønsker  vi,  at  der  paa  Kirkemødet  kan  blive  fattet  saadanne  Beslut- 
ninger, der  kunne  hindre  mulige  Misgreb  med  Hensyn  til  Beskikkelsen  til  Præsteembe- 
det indenfor  vort  Kirkesamfund." 

Dette  Oconto  Forslag  havde  det  Held  fremfor  Neenah  (Aarsmodets)  Forslag, 
at  det  vandt  Udvalget  cg  en  stor  Del  af  Samfundet  for  sig,  inden  det  blev  forelagt 
Aarsmødet. 

Aarsmødets  Dagsorden  var  folgende: 
I.     Forfatningssagen, 
n.     Skolesagen. 
HI.      Missionssagen. 

Man  tog  straks  fat  paa  det  første  Punkt  og  havde  ingen  Vanskelighed  ved  at  enes 
om  en  Styrelse  paa  tre  Medlemmer  (efter  Oconto  Forslag).  Og  man  foretog  Valget 
under  selve  Forhandlingen.  Først  blev  Boghandler  C.  Rasmussen  i  Chicago  valgt  som 
tredie  Medlem  i  Styrelsen,   fordi   man  lettest  kunde  bestemme  hans  Stilling.     Derpa:^. 


46 


DANSKE   I    AMERIKA 


valgtes  Pastor  A.  S.  Nielsen  til  Formand,  og  endelig  Pastor  A.  Dan  til  Viceformand. 
Alle  Valg  var  for  et  Aar.  Man  var  ikke -klar  over,  om  Formanden  blot  skulde  være 
Præsternes  Formand,  eller  han  skulde  være  hele  Samfundets.  Det  sidste  enedes  man 
dog  om.  Men  hvad  det  kneb  mest  med,  var  at  kunne  enes  om  den  Myndighed,  som 
man  vilde  give  ham.  En  Formand  vilde  man  nok  have,  men  helst  uden  al  "medgivet" 
Myndighed.  Endelig  gav  Mødet  sin  Tilslutning  til  folgende  Udtalelse  om  Styrelsens 
Myndighed: 

Forsamlingen  ønsker  her\ed  at  udtale,  for  at  det  klart  kan  blive  forstaaet,  at  de 
tre  Mænd,  Præsterne  A.  S.  Nielsen  og  A.  Dan  samt  Boghandler  C.  Rasmussen  af  Chi- 
cago,   kun  er  valgt  til  Samfundets  ''trustees",   og  af  disse  er  Pastor  Nielsen  for  et  Aar 

valgt  til  Formand,  uden  at  han  dog  tillægges 
nogen  somhelst  kirkelig  Myndighed  overfor 
Samfundet."' 

Og  da  man  saa  senere  paa  Mødet 
valgte  Nielsen  til  Samfundets  Ordinator,  var 
man  nær  ved  at  forskrækkes  over  sin  egen 
Handling,  at  der  dermed  skulde  gives  ham 
Myndighed.  Men  til  Beroligelse  i  saa  Hen- 
seende udtalte  Pastor  A.  Dan:  "Nielsen  er 
valgt  til  Kirkens  Ordinator  og  er  for  Øje- 
blikket Formand.  Sagen  er  klar:  Formand 
og  Ordinator  er  ej  forenet.  Om  et  Aar  væl- 
ges Formand;  Ordinator  bliver  han  ved  at 
være."  Dermed  var  "al  Frygt  fjernet", 
som  Nielsen  udtalte.  Det  varede  dog  ikke 
længe  for  man  klagede  over  Formandens 
Myndighed. 

Baade  i  et  Præstekonvent  og  paa  aabent 
Mode  blev  der  forhandlet  en  Del  om:  "Fore- 
byggelse af  Misgreb  med  Hensyn  til  Beskik- 
kelsen til  Præsteembedet  indenfor  vort  Kirke- 
samfund." Præstekonventet  forelagde  Modet 
folgende  Forslag:  "At  Ordinationen  for 
Fremtiden  sker  saaledes,  at  hver  den,  der  ordineres,  bor  opholde  sig  mindst  en  Maaned 
i  den  Menighed,  hvor  han  skal  tjene,  og  en  lignende  Tid  hos  Ordinator.  Ordinationen 
foregaar  ved  det  aarlige  Kirkemode  efter  Samraad  med  Præsterne  og  vedkommende 
Menigheders  Repræsentanter  sam.t  Ordinators  Menighed," 

Hvad  Mødet  gjorde  ved  dette  Præsternes  Forslag,  kan  kortest  og  klarest  vises  ved 
her  at  fremsætte  den  Samfundsforfatning,  som  dette  andet  Aarsmode  vedtog.  Den  ser 
saaledes  ud: 


BOGHANDLER   C.    RASMUSSEN 
1ste  Eægmand  i  den  organiserede  Samfunds- 
styrelse  efter  Aarsmødet  i  Racine  1S79. 


De  paa  Kirkemødet  i  Neenah  forsamlede  Præster  og  Menigheders  Udsendinge 
erklærer  sig  at  være  "Den  danske,  ev.-luth.  Kirke  i  Amerika",  som  vil  staa  paa 
Moderkirkens  Troesgrund  og  beslutter  som  Samfund  at  bære  dette  Navn 
overfor  Staten,^) 


")    Denne  Paragraf  blev  vedtaget  paa  Xeenah-Modet  og  fik  Lov  at  staa. urørt. 


DEN    DANSKE,    EV.-LUTH.    KIRKE   I    AMERIKA  47 

IL  Kirkens  Formaal  med  Sammenslutningen  er:  saavidt  mulig  at  samle  Lands- 
mænd til  en  levende  Menighed  paa  ovennævnte  Grundlag. 

IIL  Aarsmødet  vælger  en  Formand  og  to  andre  Tillidsmænd,  hvilke  saa  har  Fuld- 
magt til  at  handle  paa  Menighedens  Vegne  efter  bedste  Skøn  og  med  Ansvar 
for  næste  Aarsmøde.  Udvalget  i  Danmark  anmodes  om  at  anerkende  For- 
manden som  saadan. 

IV.  Ved  Aarsmøderne  har  dé  lokale  Menigheder  Stemmeberettigede  ved  Delega- 
ter efter  Medlemsantal.  De  større  Menigheder  har  Ret  til  at  sende  en  Dele- 
gat for  hver  50  Medlemmer. 
V.  Hver  den,  der  attraar  Ordination  af  Kirkens  Ordinator,  maa  opholde  sig  mindst 
én  Maaned  i  den  Menighed,  hvor  han  skal  tjene,  og  en  lignende  Tid  hos  Or- 
dinator; derefter  maa  Ordinator  i  Samraad  med  Kirkestyrelsen  ordinere  ved- 
kommende, til  hvad  Tid  han  finder  passende. 

VI.  Til  at  redigere  ''Kirkelig  Samler"  vælges  to  Redaktører,  hvoraf  den  ene  maa 
være  ansvarlig  og  den  anden  understøttende.  Bladets  Trykning  og  Ekspedition 
maa  Kirkestyrelsen  ordne  efter  bedste  Skøn.  Redaktørerne  er  selvskrevne 
Revisorer. 

Saaledes  saa  Samfundets  første  Forfatning  ud.  Men  den  beholdt  ikke  længe 
denne  korte  Skikkelse.  Naar  de  følgende  Aarsmøder  ikke  føjede  Tillæg  til,  gav  de  en 
hel  ny  Forfatning.  Saaledes  blev  der  paa  Aarsmødet  i  1883  fremlagt  Forslag  til  en  ny 
Forfatning,  som  dog  først  Aarsmødet  i  1884  ophøjede  til  Lov.  Denne  blev  afløst  igen 
af  en  ny  Forfatning  i  1888,  og  denne  igen  endog  to  Gange  i  1893.  Denne  sidste  blev 
atter  afløst  af  den  nugældende  Samfundsforfatning  af  1903. 

Da  det  ikke  formodes,  at  denne  Del  af  Samfundets  Historie  om  dets  Lovgivning 
kan  være  af  synderlig  Interesse,  gives  den  her  saa  kort  og  én  Gang  for  alle.  Skulde 
nogen  ville  vide  nøjere  Besked  derom,  maa  der  søges  til  Kilderne,  som  findes  i  "Kirkelig 
Samler"  for  de  nævnte  Aar. 

Efter  Forfatningssagen  var  Mødet  stærkt  optaget  af  Missions-  og  Skolesagen. 
Præsterne  Jens  Pedersen  og  L.  Hansen  skulde  gøre  en  Missionsrejse  i  South  Dakota,  og 
Gydesen  i  Kansas.  S.  H.  Madsen  blev  kaldet  til  Dannebrog  i  Nebraska,  og  Becker  til 
Denmark  i  Kansas.  Aaret  efter  gik  Dan  til  Salinas  og  Watsonville  i  California  for  at 
optage  Missionsgerningen  derude  i  det  fjerne  Vest.  Men  en  Henvendelse  fra  Pastor  R. 
Andersen,  der  i  1878  havde  skiftet  Virkekreds  med  Søholm,  til  Samfundet,  om  det  vilde 
opholde  hans  Kirke  i  Perth  Amboy  med  et  Bidrag  af  ti  Dollars  maanedlig  i  nogle  Aar, 
blev  nægtet  med  den  Motivering:  "Levende  Mennesker  er  mere  berettiget  til  at  hjæl- 
pes af" os  end  Bygningen."  Samfundet  havde  altsaa  dengang  sit  Ansigt  mere  vendt  mod 
Vest  end  mod  Øst. 

Men  det  Spørgsmaal,  som  var  stærkest  fremme  i  1879  og  før  og  efter,  var  aaben- 
bart  Skolesagen,  baade  Højskole  og  Børneskole.  Der  var  paa  dette  Tidspunkt  tre  Hver- 
dagsbørneskoler  igang,  nemlig  i  Racine,  Chicago  (Trinitatis  Mgh.)  og  Clinton,  og  flere 
skulde  snart  fremkomme.  Det  var  Børneskolens  Blomstringstid  i  "Den  danske  Kirke  i 
Amerika".  Højskolen  havde  lige  sluttet  sit  første  Halvaar  mxed  nitten  Elever.  Dens 
Forstander,  Pastor  Kirkeberg,  udtalte  under  Skolesagens  Behandling:  "Hvis  ej  Børne- 
skolen kom  igang,  maatte  Højskolen  lukke  og  mangen  Kirkedør  med."  Og  Pastor 
Holm  udtalte:  "Vi  trænger  til  Børneskoler  mere  end  til  Højskoler"  —  og  Holm  var, 
vel  at  mærke.  Højskolens  varme  Talsmand. 

Forhandlingen  om  Skolesagen  resulterede  i  følgende:      "Heiberg  foreslaar  at  op- 


48  DANSKE   I    AMERIKA 


rette  en  Skoleforening  med  mindst  50  Cents  som  Bidrag  om  Aaret,  at  anvendes  med 
Halvdelen  til  Børneskolen  og  Halvdelen  til  Højskolen.  Hovedbestyrelsen,  der  vælges 
af  Kirkemødet,  har  for  dette  Møde  at  aflægge  Regnskab  og  afgive  Beretning." 

Derpaa  valgte  man  en  Bestyrelse  paa  tre  Medlemmer,  nemlig  Pastor  Jak.  Holm, 
Lærer  JV.  Molgaard  i  Clinton  og  Lærer  R.  Nielsen  i  Racine. 

Snart  efter  dannedes  der  lokale  Skoleforeninger  rundt  om.  Dog  tabte  denne  Be- 
vægelse sig  meget  snart.  Hver  enkelt  Børneskole  maatte  bæres  af  sin  egen  Kreds.  Langt 
senere  valgte  Aarsmodet  en  Komité  paa  tre  Mand  til  at  tage  sig  af  Borneskolesagen.  Men 
heller  ikke  denne  Ordning  holdt  sig.  Kun  Højskolerne  beholdt  en  Kreds  (Forening)  om 
sig,  som  støttede  dem  lige  til  vcre  Dage. 

Ved  denne  Tid  (1879)  blev  der  if  Kr.  Østergaard  i  "K.  S.",  Side  278  og  flg., 
fremsat  en  ny  Tanke —  den  nemlig,  at  hvor  der  var  saa  mange  Danske  i  en  Kreds,  at  de 
kunde  ansætte  Lærer  eller  Lærerinde  i  "Common"-Skole,  dér  skulde  de  bruge  deres  Ret 
og  ansætte  Lærere  og  Lærerinder,  som  kunde  undervise  baade  i  dansk  Børneskole  og 
engelsk  Common"-Skole.  Han  mente  at  den  Eksamen,  der  skulde  tages  for  at  kunne 
blive  kvalificeret  til  den  sidste  Stilling,  var  til  at  overkomme.  Flere  offenlige  Udtalelser 
fremkom  i  den  Anledning,  og  alle  støttede  de  Østergaards  Tanke,  der  jo  ogsaa  synes  saa 
selvfølgelig  og  lige  til,  som  noget  i  Verden  kan  være.  Alligevel  —  mærkelig  nok  —  blev 
det  ikke  til  noget  dermed  i  de  første  25  Aar  uden  et  Par  enkelte  Tilfælde.  Der  er  tidt 
en  lang  Vej  fra  en  god  Tankes  Fremsættelse  til  dens  Udførelse. 

Aarsmødet  i  Racine  forhandlede  ogsaa  om  Udgivelsen  af  en  ABC  og  en  Børne- 
sangbog; men  de  Bestemmelser,  Mødet  fattede  herom,  blev  ikke  udfort.  Alligevel  ud- 
kom der  i  1880  en  ABC  af  Østergaard,  og  i  1884  en  Bornesangbog  af  Kjølhede. 

I  1878  udgav  Holm,  Kirkeberg  og  Rosenstand  "Nordisk  Folke-Sangbog",  som 
Elk  Horn  Højskoles  Lærere  P.  Jensen,  H.  J.  Pedersen  og  Østergaard  i  1882  udgav 
2den  Del  til. 

Fra  Nytaar  1880  udkom  fra  Elk  Horn  et  folkeligt  Ugeblad,  " Daimevirke'',  ud- 
givet og  redigeret  af  Kirkeberg  med  Støtte  af  Østergaard.  Ligeledes  udgav  Holm  først 
i  dette  Aar  Bogen:  " Herlighedshaahef  om  de  sidste  Tider  og  Herrens  Genkomst.  Ved 
samme  Tid  udkom  det  første  Hefte  af  R.  Andersens  " De?i  ev.-luth.  Kirkes  Historie  i 
Amerika  \  I  samme  Aar  udkom  Dans  store  Bog:  '^ Kanaan,  Rejseminder  fra  det  hellige 
Land'\   Og  lidt  efter  en  Samling  Prædikener  af  ham:   "Herren  han  har  besogt  sit  Folk'\ 

Det  vil  heraf  ses,  at  vor  Kirkeager  var  frugtbar  omkring  Aaret  1880. 

Men  vi  vender  endnu  engang  tilbage  til  Aarsmødet  i  1879.  Dets  Slutning  var 
præget  af  Vemod,  idet  en  Skilsmisse  forestod,  da  Heiberg  kort  efter  vilde  forlade  Arbejds- 
marken her  og  rejse  tilbage  til  Danmark.  Heiberg  havde  i  høj  Grad  —  maaske  mere 
end  nogen  anden  —  vundet  Samfundets  Kærlighed  og  Tillid.  Pastor  J.  Pedersen  ud- 
talte paa  Mødets  Vegne  bl.  a.  følgende:  "Gud  ske  Tak  for  det  hjærtelige  Forhold,  der 
har  været  mellem  Pastor  Heiberg  og  den  danske  Menighed  herovre.  Og  Guds  Fred  og 
Beskærmelse  være  over  vor  Ven  og  hans  Familie,  saa  de  kan  komme  lykkelig  og  vel  til 
Fædrelandet  og  bringe  en  kærlig  Hilsen  til  Vennerne  derhjemme!  Ja,  gid  det  Baand,  der 
rækker  ud  over  Havet,  altid  maa  knytte  os  inderligere  og  tættere  sammen!" 

Heiberg  takkede  og  udtalte  sluttelig:  "Det  skulde  ikke  undre  mig,  om  Gud  det 
vendte  saa,  at  denne  ikke  blev  min  sidste  Afsked.  Lad  Gud  Fader  raade  derfor,  og  vi 
hvile  i  Troen  paa  hans  Naade.  Guds  Fred  og  Velsignelse  hvile  over  alt,  hvad  vi  har; 
han  give  Naade  til,  at  vi  maa  bæres  fremad  og  hjemad!" 

Tretten  Aar  efter,  i  1892,  besøgte  Provst  Heiberg  mange  af  vore  Menigheder  og 
overvår  Aarsmødet,  hvis  Ordstyrer  han  var. 


DEN   DANSKE,    EV.-LUTH.    KIRKE   I   AMERIKA  49 

Som  Pastor  A.  S.  Nielsen  blev  Heibergs  Afløser  som  Formand  i  Samfundet,  saa- 
ledes  blev  han  ogsaa  hans  Eftermand  i  Trinitatis  Menighed  i  Chicago.  Og  Nielsen  blev 
nu  foren  Aarrække  den  ledende  Mand  i  Samfundet;  men  medens  deri  Heibergs  Tid  havde 
været  stille  om  Formandsstolen,  saa  blev  der  nu  i  Nielsens  Tid  Røre  og  livlig  Forhand- 
ling om  Formandens  Stilling  og  Myndighed.  Og  det  var  vel  den  Omstændighed  der 
gjorde,  at  Formændene  skiftede  saa  ofte  i  de  næstfølgende  femten  Aar.  I  disse  femten  Aar 
(fra  1879- — 1894)  var  Nielsen  Samfundets  Formand  ikke  mindre  end  fem  Gange,  men 
aldrig  mere  end  to  Aar  ad  Gangen  og  et  Par  Gange  endog  i  kortere  Tid. 

'  Samfundet  var  kommet  ind  i  en  lidt  kritisk  Periode.  Det  følte,  at  det  ikke  godt 
kunde  leve  som  Samfund  uden  en  fast  Ordning;  men  denne  vilde  det  nødigt  gaa  ind  un- 
der. Præsternes  Tal  var  sunket  ned  fra  19  til  16.  Rosenstand  og  Heiberg  var  gaaet 
hjem  til  Danmark,  Dan  gik  til  California  og  N.  Thomsen  havde  trukket  sig  tilbage  og 
saa  til.  Kort:  de  ledende  var  gaaet,  nj^e  Kræfter  skulde  tage  Ledelsen.  Dertil  kom  Pa- 
stor Kirkebergs  Fratrædelse  fra  Højskolen  i  Elk  Horn.  I  "K.  S."  for  15de  April  1880 
læses  følgende  Kundgørelse: 

'Paa  Grund  af  nedbrudt  Helbred  ser  jeg  mig  nødsaget  til  at  melde,  at  jeg 
ikke  er  istand  til  at  holde  Pigeskole  til  Sommer  som  før  meldt.  For  om  muligt 
at  genvinde  nogle  Kræfter  er  jeg  nødt  til  i  al  Fald  foreløbig  at  trække  mig  tilbage 
fra  Skolegerningen  i  Elk  Horn,  og  det  er  derfor  mit  Haab,  at  vort  Kirkesamfund, 
som  altsaa  nu  maa  tage  Sagen  i  sin  Haand,  sørger  for,  at  en  anden  overtager  Ger- 
ningen i  mit  Sted.  Ærbødigst 

O.  L.  Kirkeberg." 

I  Foraaret  1880  saa  det  altsaa  lidt  mørkt  ud  for  "Den  danske  Kirke  i  Amerika". 
Thi  det  var  ikke  blot  det  mindre  gode  Helbred,  der  fik  Kirkeberg  til  at  gaa  fra  Elk 
Horn,  men  endnu  mere  den  ringe  Støtte,   han  fik  af  Samfundet  i  denne  sin  Skolegerning. 

Imidlertid  var  man  hjemme  i  Danmark  meget  virksom  for  den  dansk-amerikanske 
Mission.  Rosenstand  og  Heiberg  udfoldede  stor  Virksomhed;  den  sidste  indtraadte  straks 
ved  sin  Hjemkomst  i  Udvalget.  Og  i  Foraaret  1880  var  der  paa  Askov  Højskole  syv 
unge  Mænd,  som  under  L.  Schrøders  og  Nutzhorns  opofrende,  kærlige  og  gode  Ledelse 
uddannede  sig  til  en  Tjenergerning  i  Amerika.  Med  disse  syv  foretoges  der  en  Prøve 
midt  i  Marts  paa  Askov,  hvor  bl.  a.  baade  Heiberg  og  Rosenstand  var  tilstede.  Chr.  Sv. 
Nørgaard^  der  havde  været  Friskolelærer  og  Gaardmand  paa  Mors,  og  Peder  Kjølhede 
bestod  Prøven  og  udsendtes  af  Udvalget  med  dets  Anbefaling  og  Støtte.  De  kom  til 
Chicago  den  12te  Juni  1880  lige  til  et  stort  Møde,  som  holdtes  dér  den  12te,  13de  og 
14de  Juni.  De  ny  Udsendinge  mødtes  her  med  Præsterne  A.  S.  Nielsen,  Jak.  Holm, 
H.  J.  Pedersen,  Dan,  J.  Jensen  (Mylund)  og  L.  Hansen.  Desuden  mødtes  de  i  Chicago 
med  fem  vordende  Præster,  nemlig  Studenterne  K.  C.  Bodhoidt  og  R.  Nielsen  (der  vilde 
rejse  til  Danmark  for  at  fortsætte  deres  Uddannelse  paa  Askov),  Østergaard,  der  for  Ti- 
den var  Lærer  i  Trinitatis  Børneskole,  samt  Peter  S.  Vig  og  Laust  Jensen^  der  kort  forud 
var  kommen  til  Amerika.  De  to  sidstnævnte,  der  i  længere  Tid  havde  læst  paa  Askov 
og  andetsteds,  blev  samme  Aar  ogsaa  Børnelærere  i  Chicago.  Et  Aars  Tid  efter  rejste 
de  begge  hjem  og  fortsatte  deres  Uddannelse,  kom  derefter  atter  til  Amerika  og  blev 
Præster,  Vig  1885  og  Jensen  1887. 

Dette  Møde  i  Chicago,  som  holdtes  i  Pastor  A.  S.  Nielsens  Hus,  453  W.  Erie 
Street,  forhandlede  bl.  a.  Sager  en  vigtig  Sag,  nemlig  hvem  der  skulde  afløse  Kirkeberg  i 
Elk  Horn.      Efter  lang  Forhandling  herom  fik  man  endelig,   paa  Forslag  af  Østergaard, 

Danske  i  Amerika — 1—2.  -i 


50  DANSKE   I    AMERIKA 


overtalt  Pastor  H.  J.  Pedersen  til  at  rejse  lige  fra  Mødet  ud  til  Elk  Horn  paa  den  Betin- 
gelse, at  Kand.  Nørgaard  saa  skulde  gaa  til  Gowen  og  blive  og  gøre  Tjeneste  dér,  til 
Pedersen  kom  tilbage.  Planen  lykkedes  godt.  Pedersen  blev  kaldet  af  Menigheden  i 
Elk  Horn  til  dens  Præst,  og  tre  Maaneder  efter  kaldte  Aarsmødet  i  Cedar  Falls  ham  til 
Skolens  Forstander,  men  uden  Løn  af  Samfundet.  Først  i  September  flyttede  Kirkeberg 
fra  Elk  Horn  til  Racine,  hvor  han  blev  Dans  Eftermand,  og  Pedersen  overtog  samtidig 
Gerningen  i  Elk  Horn. 


Og  hermed  er  vi  naaet  til  det  3die  Aarsmøde,  som  afholdtes  i  Cedar  Falls  fra 
den  22de  til  den  27de  September  i88o.  Mødet  var  kun  smaat  besøgt:  otte  Præster,  ti 
Delegater  samt  de  to  Kandidater  Nørgaard  og  Kjclhede,  der  blev  ordineret  under  Mødet 
den  26de  September,  Kjølhede  til  Muskegon  og  Nørgaard  som  den  danske  Kirkes  Mis- 
sionær, hvad  han,  som  før  nævnt,  aldrig  blev.  Vinteren  forud  var  den  lille  West  Den- 
mark Menighed,  der  havde  J.  Pedersen  til  Præst,  delt  i  to  omtrent  lige  store  Dele,  hvoraf 
den  mindre  Del  dannede  en  ny  Menighed,  St.  Peters  Menighed,  som  kaldte  Pedersen 
til  vedblivende  at  være  deres  Præst.  Denne  Ordning  anerkendte  Aarsmødet,  hvorimod 
det  nødig  vilde  anerkende  West  Denmark  Menigheds  Kaldelse  af  Nørgaard;  derfor  blev 
han  ikke  ordineret  dertil,  men  som  den  danske  Kirkes  Missionær.  Dog  vedtog  Mødet, 
at  Pastor  A.  S.  Nielsen  skulde  rejse  lige  fra  Mødet  op  til  West  Denmark  for  at  se  og 
bedømme  Stillingen  paa  nært  Hold.  Udfaldet  deraf  blev,  at  Norgaard,  som  fulgte  Niel- 
sen derop,  blev  i  West  Denmark  som  West  Denmark  Menigheds  Præst.  Men  for  denne 
Ordnings  Skyld  maatte  Nielsen  i  de  næstfølgende  Aar  døje  adskillige  hvasse  Angreb  af 
J.  Pedersen.  West  Denmark  Menighed  gik  heller  ikke  Ram  forbi.  Denne  Familie- 
skærmydsel, '  West  Denmarks  Sag"  kaldet,  affødte  en  Del  rVvisartikler  og  et  Par  smaa 
Stridsskrifter.  Men  Nørgaard  blandede  sig  ikke  deri.  Han  var  en  alvorlig  og  god  Mand, 
passede  sin  Gerning  og  lod  andre  fægte,  som  de  vilde.  I  1884  byggede  Nørgaard  en 
Højskole  i  West  Denmark;  men  da  den  ikke  vilde  gaa  for  ham,  flyttede  han  i  Efteraaret 
1886  til  Chicago  og  blev  Børnehjemmets  Bestyrer  dér.  I  denne  Stilling,  som  han  om- 
fattede med  Kærlighed  og  Troskab,  blev  han  ikke  længe,  da  Herren  kaldte  denne  sin 
Tjener  hjem  i  Juli  1887.  Han  blev  saaledes  den  første  af  "Den  danske  Kirke"s  Præster, 
der  fik  Hjemlov.  —  Nørgaards  Støv  hviler  paa  West  Denmark  Menigheds  Kirkegaard. 

Af  Sager,  som  det  3die  Aarsmøde  behandlede,  skal  nævnes: 

"Om  vor  Kirkeforfatning  og  om  Fo7'mandens  Sti//ing." 

Kirkeberg,  som  indledede  Sagen,  foreslog: 

"At  nærværende  Kirkemøde  ikke  vælger  nogen  Formand,  men  at  vi  foreløbig 
lader  den  Mand,  som  Udvalget  vil  udnævne  som  Mellemmand  mellem  dem  og  os,  bære 
Navnet  Formand  (om  vi  vil  beholde  dette  Navn),  indtil  Tanken  engang  er  bleven  klaret, 
saa  naar  vi  engang  kan  vælge  Formand,  vi  da  véd,  hvad  denne  skal  være.  I  en  kritisk 
Tid  som  nærværende  vil  denne  Stilling  ikke  være  vanskelig  at  udholde  for  den,  som 
Udvalget  udnævner." 

Dette  Forslag  vandt  Pastor  A.  S.  Nielsens  Tilslutning.  "Han  har  ikke  kunnet 
se,   at  vore  Kirkemøder  har  baaret  ret  mange  gode  Frugter,   men  derimod  mange  bitre." 

Pastor  H.  J.  Pedersen  udtalte,  at  ikke  alt  hvad  Kirkeberg  anførte  og  Nielsen 
støttede,  var  saa  ganske  rigtigt.  De,  der  ikke  sendte  Delegater  til  Møderne,  burde  ikke 
heller  protestere,  naar  de  ikke  mødte  frem  og  talte  deres  Sag  paa  rette  Sted.  løvrigt 
holdt  han  stærkt  paa,  "at  vi,  som  den  danske  Kirke,  ordne  vore  Sager  paa  Møderne,  lad 
saa  falde,  hvad  som  ikke  vil  være  med ....    Tro  ikke,   at  Udvalget  saa  godt  kan  ordne 


DEN    DANSKE,    EV.-LUTH.    KIRKE   1   AMERIKA  51 

Sagerne  herovre  ved  et  Medlem,  som  vi  kan  det  ved  en  Styrelse,  der  er  valgt  af  os  selv." 
—  Pastor  J.  Jensen  udtalte,  at  han  ikke  troede,  "at  Kirkemøderne  har  afstedkommet 
større  Virvar  end  det,  som  lige  fuldt  vilde  være  tilstede."  Men  han  mente,  at  'Kirke- 
møde" var  en  fejl  Benævnelse,  det  burde  rettere  hedde  " Aarsmode".  (Fra  da  af  blev 
det  ogsaa  Navnet  paa  de  aarlige  Kirkemøder.) 

Endnu  fortsattes  Forhandlingerne  en  god  Stund  om  denne  Sag,  hvori  Delegater 
saavel  som  Præster  deltog.  Delegat  Niels  Jenseri  fra  Muskegon  udtalte,  under  Mødets 
Tilslutning,  at  "hvad  Misstemning  elbr  Virvar,  der  kunde  være  tilstede,  ikke  skrev  sig 
saa  meget  fra  Menighederne  som  fra  Præsterne."  Det  var  vistnok  første  Gang  i  vort 
Samfund,  at  en  saadan  Beskyldning  blev  fremsat  mod  Præsterne  af  et  Medlem  i  Sam- 
fundet.    Senere  er  Beskyldningen  ofte  gentaget. 

Endelig  resulterede  Forhandlingen  i  Vedtagelsen  af  følgende  Forslag: 

"Aarsmødet  vælger  en  Formand  og  to  andre  Tillidsmænd,  hvilke  saa  gives  Fuld- 
magt til  at  handle  paa  Samfundets  Vegne  efter  bedste  Skøn  og  med  Ansvar  for  næste 
Aarsmøde." 

Derpaa  blev  Pastor  A.  S.  Nielsen  genvalgt  til  Formand,  Pastor  J.  Pedersen  valgt 
i  Stedet  for  Dan,  og  M.  Rasmussen,  Chicago,  i  Stedet  for  C.  Rasmussen. 

En  anden  stor  Sag  paa  Dagsordenen  var  Hojskolesagen.  Forhandlingen  drejede 
sig  en  Stund  om:  Skal  Skolen  i  Elk  Horn  være  Samfundets  eller  en  enkelt  Menigheds 
Ejendom?  Delegaterne  især  holdt  paa,  at  den  skulde  og  burde  være  Kirkesamfundets 
Ejendom.     Og  saaledes  blev  det.     Følgende  vedtoges: 

'l.  Den  danske  Kirke  i  Amerika",  samlet  ved  sine  Repræsentanter  paa  Aars- 
mødet i  Cedar  Falls,  modtager  med  Glæde  og  Tak  Højskolen  i  Elk  Horn  af  Pastor 
Kirkebergs  Haand  med  alle  Rettigheder  og  Forpligtelser  baade  i  materiel  og  aandelig 
Henseende. 

2.  Samfundet  vælger  hver  Gang  paa  Aarsmødet  tre  Tilsynsmænd  —  hvoraf  én 
maa  være  Skolens  Forstander —  til  Trustees. 

3.  Disse  tre  skal  én  for  alle  og  alle  for  én  være  Samfundet  ansvarlig  baade  for 
Skolebygningen  og  hvad  dertil  hører,  og  Skolegerningen;  kan  indsætte  og  afsætte  Lærere 
osv.,  men  altsammen  med  Ansvar  for  Aarsmødet. 

4.  Forstanderen  maa  føre  nøjagtig  Regnskab  med  alt  Skolen  vedkommende,  af- 
lægge Regnskab  enhver  Tid  paa  Forlangende  og  altid  paa  Aarsmødet." 

Skolen  havde  en  Gæld  paa  620  Dollars,  som  Samfundet  jo  nu  maatte  betale. 

Endvidere  vedtog  man,  angaaende  Højskolen,  følgende: 

"De  forsamlede  Præster  og  Delegater  udtaler  sin  Tak  til  dem,  der  har  begyndt 
med  Dannelsen  af  Højskoleforeninger,  og  tilraader  vort  Folk  alle  Vegne  alvorligt  og 
kærligt  at  oprette  lig7iende  Foreninger  for  at  støtte  Højskolen  i  Elk  Horn.'' 

Og  hermed  er  den  Mand,  Pastor  H.  J.  Pedersen,  traadt  ind  i  Højskolens  Tje- 
neste, som  skulde  virke  her  i  en  lang  Aarrække,  længer  end  nogen  anden  i  Amerika  i 
det  19de  Aarhundrede. 

Til  Medlærere  fik  Pedersen  Kr.  Østergaard  og  P.  Jensen.  Jensen  med  Familie 
var  kommen  fra  Danmark  et  Par  Maaneder  forud. 

I  disse  Kirkens  første  ti  Aar  havde  Udvalget  udsendt  femten  Mænd  til  den  dansk- 
amerikanske Mission,  betalt  deres  Overrejse  og  Ornat  og  paa  mange  andre  Maader 
støttet  Missionen  med  Raad  og^Daad.  En  stor  og  velsignelsesrig  Gerning  havde  det 
øvet.  Det  maa  Den  danske  Kirke"  for  sin  egen  Skyld  aldrig  glemme.  Men  sent  paa 
Aaret  1880  skete  der  en  Forandring  i  Udvalgets  Sammensætning.  Derom  fortæller  det 
selv  saaledes: 


52  DANSKE   I    AMERIKA 


Til  Menigheder  og  Præster  af    Den  danske  Kirke  i  Amerika^\ 

Udvalget  for  den  dansk-amerikanske  Mission,  som  fra  den  første  Begyndelse  og 
nu  i  en  længere  Aarrække  har  ledet  denne  Missions  Anliggender  her  hjemme,  har  i  den 
senere  Tid  havt  Vanskelighed  rned  forsvarligt  at  faa  besørget  det  med'Missionens  Besty- 
relse forbundne  Arbejde  af  forskellig  Art.  Vi  have  derfor  af  Interesse  for  Missionen,  der 
trænger  til  levende  Deltagelse  og  et  ikke  ringe  Arbejde  fra  Bestyrelsens  Side,  søgt  at  op- 
naa  en  delvis  Fornyelse  af  Udvalget  ved  at  henvende  os  til  nogle  Mænd  i  København, 
der  have  Interesse  for  Sagen,  og  som  dér  ville  have  Lethed  med  jævnlig  at  samles  og 
raadslaa  om  Missionens  Anliggender,  med  Bøn  om  at  afløse  nogle  af  Medlemmerne  af 
det  nuværende  Udvalg.  Resultatet  af  disse  Forhandlinger  er  blevet,  at  Præsterne  Skat 
Rørdam,  Brandt  og  Rindom,  Professorerne  Fr.  Nielsen  og  Madsen  og  Grosserer  Møller 
Andersen,  alle  af  København,  have  lovet  at  indtræde  i  Bestyrelsen  sammen  med  de  nu- 
værende Udvalgsmedlemmer,  Joh.  Møller  og  Heiberg,  medens  de  gamle  Udvalgs- 
medlemmer Clausen,  Strøm  og  Helveg  udtræde,  den  sidste  udelukkende  af  Helbreds- 
hensyn 

Det  er  ikke  uden  Vemod,  at  det  gamle  Udvalg  opløser  sig  og  tager  Afsked  med 
et  Arbejde,  som  Herren  ogsaa  i  dets  ringe  Begyndelse  overflødig  har  velsignet,  og  som 
har  været  os  til  megen  Glæde.  Vi  bringer  Eder  alle  og  hver  især  en  venlig  Hilsen  og 
Tak  for  venligt  Samarbejde  i  den  dyrebare  Gerning  til  Sjælenes  Frelse,  og  vi  ville  sam- 
men med  Eder  vedblive  at  bede  for  Guds  Riges  Fremgang  iblandt  Eder,  og  tillige  for 
dem,  der  fra  nu  af  ville  frembære  Sagen  herhjemme,  og  saaledes  søge  at  styrke  Menig- 
hedens Kærlighed  til  den  dansk-amerikanske  Mission. 

Udvalget  for  den  dansk-amerikanske  Mission  i  December  1880. 

Joh.   Clausen,   J.  A.  Heiberg,    L.  Helveg,   Joh,  Moller,    G.  Strøfn." 

Dette  er  det  første  Udvalgs  Farvel  —  i  Sandhed  et  smukt  Far\'el.  Helveg,  som 
var  Sjælen  i  dette  Udvalg,  døde  i  1883.  Han  var  en  lærd  Mand,  som  har  skrevet  den 
danske  Kirkes  Historie  i  fire  store  Bind,  ligesom  han  har  skrevet  en  Fortolkning  til  Ko- 
rmthier-Brevene  og  meget  andet,  som  vore  Præsteelever  eller  unge  Præster  skulde  gore 
sig  bekendt  med. 

Det  ny  Udvalg  kom  altsaa  til  at  bestaa  af  otte  Medlemmer  med  Skat  Rørdam 
som  Formand.  Ogsaa  dette  sendte  en  Skrivelse  "Til  de  danske  Præster  og  Menigheder 
i  Amerika".  Heri  hedder  det,  "...  .Vi  optage  nu  Gerningen  i  Jesu  Navn  med  det 
Haab,  at  Han,  som  har  hjulper  hidindtil,  Han  hjælper  nok  herefter;  og  vi  sender  vor  bro- 
derlige Hilsen  til  Præster  og  Menigheder  af  vore  Landsmænd  i  Udlændigheden  med  det 
Ønske,  at  Gud,  vor  Herres  Jesu  Kristi  Fader,  ved  sin  Aand  vil  styre  baade  Eders  og 
vore  Hjærter  saaledes,    at  vort  Samarbejde  maa  blive  i  alle  Maader  til  hans  Ære "' 

Senere  optog  dette  Udvalg  Præsterne  Jak.  Holm,  H.  Sverstrup  og  Vilh.  Beck.  I 
1883  afløste  Heiberg  Rørdam  som  Formand. 

Ved  Nytaar  iSSi  talte  den  danske  Kirke  i  Amerika  18  Præster,  ca.  70  Menig- 
heder og  Prædikepladser  og  ca.  6,000  Mennesker.  Den  havde  kun  gjort  liden  Fremgang 
i  de  sidste  Aar,  ja,  det  var  endog  gaaet  nedad  i  Præstetal.  Men  dette  sidste  skulde  der  snart 
raades  Bod  paa.  Vel  rejste  Pastor  Holm  hjem  i  Maj,  og  det  var  et  stort  Tab  for  Mis- 
sionen. Dog  glemte  han  ikke  den  danske  Kirke  i  Amerika;  men  han  har  lige  til  nu 
(1907)  vist  en  sjælden  Varme  og  Deltagelse  for  den  dansk-amerikanske  Mission. 

Men  en  Maaned  før  Holm  rejste  hjem,  sendte  Udvalget  Pastor  M.  Th.  C. 
Lyngby,  ordineret  af  Biskop  Martensen  den  23de  Februar  1881.      Lyngby  blev  Holms 


DEN   DANSKE,    EV.-LUTH.    KIRKE   I   AMERIKA  53 

Afløser  i  Dwight.  Et  halvt  Aar  efter  sendte  Udvalget  en  anden  universitetsdannet  Mand, 
nemlig  Pastor  Th.  Helveg,  der  blev  Thomsens  Eftermand  i  Neenah.  Thomsen  var 
flyttet  til  Gowenkredsen  i  Michigan. 

Men  inden  Helveg  traadte  ind  i  Arbejdernes  Række,  hvor  han  længe  skulde  staa 
og  øve  stor  Indflydelse,  var  der  to  andre  Mænd  traadt  frem  efter  Lyngby. 

Den  første  var  Bornholmeren  N.  B.  Grønbech,  som  havde  været  indre  Missionær 
i  Danmark  i  elleve  Aar,  før  han  i  1880  rejste  til  Amerika,  nærmest  paa  Kald  af  Troes- 
venner.  Han  var  en  Mand  paa  56  Aar,  da  Pastor  A.  S.  Nielsen  den  19de  Juni  1881 
ordinerede  ham  i  Cedar  Falls  til  Willow  Creek  i  Iowa.     Dér  døde  Grønbech  i  1893. 

Den  anden  var  Kr.  Anker.  Han  havde  ligesom  Nørgaard  været  Friskolelærer. 
Begge  havde  forud  været  Elever  paa  Kolds  Højskole.  Anker  havde  faaet  sin  sidste  Ud- 
dannelse paa  Askov  og  var  udsendt  af  Udvalget.  Han  blev  ordineret  under  Aarsmødet 
i  Muskegon  den  25de  September  til  St.  Stefans  og  St.  Michaels  Menigheder  i  Chicago. 

Endelig  som  den  femte  og  sidste  i  dette  rige  Præsteaar,  og  som  No.  26  i  Præste- 
rækken, kommer  Rasmus  Nielsen,  tidligere  Børnelærer  i  Racine.  Han  blev  ordineret  af 
Pastor  A.  S.  Nielsen  den  20de  November  1881  i  Chicago  til  New  Denmark,  Wis.  Og- 
saa  Nielsen  havde  faaet  sin  sidste  Uddannelse  paa  Askov  og  var  udsendt  af  Udvalget. 

Disse  fem  var  alle  dygtige  Mænd,  hvis  Indflydelse  snart  skulde  kendes  i  Samfun- 
det. Dette  kunde  ogsaa  g'øres  beho^.  Der  var  paa  dette  Tidspunkt  mere  famlende  og 
usikkert  over  Samfundet  end  nogen  Tid  før  eller  senere.  Den  17de  Marts  1881  frasagde 
Pastor  A.  S.  Nielsen  sig  Formandsstillingen,  da  "forskellige  Grunde  imidlertid  har  gjort," 
skriver  han,  "at  jeg  maa  overdrage  denne  min  Gerning  til  den  af  Mødet  valgte  Vice- 
formand, Rev.  J.  Pedersen  af  Luck,  Wis.,  da  jeg  ikke  ser  mig  istand  til  tilfredsstillende 
at  varetage  den." 

Et  saadant  Skridt  af  Samfundets  Leder  eller  Styrer,  om  man  vil,  kunde  jo  ikke 
andet  end  øge  Famlen  og  Usikkerhed  i  Samfundet.  I  det  rent  ydre  blev  ogsaa  Samfun- 
dets Blad,  "K.  S.",  mærket  deraf.  Fra  Nytaar  1881  var  Pastor  Kirkeberg  "K.  S."s  Re- 
daktør. Hidtil  havde  Bladet  altid  baaret  den  Paaskrift:  ''Til  kristelig  og  folkelig  Oplys- 
ning og  Opbyggelse  paa  Troens  Grund'';  men  med  Aarets  første  Nummer  faldt  "folkelig''' 
bort,  og  det  blev  aldrig  optaget  siden.  Aaret  efter,  da  Pastor  N.  Thomsen  var  Redak- 
tør, foretog  han  —  paa  egen  Haand  —  en  endnu  større  Forandring.  Nu  fremtraadte 
"K.  S."  med  følgende  Paaskrift: 

Luthersk    Tidsskrift 
til  kristelig  Oplysyiing  og  Opbyggelse. 

Ledet:  "paa  Troens  Grund"  var  strøget,  og  et  nyt:  ''Luthersk  Tidsskrift"  var 
sat  ind.  Denne  egenraadige  Forandring  ved  Samfundets  Blad  vakte  en  Del  Harme  og 
Modsigelse  og  affødte  en  lang  Avisfejde,  der  nødte  Thomsen  til  at  trække  sig  tilbage  fra 
Redaktørvirksomheden  efter  et  halvt  Aars  Forløb. 

I  denne  "Forvirringens  Tid"  (1882),  hvor  Nielsen  atter  var  Formand,  skrev  Dan 
en  længere  Artikel  under  Overskrift:  "Ikke  Strid,  men  Arbejde"^  hvoraf  anføres  følgende 
Smaapluk:  Der  føres  altsaa  bitter  Klage  over  Forvirringen  iblandt  os,  og  det  mest  be- 
tænkelige deirved  synes  at  være  det,  at  de,  som  skulle  holde  Forvirringen  borte,  lukker 
Døren  op  for  den,  de,  der  skulle  staa  som  Ordenens  haandgangne  Mænd,  bliver  selv 
Oprørere  og  overgiver  Skanserne  til  Fjenden.  Forvirringen  tiltager,  Ordenen  flygter  til 
det  yderste  Thule,  hvor  den  for  Skovensomheden  varsler  om  "Ødelæggelsens  Veder- 
styggelighed. 

'Man  kan  se  sig  træt  og  kold  og  død  paa  Forvirringen;  jeg  véd  det  af  Erfaring. 


54  DANSKE    I    AMERIKA 


Men  man  kan  ogsaa  tage  sig  det  altfor  let,  med  et  Skuldertræk  erklære:  Sligt  kan  ikke 
undgaaes,  det  forer  "Livets  Orden"  med  sig!  Det  første  er  Mismod,  det  andet  Letsind, 
begge  Dele  lige  forkastelige;  her  gælder  det  Alvor,  og  Alvoren  kræver,  at  Sandheden 
siges  uden  Omsvob  og  dog  svobt  i  Kærlighed.  Dette  Kærlighedssvob  sa\'ner  vor  Alvor 
som  oftest  og  udretter  derfor  saa  lidt.  foder  Bitterhed  og  skaber  Kløfter  mellem  Venner 
og  Troesfæller,  Det  gaar  ikke  an  at  indrom me  Forvirringen,  at  den  har  mægtet  at  gore 
den  danske  Kirke  ukendelig,  til  en  Gaade,   hvis  Losning  man  hartad  forgæves  maa  søge. 

" ....  Er  det  ikke  underligt,  at  det  falder  vanskeligt  at  nævne,  hvor  mange  Præster 
den  danske  Kirke  i  Amerika  har:  Jeg  er  ikke  i  Øjeblikket  ganske  sikker  paa,  hvor  mange 
vi  er,  Lægfolk  i  Menigheden  véd  det  end  mindre;  det  underlige,  næsten  latterlige  deri, 
oges,  naar  man  véd,  at  vi  næppe  er  naae:  over  Snesen  endnu.  Her  er  et  Fomrringens 
Punkt;  vi  ma:i  se  det,  kende  det  som  utilladelig  For\'irring  og  bære  os  anderledes  ad 
i  Fremtiden 

"Det  er  saa  tungt  at  lyde,"  hedder  der  videre;  "men  Lydighed  er  bedre  end  Of- 
fer! Man  har  en  Forudfolelse  af,  at  en  fast  kirkelig  Ordning  vil  kræve  Lydighed  af  a 
Præster,  og  man  har  faaet  den  ubundne  Frihed  saa  kær.  at  man  ser  paa  Lydighed  med 
Rædsel,  som  var  den  Tvang." 

Men  "hvis  man  tror,  Tiden  er  kommen  til  det,  lad  os  saa  enes  om  en  fast  kirke- 
lig Ordning  og  ikke  blive  staaende  ved  lose  Udkast,  og  saa  lad  os  ikke  sætte  en  barn- 
agtig Fornøjelse  i  at  lave  ny  Ordning  ved  hvert  Mode." 

Dette  sidste  var,  hvad  man  havde  gjort,  saa  næppe  nogen  paa  det  Tidspunkt  Dan 
skrev  (1882),  vidste  hvad  der  egenlig  var  "Lov  i  Israel",  saa  lidt  som,  hvor  mange  Præ- 
ster og  Menigheder  der  maatte  regnes  til  Samfundet.  Imidlertid  overlevede  Samfundet 
ogsaa  denne  "For^'irring." 

Blandt  de  fem  Præster,  Samfundet  fik  i  1881,  maa  Lyngby  betegnes  som  en  "Orde- 
nens Haandhæver".  En  enkelt  kaldte  ham  derfor  "et  Lovmenneske";  men  det  forstyr- 
rede vist  ikke  synderligt  hans  Sinds  Ligevægt.  Han  vidste  snart  at  gore  sig  gældende. 
Allerede  paa  det  fjerde  Aarsmode,  som  afholdtes  i  Muskegon  fra  den  21de  til  den  26de 
September  i88i,  blev  Lyngby  valgt  til  Modets  Ordst>Ter,  og  blev  i  dette  St\'kke  saale- 
des  ogsaa  Holms  Eftermand.  Om  Lyngbys  Ordstyrerdygtighed  er  det  nok  at  sige,  at 
dertil  blev  han  genvalgt  i  1882,  '83,  '85,  "86  og  '87.  Altsaa  hvert  Aar,  saa  længe  han 
var  her,  med  L^ndtagelse  af  1884,  da  han  bestemt  nægtede  at  modtage  Valg. 

Ogsaa  dette  Aarsmode  i  Muskegon  var  svagt  besogt,  kun  af  elleve  Præster  cg 
otte  Delegater  samt  af  Kand.  Kr.  Anker.  Ikke  mindre  end  otte  Forhandlingsemner 
forelaa  Modet  ril  Behandling,  men  hvoraf  kun  her  skal  nævTies  ro.  di  der  er  første  Gang 
de  foreligger,  nemlig:  ''Den  rjp--jokse7ide  Slægt  i  Amerika^',  og:  "Om  hemmelige  Selska- 
ber", Det  sidste  var  paa  Dagsordenen  Aaret  forud,  men  kom  da  ikke  til  Forhandling 
paa  Grund  af  for  knap  Tid.  Nu  fulgte  det  paa  Dagsordenen  hvert  Aar,  indtil  det  kul- 
minerede i  1886. 

Indril  1881  var  der  Skik  ar  holde  Præsrekonvent  forud  for  der  egenlige  Aars- 
mode elier  paa  Moders  forsre  Dags  Afren.  Og  her  afgjordes  mange  Sa^er,  f.  Eks.  Kir.- 
didarers  Ordination  o.  m.  a.  Den  forsre  Praksis  holdt  sig  dl  midt  i  90"eme,  hvor  Sa- 
gen om  Kandidaters  Ordination  da  blev  taget  fra  Præstekonventet  og  lagt  for  Aarsmodet 
til  ders  Afgørelse. 

Disse  Præstekonventer,  der  altid  holdtes  om  Aftenen,  kunde  stundom  tage  det 
meste  af  Narten  og  nu  og  da  blive  ret  varme.  Saaledes  under  Aarsmodet  i  Muskegon. 
da  '  ^^  esr  Denmark  Sagen"  var  til  Drøftelse. 

Pudsigt  nok  droftede  derre  Aarsmode  arrer  " F'^rjuandejis  Stilling  og  Samfundets 


DEN    DANSKE,    EV.-LUTH.    KIRKE   I    AMERIKA  55 

Ordnmg"  med  følgende  Udfald:  "Aarsmødet  vælger  Formanden  og  anmoder  Udvalget 
om  at  anerkende  ham."  Men  da  nogen  deraf  kunde  slutte,  at  Udvalget  havde  vægret 
sig  ved  at  ville  anerkende  den  af  Samfundet  valgte  Formand,  skal  det  siges,  at  det  havde 
det  aldrig  gjort.     Sagen  maa  henvises  til,  hvad  Dan  kaldte  '  barnagtig  Fornøjelse". 

Derefter  valgte  man  saa  Pastor  A.  S.  Nielsen  til  Formand,  til  Næstformand  Pa- 
stor, Kirkeberg  og  M.  Rasmussen  til  tredie  Medlem  i  Styrelsen. 

To  Mænd  bad  dette  Møde  om  Optagelse  i  Samfundet.  Den  ene  var  Pastor  S. 
C.  Madsen  i  Ludington,  tidligere  i  Greenville.  Da  Madsen  var  ordineret  af  den  kon- 
gregationale  Kirke,  vidste  man  ikke  ret,  hvordan  man  skulde  stille  sig  til  denne  Ordina- 
tion. Man  enedes  saa  om  at  henstille  det  til  Udvalget,  hvis  Afgørelse  baade  Madsen  og 
Samfundet  skulde  lade  gælde.  Desuden  bestemtes  det,  at  Formanden  og  Næstforman- 
den (altsaa  Nielsen  og  Kirkeberg)  "skulde  gore  et  Besøg  i  Ludington,  for  paa  nært  Hold 
at  kunne  se  Frugterne  af  Madsens  Aibejde  i  Menigheden."  Dette  Besøg  faldt  heldigt 
ud.  De  var  vel  fornøjet  med,  hvad  de  saa  og  hørte  om  Madsens  Liv  og  Færd  i  Menig- 
hed og  Hjem.  Kort  efter  blev  Madsen  af  Styrelsen  sendt  til  Sleepy  Eye  i  Minnesota, 
og  næste  Aarsmøde  (1882)  optog  ham,  paa  Styrelsens  Anbefaling,  i  Samfundet.  Madsen 
blev  saaledes  den  27de  i  Præsterækken. 

Den  anden  der  søgte  Optagelse,  var  en  Student  A.  V.  M.  Mortensen,  et  vindende 
og  begavet  ungt  Menneske.  Mødet  sendte  ham  med  Pastor  J.  Pedersen  hjem,  for  at 
Pedersen  kunde  læse  med  ham  og  lære  ham  nøjere  at  kende.  Men  kun  et  Par  Maane- 
der  var  Mortensen  hos  Pedersen  i  Luck,  saa  lod  han  sig  kalde  til  Præst  i  St.  Paul  og 
Stillwater  i  Minnesota,  og  blev  snart  efter  ordineret  af  en  Pastor  Egelund,  en  Løsgænger 
uden  Samfundsforbindelse.  Denne  "Raskhed"  er  karakteristisk  for  Mortensen  og 
for  Tiden. 

Men  var  1881  et  rigt  Aar  paa  Tilgang  af  Præster  til  "Den  danske  Kirke  i  Amerika", 
saa  blev  1882  det  ikke  mindre.  Sommeren  '82  blev  der  udsendt  fire  Kandidater  fra 
Askov,  nemlig  H.  C.  Strandskov,  K.  C.  Bodholdt,  P.  L.  C.  Hansen  og  Skands  Hansen. 
Strandskov,  Bodholdt  og  Sk.  Hansen  havde  tidligere  været  flere  Aar  i  Amerika,  men 
var  rejst  herfra  hjem  for  at  uddanne  sig  paa  Askov. 

De  tre  førstnævnte  blev  ordineret  den  24de  September  under  det  femte  Aarsmøde, 
som  holdtes  i  Elk  Horn  fra  den  20de  til  25de  September  1882,  Strandskov  til  Ludington, 
Mich.,  P.  L.  C.  Hansen  til  St.  Stefans  og  St.  Michaels  Menigheder  i  Chicago,  og  Bodholdt 
til  Marquette  i  Nebraska.  Sk.  Hansen  blev  forst  ordineret  i  Clinton,  la.,  den  10de  Januar 
1883  til  Atlantic  og  Avoca  m.  fl.  Kredse.  Sammen  med  de  tre  ovennævnte  blev  ogsaa 
en  J.  M.  Mortensen  ordineret.  Mortensen  havde  været  i  Handelslære  hjemme  i  Dan- 
mark, derefter  havde  han  faaet  nogen  Uddannelse  paa  en  norsk  Præsteskole  i  Minne- 
apolis og  havde  derefter  forsøgt  si^  som  Prædikant  i  South  Dakota,  Iowa  og  Nebraska. 
Og  saa  godt  havde  han  brugt  sig,  at  han  kunde  møde  frem  til  Aarsmødet  i  1882  med 
omkring  en  halv  Snes  Menig'iieder,  for  hvilke  han,  og  for  sig  sig  selv,  begærede  Opta- 
gelse i  Samfundet.  De  mange  Menigheder  vejede  jo  ikke  saa  lidt,  og  Ansøgningen  blev 
derfor  ogsaa  uden  Vanskelighed  bevilget,  endda  Mortensen  ikke  var  25  Aar  gammel  (men 
det  var  forresten  Strandskov  og  Sk.  Hansen  heller  ikke).  —  Men  Samfundet  fik  ikke  me- 
gen Fornøjelse  af  Mortensen:  paa  nogle  faa  Aar  samlede  han  sig  en  Formue,  rejste  hjem 
til  Danmark  i  1884  og  blev  —  Gaardmand!  Dermed  er  han,  som  er  et  enestaaende  Eks- 
empel i    Den  danske  Kirke"s  Præsterække,  ude  af  denne  Kirkes  Saga. 

Den  før  nævnte  A.  V.  M.  Mortensen  mødte  ogsaa  frem  paa  Aarsmødet  i  Elk 
Horn  og  bad  om  Optagelse  i  Samfundet.  Men  Mødet  mente,  at  han  havde  været  lidt 
vel  rask  paa  det  med  Hensyn  til  Præstekaldelse  og  Ordination  og  nægtede  derfor  at  op- 


56  DANSKE   I   AMERIKA 


fylde  hans  Bøn.  Dog  gaves  der  ham  Haab  om,  at  hvis  det  gik  ham  godt,  vilde  næste 
Aarsmøde  nok  optage  ham.  I  St.  Paul  og  Stillwater  var  Mortensen  imidlertid  snart  fær- 
dig; men  da  Sheffield  i  de  samme  Dage  søgte  Præst,  anviste  Formanden,  Pastor  A.  S. 
Nielsen,  ham  denne  Kreds,  der  kaldte  Mortensen  til  sin  Præst  og  anbefalede  ham  til 
Aarsmødet  i  1883,  som  optog  ham  i  Samfundet. 

Aarsmødet  i  Elk  Horn  talte  flere  Præster  og  Delegater  end  noget  tidligere  Aars- 
møde, nemlig  atten  Præster  og  nitten  Delegater,  desuden  to  Præster,  A.  M.Andersen  og 
G.  B.  Christiansen  af  den  norsk-danske  Konference.  Der  blev  sagt,  at  de  to  Præster 
var  nærmest  mødt  for  at  føre  Klage  over  J.  M.  Mortensen  for  mulig  at  hindre  hans 
Ordination  og  Optagelse  i  Samfundet.  Dette  skete  dog  ikke.  Derimod  blev  der  klaget 
over  Pastor  Gydesen,  fordi  han  havde  besøgt  Pastor  Andersens  Virkekreds  i  Nebraska 
uden  at  have  hilst  paa  denne.  Klagen  blev  hørt,  og  Gydesen  fik  en  Irettesættelse  af 
Formanden  for  at  have  handlet  ubroderligt  overfor  en  ''Embedsbroder".  Imidlertid  af- 
viste Gydesen  Irettesættelsen  med  følgende  Motivering:  "Jeg  modtager  ikke  Forman- 
dens Tilrettevisning;  jeg  er  lige  saa  gammel  som  han  og  har  bevæget  mig  i  Verden. 
Indtil  Samfundet  fastslaar  Regler  for  Præstens  Virksomhed,  vil  jeg  følge  mine  egne 
Følelser  for  det  passende." 

Gydesen  var  Frimurer  og  stod  i  et  noget  skævt  Forhold  til  sit  Kirkesamfund. 

Der  ude  paa  Vestens  vilde,  bølgende  Prærie,  hvor  Elk  Horn  lille  By  laa  i  1882 
—  og  ligger  endnu — ,  havde  Menigheden  just  i  dette  Aar  faaet  bygget  sig  en  rummelig 
Kirke,  som  Aarsmødet  holdt  sine  Møder  i,  og  som  blev  indviet  under  Aarsmødet,  lige- 
som den  havde  faaet  en  ny  Præst  og  Skolen  en  ny  Forstander  i  Kr.  Anker.  H.  J.  Pe- 
dersen var  nemlig  gaaet  til  Michigan,  hvor  han  Sommeren  1882  byggede  sig  en  Højskole 
i  Ashland,  der  aabnede  den  1ste  November  1882  med  Kr.  Østergaard  og  E.  F.  Madseji 
som  Medlærere.  Samtidig  fik  Samfundets  Skole  i  Elk  Horn  ny  og  forøgede  Lærer- 
kræfter i  A.  Sk.  Hansen  og  Nordmanden  Skhivik.  P.  Jensen  fortsatte  som  Lærer 
ved  Skolen. 

Ogsaa  under  dette  Aarsmøde  kom  det  til  Forhandling  om,  hvad  man  skulde  gøre 
med  Samfundets  Skole.  Skulde  man  give  den  bort?  sælge  den?  eller  gøre  den  til  Præ- 
steskole?  Maaske  det  sidste  vilde  være  sket,  hvis  ikke  den  ny  Forstander  havde  sat  sig 
derimod.  Han  udtalte  sig  i  Følge  Referatet  fra  Aarsmødet  som  følger:  "Jeg  har  før 
sagt  og  siger  det  nu  igen,  at  jeg  kan  ikke  tænke  mig,  at  Skolen  her  gaar  over  til  at  blive 
en  blot  og  bar  Præsteskole.  Jeg  har  nærmest  tænkt,  at  det  kunde  gaa  her  paa  lignende 
Maade  som  paa  Askov  Højskole,  saa  at  vi  ved  Siden  af  den  almindelige  Højskole  hjæl- 
per de  enkelte  unge  Mænd  frem,  som  føler  Lyst  og  Drift  til  at  gaa  videre." 

Forhandlingen  om  Samfundets  Skole  endte  saa  denne  Gang  med,  at  der  toges 
Bestemmelse  om  at  købe  80  Acres  Land  til  Skolen.  Det  blev  snart  efter  købt  for  1,300 
Dollars,  men  det  laa,  besynderligt  nok,  tretten  Mil  øst  for  Skolen.  Nogle  faa  Aar  efter 
blev  disse  80  Acres  Land  byttet  bort  for  40  xAcres,  som  laa  Skolen  meget  nærmere.  Men 
da  Samfundet  fjorten  Aar  efter  vilde  gøre  sin  Ret  til  dette  Land  gældende,  viste  det  sig, 
at  den  i  Mellemtiden  var  tabt. 


Paa  dette  Tidspunkt  i  Samfundets  Historie  {1882)  rykker  Præsteskolesagen  frem 
i  første  Række.  Samfundet  kom  mer  og  mer  til  Erkendelse  af,  at  Uddannelsen  af  Præ- 
ster maatte  det  selv  tage  i  sin  Haand  som  sin  største  Opgave,  ja  som  en  Livsbe- 
tingelse for  det.     I  de  forløbne  Aar  havde  Sagen  ofte  været  drøftet  baade  paa  Møder  og 


DEN   DANSKE,    EV.-LUTH.    KIRKE   I   AMERIKA  57 

i  Blade,  men  uden  at  føre  til  Handling.  Den  væsenligste  Aarsag  til  denne  køren  rundt 
paa  Stedet  maa  søges  i  den  Omstændighed,  at  Samfundet  havde  faaet  de  aller  fleste  af 
sine  Præster  fra  Moderkirken.  I  Slutningen  af  Aaret  1882  var  Præsternes  Tal  naaet  op 
til  31,*)  deraf  havde  Udvalget  sendt  de  23,  hvis  Uddannelse  og  Udsendelse  ikke  havde' 
kostet  Samfundet  det  aller  mindste.  Men  man  havde  en  Følelse  af,  at  i  Længden  kunde 
det  ikke  blive  saadan  ved;  der  maatte  gøres  lidt  mere  end  hidtil  af  Samfundet  for  Uddan- 
nelse af  Præster.  Og  saa  hændte  det  jo  hist  og  her,  at  en  og  anden  bød  sig  til  Tjeneste. 
Men  hvor  skulde  man  vise  saadanne  hen,  hvor  de  kunde  faa  Uddannelse?  Til  Dan- 
nark?  Nu,  det  var  ikke  saa  lige  til.  Og  saa  mente  mian  da  ogsaa  den  Gang,  at  Ud- 
dannelsen herovre  vilde  i  det  mindste  have  den  Fordel,  at  Studenterne  fik  større  Kend- 
skab til  amerikanske  Forhold  og  til  Landets  Sprog,  end  de  vilde  kunne  faa  i  Danmark. 
Dette  er  sandt  nok.  Til  Menighedens  Opbyggelse  paa  Troens  Grundvold  har  Præste- 
uddamiehen  selvfølgelig  meget  at  sige;  men  det  har  vel  endda  nok  saa  meget  at  sige,  fra: 
hvilke  Egne  Præsteæmnerne  kommer.  Og  der  vil  sikkert  gaa  en  rum  Tid  hen  før  vort 
Samfund,  'Den  danske  Kirke  i  Amerika",  kan  afgive  saa  gode  Præsteæmner  som  voi 
VIoderkirke.  Der  er  slet  ikke  noget  forunderligt  eller  nedslaaende  heri;  det  er  ganske 
'ige  til  og  efter  Livets  Orden.  Men  en  Præsteskole  i  Amerika  maa  jo  hovedsagelig  tage 
åne  Elever  herfra,  ligesom  en  i  Danmark  sine  derfra.  Præsteuddannelse  er  ikke  en  Om- 
.kabelse  (som  kun  Gud  kan),  men  den  er  en  Dannelse  og  Dueliggørelse  af  de  forhaan- 
len værende  Æmner.    Dette  var  man  maaske  ikke  saa  klar  over  i  1882  som  25  Aar  efter., 

Under  Aarsmødet  i  Elk  Horn  skød  den  første  lille  Spire  frem  til  en  Præsteskole  i 
'' Defi  da7iske  Kirke  i  Amerika  \  Men  der  skulde  hengaa  en  Del  Aar,  før  denne  Spire 
stod  i  Blomst,  endsige  bar  Frugt.  Der  blev  ved  dette  Møde  for  første  Gang  nedsat  en 
Eksamenskomité.  Det  var  Spiren.  Der  var  Spørgsmaal  paa  Dagsordenen  baade  om  en 
Eksamenskomité  og  en  Ordinationskomité.  Den  førstes  Opgave  skulde  være  at  prøve 
Studenterne  i  Kundskaber,  den  sidstes  i  Modenhed  og  Skikkethed  til  Tjenesten.  Men 
efter  en  Del  Forhandling  faldt  begge  Spørgsmaal  sammen,  og  Resultatet  blev  dette: 

"Samfundet  vælger  tre  Mænd  til  Eksamenskomité,  der  maa  prøve  Kandidaternes 
Kundskaber.  Med  Hensyn  til  Modenhedsprøven,  da  bør  Kandidaten  opholde  sig  mindst 
én  Maaned  i  den  kaldende  Menighed  og  ligeledes  mindst  én  Maaned  hos  Ordinator. 
Ordinationen  foregaar  som  Regel  paa  det  aarlige  Møde,  hvor  de  forsamlede  Præster  i 
Forening  med  Delegater  fra  Ordinators  og  de  kaldende  Menigheder  maa  afgøre,  om 
Mandens  Modenhed  er  tilstrækkelig." 

Kun  det  første  og  sidste  af  denne  Lovparagraf  var  nyt —  Resten  var  vedtaget  ad- 
skillige Gange  før. 

Præsterne  Helveg,  J.  Jensen  og  L.  Hansen  blev  derpaa  valgt  til  Eksamenskomité. 

Nu  hengik  der  nogle  Aar,   hvor  det  blev  ved  Forhandling  om  Præsteskolesagen. 

Aaret  1883  var  et  Jubilæumsaar;  thi  da  var  det  400  Aar  siden  Luthers  Fødsel  og 
100  Aar  siden  Grundtvigs  Fødsel,  og  i  den  Anledning  skrev  Dan  og  Helveg  to  længere 
Afhandlinger  i  "Kirkelig  Samler"  om  disse  to  Kirkehøvdinge.  Og  i  dette  Jubel- 
aar  indtraadte  Biskop  Grundtvigs  yngste  Søn,  Frederik  Lange  Grundtvig,  i  vort  Samfunds 
Tjeneste.  Han  var  med  sin  unge  Hustru  kommen  til  Amerika  i  1881  og  havde  slaaet 
sig  ned  etsteds  i  Wisconsins  Skove.  Her  mødtes  han  med  Pastor  Helveg,  og  ved  hans 
og  Guds  Førelse  førte  det  ind  i  en  Gerning  i  "Den  danske  Kirke  i  Amerika." 

Samme  Aar  havde  vi  det  første  Besøg  fra  Danmark.  Det  var  Højskoleforstander 
R.  Hansen  fra  Ryslinge,   som  paa  en  Foredragsrejse  besøgte  mange  af  Samfundets  Me- 

*)    Deraf  var  Rosenstand,  Heiberg,  Holm  og  Kirkeberg  rejst  til  Danmark,  og  en  var  sat  ud,  tilbage 
var  altsaa  26. 


58  DANSKE    I    AMERIKA 


nigheder.  Hansen  overvår  Aarsmødet  i  Chicago  1883,  hvad  ogsaa  Pastor  Trandberg, 
der  var  kommet  til  Amerika  Aaret  forud,  gjorde.  Begge  tog  livlig  Del  i  Forhandlingen, 
den  første  især  om  Skolesagen,  hvortil  han  gav  25  Dollars,  den  sidste  især  om  de  hem- 
melige Foreninger. 

Men  Aarsmodet  i  Chicago  1883  og  det  Aaret  efter  i  Clinton  var  saa  optaget  af 
Forfatningssagen  og  af  at  tage  Stilling  til  de  hemmelige  Foreninger,  hvilket  sidste  især 
drøftedes  under  Aarsmødet  i  Neenah  1885,  at  der  kun  levnedes  liden  Tid  og  Kraft  til  at 
tage  Stilling  til  Præsteskolesagen.  Dog  paa  det  sidstnævnte  Mode,  det  i  Neenah,  fik 
Sagen  et  lille  Skub  fremad,  idet  Formanden  (som  den  Gang  var  Pastor  Helveg)  under 
sin  Redegørelse  for  det  svundne  Aar  oplæste  følgende  fra   Udvalget: 

Da  der  ofte  melder  sig  unge  Mænd  til  Missionsgerningen  blandt  vore  Lands- 
mænd i  Amerika  med  meget  uklare  Begreber  om,  hvad  der  kræves  for  at  kunne  være 
skikket  til  en  saadan  Gerning,  har  Udvalget  ment  nærmere  at  maatte  udtale  sig  om 
denne  Sag.  Som  den  første  og  uafviselige  Betingelse  kræver  vi  en  levende,  personlig 
Tro  paa  ham,  hvis  Navn  er  det  eneste  Navn,  der  er  givet  under  Himmelen,  i  hvilket  vi 
kunne  blive  frelste;  og  det  maa  ikke  være  en  dyb  Hemmelighed  for  vedkommende  alene, 
at  Hjærtet  ejer  denne  Tro;  men  det  maa  være  kendt  i  den  nærmeste  Kreds,  hvor  han 
opholder  sig,  saa  Guds  Folk  der  paa  Egnen  og  Herrens  Præster  kender  vedkommende 
og  kan  give  ham  godt  Vidnesbyrd.  Dernæst  maa  han  fole  et  bestemt  Kald  netop  i  denne 
Gerning  og  være  i  Besiddelse  af  aandelig  Modenhed  og  bestemte  aandelige  Gaver  med 
Lyst  og  Evne  til  at  kunne  tilegne  sig  de  nødvendige  Kundskaber.  Et  Menneske  kan 
leve  i  en  stor  Misforstaaelse  af  sin  virkelige  Begavelse;  for  at  formindske  Muligheden  af 
disse  Fejlgreb,  der  altid  foles  som  en  bitter  Skui?else,  forlanges  der  bestemt,  at  vedkom- 
mende, der  melder  sig,  i  de  første  Aar  af  L'ddannelsestiden  og  helst  hele  Tiden  skal 
støttes  af  en  hjemlig  Kreds,  som  har  den  Tillid  til  ham,  at  den  tør  ofre  noget  derpaa; 
Missionskassens  L^ndeistøttelse,  hvor  den  er  fornoden,  træder  først  til,  naar  der  foreligger 
^aadanne  Vidnesbyrd  fra  vedkommende  Elevs  Lærere,  at  der  er  godt  Haab  om  hans 
Brugbarhed  til  Gerningen.  Den  højeste  Hjælp,  der  da  tilstaaes,  er  250  Kr.,  og  imod 
Slutningen  af  L'ddannelsestiden  500  Kr.  for  et  Aar,  idet  det  udtrykkelig  skal  mærkes,  at 
Pengehjælp  ikke  er  en  Forsørgelse,  men  en  Stotte.  Det  kan  ikke  noksom  fremhæves,  at 
naar  der  ikke  tydelig  viser  sig  en  bestemt  Begavelse  til  at  føre  Ordet  i  Menigheden, 
naar  enten  Frimodigheden  eller  Evnen  til  at  tale  klart  og  varmt  mangler,  bliver  vedkom- 
mende afvist,  idet  der  ikke  trænges  til  Teoretikere,  men  til  praktisk  dygtige  Mænd  i  den 
vanskelige  Gerning  i  Amerika." 

Hertil  føjede  Formanden  følgende: 

"Denne  L^dtalelse  har  glædet  mig  meget  og  flere  med  mig.  Vi  kan  altsaa  trøste 
os  med,  at  Sagen  ligger  i  gode  Hænder.  Men  har  vi  nogen  Æresfølelse,  da  har  vi  ikke 
Lov  til  at  tage  denne  Hjælp  som  en  Ret,  men  kun  som  en  Nødhjælp,  rakt  os  af  Ven- 
ner, og  vi  maa  søge  at  naa  til  at  kunne  staa  paa  egne  Ben.  Jeg  kan  være  glad  ved,  med 
det  nævnte  for  Øje,  at  arbejde  for  Opretteheji  af  en  Præsteskole.'' 

Det  næste  Aarsmøde,  det  i  Cedar  Falls  i  i886,  skulde  føre  Skolesagen  et  godt 
Stykke  frem  imod  sin  Løsning.  Dette  Møde  er  ellers  mest  kendt  som  det,  paa  hvilket 
for  første  Gang  Lære-  og  "Retningsstriden"  brød  frem  indenfor  Samfundet  —  en  Strid,  der 
7 — 8  Aar  senere  førte  til  Samfundets  Splittelse.  Striden  begyndte  først  med,  at  man 
ikke  kunde  enes  om  at  tage  Stilling  til  de  hemmelige  Foreninger;  men  da  saa  Pastor 
Lyngb}^,  "tvungen",  som  han  sagde,  ■  af  "et  ydre  og  indre  Tr^^k",  indledede  sit  Æmne: 
" De7i  hellige  Sk?'ift,  en  Redegørelse" ,  saa  blev  Ordskiftet  varmt.  I  sin  Indledning  ud- 
talte Lyngby  bl.  a.  følgende:      Naar  jeg  nu  nærmere  skal  betegne  mit  Standpunkt  over- 


DEN    DANSKE,    EV.-LUTH.    KIRKE   1   AMERIKA 


59 


for  den  hellige  Skrift,  da  er  det  navnlig  dette,  jeg  vil  søge  at  fastslaa:  den  hellige  Skrift  er 
Guds  Ord,  den  er  et  levende  Ord,  og  den  er  et  Ord  til  os.''  (Se  "K.  S."  for  1886,  Side 
463  og  flg.) 

Men  trods  denne  Lære-  og  Retningsstrid  kunde  man  dog  enes  om  at  føre  Præste- 
skolesagen et  godt  Stykke  fremad.  Og  i  denne  gode  Sags  Fremme  havde  Lyngby  sin 
gode  Del. 

I  1908  vil  det  sagtens  forekomme  mange  underligt,  at  man  i  80'erne  havde  saa 
svært  ved  at  faa  oprettet  en  Præsteskole,  naar  Samfundet  paa  samme  Tid  selv  ejede  og 
drev  en  Højskole.  Hvorfor  saa  ikke  resolut  gøre  denne  dertil?  Som  før  sagt,  Anker 
var  derimod,  og  han  havde  gærne  Pastor  A.  S.  Nielsen  mad  flere  i  Ryggen.  —  I  West 
Denmark  havde  Pastor  Nørgaard  bygget  en  Højskole  i  1884;  men  den  m.aatte  efter 
et  Aars  Forløb  lukkes.  Desuden 
havde  Nørgaard  i  Sommeren  1885 
opsagt  sin  Tjeneste  i  West  Denmarko 
Deraf  tog  Pastor  A.  S.  Nielsen  An= 
ledning  til  at  foreslaa  for  Aarsmødet, 
at  Samfundet  skulde  købe  Skolen  af 
Nørgaard  til  en  Præsteskole  med  Hel= 
veg  til  Forstander.  Men  der  var 
kun  ringe  Stemning  for  at  faa  Præ= 
ste.skolen  deroppe  i  Skoven.  Saa  hel= 
ler  næsten  ethvert  andet  Sted,  f.  Eks, 
enten  i  Neenah,  Cedar  Falls  eller  Elk 
Horn.  Dette  førte  til  en  Prøveafstem= 
ning  mellem  de  foreslaaede  Steder,  der 
£k  følgende  Udfald:  West  Denmark 
fik  fjorten  Stemmer,  Cedar  Falls  syt= 
ten,  Neenah  fire,  men  Elk  Horn  ingen 
Der  blev  saa  nedsat  en  Komité  paa 
fem  Medlemmer,  der  skulde  finde  en 
Plads  for  en  Præsteskole.  Valget  faldt 
paa  Præsterne  Anker  og  Lyngby  og 
Lægmændene  K.  Hajisen,  Elk  Horn, 

^S".  C.  Poulsen,  Racine,  og  M.  Rasmussen,  Chicago.  Derpaa  vedtog  Mødet,  paa  For- 
slag af  Lyngby,  enstemmigt  følgende: 

"Aarsmødet  erkender  Betimeligheden  af  i  Fællesskab  at  tage  fat  paa  Uddannelsen 
af  Præster  til  Tjeneste  i  vort  Samfund." 

Endvidere  opfordrede  Pastor  Lyngby  "Aarsmødet  til  at  bestræbe  sig  for  at  formaa 
Pastor  Helveg  til  at  tage  mod  Lærerposten  ved  Skolen,  og  det  fordi  han  (Lyngby)  ingen 
kendte  bedre  skikket  dertil,  baade  fra  Hovedets  og  Hjærtets  Side,  og  —  lagde  Lyngby 
til  —  tager  han  imod  det,  vil  vi  faa  en  dygtig  Præstelærer." 

Disse  var  smukke  Ord;  men  hvad  bedre  var,  de  viste  sig  at  være  sande.  Helveg 
blev  derpaa  enstemmig  valgt  til  "Forstander  for  den  vordende  Præsteskole",  og  han  ud- 
talte, at  den  Gerning,  som  derved  var  ham  betroet,  havde  han  Lyst  til. 

Det  var  i  en  Kirkebrydningstid,  denne  vor  Præsteskole-Spire  skød  sit  første 
Skud,  og  den  fik  derfor  ogsaa  kun  lidt  Solskin,  men  des  mere  Hagl  og  Storm,  som  tidligt 
knækkede  den. 

Skolesagen  stod  tiu  ikke  længer  hen  i  det  uvisse;  der  var  naaet  frem  til  Handling, 


PASTOR   TH.   HELVEG 


60 


DANSKE   I    AMERIKA 


thi  Helveg  tog  straks  fat  med  en  Elev  i  Neenah,-  og  da  Pastor  Nørgaard  var  flyttet  til 
Chicago  for  at  bestyre  Børnehjemmet  dér,  lejede  Samfundsstyrelsen  (der  dette  Aar  be- 
stod af  A.  S.  Nielsen,  Anker  og  M.  Rasmussen)  Skolebygningen  i  West  Denmark  af 
Nørgaard,  og  i  Marts  1887  flyttede  Helveg  med  sin  Elev,  L.  P.  J.  Flint,  op  i  "de  stille 
Skove"  i  West  Denmark  og  tog  Skolen  i  Besiddelse  som  Præsteskole.  I  "Meddelelser 
fra  den  dansk-luth.  Kirkes  Præsteskole  i  de  Forenede  Stater,  Skoleaaret  1888 — 89",  for- 
tæller Pastor  Helveg  selv  derom,  hvoraf  her  fremsættes  følgende: 

Paa  Aarsmødet  i  Cedar  Falls   1886  bragte  vort  Samfunds  daværende  Formand, 
Pastor  A.  S.  Nielsen,  Skolesagen  frem.     "Det  var  hans  Plan  at  købe  Højskolebygningen 


PRÆSTESKOIÆN   I   WEST    DENMARK,    WI5. 


i  W^est  Denmark,  Wis.,  som  tilhørte  nu  afdode  Pastor  Nørgaard.     Den  var  til  at  faa  for 

2,000  Dollars.      Pastor  Nielsen  talte  meget  varmt  for  Sagen." Men  "Aarsmødet 

viste  Sagen  fra  sig  og  overgav  den  til  et  Udvalg.  Jeg  er  ikke  ganske  klar  over,  hvad 
Bemyndigelse  dette  Udvalg  fik,  men  efter  at  have  ladet  foretage  en  Afstemning  ude  i 
Menighederne  om,  hvor  man  ønskede  at  Præsteskolen  skulde  ligge,  bestemte  Udvalget 
(og  Styrelsen)  sig  til  at  leje  Skolen  i  West  Denmark. 

"Den  fornuftigste  Plan  havde  det  sikkert  været  at  begynde  i  Neenah,  hvor  Skolens 
Forstander  dengang  var  Præst,  og  hvor  det  hele  havde  kunnet  indrettes  ganske  midlerti-. 
digt.  Menighederne  i  Neenah,  Oconto  og  Marinette  havde  indsendt  et  Forslag  derom 
til  Udvalget,  men  der  blev  ikke  skænket  det  nogen  Opmærksomhed.  Lejen  traadte  i 
Kraft  fra  Marts  1887.  .  .  .og  jeg  skal  straks  her  give  lidt  Oplysning  om  Lejemaalet.  De 


DEN    DANSKE,    EV.-LUTH.    KIRKE   I    AMERIKA  61 

to  første  Aar  var  Lejen  200  Dollars,  hvoraf  Menigheden  i  West  Denmark  ydede  50 
Dollars.  Denne  lille  Menighedskreds  \^ar  gaaet  ind  paa  at  yde  Forstanderen  Løn, 
mod  at  han  betjente  den  som  Præst,  betale  50  Dollars  som  Vederlag  for,  at  Præsten 
boede  paa  Skolen,  samt  holde  Skolen  vedlige  med  Brændsel.  Det  var  haarde  Betingel- 
ser; men  man  mente,  det  gjaldt  om  at  løfte  godt  det  første  Aar,  saa  vilde  Sagen  komme  i 
Gænge,  og  der  vilde  blive  truffet  en  rimelig  Ordning.  Det  nuværende  Skoleraad  har 
faaet  Lejen  sat  ned  til  150  Dollars  aarlig,  men  det  kommer  for  saa  vidt  ikke  Samfundet 
videre  tilgode,  da  Menigheden  i  West  Denmark  nu  selv  har  maattet  tage  til  at  lette 
sin  Byrde.  Siden  Marts  1889  betaler  Menigheden  ikke  mere  de  50  Dollars  af  Huslejen, 
og  Bestemmelsen  om  Brænde  er  bleven  forandret  derhen,  at  de  to  Menighedskredse  i 
West  Denmark  og  Luck  leverer  tilsammen  60  Cords  Brænde  til  Skolen  aarlig." 

Saa  langt  Helveg.  Pastor  J.  Pedersen  i  Luck  blev  foreløbig  Helvegs  Medlærer 
ved  Skolen.  Det  første  Aar  iik  Skolen  fire  Elever.  Den  var  saaledes  godt  begj^ndt,  og 
den  blev  i  sin  korte  Levetid,  en  frugtbar  Skole.  .  Ikke  mindre  end  atten  Præster  udgik 
fra  den. 


Da  Aarsmødet  i  Cedar  Falls  tog  Bestemmelse  om  Oprettelsen  af  en  Præsteskole, 
var  Antallet  af  Præster  i  Samfundet  steget  til  36;  seks  Præster  var  da  fratraadt  Tjenesten. 
De  af  de  36  ikke  tidligere  nævnte  er:  P.  Jenseji  og  Hill.  Jorgensen,  der  sammen  med 
Grundtvig  blev  ordineret  af  Pastor  A.  S.  Nielsen  i  Chicago  den  23de  September  1883. 
Den  10de  August  1884  blev  Jorgeyi  Hansen  ordineret  i  Chicago  af  Pastor  A.  S.  Nielsen 
til  Manistee,  hvor  han  døde  i  sin  bedste  Alder,  kun  37  Aar  gammel,  i  September  1888. 
Hansen  var  en  meget  dygtig,  begavet  og  elskelig  Mand.  —  Samme  Aar  blev  J.  N. 
Jersild  ordineret  af  Pastor  A.  S.  Nielsen  i  Clinton  den  21de  September,  og  indre  Missio- 
nær H.  J.  Dahlstrom  i  Muskegon  den  9de  November.  Det  følgende  Aar  1885  blev 
følgende  ordineret:  N.  CL  Jeyisen  og  Chr.  Falck  i  Cedar  Falls  den  10de  Maj,  og  P. 
S.  Vig  i  Neenah  den  20de  September.  Og  endelig  blev  C,  J.  Skovgaard  ordineret  i 
Nj^sted  den  20de  Juni  1886.  De  sidstnævnte  syv  Mænd  var  alle  udsendt  af  Udvalget, 
og  alle  ordineret  af  Samfundets  Ordinator,  Pastor  A.  S.  Nielsen.  Grundtvig  træder  da 
ind  som  Nr.  34  og  Skovgaard  som  Nr.  43  i  "Den  danske  Kirke"s  Præsterække.  Næst 
efter  Skovgaard  fulgte  H.  P.  H.  Moller,  som  havde  faaet  sin  Uddannelse  hos  Pastor 
Thomsen  i  Gowen,  senere  en  lille  Tid  paa  Skolen  i  Elk  Horn,  sidst  hos  Pastor  Lyngby 
i  Racine.  Møller  blev  ordineret  af  Pastor  Nielsen  i  Racine  den  19de  December  1886 
til  Kenosha. 

Ved  Nytaar  1887  havde  Samfundet  altsaa  37  Præster  og  to  Kandidater  i  sin  Tje- 
neste. Disse  betjente  81  Menigheder,  hvis  bidragydende  Medlemsantal  kan  sættes  til 
omtrent  3,600,  og  Sjæleantallet  til  henimod  14,000. 

De  to  ovennævnte  Kandidater  var  Laust  Jensen  og  Chr.  N.  Pedersen.  Jensen 
blev  ordineret  af  Pastor  Nielsen  i  Nysted,  Nebraska,  den  19de  Juli  1887  til  James- 
town, Kansas. 

Da  dette  Aar,  1887,  var  et  ualmindeligt  rigt  Aar  paa  Tilgang  af  Præster,  skal  de 
nævnes  her.  Den  14de  August  1887  ordinerede  Past.  Nielsen  N'.  P.  Simonsen  og  F.  P. 
Gotke  i  Chicago,  den  første  til  Dwight,  den  anden  til  St.  Stefans  og  St.  Michaels  Mgh.  i 
Chicago.  Under  Aarsmødet  i  Racine,  den  25de  September  1887,  ordineredes  Th.  K. 
Thomse?!  og  L.  P.  J.  Flint  af  A.  S.  Nielsen,  Thomsen  til  Marqu'ette,  Nebr.,  og  Flint  til 
Hartland,  Wis.  Flint  var  den  unge  Præsteskoles  første  Frugt.  Han  døde' i  Hartland 
den  14de  Juni  1890.     Aaret  efter,    den   12te  April   1891,   døde  Thomsen  i  Marquette. 


62  DANSKE   I   AMERIKA 


Saa  afholdt  var  Thomsen  dér,  at  Menigheden  (i  Marquette)  gav  hans  Enke  og  Børn  en 
Farm  paa  80  Acres  Land  med  Bygninger  —  et  enestaaende  smukt  Eksempel!  I  saare 
meget  lignede  Thomsen  den  for  nævnte  Pastor  Jørg.  Hansen. 

Th.  Th.  Horshmd  blev  ordineret  af  Pastor  A.  S.  Nielsen  den  2den  Oktober  1887 
i  Chicago  til  Ringsted,  Iowa.  Ogsaa  han  døde  tidlig.  I  samme  Maaned  og  samme 
Aar,  nemlig  den  30te  Oktober,  blev  Ole  Jacobseyi  ordineret  af  Pastor  R.  Andersen  i 
Brooklyn  til  Perth  Amboy,  N.  J.  Det  var  syv  Præster,  Samfundet  iik  i  ét  Aar,  og  alle 
var  de,  paa  Flint  nær,  en  Gave  gennem  Udvalget  fra  Moderkirken  i  Danmark  til  Datte- 
ren her  i  fremmed  Land.  Fra  nu  af  bliver  der  da  ogsaa  stor  Nedgang  i  L'dsendelsen 
af  Præster  fra  Danmark  til  "Den  danske  Kirke  i  Amerika",  vel  nærmest  grundet  paa,  at 
den  nu  selv  havde  taget  Uddannelsen  af  Præster  i  sin  Haand. 


Vi  vender  tilbage  til  Præsteskolen.  Om  denne  udtaler  Udvalget  sig  forst  paa 
Aaret  1887  ("K.  S.*',  Side  98)  bl.  a.  saaledes: 

Vi  kan  da  ikke  andet  end  udtale,  at  det  har  været  os  en  Glæde  at  erfare,  at  den 
danske  lutherske  Kirke  i  Amerika  har   faaet  Frimodighed  til  at  begynde  denne  betyd- 
ningsfulde Gerning;  thi  vi  har  lænije  erkendt,   at  for  at  Præsternes  Uddannelse  skulde 
kunr.e  ret  fyldestgøre,   hvad   de   a?nerika?iske  Forhold  kræver,   maatte  den  finde  Sted  i 
Amerika."      Udvalget  \iåi\.2\er  sin  Anerkendelse  af  Pastor  Helvegs  Dygtighed. til  at  være 
Skolers    Ferstander;   ligesom  det  ønsker  Guds   Velsignelse  over  det  begyndte  Værk. 
Men  det  udtaler  cgsaa,     at  naar  Uddannelsen  ogL'dsendelsen  af  Præster  til  Amerika  op- 
hører her  hjemme",  saa  er  der  "al  Sandsynlighed  for,   at  Deltagelsen  for  det  kirkelige 
Arbejde  blandt  Danske  i  Amerika  lidt  efter  lidt  vil  tabe  sig  her  hjemme,  naar  dette  ikke 
længer  øves  som     en  dansk-amerikansk  Mission",  men  bliver  en  særlig  amerikansk  Sag." 
Ja  Udvalget  saa  det  scm  en  Mulighed,  at  det  maatte  "opløse  sig",   da  det,  som  hidtil 
havde  været  dets  Hovedopgave,  nemlig  Uddannelse  og  L^dsendelse  af  Præster,  nu  blev 
taget  fra  det.      Dette  var  tilvisse  ikke  noget  lysteligt  Syn,   og  der  skete  da  heller  intet 
deraf  de  første  syv  Aar;    men  det  talte  jo  lydelig  nok  til  "Den  danske  Kirke  i  Amerika" 
om,  at  har  du  sagt  A,   saa  maa  du  ogsaa  sige  B:  har  du  bestemt  Oprettelsen  af  en  Præ- 
steskole,  saa  maa  du  ogsaa  sætte  al  Kraft  ind  paa  at  holde  den  gaaende.     Det  gælder 
^llers  dit  Liv  som  Kirkesamfund!  —  Det  var  tydelig  Tale,   som^  nok  alligevel  ikke  blev 
forstaaet  af  mange. 

Saa  kom  Aarsmodet  i  Racine  l8Sj,  der  jo  skulde  knæsætte  Barner,  Præsteskolen, 
som  sit  eget  Barn.  Men  dette  Mode  var  saa  optaget  af  andet,  at  det  endog  brugte  to 
Dage  til  Forsøg  paa  at  tage  Livet  af  det  nylig  dannede  '^ Dansk  Folkesamfu7id" ,  hvad 
dog  ikke  lykkedes,  saa  der\'ed  spildtes  en  god  Del  Tid  og  Kraft,  som  kunde  have  været 
brugt  i  en  bedre  Sags  Tjeneste.  Mødet  bragte  derfor  heller  ikke  Præsteskolesagen 
videre  end  den  alt  var.  Det  Sporgsmaal,  som  Modet  drøftede,  var  om  Skolens  Belig- 
genhed, og  det  viste  sig  da,  at  der  ingen  Stemning  var  for  West  Denmark.  Man  ind- 
vendte bl.  a.,  at  den  laa  for  afsides,  og  dette  kunde  jo  ikke  godt  modbevises.  Mødet  ved- 
tog derimod  med  stort  Flertal  at  bygge  en  Skole  i  Cedar  Falls,  og  til  denne  Plans  L'^dfo- 
relse  nedsatte  Modet  en  Komité  af  tre  Præster,  nemlig  J.  Jensen,  Anker  og  Helveg,  som 
saa  skulde  supplere  sig  med  to  Lægmænd  fra  Cedar  Falls.  Komitéen  skulde  ind- 
samle Penge  og  tage  fat  paa  Byggeriet  snarest.  Men  den  gjorde  intet,  værd  at  nævne, 
til  Sagens  Fremme.  Under  Aarsmodet  i  Elk  Horn  i  lS88  udtalte  Helveg  sig  derom 
saaledes: 


DEN    DANSKE,    EV.-LUTH.    KIRKE   I   AMERIKA 


63 


"Udfaldet  af  Opfordringen  til  at  bygge  en  Skole  i  Cedar  Falls  kender  vi  alle. 
Komitéen  bestod  af  tre  Medlemmer,  og  hvert  Medlem  havde  sin  egen  Mening,  og  det 
skulde  ikke  hjælpe  Sagen."  —  Altsaa:    Komitéen  har  ikke  kunnet  enes  om  noget. 

Bedre  gik  det  for  Aarsmødet  i  ElkHorn:  det  førte  Præsteskolesagen  et  godt  Stykke 
fremad.  Der  forelaa  det  et  Tilbud  fra  en  Handelsforening  i  Atlantic,  Iowa,  om  at  give 
10,000  Dollars,  hvis  Samfundet  vilde  bygge  Præsteskolen  dér.  Efter  en  lang  Forhand- 
ling, hvori  man  paaviste. Faren  ved  at  modtage  en  saa  stor  Sum,  ligesaa,  hvorledes  man 
skulde  bruge  den,  enedes  man  om  at  modtage  Tilbudet,  og  det  blev  paalagt  Styrelsen  og 
Skoleraadet  (hvilket  Navn  var  traadt  i  Stedet  for  Eksamenskomitéen)  at  faa  bygget  dér. 
Dog  iik  man  ikke  Lov  til  ret  længe  at  glæde  sig  over  det  store  Tilbud,  thi  da 
det  blev  krævet  opfyldt,  havde  Handelsforeningen  opløst  sig;  det  havde  simpelthen  be- 
gaaet  Selvmord  for  at  slippe  for  at  blive  kiævet  til  Regnskab.  Saa  var  man  altsaa  lige 
nær  med  Hensyn  til  Skolens  Beliggenhed.  Anderledes  derimod  med  Skolens  Drift;  thi 
Aarsmødet  i  1888  valgte  Pastor  P.  S.  Vig  til 
Andenlærer  ved  Præsteskolen.  Helveg  havde 
tidligere  udtalt,  at  han  ønskede  en  skikkelig 
Mand  af  indre  Mission  "til  sin  Medlærer". 
Vig  modtog  Kaldet.  Desuden  blev  der  paa 
Mødet  begyndt  en  Subskription  til  Skolen 
for  fem  Aar.  Der  tegnedes  610  Dollars 
paa  Stedet. 

Nu  havde  Præsteskolen  to  af  Sam- 
fundet valgte  Lærere,  og  fik  i  Aaret  1888-89 
elleve  Elever,  hvoraf  tre  tog  Afgangseksamen. 
Kort  efter  Mødet  blev  Vig  kaldet  af  St.  Pe- 
ters Menighed  i  Luck,  og  han  blev  saaledes 
ogsaa  Pastor  J.  Pedersens  Efterfølger  dér. 

Der  blev  nu  Gang  i  Arbejdet;  Inter- 
essen derfor  blev  større  i  Samfundet,  men 
med  Byggeriet  blev  det  jo  lige  saa  lidt  til 
noget  i  dette  Aar  som  i  det  forrige. 

Til  næste  Aarsmøde  i  i88g,  der  hold- 
tes i  Chicago,  vovede  Atlantic  atter  at  stille 
Tilbud  med  Forpligtelser.  Det  blev  natur- 
ligvis afvist.  Men  nu  skete  der  for  første  Gang  et  Tilbud  fra  Des  Moines,  idet  M, 
Lauritsen  tilbød  Samfundet  "2,000  Dollars  uden  anden  Forpligtelse  fra  Samfundets  Side, 
end  at  det  begynder  en  Præsteskole  i  Des  Moines  og  forøvrigt  indretter  sig,  som  det 
selv  vil."  Men  da  der  ogsaa  skete  Tilbud  fra  andre  Steder,  foretog  man  atter  en  Prøve- 
afstemning om,  hvor  Præsteskolen  skulde  ligge.  West  Denmark  fik  27  Stemmer,  Des 
Moines  25.  Imidlertid  foreslog  Past.  A.  S.  Nielsen  at  købe  Skolen  med  Præstebolig  og  15 
Acres  Land  i  West  Denmark  for  1,200  Dollars.  Mødet  vilde  nødigt  gaa  ind  herpaa. 
Der  nedsattes  en  Komité  til  at  overveje  Sagen,  og  den  (Komitéen)  foreslog  en  ny  Prøve- 
afstemning, hvor  Des  Moines  fik  flest  Stemmer.  Ja,  der  blev  endog  afstemt  om  (det  var 
Pastor  Nielsens  Forslag),  hvorvidt  Samfundet  overhovedet  vilde  have  Skolen  fortsat? 
Dette  besvaredes  med  52  Ja  mod  8  Nej;  7  Sedler  var  blanke.  Endelig  vedtoges  det  at 
købe  Skolen  i  West  Denmark  af  Pastor  Nørgaards  Enke  for  1,200  Dollars. 

Endelig  var  Samfundet  da  naaet  til  at  stedfæste  sin  Præsteskole,  om  end  det  havde 
taget  lang  Tid  og  mødt  megen  Modstand  (at  lægge  den  i  West  Denmark).      Og  med 


PASTOR  p.  s.  YIG 


64  DANSKE   I    AMERIKA 


det  samme  kom  man  til  at  tænke  paa,  at  "en  Arbejder  er  sin  Løn  værd",  at  Præstesko- 
lens Lærere  burde  lønnes  af  Samfundet.  Man  tillagde  Skolens  Forstander,  Pastor  Hel- 
veg, 400  Dollars  i  aarlig  Løn,  mens  hans  Medlærer,  Pastor  Vig,  kun  fik  350  Dollars. 

Fremdeles  vedtoges,  at  "enhver  Elev  maa  opholde  sig  mindst  tre  fulde  Skoleaar 
ved  Skolen,  inden  han  faar  Tilladelse  til  at  stille  sig  til  Afgangseksamen,  og  da  kun, 
naar  han  er  anbefalet  af  Skolens  Lærere.  L^ndtagelse  fra  denne  Regel  kan  kun  finde 
Sted  under  særegne  Omstændigheder  og  kun,  naar  Skolens  Lærere  og  Skoleraadet  er 
enige  derom,  men  under  ingen  Omstændighed,  naar  Skolens  Forstander  er  derimod."' 

Dermed  var  Forstanderens  Myndighed  hævdet,  og  det  var  rigtigt.  Men  han 
skulde  ikke  længe  faa  Lov  til  at  glæde  sig  over  sin  Magts  Herlighed;  thi  det  næstføl- 
gende Aarsmøde,  det  i  Manistee  i8qo,  vedtog,  paa  Forslag  af  Skolens  anden  Lærer, 
Pastor  Vig,  at  slette  Ordene:  "men  under  ingen  Omstændighed"  osv.  Denne  Slettelse 
af  Forstanderens  Myndighed  eller  Forret  viser,  at  man  var  tilbøjelig  til  at  sætte  ham  og 
hans  Medlærer  paa  lige  Linie.  Den  skæbnesvangre  Følge  heraf  skulde  ikke  lade  vente 
længe  paa  sig. 

Men  nævnte  Manistee-Mode,  der  efter  gammel  L'skik  forandrede  Bestemmelse 
fra  forrige  Møde,  føjede  dog  en  viselig  Bestemmelse  til  Skolens  Vedtægter,  nemlig 
følgende: 

"De,  der  skulle  optages  ved  Samfundets  Præsteskole,  maa  fremlægge  \"idnesbyrd 
fra  bekendte  Mænd,  og  Forstanderen  raadføre  sig  med  Skoleraadet  og  de  andre  Lærere 
angaaende  Elevers  Optagelse;  og  endelig,  at  Samfundets  Skoleraad  ved  hvert  Skoleaars 
Begyndelse  holder  Optagelsesprøve  paa  Skolen."  Og  videre:  "at  Ordinator  og  Samfun- 
dets Formand  skulle  være  tilstede  ved  Proverne." 

Det  som  særtegner  Aarsmodet  i  Manistee,  er  to  Ting:  Først  dets  Strid  igen  om 
Bibelen.  Aarsmodet  i  Cedar  Falls  1886  fastslog  ikke  noget  i  saa  Henseende  men  lod 
det  blive  ved  Debatten.  Anderledes  i  Manistee.  Pastor  Grundtvig  stillede  følgende 
Forslag:  "Paa  given  Foranledning  udtaler  de  i  Manistee  forsamlede  Præster  og  L'dsen- 
dinge  fra  Menighederne,  at  de  fuldt  ud  vedkender  sig  alt,  hvad  der  i  den  hellige  Skrift 
anføres  om  Skriftens  Stilling  og  Betydning."  Men  denne  Udtalelse  fandt  man  ikke  fyl- 
destgørende og  fortsatte  Forhandlingen  et  Dogn.  Da  indbragte  Grundtvig  atter  et  For- 
slag, saalydende: 

"Den  danske  Kirke  kan  ikke  paatage  sig  noget  Ansvar  for  Enkeltmands  L'dtalel- 
ser  om  den  hellige  Skrift;  men  Aarsmodet  misbilliger,  at  Udtrykket:  "Bibelen  er  ikke 
Guds  Ord"  er  blevet  brugt  under  Forhandlingen  i  'Dannevirke'." 

Dette  Forslag  vedtoges  uden  nogen  Stemme  imod. 

For  det  andet  er  dette  Aarsmøde  kendt  for  sin  Flothed.  Uden  forudgaaet  Varsel 
solgtes,  paa  Forslag  af  Vig,  Elk  Horns  Skole  tii  Pastor  Anker  for  1,500  Dollars.  Der- 
med kunde  saa  Købet  af  Skolen  i  West  Denmark  dækkes,  og  endda  kunde  der  blive  300 
Dollars  i  Overskud.  Vig  mente  ogsaa,  at  Anker  burde  have  disse  300  Dollars;  men  det 
vilde  man  dog  ikke  gaa  ind  paa.  Det  kunde  jo  synes  en  ret  god  Forretning,  at  Samfun- 
det tjente  300  Dollars  paa  denne  Handel.  Det  var  det  dog  ikke.  Skolebygningen  i  Elk 
Horn  var  kun  tre  Aar  gammel,  og  den  havde  kostet  mellem  4  og  5,000  Dollars  at  bygge. 
Desuden  var  der  kun  15  Acres  Land  i  West  Denmark,  medens  der  var  40  i  Elk  Horn 
(det  ser  ud,  som  ingen  —  af  Sælgerne  — ■  huskede  paa,  at  Samfundet  ejede  40  x\cres 
Land  til  Elk  Horn  Skole),  og  hver  Acre  Land  var  her  tre  Gange  saa  meget  værd  som 
en  i  West  Denmark.  Det  var  altsaa  et  Aarsmode,  der  ikke  tog  det  saa  nøje  med 
Land;  thi  ved  samme  Lejlighed  —  ogsaa  paa  Forslag  af  Vig  —  gav  det  Pastor  H.  J. 
Pedersen  60  xA.cres  Land  i  Kolonien  ved  Tvler. 


DEN   DANSKE,    EV.-LUTH.    KIRKE   I    AMERIKA  65 

Men,  vil  man  maaske  spørge:  Hvem  var  da  Samfundets  Styrelse,  siden  der  ikke 
blev  holdt  bedre  Hus  med  Samfundets  Ejendom?  Det  var  Pastor  Søholm  (han  var 
Samfundets  Formand  fra  1888 — 1891),  Kirkeberg  (der  i  1889,  paa  Kald  fra  St.  Stefans 
og  St.  Michaels  Mgh.  i  Chicago,  var  vendt  tilbage  fra  Norge  efter  syv  Aars  Fraværelse) 
og  Mads  Rasmussen.  Men  da  Rasmussen  ikke  var  paa  Mødet,  bærer  han  heller  ikke 
noget  Ansvar  for  dets  letsindige  Ødslen,  men  derimod  nok  for  Dokumenternes  Udste- 
delse, hvad  Mødet  overlod  Styrelsen  at  besørge.  Men  Styrelsen  var  da  Søholm,  J.  Pe- 
dersen og  M.  Rasmussen.  Ved  denne  Ejendoms  Overdragelse  var  der  to  Mærkeligheder: 
Skødet  (Deed)  var  dateret  et  Aar  efter  Salget;  ogsaa  er  de  40  Acres  Land  ikke  nævnt  med 
en  Stavelse.  Man  har  formodenlig  enten  glemt  Landet  eller,  hvad  der  er  rimeligere,  tænkt: 
det  er  ligegyldigt  at  omtale  det.  Da  den  før  omtalte  Byttehandel  med  de  80  for  de  40 
Acres  Land  blev  gjort,  lod  Anker  sig  disse  sidste  tilskøde  paa  Samfundets  Vegne.  Sligt 
kunde  gaa  i  "Den  danske  Kirke"  i  de  Dage.  Da  Anker  to  Aar  efter  "gav"  Skolen  til- 
bage til  Samfundet,  rigtignok  takseret  til  3,400  Dollars  af  en  dertil  nedsat  Komité  (hvori 
bl.  a.  Søholm  og  J.  Pedersen  havde  Sæde),  da  blev  de  40  Acres  Land  heller  ikke  nævnt. 
Derfor  var  Retten  tabt,  da  SamJundet  endelig  vilde  gøre  sin  Ret  gældende  til  tidt 
nævnte  Land. 

Samfundet  var  altsaa  i  1890  ikke  karrig  overfor  sine  Højskolemænd  men  aflagde 
dem  rigeligt,  og  det  kom  vel  for  en  Del  af,  at  det  syntes  selv  at  staa  godt  i  det  med  sin 
Præsteskole  i  West  Denmark.  Det  kunde  se  saaledes  ud  paa  Overfladen.  Imidlertid 
hlev  Præsteskolen  et  Aar  efter  —  kun  et  Aar  efter  —  oplost.  Dette  skete  under  Aars- 
mødet  i  Clinton,  der  holdtes  fra  den  15de  til  21de  September  i8qi .  Det  var  ikke  blot 
det  talrigste  Aarsmøde  (det  talte  af  stemmeberettigede  32  Præster  og  53  Delegater),  der 
hidtil  var  holdt,  men  det  var  tillige  det  mest  bevægede,  det  mest  taarevædede  Aarsmøde 
"Den  danske  Kirke"  har  holdt  enten  før  eller  siden.  Forud  for  Mødet  gik  der  en  Frygt 
og  Bæven  gennem  Samfundet  for,  hvad  der  vilde  komme.  Denne  Frygt  og  Bæven  fandt 
sit  gribende  Udtryk  i  et  Digt  af  Grundtvig,  som  han  oplæste  under  Mødet.    Her' er  det:. 


''DEN   DANSKE   KIRKE. 

Der  ba7ikes,  der  bankes  paa  Himmerigs  Dør 

?ned  Bønner  fra  Vest  og  fra  Øst! 
Jeg  kender  de  Bømier,  —  jeg  horte  dem  for, 

det  tidt  var  mit  Hjærte  til  Trøst, 
Og  Himmerigs  Dor,  den  aab^ies  paa  Klem, 

de  Bø?iner  skrider  saa  stille  frem, 

de  gælder  den  danske  Kirke. 


De  ruller,  de  ruller,  de  Bølger  fra  Dyb, 
med  Skumtop  de  vælter  sig  frem, 

alt  jublende  rækker  sig  Tangskovens  Kryb, 
at  gribe  med  Klo  og  med  Klem] 

de  ruller  mod  Kirken  i  trange  Kaar, 
at  knuse  og  splitte  de  vel  forstaar, 
end  stander  den  danske  Kirke. 


Danske  i  Amerika — I — 2. 


66  DANSKE   I   AMERIKA 


Det  kliJiger,  det  klinger  saa  tmderligt  mildt 

fra  Sky  oyer  Bolgernes  Har: 
Hvi  bruser  I  Bolger  saa  hojt  og  vildt, 

vor  Hej-re  den  Kirke  har  kær!''' 
Hvor  Bonner  gik  ind,  der  gaar  Engle  ud, 

nu  stander  de  her  i  lyse  Skrud 

at  vogte  de7i  danske  Kirke. 

Og  kan  over  Daabens  den  hellige  Pagt 

hverajidre  vi  række  vor  Haa?id, 
da  tror  jeg  saa  sikkert,  at  Englenes  Vagt 

vil  lægge  de  Bolger  i  Baand; 
i  Frihed  sig  Muren  vil  hæve  ?nod  Sky, 

cg  sodt  vil  der  tone  en  Lovsang  ny 

med  Jubel  fra  danske  Kirke! 

Men  vil  vi  ej  taale  hverandres  Syn, 

—  hos  alle  kun  dunkelt  og  kort,  — 
og  rynker  vi  derfor  i  Vrede  vort  Bryn, 

og  skyder  hverandre  bort, 
da  viger  de  Engle  med  Graad  paa  Kind, 

da  vælter  de  Bolger  mod  Mur  sig  ind. 

da  synker  den  danske  Kirke. 

De  7'uller,  de  ruller  fra  Hav  som  for, 

de  Bolger  saa  hoje  som  Fjæld! 
de  banker,  de  banker  paa  Himmerigs  Der, 

de  Bonner  fra  Hj  ær-terne  s  Væld! 
Hvor  Bonner  gik  ind,  der  gaar  Engle  ud, 

os  ventes  der  paa!  —  Vil  vi  smerte  Gud 

og  svige  den  danske  Kirke f" 


Den  Sag,  som  forelaa  dette  Aarsmode  og  som  ogsaa  optog  al  dets  Tid,  var 
'' Retningsstride?!''  —  Striden  mellem  den  grundtvigske  og  den  indre  missionske  Reming. 
Det  var  Præsteskolens  Lærere  Helveg  og  ^'ig,  der  repræsenterede  de  to  nævnte  Retnin- 
ger, som  "ikke  havde  det  godt  sammen",  som  Anker  udtrykte  sig.  De  mente  ikke  at 
kunne  arbejde  sammen  længer.  Der  blev  da,  paa  Forslag  af  Kirkeberg,  nedsat  en  Ko- 
mité paa  fem  Mand,  som  skulde  over^-eje  Stillingen  ved  Præsteskolen  angaaende  Forhol- 
det mellem  Lærerne  og  derefter  afgive  sin  Betænkning  til  Modet. 

Inden  denne  Betænkning  forelaa  Modet,  oplæste  Grundtvig  ovenstaaende  Digt, 
hvormed  han  sluttede  et  Foredrag,  hvori  han  med  megen  Varme  og  Veltalenhed  bad 
Mødet  om  at  give  sin  Tilslutning  til  folgende  Forslag: 

"Vi,  som  tilhorer  de  forskellige  kirkelige  Reminger  i  "Den  danske,  ev.-luth. 
Kirke  i  Amerika",  vedkender  os  hverandre  som  lutherske  krisme.  Vi  ønsker  ærligt  og 
trofast  Samarbejde,  trods  alle  Forskelligheder,  og  vil  ikke  ved  Afstemning  om  Læren 
lægge  noget  til  vor  Kirkes  Bekendelse." 


DEN    DANSKE,    EV.-LUTH.    KIRKE   I   AMERIKA  67 


Dette  Forslag  blev  fremsat  Fredag  Eftermiddag,  og  man  bestemte  sig  da  til  "at 
sove  paa  det"  til  næste  Morgen.  Lørdag  Morgen  blev  det  ogsaa  vedtaget  med  71 
Stemmer;  ingen  stemte  imod. 

Derpaa  afgav  den  før  nævnte  Komité  den  Erklæring,  at  den  ikke  havde  opnaaet 
noget  Resultat.  Hvorpaa  Helveg  erklærede,  at  Stillingen  nu  var  \anskeliggjort  derved, 
at  Vig  ikke  havde  stemt  for  Grundtvigs  Forslag. 

Straks  derpaa  afgav  Vig  følgende  Erklæring: 

"Jeg  ønsker  herved  paa  given  Foranledning  at  erklære,  at  naar  jeg  ikke  tilstemte 
det  af  Pastor  F.  L.  Grundtvig  stillede  Forslag,  saa  har  det  sin  Grund  deri,  at  jeg  efter 
min  Formening  derved  med  det  samme  maatte  erklære  saadanne  Udtryk  som:  den 
hellige  Skrift  er  ikke  Quds  Ord"  for  luthersk  Lære,  hvilket  bestemt  strider  imod  min 
Samvittighed.  Paa  samme  Tid  erklærer  jeg,  at  jeg  ikke  tør  eller  vil  frakende  nogen 
kristen  af  den  saakaldte  grundtvigske  Retning  det  lutherske  Navn." 

Denne  Erklæring  kunde  ikke  fremme  Samarbejdet,  hvorfor  Grundtvig  straks  fore- 
slog, at  Mødet  skulde  opfordre  Pastor  Vig  til  at  trække  sig  tilbage  fra  sin  Stilling  ved 
Præsteskolen.  Uden  at  afvente  en  Afstemning  herom  tog  Pastor  Vig  et  Papir  frem  af 
sin  Lomme  og  oplæste  følgende: 

"Da  jeg  ikke  kan  blive  staaende  i  min  Stilling  som  Lærer  ved  Præsteskolen  uden 
at  tilstemme  Lærdomme,  som  jeg  anser  for  baade  ulutherske  og  ukristelige,  —  nedlæg- 
ger jeg  herved  denne  min  Stilling,  idet  jeg  takker  Samfundet  for  den  Tillid,  det  har  vist 
mig  ved  at  vælge  mig  til  denne  vigtige  og  ansvarsfulde  Post." 

Heller  ikke  denne  Udtalelse  kunde  gøre  noget  godt,  thi  ingen  havde  forlangt  af 
Vig,  at  han  skulde  tilstemme  enten  den  ene  eller  den  anden  Lærdom.  Ej  heller  vidste 
han,  om  han  ikke  kunde  blive  staaende  i  sin  Stilling  ved  Præsteskolen.  Derom  var  der 
jo  ikke  afstemt. 

Men  nu  kom  ogsaa  Helveg  frem  med  en  Udtalelse,  idet  han  "erklærede  over- 
for indre  Missions-Folkene,  at  dersom  de  fandt  det  raadeligst  for  Samfundets  Vel  og  Præ- 
steskolens Fremtid,  og  dersom  de  udtrykkelig  forlangte  det,  vilde  han  trække  sig  tilbage 
fra  sin  Stilling  som  Lærer  og  Forstander  for  Samfundets  Præsteskole;  men  han  vilde  til- 
lige sige,  at  han  vilde  opfordre  Aarsmødet  ti-1  gennem  Udvalget  for  den  dansk-amerikan- 
ske Mission  at  søge  at  faa  en  teologisk  Kandidat  af  den  indre  missionske  Retning  ansat 
som  Andenlærer  ved  Præsteskolen,  og  han  vilde  da  være  viUig  til  at  arbejde  sammen 
med  ham  og  vedblivende  være  Forstander  ved  Præsteskolen." 

Der  holdtes'  nu  Møde  Lørdag  Aften  og  Nat  for  "lukkede  Døre"  for  om  m.uligt 
at  komme  til  en  god  Ordning  med  denne  alvorlige  Sag.  Men  det  var  et  ildevarslende 
Tegn,  at  Pastor  Dahlstrøm,  som  Talsmand  for  indre  Missions-Folkene,  straks  traadte 
frem  og  bad  Helveg  om  at  staa  ved  sit  Ord  og  opgive  sin  Gerning  som  Forstander  for 
Præsteskolen.  Helveg  svarede,  at  han  vilde  staa  ved  sit  Løfte  og  trække  sig  tilbage,  men 
erklærede  samtidig,  at  det  var  en  Livsgerning,  man  der  tog  fra  ham. 

Der  gjordes  saa  Forsøg  paa  at  forlige  de  to  udmærket  dygtige  Mænd,  Helveg  og 
Vig,  for  at  faa  dem  til  at  fortsætte  som  Lærere  ved  Præsteskolen.  Dertil  lod  Vig  sig 
overtale,  men  Helveg  turde  og  vilde  ikke  indlade  sig  derpaa.  Og  saaledes  endte  For- 
handlingen uden  andet  Udbytte  end,  at  man  udsatte  den  endelige  Afgørelse  til  Mandag. 

Søndag  Morgen  vajede  Dannebrog  paa  halv  Stang  mellem  Kirken  og  Præsteboli- 
gen i  Clinton,  saa  sorggrebet  var  Grundtvig,  at  han  maatte  vise  det  paa  den  Maade.  Der 
skulde  have  været  Ordination;  men  Ordinator,  Pastor  A.  S.  Nielsen,  var  i  en  saa  ned- 
trykt Stemning,  at  han  ikke  kunde  ordinere. 

Mandagens  Forhandlinger  løftede  ikke  Stemningen.      Fjorten  Præster  og  femten 


68  DANSKE   I    AMERIKA 


Delegater  indgav  følgende  Krav  til  Aarsmødet:  "Da  det  er  vor  Overbevisning,  at 
det  bedst  vil  tjene  til  Fredens  Bevarelse  i  Samfundet,  at  Pastor  Helveg  ikke  staar  som 
Lærer  ved  Samfundets  Præsteskole,  saa  er  det  vort  bestemte  Ønske,  at  han  vil  holde  ved 
sit  Tilbud  til  indre  Mission"s  Venner  om  at  trække  sig  tilbage  fra  sin  Gerning,  saafremt 
disse  mente,  at  dette  bedst  vilde  tjene  til  Samfundets  Vel.  Og  i  Henhold  til  denne  vor 
Betragtning  af  Stillingen  er  vi  selvfølgelig  imod,  at  der  skulde  være  Tale  om  paany  at 
Jcalde  Pastor  Helveg  som  Lærer  ved  Præsteskolen." 

Dette  Krav  ''for  Fredens  Bevarelse'',  som  det  hedder,  støtter  sig  ikke  til  en  eneste 
Indvending  mod  den  Maade,    Pastor  Helveg  havde  røgtet  sin  Gerning  som  Forstander. 

Dette,  de  29's  Krav,  blev  mødt  med  et  af  32  Delegater  stillet  Forslag,  der  lød 
saaledes: 

"Da  vi  Delegater  ikke  ønsker,  at  Pastor  Helveg  skal  forlade  sin  Gerning  som 
Forstander  ved  vort  Samfunds  Præsteskole,  anmoder  vi  dem,  der  har  foranlediget  hans 
Fratrædelse,  om  at  tage  deres  Opfordring  tilbage;  men  vi  udtaler  tillige,  at  vi  intet  har 
imod,  at  de  paa  en  Medlærers  Valg  faar  den  Indflydelse,  som  de  selv  maatte  ønske." 

Carl  Hansen,  Tyler,  var  Delegaternes  Ordfører,  og  han  forlangte  Afstemning 
uden  Diskussion  og  ved  Navneopraab.  Dette  Ønske  blev  efterkommet.  46  stemte  Ja, 
5  Nej,  30  stemte  ikke  og  4  var  fraværende. 

Der  gjordes  nu  en  halv  Times  Ophold,  for  at  indre  Missions  Folk  kunde  over- 
veje, hvad  Svar  de  vilde  give  herpaa.  Svaret  blev:  "Vi  fastholder  vor  Henstilling  til  Pa- 
stor Helveg  om  at  fratræde  som  Lærer  ved  Præsteskolen." 

Helvegs  Svar,  som  han  forlangte  ført  til  Protokols,  lød  saaledes: 
Jeg  fastholder  det  Tilbud,  jeg  har  givet  dem  som  tilhører  indre  Missions  Ret- 
ning, at  jeg  vil  fratræde,  om  de  anser  det  fornødent,  men  jeg  vil  tilføje:   Hvad  der  er  sket, 
tjener  ikke  til    Fredens   Bevarelse.      Jeg  kan  ikke  se,   uden  at   dette  er   et   Udslag   af 
Hævnsyge." 

Som  sidste  Akt  i  dette  sørgelige  Drama  stillede  J.  S.  Faaborg  følgende  Forslag: 
Foreslaar,  at  Præsteskolen  nedlægges  efter  første  Skoleaars  Udløb,  og  at  Sam- 
fundets Styrelse  disponerer  over  Præsteskolens  Bygninger  og  Inventarium  paa  Samfun- 
dets Vegne." 

Dette  vedtoges  med  45  Stemmer  for  og  23  imod. 


Næste  Aarsmøde  holdtes  i  Waupaca,  i8q2,  og  det  søgte  at  hele  den  brudte 
Traad.  Pastor  Fr.  Bruun  fra  Danmark  overvår  Mødet  i  Clinton,  og  Prqvst  Heiberg  det 
i  Waupaca  Aaret  efter  (1892). 

Tiden  mellem  disse  to  A^arsmøder,  der  var  de  mest  bevægede  i  den  danske  Kir- 
kes Historie,  kan  betegnes  som  en  modløs,  usikker  og  selvraadig  Tid.  I  denne  bund- 
fattige Tid  kom  Ugebladet  "Danskeren"  til  Verden.  Bladet  blev  udgivet  og  redigeret 
af  Pastor  J.  N.  Jersild  i  Neenah.  Det  skulde  være  —  og  blev  ogsaa  —  en  Konkurrent 
til  '  Dannevirke",  og  som  saadan  Organ  for  indre  Missions-Folk  i  Samfundet.  Men  mere 
end  noget  andet  blev  det  en  Splittelsens  Kile  i  Samfundet;  det  syntes,  som  om  dette  var 
dets  første  og  højeste  Opgave  —  og  det  havde  Held  med  sig  til  Opgavens  Løsning. 

I  denne  Nedgangstid  sendte  Udvalget  os  igen  en  længere  Skrivelse  ("K.  S."  for 
1892,  Side  63)  med  mange  kærlige  Ord  og  Formanmger.  Men  det  lod  det  ikke  blive 
derved.  I  Maj  sendte  Udvalget  (som  Danskeren"  kaldte  '  det  brogede  Udvalg")  os 
dets  Formand,  Provst  Heiberg,   der  besøgte  mange  af  vore  Menigheder.     Al  Heibergs 


DEN    DANSKE,    EV.-LUTH.    KIRKE   1   AMERIKA  69 

Stræben  gik  ud  paa  at  forlige  de  stridende  Parter  og  afvende  en  Splittelse  i  Samfundet,  og 
det  vilde  vist  ogsaa  være  lykkedes  ham,  hvis  der  fra  alle  Sider  havde  været  ærlig 
Vilje  dertil. 

Aarsmødet  i  Waupaca  1892  holdtes  fra  den  30te  August  til  den  5te  September. 
Det  blev  holdt  lidt  tidligere  end  sædvanligt,  for  at  Heiberg  kunde  komme  med  til  det. 
Mødet  var  godt  besøgt,  nemlig  af  33  Præster  og  55  Delegater.  Den  første  Dag  delte 
Mødet  sig  1  to  Hol^,  Præster  for  sig  og  Delegater  for  sig,  for  bedre  og  friere  at  kunne 
tale  sammen  om  den  vanskelige  Stillmg,  Samfundet  var  stedt  i. 

Som  Frugt  af  Præsternes  Samling  oplæste  Pastor  A.  S.  Nielsen,  der  igen  var  Sara- 
fundets Formand,  for  det  samlede  Møde  følgende: 
"Til  Aarsmødet  i  Waupaca,  Wis. 

Vi  undertegnede  Præster  i  den  danske  Kirke  erklærer  herved,  at  vi  ikke  "billi- 
ger", at  Retningerne  i  Samfundet  betegnes  med  Udtrykkene  "Lutheranere"  og  "Grundt- 
vigianere", saaledes  at  disse  stilles  i  Modsætning  til  hinanden." 

Denne  Erklæring  var  underskreven  af  otte  Præster:  Gøtke,  Jersild,  Vig,  Søholm, 
P.  Hansen,  Kl.  Jensen,  Simonsen  og  Dahlstrøm.  Halvandet  Aar  efter  gik  syv  af  dem 
deres  Vej  og  førte  an  i  Splittelsen.  Men  nu  var  deres  Erklæring  ved  Mødets  Aabning 
et  "Fredsord",  der  lovede  en  Del. 

Provst  Heiberg  blev  derpaa  valgt  til  Mødets  Ordstyrer  —  et  vanskeligt  Hverv^ 
som  han  gjorde  sig  megen  Umage  for  at  røgte  upartisk. 

Mødet  tog  straks  fat  paa  Forhandlingen  om  Præsteskolen.  Der  var  indgivet  For- 
slag derom  baade  af  Emaus  Menighed  i  Racine  og  af  M.  Rasmussen  i  Chicago.  Skolen 
var  gaaet  sin  regelmæssige  Gang  Skoleaaret  ud  paa  det  nær,  at  Helveg  ene  havde  maat- 
tet  forestaa  den  et  Par  Maaneder,  da  Vig  var  meget  syg.  Den  sluttede  i  Juni  med  at 
give  seks  Studenter  Afgangseksamen.  Og  efter  sidste  Aarsmødes  Bestemmelse  var  den 
jo  med  det  samme  opløst.  Det  vilde  man  nu  søge  at  faa  forandret  derhen,  at  den  kunde 
fortsættes  i  West  Denmark.  Det  fik  46  Stemmer  for,  19  imod.  Den  næste  Dag,  Fre- 
dag, prøvede  man  at  vælge  en  Forstander.  Stemmerne  samledes  om  Helveg  og  J.  Pe- 
dersen; men  da  ingen  af  dem  fik  Stemmer  nok,  maatte  Forhandlingen  fortsættes,  der 
endte  i  følgende,  af  M.  Rasmussen  stillet  Forslag: 

"Der  vælges  en  Komité  paa  otte  Medlemmer,  som  sammen  med  Provst  Heiberg 
tager  under  Overvejelse  at  fremlægge  et  Forslag  for  Mødet  med  Hensyn  til  Valg  af  en 
Forstander  for  Præsteskolen." 

Dette  vedtoges.  Desuden  vedtoges,  at  denne  Komité  skulde  sammensættes  af 
3  Præster  (foruden  Heiberg)  og  5  Delegater,  og  at  Heiberg  og  M.  Rasmussen  skulde 
udnævne  denne  Komité. 

Udnævnt  blev  Præsterne  Grundtvig,  Anker  og  P.  Hansen  samt  Delegaterne  P. 
Anderse?!,  Menominee,  Lamp,  Racine,  R.  Hansen,  Elk  Horn,  A.  Ravnholdt,  Chicago, 
og  Carl  Nielsen,  Waupaca. 

Det  var  en  vanskelig  Opgave,  der  var  stillet  denne  Komité.  Men  den  havde 
Lykken  med  sig.  Den  fik  Helveg  og  Vig  til  at  gaa  ind  paa  at  ville  fortsætte  som  Læ- 
rere ved  Præsteskolen  paa  den  Betingelse,  at  Pastor  P.  Hansen  blev  ansat  som  3die  Læ- 
rer ved  Skolen.  Han  skulde  saa  tillige  tjene  som  en  Slags  Stødpude  imellem  de  andre 
to.  Men  Helveg  vilde  ikke  under  nogen  Betingelse  tilbage  til  West  Denmark  igen.  Og 
nu  var  gode  Raad  dyre.  Det  var  da,  saa  vidt  vides.  Pastor  Anker,  der  fandt  en  Løsning 
paa  denne  vanskelige  Knude.  Han  kaldte  Pastor  Grundtvig  afsides  og  raadslog  med 
ham  om  Stillingen.  De  to  Mænd  havde  ellers  ikke  tidligere  kunnet  enes  om  ret  mieget; 
men  nu  enedes  de  om  følgende:     Anker  stiller  sin  Skole  i  Elk  Horn  frit  til  Samfundets 


'O  DANSKE   I    AMERIKA 


Raadighed,  mod  at  Grundtvig  gjorde  sin  Indflydelse  gældende  for  at  faa  "Dansk  Folke- 
samfund", der  var  en  Torn  i  Ankers  og  mange  andres  Øjne,  opløst. 

Komitéen  indgav  ved  Provst  Heiberg  følgende  Beretning:  ''Præsterne  Helveg, 
Vig  og  P.  Hansen  bedes  om  at  overtage  Gerningen  ved  Samfundets  Præsteskole",  og: 
"Pastor  Grundtvig  vilde  foreslaa  'Dansk  Folkesamfund"  i  Amerika  at  opløse  sig,  og 
Pastor  Anker  stiller  Elk  Horn  Højskole  til  Samfundets  Raadighed,  saa  at  den  kan  be- 
nyttes til  Præsteskole." 

Mødet  gav  dette  sin  Tilslutning  ved,  at  77  rejste  sig  op.  Det  var  en  gribende 
og  bevæget  Stund.   En  tilstedeværende  skrev  nogle  faa  Dage  efter  bl.  a.  derom  følgende: 

"Det  var  et  underligt  Øjeblik,  da  det  blev  oplyst  for  Forsamlingen,  hvad  der 
var  sket:  at  de  Skillevægge,  der  havde  rejst  sig  indenfor  vor  Samfundsbygning  ligesom 
paa  én  Gang  var  falden;  en  gribende  højtidelig  Alvor  og  Stilhed  lagde  sig  over  det  hele 
Mode,  og  Taknemlighedens  og  Glædens  Taarer  vædede  Kinden  baade  hos  gam- 
mel og  ung." 

Ja,  saadan  saa  det  ud  i  Øjeblikket.  Men  nogle  faa  Dage  senere  viste  det  sig,  at 
Loke  ogsaa  var  med  i  Forklædning  her  og  kunde  sige:  "Med  torre  Taarer  græder  Tok 
for  Balder." 

Pastor  Grundtvig  med  24  andre  Mænd,  alle  Deltagere  i  Aarsmodet,  skyndte  sig 
med  at  bringe  Modet  følgende  Udtalelse: 

"Undertegnede  Medlemmer  af  "Dansk  Folkesamfund"  udtaler,  at  vi  for  "Den 
danske  Kirke"s  Skyld  vil  foreslaa  Opløsning  af  Organisationen  her,  medens  vi  udtaler 
som  vort  Haab,  at  "Den  danske  Kirke"  vil  nedsætte  et  Udvalg  for  den  danske  Folke- 
sag i  Amerika,  som  kan  staa  i  Forbindelse  med  "Dansk  Folkesamfund"  i  Danmark." 

De  nylig  valgte  Præsteskolelærere,  Samfundets  Styrelse  og  Skoleraadet  blev  det 
overladt  at  ordne  Præsteskolesagen. 

Denne  Skolekomité  indgav  om  Mandagen  ved  Pastor  Helveg  følgende: 

1.  "For  Højskolen  med  omliggende  Bygninger  og  tilhorende  Inventarium  be- 
taler Samfundet  Pastor  Anker  3,400  Dollars. 

2.  Der  opføres  tre  Lærerboliger,  hver  til  ca.  1,000  Dollars.  Udgift  til  Køb  af 
Skolen,  Bygning  af  Lærerboliger  m.  m.  afrundes  til  7,000  Dollars. 

3.  Anker  ophorer  med  sin  Skole  til  1ste  April;  Helveg  og  P.  Hansen  flytter 
straks  til  Elk  Horn,  Vig  til  1ste  Maj. 

4.  Lærernes  Løn:  fri  Bolig  og  800  Dollars  til  hver. 

5.  Menigheden  i  West  Denmark  faar  Forkøbsret  til  den  derværende  Præsteskole. 

6.  Skolens  Anliggender  ordnes  af  Skoleraadet,  Skolens  Forstander  og  Rasmus 
Hansen  i  Elk  Horn." 

Saaledes  var  Planen,  og  den  var  god  nok;  kun  Skade,  at  kun  ét  Punkt  i  den  hk 
nogen  videre  Betydning.  Det  var  Punkt  5.  Ved  Nytaar  1896  købte  West  Denmark 
Menighed  Præsteskolen  af  Samfundet  for  700  Dollars. 

Imidlertid  vedtog  Modet  Punkt  6,  hvorved  det  altsaa  overlod  Skoleraadet,  Sko- 
lens Forstander  og  R.  Hansen  at  ordne  Skolesagen.  Aarsmodet  havde  med  god  \'ilie 
gjort  sit,  cg  nu  stod  det  til  disse  fem  Mænd  (disse  var:  Søholm,  J.  Pedersen,  Skands 
Hansen,  Helveg  og  R.  Hansen)  at  udføre  dets  Vilje. 

Men  det  varslede  ikke  godt,  at,  da  Aarsmodet  var  sluttet,  de  fleste  af  dets  Delta- 
gere rejst  bort,  og  Resten  ventede  paa  Lejlighed  dertil,  der  da  hortes  en  L^dtalelse  af 
Skoleraadets  Formand,  Pastor  Søholm,  i  hans  egen  Stue,  der  gik  ud  paa,  at  Aarsmodet 
ikke  havde  valgt  nogen  Forstander  for  Præsteskolen;  men,  føjedes  der  til,  det  var  ogsaa 
det  alier  bedste,  for  saa  kunde  Lærerne  danne  et  "Fakultet".     Det  vilde  vel  med  andre 


DEN    DANSKE,    EV.-LUTH.    KIRKE   I   AMERIKA  71 

Ord  sige,  at  Skolen  skulde  have  tre  Forstandere  i  Stedet  for  én.  Dette  er  et  ganske 
andet  Syn  paa  Skolesagen  end  det,  Pastor  Vestergaard  elleve  Aar  efter  udtalte  i  disse 
Ord:     "Skolen  har  havt  én  Forstander,  og  det  er  godt  den  ikke  har  havt  flere." 

Naar' undtages  Søholm,  tænkte  sikkert  alle,  at  Helveg  var  valgt  til  Præsteskolens 
Forstander.  Men  ganske  vist,  dette  blev  ikke  udtrykkelig  nævnt  ved  Valget  af  Lærere. 
Og  for  denne  lille  Formfejls  Skyld  skulde  saa  det  hele  briste! 

At  gaa  denne  uhyggelige  Opløsning  efter  i  Enkeltheder,  er  lidet  lysteligt  og 
næppe  Umagen  værd;  nok  er  det  at  meddele  Fakta:  Den  13de  September  1892  holdt 
Komitéen  og  Pastor  P.  Hansen  Møde  i  Elk  Horn.  Det  begyndte  med,  at  Skoleraadets 
Flertal  (Søholm  og  J.  Pedersen)  ikke  vilde  anerkende  Helveg  som  Forstander,  ligesom 
det  ikke  heller  vilde  gaa  ind  paa  en  af  Helveg  og  Hansen  udarbejdet  Skoleplan:  "For- 
uden den  egenlige  Præsteskole  i  Elk  Horn  aabnes  der  en  Skole  med  grundig  almen  Ud- 
dannelse i  dansk  og  engelsk  samt  de  reale  Fag."  —  Enden  blev,  at  baade  Vig  og  Helveg 
faa  Dage  efter  frasagde  sig  Gerningen  som.  Præsteskolelærere.  Dette  var  Modets  Ud- 
bytte. Grundtvig  kaldte  det  i  "Dannevirke":  "Forræderiet  i  Elk  Horn",  og  A.  S.  Niel- 
sen: det  "elendige  Møde". 

Hermed  var  Præsteskolen  for  denne  Gang  naaet  sin  sørgelige  Slutning.  Det  var 
en  Tid,  hvor  "de  gode  græd,  de  onde  lo,  hvor  ingen  hegner,  kun  Torne  gro".  De,  der 
skulde  "hegne",  var  jo  nærmest  Samfundets  Styrelse,  men  den  mærkedes  der  ikke  noget 
til  i  disse  Dage.  Om  denne  ynkværdige  Tilstand  findes  i  Aarets  sidste  Nr.  af  "K.  S." 
følgende  Udtalelse: 

"Vort  Præsteskolearbejde  er  standset;  Landsmænd,  som  har  henvendt  sig  til  os 
om  kirkelig  Betjening,  lader  vi  vente  forgæves;  Utahmissionen  henligger  urørt;  vor  indre 
Mission,  Børnehjemmene  og  ydre  Mission  raaber  om  Hjælp  fra  Menighederne;  men 
Striden  og  Spliden  og  den  Modløshed,  som  dermed  følger,  gør  Hjærterne  kolde. 

Hvor  glider  vi  hen.' 

Samfundsdisciplin  bliver  snart  et  ukendt  Ord  iblandt  os.  Hver  Mand  gør,  hvad 
han  selv  vil.  Paa  den  Maade  forberede  vi  vor  egen  Undergang!  Godt  var  det,  om  de, 
der  slet  ingen  Tro  har  til  Samfundet,  og  som  ikke  vil  indordiie  sig  under  et  enigt  Sam- 
fundsarbejde, vilde  tage  Skridtet  fuldt  ud  og  sige  sig  los  fra  Samfundet.  Vor  nuværende 
Stilling  er  pinlig  og  uudholdelig," 

Ved  et  Møde  i  Manistee  den  13de  November  1892  enedes  Præsterne  S.  Kjems, 
R.  Nielsen,  P.  Gøtke  og  J.  Pedersen,  alle  af  Michigan,  om  at  bøde  paa  Skaden  ved  at 
faa  afholdt  et  større  Møde  i  Racine  fra  den  10de  til  12te  Januar  i8q3.  Og  de  stillede 
som  Forhandlingsæmner  til  Mødet: 

"1.  Hvad  skal  der  gøres,  for  at  vi  som  Samfund  kan  komme  til  at  optage  Ar- 
bejdet med  mere  Enighed  og  Kraft? 

2.  Hvorledes  skal  en  Præsteskole  kunne  sættes  igang  og  fortsættes  paa  en 
tilfredsstillende  Maade?" 

Dette  tager  bestemt  Sigte  paa  Skaden;  men  det  mislige  derved  er,  at  nogle  Præ- 
ster tror  sig  kaldede  til  at  kunne  bøde  paa  den,  handle  paa  hele  Samfundets  Vegne  eller 
i  hvert  Fald  paa  Styrelsens. 

Samtidig  opfordrede  Grundtvig  Styrelsen  til  at  lade  foretage  en  Afstemning  i  Me- 
nighederne; men  Styrelsen  svarede  ikke  herpaa.  Da  kom  der  i  Julen  (1892)  en  Skrivelse 
fra  Udvalget:  ''Til  Styrelse7i  for  den  dajiske  Kirke  i  Amerika".  Heri  hedder  det  bl.  a.: 
"Vi  henholder  os  til  vort  Øjen-  og  Ørenvidnes  (Provst  Heibergs)  Dom  om  Stemningen 
hos  Aarsmødets  Deltagere,  at  disse  sikkert,  skønt  intet  derom  udtr^^kkelig  blev  udtalt, 
antog  det  som  en  Selvfølge,  at  Præsteskolen  beholdt  sin  hidtilværende  Forstander,  Pastor 


72  DANSKE   I   AMERIKA 


Helveg,  med  hvem  ogsaa  paa  Komitémøderne  Forhandlingerne  om  Skolens  Ordning 
særlig  blev  ført.  Da  Spørgsmaalet  om  Skolens  Forstander  nu  aldeles  umotiveret  blev 
rejst,  burde,  efter  vor  Mening,  Styrelsen  i  Amerika  straks  have  afvist  det  som  uberettiget 
og  erklæret  Pastor  Helveg  for  fremdeles  at  være  Skolens  Forstander,  idet  den  paatog  sig 
Ansvaret  for  næste  Aarsmøde." 

Men  da  dette  ikke  skete,  kræver  Udvalget,  "at  Styrelsen  i  den  aller  nærmeste 
Fremtid  sammenkalder  et  ekstraordinært  Aarsmøde  eller  foranstalter  en  almindelig  Af- 
stemning over  hele  Linien  af  Præster  og  Menighedsafsendinge,  om  det  vil  og  kan  fort- 
sætte Samarbejdet,  idet  de  ærligt  under  hverandre  den  nødvendige  Frihed  paa  Troens  og 
Sandhedens  Grundvold.  Faar  vi  ikke  S7iarest  en  saadan  Udtalelse,  og  efterfølges  denne 
ikke  af  en  bedre  Tingenes  Tilstand,  opløser  vi  os  som  Udvalg  for  den  dansk-amerikan- 
ske Mission  og  overlader  de  danske  Præster  og  Menigheder  i  Amerika  at  indrette  sig, 
som  de  mener  bedst  at  kunne  forsvare  det  med  Gud  og  hans  Regnskabs  Dag  for  Øje." 
("Dann."  Nr.  52,   1892.) 

Det  hjalp.  Nu  lod  Styrelsen  høre  fra  sig.  Dens  Svar  var  Sammenkaldelsen  af 
et  ekstra  Aarsmøde  i  Chicago  til  den  20de  Februar  i8q3.  Pastor  Dahlstrøm,  som  var 
Medlem  af  Styrelsen,  meldte  sig  fra  Bestillingen.  Han  kunde  jo  ikke  godt  andet,  da  han, 
sammen  med  Præsterne  Simonsen,  Jersild,  Vig,  Søholm  og  Br.  Johansen,  paa  det  før 
omtalte  Møde  i  Racine  (som  ingen  af  Indbyderne  var  med  til)  foreslog  ^amftindets  Op- 
losning. Jersilds  Blad  "Danskeren"  sekonderede,  idet  det  fandt  det  heldigt,  om  "det 
brogede  Udvalg  saa  vel  som  det  brogede  Samfund  snart  kunde  opløse  sig." 

Naturligvis  kunde  Mødet  i  Racine  ikke  opløse  Samfundet;  men  det  kunde  — 
hvad  det  ogsaa  gjorde  —  forme  et  Forslag  derom  og  forelægge  det  for  det  ekstra 
Aarsmøde. 

Dette  Opløsningsforsøg,  som  for  første  Gang  træder  frem  med  utilsløret  Aasyn, 
fremkaldte  et  Modtræk  fra  anden  Side,  idet  fjorten  Præster  og  mange  flere  Lægmænd 
tilstillede  det  ekstra  Aarsmøde  følgende  Opfordring: 

"...  .Vi  beder  Aarsmødet  opfordre  alle  dem,  som  mener  at  maatte  bekæmpe  den 
kirkelige  Anskuelse  som.  uluthersk  eller  ukristelig,  og  som  ikke  synes  at  kunne  bo  trygt 
i  Hus  sammen  med  os  andre  uden  at  faa  deres  egne  Lærdomme  fastslaaede  som  Troes- 
artikler,  til  at  udtræde  af  vort  Samfund.''''     ("Dann."  Nr.  7,   1893.) 

Den  unge,  haabefulde  Spire  til  en  Præsteskole  i  Elk  Horn,  Samfundets  kæreste 
Kreds,  ødelagde  Kulden  i  én  Nat;  og  den  aabne  Oprørstale  om  Samfundets  Opløsning 
nu  straks  efter  fremkaldte  megen  Harme  og  mange  Protester.  Men  man  havde  forregnet 
sig;  Tiden  var  endnu  ikke  kommen  til  Samfundets  Opløsning.  Derfor  sendte  det  (Sam- 
fundet) 71  Delegater  til  Aarsmødet  i  Chicago,  der  alle  paa  nogle  faa  nær  var  imod  Op- 
løsning. Stemningen  var  saa  stærk  imod  Opløsning,  at  ingen  af  Oplosnings-Forslagets 
Fædre  vilde  paatage  sig  at  være  Talsmand  derfor.  Der  kunde  altsaa  ikke  være  Tale  om 
at  '  skilles  ad",  med  mindre  den  enkelte  vilde  skille  sig  selv  ud,  hvad  ingen  gjorde,  hvor 
misfornøjede  de  saa  end  var  inden  for. 

Foruden  Forslaget  om  "  Oplosjmig  af  vort  Samfund''  forelaa  der  Mødet  et  '^For- 
slag til  en  Samfundsordning'''' ,  indsendt  af  Menigheden  i  Racine. 

Idet  man  gik  ud  fra,  at  en  fastere  Samfundsordning  vilde  kunne  bøde  en  Del  paa 
Skaden,  kastede  Mødet  sig  over  dette  Forslag  med  stor  Energi  og  Kraft  og  lavede  en  hel 
ny  Forfatning,  som  bestemte  en  Styrelse  paa  "fem  Medlemmer,  to  Præster  og  tre  Læg- 
mænd. Den  ny  Styrelse  blev:  Pastor  Kirkeberg  (Formand),  Pastor  P.  Hansen  (Sekre- 
tær), J.  S.  Faaborg  (Kasserer),  J.  Lamp  og  Poul  Andersen. 

Dette  ekstra  Aarsmøde  talte  flere  stemmeberettigede  (ialt  111)  end  noget  tidligere 


DEN    DANSKE,    EV.-LUTH.    KIRKE   I    AMERIKA  ^       73 

Aarsmøde.  Men  Præsteskolesagen  hjalp  det  ikke  paa  ud  over  dette,  at  det  blev  paalagt 
Styrelsen  "at  tage  Præsteskolesagen  imder  nærmere  Overvejelse  tilfiæste  Aarsmode'\  hvor- 
til der  jo  kun  var  et  halvt  Aar. 

Det  hele  praktiske  Udbytte  af  Mødet  var,  at  det  med  overvældende  Styrke  sloges 
fast:  Samfundet  vil  ikke  skilles.  —  Men  de,  der  tænkte,  at  den  ny  Forfatning  skulde 
hjælpe  paa  Tingenes  Tilstand,  blev  slemt  skuffet.  Thi  der  var  ikke  gaaet  mere  end  en 
Maaned,  før  Vig  og  Jersild  atter  rykkede  i  Marken  og  paa  forskellig  Vis  søgte  at  bevise, 
at  den  ny  Samfundsordning  var  ganske  ulovlig.  Det  ekstra  Aarsmøde  havde  ingen  Kom- 
petence til  at  ophæve  den  gamle  Forfatning  og  lave  en  ny.  Og  selvfølgelig  var  ogsaa 
den  ny  Styrelse  ulovlig.  Det  var  ret  en  livlig  Tid  for  "Danskeren"  og  dem,  det  gik  paa 
Krigssti  i  den. 

Men  i  Stedet  for  at  følge  dem  der,  vil  vi  tage  et  Overblik  over  Arbejderne 
(Præsterne)  og  Arbejdsmarken  som  den  var  i  i8q3,  før  Stormen  brød  løs  og  sønderlem- 
mede den. 

Den  1ste  Januar  1894  var  der  56  Præster,  som  betjente  119  Menigheder  med  et 
Antal  af  ca.  5,000  bidragydende  Medlemmer,  der  saaledes  udgjorde  "Den  danske  Kirke 
i  Amerika".    I  1889  blev  Samfundet  delt  i  otte  Kredse.    Den  1ste  Januar  1894  havde: 

1.  Kreds  (øst  for  Michigan) 7  Præster,   14  Mgh.  med  ca.  601  bidr.  MedL 

2.  Kreds  (Wisconsin) 5  Præster,   15  Mgh.  med  ca.  471 

3.  Kreds  (Illinois  og  sydl.  V^is.) .  .    7  Præster,   14  Mgh.  med  ca.  1152.     " 

4.  Kreds  (Mich.  og  Ohio) 5  Præster,   13  Mgh.  med  ca.  415     " 

5.  Kreds  (Iowa) 8  Præster,   15  Mgh.  med  ca.  696 

6.  Kreds  (Minn.  og  S.  Dak.) 10  Præster,   17  Mgh.  med  ca.  658     " 

7.  Kreds  (Neb.,  vestl.  la.  ogKans.)l2  Præster,   25  Mgh.  med  ca.  786 

8.  Kreds  (Vestkysten) 2  Præster,     6  Mgh.  med  ca.  221 

Siden  1887  havde  Samfundet  havt  Tilgang  af  følgende  Præster:  Chr.  N.  Peder- 
sen, uddannet  i  Askov  og  i  West  Denmark,  ordineret  af  Past.  A.  S.  Nielsen  i  Elk  Horn 
den  16de  Sept.  1888  til  Marinette,  Wis.;  Lærer  M.  C.  Jensen,  udd.  i  West  Denmark, 
ord.  af  Past.  Dan  i  Minneapolis  den  2den  Juli  '89  til  Bowmans  Grove  og  Harian,  Iowa; 
Peter  Eriksen,  cand  theol.  fra  København,  ord.  af  Biskop  Stein  i  Odense  den  28de  Aug. 
'89  til  Boston  og  udsendt  af  Udvalget;  J.  K.  Poulsen,  udd.  paa  Missionsskolen  i  Køben- 
havn; ved  Missionær  Grønning  kom  han  derefter  i  "General  CounciT's  Tjeneste  som 
Missionær  i  Indien,  hvor  han  blev  ordineret  af  Dr.  CF.  Heyer  i  Rajahmundry  den  21de 
Jan.  1871.  Poulsen  blev  i  denne  Tjeneste  til  '88,  men  da  modtog  han  —  paa  Grund 
af  svækket  Helbred  —  Kald  fra  Menigheden  i  Portland,  Maine,  og  Aaret  efter  optoges 
han  i  den  danske  Kirke;  Sønderjyden  Lærer  Rasmus  Thomsen,  ord.  af  Past.  A.  S.  Niel- 
sen i  Chicago  den  22de  Sept.  '89  til  Fredsville,  la.;  samme  Dag  og  samme  Sted  ord.  og- 
saa K.  Knudsen  til  Erwin,  S.  Dak.  Knudsen  var  udd.  i  West  Denmark;  Kr.  Bruckner, 
udd.  i  Kropp,  ord.  af  Past  P.  Eriksen  i  Hartford,  Conn.,  den  31te  Maj  '91  til  Vikar  for 
Past.  Mortensen  i  Hartford;  Br.  Johansen,  udd.  i  West  Denmark,  ord.  af  Past.  A.  S. 
Nielsen  i  Chicago  i  Efteraaret  '91  til  Necedah,  Wis.;  N.  V.  Holm,  udd.  paa  det  danske 
Missionsselskabs  Skole  og  udsendt  og  anbefalet  af  samme,  ord.  af  Past.  A.  S.  Nielsen  i 
Chicago  den  6te  Marts  '92  til  Salinas,  Cai.;  N.  P.  P.  Gravengaard,  udd.  i  West  Den- 
mark, ord.  af  Past.  Nielsen  i  Chicago  den  12te  Juni  '92  til  Sioux  City,  la.;  S.  N.  Kjems, 
ord.  af  Past.  Nielsen  i  Ashland,  Mich.,  den  2den  Okt.  '92  til  Ashland;  samme  Dag  og 
samme  Sted  ord.   ogsaa  A.    Henritxy  til  South  Chicago.   Henritzy  var  uddannet  paa 


74 


DANSKE    I    AMERIKA 


General  Synoden"s  Skole  her  i  Landet;  P.  F.  A.  B.  D.  Nielsen,  udd.  i  West  Den- 
mark, ord.  af  Past.  R.  Andersen  i  Brooklyn  den  9de  Okt.  '92  til  Philadelphia;  A^.  Lang, 
udd.  i  West  Denmark,  ord.  af  Past.  Nielsen  i  Ringsted,  la.,  den  23de  Okt.  '92  til  Ringsted; 
N.  C.  Strandskov,  udd.  i  West  Denmark,  ord.  i  Danville,  S.  D.,  den  25de  Okt.  '92  af 
Past.  Nielsen  til  Diamond  Lake,  Minn.;  R.  H.  Ravn,  udd.  i  West  Denmark,  ord.  af 
Past.  Nielsen  i  Council  Bluffs,  la.,  den  27de  Nov.  '92  til  Ruskin,  Nebr.;  C.  H.  Jensen, 
udd.  i  Kropp,  ord.  af  Past.  Nielsen  i  Lincoln,  Neb.,  den  28de  Nov. '92  til  Lincoln;  H.  P. 
Jensen,  udd.  i  West  Denmark,  ord.  af  Past.  Kr.  Anker  i  Llk  Horn  den  12te  Marts  '93 
til  Minden,  Nebr.;  P,  Kr.  P.  Øste7-gaard,  der  var  Højskole-  og  Borneskolelærer  her  i 
Amerika  fra  1878—85,  rejste  saa  hjem  til  Danmark,  hvor  han  oprettede  en  Højskole  i 
Støvring  ved  Aalborg,  men  kom  igen  tilbage  til  Amerika  i  Foraaret  '92  for  at  blive  Præst. 
Han  gik  til  West  Denmark  og  fik  privat  Undervisning  af  Pastor  Helveg,  og  den  5te 
Marts  '93  blev  han  i  Chicago  ordineret  af  Pastor  h.  S.  Nielsen  til  Marquette,  Nebr.; 
J.  Torbensen,  udd.  i  W^est  Denmark,  ord.  af  Past.  A.  S.  Nielsen  i  Minneapolis  den  4de 
Juni  '93  til  Hartland,  Wis.;  samme  Dag  og  samme  Sted  ordineredes  ogsaa  C.  H.  Fech- 
tenburg  til  Kenosha.-  Ogsaa  F.  var  udd.  i  West  Denmark;  endelig  A.  Faber,  udd.  i  West 
Denmark,  ord.  af  Pastor  A.  S.  Nielsen  i  Chicago  den  10de  December  '93  til  Kapellan 
for  Pastor  Strandskov  i  Nysted,  Nebr. 

For  at  lette  Oversigten  hidsættes  paa  dette  Sted  en  fuldstændig  Fortegnelse  over 
Præsterne  i  ''Den  danske,  ev.-liith.  Kirke  i  Amerika^^  i  Tidsrummet  1871  til  Februar 
i8q4: 


1. 
2. 


^4. 


5. 


^7. 


1871. 
N.  Thomsen  (udtraadt  1883,   dod 
i  Gowen,  Mich.,  1892). 
Adam  Dan, 
A.  S.  Nielsen. 


1872. 
Andersen 


^=^13. 

-14. 

15. 


16. 


(udtraadt 


Rasmus 

1894). 

A.  L.  Jensen   Søholm    (udtraadt  i 

1894). 

1873- 
I.  A.  Heiberg  (rejst  hjem  i  1879). 
H.  Rosenstand  (rejst  hjem  i  1878). 


18. 
19. 


^20. 


1874- 

^21. 

^8. 

Olav    Kirkeberg    (i 
Norge  1882—89). 

Danmark    og 

^^9. 

Jens  Pedersen. 

^22. 

iS75- 

23. 

^10. 

J.  P.  Lillesø. 

^11. 

L.  M.  Gydesen  (d. 

i  Salinas,  Cai., 

^24. 

1890). 

^25. 

*12. 

H.  J.  Pedersen. 

*26. 

1876. 

Jacob  Holm   (rejst  hjem  i  1881). 

S.  H.  Madsen. 

J.  Danielsen  (udel.  af  Samf.  1880). 

iS77- 
F.  M.     Kristensen. 
Lars  Hansen. 

1878. 
Jens  Jensen  (Mylund). 
A.  P.  ^V.  Becker. 

1880. 
Chr.  Sv.  Nørgaard  (død  i  Chicago 
1887). 
Peder  Kjolhede. 

18S1. 
M.  Th.  C.  Lyngby   (rejst  hjem  i 
1887). 

N.   B.    Grønbech   (død    i   Willow 
Creek,  la.,  1893). 
Kr.  Anker  (udtraadt  1894). 
Th.  Helveg. 
Rasm.  Nielsen. 


*)    Udsendt  af  Udvalget  i  Danmark. 


DEN    DANSKE,    EV.-LUT 

H.   KIR 

KE   I   AMERIKA                               75 

1882. 

1888. 

27. 

S.  c.  Madsen  (nedl.  Gern.  1893). 

52. 

Chr.  N.  Pedersen. 

''"28. 

H.  C.  Strandskov. 

'^'29. 

P.  L.  C.  Hansen  (udtraadt  1894). 

i88q,  . 

^30. 

K.  C.  Bodholdt. 

53. 

M.C.Jensen. 

31. 

J.  M.  Mortensen  (rejst  hjem  1884). 

'•^54. 

Peter  Eriksen. 

1883. 

55. 

J.  K.  Poulsen. 

56. 

Rasmus  Thomsen. 

^32. 

Skands  Hansen  (nedl.  Gern.  1893). 

57. 

K.  Knudsen, 

33. 

A.  V.  M.  Mortensen. 

34. 

Fr.  Lange  Grundtvig. 

35. 

P.  Jensen. 

i8qi. 

36.  • 

Hill.  Jørgensen  (udtraadt  1894). 

58. 

Kr.  Bruckner. 

59. 

Br.  Johansen  (udtraadt  1894). 

1884. 

^37. 

Jørgen   Hansen    (død   i    Manistee, 
Mich.,  1888). 

i8q2. 

^38. 

J.  N.  Jersild  (udtraadt  1894). 

60. 

N.  V.  Holm  (udtraadt  1894). 

*39. 

H.  J.  Dahlstrom  (udtraadt  1894). 

61. 

N.  P.  P.  Gravengaard. 

62. 

S.  N.  Kjems. 

1885. 

63. 

A.  Henritz}-. 

^40. 

N.  Cl.  Jensen  (nedl.  Gern.  1893). 

64. 

P.  F.  A.  B.  D.  Nielsen   (udtraadt 

-41. 

Chr.  Falck  (udtraadt  1894). 

1894). 

^-42. 

P.  S.  Vig  (udtraadt  1894). 

65. 

N.  Lang  (udtraadt  1894). 

66. 

N.  C.  Strandskov. 

1886. 

67. 

R.  H.  Ravn. 

*43. 

C.  J.  Skovgaard. 

68. 

C.  H.  Jensen  (udtraadt  1894). 

44. 

H.  P.  H.  Møller  (udtraadt  1894). 

1887- 

*45.     Laust  Jensen. 

^46.      N.   P.  Simonsen    (udtraadt    1894). 
*47.     F.  P.  Gøtke. 

^48.     Th.  K.  Thomsen  (d.  i  Marquette, 
Nebr.,  1891). 
49.      L.  P.  J.  Flmt  (d.  i  Hartland,  Wis., 
1890). 
^50.     Th.  Th.  Horslund  (d.  i  Col.  1894). 
*51.     Ole  Jacobsen. 


1893. 

69.  H.  P.  Jensen  (udtraadt  1894). 

70.  P.  Kr.  P.  Østergaard. 

71.  J.  Torbensen. 

72.  CH.    Fechtenburg     (udtraadt     i 
1894). 

73.  A.  Faber. 

*  i8q4. 

74.  Chr.  J.  A.  Samsøe. 


I  Præsternes  Talrække  staar  Pastor  Faber  som  Nr.  75;  men  naar  der  ved  Nytaar 
1894  kun  var  56  igen  af  disse,  da  var  Grunden  følgende:  Fem  Præster  var  rejst  hjem  til 
Danmark,  otte  var  døde,  tre  (Sk.  Hansen,  Cl.  Jensen  og  S.  C.  Madsen),  havde  alle  i  '93 
nedlagt  Præstegerningen,  en  var  udelukket,  og  en  (H.  J.  Pedersen)  havde  udmeldt  sig  af 
Samfundet;  men  da  han  (Pedersen)  vedblev  at  virke  som  Præst  og  Skolemand  i  en 
Samfundsmenighed  og  atter  søgte  og  fik  Optagelse  i  Samfundet  1896,  er  han  regnet  med 
blandt  de  56.      Og  da  Chr.  J.  A.  Samsøe,  uddannet  paa  Pastor  Trandbergs  Præsteskole, 


Udsendt  af  Udvalget  i-  Danmark. 


76  DANSKE   I    AMERIKA 


blev  ordineret  af  Pastor  A,  S.  Nielsen  i  Clinton  den  4de  Februar  1894  til  Cedar  Rapids, 
la.,  havde  Samfundet  altsaa  57  Præster  og  ca.  1 20  Menigheder,  for 

SAMFUNDETS  SPLITTELSE 

den  15de  Februar  '94  var  en  Kendsgerning. 

Ordet  "Splittelse"  af  Samfundet  blev  forste  Gang  udtalt  under  Aarsmødet  i  Ce- 
dar Falls  1886,  da  Kampen  for  første  Gang  i  vort  Samfund  blussede  op  om  den  "rene 
Lære".  Men  derefter  lød  det  ofte,  og  tilsidst,  for  Splittelsen  indtraadte,  blev  det  et  rent 
Kæleord  for  "Danskeren". 

Det  store  Flertal  i  Samfundet  vilde  ikke  vide  noget  af  Splittelse  (hvad  Aarsmo- 
derne  i  Waupaca,  Chicago  og  Racine  tydelig  nok  gav  tilkende);  men  der  var  nogle  faa, 
som  havde  sat  sig  Samfundets  Splittelse  som  Maal,  og  de  holdt  Maalet  fast  med  en  Ihær- 
dighed, som  havde  været  en  bedre  Sag  værdig.  I  "Dannevirke"  for  Ilte  April  1894 
skriver  Pastor  Kirkeberg  herom  bl.  a.  følgende:  "Det  er  i  den  senere  Tid  bleven  sagt,  at 
der  i  vort  Samfund  har  staaet  en  Kamp  mellem  indre  Missions-  og  den  grundtvigske 
Retning.  Dette  har  jeg  aldrig  vidst,  skont  jeg  efter  Lejlighed  har  deltaget  i  Kampen. 
Jeg  véd  endnu  ikke,  hvem  der  i  denne  Kamp  har  repræsenteret  indre  Missions  Retning. 
Pastor  P.  Vigs  Optræden  paa  Kamppladsen  har  baade  offenlig  og  privat  været  lagt  an 
paa  at  splitte  den  danske  Kirke;  og  dette  Maal  har  han  forfulgt  med  Hensynsløshed  og 
Udholdenhed.  I  denne  Kamp  valgte  han  som  Fane:  " Bihele?i  er  Guds  Ord'' ,  og  denne 
Fane  vidste  han  at  rejse  i  Tide  og  Utide,  saa  det  ofte  kunde  faa  Udseende  af,  at  det 
egenlig  var  for  dette,  han  kæmpede,  medens  dog  hans  Kamp  fornemlig  gik  ud  paa  at 
splitte  det  Samfund,  han  selv  var  et  Lem  af,  og  til  dette  Endemaal  brugte  han  voldsomme, 
ubeviste  Beskyldninger  og  udsaaede  Mistanke  og  Mistillid.  Ved  hans  Side  stod  Jersild, 
der  endelig  udtalte  Losenet:  det  "brogede  L^dvalg"  og  "vort  brogede  Samfund"  bor  op- 
løses; i  Danskeren"  udslyngedes  Gang  paa  Gang  Forhaanelser  imod  den  danske 
Kirke,  og  især  i  Referater  fra  Aarsmøderne  bragtes  endog  ligefremme  Fordrejelser,  for  at 
vort  Samfund  skulde  faa  det  mest  j^nkelige  Udseende." 

Og  da  man  endelig  fandt  det  nødvendigt  for  Samfundets  Bestaaen  at  kræve  de  to 
Mænd  til  Ansvar  for  deres  Færd,  saa  begik  man  den  store  Fejl  —  fortsætter  Kirkeberg: 
"I  Stedet  for  at  drage  dem  til  Ansvar  for  deres  mange  og  grove  Beskyldninger  mod  Sam- 
fundet og  mod  enkelte  Medlemmer  af  samme blev  det  foreslaaet,  at  dersom  Præ- 
sterne Vig  og  Jersild  ikke  vilde  forandre  deres  Stade  overfor  den  grundtvigske  Retning  og 
anerkende  dens  kristelige  Berettigelse  samt  holde  op  med  at  modarbejde  den,  saa  opfordre- 
des de  til  at  udtræde  af  Samfundet." 

Det  var  paa  det  ekstra  Aarsmøde  i  Chicago,  at  Vig  og  Jersild  blev  draget  til  An- 
svar; men  de  forandrede  ikke  deres  Taktik  derfor.  I  Tiden  mellem  det  ekstra  og  det 
regulære  Aarsmøde  i  '93  var  de  optagen  af  at  skrive  paa  kryds  og  tvers  i  "Danskeren" 
om,  at  Samfundet  havde  aflivet  sig  ved  paa  ulovlig  Maade  at  give  sig  selv  en  ny 
Foifatning  og  ophæve  den  gamle,  og  at  Vig  var  det  eneste  Medlem  i  det  gamle  Sam- 
fund, da  han  ikke  havde  givet  sin  Stemme  for  den  ny  Forfatning.  For  at  ramme  en  Pæl 
igennem  dette  ny  Spøgelse,  saa  det  ikke  skulde  gaa  igen,  blev  det  nødvendigt,  at  det  regu- 
lære Aarsmøde,  der  holdtes  i  Racine  fra  den  19de  til  25de  Septbr.  i8q3,  godkendte  den 
ny  Forfatning  eller  lavede  en  anden.  Og  nu  saa  man  det  Særsyn,  at  her  til  dette  Møde 
mødte  to  Samfundsformænd,  Nielsen  og  Kirkeberg,  der  hver  afgav  sin  Aarsberetning  til 
Mødet  —  Nielsen  for  det  første  Halvaar  (da  han  var  Formand),  og  Kirkebérg  for  det 
sidste  Halvaar. 


DEN    DANSKE,    EV.-LUTH.    KIRKE   I    AMERIKA  77 

I  Kirkebergs  Indberetning  hedder  det: 

"Ved  det  ekstra  Aarsmode,  som  vor  Kirke  afholdt  i  Chicago,  blev  alle  Venner  ai 
vort  Samfund  glædelig  bestyrket  i  det  Haab,  at  der,  trods  de  mange  Splidagtigheder  som 
havde  vist  sig,  dog  var  Enighed  tilstede  om  det  væsenlige,  som  kunde  være  stærkt  nok 
til  at  holde  Samfundet  sammen  i  Arbejdet  for  en  bedre  Fremtid.  Navnlig  overfor  Tan- 
ken om  Opløsning  holdt  Menighederne  og  Flertallet  af  Præsterne  endrægtelig  sammen. 
Der  var  ikke  en  eneste  Menighed  eller  Præst,  som  vilde  træde  ud,  og  ingen  vilde  danne 
noget  nj^t  Samfund.  At  Mødet  udarbejdede  og  vedtog  en  ny  Forfatning,  var  der  kun  én 
Hensigt  med,  nemlig  at  denne  skulde  styrke  Sammenholdet  og  hjælpe  til  mere  ordnede 
Forhold.  Aarsmodet  mente  det  ærligt  og  godt  med  dette  Arbejde;  ingen  drog  det  i 
Tvivl.  Siden  har  man  rigtignok  fra  visse  Hold  faaet  at  høre,  at  der  var  Ulovligheder  i, 
hvad  det  ekstra  Aarsmøde  foretog;  men  naar  det  endog  er  hævdet,  at  dette  har  saa  stoi 
Indflydelse,  at  der  endog  er  dannet  et  nyt  Samfund,  saa  gaar  en  saadan  Paastand  saa  alde- 
les udenfor  alle  rimelige  Grænser,  at  den  ingenlunde  kan  gælde  for  andet  end  et  Forsøg 
paa  Overrumpling  for  ad  den  Vej  at  gøre  vort  Kirkesamfund  Fortræd.  Er  der  sket  no- 
get, der  ikke  kan  finde  Hjemmel  i  de  borgelige  Love,  vi  som  inkorporeiet  Samfund  maa 
tage  Hensyn  til,  saa  er  det  i  sin  Orden,  at  det  nærværende  ordinære  Aarsmøde  retter  her- 
paa,  hvad  der  ogsaa  vil  blive  fremlagt  Forslag  om."  ^ 

Og  saa  blev  dette  Møde  igen  et  lovgivende  Møde,  idet  det  udarbejdede  og  ved- 
tog en  ny  Forfatning,  som  alle  syntes  at  være  særdeles  vel  tilfreds  med.  Sluttelig  ved- 
toges følgende: 

Ingen  Præster  eller  Menigheder,    som  ikke  vil  underskrive  Samfundets  Konstitu- 
tion inden  tre  Maa?ieder,  ka7i  tilhore  Samfundet.'' 

Denne  uskyldige  Bestemmelse  om  Underskrivning  af  Samfundets  Forfatning  af 
dem,  der  vilde  tilhøre  Samfundet,  satte  straks  en  Del  Penne  i  Bevægelse  for  og  imod  i 
*  Danskeren"  og  "Dannevirke";  den  første  raadede  paa  det  stærkeste:  ''skriv  endelig  ikke 
under]  thi  gør  I  det,  kan  man  en  skønne  Dag  komme  og  lægge  Beslag  paa  jeres  Ejen- 
dom for  Samfundets  Gæld!"  Jo,  "Danskeren"  vidste  nok  at  slaa  paa  den  Kile,  der 
vilde  trække. 

I  den  Forvirring,  som  herved  opstod,  lod  Udvalget  en  Bombe  springe.  Under 
18de  Oktober  1893  sendte  det  en  længere  Skrivelse  "//'/  De^i  danske  Kirke  i  Amerika, 
dens  Styrelse,  Præster  og  Menigheder!''  Udvalget  udtaler  sin  Sorg  over  Kirkens  ynk- 
værdige og  splidagtige  Tilstand.      For  at  raade  Bod  paa  Skaden  foreslaar  det  følgende: 

1.  Saafremt  Kirken  (Samfundet)  ikke  kan  enes  om  at  vælge  to  Lærere  til  Præste- 
skolen, som-  kan  og  vil  arbejde  sam.men,  saa  tilbyder  Udvalget  ligesom  tidligere  at  sørge 
for  Præsteæmnernes  Uddannelse  og  Udsendelse  efter  aflagt  Prøve  for  Udvalget. 

2.  For  at  skabe  Fred  og  god  Forstaaelse  i  Samfundet  'tillades  det  indtil  videre 
ikke  Præster  i  "Den  danske  Kirke  i  Amerika"  at  være  Bestyrelsesmedlemmer  eller  sted- 
lige Ledere  i  'Dansk  Folkesamfund'." 

3.  St\a-elsen  anmodes  om  øjeblikkelig  at  undersøge  de  Tilfælde  af  Forargelse, 
hvorover  der  klages,  og  da,  om  nødvendigt,  straffe  vedkommende  med  Suspension  eller 
Udelukkelse  "for  at  værne  om  Embedets  Renhed". 

Der  siges:  at  "Udvalget  maa  kræve  en  snarlig  Meddelelse  om,  hvad  der  i  saa 
Henseende  bliver  foretaget  af  Styrelsen." 

Der  var  flere  Punkter,  men  disse  henstilledes  kun  til  Styrelsens  "Overvejelse", 
hvorimod  de  anførte  er  et  "Ultimatum".     ("Dannevirke''  No=  46,  1893). 

Denne  Udvalgets  Skrivelse,  som  har  en  meget  skarpere  Form,  end  dets  Skrivelser 
plejede  at  have.  var  ikke  underskreven  af  Dr.  Skat  Rørdam  og  Pastor  Jak.  Holm. 


DANSKE   I    AMERIKA 


Pastor  Grundtvig  giver  et  Svar  i  næste  Nr.  af  "Dannevirke".  "Meget  sørgeligt 
har  vor  Kirkes  Historie  at  opvise,"  skriver  han,  "men  intet  saa  sørgeligt  og  skæbnesvan- 
gert som  Udvalgets  nylig  fremkomne  Skrivelse.  Nu  gælder  det  om,  at  vi  herovre  for 
Alvor  maa  tage  os  sammen  og  lade  Udvalget  vide,  at  vi,  hvor  ondt  det  end  gør  os,  maa 
foretrække  dets  Oplosning  for  en  i  alle  Maader  ødelæggende  Indblanding  i  Afgørelsen 
af  vore  Sager," 

Længere  henne  hedder  det:  —  "Skrivelsen  er  fremkommen  paa  det  aller  uheldigste 
Tidspunkt.  Den  burde  dog  i  al  Fald  være  indsendt  til  et  Aarsmøde.  Hvem  skal  nu 
svare  Udvalget?     W  faar  nok  svare  hver  for  sig." 

Til  sidst  anker  Grundtvig  over,  at  Formanden  (som  da  var  Pastor  A.  S.  Nielsen) 
havde,  uden  at  raadfore  sig  med  den  øvrige  Styrelse,  offenliggjort  Skrivelsen,  hvorved  han 
har  paadraget  sig  et  stort  Ansvar.  I  det  Sted  skulde  han  have  sendt  Skrivelsen  tilbage 
og  søgt  at  sætte  Udvalget  ind  i  vor  Kirkes  Forhold  og  gjort  sit  yderste  "for  at  forestille 
det,  hvilken  Ulykke  Skrivelsen  kunde  afstedkomme,  og  bede  det  foretage  de  fornødne 
Ændringer."  Dette  skete  nu  ikke,  men  "det  var  ønskeligt  snart  at  høre  fra  Styrelsen," 
slutter  Grundtvig. 

Dette  rimelige  Ønske  skulde  snart  blive  opfyldt.  Den  Ilte  og  12te  December 
'93  holdt  St3'relsen  Mode  i  Chicago,  hvor  det  over\'ejede  LVi'<7/f^/j- Skrivelse  og  atfattede 
dertil  følgende  Svar,  der  er  ligesaa  beskedent,  som  det  er  bestemt  i  sin  Form: 

Idet  vi  da  aller  forst  ikke  skal  glemme  at  udtale,  at  det  er  med  Taknem- 
lighed og  Paaskønnelse  vi  anerkender,  hvad  Udvalget  gennem  mange  Aar  har  været  for 
vort  Kirkesamfund  og  Missionen  herovre  i  Amerika,  og  at  det  er  vort  Ønske,  at  det 
fremdeles,  trods  vore  mange  Skrøbeligheder,  vil  vedblive  at  omfatte  os  med  den  samme 
Velvillighed,  Overbærenhed  og  Kærlighed  som  hidtil,  saa  nødsages  vi  desuagtet  til  at 
udtale  som  vor  Mening,  at  vi  anser  det  ugørligt  for  os  i  et  og  alt  i  det  enkelte  at  kunne 
efterkomme  de  i  dets  Skrivelse  fremsatte  Krav  til  os.  Det  er  nemlig  vor  Mening,  at  Ud- 
valget ved  at  stille  saa  bestemte  Krav  til  os,  som  Tilfældet  her  er,  i  højlig  Grad  vil  van- 
skeliggøre et  Samarbejde  mellem  dette  og  os.  Ved  nemlig  at  stille  disse  Krav  er  jo 
navnlig  ogsaa  den  Ting  bleven  overset,  at  Styrelsen  er  forpligtet  til  at  iværksætte,  saa  vidt 
den  magter  det,  de  Beslutninger  og  Bestemmelser,  som  Aarsmødet  har  vedtaget;  ja,  at 
Styrelsen  i  det  hele  taget  kun  har  Myndighed  til  at  virke  indenfor  den  Ramme,  Samfun- 
dets Forfatning  foreskriver  den." 

Da  Styrelsens  Myndighed  altsaa  er  begrænset,  fortsættes  der,  kan  den  ikke  efter- 
komme Udvalgets  Krav;  men  det  kan  være  forvisset  om  at,  som  det  er  Udvalgets  Øn- 
ske, saa  er  det  ogsaa  "Styrelsens  eget  Ønske"  at  'komme  ud  af  de  forkludrede  Forhold 
og  ind  i  ordnede  Tilstande  med  Samfundet  og  Arbejdet  i  samme." 

"Men,  '  siger  Styrelsen,  "over  for  de  tre  forste  Punkter  i  Udvalgets  Skrivelse  til- 
lader vi  os  at  udtale  os  lidt  nærmere  med  Hensyn  til  det  i  hvert  enkelt  af  disse  specielt 
stillede  Krav  til  os. 

"Angaaende  1ste  Punkt,  da  takker  vi  Udvalget  for  dets  velvillige  Tilbud  om  Ud- 
dannelse af  Præster  for  vor  Kirke  og  Mission  herovre;  men  vi  maa  gøre  opmærksom  paa, 
at  den  Sag  alt  er  bleven  afgjort  ved  vort  sidste  Aarsmøde,  idet  man  dér  bestemte  sig  for 
en  Præsteskøle  herovre.  \^ed  samme  Aarsmøde  overgav  man  den  Sag  i  en  Komités  Hæn- 
der, saa  Styrelsen  for  Øieblikket  ikke  kan  foretage  sig  noget  dér. 

"Med  Hensyn  til  2det  Punkt,  da  er  det  Styrelsens  bestemte  Mening,  at  det  ikke 
i  mindste  Maade  vilde  forbedre  Stillingen  i  Samfundet,  om  den  deri  paapegede  Ordning 
kunde  gennemføres,  da  "Dansk  Folkesamfund",  saa  vidt  vi  kan  skønne,  for  næn'ærende 
ingen  Ulempe  forvolder  Samfundet;  men  at  man  derimod  fra  anden  Side  Gang  efter  Gang 


DEN    DANSKE,    EV.-LUTH.    KIRKE   1   AMERIKA 


sGger  at  udsaa  Mistænkelighed  i  Samfundet,  og  dermed  vanskeliggøre  Arbejdet  paa  alle 
Omraader,  ogsaa  i  hvad  angaar  Styrelsens  Bestræbelse  for,  at  Aarsmødets  Beslutninger 
kan  blive  virkeliggjorte. 

"Hvad  3die  Punkt  angaar,  da  kan  vi  oplyse  om,  at  alt,  hvad  der  ligger  indenfor 
Styrelsens  Rækkeevne  at  kunne  gøre  i  saa  Henseende,  er  bleven  gjort,  hvad  Udvalget 
allerede  vil  være  bragt  til  Kundskab  om  gennem  Formandens  Skrivelse  til  det.  Vi  kan 
forsikre  Udvalget,  at  Styrelsen  som  hidtil  ogsaa  fremdeles  skal  vide  at  drage  Omsorg  for, 
at  naar  somhelst  der  foreligger  bestemte  Klager  mod  nogen,  at  en  Undersøgelse  af  Sagen 
da  skal  finde  Sted. 

Vi  vil  saa  til  Slutning  gentage,  at  det  er  vort  oprigtige  Ønske  som  vort  Haab,  at 
Udvalget  vil  blive  staaende  og  fremdeles  staa  os  bi  med  Raad  og  Daad,  hvad  vi  indrøm- 
mer vi  høiligen  trænger  til.  Men  tillige  vil  vi  gærne  bede  Udvalget  om,  at  naar  det  fin- 
der Anledning  til  atter  at  sende  os  en  fælles  Udtalelse,  at  det  da  ikke  vil  kræve  den 
offenliggjort,  men  lade  den  standse  ved  Styrelsen  til  Vejledning  for  denne.  Vi  beder  om 
dette,  fordi  vi  nylig  er  bleven  paamindet  om,  at  den  modsatte  Fremgangsmaade,  særlig 
naar  en  fælles  Udtalelse  sendes  til  Offenliggørelse  iblandt  os  paa  et  uheldigt  Tidspunkt, 
som  Tilfældet  var  med  den  sidste  —  at  det  da  kun  yderligere  afstedkommer  Forvirrings 
iblandt  os.  A.  S.  Nielsen,  Formand.      J.  S.  Faaborg,  Kasserer.      M.  Rasmusse?i. 

P.  Anders e?i.  K.   C.  Bodholdt,  Sekretær." 

(K.  S."  for  1894,  Side  9). 

Ved  samme  Lejlighed  tog  Styrelsen  lige  saa  bestemt  Stade  i  Underskrivningssagen. 
Under  "Nogle  Oplysninger  til  Vejledning  for  Menigheder  og  Præster  med  Hensyn  til  Fcr- 
fatjiingens  Underskrift' "*  udtalte  den  følgende: 

"Da  det  er  kommet  til  Styrelsens  Kundskab,  at  der  er  enkelte  Menigheder  og 
Præster,  som  synes  at  være  i  Uklarhed  med  Hensyn  til  Forstaaelsen  og  Betydningen  af 
deres  Underskrift  af  Forfatningen,  anser  vi  det  som  vor  Pligt  at  fremkomme  med  føl- 
gende Oplysninger,  dem  til  Vejledning  denne  Sag  angaaende: 

1.  Forfatningen  maa  være  underskreven  og  indsendt  til  Sekretæren  til  den  15de 
Februar  1894,  som  er  tre  Maaneder  efter  at  den  blev  udsendt  til  Menigheder  og  Præster^ 

2.  Menigheder  og  Præster,  hvis  Underskrift  ikke  er  i  Sekretærens  Hænder  den 
15de  Februar  1894,  betragtes  som  om  de  nægtede  at  underskrive. 

3.  De  Menigheder  og  Præster,  som  nægter  at  underskrive  Forfatningen,  har  ved 
denne  deres  Nægtelse  udelukket  sig  selv  af  Samfundet. 

4.  Da  en  Nægtelse  af  Underskrift  er  ensbetydende  med  Menighedens  Udtræ- 
delse af  Samfundet,  maa  en  saadan  Nægtelse  af  Menigheden  vedtages  med  det  Flertal 
Stemmer,  som  den  lokale  Menigheds  Forfatning  foreskriver. 

5.  Underskrift  af  Forfatningen  hverken  forøger  eller  formindsker  de  enkelte  Me- 
nigheders eller  Præsters  Forpligtelser  eller  Ansvar  overfor  Samfundet. 

6.  Hensigten  med  Underskrivningen  af  Forfatningen  er  —  med  de  nærværende 
forviklede  Forhold  i  Samfundet  for  Øje  —  at  faa  Klarhed  over,  hvem  der  vil  tilhøre 
Samfundet  og  hvem  ikke. 

7.  I  Anledning  af  fremsatte  Paastande  om,  at  Menigheder  ved  at  underskrive 
Forfatningen  sætter  deres  Ejendomme  paa  Spil,  da  tilbageviser  vi  saadanne  Paastande 
som  ganske  ugrundede."      ("K.  S.",  1894,  Side  13). 

I  en  oprørsk  og  selvraadigTid  som  denne,  da  mange  vilde  raade  sig  selv  og  gøre^ 
hvad  de  lystede,  var  det  saare  velgørende  at  mærke  Styrelsens  faste  og  ledende  Haand. 
Denne  Styrelsens  bestemte  Optræden  i  denne  kritiske  Tid  skyldes  det  sikkert,  næst  Gud, 
at  Forvirringen  ikke  blev  større,  end  den  blev. 


80 


DANSKE   I    AMERIKA 


I  "Danskeren"  brugte  man  al  'Kunst  og  Flid",  ikke  for  at  "ophøje  Guds  Naade" 
men  for  at  bringe  den  størst  mulige  Forvirring  tilveje  i  Samfundet.  "Skriv  ikke  under!" 
var  Omkvædet  paa  Visen.  Og  spurgte  man:  "hvad  saa?"  svarede  "Danskeren":  " Lige- 
meget.  Samfundet  har  ikke  Magt  til  at  udelukke  nogen  Præst  eller  Menighed  af  den 
Grund,  forudsat  at  Præsten  eller  Menigheden  har  tilhørt  Samfundet  før  denne  Bestem- 
melse blev  vedtaget;  men  ved  ikke  at  underskrive  beholder  man  den  samme  Ret  til  Sam- 
fundet som  før.  Forskellen  bliver  kun,  at  man  voldgiver  sig  og  afstaar  sin  Selvstæn- 
dighed til  Samfundet"  (anført  efter  "Danskeren"  for  6te  December  1893). —  Men  da  det 
viste  sig,  at  de,  der  ikke  u-nderskrev  til  den  fastsatte  Tid,  var  udenfor  Samfundet,  ja,  saa 
opbyggede  de  sig  selv  med,  at  de  var    'udsmidt"  af  Samfundet. 

Enden  paa  Sagen  blev,  at  40  Menigheder,  41  Præster  og  Student  O.  Gregersen 
underskrev  Samfundets  Forfatning  inden  den  15de  Februar  1894.  Et  Mindretal  af  Me- 
nigheden i  Elk  Horn,  Halvdelen  af  Bethania  Menighed  nord  for  Elk  Horn,  et  Mindre- 
tal af  Emaus  Menighed  i  Racine  og  et  Mindretal  af  Menigheden  i  Cedar  Falls  udtalte 
deres  Tilslutning  til  Samfundet.  Men  da  tre  af  Præsterne  (^disse  var  Br.  Johansen,  H. 
P.  Jensen  og  C.  Hansen  Jensen)  fortrod  deres  Handling  og  bad  om  at  faa  deres  Navne 
slettet,  maa  de  drages  fra  de  41.  Desuden  kan  vi  endnu  trække  tre  fra  de  tilbageblevne 
38,  da  de  først  paa  Sommeren  '94  rejste  hjem  til  Danmark.  Den  ene  af  dem.  Pastor 
M.  C.  Jensen,  blev  Lærer  i  Borneskolen  hjemme;,  den  anden.  Sønderjyden  Pastor  R. 
Thomsen,  blev  Frimenighedspræst  i  Sønderjylland,  hvor  han  dode  den  8de  August  1905; 
og  endelig  den  tredie.  Pastor  Samsøe,  gæstede  Danmark  paa  Besøg;  men  da  det  blev  et 
langt  Besøg,  blev  han,  da  han  kom  igen  og  slog  sig  ned  i  Brooklyn,  ikke  anerkendt  som 
staaende  i  Samfundet,  og  da  han  heller  ikke  blev  optaget  i  det  igen,  regnes  han  ikke  med. 

Men  paa  den  anden  Side  maa  saa  O.  Gi-egerseti  lægges  til.  Gregersen  er  uddan- 
net flere  Steder,  sidst  i  West  Denmark,  og  han  blev  ordineret  af  Pastor  Kirkeberg  i  Chi- 
cago den  1ste  Juli  1894. 

Efter  Splittehcji  udgjorde  altsaa  40  Mejiighedcr  og  ^6  Præster  Den  danske 
Kirke  i  Amerika  \  Men  mange  flere  Menigheder  betjentes  af  disse  Præster.  Disse  36 
Præster  var  følgende: 


1.  J.  K.  Poulsen Portland,   Maine 

2.  O.  Jacobsen.  ...Perth  Amboy,  N.  J. 

3.  K.  Bruckner Hartford,  Conn. 

4.  V.  A.  M.  Mortensen.  .  Boston,  Mass. 

5.  P.  Eriksen Lansingburgh,  N.  Y. 

6.  P.  Gøtke. Manistee,  Mich. 

7.  A.  Henritzy Grayling, 

8.  S.  N.  Kjems Ashland,      " 

9.  R.  Nielsen Muskegon, 

10.  A.  S.  Nielsen Withee,  Wis. 

11.  J.  Torbensen Hartland, 

12.  S.  H.  Madsen ......  Marinette,     " 

13.  Th.  Helveg. Chicago,  111. 

14.  O.  L.  Kirkeberg Chicago, 

15.  A.  Dan South  Chicago, 

16.  A.  P.  W.  Becker Dwight,    " 

17.  F.  L.  Grundtvig Clinton,  la. 

18.  K.  Knudsen Newell,    " 


19.  C.  J.  Skovgaard Oak  Hill,  la. 

20.  Chr.  N.  Pedersen.  .  .  .  Elk  Horn,    " 

21.  N.  P.  Gravengaard.  .Sioux  City, 

22.  P.  Jensen St.  Paul,  Minn. 

23.  P.  Kjolhede Carlston, 

24.  R.  H.  Ravn Er^^nn,  S.  Dak. 

25.  H.  C.  Strandskov.  .  .  .Nysted,  Nebr. 

26.  N.  C.  Strandskov,  Looking  Glass, 

27.  L.  Jensen.  .  .  .  Nebraska  City, 

28.  K.  C.  Bodholdt Omaha,      " 

29.  J.  Pedersen Gordon, 

30.  L.  Hansen Upland, 

31.  Kr.  Østergaard..  .  Marquette, 

32.  F.  M.  Kristensen.  .  .Denmark,  Kan. 

33.  J.  P.  Lillesø...Salt  Lake  City,  Utah 

34.  J.  Jensen Tacoma,  Wash. 

35.  Aug.  Faber Nysted,  Nebr. 

36.  O.  Gregersen Cleveland,  Ohio 


DEN    DANSKE,    EV.-LUTH.    KIRKE   I   AMERIKA  81 

Da  Samfuadet  før  Splittelsen  talte  57  Præster,  gik  altsaa  18  Præster  ud  af  det  ved 
at  nægte  at  underskrive  Samfundets  Forfatning.  Disse  18  Præster  var  følgende:  R.  An- 
dersen, Søholm,  Anker,  P.  Hansen,  Hill.  Jørgensen,  J.  N.  Jersild,  Dahlstrøm,  Falck, 
Vig,  Møller,  Simonsen,  Br.  Johansen,  N.  V.  Holm,  P.  Nielsen,  Lang,  C.  H.  Jensen, 
H.  P.  Jensen  og  Fechtenburg.  To  af  dem,  nemlig  Andersen  og  Holm,  vendte  senere 
tilbage  og  blev  atter  optaget  i  Samfundet. 

Samtidig  med  Samfundets  Splittelse  i  Februar  1894  kom  der  Meddelelse  fra  Ud- 
valget i  Danmark  om,  at  det  havde  opløst  sig.  Og  denne  Gang  var  alle  dets  Medlem- 
mers Navne  (ni  ialt)  underskrevet.  Bjørnsons  Ord  kunde  da  nok  finde  sin  Anvendelse 
paa  "Den  danske  Kirke",  nemlig  disse: 

''  Gaar  Stotteriie  i  Stykker, 
og  Vemierne  faar  Nykker, 

da  sker  det  blot, 

fordi  du  godt 
ka7i  gaa  foruden  Krykker. 
Enhver  Gud  sætter  ene. 
Han  selv  er  mere  nær.^^ 

Det  lille  mishandlede  Samfund  skulde  inden  længe  glædelig  erfare  Sandheden 
af  de  sidste  Ord.  Og  hvad  det  angaar  med  'Støtterne",  da  kom  der  faa  Uger  efter 
Meddelelse  fra  Præsterne  Jungersen  og  Monrad  i  København,  som  tilbød  deres  Hjælp 
ved  Dannelsen  af  et  nyt  Udvalg  i  Danmark,  hvilket  Tilbud  med  Tak  modtoges  af  Aars- 
mødet  i  Carlston  1894. 


Men  nu  gaar  vi  over  til  at  meddele  om 

DEN  DANSKE  KIRKES  SKOLE  I  DES  MOINES. 

Over  denne  Skole,  som  over  denne  Skildring  af  den,  kan  Østergaards  Ord  pas- 
sende staa: 

''  Vi  lagde  Skolens  Grund 

ret  i  en  bajige  Stund, 
men  Du  har  hygget  med  til  Folkelykke, 

Nu  den  er  under  Tag, 

det  er  en  Takkens  Dag. 
Hvor  Du  er  med,  der  er  det  godt  at  bygge.^"" 

Disse  Østergaards  smukke  Ord  med  Nellemanns  skønne  Toner  til  havde  en  vid- 
underlig gribende  Klang  den  14de  December  1904,  da  Skolens  Hovedbygning  blev  ind- 
viet. Denne  skønne  Festdag  var  nok  vor  Kirkeskoles  største  indtil  denne  Dag.  Men 
der  gik  mange  Dage  og  Aar  fra  den  første  lille  Begyndelse  indtil  den  Dag,  da  vi 
jkunde  synge: 

Danske  i  Amerika — I — 2  G 


82  DANSKE   I   AMERIKA 


Brji'gen  har  vi  hygget, 

Sten  paa  Sten  er  lagt. 
Ingen  Rigmand  od  s  let 

har  paa  de?!  sin  Pragt: 
Arbejdsmand  og  Bonde 

over  By  og  La?id, 
unge  Mænd  og  Kvinder 

lagde  Borgen  an."*^ 

Den  første  Sten  til  denne  Borg  blev  lagt  af  det  ekstra  Aarsmøde  i  Chicago  1893, 
da  det  ved  dets  Slutning  sent  Mandag  Aften  den  27de  Februar  ''overdrog  Styrelsen  at 
tage  Præsteskolesageri  under  Behandling'''  Det  ser  ud,  som  Modet  vilde  slippe  fra  Sagen 
paa  den  nemmeste  Maade;  men  det  havde  da  ogsaa  slidt  sig  træt  paa  andre  Sager. 
Denne  lille  Begyndelse  skulde  dog  ikke  blive  dodfodt  som  saa  mangen  anden  Beslut- 
ning. Der  var  ikke  givet  Styrelsen  noget  bestemt  Paalæg  om,  hvad  den  egenlig  skulde 
foretage  sig  med  Sagen.  Aarsmødet  (det  ekstra)  havde  vedtaget  denne  "forelobige  Be- 
stemmelse''^ : 

"Indtil  der  tilvejebringes  ordnede  Forhold  i  Samfundet  vedrørende  Præsteuddan- 
nelsen, skal  de,  som  forbereder  sig  til  Præstegerningen,  have  Ret  til  at  indstille  sig  til 
Prøve  paa  Anbefaling  af  tre  Præster.  Prøverne  afholdes  ved  Aarsmøderne  eller  paa  Ind- 
stilling af  Raadet." 

Men  havde  Styrelsen  ikke  noget  bestemt  Paalæg  om  Præsteskolen,  saa  hindrede 
dette  heller  ikke  dens  Bevægelse.  Den  modtog  Tilbud  fra  flere  Steder,  deriblandt  ogsaa 
fra  Des  Moines,  og  denne  Gang  tilsyneladende  et  bedre  end  det,  der  tidligere  var  givet 
ved  M.  Lauritsen. 

Dette  førte  til,  at  tre  af  Styrelsens  Medlemmer  (Kirkeberg,  P.  L.  C.  Hansen  og 
J.  S.  Faaborg)  holdt  et  Møde  i  Des  Moines  den  1ste  og  2den  August  1893.  Som  Mø- 
dets Frugt  meddeler  Formanden,  Pastor  Kirkeberg,  i  "K.  S."  bl.  a.  følgende: 

Der  er  flere  Tilbud  om  at  hjælpe  os  med  at  faa  vor  paatænkte  Præsteskole  til 
Virkelighed.  Saaledes  har  vi  Tilbud  fra  General  Council's  Præsteskole  i  Chicago,  at  vi 
maa  lade  vore  Studenter  benytte  sig  af  dens  Undervisning,  alt  hvad  vi  fandt  ønskeligt, 
samt  at  vi  kunde  ansætte  en  dansk  Professor,   som  kunde  tage  sig  af  vore  Præsteæmner 

og  undervise  dem  paa  dansk  i  de  Fag,  vi  ønskede For  Øjeblikket  vilde  dette  være 

den  letteste  og  billigste  Ordning,  men  der  er  jo  nok  forskellig  Mening  om,  hvorvidt  dette 
kunde  være  det  heldigste. 

"Et  andet  Tilbud  har  vi  fra  Des  Moines.  Der  er  nemlig  tilbudt  os  en  Block, 
indeholdende  30  Byggegrunde  (hver  50x150  Fod),  samt  Eneret  i  to  Aar  til  at  sælge  100 
Lots,  Prisen  paa  en  Lot  regnes  at  være  $350  til  $400;  vi  skal  betale  for  hver  $250; 
hvad  vi  saa  tjente,  skulde  være  til  Fordel  for  Skolen.  Man  forlanger  saa,  at  vi  skal 
lægge  Grunden  allerede  i  Efteraaret  (Meningen  var  saa  at  fortsætte  m.ed  Bygningen  til 
Foraaret).  Tillige  tror  man  at  kunne  hjælpe  os  en  god  Del  med  saa  vel  Penge  som 
Materialer  for  at  faa  Grunden  lagt." 

Derpaa  skildres  Des  Moines  Herligheder,  saa  det  er  klart,  at  Kirkeberg  er  tiltalt 
af  Tanken  om  en  Præsteskole  i  Des  Moines;  ja  selv  Pastor  Hansen  blev  varm  for  Tan- 
ken —  hvilket  "Letsind"  han  dog  ikke  længe  efter  angrede. 

Kirkeberg  nævner  ogsaa  et  Tilbud  fra  Sioux  City,  og  han  slutter  derpaa: 

"Dette  er  saa  omtrent  alt.  Styrelsen  har  at  fremlægge  som  en  Forberedelse  til  at 
kunne  tage  fat.     Og  saa  vil  det  blive  nødvendigt  for  os  ved  vort  anstundende  Aarsmøde 


DEN    DANSKE,    EV.-LUTH.    KIRKE   I    AMERIKA  83 

at  komme  til  Klarhed  over,  om  vi  baade  vil  og  kan  begynde  en  Præsteskole.  De  mate- 
rielle Kræfter  kan  være  svage  nok;  dog  vilde  Salget  af  Lots  kunne  hjælpe  os  meget;  og 
Sporgsmaalet,  om  vi  har  de  aandelige  Kræfter  til  at  tage  fat  paa  et  saadant  Værk,  er  jo 
heller  ikke  saa  let  besvaret  saaledes,  at  vi  kan  være  trygge.  Men  ét  er  vist:  Præsteskolen 
er  en  Livshetingelse  for  vort  Samfund." 

Nu  maatte  altsaa  næste  Aarsmode  (det  ordinære  i  Racine  1893)  tage  Stilling  til 
Sagen.  Det  faldt  ikke  let,  da  nogle  vilde,  at  man  skulde  modtage  Tilbudet  fra  Chicago 
og  ansætte  Helveg  og  Kirkeberg  som  Præsteskolelærere  dér.  Andre  vilde  igen  gøre  For- 
søg i  Elk  Horn,  mens  Pastor  A.  S.  Nielsen  for  sidste  Gang  talte  varmt  for  West  Den- 
mark som  det  Sted,  vi  bedst  og  billigst  kunde  begynde  en  Præsteskole  igen.  For  Tilbu- 
det fra  Des  Moines  ved  Mr.  D.  H.  Kooker  talte  en  Professor  L.  A.  Viginess,  udsendt 
fra  Des  Moines,  meget  varmt.  Forhandlingen  endte  med,  at  Tilbudet  fra  Des  Moines 
modtoges  med  24  Ja,  mens  14  sagde  Nej.  Da  Mødet  talte  69  stemmeberettigede,  ér 
Resultatet  meget  fattigt.  Alligevel  nedsatte  Mødet  en  Byggekomité,  der  først  skulde 
sørge  for  at  faa  Papirerne  i  Orden  og  dernæst  forberede  Opførelsen  af  en  Skolebygning, 
hvis  Grund  skulde  være  lagt  inden  Udgangen  af  1894.  Komitéen  kom  til  at  bestaa  af 
følgende  Mænd:  Bygmester  S.  N.  Back  af  Chicago,  Arkitekt  og  Bygmester  M.  Je?isen 
af  Racine,  M.  Lauritsen  af  Des  Moines,  Pastor  Th.  Helveg  og  Pastor  P.  L.  C.  Hansen, 

Som  Stemningen  i  Samfundet  var,  vilde  det  for  den  alier  største  Del  komme  til 
at  afhænge  af  denne  Komité,  om  Præsteskolesagen  skulde  føres  videre  denne  Gang.  Men 
denne  Komité  vilde  noget,  og  den  var  hurtig  til  Handling.  Den  25de  September  sluttede 
Aarsmødet,  og  inden  Udgangen  af  samme  Maaned  var  Komitéens  Medlemmer  samlet 
i  Des  Moines.  Fra  dette  Møde  meddeler  Helveg  i  "K.  S."  for  5te  November  '93  bl. 
a.,  som  ikke  før  er  nævnt,  følgende: 

Kontrakten  med  Grand  View  Land  Company  i  Des  Moines  er  underskrevet  af 
rette  vedkommende. 

Vort  Kirkesamfund  har  bestemt  sig  til  at  bygge  og  vedligeholde  en  Præsteskole 
for  de  Forenede  Stater  paa  Block  5  i  Grand  View,  som  hører  ind  under  Des  Moines. 
Grunden  skal  være  lagt  inden  Udgangen  af  1894;  Bygningen  skal  være  færdig  til  Brug 
inden  Udgangen  af  1895. 

Grand  View  Land  Company  forpligter  sig  til  at  give  os  fuldstændig  Ejendoms- 
ret til  ovennævnte  Block  5,  saa  snart  Grunden  er  lagt. 

"Samme  Selskab  giver  os  Salgsret  til  100  Byggegrunde  i  umiddelbar  Nærhed  af 
Block  5,  mod  at  vi  betaler  Selskabet  $200  for  hver  Byggegrund,  som  sælges  i  1893, 
$225  i  1894  og  $250  i  1895.     Salgsretten  ophører  med  Aaret  1895. 

Vi  forpligter  os  til  at  sælge  i  det  mindste  15  Byggegrunde  inden  Udgangen  af 
dette  Aar. 

"Der  er  lovet  os  60,000  Mursten  af  den  Slags,  som  bruges  til  Grund;  vi  maa 
anvende  dem,  hvor  vi  vil  i  Bygningen.  Naar  Bygningen  er  fuldfort,  faar  vi  fire  Bygge- 
grunde i  en  Del  af  Byen,  som  kaldes  Wrights  Grove,  beliggende  ved  Grand  View. 

Saa  snart  som  der  er  indbetalt  $1,500  til  Selskabet  for  de  Byggegrunde,  som  vi 
skal  sælge  inden  Udgangen  af  1893,  vil  Block  5  blive  friet  for  al  Heftelse." 

Men,  sluttes  der:  holder  vi  os  ikke  Tid  og  Time  efterrettelig,  som  ovenfor  an- 
givet, saa  er  Kontrakten  ikke  gyldig." 

Saa  langt  Pastor  Helveg  paa  Komitéens  Vegne;  men  han  føjer  saa  for  egen  Reg- 
ning en  Efterskrift,  hvoraf  her  anføres  følgende: 

Venner!  vi  staar  hermed  overfor  en  Kendsgerning,  og  lad  os  tage  den  til  Følge. 
Jeg  var  blandt  dem,   som   talte  og  stemte  imod  Des  Moines-Planen;  men  naar  Afstem- 


84 


DANSKE   I    AMERIKA 


nings  Dommedagsslag  har  lydt,  saa  har  man  enten  at  gaa  ind  i  Arbejdernes  Rækker  eller 
forholde  sig  rolig.  Jeg  valgte  det  første  og  er  nu  endog  bleven  overdraget  det  Hverv  at 
skulle  være  Pennefører  for  Planen  i  "Kirkelig  Samler"  og  "Dannevirke". 

"Jeg  valgte  det  første  af  Kærlighed  til  vort  Samfund.  Mange  Nederlag  har  vi 
lidt,  mange  ufuldførte  Aarsmødebeslutninger  ligger  bag  ved  os,  mange  dødfødte  Beslut- 
ninger er  indfort  i  vort  Samfunds  Historie.  Skulde  denne  Beslutning  dele  Kaar  med  de 
andre,  da  synes  det  mig,  at  det  maatte  noget  nær  være  et  Dødsstød  for  vort  Samfunds 
Aarsmøder. 

"Et  saadant  vil  jeg  være  med  til  at  afværge,  saa  længe  det  staar  i  min  Magt —  vi 
er  maaske  endda  ikke  saa  faa,  som  vil  det.  Nu  gælder  det  om  at  staa  sammen,  lægge 
smaalig  Kritik  tilside,  lade  Haansord  og  Tvivletale  upaaagtet,  hvorfra  de  end  maa  komme. 
Nu  gælder  det  at  gaa  til  Arbejde  i  sarrilet,  sluttet  Trop,  stolende  paa  den  Herre,  som  ser 

paa  Viljen  og  giver  Kraften  Vinge,  den  Herre, 
ved  hvis  Alter  vi  hidtil  har  fundet  Ly  og 
Rede,  trods  Fjendernes  bitre  Ynk  og  Spot, 
trods  vore  egne  Hjærters  Uforstand. 

"Han  velsigne  dette  Arbejde  for  os! 
'  Aarsmødet"  —  saa  ender  Helveg  —  har 
fattet  Beslutning  om  en  Skole  i  Des  Moines! 
Komitéen  har  modtaget  Tilbudet  om  Anlæg 
af  en  Skole  i  Des  Moines!  "Board  of  Direc- 
tors"  har  afsluttet  Kontrakt  om  Opførelsen  af 
en  Skole  i  Des  Moines!  Medens  der  sælges 
femten  Byggegrunde,  vil  Komitéen  være  sys- 
selsat med  at  faa  udarbejdet  en  Byggeplan  for 
en  Præsteskole  i  Des  Moines." 

Disse  er  mandige  Ord,   en  Dannemand 
værdig.     Og  naar  Skolesagen  ikke  standsedes 
denne    Gang,    i    denne    Opløsningstid    hvori 
endog  ét  af  Komitéens  Medlemmer  (P.  Han- 
sen)  meget  virksomt  modarbejdede  den,    saa 
skyldes   det,  næst  Gud,    hovedsagelig    Pastor 
Helveg.     De  femten  Byggelodder  blev  solgt 
inden  Nytaar  1894,  og  ved  Helvegs  og  de  andre  tre  Medlemmers  Assistance  (P.  Hansen 
meldte  sig  fra),   lykkedes  det  at  holde  Sagen  oppe  saa  vidt,   at  den  kunde  forelægges 
Aarsmødet  i  Carlston  i8q4. 

Her  fremtraadte  da  Helveg  med  Tegning  og  Plan  —  udarbejdet  af  Arkitekt  M. 
Jensen  i  Racine  —  til  en  Præsteskole  i  Des  Moines. 

Dette  Aarsmode  i  Carlston —  fra  19de  til  24de  August  1894  —  var  ikke  nær  saa 
talrigt  besøgt  som  de  nærmest  forudgaaenda  og  kunde  jo  heller  ikke  være  det,  da 
godt  en  Tredjedel  af  Præster  og  Menigheder  havde  skilt  sig  ud  fra  Samfundet.  Det 
talte  kun  36  stemmeberettigede,  19  Præster  og  17  Delegater.  Men  var  de  end  faa  i  Tal, 
var  der  til  Gengæld  en  Hjærtelighed  og  Frejdighed  over  dem,  som  næppe  i  den  Grad  er 
set  enten  før  eller  senere  ved  et  Aarsmøde. 

Pastor  Eriksen,  som  var  Modets  Ordstyrer,  skrev  om  det  saaledes:  "Den  en- 
stemmige Dom  er,  at  det  i  sjælden  Grad  var  et  fredeligt,  frugtbart  og  løfterigt  Møde, 
som  fyldte  Hjærterne  med  Tak  til  Gud  og  Mennesker  og  gav  Samfundskærligheden 
forøget  Styrke  og  Vækst." 


ARKITEKT  M.  JENSEN 


DEN    DANSKE,    EV.-LUTH.    KIRKE   1   AMERIKA  85 

"Dannevirke"s  Redaktor  ikf.  Holst  har  bl.  a.  følgende  at  sige:  "Der  har  i  mange 
Aar  ikke  været  ført  en  saa  frugtbar  Forhandling  inden  for  vor  Kirke.  Den  gode  Aand 
fik  helt  igennem  Lov  til  at  raade  iblandt  os,  og  en  saa  inderlig  Hjærtevarme  og  Længsel 
efter  Fællesarbejdets  Velsignelse  lagde  sig  for  Dagen  under  hele  Mødet,  saa  der  er  ingen 
Tvivl  om,  at  vi  staar  ved  et  af  de  lyse  Vendepunkter  i  vor  Kirkes  Udvikling." 

Mødets  Sekretær,  Pastor  Helveg,  ledsager  sit  Referat  med  følgende  Udtalelse: 
"I  det  hele  kan  det  siges,  at  hvad  der  prægede  Mødet,  var  dette,  at  det  var  et  arbejds- 
tiygtigt  Møde;  der  faldt  ikke  store  Ord,  man  samledes  som  dem,  der  søger  at  gøre  Hjem- 
stedet ryddeligt  og  beboeligt  paa  ny,  efter  at  Uvejret  er  gaaet  hen  over  Hytterne." 

Den  store  Sag,  der  forelaa  Mødet,  var  jo  Præsteskolesageri. 

Derfor,  saa  snart  Formanden,  Pastor  A.  S.  Nielsen,  havde  aflagt  sin  Aarsberet^ 
ning,  lagde  Helveg  ud  for  Skolesagen.  Tegning  og  Plan  til  en  Skolebygning  havde  han 
fæstet  op  et  Sted  i  Kirken,  og  han  bad  om,  at  man  vilde  gøre  sig  bekendt  dermed.  Der 
kunde  for  ham  ikke  være  Tale  om,  at  der  her  skulde  træffes  Bestemmelse  om  at  bygge; 
det  var  der  taget  Bestemmelse  om.  Naar  der  er  sluttet  Kontrakt,  solgt  Byggegrunde  osv., 
saa  er  det  for  sent  at  tage  Bestemmelse.  Ifjor  havde  han  stemt  imod  Anlægget  i  Des 
Moines  saa  længe  det  var  muligt;  men  da  det  var  vedtaget,  havde  han  arbejdet  derfor, 
saa  godt  han  kunde,  for  at  faa  Sagen  ført  igennem.  Og  i  Aar  vilde  han  stemme  lige  saa 
sikkert  for,  som  han  ifjor  stemte  imod.  Men  skal  vi  kunne  føre  Sagen  igennem,  maa  vi 
kalde  paa  alle  vore  Sjælskræfter,  navnlig  Troen.  Men  der  behøves  jo  ogsaa  Penge  til  at 
bygge  for.  Andre  vilde  herom  sige:  "Gud  behøver  disse  Penge,"  og  de,  der  siger  det  i 
Tro,  skal  have  Lov  til  at  sige  saa;  men  han  vilde  helst  sige  det  saadan  for  at  være  ædrue- 
lig: "Herre!  vi  behøver  det,  vil  du  saa  fremme  det?  Og  kan  vi  sige  det  allesammen, 
saa  vender  vi  os  til  ham  i  Troen  paa,  at  han  ogsaa  vil  høre  vor  Bøn."  Efter  alt,  hvad 
der  er  sket,  mente  Helveg,  at  vi  behøver  det.  Derfor  vilde  han,  bortset  fra  Bidragslister, 
stemme  for,  at  vi  gaar  til  at  bygge  en  Skole  paa  Grand  View  i  Des  Moines  og  beder 
Gud,  at  han  vil  hjælpe  os.  —  løvrigt  anbefalede  Helveg,  at  Bidragslisterne  blev  efterset 
og  Summerne  talt  sammen. 

Dette  skete.  Og  det  viste  sig  da,  at  20  Menighedskredse  havde  tegnet  sig  for 
en  samlet  Sum  af  $2,423.00.  Der  var  solgt  nitten  Byggelodder,  der  vilde  give  Samfun- 
det en  Indtægt  af  $2,140.00.  Hertil  beregnede  man  Indtægten  af  elleve  Byggegrunde, 
som  var  lovet  Samfundet.  Dette  saa  jo  meget  lovende  ud.  Men  i  Øjeblikket  var  der 
af  Kontanter  i  Præsteskolens  Kasse  kun  $193.31,  hvoraf  Pastor  Vig  gjorde  Krav  paa 
$80  som  Restance  fra  West  Denmark.  Vig  fik  sit,  og  Kassen  havde  altsaa  $113.31  til- 
bage. Af  de  elleve  Byggegrunde  fik  Samfundet  aldrig  mere  end  to,  som  endda  var  af 
liden  Værdi.  Men  i  Øjeblikket  gjorde  Fremvisningen  sin  Virkning,  ligesom  i  sin  Tid 
Tordenskjolds  Mandskab  paa  den  svenske  Kommandant  i  Carlsten. 

Jens  Hansen^  Elk  Horn,  som  i  Aarets  Løb  havde  været  virksom  for  Skolesagens 
Fremme,  fremlagde  nu  for  Mødet  følgende  Forslag: 

1.  Samfundet  lægger  Grunden  til  en  større  Universitetsbygning  snarest  mulig. 
Planen  lægges  saaledes,  at  man  kan  fuldføre  den  efterhaanden,  Præsteskoleafdelingen 
bygges  færdig  i  Sommeren  1895;  men  hele  Planen  for  Universitetet  lægges  saaledes,  at 
vi  kan  bygge  til  efterhaanden,  som  Samfundets  Tarv  kræver  det. 

2.  Samfundet  lægger  Grundvolden  til  en  Bygning  i  Des  Moines  snarest  mulig. 
Bygningens  Opførelse  skal  beregnes  til  at  koste  mellem  5  og  6,000  Dollars.  Grunden 
lægges  af  Kampesten  (rock),  Kælderetagen  (the  basement)  bygges  af  Mursten.  Oven- 
paa  opføres  en  toetages  Træbygning.  Hele  denne  Bygning  indrettes  til  særlig  at  benyt- 
tes til  Præsteskole-Afdelingen.      Efterhaanden  som  Samfundets  Tarv  kræver  det,  opføres 


86  DANSKE   I   AMERIKA 


de  nødvendige  Skolebygninger,  Lærerboliger  osv.  Skolens  Navn  skal  være:  ''Den 
dajjske,  ev.-luth.  Kirkes  JJjiiversitet'". 

Disse  Forslag  fremkom,  fordi  man  mente,  at  en  Skolebygning  efter  Arkitekt  Jen- 
sens Tegning  og  Plan  vilde  blive  for  dyr  (anslaaet  til  $11,500)  efter  det  Elevantal 
(24),  den  kunde  rumme. 

Ved  Forslagenes  Fremlæggelse  udtalte  J.  Hansen,  at  han  var  ikke  noget  Fantasi- 
menneske; men  vi  havde  Lov  til  at  stile  højt,  naar  vi  kun  begyndte  saa  smaat,  som  vore 
Kræfter  rækker.  Vi  skal  og  vil  bygge  en  Skole  i  Des  Moines,  sagde  han,  og  derom  vil 
vi  samle  vore  Kræfter. 

Herom  udspandt  der  sig  en  Forhandling.  Pastor  Bodholdt  udtalte,  at  Hansens 
Forslags  Nr.  1  tiltalte  ham.  "Vi  maa  have  de?i  forberedende  Afdeling  med,  da  vi  trænger 
haardt  til  en  saadan,"  sagde  han. 

Forhandlingen  endte  foreløbig  med,  at  Hansens  Forslag  blev  overgivet  til  en  Ko- 
mités Overvejelse.  Det  blev  Præsterne  Grundtvig,  P.  Jensen  og  Delegaterne  J.  Chr. 
Bay,  Faaborg  og  Jens  Hansen,  der  kom  til  at  danne  denne  Komité. 

En  Komité  af  Præsterne  Helveg,  Eriksen  og  J.  Pedersen  samt  Delegaterne  Bay 
og  J.  M.  Gregersen  for  Skolens  Drift  og  indre  Ordjiing  blev  nedsat.  Under  Forhand- 
lingen om  denne  Komités  Opga^'e  udtalte  Pastor  Helveg  for  første  Gang,  at  det  var  hans 
Agt  at  rejse  hjem  til  Danmark  næste  Sommer.      Pastor  Grundtvig  foreslog  da: 

"Aarsmødet  beder  Pastor  Helveg  blive  iblandt  os  og  optage  en  Gerning  ved  vor 
Præsteskole." 

Dette  Forslag  vedtoges  derved,  at  Mødet  rejste  sig;  men  Pastor  Bodholdt  udtalte, 
at  delsvar  udenfor  Forretningsordenen  paa  dette  Tidspunkt  af  Mødet. 

Det  var  tredie  Gang,  Helveg  blev  valgt  til  Forstander  for  "Den  danske  Kirke"s 
Præsteskole,  og  han  blev  valgt  to  Gange  mere,  nemlig  af  Aarsmoderne  i  1896  og  i  1903. 

Der  forelaa  Mødet  et  Tilbud  fra  Mr.  L.  M.  Mann,  Direktør  for  "Highland  Park 
College"  i  Des  Moines  med  Tilsagn  om  en  Byggegrund  og  Tilbud  om  paa  visse  Betin- 
gelser at  ville  huse  vore  Elever  for  det  Tilfælde,  at  man  skulde  bestemme  sig  til  at  be- 
gynde Skolen  i  Efteraaret. 

Komitéen,  der  skulde  tage  Hansens  Forslag  under  Oven'ejelse,  afgav  følgende 
Betænkning: 

"Bygningskomitéen  sørger  for,  at  der  bliver  givet  en  Tegning  til  en  Universitets- 
bygning med  Skolelokaler  beregnet  paa  200  Elever.  I  Efteraaret  lægges  Grunden  til 
saa  stor  en  Del  af  Bygningen,  som  man  har  Midler  til  at  opføre.  I  Løbet  af  Sommeren 
1895  bygges  saa  stor  en  Del  af  Bygningen,  som  man  efter  Indsamling  i  Løbet  af  Vinte- 
ren og  Foraaret  indtil  1ste  Maj  har  Midler  til  at  opføre.  Den  Del  af  Bygnmgen,  der 
opføres,  maa  indrettes  saaledes,  at  den  foreløbig  kan  tages  i  Brug  og  have  Værelser  for 
tyve  Elever.     Der  opføres  straks  to  Lærerboliger  til  ca.  $800  hver." 

Med  24  Ja  (ingen  Nej)  vedtoges,  at  denne  Betænkning  skulde  være  Rettesnor  for 
Byggekomitéens  Arbejde.  Past.  P.  Hansen  var  jo  udtraadt  af  Byggekomitéen  saavel  som  af 
Samfundet,  og  Jens  Hansen  blev  valgt  til  at  udfylde  den  derved  ledige  Plads  i  Komitéen. 

Pastor  Helveg  ønskede  en  bestemtere  Udtalelse  fra  Mødet  om,  hvordan  Komi- 
téen skulde  gaa  frem  med  at  bygge.  Hvis  Komitéen  ikke  kunde  faa  lagt  Grunden  i 
Efteraaret,  hvad  saa.?     Skal  Komitéen  da  bære  det  Ansvar,  som  dermed  følger.? 

J.  S.  Faaborg  foreslog  og  Mødet  vedtog  da  følgende: 

'  Det  foreslaaes,  at  idet  Aarsmødet  overgiver  Præsteskolesagen  i  Komitéens  Hæn- 
der at  udføre  Planen  efter  dens  bedste  Skøn,  fritager  Aarsmødet  iovrigt  Komitéen  for  alt 
Ansvar,  hvis  praktiske  Hindringer  skulde  forhindre  Planens  Udførelse." 


DEN    DANSKE,    EV.-LUTH.    KIRKE   I   AMERIKA  87 

Driftskomitéen  afgav  folgende  Betænkning: 

"Komitéen  foreslaar,  at  det  Tilbud  som  er  indløbet  fra  Des  Moines  bliver  mod- 
taget, saaledes  at  den  højere  Fællesskole  bliver  det,  hvorom  Arbejdet  foreløbig  samler 
sig.  Undervisningen  i  den  højere  Fællesskole  skal  omfatte:  Dansk,  Engelsk,  Latin, 
Historie,  Geografi,  Naturhistorie,  Naturlære,  Matematik,  Fysiologi  og  Sang. 

'^Den  højere  Fællesskole  afsluttes  med  Eksamen.  Fordringerne  ved  denne  Eks- 
amen, hvilke  nærmere  maa  fastsættes,  bør  være  bestemmende  for  Indtrædelsen  i  Fagsko- 
lerne, af  hvilke  den  teologiske  Fagskole  er  den,  det  ifølge  Sagens  Natur  ligger  nærmest 
for  at  oprette 

"Komitéen  anbefaler,  at  der  straks  ansættes  to  faste  Lærere,  af  hvilke  den  ene 
kan  overtage  teologiske  Fag." 

Det  væsenligste  af  denne  Betænknings  Indhold  henlagdes  til  næste  Aarsmøde,  og 
Komitéen  blev  bedt  om  at  blive  staaende  et  Aar  og  arbejde  med  det.  Forhandlingen 
for  nærværende  tog  Sigte  paa  de  i  Betænkningen  nævnte  to  Lærere  og  endte  med  føl- 
gende af  Grundtvig  stillet  Forslag: 

"Hvis  Pastor  Helveg  ikke  i  Aarets  Løb  ændrer  sin  Beslutning  at  forlade  Ame- 
rika, saa  opfordres  dog  Pastor  P.  Eriksen  til  sammen  med  en  anden  at  indgaa  som  Læ- 
rer ved  Skolen,  og  det  overdrages  Skoleraadet  at  forhandle  med  det  Udvalg,  der  haabes 
dannet  i  Danmark,  saaledes  at  der  til  næste  Aarsmøde  kan  fremlægges  Forslag  om  Valg 
af  en  teologisk  uddannet  Lærer  hjemmefra." 

Dette  vedtoges  med  21  Ja  mod  1  Nej. 

Saaledes  havde  Aarsmødet  i  1894  lagt  sin  Livssag,  Skolesagen,  i  Byggekomitéens, 
Driftskomitéens  og  Skoleraadets  Hænder.  Dens  Fremme  vilde  for  en  stor  Del  komme 
til  at  afhænge  af  disse.  Skoleraadet  bestod  af  Præsterne  Helveg,  Eriksen  og  Kjølhede, 
og  da  Helveg  i  Foraaret  '95  rejste  hjem  til  Danmark,  fik  Kjølhede  ogsaa  Sæde  i  Bygge- 
komitéen  og  i  Driftskomitéen,  da  Helveg  havde  været  Medlem  af  begge. 

Imidlertid  skulde  der  handles  hurtigt  og  resolut,  om  Kontrakten  med  D.  H. 
Kooker  i  Des  Moines  ikke  skulde  brydes;  thi  den  lød  paa,  at  Grunden  til  Skolen  skulde 
være  lagt  inden  Udgangen  af  1894.  Skete  dette  ikke,  vilde  ikke  blot  de  nitten,  der  havde 
købt  Byggegrunde  paa  Grand  View,  blive  narret,  men  Samfundet  vilde  derved  lide  et 
Nederlag,  som  det  næppe  vilde  kunne  have  rejst  sig  fra.  Men  der  blev  da  ogsaa  hand- 
let hurtigt  og  bestemt,  og  dette  skyldes  Pastor  Helveg  mere  end  nogen  anden. 

Jens  Hansen  rejste  straks  til  Blair  for  at  se  Skolen  dér,  hvorefter  han  afgav  en 
Beretning  derom  til  Helveg.  En  Arkitekt  Andersen  i  Des  Moines  sendte  Helveg  et 
Grundrids  til  en  Skolebygning.  Dermed  rejste  Helveg  den  4de  Oktober  til  Racine  for 
at  forhandle  Byggeplanen  med  Byggekomitéens  Formand,  Arkitekt  M.  Jensen.  De  ene- 
des om  at  tage  til  Forbillede  en  Skole  i  Virginia  kaldet:   Belmont  Seminary  i  Bedford. 

Grunden  til  Skolen  (den  ene  Fløj  34x58)  blev  straks  udbudt  til  Licitation  i  Des 
Moines.  Og  den  13de  Oktober  samledes  Arkitekt  Jensen  med  Jens  Hansen  og  M. 
Lauritsen  i  Des  Moines  for  at  se  Tilbudene  og  træffe  Afgørelse.  To  Murmestre  fra 
Racine  fik  Kontrakt  paa  at  opføre  Kælderen  af  den  østre  Fløj  for  325  Dollars.  Sam- 
fundet leverede  Mursten,  men  Murmestrene  skulde  selv  lægge  Cement,  Kalk,  Sand  og 
Vinduesten  til.  Med  Udgravning  af  Jorden  (kun  ^  af  Grundfladen  blev  udgravet  under 
den  østre  Fløj)  og  alt  kostede  det  ca.  550  Dollars.  I  Følge  Kontrakten  med  Kooker 
leverede  han  60,000  Mursten, 

I  November  blev  Arbejdet  fuldført —  Kontrakten  var  overholdt  hertil! 


DANSKE   I   AMERIKA 


Og  nu  træder  Helveg  tilbage  fra  dette  Samfundsarbejde,  som  var  saa  vel  be- 
gyndt. Men  vi  vil  høre,  hvad  han  bl.  a.  har  at  sige  om  denne  Begyndelse  ("K.  S.", 
1894,  Side  341): 

"Der  vil  ingen  Grundstensnedlæggelse  finde  Sted  paa  Grand  View,  men  (vi)  tør 
vel  nok  forvente,  at  der  fra  mangt  et  Sted  inden  vor  Samfundskreds  vil  blive  opsendt  en 
Bøn  til  vor  Herre  og  Konge,  en  Bøn  om  at  dette  Nazareth  maa  undes  os,  saa  han  vil 
lægge  sin  Velsignelse  til  de  smaa  og  ringe  Midler." 

Ja  visselig,  Herren  velsignede  dette  Værk  for  den  danske  Kirke! 

Nu  laa  Arbejdet  paa  Grand  View  stille  hen  i  otte  Maaneder,  og  med  Indsamlingen 
til  Skolen  gik  det  ogsaa  noget  stille;  det  var  da  ogsaa  daarlige  Tider",  thi  Tørken  havde 
i  Sommeren '94  levnet  en  meget  lille  Høst  i  Nebraska,  Kansas,  Iowa  og  flere  Stater.  Der 
var  dem,  som  denne  Stilhed  blev  trykkende  for,  bl.  a.  Pastor  A.  Bobjejg,  som  et  Par 
Gange  i  "Dannevirke"  efterlyste  Byggekomitéen  og  Skolens  Driftskomité,  i  hvis  Hænder 
Skolesagen  var  lagt. 

Pastor  Bobjerg  blev  ordineret  af  Pastor  Bodholdt  (Pastor  A.  S.  Nielsen  havde  fra- 
sagt sig  Ordinatorstillingen)  i  Waterloo,  la.,  den  31te  Marts  til  Waterloo  og  Cedar 
Rapids.  Bobjerg  var  Seminarist  og  Højskolelærer  fra  Danmark  og  havde  taget  Eksamen 
ved  Aarsmødet  i  Carlston.  Kort  Tid  efter  blev  J.  M.  Gregersen  ordineret  af  Pastor 
J.  Pedersen  i  Minneapolis  den  23de  Juni  '95  til  West  Denmark.  Han  havde  gaaet  paa 
Præsteskolen  i  West  Denmark  og  baade  før  og  senere  været  Lærer  ved  Skolen  i  Elk 
Horn.      Han  tog  Eksamen  i  Foraaret  1895. 

Midt  imellem  disse  to  Ordinationer  rejste  Helveg  hjem  til  Danmark.  Ved  hans 
Afrejse  skrev  Grundtvig  i  "Dannevirke"  følgende  Digt: 


THORVALD  HELVEG. 


Thorvald  Helveg,  grant  jeg  skuer 

dig  en  Vintermorgen  klar,^'^) 
frem  du  under  Kirkens  Buer 

Julens  Barneglæde  bar. 
Det  var  første  Gajtg  jeg  horte 

hjemlig  Røst  paa  fremmed  Strand, 
hvad  sig  dybt  i  Hjærtet  rørte, 

selv  ej  Harpen  tolke  kan. 
Bar?iefro  jeg  ser  dig  staride, 

ung  og  frisk  som  Fugl  i  Vaar, 
ingen  Rynker  i  din  Pande, 

ingen  Rimfrost  i  dit  Ha  ar! 

Mørke  Varsler  Sindet  gæsted\ 
da  du  drog  fra  Fædres  Land, 

de  var  glemte,  og  du  fæsted^ 

frejdig  Bo  paa  fremmed  Strand. 


^)    I  Neenah, 


DEN   DANSKE,    EV.-LUTH.    KIRKE   I    AMERIKA  89 

Begge  var  som  Bom  vi  glade, 

tænkte  ej  paa  Vintrens  Kuld, 
over  Isens  blanke  Flade 

tindred'  Morgensolens  Guld. 

Thorvald  Helveg,  grant  jeg  skuer 

dig  en  lummer  Sommerdag,^) 
grusomt  mider  Kirkens  Buer 

slaaet  blev  dit  Mod  i  Kvag! 
A  k,  du  var  jo  ejid  den  samme, 

som  eitgang  var  barnefro, 
men  de  Hoge,  griske,  gramme, 

havde  krystet  dig  med  Klo. 
At  du  troede  e7id paa  Hjærte 

i  det  ha  ar  de  Hoge  bryst, 
derfor  boded^  du  med  Smerte, 

saa  i  Graad  blev  kvalt  dijt  Røst, 

Hvad  der  brast  i  denne  Time, 

heles  aldrig  her  paa  Jord, 
der  var  Fryd  i  Høge  stime, 

der  var  Sorg  i  Eriglekor. 

Thorvald  Helveg,  gråtit  jeg  skuer, 

dig  en  stille  Sommer  da g.^^) 
Nu  du  under  Kirkens  Buer 

folte  varme  Hjærters  Slag. 
Endt  var  Striden  i  vor  Kirke, 

borte  var  den  Høgehær, 
frit  vi  bød  dig  nu  at  virke 

i  den  Gerning,  du  fik  kær. 
Ak,  hvi  stod  du  kold  og  stille, 

uden  Taare,  uden  Smil? 
Svaret  kom:     Det  er  for  silde! 

Modet  brast  for  Hadets  Pil! 

Thorvald  Helveg,  nu  du  vender 

Skudefi  din  mod  Hjemmets  Havn! 
Her  blandt  os  din  Saga  ender, 

brydes  af  i  Sorg  og  Savn. 
Tornestrøet  blev  din  Bane, 

højt  dog  toner  Harpens  Slag: 
Du  var  tro  mod  Korsets  Fane^ 

og  du  led  for  Folkets  Sag! 


*)    Aarsmødet  i  Clinton  1891. 
**)    Aarsmødet  i  Carlston  1894, 


90  DANSKE    I    AMERIKA 


Saa  velsigne  dig  den  milde, 
som  kan  læge  alle  Saar^ 

som  har  aabnet  Livets  Kilde, 
givet  Hjærtet  Barnekaar! 

Rynker  er  der  i  din  Pajide, 
Rimfrost  er  der  i  dit  Ha  ar 

men  jeg  ser  engang  dig  stajide 
bårne  fro  i  evig  Vaarf 


I  "Kors  og  Stjærne"  Nr.  3,  1904,  skrev  Pastor  Vestergaard  om  Pastor  Helveg, 
at  han  var  den,  der  havde  tændt  Lyset  i  West  Denmark.  "Trindt  i  Amerika  sidder  der 
ikke  faa  Præstemænd,  som  har  lært  at  se  ved  det  Lys.  Men  i  1893  (skal  være:  1891) 
opstod  der  af  en  eller  anden  mj^stisk  Grand  Tummel  i  ^Vest  Denmark,  og  Lyset  væl- 
tede. Men  hurtig  i  Vendingen  og  betænksom,  som  han  var,  reddede  Helveg  en  Gnist 
og  tog  den  med  sig  derfra.  Og  han  helmede  ikke,  for  han  atter  fik  Gnisten  til  at  blusse 
op,  denne  Gang  midt  i  den  store  Verden,  i  Byen  Des  Moines  i  Iowa.  Dér  brænder  det 
nu,  og  dér  vil  jeg  ønske,  det  maa  brænde  til  Verdens  Ende. 

"Til  Eder,  I  unge  i  Amerika,  som  læser  dette,  raaber  jeg:  Tag  vare  paa  Lyset! 
Det  tændtes  i  de  stille  Skove;  lad  det  aldrig  udbrænde! 

"Aaret  1893  (skal  være:  1894)  var  et  kritisk  Aar  for  "Den  danske  Kirke  i  Ame- 
rika". Det  var  i  dette  Aar  at  en  Del  Menigheder  og  Præster,  nærmest  af  indre  Mis- 
sions Retning,  skilte  sig  ud  for  at  danne  et  nyt  Samfund.  Mange  tabte  Modet  og  lod 
Hænderne  synke,  menende,  at  nu  var  Kirkens  yderste  Dag  kommen.  Man  saa  sig  selv 
som  en  slagen  og  oplost  Hær.  Et  saadant  Øjeblik  er  kritisk  i  en  Frikirke.  Under  saa- 
danne  Forhold  er  der  Brug  for  tre  Mænd  —  én,  som  kan  synge,  én,  som  kan  vogte  paa 
Ilden,  og  saa  en  Vovehals. 

"Den  danske  Kirke"  havde  tre  saadanne  Mænd;  naturligvis,  den  havde  ogsaa  an- 
dre Mænd;  men  den  havde  navnlig  disse  tre.  Han,  som  kunde  synge,  det  var  F.  L. 
Grundtvig,  og  han  sang,  saa  der  lyttedes.  Th.  Helveg  vogtede  og  skærmede  utrættelig 
den  ulmende  Glod;  det  var  jo  ham,  der  havde  reddet  Gnisten  —  og  det  lykkedes 
ham  virkelig  at  faa  Luen  frem.  Men  Vovehalsen,  det  var  P.  Kjolhede.  Naar  Folkene 
begynder  at  flygte,  kommer  Vovehalsenes  Tid." 

Han,  som  Vestergaard  her  kalder  'Vovehals",  var  ved  Helvegs  Hjemrejse  stillet 
overfor  den  ingenlunde  lette  Opgave  at  skulle  udfylde  dennes  Plads  i  Byggekomitéen 
og  Driftskomitéen.  Byggekomitéen  maatte  handle,  om  Kontrakten  med  Kooker  ikke 
skulde  brydes.  Vel  havde  han  først  paa  Aaret  ('95)  givet  Samfundet  Skode  paa  det 
Stykke  Land  (6  Acres  stort),  som  Skolen  skulde  ligge  paa;  men  den  Fløj  af  Skolebygnin- 
gen, som  Grunden  var  lagt  til,  skulde  være  opfort  inden  L'dgangen  af  1895.  Hvis  ikke 
det  skete,  var  alt  tabt. 

I  Juni  blev  Arbejdet  udbudt  til  Licitation,  og  den  4de  Juli  var  Byggekomitéen  af 
dens  Formand,  Arkitekt  M.  Jensen,  tilsagt  at  mode  hos  M.  Lauritsen  i  Des  Moines  for 
at  tage  Bestemmelse  om  Opførelsen  af  Skolebygningen.  De  mødte  alle  til  Tid  og  Sted 
paa  Formanden  nær,  der  først  kom  Dagen  efter.  Der  kunde  altsaa  ikke  den  4de  Juli 
træfles  nogen  Bestemmelse  om  Bygningens  Opforelse;  men  der  kunde  derimod  gøres 
Skridt  til  at  sikre  Samfundet  sin  Ejendomsret  til  den  vordende  Skole  paa  Grand  View. 
Og  det  var  disse  Mænds  Opgave  denne  fjerde  Julidag. 


DEN    DANSKE,    EV.-LUTH.    KIRKE   I   AMERIKA  91 

Siden  1874  havde  Samfundet  baaret  Navnet:  "Den  dmiske,  ev.-luth.  Kirke  i 
Amerika  ' ,  hvilket  Navn  dets  forste  Aarsmøde  (i  1878)  godkendte;  men  i  1883  blev  det 
af  dets  Styrelse  inkorporeret  i  Illinois  under  det  meningsløse  Navn:  The  Danish  Lu- 
theran  Church  Educational  Association",  hvilket  Navn  dog  aldrig  blev  godkendt  af  no- 
get Aarsmøde.  Man  forhandlede  Aar  efter  Aar  om  at  faa  det  ombyttet  med  Samfundets 
rette  Navn  i  Inkorporationen.     Saaledes  gik  12  Aar. 

Men  nu  skete  det  sidst  paa  Aaret  1894,  at  de,  som  udskilte  sig  fra  Samfundet 
først  paa  Aaret,  og  siden  Aarsmødet  i  Racine  '93  gik  under  Navnet  "Missionsforenin- 
gen", lod  sig  inkorporere  i  Illinois  under  Navnet:  "Den  danske,  ev.-luth.  Kirke  i  Nord- 
Amerika".  Om  denne  "Genistreg"  var  der  en  lang  Avisfejde,  hvori  ogsaa  Pastor  Lyngby 
tog  Del.  I  "Dannevirke"  for  27de  Februar  '95  kalder  han  det  "en  umoralsk  Tils7iigelse, 
en  Kulsvier-  eller  Studepranger-Fiffighed,  naar  mine  gamle  Venner,  som  har  skilt  sig  fra 
"Den  danske  Kirke",  nu  vil  benytte  sig  af  slige  udvortes  Vaaben  i  en  aandelig  Kamp. 
Det  er  omtrent,  fortsætter  Lyngby,  lige  saa  pænt  som  naar  fordum  de  Udtraadte"*) 
søgte  at  berede  os  Vanskeligheder  ved  at  kalde  sig  Det  danske,  evang.-luth.  Kirkesam- 
fund"; og  hvad  domte  vi  dengang  alle  derom!  Det  véd  I  vistnok,  gamle  Venner;  og  er 
I  nu  ifærd  med  at  gaa  frem  paa  samme  Vis,  saa  skal  I  have  Utak  derfor." 

Men  holdt  Missionsforeningen  sig  ikke  for  god  til  at  tage  "Den  danske  Kirke"s 
Navn,  saa  kunde  den  vel,  om  Lejlighed  gaves,  finde  paa  at  tage  mere  af  Kirkens  Ejen- 
dom. De  fire  Medlemmer  af  Byggekomitéen  tænkte,  at  det  i  hvert  Fald  ikke  var  af- 
vejen  at  sikre  sig  m.od  slig  Selvtægt  i  Fremtiden.  Til  den  Ende  lod  de  spørge  hos  Stats- 
sekretæren i  Iowa,  om  disse  fire  Mænd,  valgt  af  'Den  danske  Kirke"  til  at  opføre  en 
Skolebygning  paa  Grand  View  i  Des  Moines,  kunde  lade  samme  Kirkesamfund  inkor- 
porere i  Des  Moines  for  at  sikre  Samfundets  Ejendom  dér.  Svaret  var  et  bestemt  Ja, 
Samfundet  blev  derpaa  inkorporeret  i  Des  Moines  under  dets  rette  Navn:  "Den  da?i- 
ske,  evang.-luth.  Kirke  i  Amerika^'.  Saa  lidt  som  vi  i  Illinois  kunde  faa  vort  inkorpore- 
rede Navn  forandret  til  det  rette,  efter  Missionsforeningens  Inkorporation  dér,  saa  lidt 
kunde  nu  den  faa  det  tagne  Navn  inkorporeret  i  Iowa. 

Fra  denne  udenfor  Dagsordenen  liggende  Forretning  tog  Komitéen  den  5te  Juli 
fat  paa  sin  Opgave  at  aabne  de  givne  Bud,  og  gav  Arbejdet  til  den  lavest  bydende.  Men 
forinden  eftersaa  den  sine  Ressourcer.  Der  var  ikke  3,000  Dollars  i  Skolens  Kasse,  og 
det  var  jo  ikke  meget  opmuntrende.  Vel  var  der  tegnet  en  god  Del  ud  over  de  3,000; 
men  det,  som  især  gav  Komitéen  Handlemod,  var  det:  " Sageri  er  god,  og  den  skal  geji- 
nemfores,  om  vi  end  selv  skal  betale  det  manglende  ud  af  vor  egen  Lomme." 

I  "Dannevirke"  for  10de  Juli  '95  giver  Kjølhede  paa  Komitéens  Vegne  følgende 
Meddelelser: 

I  Gaar  (o:  5te  Juli)  var  Bygningskomitéen  fuldtallig  samlet  i  Des  Moines  for  at 
træffe  Aftale  med  en  Bygmester  om  at  opføre  vor  Præsteskolebygning  paa  Grand  View. 
Der  var  indkommen  ti  Bud  paa  dette  Arbejde,  og  der  var  omtrent  1,000  Dollars  Forskel 
paa  det  højeste  og  det  laveste  Bud;  de  andre  varierede  derimellem,  dog  ingen  af  dem 
kom  det  laveste  Bud  nærmere  end  paa  300 — 400  Dollars.  Vi  tog  det  laveste  Bud,  der 
var  af  Frank  Jones  i  Des  Moines.  Han  skal  opføre  Skolebygningen,  alt  komplet**) 
baade  ude  og  inde,  og  selv  lægge  alt  Materiale  dertil  inden  den  1ste  Oktober  d.  A.  for 
en  Sum  af  $4,962." 

Der  sluttes  saaledes:  "Vi  (Komitéen)  kan  sagtens  lade  bygge,  naar  I,  Venner, 
vil  give  os   Penge  at  bygge  for.     Jeg  haaber  forvist,  at  I  vil  det!     Jeg  maa  derfor  nok 

*)    I  1884. 
**)    Tagkamrene  var  ikke  medregnet. 


92  DANSKE   I    AMERIKA 


bede  Venner  af  vor  Kirke  og  Skole:  Kom  os  til  Hjælp  med  Eders  Gaver!  Naar  vi  kønt 
hjælpes  ad,  saa  bliver  Byrden  ingen  for  tung.  Som  vi  trænger  til  vor  Kirke,  saa  trænger 
vi  ogsaa  til  en  Skole,  ikke  blot  for  at  faa  unge  Mænd  uddannet  til  Guds  Ords  Tjenere, 
men  ogsaa  for  at  vi  kan  have  et  Sted  at  sende  vore  unge,  hvor  vi  véd,  at  de  kan  faa  en 
sund  og  sand  Livsoplysning  med  samt  de  Kundskaber,  de  ønsker." 

Arbejdet  paa  Bygningens  Opførelse  begyndte  Dagen  efter;  men  da  lejet  Tilsyn 
dermed  fra  Des  Moines  vilde  blive  for  dyrt,  maatte  Bygningskomitéens  sagkyndige  Med- 
lemmer, Back  og  Jensen,  skiftevis  rejse  derned  for  at  fore  Tilsyn  og  gore  Udbetalinger. 
Alt  gik  saa  meget  godt  paa  det  nær,  at  Mr.  Jones  maatte  gore  lidt  om  hist  og  her,  til  det 
hele  var  færdigt  og  Bygningen  godkendt  og  antaget.  Men  saa  kom  der  et  ubehageligt 
Efterspil.  Frank  Jones  var  en  fattig  Mand  —  det  var  en  ærlig  Sag;  og  han  havde  taget 
Byggekontrakten  for  billig  —  det  var  ogsaa  en  ærlig  Sag;  men  derimod  var  det  ikke  ærlig 
Færd,  at  han  stod  i  Gæld  for  Materialer  til  Skolen  for  mere  end  1,200  Dollars.  Der 
blev  nu  lagt  'liens"  paa  Bygningen,  og  Juleaften  1895  blev  der  "served  notice"  paa 
Samfundets  Kasserer,  J.  S.  Faaborg  i  Clinton,  for  $1,283.37,  som  en  Tommerhandler  i 
Des  Moines  sagsøgte  Frank  Jones  og  Samfundet  for.  Arkitekt  M.  Jensen  maatte  da  fra 
Racin-e  til  Des  Moines  et  Par  Gange,  og  Samfundets  Tab  ved  denne  Sag  var  et  Par  Hun- 
drede Dollars.    Men  Byggekomitéen  fik  den  Lære,  at  det  billi^^ste  er  ikke  altid  det  bedste. 

Da  Skolen  ikke  blev  aabnet  i  '95,  blev  der  hverken  lagt  Varmeapparat  ind  eller 
anskaffet  Inventar.  Men  for  Assurancens  Skyld  maatte  der  holdes  en  Mand  paa  Skolen 
om  Vinteren  1895—96.  Denne  Mand  blev  Tomrer  Anton  Olsen,  som  saa  denne  \'inter 
satte  Tagkamrene  i  Stand.  Dermed  var  denne  Bygning  i  komplet  Stand,  og  den  havde 
kostet  lidt  over  $6,000,  og  Samfundet  havde  ikke  en  eneste  Cent  Gæld  paa  den,  da  den 
var  færdig. 

Men  i  Modsætning  til  1886,  da  Samfundet  havde  en  Præsteskolelærer  men  ingen 
Skole,  havde  det  i  1895  en  Skole  men  ingen  Lærer  ved  den.  Denne  sidste  Mangel  blev 
det  næste  Aarsmødes  Sag  at  afhjælpe. 


Aarsmødet  i  iSqs  holdtes  i  Dvvight,  111.,  fra  den  4de  til  9de  September.  An- 
gaaende  Skolen  foreslog  dens  Driftskomité  og  Modet  vedtog  følgende: 

L  Universitetets  Forstander  vælges  af  Aarsmodet  paa  ubestemt  Tid.  Skoleraa- 
det  og  Samfundets  Styrelse  i  Forening  foreslaar  til  Valg  den  eller  de  Mænd,  som  maatte 
anses  for  skikket  til  at  beklæde  dette  Embede. 

IL  De  øvrige  faste  Lærere  ved  Skolen  vælges -^  ligeledes  paa  ubestemt  Tid  — 
paa  Forslåg  af  ovennævnte  i  Forening  med  Skolens  Forstander. 

III.  Skolen  aabnes  snarest  mulig.  Hvis  det  er  muligt,  skal  den  aabnes  til  første 
November  dette  Aar. 

IV.  I  Erkendelse  af,  at  det  ikke  er  muligt  for  nærværende  at  træffe  Afgørelse 
om  Betaling  for  Undervisning  osv.,  overlades  denne  Sag  til  Lærerraadet  og  Skoleraadet 
i  Forening  for  det  første  Aar. 

V.  Skoleraadet  sørger  for  at  lade  trykke  og  udbrede  en  kort  Meddelelse  om  Ti- 
den for  Skolens  Aabning  og  Omfanget  af  dens  Virksomhed. 

Paa  Forslag  af  M.  Rasmussen  vedtog  Mødet  desuden  følgende: 

VI.  Aarsmodet  overdrager  til  Skoleraadet  at  foretage  det  nødvendige  med  Hen- 
syn til  de  øvrige  Lærere  ved  Skolen  og  andet,  som  er  nødvendigt,  for  at  Skolen  i  Des 
Moines  kan  begynde  sin  Virksomhed  saa  hurtig  som  muligt. 


DEN    DANSKE,    EV.-LUTH.    KIRKE   I    AMERIKA 


93 


Desuden  paalagde  Aarsmødet  Byggekomitéen,  der  genvalgtes,  bl.  a.  følgende: 

1.  at  indsætte  Aarstallet  1895  i  en  i  Bygningen  indmuret  Sten; 

2.  at  faa  Jorden  jævnet  omkring  Skolen  saa  snart  den  er  færdig; 

3.  at  indlægge  Varmeapparat  efter  bedste  Skøn. 

Men  med  alt  dette  var  der  endnu  ingen  Lærere  kaldet,  og  dette  var  dog  Hoved- 
sagen, at  sige  hvis  de  tillige  modtog  Valget.  Dette  Aarsmøde  havde  daarligt  Held  med 
denne  store  og  —  som  det  viste  sig  —  vanskelige  Opgave. 

Det  i  Danmark  nylig  dannede  Udvalg  (som  var  sammensat  af  følgende  Mænd: 
Past.  Fr.  Ju7igersen,  Formand,  Past.  Th.  Helveg,  Frovst  Schøtt,  Past.  Fr.  Brmi,  F^ist,  Kock, 
Past.  F?'.  Nygaard,  Højskoleforstander  L.  Schroder ,  Forstander  R.  FIa?isen  og  Hr.  Ej'fist 
B7-tih7i)  udtalte  Haab  om,  at  Pastor  Mo7'te7i  Larsen  i  Holstebro  maaske  vilde  paatage  sig 
Forstanderstillingen  ved  Skolen  i  Des  Moines.      Hans  Navn  havde  god   Klang  iblandt 


AARSMØDET  I  DWIGHT,  ILL.,  1895 


OS,  Og  Haabet  om  at  faa  ham  knyttet  til  vor  Skole  vakte  derfor  Begejstring  hos  Mødets 
Deltagere;  men  det,  at  Larsen  var  ugift  og  ikke  kendt  med  amerikanske  Forhold,  fandt 
man  som  Mangler  hos  ham.  Men  disse  Mangler  fandtes  ikke  hos  Pastor  P.  Eriksen, 
hvis  Navn  ogsaa  havde  god  Klang  i  "Den  danske  Kirke",  og  han  var  desuden  Aaret  forud 
nævnt  som  den  vordende  Skoles  Forstander.  Skoleraadet  og  Styrelsen,  som  havde  Ind- 
stillingsret, enedes  da  om  at  indstille  dem  begge  til  Valg  med  en  aarlig  Løn  af  $800  til 
hver.  Da  de  begge  var  Teologer,  mente  mange,  at  lidt  mindre  deraf  kunde  gøre  det  til 
at  begynde  med,  da  alle  var  enige  i,  at  udelukkende  Præsteskole  skulde  det  ikke  være  i 
Des  Moines,  som  det  havde  været  det  i  West  Denmark.  Eriksen  bemærkede  hertil,  at 
en  Teolog  ogsaa  kunde  undervise  i  andre  Fag  end  netop  de  teologiske. 

Med  28  Stemmer  (af  42)  kaldte  Mødet  Eriksen  til  Forstander  og  Larsen  med 
29  Stemmer  til  hans  Medlærer.  Men  da  Larsen  var  i  Danmark,  kunde  hans  Svar  jo 
ikke  faaes  straks;  og  Eriksen,  der  var  Mødets  Ordstyrer,  mente  heller  ikke,  at  han  kunde 
svare  straks  og  udbad  sig  derfor  Betænkningstid. 


94 


DANSKE   I    AMERIKA 


Saaledes  stod  altsaa,  ved  Mødets  Slutning,  Skolesagen  hen  i  det  uvisse.  Det  var 
slemt  nok,  men  værre  blev  det,  da  ingen  af  de  to  kaldede  Mænd  vilde  modtage  Kaldet. 
Larsen  sagde  straks  Nej,  da  Kaldet  kom  til  ham;  men  for  Eriksen  gik  der  otte  Maane- 
der,  for  han  sagde  et  bestemt  Nej.  Eriksen  havde  lovet  at  ville  aabne  Skolen  den  1ste 
Maj  1896;  men  da  det  ikke  skete,  blev  Mr.  Kooker  i  Des  Moines  urolig  og  sendte 
Pastor  Eriksen  en  hvas  Skrivelse,  hvori  han  anker  over  mange  Ting.  Men  dersom  der 
ikke,  slutter  Kooker,  blev  bygget  en  Professorbolig  i  Sommerens  Løb  og  Skolen  blev 
aabnet  senest  den  1ste  Oktober  '96,  vilde  han  bryde  Kontrakten  med  Samfundet,  da 
han  mente,  det  forlængst  havde  brudt  den  fra  sin  Side. 

Dette  Truselsbrev,  som  Eriksen  overgav  til  Samfundets  Formand  at  besvare, 
hjalp  til  at  vise,  at  vor  Skolesag  var  naaet  til  et  kritisk  Punkt.  Efter  i  otte  Maaneder  at 
have  kørt  rundt  paa  Stedet,  sad  vi  nu  fast. 

Det  var  jo  særligt  Skoleraadet   (som  da  var:    Eriksen,   Formand,    Kirkeberg  og 

Gravengaard),  Aarsmødet  i  Dwight  havde 
paalagt  at  faa  Skolen  aabnet  og  hvad  dermed 
stod  i  Forbindelse.  Men  det  hæmmede  Raa- 
dets  Handlekraft,  at  dets  Formand  stod  i  en 
Dobbeltstilling.  Da  Pastor  Eriksen  var  valgt 
til  Skolens  Forstander,  burde  han  ikke  havt 
Sæde  i  Skoleraadet,  aller  mindst  som  dets 
Formand.  Denne  Dobbeltstilling  var  alt- 
saa langtfra  heldig;  men  da  det  viste  sig, 
at  Raadet  ikke  kunde  løse  sin  Opgave, 
traadte  Samfundsstyrelsen  til  og  tog  en  Haand 
i  med.  Dette  skete  ved,  at  Samfundets  For- 
mand, Past.  Kjolhede,  sammenkaldte  —  med 
Past.  Eriksens  Billigelse  —  Styrelsen  og  Skole- 
raadet til  et  Fællesmode  i  Chicago  den  17de 
og  18de  Juni  1896  i  det  Haab,  at  et  saadant 
Møde  skulde  kunne  fore  os  over  det  dode 
Punkt.  Dette  slog  ogsaa  til.  Der  blev  straks 
givet  Mødet  Meddelelse  om,  at  cand.  phiL 
P.  P.  Ho}-7isyld,  Lærer  paa  Danebod  Høj- 
skole og  kendt  som  en  dygtig  og  flink  Læ- 
rer, vistnok  vilde  modtage  en  Lærerstilling  ved  Samfundets  Skole.  Ligesaa  Pastor  A. 
Bobjerg,  som  desuden  vilde  paatage  sig  Husholdningen. 

Det  var  Pastor  H.  J.  Pedersen,  der  ved  et  Missionsmøde  i  Newell  sidst  i  Maj 
henledte  Tanken  paa  disse  to  Mænd  til  Lærere  ved  Samfundets  Skole.  Pedersen  sagde: 
I  skulde  tage  Bobjerg  til  Forstander  for  Skolen  og  Hornsyld  til  Professor!"  Den  sidste 
havde  mange  tænkt  paa  i  den  Forbindelse,  men  paa  Bobjerg  næppe  andre  end  Pedersen. 
Men  nu  var  Tanken  udkastet  som  et  Frø,  der  havde  Spireevne.  Bobjerg,  som  var  til- 
stede ved  Mødet  i  Newell,  blev  spurgt,  og  Aftale  blev  truffen  med  ham,  saa  det  kunde 
meddeles  Fællesmødet  i  Chicago,  at  Pastor  Bobjerg  paa  visse  aftalte  Betingelser  vilde 
modtage  Kald  til  Lærer  paa  Skolen  og  tillige  være  dens  Økonom. 

Fællesmødet  i  Chicago,  der  holdtes  i  Trinitatis  Menigheds  Skolelokale  under 
Kirken,  var  fuldtalligt.  Det  var  disse  otte  Mænd:  P.  Eriksen,  O.  L.  Kirkeberg,  N.  ?, 
Gravengaard,  P.  Kjølhede,  J.  Pedersen,  J.  S.  Faaborg,  Clinton,  M.  Rasmussen,  Chicago, 
og  M.  Jorgeiiscn,  Manistee. 


PALTOL  N.  r.  ^RA.^N^AARD 


DEN    DANSKE,    EV.-LUTH.    KIRKE   I   AMERIKA 


95 


Frugterne  af  Mødets  to  Dages  alvorlige  Forhandlinger  og  Overvejelser  var  i 
Korthed  disse: 

I.  at  lade  Forstanderpladsen  paa  Skolen  staa  aaben,  hvis  ikke  Pastor  M.  Larsen 
(som  man  atter  henvendte  sig  til),  vilde  overtage  den; 

II.  at  kalde  cand.  phil.  P.  P.  Hornsyld  til  Lærer  for  $400  og  fri  Station  i 
aarlig  Løn; 

III.  at  kalde  Pastor  Bobjerg  til  Skolens  Økonom  med  en  vis  Indtægt  for  hver 
Elev  efter  en  faldende  Skala  ($10  for  hver  af  de  første  ti  Elever,  mindre  for  de  næste  ti 
o.  s.  fr.),  og  desuden  til  Lærer  paa  Skolen  for  $300  i  aarlig  Løn; 

IV.  at  disse  to  Lærere  skulde  underkaste  sig  den  Ordning,  som  næste  Aarsmøde 
vilde  vedtage  angaaende  Skolen;  men  under  alle  Omstændigheder  skulde  deres  Valg 
gælde  for  mindt  ét  Aar; 

V.  at  Pastor  Gravengaard  overtog  den  ordnende  Ledelse  af  Skolen  indtil  næste 
Aarsmøde,  der  blev  ansat  til  den  26de  Au- 
gust i  Stedet  for  den  16de  September  af  Hen- 
syn tii,  at  der  vilde  være  meget  for  Aarsmø- 
det  at  lægge  tilrette,  for  at  Skolen  kunde  aab- 
nes  sidst  i  September,  hvad  næppe  lod  sig  gøre, 
hvis  Aarsmødet  ikke  blev  holdt  i  August; 

VI.  og  at  opføre  en  Forstanderbolig 
paa  Skolelodden  i  Des  Moines. 

Saaledes  blev  altsaa  Frugterne  af  dette 
Ottemands- Møde;  og  naai  de  blev  saa 
skønne  og  lovende,  saa  skyldes  det  især  Gra- 
vengaards.  Hornsylds  og  Bobjergs  store  Vil- 
lighed til  at  ville  tjene  Samfundet,  den  første 
uden  Løn  og  de  to  sidste  for  en  meget  lille 
Løn.  Naar  en  stor  Opgave  skal  løftes,  da 
gælder  det  altid  om,  at  slige  Mænd  stiller  sig 
i  Tjenesten,  og  for  hvem  denne  er  Nr.  1  og 
Lønnen  Nr.  2  —  thi  saa  kan  meget  over- 
kommes, der  ellers  vilde  være  umuligt!  Og 
naar  "Den  danske  Kirke"  fik  sin  Skole  i  Des 
Moines,    sit    Hjærtebarn,    aabnet  den  27de 

September  1896  og  sat  i  god  Gang,  da  tilkommer  Æren  og  Takken  derfor  disse  tre 
Mænd  mere  end  nogen  anden;  og  de  førte  tillige  Skolen  ind  i  det  Spor,  som  den  i  alt 
væsenlig  har  fulgt  siden. 

Efter  Fællesmødet  i  Chicago  kom  der  "Gang  i  Spillet"  over  hele  Linien.  Byg- 
gekomitéen  fik  travlt  med  at  indlægge  Varmeapparat  i  Skolen  og  sætte  alt  i  Stand  i  den 
til  Aabning  den  27de  September.  Og  da  Pastor  M.  Larsen  afslog  (for  tredie  Gang)  at 
overtage  Forstanderstillingen,  hvortil  han  forøvrigt  følte  Lyst,  men  ikke  Guds  Kald,  ud- 
stedte Pastor  Gravengaard  først  i  August  følgende  Kundgørelse: 


CAND.  PHIIv.  P.  P.  HORNSYLD 


SKOLEN  I  DES  MOINES. 


Den  danske,  evang.-luth.  Kirkes  Skole  i  Des  Moines,  Iowa,  modtager  Elever, 
baade  mandlige  og  kvindelige,  den  26de  September  og  holder  Aabningsmøde  den  27de 
September.      Efteraarsterminen  begynder  den  28de  Septbr.  og  varer  til  den  28de  Novbr. 


96 


DANSKE   I   AMERIKA 


I  den  højere  Fællesskole  vil  der  blive  givet  Undervisning  i  følgende  Fag:  Reli- 
gion, Latin,  Engelsk,  Tysk,  Dansk,  Historie,  Naturhistorie,  Matematik,  Fysiologi,  Geo- 
grafi, Skrivning,  Regning  og  Sang. 

Undervisningen  vil  blive  afpasset  efter  de  Kundskaber,  som  Eleverne  møder  med, 
saa  at  baade  de,  der  vil  studere  videre,  og  de,  der  kun  vil  søge  Skolen  for  kortere  Tid, 
kan  blive  tilfredsstillet.     De  sidste  vil  blive  hjulpen  til  at  vælge  deres  Fag. 

Særskilt  Undervisning  tilbydes  saadanne,  som  ønsker  at  arbejde  i  danske  og  dansk- 
engelske Menighedsskoler,  ligesom  saadanne,  der  vil  arbejde  i  den  amerikanske  '  com- 
mon  school",  kan  faa  en  forberedende  Undervisning. 

Vordende  Forretningsfolk  kan  faa  Undervisning  i  Bogforing,  Handelskorrespon- 
dance  m.  m. 

I  flere  Fag  vil  Undervisningen  blive  givet  paa  engelsk.  Desuden  vil  der  blive 
holdt  Foredrag  over  kirkelige,  historiske  og  videnskabelige  Æmner. 

De  vordende  Præster  maa  gennemgaa  den  hojere  Fællesskole  og  underkaste  sig 

Eksamen  i   de   almindelige  Fag  —  dels  paa 
engelsk  og  dels  paa  dansk. 

Betalingen  er  15  Dollars  om  Maaneden 
for  Undervisning,  Kost  og  Bolig. 

Indmeldelser  modtages  og  Forespørgsler 
besvares  af  Rev.  N.  P.   Gravengaard, 

Brayton,  Iowa. 

Det  var  velgørende  at  se  den  Iver  og 
Omtanke,  hvormed  Gravengaard  tog  sig  af 
Skolesagen.  Samtidig  med  foranstaaende 
Kundgørelse  stillede  han  en  offenlig  Opfor- 
dring til  Samfundets  Kvinder  om  at  forsyne 
Skolen  med  Sengetøj  og  Dækketøj.  Og  i 
forbausende  kort  Tid  forsynede  de  Skolen 
tilstrækkelig  dermed.  De  høstede  da  ogsaa 
paa  Indvielsesdagen  megen  Ros  og  Ære  for 
det  smukke  Tøj,  der  bar  Vidne  om  vore 
Kvinders  Kærlighed  til  Skolesagen. 

I  ''Dannevirke"  for  12te  August  1896 
PASTOR  A,  BOBjERG  indrykkede  Gravengaard  følgende: 


SKOLEPLANEN  FOR  SAMFUNDETS  SKOLE  I  DES  MOINES         i 

Fagene  i  Fællesskolen  er  fordelt  som  følger: 


Pastor  A.  Bobjerg: 

Historie 3  Timer  ugenlig 

Fysiologi 2 

Dansk 5 

Matematik 2 

JSIaturhistorie 2 

Naturlære 2 

Tærerfag 5 


Cand.  phil.  P.  P.  Hornsyld: 

Engelsk 9  Timer  ugenlig 

Tysk 2       " 

Latin 2 

Geografi . 2 

Skrivning 2 

Regning 4 

Bogføring 5 


DEN    DANSKE,    EV.-LUTH.    KIRKE   I    AMERIKA 


97 


Til  denne  Timeplan,  som  er  i  fuld  Overensstemmelse  med  Åen"  Plan  for  Under-. 
visning*',  som  Driftskomitéen  udarbejdede  og  forelagde  Aarsmødet  i  Dwight,  og  som  dette 
godkendte,  kunde  Gravengaard  senere  føje,  at  Præsterne  H.  J.  Pedersen,  Kirkeberg  og 
Kjølhede  hver  vilde  holde  en  Række  Foredrag  en  Uge  igennem  paa  Skolen,  den  første  i 
December,  den  anden  i  Januar  og  den  tredie  i  Februar.  Gravengaard  vilde  selv  komme 
til  Skolen  én  Gang  i  Maaneden  og  da  holde  et  eller  flere  Foredrag,  som  Tiden  vilde  til- 
]?,de  ham. 

Saaledes  var  da  Skolesagen  lagt  tilrette,  før  Aarsmødet  samledes  i  Tyler  Onsdag 
den  26de  August  i8q6.  Det  talte  21  Præster  og  25  Delegater.  Og  den  første  Sag,  Mø- 
det behandlede,  var  selvfølgelig  Skolesagen;  og  da  Pastor  Gravengaard  kun  var  valgt  som 
midlertidig  Forstander  til  dette  Møde,  kom  det  først  til  at  drøfte  det  vanskelige  Spørgs- 
maal:  Valg  af  en  Forstander.  Vi  havde  flere  Mænd,  som  vistnok  baade  vilde  og  kunde 
overtage  denne  vigtige  og  vanskelige  Post;  men  ingen  af  dem  blev  foreslaaet,  vel  sagtens 
af  Frygt  for,  at  deres  Valg  ikke  kunde  gennemføres.  Det  endte  derfor  med:  "Aarsmødet 
beder  Udvalget  om  at  finde  og  sende  en  Mand  til  Forstander  for  Skolen  i  Des  Moines 
saa  snart  som  muligt." 

Dertil  føjedes  Ønsket  om,  at  "Udvalget  forst  henvender  sig  til  Pastor  Helveg 
om  at  optage  en  Gerning  herovre  som  Forstander  for  Skolen  i  Des  Moines." 

Dermed  var  denne  Sag  jo  atter  sat  ud  i  det 
uvisse;  men  det  havde  da  heller  ikke  saa  meget 
at  sige  denne  Gang,  da  Pastor  Gravengaard  paa- 
tog  sig  at  være  midlertidig  Forstander  i  det  mind- 
ste til  1ste  December.  Med  dette  for  Øje  over- 
droges det  til  Styrelsen  og  Skoleraadet  "at  an- 
sætte en  midlertidig  Forstander  ved  Skolen,  hvis 
det  gores  nødvendigt,  og  hvis  Udvalget  ingen 
kan  skaffe  os." 

Forstanderens  Løn  ansattes   til  800  Dol- 
lars og  fri  Bolig. 

løvrigt  godkendte  Aarsmødet  den  Ord- 
ning med  Skolen  i  Des  Moines,   som  Fællesmødet  af  Styrelsen  og  Skoleraadet  i  Chicago 
havdet  truffet. 

Foruden  Forstanderbolig  blev  det  paalagt  Byggekomitéen,  som  blev  staaende,  og- 
saa  at  bygge  en  Stald  ved  Skolen. 

For  at  dække  den  mulige  Underbalance,  der  vilde  blive  ved  Skolen,  havde  Gra- 
vengaard en  Plan,  som  han  varmt  anbefalede.  Det  var  Samling  af  et  Skolefond.  Han 
blev  bedt  om  selv  at  danne  et  Udvalg,  som  skulde  hjælpe  ham  at  bringe  dette  Fond  til- 
veje. Desuden  anbefalede  Pastor  Gravengaard,  at  Styrelsen  lod  trykke  og  udsende  Bi- 
dragslister  til  alle  Menigheder.  Dette  er  senere  sket  hvert  Aar.  Man  begyndte  en 
Indsamling  paa  selve  Mødet,  hvortil  Pastor  H.  J.  Pedersen  gav  100  Dollars.  Pedersen 
blev  optaget  af  Mødet  i  Samfundet,  og  han  blev  af  dette  valgt  til  Sekretær  i  Samfundets 
Styrelse. 

Ogsaa  Delegat  Ziegler  fra  Omaha  havde  en  Plan  om  at  samle  Penge  til  Skolen- 
Han  anbefalede  Dannelsen  af  et  Aktiekompagni  til  Opkøb  af  Byggegrunde  ved  Skolen  i 
Des  Moines.  Gravengaard  ogH.  J.  Pedersen  paatog  sig  at  hjælpe  ham  med  at  realisere 
Planen.  Men  hverken  denne  Plan  eller  Fondsagen  kom  der  nogen  videre  Indtægt  ud 
af  for  Skolen.    Vore  Rigmænd  havde  Brug  for  deres  Penge  andre  Steder. 

Alligevel  kom  alt  i  komplet  Stand  til  den  zjde  September  i8q6,  den  store  Glæ- 

Danske  i  Amerika — I — 2.  7 


ØSTRE  FLØJ  AF  SKOLEN  I  DES  MOINES 


98  DANSKE   I    AMERIKA 


desdag,  da  Skolen  aabnedes  og  indviedes  under  en  P^estjubel,  som  den  danske  Kirke 
næppe  har  oplevet  Mage  til  enten  før  eller  siden.  Glæden  var  Frugten  af  Tak  til  Gud 
for,  at  han,  trods  "de  ringe  og  fattige  Dage",  havde  givet  os  denne  Skole.  Og  at  denne 
Glæde  var  ublandet  og  Takken  uskrømtet,  kendtes  vel  bl.  a.  paa,  at  den  Omstændighed, 
at  der  Søndag  Formiddag  under  Indvielsen  ikke  var  en  eneste  Elev,  dog  ikke  bragte  mind- 
ste Skaar  i  Festglæden.  "Selv  Harvard  Universitet  havde  begyndt  lige  saa  smaat,"  ud- 
talte Gravengaard. 

Om  Eftermiddagen  kom  imidlertid  den  forste  Elev,  og  det  uanmeldt,  og  han  bar 
det  prægtige  Navn:  Niels  Jul. 

Indvielsen  foretoges  af  Skolens  midlertidige  Forstander,  Pastor  Gravengaard. 
Kjølhede  indledede.  Foruden  de  to  talte  følgende:  Mr.  Kooker,  Byens  Mayor  Mac 
Vicar,  Pastor  Bobjerg,  Pastor  H.  J.  Pedersen,  Prof.  Hornsyld,  Pastor  J.  M.  Gregersen, 
Red.  M.  Holst,  Ziegler  fra  Omaha  og  J.  Chr.  Bay  fra  Des  Moines.  Men  af  alle  disse 
Taler  skal  her  kun  anføres  Slutningen  af  H.  J.  Pedersens  Tale,  da  den  er  ret  ejendom- 
melig, og  han  desuden  er  den  Mand,  der  hidtil  (1908)  som  Skolemand  har  havt  den 
længste  Arbejsdag  i  vort  Samfund. 

Pedersens  Tekst  var  Matt.  28,  19 — 20,  og  han  sluttede  saaledes:  "Vil  det  danske 
Folk  i  Amerika  lade  sig  erobre,  lade  sig  frigøre,  lade  sig  frelse.''  Dette  er  det  store,  alt 
afgørende  Spørgsmaal.  Om  Guds  Riges  Sejr  og  Fremgang  har  jeg  aldrig  tvivlet,  selv  i  de 
mørkeste  Vintertimer.  Men  jeg  har  tvivlet  paa,  om.  vort  eget  Folk  her  i  Adspredelsen 
vil  lade  sig  indsamle.  Det  "udvalgte  Folk"  vilde  ikke;  hvad  om  vort  eget  Folk  hel- 
ler ikke  vil? 

"Da  den  kirkelige  Splittelse  fuldbyrdedes,  da  brast  mit  "folkelige  Haab".  Hvad 
jeg  har  lidt  derunder,  skal  jeg  ikke  prøve  paa  at  fortælle  noget  Menneske.  Før  glædede 
jeg  mig  til  den  Dag  i  Morgen,  naar  det  syntes  mig  alt  for  mørkt  i  Dag.  Siden  har  jeg 
ikke  turdet  tænke  paa  "i  Morgen",  men  har  maattet  prøve  paa  at  holde  mig  selv  og  andre 
i  Live  ved  denne  og  lignende  Tanker:  "Vær  du  blot  tro  "i  Dag"  og  gør  din  Gerning, 
den  folkelige  som  den  kristelige,  i  Jesu  Navn;  hvad  der  saa  skal  komme  ud  deraf,  bliver 
Herrens  Sag."  "Alt  staar  i  Guds  Faderhaand."  Man  kan  godt  komme  til  Hvile  og 
finde  Fred  ogsaa  paa  denne  Maade;  men  den  straalende  Glæde,  som  kun  et  levende 
Haab  kan  give,  har  man  jo  ikke. 

"Nu  synes  det,  som  mit  folkelige  Haab  atter  rører  paa  sig;  dødt  er  det  ikke  endnu, 
om  end  meget  medtaget.  Det  forekommer  mig,  at  Haabets  Engel  peger  paa  denne  Skole 
og  siger:  "Herom  skal  Folket  samle  sig,  fra  i  Dag  begynder  en  ny  Tid  i  den 
danske  Kirke,  nu  bærer  det  atter  fremad,  opad."  Saa  meget  tør  jeg  vist  sige: 
Hvad  Haab  der  endnu  er  ud  over  den  danske  Kirke,  samler  sig  nu  om  Skolen  her  paa 
Grand  View. 

"Lykkes  Gerningen  her,  vil  det  slumrende  Haab,  med  tilbagevendende  Tillid  til 
hinanden,  atter  fornyes  —  men  mislykkes  denne  Gerning,  da  er  vcrt  Arbejde  forfejlet,  og 
da  har  vi  ingen  Fremtid  med  vort  Folk  i  Amerika. 

'Men  Haabets  Fugle  har,  synes  mig,  sjunget  for  os  den  hele  Dag:  Herre7i  har 
ikke  forladt  os. 

Vi  gaar  atter  mod  en  gryende  Dag.  Derfor,  Haand  paa  Værket  og  fremad  i 
Guds  Navn,  ja  Lykke  til,  at  Øret  maa  være  aabent  for  Klangen  fra  det  høje  hos  alle 
dem,  der  her  i  Aarenes  Løb  skal  samles  for  at  dygtiggøres  til  en  Gerning  i  Jesu  Kristi 
Kirke  blandt  vort  danske  Folk. 

"Lykke  til,  at  I  Lærere  altid  maa  have  aabne  Øren  for  de  Evighedstoner,  som 
klinger  gennem  Tiden  og  meliem  Tidens  mange  Rester,   saa  I  maa  forstaa   at  lede  paa 


DEN    DANSKE,    EV.-LUTH.   KIRKE   I   AMERIKA  99 


ret  Vej  og  hjælpe  de  unge  til  at  blive  iklædte  den  Rustning,   hvori  de  ene  kan  vente  at 
sejre.     Det  er  en  stor  Gerning,  I  blev  betroet  —  udfør  den  i  Jesu  Navn ! 

"Og  Lykke  til,    at  I  aldrig  skal  komme  til  at  føle  eder  ensom  og  forladt,   og  at  I 
aldrig  maa  tabe  Modet,  om  der  end  kommer  strænge,  mørke  Dage.      Glem  aldrig: 

"At  I  har  det  herligste  Rejsefølge, 
sko?it  det  sig  stu7idom  vil  listig 


"De  bedste,  de  mest  lysvaagne  i  vort  Folk  ude  og  hjemme  er  med  i  eders 
Rejsefølge  ogsaa  paa  de  Dage,  da  I  ingen  ser.  Og  Herren  selv  med  sine  Engle  vil  altid 
være  i  det  Rejseselskab,  hvis  Ansigter  er  vendt  mod  Jerusalem. 

"Og  til  Lykke,  du  danske  Kirke,  med  denne  Skole,  her  skal  endfiu  engang  din 
Troskab  proves. 

"Gid  du  maatte  bestaa  i  denne  Prøve!" 

Saa  langt  Pedersen  ("K.  S."  1896,  Side  352,  og  "Dannevirke"  30te  September 
og  7de  Oktober  1896). 

I  Vinterens  Lob  fik  Skolen  34  Elever,  deriblandt  3  Præsteelever.  Det  var  en 
god  og  lovende  Begyndelse.  Men  det  var  et  stort  og  anstrængende  Arbejde,  Skolens  to 
Lærere,  Bobjerg  og  Hornsyld,  udførte.     Alt  gik  dog  saare  vel.  _  /    j: 


Men  Aaret  i8q6,  da  "Den  danske  Kirke"  fik  sin  Skole  paa  Grand  View  indviet  og 
sat  igang,  var  et  Jubilæumsaar.  Det  var  nemlig  da  25  Aar  siden,  at  to  af  denne  Kir- 
kes Præster,  A.  Dan  og  A.  S.  Nielsen,  begyndte  deres  velsignelsesrige  Virksomhed  blandt 
vort  Folk  i  Amerika.  I  den  Anledning  blev  der  i  Samfundet  Sommeren  *95  samlet  en 
Pengegave  til  Pastor  Dan,  som  han  kunde  bruge,  om  han  vilde,  til  at  udgive  nogle  af 
sine  litterære  Arbejder  for.  Samtidig  blev  der  ogsaa  samlet  en  Pengegave,  ca.  500  Dol- 
lars, til  Pastor  Grundtvig,  som  blev  overrakt  ham  ved  en  Fest  i  Clinton  den  13de  Okto- 
ber '95.  Man  vilde  ved  Gaven  hjælpe  ham  til  at  kunne  købe  Kirkefædrenes  Skrifter  og 
saaledes  hjælpe  ham  ved  Studiet  af  disse.  Det  var  med  megen  Paaskønnelse,  Pastor 
Grundtvig  modtog  denne  "Folkegave". 

Aarsmødet  i  Dwight  sendte  ved  dets  Slutning  Mandag  Eftermiddag  Pastor  A.  S. 
Nielsen  følgende  Hilsen  og  Tak:  "I  Løbet  af  det  Samfundsaar,  vi  nu  staar  ved  Begyn- 
delsen af,  har  Pastor  A.  S.  Nielsen  virket  herovre  iblandt  os  i  25  Aar,  og  Aarsmødets 
Deltagere  kan  ikke  skilles  uden  med  Tak  at  mindes  denne  Mands  trofaste  Arbejde 
for  den  danske  Kirke  og  offenlig  bevidne  ham  deres  uskrømtede  Agtelse  og  Kærlighed." 

Pastor  Nielsen  havde  været  paa  Mødet,  men  han  forlod  det  om  Lørdagen.  '- — 
Ligesaa  gjorde  Grundtvig. 

I  Forsommeren  '96  lod  Styrelsen  foretage  en  Indsamling  over  hele  Samfundet  til 
en  Hædersgave  til  Pastor  Nielsen.  Denne  Gave  —  mellem  5  og  600  Dollars  —  blev 
overrakt  ham  i  hans  egen  Kirke  i  Withee  Søndag  den  10de  Juli.  Det  var  nemlig  å^n 
Dag  25  Aar  siden  han  blev  kaldet  til  Præst  af  Menigheden  i  Cedar  Falls.  Samme  Dag 
blev  den  ny  Kirke  i  Withee,  som  Nielsen  havde  faaet  bygget,  indviet  af  ham  selv  med 
Bistand  af  Præsterne  Grundtvig,  Faber  og  Kjølhede. 

Kongen  af  Danmark  hædrede  ved  denne  Lejlighed  Jubilaren  med  Ridderkorset. 

Pastor  Nielsen  var  ved  sin  Jubilæumsfest  64  Aar  gammel;   han  er  født  den  6te 


100  DANSKE   I   AMERIKA 


April  1832.  "Den  danske  Kirke"  havde  den  10de  Juli  1896  havt  81  Præster^)  i  sin  Tje- 
neste, og  Nielsen  havde  ordineret  52  af  disse,  hvoraf  R.  Andersen  var  den  første  o^  Chr. 
Samsøe  den  sidste.  Nielsen  var  uafbrudt  Samfundets  Ordinator  fra  79  til  '94;  han  var 
som  selvskreven  til  denne  alvorlige  og  ansvarsfulde  Stilling,  og  han  udfyldte  den  godt. 
Men  da  han,  som  før  nævnt,  fratraadte  Stillingen  i  Slutningen  af  '94,  blev  Pastor  Kirke- 
berg af  Aarsmødet  i  *95  valgt  til  Samfundets  Ordinator.  Da  Kirkeberg  imidlertid  ud- 
meldte sig  af  Samfundet  i  Aaret  1900,  blev  Pastor  A.  S.  Nielsen  atter  valgt  til  Ordinator, 
hvilken  Stilling  han  dog  nu  afslog,  idet  han  udtalte:  "Jeg  fattes  Mod  til  at  optage  denne 
Gerning  og  beder  mig  som  Følge  deraf  betragtet  som  ikke  kaldet." 

Paa  Pastor  Nielsens  70de  Aarsdag  i  1902  blev  der  af  Venner  ved  Kjølhede  over- 
rakt ham  en  Gave  paa  137  Dollars.  I  den  Anledning  takkede  Nielsen  i  "K.  S.",  1902, 
Side  149,  hvoraf  her  fremsættes  Slutningen: 

"'Han,  som  har  hjulpet  hidindtil,  han  hjælper  nok  herefter.'  Ja,  Venner,  det  er 
jo  saadan  med  vor  Herres  Godhed  og  Barmhjærtighed,  han  lægger  Miskundhed  til 
Miskundhed,  som,  naar  vort  Hjærte  aabner  sig  derfor,  nødvendig  maa  kalde  Taksigelse 
frem,  baade  til  Gud  og  Mennesker.  Nu,  lad  mig  kun  sige,  om  end  til  min  egen  Be- 
skæmmelse: Jeg  tænkte,  at  min  Tilværelse  vel  nu  var  hartad  glemt,  og  virkelig  overra- 
skedes jeg  over,  at  saa  var  ikke  Tilfælde;  thi  jeg  modtog  paa  min  Fødselsdag  saa  mange 
kære  Breve,  nogle  med  færre,  andre  med  mange  Ord,  men  alle  umiskendelig  i  den  Hen- 
sigt at  bringe  mig  Glæde  og  Trost,  nu  da  jeg  ikke  ene  kaldes  "den  gamle"  men  er  den 
gamle,  ja,  saa  vidt  jeg  véd,  er  den  ældste  iblandt  eder.  Se,  saa  udvidede  mit  Hjærte  sig 
imod  eder,  I  yngre,  som  i  kort  Tid  var  mine  Medarbejdere,  og  imod  eder,  I  ældre,  som 
gennem  mange  Aar  har  delt  Kaarene  med  mig  under  vort  Samfunds  vekslende  Skæbner. 
Ja,  saa  være  I  alle,  yngre  som  ældre,  æ^rligt  og  hjærteligt  takkede,  thi  jeg  har  modtaget, 
hvad  I  gærne  vilde  bringe:  Lys  og  Glæde  paa  mine  gamle  Dage.  I  har  hjulpet  Takken, 
og  i  den  Glæden,  frem  i  mit  Hjærte.  Saa  velsigne  Herren  os  alle,  han  gøre  det  lyst  for 
os  som  for  eder,  saa  vi  alle  maa  vokse  til  uden  Indskrænkning  at  kende,  at  det  er  saligt 
at  takke  Herren  for  alle  hans  Velgerninger  imod  os  —  ja,  og  takke  ham  for  hverandre. 
Guds  Fred  med  kærlig  Hilsen  fra  eders  i  Troen  og  Haabet  hengivne  Medtjener,  A. 
S.  Nielsen.'' 

Under  Aarsmødet  i  Dwight,  den  8de  September  '95,  blev  Kand.  A.  J.  Tarp- 
gaard  og  A.  V.  Andersen  ordineret  af  Pastor  Kirkeberg,  den  første  til  Præst  i  Cleveland, 
den  anden  til  Præst  i  Bridgeport  med  Annekser.  Tarpgaard  var  uddannet  i  Askov  og  i 
West  Denmark,  Andersen  paa  Præsteskolen  i  Kropp,  Slesvig. 

I  Julen  dernæst  udsendte  Udvalget  Pastor  C.  C.  Sorensen  paa  Kald  fra  Kimball- 
ton.  Sørensen  var  Cand.  theol,  fra  Kobenhavns  Universitet,  ordineret  af  Biskop  Styhr 
den  6te  September  '95. 

Menigheden  i  Kimballton,  der  ved  Splittelsen  '94  var  bleven  husvild  i  Elk  Horn, 
var  saaledes  den  forste,  der  samlede  sig  efter  Splittelsen,  byggede  Forsamlingshus  og 
kaldte  Præst. 

De  fortrængte  af  Emaus  Menighed  i  Racine  fulgte  hurtig  efter,  byggede  Kirke 
og  kaldte  Præst  fra  Danmark,  Pastor  G.  J.  Sick,  som  overtog  Kaldet  i  Bethania  Menig- 
hed sidst  paa  Aaret  1896.  Sick  var  ligesom  Sorensen  cand.  theol.  fra  Universitetet  i 
København. 

Men  for  Sick  kom,  blev  Kand.  Niels  Pedersen  Hald  ordineret  af  Pastor  Kirke- 
berg under  Aarsmødet  i  Tyler  den  30te  August  1896.     Hald  var  uddannet  paa  Augsburg 


*)    Pastor  Blohm  i  Utah  er  hverken  medregnet  her  eller  andensteds  i  denne  Skitse. 


DEN    DANSKE,    EV.-LUTH.    KIRKE   1   AMERIKA  101 

Seminarium  i  Minneapolis  og  blev  ordineret  paa  Kald  fra  Menigheden  i  Diamond  Lake, 
Minnesota. 

I  Slutningen  af  Aaret  1896  talte  "Den  danske  Kirke"  40  Præster  og  en  Læg- 
mand, L.  Henningsen,  i  sin  Tjeneste  samt  lidt  over  60  organiserede  Menigheder  og  46 
Missionspladser,  der  regelmæssig  besøgtes  af  dens  Præster. 

Paa  samme  Tid  holdtes  der  Hverdagsbørneskole  i  seks  Menigheder  over  seks 
Maaneder  aarlig.  Disse  Menigheder  var:  Perth  Amboy,  N.  J.,  10  Mdr.  for  40  Børn; 
Manistee,iMich.,  9  Mdr.  for  23  Børn;  Trinitatis  i  Chicago,  10  Mdr.  for  35  Børn;  West 
Denmark,  Wis.,  7  Mdr.  for  25  Børn;  Tyler,  Minn.,  10  Mdr.  for  40  Børn,  og  Clinton, 
la.,  (ingen  Indberetning).  Kimballton  og  Denmark,  Kans.,  havde  Skole  5  Mdr.,  det 
første  Sted  for  35  Børn,  det  sidste  for  40. 

Der  var  over  20  Menigheder,  hvor  der  i  '96  blev  holdt  Ferieskole.  Disse  sidste 
øgedes  stærkt  i  de  næstfølgende  Aar,  mens  Hverdagsskolerne  tog  af. 

Næst  Missionens  store  Sag  er  der  ingen  i  den  danske  Kirke  i  Amerika,  der 
saa  tidt  og  ofte  har  været  drøftet  baade  mundtlig  og  skriftlig  som  Børneskolesagen.  Næ- 
sten hvert  eneste  Aarsmøde  har  drøftet  denne  Sag<  Men  uagtet  dette  og  enkelte  Præ- 
sters, Læreres  og  Lærerinders  store  Opofrelse  i  Sagens  Tjeneste,  har  den  dog  aldrig  ret 
villet  lykkes.  Kun  Ferieskole  fra  en  til  fire  Maaneder  aarlig  og  saa  Søndagsskole  har 
kunnet  samle  de  fleste  Børn  (af  Børneantallet)  ikke  faa  Steder.  Det  er  da  ogsaa,  ret  be- 
set, saaledes,  at  en  Kamp  for  Børneskolens  Bestaaen  og  Fremgang  er  en  Kamp  for  selve 
Livets  Bevarelse.  Dette  har  været  set  af  mange  flere  end  af  dem,  der  ofFenlig  har  talt 
og  skrevet  derom.  Thi  hvis  ikke  Kristentroen  forplantes  fra  Forældrene  til  Børnene 
paa  Modersmaalet,  da  fattes  Grundlaget  for  dansk  Kristenlivs  Bevarelse  i  sin  ædleste  og 
bedste  Skikkelse  iblandt  vort  Folk  i  Amerika. 

Som  en  Hjælp  til  denne  store  Opgaves  Løsning  stod  derfor  manges  Haab  til  Sam- 
fundets Skole  i  Des  Moines.  Og  vi  vil  derfor  atter  nu  vende  vort  Blik  didhen  for  at  se 
lidt  paa  denne  Skoles  Udvikling. 

Det  var,  som  vi  husker.  Udvalget,  Aarsmødet  i  Tyler  bad  om  at  finde  en  vel- 
skikket Mand  hjemme  til  Forstander.  Helveg,  som  det  først  henvendte  sig  til,  sagde 
Nej.  Men  ret  snart  —  inden  Jul  —  fik  det  Spor  paa  en  anden  Mand.  Det  var  Pastor 
5^.  R.  Vestergaard  i  Elling.  Det  kom  ogsaa  snart  til  en  Forstaaelse  mellem  ham  og 
Udvalget.  Men  Vestergaard  vilde  ikke  nøjes  med  800  Dollars  i  Lørk,  som  Aarsmødet 
havde  bestemt;  han  vilde  have  1,000  Dollars,  frit  Hus  og  fri  Brændsel.  Desuden:  han 
vilde  ikke  lede  Skolen  som  en  Højskole,  ikke  gaa  ind  under  nogen  forud  lagt  Skoleplan, 
og  blev  han  opsagt,  da  skulde  det  være  med  ét  Aars  Varsel  fra  Skoleaarets  Slutning. 
Disse  var  Vestergaards  Betingelser  for  at  ville  overtage  Stillingen  som  Forstander  for 
Samfundets  Skole.  Udvalger  gik  ind  derpaa.  Men  dette  var  ikke  Vestergaard  nok;  han 
forlangte,  at  ogsaa  Samfundets  Styrelse  skulde  indvilge  deri,  hvad  der  jo  var  det  samme 
som,  at  den  skulde  indstille  ham  til  Aarsmødet  og  støtte  hans  Valg.  Hvis  ikke  Styrelsen 
vilde  dette,  nu,  saa  vilde  han  (V.)  straks  afbryde  al  Forhandling  om  denne  Sag. 

Det  var  at  sætte  Kniven  paa  Styrelsens  Strube.  Den  vilde  grumme  nødig  have 
med  den  Sag  at  gøre.  Den  syntes,  at  det  kunde  være  nok  med  Udvalgets  Afgørelse,  da 
det  dertil  havde  Fuldmagt  fra  Aarsmødet.  Men  her  var  ingen  Vej  aaben  uden  om. 
Vestergaard  gjorde  bestemt  Fordring  paa  et  Ja  eller  Nej  fra  Styrelsen.  Den  maatte  da 
tage  Stilling  til  Sagen,  hvis  den  ikke  vilde  risikere  det  værste:  at  vi  heller  ingen  Forstan- 
der fik  dette  Aar.  Styrelsens  Stilling  blev  da:  4  Ja  og  1  Nej.  Det  var  Pastor  H.  J. 
Pedersen,  der  sagde  Nej  med  den  Bemærkning:  "saa  maatte  vi  da  hellere  bruge  de  1,000 
Dollars  til  at  sende  det  Par  Præsteelever  hjem  for  og  lade  dem  oplære  dér." 


102 


DANSKE    I    AMERIKA 


Men  denne  Afstemning  syntes  at  have  en  uheldig  Indflydelse  paa  denne  ellers 
saa  evnerige  og  energiske  Mand.  Fra  da  af  var  det,  som  Pedersen  tabte  al  Interesse  for 
Samfundssager.  Men  det  kan  jo  vel  ogsaa  nok  forstaaes,  at  Pedersen,  den  gamle  Skole- 
mand, kunde  blive  ilde  tilmode  over,  at  vi  vilde  give  Vestergaard  1,200  Dollars  i  Lon 
(saa  meget  med  fri  Bolig  og  Brændsel  vilde  det  jo  mindst  blive),  da  han  (P.)  aldrig  havde 
faaet  den  halve  Sum  i  Løn  og  endda  klaret  sig  godt. 

Og  dog  var  det  nævnte  ikke  alt,  hvad  Vestergaard  krævede  for  at  gaa  til  Amerika, 
Af  Udvalget  krævede  han  desuden:  200  Dollars  aarlig  og  saa  3,000  Kroner  til  Dækning 
af  Opbruddet  fra  Elling  og  til  Rejsen.  Ogsaa  dette  lovede  Udvalget;  men  deraf  vidste 
Styrelsen  intet  før  længe  bag  efter.  Havde  den  vidst  dette,  var  den  sikkert  ikke  gaaet 
ind  paa  at  indstille  Pastor  Vestergaard  til  Valg  paa  de  af  ham  stillede  Vilkaar,   og  dette 

vilde  have  været  ensbetydende  med,  at  han 
aldrig  var  bleven  "Den  danske  Kirkens  Sko- 
les Forstander. 

Til  Aarsmodet  i  Marinette  i8q7  (som 
dette  Aar  holdtes  i  Juni  og  saaledes  siden)  fore- 
laa  der  Brev  baade  fra  Udvalgets  Formand, 
Pastor  Jungersen,  og  fra  Pastor  Vestergaard. 
Den  første  skrev  bl.  a.:  "Pastor  Vestergaard 
afventer,  hvad  Aarsmødet  siger  til  hans  Vil- 
kaar: fri  Bolig,  Brændsel,  1,000  Dollars  —  ud- 
betalt kvartalvis  forud.  Dette  er  hans  ufravi- 
gelige Vilkaar,  og  dersom  dette  synes  Aars- 
modet uantageligt,  er  Underhandlingerne  med 
ham  dermed  afbrudt."  Der  forlangtes  snarest 
mulig  Besked  pr.  Telegram.  Dette  var  en 
klar  Tale,  som  alle  kunde  forstaa,  og  Junger- 
sen lagde  til:  Vi  ha?-  iiigeji  ajideji  at  kunjie 
sende. 

Kjolhede  foreslog  da:    "Aarsmodet  mod- 
tager Pastor  Vestergaards  Tilbud  og  gaar  ind* 
paa  de  af  ham  stillede  Vilkaar." 
Dette  vedtog  Mødet  med  29  Stemmer  af  37;  ingen  stemte  imod. 
Saaledes  endelig,  efter  tre  Aars  forgæves  Forsøg,  havde  Samfundet  kaldet  en  For- 
stander til  sin  Skole  —  en  som  vilde  modtage  Kaldet,   og  som  ogsaa  kunde  udfylde  det. 
Vestergaard  er  en  Musmandssøn  af  "ublandet  norrejydsk  Æt",  og  han  er  fodt  den 
26de  November  1862. 

I  Septembernummeret  af  "Kors  og  Stjærne"  1897  skrev  Pastor  Jungersen  om 
Vestergaard  bl.  a.  følgende: 

'Jeg  kan  ikke  andet  end  tage  det  som  et  godt  Varsel  for  den  unge  Skoles  Frem- 
tid, at  den  Tanke,  der  drev  vore  Landsmænd  til  at  rejse  den,  har  kunnet  tænde  en  Mand 
som  Vestergaard,  en  sindig  Jyde  med  Klarhed  og  Kundskaber,  en  Mand,  der  aabenbart 
ser  sig  godt  for,  før  han  gaar  nogensteds  hen,  men  sikkert  ogsaa  en  Mand  med  noget  af 
den  Gnist  i  sig,  uden  hvilken  intet  stort  kan  h'kkes." 

Pastor  Vestergaard  hører  til  de  Mennesker,"  skriver  Jungersen  videre  samme 
Sted,  "der  i  udpræget  Grad  vinder  ved  nærmere  Bekendtskab.  Tankeklarhed  og  skarp 
kritisk  Sans,  Viljestyrke,  sindig,  solid  Grundighed  og  usvigelig  Sanddruhed  er  fremtræ- 
dende Træk  i  V.'s  aandelige  Særpræg.     Alt  Skin  er  ham  en  Vederstyggelighed,   og  han 


PASTOR  R.  R.  VESTERGAARD 


DEN   DANSKE,    EV.-LUTH.    KIRKE   I   AMERIKA 


103 


har  Rædsel  for  Vrøvlet  og  Snaksomheden Disse  hans  ejendommelige  Evner  turde 

gore  ham  vel  skikket  til  at  være  Leder  af  en  Skole,  hvor  det  ved  Siden  af  en  grundig 
Kundskabsmeddelelse  gælder  om  at  klare  og  rense  den  religiøse  Gæring,  der  har  bragt 
saa  mangen  Yngling  til  at  hige  efter  Præstestillingen.  Han  er  hjemme  i  Skriften  som 
kun  de  færreste,  og,  dygtig  i  Sprog  som  han  er,  læser  han  stadig  sit  ny  Testament  i 
Grundsproget." 

Denne  Jungersens  Bedømmelse  af  Vestergaard  viste  sig  at  være  rigtig.  Det  var 
sandt,  at  Vestergaard  vandt  ved  nærmere  Bekendtskab,  og  det  er  vel  noget  nær  den  stør- 
ste Ros,  der  kan  tillægges  en  Mand. 

Om  sig  selv  og  sine  Medlærere  udtalte  Pastor  Vestergaard  i  "K.  S.",  '97,  Side 
378:       Vi  her  paa  Grand  View  har  ingen  store   Magtfornemmelser.      Men  vi  har  et 


GRUPPEBil^LEDE  FRA  GRAND  VIEW  COLLEGE,  EFTERAARET  1897 


Fond  af  god  Vilje,  og  vi  har  Mod  til  at  løfte  bedende  Hænder  til  ham,  som  giver  Naade 
og  giver  Kræfter." 

Aarsmødet  i  Marinette  bad  Gravengaard  om  at  fortsætte  som  Skolens  midlertidige 
Forstander,  til  Vestergaard  kom  og  kunde  afløse  ham. 

Skolen  aabnedes  dette  Aar  den  20de  September- med  17  Elever.  Lærerne  fra 
første  Aar,  Past.  Bobjerg  og  Prcf.  Hornsyld,  fortsatte;  men  da  Bobjerg  havde  frasagt  sig 
Husholdningen  paa  Skolen,  blev  Mrs.  Hermansen  fra  Racine  ansat  som  Skolens  Øko- 
nom. Og  da  Pastor  Gravengaard  havde  averteret  to  ny  Fag  lagt  til  Undervisningsplanen, 
nemlig  Musik  og  Haandarbejde,  fik  han  ogsaa  ansat  to  Lærerinder  i  disse  og  flere  Fag. 
Det  var  en  god  Øgelse  af  Lærerkræfter.  Disse  var:  Miss  Valborg  Larsen  fra  Central 
City  og  Miss  Meta  Petersen  fra  Marinette. 


104  DANSKE   I    AMERIKA- 


Da  Pastor  Vestergaard  den  7de  Oktober  '97  kom  til  Skolen  og  overtog  dens  Le- 
delse, var  den  altsaa  i  fuld  Gang  paa  andet  Aar.  Man  var  naturligvis  lidt  spændt  paa, 
hvordan  han  vilde  gribe  Sagen  an.  Der  blev  ingen  Venden  op  og  ned  paa  Tingenes 
Gang;  men  Vestergaard  forsatte  Skolen  ganske  i  samme  Spor,  den  hidtil  havde  fulgt,  kun 
blev  der  selvfølgelig  lagt  en  Præsteskoleafdeling  til. 

I  "K.  S."  for  1ste  November  bragte  Vestergaard  sin  første  Skolekundgørelse. 
Den  lød  saaledes: 

"GRAND   VIEW  COLLEGE, 

I^es  Momes,   lowa^ 

begynder  sin  Vinterskole  den  1ste  December  for  mandlige  og  kvindelige  Elever.  Ud- 
dannelse til  Præstestillingen  i  den  danske  Kirke  og  til  Lærerstillingen  i  danske  Skoler. 
Undervisning  i  Dansk  og  Engelsk  samt  andre  Sprog,  Historie,  Naturfagene,  Handels- 
fagene, Sang  og  Musik  —  baade  for  Begyndere  og  viderekomne.  Forberedende  Under- 
visning til  Lærerstillingen  i  the  common  school.  For  Undervisning  og  Ophold  $14  om 
Maaneden.  R.  R.   Vestergaard.'" 

Som  man  ser,  er  Indholdet  her  ganske  det  samme  som  i  Gravengaards  Kundgø- 
relser, kun  noget  kortere  affattet;  men  medens  Gravengaard  averterede:  SkrAen  i  Des 
Motnes^\  saa  kalder  Vestergaard  den:  "Grand  View  College''.  Dette  Navn,  som  Skolen 
her  for  første  Gang  offenlig  fremtræder  under,  begrunder  Vestergaard  den  4de  Novem- 
ber i  "K.  S."  saaledes: 

Benævnelsen  'Grand  View  College',  som  vi  har  brugt  i  denne  Kundgørelse, 
ønskede  vi  herfra  kun  opfattet  som  en  kort  Stedsbetegnelse,  hvormed  ikke  skal  være  noget 
sagt  om  det  Arbejdes  Art,  som  her  skal  øves.  Tanken  om  et  Universitet  skal  i  hvert 
Fald  ikke  dermed  være  skubbet  til  Side.  Kun  har  vi  ment,  at  der  til  denne  Tankes 
Virkeliggørelse  kræves  noget  større  Kræfter  og  flere  Midler,  end  man  i  Øjeblikket 
raader  over." 

Navnet  "Grand  View  College"  har  Skolen  officielt  baaret  siden.  Men  det  er 
hverken  godkendt  eller  forkastet  af  noget  Aarsmøde  ved  en  Afstemning. 

Skolen  fik  dette  andet  Skoleaar  51  Elever,  hvoraf  fire  var  Præsteæmner.  Disse 
var:  Rasmus  Jensen  (som  fulgte  med  Vestergaard  fra  Danmark),  Anton  Gravesen,  Johan 
Juul  og  J.  Chr.  Bay.      Kun  Jensen  af  denne     Forstegrøde"  naaede  at  blive  Præst. 

Ved  Omtalen  af  disse  Præsteæmner  (i  "Kors  og  Stjærne"  for  Juni  1898)  finder 
Vestergaard  Anledning  til  følgende  L^dtalelse: 

Efter  at  vort  Kirkesamfund  atter  har  faaet  sin  ordnede  Præsteskole,  maa  det 
utvivlsomt  anses  for  det  heldigste,  at  den  private  Uddannelse  af  Præster  dermed  ophører 
paa  begge  Sider  af  Havet,  saa  at  alle,  der  maatte  attraa  præstelig  Virksomhed  i  vort  Sam- 
fund, hvad  deres  Uddannelse  vedrører,  henvises  til  Samfundets  egen  Skole,  selvfølgelig 
med  Undtagelse  af  saadanne,  som  har  gennemgaaet  den  teologiske  Afgangsprøve  ved 
Københavns  Universitet." 

Om  Livet  og  Gerningen  paa  Skolen,  om  den  Aand  og  Tone,  der  herskede  dér, 
aflagde  Skoleraadets  Formand,  Past.  C.  C.  Sørensen,  et  meget  smukt  Vidnesbyrd  i '  K.  S." 
efter  et  Besøg  paa  Grand  View  lige  efter  Nytaar  1898.  Og  i  dette  Vidnesbyrd  kan  alle, 
som  har  havt  Lejlighed  til  at  følge  Skolens  Arbejde  da  og  siden,  fuldtud  samstemme. 

Da  Skolen  allerede  i  det  andet  Skoleaar  viste  sig  for  lille,  maatte  der  tænkes  paa 
en  Udvidelse  af  Bygningen.  Og  Aarsmødet  i  Omaha  22dc  til  26de  Juni  i8q8  gik  da 
ogsaa  villig  og  gærne  ind  paa,  at  der  blev  bygget  en  anden  Floj,   lig  den  der  var,  til  Sko- 


DEN   DANSKE,    EV.-LUTH.    KIRKE   I   AMERIKA 


105 


len,  naar  først  5,000  Dollars  var  samlet  dertil.  Selv  gav  Mødet  det  ene  Tusind  deraf. 
Og  saa  godt  gik  det  med  Indsamlingen,  som  Gravengaard,  der  nu  var  bleven  Medlem 
af  Byggekomitéen,  ledede,  at  Udgravningen  af  Kælderen  under  den  ny  Floj  kunde  be- 
gynde den  7de  Oktober  '98.     Og  Bygningen  opførtes  under  Ledelse  af  Komitéens  ta 


Bygmestre,  Back  fra  Chicago  og  L.  Jenseji  fra  Des  Moines.  Den  15de  Februar  '99  blev 
denne  Fløj  af  Skolebygningen  indviet.^ 

Under  denne  Indvielsesfest,  hvor  de  unges  Musik  og  Sang  i  høj  Grad  hjalp  ti! 
at  gøre  det  festligt,  blev  de  unge  (Eleverne)  i  den  Grad  grebne,  at  de  fattede  det  Forsæt 
"^^  bygge  et  Gymnastikhus  ved  Skolen,  hvortil  der  haardt  trængtes.    De  nedsatte  en  Tre- 


106  DANSKE   I    AMERIKA 


mandskomité  (S.  D.  Rodholm,  R.  Jensen  og  Falkenberg)  til  at  forestaa  Indsamlingen  til 
Bygningen.  Forsættet  udførtes.  Huset  blev  bygget  i  Eftersommeren  '99,  og  det  blev 
indviet  den  12te  December  '99  og  af  de  unge  givet  tilSamfundet. 

Dette  Aar  (1899)  havde  Skolen  83  Elever,  og  det  næst  forudgaaende  Aar  74, 
Saa  nu  var  der  atter  nær  ved  at  blive  for  lidt  Plads  til  Elevholdet  paa  Skolen.  Men  der 
var  jo  ogsaa  bygget  saaledes,  at  der  skulde  bygges  til.  De  to  Skolebygninger  laa  med  et 
32  Fod  vidt  Gab  imellem,  hvor  Hovedbygningen  skulde  ligge  og  forbinde  dem. 

Denne  Hovedbygning  opfortes  Sommeren  IQ04  og  blev  indviet  den  14de  December 
IQ04.  Dermed  var  Skolebygningen  i  komplet  Stand  efter  Arkitekt  M.  Jensens  oprinde- 
lige Plan.  Det  er  en  meget  stilfuld  Bygning  som  det  ses  af  Billedet  af  den  paa  omstaa- 
ende  Side.  Det  er  en  værdifuld  Ejendom,  ''Den  danske  Kirke"  har  i  Des  Moines;  men 
koster  det  store  Summer  aarlig  at  holde  den  oppe,  saa  giver  den  ogsaa  gode  Renter  deraf. 
Hvert  Aar  udsender  Skolen  en  Flok  unge,  der  gør  Tjeneste  i  Ferieskolen  foruden  de 
Præster,  som  udgaar  derfra.  Og  hvad  har  det  ikke  at  sige  for  de  mange  andre  unge,  som 
i  kortere  eller  længere  Tid  kommer  under  Skolens  Indflydelse  og  vender  tilbage  derfra 
med  et  rigere,  større  og  friere  Udsyn  paa  Livet  og  dets  rige  Muligheder  til  deres  daglige 
Dont  igen?  Det  er  gaaet,  og  gaar  hvert  Skoleaar,  i  Opfyldelse,  hvad  Østergaard  sang 
ved  den  første  Indvielse  den  27de  September  '96: 

'Det  er  en  Folkets  Mærkedag, 

naar  under  Kors  og  Stjenieflag 
en  livsglad    Ungdom  modes, 

hvor    Ordets    Lys   og    Kundskabs   Magt 
med  alt   det   bedste   er  i   Pagt, 

og  til  alt  godt  opglodes.'" 


Fra  Skolens  Udvikling  vil  vi  sluttelig  se  lidt  paa  hele  Samfundets.  I  1897  havde 
Samfundet  Tilgang  af  tre  Præster  og  flere  Menigheder,  blandt  hvilke  her  skal  nævnes  to, 
der  ved  Splittelsen  '94  blev  reven  fra  det. 

I  Februar  '97  delte  Menigheden  i  Ringsted  sig  i  omtrent  to  lige  store  Parter,  og 
de  delte  ved  en  Overenskomst  Menighedens  Ejendom  mellem  sig,  saa  at  den  Part,  der  vilde 
slutte  sig  til  "Den  danske  Kirke",  fik  Kirken  og  et  Par  Acres  Land,  den  laa  paa,  medens 
den  anden  Part,  der  vilde  slutte  sig  til  "den  for.  Kirke"  (der  var  dannet  Aaret  forud  ved 
en  Sammenslutning  af  "Missionsforeningen"  og  "Blairsamfundet"),  fik  Præsteboligen  og 
40  Acres  Land,  som  denne  laa  paa.  Den  første  Part  kaldte  sig  St.  Johannes  Menighed, 
og  den  kaldte  Østergaard  til  Præst  samt  søgte  og  blev  optaget  i  Samfundet  af  Aarsmø- 
det  i  Maiinette. 

1ste  Juli  '97  udmeldte  53  Medlemmer  sig  af  den  gamle  Menighed  i  Cedar  Falls 
og  dannede  Bethlehems  Menighed  og  byggede  Kirke  Aaret  efter,  kaldte  Pastor  Graven- 
gaard  til  Præst  og  optoges  i  Samfundet  af  Aarsmødet  i  '98. 

Aarsmødet  i  '97  optog  Pastor  J.  Chr.  Pedersen  i  Samfundet.  Han  havde  været 
Præst  i  Australien  og  Sydamerika  og  i  det  hele  faret  viden  om  Land.  Han  var  da  ogsaa 
for  urolig  til  i  Længden  at  kunne  stilles  i  "Den  danske  Kirke"  og  udtraadte  i  1906.  Han 
er  nu  (1908)  Missionær  i  Afrika. 

Under  samme  Aarsmøde  blev  Je7is  Jorgenseti  fra  Møen  ordineret  den  20de  Juni 


DEN    DANSKE,    EV.-LUTH.    KIRKE   I    AMERIKA  107 

af  Pastor  Kirkeberg.  Jørgensen  er  dimitteret  fra  Gjedved  Seminarium  i  1878.  Fra  da 
til  '96  var  han  Lærer  ved  forskellige  Skoler,  og  de  fem  sidste  Aar  deraf  var  han  Forstan- 
der for  Hjorlunde  Højskole,  som  han  ejede.  Paa  Kald  fra  Menighederne  i  Ashland  og 
Grand  Rapids  udsendtes  han,  efter  en  forudgaaet  bestaaet  Prøve,  af  Udvalget  i  April  '97. 
Jørgensen,  som  er  født  23de  Maj  1853,  var  da  en  Mand  i  sin  bedste  Alder,  prøvet  og 
modnet  i  Livets  Skole. 

Som  Nr.  85  i  Præsterækken  i  "Den  danske  Kirke"  fulgte  Pastor  Vestergaard, 
som  før  er  nævnt. 

Næst  efter  Vestergaard  komPast.  Joh.  V.  Steenstrup  i  Maj  '98  paa  Kald  fra  Perth 
Amboy.  Steenstrup  var  teologisk  Kandidat  fra  Københavns  Universitet  og  udsendt  af 
Udvalg  e,. 

Ved  samme  Tid  Steenstrup  kom,  modtoges  Tilbud  fra  Pastor  V.  O,  V.  Brocks 
meyer,  Kapellan  i  Hornborg  ved  Horsens,  at  han  vilde  være  villig  til  at  modtage  Kald 
fra  Amerika.     Det  iik  han  fra  Hartford,  Conn.,   og  hen  paa  Sommeren  overtog  han  det. 

Den  22de  Maj  blev  L.  Henningsen  ordineret  af  Pastor  Kjølhede  i  Korskirken  i 
Danebod.  Henningsen  havde  været  Lærer  ved  Ashland  Højskole  i  ni  Aar,  fra  '84 — '93. 
Derefter  betjente  han  i  to  Aar  Menighederne  i  Sabula,  Savanna  og  Maquoketa,  og 
'95 — '98  Menigheden  i  Danevang,  Texas,  og  blev  da  paa  Kald  fra  Menighederne  i  Het- 
land  og  Erwin  ordineret  til  deres  Præst. 

Under  Aarsmødet  i  Omaha  '98,  den  26de  Juni,  ordineredes  R.  Th.  Kiiudseii, 
N.  P.  Pedersen  og  Joh.  F.  Chnstiajisen  af  Pastor  Kjølhede.  De  to  første  var  prøvet  og 
udsendt  af  Udvalget,  den  første  paa  Kald  fra  Nysted  til  Præst  og  Skoleforstander  dér, 
den  anden  paa  Kald  fra  Enumclaw,  Wash. 

Knudsen  er  født,  opdraget  og  oplært  saa  at  sige  inden  Skolens  Vægge,  saa  han  i 
sjælden  Grad  var  udrustet  til  at  optage  en  Skolegerning  i  "Den  danske  Kirke".  Han 
har  været  Elev  paa  Ryslinge,  Vallekilde  og  Askov  Højskoler,  det  sidste  Sted  i  to  Aar. 
Derefter  studerede  han  to  Aar  i  København. 

Pedersen  har  været  Elev  paa  Hjørlunde  og  Askov  Højskoler;  men  den  egenlige 
Uddannelse  til  Præstegerningen  fik  han  hos  Pastor  Helveg  i  Vallekilde. 

Christiansen  er  uddannet  paa  Missionsskolen  i  Herning  og  paa  Præsteskolen  i 
Breklum  i  Slesvig.  Under  selve  Aarsmødet  bestod  Christiansen  en  Prøve  for  Pastor 
Vestergaard,  Eksamenskommissionen  (som  den  nu  kaldtes)  og  Styrelsen.  Christiansen 
blev  ordineret  paa  Kald  fra  Menigheden  i  Des  Moines,  men  skulde  tillige  være  Lærer 
paa  Skolen. 

I  Efteraaret  '98  forlod  Pastor  Bobjerg  Skolen  i  Des  Moines  for  at  overtage  For- 
standerstillingen paa  Danebod  Højskole  efter  Stevns.  Stevns  og  Hustru  var  da  den  føl- 
gende Vinter  Elever  paa  Skolen  i  Des  Moines,  men  paa  samme  Tid  gjorde  de  Tjeneste 
som  "Timelærere"  dér. 

Aarsmødet  i  i8()8  gav  Skolen  i  Des  Moines  Vedtægter,  og  det  forhandlede 
Spørgsmaalet  om  at  indføre  kirkeligt  Tilsyn  for  vort  Kirkesamfunds  Præster  og  Menig- 
heder. Det  blev  dog  lige  saa  lidt  nu  som  for  tyve  Aar  siden  til  en  Biskop  i  Samfundet; 
men  derimod  blev  Resultatet  nu  det  samme  som  den  Gang:  en  Samfundsforfatning. 

Under  Aarsmødet  i8qq,  som  for  fjerde  Gang  holdtes  i  Trinitatis  Menighed  i 
Chicago,  blev  Kand.  P.  J.  Kristejisen  ordineret  den  Ilte  Juni  af  Past.  Kirkeberg.  Kri- 
stensen var  prøvet  og  udsendt  af  Udvalget.  Han  havde,  sammen  med  før  nævnte  N. 
P.  Pedersen,  faaet  sin  særlige  Uddannelse  hos  Pastor  Helveg.  Han  blev  ordineret  til 
Præst  for  Menigheden  i  Danevang. 

Aarsmødet  overlod  til  Forstander  Vestergaard  og  Eksamenskommissionen  at  finde 


108 


DANSKE   I   AMERIKA 


og  ansætte  en  ny  Lærer  ved  Skolen  i  Des  Moines  for  Vinteren.  Den  ny  Lærer  blev 
cand.  theol.  Benedkt  Nordentoft,  født  i  Brabrand  Præstegaard  ved  Aarhus  den  17de  Ja- 
nuar 1873.  Sommeren '98  tog  han  teologisk  Embedseksamen  med  1ste  Karakter.  Nor- 
dentoft udsendtes  af  Udvalget  og  kom  til  Des  Moines  sidst  i  Oktober  '99.  Hans  Løn 
var  sat  til  300  Dollars  aarlig  og  fri  Station. 

Sommeren  1901  rejste  Nordentoft  til  Danmark  og  blev  den  25de  September  ordi- 
neret i  Aarhus' Domkirke  paa  Kald  fra  Menigheden  i  Cedar  Rapids,  Iowa.  I  August 
1903  afløste  Nordentoft  Vestergaard  som  Forstander  for  Samfundets  Skole  i  Des  Moines. 
I  Foraaret  1900  opgav  Pastor  Christiansen  Gerningen  ved  Samfundets  Skole  for 
at  optage  en  Missionsgerning  i  den  store  By  New  York.  Dette  Forsøg  blev  af  meget 
kort  Varighed,  da  han  efter  tre  Maaneders  Forløb  modtog  Kald  fra  Perth  Amboy,  som 
Pastor  Steenstrup  havde  forladt  for  atter  at  rejse  tilbage  til  Danmark. 

Nu  kom  der  paa  mindre  end  et  Aar  fire 
Teologer  fra  Danmark.  Pastor  M.  K.  Mik- 
kehe7i  kom  i  December  1899  paa  Kald  fra 
Omaha. 

I  Aaret  iqoo  kom  Pastor  M.  F.  Blich- 
feld<\\  Sheffield,  Pastor  A.  Th.  DorfuX  Ny- 
sted som  Pastor  Knudsens  Medhjælper  i 
Kirke  og  Skole  dér,  og  Pastor  L.  S.  Larsen 
til  Manistee. 

I  Anledning  af  disse  mange  Præstekaldel- 
ser hjemme  fra,  fattede  og  offenliggjorde  Ud- 
valget følgende  Beslutning:  "Da  det  i  den 
senere  Tid  er  hændet  nogle  Gange,  at  Me- 
nigheder i  Amerika  h?.r  henvendt  sig  umid- 
delbart til  unge  Teologer  i  Danmark  om  at 
overtage  Præstegerningen  hos  dem,  ønsker  vi 
det  bragt  til  Menighedernes  Kundskab,  at  Ud 
valget  for  Fremtiden  ikke  vil  indlade  sig  paa 
at  hjælpe  de  kaldede  Præster  med  Understøt- 
telse til  Overrejsen,  med  mindre  der  forelig- 
ger baade  et  Kaldsbrev,  paategnet  af  For- 
manden for  den  danske,  ev.-luth.  Kirke  i  Amerika,  og  en  af  samme  anbefalet  Ansøgning, 
fra  vedkommende  Menighed  til  Udvalget  i  Danmark  om  den  nævnte  Rejsehjælp." 

Desuden  var  denne  Rejsehjælp  betinget  af,  at  vedkommende  Præst  gav  Udval- 
get Løfte  om  at  ville  tjene  mindst  fire  Aar  i  Amerika. 

Først  Aaret  efter,  IQOI,  fik  Samfundet  den  forste  Præst  fra  dets  egen  Skole  i 
Des  Moines.  Det  var  S.  D.  Rodholm,  der  paa  Kald  fra  Fredsville  blev  ordineret  under 
Aarsmodet  i  Clinton  den  16de  Juni  af  Pastor  Kjolhede,  der  af  samme  Møde  blev  valgt 
til  Samfundets  Ordinator. 

Her  følger  saa  en  Liste  over  senere  tilkomne  Præster  i  Samfundet  fra  1901  og 
op  til  1ste  Juni  1908. 

Som  Nr.  99  kom  Pastor  Chr.  P.  Pedersen,  udsendt  af  Udvalget  i  Juni  IQ02  til 
West  Denmark  i  Wisconsin.  Nr.  100:  Pastor  Henrik  Ravn,  udsendt  af  Udvalget  i 
Januar  IQ03  til  Muskegon,  Mich.  Begge  disse  to  Mænd  havde  faaet  deres  Uddannelse 
paa  Universitetet  i  København. 

Nr.  101  er  Pastor  Valdemar  S.  Jensen,   født  i  Amerika  den  17de  Oktober  1876, 


PASTOR  BENEDICT  NORDENTOFT 


DEN    DANSKE,    EV.-LUTH.    KIRKE   I    AMERIKA  109 

uddannet  paa  Skolen  i  Des  Moines,  og  ordineret  af  Pastor  Kjølhede  den  4de  Oktober 
1903  i  Oak  Hill,  Iowa,  tii  Præst  for  Menigheden  samme  Sted. 

Nr.  102  er  Past.  Henrik  K.  Plambeck,  som  blev  ordineret  samme  Dag  og  samme 
Sted  som  Jensen  af  Kjølhede  til  Præst  for  Flaxton  og  Larimore  i  North  Dakota.  Plam- 
beck er  uddannet  paa  Skolen  i  Des  Moines. 

Nr.  103  er  Pastor  Hajis  J.  Jessen,  uddannet  i  Des  Moines,  ordineret  i  Cedar 
Falls,  Iowa,  den  6te  Jan.  IQ04  af  Pastor  Kjølhede  til  Præst  i  Trinitatis  Menighed  i 
Chicago.  Samme  Dag  og  samme  Sted  ordineredes  ligeledes  af  Kjølhede  Pastor  Andreas 
Iversen  til  Omaha,  Nebr.,  og  Pastor  Rasmus  M.  J.  Jensen  til  Juhl,  Mich.  De  to 
sidstnævnte  var  ogsaa  uddannet  paa  Skolen  i  Des  Moines.  Nr.  106  er  Peter  Rasmussen, 
uddannet  i  Des  Moines,  ordineret  i  Danebod  Korskirke  ved  Tyler,  Minn.,  den  13de 
Marts  1904  af  Pastor  Kjølhede  til  Præst  i  Sheffield,  Illinois. 

Nr.  107  er  Pastor  H.  C.  Rordam^  cand.  theol.  fra  Københavns  Universitet,  kom 
til  Amerika  i  Sommeren  1903  og  var  Lærer  den  følgende  Vinter  paa  Nysted  Højskole, 
rejste  hjem  til  Danmark  i  Foraaret  1904,  blev  ordineret  og  i  Juni  udsendt  af  Udvalget 
til  Trinitatis  Menighed  i  Chicago.  Nr.  108  er  Pastor  Carl  P.  Hojbjerg,  ogsaa  universi- 
tetsdannet;  blev  ordineret  og  udsendt  af  Udvalget  i  August  1904  til  Lærer  paa  Skolen  i 
Des  Moines  og  til  Præst  for  Menigheden  i  Cedar  Rapids,  Iowa. 

Nr.  109  blev  Pastor  Niels  Chr.  Nielsen,  uddannet  i  Des  Moines,  ordineret  af 
Pastor  Kjølhede  i  Kimballton,  Iowa,  den  25de  September  1904  til  Watsonville,  Cai. 

Udvalget  sendte  nu  tre  universitetsdannede  Mænd,  nemlig  i  Efteraaret  1904  Past. 
Jo7'g.  W.  Nellemami  til  Manistee,  Mich.,  og  Past.  Knud  Gjorup  til  St.  Ansgars  Menig- 
hed i  Chicago,  samt  i  Marts  IQOS  Pastor  Chr.  Schousboe  til  Carlston  og  Alden, 
Minnesota. 

Nr.  113  er  Axel  C.  Kildegaard,  født  i  Amerika  den  Ilte  Juli  1880,  uddannet  i 
Des  Moines  og  ordineret  i  Denmark,  Kans.,  af  Past.  Kjølhede  den  10de  September  1905 
til  Grayling,  Mich. 

Som  Nr.  114  kommer  Jens  L.  Lund,  uddannet  i  Des  Moines,  ordineret  i  Newell, 
Iowa,  den  12te  November  1905  af  Pastor  Kjølhede  til  Enumclaw,  Wash. 

Nr.  115  er  Johanyics  Jensen,  uddannet  i  Des  Moines,  ordineret  i  Korskirken  i 
Danebod  af  Pastor  Kjølhede  den  3die  Februar  iQoy  til  Diamond  Lake,  Minn. 

Nr.  116  er  Jens  Borggaard,  optaget  af  Aarsmødet  i  Manistee  i  Samfundet. 

Nr.  117:  Pastor  Jens  Chr.  C.  Hansen,  cand.  theol.  fra  Københavns  Universitet, 
ordineret  i  Maj   1907   og  udsendt  i  samme  Maaned  af  Udvalget  til  Hutchinson,  Minn. 

Nr.  118  er  Pastor  Marius  Lversen,  uddannet  i  Des  Moines,  ordineret  i  Ash- 
land, Mich.,  den  29de  September  1907  af  Pastor  Kjølhede  til  Juhl,  Mich. 

Og  endelig  kommer  som  Nr.  119  i  Præsterækken  Pastor  EjlifTh.  Wagner,  ud- 
sendt i  Efteraaret  1907  af  Udvalget  til  Lærer  paa  Skolen  i  Des  Moines. 

Disse  119  Præster  er  alle  de  Præster,  som  har  staaet  i  "Den  danske  Kirke"s  Tje- 
neste indtil  den  1ste  Juni  1908.  Men  fra  Skolen  i  Des  Moines  udgik  der  to  Kandida- 
ter sidst  i  Maj  1907  og  fem  sidst  i  Maj  1908.  Det  bliver  alt  i  alt  fra  Samfundets  Skole  i 
Des  Moines:  tolv  Præster  og  syv  Kandidater. 

For  at  lette  Oversigten  hidsættes  her  en  fuldstændig  Liste  over  Præsterne  i  "Den 
danske  Kirke"  siden  Samfundets  Splittelse  i  Februar  1894.  Til  Sammenligning  kan  be- 
mærkes Listen  Side  74 — 75  og  Bemærkningerne  Side  80  om  M.  C.  Jensen,  R.  Thom- 
sen og  Chr.  Samsøe.  Nedenstaaende  Liste  giver  tillige  en  Oversigt  over  de  af 
Samfundets  Præster,  der  helt  eller  delvis  er  uddannet  paa  Samfundets  Skoler  i  West 
Denmark  og  paa  Grand  View,   samt  angiver  hvem  af  Samfundets  Præster  (i  1908)  der 


110 


DANSKE   I    AMERIKA 


er  uddannet  ved  Københavns  Universitet, 
se  iøvrigt  Teksten. 

1871, 
2.     Adam  Dan. 
*3.     A.  S.  Nielsen. 

1872. 
*4.     R.  Andersen  (udtr.  1894;  atter  opt. 
1904). 

1874^ 
*8.     O.  L.  Kirkeberg   (udtraadt  190G). 
*9.     Jens  Pedersen  (udtraadt  1898). 

1875^ 

-10.     J.  P.  Lillesø. 

''Yl.  H.  J.  Pedersen  (udtr.  1892,  atter 
opt.  1896;  dod  som  Præst  i  Ruth- 
ton, Minn.,  1905. 

1876, 
*14.     S.  H.  Madsen. 

1877- 
*16.     F.     M.    Kristensen    (dod   i   Den- 
mark, Kans.,  1907). 

17.  Lars  Hansen. 

1878. 

18.  J.  J.  Mylund  (d.  i  Minneapolis  '06 
som  Præst  i  Diamond  Lake,  Minn.) 

*19.     A.  P.  W.  Becker. 

1880. 
*21.     P.  Kjølhede. 

1881. 
*25.     Th.  Helveg   (rejst   hjem  i  1895). 


Om  nærmere  vedrørende  de  enkelte  Præster, 


*43. 


'-^45. 

^-^^47. 
*51. 


52. 


=54. 

55. 

57. 


58. 

60. 
61. 
62. 
63. 
66. 


*26. 

Rasm.  Nielsen. 
1882, 

(Di. 

*28. 

H.  C.  Strandskov. 

*30. 

K.  C.  Bodholdt. 

70. 
71, 

1883, 

33. 

A.y.  M.  Mortensen  (nedlagt  Ger- 
ningen i  1895). 

73, 

34. 

Fr.    L.    Grundtvig    (rejst    hjem    i 

1900;  død  1903). 

75, 

35. 

P.  Jensen. 

1886. 

c.  J.  Skovgaard. 

1887^ 
Laust    Jensen    (død  som    Præst  i 
Cozad,  Nebr.,  1906). 
P.  Gotke. 
O.   Jacobsen. 

1888. 
Chr.   N.    Pedersen   (uddannet  paa 
Askov  og  i  West  Denmark). 

i88q. 
P.  Eriksen   (død  som  Præst  i  Chi- 
cago 1903). 
J.  K.  Poulsen. 

K.    Knudsen    (uddannet    i    West 
Denmark). 

i8qi. 
Kr.  Bruckner. 

i8g2. 
N.  \\  Holm  (udtraadt    1894;  atter 
optaget  1903). 

N.    P.    Gravengaard    (uddannet  i 
West  Denmark). 
S.  N.  Kjems  (dod  i  Chicago  1895 
som  Præst  i  Ashland,  Mich.). 
A.   Henritzy    (udtraadt    kort  efter 
SpHttelsen  i  1894). 
N.  C.  Strandskov  (uddannet  i  West 
Denmark). 

R.    H.    Ravn    (uddannet    i    West 
Denmark). 

1893. 
Kr.  Østergaard. 

J.  Torbensen   (udd.   i  West  Den- 
mark, nedl.  Gem.  i  1899). 
A.  Faber  (uddannet  i  West  Den- 
mark). 

i8q4. 

O.   Gregersen   (uddannet  i    West 
Denmark). 


*)    Udsendt  af  Udvalget  i  Danmark. 


DEN    DANSKE,    EV.-LUTH.    KIRKE   I    AMERIKA 


111 


76.  A.  Bobjerg  (rejst  hjem  i  1908). 

77.  J.  M.  Gregersen   (udd.   i   W.  D.) 

78.  A.  J.  Tarpgaard   (udd.  paa  Askov 
og  i  West  Denmark), 

79.  A.  V.  Andersen. 

^80.     C.  C.  Sørensen  (rejst  hjem  1903). 


i8q8. 

^86. 

J.  V.  Steenstrup,  cand.  theol. 

87. 

L.  Henningsen. 

88. 

V.  0.  V.  Brockmeyer,  cand.  theoL 

^89. 

Th.  Knudsen. 

*90. 

N.  P.  Pedersen. 

91. 

Joh.  F.  Christiansen. 

DEN  DAxNSKE,  EV.-LUTH.  KIKKES  PRÆSTER  19ui 


i8q6, 

81.  N.  P.  Hald. 

82.  G.  J.  Sick  (rejst  hjem  1  1901). 

83.  J.  Chr.  Pedersen  (udtr.  1906). 
'^84.     J.  Jørgensen. 

^85.      R.   R.   Vestergaard    (rejst    hjem 
1903). 


iSgg. 
*92.      R.  J.  Kristensen. 

93.  M.    K.   Mikkelsen    (rejst    hjem  i 
1904). 

IQOO. 

94.  M.  F.  Blichfeld,  cand.  theol. 

95.  A.  Th.  Dorf  (rejst  hjem  i  1906). 

96.  L.  S.  Larsen   (rejst  hjem  i  1906). 


■)    Udsendt  af  Udvaugbt  i  Danmark. 


112 


DANSKE  I   AMERIKA 


IQOI. 

^97.     B.  Nordentoft,  cand.  theol. 
98.     S.  D.  Rodholm   (Kand.  fra  Grand 
View). 

IQ02. 

^99.      Chr.    P.   Pedersen    (rejst  hjem    i 
1907). 

IQ03. 
^100.      Henrik  Ravn,    cand.  theol.   (rejst 
hjem  i  1908). 

101.  V.  S.  Jensen  (Kand  fra  G.V.) 

102.  Henrik  K.  Plambeck   (Kand.  fra 
Grand  View). 

igo4. 

103.  Hans  J.  Jessen  (Kand.  fra  G.  V.) 

104.  Andreas  Iversen  (Kand.  fra  G.V.) 

105.  R.  Jensen  (Kand.  fra  G.  V.) 


106.  P.  Rasmussen  (Kand.  fra  G.  V.) 

*107.  H.  C.  Rørdam,  cand.  theol. 

^108.  C.  P.  Højbjerg,  cand.  theol. 

109.  N.  C.  Nielsen  (Kand.  fra  G.  V.) 

'^110.  J.     Nellemann,  cand.  theol. 

^111.  Knud  Gjørup,  cand.  theol. 

JQOS. 
^112.     Chr.  Schousboe,  cand.  theol. 

113.  A.C.  Kildegaard  ( Kand. fra  G.\\) 

114.  Jens  L.  Lund  (Kand.  fra  G.  V.) 

1907. 

115.  Joh.  Jensen  (Kand.  fra  G.  V.) 

116.  Jens  Borggaard   (opt.  af  Aarsmø- 
det  i  Samfundet). 

'•'117.     Jens  Chr.  C.  Hansen,  cand.  theol. 
118.      Marius  Iversen  (Kand.  fra  G.  \\) 
'•'119.      Ejlif  Th.  Wagner,  cand.  theol. 


Tredive  Aar  var  nu  næsten  udrundne,  siden  Pastor  Dan  den  6te  Juli  1871  blev 
ordineret  i  Racine.  Han  var  den  første  af  ''Den  danske  Kirke"s  Præster,  der  blev  ordi- 
neret i  Amerika,  og  han  er  i  denne  Skitse  opfort  som  Nr.  2  blandt  disse.  Men  der- 
efter kommer  saa  Rodholm  som  Nr.  98.  Sommeren  1901  var  der  49  tilbage  af  disse  98 
Præster  —  altsaa  kun  det  halve  Antal  af  dem  alle.  Men  af  de  savnede  49  var  12 
døde,  11  rejst  hjem  til  Danmark,  21  udtraadt  og  5  havde  nedlagt  Præstegerningen  og 
taget  en  anden  Virksomhed  op  i  Stedet.  De  tilbageblevne  49  Præster  betjente  i  1901 
ca.  80  Menigheder  og  30  Prædikepladser  med  lidt  over  4,000  bidragydende  Medlem- 
mer, mens  Sjæleantallet  var  omtrent  20,000. 

I  de  sidste  syv  Aar  havde  Den  danske  Kirke"  havt  en  rolig,  fremadskridende 
Udvikling;  den  havde  bredt  sig  fra  Hav  til  Hav  i  Øst  og  Vest,  og  fra  den  meksikanske 
Bugt  til  hojt  op  i  Nord  bredt  sig  over  atten  Stater. 

For  Skolen  og  Kirken,  som  her  særlig  er  dvælet  ved,  vil  vi  slutte  med  H.  J.  Pe- 
dersens Bon: 

''Borgen  har  vi  bygget; 

sign  den^  Herre  god! 
og  lad  Værket  lykkes 

danske  Folk  til  Bod. 
Sig7i     den  danske  Kirke""! 

SigJi  VGJ't  Fcedrelajid! 
Sig7i  hvert  trofast  Virke 

her  i  Vesterland!'''' 


*)    Udsendt  afUDV^\,GKTi  Danrr  •?iri 


DEN    DANSKE,    EV.-LUTH.    KIRKE    I    AMERIKA 


113 


Danske  i  Amerika— 1—2 


DEN  FORENEDE  DANSKE  KIRKE 

I  AMERIKA 


t  Ammka. 

Af  Prof.  P.  S.  VIG  Gg  L  M.  HANSEN. 


EN  forenede  danske  evangelisk-lutherske  Kirke  i  Amerika  er  fremvokset  af 
to  Kirkesamfund.  For  at  faa  en  ret  Forstaaelse  af  Forholdene  maa  Be- 
gyndelsen derfor  gøres  med  at  fortælle  om  disse  Samfund.  Først  vil  vi 
høre  om  det  ældste  af  de  to. 


I.    Det  danske  evangelisk-lutherske  Kirkesamfund  i  Amerika. 

"Men  Herre?is  Ord  bliver  evindeligt.'* 

1.  Pet.  1,25. 

Da  Pastor^.  C.  L.  Grove-Rasmussen  —  udsendt  af  Udvalget  for  Mission  blandt 
Danske  i  Amerika  —  i  Sommeren  1871  havde  endt  sin  Rejse  her  i  de  Forenede  Stater, 
skrev  han  i  "Nordisk  Maanedskrift"  derom:  ''Jeg  talte  under  min  Rejse  med  flere 
Landsmænd,  som  kender  Forholdene  i  Amerika,  om  Muligheden  og  Maaden  for  en 
dansk  Mission  derovre.  Jeg  fik  just  ikke  stor  Opmuntring.  Man  mente,  at  de  Danske 
som  rejste  til  Amerika,  var  Folk  der  var  bestemt  paa  at  opgive  deres  Nationalitet.  Det 
var  de  flestes  Ønske  at  blive  amerikaniseret  hurtigst  mulig,  og  derfor  vilde  Oprettelsen 
af  danske  Menigheder  formentlig  møde  Betænkeligheder  fra  manges  Side."  Og  om  sit 
eget  Skøn  skriver  han:  "Der  var  mange  Steder  baade  Trang  og  hjærtelig  Længsel  efter 
Præster  fra  den  danske  Folkekirke.  Gud  give,  at  det  maa  lykkes  at  finde  Folk,  der  er 
villige  og  duelige  til  at  drage  til  Amerika  som  Præster  for  deres  Landsmænd."  Og  den 
danske  Pastor  C.  L.  Clausen  sagde  til  Pastor  Grove-Rasmussen:  "Send  blot  Præster  her- 
over; der  er  Plads  nok."-^  Man  regner,  at  der  ved  den  Tid  var  mellem  30 — 40,000 
Danske  i  Amerika. 

Hvilken  Indflydelse  Pastor  Grove-Rasmussens  Rundrejse  havde  her  og   i  Dan- 
mark, skal  ikke  her  undersøges;   men  ved  den  Tid  begyndte  Udvandringen  fra  Danmark 

—117— 


118 


DANSKE   I    AMERIKA 


til  Amerika  at  tage  Fart  og  det  kirkelige  Arbejde  blandt  vore  udvandrede  Landsmænd  at 
spire  frem. 

I  Aaret  1860  stiftedes  '  de7i  skandinaviske  Augustanasynode"".  Dens  Navn  lader 
os  jo  forstaa,  at  den  ogsaa  vilde  drive  Mission  blandt  Danske.  Forsøgene  skete  nærmest 
ved  norske  Præster.  Denne  Synode  blev  opløst,  og  i  iSjG  dannedes  "den  nojsk-danske, 
evangelisk-lutherske  Konference''  med  nævnte  Pastor  C.  L.  Clausen  fra  Ærø  som  Formand. 
At  Konferencen  ogsaa  vilde  missionere  blandt  Danske  viser  dens  Navn.  Paa 
dens  Præsteskole  i  Marshall,  Dåne  Co.,  Wis.,  og  senere  i  Minneapolis  optoges  danske 
Studenter,  og  der  var  Tale  om  at  ansætte  en  dansk  Professor  ved  Skolen,  hvilket  dog  al- 
drig skete.  I  1875  nedsatte  Konferencen  et  Udvalg  til  at  korrespondere  med  ledende 
Mænd  i  Danmark  om  Missionen  blandt  Danske  i  Amerika.  I  1877  fik  de  Danske  i 
Konferencen  deres  eget  Blad,  "Dansk  luth.  Kirk e blad' ' ,  og  deres  eget  Missionsudvalg. 
lait  ti   unge  Mænd   modtog  deres  Uddannelse  til  Præstegerningen  i  Konferencen.     De 

blev  kaldt  "de  danske  Bredre^'  og  omtaler 
med  Glæde  deres  Ophold  ved  Skolen  og 
Virksomhed  i  Konferencen. 

Men  skont  de  danske  Præster  og  Me- 
nigheder arbejdede  i  Frihed  i  Forbindelse 
med  Nordmændene  i  Konferencen,  saa  for- 
stod de  dog  snart,  at  det  kirkelige  Arbejde  i 
et  selvstændigt  dansk  luthersk  Samfund  vilde 
have  bedre  Betingelser  for  Fremgang  blandt 
vort  Folk  end  en  Virksomhed  i  Forbindelse 
med  et  norsk  Kirkesamfund  —  en  Opfattelse, 
som  iøvrigt  ogsaa  havde  trængt  sig  mere  og 
mere  frem  hos  de  ledende  Mænd  i  Konfe- 
rencen. Disse  Forhold  blev  forhandlet  og 
overvejet  paa  forskellig  Maade  af  de  danske 
Menigheder  og  Præster  i  Konferencen. 

I  Efteraaret  1882  havde  tre  af  de  dan- 
ske Konferencepræster,  nemlig  H.  Hansen, 
M.  C.  H.  Rohe  og  G.  B.  Christiansen,  ind- 
budt til  et  Missionsmøde  i  Howard  Co., 
Nebr.,  hvor  der  allerede  da  boede  mange 
Danske.  Mødet  skulde  holdes  i  en  Skole  nogle  Mil  vest  for  Byen  St.  Paul  ved  Munson 
Creek.  Til  Formiddagsmødet  mødte  der  to  voksne  Mennesker  og  en  Dreng;  tilstede 
var  altsaa  tre  Prædikanter  og  tre  Tilhørere.  Senere  kom  et  Par  Køretøjer  til  Missions- 
mødet med  Folk  fra  Hamilton  Co.,  Nebr.  Stemningen  var  trykket;  thi  det  blev  kende- 
ligt, at  der  var  kun  ringe  Interesse  for  Guds  Ords  Forkyndelse  blandt  Danske  der  paa 
Egnen.  Men  "de  ringe  Dage"  drev  Guds  Børn  til  Herren  med  Bøn  om  bedre  Tider. 
Under  Mødet  holdtes  Middag  i  en  Jordhytte  tilhørende  Mr.  S.  Johnson,  nu  Præst 
i  "den  forenede  Kirke".  Her  blev  det  Spørgsmaal  stillet:  "Hvad  kan  vi  gøre  for  at  for- 
bedre Forholdene.''  Skal  vi  blive  staaende  i  Konferencen,  eller  skal  vi  træde  ud  og  be- 
gynde en  ny  selvstændig  Virksomhed  iblandt  vort  Folk.?"  Spørgsmaalet  overv^ejedes,  og 
Sagen  blev  Herren  anbefalet. 

Fra  den  19de  til  den  21de  Oktober  1883  holdtes  Kredsmøde  i  Hamilton  Co., 
Nebr.  De  samme  Præster  var  tilstede  ved  Kredsmødet  som  ved  det  for  omtalte  Mis- 
sionsmøde.    Her  kom  Tanken  om  Udtrædelse  af  Konferencen  atter  frem,  og  et  Udvalg 


PASTOR  c,   L.  CLAUSEN 


DEN   FOR.    DANSKE     EV.-LUTH.    KIRKE   I    AMERIKA  119 

blev  nedsat  til  at  overveje  Sagen  og  fremlægge  Betænkning  ved  Kredsens  Foraarsmøde, 
som  skulde  holdes  i  Omaha,  Nebr. 

Kredsmødet  i  Omaha  blev  holdt  fra  den  28de  Februar  til  den  2den  Marts  1884. 
Tilstede  var  Præsterne  H.  Hansen,  A.  M.  Andersen,  M.  C.  H.  Rohe,  G.  B.  Christian- 
sen og^.  Rasmussen  og  Sendemænd  fra  Menighederne  i  Omaha,  Fremont,  Argo,  Hamp- 
ton og  Blair,  Nebr.,  samt  fra  Council  Bluffs,  la.;  der  var  ogsaa  lidt  Deltagelse  fra 
Danske  i  Omaha,  saa  Kredsmodet  talte  28  Deltagere.  Det  ved  Hamptonmødet  nedsatte 
Udvalg  indberettede  til  Kredsmødet,  og  paa  Grundlag  af  dets  Indberetning  blev  Forhol- 
dene drøftet.  Det  var  barske  og  kolde  Vinterdage,  og  i  den  gamle  svensk-lutherske 
Trækirke  paa  Cass  Street,  hvor  Mødet  holdtes,  var  der  heller  ikke  meget  varmt;  men 
Hjærterne  var  varme  for  Herrens  Sag. 

Pastor  H.  Hansen  ledede  Mødet.  Efter  Drøftelsen  retter  han  følgende  Henven- 
delse til  den  lille  Vennekreds:  Er  man  nu  helt  klar  over,  hvad  der  foreligger.?  er  vi  os 
fuldt  bevidst,  hvad  vi  foretager  os.'^  er  vi  rede  til  at  ofre  noget,  til  at  ofre  alt  for  Herren?" 

Paa  denne  Tiltale  rejste  Forsamlingen  sig  og  svarede  lydeligt  Ja!"  Forhandlin- 
gen standsede  en  Stund,  og  flere  holdt  Bøn. 

Derefter  besluttede  de  forsamlede  Præster  og  Menighedsdelegater  at  udtræde  af 
Konferencen  og  i  Sommeren  1884  at  sende  en  Præst  til  Danmark  for  at  overvære  den 
indre  Missions  Sommermøde  i  Viborg  og  dér  med  Missionens  Ledere  og  iøvrigt  med  an- 
dre indflydelsesrige  Mænd  i  den  danske  Kirke  at  drøfte  Missionens  Stilling  blandt  Dan- 
ske i  Amerika.  Omahamødet  overvejede  ogsaa,  hvorvidt  man  burde  danne  en  Missions- 
forening i  Tilslutning  til  den  indre  Mission  i  Danmark,  stifte  et  nyt  Kirkesamfund  eller 
gøre  Forsøg  paa  en  Sammenslutning  med  "den  danske  Kirke".  I  den  Retning  blev  ingen 
afgørende  Bestemmelse  tagen;  men  et  Udvalg  blev  nedsat  til  at  overveje  Sagen  og  frem- 
lægge Betænkning  ved  et  Mode,  som  skulde  holdes  i  Efteraaret  1884  i  Argo,  Nebr.  Dette 
Udvalg  skulde  ligeledes  udarbejde  et  Udkast  til  en  Samfundsforfatning,  dersom  et  nyt 
Kirkesamfund  maatte  dannes. 

Bestemmelsen  fra  Omahamødet  blev  fremlagt  paa  Konferencens  Aarsmøde  i  For- 
sommeren 1884.  Udtrædelsesgrundene  blev  anerkendt,  og  Konferencen  ønskede  de 
danske  Brødre"  Guds  Velsignelse  til  deres  Arbejde  blandt  Landsmænd  i  Amerika.  Kon- 
ferencen bortkastede  med  det  samme  "norsk-<^<«?z.f^"  af  sit  Navn  og  kaldte  sig  fra  den 
Tid    den  norske  Konference". 

Omahamødet  valgte  Pastor  A.  M.  Andersen  til  at  rejse  til  Danmark.  Han  fore- 
tog Rejsen  i  Sommermaanederne  1884  og  talte  med  Provst  (nu  Biskop)  Skat  Rørdam, 
Provst  I.  A.  Heiberg,  Pastor  V.  Beck,  Pastor  O.  C.  Ibsen,  Pastor  H.  Steffensen  o.  a. 
om  Missionen  blandt  Danske  i  Amerika  og  om  Bestemmelserne  fra  Mødet  i  Omaha. 
Pastor  Andersen  fik  ogsaa  Lejlighed  til  at  fremlægge  Sagen  for  den  indre  Missions  Be- 
styrelsesmøde ved  Sommermødet  i  Viborg.  Bestyrelsen  viste  Pastor  Andersen  megen 
Venlighed  og  ansaa  ''de  Udtraadte'^  som  ligesindede  med  Missionen  og  erklærede  sig  vil- 
lig til  at  hjælpe  den  dansk-amerikanske  Mission.  Men  træde  i  formel  Forbindelse  med 
den  mente  Bestyrelsen  ikke,  den  kunde,  "dels  fordi  den  havde  nok  at  gøre  med  sit  eget, 
og  dels  fordi  den  haabede,  at  Udvalget  mere  og  mere  vilde  komme  til  at  gaa  i  samme 
Retning  som  indre  Mission — ja,  der  blev  udtalt  den  Formening,  at  den  amerikanske  Mis- 
sion helt  skulde  komme  til  at  gaa  ind  under  den  indre  Mission,  som  den  oprindelig  til- 
hørte." Paa  Bestyrelsesmødet  blev  der  ogsaa  talt  om  en  mulig  Sammenslutning  mellem 
de  Udtraadte"  og  "den  danske  Kirke",  hvortil  Pastor  A.  M.  Andersen  sagde,  at  fra  "de 
Udtraadtes"  Side  vilde  man  næppe  være  uvillig  til  Forening,  naar  den  kunde  foregaa  paa 
gensidig  Tilslutning  til  den  danske  Folkekirkes  Bekendelsesskrifter  og  med  Antagelse  af 


120 


DANSKE   I   AMERIKA 


den  lutherske  Bekendelse,  at  den  hellige  Skrift  er  Guds  aabenbarede  Ord.  Dette  Stand- 
punkt og  denne  Fordring  billigede  den  indre  Missions  Bestyrelse  og  ligeledes  Provst  I. 
A.  Heiberg,  hvorimod  Biskop  Skat  Rørdam  udtalte  desangaaende,  at  '' derpaa  —  paa  An- 
erkendelse af  Bibelen  som  Guds  Ord  —  vilde  En'ighedsforsøgene  efter  hans  Overbevis- 
ning strande.^' —  Bispen  saa  heri  ikke  fejl! 

Pastor  A.  M.  Andersen  vendte  tilbage  fra  sin  Danmarksrejse  uden  at  noget  for- 
melt Baand  var  bleven  knyttet  med  Moderkirken.  Kort  efter  traadte  Past.  Vilh.  Beck 
ind  i  Udvalget^  og  dermed  gik  Sagen  yderligere  i  Baglaas.  "De  Udtraadte"  maatte  sige 
som  David:  "Min  Fader  og  Moder  forlod  mig;  men  Herren  tager  mig  op"  (Sal.  27,  10). 
Herren  tog  dem  op  og  hjalp  dem  frem. 

Frugten  af  Pastor  Andersens  Besøg  i  Fædrelandet  blev  nærmest,  at  nogle  unge 
danske  Mænd,  som  havde  Lyst  og  Kald  til  Præstegerningen,   kom   til  Amerika;  og  ved 

hans  Møder  i  Danmark  fik  adskillige  Øjet 
opladt  for  Betydningen  af  Missionen  blandt 
Danske  i  dette  Land. 

Sommeren  1884  skred  hen.  "De  Ud- 
traadte" maatte  enten  slutte  sig  til  "den  dan- 
ske Kirke"  eller  organisere  sig  som  Mis- 
sionsforening eller  Kirkesamfund.  Der  var 
nogen  Stemning  for  det  første,  og  der  blev 
gjort  nogle  ^maa  Tilløb  mod  det  ved  at  ind- 
byde til  fælles  Forhandling.  Men  det  bar 
ingen  Frugt.  Den  rigtige  Alvor  manglede, 
vistnok  fordi  man  paa  begge  Sider  fattedes 
Tro  paa  Sagens  Gennemførelse.  Grundsy- 
net paa  Liv,  Bekendelse  og  Virksomhed  var 
saa  forskelligt. 

SAMFUNDSDANNELSEN. 

Sekretæren  fra  Omahamødet  indvarslede 
da  til  et  samfundsdannende  Møde  i  St.  Jo- 
hannes danske,  ev.  luth.  Menighed,  Argo, 
Burt  Co.,  Nebr.,  fra  den  Ilte  til  den  14de 
September  1884.  Og  paa  dette  Møde  blev  "Det  danske  evajigelisk-lutherske  Kirkesam- 
fund i  Amerika'''  dannet.  Dets  Formand  blev  Pastor  H.  Hansen;  dets  Sekretær  Pastor 
A.  M.  Anders e?i  og  Mr.  P.  Clausen  dets  Kasserer.  Præsterne  M.  C.  H.  Rohe  og  A. 
Rasmussen  valgtes  til  Redaktører  for  "Dansk  luth.  Kirkeblad".  Mødet  bestemte,  at 
Kirkesamfundet  snarest-  mulig  skulde  bygge  en  Præsteskole,  og  et  Udvalg  paa  fem  Med- 
lemmer blev  nedsat  til  at  forberede  Sagen;  og  ligeledes  blev  det  besluttet,  at  Samfundets 
Styrelse  skulde  sende  Kaldsbrev  til  Pastor  H.  Steffensen,  Smidstrup,  Danmark,  som  Pro- 
fessor ved  den  vordende  Præsteskole.  Om  Samfundets  Mission  og  Formaal  udtalte  Mø- 
det: Kirkesamfundet  erkender  med  Tak  til  Gud  det  Arbejde,  han  har  betroet  det, 
nemlig  at  udbrede  Kristi  Kundskabs  Vellugt  blandt  vort  Folk." 
Følgende  Grundregler  blev  antaget: 
Dette  Kirkesamfund  tror,  lærer  og  bekender  i  den  hellige  Skrift  at  have  et  tro- 
værdigt og  fuldkommen  Indbegreb  af  Guds  Aabenbaring,  os  Mennesker  til  Frelse  og 
Salighed.  Derfor  maa  alt,  hvad  der  udgives  for  sand  apostolisk  Kristendom,  bedømmes 
efter  Skriften  som  øverste  Dommer."  —  "Som  et  kort  og  sandt  Udtryk  for  Guds  Ords 


PASTOR  A.  M.  ANDERSEN 


DEN    FOR.   DANSKE    EV.-LUTH.   KIRKE   I   AMERIKA 


121 


Hovedlærdomme  fastholder  og  bekender  vort  Kirkesamfund  sig  til  den  danske  Moder- 
kirkes  Bekendelsesskrifter:  a)  de  gamle  Symboler,  det  apostoliske,  det  nicæuske  og  det 
athanasianske;  b)  den  uforandrede  augsburgske  Konfession  og  c)  Luthers  lille  Kate- 
kismus."*) 

Dermed  var  "Kirkesamfundet'^  dannet.  Organisationsmødet  er  bleven  særtegnet 
som  en  Sammenkomst,  hvor  der  var  baade  Alvor,  Bøn  og  Nidkærhed  for  Herrens  Sag. 
Samfundets  Medlemmer  og  Venner  var  glade. 

Ved  Organisationsmødet  var  seks  Præster  tilstede  ved  Begyndelsen  (de  fem  af 
disse  havde  tilstemt  Beslutningen  fra  Omahamødet),  én  blev  optaget  og  to  Kandidater 
blev  ordineret  under  Mødet,  altsaa  ialt  ni  Præster.  Disses  Virksomhed  fordelte  sig  saa- 
ledes:  fem  Præstekald  i  Nebraska,  et  i  Kansas,  et  i  Iowa  og  to  i  Minnesota;  Sjæleantallet 
i  disse  Menigheder  var  14 — 1,500  Mennesker,  hvoraf  mere  end  Halvparten  var  ukon- 
firmeret. 

"Det  danske  ev.-luth.  Kirkesamfund" 
var  saaledes  lille  ved  sin  Dannelse.  Men 
Medlemmerne  var  ved  godt  Mod  og  gik 
frejdigt  frem  i  deres  Gerning  i  Herrens 
Navn,  og  Gud  velsignede  Arbejdet.  Da  det 
holdt  sit  sidste  Aarsmøde  i  1896,  indberet- 
tede Sekretæren,  at  Samfundet  talte  42  Præ- 
ster og  57  Menigheder,  af  hvilke  41  var  for- 
melt optaget  i  Samfundet  (Missionsstatio- 
ner  er  ikke  angivet,  men  der  var  nok  25  a 
30  saadanne);  Sjæleantallet  var  6,143;  i  Søn- 
dagsskolen 2,134  Børn,  undervist  af  277 
Lærere  og  Lærerinder;  Hverdagsskole  var 
holdt  1,407  Dage;  18  Menigheder  havde  havt 
Skolelærere  i  Hverdagsskolen;  i  andre  havde 
Præsterne  undervist.  Den  samlede  Indtægt 
i  alle  Samfundets  Kasser  beløb  sig  for  Sam- 
fundsaaret  til  6,176  Dollars.  Værdien  af 
Samfundets   Præsteskole  var  7,000  Dollars. 

Om  Kirkesamfundets  aandelige  Til- 
stand og  Indflydelse  skrev  et  af  dets  Medlemmer,  som  har  været  med  fra  Begyndelsen: 
Den  indre  Vækst  i  Samfundet  ser  og  kender  Jesus  alene.  Men  til  hans  Pris  skal  det 
siges,  at  han  har  brugt  og  velsignet  Samfundet  til  Vækkelse  og  Omvendelse  for  mange 
Sjæle,  som  før  var  ulykkelige  i  Satans  og  Kødets  Trælletjeneste  men  nu  er  lykkelige  ved 
i  Frihed  at  tjene  den  levende  Gud,  som  har  elsket  dem  og  givet  sin  Søn  til  deres 
Frelse." 

I  Juni  Maaned  1882  kom  Pastor  P.  C.  Trandberg  fra  Danmark  til  Amerika. 
Han  kom  paa  forskellige  Maader  til  at  staa  i  Forhold  til  Kirkesamfundet;  han  deltog  i 
flere  af  dets  Aarsmøder  og  holdt  lejlighedsvis  Prædikener  og  Foredrag  i  Samfundets  Me- 
nigheder. Pastor  Trandbergs  Personlighed  og  Forkyndelse  havde  en  vækkende,  fæn- 
gende og  oplivende  Indflydelse  paa  mange  i  Samfundet.     Gentagne  Gange,  første  Gang 


PASTOR  H.  HANSEN 


^)  Paa  Aarsmødet  i  Albert  Lea,  Minn.,  1887,  fik  Kirkesamfundets  Forfatning  sin  endelige  Behand- 
ling. Grandlovene  blev  i  alt  væsenligt  uforandret,  kun  at  det  apostoliske  Symbol  blev  skilt  fra  de 
andre  to,  saa  Bekendelsen  kom  til  at  lyde  saaledes:  "Den  apostoliske  Troesbekendelse  fastholder 
vi  som  Kirkens  ældgamle  Fællesbekendelse  af  den  kristne  Tro  til  Salighed." 


122 


DANSKE    I    AMERIKA 


paa  Aarsmødet  i  Albert  Lea,  Minn.,  1887,  kaldte  Kirkesamfundet  Pastor  Trandberg  til 
teologisk  Lærer  ved  dets  Præsteskole  i  Blair,  Neb.,  hvilket  Kald  han  afslog, —  vistnok 
til  Hinder  for  sin  Virksomhed  og  Indflydelse  blandt  Landsmænd  i  Amerika  —  men  han 

bevarede  megen  Kærlighed  til  Kirkesamfun- 
det; han  deltog  i  dets  sidste  Aarsmode  i  Al- 
bert Lea,  Minn.,  1896;  et  Par  L^ger  efter 
Mødet  dode  han  i  Minneapolis,  Minn. 


Foruden  Arbejdet  i  Kirke,  Skole  og 
Mission,  som  Kirkesamfundets  Menighe- 
der, Præster  og  Lærere  udførte,  kan  nævnes 
følgende  Fællesvirksomheder,  der  dog  vil 
blive  omtalt  udførligere  senere  under  "den 
forenede   Kirke": 

"Dansk  liith.  Kh-keblad"",  der  begyndte 
at  udgaa  i  August  1877,  først  som  Maaneds- 
nedsblad,  senere  oftere;  " Bornebladef,  der 
begyndte  at  udkomme  i  1890,  og  ''De  miges 
Blad  i  Amei-ikd'"  fra  August  1896.  Den 
21de  Oktober  1886  indviedes  "T-rinitatis 
Seminarium'''' ,  Blair,  Nebr.,  som  Præsteskole, 
I  August  1895  begyndte  Samfundet  sit 
" Bø7'7iehje?n'  i  Waupaca,  Wis.  1893  oprettedes  '' Danish  Lutheran  Publishing  Houst'' 
med  Forretningslokale  i  Blair,  Nebr.  Et  særegent  Udvalg  for  ''Jødemissionen"  bestod 
i  Samfundet  i  flere  Aar;  og  i  1892  begyndte  Kirkesamfundet  Mission  blandt  Indianerne 
i  Indian  Territorv  (nu  Oklahoma). 


PASTOR  P.  c.  TRANDBERG 


I  Kirkesamfundets  Segl  stod:  "Guds  Ord  bliver  evindelig".  Dette  Ord  saaede 
Samfundet,  hvor  det  kom,  og  Herren  gav  Vækst.  "Du  har  bevaret  mit  Ord  og  ikke 
fornægtet  mit  Navn",  kan  vistnok  anføres  om  det.  Lovens  og  Evangeliets  Ord  blev  præ- 
diket til  Vækkelse,  Vækst  og  Helliggorelse,  og  hvor  "Basunen  giver  en  tydelig  Lyd,  dér 
bereder  man  sig  til  Krig".  Levende  Tro  og  levende  Kristendom  stod  skreven  paa  Kirke- 
samfundets Fane,  og  ved  Guds  Naade  arbejdede  det  ikke  forgæves  for  at  fremme  Her- 
rens Sag. 

G74ds  Ord  det  er  vort  Arvegods, 

det  skal  vort  Afko?ns  være; 
Gud  giv  os  i  vor  Grav  de?:  Ros, 

vi  holdt  det  hojt  i  Ære! 
Det  er  vor  Hjælp  i  Nød, 

vor  Trost  i  Liv  og  Død, 
o  Gud,  i  hvor  det  gaar, 

lad  dog  ?nefts  Verde7i  staar, 
det  i  vor  Æt  nedaj'ves. 


DEN    FOR.    DANSKE   EV.-LUTH.    KIRKE   I    AMERIKA 


123 


im  ^ 


åS^ 


PRÆSTER   I    "DET    DANSKE    EV.-LUTH.    KIRKESAMFUND    I    AMERIKA"    1895 
samt  Pastor  H.  Mathiesen  og  Indremissionar  C.  B.  Kjær  fra  Danmark 


124  DANSKE   I   AMERIKA 


II.    Den  danske  evangel isk-lutlierskc  Kiikc  i  Nordamerika. 

Gaa  hen,  arbejd  i  Dag  i  mm   Vingaard.^' 

Mat.  21,  28. 

Nu  skal  vi  høre  om  den  næste  Kirkeafdeling,  der  sammen  med  "Kirkesamfundet" 
senere  dannede  "den  forenede  Kirke",  nemlig  " Deyi  dajiske  evajigelisk-lutherske  Kirke  i 
Nordamerika''.  Samtidig  med  Pastor  Grove-Rasmussen,  der  gjorde  den  for  omtalte 
Rejse  til  Amerika  i  1871,  kom  Lægmændene  A.  S.  Nielseji  og  R.  Afiderseji;  de  blev 
begge  herovre  og  senere  ordineret.  Pastor  i\^.  Thomseii  var  kort  før  kommen  til  Ame- 
rika fra  Indien  og  Pastor  A.  Dan  fra  Palæstina.  Disse  Præster  og  nogle  Lægmænd 
dannede  under  et  Møde  i  Neenah,  Wis.,  1872,  " K?-istelig  Missionsfcre7!ing''  og  begyndte 
at  udgive  Bladet  "Kirkelig  Samler".  Et  Par  Aar  senere  kaldte  denne  Forening  sig  "Den 
danske  lutherske  Kirke"  og  flere  Aar  efter  blev  "evangelisk"  føjet  til  Navnet,  saa  Sam- 
fundet kom  til  at  hedde  "Den  danske,  evangelisk-lutherske  Kirke",  i  daglig  Tale  "den 
danske  Kirke". 

I  "Nordisk  Maanedskrift"  skrev  Grove-Rasmussen  om  sin  Rejse:  "Jeg  er  vis 
paa,  at  ingen  troende  dansk  Præst  vil  komme  til  at  fortryde  det,  naar  han  drager  derover 
(til  Amerika  for  at  være  Præst).  Han  vil  blive  modtaget  med  Glæde  og  faa  en  velsignet 
Gerning;  og  hvis  han  engang  vender  tilbage  til  Fædrelandet,  vil  han  komme  beriget  med 
Erfaringer  og  Kundskaber,  som  han  næppe  noget  Sted  i  \^erden  vilde  have  kunnet  er- 
hverve sig,  og  som  vil  kunne  faa  den  aller  største  Betydning  for  hans  fremtidige  Ger- 
ning hjemme."  (Dateret  Gram,  13de  September  1871).  —  To  Aar  senere  kunde  Ud- 
valget sende  Pastor  /.  ^4.  Heiberg  som  Præst  til  Amerika  til  "den  danske  Kirke".  Han 
virkede  her  fra  1873 — 79  og  var  den  forste  Kandidat  fra  Kobenhavns  Universitet,  der 
blev  Præst  blandt  Danske  i  Amerika.  A.  S.  Nielsen  blev  ordineret  af  Pastor  C.  L.  Clau- 
sen den  17de  November  1871.  Han  blev  Formand  og  Ordinator  i  "den  danske  Kirke""  1 
en  Aarrække.  "Den  danske  Kirke"  vilde  være  rummelig,  saa  de  forskellige  folkekirke- 
lige Retninger  i  Danmark  kunde  virke  i  den.  De  grundtvigske  Elementer  var  ikke  sær- 
lig fremstikkende  fra  Begyndelsen. 

Da  Grove-Rasmussen  fra  Grand  Island,  Nebr.,  vendte  tilbage  til  Danmark,  bod 
hans  Vært,  Byens  Politimester,  ham  Farvel  med  disse  Ord:  "Send  os  saa  en  Præst  — 
men  en  gemytlig  Fyr,  en  Grundtvigianer  ligesom  De."  De  fleste  Præster,  "den  danske 
Kirke"  fik  fra  Danmark  i  den  nærmest  følgende  Tid,  var  Højskolelærere,  Friskolemænd 
og  Askovelever  og  kom  formodenlig  saaledes  til  at  svare  noget  nær  til  Politimesterens 
Onske.     Dog  kunde  Ikke-Grundtvigianere  nok  arbejde  i  "den  danske  Kirke". 

I  1881  kom  F.  L.  Grundtvig  til  Amerika  fer  at  studere  Fugleverdenen  herovre. 
To  Aar  senere  blev  han  ordineret  til  Præst.  1887  dannede  han  m.  fl.  a.  '^ Dansk  Folkc- 
s  am  fund  i  Amerika'' ;  derved  og  paa  andre  Maader  hejstes  den  grundtvigske  Fane,  og 
det  tegnede  til  aaben  Kamp.  Forst  kom  Grundtvigianisme  og  Lutherdom  til  at  brydes 
paa  "den  danske  Kirke"s  Præsteskole  i  West  Denmark,  Wis.,  hvor  de  to  Professorer  til- 
hørte hver  sin  Retning;  senere  begyndte  det  at  ulme  her  og  der  i  Menighederne  og  ved 
større  Møder,  og  snart  brod  Retningsforskellen  ud  i  Stridens  Lue. 

En  Højskolelærer  i  "den  danske  Kirke"  skrev  i  "Dannevirke":  "Bibelen  er  ikke 
Guds  Ord"  og  forsøgte  at  bevise  sin  Paastand.  "Den  danske  Kirke"s  Aarsmode  i  Ma- 
nistee,  Mich.,  i  September  i8qo  stod  for  Doren.  Til  nævnte  Mode  indsendte  Emaus 
Menighed,  Racine,  en  Indsigelse  mod  den  Art  Skriverier.  Og  Menigheden  i  Neenah 
og  dens  daværende  Præst  J.  N,  Jersild  sendte  følgende  Sporgsmaal  til  Aarsmodet,  hvorpaa 


DEN    FOR.   DANSKE  EV.-LUTH.    KIRKE   1  AMERIKA 


125 


de  krævede  Svar:  "Vedkender  "den  danske  Kirke"  sig  Udtalelser  som  de,  der  er  frem- 
kommen i  "Dannevirke"  Nr.  33  og  35,  a't  Bibelen  ikke  er  Guds  Ord?" 

Pastor  A.  L.  J.  Soholm  var  paa  denne  Tid  Formand  i  "den  danske  Kirke"  og 
Ordstyrer  ved  Manisteemødet.  Der  blev  af  flere  talt  varmt  for  den  lutherske  Opfattelse 
af  Skriften  som  Guds  aabenbarede  Ord;  af  disse  kan  nævnes  Præsterne  H.  J.  Dahl- 
strom^  A.  L.  J.  Søholm,  R.  Andersen,  J.  N.  Jersild,  P.  L.  C.  Hansen  og  P.  S.  Vig. 
Sidstnævnte  sagde:  "Hvorledes  kan  et  evangelisk-luthersk  Kirkesamfund  tie  stille  til  en 
saadan  Udtalelse:  "Bibelen  er  ikke  Guds  Ord?"  Og  hvorledes  kan  et  luthersk  Kirke- 
samfund frygte  for  at  give  et  bestemt  Svar  paa  det  stillede  Spørgsmaal?"  Kampen  førtes 
med  Varme;  men  dens  Udfald  blev  magert.  Der  blev  vedtaget  et  Forslag,  som  nærmest 
omgik  Sagen.  Aarsmødet  gav  saaledes  intet  bestemt  Svar  paa  Henvendelsen  fra  Neenah, 
og  "den  danske  Kirke"  gav  ingen  Erklæring  om  sin  Stilling  ril  den  hellige  Skrift.  Men 
Bevægelsen  paa  Manisteemødet  bar  den  Frugt,  at  Kampen  for  den  lutherske  Opfattelse 
af  Skriften  var  bleven  begyndt  paa  en  følelig 
Maade  i  "Den  danske  Kirke",  og  Spørgs- 
maalet:  "er  vi  Lutheranere  eller  Grundt- 
vigianere i  vort  Forhold  til  Bibelen?"  kom 
til  at  brænde  flere  Steder  i  dens  Menigheder. 

Ved  samme  Tid  voldte  et  andet 
Spørgsmaal  Uro  i  "den  danske  Kirke". 
Nogle  ledende  Medlemmer  i  dens  Besty- 
relse havde  nemlig  forandret  Præsteloftet, 
saa  det  lød  anderledes  ved  Ordination  i 
'  den  danske  Kirke"  i  Amerika  end  i  Dan- 
mark. Pastor  F.  L.  Grundtvig  offenliggjorde 
Forandringen,  idet  han  skrev  i  "Dannevirke" 
til  en  anden  Præst,  om  han  havde  glemt 
Ordlyden  i  Præsteløftet,  som  det  brugtes  i 
vort  Samfund  (o:  i  "den  danske  Kirke"): 
Guds  Ord,  som  det  findes  beskrevet  i  de 
profetiske  og  apostoliske  Skrifter",  og  han 
gjorde  samtidig  opmærksom  paa,  at  derved 
adskiller  vort  Præstetofte  sig  fra  Præstelof- 
tet i  Danmark''.    Ved  "den  danske  Kirke"s 

Aarsmøde  i  Racine  1887  blev  Præsteløftet  afkrævet  Ordinanderne  med  Tilføjelsen  "be- 
skrevet. Pastor  R.  Andersen,  Brooklyn,  spurgte  bagefter  Pastor  Th.  Lyngby,  Racine, 
om  han  havde  aflagt  Løftet  saaledes  for  Biskop  Martensen,  og  om  det  lød  saaledes  i 
Danmark  og  fik  til  Svar:  "Nej  vist  gør  det  ikke!"  Og  rillige  blev  der  udtalt,  at  det  var 
den  grundtvigske  Anskuelse,  der  ved  denne  Forandring  skulde  lægges  ind  i  Løftet. 

Senere  skrev  Pastor  R.Andersen  i  "Danskeren":  "Præsteløftet,  en  Redegørelse", 
hvori  han  sagde:  "Mon  Pastor  Grundtvig  virkelig  mener,  at  det  fremsatte  er  luthersk. 
Det  maa  dog  være  klart,  at  det  ikke  er  luthersk,  men  et  Brud  paa  den  lutherske  Opfat- 
telse. Og  saa  Historien  om,  at  det  er  den  grundtvigske  Retning,  som  har  Æren  for  den 
amerikanske  Mission  og  vort  Samfund.  Den  amerikanske  Mission  har  sin  Begyndelse  i 
den  indre  Mission  og  blev  baaren  frem  af  den  indre  Missions  Tidende.  Men  det  skal 
dog  indrømmes,  at  den  grundtvigske  Retning  har  forsøgt  at  bemægtige  sig  den,  og  den 
megen  Talen  om  Frihed  hos  den  Retning  har  daaret  en  Del,  saa  man  har  tiet  for" meget. 
Men  det  har  vist  sig   at  være  et  mærkeligt  Frisind,   lig  Erobrerens,  hvor  de  undertrykte 


PASTOR  A.   L.  J.  SØHOLM 


126 


DANSKE   I   AMERIKA 


maa  tie  eller  komme  paa  Doren.  Vi  har  Eksempler  paa  det  i  det  ny  Navn,  som  Sam- 
fundet fik  uden  at  spørge  noget  Aarsmøde  derom^''),  og  ligeledes  Præsteloftet.  Hævder 
vi  saa  vort  lutherske  Navn  og  vor  Ret,  da  faar  vi  at  vide  baade  af  Grundtvigianerne  i 
Danmark  og  her,  at  vi  kan  gaa;  der  samles  endog  Underskrifter  til  Aarsmødet  for  at  vise 
os  ud.  Jeg  haaber  imidlertid,  at  ingen  i  vort  Samfund,  som  staar  paa  dansk  luthersk 
Grund,  lader  sig  udvise,  ej  heller  gaar  ud;  thi  det  er  ikke  os,  dsr  har  brudt  med  Moder- 
kirken, ej  heller  med  den  lutherske  Lære,  og  saa  lader  vi  os  heller  ikke  smide  paa 
Døren,  fordi  vi  vil  være,  hvad  vi  hedder:  "Den  danske,  ev.-luth.  Kirke  i  Amerika". 
Handler  den  grundtvrgske  Retning,  som  i  den  sidste  Tid  har  skrevet  i  "Dannevirke"  og 
i  "Kors  og  Stjærne",  i  god  Tro,  saa  maa  man  virkelig  spørge:  "Er  de  slagen  med  Blind- 
hed, saa  de  ikke  kan  se,  hvor  langt  de  dog  i  Grunden  er  fra  den  lutherske  Lære?" 

I  i8qi  holdt  "den  danske  Kirke"  sit  Aarsmøde  i  Clinton,  Iowa.  Forud  var  der 
kommet  en  Tvist  op  mellem  Lærerne  paa  Præsteskolen  i  West  Denmark.  Uoverens- 
stemmelsen blev  ført  frem  paa  Aarsmødet, 
og  L'dfaldet  blev,  at  begge  Lærere  opsagde 
deres  Gerning,  og  Præsteskolen  blev  nedlagt. 
Det  følgende  Aar  (/c^^^)  skulde  Aarsmø- 
det være  i  Waupaca,  Wis.  Provst  L  A.  Hei- 
berg var  med  ved  Mødet  og  skulde  lede  det. 
Han  var  sendt  herover  for  at  forsøge  paa  at 
bringe  Rolighed  tilveje.  Under  Provstens 
Indflydelse  bestemte  Aarsmødet,  at  'Dansk 
Folkesamfund"  skulde  nedlægges,  og  Præste- 
skolen skulde  begynde  igen,  men  paa  Elk 
Horn  Højskole,  Iowa,  med  Præsterne  Th. 
Helveg,  P.  S.  Vig  og  P.  L.  C.  Hansen  som 
Lærere;  der  blev  sendt  Telegram  til  Udval- 
get i  Danmark,  at  nu  var  Brudet  lægt,  og  alt 
i  Orden.  Men  disse  Bestemmelser  gik  op  i 
Røg.  "Dansk  Folkesamfund"  fortsatte  sin 
Virksomhed  trods  Ophævelsen,  og  "den  dan- 
ske Kirke"  fik  aldrig  endog  begyndt  paa  at 
holde  Præsteskole  i  Elk  Horn. 

I  Vinteren  iSgs  sammenkaldte  den 
danske  Kirke"s  Formand  et  ekstra  Møde  i  Chicago.  Pastor  O.  L.  Kirkeberg  blev  Mo- 
dets Ordstyrer.  Mødet  var  stærkt  besøgt,  og  adskillige  Optrin  paa  det  kan  kaldes  stor- 
mende. Man  forsøgte  at  bringe  den  nedlagte  Præsteskole  igang,  og  saa  blev  der  udar- 
bejdet et  Forslag  til  en  Forfatning  for  "den  danske  Kirke",  hvilket  skulde  fremlægges  til 
Antagelse  paa  det  følgende  Aarsmøde. 

I  September  1893  holdtes  Aarsmødet  i  Racine,  Wis.  Forfatningsudkastet  blev 
gjort  til  Lov  i  "den  danske  Kirke".  Efter  dens  Antagelse  fremlagde  Købmand  M.  Ras- 
mussen, Chicago,  følgende  Forslag:  "Ingen  Præster  eller  Menigheder,  som  ikke  vil 
underskrive  Samfundets  Konstitution  inden  tre  Maaneder,  kan  tilhøre  Samfundet." 

Den  vedtagne  Forfatning  var  saaledes,  at  de  ikke-grundtvigsk  sindede  Præster  og 
Menigheder  i  "den  danske  Kirke"  hverken  kunde  eller  \ilde  underskrive  den  —  dog 
ikke  for  Forfatningens  Skyld  alene,    men  fordi  Betingelsen  for  Samarbejde  mellem  de  to 

*)    Dette  maa  vist  sigte  til,  at  "den  danske  Kirke"  var  inkorporeret  under  Navnet:     "The  Danish 
Evangelical  Chuich  Educational  Association'.  Forfatterne. 


PASTOR  P. 


DEN    FOR.   DANSKE   EV.-LUTH.    KIRKE   I    AMERIKA 


127 


Retninger  var  bristet  —  og  dermed  var  de  lukket  ude  af  ^den  danske  Kirke".  Deres 
Mellemværende  endte  med  en  Del  hidsige  Artikler  i  Bladene  og  med  Retssager  om 
Kirkeejendom  i  Racine,  Wis.,  Elk  Horn  og  Kimballton,  Iowa,  hvilke  endte  med,  at 
Grundtvigianerne  tabte  deres  Sag  alle  tre  Steder. 

''MISSIONSFORENINGEN''. 


Under  det  omtalte  Aarsmøde  i  Racine  i  i8q3  dannede  en  Del  Præster  og  Læg- 
folk tilhørende  den  danske  Kirke".*  Forejimg  for  dansk  evangelisk  luthersk  Mission 
blandt  Da^iske  i  Amerika''.  Foreningen  blev  stiftet  for  at  øve  et  Missionsarbejde  i  den- 
danske  Kirke"  i  Samklang  med  den  Virksomhed,  som  den  indre  Mission  udfolder  i  Fol- 
kekirken i  Danmark.  Fire  og  tyve  Mænd,  tolv  Præster  og  tolv  Lægmænd,  tegnede  sig 
som  Medlemmer  af  Foreningen  ved  dens  Stiftelse.  Af  dens  Regler  kan  følgende  frem- 
hæves: "Den  ev.  luth.  Kirke  i  Danmark,  vor  Moderkirkes  Tro,  Lære  og  Bekendelse 
er  det  Grundlag,  hvorpaa  Foreningen  staar, 
—  og  derfor  anerkender  og  antager  den  Guds 
aabenbarede  Ord,  den  hellige  Skrift,  det 
gamle  og  det  ny  Testamentes  kanoniske  Bø- 
ger som  Regel  og  Rettesnor  for  Tro,  Lære 
og  Liv  og  anerkender  og  antager  de  Symbo- 
ler, som  den  ev.  luth.  Kirke  i  Danmark  ved- 
kender sig. 

"Foreningens  Formaal  er:  ved  Ordet 
og  Sakramenterne  som  Naadens  og  Frelsens 
Midler  at  vække,  nære  og  styrke  Kristenlivet 
blandt  vore  Landsmænd  og  saaledes  samle 
dem  som  Medlemmer  af  vor  Herres  Jesu 
Kristi  Menighed. 

"Derfor  vil  Foreningen  arbejde  for  at 
uddanne  og  udsende  Præster  og  Missionæ- 
rer, virke  for  Oprettelse  af  Skoler  for  Børn 
og  Ungdom,  udgive  og  udbrede  Bøger  og 
Blade,  som  kunne  tjene  til  at  oplyse,  vejlede 
og  opbygge  vort  Folk,  samt  afholde  Mis- 
sionsmøder og  et  aarligt  stort  Fællesmøde." 

Pastor  P.  L.  C.  Hansen  blev  Foreningens  Formand,  Pastor  A.  L.  J.  Soholm  dens 
Kasserer  og  Pastor  J.  Pedersen  dens  Sekretær  og  tillige  Redaktør  af  dens  Blad  "Mis- 
sionsbudet",  der  begyndte  at  udkomme  ved  Foreningens  Stiftelse.  "Missionsforeningen" 
kom  i  sit  korte  Levnetsløb  til  at  udfolde  en  livlig  Missionsvirksomhed;  den  søgte  at  op- 
rette, hvad  "den  danske  Kirke"  forsømte. 

"Missionsforeningen"  var  dannet  paa  Racinemødet,  førend  den  omtalte  Bestemmelse 
om  at  underskrive  "den  danske  Kirke"s  Forfatning  blev  fattet.  Da  Flertallet  af  Forenin- 
gens Medlemmer  ikke  saa  sig  istand  til  at  fremlægge  den  krævede  Underskrift,  blev 
'Missionsforeningen"s  Stilling  en  anden  end  oprindelig  tænkt.  I  en  Artikel  desangaaende 
udtalte  Foreningens  Formand  sig  saaledes:  Foreningen  blev  dannet  for  at  virke  inden- 
for "den  danske  Kirke"  og  under  dens  Orden;  men  da  saa  godt  som  alle  dens  Medlem- 
mer ved  ikke  at  underskrive  er  udelukket  af  Samfundet,  er  Foreningens  Stilling  bleven 
en  anderL  idet  den  har  maattet  virke  som  selvstændigt  Samfund." 


PASTOR  P.  L.  C.  HANSEN 


128 


E  ANSKE   I.  AMERIKA 


I  Efteraaret  i8q4  fra  30te  September  og  følgende  Dage  holdt  "Missionsforenin- 
gen" et  større  Fællesmøde  i  Elk  Horn,  Iowa.  Dér  fattede  den  Beslutning  om  Navne- 
forandring og  Inkorporation  og  hvad  dermed  staar  i  Forbindelse.  I  en  Redegørelse  for 
nævnte  Skridt  skrev  Formanden:  "Da  vi  fandt,  at  det  Navn  Foreningen  hidtil  havde 
baaret,  ikke  længer  var  tilfredsstillende  i  den  Stilling,  vi  ikke  selv  havde  valgt  men  var 
tvungen  ind  i,  eller  var  passende  for  os  som  Kirkesamfund,  besluttede  de  Præster  og 
Menighedsfolk,  der  var  nærværende,  at  vi  i  Jesu  Navn  for  Fremtiden  vilde  nævne  os: 

''DEN  DANSKE  EV.  LUTH.  KIRKE  I  NORDAMERIKA", 

og  dermed  bekende  baade  hvad  vi  er  og  med  Guds  Hjælp  ønske  at  forblive  i  de  kom- 
mende Tider.     Naar  vi    valgte  dette  Navn,   skete   det,    fordi  vi  kunde  ikke  i  Sandhed 

r 


"NORDKIRKEN"S  AARSMØDE  I  CEDAR  F.\LLS,  IA.,  1895 


nævne  os  med  noget  andet  Navn;  thi  det  siger,  hvad  vi  er.  Det  er  os  en  Hjærtesag  at 
være  danske  ev.  luth.  kristne.  Og  ligesom  vi  ikke  har  gjort  os  uværdige  til  at  bære  det 
Navn,  saa  haaber  vi  med  Guds  Hjælp  aldrig  at  gøre  Navnet  Skam." 

Ved     Nordki7'ke7i''s  Dannelse  havde  den  nitten  Præster  og  to  Missionærer. 

I  Stedet  for  Pastor  J.  Pedersen,  der  blev  staaende  som  Medlem  af  "den  danske 
Kirke",  blev  Pastor  H.  J.  Dahhtro?n  valgt  til  Sekretær  og  Præsterne  N.  P.  Sijnojuen 
og  H.  P.  Jensen  til  Redaktører  af  "Missionsbudet". 

Ved  et  Missionsmøde  i  Elk  Horn,  low^a,  den  25de  April  i8q4  købte  "Missions- 
foreningen" Elk  Horn  Højskole  af  Pastor  Kr.  Anker  for  5,000  Dollars;  af  denne  Sum 
blev  1,500  Dollars  tegnet  ved  en  Fest,  som  holdtes  samme  Sted  den  4de  Juh  s.  A.  Sko- 
len aabnedes  den  1ste  Oktober  1894  med  Pastor  P.  S.  Vig  som  Lærer  og  Forstander  ved 
Præsteskolen  og  Pastor  Kr.  Anker  som  Forstander  for  Højskolen, 


DEN    FOR.    DANSKE   EV.-LUTH.    KIRKE   I    AMERIKA 


129 


Paa  Mødet  sammen  med  Skolens  Aabning  blev  følgende  Fællesudtalelse  affattet: 

"Vi  staar  og  vil  staa  i  den  danske  ev.  luth.  Kirke,  er  i  fuld  Overensstemmelse 
med  dens  Lære  og  Bekendelse — og  tager  bestemt  Afstand  fra  alle  fremmede  Lærdomme, 
idet  vi  baade  i  vor  Tro,  Lære  og  Praksis  ubetinget  bøjer  os  for  Guds  aabenbarede  Ord, 
den  hellige  Skrift,  som  vor  Regel  og  Rettesnor.  Paa  dette  Grundlag  vil  vi  Samfund  med 
alle  danske  ev.  luth.  kristne  og  arbejde  hen  til,  at  der  kan  blive  med  Guds  Hjælp  én 
dansk  ev.  luth.  Kirke  i  Amerika.  Vi  er  forvisset  om,  at  dette  vort  Formaal  er  velbeha- 
geligt for  Gud  og  vil  blive  til  Velsignelse  for  vort  Folk." 

I  Efteraaret  l8g5  holdt  "Nordkirken"  sit  Aarsmøde  i  Cedar  Falls,  la.,  under  stor 
Tilslutning.  Der  var  en  Del  fra  "Kirkesamfundet",  som  deltog;  ligeledes  var  Pastor  P. 
C.  Trandberg  og  Pastor  H.  Mathiesen  og  Indremissionær  C.  B.  Kjæ?'  tilstede.  Et  For- 
eriingsudvalg  blev  nedsat  ved  dette  Mode  for  med  et  lignende  fra  " Kirkesamfundef  at 
virke  for  en  forenet  dansk  Kirke. 

Fra  1ste  April  1895  til  September 
1896  var  'Nordkirken"s  Skoleudgifter  ved 
Købet  af  Elk  Horn  Højskole  og  Lærerløn 
4,542  Dollars,  af  hvilke  var  indsamlet  3,930 
Dollars,  og  700  Dollars  mere  var  subskribe- 
ret. I  dens  sidste  Regnskabsaar  fra  Aars- 
møde til  Aarsmøde  var  der  ved  Kollekter, 
Gaver  og  Bogsalg  indkommet  2,634  Dollars 
(deraf  235  Dollars  til  Skolesagen)  og  udbe- 
talt 1,966  Dollars  til  Missionsarbejde.  Af 
det  indkomne  viste  Gavelisten,  at  600  Dol- 
lars var  skænket  af  "Nordkirken"s  Præster, 
og  desangaaende  udtalte  en  Lægmand  paa 
Racinemødet  1896,  at  "da  Præsternes  Løn 
er  mindre  end  de  fleste  almindelige  Arbejde- 
res, er  det  derfor  et  stort  Offer." 

En  vigtig  Faktor  i  "Missionsforenin- 

gen"s  Tilblivelse  og  Virksomhed  blev  Bladet 

Danskeren",    som   Pastor    J.    N.    Jersild, 

Neenah,  Wis.,  udgav  fra  Maj  1892.    Bladet 

vil  blive  nærmere  omtalt  senere.  I  Forbindelse  med  Bladet  havde  Pastor  Jersild  For- 
lagshus  og  dansk  Boghandel. 

Menigheden  i  Elk  Horn,  la.,  ejede  et  Børnehjem  i  Elk  Horn,  som  den  overlod 
"Nordkirken"  Ledelsen  af. 

Ved  "Nordkirken"s  Opløsning  i  1896  talte  den  22  Præster  og  ca.  40  Me- 
nigheder. 

Et  Særkende  for  "Missionsforeningen"  og  "Nordkirken"  var  Iver  for  Missionen, 
mange  Missionsmøder.  I  sin  Indberetning  til  et  Aarsmøde  sagde  Formanden:  "  'Mis- 
sionsforeningen' er  jo  det  Navn,  som  vore  Modstandere  blandt  Grundtvigianerne  for- 
trinsvis ynder  at  benævne  os  med og  vi  har  Grund  til  at  glæde  os  derover;  thi  deri 

ligger  jo  en  Indrømmelse  af,  at  det  Navn  passer  for  vor  Virksomhed.  Det,  vi  har  villet, 
og  det  vi  vil  fremdeles  ved  Guds  Naade,  er  at  øve  en  levende  Missionsvirksomhed  i 
den  indre  Missions  Aand.  Lad  os  bestræbe  os  for  at  bære  dette  Navn  med 
rette.  Lad  det  være  vor  stadige  og  inderlige  Bøn,  at  Herren  ved  sin  Helligaand  vil 
dygtiggøre  os   til  at  være  Missionsfolk,    saa  en  frugtbar  og  velsignet  Mission  maa  oves 

Danske  i  Amerika— I — 2.  9 


PASTOR  J.  N.  JERSILD 


130  DANSKE   I   AMERIKA 


blandt  vort  Folk  herovre,  baade  udad  paa  Missionsmarken,  saa  Evangeliet  maa  blive 
baaret  ud  til  alle  vore  spredte  Landsmænd,  og  indenfor  Menighederne,  saa  de  aandelig 
døde  og  vantro  maa  vækkes  op  og  omvendes,  og  Skellet  mellem  Guds  Rige  og  Verdens 
Rige,  CTuds  Børn  og  Verdens  Børn,  maa  komme  kendeligt  frem,  og  Samfundslivet  mel- 
lem de  hellige  maa  blive  kendeligt  og  virksomt." 

Denne  priselige  Missionsiver  fik  ogsaa  sit  Udslag  i,  at  "Nordkirken"  havde  to 
Lægmænd  i  Virksomhed,  nemlig  Indremissionær  iV.  P.  Olsen,  Centerdale,  Iowa,  og 
Indremissionær  F}'.  Nielsen,  Neenah,  Wis.  Desangaaende  skrev  Pastor  A.  L.  J.  So- 
holm  i  "Missionsbudet"  for  28de  Januar  1894:  "Det  er  paa  høje  Tid,  Venner,  at  vi 
tager  fat;  thi  Sekterne  er  paa  Færde;  de  har  deres  Missionærer  rundt  om,  der  forvilder 
vort  Folk  ved  at  tale  ilde  om  vor  lutherske  Kirke  og  udsprede  vildledende  Skrifter.  Kære 
Venner!  I,  som  elske  vor  lutherske  Kirke,  gør  det  muligt  for  os,  som  er  i  Missionsbesty- 
relsen,  snart  at  faa  nogle  Missionærer  ud  i  hver  Stat.  Det  er  et  saare  vigtigt  og  betyd- 
ningsfuldt Arbejde,  som  hidtil  har  været  forsømt  blandt  vort  spredte  Folk.'' 


"Missionsforeningen"  og  senere  "Nordkirk3n"s  ufortrødne  Missionsarbejde  blev 
ikke  uden  Frugt  og  Velsignelse;  et  friskt  og  oplivende  Pust  ledsagede  deres  \  irksomhed 
flere  Steder;  Rytteren  paa  den  hvide  Hest  med  det  skarpe  Sværd  i  sin  Mund  drog  frem 
iblandt  dem;  en  Del  Støv  blev  hvirvlet  op,  men  Sværdets  Klang  og  Skarphed  blev  hørt, 
set  og  følt  baade  hist  og  her. 

"Gak  Imi  i  Dag  i  min   Vi:r^aa7'(l!''' 

Saa  lyder  Herrens  Rost, 
"gak  hen  i  Dag  i  mm   VtJigaaj'd, 

tag  fat  med  Liv  og  Lyst!'" 
Se,  Hosten  alt  er  rede, 

men   V ingaards fdk  kim  faa^ 
lad  dig  ej  længer  hede, 

men  flink  til  Arbejd'  gaa. 


III.   Den  forenede  danske  evangelisk-lnt herske  Kirke  i  Amerika. 

"Tlii  han  er  z^cr  F?-ed,  som  gj'^rde  eet  af 
begge  og  7iedbrod  Adskillelsens  jSdellem- 
væg.^'  Ef^-  ^.  ^'*- 

Efter  at  have  set  hvorledes  de  to  Kirkesamfund  skød  frem  som  tvende  Rodskud 
blandt  Danske  i  Amerik^,  kan  vi  nu  betragte,  hvorledes  de  voksede  sammen  og  kom  til 
at  danne     Deii  forenede  danske  evangelisk-lutherske  Kirke  i  Amerika''. 

FORBER'EDELSERNE, 

Der  gik  et  ganske  betydeligt  forberedende  Arbejde  for  sig  i  begge  Kirkesamfund, 
før  de  ved  Sammenslutningen  blev  til  "den  forenede  danske  Kirke".  Foreningen  blev 
drøftet  ved  baade  private  og  offenlige  Sammenkomster,  og  en  Del  Artikler  derom  blev 
skrevet  til  forskellige  Blade. 


DEN    FOR.   DANSKE   EV.-LUTH.    KIRKE   I    AMERIKA 


131 


Af  disse  skal  her  anfores  nogle  typiske  Brudstykker:  ''.  .  .  .ja,  at  der  maatte  blive 
én  dansk  evangelisk  luthersk  Kirke  i  Amerika,  samlet  om  den  indre  Missions  to  velbe- 
kendte Faner: 

1)  at  der  prædikes  alvorligt  til  V^ækkelse  og  Omvendelse,  og 

2)  at  de  troende  samles  i  hellige  Samfund. 

Disse  to  Grundsætnin^jer  maa  være  tilstede;  de  er  fornødne  for  en  Forening  af 
vore   to   Samfund,    fordi   disse    Principper  er  grundede  i  Guds  Ord.      Og  disse  Princip- 


lAIMAXTJELSKIRKEN    I    MINNEAPOLIS,    MIXX. 
hvor  "den  forenede  Kirke"  blev  stiftet 


per  maa  ikke  være  blot  taalte  men  ogsaa  anerkendte  og  i  nogen  Maade  udøvede  iblandt 
os,  om  Foreningen  skal  være  og  blive  til  Nytfe. 

Men  foruden  de  nævnte  maa  to  andre  Grundsætninger  være  tilstede: 

1)  at  vi  helt  og  fuldt  uden  Fortoning  og  Forklaring  bekender  klart  og  tydeligt: 
Bibelen  er  Guds  Ord;  og 

2)  at  vi  med  vor  Moderkirke  bekender  dens  symbolske  Bøger  og  stiller  os  i  For- 
hold til  den  lutherke  Kirkes  øvrige  Bekendelsesskrifter,  som  vore  danske  lutherske  Fædre 
har  gjort. 

De  to  første  Grundsætninger  kan  kun  bevares  og  trives  i  Sk^^gge  af  de  to  sidste. 
Thi  hvad  hjælper  Omvendelsesprædikenen,  naar  det  ikke  er  Guds  Ord,  Lov  og  Evange- 
lium, der  prædikes.^  Og  hvad  bliver  Samfundslivet  og  Arbejdet  til  uden  Guds  Ord  og 
Bekendelsen.  Det  væsenlige  er,  at  Guds  Folk  i  Ydmyghed,  Tro  og  Kærlighed  kan 
komme  til  at  staa  sammen  om  Guds  Ord,  den  lutherskeBekendelse,  Omvendelsesprædi- 


132 


DANSKE   I    AMERIKA 


kenen  og  de  hellige  Samfunds  Fane,   staa  sammen  til  sin  egen  Opbyggelse  og  V^ækst  og 
til  vort  Folks  Frelse .  .  .  . "  ''■^) 

Afhandlingerne  i  Bladene  virkede  som  Regel  for  Foreningen.  Tillige  besøgte  det 
ene  Samfunds  Medlemmer  ofte  Medlemmer  af  det  andet,  og  Fællesmoder  og  gensidig 
Deltagelse  i  forskellige  Sammenkomster  fremelskede  ogsaa  Forstaaelse  og  Foreningstrang. 
I  nogle  Sommermaaneder  i  1895  og  1896  gjorde  Præsterne  H.  Mathiesen  og 
A.  Busch  og  Indremissionærerne  C.  B.  Kjær  og  H.  Ch?:  Beck  fra  Danmark  en  Rejse  i 
Amerika.  De  holdt  mange  Moder  i  Menigheder  tilhørende  begge  Samfund,  hvilke  og- 
saa havde  en  forbindende  og  samlende  Indflydelse.  Efter  sin  Rundrejse  skrev  Pastor 
Mathiesen:  Jeg  er  sikker  paa,  at  Herren  vil  drage  frem  ''sejrende  og  til  Sejr"  iblandt 
Danske  i  Amerika,  blot  vi  kæmper  for  Sandheden,  Guds  aabenbarede  Sandhed  i  den  hel- 
lige Skrift,  blot  vi  sigter  paa  dette,  at  Mennesker  bliver  fort  igennem  til  virkelig  Omven- 
delse,  at  de  helliges  Samfund    maa  komme  frem  i  den  enkelte  Menighed.     Lad   andre 

stride  paa  hvad  Maade  de  vil  —  lad  os  paa 
vore  Knæ  kæmpe  for  Glids  Sandhed,  saa  skal 
Herren  selv  stride  for  os.  Maatte  I  Præster, 
der  vil  have  Herren  frem  rundt  om  i  Menig- 
hederne, nu  rigtig  række  hverandre  Haand  i 
dette  store  Arbejde:  Menneskesjæles  Frelse 
—  saa  vil  Gud  Herren  i  sin  Time  føje  '' Blair- 
Samfundcf  og  '' Elk  HoTn-Sam fundet''  sam- 
men til  én  dansk  ev.-luth.  Kirke.  Det  er  min 
Bon,  at  det  maa  ske,  men  ikke  af  Mennesker 
men  af  Herren.  Jeg  er  vis  paa,  at  den  Dag 
skal  komme,  da  vi  med  Jubel  skal  synge  med 
denne  Sag  for  Oje:  "Af  Herren  er  dette  sket, 
det  er  underligt  for  ^•ore  Øjne.  Denne  er  Da- 
gen, som  Herren  har  beredt;  lad  os  fryde  og 
glæde  os  paa  den."  Blot  det  sker  af  Herren, 
blot  det  er  en  Dag,  som  Herren  bereder,  saa 
skal  det  blive  en  mægtig  Velsignelse  for  os  og 
vore  kære  Landsmænd." 

I  Sommeren  1895  var  et  Par  af  "Kirke- 
samfundet"s  Præster  paa  Besog  i  Danmark;  de 
var  begge  med  ved  den  indre  Missions  Sommermode  i  Næstved,  og  ved  dette  aflagde 
den  ene  en  Hilsen  fra  Samfundets  Aarsmode  i  Hutchinson,  Minn.  Den  talrige  Forsam- 
ling tog  mod  denne  Hilsen  med  Tak  og  Tilfredshed,  og  Formanden,  Pastor  Vilh.  Beck, 
bad  paa  egne  og  Forsamlingens  Vegne  at  bringe  den  Genhilsen  med  tilbage  til  de  to 
Kirkesamfund  bestaaende  af  den  indre  Missions  \^enner,  at  naar  de  nu  snart  vilde  og 
kunde  forene  sig  til  ét  dansk  ev.  luth.  Kirkesamfund,  da  vilde  det  vække  megen  Glæde 
blandt  Missionens  Venner  i  Danmark.  Denne  Hilsen  blev  aflagt  baade  mundtligt  og 
skriftligt  i  Amerika. 

Til  Forberedelserne  maa  ogsaa  regnes,  at  ''Kirkesamfundet"  paa  sit  Aarsmode  i 
Omaha  1894  kaldte  Pastor  P.  S.  Vig  af  "Missionsforeningen"  til  teologisk  Lærer  ved 
Trinitatis  Seminarium.  Kaldet  blev  ikke  fulgt;  men  en  Tilnærmelse  laa  i  det.  Og  da 
Pastor  N.  P.  Simonsen  havde  sendt  samme  Mode  et  privat  Forslag  om  at  nedsætte  en 
Foreningskomité,  blev  der  svaret,  at  "Kirkesamfundet"s  Stilling  til  "Missionsforeningen" 


PASTOR  G.  B.   CHRISTIANSEN 


=)    Frc 


'Danskeren' 


DEN   FOR.   DANSKE   EV.-LUTH.    KIRKE   I    AMERIKA  133 

(dette  skete  før  "Nordkirken"  var  bleven  dannet)  havde  fundet  sit  Udtryk  i,  at  det  havde 
sendt  Kaldsbrev  til  en  af  "Missionsforeningen"s  Præster  til  Lærer  ved  dets  Præsteskole, 
og  som  Forhandlingskomite  henvistes  til  Samfundets  Styrelse. 

Paa  "Kirkesamfundet"s  Aarsmøde  i  Hutchinson,  Minn.,  i  Juni  iSqs  fattedes  føl- 
gende Beslutning:  "Samfundet  vil  arbejde  hen  mod  Forening  med  "Den  danske  ev. 
luth.  Kirke  i  Nordamerika"  paa  enhver  Maade,  som  det  anser  for  sund  og  gudvelbeha- 
gelig. Med  dette  Maal  for  Øje  vælger  Samfundet  en  Komité  paa  tre  Medlemmer,  som 
skal  være  rede  til  at  arbejde  sammen  med  Repræsentanter  fra  nævnte  Kirkesamfund  for 
Afholdelse  af  fælles  Missionsmøder  og  andet,  som  de  selv  maatte  anse  for  tjenligt  til  at 
hjælpe  frem  mod  det  tilsigtede  Maal." 

Den  nedsatte  Komité  virkede  efter  Anvisning  og  indberettede  til  det  følgende 
Aarsmøde  i  Albert  Lea  i8q6,  at  den  ansaa  Foreningsbetingelserne  for  at  være  tilstede,  og 
at  den  sammen  med  Komitéen  fra  "Nordkirken"  havde  Udkast  af  Regler  for  en  Sam- 
menslutning at  fremlægge  for  Aarsmødet.  Foreningskomitéen  tilraadede  Samfundet  at 
tage  Beslutning  i  Jesu  Navn  om  Forening  og  beramme  en  Tid  for  samme. 

Aarsmødet  i  Albert  Lea  fattede  følgende  Bestemmelse: 

1)  Samfundet  erklærer  sig  gennem  sit  Aarsmøde  villig  til  Sammenslutning  med 
"Den  danske  ev.  luth.  Kirke  i  Nordamerika"  paa  saadanne  Vilkaar,  som  Aarsmødet 
maatte  bestemme. 

2)  Foreningen  af  de  to  Samfund  maa  ske  paa  Guds  Ords  og  den  lutherske  Kir- 
kes Bekendelse  som  Grundlag  paa  et  Foreningsmøde,  som  holdes  i  Efteraaret  1896  til 
en  Tid,  der  bestemmes  af  begge  Samfunds  Styrelser,  hvis"Den  danske  ev.  luth.  Kirke  i 
Nordamerika,"  bestemmer  sig  for  Forening. 

3)  Dette  Møde  behandler  og  lader  offenliggøre  saa  meget  af  Fælleskomitéernes 
Udkast,  der  behøves  til  Grundlag  for  Forening. 

Aarsmødet  vedtog  Forslag  til  en  Kirkeforfatning  for  den  kommende  forenede 
Kirke,  og  dermed  var  'Kirkesamfundet"  færdigt  med  sine  Forberedelser  for  Sammen- 
slutningen. 

I  Nordkirken"  forberedte  man  sig  ogsaa  for  Forening.  Dens  Foreningskomité 
og  Styrelse  var  i  Virksomhed  for  Sagen.  I  September  1896  holdt  den  sit  aarlige  Møde 
i  Emaus  Menighed,  Racine,  Wis.  Foreningsreglerne  blev  fremlagt  paa  Mødet,  drøftede 
og  med  enkelte  Tilføjelser  og  Forandringer  vedtaget.  Mødet  var  dermed  færdigt  til  at 
tage  Beslutning  i  Foreningssagen.  Stemmeretten  blev  for  Tilfældet  udvidet  til  at  om- 
fatte alle  de  tilstedeværende,  som  betjentes  fra  "Nordkirken"  og  havde  staaet  i  Forbin- 
delse med  den  fra  dens  Begyndelse. 

Forsamlingen  rejste  sig  og  sang:  "Igennem  Nat  og  Trængsel",  hvorpaa  Forman- 
den Pastor  P.  L.  C.  Hansen  holdt  en  hjærtelig  Bøn  om,  at  Guds  gode  og  naadige  Vilje 
maatte  ske.  Derefter  stilledes  følgende  Forslag:  "I  Overensstemmelse  med  den  Er- 
klæring fra  vort  Samfunds  første  Aarsmøde  i  1894:  vi  vil  arbejde  for  én  dansk  ev.  luth. 
Kirke,  beslutter  Samfundet  gennem  sit  Aarsmøde:  vi  vil  Forening  med  "Det  danske  ev. 
luth.  Kirkesamfund  i  Amerika"  paa  Guds  Ord  og  den  lutherske  Bekendelses  Grund." 

Dette  Forslag  blev  enstemmigt  vedtaget.  Dermed  var  saa  Vejen  til  Forening 
beredt  i  begge  Samfund.      Man  var  færdig  til  Sammenslutning. 

Pastor  R.  Andersen,  Brooklyn,  skrev  desangaaende:  "I  1896  er  det  25  Aar  siden 
den  danske  amerikanske  Mission  blev  begyndt.  Det  er  altsaa  et  Jubilæumsaar.  .  .  .Gud 
ske  Lov,  der  er  meget,  der  tyder  paa,  at  vi  kan  holde  Jubilæum  med  Glæde.  Brødre 
har  fundet  hverandre.  Fra  Oktober  vil  det  under  Herrens  Velsignelse  blive  fuld  Virke- 
lighed med     Den  forenede  danske  ev.-luth.  Kirke  i  Amerika",   og  alt  tyder   paa,   at  vi 


134  DANSKE    I    AMERIKA 

gaar  en  af  Herren  velsignet  Fremtid  i  Mode.  Det  er  sket  af  Herren  og  er  underligt  for 
vore  Øjne." 

FORENINGSMØDE  T 

holdtes  i  ''Immanuels  dansk  ev.-luth.  Kirke"  /  Mmneapdis,  Mhin.,  fra  Onsdag  den 
30te  September  til  Fredag  den  2den  Oktober  i8q6.  Det  var  særdeles  smukke  Efter- 
aarsdage,  og  Minnesotas  Skove  havde  i  fort  sig  deres  ejendommelige  spraglede  Efteraars- 
dragt.      35  Præster  og  21  Sendemænd  udgjorde  det  beslutningsmyndige  Foreningsmode, 


FORENINGSAIODET    I    MINNEAPOLIS,    AIINN., 
2Sde  September— 2den  Oktober  1896 

og  desuden  var  der  mange  Gæster  fra  fjern  og  nær  og  god  Deltagelse  fra  selve  Byen. 
Mødet  begyndte  med  Gudstjeneste,  ved  hvilken  Pastor  P.  L.  C.  Hansen  af  "Nordkirken" 
forrettede  Altertjenesten,  og  Pastor  H.  Hansen  af  "Kirkesamfundet"  prædikede  over 
Luk.  12,  32:  "Frygt  ikke,  du  lille  Hjord !  thi  det  er  eders  himmelske  Fader  behageligt 
at  give  eder  Riget." 

Derefter  traadte  Mødet  sammen  til  Forhandling.  Det  aabnedes  i  den  treenige 
Guds  Navn,  og  begge  Samfundenes  Formænd  gjorde  skiftevis  Tjeneste  som  Ordstyrere. 
En  af  dem  fremdrog  Pauli  Formaning  i  Filp.  4,  2,  om  at  være  "enige  i  Herren"  og  for- 
talte, at  da  Pastor  Mathiesen  fra  Danmark  holdt  sit  første  Mode  i  Brooklyn  1895  sagde 
han:     "Napoleon  udtalte  ved  en  vis  Lejlighed  til  sine  Soldater:      "Vi  har  et  stort  Land 


DEN    FOR.    DANSKE   EV.-LUTH.    KIRKE   I   AMERIKA  135 

for  os;  men  vi  har  et  stort  Folk  bag  os."  Saaledes  har  vi  en  stor  Gerning  for  og  en  stor 
Arbejdsmark;  men  vi  har  et  bedende  Folk  bag  os,  og  det  bør  give  os  Mod  til  at  gaa  frem 
i  Herrens  Navn."  —  Foreningartiklerne  og  Forfatningsreglerne  blev  derefter  drøftet 
Punkt  for  Punkt.  De  blev  i  alt  væsenligt  vedtaget  i  den  Form,  som  Samfundenes  Aars- 
moder  fremlagde  dem  for  Foreningsmødet. 

Fredag  Eftenmddag  den  I ste  Oktober  var  man  færdig  til  at  fuldbvrde  Foreningen 
af  de  to  Kirkesamfund.  En  Bladmeddeler  skrev  om  Foreningsakten:  ''Der  gives  visse 
betydningsfulde  Øjeblikke  i  Kirkens  saa  vel  som  i  den  enkeltes  Levnetslob  —  Øjeblikke, 
som  har  vidtrækkende  Følger.  De  kommer  ikke  uden  at  være  forberedte,  men  de  dan- 
ner Afslutning  paa  Forberedelserne  og  betinger  Følgerne.  Ingen,  som  har  Forstaaelse 
af  hvad  der  sker  i  disse  Øjeblikke,  bliver  upaavirket  deraf,  og  Erindringen  bliver  nogle 
af  h^ns  Livs  mærkeligste  Minder.  Et  saadant  Øjeblik  var  for  de  vaagne  uden  Tvivl 
Sammenslutningen  af  de  to  danske  lutherske  Kirkesamfund  i  Minneapolis." 

Klokken  var  tre.  Foreningsartiklen  blev  oplæst  af  Pastor  P.  S.  Vig.  Den  lod 
som  følger. 

Be  it  hereby  resolved 

That  "The  Danish  Evangelical  Lutheran  Church  Association  in  America"'  ("Det 
danske  evangelisk-lutherske  Kirkesamfund  i  Amerika")  and  'The  Danish  Evangelical 
Lutheran  Church  in  North  America"  ("Den  dansk  evangelisk-lutherske  Kirke  i  Nord- 
amerika") assembled  in  joint  conference  at  Minneapolis,  Minn.,  Sept.  30th — Oct.  2nd 
on  the  above  named  basis  of  doctrine,  united  themselves  into  one  body:  "The  L'nited 
Danish  Evangelical  Lutheran  Church  in  America"  ("Den  forenede  danske  evangelisk- 
lutherske Kirke  i  Amerika"). 

Dated  Minneapolis,  Minn.,  Oct  L  1896. 

Oversat  lyder  det  saaledes: 

Herved  være  det  besluttet,  at  "Det  danske  evangelisk-lutherske  Kirkesamfund  i 
Amerika"  og  "Den  danske  evangelisk-lutherske  Kirke  i  Nordamerika"  forsamlede  til 
fælles  Mode  i  Minneapolis,  Minn.,  fra  30te  September  til  2den  Oktober,  paa  det  ovenfor 
nævnte  Bekendelses-Grundlag  forener  sig  til  ét  Legeme:  "Den  forenede  danske  evange- 
lisk-lutherske Kirke  i  Amerika". 

Dateret  Minneapolis,  Minn.,  den  1ste  Oktober  1896. 

Forsamlingen  rejste  sig  og  sang:  "Op,  I  Kristne!  ruster  eder".  Saa  skete  Af- 
stemningen ved  Navneopraab,  og  hver  af  de  stemmeberettigede  sagde  Ja  til  Foreningen 
ved  deres  Navns  Nævnelse.  Salmen:  "I  Herrens  Hus  er  godt  at  bo"  blev  sungen,  og 
Pastor  P.  L.  C.  Hansen  nedbad  Herrens  Velsignelse  over  Foreningen.  Slutteligt  be- 
kendte Forsamlingen  Forsagelsens  og  Troens  Ord,  bad  Fadervor  og  sang: 

Amen  siger  nii  tiisamme?!, 

A?nen,  Herreii  gore  saa, 
Ame?i,  Jesus,    svar  ?iu  Amen, 

Amen  er  dit  Segl  herpaa, 
Amen,  sig:   kom  i  ruin  Favn, 

Amen,  ja  i  Hej-rens  Nav7i! 

Det  er  at  haabe,  at  dette  Amen  fra  Jorden  blev  beseglet  med  et  Amen  fra  Him- 
len af  ham,  som  er  Amen,  det  trofaste  og  sanddru  Vidne,  Guds  Skabnings  Begyndelse" 
(Aab.  3,  14). 

Saaledes   blev   Fredag  den   I  ste  Oktober   l8g6   e7i   stor  Mærkedag   blandt  dansk- 


136 


DANSKE   I   AMERIKA 


lutherske   kristne   i  Amerika;  thi  da  blev  "Den  forenede  danske  evan^elisk-lutherske  Kirke 
i  Amerika"  stiftet. 

Foreningsmødet  sendte  en  telegrafisk  Hilsen  til  Pastor  Vilh.  Beck  i  Danmark  saa- 
lydende:  "Den  forenede  Kirke  hilser,"  angaaende  hvilken  Beck  skrev  i  den  indre  Mis- 
sions Tidende:  Dersom  dette  betyder,  hvad  der  vel  ingen  Tvivl  kan  være  om,  at  de 
to  danske  Samfund,  der  siden  Brudet  med  Grundtvigianerne  har  arbejdet  paa  at  forene 
sig,  nu  har  fuldbyrdet  Foreningen,  hvortil  de  to  Besøg  i  Fjor  og  i  Aar  af  indre  Missions 
Præster  og  Missionærer  har  bidraget,  saa  vil  det  blive  hørt  med  udelt  Glæde  af  indre 
Missions  Venner  herhjemme;  thi  begge  disse  to  nu  forenede  Samfund  er  jo  indre  Mis- 
sions Venner  og  arbejder  dér  i  fuld  Samklang  med  Arbejdet  herhjemme.  Jeg  tør  derfor 
i  indre  Missions  Navn  sende  dem  en  glad  og  stor  Lykønskning  til  den  fuldbragte  Fore- 
ning. Det  er  ikke  Hastværksarbejde,  som  her  er  gjort;  man  har  som  besindige  Mænd 
betænkt  sig  længe  og  overvejet  Sagen  godt,    før  man   fattede  Beslutningen.     Saa   meget 

mere  tør  vi  tro,   at  Herren  vil  velsigne  det  nu 

forenede  Arbejde." 

Af   "Den   forenede    Kirke"s   Forfatning 

skal  hidsættes  følgende  Grundlove: 

Kap.   I.      Navn. 

Dette  Kirkesamfunds  Navn  skal  va^'-e: 
"Den  forenede  danske  evangelisk-] utherske 
Kirke  i  Amerika". 

Kap.    n.      Bekendelse. 

%  1.  Dette  Kirkesamfund  tror,  lærer  og 
bekender,  at  den  hellige  Skrift  (det  gamle  og 
det  ny  Testamentes  kanoniske  Bøger)  er  Guds 
Ord,  aabenbaret  os  Mennesker  til  Frelse  og 
Salighed;  derfor  maa  alt  og  alle  inden  for 
Samfundet  boje  sig  for  denne  som  øverste 
Myndighed. 

§  2.     Den  apostoliske  Troesbekendelse 
PASTOR  VILHELM  BECK  hævde  vi  som  Kirkens  ældgamle  Fællesløsen. 

§  3.  Vor  Moderkirkes  øvrige  Beken- 
delsesskrifter, nemlig:  l)  det  nicænske  og  2)  athanasianske  Symbol,  3)  Luthers  lille 
Katekismus  og  4)  den  uforandrede  augsburgske  Konfession  fastholder  Kirkesamfundet 
som  rette  og  gode  Udtryk  for  "den  Lære,  som  fører  til  Gudfrygtighed"  (1  Tim.  6,  3), 
fornemmelig  den  Hovedlærdom,  at  Mennesket  bliver  retfærdiggjort  ved  Troen  uden 
Lovens  Gerninger  (Rom.  3,  28). 

§  4.  Til  Brug  ved  Gudstjenester  og  andre  kirkelige  Handlinger  antager  vi  den  i 
Danmark  brugte  Alterbog  samt  Ritualet  med  saadanne  Forandringer,  som  Samfundet 
maatte  finde  nødvendige  under  vore  frikirkelige  Forhold. 


Kap.   HL      Sammensietning. 

§  L     Dette  Kirkesamfund  skal  bestaa  af  saadanne  Menigheder,  Præster  og  Læ- 
rere, som  tilstemmer  denne  Konstitution. 

§  2.     Menigheder,  som  ikke  ved  Samfundets  Organisation  er  indlemmede  i  dette, 


DEN   FOR.   DANSKE   EV.-LUTH.   KIRKE   I   AMERIKA 


137 


maa,  naar  de  ønsker  Optagelse,  ledsage  deres  Ansøgning  med  den  Erklæring,  at  de  paa. 
lovligt  Menighedsmøde  har  tilstemt  Samfundets  Konstitution. 

§  3.  Naar  en  Præst  eller  teologisk  Lærer  ansøger  om  Optagelse,  maa  hans  An- 
søgning være  ledsaget  af  den  Erklæring,  at  han  tilstemmer  Samfundets  Konstitution.  En 
Præst  maa  tillige  godtgøre,  at  han  er  rettelig  prøvet,  kaldet  og  indviet  til  det  hellige 
Prædikeembede.     Ordination  gælder  som  Optagelse  i  Samfundet. 

Kap.  IV.      Formaal. 

Den  forenede  Kirkes  Formaal  er  at  arbejde  for  Guds  Riges  Udbredelse  og  Be- 
fæstelse blandt  vort  Folk  i  Amerika:  ved  at  samle  det  om  Kristus  i  Ord  og  Sakrament 
til  "de  helliges  Menighed"  (Sal.  89,  6),  ved  at  oprette  og  underholde  kristelige  Skoler  og 
drage  Omsorg  for  vordende  Præsters  og  Missionærers  og  Læreres  Uddannelse  samt  Bør- 
nenes og  Ungdommens  kristelige  Opdragelse, 

Undervisning  og  Oplysning,  at  virke  for  Mis-       ^^^^^^^^^^T"™"  \   "  '  1 

sionen  blandt  Hedninger  og  Jøder,  sørge  for 
Udgivelse  og  Udbredelse  af  den  hellige  Skrift 
og  af  gode  kristelige  Bøger  og  Blade  o.  1., 
oprette  og  støtte  Barmhjærtighedsanstalter 
(Børnehjem^  Hospitaler,  Diakonissehjem,  Al- 
derdomshjem, Missionshjem  o.  1.),  alt  til 
Kristi  Navns  Forherligelse,  til  Synderes  Væk- 
kelse, Omvendelse  og  Frelse,  "til  de  helli- 
ges fuldkomne  Beredelse,  til  Embedets  For- 
valtning, til  Kristi  Legems  Opbyggelse" 
(Efs.  4,  12). 

Paa  Foreningsmødet  blev  følgende  Em- 
bedsmænd valgt:  Pastor  G.  B.  Christiansen, 
Formand,  Pastor  A.  L.  J.  Søholm,  Næstfor- 
mand, Pastor  N.  S.  Nielsen,  Sekretær,  og  For- 
retningsfører Hans  Andersen^  Kasserer. 

Med  Hensyn  til  Skolesagen  blev  fattet 
den  Bestemmelse,  at  Trinitatis  Seminarium, 
Blair,  Nebr.,  skal  være  "den  forenede  Kirke"s 

Præsteskole;  men  for  det  første  Aars  Vedkommende  holdes  Præsteskolen  i  Elk  Horn,  la. 
Pastor  P.  S.  Vig  blev  valgt  til  Skolens  Forstander  og  Pastor  A.  M.  Andersen  til  Lærer. 
Det  paalagdes  Kirkeraadet  at  henvende  sig  til  Præsterne  Vilh.  Beck,  H.  Mathiesen  og 
A.  Busch  og  til  Indremissionærerne  C.  B.  Kjær  og  H.  C.  Beck  i  Danmark  om  at  træde 
sammen  som  et  ''Udvalg''  i  Fædrelandet  for  "den  forenede  Kirke"  i  Amerika.  "Kirke- 
bladet" og  "Missionsbudet"  skulde  fra  November  s.  A.  være  ét  Blad  og  bære  Navnet: 
"Dansk  luthersk  Kirkeblad".  De  to  Hovedredaktører  for  de  gamle  Blade  skulde 
redigere  det  ny. 

Den  forenede  Kirke"s  Kirkeraad  bestaar  af  fem  Medlemmer:  tre  Præster  og  to 
Lægmænd.  Formanden,  Næstformanden  og  Sekretæren  er  selvskrevne  Medlemmer  af 
Kirkeraadet.  Formanden  er  Ordstyrer  ved  Aarsmøderne.  Alle  Valg  foregaar  ved  det 
aarlige  Møde.  Kirkeraadet  er  tillige  Samfundets  "Board  of  Trustees".  "Den  forenede 
Kirke"  er  inddelt  i  Kredse,  hvis  Grænser  bestemmes  af  Aarsmødet. 

Ved  Foreningsmødet  kom  "den  forenede  Kirke"  til  at  bestaa  af  63  Præster  og  8 


PASTOR   L.  JOHNSON 


138  DANSKE    I    AMERIKA 


Missionærer,  127  Menigheder  og  33  Missionsstationer,  cg  efter  Formandens  Ind- 
beretning til  Aarsmødet  1908  har  "den  forenede  Kirke"  havt  124  Præster,  hvoraf  7  er 
døde,  4  udmeldt,  3  nedlagt  Embedet  og  1  rejst  til  Danmark,  altsaa  108  Præster;  af  disse 
virker  to  i  Canada.  Menighedernes  Antal  var  170  og  Missionsstationernes  55,  Sam- 
fundet har  under  sin  Indflydelse  ca.  40,000  af  vore  Landsmænd  i  Amerika;  af  disse  til- 
hører omtrent  Halvdelen  det  ved  formel  Optagelse  i  Menighed  og  Samfund.  Den  aar- 
lige  Forøgelse  er  omtrent  10  Menigheder  og  5  Præster.  I  "den  forenede  Kirke"  er  140 
Kirker  til  en  omtrentlig  Værdi  af  300,000  Dollars;  65  Præsteboliger  værdsat  til  ca, 
160,000  Dollars.  Samfundsejendommenes  (Seminarie,  College,  Forlagshus,  Rørnehjem) 
Værdi  er  omkring  80,000  Dollars;  Privatskolernes  ca.  50,000  Dollars,  Til  Lærerløn, 
Præsteløn,  Missionsudgifter  og  Børnehjem  indsamles  aarligt  ca.  100,000  Dollars. 

I  Juni  Maaned  1897  blev  "den  forenede  Kirke"  inkorporeret  under  Staten  Ne- 
braskas Love  som  et  religiøst  Samfund  med  Ret  til  at  besidde  Ejendom  og  øve  sin  Virk- 
somhed overalt  i  de  Forenede  Stater. 

I  i8g7  holdt  "den  forenede  Kirke"  sit  Aarsmøde  i  Blair,  Nebr.;  l8g8  i  Green- 
ville,  Mich.;  iSgg  i  Hutchinscn,  Minn.;  igoo  i  Blair,  Nebr.;  igoi  i  Albert  Lea,  Minn.; 
ig02  i  Racine,  Wis.;  igo3  i  Elk  Horn,  la.;  ig04  i  Hutchinson,  Minn,;  igo5  i  Cedar 
Falls,  la.;  igo6  i  Kenmarf^,  N.  Dak.;  igoy  i  Council  Bluffs,  la.,  og  igo8  i  Waupaca, 
Wisconsin. 

lY.    "Den  forenede  Kirke^'s  fælles  Yirksomlied. 

"Den  forenede  Kirke"  er  et  frit  Kirkesamfund,  der  er  sammensat  af  fri  Menig- 
heder, som  med  deres  Præster  arbejder  i  Kirke  og  Skole  for  gamle  og  unge.  Men 
sammen  med  dette  særegne  Menighedsarbejde  foregaar  en  Samfundsvirksomhed,  som 
Medlemmerne  er  fælles  om.  Disse  Fællesvirksomheder  er  som  Kirkens  Børn,  hvem 
Samfundet  maa  vise  moderlig  Omsorg  og  Trofasthed.  Hermed  følger  en  Oversigt  og 
kort  Omtale  af  dette  fælles  Arbejde. 

TRINITATIS  'SEMINARIUM  OG  DANA    COLLEGE. 

Paa  'det  dmiske  eiK  liith.  Kirkesa?7ifund''^ s  Organisationsmøde,  1884  blev  det  be- 
stemt snarest  mulig  at  opføre  en  Præsteskole,  og  et  Udvalg  blev  nedsat  for  at  virke  for 
Sagens  Gennemførelse.  Pastor  A.  M.  Aiiderseyi  var  Præst  i  Blair,  Nebr,,  og  ved  hans 
Indflydelse  lovede  Byens  Borgere  at  skænke  3,000  Dollars  til  nævnte  Præsteskole,  der- 
som den  blev  bygget  i  Blair,  og  to  Mænd  vilde  give  tre  a  fire  Acres  Land  til  Byggegrund 
og  Anlæg  for  Skolen.  Samfundet  modtog  Tilbudet,  og  Trinitatis  Seminarium  blev  byg- 
get; og  i  Efteraaret  l886  var  det  færdigt,  saa  det  den  21de  Oktober  kunde  indvies  som 
Samfundets  Skole,  den  forste  dansk  lutherske  Præsteskole  i  Amerika. 

Trinitatis  Seminarium  har  en  smuk  Beliggenhed  vest  for  Blair  paa  en  høj 
Bakke  med  dejlig  Udsigt  over  Byen,  bagved  hvilken  Missourifloden  snor  sig,  og  Iowas 
Bakker  danner  Baggrunden.  Skolebygningens  Længde  er  60  Fod,  Bredde  32  og  Højde 
60  Fod;  Taarnet  er  70  Fod  højt.  Foruden  Skolestuer  og  andre  Værelser  giver  den  Plads 
for  40  Elever.  Bygningen  er  opført  af  røde  Mursten.  Den  kostede  7,000  Dollars,  af 
hvilke  de  4,000  blev  indsamlet  i  Samfundet.  Pastor  A.  M.  Andersen  blev  Skolens  Be- 
styrer og  første  teologiske  Lærer;  han  havde  efter  Samfundets  Ønske  allerede  i  de  to 
forudgaaende  Vintre  undervist  nogle  unge  Mænd  i  Teologi.  Han  ledede  Skolen  til  1889; 
da  blev  han  afløst  af  Pastor  G.  B.  Christiansen,  der  var  Bestvrer  til  1896.     I  1893  blev 


DEN    FOR.    DANSKE   EV.-LUTH.    KIRKE   1   AMERIKA 


139 


opført  en  50  Fod  lang,  32  Fod  bred  og  60  Fod  høj  Fløjbygning  ved  den  ældre  Bygnings 
nordlige  Ende.  Denne  Tilbygning  kostede  6,000  Dollars,  der  blev  indsamlet  i  Samfun- 
det med  Undtagelse  af  500  Dollars,  som  blev  subskriberet  mellem  Borgere  i  Blair.  Byg- 
ningen giver  Plads  til  omtrent  40  Studenter. 

Ved  Foreningsmødet  1896  blev  det  bestemt,  at  Trinitatis  Seminarium  skulde  være 
"den  forenede  Kirke"s  Præsteskole;  dog  at  Skolen  for  de  teologiske  Studenter  blev  dre- 
ven det  første  Aar  paa  Elk  Horn  Højskole.  Pastor  P.  S,  Vig  blev  Forstander  og  Fastor 
A.  M.  Andersen  Lærer. 

Paa  Aarsmodet  i  Hutchinson  1899  blev  "Dana  College''  oprettet  ved  Trinitatis 


TRINITATIS   SEMINARIUM  OG  DANA  COLLEGE,  BLAIR,  NEBRASK  v 


Seminarium,  og  Skolens  Navn  blev  ''Dana  College  og  Trinitatis  Seminarium".  Hen- 
sigten dermed  var  at  samle  Collegeafdelingen  ved  Elk  Horn  og  den  teologiske  Afdeling 
i  Blair  paa  ét  Sted.  Pastor  P.  S.  Vig  blev  Forstander  for  den  teologiske  Afdeling,  Pastor 
K?\  Anker  Skolebestyrer. 

Samme  Aar  blev  'The  Ladies'  Hall"  opført,  en  tre  Etages  Skolebygning,  der 
kostede  ca.  3,000  Dollars.  Første  Sal  er  indrettet  til  Beboelseslejlighed  for  Skolebesty- 
reren og  hans  Familie;  anden  og  tredie  benyttes  udelukkende  af  Kvinder,  som  frekven- 
terer Skolen. 

I  1902  blev  en  god  og  rummelig  Gymnastiksal  opført  og  forsynet  med  de  nød- 
vendige og  tidssvarende  Apparater.     Det  hele  kostede  ca.  1,200  Dollars. 

I  1905  byggedes  Skolens  sydlige  Floj,   en   fire  Etages  Bygning  af  rode  Mursten, 


140 


DANSKE   I   AMERIKA 


72  Fod  lang  og  32  Fod  bred.    Den  kostede  9,000  Dollars.    I  denne  Bygning  er  Skolens 
Kapel,  Modtagelsesværelse  o.  a.  og  Plads  til  50  Studenter. 

Skolens  Bibliotek  tæller  ca.  2,000  Bind.  Det  ejer  bl.  a.  et  Eksemplar  af  "Kri- 
stian IV  Bibel",  skænket  af  Pastor  H.  J.  Dahlstrom  og  Hustru. 

Skolen  har  tre  Lærere  i  den  teologiske  Afdeling  og  fem  i  Collegeafdelingen. 
Dens  aarlige  Drift  beløber  sig  til  ca.  10,000  Dollars.  En  Skoledirektion  tager  sig  af 
Lærerlønsindsamlingen  og  andet  vedrørende  Skolens  Drift. 

Pastor  A,  M.  Andersen  var  Forstander  1886 — 89;  Pastor  G.  B.  Christiansen 
1889—96;  Pastor  P.  S.  Vig  1896—99;  Pastor  Kr.  Anker  og  Pastor  P.  S.  Vig  1899— 
1905,   og  J,  P.  Jensen  1905—08.       Sidstnævnte  døde  den    9de  April    1908.     Pastor 

^S".  C.  Eriksen  er  Forstander  fra  1908. 

For  nærværende  er  en  Bolig  for  Skole- 
bestyreren under  Opforelse  tæt  ved  Semi- 
nariet mod  Nordost.  Samfundet  har  købt 
Byggegrunden;  Bygningen  koster  ca.  2,500 
Dollars  og  opføres  efter  en  Bestemmelse  af 
afdøde  L.  C.  Bondo,  Pottavvatamie  Co.,  la., 
og  hans  Enke  og  deres  ti  Bom.  De  betaler 
denne  Forstanderbolig.  Afdøde  L.  C.  Bondo 
var  en  Søn  af  Sognepræst  G.  Bondo  i  Val- 
lensved paa  Sjælland,  Søstersøn  af  Biskop 
13.  J.  Fog  og  Broder  til  Juhl  Bondo,  Dom- 
■^rovst  til  Roskilde  Dom.kirke,  og  til  \'ilh. 
Bondo,  Provst  i  Skelskør.  En  af  L.  C. 
Bondos  Sønner,  Pastor  Henry  Bondo,  er 
Præst  i  "den  forenede  Kirke"  i  Sleepy  Eye, 
Minn.,  og  en  anden,  Willie  Bondo,  er  Kan- 
didat fra  Trinitatis  Seminarium  1908  og 
ordineret  paa  Aarsmødet  i  Waupaca  1908 
PASTOR  H.  j.  DAHJ.STRQM  ^^^  ^^^est  i  Davenpott,  Iowa. 


ELK   HORN  HOJSKOLE. 


At  denne,  den  ældste  danske  Ungdomsskole  i  Amerika,  kom  til  at  ligge  saa  langt 
ude  i  Vesten,  som  Elk  Horn  maatte  regnes  at  være  i  1878,  hænger  sammen  med,  at 
O.  L,  Kirkeberg,  som  blev  dens  første  Forstander,  dengang  var  Præst  for  Elk  Horn 
Menighed. 

Fra  én  Side  set  var  Stedet  saare  uheldigt  for  en  saadan  Skole;  thi  Kolonien  var 
ny,  og  der  var  langt  dl  By,  Jernbane  og  Posthus.  Men  paa  den  anden  Side  har  det 
sikret  Skolens  Bestaaen  under  de  skiftende  Tider,  at  den  har  fundet  sit  Hjem  i  en  saa 
stor  dansk  Kreds,  som  Elk  Horn  er.  I  de  30  Aar,  den  har  bestaaet,  er  den  bleven 
vævet  saaledes  sammen  med  Danskernes  Historie,  og  særligt  da  Kirkens,  at  den  altid 
vil  beholde  en  fremtrædende  Plads  i  denne.  Elk  Horn  Skole  er  kendt  viden  om  som  et 
af  de  faa  historiske  Steder  blandt  Danske  i  Amerika.  Den  har  ofte  været  bestemt  ril  at 
skulle  være  Præsteskole,  og  fra  1894 — 97  var  den  det.  Ikke  saa  faa  Præster  i  Ame- 
rika har  været  Elever  og  Lærere  dér.  Mellem  to  og  tre  Tusind  danske  Mænd  og  Kvin- 
der har  i  kortere  eller  længere  Tid  været  Elever  paa  Skolen  i  den  forløbne  Menneske- 
alder og  findes  nu  spredt  ud  over  hele  Verden  i  de  forskelligste  Livsstillinger. 


DEN   FOR.   DANSKE  EV.-LUTH.    KIRKE   I   AMERIKA 


141 


Den  første  Bygning,  med  Navnet  ''Leif  Eriksens  Minde"  over  Indgangsdøren, 
brændte  den  7de  Maj  1887.  En  Hovedbygning,  som  staar  endnu,  opfortes  da  noget 
længere  tilbage  i  Skolens  Have.  Ved  Sydenden  af  denne  er  der  i  Efteraaret  1907  opfort 
en  smuk  tre  Etages  Bygning,  som  nu  er  den  egenlige  Hovedbygning.  Den  har  med  In- 
ventar kostet  ca.  8,000  Dollars.  Skolen  opfortes  af  Pastor  Kirkeberg,  men  overlodes  af 
ham  til  "den  danske  Kirke",  i  hvis  Eje  den  var  til  1890,  da  den  solgtes  til  Pastor  Kr, 
Anker,  1894  solgte  Pastor  Anker  Skolen  til  "Missionsforeningen",  senere  "Den  dan- 
ske ev.  luth.  Kirke  i  Nordamerika".  Ved  Sammenslutningen  i  1896  gik  Elk  Horn  Skole 
over  til  "den  forenede  Kirke",  som  i  1902  solgte  Skolen  til  et  Aktieselskab,  bestaaende 
af  Medlemmer  af  Elk  Horns  Menighed,  i  hvis  Eje  den  nu  er.    Dens  Værdi  far  nærvæ- 


W^'. 


m. 


^/å 


1  ^£!k 


x^. 


J      i       ij 
>i      i       ^1 


ELK  HORN  HØJSKOLE,  ELK  HORN,  IOWA.,  opført  ISS' 


rende  er  omkring  20,000  Dollars.  Fra  1878  til  1890  var  den  almindelig  Folkehøjskole 
med  'Karleskole"  om  \^interen  og  "Pigeskole"  om  Sommeren.  I  1890  blev  den  "co- 
educational"  med  en  "Business-Afdeling",  en  "Normal-Afdeling"  og  en  "Akademisk 
Afdeling",  der  alle  havde  god  Tilgang;  men  den  storste  Afdeling  har  altid  været  den 
almindelige  "Hojskoleafdeling",  en  Forening  af  Klassearbejde  og  Foredrag. 

Pastor  O.  L.  Kirkeberg  fratraadte  som  Skolens  Forstander  1880;  derefter  fra 
1880—82  ledede  Pastor  H.  J.  Pedersen  den,  og  fra  1882—95  Pastor  Kr.  Anker;  fra 
1895—1905  Pastor  P.  S.  Vig,  Pastor  P.  L.  C.  Hansen,  Pastor  P.  S.  Vig,  Hr.  H.  Skov- 
Nielsen  og  Pastor  Th.  N.  Jersild.  Under  den  forskellige  Ledelse  har  Elk  Horn 
Skole  haft  sin  Blomstringsperiode,  naar  Skolemanden  Kr.  Anker  har  indehavt  Forstan- 
derposten.      Han  blev  Forstander  sidste  Gang  1905. 


142 


DANSKE   I    AMERIKA 


PASTOR   KR.    ANXER 


Elk  Horn  Skolens  bedste  Katalog  har 
været  dens  Arbejde.  Som  Regel  har  det 
ene  Hold  Elever  skattet  det  næste.  De  Fa- 
milier er  ikke  faa,  hvis  Børn  har  besøgt  Sko- 
len det  ene  efter  det  andet.  Skolen  har  og- 
saa  havt  missionerende  Betydning  blandt  de 
mange  Danske  i  Elk  Horn  og  Omegn. 

Shelby  Co.,  Iowa,  hvor  Elk  Horn  lig- 
ger, er  en  smuk,  bakket,  frugtbar  og  rigt 
vekslende  Egn.  Paa  et  af  de  smukkeste 
Steder  i  denne  skønne  Egn  ligger  Elk  Horn 
med  Skolen,  som  nu  er  kommen  i  nær  For- 
bindelse med  Omverdenen,  idet  Byen  har 
faaet  Jernbaneforbindelse  fra  Atlantic.  Paa 
dette  smukke  historiske  Sted,  Elk  Horn  Høj- 
skole, har  været  holdt  nogle  af  de  største 
danske  Folkefester  og  Kirkemoder  i  Ame- 
rika. "Den  danske  Kirke"  holdt  Aarsmode 
i  Elk  Horn  1882  og  1888,  og  "den  forenede 
Kirke"  i  1904. 


'LUTHER    HIGH   SCHOOL    AND   COLLEGE'\ 


Trangen  til  en  Flojskolo  i  den  ostlige  Del  af  "den  forenede  Kirke"  gav  sig  til- 
kende paa  forskellige  Maader  i  længere  Tid.  Paa  Aarsmodet  iSgy  i  Blair  fattedes  fol- 
gende  Beslutning:  "Det  henlægges  til  Kirkeraadet  at  gore,  hvad  det  kan,  for  at  oprette 
en  Skole  i  den  østlige  Kreds  af  Samfundet."  Denne  Beslutning  udførtes  ved,  at  Samfun- 
dets Formand  rejste  til  Racine,  hvor  han  paa  Kirkeraadets  Vegne  opfordrede  Pastor  C. 
H.  Jensen  til  at  tage  sig  af  Sagen  og  lægge  den  frem  for  Emaus  Menighed  dersteds. 
Udfaldet  blev,  at  Menigheden  valgte  en  Komité  paa  følgende- lire  Medlemmer:  M.  C. 
Hajisen,  J.  C.  Hansen,  L.  Mogensen  og  C.  D.  Skoiu.  Disse  organiserede  sig  under 
Navnet  "Danish  A?ne?'ican  College  Investmerit  Association  \  købte  et  Stykke  Land  tæt 
ved  Racine,  vest  for  Byen,  og  begyndte  at  sælge  Byggegrunde  for  paa  den  Maade  at 
samle  Penge  til  en  Skolebygning. 

Arbejdet  gik  godt  fremad,  og  nævnte  Komité  henholdt  sig  til  "den  forenede 
Kirke"s  Aarsmode  i  Hutchinson,  Minn.,  1899  om  at  overtage  Skolesagen  i  Racine,  og 
det  samme  gentoges  paa  Aarsmødet  i  Albert  Lea,  Minn.,  to  Aar  senere;  men  "den  for- 
enede Kirke"  saa  sig  ikke  istand  til  at  tage  Skolesagen  i  Racine  i  sin  Haand,  vist  nærmest 
af  Frygt  for  derved  at  paafore  Samfundet  Gæld.  Modet  ønskede  dog  det  begyndte  Ar- 
bejde for  Skolen  Fremgang. 

Den  1ste  Marts  ig02  holdtes  der  efter  Indbydelse  et  Mode  i  Racine  for  Skole- 
sagen, og  paa  dette  Mode  hXew  " Luther  HigJi  ScJiool  and  College  Associatio7i'' ÅTinnet. 
Denne  Skoleforening  overtog  alt  Landet,  som  "Danish  American  College  Investment 
Association"  havde  indkobt  og  begyndte  straks  at  sælge  Aktier  og  Land  for  Skolen.  Og 
Foretagendet  havde  Fremgang,  saaledes,  at  Skolen  blev  opfort  samme  Aar;  den  blev  ind- 
viet den  31te  Oktober  I  go 2  og  begyndte  sin  Virksomhed  med  det  samme  med  Pastor 
C.  H.  Jensen  til  Forstander.      Skolens  Navn  er  ''Luther  High  School  and  College'';  det 


DEN    FOR.    DANSKE   EV.-LUTH.    KIRKE   I    AMERIKA 


143 


er  en  smuk  og  stilfuld  Bygning,  beliggende  paa  en  Bakkeskrænt,  ved  hvis  Fod  Rootflo- 
den  snor  sig  gennem  gronne  Enge  forbi  Byens  ny  anlagte  Park.  Skolebygningen  med 
Bohave  har  en  Værdi  af  ca.  40,000  Dollars  og  staar  i  Dag  aldeles  gældfri.  Sidste  Aar 
klarede  den  alle  sine  Udgifter  og  gav  endog  et  Overskud  paa  250  Dollars.  Det  højeste 
Antal  Elever,  Skolen  har  havt  i  Lcbet  af  et  Aar,  er  139. 

"Luther  High  School  and  College  Association"  ejer  Skolen.     Den  har  en  Besty- 
relse paa  fem  Medlemmer.     Der  undervises  i  danske  Højskolefag  og  i  engelsk  har  den 
Preparatory,  Academic,  Business  and  Music  Courses" 


LUTHER    COLLEGE,    RACINE,  WIS. 


BRORSON  HØJSKOLE. 

I  den  sidste  Halvdel  af  f^irserne  i  forrige  Hcndredaar  var  Pastor  H.  Hansen 
Præst  iblandt  de  mange  Danske  i  Howard  Co.,  Nebr.  I  Vinteren  1886-87  og  1887-88 
holdt  han  og  Medhjælpere  Skole  for  unge  Mennesker  i  en  Hotelbygning  i  Dannebrog 
for  en  Snes  Elever  hver  Vinter.  Efter  Aars  Forløb  kom  Pastor  H.  Hansen  til  den  dan- 
ske Koloni  i  North  Dakota;  men  Skoletanken  havde  han  bevaret  og  Kærligheden  tillige, 
og  som  Præst  for  Trinitatis  dansk  ev.  luth.  Menighed  ved  Ken?nare,  N.  Dak,,  begyndte 
han  at  holde  Skole  for  unge  Mennesker,  forst  i  Præstehuset  og  senere  i  en  af  Kirkens 
Floje.  Pastor  Hansens  Eftermand  i.  Embedet  fortsatte  det  begyndte  Hojskolearbejde 
og  den  lille  Spire  skød  frem  og  bar  Frugt.  Den  danske  Befolkning  i  Menigheden  og 
Kolonien  saa,  at  det  var  en  god-^Sag,  der  kunde  blive  til  Velsignelse  for  dem  selv  og  de 
kommende  Slægter,  og  især  ved  Indremissionær  Jeris  Lixens  trofaste  Arbejde  blev 
"Brorson  Blojskoh''  bygget  IQ05  og  taget  i  Brug  samtidig,  med  Jens  Dixen  som  For- 
stander og  to  a  tre  Medhjælpere.   Skolebygningen  er  beliggende  tæt  ved  Trinitatis  Kirke 


144  DANSKE    I    AMERIKA 


fem  Mil  nord  for  Byen  Kenmare.  Den  er  paa  tre  Stokværk  med  Kælderlejlighed,  er 
56  Fod  lang  og  30  Fod  bred.  1  Kælderen  er  Køkken,  Spisestue  og  Dampvarmeappa- 
rater; paa  første  Sal  er  en  større  Forsamlingssal,  Klasseværelser  og  Forstanderbolig;  anden 
og  tredie  Sal  har  Beboelsesværelser  for  40  Elever.  Der  har  hidtil  været  holdt  Skole  fire 
Maaneder  om  Aaret;  men  nu  er  Tiden  forandret  til  seks  Maaneder,  og  Skoleplanen  er 
udvidet,  saa  Skolen  vil  uddanne  Lærere  og  Lærerinder  for  den  amerikanske  Almueskole 
(common-school).  Elevantallet  har  været  omkring  50  hver  Vinter.  Skolen  har  kostet 
7,000  Dollars  og  er  inkorporeret  under  'NTLvnet' ' Brorson  Højskole'';  den  ejes  af  "den  for- 
enede Kirke"s  Nord  Dakota  Kreds  og  ledes  af  en  Bestyrelse  paa  elleve  Medlemmer: 
syv  Lægmænd  og  fire   Præster.      Man  er  ifærd   med   at  samle  et  Skolefond  paa  5,000 


r-RUKSDN    HOJsKOLE,    KENMARE,    N.   DAK. 

Dollars  for  "Brorson  Højskole",   en  Ordning,  som  jo  i   hoj  Grad  vil  sikre  Skolens  Be- 
staaen  og  fremme  dens  Gerning. 

Efter  to  Aars  Arbejde  som  Forstander  blev  Jens  Dixen  af  "den  forenede  Kirke" 
sendt  som  Missionær  til  vore  Landsmænd  i  Australien  og  paa  New  Zealand.  Den  1ste 
Januar  1908  blev  den  ledige  Forstanderpost  overtaget  af  Pastor  J.  P.  Nielsen. 

ANSGAR    COLLEGE. 

I  Byen  Hutchinson  og  Omegn,  Minn.,  bor  en  talrig  dansk  Befolkning,  hvorfor 
man  mente  det  vilde  være  et  godt  Sted  for  en  dansk-amerikansk  Højskole.  Nogle  Sko- 
lemænd holdt  i  Vinteren  IQOI  et  Massemode  i  Hutchinson  for  denne  Sag,  og  7,000 
Dollars  blev  subskriberet  i  Byen  og  Omegnen;  en  Amerikaner,  Mr.  J.  W.  Hutchinson, 
hvem  Byen  er  nævnt  efter,  skænkede  ti  Acres  Land  at  opføre  Skolen  paa,  og  en  anden 
Amerikaner,  Mr.  J.  A.  Griffin,  gav  andre  ti  Acres  at  bortsælge  i  Byggegrunde  til  Fordel 
for  Skolen.  "Danish  Lutheran  College  Extention  Association"  blev  dannet  og  inkorpo- 
reret med  "capital    stock"   50,000  Dollars;  der  blev  solgt  Aktier  paa  50  Dollars,   og 


DEN    FOR.   DANSKE  EV.-LUTH.    KIRKE    I    AMERIKA 


145 


Interessen  var  vakt  for  Sagen  baade  i  Byen  og  hele  Kredsen.  Samme  Foraar  (1902) 
blev  Skolens  Opførelse  paabegyndt  og  om  Efteraaret  den  28de  Oktober  blev  den  ny 
Skole  indviet  og  taget  i  Brug.  Hovedbygningen  var  fire  Etager  høj,  216  Fod  lang,  69 
Fod  bred,  opført  af  Granit  og  Mursten.  Skolen  havde  Plads  til  214  Studenter.  Dens 
Kapel  havde  700  Siddepladser. 

Vinteren  skred  hen;  Skobn  havde  gode  Lærerkræfter  og  mange  Elever,  og  alt 
syntes  at  gaa  godt,  da  om  Eftermiddagen  den  Ilte  Februar  1903  en  tyk  Røgsky  steg  op 
fra  Skolens  Tag,  og  faa  Timer  efter  laa  den  store  ny  Bygning  i  Aske.  Om  Ildens  Op- 
komst blev  intet  opklaret.  Studenterne  blev  indkvarteret  i  forskellige  Hjem  i  Byen,  Un- 
dervisningen blev  fortsat  i  Lokaler  omkring  i  Hutchinson,  og  for  Assurancesummen 
(22,000  Dollars)  blev  en  ny  Skolebygning  i  Stil  og  Størrelse  som  den  nedbrændte  opfort 
i  Løbet  af  Sommeren  1903  og  taget  i  Brug  samme  Efteraar.  Der  var  henimod  en  Snes 
Lærere  og  flere  Elever  end  det  første  Aar.  Arbejdet  gik  godt;  men  de  financielle  Om- 
stændigheder var  trykkende  for  Skolen:  den  havde  10,000  Dollars  Gæld  fra  foregaaende 
Aar  og  en  større  Sum  maatte  laanes  igen,  andre  uheldige  Forhold  kom  til,  og  det  ene 
med  det  andet  gjorde,  at  Skolen  ikke  kunde  møde  sine  Udgifter.  I  Foraaret  1904  gik 
Ansgar  College  fallit,  og  hele  Virksomheden  maatte  indstilles;  det  hele  gik  over  til  et 
amerikansk  Selskab,  og  Skolen  drives  nu 
som   'Business  College". 

"Den  forenede  Kirke"  ejede  ikke 
Ansgar  College;  men  det  var  hovedsagelig 
Mænd  tilhørende  den,  der  drev  Sagen  frem. 
Aarsagen  til  Skolens  Fald  maa  vist  nærmest 
søges  i  en  usikker  Forvaltning  af  Pengesa- 
gerne; og  maaske  var  Lærerpersonalet  vel 
stort  efter  Skolens  Bæreevne.  Men  selv  om 
den  danske  Højskole  i  Hutchinson  saaledes 
ikke  er  paa  danske  Hænder  for  nærværende 
—  hvem  ved  om  den  ikke  med  Tiden  igen  ' 
kan  komme  det!  De  to  Aars  Forsøg  viste 
klart  nok,  at  der  er  Trang  til  en  saadan 
Skole  paa  den  Egn. 

INDIANERMISSIONEN, 


PASTOR  N.  L.  NIELSEN   OG   HUSTRU 


Indianermissionen  blev  begyndt  1892 
af  "Det  danske  ev.  luth.  Kirkesamfund"  ved 
Stud.  N.  L.  Nielsen  paa  Trinitatis  Semina- 
rium, der  havde  Lyst  og  Kald  til  den  Gerning;  at  der  blev  taget  fat  blandt  Cherokee- 
Indianerne  havde  sin  Grund  i,  at  en  dansk  Mand,  gift  med  en  Indianerinde  af  nævnte 
Stamme,  boede  iblandt  dem.  Stammen  er  ikke  talrig;  den  har  boet  i  Indian  Territory, 
nu  Oklahoma,  i  flere  Aar.  Student  Nielsen  kom  iblandt  Indianerne  i  Juni  1892  og  be- 
gyndte med  at  lære  deres  Sprog,  der  er  et  Tegnsprog,  som  har  85  Bogstavtegn.  Det  tog 
ham  tre  Uger  at  lære  dette  Alfabet;  men  da  han  kunde  det,  var  han  dermed  ogsaa  istand 
til  at  læse  i  det  ny  Testament  for  Cherokee-Indianerne,  og  en  Tid  efter  begyndte  han 
at  prædike  for  dem  ved  Hjælp  af  Tolk;  samtidig  begyndte  han  at  holde  Søndagsskole 
og  senere  Hverdagsskole  paa  engelsk  for  Indianerbøm.  Skolen  havde  i  Begyndelsen 
otte  Børn  og  voksede  snart  til  tredive.     I  August  1903  holdt  Stud.  Nielsen  Bryllup  med 


Danske  i  Amerika— I — 2. 


10 


146 


DANSKE   I    AMERIKA 


Frøken  Jensine  Christensen  fra  Danmark;  de  blev  viet  i  Blair  af  Pastor  Kornerup-Bang» 
Vildbjerg,  som  gjorde  en  Rejse  i  Amerika.  Nu  var  de  to  til  at  fortsætte  Missionsarbej- 
det. Engang  blev  Missionæren  overfaldet  af  Røvere  og  frataget  sine  Penge,  $4.50,  og 
hans  Hustru  blev  truet  af  en  Indianer  inde  i  Huset,  medens  hun  var  ene  hjemme;  men 
da  hun  gjorde  Anskrig,  blev  han  bange  og  løb  bort. 

1894  blev  Missionær  Nielsen  ordineret,  og  han  og  hans  Hustru  øvede  Missions- 
arbejdet paa  Stationen  Moodys  i  omtrent  ti  Aar.  Paaskedag  1899  blev  den  første  India- 
ner døbt,  en  Pige  paa  seksten  Aar.  Og  det  følgende  Aar  kunde  Pastor  Nielsen  døbe  ti 
Indianere.  I  1902  blev  Missionsstationen  flyttet  fra  Moodys  femten  Mil  til  Oaks,  hvor 
Brødremenigheden  før  havde  havt  Virksomhed;   den  var  nu  forladt  og  blev  villigt  over- 


\ 


INDIANERMISSIONEXS  KIRKE  OG  SØNDAGSSKOLE,  MOODYS,   OKLA. 


ladt  vor  Mission.  Lidt  over  hundrede  Sjæle  er  indlemmet  i  Menigheden  i  Oaks;  dens 
Navn  er  Ebenezer.  Menigheden  har  en  Kvindeforening,  som  ledes  af  Mrs.  Nielsen. 
Ved  Syarbejde  samler  den  gærne  en  Snes  Dollars  aarligt  til  IVlissionen.  Denne  ejer 
fire  Acres  Land  i  Oaks  samt  Kirke  og  Missionærbolig  til  en  Værdi  af  1,300  Dollars. 

I  de  sidste  seks  Aar  har  der  været  prædiket  og  holdt  Skole  i  Byen  Kansas,  seks 
Mil  fra  Oaks.  Der  er  en  Menighed  i  Kansas  kaldet  Betania  og  en  Kirke  til  600  Dol- 
lars Værdi.  Især  bærer  Skolearbejdet  god  Frugt  i  Indianermissionen.  De  fleste  af  de  døbte 
er  kommen  fra  Skolerne.  En  halvblods  Indianerinde,  som  har  været  en  Tid  paa  Skolen  i 
Blair,  arbejder  med  i  Missionens  Skolegerning.  Stud.  H.  E.  Hanseji,  Miss  Marie  Chri- 
stensen, Miss  Clara  Sohobn  og  Miss  Thea  Jense7i  har  i  kortere  eller  længere  Tid  del- 
taget i  Missionsarbejdet  blandt  Indianerne.      Gud  velsigne  det  fremdeles! 


DEN    FOR.   DANSKE   EV.-LUTH.    KIRKE   I   AMERIKA 


147 


JAPANMISSIONEN, 

En  Missionsforening  i  Sønderjylland  sendte  i  1896  en  ung  Mand,  Jens  Mikael 
Thøgersen  Winther  fra  Brejning  ved  Ringkøbing  til  Amerika  for  at  faa  sin  videre  Ud- 
dannelse for  Missionen  blandt  Hedningerne,  hvortil  han  alt  fra  Barndommen  havde  følt 
Lyst  og  Kald.  Winthers  Fader  er  Landmand  og  har  været  Friskolelærer  og  Købmand; 
nu  er  han  Lægprædikant.  Hans  Moder,  der  ligesom  Faderen  er  en  from  kristen,  søgte 
tidligt  at  indplante  baade  Kristendom  og  Missionskærlighed  i  sin  Søns  Hjærte.  Win- 
ther havde  været  Lærer  en  Tid  i  Danmark  og  drev  ihærdigt  Selvstudium.  Her  i  Ame- 
rika studerede  han  ét  Aar  paa  "den  forenede  Kirke"s  Præsteskole  i  Elk  Horn  og  ét  Aar 
paa  samme  i   Blair.     Han  blev  ordineret  paa  Aarsmødet  i  Greenville,    Mich.,    1898. 


MISSIONÆR  J.  M,  TH.  WINTHER,  MEDARBEJDERE  OG  MENIGHEDSMEDLEMMER, 

Kurtime,  Japan. 


Samme  Aar  i  August  rejste  han  til  Japan  for  at  studere  japanesisk  og  for  at  begynde 
M  issionsarbej  det. 

I  September  1899  blev  Pastor  Winther  viet  i  Kamakura,  Japan,  til  Miss  Andrea 
Hansen  fra  Ballum,  Sønderjylland.  Pastor  Winthers  Svoger,  Pastor  N.  Hansen,  nu  i 
Minneapolis,  udførte  Vielsen.  Mrs.  Winther  er  udeksamineret  som  Sygeplejerske  fra 
Augustana  Hospital,  Chicago.  Ogsaa  for  hende  havde  alt  fra  Barndom.men  Missions- 
gerningen  staaet  som  den  højeste  Lykke.    Ægteparret  har  tre  Børn,  to  Døtre  og  en  Søn. 

Pastor  N.  Hansen  rejste  efter  nævnte  Vielse  en  Del  omkring  i  Japan,  Kina  og 
Korea  og  undersøgte  Forholdene  paa  de  forskellige  Steder  for  Hedningemissionen.  Efter 
sin  Hjemkomst  hertil  Landet  holdt  han  en  Del  Foredrag  om  den  store  Trang  til  Mission 
blandt  Japaneserne,  saaledes  ogsaa  under  Aarsmødet  i  Blair  1900,  ved  hvilken  Lejlighed 
det  blev  besluttet  at  nedsætte  en  Hedningemissions-Komité,  som  skulde  virke  for  at 
fremme  denne  vigtige  Virksomhed. 

Pastor  Winther  virkede  til   at   begynde  med  i  Forbindelse  med  "United  Synod, 


148  DANSKE    I    AMERIKA 


South"  paa  Kyushu,  den  sydvestligste  af  de  fire  store  Øer,  som  danner  Japan.  Senere 
optog  han  et  selvstændigt  Missionsarbejde,  der  dog  snart  krævede  en  Driftskapital,  som 
nævnte  sønderjyske  Missionsselskab  kun  delvis  formaaede  at  indsamle.  Denne  Stilling 
førte  til  Underhandling  med  "den  forenede  Kirke",  der  som  nævnt  allerede  havde  sin 
Missionskomité,  om  at  overtage  hele  Missionen,  hvilket  skete  ved  dens  Aarsmøde  1903. 

Fra  Efteraaret  1899  til  Foraaret  1901  virkede  Pastor  Winther  i  Saga.  Derefter 
bosatte  han  sig  med  sin  Familie  26  Mil  derfra  i  Byen  Kurume  og  begyndte  der  et  selv- 
stændigt Missionsarbejde.  Den  første  Daab  som  foregik  i  Kurumemissionen,  fandt  Sted 
den  16de  Marts  1902;  nu  har  den  49  døbte  Japanesere  —  deraf  tre  Børn. 

Kurume  er  en  gammel  konservativ  japanesisk  By  med  30,000  Indbyggere,  stærkt 
paavirkede  fra  et  gammelt  buddistisk  Kloster  og  Tempel  i  Byen.  De  fleste  kristne 
dér  er  ud  af  Embedsstand  (Jurister,  Soldater,  Skolemænd),  og  Udsigten  for  Menighe- 
dens Fremgang  i  Kurume  er  mere  lysende  og  lovende  for  nærværende  end  nogensinde. 
Buddisterne  har  mærket  Kristendommens  ny  Magt  i  Byen  og  har  begyndt  at  efterabe 
den  ved  en  Slags  Mission  med  Søndagsmøder,  Ynglingeforeninger,  Kvindeforeninger, 
Foredrag  o.  1.,  men  de  staar  magtesløse  mod  det  hele;  fiere  og  flere  begærer  Undervis- 
ning om     Vejen",  som  de  kalder  Kristendommen. 

Pastor  Winther  har  et  Par  elskelige  og  dygtige  Medarbejdere  i  Missionsvirksom- 
heden  i  Pastor  Yo7iemura  og  Hust7-u,  begge  indfødte  Japanesere.  Yonemura  er  en  be- 
gavet Prædikant  og  god  Sjælesørger,  og  hans  Hustru  ofrer  sig  meget  for  Menigheden 
ved  at  undervise  Kvinder,  ved  at  spille  Orgelet  ved  Gudstjenesterne,  i  Søndagsskolen  og 
paa  anden  Maade.  Matsumoto,  en  Student  paa  24  Aar,  tager  ogsaa  Del  i  Arbejdet. 
Han  er  en  dygtig  Prædikant.     To  andre  unge  Mænd  har  meldt  sig  til  Gerningen. 

I  1903  udsendte  "den  forenede  Kirke"  Miss  Ella  Jolmson  fra  Gayville,  S.  Dak., 
til  Japanmissionen.  Hun  tilegnede  sig  hurtigt  det  svære  japanesiske  Sprog  og  gjorde  god 
Nytte  i  Missionsarbejdet.  Men  Japans  fugtige  Øklima  bevirkede,  at  hun  blev  tunghør, 
saa  hun  efter  tre  Aars  Ophold  derovre  maatte  forlade  Landet. 

Japanmissionens  aarlige  Udgifter  beløber  sig  til  henved  2,000  Dollars,  hvilke 
hovedsageligt  indsamledes  i  "den  forenede  Kirke".  Samfundets  unge  Mennesker  har 
vist  et  smukt  Sindelag  overfor  Japanmissionen  ved  at  støtte  den  saa  vel  som  andre  Mis- 
sioner.    Nævnte  sønderjyske  Selskab  sender  ogsaa  aarlige  Bidrag  til  Japanmissionen. 

I  1907  og  1908  foretog  Pastor  Winther  med  Familie  en  Ferierejse  til  Amerika 
og  Danmark.  Pastor  Winther  holdt  ved  denne  Lejlighed  mange  Møder  for  Japanmis- 
sionen baade  her  og  i  Fædrelandet.     De  vender  tilbage  til  Japan  i  Efteraaret  1908. 


UTAHMISSIONEN. 

Den  Gerning,  som  bærer  Navnet  Utahmisstoneji,  o:  Mission  blandt  danske  Mor- 
moner i  Staten  Utah,  er  forskellig  fra  anden  dansk-luthersk  Mission  i  Amerika,  idet  det 
er  en  Gerning  som  er  begyndt  og  bliver  ledet  af  "den  forenede  Kirke"s  Udvalg  i  Dan- 
mark sammen  med  "den  forenede  Kirke"  her.  I  Samklang  med  denne  Ordning  bæres 
Missionsudgif terne  halvt  af  Udvalget  og  halvt  af  "den  forenede  Kirke",  medens  dog 
Udvalget  har  paataget  sig  den  hovedsagelige  Indsamling  af  Midler  til  fast  Missions- 
ejendom  (Præstebolig  og  Kirke,  Skole  o.  1.).  Efter  en  længere  Underhandling  tog 
Missionen  fast  Skikkelse  under  denne  Form  siden  1903.  Men  for  at  finde  Begyndelsen 
maa  vi  25  Aar  tilbage  i  Tiden. 

Ifølge  en  Samfundsbeslutning  af  den  dansk-norske  Konference  og  sendt  af  den 
danske  Missionskomité  i  nævnte  Samfund  foretog  Pastor  H.  Hayiseji,  senere  Formand  i 


DEN    FOR.    DANSKE   EV.-LUTH.    KIRKE   I    AMERIKA 


149 


"Kirkesamfundet",  i  November  1883  en  Rejse  til  Utah  for  at  undersøge,  hvad  der 
kunde  gøres  for  de  mange  d?nske  Mormoners  aandelige  Vel.  Han  opholdt  sig  dér  et 
Par  Uger,  holdt  adskillige  Møder  i  Salt  Lake  City  og  i  andre  Byer,  talte  med  Folk  og 
undersøgte  Forholdene.  I  sin  Meddelelse  fra  Rejsen  siger  Pastor  H.  Hansen  om 
Tilstanden  blandt  Mormonerne:  "Gid  vi  maa  se  Nøden  og  bevæges  til  at  afhjælpe 
den.  Nøden  er  skrigende.  Der  behøves  ogsaa  en  alvorlig  evangelisk-luthersk  Virksom- 
hed i  Utah,  og  der  er  en  x^nledning  for  os  til  at  øve  en  saadan," 

Mange  og  lange  Tider  svandt  hen.  Kirken  i  Danmark,  hvorfra  de  aller  fleste 
danske  Mormoner  kom,  gjorde  fremdeles  intet  Missionsarbejde  blandt  sine  forvildede 
Børn  derude.  Der  var  dog  sikkert  Hjærter  baade  hist  og  her,  som  bad  for  Sagen  og 
ønskede  en  Virksomhed  i  Stand. 

Paa  "den  forenede  Kirke"s  Aarsmøde  i  Blair  1897  fattedes  følgende  Bestemmelse: 
"Med  den  sorgelige  Kendsgerning  for  Øje,  at  saa  mange  Tusind  af  vore  Landsmænd 
er  hildede  i  Mormonismens  skrækkelige  Vild- 
farelse, medens  de  i  Danmark  var  Medlem- 
mer af  den  danske  Folkekirke,  og  da  det  for- 
modes, at  en  Mormonmission  vil  finde  baade 
Forstaaelse  og  Støtte  i  Danmark,  beslutter 
Aarsmødet,  at  "den  forenede  Kirke"  gennem 
sit  Kirkeraad  henstiller  til  'den  forenede 
Kirkes  Udvalg"  i  Danmark,  at  det  henven- 
der sig  til  den  danske  Folkekirke  og  om  mu- 
ligt til  Rigsdagen  med  Opfordring  om  at 
støtte  en  Mission  blandt  Mormoner  i  Utah, 
da  "den  forenede  Kirke"  i  saa  Fald  vil  op= 
tage  nævnte  Mission." 

Opraabet  blev  sendt  til  Udvalget, 
som  slog  til  Lyd  for  det  i  Danmark.  Pastor 
Vilh.  Beck  skrev  et  tilskyndende  og  kraftigt 
Indlæg  i  Sagen  i  danske  Blade  om  at  være 
med  til  at  øve  en  Mission  blandt  de  25 — 
30,000  danske  Mormoner  derude,  og  1903 
kom  der  endelig  Svar  fra  Udvalget,  at  man 
vilde  være  med  til  at  begynde  og  drive  Utah- 
missionen i  Fælleskab  med  'den  forenede  Kirke".  Sagen  fik  gode  Stød  fremad,  dels 
ved  at  Pastor  N.  Hansen  i  Januar  Maaned  1903  efter  Samfundets  Opfordring  foretog  en 
Undersøgelsesrejse  til  Utah,  som  resulterede  i  en  længere  Række  Artikler  om  den  Sag  i 
Samfundets  Organ  "Kirkebladet",  der  vakte  betydelig  Interesse  for  Sagen,  endvidere 
ved  at  Pastor  H.  Har.sen  i  1904 — 05  foretog  en  Rejse  til  Danmark  og  talte 
Mormonmissionens  Sag  mange  Steder,  og  endelig  ved  at  Kvinder  i  "den  forenede 
Kirke"  i  Samfundsaaret  1903 — 04  indsamlede  1,000  Dollars  til  at  begynde  Utahmissio- 
nen for.  I  1904  blev  Pastor  H.  Hansen  af  "den  forenede  Kirke"  og  af  Udvalget  sendt 
som  Missionær  til  Utah;  men  bl.  a.  tillod  hans  Helbred  ham  ikke  at  blive  i  Gerningen 
mere  end  et  Aarstid.  Den  15de  September  1906  begyndte  vor  nuværende  Missionær 
blandt  Mormonerne,  Pastor  Harald  Je?ise7i,  sin  Gerning  i  Salt  Lake  City,  Utah. 

I  Maj  1907  blev  en  heldigt  liggende  Hjørnegrund  købt.  Paa  dens  ene  Sidefacade 
er  opført  en  Præstebolig,  som  indviedes  den  7de  Februar  1908,  medens  det  egenlige 
Hjørne  ligger  og  venter  paa  en  Kirkebygning. 


PASTOR  HARALD  JENSEN  OG  HUSTRU 


150 


DANSKE  I   AMERIKA 


I  September  1907  blev  en  lille  dansk  luth.  Menighed  stiftet  i  Salt  Lake  City.  I 
April  s.  A.  udstrakte  Past.  Harald  Jensen  Missionsfeltet  til  Pocatello,  Idaho,  og  i  1908 
er  der  gjort  indledende  Skridt  til  at  samle  Landsmænd  ogsaa  i  andre  af  Syd-Idahos  større 
Byer.  Der  findes  Tusinder  af  Landsmænd  i  Utah  og  det  sydlige  Idaho,  saa  vor  Mis- 
sionsmark  er  stor.  Udsigterne  for  Missionen  er  paa  Grund  af  Mormonismens  sociale 
Overmagt  ikke  meget  lyse,  men  dog  lyse  nok  til  et  trofast  Arbejde  under  Herrens  For- 
jættelser og  i  "de  helliges  Taalmodighed  og  Tro". 

Vor  Missionær  blandt  Mormonerne,  Past,  Harald  Jensen,  er  født  ved  Silkeborg 
1871;  han  blev  Student  fra  Sorø  Akademi  1890  og  teologisk  Kandidat  fra  Kjøbenhavns 
Universitet  1896.  Han  var  Medarbejder  ved  "Kristeligt  Dagblad"  og  Præst  i  Koben- 
havn, da  han  1899  kom  til  Blair,  Nebr.,  hvor  han  bl.  a.  var  Redaktør  for  "Danskeren"  i 
tre  Aar.  Fra  1903 — 06  var  han  i  Danmark  og  virkede  som  Redaktionssekretær  ved 
''Kristeligt  Dagblad",  til  han  blev  sendt  som  Missionær  til  L^tah. 

1897  ægtede  Pastor  Jensen  Miss  Hilda  Holst  fra  København.  Ægteparret  har 
fire  Sønner.  Past.  Jensens  Moder,  som  siden  1871  har  været  Enke  med  ni  Børn,  flyt- 
tede 1906  med  til  Utah. 

BØRNEHJEMMET  ELIM. 


m 


BØRNEHJEMMET    "ELIM",    ELK    HORN,  IOWA 


Børnehjemmet  Eltm  ligger  i  Elk  Hor-n,  Iowa.  Paa  et  Menighedsmøde  i  Elk 
Horn  Menighed  den  31te  August  1889  blev  Tanken  om  et  Børnehjem  dér  fremlagt  for 
første  Gang;  der  fandtes  Stemning  for  Sagen.  Paa  et  følgende  Møde  i  Januar  1890  kom 
Børnehjemssagen  igen  frem  til  Drøftelse  og  en  Komité  paa  en  Snes  Mænd  og  Kvinder 


DEN   FOR.   DANSKE   EV.-LUTH.    KIRKE   I   AMERIKA  151 

blev  valgt  til  at  forberede  Sagen,  og  da  der  holdtes  Menighedsmøde  igen  i  Februar  s.  A. 
var  der  tegnet  1,000  Dollars  til  et  Børnehjem.  Et  Udvalg  paa  fem  Mand  blev  nedsat 
til  at  købe  et  Stykke  Jord  at  bygge  Hjemmet  paa;  det  købte  40  Acres  Land  tæt  ved  Elk 
Horn  og  betalte  1,040  Dollars  for  det;  en  passende  Bygning  blev  opført,  der  blev  tilskø- 
det Elk  Horn  Menighed  i  Juni  i8qo,  og  den  2den  November  s.  A.  blev  Hjemmet 
indviet.     Der  hæftede  da  1,000  Dollars  Gæld  paa  det. 

Ved  Hjemmets  Begyndelse  overtog  Mj\  A.  L.  Boyesen  og  Hustru  dets  Ledelse; 
de  bestyrede  det  i  syv  Aar.  Det  begyndte  med  fire  Børn;  efter  to  Aars  Forløb  var  der 
24,  og  omkring  det  Antal  har  der  været  siden.  1893  blev  Hjemmet  udvidet.  Til  1897 
blev  det  ledet  af  Elk  Horn  Menighed;  men  siden  da  har  Ledelsen  været  under  "den  for- 
enede Kirke". 

Da  Mr.  Boyesen  og  Hustru  paa  Grund  af  svageligt  Helbred  fratraadte,  blev  Mr. 
N.  P.  Christensejl  og  Hustru  Bestyrere  paa  Hjemmet  fra  1897 — 1902;  fra  1902 — 1905 
var  Mr.  F.  D.  Klyver  og  Hustru  det,  og  for  nærværende  styres  det  af  Mr.  H.  Boe  og 
Hustru.  Der  har  i  Tidens  Løb  været  80  Børn  paa  Hjemmet,  og  over  100  er  nægtet 
Optagelse  af  Mangel  paa  Plads. 

Børnehjemmets  Værdi  har  været  ansat  til  ca.  4,500  Dollars;  men  siden  Jernba- 
nen er  kommen  til  Elk  Horn,  og  Ejendomsværdierne  er  gaaet  op,  er  Børnehjemmets 
Værdi  ogsaa  bleven  større. 

BØRNEHJEMMET  BETANIA. 

Tanken  om  et  Børnehjem  i  "Det  danske  ev.  luth.  Kirkesamfund"  blev  fremsat 
af  forskellige  i  Vinteren  1894,  cg  paa  Samfundets  Aarsmøde  i  Omaha  i  Juni  s.  A.  blev 
Børnehjemssagen  drøftet  en  Aften  og  et  Offer  optaget  til  samme.  Det  var  en  bevæget 
og  stemningsrig  Aften,  hvorom  en  Mand  bagefter  skrev:  "Det  var  som  om  de  hellige 
Engle  med  Guds  Riges  Vederkvægelse  og  Glæde  vandrede  iblandt  os/'  Interessen  for 
Sagen  var  vakt;  Aarsmodet  nedsatte  et  Udvalg  paa  fem  Mand  for  at  fremme  Sagen,  og 
paa  Aarsmødet  1895  besluttede  Samfundet  at  oprette  et  Børnehjem.  Paa  Mødet  i 
Omaha  indkom  131  Dollars  til  det,  deraf  fem  Dollars  fra  en  gammel  Kvinde  i  Luck, 
Wis.,  hvilke  afdøde  Past.  M.  C.  H.  Robe  frembar  først  som  en  Førstegrøde  af  Indsam- 
hngen  til  Børnehjemmet;  og  i  Aarets  Løb  havde  Børnene  i  Samfundet  samlet  henved 
1,000  Dollars  i  samme  Øjemed. 

Børnehjemmet  blev  saa  begyndt  /  Albert  Lea.,  Minn.,  i  August  l8gs  i  et  privat 
Hus,  som  Mr.  P.  Clausen  dersteds  overlod  til  fri  Afbenyttelse  et  Aar.  Det  havde  tre 
Børn  fra  Spencer,  Iowa,  og  Mrs.  C.  Petersen  fra  Waupaca,  Wis.,  blev  Husmoder,  en 
Stilling  hun  med  Dygtighed  og  sjælden  Trofasthed  har  beklædt  i  tretten  Aar;  sidste 
Vinter  fratraadte  hun. 

Ved  Foreningsm.ødet  i  Minneapolis  overtog  "den  forenede  Kirke"  ogsaa  Børne- 
hjemssagen, og  paa  Aarsmødet  i8q7  blev  det  bestemt  at  flytte  Hjemmet  til  Waupaca  og 
bygge  et  tidssvarende  Hus  dér;  den  danske  Befolkning  subskriberede  her  ca.  600  Dollars 
til  det.  Hjemmet  er  opfort  ved  Waupacas  Bygrænse  mod  Vest,  hvor  et  Jordstykke 
paa  30  Acres  Land  smukt  beliggende  mellem  Krystalfloden  (Crystal  River)  paa  den  ene 
og  Skyggesøen  (Shadow  Lake)  paa  den  anden  Side  var  bleven  købt.  Tæt  ved  Floden, 
omgivet  af  store  skyggefulde  Træer,  er  Betaniahjemmet  bygget,  en  vel  indrettet,  hen- 
sigtsmæssig Bygning,  der  giver  Plads  til  40  Børn  og  Personale.  Den  30te  Oktober  1898 
blev  Hjemmet  indviet  og  taget  i  Brug.  Land,  Bygning  og  Bohave  havde  kostet  ca. 
4,500  Dollars.      Det  var  gældfrit  ved  Indvielsen.     Der  er  i  Almindelighed  omkring  30 


152 


DANSKE   I    AMERIKA 


Bom  paa  Hjemmet.     Senere   er   der  opfort  Udbygninger,   saa  \'ærdien  af  det  er  hen\ed 
6,000  Dollars. 

"Den  forenede  Kirke"s  Bornehjem  ledes  af  en  fælles  Best}Telse  paa  fem  Med- 
lemmer, tre  Præster  og  to  Lægmænd,  som  Aarsmødet  vælger.  Pastor  L.  Johns^jn, 
Tuxedo,  Mo.,  er  Formand  for  Bornehjemssagen  og  har  været  det  lige  siden  den  blev 
begyndt  i  "Kirkesamfundet". 


BORXEHJEMMET    BETAXIA.  WAUPACA,  W'IS. 


HELSEHJEMMET   EBENEZER. 

Det  er  ikke  let  at  give  det  Arbejde,  som  skal  omtales  her,  nogen  bestemt  Beteg- 
nelse, fordi  det  spreder  sig  til  flere  Sider  med  forskellige  Grene;  det  omfatter  Diakon-  cg 
Diakonissehus,  Helsehjem  for  Br\^stsyge  og  Tæringspatienter,  Hjem  for  gamle  o.  1. 
Navnet  Ehe7ie%er  er  dog  en  Fællesbetegnelse,  som  bruges  for  hele  Virksomheden. 

Alle  saadanne  Foretagender  vokser  jo  gærne  frem  fra  en  lille  Spire,  ofte  under 
trange  Kaar,  og  Ebenezer  i  Brush,  Colorado,  danner  nok  ingen  Undtagelse  derfra. 

I  Efteraaret  IQ03  blev  den  begyndte  Virksomhed  inkorporeret,  og  det  folgende 
Foraar  købtes  35  Acres  Land  ved  Brush,  Col.  Samme  Foraar  modtoges  den  første  Pa- 
tient—  den  eneste,  der  var  Plads  til  i  den  lejede  Præstebolig.  Flere  andre  syge  begærede 
Optagelse,  og  om  Efteraaret  samme  Aar  flyttedes  Virksomheden  til  et  andet  Hus,  hvor 
der  var  Plads  til  omtrent  tolv  syge;  to  Diakonisser  og  en  Diakon  fra  Danmark  tilbod 
deres  Hjælp.  I  Foraaret  IQ06  opfortes  den  forste  Bygning  "Xaxarff  paa  det  erhver- 
vede Grundstykke,   og  i  April  kunde  Gerningen   flytte  ind  i  sit  eget  Hus.      Imidlertid 


DEN    FOR.   DANSKE   EV.-LUTH.    KIRKE   I   AMERIKA 


153 


forberedte  man  sig  paa  at  opføre  det  egenlige  Sanatorium,  og  denne  bekvemme  Bygning 
blev  indviet  i  August  iQoy-,  dets  Navn  er  " Betesda\  Denne  Bygning  og  de  dertil 
hørende  Telte  benyttes  udelukkende  af  Patienter  og  de  "Søstre",  som  plejer  dem.  I  et 
andet  Hus  "Nazaret"  har  et  Antal  gamle  Mennesker  fundet  sig  et  Hjem. 

Ved  Diakon-  og  Diakonissehuset  er  nu  to  "Brødre"  og  fire  "Søstre".  Deres 
Bygning  kaldes  " Ebenez.e?''\  Hele  Ejendommens  Værdi  er  omkring  18,000  Dollars. 
Virksomheden  sorterer  væsenligst  under  den  forenede  Kirke";  dens  Stifter  og  Leder, 
Pastor  J.  Madsen,  er  ordineret  til  Præst  i  den;  men  iøvrigt  ønsker  den  at  staa  i  et  ven- 
ligt Forhold  til  hele  det  danske  lutherske  Folk  i  i\merika  og  tjene  alle  uden  Undtagelse. 
Paa  sit  Aarsmøde  1903  fattede  "den  forenede  Kirke"  følgende  Bestemmelse:  "Aars- 
mødet  ønsker  Guds  Velsignelse  over  Arbejdet  for   Hospitals-  og  Diakonissesagen,  som 


tf  ^ 


SANATORlliT    "BETESDA",   BRUSH,   COLO. 

er  begyndt  i  Colorado  af  Pastor  J.  Madsen  og  andre  af  vore  Brodre,  og  efter  deres  Be- 
gæring henstiller  Aarsmødet  til  "den  forenede  Kirke"s  Virksomheder,  at  der  paa  13de 
Søndag  efter  Trinitatis  optages  Kollekt  til  denne  gode  Sag." 

Omkring  denne  Barmhjærtighedsvirksomhed  er  en  dansk  luthersk  Menighed, 
som  nyhg  har  faaet  sin  egen  Kirke  bygget.  Pastor  J.  Madsen  har  været  dens  Præst  i 
nogle  Aar;  i  indeværende  Aar  er  Pastor  J.  Th.  Limd  bleven  Menighedens  Præst.  x41t 
tyder  paa  Fremgang  baade  for  Sanatoriet  og  Menigheden. 


''DANSK  L  UTHERSK  KIRKEBLAD", 

De  danske  Præster  i  Konferencen,  som  senere  dannede  "Det  danske  ev.  luth. 
Kirkesamfund",  begyndte  at  udgive  ''Dansk  luthersk  Klrkeblad''''  i  August  1877,  først 
som  Maanedsblad,  senere  (fra  1879)  to  Gange  maanedlig.     Dets  Maal  var  at  tale  Mis- 


154 


DANSKE   I   AMERIKA 


sionens  Sag  blandt  Danske  i  Amerika.  Pastor  A.  M.  Andersen  redigerede  Bladet  de 
seks  første  Aar,  senere  blev  Past.  M.  C.  H.  Rohe  og  Past.  A.  Rasmussen  dets  Redaktø- 
rer; det  blev  da  kaldet  '' Kirkebladef\  Ved  Organisationsmodet  i  Argo,  Nebr.,  1884, 
blev  det, Organ  for  "det  danske  ev.  luth.  Kirkesamfund".  Fra  1885  til  1891  redigerede 
Past.  H.  P.  Bertelsen  "Kirkebladet"  og  fik  det  trykt  og  ekspederet  fra  Blair.  Fra  1891 
til  1896  var  Præsterne  A.  Rasmussen,  L.  Pedersen,  C.  Wilhelmsen  og  I.  M.  Han- 
sen knyttet  til  Bladet,  indtil  foreningsmødet  1896  bestemte,  at  "Missionsbudet"  og 
"Kirkebladet"  skulde  ophore  og  et  nyt  Blad  udgives  under  Navnet  "Dansk  luthersk 
Kirkehlad''.  Præsterne  N.  P.  Simonsen  og  I.  M.  Hansen  blev  Redaktorer;  senere  har 
Præsterne  L.  Petersen,  Chr.  Christensen  og  L.Jensen  været  Medredaktører.  Siden  1904 
har  Past.  J.  Pedersen,  Ethan,  S.  Dak.,  været  Bladets  Hovedredaktør. 

"Dansk  luth.  Kirkeblad"  er  et  16-sidigt  Blad,  der  udgaar  hver  Uge  og  tr\'kkes 
og  omsendes  fra  Danish  Luth.  Publ.  House,  Blair,  Nebr.  Dets  Opgave  er  som  Op- 
byggelsesblad  at  tale  Guds  Riges  Sag  blandt  vort  Folk  i  Amerika. 


p. 


KIRKEN    1   ROLPE,    IOWA,    EFTER    EX    ORKAN 


'DAXSKEREis 


''Danskeren  '  begyndte  at  udkomme  i  Maj  iSq2  fra  Neenah,  Wis.,  hvor  det  eje- 
des og  blev  udgivet  af  "Jersild  Publishing  Company".  Past.  J.  N.  Jersild  var  Redak- 
tør. Det  udkom  ugenligt  i  Avisformat.  Aaret  efter  dannedes  "Missionsforeningen"  i 
den  danske  Kirke",  hvorved  Danskeren"  blev  yderligere  nødvendiggjort.  Bladet  havde 
Holdere  baade  i  "Kirkesamfundet"  og  "Missionsforeningen"  og  blev  et  betydningsfuldt 
Led  i  den  Udvikling,  som  førte  til  Dannelse  af  "den  forenede  Kirke". 


DEN    FOR.   DANSKE   EV.-LUTH.   KIRKE  I   AMERIKA  155 

I  Oktober  1896,  altsaa  straks  efter  Foreningsmødet  i  Minneapolis,  tilbød  Pastor 
Jersild  at  ville  sælge  ''Danskeren"  med  Tilbehør  til  et  Aktieselskab  for  6,000  Dollars; 
Selskabet  blev  dog  ikke  dannet. 

Paa  Aarsmodet  i  Greenville,  Mich.,  1898,  erklærede  Past.  Jersild  sig  villig  til  at 
sælge  Bladet  og  Trykkeriet  til  ''den  forenede  Kirke",  som  nedsatte  en  Fuldmagtskomité 
til  at  afslutte  Handelen  og  "købe  'Danskeren"  til  en  saadan  Pris,  som  en  nøjagtig  Takse- 
ring værdsatte  det  hele  til."  Denne  Komité  købte  ''Danskeren"  med  Tilbehør  den  1ste 
Februar  1899  for  9,000  Dollars,  Kort  efter  flyttedes  Bladet  til  Blair  til  Danish  Luth. 
Publ.  House,  hvorfra  det  siden  har  været  udgivet. 

Past.  Harald  Jensen  blev  "Danskeren"s  forste  Redaktor  i  "den  forenede  Kirke". 
Et  Par  Aar  efter  Flytningen  begyndte  "Danskeren"  at  udkomme  to  Gange  ugenligt,  om 
Tirsdagen  paa  fire  Sider  og  om  Fredagen  paa  otte.  I  Sommeren  1902  fratraadte  Past. 
Jensen  som  Redaktør  og  Past.  A.  M.  Andersen  blev  hans  Afløser;  han  redigerer  Bladet 
for  nærv'ærende  (1908). 

'Danskeren"  er  et  Nyhedsblad,  en  Avis,  redigeret  i  Kristendommens  Aand;  dets 
Indhold  stræber  fremad  i  oplysende  Retning. 

''DE  UXGES  BLAD  I  AMERIKA''. 

"De  unges  Blad  i  Amerika'  begyndte  at  udkomme  den  1ste  August  i8q6.  Det 
blev  udgivet  af  Præsterne  L.  Mathiasen,  A.  C.  Weismann  og  I.  Gertsen,  sidstnævnte 
som  Redaktør.  Paa  Foreningsmødet  blev  det  antaget  af  "den  forenede  Kirke",  hvis 
Ungdomskomité  vælger  Redaktør  for  Bladet.  Dets  nuværende  Redaktør  er  Pastor  /. 
Gertsen,  Kenmare,  N.  Dak.,  som  forst  redigerede  det.  Det  har  dog  havt  andre 
Redaktører  i  Mellemtiden.  Bladets  Maal  blev  i  dets  første  Nummer  udtrykt  saaledes: 
"Et  Bindeled,  der  kunde  binde  de  unge  Hjærter  fast  til  Præst,  Menighed  og  Samfund, 
være  Budbærer  mellem  de  unge  og  fortælle  om  deres  Møder,  opmuntre  til  Bon  og  Ar- 
bejde og  tjene  til  Vækkelse  og  Belærelse."  De  unge  elsker  deres  Blad.  Det  udkommer 
maanedlig  i  Blair,  Nebr.,  som  et  seksten  Siders  Blad. 

''BORXEBLADET'\ 

'' Bornebladef'  begyndte  at  udgaa  i  Sommertiden  i8qo.  Past.  H.  P.  Bertelsen 
var  baade  Udgiver  og  Redaktør.  Ved  Aarsmodet  i  1892  i  Council  Clutfs,  la.,  overtog 
"det  danske  ev.  luth.  Kirkesamfund"  Bladet,  senere  blev  det  antaget  af  "den  forenede 
Kirke",  som  fremdeles  udgiver  det.  Pastor  Z.  Johnse?!  blev  valgt  til  "Børnebladet"s 
Redaktør  1892  og  har  redigeret  det  siden,  altsaa  i  seksten  Aar.  Bladet  udgaar  hver  Uge 
og  er  paa  fire  Sider  og  illustreret.      Det  trykkes  paa  Forlagshuset  i  Blair. 

DANISH  LUTH  ER  AX  PUBLISHIXG   HOUSE. 

Danish  Lutheran  Publishing  House  blev  stiftet  under  "det  danske  ev.  luth.  Kir- 
kesamfund"s  Aarsmøde  i  Racine  24de  til  30te  Maj  l8g3  med  den  Opgave  at  oprette  og 
drive  en  Boghandel  og  et  Forlagshus  med  Trykkeri  og  Ekspedition  i  Blair,  Nebr.  En 
Direktion  paa  fem  Medlemmer  blev  valgt  til  at  sætte  denne  Opgave  i  Værk.  Det  var 
egenlig  Fortsættelse  af  en  privat  Forlagsforretning  med  Boghandel,  som  havde  bestaaet  i 
Kirkesamfundet  i  flere  Aar.  Danish  Luth.  Publ.  House  begyndte  med  at  overtage 
nævnte  gamle  Forlagsforretnings  Boghandel  med  en  Gæld  paa  700  Dollars  og  med  at 
laane  2,700  Dollars  at  "starte"  den  ny  Forretning  med.  Past.  A.  M.  Andersen  blev  Di- 
rektionens første  Formand  og  Mr.  Hans  Andersen,  Albert  Lea,  Minn.,  blev  Husets 
første  Forretningsfører.      Han  indehavde  denne  Post  til  Juni  1900;  ved  den  Tid  resigne- 


156 


DANSKE    I    AMERIKA 


rede  han,  og  Mr.  Poul  Petersen,  Harian,  la.,  blev  hans  Efterfølger;  han  har  været  Forret- 
ningsfører siden. 

Ved  Foreningsmødet  kom  "den  forenede  Kirke"  til  at  eje  Danish  Luth.  Publ. 
House;  dens  Direktion  blev  udvidet,  saa  den  nu  bestaar  af  syv  Medlemmer.  Forretnin- 
gen har  sit  Sæde  i  Blair,  Nebr.,  hvor  den  ejer  en  god  grundmuret  Hjørnebygning,  hvori 
det  hele  Arbejde  øves.  Bygningens  Værdi  er  ca.  6,000  Dollars.  Bogladens  Værdi  er 
ca.  20,000  Dollars.  Fra  Danish  Luth.  Publ.  House  trykkes  og  ekspederes  "den  for- 
enede Kirke"s  fire  Blade  samt  Boger,  Traktater  osv.  Forretningens  Værdi  med  Bøger, 
Trykkeri  osv.  er  ca.  50,000  Dollars. 


lix 


SALEM    DANSKE   EY.   LUTH.  KIRKE    OG   AIISSIONSHJEM,  BROOKLYN,   N.  Y. 


DEN    FOR.   DANSKE   EV.-LUTH.    KIRKE   I   AMERIKA  157 

IMMIGRANTMISSIONEN. 

"Den  forenede  Kirke"s  Præst  ved  Salems  danske  ev.-luth.  Menighed  i  Brooklyn, 
N.  Y.,  er  saa  vidt  muligt  paa  EUisøen,  naar  de  danske  Udvandrerskibe  lægger  ind  med 
skandinaviske  Immigranter,  for  at  bistaa  Landsmænd  med  Raad  og  Daad;  nogle  kan 
undertiden  komme  i  vanskelige  Omstændigheder  ved  Landstigningen  og  trænge  haardt 
til  en  Haandsrækning.  I  Forbindelse  med  denne  Mission  staar  et  dansk  Missionsk] em 
paa  130  Prospect  Ave.,  Brooklyn.  Det  ejes  af  Menigheden  dersteds.  Det  kan  give 
Plads  for  et  begrænset  Antal  rejsende;  i  den  senere  Tid  er  dets  Opgave  dog  særlig  ble- 
ven den  at  være  Hjem  for  unge  Kvinder. 

Ligeledes  øver  "den  forenede  Kirke"s  Præst  ved  Betania  danske  ev.-luth.  Menig- 
hed, Boston,  Mass.,  Immigrantmission  ved  at  modtage  og  vejlede  danske  Udvandrere, 
som  kommer  ind  til  Boston  med  engelske  Skibe,  særlig  Cunard  Liniens. 

Der  bliver  uddelt  Bøger  og  Blade  til  Landsmænd,  og  et  lille  Skrift  med  Adres- 
ser og  vejledende  Vink  for  Udvandrere  er  under  Udgivelse, 

Den  forenede  Kirke"  støtter  Immigrantmissionen  med  en  aarlig  Bevilling. 


UNGDOMSARBEJDET. 

Det  er  jo  et  Særkende  for  vor  Tid,  at  man  baade  fra  den  ene  og  den  anden  Side 
søger  at  vinde  den  opvoksende  Slægt.  Og  det  er  ikke  saa  underligt;  thi  det  unge  Hjærte 
kan  slaa  med  Varme  og  Interesse  for  en  Sag,  og  den,  der  vinder  Ungdommen,  har  der- 
ved faaet  Tag  i  Fremtiden,  for  saa  vidt  som  den  kommende  Tid  vil  blive  præget  af  den 
Slægt,  som  vokser  op  i  Nutiden.  Dette  har  den  danske  lutherske  Kirke  jo  ogsaa  indset, 
og  Arbejdet  for  den  unge  Slægt  i  vort  Fædreland  har  jo  naaet  en  betydelig  Udvikling. 

Foruden  det  almindelige  Arbejde  i  Menighed  og  Skole  for  de  unge  blev  der  her 
i  Landet  allerede  i  l8g4  begyndt  et  særskilt  Ungdomsarbejde  i  Kirkesamfundet.  Det 
var  især  afdøde  Past.  Z.  Matliiasen  i  Council  Bluffs,  som  var  Drivfjederen  i  denne  Ger- 
ning. Arbejdet  fortsattes  i  "den  forenede  Kirke",  der  aarlig  vælger  en  Komité  paa  fem 
Præster  til  at  lede  Ungdomsarbejdet.  Der  holdes  mange  baade  større  og  mindre  Ung- 
domsmøder  i  'den  forenede  Kirke",  og  dens  Ungdomsblad  er  jo  allerede  omtalt.  Ung- 
domsudvalget kunde  i  1907  indberette  lil  Aarsmødet,  at  der  nu  var  46  Ungdomsforenin- 
ger og  45  ikke-organiserede  Virksomheder  for  de  unge  i  "den  forenede  Kirke",  i  hvilke 
3,800  unge  Mennesker  var  under  Guds  Ords  Paavirkning.  I  denne  Forbindelse  maa 
man  ikke  glemme  det  Arbejde,  som  paa  vore  Højskoler  øves  for  den  dansk-amerikanske 
Ungdom. 

KOLONISAGEN. 

Kolonisagen  er  saare  vigtig,  og  det  har  varet  alt  for  længe  før  Kirken  har 
taget  den  op.  Hvilken  Betydning  kunde  det  ikke  have  faaet,  om  vort  Folk  ved  Indvan- 
dringens første  Tid  var  blevet  koloniseret;  de  spredte  Forhold,  hvorunder  meget  af  vort 
danske  Folk  i  Amerika  lever,   besværliggør  i  høj  Grad  det  kirkelige  Arbejde  iblandt  det. 

Enkelte  koloniserende  Forsøg  blev  dog  foretaget  i  tidligere  Dage.  I  1870  grund- 
lagdes den  store  danske  Koloni^/  Skelby  og  Audubon  Co.,  Iowa;  og  den  danske  Koloni 
i  Howard  Co.,  Nebr.,  blev  begyndt  ved  samme  Tid. 

Paa  Aarsmødet  i  Hutchinson,  Minn.,  1895,  nedsatte  "det  danske  ev.-luth.  Kirke- 
samfund" et  Udvalg  til  at  tage  sig  af  Kolonisagen.  Dette  Udvalg  udsøgte  Land  forskel- 
lige Steder  og  mindre  Kolonier  oprettedes    dér.      Paa   Foreningsmødet  blev  Udvalget 


158  DANSKE   I   AMERIKA 


øget  med  to  Medlemmer.  Nogle  af  disse  gjorde  Rejser  i  Sagens  Tjeneste  og  anmeldte 
Land  her  og  der.  Et  af  Medlemmerne,  Pastor  H.  Hanseyi,  blev  Redskab  til,  at  store 
danske  Kolonier  blev  grundlagt  i  Nord  Dakota.  En  dansk  Mand,  "gamle  Damskov", 
udtalte  til  Past.  H.  Hansen:  "Hvor  vilde  jeg  gærne  have  og  eje  mit  eget  Hjem;  men 
det  er  jo  ikke  muligt  at  opnaa  uden  ved  at  rejse  til  en  Koloni,  hvor  man  kan  faa 
homestead";  og  rejse  ud  et  Sted  som  Nybygger,  hvor  Guds  Kirke  med  Naadernid- 
1erne  ikke  findes,  vil  jeg  ikke."  Past.  H.  Hansen  tænkte:  "Det  skal  du  heller  ikke 
komme  til;  jeg  rejser  med." 

I  Oktober  1896  rejste  et  Selskab  paa  tolv  Mand  til  Kenmare,  Ward  Co.,  N. 
Dak.,  for  at  tage  Homestead.  Da  de  kom  dertil,  organiserede  de  Trinitatis  danske  ev,- 
luth.  Menighed,  besluttede  at  søge  Optagelse  i  "den  forenede  Kirke"  ved  dens  første 
Aarsmøde  og  kaldte  Pastor  H.  Hansen  til  Præst.  Det  var  Førstegrøden  af  Kolo- 
nien dér.  Det  viste  sig,  at  Jorden  var  frugtbar  og  de  klimatiske  Forhold  ret  gunstige; 
Danskerne  strømmede  til,  saa  den  danske  Koloni  nu  tæller  1,500  Familier  eller  flere. 
De  har  gode  Hjem,  godt  Udkomme  og  indbringende  og  uafhængige  Stillinger  baade 
som  Landmænd,  hvilket  de  fleste  er,  og  som  Forretningsfolk,  ligesom  deres  L'dsigt  for 
Fremtiden  gennemsnitlig  er  saa  lys  som  noget  Sted  i  Landet.  Det  er  i  denne  Me- 
nighed tæt  ved  den  danske  Kirke,  at  den  før  omtalte  Brorson  Højskole  ligger.  I  Trini- 
tatis Menighed  holdt  "den  forenede  Kirke"  sit  Aarsmøde  1906  og  fik  dér  en  Modtagelse 
saa  gæstfri,  hyggelig  og  god  som  noget  andet  Sted  i  ældre  Menigheder.  1,500  a  1,60C 
Mennesker  overværede  Aarsmødet.  I  den  danske  Koloni  i  Ward  Co.,  N.  Dak.,  er  nu 
organiseret  syv  danske  evangeliske  lutherske  Menigheder,  som  alle  ejer  Kirke  og  Præste- 
bolig; de  tilhører  alle  "den  forenede  Kirke". 

En  halv  Snes  Aar  senere  blev  den  danske  Koloni  ved  Da?ievUle,  Williams  Co., 
N.  Dak.,  dannet.  Begyndelsen  skete  ved,  at  Past.  H.  Hansen  og  Missionær  Jens  Dixen 
rejste  ud  og  udsaa  Landet.  Den  første  Flok  rejste  ud  og  valgte  sig  Land  først  i  Septem- 
ber 1905  og  kaldte  Egnen  Dane\  ille;  senere  kom  andre  til  og  det  følgende  Foraar  flere, 
saa  omtrent  100  havde  taget  "homestead"  derude.  Paa  Opfordring  af  Kredsstyrelsen 
rejste  Past.  L.  H.  Kjoller  ud  til  den  ny  Koloni  i  Maj  1906  som  Missionspræst.  I  samme 
Maaned  holdt  Past.  Kjøller  de  første  Gudstjenester  paa  to  forskellige  Steder,  og  den  4de 
Juli  s.  A.  havde  alle  Nybyggerne  sat  hverandre  Stævne  paa  et  Højdedrag  i  Kolonien;  her 
holdt  de  ikke  blot  en  stemningsfuld  Nationalfest,  men  besluttede  ogsaa  at  organisere  to 
Menigheder.  Dette  skete  nogle  Dage  efter,  og  samtidig  med  Organisationen  kaldte 
Menighederne  Pastor  Kjøller  til  Præst.  Det  følgende  Aar  kunde  den  ene  Meni;;hed 
bygge  Kirke,  som  den  fik  indviet  om  Efteraaret  1907,  og  i  Aar  (1908)  har  den  anden 
Menighed  taget  fat  paa  sit  Kirkebygningsarbejde;  i  enhver  Henseende  er  Koloniens 
Udsigter  lyse  og  Kolonisterne  ved  godt  Mod.  Menighederne  vil  tilhore  "den  for- 
enede Kirke". 

Ved  samme  Tid  dannedes  en  anden  dansk  Koloni  længere  mod  \es\.  i  Daiie 
Valley.^  Cidhertson,  Mont.  Kolonisterne  kom  fra  Kenmare,  N.  Dak.,  og  fra  Minnesota, 
ledet  af  Missionær  Jens  Dixen,  der  havde  udset  Landet.  Der  er  allerede  80  Danske,  som 
har  Land  og  bor  der,  omtrent  30  flere  kommer  til  Foraaret  (1909),  og  dermed  vil  Græn- 
sen for  Koloniens  Størrelse  omtrent  være  naaet;  der  er  ikke  mere  Land  at  faa  som 
'homestead".  Landet  er  godt  og  Klimaet  baade  sundt  og  behageligt.  I  Juni  1907 
blev  en  dansk  ev.  luth.  Menighed  dannet  dér,  som  kaldte  Pastor  Brede  Joha7isen  til 
Præst.  Der  er  skænket  Menigheden  ti  Acres  Land  til  Kirkegaard  og  Præstebolig,  og  i 
Løbet  af  denne  Sommer  vil  der  blive  bygget  Kirke.  Menigheden  vil  tilhore  "den  for- 
enede Kirke".      Det  vil  vist  være  den  forste  danske  Menighed  og  Kirke  i  Montana. 


DEN   FOR.    DANSKE   EV.-LUTH.    KIRKE   I   AMERIKA  159 

ALDERDOMSHJEM. 

"Den  forenede  Kirke"  har  endnu  intet  Alderdomshjem,  uden  for  saa  vidt  at  Sana- 
toriet i  Brush,  CoL,  ogsaa  har  begyndt  at  tage  sig  af  gamle  Mennesker;  men  Sagen  er 
under  Drøftelse.    Paa  Aarsmødet  i  Hutchinson  1904  besluttedes  følgende  desangaaende: 

1)  Aarsmødet  takker  forst  Herren  for  hans  udviste  Naade  imod  os  ogsaa  i  denne 
Sag,  dernæst  Komitéen  for  dens  trofaste  Arbejde  og  endelig  alle  Sagens  Venner  og  især 
Mrs.  H.  Philipsen,  Staplehurst,  Nebr.,  for  den  store  Gave  (1,000  Dollars),  som  hun 
efter  sin  afdøde  Mands  Ønske  har  givet  til  et  Alderdomshjem. 

2)  "Den  forenede  Kirke"  opretter  et  Alderdomshjem,  naar  det  lader  sig  gøre,  og 
paa  et  heldigt  Sted. 

3)  Hjemmet  maa  ikke  bygges  med  Gæld. 

4)  Komitéen  bliver  staaende  og  fortsætter  Arbejdet;  vi  ønsker,  at  mange  maatte 
have  den  Sag  i  kærlig  Erindring  og  at  bemidlede  Venner  træder  i   Mr.  Philipsens  Spor. 

Ja-  saaledes  venter  denne  gode  Sag  paa  sin  Gennemførelse.  En  Del  støtter  den 
ved  Fødselsdagsgaver;  baade  Børn  og  voksne  giver  1  Cent  for  hvert  Aar,  deres  Alder 
tæller.     Alderdomshjemmets  Kasse  ejer  noget  over  1,200  Dollars. 


V.    Slutningsbemærkiiing. 

Om  Foreningen  af  de  to  Kirkesamfund  til  "den  forenede  danske  ev.  luth.  Kirke 
i  Amerika"  kan  det  i  nogen  Maade  gælde:  "Han  er  vor  Fred,  som  gjorde  ét  af  begge 
og  nedbrød  Adskillelsens  Mellemvæg"  (Efs.  2,  14).  Et  livskraftigt  Kirkesamfund  med 
Guds  Ords  og  den  lutherske  Bekendelses  Vaaben  kom  derved  frem  blandt  Danske  i 
Amerika.  Og  bliver  det  tro  mod  Herren,  tro  i  at  bruge  det  Værktøj,  han  forlener,  tro  i 
at  kæmpe  med  Sandhedens  og  Kærlighedens  Vaaben  baade  til  Angreb  og  Forsvar,  da  er 
der  gode  Udsigter  til,  at  det  ved  Guds  Naade  kan  sprede  megen  Velsignelse  blandt 
Landsmænd  i  Amerika  og  andre  Steder.  Foruden  "den  forenede  Kirke"s  Virksomhed 
i  de  ydre  Missioner,  har  den  saa  smaat  begyndt  at  strække  sig  over  til  Australien, 
hvortil  Missionær  Jens  Dixen  er  sendt  for  at  virke  blandt  vore  Landsmænd  dér. 

Fra  Moderkirken  i  Danmark  nyder  "den  forenede  Kirke"  ingen  Støtte  i  pekuniær 
Henseende;  men  den  har  Støtte  fra  sit  Udvalg  derhjemme,  som  har  udset  to  unge  dan- 
ske Mænd,  begge  Præster,  og  anbefalet  dem^  at  rejse  til  Amerika  som  Lærere  ved  vor 
Præsteskole  i  Blair,  Nebr.  Lige  saa  har  det  vist  sig  villig  til  at  samarbejde  med  den  for- 
enede Kirke"  i  Utahmissionen,  og  ved  det  gode  og  veludbredte  Blad  '  Kristeligt  Folke- 
blad: Hjemla7idsprjste7i\  ved  hvilket  et  af  Udvalgets  Medlemmer  (Past.  H.  O.  Frimodt- 
Møller)  er  Redaktør,  taler  Udvalget  Utahmissionens  og  i  det  hele  "den  forenede  Kir- 
ke"s  Sag  i  Danmark.  Udvalgets  Medlemmer  er:  Provst  Fr.  Zeuthen,  Fredericia,  Past. 
Asschenfeldt  Hansen,  Nørre-Nissum,  Past.  A.  Busch,  Odense,  Missionær  H.  Chr.  Beck, 
Roskilde,  Proprietær  Hejlmann,  Tausgaard,  Past.  H.  O.  Frimodt-Møller,  Aarhus,  og 
Forretningsfører  E.  Kjærsgaard,  København. 

Udvalgets  Støtte  og  Velvilje  kan  "den  forenede  Kirke"  glæde  sig  ved  saa  vel 
som  ved  den  almindelige  Forstaaelse,  den  har  fundet  hos  d^n  levende  Menighed  i  Fædre- 
landet. Pvlen  iovrigt  er  og  maa^dens  Haab  være  bygget  paa  ham,  som  siger:  "Jeg  vil 
ikke  forlade  eder  faderløse;  jeg  kommer  til  eder"  (Joh.  14,  18),  til  ham,  der  forjætter: 
"Jeg  har  stillet  for  dig  en  aabnet  Dør,  og  in^en  kan  lukke  den"  (Aab.  3,  8). 

En  afdød  Mand,  hvis  efterladte  er  Medlemmer  af  en  af  vore  Menigheder  i  Elk 
Horn-Egnen,  medbragte  en  Pose  Jord  fra  sin  Have  i  Danmark  til  Amerika,    da   han  og 


160 


DANSKE    I    AMERIKA 


hans  Familie  udvandrede  sidst  i  Tredserne  i  forrige  Aarhundrede.  Da  han  fik  sit  eget 
Hjem  i  Amerika,  spredte  han  den  danske  Jord  i  sin  Have  her.  Det  blev  saaledes  en 
dansk-amerikansk  Jordbund. 

"Den  forenede  Kirke"s  fleste  og  ældste  Medlemmer  er  nok  kommen  fra  Dan- 
mark, og  vi  har  bragt  noget  med  derfra,  nemlig  dansk  evangelisk-luthersk  Kristendom.  Vor 
Kristendom  har  —  menneskelig  talt  —  sit  Udspring  fra  Moderkirken  i  Danmark,  fra 
"Ansgars  og  Kingos  Kirke,  fra  den  danske  Menighed".  Men  den  skal  spredes  her  ovre, 
stroes  ud  i  den  amerikanske  Jordbund  mellem  den  dansk-amerikanske  Befolkning,  baade 
den  i  Danmark  og  den  i  Amerika  fødte.  Denne  dansk-amerikanske  Folkejordbund  er 
"den  forenede  Kirke"s  Arbejdsmark.  Det  er  jo  særligt  fra  den  indre  Mission  i  den 
danske  Folkekirke,  "den  forenede  Kirke"s  indvandrede  Medlemmer  har  faaet  deres  dy- 


•""i^rimzj': 


4. 


DEN  FOR.  DANSKE  EV.-LUTH.  KIRKES  AARSMØDE  I  COUNCIL  BLUFFS,  IA.,  1907 


beste  kristelige  Paavirkning  i  Danmark.  O,  at  vi  ikke  skal  svigte  vor  Herkomst  eller 
udslette  Præget,  men  maa  være  tro  mod  Arvegodset,  saa  vi  forkynder  Ordet  og  tjener 
Herren  med  lignende  Nidkærhed,  Kraft  og  Varme  som  Præster,  Provster,  Bisper  og  Læg- 
folk i  Missionen  i  Danmark.  Men  samtidig  maa  vi  aldrig  glemme,  at  vi  er  i  Amerika 
og  ikke  i  Danmark;  vor  Sædemark  er  dansk-amerikanske  Folkehjærter,  i  Særdeleshed  hos 
den  dansk-amerikanske  Ungdom,  som  er  født  i  dette  Land.  Maalet  for  os  i  "den  for- 
enede Kirke"  er  at  gaa  saaledes  i  Skole  hos  Herrens  Aand,  at  vi  kan  leve  som  oprigtige 
Guds  Børn  og  forkynde  Kristendommen  paa  en  saadan  Maade,  at  den  kan  anbefale  sig 
til  den  dansk-amerikanske  Befolkning,  ung  og  gammel,  som  ægte,  apostolisk,  luthersk 
Kristendom,  saa  den  iinder  Behag  i  den  og  vil  eje  den. 

Gud  velsigne  "den  forenede  Kirke",    at  dens  Arbejde  maa  lykkes,   at  den  maa 
liave  sin  Mission  klart  for  Øje:     ''Maalet  er  Sjælenes  Frelse''  (L  Pet.  1,  9). 


DEN    FOR.    DANSKE   EV.-LUTH.   KIRKE   I    AMERIKA 


161 


"Den  forenede  danske  ev.-luth.  Kirke"s  Menigheder  1907 — 08. 


CALIFORNIA. 

Immanuels  d.  e.  1.  Mgh Easton 

Ansgar  d.  e.  1.  Mgh.  ....  .San  Francisco 

"^Vor  Frelsers  d.  e.  1.   Mgh Oakland 

Vor  Frelsers  d.  e  1.  Mgh .Ferndale 

Eben-Ezer  Mgh Reedley 

Pella  d.  e.  1.  Mgh Selma 

COLORADO. 
^St.    Ansgar  dansk    e.    1.    Frimenig- 
hed   Brush 

Bethania  d.  e.  1.  Mgh Denver 

Ebenezer  d.  e.  1.  Mgh Kiowa 

ILLINOIS, 

Den  d.  e.  1.  Mgh Woodstock 

Bethania  d.  e.  1.  Mgh Moline 

Bethel  d.  e.  1.  Mgh Waukegan 

Siloams  d.  e.  1.  Mgh Chicago 

Golgatha  d.  e.  1.  Mgh Chicago 

Ebenezer  d.  e.  1.  Mgh Chicago 

Bethania  d.  e.  1.  Mgh Chicago 

Emaus  Menighed McNabb 

IOWA. 

Nains  d.  e.  1.  Mgh Rolfe 

Roland  Twsh.  d.  e.  1.  Mgh.  .  .Callender 

Ebenezer  d.  e.  1.  Mgh Audubon 

St.  Pauls  d.  e.  1.  Mgh Graettinger 

^Bethania  d.  e.  1.  Mgh Kimballton 

*Den  d.  e.  1.  Mgh Davenport 

Den  d.  e.  1.  Mgh West  Branch 

Vor  Frelsers  sk.  e.  1.  Mgh.  .  .  .Co.  Bluffs 

Den  d.  e.  1.  Mgh Exira 

Den  d.  e.  1.  Mgh Hamlin 

Den  d.  e.  1.  Mgh Atlantic 

Den  d.  e.  1.  Mgh Elk  Horn 

Kristi  sk.  e.  1.  Mgh Scranton 

Den  d.  e.  1.  Mgh Bowmans  Grove 

St.  Pauli  d.  e.  1.  Mgh Pottw.  Co. 

Nazareth  d.  e.  1.  Mgh Coulter 

"^^St.  Pauli  Mgh ved  Thornton 

Bethesda  d.  e.  1.  Mgh DesMoines 

St.  Pauli  d.  e.  1.  Mgh Ringsted 

"^Nazareth  d.  e.  1.  Mgh Cedar  Falls 


Bethesda  d.  e.  1.  Mgh Moorhead 

Nazareth  d.  e.  1.  Mgh Marcus 

D.  e.  1.  Mgh Oyens 

Sk.  e.  1.  Mgh Alta 

Bethlehems  d.  e.  1.  Mgh Royal 

Peterson  d.  e.  1.  Mgh Peterson 

Bethania  d.  e.  1.  Mgh Spencer 

St.  Pauli  d.  e.  1.  Mgh. .  .  Meadow  Twsh. 

"^Dansk  e.  1.  Mgh Sioux  City 

Zions  d.  e.  1.  Mgh Sergeants  Bluff 

KANSAS. 

Den  d.  e.  1.  Mgh Kansas  City 

St.  Stefans  d.  e.  1.  Mgh Oak  Creek 

St.  Johannes  d.  e.  1.  Mgh.  .  .Jamestown 

MAINE. 

Emaus  d.  e.  1.  Mgh Falmouth 

D.  første  d.  e.  1.  Mgh Westbrook 

MASSACHUSETTS. 

Bethania  d.  e.  1.  Mgh Boston 

Første  d.  e.  1.  Mgh Worcester 

MICHIGAN. 

St.  Thomas  d.  e.  1.  Mgh Trufant 

St.  Jørgen  d.  e.  1.  Mgh Store  Settle 

Vor  Frelsers  d.  e.  1.  Mgh Edmore 

St.  Paulus  Mgh Greenville 

Bethania  Mgh..  .Little  Settle,  Greenville 
St.  Peters  Mgh.  .  .  .Fairplain,  Greenville 

Immanuels  Mgh Sidney 

^Den  d.  e.  1.  Mgh Negaunee 

MINNESOTA. 

St.  Joh.  Mgh Sleepy  Eye 

St.  Matth.  Mgh Evan 

Fredsminde  Mgh Brookville 

Bethania  Mgh Gilfillan 

Immanuels  d.  e.  1.  Mgh.  .  . .  Minneapolis 

^Ansgar  d.  e.  1.  Mgh Stillwater 

^Owatonna  d.  n.  1.  Mgh Steele  Co. 

Brorson  d.  e.  1.  Mgh.  .  .Blooming  Prairie 

St.  Ansgar  d.  e.  1.  Mgh Summit 

"^St.  Petri  d.  e.  1.  Mgh Lemond 

*Dania  d.  e.  1.  Mgh East  Prairie 


Har  ikke  formelt  sluttet  sig  til  Samfundet. 
Danske  i  Amerika— I — 2. 


162 


DANSKE   I    AMERIKA 


Hutchinson  d.  e.  1.  Mgh Hutchinson 

St.  Mortens  d.  e.  1.  Mgh..  .McLeodCo. 

Trinitatis  d.  e.  1.  Mgh Albert  Lea 

St.  PauH  d.  e.  1.  Mgh Riceland 

Vor  Frelsers  d.  e.  1.  Mgh London 

Immanuel  d.  e.  1  Mgh Alden 

St.  Peters  d.  e.  1.  Mgh Northfield 

Immanuels  d.  e.  1.  Mgh Hazelwood 

St.  Johannes  d.  e.  1.  Mgh..  .  .Farmington 

*Den  sk.  e.  1.  Mgh Nelson 

*Emaus  sk.  e.  1.  Mgh Osakis 

MISSOURI. 
Bethania  d.  e.  1.  M Webster  Groves 

M  O  NT  ANA. 

Ebenezer  Mgh Culbertson 

Pella  d.  e.  1.  Mgh Sidney 

NEBRASKA. 

Emaus  d.  e.  1.  Mgh Kennard 

Den  d.  e.  1.  Mgh Fremont 

Trefoldigh.  d.  e.  1.  Mgh.  .  Maple  Twsh. 

Nazareth  d.  e.  1.  Mgh Davey 

Vor  Frelsers  d.  e.  I.  Mgh Lincoln 

Frederiksborg  Mgh Kearney  Co. 

Zions  Mgh Custer  Co. 

Minden  d.  e.  1.  Mgh Minden 

Vor  Frelsers  Mgh Hazard 

Pella  d.  e.  1.  Mgh Omaha 

*Vor  Frelsers  Mgh Cordova 

Bethania  Mgh Verona 

Vor  Frelsers  d.  e.  1.  Mgh.  .  .  .Staplehurst 

^Bennet  d.  e.  1.  Mgh Bennet 

Immanuels  d.  e.  1.  Mgh Hampton 

St.  Joh.  d.  e.  1.  Mgh Cushing 

Logan  d.  e.  1.  Mgh Logan 

Bethania  d.  e.  1.  Mgh Ord 

Den  sk.  e.  1.  Mgh Wolbach 

Bethania  d.  e.  1.  Mgh Plainview 

Dannebrog  d.  e.  1.  Mgh Dannebrog 

D.  e.  1.  Mgh Dry  Creek 

Den  d.  e.  1.  Mgh Wisner 

Imm.  d.  e.  1.  Mgh Colfax  Co. 

St.  Petri  luth.  Mgh Wahoo 

Den  d.  e.  1.  M..  .  Pohocca,  Saunders  Co. 
Den  d.  e.  1.  Mgh Blair 


Bethania  d.  e.  1.  Mgh Ruskin 

St.  Stefans  sk.  e.  1.  Mgh Red  Cloud 

Den  d.  e.  1.  Mgh Orum 

NEW  YORK. 

Salems  d.  e.  1.  Mgh Brooklyn 

NORTH  DAKOTA. 

Trinitatis  Mgh Kenmare 

Nazareth  d.  e.  1.  Mgh Kenmare 

Vor  Frelsers  sk.  1.  Mgh Kenmare 

Bethania  d.  e.  1.  Mgh Bowbells 

Bethlehems Bowbells 

Ivanho  sk.  1.  Mgh Donnybrook 

Ebenezer Flaxton 

Zions Newport 

Bethel  d.  e.  1.  Mgh Daneville 

Den  d.  e.  1.  Mgh McKenny 

Den  d.  e.  1.  Mgh Mercer 

OKLAHOMA. 
Ebenezer  e.  1.  Mgh Oaks 

OREGON. 

Bethania  d.  e.  1.  Mgh Portland 

Bethesda  d.  e.  1.  Mgh Eugene 

PENNSYLVANIA. 

Salems  d.  e.  1.  Mgh Warren 

'■'St.  Johannes  d.  e.  1.  Mgh. .  .  Philadelphia 

SOUTH  DAKOTA. 

Den  d.  e.  1.  Mgh Viborg 

Nazareth  Mgh Beresford 

St.  Pauli  Mgh Greenfield 

Tref.  sk.  e.  1.  Mgh Gayville 

Den  d.  e.  1.  Mgh Warren 

UTAH. 

'''Den  d.  e.  1.  Mgh Salt  Lake  City 

WISCONSIN. 

Vor  Frelsers  sk.  1.  Mgh W^aupaca 

Helligaands  d.  e.  1.  Mgh Waupaca 

Dansk  e.  1.  Mgh Oregon 

*Golgatha  d.  e.  1.  Mgh Rutland 

Pella  d.  e.  1.  Mgh Clinton 

Ebenezer  d.  e.  1.  Mgh Clinton 

Immanuels  d.  e.  1.  Mgh Oconto 


*)    Har  ikke  formelt  sluttet  sig  til  Samfundet. 


DEN    FOR.    DANSKE   EV.-LUTH.    KIRKE   I   AMERIKA 


163 


Immanuels  d.  e.  1.  Mgh Racine 

^Vor  Frelsers  d.  e.  1.  Mgh Racine 

Emaus  d.  e.  1.  Mgh Racine 

St.  Stephans  Mgh New  Lisbon 

Zions  d.  e.  1.  Mgh Big  Flatts 

S.  Marie  d.  e.  1.  Mgh Kenosha 

^Tref.  d.  e.  1.  Mgh Denmark 

Den  d.  e.  1.  Mgh Hartland 

Lazarus  d.  e.  1.  Mgh Poy  Sippi 

St.  Johns.  d.  e.  1.  Mgh Saxeville 

^Den  d.  e.  1.  Mgh Maple  Valley 

*Dend.  e.  1.  Mgh Gillett 

St.  Joh.s  d.  e.  1.  Mgh Belmont 

Vor  Frelsers  d.  e.  1.  Mgh Neenah 


St.  Peters  d.  e.  1.  Mgh Luck 

"^Den  d.  e-  1.  Mgh Milltown 

Den  d.  e.  1.  Mgh Cushing 

First  English  Lutheran  Church ....  Luck 

Vor  Frelsers  d.  e.  1.  Mgh Luck 

Den  d.  e.  1.  Mgh Manilla 

St.  Peder  d.  e.  1.  Mgh Shennington 

CANADA, 

Bethania  d.  e.  1.  Mgh Dickson 

^St.  Peters  d.  e.  1.  Mgh 

New  Denmark,  New  Brunswick 

JAPAN. 
Den  e.  1.  Mgh Kurume 


Den  for.  danske  ev.-luth.  Kirkens  3Iissions-  og  Prædikepladser. 


California:     Loleta  og  Haywards. 

Colorado:     North  Denver. 

Conjtecticut:     New  Haven. 

Idaho:     Pocatello  og  Idaho  Falls. 

Iowa:  Welton,  Audubon  City,  Sha- 
ron, Missouri  Valley,  Rorbeck,  Neola, 
Hazeldell. 

Minnesota:     Sherburne  og  St.  Paul. 

Missouri:     St.  Louis. 

Nebraska:  Weeping  Water,  Upland, 
Glenville,  Norman,  Laurel,  Chreighton, 
Oak  Creek,  Rock  Creek  og  St.  Paul. 


Nevada:     Goldiield  og  Liberty. 

New  Jersey:     Plainiield. 

North  Dakota:     Lewis. 

Oklahoma:     Kansas    og   Whittemore. 

Oregon:  Point  Terrace  og  McMinne- 
ville. 

South  Dakota:     Ethan  og  PlankintorL 

Wisconsin:  Corlis,  Rock  a  Cri,  Bear 
Creek  og  Manches. 

Canada:    Foley  Brook,  Viet.  Co.,  N.  B. 

Japan:  Flere  Missions-  og  Prædike- 
pladser. 


"Den  for.  danske  ev.-hith.  Kirkens  Præster- og  Professorer  1908. 


Aaberg,  N.  C. 
Andersen,  A.  M. 
Andersen,  Fr. 
Andersen,  E.  R. 
Andreasen,  M.  N. 
Anker,  Kr. 
Beck,  Theo.  P. 
Bentsen,  N. 
Bing,  N.  J. 
Blicher,  P. 
Bondo,  H.  V^. 
Boiido,  V.  W. 
Christensen,  J.  C. 


Christensen,  Chr. 
Christiansen,  G.  B. 
Christiansen,  J.  P. 
Clemmensen,  N.  P. 
Dahlstrøm,  H.  J. 
Dalbo,  J.  J. 
Damskov,  N. 
Engholm,  M  .C.Jensen-. 
Eriksen,  S.  C. 
Gertsen,  I. 
Grill,  G. 
Gundesen,  J.  C. 
Hansen,  A.  P. 


Hansen,  Erik. 
Hansen,  H. 
Hansen,  H.  M. 
Hansen,  I.  M. 
Hansen,  N. 
Hansen,    P.  L.  C. 
Heede,  J.  P. 
Hjortsvang,    E.  A. 
Hofgaard,  A. 
Jensen,  A.  H. 
Jensen,  C.  H. 
Jensen,  Harald. 
Jensen,  H.  P. 


*)    Har  ikke  formelt  sluttet  sig  til  Samfundet. 


164 


DANSKE   I   AMERIKA 


Jensen,  J.  K. 
Jensen,  L. 

Jensen,  F.  C.  Miller-. 
Jensen,  M.  Th. 
Jersild,  J.  N. 
Jersild,  Th.  N. 
Johansen,  Brede. 
Johansen,  V.  W. 
Johnson,  L. 
Johnson,  S. 
Jørgensen,  Hillerup. 
Kildsig,  J.  J. 
Kirkegaard,  A. 
Kjær,  L.  H. 
Kjøller,  L.  H. 
Kloth,  C.  C. 
Krogh,  C.  H.  M. 
Lang,  N.  P. 
Larsen,  J.  A. 
Larsen,  L. 
Laursen,  L.  A. 
Lund,  A.  W. 
Lund,  J.  Th. 


Madsen,  J. 

Magnussen,  J.  G.  W. 
Markussen,  J. 
Mengers,  C.  C. 
Mengers,  Viggo  C. 
Miller,  P.  H. 
Naarup,  J.  P. 
Nielsen,  A.  M. 
Nielsen,  A.  S. 
Nielsen,  N.  S. 
Nielsen,  W.  C. 
Nielsen,  E.  M. 
Nielsen,  H. 
Nielsen,  N.  L. 
Nielsen,  P.  F.  A.  B.  D. 
Nielsen,  N.  P.  J. 
Nielsen,  J.  P. 
Nyrop,  N.  H. 
Olsen,  C.  M. 
Olsen,  O.  Rye. 
Petersen,  Fr. 
Petersen,  J.  C. 
Pedersen,  J. 


Pedersen,  L. 
Petersen,   N.  Chr. 
Petersen,  P.  M. 
Prøvensen,  E. 
Rasmussen,  A. 
Rasmussen,  P. 
Risdall,  J. 
Schmidt,  C.  H. 
Scott,  J.  C. 
Schultz,  A.  Th. 
Simonsen,  J. 
Simonsen,  N.  P. 
Søe,  J. 

Søholm,  A.   L.  J. 
Sørensen,  N.  P. 
Thisted,  P.  P. 
Thoreby,  P.  P. 
Vig,  P.  S. 
Weismann,  A.  C. 
Wilhelmsen,  C. 
Winther,J.M.Th. 
Østergaard,   P.  J. 


Pastor  K?'.  Anker  er  vedvarende  Forstander  for  Højskolen  i  Elk  Horn;  Pastor 
J.  C.  Christensen  er  nu  Forstander  for  Luther  College,  Racine;  Pastor  S.  C.  Eriksen  er 
Professor  ved  og  Forstander  for  den  teologiske  Afdeling  ved  Trinitatis  Seminarium,  Blair, 
Nebr.,  hvor  ogsaa  Pastor  V.  W.  Johansen  er  ansat  som  Prof.  theoL;  Pastor  J.  P.  Niel- 
sen er  Forstander  for  Brorson  Højskole,  og  Pastor  /.  M.  T.  Winther  forestaar  fremde- 
les Japanmissionen  i  Kurume,  Japan,  hvortil  han  i  Efteraaret  1908  er  vendt  tilbage. 
Endvidere  kan  bemærkes,  at  efter  Aarsmødet  i  Waupaca  1908  er  Prof.  C.  X.  Hansen, 
B.  A.,  ansat  som  Forstander  for  Dana  College  og  som  Økonom  for  hele  Skolen  i  Blair, 
Nebr.      Han  er  tillige  Samfundets  Kasserer. 


/  Japan. 

Mrs.  I.  M.  T.  Winther Kurume 

Rev.  Yonemura Kurume 

(Indfødt  ) 

Mrs.  Yonemura Kurume 

(Indfødt.) 

Rev.  Matsumoto Kurume 

(Indfødt) 


Missionærer. 

/  Australien. 

* 

J.  Dixen...  .Brisbane  P.  O.,  Queensland 
/  éle  Forenede  Stater. 

Mrs.  N.  L.  Nielsen Oaks,  Okla. 

Mrs.  H.  Jensen.  .  .Salt  Lake  City,  Utah 

P.  Clausen Albert  Lea,  Minn. 

M.  J.  Schultz Selma,  Cai. 


Foruden  ovenanførte  Menigheder  mærkes  endvidere   Menighederne  i  Oshkosh 
og  Warren,  Wis.,  samt  Menigheden  i  Kimball  Co.,  Nebr. 


"DANSK  FOLKESAMFUND 

I  AMERIKA 


97 


"ianøk  iFolkfBamfunJi"  i  Ammka 

fra  IBBr— lØØB. 

Af  L.  HENNINGSEN. 


Samfundets  Stiftelse. 

AN  SK  Folkesamfu7id''  i  Amerika  blev  stiftet  i  Foraarei  1887.      Den  18de 
April  samme  Aar  udstedtes  følgende  offenlige  Indbydelse: 

"Der  er  jo  allerede  her  i  Amerika  et  stort  Antal  af  danske  Forenin- 
ger med  forskellige  Formaal;  men  vi  mener  at  have  erfaret,  at  der  er  Trang 
til  en  Forening,  som  kunde  samle  alle  dem,  der  er  enige  om  her  i  Amerika  at  ville  bevare 
det  danske  og  gøre  eller  støtte  et  alvorligt  Arbejde  for  at  øge  Fædrenes  aandelige  Arv  og 
gøre  den  frugtbringende,  ikke  blot  til  Gavn  for  os  selv  og  vort  gamle  Fædreland,  men 
tillige  for  det  Land,  hvortil  vi  nu  er  knyttet  med  saa  stærke  Baand. 

Naar  vi  her  i  Amerika  vedbliver  at  være  Danske,  er  det  ganske  vist,  fordi  vi  ikke 
kan  eller  vil  gøre  Vold  paa  vore  Hjærter;  men  det  er  tillige  vor  Overbevisning,  at  vi  ikke 
paa  nogen  bedre  Maade  kan  gavne  det  Land,  vi  nu  tilhører.  Naar  det  nemlig  er  en 
verdenshistorisk  Begivenhed  af  første  Rang,  at  Folk  fra  alle  Lande  samles  her  paa  Ame- 
rikas Grund  og  mødes  i  det  engelske  Sprog,  saa  er  det  ikke  mindst,  fordi  der  derved  er 
givet  den  bedste  Lejlighed  for  Folket  til  at  meddele  sig  til  hverandre  og  nyde  godt  af 
hverandres  Arbejde.  Men  Betingelsen  for,  at  dette  kan  ske,  er,  at  de  forskellige  Folk 
bevarer  deres  Modersmaal.  Kun  saaledes  kan  de  vedblive  at  drage  Næring  af  den 
Stamme,  hvorpaa  de  er  vokset,  kun  saaledes  kan  de  bevare  deres  Stilling  som  Tolke  for, 
hvad  der  lever  og  rører  sig  i  de  Folk,  de  tilhører. 

Derom  maa  vi  alle  være  enige,  hvor  forskellige  Tanker  vi  ellers  kan  gøre  os  om, 
hvad  Samarbejde  mellem  Folkene  i  Fremtiden  vil  føre  til  for  Amerikas  Vedkommende. 

Det  er  vor  Tro,  at  det  lille  danske  Folk  sidder  inde  med  en  aandelig  Arv,  som 
ikke  er  uden  Betydning  for  Menneskeslægten;  og  det  er  vort  Haab,  at  vi  Danske  her  i 
Amerika  skal  kunne  bidrage  til,  at  denne  Arv  kommer  andre  tilgode.  Opgiver  vi  vort 
Modersmaal,  afskærer  vi  os  selv  fra  som  Danske  at  faa  nogen  Indflydelse  paa  Aandslivet 
herovre.     Derved  svigter  vi  ikke  blot  vor  egen  folkelige  Opgave;  men  vi  handler  ilde 

—  167  — 


168  DANSKE   I   AMERIKA 


mod  det  Land,  i  hvilket  vi  bygger  og  bor.  Det  er  vor  faste  Overbevisning,  at  vi  netop 
er  de  bedste  amerikanske  Borgere,  naar  vi  vedbliver  at  være  Danske.  Vi  vil  bevare  vort 
Modersmaal  som  Hjærtets  Sprog;  men  derfor  vil  vi  ikke  glemme  at  sætte  vor  Kraft  ind 
paa  saa  fuldkommen  som  muligt  at  blive  Herre  over  det  Sprog,  hvori  vi  kan  mødes  med 
de  andre  Folk. 

Naar  vi  nu  har  stiftet  "Dansk  FrAke samfund'',  er  det  i  Haabet  om,  at  denne 
Forening  maa  faa  Held  til  at  samle  dem,  der  gærne  vil  arbejde  med  det  angivne  Maal 
for  Øje.  Vi  trænger  til  at  lære  hinanden  at  kende,  raadslaa  og,  saa  vidt  mulig,  arbejde 
i  Fællesskab. 

'  Man  vil  se,  at  vi  ikke  fordrer  nogen  Troesbekendelse  af  dem,  der  vil  slutte  sig 
til  vort  Samfund;  men  vi  kan  kun  ønske  Tilslutning  af  saadanne,  der  er  venligsindet 
mod  vore  Fædres  Kirke,  som  har  præget  hele  vort  Folks  Udvikling. — Det  er  vorTanke, 
at  Samfundet,  efterhaanden  som  det  vokser  sig  stærkt,  skal  sysselsætte  sig  med  alle  saa- 
danne Opgaver  —  det  være  nu  aandelige  eller  materielle  —  som  har  særlig  Betydning 
for  Danske  i  Amerika,  kun  med  Undtagelse  af  hvad  der  tilhører  Kirkens  Omraade. 
Som  nogle  af  Samfundets  Opgaver  har  vi  tænkt  os:  Samling  af  Danske  paa  enkelte 
Steder  som  Betingelse  for,  at  et  stærkt  dansk  Aandsliv  skal  kunne  trives,  Oprettelse  og 
Understøttelse  af  danske  Skoler,  og  en  udvidet  Højskole  med  Betingelse  for  en  alsidig 
Uddannelse.  Afholdelse  af  folkelige  Møder,  Oprettelse  af  danske  Bogsamlinger,  Ud- 
givelse af  danske  Bøger,  Indretning  af  Hjem  for  de  unge  i  Byerne,  Dannelse  af  gensi- 
dige Hjælpeforeninger  uden  Biformaal,  og  Samarbejde  med  nordiske  Frænder,  naar  dette 
kan  ske  uden  Opgivelse  af  vort  eget. 

Vi  véd  godt,  at  de  fleste  vil  betragte  disse  Opgaver  som  alt  for  store  under  vore 
smaa  Omstændigheder,  og  vi  venter  os  paa  ingen  Maade  noget  stort  for  det  første;  men 
vi  tror  det  er  bedst  at  pege  paa,  hvad  vi  ønsker  at  arbejde  for.  Vi  har  sat  Aarsbidraget 
saa  lavt,  at  man  vel  vil  forstaa,  vi  ikke  tænker  os  ved  Hjælp  af  dette  at  iværksætte  store 
Ting,  og  foreløbig  er  det  os  mest  om  at  gøre  at  blive  enige  om  det  fælles  Formaal  og 
søge  at  aabne  andre  Danskes  Øjne  og  Hjærte  for  deres  Betydning. 

"Saa  være  vort  Samfund  da  anbefalet  alle  dem,  der  elsker  vort  Folk,  dets  Sprog 
og  dets  Liv." 

Denne  Indbydelse  var  underskreven  af  følgende:  Lars  Findsen,  New  York, 
/.  P.  ChristiaJisen,  Lansingburg h,  N.  Y.;  H.  P.  Nielsen,  Grand  Rapids,  H.  J.  Peder- 
se?i^  L.  He7ini7igsen,  Ashland,  H.  C.  Strandskov^  Gowen,  Jørgen  Hanseyi  og  P.  Mad' 
sen^  Manistee,  Mich.;  Th,  Helveg  og  N.  i:/^«;/j^7/,  ^Vest  Denmark,  A,  Rav7iholdt,  Luck, 
F.  Larsen,  Waupaca,  Wis.;  Karl  Hansen,  Chicago,  L.  Hansen,  Dwight,  J.  Juul,  Hen- 
derson,, P.  Kjølhede,  Sheffield,  H.  Johnson,  Savanna,  111.;  /.  A.  Skov,  Alden,  A.  C.  Niel- 
sen, Tyler,  Minn.;  /.  M.  Gregersen,  Joh.  Hansen,  M.  Holst,  R.  Rasmussen,  alle  af 
Cedar  Falls,  H.  Bodholdt  og  Wilhelmine  Jensen,  Waterloo,  /.  S.  Faaborg,  F.  L.  Grundt- 
vig, M,  Jørgensen  og  E,  F.  Madsen,  alle  af  Clinton,  C.  F.  Jørgensen,  I.  Haugaard 
Madsen  og  N.  P.  Nielsen,  alle  af  Sabula,  M.  Lauritse^i,  Des  Moines,  la.;  A^.  Johan- 
sen, Ellsu^orth,  Kans.;  A.  Ska7ids  Hansen,  Omaha,  H.  Nielsen,  Homer,  P.  Hermansen, 
Dannebrog,  Nebr.;  S.  H.  Madse7i,  Ferndale,  Cai. 

Samfundets  forste  Udyikliiig. 

"Dansk  Folkesamfund"s  Regler  med  26  Paragrafer  vedtoges  og  følgende  Sty- 
relse blev  valgt:  Fr.  L.  Gi-undtvig,  Formand,  M.  Holst,  Næstformand,  M,  Lauritsen, 
Kasserer. 


DANSK   FOLKESAMFUND    I   AMERIKA 


169 


Samfundet  vandt  fra  alle  Sider  en  betydelig  Tilslutning  og  Anerkendelse  ved  sin 
første  Fremtræden,  endogsaa  hos  begge  kirkelige  Retninger.  Allerede  4de  Maj  1887 
kunde  bekendtgøres,  at  der  var  Medlemmer  paa  29  Steder,  og  at  tre  Kredse  var  dannet, 
13de  Juli  var  Antallet  370  Medlemmer. 


En  vældig  Kamp  mod  Samfundet. 


Det  første  Angreb  aabnedes  af  Pastor  A.  L.  J.  Søholm,  nu  Præst  i  "den  forenede 
danske  lutherske  Kirke",  i  en  Artikel  i  "Dannevirke"  1ste  Juli  1887  med  Overskriften 
"Lidt  Kritik".  Denne  efterfulgtes  af  det  ene  Angreb  efter  det  andet,  som  selvfølgelig 
besvaredes  af  "Dansk  Folkesamfund"s  Medlemmer;  særlig  var  Kampen  stærk  mellem 
Præsterne  H.  J.  Pedersen  og  P.  S.  Vig.  Under  denne  Kamp  udmeldte  de  fleste  Med- 
lemmer af  indre  Missions  Retning  sig. 

Imidlertid  samlede  Modstanderne  sig 
til  et  afgørende  Angreb  paa  Dansk  Folke- 
samfund" ved  "Den  danske  Kirke"s  Aars- 
møde  i  Racine,Wis.,  i  September  1887.  Det 
var  atter  Søholm,  der  her  lagde  ud,  idet  han 
stillede  følgende  Forespørgsel  til  Aarsmødet: 

"Betragter  Aarsmødet  det  at  være 
i  sin  gode  Orden,  at  en  hvilken  somhelst 
Præst  borer  sig  ind  i  en  anden  Præsts  Menig- 
hed uden  sidstnævntes  Vidende  og  Vilje?" 
Og  han  motiverede  denne  Forespørgsel  saa- 
ledes:  "Der  var  holdt  Møder  i  hans  Me- 
nighed, uden  at  han  vidste  noget  derom,  ja, 
der  var  foretaget  Afstemninger  osv.  Han 
gik  til  den  Mand  (Frederik  Larsen),  der  i 
hans  Menighed  havde  begyndt  at  virke  for 
Dansk  Folkesamfund",  for  om  muligt  at 
faa  ham  til  at  afstaa  fra  dette  Arbejde,  men 
han  skønnede  snart,  at  der  var  intet  at  gøre, 
da  vedkommende  Mand  fandt  Støtte  fra  flere 
Sider,  ja  endog  fra  en  af  vore  Præster  (F.  L. 

Grundtvig),   fra  hvem    han   havde   faaet    Opfordring    til   at  virke   for    'Dansk    Folke- 
samfund." 

Pastor  Th.  Helveg  fandt,  "at  Søholms  Udtalelser  var  af  en  saadan  Art,  at  man 
maatte  undres  over,  at  de  kunde  fremkomme  i  dette  Land  og  i  vor  Tid.  De  mindede 
om  en  Tid,  da  det  hed:  "vi  alene  vide",  og  om  en  Tid,  da  Præstevælden  var  fremtræ- 
dende. Blev  en  saadan  Forespørgsel  besvaret  bekræftende,  vilde  han  tage  under  Over- 
vejelse, om  det  ikke  var  bedst  at  søge  tilbage  til  et  Samfund,  der  ikke  vilde  skrue  Tiden 
tilbage.  Han  vilde  bede  Søholm  om  at  tage  sin  Forespørgsel  tilbage;  hvis  ikke  det 
skete,  vilde  han  bede  Frihedens  Venner  om  at  stemme  imod  den." 

Forhandlingen  om  denne  Forespørgsel  tog  over  to  Dage  af  Aarsmødets  Tid  og 
endte  med,  at  Grundtvng  lovede  at  stille  Forespørgsel  til  Samfundet,  om  det  vilde  op- 
løse sig  efter  Angrebet.  —  255  Medlemmer  stemte  mod  Opløsning,  og  5  for. 

1ste  Februar  1888  skriver  Grundtvig:      'Det  skal  ingenlunde  nægtes,  at  "Dansk 


FREDERIK   LANGE    GRUNDTVIG 
Samfundets  Stifter  og  Formand  1888—94 


170 


DANSKE   I   AMERIKA 


Folkesamfund"  er  bleven  en  Del  forknyttet  i  Væksten.  Grunden  er  Uvejret  under 
Kirkens  Aarsmøde.  Dette  Uvejr  er  jo  imidlertid  drevet  over,  og  der  er  vistnok  ingen 
Grund  til  at  ængstes  for,  at  en  ny  Tordenbyge  skulde  være  i  vente.  Jeg  tænker,  at  Ef- 
terretningerne om  "Dansk  Folkesamfund"  i  Danmark  vil  virke  som  en  Lynafleder,  og 
forøvrigt  haaber  jeg,  at  de  fleste  har  faaet  et  Indtryk  af,  at  vi  ikke  vil  noget  ondt." 

Haabet  om  at  kunne  samle  baade  den  ene  og  den  anden  kirkelige  Retning  til  et 
fælles  folkeligt  Arbejde  var  jo  glippet;  men  alle  haabede  dog  nu  at  kunne  faa  Lov  at  ar- 
bejde i  Ro  og  gøre  en  Del  for  vort  Folks  Fremtid  herovre. 

Et  'Dansk  Folkesamfund"s  Mode  afholdtes  /'  Cl'mtrÆ  25de  Maj  1888  og  føl- 
gende Dage.  Her  vedtoges  en  Del  Bestemmelser,  der  gik  ud  paa  at  imødekomme  de 
Krav,  der  fra  flere  Sider  stilledes  til  ''Dansk  Folkesamfund"  ved  "den  danske  Kirke"s 
Aarsmode  i  Racine.     Der  forhandledes  samtidig  om  Dannelsen  af  en  dansk  Koloni. 

Ilte  December  1889  begyndte  Grundtvig  en   Foredragsrejse  rundt  i  Danmark, 

hvor  han  besøgte  34  Steder.  —  I  denne  Tid 
fandt  Modstanderne  det  belejligt  at  rette  en 
Mængde  Angreb  paa  ham  og  samtidig  paa 
Samfundet;  disse  besvaredes  af  os  herovre 
saavel  som  fra  Danmark.  Og  vi  iik  nu  at 
føle,  at  intet  mindre  end  Samfundets  Oplos- 
ning kunde  tilfredsstille  Modstanderne. 

Endelig  kom  det  sidste  Hovedangreb 
paa  "Dansk  Folkesamfund"  ved  Kirkens 
Aarsmøde  i  Waupaca  i8q2,  hvor  Provst 
/.  A.  Heiberg  fra  Danmark  var  tilstede  og 
kraftigt  stottede  Angriberne.  De  beskyldte 
"Dansk  Folkesamfund"  for  at  have  foranle- 
diget hele  den  Strid,  der  var  mellem  de  to 
kirkelige  Retninger  i  Samfundet.  Efter  en 
meget  lang  Forhandling  overtaltes  Grundt- 
vig med  flere  til  at  stille  Forslag  til  "Dansk 
Folkesamfund"  om  Oplosning  mod  at  Elk 
Horn  Højskole  ophævedes  og  blev  Kirke- 
samfundets Præsteskole.  I  Stedet  for  "Dansk 
Folkesamfund"  valgte  Kirkesamfundet  et 
folkeligt  Udvalg.-) 
Der  blev  selvfølgelig  en  livlig  Forhandling  i  "Dannevirke"  for  og  imod  Oplos- 
ningen af  "Dansk  Folkesamfund". 

Dog,  der  blev  intet  af  Elk  Horn  Højskoles  Overgang  til  Præsteskole,  og  det 
folkelige  Udvalg  opløste  sig  straks. 

Forslaget  om  Opløsning  af  "Dansk  Folkesamfund"  faldt  med  542  Stemmer  mod 
og  245  for  Opløsning. 

Det  er  klart,  at  man  gennem  alle  disse  Kampe  havde  naaet  at  give  "Dansk  Fol- 
kesamfund" svære  Saar,  og  desværre  fortsattes  Kampen  i  al  Stilhed  af  mange,  der  burde 
have  støttet  Arbejdet. 

Alle  Opgaver  —  og  de  var  mange  —  som  laa  for  inden  Aarsmødet  i  Waupaca, 
druknede  i  Stormfloden.      Men  Spliden  i  Kirkesamfundet  tog  til. 


T.  s.  FAABORG 
Samfundets  Kasserer  1S8S— 1908 


*)   Jfr.  nærmere  Afsnittet  om   "Den  danske,  ev.-luth.  Kirke  i  Amerika",  Side  68 — 70. 


DANSK    FOLKESAMFUND   I    AMERIKA 


171 


Afdelingen  i  Danmark. 

Allerede  i  November  1887  oprettedes  en  Afdeling  af  "Dansk  Folkesamfund"  i 
Danmark.  L.  Schrøder,  Forstander  for  Askov  Højskole,  satte  sig  i  Spidsen  for  Dannel- 
sen. Den  16de  Maj  1888  er  Medlemsantallet  200.  Afdelingen  vedtager  fra  Januar 
1889  at  udgive  et  eget  Blad  "Kors  og  Stjærne"  med  Pastor  Holm  som  Redaktør.  Dette 
Blad  udkommer  fremdeles  og  er  nu  Organ  baade  for  "Dansk-amerikansk  Samfund"  og 
"Den  dansk-amerikanske  Mission". 

Ved  Grundtvigs  Rundrejse  i  Danmark  steg  Afdelingens  Medlemsantal  til  4,000. 
Lrivsvarige  Medlemmers  Antal  var  36. 


HØJSKOLEHJEMMET    I    CLINTOX,    IA.,    18SS 

Da  Udvalget  i  Danmark  for  "den  danske  Kirke"  opløste  sig  (1894),  overtog 
^'X^ansk  Folkesamfund"s  Styrelse  dér  dettes  Hverv,  indtil  et  nyt  Udvalg  blev  dannet. 

Da  'Dansk  Folkesamfund"s  Afdelingen  her  i  Amerika  var  i  sin  Forfaldstid,  bs- 
sluuede  Afdelingen  i  Danmark  at  forandre  sit  Navn  til  " Dansh-amerikmisk  Samftmd'\ 
antagelig  for  friere  at  kunne  træde  i  Forbindelse  ogsaa  med  andre  end  vort  Samfund 
herovre.  Hidindtil  har  Afdelingen  ikke  foretaget  sig  noget  uden  Samraad  med  "Dansk 
Folkesamfund"s  Formand  herovre.  Men  forøvrigt  har  "Dansk-amerikansk  Samfund" 
staae;  i  samme  Forhold  til  "Dansk  Folkesamfund"  som  for. 


''Dansk  Folkesamfand"s  Udvikling  i  Amerika. 

Bestyrelsen  for  i888 — 8q  blev  F.  L.  Grundtvig,  Formand,  M.  Holst,  Næstfor- 
mand, I.  S.  Faaborg,  Kasserer.  Denne  sidste  har  nu  været  "Dansk  Folkesamfund"s 
Kassei*.!  i  20  Aar  og  er  det  fremdeles. 


172  DANSKE   I    AMERIKA 


I  April  1888  aabnedes  et  Højskolehjem  i  Clinton,  la.,  af  Kredsen  dér.  I  en  Del 
af  Kredsene  udgives  lokale  Blade.  Der  dannes  Ungdomsforeninger  rundt  omkring  i 
Kredsene,  saaledes  paa  Chicagos  Sydside,   hvoraf  flere  fremdeles  er  i  fuld  Virksomhed. 

Der  er  ved  Slutningen  af  dette  Aar  22  Kredse  og  Enkeltmedlemmer  paa  endnu 
21  forskellige  Steder,  i  alt  560  Medlemmer. 

Bogsamlingen. 

17de  April  1889  vedtog  Samfundet  at  oprette  en  fælles  Bogsamling.  Grundtvig 
skænkede  500  Bind  til  denne.  Et  Bogudvalg  nedsattes  og  blev:  Ole  Jensen,  Clinton, 
L.  Henningsen,  Ashland,  og  Th.  Helveg,  West  Denmark.  Ved  Slutningen  af  Aaret  var 
Samlingen  1,000  Bind.  27de  December  1892  er  den  4,000  Bind,  og  i  dette  Aar  var  der 
udlaant  2,000  Bind. 

18de  November  1896  foreslaar  Grundtvig  at  skænke  Bogsamlingen  med  Reoler 
til  Kirkesamfundets  Skole  i  Des  Moines.  Dette  vedtoges  saaledes,  at  Fortællinger  og 
lignende  Bøger  bliver  uddelt  som  Gave  mellem  de  Kredse,  der  havde  egen  Bogsam- 
ling.    Skolen  i  Des  Moines  fik  henved  3,000  Bind. 

I  en  stor  Del  af  Kredsene  var  oprettet  private  Bogsamlinger.  I  1895  berettes 
saaledes,  at  næsten  hver  Kreds  har  sin  egen  Bogsamling. 

I  1891  oprettedes  en  Samlerklub  med  E.  F.  Madsen  i  Spidsen. 

Udgivelsen  af  Boger. 

Første  Oplag  af  "Sangbog  for  det  danske  Folk  i  Amerika",  samlet  af  F.  L. 
Grundtvig,  overtoges  af  "Dansk  Folkesamfund".  Da  dette  Oplag  paa  det  nærmeste 
var  udsolgt,  vedtoges  det  15de  April  1891  at  udgive  Sangbogen  uden  Borne-  eller  histo- 
riske Sange,  og  28de  Oktober  er  andet  Oplag  (4,000)  færdig.  —  I  1892  udgives  Kort 
over  Danske  i  Amerika  ved  J.  Chr.  Bay.  I  Juli  1906  vedtoges  at  udgive  tredie  Oplag 
af  Sangbogen  med  et  Tillæg  af  historiske  og  andre  Sange. 

F.  L.  Grundtvig  købte  over  1,100  Melodier  til  Sangbogen  og  gav  dem  til 
"Dansk  Folkesamfund"  med  Haab  om,  at  hele  Samlingen  eller  Dele  deraf  maatte  blive 
udgivet.  Samtidig  med  tredie  Oplag  af  Sangbogen  vedtoges  det  (1906)  at  udgive  disse 
Melodier,  harmoniseret  for  Orgel  eller  Piano. 

Et  af  J.  Skovgaard  og  BindesbøU  kunstnerisk  udfort  Billede  for  livsvarige  Med- 
lemmer blev  trykt. 

Skolesagen. 

Et  Skoleudvalg,  som  skulde  være  behjælpelig  med  at  skafTe  danske  Lærere, 
hvor  saadanne  ønskedes,  og  at  hjælpe  Lærere  til  rette,  blev  nedsat  i  1890.  Følgende 
tre  valgtes:     L.  Henningsen,  Formand,  Marie  Hovgaard  og  Hans  Pedersen. 

Den  4de  Marts  1891  fik  Skoleudvalget  følgende  Tilbud  fra  Dr,  Nørregaard  paa 
Testrup:  "Ogsaa  her  i  Testrup  er  der  og  har  der  i  20  xAar  været  en  Friskole  ved  Siden 
af  Højskolen,  og  det  endda  en  stor  og  udmærket  ledet  Friskole  (Lærer  Jørg.  Andersen 
Bo).  Jeg  er  villig  til  at  modtage  saadanne  Ungersvende,  der  efter  at  have  været  i  Ame- 
rika nu  vil  samle  Kundskaber  og  Øvelse  her  paa  Højskolen,  som  Elever,  naar  de  blot 
betaler  Kost  og  Ophold  med  20  Kroner  om  Maaneden.  Saa  vil  de  kunne  faa  Undervis- 
ningen her  og  i  Friskolen  ganske  frit.  Under  særlige  Forhold,  efter  særlig  Anbefaling, 
endda  billigere.     Opholdet  maa  være  om  Vinteren." 

Dette  glimrende  Tilbud  blev  ikke  benyttet;  kun  en  eneste  ung  Mand  forhandle- 
des der  med  om  Sagen. 


DANSK   FOLKESAMFUND   I   AMERIKA 


173 


Den  12te  December  1888  skænker  "Dansk  Folkesamfund"  en  Gave  paa  100 
Dollars  til  Danebod  Højskole,  og  1889  25  Eksemplarer  af  Sangbogen  til  hver  af  Høj- 
skolerne. 

I  1897  bevilligedes  et  rentefrit  Laan  paa  300  Dollars  til  Nysted  Højskole,  hvil- 
ket denne  Skole  fremdeles  har, 

I  1898  bevilligedes  og  udbetaltes  75  Dollars  til  Kirkesamfundets  Skole  i  Des 
Moines. 


KREDSEN    "FREMAD"S    HØJSKOLEHJEM    PAA    CHICAGO    SYDSIDE 


Foredragsrejser. 

I  1889 — 90  foretager  F.  L.  Grundtvig,  som  for  nævnt,  en  Foredragsrejse  rundt  i 
Danmark  og  besøger  34  Steder.  Denne  fremkaldte  et  stort  Røre  mellem  Folk  der- 
hjemme for  vort  Folks  Sag  herovre,  og  ikke  mindre  end  4,000  sluttede  sig  til  Afdelingen 
derhjemme.  I  et  privat  Brev  skrives  fra  Koldingegnen:  "I  Gaar  var  vi  ude  i  Kolding 
for  at  høre  Fr.  Grundtvig;  en  bedre  Fortaler  end  ham  kunde  I  næppe  have  valgt.  Ja, 
vi  glæder  os  rigtig  ved  at  høre  ham  fortælle  om  jer.  Taarerne  kom  frem,  Glædens  eller 
Vemodens,  og  da  skønnede  jeg,  at  vort  kære  Modersmaal  har  en  Fremtid  for  sig  i  det 
fjerne  Vest.  Uden  at  være  Profet  tør  jeg  dog  nok  sige,  spaa,  at  fra  nu  af  vil  I  faa  le- 
vende Medarbejdere  herhjemme.     Vækkeren  har  været  her." 

Den  29de  April  1891  bekendtgøres   Pastor  F.  Bruuns  Rejse  herovre  rundt  til  37 


174  DANSKE   I   AMERIKA 


Pladser.  —  Fra  lOdc  Juli  til  2den  September  samme  Aar  foretager  Højskoleforstander 
Maltesen  en  Rundrejse  herovre. 

Der  tilbydes  Samfundet  en  Række  Foredragsholdere  herfra,  og  mange  af  disse 
benyttes. 

I  1896  gør  K.  Knudsen  en  Rundrejse  med  Foredrag  og  Opvisning  af  forstør- 
rede Billeder. 

Fællestiir  til  Danmark. 

I  1891  bestemte  "Dansk  Folkesamfund"  en  Fællestur  til  Danmark.  Til  Ord- 
ningen af  denne  valgtes:  L.  Henningsen,  Formand,  A.  Dan  og  J.  S.  Faaborg.  Rejsea 
vedtoges  at  skulle  vare  fra  Februar  til  Juni  1892.  Der  var  400  Pladser  paa  Dampskibet; 
200  mindst  skulde  besættes.  Hele  Rejsen  frem  og  tilbage  fra  Chicago  skulde  koste  67 
Dollars  med  egen  Vogn  fra  Chicago  til  New  York  og  to-tre  Stoppesteder  under\^eis. 
Store  Forberedelser  var  gjort  i  Danmark  for  at  modtage  Gæsterne;  men  kun  50  Delta- 
gere meldte  sig. 

Hjælpeforeninger. 

I  1892  vedtoges  Oprettelsen  af  en  Hjælpeforening  baade  for  syge  og  efterladte, 
og  Lovene  ordnedes;  men  da  den  af  mange  Medlemmer  modarbejdedes,  indmeldtes 
ingen.     Sagen  blev  senere  optaget,  men  med  samme  Resultat. 

Oprettelse  af  Xybygder. 

Allerede  i  November  1S87  blev  der  nedsat  et  Laiidudvalg,  som  kom  til  at  be- 
staa  af  F,  L.  Grundtvig,  Georg  Bi'uhn  og  P.  Hermansen.  Det  var  Udvalgets  Opgave 
at  finde  Plads  til  en  dansk  Nybygd.     Flere  Steder  blev  undersøgt,   men   uden  Resultat. 

Den  27de  December  1893  valgtes  J,  C.  Evers,  Clinton,  la.,  til  Formand  for 
Landudvalget.  Han  tog  med  Iver  fat  paa  Arbejdet,  iik  en  Mængde  Tilbud  om  Land 
og  besluttede  sig  til  at  undersøge  Forholdene  i  det  sydlige  Texas.  I  Februar  1894  rejste 
da  Evers,  R.  Busk  fra  Nebraska  og  L.  Henningsen  med  Landagent  Bojsen  ned  for  at  se 
paa  hans  Land  syd  for  Port  La  Vaca  hge  ud  til  Kysten;  men  efter  Undersøgelsen  af 
dette  og  Landet  syd  for  El  Campo  blev  vi  enige  om  at  anbefale  dette  sidste  til  en  N}^- 
bygd  —  Dajievang  — ,  hvilket  ogsaa  vedtoges  af  Samfundet  i  Marts.  Til  1ste  Oktober 
var  der  solgt  3,000  Acres.  Landet  kunde  i  tre  Aar  kun  sælges  til  Danske;  Kontrakten 
gjaldt  24,000  Acres.  Det  første  Aar  solgtes  8,000  Acres  og  "Dansk  Folkesamfund"  fik 
Skøde  paa  160  Acres.     Det  vedtoges  at  give  Menigheden  i  Nybygden  40  Acres. 

I  Maj  1895  byggede  "Dansk  Folkesamfund"  et  Forsamlingshus  til  Kirke-  og 
Skolebrug  for  Nyb5^ggerne.  "Dansk  Folkesamfund"  laante  Menigheden  200  Dollars  til 
Rejse  for  L.  Henningsen,  som  lovede  at  betjene  Menigheden  og  rejste  derned  allerede  i 
August  1905;  de  nævnte  200  Dollars  eftergaves  Menigheden  senere.  Fra  1899  ydes 
100  Dollars  aarlig  af  "Dansk  Folkesamfund"  til  Hjælp  til  Præsteløn  i  flere  Aar  af  de 
Penge,  som  indkom  i  Kommission  ved  Salg  af  Land.  Det  vedtoges  at  glæde  Nybyg- 
gerne med  at  sende  Kirkesamfundets  Formand  ned  at  besøge  dem  paa  'Dansk  Folke- 
samfund"s  Bekostning.  —  Der  solgtes  om  ved  13,000  Acres  til  Danske  i  Kolonien.  — 
I  1906  gives  endvidere  af  "Dansk  Folkesamfund"  20  Acres  i  Skoven  til  Festplads  og  5 
Acres  med  Forsamlingshus  paa  til  Nybygden. 

I  1905  var  'Dansk  Folkesamfund"s  Landudvalj;,  som  skulde  være  staaende,  for- 


DANSK   FOLKESAMFUND   1   AMERIKA 


175 


"  ængst  ophørt  at  eksistere.    Men  i  Maj  valgtes  atter  tre  Mand  til  dette  Arbejde:    A.  H. 
J'urgens^  Jorgen  Olesen  og  K.  H,  Duus,     A.  H.  Jurgens  blev  Formand. 

Landudvalget  tog  straks  fat  paa  at  hente  Oplysninger  fra  ældre  Nybygder,  hvor 
man  ønskede  Tilgang  af  Nykommere,  for  at  kunne  anvise  Pladser  til  dem,  der  søgte 
saadanne.  Samtidig  søgte  de  at  finde  en  Plads  for  en  Nybygd.  Dette  lykkedes  allerede  i 
Slutningen  af  1905  i  Partridge,  Pine  County,  Minn.  Samfundet  vedtog  at  begynde 
Kolonien,  og  Byen  Partridge,  40  Acres  med  et  Par  Huse,  blev  købt;  og  Kontrakt  med  to 
Landkompagnier  blev  sluttet  om  henved  en  Snes  Tusind  Acres,  der  i  tre  Aar  kun  maa 
sælges  til  Danske.     Der  er  nu  (Maj  1908)  solgt  over  6,000  Acres,  og  om  ved  et  halvt 


'DANSK   FOLKESAMFUND"S   FORSAMLINGSHUS    I    HANEVANG,    TEXAS,    1895 


Kolo- 


L.  C. 


hundrede  danske  Familier  og  Enkeltmænd  er  flyttet  ind.  I  Byen  er  over  20  Huse,  3 
Butikker,  Smedie,  Savmølle,  Hotel,  Skole  med  2  Lærere  og  over  70  Børn.  En  smuk 
Kirkegaard  er  ordnet,  hvortil  "Dansk  Folkesamfund"  har  ydet  200  Dollars,  og  1,600 
Dollars  er  bevilliget  og  udbetalt  til  en  Præstebolig.  Pastor  H.  C.  Strandskov  er 
niens  første  Præst. 

I  1906  traadte  J.  Olesen  ud  af  Landudvalget  paa  Grund  af  Svagelighed. 
Pedersen  fra  Tyler,  som  i  nogen  Tid  havde  været  behjælpelig  med  Ordningen  af  Kon- 
trakten og  Landsalget,  blev  valgt  i  hans  Sted. 

Det  var  overladt  til  "Dansk  Folkesamfund"s  Styrelse  i  Forening  med  Landud- 
valget at  ordne  alt  Kolonien  vedrørende.  "Dansk  Folkesamfund"  har  bevilliget  35  Cents 
pr.  Acre  af  Kommissionen  for  det  solgte  Koloniland  til  Kirke-  og  Skolearbejdet  i  Ny- 
bygden. 


176  DANSKE   I   AMERIKA 


'•Dansk  Folkesamfiind''s  videre  Udvikling  i  Amerika. 

Det  er  en  haard  Skærsild,  som  'Dansk  Folkesamfund"  har  maattet  kæmpe  sig 
igennem  i  de  21  Aar,  det  nu  har  virket. 

25de  Maj  i8q2,  lige  før  Kirkens  Aarsmøde  i  Waupaca,  var  Medlemsantallet 
storst,  nemlig  1 ,036.  Det  største  Antal  livsvarige  Medlemmer  er  52  i  Danmark  og  40  i 
Amerika. 

I  1892  valgtes  F.  L.  Grundtvig,  Formand,  L.  Henningsen,  Næstformand,  og  I. 
S.  Faaborg,  Kasserer.  Samfundet  arbejdede  under  trykkende  Kaar,  da  Striden  i  Kirke- 
samfundet optog  alles  Sind.  I  1894  nægter  Grundtvig  og  Henningsen  at  modtage  Gen- 
valg. J.  C.  Bay  bliver  Formand  og  O.  Stevns  Næstformand;  men  i  1896  trækker  Bay 
sig  tilbage  og  H.  C.  Strandskov  indtager  hans  Plads.  I  1897  trækker  denne  sig  tilbage, 
og  K.  Knudsen  bliver  Formand.  Flere  Forslag  om  Forhøjelse  af  Aarsbidraget  falder. 
I  1898  afholdes  et  "Dansk  Folkesamfund"s  Møde  i  Omaha,  straks  efter  Kirkens  Aars- 
møde. Ligeledes  afholdes  12te  Juni  1899  et  Møde  i  Chicago.  1ste  Oktober  1899  er 
Medlemsantallet  gaaet  ned  til  369  Medlemmer;  Afdelingen  i  Danmark  er  paa  denne 
Tid  2,200  Medlemmer.  —  Første  Gang  efter  Waupaca-Nederlaget  fremkommer  For- 
handling om  Samfundets  Opløsning.  18de  Juli  1900  trækker  K.  Knudsen  sig  tilbage 
fra  Formandspladsen,  og  J.  C.  Bay  overtager  atter  Pladsen  men  trækker  sig  tilbage  i 
August  1902.  Næstformanden,  Larsen,  sætter  Samfundets  Opløsning  under  Afstemning, 
men  Forslaget  falder.  Den  ny  Bestyrelse  blev  nu:  Højskoleforstander  Th.  Doj'f,  For- 
mand, R.  Marte  fisen,  Næstformand,  og  I.  S.  Faaborg,  Kasserer. 

18de  Februar  1903  skriver  Dorf:  Idet  jeg  takker  Medlemmerne  af  "Dansk 
Folkesamfund"  fordi  de  har  valgt  mig  til  Formand,  vil  jeg  meddele,  at  jeg  om  kort  Tid 
vil  fremsætte  Forslag  angaaende  de  Opgaver  Foreningen  maa  paatage  sig.  At  en  Fore- 
ning skal  hedde  "Dansk  Folkesamfund"  og  saa  kun  evne  at  samle  ca.  170  Medlemmer 
er  en  Uhyrlighed;  Fejlen  tænker  jeg  mig  maa  søges  deri,  at  Foreningen  ikke  er  sig  sine 
Opgaver  klart  bevidst,  —  Det  gælder  da  forst  om  at  se  disse,  og  derefter  om  at  sætte  al 
Kraft  ind  paa  at  virkeliggøre  dem.  —  Angaaende  dette  Spørgsmaal  vil  Medlemmerne 
om  føje  Tid  hore  fra  mig." 

15de  April  s.  A.  sender  Dorf  Telegram  til  Danmark  om  at  levere  en  Palmede- 
koration til  F.  L.  Grundtvigs  Baare;  det  blev  dog  for  ssnt.  Grosserer  Schrøder  lod  da 
forfærdige  et  lille  Sølvskjold  med  Inskription;  dette  omfattede  det  amerikanske  og  danske 
Flag  og  blev  overrakt  Fru  Grundtvig  fra  "Dansk  Folkesamfund". 

Bestyrelsen  foreslaar  at  rejse  et  Mindesmærke  for  F.  L.  Grundtvig  i  Clinton,  la., 
men  tager  Forslaget  tilbage  da  det  bestemmes,  at  "den  danske  Kirke"  i  sin  Helhed  vil 
sætte  et  saadant. 

Det  af  Dorf  ovenfor  bebudede  Forslag  kom  aldrig  frem.  Derimod  indledede 
Dorf  et  nyt  Opløsningsforslag  12te  August  1903.  Om  dette  udviklede  der  sig  en  livlig 
Forhandling;  da  Forslaget  kom,  underskrevet  af  hele  Bestyrelsen,  faldt  det  som  de  tid- 
ligere. Dette  kunde  30  ventes,  da  der  intet  var  gjort  for  at  faa  Samfundet  i  Virksomhed; 
og  de  nuværende  Medlemmer  maatte  antages  at  være  trofaste  og  have  Kærlighed  til 
Samfundet,  saa  de  ikke  vilde  svigte. 

6te  Januar  1904  valgtes  følgende  Styrelse:  L.  Henningsen,  Formand,  A.  H.  Jur- 
gens,  Menominee,  Mich.,  Næstformand,  og  I.  S.  Faaborg,  Kasserer.  L.  Henning- 
sen skriver: 

'  Det  er  nu  ti    Aar  siden    jeg    nedlagde    Arbejdet    i    "Dansk    Folkesamfund"s 


DANSK    FOLKESAMFUND    I   AMERIKA 


177 


Styrelse  og  vil  da  gærne  have  Lov  til  at  sige  noget  om  mit  nuværende  Syn 
paa  dette. 

"Alle  med  nogen  folkelig  Interesse  anerkender  "Dansk  Folkesamfund"s  Opga- 
ver; men  dets  værste  Modstandere  er  de,  der  ikke  tror  paa  vort  Folks  Bevarelse  herovre 
blot  i  nogle  Slægtled.  De  mener,  at  alt  folkeligt  Arbejde  er  spildt,  og  slaar  derved  Følge 
med  dem,  som  ikke  er  vakt  til  folkelig  Bevidsthed,  og  en  Vækkelse  af  disse  er  jo  en  af 
de  væsenlige  Opgaver  for  "Dansk  Folkesamfund",   ja  alle  bevidste  danske  Menneskers. 

"Men  fordi  "Dansk  Folkesamfund"  fra  Begyndelsen  lagde  an  paa  at  vinde  Mæng- 
den, saa  blev  Arméen  rekrutteret  med  en  Mængde  af  dem,  som  den  gamle  Hærfører  kal- 
der Nullerne;  derved  blev  Antallet  paa  Desertørerne  og  de  flygtende  saa  stort  under 
Kampen,  og  en  Mængde  andre  tabte  Modet:  Hvad  kan  det  hjælpe;  vi  er  saa  faa;  vi  kan 
intet  udrette  osv.  —  saaledes  lød  det  fra  mange  Sider.     Dog,  der  staar  en  lille  Flok,  som 


PASTOR   L.    HENNINGSEN 

Samfundets  Formand  siden  1904 


P.    P.   KILSTOFTE 
Samfundets  Næstformand   siden  1907 


synes  at  være  trofast  og  sar  fremad  mod  Maalet;  hvis  det  er  saaledes,  saa  kan  et  Arbejde 
gøres.  Tænk  paa  vore  danske  Højskoler;  disses  Død  er  ofte  proklameret;  men  de  faa 
trofaste  har  holdt  ud,  og  de  lever  og  virker  til  Lykke  for  vort  Folk,  ny  Kræfter  er  traadt 
til,  de  gamle  faar  Mod  og  glædes.  —  Gid  dette  ogsaa  maa  blive  Tilfældet  med  Dansk 
Folkesamfund"!  Den  største  Styrke,  der  nu  i  flere xA.ar  har  afgivet  deres  Stemmer,  harnu 
tilkendegivet,  at  de  vil  tage  fat.  Vi  vil  nu  arbejde  for  vort  Folkelivs  Vækst  paa  alle  de 
Maader,  vi  forstaar.  Jeg  forudsætter,  at  de,  der  nu  staar  i  Samfundet,  med  Glæde  vil 
arbejde  paa  den  bedste  og  sundeste  Maade,  vi  kender.  Vi  vil  vise,  at  Samfundet  ikke 
blot  lever  af  Navn  men  ogsaa  gor  Gavn.  Saa  skal  det  ses,  at  der  er  mange  flere,  end  vi 
i  Øjeblikket  tænker,  som  har  Samfundet  kært.      Gud  velsigne  vort  Arbejde. 

L.    Hemihigsen.^^ 

I  1904  foretoges  nogle  Ændringer  i    "Dansk  Folkesamfund"s  Regler,  og  et  nyt 
Oplag  udkom.     Atter  faldt  et  Forslag  om  forhøjet  Bidrag. 

Danske  i  Amerika — I — 2.  12 


178 


DANSKE   I   AMERIKA 


Ved  Styrelsesvalgene  efter  1904 

er  afgivet  følgende 

'  Anti 

il  Stemmer: 

1904: 

Formand ...    58 

Næstform.  . 

.    59     Kasserer.. 

55 

Medlemsantallet. 

..243 

1905: 

Formand. . .100 

Næstform .  . 

.    78     Kasserer   . 

.81 

Medlemsantallet. 

..256 

1906: 

Formand.  .  .  123 

Næstform .  . 

.    61      Kasserer.  . 

117 

Medlemsantallet. 

..251 

1907: 

Formand.  .  .  116 

Næstform .  . 

.111      Kasserer.  . 

120 

Medlemsantallet. 

..265 

12te  Juli  1904  modtog  'Dansk  Folkesamfund"  følgende  Tilbud  fra  Kredsen 
i  Clinton,  la.: 

Som  Begyndelse  til  Virkeliggørelsen  af  den  af  "Dansk  Folkesamfund"s  Formand 
stillede  Opgave:  "en  Dansk  Folkesamfunds  Højskole",  stiller  Kredsen  her  i  Clinton  føl- 
gende Tilbud: 

"Clinton  Kredsen  giver  "Dansk  Folkesamfund"  Skøde  paa  det  Stykke  Land,  der 
i  sin  Tid  tilfaldt  Kredsen,  som  Byggeplads  for  en  Højskole,  fem  Acres  (mere  eller  min- 
dre) med  det  paa  denne  Plads  opførte  Gymnastik- 
hus, saa  snart  "Dansk  Folkesamfund"  har  opført 
en  tidssvarende  dansk  Folkehøjskole  med  Plads 
for  mindst  50  Elever.  —  Desuden  giver  Kredsen 
"Dansk  Folkesamfund"  Ret  til  Salg  af  ti  Bygge- 
lodder,  som  Kredsen  ejer,  til  Hjælp  til  Opførel- 
sen af  Højskolebygningen.  De  øvrige  Kredsen 
tilhørende  Lodder  forpligter  den  sig  til  at  give 
"Dansk  Folkesamfund"  Ret  til  at  sælge  til  For- 
del for  Skolens  Drift  med  tre  Lodder  om  Aaret. 
—  Skødet  gives  paa  den  Betingelse,  at  det  kun  er 
gyldigt  saa  længe  Bygningen  og  Pladsen  benyttes 
som  Højskole,  og  "Dansk  Folkesamfund"  maa 
ikke  laane  Penge  eller  give  Pai;^eobligation 
(Mortgage)  paa  Landet.  I  det  Øjeblik  Bygnin- 
gen eller  Pladsen  benyttes  paa  anden  Maade,  er 
Skødet  ugyldigt,  og  Landet  saavel  som  Gymna- 
stikhuset falder  tilbage  til  Kredsen,  hvorimod 
den  eller  de  af  Samfundet  opførte  Bygninger  til- 
hører dette  med  Fradrag  af  den  Sum,  som  er  ind- 
kommen ved  de  ti  Lodders  Salg.  —  Dette  Til- 
bud er  gyldigt  i  fem  Aar."  —  Tilbudet  blev  modtaget  af  Samfundet  og  staar  endnu  ved 
Magt,  hvis  "Dansk  Folkesamfund"  ser  sig  istand  til  at  benytte  det. 

Gang  efter  Gang  har  Samfundet  indsamlet  til  "S.  S."  (Sønderjydsk  Forening).  — 
I  1906  sendtes  en  større  Pengegave  til  M.  L.  Appel,  som  Anerkendelse  af  hans  trofaste 
Arbejde  for  vort  Samfund  og  Folk  herovre. 

Ved  Styrelsesvalget  1906  overtog  Jørgen  Olesen,  Chicago,  Næstformandsplad- 
sen, men  døde  allerede  27de  Juni  1907.  Han  har  i  mange  Aar  været  en  tro  "Dansk 
Folkesamfund"s  Samfundsmand  og  stadig  Formand  for  Kredsen  paa  Chicago  Vestside. 
—  P.  P.  Kihtofte  fra  samme  Kreds  overtog  Næstformandspladsen. 

Den  19de  November  1907  inkorporeredes  "Dansk  Folkesamfund"  i  Staten  lo^ya 
i  Clinton  Co.  under  sit  oprindelige  Navn. 

De  to  første  Paragraffer  i  "Dansk  Folkesamfund"s  Regler  lyder  saaledes: 
§  1.     Samfundets  Formaal  er  ved  alle  aabne  og  hæderlige  Midler  at  virke  hen 
til,  at  Danske  i  Amerika  uden  at  glemme  deres  Pligter  som   amerikanske  Borgere  maa 


A.  H.  JURGENS 
Land  udvalgets  Formand  siden  1905 


DANSK    FOLKESAMFUND    I    AMERIKA 


179 


samle  sig  i  fælles  Arbejde  for  at  bevare  det   danske  Sprog  og  fremhjælpe   en   frugtbar, 
folkelig  Udvikling  paa  Modersmaalet. 

§  2.  Mænd  og  Kvinder,  der  føler  sig  som  Danske  og  ikke  er  Fjender  af  den 
kristne  Kirke,  kan,  med  lige  Rettigheder,  optages  i  Samfundet.  Hvert  Medlem  faar  ved 
sin  Optagelse  et  Aftryk  af  Samfundets  Regler." 

Dette  er  Grundtankerne  i  sammentrængt  Form  og  det  Formaal,  som  er  udviklet 
i  Indbydelsen. 

Som  det  vil  ses  af  ovennævnte  Uddrag  af  Samfundets  Historie,  nødvendig  kort 
som  det  maa  være  i  et  Værk  som  dette,  har  det  forsøgt  at  iværksætte  de  fleste  af  de  Op- 
gaver, som  af  Indbyderne  blev  fremsat,  og  har  gennemført  ikke  saa  faa  af  disse. 

Et  af  de  vigtigste  Arbejder  er  sikkert  at  vække  Interesse  hos  flere  og  flere  af  vort 
Folk  for  Bevarelsen  herovre  af  vort  nationale  Præg  og  vore  Folke-Ejendommeligheder, 
som  vi  skylder  at  bevare  i  den  opvoksende  Slægt  i   vort  Folk,  saa  de   kan  blive  dette 

Lands  Ejendom  og  ikke  forsvinde,   men      , , 

blive  frugtbringende  fra  Slægt  til  Slægt. 
Og  næppe  nogen  Forening  har  vakt  saa 
meget  Røre  i  denne  Retning  som  ''Dansk 
Folkesamfund"  ved  sin  Fremkomst;  men 
Røre  vækker  til  Eftertanke  hos  mange, 
som  maaske  aldrig  har  sendt  en  Tanke  i 
den  Retning.  Og  som  Hostrup  skriver: 
"Oprør  vi  prise  ej  —  nej  stop!  men  leve 
de,  som  røre  op !" 

Ved  Udbredelsen  af  6,000  Eks- 
emplarer af  ''Sangbog  for  det  danske  Folk 
i  Amerika"  er  en  Mængde  af  vort  Folk 
bleven  sat  istand  til  at  synge  vore  bedste 
danske  Sange  omkring  i  Hjemmene,  hvil- 
ket sikkert  har  vakt  Interesse  for  vor 
store,  rige,  folkelige  Sangskat,  som  maa 
bringes  med  herover  for  at  frugtbargøre 
Livet  hos  vort  Folk  baade  blandt  gamle 
og  unge  gennem  Slægter.  Dette  vil  blive 
støttet  paa  indgribende  Maade,  naar  vor  rige  og  enestaaende  Melodisamling  udkomm.er 
harmoniseret. 

"Dansk  Folkesamfund"  har  skabt  en  stadig  vaagen  Interesse  for  ^-ør  Folke- 
sag herovre  ved  F.  L.  Grundtvig  og  andres  Arbejde  hos  vort  Folk  hjemme,  hvor  en  Af- 
deling blev  oprettet  og  nye  Forbindelser  kom  i  Stand,  som  stadig  vedligeholdes. 

Flere  L'ngdomshjem  er  oprettet  herovre  og  andre  forsøgt.  Tiden  synes  endnu 
ikke  at  være  kommen  for  deres  Vækst;  men  Tanken  er  vaagnet. 

"Dansk  Folkesamfund"  forsøgte  en  Fællesrejse  til  Fædrelandet,  men  Tiden  var 
endnu  ikke  kommen;  muligvis  vilde  det  lykkes  nu. 

"Dansk  Folkesamfund"  forsøgte  Oprettelse  af  Hjælpekasser.  Denne  Tanke  ind- 
gik imidlertid  som  Led  i  "Dansk  Brodersamfund"s  Virke,  hvilket  sikkert  ogsaa  er  bedst, 
da  det  vistnok  maa  siges  at  ligge  udenfor  "Dansk  Folkesamfund"s  Opgaver. 

"Dansk  Folkesamfund"  har  forsøgt  at  samle  vort  Folk  i  Xybygder,  og  dette  er 
i  fuldt  Maal  lykkedes  i  de  to,  der  nu  er  i  frodig  Vækst  og  baade  har  Kirke-  og  Skole- 
arbejdet i  god  Gænge. 


DANSK    FOLKESAMFUND"S    FORSAMLINGS- 
HUS,   CLTXTONT,    IA. 


180 


DANSKE    I    AMERIKA 


Trods  den  vældige  Modstand  og  de  haarde  Kampe,  og  skønt  Arbejdet  ofte  er 
gaaet  smaat,  har  der  dog  stadig  fulgt  Velsignelse  med  det  lille  Samfund,  saa  det  har 
faaet  Lov  at  udrette  noget,  der  har  virket  Frejdighed  og  Haab  om  en  endnu  lysere 
Fremtid,  naar  Samfundet  blot  bliver  sin  Opgave  tro. 

Kom  saa  ind  i  vor  Kæde  hver  Kvi?ide  o^  Mand, 
som  for  Danskhed  vil  vove  en  Dyst, 
som,  i  Troskab  mod  Folkejies  gæstmilde  Land, 
dog  har  kær  end  sin  Fædrenekyst. 

I  skal  se^  vi  skal  blive  saa  frodig  en  Gre?t 

paa  det  store,  det  ?nægtige  Træ, 
der  skal  podes  og  vokse  ved  Stjernernes  Skin 

mod  det  hoje  i  Frihedens  Læ.^^ 


KOLONIEN   PARTRIDGE,   MINN. 


DANSKE  BAPTISTER 

I   AMERIKA 


ansk?  Mupti&Ut  i  Amerika. 


Af  Prof.  N.  S.  LAWDAHL. 

Med  vedføjede  Bemærkninger  af  Ældste  Louis  J.  Hauge. 


Baptists  am  fundet  i  Almindelighed. 

APTISTERNE  som  et  Samfund  prøver  ikke  paa  at  spore  og  kan  heller  ikke 
spore  nogen  historisk  Rækkefølge  op  gennem  Tiderne.  Samfundet  gør  For- 
dring paa'  at  ordne  dets  Menigheder  efter  nytestamentligt  Mønster  med 
rimelig  Frihed  til  at  tage  Hensyn  til  visse  nødvendige  Undtagelser  som 
Tid,  Sted  og  Omstændigheder  maatte  godtgøre.  Baptisterne  kommer  saa- 
ledes  stadig  tilbage  til:  Hvad  siger  det  ny  Testamente.f^  Paa  dette  Gebet  skiller  de  sig 
altsaa  fra  Katolikkerne  samt  ogsaa  fra  visse  evangeliske  Samfund  indenfor  Protestan- 
terne, der  i  større  eller  mindre  Grad  holder  sig  til  Traditioner.  De  skiller  sig  ogsaa  fra 
andre  ledende  Samfund  iblandt  Protestanterne,  der  holder  sig  meget  til  den  saakaldte 
Akkomodations-Teori,  i  Følge  hvilken  Guds  Menighed  kan  ordnes  og  styres  ikke  saa 
meget  efter,  hvad  der  er  Skik  og  Brug,  som  efter  hvad  der  er  mest  formaalstjenligt. 

Guds  Menighed  havde  knapt  passeret  Hundredaars-Mærket  for  sin  Tilværelse, 
førend  der  sporedes  en  Forandring  bort  fra  den^oprindelige  Ordning  henimod  episkopal 
Ordning;  og  efter  Aar  400  findes  der  næppe  Spor  af  nogen  Menighed  ordnet  og  styret 
efter  oprindeligt  Mønster.  —  Saaledes  fortsattes  der  op  gennem  Middelalderen.  I  det 
11. — 12.  Aarhundrede  fremtræder  der  visse  Særsamfund  saasom:  Albigenser,  Petrohusia- 
nere  og  Valdenser.  Disse  søger  allesammen  at  komme  tilbage  til  nytestamentlig  Kri- 
stendom og  Menighedsstyre.  De  drev  væsenlig  den  samme  Propaganda  som  Johannes 
Hus  og  som  Martin  Luther,  da  denne  fremtraadte  i  1517.  I  denne  Jordbund  fostredes 
Baptisterne,  selv  om  det  ikke  historisk  kan  bevises,  at  de  stod  i  nogen  organisk  Forbindelse 
med  disse  allerede  nævnte  Særsamfund.  Baptisterne  fremkom  i  Schweiz,  Sydtyskland 
og  Holland  samtidig  med  Hus,  Luther  og  Zwingli.  Den  sidstnævnte  virkede  sammen 
med  Baptistledere  saasom  Hubmeyer,  Manz,  Menno  o.  a.  i  adskillige  Aar,  Ogsaa  i 
England  fandtes  Baptister  paa  denne  Tid,  og  disse  har  fortsat  indtil  vore  Dage.    En  mere 


184  DANSKE   I   AMERIKA 


sørgelig  Skæbne  blev  imidlertid  Fastlandets  Baptister  til  Del,  thi  paa  Grund  af  haarde 
Forfølgelser  forsvinder  de  fra  Skuepladsen  for  først  at  dukke  op  igen  i  den  første  Halvdel 
af  det  19de  Aarhundrede.  Den  23de  April  1834  stiftedes  atter  en  Baptistmenighed  ved 
amerikanske  Udsendinge  i  Tyskland,  i  hvilket  Land  man  ikke  havde  mærket  dem  siden 
onikring  det  17de  Aarhundredes  Begyndelse.  I  Aaret  1839  den  30te  Oktober  stiftedes 
den  første  Baptistmenighed  i  Danmark.  I  September  1848  stiftedes  den  første  Bap- 
tistmenighed i  Sverrig,  og  i  1857  den  første  i  Norge,  da  fra  Danmark  Br.  Rymker 
sendtes  derop.  Den  danske  Menighed,  der  var  bleven  stiftet  i  København,  formerede 
sig  og  spredte  sin  Virksomhed  ud  over  Landet,  og  i  de  første  elleve  Aar  af  Virksomheden 
døbtes  861  Personer.     Det  er  fra  denne  Virksomhed  i  Fædrelandet,  at 

Danske  Baptister  i  Amerika 

har  deres  Oprindelse. 

Udvandringen  til  de  Forenede  Stater  bliver  fra  1850  og  fremover  mere  og 
mere  almindelig.  L^dvandring  havde  dog  fundet  Sted  forud  for  sidstnævnte  Aar.  Vor 
Opmærksomhed  ledes  paa  dette  Omraade  saa  langt  tilbage  som  til  Aaret  1820,  da  de 
Forenede  Stater  for  forste  Gang  oprettede  et  Slags  Immigrations-Bureau.  Her  angives 
20  at  være  kommen  fra  Danmark  og  kun  to  fra  Sverrig-Norge.  I  Aarene  mellem  1820 
— 1840  indvandrede  der  flere  fra  Danmark  end  fra  Sverrig-Norge  tilsammen  i  samme 
Tidsrum.  Den  ny  Republik  er  nu  forlængst  grundlagt  og  har  ved  sidstnævnte  Aarstal 
traadt  sine  Bornesko,  idet  den  allerede  da  har  gennemgaaet  adskillige  Provelser.  Frihed 
og  Lighed  bydes  her  som  intet  andet  Sted  paa  Kloden,  og  Eksperimentet  med  Hensyn 
til  denne  ny  demokratiske  Regeringsform  synes  at  ville  staa  sin  Prøve.  Og  dog!  Det 
som  mest  tildrog  sig  vore  Landsmænds  Opmærksomhed  var  maaske  den  Omstændig- 
hed, at  her  tilbødes  store  Stykker  af  godt  Land  for  næsten  intet.  Vore  Folk  er  saa  at 
sige  fra  Fødselen  af  Agerbrugere.  Deres  Hu  staar  fremfor  noget  andet  til  at  eje  et 
Stykke  Land.  Her  kunde  de  faa  det,  blot  de  vilde  komme  og  modtage.  De  kom,  og 
de  er  her  den  Dag  i  Dag.^'O  De  findes  i  vore  store  Hovedstæder,  i  vore  mindre  Byer, 
men  navnlig  dog  paa  vore  vidtstrakte  Sletter  i  Vesten,  hvor  godt  Land  hndes,  saasom  i 
det  sydlige  Minnesota,  Iowa,  Nebraska  og  California. 

Det  er  klart,  at  sammen  med  hele  Landet  fik  ogsaa  Baptistmenighederne  der- 
hjemme den  lammende  Indflydelse  af  denne  Udvandrings-Epidemi  at  fole.  I  "DenDa::- 
ske  Evangelist"   for  1869  finder  man   i   Forbindelse  m^ed  Konferencen  i  Oure  folgende 

Udtalelse  af  Br.  Chr.  Christensen  fra  Frederikshavn:    " Mange  er  bleven  omvendt 

og  døbt,  især  paa  en  af  Stationerne;  menten  30 — 40  Medlemmer,  hvoriblandt  nogle  af* 
de  mest  formuende,  er  rejst  til  Amerika."  En  lignende  Aareladning  var  mange  andre 
af  Menighederne  derhjemme  Genstand  for,  og  mangt  et  Klagesuk  frempressedes  paa 
Grund  deraf.  Men  disse  bortrejste  Søskende  var  ikke  alene  kristne  i  Hjemlandene,  men 
ogsaa  kristne  paa  denne  Side  Havet,  og  her  i  det  fjerne  Vesten  sluttede  de  sig  sammen 
til  Menigheder  og  fortsatte  Arbejdet  for  Herren,  som  de  var  vant  til  hjemmefra.  De 
mødte  Vanskeligheder  her  i  Udførelsen  af  denne  deres  Missionsvirksomhed;  thi  alt  var 
nyt.  Fremmede  var  de  i  et  fremmed  Land.  De  maatte  gøre  sig  fortrolig  med  den  ny 
Verden,  dens  Folk,  dens  Sprog,  dens  Synsmaader,  dens  Tænkesæt,  dens  Maade  at  tage 
fat  paa  de  forskellige  Foretagender.    De  maatte  vokse  sig  sammen  med  deres  nye  Troes- 


*)  De  første  fik  kun  10 — 15 — 20  Acres  i  Wisconsin  og  Illinois.  Fdrst  efter  at  Homestead-Lo^en 
kom  under  Borgerkrigen,  og  da  Iowa  og  Minnesotas  Sletter  bier  aabnet,  fik  -rort  Folk  de  store 
Stykker  Land. 


DANSKE  BAPTISTER   I   AMERIKA  .  185 


fæller  og  dog  samtidig  vedblive  at  være  danske  Baptister.  Det  var  deres  Pligt  og 
Attraa  at  være  gode  amerikanske  Borgere  i  deres  adopterede  Fødeland;  men  samtidig 
var  det  deres  Pligt  og  Attraa  at  drive  Mission  iblandt  deres  udvandrede  Landsmænd,  og 
derfor  gik  det  ikke  an  at  bortkaste  deres  nationale  Særpræg.  De  havde  meget  at  lære  og 
mange  vanskelige  Problemer  at  løse;  men  de  stødte  ikke  Opgaven  fra  sig.  De  tog  fat 
paa  Arbejdet  i  Herrens  Navn,  og  i  Tro  til  ham,  som  er  stærk  i  de  svage,  begyndte  de 
Virksomheden.     Det  er  denne  Virksomhed,  vi  her  kortelig  vil  søge  at  skildre. 

Samfundets  Historie  lader  sig  for  Behandlingens  Skyld  bedst  inddele  i  tre  a  fire 
Perioder —  lad  os  sige  tre,  svarende  til  den  almindelige  Inddeling  af  al  Historie,  nemlig 
Oldtiden,  Middelalderen  og  den  nyere  Tid.  Vor  Oldtid  er  fra  1856 — 1864,  da  den 
første  Konference  holdes.  Denne  Periode  vil  vi  kalde  Begyndelsesperioden.  Det  næste 
Afsnit  er  fra  1864 — 1884,  da  vort  Samfund  ved  Amerikanernes  Bistand  har  faaet 
en  egen  teologisk  Skole.  Denne  Periode  er  Udvidelsens  og  Grundfæsteisens  Periode. 
Det  tredie  Afsnit  er  fra  1884  til  vore  Dage.  Denne  Periode  er  en  Udviklingens 
og  Forviklingens  Periode.  Med  Forvikling  mener  vi  visse  vanskelige  og  delikate 
Fremtoninger  iblandt  os,  t.  Eks.  den  engelske  Syge,  som  i  større  eller  mindre  Grad  har 
tæret  paa  os. 

Der  er  imidlertid  en  Morgendæmring  forud  for  den  fremrykkende  Dag.  Ligesom 
der  var  kristne  forud  for  Kristus,  Reformatorer  forud  for  Reformatoren,  og  Baptister 
forud  for  Baptisterne,  saaledes  var  der  ogsaa  en  dansk  Baptistmenighed  forud  for  de  danske 
Baptister  i  Amerika.  Vi  refererer  her  til  en  Menighed,  som  forlængst  er  gaaet  til  Grunde, 
og  som  ingen  somhelst  historisk  Forbindelse  havde  med  det  nuværende  Samfund  af  dan- 
ske Baptister.  Dette  er,  hvad  der  fortælles  om  den  forste  danske  Baptistmenighed  i 
Amerika: 

Saavidt  vides  er  Abbot  Township,  Potter  County,  Pa.,  hvor  den  saa  berømte  Ole 
Bulls  skandinaviske  Koloni  var  anlagt,  det  Sted,  hvor  den  første  danske  Baptistmenighed 
i  Amerika  fik  sin  organiske  Tilblivelse.  Hertil  kom  i  Aaret  1854  ni  danske  Baptister  og 
bosatte  sig;  de  var  alle  fra  Vandløse-Egnen  paa  Sjælland.  Deres  Navne  er  som  følger: 
Christen  Jensen  og  Hustru,  Nels  Nielsen  og  Hustru  fra  Skee,  Nels  Petersen  og  Hu- 
stru; denne  Broder  var  Smed  i  Udstrup  før  sin  Afrejse.  Endvidere  kom  Jens  Petersen 
fra  Lerhuset  i  Udstrup  samt  Peter  Johansen  og  Hustru.  Denne  sidstnævnte  Broder  lever 
endnu  (1908),  men  Hustruen  er  indgaaet  til  Hvilen.  Han  var  Fader  til  Prof.  N.  P.  Jen- 
sens første  Hustru  og  har  boet  i  Clarks  Grove,  Minn.,  fra  Aaret  1866  og  til  nu.  Han  har 
i  mange  Aar  været  en  af  denne  Menigheds  Piller,  og  er  vel  kendt  af  saadanne,  som  har 
gæstet  Clarks  Grove  Menighed.  Disse  Søskende  organiserede  sig  til  en  regulær  Baptist- 
menighed Aaret  efter  deres  Ankomst,  altsaa  i  Aaret  1855, 

En  amerikansk  Baptist-Prædikant,  Forstander  for  en  Menighed  der  paa  Egnen, 
samt  en  Kolportør  ved  Navn  Rayer,  udsendt  af  det  amerikanske  Forlagsselskab  i  Phila- 
delphia, var  tilstede  og  bistod  ved  Organisationsmøderne.  Broder  Rayer  blev  valgt  til 
Menighedens  Forstander,  og  de  begyndte  i  Herrens  Navn  at  rejse  et  Banner  for  Fol- 
ket. Ifølge  Herrens  Forjættelser  udeblev  Frugterne  af  den  fælles  Virksomhed  heller 
ikke.  En  Broder  ved  Navn  Nels  Hansen,  som  senere  gik  over  til  Adventisterne,  og  Pe- 
ter Johansens  ældste  Datter  Caroline  blev  omvendt  og  ved  Daab  tillagt  den  nystiftede 
Menighed.  Det  var  dog  alligevel  tilsyneladende  ikke  Herrens  Hensigt,  at  denne  Me- 
nighed skulde  have  sin  Plads  og  Virkekreds  der  iblandt  Folket  i  Pennsylvanias  Skove. 
Den  ene  efter  den  anden  af  de  Søskende,  som  udgjorde  Menigheden,  begyndte  at  drage 
længere  vest  paa  for  at  søge  sig  en  Plads,  hvor  der  var  mere  Brød  og  hvor  de  timelige 
Kaar  var  lettere.     Christen  Jensen  og  Hustru  samt  Peter  Johansen  og  Hustru  rejste  til 


186 


DANSKE  I   AMERIKA 


Saxville,  Wis.,  og  saaledes  var  de  alle  efter  tre  Aars  Forløb  spredt  omkring  paa  forskel- 
lige Egne  i  det  Land,  til  hvilket  de  var  kommen  med  deres  Gudsfrygt  og  bibelske  Lære, 
og  Menigheden  opløstes  ad  en  ganske  naturlig  Vej.  Hvormange  af  disse  Troessøskende, 
som  udgjorde  den  første  danske  Baptistmenighed  i  Amerika,  der  endnu  er  levende,  er 
ikke  let  at  vide,  men  lad  os  sige:  "Velsignet  være  deres  Minde!"  De  havde  uden 
Tvivl  Livet  i  Guds  Søn  og  den  Lære,  der  er  bygget  paa  den  eneste  faste  Grundvold. 
"De  gjorde,  hvad  de  kunde." 

Vi  har  saaledes  kortelig  betragtet  denne  første  lille  Gruppe  af  danske  Baptister 
her  i  Landet,  saasom  de  ordnede  sig  til  en  Menighed  til  Arbejde  for  Herren.  Det  synes 
imidlertid,  som  om  Vesten  skulde  blive  det  egenlige  Opholdssted  for  indvandrede  Lands- 
mænd og  ikke  Østen.  Medlemmerne  gik  vest,  og  den  lille  Menighed  opløstes,  som 
allerede  fortalt.     Vi  dvæler  med  Glæde  ved  deres  Minde;   thi  hvad  de  planlagde  og  ud- 

rettede  derude  i   Østen,   bærer  Vidne  om,  at 

de  var  besjælet  af  den  samme  Missionsaand, 
som  har  præget  deres  Søskende  i  Vesten.  Der 
var  ingen  Fejl  ved  disse  ni  Søskende  —  de 
havde  maaske  kun  slaaet  sig  ned  paa  det  fejle 
Sted.  For  at  faa  fat  i  Traaden,  ved  hvilken 
vi  skal  formaa  at  spore  e7i  uafbrudt  historisk 
Rakkefølge  af  danske  Baptistmenigheder,  maa 
vi  vende  os  nogle  hundrede  Mil  længere  vest 
til  Staten  Wisco7isi?i,  og  Stedet  er  Raymond 
Tow7isliip,  Racijie  Comtty. 

Her  til, denne  Egn  ankom  i  Begyndelsen 
af  Halvtredserne  adskillige  Baptister  fra  Vand- 
løse -Egnen  paa  Sjælland   og  bosatte   sig  paa 
disse  Trakter.     Efter   adskillig  Drøftelse  be- 
sluttede nogle  af  dem  at  organisere  sig  til  en 
Menighed   paa    samme   Maade  og   Grundlag 
som  hjemme  i  Danmark.   Organisationen  fandt 
Sted  de?i  lode  November  1856  i  en  lille  ame- 
rikansk   Baptistkirke    i     Thompsonville,    Wis. 
Der  var   syv    "charter    members",    og    deres 
Navne  er  som  følger:      Andreas  Jejisen,  hige- 
borg  Jensen,    Christen  Jensen,    Søren   Larsen,   Maria  Larsen,   Hans  Larsen   og   Maria 
Larsen,     Deres  første  Forstander  var  Søren  Larsen,   som  dog  snart  forlod  dem  og  rejste 
til  Waushara,  Wis.     I  Sommeren  1858  ankom  den  siden  meget  bekendte  Indianermis- 
sionær Lars  Jørgensen  Hauge  til  Raymond.   Han  er  født  i  Hauge,  nær  Odense,  paa  Fyn, 
og  var  som   Dreng  af  Præst  og  Biskop  udvalgt  til   at  studere  paa  Statens  Bekostning. 
Han   valgtes   til  Forstander  for    Menigheden  i    Raymond,    prædikede  Guds  Ord    for 
den  samt  virkede  meget  udad  blandt  Landsmænd  i  omkringliggende  Countier  og  Stater. 
Saaledes  stiftedes  snart  en  dansk  Baptistmenighed  i  New  Denmark  i  April  1859,  medens 
der  allerede  tidligere  var  stiftet  en  i    Waushara.     I  Februar  1864  stiftedes  den  første 
danske  Baptistmenighed  i  Chicago,   og  samme  Aar  i  Maj  organiseredes  en  Menighed  i 
Racine;  desforuden  var  der  den  Ilte  Oktober  1863   organiseret  en  Menighed  i  Clarks 
Grove,  Freeborn  County,  Minn.    Denne  sidstnævnte  Menighed  er  den  største  i  Landet 
og  tæller  360  Medlemmer.     Disse  Menigheders  Stiftelse  falder  indenfor  den  første  Pe- 
riode 1856 — 64,  og  er  de  alle,   med  Undtagelse  af  den  i  Racine,  stiftet  af  eller  i  Sam- 


LARS   JØRGENSEN    HAUGE 
som  yngre 


DANSKE  BAPTISTER   I   AMERIKA 


187 


arbejde  med  omtalte  L.  Jørgensen  Hauge.  Denne  Missionær  rejste  meget  og  virkede 
blandt  Landsmænd,  og  paa  disse  lange  Rejser  —  der  i  Begyndelsen  foregik  til  Fods, 
indtil  de  amerikanske  Brødre  i  Thompsonville  forærede  ham  en  Hest  —  hedder  det  i 
Raymond  Menigheds  Protokol  fra  1860,  at  Br.  Jørgensen  havde  "lidt  meget  ondt". 
Han  er  uden  Tvivl  personlig  kendt  af  mange  af  dette  Værks  Læsere.  Han  lever  endnu 
(1908)  og  har  i  mange  Aar  opholdt  sig  blandt  Indianerne,  for  hvis  Velfærd  han  baade  i 
Tale  og  Skrift  har  virket  meget.  Han  har  overordenlig  Interesse  for  disse  sine  "røde 
Brødre",  som  han  kalder  dem. 

I  det  følgende  Stykke  giver  Ældste  L.  Jørgensen   Hauge  selv  en  levende  Be- 
skrivelse af  Forholdene  og  Tilstandene  i  den  danske  Baptistkirke  i  hine  fjerne  Aar,  da 


KIRKEN   I    THOMPSONVILLE,   WIS., 
livor  den  første  Baptistmenighed  organiseredes,  og  hvor  "Gamle  Jørgensen"  blev  ordineret 


han  selv   tog  en   saa   fremragende  Del  i   Samfundets  Grundlæggelse  og  Fremgang  her 
i  Landet. 

L.  Jorgensen  Hauges  Virke  i  Samfundet. 

Da  jeg  ankom  til  Raymond,  W^is.,  i  Juli  i8sS,  fandt  jeg  dér  et  halvt  Dusin 
Familier,  hvoraf  de  første  var  kommen  over  med  en  svensk  Broder  Frederik  Nilson,  der 
for  den  forfærdelige  Forbrydelse:  at  være  og  leve  som  Baptist,  var  bleven  landsforvist  i 
ti  Aar  fra  sit  Fædreland.     Det  var  i  Aaret  1853  i  det  meget  kristne  Land  Sverrig. 

Vore  danske  Troesfæller  fulgte  ham  frivilligt,  for  det  var  dengang  en  bitter  Lod 
for  Baptister  at  opholde  sig  i  Danmark,  og  vore  Brødre  maatte  ofte  baade  udstaa  Fæng- 
sel og  betale  Bøder.  Her  i  Landet  havde  de  udvortes  Fred,  men  megen  indre  Splid  om 
forskellige  Lærdomme.  Det  lykkedes  mig  dog  ved  Herrens  Hjælp  lidt  efter  lidt  at  faa 
dem  samlet  og  ordnet  til  en  Menighed,  der  anerkendtes  af  det  amerikanske  Baptist- 
samfund ved  min  Ordination  i  1859. 


188  DANSKE    I    AMERIKA 


Et  Forsøg  paa  at  danne  en  Menighed  var  gjort  et  Par  Aar  forud^  hvor  en  lille 
Flok  af  Baptister  for  en  kort  Tid  stod  sammen  som  en  Gren  af  den  amerikanske  Bap- 
tistkirkes Menighed  i  Thompsonville;  men  den  var  atter  oplost  og  de  Ældste  bortrejst. 
Et  lignende  Forsøg  var  gjort  blandt  Svenskerne  i  Chicago  under  Pastor  V^iberg,  og  ved 
Indian  Creek  i  Illinois  havde  en  norsk  Broder  Valders  begyndt  iblandt  de  norske  Ny- 
byggere —  men  alle  tre  Forsøg  var  endt  med  samme  sorgelige  Resultat.  Menigheden  i 
RaymrAid  var  deri  forste  regidczre  hestaaende  danske  Baptist?ne7iighed  her  i  Landet. 

Efter  min  Ordination  og  Ansættelse  som  Forstander  for  Menigheden  i  Raymond 
og  som  Missionær  fortsatte  jeg  Missionsarbejdet  blandt  vort  Folk  i  de  spredte  Settle- 
menter og  Byer  i  Wisconsin,  Illinois,  Michigan,  Minnesota  cg  Iowa.  Herrens  Velsig- 
nelse fulgte  Gerningen,  og  Stationer,  Sondagsskolcr  og  Menigheder  oprettedes  efter- 
haanden,  hvorhen  jeg  rejste. 

De  Danske  kom  sædvanlig  kun  enkeltvis  ind  i  Samfundet  gennem  Daabens  Dør 
—  Norske  kom  mere  i  Flok  og  Folgo!  Stundom  døbte  jeg  de  fleste  af  en  Menighed 
paa  én  Dag  og  ordnede  den  senere  ved  at  udvælge,  undervise  og  indsætte  Ældste  og 
Tjenere  (Diakoner).  Det  var  mest  fromme  og  strænge  kristne,  disse  norske  Haugia- 
nere  og  Ellingianere,  men  de  troede  vel  meget  paa  Syner  og  Aabenbaringer.  Under  det 
første  Forsøg  paa  at  danne  Menighed  i  Leland,  111.,  døbtes  nogle  faa  under  Br.  Valders' 
Arbejde.  De  var  vel  døbte,  men  vidste  ikke  større  Forskel  paa  Mormoner  og  Baptister, 
fordi  Daabsmaaden  var  saa  nær  éns  —  og  det  engelske  Sprog  kendtes  kun  saa  saare 
ufuldstændigt  i  flere  Aar.  —  Det  voldte  os  en  Del  Besvær  at  forstaa,  at  disse  kære  Fclk 
var  virkelig  dobte  kristne,  cg  det  gav  tildels  Anledning  til,  at  jeg  sammenkaldte  vor  fir- 
ste  Konference  i  Raymond  i  Maj  Maaried  1 8 64.  Forhandlingerne  paa  denne  Konfe- 
rence blev  ikke  trykt.  Konferencen  erklærede  efter  omhyggelig  Undersøgelse  af  Sagen, 
"at  deres  Daab  skulde  holdes  for  gyldig,  naar  den  var  rettelig  udført  efter  Guds  Ord, 
og  sand  Omvendelse  og  Troens  Annammelse." 

Derefter  rejste  jeg  igen  til  Leland  og  hk  Menigheden  dér  ordnet  paa  Baptistsis, 
De  var  næsten  allesammen  Norske,  kun  en  Broder  og  Søster  var  fra  Bornholm.  Denne 
Broder  og  en  ældre  Broder  ved  Navn  Thompsen,  blev  udvalgt  til  Menighedens  første 
Ældste;  dette  blev  saa  den  første  regulære  ?iorske  Baptistmenighed.  Den  bestod  ikke 
længe  og  har  ingen  historisk  Forbindelse  med  nuværende  norske  Menigheder. 

Den  forste  regulære  norske  Baptistpræst  var  Ældste  Lars  O.  Myrla?id,eTi  Svoger 
til  den  saa  vidt  berømte  Elling  Eielsen,  og  Fader  til  Br.  Elling  Myrland,  en  af  mine 
værdigste  aandelige  Sønner,  der  i  1906  ledede  Møderne  ved  vort  50-Aars  Jubilæum  i 
Albert  Lea,   Minn. 

Stationer,  Søndagsskoler  og  Menigheder  anlagdes  nu  og  organiseredes,  omtrent  i 
følgende  Orden: 

1)  Raymond,  AVis.,  i  1858.  2)  New  Denmark  og  ^Vaushara,  Wis.,  i  1859.  3) 
Freeborn,  nu  Clarks  Grove,  Minn.,  i  .18C)3.  4)  Chicago  og  Racine  første  danske  Bap- 
tistmenigheder, i  1864.  5)  Leland,  111.,  i  1865.  6)  La  Crosse,  Wis.,  i  1865.  7)  West 
Salem  (ogsaa  kaldet  "/^  Vej  Creek"'),  W^is.,  i  1865.  8)  Oconomowoc,  Vv^is.,  i  1866. 
9)  Brown  Co.  eller  Golden  Gate,  Minn.,  i  1867.  10)  Omaha,  Nebr.,  eller  Council 
Bluffs,  la.,  i  1869.  11)  Cuppys  Grove,,  la.,  i  1870.  12)  Chicago  2den,  i  1870.*) 
13)  Albert  Lea,  Minn.,  i  1S74.  14)  Alden,  Minn.,  i  1875.  15)  Forest  City,  la.,  i 
1875.  16)  Cedar  Falls,  la.,  i  1875.  17)  Mankato,  Minn.,  i  1883.  18)  Stockholm, 
S.  Dak.,  i  1884. 

*)    Chicago  første  svenske  ogsaa  i  1S70.     Jeg  fik  det  ordnet  saaledes,  at  Broder  Ring  bier  dtn  første 
Æ^Idste. 


DANSKE   BAPTISTER    I   AMERIKA 


189 


De  fleste  af  disse  Menigheder  var  jeg  med  at  samle  og  organisere;  den  sidste  af 
dem  var  i  Stockholm,  S.  Dak.,  1884.  I  1883  byggedes  den  første  Unionkirke  i  Brown 
Co.,  Minn.  Efter  denne  Tid  vendte  jeg  mere  og  mere  min  Stræben  imod  det  røde 
Folk,  da  Skolen  i  Chicago  nu  var  begyndt,  og  en  Del  unge  Mænd  uddannedes  til  Ar- 
bejdet iblandt  vore  "egne"  nordiske  Folk.  Foruden  Menighederne  var  der  anlagt  Sta- 
tioner i  Milwaukee,  Primrose,  Manitowoc,  Wis.,  Manistee,  Ludington,  Mich.,  Rice- 
land,  Minn.,  og  en  Del  andre  Steder  rundt  om  i  Landet. 

Missionen  fortsattes  saaledes  i  mange  Aar  med  usvækket  Fremgang,  og  som  jeg 
tror  til  Guds  Ære  og  til  Nytte  og  Velsignelse  for  Guds  Folk.  Saa  blev  jeg  i  1885  fanget 
i  en  Blizzard  paa  Sisseton  Indian  Reservation 
i  Dakota.  Jeg  havde  nær  sat  Livet  til,  men 
blev  dog  til  sidst  ved  Guds  naadige  Bistand 
reddet;  men  længe  maatte  jeg  ligge  syg  og 
maatte  indstille  alt  mit  Arbejde.  Efter  tre 
Lægers  Samraad  beskikkede  jeg  mit  Hus,  over- 
drog min  Hustru  vor  Ejendom  og  Omsorgen 
for  vore  Børn  —  og  rejste  hjem  for  at  hvile 
mine  Ben  derhjemme  i  det  kære  Fædreland 
hos  mine  Fædre.  Kærligheden  til  gamle  Dan- 
mark havde  aldrig  forladt  mig. 

Men  Herren  vilde  det  anderledes!  — 
Efter  ca.  /^  Aars  Ophold  paa  det  kgl.  Frede- 
riks Hospital  i  København  og  paa  Thorby- 
gaard,  et  gammelt  Herresæde  nær  min  Hjem- 
stavn paa  Fyn,  hvilket  min  Svoger  Jak.  Holm 
og  Prof.  Hansen  havde  købt,  kom  jeg  atter  saa 
vidt,  at  jeg  kunde  lede  en  Gudstjeneste;  cg 
efter  den  ædle  gamle  Biskop  Engelstofts  Op- 
fordring samt  med  hans  og  de  respektive  Præ- 
sters Tilladelse  holdt  jeg  mange  Taler  og 
Opbyggelsesmøder  i  Kirkerne  omkring  i  min 
Fødeegn.*) 

Efter  henved  to  Aars  Ophold  hjemme 
kom  jeg  saa  atter  herover.  Men  da  var  vor 
Skole  (Præsteskolen)  i  god  og  fuld  Gang  un- 
der Prof.  N.  P.  Jensen,  en  Søn  af  en  af  mine 
bedste  gamle  Venner  og  en  Graduent  af  vor 
Menigheds  Søndagsskole  i  Riceland,  Freeborn 
Co.,  Minn.  Han  var  en  dygtig  Skolemand, 
og  jeg  ønskede  ham  af  Hjærtet  god  Fremgang  og  Velsignelse  med  Skolen,  men  vendte 
mig  (dog  meget  imod  hans  Ønske)  for  Fremtiden  aldeles  til  det  røde  Folk,  for  hvis 
Skyld  jeg  kom  hertil  Landet  i  min  fagreste  Ungdom.  Dette  var  i  1888,  og  her  slutter 
saaledes  min  Virken  i  aktiv  Stræben  for  det  dansk-norske  eller  —  som  jeg  heller  ønsker 
at  kalde  det  —  "Det  nordiske  Baptistsamfund  i  Amerika''. 

Den  usædvanlige  Fremgang  og  Velsignelse,  der  fulgte  min  Virketid,  tilskriver 
jeg,  næst  Guds  naadige  Bistand  og  den  Hellige  Aands  Ledelse,   disse  tre  vigtige  Hjæl- 

*)  Jeg  var  den  første  Baptist,   der  tilstedtes  Adgang  til  de  lutherske  Folkekirker  i  Danmark,  efttr 
Ønske  af  Præsten,  Biskoppen  og  Folket  se)v. 


LOUIS  JØRGENSEN   HAUGB 


190 


DANSKE   I   AMERIKA 


^falmer 

aatiklige  Sange, 


af 
2.  Z^v^enftn 


pere,  nemlig  Konferencen,  Trykkeriet  og  de  mange  trofaste,  uegennyttige  og  virksomme 
Brødre  og  ogsaa  Søstre,  der  ufortrødent  sammen  med  mig  har  taget  Del  i  Arbejdet  for 
Herrens  Sag. 

Den  første  General-Konference  sammenkaldte  jeg  til  en  broderlig  Raadslag- 
ning  om  tre  vigtige  Spørgsmaal:  først  det  om  Søstrenes  Deltagelse  i  Arbejdet  for 
Gudsrigets  Fremme,  dernæst  Sagen  om  de  norske  Brødres  Daab,  og  sidst,  men  ikke 
mindst,  Sagen  om  Sabbaten,  fordi  Adventisterne  havde  begyndt  Virksomhed  under  en 
Br.  John  B.  Mathiesen,  en  meget  energisk  og  "smart"  ung  Mand.  Han  var  den  første 
jeg  sendte  til  Skole  ved  Chicago  Universitet,  fra  hvis  Præsident  han  efter  et  Par  Aars 
Forløb  kom  tilbage  til   mig  med  en  ypperlig  Anbefaling.      Han  modtog  saa   Kald  fra 

Menigheden  i  Waushara  og  blev  dér,  indtil 
han  fratraadte  og  begyndte  Arbejde  hos  Adven- 
tisterne. Konferencen  bad  mig  at  skrive  om  Sa- 
gen, og  jeg  skrev  en  lille  Bog  kaldet:  "Grunde 
for  Helligholdelse  af  Herrens  Dag".  Dette 
lille  Skrift  blev  ordret  aftrykt  i  "Skandinaven", 
da  dette  Blad  senere  paabegyndtes  i  Chicago, 
og  hvilket  jeg  selv  gav  Navnet  "Skandinaven", 
Jeg  forestod  de  tre  første  Konferencer 
som  Leder;  men  da  de  valgte  mig  fjerde  Gang, 
bad  jeg  dem.  om  at  tage  gamle  A^.  Niels e7i  i 
Stedet.  Han  var  just  kommen  over,  og  jeg" 
havde  faaet  ham  indsat  i  Chicago  første  Me- 
nighed. Konferencerne  har  gjort  meget  godt. 
Der  er  nu  syv  Stats-Konferencer  her  i  Landet 
med  hen  ved  100  Menigheder. 

Trykkeriet  fik  jeg  i  Gang  /  1864  for  at 
faa  saadanne  Sange,  Traktater  og  Smaaskrifter 
trykt,  som  vi  trængte  saa  haardt  til,  og  ud 
blandt  Folk.  Det  gik  ganske  smaat  i  Begyn- 
delsen —  jeg  maatte  saaledes  selv  skære  Æ'er 
og  Ø'er  til  med  min  Kniv,  —  men  efterhaanden 
udvidede  det  sig  og  følgende  Smaaskrifter  ud- 
kom: L  ''TienF\  IL  " Grtmde  for  Herreiis 
Sag\  HL  ''  Doktorbogeji'  og  de  første  nor- 
diske Missionsblade  herovre.  IV.  ''Hvem  ere 
Medknune?' af  Kristi  KirkeF'  V.  Eji  kristelig; 
nordisk  ABC-Bog  for  Bom,  illustreret.  VI.  '' Missionæreji" ,  et  Maanedsskrift  for  Guds 
Folk;  det  udkom  i  1866 — 67  som  fælles  for  alle  kristne  og  indeholdt  tillige  "Anvis- 
ning til  Legemets  Pleje''  samt  tolv  af  de  vigtigste  Mediciners  Brug  ("Temperance  & 
Health  Reform"s  Begyndelse).  VII.  '' Psalmebogen",  den  første  egenlige  dansk-norske 
Bog  trykt  i  Amerika  paa  et  dansk  Trj^kkeri.  Den  var  paa  543  Sider  med  422  Salmer 
og  Sange,  hvoraf  jeg  selv  havde  oversat  eller  forfattet  hen  ved  50,  mest  for  Søndagsskoler 
og  Bibelklasser.  De  øvrige  var  udvalgt  af  henved  30  smaa  Salmebøger,  der  var  i 
Brug  iblandt  os.  Bogen  var  omtrent  i  Form  og  Størrelse  som  den  i  Danmark  brugelige 
Kirkebog.  Den  kostede  mig  henved  1,000  Dollars  og  blev  vel  yndet  og  skikket  for 
vort  Folk. 

I  Søndagsskolernes  Bibelklasser  tog  jeg  især  megen   Interesse  og  sogte  i  disse  at 


pcago 
1867* 

FACSIMILE  AP   TITELBLADET  TIL 

"PSALMEBOGEN" 

Den  første  dansk-norske  Bog  trykt  i  Amerika 

paa  et  dansk  Trykkeri 


DANSKE  BAPTISTER   I   AMERIKA 


191 


hjælpe  og  undervise  saadanne  af  de  unge,  som  jeg  troede  skikket  til  at  "lære  andre'* 
baade  i  Søndagsskolerne  og  Menighederne  og  ikke  faa  unge  Mænd  fik  her  deres  meste 
Forberedelse  til  Arbejdet  i  Evangeliets  Tjeneste.  De  var  vore  første  sande  Missions- 
skoler.  Egenlig  Præsteskole  fik  vi  først  selv  ved  Br.  N.  P.  Jensens  og  Edgrens  Arbejde 
i  Morgan  Park,  111.  Dog  havde  vi  faaet  én  begyndt  i  1869  i  Wasioja,  Minn.,  hvor 
Ældste  J,  S.  Lunn,  nu  i  Owatonna,  og  hans  Hustru  Maria  begyndte  at  studere  for  at 
forberede  sig  til  Herrens  Tjeneste. —  Men  Læreren  døde,  og  Skolen  sluttede  snart  igen. 
Jeg  bad  og  arbejdede  for  denne  Skoles  Oprettelse  med  stort  Besvær  i  et  Par  Aar  imod 
Amerikanernes  Ønske.     De  vilde  have  den  i  Chicago,  og  jeg  længere  ude  i  Vesten. 

Sluttelig  burde  jeg  egenlig,  og  vilde  ogsaa  gærne,  omtale  den  lille  Hærskare  af 
Hjælpere,  som  Herren  opvakte  for  mig  alt  over  Landet  —  disse  ædle,  brave  og  hjærte- 
lige  Brødre  og  Søstre,   der  stod  mig  saa  trolig  bi  i  min  saa  ofte  besværlige  Gerning  i 


PASTOR  P.  H.  DAM 

Idaho 


PASTOR  LÅRS  PEDERSEN 
Raymond,  Wis. 


Grundlæggelsen  af  vort  Samfund!  men  Pladsen  her  tillader  det  ikke.  Herren  kender 
dem  og  vil  lønne  dem!  De  fleste  er  alt  hensovet,  og  da  jeg  nu  selv  er  over  de  70  af 
Støvets  Aar  vil  vel  ogsaa  snart  min  Pilgrimsvandring  være  til  Ende.  Men  hisset  i  den 
evige  Hvile  venter  jeg,  tryg  i  Troen,  at  gense  dem  alle  i  min  Faders  Hus,  thi 

"Herrens  Venner  ingensinde 
mødes  skal  for  sidste   Gang.''^ 


Baptistsamfundets  videre  Udvikling. 


Foruden  Ældste  L.  Jørgensen  Hauge  kan  af  andre  Baptistmissionærer  fra  hine 
tidlige  Tider  nævnes  P.  H.  Dam  —  den  første  Jørgensen  kaldte  over  fra  Danmark  til 
sin  Hjælp  —  for  Tiden  bosat  i  Idaho,  og  Lars  Pedersen,  der  kom  til  Amerika  i  1865,  i 
mange  Aar  Forstander  for  Menigheden  i  Raymond.      Han  afgik  ved  Døden  i  sit  Hjem 


192 


DANSKE   I   AMERIKA 


i  Raymond  i  Aaret  1888,  75  Aar  gammel.  I  Aaret  1865  byggede  Menigheden  i  Ray- 
mond sit  første  Forsamlingshus,  hvilket  kostede  600  Dollars.  Dette  Hus  eksisterer 
endnu  og  bruges  til  Forstanderbolig.  I  1872  maatte  det  vige  Pladsen  for  en  større  og 
mere  hensigtsmæssig  Kirke.  Denne  deji  ældste  danske  Baptistmenighed  i  Ame?-ika  er 
endnu  rask  og  rørig  og  tæller  ca.  70  Medlemmer.  —  Af  de  seks  ovenfor  nævnte  Menig- 
heder forud  for  1864^)  er  fire  endnu  kraftige  og  virksomme.  Menigheden  i  New  Den- 
mark eksisterede  kun  nogle  faa  Aar,  idet  dens  Medlemmer  alle  drog  ud  i  Vesten.  Me- 
nighederne i  Oconomowoc,  Waushara  og  flere  Steder  er  i  de  senere  Aar  gaaet  over  til 
Amerikanerne.  Menigheden  /  ClarksGrove,  Mijin.,  er  den  største  danske  Baptistmenighed 
i  Amerika  og  har  tillige  den  mest  rummelige  Kirke  indenfor  Samfundet.  Den  mest 
smagfulde  og  mest  kostbare  Kirke  blandt  danske  Baptister  i  Amerika  ejes  dog  af  den 
danske  Baptistmenighed  i  Racine,  Wis.     Den  indviedes  i  Marts  1908,  ved  hvilken  Lej- 


PASTOR   H.    c.    HENNINGSEN 
Clarks  Grove,  Alinn. 


PASTOR  O.  C.  JENSEN 
Chicago,  111. 


lighed  dens  nuværende  Forstander,  Pastor  J.  A.  Jensen —  ''a  Racine  boy"  —  var  iblandt 
dem  for  at  begynde  sin  Gerning  som  Menighedens  Forstander. 

Den  første  danske  Baptistmenighed  i  Chicago,  ogsaa  organiseret  i  denne  første 
Periode,  har  siden  1892  været  lokaliseret  nær  Humboldt  Park.  Den  har  en  smuk  og 
værdifuld  Kirkeejendom  og  Forstanderbolig  og  udfører  et  godt  Arbejde  blandt  de  mange 
Landsmænd  paa  Vestsiden. 

I  Maj  1864  holdtes  den  første  Konference  indenfor  den  danske  Baptistmenig- 
hed her  i  Landet,  og  som  tidligere  nævnt  blev  den  af  Br.  Jørgensen  sammenkaldt  især 
for  at  ordne  Spørgsmaalene  om  Kvindernes  Stilling,  om  Adventismen  og  om  Sabbaten. 
Mødestedet  var  Raymond,  Wis.  Der  var  ved  denne  Tid  seks  danske  Baptistmenig- 
heder med  ca.  125  Medlemmer.  Virksomheden  blandt  vore  Landsmænd  gik  fremad. 
Baptisternes  frie  Principper  syntes  at  appellere  til  udvandrede  Landsmænd,  og  overalt  i 
Wisconsin,  Minnesota,  Iowa,  Nebraska  og  Dakota  greb  Virksomheden  om  sig,   og  nye 


•)  Jfn  Side  186. 


DANSKE   BAPTISTER   1   AMERIKA 


193 


Menigheder  organiseredes.  Først  virkede  alle  Menighederne  i  og  i  Forbindelse  med  den 
førnævnte  ene  omtalte  Generalkonference  —  den  østlige  kaldet — ,  men  i  1883  ordnedes 
den  vestlige,  hvilken  indbefattede  Menighederne  i  Minnesota  og  Iowa.  I  Iowa,  hvor 
mange  af  vore  Landsmænd  bor,  fandt  Baptisternes  Læresætninger  og  Missionsvirksomhed 
en  rig  Jordbund.  Den  forste  danske  Baptistmenighed  i  Iowa  stiftedes  i  Aaret  1870. 
Den  findes  i  Shelby  County  og  kaldes  "Den  danske  Baptistmenighed  i  Cuppys  Grove'\ 
Den  samledes  af  Ældste  Dam.,  som  Jørgensen  sendte  derover  efter  Konferencen  i  1869. 
I  Aaret  1891  skilte  disse  to  Stater —  Minnesota  og  Iowa  —  sig  fra  hinanden, 
og  danner  nu  hver  sin  Konference.  Der  findes  tillige  danske  Baptistmenigheder  i  Cali- 
fornia,  Washington  og  Oregon. 


DEN  DAMSKE  BAPTISTKIRKE 
I  CLARKS  GROVE,  MINN. 


DEN  DANSKE  BAPTISTKIRKE 
I  CHICAGO,  ILE. 


Det  kan  her  bemærkes,  at  eftersom  Virksomheden  spredte  sig,  indbefattede  den 
ofte  baade  Svenske  og  Norske.  Svenskerne  drog  sig  imidlertid  som  oftest  snart  tilbage 
og  ordnede  sig  i  selvstændige,  svenske  Menigheder;  Nordmændene  derimod  er  vedble- 
ven med  at  holde  sig  til  den  danske  Virksomhed.  Som  Samfund  maa  der  derfor  tales 
om  "Det  dansk-norske  Baptistsamfund";  men  de  Menigheder,  som  er  danske,  er  i  Re- 
gelen udelukkende  danske,  og  somme  af  Konferencerne,  t.  Eks.  dem  i  Iowa  og  Nebra- 
ska, er  udelukkende  danske  Konferencer.  "Danske  Baptister  i  Amerika'''  fremtræder 
derfor  som  Regel  helt  og  holdent  som  danske  Baptistmenigheder ,  der  adskiller  sig  fra 
andre.  Deres  Antal  i  Menigheder  her  i  Landet  er  nu  (1908)  3,771  ud  af  et  Samfunds- 
antal  af  dansk-norske  af  5,384.  Dernæst  findes  mange  danske  Baptister  i  amerikanske 
Baptistmenigheder  og  en  Del  i  svenske  Menigheder.  Det  samlede  Antal  af  danske  Bap- 
tister her  i  Landet  vilde  lettelig  naa  op  i  7,000  Tallet. 

Danske  i  Amerika— I — 2.  13 


194 


DANSKE  I   AMERIKA 


PASTOR  J.  A.  JENSEN 
Racine,  Wis. 


Disse  næsten  4,000  danske  Baptister  er  fordelt  i  50  danske  og  5  dansk-norske 
Menigheder.  Disse  Menigheder  er  saaledes  fordelt  paa  følgende  Stater:  Wisconsin 
har  fem  danske  Menigheder  med  550  Medlemmer.      Minnesota  har  otte  Menigheder 

med  1,037  Medlemmer.  I  Iowa  findes  tolv 
Menigheder,  og  Medlemsantallet  er  1,050. 
I  Illinois  er  der  tre  danske  Menigheder  med 
ca.  150  Medlemmer.  I  Washington  findes 
en  dansk  Menighed,  i  California  to,  i  Oregon 
en,  i  Kansas  en,  i  Nebraska  fire  med  180 
Medlemmer,  og  i  Syd  Dakota  fire  med  500 
Medlemmer.  Michigan  har  tre  danske  Me- 
nigheder. 

De  forskellige  Staters  Konferencer,  af 
avilke  der  nu  findes  seks,  har  gjort  meget  til 
at  forbinde  Menighederne  langs  hele  Linien  i 
dette  vidtstrakte  Land  til  forenet  Arbejde. 
Vanskelige  Spørgsmaal  kom  ofte  op  til  Drøf- 
telse ved  Aarsmøderne;  men  idet  man  betrag- 
tede disse  Spørgsmaal  tilsammen  og  fra  for- 
skelligt Hold,  har  saadanne  som  Regel  ingen 
daarlige  Resultater  efterladt,  tværtimod  som 
Regel  gode,  idet  Samfundet  som  et  hele  er 
blevet  mere  rodfæstet  og  etableret  i  Guds 
Ord  og  i  Udførelsen  af  Menighedens  Opgave 
paa  Jorden.  Saadanne  Spørgsmaal  kunde  ofte 
være  teologiske  eller  Lærespørgsmaal,  somme  Tider  Menighedsordning  eller  ogsaa  Maa- 
den  at  drive  Mission  paa.  "Hvorvidt  er  Konferencerne  autoritative.'"'  og  kan  de  i 
nogen  som  helst  Grad  byde  og  befale  over  den  lokale  Menighed.''  —  var  Spørgsmaal, 
som  snart  kom  paa  Dagsordenen.  Det  vakte 
somme  Tider  lidt  Forstyrrelse  i  Lejren,  men  Sam-  i 
fundet  holdt  Balancen  og  hævdede,  som  det  har 
hævdet  til  denne  Dag,  at  al  Autoritet  er  centreret 
i  den  lokale  Menighed,  og  over  denne  findes  in- 
gen Autoritet  her  paa  Jorden  —  kun  alene  Me- 
nighedens Hoved,  Jesus  Kristus. 

Problemerne  angaaende  Prædikanternes 
Lønning  og  deres  Uddannelse  har  ogsaa  været 
haarde  Nodder  at  knække  indenfor  vort  Samfund, 
da  der  i  Begyndelsen  ingen  lønnede  Prædikanter 
fandtes.  Man  har  ogsaa  her  med  stort  Sving 
vendt  Ryggen  til  alt  biskoppeligt  og  alt,  som  i 
mindste  Maade  kunde  minde  om  Episkopatet  hos 
den  gamle  Moder,  den  romersk-katolske  Kirke. 
Man  vendte  sig  ogsaa  paa  dette  Omraade  til  et 
aabent  og  let  forstaaeligt  ny  Testamente;  og  i  det 

Lys,  som  herfra  kastedes  over  Situationen,  søgte  man  lig  Nasaræeren  at  udsende  ulærde 
og  Lægfolk,  som  saa  gik  omkring  og  forkyndte  Evangeliets  Lære  uden  Penge  og  for 
intet.     Man  har  in:idlertid  set,   at  ogsaa  paa  dette  Omraade  gaar  det  an  at  føje  sig  efter 


DEN  DANSKE    BAPTISTKIRKE 
I  RACINE,  WIS. 


DANSKE   BAPTISTER    I   AMERIKA  195 


Tid,  Krav  og  Omstændigheder  og  alligevel  have  god  nytestamentlig  Grund  under  Fød- 
derne. —  Dette  bringer  os  til  at  omtale 

Skolen  i  Morgan  Park,  111. 

At  dømme  af  Udtalelser  i  Konferencerne  har  vore  Brødre  fra  de  første  Tider  af 
forstaaet,  at  Kundskab  var  nødvendig  og  af  stor  Betydning  for  en  Evangeliets  Forkyn- 
der. Allerede  i  1867 — 68  kæmpede  Jørgensen  og  flere  Brødre  for  at  faa  oprettet  en 
Missionsskole,  men  mødte  stor  Modstand  baade  hos  Amerikanerne,  der  ønskede 
Skolen  i  Chicago  ved  Universitetet,   og  ogsaa  hos  selve  Baptisterne,  hvoraf  mange   af 


MORGAN   HAIvIy 
De  dansk-norske  Baptisters  Seminarium  i  Morgan  Park,  111. 

Brødrene  holdt  det  for  Synd  og  Uret  at  studere.  Prædikanterne  var  jo  lovet,  og  de 
skulde  stole  paa  Aandens  Røst  og  Indgivelse.  —  I  den  "Danske  Evangelist"  for  1870 
finder  vi,  at  et  Antal  jydske  Brødre  samledes  i  den  aalborgske  Menigheds  Forsamlings- 
hus til  gensidig  Belæring  og  Undervisning.  De  bestemte  at  være  sammen  en  Maaned. 
Komm.en  her  til  Amerika  har  vore  Brødre  samme  Forstaaelse. 

Prof.  Edgren  en  svensk  Prædikant  i  Chicago,  begyndte  med,  lig  Augustin  i 
Hippo  Regius,  at  modtage  unge  Mænd  i  sit  Studereværelse  og  dér  undervise  dem  i  saa- 
danne  Ting,  som  kunde  være  dem  til  Hjælp  i  Evangelie-Forkyndelsen. 

Dette  var  omkring  1870  eller  1871.  Omsider  læser  vi  i  den  "Danske  Evange- 
list" for  April  i8y4,  "at  vore  Brødre  i  det  teologiske  Seminarium  i  Chicago  har  oprettet 
en  skandijiavisk  Afdelirig  "for  Uddannelse  af  skandinaviske  unge  Mænd  for  Prædike- 
gerningen.    Fem  svenske  og  danske   unge  Brødre  modtager  for  nærværende  Undervis- 


196 


DANSKE    I    AMERIKA 


dette  Semi 


Bi 


ning  1  dette  bemmanum.      br.  Edgren  er  Lærer  samtidig  som  han  er  Forstander  for  den 
1ste  svenske  Menighed  i  Chicago." 

I  1874  berettes  der  os  fra  samme  Kilde,  at  syv  har  nydt  Undervisning.  I  1875, 
ved  Skolens  Aabning,  var  der  tolv  Elever,  af  hvilke  seks  var  svenske,  fem  danske  og  en 
norsk.  I  et  Brev  fra  Reichenbach  til  "Evangelisten"  i  Februar  1876  fortæller  han  os,  at 
"vi  har  hre  Brødre,  som  bereder  sig  til  at  prædike  Evangeliet."  "Dersom  Jesus  maa 
være  deres  første  Lærer,"  tilføjer  han,  "da  vil  de  blive  til  Nytte  for  Herrens  Sag."  Sko- 
lesagen drøftes  hvert  Aar,  og  i  Reglen  talte  alle  i  Favør  af  Skolen.  Ved  Konferencen  i 
Chicago  1875  siger  en  Br.  Hammer,  "at  naar  han  kom  ind  paa  religiøse  Æmner,  saa  for- 
vekslede han  ofte  Skabelsen  med  Dommedag." 

Ved  denne  Tid  er  en  ung  Mand  fra  Clarks  Grove,  Minn.,  ved  at  gøre  sig  færdig 
til  at  "gaa  paa  Skolen",  som  det  hedder.     Lig  Hans  Tavsen,  om  hvem  Digteren  synger: 

Paa  Tave  Bondens  Ager  ved  Birkendeby,  der 
gik  en  lille  Plovdreng  og  sang  under  Sky",  saa 
følger  han  Ploven  paa  Minnesotas  frugtbare  Slet- 
ter, men  hans  Tanker  er  langt  borte  ved  Skolen 
dernede  ved  Rhodes  Ave."  i  Chicago. 

Denne  unge  Mand  var  Å\  P.  Jenseyi  — 
maaske  den,  der  i  visse  Retninger  staar  forrest  i 
en  Række  af  dj'gtige  Mænd  blandt  de  danske 
Baptister  i  Amerika.  Han  er  nemlig  Grundlæg- 
geren af  de  dansk-7io?-ske  Baptisters  teologiske  Se- 
minarium i  Morgan  Park,  III.  Denne  Skole  er 
en  organisk  Del  af  "The  Divinity  School  of  ihe 
University  of  Chicago". 

N.  P.  Jensen  var  født  paa  Sjælland  i  Dan- 
mark. Han  udvandrede  med  sine  Forældre  til 
Amerika,  da  han  var  ganske  ung,  og  blev  opdra- 
get paa  en  Farm  i  Riceland,  nær  Albert  Lea, 
Minn.,  ligesom  han  var  Elev  i  "gamle  Jørgen- 
sen"s  Bibelklasse  i  1868 — 69.  Det  var  i  1ste 
Clarks  Grove  Menighed,  Minn.  Hans  Hu  stod 
til  Studierne,  og  han  begav  sig  derfor  i  Slutningen 
af  Halvfjerdserne  til  Chicago  for  at  studere  ved 
Baptisternes  Universitet  dersteds.  I  1876  er  han  Skriver  ved  Konferencen  i  Oconomowoc. 
Han  opfordres  til  at  tale  Skolesagen,  thi  han  er  Elev  ved  Skolen.  I  1879  er  der  ved  Skolen 
femten  Skandinaver:  seks  Svenske,  fem  Danske  og  fire  Norske.  Skolen  er  nu  i  Morgan 
Park.  Efter  nogen  Tids  Forløb  bliver  Jensen  Hjælpelærer.  Ved  Konferencen  i  Nee- 
nah,  Wis.,  1879,  taler  Prof.  Edgren  for  Skolesagen.  Der  er  da  Tale  om  at  flytte  Skolen 
til  Iowa,  men  dette  er  han  imod;  han  mener,  at  det  er  bedre  at  indsætte  en  dansk  eller  • 
norsk  Lærer.  Han  er  inde  for,  at  N.  P.  Jensen  burde  indsættes,  og  dette  sker  da.  Alle 
anbefaler  Jensen  til  Hjælpelærer.  I  1884  forlader  de  svenske  Brødre  Morgan  Park  og 
slaar  sig  ned  i  St.  Paul. 

I  dette  Aar  (1884)  oprettedes  med  Jensen  som  Forstander  den  dansk-7iorske  Af- 
deling—  et  selvstændigt  Departement  for  danske  og  norske  unge  Mænd,  som  søgte  Ud- 
dannelse til  Prædikegerningen.  Jensen  saa,  at  Samfundet  manglede  Evangelie-Forkyn- 
dere,  og  han  gjorde  alt,  hvad  der  stod  i  hans  Magt  for  at  afhjælpe  denne  Mangel.  Sko- 
len i  Morgan  Park  staar  i  sin  fulde  Kraft  den  Dag  i  Dag;  men  dens  Grundlægger  er 


PROF.   N.    P.  JENSEN 


DANSKE   BAPTISTER    I    AMERIKA 


197 


forlængst  indgaaet  til  Hvilen.  Efter  flere  Aars  tiltagende  Svagelighed  afgik  han  ved 
Døden  i  California  den  13de  Maj  1895.  Samfundet  er  i  Aar  (1908)  ifærd  med  at  rejse 
et  Monument  paa  hans  Grav  i  Morgan  Park,  111. 

Omtrent  170  unge  Mænd  har  indtil  vore  Dage  faaet  deres  Uddannelse  ved  denne 
Skole,  og  efter  et  Skøn  kan  man  sige,  at  omtrent  Halvdelen  af  dem  har  været  Danske. 
Det  vil  heraf  let  kunne  sluttes,  hvor  stor  Betydning  denne  Skole  i  Morgan  Park  har 
havt  for  vort  Samfunds  indre  Liv  og  Udvikling.  Disse  Mænd  har  som  Regel  været 
yngre  Kræfter,  vel  uddannet,  og  som  Dansk-  eller  Norsk-Amerikanere  har  de  været  vel 
kvalificeret  til  at  virke  blandt  Landsmænd  i  dette  deres  Adoptivland.  Ikke  nær  alle  af 
disse  er  dog  i  aktivt  Arbejde  nu.  En  Del  er  hensovet,  og  for  fleres  Vedkommende 
viste  det  sig,  at  de  ikke  var  rig- 
tig brugbare.  Baptistsamfundet 
har  stadig  rigelig  Brug  for  Mænd 
—  gode,  ligefremme,  jævnt  be- 
gavede Mænd,  som  Ledere  af 
d«ts  Menigheder. 

Af  danske  Lærere  ved 
Skolen  i  Morgan  Park  siden  N. 
P.  Jensens  Tid  maa  her  især 
mærkes  Professor  -JV.  S.  Law- 
dahl^"^")  der  nu  i  vore  Dage  har 
sin  Manddomsgerningved  denne 
Skole.  Han  er  født  i  1864  i 
Stenderup  nær  Kolding  i  Dan- 
mark og  blev  opdraget  i  Ildved, 
to  Mil  nord  for  Vejle.  Han  for- 
lod Danmark  i  18  Aars  Alderen 
og  blev  uddannet  ved  det  samme 
Seminarium,  som  han  nu  er  Læ- 
rer ved.  Senere  tog  han  "post- 
graduate" Studier  ved  Universi- 
tetet i  Chicago.  Han  kom  til 
Skolen  i  Morgan  Park  i  1890. 
Senere  underviste  han  i  den  for- 
beredende Afdeling,  blev  efter 
sin  Graduation  (1894)  kaldet  til 
Lærer  i   1895,    da    Prof.  N.   P. 

Jensen  afgik  ved  Døden,  og  begynder  nu  i  Oktober  (1908)  sit  14de  Aar  som  fast  Læ- 
rer ved  Skolen.      Han  er  nu  Lærer  i  Engelsk,  Græsk,  Dansk,  Historie  og  Kirkehistorie. 

Prof.  N.  S.  Lawdahl  er  interesseret  i  alt,  hvad  der  angaar  hans  Landsmænds 
Velfærd  her  i  Landet.  Han  elsker  alle  Mennesker  og  alle  Nationaliteter;  men  særskilt 
elsker  han  sit  eget  Folk,  og  Minderne  fra  sit  Fædreland  vil  han  altid  bevare  i  kærlig  og 
taknemlig  Erindring. 

Litteraturen. 

Overfor  Litteraturen  indtog  de  danske  Baptister  den  samme  Stilling  som  overfor 
Skolen.    De  saa  Nødvendigheden  deraf,    men  at  faa  noget  i  Gang. var  en  anden  Sag. 


PROF.  N.    s.   LAWDAHJU 


)    RED.  ANMÆJRKNING. 


198 


DANSKE   I   AMERIKA 


Det  første  Opraab  for  et  Blad  og  et  Trykkeri  blev  givet  af  hint  Geni  blandt  disse  tid- 
lige Baptister,  L.  Jørgensen  Hauge.  Det  er  dateret  Chicago  i  Juyii  1864  med  Titel: 
Indbydelse  om  et  Dansk  Trykkeries  Oprettelse";  det  er  paa  Vers  og  trykt  i  en  Stil 
egen  for  den  Tid.  Det  er  den  ældste  og  uden  Tvivl  en  af  de  største  Kuriositeter  vi  som 
danske  Baptister  sidder  inde  med.  Blandt  adskillige  andre  gamle  Dokumenter  angaaende 
vor  Mission  her  i  Landet  fik  vi  det  fra  "de  Danske  Baptisters  Arkiv"  i  Danmark.  Det 
er  vistnok  skrevet  af  Jørgensen  paa  hans  Hattepuld.  Vi  præsenterer  det  her  i  dets  origi- 
nale Form,  hvori  han  fremstiller  sit  Opraab  paa  Vers:  '^ Indbydelse  om  Hjælp  fir  et 
Dmisk  Trykkeries  Oprettelse. 


PASTOR  J.   S.    LUNN 
Owatonna,  Minn. 


MISSIOX-SR   LAUST  JACOBSEN 
Selma,  Cai. 


T>et  er  en  Sag,  Enhver  erkienderl 
At  Verdejis  Borji,  sig  flittig  vender! 
Og  Klogere,  fra  dag  til  dag. 
Gior  store  Fj-ems  kridt  Alle  steder! 
Og  sieldeii  efter  Midler  leder. 
At  fremme  selv  de?i  værste  Sag. 


Skal  kiære  Brødre  vi  saa  ikke, 

Fra  Tid  til  Tid  til  Pujikt  og  Prikke, 

Ret  ligeledes,  fremad  Gaa —f' 

Og  hvad  kaji  —  Ku  —  vel  bedre  være 
End  LæsestofGuds  Bom  frembære 
Da  nu  Ejihver,  Selv  Læse  Maa! 


Og  vil  I,  Brodre!  TegJie  Eder? 
Een  Dollar  bht  af  hver  ieg  beder. 
Af  Søstrene  —  en  Flalv  vil  gaae  — 
Saa  ka7i  jeg  giore  Presseji  færdig 
Saa  kan  Den  blive  Guds  Bom  værdig 
Saa  kan  vi  deraf  Glæde  faae! 

Chicago  i  Juni  1864.  L.  Jorgensen.' 


Det  næste  Opraab  angaaende  et  Blad  er  fra  Konferencen  i  La  Crosse  1872.   Det 


lyder  da  fra  Clarks  Grove: 


i  faa  et  dansk  Missionsblad  her  i  Amerika?"     Det 


DANSKE  BAPTISTER   I   AMERIKA 


199 


bestemmes  nu  at  udgive  et  saadant  under  Navn  af  "Den  skandinaviske  Baptist-Mis- 
sionær \  P.  Sørensen  valgtes  til  Redaktør  og  H.  A.  Reichenbach  til  Medhjælper.  Det 
udkom  maaske  aldrig,  thi  næste  Aar  ved  Konferencen  i  Racine  omtaler  P.  Sørensen  i  en 
vis  Forbindelse  Bladet  som  "det  paatænkte  Blad". 

Et  Prøvenummer  af  et  Blad  kaldet  " Elieser'  var  i  1876  udgivet.  Det  siges  at 
være  "Et  maanedlig  udgaaende  Sendebud  fra  det  Norsk-Danske  Baptistsamfund  i  Ame- 
rika". Peder  Sørensen  var  Redaktør.  Navnet  er  taget  fra  Beretningen  om  Abrahams 
Svend,  da  han  drog  ud  fer  at  hente  Isak  en  Brud.  Prøvenumret  var  maaske  alt,  der  no- 
gensinde saa  Dagens  Lys.     Det  er  meget  interessant  og  særskilt  opbyggende. 


PASTOR   LARS   KNUDSEN 
Neenah    Wis. 


PASTOR   MARCUS   HANSEN 
Ludington,  Mich. 


I  1878,  den  1ste  Oktober,  udkom  paa  Samfundets  Opfordring  "Ungdommens 
Vejleder',  væsenligt  et  Søndagsskoleblad.  Prof.  N.  P.  Jensen  var  Redaktør,  og  Bladet 
havde  i  nogle  Aar  adskillig  Udbredelse.  Det  var  firesidigt  og  af  et  interessant  pas- 
sende Indhold  for  Børn  og  Ungdommen.     Det  udkom  halvmaanedlig. 

I  Januar  l8yy  udkom  i  Chicago  det  første  Nummer  af  "Oliebladet".  Det  var 
et  Maanedsblad,  der  redigeredes  og  udgaves  af  H.  A.  Reichenbach.  Dermed  var  det 
Værk  og  den  Virksomhed  sat  i  Gang,  som  indtil  denne  Dag  har  fortsat  med  sin  forbin- 
dende, oplysende,  vejledende  og  vederkvægende  Indflydelse.  Den  har  havt  en  haard 
Tilværelse.  Den  har  været  misbrugt  og  overfust  af  mange;  men  den  er  vedbleven  ufor- 
trødent og  har  ikke  ænset  disse  Anfald.  Den  har  forstaaet,  at  alt  saadant  horer  med  til 
Journalistikken  i  Almindelighed  og  ikke  mindst  blandt  de  meget  fri  Baptister  i  Sær- 
deleshed. 

I  Juli  1878  overtog  Prof.  Jensen  Bladets  Udgivelse,  og  Pastor  Reichenbach  trak 
sig  tilbage.  I  1880  gøres  Bladet  til  Samfundets  Organ,  en  Trykkerikomité  vælges  til 
at  forestaa  Udgivelsen,  og  denne  Komité  vælger  nu  P.  H.  Dam  fra  Avoka,  la.,  til  Re- 
daktør. I  Slutningen  af  1882  indsættes  Jensen  igen  som  Redaktør  og  vedbliver  hermed 
til  Sommeren  1886.    Medens  Dam  var  Redaktør,  begyndte  man  at  udgive  det  to  Gange 


200 


DANSKE   I   AMERIKA 


maanedlig;  men  da  dette  medførte  betydelig  højere  Udgifter,  og  Subskriptionspengene 
ikke  kom  ind  saa  regelmæssigt,  som  de  burde,  udkom  Bladet  ikke  regelmæssigt.  I  1886 
forandres  Navnet  til  "Vægteren  \  og  Bladet  bliver  nu  et  Ugeblad.  Fra  at  være  et  Sam- 
fundsblad  gik  'Vægteren"  i  Begyndelsen  af  Halvfemserne  over  til  at  blive  Privatmands 
Ejendom.  Det  ejes  nu  af  Pastor  S.  C.  Nielse7i,  Harian,  og  redigeres  for  nærværende  af 
Pastor  J.  C.  Lunn,  Harian,  Iowa. 

Meget  mere  kunde  siges  om  de  danske  Baptisters  Litteratur,  men  Pladsen  her  er 
ikke  til  det.     Mange  Salmebøger  har  været  udgivet  af  forskellige  Brødre  til  forskellige 
Tider,   og  de  har  alle  været  af  godt  Indhold.     Salme-  og  Sangbog  blev  udgivet  af  Sam- 
fundet ved  en  dertil  udvalgt  Komité.     Denne 
er  det  bedste  og  mest  formaalstjenlige  Produkt 
af  sin  Slags  i  Samfundet. 

SlutiiingsLeiiiæikninger. 

Af  ledende  Mænd  indenfor  Samfundet 
foruden  de  allerede  nævnte  kan  og  bør  frem- 
hæves de  første  Missionærer.  Den  første  Rej- 
semissionær var  L.  Jørgensen  Hauge,  de  næste 
Kristen  J.  Westergaard  og  Adolf  Carlsen. 
Efter  disse  Banebrydere  kom  Laust  Jacobsen, 
som  udsendtes  i  1875  og  rejste  stadig  for  en 
Tid.  Senere  kom  en  Del  andre  og  deriblandt 
Br.  H.  A.  Reichenbach,  ordineret  af  Br.  N. 
Nielsen  i  1870,  og  somogsaa  senere  var  blandt 
dem,  der  udsendtes  af  Konferencen  for  at  drive 
Mission  blandt  Landsmænd.  Hans  Veltalen- 
hed og  fine  Optræden,  forenet  med  sandt  Mod 
og  Talent  til  at  lede,  har  gjort,  at  han  i  de 
sidste  35  Aar  og  lige  op  til  nu  betragtes  som 
en  af  de  mest  ledende  Mænd  blandt  de  dan- 
Han  er  for  Tiden  Forstander  for  den  danske  Baptistmenighed 


PASTOR   H.    A.    REICHENBACH 
Council  Bluffs,  la. 


ske  Baptister  i  Amerika. 
i  Council  Bluffs,  la. 

Af  andre  Missionærer  og  ledende  Mænd,  som  trolig  har  tjent  Samfundet  og  gjort 
sig  værdig  til  dets  Agtelse,  kan  nævnes  Pastor  J.  S.  Lmin,  Owatonna,  Minn.,  der  var 
uddannet  paa  vor  første  Missionsskole  i  Wasiojo,  Minn.,  1868 — 70.  Pastor  O.  C 
Jensen,  Chicago,  Pastor  Lars  Knudsen,  Neenah,  Wis.,  Pastor  A.  Carlsen,  Humboldt, 
la.,  Pastor  Jeris  Henriksen,  Cedar  Falls,  la..  Pastor  Marcus  Hansen,  Ludington,  Mich., 
Pastor  M.  E.  Echnann,  Eureka,  Wis.,  og  andre. 

Alle  disse  forudnævnte  og  mange  flere  med  dem  har  været  kraftige  Forkæmpere 
for  Baptisternes  Grundsætninger  og  Banebrydere  blandt  deres  Landsmænd  her  i  Ame- 
rika, og  de  har  med  megen  Held  og  Fremgang  sat  deres  Samfunds,  ja  endnu  mere,  deres 
Mesters  Stempel  paa  dem,  som  de  er  kommen  i  Berøring  med.  Deres  Motto  har  været: 
"Al  Verden  for  Kristus'',  men  først  og  fremmest  har  de  søgt  at  vinde  dem,  som  de  var 
bedst  istand  til  at  vinde,  nemlig  saadanne,  som  de  kunde  samle  omkring  Evangeliet  og 
tiltale  i  "den  danske  Tunge". 

I  Efteraaret  1906  fejrede  de  danske  Baptister  i  Amerika  deres  50-aarige  Jubilæum 
i  Albert  Lea,  Minn. 


DANSKE  I   FRELSENS  HÆR 

I   AMERIKA 


^M\\\<!Mz 


Sanøke  i  iFrølapna  Hær  i  Ammka. 


E?i   Skitse  af  E.    M. 


{Y  Frelsens  Hær  som  Institution,  spredt  over  den  ganske  Verden  som  den 
er  i  Nutiden,  er  Bæreren  af  en  Samfundsmoral  af  aller  største  Betydning, 
vil  enhver,  der  er  i  Besiddelse  af  nogen  Iagttagelsesevne,  med  Lethed 
kunne  bevidne.  Dens  Arbejde  herovre  i  Amerika,  navnlig  i  Landets 
større  Byer,  har  været  af  uskatterlig  Værdi,  og  Øvrighederne  skylder  paa 
mangen  Vis  den  Skare  af  uegennyttige  Mænd  og  Kvinder,  der  arbejder  i  Hærens  Tje- 
neste, overordenlig  megen  Tak. 

Frjlsens  Hær  begyndte  sin  Virksomhed  i  de  Forenede  Stater  tidligt  i  80'erne, 
nærmest  som  Følge  af  indtrængende  Opfordringer  fra  en  Gruppe  af  Frelsens  Hærs 
Folk,  der  havde  slaaet  sig  ned  herovre  i  dette  Land  og  allerede  havde  holdt  nogle  faa 
Møder  i  Philadelphia.  Commissioner  George  Railton  med  syv  andre  Officerer  udgjorde 
den  angribende  Styrke.  Man  begyndte  med  at  holde  Møder  i  New  York  samtidig  med 
at  befæste  det  Arbejde,  der  allerede  var  grundlagt  i  Philadelphia. 

Et  Aar  eller  to  senere  blev  der  under  Anførsel  af  Major  Wells  oprettet  Hær- 
korps ude  i  det  yderste  Vest  med  Hovedkvarter  i  San  Francisco. 

I  Januar  1885  fandtes  Hærens  nationale  Hovedkvarter  i  to  Værelser  i  en  af  de 
øvre  Etager  i  No.  25,  State  Street,  New  York.  Omtrent  25  Korps  var  da  i  Virksomhed 
med  et  Officersantal  af  75  alt  i  alt.  Op  til  denne  Tid  var  Hærens  Arbejde  hovedsage- 
lig foregaaet  i  de  østlige  Stater;  men  i  nævnte  Aar  gjorde  den  Invasion  i  Chicago  under 
Anførsel  af  Major  (nu  Oberst)  William  Evans  og  Kaptajn  (nu  Major)  Gay.  Det  var 
Storming  af  Højder  med  megen  Modstand  fra  Begyndelsen  af;  men  det  varede  ikke 
længe,  inden  Vesten  fik  Øjnene  op  for  den  foretagsomme  Aand,  der  gik  gennem  Hæ- 
rens Arbejde  i  evangelisk  Retning,  netop  tillempet  efter  Forholdene,  og  som  snart  kom 
til  at  staa  i  nøjeste  Harmoni  med  Livet  og  Udviklingen  i  det  opvoksende  Land. 

Allerede  i  Løbet  af  to  Aar  voksede  Hæren  sig  saa  stor  i  Østen,  at  dens  Hoved- 
kvarter paa  State  Street,  New  York,  blev  den  for  lille,  og  i  Løbet  af  de  næste  tre  eller 
iire  Aar  var  den  tilhuse  i  en  fire  Etages  Bygning,  No.  73  paa  Beekman  Street,   hvor  den 

—  2  j3  — 


204 


DANSKE   I   AMERIKA 


BRIGADISR    EMIL    MARCUSSE:I 

bejde  at  blive  misforstaaet  af  Folkets  sto 
Domstolenes  Side  og  fra  Folk  i  alle  Sti, 
megen  Forfolgelse.  Alt  dette  er  imid- 
lertid nu  et  længst  overstaaet  Stadium, 
og  Frelsens  Hær  er  forlængst  anerkendt 
som  et  af  de  bedst  organiserede  Syste- 
mer til  at  bære  Evangeliet  ud  over  den 
ganske  Verden,  Som  en  aandeiig  Med- 
hjælper til  Kirkerne  har  Frelsens  Hær 
saaledes  vist  sig  særdeles  værdifuld;  dens 
Arbejde  for  Sjæles  Frelse  saa  vel  som 
dens  praktiske  Barmhjærtighedsarbejde 
har  reddet  Tusinder  af  uh'kkelige  og 
nødlidende  og  omskabt  dem  til  gode  Bor- 
gere og  respektable  Mænd  og  Kvinder. — 
Følgende  Statistik  vil  klargore  Frelsens 
Hærs  Stilling  her  i  Landet: 

Antal  Mødesale 850 

Arbejdshjem  for  arbejdsløse  Mænd..  87 

Herberg  for  hjemløse 75 

Børnehjem 4 

Slumstationer 21 

Redningshjem  for  faldne  Kvinder...  24 

Landkolonier 3 


bl.  a.  anskaffede  sin  egen  Tn.-kkemaskine 
for  Udgivelsen  af  "The  War  Cr>'*'  og 
anden  Litteratur.  Ogsaa  disse  Lokaler 
blev  snart  for  smaa,  cg  en  større  og  mere 
bekvem  Bygning,  No.  111  Read  Street, 
blev  lejet;  men  snart  hortes  atter  Raab-. 
om  mere  Plads,  cg  Hæren  fik  da  omside; 
sit  nuværende  Hovedkvarter,  120  ^^'est 
14th  Street.  Denne  Plads  har  nu  i  en 
Aarrække  været  identisk  med  Hærens 
kolossale  Arbejde  i  Landets  Metropolis, 
hvor  Korps  No.  1  har  virket  og  kæmpet 
og  ved  Guds  Naade  har  havt  den  Lykke 
at  frelse  et  overordenlig  stort  Antal  af 
Sjæle  for  Herrens  Sag.  Vort  udmærkede 
nationale  Hovedkvarter  anslaaes  at  være 
værd  /2  Million  Dollars,  og  ud  fra  dette 
er  Hæren  gaaet  fremad  fra  Sejr  til  Sejr. 
Men  det  har  for  dens  Arbejdere  ment 
baade  det  haardeste  Virke,  den  bitreste 
Modstand,  tidt  cg  mange  Gange  Blods- 
udgydelse samt  Fængsling  tillige. 

For  lange  Tider  syntes  Hærens  Ar- 
re Masse;  og  fra  Prædikestole,  i  Pressen,  fra 
liinger  har  Hæren  været  gjort  til  Genstand  for 


FRU    BRIGADIER    SOFFY    MARCUSSEN 


DANSKE   I    FRELSENS   HÆR    I   AMERIKA 


:05 


Hvor  meget  der  daglig  udrettes  gennem  alle  disse  forskellige  Institutioner,  er 
umuligt  at  bedømme.  Forglemmes  maa  ej  heller,  at  hver  Juledag  bespiser  Hæren 
309,000  fattige.  Kul  i  Tusinder  af  Tons  uddeles  hver  Vinter  til  de  fattige  og  lige  saa 
meget  af  Is  i  Sommerens  Hede  til  de  vansmægtende.  Ikke  mindre  end  79,026  Personer 
modtog  sidste  Aar  (1907)  midlertidig  Hjælp  foruden  dem,  der  blev  hjulpen  gennem  de 
forskellige  sociale  Institutioner;  og  58,074  Mænd  og  Kvinder  fik  gennem  Hærens  for- 
skellige "Employmentsbureauer"  Arbejde. 

Frelsens  Hær  er  kosmopolitisk.  Den  spørger  ikke  om  Nationalitet,  Race,  Reli- 
gion eller  Alder,  og  der  findes  kun  faa  Byer  i  Amerika,  hvor  man  ikke  finder  Danske 
marcherende  under  Ild-  og  Blodsflaget. 


^4   ^å 


FRELSENS   H^ERS   REDNINGSKJEM    I    DETROIT,  MICH. 


Blandt  ledende  danske  Officerer  i  Hæren  indtager  uden  Tvivl  Brigadier  og  Fru 
Emil  Marcussen  nogle  af  de  mest  fremragende  Stillinger. 

Emil  Marcussen  er  født  i  Løgumkloster  i  Slesvig,  hvor  Faderen,  Kancelliraad 
Marcussen,  indtil  1864  var  Birkedommer  og  Amtsforvalter.  Op  til  14^2  Aars  Alderen 
gik  Emil  i  Melchiors  Skole  i  København,  men  mønstrede  saa  til  sine  Forældres  store 
Sorg  som  Skibsdreng  paa  en  tysk  Bark.  I  tretten  Aar  sejlede  han  til  Sos,  otte  af  disse 
som  Styrmand,  og  kom  i  Aaret  1887  til  California,  hvor  han  traf  Frelsens  Hær  i  San 
Francisco  og  blev  saa  begejstret  for  dens  Sag,  at  han  Aaret  efter  sluttede  sig  til  den  som 
Soldat  og  meldte  sig  1/3  Aar  senere  som  frivillig  til  Danmark.  Han  blev  antaget  og 
rejste  til  London,   hvor  han  gennemgik  Officersskolen;   derefter  var  han  stationeret  et 


206 


DANSKE   I   AMERIKA 


STABSKAPTAJN    MAREN    CHRISTIANSEN 


halvt  Aar  i  England,  og  kom  saa  til  Dan- 
mark, hvor  han  som  Frelsens  Hærs  første 
social  secretary"  paabegyndte  det  sociale 
Arbejde  i  København. 

Efter  at  have  virket  tretten  Aar  i 
Danmark  fik  Marcussen  i  1903  af  General 
Booth  Ordre  til  at  rejse  tilbage  til  Ame- 
rika, hvor  han  siden  da  har  været  virksom 
i  Arbejdet  blandt  de  arbejdsløse  og  nød- 
lidende. Brigadieren  var  indtil  fornylig 
i  Cleveland,  O.,  hvor  han  førte  Overtil- 
syn med  54  af  Hærens  sociale  Institutio- 
ner, men  har  nu  (1908)  sit  Hovedkvarter 
i  Chicago.  Emil  Marcussen  saa  vel  som 
hans  H  ustru  er  kendt  af  deres  egne  Lands- 
mænd som  trofaste  Venner,  for  hvem 
intet  Arbejde  er  for  haardt,  naar  nogen 
trænger  til  Raad  eller  en  hjælpende 
Haand.  Mangen  er  den  Dansk,  der  er 
kommen  galt  afsted  i  dette  store,  frem- 
mede Land,  som  i  Emil  Marcussen  har 
fundet  en  god  og  beredsom  Ven. 

Fru  Soffy  Marcussen  er  født  i  Kø- 
benhavn, har  været  Officer  i  Frelsens  Hær  i  20  Aar  og  er  overalt  skattet  for  sin  milde 
Kvindelighed  og  store  Takt.  Hun  tager  ivrig  Del  i  Hærens  Virksomhed  og  finder  for- 
uden at  passe  sit  Hjem  og  opdrage  sine 
fire  raske  Børn  endog  Tid  til  at  hjælpe 
Brigadieren  i  hans  o-rifangsrige  Arbejde. 


Frelsens  Hærs  største  og  smukkeste 
Redningshjem  for  faldne  Kvinder  lindes 
i  Cleveland,  O.  En  danskfødt  Officer, 
Stabskaptajn  Mareji  Clirhtiansen,  har  i 
lire  Aar  havt  Ledelsen  heraf.  Ved  hen- 
des Ihærdighed  er  det  nuværende  Hjem 
bleven  bygget  og  udstyret. 

Maren  Christiansen  er  født  paa  en 
Bondegaard  i  Vendsyssel  og  "stammer  fra 
en  gammel  velkendt  Bondeslægt.  Hun 
kom  som  15  Aars  Pige  til  Amerika  for 
at  besøge  sine  ti  Brødre  her,  men  fandt 
Behag  i  Landet  og  bestemte  sig  til  at 
blive  herovre.  Saa  kom  hun  fire  Aar 
senere  i  Berøring  med  Frelsens  Hær  og 
saa  straks,  hvilken  rig  Lejlighed  der  her 
bødes  hende  at  arbejde  for  sine  Medmen- 
neskers Vel,  hvorfor  hun  bestemte  sig  til. 


ADJUTANT    PETREA    MOGENSEN 


DANSKE   I   FRELSENS   HÆR   1   AMERIKA 


207 


at  Frelsens  Hærs  Sag  ogsaa  skulde  være  hendes.  Hun  blev  snart  en  kendt  og  skattet 
Redningsofficer,  der  ikke  alene  ejer  Kærlighed  og  Interesse  for  sine  faldne  Medsøstre, 
men  ogsaa  sidder  inde  med  Evne  til  at  faa  de  mere  velstillede  i  Samfundet  til  at  interes- 
sere sig  for  Virksomheden  blandt  disse. 

Øvrigheden  i  Cleveland  er  meget  interesseret  i  Stabskaptajnens  Arbejde.     Dom- 
mer Adams  af     The  Juvenile  Court"  har  saaledes  indrettet  og   udstyret  den  øverste 


FRELSENS   HÆRS    REDNINGSHJEM    I    CLEVELAND,    O. 
Oprettet  ved  Stabskaptajn  Maren   Christiansens   Virksomhed 


Etage  i  Redningshjemmet  til  midlertidigt  Opholdssted  for  ganske  unge  Piger,  der  har 
deres  Sag  til  Behandling  ved  CFevelands  Juvenile  Court,  og  paa  den  Maade  fritages 
disse  for  Fængselets  Uhygge. 

Det  er  glædeligt  at  kunne  anføre,  at  i  de  fire  Aar  Stabskaptajnen  har  havt  Ledel- 
sen af  Redningsvirksomheden  i  Cleveland,  har  ikke  en  eneste  dansk  Kvinde  været  an- 
bragt paa  Hjemmet. 


208 


DANSKE   I   AMERIKA 


MAJOR   L.   M.   SIMONSEN 

paa  Staten  Island  og  Long  Island,  N.  Y. 
hvor  Forældrene  i  mange  Aar  var  Ejere 
af  Løkkens  Molle.  Som  Dreng  gik  Si- 
monsen til  Sos  og  kom  i  Aaret  1886  til 
Oakland,  Cai.,  hvor  Frelsens  Hær  netop 
havde  begyndt  sin  Virksomhed.  Han 
blev  frelst  og  blev  et  Par  Maaneder  efter 
antaget  som  Officer.  Som  en  af  Bane- 
bryderne for  Frelsens  Hær  i  California 
oplevede  Simonsen  meget.  Ikke  mindre 
end  fem  Gange  er  han  bleven  kastet  i 
Fængsel  for  at  have  ledet  Friluftsmøder 
paa  Trods  af  Politiforbud;  stenet  og  paa 
anden  Maade  mishandlet  er  han  bleven 
mange  Gange  —  men  han  var  altid  tro- 
fast mod  sin  Overbevisning,  og  overalt, 
hvor  han  arbejdede,  blev  Drankere  red- 
det og  mange  af  de  daarligste  Eksistenser 
bragt  paa  ret  Køl  igen.  I  to  Aar  var 
Majoren  Leder  af  Frelsens  Hær  paa  Ha- 
waii Øerne  og  udrettede  dér  et  stort  Ar- 
bejde blandt  de  indfødte.  —  Majoren  er 
gift  med  en  amerikansk  Dame  og  er  Fa- 
der til  fire  raske  dansk-amerikanske  Børn. 


Ad j utant  Petrea  Mogensen,  født  i 
Kolind  i  Danmark,  er  en  anden  Kvinde, 
der  herovre  ved  sit  Virke  i  Frelsens  Hær 
har  gjort  gamle  Danmark  Ære. 

Petrea  Mogensen  har  i  elleve  Aar 
arbejdet  som  Redningshjemsofficer  her  i 
Amerika  og  har  i  de  sidste  fire  Aar  ha\  t 
Ledelsen  af  Frelsens  Hærs  Redningshjem 
i  Detroit,  Mich.  Hun  er  afholdt  af  rige 
som  fattige  og  ikke  mindst  af  de  ulykke- 
ligt stillede  Kvinder,  hvoraf  Hundreder 
gennem  hendes  opofrende  Arbejde  er  ble- 
ven reddet  for  Samfundet.  —  Flere  vel- 
staaende  Damer  og  Herrer  blev  i  1905 
saa  interesseret  i  Ad j utanten  og  hendes 
Virksomhed,  at  de  købte  en  stor  tidssva- 
rende Villa  og  skænkede  den  til  Frelsens 
Hær,  udelukkende  til  Brug  ved  Arbejdet 
for  faldne  Kvinders  Oprejsning. 

Den  danskfødte  Officer,  der  har 
Lren  af  at  have  ydet  Frelsens  Hær  i 
Amerika  den  længst  uafbrudte  Tjeneste, 
er  Major  L.  M.  Simonsen,  for  Tiden  Le- 
der af  Frelsens  Hær  i  New  Jersey  samt 
Simonsen  er  født  i   Vendsyssel  i  Danmark, 


ENSIGN    CARL    HENRICHSEN 


DANSKE   I   FRELSENS    HÆR    I   AMERIKA  209 

I  Forbindelse  med  Frelsens  Hærs  sociale  Arbejde  i  New  York  findes  en  ældre 
dansk  Mand,  Ensign  Carl  Henrichsen.  Han  er  født  i  København  og  nedstammer  fra 
en  gammel  Søofficersfamilie.  Forholdene  derhjemme  blev  ham  imidlertid  for  trange, 
og  som  ganske  ungt  Menneske  kom  han  da  herover.  I  mange  Aar  nød  Henrichsen 
Livet  i  fulde  Drag,  kom  saa  senere  til  Florida,  hvor  han  købte  en  Appelsin-Farm,  som 
han  dyrkede  i  flere  Aar.  Tilrejsende  fortalte  ham  imidlertid  om  Frelsens  Hærs  Arbejde, 
og  han  blev  saa  interesseret  heri,  at  han  i  1898  rejste  til  New  York  for  med  egne  Øjne 
at  undersøge  Forholdene.  Det  tog  ikke  lang  Tid  for  Henrichsen  til  at  bestemme 
sig  til  at  kaste  sit  Lod  med  Frelsens  Hær.  Han  begyndte  fra  neden  af  ved  det  sociale 
Arbejde  og  har  Skridt  for  Skridt  arbejdet  sig  op  til  sin  nuværende  Rang. 

Carl  Henrichsen  har  et  stort  og  aabent  Hjærte  for  sine  Landsmænd  herovre  i  det 
fremmede,  og  mangen  dansk  Moder  kan  takke  ham  for  den  praktiske  Hjælp,  han  ydede 
hendes  Dreng,  da  denne  fandt  sig  selv  venneløs  og  nødlidende  i  den  store  Stad  New. 
York. 


Danske  i  Amerika— I — 2. 


DET  DANSKE  BRODERSAMFUND 

I  AMERIKA 


if t  Saufik?  Irn&prøamfunh  t  Ammka. 

Vf^  J.  r.  FA  ULSEN. 


Nationalitetsfolelsens  Kærligheden  til   Fædrelandet,   Modersmaalet  og  de 

Vcekst  i  det  freilllliede.  gamle  Minder  fra  Hjemmet,  kort  sagt:  Nationalitetsfø- 
lelsen er  en  Vækst,  som  kan  trives  hvor  somhelst  den 
plantes.  Selv  under  fjerne  Himmelstrøg  og  ugunstige  Forhold  kan  den,  under  en  plan- 
mæssig Overrisling  ved  Foregangsmænd  paa  den  fremmede  Jord,  ikke  alene  holdes  i  Live, 
men  ret  ofte  bringes  til  at  overskygge  den  hjemlige  Art.  Jo  fjernere  fra  Moderlandet, 
hvorfra  den  stammer,  des  længer  varer  det  som  Regel,  før  Planten  akklimatiseres;  men 
saa  meget  kraftigere  bliver  Rødderne  og  smukkere  Blomsten  i  dens  fulde  Udvikling. 

Naar  derfor  en  Landsmand  ved  det  danske  Organ  "Gjallarhornet"  i  London  for 
en  Tid  siden  i  høje  Toner  beklagede  sig  overat  "Ragnarok  rugede  over  den  danske  Sam- 
menslutning i  Udlandet,  og  at  den  danske  Folkeaand  udenfor  Fædrelandet  kun  er  en 
saga  blott^''  var  det  saare  langtfra,  at  man  paa  denne  Side  af  Atlanterhavet  kunde  aner- 
kende Holdbarheden  i  nævnte  Filosofi.  Lad  det  være  indrømmet,  at  vi  herovre  har 
havt  vore  Rivninger  om  Havens  rette  Anlæg,  Jordens  Behandling  og  Maaden,  hvor- 
paa  Sæden  skulde  nedlægges  paa  Folkeaandens  store  Mark,  og  at  meget  endnu  kan 
trænge  til  en  Forbedring  paa  dette  Omraade:  vi  Danske  i  Amerika,  som  er  bleven  for- 
undt at  overleve  disse  Rivninger,  kan  dog  kun  med  Tilfredshed  pege  paa  Resultaterne  af 
de  svundne  Tiders  Arbejde.  Nationalitetsfølelsen  iblandt  os  er,  i  Stedet  for  at  være 
død,  i  vore  Dage  mere  levende- end  nogensinde  før.  Vi  kan  saaledes  med  fuld  Tryghed 
indbyde  vor  Landsmand  i  London  til  at  gaa  paa  Visit  gennem  vore  Marker  mellem  begge 
de  store  Oceaner  i  den  faste  Overbevisning,  at  han  forgæves  vil  søge  "Ragnarok"  rugende 
over  den  danske  Sammenslutning  i  Amerika. 

Vore  danske  Menigheder  i  de  forskellige  Kolonier  er  i  den  Grad  vokset  frem,  at 
det  ret  ofte  skorter  dem  paa  tilstrækkelig  Betjening.  Vore  danske  Højskoler  herovre 
drager  rigelig  Næring  fra  By  og  Land.  Vore  sociale  og  Understøttelses-Foreninger 
blomstrer  som  intetsteds  i  Moderlandet  —  kort  sagt:  Holger  Danske  staar  lyslevende 
iblandt  os  herovre. 

—  213  — 


214  DANSKE    I    AMERIKA 


Samiueiislutnillgstaukeil  "Det  Danske  Brodersamfimd  i  Amerika'^x  op- 

tager Form.  rindelig    et  Skud   af  en  anden  Forening  under  Navn  af 

"De  Danske  Vaabenbrodre,"  hvis  Eksistens  ifølge  Na- 
turens Orden  paa  Grund  af  Alderdom  nu  har  set  sine  bedste  Dage  imellem  os  herovre. 
I  Halvfjerdserne  havde  de  danske  Vaabenbrodre  allerede  begyndt  Oprettelsen  af 
flere  lokale  Foreninger  under  dette  Navn.  Det  højeste  Maal  for  Foreningslivet  blandt 
disse  brave  Veteraner  fra  Krigsaarene  i  '48  og  '64  var  ved  deres  Moder  at  faa  Lejlighed 
til  at  dvæle  ved  de  mange  Episoder  og  gamle  Minder  fra  Feltlivet  og  Slagmarkerne,  og 
endvidere,  dog  kun  som  en  Biting,  at  række  hverandre  en  hjælpende  Haand  i  Modgang 
og  Nod.  Tanken  om  at  knytte  et  nærmere  Forhold  mellem  disse  Foreninger  realiseredes 
ikke  for  1881,  da  Mark  Hansen  i  Omaha,  Neb.,  satte  sig  i  Spidsen  for  denne  Bevægelse. 
Han  havde  selv  deltaget  i  Felttogene  hjemme  og,  efter  sin  Ankomst  hertil,  ogsaa  i  Bor- 
gerkrigen herovre.  Det  gik  dog  kun  smaat  med  Tilslutningen  i  de  Dage.  Folkeaanden 
blandt  de  Danske  trængte  til  en  varmere  Sol  end  den  Militarismen  kunde  byde,  og  laa  i 
dyb  Dvale.  P.  H.  Johnsen  sammesteds,  som  dengang  i  Egenskab  af  Passageragent 
for  Burlington  &  Missouri  Banen  havde  fri  Rejse  paa  Jernbanerne,  blev  af  Mark  Hansen 
sendt  omkring  i  Mellemstaterne  for  at  "fole  det  danske  Folk  paa  Tænderne."  Paa  disse 
Rejser  kom  han  ogsaa  i  1881  til  mit  Hjem  i  Davenport,  Iowa,  for  —  som  han  sagde  — 
at  slaa  et  Slag  for  Fædrelandet.  Ved  fælles  Anstrængelser  hkkedes  det  os  at  faa  Søn- 
derjyderne i  Byen  samlet  til  et  Mode  og  opnaaede  under  dette  36  Navne  til  en  Begyn- 
delse af  Loge  No.  3.  En  kort  Tid  efter  besluttede  den  lokale  Forening  af  Vaabenbro- 
drene  i  Racine,  Wis.,  at  gaa  ind  under  Sammenslutningen,  medens  nogle  faa  Landsmænd 
i  Moline,  IlL,  lidt  senere  begjudte  Loge  No.  5. 


Revolten    ulmer  Medens  de  ældre  Medlemmer,  og  særlig     de,  der    havde 

mider  Asken.  deltaget  i  Krigen  hjemme,  følte  sig  nogenlunde  tilfreds  med  de 
strænge  militære  Regler  under  Foreningens  Møder,  varede  det 
dog  ikke  længe,  før  de  yngre  begyndte  at  føle  sig  som  Spurve  i  Tranedans;  og  efterat  den 
første  Glædesrus  over  Sammenslutningen  var  bortdunstet,  gik  det  hurtigt  ned  ad  Bakke 
med  Interessen.  Ved  hvert  Mode  blev  Hullerne  i  Rækkerne  synlig  større,  og  det  var 
indlysende,  at  der  maatte  pustes  Liv  i  de  hendøende  Gloder,  hvis  Foreningen  skulde 
holdes  i  Live  til  den  første  Konvention  i  Omaha  i  1882.  For  at  hjælpe  lidt  paa  Humø- 
ret fandt  jeg  paa  den  Idé  at  skrive  nogle  passende  Sange  til  Brug  under  Moderne,  og  da 
vi  sendte  dem  til  Mark  Hansen  med  Anmodning  om  at  faa  dem  trykt,  forsynede  han  i  sin 
Glæde  over  det  gode  Indfald  mine  simple  Vers  med  en  stor  Ramme  i  danske  Far\'er  og 
bad  om  Tilladelse  til  at  indføre  dem  i  de  øvrige  Loger.  Den  lille  Forandring  hjalp  lidt 
til  at  foroge  Interessen  ved  Moderne;  men  det  varede  ikke  længe,  for  "Gjallarhomets 
Ragnarok"  saa  sit  Snit  til  at  liste  sig  ind  bag  vore  lukkede  Dore  og  ruge  over  de  trætte 
og  sovende  Helte.  Da  man  saa  havde  faaet  overdraget  mig  det  tunge  Hverv  at  repræsen- 
tere Logen  ved  Konventionen  besluttede  jeg,  som  et  sidste  Middel,  ved  denne  Lejlighed 
at  foreslaa  en  Forandring:  saavel  af  Navnet  som  i  de  bestaaende  Regler. 


Et    nyt  Xavn  for  Fore-  Ved  Konventionen  repræsenteredes  Omaha  Loge 

ningen  vedtages.  Xo.  1    af    Supreme    Commander  Mark  Hansen,    Supreme 

Quartermaster  Jacobsen,   samt  Delegaterne    Haxthausen 
og  James  Hendriksen;  Neenah  Loge  No.  2   af  Niels  Nielsen;   Davenport  Loge  No.  3   af 


DET  DANSKE   BRODERSAiMFUND   I   AMERIKA 


215 


J.  P.  Paulsen;  Racine  Loge  No.  4  af  William  Wind  og  Moline  Loge  No.  5  af  J.  Ander- 
sen. Under  Mødet  herskede  i  Begyndelsen  en  meget  kølig  Stemning,  mens  vi  vadede 
gennem  Formaliteteme  og  Hovedlogens  Rapporter;  den  eneste  mærkbare  Varme  i  min 
umiddelbare  Omgivelse  havde  sin  Oprindelse  i  en  af  mine  Frakkelommer,  hvor  de  ny 
Forslag  laa  brændende  af  Længsel  efter  at  blive  bragt  frem  til  Diskussion.  I  et  passende 
Øjeblik  fik  jeg  saa  Lejlighed  til  i  faa  Ord  at  bringe  frem,  hvad  der  laa  mig  paa  Hjærte, 
nemlig  en  Forandring  af  Foreningens  Navn  til  "Det  Danske  Brodersamfund  i  Amerika" 
og  et  bredere  Grundlag  i  Lovene.  Fuldkommen  forberedt  paa  at  møde  en  kraftig 
Modstand  fra  den  gamle  Over- Bestyrelse  imod  Forandringen  havde  jeg  dog  næppe  anet 
det  Uvejr,  som  de  næste  Øjeblikke  brød  løs  i  Forsamlingen.  Oppositionen,  som  i 
Kampens  Hede  begyndte  at  føle  Grunden  glide  bort  under  Fødderne  paa  sig,  tog  til  sidst 
sin  Tilflugt  til  strategiske  Midler.  I  fuld  Slagorden  samledes  de  overvundne  og  forlod 
Valpladsen  med  Mark  Hansen  i  Spidsen,  medens  Q uartermaster  ^?iCohsen  sluttede  Bag- 
troppen og  med  et  betydningsfuldt  Smil  stak  Krigskassen  i  Lommen  og  slog  Døren  i  bag- 
efter sig. 

Da  de  tilbageblevne  efter  dette  Optrin  havde  holdt  Mandtal,  viste  det  sig,  at  vi 
-r-.  f-i    -I     rx   ./.  ubestrideligt  repræsenterede  Ma- 

De  to  afdiide  stiftere.  j„^i^^^,„     af  Stemmerne     under 

Konventionen  og  vi  vedtog  da 
det  ny  Navn  og  den  ny  For- 
fatning. En  af  Delegaterne  til- 
lod sig  i  dette  højtidelige  Øjeblik 
at  indskyde  den  meget  logiske 
Bemærkning,  at  det  jyske  Mund- 
held: "Her  æ  a,  men  hvor  æ  mi 
Ma'pues",  vilde  passende  kunne 
anvendes  paa  det  nyfødte  Barn, 
da  det  i  det  mindste  foreløbig  var 
uden  Næringsmidler.  Under  den 
følgende  Raadslagn'ing  om,  hvor- 
ledes vi  skulde  komme  i  Besid- 
delse af  den  forsvundne  Hoved- 
Icasse,  fremkom  forskellige  Meninger.  Nielsen  fra  Neenah  mente,  det  var  bedst  at  "sende 
Politiet  øtter  dom"  og  støttede  sin  Mening  paa  et  Eksemplar  af  Lovene  i  Winnebago 
County,  hvor  han  i  flere  Aar  havde  holdt  Embede.  Resultatet  blev  imidlertid,  kort  sagt, 
at  vi  besluttede  at  vente  i  Byen  til  Loge  No.  1  holdt  sit  regulære  Møde,  hvor  vi  saa 
havde  Haab  om  at  komme  i  Besiddelse  af  vor  retmæssige  Ejendom  paa  en  fredelig 
Maade.  J.  Andersen  fra  Moline  Loge  No.  5  var  bleven  kaldt  hjem  i  et  Forretningsan- 
liggende og  de  øvrige  Delegater  valgte  derpaa  følgende,  som  den  første  Over-Bestyrelse 
for  "Brodersamfundet": 

Over-Præsident,  William  Wind. 
Over-Vice  Præsident,   James  Hendriksen. 
Over-Sekretær,  J.  P.  Paulsen. 
Over-Kasserer,  Niels  Nielsen. 
Rygtet  om  den  store  Begivenhed   samlede  Medlemmerne  af  Loge   No.  1  til  e  c 
fuldtalligt  Møde,  hvor  de  ny  Vedtægter  blev   forelæst  og  omtrent  enstemmig  vedtaget, 
medens  den  gamle  Over-Kasserer  af   Hovedlogen   beordredes   til  at  overlevere  Hoved- 
kassens Midler  til  Niels  Nielsen. 


WILLIAM  WIND, 
Racine,  Wis. 


JAMES  HENDRIKSEN, 
Omaha,  Neb. 


216 


DANSKE   I   AMERIKA 


Arbejdet  optages  under  Efter  Delegaternes  Hjemkomst  godkendtes  de  ny 

det  ny  Navn.  Vedtægter  af  alle  Logerne,  og  Arbejdet  for  at  vinde  l^il- 

slutning  tog  sin  Begyndelse.  Den  ny  Forfatning  stand- 
sede til  en  vis  Grad  Utilfredsheden  i  Foreningens  Rækker  indadtil,  men  var  dog  i  lang 
Tixl  en  Torn  i  Øjet  paa  de  gamle  Veteraner,  som  følte  sig  tilsidesatte.  Mark  Hansen 
førte  særlig  an  i  Kampen  mod  Brodersamfundet"  og  kørte  frem  i  sin  Avis  med  nogle 
haarrejsende  Kælenavne.  Mange  af  vore  danske  Præster  stillede  sig  paa  samme  Side 
og  raabte  Vagt  i  Gevær",  naar  vi  kom  omkring  for  at  tale  Foreningens  Sag,  medens  ofte 
uretfærdige  Domme  fældedes  over  Stifterne  og  Foreningens  gode  Hensigter.  Hoved- 
anken imod  "Brodersamfundet"  fra  Kirkens  Side  var  Bibsholdelsen  af  en  Embedsmand 
under  Navnet  "Kapellan"  —  en  Overlevering  fra  den  originale  Forening  —  der  under  det 
militære  Regime  fungerede  som  en  Slags  Feltpræst,  og  som  af  diplomatiske  Hensyn  til 
en  vis  nødvendig  Assistance  under  den  ny  Udvikling  forelobig  blev  taalt  indenfor  Mø- 
derne. Blandt  de  forreste  i  Rækken  til  at  føre  an  imod  dette  formentlige  Indgreb  i  Kir- 
kens Eneret  stod  afdøde  Pastor  F.  L.  Grundtvig  i  Clinton,  Iowa.  I  Tale  og  Skrift  be- 
nyttede han  enhver  Lejlighed  til 

at   hale  "Brodersamfundet"  over  De  to  nulevende  Stiftere. 

Gløderne,  og  drev  det  endog  saa 
vidt,  at  han  banlyste  vore  Med- 
lemmer fra  sin  egen  Kirke.  Midt 
i  den  travleste  Tid  under  Tærsk- 
ningen af  "Brodersamfundet"s 
Langhalm  besøgte  Grundtvig 
flere  Gange  Davenport  for  at 
holde  Gudstjeneste.  Ved  disse 
Lejligheder  forsømte  han  sjæl- 
dent at  følge  med  til  mit  Hjem, 
hvor  vi  saa,  undertiden  til  Kl.  2 
om  Morgenen,  i  stille  Enrum  fik 
trukken  "Kapellanen"  frem  af 
Pulterkammeret  og  set  ham  grun- 
dig   efter  i  Sømmene.     Naar  vi 

saa  endelig  blev  enige  om,  at  Foreningen  under  Møderne  ikke  befattede  sig  med  nogen 
Afgudsdyrkelse,  og  at  ikke  alt  som  foregaar  bag  lukkede  Døre  nødvendigvis  maa  betrag- 
tes som  onde  Gerninger,  saa  mente  dog  Grundtvig,  at  Foreningen  undertiden  ikke  saa  saa 
nøje  paa  Kvaliteten  ved  Optagelsen,  og  citerede  et  Eksempel  til  Bevis  for  dette.  Da  jeg 
imidlertid  samme  Aften  af  hans  egen  Mund  iik  Oplysning  om  et  analogt  Tilfælde  i 
hans  egen  Menighed,  blev  vi  ogsaa  snart  enige  om,  at  der  er  braadne  Kar  i  alle  Lande, 
og  at  man  ikke  kan  kræve  hverken  en  Menighed  eller  en  Forening  til  Ansvar  for  et  en- 
kelt Medlems  Forsømmelse  i  sine  Pligter  overfor  sin  Familie.  Den  beklagelige  Kløft, 
som  i  flere  Aar  forhindrede  et  harmonisk  Samarbejde  mellem  "Brodersamfundet"  og 
begge  de  danske  Kirkesamfund,  jævnedes  lidt  efter  lidt,  da  Foreningen  fik  sat  "Kapella- 
nen" paa  Pension  og  fik  en  større  Lejlighed  til  at  vise  Yderverdenen,  hvilke  Planer  den 
rugede  over  bag  de  lukkede  Døre.  Senere  iik  jeg  endog  personlig  den  Fornøjelse  at 
udgive  Grundtvigs  "Sangbog  for  det  danske  Folk  i  Amerika."  —  Til  Trods  for  sin 
fra  Faderen  nedarvede  Ilterhed  var  Grundtvig  til  enhver  Tid  villig  til  at  gøre  Ind- 
rømmelser; og  et  varmere  Hjærte  for  den  danske  Sag  i  Amerika  har  aldrig  banket  i 
noget  Bryst. 


J.  P.  PAULSEN, 
Minneapolis,  Minn. 


NIELS  NIELSEN, 
Neenah,  Wis. 


DET  DANSKE   BRODERSAMFUND   I   AMERIKA 


21 


Oppositionen  laa  Der  var  dog  stadig  ikke  saa   lidt  Opposition  mod   "Det 

paa  Lur.  danske  Brodersamfund";  og  ofte  forsøgte   den  at  skyde  Bresche  i 

den  Mur,  vi   var    ifærd    med    at  rejse.     Et  Eksempel,  blandt  de 

mange,  vil  give  Læserne  et  lille  Indblik  i  de  store  Vanskeligheder,  vi  i  de  Dage  havde  at 

kæmpe  med  for  at  holde  Foreningen  samlet. 

Det  var  efter  Indsættelsen  af-  Loge  No.  12  i  Fort  Howard,  Wis.,  og  jeg  var  ved 
denne  Lejlighed  bleven  underrettet  om,  at  der  16  Mil  nord  for  Green  Bay  fandtes  en  dansk 
Koloni  af  omtrent  200  Familier  under  Navn  af  New  Denmark.  Jeg  besluttede  da  før 
min  Hjemrejse  at  besøge  Kolonien  i  Foreningens  Interesse  og  var  saa  heldig  at  træffe  en. 


SAMFUNDETS  3die  KONVENTION  I  CLINTON,  IOWA,  i  Januar  1884 


ældre,  meget  forekommende  Landsmand  ved  Navn  Niels  Gotfredsen,  som  netop  stod  1 
Begreb  med  at  køre  hjem  til  New  Danmark.  Under  Navnet  "Kongen  af  Nev? 
Denmark"  var  han  bedst  kendt  i  en  vid  Omkreds.  Efter  at  have  udhvilet  mig  om  Na'- 
ten  i  Gotfredsens  meget  gæstfri  Hjem  lykkedes  det  mig  Dagen  efter,  ved  Hjælp  af  te 
brave  danske  Mænd,  Kaptajn  Nielsen  og  Koloniens  Grovsmed,  at  faa  samlet  et  Møde- 
hvor  der  tegnedes  et  tilstrækkeligt  Antal  Navne  til  Begyndelse  af  en  Loge.  Da  det  nød- 
vendige Materiale  for  Indsættelsen  af  Logen  var  bleven  benyttet  i  Fort  Howard,  lovede 
jeg  at  indsætte  Logen  i  den  paafølgende  Uge  og  rejste  hjem  for  at  tilse  min  Forretning. 
Et  Par  Dage  efter  modtog  jeg  følgende,  meget  lakoniske  Linier  fra  Kapt.  Nielsen:  "Vort 
Arbejde  har  været  forgæves.  Halvdelen  af  de  underskrevne  er  bleven  bange  for  Fore- 
ningens "Gedebuk",  og  et  Par  af  de  øvrige  mener  ikke  at  kunne  blive  staaende  i 
Menigheden,  hvis  de  bliver  optaget  i  'Brodersamfundet".  Imidlertid  vilde  jeg  nødig; 
opgive  Haabet  om   at  faa  begyndt  en  ny  Loge  deroppe;  og  da  jeg  vidste,  at  vor  Over- 


218 


DANSKE   I   AMERIKA 


¥;?  lif^^  t 


?i«^r  »i^.. 


^fÆ/*^ 


m^"^' 
^"^w^-- 


.»^K^ft^i^^^l 


DET  DANSKE   BRODERSAMFUND    I   AMERIKA  219 

Kasserer,  Nielsen,  havde  flere  bekendte  i  Kolonien,  telegraferede  jeg  til  ham  at  møde 
mig  paa  Toget  i  Neenah  og  gaa  med  til  New  Denmark.  Saaledes  skete  det.  Ankom- 
men til  Green  Bay  maatte  vi  omtrent  løbe  de  16  Mil  bag  efter  Dagvognen  i  en  bidende 
Kulde,  indtil  vi  naaede  København,  — *et  Slags  Bedested  i  Nærheden  af  Rejsens  Maal, 
—  hvor  vi  saa  lagde  Forberedelserne  til  at  optage  Kampen  for  at  indvinde  en  ny  Stjerne  i 
vort  lille  Bannermærke.  I  en  Haandevending  iik  vi  samlet  et  Møde  saa  vel  med  de 
spredte  som  ny  Kræfter,  og  Oppositionen  maatte    igen  gøre  Plads  for  en  ny  Loge. 


3Iodstanden  svækkes,  Efterhaanden  som  Foreningens  Modstandere  be- 

Og  Indvandringen  gyndte  at    blive    opmærksom  paa  de  synlige  Frugter  af 

Stotter  Foreningen.  "Brodersamfundet"s  Virksomhed   og  hdt  efter  lidt  lagde 

færre  Hindringer  i  Vejen  for  Arbejdet,  begyndte  nu  og- 
saa  den  forøgede  Indvandring  hertil  fra  Danmark  at  lette  Arbejdet.  For  at  give  Læserne 
lidt  Oplysning  i  nævnte  Retning  hidsættes  følgende  Oversigt  over  Indvandringen  i  Hen- 
hold tilde  officielle  Folketællinger.  Dog  bemærkes,  at  de  indvandrede  Sønderjyder  efter 
1864  af  Autoriteterne  er  bleven  betragtet  som  tyske  Undersaatter,  og  de  er  derfor  ikke 
indbefattet  i  følgende  Statistik: 

1850:     1,762  Danske.         1860:     9,637  Danske.  1870:     29,464  Danske. 

1880:     61,502  Danske.        1890:     131,084  Danske.       1900:      154,617  Danske. 
1907:     Henved  200,000  Danske. 


Foreningens  gradvise  Hvorledes  "Brodersamfundet"s  Udbredelse  foregik 

Ycekst.  i  Foreningens  næste  Periode  vil  bedst  kunne  ses  i  efterføl- 

gende Statistik:  I  Aaret  1882  oprettedes  6  Loger;  i  1883 
8  Loger;  i  1884  7  Loger;  i  1885  3  Loger;  i  1886  1  Loge;  i  1887  ingen  Loge;  i  1888 
3  Loger,  og  i  1889  6  Loger. 

Af  disse  34  Loger  ophævedes  senere  4,  nemlig  No.  5,  8,  12  og  13.  Ved  Slut- 
ningen af  ovennævnte  Tidspunkt  talte  Foreningen  1432  Medlemmer. 

Efter  at  have  varetaget  Over-Sekretærens  Pligter  i  henved  6  Terminer  blev  jeg 
af  Forretningshensyn  nødt  til  at  overdrage  Arbejdet  til  min  valgte  Stedfortræder,  afdøde 
P.  J.  Thornum  i  Chicago,  som  i  en  kort  Tid  fyldte  Pladsen  indtil  Konventionen  i  Chi- 
cago i  Januar  1889.  Under  denne  valgtes  afdøde  Viggo  A.  Danielsen,  sammesteds,  som 
med  en  sjælden  Iver  og  Dygtighed  forvaltede  sine  Pligter  indtil  Konventionen  i  Racine, 
Wis.,  i  Oktober  1902.  Siden  den  Tid  har  nuværende  Over-Sekretær  Jørgen  Michael- 
sen i  Omaha  i  fuldt  Maal  gjort  sig  værdig  til  Samfundets  udelte  Tillid. 

Samfundets  Fremgang  siden  nævnte  Konvention  i  Chicago  vil  ses  i  følgende 
Oversigt: 

1891:  40  Loger  med  1,473   Medlemmer. 

1902:  145  Loger  med  8,347  Medlemmer. 

1906:  237  Loger  med  15,465  Medlemmer. 

1907:  255  Loger  (1  Nov.)  med  17,173  Medlemmer. 

Hvorledes  dette  Medlemsantal  fordeles  i  de  forskellige  Stater  vises  i  omstaaende 
Kort  over  Foreningens  Status  den  1.  Nov.  1907,  samt  i  efterfølgende  Oversigt: 


220 


DANSKE    I    AMERIKA 


ift  ianskf  IrohprBamfunJiB  O^uprbpstgrplap. 


MARTIN  LARSEN,  Over-Vice-Præsident. 
Racine,  Wis. 


T.  MICHAELSEN,  Over-Sekretær, 
Omaha,  Nebr. 


ROLF  RASMUSSEN,  Over-Kasserer, 
Chicago,  111 


H.    H.    VOGT,    Over- Præsident, 
Davenport,  Iowa. 


FRED.    PETERSEN,    Over-Tillidsmand, 
Council  Bluffs.  la. 


T.    P.    NIELSEN,  Over- Tillidsmand, 
Seattle,  Wash. 


HENRY   GYDESEN,    O ver-Tillidsformand, 
St.   Paul,  Mmn. 


DET   DANSKE  BRODERSAMFUND   I   AMERIKA 


221 


y\  ^H  ^s- 

^^""^  iii    ^''^     ~ \>^f^-^    -^ 

^--w>'^    \i\^" 

^^"-<I  -É,-^,     »^\\\    — •      -^ 

\      _   3^*^"^             /*^—  "^^.^r^                  Cv 

^>^  »      .     /'■""^''^'^^T^^-^i/^'^/sr^u 

^^^^\             ^.  --■  ^  »                    ^'^C^^^^i/'^     '                Ni^ 

^^V          'Z.'j.^-y          -; li' o  ^^           1             ^*\ 

^^^V^'     \    ^^^'«^/      ^         \             /   X 

^ — N 

(/?     \           »     tv.          \  V^*     ^           1              /' 

N 

^^y^"^           Ji 

\     \         '•               \\  N             1  d     /    o 

> 

^^y'^^            / 

\  V\f              -^^^'^'N     1^1*^ 

/^ 

< 

V)    x\  ^^'^^'/ 

0 

1 

U-/' 

1  <^      3/^\    i^'^-  (         \     \1 

1 

v. 

r^^^    ^     /         '        » 

.-— V 

y 

/    --/-^x      .          J        >^  1     •     !  -- 

.-•" 

1 
I 

J 

/  /      ^o-i^,^ /S      5  '  r     t' 

. 

1 

c 

< 

1 

1 

-1 

w- 

,x 

< 

J 

^          \    V                       ^^ sJi^       1           1 * 

J 

/    *2^^^ — ' — '^^"^         -  ^i     ^\-^ '        ' 

<0 

J^oJ^ 

V      v^/         .-^I^'           J'^^     /'^''^S,^_» 

</) 

r 

"c^^ 

mi       ^\    \  /      «2  '•^-    '          —      r^       1*^"^^. 

i 

1 

\ 

^1      X  y    ^  ^J'^^w  ^      s    • 

'^v-' 

"^^^■^^j 

/ 

1 

i 

< 

-1 

\ 

^  1   (VM/        3;     .  .      i     ^  -^  ?-                     1 

1 

^^^^^"^ 

"""^ 

Y 

\ 

'  ^      ftW                —     0, 1::        1                      1   y^^ 

/ 

^^^^ 

t«-:   ^ 

2                 1         ^.>^                           ^ 

s 

A 

«=!    ■ 

^ 1     ^          1                           *•*• 

^v^-^ 

'^T-"           r          »     .            < 

?1                         1            ?:^^-!    * 

/ 

>< 

^^T" 

/ 

UJ 

^^ 

';  rc        1      <  -;  -^'  1         <  -  ~ »      uj  -  =                    1              / 

y^ 

1-^    1                ;     r.^.-..J 

7^ 

^ 

^:g        I !                 /           '                          • 

/        ' 

^ 

I           - — , '        ;                rj 

C 

V 

1        ^     — ■»        r 

1 

\ 

'                     '                     1          .            .' 

J 

>; 

'                                    '                                    \             -i     .r- 

! 

/ 

fA 

/                        '             n^;      '         0  ^-                 X 

1 

^ 

t£ 

i/ 

^ 

£. 

'         2     .    .                   i                                               '              2 

V 

3 

<     0  -^          ^         1                 « 

1 

.^ 

/    *  ^    ;           [ J 

^ — ^^     f— ,•• "* 



I 
j 

/ 
/ 

/ 

i 

1 

"s 
23 

) 

'^-.».                                      /                 ^""^  —  ^ 

/ 

//Jr.5^7'  1    _..,>^ 

r 
1 

r 

^ 
X 

C 

#                             0    -,   •     '                            ' 

» 

• 

/-^ 

^-»■^-v                ^  -S                        ^'       .  . 

^.JL**"*^ 

j 

>  /  ^ '-  r--.-'  ^  Éi    X 

u 

^*-^-i-vJ               '                 '^           / 

~ 

^^ 

^=?r^=s'  1 

^■^         /                                       ^^y  ~^ 

>^^^^^ 

^-v.^  '                          ^'S-' 

""~\_»- ^"^""^ 

1 


222 


DANSKE   I   AMERIKA 


STATER 


Loger 


Medlem- 
mer 


California  .... 

Colorado 

Connecticut.  .  . 

Idaho  

Illinois 

Indiana 

Iowa 

Kansas 

Maine 

Massachusetts 
Michigan.  .  .  . 
Minnesota.  .  .  . 

Missouri 

Montana 


13 

1423 

6 

248 

6 

401 

1 

19 

17 

1929 

2 

63 

35 

1898 

1 

50 

4 

164 

5 

316 

21 

1278 

24 

1553 

2 

123 

1 

40 

STATER 


Loger 


Medlem- 
mer 


Nebraska 39 

New  Jersey 6 

y^ew  York 13 

North  Dakota 5 

Ohio 4 

Oregon 2 

Pennsylvania 4 

Rhode  Island 2 

South  Dakota H 

Utah 3 

Washington 8 

Wisconsin 15 

Wyoming _5 

255 


Total 


2363 
566 
905 
143 

177 

104 

202 

66 

348 

168 

830 

1574 

222 

17,173 


For  at  holde  Skridt  med  Udviklingen  og  indfore  passende  Forandringer  i  Fore- 
ningens Love  har  "Brodersamfundet"  i  dette  Øjemed  i  de  forlobne  Aar  afholdt  folgende 
Konventioner: 


1. 

2. 
3. 
4. 
5. 
6. 


Omaha,  Neb Januar  1882  7. 

Racine,  Wis Januar  1883  8. 

Clinton,  Iowa Januar  1884  9. 

Chicago,  111 Januar  1885  10. 

Burlington,  Iowa Januar  1887  11. 

Chicago,  111 Januar  1889  12. 


Davenport,  Iowa Januar  1891 

Omaha,  Neb Januar  18^5 

Minneapolis,  Minn.  .  .Januar  1895 
Des  Moines,  Iowa.  .Oktober  1898 

Racine,  Wis Oktober  1902 

Council  Bluffs,  la.  .  .Oktober  1%6 


Foreningens  næste  Konvention  vil  blive  afholdt  i  Fresno,  Cai,  i  Oktober  1910. 


Forvaltuingeu  af  Fore-  I    hvilken   Grad    ''Det  Danske    Brodersamfund  i 

llingens  Midler.  Amerika"  i  de  forlobne  26  Aar  har  gjort  sig  fortjent  til 

enhver  rettænkende  Landsmands  Stotte  vil  bedst  kunne 
skonnes  ved  Læsningen  af  folgende  Oversigt  over  Foreningens  Understøttelser  i  vel- 
gørende Øjemed: 

Til  Livsforsikring  udbetaltes $634,750.00 

Til  Sygehjælp  udbetaltes 291,843.00 

Til  Ekstra-Understottelse  udbetaltes 56,368.00 

Til  Begravelseshjælp  udbetaltes = 23,100.00 

Til  skadelidte  i  Iowa  1903  (private  Bidrag) 1,500.00 

Til  skadehdte  i  Kansas  City  1903  (private  Bidrag) 1,800.00 

Til  skadelidte  ved  Jordskælvet  1906  (private  Bidrag) .  .  .        8,000.00 

Total $1,017,361.00 

Paa  Foreningens  nuværende  Standpunkt  indkræves  ca.  $100,000  til  Livsforsik- 
ring om  Aaret  gennem  seks  Opkrævninger,  hvoraf  20  Procent  overdrages  til  Garantifon- 
det. Ved  afvigte  1ste  Juli  havde  Foreningen  i  dette  Fond,  til  Brug  i  paakommende  Til- 
fælde, en  Sum  af  $40,647.04,  som  herefter  ifølge  de  ny  Vedtægter  vil  blive  foroget  med 
$20,000  om  Aaret. 


DET   DANSKE  BRODERSAMFUND    I   AMERIKA  223 


Xye  Opgaver  ojnes  Det  er  indlysende,  om    ikke    en  naturlig  Selvfølge,  at 

i  Horisonten.  ''Det  Danske  Brodersamfund"  paa  Basis    af  sin  nuværende 

Styrke  er  blevet  stillet  i  et  nærmere  Forhold  til  Udviklingen 
af  undre  Grene  indenfor  den  nationale  Bevæ^^else  blandt  vore  Landsmænd  i  Amerika. 
Naar  det  til  at  begynde  med  krævede  den  bedste  Kraft  i  Sammenslutningen  at  samle  Stof- 
fet over  de  spredte  Marker  til  Opførelsen  af  dens  materielle  Bygning,  vil  Foreningen, 
med  dette  Arbejde  ryddet  tilside,  nu  ogsaa  kunne  tage  fat  paa  at  yde  sin  Støtte  til  Los- 
ningen af  andre  og  store  Opgaver.  Brobygningsarbejdet  mellem  de  udvandrede  og  Mo-- 
derlandet,  om  hvilket  der  har  været  talt  og  skrevet  saa  meget  i  den  senere  Tid  (1907),  er 
t.  Eks.  et  af  de  Punkter  i  Foreningens  Program,  som  nu  passende  kunde  tages  under  Ar- 
bejde. Og  Tanken  herom  er  langtfra  ny;  en  i  mange  Henseender  saa  skarptseende  Mand 
som  afdøde  Redaktor  John  Volk  af  'Nordlyset"  i  New  York  gav  den  allerede  Form  i 
sit  pragtfulde  Digt  til  'Det  Danske  Brodersamfund  i  Amierika",  som  omstaaende  vil  fin- 
des, naar  han  i  dette  synger  om  "den  prægtige  Billedbog",  vi  tog  med  derhjemmefra,  det 
'gamle,  kendte".  Kjærligheden  hvortil  '  det  var  som  vakte  vor  Lyst  at  samles  her  i  frem- 
med Land". —  Ved  Oprettelse  af  Foreninger  i  Danmark  under  samme  Navn  og  i  Hen- 
hold til  de  af  Stifterne  i  Lovene  nedlagde  Regler,  vilde  et  stort  Skridt  kunne  foretagestil 
Losningen  af  det  i  den  senere  Tid  saa  meget  omtalte  'Nykommer-Spørgsmaal",  og  et 
stærkere  Baand  blive  knyttet  mellem  Ud-  og  Hjemlandet.  En  Bevægelse  blandt  vort 
norske  Broderfolk  i  den  antydede  Retning,  gennem  Foreningen  "Sønner  af  Norge",  er  i 
den  senere  Tid  bleven  begyndt  og  har  allerede  vist  sig  at  bære  Frugt. 

Naar  det  i  de  forløbne  Aar  i  Foreningens  Historie  har  været  nødvendigt  med  pas- 
sende Mellemrum  at  samles  i  kostbare  Fællesmøder,  vil  der  for  Fremtiden,  navnlig  efter 
Mødet  i  Fresno,  næppe  blive  stillet  Krav  paa  saa  hyppige  Sammenkomster  og  de  dertil 
nødvendige  Udgifter.  Naar  Foreningen  t.  Eks.  ved  vort  sidste  Møde  i  Council  Bluffs 
anvendte  en  Sum  af  $11,402.13  til  Milepenge  og  Delegaternes  Dagion  og  ved  Mødet  i 
Fresno  vil  staa  overfor  en  Udgift  af  ca.  $15,000.00,  vil  det  blive  indlysende,  at  Besparel- 
sen af  et  enkelt  Møde  i  Fremtiden  vil  kunne  danne  et  passende  Grandfond  til  Opførel- 
sen af  et  hyggeligt  Alderdomshjem  for  Foreningens  gamle  trængende  Medlemmer. 

Ved  Oprettelsen  af  Biblioteker  i  alle  Loger,  m.ed  et  godt  Udvalg  af  de  bedste 
Bøger  i  vort  Sprog,  støttet  af  et  eventuelt  Cirkulationssystem,  hvorved  selv  de  mindste 
Loger  vilde  kunne  nyde  Gavn  af  de  mest  kostbare  Værker  for  et  lille  pro  rata  Bidrag, 
samt  ved  Forelæsninger  og  Foredrag  ved  Lejlighed  under  Moderne,  vil  hver  enkelt  Loge 
kunne  udføre  et  stort  Arbejde  i  Opretholdelsen  af  Modersmaalet  og  de  gamle  Minder 
fra  Hjemmet. 

Med  en  Leder  i  Højsædet,  som  nærer  de  varmeste  Følelser  overfor  de  danske 
Kirkesamfund  og  vore  Højskoler  herovre,  vil  "Brodersamfundet"  i  de  kommende  Tider 
vedet  kraftigt  Sam^arbejde  kunne  bidrage  sin  store  Skærv  ogsaa  til  dette  Arbejde.  Jo  for 
vi  kom.mer  til  Erkendelse  af  at  vi  alle,  de  høje  som  de  lave  blandt  os,  er  Sonner  af  gamle 
Moder  Danmark  og  at  vi  som  fremmede  i  et  fremmed  Land  trænger  til  hverandres  Stotte 
i  Arbejdet  for  at  hæve  vor  lille  Nation  blandt  de  mange  større  til  et  kendeligt  Niveau  i 
aandelig  som  i  timelig  Henseende,  des  bedre  vil  dette  kunne  lykkes. 


i  Attifrtka. 


J_J ENGANG  vi  danske  Mæjid  drog  bort  fra  Hjemmet, 

vi  med  os  tog  en  prægtig  Billedbog. 
Dens  Skønhed  fattes  ej  af  nogen  fremmed; 

thi  Tekste?!  lyder  i  vort  danske  Sprog. 
Og  Længselstanker  Bladene  tidt  veiidte, 

og  skonnere  det  skoiine  syntes  nu, 
og  mer  forklaret  stod  det  gamle,  kejidte, 

hver  Gang  vor  Tanke  bragte  det  i  Hu. 

Og  denne  Kær-lighed  det  var,  som  vakte 

vor  Lyst  at  samles  her  i  fremmed  Land. 
Og  i  en  Hojtidsstund  en  Skare  rakte 

hi?ia7iden  Haarid,  og  Lofte  gav  hver  Mand: 
I  Nod,  i  Dod  hver  Broders  Sag  at  værne, 

i  Soi'g  og  Glæde  trofast  holde  Vagt. 
Og  Broderkærlighedeji  som  en  Stjerne 

har  lyst  og  lyser  over  den?ie  Pagt. 

Det     Danske  Broders  am fund^'  Kræfter  ejer, 

og  Bøgen  lig  slaar  Rod,  hvorhen  det  naar. 
De7i  røde  Dug  og  Stjerneflaget  vajer 

i  Kredsen,  som  vi  danske  Brodre  slaar. 
Ej  Svig,  ej  Troløshed  vort  Navn  skal  plette, 

vor  Pagt  er  Daad  foruderi  mange  Ord, 
vort  Vagtraah  lyder  klart,  og  det  er  dette: 

Husk  Bro'r,  vi  fostret  blev  af  samme  Mo'r! 

John    Volk. 


4 


DET  DANSKE  SOSTERSAMFUND 

I   AMERIKA 


Danske  i  Amerika — I — 2.  15 


y 


Bf t  Banakf  B^øatf røamfunJi  i  Ammka. 

Ved  Over-Sekretær  LUDVIG  M.   HOFFENBLAD. 


I  DANSKE  har  altid  været  et  udpræget  Foreningsfolk,  og  denne  Ejendom- 
melighed har  vi  beholdt,  selv  som  fremmede  i  et  fremmed  Land.  Saa 
snart  der  var  saa  mange  Danske  i  Amerika,  at  en  Sammenslutning  kunde 
tænkes  mulig  —  saa  skete  den,  og  nu  har  vi  stærke  og  indflydelsesrige 
Foreninger  som  f.  Ek.  Foreningen  "Dania"  i  California,  "De  sammen- 
sluttede danske  Foreninger",  "Det  danske  Brodersamfund  i  Amerika"  m.  fl. 

Men  hvor  meget  godt  og  smukt  der  end  var  i  nævnte  Sammenslutninger,  saa  var 
det  dog  nærmest  danske  Mænd,  der  kunde  drage  Nytte  deraf.  Ganske  vist  udbetaltes 
Enken,  ved  en  Familieforsørgers  Død,  en  vis  Sum,  hvorved  hun  blev  sat  istand  til  at 
opholde  Livet.  Men  naar  derimod  en  Kvinde  afgik  ved  Døden  og  kun  efterlod  sin 
Mand  en  stor  Børneflok,  hvad  skulde  der  saa  blive  af  disse?  Skulde  Manden  selv  til  at 
paatage  sig  og  udføre  Husmoderens  Pligter,  vilde  det  gaa  ud  over  hans  Arbejde,  det 
være  sig  i  Fabrikken  eller  Forretningen.  I  saa  Tilfælde  vilde  Fortjenesten  høre  op,  og 
saa  vilde  maaske  Fattigdommen,  denne  frygtelige  Gæst,  aflægge  Hjemmet  et  varigt  Be- 
søg. Eller,  paa  den  anden  Side:  alle  de  ugifte  danske  Kvinder,  der  findes  rundt  om  i 
Amerikas  store  Byer  og  kun  har  deres  Sundhed  og  et  Par  dygtige  Hænder  at  stole  paa, 
medens  Tanken  søger  hjem  til  de  Slægtninge  og  Venner  i  Fædrelandet,  som  de  ikke  kan 
naa  —  hvilken  Udvej  skulde  de  i  Sygdomstilfælde  gribe  til? 

Det  var  disse  Betragtninger,  der  gav  sig  Udslag  i  Oprettelsen  af  den  første  dan- 
ske Søsterloge  her  i  Landet,  nemlig  ''  Christine-Logen''  i  Negaiinee,  Mich.  Stifterinden 
var  Karen  Kirstifie  Hemmingsen  —  en  Datter  af  Husmand  Anders  Hansen  i  Orup,  Ro- 
holte Sogn  paa  Sjælland,  født  den  31te  Januar  1840.  Ved  det  nødvendige  forberedende 
Arbejde  til  Udarbejdelsen  af  Love  for  Foreningen  fandt  hun  en  tro  Støtte  i  sin  Mand 
Niels  Hemmingse?!.^) 

Det  første  Møde  i  Sagens  Interesse  afholdtes  i  Niels  Hemmingsens  Hjem  i 
Negaunee,  Mich.,  den  21de  November  1883,   medens  Logens   egenlige  Stiftelse  foregik 

*)    Dennes  Billede  findes  omstaaende  paa  Side  217  paa  det  der  reproducerede   Kobberstik  af  Broder-, 
samfundets  tredie  Konvention  i  Clinton,  la.,  i  første  Række,  fjerde  Portræt  fra  venstre. 

—  227  — 


228 


DANSKE   I   AMERIKA 


den  iste  December  samme  Aar,  med  kun  fem  aktive  Medlemmer.  Da  dette  Antal  ikke 
var  tilstrækkeligt  til  at  besætte  de  nødvendige  Embeder  blev  det  bestemt,  at  Medlemmer 
af  Brodersamfundet  rj^^saa  kunde  opta^^es,  men  kun  som  passive  Medlemmer.  Ved  Forenin- 
gens næste  Møde  var  Antallet  steget  til  elleve  Medlemmer.  Den  8de  Januar  1884  valg- 
tes følgende  Bestyrelse  for  Loge  No.  1,  der  samtidig  fungerede  som  foreløbig  Over- 
bestyrelse: 

Niels  Hemmingsen,  Over-Præsident;    Catherine  Jensen,    Præsident;   Karen  Han- 
sen, Vice-Præsident;  Agnes  Johjisen,  Sekretær;  Kirstine  Hemmingsen,  Kasserer. 

Den  20de  Marts  1884  oprettedes  Loge  No.  2  i  Lyons,  la.,  med  ni  aktive  og 
tretten  passive  Medlemmer.  Den  14de  September  samme  Aar  kom  Brodersamfundets 
Stifter,  J.  P.  Paulsen,  og  hans  Hustru  Sagen  til  Hjælp  ved  at  oprette  Loge  No.  si 
Dave?iport,  La.,  med  ti  aktive  og  seksten  passive  Medlemmer,  medens  han  ogsaa  bidrog 
til  at  forøge  Interessen  ved  at  udarbejde  nogle  Sange  til  Møderne.  Af  Loge  No.  2  valg- 
tes senere  L.  L.  Ries  til  Samfundets  Over- 
Sekretær,  medens  Chr.  Boyschou  af  Loge  No. 
3  valgtes  til  Foreningens  første  Over-Kasserer. 
Den  24de  August  1884  afgik  Forenin- 
gens Stifter  efter  længere  Tids  tiltagende  Sva- 
gelighed ved  Døden.  Hendes  efterladte  Mand, 
Samfundets  Over-Præsident,  Niels  Hemming- 
sen, fik  kun  udbetalt  $11.25  i  Assurance,  og 
da  han  med  fem  Børn  sad  i  smaa  Kaar,  tabtes 
Modet  for  en  Tid,  og  der  indtraadte  en  Stands- 
ning i  Søstrenes  Samfundsarbejde. 

I  Januar  1885  holdt  "Det  danske  Bro- 
dersamfund" sit  fjerde  regulære  Aarsmøde  i 
Chicago.  Ved  dette  Møde  benyttede  Chr. 
Boyschou  Lejligheden  til  at  agitere  for  Søster- 
samfundets Sag,  og  Mrs.  Kristine  Eskildsen 
optog  straks  Arbejdet  og  fik  den  29de  Marts 
1885  stiftet  ''Dagmar  Loge''  No.  4  i  Chicago 
med  25  aktive  og  seks  passive  Medlemmer. 

Paa  Grund  af  Bortrejse  nedlagde  Sam- 
fundets Over-Præsident  sit  Embede,  og  de 
forskellige  Loger  valgte  da  J.  Chr.  Eskildsen  i  hans  Sted.  Jeg  var  paa  en  Maade  aktivt 
Medlem  af  'Dagmar  Loge  No.  4",  idet  jeg  var  dens  Kasserer,  og  da  jeg  altid  har  været 
Foreningsmand    lik  jeg  stærk  Interesse  for  det  unge  Søstersamfund. 

Eskildsen  og  jeg  besluttede  os  til  at  arbejde  Sagen  op  efter  bedste  Evne,  og  i  den 
Anledning  henvendte  vi  os  igen  til  Brodersamfundet,  der  da  bestod  af  20  Loger  med  et 
Medlemsantal  af  over  800.  Vi  ønskede,  at  "D.  B.  S."  skulde  hjælpe  os  til  at  faa  flere 
Søsterloger  stiftet,  og  ganske  særlig  havde  vi  vor  Opmærksomhed  henvendt  paa  Racine, 
Wis.,  hvor  der  fandtes  en  Mængde  Danske.  For  at  agitere  for  Sagen  foretog  jeg  selv  et 
Par  Rejser  til  Racine;  men  Resultatet  var  meget  tarveligt,  idet  jeg  først  den  Ilte  Juli 
1886  fik  oprettet  "  Victo7'ia  Loge''  No.  5,  Racine,  med  ni  aktive  og  fem  passive  Med- 
lemmer. 

Det  syntes  som  om  Tanken  at  ville  samle  et  større  Antal  danske  Kvinder  til  en 
fællesvirkende  Organisation  ikke  slog  an,  og  Lysten  var  ikke  særdeles  stor. 

Alligevel  blev  det  besluttet  at  indvarsle  til  et  Aarsmøde,  om  ikke  det  hele  skulde 


KAREN    KIRSTINE    HEMMINGSEN 
Samfundets  Stifter 


DET   DANSKE  SØSTERSAMFUND    I    AMERIKA 


229 


L.    L.    RIES 
Samfundets  Over-Kasserer  188" 


-190S 


gaa  rent  i  Stykker.      Men  ogsaa  her  mødte  man  Vanskeligheder,    idet  de  enkelte  Loger 

ingen    Penge    havde,   og  Samfundets  Fælles- 
kasse kunde  man  uden  synderlig  Anstrængelse 

se  Bunden  i.     Vi  var  nær  ved  at  blive  Hdt 

modløse  af  alt  dette  —  hvad  skulde  vi   gribe 

til,  om  vor  Sag  skulde  fores  igennem?  • 

Et  gammelt  ofte  anvendt  Ord  siger: 

"Naar  Nøden  er  størst  er  Hjælpen  nærmest", 

og  dette  passede  ogsaa  her,  idet     D.  B.  S. 

i  Januar  1887  afholdt  sit  Aarsmøde  i  Burling- 
ton, la.     Vi  indsaa,   at  her  var  et  Halmstraa; 

vi  greb  efter  det  og  besluttede  at  drage  Fordel 

af  Burlingtonmødet  uden  dog  at  skade     D.  B. 

S."  derved. 

Jeg  satte  mig  saa  i    Forbindelse  med 

vore  Loger  i  den  Hensigt  at  faa  Brodersam- 
fundets Delegater  fra  de  forskellige  Steder  til 

ogsaa  at  repræsentere  os  paa  Aarsmodet  uden 

ekstra  Godtgørelse.     Dette  gik  de  ind  paa,  og 

vi  havde  altsaa  Delegater  for  Logerne  No.  1, 

2,   3  og  5.     Men    hverken    Overbestyrelsen 

eller  No.  4  var  repræsenteret,  hvorfor  jeg  paa- 

tog  mig  at  være  Delegat  for  denne  Loge.     Det  var  smaa  Omstændigheder,   vi  virkede 

under  den  Gang;  Eskildsen,  Boyschou 
og  jeg  maatte  selv  betale  vor  Rejse 
frem  og  tilbage  samt  selv  betale  for  vort 
Ophold. 

/  Januar  1 88 7  afholdt  ''Det  Dan- 
ske Søster  samfund  I  Amerika''  altsaa  sit 
første  Aarsmøde  i  Burlington,  la.,  hvor 
følgende  Overbestyrelse  valgtes: 

J.  Chr.  Eskildsen,  Over-Præsident; 
Chr.  Boyschou,  Over-Vice  Præsident; 
Ludvig  M.  Hoffenhlad,  Over-Sekretær; 
L.  L.  Ries,  O  ver- Kasserer. 

Tillige  udarbejdedes  en  fuldstændig 
ny  Konstitution  med  tilhorende  Bilove, 
Supplementer  og  Sange.  —  Eskildsen  paa- 
tog  sig  at  bestride  de  løbende  Udgifter 
indtil  bedre  Tid. 

"D.  S.  S."  afholdt  sit  andet  Aars- 
møde i  Chicago  iSqo,  og  her  genvalgtes 
Bestyrelsen  fra  1887.  Den  blev  forøget 
med  Kvinderne  Henriette  Capion  og  So- 
phie Nicolaisen,  der  fungerede  som  Sam- 
fundets første  Over-Trustees. 

Vort   tredie   Aarsfuode   fandt  Sted   i 
Her  genvalgtes  Overbestyrelsen   med   Undtagelse  af   Over-Vice 


LUDVIG    M.    HOFFENBLAD 
Samfundets  Over-Sekretær  1887  —  1908 


Racine  Juli  iSgs. 


230 


DANSKE   I   AMERIKA 


Præsidenten  Chr.  Boyschoa,  der  afløstes  af  Henriette  Capion.  Til  Over-Trustees  valg- 
tes Joha7ine  Holm,  Carolme  Pultz  og  Laura  MolUr.  \'ed  Racinemødet  foretog  man 
altsaa  de  første  Ændringer  i  Overbestyrelsens  Sammensætning. 

\o\X.  fjerde  Aarsmode  holdt  vi  Septembet 
i8q7  i  Omaha,  hvor  hele  Overbestyrelsen 
genvalgtes  med  Undtagelse  at  Caroline  Pultz, 
hvis  Efterfølger  blev  CaroU?ie  Olsen  fra  Chi- 
cago; hun  traadte  imidlertid  kort  efter  tilbage, 
og  den  ved  Aarsmodet  valgte  Stedfortræder, 
Sofie  Lauritzeii,  indtog  Pladsen,  Johanne 
Holm  i  Milwaukee,  Wis.,  afgik  kort  efter  ved 
Døden,  og  i  hendes  Sted  indvalgtes  Wilhel- 
mine  Moller  som  Over-Trustee. 

Man  vil  kunne  forstaa,    at  "D.  S.  S."  nu 
virkelig  var  ved  at  hævde  sig  som  en  selvstæn- 
dig Organisation.    Som  saadan  havde  den  gan- 
ske vist,  i   Lighed   med    "D.   B.   S.",   mange 
Kampe  at  bestaa  og  mange  Hindringerat  over- 
vinde.    Skont  dette  naturligvis  til  en  vis  Grad 
hæmmede  Samfundets  \^ækst  og  Trivsel    kan 
vi  dog  med  Glæde  konstatere,   at  det  Aar  for 
Aar  er  gaaet  fremad.     Bornesygdommene  er 
overvundne,  og  sjældent  saa  man  danske  Kvin- 
der opgive  det  Maal  eller  den  Idé  de  en  Gang 
havde  faaet  for  Øje. 
Særlig  stærkt  er  "D.  S.  S."  vokset,   siden   Brodersamfundet  paa  dets   Aarsmøde 
i  Racine  i  Oktober  1902  vedtog  at  støtte  den  menneskekærlige  Virksomhed,  Søstersam- 
fundet  udfolder.     Ved    Racine-Delegaternes   Interesse   og  Arbejde  for  Sagen   blev   en 
Mængde  Loger  af  Sostersamfundet  oprettet  Landet  over. 

Takket  være  disse   Bestræbelser  kunde  Samfundet  den  1ste  Oktober  1908  med 
Stolthed  og  Glæde  pege  paa  følgende  Loge-  og  Medlemsantal: 


HENRIETTE   CAPION 

Samfundets    Over  Præsident     1904—1908    og 

første  kvindelige   Overbestyrelsesmedlem 

(Over-Trustee  1S90) 


Loge-     Medlems- 
Stater                                                 antal.  antal. 

California 3  258 

Colorado 1  70 

Connecticut 4  194 

Illinois ..  8  671 

Indiana 2  45 

Iowa 14  518 

Maine 1  43 

Massachusetts 3  108 

Michigan 12  533 

Minnesota 11  437 

Missouri 1  84 

Nebraska 12  610 

New  Jersey 4  234 

New  York 6  258 

North  Dakota 1  22 


Loge- 
stater,  antal. 

Ohio 1 

Oregon 1 

Pennsylvania 2 

Rhode  Island 1 

South  Dakota 1 

Utah 2 

Washington 4 

Wisconsin 8 

Wyoming 3 


106 


Medlemmer,  som  indbetaler  til 
Overbestvrelsen 


Medlems- 
antal. 

45 
31 
80 
11 
24 
86 
148 
596 
84 


5190 


Total 5195 


DET   DANSKE   SØSTERSAMFUND    I    AMERIKA 


231 


Assurancebidragets  Størrelse,   som  nu  ved  hver  Opkrævning  indbetales  til  Sam- 
fundets Over-Kasserer,  andrager  en  Sum  af  $3,408.65. 

Foruden  betydelige  Summer  til  skade- 
lidte Landsmænd  i  Kansas  City  i  1903  og  i 
San  Francisco  i  1906  har  Sostersamfundet  i 
de  forløbne  25  Aar  udbetalt  følgende  Under- 
derstøttelser: 


Til  afdøde  Medlemmers  Arvin- 
ger    $135,916.75 

I  Understøttelse  til  syge  Med- 
lemmer, ca 93,000.00 

Til   trængende    Medlemmer  og 

deres  Familier,  ca 12,000.00 


LAURA   AIØT.LER 
Over-Trustee  1893—1908 


$240,916.75 

Sam.fundet  har  afholdt  følgende  Kon- 
ventioner: 1.  Burlington,  la..  Januar  1887. 
2.  Chicago,  111.,  Januar  1890.  3.  Racine, 
Wis.,  JuU  1893.  4.  Omaha,  Nebr.,  Septbr. 
1897.     5.   Marinette,  Wis.,  Oktbr.  1904. 

Samfundets  næste  Konvention  vil  blive 
afholdt  i  Council  Bluffs,  la.;    men  da  der  for  Øjeblikket  arbejdes   paa  en  Udsættelse  af 
samme,  for  de  store  Udgifters  Skyld,  kan  Tiden  ikke  her  fastsættes. 

L.  L.  Ries  og  L,  M.  Hoffenblad  er 
begge  bleven  genvalgt  som  henholdsvis  Over- 
Kasserer  og  Over-Sekretær  ved  alle  Samfun- 
dets Konventioner.  Ved  Konventionen  i  Chi- 
cago 1890  blev  de  to  første  Kvinder  valgt  ind 
i  Overbestyrelsen,  nemlig  Henriette  W.  Ca- 
pion,  Clinton,  la.,  og  nu  afdøde  Sophie  Nico- 
laisen, Racine,  Wis.  —  begge  som  Over- 
Trustees.  Mrs.  Capion  blev  dernæst  Vice- 
Præsident  i  Overbestyrelsen,  og  ved  Konven- 
tionen i  Marinette  1904  valgtes  hun  til  Over- 
Præsident. 


Naar  jeg  i   det  foregaaende  i  Korthed 
har  forsøgt  at  skildre  SøstersamfundetsHisto- 
rie,  —  dets  Tilblivelse,  Kampe,  Vækst  og  en- 
delige   Sejr  —  maa  det  være  indlysende,    at 
det  kun  er  ved  Trofasthed,   Offervillighed  og 
Kærlighed  til  Sagen,   at  vi  er  naaet  saa  langt 
som  Tilfældet  er.      Havde  vi  sluppet  Roret  i 
de  Tider,  da  Stormsene  rasede  stærkest,  var  vor  Skude  forlængst  gaaet  paa  Grund.     Til 
en   Begyndelse  sejlede  den  smaat  og  langsoriit.     Børen  var  kun  daarlig  —  nu  breder 
den  stolt  og  kækt  sine  Sejl  og  glider  afsted  uden  at  lade  sig  afskrække  af  Stormene.     At 


SOPHIE    LAURITZEN 
Over-Trustee  (1908) 


232 


DANSKE   I    AMERIKA 


HANSINB    MADSEN 
Over-Vice  Præsident  (1908) 


vi  den  Dag  i  Dag  har  vor  Skude  frelst  i  Havn,  maa  vi  ogsaa  for  en  stor  Del  takke  "Det 
danske  Brodersamfund"  for.     Det  var  i  Skyggen  af  Brodersamfundet,  at  Søstersamfundet 

antog  sin  første  Form,  og  det  var  Brodersam- 
fundet der  rakte  os  en  hjælpende  Haand, 
naar  det  kneb. 

Imidlertid  behøver  Bevidstheden  o:n 
at  have  modtaget  Hjælp  fra  "D.  B.  S."  hver- 
ken at  krænke  eller  ydmyge  os.  Thi  de  ;o 
store  Samfund  er  jo  paa  en  ganske  ejendom- 
melig Maade  afhængige  af  hinanden,  udfylder 
og  støtter  hinanden  til  en  Fuldkommenhed, 
som  vi  maaske  har  Ret  til  at  kalde  ene- 
staaende. 

Begge  Samfund  er  baseret  paa  det  gen- 
sidige Hjælpeprincip:  at  naar  én  lider  Nød,  er 
det  alle  de  andres  moralske  Pligt  at  hjælpe. 
Dette  Princip  har  begge  Foreningerne  søgt  at 
gennemføre  hver  paa  sit  Omraade  saa  gcjdc 
det  var  muligt;  og  hvor  megen  Fattigdom,  Li- 
delse og  anden  Nød  danske  Mænd  og  Kvin- 
der i  Amerika  har  afhjulpet  ved  at  staa  sam- 
men Last  og  Brast,  det  kan  hverken  tælles  i 
Dollars  eller  siges  i  Ord.  Sostersamfundet  er 
i  sin  Virken  ikke  specielt  religiøst,  uden  for  saa  vidt  som  alt  vort  Arbejde  grunder  sig 
paa  den  kristne  Religions  egenlige  Hovedhjørnesten,  nemlig  Na-stekærli^i^hedeyi;  paa  den 
er  det,  vort  Samfund  er  opbygget,  og  den  er 
det,  der  gennem  Aarene  styrkede  Baandene 
mellem  os  indbyrdes,  saa  vi  nu  staar  som  en 
Organisation,  der  i  Kraft  af  baade  sit  Maal 
og  sine  Midler  har  Krav  paa  at  blive  respek- 
teret og  støttet  af  alle  Danske. 

Vi  optager  Kvinder  i  Alderen  fra  18 
til  50  Aar.  Hvor  ni  Kvinder  har  til  Hensigt 
at  slutte  sig  sammen  i  en  Loge,  kan  dette  ske 
ved  at  give  sig  ind  under  Samfundets  Konsti- 
tution og  øvrige  Bestemmelser. 

Assurancen  er  250  og  500  Dollars. 
Det  danske  Søstersamfund"  blev  in- 
korporeret under  Staten  Illinois'  Love  den 
15de  Maj  1891,  med  Hovedkvarter  i  Chi- 
cago. Det  har  Ret  til  at  oprette  og  indsætte 
Loger  i  Overensstemmelse  med  de  gældende 
Love,  hvilke  bl.  a.  gaar  ud  paa,  at  enhver  ny  i 
Samfundet  optaget  Loge  deler  Samfundets 
Rettigheder  saavel  som  dets  Forpligtelser. 

Det  er  mit  oprigtige  Ønske  og  Haab, 
at  de  dansk-amerikanske   Kvinder,  hvor  et  tilstrækkeligt  Antal  findes  og  hvor  endnu 
ingen  Loge  af  Søstersamfundet  er  bleven  stiftet,  vil  forsøge  Oprettelsen  af  en  saadan.. 


METHA   HANSEN 
Over-Trustee  (1908) 


DET   DANSKE   SOSTERSAMFUND   I   AMERIKA 


233 


234 


DANSKE   I   AMERIKA 


Til  Slut  bemærkes  følgende  vedrørende  Det  danske  Søstersamfunds  sidst  afholdte 
Konvention,  i  Marinette,  Wis.,  i  Dagene  31.  Oktober — 5.  November  1904.  Under 
denne  Konvention  valgtes  følgende  Overbestyrelse  : 

Over-Præsident :  Henriette  Capioji,  Clinton,  la. 
Over-Vice  Præsident:  Catherine  Toft,  Chicago,  111. 
Over-Sekretær:  Ludvig  M.  Hoffenblad,  Chicago,  111. 
Over-Kasserer:  L.  L.  Ries,  Clinton,  la. 
Over-Trustee  :  Laura  Moller,  Chicago,  111. 
Over-Trustee  :  Metha  Liansen,  Racine,  Wis. 
Over-Trustee :  Sophie  Lauritzen,  Oakland,  Cai. 

samt  tre  Stedfortrædere  :  Hansine  Madsen,  Clinton,  la.,  AL  arie  Estrup,  Chicago,  111., 
samt  Johanne  Larsen,  Omaha,  Nebr.  Da  Mrs.  Catharine  Toft  afgik  ved  Doden  i 
Chicago  den  13.  Juli  1907,  overtog  Mrs.  Hansine  Madsen  Pladsen  som  Over-Vice 
Præsident  i  Samfundet. 


DEN  DANSKE  FORENING  "DANIA" 

AF   CALIFORNIA 


Iptt  lanøkf  3Tnremng  "Santa"  af  Olaltfnrma. 

Ve^i   Over-Sekreta-r   CARL   PLOW. 


A  vort  Fædreland  efter  den  ulykkelige  Krig  med  de  to  store  Lande  imod 
Syd  var  sønderlemmet  og  lamslaaet,  var  der  vistnok  mange  der  mente,  at 
Danmark  snart  vilde  slettes  af  Nationernes  Række,  saa  lille  og  fattigt 
som  det  nu  var.     Og  ret  lyse  var  Udsigterne  jo  ikke  heller. 

Det  har  imidlertid  vist  sig,  —  selv  om  der  blev  slaaet  Saar,  som 
endnu  bløder  —  at  Udviklingen  først  ret  tog  Fart,  da  Storhedsdrømmene  havde  lidt 
et  grundigt  Knæk,  og  da  man  var  henvist  til  at  stole  paa  sig  selv  og  udnytte  de  Hjælpe- 
jcilder,  som  vort  lille  Fædreland  var  i  Besiddelse  af. 

I  vore  Tider  kan  vi  vist  være  enige  om,  at  selv  om  der  endnu  er  meget  der  kan 
rettes,  og  mange  Byrder  der  skal  løftes,  lever  det  danske  Folk  nu,  i  det  store  og  hele,  un- 
der lykkeligere  Kaar  end  nogensinde  tilforn.  Den  almindelige  Velstand  er  større.  Oplys- 
ningen staar  paa  et  Trin,  der  godt  kan  stilles  jævnsides  med  et  hvilket  som  helst  andet 
Lands,  Jorden  er  bragt  til  en  Ydeevne  som  aldrig  tilforn,  og  danske  Landbrugsproduk- 
ter staar  i  højeste  Kurs  i  Udlandet. 

Naar  man  nu  undersøger  de  Aarsager,  der  har  været  medvirkende  til  at  frem- 
bringe saa  gunstige  Forhold  i  vort  lille  Fædreland  og  da  særlig  paa  Landbrugets  Om- 
laade,  vil  vist  ingen  bestride,  at  de  mange  Fællesforetagender  er  en  af  Hovedaarsagerne. 
Hvad  Enkeltmand  ikke  kunde  udrette,  det  formaaede  man  ved  at  løfte  i  Flok;  og  de 
mange  blomstrende  Foretagender  som  Fællesmejerier,  Fællesslagterier,  Kreditforeninger, 
Brugsforeninger  osv.,  er  jo  talende  Beviser  for,  at  ?'  Samme7islutni7ig  har  det  danske  F^olk 
fundet  et  af  sine  bedste  Vaaben  i  Kampen  for  Tilværelsen. 

Medens  vi  udvandrede  Landsmænd  vel  nok  kan  indse  Nytten  af  Andelsforeta- 
gender og  vel  ogsaa  benytte  dem,  hvor  større  Kolonier  af  Danske  har  nedsat  sig,  er  For- 
holdene her  til  Lands  i  Almindelighed  dog  saaledes,  at  enhver  er  henvist  til  at  stole  paa 
sig  selv,  idet  de  store  Afstande,  den  blandede  Befolkning  og  mange  andre  Aarsager  har 
været  til  Hinder  for,  at  Sammenslutning  har  kunnet  faa  den  Betydning  her,  som  den  har 
faaet  i  Danmark. 

Men  paa  ét  Omraade  har  vi  dog  vist,  at  vi  har  den  rette  Forstaaelse  af  Sammen- 
slutning, og  paa  ét  Omraade  har  vi  Danske  i  Amerika  udrettet  noget  virkeligt  stort,  som 
vi  har  Grund  til  at  være  stolte  af,  og  det  er  i  vcrt  Foreningsliv. 


238 


DANSKE   I    AMERIKA 


I 


For  en  30  a  35  Aar  siden  fandtes  der  vel  nok  hist  og  her  i  Landet  en  dansk  P'or- 
ening;  men  enhver  af  disse  levede  sit  eget  Liv  og  havde,  saa  vidt  der  kan  skønnes,  kun 
Interesse  for,  hvad  der  foregik  indenfor  dens  egen  snævre  Virkekreds.  Der  fandtes  den- 
gang i  hele  Unionen  vist  ikke  to  danske  Foreninger,  der  havde  fælles  Love, 

Naar  vi  nu  betragter  det  Arbejde,  som  i  de  sidste  25  a  30  Aar  er  udrettet  i  Ret- 
ning af  at  knytte  Landsmænd  sammen  i  Foreninger,  og  det  erindres  at  vi  stammer  fra  et 
af  Europas  mindste  Lande,  maa  det  vistnok  indrømmes    at  vi,  som  før  sagt,  paa  ét  Oiii- 

raade  har  forstaaet  Betydningen  af  Sam- 
menslutning, og  at  Danskerne  i  Amerika 
i  den  Retning  kan  gøre  Krav  paa  at  blive 
stillet  i  første  Række  blandt  de  indvan- 
drede Nationer.  "Det  Danske  Broder- 
samfund''  strækker  sig  jo  fra  Kyst  til 
Kyst  og  har  Afdelinger  i  næsten  hver 
Stat,  hvor  Foreningens  Love  tillader  at 
Loger  kan  oprettes.  "De  Samniendut- 
te  de  Danske  Foreninger  af  Amerika''  har 
udrettet  et  smukt  Stykke  Arbejde  ved  at 
føje  et  stort  Antal  af  spredte  Foreninger 
ind  under  sit  Banner.  Sidst,  men  ikke 
mindst,  mener  vi  California  Danske,  at 
medens  vort  Felt  vel  ikke  er  saa  stort, 
staar  dog 

Den  Dunske  Forening  **Dania^ 
af  California 

som  et  smukt  Lydtryk  for  vor  Sammen- 
slutningstrang,  og  vi  mener  i  den  at  have 
en  Forening,  der  i  Retning  af  god  Orga- 
nisation, Stabilitet,  Velstand  og  Enighed 
kan  jævnstilles  med  en  hvilken  som  helst 
anden  dansk  Forening,  og  som  nogen  an- 
den enkelt  Stat  ikke  kan  opvise  Mage  dL 
Mærkeligt  nok  var  det  i  en  af  Lan- 
dets yngste  Stater,  og  den  aller  vestligste, 
at  Tanken  om  at  stifte  en  sammensluttet 
Forening  med  Afdelinger  paa  forskellige 
Pladser  først  blev  realiseret. 

I  Oakla?id  og  Alameda,  de  to  sam- 
menbyggede Nabobyer,  der  ligger  skraas 
overfor  San  Francisco,  levede  der  allerede  i  Slutningen  af  Halvfjerdserne  en  temmelig 
stor  Koloni  af  Danske,  og  blandt  nogle  af  disse  opstod  da  den  Tanke  at  danne  en  Klub 
eller  Forening.  Da  al  Begyndelse  jo  som  bekendt  er  svær,  er  der  mest  Sandsynligheil 
for,  at  der  har  været  en  hel  Del  Vanskeligheder  at  overkomme  og  at  en  hel  Del  Skul- 
dertrækning har  gjort  sig  gældende;  thi  det  er  jo  næsten  et  Nationaltræk  hos  os  Danske, 
at  vi  i  Begyndelsen  ikke  har  rigtig  Tiltro  til  vore  egne  Foretagender.  Men  endelig  £k 
man  da  elleve   Landsmænd  samlet  til   et  Møde  i   Chris  Frostholms  Saloon  i  Oakland 


N.  P.  NIELSEN 

En  af  de  11  Dania  Stiftere  fra  1879,  den 

eneste  genlevende  i  1908 


DEN   DANSKE    FORENING   DANIA   AF   CALIFORNIA 


239 


de7i  Ilte  December  l8jg,  og  her  stiftede  man  saa  en  Forening,  der  fik  Navnet  " Ala- 
meda  og  Oakland  Social  Clnb'\  De  elleve,  som  var  tilstede  og  tegnede  sig  som  Med- 
lemmer, var: 

Jens  Nielse7i,  Hans  Frederiksen,  Chas.  Ha?ise7i,  Peter  Madseji,  Chris  Frostholm, 
Peter  Larseri,  H.  P.  Sore^iseft,  Ole  Johnsen,  John  Hoeck,  Niels  P.  Nielsen  og  Pe- 
ter Nielsen. 

Som  man  af  Navnet  vil  kunne  slutte,  var  Hovedformaalet  for  denne  Klub  vel 
nærmest  Selskabelighed;  og  Tanken  om  at  tage  fat  paa  mere  alvorlige  Opgaver,  som 
f .  Eks.  at  oprette  en  Syge-  og  Begravelseskasse,  har  vel  næppe  endnu  været  rnoden.  Eller 
maaske  har  man  tænkt,  at  da  de  Danske  som  bekendt  har  en  Svaghed  for  Selskabelighed, 
vilde  de  være  lettere  at  faa  i  Tale,  om  den  ny  Forening  paatog  sig  noget  i  den  Retning. 
Det  viste  sig  da  ogsaa,  at  ved  det  Julebal,  som  blev  afholdt  et  Par  Uger  senere,  gav 
Landsmænd  talrigt  Møde,  og  den  unge  Fore- 
ning realiserede  et  smukt  Overskud. 

Juleballet  havde  altsaa  vakt  Opmærk- 
somhed for  den  ny  Forening,  og  et  stort  Antal 
Landsmænd  besluttede  at  tegne  sig  som  Med- 
lemmer. Ved  Mødet  de7i  3 die  Ja7iiiar  1 88 O 
havde  man  den  Fornøjelse  at  kunne  optage 
tolv  nye  Medlemmer;  disse  var:  O.  F.  West- 
phal,  Geo.  Ly  dik  sen,  B.  Dallernp,  R.  Far- 
7ium,  Oluf  FIerma7isen,  Fred  Tylle  sen,  Julius 
Helmer,  Andreas  Nyboj-g,  C.  E.  T.  Clu-isten- 
sen,  P.  Labo^  Thomas  Mikkelsen  og  He7iry  Jost. 

Ved  dette  Møde  blev  det  bragt  paa 
Bane,  at  den  ny  Forening  skulde  paatage  sig 
større  og  mere  alvorlige  Opgaver  end  blot 
Selskabelighed,  og  det  blev  besluttet  at  oprette 
e7i  Syge-  og  Begravelseskasse.  Samtidig  her- 
med vedtoges  det  at  omdøbe  Foreningen. 
Blandt  dem,  der  havde  sluttet  sig  til  Forenin- 
gen ved  dette  Møde,  var  der  tre  Mænd,  der 
tidligere  havde  tilhørt  Foreningen  'Dania"  i 
Chicago,  nemlig  O.  F.  Westphal,  Geo.  Lydiksen  og  R.  J.  Farnum.  Disse  foreslog  at 
kalde  Foreningen  Deji  Da7iske  Fcre7ii7ig  Da7iia''  af  OakUmd  og  Alameda,  og  dette  blev 
efter  en  Del  Diskussion  vedtaget. 

De  tolv  der  blev  optaget  den  3die  Januar  1880,  og  de  elleve  der  stiftede  den 
før  omtalte  ''Social  Club",  bliver  i  Dag  betragtet  som  Stifterne  af  "Dania"  af  California; 
og  mere  end  2,000  danske  Mænd  har  til  Dato  lejret  sig  under  det  Træ,  som  disse  Pio- 
nerer lagde  Spiren  til. 

Vi  har  endnu  den  Glæde  at  kunne  tælle  flere  af  dem  i  vor  Midte,  og  det  maa 
være  disse  en  stor  Tilfredsstillelse  at  se,  hvor  godt  deres  Arbejde  har  baaret  F'rugt. 
Mange  er  dog  nu  falden  fra,  enten  ved  Dødsfald,  Bortrejse  eller  af  anden  Aarsag.  Af  de 
første  oprindelige  elleve  Stiftere  er  der  nu  kun  én,  der  tilhører  Foreningen,  nemlig  Niels 
P.  Nielsen;  han  maa  altsaa  betragtes  som  "Dania"s  aller  ældste  Pioner.  Han  var  kun 
godt  21  Aar,  da  han  tegnede  sig  som  Medlem,  og  er  altsaa  endnu  i  sin  bedste  Alder; 
hans  Interesse  for  Foreningen  er  lige  usvækket  den  Dag  i  Dag,  og  han  har  for  en  Aar- 
række  beklædt  Posten  som  Sekretær  for  Moderafdelingen  "  Odi7i''  i  Oakland. 


\  ^\ 


o.    F.    WESTPHAI. 
Danias  første  Over-Præsident,  valgt  1SS2 


240 


DANSKE   I   AMERIKA 


Den  ny  Forening  gik  saa  jævnt  fremad  de  næste  Par  Aar,  og  det  Arbejde  som 
Bestyrelsen  og  de  forskellige  Komitéer  udførte,  maa  ikke  undervurderes,  særlig  Arbejdet 
med  at  formulere  Love,  da  disse  blev  den  Grundvold  hvorpaa  de  senere  stiftede  Afde- 
linger blev  bygget. 

Imidlertid  var  en  stor  Del  af  Medlemmerne  flyttet  over  til  San  Francisco,  og 
disse  holdt  paa,  at  da  Rejsen  til  San  Francisco  fra  Oakland  ikke  var  længere  end  til 
Oakland  fra  San  Francisco,   skulde  nogle  af  Moderne  afholdes  i  sidstnævnte  By,   for  at 

Rejsestrabadserne  kunde  blive  ligelig  for- 
delt paa  alle.  Dette  modsatte  imidlertid 
Oaklænderne  sig.  Da  undfangede  et 
eller  andet  lyst  Hoved  —  saavidt  jeg  véd 
O.  F.  Westphal  —  den  Idé,  der  har, vist 
sig  saa  frugtbringende  for  Foreningslivet  i 
California:  at  stifte  en  Afdeling  i  San 
Francisco  og  derefter  ogsaa  paa  alle  andre 
Pladser  i  Staten,  hvor  et  tilstrækkeligt  An- 
tal Danske  var  bosiddende.  Denne  Tanke 
vandt  stærkt  Bifald,  og  AfdeVmg  No.  2 
blev  sti/tit  i  San  Frmicisco  den  21  de  Ja- 
nuar 1882.  Nogle  faa  Dage  i  Forvejen 
—  den  18de  Januar —  var  de7i  forste  Kon- 
vention  bleven  afholdt  i  Oakland,  hvor 
Delegater  fra  den  gamle  Afdeling  No.  1 
cg  den  ny  Afdeling  No.  2  var  tilstede, 
og  hvor  en  Overbestyi'ehe  blev  valgt,  der 
fik  Bemyndigelse  til  at  oprette  Afdelinger 
rundt  om  i  Staten.  En  fælles  Grundlov 
for  alle  Afdelinger,  hvis  Bilove  ikke 
maatte  staa  i  Modstrid  med  denne,  blev 
vedtaget,  og  en  Aarsskat  til  Overbesty- 
relsen paalagt  Medlemmerne. 

Da  det  gamle  Navn  ikke  længer 
var  tidssvarende,  blev  dette  forandret  til 
Den  Danske  Forening  '' Da?iia''  af  Cali- 
fo?-nia. 

Den  første  Overbestyrelse  kom  til 
at  bestaa  af:   O.  F.  Westphal,  Over-Præ- 
sident;  Th.  Jldikkelsen,  Over-Vice  Præsi- 
dent;   H.   E.    S.     Christensejl,    protokoll. 
Sekretær;  W.  S.  Kreutzman,  korrespond. 
Sekretær;   Chris  Frostholm,  Kasserer.    Af 
denne,  den  første  Overbestyrelse,   er  der,   saavidt  vides,   nu  kun  to  tilbage,   der  tilhører 
Foreningen,  nemlig  Westphal  og  Mikkelsen,   og  deres   Interesse  for  denne  er  lige  saa 
usvækket  i  vore  Tider,  som  den  var  for  et  Fjerdedels  Aarhundrede  siden. 

Fn  tredie  Afdeling  blev  senere  oprettet  i  Los  Angeles  i  Syd  California,  men  dens 
Levetid  var  kun  kort,  da  flere  af  Medlemmerne  rejste  bort,  og  den  gik  til  sidst  i  Stykker. 
Man  har  fortalt  mig,  at  der  var  ikke  saa  faa  Penge  i  Kassen.  Saavidt  jeg  erindrer,  havde 
et  afdødt  Medlem  testamenteret  den  et  temmelig  stort  Beløb;  men  forend  Afdelingen  blev 


P.    c.    KROGH 
Ex  Over-Præsident  1908 


Den  Danske  Forening  Dania  af  California 


241 


Danske  i  Amerika — I — 2 


242 


DANSKE   I    AMERIKA 


opløst^  gjorde  de  tilbageværende  Medlemmer  sig  skyldig  i  en  Handling,  der  blev  stærkt 
kritiseret  og  som  vakte  betydeligt  Mishag,  idet  de  fordelte  Pengene  mellem  si;^  i  Stedet 
for  at  overgive  dem  til  Overbestyrelsen,  som  Grundloven  paabyder  i  saadanne  Tilfælde, 
I  Aaret  1888  blev  en  fjerde  Afdeling  stiftet  i  Hovedstaden  SacramenPj,  og  i  l8gr 
en  femte  i  Byen  Fresno. 

Med  Aaret  1892  begyndte  Foreningen  at  vokse  stærkere.  De  to  danske  Blade 
"Pacific  Skandinav'"  og  ''Bien',  der  begge  blev  udgivet  i  San  Francisco,  har  begge 
Æren  af  at  have  beredt  Vejen  for  den  Guldalder,  som  nu  skulde  oprinde.  Det  først- 
nævnte Blad  er  for  en  tre  a  fire  Aar  siden 
ophørt  at  udkomme;  det  andet —  "Bien" 
—  trives  fremdeles  godt  og  har  vist  sig 
som  en  udmærket  Støtte  for  "Dania". 
Dets  Redaktør  og  Udgiver,  Sophus  Hart- 
vjick,  bar  endog  i  sin  Tid  Kælenavnet 
'Danias  Jordemoder",  da  han  altid  var 
tilstede  ved  en  ny  Afdelings  Fødsel.  Disse 
Blades  Referater  af  Konventionsmøder  og 
andre  Begivenheder,  Foreningen  vedro- 
rende, satte  Landsmænd  omkring  i  Staten 
i  Kundskab  om,  at  der  eksisterede  en 
dansk  Sygekasseforening,  der  havde  til 
Opgave  at  samle  danske  Mænd  ind  un- 
der sit  Banner. 

Hertil  kom,  at  Foreningen  "Dania" 
som  almindelig  Regel  havde  været  meget 
heldig  i  Valget  af  sine  Overpræsidenter, 
der  med  vaagentØje  forstod  at  bearbejde 
den  Jordbund,  der  nu  laa  beredt.  James 
Madison,  en  yngre,  energisk  Forretnings- 
mand fra  San  Francisco,  var  bleven  valgt 
til  Overpræsident  i  Slutningen  af  Fir- 
serne. Han  var  i  Besiddelse  af  gode  Ta- 
legaver, stor  Handlekraft  og  et  godt  dansk 
Sindelag.  Med  ungdommeligt  Mod  tog 
han  fat  paa  Opgaven:  at  stifte  nye  Afde- 
linger, og  havde  ogsaa  den  Tilfredsstil- 
lelse at  faa  oprettet —  saa  vidt  mindes  — 
tre.  Hans  Efterfølger,  Johii  Lytgeris,  en 
anden  Forretningsmand  fra  San  Fran- 
bragt  op   til    otte,    med    et    Medlemsantal 


CARL    HOLM 
Over-Præsident  1908 


cisco,    oprettede    to    til,     og  Tallet   var  nu 
af  ca.  675. 

I  Februar  Maaned  1893  blev  den  aarlige  Konvention  afholdt  i  San  Francisco. 
Til  denne  var  sendt  som  Delegat  for  Afdelingen  i  Fresno  en  ung  Mand,  der  snart 
skulde  spille  en  stor  Rolle  i  Foreningen.  Udrustet  mea  gode  Talegaver,  et  vindende 
Væsen  og  i  Besiddelse  af  udmærkede  parlamentariske  Kundskaber  var  det  næsten  én 
Selvfølge,  at  han  blev  valgt  til  Overpræsident,  en  Stilling  han  fyldte  saa  tilfredsstil- 
lende, at  han  blev  genvalgt  i  tre  paa  hinanden  følgende  Aar.  Denne  Mands  Navn  var 
Halver  Jacobsen.      Under  hans  Administration  blev  der  stiftet  ti  nye  Afdelinger,   og 


DEN   DANSKE  FORENING   DANIA  AF   CALIFORNIA 


243 


Foreningen    vandt    en    Anseelse    i    Landsmænds    Øjne,    som    den    endnu    stadig    kan 
glæde  sig  ved. 

De  aarlige  Konventioner  havde  indtil  Aaret  1894  altid  været  afholdt  enten  i  Oak- 
land eller  San  Francisco  og  havde  været  temmelig  stilfærdige  Affærer.     I  nævnte  Aar 

T 


DANIA   HALL,    HAYWARDS,    CAL. 


blev  den  imidlertid  afholdt  i  Byen  Fresno,  der  ligger  ca.  200  Mil  syd  for  San  Francisco 
og  er  vidt  bekendt  for  sine  store^  Vinhaver  og  for  sin  Rosinavl.  Den  herværende  store 
danske  Befolkning  har  altid  været  bekendt  for  sin  Gæstfrihed,  og  under  Konventionen 
fik  den  ret  Lejlighed  til  at  lægge  denne  for  Dagen.  Delegaterne  udtalte  sig  ved  deres 
Hjemkomst  med  en  saadan  Begejstring  om  Opholdet  dernede,  at  der  siden  den  Tid  altid 
har  hersket  en  Kappestrid  mellem  de  forskellige  Byer,  hvor  de  efterfølgende  Konventio- 


244 


DANSKE   I    AMERIKA 


ner  er  bleven  afholdt,  for  om  muligt  at  overbyde  hverandre  i  vel  arrangerede  Fornøjelser 
for  Gæsterne.   ''Dania"s  Aarsstævner  har  nu  antaget  Karakteren  af  Folkefester,  til  hvilke 

langt  flere  end  netop  de  Delegerede  flokkes  i 
store  Skarer.  Vi  har  i  nogle  af  Konventions- 
byerne  set  hele  Forretningskvarteret  dekoreret 
i  danske  Farver  for  at  hædre  Gæsterne  —  ja 
selve  Californias  Guvernør  har  ved  Lejlighed 
budt  dem  velkommen.  I  det  hele  taget  er 
det  en  Kendsgerning,  at  de  aarlige  Konven- 
tioner mere  end  noget  andet  har  bidraget  til  at 
knytte  Afdelingerne  sammen  saa  vel  som  til 
at  gøre  'Dania"  baade  bekendt  og  populær. 
-  ,  ,  "Dania"s  sidst  afholdte  Konvention  — 

i  1908  —  fandt  for  første  Gang  Sted  udenfor 
^  Staten  Californias  Grænser,    nemlig  i   Reno, 

"^  fc^^aa^^V  Nev.  Denne  Stat  har,  som  nedenstaaende 
Liste  udviser,  tre  Afdelinger  af  'Dania",  og 
det  var  Afdeling  No.  12  Valdemar,  der  denne 
Gang  var  Vært  for  Konventionen.  At  denne 
ikke  i  nogen  Retning,  hveiken  hvad  Konven- 
tionsforhandlingernes  Resultater  eller  den  ud- 

HANS   SØRENSEN  •         /-^         r    u    J  1  .1      .     .        .'U 

over-vice  Præsident  1908  viste  Gæstfrihed  angaar  kom  til  at  staa  tubage 

for  nogen  af  de  tidligere  afholdte,   vil  et  stort 
Antal   af   "Dania"s   Medlemmer  endnu  den  Dag  i  Dag   kunne  bevidne. 

Medens  Foreningen  kan  pege  paa  Fremgang  lige  fra  første  Færd,  er  det  dog  klart, 
at  man  i  de  første  Aar  maatie  tage  smaa 
Skridt  og  tildels  famle  sig  frem.  Man  maa 
jo  krybe  før  man  kan  gaa;  men  nu  har  den 
fast  Grund  under  Fødderne  og  tæller  21  Afde- 
Imger  under  sit  Banner.     Disse  er  følgende: 

,1  il  I    |B|||||m  v^^iiip^ 

I  Staten   Califoriiia:  jlliliiiiiiilililii^^  :^ 

No.     1.  ''Odin'' Oakland 

No.     2.  "Danmark'" San  Francisco 

No.     3.  "Helga' San  Francisco 

No.     4.  ''Hejrndal" Sacramento 

No.    5.  "Thor'' Fresno 

No.     6.  "Freja" Salinaj  æsbob^^^ .^yj^^s 

No.     7.  ''Dannevang" Livermorc 

No.     8.  "Dagmar" Watsonvilk 

No.    9.  "Thyra" Hayward^ 

No.,  10.  "Sønderjylland" Petaluma 

No.  11.  "  Valhalla" Ferndale 

No.,  14.  "Bornholm" Modesto  ^    ^   tetrane 

No.    15.       "Hammershus" Suisun  Over-Marskalk  19C8 

No.  16.      "Dannebrog" San. Luis  Obispo 

No.  17.      "Danneskjold" San  Jose        No.  20.     " Skamlingsbanke?i" ..C\i\x2\^T 

No.  18..     "  Vitus  Behring" Los  Angeles       No.  21.     " Dyhhol" Newman 


DEN    DANSKE   FORENING   DANIA   AF   CALIFORNIA 


245 


I  Staten  Nevada:  No.  12  ''Valdemar',  Reno;  No.  13  "Holger  Da?iske'\ 
Lovelock;   No.  19  ''K?yger\  Gardnerville. 

Under  Branden  i  San  Francisco  efter  Jordskælvet  i  April  Maaned  1906  gik 
næsten  alle  Overbestyrelsens  Protokoller  og  Regnskabsbøger  tabt,  og  jeg  har  derfor  i  det 
foranstaaende  ikke  kunnet  angive  Aarstal  og  Datoer  men  har  maattet  stole  paa,  hvad  nogle 
af  de  ældre  Medlemmer  har  meddelt  mig  og  paa  personlige  Erindringer.  Jeg  kan  der- 
for heller  ikke  angive,  hvilke  Summer  Foreningen  i  Aarenes  Løb  har  udbetalt  i  Syge-  og 
Begravelseshjælp,  og  skal  her  kun  fremsætte  nogle  faa  Tal,  der  vedrører  Foreningens 
Virksomhed  i  det  forløbne  Aar  (1907): 

Medlemsantal  1ste  Januar  1908.  .  2,061 

Udbetalt  i  Sygehjælp  i  Aaret  1907  $8,762.15 
Udbetalt  i  Begravelseshjælp  1907..     2,725.00 

Anden  Hjælp 441.80 

Samlet  Formue  1ste  Januar  1908..  85,045.31 

I  Aarenes  Løb  er  der  sket  Henven- 
delser til  "Dania"  om  at  slutte  sig  sammen 
med  andre  —  større  —  danske  Foreninger  i 
Amerika,  men  dette  er  stadig  bleven  afslaaet; 
thi  medens  Dania"s  Medlemmer  saa  godt 
som  nogen  har  en  klar  Forstaaelse  af,  at  der  er 
Styrke  i  Sammenslutning  —  vort  eget  Værk  er 
jo  Bevis  nok  herpaa  — ,  har  den  Anskuelse 
altid  gjort  sig  gældende,  at  den  fundamentale 
Grundvold  hvorpaa  Dania"  er  baseret,  nem- 
lig Sygehjælpen,  er  saa  sikker  og  betryggende 
for  dens  fremtidige  Bestaaen,  at  man  ikke 
har  fundet  sig  beføjet  til  at  ombytte  den 
med  nogen  anden,  og  hertil  maa  endnu  føjes 
vidualitet! 

Store  Spørgsmaal,  der  har  sat  Sindene  i  stærk  Bevægelse  og  givet  Aarsag  til  op- 
rivende Kampe,  har  saa  godt  som  været  ukendt  indenfor  ''Dania".  Siden  Konventionen 
i  San  Francisco  i  1907  —  Aaret  efter  den  store  Bfand  —  har  dog  en  Sag  været  fremme, 
der  med  Begejstring  blev  forfægtet  af  en  stor  Del  af  "Dania"s  Medlemmer  og  vakte  en 
lige  saa  stor  Modstand  hos  andre.  Om  denne  Sag  —  Spergsmaalet  om  den  danske  Pro- 
fessorstol ved  Californias  Statsuniversitet  —  skal  her  nærmere  meddeles  følgende: 

Det  var  det  velkendte  Medlem  af  "Dania",  Dr.  C.  P.  H.  Kjærbye  af  Fresno,  der 
under  nævnte  Konvention  fremsatte  Forslaget  om,  at  "Dania"  skulde  tilbyde  Californias 
Statsuniversitet  for  to  Aar  at  betale  Honoraret  for  en  Professor  i  dansk  Sprog  og  Littera- 
tur ved  nævnte  Universitet  under  den  nærmere  Betingelse,  at  Staten  gav  en  nogenlunde 
rimelig  Garanti  for,  at  denne  Lærestol  vilde  blive  fortsat  efter  de  to  Aars  Forløb.  I  et 
velformet  Foredrag  udviklede  Dr.  Kjærbye,  hvor  meget  smukkere  det  vilde  være,  om 
hvert  Medlem  af  "Dania"  gav  en  Dollar  om  Aaret  til  saa  god  en  Sag,  end  hvis  fire  eller 
fem  Rigmænd  skænkede  Pengene  alene;  ligeledes  paaviste  han,  at  her  var  netop  den 
aller  bedste  Lejlighed  for  "Dania"  til  at  vise,  at  den  forblev  sit  Program  tro:  Bevarelsen 
af  dansk  Sprog  og  Litteratur  blandt  Landsmænd  i  California  og  omliggende  Stater. 

Den  af  Dr.  Kjærbye  saaledes  fremdragne  Sag  har  været  mere  omtvistet  og  for- 


I    1 


0\. 


OGENSEN 
ICC  xvlarskalk  1908 


Ulysten   til  at  opgive  vor  egen  Indi- 


246 


DANSKE   I   AMERIKA 


CARL   M.    BECK 
Ovcf-Kasserer  1908 


aarsaget  større  Kampe  indenfor  Foreningen  "Dania"  som  et  hele  end  noget  andet 
Spørgsmaal,  der  har  været  fremme  siden  Foreningens  Stiftelse.  Tilbudet  om  ved  en 
pekuniær  Gave  at  oprette  en  Lærestol  som  den  her  nævnte  betegnede  en  Offervillighed, 
som  ikke  alene  var  enestaaende  i  "Dania"s  men  ogsaa  i  selve  Universitetets  Annaler. 
De  talrige  videnskabelige  og  litterære  Fakulteter  ved  Universitetet  er  i  mange  Tilfælde 
bleven  grundet  ved  Gaver  og  Legater  fra  enkelte  Rigmænd;  men  hidtil  var  det  endnu 
ikke  hørt,  at  en  enkelt  Forening  inden  Statens  Grænser  havde  bevilget  Midler  til  litterære 
Foretagender  ved  den  nævnte  Institution.  San  Francisco-Konventionens  Handlemaade 
var  derfor  uden  Sidestykke  i  Californias  Historie;  og  hvis  "Dania"s  Tilbud  var  bleven 
modtaget,  vilde  denne  Forening  ubestridt  ha\e  havt  Æren  for  Oprettelsen  af  den  forste 
Lærestol  i  nordisk  Sprog  og  Litteratur  ved  Vestens  Universiteter  og  højere  Dannelses- 
anstalter. — At  Planen 
formedelst  sin  omfat- 
tende Karakter  og  de 
med  den  forbundne 
betydelige  Udgifter 
maatte  vække  store 
Betænkeligheder  og 
mode  stærk  Mod- 
stand hos  mange,  var 
paa  den  anden  Side 
uundgaaelig. 

Paa  Konventionen  i  Reno  22. — 25. 
April  1908  blev  det  vedtaget  at  udnævne 
en  Komité  paa  tre  Mand,  der  skulde  for- 
handle med  'Board  of  Regents"  for  Stats- 
universitetet (i  Berkeley)  om  den  paatænkte 
Lærestol.  Denne  Komité  fik  Bemyndi- 
gelse til  selv  at  supplere  sig  og  kom  her- 
efter til  at  bestaa  af  d'Hrr.  C.  P.  H. 
Kjæi'bye,  James  Madison,  Joh?i  C.  Scott, 
H.  C.  Hennajiseji,  Jacob  Petersen,  J. 
Mølgaard,  Sophus  Hartwick  og  Carl 
Ploiu.  Den  12te  Maj  havde  Komitéen 
med  James  Madison  som  Ordfører  Foretræde  hos  Board  of  Regents",  hvem  en  Skri- 
velse med  nævnte  Tilbud  blev  overrakt.  Af  de  deri  anførte  Grunde  for  Tilbudet 
turde  det  være  af  særlig  Interesse  her  at  fremhæve  følgende:^')  "Vi  Dansk-Amerika- 
nere som  en  Organisation,  bestaaende  af  danskfødte  amerikanske  Borgere,  betragter  det 
(efter  Udtalelser  fra  Statsuniversitets-Myndighederne  om  at  en  saadan  Lærestol  tiltræn- 
ges ved  Universitetet)  som  en  dobbelt  Pligt  af  vort  Foreningsfond  at  bidrage  med  et 
Belob  tilstrækkeligt  stort  til  ad  praktisk  Vej  at  godtgøre,  at  dansk  Sprog  og  Litteratur  bor 
indtage  den  Plads,  der  tilkommer  dem  blandt  de  andre  Sprog,  der  læres  ved  Statsuniversi- 
tetet. Der  er  30,000  Dansk-Amerikanere  her  i  Staten  California,  og  de  ser  hen  til  dette 
Universitet  som  det  levende  Udtryk  for  de  højeste  Formaal  og  Idealer,  mod  hvilke  der 
stræbes  indenfor  vor  Stats  Befolkning;  deres  største  Ønske  er  at  uddanne  sig  selv  og 
opdrage  deres  Børn-  i  god  amerikansk  Borgeraand,  og  paa  samme  Tid  opelske  og  bevare 

*)   Den  her  fremsatte  Udvikling  af  Spørgsmaalet  om  den  danske  Professorstol  ved  Californias  Stats- 
universitet er  delvis  udarbejdet  paa  Grundlag  af  de  i  "Bien  '  givne  Meddelelser  om  samme. 


CARL    PLOW 
Over-Sekretær  1908 


Den  Danske  Forening  Dania  af  California 


247 


> 

6 
z 

z 
z 


z 

< 

Q 


248  DANSKE    I    AMERIKA 


den  høje  Standard  af  Idealer,  den  intellektuelle  Fuldkommengørelse  og  personlige  Æres- 
følelse, som  vi  har  taget  i  Arv  fra  Moderlandet.  —  I  vore  Bestræbelser  for  at  have  vort 
Sprog  og  vor  Litteratur  repræsenteret  ved  Californias  Statsuniversitet  handler  vi  i  fuld 
Overensstemmelse  med  de  her  udtrykte  Følelser." 

I  Begyndelsen  af  Juni  gav  saa  Universitetets  "Board  of  Regents"  det  Svar  paa 
Komitéens  Henvendelse,  at  man  beklagede  at  maatte  afslaa  "Dania"s  Tilbud  om  4,000 
Dollars  til  Oprettelse  og  Vedligeholdelse  for  to  Aar  af  en  dansk  Professorstol  ved  Stats- 
universitetet, da  man  af  økonomiske  Grunde  for  Tiden  ikke  saa  sig  istand  til  at  give  den 
ønskede  Garanti  for,  at  Posten  vilde  blive  bibeholdt  efter  de  to  Aars  Forløb. 

For  Tiden  maa  Sagen  herom  vel  altsaa  siges  at  være  stillet  i  Bero;  om  den  nogen- 
sinde bliver  aktuel  igen  vil  Tiden  vise.  Men  —  som  "Bien"  rigtigt  udtalte  sig  til 
Afslutning  herom — :  Enten  det  nogensinde  bliver  Tilfældet  eller  ej,  behøver  de 
Danske  —  og  da  især  den  danske  Forening  "Dania"  —  ikke  at  skamme  sig  over  deres 
Holdning  i  denne  Sag.  Det  vil  for  alle  Tider  være  fastslaaet,  at  Californias  Danske  var 
rede  til  at  yde  et  storre  pekuniært  Offer  for  Danskhedens  Fremme,  end  der  kan  opvises 
noget  andet  Sted  i  Udlandet. 


Som  jeg  bemærkede  i  Indledningen  til  denne  Afhandling,  er  det  Sammenslutning 
paa  mange  Omraader,  der  har  bragt  Lykke  og  Velstand  til  Nutidens  Danmark;  i  lige 
Maade  har  Sammenslutningen  af  Californias  Danske  i  en  velorganiseret  Sygeforening 
styrket  dem  i  deres  Nationalfølelse,  bragt  Glæde  og  Lys  i  mange  Hjem  og  skabt  Agtelse 
for  vor  Nation  blandt  vore  Medborgere. 

Det  lille  Fro,  der  blev  plantet  den  Ilte  December  1879,  er  nu  vokset  til  et 
mægtigt  Træ,  der  er  en  Pryd  for  det  danske  Folk  i  California  og  bekræfter  Frederik 
Lange  Grundtvigs  Ord: 

"  Da7iske  Hjort  er  endnu  dog  ka?i 
en  Vej  til  hverandre  fiyide.^^ 


DANSKE  BLANDT  ADVENTISTERNE 

I  AMERIKA 


Sattøk?  blattJit  AJiu^ttttstertt^  t  Ammka. 

Ved  C.  A.  THORP. 


A  der  er  flere  forskellige  Afdelinger  blandt  dem  som  kalder  sig  Adventister, 
vil  vi  for  straks  fra  Begyndelsen  at  undgaa  Misforstaaelse  sige,  at  det  er 
Syve7ide-Dags  Adventisterne,  der  i  denne  Afhandling  kommer  i  Betragt- 
ning. Som  Indledning  turde  nogle  Ord  om  Samfundets  Tilblivelse  og 
tidligere  Historie  have  sin  Interesse. 
Syvende-Dags  Adventisternes  Historie  kan  siges  at  datere  sig  fra  Aaret  1845;  det 
var  i  nævnte  Aar,  at  nogle  faa  blandt  dem,  der  efter  Skuffelsen  i  1844  endnu  holdt  fast 
ved  Troen  paa  Kristi  Genkomst,  begyndte  at  holde  den  syvende  Dag  i  Ugen  som  Sab- 
baL  Dette  var  lige  efter  den  store  Vækkelse  under  den  kraftige  Forkyndelse  af  Advent- 
budskabet mellem  Aarene  1831  og  1844,  en  Bevægelse,  der  omfattede  ikke  alene  de 
Foienede  Stater  i  Amerika  men  ogsaa  strakte  sig  til  Europa  og  andre  Verdensdele,  idet 
der  fandtes  Hundreder  af  Prædikanter  fra  forskellige  Samfund,  som  sluttede  sig  til  den. 
Wiiliam  Miller  fra  Low  Hampton,  N.  Y.,  Josiah  Litch  og  I.  V.  Himes  fra  Boston  var 
Lederne  for  Bevægelsen  i  Amerika,  særlig  førstnævnte.  Han  prædikede  med  stor  Kraft, 
og  Tyngdepunktet  i  Forkyndelsen  var  Jesu  Genkomst  i  1844  efter  Profetien  i  Daniel 
8,  14  om  Tidsperioden  paa  de  2300  Dage,  som  det  klart  kunde  paavises  endte  hint  Aar, 
idet  den  begyndte,  da  Befalingen  om  at  genoprette  Jerusalem  udgik,  Aar  457  e.  Kr.  (Se 
Dan.  9,  25;  Esra  7,  7.) 

Efter  Skuffelsen  i  1844  gav  de  fleste  af  Adventbudskabets  Tilhængere  Afkald  paa 
deres  Tro,  andre  bestemte  andre  Tider  for  Kristi  Genkomst,  der  dog  selvsagt  var  blotte 
Formodninger.  Men  der  fandtes  nogle  faa  blandt  de  skuffede,  som  atter-  begyndte  at 
underkaste  de  bibelske  Støttepunkter  for  deres  Tro  en  ny  Prøvelse.  Derved  blev  de 
stadfæstet  i,  at  Tidsbestemmelsen  var  rigtig  og  ikke  kunde  rokkes;  men  de  opdagede,  at 
der  havde  raadet  urigtige  Begreber  med  Hensyn  til,  hvad  der  skulde  indtræffe  ved  hin 
Pertodes  Udlob.  At  Helligdommen  skulde  "faa  sin  Ret  igen"  eller  renses  betød  ikke,  at 
Jesus  da  skulde  komme  og  rense  Jorden  med  Ild,  som  man  havde  antaget;  men  de  for- 
stod, at  det  var  Helligdommen  i  Himlen,  som  ved  den  undersøgende  Doms  Udførelse 
og  Fuldbyrdelse  skulde  "faa  sin  Ret  igen".  Det  gik  samtidig  op  for  dem  ved  fortsat 
Granskning,  at  der  intet  bibelsk  Bevis  findes  for  den  første  Dag  i  Ugen  som  Sabbat, 
livorimod  det  tjdelig  hedder  i  Herrens  Lov  —  Regelen  for  Ret  i  Dommen  —  at  "den 


252 


DANSKE   I   AMERIKA 


syvende  Dag  er  Sabbat  for  Herren  din  Gud".  Saaledes  begyndte  de  at  holde  Sabbaten. 
De  troede  fremdeles  paa  Herrens  snare  Genkomst  —  dog  uden  at  fastsætte  nogen  Tid  — 
og  begyndte  samlet  at  virke  for  Lysets  Udbredelse. 

Dette  var  i  Aaret  184S;  og  her  begynder  som  sagt  Syvende-Dags  Adventisternes 
Historie.  Navnet,  der  staar  som  en  Betegnelse  paa  Samfundets  Hovedlærdomme:  Kri- 
sti snare  Genkomst  og  en  Tilbagevenden  til  Helligholdelsen  af  Guds  sande  Sabbat,  den 
syvende  Dag,  blev  dog  først  antaget  i  1860.  Den  fornemste  Leder  i  Bevægelsen  i  disse 
tidlige  Tider  var  Ældste  James  White,  der  i  en  længere  Aarrække,  efter  at  Samfundet, 
blev  organiseret,  stod  som  dets  Formand. 

De  danske  Adventister. 


Naar  vi  nu  kommer  til  de  danske  Adventister,  bliver  det  nødvendigt  at  gøre  op- 
mærksom paa,   at  disse  hverkeii  har  havt  eller  cndiiu  har  nogen  uafhcrngig  0?'ganisatio7i; 

men  sammen  med  de  norske  udgør  de  en  Af- 
deling af  det  større  amerikanske  Samfund. 
Vi  kommer  forst  til  at  berore  en  historisk 
Omstændighed  der  fastslaar,  at  de  første 
skandinaviske  Adventister  i  Amerika  var 
Nordmænd. 

I  184Q  udvandrede  nogle  faa  Land- 
mænd, hjemmehørende  i  Omegnen  af  Kri- 
stianssand  i  Norge,  til  Amerika  og  bosatte  sig 
\  ed  Oakland,  Wis.  Der  var  gaaet  en  Væk- 
kelse over  den  Egn  de  kom  fra,  hvor  rejsende 
Emissærer  ofte  holdt  Opbyggelser,  og  de  var 
flittige  Bibellæsere;  blandt  andre  bibelske 
Æmner  kom  de  ogsaa  til  alvorlig  at  drøfte 
Sabbatsspørgsmaalet  med  den  Følge,  at  nogle 
af  dem,  skønt  paa  den  Tid  tilhørende  Meto- 
distkirken, begyndte  at  helligholde  Sabbaten. 
Efter  nogen  Tids  Forløb  blev  de  bekendt  med 
andre  Punkter  i  Syvende-Dags  Adventisternes 
Lære.  En  Menighed  blev  oprettet  i  Oakland 
i  1 8  61.  Dette  var  deti  for  s  te  ska?idinavisie 
Adventistmenighed  i  Ame?'ika,  bestaaende  saavidt  vides  udelukkende  af  Nordmænd. 
Hvad  der  særlig  laa  disse  Brødre  paa  Hjærte  under  de  nævnte  Forhold  var,  at  Gud  vilde 
opvække  en  Mand,  der  kunde  forkynde  Budskabet  i  deres  eget  Sprog.  Herom  bad  de 
inderlig  til  Gud,  og  de  blev  bønhørt. 

Den  egenlige  Banebryder  blandt  de  danske  Adventister  var  J.  G.  Matteson,  der 
i  1863  antog  Samfundets  Lære  og  traadte  ind  i  Virksomheden.  Brødrene  i  Oakland 
fandt  i  ham  den  Hjælp  de  havde  bedt  om,  og  fra  den  Tid  af  udvidede  Virksomheden 
sig  med  jævne  Skridt. 

Broder  Matteson  var  født  paa  Langeland  i  Aaret  1835.  I  tyveaars  Alderen  ud- 
vandrede han  til  Amerika  sammen  med  Forældrene,  der  bosatte  sig  som  Nybyggere  i 
Brown  County,  Wis.  Efter  nogen  Tids  Forløb  kom  han  paa  alvorlige  Tanker  og  blev 
omvendt  til  Gud,  og  straks  vaktes  hans  Interesse  for  Missionens  Sag.  IVIed  det  Maal 
for  Øje  at  berede  sig  for  Missionens  Gerning  rejste  han  i  Aaret  1860  til  Chicago,  hvor 


J.    G.    MATTESON 


DANSKE   BLANDT   ADVENTISTERNE   I   AMERIKA 


253 


han  tilbragte  nogen  Tid  paa  Douglass  Universitet,  der  dengang  for  Størstedelen  ejedes 
og  bestyredes  af  Baptisterne.  Efter  ca.  to  Aars  Studietid  maatte  han  imidlertid  af  Hel- 
bredshensyn  forlade  Skolen,  og  han  fik  da  Ansættelse  som  Baptistprædikant  i  Bloomiield, 
Wisconsin. 

Under  Opholdet  her  blev  hans  Opmærksomhed  henledet  paa  visse  Lærepunk- 
ter, som  han  begyndte  at  undersøge  og  nøje  at  prøve  med  Bibelen.  Senere  kom  han  i 
Berøring  med  amerikanske  Syvende-Dags  Adventister,  og  Følgen  blev,   at  han  efter  en 


ADVENTISTKIRKEN    PAA   WEST    ERIE    STREET   I    CHICAGO 


grundig  Undersøgelse  af  Adventisternes  Lære  antog  denne  og  begyndte  at  prædike  den 
offenlig.  Næsten  hele  Menigheden  sluttede  sig  efter  nogen  Tids  Forløb  til  den  ny 
Lære,  der  fandtes  at  være  helt  ud  bibelsk;  mange  nye  kom  ogsaa  med. 

Siden  (i  1866)  flyttede  Br.  Matteson  til  Oakland,  Wis.,  hvor  de  fornævnte  norske 
Adventister  havde  dannet  vor  første  Menighed;  og  her  havde  han  sit  Hjem  i  elleve  Aar 
under  sine  mange  længere  og  kortere  Rejser  som  Prædikant  og  Missionær. 

Menigheden  i  Poy  Sippi,  Wis.,  blev  Førstegrøden  af  Br.  Mattesons  Virksomhed. 
Her  blev  han  indsat  som  Lokalældste.      Med  Bevilling  fra    Konferencen  til  at  prædike 


254 


DANSKE  I   AMERIKA 


virkede  han  alvorligt,  særlig  i  Wisconsin  og  Minnesota.  Mange  Sjæle  blev  ført  til  Her- 
ren, og  adskillige  Menigheder  oprettedes.  Under  dette  Pionerarbejde  udstod  han 
mange  Prøvelser  men  havde  ogsaa  den  Glæde  at  se  Virksomheden  gaa  fremad.  I 
1867  blev  han  ordineret  til  Prædikant  i  Adventistsamfundet,  hvorefter  han  foretog  flere 
Rejser  i  mange  Stater,  hvor  han  blev  Banebryderen  for  Adventismens  Udbredelse  blandt 
Skandinaverne;  sit  Hjemsted  havde  han  under  denne  Tid  fremdeles  i  Wisconsin.  Hans 
Virksomhed  som  Rejseprædikant  var  særlig  henlagt  til  Wisconsin,  Minnesota,  Illinois 
og  Iowa. 

I  l8yo  begyndte  han  efter  Indbydelse  at  prædike  blandt  Danske  og  Nord- 
mænd /  Chicago.  Der  kom  ikke  mange  til  Møderne,  men  de,  som  kom,  blev  dybt  gre- 
ben. Mange  Vanskeligheder  stillede  sig  ivejen  for  Virksomheden  her;  men  efter  nogen 
Tids  Arbejde  blev  der  af  dem,  som  Tid  efter  anden  begyndte  at  adlyde  Herren,  dannet 
en  Menighed.    I  1871  købie  Brødrene  en  Byggetomt  paa  West  Erie  Street  og  begyndte 

at  opføre  et  Kapel,  i  hvilket  Arbejde  Br.  Mat- 

teson  var  dem  behjælpelig;  men  under  dette 
indtraf  den  store  Chicago-Brand,  hvorved  som 
bekendt  en  stor  Del  af  Byen  blev  ødelagt.  Ar- 
bejdet paa  Kapellet  blev  imidlertid  snart  fuld- 
ført og  regelmæssige  Møder  blev  holdt. 

Dette  var  Begyndelsen  til  Adventister- 
nes Virksomhed  i  Chicago,  hvor  vi  nu  har  to 
større  Menigheder —  foruden  den  paa  Erie  St. 
ogsaa  en  længere  ude  paa  Vestsiden  med  Kir- 
kebygning paa  Rockwell  St. 

Blandt  andre  Steder,  hvor  der  under  Br. 
Mattesons  Virksomhed  blev  oprettet  Menig- 
heder, kan  nævnes  Neenah  og  Racine,  Wis., 
Montcalm  Co.,  Mich.,  og  Shelby  Co.,  la., 
hvor  flere  Menigheder  blev  stiftet  og  Kir- 
ker bygget. 

Efter  denne  sin  omfattende  og  frugt- 
bringende Virksomhed  her  i  de  Forenede 
Stater  blev  Ældste  Matteson  af  Samfundets 
Styrelse  kaldet  til  at  rejse  som  Missionær  til 
Danmark.  Her  forblev  han  i  længere  Tid  og  udfoldede  en  stor,  banebrydende  Virk- 
somhed i  alle  tre  skandinaviske  Lande;  nærmere  at  dvæle  ved  Enkelthederne  heri  lig- 
ger dog  udenfor  denne  Afhandlings  Plan.  Med  svækket  Helbred  kom  han  tilbage  til 
Amerika  i  1888  for  i  de  følgende  Aar  fornemmelig  at  beskæftige  sig  med  litterært  Ar- 
bejde som  Redaktor  og  Oversætter.  I  1896  afgik  han  ved  Døden  i  sin  Søns  Hjem 
i  Santa  Monica,  Cai. 

Nogle  Aar  efter  atÆldste  J.  G.  Matteson  havde  begyndt  sin  frugtbringende  Virk- 
somhed som  Banebryder  for  Adventismen  blandt  Skandinaverne  her  i  Landet,  vandt  Sa- 
gen en  anden  Tilhænger  i  Broder  J.  C,  Nieheii,  som  sluttede  sig  til  Samfundet  i  1871 
og  har  taget  virksom  Del  i  Missionen.  Han  har  selv  leveret  en  kort  Skitse  af  sin  reli- 
giøse Erfaring  og  Virksomhed  som  følger: 

"Mine  første  Erfaringer  i  det  aandelige  Liv  havde  jeg  blandt  de  kirketroende  i 
Danmark,  hvor  jeg  ogsaa  begyndte  at  tage  en  ledende  Del  i  Forsamlinger,  som  holdtes  i 
Husene  af  en.  Lægprædikant.      Efter  omtrent  tre  Aar  blandt  disse  troende  sluttede  jeg 


1 


J.    c.   NIELSEN 


DANSKE   BLANDT  ADVENTISTERNE   I   AMERIKA 


255 


\ 


mig  til  Baptisterne.  I  mit  24de  Aar  kom  jeg  til  Amerika,  og  efter  et  Aars  Tid  bosatte 
jeg  mig  i  Neenah,  Wis.  Da  var  der  kun  faa  danske  Familier  dér,  og  ikke  uden  én  Bap- 
tistfamilie foruden  mig  selv  og  min  Hustru.  Efter  en  Tid  begyndte  nogle  af  os  at  sam- 
les til  fælles  Opbyggelse  om  Søndagene,  hvor  jeg  atter  tog  en  ledende  Del.  I  Januar 
Maaned  1864  gik  jeg  frivillig  i  Krigen  mod  Sydstaterne  og  Slaveriet.  Den  sidste  Dag  i 
Juli  Maaned  samme  Aar  blev  jeg  saaret  i  højre  Arm,  medens  jeg  var  paa  Forpost  nær 
Atlanta,  Georgia. 

"Da  jeg  ved  Krigens  Slutning  kom  hjem  igen  blev  jeg  ansat  som  Kolportør  for 
et  Baptist  Trykkeri-Selskab,  og  som  saadan  holdt  jeg  ogsaa  Forsamlinger,  hvor  der  gaves 
Lejlighed  dertil.  Efter  et  Aar  frasagde  jeg  mig  denne  Virksomhed  men  vedblev  at  lede 
Baptisternes  Møder,  hvilke  nu  var  større  end  fra  først  af,  idet  nogle  blev  døbt  og  andre 
kom  til  fra  Danmark. 

"I  September  Maaned  1869  flyttede  jeg  fra  Neenah  til  Waushara  Co.,  Wis.^ 
hvor  jeg  den  følgende  April  blev  ordineret  til 
Forstander  for  den  derværende  danske  Baptist- 
menighed. Min  Virksomhed  som  Forstander 
var  ikke  uden  Frugt,  idet  Menigheden  forme- 
redes ikke  saa  lidet.  Men  saa  kom  Sabbats- 
spørgsmaalet  op  i  Menigheden  efter  at  have 
været  stille,  siden  J.  G.  Matteson  gik  ud  fra 
dem.  Nu  nødtes  jeg  til  at  undersøge  denne 
Sag,  og  efter  megen  Granskning  og  Bøn  til 
Gud  kom  jeg  til  den  Overbevisning,  at  den 
syvende  Dag  er  Sabbat  for  Herren,  og  saaledes 
maatte  jeg  atter  forlade  det  Samfund,  jeg  havde 
saa  kær,  efter  at  have  staaet  der  \  \\%  Aar. 
Den  30te  September  1871  blev  jeg  optaget  i 
Adventistmenigheden  i  Poy  Sippi,  Wis.,  hvor 
jeg  straks  begyndte  at  tale  Ordet.  Den  10de 
April  1872  blev  jeg  ordineret  af  J.  G.  Matte- 
son til  Medældste  i  Menigheden,  hvorpaa  jeg 
gjorde  en  Missionsrejse  i  Selskab  med  Br.  O. 
A.  Olsen.  Denne  Stilling  indtog  jeg  i  Forening 
med  gamle  Mads  Jørgensen  til  megen  Vel- 
signelse, idet  Menigheden  havde  en  jævn,  stadig  Tilvæskt,  indtil  jeg  i  1879  blev  for- 
flyttet til  Raymond,  Wis.,  for  at  blive  Forstander  for  Menigheden  dér  og  tillige  have 
Tilsyn  med  Menigheden  i  Racine  og  Menigheden  i  Chicago,  hvilke  tre  Menigheder  da 
udgjorde  et  Ministerial-Distrikt  i  Wisconsin  Konference.  Denne  Stilling  havde  jeg  i 
tre  Aar;  saa  flyttede  jeg  tilbage  til  Poy  Sippi  Menighed. 

Medens  jeg  boede  i  Raymond  blev  jeg  den  20de  Juni  1881  ordineret  til  Evan- 
gelist eller  Rejseprædikant.  Efter  denne  Tid  har  jeg  rejst  som  Evangelist  og  tildels 
været  Forstander  for  Poy  Sippi  Menighed.  Saaledes  virkede  jeg  i  Iowa  en  fire  Maane- 
der  om  Vinteren  1889 — 90  og  i  Minnesota  en  Del  af  Februar  og  Marts  1892,  efter  at 
være  flyttet  til  Neenah,  Wis.,  i  Ef^teraaret  1890. 

"Jeg  blev  valgt  til  Forstander  for  Menigheden  i  Neenah  den  3die  Januar  1892 
og  staar  endnu  som  saadan,  medens  jeg  har  gjort  mange  Rejser  og  gaaet  lange  Veje  for 
at  tale  Ordet  baade  for  vantro  og  troende,  for  de  spredte  Troesvenner  som  for  de  sam- 
lede Menigheden     Det  glæder  mig,  at  mit  Arbejde,  skønt  ringe,  ikke  har  været  aldeles 


J.    F.   HANSEN 


256 


DANSKE  I   AMERIKA 


forgæves  men  til  den  gode  Sags  Fremme.  Nu  er  jeg  70  Aar  gammel  og  kan  ikke 
taale  Kulde  og  Varme  og  Strabadser  som  før,  men  maa  holde  mig  ved  Hjemmet, 
især  om  Vinteren;  men  min  Interesse  er  den  samme  nu  som  i  mine  bedste  Aar.  Min 
Eøn  er  for  de  yngre  Prædikanter,  at  de  maa  bevares  i  sand  Ydmyghed  og  Sandheds- 
kærlighed." 

En  anden  Dansker,  der  tog  virksom  Del  i  Prædikegerningen  i  de  tidligere  Tider, 
^ar  J.  F.  Ha7isen,  som  antog  Sandheden  i  1865.  Br.  Hansen  og  hans  Hustru  kom  fra 
Danmark  i  Aaret  1861  og  bosatte  sig  først  i  Raymond,  Wis.  De  var  Baptister,  men  fik 
her  at  høre  om  J.  G.  Mattesons  Overgang  til  Adventismen.  Baptisterne  havde  ved  den 
Tid  en  Konference,  hvor  Sabbatsspørgsmaalet  kom  op  til  Drøftelse,  og  de  gjorde  sig  stor 
Flid  for  at  bevise,  at  den  første  Dag  i  Ugen  er  Sabbat;  men  jo  mere  de  talte,  desto  tyde- 
ligere gik  det  op  for  Br.  Hansen  og  hans  Hustru,  at  Beviserne  ikke  var  holdbare. 

Br.  Hansen  og  Hustru  flyttede  derefter  til  Freeborn  Co.,  Minn.     Her  blev   de 

nærmere  bekendt  med  Adventisterne.  Under 
Br.  Mattesons  Besøg  dér  ved  den  Tid  begyndte 
de  at  holde  Sabbaten,  første  Gang  den  1 1  te  No- 
vember 1865.  Aaret  efter  blev  den  første  skan- 
dinaviske Adventistmenighed  i  Staten  stiftet  i 
Riceland.  Br.  Hansen  begyndte  senere  hen, 
efter  først  at  have  faaet  sig  et  Hjemsted  dér, 
at  virke  i  Missionen,  først  i  sin  Hjemstat  i 
Brown  Co.,  hvor  en  Menighed  blev  oprettet 
i  1873.  Aaret  efter  blev  han  ordineret  i  Med- 
ford,  Minn.,  og  derefter  sendt  til  Iowa  med 
Virkefelt  baade  der  i  Staten  samt  i  Nebraska  og 
Dakota.  Under  hans  Virksomhed  blev  den 
første  Syvende-Dags  Adventistmenighed  i  Da- 
kota organiseret  ved  Swan  Lake,  saa  vidt  vides 
i  1875;  derefter  Menigheden  i  Beresford  lidt 
senere.  I  Iowa  blev  adskillige  Menigheder 
oprettet  i  den  umiddelbart  derpaa  følgende 
Tid,  saaledes  i  Avoca,  Weston,  Ruthven  og 
West  Dayton. 

Senere  virkede  Ældste  Hansen  i  nogen 
Tid  i  Chicago,  111. ,  og  derefter  i  Brooklyn,  N.  Y.,  hvorefter  han  Sommeren  1887 
hlev  forflyttet  til  California.  To  Gange  blev  han  sendt  til  Danmark,  først  i  1889,  ved 
livilken  Lejlighed  han  virkede  der  i  tre  Aar,  samt  atter  i  1896.  Efter  sin  sidste  Tilbage- 
komst til  Amerika  kunde  han  kun  udrette  lidet  paa  Grund  af  svækket  Helbred.  Han 
døde  i  Oakland,  California,  i  1898. 

Under  Ældste  J.  F.  Hansens  Prædikevirksomhed  i  West  Dayton,  la.,  blev  en 
ung  Mand  vundet  for  Sandheden,  og  han  er  siden  bleven  en  virksom  Ordets  Forkynder 
for  Skandinaverne:  Broder  Lewis  Joh?ison,  der  forenede  sig  med  vort  Samfund  i  1875. 
Ved  et  Lejrmøde,  som  Aaret  efter  holdtes  i  Marshalltown,  la.,  fik  han  Bevilling  som 
Prøveprædikant.  Efter  to  Aars  Forløb  blev  han  i  1878  sendt  til  Illinois  for  at  optage 
Virksomhed  dér;  samme  Aar  blev  han  ordineret  ved  Lejrmødet  i  Bloomington.  Han 
forblev  bosat  i  Chicago  indtil  1880,  da  han  fik  Kald  til  at  komme  og  virke  i  Minnesota, 
livor  han  derefter  havde  sit  Virkefelt  i  otte  Aar.  Menighederne  styrkedes,  og  de  troendes 
Antal  forøgedes.    I  denne  Tid  udstrakte  han  ogsaa  sin  Virkekreds  til  Dakota  og  Illinois. 


LEWIS  JOHNSON 


DANSKE   BLANDT   ADVENTISTERNE  I    AMERIKA. 


257 


w 

Q 

O 

H 

c/2 

p 

> 
P 
< 

c/2 

Di! 
O 

I 

CO 

< 

Q 

;-H 

w 
Q 


Danske  i  Amerika — 1—^2, 


258  DANSKE   I    AMERIKA 


I  1889  blev  Ældste  Lewis  Johnson  sendt  til  Norge,  hvor  han  beklædte  Stillingen 
som  Formand  for  Konferencen  i  ti  Aar,  til  1899,  samtidig  med  at  han  ogsaa  til  sine  Ti- 
der havde  Overopsynet  med  Missionen  i  Sverrig  og  Danmark.  Ved  sin  Tilbagekomst 
til  Amerika  blev  han  betroet  Tilsynet  med  den  skandinaviske  Virksomhed  overalt  i  de 
Forenede  Stater  indtil  1901  og  derefter  over  Nord-  og  Centralstaterne  til  1904,  da  en 
anden  Ordning  traadte  i  Kraft.  For  nærværende  (1908)  er  Ældste  Johnson  ansat  i  Sta- 
ten Washington  ved  Stillehavskysten. 


Af  andre  danske  Prædikanter  og   Missionsarbejdere,   som  senere  er  traadt  indi 
Virksomheden,  kan  nævnes:     A.  C.  Anderse?i,  N.  P.  Neilsen,  L.  H.  Christian,  M.  L 
Andreasen^  A.   G.   Cliristicmseii,  J.   C.   Christensen,  H.   C.  J.  Wollekar,  P.  A.  Hansen, 
P.  E.  Berthelsen,  H.  P.  Ander soji,  P.  E.  Brodersen,    Carl  Hansen,  J.  H.  Schmidt,  K, 
Rasmussen  og  H.  P.  Hansen. 


Organisation. 

De  danske  og  norske  Adventister  her  i  Landet  har  som  før  nævnt  ingen  egen- 
lig selvstændig  Styrelse;  de  staar  som  en  Afdeling  under  Generalkonferencen,  der 
omfatter  Værket  hele  Verden  over.  De  Regler  for  Lokalstyre,  som  gælder  for  Ameri- 
kanerne, gælder  ogsaa  for  os.  I  Korthed  kan  vort  Organisationssystem  fremstilles 
som  følger: 

1)  Menigheden  med  Ældste  og  Diakoner; 

2)  Statskonferencen  med  sin  Styrelse,  under  hvilken  alle  Menighederne  i  Staten 
staar  (undertiden  er  en  Stat,  naar  der  er  mange  Medlemmer,  delt  i  to); 

3)  Uni9nskonferencen,  der  indbefatter  et  større  Distrikt  med  flere  eller 
færre  Stater; 

4)  Generalkonferencen,  der  staar  over  alle  L^nionskonferencer  tilsammen. 

Under  Generalkonferencen  horer  atter  Afdelinger  for  særskilte  Virkegrene;  af 
disse  har  vi:  Forlagsvirksomheden,  Undervisningsvæsenet,  Sundheds-  og  Aflioldssagen, 
Arbejdet  for  Religionsfrihed,  Sabbatsskolevirksomheden,  Ungdomsarbejdet  samt  Virk- 
somheden blandt  de  fremmede  Folkeslag  her  i  Amerika,  hvorunder  ogsaa  den  dansk- 
norske Virksomhed  sorterer.  Denne  sidste  Afdeling  blev  oprettet  ved  Generalkonferen- 
cen i  Washington,  D.  C,  i.  1905,  og  Ældste  L.  H.  Christiaji  fra  Minnesota  blev  sam- 
tidig udnævnt  til  Formand  for  Virksomheden  for  de  Danske  og  Norske  her  i  Landet, 
hvilken  Bestilling  han  siden  har  indehavt.  Et  Missionsraad  paa  fem  Medlemmer,  repræ- 
senterende de  forskellige  Virkegrene,  bistaar  Formanden  i  Overopsynet  med  den  dansk- 
norske Mission. 

I  Januar  1907  holdtes  i  Minneapolis,  Minn.,  et  større  Møde  af  de  danske  og 
norske  Prædikanter  og  Missionsarbejdere.  Paa  nogle  faa  Undtagelser  nær  var  de 
alle  tilstede. 

Følgende  Statistik  er  fra  1906.  En  Forøgelse  har  fundet  Sted  de  to  sidste  Aar, 
saa  det  nu  beregnes,  at  vi  har  ca.  1,900  Medlemmer.  Med  et  rundt  Tal  er  noget  over 
Halvdelen  af  Prædikanter  og  Medlemmer  danske. 


DANSKE   BLANDT   ADVENTISTERNE   I    AMERIKA 


259 


Danske  og  norske  Adventister  i  Amerika. 


Medlem- 
mernes 
Antal. 


Missions- 
arbejd  ere. 


Ordinerede 

Præ- 
dikanter. 


Døbte 

i 
1906. 


Iowa 

Minnesota 

Nebraska 

Syd  Dakota 

Nord  Dakota 

Illinois 

Maine 

New  York 

Washington 

Oregon 

California 

Wisconsin 

Michigan 

Utah... 

Canada 

Andre 

Tilsammen 


251 

273 

163 

183 

91 

167 

16 

66 

70 

105 

35 

190 

21 

50 

41 

12 


1734 


3 

2 

37 


17 

17 
18 

7 

17 


1  31 

1  14 

1  i       6 

2  i      17 
2  I     20 


2 
_2 
17 


12 
176 


DEN   INTERNATIONALE    FORLAGSFORENINGS    TRYKKERI,    COLLEGE    VIEW,    NEBR. 

Forlagsvirksomheden. 

Det  gik  tidlig  op  for  Syvende-Dags  Adventisterne,  at  Udbredelsen  af  Bøger  og 
Skrifter  omhandlende  de  forskellige  bibelske  Lærepunkter,  der  danner  Grundvolden  for 
vor  Tro,  udgjorde  et  særdeles  kraftigt  Middel  til  Sjæles  Omvendelse  og  Befæstelse  i 
Sandheden,  og  derfor  driver  vi  en  stor  Virksomhed  i  den  Retning.     Samfundet  ejer  23 


260 


DANSKE   I    AMERIKA 


Trykkerier  i  mange  forskellige  Lande,  trykker  109  Blade  (66  paa  engelsk  og  43  i  frem- 
mede Sprog)  og  udgiver  Bøger  og  Skrifter  i  54  forskellige  Sprog. 

Det  første  Blad,  der  blev  udgivet  i  noget  andet  Sprog  end  det  engelske,  var  ''Advent 
Tidende'',  der  begyndte  at  udkomme  i  1872.  Det  var  dengang  et  24-sidigt  Maaneds- 
skrift.  Dette  Blad  er  udgaaet  hele  Tiden  siden.  I  1893  blev  det  gjort  til  et  Ugeblad 
og  Navnet  forandret  til  ''Evangeliets  Sendebud''.  Fra  1872  til  sin  Død  i  1896  stod 
./.  G.  Matteson  som  Redaktør;  i  de  senere  Aar  har  C  A.  Thorp  forestaaet  Redaktionen. 
I  1888  udkom  Bladet  " Smidhedsvefinen"  i  Afholdssagens  Interesse,  men  det  gik  ind  igen 
i  1890.     I  Aar  (1908)  har  vi  paabegyndt  et  nyt  mindre  Blad,  "  Missionare7i\ 

Vore  Blade  blev  indtil  1902  udgivet  af  Review  &  Herald  Forlagshus  i  Battle 
Creek,    Mich.     I    1903  flyttedes  vor  Forlagsvirksomhed   til  College  View,   Nebr.,  og 


UNION  COLLEGE,  COLLEGE  VIEV^,  NEBR. 


samme  Aar  stiftedes  den  internationale  Forlagsforeniyig  sammesteds,   hvor   al   vor  dansk- 
norske Litteratur  nu  trykkes. 

Flere  af  vore  større  Bøger  har  faaet  stor  Udbredelse  og  er  trykt  i  et  Antal  Op- 
lag paa  mange  tusinde  Eksemplarer.  Mindre  Skrifter  er  bleven  udbredt  i  stor  Mængde 
paa  de  Steder,  hvor  der  har  været  udfoldet  Virksomhed,  og  andetsteds. 

Skolesagen. 

Der  lægges  ogsaa  blandt  os  som  et  Folk  stor  Vægt  paa  de  unges  Uddannelse  til 
Missionærer,  og  Skolesagen  er  derfor  bleven  skænket  betydelig  Opmærksomhed.  De 
danske  Adventister  har  dog  ingen  Højskole  for  sig  selv.  Det  første,  der  gjordes  iblandt 
os  i  Retning  af.  Skolevæsen,  var  et  nogle  Ugers  Missionskursus,  som  holdtes  af  J.  G. 
Matteson  i   Minneapolis  i^Efteraaret  1888,   og  et  lignende  Kursus  i  Chicago  Vinteren 


J^ 


DANSKE   BLANDT  ADVENTISTERNE   I   AMERIKA  261 

derefter.  Vinteren  1889 — 90  holdtes  et  seks  Maaneders  Kursus  i  Battle  Creeek,  Mich., 
hvor  Undervisningen  hvilede  paa  et  bredere  Grundlag.  Da  Union  College  i  College 
Vievv^,  Nebr.,  blev  aabnet  i  1891,  oprettedes  der  ved  denne  Læreanstalt  en  skandinavisk 
Afdeling.  Nu  er  den  dansk-norske  Afdeling  udskilt  fra  den  svenske.  Denne  vor  Af- 
deling ved  Skolen  er  vokset  fra  Aar  til  Aar,  saa  Elevantallet  i  1907 — 08  gik  op  til  63. 
Afdelingen  byder  paa  et  treaarigt  Kursus  til  Uddannelse  til  Missionsarbejdere  for  de  for- 
skellige Grene  af  vor  Virksomhed. 

Følgende  danske  og  norske  Lærere  har  gjort  Tjeneste  ved  denne  Skole:  O.  A. 
Johnson,  fra  1891—93  og  1897—1901;  Christine  Nielsen,  fra  1891—93;  Maren  Johan^ 
sen,  fra  1891—93;  J.  G.  Matteson,  fra  1893—96;  A.  C  Andersen,  fra  1894—95;  P.  E. 
Berthelsen,  fra  1896—1908;  M.  S.  Reppe,  fra  1906—07. 

I  Aar  (1908)  er  der  ogsaa  oprettet  en  dansk-norsk  Afdeling  ved  vor  engelske 
Skole,  Walla  Walla  College,  College  Place,  Wash. 

I  ethvert  større  Reformationsværk  har  Skolegerningen  spillet  en  stor  og  vigtig 
Rolle;  og  fra  vore  Skoler  udgaar  der  unge  Mænd  og  Kvinder,  som  ofte  bliver  duelige 
Missionsarbejdere  enten  som  Prædikanter,  Kolportører  eller  Lærere. 


Vi  tror,  at  vort  Samfund  som  en  Fortsættelse  af  Reformationen,  paabegyndt  i  det 
sekstende  Aarhundrede,  har  faaet  Tilværelse  i  Guds  Forsyns  Styrelse;  at  vi  har  et  Bud- 
skab at  forkynde  for  Verden  om  Jesu  snare  Genkomst  og  alle  Tings  Genoprettelse;  at 
det  profetiske  Ord  i  Bibelen  skinner  som  et  Lys  paa  vor  Sti  og  viser  os,  hvor  vi  befinder 
os  i  Verdenshistorien;  at  Menneskenes  Opmærksomhed  bør  henledes  paa  Nødvendighe- 
den af  at  leve  et  sandt  Gudsliv  i  Overensstemmelse  med  Herrens  Ord  og  Bud  som  en 
Beredelse  for  vor  Frelsers  snare  Genkomst.  Virksomheden  blandt  vore  Landsmænd  er 
gaaet  jævnt  fremad,  og  Missionen  i  fremmede  Lande  drives  med  Kraft.  Snart  vil  "dette 
Riges  Evangelium"  (Matt.  24,  14)^  Evangeliet  om  Oprettelsen  af  Guds  Herlighedsrige, 
være  forkyndt  for  hele  Verden  "til  et  Vidnesbyrd  for  alle  Folk";  og  "da  skal  Enden 
komme". 


DANSKE  I  AMERIKANSK  LANDBRUG 

OG  MEJERI 


JEPPE   SLIFSGAARD.    FREDSVILLE,    IA. 

81  Aar.     Den  ældste  danske  Mejerimand  i  Amerika 

i  Sommeren  1908 


Sanakf  i  ammkansk  IGanJibrug  ng  irøpjprL 

Ved  ANTHON  C.  SØRENSEN 


KØNT  den  danske  Nation  i  Forhold  til  Størrelsen  af  dens  Udvandring  tiF 
de  Forenede  Stater  paa  mange  Felter  har  ydet  vægtige  Bidrag  til  Landets^' 
Kultur  og  Erhvervsliv,   vægtigere  maaske  end  nogen  anden  Nationalitet  af 

i       tilsvarende  Størrelse,  er  der  dog  intet  Omraade,  hvor  de  Danske  i  den  Grad 
har    tilkæmpet    sig    en  ledende    Stilling    end    i    de    med    Agerbruget   for- 
bundne Næringsveje, 

Ganske  særlig  er  det  Mejerivæsenet  dette  gælder,  skønt  ogsaa  det  amerikanske- 
Husdyrbrug,  navnlig  Kvægavl,  i  flere  Retninger  viser  tydelige  Spor  af  dansk  Paavirk^ 
ning.  Men  det  er  en  Kendsgerning,  som  ingen  paa  dette  Omraade  blot  nogenlunde-^ 
kyndig  Amerikaner  vil  benægte,  at  det  er  som  Mejerimænd,  at  de  Danske  er  en  god 
Hestelængde  foran  enhver  anden  indvandret  Natiopalitet,  baade  hvad  det  forholdsvise- 
Antal  og  den  aktuelle  Dygtighed  angaar. 

Naar  de  Danske  har  vundet  en  ledende  Stilling  i  amerikansk  Mejerivæsen  frem-- 
for  nogen  anden  fremmed  Nation,  maa  der  være  en  ganske  bestemt  Grund  herfor,  og 
den  er  ikke  vanskelig  at  finde.  Det  er  ganske  simpelt  den,  at  Mejeridriften  saa  at 
sige  er  gaaet  den  danske  Nation  i  Blodet.  Det  synes  at  være  en  Naturlov,  at  hver  Na- 
tion har  et  særligt  Anlæg  for  en  eller  anden  Gren  af  Erhvervslivet;  Mejeridriften  er  fal- 
den i  de  Danskes  Lod.  Og  dette  særlige  Anlæg  har  de  Danske,  som  udvandrede  til 
Amerika  i  det  sidste  Fjerdedels  Aarhundrede,  taget  med  sig  herover. 

Men  da  de  naaede  Amerika,  fandt  de  det  saa  meget  lettere  at  komme  ind  i  denne 
Erhvervsgren,  som  Danmarks  Ry  som  Mejeriland  var  gaaet  forud  for  dem  og  til  en  vis. 
Grad  havde  aabnet  Dørene  for  dem. 

Jeg  skal  i  det  efterfølgende  søge  at  paavise,  hvorledes  Udviklingen  baade  hjemme 
i  Danmark  og  herovre  har  ført  det  danske  Folk  i  Hjemlandet  og  de  danske  Amerikanere- 
ind  i  Mejerifaget. 

—  265  — 


266  DANSKE   I   AMERIKA 


Mejerisagens  Udvikling. 

Da  Kornavl  og  Kreaturfedning  i  den  sidste  Halvdel  af  forrige  Aarhundrede  ikke 
viste  sig  at  være  lønnende  for  de  danske  Landmænd,  forandrede  de  resolut  Driftsmaaden 
og  gik  over  til  intensivt  Landbrug  og  Mælkeproduktion.  Paa  forholdsvis  kort  Tid  viste 
denne  Driftsmaade  sig  lønnende.  Denne  Overgang  faldt  samtidig  med  at  Oplysnings- 
arbejdet tog  stærk  Fart,  særlig  blandt  den  danske  Landbefolkning.  Den  ene  Højskole 
og  Landboskole  fremstod  efter  den  anden,  og  Bondeungdommen  gik  ud  fra  dem  med 
klar  Forstaaelse  af,  at  den  første  og  væsenligste  Betingelse  for  at  deres  Livsgerning 
skulde  lykkes  var,  at  de  kendte  o  ^  for  stod  den  til  Gi-unaen.  Mange  af  disse  unge  Høj- 
skole-og Landboskolelærlinge  blev  direkte  knyttet  til  Mejerierne,  der  med  Andelsvirk- 
somhedens Udvikling  tiltog  saaledes  i  Antal,  at  næsten  hvert  Sogn  fik  sit  Mejeri.  Men 
ogsaa  de  unge  Mænd,  der  ikke  gik  Mejerivejen  men  blev  ved  det  egenlige  Agerbrug, 
traadte  ind  i  dette  med  Forstaaelse  af  de  Principper,  der  er  bærende  i  Mejeridriften. 
Producenterne  af  Raamaterialet  fik  fælles  Interesser  med  Fremstilleren  af  det  færdige 
Produkt,  de  kom  til  at  arbejde  i  Forstaaelse  med  hinanden,  Haand  i  Haand.  En  ny 
Driftsmaade  var  fremkommet,  der  krævede  mere  Intelligens,  større  Kundskabsfylde  end 
de  gamle  Metoder;  den  unge  Slægt  fik  Lejlighed  til  at  samle  saadan  Kundskab  —  og 
den  benyttede  Lejligheden. 

Men  dertil  kom  en  anden  Faktor,  der  blev  en  bærende  Kraft  for  det  danske 
Mejerivæsen  og  har  havt  en  mægtig  baade  direkte  og  indirekte  Betydning  for  den  dansk- 
amerikanske  Mejerimand.  Der  fremstod  i  Danmark  en  Skole  af  Videnskabsmænd,  der 
gjorde  Landbrug,  Husdyrbrug  og  Mejerivæsen  til  deres  særlige  Fag.  Jeg  behøver  af 
disse  Mænd  kun  at  nævne  nogle  faa  som  Typer.  Der  var  Professor  Th.  R.  Segelcke, 
der  saa  at  sige  satte  Mejeridriften  i  System  ved  Hjælp  af  Termometer,  Vægtskaal,  Potte- 
maal  og  det  inddelte  Maaleglas.  Segelcke  virkede  som  Professor  paa  Landbohøjskolen; 
men  hans  Indflydelse  gjorde  sig  maaske  mere  gældende  gennem  de  Hundreder  af  Meje- 
Tilærlinge,  der  uddannedes  praktisk  under  hans  Overledelse  rundt  om  i  Landets  Mejerier, 
livor  de  førte  et  Sæt  af  Regnskaber,  udarbejdet  af  ham,  der  Dag  for  Dag  indprentede 
dem  den  mest  minutiøse  Nøjagtighed  i  deres  Arbejde  som  Hovedbetingelsen  for  god 
Mejeridrift.  En  anden  af  disse  Videnskabsmænd  var  Docent  A^.  J.  Fjord,  den  højt  be- 
gavede, grundige  og  klartseende  Forsøgsleder,  hvis  praktiske  Forsøg  m^ed  Fodring,  Be- 
handling af  Mejeriprodukter,  Afkølingsmidler,  Transport  osv.  bragte  Klarhed  tilveje  paa 
mangfoldige  Omraader,  hvor  Producenten  hidtil  havde  staaet  usikker.  Saa  var  der  den 
endnu  levende  Professor,  Dr.  med.  B.  Bang,  Danmarks  Veterinærfysikus,  hvis  Under- 
søgelser af  Kvægtuberkulosen,  der  truede  med  at  lægge  Hundreder  af  Danmarks  Mal- 
kebesætninger  øde,  er  bleven  berømte  Verden  over.  Disse  tre  Mænd  kan  nævnes  som 
Pionerer  i  dansk  videnskabelig  Forskning  paa  Mejeriets  og  tildels  Husdyrbrugets  Om- 
Taade;  senere  er  der  kommet  yngre  dygtige  Kræfter  til,  der  har  fortsat  og  udvidet  Ar- 
Ijejdet.  Deres  Hovedfortjeneste  var,  at  de  altid  sigtede  efter  at  omsætte  de  indvundne 
videnskabelige  Resultater  i  Praksis,  ligesom  de  Forsøg,  de  ledede,  for  aller  største  Delen 
foregik  ude  paa  større  eller  mindre  Gaarde,  ikke  paa  Forsøgsstationer.  Derved  lærte 
Landmændene,  store  som  smaa,  bedre  at  forstaa  disse  Forsøg  og  følte  sig  nøjere  knyttet 
til  dem;  de  laa  indenfor  deres  Begrebssfære  og  var  for  saa  vidt  i  fuld  Harmoni  med  hele 
den  folkelige  Bevægelse,  som  knyttede  sig  til  Højskolerne  og  Landboskolerne. 

Det  varede  ikke  længe,  inden  der  begyndte  at  gaa  Ry  om  Lande  af  det  lille  Dan- 
emarks store  Mejeribrug.     Landbrugspressen  Verden  over  fortalte  om,   hvad  der  gik  for 
sig  derovre,   særlig  blev  de  Fiord'ske  Forsøg  Gen^stand  for  Omtale  og  Beundring.     An- 


DANSKE    I    AMERIKANSK   LANDBRUG   OG    MEJERI  267 

delstankens  næsten  ufattelig  hurtige  og  komplette  Sejr  i  det  danske  Mejeribrug  vakte 
lige  saa  stor  Opmærksomhed  ude  i  den  store  Verden.  Ikke  mindst  her  i  Amerika,  hvor 
man  saa  smaat  begyndte  at  indse,  at  Hvededyrkningen  i  Længden  var  uholdbar  som 
eneste  Driftsystem,  rettede  man  Blikket  mod  Danmark.  De  amerikanske  Landbrugs- 
blade  og  Bulletinerne  fra  Agerbrugsdepartementet  i  Washington  indeholdt  indgaaende 
Artikler  om  de  Driftsmaader,  som  Danmark  havde  optaget.  Danmark  begyndte  at 
blive  bekendt  som  et  eksemplarisk  Mejeriland  ogsaa  herovre. 

Hvad  der  i  en  meget  væsenlig  Grad  bidrog  til  dette  var,  at  Danmark  allerede 
tidligt  i  denne  Periode  havde  nogle  enkelte  dygtige  Sønner,  som  var  kommen  ind  i  ame- 
rikansk Mejerivæsen,  og  som  med  fuld  Kraft  kastede  sig  i  Breschen  for  Fremskridt 
og  Udvikling  herovre.  Blandt  disse  skal  vi  f.  Eks.  nævne  John  Henry  Monrad  og  Julius 
Moldenhawer,  gode  danske  Mænd,  der  i  Praksis,  Tale  og  Skrift  arbejdede  for  forbedrede 
Metoder  i  Mejeridriften  her  i  Landet.  Ogsaa  dette  bidrog  til  at  gøre  Danmarks  Navn 
kendt  herovre  og  til,  at  danske  Ideer  vandt  Indgang. 

Senere  hen  blev  Tuberkulosen  fastslaaet  som  en  Fjende  af  Mejeribesætningerne, 
en  Fjende,  der  maatte  tages  Hensyn  til;  ogsaa  paa  dette  Felt  kunde  der  hentes  Raad  og 
Anvisninger  fra  Danmark.  Dr.  B.  Bang  ved  Veterinærskolen  i  København  havde  fun- 
det en  Metode,  hvorved  den  frygtelige  Sygdom  kunde  imødegaaes,  uden  at  det  blev  en 
Nødvendighed  at  nedslaa  hele  Besætningen.  Allerede  saa  tidligt  som  1896  blev  den 
Bang'ske  Metode  taget  i  Brug  og  fundet  god  i  Wisconsin,  og  siden  har  flere  Stater  taget 
den  op,  sidst  saa  vidt  vi  véd  New  York  Stat,  der  i  Aar  (1908)  har  paabudt  den  indført 
som  Led  i  Statens  Agerbrugsdepartements  Arbejde.  Atter  en  Vejviser  med  Danmarks 
Navn  paa! 

Saaledes  er  forholdsvis  hurtigt  og  tidlig  Danmarks  Navn  blevet  kendt  her  i  Lan- 
det; og  dets  Mejerivæsen  og  Husdyrbrug  er  blevet  antaget  som  en  "Standard". 

Og  dette  gode  Omdømme  bidrog  i  høj  Grad  til,  at  de  danske  Mejerister,  som 
kom  herover,  forholdsvis  let  vandt  Indgang  i  amerikanske  Mejerier.  De  kom  i  ret  be- 
tydeligt Antal,  thi  der  blev  Overproduktion  af  dem  derhjemme;  og  det  laa  nær  at  an- 
tage, at  Amerika  med  et  Agerbrug  i  kraftig  Udvikling  og  et  næsten  ubegrænset  Felt 
maatte  kunne  tilbyde  store  Muligheder.  Det  viste  sig  da  ogsaa  at  holde  Stik,  og  de 
vandt  saa  meget  lettere  Indgang,  som  Danmarks  Ry  paa  dette  særlige  Omraade  var 
gaaet  forud  for  dem.  En  dansk  Mejerist,  der  havde  Evne  til  at  indordne  sig  under  de 
stedlige  Forhold  og  rette  sig  efter  dem,  havde  ingen  Vanskelighed  ved  at  finde  Arbejde 
her.  Forstod  han  at  gøre  sig  gældende  ved  Dygtighed  og  Paapasselighed  blev  han  let 
en  Autoritet,  der  kunde  komme  til  at  udove  en  betydelig  Indflydelse  til  Bedste  for 
Mejerisagen,  endog  i  en  vid  Omkreds,  og  Mejerister  af  andre  Nationaliteter  hentede 
gærne  Raad  og  Vejledning  hos  ham.  Man  faar  et  godt  Begreb  om  de  Danskes  frem- 
trædende Stilling  i  amerikansk  Mejeribrug  ved  at  læse  Fagbladene;  her  finder  man  den 
ene  Artikel  efter  den  anden  skreven  af  danskfødte  Mejerister,  som  Regel  paa  fortræffe- 
ligt engelsk,  og  paa  Præmielisterne  fra  Smør-  og  Osteudstillingerne,  saavel  lokale  som 
Stats-  og  nationale,  hører  det  til  de  rene  Undtagelser  ikke  at  finde  danske  Præmievin- 
dere.    Som  Regel  gaar  de  af  med  de  højeste  Udmærkelser. 

Hist  og  her  blev  Tid  efter  anden  Mejeristerne  Selvejere  af  Mejerier,  undertiden 
af  en  hel  "line"  af  saadanne;  adskillige  gik  over  i  Staternes  Tjeneste  som  Inspektører  ved 
Mejeridepartementerne  (Konsulenter),  andre  søgte  videre  Uddannelse  og  blev  Lærere, 
Instruktører  og  Professorer  ved  Staternes  Agerbrugsskoler,  atter  andre  opnaaede  Sær- 
stillinger under  Agerbrugsdepartementet  i  Washington.  I  det  hele  maa  det  siges,  at  det 
aKierikaaslse  Mejerivæsen  har  faaet  en  stærk  Tilførsel  ikke  blot  af  danske  Mejeri-Ideer, 


268  DANSKE   I    AMERIKA 


men  ogsaa  af  danske  Mænd,  at  dette  har  sat  et  vist  Præg  paa  det.  Det  hændte  ogsaa, 
at  unge  Danske,  der  ikke  var  uddannet  som  Mejerister  hjemme,  herovre  kastede  sig  ind 
i  Faget  og  nød  godt  af  det  Ry,  som  de  Danske  i  Almindelighed  havde  som  Mejeri- 
mænd.    Flere  af  disse  har  gjort  en  særdeles  smuk  Karriere  herovre. 

Men  her,  som  overalt,  hvor  de  Danske  har  vundet  Indgang  og  Indflydelse  i  Ame- 
rika, skal  det  siges,  at  de  trods  deres  større  Erfaring  og  Indsigt  ikke  er  optraadt  domine- 
rende eller  docerende.  De  har  vist  hvad  de  kunde  og  hvad  de  formaaede  og  har  over- 
ladt til  Amerikanerne  at  gøre  Brug  af  den  Dygtighed,  de  repræsenterede.  Og  Ameri- 
kanerne har  temmelig  let  ved  at  vurdere  en  Mand,   der  er  sin  Plads  voksen. 

Naar  de  Danske  uomtvisteligt  har  været  udprægede  Foregangsmænd  paa  Mejeri- 
omraadet  her  i  Landet,  saa  har  de  heller  ingenlunde  staaet  tilbage  i  de  andre  Landbrugs- 
grene.  Her  skal  det  dog  straks  siges,  at  Udviklingen  i  det  egenlige  Jordbrug  i  Ame- 
rika er  saa  vidt  forskellig  fra  hvad  den  var  i  Danmark,  at  Berøringspunkterne  er  for- 
holdsvis faa. 

Danmark  er  fra  Naturens  Haand  som  skabt  til  Smaabrugets  intensive  Jord- 
drift, og  den  danske  Bondestand  egner  sig  for  det.  Det  er  ''den  lille  Bedrift",  Smaa- 
gaards-  og  Husmandsdriften,  som  giver  Landbruget  i  Danmark  sit  Præg  —  Storbedriften 
derimod  er  i  udpræget  Tilbagegang.  De  store  Godser  og  Sædegaarde  saa  vel  som  Bon- 
dergaardene  bliver  mindre  og  færre  ved  Udstykning,  og  Tendensen  gaar  i  Retning  af  at 
skabe  mange  smaa  Selvejere,  der  lever  af  deres  lille  Lod  og  dyrker  den  til  dens  fulde 
Ydeevne. 

I  Amerika  er  det  160  Acres  Bruget,  der  staar  som  det  repræsentative;  den  danske 
Bondekarl,  som  kommer  herover  og  bliver  Farmer,  søger  snarest  mulig  at  blive  Ejer  af  et 
saadant  Areal,  hvad  der  er  Udveje  nok  til.  Men  Driftsmaaden  kender  han  ikke  hjem- 
mefra; han  maa  lære  den  her,  og  den  vil  nødvendig  blive  en  ganske  anden  end  den  han 
kendte  hjemme.  Han  lærer  amerikansk  Skik,  og  han  vedbliver  at  følge  den  —  næsten 
nødtvungent.  Menneskelig  Arbejdskraft  er  meget  vanskelig  at  erholde;  derfor  maa 
Maskinerne  tages  i  udstrakt  Anvendelse.  Men  et  Maskin-Agerbrug  vil  vanskeligt  kunne 
gøres  saa  intensivt  som  et  Haand-Agerbrug;  og  den  Hjælp  Farmeren  kan  faa  af  sin  Fa- 
milie vil,  naar  den  skal  spredes  over  160  Acres,  ikke  blive  saa  synlig  eller  bære  saa  gode 
Frugter,  som  naar  den  kan  anvendes  paa  en  Tiendedel  eller  endnu  mindre  af  et  saadant 
Areal.  Den  nøjeregnende,  men  lidt  mageligt  anlagte  danske  Bonde  taber  herovre  San- 
sen for  de  smaa  Ting  og  bliver  en  haardt  arbejdende  Farmer,  der  ikke  tager  det  saa  nøje 
med,  at  der  gaar  en  Del  tilspilde,  naar  blot  Arbejdet  gaar  i  en  Fart  og  bliver  ført  igen- 
nem i  rette  Tid. 

De  danske  Landsettlementer  er  helt  igennem  velstaaende.  De  danske  Farmere  i 
Amerika  er  gennemgaaende  dygtige  og  passer  Jord  og  Bedrift  godt;  men  "Mønsterfar- 
mere" i  dette  Ords  egenlige  Forstand  kan  man  ikke  kalde  dem.  De  har  af  Nødvendig- 
hed optaget  amerikanske  Metoder  og  gør  det  mest  og  bedst  mulige  ud  af  dem.  Hvor 
der  har  været  Tale  om  forbedrede  Driftsmetoder,  rarionelt  Sædskifte,  Anskaffelse  af  for- 
bedrede Kulturplanter,  Dræning  osv.,  har  de  Danske  fulgt  godt  med,  i  mange  Tilfælde- 
været  blandt  de  første  paa  Egnen  til  at  indføre  dem,  men  —  de  har  sjælden  været  dem, 
der  har  taget  Initiativet. 

Det  samme  kan  siges  om  de  Danske  som  Opdrættere.  En  danskfødt  Mand,  der 
anses  for  at  være  en  af  de  første  Autoriteter  paa  Kvægavlens  Omraade  i  Nordvesten,  og 
som  kender  Husdyrbrug  og  Kvægavlsforhold  særlig  i  Dakotastaterne  ud  og  ind,  besva- 
rede nylig  et  Spørgsmaal,  som  jeg  stillede  til  ham  om  de  danske  Amerikaneres  StilHng  i 
Husdyrbruget,  paa  følgende  Maade: 


T3ANSKE   I    AMERIKANSK    LANDBRUG   OG    MEJERI 


269 


''De  Danske  er,  set  som  Helhed,  gode  Kvægavlere,  men  de  er  ikke  saa  fremtræ- 
dende i  den  Retning  som  i  Mejerivæsenet.  De  naar  ikke  op  paa  Højde  med  andre  Na- 
tioner i  den  Retning  —  Skotterne  f.  Eks.  Som  Opdrættere  af  rene  Racer  er  der  ikke 
mange  Danske  —  nogle  faa,  og  de  er  ikke  fremtrædende.  De  Danske  i  Dakota-Staterne 
saa  vel  som  i  andre  Dele  af  de  Forenede  Stater  staar  højt  som  Producenter  for  Marke- 
det; men  som  Opdrættere  i  egenlig  Betydning  kommer  de  ikke  paa  Højde  med  de  en- 
gelsk-talende Nationer.  Hvad  Grunden  er  til  dette  kan  jeg  ikke  sige,  mulig  skyldes  det 
deres  store  Konservatisme." 

Naar  derfor  " Da?iske  i  amerikansk  Laridbrug  og  Mejeri"  skal  omhandles  i  et 
særskilt  Kapitel  i  dette  Værk,  bliver  det  særlig  som  Mejerimænd,  at  de  vil  fortjene 
Omtale. 


•I  II  -M.  WKI.^    Ml  JERI,    FREDSVILLE,    IA. 


Sø  af  ib^  j^IJtst^  banske  M^nxtx  \  Amerika. 


Mejeriet  i  Freds  ville,  Iowa. 

Det  ligger  i  Sagens  Natur,  at  med  den  spredte  Optagen  af  Jorden  ude  i  de  vest- 
lige og  nordvestlige  Stater  kunde  en  systematisk  Mejeridrift  vanskelig  forenes.  Jordbru- 
get gik  navnlig  ud  paa  Hvedeavl,  og  Husdyrbruget  paa  Kreaturfedning,  og  de  danske 
Settlere  fulgte  Trop  i  den  Retning,  Men  det  er  ret  betegnende,  at  Trangen  til  Opret- 
telse af  Mejerier  tidligst  kom  til  Orde  mellem  Danske,  og  at  det  var  blandt  Danske,  at 
de  første  virkelige  Mejerier  blev  oprettet,  ligesom  det  var  blandt  dem  at  Separatoren, 
Mejeridriftens  kraftigste  Løftestang,  blev  taget  i  Brug.  Det  nordlige  Iowa  og  sydlige 
Minnesota  er  blevet  Mejerivæsenets  faste  Borg  i  Nordvesten,   og  Nordvesten  atter  den 


270 


DANSKE   I   AMERIKA 


Fredsville,  la. 


faste  Borg  for  hele  Amerika  i  saa  Henseende;  og  denne  Egn  er  nu  det  Land,  som  flyder 
med  Mælk,  om  ikke  med  Honning.  Her  fandt  allerede  forholdvis  tidlig  mange  Dan- 
ske deres  Hjem,  de  dyrkede  deres  Hvede  og 
fedede  detes  Kvæg;  men  Mejerilysten  var  i 
dem,  og  de  fandt  Udveje  til  at  føre  den  ud 
i  Praksis. 

Til  denne  Egn  kom  i  Aaret  i86q  en 
ung  Sønderjyde,  Truels  Sltfsgaard,  født  i  Aller 
Sogn  ved  Kristiansfeldt  i  1851.  Han  forpag- 
tede en  Farm  i  Grundy  County,  la.,  ni  Mil 
vest  for  Cedar  Falls.  Her  eksisterede  allerede 
dengang  et  Andelsmejeri,  vistnok  det  første  i 
det  vestlige  Iowa;  det  var  Fairfield  Creamery, 
New  Hartford,  Butler  County.  Godt  Smør 
bragte  en  god  Pris  i  de  Tider,  det  gjaldt  blot 
om  at  faa  meget  af  det,  med  andre  Ord  at  faa 
saa  mange  Køer,  som  man  kunde  overkomme 
at  malke.  Men  Transporten  til  Mejeriet 
Morgen  og  Aften  var  en  ubehagelig  Ting, 
For  Slifsgaard  udgjorde  den  to  Mil,  og  den 
Skummetmælk,  han  fik  tilbage  med  sig  fra  den 
store  Fællescisterne,  var  der  ikke  stort  ved  som 
Fode  for  Svin  og  Kalve.  Kunde  man  blot  faa 
en  Indretning,  der  paa  nogle- Minutter  kunde  skille  Floden  fra  Mælken,  saa  man  kunde 
faa  den  gode,  friske  Skummetmælk  med  hjem  i  Stedet  for  det  sure  Stof  fra  Beholderen! 

Det  var  netop  paa  den  Tid,  at  Mælke- 
centrifugerne begyndte  at  vinde  Indgang  i 
Danmark.  Slifsgaards  Fader,  Jeppe  Slifsgaard 
(født  i  Aller  Sogn  1827)  var  dengang  Køb- 
mand i  Skodborg,  Sønderjylland.  Han  skrev 
til  sin  Søn  om  disse  mærkelige  Maskiner,  og 
efter  en  Del  Korrespondance  bestemte  den  æl- 
dre Slifsgaard  sig  til  at  rejse  til  Cedar  Falls  og 
tage  en  Centrifuge  med  sig  over  til  Sønnen. 
Han  ankom  til  Cedar  Falls  den  4de  Juli  1882. 
Centrifugen  var  ikke  færdig,  da  han  rejste 
hjemme  fra,  men  han  havde  en  god  dansk 
Mejerist  i  Følge,  Niels  Blom  fra  Skodborg. 
Centrifugen  kom  først  til  New  York  i  Efter- 
aaret  samme  Aar.  Der  laa  den  i  Toldhuset  i 
hele  to  Maaneder,  idet  Toldembedsmændene 
ikke  kunde  komme  til  Klarhed  over,  under 
hvilken  Klasse  en  slig  Indretning  burde  for- 
toldes, idet  de  ikke  vidste  om  den  var  lavet  af 
Staal  eller  Jern.  Omsider  bestemte  de  sig  for 
Staal  og  satte  Tolden  til  $93.00. 

Det  var  vistnok   den  for  s  te  Mælkeceiitrifuge ,   der  kom  til  Amerika,   i  hvert  Fald 
var  det  ganske  sikkert  den  forste  Burmeister  llf  Wain  Centrifuge.      Den  var  selvfølgelig 


TRUELS    SLIFSGAARD 
FredSTille,  la. 


DANSKE   I   AMERIKANSK   LANDBRUG   OG    MEJERI  271 


af  den  gamle  Nielsen  &  Petersen  Konstruktion,  som  Firmaet  Burmeister  &  Wain  købte 
af  Opfinderen  Nielsen  og  hans  Kompagnon,  den  siden  bekendte  humoristiske  Forfatter 
Maglekilde-Petersen,  med  støbt  Cylinder  osv.  —  den  samme  Konstruktion  som  i  mange 
Aar  saa  at  sige  var  den  eneste,  der  brugtes  i  Danmark.  Patentet  blev  senere  købt  her  til 
Amerika,  hvor  den  i  mange  Aar  fabrikeredes  under  Navnet  "Danish-Weston"  Separato- 
ren, og  en  Ændring  af  den  er  endnu  i  Markedet  under  Navnet  Reid  Separatoren.  Den 
oprindelige  Burmeister  &  Wain  Centrifuge  er  nu  helt  gaaet  ud  af  Markedet  og  er  næppe 
mere  i  praktisk  Brug  noget  Sted. 

Med  denne  Centrifuge  oprettede  saa  Jeppe  og  Truels  Slifsgaard  "The  Danish 
Creamery"  med  Niels  Blom  som  Mejerist.  Det  begyndte  sin  Virksomhed  i  1883  paa 
det  Sted,  hvor  Byen  Fredsville  senere  har  udviklet  sig  —  det  var  vistnok  i  1889,  at 
Fredsville  Postkontor  blev  oprettet.  Efterhaanden  oprettede  de  flere  Mejerier  i  Egneri 
og  fik  en  meget  betydelig  Omsætning.  Mejeriet  blev  senere  af  Ejerne  solgt  til  Far- 
merne og  drives  endnu  som  Andelsmejeri;  i  de' sidste  Aar  har  det  havt  en  Omsætning  af 
ca.  $70,000  aarlig.  Her  arbejdede  den  forste  Biuineister  Cff  Wain  Centrifuge  i  Amerika 
i  II  Aar,  indtil  den  blev  afløst  af  nyere  og  mere  tidssvarende  Konstruktioner.  Dens 
Brug  var  i  de  første  Aar  forbundet  meden  Del  Ulemper,  navnlig  fordi  alle  Reparationer 
maatte  foregaa  i  Danmark,   hvad  der  til  Tider  kunde  foraasage  ikke  ringe  Ulejlighed. 

Jeppe  Slifsgaard  og  Truels  Slifsgaard  lever  begge  endnu  i  Fredsville,  hvor  den 
første  tilbringer  sin  høje  Alderdom  —  han  er  nu  81  Aar,  men  sund  og  stærk.  Truels 
Slifsgaard  har  indtil  de  sidste  Aar  drevet  en  større  Købmandsforretning. 

Mejeriet  i  Clarks  Grove,  Minnesota. 

Freehorn  County,  Minn.,  kendt  for  sin  talrige  danske  Befolkning  og  sit  fortræffe- 
lige Landbrug  og  Mejeridrift,  blev  Hjemstedet  for  vistnok  det  forste  danske  Mejeri  i 
Amerika.  Dets  Oprindelse,  men  ikke  dets  egenlige  Organisation,  ligger  endnu  længer 
tilbage  end  Fredsville  Mejeriet,  og  det  stiftedes  i  den  store  danske  Baptist-Koloni,  som 
endnu  blomstrer  i  Clarks  Grove. 

Om  denne  Koloni  og  dens  Mejeri  har  Ældste  L.  Jorgensen  Hauge,  der  er  dert 
egenlige  Stifter  af  begge,  og  hvis  Livsskildring  findes  andet  Sted  i  dette  Værk,^0 
givet  en  Del  meget  interessante  Oplysninger.  De  skriver  sig  saa  langt  tilbage  som  til 
1863,  i  Borgerkrigens  Aar.  Abraham  Lincoln  var  valgt  til  Præsident  i  1860,  og  han 
havde  lovet  frit  Homestead  Land  og  Slavernes  Frigørelse.  Begge  Dele  kom  til  sin  Tid, 
men  først  maatte  der  udstaaes  en  Kamp,  under  hvilken  mangen  ung  dansk  Mand  blev 
paa  Valpladsen  i  Syden.  Hauge  kom  tilbage  fra  Krigen  i  1863,  mødte  sin  Brud,  som 
da  kom  over  Atlanterhavet,  og  holdt  Bryllup;  og  Bryllupsrejsen,  der  foregik  med  Okse- 
vogn, varede  i  27  Dage  og  strakte  sig  over  300  Mile.  Saa  naaede  man  Geneva  Lake 
i  Freeborn  County  i  Juli  Maaned,  og  her  grundlagdes  saa  Clarks  Grove  af  Hauge 
og  tre  andre  solide,  trofaste  danske  Mænd  med  deres  Hustruer  og  Børn,  som  var  fulgt 
med  ham. 

Det  var  ellers  ikke  lysteligt  i  den  Tid  at  bosætte  sig  i  Syd-Minnesota.  Paa  Vejen 
derop  mødte  den  lille  Skare  nu  og  da  Folk,  som  flygtede  østpaa  for  Indianerne,  og  som 
spaaede  Nykommerne  en  frygtelig  Skæbne.  Det  var  jo  Aaret  efter  at  det  store  Indianer- 
Blodbad  paa  Nybyggerne  havde  fundet  Sted,  og  ved  Geneva  Søen  saaes  der  Spor  af  In- 
dianernes Nærhed.   De  var  endnu  paa  Krigsstien,  opfyldt  af  Had  og  Hævnlyst  mod  den 


*)    Se  Afsnittet  "Danske  Baptister  i  Amerika",  Side  186—191. 


272  DANSKE   I   AMERIKA 


livide  Mand.     Men  Gud  holdt  sin    Haand  over    den    lille    danske    Koloni,    der    sta- 
dig voksede. 

Kolonien  grundlagdes  altsaa  i  Juli  1863,  og  samme  Efteraar  bragte  Hauge  en  ny 
nok  Danske  til  den;  næste  Aar  kom  han  dertil  som  Fører  for  46  nye  Medlemmer  paa 
én  Gang.  Kolonien  trivedes  i  Enighed  og  Samvirke,  og  næsten  alt  var  fælles  undtagen 
—  som  Hauge  siger  —  Hustruer,  Børn  og  Hytter.  Efter  ti  Aars  Forløb  var  der  Kirke, 
Skole,  Postkontor,  Butik,  Smedeværksted  og  nogle  Huse  —  en  hel  lille  "Village". 

Og  der  var  mere  end  det:  der  var  ogsaa  20  Malkekøer,  og  de  skulde  hjælpe  til 
at  skaffe  Indtægter.  Men  Smørpriserne  var  usle  —  5-10-16  Cents  pr.  Pund.  —  En 
Dag  traf  Hauge  en  af  Koloniens  Husmødre  grædende  udenfor  Butikken;  man  vilde  kun 
give  hende  fem  Cents  Pundet  for  hendes  Smør  derinde.  Saa  fik  Hauge  en  Blikkenslager 
i  Albert  Lea  til  at  lave  sig  nogle  af  de  høje,  smalle  Mælkespande,  i  hvilke  Mælken  sat- 
tes til  Afkøling  og  Flødeafsætning  i  en  Bsholder  med  koldt  Vand.  Det  var  /  Vhitei-en 
J8y4 — ys,  og  dette  Anlæg  var  den  egenlige  Begyndelse  til  Clarks  Grove  Mejeri. 

Begyndelsen  var  gjort  til  Fremskridt.  Det  næste  blev  Dannelsen  af  en  Forening 
-fGrange),  af  hvilken  40  solide  Mænd,  alle  Nordboer,  Flertallet  Danske,  to  eller  tre 
I^ordmænd,  blev  Medlemmer.  Den  samlede  et  Bibliotek  af  de  bedste  danske  og  nor- 
ske Bøger,  der  kunde  opdrives;  der  blev  læst,  og  Lysten  til  mere  Oplysning  voksede  — 
^tter  her  bekræftede  det  sig,  at  Oplysning  og  Mejeridrift  gaar  Haand  i  Haand. 

Ogsaa  i  Clarks  Grove  blev  det  en  direkte  Indflydelse  fra  Danmark,  der  satte 
Mejeriet  i  System.  En  af  Menighedens  Ældste,  H.  P.  Jensen,  rejste  paa  Besøg  til 
Danmark.  Han  kom  tilbage  med  mange  Fortællinger  om  Mejeri  og  navnlig  om  Cen- 
trifuger. Han  var  meget  optaget  af  den  Sag,  men  blev  ikke  almindelig  forstaaet,  skønt 
livad  han  meddelte  vel  nok  hjalp  ril  at  forberede  Jordbunden. 

I  Vinteren  1885 — 86  var  Hauge  paa  en  Missionsrejse  blandt  Indianerne  paa 
Sissetoh  Reservationen  og  blev  paa  Rejsen  overfaldet  af  en  frygtelig  "Blizzard",  i  hvil- 
ken han  nær  havde  sat  Livet  ril.  Lægerne  havde  opgivet  ham,  og  han  besluttede  at  rejse 
til  Danmark,  nærmest  for  at  komme  til  at  hvile  hos  sine  Fædre.  Efter  to  Aars  Hvile 
og  omhyggelig  Pleje  kom  Hauge  imidlertid  saa  meget  til  Kræfter  igen,  at  han  atter 
kunde  vende  tilbage  ril  Clarks  Grove  i  1888.  Under  Opholdet  i  Danmark  boede  han 
en  Tid  i  Sommeren  1887  paa  Thorbygaard  paa  Fyn,  hvor  der  var  200  Malkekøer, 
Mejeri,  Centrifuge  og  Dampmaskine,  og  her  fik  han  Mejeritanken  indprentet.  Han 
førte  den  med  sig  ril  Clarks  Grove,  og  dér  begyndte  han  straks  at  holde  hvad  han  kalder 
"^Smørprædikener"  med  det  Resultat,  at  Mejeriet  i  den  danske  Koloni  dér  stiftedes  i 
1889.  Det  blev  straks  en  storslaaet  Sukces,  og  det  er  vedblevet  at  være  det  ril  denne 
Dag.  De  Mænd,  som  særlig  bragte  Tanken  ud  i  Praksis  var  den  før  nævnte  Ældste 
JH.  P.  Jensen  samt  J.  P.  Larsen  og  L.  P.  Laivson,  der  endnu  lever  i  Clarks  Grove. 

Clarks  Grove  Mejeri  har,  næstefter  Fællesskabet  i  Tro  og  Bekendelse,  været  et  af 
de  væsenligste  Sammenknytningsmidler  i  Clarks  Grove  Kolonien,  som  efterhaanden  er 
-vokset  stor  og  stærk.  Det  er  bygget  paa  et  trofast,  besindigt  Pionerarbejde,  hvorved 
Mejeri-Idéen  saa  at  sige  har  vokset  sig  ind  i  Befolkningen.  Den  Kærlighed  Hauge 
ofrede  Tanken  faar  man  det  bedste  Indtryk  af  ved  den  Erklæring,  al  han  betragter  dette 
Værk  for  lige  saa  vigrigt  som  de  Søndagsskoler,  Menigheder,  Biblioteker  og  kristelige 
JKaffehuse,  som  han  har  været  med  at  bygge  op  blandt  vort  Folk  herovre. 

Det  fortjener  at  fremhæves,  at  Mejeriet  i  Clarks  Grove  nu  er  bygget  op  som  nyt 
og  anses  for  at  være  et  af  de  mest  ridssvarende  Mejerier  i  Nordvesten.  Det  har  helt 
igennem  bevaret  sit  danske  Præg,  og  dets  Leverandører  er  den  Dag  i  Dag  hovedsagelig 
danske  Farmere. 


DANSKE   I   AMERIKANSK   LANDBRUG   OG   MEJERI  273 

John  Henry  Monrad. 

Blandt  de  danske  Mejerimænd  i  Amerika  er  der  ingen  der  har  udøvet  en  saa  be- 
tydelig Indflydelse  paa  det  amerikanske  Mejeribrug  eller  vundet  saa  stor  Respekt  blandt 
Amerikanerne  som  J.  H.  Monrad.  Heller  ikke  er  der  nogen  anden  Mand,  hvem 
dansk-amerikanske  Fagfæller  i  den  Grad  ser  op  til  og  agter  som  ham,  Monrad  vil  altid 
staa  for  de  dansk-amerikanske  Mejerimænd  som  deres  første  og  bedste  Mand.  Snese  af 
dem  har  han  været  en  personlig  Ven  og  Raadgiver  for,  støttet  deres  første  Skridt  paa  den 
ukendte  Bane  herovre  og  skaffet  dem  Arbejde.  Naar  i  en  Kreds  af  danske  Mejeri- 
mænd Monrads  Navn  bliver  nævnet  —  og  det  hænder  ofte  — ,  sker  det  altid  med  den 
Kærlighed  og  Respekt,  som  kun  den  Mand  opnaar,  der  har  sat  hele  sit  Liv  ind  for  en 
Sag,  som  han  har  kær,  og  som  han  har  ofret  alt  for.  Men  hvad  der  ganske  særlig  har 
præget  Monrads  Virke  herovre  var  hans  ubestikkelige  Ærlighed  og  Sandhedskærlighed. 
Uden  Personsanseelse  hævdede  han  sine  Anskuelser  overfor  hvem  som  helst,  gik  ikke 
paa  Akkord,  selv  om  han  personlig  maatte  lide  derunder.  Mejerisagen  var  for  ham  en 
hellig  Sag,  og  det  Alvor  han  lagde  ind  i  sit  Arbejde  for  den  bar  Frugt  i  Fremskridt  paa 
mange  Felter.  Han  opnaaede  ikke  den  Løn  han  fortjente  herovre.  Men  Danskeren 
Monrads  Navn  vil  for  stedse  staa  indprentet  i  det  amerikanske  Mejerivæsens  Historie. 

Som  et  Billede  paa  den  Respekt  Monrad  nyder  blandt  sine  Landsmænd  i  Ame- 
rika kunde  jeg  ønske  at  anføre,  at  saa  at  sige  hver  eneste  Mand,  hos  hvem  jeg  har  søgt 
Oplysninger  til  Udarbejdelse  af  nærværende  Kapitel  af  "Danske  i  Am3rika",  har  spurgt: 
*'De  sørger  vel  for  at  faa  en  god  Biografi  af  Monrad  i^"  Biografien  følger  her.  Men 
jeg  indrømmer  villigt,  at  den  ikke  gør  Fyldest  for  alt  hvad  Monrad  har  udrettet  herovre, 
særlig  ikke  for  hvad  han  har  været  for  sine  Landsmænd. 

John  Henry  Monrad  er  født  i  København  1848  og  er  en  Søn  af  den  bekendte 
Statsmand,  Biskop  D.  G.  Monrad,  en  af  vort  Fædrelands  ledende  Frihedsmænd  og  den 
danske  Grundlovs  Forfatter.  Biskop  Monrad  var  Danmarks  Konsejlspræsident  under 
den  anden  slesvigske  Krig,  i  1863 — 64.  Nedbøjet  over  sit  Fædrelands  Ulykke  og  tyn- 
get af  sit  Ansvar  forlod  han  efter  Fredslutningen  med  hele  sin  Familie  Danmark  for  at 
opbygge  en  Koloni  paa  New  Zeeland.  Johannes,  Biskoppens  yngste  Son,  var  da  en  16 
Aar  gammel  Søkadet;  han  blev  taget  ud  af  Akademiet  og  fulgte  med  Forældrene.  Der- 
ovre paa  den  fjerne  australske  0  levede  han  saa  et  æventyrligt  Liv  som  Nybygger, 
kæmpede  med  de  indfødre  Maorier  og  hjalp  Faderen  at  rydde  Skov  og  opdyrke  det  er- 
hvervede Homestead. 

Efter  fem  Aars  Ophold  paa  New  Zeeland  rejste  Monrad  tilbage  til  Danmark  og 
oprettede  kort  Tid  efter  en  Tjærefabrik  paa  en  afhugget  Skovstrækning  paa  Godset  Tyl- 
linge  i  Sverrig.  Han  giftede  sig  med  sin  Kusine,  Frøken  Marie  Frederiksen,  af  den  be- 
kendte lollandske  Landmandsfamilie,  flere  af  hvis  Medlemmer  har  boet  her  i  Amerika. 
Dens  eneste  amerikanske  Repræsentant  nu  er  den  bekendte  Fabrikant  J.  D.  Frederiksen 
i  Little  Falls,  N.  Y.,  der  altsaa  er  baade  Fætter  og  Svoger  til  Monrad. 

I  1877  brændte  Monrads  Tjærefabrik,  og  han  mistede  alt  hvad  han  ejede — und- 
tagen sit  Mod  og  sin  Energi.  Saa  satte  han  sig  ind  i  Mejerivæsenet  og  drog  derefter 
atter  til  New  Zeeland,  hvor  han  et  Aars  Tid  arbejdede  som  "hired  man",  og  købte  saa 
paa  Kredit  en  lille  Farm  med  tolv  Køer,  som  han  selv  røgtede  og  malkede.  Han  blev 
€n  Pioner  og  Foregangsmand  i  det  New  Zeeland'ske  Mejerivæsen,  idet  han  indførte 
Centrifuger  og  andre  nyere  Mejeriredskaber  fra  Danmark.  Han  var  en  af  Grundlæg- 
gerne af  det  New  Zeeland'ske  Mejerivæsen,  der  nu  har  udviklet  sig  til  en  meget  betyde- 
lig Smørproduktion  med  stor  Eksport  til  England. 

Danske  i  A.tnerika — I — 2.  18 


274 


DANSKE  I   AMERIKA 


I  1885  kom  Monrad  til  Amerika  og  blev  Agent  for  den  danske  Fabrik  Chr. 
Hansen  Laboratory  i  Little  Falls,  N.  Y.,  der  bestyres  af  hans  Svoger  J.  D.  Frederiksen.  I  ti 
Aar  arbejdede  Monrad  for  denne  Fabrik,  og  da  den  oprettede  sit  eget  Kontor  i  Chicago 
blev  Monrad  Bestyrer  herfor  og  oparbejdede  en  meget  betydelig  Forretning  med  Labo- 
ratoriets Mejeripræparater,  Smørfarve,  Osteløbe  osv.  Dette  Salg  besørges  nu  af  de 
store  Mejeriforsyninger,  som  efterhaanden  er  vokset  op  i  Mejeriegnene. 

Under  denne  Virksomhed  kom  Monrad  i  intim  Berøring  med  Mejerierne  og  ka- 
stede sig  med  stor  Iver  ind  i  Arbejdet  for  Mejerisagen.  Personlig  besøgte  han  en  Mængde 
Mejerier  og  gav  Mejeristerne  gode  Raad  og  Vink.  Han  blev  Korrespondent  og  Bi- 
dragyder   til  Landets   mest  ansete   Mejeriblade,    og  Monrads  velskrevne  og    grundige 


JOHN  HENRY   MONRAD 


Artikler,  altid  rige  paa  frugtbringende  Tanker,  regnedes  for  disse  Blades  bedste  Læse- 
stof. Han  blev  en  hajt  skattet  Foredragsholder  paa  Mejeri-Konventioner  og  blev 
Leder  i  mangen  varm  Debat  over  brændende  Mejerispørgsmaal.  Amerikanerne  be- 
gyndte at  lytte  til  ham,  og  det  varede  ikke  længe,  inden  han  var  anerkendt  som  en  af 
de  første  Autoriteter  blandt  Mejerimændene  i  Vesten  som  over  hele  Landet.  Frygtløst 
og  med  Fynd  paapegede  han  Mangler  og  Fejl  og  viste,  hvor  Hjælpen  mod  dem  var  at 
finde;  og  ham  mere  end  nogen  anden  kan  man  takke  for,  at  mange  danske  Mejeri-Idéer 
Tandt  Indgang  herovre.  Naar  Monrad  kom  frem  paa  Platformen  og  kastede  sig  ind  i 
Debatten  var  det  altid,  som  tændtes  der  en  Gnist,  der  snart  brod  ud  i  en  klar  Flamme 
af  Iver  og   Interesse  ;    gammel  Slendrian  og  gamle  Fordomme  fejede  han  væk  med  sine 


DANSKE   I   AMERIKANSK   LANDBRUG   OG   MEJERI  275 

træffende  Argumenter,  og  inden  længe  havde  han  en  Skare  trofaste  Venner  blandt  de 
amerikanske  Mejerimænd,  der  bøjede  sig  for  hans  Indsigt  og  Klarsyn. 

Ogsaa  som  Redaktør  og  Udgiver  af  Mejeriblade  og  som  Mejeriforfatter  vandt 
Monrad  et  Navn.  Han  udgav  en  Tid  et  Mejeriblad  i  Kansas  City  og  senere  et  meget 
læst  Kvartalsblad,  "The  Dairy  Messenger",  og  han  skrev  flere  værdifulde  Bøger,  saa- 
ledes  en  "A.B.C.  in  Cheesemaking",  "Handbook  in  Buttermaking",  "Pasteurization", 
"Swiss  Cheese  Making"  o.  fl.  Hans  mest  læste  Bog  blev  "A.B.C.  in  Cheesemaking", 
der  udkom  i  flere  Oplag  og  anses  for  det  bedste  Værk  af  sin  Art,  en  fortrinlig  Vejled- 
ning for  Begyndere.  Men  alle  hans  Bøger  staar  højt  anskreven  i  den  amerikanske 
Mejerilitteratur. 

Monrad  var  for  en  Tid  ansat  som  Agent  for  United  States  Agricultural  De- 
partment i  Dairy  Division;  men  da  Staten  Illinois  oprettede  sit  eget  Agerbrugs-  og 
Mejeridepartement,  var  han  selvskreven  til  Stillingen  som  Assistant  Dairy  Commissioner. 
Stillingen  som  Departementets  Chef  var  politisk  og  tilfaldt  selvfølgelig  en  af  Guver- 
nørens Redskaber;  men  Statens  Mejerimænd  forlangte  til  "Assistant"-Posten  en  Mand, 
der  forstod  deres  Behov,  og  Monrad  fik  den,  til  alles  Tilfredshed — undtagen  Politiker- 
nes. Disse  vilde  bruge  ham  i  deres  egen  Interesse,  men  de  blev  skuffet;  de  fandt,  at 
dertil  havde  de  ikke  den  rette  Mand.  Efter  \%  Aars  ihærdigt  Arbejde,  under  hvilket 
han  stadig  stødte  an  mod  "Graft"  og  Politik,  maatte  han  vige  Pladsen  for  en  ganske  vist 
ukyndig,  men  til  Gengæld  saa  meget  mere  bøjelig  Mand,  og  han  traadte  derefter  ind  i 
Redaktionen  af  det  ansete  Mejeriblad  "New  York  Produce  Review",  af  hvilket  han 
endnu  er  Medredaktør.  Han  er  Forfatter  af  en  Artikelserie  i  dette  Blad,  "The  Pen 
and  Ink  Buttermaker",  og  har  siden  1891  udfoldet  en  betydelig  journalistisk  Virksomhed. 

Navnlig  af  Hensyn  til  sit  Helbred  maatte  han  sammen  med  sin  Familie  i  For- 
aaret  1907  flytte  til  Danmark,  hvor  han  nu  bor,  men  hvorfra  han  stadig  fortsætter  sin 
journalistiske  Virksomhed  ved  "Produce  Revievi^". 

En  usvigelig  Sandhedskærlighed  og  et  til  "Stubborness"  grænsende  Retsind, 
den  højeste  Grad  af  Beskedenhed  og  en  ubegrænset  Beredvillighed  til  at  hjælpe  andre 
—  til  at  give,  men  ikke  tage  —  det  er  karakteristiske  Egenskaber  hos  Monrad.  Blandt 
Amerikas  Mejerimænd,  fra  de  højeste  Autoriteter  tilde  mest  beskedne  Smørlavere,  er  han 
kendt  og  anset  som  faa  eller  som  ingen  anden,  og  hans  Virksomhed  har  sat  dybe  Spor  i 
det  amerikanske  Mejeribrug. 

Ved  Hjælp  af  sine  Sprogkundskaber  og  sit  nøje  Kendskab  til  Mejerivæsenet, 
praktisk  som  teoretisk,  i  alle  Lande,  sine  Rejser  og  Korrespondancer  med  udenlandske 
Autoriteter  er  han  selv  bleven  en  Autoritet,  hos  hvem  Oplysninger  søges  og  findes. 
Under  sit  mangeaarige  Arbejde  har  han  samlet  og  ordnet  et  Bibliotek,  vistnok  det  mest 
komplette  Mejeri-Bibliotek  der  ekisterer. 

Men  for  de  mange  danske  Mejerister  i  Amerika  vil  Monrad  stedse  og  frem  for 
alt  staa  som  Vennen,  den  trofaste  Hjælper,  til  hvem  de  aldrig  forgæves  henvendte 
sig.  Han  var  altid  redebon  til  at  tage  Stødet  af  for  den  uerfarne  "Greenhorn"  og  til  at 
hjælpe  den  viderekomne  med  Raad  og  Daad.  Altid  kunde'Monrad  finde  en  "Opening" 
for  en  flink  Mejerist  uden  Ansættelse,  altid  blev  man  hilst  med  et  venligt  Smil  og  et 
hjærteligt,  varmt  Haandtryk,  og  mangen  dansk  Mejerist  har  fundet  Hygge  og  Opmunt- 
ring i  den  elskværdige  Monrad'ske  Familie  ude  i  Hjemmet  i  Winnetka  ved  Michigan- 
Søen.  Derfor  har  Monrads  Navn  en  god  Klang  i  de  danske  Mejeristers  Øren,  og  det 
har  ikke  mindre  god  Klang  blandt  Amerikanerne. 

To  Sønner  og  fem  Døtre  er  spredt  i  den  gamle  og  den  ny  Verden,  fra  Arizona 
til  Danmark. 


276 


DANSKE   I    AMERIKA 


C.  Julius  3Ioldenhawer. 


En  Forkæmper  for  ren  Mælk  og  Pasteurisering. 


Blandt  Mejeri  mænd  i  Amerika  som  specielt  har  arbejdet  paa  Løsningen  af  det 
vigtige  Problem  :  Byernes  Forsyning  med  ren  og  sund  Mælk,  indtager  C.  Julius  Mol- 
denhawe?'  en  Plads  i  første  Række. 

Hans  gennem  praktisk  Erfaring  erhvervede  Overbevisning  om,  at  Produktion 
af  ren  og  absolut  farefri  Mælk  for  en  billig  Pris  under  nuværende  Forhold  er  en 
Umulighed,  har  mere  og  mere  styrket  hans  Tillid  til  Pasteurisering,  udført  paa  rette 
Maade,  som  det  eneste  praktiske  Middel  til  at  forsyne  alle  Byfolk  med  sund  Mælk  for 
en  moderat  Pris.  Denne  dygtige  og  begavede  Landsmand,  som  siden  Januar  1908  helt 
har  helliget  Mejeri-Journalistikken  sine  Kræfter,  har  udrettet  et  Arbejde,  der  i  særlig 
Grad  er  kommet  Byernes  Forsyning  med  ren  Mælk  tilgode.  Men  hans  ihærdige  Hæv- 
den i  Tale  og  Skrift  saa  vel  som  i  det  daglige 
Arbejde  af  Nødvendigheden  af  ren  Mælk,  og 
navnlig  af  Nytten  af  Pasteurisering,  har  ogsaa 
havt  sin  store  Betydning  for  den  egenlige 
Mejeridrift  og  Produktion  af  Smør  og  Ost,  og 
hans  Betydning  har  derfor  været  endog  mere 
alsidig  og  vidtrækkende  end  de  fleste  af  hans 
Landsmænds  i  amerikansk  Mejeri. 

Moldenhawer  er  født  i  København, 
Søn  af  Justitsraad  Moldenhawer  ved  det  kgl. 
Bibliotek.  Hans  Anlæg  gik  mest  i  praktisk 
Retning:  han  gennemgik  et  Kursus  i  Skibs- 
konstruktion ved  Orlogsværftet  og  var  i  treAar 
Skibstømrerlærling  i  Aabenraa.  I  1869  kom 
han  til  New  York,  hvor  Tiderne  var  daarliga 
for  hans  Fag.  Arbejde  fik  han ;  men  efter  et 
Aar  vendte  han  tilbage  til  Danmark,  hvor  Meje- 
riet netop  da  var  i  vældigt  Opsving,  men  Træ- 
skibsbyggeriet i  Tilbagegang.  Saa  slog  han  sig 
paa  Mejeriet,  lærte  Faget  praktisk  paa  et  hol- 
stensk Gods  og  uddannedes  videre  under  Prof. 
Th.  R.  Segelcke  i  praktiske  Kursus  paa  Constantinsborg  og  Kjærsgaard  i  Jylland,  satte 
sig  her  ind  i  saavel  Bøtte-  som  Ismejeri  og  rejste  saa  til  Finland,  hvor  der  tilsyneladende 
var  en  lys  Fremtid  for  Mejeri  mænd. 

Her  blev  han  i  syv  Aar,  arbejdede  ihærdigt  med  Hoved  og  Hænder,  men  mødte 
store  Vanskeligheder  for  Sukces.  I  et  saa  udstrakt,  delvis  uopdyrket  Land  var  det  be- 
sværligt at  skaffe  de  lønnende  store  Mælkemængder  til  de  forskellige  Fællesmejerier, 
som  han  forpagtede  og  drev  ved  Hjælp  af  dygtige  unge  danske  Mænd,  han  selv 
havde  uddannet.  Præmier  tog  han  for  baade  Smør  og  Ost  ved  store  Udstillinger  i 
Helsingfors  og  Hamborg,  og  det  finske  Folk  og  Landbrugsministerium  paaskønnede 
hans  Arbejde.  Men  den  financielle  Løn  udeblev,  og  i  1879  rejste  han  saa  med  Hustru 
og  tre  smaa  Børn  til  Amerika  og  begyndte  en  Virksomhed  ved  et  privat  Mejeri  i 
Maryland. 

Moldenhawers  Virksomhed  som  Smør  og  Ostelaver  i  de  paafølgende  ti  Aar  var 
navnlig  knyttet  til  Pennsylvania  og  Ohio;   efter  den  Tid  har  han  hovedsagelig  arbejdet 


JULIUS  MOLDENHAWER 


DANSKE   I   AMERIKANSK   LANDBRUG   OG   MEJERI  277 

ved  Mælkeforsyning  i  de  store  Byer  samt  med  journalistisk  og  mejeri-litterært  Virke. 
Hans  første  Artikel  om  Pasteurisering  hndes  i  et  Nummer  af  "Creamery  Journal"  af  Water- 
loo, Iowa,  et  af  Landets  mest  ansete  Mejeriblade;  siden  blev  han  fast  Bidragyder  til 
"Hoard's  Dairyman"  af  Fort  Atkinson,  Wis.,  og  andre  meget  ansete  Blade,  og  der  fin- 
des næppe  den  progressive  Mejerimand  i  Amerika,  som  ikke  med  Opmærksomhed  har 
læst  Moldenhawers  rVrtikler.  Ren  Mælk  og  Pasteurisering  behandlede  han  med  særlig 
Forkærlighed  og  Dygtighed,  men  han  var  en  Fagmand  paa  alle  Omraader  af  Mejeri- 
sagen. Som  ovenfor  nævnt  har  Moldenhawer  nu  kastet  sig  udelukkende  over  litterær 
Virksomhed  som  Medredaktør  af  "Practical  Dairyman",  et  nyt,  men  meget  vel  ledet 
Mejeriblad  i  New  York,  og  det  skal  siges,  at  Moldenhawers  Bidrag,  med  deres  Grun- 
dighed og  paa  udmærket  engelsk,  horer  til  Bladets  bedste  Læsning. 

I  de  sidste  tolv  Aar  har  Moldenhawer  som  nævnt  gjort  den  Del  af  Mejerivæse- 
net, der  drejer  sig  om  Storbyernes  Mælkeforsyning,  til  sit  Speciale,  og  han  betragtes 
ubetinget  som  en  af  Landets  første  Autoriteter  paa  dette  Omraade.  Han  er  en  fin 
Kender  af  alle  brugelige  Apparater  og  Maskiner  til  Mælkens  Pasteurisering  og  Rens- 
ning, og  hans  Raad  har  altid  været  stærkt  søgt  ved  Anskaffelsen  af  saadanne,  ligesom 
han  har  været  Konsulent  ved  Anlæg  og  Drift  af  forskellige  Mælkeforsynings  -  Firmaer. 
I  disse  Tider,  hvor  Pasteurisering  spiller  en  saa  fremtrædende  Rolle,  maa  det  ej  glemmes, 
at  han  var  den  første  her  i  Landet  til  at  optage  denne  Metode  og  skrive  om  den  i  Mejeri- 
bladene, og  det  er  med  fuld  Ret  han  er  bleven  kaldt  "The  Father  of  Pasteurization"  i 
Amerika. 

Moldenhawers  noble  danske  Hustru  har  trofast  staaet  ham  bi  i  hans  Arbejde,  og 
de  har  kun  havt  Glæde  af  deres  fire  genlevende  Barn,  der  er  vokset  op  til  gode  danske 
Amerikanere.  Den  ældste  Son  er  Præst  ved  en  meget  anset  amerikansk  Kirke  i  Albany, 
N.  Y.  (Second  Presbyterian),  og  skønt  kun  30  Aar  gammel  anset  for  en  ualmindelig 
dygtig  Prædikant. 

Det  danske  Kontrolforenings-Princip  i  Amerika. 

Helmer  Ræblld. 

Af  de  forskellige  nyere  Ideer  paa  Kvægavlens  og  Mejerivæsenets  Omraade  som 
er  bleven  omplantet  fra  dansk  til  amerikansk  Grund,  er  der  ingen  der  har  Udsigt  til  at 
faa  en  mere  gennemgribende  Betydning  for  Mejerivæsenets  Udvikling  end  Kontrolfore- 
ningerne, eller  som  de  almindelig  kaldes  her  i  Landet,  " Cow  Testing  Associations''.  Et 
Par  Ord  om  Princippet  i  disse  Foreninger  vil  derfor  være  paa  sin  Plads  i  Dansk-Amerika- 
nernes Historie. 

Fra  xA.rildsTid  har  hvert  Menneske  vidst,  at  to  Køer  ikke  altid  vil  give  en  lige  stor 
Mængde  Mælk  paa- samme  Slags  og  lige  meget  Foder.  Mindre  iøjnefaldende  men  lige 
saa  uimodsigeligt  er  det,  at  to  Køer,  der  giver  lige  megen  Mælk  i  Vægt  og  Maal,  ikke 
altid  giver  lige  meget  Smør  af  denne  Mælk — og  det  er  Smørfedtet  i  Mælken,  der  giver 
denne  sin  væsenlige  Værdi. 

Hvad  det  altsaa  gælder  om  for  Mælkeproducenten  er  at  faa  sine  Køer  til  at  yde 
ikke  blot  megen,  men  ogsaa  fedtrig  Mælk.  Det  er  let  ved  Vægt  og  Maal  at  kontrollere 
Mælkens  Vægt  eller  Rumfang — -skønt  det  altfor  ofte  bliver  forsømt.  Vanskeligere  bliver 
det  at  faa  et  paalideligt  Skøn  over  Fedtmængden  i  Mælken.  Men  Mangelen  paa  Kend- 
skab til  hver  enkelt  Koes  Mælke-  og  Smørfedtydelse  fra  Dag  til  Dag  og  Aaret  rundt 
fører  ofte  til,  at  der  holdes  enkelte  Køer  i  Besætningerne,  eller  endog  hele  Besætnin- 
ger,  som  ikke  betaler  for  Foder  og  Røgt.       I    bedste    Fald    kan    Farmeren    ikke    vide, 


278  DANSKE    I   AMERIKA 


hvorledes  Udgift  og  Indtægt  ballancerer;  og  endvidere  kan  han  ved  manglende  Kend- 
skab i  den  Retning  uforvarende  komme  til  at  forplante  Mangler  i  Retning  af  Mælke- 
eller Fedtydelse  til  nye  Generationer  i  Besætningen  ved  Opdræt. 

Det  der  trænges  for  den  enkelte  Koeier  er  altsaa  en  grundig,  indgaaende  Kon- 
trol med  det  enkelte  Dyr  i  Besætningen,  saaledes  at  man  for  det  forste  ved  om  det  er 
værd  at  tage  Af  kom  efter,  cg  for  det  andet  hvordan  Regnskabet  staar  mellem  det  og  dets 
Ejer  til  enhver  Tid. 

Det  var  i  Danmark,  at  Tanken  opstod  om  Dannelse  af  mindre  Kredse  af  Land- 
mænd, der  skulde  ansætte  en  særligt  uddannet  Mand,  h'.  is  Gerning  var  at  rejse  fra 
Gaard  til  Gaard  og  med  visse  Mellemrum  overvære  Malkningen,  veje  Mælken  og  be- 
stem.me  dens  Fedtindhold,  overvære  Fodringen  samt  beregne  Foderets  Værdi  og  deraf 
fastslaa,  om  Udgift  til  og  Udbytte  af  Besætningen  stod  i  det  rette  Forhold  til  hinanden 
• —  altsaa  om  Besætningen  lonnede  sig.  Disse  Sammenslutninger  fik  Navnet  "Kontrol- 
foreninger";  og  de  Mænd  der  arbejder  ved  dem,  og  som  er  særligt  uddannet  hertil,  kaldes 
Kontrolassistenter. 

Tidspunktet  for  Fremkomsten  af  Tanken  om  Kontrolforeninger  i  Danmark  lig- 
ger langt  tilbage.  Dar  blev  gjort  forskellige  Tillob  i  den  Retning,  inden  man  midt  i 
Halvfenvserne  for  Alvor  begyndte  at  organisere  dem  efter  en  stene  Maalestok.  Den 
første  pl-anmæssigt  ordnede  Forening  stiftedes  i  Vejen  i  det  sydlige  Jylland,  og  i  1908 
fandtes  der  i  Danmark  over  500  saadanne  Foreninger  med  et  samlet  Koantal  af  175,000. 
Tanken  slog  an  i  Nabolandene ;  i  Sverrig  er  der  lige  saa  mange  Foreninger  som  i  Dan- 
mark, i  Norge  180,  og  i  mange  andre  europæiske  Lande  er  Sagen  i  rask  L'dvikling. 

Ogsaa  til  Amerika  har  Tanken  fundet  Vej  og  har  sikkert  her  en  stor  Fremtid 
for  sig,  især  da  Agerbrugsdepartementet  i  Washington  har  optaget  den  og  lagt  den  ind 
under  sit  Virkefelt.  At  Departementet  anerkender  Idéens  danske  Oprindelse  fremgaar 
bl.  a.  tydeligt  nok  af,  at  den  har  ansat  en  dansk  Mand,  \'endelboen  Helmer  Ræbild,  til 
at  bære  den  frem  herovre. 

Men  Ræbild  var  ikke  den  forste,  som  bragte  denne  danske  Idé  frem  i  Amerika, 
selv  om  han  har  Æren  af  at  være  Stifter  af  den  forste  Kontrolforening  paa  denne  Side 
Atlanterhavet.  Den  der  forst  begyndte  at  tale  om  Nødvendigheden  af  Kontrol  af  de 
enkelte  Køers  Ydeevne  var  en  anden  Landsmand,  som  det  amerikanske  Landbrug  har 
saare  meget  at  takke  for,  JgJiji  Henry  Monrad.  Allerede  tilbage  i  Halvfemserne  bragte 
han  Tanken  herover  fra  Danmark  og  hævdede  den  med  Kraft  og  Iver  paa  Mejeri- 
konventioner og  i  talrige  Bladartikler.  En  anden  dansk  Mand,  Mejeriinspektor  i  Staten 
Minnesota,  H.  T.  Sonder  gaard,  har  ligeledes  i  mange  Aar  kæmpet  ihærdigt  for  Sagen, 
banet  Vejen  for  Forstaaelsen  af  den  og  har  givet  Stødet  til  Oprettelse  af  flere  Foreninger 
af  denne  Art. 

Skønt  Helmer  Ræbild  saaledes  ikke  er  den  som  oprindelig  bragte  Tanken  til 
Amerika,  staar  han  dog  nu  som  dens  ofi&cielle  Repræsentant,  idet  han  er  udnævnt  til 
"Assistant  Dair^'man"  under  Agerbrugsdepartementet  med  den  særlige  Opgave  at  ar- 
bejde for  Oprettelse  af  "Cow  Testing  Associations";  og  til  dette  Arbejde  ofrer  han  nu 
udelukkende  sin  Tid. 

Helmer  Ræbild  er  Søn  af  Proprietær  A-  P.  R.æbild  og  fodt  paa  Gaarden  Moien  ved 
Sindal  i  August  1876.  Han  lærte  Landvæsen  paa  Faderens  Gaard  og  Mejeriet  paa 
Hovbæk  og  Børglum  Kloster,  blev  Fon-alter  paa  Godset  Svanholm  og  aftjente  sin 
Værnepligt  ved  Garden.  Efter  dette  skulde  han  have  været  gift,  men  paa  Grund  af 
hans  LTngdom  blev  det  bestemt,  at  han  forst  skulde  se  sig  om.  i  Verden  et  Par  Aars 
Tid,    og    han  kom  saaledes  til   Michigan  i   1898  og  tog  Arbejde  ved  Mejerierne  der. 


DANSKE   I   AMERIKANSK   LANDBRUG   OG   MEJERI 


279 


Langt  blev  Opholdet  herovre  dog  ikke  den  Gang.  Han  blev  kaldt  hjem  paa  Grund  af 
hans  Forlovedes  Sygdom.  Det  var  Tuberkulosen,  der  havde  angrebet  hende,  og  hun 
døde  i  Efteraaret  1899.  Saa  rejste  Ræbild  atter  til  Michigan,  kastede  sig  med  fuld 
Kraft  ind  i  Mejeriarbejdet  og  vandt  sig  snart  et  godt  Navn.  Han  bestyrede  Mejerierne 
i  Fremont,  Vicksburg,  Chesterfield  og  Alma,  Statens  største  Mejeri.  I  en  Aarskonkur- 
rence  for  det  bedste  Smør  vandt  han  Guldmedaillen.  Han  var  Lærer  paa  Mejeriskolen 
i  Lansing  i  fem  Vintre  og  blev  i  1905  udnævnt  til  Inspektør  under  Statens  Dairy-  & 
Food  Department. 

Ræbild  kastede  sig  over  sit  Arbejde  som  Inspektør  med  stor  Iver.  Særlig  for- 
tjent gjorde  han  sig  ved  at  konstruere  et  Apparat,  en  'Test  Tube",  beregnet  paa  at  sætte 
Mejeristen  istand  til  at  bestemme  det  procentvise  Indhold  af  Fedt  i  det  færdige  Smør, 
altsaadets  Værdi  som  Fødemiddel,  og  samtidig  Forholdet  af  'Overrun".  Der  blev  an- 
stillet talrige  Forsøg  med  dette  Apparat  af  Departementet,  og  i  Bulletinerne  faar  det  en 
særdeles  anerkendende  Omtale  for  Akkuratesse  og  Lethed  i  Behandling  og  navnlig  for, 
at  der  til  dets  Brug  ikke  udkræves  fine  Vægte.  I  en 
af  Departementets  Bulletiner,  for  Juli-September 
1907,  omtales  dette  Apparat  som  ubetinget  det  bedste 
der  findes. 

Langt  den  største  Fortjeneste  indlagde  Ræbild 
sig  dog  ved  sit  Arbejde  for  Oprettelse  af  Kontrol- 
foreninger, af  hvilke  den  første  her  i  Amerika  stifte- 
des ved  FremOfit,  Mich.,  den  26de  Sept.  IQOS  u?ider 
hans  Medvirken.  Senere  har  han  stiftet  flere,  og  han 
arbejdede  ihærdigt  for  Sagen  ved  Artikler  i  de  ameri- 
kanske Landbrugs-  og  Mejeriblade,  ved  Foredrag 
paa  Mejerimøder  og  Konventioner  rundt  om  i  de 
vestlige  og  nordvestlige  Stater,  og  Sagen  begyndte  at 
vække  Opmærksomhed,  ogsaa  paa  højere  Steder"  : 
i  selve  Agerbrugsdepartementet  i  Washington,  hvor 
Agerbrugsminister  James  Wilson  og  Chefen  for 
Mejeridivisionen,  Webster,  altid  har  et  vaagent  Øje 
for  nye  og  værdifulde  Foreteelser  paa  deres  Omraa- 
der.  Omsider  modtog  Ræbild  et  Tilbud  om  An- 
sættelse direkte  under  Ministeriet  mad  Kontrolforeningssagen  efter  dansk  Princip  som 
speciel  Opgave,  og  efter  nogen  Betænkning  slog  han  til.  Hans  Virksomhed  har  alle- 
rede baaret  Frugt  i  Oprettelsen  af  Foreninger  paa  mange  forskellige  Steder,  og  han  mod- 
tager varm  Støtte  af  de  forskellige  Staters  Mejeridepartementer,  som  tilfulde  indser 
Betydningen  af  denne  Sag.  Han  er  stadig  paa  Rejser  som  Foredragsholder  og  Konsu- 
lent ved  Oprettelsen  af  Foreninger  af  denne  Art,  og  efter  Meddelelser  fra  forskellige  af 
Landets  Egne  at  dømme  vækker  denne  Sag  en  stadig  stigende  Opmærksomhed.'  Han 
er  en  dygtig  Foredragsholder  med  et  godt  Organ  og  fortrinligt  Herredømme  over  Spro- 
get.     Hans  Hjem  er  i  Alma,  Mich. 

Helmer  Ræbild  er  endnu  en  ung  Mand,  saa  der  er  ingen  Grund  til  at  tvivle  om, 
at  hans  Arbejde  vil  bringe  ham  frem  i  første  Række  blandt  Amerikas  Mejerimænd  — 
han  er  allerede  godt  fremme  paa  Banen !  Han  er  en  nobel,  elskværdig  og  vindende 
Personlighed,  dansk  med  Liv  og  Sjæl;  og  det,  at  hans  særlige  Opgave  er  dansk,  som  han 
selv,  gør  den  ikke  mindst  tiltrækkende  for  ham  —  han  har  et  klart  Blik  for  de  Danskes 
Pligt  at  hævde  deres  Lands  og  Nations  Ære. 


HELMER  R.^BILD 


280 


DANSKE   I    AMERIKA 


Johan  Ditlev  Frederiksen. 

Der  findes  næppe  nogen  Mejerimand  her  i  Amerika,  der  ikke  enten  bruger  eller 
kender  Mejeripræparater  fra  Chr.  Hansen  Laboratory,  Little  Falls,  N.  Y.  Dette  gæl- 
der særlig  Smørfarve  og  Osteløbe,  der  jo  absolut  horer  til  Nødvendighedsartiklerne  i  et 
Mejeri,  Syrevækkere  o.  s.  v.  Og  Flertallet  af  amerikanske  Husmødre  har  ligeledes  be- 
nyttet sig  af  de  "Junket"-Tabletter,  som  i  millionvis  fabrikeres  paa  samme  Fabrik,  for 
ikke  at  tale  om  Farvestoffer  og  Ekstrakter.  De  færreste  véd  maaske  dog,  at  denne  Fa- 
brik er  et  dansk  Foretagende,  grundlagt  af  den  bekendte  danske  Fabrikant  og  Apoteker, 
Etatsraad  Chr.  Hansen  i  København,  som  Filial  af  hans  store  Etablissement  i  Danmark, 
og  fra  sin  første  Begyndelse  indrettet  og  ledet  af  en  dansk  Mand,  Joha?!  Ditlev  Frederik- 
sen, der  endnu  staar  i  Spidsen  for  den  som  Direktør,  men  som  samtidig  med  denne  Virk- 
somhed har  udøvet  en  meget  betydelig  Indflydelse  paa  det  amerikanske  Mejerivæsens 
praktiske  Udvikling.     Det  er  derfor  med  god  Grund,    at  denne  overordenlig  ansete  og 

afholdte  Landsmand  nævnes  i  Rækken  af  de 
Dansk-Amerikanere,  hvis  Virke  i  ganske  sær- 
lig Grad  er  kommet  Mejeribruget  tilgode. 

J.  D.  Frederiksen  er  i  en  Grad  som  faa 
andre  Dajisk-Amerikmier,  idet  han  ikke  blot 
kom  her  til  Landet  med  en  ualmindelig  god  og 
solid  Uddannelse  fra  Danmark,  men  han  havde 
ogsaa  bragt  denne  i  Anvendelse  og  gjort  den 
frugtbringende  for  sig  selv  og  for  Landbruget  i 
det  hele  hjemme  i  Danmark,  inden  han  be- 
gyndte sin  Virksomhed  i  Amerika.  Hans  Ger- 
ning herovre  har  saa  lidt  som  hans  Familie- 
forbindelser— han  er  gift  med  en  Amerikaner- 
inde— sløvet  hans  Interesse  for  Fædrelandet. 
Han  fclger  med  i  L'dviklingen  hjemme  i  Dan- 
mark som  ikke  ret  mange  udvandrede  Lands- 
mænd, han  er  Medlem  af  danske  Landbrugs- 
foreninger o.  s.  V.,  men  samtidig  er  han  bleven 
en  Autoritet  pi^a  sit  Omraade  blandt  Fag- 
mændene herovre,  blandt  hvem  han  ved  sine 
desl.   har   opnaaet   en    overordentlig    stor  Bekendt- 


JOHAN  DITLEV  FREDERIKSEN 


idelige    Rejser    til   Udstillinger 
skabskreds. 

Interessen  for  Landbrug  og  Mejeri  er  en  Slægtsarv  hos  Frederiksen.  Han  er  født 
den  18de  August  1848,  Søn  af  den  bekendte  lollandske  Landmand,  Justitsraad  J.  D. 
Friderichsen,  der  i  sin  Tid  drev  otte  store  Herregaarde,  dels  som  Forpagter,  dels  som 
Ejer.  Familiehjemmet  var  paa  Nøbbollegaard  ;  men  Frederiksen  gik  i  Skole  paa  Her- 
lufsholm ved  Næstved.  Efter  at  have  taget  Præliminæreksamen  og  lært  Landvæsen, 
studerede  han  ved  den  kgl.  Veterinær-  og  Landbohøjskole  i  København,  hvor  han  tog 
Landbrugseksamen  med  Udmærkelse  —  i  de  Dage  var  dette  en  Sjældenhed  og  en  virke- 
lig Udmærkelse  —  og  var  derefter  en  Tid  Forvalter  hos  den  bekendte  Inspektør  N.  P. 
J.  Buus  paa  Rosvang  i  Thy,  en  af  Danmarks  mest  bekendte  Mejerimænd. 

Kun  22  Aar  gammel  overtog  Frederiksen  en  af  sin  Faders  efterladte  Gaarde, 
Baadesgaard  ved  Nakskov;  men  allerede  to  Aar  efter  indgik  han  Kompagniskab  med 
sin  Broder,   Erhard  Frederiksen  paa  Nøbbollegaard  —  en  Mand,   hvis  Navn  har  faaet  en 


DANSKE   I   AMERIKANSK    LANDBRUG   OG    MEJERI  281 

god  Klang  i  det  danske  Agerbrug.  Brødrene  kastede  sig  med  den  største  Iver  over 
Sukkerroedyrkning  og  Roesukkerfabrikation,  og  det  kan  siges,  at  det  var  disse  to  Mænd, 
der  indførte  Sukkermdustrie?i  i  Danmark.  De  forpagtede  og  drev  meget  store  Arealer, 
hele  2,000  Tønder  Land  (ca.  2,700  Acres)  af  Danmarks  bedste  Jorder,  navnlig  baseret 
paa  Sukkerroedyrkning,  men  helt  ud  efter  rationelle  Landbrugsprincipper,  anlagde  den 
mægtige  Sukkerfabrik  paa  Højbygaard,  fedede  store  Flokke  af  Korthornsstude  paa 
Roeaffaldet  med  Tilskud  af  Kraftfoder  o.  s.  v.,  inddæmmede  betydelige  Arealer  og  drev 
i  det  hele  et  Landbrug,  som  der  gik  Ry  af  viden  om  Land.  .  Som  Foregangsmænd 
paa  dette  Felt  gav  de  Stødet  til  en  Driftsmaade,  der  dengang  var  ukendt  i  Danmark, 
og  som  en  Tid  lang  betragtedes  med  Mistillid,  men  som  senere  har  vist  sig  at  være  i 
høj  Grad  lønnende,  og  som  har  bragt  Velstand,  ja  Rigdom  til  store  Distrikter,  der  tid- 
ligere sukkede  under  Fattigdom  og  var  i  udpræget  Tilbagegang. 

Ordningen  af  Sukkertoldspørgsmaalet  i  Danmark  gjorde  imidlertid  Sukkerindu- 
strien dér  temmelig  nær  umulig.  Regeringen  paalagde  Fabrikkerne  en  Afgift,  der  sva- 
rede til  Indførselstolden  fra  Udlandet,  saaledes  at  Industrien  stod  helt  uden  Beskyttelse. 
Dertil  kom  en  hidsig  Konkurrence  fra  den  store  Trust  "  De  danske  Sukkerfabriker ", 
ledet  af  C.  F.  Tietgen,  og  endelig  Pengekrisen  i  1873.  Brødrene  Frederiksen  fik  et 
haardere  Læs  at  trække  end  de  kunde  magte,  og  til  Trods  for  deri  Støtte  de  fik  af  den 
Frederiksen'ske  Familie,  der  altid  har  udmærket  sig  ved  loyalt  Sammenhold,  maatte  de 
opgive  Ævret.  I  1877  gik  Fabrikken  over  paa  andre  Hænder,  efter  at  Frederiksen  og 
hans  Brødre  havde  tabt  deres  Formue. 

Men  John  D.  Frederiksen  havde  hverken  tabt  Mod  eller  Virkelyst.  Samme 
Aar,  han  fratraadte  Fabrikken  og  Landejendommene,  rejste  han  til  Amerika  som 
Eneforhandler  af  Mejeripræparater  fra  Chr.  Hansens  Laboratorium,  og  han  fik  snart 
Øje  for  de  store  Muligheder,  som  Udviklingen  af  det  amerikanske  Mejeribrug  med- 
førte. Allerede  næste  Aar  oprettedes  en  Filial  af  den  danske  Fabrik  i  New  York,  der 
senere  flyttedes  til  LIttle  Falls  i  samme  Stat,  hvor  den  efterhaanden  under  Frederiksens 
Ledelse  er  bleven  en  af  Landets  mest  ansete  Etablissementer  af  denne  Art.  Foruden 
Mejeripræparater  fremstiller  den,  som  før  nævnt,  en  Mængde  Artikler,  navnlig  paa  Føde- 
vare-Omraadet. 

Med  utrættelig  Ihærdighed  har  Frederiksen  oparbejdet  Fabrikken  og  forøget 
dens  Produktion  og  Afsætning.  Tidlig  og  sent  var  han  paafærde  i  Fabrikken  eller  paa 
Rejser  —  han  er  sikkert  en  af  de  mest  berejste  Danske  i  Amerika.  Der  er  ikke  en 
nævneværdig  Udstilling  i  nogen  Stat,  .uden  at  hans  IV^ejeri-  og  andre  Præparaterer  frem- 
stillet dér,  og  han  er  selv  tilstede  overalt.  Hans  grundige  Indsigt  i  Mejerivæsenet 
gør  ham  imidlertid  til  noget  andet  og  mere  end  Forretningsmanden  i  hans  Forhold  til 
Mejeristerne.  Som  Foredragsholder  og  Deltager  i  Diskussionen  af  Mejerispørgsmaalhar 
han  vundet  den  største  Anseelse  som  Fagmand,  hos  hvem  Mejeristerne  kunde  hente 
paalidelige  Raad  og  Oplysninger,  og  hans  vindende  Optræden  og  personlige  Elskværdig- 
hed har  skafTet  ham  Venner  i  hundredevis  Landet  over,  blandt  Landsmænd  og  andre 
Nationaliteter. 

Ogsaa  i  Litteraturen  har  Frederiksen  været  virksom.  Allerede  i  Danmark  var 
han  en  flittig  Landbrugsforfatter  —  bl.  a.  var  han  Redaktionssekretær  ved  en  af  Møller- 
Holst  udgiven  "  Landbrugsordbog  ",  der  fortjener  Navn  som  et  klassisk  Kildeskrift — , 
og  her  i  Landet  har  han  udgivet  fiere  Landbrugsbøger,  saaledes  i  Begyndelsen  af  Fir- 
serne en  Bog  om  Separator-Systemet  for  Skumning  af  Mælk,  der  nu  jævnlig  citeres  som 
Autoritet  med  Hensyn  til  Systemets  første  historiske  Udvikling.  Det  er  ret  betegnende, 
at  ikke  blot  den  første  Seoarator  for  Mælk  kom  her  til  Amerika  fra  Danmark,   men  at 


282  DANSKE   I   AMERIKA 


ogsaaen  dansk  Mand  gav  Amerikanerne  den  første  grundige  teoretiske  og  praktiske  Kor- 
klaring af  Systemets  Fordele.  Frederiksen  er  ikke  blot  en  kødelig  Slægtning — Fætter 
og  Svoger — tilde  dansk-amerikanske  Mejerimænds  Nestor,  John  Henry  Monrad,  men 
han  er  ogsaa  i  mere  end  én  Retning  hans  Aandsfrænde  og  Arbejdsfælle;  de  to  har  saa- 
ledes  sammen  udgivet  en  Haandbog  i  Smørlavning  paa  engelsk.  Paa  dansk  har  Frede- 
riksen skrevet  en  Bog  om  Ostelavning  i  Amerika,  der  udkom  paa  dansk  Forlag.  I  ame- 
rikanske Fagblade  finder  man  jævnlig  Bidrag  fra  hans  Pen  om  Spørgsmaal  vedrørende 
Æmner  af  Betydning  for  Landbostanden,  saaledes  om  Oprettelse  af  Højskoler  paa  Lan- 
det —  en  Sag,  der  ligger  ham  varmt  paa  Hjærte,  og  som  kommer  mere  og  mere  i  For- 
grunden. Han  er  i  det  hele  varmt  interesseret  for  Skolevæsen  og  Oplysning,  hvad  der 
bl.  a.  har  givet  sig  Udslag  i,  at  han  i  en  lang  Aarrække  har  været  Medlem  af  Skole- 
kommissionen i  Little  Falls,  Præsident  for  "Little  Falls  Free  Reading  Room  and  Ath- 
letic  Association",  en  Slags  Y.  M.  C.  A.,  som  uden  at  have  Religion  paa  sit  Program 
støttes  af  alle  Troesbekendelser,  endvidere  en  virksom  "Granger";  han  er  Medlem  af 
Reform-Klubben  i  New  York  samt  af  Direktionen  for  New  York  State  Dairy 
Association. 

Ogsaa  paa  et  rent  praktisk  Felt  har  Frederiksens  indgaaende  Kendskab  til  Mejeri- 
væsenet bragt  Resultat.  Paa  Rejser  i  Maryland  og  Virginia  blev  Frederiksen  op- 
mærksom paa  den  tit  visse  Tider  af  Aaret  utaalelige  Lugt  og  Smag  af  Hvidløg  i  Mælk 
og  Smør  i  disse  Stater,  og  i  flere  Aar  arbejdede  han  paa  at  overkomme  denne  Ulempe. 
I  den  Anledning  drev  han  i  længere  Tid  et  Forsøgsmejeri  i  Virginia,  hvor  det  endelig 
lykkedes  ham  ved  stærk  Opvarming  og  Udluftning  af  den  varme  Mælk  at  uddrive  Hvid- 
løgslugten og  at  lave  fint  Smør  af  saadan  hvidløgsbefængt  Mælk — en  Opgave  man  længe 
forgæves  havde  forsøgt  at  løse. 

Hans  dybe  og  sikre  Kendskab  til  Mejerivæsenet  har  skaffet  ham  Tillid  blandt 
Mejeristerne,  der  hos  ham  altid  kan  hente  paalidelige  Vink  i  vanskelige  Tilfælde.  I 
Forretningsverdenen  har  han  vundet  et  fint  Navn  for  sin  absolute  Paalidelighed  og 
Hæderlighed.  Og  som  Menneske  vil  det  ikke  blive  let  at  finde  en  mere  imødekom- 
mende, elskværdig  og  hjælpsom  Mand.  Det  kan  navnlig  mange  af  vore  Landsmænd 
herovre,  der  paa  en  eller  anden  Maade  er  kommen  paa  Kant  med  Livet,  tale  med  om. 
Altid  har  Frederiksen  et  venligt  Ord  paa  Læben  og  mere  end  det :  Han  er  altid  rede  til 
at  give  Støtte,  hvor  der  fortjenes  Støtte. 


B^ittake  Prøfeøaør^r  rx^h  amerikanske  ffianibrugfi-Hntneratteter, 

De  danskfødte  Mænd,  som  er  omtalt  foran  i  denne  Afdeling  og  som  har  ud- 
øvet en  kendelig  Indflydelse  paa  det  amerikanske  Mejerivæsen,  har  navnlig  formaaet  at 
gøre  sig  gældende  i  Kraft  af  det  Fond  af  Kundskaber  og  praktisk  Viden,  som  de  opnaa- 
ede  /  Fædrelandet,  og  som  de  førte  med  sig  herover  og  udnytlede  paa  de  herværende 
Forhold. 

Men  Side  om  Side  med  dem  maa  nævnes  nogle  navnlig  yngre  Mænd,  født  i  Dan- 
mark, men  som  hovedsagelig  har  faaet  deres  Uddannelse  her  i  Landet.  Det  er  da  navn- 
lig deres  Nationalitet,  der  sætter  dem  i  Klassen  Dansk-Amerikanere,  medens  deres  hele 
aandelige  Udvikling  saa  vel  som  deres  praktiske  Tilsnit  mere  tilhører  Amerika.  Der- 
med skal  dog  ikke  siges,  at  det  danske  Land-  og  Mejeribrug  ikke  har  udøvet  nogen  som 
helst    Indflydelse  paa  dem.      Den  inderste  Impuls   for   deres  Arbejde  og  Livsgerning 


DANSKE   I   AMERIKANSK   LANDBRUG   OG   MEJERI 


283 


herovre  stammer  fra  deres  Fædreland,  maaske  ikke  dem  selv  fuldt  bevidst  i  alle  Tilfælde. 
Men  deres  egenlige  Præg  er  fuldt  amerikansk,  kun  forædlet  af  og  ved  det  nationale 
Stempel,  som  deres  Fædreland  har  sat  paa  dem,  vi  kan  vel  sige  ved  Fødselsretten.  Det 
turde  maaske  være  et  Spørgsmaal,  om  de  havde  opnaaet  den  Karriere  som  de  har  gjort, 
hvis  de  havde  faaet  deres  faglige  og  teoretiske  Uddannelse  derhjemme  —  jeg  véd  saare 
vel,  hvor  vanskeligt  det  kan  være  fuldt  ud  at  blive  akklimatiseret  under  ny  og  frem- 
mede Forhold,  naar  man  har  naaet  fuld  Udvikling;  og  dette  gælder  baade  Mennesker, 
D3T  og  Planrer. 

Disse  unge  Mænd  er  Lærere  ved  forskellige  Staters  Landbrugsskoler,  hovedsage- 
lig i  Mejerifagene.  De  har  arbejdet  sig  frem  fra  underordnede  Stillinger  som  Med- 
hjælpere og  Mejerister  i  forskellige  Mejerier,  har  gennemgaaet  de  forskellige  Kursus, 
Skoler  og  Colleges,  der  her  i  Landet  hjælper  den  unge  fremadstræbende  Mand,  og  deres 
Flid  og  naturlige  gode  Evner  har  saa  til  sidst  baaret  dem  frem  til  ansete  Stillinger,  i 
hvilke  de  selv  staar  som  Lærere  for  en  ny 
Generation;  og  disse  Stillinger  har  de  opnaaet 
i  en  forholdsvis  ung  Alder,  saa  de  kan  imøde- 
se en  lang  og  frugtbringende  Arbejdstid  paa 
deres  særlige  Felt.  Jeg  vil  forudskikke  den 
Bemærkning,  at  de  tre  Biografier,  som  anføres 
nedenfor,  ikke  paa  langt  nær  omfatter  alle  de 
Mænd  af  dansk  Afstamning,  der  tager  Del  i 
Landbrugsundervnsningen  her  i  Landet.  Paa 
flere  Staters  Landbrugsskoler  er  der  ansat 
Danske,  der  underviser  i  Specialfag,  og  som 
nærmest  gaar  ind  under  Begrebet  Videnskabs- 
mænd. Enkelte  af  disse  vil  blive  omtalt 
selvstændigt  her  i  Værket.  Jeg  har  kun 
ment  at  anføre  de  nedenfor  omtalte  Mænd 
som  Ty pe?^ paa  £71  særlig  Klasse  D arisk- Ameri- 
kajiere. 

C.  Larsen. 


Professor  1  Mejerilære  ved  Syd  Dakota 
State  College  of  Agriculture. 


PROF    C.  LARSEN 
Brookings,  S.  D. 


Professor   C.   Larsen  blev  født  den  4de 
August  1874  paa  Bellinge  Mark  ved  Odense, 

hvor  hans  Fader,  Hans  Larsen,  var  Husmand.  Han  var  den  yngste  af  fem  Søskende, 
og  sin  Moder  har  han  aldrig  kendt  —  hun  døde  i  hans  spæde  x\lder.  Hans  Fader  gif- 
tede sig  senere  paany. 

Børneaarene  gik  som  andre  Bønderbørns  hjemme,  afvekslende  med  Skolegang 
i  Landsbyskolen  og  Kreaturpasning.  Allerede  ni  Aar  gammel  blev  han  sat  til  at  røgte 
Kreaturer,  og  med  Alderen  fik  han  en  stadig  større  Hjord  at  tage  vare  paa.  Det  var  i 
den  Tid  Mejeribruget  hjemme  var  i  stærk  Udvikling,  og  fra  Barndommen  af  blev 
Interessen  for  dette  indpodet  i  ham. 

Sytten  Aar  gammel  rejste  saa  Larsen  til  Amerika  sammen  med  en  Nabofamilie. 
Maalet  var  Arnes,  Iowa,  Hjemstedet  for  den  berømte  Landbrugsskole  der  lededes  af 
den  senere  U.  S.  Agerbrugsminister  James  Wilson.  De  mægtige  Bygninger,  det 
smukke  Anlæg  og  de  mange  Studenter  gjorde  straks  et  betydeligt  Indtryk  paa  den 
imge   Mand,  og  han  foresatte  sig  da  at  ville  søge  sin  Uddannelse  paa  en  saadan  Skole. 


284  .      DANSKE   I   AMERIKA 


Den  første  Sommer  i  Amerika  arbejdede  Larsen  for  en  dansk  Farmer  ti  Mil 
fra  Ames,  Frants  Jensen,  nii  Ejer  af  en  stor  Farm  ved  Tyler,  Minn.  Jensen  dreven 
Mønster-Mejerifarm,  og  hans  Jersey-Kvægbesætning  saa  vel  som  hans  Smør  var  vel 
kendt  viden  om.  Jensen  havde  været  Forvalter  i  Danmark  og  var  en  dygtig  Land- 
mand. Den  paafølgende  Vinter  gik  Larsen  i  amerikansk  Skole  og  var  ved  Foraarets 
Komme  godt  hjemme  i  engelsk.  Saa  gjaldt  det  om  at  tjene  Penge,  saa  han  kande 
komme  videre  i  sin  Uddannelse.  Sommer  og  \^inter  arbejdede  han,  mest  for  Farmerne; 
Lykken  stod  ham  bi,  Helbredet  og  Modet  var  godt,  gode  Venner  van^t  han,  og  gode 
Penge  tjente  han. 

I  Aaret  1896  begyndte  han  for  Alvor  at  forberede  sig  for  Statsskolen,  først  \ 
Landskolen,  siden  om  Vinteren  ved  et  Kursus  paa  Jewell  Lutheran  College;  og  i  For- 
aaret  1897  blev  han  saa  Student  paa  Iowa  State  College. 

I  Sommeren  1898  var  Larsen  Elev  paa  Story  County  Normalskole  og  bestod 
Eksamen  som  Skolelærer,  hvilket  gav  Lejlighed  til  at  tjene  Penge  lidt  lettere  end  ved 
Farmarbejde.  Han  deltog  atter  i  Undervisningen  paa  Iowa  State  College  og  gav  i  Fe- 
rien Undervisning  i  en  amerikansk  Landskole  nær  Story  City,  paa  den  samme  Egn  hvor 
han  havde  tilbragt  sin  første  Sommer  paa  Jensens  Farm. 

I  August  '98  rejste  Larsen  til  Danmark,  dels  for  at  besøge  Slægt  og  Venner, 
men  dog  nærmest  for  at  sætte  sig  ind  i  den  danske  og  andre  Landes  Mejeridrift.  Under 
Opholdet  i  Danmark  besøgte  han  flere  danske  Skoler,  navnlig  den  kgl.  Landbohøjskole, 
og  flere  af  dens  Professorer,  særlig  nu  afdodeProfessor  Segelcke;  og  med  megen  Inter- 
esse fulgte  han  en  Tid  Undervisningen  paa  Ryslinge  Højskole  paa  Fyn.  Paa  denne 
Rejse  besøgte  han  tillige  Verdensudstillingen  i  Paris.  I  Foraaret  1901  rejste  han  atter 
tilbage  til  Amerika,  og  her  begyndte  han  saa  sit  sidste  Skoleaar  paa  Iowa  State  College. 
I  Vintrene  1901  og  1902  var  han  Lærer  ved  Mejeriskolen  i  Massachusetts,  og  i  Juni 
1902  bestod  han  de  sidste  Eksamener  og  opnaaede  Graden  ''Bachelor  of  Scientific  Agri- 
culture"  fra  Skolen  i  Ames.  Han  fik  straks  Posten  som  Lærer  (Assistant)  ved  den 
samme  Skole  og  studerede  samtidig  videre,  saaledes  at  han  i  1904  fik  Graden  ''Master 
of  Scientific  Agriculture".  Han  blev  derefter  Assistant  Professor  og  snart  efter  Asso- 
ciate  Professor  med  tilsvarende  forhøjet  Gage. 

I  1906  blev  Stillingen  som  Professor  i  Mejerilære  ved  Utah  Stats  Landbrugs- 
skole i  Logan  ham  tilbudt,  og  han  modtog  Tilbudet.  Efter  et  Aars  Virksomhed  dér 
blev  han  kaldet  til  Posten  som  Professor  i  Mejerilære  og  Leder  af  Mejeriforsog xed  South 
Dakota  State  College  of  Agriculture  and  Mechanic  Arts  /"  Brookmgs,  hvilken  Stilling 
han  endnu  beklæder.  Under  hans  Ledelse  har  denne  Skoles  "Department  of  Dairy 
Husbandry"  gjort  betydelig  Fremgang,  og  hans  Dygtighed  har  vundet  almindelig 
Anerkendelse.  Det  samme  gælder  hans  Virksomhed  udenfor  Skolen  som  Foredrags- 
holder ved  Farmers  Iiistitutes  og  Mejeri-Konventioner,  og  han  har  opnaaet  en  høj  Anse- 
else blandt  Statens  og  Nabostaternes  Mejerimænd.  Ikke  mindst  de  mange  danske  Meje- 
rister i  Syd  Dakota  føler  det  som  en  Ære  for  sig,  at  deres  Landsmand  udfylder  sin  be- 
troede og  ansvarsfulde  Stilling  paa  en  saa  fyldestgørende  Maade.  Han  har  et  stort  Ar- 
bejde liggende  for  sig  i  den  for  Agerbrug  og  Mejeridrift  saa  lovende  Stat,  og  han  har 
med  Iver  taget  fat  paa  sin  Opgave  paa  forskellige  Omraader,  baade  med  Forbedring  af 
Mejeriprodukterne  og  med  Udvikling  af  Malkeracerne  ved  Udvalg  og  Opdræt. 

Professor  Larsen  udfolder  ved  Siden  af  sin  Lærervirksomhed  og  Forsøgsarbejdet 
tillige  et  betydeligt  litterært  og  fagjournalistisk  Arbejde.  Han  er  regelmæssig  Korrespon- 
dent til  flere  Mejeriblade  saa  vel  som  til  Dag-  og  Ugeblade  om  MejerispørgsmaaL 
Sammen  med  tidligere  Professor  ved  Mejeriskolen  i  Ames  McKay  har  han  skrevet  og 


DANSKE   I    AMERIKANSK    LANDBRUG   OG    MEJERI 


285 


udgivet   Bogen   "Principles  and   Practice  of   Buttermaking"   og  har  med  samme  Med- 
arbejder udarbejdet  adskillige  Forsøgsberetninger. 

Professor  Larsen  er  en  jævn,  elskværdig  Mand  med  en  overordenlig  vindende 
Optræden.  Han  taler  og  skriver  sit  danske  Modersmaal  og  følger  trofast  med  i  sine 
Landsmænds  Færd  og  Virke  her  i  Landet. 

Frederik  Rasmussen. 

Professor  i  Mejerilære  ved  New  Hampshire  Agricultural  Experiment  Station. 


Professor  Frederik  Rasmussen  er  ligesom  den  foran  omtalte  Professor  C.  Larsen 
udgaaetfra  Iowa  Stats  Agerbrugsskole  i  Ames  og  har  ligesom  denne  nydt  godt  af  den  be- 
kendte dygtige  Mejerilærer  McKay's  Vejledning.      Men   han   kom    her  til  Landet  i  en 
mere  moden  Alder  og  havde  allerede  hjemme 
i   Danmark,  lagt   Grundvolden  til  videre  Ud- 
dannelse.      Haner  født  paa  Gaarden    Vester- 
heden" ved  Hals,  Vendsyssel,  den   18de  Juli 
1876.      Han  gik   i   Hals    Realskole,    hvorfra 
'han  afgik  med  Præliminæreksamen  i  1892  og 
larbejdede  derefter  ved   Landbruget  til   Aaret 
1900,   et  Aar  som  Landvæsenselev  paa   Ege- 
skov Avlsgaard   paa   Fyn  og  den  øvrige  Tid 
paa  sin  Fødegaard. 

I  Efteraaret  1900  udvandrede  Ras- 
mussen til  Amerika  og  kom  først  til  Jewell 
Junction,  Iowa.  Han  arbejdede  et  halvt 
Aars  Tid  ved  Jernbanen  og  derefter  et  Aars 
Tid  paa  en  Mejerifarm,  hvorefter  han  gik  ind 
paa  Iowa  State  Agricultural  College  for  at 
tage  Landbrugseksamen  dér.  Denne  Eks- 
amen opnaaede  han  i  1905,  og  den  paaføl- 
;gende  Vinter  underviste  han  i  Mejerilære  ved 
Landbrugsskolen  i  Amherst,  Mass.  Fra  Juni 
1905  var  han  Bestyrer  af  Universitets-Meje- 
riet ved  Purdue   Universitet,  Lafayette,    Ind., 

.og  underviste  tillige  i  Smørtilvirkning  der.  I  September  1906  tiltraadte  han  Stillingen 
ved  Iowa  State  College  som  Assistant  Professor  i  Mejeribrug,  men  forlod  denne  Post 
for  at  tiltræde  en  mere  vellønnet  ved  New  Hampshire  Landbrugsskole  og  Forsøgs- 
station t  Durham,  New  Hampshire,  hvor  han  har  arbejdet  siden  September  1907. 

Professor  Rasmussen  blev  regnet  for  en  af  de  mest  lovende  unge  Mænd,  der  er 
udgaaet  fra  Skolen  i  Ames,  og  hans  senere  Virksomhed  har  vist,  at  det  var  med  god 
Grund  man  satte  store  Forhaabninger  til  ham.  Inden  han  i  1907  overtog  Professor- 
posten i  New  Hampshire,  blev  han  af  United  States  Department  of  Agriculture  (Ager- 
brugsministeriet) sendt  som  speciel  Repræsentant  til  Danmark,  Norge,  Sverrig  og  andre 
europæiske  Lande  for  at  studere  Mejerivæsenet  dér,  og  samtidig  aflagde  han  et  længere 
Besøg  hos  sine  Slægtninge  i  Danmark. 

Professor  McKay  ved  Iowa  State  College  omtaler  Professor  Rasmussen  som  en 
af  de  dygtigste    unge   Mænd,    der  er   udeksamineret  fra  den  Afdeling  paa  Skolen,   som 


PROF.  FREDERIK  RASMUSSEN 
Durham,  New  Hampshire. 


286 


DANSKE   I   AMERIKA 


han  ledede,  og  han  beklagede  kun,  at  han  ikke  kunde  beholde  ham  som  sin  Assistant 
Professor;  men  han  kunde  kun  tilraade  ham  at  tiltræde  den  ham  tilbudte  bedre  lønnede 
Stilhng  i  New  Hampshire.  Han  gav  Professor  Rasmussen  den  Ros,  at  skønt  han  ved 
sin  Ankomst  her  til  Landet  syv  Aar  før  ikke  kunde  tale  et  Ord  engelsk,  blev  han  en  af 
de  dygtigste  Lærere  der  var  udgaaet  fra  Ames-Skolen,  med  en  særlig  Evne  til  at  gøre 
sig  afholdt  af  sine  Studenter.  Han  har  tilfulde  vist,  hvad  der  kan  opnaaes  ved  Flid  og 
Udholdenhed. 

3Iartin  Mortensen. 

rrofessor  1  Mejerilaere  ved  Iowa  State  College  of  Agriculture. 


Stats-Agerbrugsskolen  i  Ames,  la.,    som  jeg  gentagne  Gange  har  havt  Lejlighed 
til   at   nævne   i  det  foregaaende,   er  en  af  Landets  mest  ansete,  om  ikke  den  mest  ansete 

Landbrugs-Undervisningsanstalt  i  de  Forenede 
Stater.  Dens  fremragende  Stilling  skyldes  for 
en  stor  Del  dens  mangeaarige  Præsident  James 
Wilson,  der  nu  i  tolv  Aar  har  beklædt  Stillingen 
som  de  Forenede  Staters  Agerbrugsminister 
i  Washington,  D.  C.  Næppe  har  nogen  Mand 
i  Amerika  arbejdet  med  større  Iver  og  Ihærdig- 
hed for  Landets  Agerbrug,  cg  ganske  særlig 
Interesse  har  han  skænket  Mejeridriften. 
Allerede  i  den  Tid  han  ledede  Skolen  i  Ames, 
gjorde  han  denne  til  et  Midtpunkt  for  Landets 
Mejeri-Interesser,  og  Mejeri-Undervisningen 
paa  denne  Skole  har  til  alle  Tider  været  anset  for 
den  bedste,  der  blev  givet  i  Amerika.  Han 
knyttede  en  Stab  af  de  bedste  Lærerkræfter,  der 
var  at  finde,  til  Mejeridepartementet,  og  efter 
at  Wilson  fratraadte  den  praktiske  Ledelse  af 
Skolen  for  at  overtage  Agerbrugsministeriet,  har 
Skolen  opretholdt  Traditionerne  i  denne  Ret- 
ning. Det  maa  derfor  betragtes  som  en  stor 
Ære  ogsaa  for  den  danske  Nationalitet,  at  Stil- 
lingen som  Professor  i  Mejerifaget  og  Leder  af 
Mejeriforsøgene  ved  Skolen  nu  beklædes  af  en  dansk  Mand,  Vendelboen,  Professor  fidarWt 
Mortejiseii,  der  den  1ste  November  1908  tiltraadte  denne  Post  som  Efterfølger  af 
Professor  G.  L.McKay,  en  af  Amerikas  mest  ansete  og  dygtigste  Mejerilærere,  der  i  en 
lang  Aarrække  havde  beklædt  Posten. 

Det  fortjener  i  denne  Forbindelse  at  bemærkes,  at  fra  Skolen  i  Ames  er  udgaaet 
et  meget  stort  Antal  danske  Mejerimænd,  der  næsten  uden  Undtagelse  har  gjort  for- 
trinlig Fyldest  i  de  Stillinger  de  har  overtaget  som  Mejerister,  Mejeri  konsulenter  eller 
Mejerilærere.  Det  er  i  saa  Henseende  betegnende,  at  baade  Professor  Mortensen  og 
de  to  foran  nævnte  Mejeriprofessorer,  Larsen  og  Rasmussen,  alle  er  uddannet  og  ud- 
eksamineret fra  Skolen  i  Ames,  og  alle  tre  har  de  gjort  Tjeneste  som  Instruktører  eller 
assisterende  Professorer  i  Faget  ved  denne  Skole. 

Professor  Martin  Mortensen  har  gjort  en  ret  enestaaende  Karriere  her  i' 
Landet.      I   Løbet  af  kun   10  Aar  svang  han  sig  op  fra  den  beskedne  Stilling,  af  Med- 


PROF.    MARTIN  MORTENSEN 
Ames,  Iowa 


DANSKE   I   AMERIKANSK    LANDBRUG   OG    MEJERI  287 

hjælper  i  et  Andelsmejeri  i  Iowa  med  en  Maanedsløn  af  $25  til  at  blive  Direktør  for  et 
af  Landets  største  Mejeri  foretagender,  Hazelwood  Cream  Company  i  Portland,  Ore., 
med  en  Aarsgage  af  $2,500,  foruden  at  han  var  Indehaver  af  et  større  Antal  Aktier  i 
dette  meget  lønnende  Foretagende. 

Martin  Mortensen  er  født  i  Fjeldsted  ved  Sindal  i  Begyndelsen  af  Halvfjerd- 
serne. Han  havde  Lyst  til  og  Anlæg  for  Lærervirksomhed,  men  Midlerne  var  smaa, 
og  han  maatte  ved  Selvstudium,  samtidig  med  at  han  arbejdede  for  Opholdet,  slide  sig 
frem  gennem  Seminarie-Forberedelsen.  Saa  laante  han  Penge  til  et  tre  Aars  Ophold 
paa  Ranum  Seminarium  og  fremstillede  sig  til  Eksamen.  Men  han  bestod  den  ikke,  og 
han  saa  den  Løbebane,  som  han  med  saa  stor  Flid  havde  forberedt  sig  for,  afbrudt  ved 
Eksamenskommissionens  Kendelse.  Saa  stod  han  med  en  Gæld  paa  2,200  Kr.,  uden 
Fremtidsudsigter.  Men  han  var  kun  21  Aar  gammel,  og  hans  Mod  var  ikke  knækket — 
han  vidste,  at  han  kunde  komme  gennem  Livet  ogsaa  uden  Seminaristeksamen. 

Saa  rejste  han  til  Amerika,  hvor  hans  Broder  ejede  et  Mejeri  i  Iowa  Center,  la., 
og  dér  begyndte  han  sin  Løbebane  som  Lærling.  Mejerivæsenet  laa  for  ham;  det 
varede  ikke  længe,  inden  han  fik  bedre  lonnede  Pladser,  og  han  sørgede  for  at  vise  i 
Praksis,  at  han  forstod  sit  Fag,  idet  han  vandt  forskellige  Præmier  for  Smør,  hvad  der 
vandt  ham  rosende  Omtale  i  Mejeribladene.  Saa  gennemgik  han  et  fire  Aars  Kursus 
paa  Skolen  i  Ames,  opnaaede  Guldmedaille  for  Smør,  og  blev  Bestyrer  af  forskellige 
større  Mejerier,  samtidig  med  at  han  var  Instruktør  ved  de  korte  Mejerikursus  paa  Ager- 
brugsskolen om  Vinteren.  Derefter  blev  han  Inspektør  for  det  store  Mejerifirma  Han- 
ford-Hazelwood i  Sioux  City,  la..  Direktør  for  Hazelwood  Cream  Company  i  Portland, 
Ore.,  og  overtog  endelig  i  November  1908  Stillingen  som  Leder  af  Ames  Skole7is  Mejeri- 
departement som  Professor  G.  L.  McKay's  Efterfølger.  Det  er  en  ansvarsfuld  Post 
der  kommer  til  at  paahvile  Professor  Mprtensen,  men  der  kan  ingen  Tvivl  være 
oni,   at  han  vil  opretholde  den  berømte  Læreanstalts  Traditioner. 

Professor  Mortensen  har  fulgt  med  Tiden  i  sit  Fag  og  har  bl.  a.  foretaget 
Rejser  i  Europa,  hvor  han  navnlig  satte  sig  ind  i  Tilvirkning  af  Smør  af  pasteuriseret 
Fløde.  Han  er  en  jævn  og  beskeden  Mand,  der  ikke  holder  af  at  tale  meget  om  sig 
selv,  en  flittig  og  ihærdig  Arbejder  — helt  igennem  en  Mand,  som  gør  sit  Fædreland  og 
sin  Nationalitet  Ære. 

Dairy-Commissioners  og  Dairy-Inspectors. 

I  et  Land,  hvor  Jordbruget  og  dets  forskellige  Grene  spiller  en  saa  fremtræ- 
dende Rolle  som  her  i  de  Forenede  Stater,  vilde  det  være  umuligt  andet,  end  at 
Stats-  og  Forbundsmyndighederne  paa  forskellig  Maade  maatte  gribe  regulerende  ind  i 
denne  Erhvervsgren.  Dette  gælder  saa  vel  i  Produktion  som  i  Raamaterialernes 
Omsætning  til  salgbare  Varer  og  Afsætning  af  disse  til  indenlandsk  Forbrug  eller 
til  Eksport.  ~  Den  øverste  Landbrugs-Autoritet  er  Agerbrugsdepartementet  i  Wash- 
ington, under  hvilket  sorterer  alt,  hvad  der  foregaar  i  Landet  af  Betydning  for 
Landbrugsvirke  og  Udvikling  af  Landbruget.  Ganske  særligt  har  dette  Departement  i 
en  Række  af  Aar  havt  sin  Opmærksomhed  henvendt  paa  Forsøgsvirksomheden  og  hur  i 
den  Retning  arbejdet  dels  alene,  dels  i  Samvirke  med  de  enkelte  Staters  Administratio- 
ner. Der  findes  ikke  en  Stat  eller  et  Territorium  i  Unionen  i  vore  Dage,  som  ikke  har 
Eksperimentstationer   under  hvilke  der   drives  meget  omfattende  Forsøg  paa  saa  at  sige 


288  DANSKE   I   AMERIKA 


alle  Landbrugsomraader,  tildels  under  Ledelse  af  Forbundsadministrationen  i  Washing- 
ton, D.  C.  Naar  man  gennemgaar  det  umaadelig  omfangsrige  Materiale,  der  udgaar 
fra  disse  Stationer  i  Form  af  Beretninger  —  Bulletiner  — ,  er  det  umuligt  at  undgaa  at 
lægge  Mærke  til,  hvor  ofte  der  i  disse  henvises  til  det  danske  Landbrug,  til  danske  Au- 
toriteter paa  dette  Omraade,  og  da  ganske  særligt  til  det  danske  Mejerivæsen. 

Ved  disse  Stationer,  der  som  oftest  er  knyttet  til  Staternes  Agerbrugsskoler,  har 
en  Mængde  unge  Danske  i  Tidernes  Løb  fundet  Ansættelse  i  forskellige  Stillinger,  som 
Ledere  og  Lærere,  Instruktører  og  Assistenter  o.  s.  v.,  for  ikke  at  tale  om  den  Mængde 
Landsmænd,  der  ved  disse  Anstalter  har  gennemgaaet  kortere  eller  længere  Kursus.  Det 
tør  uden  Overdrivelse  siges,  at  ingen  indvandret  Nation  i  Forhold  til  Folketal  har  be- 
nyttet sig  mere  af  den  grundige  og  omfattende  Landbrugsundervisning  her  i  Landet  end 
den  danske. 

Af  de  enkelte  Stater  er  der  adskillige  som  har  et  særligt  Landbrugsdepartement 
som  Led  i  Administrationen,  men  de  aller  fleste  har  i  hvert  Fald  et  Mejeridepartement 
(Dairy  Department),  hvis  Opgave  det  er  føre  Tilsyn  med  Tilvirkning  af  Mejeriproduk- 
terne, altsaa  med  Smør-  og  Ostefabrikkerne  inden  Statens  Grænser.  Som  Regel  har 
de  tillige  den  Opgave  at  føre  Tilsyn  med  Tilvirkning  og  Omsætning  af  Fodevarer  i  det 
hele,  og  deres  officielle  Navn  er  i  Reglen  "Dairy-  and  Food-Departments".  Det  er  un- 
der disse,  at  den  offeyiUge  Konsulentvirksomhed  ved  de  saakaldte  "Dairy  Inspectors" 
kommer  ind ;  og  da  de  danske  Mejerimænd  her  i  Landet  i  flere  af  Staterne  har  havt 
ikke  saa  lidt  Indflydelse  paa  Udviklingen  af  denne  Institution,  skulde  jeg  ønske  at  omtale 
dsn  lidt  nærmere.  Det  skal  dog  straks  bemærkes,  at  det  vilde  tage  alt  for  megen  Plads,  om 
man  her  skulde  gennemgaa  hver  Stat  for  sig;  vi  vil  nøjes  med  at  tage  en  enkelt  Stat  — 
Minnesota,  den  Stat  i  det  egenlige  Mejeridistrikt  i  Nordvesten,  der  har  udviklet  sig  til 
een  mest  typiske  Mejeristat,  ogsaa  hvad  Konsulentvirksomheden  angaar,  og  som  til  en 
vis  Grad  har  angivet  Kadencen  for  de  andre  Stater  i  denne  Henseende. 

Paa  en  forbausende  kort  Tid  er  Minnesota  naaet  frem  i  første  Række  som 
INIejeristat.  Dette  gælder  baade  hvad  Kvantitet  og  Kvalitet  af  Produkter  angaar. 
INlinnesota-Mejerierne  har  opnaaet  de  højeste  Udmærkelser  paa  Udstillinger  baade  i  Ind- 
ig  Udland  og  de  højeste  Priser  for  Varerne  i  Markedet.  Grunden  maa  nødvendigvis 
være  Mejeristernes  Dygughed,  og  blandt  Statens  Mejerister  har  de  danske  fra  første  Be- 
^;yndelse  indtaget  en  ledende  og  førende  Stilling.  Det  er  for  en  stor  Del  dem,  der  har 
omplantet  en  Mængde  af  de  gode  danske  Principper  paa  amerikansk  Grund  —  Andels- 
tankerf'f.  Eks.,  der  har  fundet  en  saa  god  Jordbund  i  Minnesota,  at  medens  Statens  før- 
ste (danske)  Andelsmejeri  blev  oprettet  for  kun  sytten  Aar  siden,  er  der  nu  over  600 
saadanne  Mejerier ;  og  det  kan  siges,  at  i  hvert  eneste  af  disse  er  det  den  danske  Andels- 
lanke der  er  det  ledende  Motiv,  mere  eller  mindre  gennemført.  Systemet  for  Syrning 
af  Fløde  ved  Renkulturer  af  Mælkesyrebakterier  (Syrevækkere  —  "Starters"),  der  nu  er 
taget  i  Brug  paa  hvert  eneste  veldrevet  Minnesota-Mejeri,  er  ligeledes  dansk  af  Oprin- 
delse, ført  her  til  Landet  ved  John  Henry  Monrads  Forstaaelse  af  og  Agitarion  for  Sy- 
stemet og  ved  de  mange  danske  Mejeristers  Kendskab  dertil. 

De  danske  Mejerister  har  i  bogstavelig  Forstand  været  Bannerførere  for  Minne- 
sotas Mejeri.  Baade  i  Ind-  og  Udland  har  danske  Mejerister  i  Minnesota  vundet 
de  største  Præmier  og  højeste  Udmærkelse  for  deres  Produkter,  og  af  de  seks  Æras- 
tannere,  som  Mejeristernes  Landsforening  har  bortskænket  ril  de  Stater,  der  har  vundet 
de  højeste  Points  ved  Smørbedømmelser,  har  Minnesota  vundet  de  fire,  hovedsagelig 
ved  danske  Mejerister. 

Men  paa  intet  praktisk  Omraade  har  de  danske  Mejerister  dog  i  den  Grad  gjort 


DANSKE   I    AMERIKANSK    LANDBRUG    OG    MEJERI  .  289 

sig  saa  fortjent  af  Minnesota  Stats  Mejerivæsen  som  ved  at  gøre  sig  til  Talsmænd  for,  at 
dets  officielle  Administration,  Statens  Dairy  and  Food  Department"  —  som  oprindelig 
kun  havde  det  Formaal  at  føre  Polititilsyn  med  Mejeridriften  samt  forhindre  Misbrug  og 
Forfalskninger  —  tillige  og  hovedsagelig  skulde  være  Hovedkvarter  for  en  officiel  Kon- 
sulentvirksomhed, fra  hvilken  Mejerimændene  i  videst  mulig  Udstrækning  kunde  ind- 
hente Raad  og  Vejledning  i  vanskelige  Tilfælde,  ikke  blot  i  Tilvirkning  af  Mejeri- 
produkterne, men  ogsaa  om  god  og  lønnende  Fremstilling  af  Mælk,  Fodring,  Røgt  og 
Pleje  af  Kvægbesætningerne,  Avlsspørgsmaal,  søge  Oplysninger  om  Handels-  og  Afsæt- 
ningsforhold m.  m.  Det  er  altsaa  det  ^ode  danske  Konsulentpriiicip,  som  de  danske 
Minnesota-Mejerister  har  søgt  at  faa  omplantet  paa  amerikansk  Jordbund,  som  de  selv 
er  bleven  det.  Idealet  var,  at  "Dairy  Inspector"  skulde  ikke  udelukkende  være  Politi- 
mand, d,  V.  s.  en  Bussemand,  hvis  Nærværelse  som  Regel  var  ensbetydende  med,  at  der 
var  noget  mistænkeligt  ved  vedkommende  Mejeri,  maaske  begaaet  en  eller  anden  Ulov- 
hghed,  som  skulde  paatales  og  straffes.  Mejeristerne,  og  med  dem  hele  Farmerbefolk- 
ningen, skulde  tillige  kunne  betragte  ham  som  en  Hjælper,  en  Støtte  for  dem  i  deres  Be- 
stræbelser for  at  bringe  hele  Driften  —  fra  Stalden  til  den  isafkølede  Smørvogn  —  op  til 
den  højeste  Standard. 

Dette  er  tildels  lykkedes  i  Minnesota.  Mejeristernes  Organisation:  "Butter-  and 
Cheesemakers  Association",  i  hvilken  Danskerne  altid  har  spillet  en  fremtrædende 
Rolle,  har  stedse  mere  bestemt  fremsat  Kravet  om  en  saadan  Ordning,  og  den  har  naaet 
hvad  den  vilde  naa.  Og  fra  Minnesota  har  Tanken  bredt  sig  til  alle  Sider.  Ansættel- 
serne under  Minnesota  "Dairy  and  Food  Department"  er 'siden  1905  underkastet  "Civil 
Service"  Bestemmelser,  d.  v.  s.  at  Mænd,  der  ønsker  Ansættelse  under  den,  maa  aflægge 
Bevis  for,  at  de  er  Stillingerne  voksne,  og  de  Mænd,  der  bestaar  Prøverne  bedst  og  har 
det  bedste  Lov  paa  sig  fra  deres  tidligere  Arbejde  som  Mejerimænd,  har  fortrinsvis  Ad- 
gang til  Ansættelse.  Paa  den  Maade  er  dette  Departement  tilnærmelsesvis  gledet  ud  af 
"Politiken."  Den  professionelle  Politiker  kan  ikke  mere  gøre  det  til  Jagtgrund  eller 
søge  sin  Løn  for  politisk  Virksomhed  i  en  'Job"  som  Mejeriinspektør.  Og  Mejeri- 
inspektøren er  ikke  længer  Politiker  eller  den  mere  eller  mindre  —  som  oftest  mindre  — 
sagkyndige  Politimand,  men  frem  for  alt  den  sagkyndige  Raadgiver,  hvis  Opgave  er 
"educational." 

Hertil  skal  dog  knyttes  den  Bemærkning,  at  denne  Konsulentvirksomhed  i  Sta- 
ten Minnesota  endnu  kun  er  i  sin  Begyndelse.  Udviklingen  har  været  saa  stærk,  at  det 
Antal  sagkyndige  Raadgivere  af  denne  Art,  som  Staten  har  ment  sig  istand  til  at  ansætte, 
ikke  tilfredsstiller  Behovet.  En  "Dairy  Inspector"s  Arbejde  er  i  Sandhed  ingen  Sinecure  : 
der  lægges  haardt  Beslag  paa  hans  Kræfter  i  alle  Retninger.  Han  maa  stadig  være  paa 
Rejser,  deltage  i  Mejeriudstillinger  som  Dommer  og  Foredragsholder,  give  Undervis- 
ning ved  Mejerikursus,  besvare  Korrespondancer  o.  s.  v.  At  der  tiltrænges  flere  Mænd  i 
dette  Arbejde  kan  to  af  vore  Landsmænd,  der  for  Tiden  gjør  Tjeneste  som  Inspektører, 
Hans  T.  Søndergaard  og  James  Sorejisen,  tale  med  om. 

Den  danske  Mejerimand,  der  i  særlig  Grad  har  gjort  Pionerarbejde  paa  Kon- 
sulentsagens Omraade  i  Minnesota,  er  Sønderjyden 

HANS  T.  SØNDERGAARD. 

Hans  Tjellesen  Søndergaard  blev  født  i  1867  paa  en  sønderjydsk  Bondegaard  i 
Brendstrup,  Rødding  Sogn.  Hans  Fader,  H.  P.  Søndergaard,  der  endnu  lever  (1909), 
var  en  trofast  dansk  Mand,  en  af  dem,  derefter  Sønderjyllands  Adskillelse  fra  Danmark 

Danske  i  Amerika — I — 2.  19 


290 


DANSKE    I    AMERIKA 


efter  Krigen  1864  hellere  vilde  lade  sig  udvise  end  sværge  til  den  tyske  Fane,  og  han 
sluttede  sig  nær  til  den  Kreds,  der  havde  sit  Midtpunkt  i  Rodding  Frimenighedskirke. 
Denne  Egn  var  jo  saa  at  sige  den  grundtvigske  Højskolebevægelses  Vugge;  der  ved- 
ligeholdtes en  inderlig  Forbindelse  med  Askov  Højskole,  og  de  Brendstrup  Sønderjyder 
var  trofaste  Deltagere  i  Moderne  paa  Schrøders  Højskole,  i  Skibelund  Krat  og  paa 
Skamlingsbanken.  Den  aandelige  Paavirkning  i  den  hjemlige  Kreds  har  sat  sit  bestemte 
Præg  paa  Hans  T.  Søndergaard  og  fulgt  ham  i  hans  Færd  og  Karriere  herovre  —  et 
Bevis  for,  at  den  danske  Højskolebevægelse  og  den  Oplysning  den  bringer,  er  (som  vi 
allerede  paapegede  i  Indledningen),  en  god  Forskole  til  den  praktiske  Virksomhed  her  i 
Landet,  selv  om  den  i  og  for  sig  kun  er  lidet  beslægtet  med  den. 

Barndommen  og  den  tidlige  Ungdom  tilbragte  han  med  Arbejde  paa  Mark  og  i 
Stald,    saa  kom  han  paa  Højskole,    lærte  Mejeri  i  Viborgegnen,  tjente  Kongen  som  Sol- 
dat og  rejste  saa  i  1890  sammen  med  sin  Broder,    Mads  Sondcr^acrd,   der  ligeledes   har 
vundet    et    anset   Navn   i   den  amerikanske 
Mejeriverden,  til  Amerika.      Han    begyndte 
som    Farmarbejder   i    Omegnen    af    Cedar 
Falls,    la.,   gik  om   Vinteren  i  Almueskolen 
for    at  lære   engelsk  og  blev   Bestyrer  af  et 
Mejeri  i  Farwell,  Minn.     Der  var  han  i  tre 
Aar;  og  da  Mejeriet  stod  stille  om  Vinteren, 
benyttede   han   denne   til  at  tage  Undervis- 
ning   paa   Colleges   og  Normalskoler.      En  V^^^^^^^^l^  WKk         ~^^^^^^^^B\ 
Førstepræmie  for  Smør   henledte  Opmærk- 
somheden paa  ham  og  skaffede  ham  Tilbud 
om  Pladsen  som  Bestyrer  af  det  større  Mej- 
eri i  Litchfield,  Minn.,  som  han  i  de  ti  Aar, 
han  ledede  det,  arbejdede  op  til  et  Monster- 
mejeri,   af    hvilket    der   gik   Ry  viden  om. 
Præmier   og    andre    Udmærkelser    for  sine 
Produkter  vandt  han  i  Mængde,   og  da  han 
tillige   tog  aktiv  Del  i  Udstillinger  og  i  en- 
hver Bevægelse,   der   tjente  til  at  dygtiggøre 
Mejeristanden,  var  det  naturligt,  at  han  blev 
en  af  de  ledende  Mænd  i  Organisationerne 
og  blev  valgt  til  Minnesota  Mejeristforenings  Præsident  —  en  Stilling  han  beklædte  i  lire 
Aar.      Han  deltog  i  Mejerimøder,  holdt  Foredrag,  deltog  i  Diskussioner,   skrev    Mejeri- 
artikler  til  Fagbladene  o.  s.  v.      Men  under  alt  dette  forsømte  han  ikke  sit  Mejeri.     Det 
maatte  udvides  et  Par  Gange,  det  aarlige  Smørsalg  gik  op  til  mellem  $50,000  og  $60,000, 
og  til  sidst  blev  der  opført  et  helt  nyt  Mejeri,  hvis  Bygninger  alene  kostede  $8,300,  med 
komplet  og  tidssvarende    Maskineri  —  Litchhelds  og  Andelshavernes  Stolthed.     Dette 
var  i  1903  ;    men  længe  lik  Søndergaard  ikke  Lejlighed  til  at  lede  det  ny  Mejeri.      Tre 
Maaneder   efter   at    det  var  taget  i  Brug  blev  han  udnævnt  til  ''State  Dairy  Inspector" 
under  Statsdepartementet,  og  denne  Stilling  beklæder  han  endnu,  genudnævnt  af  de  skif- 
tende Administrationer. 

Da  Statens  "Dairy  and  Food  Department"  oprettedes  i  Begyndelsen  af  '90erne 
var  det  med  den  Hensigt  at  tilvejebringe  et  Tilsyn  med  Mejerierne,  som  afgav  en  Ga- 
ranti for,  at  der  ikke  gik  Misbrug  i  Svang  paa  disse,  altsaa  et  Slags  Politi.  Det  viste  sig 
straks,  at  Politivirksomheden  kun  blev  et  Skin,  medens  Politiken  var  det  alt  afgørende  for 


HAXS  T.   SOXDERGAARD 


•     DANSKE   I   AMERIKANSK    LANDBRUG   OG    MEJERI  291 

Ansættelserne  under  det.  Da  var  det,  at  navnlig  de  danske  Mejerister,  der  vidste  hvad 
Betydning  Konsulenterne  havde  havt  for  det  danske  Mejeri,  kom  til  Fronten  med  Krav 
om,  at  Statens  Mejeridepartement  skulde  udføre  et  lignende  Arbejde.  Dette  Krav  blev 
særlig  gjort  gældende  blandt  Mejerilærerne  paa  Statens  Agerbrugsskole  i  St.  Anthony 
Park,  blandt  hvilke  var  H.  T.  Søndergaard,  der  var  Instruktør  ved  de  "korte  Kursus", 
og  Amerikaneren  D.  B.  White,  og  det  førte  ogsaa  til,  at  da  Svenskeren  John  Lind  i 
1898  valgtes  til  Statens  Guvernør  blev  White  udnævnt  til  assisterende  Dairy  Commis- 
sioner.  Han  var  saaledes  den  første  virkelige  Fagmand  i  denne  Regeringsafdeling,  me- 
dens Inspektørerne  stadig  var  Politikere,  til  hvem  Guvernøren  stod  i  Gæld  for  Kampag- 
nehjælp. Et  Par  Aar  efter  blev  dog  Nordmanden  Sam  Haugdahl,  en  udmærket  dygtig 
Mejerimand,  der  havde  vundet  et  viden  om  kendt  Navn  som  Mejerist  og  vundet  talrige 
Præmier  for  Smør,  ansat  som  Inspektør.^  Guvernør  Lind  blev  fulgt  af  en  Guvernør  af 
en  anden  politisk  Troesbekendelse,  en  ny  Administration  skulde  til  Roret,  og  der  blev 
da  alvorlig  Fare  for,  at  de  netop  begyndte  Skridt  i  Retning  af  faglig  Ledelse  af  Mejeri- 
departementet skulde  standses  ved  Afskedigelse  af  White  og  Haugdahl  med  Politikere 
som  Afløsere.  Da  var  det,  at  Hans  T.  Søndergaard  traadte  i  Skranken  for  den  gode 
Sag.  Han  var  paa  den  Tid  Præsident  for  Statens  Mejeristforening,  og  han  organiserede 
en  Agitation  for  faglig  Ledelse  af  Departementet,  som  Guvernøren  ikke  vovede  at  igno- 
rere. Cirkulærer  udsendtes  til  Statens  Mejerimænd  med  Opfordring  om  i  skriftlige 
Henvendelser  til  Guvernøren  at  forlange  White's  og  Haugdahls  Genudnævnelse,  og 
snart  strømmede  saadanne  Breve  ind  til  Guvernøren.  En  ''Petition"  i  samme  Retning, 
underskrevet  af  Hundreder  af  Mejerimænd,  fulgte  Brevene,  og  Resultatet  blev,  at  Meje- 
risterne vandt  deres  Sag.  Siden  da  blev  det  et  Feltraab  blandt  disse,  at  Konsu- 
lentvirksomheden skulde  unddrages  politisk  Indflydelse,  og  dette  opnaaedes  da  Legis- 
laturen  i  1905  underkastede  Departementet  "Civil  Service"-Reglerne.  Det  fortjener 
her  at  nævnes,  at  Mejeristforeningens  Organ  " The  Dairy  Record''  paa  en  værdig  Maade 
blev  Talsmand  for  Mejerimændenes  Krav,  og  dette  Blad,  der  i  enhver  Henseende  er 
udmærket  redigeret  og  bliver  ledet  efter  sunde  amerikanske  Forretningsmetoder,  styres 
af  to  gode  danske  Mænd,  som  senere  skal  blive  nærmere  omtalt. 

Da  Konsulentsagen  i  1905  vandt  sin  egenlige  Sejr  i  Minnesota  havde  dens  forste 
Forkæmper,  Hans  T.  Søndergaard,  allerede  et  Par  Aars  Tid  været  en  af  Statens  Dairy 
Inspectors,  hvortil  han  blev  udnævnt  i  1903.  Hvad  han  i  denne  Stilling  har  udrettet  for 
Mejerisagen  i  Minnesota  vil  Statens  Mejerister  kunne  tale  med  om.  Ikke  mindst  Be- 
tydning har  han  faaet  som  Dommer  paa  Smørudstillingerne  og  ved  de  saakaldte  "educa- 
tional  contests",  der  er  delvis  ordnet  efter  de  af  Forsøgslaboratoriet  i  København  ord- 
nede Smørkonkurrencer,  som  har  havt  en  saa  afgørende  Betydning  for  Kvaliteten  af  det 
danske  Smør.  Som  Lærer  ved  Statens  Mejerikursus,  navnlig  i  Smørbedømmelse,  har 
han  tillige  havt  megen  Indflydelse  paa  Mejeristernes  Uddannelse ;  ogsaa  udenfor  Sta- 
ten er  han  meget  benyttet  som  Foredragsholder  og  Udstillingsdommer.  Han  er  en  iv- 
rig Talsmand  for  og  har  været  Medstifter  af  flere  Kontrolforeninger  ("Cow  Test  Asso- 
ciations"). 

Søndergaard  er  en  Type  paa  den  sejge,  ihærdige  Sønderjyde,  som  ikke  opgiver 
Kampen  for  en  Sag,  som  han  tror  paa,  for  han  har  vundet  den.  Han  har  opnaaet  ube- 
grænset Tillid  og  Agtelse  blandt  sine  Fagfæller  af  alle  Nationaliteter,  men  han  har  fuldt 
ud  bevaret  Kærligheden  til  sit  Fædreland  og  dets  Sprog.  Og  hvad  der  særlig  fortjener 
at  fremhæves  :  Han  har  en  mærkelig  Evne  til  at  tillempe  og  indordne  de  danske  Mejeri- 
Ideer  efter  amerikanske  Forhold  ;  netop  derved  har  han  hjulpet  til  at  gore  dem  anvende- 
lige i  sit  ny  Hjemland. 


292 


DANSKE   I    AMERIKA 


JAMES  SØRENSEN. 


Minnesota  har  for  Tiden  to  danskfødte  Dairy  Inspectors,  idet  foruden  Sønder- 
gaard tillige  Jyden  James  Sorejisen  beklæder  en  saadan  Stilling. 

James  Sørensen  er  født  i  Satrup  i  Nærheden  af  Horsens,  Son  af  Gaardejer  An- 
ders Sørensen.  Han  lærte  Mejeriet  i  Danmark  i  to  Aar  og  kom  her  til  Landet  i  Aaret 
1900.  Her  fik  han  straks  Arbejde  ved  Mejerivæsenet  og  blev  '"Buttermaker"  og  Mejeri- 
bestyrer i  Staterne  Indiana,  Iowa,  Syd  Dakota,  Wisconsin  og  Minnesota.  Han  blev 
hurtig  kendt  for  sit  gode  Smør  og  vandt  talrige  Præmier  og  Udmærkelser  af  forskellig 
Art  (se  nedenfor). 

Sørensen  er  udeksamineret  fra  Mejeriskolen  paa  Statens  Agerbrugsskole  i  St.  An- 
thony Park,  hvor  han  ogsaa  har  gjort  Tjeneste  som  Instruktør.  Af  sine  Kolleger  er 
han  bleven  hædret  med  Valg  som  Præsident  for  Minnesota  State  Butter-  and  C'heese- 
makers  Association  og  beklædte  denne  Stilling  fra  November  1905  til  November  1907. 

I  April  1907  modtog  Sørensen  Udnæv- 
nelse som  Inspector  under  "Dairy  and  Food 
Department."  Hans  Virksomhed  bestaar 
navnlig  i  at  besøge  Mejerierne  og  tilse  de 
sanitære  Forhold  i  og  omkring  disse  samt  fore 
Tilsyn  med  Mejeriprodukterne ;  men  derhos 
har  han  udført  et  meget  betydeligt  Arbejde  som 
Foredragsholder  ved  Landbrugsmøder,  ved  at 
hjælpe  til  at  organisere  Andelsmejerier  og  tale 
Kontrolforeningssagen.  Det  er  et  udstrakt  Felt 
han  her  er  inde  paa,  men  han  bearbejder  det 
ihærdigt  i  den  faste  Overbevisning,  at  Minne- 
sota Landbrugs-  og  Mejerivæsens  Fremtid  be- 
roer paa,  at  Farmerne  lærer  at  fodre  og  røgte 
deres  Malkebesætninger  rationelt  og  at  sætte  de 
daarlige  Malkere  ud  af  Besætningerne  og  er- 
statte dem  med  Dyr,  der  betaler  deres  Ejer  et 
godt  Overskud. 

Et     særlig     godt    Navn     har   Sørensen 

,         ,,       j  17       r     11  M     ■      •  JAMES  SOREXSEN 

vundet  blandt  sme  ragfæller  som  Mejeri- 
journalist. I  "The  Dairy  Record"  findes  hver  Uge  en  af  ham  skreven  Afdeling,  "Prac- 
tical  Butter  Making",  der  mere  er  et  livligt  og  fængslende  Causerie  over  forskellige 
Spørgsmaal  af  Interesse  for  den  praktiske  Smørlaver  end  egenlige  Artikler.  Han  skriver 
et  fint  og  livligt  Sprog,  har  en  sjælden  Evne  til  at  pointere  sine  Anskuelser  og  argumen- 
terer slaaende  og  sundt.  Baade  som  praktisk  Mejerimand,  som  Konsulent  og  som  Jour- 
nalist har  James  Sørensen  udøvet  en  betydelig  Virltsomhed,  der  har  bragt  gode  Resulta- 
ter, og  han  har  gjort  vor  Nationalitet  i  Amerika  Ære. 


THOMAS  CORNELIUSON. 


Medens  Minnesota  er  den  af  Unionens  Stater,  der  er  naaet  videst  i  Retning  af  et 
organiseret  Konsulentvæsen,  er  der  ogsaa  i  Nabostaterne  gjort  Skridt  til  at  gøre  Mejeri- 
inspektionen  til  en  faglig  Affære,  og  ogsaa  her  har  de  danske  Mejerister  taget  alvorligt 
Haand  med  i  dette  Arbejde.     Dette  er  saaledes  Tilfældet  i  den  forholdsvis  gamle  Mejeri- 


DANSKE   I   AMERIKANSK   LANDBRUG   OG    MEJERI 


293 


stat  Wisconsin,  hvor  Fynboen  Thomas    Corneliuson  nu  i  omtrent  fem  Aar  har  virket  som 
Konsulent,  dels  i  en  privat  Organisations,   dels  i  det  offeniiges  Tjeneste. 

Wisconsin  er  aldrig  i  den  Grad  som  Minnesota  bleven  en  "dansk"  Mejeristat. 
Grunden  til  dette  er  vel  nærmest  den,  at  Mejeri  væsenet  i  Wisconsin  var  i  ret  god  Gænge 
inden  der  kom  Fart  i  Mejerist-Indvandringen  fra  Danmark,  og  der  har  fra  gammel  Tid 
været  tilvirket  en  Mængde  Ost  i  Staten  —  en  Produktionsgren,  der  ikke  synes  at  ligge 
saa  godt  for  Danskerne  som  Smørtilvirkningen.  Her  synes  Tyskerne  at  have  vundet  et 
Skridt  videre  end  de  Danske,  og  naar  man  gennemgaar  Listerne  over  f.  Eks.  Deltagere  i 
Smørudstillinger,  finder  man  i  denne  Stat  af  udenlandske  Navne  flere  tyske  end  skandi- 
naviske. Hvor  megen  Indflydelse  den  danske  Mejerist  har  havt  paa  Mælkeribrugets 
Udvikling  i  Staten  er  derfor  ikke  let  at  fastslaa  —  saa  stor  som  i  Minnesota,  Dakota- 
Staterne  og  tildels  Iowa  er  den  næppe ;  men  han  har  dog  vidst  paa  en  smuk  Maade  at 
gøre  sig  gældende.  Forholdene  har  medført,  at  de  danske  Mejerister  i  Staten  næsten 
uden  Undtagelse  har  maattet  begynde  ved  do  laveste  Trin  paa  Stigen,  men  mange  af 
dem  har  ved  Flid  og  Dygtighed  arbejdet  sig 
frem  til  ansvarsfulde  Stillinger.  Skulde  man 
nævne  nogle  enkelte  af  disse,  kunde  man  an- 
føre L.  P.  Holgersen,  der  fra  1889  i  20  Aar 
bestyrede  forskellige  Mejerier  i  Staten  og  er  en 
af  dens  største  Præmievindere  paa  Udstillinger 
(han  er  senere  flyttet  til  Minnesota);  Hajis  B. 
Holberg,  der  i  mange  Aar  har  bestyret  Brook- 
lyn Andelsmejeri  og  har  Anseelse  som  en  af 
Statens  bedste  Mejerister;  Bertel  Weber,  Belle- 
ville,  der  uden  Tvivl  har  Æren  af  at  have  be- 
styret det  samme  Mejeri  i  en  længere  Aarrække 
end  nogen  anden  Dansk  i  Staten,  maaske  endog 
længere  end  nogen  indfødt,  idet  han  overtog 
Ledelsen  i  Efteraaret  1891;  Christian  P.  Ting- 
le  jf,  der  i  mange  Aar  har  bestyret  Mejeriet  i 
South  Wayne;  H.  J.  Hjort,  der  siden  1890 
har  drevet  Mejeriet  i  West  Denmark  og  nu 
ejer  dette  og  flere  andre  Mejerier  i  Polk  Co. 
Og  der  er  mange  andre  danske  Mejerister  i 
Staten,  som  har  gjort  deres  Fædreland  og  Nationalitet  Ære. 

Den  danske  Wisconsin-Mejerimand,  der  har  opnaaet  den  mest  fremtrædende 
offenlige  Stilling  i  Faget,  er  Konsulent  Thomas  Corneliuson,  Han  er  født  i  Skjelle- 
rup paa  Fyn  og  har  faaet  sin  Uddannelse  i  Danmark,  hvor  han  i  en  ganske  ung  Alder 
blev  Lærling  og  arbejdede  i  Faget  i  seks  Aar.  Det  var  hans  Maal  at  blive  Mejeribesty- 
rer efter  endt  Militærtjeneste,  men  der  var  Overproduktion  af  Mejerister  derhjemme, 
og  efter  flere  Skuffelser  rejste  han  da  i  1890  til  Amerika.  Der  fik  han  næste  Aar 
Plads  paa  et  Mejeri  i  det  sydlige  Wisconsin,  som  tilhørte  et  af  de  store  Mejerifirmaer  i 
Elgin,  III,  og  i  dette  Firmaes  Tjeneste  blev  han  i  ti  Aar.  Han  skaffede  sig  en  videre 
Uddannelse  ved  at  besøge  Universitetets  Mejeriskole  i  Madison  og  tog  senere  Kursus 
paa  Statens  Agerbrugsuniversitet  og  paa  selve  Universitetet,  og  i  Vinteren  1899-1900 
var  han  Instruktør  ved  Statens  Mejeriskole.  I  1904  overtog  Corneliuson  Stillingen  som 
rejsende  Instruktør  under  State  Dairymens  Association,  og  siden  da  har  han  stadig  be- 
klædt Konsulentstillingen.      I  Sommeren  1905  blev  han  Mejernnspektør  under  "Dairy- 


THOMAS  CORNELIUSON 


>94 


DAxNSKE    I   AMERIKA 


and  Food  Commission",    men  han  er  nu  Embedsmand  under  Forbundsregeringen,   idet 
han  den  1ste  August  1908  traadte  i  de  For.  Staters  Agerbrugsministeriums  Tjeneste  som 

Mejeriinspektør. 


Naar  vi  ovenfor  har  nævnt  nogle  af  vore  Landsmænd,  som  har  gjort  Konsulent- 
virksomheden til  en  Livsgerning,  maa  det  atter  bestemt  fremhæves,  at  de  udøver  denne 
som  Fagmæ7id,  ikke  som  "Politikere."  Enhver  der  blot  nogenlunde  er  kendt  med  ame- 
rikanske Forhold  vil  vide,  at  det  ikke  sjældent  kan  have  sine  store  Vanskeligheder  for 
udenforstaaende  at  skelne  klart  mellem  disse  to  Begreber.  Men  forøvrigt  maa  det  hæv- 
des, at  som  Vejledere  og  Raadgivere  har  Snese  af  danske  Mejerister  i  snævrere  Forstand 
udøvet  en  stor  Indflydelse  som  ikke  fast  ansatte  ''Konsulenter."  Og  det  er  maaskealler 
mest  ved  denne  rent  private  Paavirkning  Mand  og  Mand  imellem,  at  de  danske  Mejeri- 
mænd  som  Nationalitet  har  gjort  sig  gældende.  Der  er  som  bekendt  intet  der  er  saa 
smittende  i  Livet  somx  Eksemplet. 

Men  der  er  en  anden  Side  af  "educational" 
\  irksomhed,  der  ikke  er  saa  lidt  beslægtet  med 
Konsulentens,  og  det  er  Joiirnalistejis.  Vi  har 
allerede  tidligere  nævnt  et  Par  Landsmænd,  der 
helt  er  gaaet  op  i  Mejeri-Journalistikken:  J.  H. 
Monrad  og  Julius  Moldenhawer,  som  har  opnaaet 
Rang  blandt  de  bedste  amerikanske  Fagskribenter. 
Zn  anden  danskfødt  Mand,  der  er  i  fast  Forbin- 
delse med  amerikansk  Landbrugspresse,  er  L.  H. 
Storgaard,  Redaktør  af  Husdyrbrug-Afdelingen  i 
det  ansete  Landbrugsblad  ''Dakota  Farmer"  i 
Aberdeen,  ^.  Dak.  Storgaard  kom  til  Amerika 
som  Barn.  Hans  indgaaende  Kendskab  til 
Kreaturavlen  i  Nordvesten  har  havt  en  stor  Ind- 
flydelse paa  dennes  Udvikling  gennem  hans  vel- 
skrevne Artikler.  Saa  vidt  jeg  har  kunnet  ind- 
hente L^nderretning  er  der  foruden  disse  tre 
Mænd,  og  bortset  fra  Danske  som  hyppigt  leverer 
Bidrag  til  Fagbladene,  kun  to,  der  helt  og  holdent 
er  gaaet  op  i  amerikansk  Landbrugsblad- Virk- 
somhed, nemlig  Henrik  Sandholt  og  H.  P.  Olseji,  henholdsvis  Redaktør  og  Forret- 
ningsfører for  Minnesota  Mejeristforenings  Organ 

"The   T>airy   "Record." 

Dette  Blad,  der  forøvrigt  er  Amerikas  eneste  Andelsblad,  blev  stiftet  i  Aaretl900 
og  er  efterhaanden  arbejdet  op  til  en  meget  betydelig  Cirkulation  og  —  hvad  der  har  ad- 
skilligt mere  at  sige  —  til  et  af  de  bedste  Mejeriblade  i  Landet.  Det  har  stedse  kunnet 
glæde  sig  ved  de  danske  Mejeristers  Bevaagenhed,  og  det  fortjener  det  saa  meget  mere, 
som  det  til  en  vis  Grad  ved  sine  danske  Ledere  repræsenterer  ganske  særligt  dem,  om 
end  ikke  officielt. 

Hejirik  SaiidhrAt  er  Københavner,  Søn  af  afdøde  Læge  P.  B.  \V.  Sandholt,  og 
født  i  Oktober  1875.  Atten  Aar  gammel  kom  han  til  J^andvæsenet,  var  i  et  Par  Aar 
Landvæsenselev  paa   Erholm  paa  Fyn  og  rejste  saa  til  Amerika.      Her  kom  han  ind  i 


HENRIK  SANDHOLT 


DANSKE    I    AMERIKANSK   LANDBRUG    OG    MEJERI 


295 


Alejeriarbejde  og  fik  Brodrene  Mads  og  Hans  T.  Søndergaard,  henholdsvis  Tyler  og 
Litchiield,  Minn.,  til  Læremestre,  og  efter  to  Aars  Uddannelse  overtog  han  Hope  Lake 
Mejeri  i  Nærheden  af  Litchiield,  som  han  ledede  i  tre  Aar,  derefter  Grove  City  Mejeri 
i  to  Aar.  I  Vinteren  1901  besøgte  han  Minnesota  Stats  Mejeriskole  og  blev  derefter 
Redaktør  af  ''Ths  Dairy  Record",  som  under  hans  Ledelse  er  blevet  et  fortrinligt  og 
meget  anset  Blad.  I  Aarene  1902  og  1903  var  Sandholt  Præsident  for  Statens  Mejerist- 
forening.  Hans  Stilling  ved  Bladet  blev  for  en  Tid  afbrudt  ved,  at  han  tog  Ansættelse 
som  Repræsentant  for  et  Mejeri-Maskinfirma,  men  fra  1906  har  han  atter  ledet  Bladets 
Redaktion.  Redaktor  Sandholt  har  indgaaende  Kendskab  til  alle  Mejerispørgsmaal,  og 
han  fører  en  brillant  Pen.  Han  har  i  det  hele  en  betydelig  Evne  til  at  behandle  Spro- 
get, vel  tildels  en  Følge  af  at  han  hjemme  i  Danmark  har  faaet  en  grundig  Uddannelse 
paa  Kursus,  hvor  der  lagdes  særlig  Vægt  paa  Sprogstudier.  Hans  engelsk  er  saa  ulaste- 
ligt som  nogen  indfødt  Yankee's,  og  han  har  en  ejendommelig  Evne  til  at  ramme  Kær- 

_^^ nepunktet  i  enhver  Sag  og  linde  den  rette  Løsning. 

Under  hans  Ledelse  er  "Dairy  Record"  fuldt  ud 
blevet  et  Organ  for  Mejeristforeningen,  og  man 
finder  hver  Uge  i  Bladet  en  livlig  Debat,  der 
stedse  ledes  i  en  urban  og  sømmelig  Tone. 

H.  P.  Oh €71,  Forretningsfører  for  "The 
Dairy  Record",  har  arbejdet  Bladet  op  til  et  meget 
lønnende  Aktiva  for  Foreningen.  Derom  vidner 
dets  store  Indhold  af  Avertering  og  hele  dets 
smukke  Udstyr,  et  ubedrageligt  Tegn  paa  Vel- 
stand. Olsen  har  gennemgaaet  den  sædvanlige 
Skole  for  dansk-amerikanske  Mejerimænd  — 
maaske  har  den  været  haardere  for  ham  end  for  de 
fieste  andre,  og  han  har  opnaaet  en  smuk  Sukces. 
Han  erfødtpaa  Aunø  pr.  Lundby,  Sjælland, 
af  fattige  Forældre,  der  begge  døde  mens  han  var 
Barn.  Saa  blev  han  opdraget  hos  sine  Bedste- 
forældre, der  ogsaa  sad  i  smaa  Kaar,  og  fra  sit 
16de  til  19de  Aar  tjente  han  paa  Bonde- og  Herre- 
gaarde i  Hjemegnen.  Saa  blev  han  Mejerielev 
paa  Errindlev  Mejeri  paa  Lolland,  Undermejerist 
paa  et  sjællandsk  Mejeri  og  derefter  Mejerist  paa  Karrebæksminde  Mejeri.  Men  Ame- 
rikafeberen greb  ham,  og  i  Juli  1891  landede  han  i  Clinton,  Minn.  I  fire  Aar  arbej- 
dede han  saa  paa  Farmen  og  i  Fabrikker,  men  fik  i  1895  Plads  som  Bestyrer  af  et  nylig 
oprettet  Andelsmejeri  i  Atlas,  Wis.,  kom  i  Foraaret  1897  til  Duelm  Andelsmejeri, 
Minn.,  men  tog  den  paafølgende  Vinter  Kursus  paa  Mejeriskolen  i  St.  Anthony  Park  og 
et  Forretningskursus  paa  en  Handelsskole.  Efter  at  have  giftet  sig  købte  og  drev  han 
et  Par  Mejerier  i  Ashby  og  Evansville,  Minn.,  tog  i  Efteraaret  1904  atter  et  Kursus  paa 
Mejeriskolen  og  blev  samme  Aar  valgt  til  Medlem  af  Bestyrelsen  for  Mejeristforeningens 
Blad  "Dairy  Record",  hvis  Forretningsledelse  han  overtog  1ste  Januar  1905,  og  hvilken 
Stilling  han  endnu  beklæder. 

Det  eneste  danske  Landbrugs-  og  Mejeriblad  der  udgaar  i  Amerika  er  '' Skajidi- 
jiavisk  Farmer- Journar\  et  16  sidet  Maanedsblad,  der  udgives  af  C.  Rasmussen  Pub. 
Co.,  Minneapolis,  Minn.  Det  er  i  sin  29de  Aargang  og  har  siden  1894  været  redigeret 
af  A.  Sørensen. 


H.  P.  OLSEN 


296  DANSKE   I    AMERIKA 


Ved  at  følge  den  amerikanske  Landbrugs-  og  Mejeri  presse,  navnlig  den  sidste, 
faar  man  et  godt  Indtryk  af  de  danske  Mejeristers  Dygtighed,  ikke  blot  som  praktiske 
Arbejdere  men  ogsaa  som  Penneførere.  Uge  efter  Uge  finder  man  i  disse  Blade  vel- 
skrevne Artikler  og  Afhandlinger  af  danske  Mejerister,  der  behandler  Dagens  brændende 
Fagspørgsmaal,  og  saa  at  sige  altid  faar  man  et  bestemt  Indtryk  af,  at  deres  Viden  er 
bygget  paa  en  grundig  Indsigt  i  og  Forstaaelse  af  de  elementære  Grundsætninger  for  den 
rationelle  Mejeridrift.  Man  bliver  tillige  ofte  glædelig  overrasket  over  den  fortrinlige 
Sprogbehandling  i  disse  Artikler,  skjønt  mange  af  Forfatterne  vitterligt  kun  i  faa  Aar  har 
benyttet  det  engelske  Sprog  og  som  Regel  var  helt  ukendte  med  det,  inden  de  kom  her 
til  Landet.  Dette  er  et  Vidnesbyrd  om,  at  de  dansk-amerikanske  Mejerister  som  Stand 
betragtet  er  begavede,  vel  uddannede  Mænd,  med  rig  Evne  til  ikke  blot  at  indordne  sig 
under  de  Forhold,  de  kommer  til  at  virke  under,  men  ogsaa  til  at  gøre  sig  til  Herre  over 
dem.  Det  skyldes  for  en  ikke  ringe  Del  dem,  at  den  danske  Nation  har  vundet  et  saa 
godt  Navn  i  Amerika  for  Oplysning  og  Dygtighed ;  og  det  store  Flertal  af  dem  har  tro- 
fast holdt  sig  til  den  Livsgerning,  de  engang  har  valgt,  selv  om  de  havde  Lejlighed  til 
at  gaa  over  i  andre,  bedre  lønnede  Stillinger. 


Danmarks  Indsats  i  den  amerikanske  Mejeri-Industri  illustreres  maaske  alier 
bedst  ved  en  Oversigt  over  da7iske  Præmiev'mdere  paa  amerikanske  Mejeriudstillinger  . og 
paa  Udstillinger  i  Udlandet,  hvor  amerikanske  Mejeriprodukter  har  været  fremstillet  i 
Konkurrence  om  Præmie.  Jeg  maa  her  forudskikke  den  Bemærkning,  at  naar  i  det  føl- 
gende en  saadan  Oversigt  er  forsøgt  udarbejdet,  kan  den  langtfra  siges  at  være  kom- 
plet. Det  er  nemlig  ikke  lykkedes  at  faa  samtlige  Præmievindere  med ;  men  Oversigten 
vil  dog  give  en  Forestilling  om,  i  hvilken  Grad  de  danske  Mejerister  har  vundet  Aner- 
kendelse herovre. 

En  af  de  danske  Mejerimænd,  der  tidligst  henledte  Opmærksomheden  paa  sig 
som  Præmievinder,  bar  et  godt  gammelt  dansk  Adelsnavn.  Det  var  Ludvig  Baron  Bille 
Brahe,  bedst  kendt  herovre  som  Louis  Brahe.  Han  var  oprindelig  Landmand  i  Dan- 
mark, Ejer  af  Proprietærgaarden  Lundbæk  i  Bjerre  Herred  ved  Horsens.  Han  var 
født  1858,  kom  til  Amerika  i  Slutningen  af  '80erne  og  kastede  sig  straks  over  Meje-ri- 
væsenet.  I  1892  var  han  den  første  Vinder  af  Førstepræmien  fra  den  samme  Aar  op- 
rettede National  Buttermakers^  Association.  Han  var  en  meget  dygtig  Mejerimand  og 
bestyrede  indtil  Midten  af  '90erne  Mejerier  i  Iowa  og  Minnesota.  Derefter  var  han  en 
Tid  rejsende  for  et  stort  Supplyfirma  i  Chicago  og  byggede  derefter  en  Del  Mejerier  i 
den  vestlige  Del  af  Minnesota.  Under  dette  Arbejde  paadrog  han  sig  en  Blodforgift- 
ning, der  udviklede  sig  til  en  Hjærtesygdom,  hvoraf  han  døde  i  1898.  Han  varen 
Type  paa  en  dansk  Landadelsmand,  en  elskværdig  Karakter,  en  statelig  Skikkelse  med 
herkuliske  Legemskræfter  —  det  fortaltes  om  ham,  at  han  med  sine  blotte  Hænder 
kunde  aabne  en  Hestesko.  Det  blev  ligeledes  sagt,  at  han  havde  afvist  adskillige  fri- 
stende Tilbud  fra  Cirkusdirektører  o.  Ign.  om  Engagement  som  "stærk  Mand"  af  Pietet 
mod  et  Løfte,  han  havde  givet  sin  Moder  da  han  rejste  til  Amerika,  om  ikke  at  lade  sig 
lokke  ind  paa  denne  "Kunstnerbane".     Han  levede  og  døde  som  Mejerimand; 

Den  danske  Mejerimand  her  i  Landet,  der  er  bleven  mest  kendt  som  Præmie- 
vinder og  som  ogsaa  har  faaet  det  bedste  Navn  som  praktisk  Mejerimand,  er  Sønderjyden 


DANSKE   I   AMERIKANSK   LANDBRUG  OG   MEJERI 


297 


MADS  SØNDERGAARD, 


født  24de  Juni  1865,  Broder  til  den  før  omtalte  Mejeriinspektør  Hans  T.  Sønder- 
gaard, og  ligesom  denne  født  i  Brendstrup,  Sønderjylland.  Mads  Søndergaard  besøgte 
inden  han  rejste  til  Amerika  tre  danske  Højskoler,  Vallekilde,  Vejstrup  og  Askov  ud- 
videde Højskole,  lærte  dernæst  Mejeri  hos  den  bekendte  Jesper  Andersen  paa  Jebjerg 
Andelsmejeri,  en  af  Danmarks  dygtigste  Mejerimænd,  og  bestyrede  derefter  Skals  Mejeri 
ved  Viborg  i  en  Række  af  Aar.  I  1890  kom  han  til  Amerika  sammen  med  Broderen, 
arbejdede  paa  Farm  det  første  Aar,  blev  Bestyrer  af  Mejeriet  i  Alden,  Minn.,  og 
kom  derefter  til  Tyler,  Minn.,  hvis  Mejeri  han  byggede,  og  ledede  det  i  fem  Aar.  Far- 
merne købte  da  Mejeriet,  og  Søndergaard  kom  til  Mejeriet  i  Casey,  la.,  som  han  ledede  i 
to  Aar,  og  derefter  til  Hutchinson,  Minn.,  hvor  han  i  syv  Aar  var  Superintendent  for  et 
stort  Mejerifirma,  Hutchinson  Produce  Company,  der  ejer  et  større  Antal  Mejerier.  I 
Efteraaret  1908  rejste  Søndergaard  til  sin  Hjemegn  i  Sønderjylland  for  at  besøge  Slægt 
og  Venner,  aflagde  samtidig  et  Besøg  i  Dan- 
mark, hvis  Mejeriforhold  han  paa  ny  satte  sig 
ind  i,  og  kom  i  Foraaret  1909  tilbage  til  Minne- 
sota, hvor  han  overtog  Stillingen  som  Manager 
for  Smørafdelingen  i  Northern  Produce  Com- 
pany, St.  Paul,  en  Forretning,  der  er  forgrenet 
over  hele  Nordvesten  og  Vesten,  og  hvis  aarlige 
Omsætning  løber  op  i  Millioner  af  Dollars. 

Søndergaard  har  under  hele  sin  Mejeri- 
virksomhed holdt  sig  til  den  praktiske  Side  af 
Faget,  og  det  Navn  han  har  vundet  som  prak- 
tisk Mejerimand  er  kendt  over  hele  Amerika. 
I  1901  blev  Stillingen  som  Mejeriinspektør  for 
Minnesota  ham  tilbudt,  men  han  afslog  den, 
da  han  foretrak  at  arbejde  i  Mejerierne.  Han 
har  været  Instruktør  ved  de  korte  Mejeri- 
kursus paa  Statens  Agerbrugsskole,  ligesom  han 
har  skrevet  en  Mængde  Artikler  til  Mejeri- 
bladene og  er  Medlem  af  Board  of  Direct- 
ors  for  'The  Dairy  Record",  Mejeristforenin- 
gens   Organ.       Søndergaard    er    en    anerkendt 

Autoritet  i  alle  Mejerispørgsmaal,  en  af  de  dygtigste  Smørkendere  her  i  Landet,  hvad 
der  har  ført  til,  at  han  beklæder  sin  nuværende  Stilling  ved  det  store  Smøriirma,  og 
han  har  været  Medlem  af  Dommerkomiteerne  paa  flere  af  de  aarlige  nationale  Smør- 
udstillinger.     Af  de  mangfoldige  Præmier  og  Anerkendelser  han  har  vundet  skal  vi  nævne: 

Seks  Guldmedailler  fra  forskellige  Udstillinger,  deriblandt  fra  Minnesota  State 
Fair,  den  internationale  Smørudstilling  i  Sioux  City,  la.,  og  Mejeristforeningens  aarlige 
Udstillinger  i  Minnesota. 

'Championship"-Pokalen  i  1903. 

To  Sølvpokaler  fra  Udstillinger  i  Staten  Minnesota. 

Sølvmedaillen  paa  Verdensudstillingen  i  Paris  1900. 

Endvidere  en  lang  Række  2den  og  3die  Præmier,  Sølvmedailler  og  Diplomer. 

Søndergaard  blev  i  1894  gift  med  Frøken  Anna  Bodholdt,  der  ligeledes  er  fodt 
Sønderjyde,  Søster  til  Pastor  K.  C.  Bodholdt,  Racine,  Wis.,  "Den  Danske  Kirke  i  Ame- 


MAD3  SØNDERGAARD 


298  DANSKE   I   AMERIKA 


rika"s  mangeaarige  Formand.  Fru  Søndergaard  har  ofret  den  danske  Undervisning  i 
Børne-  og  Søndagsskoler  et  meget  stort  Arbejde  i  en  langr  Aarrække,  og  begge  Ægtefolk 
er  nøje  knyttet  til  det  Aandsliv,  der  samler  sig  om  ''Den  danske  Kirke"  og  den  dansk- 
amerikanske Højskolebevægelse. 

H.   C.  HANSEN. 

En  anden  bekendt  dansk  Minnesota  Præmievinder  er  H.  C.  Hajiseyi,  af  Smiths 
Mill,  Minn.,  født  i  Landsbyen  Holev  paa  Fyn.  Hans  Forældre  var  fattige  Folk,  men 
de  sørgede  for  at  give  deres  seks  Børn  en  god  Skolegang,  og  Sønnen  fik  et  Vinterkursus 
paa  en  Højskole.  Seksten  Aar  gammel  kom  han  i  Mejerilære  paa  Bytoftegaard  Fælles- 
mejeri  paa  Fyn,  fik  derefter  et  Kursus  paa  Ladelundgaard  Mejeriskole,  blev  Mejeri- 
bestyrer i   Nærheden  af  Aabenraa,  og  rejste  saa  til  Amerika  i  189L      Han  kom  til  New 

York  med  en  Billet  til  Chicago  og  35  Cents  i 
Lommen,  blev  Farmarbejder  i  Illinois  i  seks 
Maaneder,  fik  Pladsen  som  "Hjælper"  paa  et 
Mejeri  i  South  Wayne,  Wis.,  og  kom  derefter 
til  at  bestyre  et  Mejeri  i  Hawarden,  la.,  der 
tilhørte  en  Landsmand,  Rudolph  Miller,  som 
dengang  ejede  fem  Mejerier  i  denne  Stat. 
Efter  tre  Aars  Forløb  forlod  han  Hawarden  for 
at  overtage  det  store  Andelsmejeri  i  Cooley- 
ville,  Minn.;  fire  Aar  efter  overtog  han  Scandia 
Andelsmejeri  i  samme  Stat,  hvor  han  var  i  4/2 
Aar,  og  i  fem  Aar  har  han  nu  ledet  Andels- 
mejeriet i  Smiths  Mill,  Minn.  Hansen  har 
leveret  en  Række  særdeles  velskrevne  Artik- 
ler til  de  amerikanske  Mejeriblade  og  har  et 
udmærket  Herredømme  over  det  engelske 
Sprog.  Mellem  Danske  har  han  ikke  færdedes 
ret  meget,  idet  hans  Arbejde  navnlig  er  faldet 
mellem  andre  Nationaliteter,  men  han  taler  og 
skriver  sit  Modersmaal  til  Fuldkommenhed. 
I  1908  valgtes  Hansen  til  Vicepræsident  for  Minnesota  Mejeristforening. 

H.    C.   Hansen  har  en   Mængde   Præmier  der  viser,  at  han  forstaar  sit  Fag.     Af 
disse  skal  vi  nævne : 

Førstepræmie  og  Guldmedaille  paa  Statsudstillingen  i  Albert  Lea,  Minn.,  i  1896. 
Broncemedaille  og  Diplom  paa  Trans  Mississippi  Udstillingen  i  Omaha,   Neb., 
i  1898. 

Guldmedaille  paa  Pan  American  L'dstilling  i  Buffalo,  N.  Y,,    1901. 
Sweepstakes    og    'Championship"   Sølvpokal  for  det    højeste    Pointtal  for  seks 
Maaneder,    givet  ved   Verdensudstillingen  i   St.   Louis   1904  af  National  Buttermakers' 
Association  ved  en  Række  sammenhængende  Smørkonkurrencer,  der  begyndte  i  Chicago 
og  endte  i  St.  Louis. 

Z.   P.  HOLGERSEN. 

En   af  de   danske  Mejerister,   der  navnlig   har  bidraget  til  at  hævde  Wisconsins 

Navn  som  Mejeristat,  er  Fynboen  L.  P.  Holgersen,  der  dog  nu  er  fl,vttet  til  Minnesota, 

hvor  han    fra    1ste  April  1909  bestyrer  Andelsmejeriet  i  den  store  danske  Koloni  ved 
Ruthton. 


DANSKE   I   AMERIKANSK   LANDBRUG   OG    MEJERI 


299 


Laurits  Peder  Holgersen  er  født  i  Skjellerup  paa  Fyn.  Han  arbejdede  ved  Land- 
bruget til  han  var  20  Aar,  lærte  derefter  Mejeri  paa  Bytoftegaard  Fællesmejeri  og  et 
Par  andre  Mejerier,  og  var  Soldat  i  Nyborg;  saa  blev  han  greben  af  Amerikafeberen, 
kom  i  1889  her  til  Landet  med  tomme  Lommer  men  med  godt  Mod,  var  et  halvt  Aars 
Tid  Farmarbejder  i  Illinois,  lærte  lidt  engelsk  og  kom  saa  ind  i  sit  egenlige  Fag  —  som 
"Hjælper"  ligesom  de  fleste  andre  Begyndere  herovre.  Fra  1890  bestyrede  han  i  seks 
Aar  Mejeriet  i  South  Wayne,  Wis.,  fik  saa  en  bedre  lønnet  Plads  i  det  norske  Settlement 
Jacobsville,  Wis.  Det  var  medens  han  arbejdede  her  at  han  kom  i  Tanker  om  at  burde 
aflægge  Bevis  for,  at  han  kom  fra  Verdens  forste  Mejeriland,  og  siden  har  han  været  en 
stadig  Præmieæsker  og  Præmievinder  paa  en  Mængde  Udstillinger.  ]  1905  overtog  han 
et  nyt  Andelsmejeri  i  Troy  Center,  Wis.,  som  han  ledede  til  Foraaret  1909,  da  hans  og 
hans  Families  Længsel  efter  at  komme  til  at  bo  og  bygge  blandt  Danske  forte  ham  til  at 
modtage  Stillingen  som  Leder  af  Mejeriet  i  Ruthton,  Minn. 

L.  P.  Holgersen  har  modtaget  en  lang 
Række  Præmier  i  Aarenes  Løb,  som  han  siger 
han  glæder  sig  over,  "ikke  for  min  egen  Skyld, 
men  fordi  jeg  har  kunnet  være  med  til  at 
hævde  de  danske  Mejerisrers  Ry  her  i  Ame- 
rika." Af  disse  Præmier  skal  vi  anføre 
følgende: 

Guldmedaille  ved  den  internationale 
Smørudstilling  i  Sioux  City,  la.,  1907. 

Højeste  Udmærkelse  ved  Wisconsin 
maanedlige  Konkurrencer  (educational  con- 
tests)  i  1907  og  1908. 

Højeste  Udmærkelse,  Guldmedaille, 
ved  Statsudstillingen  i  Milwaukee  1908. 

Ærespræmie,  en  Sølvpokal,  ved  Wis- 
consin Mejeristforenings  Aarsmødes  Smørud- 
stilling i  1908,  samt  et  China  Spisestel  og 
Diplom. 

Præmier  til  en  samlet  Værdi  af  $125 
samt  Diplom  ved  Wisconsin  Stats  Mejerist- 
forenings  Aarsmøde  i  Eau  Claire  1909. 

Holgersen  er   Medlem   af  Bestyrelsen  for  Wisconsin  Stats   Mejeristforening  og 
blev  i  Januar  1909  Præsident  for  Syd  Wisconsins  Mejeriforening. 


LAURITS   PBDER   HOLGERSEN 


Blandt  de  dansk-amerikanske  Mejerimænd,  som  tidligere  har  været  omtalt  i 
denne  Afdeling  i  andre  Forbindelser,  er  der  flere  som  har  vundet  Præmier  for  Mejeri- 
produkter, saaledes 

Professor  M.  Mortensen  ved  Agricultural  College,  Arnes,  la.,  der  som  Mejeri- 
bestyrer i  Iowa  og  andre  Stater  har  vundet  seks  Medailler  og  Præmier  for  Smør  i  Stats- 
og  nationale  Konkurrencer,  og 

Helmer  Ræbild,  nu  ansat  som  speciel  Agent  for  Kontrolforenings-Arbejde  under 
Agerbrugsministeriet  i  Washington  D.  C,  der  tog  Guldmedaille  i  en  Aarskonkurrence 
for  det  bedste  Smør,  medens  han  bestyrede  Mejerier  i  Michigan.     Endvidere 

Hans  T.  Sø?idergaard,  Mejeriinspektør  for  Minnesota,  der  har  følgende  Præmier 
fra  sin  Mejeristtid: 


300  DANSKE   I    AMERIKA 


Forstepræmier  paa  Minnesota  State  Fair  1893  og  1895. 

Forstepræmie  ved  National  Buttermakers'  Associations  Smørudstilling  i  Lincoln, 
Nebr.,  1900. 

En  "Entry"  der  iik  97  Points,  og  en  der  fik  97.5  Points  ved    Fan   American   In- 
ternational Udstilling,  Buffalo,  N.  Y. 

Førstepræmie  ved  Meeker  County,  Minn.,  Fair  1903. 

Tre  Førstepræmier  i  Minnesota  Dairy   and    Food  Departments   tolv    Maaneders 
Contect  i  1902.  —  Ligeledes  har 

James   Sorensen,    nu    Mejeriinspektor   for    Minnesota,    følgende    Præmier   til    sin 
Kredit: 

Førstepræmie  og  Guldmedaille  ved  Syd  Dakota  Mejerimænds  Konvention  i  1905 
og  1906  for  det  bedste  Smør. 

Førstepræmie  og  Guldmedaille  ved  Minnesota   Mejeristforenings  Konvention  og 

Udstilling  i  St.  Cloud,  Minn. 

Solvmedaille  ved   \^erdensudstillingen  i 
St.  Louis  1904. 

4de     Præmie      ved      National      Butter- 
makers' Konvention  i  Cedar  Rapids,  la.,  1896. 
2den    Præmie    ved      Minnesota     State 
Fair  1906. 

Desuden  flere  andre  2den-  og3die-Præ- 
mier  og  Diplomer. 


I  WJsconsm  har  de  danske  Mejerimænd 
været  forholdsvis  faa  i  Antal,  men  dog  har 
en  Del  af  dem  gjort  sig  bemærket  som  Præ- 
mievindere. Foruden  L.  P.  Holgersen,  som 
er  nævnt  foran,  kan  anføres 

Marine     Johjisrm,     Cedarburg     (fodt    i 
Amerika   af    danske    Forældre),    der    i    1908 
HANS  B.  HOiBERG  vaudt  Førstepræmie  for  Smor  ved  Statsudstil- 

.  lingen  i  Milwaukee,  og 
Chas.  Rasmussen,  Clintonville,  der  vandt  højeste  L'dmærkelse  for  Ost  ved  de 
sammenhængende  Smør-  og  Osteudstillinger,  som  blev  holdt  ved  Forsøgsstationen  i 
1907 — 08;  tillige  stod  han  som  No.  3  i  Rækken  ved  Cheesemakers'  Konvention  i  Mil- 
waukee samme  Aar.  Her  er  altsaa  en  Landsmand  der  er  trængt  ind  paa  et  Felt,  som 
ellers  særlig  tilhører  Tyskerne  og  Hollænderne. 

En  af  de  danske  Mejerimænd  i  Wisconsin,  der  har  gjort  en  særdeles  smuk  Kar- 
riere, er  Hans  B.  Hoiherg,  født  i  Maabjerg  Skole  ved  Holstebro  og  Broder  til  Forstan- 
der for  den  danske  Højskole  i  Nj^sted,  Nebr.,  Pastor  C.  P.  Højbjerg.  Kun  atten  Aar 
gammel  kom  Hoiberg  til  Lolland  og  Falster,  hvor  han  lærte  Landvæsen  og  Mejeri,  bl.  a. 
under  afdøde  Gehejmeraad  Tesdorpf,  og  derefter  lærte  han  Mejeri  paa  forskellige  An- 
delsmejerier i  Jylland.  I  1888  kom  han  til  Egnen  ved  Brooklyn,  Wis.,  hvor  han  en 
Tid  arbejdede  paa  Farmen  og  ved  forskelligt  for  at  lære  Sproget.  Han  blev  derefter 
Mejerist  paa  Mejeriet  i  Brooklyn  —  et  af  de  faa  der  fandtes  i  Wisconsin  i  den  Tid  —  og 
beholdt  Stillingen  i   7>^  Aar.     Derefter  blev  Bestyrerpladsen  paa  Oak  Hall  Creamery 


DANSKE   I   AMERIKANSK   LANDBRUG   OG   MEJERI 


301 


ham  tilbudt.  Det  var  et  Andelsmejeri,  anlagt  tildels  efter  danske  Principper,  men  det 
stod  paa  temmelig  svage  Fødder,  inden  Holberg  overtog  det  i  1898.  I  de  omtrent  seks 
Aar,  han  ledede  det,  arbejdede  han  det  op  til  en  god  Forretning,  der  endog  havde  tillagt 
sig  et  stort  Filial-Mejeri  i  Nabobyen  Oregon.  I  1904  vendte  Hoiberg  tilbage  til  Brook- 
lyn Mejeri  —  denne  Gang  som  Bestyrer.  Han  har  som  Mejerimand  vundet  flere  bety- 
delige Præmier  og  har  været  Stats  Vice-Præsident  for  National  Buttermakers'  Associa- 
cion.  Hans  Mejeri  har  altid  været  kendt  som  et  af  dem,  der  leverer  den  bedste  Han- 
delsvare i  Staten  og  giver  Leverandørerne  det  størst  mulige  Udbytte. 

Hoiberg  har^  taget  livlig  Del  i  de  politiske  og  kommunale  Affærer  og  har  været 
hædret  med  adskillige  Tillidshverv.  Saaledes  har  han  været  Medlem  af  Dåne  County 
republikanske  Komité  fra  et  Township,   hvor  der  saa  at  sige  ingen  Skandinaver  fandtes 


n.    B.  HOIBERGS   MEJERI,    BROOKLYN,    WIS. 


og  Delegat  til  forskellige  County-  og  kongressionale  Konventioner,  Byraadsmedlem  i 
Brooklyn  og  i  to  Terminer  Præsident  for  Byraadet  i  samm-e  By.  Endvidere  har  han  i  to 
Aar  været  Sekretær  for  Skolekommissionen  i  Brooklyn. 


Skulde  der  nævnes  en  Stat,  hvor  danske  Mejerimænd  er  slaaet  særlig  stærkt  igen- 
nem, navnlig  i  de  senere  Aar,  maatte  det  være  Syd  Dakota,  en  af  Unionens  yngste 
Mejeristater,  der  imidlertid  i  det  sidste  Tiaar  har  været  i  en  saa  rivende  Udvikling,  at 
dens  Ry  i  saa  Henseende  er  naaét  omtrent  paa  Højde  med  dens  ældre  Nabostater. 
Der  findes  for  Tiden  omtrent  135  Mejerier  i  Staten,  Størsteparten  Andelsmejerier,  idet 
Farmerne  stedse  mere  kommer  til  Forstaaelse  af,  at  de  aldrig  faar  større  Indtægt  af  deres 
Mejeriprodukter  end  naar  de  har  deres  egne  Mejerier.  Det  er  navnlig  siden  1890,  efter 
<ien  sørgelig  beromte  store  Tørkeperiode,  at  Mejeridriften   har  vundet   Fremgang.     De 


302 


DANSKE   I   AMERIKA 


Egne,  hvor  Mælkeproduktion,  Kvægavl  og  Vekselbrug  af  Jorden  havde  faaet  Fodfæste, 
viste  sig  at  lide  mindre  under  Følgerne  af  Tørken  end  Hvedeegnene,  og  i  Tiaaret  1890 
— 1900  byggedes  det  ene  Mejeri  efter  det  andet,  især  efter  at  Mælkeseparatoren  havde 
trængt  sig  frem. 

De  danske  Mejerister  har  været  nøje  knyttet  til  Syd  Dakota  Mejerivæsen  under 
hele  denne  Udvikling.  Fra  en  Hjemmelsmand,  der  i  ganske  særlig  Grad  har  kunnet 
følge  med  i  Forholdenes  Udvikling,  meddeles  mig,  at  af  de  ca.  135  Mejerier  i  Syd  Da- 
kota har  omtrent  en  Trediedel  danskfødte  Mejerister.  En  af  de  første  af  dem  var  James 
Sørensen  i  Milbank,  nu  Mejeriinspektør  for  Minnesota.  Ved  at  gennemgaa  de  ældre 
Mejerirapporter  fra  Staten  jfinder  man  mange  danske  Navne,  hvis  Bærere  nu  har  ansete 
Stillinger  i  andre  Stater.  Her  som  overalt  har  de  Danske  opnaaet  et  godt  Navn  ved 
Dygtighed  i  Faget,  Grundighed  i  og  Interesse  for  deres  Arbejde,  Ordenssans  og  Renlig- 
hed, og  ikke  mindst  ved  deres  Stadighed.     Der  er  danske  Mejerister  i  Syd  Dakota,  som 

har  arbejdet  i  det  samme  Mejeri  i  tolv  Aar 
— -noget  ret  enestaaende  i  Amerika,  hvor  et  Par 
Aars  Tjeneste  i  et  og  samme  Mejeri  er  det  al- 
mindelige. 

Som  Præmievindere  har  Syd  Dakota 
danske  Mejerister  selvfølgelig  holdt  Skridt 
med  deres  Landsmænd  og  Fagfæller  i  de  an- 
dre Stater. 

De  danske  Farmere  og  Kvægavlere  har 
ligeledes  været  blandt  Statens  første  og  dygtig- 
ste. Ud  over  de  vidtstrakte  Prairier  boer  Hun- 
dreder af  danske  Farmere,  der  har  gennem- 
gaaet  Pionerlivets  Savn  og  Trængsler,  og  som 
har  arbejdet  sig  frem  til  Velstand,  mange  end- 
og til  Rigdom.  Danske  Farmere,  der  er 
'\ærd"  sine  50,000  Dollars  og  derover,  er  in- 
genlunde sjældne  i  Syd  Dakota.  Adskillige  af 
dem  har  opnaaet  betydelig  Indflydelse  som 
Foregangsmænd  i  Landbruget  og  som  Ledere 
i  kommunale  Aitærer.  I  Kvægavlen  er  det 
særlig  Malkekvæget,  der  er  blevet  de  Dan- 
skes Specialitet.  Derimod  har  de  ikke  befattet  sig  meget  med  Opdræt  af  det  kostbare 
Racekvæg;  i  den  Retning  kommer  de  ikke  paa  Hojde  med  de  engelsktalende  Nationa- 
liteter, navnlig  Skotterne.  Dog  er  der  i  de  senere  Aar  en  Del  yngre  Danske,  som  er 
trængt  ind  paa  dette  Felt  og  staar  i  Begreb  med  at  vinde  et  godt  Navn  her. 

I  Mejerimændenes  Organisation  har  de  Danske  stedse  spillet  en  fremtrædende 
Rolle.  I  Marts  Maaned  1906  stiftedes  South  Dakota  Dair^nnen's  and  Buttermakers* 
Association.  Til  den  ny  Forenings  Sekretær  og  Kasserer  valgtes  enstemmig  en  ung 
dansk  Mand,  Albert  Aiiderseu,  Bestyrer  af  Mejeriet  i  Savo.  Han  har  stadig  beklædt 
dette  Embede  i  Foreningen,  og  i  Marts  1908  blev  han  tillige  af  Statens  Mejerikommis- 
sion valgt  til  Superintendent  for  Mejeriafdelingen  paa  Statsudstillingen.  Han  er  Sjælen  i 
de  ''educational  contests"  (sammenlignende  Smorbedømmelser),  der  er  indført  til  Belæ- 
ring for  Mejeristerne  i  Syd  Dakota  som  i  de  fleste  andre  Nordveststater. 

Albert  Andersen,  der  saaledes  er  bleven  den  mest  officielle  Repræsentant  for  Sta- 
tens danske  Mejerister,  er  født  i  København  1873.    Han  har  hovedsagelig  faaet  sin  Ud- 


ALBERT    ANDERSEN 


DANSKE   I   AMERIKANSK   LANDBRUG   OG   MEJERI 


303 


dannelse  her  i  Landet,  idet  han  var  ansat  ved  Handelen  i  tre  Aar  i  København;  men 
ved  en  senere  Plads  i  en  Landhandel  paa  Sorøegnen,  i  hvis  Nærhed  laa  et  Mejeri,  vak- 
tes hans  Interesse  for  Faget.  Han  gennemgik  en  Læretid  paa  halvandet  Aar,  rejste  saa 
til  Amerika  i  1893,  tog  atter  fat  paa  Mejeri  væsenet  her  og  arbejdede  som  Assistent  under 
forskellige  danske  Mejerister,  indtil  han  fik  Ledelsen  først  af  et  Par  mindre  Mejerier  i 
Minnesota  og  derefter  modtog  Tilbudet  om  en  vellønnet  Stilling  ved  Mejeriet  i  Save, 
som  han  endnu  beklæder. 

En  anden  dansk  Mejerimand,  der  ved  at  blive  valgt  til  Vicepræsident  for  Statens 
Mejeristforening  har  repræsenteret  sine  Landsmænd  i  denne  Organisation,  er  Henry 
Lassoe  Suhr,  der  dog  nu  er  flyttet  fra  Staten  og  bestyrer  et  Mejeri  i  Winneshiek  County 
i  det  nordlige  Iowa.  Suhr  hører  ligeledes  til  de  i  Amerika  uddannede  Mejerister.  Han 
er  Søn  af  Stationsforstander  Suhr  i  Holeby  paa  Lolland  og  er  selv  uddannet  som 
Jernbanemand.  I  1902  udvandrede  han  til  Amerika  og  lærte  Mejeriet  hos  M.  Sønder- 
gaard i  Hutchinson,  Minn.  I  1905  overtog 
han  Ledelsen  af  Mejeriet  i  Redfield  og  senere 
i  Wist.  Han  var  "Champion"-Mejerist  i  Syd 
Dakota  i  1907  og  har  flere  1ste,  2den  og  3die 
Præmier  samt  Diplomer. 

En  af  de  største  Præmievindere  blandt 
Syd  Dakota  danske  Mejerister  er  Aage  Jensen 
Vind,  Ejer  af  Carthage  Mejeri,  Miner  Co. 
Aage  Vind  er  Skolelærersøn  fra  Horsensegnen; 
da  han  var  8  Aar  gammel,  døde  hans  Fader, 
og  i  1892  kom  han  her  til  Landet,  18  Aar 
gammel.  Hans  første  Hjem  blev  den  danske 
Koloni  i  Tyler,  Minn.,  hvor  han  først  arbej- 
dede paa  Farm  og  i  By,  tog  et  Kursus  paa 
Danebod  Højskole,  hvor  Pastor  H.  J.  Peder- 
sen var  Forstander,  og  lærte  derefter  Mejeri 
under  Mads  Søndergaard,  som  dengang  var 
Bestyrer  af  det  lokale  Mejeri.  Han  fortsatte 
sin  Uddannelse  under  H.  T.  Søndergaard  i 
Litchfield,  Minn.,  og  ved  et  Kursus  paa  Min- 
nesota  Mejeriskole,    hvorefter    han   i    et    Par 

Aars  Tid  bestyrede  Mejerier  i  Minnesota.  I  1900  rejste  han  en  Tur  til  Danmark  og 
besøgte  med  det  samme  Verdensudstillingen  i  Paris,  hvor  han  vandt  Guldmedaille  for 
Smør,  og  Aaret  efter  tog  han  et  Kursus  paa  Mejeriskolen  i  Iowa.  Derefter  bestyrede 
han  større  Mejerier,  h/or  han  fik  de  højeste  Lønninger  sam  batales  i  Faget,  $100  til 
$125  maanedlig,  indtil  han  i  1906  købte  Carthage  Mejeri,  som  han  har  arbejdet  op  til 
en  Omsætning  af  ca.  $100,000  aarlig.  Han  ofrer  nu  hele  sin  Tid  til  sin  Forretning,  men 
i  sine  første  Mejeriaar  tog  han  meget  livlig  Del  i  Forhandlingerne  paa  Mejeristmøder, 
skrev  flittigt  til  Fagbladene  og  var  en  søgt  Foredragsholder.  Han  indledede  saaledesÆm- 
ner  til  Diskussion  paa  National  Creamery  Buttermakers'  Konventioner  i  Lincoln,  Nebr., 
1900,  og  i  St.  Paul,  Minn.,  i  1901. 

.,  Af  Præmier  og  Udmærkelser  har  Aage  Vind  vundet  følgende: 

Diplom  og  Broncemedaille  ved  Udstillingen  i  Omaha  1898. 

Guldmedaille  paa  Verdensudstillingen  i  Paris  1900. 

Førstepræmie  og  Guldmedaille  paa  Minnesota  State  Fair  1900. 


HENRY   LÆSSØE   SUHR 


304  DANSKE   I    AMERIKA 


2den  Præmie  paa  Konventionen  i  Kansas  City  1901. 

Førstepræmie  paa  Colorado  State  Fair  1902.  —  Endvidere  har  han  "Dairy  School 
Diploma"  fra  Minnesota  Mejeriskole. 

Af  andre  danske  Syd  Dakota  Mejerister,  der  har  vundet  betydehg  Anerken- 
delse for  deres  Produkter,  skal  vi  her  nævne: 

Fred  Madsen,  Summit,  der  i  1908  fik  Sølvpokalen  for  det  bedste  Smør,  udstillet 
fra  Syd  Dakota,  paa  Smørudstillingen  ved  National  Buttermakers'  Konvention  i  St.  Paul. 
Samme  Aar  tog  han  Præmier  ved  Statens  Mejeristforenings  Udstilling  og  ved  State  Fair 
for  Syd  Dakota.  Han  har  ialt  taget  ni  Præmier  i  de  sidste  fire  Aar.  Madsen  begyndte 
at  arbejde  ved  Mejerivæsenet  i  Danmark  i  1897,  da  han  kom  til  Tolstrup  Mejeri  som 
Elev.  Der  arbejdede  han  i  fire  Aar  og  kom  til  Syd  Dakota  i  1901.  Her  blev  han  Be- 
styrer af  Mejeriet  i  Wilmot  —  et  af  de  første  i  Staten,  som  dog  var  med  i  Rækken 
blandt  de  ikke  faa  af  disse,  der  var  ved  at  afgaa  ved  Døden,  og  som  det  blev  betroet 
de  danske  Mejejister  at  bringe  paa  Fode  igen.  Det  lykkedes  ham  ogsaa  at  faa  et  godt 
Mejeri  ud  af  det  i  de  to  Aar  han  ledede  det.  I  1904  flyttede  han  til  Summit,  hvor  han 
overtog  et  Mejeri,  der  ligeledes  var  yderlig  paa  Retur  af  Mangel  paa  god  Ledelse. 
Dette  har  har  han  nu  arbejdet  op  til  at  blive  et  af  Statens  største  Andelsmejerier.  Meje- 
riet i  Wilmot  er  stadig  i  god  Drift;  det  ledes  af  en  dansk  Mand,  Møenboen  Albert 
Christensen,  der  foruden  at  drive  Mejeriet,  som  han  har  forpagtet  af  Farmerne,  har  et 
temmelig  betydeligt  Landbrug. 

En  af  Syd  Dakotas  mest  bekendte  danske  Mejerimænd  er  C.  W.  Winther,  Ejer 
af  Mejeriet  i  Madison.  Winther  er  født  i  Vestervig  Sogn  i  Thy  1869  og  kom  her  til 
Amerika  i  1890.  Han  var  fra  sin  tidlige  Ungdom  knyttet  til  Mejerivæsenet  i  Dan- 
mark, og  som  Repræsentant  for  Handelshuse  i  Mejeriartikler  havde  han  Lejlighed  til  at 
gennemrejse  Danmark  paa  kryds  og  tvers.  Her  i  Landet  opholdt  han  sig  forst  en 
kort  Tid  i  Chicago,  men  har  siden  stedse  været  forbundet  med  Mejeriarbejdet  i  Syd 
Dakota.  Han  er  en  uafhængig  Karakter,  og  det  er  da  ganske  naturligt,  at  han  som  Ejer 
af  Madison  Mejeri  stedse  har  været  paa  Vagt  imod  Mejeri-Trustens  Overgreb,  ikke  blot 
for  at  værne  sin  egen  store  Forretning,  men  ogsaa  for  at  lægge  Baand  paa  "  Centralizer- 
nes"  Forsøg  paa  at  tilrive  sig  Monopolet  paa  Mejeridriften  paa  Andelsmejeriernes  Be- 
kostning. I  den  Retning  er  han  i  fuld  Sympati  med  sine  danske  Fagfæller  i  Staten  og 
rundt  om  i  Landet.  Blandt  Farmerne  har  han  udført  et  meget  betydeligt  Arbejde  for  at 
overbe\ise  dem  om,  at  de  i  Længden  vil  staa  sig  bedst  ved  at  holde  sig  til  de  lokale 
Mejerianlæg. 

I  Byens  Udvikling  og  lokale  ^Affærer  har  Winther  taget  livlig  Del,  og  han  har 
beklædt  adskillige  Embeder  i  Administrationen,  bl.  a.  som  Alderman  og  Medlem  af  Skole- 
raadet.  Han  er  en  højt  anset  Forretningsmand,  kendt  over  et  stort  Distrikt.  Tillige 
nærer  han  Interesse  for  Sport,  navnlig  for  Automobilsporten,  der  paa  forskellige  Turne- 
ringer har  bragt  ham  betydelige  Udmærkelser;  saaledes  hjemførte  han  for  nylig  en  smuk 
Sølvpokal  som  Sejerstrofæ  fra  et  Væddeløb. 

A.  P.  Ryger  af  Milbank  fik  første  Præmie  for  Smør  paa  Syd  Dakota  State  Fair 
i  1908.  Om  denne  Landsmand  fortjener  det  ligeledes  at  nævnes,  at  han  i  1909  var 
Kandidat  for  Embedet  som  Statens  Dairy  Commissioner  —  et  Embede,  der  af  Statens 
Guvernør  besættes  ved  Udnævnelse.  Mejeristerne  over  hele  Staten  har  ivrigt  støttet  hans 
Kandidatur,  men  i  Syd  Dakota  spiller  Politiken  endnu  en  Hovedrolle  ved  L^dnævnelser 
af  denne  Art  —  og  Ryger  er  Mejerimand,  ikke  Politiker. 


DANSKE   I   AMERIKANSK   LANDBRUG   OG    MEJERI  305 

I  Staten  Iowa  har  Mejeribruget  gammel  Hævd,  og  de  danske  Mejerimænd,  som 
har  været  og  endnu  er  i  Arbejde  her,  løber  op  til  et  meget  stort  Tal.  Der  er  Countyer, 
hvor  hver  eneste  Mejerist  er  dansk,  saaledes  Shelby  County,  der  helt  igennem  er  et  lille 
Danmark.  Audubon  County  har  ligeledes  næsten  udelukkende  danske  Mejerister,  kun 
en  eneste  siges  at  være  Amerikaner.  Her  i  Staten  som  overalt  har  de  gjort  sig  kendte 
for  Dygtighed  og  Paalidelighed,  men  det  ser  dog  ud  til,  at  de  Danske  finder  et  banebry- 
dende Arbejde  i  de  nyere  Stater  mere  tiltrækkende,  og  deres  Virksomhed  er  derved  efter- 
haanden  kommet  til  at  centrere  sig  længere  mod  Nord,  i  Minnesota  og  Dakota  Staterne. 
Af  dem  der  som  praktiske  Mejerimænd  og  Præmievindere  har  vundet  et  særlig  godt 
Navn  i  Statens  Mejerihistorie,  skal  vi  anføre  Josva  Morck,  nu  Bestyrer  for  Empire  Se- 
parator Company's  Afdeling  i  Minneapolis,  R.  Miller  af  Randall,  L.  Nielsen  af  Bright- 
on, Adolph  Christensen  af  Royal  og  N.  H.  Knudsen  af  Mason  City.  Fra  Statens  Ager- 
brugs- og  Mejeriskole  i  Ames  er  der  udgaaet  en  Mængde  danske  Mejerister  og  Land- 
mænd, der  nu  findes  spredt  i  saa  at  sige  alle  Unionens  Stater.  Blandt  "Graduenter" 
fra  denne  Skole,  som  har  vundet  en  fremtrædende  Plads  blandt  Præmievinderne,  skal  jeg 
nævne  A.  M.  Larsen,  Kansas  City,  Mo.,  J.  C.  Frost,  Hazelwood  Cream  Co.,  Port- 
land, Ore.,  og  Lotcis  Nelson,  Camp  Point,  111.  Det  fortjener  ligeledes  at  nævnes,  at  alle 
de  danske  Mejeriprofessorer  i  Amerika  er  uddannet  ved  denne  Skole. 


Af  det  foranstaaende  vil  Læserne  have  faaet  et  Indblik  i  vore  Landsmænds 
betydelige  Arbejde  i  det  amerikanske  Mejerivæsen  —  men  ogsaa  kun  et  Indblik. 
Pladsen  tillader  mig  ikke  blot  tilnærmelsesvis  at  nævne  alle  de  dygtige  Mænd  af  vort 
Folk,  som  har  lagt  et  alvorligt  og  paa  mange  Steder  grundlæggende  Arbejde  ind  i  Sagen. 
Dertil  kommer,  at  det  ofte  har  været  mig  umuligt  at  tilvejebringe  fyldestgørende 
Oplysningerom  mange  af  disse  Mænd.  Beskedenhed  er  et  Træk  i  den  danske  National- 
karakter. Paa  de  mangfoldige  Forespørgsler,  som  jeg  udsendte  til  Brug  ved  Udarbej- 
delsen af  det  dansk-amerikanske  Landbrugs  og  Mejerivæsens  Historie,  har  jeg  i  mange 
Tilfælde  enten  slet  intet  Svar  faaet,  hvilket  jeg  nærmest  skriver  paa  denne  Beskedenheds 
Regning,  eller  vedkommende  har  svaret,  at  hvad  han  har  udrettet  er  ikke  mere  end  hvad 
Snese  andre  kunde  have  udrettet,  og  maaske  meget  bedre.  Dette  kan  i  visse  Tilfælde 
være  sandt  nok ;  men  vilde  alle  ræsonnere  paa  den  Maade,  blev  der  ingen  Historie  skre- 
ven. Det  er  de  mange  større  og  mindre  Sten,  som  udgør  den  hele  store  Bygning. 
Kan  foranstaaende  Forsøg  paa  at  skildre  lidt  af  vort  Folks  mest  betydningsfulde  Virke  i 
Amerika  blive  Grundvold  for  et  senere  mere  fyldigt  Arbejde  i  samme  Retning,  er  Hen- 
sigten naaet. 


Danske  i  Amerika — I — 2.  20 


306 


DANSKE   I    AMERIKA 


4 


U^rirnø  Bt^vBtt  Mt\tr\. 

stiftet  af  Sønderjyden  Viggo  F.  J  EN  SEN. 

Andelsprincippet,  der  har  gennemsyret  det  danske  Mejerivæsen,  saa  dette  kan 
siges  at  være  baaret  af  det,  har  vundet  mægtig  Udbredelse  ogsaa  her  i  Amerika,  hvor  de 
CO-operative  Mejerier  kan  tælles  i  Tusinder,  At  den  danske  Andelstanke  har  staaet 
som  et  stort  og  følgeværdigt  Eksempel  i  denne  Udvikling  er  sikkert  nok,  og  dansk  Ind- 
flydelse har  her  som  paa  mange  andre  Omraader  Mejerisagen  vedrørende  gjort  sig 
gældende. 

.Men  Amerika  er  Storbedriftens  Land;  ogsaa  for  Mejerivæsenets  Vedkom- 
mende er  der  i  de  senere  Aar  opstaaet  en  Tendens  til  at  centralisere  Mejeridriften  i 
Kæmpemejerier,  som  modtager  Raamaterialet  —  i  dette  Tilfælde  Floden,  ikke  Mæl- 
ken —  fra  et  meget  stort  Territorium  ved  Transport  over  lange  Jernbane-Distancer,  ofte 

fra  flere  Stater,  og  behandler  det  under  et  paa 
en  systematisk,  fabriksmæssig  Maade.  En  saa- 
dan  Storbedrift  kan  i  mange  Tilfælde  komme 
i  Konflikt  med  Andels-  eller  den  co-operative 
Tanke;  men  her  er  ikke  Opgaven  at  bedøm- 
me disse  to  Princippers  relative  Værd  for  Far- 
meren eller  Samfundet.  Kæmpemejerierne 
har  erobret  sig  en  Plads  i  Industrilivet  lige 
saa  vel  som  Andelsmejerierne;  vi  skal  her  om- 
tale et  af  dem,  det  største  ikke  blot  i  Amerika, 
men  i  hele  Verden,  Mønstret  for  dem  alle, 
stiftet  af  en  dansk  ]\iand. 

Det  er  Continental  Creamery  Company, 
Topeka,  Kansas,  oprettet  af  Sønderjyden  Viggo 
F.  Jensen. 

Viggo  F.  Jensen  er  født  i  Øscer  Lindet 
ved  Gram,  ældste  Son  af  Forpagter  Jacob 
Jensen  og  Hustru  Marie,  født  Wielandt,  Dat- 
ter af  Møller  R.  Wielandt  i  Gram.  Baade  3 
Faderen  og  Morfaderen  var  trofaste  danske 
Mænd,  i  første  Række  blandt  Danskhedens 
Forkæmpere  i  Sønderjylland.  Jacob  Jensens  Born  blev  undervist  paa  dansk  i  Hjemmet 
og  sendt  til  Skoler  i  Danmark,  hans  to  ældste  Sønner  til  Skibelund  Skole,  hvis  Bestyrer,* 
Knud  Pedersen,  iik  en  stor  Indflydelse  paa  W.  F.  Jensen ;  om  ham  bevarer  denne  kære 
Minder  fra  de  fem  Aars  Skoleophold. 

Faderen  var  en  dygtig  Land-  og  Mejerimand.     Han  forpagtede  Greve  Brocken- 
hus  Schacks  Ejendom  "Nygaard"   og  oprettede  dér  et  af   de  første  Centrifuge- Meje-j 
rier  i  Norden.   Det  IVIejeri  var  Faderens  Øjesten,  dér  lærte  W.  F.  Jensen  Mejeriet  undei 
ham    og    fik  stor  Interesse    for  Virksomheden.       Det    var  fint   Smør  der  lavedes 
altid  Pris  over  Hamburg  Topnotering.     Sin  videre  Uddannelse  iik  Jensen  paa  Ouruj 
gaard  paa  Falster,  hos  den  berømte  Landmand  Gehejmeraad  Tesdorpf. 

I  1891  kom  Jensen  til  Denver,   Colo.,   arbejdede   et  Par  Aar  ved   forskelligt  o\ 
blev  i  Foraaret  1893  Bestyrer  af  et  Mejeri  i  Superior,  Nebr.     I   1894  lejede  han  et  falj 
leret  Mejeri  i  Beloit,  Kansas,  og  oparbejdede  en  glimrende  Forretning  paa  den  gamle 
Ruiner.      Kansas  Smør  var  berygtet  dengang,  næsten  usælgeligt;  otte  Cents  Pundet  reg^ 


VIGGO    F.    JENSEN 


DANSKE   I   AMERIKANSK   LANDBRUG   OG   MEJERI 


307 


nedes  for  en  almindelig  Pris  ~  og  Kommissionsfirmaer  i  New  York  afslog  rent  ud  at 
prøve  paa  at  sælge  det.  Dertil  kneb  det  at  faa  Raamateriale:  Fløde  og  Mælk.  Farmerne 
gad  ikke  bringe  Mælken  til  Mejeriet,  havde  ingen  Tro  til  Skummetmælk  som  Kalve-  og 
Svinefoder;  Renlighed  ved  Malkning,  Opbevaring  og  Transport  stod  lavt  o.  s.  v.  Men 
Jensen  besluttede  at  reformere  dette,  og  han  gennemførte  Beslutningen. 

Han  begyndte  Udgivelsen  af  ''  TJie- Jensen  Dairyman\  som  han  redigerede  al  den 
Tid  han  var  i  Beloit.  I  dette  Blad  prædikedes  Læren  om  Kreaturernes  rette  Røgt  og 
Pleje,  Malkningens  rette  Udførelse,  Opdræt  og  Kalvens  Behandling,  Mælkens  Behand- 
ling. Hver  Leverandør  iik  Bladet,  og  det  spredtes  i  tusindvis.  Folk  begyndte  at-faa 
Øjnene  op  for  hvad  der  foregik  paa  Mejeriet,  og  Jensen  samlede  dem  til  Foredrag,  hvor 
han  indprentede  dem  Mejerisagen,  navnlig  Skummetmælkens  Foderværdi  til  Kalve  og 
Svin  med  Tilskud  af  billigt  Kraftfoder.  Hidtil  havde  Kansas  Farmeren  nærmest  ment, 
at  Koen  kun  eksisterede  for  Kalvens  Skyld.  Leverandørernes  Antal  steg,  de  blev  be- 
talt for  Fedtindholdet  i  Fløden,  ikke  for  Rumfanget,  og  de  lærte  Retfærdigheden  af 
denne  Betalingsmetode  og  fik  Tillid  til  den.     Jensen  var  ude  blandt  Farmerne  med  sine 


CONTINENTAL   CREAMERY,    TOPEKA,    KANS. 


Foredrag  saa  meget  han  kunde,  og  de  blev  stadig  bedre  besøgt.  Forretningen  voksede, 
og  der  maatte  oprettes  Skummestationer,  hvor  Farmerne  afleverede  Mælken  til  Skum- 
ning og  fik  Skummetmælken  tilbage,  og  hvorfra  Fløden  pr.  Bane  bragtes  til  Hoved- 
mejeriet. Forretningen  voksede,  og  i  1899  omfattedede  "Jensen  Cr'y  Co."  to  Mejerier 
og  seksten  Skummestationer  og  producerede  over  en  Million  Pund  Smør. 

I  Marts  1900  kom  en  Udvidelse  med  tre  mindre  Mejerier,  der  sammen  med 
Jensen  Kompagniet  dannede  det  kolossale  "Continental  Creamery  Co.",  Topeka,  Kans., 
som  fra  sin  første  Begyndelse  var  Verdens  største  Mejeri.  Herfra  er  udgaaet  en  Række 
af  Amerikas  Mejerister,  og  de  har  altid  været  meget  efterspurgte.  —  En  kort  Beskrivelse 
af  denne  Kæmpedrift  vil  her  være  paa  sin  Plads. 


308  DANSKE   I    AMERIKA 


Mejeribygningen  bestaar  af  Hovedbygning  og  to  Sidefløje  og  dækker  %  City 
Block,  250x150  Fod,  med  98,000  Kvadratfods  Gulvflade.  To  Jernbanespor  fører  ind 
mellem  Bygningerne.  Hovedbygningen  bruges  til  Smørfabrikation,  Sidefløjene  til  Æg- 
forretning,  Kedelrum,  Cold  Storage,  Isfabrik  og  Maskinrum.  Smørfabrikken  bestaar  af 
Kærnerummet  i  nederste  Etage  med  syv  af  de  største  Kærner  og  to  Flødebeholdere  til 
hver.  I  den  travle  Tid  arbejdes  Dag  og  Nat,  og  Rekorden  er  80,000  Pund  Smør  i  24 
Timer.  Fra  Kærnerne  føres  Smørret  pr.  Vogn  til  et  Kølerum  for  paa  særlige  Maskiner 
at  trykkes  i  Pundspakker  eller  slaaes  i  Tuhs"  eller  i  Eksportkasser  paa  én  Kubikfods 
Størrelse.  Derfra  gaar  det  ind  i  et  andet  Kølerum  til  Forsendelse  i  Dagens  Løb  eller 
til  Overførelse  i  de  afkølede  Lagerrum.  I  nederste  Etage  er  Mejeriets  egen  Telefon- 
central. 

I  2den  Etage  modtages  Fløden  —  det  er  forsvindende  lidt  Mælk  der  modtages; 
her  vejes  den.  Prøver  til  Fedtbestemmelse  udtages,  her  foregaar  Centrifugering 
og  Pasteurisering;  efter  denne  tilsættes  Syrevækker,  og  Floden  løber  ned  i  de  før 
nævnte  Flødebeholdere  i  nederste  Etage,  i  hvilke  Syrningen  finder  Sted.  Denne  kon- 
trolleres ved  Prøve  med  Kemikalier,  og  naar  den  er  tilendebragt  foregaar  Kærningen. 

Indpakningen  af  Smørret  i  lufttæt  emballerede  Pundspakker  foretages  i  2den 
Etage  af  20  Piger  efter  et  System,  der  vækker  udelt  Beundring  hos  alle  besøgende,  idet 
der  hører  en  stor  Fingerfærdighed  og  Øvelse  til  dette.  Her  findes  ligeledes  Blikken- 
slagerværksted, Oplag  af  Smørtræer  og  Pakrum  for  alle  Nødvendighedsartikler  for 
Mejeriet  selv  og  Stationerne  over  hele  Kansas.  Endvidere  Laboratoriet,  hvor  alt  det 
kemiske  Arbejde  foretages  af  to  uddannede  Kemikere,  f.  Eks.  Undersøgelse  af  Produktet 
og  af  mistænkelig  Flode  —  for  at  sikre  mod  Tilsætning  af  Preserveringsstoffer  og  i  det 
hele  alt  det  kemiske  Arbejde,   som  en  tidssvarende  Institution  af  denne  Art  kræver. 

3die  Etage  rummer  Betjeningens  Paaklædningsværelser  og  Baderum.  Der  for- 
långes  den  mest  gennemførte  Renlighed  hos  Personalet,  bl.  a.  hvidt  Tøj,  som  hver  anden 
Dag  hentes  og  bringes  af  et  Vaskeri.  Endvidere  Værkstedet  for  Pakkekasserne  og  Over- 
mejeristens  Kontor.  I  4de  Etage  er  Kontorerne  samt  "Cream  Test  Department",  hvor 
Prøvningen  og  Beregningen  af  Prisen  paa  Leverandørernes  Fløde  foregaar.  Her  er  ofte 
til  op  imod  en  halv  Snes  Mennesker  beskæftiget.  —  Den  daglige  Arbejdskraft  i  hele  det 
mægtige  Etablissement  er  ca.  120  Personer,  men  kan  i  den  travle  Tid  stige  til  over  200. 
Ægafdelingen  findes  i  den  østre  Fløj.  I  et  stort  Rum  modtages,  undersøges  og 
sorteres  Æggene  for  Lagring  i  Mejeriets  Cold  Storage  eller  Indladning  i  Jernbanevogne. 
Her  haandterer  ca.  20  Personer  ugenlig  ca.  300  Jernbanevogne  Æg  med  hver  400  Kas- 
ser a  30  Dusin,  eller  ialt  40  Millioner  Æg.  Middelprisen  er  ca.  $1,700  pr.  Vogn- 
ladning Æg,  medens  en  Jernbanevognladning  Smør  koster  ca.  $6,000.  Baade  Æg  og 
Smør  sendes  —  som  alle  Mejeriprodukter  og  friske  Fødevarer  bliver  det  i  Amerika  — 
i  isafkølede  Ekspresvogne.  —  Kedelrummet  i  denne  Etage  har  fire  Kedler  paa  hver  150 
H.K.,  som  udelukkende  fyres  med  naturlig  Gas. 

Maskineriet,  der  har  sin  Plads  i  vestre  Fløj,  er  selvfølgelig  af  nyeste  og  bedste 
Konstruktion.  To  Dampmaskiner  paa  150  og  75  H.  K.  afgiver  Drivkraften.  To  Is- og 
Kølemaskiner  udvikler  120  Tons  Kulde,  og  der  sælges  daglig  45  Tons  Is.  Mejeriet 
har  sit  eget  Vandværk  med  otte  100  Fod  dybe  Brønde,  og  alt  Vandet  destilleres.  Over- 
alt i  Bygningerne  er  der  Køle-  og  Varme-  samt  Vandledninger  til  forskelligt  Brug.  — 
Cold  Storage  Anlægget  rummer  200  Vognladninger  Smør,  Æg,  Kødvarer  og  andre  Pro- 
dukter, og  en  Del  af  Rujumet  udlejes  til  Byens  Forretningsmænd. 


DANSKE   I   AMERIKANSK   LANDBRUG  OG   MEJERI  309 

Efter  Sammenslutningen  i  1900  udvidede  Jensen  stadig  Forretningen.  Skumme- 
stationer  oprettedes,  Mejerier  købtes  og  omdannedes  til  saadanne,  og  Bestyrerne  af  disse 
Substationer  arbejdede  stadig  paa  at  vække  Mejeri-Interesserne.  Hidtil  var  det  mest 
Mælk,  der  modtoges;  men  med  Haandseparatorens  Udvikling  indsaa  W.  F,  Jensen,  at 
her  var  Midlet  til  at  spare  Farmerne  den  besværlige  daglige  Kørsel  og  Anskaffelse  og 
Rensning  af  de  mange  Mælkekander,  idet  Separeringen  kunde  foregaa  paa  Farmen. 
Continental  blev  Agent  for  De  Laval  Separator  Co.,  og  i  fire  Aar  —  Agenturet  er  nu  op- 
hørt —  solgte  det  15,000  Haandseparatorer  til  Farmere  i  Kansas  og  omliggende  Stater, 
mest  paa  Afbetaling  ved  Fradrag  af  en  vis  Del  af  Flodepengene.  Fortjenesten  paa 
denne  Forretning  var  ikke  stor  for  Mejeriet,  men  det  gjaldt  om  at  gavne  Mejerisagen  ; 
og  direkte  havde  Continental  et  stort  Tab  ved  Haandseparatorens  Indførelse,  thi  det 
maatte  nedlægge  sine  ca.  150  Skummestationer,  idet  hver  Farm  nu  blev  en  saadan,  og 
de  gamle  Stationer  kunde  der  saa  at  sige  intet  realiseres  ved. 

Men  det  bar  Frugt  paa  anden  Maade.  Det  System,  Jensen  her  satte  igang,  har 
vundet  Indgang  overalt  i  de  For.  Stater,  og  Continental  voksede  med  vældig  Fart.  I 
1907  havde  det  500  Agenturer  i  Kansas  og  omliggende  Stater,  og  Floden  kom  ind  til 
Topeka  i  Kompagniets  egne  isafkølede  Jernbanetræn  fra  Afstande  indtil  300  Mil.  Pro- 
duktionen var  i  1907  8  Millioner  Pund  Smør,  der  sælges  overalt  i  Amerika  og  paa  Lon- 
dons Marked.  Landets  Marine  har  brugt  hele  Trænladninger  af  dets  Smør  efter  Kon- 
trakt-Leverance. Udbetaling  for  Smørfedt  var  i  1907  ca.  $1,900,000,  svarende  til  ca. 
25  Cents  pr.  Pund  Smørfedt.  Ogsaa  Biprodukterne,  navnlig  Caseinet,  udnyttes,  tildels 
efter  Metoder  der  er  Firmaets  Forretningshemmelighed. 

For  Continental  Creamery  var  W.  F.  Jen.sen  Vicepræsident  de  to  første  Aar  og 
blev  derefter  dets  Præsident.  I  1904  associeredes  Continental  med  det  store  Beatrice 
Creamery  Co.  i  Lincoln,  Neb.,  og  Jensen  flyttede  da  til  Lincoln  og  reorganiserede 
Beatrice  i  Lighed  med  Topeka  IMejeriet.  Dette  gav  Stodet  til  et  vældigt  Opsving  i 
Mejerisagen  i  Nebraska,  med  Lincoln  som  Centrum,  paa  samme  Maade  som  i  Kansas. 
To  Aar  efter  flyttede  Jensen  atter  til  Topeka,  men  i  Foraaret  1908  fratraadte  han  af 
Helbredshensyn  sit  Arbejde  i  Topeka  og  opholdt  sig  nogle  Maaneder  i  den  sunde 
Bjærgluft  i  California  og  Utah.  Han  genvandt  sit  Helbred,  og  med  rastlos  Iver  tog 
han  Arbejdet  op  paa  et  nyt  Mejeri-Foretagende,  i  Salt  Lake  City.  Inden  mange  Aar 
vil  han  have  opbygget  en  stor  Forretning  her  og  samtidig  have  givet  Staten  Utahs 
Mejerivæsen  et  mægtigt  Stod  fremad.  Hans  ny  Foretagende  i  Utah  hedder  "Jensen 
Creame?'y  Company''  og  er  organiseret  med  en  Kapital  af  $100,000. 

Som  det  var  at  vente  er  Jensen  bleven  beæret  med  mange  ofFenlige  Tillidshverv. 
Han  har  været  Præsident  for  Kansas  State  Dairy  Association,  Direktør  for  National 
Buttermakers'  Association,  Præsident  for  Topeka  Commercial  Club  m.  v.  I  Topekas 
Fremskridt  paa  alle  Felter  har  han  taget  livlig  Del,  og  det  var  med  Beklagelse  man  saa 
ham  forlade  Byen.  Ved  Udstillinger  og  alle  Affærer  vedrørende  Mejeridrift  har  Jensens 
Hjælp  stedse  været  søgt  Landet  over. 

Den  anspændte  Virksomhed  har  ikke  givet  W.  F.  Jensen  megen  Tid  tilovers  til 
sociale  Interesser.  I  1901  indgik  han  Ægteskab  med  en  Amerikanerinde,  Miss  Ma- 
thilde Branth.  I  Vinteren  1905-Q6  besøgte  han  sit  Fædreland  og  sin  der  boende  Slægt, 
og  der  blev  hans  danske  Interesser  paa  ny  vakt  til  Live.  Det  gav  sig  bl.  a.  L'dslag  i,  at 
han  tog  en  Mængde  danske  Malerier  og  Kunstsager,  kgl.  dansk  Porcellæn  og  antikke 
Sager  med  til  sit  Hjem  herovre. 


310  DANSKE   I    AMERIKA 


I  det  uhyre  Arbejde,  der  har  været  forbundet  med  at  oparbejde  denne  kolossale 
Forretning,  har  W.  F.  Jensen  været  den  ledende  Aand.  Men  han  har  selvfølgelig  havt 
Hjælpere,  der  har  taget  deres  Del  af  Arbejdet,  og  blandt  disse  maa  fremfor  alle  nævnes 
hans  yngre  Broder  Aajs^e  Jense?i,  der  nu  leder  en  meger  stor  Mejeriforretning  i  Eureka, 
Cai.;  ogsaa  han  har  havt  en  meget  stor  Andel  i  Continental  Mejeriets  Udvikling.  Aage 
Jensen,  der  i  en  Række  Aar  arbejdede  sammen  med  sin  Broder,  var  utvivlsomt  i  lige 
saa  høj  Grad  som  denne  Fagmand  paa  Mejeri-Omraadet,  men  W.  F.  Jensen  var  For- 
retningslederen og  Finansmanden.  Aage  Jensen  kom  til  Amerika  noget  senere  end  Bro- 
deren og  begyndte  sit  Arbejde  ved  Mejerivæsenet  sammen  med  sin  Svoger  P.  Johnson 
og  to  andre  Sønderjyder,  F.  A.  og  Anker  P.  Henningsen,  Fader  og  Søn,  nu  Indehavere 
af  den  store  Produktforretning  ''Henningsen  Produce  Company",  Butte,  Mont.,  som  vi 
nedenfor  omtaler  nærmere.  Med  dem  arbejdede  han  i  tre  Aar,  men  rejste  saa  sammen 
med  Broderen  til  Beloit,  Kans.  Derfra  gik  han  til  Manhattan,  Kans.,  og  senere  til  Con- 
tinental Mejeriet,  hvor  han  var  Driftsleder  en  Række  Aar.  Efter  at  være  fratraadt  denne 
Stilling  rejste  han  en  Tur  til  Europa  og  oparbejdede  efter  sin  Tilbagekomst  en  stor 
Mejeriforretning  paa  Pacilickysten,  med  Hovedkvarter  i  Eureka.  Man  faar  et  Begreb 
om  det  Omfang  denne  har  naaet  ved  at  høre,  at  han  i  det  sidste  Aar  fra  sine  Mejerier 
har  leveret  600,000  Pund  Smor  til  de  For.  Staters  Marine.  Anker  P.  Henningsen  i  Butte, 
Mont.,  er  Medinteressent  i  denne  store  Mejeriforretning. 

En  ganske  særlig  Betydning  for  Amerikas  Mejerivæsen  har  Aage  Jensen  faaet 
som  Opfinder  af  en  Mængde  fortrinlige  Mejerimaskiner,  der  har  vundet  almindelig  Ud- 
bredelse, og  af  hvilke  mange  ses  i  saa  at  sige  hvert  vel  udstyret  Mejeri  i  Landet.  Sam- 
men med  VV.  F.  Jensen  oprettede  han  en  Fabrik  for  disse  Mejerimaskiner  i  Topeka, 
''Jensen  Manufacturing  Co.",  der  udnytter  alle  hans  Patenter  og  derhos  fremstiller  flere 
andre  Mejerimaskiner,  tildels  efter  danske  Mønstre.  ^  Navnet  'Jensen"  er  knyttet  til 
nogle  af  de  bedste  Mejerimaskiner  i  det  amerikanske  Marked  —  Pasteuriseringsappara- 
ter,  Kærner,  Syrningskar,  Kølemaskiner  o.  s.  v.,  og  paa  alle  Udstillinger  indtager  Va- 
rerne fra  "Jensen  Manufacturing  Company"  en  fremtrædende  Plads.  At  han  paa  dette 
Felt  har  tilkæmpet  sig  en  stor  Mængde  Præmier  og  Anerkendelser  følger  af  sig  selv. 


Butte,  Montana. 

I  nøje  Tilknytning  til  Jensen  Interesserne  staar  det  store  Firma  Hemiin^sen  Pro- 
duce Compmiy,  den  største  Forretning  i  Nordvesten,  maaske  i  hele  Amerika,  med  Mejeri- 
produkter. Dette  Firmaes  Grundlæggere  og  Indehavere  er  Sønderjyder  ligesom  Brø- 
drene Jensen  og  har  lige  saa  lidt  som  disse  glemt  deres  danske  Oprindelse  og  Sprog.  De 
har  paa  mange  Maader  havt  Samarbejde  med  dem.  Men  forovrigt  spiller  Afsætning  af 
Mejeriprodukter  en  saa  stor  Rolle  for  Producenterne,  at  danske  Mænd,  der  har  opar- 
bejdet en  betydelig  Forretning  i  denne  Branche,  ret  naturligt  tilkommer  Omtale  netop 
blandt  Mejerimændene. 

Sjælen  i  dette  store  Firma  er  dets  Manager,  A?iker  Paulsen  Heymingsen,  født  i 
Vojens,  Sønderjylland,  1874.  Han  er  Søn  af  daværende  Købmand  i  Vojens  F.  A.  Hen- 
ningsen, der  nu  er  Præsident  for  Henningsen  Produce  Company.  Anker  P.  Henningsen 
kom  til  Amerika  i  1889  sammen  med  sin  Søster  og  nedsatte  sig  i  Denver,  Colo.  Næste 


DANSKE   I   AMERIKANSK   LANDBRUG   OG    MEJERI 


311 


Aar  kom  hans  Fader  til  Denver,  senere  hans  Moder,  og  hele  Familien  satte  Bo  dér. 
Faderen  gik  straks  i  Smør-  og  Ægforretning  der  i  Byen,  og  denne  blev  Begyndelsen  til 
det  store  Firma,  som  nu  er  forgrenet  over  saa  at  sige  hele  Nordvesten  og  Vesten.  Det 
har  været  og  er  tildels  endnu  interesseret  i  forskellige  større  Mejerianlæg  i  flere 
Stater,  saaledes  i  Aage  Jensens  Mejerier,  der  har  Hovedkontor  i  Eureka,  Cai;  i  1891  be- 
gyndte Firmaet  Mejerier  i  Wilson  County,  Kans.,  og  samme  Aar  oprettedes  en  Filial  i 
Butte,  Mont.,  der  i  1893  blev  gjort  til  Forretningens  Hovedkvarter,  hvad  den  er  vedble- 
ven at  være.  Endvidere  har  Forretningen  et  Hus  i  Salt  Lake  City  og  er  interesseret  i  Huse 
i  San  Francisco,  Cai.,  Portland,  Ore.,  Seattle  og  Spokane,  Wash.,  Norne,  Alaska,  Helena 
og  Great  Falls,  Mont.,  Nebraska  City,  Nebr., 
i  Minnesota,  og  i  Pocatello,  Idaho,  hvor  den 
driver  et  Mejeri. 

Forretningen  befatter  sig  udelukkende 
med  Omsætning  af  Smør,  Ost,  Æg  og  slag- 
tet Fjerkræ.  Man  faar  det  bedste  Begreb  om 
dens  Omfang  naar  man  hører,  at  dens  Om- 
sætning sidste  Aar  beløb  sig  til  syv  Millioner 
Dollars. 

Anker  Paulsen  Henningsen  har  ikke 
sat  sin  Danskhed  overstyr  i  det  amerikanske 
Forretningsliv.  Han  taler  sit  Modersmaal 
lent  og  purt,  og  det  vidner  godt  om  hans 
Hjemkærlighed,  at  han  efter  at  være  kommet 
til  Amerika  og  vundet  Fodfæste  her,  betalte 
al  Gælden  paa  sin  Fædrenegaard  "Alberts- 
minde"  i  Øster  Lindet,  som  han  endnu  er  Ejer 
af.  Sammen  med  sin  amerikanskfødte  Hustru 
aflagde  han  i  Sommeren  1909  et  Besøg  i  sin 
Hjemegn  og  samtidig  i  Danmark.  anker  paulsen  henningsen 


lansk^  i  S^ørbutthsr^øennøeua  Aø^rbrugsbøpart^møtttø  iS\mtBU. 


Af  danske  Mænd  der  har  opnaaet  fremragende  Stillinger  under  Forbundsregerin- 
gens Agerbrugsdepartement  er  der  særlig  to,  som  ved  deres  Arbejde  i  Forsøgs-Virksom- 
heden hver  for  sig  har  opnaaet  Resultater,  der  har  sat  og  i  Fremtiden  endnu  mere  vil 
sætte  dybe  Spor  i  det  amerikanske  Landbrug.  Den  ene  er  Jyden  Niels  Ebbesen  Hanseii, 
Professor  i  Havebrug  og  Plantekultur  ved  Syd  Dakota  State  College  of  Agriculture, 
Brookings,  S.  Dak.  Professor  Hansen  har  med  fuld  Ret  vundet  Navn  som  den  ameri- 
kanske Regerings  største  Planteforsker,  og  hans  udstrakte  Rejser  i  Verdens  koldeste  Egne 
for  at  finde  haardføre  Foderplanter  saa  vel  som  hans  Forsøg  med  Krydsninger  af  Nord- 
vestens og  Vestens  stedegne  Plantet  med  Arter  fra  andre  Klimazoner  for  at  frembringe 
Planteformer,  med  stor  Modstandskraft  mod  Kulde  og  Tørke,  har  indskrevet  hans  Navn 
med  uudslettelig  Skrift  i  det  amerikanske  Landbrugs  Historie.  Den  anden  er  Lange- 
lændingen  Charles  Christian  Georgeson,  Sitka,  Alaska,  Leder  af  Regeringens  Forsøgs- 
arbejde i  Alaska,  der  som  Landbrugslærer,   Forsøgsleder  og  Planteforsker  har  udrettet  et 


312  DANSKE  I  AMERIKA 


overordenlig  betydningsfuldt  Arbejde  her  i  Landet.  Disse  to  Mænd  har  gjort  det  dan- 
ske Navn  saa  megen  Ære,  at  der  tilkommer  dem  en  udførlig  Omtale  i  et  Værk  som 
dette. 

Niels  Ebbesen  Hansen. 

Den  Mand,  af  hvis  Levnet  her  skal  gives  en  kort  Skildring,  indtager  en  Særstilling 
i  det  amerikanske  Landbrug.  Han  er  en  af  Repræsentanterne  for  Videnskabens  Indgri- 
ben i  Landbruget  ved  at  tilføre  det  Midler  for  nye  Driftsprincipper,  og  han  har  ved  sit 
Arbejde  sat  en  Mærkesten,  der  til  en  vis  Grad  betegner  Overgangen  fra  Pioneraarenes 
ensidige  Hvededyrkning  til  Foderafgrøderne  og  Frugtavlen.  Ikke  saaledes  at  forstaa,  at 
han  var  den  første,  der  paapegede  Nødvendigheden  af  en  saadan  Overgang;  andre  Vi- 
denskabsmænd har  før  ham  hævdet  denne  og  ved  Forskning  givet  Landbruget  Midler  i 
Hænde,  der  har  gjort  den  lettere  og  i  mange  Tilfælde  været  Betingelsen  for,  at  den  i  det 
hele  lod  sig  udføre.  Men  N.  E.  Hansens  Fortjeneste  bestaar  i,  at  han  for  Foderafgrø- 
dernes Vedkommende  har  centreret  sit  Arbejde  om  Dyrkningen  af  Alfalfa  (Luzerne)  — 
den  Kulturplante,  der  utvivlsomt  vil  blive  Grundpillen  for  Nordvest-  og  Veststaternes 
Husdyrbrug,  og  han  har  skaffet  de  kolde  og  tørre  Regioner  Varieteter  af  denrre  Plante 
fra  endnu  koldere  og  mere  tørre  Egne  i  Verden,  hvilket  i  Tidens  Løb  vil  gøre  den  lige 
saa  let  dyrkelig  her  i  Landet  mod  Nord  som  under  mildere  Klima.  Og  for  Frugtavlens 
Vedkommende  har  han  fremstillet  7iye  Træ-  og  Frugtbuske-Varieteter,  som  kan  vokse  og 
bære  rig  og  fin  Frugt  i  Egne  hvor  man  ansaa  Frugtavl  for  umulig,  indtil  han  beviste  det 
modsatte.  For  at  opnaa  dette  har  han  bragt  videnskabelige  Pj-incipper  i  Anvendelse, 
navnlig  med  Hensyn  til  Akklimatisering  og  Krydsbefrugtning,  som  vel  ikke  var  ukendte 
før  han  tog  dem  i  Brug,  men  hvis  Værdi  han  har  været  den  første  til  at  fastslaa  /  Praksis 
og  efter  en  stor  Maalestok. 

Vi  har  hørt  Folk  her  i  Landet  betegne  N.  E.  Hansen  som  ''Alfalfa"^Hansen,  og 
'Trugt"-Hansen,  til  Adskillelse  fra  alle  andre  Hansen'er.  Det  er  et  Hædersnavn,  som 
han  kan  være  stolt  af  at  bære.  Thi  det  fastslaar  hans  Indsats  i  amerikansk  Kultur  i  Al- 
mindelighed og  i  Amerikas  og  Verdens  Jordbrug  i  Særdeleshed. 

Niels  Ebbesen  Harisen  er  runden  af  god  jydsk  Bondeæt  baade  paa  fædrene  og 
mødrene  Side.  Hans  Faders  Fader  var  Sognefoged  og  Dannebrogsmand  Niels  Ha?isen 
"af  Nørre  Farup  ved  Ribe,  født  1790,  død  1883,  93  Aar  gammel.  Han  var  en  dygtig 
Bonde,  en  af  sin  Egns  ledende  Agerbrugere,  og  beklædte  Embedet  som  Sognefoged  i  Fa- 
rup Sogn  i  53  Aar.  Ved  hans  50  Aars  Jubilæum  skænkede  Kongen  ham  Dannebrogs- 
mændenes Hæderstegn  for  god  Embedsførelse.  Moderens  Faders  Navn  \2ii  Midtgaard. 
Han  var  Bonde  i  Lundsmark  syd  for  Ribe,  ligeledes  en  dygtig  Landmand,  der  opnaaede 
en  høj  Alder. 

N.  E.  Hansens  Fader  var  Andreas  Hansen,  født  5te  Oktober  1826  i  Nørre  Fa- 
rup, død  i  Marts  1898  i  Elk  Horn,  la.  Andreas'Hansens  Evner  gik  i  Retning  af  Kunst; 
kun  16  Aar  gammel  kom  han  i  Malerlære  i  København,  og  han  viste  straks  en  sjælden 
Begavelse.  I  tre  Aar  besøgte  han  Kunstakademiet  i  København  og  gjorde  saa  i  tre 
Aar  Tjeneste  som  Soldat  i  Felttoget  1848 — 50.  Efter  Krigen  foretog  han  en  fem  Aars 
Rejse  gennem  Europa  som  Dekorationsmaler.  Han  besøgte  Tyskland,  Schweiz,  Øster- 
rig, Italien  og  andre  Lande;  han  rejste  derefter  tilbage  til  Danmark  og  giftede  sig  med 
Bodil  Marie  Midtgaard.  I  dette  Ægteskab  fødtes  tre  Børn,  af  hvilke  Niels  Ebbesen  er 
den  yngste;  de  to  andre  var  Døtre,  af  hvilke  den  ene,  Kristine,  er  gift  med  Jens  Ras- 
mussen, Elk  Horn,  ]a.,  den  anden,  Helene,  med  Louis  Olsen,  Chicago. 


DANSKE    I    AMERIKANSK    LANDBRUG   OG    MEJERI  313 

Andreas  Hansen  satte  en  Ære  og  Stolthed  i  sin  Bondeherkomst.  Han  skriver  i 
sine  efterladte  Minder:  "Jeg  stammer  fra  en  kraftig  Bondeslægt,  jævne,  trofaste  Folk 
med  naturlig,  sund  Forstand." — At  det  var  en  gammel  Slægt  bevises  af,  at  der  paa  Lof- 
tet i  Bedstefaderens  Gaard  stod  en  jernbeslaaet  Kiste  med  Aarstallet  1634,  og  i  Slægten 
opbevares  et  Sølvbæger  med  Aarstallet  1700;  delte  Bæger  benyttedes  som  Daabskumme 
for  N.  E.  Hansen  og  hans  Søstre. 

Det  var  A.  Hansens  Livsplan  at  blive  bildende  Kunstner,  men  den  blev  afbrudt 
af  Treaarskrigen,  og  efter  denne  kunde  han  ikke  gaa  videre  i  sin  Uddannelse.  Han  malede 
dog  talrige  gode  Altertavler,  Landskaber  og  andre  Billeder.  Han  havde  en  sjælden  Sans 
for  Naturen  og  Kunsten,  og  som  Dekorationsmaler  bragte  han  det  til  noget  betydeligt; 
saaledes  blev  det  bedste  Dekorationsarbejde  i  Kapitoliet  i  Des  Moines,  la.,  ham  betroet. 
Han  var  en  Mand,  der  havde  læst  meget  og  tænkte  dybt;  altid  gik  han  ned  under  Over- 
fladen af  en  Sag,  og  han  var  god  og  trofast,  med  høje  Idealer.  N.  E.  Hansen  mindes 
sin  Fader  med  varm  Kærlighed,  og  særlig  fra  sin  tidlige  Barndom  hans  lærerige  og  in- 
teressante Rejseskildringer,  Moderen  døde  før  han  var  gammel  nok  til  at  gemme 
Minder  om  hende;  men  i  hendes  Sted  traadte  Faderens  anden  Hustru,  Katrine,  der 
blev  ham  en  øm  og  kærlig  Moder.      Hun  døde  i  1882. 

Niels  Ebbesen  Hansen  blev  født  i  Lundsmark  ved  Ribe  den  4de  Januar  1866. 
Hans  Fader  rejste  i  1872  til  Amerika  for  at  berede  Vej  for  Familien,  som  kom  over  det 
følgende  Aar,  i  1873.  De  tre  første  Aar  boede  de  i  New  York  og  Newark,  N.  J., 
men  flyttede  i  1876  til  Des  Moines,  la.  Der  voksede  Drengen  op.  Hans  Kærlighed 
til  Naturen  gav  sig  tidlig  tilkende.  Om  Sommeren  foretog  han  lange  Ture  i  Skovene 
ved  Des  Moines  Floden,  hvor  han  samlede  Sommerfugle  og  Blomster.  Han  havde  et 
godt  Nemme  og  gode  Anlæg  for  Tegning;  og  han  havde  let  ved  at  skrive  —  allerede  i 
13  Aars  Alderen  skrev  han  smaa  Digte;  men  Faderen  ledede  hans  Tanker  og  Anlæg  i 
en  anden  Retning.  Tidlig  ønskede  han  at  komme  til  et  Haandværk  for  at  kunne  blive 
Familien  til  Støtte  i  de  haarde  Tider;  men  hans  Fader  holdt  afgjort  paa,  at  han  skulde 
have  en  fuldstændig  Skoleuddannelse,  og  han  kendte  Drengen  bedre  end  denne  kendte 
sig  selv. 

I  Sommerferien  1881  begyndte  hans  første  egenlige  Arbejde,  idet  han  kom  ind 
paa  et  Bladkontor  i  Des  Moines,  hvor  han  ekspederede  Aviser.  Da  bestemte  han  sig  til 
at  blive  Redaktør.  Samme  Aar  begyndte  han  sin  sidste  Termin  paa  East  Des  Moines  Høj- 
skole, og  i  Oktober  kom  han  paa  Kontoret  hos  Statssekretær  J.  A.  T.  Hull,  nu  Medlem 
af  Kongressen  for  Des  Moines,  hvor  han  arbejdede  til  Marts  1883.  At  han  fik  denne 
Ansættelse  skyldtes  især,  at  Statssekretæren  havde  lagt  Mærke  til  den  17-aarige  Dreng, 
som  med  Iver  studerede  Bogsamlingen  i  Statsbiblioteket,  og  han  gav  ham  saa  en  Stilling 
i  sit  Kontor,  skønt  han  næppe  kendte  ham.  I  1883  tog  Hansen  et  Kursus  paa  Agri- 
cultural  College  i  Ames,  men  vendte  tilbage  til  Statssekretærens  Kontor  et  Aarstid  for 
at  tjene  Penge  til  videre  Uddannelse.  Allerede  under  det  første  Aars  Kursus  i  Ames 
undfangede  han  Tanken  om  at  gøre  Havebruget  til  sin  Livsgerning,  og  særlig  opmun- 
tredes han  dertil  ved  at  høre  Forelæsninger  af  nu  afdøde  Professor  J.  L.  Budd,  Skolens 
Professor  i  Havebrug,  som  havde  en  mærkelig  Indflydelse  paa  den  Ungdom,  der  kom 
under  hans  Vejledning.  De  følgende  tre  Aar  fulgte  han  Undervisningen  paa  Agerbrugs- 
skolen, hvorfra  han  "graduerede"  i  1887.  Ret  betegnende  er  det,  at  han  som  Eksamens 
opgave  tog  Spørgsmaalet  '' Krydsning  og  Hybridisering  af  vore  indfødte  Frugter  \  Dette 
viser,  at  han  allerede  i  21  Aars  Alderen  satte  Kursen  efter  det  Maal,  som  han  i  sit  senere 
Liv  har  arbejdet  hen  til  med  saa  gode  Resultater. 

I  Vinteren  1885 — 86  kom  Hansen  under  ^direkte  Paavirkning  af  dansk  Aandsliv, 


314 


DANSKE    I    AMERIKA 


"■^^s^j^ 


bortset  fra  Hjemmets  Indflydelse,  idet  han  da  var  Lærer  i  Engelsk  paa  den  dajiske  Hoj- 
skole  i  Elk  Horn,  hvor  Pastor  Kr.  Anker  var  Forstander,  og  samtidig  Elev  paa  Skolen  i 
de  andre  Fag.  Den  Vinter  mindes  Hansen  med  særlig  Glæde,  og  den  bragte  ham  me- 
get godt.  Fra  den  stammer  vel  ogsaa  navnlig  hans  Forstaaelse  af  og  Kærlighed  ni 
dansk  Kirke-  og  Aandsliv,  baade  i  Fædrelandet  og  i  Amerika,  hvilket  han  staar  i  nær 
Berøring  med.  Fornylig  tilskrev  han  Nedskriveren  af  disse  Linier  om  sit  religiose 
Standpunkt:  ''The  old  anchor  is  good  enough  for  me."  Han  har  ikke  forladt  sin  gamle 
lutherske  Fædrenetro. 

Efter  at  Hansen  havde  afsluttet  sine  Studier  ved  Skolen  i  Arnes  arbejdede  han  i 
fire  Aar  i  store  Handelsgartnerier  i  Atlantic  og  Des  Moines,  hvor  han  erhvervede  sig  en 
grundig  Indsigt  i  Havedyrkningsforholdene  i  Nordvesten,  hvilket  er  kommet  ham' til  stor 
Nytte  i  hans  senere  Virksomhed.  Derefter  blev  han  kaldet  tilbage  til  Skolen  i  Ames 
som  sin  gamle  Lærer,  Professor  J.  L.  Budds  Medhjælper  C'Assistant  Professor")  i  Ha- 
vebrug. Han  var  den  forste  til  at  beklæde  en 
saadan  Stilling  i  dette  Fakultet,  og  at  han  blev 
kaldet  til  den  skyldtes  nærmest  den  varme 
Sympati,  Professor  Budd  nærede  for  sin  unge 
Lærling,  hos  hvem  han  havde  fundet  netop  de 
Egenskaber,  der  er  Betingelsen  for  godt  Ar- 
bejde i  Forsøgsvirksomheden,  som  han  selv 
drev  med  Iver  og  Interesse.  Hansen  var  Pro- 
fessor Budds  Yndlingselev,  og  det  var  dennes 
Onske,  at  han  skulde  være  bleven  hans  Ef terfol- 
i,^er  paa  Lærestolen  i  Ames;  men  Forholdene 
medførte,  at  det  blev  fundet  bedre  at  han  over- 
tog Professoratet  i  Havebrug  og  blev  Leder  af 
Plantnings-  og  Havebrugsforsøgene  ved  Ager- 
brugsskolen i  Brbokings,  S.  Dak. 

Professor  Budd  fandt  hos  ham  navnlig 

den    Originalitet   og   Selvstændighed  i   Tanke, 

som  en  Eksperi?jientator  nodvejidigvis  maa  være 

i  Besiddelse  af,  og  han  opmuntrede  af  al  Magt 

disse  Egenskaber.*    Mellem   de  to  IVIænd  op- 

itod   ikke  blot  et  varmt  personligt  Venskab, 

men  ogsaa  et  frugtbart  Samarbejde  i  Læresalen,   paa  Forsøgsfeltet  og  paa  det  litterære 

Omraade.     De  har   saaledes  i  Forening  udgivet  et  \'ærk  i  to   Bind,  ''American  Horti- 

C2ilture'\  af  hvilket  Hansen  skrev  Halvdelen  af  2den  Del,  om  Dyrkning  af  Æbler, 

Det  var  som  assisterende  Professor  i  Ames,  at  Hansen  foretog  den  første 
af  sine  lange,  betydningsfulde,  og  i  hojeste  Grad  frugtbringende  Rejser  til  den 
gamle  Verden,  Europa  og  Asien.  lait  har  han  firetaget  fire  saadajine  Rejser  —  de  tre 
sidste  og  mest  omfattende  under  Agerbrugsdepartementet  i  Washington,  idet  Agerbrugs- 
minister James  Wilson,  der  havde  været  Præsident  for  xA.mes  Skolen  og  personlig 
kendte  Hansen  og  vidste,  hvilke  Egenskaber  han  var  i  Besiddelse  af,  straks  efter  sin  Em- 
bedstiltrædelse  i  1897  lagde  Plan  til  omfattende  Planteforsknings-Ekspeditioner,  hvis 
Maal  var  at  ophjælpe  Dyrkningen  af  Kulturplanter  rundt  omkring  i  de  Forenede  Sta- 
ter ved  Indførsel  af  saadanne  fra  forskellige  Egne  af  Jordkloden.  Han  udnævnte  Hansen 
til  Departementets  forste  ''Agricultural  Explorer",  og  i  denne  Egenskab  begyndte  saa 
Hansen  den  første  af  sine  Rejser  som  Regeringens  Repræsentant.     Disse   Rejser,    paa 


PROF.   N.   E-   HANSEN 


DANSKE   I   AMERIKANSK   LANDBRUG   OG    MEJERI 


315 


FORSØGS-PLANTESKOLEN    VED    EKSPERIMENT-STATIONEN   I    BROOKINGS,    S.    DAK. 


hvilke  han  har  fri  Hænder  til  at  rejse  hvor  som  helst  han  vil,  naar  han  blot  bringer  Re- 
sultater i  Form  af  nye  Planter  eller  Fro  af  Planter,  har  fort  ham  over  store  Dele  af 
den  gamle  Verden,  rundt  om  Kloden  og  i  Berøring  med  Forhold  og  Folk,  som  Ameri- 
kanere og  Europæere  sjældent  møder.  Maalet  var  altsaa  at  finde  Planter,  kultiverede 
eller  ukultiverede,  der  ved  deres  absolute  og  relative  Værdi  kunde  ventes  at  faa  Betyd- 
ning i  Nordvestens  Agerbrug  og  Havedyrkning,  enten  ved  direkte  Omplantning  hertil 
eller  ved  Krydsning  med  Planter  af  samme  Arter,  som  allerede  tidligere  fandtes  her. 

Den  første  Rejse  blev  altsaa  gjort  i  1894  og  varede  i  fire  Maaneder.  Paa  denne 
besøgte  han,  foruden  Fødelandet  og  de  andre  skandinaviske  Lande,  Rusland  og  flere 
andre  Lande,  ialt  syv.  Her  begyndte  han  allerede  da  at  blive  den  "^//^//^"-Hansen, 
han  nu  er,  idet  han  havde  en  Forestilling  om,  at  denne  værdifulde  Plante  fandtes  under 
kolde  Breddegrader  i  det  nordlige  Europa  og  Asien,  og  at  de  Varieteter,  som  fandtes  der, 
vilde  blive  af  større  Værdi  som  Foderplante  for  det  kolde  og  tørre  Nordvest-x^merika  end 
den,  som  allerede  var  indført  her  til  Landet  mange  Slægtled  tilbage.  Den  var  nemlig  kom- 
men til  Amerika  over  Spanien,  og  den  fornægtede  ikke  sin  sydlandske  Oprindelse,  idet 
den  regelmæssig  frøs  bort  i  de  tørre,  kolde  Vintre,  særlig  under  langvarige  Barfrost- 
Perioder.  Under  Søgningen  efter  nye  Alfalfa-Varieteter  har  han  tillige  hjembragt  Hun- 
dreder af  andre  vilde  og  dyrkede  Planteformer  og  Frø,  mange  Vognladninger,  med  hvis 
Brugbarhed  og  Værdi  der  nu  eksperimenteres.  Men  den  haardføre  Alf  alfa  var  det  Bytte 
han  særlig  søgte.  Han  fandt  en  Alfalfa  mellem  Yakutsk  og  Verkhoyansk,  paa  62"  nord- 
lig Breddegrad,  hvor  Temperaturen  kan  synke  til  75  Grader  under  Zero  og  Kviksølvet 
stivne  i  Glasset.  Han  samlede  Frø  af  en  lidt  sydligere  Alfalfa,  der  kan  udholde  Bar- 
frost paa  40  Grader  under  Zero. 

Her  er  ikke  Stedet  at  skrive  disse  Rejsers  Historie,  heller  ikke  at  udvikle  de  Re- 
sultater de  har  bragt  og  i  Fremtiden  vil  bringe  i  endnu  højere  Grad.  Jeg  skal  kun  be- 
røre dem  i  deres  Hovedtræk  og  forøvrigt  indskrænke  mig  til  at  paapege,  at  ved  dem  har 
Hansen  indskrevet  sit  eget,  og  derved  tillige,  om  end  indirekte,  sin  Nationalitets  Navn  i 


BYGNINGER    OG    DRIVHUSE    FOR    FRUGTTRÆ-KULTUR    VED    EKSPERIMEXT-STATIOXEN: 


316 


DANSKE  I   AMERIKA 


den  amerikanske  Agrikulturhistorie  med  uudslettelig  Skrift.  En  udførlig  Beskrivelse  er 
saa  meget  mindre  nødvendig  her,  som  den  amerikanske  Fag-,  Dags-  og  videnskabelige 
Presse  har  bragt  udførlige  Beretninger,  til  hvilke  Læsere,  som  interesserer  sig  for  denne 
Sag,  har  den  letteste  Adgang.  En  fejlagtig  Fremstilling  ved  mange  af  disse  Beskrivel- 
ser skal  jeg  i  denne  P^orbindelse  paapege:  Hans  Rejser  skildres  stundom  som  en  æven- 
tyrlig  Færd  gennem  ukendte  Egne,  paa  Jagt  efter  et  usikkert  Maal.  Men  der  er  intet  af 
Æventyreren  ved  Niels  Ebbesen  Hansen.  Vikingeblodet  har  sat  et  Præg  i  hans  Natur 
og  givet  ham  det  ranke  Med  og  det  hoje  Ideal,  som  er  en  sand  Forskers  dybeste  Karak- 
tertræk. Men  der  er  i  ham  dog  endnu  mere  af  den  sejge  jydske  Bonde,  der  véd 
hvad  han  gaar  efter,  og  har   bestemte   Principper  at  arbejde   efter,    udarbejdede  og   fast- 


i 


KRYDSBEFRUGTXINGS-ARBEJDE   I    DRIVHUSET 


slaaede  for  han  begynder  sit  Arbejde.      Grænsen  for  dette  ligger  der  hvor  Maalet  er  fun- 
det, men  ogsaa  først  der. 

Det  er  de.tte  ubetvingelige  Mod,  den  sejge  Vilje  og  den  omhyggeligt  forberedte 
Plan,  der  har  gjort  den  jydske  Bonde  til  Herre  over  den  genstridige  Hede.  Vi  finder 
dette  igen  i  mere  udviklet  Form  hos  den  jydske  Bondeætling,  der  har  fundet  de  nordlig- 
ste Forposter  for  Sibiriens  Alfalfa- Udflyttere,  hærdede  ved  Aarhundreders  bidende 
P>ost  og  nagende  Tørke  til  en  Livskraft,  som  vil  finde  Nordvestens  Voksekaar  et  Para- 
dis, naar  de  er  ført  ind  i  dem.  Og  han  bragte  dem  med  sig  tilbage  for  at  indføje  dem. 
som  Led  i  Civilisationen. 


DANSKE   I    AMERIKANSK   LANDBRUG   OG    MEJERI  317 

Jeg  nævnte  nylig,  at  Hansen  arbejder  efter  et  Princip,  som  han  havde  fastslaaet, 
før  han  begyndte  sine  store  Forskningsrejser.  Dette  Princip  er  i  Korthed  følgende:  De 
fleraarige  Planter  kan  ikke  i  nogen  nævneværdig  Grad  vænnes  til  en  lavere  Kuldegrad, 
gøres  mere  haardføre,  ved  Udvalg  alene.  Hverken  ved  Æbler  eller  ved  Hindbær,  Jord- 
bær, Druer,  Alfalfa  elier  Kløver  er  der  ved  Udvalg  naaet  synderlig  større  Haardførhed. 
Skal  en  saadan  opnaaes,  maa  det  ske  ved  Krydsbefrugtning  ved  Planter  af  samme  Art, 
som  Naturen  gennem  Aartusinder  har  gjort  haardføre.  Man  maa  arbejde  med  Naturen, 
ikke  imod  den.  Den  saakaldte  Akklimatisering  af  Plantearter  bliver  saaledes  Krydsbe- 
frugtJiingens  og  Hybridiseringens  Kunst,  idet  de  fra  Naturens  Haand  hærdede  Arters 
Egenskaber  ved  den  kan  overføres  til  stedegne,  mindre  haardføre  Arter.  Og  som  det 
gaar  med  Haardførheden,  saaledes  med  andre  Egenskaber  som  man  ønsker  overførte: 
visse  Former  af  Frugt  eller  Bladvækst  hos  Frugtræer  eller  Nytteplanter,  Fremskyn- 
delse af  Modningstid,  Størrelse  og  Form  af  selve  Planten  eller  Træet  o.  s.  v.  Ved 
Krydsning  dannes  en  Hybridform,  som  man  ønsker  sig  den,  og  den  fastholder  de  fra 
Fader- eller  Moderplanten  arvede  Egenskaber  gennem  Udvalg.  Derved  aabnes  et  uen- 
deligt Felt  for  Dannelse  af  nye  Kulturplante-Former. 

Paa  Grundlag  af  dette  Princip  har  N.  E.  Hansen  foretaget  sine  berømte  lire  Forsk- 
mingsTejser  gennem  det  indre  og  nordlige  af  det  europæiske  og  asiatiske  Fastland,  Tusinder 
;af  Mile  over  uvejsomme  Stepper,  i  Maaneder  skilt  fra  Civilisationen,  blandt  Folkeslag, 
-hvis  Sprog  han  ikke  kendte,  og  som  han  stunddom  maatte  bruge  tre  Tolke  for  at  gøre 
:sig  forstaaelig  for.  Langt,  langt  oppe  mod  Nord  i  Sibirien,  under  Kuldegrader,  der  er 
ukendte  selv  i  det  koldeste  Nordvesten,  fandt  han  de  eftertragtede  Alfalfa- Varieteter,  af 
livilke  han  stundom  kun  kunde  skaffe  sig  Frø  ved  at  købe  Hø  og  plukke  Frøbælge  af 
det.  Og  ved  dette  Fund  vil  Agerbrug  sandsynligvis  kunne  gøres  muligt  saa  højt  mod 
Nord  paa  det  amerikanske  Fastland,  som  Mennesker  i  det  hele  bryder  sig  om  at  bo. 

Paa  Grundlag  af  dette  Princip  har  han  endvidere  skænket  Nordvesten  nye 
Former  af  Træ-  og  Bærfrugter,  som  i  Tidens  Løb  vil  gøre  "den  store  Ørken"  ude  mod 
Vest,  Salviebuskens  og  Vildgræssets  Land,  til  et  frugtdyrkende  Distrikt,  naar  forst  Men- 
neskeheden er  bleven  klar  over,  at  der  er  givet  den  Midler  i  Hænde  til  at  gøre  dette 
.muligt. 

Hansens  Arbejde  ved  Syd  Dakota  Agerbrugsskole  har  navnlig  været  præget  ved 
;hans  Forsøg  med  et  uhyre  stort  Antal  Planter  af  Hybridformer  og  med  skarpt  Ud- 
valg, Han  har  til  sin  Raadighed  store  Arealer  af  Planteskoler  samt  Drivhuse,  der  er 
indrettet  særlig  med  dette  Formaal  for  Øje.  Vore  Illustrationer  giver  et  lille  Begreb 
om  de  storslaaede  Forhold  han  arbejder  under. 

At  hans  Virksomhed  har  været  Genstand  for  almindelig  Opmærksomhed  vidner 
■de  næsten  talløse  Afhandlinger  og  Artikler,  der  er  skreven  om  den  og  om  ham  selv,  i 
tilstrækkelig  Grad  om.  Selv  er  han  bleven  hædret  paa  mange  forskellige  Maader  af  Ind- 
land og  Udland.  Men  alt  dette  er  ikke  steget  ham  til  Hovedet.  Roligt  og  beskedent 
arbejder  han  utrættelig  videre.  Og  under  alt  dette  er  han  vedbleven  at  være  en  god 
dansk  Mand,  der  taler  og  skriver  sit  Modersmaal,  som  om  han  aldrig  havde  været  andre 
Steder  end  i  Danmark,  og  altid  har  han  et  venligt  Ord  og  et  varmt  Haandtryk  til  den 
Landsmand  der  besøger  ham. 

Professor  Hansen  blev  i  1898  gift  med  Miss  Emma  E.  Pommel,  en  Søster  til 
Professor  i  Botanik  i  Arnes  L.  H.  Pommel.  To  Børn,  Eva  og  Carl,  blev  født  i  dette 
Ægteskab.  I  1904  kavde  han  den  Sorg  at  miste  sin  Hustru.  I  August  1907  indgik  han 
et  nyt  Ægteskab  med  Miss  Dora  S.  Pommel,  en  Søster  til  hans  første  Hustru. 


318  DANSKE   I    AMERIKA 


Charles  Christian  Georgesoii. 

Professor  Georgeson  har  vist  vort  Værk  den  Velvilje  at  udarbejde  en  Selvbiografi 
til  Brug  for  det,  som  vi  her  vil  gengive  i  Oversættelse: 

Vor  berømte  Landsmand  Jacob  A.  Riis  valgte  en  god  Titel  for  sin  Selvbiografi, 
"The  Makmg  of  an  American".  De  af  os,  der  har  tilbragt  vor  Barndom  i  gamle  Dan- 
m.ark  og  kom  her  som  voksne,  maa  alle  omdannes  og  tilpasses  efter  de  ny  Forhold  og 
blive  gode  Amerikanere.  Dette  bet\'der  ofte  Omstyrtning  af  gamle  Afguder,  Opgivelse  af 
Planer,  Forandring  af  Synsmaader,  Tilsidesættelse  af  Ærgerrighed  og  Stolthed  samt  For- 
staaelse  af,  at  haardt  Arbejde  er  den  eneste  Vej  til  Sukces.  Det  var  i  hvert  Fald  de  Ind- 
tryk, der  gradvis  trængte  ind  paa  mig  i  mine  første  Aar  i  Amerika. 

Min  Udvandring  hertil  var  Følgerne  af  Barndomsdrømme,  opstaaet  ved  Avis- 
læsning. For  den  10  Aars  Dreng  kappedes  den  Udlængsel,  der  vaktes  ved  Læsning  af 
Beretningerne  om  Borgerkrigens  Kampe,  Historierne  om  Bisonokserne,  om  de  store 
Skove  af  Kæmpetræer,  om  Niagara-Vandfaldet,  med  den  Interesse,  der  samlede  sig 
om  Andersens  Æventyr.  Der  vaktes  i  mig  en  uimodstaaelig.  Trang  til  at  se.  Vidunder- 
landet, og  da  jeg  blev  forældreløs  og  uden  nogen^  Slægt  som  brød  sig  om,  hvor  jeg  vendte 
mine  Fjed,  formedes  Trang 311  til  Beslutning.  Jeg  vilde  udvandre  saa  snart  det  var 
mig  muligt. 

.  Jeg  er  født  i  Tranekjær  Sogn  paa  Langeland  den  26de  Juni  1851.  Min  Fader 
deltog  i  Felttoget  1848-50,  men  døde  for  jeg  kan  mindes  ham.  Min  Stedfader,  der  var 
Hjulmager  af  Haandværk,  nedsatte  sig  i  Tressebølle,  Snode  Sogn,  da  jeg  var  syv  Aar, 
og  jeg  gik  i  Snøde  Skole  til  jeg  var  fjorten  Aar,  da  jeg  blev  konfirmeret.  Min  Moder, 
en  elskelig  Kvinde  som  jeg  var  inderlig  hengiven,  dode  faa  Maaneder  efter,  og  jeg  kom 
til  at  arbejde  paa  en  Bondegaard.  Jeg  mindes  min  Stedfader,  der  levede  indtil  1903, 
for  hans  stadige  Godhed  imod  mig.  Han  straffede  mig  aldrig,  behandlede  mig  med 
Godhed  og  Overbærenhed  som  kunde  jeg  have  været  hans  eget  Barn.  Han  var  barnlos, 
maaske  netop  derfor  saa  meget  mere  god  mod  mig.  Ham  bragte  jeg  min  lille  Løn, 
seks  Rigsdaler  halvaarlig,  og  han  godtgjorde  mig  dette  ved  at  holde  mig  med  Klæder. 

Efter  halvandet  Aar,  ved  1ste  Maj  1867,  bedredes  min  Stilling  en  Del,  idet  jeg 
blev  Havedreng  paa  Steensgaard,  med  den  Forstaaelse,  at  jeg  skulde  lære  Gartneri. 
Efter  tre  Aar  fik  jeg  en  Plads  i  den  berømte  Have  ved  Hovedgaarden  Glorup  paa  Fyn, 
Greve  Moltke-FIuitfeldts  Herresæde.  Der  blev  jeg  i  to  Aar  til  min  Læretid  var  til- 
ende. Tyve  Aar  gammel  blev  jeg  Gartner  hos  en  Son  af  Greven  paa  Glorup,  Greve 
Moltke  paa  Qvesarum  i  Skaane,  og  da  mit  Aar  her  var  udtjent,  udvandrede  jeg  tilxA.me- 
rika.  I  alle  disse  Aar  søgte  jeg  at  forøge  mine  Kundskaber  ved  Læsning,  ved  at  besøge 
en  Aftenskole  og  ved  Undervisning. af  en  ældre  Dame,  Froken  Lange,  der  var  Lærer- 
inde i  en  privat  Familie.  En  Vinter  besøgte  jeg  en  Aftenskole  en  dansk  Mil  fra  mit 
Opholdssted  fem  Gange  ugenlig.  Men  aldrig  glemte  jeg  Drømmen  om  Amerika;  og 
den  16de  Maj  1873  rejste  jeg  fra  København  til  England  og  sejlede  nogle  Dage  senere 
fra  Liverpool  paa  den  gamle  Cunard  Damper  '  Samaria",  der  landsatte  mig  i  New  York 
den  3die  Juni,  efter  nitten  Dages  Rejse  fra  Kobenhavn. 

Alle  mine  Spareskillinger  gik  til  Betaling  af  Billetten  og  mit  tarvelige  Udstyr. 
En  Ven,  der  kendte  mine  smaa  Kaar,  tilbød  mig  et  Laan  af  fem  Rigsdaler  da  jeg  forlod 
København,  og  deraf  havde  jeg  nøjagtig  $1.50  i  amerikanske  Penge  i  Behold,  da  jeg 
landede  i  Castle  Garden.  Jeg  kendte  ikke  et  Menneske  i  Landet  men  havde  usvige- 
lig Tillid  til  Fremtiden.     Jeg  kom  i  Land  om  Natten,  og  tidlig  næste  Morgen  begyndte 


DANSKE   I    AMERIKANSK    LANDBRUG   OG   MEJERI  319 

jeg  at  søge  Arbejde.  En  Runner"  for  gamle  Skandinavisk  Hotel  paa  Battery  viste  mig 
til  et  Arbejdskontor  paa  Greenwich  Street,  hvor  det  Ij^kkedes  mig  paa  mit  mangelfulde 
engelsk  at  gøre  forstaaeligt  hvad  jeg  ønskede.  Kontoristen  bad  mig  komme  igen  om 
Eftermiddagen,  og  da  traf  jeg  en  Mand  fra  Seabright,  N.  J.,  Pvlr.  D.  B.  Keeler,  der  an- 
tog mig  som  Gartner  for  $15.00  i  Maanedsløn  og  Opholdet.  Jeg  havde  fanget  Lyk- 
ken. I  mindre  end  24  Timer  efter  min  Landing  havde  jeg  faaet  Arbejde  i  mit  eget  Fag. 
Min  Arbejdsgiver  tog  mig  straks  til  en  Long  Branch  Baad,  det  mest  pragtfulde  Skib  jeg 
havde  set,  overfyldt  med  elegante  Passagerer,  der  repræsenterede  det  fashionable  New 
York,  med  vajende  Flag  og  et  Hornorkester,  der  spillede  patriotiske  Melodier.  Saaledes 
holdt  jeg  mit  Indtog  paa  den  amerikanske  Arbejdsmark. 

Jeg  har  altid  glædet  mig  over  denne  lykkespaaende  Indgang.  Den  indgød  mig 
Tillid,  tændte  Kærligheden  til  mit  ny  Fædreland  og  dets  Institutioner  og  dæmpede  en 
begyndende  Hjemve.  Jeg  tog  den  Beslutning,  at  dette  Land  skulde  blive  mit  Land. 
Jeg  vilde  blive  en  af  dets  Borgere  snarest  muligt,  og  jeg  vilde  lære  en  saadan  Borgers  Pligter 
og  Rettigheder.  Med  den  nyomvendtes  Iver  var  jeg  kun  alt  for  ivrig  til  at  anse  alt,  hvad 
jeg  saa,  for  større  og  bedre  end  noget  jeg  havde  set  før.  Dette  er  ikke  absolut  rosvær- 
digt; men  jeg  paastaar  endnu,  at  jo  før  en  Indvandrer  bliver  knyttet  til  sine  Omgivel- 
ser, jo  før  han  kan  overføre  sin  Kærlighed  for  sine  tidligere  Forhold  til  de  nye,  des  sna- 
rere vil  han  blive  lykkelig  og  vinde  Fremgang. 

Efter  en  Maaneds  Arbejde  udtalte  min  Arbejdsgiver  sin  Tilfredshed  med  mig, 
forhøjede  min  Løn  og  bad  mig  blive  hos  ham.  Jeg  var  gennemgaaende  selv  tilfreds,  om 
der  end  var  Ting  jeg  ikke  holdt  af,  f.  Eks.  at  malke  Familiens  Ko.  Men  jeg  lærte  snart 
at  betragte  Sagerne  fra  et  amerikansk  Synspunkt,  og  jeg  blev  i  Pladsen  ni  Maaneder. 
Saa  fortalte  jeg  Mr.  Keeler,  at  jeg  ønskede  en  større  Plads  og  bad  ham  om  en  Anbe- 
faling. Den  fik  jeg  og  tillige  hans  Løfte  om  at  hjælpe  mig  til  en  Plads.  Han  sendte 
mig  til  en  Ven,  en  rig  Destillatør,  M.  R.  Cook,  der  havde  en  stor  Ejendom  i  Bergen 
Point,  N.  J.,  som  antog  mig  og  gav  mig  $50.00  maanedlig.  Her  havde  jeg  flere  Mænd 
under  mig  og  blev  ikke  betragtet  som  en  almindelig  Gaardskarl,  der  kunde  bruges  til 
alt.  Men  jeg  følte  dog,  at  jeg  blev  anset  foren  uvidende  "Dutchman".  Jeg  fandt,  at  der 
kun  var  to  Klasser  Mennesker,  der  blev  respekteret  — de  rige,  og  de  dannede  og  oplyste, 
for  saa  vidt  Dannelsen  medførte  Dygtighed.  Jeg  tilhørte  ingen  af  disse  Klasser.  Rig- 
dom kunde  jeg  ikke  naa;  men  Oplysning  laa  inden  min  Rækkeevne.  Takket  være  Frø- 
ken Lange  og  Kontorist  Hansen  paa  Glorup  havde  jeg  lært  nok  engelsk  til  at  naa  at 
læse  Sproget  paa  kort  Tid.  Min  Yndlingslekture  paa  den  Tid  var  "New  York  Ledger" 
og  "American  Agriculturist".  Jo  mere  jeg  læste,  des  mere  fattede  jeg  min  Uvidenhed. 
Der  opstod  et  overvældende  Ønske  hos  mig  om  at  blive  Student  ved  et  College,  men 
hvorledes  det  skulde  lade  sig  gøre  —  det  var  det  store  Spørgsmaal. 

I  denne  Tvivlssag  betroede  jeg  min  Trang  til  Redaktøren  at  "American  Agricul- 
turist" og  bad  om  Raad.  Han  var  lykkeligvis  en  Mand  med  human  Forstaaelse;  han 
kastede  ikke  mit  Brev  i  Papirkurven  eller  gav  mig  et  ligegyldigt  Svar,  men  gav  sig  midt 
i  sin  Travlhed  Tid  til  at  sende  mig  et  venligt  Svar.  Det  var  den  store  Dr.  Thurber, 
hvis  Minde  jeg  altid  skal  holde  helligt.  Han  bebrejdede  mig  venligt  at  have  skre- 
vet til  ham  med  rødt  Blæk,  men  indbød  mig  til  at  komme  til  sig  og  tale  om  Sagen. 
Denne  Samtale  førte  til,  at  jeg  kom  paa  Michigan  Agricultural  College  som  Student  i 
Marts  1875,  et  Aar  og  ni  Maaneder  efter  min  Ankomst  til  Landet.  Dr.  Thurber  for- 
langte, at  jeg  skulde  tage  et  fuldstændigt  videnskabeligt  Kursus  i  Michigan  College, 
som  dengang  var  Landets  bedste  Læreanstalt  i  sit  Fag. 


320  DANSKE  I   AMERIKA 


Mine  faa  Sparepenge  kunde  ikke  holde  ud  ret  længe;  men  Dr.  Thurber  havde 
aftalt  med  College-Autoriteterne,  at  jeg  kunde  arbejde  i  Drivhusene  i  min  Fritid  og 
derved  betale  for  Opholdet.  Ved  Enden  af  mit  første  Aar  ble^-  der  rakt  mig  en  anden 
Vennehaand.  Mine  Midler  var  udtømte,  og  jeg  følte,  at  jeg  ikke  kunde  fortsætte  mit 
-Arbejde  som  hidtil  og  ofre  mig  for  Studierne.  Jeg  maatte  forlade  Skolen  for  at  tjene 
Penge  til  at  betale  for  Undervisningen  de  resterende  to  Aar.  Da  gav  et  Medlem  af 
Fakultetet,  Professor  A.  J.  Cook,  mig  Tilbud  om  uden  Sikkerhed  at  laane  mig  alt  hvad 
jeg  behøvede  for  at  fuldende  Studierne.  Jeg  modtog  med  Tak  dette  venlige  Tilbud, 
han  gav  mig  et  Forskud  paa  flere  hundrede  Dollars,  og  jeg  graduerede  med  min  Klasse 
1878.  I  de  Dage  kom  de  lange  Ferier  ved  Michigan  College  om  Vinteren,  fra  No- 
vember til  Februar,  og  mange  af  Studenterne  undervisce  i  Skoler  i  Ferierne.  Jeg  blev 
Lærer  i  det  danske  Settlement  i  Gowen,  Montcalm  County,  Mich.,  i  Vinteren  1876-77 
og  den  paafølgende  Vinter  i  en  typisk  amerikansk  Kommunitet,  West  Windsor,  Eaton 
County,  Mich. 

Mine  Professorer  skaffede  mig  før  Eksamen  Tilbud  om  en  Stilling  som  Hjælpe- 
redaktør af  ''Rural  New  Yorker",  hvilken  jeg  overtog  i  November  1878.  Lønnen  var 
knap,  men  der  var  meget  at  lære.  Bladets  Ejer  og  Hovedredaktør,  Elbert  S.  Carman, 
blev  alvorlig  syg  straks  efter  at  jeg  var  bleven  kendt  med  Arbejdet,  og  Ledelsen  kom 
hovedsagelig  til  at  paahvile  mig,  til  jeg  fratraadte  Stillingen.  Jeg  havde  Overtilsynet 
med  Forretningen,  lige  fra  Godkendelse  af  Regninger  til  Korrekturlæsning  og  Ord- 
ning af  Bladets  Indhold  og  Form.  Der  var  meget  at  lære  derved,  en  bedre  Efterskole 
kunde  jeg  ikke  have  faaet;  men  den  var  opslidende.  Jeg  fik  Dyspepsia  og  mærkede,  at 
vedblev  jeg  med  Arbejdet  blev  mit  Helbred  odelagt ;  hertil  kom,  at  Lønnen  vedblev 
at  være  utilstrækkelig. 

Da  Præsidenten  for  Texas  Agricidtural  College  i  Maj  1880  anmodede  mig  om 
i  mit  Blad  at  meddele,  at  der  søgtes  en  Professor  i  Agerbrug  til  nævnte  Institution, 
meldte  jeg  mig  som  Kandidat  for  Stillingen,  og  Skoleiis  Board  o f  Regents  valgte  mig. 
Jeg  var  den  første  af  min  Klasse  der  blev  tilbudt  et  Professorat,  og  jeg  tiltraadte  Posten 
den  1ste  September  samme  Aar.  Arbejdet  viste  sig  at  være  i  høj  Grad  tiltalende.  I 
Januar  1882  fejrede  jeg  Bryllup  med  Miss  Margaret  T.  Lovett,  af  Penns  Manor,  Pa., 
en  ung  Dame  af  Kvæker-Herkomst  og  med  en  udmærket  Uddannelse.  Alt  gik  godt  i 
tre  Aar,  men  efter  den  Tid  paadrog  jeg  mig  Fjendskab  af  et  Medlem  af  Board  of 
Regents,  en  Tysker,  paa  Grund  af  en  Strid  med  Formanden  paa  Farmen,  ligeledes  en 
Tysker,  ansat  af  ham;  og  jeg  tog  min  Afsked.-  I  Mellemtiden  var  vor  første  Datter, 
Dagmar,  født.  Jeg  havde  købt  en  Farm  i  det  nordlige  Texas,  til  hvilken  jeg  flyttede 
med  min  lille  Familie.  Efter  knapt  et  Aar  solgte  jeg  Farmen  og  købte  ti  Acres  Land 
i  Udkanten  af  Denison,  Texas,  i  den  Hensigt  at  begynde  et  Gartneri. 

Før  denne  Plan  blev  gennemført  fik  jeg  et  Tilbud  fra  den  japanesiske  Regering 
om  Professoratet  i  Agei'brug  ved  Universitetet  i  Tokio.  Det  kom  gennem  en  fuldstændig 
fremmed,  Professor  K.  Tamari,  en  Japaneser,  der  tog  et  videregaaende  Kursus  ved  mit 
gamle  College  i  Michigan,  og  som  havde  faaet  i  Opdrag  at  søge  en  passende  Mand  for 
Stillingen.  Tilbudet  tiltalte  mig,  og  jeg  modtog  det.  Jeg  fik  Udnævnelsen  i  1885, 
men  jeg  rejste  ikke  ud  til  Japan  før  i  Januar  1886.  De  fire  Aar  jeg  tilbragte  i  Japans 
Hovedstad  blev  den  mest  interessante  Periode  i  mit  Liv.  Det  var  under  Japans  gamle 
Forhold,  før  Konstitutionens  Indførelse  og  før  den  repræsentative  Regeringsform. 
Gamle  Skikke  og  Sædvaner  fulgtes.  Den  store  Udvikling,  som  siden  har  fundet  Sted, 
var  næppe  begyndt,  og  jeg  traf  sammen  med  mange  af  de  Mænd,  der  senere  blev  Førere 
i   denne  Udvikling,    og  som  er  bleven    berømte  baade  i  Fred  og  i  Krig.     Mit  Arbejde 


! 


DANSKE   I   AMERIKANSK   LANDBRUG   OG    MEJERI 


321 


var  over  al  Beskrivelse  tiltalende.  Undervisningen  blev  givet  paa  engelsk,  følgelig  blev 
kun  Studenter,  der  var  saa  udviklede,  at  de  forstod  engelsk,  sendt  til  mig.  De  fulgte 
Studierne  grundigt  og  samvittighedsfuldt.  Foruden  Undervisningen  gav  den  store  Rig- 
dom af  Nytteplanter,  særegne  for  Landet  og  ukendte  i  Vesten,  mig  et  fængslende  Felt 
for  Forskning.     Jeg  fandt  en  vild  Afart  af  Hindbær,    Rubus  phoeniculasius,   i  Bjærgene, 


tR)IIs       ICC.    GEORGESON, 
1  sit  is.ontor  1   Agerbrugsdepattementet. 


af  hvilken  jeg  sendte  Frø  til  Mr.  J.  T.  Lovett,  Little  Silver,  N.  J.,  hvorfra  den  er  bleven 
indført  i  det  almindelige  Gartneri.  Jeg  havde  den  Ære  at  være  de7i  første  til  at  indfore 
Forsøgs-Agerbrug  i  Japan,  idet  jeg  begyndte  med  Ris,  Landets  vigtigste  Afgrøde,  og  til- 
lige at  skrive  Bulletin  No.  I ,  den  forste  af  si7i  Slags  i  Japan.  Medens  jeg  var  der  i 
Landet  gjorde  jeg  Studiet  af  Nytteplanter  til  en  Specialitet  og  oifenliggjorde  en  Artikel- 


322  ■  DANSKE   I    AMERIKA 


række  om  dette  Æmne  for  en  Del  Aar  siden  (i  "American  Gardening",  Aargangene 
1900,  1901  og  1902). 

Min  Kontrakt  med  den  japanesiske  Regering  udløb  i  September  1889,  og  vi 
vendte  tilbage  til  Amerika  i  Oktober.  Familien  var  i  Mellemtiden  bleven  forøget  med 
en  Datter  og  en  Søn,  Rosemary  og  Valdemar.  Der  blev  lagt  Planer  om  at  gaa  i  For- 
retning, men  de  blev  ikke  gennemført.  Professoratet  i  Agerbrug  ved  Kansas  Agricultural 
College  blev  tilbudt  mig  næsten  straks  efter  min  Tilbagekomst,  og  jeg  modtog  det.  Jeg 
tiltraadte  Posten  den  4de  Januar  1890  og  beklædte  den  til  1ste  September  1897.  Det 
var  en  fornøjelig  Tidsperiode,  fuld  af  vedvarende  Virksomhed,  ikke  blot  i  Forelæsnings- 
salen,  men  i  Forsøgsarbejde,  Ledelse  af  Farmen  og  dens  mangesidede  Interesser  og  i 
Farmers  Institute's  Arbejde  rundt  om  i  Staten.  De  29  Bulletiner,  som  jeg  skrev  me- 
dens jeg  beklædte  Stillingen,  fortæller  adskilligtom  Forsøgenes  Karakter.  Jeg  fik  her 
Lejlighed  til  at  indfore  deyi  japanesiske  Soya-Bonne  blandt  vore  Farmafgroder.  Den  var 
ganske  vist  kendt  før  den  Tid ;  men  dens  Værdi  som  Foderplante  var  ukendt,  og  den 
havde  aldrig  været  dyrket  paa  Farmen.  Jeg  dyrkede  den  i  stor  Udstrækning  og  fordelte 
den  over  Staten. 

I  Jule-Helligdagene  1892  spurgte  Agerbrugsministeren  i  Washington  mig  pr. 
Telegram,  cm  jeg  kunde  rejse  til  Europa  for  hans  Departement.  Dette  førte  til  en 
Rejse  til  Danmark  og  til  jnin  Rapport :  "The  Dairy  hidustry  of  Deninark.'"  Dette  var 
mit  første  og  eneste  Besøg  i  gamle  Danmark.  Skønt  min  Rejse  var  forceret,  idet  det 
blev  mig  paalagt  at  være  tilbage  inden  Administrationsskiftet  den  4de  Marts  1893, 
tog  jeg  mig  dog  Tid  til  at  besøge  Langeland,  gense  de  Steder,  jeg  havde  kendt  i  min 
Barndom  og  møde  nogle  af  mine  gamle  Venner  og  Skolekammerater.  Det  glædede  mig 
at  sedem.  Mennaar  Mindernes  Sluser  pludselig  aabnes  efter  at  have  været  lukket  i  over 
Fjerdedelen  af  et  Aarhundrede,  er  Virkningen  overvældende.  Man  tænker  ikke  blot 
paa  dem,  der  endnu  er  i  Live,  men  ogsaa  paa  dem,  der  slumrer  i  Ly  af  den  gamle  Sten- 
kirke paa  Bakken  histovre.  Der  var  indtraadt  mange  og  store  Forandringer  siden  den 
Gang.  End  ikke  den  Vej,  ad  hvilken  jeg  som  Barn  plejede  at  vandre  til  Skolen,  fand- 
tes mere  —  den  var  forandret  og  omlagt  for  mange  Aar  siden.  Det  Hus  jeg  boede  i, 
den  Have  som  jeg  kaldte  min,  var  forsvunden,  og  en  Hvedemark  dækkede  Stedet.  De 
Mennesker,  jeg  havde  kendt  i  deres  fulde  Livskraft,  var  gamle  og  skælvende,  med  svæk- 
kede Sanser,  medens  en  ny  Slægt,  der  var  mig  fremmed,  var  kommen  til  Fronten.  Jeg 
var  en  fremmed,  en  underlig  Fremtoning,  en  Rip  Van  Winkle,  og  jeg  følte  mig  ude  af 
Plads.  Dette  var  hvad  jeg  maatte  have  ventet;  men  det  var  svært  at  fatte,  indtil  det 
var  fastslaaet  ved  Kendsgerninger.  Andre  af  mine  gamle  Venner,  blandt  dem  to  Gart- 
nere, hvis  Lærling  jeg  havde  været,  tre  Kammerater  og  Venner  fra  Skoledagene,  og  an- 
dre Venner  modtog  mig  med  aabne  Arme,  og  deres  Imødekommenhed  erstattede  mig 
tildels  de  Skuffelser,  jeg  havde  lidt  i  andre  Retninger. 

Kansas  havde  en  af  sine  periodiske  Omvæltninger  i  1896.  Da  besteg  Populi- 
sterne Statens  Hest  og  red  vildt  ned  i  Støvet  alle,  der  ikke  delte  deres  Overbevisning. 
Særlig  blev  Agerbrugs  Collegets  Fakultet  Maalet  for  deres  Hævn.  Følgen  var,  at  alle 
de  ledende  Professorer,  fra  Præsidenten  nedefter,  resignerede  den  1ste  September  1897. 
Jeg  tog  Civil  Service  Eksamen  og  blev  udnævnt  til  assisterejide  Astrologist  i  Agerbrugs- 
departementet i  Washington  i  December  samme  Aar.  I  Foraaret  1898  blev  jeg  forflyttet 
til  Eksperiment-Statio7iernes  Kojitor,  dét  Bureau,  der  fører  Tilsyn  med  Anvendelsen  af  de 
federale  Bevillinger  for  Eksperiment-Stationer,  og  fik  den  Opgave  at  udforske  Mulig- 
hederne for  Agerbrug  i  Alaska. 

Dette    Arbejde  har  jeg  fulgt  siden.      Det  har  været  en  vanskelig  Gerning,  en 


DANSKE   I    AMERIKANSK   LANDBRUG  OG    MEJERI  323 

Kamp  med  Naturen.  Men  alle  Kampe  vækker  Ønsket  om  Sejr,  og  vi  er  paa  Vejen  til 
at  vinde.  Bevillingerne  til  dette  Arbejde  er  gradvis  forøget,  jeg  har  havt  dygtige  Hjæl- 
pere, blandt  dem  nogle  af  mine  tidligere  Studenter.  Vi  har  oprettet  et  Antal  Forsøgs- 
stationer, fra  hvilke  vi  begynder  at  faa  gode  Resultater,  og  vi  kan  nu  med  nogenlunde 
Sikkerhed  pege  paa  Mulighederne  for  de  Regioner,  i  hvilke  vi  har  eksperimenteret. 
Resultaterne  er  lejlighedsvis  offenliggjorte  i  Bulletiner,  men  hovedsagelig  i  Aarsrappor- 
ter,  der  forklarer  Fremskridtene  i  hvert  paa  hinanden  følgende  Aars  Arbejde." 


I  Agerbrugsdepartementets  Tjeneste  i  Washington  og  paa  de  forskellige  Staters 
Eksperiment-Stationer  har  Tid  efter  anden  og  er  endnu  ansat  ikke  faa  Danske.  Det 
er  ikke  lykkedes  mig  at  tilvejebringe  en  komplet  Fortegnelse  over  disse  Mænd,  da  De- 
partementets Rekorder  ikke  giver  fuldstændig  Oplysning  om  dets  Embedsmænds  og 
Funktionærers  Fødesteder.  Nogle  af  dem  har  jeg  dog  opnaaet  at  skaffe  mig  Op- 
lysning om. 

Blandt  disse  er  tidligere  omtalte  Helmer  Ræbild,  der  i  1908  blev  ansat  som  De- 
partementets specielle  Agent  i  Arbejdet  for  Oprettelse  af  Kontrolforeninger  ("Cow 
Testing  Associations")  efter  dansk  Mønster. 

En  dansk  Mand  der  beklæder  en  fremragende  Stilling  under  Departementets 
"Bureau  of  Animal  Industry"  er 

VICTOR  A.  NORGAARD, 

nu  Bureauets  Inspektør  i  Hawaii,  tidligere  Chef  for  dets  patologiske  Division. 
Nørgaard  er  født  i  København  i  November  1868,  fik  en  god  Skoleuddannelse,  gik  paa 
den  kgl.  Veterinærskole  paa  Frederiksberg  fra  1884-89,  og  fik  Dyrlægeeksamen  derfra. 
I  1890  kom  han  til  de  For.  Stater  og  praktiserede  som  Dyrlæge  førsti  Massachusetts, 
senere  i  Wisconsin,  hvor  han  i  1891  tog  de  første  Naturalisations-Papirer.  Samme  Aar 
traadte  han  i  Bureauets  Tjeneste,  og  blev  i  August  Maaned  ansat  som  Inspektør  i  Kød- 
inspektionens Tjeneste  i  Chicago. 

Kort  efter  hans  Tiltrædelse  opstod  der  en  i  sin  Tid  meget  omtalt  Strid  mellem 
det  store  Slagterifirma  Nelson  Morris  Company  og  Staten  Illinois'  Board  of  Live  Stock 
Commissioners  angaaende  Kvægsygdommen  "Lumpy  Jaws"  og  dens  Indflydelse  paa 
Kødets  Brugbarhed  som  Handelsvare.  Norgaard  kendte  fra  sin  tidligere  Praksis  som 
Dyrlæge  denne  Sygdom  og  vidste,  at  der  var  et  specifikt  Middel  imod  den.  Jodkalium, 
og  han  fik  Lejlighed  til  at  bevise  denne  Kurs  Effektivitet.  Dette  henledede  Bureauets 
Opmærksomhed  paa  ham,  og  han  blev  forflyttet  til  dets  patologiske  Division 
i  Februar  1893.  Her  blev  der  straks  Brug  for  hans  Evner  og  Erfaring.  I  Juni  blev 
han  beordret  til  Texas  for  at  undersøge  forskellige  Epidemier,  der  var  udbrudt  blandt 
Kvæget  der,  og  fra  Texas  sendtes  han  til  Nebraska  for  at  foretage  Eksperimenter  med 
forskellige  Slags  Vakcine  for  Svinekolera.  I  Juni  1894  blev  han  atter  sendt  til  Texas, 
hvor  han  blev  et  Par  Aars  Tid  og  ledede  Eksperimenter  med  Vaskemidler  mod  Utoj 
hos  Kvæg  ogFaar.  Under  Opholdet  her  blev  Norgaard  gift  med  en  amerikansk  Dame, 
Miss  Lena  Tyson  af  Cuero. 

I  1895  vendte  Norgaard  tilbage  til  Washington  og  blev  1ste  November  1906 
udnævnt  til  Chef  for  den  patologiske  Division.  For  en  Del  Aar  siden  blev  han  forflyt- 
tet til  den  ansvarsfulde  Post  som  Inspektør  for  Bureau  of  Animal  Industry  i  Hawaii. 

Victor  A.  Norgaard  har  vundet  megen  Anseelse  som  Veterinær  i  Departementets 


324  DANSKE   I    AMERIKA 


Tjeneste,  og  han  har  ved  flere  Lejligheder  været  dets  officielle  Repræsentant.  Saaledes 
ved  den  7de  internationale  Dyrlægekongres  i  Baden  Baden,  Tyskland,  i  August  1899. 
Ved  samme  Lej  lighed' foretog  han  en  Rundrejse  til  de  forskellige  Institutioner  for  Dyr- 
lægevidenskab  i  Europas  Hovedstæder.  Efter  den  Tid  har  han  som  Bureauets  Repræ- 
sentant deltaget  i  alle  de  store  Aarsmøder  for  Kvægavl-Associationerne  i  de  For.  Stater, 
og  han  har  været  Medlem  af  Sundhedskomiteen  for  ''National  Live  Stock  Association". 

Af  andre  Danske,  der  har  været  eller  endnu  er  i  Departementets  Tjeneste,  skal 
vi  nævne  : 

August  Busck,  Entomolog,  ansat  i  Departementets  Bureau  of  Entomology.  Han 
(der  vil  blive  nærmere  omtalt  andet  Steds  i  Værket)  er  en  meget  anset  Insekt- 
forsker og  er  navnlig  bleven  kendt  ved  de  Studier  af  Insektlivet  i  Panamakanal-Zonen, 
han  foretog  paa  en  Forskningsrejse  i  1907  efter  Bureauets  Ordre,  med  det  Formaal  at 
komme  Mosquito- Plagen  tillivs.  Som  bekendt  er  forskellige  Mosquito-Arter  Bærere  af 
smitsomme  Sygdomme,  og  paa  deres  Udryddelse  beroer  for  en  stor  Del  Muligheden  af 
at  gennemføre  Panamakanal  Projektet.  Rapporten  over  Resultaterne  af  August 
Buscks  Studierejse  blev  offenliggjort  af  Smithsonian  Institute  i  Washington  i  For- 
aaret  1908. 

Petej-  Frandseii,  konsulterende  Zoolog  ved  Eksperiment-Stationen  i  Reno,  Nev. 

Nis  Nissen  Lind,  Bureau  of  Plant  Industr}',   Santa  Ana,  Cai. 

L.  Schibshye,  Inspektør  under  Bureau  of  Animal  Industry. 

Jens  Madsen,  do. 

A.  Brauer,        do. 

Henrik  C.  Henriksen,  Eksperiment-Stationens  Kontor,  Mayaguez,    Porto  Rico. 

Charles  C.  Jensen,  Bureau  of  Soils,  Washington,   D.  C. 

I  Forstdepartementet  er  ansat  flere  Danske,  saaledes  John  Riis,  født  her  i  Lan- 
det, Søn  af  Forfatteren  Jacob  A.  Riis.  Han  er  Forstinspektor  og  bestyrer  Nationalskoven 
i  det  sydlige  Utah,  med  Hovedkvarter  i  Moab,  L'tah.  —  Endvidere  Peter  T.  Wrensted, 
ansat  i  samme  Bureau  i  Pocatello,  Idaho,  Christian  T.  Balle,  Fish  Lake,  Utah,  John 
Pc,  Nelson,  Plenry  Lyons  og  Peter  G.  Petersen,  Yellowstone,  ^V3•c. 


Julius  Herman  Fraudson. 

Professor  i  Mejerilære  ved  Idaho  Universitets  College  of  Agrtculture,  Moscow,  Idaho. 

Det  er  nærmest  en  Tilfældighed,  at  nedenstaaende  Biograli  af  en  ung  dansk-ame- 
rikansk Mejeri-Professor  kommer  til  at  danne  Afslutningen  paa  denne  Afdeling  af  ''Dan- 
ske i  Amerika".  Den  burde  have  været  anført  sammen  med  de  andre  danske  Mejeri- 
lærere  (Side  282  flg.),  men  kom  mig  for  sent  i  Flænde  til  dette.  Professor  Frandson 
indtager  for  saa  vidt  en  egen  Plads  blandt  Mejerilærere  af  dansk  Nationalitet,  som  han 
er  født  her  i  Landet,  og  han  afgiver  saaledes  et  smukt  Bevis  for,  at  Danske  i  andet 
Slægtled  opretholder  vort  Folks  ærefulde  Mejeri-Traditioner. 

Professor  Julius  Herman  Fraridson  er  født  paa  en  Farm  i  Nærheden  af  Story 
City,  la.,  den  28de  April  1877.  Begge  hans  Forældre  var  udvandret  fra  Danmark  tid- 
lig i  70  Aarene;  hans  Fader  er  født  paa  Sjælland,  hans  Moder  i  Vejle.  Han  iik  sin 
første  Skoleundervisning  i  Landsskolerne  i  Story  County,  som  han  besøgte,  naar  han 
kunde    undværes  fra  Arbejdet   paa   Farmen.      Derefter  besogte  han  Højskolen  i  Story 


DANSKE   I   AMERIKANSK    LANDBRUG   OG    MEJERI 


325 


City  og  tog  et  Kursus  i  Byens  Business  College.  I  1898  gik  han  ind  i  Iowa  State 
Agricultural  College  i  Arnes,  studerede  med  Iver  dér  og  gav  Undervisning  i  de  offen- 
lige  Skoler  i  Ferierne.  I  1902  fuldendte  han  sin  Uddannelse  dér  og  modtog  Graden 
"Bachelor  of  Scientific  Agriculture"  (B.  S.  A.)  Efter  Graduationen  blev  han  assiste- 
rende Kemiker  ved  det  samme  College  og  havde  denne  Stilling  i  to  Aar,  og  samtidig 
studerede  han  videre  og  modtog  "Masters  Degree"  (M.  S.  A.)  i  1904. 

Samme  Aar  overtog  han  Stillingensom  Mejeri-Kemiker  ved  de,t  store  Mejeriiirma 
"Hazelwood  Cream  Company",  Portland,  Ore.,  hvor  nuværende  Professor  i  Ames  M. 
Mortensen  dengang  var  Manager,  og  beholdt  denne  Post  til  Foraaret  1907,  da  Stillin- 
gen som  Professor  i  Mejeribrug  ved  Sta*  universitetet  i  Moscow,  Idaho,  blev  ham  til- 
budt, hvilket  Embede  han  endnu  beklæder. 

Naar  Mejeri-Departementet  ved  Idaho  Universitetet  nu  indtager  en  fremragende 
Stilling  blandt  Nordvestens  Stats-Mejeriskoler,  skyldes  dette  udelukkende  Professor 
Frandsons  Energi  og  Dygtighed.  Da  han  overtog  det,  var  det  en  ret  ubetydelig  Insti- 
tution, anbragt  i  Kælderetagen  af  Collegets 
gamle  Anneksbygning.  Efter  hans  Tiltræ- 
delse fik  han  det  anbragt  i  en  ny  Bygning,  Mor- 
rlil  Hall,  og  i  Løbet  at  Sommeren  1907  blev 
Departementet  udvidet  og  forsynet  med  det 
bedste  og  mest  moderne  Udstyr,  saaledes  at  det 
nu  er  det  mest  komplette  i  Pacific-Nordvesten 
og  den  mest  fremtrædende  og  bedst  besøgte 
Afdeling  af  Colleget.  Det  omfatter  saaledes 
Afkølingsrum,  hvor  Kulden  frembringes  ved 
Kemikalier. 

Det  er  dog  selve  Undervisningen  under 
Prof.  Frandson,  der  har  bragt  dette  Departe- 
ment til  hvad  det  er.  Hertil  bidrager  i  særlig 
Grad,  at  der  gives  helaars  Kursus,  medens 
de  andre  Mejeriskoler  nærmest  indskrænker  sig 
til  kortere  Kursus  i  dette  Fag.  Til  Departe- 
mentet knytter  sig  et  Mejeri,  der  arbejder  hele 
Aaret  rundt  og  modtager  Mælken  fra  Univer- 

y.  1  r        J  1-  J  PROF.  JULIUS  HERM.  FRANDSON 

sitetets  rarm   saa    vel  som  fra  de  omliggende 

Farme,  hvorved  der  gives  de  studerende  Lejlighed  til  at  følge  Arbejdet  til  alle  Aarstider. 
Alt  det  første  Aar  var  der  i  de  helaars  Kursus  syv  Studenter,  som  fuldendte  et  saadant, 
medens  fjorten  Deltagere  i  Collegets  iire  Aars  Kursus  tog  Undervisning  i  Mejerivæsen 
og  femten  i  Mælkeprøvning  og  Inspektion.  Det  er  ret  betegnende,  at  en  Uge  efter  at 
dette  første  Aars  Kursus  var  sluttet  havde  hvert  eneste  Medlem  af  Mejeriklassen  faaet 
vellønnede  Stillinger  i  deres  Fag.  Undervisningen  i  Prof.  Frandsons  Departement  ven- 
tes at  ville  faa  stor  Betydning  for  Uddajinelse  af  Konsulenter.  Fra  Agerbrugsdeparte- 
mentet i  Washington  bliver  Nødvendigheden  af  en  kraftig  Udvikling  af  Konsulent- 
væsenet indtrængende  hævdet,  og  der  forlanges  store  Bevillinger  af  Kongressen  dertil. 
Man  regner,  at  inden  længe  vil  der  blive  Brug  for  2,000  Mænd  Landet  over  som  Kon- 
sulenter og  Inspektører,  og  Professor  Frandsons  Arbejde  ved  Idaho  Skolen  vil  faa  megen 
Betydning  for  Uddannelse  af  disse  Kræfter. 

De  af  Prof.  Frandson  ledede  Kursus  omfatter  ikke  blot  Smørlavning,  men  ogsaa 
Tilvirkning  af  Ost  og  "Ice  Cream".     Navnlig  denne  sidste  Industri,   der  er  et  nyt  Led 


326 


DANSKE   I    AMERIKA 


i  Mejeriskolernes  Undervisningsplan,  ventes  at  ville  give  Adgang  til  mange  gode  Stillin- 
ger for  unge  Mænd,  der  har  faaet  baade  praktisk  og  teoretisk  Uddannelse. 

Skolen  har  siden  Prof.  Frandsons  Ansættelse  været  besøgt  af  studerende  fra 
mange  Stater  ogsaa  udenfor  Idaho,  saaledes  fra  Oregon,  Washington  og  Pennsylvania. 
Der  har  endog  været  en  Student  fra  Sydamerika  og  to  fra  Danmark. 


ET   MODERNE    AMERIKANSK    ANDELSMEJERi 
(Glen ville,  Freeborn  Co.,  Minn.) 


DANSKE  FOLKEHOJSKOLER 

I  AMERIKA 


iattsk-ammkattsk?  iFoikpI|øtakolpr. 

1£t  Itbrag  til  hnsB  ^XBtBvU, 
Af  KRISTIAN  ØSTERGAARD. 


A  "den  danske  Kirke  i  Amerika"  var  bleven  stiftet,  var  dens  ledende  Mænd 
ogsaa  paa  det  rene  med,  at  den  danske  Kirkes  Arbejde  burde  støttes  af 
dansk  Shk.  Skulde  Ungdommen  faa  ret  Gavn  af  Kirken,  maatte  den 
hjælpes  dertil  gennem  Skolen.  Men  de  lysvaagne  Mænd,  som  da  ledede 
Kirkens  Arbejde,  indsaa  fuldt  vel,  at  her  maatte  begyndes  paa  to  Slags 
Skoler,  baade  for  Børn  og  for  voksne  Mennesker.  Og  naar  man  nu  ikke  gav  sig  til  at 
bygge  en  Skole  i  gammel  Stil  med  Eksamener,  men  uden  Vaklen  valgte  Folkehøjskolen  i 
Danmark  som  Mønster,  saa  hænger  det  sammen  med,  at  den  danske  Folkehøjskole  alle- 
rede den  Gang  havde  vist  sig  at  være  til  en  saadan  Velsignelse  for  det  danske  Folk,  at 
man  ikke  kunde  ønske  den  voksne  Ungdom  herovre  noget  bedre  end  en  Skole  saa 
vidt  mulig  lig  de  gode  Folkehøjskoler,  hvis  Virksomhed  man  havde  lært  at  kende 
hjemme  i  vort  Fædreland.  Men  desuden  havde  flere  af  Præsterne  i  "den  danske  Kirke" 
ogsaa  faaet  en  væsenlig  Del  af  deres  Uddannelse  paa  Folkehøjskoler  i  Danmark.  Saa- 
ledes  O.  L.  Kirkeberg  og  J.  Pedersen  paa  Askov  Højskole,  A.  S.  Nielsen  paa  Testrup 
Højskole  og  H.  J.  Pedersen  paa  Ryslinge  Højskole.  Andre  igen,  som  Præsterne  Jakob 
Holm,  H.  Rosenstand  og  Adam  Dan,  var  paa  anden  Maade  kommen  til  at  staa  Folke- 
højskolen i  Danmark  nær.  Og  da  disse  Mænd  stod  i  deres  Manddoms  bedste  Kraft, 
ivrige  efter  at  komme  til  at  udrette  noget  til  Gavn  for  vort  Folk  gennem  Skolen  saa  vel 
som  Kirken,  er  det  naturligt,  at  de  satte  sig  den  Opgave  sammen  med  mange  oplyste  Læg- 
folk at  faa  en  Aflægger  af  den  danske  Folkehøjskole  omplantet  paa  amerikansk  Grund. 
Ved  et  dansk  kirkeligt  Møde  i  Chicago  den  5te  og  6te  November  1876  foreslog 
Pastor  H.  Rosenstand  at  arbejde  for  Oprettelsen  af  en  dansk  Folkehøjskole  i  Amerika, 
og  Forslaget  fandt  god  Jord.  Det  blev  ikke  alene  drøftet  paa  Mødet,  men  ogsaa  i  Bla- 
dene. Særlig  blev  der  skrevet  en  Del  i  "Den  Danske  Pioneer",  der  velvilligt  støttede 
Tanken.  Selv  fra  Danmark  skrev  en  Mand  (Chr.  Christensen,  Dons)  i  "  Pioneer'en" 
om  Sagen  og  gav  den  sin  varme  Anbefaling.  Den  unge,  livlige  Præst  i  Gowen,  Mich., 
H.  J.  Pedersen,  der  siden  skulde  komme  til  at  virke  saa  mange  Aar  i  Højskolens 
Tjeneste,  skrev  kvikt  og  muntert  om  Folkehøjskolen  i  samme  Blad,  og  det  samme  gjorde 
flere  andre  hver  paa  sin  Maade,  ikke  mindst  O.  L.  Kirkeberg,  saa  der  skabtes  en  Stem- 

—  329  — 


33)  DANSKE   I   AMERIKA 


ning  for  Sagen  ude  i  Folket.  —  I  Maj  i8yy  fremkom  Pastor  Jens  Pedersen,  der  den 
Gang  var  Præst  i  West  Denmark,  Wis.,  sammen  med  syv  af  hans  Menigheds  Mænd 
med  en  jævn  og  klar  Fremstilling  af  Højskoletanken.  Saaledes  begynder  West  Den- 
mark Folkene  allerede  den  Gang  at  vise  den  Interesse  for  Folkehøjskolen,  der  siden 
giver  sig  Udslag  i,  at  de  selv^  faar  en  Skole  iblandt  sig. 

Paa  et  Missionsmøde  i  Clinton,  Iowa,  (Juni  1877)  blev  det  besluttet  at  faa  en 
Højskole  begyndt.  En  af  Sagens  mest  nidkære  Forkæmpere,  Pastor  Jak,  Holm,  var  den 
Gang  Præst  i  Chicago  (Sydsiden).  Han  skulde  være  Forstander,  og  Skolen  skulde  be- 
gyndes der  i  Chicago.  Kirkeberg,  der  var  Præst  i  Elk  Horn,  Shelby  Co.,  Iowa,  skulde 
være  hans  Medhjælper.  Men  Planen  strandede  paa,  at  Kirkeberg  ikke  kunde  faa  nogen 
Afløser  til  sin  Virksomhed  i  Elk  Horn  og  vilde  saa  ikke  rejse  derfra. 

I  Danmark  fulgte  man  Sagen  med  stor  Interesse,  og  (i  September  1877)  frem- 
kom der  i  "Højskolebladet"  en  Opfordring  om  at  støtte  Landsmænd  i  Amerika  i  denne 
Sag.  Opfordringen  var  undertegnet  af  Højskoleforstander  L.  Schrøder  samt  Præsterne 
F.  Boisen  og  P.  Ronjie.  Men  det  var  ogsaa  ved  et  Møde  paa  Askov  Hojskole,  at  det 
første  Bidrag  i  Penge  blev  indsamlet,  saa  Pastor  H.  Svejstrup  kunde  sende  20  Dollars 
herover.  Og  Pastor  Jak.  Holm  skrev  fra  Chicago  til  ''Højskolebladet":  ''Danmark, 
vor  Moder,  har  baaret  den  første  Sten  til  vor  Højskole." 

Elk  Horn  Hojskole. 

Ved  et  Missionsmøde  i  Dwight,  111.,  sidst  i  Oktober  1877  blev  dec  overdraget 
Holm  og  Kirkeberg  at  afgøre,  hvor  Skolen  skulde  ligge ;  men  dette  Efteraar  kunde  der 
dog  ikke  begyndes.  Først  næste  Foraar  blev  det  afgjort,  at  Skolen  skulde  bygges  i  Elk 
Ho7'n,  la.  Men  Holm  kunde  nu  ikke  flytte  dertil,  og  Kirkeberg,  som  nu  skulde  være 
Forstander,  maatte  søge  sig  en  anden  Medhjælper  til  Skolearbejdet.  Pastor  Rosenstand, 
der  paa  en  Rejse  i  Iowa  og  Nebraska  havde  været  med  til  at  bestemme,  at  Skolen  skulde 
være  i  Elk  Horn,  rejste  snart  efter  tilbage  Jl  Danmark,  hvor  han  siden  har  havt  Embede 
i  Folkekirken.  Men  hans  Datter  Ingeborg  kom  mange  Aar  efter  til  at  virke  en  kort 
Tid  i  Højskolens  Tjeneste  herovre. 

De  første  Penge  var  altsaa  kommen  fra  Danmark.  Nu  skulde  man  selv  til  at 
tage  fat,  og  det  gjorde  man  med  friskt  Mod.  Pastor  H.  J.  Pedersen  foreslog  meget 
morsomt  at  afgøre  Sagen  ved  Afstemning  paa  den  Maade,  at  de  skulde  stemme  ved 
Hjælp  af  Pengesedler.  'Send  Stemmesedler  til  "Den  Danske  Pioneer"!"  skrev  han. 
"Sedlen  maa  være  firkantet  og  bære  Mærket:  "  UNITED  STATES  —  ONE  DOL- 
LAR." Antallet  af  disse  Sedler  vil  gore  Udslaget,  saa  jo  flere  en  Mand  sender,  des 
bedre  er  det.      Modstanderne  kan  sende  halve  Dollars." 

Saa  kom  Stemmesedlerne,  og  saa  skulde  der  bygges  Højskole.  Pastor  Kirkeberg 
skrev  til  Højskoleforstander  L.  Schrøder  i  Askov  om  at  skaffe  ham  en  Medhjælper; 
men  da  Betingelserne  lød  paa  nok  af  Arbejde  og  ingen  Løn,  var  det  ikke  let  at  faa  nogen 
til  at  rejse  herover.  En  Amerikaner  til  at  undervise  i  Engelsk  og  Regning  søgte  han 
ogsaa  om ;  men  heller  ikke  en  saadan  var  let  at  faa. 

Imidlertid  blev  der  i  Sommeren  1 878  taget  fat  paa  at  bygge  en  Hojskole  i  den  dan- 
ske Nybygd  Elk  Horn,  16  Mil  nord  fra  Atlantic,  la.  Nybyggerne  var  glade  ved  at  faa 
Skolea  iblandt  sig,  og  de  var  villige  til  at  køre  Tømmer  og  gøre  andet  Arbejde  for  Skolen. 
Paa  en  Bakke  nær  ved  Præsteboligen  rejstes  Bygningen  den  24de  Juli  1878;  hen  paa 
Efteraaret  blev  den  færdig.      Den  var  i  to  Etager.       Men  øverste  Stokv^ærk  var  i  hele 


DANSK-AMERIKANSKE   FOLKEHØJSKOLER 


331 


sin  Længde  indrettet  til  Mødesal,  hvor  Menigheden  skulde  samles  om  Søndagen,  da  den 
ikke  havde  nogen  Kirke,  og  hvor  der  saa  forresten  ogsaa  blev  holdt  Højskolemøder; 
siden  brugtes  den  tillige  til  Undervisning  om  Sommeren.  Nedre  Stokværk  var  delt  i  to 
smaa  Rum  til  hver  Side  af  Indgangen  samt  to  store  Rum  bagved.  Disse  sidste  blev 
ved  Skolens  Aabning  taget  i  Brug  saaledes,  at  det  nordre  var  fælles  Sovekammer  for  alle 
Karlene,  det  søndre  fælles  Skolestue  for  dem  alle,  og  de  to  smaa  Rum  blev  Studere- 
kamre, det  ene  for  Pastor  Kirkeberg  og  det  andet  for  hans  Førstelærer,  mens  Anden- 
læreren maatte  bo  i  Præsteboligen.  Særlig  praktisk  var  Indretningen  ikke,  og  det  Hen- 
syn der  var  taget  til  at  skaffe  Menigheden  en  Mødesal  i  den  øverste  Halvdel  af  Byg- 
ningen, gjorde  det  saa  meget  mere  indskrænket  for  baade  Lærere  og  Elever.  Men  da 
denne  første  danske  Skolebygning  i  Amerika  siden  brændte  ned  (7de  Maj  1887),  kan 


BLK  HORN  FØRSTE  HØJSKOJLE 

det  have  sin  Interesse  at  vide,  hvorledes  den  var."^')  Jeg  glemte  at  bemærke,  at  midt 
paa  Husets  Forside  var  der  et  Taarn,  men  ikke  stort  nok  til  at  rumme  en  Opgang  til 
Mødesalen,  saa  Trappen  til  denne  var  lagt  udenpaa  Husets  nordre  Væg.  Hele  Byg- 
ningen var  af  Træ. 

Deri  iste  November  1878  aabnedes  omsider  Elk  Hor?t  Højskole.  Aabnings- 
mødet  holdtes  i  den  store  Sal  ovenpaa,  og  der  spistes  i  Skolestuen.  Alle  Egnens  danske 
Folk  var  med  til  Mødet,  og  der  blev  talt  mange  gode  Ord  om  Betydningen  af  den  Ger- 
ning, som  her  begyndtes.  En  glad  og  frejdig  Stemning  herskede  ved  Mødet.  Pastor 
Kirkeberg  holdt  Indvielsestalen,  der  gjorde  et  dybt  Indtryk.      Pastor  Jak.  Holm  fra  Chi- 


0  Elk  Horn   Højskole  kaldtes   af  Kirkeberg   "Lkif  Eriksens  Minde".      Dette  Navn  mødte  en  Del 
smaalig  Modstand,  og  det  blev  ogsaa  kun  lidet  brugt. 


332 


DANSKE   I    AMERIKA 


cago  var  ikke    kommen   tilstede,    men   han  var  med  et  halvt  Aar  senere  ved  den  første 
Pigeskoles  Aabning. 

Af  Elever  var  der  kun  seksten  den  første  Vinter.  Blandt  disse  kan  nævnes  H. 
C.  Strajidskov,  der  siden  selv  kom  til  at  virke  i  Højskolens  Tjeneste  i  mange  Aar,  samt 
K.  C.  Bodholdt,  der  nu  i  flere  Aar  har  været  "den  danske  Kirke"s  Formand. 

En  Førstelærer,  Forfatteren  af  disse  Linier,  var  nogen  Tid  i  Forv^ejen  kommen 
fra  Danmark  efter  Opfordring  fra  L.  Schrøder  i  Askov  og  en  Tid  uddannet  paa  Askov 
Højskole  sammen  med  O.  L.  Kirkeberg.  En  Amerikaner,  Mr.  Crouse,  var  antaget 
som  Lærer  i  Engelsk  og  Regning  med  en  Løn  af  35  Dollars  om  Maaneden.  Den  føl- 
gende Vinter  afløstes  han  af  H.  C.  Strandskov. 

Pastor  O.  L.  Kirkeherg  er  Nordmand  og  har  nu  i  flere  Aar  virket  blandt  sine 
Landsmænd  i  den  forenede  norske  Kirke  i  Amerika.  Han  havde  faaet  sin  første  Ud- 
dannelse hos  de  højt  begavede  norske  Skolemænd  Christopher  Bruun  og  Christopher 
Jansen.  Men  hans  senere  Uddannelse  paa 
Askov  Højskole  og  hans  Giftermaal  med  en 
dansk  Kvinde  havde  ført  til,  at  han  søgte  Virk- 
somhed i  "den  danske  Kirke."  Selv  var  han  i 
sine  yngre  i\ar  en  udmærket  Taler.  Fantasi- 
rig som  en  Digter;  og  naar  han  var  i  Aande, 
som  han  gærne  var  paa  Talerstolen,  saa  kunde 
han  male  med  Ord  og  Billeder  og  med  Stem- 
mens Klang,  saa  Eleverne  var  helt  henrevne. 
Det  var  da  ogsaa  hans  daglige  Foredrag,  der 
mest  bar  Skolen.  Han  ovede  en  betydelig 
Indflydelse  i  Retning  af  at  vække  Eleverne  op 
og  give  dem  Syn  for  Aandslivets  Værdier. 
Skade  kun,  at  han  saa  hurtig  blev  træt  af  Høj- 
skolens Arbejde,  saa  han  kun  i  to  Vintre  og 
en  Sommer  ledede  Skolen,  inden  han  forlod 
den  og  overtog  en  Præstegerning  i  Racine, 
Wisconsin.  —  Skolen  var  dybt  i  Gæld  da  han 
forlod  den,  og  redde  den  ud  af  Gælden 
kunde  han  ikke.  Men  den  Begyndelse,  han 
gjorde,  baade  ved  sine  Foredrag  paa  Skolen  og  ved  at  tale  og  skrive  om  Skolesagen  er 
nok  til,  at  vi  Danske  vil  mindes  ham  med  Taknemmelighed.  Sammen  med  Holm  og 
Rosenstand  udgav  han  den  forsce  danske  Hojskolesajigbog,  "Nordisk  Folkesangbog''  — 
hvis  anden  Del  senere  udgaves  af  H.  J.  Pedersen,  P.  Jensen  og  Kr.  Østergaard.  Og 
sammen  med  sidstnævnte  udgav  han  Bladet  " Dannevirke'',  der  endnu  er  det  af  alle 
dansk-amerikanske  Blade,  der  støtter  Højskolesagen  bedst.  Bladet  blev  fra  først  aftrj^kt 
der  paa  Højskolen,  idet  en  af  Skolens  Elever,  N.  U.  Kristiansen,  satte  Penge  deri  og  til- 
lige med  en  af  sine  Kammerater,  Lars  Finsen,  trykte  og  ekspederede  Bladet,  indtil  det 
siden  flyttedes  til  Racine  og  siden  igen  derfra  og  til  Cedar  Falls,  Iowa. 

Da  Kirkeberg  i  Foraaret  1880  drog  til  Racine,  stod  Skolen  tom  med  det  samme. 
Jeg  drog  til  Chicago  og  underviste  midleriidig  den  Sommer  i  Trinitatis  Menigheds 
Skole.  Jeg  var  for  ung  og  uprøvet  til  at  kunne  forestaa  Højskolen  i  Elk  Horn.  Rejse 
til  Danmark  igen  og  fortælle,  at  Forsøget  paa  at  holde  Højskole  herovre  var  strandet,  det 
havde  jeg  heller  ingen  Lyst  til.  Men  hvad  jeg  og  flere  ønskede  var  at  faa  Høj- 
skolens Gæld  klaret  og  faa  dens  Undervisning  igang  igen. 


o.  L.   KIRKEBERG 


DANSK-AMERIKANSKE   FOLKEHØJSKOLER 


333 


Ved  et  Præstekonvent  hos  Pastor  A.  S.  Niels e7i  i  Chicago  var  vi  en  Del,  som 
rykkede  Pastor  H.  J.  Pedersen  ind  paa  Livet  for  at  faa  ham  til  at  gaa  til  Elk  Horn  som 
Kirkebergs  Efterfølger.  Han  svarede,  at  han  ikke  vilde  forlade  Gowen.  Vi  fik  ham  dog 
til  at  rejse  ud  til  Elk  Horn  med  det  samme  og  se  Skolen.  Da  han  kom  tilbage  derfra, 
var  han  omstemt ;  han  vilde  nok  flytte  derud.  Men  han  vilde  have  mig  med,  og  det 
var  jeg  villig  til  mod  at  jeg  fik  20  Dollars  om  Maaneden  i  Løn.  De  20  Dollars  fik  jeg 
ogsaa  punktlig,  saa  længe  Skoletiden  varede;  men  i  Ferietiden  maatte  jeg  betale  for  min 
Kost.  Det  gjorde  heller  ikke  noget.  Hovedsagen  var,  at  Skolens  Gæld  blev  klaret, 
og  at  den  kom  igang  paany.     Jeg  var  ikke  kommen  til  Amerika  for  at  tjene  Penge. 

Altsaa:  Skolen  blev  genaabnet  i  November  1880,  og  alt  gik  riu  godt.  Pedersens 
Foredrag  var  meget  forskellige  fra  Kirkebergs,  men  ogsaa  han  sad  inde  med  en  ejendom- 
melig Begavelse  til  at  indvirke  paa  Ungdommens  Tanker  og  Sind.  Hans  Hustru  var  en 
udmærket  Husmoder,  der  forstod  at  faa  lidet  til  at  række  langt-  og  dog  give  Tilfredshed 
og  Hygge.  Men  Arbejdet  var  vel  meget  for 
hende;  og  siden,  da  Pastor  P.  Je?ise7i  flyttede 
dertil,  overtog  han  og  hans  Hustru  Hushold- 
ningen. Elevtallet  voksede,  saa  den  fjerde 
Vinter  var  der  dobbelt  saa  mange  som  den  før- 
ste. Pigeskolerne  om  Sommeren  var  noget  min- 
dre. Til  Lærer  i  Engelsk  havde  vi  fremdeles 
en  Dansker,  som  kunde  begge  Sprog  og  derfor 
passede  bedst  til  Skolens  Elever,  af  hvilke  de 
alier  fleste  var  født  i  Danmark.  Men  de  en- 
gelske Fag  blev  dog  noget  stedmoderligt  be- 
handlet imod  hvad  de  bliver  nu  paa  vore 
dansk-amerikanske  Højskoler. 

Vi  var  flyttet  over  til  Amerika  med 
dansk  Folkehøjskole.  Men  Amerika  var  og 
vedblev  i  mange  Aar  at  være  en  fremmed  Ver- 
densdel for  os.  I  Sind  og  Tanker  levede  vi 
i  Danmark  og  alt,  hvad  der  var  dansk.  Det 
amerikanske  Aandsliv  kendte  vi  ikke  noget 
til  eller  var  i  al  Fald  først  ved  at  begynde 
hgesom  paa  lang  Afstand  at  opdage  lidt  af  det. 

Dette  var  vel  en  Fejl,  der  ofte  gav  sig  Udtryk  i  en  skæv  Bedømmelse  af  det  amerikan- 
ske. Men  det  var  maaske  samtidig  en  nødvendig  Modvægt  mod  en  udbredt  Tilbøjelig- 
hed hos  vort  Folk  herovre:  nemlig  at  kaste  sig  hovedkulds  over  i  det  amerikanske  og 
glemme  sit  eget  uden  alligevel  at  faa  fat  paa  det  egenlig  værdifulde  i  det  amerikanske. 
Nu  om  Dage  arbejder  vore  Højskoler  med  god  Forstaaelse  af  amerikansk  Aandsliv, 
uden  derfor  paa  narrevis  at  slippe  det  danske.  Men  nu  er  der  ogsaa  hos  Folk  i  Almin- 
delighed indvunden  en  Forstaaelse  af,  at  man  nok  tør  være  sig  selv  bekendt  som  Dansk, 
selv  om  man  færdes  blandt  Amerikanere,  ja,  at  det  er  en  Rigdom  at  tilegne  sig  baade 
dansk  og  amerikansk  Aandskultur. 

For  Nybygden  Elk  Horn  fik  Skolen  Betydning  paa  flere  Maader.  Der  blev  i 
nogle  Aar  en  forbausende  Tilstrømning  af  Landsmænd  dertil;  thi  mange  vilde  gærne 
være  i  Nærheden  af  Skolen.  Landet  steg  i  Pris,  men  Folk  blev  ved  at  købe  længe  efter 
at  Prisen  var  bleven  den  dobbelte  og  mere  end  det.  H.  J.  Pedersen  havde  kobt  noget 
Land  og  solgte  det  med  god  Fortjeneste;  købte  igen  og  solgte  atter  med  Fortjeneste;  og 


KR.    ØSTERGAARD 
i  30  Aars  Alderen 


334 


DANSKE   I    AMERIKA 


før  to  Aar  var  gaaet  havde  han  tjent  en  hel  Del  Penge.  Men  samtidig  havde  han  faaet 
Skolens  Gæld  klaret  ved  gode  Folks  Hjælp  rundt  om  i  Samfundet  og  faaet  Skolen  igang 
paa  ny,  saa  det  viste  sig,  der  kunde  holdes  dansk  Folkehøjskole  herovre.  —  Men  saa  var 
Pedersen  ogsaa  færdig  i  Elk  Horn.  Han  vilde  tilbage  til  Michigan,  og  de  Penge,  han 
havde  tjent,  vilde  han  sætta  i  en  Højskole  dér.  Tilsynsladende  var  der  ogsaa  god  Me- 
ning i  at  gøre  dette.  Ved  Savmøllerne  i  Michigan  arbejdede  en  stor  Mængde  unge  dan- 
ske Karle,  som  gik  ledige  om  Vinteren,  og  som  kunde  le\e  billigere  paa  en  dansk  Høj- 
skole end  paa  Kosthusene  i  Byerne,  mens  de  samtidig  kunde  faa  en  god  Oplysning  og 
blive  fjernet  fra  Dagdriveriets  Fordærvelse  i  Byen.  I  Chicago  gik  der  ogsaa  mange 
Danske  ledige  om  Vinteren.  Desuden  var  der  jo  danske  Nybygder,  især  den  store  ved 
Gowen,  Greenville  og  Trufants,  hvor  H.  J.  Pedersen  havde  havt  sin  første  Virksomhed. 
Der  var  Ungdom  nok  at  arbejde  iblandt. 

Da  H.  J.  Pedersen  havde  meldt  til  Samfundets  Formand,  Pastor  A.  S.  Nielsen, 
at  han  vilde  forlade  Elk  Horn,  fik  Nielsen  Pastor  Kr.  Anker,  Præst  i  Chicago,  men  tid- 
ligere Højskolelærer  i  Danmark,  til  at  rejse  derud  sammen  med  sig;  og  det  blev  afgjort,  at 

Anker  skulde  være  Præst  derude  og  forestaa 
Højskolen  efter  Pedersen.  Mens  jeg  nu  fulgte 
med  H.  J.  Pedersen  til  Michigan,  blev  P.Jen- 
sen tilbage  ved  Elk  Horn  Højskole  sammen 
med  Anker;  og  Skolen  gik  foreløbig  videre  i 
det  gamle  Spor.     Dette  var  altsaa  i  1882. 

I  Foraaret  1887,  faa  Dage  før  Pigesko- 
len skulde  have  været  aabnet,  brød  dér  Ild  løs 
den  Skolebygning  som  Kirkeberg  havde 
bygget  i  1878,  og  den  brændte  7ied  til  Gruii- 
den.  Men  Højskolens  Venner,  der  saa  villigt 
havde  hjulpet  før,  var  ogsaa  villige  nu.  Ved 
Hjælp  af  frivillige  Gaver  blev  en  ny  og  større 
Bygning  rejst,  saa  der  blev  Plads  til  hundrede 
Elever. 

Det  var  "den  danske  Kirke"  der  ejede 
Skolen.  Men  i  1890  solgte  Samfundet  Skolen 
til  dens  Forstander  Pastor  Anker.  Han  havde 
altsaa  fri  Raadighed  over  den,  og  i  de  føl- 
gende Aar  skete  der  en  Omdannelse  af  den, 
og  den  kom  ind  i  en  Periode  af  Omskiftelser, 
saa  det  til  Tider  har  været  vanskeligt  at  afgøre,  hvad  den  egenlig  var,  kun  at  almindelig 
Folkehøjskole  var  den  ikke  længer.  Foreløbig  blev  den  nu  nærmest,  hvad  man  kunde 
sammenfatte  under  Begreberne  Realskole  og  College.  Da  jeg  i  1903  bad  Pastor  Anker 
forklare  mig,  hvorledes  han  selv  opfattede  denne  Omdannelse,  svarede  han  saaledes: 

"Grunden  til,  at  jeg  omdannede  eller  udvidede  den,  var,  at  jeg  for  det  første 
kunde  se,  at  vore  unge,  begavede  Mennesker,  som  vilde  have  en  virkelig  Uddannelse  til 
at  gaa  ind  i  de  forskellige  Livsstillinger,  ikke  kunde  faa  denne  i  en  almindelig  Folkehøj- 
skole og  derfor  var  nødt  til  at  gaa  til  amerikanske  Skoler;  og  skulde  vore  dygtigste  frem- 
adskridende unge  paa  denne  Maade  nødes  ind  i  en  delvis  fremmed  Verden,  især  uden  at 
have  faaet  en  rimelig  Udvikling  fra  os,  saa  vilde  de  vanskeligt  komme  tilbage  igen; 
og  selv  om  de  kom,  saa  vilde  de  være  for  fremmede  for  os  og  vi  maaske  for  dem. 
De  vilde  næppe  komme  o;^  tages  imod  som  'Vore  egne".     Men  netop  disse  fremadstræ- 


P.  JENSEN 
i  33  Aars  Alderen 


DANSK-AMERIKANSKE   FOLKEHØJSKOLER  335 

bende  Kræfter  kunde  vi  ikke  undvære.  Saa  var  der  ogsaa  dette,  at  jeg  troede  fuldt  og 
fast  paa,  at  "Lyset  og  Livet  er  Tvillinger  bolde"  (Gr.),  og  kun  Døden  og  døde,  kraft- 
løse Tider  har  Lyst  til  at  skille  dem  ad.  I  Danmark  havde  de  alle  mulige  Skoler,  saa 
dér  behøvede  Højskolerne  ikke  at  tænke  uden  paa  deres  eget  Omraade.  Nu  har  vi  og- 
saa andre  Skoler,  saa  nu  kan  Højskolerne  ganske  rolig  blive  paa  deres  eget  Felt  og  vil 
netop  da  kunne  gavne  rigtig  meget  som  mindre  LokahkoUr .  .  .  I  de  fire  Aar,  jeg  ejede 
Skolen,  var  der  henholdsvis  84,  93,  107  og  103  Elever.  Der  blev  i  den  Tid  uddannet 
en  temmelig  stor  Flok  Lærere  og  Lærerinder.  Ogsaa  fik:  en  Del,  som  nu  er  Læger, 
deres  Fordannelse  for  Universitetet.      To  tog  Statseksamen  fra  Skolen". 

Med  denne  Udtalelse  fra  Pastor  Anker  skal  jeg  slutte  Elk  Horn  Højskoles  Hi- 
storie, dels  fordi  den  altsaa  ikke  længer  var  almindelig  Folkehøjskole,  men  tildels  Fag- 
skole, dels  fordi  Anker  med  en  stor  Del  af  Elk  Horn  Menighed  og  Skolen  gik  over 
i  den  ny  danske  Kirkeafdeling,  som  vi  nu  kender  under  Navn  af  ''Den  forenede  danske 
Kirke."  Om  Skolens  senere  Historie  henvises  derfor  til  Afsnittet  om  "Den  forenede 
danske  ev.-luth.  Kirke  i  Amerika",  som  vil  findes  andetsteds  i  dette  Værk.*) 

Her  skal  endnu  kun  tilføjes,  at  blandt  Skolens  Lærere,  mens  den  endnu  var 
Folkehøjskole,  kan  nævnes  før  omtalte  P.  Jensen,  som  blev  der  i  to  Aar  efter  at  Anker 
var  bleven  Forstander.  Han  er  født  i  Fabjerg  ved  Lemvig  1850  og  er  uddannet  dels 
ved  Ryslinge  Højskole,  dels  i  København;  kom  1880  til  Elk  Horn,  men  har  nu  i  ca. 
25  Aar  været  Præst  i  "den  danske  Kirke".  —  Desuden  A.  S.  Hansen,  der  siden  var 
Præst  i  nogle  Aar,  men  studerede  saa  Lægevidenskab  og  har  nu  i  mange  Aar  været  en 
meget  søgt  Læge  i  Cedar  Falls,  Iowa.  —  Der  var  Nordmanden  A.  Skinvig,  der  senere 
tog  juridisk  Eksamen  og  nu  vistnok  er  Sagfører.  —  P.  S.  Vig,  der  siden  blev  Præst  og 
i  flere  Aar  Præstelærer  ved  "den  forenede  Kirke"s  Præsteskole  i  Blair,  Neb.  Men  før 
Dannelsen  af  det  ny  Kirkesamfund  var  han  sammen  med  Pastor  Th.  Helveg  Lærer  ved 
Præsteskolen  i  West  Denmark,  Wis.  —  Carl  Hansen,  der  siden  er  bleven  kendt  som 
Forfatter,  var  Lærer  der  i  flere  Aar.  —  Det  samme  gælder  Prof.  P.  P.  Hornsyld,  Pastor 
J.  M.  Gregersen,  Løjtnant  Ditmann  o.  fl.  a. 

Ashland  Ho j  skole. 

Inde  midt  i  Skovstaten  Michigan,  nord  for  Fabriksbyen  Grand  Rapids,  ligger  to 
smaa  Stationsbyer  Ashland  og  Grant  med  kun  en  kort  Afstand  imellem.  Omtrent  midt 
imellem  disse  to  Stationer  og  kun  faa  Skridt  fra  Jernbanen  byggede  H.  J.  Pedersen  i 
1882  Ashland  Højskole,  et  stort  Hus  (af  Træ  naturligvis ! )  to  Stokværk  højt  foruden 
Kælder  og  Tagkamre.  Nederst  var  der  en  god  Lejlighed  for  Forstanderen  selv  og  hans 
Familie  samt  Spisestue  for  hele  Skolen ;  ovenpaa  var  der  Skolestuer  og  mindre  Læse- 
værelser og  øverst  oppe  Kamre  for  Eleverne  —  i  det  hele  en  vel  indrettet  Skole.  Til 
mig  og  min  Familie  var  der  bygget  en  køn  lille  Lærerbolig  tæt  ved  Skolen,  da  jeg  havde 
besluttet  at  følge  med  Pedersen  dertil  for  tre  Aar  og  derefter  rejse  tilbage  til  vort  Fædre- 
land. —  De  danske  Farmere,  der  boede  rundt  om  Skolen  og  havde  bidraget  godt  til  dens 
Opførelse,  da  de  gærne  vilde  have  den  iblandt  sig,  var  mest  Vendelboer,  men  to  af 
de  nærmeste  var  fra  Kolding,  Brødrene  Jes  og  Peter  Christensen ;  og  disse  to  var  særlig 
energiske  i  Arbejdet  for  Kirke  og  Skole. 

Men  kun  faa  af  Husene  kunde  man  se  fra  Skolen.  Skoven  stængede  for  LTd- 
synet  til   alle  Sider;   og  de  dyrkede  Pletter  var  kun  smaa  Indhug  i  Skoven.     Skovbrand 


*)  Se  foran  under  det  nævnte  Afsnit,  Side  140-42. 


336 


DANSKE   I   AMERIKA 


havde  hærjet  slemt  i  Skolens  Nærhed,  og  man  saa  fra  Vinduerne  de  store,  ranke  Fyrre- 
træer svedne  af  Ilden,  døde  og  afbarkede.  Der,  hvor  lidt  tør  Bark  endnu  sad  tilbage, 
arbejdede  Spætten  med  sit  lange  Næb  og  i  sin  spraglede  Kjortel  efter  Larver.  Men  om 
Foden  af  de  døde  Træer  slyngede  sig  et^Næt  af  Brombærranker  og  andre  vilde  Bær- 
buske, eller  Vinranken  vævede  et  grønt  Flor  til  at  dække  hele  den  nøgne  Stamme  med  ; 
og  den  døde  Skov  fik  et  fantastisk,  æventyrligt  Præg.  Til  den  modsatte  Side  var  der 
kønne  Skovpartier,  endog  en  smuk  Gruppe  af  Bøgetræer,  og  dér  kom  vi  naturligvis  til 
at  holde  vore  Fester  om  Sommeren. 

Dagen  oprandt,  da  dejine  vor  mulen  Folkehoj skole  skulde  indvies  —  om  jeg  husker 
ret  var  det  1ste  November  (1882).       Vi  ventede  mange  Gæster  fra  de  omliggende  Egne 


ASHLAND  HØJSKOLE 


og  Byer;  og  hvor  glædelig  overraskede  blev  vi  ikke,  da  det  Passagertog,  som  de  fleste 
af  Gæsterne  skulde  komme  med,  standsede  lige  udenfor  Skolen  og  satte  Gæsterne  og 
Eleverne  af  dér  !  En  saadan  Hensynsfuldhed  kunde  en  amerikansk  Togfører  vise  mod 
den  danske  Folkehøjskole  —  hvor  maatte  saa  ikke  vore  Landsmænd  skønne  paa,  at  den 
blev  bygget !  Det  hændte  ogsaa  senere  en  Gang  eller  to,  at  Toget  standsede  for  at  sætte 
Eleverne  af  ved  Skolen. 

Fra  Gov^en  og  Trufants  Menigheder  havde  vi  nogle  af  vore  flinkeste  Elever. 
De  var  for  en  stor  Del  af  H.  J.  Pedersens  Konfirmander  fra  den  Tid,  han  var  Præst  dér; 
men  ogsaa  fra  Byerne  kom  der  nogle  flinke  unge  Mennesker.  Dog  lykkedes  det  aldrig 
for  Ashland  Højskole  at  faa  nogen  stor  Mængde  til  at  forlade  det  daarlige  Vinterophold 


DANSK-AMERIKANSKE  FOLKEHØJSKOLER 


337 


H.  J.  PEDERSEN 


paa  Kosthusene  i  Byerne.     Dette  var  en  stor  Skuffelse  og  en  stor  Skade.      Havde  man 
anet,  at  det  ikke  var  muligt  at  drage  disse  unge  Karle  til  Skolen,   saa  var  den  vel  aldrig 

bleven  bygget;  thi  Land  kredsene  var  for  faa 
og  havde  endnu  for  liden  Ungdom  til  at  fylde 
Skolen. 

Skolens  anden  Lærer  i  de  første  Aar  var 
Emil  Ferdinand  Madsen,  en  vel  begavet  ung 
Sja^llænder,  der  havde  været  en  af  vore  flinkeste 
Elever  i  Elk  Horn.  Han  blev  siden  Børne- 
lærer i  Clinton,  la.,  og  siden  igen  Gartner.  I 
det  sidste  Par  Aar  har  han  gjort  sig  fortjent 
ved  at  sætte  sig  i  Spidsen  for  en  ny  dansk  Ko- 
loni {Dagmai)  i  Montana  og  har  ledet  Ind- 
vandringen dertil  med  stor  Dygtighed  og  Om- 
tanke. 

Siden  kom  Ærøboen  L.  Henningsen, 
der  nu  i  flere  Aar  har  været  Præst  i  ^Men  dan- 
ske Kirke".  Han  og  H.  J.  Pedersen  havde 
været  Elever  sammen  paa  Ryslinge  Højskole, 
siden  var  han  ved  at  studere  til  Præst,  men 
kunde  ikke  taale  at  læse;  var  saa  Elev  paa 
Kunstakademiet  i  København  og  havde  for- 
søgt sig  som  Maler,  inden  han  rejste  til  Amerika.  Han  havde  en  stor  Evne  til  at  sam- 
tale med  Ungdommen  og  virkede  vistnok  særlig  der  igennem  vækkende  paa  en  Del  af 
Eleverne.  Da  jeg  efter  2/^  Aars  Arbejde  ved  Ashland  Højskole  rejste  til  Danmark 
(hvor  jeg  byggede  Støvring  Højskole  ved  Aalborg  og  i  Løbet  af  syv  Aar  tilsatte  al  min 
Formue  paa  den  !),  blev  Henningsen  min  Aflø- 
ser; og  han  blev  ved  Skolen  ogsaa  efter  at  H. 
J.  Pedersen  havde  forladt  den. 

Der  var  ikke  gaaet  et  Aar,  efter  at  jeg 
var  kommen  til  Danmark,  før  jeg  fik  Brev  fra 
H.  J.  Pedersen^  hvori  han  opfordrede  mig  til 
at  skaffe  ham  en  Køber  til  Skolen,  da  han 
ikke  længer  kunde  blive  ved  den.  Jeg  læste 
dette  med  den  samme  Tanke  hvormed  jeg 
havde  hørt  paa  ham,  naar  han  engang  imel- 
lem i  de  Aar,  jeg  var  hans  Medhjælper,  kom 
hen  og  vilde  sælge  Skolen  til  mig.  Jeg  tænkte 
som  saa  :  Nu  er  der  gaaet  ham  noget  imod, 
og  saa  vil  han  altid  sælge  Skolen.  Men  det 
gaar  over  igen.     Det  kender  vi  nok  I 

Det  var    imidlertid    Alvor !     Han  var 
skuffet    over,   at  han  ikke  kunde  faa  saaledes 
fat  paa  de  unge,    som  han  havde  haabet.     Og 
dertil  kom,    at  Elk  Horn  Højskole,  der  endnu 
ejedes    af   Kirkesamfundet,  fik  Støtte  af  dette, 

mens  Ashland  saa  temmelig  maatte  hjælpe  sig  selv.     Og  nu  vilde  Pengene  ikke  slaa  til. 
Men  aldrig  saa  snart  var  Meddelelsen  om  Ashland  Højskoles  mulige  Nedlæg- 

Danske  i  Amerika— I — 2.  23 


MARIE  PEDERSEN 


338 


DANSKE    I   AMERIKA 


gelse  kommen  frem  i  Aviserne,  før  der  kom  Uro  blandt  Skolens  j,'amle  Elever.  De*te 
maatte  ikke  skel  De  var  knyttede  til  Ashland  Folkehøjskole  som  til  et  kært  og  fælles 
Hjem  for  dem  alle.  Dér  samledes  de  til  Fest  hver  4de  Juli ;  dér  kom  de  i  Besog  om 
Julen;  dér  søgte  de  til,  saa  ofte  Lejlighed  gaves,  og  dér  havde  de  modtaget  deres  bedste 
Ungdomsindtryk.     Denne  for  dem  saa  kære  Skole  maatte  ikke  gaa  tilgrunde. 

Den  næste  4de  Juli  var  en  stor  Flok  af  dem  samlede  paa  Ashland  Højskole  for 
at  tale  sammen  om,  hvad  der  kunde  gøres. 

'  Skal  Skolen  fortsættes",  sagde  Pedersen,  "saa  maa  jeg  for  det  første  have  500 
Dollars  endnu  i  dette  Efteraar  til  at  købe  den  Lærerbolig  tilbage  for,  som  jeg  saa  mig 
nødt  til  at  sælge  i  Foraaret ;  og  for  det  andet  maa  jeg  foreløbig,  indtil  jeg  kan  faa  15 
Elever  i  syv  Maaneder  af  Aaret,  have  en  aarlig  Understøttelse  af  mindst  200  Dollars  ; 
kan  jeg  ikke  faa  det,  saa  hverken  vil  eller  kan  jeg  fortsætte." 

Den  Opgave,  der  saaledes  blev  paalagt  Skolens  Venner,  skræmte  dem  ikke.  Den 
blev  modtaget  med  en  Overlegenhed  som 
viste,  at  de  ikke  anede  hvilke  Skuffelser  Frem- 
tiden vilde  bringe.  Hele  deres  Færd  var  et 
kønt  Udslag  af  den  Kærlighed  og  Offervillig- 
hed, de  selv  sad  inde  med. 

'Ashland  Højskolesamfund"  var  godt 
repræsenteret  ved  denne  Fest.  Det  var  stiftet 
godt  et  Aar  før  jeg  forlod  Skolen  med  det  For- 
maal:  baade  at  støtte  Skolen  og  at  være  et  For- 
eningsbaand  mellem  Eleverne.  Nu  talte  det 
80  Medlemmer.  Det  valgte  Pastor  H.  C. 
Strandskov  til  Formand,  og  det  paatog  sig  at 
yde  de  nødvendige  200  Dollars  til  aarlig  Un- 
derstøttelse. Og  af  de  500  Dollars,  der  skulde 
til  for  at  købe  Lærerboligen  tilbage,  var  de 400 
Dollars  tegnet,  inden  Deltagerne  den  5te 
Juli  forlod  Festen. 

Saa  var  den  Sky  blæst  bort,  og  der  var 
for  en  Del  Aar  bedre  Kaar  for  Skolen;  men 
med  det  lille  Antal   Elever  (mellem  18  og  23' 

om  Vint'^'T-en  og  mellem  8  og  17  om  Sommeren)  kunde  den  kun  lige  holdes  gaaende  med 
den  Understøttelse  den  fik. 

Imidlertid  fik  H.  J.  Pedersen  Lyst  til  at  tage  fat  paa  et  nyt  Sted,  nemlig  ved 
Tyler,  Minn.,  hvor  "den  danske  Kirke"  var  ved  at  grundlægge  en  Koloni.  Han  anede 
større  Fremtidsudsigter  deroppe,  og  nu  blev  det  Alvor  med  at  bryde  op  fra  Ashland 
—  1888. 

Han  havde  dér  gennem  xAarene  havt  en  trofast  Støtte  i  Pastor  H.  C.  Strandskov, 
der  var  Præst  i  Gowen.  Skolens  Ungdom  plejede  at  gøre  Udflugter  til  Gowen  og  Om- 
^gi^i  og  Folk  derfra  var  igen  flittige  Gæster  paa  Højskolen  sammen  med  Strandskov. 
Da  Pedersen  nu  vilde  forlade  Ashland  Højskole  faldt  det  som  af  sig  selv,  at  Strandskov 
skulde  være  hans  Eftermand. 

Men  hvad  kunde  han  betale  for  Skolen?  Den  havde  kostet  3,000  Dollars,  men 
den  var  ikke  noget  indbringende  Foretagende ;  og  Strandskov  havde  ikke  mange  Penge. 
Der  var  én  Udvej :   Pedersen  kunde  give  Skolen  til  Strandskov.     Dog  en  saadan  Bort- 


H.  c.  STRANDSKOY 


DAXSK- AMERIKANSKE  FOLKEHOJSKOLER 


339 


skænken  af  Ejendommen  forbød  Loven.      Formelt  maatte  den  sælges,  og  saa  solgte  han 
Skolen  til  den  ny  Forstander  for  99  Cents  ! 

H.  C.  Strandskov  er  en  Møenbo  af  Fødsel.  I  sin  Barndom  var  han  kommen 
med  sine  Forældre  til  Amerika  og  var  vokset  op  paa  deres  Farm  i  Carlston  ved  Alden, 
Minn.  Da  han  tidlig  havde  Lyst  til  at  studere  og  vilde  være  Præst,  blev  han  sendt  til 
en  norsk-ameriKansk  Latinskole.  Men  Undervisningen  dér  tilfredsstillede  ham  ikke  ;  og 
da  Forældrene  hørte  om  den  danske  Højskole,  der  blev  bygget  i  Elk  Horn,  skulde  han 
dertil.  Dette  var  ham  meget  imod,  for  det  var  jo  ikke  Vejen  til  at  blive  Præst.  Han 
havde  imidlertid  ikke  siddet  ret  længe  paa  Skolebænken  som  Kirkebergs  Tilhører,  inden 
han  syntes  om  at  være  der.  Her  fandt  han  noget,  han  kunde  leve  i  med  hele  sin  Sjæl. 
Og  fra  den  Stund  har  hans  Kærlighed  til  Folkehøjskobn  aldrig  svigtet,  heller  ikke  hans 
Tro  paa,  at  den  skal  kunne  føres  til  Sejr.  Han  kom  til  at  læse  privat  hos  Kirkeberg, 
men  fuldendte  sine  Studier  i  Danmark  ved  det  Kursus  for  vordende  Præster  i  Amerika, 
der  var  oprettet  paa  Askov  Højskole  under 
Forstander  L.  Schrøders  Ledelse. 

I  tre  Aar  (1888-91)  forestod  han  Ash- 
land Højskole.  Blandt  hans  Medhjælpere 
var  foruden  L.  Henningsen  Seminarist  Niels 
Bruus  o.  fl.  —  Han  "solgte"  Skolen  til  Søn- 
derjyden, Pastor  S.  N.  Kjems,  der  havde  væ- 
ret Højskolelærer  i  Danmark;  cg  Kjems 
forestod  Skolen  til  sin  Død  1895.  Han  gjorde 
et  ihærdigt  Arbejde,  men  det  syntes,  som  om 
der  ikke  var  Jordbund  for  Skolen  i  Michigan, 
hvor  trofast  end  Egnens  Folk  og  fordums  Ele- 
ver samt  mange  andre  prøvede  paa  at  holde 
den  oppe  og  hjælpe  den  over  de  økonomiske 
Vanskeligheder. 

Atter  blev  der  gjort  et  Forsøg  med 
Pastor  J,  Jorgenseji  som  Forstander.  Han  er 
en  kundskabsrig  og  dygtig  Mand,  og  han 
havde,  før  han  kom  her  over,  været  Skole- 
forstander, først  paa  Møen  og  siden  i  Hjor- 
lunde  paa  Sjælland.  Det  var  slemt,  at  han  straks,  han  kom  her  over,  skulde  spændes 
for  saa  tungt  et  Læs,  som  Ashland  Højskole  var  blevet. 

Den  sidste,  som  prøvede  paa  at  rejse  Skolen  igen,  var  Forfatteren  J.  Chr.  Bay, 
der  bl.  a.  har  gjort  sig  fortjent  ved  at  give  en  god  engelsk-amerikansk  Udgave  af  danske 
Folkeæventyr.  Han  tog  fat  med  store  Forventninger  idet  han  mente,  at  tidligere  For- 
standere havde  taget  fejlt  paa  Sagen.  Men  ogsaa  han  maatte  forlade  Ashland  Højskole 
(1902).  Og  nu  har  den  siden  den  Tid  været  ubrugt,  indtil  den  blev  tagen  i  Brug  af 
Pastor  Kjølhede  som  Præstebolig,  mens  han  ogsaa  samlede  Egnens  Ungdom  bl.  a.  til 
historiske  Foredrag. 

Jeg  kan  ikke  helt  forklare  mig  denne  Skoles  triste  Saga.  Dog  har  den  kirkelige 
Splittelse,  der  skilte  Gowen  Kredsen  fra,  vel  sin  Del  i  Ulykken.  Men  Hovedsagen 
har  vel  været,  at  Skolen  skulde  have  sine  fleste  Elever  at  den  Ungdom,  som  arbejder  i 
Byerne;  og  den  er  ofte  saa  forhekset  af  Bylivet,  at  den  ikke  véd,  hvad  der  er  til  dens  egat 
Gavn. 


N.  KJEMS 


340 


DANSKE   I    AMERIKA 


\ 


Hojskolen  i  West  Denmark.  Wisconsin. 

I  nordøstlig  Retning  fra  Minneapolis  og  St.  Paul,  oppe  i  Wisconsins  Højland, 
hvor  store  Granitmasser  undertiden  hæver  sig  op  over  Skovbunden,  ligger  Nybygderne 
West  Denmark,  Luck,  Milltov^^n  og  Bone  Lake  og  danner  den  danske  Koloni,  hvis 
Opkomst  andetsteds  i  dette  Værk  vil  blive  skildret  af  A.  Bobjerg.  Egnen  er  rig  paa 
Naturskønheder,  gennemhullet  som  den  er  af  smaa  dybe  Søer  med  klart  Vand  og  rigt 
Fiskeri.  Blomsterfloret  minder  meget  om  vort  Fædrelands.  Paa  Markerne  gror  en  fint 
duftende  Camilla.  En  god  vild  Humle  gror  i  Skovene,  og  Tranebær  i  Sumpene  giver 
en  Biindtægt  for  Kvinder  og  Børn. 

Her  byggedes  /"  1S84  den  tredie  danske  Folkehøjskole  af  Præsten  K.  S.  Nor- 
gaard.  Tanken  dermed  var  god  nok  i  én  Henseende.  Det  var  et  sundt  og  godt  Sted, 
C2  Beboerne  er  Folk  med  aandelig  Sans  og  horer  til  de  mest  offervillige  baade  for  Kirke 

og  Skole.  Men  Forbindelsen  med  den  øvrige 
Del  af  Verden  var  især  dengang  saa  daarlig,  at 
alene  af  den  Grund  maatte  det  være  uklogt  at 
bygge  en  Højskole  dér. 

Men  Pastor  Nørgaard  var  en  Mand, 
der  gærne  vilde  tjene  Gud  og  sit  Folk  baade 
med  sit  Arbejde  og  med  sine  Penge,  og  Me- 
nigheden var  af  samme  Sindelag.  En  Guds 
Styrelse  var  det  vel  ogsaa,  at  Skolen  blev  byg- 
get ;  thi  da  den  maatte  standse  sin  Virksomhed 
som  Folkehøjskole,  blev  den  i  Aarene  1887- 
92  tagen  i  Brug  som  Præsteskole  med  Pastor 
Th.  Helveg  som  Forstander.  Men  nu  har 
ogsaa  denne  Skole  staaet'tom,  indtil  den  nylig 
er  tagen  i  Brug  som  Præstebolig.  Kun  en 
\'inter  er  der  bleven  holdt  Skole  dér,  af  Pa- 
stor A.  Bohjerg,  efter  at  Præsteskolen  var  flyttet 
til  Des  Moines,  Iowa.  — 1884  aabnedes  Sko- 
len, og  1886  forlod  Nørgaard  Menighed  og 
Skole  som  en  Mand,  hvis  Livskraft  og  Livs- 
mod var  brudt.  "Nybyggerfolkene  er  vante  til  at  tage  haarde  Tag  baade  i  Forhold  til 
Naturen  og  Menneskene",  skrev  Pastor  Helveg  i  Bladet  "Kors  og  Stjærne",  Juli  1903. 
Disse  tre  Skolers  Historie  ender  altsaa  med  tre  Nederlag  for  Hojskolesagen,  idet 
Elk  Horn  Højskole  omdannedes  til  College,  og  Ashland  og  W^est  Denmark  staar 
ubrugte.  Men  det  blev  ikke  de  eneste  tabte  Slag.  Som  det  følgende  vil  vise,  maatte 
der  sættes  mange  Kræfter  ind  og  lides  mange  Nederlag  endnu,  inden  Sagen  vandt  frem 
til  Sejr.      Men  —  "hvem  tæller  vel  de  tabte  Slag  paa  Sejrens  Dag  !" 


K.  S.  NØRGAARD 


Nysted  Hojskole,  Nebraska. 


Det  fjerde  Forsøg  paa  at  plante  Højskolen  i  en  dansk  Nybygd  i  Amerika  blev 
gjort  af  Præsten  C.  J.  Skovgaard.  Han  var  som  de  fleste  ledende  Højskolefolk  her- 
ovre udgaaet  fra  Askov  Højskole  i  Danmark.  Han  var  Præst  i  Nysted,  Howard  Co., 
Nebraska,  og  i  1887  begyndte  han  Højskolen  dér. 

Stedet  er  temmelig  afsides,  saa  den  eneste  fornuftige  Grund  til  at  lægge  en  Høj- 


DANSK-AM  ERIK  AX  SKE   FOLKEHØJSKOLER 


341 


skole  dér  skulde  være  den,  at  Nysted  er  en  Del  af  en  af  de  alier  største  danske  Kolonier 
i  Amerika,  saa  denne  Koloni  alene  kunde  give  Skolen  fuldt  Hus,  om  Mængden  af  Be- 
boerne havde  været  sindet  som  de  faa,  der  fra  først  af  var  med  Skovgaard  til  at  faa  Sko- 
len begyndt,  og  som  siden  har  holdt  trofast  ud  med  den  gennem  alle  Omskiftelser. 
Men  en  saakaldt  "Hall"  i  Landsbyen  og  i  Skolens  Nabolag  øvede  i  al  Fald  i  mange 
Aar  større  T."iltrækning  paa  Mængden  af  Danskerne  end  enten  Skolen  eller  Kirken. 
Denne  Hall  var  Midtpunktet  for  det  Liv,  hvis  to  Poler  er  aandløst  Slid  og  tomme  For- 
lystelser. 

Brødrene  Herma7ise?i  i  Nysted  var  oplyste  Mænd,  som  havde  lært  at  elske  Folke- 
højskolen i  Danmark.  Foruden  disse  var  der  to  Brødre  Niels  og  Ole  Nielse7i,  der  vel 
ikke  kendte  noget  til  Folkehøjskolen,  men  som  var  Fremskridtsmænd  og  dygtige  Mænd, 
der  vilde  være  med  til  at  faa  en  Skole  bygget,  selv  om  de  ikke  saa  paa  Skolesagen  med 
samme  Øjne  som  de  andre. 

Skolen  begyndtes  i  December  1887  i  en 
gammel  Købm^andsbod  —  maaske  nok,  hvad 
Lokale  og  Udstyr  angaar,  det  fattigste  Hjem, 
den  danske  Højskole  har  havt  at  begynde 
med.  Skovgaards  første  Medhjælpere  i  Sko- 
len var  de  to  Seminarister  H.  CL  Nielsen, 
siden  Skolelærer  i  Danmark,  og  Peter  Her- 
7na?ise7i.  Desuden  Peter  Ebhese7i,  der  baade 
var  Lærer  i  Kommuneskolen  og  Redaktør  af 
et  Blad,  samt  Lærerinde  Marie  Hovgaard. 

Ved  Skolens  Aabning  talte  Skolens  Læ- 
rere samt  Pastor  Kjølhede,  og  af  Egnens 
Mænd  Niels  Nielsen.  Denne  udtalte,  at  det 
var  ønskeligt,  at  denne  Skole  maatte  blive  saa 
amerikansk  som  mulig,  da  Ungdommen  ikke 
havde  nogen  Brug  for  at  lære  dansk.  En  saa- 
dan  Udtalelse  maa  ikke  forundre  os,  da  å^vs. 
var  Udtryk  for  en  Tanke,  der  for  22  Aar 
siden  var  meget  mere  almindelig  end  nu.  Af 
de  seks  Elever,  som  var  mødt,   var  der  én  ved 

Navn  Christensen,  som  imødegik  Niels  Nielsen  ved  at  sige  :  "Skal  dette  være  en  ame- 
rikansk Skole,  saa  var  der  ingen  Grund  for  m.ig  til  at  rejse  fra  Minnesota  og  her  ned;  for 
den  Slags  Skoler  har  vi,  men  ingen  dansk  Højskole  som  jeg  trænger  til."  —  Niels  Niel- 
sen forlod  vist  ogsaa  med  Tiden  sin  Opfattelse,  da  han  gennem  mange  Aar  har  været  en 
tro  Støtte  for  den  danske  Nysted  Højskole,  og  en  af  hans  Sønner  blev  siden  Lærer 
ved  den. 

Der  er  noget  sært  hovedkulds  og  lidet  gennemtænkt  ved  nogle  af  disse  Forsøg 
paa  at  holde  Højskole.  Saa  afsides  som  denne  og  West  Denmark  og  med  saa  ringe 
Midler,  tildels  ogsaa  med  Lærerkræfter  som  man  nu  kunde  træife  t':l  at  faa  dem. 
Denne  Jage7i  til  at  begymde  uden  at  have  Sagen  forberedt  tilstrækkeligt  maa  vistnok  til- 
skrives en  Del  af  Skyldefi  for  de  mislj^kkede  Forsøg. 

Nu  dér  i  Nysted  var  Huset  saa  daarligt,  at  det  regnede  ned  i  Sengene  til  Ele- 
verne, og  de  maatte  staa  op  og  fyre  i  Ovnen  for  at  holde  sig  varme.  De  fandt  sig  i  det 
med  stor  Sindsro,  som  vore  Elever  i  disse  Tider  i  det  hele  var  saare  nøjsomme  og  for- 
dringsløse.     Men  Ubehagelighederne   tæller  op  og  kan  blive  saa  mange,  at  de  skræm- 


C.  J.  SKOVGAARD 


342 


DANSKE    I    AMERIKA 


mei.  Det  blev  en  stræng  Vinter  med  frygtelige  Snestorme.  Brændslet  slap  op,  og  saa 
maatte  baade  Lærere  og  Elever  ud  at  fælde  grønt  Træ  for  at  faa  noget  at  varme  sig  ved. 
Det  gik  lystigt  under  Sang  og  Skæmt,  men  naar  det  grønne  Træ  skulde  brænde  fældte 
det  Taarer,  og  det  samme  gjorde  de  der  skulde  varm.e  sig  ved  det  eller  lave  Mad. 

Skovgaard  maatte  øve  en  udstrakt  præstelig  Virksomhed  samtidig  med,  at  han 
forestod  Skolen.  Den  havde  den  første  Vinter  12  Elever,  og  den  tredie  Vinter  30. 
I  Sommeren  1888  blev  den  første  egenlige  Nysted  Højskolebygning  rejst;  den  laa  nord 
for  Vejen,  omtrent  ved  Siden  af  Kirken.  Men  Gælden  trykkede,  især  da  Renterne  af 
Laan  paa  den  Tid  var  saa  meget  som  24  Procent.  Det  sidste  Aar  kunde  Skolen  dog 
klaie  Udgifterne  med  Undtagelse  af,  at  Forstanderen  ingen  Løn  fik.  Skovgaard  og 
hans  Hustru  opgav  Skolen  efter  tre  Aars  Forløb  og  flyttede  til  Iowa. 


I  r 


NYS'ICI)  KIRKE  OG  FORSTE  SKOLEBYGNING 
med  Lærere  og  Elevhold  fra  1889-90. 


Nu  dannedes  der  et  "Højskoleselskab",  der  overtog  Skolens  Gæld  og  gav  den  til 
Pastor  H.  C,  Stf-andskov  fuldstændig  gældfrit,  da  han  flyttede  dertil  fra  Ashland  Høj- 
skole i  Michigan. 

Det  var  den  1ste  September  i8gi ,  at  Strandskov  blev  Præst  for  Nysted  Menig- 
hed —  én  Virksomhed,  hvori  han  blev  til  Maj  1898.  I  disse  Aar  fortsatte  han  ogsaa  Ar- 
bejdet derude  som  Forstander  for  Skolen.  Hans  Medhjælpere  i  Skolen  var  Chr.  Rønne 
Pedersen  (senere  Højskolelærer  i  Danmark),  R.  J.  Kristensen,  Anna  Frank,  Pastor 
Aug.  Faber  og  Hustru,  Johannes  Thomsen  (nu  Tandlæge),  R.  J.  Martensen  (nu  Lærer 
i  Tyler)  og  J .  Warming  (nu  Kontorchef  i  København),  samt  Niels  Toftgaard,  der  var 
Husflidslærer  paa  Skolen  i  tre  Vintre. 

I    Strandskovs  Tid  fik  Nysted   Højskole  en  ny  og  større  Byggeplads  paa  fem 


DANSK-AMERIKANSKE  FOLKEHØJSKOLER 


343 


A.  TH.  DORP 


Byggelodder,  som  laa  sønden  for  Vejen  lige  overfor  Kirken  og  den  Højskolebygning, 
som  Skovgaard  byggede.  Her  opførte  han  den  vestre  Vinge  af  den  nuværende  Høj- 
skolebygning,  den  som  den  nuværende  Forstander,   Højbjerg,  nu  i  Sommer  (1909)  har 

revet  ned  og  bygget  større. 

Højskolearbejdet  gik  i  disse  syv  Aar  kun 
smaat  fremad,  men  det  gik  fremad  trods  den 
økonomisk  trykkede  Tid.  Man  husker  Tør- 
ken og  de  smaa  Indtægter,  Folk  havde ! 
Højskolen  blev  mere  rodfæstet  i  selve  Nysted- 
kredsen saa  vel  som  i  de  omliggende  større 
Menigheder  af  "den  danske  Kirke".  Hertil 
bidrog  i  en  ikke  ringe  Grad  de  aarlige  8de  Sep- 
tember-Fester, som  Strandskov  fik  sat  i  Gang, 
og  som  siden  er  bleven  fortsatte,  og  som  hvert 
Aar  har  samlet  en  stor  Skare  af  Omegnens 
Folk  saa  vel  som  mange  tilrejsende  Gæster 
paa  Skolen. 

Da  Strandskov  i  Maj  Maaned  1898 
drog  fra  Nysted,  havde  han  lysere  Haab 
om  Højskolens  Fremtid  end  nogensinde  før. 
Inderlig  gærne  havde  han  fortsat  Arbejdet, 
men  hans  senere  afdøde  Hustrus  Helbreds- 
tilstand tvang  ham  til  at  opgive  det  og  søge 
en  for  hende  mere  rolig  og  mindre  anstrængende  Virksomhed. 

Den  Gang  Strandskov  flyttede  Højskolen  over  paa  sin  ny  og  større  Grund- 
ejendom, solgte  Menigheden  sin  første  lille,  tarvelige  Præstebolig,  hvor  Skovgaard  altid 
havde  boet  mens  han  var  i  Nysted,  og  købte 
den  Højskolebygning,  som  Skovgaard  havde 
bygget,  og  gjorde  den  til  Præstebolig,  hvad  den 
siden  har  været.  Srrandskov  havde  forinden 
opført  en  større  Vinge  til  Bygningen,  med 
Kælder  under. 

To  af  Strandskovs  Medhjælpere,  Mar- 
tensen og  Warming,  havde  paa  Askov  Høj- 
kole  i  Danmark  havt  en  Kammerat,  som  for- 
beredte sig  til  at  blive  Præst  for  Danske  i 
Amerika,  og  som  de  mente  vilde  være  vel 
skikket  til  at  overtage  Strandskovs  Plads  i  Ny- 
sted. Det  Vc.r  Thorvald  Knudsen.  Samtidig 
med  at  de  skrev  til  ham  derom,  havde 
Forstander  L.  Schrøder  skrevet  til  Strandskov 
om  ham  og  anbefalet  ham,  hvorfor  Strand- 
skov fik  Menigheden  til  at  sende  ham  Kalds- 
brev. Han  tog  imod  Kaldet,  ordineredes  i 
Omaha  ved  Aarsmødet  i  Juni  1898  og  blev 
saa  Nysted  Højskoles  tredie  Forstander. 

Th.    Knudsen    købte  Skolen  af  Pastor    H.  C.  Strandskov  for  den    Gæld,   der 
hvilede  paa  Bygningen,   nemlig  600  Dollars,  og  der  blev  straks  taget  fat  paa  Opførelsen 


THYRA   DORF 


344 


DANSKE   I    AMERIKA 


af  en  Tilbygning  i  Vinkel  med  den  første,  og  nu  var  der  god  Plads  til  de  33  Elever,  der 
kom  om  Vinteren.  Siden  voksede  Elevernes  Tal  jævnt  med  Undtagelse  af  en  Vinter, 
da  der  var  Koppesygdom  i  Omegnen. 

Martensen  og  Warming  blev  fremdeles  ved  Skolen  under  Knudsens  Ledelse. 
Warming  opholdt  sig  ialt  tre  Aar  herovre  og  arbejdede  dels  ved  Højskolen  og  dels  ved 
Børneskolen.  Derved  blev  han  vel  kendt  med  dansk-amerikanske  Forhold  ;  men  hans 
egenlige  Studium  her  ovre  var  National-Økonomi,  hvorfor  han  tilbragte  en  Del  af  sin 
Tid  ved  amerikanske  Universiteter. 

Da  Warming  var  rejst  til  Danmark  skrev  Th.  Knudsen  hjem  efter  en  ny 
Lærer,  ogcand.  theol.^.  Th.  Z)^r/ meldte  sig  til  Tjeneste  —  en  dygtig  og  energisk  ung 
Mand  med  en  meget  alsidig  Uddannelse.  Sit  første  Kendskab  til  Folkehøjskolen  og 
dens  Arbejde  havde  han  faaet  ved  at  møde  det  unge  Søskendepa.T  Harald  Axelsen-Dreyer, 
cand.  theol.  og  senere  Lærer  ved  Askov  Højskole,  og  hans  Søster  Thyra,  nu  Dorfs  Hu- 


nysted  HØJSKOLE  I  1909 

stru.  Dér  blev  han  vunden  for  Høj  skolegerningen  og  blev  Lærer  paa  Vallekilde  Høj- 
skole. Dorfs  Trang  til  selvstændigt  Arbejde  og  Lyst  til  banebrydende  Virksomhed  fik 
ham  til  at  vælge  Amerika;  og  da  Lejligheden  tilbød  sig  i  Nysted,  tog  han  fat  dér  med 
stor  Kraft  efter  først  at  være  bleven  ordineret.  Et  Aar  var  han  Lærer  ved  Skolen,  der- 
efter delte  Knudsen  og  han  Arbejdet,  saa  Dorf  overtog  Højskolen  og  Knudsen  den  vidt 
spredte  Præstegerning.  Begge  to  rejste  de  til  Danmark  og  holdt  Bryllup,  og  fik  saa  deres 
Hustruers  Hjælp  i  Virksomheden.  Der  blev  atter  bj^gget  en  Fløj  til  Højskolen,  og  nu 
var  den,  baade  hvad  Bygning  og  Lærerkræfter  angaar,  omsider  naaet  op  til  hvad  den 
burde  være. 

Men  da  Knudsen  derefter  blev  kaldet  til  at  overtage  Virksomheden  som  Præst  i 
Tyler,  Minn.,  og  Forstander  for  Danebod  Højskole,  overtog  Dorf  midlertidig  Gernin- 
gen som  Præst  i  Nysted  og  fik  cand.  theol.  H.  C.  Rørda?n,  nu  Præst  i  Chicago,  til  sin 
Medhjælper.     Rørdam,   der  er  en  Brodersøn  af  Biskoppen,   havde  som  saa  mange  andre 


DANSK-AMERIKANSKE   FOLKEHØJSKOLER 


345 


paa    Askov    Højskole   lært  at  kende  og  elske  Højskolegerningen.     Det  samme  havde 
hans  Hustru,  en  Datter  af  Kommandør  I.  Bardenfleth  i  Helsingør. 

Som  det  vil  ses  af  det  foregaaende,   voksede  der  noget  betydeligt  ud  af  den  ringe 

Begyndelse  i  Nysted,  og  det  viste  sig  mere  og 
mere,  at  gik  der  nogen  fra  Arbejdet,  saa  kom 
der  atter  dygtige  Kræfter  i  Stedet.  Men  Sko- 
lens økonomiske  Grundlag  var  endnu  ikke  sik- 
ret; og  Pastor  Dorf  kunde  trods  al  sin  Dyg- 
tighed ikke  faa  Skolen  til  at  svare  Regning, 
hvad  i  det  hele  vel  ingen  Folkehøjskole  har 
kunnet  uden  betydelig  Understøttelse,  da  en 
tidssvarende  Folkehøjskole  koster  mere  at 
holde  gaaende  end  Elevernes  Betaling  kan 
dække.  Det  endte  da  med,  at  Pastor  Dorf  og 
hans  Hustru  blev  trætte  af  Arbejdet  i  Nysted 
og  rejste  i  Sommeren  1906  til  Danmark,  hvor 
de  nu  sammen  med  Fru  Dorfs  gamle  Forældre 
har  flyttet  Virksomheden  fra  Salling  Højskole 
til  den  gamle  og  skønne  Herregaard  Krabbes- 
holm  ved  Skive.  Nysted  Højskole  blev  over- 
draget til  et  Aktieselskab  af  Skolens  Venner, 
der  atter  maatte  søge  om  en  Forstander  til 
c.  p.  HØJBJERG  Skolen.      Et  helt  Aar  gik  hen,    hvor  Skolen 

maatte  staa  tom;  men  atter  lykkedes  det  at  faa  en  dygtig  Mand  til  at  overtage  den, 
idet  Professor  Carl  Peter  Højbjerg  fra  Grand  View  College,  Des  Moines,  Iowa,  opgav 
sin  Virksomhed  som  teologisk  Lærer  ved  nævnte  Skole  og  overtog  (1907)  Ledelsen  af 
Nysted  Højskole  samtidig  med,  at  han  blev 
Menighedeas  Præst.  Han  er  en  meget  kund- 
skabsrig og  energisk  Mand  og  en  af  de  ihær- 
digste Forkæmpere  for,  at  det  levende  mundt- 
lige Ord  skal  sættes  paa  Højsædet  i  Skolen. 
I  den  Henseende  har  han  sikkert  nok  taget  Arv 
efter  sin  Fader,  der  i  mange  Aar  som  Lærer  i 
Vestjylland  var  blandt  de  første  til  at  føre 
Grundtvigs  og  Kolds  Skoletanker  ind  i  den 
danske  Folkeskole.  Højbjerg  er  urokkelig  vis 
paa,  at  de  nævnte  Mænds  Skoletanker  ogsaa  nok 
kan  taale  at  gaa  i  Leding  paa  den  aabne  Prærie. 
Hans  Evne  til  at  undervise  er  meget  betyde- 
lig?  og  der  er  Grund  til  at  haabe,  at  Nysted 
Højskole  nu  atter  er  i  Opgang,  idet  den  ogsaa 
i  økonomisk  Henseende  er  bedre  stillet  end 
nogensinde  før.  Dertil  J<:ommer,  at  flere  af 
Egnens  Folk  i  Aarenes  Løb  har  faaet  Skolen 
saa  kær,  at  de  vil  støtte  den  af  al  Kraft. 

Mens    dette    skrives    (Juli    1909)  ud- 
vides  og   ombygges    Højskolen.      Nystedfolk 
har  givet  3,000   Dollars   til  dette  Arbejde;  fra  Venner 
1,000  Dollars,  og  andre  Venner  har  ydet  deres  Bidrag. 


HILDA  HØJBJERG 

Marquette    er    der  ko-iimen 


346 


DANSKE   I   AMERIKA 


Danebod  Hiijskole  ved  Tyler,  Minn. 


Ved  et  Møde  i  Clinton,  Iowa,  i  1884  udtalte  Farmer  Rasmus  Hansen  fra  Elk 
Horn,  la.,  at  "den  danske  Kirke"  burde  hjælpe  de  Familier,  som  sad  omkring  i  Byerne, 
men  gærne  vilde  ud  paa  Landet,  til  at  finde  et  passende  Sted,  hvor  der  kunde  grund- 
lægges en  dansk  Koloni.  Tanken  fandt  Genklang  i  Mødet,  og  Da?iebod  Kolonien  blev 
dannet,  hvorom  der  vil  blive  fortalt  andetsteds  i  dette  Værk. 

Til  denne  Koloni  flyttede  H.  J.  Pedersen  i  Foraaret  1888  fra  Ashland.  Han  og 
hans  Hustru  passede  til  Nybyggerkaar.  De  kunde  være  tarvelige  og  nøjsomme  som 
Nybyggerne  selv.  De  kunde  naa  meget  med  smaa  Midler,  og  de  turde  vove  noget  for 
det  godes  Fremgang.  Men  Pedersen  var  ogsaa  tilstrækkelig  klar  over,  at  her  var  Fremtids- 
muligheder. Kunde  man  bare  faa  Lov  at  begynde,  saa  vilde  her  blive  gode  Kaar  engang. 
Ved  Bentonsøen  var  der  udlagt  et  Stykke  Land,  som  Landkompagniet  gav  til 
Kirke  og  Skole  for  Nybygden.  Men  da  Pedersen  havde  set  det,  sagde  han :  "Her  byg- 
ger jeg  aldrig  nogen  Højskole!"  Stedet  kunde  ifolge  sin  Beliggenhed  ikke  blive  Midt- 
punkt i  Kolonien,  hvad 
jo  Skole  og  Kirke  bur- 
de være.  Men  en  halv 
Mil  fra  Ty  ler  fandtes 
en  ung  Træplantning 
paa  et  Sted,  hvor  Jords- 
monnet hævede  sig  som 
en  Bølgetop  over  det 
ovrige,  og  nedenfor  laa, 
spejlblank  og  klar,  en  af 
de  mange  smaa  Søer, 
hvorpaa  Egnen  dengang 
var. saa  rig. 

:  ''Her  bygger  jeg 
Skolen!"  sagde  Peder- 
sen: Men  først  bag- 
efter "skulde  han  skaffe 
sig  at  vide,  hvem  der  ejede  Jorden,  og  om  den  var  til  Salg.  —  Ejeren  var  en  Amerika- 
ner ved  Navn  Brown.  Han  var  Kongresmand  og  boede  i  Missouri,  og  Landet  havde 
han  taget  som  "Timber  claim".  For  1,000  Dollars  afstod  han  sin  Ret  til  Landet  til  H. 
J.  Pedersen,  som  yderligere  maatte  betale  Regeringen  1%  Dollar  pr.  Acre  for  at  faa 
fuld  Ejendomsret.  Saa  byggede  han  en  Stald  paa  Jorden,  og  i  den  tog  han  Bopæl  med 
sin  Familie,  indtil  mere  kunde  bygges.  Samtidig  maatte  han  laane  paa  Ejendommen, 
fordi  hans  Penge  slap  op. 

"Vil  I  samle  mig  1000  Dollars,  saa  skal  jeg  bygge  jer  en  Højskole",  sagde  han 
til  Byens  Forretningsmænd  og  Farmerne.  Fra  dem  fik  han  dog  kun  650  Dollars;  men 
med  Bidrag  fra  andre  Landsmænd  blev  det  ialt  1,167  Dollars. 

Trods  Gaverne  og  ikke  saa  lidt  frivilligt  Arbejde  var  der  3,000  Dollars  Gæld  paa 
Skolen,  da  den  var  færdig.  Men  han  solgte  Byggelodder  i  Skolens  Nærhed  og  fik  snart 
Gælden  indenfor  rimelige  Grænser.  To  af  de  smukkeste  Byggelodder  lod  han  ligge. 
*'Paa  den  ene  skal  Kirken  bygges,  og  paa  den  anden  Børneskolen",  sagde  han.  Dér  — 
1%  Mil  fra  Tyler  By  —  dannedes  nu  en  lille  dansk  Skole-  og  Kirkeby  under  Navnet 
"  JDanebod,** 


OLE  J.  STEVNS  OG  DORTHEA  STBVX3 


.^ 


DANSK-AMERIKANSKE  FOLKEHØJSKOLER 


347 


Her  blev  saa  det  tredie  og  sidste  Sted,  H.  J.  Pedersen  kom  til  at  lede  en  Skole 
for  den  dansk-amerikanske  Ungdom.  Den  første  Vinter  havde  han  19  Elever,  og  Pige- 
skolen den  følgende  Sommer  havde  11  Elever.  I  de  fem  Aar,  Pedersen  var  Forstander, 
vekslede  Tallet  mellem  17-21  Karle  og  mellem  11-16  Piger  i  hvert  Hold.  En  ringe 
Begyndelse,  men  en  meget  betydningsfuld.  Thi  det  at  unge  Mennesker  her  i  Landet 
skulde  gaa  i  dansk  Skole,  det  var  dengang  imod  de  flestes  Opfattelse.  Men  Tiden  har 
vist,  at  det  var  godt  der  bbv  begyndt. 

Blandt  Pedersens  Medhjælpere  maa  nævnes  cand  phil.  Carl  Hansen,  der  endnu 
bor  i  Tyler,  Frøken  Dorthea  Rasmussen  og  Ole  J.  Stevns.  Disse  to  sidstnævnte  over- 
tog Skolen  i  1894,  efter  at  de  havde  holdt  Bryllup,    og  forestod  den  til  1898.     De  er  to 


H.  J.  PEDERSENS  GRAVSTEN  PAA  KIRKEGAARDEN  VED  DANEBOD 


begavede  og  dygtige  Mennesker,  der  nu  siden  har  oparbejdet  en  forfalden  Højskole  i 
vort  Fædreland  (Kvissel  i  Vendsyssel),  saa  de  har  en  god  Virksomhed  dér.  Men  her 
ved  Danebod  Højskole  var  H.  J.  Pedersen  kørt  træt,  og  det  gik  dem  paa  samme  Maade. 
Vel  blev  Elevtallet  ikke  mindre  end  før,  men  der  skulde  have  været  mange  flere,  om  de 
skulde  undgaaet  Tab  —  saa  meget  mere  som  Stevns  ikke  havde  nogen  Præsteløn  at  leve 
af.  Tidligere  Forstandere  ved  vore  Højskoler  havde  været  Præster.  Rejste  han  ud  at 
holde  Foredrag  for  ad  den  Vej  at  gøre  et  Oplysningsarbejde  og  gøre  Skolen  kendt 
iblandt  Folk,  saa  gav  ogsaa  det  Tab  i  Stedet  for  Indtægt.  Thi  Folk  var  ikke  vant  til  at 
betale  for  Foredrag,  saa  det  lignede  noget.  Sansen  for  Højskolens  Betydning  skulde 
først  vækkes,  inden  en  saadan  Skole  kunde  trives,  og  dertil  var  langt  frem.  Saa  var  der 
desuden  de  særlige  Vanskeligheder,  som  skabtes  af  Kirkestriden;  og  naar  Folk  ikke  kunde 


348 


DANSKE   I    AMERIKA 


se  og  fatte  disse  forskellige  Grunde  troede  de,  at  Højskolernes  ringe  Trivsel  skyldtes 
Ledernes  Mangel  paa  Dygtighed.  Mange  tvivlede  ogsaa  om,  at  de  grundtvigske  Høj- 
skoler i  det  hele  kunde  trives  her  i  Landet,  saa  da  C.  B.  Christeiisen  oprettede  et  dansk- 
amerikansk  College  i  Waterloo,  Iowa,  og  da  Elk  Horn  Højskole  gik  i  lignende  Ret- 
ning, troede  man,  at  den  Vej  maatte  vi  ud.  Højskolerne  var  et  mislykket  P^orsøg  og 
blev  ikke  andet.  Selv  H.  J.  Pedersen  vaklede  for  en  Tid  og  var  nær  ved  at  mene,  man 
skulde  spørge  de  unge  selv,  hvorledes  det  behagede  dem  at  blive  undervist. 

Danebod  Højskoles  tredie  Forstander  (fra  1898-1902),  A.  Bobjerg,'^^  fik  alt 
dette  at  føle.  Selv  lagde  han  mere  Vægt  paa  Elevernes  Selvarbejde,  end  man  for  havde 
gjort,   og   imødekom   saaledes  en  berettiget  Del  af  Tidens  Krav.     Skolen  var  imidlertid 


Il  I  1  \  w 


DANEBOD  HØJSKOLE 

overtaget  af   "Danebod   Højskolesamfund,"  der  ejer  den  endnu.      Men  efter  fire  Aars 
Forløb  rejste  ogsaa  Bobjerg  til  Danmark,  og  Skolen  stod  tom. 

Havde  der  ikke  været  trofaste  Venner  af  Højskolen  i  dens  nærmeste  Omegn,  saa 
er  det  vanskeligt  at  sige,  hvad  den  var  bleven  til.  Skolen  stod  der;  og. Fristelsen  til  at 
slaa  over  paa  en  mindre  ideel,  men  mere  indbringende  Undervisning  var  stor.  Men 
Skolens  Ideal  blev  holdt  fast !  Og  saa  fik  man  efter  lang  Underhandling  Pastor  Thor- 
vald Knudsefi  fra  Nysted  til  at  forlade  Skolen  og  Menigheden  dér  og  blive  Præst  og 
Forstander  i  Danebod.  Han  stillede  bl.  a.  den  Betingelse,  at  man  i  Omegnen  af  Dane- 
bod vilde  skaff^e  4,000  Dollars  til  Opførelse  af  en  ny  Skolebygning.  Pengene  kom  ind, 
og  Tilbygningen  blev  rejst  med  Taarn  og  Tinder.     Siden  er  der  atter  bygget  til  —  f. 

*)     Pastor  Bobjerg8  Billede  er  bragt  foran  under  Afsnittet :    Dbn  Danske,   Ey.-Luth.  Kirke  i  Ame- 
rika, Side  96. 


iiij 


DANSK-AMERIKANSKE  FOLKEHØJSKOLER 


349 


Eks.  en  stor  Spisesal.  Et  smukt  Gymnastikhus,  hvortil  Midlerne  blev  skænket  af  af- 
døde Købmand  i  Tyler,  K.  L.  Larsen,  er  rejst  paa  den  modsatte  Side  af  Vejen,  og  dette 
er  atter  udvidet.  Et  Sygehus  er  bygget  for  Eleverne.  Og  alt  i  alt  er  det  ydre  nu  kom- 
plet til  at  give  Rum  for  60  Elever  eller  flere;  og  saa  mange  har  Skolen  nu  om  Vinte- 
ren, og  ca.  40  Piger  om  Sommeren,  altsaa  omtrent  100  Elever  om  Aaret. 

Pastor  Th.  Knudsen  har  en  udmærket  Evne  til  at  lede  en  Skole  for  Ungdom- 
men. Baade  er  hans  Foredrag  indholdsrige  og  formskønne  og  har  Sigte  netop  paa  det, 
som  Ungdommen  trænger  til  at  høre;  og  hans  sikre,  taktfulde  Ledelse  af  Ungdomm-en 
i  det  hele  gør  det  til  en  Glæde  for  Eleverne  at  være  der.  Han  støttes  i  sin  Virksomhed 
af  sin  Hustru  og  flere  faste  Lærere,  mens  Dr.  B.  C.  Kjiudseji,  Lærer  R.  Martensen  o.  fl. 
giver  Timeundervisning.  Fire  af  hans  tidligere  og  nuværende  Medhjælpere  er  Børn  af 
den  dansk-amerikanske  Folkehøjskoles  ældre  Arbejdere,  nemlig  Sigurd  Pedersen  (Søn  af 
Skolens  Grundlægger),    Sigrid  o^  Hjalmar  Østergaard  sa.mt  Olav  Kjems. 


LÆRERPERSONALET  YED  DANEBOD  HØJSKOLE  I  1908. 
Fra  venstre  til  højre  :  Th.  Axelsen-Dreyer.    Lizzie  Nielsen.    Olaf  Kjems.    Thora  Knudsen. 
Th.  Knudsen.      Sigurd  Pedersen.      Sigrid  Østergaard.      Karen  Knudsen.      Dr.  B.  C.  Knudsen. 
Billedet  viser  den  Mindesten,  der  er  rejst  over  Skolens  Grundlægger  H.  J.  Pedersen. 

Og  dette  sidste  er  da  et  Vidnesbyrd  om,  at  det  er  andet  Slagtled,  der  er  ved  at 
rykke  ind  paa  Folkehøjskolens  Grund.  Den  maatte  lide  megen  Modgang,  inden  den 
vandt  Fodfæste  herovre;  Nederlag  efter  Nederlag  var  nær  ved  at  røve  dens  Venner  Mod 
og  Haab;  men  for  hvert  Aar  der  gaar,  faar  den  nu  mere  Tag  i  Folket.  Folkehøjsko- 
lens Undervisning  er  nu  ikke  saa  lidt  tildannet  efter  dette  Lands  særlige  Forhold— "ame- 
rikaniseret," om  man  vil.-  Men  den  har  holdt  fast  ved  det,  som  er  Kærnen  i  den  fra 
først  af:  det  mundtlige  Ords  Førsteplads  i  al  Undervisning,  og  Aandens  og  Hjærtets 
Dannelse  forud  for  al  Fagdannelse.  Det  er  en  Skole  for  dem,  der  kommer  fra  Arbej- 
det, og  vil  gaa  tilbage  til  Arbejdet  igen.  Den  gor  det  muligt  for  dem  med  de  grove 
Hænder  at  have  en  dannet  Aand,  saa  at  Aandslivets  Rigdomme  ikke  skal  være  noget 
Særeje  for  dem,  der  kan  studere  i  flere  Aar. 


DANSKE  METODISTER 

I  AMERIKA 


'I 


iattBke  irøptoJitstfr  t  Amerika. 

Vai  Distrikt-Superintendent  P.  M.  PETERSEN, 


4> 


Snbb&ntttg. 


^  RISTI  KIRKE  er  én  —  dens  Grene  er  mange!  Enhver  af  disse  Grene 
^^  er  kommen  frem  ved  naturlig  Vækst  i  en  eller  anden  Retning,  ofte  frem- 
o  ^y  skyndet  ved  ydre  Omstændigheder  saa  vel  som  ved  en  indre  Trang,  De 
er  skudt  frem  og  har  vokset  paa  Grundlag  af  en  eller  anden  Sandhed,  som 
hidindtil  har  været  mer  eller  mindre  forsømt.  Metodismen  har  altid  lagt 
særlig  Vægt  paa  de  erfaringsmæssige  Sandheder  fremfor  de  teoretiske,  og  heri  tror  den,  at 
det  ny  Testamente  giver  den  Medhold.  Lærebegreber  og  Dogmer  maa  vokse  frem  af 
og  forme  sig  efter  det  ny  Liv  —  ikke  omvendt.  Evangeliet  producerer  Livet.  Sakra- 
menter, Lærebegreber  og  Kirkestyrelse  følger  og  vedligeholder  det.  Om  der  nu  end 
kan  være  delte  Meninger  om  dette,  saa  er  der  kun  én  Mening  om,  at  det  er  denne 
Fremgangsmaade  der  har  givet  Metodistkirken  dens  store  Fremgang.  Det  er  Aarsagen 
til,  at  den  har  fundet  lige  god  Jordbund  for  sin  Forkyndelse  alle  Vegne,  hvor  en  levende, 
erfaringsmæssig  Forkyndelse  hidtil  har  været  forsømt.  Hverken  Lærebegreber  eller 
Opfattelser  har  kunnet  holde  Stand,  hvor  den  erfaringsmæssige  Sandhed  har  været  for- 
kyndt, fordi  den  gaar  bag  om  og  under  det  altsammen  og  gaar  lige  til  Hjærtet  og  til  den 
individuelle  personlige  Bevidsthed.  Det  er  Hjærtet  Metodismen  appellerer  til,  og  det 
er  dér  den  virker  en  Forandring.  Hv^orvidt  de  gamle  Lærebegreber  og  Opfattelser  skal 
holde  Stand  efter  at  en  Omvæltning  i  Erfaringen  har  fundet  Sted  kommer  an  paa,  hvor- 
vidt samme  Lærebegreber  svarer  til  det  ny  Liv.  Gør  de  det,  saa  godt  og  vel ;  om  ikke, 
da  maa  de  vige  Pladsen  eller  modificeres,  saa  de  kommer  i  Harmoni  dermed,  om  ikke 
altid  i  den  ydre  Bekendelse,  saa  dog  i  den  indre  Bevidsthed. 

Det  var  ud  fra  dette  Synspunkt,  at  John  Wesley  kaldte  hele  Verden  sit  Sognekald, 
og  det  var  ved  at  følge  denne  Linie,  at  Verden  blev  hans  Sognekald.  Ad  denne  Vej 
naaede  den  ogsaa  det  danske  Folk. 

Før  vi  gaar  over  til  at  behandle  den  danske  Metodisme  maa  der  imidlertid  gøres 
opm.ærksom  paa,   at  da  den  danske  og  den  norske  Metodisme  i  Amerika  altid  har  været 

Danske  i  Amerika — I — 2  123 

—  333  — 


354  DANSKE   I    AMERIKA 

forenet,  er  det  umuligt  at  give  nogen  nøjagtig  Historie  og  Statistik  over  den  danske  Me- 
todisme som  saadan.  Statistikken,  som  brugt  her,  indbefatter  derfor  hele  Tiden  baade 
det  danske  og  det  norske,  undtagen  hvor  det  ligefrem  er  sagt.  Om  man  imidlertid  fra 
den  fuldstændige  Statistik  drager  en  Trediedel  for  det  danske,  baade  hvad  Prædikanter 
og  Medlemmer  og  Metodisme  i  sin  Helhed  angaar,  vil  man  temmelig  nær  træffe 
det  rette. 

Med  denne  forudskikkede  Bemærkning  skal  vi  forsøge  at  give  en  kort  Oversigt 
over  det  hele  Arbejde.  Det  er  selvfølgelig  umuligt  i  en  Artikel  som  denne  at  følge  den 
hele  Udvikling,  da  den  derved  vilde  blive  altfor  lang. 

Pastor  Carl  F.  Eltzholtz  vil  nu  behandle  de7i  dansk-norske  Metodismes  Begyn- 
delse i  Amerika. 


Srn  iansk-narak?  iHftøbtsmrfi  Srgyni^lsp  i  Amrrtka. 

Ved  CARL  F.  ELTZHOLTZ. 

Pastor  Chr.  B.  Willerup,  som  er  Grundlægger  af  den  dansk-norsJ<:e  Metodisme 
i  Amerika,  var  født  i  København  den  6te  Oktober  1815.  Han  havde  faaet  en  god  Op- 
dragelse i  Hjemmet  og  en  omhyggelig  Uddannelse.  Saa  vidt  vides  frekventerede  han 
en  af  Københavns  bedste  Skoler,  indtil  han  var  ca.  16  Aar  gammel,  og  udviste  stor 
Flid  og  Lærelyst.  Som  ungt  Menneske  udvandrede  han  til  Amerika,  hvor  han  bosatte 
sig  i  Savannah  (vistnok  Georgia).  Her  blev  han  (saa  vidt  vides)  omvendt  til  Gud  i 
Aaret  1844  under  en  Pastor  Evans  alvorsfulde  Prædiken.  Nogen  Tid  efter  at  han 
havde  forenet  sig  med  Metodist-Episkopalkirken,  fik  han  Fuldmagt  som  Lokalprædikant, 
Nu  begyndte  han  at  forberede  sig  for  Prædikegerningen  medens  han  samtidig  var  Lærer 
ved  en  Skole. 

Da  Willerup  følte  Trang  til  at  fortælle  sine  Slægtninge,  hvad  Gud  havde  gjort 
for  ham,  rejste  han  i  1845  tilbage  til  Danmark,  hvor  han  indgik  Ægteskab  med  Frøken 
Laura  Marie  Muller,  som  trolig  delte  Livets  Sorger  og  Glæder,  Kampe  og  Sejre  med 
sin  Mand,  lige  indtil  Herren  kaldte  ham  hjem  til  Hvilens  Land.  I  1846  vendte 
han  tilbage  til  Amerika  ledsaget  af  sin  unge  Hustru.  Efter  sin  Tilbagekomst  blev  han 
forenet  med  Genesee  Konference.  Dengang  prædikede  han  i  det  engelske  Sprog;  men 
da  Missionsbestyrelsen  i  New  York  fik  Kundskab  om,  at  han  var  dansk  af  Fødsel,  øn- 
skede den,  at  han  skulde  optage  Virksomheden  blandt  Skandinaverne  i  Vesten.  Det 
varede  ikke  længe  for  han  fik  et  meget  indtrængende  Brev  fra  en  af  Missionsselskabers 
Sekretærer,  i  hvilket  han  blev  anmodet  om  at  ofre  sig  til  denne  \'irksomhed.  Mis- 
sionssekretæren  udtalte  Ønsket  om,  at  Willerup  maatte  komme  til  at  føle  "Herrens 
Byrde"  at  hvile  tungt  paa  sit  Hjærte,  saa  at  han  maatte  udraabe  :  "Ve  mig,  om  jeg  ikke 
prædiker  Evangeliet."  Missionssekretæren  gør  ham  opmærksom  paa,  at  der  den  Sommer 
var  kommen  Tusinder  af  Norske  her  til  Landet.  Og  han  udtaler  Ønsket  om,  at  Wille- 
rup vilde  sige:  "Her  er  jeg,  send  mig!"  Og  saa  fortsætter  han:  "Hvad  er  al 
Deres  Ejendom  værd  i  Sammenligning  med  disse  Sjæle.''  'Den  gode  Hyrde  sætter  sit 
Liv  til  for  Faarene.'  Lad  mig  hore  fra  Dem,  dersom  De  synes  om  det.  Gid  De  maa. 
blive  vejledet  fra  oven !" 

Dette  var  et  direkte  og  indtrængende  Kald  fra  Kirken  om  at  optage  Virksom- 
heden blandt  vort  Folk.  Willerup,  som  allerede  folte  Herrens  Kald  til  at  prædike 
Evangeliet,  lagde  Sagen  frem  for  Gud  i  Bon,  og  Resultatet  blev,  at  han  bestemte  sig^ 
til  at  følge  Herrens  Kald  og  sige  som  Esaias  fordum:  "Se,  her  er  jeg,  send  mig  !"     Han 


DANSKE   METODISTER   I   AMERIKA 


355 


opgav  sin  Forretning  og  rejste  til  New  York,  hvor  han  blev  ordineret  af  Biskop  Janes, 
den  20de  Oktober  l8so.  I  Slutningen  af  November  s.  A.  finder  vi  ham  som  Missio- 
nær blandt  de  mange  Tusinder  af  vort  Folk  —  særlig  Norske  — ,  som  havde  nedsat  sig 
ude  paa  Vestens  frugtbare  Prærier.  Han  begyndte  sin  Virksomhed  i  Cambridge,  Da7ie 
Cojmty,  Wisco7isin,  i  den  sidste  Del  af  November  l8so.  Missionschef,  Dr.  J.  M. 
Reid,  siger  om  ham  i  sin  Missionshistorie,  at  ^'han  blev  en  nidkær  og  brændende  Frel- 
sens Herold  til  mange  af  de  20,000  Norske,  blandt  hvilke  han  var  kaldet  til  at  arbejde." 
Metodistk^rkens  store  Historieskriver,  Dr.  Abel  Stevens,  siger  om  Pastor  Willerup  i 
^^Supplementar}^  History  of  American  Methodism",  Side  203-204  :  "Han  havde  en  ener- 
gisk Vilje  og  et  varmt  Hjærte.  .  .  .Den  store  Ære  tilkommer  ham  at  have  bygget  den 
første  norske  Metodistkirke  i  Verden,  ^)  som  blev  indviet  den  21de  Juli  1852.  Han 
var  den  rette  Mand  til  at  indføre  Metodismen  i  sit  eget  Fædreland.  Han  blev  officielt 
sendt  til  Danmark  i  1858;  i  December  1859  optog  han  de  forste  Medlemmer  i  Meto- 
distkirken i  København.  Han  blev  saaledes 
den  danske  Metodismes  Grundlægger." 

Willerup  skriver  selv  om  Rejsen  til  sin 
ny  Virkekreds  og  de  forste  Indtryk  han  fik  : 
"Jeg  forlod  Milwaukee  for  at  rejse  ud  paa 
Landet  i  Vesten.  Da  jeg  kom  ud  paa  Præ- 
rien for  at  besøge  Familierne,  var  det  akku- 
rat som  om  jeg  var  i  Norge.  Jeg  hørte  intet 
andet  Sprog  end  norsk  — deres  Paaklædning, 
Opførsel  og  Skikke  osv.  osv.  var  akkurat 
som  de  var  i  Norge.  Da  der  ingen  Kirke 
var,  prædikede  jeg  somme  Tider  i  Byens 
Skolehus  og  til  andre  Tider  i  private  Hjem 
ude  paa' Prærien." 

Willerup  begyndte  sin  Virksomhed 
blandt  de  fattige  Nybyggere  med  Alvor, 
Nidkærhed  og  levende  Begejstring.  Han 
fortæller,  at  Rygtet  om  hans  Ankomst  ud- 
bredte sig  hurtigt,  og  fra  den  Stund  af  havde 
han  i  Regelen  altid  overfyldt  Hus,  naar  han 
prædikede.     Det  varede  ikke  længe  før  en 

stor  og  velsignet  Vækkelse  begyndte.  Guds  Aand  virkede  med  det  prædikede  Ord,  saa 
at  mange  Syndere  blev  grundig  omvendte  til  Herren.  Pastor  Willerups  SuperinLendent 
skriver  i  en  af  sine  Rapporter:  "Broder  Willerup  siger  fremdeles  i  sin  Skrivelse,  at  de 
mest  glædelige  Resultater  har  hidtil  været  opnaaet.  Han  har  indsamlet  67  Personer  i 
Samfundet,  som  alle  er  alvorlig  bekymrede  for  deres  Sjæles  Frelse.  Som  et  Eksempel 
paa  den  Nidkærhed,  hvormed  denne  udmærkede  Mand  udforer  sin  Gerning,  behorer 
man  kun  at  læse  følgende  Uddrag  af  hans  Skrivelse:  'Da  jeg  ikke  har  faaet  Metodist- 
kirkens Disciplin  i  det  norske  Sprog,  og  da  jeg  ønskede  at  Folket  skulde  blive  bekendt 
med  den,  oversatte  jeg  den,  hvorefter  jeg  bekendtgjorde  to  Moder,  til  hvilke  jeg  indbod 
alle,  som  ønskede  at  vide  hvad  Metodismen  var,  og  saa  læste  jeg  for  dem  hvad  jeg  havde 
oversat'."    Willerup,  som  ønskede,  at  hans  Tilhørere  skulde  lære  Metodistkirkens  Lære 


PASTOR  CHr..  B  willp:rup 


*)  Metodistkirken  i  Cambridge,  som  blev  bygrget  af  Pastor  Willerup,  varden  fdrste  Metodist-Epi- 
skopalki  ke,  som  nogensinde  har  været  bygget  af  Norske,  Danske  eller  Svenske  i  dette  eller  coget 
andet  Land. 


356 


DANSKE   I   AMERIKA 


at  kende,  saa  de  kunde  sammenligne  den  med  Gads  Ord,  lagde  Grundvolden  som  en 
vis  Bygmester.  At  Willerup  ikke  arbejdede  for;^æves  i  Cambridge  og  Omegn  kan  ses 
af  følgende  Meddelelse  fra  ham,  som,  saa  vidt  jeg  kan  forstaa,  var  otfenliggjort  i  1851  : 
''Naar  jeg  er  hjemme,  da  gaar  der  ikke  en  Dag  uden  der  er  fra  10  til  over  20  Personer, 
som  besøger  mig  for  at  tale  om  deres  aandelige  Anliggender,  og  hgesom  Stokmesteren 
sporger:  'Hvad  skal  jeg  gøre?'  eller  ligesom  Nicoderrus:  'Hvorledes  kan  dette  sker' 
En,  som  nu  er  en  kær  Broder  og  et  Medlem  af  vor  Kirke,  kom  med  Glædestaarer  i 
Øjet  og  sagde  :  'Pastor,  Herren  har  velsignet  min  Sjæl;  jeg  véd  og  føler,  at  jeg  er  et 
Guds  Barn.  Nu  forstaar  jeg,  hvad  De  mener  med  Aandens  Vidnesbyrd.  Ære  være 
Gud,  jeg  kan  sige  Dem  baade  naar  og  hvor  han  talte  Fred  til  min  arme  Sjæl.'  Wille- 
rup skriver  om  flere  saadanne  interessante  Tildragelser,  og  saa  tilføjer  han:  ''Mange  saa- 
danne  Tilfælde  forefalder  hver  Uge.  Siden  jeg  kom  herud  har  jeg  døbt  seksten,  begravet 
en,   og  ægteviet   fire   Par.      Jeg  har  havt  flere  Klasse-  og  Bønnemøder  —  nc  get  som  er 


METODIST  -EPISKOPAL  KIRKEM  I  CAMBRIDGE.  WIS. 
Den  første  skandinaviske  Metodistkirke  i  Verden.     Indviet  1852.     Restaureret  1901. 

aldeles  nyt  for  dem.  Der  kommer  flere  og  flere  Folk  ud  paa  Møderne.  Nogle  vil 
komme  5  a  6  Mil  om  end  Vejret  er  aldrig  saa  slemt.  Det  er  opmuntrende  at 
høre  nogen  af  dem  tale  om  Herrens  underfulde  Kærlighed  og  Barmhjærtighed.  Vi 
har  faaet  ca.  400  Doll.  i  Penge  og  ca.  300  Doll.  i  Arbejde  til  en  ny  Kirke.  Dette  er 
langt  fra  nok  til  at  bygge  etsaadant  Hus  som  vi  bør  have;  men  den  norske  Befolkning 
er  meget  fattig,  saa  de  kan  ikke  gore  mere.  .  .  .Vi  har  foruden  Pengene  osv.  to  xAcres 
L.'ind,  hvorpaa  vi  kan  bygge  og  tillige  have  en  Begravelsesplads. 

Det  begynder  nu  at  gaa  ganske  godt  for  mig  med  at  prædike  i  mit  eget  Sprog. 
I  Begyndelsen  var  mit  Sprog  meget  blandet,  men  De  maa  komme  ihu,  at  jeg  ikke 
h"vde  talt  det  Sprog  i  næsten  20  Aar,  og  jeg  havde  aldrig  før  prædiket  i  det  Sprog.  Men 
Herrens  Ord  har'desuagtet  grebet  Folkets  Hjærter." 

I  Oktober   1851   finder  vi  Pastor  Willerup  i  New  York,  hvor  han  blev  introdu- 
ceret i.l  Kirkens  Missionsbestyrelse,  som  havde  Møde  under  Dr.  Bangs  Forsæde.     Han 


DANSKE   METODISTER   I  AMERIKA 


357 


PASTOR  C.  F.  ELTZHOLTZ 

Cambridge,  Wis. 


gav  her  en  meget  opmuntrende  Indberetning.       Hans  Virke  skildres  i  et  af  den  Tids 

Kirkeblade  blandt  andet  som  følger:  "Broder  Willerup  har  under  disse  Omstændigheder 

begyndt  at  bygge  en  Stenkirke,  45x65  Fod,  og  disse  fattige  Folk  har  bidraget  liberalt  af 

deres  smaa  Midler  til  Kirkebygningen.  Hvad 
de  selv  har  subskriberet,  og  hvad  deres  Venner 
har  lovet,  beløber  sig  til  næsten  1,500  Dollars;  ■ 
der  behøves  1,000  Dollars  mere  for  at  faa  Kir- 
ken færdig.  Væggene  er  oppe,  og  det  er  nød- 
vendigt for  Missionens  Sukces,  at  Kirken  bliver 
færdig,  saa  den  kan  tages  i  Brug  i  Vinter. 
Broder  Willerup  er  i  New  York,  og  han  var 
nærværende  ved  Missionsbestyrelscns  Møde 
den  15de  Oktober,  hvor  han  fremholdt  Virk- 
somhedens Stilling  og  Trang.  Han  fortjener 
Tiltro  og  Anerkendelse,  og  hans  Arbejdsmark 
kræver,  at  de  ældre  og  stærkere  Kirker  skal 
yde  ham  den  Hjælp,  som  han  nu  søger,  for  at 
han  kan  blive  istand  til  at  faa  Kirken  i  Wis- 
consin hurtig  færdig,  saa  at  Folket  kan  samles  i 
den  for  at  høre  Guds  Ord.  Vi  anbefaler  Bro- 
der Willerup  og  hans  kæmpende  Kirke  til  de 
kristnes  Velvilje  og  Understøttelse;  og  vi  skal 
selv  følge  vor  egen  Anvisning." 

En  saadan  varm  Anbefaling    kunde  ikke 

andet  end   støtte    Pastor  Willerups  Bestræbelser  for  at  samle  Penge  til  Kirken  i  Cam- 
bridge.    Idet  "The  Christian  Advocate"  kvitterer  for  nogle  Pen;;e,  som  var  indkommen, 

tilskynder  Bladei  til  fortsat  Gavmildhed,  sigende: 

"Komihu,  at  Missionæren  har  pantsat  sin  Løn, 

sin    Hest,    sin  Vogn  og  alt    hvad    han    ejer." 

Denne    Udtalelse   viser,      at    Pastor  Willerup 

havde    giort   stor  Opofrelse   for  at  faa  Kirken 

færdig.     Men    ikke  han   alene;  thi  en  Delaf 

Kirkens  Medlemmer  maa;te  i  Forening  med  W. 

give  deres  V^eksler  for  at  der  ikke  skulde  blive 

lagt   Beslag  paa  Kirken.     De  var  en  Tid  saa 

blottet  for  rede    Penge,    at  de  frygtede  for  at 

blive  nødt  til  at  sælge  af    deres  Land    for  at 

skaffe  Penge;  og  ^V.  selv  ventede  at   maatte 

sælge   Hest  og  Vogn   for  at  faa  de  nødvendige 

Midler  til   Kirken.      Dette  var  omtrent  et  Aar 

efter  hans   Ankomst  til   Cambridge.     Jeg  an- 
fører disse  Ting  for  at  vise,  at  den  dansk-norske 

Metodisme    i    Amerika    blev     grundlagt  i   de 

trange  Tider  cg  under  store  Opofrelser. 

Ved  at  læse  nedenstaaende    Uddrag  af  et 

Brev  som   Pastor  Willerup  skrev  (sandsynligvis 

til  Chefen  for   Missionsselskabet),    kan  man   faa  en  lille  Idé  om  Kampen  og  V^anske- 

lighederne,   som   de  gennemgik.      Willerup  skriver:  "Min  kære  Broder,    De  kan  ikke 


PASTOR  KARL  SCHOU 
I  Amerika  1S62-1S73 


358 


DANSKE   I   AMERIKA 


forestille  Dem,  hvilke  Vanskeligheder  jeg  kom  i  ved  min  Hjemkomst  (sandsynligvis  fra 
en  Rejse  i  Østen  for  at  samle  Penge),  fordi  jeg  ikke  havde  Penge  nok  til  at  afbetale  Ar- 
bejderne —  nogle  af  dem  vilde  ikke  arbejde  længer.  Vi  havde  vort  Kvartalsmøde  nogle 
faaDage  efter  at  jeg  kom  hjem.  Jeg  fik  min  Kvartalsløn,  125  Dollars,  af  Distrikt-Super- 
intendenten, af  hvilket  Belob  jeg  maatte  betale  90  Dollars  til  Arbejdsfolkene  og  for  Ma- 
terialer. Jeg  maatte  sende  30  Dollars  til  Watertown  som  Afbetaling  paa  en  Vogn,  jeg 
havde  købt  for  en  Tid  siden,  saa  havde  jeg  5  Dollars  tilbage,  hvilket  var  alt  jeg  kunde 
give  min  Hustru  for  tre  Maaneders  Husholdning.  For  at  tilfredsstille  dem  maatte  jeg 
ydermere  give  dem  min  Veksel  betalbar  i  Februar  —  det  var  Tiden  for  Kvartalsmødet, 
ved  hvilket  jeg  vilde  faa  mine  Penge.  Jeg  havde  ikke  faaet  min  Hest  fra  Vognen  før 
de  (Arbejdsfolkene)  omringede  mig,  som  om  de  var  bange  for,  at  de  ikke  skulde  faa 
deres  Penge.  Bro.  L.,  vor  Distrikt-Superintendent,  som  var  hos  mig  en  Dag,  varV^idne 
til  nogle  af  disse  Vanskeligheder.     Jeg  følte  som  om  jeg  havde  Hovedet  i  en  Hvepse- 


DEN  DANSK-NORSKE   TEOLOGISKE  METODISTSKOLE  I  EVANSTON,  ILL. 

Opført   1888 

rede.  Nu  er  de  alle  beroliget  og  Arbejdet  fortsættes;  thi  vi  maa  have  Kirken  færdig, 
om  Gud  vil,  i  Vinter. 

"En  kær  norsk  Søster,  som  var  bleven  omvendt  iblandt  os,   døde   for  ca.  en  Uge 

siden.     Hun    døde  i  Troens   fulde  Triumf    Nogle   faa  er  bleven  vakte  og  én  er 

bleven  omvendt,  siden  jeg  kom  hjem.  Fem  flere  har  forenet  sig  med  Kirken  og  alting 
gaar  nu  godt ;  priset  være  Herren  !" 

Ovenstaaende  Brev  giver  os  et  lille  Indblik  i  de  Kampe  og  Vanskeligheder,  som 
Pastor  og  Fru  Willerup  og  Kirkens  Medlemmer  maatte  gennemgaa  i  Brydningstiden, 
da  de  lagde  Grundvolden  til  den  dansk-norske  Metodisme  i  Amerika.  Tænk  paa  Fru 
Willerup,  som  kun  fik  5  Dollars  til  Husholdningen  for  tre  Maaneder.  De  yngre  Brødre, 
Sø:tre  og  Prædikanter,  som  nu  dyrker  Gud  (eller  som  prædiker  Evangeliet)  i  de  nuvæ- 
rer.da  smukke  og  hyggelige  Kirker,  bør  erindre  med  TaK  til  Gud,  at  den  Virksomheds 
Ba::ebrydere,  i  hvis  Arbejde  de  er  kommen,  ofte  under  store  Opofrelser  byggede  vort 
aandelige  Zion  og  grundlagde  vore  Menigheder  i  de  trange  Tider. 


DANSKE    METODISTER   I   AMERIKA 


359 


PASTOR  B.  T.  SCHOLLERT 
Des  Moines,  la. 


Fru  Laura  Marie  Willerup,  f.  Maller,  der  fødtes  den  22de  Mai  1826,  lever 
endnu  (i  1909)  i  København,  Danmark,  og  hun  er  (saa  vidt  vides)  endnu  rask  og  rørig 
efter  sin  høje    Alder.      I   et  Brev,  som   jeg  fik  fra  Fru  Willerup  i  1906,  fortæller  hun 

nogle  af  sine  Oplevelser  paa  Rejsen  til  Cam- 
bridge saa  vel  som  efter  Ankomsten  did.  Det 
var  i  de  Dage  langt  mere  besværligt  at  rejse 
end  det  nu  er.  De  maatte  køre  med  Hest  og 
Vogn  lange  Strækninger,  Vejene  og  Broerne 
var  daarlige,  og  én  Gang  var  de  nær  væltet  ned 
i  en  dyb  Afgrund.  "Da  vi  en  Gang  skulde 
over  en  saadan  Bro  (smal  og  uden  Rækværk), 
hvorunder  der  var  en  umaadelig  dyb  Afgrund," 
fortæller  Fru  Willerup,  "vilde  Hesten  ikke  gaa 
over,  men  stejlede  — og  et  Øjeblik  var  det  ene 
Baghjul  lidt  udenfor  Kanten  af  Broen.  Min 
Mand  var  sprungen  af  Vognen,  kridhvid  i  An- 
sigtet; jeg  blev  siddende  i  Vognen  med  min 
lille  Søn  paa  Skødet.  Jeg  husker,  at  jeg  var 
i  den  dybeste  Hjærteangst  —  mest  for  Barnet. 
Da  vi  var  kommen  over  og  var  frelste  for  denne 
Gang,  kom  jeg  saa  heftig  til  at  græde.  Jeg 
syntes  der  var  skrækkeligt  i  Amerika. 

"Endelig  kom  vi  til  Cambridge,  som  den- 
gang var  en  ganske  lille  By.  Vi  kom  til  at  bo  i  et  lille  Hus,  som  laa  et  kort  Stykke 
udenfor  Byen  (tæt  ved  hvor  Kirken  senere  blev  bygget).  Pastor  Willerup  var  meget 
ude,  og  i  den  første  Tid  var  jeg  da  ganske  ene  hjemme  med  Barnet  —  senere  fik  jeg 
en  ganske  ung  Pige.  Min  Mand  rejste  lange 
Veje  over  Prærierne  for  at  prædike  for  de  ind- 
VLindrede  Nybyggere,  og  jeg  var  da  meget  uro- 
lig for  ham Da  der  efter  nogen  Tids  For- 
lob blev  Vækkelse  i  Cambridge,  blev  der  me- 
gen Forfølgelse  mod  os.  En  af  vore  Naboer, 
hvis  Hustru  var  bleven  vakt  under  min  Mands 
Virksomhed,  stod  engang  med  en  Ldt  Pistol  og 
vilde  skyde  ham,  men  det  blev  afværget.  Ofte 
forsøgte  Folk  at  bryde  ind  hos  os  om  Natten. 
Engang  da  jeg  var  ene  hjemme,  kom  en  for- 
drukken Farmer  med  dragen  Kniv  og  vilde 
dræbe  mig.  Saadan  vil  jeg  gøre  ved  eder  alle- 
sammen,'  sagde  han  og  satte  Kniven  mod  sin 

egen  Hals Saa  greb  jeg  Barnet,   som  laa 

i  Vuggen,    løb  ud  paa  Vejen  og  skreg,  og  Folk 

kom  saa  ud  fra  Husene  og  frelste  mig  fra  den 

gale    Mand,   som   løb  efter  mig  med  Kniven. 

Imidlertid  løb  Pigen  til  Byen  og  hentede  Pastor 

W^illerup,    hvem  hun  fortalte,    at    'Fruen   var 

dræbt'.     Han  blev  derfor  meget  taknemmelig,  da  han  i  stor  Angst  kom  hjem  og  fandt 

baade    mig    og  Barnet  uskadte.      Der  blev  saa  optaget  Forhor,  og  baade  Pigen  og  jeg 


PASTOR  R.   F.  WrLHELMSEN 
Redaktør  af  "Den  Kristelige  Talsmand". 


360 


DANSKE   I    AMERIKA 


maatte  møde  i  en  meget  primitiv  'Ret.'  —  Engang  var  n^in  Mand  endogsaa  borte  i  flere 
Maaneder  for  at  samle  ind  til  den  Kirke,  vi  gærne  vilde  have  bygget.  Udenfor  vort 
Hus  var  der  en  pæn  stor  Græsplæne  til  Blegeplet;  men  jeg  turde  aldrig  gaa  der,  thi  der 
laa  saa  ofte  Klapperslanger  paa  et  Par  Alens  Længde.  Engang  laa  der  endogsaa  én 
helt  inde  i  Gaarden  paa  Dækket  omkring  vonPost  (Brønd)." 

Da  Fru  Willerup  kom  fra  et  godt  og  hyggeligt  Hjem  i  Danmark,  kan  man  godt 
forstaa,  at  dette  Nybyggerlivs  Savn,  Trængsler  og  Farer  til  sine  Tider  maa  ha\e  været 
meget  trykkende  for  hende,  men  hun  bar  det  alt  paa  sin  stille  og  beskedne  Maade  for 
Guds  Sags  Skyld,  som  hendes  Mand  arbejdede  for  at  fremme. 

Omsider  var  de  endelig  kommen  saa  vidt  med  Kirken,  at  Pastor  Willerup  kunde 

udsende  følgende  Indbydelse : 

"Den  første  norske  Metodist-Epi- 
skopalkirke  i  \\  est  Cambridge,  Dåne 
County,  Wis.,  vil  blive  indviet  til  den 
almægtige  Guds  Tjeneste  Onsdagen  den 
21de  Juli  1852.  Gudstjenesten  vil  be- 
gynde om  Formiddagen  Kl.  10.  Der 
vil  ogsaa  blive  engelsk  Prædiken  om  Ef- 
termiddagen Kl.  3.  Præster  og  Publi- 
kum indbydes  ærbødigst  til  at  besøge 
disse  Møder.  Dette  er  den  første  norske 
Metodist- Episkopalkirke,  som  nogen- 
sinde har  været  bygget  i  de  F'orenede 
Stater.  —  C.  Willerup,  Pastor." 

Pastor  Willerup  kunde  uden  Over- 
drivelse have  sagt,  at  Kirken  i  Cam- 
'  ridge  var  den  første  skandinaviske  Me- 
todist-Episkopalkirke  i  Verden. 

Vi  har  ingen  særlig  Beretning  om 
Indvielseshojtideligheden,  men  der  kan 
næppe  være  Tvivl  om,  at  Folket  kom  fra 
nær  og  fjern  for  at  være  Vidne  til  Ind- 
vielsen. Det  ny  Tempel  var  sandsyn- 
ligvis fuldt  til  Trængsel,  og  vi  kan  være 
forvisset  om,  at  Pastor  Willerups  vel- 
talende og  begejstrede  Prædiken,  som 
var  ledet  af  Guds  Aand,  gjorde  et  mæg- 
tigt Indtr\^k  paa  Tilhørernes  Hjærter. 
Det  er  mærkeligt,  at  Kirkeindvielsen  fandt  Sted  paa  en  Onsdag  og  ikke  paa  en  Søndag. 
Men  det  maa  ikke  have  været  vanskeligt  at  samle  Folk  om  Guds  Ord  i  de  Dage  — 
selv  paa  en  Ugedag  ! 

Pastor  Willerup  organiserede  Menigheden  i  Cambridge  i  Foraaret  1851.  Og 
den  3die  Maj  1851  blev  Menigheden  inkorporeret  i  Madison,  Wisconsin.  Følgende 
40  Personer  sluttede  sig  til  Menigheden,  da  den  blev  organiseret:  Thor  Sjursen  og  Hu- 
stru Aase  Sjursen,  Knud  Johnsen  Hylle  og  Hustru  Sigvor  Hylle,  Ole  Gjesme  og 
Hustru  Ingeborg  Gjesme,  Bjørn  Morkvad,  Ole  Larsen  og  Hustru  Gro  Larsen,  Bendix 
Ingebregtsen  og  Hustru  Anne  Ingebregtsen,  Thorsten  Kjonset  og  Hustru,  Erik  Ben- 
dixen og   Kari  Bendixen,   Osmond  Anfinsen  Prescott  og  Hustru  Marta  Prescott,  O.  B. 


m 


1 


L 


j  w^  K-      »»srew«*'*!^ 


DEN  DANSK-NORSKE  METODISTKIRKE 
I  ST.  PAUL,  MINN. 
Opført  1892. 


DANSKE   METODISTER    I    AMERIKA 


361 


Knudsen  og  Hustru  Ragnild  Knudsen,  Erik  Williams  og  Hustru  Kristine  Williams, 
Stark  Olsen  Saue  og  Hustru  Ellen  Saue,  Peter  Bystøl  og  Hustru  Gjertrud  Bystøl  og 
Moder  Kristi  Bystøl,  Brynjel  Sælland  og  Hustru,  Østen  Haukaas  og  Hustru,  Nils  Bol- 
stad og  Hustru  Anna  Bolstad,  Johannes  Jensen  Hauge  og  Hustru,  Knud  Ingebregtsen 
og  Hustru  Syneva  Ingebregtsen,  Mr.  Frøiset,  Dr.  Bernt  Madsen,  Mr.  Winberg  og  en 
Mand,  som  hed  Johannes  (?) 

I  1854  var  Pastor  Willerup  istand  til  at  rapportere  til  Wisconsin  Konference: 
'Vi  har  nu  for  Tiden  198  Medlemmer  i  Menigheden  o  ^  46  paa  Prøve,  5  Lokalprædi- 
kanter, 3  Formanere,  11  Klasseledere,  84  Børn  i  Søndagsskolen,  17  Lærere  og  Lærer- 
inder samt  460  Bøger  i  Biblioteket." 

Medens  Virksomheden  fortsattes  med  Nidkærhed  og  stort  Held  i  Cambridge, 
blev  der  samtidig  optaget  ny  Virksomhed  paa  mange  andre  Steder.  Efter  nogen  Tids 
Forløb  flyttede  Pastor  Willerup  til  Racine,  Wis.  Den  23de  August  1855  skrev  han  til 
"Missionary  Advocate"  fra  denne  By  :  "Det 
gode  Værk  vedbliver  at  have  Fremgang  under 
Guds  Aands  velsignede  Indflydelse.  Vi  er 
begyndt  at  bygge  en  lille  Kirke  i  Racine,  ogsaa 
en  paa  Heart  Prairie,  og  vi  lægger  Planer  om 
at  bygge  en  i  Primrose.  Kirken  i  Racine  vil 
blive  færdig  først.  Murene  er  næsten  oppe. 
Den  skulde  have  været  færdig  til  Indvielse  un- 
der Konferencen  i  næste  Uge,  men  Mangel  paa 
Midler  har  hindret  os.  Dersom  vi  kunde  faa 
200  Dollars  til  hver  af  disse  Kirker,  da  vilde 
det  hjælpe  os  betydeligt,  og  vi  vilde  i  saa  Til- 
fælde snart  faa  dem  færdig Brødrene  her 

(saa  vel  som  jeg  selv)  har  paa  enhver  mulig 
Maade  øvet  Selvfornægtelse  for  at  faa  Kirken 
bygget,  og  vi  haaber,  at  det  skal  lykkes  os." 

I  Februar  samme  Aar  (1855)  indgav  Pa- 
stor Willerup  en  meget  interessant -og  omfat- 
tende Rapport  til  Chefen  for  Missionsbestyrel- 
sen  angaaende  hele  den  danske  og  norske  Me- 
todistvirksomhed i  Vesten.  Skønt  Willerup 
var  dansk  af  Fødsel,  havde  han  dog  trolig  arbejdet  blandt  de  Norske  i  Cambridge  og 
mange  andre  Steder,  thi  i  de  Dage  var  der  kun  forholdsvis  faa  Danske  her  i  Landet. 
Han  gik  derfor  saaledes  op  i  det  norske  Folk,  som  han  elskede  og  opofrede  sig  saa  me- 
get for,  at  han  endog  ved  en  vis  Lejlighed  skrev  om  sig  selv  som  Nordmand.  Man 
hører  hidtil  kun  lidet  eller  intet  om  de  Danske  i  Forbindelse  med  Willerups  Virksom- 
hed ;  men  i  denne  Rapport  begynder  han  at  omtale  de  Danske.  Jeg  skal  her  gore  et 
kort  Uddrag  af  Willerups  Rapport : 

"Da  jeg  antager,  at  De  ønsker  at  høre  noget  fra  den  danske  og  norske  Mission  i 
Vesten,  vil  jeg  benytte  denne  Lejlighed  til  at  give  Dem  følgende  Meddelelse: 

"Racine.      Her  har>i  kun  en  lille  Menighed,  men  jeg  har  aldrig  fundet  Brodre, 
som  har  været  mere  af  ét  Hjærte  og  ét  Sind,  end  de  er  her ;  og  vi  har  erfaret  Velsignel- 
sen  af  at  være   endrægtig  i  Herrens  Tempel.      Brodrene  her  tjener  Gud  under  Forføl- 
gelse.....  .Vore    Møder  bliver  bedre  og  bedre  besøgte.      Folket  er  i  Almindelighed 

meget  opmærksomt,    og  en  gennemgribende  Vækkelse  synes  at  være  begyndt Det 


PASTOR  J.   P.  ANDERSEN 
Milwaukee,  Wis. 


362 


DANSKE   I   AMERIKA 


er  min  alvorlige  Bøn,  at  Aandernes  Fader  vil  vedblive  at  smile  ned  til  os,  at  han  vil  vel- 
signe og  krone  vort  Arbejde  med  en  rig  Høst  og  saaledes  fremskynde  Tiden,  da  denne 
Verdens  Riger  skal  blive  Herrens  og  hans  Salvedes.  Gid  Herren  vil  oprejse  nogle 
Danske  paa  dette  Sted,  som  skal  annamme  Kristus  og  efter  at  de  er  bleven  antændte  af 
den  guddommelige  Kærlighed  vil  vende  tilbage  til  Danmark  som  Korsets  brændende 
Herolder  til  deres  eget  Folk.  Jeg  har  den  Tro,  at  han  vil  gøre  det.  Elsker  han  ikke 
Danskerne  lige  saa  vel  som  Noidmændene.?     Vi  har  en  dansk  Lokalprædikant  iblandtos. 

''Cambridge.     Det  var  paa  dette  Sted  jeg  boede  før  jeg  flyttede  til  Racine 

Broder  Halvor  Garden  er  Missionær  dér Paa  dette  Sted  har  vi  en  meget  stor  For- 
samling at  prædike  til. 

" Heart  Prairie.     Nils  Olsen,    Missionær.     Iitteressen  forøges  paa  vore  Møder. 
Herren  er  med  os  i  stor  Naade.     Gid  det  gode  Værk  maa  udvides  til  hele  Prærien  kom- 
mer   i    Brand De  to  Missionærer, 

^  Broder  Garden  og  Broder  Olsen,  prædi- 
ker skiftevis  i  Cambridge  og  paa  Heart 
Prairie;    og  foruden  disse  Prædikepladser 

har   de    følgende  Steder,    hvor  de 

skiftes  til  at  prædike: 

" Madisoji.  Der  har  vi  en  stor 
Forsamling,  men  vi  har  endnu  ikke  orga- 
niseret nogen  Menighed 

"Janesville.  Her  har  Sæden  ikke 
været  udsaaet  forgæves ;  mange  som  er 
alvorlig  paavirket  søger  at  blive  frelste. 

"  Whitewatej- Her  er  ogsaa 

nogle,   som  søger  efter  Frelsen Jeg 

haaber,   at  meget   godt  vil  blive  udrettet 
her. 

"Watertowfi.      Her   har  vi    nylig 

begyndt  at  prædike 

"  Scupenotig.  Paa  dette  Sted  har 
vi  prædikit  flsre  Gange,  men  vi  har  end- 
nu ingen  Frugter  set.  Det  er  et  meget 
haardt  og  ugudeligt  Sted ;  men  vi  føler,  at 

vi  ikke  kan  opgive  dem  endnu 

" Sugar  Creek.  Folket  viser  stor 
Opmærksomhed,  og  nogle  Familier  har  indbudt  os  til  at  komme  igen.  — Disse  to  Mis- 
sionærer har  foruden  disse  Steder  fem  eller  seks  andre  Prædikepladser,  som  de  ikke  be- 
søger regelmæssigt. 

"Primrose,     Stan  Stensen  er  Missionær.      Her  har  vi  en  blomstrende  Menighed 

Han   (Missionæren)   har   fem  andre  Prædikepladser  paa  forskellige  Steder  i  dette 

store  Settlement 

" Dodgeville Bro.  Stensen  rejser  did  saa  ofte  Tiden  tillader  det.    Nogle  faa 

dyrekøbte  Sjæle  er  allerede  bleven  indsamlet  i  Herrens  Hjord,  hvilket  vi  haaber  er 
Førstefrugten  af  Høsten. 

"Bojinet    Prairie  og    Spring   Prairie.       Broder  Ole    Hansen,    Missionær 

Mange  er  vakte Vi   haaber  at  se  mange  Sjæle  omvendte  her.     Bro.  Hansen  har 

fire  andre  Prædikepladser 


FØRSTE  OG  IMMANUELS   i^IRKB 
Chicago,  111.     Opført    1908 


DANSKE   METODISTER    I    AMERIKA 


363 


'' Coo7i  Prairie.  O.  B.  Knudsen,  Missionær.  Coon  Prairie  er  en  ny  Arbejds- 
mark  Der  er  flere  store  Settlementer,  men  det  er  en  haard  Plads Herren  har 

blottet  sin  Barmhjærtigheds  Arm;  nu  er  der  en  aaben  Dør. 

''Iowa.  Sars  (Lars)  Petersen,  Missionær.  Jeg  kan  ikke  komme  der  mere  end 
to  eller  i  det  højeste  tre  Gange  om  Aaret;  det  er  nemlig  meget  vanskeligt  at  komme 
over  Mississippi  om  Vinteren." 

(Denne  Mission  blev  begyndt  af  Pastor  O.  P.  Petersen,  Grundlæggeren  af  Me- 
todismen i  Norge,  som  allerede  i  1849  havde  havt  en  stor  og  velsignelsesrig  Vækkelse  i 
sit  Fødeland.  Han  blev  i  Efteraaret  1851  sendt  til  Iowa  for  at  virke  som  Missionær 
blandt  sine  norske  Landsmænd,  som  var  spredt  over  flere  Counties.  Her  havde  han  en 
stor  og  herlig  Vækkelse.  Han  organiserede  derefter  en  Menighed  paa  Washington 
Prairie,  la.  De  to  mægtige  Forkæmpere 
for  den  danske  og  norske  Metodisme  vir- 
kede saaledes  nogle  Aar  samtidig  hver 
paa  sin  Side  af  Mississippifloden,  indtil 
Pastor  Petersen  i  1853  blev  sendt  tilbage 
til  Norge  for  at  fortsætte  den  Virksomhed, 
som  han  havde  begyndt  i  1849.  Pastor 
Willerup  begyndte  i  Wisconsin  1850  og 
Pastor  Petersen  begyndte  i  Iowa  1851). 

Der  var  ogsaa  begyndt  en  velsig- 
nelsesrig Virksomhed  i  Minnesota,  hvor 
C.  P.  Agrelius  og  Samuel  Andersen  vir- 
kede som  Missionærer.  Willerup  siger  i 
sin  Rapport :  "Alt  hvad  jeg  kan  sige  om 
denne  Mission  er,  at  den  er  i  en  god  For- 
fatning. Jeg  har  havt  Breve  fra  Brø- 
drene,   som  siger,    at  Herren  er  med  dem 

og  velsigner  deres  Arbejde Jeg  har 

ikke  havt  Tid  til  at  besøge  denne  Mis- 
sion   Medens    jeg    skriver    denne 

Rapport  fyldes  mit  Hjærte  med  Lov  og 
Tak  til  Gud  for  hans  underfulde  Miskund- 
hed imod  os  —  og  med  Tak  til  Missions- 
selskabet,  som  har  sendt  Missionærer  og 

den    hellige    Skrift    til    mine    fattige    Landsmænd,    som  har    forladt    d( 
Fædreland  for  i  dette  Land  at  finde  et  Hjem  og  en  Grav." 

Denne  Pastor  Willerups  Rapport  viser,  at  den  danske  og  norske  Metodisme  alle- 
rede i  Aaret  1855  havde  faaet  et  godt  Fodfæste  her  i  Landet.  Det  er  umuligt  at  sige, 
hvad  denne  Kirke  kunde  være  bleven  til,  hvis  dens  to  dygtige  Grundlæggere,  Willerup 
og  Petersen,  ikke  var  bleven  taget  bort  fra  den  saa  tidligt  som  Tilfældet  var.  Petersen 
blev  sendt  til  Norge  i  1853,  og  Willerup  i  1856  sammesteds  hen  og  senere  (1858)  til 
Danmark.  Saa  stod  den  unge,  haabefulde,  dansk-norske  Metodistmission  i  Amerika  for 
en  Tid  uden  kompetent  Ledelse.  Dette  var  et  haardt  og  næsten  uovervindeligt  Slag  for 
vor  herværende  Mission.  Medens  andre  Kirkesamfund  og  Missioner  i  de  Forenede 
Stater,  som  havde  beholdt  deres  Ledere,  gik  frem  med  Stormskridt,  tog  det  den  dansk- 
norske Metodistkirke  lang  Tid  før  den  kunde  forvinde  sit  Tab,  saa  at  den  atter  paa  en 
værdig  Maade  kunde  fylde  sin  Plads  blandt  de  andre  Kirkesamfund  og  Missioner     som 


PAoTOR   RICHARD    LEVIN 

Racine,  Wis. 


Hjem 


364 


DANSKE    I    AMERIKA 


havde  beholdt  deres  ledende  Mænd  under  deres  første  Udviklingsperiode,  medens  vi 
maatte  give  Afkald  paa  begge  vore  dygtige  Ledere  paa  en  Tid,  da  vi.saa  daarligt  kunde 
undvære  dem. — Pastor  P.  M.  Petersen  vil  imidlertid  i  næste  Kapitel  vise,  at  den  dansk- 
norske Metodisme  alligevel  omsider  ved  Guds  naadige  Hjælp  har  forvundet  sit  Tab  i 
saa  stor  en  Udstrækning,  at  den  nu,  naar  alt  tages  i  Betragtning,  nogenlunde  kan  taale 
en  Sammenligning  med  andre  Sosterkirkesamfund. 


Int  banfik-tturjak?  Mttohmnts  mhtxt  Hiutkltttg. 


Beretningen  om  den  nyere  Historie  maa  i  et  populært-historisk  Værk  som  dette 
nødvendigvis  indskrænke  sig  til  en  ganske  nøgtern  Nedtegnelse  af  P'akta.  De  fleste  af 
disse  har  jeg  taget  fra  A.  Haagensens  " De?i  Jiorsk-dajiske  Metodismes  Historie.''' 

I  1858    fandtes    der    i   Omegnen    af   Cambridge,    Wis.,     ca.    300     Metodister. 

Skønt    Arbejdet   fik    et    stort  Tilbagesæt  ved    Pastor    VVillerups  og    den    norske     Pa- 

\  stor    Ole   P.   Petersens  Afrejse,     spredte 

Virksomheden  sig  dog  snart  igen  temme- 
lig hurtigt.  Man  havde,  som  allerede 
bemærket,  ved  dette  Tidspunkt  begyndt 
Virksomhed  i  Racine,  Heart  Prairie, 
Primrose,  Veroqua,  Richland,  La  Crosse 
og  Coon  Prairie  i  Wisconsin,  Winneshiek 
County,  Iowa,  St.  Paul,  Minnesota,  og 
Chicago  Lake.  For  1880  havde  Arbej- 
det faaet  godt  Fodfæste  i  Illinois,  Wis- 
consin, Minnesota  og  Iowa. 

I  Chicago  begyndtes  Arbejdet  i 
1868  og  fortsattes  med  Kraft.  Sjæle  blev 
frelsæ  i  hundredevis  i  forste  Kirke  paa 
Indiana  Street,  og  derfra  spredte  det  sig 
ud  over  Byen,  særlig  Nordvestsiden.  En 
Menighed  blev  dog  ogsaa organiseret  paa 
Sydsiden.  I  Chicago  begyndte  man  og- 
saa 1870  at  udgive  et  Ma^nedsblad,  kaldet  '' Missio7iæ}-e7i'\ 

Hvad   Arbejdet  i   disse  Brydningsaar  angaar,   blev  det  ført  frem  under  de  almin- 
delige Vanskeligheder,  som  folger  med  Nybyggerlivet,    ved  Siden  af  den  Modstand  som. 
mødtes   fra  anderledes   tænkende.      Prædikanterne  maatte  ofte   rejse  lange  Strækninger  \ 
over    næsten    ufremkommelige    Veje,     om  der  da   i   det  hele   var  nogen  Vej.        Hu- 
struer   og    Bom  sad  da   hjemme   alene,  ofte  under  ligefrem  Livsfare.     Der  var  kun  éaj 
Ting,    der   holdt  dem  oppe   under  alle  disse  Strabadser,   og  det  var  en  brændende  Nid- 
kærhed for  deres  Sags  Fremme  og  for  deres  Landsmænds  Frelse.  —  Lige  siden  vor  Mis-' 
sions  Begyndelse  havde  der  hver  Sommer  været  holdt  Lejrmøder  under  aaben  Himmel 
eller  Telte.      Disse   ''Campmeetings",   saa   ofte  misrepræsenterede  af  Modstandere,  var^ 
ikke  des  mindre  Sted  og  Tid  for  store  Vækkelser  og  mange  Omvendelser. 

I  i88o  blev  de  danske  og  norske  Metodister  organiseret  til  en  særskilt  Kon- 
ference. Med  dette  Maal  i  Sigte  havde  Prædikanterne  kæmpet  i  mange  Aar.  Arbej- 
det havde  hidtil  været  storlig  hindret  af  Mangel  paa  indre  Sammenhæng,  idet  det  val 
fordelt  under  en  halv  Snes  forskellige  amerikanske  Konferencer.      Amerikanerne  kunde  i] 


METODISTKIRKEN  I  DULUTH,    MINN. 
Opført  19)8 


DANSKE   METODISTER    I    AMERIKA 


365 


Begyndelsen  ikke  indse  Nødvendigheden  af  et  særskilt  Arbejde  blandt  det  danske  og 
norske  Folk,  og  da  de  omsider  indsaa,  at  der  maatte  gøres  noget  i  den  Retning,  lagde  de 
det  sammen  med  det  svenske,  hvilket  ikke  var  stort  bedre. 

Da  Konferencen  blev  organiseret,  havde  man  ca.  2,500  Medlemmer,  43  Kirker 
til  en  Værdi  af  ca.  67,000  Dollars  samt  16  Præsteboliger.  Godt  gjort,  naar  man  betæn- 
ker, at  blot  30  Aar  forud  begyndte  Pastor  Willerup  uden  Medlemmer,  uden  Kirker  og 
uden  Midler. 

Fra  den  Tid  er  det  gaaet  jævnt  frem.  Rapporten  for  1907  viser,  at  den  dansk- 
norske Konference  nu  har  79  tjenstgørende  Prædikanter,  99  Kirker  til  en  Værdi  af 
313,000  Dollars,  5,426  Medlemmer  og  70  Søndagsskoler  med  3,994  Elever.  Den  har 
en  Bogforreming  i  Chicago  cg  to  Ugeblade:  ''Den  Kristelige  Talsmand"  og  Søndags- 
skolebladet ''Hyrdestemmen."  Den  har  en  teologisk  Skole  i  Evanston,  111.,  som  staar  i 
en    meget     fordelagtig  Forbindelse    med 

Northwestern    Universitetet    paa  samme  f 

Sted. 

Den  dansk -norske  Konference 
indbefatter  selvfølgelig  ikke  alle  de  dan- 
ske og  norske  Metodister  i  Amerika. 
Konferencen  strækker  sigfra  Alleghenny- 
Bjærgene  i  Øst  til  Klippebjærgene  i  Vest, 
men  udenfor  disse  Grænser  har  Metodi- 
sterne for  længe  siden  begyndt  Virksom- 
hed. Der  er  saaledes  danske  Missioner 
i  Utah,  og  der  er  og  har  været  arbejdet  i 
Salt  Lake  City,  Brigham  City,  Logan 
Kreds,  Spanish  Fork,  Mount  Pleasant. 
Richfield  og  andre  Steder.  Arbejdet  i 
Utah  drives  som  bekendt  under  store 
Vanskeligheder,  men  ikke  desto  mindre 
havde  de  danske  og  norske,  men  hoved- 
sagelig danske  Metodister  i  1891  14 
Kirker  og  5  Præsteboliger  dér  til  en 
Værdi  af  over  45,000  Dollars.  Siden  har 
Arbejdet  derude  gentagende  været  orga- 
niseret under  forskellige  Afdelinger  af  den 
amerikanske  Virksomhed. 

Paa  Stillehavskysten  begyndtes  Arbejdet  1879  i  Oakland,  Cai.  Virksomheden 
her  begyndtes  af  en  Lægprædikant,  Nordmanden  C.  J.  Larsen,  som  kom  dertil  fra  Chi- 
cago sammen  med  andre.  Den  første  regulære  Prædikant  der  ude  var  J^Jm  Jacobseji, 
SDm  holdt  sin  første  Prædiken  der  Å^n  20ie  April  1884.  Arbejdet  fortsattes  af  Pastor 
C.  F.  EltzhrJtx,  som  dernæst  begyndte  Missionen  i  San  Francisco.  Siden  har  Arbejdet 
udvidet  sig,  saa  vi  nu  har  Virksomhed  i  California,  Oregon,  Washington,  Montana  og 
Idaho.  Alierede  i  1892  blev  det  dansk-norske  Værk  paa  Vestkysten  organiseret  til  en 
Missionskonference,  som^  da  havde  27  Prædikanter  og  25  Kirkebygninger.  Siden  er 
Arbejdet  gaaet  jævnt  fremad,  om  end  tildels  hindret  af  de  omskiftende  Forhold.  De 
har  et  eget  ugenligt  Blad  ''  Vidneshyrdef\ 

Paa  Østkysten  begyndte  de  danske  og  norske  Metodister  deres  Virksomhed  i 
1872,  skønt  de  jo  længe  havde  virket  sammen  med  de  svenske  i  Brooklyn,   New  \  ork. 


METODISTrCIRKEN  I  PERTH  AMBOY 


366 


DANSKE   I    AMERIKA 


i 


I 


i 


DAMSKE   METODIST! 


AMERIKA 


36: 


I  Perth  Amboy,  New  Jersey,  blev  Virksomheden  begyndt  1872  af  den  danske  Burril 
Smith.  ^  Der  har  vi  nu  en  meget  god  Menighed  og  en  værdifuld  Ejendom.  I  Con- 
cord,  Mass.,  blev  en  Menighed  organiseret  i  1887,  desuden  er  der  Virksomhed  i  Berlin 
Mills,  New  Hampshire,  og  Philadelphia,  Penn.  I  Brookl)^,  N.  Y,  har  Metodisterne 
deres  største  Menighed;  den  udfolder  et  vidtgaaende  og  mangesidigt  Arbejde,  der 
stadig  udvikler  sig  efter  en  meget  stor  Maalestok.  De  har  nu  ogsaa  Menighed  i  Syd 
Brooklyn,  hvor  en  Kirke  til  en  Værdi  af  25,000  Dollars  fornylig  er  indviet.  I  New 
York  City  har  de  ogsaa  haft  Menighed  i  flere  Aar. 

Af  Menigheder,  som  helt  eller  overvejende  er  danske  kan  nævnes :  Kenosha, 
Neenah  og  Racine,  Wisconsin,  Denver,  Colorado,  Des  Moines,  Missouri  Valley  og 
Rutland,  Iowa,  Omaha  og  Fre- 
mont,  Nebraska,  Oakland,  Cali- 
fornia,  Perth  Amboy,  New  Jersey, 
Concord,  Massachusetts,  Park  Side, 
Chicago,  samt  Dwight,  Illinois. 
Der  er  imidlertid  kun  ganske  faa, 
om  nogen,  af  de  over  hundrede 
Menigheder  indenfor  Konferen- 
cen, hvor  der  ikke  findes  Danske, 
og  i  mange  af  dem  er  de  stærkt 
repræsenteret. 


Spørger  vi  nu  hvilken  Rolle 
danske  Prædikanter  har  spillet  i 
den  danske  og  norske  Metodisme, 
da  er  den  nok  saa  betydelig. 

Past.  Chr.  Willerups  Biografi 
er  bragt  udførlig  foran  Side  354 
flg.,  men  her  maa  det  gentages,  at 
han  er  den  danske  og  norske  Me- 
todismes Grundlægger  i  Amerika, 
og  at  han  grundlagde  Metodis- 
men i  Danmark.  Han  stiftede 
den  første  norske  Menighed  og 
byggede  den  første  norsk-danske 
Metodistkirke  i  Verden.  I  Køben- 
havn stiftede  han  den  første  Me- 
nighed og  byggede  den  første  Kirke  i  1866  —  den  prægtigste  og  kostbareste  Kirke  i  den 
dansk-norske  Metodisme.  Han  er  den  første  og  eneste  Mand,  der  har  været  ansat  som 
Superintendent  for  Danmark,  Norge  og  Sverrig  tilsammen.  Han  udgav  i  1866  det  for- 
ste  Blad  blandt  de  danske  og  norske  Metodister  under  Navn  af  "Søndagsskolen."  Des- 
uden oversatte  han  Disciplinen,  udgav  Ralstons  "Grundrids  til  Teologien"  og  mange 
andre  gode  Bøger.  Han  var  en  fint  dannet  Mand  og  udmærkede  sig  ved  sit  selskabelige, 
vindende  Væsen,  præget  af  en  ejendommelig  Værdighed. 

Om  Pastor  Karl  Schou  siger  A.  Haagensen  i  "Den  norsk-danske  Metodismes 
Historie":  "Han  var  dansk  af  Fødsel  og  kom  til  Amerika  i  1862.  Han  blev  omvendt 
til  Gud  i  Lafayette,  Indiana,  i  1866,  og  tog  senere  Ophold  i  Evanston,  III,  for  ved  Uni- 


DISTRIKT-SUPERINTENDFNT  P.    M   PETERSEN 

Minneapolis,   Minn. 


368  DANSKE   I    AMERIKA 

versitetet  dersteds  at  forberede  sig  for  Prædikegerningen.  Han  betjente  samtidig  vor 
Menighed  eller  Klasse  der  paaStedet.  Han  arbejdede  m^d  utrættelig  Iver,  og  det  skyld- 
tes hovedsagelig  hans  Ihærdighed,  at  den  derværende  gamle  amerikanske  Metodist- 
kirke blev  købt,  flyttet  og  restaureret  i  1871,  og  at  en  Præstebolig  blev  bygget  paa 
en  lejet  Tomt Broder  Schou  havde  desuden  assisteret  ved  Redaktionen  af  ''Mis- 
sionæren" i  1870.  Han  valgtes  til  Lærer  ved  den  første  norsk-danske  Klasse  af  Stu- 
denter ved  Skolen  i  Evanston Broder  Schou  var  en  energisk  Mand  ;   han  virkede 

som  en  Drivkraft  iblandt  os  i  vor  Mission  her  i  Amerika.  I  Februar  1873  blev  han 
imidlertid  sendt  til  Danmark  sjm  Superintendent  af  Missionen  dersteds."  —  Man  vil  alt- 
saa  heraf  se,  at  den  første  Lærer  for  de  vordende  Metodist-Prædikanter  var  dansk. 

Af  nulevende  dan^e  Prædikanter  skal  jeg  kun  omtale  én,  nemlig  Carl  F.  Eltz- 
holtz,  og  hvad  jeg  siger  om  ham,   citeres  fra   "Who    is  Who   in  America"  for  1908-9. 

C.  F.  Eltzholtz  er  født  paa  Brahetrolleborg  i  Danmark  den  10de  Oktober  1840 
af  Forældrene  Johan  C.  og  Tobia  M.  (Lange)  Eltzholtz.  Han  fik  sin  Uddannelse  i 
de  ofFenlige  Skoler  og  senere  ved  Navigationsskolen  i  Svendborg,  hvorfra  han  gradue- 
rede. Han  blev  ægteviet  i  Cambridge,  Wis.,  den  15de  Juni  1872  til  Isabella  Williams. 
Han  har  været  Prædikant  i  Metodistkirken  siden  1867  og  er  nu  Præst  ved  den  norsk- 
danske  Metodistkirke  i  Cambridge,  Wis.,  siden  1906.  Han  har  været  Distrikt-Super- 
intendent i  seks  Aar,  og  Redaktør  for  "Den  Kristelige  Talsmand"  i  syv  Aar.  Den  12te 
December  1878  begyndte  han  den  danske  Afholdsbevægelse,  som  har  henved  170,000 
Medlemmer.  Han  er  Forfatter  af  Pastor  O.  P.  Petersens  Levnetsløb,  "John  Wesleys 
Liv",  "Jesu  Lam",  "Et  Vaaben  mod  Mormonismen",  "John  Wesleys  Omvendelse  og 
Helliggørelse","M  in  Broders  Vogter"  og  man^e  Traktater,  Pamfletter  og  Bladartikler. 

Blandt  de  afdøde  er  der  mange,  der  kunde  nævnes,  som  B.  Smith,  M.  J.  Rye, 
Chr.  Oman  og  Wilhelm  Rasmusse?!,  der  til  sidst  endte  sit  Liv  i  Afrika  (se  Pastor  N. 
Gaardes  Bog  "Et  Liv  i  Opofrelse") ;  men  det  viide  ligge  udenfor  denne  Afhandlings 
Ramme.     Paa  nulevende  Prædikanter  skal  jeg  blot  nævne  Navne  og  Virkefelt. 

J.  P.  Andersen,  Pastor,  Milwaukee,  Wis.,  A.  Erickson,  Pastor,  Deer  Park, 
Wis.,  N.  C.  Hansen,  Pastor,  Brighton,  Minn.,  Richard  Levin,  Pastor,  Racine,  W^is., 
O.  Nilsen,  Pastor,  Chicago,  111. ,  E.  T.  Schollert,  Pastor,  Des  Moines,  Iowa,  R.  F.  Wil- 
helmsen, Redaktør  "Den  Kristelige  Talsmand,"  L.  F.  Guldbrandsen,  Pastor,  Canby, 
Minn.,  A.  Christenseji,  Pastor,  Rutland,  Iowa,  R.  P.  Peterson,  Pastor,  Omaha,  Neb., 
H.  P.  Nilsen,  Pastor,  Portland,  Oregon,  M.  O.  Block,  Pastor,  Perth  Amboy,  N.  J., 
Chr.  Peterson,  Pastor,  Worcester,  Mass.,  P.  M.  Petersen,  Distrikt-Superintendent 
Minneapolis  Distrikt.  —  Udtraadt  fra  aktiv  Virksomhed  er  James  Peterson,  Sioux  City, 
Iowa,  og  P.  B.  Smith,  Chicago,  III. 

Mange  er  gaaet  ud  fr^  os  og  virker  blandt  Amerikanerne,  andre  er  kommen  i 
andre  Livsstillinger,  men  skylder  Metodismen  den  Plads,  de  nu  indtager  i  Samfundet. 
Hvor  Hjærtet  bliver  alvorlig  grebet,  dér  gennemsyrer,  opløfter  og  udvikler  det  den  hele 
Personlighed.  Blandt  saadanne  kan  nævnes  M.  Pihl,  som  er  Bank-Præsident  i  Wells, 
Minnesota.  Dr.  Charles  Johnson,  der  er  gradueret  fra  Harv^ard  med  Udmærkelse  og  nu 
er  Superintendent  af  Statens  Opfostringsasyl  i  Albany,  N.  Y. 

En  lang  Række  af  Lægmænd  burde  nævnes,  uden  hvem  alt  dette  Arbejde  vilde 
have  været  umuligt.  Mænd  som  Harald  Dolner,  N.  Y.,  Chr.  Peterson,  Denver,  Jor- 
gen  Nilsen,  St.  Paul,  A.  Buck  og  Chr.  Nilsen,  Des  Moines,  og  mangfoldige  andre  er 
danske  Mænd,  som  tro  mod  deres  Overbevisning  har  givet  den  dansk-norske  Metodisme 
iinanciel  saa  vel  som  moralsk  og  sympatetisk  Støtte,  og  som  dog  alle  vil  bevidne,  at  IMe- 
todismen  har  bragt  dem  mange  Gange  mere,  end  den  har  kostet  dem. 


RETTELSER  OG  TILLÆG 

TIL 

I.      DEN    ÆLDRE    TID 


Side  40 y  L.  12  f.  n.:  da  Henry  Hudson  i  1610  sejlede  opad  den  Flod,  skal  være 
160Q.     Se  nærmere  S.  360. 

Side  102,  L.  11  f.  o.:  "Diabolus  tibi  ernat  oculos"  osv.,  læs:  "Diabolus  tibi  eruat 
oculos"  osv. 

Side  122,  L.  14  f.  n.:  Landnama,  læs  Landnama. 

Side  I Sg,  Peter  Andreas  Mosbøll.  Navnet  '' MoshøW  er  i  nærværende  Afsnit  gen- 
nemført under  denne  Staveform,  men  er  iøvrigt  i  flere  af  hinanden  uafhængige 
Original-Manuskripter  til  Værket  stavet  paa  forskellig  Vis,  saaledes  hyppig 
Moeshøl,  uden  at  det  endnu  har  kunnet  oplyses,  hvad  der  er  rigtigt. 

Side  1 5Q,  L.  3  og  17  f.  o.:  Hjemsted,  læs  Hjemsted. 

Side  1 5Q,  L.  20  f .  o.  Den  dér  omtalte  Præstesøn  fra  Danmark,  Hans  Skov,  er  en  Sæt- 
terfejl for  Poul  Schou,  den  saa  bekendte,  endnu  levende  gamle  Dansker  i  New 
York. 

Side  174,  Dr.  N.  P.  Pedersen,  læs  N.  P.  Petersen. 

Side  lyg.  Det  rigtige  Navn  for  den  her  omhandlede  Charles  Boland  er  Charles  Baland. 
Se  om  ham  ogsaa  S.  255. 

Side  IQS.  Her  staar  omtalt,  at  da  Mogens  A.  Sommer  i  1862  var  i  Pittsburg,  Pennsyl- 
vania, "traf  jeg  (Sommer)  en  gemytlig  gammel  dansk  Doktor  Brandstrup" 
osv.  Brandstrup  skal  vistnok  være  Bidstrup.  Herom  bemærker  Prof.  P.  S. 
Vig:  En  gammel  Landsmand,  den  86aarige  Lars  Johansen  fra  Næstvedegnen, 
tiu  i  Bone  Lake,  Polk  Co.,  ^Vis.,  har  fortalt  mig  følgende:  Godsejer  Bidstrup 
paa  Soelbjerggaarden  ved  Slagelse,  som  var  General  ved  Landeværnet  i  1807, 
havde  to  Sønner,  Helfred  og  Herman  Bidstrup,  som  rejste  til  Amerika  mel- 
lem 1810  og  1820.  De  var  begge  ugifte.  Den  ene  af  dem  havde  studeret 
til  Læge.  De  blev  begge  i  Amerika.  En  Broder  og  to  Søstre  blev  i  Dan- 
mark. En  Søstersøn  af  de  to  Brødre,  Michael  Hansen,  rejste  til  Amerika  i 
'50erne. 

Side  iq6.  Et  Portræt  af  Charles  Wm.  Borup  findes  ogsaa  i  Andrews:  History  of  St. 
Paul,  pag.  60. 

Side  225,  (jfr.  S.  264).      Fra  den  gamle  Pastor  Wilh.  Winsløw  i  Arroyo  Grande,  Cai., 

har  vi  modtaget  følgende,   som  det   er   os   en   Glæde  at  bringe  til  Læsernes 

Kundskab: 

''Arroyo  Grande,  California,  10de  Juli  1909. 

Til  Redaktøren  af  "DANSKE  I  AMERIKA." 

Minneapolis  og  Chicago 

Højstisrede  Hr.  Redaktør:^ 

Da  jeg  nu  er  gammel  og  svag  (81  Aar),  er  det  meget  vanskeligt  for  mig  at  udtale 
mig  lidt  nærmere  om  Slutningsstykket  af  Artiklen  om  Pastor  C.  L.  Clausen  i  6te  Hefte 
af  "Danske  i  Amerika",   Side  225;  men  paa  Grund  af  de  Misforstaaelser,  som  nævnte 
Danske  i  Amerika— I— 2  24 


II  DANSKE   I    AMERIKA 


Stykke  indeholder,  nødes  jeg  til  at  fremstille,  hvorledes  det  i  saa  Henseende  virkelig  for- 
holder sig.  Naar  Forfatteren  siger  dér,  at  "Clausen  blev  indviklet  i  en  Landspekufe- 
tion",  og  at  det  var  "Winsløw  Brødrene  i  Chicago,  der  stod  i  Spidsen  for  den",  da  er 
dette  fuldstændig  usandt.  Det  er  ligesaa  usandt,  hvad  der  fremdeles  siges  dér:  "Efter 
Falliten  i  Chicago  fik  Brødrene  Winsløw  i  Kommission  at  sælge  en  Del  Land  i  Virgi- 
nia, som  tilhørte  nogle  tidligere  Slaveejere.  Paa  disse  udpinte  Slaveplantager  i  det  sol- 
rige Virginia  skulde  der  nu  forsøges  anlagt  en  dansk  Koloni,  og  dertil  skulde  Pastor 
Clausen  bruges  som  —  Trækplaster."  Et  saadant  Stykke  Land  har  min  Broder  og 
jeg  aldrig  haft  i  Kommission  at  sælge  eller  selv  ejet,  hvorfor  vi  umulig  kunde  have  op- 
fordret Pastor  Clausen  til  at  kjøbe  det.  At  Clausen  overhovedet  tog  ned  til  Virginia, 
var  en  Følge  af  hans  svækkede  Helbredstilstand.  Han  trængte  til  at  leve  i  et  andet  og 
mildere  Klima  end  ude  i  Vesten,  men  han  valgte  selv  Virginia  til  fremtidigt  Opholds- 
sted, da  han  efter  et  Besøg  dernede  følte  sig  meget  tiltalt  deraf. 

Da  det  saa  hændte  sig,  at  ogsaa  jeg  trængte  til  en  lignende  Forandring,  tog 
jeg  ifølge  hans  Opfordring  ned  til  ham,  og  han  kjørte  mig  saa  omkring  hele  "Northern 
Neck",  hvor  han  allerede  kjendte  flere  af  Beboerne.  Ogsaa  jeg  følte  mig  meget  tiltalt 
af  Alt,  hvad  vi  saa,  og  jeg  besluttede  saa  samme  Aar  at  flytte  derned  med  min  Familie, 
hvilket  skete  ved  Juletid.  Clausen  havde  da  kjøbt  sig  en  større  Ejendom  beliggende 
ved  Rappahannock-Floden,  og  jeg  med  Familie  boede  saa  en  længere  Tid  hos  ham  i 
hans  rummelige  Hus,  indtil  vi  i  Nærheden  af  ham  fik  vort  eget  lille  Hjem,  hvor  vi  saa 
forblev  boende,  indtil  Sygdom  og  Nød  tvang  os  til  i  Foraaret  1878  at  rejse  tilbage  til 
Danmark.  Baade  Clausen  og  jeg  troede  i  længere  Tid,  at  den  Egn  i  Virginia,  hvor  vi 
boede,  vilde  være  udmærket  skikket  til  Oprettelsen  af  en  dansk  Koloni,  men  saa  skete 
det,  at  der  blev  ryddet  en  større  Strækning  Sumpland,  der  strakte  sig  fra  Floden  lige  op 
til  vort  lille  Hus,  og  som  tegnede  til  at  kunne  blive  et  herligt  Agerland;  men  alle  For- 
søg paa  at  aflede  Vandet  og  faa  Grunden  udtørret  vare  desværre  forgjæves,  og  det  eneste 
Resultat  af  Rydningen  blev  saa  Sumpfeber  (Malaria),  hvoraf  mange,  der  boede  i  Nær- 
heden af  Floden,  kom  til  at  lide  mer  eller  mindre.  Heraf  fulgte,  som  jo  let  kan  indses, 
at  denne  Forandring  i  Forholdene  gjorde  Egnen  mindre  skikket  til  Grundeisen  af  en 
Koloni,  men  dette  synes  jeg  bør  hverken  lægges  Clausen  eller  nogen  anden  til  Last. 

Pastor  Clausens  og  mit  Venskab  har  altid,  under  alle  Forhold,  været  aldeles 
uforandret;  derom  vidner  f.  Ex.  et  Brev,  jeg  fik  fra  ham  i  Februar  1885,  da  jeg  boede  i 
Kjøbenhavn,  og  som  nu  ligger  for  mig.  Dette  Brev  dikterede  han  sin  Søn  Lauritz,  da 
han  selv  som  Følge  af  et  paralytisk  Slagtilfælde  ikke  kunde  bruge  sin  højre  Arm.  Der- 
som han  havde  haft  nogen  Grund  til  at  beklage  sig  over  mig,  kunde  han  umuligt  have 
begyndt  Brevet  med  disse  Ord:  "Gode,  Gamle  Ven!"  og  sluttet  det  med  de  Ord:  "Din 
altid  hengivne  Ven  C.  L.  C." 

I  det  Haab,  at  De  vil  lade  dette  Brev  blive  offentliggjort  i  næste  Nummer  af 
Deres  ærede  Tidsskrift,   forbliver  jeg 

Deres  venligst  forbundne 

Wilhelm  Winslow." 
Hertil  bemærker  Prof.  P.  S.  Vig: 

"Det  maa  være  mig  (P.  S.  Vig)  tilladt  her  at  fremlægge  de  Data,  hvorpaa  ved- 
kommende Afsnit  af  Pastor  C.  L.  Clausens  Biografi  er  bygget,  saa  Læserne  af  "Danske 
i  Amerika"  kan  være  istand  til  selv  at  dømme  i  Sagen.  Min  Hjemmelsmand  er  Hr. 
Fred.  R.  Hjorth,  Hartford,  Mich.  I  et  Brev  fra  Hjorth,  dateret  Toquin,  Van  Buren 
Co.,  Mich.,  Decbr.  12th,  1899,  til  Mr.  H.  P.  A?iderse7i,  Fontenay,  Wis.,  skriver  han 
(Hjorth)  saaledes: 


1 


RETTELSER   OG   TILLÆG  III 


"Omtrent  paa  den  Tid  blev  der  gjort  Tilpasninger  til  et  skandinavisk  Settlement 
i  Virginia  ved  Mundingen  af  Rappahannock  River.  Som  det  hed  sig,  var  det  Pastor  C. 
L.  Clausen,  som  begyndte  dette.  Han  skrev  flere  rosende  Stykker  i  de  norske  Aviser  i 
Wisconsin  om  dette  bequemt  beliggende  Sted,  dets  milde  Klima  og  gode  billige  Land. 
Han  havde  selv  sikkret  sig  600  Acres.  Disse  Articler  tildrog  sig  Fleres  Opmærksomhed 
her  i  Vesten,  og  da  der  var  al  Sandsynlighed  for,  at  det  hele  Arrangement  var  baseret 
paa  god  og  paalidelig  Grund,  saa  var  der  flere,  som  gik  i  Fælden,  uden  at  gjøre  andre 
Undersøgelser  end  ved  Brevveksling  med  Hr.  Clausen,  eller  rettere,  som  vi  siden  fik  at 
vide,  var  det  Clausens  Sekretær,  en  Broder  til  den  fallerede  Bankier  Winslow  i  Chicago, 
som  vi  korresponderede  med  i  Clausens  Navn.  Men  det  vil  blive  for  vidtløftigt  at  for- 
tælle alle  Enkelthederne  ved  denne  Sag.  Jeg  vil  blot  tilføje:  at  da  vi  kom  derned  og  fik 
efterseet  hdt,  fandt  vi  snart,  at  det  hele  var  baseret  paa,  at  ret  mange  vilde  strømme  der- 
til og  kjøbe  Ejendom  i  Lotter  eller  Farme,  og  at  Entrepeneurerne,  Pastor  Clausen  og 
den  fallerede  Bankier  Hr.  Winslow  fra  Chicago,  skulde  have  5  pro  Cent  af  alt  Salg. 
Dette  kunde  nu  været  i  sin  Orden,  dersom  blot  Landet  og  Pladsen  i  det  hele  taget  havde 
været  noget  nær  efter  hvad  det  var  repræsenteret  at  være,  men  det  var  langt  fra.  Der 
havde  alt  ankommen  nogle  faa  Familier  fra  Vest-Staterne  og  fra  Chicago  og  et  Par  Fa- 
milier directe  fra  Danmark,  som  havde  begyndt  lidt,  men  de  fleste  af  dem  var  paa  Vej 
til  at  give  det  op.  Da  jeg  saa  Hr.  Exbankier  Winslow  dernede  og  forstod,  at  han  i 
Grunden  var  paa  Bunden  af  den  hele  Scheme  med,  som  det  hed,  det  Lidet,  som  han 
havde  reddet  fra  Bankens  Fallit  i  Chicago,  saa  forstod  jeg  straks  vi  var  falden  i  gode 
Hænder." 

Saa  langt  Hr.  Hjorth,  hvis  Brev  til  Hr.  H.  P.  Andersen  er  i  mine  Hænder, 

Da  jeg  gennem  H.  P.  Andersen  var  kommen  i  direkte  Forbindelse  med  Hjorth 
og  baade  korresponderede  og  talte  personligt  med  ham  —  ogsaa  om  det  paatænkte  Ny 
Danmark  i  Virginia — ,  stadfæstede  han  ikke  blot  Ord  til  andet,  hvad  han  ovenfor  har 
sagt  om  Clausen  og  dennes  Forbindelse  med  Brødrene  Winslow,  men  han  brugte  endnu 
stærkere  Udtryk,  som  jeg  ikke  her  skal  gengive.  Saa  vidt  jeg  forstod  ham,  har  han 
endnu  sin  Korrespondance  med  Pastor  Clausen  og  Winsløw  i  Behold.  —  Men  nok 
herom.  Det  er  mig  nok  at  have  fremlagt  min  Kilde.  Dommen  over  min  Brug  af 
den  tilkommer  ikke  mig. 

Ret  beset  er  der  dog  maaske  ikke  saa  stor  Uoverensstemmelse  mellem  d'Hrr. 
Hjorths  og  Winsløws  Fremstilling  af  Sagen,  som  det  kunde  se  ud  til." 

Til  ovenstaaende  Tillæg  af  Prof.  P.  S.  Vig  skal  vi  endnu  tilføje  nedenstaaende 
Uddrag  af  et  Brev  til  Værkets  Redaktion  fra  Hr.  Arkitekt  Benjamin  E.  Winsloiv  (Son  af 
Pastor  W.  Winsløw),  dateret  Chicago,  den  17.  JuH  1909: 

" Jeg  tog  ned  til  Virginia  i  1907,   for  at  se  det  Sted  igjen,  som  vi  forlod  i 

1878.  Jeg  fandt  saa,  at  det  meste  af  Sumplandene  vare  udtørrede,  og  at  Sumpfeberen 
var  næsten  forsvunden,  grundet  ogsaa  paa,  at  artesisk  Vand  var  bleven  funden.  Jeg 
fandt  endvidere,  at  de  Fabrikker,  som  min  Onkel  ejede,  ikke  vargaaet  op  i  Røg,  som  om- 
talt i  Deres  Bog,  men  at  de  endnu  stod  der,  samt  at  Mr.  Sharp,  som  kjøbte  Fabrikkerne 
af  min  Onkel,  var  ved  Hjælp  af  disse  Fr.brikker  bleven  en  rig  Mand.  Som  jeg  nu  ser 
paa  det,  maa  jeg  erkjende;  at  baade  Pastor  Clausen  samt  min  Faders  og  Onkels  Dømme- 
kraft var  god,  men  at  de  manglede  Midlerne  til  at  faa  de  nødvendige  Forandringer 
gjennemførte.  Hvis  Alt  det  der  staar  i  Deres  Bog  var  sandt,  saa  vilde  en  af  dem,  jeg 
traf  dernede,  ikke  have  sagt  til  mig  i  1907:  "It  was  with  never  ceasing  regret  that  we 
saw  The  Winslows  leave  Virginia  in  1878." 


IV  DANSKE  I  AMERIKA 


Side  253y  L.  12  og  13  f.  o.:  Dellafield,  læs:  Delafield. 

Side  268,  L.  22  f.  n.:  Cellius  Christiansen,  skal  vistnok  være  Cillius.  Han  og  hans  to 
dér  anførte  Brødre  er  nærmere  omtalt  S.  290;  Navnet  opgives  vekselvis  Chri- 
stiansen og  Christensen  (se  S.  273). 

Side  302,  L.  2  og  3  f.  o:  Gassman,  læs  Gasman. 

Side  321.  Jens  Sorensen  Truelstrup  døde  i  1886;  hans  Enke  døde  den  20de  Maj  1908  i 
Milltown,  Wis. 

Side  340,  L.  16  f.  n.  Den  dér  omtalte  M.  Nielsen  (Grejs),  der  i  1852  kom  til  Ame- 
rika ombord  i  Barken  "Washington"  sammen  med  Skolelærer  Rasmus  Søren- 
sen, lever  endnu  i  St.  Paul,  Minn.,  i  en  Alder  af  ca.  85  Aar.  Han  havde 
indtil  1908  Stats-Ansættelse  ved  Kapitoliet  i  St.  Paul  og  var  en  af  de  ældste 
"Employees"  dersteds,  indtil  nævnte  Tid. 

Side  34Q,  Sørine  Sorensen,  der  endnu  lever  i  St.  Paul,  Minn.,  var  gift  med  H.  A.  Den- 
ny,  tidligere  U.  S.  Marshal  for  Staten  Minnesota,  senere  "Alderman"  i  St. 
Paul  og  en  Forgrundsfigur  i  den  lokale  Politik,  da  Staten  var  i  sin  Barndom. 
Den  gamle  Dame,  Mrs.  S.  Denny,  Datter  af  en  Mand,  der  indtager  en  be- 
tydelig Særstilling  i  vort  Folks  Historie  i  Amerika,  har  velvilligst  stillet  sine 
Forældres  Billede  (se  Side  345)  til  Disposition  for  dette  Værk.  Disse  to 
Portrætter  er  uden  Tvivl  af  overordenlig  historisk  Værdi. 

Side  368,  L.  11  f.  o.:  Van  Cortlandt  Park,  læs:  Van  Cortlandt  Park,  New  York. 

Side  368,  L.  14  f.  o.:  Pastorinde  Adelaide  Ely  Bronk,  læs:  Bronck. 

Side  380,  L.  20  f.  n.  Van  Vorst  Y2ir  ikke  af  fransk  Herkomst,  men  af  dansk,  vistnok 
paa  Moders  Side  en  Bredsted. 

Side  384,  L.  5  f.  n.:  nedskrevet,  læs  udgivet  af. 

Side  384.  De  af  Prof.  J.  O.  Evjen  foretagne  historiske  Undersøgelser,  af  Betydning  for 
dette  Værk,  blev  anstillet  under  hans  Virksomhed  ved  Seminariet  i  Gettys- 
burg,  Pa. 

Side  385,  L.  7  f.  o.:  (Sundt),  læs  i  Smith). 

Side  387,  L.  8  f.  n.:  Kother,  læs  Hother. 

Side  388,  L.  13  f.  o.:  Erwest,  læs  Ernst. 

Side  38 g,  L.  3  f.  o.:  Longen,  læs  Langen. 

Side  38Q,  L.  8  f.  n.:  Pastor  M.  C.  Knoll  har  skrevet  i  Kirkebogen  i  Newburgh:  ''Pastor 
Justus  Falckner"  osv.,  læs  Falckenier. 


INDHOLD. 


I. 

DEN  ÆLDRE  TID. 

Nordboerne  finder  Vej  til  Amerika. 


SIDE 


Nordiske  Udflyttere  fra  Øer  i  Atlanterhavet  (Grønland)  er  de  første,  som  finder  Vej  til 
Amerika.  —  Aar  1000  e.  Kr.  kommer  Leif  Erickson  til  Helleland  (det  nuværende  La- 
brador, Markland  (Nova  Scotia)  og  Vinland  (Massachusetts,  New  England).  —  For- 
bindelsen mellem  Vinland,  Grønland  og  Island  taber  sig 11 

Danske  Opdagere  af  Amerika. 

a.  Danmarks  Søgen  om  Grønland.... 12-15 

b.  Jens  Eriksen  Munk  og  hans  Amerikafærd    i   1619-20. 

"Ny  Danmark"  i  Amerika 16-23 

c.  Vitus   Jonassen    Bering,    Beringstrædet    og    russisk 
Nordamerika 24-31 

Dansk  Indvirkning  paa  England  og  Amerika. 

Den  engelske  Nation  er  den,  som  har  havt  størst  Indflydelse  paa  Verden  i  nj^ere  Tid.  — 
—  Angelsakserne  (fra  Sydjylland  og  Nordtyskland)  grundlægger  deres  Herredømme  i 
Britanien.  —  De  danske  Vikinger  grundlægger  Danelagen.  —  Danmark  har  gennem  sin 
Udvandring  havt  indgribende  Indvirkning  paa  Dannelsen  af  den  engelske  Folkekarak- 
ter. —  Normannerne  var  oprindelig  fra  Danmark  og  Norge.  —  Englands  Deltagelse  i 
Amerikas  Opdagelse,  Bebyggelse  og  Udvikling  et  Udslag  af  den  gamle  nordiske  Vi- 
kingeaand  og  Kraft.  —  Mange  af  Pilgrimsfadrene  havde  nordisk  (dansk)  Blod  i  de- 
res Aarer 32—38 

Danske   blandt  Hollænderne   i    Ny   Amsterdam    (New 
York)  i  det  17de  og  18de  Aarhundrede. 

I  det  17de  og  18de  Aarhundrede  var  Holland  ''de  Danskes  Amerika.'"— Dznskt  kommer 
med  Hollænderne  til  Ny  Amsterdam  (New  York)  i  Amerika  tidlig  i  Begyndelsen  af 
det  17de  Aarhundrede.  —  Jonas  Bronck  en  af  de  første  Danske  der.  —  Joachim 
Melchior  Magens.  —  Lars  N annestad 39—45 


VI 


DANSKE   I   AMERIKA 


Danske  i  Brødrekirken  i  Nordamerika  fra  1742,  ^^^^ 

samt  Efterretninger  om  nogle  af  deres  Efterkommere  her  i  Landet. 

Møllebygger  Hans  Chr.  Christensen.  —  Jacob  Fj-iis'  Levnetshb.  —  Otto 
Chr.  Krogstrups  Levnetshb.  —  Pastor  'Jørgen  Solles  Levnetshb.  —  Chri- 
stian Vedsted.  —  Peter  Vorbasse.  —  Magister  Anders  Christensen  Lang- 
gaard. —  John  Arboe.  —  Amadeus  Paulifius  Thrane.  —  Mathias  Tom- 
merup. —  Sømand  Christian  Jakobsen.  —  Sømand  Andreas  Schout.  — 
Sømand  Just  Jensen. 

Danske  Brødremissionærer: 

Nikolaus  Henrik  Eberhard.  —  Henrik  Heller.  —  CJwistian  Fr.  Berg.  — 
Thomas  Langballe.  —  Sarah  Møller.  —  Karsten  Petersen.  —  Biskop  John 
Christia7i  Jacobson.  —  Biskop  Georg  Frederik  Bahnson.  —  Jens  Haveyi., 
Missionær  paa  Labrador.  —  Jacob  Friis^  Levnetshb  {in  extenso) 46-88 

Danske  Officerer  i  den  amerikanske  Revolutionskrig 89-93 

To  Danske  i  Slutningen  af  det  18de  Aarhundrede. 

Johan  Chj-istian  Leps.  —  Christian  Guldager,  den  første  danske  Kunstner  i 
Amerika 94-99 

Smaatræk  fra  forskellige  Tider  og  Steder. 

1.  Den  første  Dansker  i  Amerika.  2.  Dansk  Kvæg  indføres  i  Amerika  (1630). 
3.  Amerikansk  Beretning  om  dansk  Hekseri.  4.  "Inhospitable  Denmark. "  5. 
En  dansk  Tobaksfabrikant  i  Pennsylvania.  6.  Ætlinge  ar  gammel  dansk  Adel  i 
Amerika.  7.  Paul  Jones  og  den  danske  Grønlandsfarer.  8.  "Bloody  Run." 
9.  En  dansk  Afholdsmand  i  Wisconsin.  10.  Dannebrog  paa  Lake  Michigan. 
11.  En  Gave  fra  Wisconsin  til  Kong  Frederik  VII.  12.  En  Metodistpræsts  Besøg 
i  et  dansk  Settlement.  13.  Trofast  Venskab.  14.  "Denmark  Vesey"  (1767-1822). 
15.     Pfaltzerne  i  Amerika  —  og  den  danske  Prins  Jørgen 100—113 

Dansk  Indflydelse  i  Amerika  i  det  19de  Aarhundrede. 

I.     Hans  Christian  Ørsted  (1777-1851) 114-116 

IL    Bertel  Thorvaldsen  (1770-1844) 116-119 

III.  Rasmus  Christian  Rask  (1787-1832) 119-120 

IV.  Carl  Christian  Rafn  (1775-1864)  og  de  amerikanske 
Medlemmer  af  ''Nordisk  Oldskriftselskab" 120-140 

V.    Hans  Christian  Andersen  (1805-1875) 140-147 


Dansle  i  S^merika  1800^1840. 


I.    INDLEDNING. 

Paavisning  af,  at  Amerika  i  det  hele  og  store  ikke  havde  synderlig  Betydning  for  Ud- 
vandring fra  Danmark  før  1840.  —  Nærmest  kun  4  Klasser  af  Mennesker,  der  udvan- 
drede i  Tidsrummet  1800-1840:  Søfolk,  Haandværkere,  enkelte  Læger  og  lærde, 
samt  Æventyrere.  —  Danskernes  Amerika  i  navnte  Tidsrum  var  ikke  Landet,  men 
de  store  Byer  og  Jagtdistrikterne.  —  Først  fra  1820  har  de  For.  Stater  nogen  Stati- 
stik over  Antallet  af  Immigranter 


148-151 


INDHOLD  VII 


SIDE 

II.  Danmarks  politiske  Forbindelse  med  Amerika  1800-1840 ... .       151-154 
III.  Efterretningerom  Danske  før  1840    154-200 

1.    DANSKE  SOMÆND. 

Kaptajnerne  Geo.  Petersen  og  John  H.  Smith.  —  Peter  Bonnesen.  —  Pione- 
ren John  Smith.  —  Kaptajn  Christopher  "Johnson.  — Peter  F.  Allen,  m.  fl.       154-162 

2.    DANSKE  KUNSTNERE,  HAANDVÆRKERE,  HAND- 
LENDE OG  LÆRDE  I  AMERIKA  FOR  1840. 

Olaus  P.  Gram.  —  Poul  A.  Plum. — Carl  A.  Romes.  —  Lauritz  Brandt.  — 
Georg  Carste7isen.  —  Peter  Lassen.  —  Slægten  Iverson  i  Georgia.  —  Slæg- 
ten Bang  i  New  England.  —  Geo.  P.  Hansen,  Chicago,  IH.  — -  Henry 
Frellsen,  New  Orleans,  La.  —  Charles  Baland,  H artland,  Wis.  —  Ed- 
mund  Belfour,  D.  D.,  Pittsburg,  Pa.  —  Niels  Christian  Boye,  Muscatine 
Co.,  la.  —  Edward  Beck,  New  York.  —  Er.  Michael  Liebmann,    m.  fl.       163-185 

En  Amerikafærd  i  1838  og  dens  Fataliteter 186—190 

3.    DANSKE  LÆGER  I  AMERIKA  FOR  1840. 

Hans  B.  Gram.  —  Carl  Joh.  Er.  Ruge.  — Herman  Ered.  Borghoff,  m.  fl.       190-195 
To  betydelige  Dansk-Amerikanere 195—200 

Charles  Wm.   Wulff  Borup.  —  Hans  Martin  Boye. 


Danske  i  §^merika   1841-1850. 

I  Tidsrummet  1841-50  finder  den  første  Udvandring  af  den  danske  Landbefolkning  til 
Amerika  Sted.  —  Den  religiøse  Lågmandsbevågelse  en  af  de  mest  fremtrådende  Aar- 
sager,  hvorunder  navnlig  Mormonismen.  —  Rasmus  Sørensens  og  C.  L.  Clausens  Be- 
tydning for  Udvandringen 201—202 

1.  De  Første  Danske  Mormoner 202-205 

2.  Pastor  Claus  Lauritsen  Clausen  205-226 

Clausens  Virksomhed  for  dansk  Mission  i  Amerika 222-224 

C.  L.  Clausen  i  Virginia  og  Philadelphia 225-226 

3.  Christian  B.  Willerup 227 

4.  Christen  Linde   > 227-230 

5.  Charles  Løvenskjold  230-231 

6-    Laurits  Jakob  Fribert 232-233 

7.  Harro  Paul  Harring 234-235 

8.  Hans  P.  Chr.  Hansen 235 

9.  Adolph  Ludvig  KøpPEN.... 235-236 

10.  Mynster  Familien  i  Council  Bluffs,  Ia 236-239 

11.  Danske  i  Chicago  1841— 50  239-244 

12.  Danske  Guldgravere  i  California 244-249 


VIII  DANSKE  I  AMERIKA 


Efterretninger  om  nogle  af  de  første  danske  Nybyggere 
i  Wisconsin. 

Indtil  langt  ind  i  Tredserne  i  det  19de  Aarhundrede  var  fVisconsin  Danskernes  Stat  i 
Amerika  fremfor  nogen  anden  Stat  i  Unionen.  —  Grunden  til,  hvorfor  saa  mange 
Danske  fra  saa  tidlig  Tid  fandt  Vejen  netop  til  Wisconsin 250-252 

1.  Danske  I  H ARTLAND,  Waukesha  Co,  FØR  1850 252-257 

Christensen  Familien.  —  Andre  Danske  i  H artland  for  1 8 SO, 

2.  Danske  I  Ny  Danmark,  Brown  Co.,  FØR  1850 257-273 

Fi  ederik    Rasmussen  Hjort,    —   Niels   Hansen   Gotfredsen  og  Hustru.  — 
Rasmus  Ditlev  Rasmussen  og  Familie,  —  Hans  Petersen  og  Hustru. 

3.  Danske  I  Neenah,  Wis.,  før  1850 273-275 

"Jens  Ander seyi  med  Familie,  Peter  Rasmussen  med  Familie  og  fl. 

4.  Danske  i  Milwaukee  før  1850 276-279 

Peter  Hjort    Lorenzens    Børn    og  Efterkommere  i  Milwaukee.   —   Andre 
Danske  i  Milwaukee  for  1 8 50. 

5.  Gottfredsen  Brødrene  I  Kenosha  279-282 


Dansh   i  S^men'ka   1851-1860. 

Den  mormonske  Propaganda,  Guldfeberen  og  navnlig  Amerika-Brevene  (3:  de  fra  dan- 
ske Udvandrere  i  Amerika  til  Slægt  og  Venner  i  Danmark)  er  de  væsenligste  Fakto- 
rer til  Udvandringen  i  dette  Tidsrum.  —  "Amewka"  betød  i  Tiaaret  1851-60  for 
Danskernes  Vedkommende  særlig  Wisconsin,  Illinois,  Michigan,  Iowa  og  Minnesota        283-287 

Danske  I  Ny  Danmark,  Wis.,  efter  1850 287-297 

Danske  i  N  een  ah,  Wis.,  efter  1850  297-298 

Danske  i  H artland,  Wis.,  efter  1850 298-305 

Spilmand  Familien,    —  Andre   Danske  i  Hartland  1851-60.  —  Redde- 
lien  Familien.  —  Lars  Ha?i7ribal. 

Danske  i  Milwaukee  efter  1850  305 

To  Danske  i  Wisconsin  1851-60    306-308 

Jens  P,  Hansen,  Rosholt,  Portage  Co.  —  M.  A.  Moller,  Kenosha. 

Danske  i  Chicago  1851-60  308-316 

Brodrene   Bay  fra    Viborg.  : —  Brødrene   Petersen  fra   Kolding,  —  Konsul 
P,  E.  Dreier,  —  J or  gen  Olsen  fra  Kaarsby,  Jetsmark  Sogn. 

Danske  i  Gasconade  Co.,  Missouri,  efter  1850  317-319 

Nogle  Danske  i  Sydstaterne  før  1860  319-323 

Familien  Monefelt  i  Charleston.,  So.   Carolina,  —  Brødrene  Holst  i  Savayi- 
nah,  Georgia.  —  Jens  Sørensen  Truelstrup.  —  Peder  Nielseji. 

Danske  I  Michigan  efter  1850 323-327 


INDHOLD  IX 

To  danske  Pionerer:  siDE 

Peder  Nikolajsen 327-337 

Rasmus  Serensen  og  ha7is  Efterkommere 337-349 

Danske  Kunstnere  i  Amerika  (1851-60) 349-351 

Danske  Skribenter  i  Amerika(1851-60) 352-353 

TILLÆG:   Danske  Officerer  og  Soldater    i  Borgerkrigen 354-358 

Danske  i  Indvandringen  til  New  York  og  andre  Steder 

med  særligt  Hensyn  til  kirkelige  Forhold. 

Den  første  Indvandring 359-385 

hidledning 359-364 

Slagten  Bronck 364-372 

Familien  'Jenseyi  fra  Bredsted    373-374 

Pastor  Lauritz  A ndersen  Rhodesius 375-376 

Familie?!  Van  Bus  ker  k 376-3  79 

Sejlskibet  "Den  brogede  Ko'' 379 

Familieji  Thomassen  fra  Ribe  379-381 

Orienterejide  Bemærkninger 381-384 

Dansk  Vestindien. 

Korte  Træk  fra  et  kirkehistorisk  Arbejde  OM  KIRKEN  I  VESTINDIEN 385-388 

Den  lutherske  Kirke  i  New  York  og  Philadelphia 388-392 

Pastor  Michael  Chr.  K710II.  —  Pastor  Peter  Bru?iholt%. 

Grønland 392-393 

Familien  Magens 393-396 

Pastor  Johan  Christian  Leps 396-400 

Brigadegeneral  H.  C.  Fibiger.  —  Pastor,  Dr.  Solo??ion  Halling.  —  Fami- 

' lierne  Harderiberg,  Rosenkrant%,  Hornbeck  og  andre 400-402 

Pastor  Herman  Hayunga 402-403 

Familien  Berg 403-404 

Peter  Vorbasse 404-407 

Dr.  Charles  Fr.  Harmon  Willgohs    407-409 

Pastor,  Dr.  Anders  Rudolph  Rude    409 


X  DANSKE   I   AMERIKA 


II. 

Dansk-S^ merikanernes  Liv  og  VirksomJied  ^aa 
forskellige   Omraaaer. 


Danske  Musikere  og  dansk  Musik  i  Amerika :  28 

Viggo  Andersen.  —  Otto  Bendix.  —  Agnes  Bodholdt.  —  Hen?y  Bramsen. — 
Carl  Busch.  —  Emil  Christiani.  —  Bernhard  Courldnder.  —  Emil  Enna. 

—  Gade  Kvartetten.  —  Asger  Hammerich.  — Daniel  Hannemann.  —  Anton 
Hegner.  —  Brodrene  Helleberg.  —  August  Hyllested.  —  Caroline  Leh- 
mann. —  Peter  Christian  Lutkin.  —  Ernest  Nordin.  —  Julius  Osiier.  — 
Valdemar  Papenbrock.  —  P.  Marinus  Paulsen.  —  Hans  Petersen.  —  Otto 
Schmidt.  —  Ernst  Scho7ihein%.  —  Christian  Marius  Selling.  — Axel  Skov- 
gaard. —  Emmanuel  Wad.  —  George  Werrenrath.  —  Reinald  Werren- 
rath,  —  Johan  Haae  Zinck. 

Den  danske,  evangelisk-lutherske  Kirke  i  Amerika 29-1 14 

fra  1871-1901. 

De  fire  første  Præster  i  Den  danske  Kirke  i  Amerika  er  N.  Thomsen,  A.  Dan,  A.  S. 
Nielsen  og  R.  Andersen,  S.  32-33.  —  ''Kirkelig  Missionsforening'^  stiftes  og  ''Kir- 
kelig Samler''  besluttes  udgivet  under  Mødet  i  Neenah  9de  September  1872.     S.   33. 

—  Samfundets  første  Aarsmøde  holdes  i  Waupaca,  Wis.,  13.-14.  Oktober  1873.  S. 
35.  —  Ved  Møde  i  Racine,  Wis.,  27.  Juni  1874  forandres  Navnet  "Kirkelig  Mis- 
sionsforening" til  "Den  danske  ct'.-luth.  Kirke  i  Amerika"  ("Den  danske  Kirke  i 
Amerika"),  S.  35.  -  I  Slutningen  af  1875  tæller  Samfundet  12  Præster  og  over  40 
Menigheder  og  Prædikepladser.  S.  37.  —  Borneskolen  i  Racine,  grundet  1877,  er 
den  første  "Hverdags"  Børneskole  indenfor  Samfundet.  S.  37.  —  Det  første  store 
Aarsmøde  i  Neenah,  Maj  1878.  S.  39-45.  —  Aarsmødel  i  Racine  i  April  1879  ved- 
tager en  Samfundsforfatning.  Højskole-  og  Børneskolesagen.  S.  45  50.  —  Aars- 
møderne  i  Cedar  Falls,  Sept.  1880,  i  Muskegon,  Sept.  1881,  og  i  Elk  Horn  Sept. 
1882.  Side  50-56.  —  Præsteskolesagen  og  "Retningsstriden."  Side  57  68.  —  Aars- 
møderne  i  Waupaca  Aug.— Sept.  1892  og  Chicago  Febr.  1893.  Side  68-73.  -  Over- 
blik over  Stillingen.  S.  73-76.  —  Aarsmødet  i  Racine  Sept.  1893  og  Samfundets 
Splittelse.     S.  76-81. 

Den  danske  Kirkes  Skole  i  Des  Moines.     S.  81-106. 

Samfundets   Udvikling   til  1901.     Fuldstændig   Fortegnelse  over  Samfundets  Præster 
til  1908.     S.  106-114. 

Den  forenede  danske,  evang.-luth.  Kirke  i  Amerika. 

L    Det  DANSKE  EVANG.-LUTH.  Kirkesamfund   i  Amerika  115-123 

II.    Den  DANSKE  EVANG.-LUTH.  Kirke  I  Nordamerika 124-130 

III.    Den  forenede  DANSKE,  Ev.-LUTH.  Kirke  i  Amerika....  130-138 

Forberedelserne.        Foreningsmødet. 

IV.  "Den  forenede"  Kirkes  fælles  Virksomhed 138-159 

Trinitatis  Seminarium  og  Dana  College 138—140 

Elk  Horn  Højskole    140-142 

"Luther  High  School  and  College" ,  Racine,  Wis 142-143 


:<( 


INDHOLD  XI 

SIDE 

*'Den  forenede"  Kirkes  fælles  Virksomhed  (fortsat). 

Brorson  Højskole,   Kenmare,  N.  D 143-144 

Ansgar  College,    Hutchinson,  Minn 144-145 

Indianermissionen    145—146 

Japanmissionen 147—148 

Utahmissionen '. 148~1 50 

Børnehjemmene  "jC/zV;?",  Elk  Horn,  la.,  og  '^ Beta7iia^\  Waupaca,  Wis., 

samt  Helsehjemmet  '^Ebenezer" ,  Brush,  Colo 150—153 

Blad-  og  Forlagsvirksomhed 153—156 

Immigrantmissionen.  —  Ungdomsarbejdet.  — Kolonisagen.  —  Alderdomshjem  157—159 

V.    Slutningsbemærkning.  —  Almindelig  Oversigt 159-164 

Dansk  Folkesamfund  i  Amerika"  fra  1887-1908 165-180 

Samfundets  Stiftelse.  —  Dets  frste  Udvikling.  —  En  vældig  Kamp  mod 
det.  — Afdelingen  i  Danmark.  —  Udviklingen  i  Amei^ika.  —  Bogsamlin- 
gen. —  Udgivelsen  af  Boger.  —  Skolesagen.  —  Foredragsrejser.  —  Opret- 
telse af  Nybygder.  —  Videre  Udvikling  af  Samfundet. 

Danske  Baptister  i  Amerika 181-200 

Baptistsamfundet  i  Almindelighed.  —  Danske  Baptister  i  Amerika.  —  L. 
forgensen  Hauges  Virke  i  Samfundet.  —  Dets  videre  Udvikling.  —  Sko- 
len i  Morgan  Park,  III.  —  Litteraturen.  —  Slutningsbemærkninger. 

Danske  i  Frelsens  Hær  i  Amerika 201-210 

Det  danske  Brodersamfund  i  Amerika 211-224 

Nationalitetsfølelse?is  Vækst  i  det  fremmede.  —  Sammenslutningstanken 
tager  Form.  —  Revolten  ulmer  under  Asken.  —  Et  nyt  Navn  for  Forenin- 
gen vedtages.  —  Arbejdet  optages  undei  dette.  —  Oppositionen  laa paa  Lur. 

—  JSdodstanden  svækkes,  og  Indvandringen  støtter  Forefiingen.  —  Forenin- 
gens gradvise  Vækst.  —  Forvaltriingen  af  Foreningens  Midler.  —  Nye 
Opgaver  øjnes  i  Horisonten.  —  ^' Det  danske  Broder  samfund.'^  Digt  af 
John  Volk. 

Det  danske  Søstersamfund  i  Amerika .      Tl'^-I'h^ 

Den  danske  Forening  "Dania"  af  California 235-248 

Danske  blandt  Adventisterne  i  Amerika  249-262 

De  danske   Adventister  {Syvende-Dags  Adventisterne).  —  Organisation. 

—  Forlagsvirksomheden,  — -  Skolesagen.  —  Slutningsbemærkninger. 


Danske  i  amerikansk  Landhrug  og  JVLejeri, 


Indledning  (Mejerisagens  Udvikling)     263-269 

To  af  de  ældste  danske  Mejerier  i  Amerika 269—272 

Mejeriet  i  Fredsville,  la.  —  Mejeriet  i  Clarks  Grove,  Minn. 


XII  DANSKE   I   AMERIKA 


Danske  i  amerikansk  Landbrug  og  Mejeri  (fortsat). 

John  Henry  Monrad 273-275 

C.  Julius  Moldenhawer 276-277 

En  Forkæmper  for  ren  Mælk  og  Pasteurisering. 
Den  danske  Kontrolforenings  Princip  i  Amerika 277-279' 

Helmer  Ræbild. 

Johan  Ditlev  Frederiksen 280-282 

Danske  Professorer  ved  amerikanske  Landbrugs-Universiteter 282—287 

C.    Larsen,    Brookings,    S.    D.   —    Frederik   Rasmussen,    Durham,  N.  H.  — 

Martin  Mortensen,  Arnes,  la.  » 

Konsulent- Virksomheden   287-294 

"Dairy  Commissioners"  og  "Dairy  Inspectors." 

Hans  T.  Søndergaard.  —  James  Sørensen.  —  Thomas  Corneliuson. 

Dansk  Mejeri-Journalistik  i  Amerika 294—296' 

L.  H.  Storgaard.— Henkik  Sandholt.— H.  P.  Olsen.— Anthon  C.  Sorensen. 

Danske  Præmievindere 296—305 

Verdens  største  Mejeri     306-310 

Stiftet  af  Sønderjyden  Viggo  F.  Jensen. 

Henningsen  Produce  Company 310—311 

Butte,  Montana. 

Anker  Paulsen  Henningsen. 

Danske  i  Forbundsregeringens  Agerbrugs-Departements  Tjeneste     311-324 

Niels  Ebbesen   Hansen.    —    Charles   Christian    Georgeson.    -  Victor  A. 
Norgaard. 

TILLÆG. 

Prof.  Julius  Herman  Frandsen  324-326- 


Dansk- amerikanske  Folkenojskoler. 

Et  Bidrag  ti?  deres  Historie. 

Elk  Horn  Højskole 327-335 

Ashland  Højskole 335-339 

Højskolen  i  West  Denmark,  Wisconsin 340 

Nysted  Højskole,  Nebraska  340-345 

Danebod  Højskole  ved  Tyler,  Minnesota 346-350 


Danske   Jyletodister   i  S^merika. 

Indledning 351-354 

Den  dansk-norske  Metodismes  Begyndelse  i  Amerika  ....      354-364 

Pastor  Chr.  B.  Willerups  Liv  og  Virke. 

Den  dansk-norske  Metodismes  videre  Udvikling  364-36S 


ILLUSTRATIONER 


1.  Afdeling:  "Den  ældre  Tid." 


1. 

2. 

3. 

4. 

5. 

6. 

7. 

8. 

9. 
10. 
11. 
12. 
13. 
14. 
15. 
16. 
17. 
18. 
19. 
20. 
21. 
22. 
23. 
24. 
25. 
26. 
27. 
28. 
29. 
30. 
31. 
32. 
33. 
34. 
35. 
36. 
37. 
38. 
39. 
40. 
41. 
42. 
43. 
44. 
45. 
46. 
47. 
48. 
49. 
50. 


Enkelte  Portrætter:  SIDE 

Schropp,  Jr. ,  John 53 

Jakobsen,  Biskop  John  Christian  ...  77 

Bahnson,  Biskop    Georg  Frederik  .  .  79 

Ørsted,    Hans  Christian 115 

Thorvaldsen,   Bertel      117 

Rask,   Rasmus  Christian   120 

Rafn,  Carl  Christian 122 

Andersen,  Hans  Christian 141 

Johnson,  Kaptajn  Christopher 161 

Carstensen,  Georg 167 

Lassen,  Peter    169 

Iverson,  U.  S.  Senator  Alfred 171 

Hansen,  Geo.  P 174 

Hansen,  Mrs.  Geo.  P 174 

Frellsen,   Henry   177 

Belfour,  D.  D.,   Edmund 180 

Gram,    Dr.    Hans  B 193 

Borup,  Charles  William 196 

Boye,  Dr.  Hans  Martin 200 

Clausen,    Pastor  Claus  L 211 

Linde,  Dr.   Christen    228 

Løvenskjold,  Charles     ...    ^ .  231 


237 

237 

238 

240 

240 

254 

256 

Maria 256 

263 


Mønster,  C.  O 

Mønster,  Mrs.  Marie 

Mynster,  Wm.  A 

Miller,  A.  J 

Miller,  Mrs.  Marie  . . 
Christensen,    H.  J.  B 

Henningson,    Ib 

Henningson,   Mrs 
Hjorth,  Fr.  R..., 

Hjorth,  Peter  A 266 

Gotfredsen,    N.   H 268 

Gotfredsen,  Mrs.  L 268 

Rasmussen,    R.  D.  og  Hustru 269 

Rasmussen,  Fritz  W 270 

Rasmussen,  J.  J 270 

Petersen,  Hans 271 

Petersen,  Mrs.  Ulricha 272 

Andersen,  Jens  og  Hustru 274 

Rasmussen,  Peder   275 

Lorenzen,  Karl  F.  K  . . .  . 276 

Lorenzen,  Thomas -  277 

Gottfredsen,  Jakob  G 279 

Gottfredsen,    Rasmus  0 281 

Hansen,  Niels  Chr.  og  Hustru 288 

Rasmussen,   Mads  C.  med  Børn 293 

Rasmussen,  Mrs.  Maren    293 

Madsen,  Rasmus  og  Hustru 294 

Nielsen,    N.  P 295 


51. 
52. 
53. 
54. 
55. 
56. 
57. 
58. 
59. 
60. 
61. 
62. 
63. 
64. 
65. 
66. 
67. 
68. 
69. 
70. 
71. 
72. 
73. 
74. 
75. 


9. 
10. 

U. 
12. 

13. 

14. 

15. 

16. 


Nielsen,  Rasmus 295 

Søtoft,  -Valdemar 298 

Spilmand,  Niels  M 299 

Spilmand,  Hans  J 299 

Mønsted,  Otto  C    301 

Reddelien,  Jens    303 

Hannibal,  Lars 304 

Hansen,    Jr.,   J.  P 306 

Miller,  Mads  Anton 307 

Petersen,  Andrew     310 

Dreier,    P.    E 311 

Olsen,  George 314 

Olsen,  Emilie    316 

Andersen,  Chr.  P.  og  Hustru 318 

Holst,  CM 320 

Truelstrup,  Jens  S 321 

Rasmussen ,  August 325 

Rasmussen,  Ane 326 

Nikolajsen,  P.  og  Hustru 334 

Nikolajsen,  Lundine   336 

Sørensen,    Rasmus 345 

Sørensen,    Caroline  C 345 

Willgohs,   Dr.  Chas.  Fr.  H 408 

Rude,  Pastor,   Dr.  A.  R 411 

Rude,  Fru  Elizabeth 413 


Bygninger: 

Første  Hus  i  Bethlehem,   Pa 

Brødremenighedens  Kirke    i   Bethle- 
hem,   Pa 

Kirken  i  Salem,    N.  C 

Salem  Pigehøjskole,    N.    C 


47 

51 
55 
60 

"Bell  House"  i  Bethlehem,   Pa 63 

"The  Sun  Inn"  i  Bethlehem,    Pa...      70 

Enkernes  Hus   i  Bethlehem,   Pa 75 

Brødremenighedens   Kirke   i    Betha- 

bara    87 

Den  gamle  Muskego  Kirke   fra  1844  213 
Fr.  R.  Hjorths  Vaaningshus  i  Ledge- 

ville,  Wis 264 

Det  gamle  Hus  i  Ny  Danmark 273 

Det    gamle    Christensen'ske    Home- 

stead  i  Nashotah,  Wis 300 

Det    gamle    Skolehus    ved     Gowen, 

Michigan 327 

Den    gamle    hollandske    Kirke    paa 

State  Street  i  Albany,   N.  Y 369 

Det    gamle    Bronck'ske   Hus   i  Cox- 

sackie  i  Catskill,  N.  Y 372 

Kirken  i  Bergen  County  fra  1773....   381 


XIV 


DANSKE   I    AMERIKA 


SIDE 

17.  Kirken  i  Bergen  County  fra  1680....    381 

18.  St.    Michaels  tysk-luth.  Kirke  i  Phi- 
ladelphia, Pa.,  i  1748     391 

19.  Eneste  Billede  af  Leps'    Kirke  i  Loo- 
nenburg 400 

Tegninger,  Prospekter,  Kort,  m.  m. 

1.  Gammelt  Kort  over  Jens  Munks  Ind- 
sejling i  Hudsonbugten  i  1619 18 

2.  Gammelt  Kort  over  Jens  Munks  Vin- 
terhavn i  "Nova  Dania' ' 19 

3.  Berings-Mindestenen  i  Petropavlovsk  31 

4.  Gammelt  Kort  over  Fort  Ny  Amster- 
dam i  1615    41 

5.  Parti  af  Byen  New  York  i  1768  ....  44 

6.  Bethlehem,  Pa.,  i  1755  49 


7. 

8. 

9. 
10. 
11. 


12. 
13. 
14. 
15. 

16. 


SIDE 

C.  Gullagers  Annonce  1797 97 

Amerikas  nationale  Symbol:  "Ørnen"     99 
Peter  Minuit  køber  Manhattan  Island  362 

Van  Couwenhouens  Vaaben    363 

Fredstraktatens  Underskrivelse  i  Dan- 
skeren   Broncks     Hus    "Emaus"    i 

New  York  1642   3(i6 

Jonas  Broncks  Vaaben    368 

Lorens   A.    van    Boskerks  Navnetræk  377 
Mindesten  for  Past.  Michael  C.  Knoll  390 
Titelbladet  af  Magens'  "40  Prædike- 
ner' ' ,  paa  engelsk   394 

Titelbladet    af    Magens'    "creolske" 

Ny  Testamente  ( 1818 )    395 

Titelbladet   af   Leps'   Collegiehefte   ..397 


2.  Afdeling:  "Dansk-Amerikanernes  Liv  og  Virksomhed  paa  forskellige  Omraader. 


1. 

2. 

3. 

4. 

5. 

6. 

7. 

8. 

9. 
10. 
11. 
12. 
13. 
14. 
15. 
16. 
17. 
18. 
19. 
20. 
21. 
22. 
23. 
24. 


25. 
26. 
27. 
28. 
29. 
30. 
31. 
32. 
33. 


Enkelte  Portrætter: 
(danske  musikere  i  AMERIK.\) 


SIDE 

9 
10 
10 


Andersen,  Viggo 

Bodholdt,  Agnes 

Bramsen,  Henry 

Busch,  Carl 12 

Enna,  Emil    14 

Hammerich,  Asger 15 


Hannemann,    Daniel 

Hegner,  Anton 

Helleberg 

Lutkin,   Peter  Chr.  . 

Meier,  Louis 

Nordin,  Ernest > 

Osiier,    Julius    


16 

16 

17 

19 

20 

20 

21 

Papenbrock,    Vald 21 

22 

23 

23 


Paulsen,  P.  Marinus    .  r. 

Petersen,  Hans 

Schmidt,  Otto 


Schønheinz,  Ernst    24 

Selling,  Chr.  Marius 


24 

Skovgaard,    Axel 25 

26 

26 

27 

28 


Wad,  Emmanuel , . . . 
V\''errenrath,  Geo  . . . . 
Werrenrath,  Reinald 
Zinck,  Johan  Haae  .. 


(den  danske  ev.  luth.  kirke). 


Rasmussen,  Boghandler  C. 

Helveg,  Pastor  Th 

Vig,  Pastor  P.  S 

Jensen,  Arkitekt  M 

Gravengaard,   Pastor  N.   P. 
Hornsyld,  cand.  phil.  P.  P. 

Bobjerg,  Pastor  A 

Vestergaard,    Pastor  R.  R.. 
Nordentoft,  Pastor  Benedict 


46 
59 
63 
84 
94 
95 
96 
102 
108 


34. 
35. 
36. 
37. 
38. 
39. 
40. 
41. 
42. 
43. 
44. 
45. 
46. 
47. 
48. 


49. 
50. 
51. 
52. 
53. 


54. 
55. 
56. 
57. 
58. 
59. 
60. 
61. 
62. 
63. 
64. 
65. 


(den   for.    danske   ev.    l.LTH.    k'iRKE), 


side 
118 


Clausen,    Pastor  CI 

Andersen,  Pastor  A .  M 120 

Hansen,    Pastor  H 121 


Trandberg,  Pastor  P.  C 
Søholm,  Pastor  A.  L.  J 


122 
125 


Vig,    Pastor  P.  S 126 

Hansen,  Pastor  P.  L.  C 127 

Jersild,  Pastor  J.  N 129 

Christiansen,  Pastor  G.  B 132 

Beck,  Pastor  Vilhelm 136 

Johnson,    Pastor  L 137 

Dahlstrøm,   Pastor  H.  J 140 

Anker,    Pastor  Kr 142 

Nielsen,  Pastor  N.  L.  og  Hustru 145 

Jensen,    Pastor   Harald,  og  Hustru..  149 

(dansk  folkesamfund). 

Grundtvig,    Pastor  F.  L 169 

Faaborg,  J.  S ,.  170 

Henningsen,  Pastor  L 177 

Kilstofte,   P.  P 177 

Jurgens,  A.  H 178 

(danske  baptister  i  Amerika). 

Hauge,  Lars  Jørgensen 186 

do.,  do.,  do ._ 189 

Dam,    Pastor  P.  H...' 191 

Pedersen,  Pastor  Lars 191 

Henningsen,   Pastor  H.  C 192 

Jensen,    Pastor  O.  C 192 

Jensen,  Pastor  J.  A 194 

Jensen,  Prof.  N.  P 196 

Lawdahl,   Prof.  N.  S 197 

Lunn,   Pastor  J.  S 198 

Jacobsen,  Missionær  Laust 198 

Knudsen,  Pastor  Lars 199 


LLUSTRATIONER 


XV 


SIDE 

66.  Hansen,  Pastor  Marcus 199 

67.  Reichenbach,    Pastor  H.A...    ...  200 

(danske  i  frelsens  hær). 

68.  Marcussen,  Brigadier  Emil 204 

69.  Marcussen,  Fru  Brigadier 204 

70.  Christiansen,   Stabskaptajn  Maren    .  .  206 

71.  Mogensen,  Adjutant  Petrea 206 

72.  Simonsen,  Major  L.  M 208 

73.  Henrichsen,  Ensign  Carl 208 

(det  danske  brodersamfund). 

74.  Wind,  William   215 

75.  Hendricksen,  James 216 

76.  Paulsen,   J.  P 216 

77.  Nielsen,  Niels 216 

78.  Larsen,  Martin 220 

79.  Michaelsen,    J , 220 

80.  Vogt,    H.   H 220 

81.  Rasmussen,  Rolf 220 

82.  Petersen,   Fred 220 

83.  Nielsen,    T.   P 220 

84.  Gydesen,    Henry 220 

(det    danske  søstersamfund). 

85.  Henningsen,  Karen  Kirstine 228 

86.  Hoffenblad,    Ludvig  M 229 

87.  Ries,  L.  L 229 

88.  Capion,  Henriette     230 

89.  Lauritzen,  Sophie 231 

90.  Møller,  Laura  231 

91.  Madsen,  Hansine ...    232 

92.  Hansen,  Metha 232 

("dania"  af  california)  . 

93.  Nielsen,  N.  P 238 

94.  Westphal,  O.  F 239 

95.  Krogh,  P.C 240 

96.  Holm,  Carl   242 

97.  Sørensen,  Hans 244 

98.  Thrane,  C.  R 244 

99.  Vogensen,   H.  P 245 

100.  Plow,  Carl     246 

101.  Beck,  Carl  IVI 246 

(danske  blandt  adventisterne). 

102.  Matteson,   J.    G 252 

103.  Nielsen,    J.    C 254 

104.  Hansen,   J.    F 255 

105.  Johnson,  Lewis .- 256 

(danske  i  amerikansk  landbrug). 

106.  Slifsgaard,  Jeppe  . .  T. 264 

107.  Slifsgaard,  Jeppe 270 

108.  Slifsgaard,  Truels    270 

109.  Monrad,  John  Henry 274 

110.  Moldenhawer,  Julius 276 

111.  Ræbild,  Helmer    279 


side 

112.  Frederiksen,  Johan  D 280 

113.  Larsen,    Prof.  C 283 

114.  Rasmussen,    Prof.    F 285 

115.  Mortensen,    Prof.  M 286 

116.  Søndergaard,  Hans  T 290 

117.  Sørensen,  James      292 

118.  Corneliuson,  Thomas 293 

119.  Sandholt,  Henrik T 294 

120.  Olsen,    H.  P 295 

121.  Søndergaard,  Mads 297 

122.  Hansen,    H.  C 298 

123.  Holgersen,    Lauritz  P 299 

124.  Holberg,  Hans  B 300 

1 25.  Andersen,  Albert 302 

126.  Suhr,   Henry  L 303 

127.  Jensen,  Viggo  F 306 

128.  Henningsen,    Anker   P 311 

129.  Hansen,  Prof.  N.  E 314 

130.  Georgeson,  Prof.  CC 321 

131 .  Frandson,  Prof.  Julius  H 325 

(dansk-amerikanske  folkehøjskoler) . 

132.  Kirkeberg,    O.  L 332 

133.  Østergaard,  Kr 333 

134.  Jensen,  P 334 

135.  Pedersen,    H.   J 337 

136.  Pedersen,  Marie  337 

137.  Strandskov,  H.  C 338 

138.  Kjems,  S.  N 339 

139.  Nørgaard,   K.  S 340 

140.  Skovgaard,  C.  J , 341 

141.  Dorf,  A.Th 343 

142.  Dorf,  Thyra 343 

143.  Højbjerg,  C.  P 345 

144.  Højbjerg,  Hilda   345 

145.  Stevns,   Ole  J.  og  Hustru    346 

(danske  metodister  i  Amerika). 

146.  Willerup,    Pastor  Chr.  B 355 

147.  Eltzholtz,    Pastor  CF 357 

148.  Schou,  Pastor  Karl 357 

149.  Schollert,    Pastor  E.  T.    359 

150.  Wilhelmsen,    Pastor  R.  F 359 

151.  Andersen,  Pastor  J.  P 361 

152.  Levin,  Pastor  Richard 363 

153.  Petersen,    Pastor  P.  M 367 

Gruppebilleder: 
(DEN  DANSKE  Y.\ .    LUTII.    KIRKK  . 

1.  Billede  af  .10  Præster  :is 

2.  Aarsniodet  i  Dwiijht.  111..  1VC>.  imd  Bille- 
der af  53  Deltagrere ".'.'i 

3.  Billede  fra    Grand    Viow    Colloire.    18Ji7. 
med  29  Portrcptter  K« 

4.  Kirkens  Præster.  VM^.  iiicd  (i4  Portrætter  111 

(DEN  FOK.  DANSK  F-:  K\'.  I-IIII.  KIRKE'. 

T).     Præster  i  Sanifundet  i  Aniorikn  1S<C).  med 
41  Portrætter  VS.i 


XVI 


DANSKE   I   AMERIKA 


10. 


12. 


SIDE 
Nordkirkens  Aarsmode  i  Cedar  Falls, 

la.,  1895,  med  henved  100  Deltagrere 128 

Forening-sniodet  i  Minneapolis,  Minn., 

1896,  med  51  Portrætter   134 

Missionær  J.  M.  Th.  Winther,  Medarbej- 
dere   og-   Menigfhed,    Kurume,    Japan, 

med  39  Portrætter        147 

Kirkens  Aarsmode  i  Council  Bluffs,  la., 
1907,  med  ca.  150  Portrætter 160 

(DET   DANSKE    BRODERSAMFUXD). 

Konventionen  i    Clinton,  la.,  1884,  med 

23Portrætter 217 

Konventionen  i  Racine,  Wis..  1902,  med 

176  Portrætter 218 

Konventionen  i  Council  Bluffs,  Iowa, 
1906.  med  hen  ved  200  Portrætter 218 

(DET  DANSKE  .SoSTERSi^MFUND). 

Wis.,    1904, 
233 

("DANIA"  AF  CAJLIFORNIA). 


Konventionen  i  Marinette, 
med  83  Portrætter 


14. 


16. 


Et  "Degfree  Team"  i  Afdeling-  No.  10,  Pe- 

taluma,  Cai.,  med  11  Portrætter 241 

Konventionen  i  Reno,  Nev.,  1908,  med 
66Portrætter 247 

(DANSKE  BLANDT  ADVENTISTERNE). 

Modet  i  Minneapolis,  Minn.,  1907,  med  26 
Portrætter 257 


(DANSK- AMERIKANSKE  FOLKEHoISKOLER) 
17. 


18. 


19. 


Lærere  og  Elever  ved  Nysted  Skole,  1890, 
med  25  Portrætter  342 

Lærerne  ved  Danebod  Hoj skole  i  1908, 
med  9  Portrætter 349 

(DANSKE  METODISTER  I  AMERIKA). 

1909,  med 


Konferencen  i  Duluth,  Minn 
78  Portrætter 


Bygninger: 

(DEN  DANSKE  EV.    TUTH.    KIRKE). 

vSamfundets  ældste  Kirke 

Præsteskolen  i  West  Denmark,  Wis 

Østre  Floj  af  Skolen  i  Des  Moines 

Grand  Vie-w  CoUeg-e,  Des  Moines,  la  . . 

(DEN   FOR.    DANSKE  EV.    LUTH.  KIRKE) 


366 


30 

60 

97 

105 


5.  Immanuelskirken  i  Minneapolis,  Minn.  131 

6.  Trinitatis    Seminarium    og:  Dana    Col- 
lege, Blair,  Neb  1.39 

7.  Elk  Horn  Hoj  skole,  opfort  1887 141 


8.  Luther  College,  Racine,  Wis 

9.  Brorson  Hoj  skole.  Kenmare,  N.  Dak.. 

10.  Indianermissionens  Kirke  og-  Sondag-i 
skole,  Moodys,  Okla — 

11.  Bornehjemmet  "Elim",  EUc  Horn,  la...  150 

12.  Bornehjemmet     "Betania",    Waupaca, 
Wis 152 

13.  Sanatoriet  "Betesda",  Brush,  Colo 153 

14.  Kirken  i  Rolf e,  lo-vva .154 

15.  Salem  Kirken  og  Missionshjemmet    i 
Brooklyn,  N.  Y 156 


146 


26. 


SIDE 
(DANSK    FOLKESAMFUND). 

Hoj  skolehjemmet  i  Clinton,  Iowa 171 

Hojskolehjem  paa  Chicagro  Sydside 173 

Forsamlingrshuset  i  Danevang^,  Texas 

1895 175 

Forsamling-shuset  i  Clinton;  Iowa 179 

(DANSKE  BAPTISTER  I  AMERIKA). 

Kirken  i  Thompson  ville,  Wis 187 

Kirken  i  Clarks  Grove,  Minn...! 193 

Kirken  i  Chicago,  Hl 193 

Morgran  Hall,  Morgran  Park,  111 195 

(DANSKE  I  FRELSENS  HÆR  I  AMERIKA.) 

Redningrshjem  i  Detroit.  Mich 205 

Redningrshjem  i  Cleveland.  Ohio 207 

("DANIA"    I   CALIF01?NIA). 

Dania  Hall,  Haywards,  Cai 24.3 

(DANSKE  BLANDT  ADVENTISTERNE). 

Kirken  i  Chicago,  111 25.3 

Forlagfsforening-ens  Trykkeri  i  Colleg-e 

View,  Neb 259 

Union  CoUegre,  Collegre  View,  Neb 260 

(DANSKE  I  AMERIKANSK  LANDBRUG). 

Slifsg-aards  Mejeri,  Freds  ville,  Iowa....  269 
H.  B.  Hoil>ergs  Mejeri  i  Brooklyn,  Wis..  .301 
Continental  Creamery  i  Topeka,  Kans.  307 
Bygninger  og:  Drivhuse  ved  Eksp.-vSta- 

tionen  i  Brookings,  S.  D 315 

Et  moderne  amerikansk  Andelsmejeri  326 

(DANSK-AMBRIKANSKB    FOLKE  højskoler). 

Elk  Horn  forste  Hoj  skole    331 

Ashland  Hoj  skole 336 

Nysted  Kirke  og-  forste  vSkolebygrning-. .  ,342 

Nysted  Hoj  skole  1909 34* 

Danebod  Hojskole 348 

(.DAXSKB   METODISTER  1  AMERIKA). 

Metodist  -  Episkopal  Kirken    i     Cam- 

bridg:e,  Wis 356 

Metodistskolen  i  E  vanston,  111 ^8 

Den    dansk-norske  Metodistkirke  i  St. 

Paul,Minn 360 

Immanuels-Kirken  i  Chicagro — 362 

Metodistkirken  i  Duluth,  Minn 364 

Metodistkirken  i  Perth  Amboy.  N.  J....  365 

Tegninger,  Prospekter,  Kort,  m.  m. 

Kort  over  den  danske  ev.  luth.  Kirkes 

Udbredelse  i  Amerika 113 

Kolonien  Partridg:e  (nu  Askov),  Minn..  180 
Titelblad  af   den    forste    dansk-norske 

Bog-  trykt  i  Amerika 190 

Kort     over    "Det    danske    Brodersam- 
f  und"s  Udbredelse  i  November.  1907 —  221 
Forsogrs-Planteskolen  i  Brookingrs,  S.  D.  315 
Krydsbefrug-tning-  i  Drivhuset  i  Brook- 
ingrs, S.  D .316 

H.  J.   Pedersens    Gravsten  paa  Kirke- 
gra arden  ved  Danebod Ml 


^?-.  % , his-  '^  •'       ■  \     I 


w 


^  •■  - 


?r^;i^\^i- 


•^   \u     v\  (        vi-   ^     ^/-      -'^      ^^-Jbf     yJir 


i^